MiMe-MeMo/MeMo-Dataset-SA · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 10 383
text label
Angelique havde gjort vidundere af toiletkunst , og aldrig havde hun set mere bedårende eller mere udæskende ud . 1
Besænftiget des Herzens grimmen surausz ; entfernt des vorwurfs gluhend bitre pfeile , Sein innres reinigt von erlebtem Graus ! 0
Jeg talte første gang om Ostindien derude , medens de stod og hørte derpå , og det lod , som om det kedede dem guddommeligt ! 2
Stakkels Bernhard , jeg holdt egentlig meget af ham , og hvad har han egentlig gjort mig , siden jeg ikke mere holder af ham . 2
Men det var stundom , som om grevens enetale var en samtale med hende , hvor spørgsmålene var gjort andetsteds . 2
De så ind i hinandens øjne med ; men derfor blev disse ikke mindre strålende , og julenissen , ja han strålede også ! 1
„ Dømmer ikke “ , svarede Jonna alvorligt , „ og du , Albertine , tør du fordømme nogen til helvede ? 2
Jeg har holdt så meget af dig og holder endnu så meget af dig , det gør jeg ; men netop derfor kan jeg ønske dig så inderlig : gid du må blive rigtig , rigtig lykkelig ! 1
« og af sted pilede den dumme hund efter den flygtende hjort , medens han selv med et indvendigt jubelråb fo’r ned mod hulningen . 1
» Hun greb hans hænder og så på ham med et blik , der strålede gennem tårer : « de store , gode barn , de og Marie Rømer skal være lykkelige , lykkelige ! 1
Alt i verden kunne han have båret , alt andet , alt ; men dette — å nej , nej , nej , nej , det var jo ikke til at holde ud ! 2
Det var som om alt om dem bragte dem en lykønskning , som om naturen selv hviskedee til dem : „ Bliv lykkelig ! 1
— men had kan blive så dybt , af det ej kan udslettes , og hadet her var bleven så forfærdelig dybt . 2
Langsomt vendte hun hovedet mod ham og betragtede ham med et sky blik , idet hun sagde : — det er mig ! 0
Om aftenen så hans moder flere gange prøvende hen på ham ; men han så så lykkelig og glad ud , at hun beroligede sig . 1
“ Møllert rakte dem meget myg over pulten , og den gamle vred dem og knasede glassene under fødderske . 2
Han fortalte nu om Sofie Gorm , om sin kærlighed til hende og om sin forvisning om , at hun elskede ham igen . 1
Den sorg , som det forvoldte ham , var imidlertid igen trængt tilbageaf hans vågnende kærlighed til Sofie , og da han tik . 1
Den 5te juli blinkede lange rækker af geværpyramideri eftermiddagssolen bag en indhegningtæt ved strib . 0
« men nu kan hun ha det så godt , » vedblev Lise og trak i en af Munthes natskjorter , så det smald . 0
Hun havde liksom kendt det på sig , at der var noget rædselsfuldt ved hende , og hun var uvilkårlig stanset og havde snud sig efter hende , og i det samme havde nogle gadegutter råbt : « fy for en skam , stavangers-gina ! 2
» Hun så flygtighen på ham , og det var et øjeblik , som om hjertet hoppede i hende ved det betagne blik , hun mødte . 1
» Forvildede himmelske frafaldne , « udbrød Joseph , mens tårerne strømmede over hans kinder , » I kære stakler . 2
Da hun så Josephs skaldede pande over klostermuren , råbte hun med undertrykt hulken , højt og trodsigt : » Amo ! 2
Prinsen trådte hende imidlertid hurtig i møde , så på hende med et ildfuldt blik og udbrød : „ Frøken v . Aichelberg , hvor jeg glæder mig over at se eder igen ! 1
Men jeg har endnu noget at tilføje , “ og her så hun alvorligt på hertuginden og kærligt på prinsen . 0
Da de her havde stået lidt og set på hinanden , udbrød desertøren : » Skal vi så gi’e ham et hurra ? 0
— — — — « o hans fraværende blik læstede sig igen på skonnerten : » Jeg tror , .jeg er kulret ! 2
« nølende , halvhøjt og som mod sin villie svarede endelig Carlo : » Jeg er ked af det « » Ked af det ! 2
Og du må altid huske på , at jeg vil være det . . . . .trods så meget ; for jeg kan ikke andet . . .og nu er jeg jublende glad ! 1
I sin angst skreg han højt og uhyggeligt , begyndte at hamre hænder og pande imod gulvet — dog lidt læmpelig ! 2
» Er det ikke underligt , hans , vi har holdt så meget af hinanden , og dog har vi ikke været lykkelige ? 2
Livet her nede var gennemboret af orme : skuffelser , løgn , misundelse — synd på kryds og tværs ! 2
. . om hun havde fået kotillonsbuketter og om det havde været af de bedste kavalerer o . s . v . 1
„ Jamen jeg vil ikke , jeg vil ikke , hvad er det for noget vanvid , “ råbte han rasende og slog med den knyttede hånd i bænken . 2
De mangearmedelampetter på trumeauspejlene kastede et gulligt skær over den hvide atlaskdragt , hvis vifteslæb bredte sig over gulvtæppets fløjelsrabatter . 0
Aksel syslede med børnene , som jublende fortalte løst og fast , medens sagføreren fulgte op med ved Johannes side . 1
» Men jeg kan ikke undvære dem , jeg kan ikke , jeg vil ikke , « og hun vred sine hænder i fortvivlet afmagt . 2
. . « » Gruelig flot husi jeg må s .ige , jeg sér hverken visdommen eller fornøjelsen ved at blive borte le » Ja ja , min gut ! 1
. . I den klumre , modbydelige og mangeartede atmosfære under loftet blandede sig nu en gennemtrængende naftalugt . 2
« hun stod og pillede ved kanten af bogpermen : » Og jeg , som syntes , det var så — så — — morsomt , at du skal blive her endnu i to måneder . 1
« jeg skal sige dem » , sagde han , « det er bedst at få lidt hold på dem , inden forestillingenbegynder . 0
Han greb flere gange ned i sin lomme og tog fat om nøglen , men hver gang sagde han til sig selv : « nej , nej ! 2
“ „ Det gør jeg også , mor , men Herren ved , hvad du er for mig , og han vredes ikke over min sorg . 2
Fru stub hørte ikke efter , hvad der blev talt , men havde travlt med at tilhviske frøken Aurelia befalinger og bebrejdelser . 2
Han havde elsket så varmt , elsket den eneste gang , elsket i tugt , sådan som det sømmer sig at elske for gud faderens øjne — Jesus — å — Jesus ! 1
I krympende fortvivlelse havde han vredet sine hænder , elendig som den byldslagne job havde han stønnet til gud . 2
« og så klapper hun i hænderne af stolthed , og han ser på hende og smiler med et smil , som siger : » Ja , de er vidunderlig — altid ! 1
Nej , griske og dovne og umoralske har det gjort dem . . . . Å , denne turistrummel , hvor jeg væmmes ved den ! 2
Tenoren afslog øjeblikkelig , men Elsa indvilgede med glæde , og kontrakten underskreves på stående fod . 1
Men idet hun rakte Fru gemain hånden , hviskedee hun : jeg kan ikke noksom takke dem for disse alvorlige ord ! 0
I spisestuen stod et firkantet mahognibord , en del rørstole og en umalet buffet med nogle klodsede udskæringer . 2
— men det er jo altid så , at de gamle , kloge folk , som har været der og er kommettilbage og har slået sig til ro på det jevne , de siger det samme nu , som de altid liar sagt til de unge , som vil didop : vær nu ikke overspændt ! 1
Øjnene så hjælpeløse omkring i kontoret , dette gamle kontor , fra hvis vægge de tre foregående handelsherrer stirrede strengt ned på ham . 2
Men kjærestefolk plejer ikke van at være så glade , når de har sådant et gammelt tressur til påhæng . 0
Johannes vidste ikke bedre råd end af anvise ham et leiebibliothek , og efter katalogen læste han nu „ Rinaldo rinaldini “ og alt andet , hvad der fandtes af røverromaner . 2
“ svarede augusfa leende , idet hun satte sig ned på bænken og længselsfuld betragtede brevet , hun holdt i sin hånd . 1
» Jeg skal se at få moder omstemt , og håber da , at det må blive til lykke for ham og for deres svoger . 1
Det var ikke glæde , ikke stolthed , der rørte sig i hendes hjerte , medens hun stod der så alvorlig . 2
» Den galante elsker bør vi ikke holde tilbage , « sagde borgmesteren , og ledsagede ham selv ud på trapperne med lampen i hånden . 1
Efter at have forrettet sin embedsgjerning , gik inspektør Holm straks hen til sin Neveu , som han fandt ved frokostbordet . 0
Vandledningerne vare veritable marmorsøjler , omslyngedeaf pragtfulde slyngplanter , der vare plantede mellem stenene . 1
Endelig fandt hun en dug ; den var noget gul , for det var over tre år siden , at der havde været dug på bordet . 2
Jeg ved , hvad det er for et : det ønsker at vide , om jeg elsker dig endnu , elsker dig højt , som da du levede , og om du er uforglemmelig for mig , som da vi mødtes og taltes ved . 1
— skal han vove at være grov og næsvis , fordi en hest , jeg har haft under behandling , nu er død . 2
« sagde hun blidt , » nu kogermaren kaffe til os , så får vi kage med sødost på , så må du være lidt glad ! 1
« hun så grundendefrem for sig— » Og ikke sådanne . . søde småpiger som er som violer , de liker jeg ikke ! 1
Nu skulle du drikke med hr . Brodersen , Kristian , og takke ham , fordi han er sådan en rar logerende . 1
Det kan nok sætte dem sådan i øjeblikket , men det er skidt , de bliver forfjamskede og de bliver kedelige og tør ikke sige noget rigtigt , og de bliver edderspændte indvendig , så det ryger ud af dem alligevel , når der kommer en lejlighed . 2
Gyldensuppe , flyndere og sådan anden bred fisk , stegte høns udi trisanet og mansfelderkage med sød spillinge-moes . 0
» sagde hun , « men det er så sørgeligt ,det du siger , det er ligesom alting vatenekummerlighed og fortræd . 2
Uvilkårligt gik hun hen for spejlet som for at se , om det ikke havde holdt hans billede fast , således som hun for et øjeblik siden , indesluttet i hans arme , havde set det . 2
„ Godkvæld , hr. Ørn , “ gentog hun og nejede skælmsk , idet skøjterne star den nydeligste halvcirkel . 1
Jeg lagde mig på sengen og græd så bitterlig , og hver en gang , at døren gik , jeg troede , det var dig ! 2
„ Jeg véd , hvad fruen vil sige , og takker dem for deres åbenhed , “ afbrød han hende ridderligt . 1
Groa slap bylten af den skælvende hånd og klyngede sig op til ham : „ Min grim — min herlige grim — min fostersøn ! 1
“ lød det ud til hende fra sideværelset , hvor steingrim sad i skumringen på en vidjestol med et bjørneskindkastet over sig . 0
« drengemesteren plirrede med øjnene , og der viste sig noget som et smil på hans strenge åsyn . 1
I hendes dødblege åsyn , med de sælsomt luende øjne , var der noget , som bragte slaven til at holde hesten an . 2
Imidlertid havde den nys ankomne , der blev så forskellig bedømt , fundet eforen pheidon , som syntes at være den , han søgte . 0
Moderens fingre løb hen over tangenterne : — det er underligt , men det er , som jeg ikke kan tåle at være glad mere end en time ad gangen . 2
Men moderen sad midt i sofaen med de to mahogniskabe for enden og var så forfærdet ,at hun måtte have syltetøj og tvebakker . 2
Det var en smukt udstyret mappe af rødt schirting , og inden i lå et hæfte noder ; hun læste titelbladet : » Til frøken Andrea Smitt ! 1
Ligesom en ulykkelig kan græde så meget , at det er som om tårekilden udtørres , således kan sorgen gøre en så sløv , at man til sidstændser den mindre . 2
« han bøjede sig ned over hende , lagde armen om hendes Hals , trykkedesin kind op til hendes kind og spurgte . 0
„ Godaffen , min ven — sagde hun smilende , idet hun trådte sin forlovede i møde — så i dag få vi hende at se , det lille vidunder ? 1
Sad Kamilla med et strikketøj eller sytøj , da arbejdede hun ; men læste hun i andet end i skolebøger , da var hun doven . 2
De , som kendte ham nøje , lo af ham : han var nu engang uforbederlig ; men de fleste mente , han var ikke så slem som der sagdes . 1
Men hun viste sig så tankeløs og ubehændig , at mam spæckbom blev sint og sagde , det var bedre , hun gik sin vej . 2
Hun vidste ikke hvorfor , men det var , som lykke havde revet hende ud af den håbløshed , hun havde gået i . 1
Jeg tør ikke med mit navn indestå for dem , så meget mere som der ikke noget sted høres andet end ondt om dem . 2
» Nu skal i se , hvad de foragtede kunstnere har for varer , « sagde han og satte den midt imellem dem . 2
» hviskedee Edvard og tog hendes hånd , « det var smukt af dem , » og atter mødte hun hans øjne . 1
« ikke mig , tante , » svarede Ellen , « det er Ludovika — men jeg har været med dertil , og det er vist galt . 2
Men hvordan skulle hun , forklædt som hun var , kunne fremstille sig for konsulens og hans kontorpersonales undersøgende øjne ? 2
Han bukkede dybt for wisokzki og sagde : „ Behag at træde ind til excellencen , hr . Generalkommissær ! 0
„ Jeg kan gerne sige dig det straks , men bliv ikke forskrækket , kære ben — Jus er ikke mere i “ „ Er han død ? 2
„ Et forslagent fruentimmer , “ mumlede han ved sig selv idet han gik ned ad hotellets trappe , „ men jeg håber , at jeg har overtydet hende om , at jeg kan måle mig med hende i list . 2
— hr . Politichef , svarede jeg frejdig , jeg har ingen bopæl , da jeg hidtil ikke har haft midler til at holde en sådan luksus i st . Francisco . 1

text label

Angelique havde gjort vidundere af toiletkunst , og aldrig havde hun set mere bedårende eller mere udæskende ud . 1

Besænftiget des Herzens grimmen surausz ; entfernt des vorwurfs gluhend bitre pfeile , Sein innres reinigt von erlebtem Graus ! 0

Jeg talte første gang om Ostindien derude , medens de stod og hørte derpå , og det lod , som om det kedede dem guddommeligt ! 2

Stakkels Bernhard , jeg holdt egentlig meget af ham , og hvad har han egentlig gjort mig , siden jeg ikke mere holder af ham . 2

Men det var stundom , som om grevens enetale var en samtale med hende , hvor spørgsmålene var gjort andetsteds . 2

De så ind i hinandens øjne med ; men derfor blev disse ikke mindre strålende , og julenissen , ja han strålede også ! 1

„ Dømmer ikke “ , svarede Jonna alvorligt , „ og du , Albertine , tør du fordømme nogen til helvede ? 2

Jeg har holdt så meget af dig og holder endnu så meget af dig , det gør jeg ; men netop derfor kan jeg ønske dig så inderlig : gid du må blive rigtig , rigtig lykkelig ! 1

« og af sted pilede den dumme hund efter den flygtende hjort , medens han selv med et indvendigt jubelråb fo’r ned mod hulningen . 1

» Hun greb hans hænder og så på ham med et blik , der strålede gennem tårer : « de store , gode barn , de og Marie Rømer skal være lykkelige , lykkelige ! 1

Alt i verden kunne han have båret , alt andet , alt ; men dette — å nej , nej , nej , nej , det var jo ikke til at holde ud ! 2

Det var som om alt om dem bragte dem en lykønskning , som om naturen selv hviskedee til dem : „ Bliv lykkelig ! 1

— men had kan blive så dybt , af det ej kan udslettes , og hadet her var bleven så forfærdelig dybt . 2

Langsomt vendte hun hovedet mod ham og betragtede ham med et sky blik , idet hun sagde : — det er mig ! 0

Om aftenen så hans moder flere gange prøvende hen på ham ; men han så så lykkelig og glad ud , at hun beroligede sig . 1

“ Møllert rakte dem meget myg over pulten , og den gamle vred dem og knasede glassene under fødderske . 2

Han fortalte nu om Sofie Gorm , om sin kærlighed til hende og om sin forvisning om , at hun elskede ham igen . 1

Den sorg , som det forvoldte ham , var imidlertid igen trængt tilbageaf hans vågnende kærlighed til Sofie , og da han tik . 1

Den 5te juli blinkede lange rækker af geværpyramideri eftermiddagssolen bag en indhegningtæt ved strib . 0

« men nu kan hun ha det så godt , » vedblev Lise og trak i en af Munthes natskjorter , så det smald . 0

Hun havde liksom kendt det på sig , at der var noget rædselsfuldt ved hende , og hun var uvilkårlig stanset og havde snud sig efter hende , og i det samme havde nogle gadegutter råbt : « fy for en skam , stavangers-gina ! 2

» Hun så flygtighen på ham , og det var et øjeblik , som om hjertet hoppede i hende ved det betagne blik , hun mødte . 1

» Forvildede himmelske frafaldne , « udbrød Joseph , mens tårerne strømmede over hans kinder , » I kære stakler . 2

Da hun så Josephs skaldede pande over klostermuren , råbte hun med undertrykt hulken , højt og trodsigt : » Amo ! 2

Prinsen trådte hende imidlertid hurtig i møde , så på hende med et ildfuldt blik og udbrød : „ Frøken v . Aichelberg , hvor jeg glæder mig over at se eder igen ! 1

Men jeg har endnu noget at tilføje , “ og her så hun alvorligt på hertuginden og kærligt på prinsen . 0

Da de her havde stået lidt og set på hinanden , udbrød desertøren : » Skal vi så gi’e ham et hurra ? 0

— — — — « o hans fraværende blik læstede sig igen på skonnerten : » Jeg tror , .jeg er kulret ! 2

« nølende , halvhøjt og som mod sin villie svarede endelig Carlo : » Jeg er ked af det « » Ked af det ! 2

Og du må altid huske på , at jeg vil være det . . . . .trods så meget ; for jeg kan ikke andet . . .og nu er jeg jublende glad ! 1

I sin angst skreg han højt og uhyggeligt , begyndte at hamre hænder og pande imod gulvet — dog lidt læmpelig ! 2

» Er det ikke underligt , hans , vi har holdt så meget af hinanden , og dog har vi ikke været lykkelige ? 2

Livet her nede var gennemboret af orme : skuffelser , løgn , misundelse — synd på kryds og tværs ! 2

. . om hun havde fået kotillonsbuketter og om det havde været af de bedste kavalerer o . s . v . 1

„ Jamen jeg vil ikke , jeg vil ikke , hvad er det for noget vanvid , “ råbte han rasende og slog med den knyttede hånd i bænken . 2

De mangearmedelampetter på trumeauspejlene kastede et gulligt skær over den hvide atlaskdragt , hvis vifteslæb bredte sig over gulvtæppets fløjelsrabatter . 0

Aksel syslede med børnene , som jublende fortalte løst og fast , medens sagføreren fulgte op med ved Johannes side . 1

» Men jeg kan ikke undvære dem , jeg kan ikke , jeg vil ikke , « og hun vred sine hænder i fortvivlet afmagt . 2

. . « » Gruelig flot husi jeg må s .ige , jeg sér hverken visdommen eller fornøjelsen ved at blive borte le » Ja ja , min gut ! 1

. . I den klumre , modbydelige og mangeartede atmosfære under loftet blandede sig nu en gennemtrængende naftalugt . 2

« hun stod og pillede ved kanten af bogpermen : » Og jeg , som syntes , det var så — så — — morsomt , at du skal blive her endnu i to måneder . 1

« jeg skal sige dem » , sagde han , « det er bedst at få lidt hold på dem , inden forestillingenbegynder . 0

Han greb flere gange ned i sin lomme og tog fat om nøglen , men hver gang sagde han til sig selv : « nej , nej ! 2

“ „ Det gør jeg også , mor , men Herren ved , hvad du er for mig , og han vredes ikke over min sorg . 2

Fru stub hørte ikke efter , hvad der blev talt , men havde travlt med at tilhviske frøken Aurelia befalinger og bebrejdelser . 2

Han havde elsket så varmt , elsket den eneste gang , elsket i tugt , sådan som det sømmer sig at elske for gud faderens øjne — Jesus — å — Jesus ! 1

I krympende fortvivlelse havde han vredet sine hænder , elendig som den byldslagne job havde han stønnet til gud . 2

« og så klapper hun i hænderne af stolthed , og han ser på hende og smiler med et smil , som siger : » Ja , de er vidunderlig — altid ! 1

Nej , griske og dovne og umoralske har det gjort dem . . . . Å , denne turistrummel , hvor jeg væmmes ved den ! 2

Tenoren afslog øjeblikkelig , men Elsa indvilgede med glæde , og kontrakten underskreves på stående fod . 1

Men idet hun rakte Fru gemain hånden , hviskedee hun : jeg kan ikke noksom takke dem for disse alvorlige ord ! 0

I spisestuen stod et firkantet mahognibord , en del rørstole og en umalet buffet med nogle klodsede udskæringer . 2

— men det er jo altid så , at de gamle , kloge folk , som har været der og er kommettilbage og har slået sig til ro på det jevne , de siger det samme nu , som de altid liar sagt til de unge , som vil didop : vær nu ikke overspændt ! 1

Øjnene så hjælpeløse omkring i kontoret , dette gamle kontor , fra hvis vægge de tre foregående handelsherrer stirrede strengt ned på ham . 2

Men kjærestefolk plejer ikke van at være så glade , når de har sådant et gammelt tressur til påhæng . 0

Johannes vidste ikke bedre råd end af anvise ham et leiebibliothek , og efter katalogen læste han nu „ Rinaldo rinaldini “ og alt andet , hvad der fandtes af røverromaner . 2

“ svarede augusfa leende , idet hun satte sig ned på bænken og længselsfuld betragtede brevet , hun holdt i sin hånd . 1

» Jeg skal se at få moder omstemt , og håber da , at det må blive til lykke for ham og for deres svoger . 1

Det var ikke glæde , ikke stolthed , der rørte sig i hendes hjerte , medens hun stod der så alvorlig . 2

» Den galante elsker bør vi ikke holde tilbage , « sagde borgmesteren , og ledsagede ham selv ud på trapperne med lampen i hånden . 1

Efter at have forrettet sin embedsgjerning , gik inspektør Holm straks hen til sin Neveu , som han fandt ved frokostbordet . 0

Vandledningerne vare veritable marmorsøjler , omslyngedeaf pragtfulde slyngplanter , der vare plantede mellem stenene . 1

Endelig fandt hun en dug ; den var noget gul , for det var over tre år siden , at der havde været dug på bordet . 2

Jeg ved , hvad det er for et : det ønsker at vide , om jeg elsker dig endnu , elsker dig højt , som da du levede , og om du er uforglemmelig for mig , som da vi mødtes og taltes ved . 1

— skal han vove at være grov og næsvis , fordi en hest , jeg har haft under behandling , nu er død . 2

« sagde hun blidt , » nu kogermaren kaffe til os , så får vi kage med sødost på , så må du være lidt glad ! 1

« hun så grundendefrem for sig— » Og ikke sådanne . . søde småpiger som er som violer , de liker jeg ikke ! 1

Nu skulle du drikke med hr . Brodersen , Kristian , og takke ham , fordi han er sådan en rar logerende . 1

Det kan nok sætte dem sådan i øjeblikket , men det er skidt , de bliver forfjamskede og de bliver kedelige og tør ikke sige noget rigtigt , og de bliver edderspændte indvendig , så det ryger ud af dem alligevel , når der kommer en lejlighed . 2

Gyldensuppe , flyndere og sådan anden bred fisk , stegte høns udi trisanet og mansfelderkage med sød spillinge-moes . 0

» sagde hun , « men det er så sørgeligt ,det du siger , det er ligesom alting vatenekummerlighed og fortræd . 2

Uvilkårligt gik hun hen for spejlet som for at se , om det ikke havde holdt hans billede fast , således som hun for et øjeblik siden , indesluttet i hans arme , havde set det . 2

„ Godkvæld , hr. Ørn , “ gentog hun og nejede skælmsk , idet skøjterne star den nydeligste halvcirkel . 1

Jeg lagde mig på sengen og græd så bitterlig , og hver en gang , at døren gik , jeg troede , det var dig ! 2

„ Jeg véd , hvad fruen vil sige , og takker dem for deres åbenhed , “ afbrød han hende ridderligt . 1

Groa slap bylten af den skælvende hånd og klyngede sig op til ham : „ Min grim — min herlige grim — min fostersøn ! 1

“ lød det ud til hende fra sideværelset , hvor steingrim sad i skumringen på en vidjestol med et bjørneskindkastet over sig . 0

« drengemesteren plirrede med øjnene , og der viste sig noget som et smil på hans strenge åsyn . 1

I hendes dødblege åsyn , med de sælsomt luende øjne , var der noget , som bragte slaven til at holde hesten an . 2

Imidlertid havde den nys ankomne , der blev så forskellig bedømt , fundet eforen pheidon , som syntes at være den , han søgte . 0

Moderens fingre løb hen over tangenterne : — det er underligt , men det er , som jeg ikke kan tåle at være glad mere end en time ad gangen . 2

Men moderen sad midt i sofaen med de to mahogniskabe for enden og var så forfærdet ,at hun måtte have syltetøj og tvebakker . 2

Det var en smukt udstyret mappe af rødt schirting , og inden i lå et hæfte noder ; hun læste titelbladet : » Til frøken Andrea Smitt ! 1

Ligesom en ulykkelig kan græde så meget , at det er som om tårekilden udtørres , således kan sorgen gøre en så sløv , at man til sidstændser den mindre . 2

« han bøjede sig ned over hende , lagde armen om hendes Hals , trykkedesin kind op til hendes kind og spurgte . 0

„ Godaffen , min ven — sagde hun smilende , idet hun trådte sin forlovede i møde — så i dag få vi hende at se , det lille vidunder ? 1

Sad Kamilla med et strikketøj eller sytøj , da arbejdede hun ; men læste hun i andet end i skolebøger , da var hun doven . 2

De , som kendte ham nøje , lo af ham : han var nu engang uforbederlig ; men de fleste mente , han var ikke så slem som der sagdes . 1

Men hun viste sig så tankeløs og ubehændig , at mam spæckbom blev sint og sagde , det var bedre , hun gik sin vej . 2

Hun vidste ikke hvorfor , men det var , som lykke havde revet hende ud af den håbløshed , hun havde gået i . 1

Jeg tør ikke med mit navn indestå for dem , så meget mere som der ikke noget sted høres andet end ondt om dem . 2

» Nu skal i se , hvad de foragtede kunstnere har for varer , « sagde han og satte den midt imellem dem . 2

» hviskedee Edvard og tog hendes hånd , « det var smukt af dem , » og atter mødte hun hans øjne . 1

« ikke mig , tante , » svarede Ellen , « det er Ludovika — men jeg har været med dertil , og det er vist galt . 2

Men hvordan skulle hun , forklædt som hun var , kunne fremstille sig for konsulens og hans kontorpersonales undersøgende øjne ? 2

Han bukkede dybt for wisokzki og sagde : „ Behag at træde ind til excellencen , hr . Generalkommissær ! 0

„ Jeg kan gerne sige dig det straks , men bliv ikke forskrækket , kære ben — Jus er ikke mere i “ „ Er han død ? 2

„ Et forslagent fruentimmer , “ mumlede han ved sig selv idet han gik ned ad hotellets trappe , „ men jeg håber , at jeg har overtydet hende om , at jeg kan måle mig med hende i list . 2

— hr . Politichef , svarede jeg frejdig , jeg har ingen bopæl , da jeg hidtil ikke har haft midler til at holde en sådan luksus i st . Francisco . 1