Dataset Viewer
id
stringlengths 11
15
| title
stringlengths 0
245
| author
stringclasses 1
value | date
stringclasses 67
values | publisher
stringclasses 4
values | xml
stringlengths 6.32k
2.72M
| md
stringlengths 298
1.29M
| txt
stringlengths 190
1.21M
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
1824_392_txt | Søgubrot med Efterklang | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-12-03 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Søgubrot med Efterklang</title>
<title rend="shortForm">Søgubrot med Efterklang</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
<editor role="philologist">Josefine Rahbek Stromark</editor>
<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
<editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
<editor role="student3">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
<idno type="content">1.15</idno>
<idno type="technic">1.15.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>666 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
</publicationStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1824_392_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1824_392_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1824_392_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1824_392_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Søgubrot med Efterklang</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>S. Soldin</publisher>
<date>1824</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="392">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1824</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>5</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>historie</term>
<term>nordisk</term>
<term>mytologi</term>
<term>sagaer</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="JR" xml:id="JR" when="2017-11-07">indført rettelser fra 1. kollation.</change>
<change who="JR" when="2017-11-17">indført rettelser fra 2. kollation (JKK) + indsat sidetal fra Poetiske Skrifter </change>
<change who="JR" when="2017-11-21">Fax-kodning</change>
<change who="auto" when="2018-05-08">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
<change who="JR" when="2018-05-15">Indført rettelser efter autoopmærkning</change>
<change who="JR" when="2018-10-26">Indført seg-opmærkning fra s. 113-117 samt oprettet kommentarfil. Teksten er givet videre til BLN.</change>
<change who="KN" when="2019-11-19" xml:id="KN">K3 foretaget (KB's ekspl. K 672 4: 130020165899); rettelser indført og kontrolleret med de øvrige ekspl.; teiHeader tilpasset</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-05-06">Redigeret seg-opmærkning indtil p. 117</change>
<change who="BLN" when="2019-05-06">Indført den resterende seg-opmærkning</change>
<change who="KN" when="2019-06-18">Foretaget de sidste justeringer; txt, com og txr klar til R1</change>
<change who="KN" when="2019-05-29">Sendt til R2</change>
<change who="BLN" when="2019-08-23">Rettelser indført efter R2</change>
<change who="BLN" when="2019-10-28">R3 delvist indført på vegne af ST</change>
<change who="BLN" when="2019-11-01">R3 indført på vegne af ST</change>
<change who="BLN" when="2019-11-01">Indført rettelse i forbindelse med validering</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1824_392_fax001.jpg"/>
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1824_392_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="113"/>
<pb type="edition" ed="PS" n="137"/>
<head rend="2"><seg type="com" n="com1">Søgubrot</seg> med Efterklang.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<epigraph>
<lg rend="romanType">
<l><seg type="comStart" n="com2"/>Fama superstes erit, nec in ullum decidet æuum</l>
<l>Qvod perfecta suo patravit tempore virtus.<seg type="comEnd" n="com2"/></l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="romanType"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title327">Biarkemaal</rs>.</hi></hi></p>
</epigraph>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent">..... og saaledes faldt der, samme Aften, mange besynderlige <seg type="com" n="com3">Taler</seg> <seg type="com" n="com4">over Bord</seg>, og mange livsalige Ord af Kongens Mund, og det var intet Under, aldenstund man veed, det var i alle Maader Folk af <seg type="com" n="com5">Vælgten</seg>, som her sad til Høibords, og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs></hi> var navnkundig <seg type="com" n="com6">trindt om Land</seg> for sine dybe <seg type="com" n="com7">Betænkninger</seg>, <seg type="com" n="com8">alt som</seg> for Venlighed og <seg type="com" n="com9">skiemtefulde</seg> <seg type="com" n="com10">Taler</seg>. Det gaaer <seg type="com" n="com11">og</seg> gierne <seg type="com" n="com12">saa</seg> med alle klare, milde Øine, at de <seg type="com" n="com13">spille</seg> fagrest, Timen før de briste, og lyse, saa at sige, Fred over Venne-Lag, som Solen, naar hun daler, og siger Mark og Skov og alle Smaa-Fugle venlig Godnat.</p>
<p rend="firstIndent">Da, vil Somme sige, <seg type="com" n="com14">det omsider kom</seg> paa Tale, hvem Konger og <seg type="com" n="com15">Kæmper</seg> vel maatte ønske helst at roses af, og hver sagde Sit, som ham <seg type="com" n="com16">syndes</seg>. <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs></hi> vilde roses af de <seg type="com" n="com17">Kiækkeste</seg>, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1179">Hjalte</rs></hi> af de Bedste, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs></hi> af de Klogeste, men da det kom til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> sagde han: <pb type="text" facs="1824_392_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="114"/>jeg tænker dog, det var os alle kiærest at roses af <hi rend="spaced">den Længstlevende.</hi> Ja, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs>,</hi> med Skielmen bag Øret, det er i Grunden ogsaa mine Ord, men det sagde alle med een Mund, <pb type="edition" ed="PS" n="138"/>at Kongens Svar <seg type="com" n="com18">bar Prisen</seg>, som det pleiede. <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs></hi> var den Eneste, som ingen Ting sagde, men sad, med begge Albuerne paa Bordet, og stirrede paa Kongen. <seg type="com" n="com19">Nu</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> hvad grunder du paa? Jeg, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> som gierne havde for Skik at <seg type="com" n="com20">rende med Gammen og slaae Alvor paa</seg>, jeg grunder paa Kongens gode Ege-Bord, thi det, tænker jeg, kan vare mig ud, og meer til. Ja, det kan nok være, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> men hvad kommer saa det vor Snak ved? Vel ikke synderligt, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> som jeg da ikke heller har nødig at bryde mit Hoved med, hvem jeg helst vil roses af, naar jeg ikke længer kan rose mig selv; men det faldt mig dog, i den Anledning, ind, hvem der vel skulde sidde sidst til Bords herinde, og hvad de Godtfolk vilde <seg type="com" n="com21">føre paa Tale</seg>? Saamæn, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> det var ikke saa dumt, men tænker du da, de vil tale om os? Det var hvad jeg gad vidst, sagde <hi rend="spaced"><rs key="myth1177" type="myth">Vigge</rs>,</hi> og Kongen kunde hjelpe mig godt paa Spor, naar Han vilde sige mig, <hi rend="spaced">hvem</hi> der bliver den <hi rend="spaced">Længstlevende</hi>? Af os vel du, sagde <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>, og af alle den, der har mest at giøre, og sig dog aldrig forhaster. Ja, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> dovne kan jeg som den Bedste, naar jeg maa faae Lov, men endda er jeg lige klog, og om jeg ogsaa <pb type="text" facs="1824_392_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="115"/>først døde af <seg type="com" n="com22">Anne Sot</seg>, var det dog kun en tynd Lykke at roses sidst af mig; men hvem af Guderne mon lever længst? <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>,</hi> sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> thi ham er der <seg type="com" n="com23">Tømmer</seg> i, som kan holde. Nei, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs>,</hi> dertil, siger <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> er han for <seg type="com" n="com24">hastig</seg>, og dertil, siger jeg, er <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs></hi> ham for klog. Da skulde jeg dog mene, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> at <seg type="com" n="com25">Ærlighed varer længst</seg>. Det er, som den bruges til, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs>,</hi> men <seg type="com" n="com26">hvad der snoer sig bedst, det slides mindst</seg>. Ja, saa, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> saa vil jeg dog heller nøies med at roses af den <seg type="com" n="com27">Kiækkeste</seg>, end af <pb type="edition" ed="PS" n="139"/>den Længstlevende. Siig ikke det, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> thi <seg type="com" n="com28">naar Trædsk hitter Viis, er han om en Hals</seg>, og saa gaaer det <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs></hi> <seg type="com" n="com29">med</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth32">Heimdal</rs>.</hi> <seg type="com" n="com30">End</seg> du, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> hvem mener du, lever længst? Det giør vel <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>,</hi> sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> han staaer jo først op, naar de andre gaaer til Sengs. Nei, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> han lever nok sidst, men han døer længst. Det er jo ogsaa sandt, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> men hvem lever da længst? Det gjør vel <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>,</hi> tænker jeg, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> som de Gamle sang:</p>
<lg>
<l>Død under Muld</l>
<l>Synker Æt som Guld,</l>
<l>Nidinger frygte!</l>
<l>Godt Navn og Rygte</l>
<l>Aldrig uddøer!</l>
</lg>
<lg>
<l>Død under Muld</l>
<l>Synker Æt som Guld,</l>
<l>Synker En og Hver,</l>
<l>Paa en Eneste nær,</l>
<l>Kun <hi rend="spaced">Efter-Mæle</hi></l>
<l>Kan Ingen kvæle,</l>
<l>Hun aldrig døer!</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Ære med Kongens Ord, raabde alle med een Mund, men dog kunde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs></hi> ei bare sig for at <seg type="com" n="com31">smidske i Skiægget</seg>, og da Kong <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs></hi> det saae, sagde han: lad os høre, Svoger <seg type="com" n="com32">Huul</seg>! hvad har du <seg type="com" n="com33">bag Øret</seg>? Det faldt mig ind, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs>,</hi> at hvor godt det Kvad end klinger i alle giæve <seg type="com" n="com34">Kæmpers</seg> Øren, saa kommer det dog paa en Prøve an, om det vil holde Stik, og da nu Ingen af os lever længe nok <pb type="text" facs="1824_392_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="116"/>til at giøre den Prøve, kunde man vel sige, at <seg type="comStart" n="com35"/>een Fugl i Haanden er bedre end Ti i <pb type="edition" ed="PS" n="140"/>Luften<seg type="comEnd" n="com35"/>; men derfor siger jeg ligefuldt, af Hjertens Grund, Ære med Kongens Ord, thi det er <seg type="com" n="com36">vist</seg>, at saalænge man nævner <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> skal de berømmes, og Ingen under <seg type="com" n="com37">vist</seg> ham et <hi rend="spaced">længere</hi> <app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Efter-Mæle</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Efter-</hi>Mæle</rdg><note type="add">delvis fremhævet i A</note><witDetail wit="A" rend="df" n="6"></witDetail></app> end jeg. Det gik glat, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> men, Kongens Ord i Ære, og <seg type="com" n="com38">mine ikke bag Dørren</seg>, jeg saae dog helst, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth8">Brage</rs></hi> kom til at leve længst; thi naar han er borte, bliver dog vort Eftermæle, paa en Maade, <seg type="com" n="com39">Kiærling-Snak</seg>, og det kan man dog knap kalde godt Navn og Rygte. Ja, min kiære <seg type="com" n="com40">Norske Bjørn</seg>! sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1179">Hjalte</rs>,</hi> der seer du Frugterne af Kvinde-Had, thi nu er du nok bange for, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs></hi> skal <seg type="com" n="com41">bruge Mund med</seg> dine Næver, naar de er bundet; men tag du dig derfor i Agt, og <seg type="com" n="com42">kys Riset</seg> i Tide; thi <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs></hi> faaer sikkert Ret. Kysse, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> nei, det overlader jeg til dig, men <seg type="com" n="com43">varst</seg> du ikke saa brav en Karl for Resten, skulde jeg snart vise dig, jeg dog endnu har <seg type="com" n="com44">Hænder paa Skaftet</seg>. Dog neppe til at lukke <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs></hi> Mund, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1179">Hjalte</rs>,</hi> thi her slaaer det til, som man siger, at <seg type="com" n="com45">der skal lange Arme til at lukke alles Mund</seg>; men det er ellers ligemeget, jeg skal da ogsaa, for Venskabs Skyld, kysse to Gange, og bede <hi rend="spaced"><rs key="myth64" type="myth">Saga</rs></hi> lade vort Eftermæle flyde sammen, saa det Ene kan bøde paa det andet. Det er et <seg type="com" n="com46">Ord</seg>, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1178">Bjarke</rs>,</hi> og Skam faae den, os skiller ad, naar vi ei meer, med Ryg mod Ryg, kan selv sørge for at holde <seg type="com" n="com47">Stalbroderskabet</seg> vedlige; men, som sagt, jeg saae dog helst, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth8">Brage</rs></hi> kunde blive ved at føre Ordet, og hvad siger Kongen dertil? Han siger, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> det er <seg type="com" n="com48">vel</seg> tungt at skille dem ad, som gierne tilsammen ville være; men naar alle <seg type="com" n="com49">Kæmper</seg> ere døde, og <seg type="com" n="com50">Drapen</seg> udsjunget, da er <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth8">Brages</rs></hi> Tid forbi, og han maa <seg type="com" n="com51">love</seg>, <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> lever, ellers fik han intet Eftermæle. Men, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> saa lever jo dog <hi rend="spaced"><rs key="myth8" type="myth">Brage</rs></hi> ogsaa i sit <pb type="edition" ed="PS" n="141"/>Efter-Mæle! Ja, med <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>,</hi> sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>,</hi> som vi alle, saamange, hun, naar Ondt er borte, og <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> opstaaer, og Jord, eviggrøn, <seg type="com" n="com52">opblomstrer af Bølgen</seg>, <seg type="com" n="com53">end</seg> lyster at mindes. Det er en Lyst, sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs>,</hi> og <seg type="com" n="com54">det mærke</seg> alle <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolfs</rs></hi> Mænd, at naar vi sjunge <rs type="title" key="title327">Bjarke-Maal</rs>, skal Omkvædet være:</p>
<lg>
<l><pb type="text" facs="1824_392_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="117"/>Fru Efter-Mæle</l>
<l>Kan Ingen kvæle,</l>
<l>Hun aldrig døer!</l>
</lg>
<graphic style="longLine"/>
<lg n="1">
<l><rs type="myth" key="myth63">Skjoldung-Kragens</rs> Ord i Ære!</l>
<l>De, saalænge Verden staaer,</l>
<l>Mellem Helte <seg type="com" n="com55">Prisen bære</seg>,</l>
<l>Som i <placeName key="fak16">Leire</placeName>-Kongens Gaard!</l>
<l><seg type="com" n="com56">Kæmper</seg> tidt <seg type="com" n="com57">i Hug de rinde</seg>,</l>
<l>Under <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth8">Brages</rs></hi> Harpe-Slag!</l>
<l>Tidt oplive deres Minde</l>
<l>Dane-Kongers Fødsels-Dag!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Blænd-Værk kun er Roes af <hi rend="spaced"><rs key="myth8" type="myth">Brage</rs>,</hi></l>
<l>Ihvor liflig den <seg type="com" n="com58">saa</seg> klang,</l>
<l>Naar ei <hi rend="spaced"><rs key="myth64" type="myth">Saga</rs></hi> vil gjentage</l>
<l>Omkvæds-Rimet af hans Sang!</l>
<l>Derfor, laan mig, <hi rend="spaced"><persName key="pe404">Skalda-Spilder</persName>!</hi></l>
<l>Harpen, du, paa sanddru Viis,</l>
<l>Slog ved <hi rend="spaced"><persName key="pe403">Hakons</persName></hi> Grav og Gilder!</l>
<l>Tone skal den <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs></hi> Priis.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><hi rend="spaced">Hav-Fru!</hi> du som bly dig hæved</l>
<l>Op af Dybet, første Gang,</l>
<l>Da kun Harpe-Strænge bæved,</l>
<l>Og da Morgen-Stjerner sang,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="142"/>Du, som da, i Morgen-Røden,</l>
<l>Drak, af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth112">Norners</rs></hi> Gylden-Skaal,</l>
<l>Kilde-Vand, som trodser Døden,</l>
<l>Nemmed <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> <rs type="title" key="title145">Havamaal</rs>!</hi></l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Du som blegned uden Brøde,</l>
<l>Du som blev med Æren graa,</l>
<l>Du, med hvem de <seg type="com" n="com59">Dvale-Døde</seg></l>
<l>Skal <seg type="com" n="com60">forklarede</seg> opstaae,</l>
<l>Du som aldrig Strømmen følger,</l>
<l>Smiler, naar dig overgaaer</l>
<l><pb type="text" facs="1824_392_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="118"/>Skum af Øieblikkets Bølger,</l>
<l>Som forsølver kun dit Haar!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l>Du som altid Solen følger,</l>
<l>Og, i Aften-Rødens Skiær,</l>
<l>Gyngende paa gyldne Bølger,</l>
<l>Maler af dens <seg type="com" n="com61">Herre-Færd</seg>;</l>
<l>Du som, naar du dybest dukker,</l>
<l>Hæver dig ved <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth347">Gladheims</rs></hi> Kyst,</l>
<l>Hvor det jubler, som nu sukker,</l>
<l>Sukker dybt i Helte-Bryst!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l>Du som lindrer <seg type="com" n="com62">Støvets</seg> Vaande,</l>
<l>Naar det stunder til sin Grav!</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>!</hi> født, ved Herrens Aande,</l>
<l>Af det <seg type="com" n="com63">sære</seg> <placeName key="fak494">Middel-Hav</placeName>,</l>
<l>Hvor kun Tanke-Snekker seile,</l>
<l>Hvor hver kraftig Aand paa Jord</l>
<l>Vade over <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs>-</hi>Veile<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>,</hi> det angelsachsiske <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com64">meomor</seg></hi> og latinske <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com65">memor</seg>,</hi> <seg type="com" n="com66">hukommelig</seg>, og saaledes er hele <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologie en levende Anskuelse af det Aandelige hos Mennesket, og dets Heltekamp, mod det <seg type="com" n="com67">Kiødelige</seg>, i Tidens Løb.</p></note></l>
<l>Maa til Things, som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth74.b">Asa-Thor</rs>!</hi></l>
</lg>
<lg n="7">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="143"/>Du som vandre skal med Solen,</l>
<l>Aabenbare skjulte <seg type="com" n="com68">Raad</seg>,</l>
<l>Dømme frit, paa <placeName key="fak621">Dronning-Stolen</placeName>,</l>
<l>Alle Drotters Færd og Daad,</l>
<l>Ja, med Klippen <seg type="com" n="com69">til</seg> din Tavle,</l>
<l>Og med Kridt af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs></hi> Klint,</l>
<l><seg type="com" n="com70">Riste</seg> ret, med Hænder travle,</l>
<l> Om hver <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs> end <seg type="com" n="com71">sprang i Flint</seg>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>O! hvor boe de milde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>,</hi></l>
<l>Som har kiær din Rune-Stav,</l>
<l><pb type="text" facs="1824_392_fax005.jpg" subtype="column" ed="A" n="119"/>Vil med Lyst de tamme Svaner</l>
<l>Spænde for din <seg type="com" n="com72">Karm</seg> af Rav,</l>
<l>Svanerne, som, alle Dage,</l>
<l>Svømmed under <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth103">Ygdrasill</rs>,</hi></l>
<l>Skal til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth87">Asgaard</rs></hi> <seg type="com" n="com73">Karmen</seg> drage</l>
<l>Under Sang som Klokke-Spil!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>Ak, ei Paven blot og Tyrken</l>
<l>Ønske før dig lagt paa Baal,</l>
<l>Saa, hvem Sandheds <rs type="bible" rend="reference" key="Es 40,3 og Matt 3,3">Røst i Ørken</rs></l>
<l>Laane vil sit Tunge-Maal,</l>
<l>Afkald maa paa Rosen give,</l>
<l>Som de Fleste beile til,</l>
<l>For udødelig at blive,</l>
<l>Sætte Hoved sit paa Spil!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Sikkert dog ensteds paa Jorden</l>
<l>Folke-Hjertet for dig slog,</l>
<l>Ja, det slog for dig i <placeName key="fak24">Norden</placeName>,</l>
<l>Moders-Maalet du indtog,</l>
<l>Saa, før Tunge du kan miste,</l>
<l>Mangle Hjem i <placeName key="fak26">Øster-Søe</placeName>,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="144"/>Først maa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hjerte briste,</l>
<l>Først maa alle <hi rend="spaced">Daner</hi> døe!</l>
</lg>
<lg n="11">
<l>Her, hvor du, fra <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth432">Humbles</rs></hi> Dage,</l>
<l>Dandset har paa <seg type="com" n="com74">Tilje</seg> blaa,</l>
<l>Hvor til Sky dig løfted <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth8">Brage</rs>,</hi></l>
<l>Saa du <seg type="com" n="com75">blevst</seg> med Æren graa,</l>
<l>Hvor dig hylded <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth137">Frode</rs>,</hi></l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs></hi> dig saae i al din Glands,</l>
<l>Hvor du Drotter <seg type="com" n="com76">fredegode</seg></l>
<l>Kroned med <seg type="com" n="com77">Kiærminde-Krands</seg>;</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Her, hvor <hi rend="spaced"><persName key="pe49">Snorro</persName></hi> var din <seg type="com" n="com78">Staller</seg>,</l>
<l>Her, hvor <hi rend="spaced"><persName key="pe237">Saxo</persName></hi> var din Præst,</l>
<l>Som i Salen af Coraller</l>
<l>Ordned dig en Folke-Fest,</l>
<l><pb type="text" facs="1824_392_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="120"/>Her, hvor du kan Drotter dømme</l>
<l><seg type="com" n="com79">Retviis</seg> til et evigt Navn,</l>
<l>Her, paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Folke-Strømme,</l>
<l>Her har du din <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com80">Fredrigs-Havn</seg>!</hi></l>
</lg>
<lg n="13">
<l>Her, som Hav-Fru, du <seg type="com" n="com81">og</seg> spaa’de</l>
<l>Altid <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> <seg type="com" n="com82">Atter-Dag</seg>:</l>
<l>Dag paa Ny, af Himlens Naade,</l>
<l>Snekker nye <seg type="com" n="com83">for</seg> gamle Vrag;</l>
<l>Du i Dybet saae <hi rend="spaced"><persName key="pe1044">Margrethe:</persName></hi></l>
<l>Perlen skabt for <placeName key="poet215">Dane-Land</placeName>,</l>
<l>Bølge-Varslet og udbredte</l>
<l>Du om <hi rend="spaced"><persName key="pe231">Fjerde Christian</persName>!</hi></l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Altid vore Konge-Stammer</l>
<l>Elsked dig af Hjertens Grund,</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="145"/>Derfor dine Alter-Flammer</l>
<l>Blusse <seg type="com" n="com84">end</seg> i Bøge-Lund;</l>
<l>Drotter fra de sidste Dage</l>
<l>Komme skal du glad ihu,</l>
<l>Som, ved dig, vor <hi rend="spaced"><rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Krage</rs></hi></l>
<l>Mindes levende endnu!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Ja, du mindes det, med Glæde</l>
<l>Over <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> gode Kaar,</l>
<l>At i dette <seg type="com" n="com85">Ny og Næde</seg></l>
<l>Fylder <seg type="com" n="com86">alt</seg> trehundred Aar</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1662">Første Fredriks</persName></hi> Konge-Stamme,</l>
<l><seg type="com" n="com87">Fredegod</seg> i <placeName key="poet396">Axel-Stad</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det var 1524, den 16de Januar, Kong <persName key="pe1662">Frederik den Første</persName> holdt sit Indtog i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName>, og samme Aar udkom det første Danske <rs key="title5700" type="title">Ny Testamente</rs>: <hi rend="spaced">den hellige Historie,</hi> der paa ingen Throne fandt saa gode Venner, som paa den, Kong <persName key="pe1662">Fredrik</persName> <seg type="com" n="com88">grundede</seg>. <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com89">De staae og falde</seg> med hinanden!!</hi></p></note>,</l>
<l>Nærer <seg type="com" n="com90">end</seg> din Alter-Flamme,</l>
<l>Tager, mild, fra Mund dig Blad!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l><pb type="text" facs="1824_392_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="121"/>Ja, den Herre-Stamme vidste,</l>
<l>Som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63">Rolf Krage</rs>,</hi> det er bedst,</l>
<l>Ret at roses paa det Sidste,</l>
<l>Paa den store <seg type="com" n="com91">Jubel-Fest</seg>;</l>
<l>Derfor valgde den at knæle</l>
<l>Dybt i <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Helligdom,</l>
<l>Og med Sandheds Efter-Mæle</l>
<l><hi rend="spaced"><persName key="pe1662">Første Fredrik</persName></hi> til os kom!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l>Længe leve <hi rend="spaced">Han,</hi> som fylder</l>
<l>Stammens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com92">Trilling-Jubelaar</seg>,</hi></l>
<l>Indtil Aften-Sol forgylder</l>
<l>Krone-Skjoldet i Hans Gaard!</l>
<l><pb type="edition" ed="PS" n="146"/><seg type="com" n="com93"><hi rend="spaced">Leve</hi></seg> <persName key="pe96"><hi rend="spaced">Frederik</hi> den <hi rend="spaced">Sjette</hi></persName><hi rend="spaced">,</hi></l>
<l>Sagakiær, til Dane-Gavn!</l>
<l>Ingen Alder skal udslette</l>
<l>Minde-Runen ved Hans Navn.</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Haardt I sove, gamle Daner!</l>
<l>I den lange Vinter-Nat,</l>
<l>Drømme knap om <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs></hi> Svaner,</l>
<l>Dog I vaagne skal nu bradt;</l>
<l>Høit skal Morgen-Hanen gale</l>
<l>Ryste Vingerne med Gny,</l>
<l>Naar, i hellig <seg type="com" n="com94">Morgen-Svale</seg>,</l>
<l>Solen sprænger sorten Sky!</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Da skal <hi rend="spaced"><rs key="myth64" type="myth">Saga</rs></hi> atter finde</l>
<l>Af den gamle Slægt et Kuld,</l>
<l>Glødende ved <seg type="com" n="com95">Fædres</seg> Minde,</l>
<l>Hævende sig over Muld!</l>
<l>Ja, det Kuld af ægte Daner,</l>
<l>Ammet op ved Bølge-Barm,</l>
<l><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth100">Urdur-Søens</rs></hi> tamme Svaner</l>
<l>Spænde skal for <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs></hi> <seg type="com" n="com96">Karm</seg>!</l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Søgubrot med Efterklang
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-12-03
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Søgubrot med Efterklang.
Fama superstes erit, nec in ullum decidet æuumQvod perfecta suo patravit tempore virtus.***Biarkemaal.***
..... og saaledes faldt der, samme Aften, mange besynderlige Taler over Bord, og mange livsalige Ord af Kongens Mund, og det var intet Under, aldenstund man veed, det var i alle Maader Folk af Vælgten, som her sad til Høibords, og **Rolf** var navnkundig trindt om Land for sine dybe Betænkninger, alt som for Venlighed og skiemtefulde Taler. Det gaaer og gierne saa med alle klare, milde Øine, at de spille fagrest, Timen før de briste, og lyse, saa at sige, Fred over Venne-Lag, som Solen, naar hun daler, og siger Mark og Skov og alle Smaa-Fugle venlig Godnat.
Da, vil Somme sige, det omsider kom paa Tale, hvem Konger og Kæmper vel maatte ønske helst at roses af, og hver sagde Sit, som ham syndes. **Bjarke** vilde roses af de Kiækkeste, **Hjalte** af de Bedste, **Hjartvar** af de Klogeste, men da det kom til **Rolf,** sagde han: jeg tænker dog, det var os alle kiærest at roses af **den Længstlevende.** Ja, sagde **Hjartvar,** med Skielmen bag Øret, det er i Grunden ogsaa mine Ord, men det sagde alle med een Mund, at Kongens Svar bar Prisen, som det pleiede. **Vigge** var den Eneste, som ingen Ting sagde, men sad, med begge Albuerne paa Bordet, og stirrede paa Kongen. Nu **Vigge,** sagde **Rolf,** hvad grunder du paa? Jeg, sagde **Vigge,** som gierne havde for Skik at rende med Gammen og slaae Alvor paa, jeg grunder paa Kongens gode Ege-Bord, thi det, tænker jeg, kan vare mig ud, og meer til. Ja, det kan nok være, sagde **Rolf,** men hvad kommer saa det vor Snak ved? Vel ikke synderligt, sagde **Vigge,** som jeg da ikke heller har nødig at bryde mit Hoved med, hvem jeg helst vil roses af, naar jeg ikke længer kan rose mig selv; men det faldt mig dog, i den Anledning, ind, hvem der vel skulde sidde sidst til Bords herinde, og hvad de Godtfolk vilde føre paa Tale? Saamæn, sagde **Rolf,** det var ikke saa dumt, men tænker du da, de vil tale om os? Det var hvad jeg gad vidst, sagde **Vigge,** og Kongen kunde hjelpe mig godt paa Spor, naar Han vilde sige mig, **hvem** der bliver den **Længstlevende**? Af os vel du, sagde Rolf, og af alle den, der har mest at giøre, og sig dog aldrig forhaster. Ja, sagde **Vigge,** dovne kan jeg som den Bedste, naar jeg maa faae Lov, men endda er jeg lige klog, og om jeg ogsaa først døde af Anne Sot, var det dog kun en tynd Lykke at roses sidst af mig; men hvem af Guderne mon lever længst? **Thor,** sagde **Bjarke,** thi ham er der Tømmer i, som kan holde. Nei, sagde **Hjartvar,** dertil, siger **Rolf,** er han for hastig, og dertil, siger jeg, er **Loke** ham for klog. Da skulde jeg dog mene, sagde **Bjarke,** at Ærlighed varer længst. Det er, som den bruges til, sagde **Hjartvar,** men hvad der snoer sig bedst, det slides mindst. Ja, saa, sagde **Bjarke,** saa vil jeg dog heller nøies med at roses af den Kiækkeste, end af den Længstlevende. Siig ikke det, sagde **Rolf,** thi naar Trædsk hitter Viis, er han om en Hals, og saa gaaer det **Loke** med **Heimdal.** End du, **Vigge,** hvem mener du, lever længst? Det giør vel **Balder,** sagde **Vigge,** han staaer jo først op, naar de andre gaaer til Sengs. Nei, sagde **Rolf,** han lever nok sidst, men han døer længst. Det er jo ogsaa sandt, sagde **Vigge,** men hvem lever da længst? Det gjør vel **Saga,** tænker jeg, sagde **Rolf,** som de Gamle sang:
Død under MuldSynker Æt som Guld,Nidinger frygte!Godt Navn og RygteAldrig uddøer!Død under MuldSynker Æt som Guld,Synker En og Hver,Paa en Eneste nær,Kun**Efter-Mæle**Kan Ingen kvæle,Hun aldrig døer!Ære med Kongens Ord, raabde alle med een Mund, men dog kunde **Hjartvar** ei bare sig for at smidske i Skiægget, og da Kong **Rolf** det saae, sagde han: lad os høre, Svoger Huul! hvad har du bag Øret? Det faldt mig ind, sagde **Hjartvar,** at hvor godt det Kvad end klinger i alle giæve Kæmpers Øren, saa kommer det dog paa en Prøve an, om det vil holde Stik, og da nu Ingen af os lever længe nok til at giøre den Prøve, kunde man vel sige, at een Fugl i Haanden er bedre end Ti i Luften; men derfor siger jeg ligefuldt, af Hjertens Grund, Ære med Kongens Ord, thi det er vist, at saalænge man nævner **Rolf,** skal de berømmes, og Ingen under vist ham et **længere** **Efter-Mæle****Efter-**Mæledelvis fremhævet i A end jeg. Det gik glat, sagde **Bjarke,** men, Kongens Ord i Ære, og mine ikke bag Dørren, jeg saae dog helst, at **Brage** kom til at leve længst; thi naar han er borte, bliver dog vort Eftermæle, paa en Maade, Kiærling-Snak, og det kan man dog knap kalde godt Navn og Rygte. Ja, min kiære Norske Bjørn! sagde **Hjalte,** der seer du Frugterne af Kvinde-Had, thi nu er du nok bange for, at **Saga** skal bruge Mund med dine Næver, naar de er bundet; men tag du dig derfor i Agt, og kys Riset i Tide; thi **Rolf** faaer sikkert Ret. Kysse, sagde **Bjarke,** nei, det overlader jeg til dig, men varst du ikke saa brav en Karl for Resten, skulde jeg snart vise dig, jeg dog endnu har Hænder paa Skaftet. Dog neppe til at lukke **Sagas** Mund, sagde **Hjalte,** thi her slaaer det til, som man siger, at der skal lange Arme til at lukke alles Mund; men det er ellers ligemeget, jeg skal da ogsaa, for Venskabs Skyld, kysse to Gange, og bede **Saga** lade vort Eftermæle flyde sammen, saa det Ene kan bøde paa det andet. Det er et Ord, sagde **Bjarke,** og Skam faae den, os skiller ad, naar vi ei meer, med Ryg mod Ryg, kan selv sørge for at holde Stalbroderskabet vedlige; men, som sagt, jeg saae dog helst, at **Brage** kunde blive ved at føre Ordet, og hvad siger Kongen dertil? Han siger, sagde **Rolf,** det er vel tungt at skille dem ad, som gierne tilsammen ville være; men naar alle Kæmper ere døde, og Drapen udsjunget, da er **Brages** Tid forbi, og han maa love, Saga lever, ellers fik han intet Eftermæle. Men, sagde **Vigge,** saa lever jo dog **Brage** ogsaa i sit Efter-Mæle! Ja, med **Saga,** sagde **Rolf,** som vi alle, saamange, hun, naar Ondt er borte, og Balder opstaaer, og Jord, eviggrøn, opblomstrer af Bølgen, end lyster at mindes. Det er en Lyst, sagde **Vigge,** og det mærke alle **Rolfs** Mænd, at naar vi sjunge Bjarke-Maal, skal Omkvædet være:
Fru Efter-MæleKan Ingen kvæle,Hun aldrig døer!Skjoldung-KragensOrd i Ære!De, saalænge Verden staaer,Mellem HeltePrisen bære,Som iLeire-Kongens Gaard!Kæmpertidti Hug de rinde,Under**Brages**Harpe-Slag!Tidt oplive deres MindeDane-Kongers Fødsels-Dag!Blænd-Værk kun er Roes af**Brage,**Ihvor liflig densaaklang,Naar ei**Saga**vil gjentageOmkvæds-Rimet af hans Sang!Derfor, laan mig,**Skalda-Spilder!**Harpen, du, paa sanddru Viis,Slog ved**Hakons**Grav og Gilder!Tone skal den**Sagas**Priis.**Hav-Fru!**du som bly dig hævedOp af Dybet, første Gang,Da kun Harpe-Strænge bæved,Og da Morgen-Stjerner sang,Du, som da, i Morgen-Røden,Drak, af**Norners**Gylden-Skaal,Kilde-Vand, som trodser Døden,Nemmed**Odins Havamaal!**Du som blegned uden Brøde,Du som blev med Æren graa,Du, med hvem deDvale-DødeSkalforklaredeopstaae,Du som aldrig Strømmen følger,Smiler, naar dig overgaaerSkum af Øieblikkets Bølger,Som forsølver kun dit Haar!Du som altid Solen følger,Og, i Aften-Rødens Skiær,Gyngende paa gyldne Bølger,Maler af densHerre-Færd;Du som, naar du dybest dukker,Hæver dig ved**Gladheims**Kyst,Hvor det jubler, som nu sukker,Sukker dybt i Helte-Bryst!Du som lindrerStøvetsVaande,Naar det stunder til sin Grav!**Saga!**født, ved Herrens Aande,Af detsæreMiddel-Hav,Hvor kun Tanke-Snekker seile,Hvor hver kraftig Aand paa JordVade over**Mimers-**Veile**Mimer,** det angelsachsiske *meomor* og latinske *memor,* hukommelig, og saaledes er hele Nordens Mythologie en levende Anskuelse af det Aandelige hos Mennesket, og dets Heltekamp, mod det Kiødelige, i Tidens Løb.
Maa til Things, som**Asa-Thor!**Du som vandre skal med Solen,Aabenbare skjulteRaad,Dømme frit, paaDronning-Stolen,Alle Drotters Færd og Daad,Ja, med Klippentildin Tavle,Og med Kridt af**Mimers**Klint,Risteret, med Hænder travle,Om hverTroldendsprang i Flint!O! hvor boe de milde**Vaner,**Som har kiær din Rune-Stav,Vil med Lyst de tamme SvanerSpænde for dinKarmaf Rav,Svanerne, som, alle Dage,Svømmed under**Ygdrasill,**Skal til**Asgaard**KarmendrageUnder Sang som Klokke-Spil!Ak, ei Paven blot og TyrkenØnske før dig lagt paa Baal,Saa, hvem SandhedsRøst i ØrkenLaane vil sit Tunge-Maal,Afkald maa paa Rosen give,Som de Fleste beile til,For udødelig at blive,Sætte Hoved sit paa Spil!Sikkert dog ensteds paa JordenFolke-Hjertet for dig slog,Ja, det slog for dig iNorden,Moders-Maalet du indtog,Saa, før Tunge du kan miste,Mangle Hjem iØster-Søe,Først maaNordensHjerte briste,Først maa alle**Daner**døe!Her, hvor du, fra**Humbles**Dage,Dandset har paaTiljeblaa,Hvor til Sky dig løfted**Brage,**Saa dublevstmed Æren graa,Hvor dig hylded**Skjold**og**Frode,****Rolf**dig saae i al din Glands,Hvor du DrotterfredegodeKroned medKiærminde-Krands;Her, hvor**Snorro**var dinStaller,Her, hvor**Saxo**var din Præst,Som i Salen af CorallerOrdned dig en Folke-Fest,Her, hvor du kan Drotter dømmeRetviistil et evigt Navn,Her, paaNordensFolke-Strømme,Her har du din**Fredrigs-Havn!**Her, som Hav-Fru, duogspaa’deAltid**Danmark**Atter-Dag:Dag paa Ny, af Himlens Naade,Snekker nyeforgamle Vrag;Du i Dybet saae**Margrethe:**Perlen skabt forDane-Land,Bølge-Varslet og udbredteDu om**Fjerde Christian!**Altid vore Konge-StammerElsked dig af Hjertens Grund,Derfor dine Alter-FlammerBlusseendi Bøge-Lund;Drotter fra de sidste DageKomme skal du glad ihu,Som, ved dig, vor**Skjold**og**Krage**Mindes levende endnu!Ja, du mindes det, med GlædeOverDanmarksgode Kaar,At i detteNy og NædeFylderalttrehundred Aar**Første Fredriks**Konge-Stamme,FredegodiAxel-StadDet var 1524, den 16de Januar, Kong Frederik den Første holdt sit Indtog i Kiøbenhavn, og samme Aar udkom det første Danske Ny Testamente: **den hellige Historie,** der paa ingen Throne fandt saa gode Venner, som paa den, Kong Fredrik grundede. **De staae og falde med hinanden!!**
,Nærerenddin Alter-Flamme,Tager, mild, fra Mund dig Blad!Ja, den Herre-Stamme vidste,Som**Rolf Krage,**det er bedst,Ret at roses paa det Sidste,Paa den storeJubel-Fest;Derfor valgde den at knæleDybt iSagasHelligdom,Og med Sandheds Efter-Mæle**Første Fredrik**til os kom!Længe leve**Han,**som fylderStammens**Trilling-Jubelaar,**Indtil Aften-Sol forgylderKrone-Skjoldet i Hans Gaard!**Leve****Frederik**den**Sjette****,**Sagakiær, til Dane-Gavn!Ingen Alder skal udsletteMinde-Runen ved Hans Navn.Haardt I sove, gamle Daner!I den lange Vinter-Nat,Drømme knap om**Sagas**Svaner,Dog I vaagne skal nu bradt;Høit skal Morgen-Hanen galeRyste Vingerne med Gny,Naar, i helligMorgen-Svale,Solen sprænger sorten Sky!Da skal**Saga**atter findeAf den gamle Slægt et Kuld,Glødende vedFædresMinde,Hævende sig over Muld!Ja, det Kuld af ægte Daner,Ammet op ved Bølge-Barm,**Urdur-Søens**tamme SvanerSpænde skal for**Sagas**Karm!**N. F. S. Grundtvig.**
|
Søgubrot med Efterklang.
Fama superstes erit, nec in ullum decidet æuum
Qvod perfecta suo patravit tempore virtus.
Biarkemaal.
..... og saaledes faldt der, samme Aften, mange besynderlige Taler over Bord, og mange livsalige Ord af Kongens Mund, og det var intet Under, aldenstund man veed, det var i alle Maader Folk af Vælgten, som her sad til Høibords, og Rolf var navnkundig trindt om Land for sine dybe Betænkninger, alt som for Venlighed og skiemtefulde Taler. Det gaaer og gierne saa med alle klare, milde Øine, at de spille fagrest, Timen før de briste, og lyse, saa at sige, Fred over Venne-Lag, som Solen, naar hun daler, og siger Mark og Skov og alle Smaa-Fugle venlig Godnat.
Da, vil Somme sige, det omsider kom paa Tale, hvem Konger og Kæmper vel maatte ønske helst at roses af, og hver sagde Sit, som ham syndes. Bjarke vilde roses af de Kiækkeste, Hjalte af de Bedste, Hjartvar af de Klogeste, men da det kom til Rolf, sagde han: jeg tænker dog, det var os alle kiærest at roses af den Længstlevende. Ja, sagde Hjartvar, med Skielmen bag Øret, det er i Grunden ogsaa mine Ord, men det sagde alle med een Mund, at Kongens Svar bar Prisen, som det pleiede. Vigge var den Eneste, som ingen Ting sagde, men sad, med begge Albuerne paa Bordet, og stirrede paa Kongen. Nu Vigge, sagde Rolf, hvad grunder du paa? Jeg, sagde Vigge, som gierne havde for Skik at rende med Gammen og slaae Alvor paa, jeg grunder paa Kongens gode Ege-Bord, thi det, tænker jeg, kan vare mig ud, og meer til. Ja, det kan nok være, sagde Rolf, men hvad kommer saa det vor Snak ved? Vel ikke synderligt, sagde Vigge, som jeg da ikke heller har nødig at bryde mit Hoved med, hvem jeg helst vil roses af, naar jeg ikke længer kan rose mig selv; men det faldt mig dog, i den Anledning, ind, hvem der vel skulde sidde sidst til Bords herinde, og hvad de Godtfolk vilde føre paa Tale? Saamæn, sagde Rolf, det var ikke saa dumt, men tænker du da, de vil tale om os? Det var hvad jeg gad vidst, sagde Vigge, og Kongen kunde hjelpe mig godt paa Spor, naar Han vilde sige mig, hvem der bliver den Længstlevende? Af os vel du, sagde Rolf, og af alle den, der har mest at giøre, og sig dog aldrig forhaster. Ja, sagde Vigge, dovne kan jeg som den Bedste, naar jeg maa faae Lov, men endda er jeg lige klog, og om jeg ogsaa først døde af Anne Sot, var det dog kun en tynd Lykke at roses sidst af mig; men hvem af Guderne mon lever længst? Thor, sagde Bjarke, thi ham er der Tømmer i, som kan holde. Nei, sagde Hjartvar, dertil, siger Rolf, er han for hastig, og dertil, siger jeg, er Loke ham for klog. Da skulde jeg dog mene, sagde Bjarke, at Ærlighed varer længst. Det er, som den bruges til, sagde Hjartvar, men hvad der snoer sig bedst, det slides mindst. Ja, saa, sagde Bjarke, saa vil jeg dog heller nøies med at roses af den Kiækkeste, end af den Længstlevende. Siig ikke det, sagde Rolf, thi naar Trædsk hitter Viis, er han om en Hals, og saa gaaer det Loke med Heimdal. End du, Vigge, hvem mener du, lever længst? Det giør vel Balder, sagde Vigge, han staaer jo først op, naar de andre gaaer til Sengs. Nei, sagde Rolf, han lever nok sidst, men han døer længst. Det er jo ogsaa sandt, sagde Vigge, men hvem lever da længst? Det gjør vel Saga, tænker jeg, sagde Rolf, som de Gamle sang:
Død under Muld
Synker Æt som Guld,
Nidinger frygte!
Godt Navn og Rygte
Aldrig uddøer!
Død under Muld
Synker Æt som Guld,
Synker En og Hver,
Paa en Eneste nær,
Kun Efter-Mæle
Kan Ingen kvæle,
Hun aldrig døer!
Ære med Kongens Ord, raabde alle med een Mund, men dog kunde Hjartvar ei bare sig for at smidske i Skiægget, og da Kong Rolf det saae, sagde han: lad os høre, Svoger Huul! hvad har du bag Øret? Det faldt mig ind, sagde Hjartvar, at hvor godt det Kvad end klinger i alle giæve Kæmpers Øren, saa kommer det dog paa en Prøve an, om det vil holde Stik, og da nu Ingen af os lever længe nok til at giøre den Prøve, kunde man vel sige, at een Fugl i Haanden er bedre end Ti i Luften; men derfor siger jeg ligefuldt, af Hjertens Grund, Ære med Kongens Ord, thi det er vist, at saalænge man nævner Rolf, skal de berømmes, og Ingen under vist ham et længere Efter-Mæledelvis fremhævet i A end jeg. Det gik glat, sagde Bjarke, men, Kongens Ord i Ære, og mine ikke bag Dørren, jeg saae dog helst, at Brage kom til at leve længst; thi naar han er borte, bliver dog vort Eftermæle, paa en Maade, Kiærling-Snak, og det kan man dog knap kalde godt Navn og Rygte. Ja, min kiære Norske Bjørn! sagde Hjalte, der seer du Frugterne af Kvinde-Had, thi nu er du nok bange for, at Saga skal bruge Mund med dine Næver, naar de er bundet; men tag du dig derfor i Agt, og kys Riset i Tide; thi Rolf faaer sikkert Ret. Kysse, sagde Bjarke, nei, det overlader jeg til dig, men varst du ikke saa brav en Karl for Resten, skulde jeg snart vise dig, jeg dog endnu har Hænder paa Skaftet. Dog neppe til at lukke Sagas Mund, sagde Hjalte, thi her slaaer det til, som man siger, at der skal lange Arme til at lukke alles Mund; men det er ellers ligemeget, jeg skal da ogsaa, for Venskabs Skyld, kysse to Gange, og bede Saga lade vort Eftermæle flyde sammen, saa det Ene kan bøde paa det andet. Det er et Ord, sagde Bjarke, og Skam faae den, os skiller ad, naar vi ei meer, med Ryg mod Ryg, kan selv sørge for at holde Stalbroderskabet vedlige; men, som sagt, jeg saae dog helst, at Brage kunde blive ved at føre Ordet, og hvad siger Kongen dertil? Han siger, sagde Rolf, det er vel tungt at skille dem ad, som gierne tilsammen ville være; men naar alle Kæmper ere døde, og Drapen udsjunget, da er Brages Tid forbi, og han maa love, Saga lever, ellers fik han intet Eftermæle. Men, sagde Vigge, saa lever jo dog Brage ogsaa i sit Efter-Mæle! Ja, med Saga, sagde Rolf, som vi alle, saamange, hun, naar Ondt er borte, og Balder opstaaer, og Jord, eviggrøn, opblomstrer af Bølgen, end lyster at mindes. Det er en Lyst, sagde Vigge, og det mærke alle Rolfs Mænd, at naar vi sjunge Bjarke-Maal, skal Omkvædet være:
Fru Efter-Mæle
Kan Ingen kvæle,
Hun aldrig døer!
Skjoldung-Kragens Ord i Ære!
De, saalænge Verden staaer,
Mellem Helte Prisen bære,
Som i Leire-Kongens Gaard!
Kæmper tidt i Hug de rinde,
Under Brages Harpe-Slag!
Tidt oplive deres Minde
Dane-Kongers Fødsels-Dag!
Blænd-Værk kun er Roes af Brage,
Ihvor liflig den saa klang,
Naar ei Saga vil gjentage
Omkvæds-Rimet af hans Sang!
Derfor, laan mig, Skalda-Spilder!
Harpen, du, paa sanddru Viis,
Slog ved Hakons Grav og Gilder!
Tone skal den Sagas Priis.
Hav-Fru! du som bly dig hæved
Op af Dybet, første Gang,
Da kun Harpe-Strænge bæved,
Og da Morgen-Stjerner sang,
Du, som da, i Morgen-Røden,
Drak, af Norners Gylden-Skaal,
Kilde-Vand, som trodser Døden,
Nemmed Odins Havamaal!
Du som blegned uden Brøde,
Du som blev med Æren graa,
Du, med hvem de Dvale-Døde
Skal forklarede opstaae,
Du som aldrig Strømmen følger,
Smiler, naar dig overgaaer
Skum af Øieblikkets Bølger,
Som forsølver kun dit Haar!
Du som altid Solen følger,
Og, i Aften-Rødens Skiær,
Gyngende paa gyldne Bølger,
Maler af dens Herre-Færd;
Du som, naar du dybest dukker,
Hæver dig ved Gladheims Kyst,
Hvor det jubler, som nu sukker,
Sukker dybt i Helte-Bryst!
Du som lindrer Støvets Vaande,
Naar det stunder til sin Grav!
Saga! født, ved Herrens Aande,
Af det sære Middel-Hav,
Hvor kun Tanke-Snekker seile,
Hvor hver kraftig Aand paa Jord
Vade over Mimers-VeileMimer, det angelsachsiske meomor og latinske memor, hukommelig, og saaledes er hele Nordens Mythologie en levende Anskuelse af det Aandelige hos Mennesket, og dets Heltekamp, mod det Kiødelige, i Tidens Løb.
Maa til Things, som Asa-Thor!
Du som vandre skal med Solen,
Aabenbare skjulte Raad,
Dømme frit, paa Dronning-Stolen,
Alle Drotters Færd og Daad,
Ja, med Klippen til din Tavle,
Og med Kridt af Mimers Klint,
Riste ret, med Hænder travle,
Om hver Trold end sprang i Flint!
O! hvor boe de milde Vaner,
Som har kiær din Rune-Stav,
Vil med Lyst de tamme Svaner
Spænde for din Karm af Rav,
Svanerne, som, alle Dage,
Svømmed under Ygdrasill,
Skal til Asgaard Karmen drage
Under Sang som Klokke-Spil!
Ak, ei Paven blot og Tyrken
Ønske før dig lagt paa Baal,
Saa, hvem Sandheds Røst i Ørken
Laane vil sit Tunge-Maal,
Afkald maa paa Rosen give,
Som de Fleste beile til,
For udødelig at blive,
Sætte Hoved sit paa Spil!
Sikkert dog ensteds paa Jorden
Folke-Hjertet for dig slog,
Ja, det slog for dig i Norden,
Moders-Maalet du indtog,
Saa, før Tunge du kan miste,
Mangle Hjem i Øster-Søe,
Først maa Nordens Hjerte briste,
Først maa alle Daner døe!
Her, hvor du, fra Humbles Dage,
Dandset har paa Tilje blaa,
Hvor til Sky dig løfted Brage,
Saa du blevst med Æren graa,
Hvor dig hylded Skjold og Frode,
Rolf dig saae i al din Glands,
Hvor du Drotter fredegode
Kroned med Kiærminde-Krands;
Her, hvor Snorro var din Staller,
Her, hvor Saxo var din Præst,
Som i Salen af Coraller
Ordned dig en Folke-Fest,
Her, hvor du kan Drotter dømme
Retviis til et evigt Navn,
Her, paa Nordens Folke-Strømme,
Her har du din Fredrigs-Havn!
Her, som Hav-Fru, du og spaa’de
Altid Danmark Atter-Dag:
Dag paa Ny, af Himlens Naade,
Snekker nye for gamle Vrag;
Du i Dybet saae Margrethe:
Perlen skabt for Dane-Land,
Bølge-Varslet og udbredte
Du om Fjerde Christian!
Altid vore Konge-Stammer
Elsked dig af Hjertens Grund,
Derfor dine Alter-Flammer
Blusse end i Bøge-Lund;
Drotter fra de sidste Dage
Komme skal du glad ihu,
Som, ved dig, vor Skjold og Krage
Mindes levende endnu!
Ja, du mindes det, med Glæde
Over Danmarks gode Kaar,
At i dette Ny og Næde
Fylder alt trehundred Aar
Første Fredriks Konge-Stamme,
Fredegod i Axel-StadDet var 1524, den 16de Januar, Kong Frederik den Første holdt sit Indtog i Kiøbenhavn, og samme Aar udkom det første Danske Ny Testamente: den hellige Historie, der paa ingen Throne fandt saa gode Venner, som paa den, Kong Fredrik grundede. De staae og falde med hinanden!!,
Nærer end din Alter-Flamme,
Tager, mild, fra Mund dig Blad!
Ja, den Herre-Stamme vidste,
Som Rolf Krage, det er bedst,
Ret at roses paa det Sidste,
Paa den store Jubel-Fest;
Derfor valgde den at knæle
Dybt i Sagas Helligdom,
Og med Sandheds Efter-Mæle
Første Fredrik til os kom!
Længe leve Han, som fylder
Stammens Trilling-Jubelaar,
Indtil Aften-Sol forgylder
Krone-Skjoldet i Hans Gaard!
Leve Frederik den Sjette,
Sagakiær, til Dane-Gavn!
Ingen Alder skal udslette
Minde-Runen ved Hans Navn.
Haardt I sove, gamle Daner!
I den lange Vinter-Nat,
Drømme knap om Sagas Svaner,
Dog I vaagne skal nu bradt;
Høit skal Morgen-Hanen gale
Ryste Vingerne med Gny,
Naar, i hellig Morgen-Svale,
Solen sprænger sorten Sky!
Da skal Saga atter finde
Af den gamle Slægt et Kuld,
Glødende ved Fædres Minde,
Hævende sig over Muld!
Ja, det Kuld af ægte Daner,
Ammet op ved Bølge-Barm,
Urdur-Søens tamme Svaner
Spænde skal for Sagas Karm!
N. F. S. Grundtvig.
|
1841_697_txt | Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-12-03 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen</title>
<title rend="shortForm">Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Kirsten Vad</editor>
<editor role="student1">Emilie Karner Hansen</editor>
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.15</idno>
<idno type="content">1.15</idno>
<idno type="technic">1.15.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>21 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2019-11-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1841_697_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1841_697_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1840_657_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1841_697_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="697">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1841</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>6</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>sange</term><!-- folkevisepastiche? -->
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>krig</term>
<term>historie</term>
<term>skolen</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="EKH" who="EKH" when="2019-05-03">1. koll. af Tæt udenfor Vebæk indført efter GB-eksemplar, k, ex 2, tidligere Steen Johansen</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-05-06">2. koll. indført efter A. Grundtvigs ex.</change>
<change who="KSR" when="2019-04-06">test merge!</change>
<change who="KV" when="2019-05-06">afgrønnet titelblad - igen!</change>
<change who="KV" when="2019-07-05">3. kollation efter KB ex: Thorkelin</change>
<change who="auto" when="2019-09-04">Autoopmærket af autotag.awk v14 KK 2019-05-22</change>
<change who="KV" when="2019-10-11">Indført JTs 1. red.</change>
<change who="KV" when="2019-11-14">Jes' 2. red. indført</change>
<change who="KV" when="2019-11-18">indført Steens 3. red</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1841_697_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax004.jpg"/>
<!--
Sange i Danske Samfund i Anden Aprils Minde
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1841
[Source decription]
-->
<!--<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="dustTitlePage/first/second">
<pb type="text" facs="1841_697_fax001.jpg" ed="A" n=""/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Sangei</titlePart>
<titlePart type="sub">Danske SamfundvedAnden Aprils Minde1841.</titlePart>
</docTitle>
<byline>
<docAuthor/>
</byline>
<epigraph>
</epigraph>
<p/>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace><placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.</pubPlace>.Trykt hos J. D. O. vist, Bog- og Nodetrykker,Badstuestræde Nr. 124.
.
</docImprint>
</titlePage>
</front>-->
<!--<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1841_697_fax001.jpg" ed="A" n=""/>
<docTitle>
<titlePart type="main">Sange</titlePart>
<titlePart type="part">i</titlePart>
<titlePart type="part">Danske Samfund</titlePart>
<titlePart type="part">ved</titlePart>
<titlePart type="part">Anden Aprils Minde</titlePart>
<titlePart type="part">1841.</titlePart>
</docTitle>
<graphic style="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace><hi rend="bold"><placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.</hi></pubPlace>
<publisher>Trykt hos <hi rend="schwab">J. D. Qvist,</hi> Bog- og Nodetrykker,</publisher>
<publisher>Badstuestræde Nr. 124.</publisher>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
-->
<body rendition="schwab">
<div type="[Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen]">
<pb type="text" facs="1841_697_fax005.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
<head rend="0"><hi rend="schwab">Mel.</hi> <persName key="pe4774">Agnete</persName> stander paa <seg type="com" n="com1">Høieloftsbro<!--svalegangen på den øverste etage i borgen.--></seg>.</head>
<!-- skillestreg, repræsenteres ikke -->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="414" ed="PS"/><hi rend="initial">T</hi>æt udenfor <placeName key="fak432">Vebek</placeName>, hvor <seg type="com" n="com299">Søen</seg> er reen,</l>
<l><seg type="com" n="com2">Niels Fisker<!--fiktiv person; sigter muligvis til hovedpersonen, Niels Fisker, fra skæmtevisen "Rævens arvegods" (DS 12). [personopmærkning eller kommentar? DS= Danske Skæmteviser, Grüner Nielsen, 1927 ]--></seg>, han sad paa en Kampesteen;</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Der speiler sig Meget i Bølgen blaa.</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>Den Fisker, han <seg type="com" n="com3">syndes<!--dvs. syntes.--></seg>, i <seg type="com" n="com301">Krøniken</seg> stiv,</l>
<l>Det nu var i Verden et Hundeliv.</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Man tit saae ham Taarer i Øine staae.</l>
</lg>
<lg n="3">
<l>Den Havfru, som leged i <seg type="com" n="com4">Belt<!--dvs. bælt, farvand.--></seg> og i Sund,</l>
<l>Da <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs></hi> stod for Styret, hun løb paa Grund;</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l><seg type="com" n="com5">Niels Fisker<!--com?.--></seg> paa Stenen <seg type="com" n="com6">fuldbrat<!--brat (fuld- har forstærkende betydning).--></seg> hun saae.</l>
</lg>
<lg n="4">
<l>Hvad græder du for, sagde Havfru <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com7">Ibrand<!--https://archive.org/details/danmarksgamlefo00denmgoog/page/n107
Resen, Fr. II Krønike, s. 309 - navnet kan knyttes her til--></seg>:</hi></l>
<l>Er det, fordi <seg type="com" n="com8">Rosmer<!--navn for overnaturligt væsen, der bor under vandet; muligvis hentet af Grundtvig fra folkevisen om Rosmer, DgF 41.--></seg> gik her iland?</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Den <hi rend="schwab">Engelske</hi> Havmand hun kaldte <seg type="com" n="com9">saa<!--sådan, således.--></seg>.</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><pb type="text" facs="1841_697_fax006.jpg" ed="A" n="4" rend="supp"/>Det svared <seg type="com" n="com10">Niels Fisker<!--.--></seg>: den <seg type="com" n="com11">Vikingestreg<!--vikingekneb. [ligesom drengestreg?]--></seg></l>
<l><seg type="comStart" n="com111"/>Paa <placeName key="fak414">Kongedybs</placeName>-Regningen skriver jeg<seg type="comEnd" n="com111"/>,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Det skar i hans Øine, det Mørkeblaa!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="415"/><rs type="title" key="title6523"><seg type="com" n="com12">Saa<!--således, sådan.--></seg> kæmped de Helte af anden April</rs></l>
<l>Med <seg type="comStart" n="com13"/>Rosmer-Baronen fra <placeName key="fak108">Thems</placeName> og <placeName key="fak526">Nil</placeName><!--hentyder til Horatio Nelson, hvis titel bl.a. var Baron Nelson of the Nile and Burnham Thorpe. Rosmer er navnet for overnaturligt væsen, der bor under vandet; muligvis hentet af Grundtvig fra folkevisen om Rosmer, DgF 41.--><seg type="comEnd" n="com13"/>,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>At <hi rend="schwab">fredelig</hi> dog man engang ham saae!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Da smiled Havfruen og sagde: galant</l>
<l><seg type="com" n="com15">Saa<!--sådan, således.--></seg> gjør man til Flue en Elefant<!-- ligner et ordsprog, men det er det ikke. den omvendte og normale anvendelse findes i DDO -->!</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Hvad tænker med Taarer da <seg type="com" n="com16">end<!--kommentar?.--></seg> du paa!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Derpaa, sagde han med et Suk, tænker jeg,</l>
<l>Her lugter af Lærdom, som før af Beg.</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Det huer mig daarlig hos <seg type="com" n="com160">Kjoler blaa</seg>.</l>
</lg>
<lg n="9">
<l>For de, der var klogest paa <seg type="com" n="com304">Himmelens Løb</seg>,</l>
<l>Langt <seg type="com" n="com17">heller<!--dvs. hellere.--></seg> til Køis end til Tops nok krøb;</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Før kikked man Stjerner hver Nat i Raa!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l>Og de, der var fermest i <hi rend="schwab">Fransk</hi> og i <hi rend="schwab">Tydsk,</hi></l>
<l>Fik ondt, naar hun<!--com? hentyder til skibet.--> krænged lidt <seg type="com" n="com19">rank<!--om fartøj, der har tilbøjelighed til at krænge over eller kæntre. [jf. ODS]--></seg> og brydsk.</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Det Sprog skulde Sømænd dog godt forstaae.</l>
</lg>
<lg n="11">
<l><pb type="text" facs="1841_697_fax007.jpg" ed="A" n="5" rend="supp"/>Hvo <seg type="com" n="com20">Kaasen<!--kursen? se https://holbergordbog.dk/ordbog?query=k%C3%A5s.--></seg> veed bedst i sin Kakkelovns-Krog,</l>
<l>Gaaer snarest i Kuling fra <seg type="com" n="com21">Kaart og Bog<!--[kaart betyder kort.] At gå fra sin kort og bog betyder, at man kommer uden for det område, man kender eller er fortrolig med; at man bliver forvirret. [fra ODS ].--></seg>.</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Tilbunds gaaer kun Sømand i Bølgen blaa.</l>
</lg>
<lg n="12">
<l>Hvor Alt hvad der buldrer <seg type="com" n="com22">holdt gruelig Huus<!--huserede grufuldt ? - ODS 15.4.--></seg>,</l>
<l>Saa hver en Magister blev <seg type="com" n="com23">reent<!--helt.--></seg> konfus,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l><seg type="com" n="com24">Der<!--da?.--></seg> skulde nok Sømænd i Skole gaae.</l>
</lg>
<lg n="13">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="416"/><seg type="com" n="com24">Der<!--da?.--></seg> op til Examen saa kæk og saa <seg type="com" n="com26">bold<!--brav.--></seg></l>
<l>Gik <hi rend="schwab"><persName key="pe99">Villemoes</persName></hi> neppe som <hi rend="schwab"><persName key="pe1081">Tordenskjold</persName>.</hi></l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Hvordan vil det nu med de Lærde gaae!</l>
</lg>
<lg n="14">
<l>Kom <persName key="pe1081">Tordenskjold</persName> nu med sin begede <seg type="com" n="com27">Brog<!--benklæder, bukser.--></seg>,</l>
<l>Fuldvoxen med Skæg og med Sømandssprog,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Han aldrig fik Stjerne paa <seg type="com" n="com270">Kjortel blaa</seg>!</l>
</lg>
<lg n="15">
<l>Det svared den Havfru, som leged med <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>,</hi></l>
<l>Og peiled Farvandet fra Hedenold!</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l><seg type="com" n="com28">End<!--endnu.--></seg> tindrer en Stjerne for <seg type="com" n="com280">Kjoler blaa</seg>!</l>
</lg>
<lg n="16">
<l>Hvad sagte jeg hvisked paa <hi rend="schwab"><placeName key="fak623">Issefjords</placeName></hi> Grund,</l>
<l>Høirøstet skal lyde i <hi rend="schwab"><placeName key="fak110">Øresund</placeName>,</hi></l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Da <seg type="com" n="com29">tør<!--kan.--></seg> det vel Drotten til Hjerte gaae<!-- kommenteres normalt ikke, jf. corpus -->!</l>
</lg>
<lg n="17">
<l><pb type="text" facs="1841_697_fax008.jpg" ed="A" n="6" rend="supp"/>Af Sæden paa Havet til <hi rend="schwab"><placeName key="poet219">Dannemarks</placeName></hi> <seg type="com" n="com50">Roes</seg>,</l>
<l>Fra <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs></hi> og fra <hi rend="schwab"><rs type="myth" key="myth236">Hading</rs></hi> til <hi rend="schwab"><persName key="pe99">Villemoes</persName>,</hi></l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Skal voxe Bedrifter som Ax paa Straa!</l>
</lg>
<lg n="18">
<l>Med <hi rend="schwab"><persName key="pe1081">Tordenskjold</persName></hi> mødes da <hi rend="schwab"><persName key="pe5537">Adler<!-- Cort Sivertsen Adeler, 1622-1675 --></persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe282">Juul</persName>,</hi></l>
<l>Med Døttrene mine de lege Skjul,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Kong <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com300">Christian</seg><!--en bestemt kong Christian? eller afdøde konger ved navn Christian?.--></hi> gladelig seer derpaa.</l>
</lg>
<lg n="19">
<l>Da med mine Søstre, i <seg type="com" n="com30">Øster</seg> og Nord,</l>
<l>Jeg løfter min Stemme til Sang i Chor;</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Da hører man <placeName key="poet892">Nørrelands</placeName> Klokker gaae!</l>
</lg>
<lg n="20">
<l><pb type="edition" ed="PS" n="417"/>Og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com31">Rosmer<!--.--></seg></hi> <seg type="com" n="com32">vi gjæste<!--vi skal gæste; vi skal angribe, hjemsøge (optativ).--></seg> en Morgen <seg type="com" n="com33">forvist<!--med sikkerhed, utvivlsomt.--></seg>,</l>
<l>Ham <seg type="com" n="com34">tage<!--skal (vi) tage (optativ).--></seg> paa Sengen, med Tak for Sidst,</l>
<l rend="center">Haa, haa, haa!</l>
<l>Der speiler sig Meget i Bølgen blaa!</l>
</lg>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
<!-- EKH: hertil -->
<!--
<p rend="firstIndent"><hi>Mel. Duftende Enge og kornrige Vange.</hi></p>
<graphic style="shortLine/longLine"/>
<lg n="1">
<l><hi rend="initial">V</hi>aaren af Jorden hver Blomst nu frembyder</l>
<l>Kun for at pryde din Evigheds-Krands,</l>
<l>Hellige Dag! o dit Minde os fryder!</l>
<l>Alting opliver din Hæder, din Glands!</l>
</lg>
<pb type="text" facs="1841_697_fax006.jpg" ed="A" n=""/>
<lg n="1">
<l>Vindenes Viften og Stormenes Brusen</l>
<l>Sig sammenblande i stolt Harmoni. —</l>
<l>Blomsternes Duften og Skovenes Susen</l>
<l>Aander og toner til Fryd kun for Dig!</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Brudt er dit Fængsel, codaniske Bølge!</l>
<l>Frit Du henruller mod Sjølundas Kyst!</l>
<l>Vil Du lovsynge, hvad Intet kan dølge:</l>
<l><placeName key="poet219XXX">Dannemarks</placeName> Stolthed og Danernes Lyst.</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Bølgen saa lifligt for Bølgen lovsjunger</l>
<l>Dannebrogs hæderomkrandsede Flag.</l>
<l>Havet med tusind veltalende Tunger</l>
<l>Stoltelig nævner den gjenfødte Dag.</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Fuglen vel stedse paa Grenen sig gynger</l>
<l>Frydfuld i kølige, grønnende Lund,</l>
<l>Tifold — ja tusindfold sødt den dog synger,</l>
<l>Glad ved vor Fryd i den hellige Stund.</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Yngling med Ild i det sjælfulde Vie!</l>
<l>Hæv da din Stemme saa mandig og reen!</l>
<l>Lad den gjenlyde som Chor i det Hole!</l>
<l>Fryd Dig med Fuglen paa gyngende Green!</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Fol Du er fri som de rullende Vande,</l>
<l>Fri som din Sjæl i den saligste Drøm!</l>
<l>Fol Du har Kraft som de blomstrende Strande</l>
<l>Til at staae fast mod den rivende Strøm!</l>
</lg>
<pb type="text" facs="1841_697_fax007.jpg" ed="A" n=""/>
<lg n="1">
<l>Pige med Læber som Roser saa røbe!</l>
<l>Sødt skal Du synge om Heltenes Mod,</l>
<l>Synge om Helte, forn glad sor os døde,</l>
<l>Som kjøbte <placeName key="poet219XXX">Dannemarks</placeName> Hæder med Blod.</l>
</lg>
<lg n="1">
<l>Sødt skal Du smile ved Graven at skue,</l>
<l>Som nu omkrandses af Vaaren saa net!</l>
<l>Dobbelt skal Rosen paa Kinderne lue</l>
<l>Naar Du seer Sønner af Heltenes Æt.</l>
</lg>
<lg n="1">
<l><placeName key="poet219XXX">Dannemarks</placeName> deilige Vænger og Vange</l>
<l>Høit skal gienlyde af Lyrernes Klang,</l>
<l>Fuglenes Qviddren og Pigernes Sange</l>
<l>Blandet med Lyden af Vovernes Gang!</l>
</lg>
<lg>
<l>Harpen skal tie og Bølgen ei rinde,</l>
<l>Hjertet skal glemme sit taktfaste Slag</l>
<l>Før Du forsvinder, o frydfulde Minde!</l>
<l>Om den for <placeName key="fak14">Danmark</placeName> saa hellige Dag!!</l>
</lg>
<p rend="firstIndent"><hi><persName key="pe4966XXX">Vilhelm</persName> F.</hi></p>
<graphic style="shortLine/longLine"/>-->
</div>
</body>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax009.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax010.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax011.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1841_697_fax012.jpg"/>
</text>
</TEI> | ---
title: Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-12-03
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# *Mel.* Agnete stander paa Høieloftsbro.
**T**æt udenforVebek, hvorSøener reen,Niels Fisker, han sad paa en Kampesteen;Haa, haa, haa!Der speiler sig Meget i Bølgen blaa.Den Fisker, hansyndes, iKrønikenstiv,Det nu var i Verden et Hundeliv.Haa, haa, haa!Man tit saae ham Taarer i Øine staae.Den Havfru, som leged iBeltog i Sund,Da*Skjold*stod for Styret, hun løb paa Grund;Haa, haa, haa!Niels Fiskerpaa Stenenfuldbrathun saae.Hvad græder du for, sagde Havfru*Ibrand:*Er det, fordiRosmergik her iland?Haa, haa, haa!Den*Engelske*Havmand hun kaldtesaa.Det svaredNiels Fisker: denVikingestregPaaKongedybs-Regningen skriver jeg,Haa, haa, haa!Det skar i hans Øine, det Mørkeblaa!Saakæmped de Helte af anden AprilMedRosmer-Baronen fraThemsogNil,Haa, haa, haa!At*fredelig*dog man engang ham saae!Da smiled Havfruen og sagde: galantSaagjør man til Flue en Elefant!Haa, haa, haa!Hvad tænker med Taarer daenddu paa!Derpaa, sagde han med et Suk, tænker jeg,Her lugter af Lærdom, som før af Beg.Haa, haa, haa!Det huer mig daarlig hosKjoler blaa.For de, der var klogest paaHimmelens Løb,Langthellertil Køis end til Tops nok krøb;Haa, haa, haa!Før kikked man Stjerner hver Nat i Raa!Og de, der var fermest i*Fransk*og i*Tydsk,*Fik ondt, naar hun krænged lidtrankog brydsk.Haa, haa, haa!Det Sprog skulde Sømænd dog godt forstaae.HvoKaasenveed bedst i sin Kakkelovns-Krog,Gaaer snarest i Kuling fraKaart og Bog.Haa, haa, haa!Tilbunds gaaer kun Sømand i Bølgen blaa.Hvor Alt hvad der buldrerholdt gruelig Huus,Saa hver en Magister blevreentkonfus,Haa, haa, haa!Derskulde nok Sømænd i Skole gaae.Derop til Examen saa kæk og saaboldGik*Villemoes*neppe som*Tordenskjold.*Haa, haa, haa!Hvordan vil det nu med de Lærde gaae!KomTordenskjoldnu med sin begedeBrog,Fuldvoxen med Skæg og med Sømandssprog,Haa, haa, haa!Han aldrig fik Stjerne paaKjortel blaa!Det svared den Havfru, som leged med*Skjold,*Og peiled Farvandet fra Hedenold!Haa, haa, haa!Endtindrer en Stjerne forKjoler blaa!Hvad sagte jeg hvisked paa*Issefjords*Grund,Høirøstet skal lyde i*Øresund,*Haa, haa, haa!Datørdet vel Drotten til Hjerte gaae!Af Sæden paa Havet til*Dannemarks*Roes,Fra*Skjold*og fra*Hading*til*Villemoes,*Haa, haa, haa!Skal voxe Bedrifter som Ax paa Straa!Med*Tordenskjold*mødes da*Adler*og*Juul,*Med Døttrene mine de lege Skjul,Haa, haa, haa!Kong*Christian*gladelig seer derpaa.Da med mine Søstre, iØsterog Nord,Jeg løfter min Stemme til Sang i Chor;Haa, haa, haa!Da hører manNørrelandsKlokker gaae!Og*Rosmer*vi gjæsteen Morgenforvist,Hamtagepaa Sengen, med Tak for Sidst,Haa, haa, haa!Der speiler sig Meget i Bølgen blaa!*N. F. S. Grundtvig.*
|
Mel. Agnete stander paa Høieloftsbro.
Tæt udenfor Vebek, hvor Søen er reen,
Niels Fisker, han sad paa en Kampesteen;
Haa, haa, haa!
Der speiler sig Meget i Bølgen blaa.
Den Fisker, han syndes, i Krøniken stiv,
Det nu var i Verden et Hundeliv.
Haa, haa, haa!
Man tit saae ham Taarer i Øine staae.
Den Havfru, som leged i Belt og i Sund,
Da Skjold stod for Styret, hun løb paa Grund;
Haa, haa, haa!
Niels Fisker paa Stenen fuldbrat hun saae.
Hvad græder du for, sagde Havfru Ibrand:
Er det, fordi Rosmer gik her iland?
Haa, haa, haa!
Den Engelske Havmand hun kaldte saa.
Det svared Niels Fisker: den Vikingestreg
Paa Kongedybs-Regningen skriver jeg,
Haa, haa, haa!
Det skar i hans Øine, det Mørkeblaa!
Saa kæmped de Helte af anden April
Med Rosmer-Baronen fra Thems og Nil,
Haa, haa, haa!
At fredelig dog man engang ham saae!
Da smiled Havfruen og sagde: galant
Saa gjør man til Flue en Elefant!
Haa, haa, haa!
Hvad tænker med Taarer da end du paa!
Derpaa, sagde han med et Suk, tænker jeg,
Her lugter af Lærdom, som før af Beg.
Haa, haa, haa!
Det huer mig daarlig hos Kjoler blaa.
For de, der var klogest paa Himmelens Løb,
Langt heller til Køis end til Tops nok krøb;
Haa, haa, haa!
Før kikked man Stjerner hver Nat i Raa!
Og de, der var fermest i Fransk og i Tydsk,
Fik ondt, naar hun krænged lidt rank og brydsk.
Haa, haa, haa!
Det Sprog skulde Sømænd dog godt forstaae.
Hvo Kaasen veed bedst i sin Kakkelovns-Krog,
Gaaer snarest i Kuling fra Kaart og Bog.
Haa, haa, haa!
Tilbunds gaaer kun Sømand i Bølgen blaa.
Hvor Alt hvad der buldrer holdt gruelig Huus,
Saa hver en Magister blev reent konfus,
Haa, haa, haa!
Der skulde nok Sømænd i Skole gaae.
Der op til Examen saa kæk og saa bold
Gik Villemoes neppe som Tordenskjold.
Haa, haa, haa!
Hvordan vil det nu med de Lærde gaae!
Kom Tordenskjold nu med sin begede Brog,
Fuldvoxen med Skæg og med Sømandssprog,
Haa, haa, haa!
Han aldrig fik Stjerne paa Kjortel blaa!
Det svared den Havfru, som leged med Skjold,
Og peiled Farvandet fra Hedenold!
Haa, haa, haa!
End tindrer en Stjerne for Kjoler blaa!
Hvad sagte jeg hvisked paa Issefjords Grund,
Høirøstet skal lyde i Øresund,
Haa, haa, haa!
Da tør det vel Drotten til Hjerte gaae!
Af Sæden paa Havet til Dannemarks Roes,
Fra Skjold og fra Hading til Villemoes,
Haa, haa, haa!
Skal voxe Bedrifter som Ax paa Straa!
Med Tordenskjold mødes da Adler og Juul,
Med Døttrene mine de lege Skjul,
Haa, haa, haa!
Kong Christian gladelig seer derpaa.
Da med mine Søstre, i Øster og Nord,
Jeg løfter min Stemme til Sang i Chor;
Haa, haa, haa!
Da hører man Nørrelands Klokker gaae!
Og Rosmer vi gjæste en Morgen forvist,
Ham tage paa Sengen, med Tak for Sidst,
Haa, haa, haa!
Der speiler sig Meget i Bølgen blaa!
N. F. S. Grundtvig.
|
1809_111_txt | Om den ny Udgave af Kæmpeviserne | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2014-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om den ny Udgave af Kæmpeviserne</title>
<title rend="shortForm">Om den ny Udgave</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.4</idno>
<idno type="content">1.4</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>8 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>2014-10-31</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note target="1809_111_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
<note target="1809_111_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1809_111_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1809_111_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">Om den ny Udgave af Kæmpeviserne</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="111"><desc>Førstetrykket</desc><num>1809</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>anmeldelser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>polemik</term>
<term>litteratur</term>
<term>ældre dansk</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2013-10-02">1. kollation efter løsblade</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2013-10-03">2. kollation efter KB K, 472 4, stregkode: 130005528829</change>
<change who="AP" when="2013-10-03">seg-opmærkning</change>
<change who="KV" when="2013-10-30">indsat spaltetal og fax nr</change>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2013-11-14">Udfyldt i head og dermed rettet mæslinger. 3. kollation efter Grundtvigbibliotekets sammenbundne eksemplar, der har tilhørt Karl Schønberg. Slået com1, 2 og 8 sammen</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="VAP" when="2013-12-13">opmærkning af titler, pers og bibel + ny com2</change>
<change who="VAP" when="2013-12-16">sidsteopm.</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="VAP" when="2014-01-08">forsøg på at fjerne mæslinger</change>
<change who="VAP" when="2014-02-26">rettelser efter Jon. Oprettelse af com13-14</change>
<change who="VAP" when="2014-02-27">rettelser efter Jon kontrolleret. Slettet com4</change>
<change who="VAP" when="2014-03-03">rettelser efter Jon kontrolleret. oprettet com15 og stedopmærket Norden og slettet com4</change>
<change who="VAP" when="2014-03-07">rettelser efter FLN. Oprettet com16-18</change>
<change who="VAP" when="2014-04-23">rettelser efter KN</change>
<change who="VAP" when="2014-04-24">rettelser efter Prometheuskontrol</change>
<change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
<change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
<change who="SKP" when="2017-04-20">tilføjet firstUpload</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body>
<!--
Om den ny Udgave af Kæmpeviserne.
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1809
[Source decription]
-->
<div type="[Tekst]">
<pb type="periText" facs="1809_111_fax001.jpg"/>
<pb type="text" facs="1809_111_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="792"/>
<head rend="2">Om den ny Udgave af <seg type="com" n="com1">Kæmpeviserne</seg>.</head>
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com1">
<hi rend="initial">K</hi>æmpeviserne</seg>, dette tildeels herlige <seg type="com" n="com3">Efterskin</seg> af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> glandsfulde Tid, have undgaaet den <seg type="com" n="com5">aldeles</seg> Glemsel, som blev vore ældre Kvads Lod; fordi det er lettere, at klage over det kraftfulde, harmoniske Livs Tab, end at bevæge sig mellem de Stærke som <seg n="com16" type="com">nød</seg> det og synes at <seg n="com13" type="com">spotte</seg> vor Svaghed. Imidlertid var det naturligviis kun <seg type="com" n="com17">Almuen</seg> der i senere Tid agtede det Umagen værd, at mindes disse gamle <seg n="com15" type="com">enfoldige</seg> Viser, ja selv <seg type="com" n="com17">Almuen</seg> er nu paa mange Steder blevet for oplyst dertil og jeg haaber, at den <rs key="title187" type="title">ny Salmebogs</rs> moralske Poesi snart vil aldeles <rs type="bible" rend="allusion" key="2 Mos 12,15">udfeie den gamle poetiske Surdei</rs>. Paa en saadan Tid kan det maaske være passeligt at byde de finere Folk Viserne, der nu ei længere ere saa <seg type="com" n="com6">gemene</seg>, til en Forandring, i en Udgave, der ei lugter af Borgestuen, eller saarer deres <seg type="com" n="com14">pudsede Øie</seg>. Ingen <seg type="com" n="com7">mistyde</seg> Dette, som om jeg ei vidste at skatte de <seg type="com" n="com18">hæderlige</seg> Mænds Villie, som have forkyndt en ny Udgave af <seg type="com" n="com1">Kæmpeviserne</seg>, jeg vilde blot sige, at jeg næsten ikke veed for hvem den skal være, dersom den blot skal være en ny <hi rend="spaced">Udgave;</hi> thi <seg type="com" n="com9">den gamle</seg> er jo ikke udsolgt og hvem der ei vil læse dem der, bør ikke læse dem. En anden Sag er det, dersom Udgiverne have i Sinde, hvad der et Sted i Professor <persName key="pe2">Nyrups</persName> Fortale til <rs key="title2605" type="title">Axel Thordsens Vise</rs> synes henpeget til, at give et <hi rend="spaced">Udvalg</hi> af Middelalderens Sange; thi vist er det, at Viserne <seg type="com" n="com10">uden Sands</seg> er mere <seg type="com" n="com11">sammenslængte</seg> end samlede. <seg type="com" n="com12">Ville</seg> altsaa Udgiverne, styrede af digterisk Sands, vælge de <seg type="com" n="com2">favreste</seg> af Sangene hos <hi rend="spaced">
<rs key="title1896" type="title">Vedel</rs>, <rs key="title275" type="title">Syv</rs>, <rs key="title352" type="title">Sandvig</rs>
</hi> og <hi rend="spaced">
<rs key="title352" type="title">Nyrup</rs>
</hi> samt af de hidtil utrykte, da skylde vi dem Tak, naar de kun ei <seg type="com" n="com12">ville</seg> <hi rend="spaced">rette</hi> og ei <hi rend="spaced">vrage</hi> noget Ord eller Vers; men derimod forsyne Viserne med historiske Oplysninger og forskællige Læsemaader hvor saadanne haves. – Med Hensyn herpaa var det meget at ønske at Udgiverne <seg type="com" n="com12">ville</seg> nøiere kundgøre, hvad deres Hensigt er!</p>
<p rend="firstIndentRight">
<hi rend="spaced">Grundtvig.</hi>
</p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Om den ny Udgave af Kæmpeviserne
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Om den ny Udgave af Kæmpeviserne.
**K**æmpeviserne, dette tildeels herlige Efterskin af Nordens glandsfulde Tid, have undgaaet den aldeles Glemsel, som blev vore ældre Kvads Lod; fordi det er lettere, at klage over det kraftfulde, harmoniske Livs Tab, end at bevæge sig mellem de Stærke som nød det og synes at spotte vor Svaghed. Imidlertid var det naturligviis kun Almuen der i senere Tid agtede det Umagen værd, at mindes disse gamle enfoldige Viser, ja selv Almuen er nu paa mange Steder blevet for oplyst dertil og jeg haaber, at den ny Salmebogs moralske Poesi snart vil aldeles udfeie den gamle poetiske Surdei. Paa en saadan Tid kan det maaske være passeligt at byde de finere Folk Viserne, der nu ei længere ere saa gemene, til en Forandring, i en Udgave, der ei lugter af Borgestuen, eller saarer deres pudsede Øie. Ingen mistyde Dette, som om jeg ei vidste at skatte de hæderlige Mænds Villie, som have forkyndt en ny Udgave af Kæmpeviserne, jeg vilde blot sige, at jeg næsten ikke veed for hvem den skal være, dersom den blot skal være en ny **Udgave;** thi den gamle er jo ikke udsolgt og hvem der ei vil læse dem der, bør ikke læse dem. En anden Sag er det, dersom Udgiverne have i Sinde, hvad der et Sted i Professor Nyrups Fortale til Axel Thordsens Vise synes henpeget til, at give et **Udvalg** af Middelalderens Sange; thi vist er det, at Viserne uden Sands er mere sammenslængte end samlede. Ville altsaa Udgiverne, styrede af digterisk Sands, vælge de favreste af Sangene hos **Vedel, Syv, Sandvig** og **Nyrup** samt af de hidtil utrykte, da skylde vi dem Tak, naar de kun ei ville **rette** og ei **vrage** noget Ord eller Vers; men derimod forsyne Viserne med historiske Oplysninger og forskællige Læsemaader hvor saadanne haves. – Med Hensyn herpaa var det meget at ønske at Udgiverne ville nøiere kundgøre, hvad deres Hensigt er!
**Grundtvig.**
|
Om den ny Udgave af Kæmpeviserne.
Kæmpeviserne, dette tildeels herlige Efterskin af Nordens glandsfulde Tid, have undgaaet den aldeles Glemsel, som blev vore ældre Kvads Lod; fordi det er lettere, at klage over det kraftfulde, harmoniske Livs Tab, end at bevæge sig mellem de Stærke som nød det og synes at spotte vor Svaghed. Imidlertid var det naturligviis kun Almuen der i senere Tid agtede det Umagen værd, at mindes disse gamle enfoldige Viser, ja selv Almuen er nu paa mange Steder blevet for oplyst dertil og jeg haaber, at den ny Salmebogs moralske Poesi snart vil aldeles udfeie den gamle poetiske Surdei. Paa en saadan Tid kan det maaske være passeligt at byde de finere Folk Viserne, der nu ei længere ere saa gemene, til en Forandring, i en Udgave, der ei lugter af Borgestuen, eller saarer deres pudsede Øie. Ingen mistyde Dette, som om jeg ei vidste at skatte de hæderlige Mænds Villie, som have forkyndt en ny Udgave af Kæmpeviserne, jeg vilde blot sige, at jeg næsten ikke veed for hvem den skal være, dersom den blot skal være en ny Udgave; thi den gamle er jo ikke udsolgt og hvem der ei vil læse dem der, bør ikke læse dem. En anden Sag er det, dersom Udgiverne have i Sinde, hvad der et Sted i Professor Nyrups Fortale til Axel Thordsens Vise synes henpeget til, at give et Udvalg af Middelalderens Sange; thi vist er det, at Viserne uden Sands er mere sammenslængte end samlede. Ville altsaa Udgiverne, styrede af digterisk Sands, vælge de favreste af Sangene hos
Vedel, Syv, Sandvig
og
Nyrup
samt af de hidtil utrykte, da skylde vi dem Tak, naar de kun ei ville rette og ei vrage noget Ord eller Vers; men derimod forsyne Viserne med historiske Oplysninger og forskællige Læsemaader hvor saadanne haves. – Med Hensyn herpaa var det meget at ønske at Udgiverne ville nøiere kundgøre, hvad deres Hensigt er!
Grundtvig.
|
1848_930_txt | Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2024-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa</title>
<title rend="shortForm">Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Jens Lei Wendel-Hansen</editor>
<editor role="student1">Jens-August Bonnemose Poulsen</editor>
<editor role="student2">Nanna Marie Munch-Hansen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.24</idno>
<idno type="content">1.24</idno>
<idno type="technic">1.24.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>9 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2024-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.24, 1. november 2024</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>[navn]</title>
<respStmt>
<name>[navn]</name>
<resp>[navn]</resp>
</respStmt>
<idno>1848-09-17</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1848_930_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1848_930_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1848_930_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1848_930_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part"></title>
<author>N.F.S. Grundtvig.
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>København</pubPlace>
<publisher>
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>1848</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="930"> <!-- SJ -->
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1848</num>
</witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS">
<desc>Poetiske Skrifter</desc>
<num>7</num>
</witness>
<witness xml:id="GSV">
<desc>Grundtvigs Sang-Værk</desc>
<num>4, nr. 176</num>
</witness>
<!-- <witness xml:id="PS|US|VU">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>-->
</listWit>
<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS|US|VU">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>krig</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="JABP" who="JABP" when="2024-08-14">teiheader</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1848_930_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1848_930_fax002.jpg"/>
<front rend="[Titelblad]">
<titlePage type="first">
<pb type="text" facs="1848_930_fax003.jpg" ed="A" n="i" rend="supp"/>
<!--<pb type="edition" ed="US" n="88"/>-->
<docTitle>
<titlePart type="main">Udvalgte Psalmer</titlePart>
<titlePart type="part">for</titlePart>
<titlePart type="main">danske Krigere.</titlePart>
</docTitle>
<!--<epigraph>
<p rend="noIndent"><rs type="bible" subtype="bibleStart" key="Ez 33,32" rend="quote1787" n="bible1"/><hi
rend="romanType"><hi rend="italic">Og du skal være for dem, som Hendes
Kærligheds Sang, der kan <seg type="com" n="com4">vel lege</seg>, derfor skal de
höre dine Ord, men dog ikke göre efter dem.</hi></hi></p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="romanType"><hi rend="italic">Ezech. 33.
32.</hi></hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="Ez 33,32" rend="quote1787" n="bible1" /></p>
</epigraph>-->
<fw type="longLine"/>
<docImprint>
<pubPlace>Kjøbenhavn.</pubPlace>
<publisher>Trykt hos Kongl. Hofbogtrykker <hi rend="spaced">Bianco Luno.</hi></publisher>
<publisher>1848.</publisher>
</docImprint>
</titlePage>
</front>
<body>
<div type="Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa">
<!--<head>Mel. Kommer til mig, sagde Guds Søn.</head>
<p>36. <hi rend="initial">G</hi>jør Alting klart ombord til Slag, Og ton det røde Korsets Flag Og hold Kanonen rede! I Jesu Navn med draget Sværd Vi rustet staae til Orlogsfærd, Og om hans Hjælp vi bede.</p>
<p>Vel mangt et Hoved synke vil, Og mangt et Die lukkes til, For Kampen gaaer til Ende. Det gaae, som Gud vil, det skal gaae, Men trøstig vil med ham vi staae, Trods Fjenderne derhenne.</p>
<p>Saasandt han er vor sterrke Gud, Saasandt han drager med os ud, Hvis Kors i Flaget vaier; Saasandt stal, mellem Lig og Blod, Vi staae som vore Fædre stod Og faae en herlig Seier.</p>-->
<pb type="text" facs="1848_930_fax004.jpg" ed="A" n="28"/><pb type="edition" ed="GSV" n="238"/><pb type="edition" ed="PS" n="76"/>
<p rend="center">Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg.</p>
<p rend="noIndent"><hi rend="size1"><hi rend="bold">37. </hi></hi><hi rend="initial"><hi rend="bold">G</hi></hi>ud! <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, <seg type="comStart" n="com1"/><seg type="com" n="com2">lukt<!--omgivet.--></seg> med Bølgen blaa<!--citat fra første strofes andet vers af Laurids O. Koks <hi rend="italic">Danevirkevisen</hi> [“Danmark, deiligst Vang og Vænge”] fra o. 1695.--><seg n="com1" type="comEnd"/>, Et Land, som intet bedre, <seg n="com7" type="com">Udskifted<!--fordelte.--></seg> Du fra Oldtid graa <pb type="edition" ed="GSV" n="239"/>Til os og vore <seg type="com" n="com8">Fædre<!--forfædre.--></seg>; Mod Fjender nær og fjern Er Orlogsmænd dets Værn, Gid, som til denne Dag, De tone <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Flag, Med Manddom og med Ære!</p>
<p rend="firstIndent">2. Vi Bølgen <seg type="com" n="com9">pløie<!--besejle.--></seg> helst med Fred, I Kamp med Vind og Vove, Som mange Liv <seg type="com" n="com10">opholdes<!--opretholdes.--></seg> ved Her mellem grønne Skove; Men nu kom <seg type="com" n="com3">Feidebud<!--meddelelse eller påbud om strid.--></seg>, Vi Snekken <seg type="com" n="com4">redte ud<!--gjorde klar.--></seg> Og <pb type="text" facs="1848_930_fax005.jpg" ed="A" n="29"/>heised Kongeflag Til Lyn og <seg type="com" n="com5">Tordenslag<!--lynnedslag med stærkt tordenskrald.--></seg>, Til Skræk for <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Fjender!</p>
<p rend="firstIndent">3. Vor Fjendes Guld, vor Fjendes Blod Slet ikke vi begjere, Men giv os, Gud! med Kraft og Mod At hævde <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Ære, <pb type="edition" ed="PS" n="77"/>At <seg type="com" n="com6">frede trindt paa Strand<!--beskytte langs kysten.--></seg> Om gjæve <seg type="com" n="com11">Fædres<!--forfædres.--></seg> Land, At vinde paa hvert <seg type="com" n="com12">Tog<!--krigstogt.--></seg> Ny Glands til <hi rend="bold">Dannebrog</hi> Og takke Dig med Glæde!</p>
</div>
<!--<div>
<head>Mel. Jeg beder Dig, min Herre og Gud.</head>
<p>38. <hi rend="initial">O</hi> Gud, som mægtig er og viis Og Alting har ihænde, Du Krigens store Tugtes Riis I Naade snart afvende! Giv Du vor Stridshær Kraft og Mod, At den maa Seier vinde, Saa Danmark komme kan paa Fod Og stærk ved Dig sig sinde!</p>
<fw type="graphic"/>
</div>
<div>
<head>Mel. Naar jeg betænker den Tid og Stund.</head>
<p>39. <hi rend="initial">E</hi>r Gud med os i denne Tid, Da tør vi ei forsage; Til ham Enhver kan fæste Lid I Nøds og Trængsels Dage. Han staaer os bi, den gode Gud! Og fører os af Noden ud, Naar Frelsens Time kommer.</p>
<p>2. O Gud! det har Du ofte gjort, Naar derpaa mindst vi tænkte; Tidt over os var Himlen sort, Du Solskin atter skjenkte. Naar
vi ei turde haabe meer, Just da, o Herre, var Du nær, Og Hjælp og Redning sendte.</p>
<p>3. Du er den samme Gud endnu, Og lige</p>
</div>-->
</body>
<pb type="periText" facs="1848_930_fax006.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1848_930_fax007.jpg"/>
</text>
</TEI>
| ---
title: Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2024-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg.
**37.*****G***ud! Danmark, lukt med Bølgen blaa, Et Land, som intet bedre, Udskifted Du fra Oldtid graa Til os og vore Fædre; Mod Fjender nær og fjern Er Orlogsmænd dets Værn, Gid, som til denne Dag, De tone Danmarks Flag, Med Manddom og med Ære!
2. Vi Bølgen pløie helst med Fred, I Kamp med Vind og Vove, Som mange Liv opholdes ved Her mellem grønne Skove; Men nu kom Feidebud, Vi Snekken redte ud Og heised Kongeflag Til Lyn og Tordenslag, Til Skræk for Danmarks Fjender!
3. Vor Fjendes Guld, vor Fjendes Blod Slet ikke vi begjere, Men giv os, Gud! med Kraft og Mod At hævde Danmarks Ære, At frede trindt paa Strand Om gjæve Fædres Land, At vinde paa hvert Tog Ny Glands til *Dannebrog* Og takke Dig med Glæde!
|
Udvalgte Psalmer
for
danske Krigere.
Kjøbenhavn.
Trykt hos Kongl. Hofbogtrykker Bianco Luno.
1848.
Mel. Vor Gud han er saa fast en Borg.
37. Gud! Danmark, lukt med Bølgen blaa, Et Land, som intet bedre, Udskifted Du fra Oldtid graa Til os og vore Fædre; Mod Fjender nær og fjern Er Orlogsmænd dets Værn, Gid, som til denne Dag, De tone Danmarks Flag, Med Manddom og med Ære!
2. Vi Bølgen pløie helst med Fred, I Kamp med Vind og Vove, Som mange Liv opholdes ved Her mellem grønne Skove; Men nu kom Feidebud, Vi Snekken redte ud Og heised Kongeflag Til Lyn og Tordenslag, Til Skræk for Danmarks Fjender!
3. Vor Fjendes Guld, vor Fjendes Blod Slet ikke vi begjere, Men giv os, Gud! med Kraft og Mod At hævde Danmarks Ære, At frede trindt paa Strand Om gjæve Fædres Land, At vinde paa hvert Tog Ny Glands til Dannebrog Og takke Dig med Glæde!
|
1848_920_txt | Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2021-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0"
xml:lang="da">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="main">Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne</title>
<title rend="shortForm">Om Blokeringen af Preussiske Havne</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Helena Fabricius</editor>
<editor role="philologist">Holger Berg</editor>
<!--<editor role="student1">[navn]</editor>
<editor role="student2">[navn]</editor>
<editor role="student3">[navn]</editor>-->
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.18</idno>
<idno type="content">1.18</idno>
<idno type="technic">1.18.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.19</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>10 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2021-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.18, 1. november 2021</date>
</publicationStmt>
<!--<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>[udgivelse dato]</idno>
</seriesStmt>-->
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1848_920_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1848_920_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1848_920_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1848_920_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="920">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1848</num>
</witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>pamfletter</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>krig</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
<change who="auto" when="2019-11-15">Autoopmærket af autotag.awk v15 KK 2019-10-24</change>
<change who="NHB" when="2019-11-19">kollationering påbegyndt af eksemplar fra Grundtvig-Bibliotek, løseksemplar, ex 1</change>
<change who="NHB" when="2019-11-26">førstekollationering afsluttet af Helena Fabricius</change>
<change who="NHB" when="2019-12-06">klargjort til andenkollationering. Kopieret til github-mappe</change>
<change who="NHB" when="2020-09-17">opdateret teiHeader</change>
<change who="NHB" when="2020-10-23">tilføjet pb n=2</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body rendition="schwab">
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1848_920_fax001.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
<head rend="1"><hi rend="bold">Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne.</hi></head>
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">M</hi>an taler i Byen om <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Blokeringen</hi></hi> af <hi rend="schwab"><hi rend="bold">alle</hi></hi> de <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Preussiske</hi></hi> Havne, som om det var et Mesterstykke og en Heltegjerning, der ret skulde lade Fjenden føle vor Styrke, og dog er det i <hi rend="schwab"><hi rend="bold">mine Øine</hi></hi> et Raad, vi aldrig skulde give os selv, men kun vor <seg type="com" n="com7">arrigste</seg> Fjende, naar han var i vort Sted. Kun naar Fjenden har en <seg type="com" n="com1"><!--flåde.-->Søstyrke</seg> liggende i Havnen, som man nødig vil have ud, eller naar man vil udhungre en Ø eller Fæstning, som skulde have sin Tilførsel tilsøes, kun da kan det efter mine Tanker <hi rend="schwab"><hi rend="bold">undertiden</hi></hi> <seg type="com" n="com8">lønne Umagen</seg> at spærre Fjendens Havne, men her, hvor ingen af Delene er Tilfældet, vidste jeg ikke at optænke nogen bedre Maade til at gjøre den <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Danske</hi></hi> Sømagt <hi rend="schwab"><hi rend="bold">unyttig for os</hi></hi> og <hi rend="schwab"><hi rend="bold">uskadelig for Fjenden,</hi></hi> end at <hi rend="schwab"><hi rend="bold">binde</hi></hi> den ved Blokeringer, som <seg type="com" n="com2"><!--umådeligt.-->uberegnelig</seg> skadede <hi rend="schwab"><hi rend="bold">vor egen</hi></hi> Handel og egentlig kun <hi rend="schwab"><hi rend="bold">hindrede Fjendens</hi></hi> Handelsskibe fra at løbe ud og <hi rend="schwab"><hi rend="bold">blive taget</hi></hi> af os. Hertil kommer endnu, at <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> <seg type="com" n="com9">vist</seg> ikke kan undvære de store Summer, der uden Renter vilde gaae til Blokeringen i en saadan Udstrækning, medens vi ovenikjøbet rimeligviis vilde derved rage uklar med de <hi rend="schwab"><hi rend="bold">andre Sømagter</hi></hi>.</p>
<p rend="firstIndent">Hvordan det under saadanne Omstændigheder kan synes <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Kjøbenhavnerne ypperligt,</hi></hi> at vor <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Sømagt</hi></hi>, istedetfor som vor <hi rend="schwab"><hi rend="bold"><seg type="com" n="com3"><!--hær, landstyrke.-->Landmagt</seg></hi></hi> sukker efter, at medvirke kraftig til Krigens Førelse, blev ligesom lagt i <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Garnison</hi></hi> udenfor alle Fjendens Havne, det er mig saa ubegribeligt, at jeg maa skrive disse Linier, blot for at faae at vide, om det er <hi rend="schwab"><hi rend="bold">dem eller mig,</hi></hi> der er <rs type="bible" key="2 Kong 6,18" rend="eg">slaaet med mageløs Blindhed</rs>; thi <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Blokeringen</hi></hi> af alle <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Preussiske</hi></hi> Havne er <seg type="com" n="com10">aabenbar</seg> for os saa stor, kostbar og afgjørende en Forholdsregel, at <hi rend="schwab"><hi rend="bold">enten</hi></hi> maa det <hi rend="schwab"><hi rend="bold">soleklart</hi></hi> være det <hi rend="schwab"><hi rend="bold">bedste eller</hi></hi> det er <hi rend="schwab"><hi rend="bold">indlysende</hi></hi> det <hi rend="schwab"><hi rend="bold">sletteste,</hi></hi> vi under denne Krig kunne bruge saagodtsom hele vor Sømagt til!</p>
<p rend="firstIndent">For Resten synes mig, den <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Danske</hi></hi> Sømagt kunde nu bruges godt til Handelens, Frihedens og vor egen Fordeel, naar den viste sig <seg type="com" n="com4"><!--ud for.-->for</seg> <hi rend="schwab"><placeName key="fak1347">Dantzig</placeName></hi> og <hi rend="schwab"><placeName key="fak2516">Stettin</placeName></hi>, som er nær ved at forgaae af Toldvæsenet, og tilbød dem Fred, fri Seilads og al mulig Hjælp, naar de vilde afkaste <seg type="com" n="com5"><!--preussiske kongestyre, med hensyn til kongerigets tidligere navn Kurfyrstendømmet Brandenburg-Preussen. Brandenburg var rigets ældste kerneland og dets fyrste havde siden 1600-tallet taget kontrol over stadig flere områder, herunder Danzig og Stettin.-->det <hi rend="schwab"><hi rend="bold">Brandenborgske</hi></hi> Aag</seg> og erklære sig for <hi rend="schwab">fri <placeName key="his399">Hansestæder</placeName></hi>, som de <hi rend="schwab"><hi rend="bold">var før</hi></hi>.</p>
<lg/>
<p rend="firstIndent">Den 3. Mai 1848.</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="bold">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<p rend="noIndent">Trykt hos <persName key="pe5301">J.D. Qvist</persName>.</p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2021-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# *Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne.*
**M**an taler i Byen om **Blokeringen** af **alle** de **Preussiske** Havne, som om det var et Mesterstykke og en Heltegjerning, der ret skulde lade Fjenden føle vor Styrke, og dog er det i **mine Øine** et Raad, vi aldrig skulde give os selv, men kun vor arrigste Fjende, naar han var i vort Sted. Kun naar Fjenden har en Søstyrke liggende i Havnen, som man nødig vil have ud, eller naar man vil udhungre en Ø eller Fæstning, som skulde have sin Tilførsel tilsøes, kun da kan det efter mine Tanker **undertiden** lønne Umagen at spærre Fjendens Havne, men her, hvor ingen af Delene er Tilfældet, vidste jeg ikke at optænke nogen bedre Maade til at gjøre den **Danske** Sømagt **unyttig for os** og **uskadelig for Fjenden,** end at **binde** den ved Blokeringer, som uberegnelig skadede **vor egen** Handel og egentlig kun **hindrede Fjendens** Handelsskibe fra at løbe ud og **blive taget** af os. Hertil kommer endnu, at *Danmark* vist ikke kan undvære de store Summer, der uden Renter vilde gaae til Blokeringen i en saadan Udstrækning, medens vi ovenikjøbet rimeligviis vilde derved rage uklar med de **andre Sømagter**.
Hvordan det under saadanne Omstændigheder kan synes **Kjøbenhavnerne ypperligt,** at vor **Sømagt**, istedetfor som vor **Landmagt** sukker efter, at medvirke kraftig til Krigens Førelse, blev ligesom lagt i **Garnison** udenfor alle Fjendens Havne, det er mig saa ubegribeligt, at jeg maa skrive disse Linier, blot for at faae at vide, om det er **dem eller mig,** der er slaaet med mageløs Blindhed; thi **Blokeringen** af alle **Preussiske** Havne er aabenbar for os saa stor, kostbar og afgjørende en Forholdsregel, at **enten** maa det **soleklart** være det **bedste eller** det er **indlysende** det **sletteste,** vi under denne Krig kunne bruge saagodtsom hele vor Sømagt til!
For Resten synes mig, den **Danske** Sømagt kunde nu bruges godt til Handelens, Frihedens og vor egen Fordeel, naar den viste sig for *Dantzig* og *Stettin*, som er nær ved at forgaae af Toldvæsenet, og tilbød dem Fred, fri Seilads og al mulig Hjælp, naar de vilde afkaste det **Brandenborgske** Aag og erklære sig for *fri Hansestæder*, som de **var før**.
Den 3. Mai 1848.
*N. F. S. Grundtvig.*
Trykt hos J.D. Qvist.
|
Om Blokeringen af alle de Preussiske Havne.
Man taler i Byen om Blokeringen af alle de Preussiske Havne, som om det var et Mesterstykke og en Heltegjerning, der ret skulde lade Fjenden føle vor Styrke, og dog er det i mine Øine et Raad, vi aldrig skulde give os selv, men kun vor arrigste Fjende, naar han var i vort Sted. Kun naar Fjenden har en Søstyrke liggende i Havnen, som man nødig vil have ud, eller naar man vil udhungre en Ø eller Fæstning, som skulde have sin Tilførsel tilsøes, kun da kan det efter mine Tanker undertiden lønne Umagen at spærre Fjendens Havne, men her, hvor ingen af Delene er Tilfældet, vidste jeg ikke at optænke nogen bedre Maade til at gjøre den Danske Sømagt unyttig for os og uskadelig for Fjenden, end at binde den ved Blokeringer, som uberegnelig skadede vor egen Handel og egentlig kun hindrede Fjendens Handelsskibe fra at løbe ud og blive taget af os. Hertil kommer endnu, at Danmark vist ikke kan undvære de store Summer, der uden Renter vilde gaae til Blokeringen i en saadan Udstrækning, medens vi ovenikjøbet rimeligviis vilde derved rage uklar med de andre Sømagter.
Hvordan det under saadanne Omstændigheder kan synes Kjøbenhavnerne ypperligt, at vor Sømagt, istedetfor som vor Landmagt sukker efter, at medvirke kraftig til Krigens Førelse, blev ligesom lagt i Garnison udenfor alle Fjendens Havne, det er mig saa ubegribeligt, at jeg maa skrive disse Linier, blot for at faae at vide, om det er dem eller mig, der er slaaet med mageløs Blindhed; thi Blokeringen af alle Preussiske Havne er aabenbar for os saa stor, kostbar og afgjørende en Forholdsregel, at enten maa det soleklart være det bedste eller det er indlysende det sletteste, vi under denne Krig kunne bruge saagodtsom hele vor Sømagt til!
For Resten synes mig, den Danske Sømagt kunde nu bruges godt til Handelens, Frihedens og vor egen Fordeel, naar den viste sig for Dantzig og Stettin, som er nær ved at forgaae af Toldvæsenet, og tilbød dem Fred, fri Seilads og al mulig Hjælp, naar de vilde afkaste det Brandenborgske Aag og erklære sig for fri Hansestæder, som de var før.
Den 3. Mai 1848.
N. F. S. Grundtvig.
Trykt hos J.D. Qvist.
|
1820_357_txt | Jule-Sang for christne Børn | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2015-05-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Jule-Sang for christne Børn</title>
<!-- <title rend="altForm">Et Barn er født i Bethlehem</title>-->
<title rend="shortForm">Jule-Sang for christne Børn</title>
<title rend="hymnForm">
<desc>
<label>Et Barn er født i Bethlehem</label>
<ident>1</ident>
</desc>
</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
<editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student2">Anna Poulsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.6</idno>
<idno type="content">1.6</idno>
<idno type="technic">1.6.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.17</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>12 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2015-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<respStmt>
<name>S. Soldin</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>1820-12-23</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1820_357_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1820_357_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1820_357_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1820_357_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<!--
<notesStmt>
<note>salme</note>
<note>julesalme</note>
<note>julesang</note>
<note>bibelhistorisk salme</note>
<note>børnesalme</note>
<note>gendigtning</note>
</notesStmt> -->
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title> <!-- 17. årg., nr. 103, sp. 1633-1634 -->
<title type="part">Jule-Sang for christne Børn</title>
<author>N.F.S. Grundtvig</author>
<pubPlace>Kjøbenhavn</pubPlace>
<publisher>
<note>Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin</note>
</publisher>
<date>1820</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="357"><desc>Førstetrykket</desc><num>1820</num></witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc><num>9</num></witness> <!-- <num>2</num> -->
<witness xml:id="GSV"><desc>Grundtvigs Sang-Værk</desc><num>1, nr. 163</num><num>2, nr. 59</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>lyrik</term>
<term>salmer</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>jul</term>
<term>kristendom</term>
<term>bibelhistorie</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="JT" who="JT" when="2014-10-29">Generated BookPartnerMedia; txt2tei</change>
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2014-11-07">tilrettet; foreløbig formatering; 1. kollation efter GB 3.1 (kassette); sidetal andre udg.</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-11-14">Foretaget 2. kollation efter ex 3.1 (3.3)</change>
<change who="ELR" when="2014-12-10">kladde til kommentarer efter Kjærgaard, Dahn; andre udg.</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2014-12-12">3. kollation efter ex. fra kbh. Uni. Institut for kirkehistorie, Vj51</change>
<change who="ELR" when="2015-02-24">ekstra kontrol af faxnr. i A og alle sidetal ved Kirsten</change>
<change who="ELR" when="2015-03-14">klar til 1. redaktion</change>
<change who="ELR" when="2015-03-26">ændringer efter 1. red., klar til 2. redaktion</change>
<change who="ELR" when="2015-04-10">ingen ændringer efter 2. red., klar til 3. redaktion</change>
<change who="ELR" when="2015-04-28">tilrettet efter 3. red, unicodes; klar til oplastning</change>
<change who="ELR" when="2015-10-08">genremenukodning</change>
<change who="KSR" when="2020-11-30">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="KSR" when="2020-12-01">salmerne begyndelseslinjer</change>
<change who="ELR" when="2020-12-08">kontrolleret til salmeregister, fjernet altForm</change>
<change who="ELR" when="2021-05-10">indsat nyt versionsnr. ang. salmeregisteret</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt"> <!-- intet ekstra i Biblia 1787; -->
<body>
<div type="[Et Barn er født i Bethlehem]">
<pb type="text" facs="1820_357_fax001.jpg" subtype="column" n="1633" ed="A" rend="supp"/>
<head rend="2">Jule-Sang for christne Børn.</head>
<!-- <fw type="shortLine"/> skal stregen med? -->
<div1 type="motto">
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1">“Det er godt at være Barn om Julen.”</seg></p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced">Et dansk Ordsprog.</hi></p>
</div1>
<fw type="shortLine"/><!-- skal stregen med? -->
<lg n="1">
<l><pb type="edition" n="37" ed="VU9"/><pb type="edition" n="353" ed="GSV1"/><pb type="edition" n="194" ed="GSV2"/><rs type="bible" key="Luk 2,1-21" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"/><rs type="bible" key="Es 9,5" rend="quote"><hi rend="initial">E</hi>t Barn er født</rs> i <placeName key="fak439">Bethlehem</placeName>,<rs type="bible" key="Luk 2,1-21" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"/></l>
<l rend="secondIndent"><placeName key="fak439">Bethlehem</placeName>,</l>
<l><rs type="bible" key="Åb 21" rend="allusion">Thi <seg type="com" n="com2">glæde sig</seg> <placeName key="fik190">Jerusalem</placeName></rs>!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="2">
<l>En fattig Jomfru sad i Løn,</l>
<l rend="secondIndent">Sad i Løn,</l>
<l>Og fødte Himlens Konge-Søn.</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="3">
<l><rs type="bible" key="Luk 2,7-14" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/><pb type="edition" n="38" ed="VU9"/>Han lagdes i et Krybbe-Rom,</l>
<l rend="secondIndent">Krybbe-Rom,</l>
<l>Guds Engle sang med Fryd derom,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!<rs type="bible" key="Luk 2,7-14" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/></l>
</lg>
<lg n="4">
<l><rs type="bible" key="Matt 2,1-12" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible3"/>Og Østens Vise offred der,</l>
<l rend="secondIndent">Offred der,</l>
<l><seg type="com" n="com4">Guld, Røgelse og Myrrha</seg> <seg type="com" n="com5">skiær</seg>!<rs type="bible" key="Matt 2,1-12" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible3"/></l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="5">
<l><seg type="com" n="com6">Forvundet</seg> er nu al vor Nød,</l>
<l rend="secondIndent">Al vor Nød,</l>
<l><pb type="text" facs="1820_357_fax001.jpg" subtype="column" n="1634" ed="A" rend="supp"/><rs type="bible" key="Luk 2,11" rend="reference">Os er i Dag en Frelser fød</rs>!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="6">
<l><pb type="edition" n="354" ed="GSV1"/>Guds kiære Børn vi blev paa Nye,</l><!-- evt. reference til 1 Joh 3,2 -->
<l rend="secondIndent">Blev paa Nye,</l>
<l>Skal holde Juul i Himmel-Bye!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="7">
<l>Paa Stjerne-Tepper <seg type="com" n="com11">lyseblaae</seg>,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com11">Lyseblaae</seg>,</l>
<l>Skal glade vi <seg type="com" n="com7">til Kirke gaae</seg>!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="8">
<l>Guds Engle der os lære <seg type="com" n="com8">brat</seg>,</l>
<l rend="secondIndent">Lære <seg type="com" n="com8">brat</seg>,</l>
<l>At synge, som de sang i Nat,</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="9">
<l><pb type="edition" n="195" ed="GSV2"/><rs type="bible" key="Matt 18,10" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/><rs type="bible" key="Matt 22,30" rend="reference">Da vorde Engle vi som De</rs>,</l>
<l rend="secondIndent">Vi som De,</l>
<l><rs type="bible" key="1 Joh 3,2" rend="reference">Gud Faders Ansigt kan vi see</rs><rs type="bible" key="Matt 18,10" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>!</l> <!-- Matt 18,10, Åb 22,4; Matt 5,8, 1 Joh 3,2, d.s. forslag hos Kjærgaard og Dahn -->
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<lg n="10">
<l><pb type="edition" n="39" ed="VU9"/><seg type="com" n="com9">Lovsynge</seg> Ham til evig Tid,</l>
<l rend="secondIndent">Evig Tid,</l>
<l>For Frelser <seg type="com" n="com10">bold</seg> og Broder blid!</l>
<l rend="secondIndent"><seg type="com" n="com3">Halleluja Halleluja</seg>!</l>
</lg>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
</div>
</body>
</text>
</TEI>
| ---
title: Jule-Sang for christne Børn
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Jule-Sang for christne Børn.
“Det er godt at være Barn om Julen.”
**Et dansk Ordsprog.**
**E**t Barn er fødtiBethlehem,Bethlehem,Thiglæde sigJerusalem!Halleluja Halleluja!En fattig Jomfru sad i Løn,Sad i Løn,Og fødte Himlens Konge-Søn.Halleluja Halleluja!Han lagdes i et Krybbe-Rom,Krybbe-Rom,Guds Engle sang med Fryd derom,Halleluja Halleluja!Og Østens Vise offred der,Offred der,Guld, Røgelse og Myrrhaskiær!Halleluja Halleluja!Forvundeter nu al vor Nød,Al vor Nød,Os er i Dag en Frelser fød!Halleluja Halleluja!Guds kiære Børn vi blev paa Nye,Blev paa Nye,Skal holde Juul i Himmel-Bye!Halleluja Halleluja!Paa Stjerne-Tepperlyseblaae,Lyseblaae,Skal glade vitil Kirke gaae!Halleluja Halleluja!Guds Engle der os lærebrat,Lærebrat,At synge, som de sang i Nat,Halleluja Halleluja!Da vorde Engle vi som De,Vi som De,Gud Faders Ansigt kan vi see!Halleluja Halleluja!LovsyngeHam til evig Tid,Evig Tid,For Frelserboldog Broder blid!Halleluja Halleluja!**N. F. S. Grundtvig.**
|
Jule-Sang for christne Børn.
“Det er godt at være Barn om Julen.”
Et dansk Ordsprog.
Et Barn er født i Bethlehem,
Bethlehem,
Thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja Halleluja!
En fattig Jomfru sad i Løn,
Sad i Løn,
Og fødte Himlens Konge-Søn.
Halleluja Halleluja!
Han lagdes i et Krybbe-Rom,
Krybbe-Rom,
Guds Engle sang med Fryd derom,
Halleluja Halleluja!
Og Østens Vise offred der,
Offred der,
Guld, Røgelse og Myrrha skiær!
Halleluja Halleluja!
Forvundet er nu al vor Nød,
Al vor Nød,
Os er i Dag en Frelser fød!
Halleluja Halleluja!
Guds kiære Børn vi blev paa Nye,
Blev paa Nye,
Skal holde Juul i Himmel-Bye!
Halleluja Halleluja!
Paa Stjerne-Tepper lyseblaae,
Lyseblaae,
Skal glade vi til Kirke gaae!
Halleluja Halleluja!
Guds Engle der os lære brat,
Lære brat,
At synge, som de sang i Nat,
Halleluja Halleluja!
Da vorde Engle vi som De,
Vi som De,
Gud Faders Ansigt kan vi see!
Halleluja Halleluja!
Lovsynge Ham til evig Tid,
Evig Tid,
For Frelser bold og Broder blid!
Halleluja Halleluja!
N. F. S. Grundtvig.
|
1833_511_txt | Om Hr. Dr. og Prof. H. N. Clausen | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-04-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Hr. Dr. og Prof. H. N. Clausen</title>
<title rend="shortForm">Om Hr. Dr. og Prof. H. N. Clausen</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.14</idno>
<idno type="content">1.14</idno>
<idno type="technic">1.14.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>27 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
</publicationStmt>
<!--<seriesStmt>
<title>[titel]</title>
<respStmt>
<name>[udgiver]</name>
<resp>[evt.]</resp>
</respStmt>
<idno>[udgivelse dato]</idno>
</seriesStmt>-->
<notesStmt>
<note xml:id="thisFile" target="1833_511_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
<note target="1833_511_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
<note target="1832_501A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
<note target="1833_511_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="part">[titel]</title>
<author>[forfatter]
<note>[evt.]</note>
</author>
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
<publisher>[trykker]
<note>[evt.]</note>
</publisher>
<date>[år]</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="511">
<desc>Førstetrykket</desc>
<num>1833</num>
</witness>
</listWit>
<!--<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="PS|US|VU">
<desc>[udgave]</desc>
<num>[bindnummer]</num>
</witness>
</listWit>-->
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>polemik</term>
<term>dåb</term>
<term>liturgi</term>
<term>teologi</term>
<term>kirkepolitik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2018-11-06">txt2tei. Retter opsætningen til.</change>
<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-11-15">Første kollation indført efter GVs eksemplar; Nissen i brunt marmoreret omslag</change>
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2018-11-23">Anden kollation indført efter KB-ex., stregkodetal 130012438789</change>
<change who="VTH" when="2018-12-19">Tredje kollation. GV-eksemplar med løst brunt omslag, ingen signatur. Corr-notes</change>
<change who="VTH" when="2018-12-20">Lemmatisering påbegyndt</change>
<change who="VTH" when="2018-01-03">Lemmatisering og opmærkning</change>
<change who="VTH" when="2018-01-14">Gennemsyn inden 1. redaktion</change>
<change who="VTH" when="2019-01-17">Nye com100-104</change>
<change who="VTH" when="2019-01-23">Indsætter flere sider periext efter faksimileringen</change>
<change who="VTH" when="2019-01-29">Nye com105-106</change>
<change who="VTH" when="2019-02-04">Rettelser efter 1. red. Nye com 200-</change>
<change who="VTH" when="2019-03-14">Retter efter 2. redaktion. Nye com 300</change>
<change who="VTH" when="2019-03-26">Retter efter KNs redaktion</change>
<change who="VTH" when="2019-03-27">Retter efter KNs redaktion. Unicodes.</change>
<change who="VTH" when="2019-03-28">Indsat mellemslag før forfatternavn</change>
<change who="VTH" when="2019-04-07">Fjerner de fleste grønne kommentarer</change>
<change who="VTH" when="2019-04-07">Fjerner de fleste grønne kommentarer</change>
<change who="VTH" when="2019-11-05">Sletter shortLine under overskriften efter beslutning på udgmøde den 24.10.</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1833_511_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax005.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax006.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax007.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1833_511_fax008.jpg"/><!-- titelbladet, sp. 65 -->
<!-- Om Hr. Dr. og Prof. H.N. Clausen
Nik. Fred. Sev. Grundtvig
Generated
BookPartnerMedia
1833
[Source decription]
-->
<body rendition="schwab">
<div type="[Tekst]">
<pb type="text" facs="1833_511_fax009.jpg" ed="A" n="67" subtype="column"/>
<head rend="1">Om Hr. Dr. og Prof. <persName key="pe111"><hi rend="spaced">H. N. Clausen</hi></persName>.<!-- BLN: Overskriften er sat med anden type, evt. textur --></head>
<!--<graphic style="shortLine"/>-->
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">L</hi>æseren husker nok den lille Bog <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>,</hi> jeg forleden skrev, og det lille Stykke her i Bladet om den anonyme <seg type="com" n="com1">Rec.</seg> i <rs type="title" key="title3666">Maaneds-Skriftet for Literatur</rs>, som jeg tog for en literær <seg type="com" n="com2">Stakkel</seg>, de lærde Redacteurer aldrig burde lade skrive <hi rend="schwab">anonym</hi> under deres Vinger. Hr. Dr. <hi rend="schwab"><persName key="pe111">H. N. Clausen</persName>,</hi> Professor i Theologien ved <placeName key="fak20">Kjøbenhavns Universitet</placeName>, har nu meldt sig som Forfatter af den <seg type="com" n="com3">paaankede</seg> Recension, og skiøndt jeg ingenlunde tvivler paa, Hr. Professoren maatte kunne skrevet den meget bedre, kan jeg dog ikke sige, den er blevet en Smule bedre ved at aftrykkes af Maaneds-Skriftet og betegnes med Hr. Professorens Navn. Der er imidlertid et lille Tillæg, hvoraf <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">jeg</lem><rdg wit="A">eg</rdg><witDetail wit="A" n="37" rend="ut"/></app> ikke vil nægte mig den Fornøielse at <pb type="text" facs="1833_511_fax009.jpg" ed="A" n="68" subtype="column"/>afskrive følgende smukke Sted, da det er som talt udaf mit Hjerte, naar jeg undtager, at, efter mine Tanker, er den omtalte <hi rend="schwab">“Letfærdighed”</hi> sjelden eller aldrig <hi rend="schwab">“<seg type="com" n="com300">genialsk</seg>”</hi>. Der gives, siger nemlig Hr. Professoren, en vis <seg type="com" n="com300">genialsk</seg> Letfærdighed i Tænkning og Tale, forenet med et Overmaal af selvbehagelig, selvtillidsfuld Egoisme, som til en Tid kan fornøie Tilskuerne, saalænge den tumler sig omkring til egen Moroe paa en eller anden Kiephest; kaster den sig nu og da paa <seg type="com" n="com4">uvoren</seg> Viis over enkelt Mand, vil der heller ikke behøves Stoicisme, end sige Christendom, for at lade slige Angreb uændsede; men naar denne Aand forgriber sig alt for <seg type="com" n="com5">kiækt</seg> paa Sandheden — det <seg type="com" n="com6">være nu</seg> Historiens eller Religionens Sandhed — da er det ikke længere Tid at see stiltiende til; og naar den <seg type="com" n="com7">opløfter Larmskrig</seg> over Angreb paa Christendom, Kirke og <seg type="com" n="com301">Samvittighedernes Frihed</seg>, bliver det Pligt, indlysende at vise det Usandfærdige og Usammenhængende i de Paafund, ved hvilke Folket skal sættes i Bevægelse. Saavidt Hr. Professoren, og, uagtet Sproget kunde være lidt bedre, er det dog saa træffende en Skildring af Aanden i det attende Aarhundredes Oplysning, som gaaer igien i det Nittende, at den fortjener at udhæves og tages til Eftertanke.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg vil imidlertid ikke dølge, det synes, <seg type="com" n="com8">som</seg> Hr. Professoren <seg type="com" n="com9">heller</seg> saae Skildringen anvendt paa den Aand, der har drevet og driver mig, men derom blive vi i saa Fald naturligviis ikke enige, og det behøves ikke heller, naar vi blot lære at forstaae hinanden og Publikum os Begge. Det Sidste kan vel have sine Vanskeligheder, da min Stil før har faldet lidt dunkel og Hr. Professorens gjør det endnu, og Danske Læsere er tit lidt magelige, men jeg opgiver dog ikke Haabet og skal herefter, især naar jeg skriver om hvad Hr. Professoren <seg type="com" n="com100">tager sig af</seg>, beflitte mig paa at tale saa tydeligt som mueligt.</p>
<p rend="firstIndent">Det synes jo <seg type="com" n="com10">vist nok</seg> en <seg type="com" n="com11">uopløselig</seg> Gaade, hvad der har bragt Hr. Professoren i Harnisk over en saa uskyldig, fredsommelig, beskeden og vel over<pb type="text" facs="1833_511_fax010.jpg" ed="A" n="69" subtype="column"/>veiet Bog, som den lille <rs type="title" key="title4373">om <hi rend="schwab">Daabs-Pagten</hi></rs><hi rend="schwab">,</hi> hvori jeg slet <hi rend="schwab">ikke</hi> gaaer <hi rend="schwab">offensiv </hi> men blot <hi rend="schwab">defensiv</hi> tilværks, og indrømmer Hr. Professoren og hans Parti al den <seg type="com" n="com12">Samvittigheds-Frihed</seg> jeg forlanger for mig og mine <seg type="com" n="com13">Troes-Forvandte</seg>, uden i mindste Maade at pukke paa det store Fortrin, hele den Danske Lovgivning skiænker os. Dette synes en <seg type="com" n="com14">uopløselig</seg> Gaade og det Andet er ligesom Dette, at Hr. Professoren kalder det “en <hi rend="schwab">forvirret</hi> og <hi rend="schwab">forvirrende</hi>” Tale, naar jeg, i <hi rend="schwab">Anledning</hi> af Hr. Stifts-Provst <hi rend="schwab"><persName key="pe340">Clausens</persName></hi> ulovlige Barne-Daab og hans <seg type="com" n="com105">Paastand</seg>, at <hi rend="schwab">Daabs-Pagten</hi> skulde <hi rend="schwab">forandres</hi> efter hans Hoved for <hi rend="schwab">os Alle,</hi> erklærede, det gik slet ikke an, da vi gammeldags Christne, der troe paa <hi rend="schwab">Daaben,</hi> som et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">“<seg type="com" n="com15">Igienfødelsens</seg></lem><rdg wit="A">Igienfødelsens</rdg><witDetail n="15" wit="A">Manglende start-anførselstegn. Jeg hælder til, at det bør indsættes på dette sted. Man kunne også overveje efter "erklærede" - ud fra den begtragtning, at Gr her citerer en tidligere erklæring - men så burde slut-anførselstegnet jo være placeret henne ved punktummet i stedet.</witDetail></app> og Fornyelsens Bad i den Hellig-Aand”<!-- JKK: Hvor er det begyndende citationstegn? --><!-- BLN: emend.? Samme i B EMENDERE--> umuelig kan give vort <seg type="com" n="com16">Minde</seg> til, at <hi rend="schwab">Vilkaarene,</hi> hvorpaa Daaben er os <seg type="com" n="com17">meddeelt</seg>, forandres for vore Børn. Troer nemlig end Hr. Professoren, at vor Frygt for, at <hi rend="schwab">Daaben</hi> derved vilde tabe sin <hi rend="schwab">Kraft</hi> og <hi rend="schwab">Gyldighed,</hi> er aldeles ugrundet, saa maa han jo dog indsee, at naar vor Tro er forskiellig fra hans, da lider den Vold, naar den skal rette sig derefter, og, som Theologisk Professor, maa han jo ogsaa vide, at de <hi rend="schwab">Christne</hi> fra Arilds-Tid har <seg type="com" n="com19">gjort sig Samvittighed over</seg> at forandre langt mindre væsenlige Ting ved <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com20">Naade-Midlerne</seg>,</hi> end <hi rend="schwab">Daabs-Pagten</hi> er, som end ikke <hi rend="schwab">Paven</hi> i <hi rend="schwab"><placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> vovede at røre ved. Paastod jeg derfor end i min lille Bog, at vor <hi rend="schwab">Daabs-Pagt</hi> i den <hi rend="schwab">Dansk-Lutherske</hi> Stats-Kirke er den samme som i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com101">Apostel-Kirken</seg>,</hi> og troer end Hr. Professoren anderledes, og kan han end ikke forstaae, at denne Paastand er nødvendig, naar den <hi rend="schwab">Dansk-Lutherske</hi> Stats-Kirke skal gjælde for <hi rend="schwab">ægte christelig,</hi> saa maatte han jo dog indsee, at det var <hi rend="schwab">her</hi> en <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com22">Bisag</seg>,</hi> da Sagen jo <hi rend="schwab">her</hi> kun var, om <hi rend="schwab">Daabs-Pagten</hi> i den <hi rend="schwab">Dansk-Lutherske Stats-Kirke</hi> skulde forandres, uden at vi, som vilde blive ved det Gamle, fik Lov dertil. Vilde altsaa Hr. Professoren <seg type="com" n="com102">videnskabelig</seg> bestride min foranførte Paastand om den <hi rend="schwab">Apostoliske Ægthed</hi> af <pb type="text" facs="1833_511_fax010.jpg" ed="A" n="70" subtype="column"/>den <hi rend="schwab">Danske Stats-Kirkes</hi> ældgamle <hi rend="schwab">Daabs-Pagt,</hi> da synes det jo høist latterligt at kaste sig over Paastanden, hvor den stod nøgen og blottet, i Talen om vor borgerlige <seg type="com" n="com23">Samvittigheds-Frihed</seg>, istedenfor at prøve Styrke med den som den er udført i “<hi rend="schwab"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gienmæle</rs></hi>” og oplyst giennem mine Afhandlinger i <rs type="title" key="title241">Theologisk Maanedsskrift</rs> <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2342">“Om den sande Christendom”</rs></hi> og <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2343">“Om Christendommens Sandhed”</rs></hi>. Paa een Gang derimod baade at <hi rend="schwab">ignorere</hi> hvad Talen var og maatte være om i Bogen, <rs type="title" key="title4373">om Daabs-Pagten</rs>, og Alt hvad jeg har skrevet om den Paastand, Hr. Professoren vilde slaae sig til Ridder paa, synes virkelig saa ufornuftigt, at jeg vel maatte <seg type="com" n="com24"><hi rend="schwab">stakle</hi> Recensenten</seg>, saalænge han var anonym, men nu, da jeg seer, det er Hr. Professoren selv, giør jeg det naturligviis ikke længer; thi jeg har <seg type="com" n="com25">alt</seg> før sagt mine Læsere, at jeg virkelig erkiender en vis Conseqvens i hans Tanke-Gang og Fremgangs-Maade, som giør, at han ikke skal <seg type="com" n="com26">stakles</seg> men bekæmpes.</p>
<p rend="firstIndent">Forudsat nemlig, hvad jeg længe har følt mig tvunget til at forudsætte om Hr. Professoren, at hans Tanke-Gang har noget vist <hi rend="schwab">Paveligt</hi> ved sig, da er paa een Gang baade Gaaden løst og Kampens Nødvendighed klar for alle dem, der ei kan taale Pave-Aaget under nogen Skikkelse; thi naar man gaaer ud fra den Grund-Sætning, at <hi rend="schwab">Læg-Folk</hi> og <hi rend="schwab">Menig-Mand</hi> skal troe, eller dog lade <seg type="com" n="com27">som</seg> de troe, hvad <hi rend="schwab">Præsterne</hi> vil, og at <hi rend="schwab">Præsterne</hi> igien skal følge <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, <hi rend="schwab">som</hi> den fortolkes af de <hi rend="schwab">Theologiske Professorer,</hi> og at for Øieblikket skal <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> fortolkes i den Danske Stats-Kirke efter Hr. Professor <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausens</persName></hi> Hoved, see da, men ogsaa kun da, synes mig, kommer der Fornuft og Conseqvens i <rs type="title" key="title6165">Recensionen over min lille Bog om Daabs-Pagten</rs>, <seg type="com" n="com29">som</seg> i hele Hr. Professorens Tanke-Gang, forsaavidt jeg kan slutte mig til den. Selv kan Hr. Prof. meget gierne troe, at dette Slags <seg type="com" n="com30">Pavedom</seg> er meget for gavnligt og liberalt, til at fortjene saa forhadt et Navn, og at vi smukt burde nøies med saalidt <seg type="com" n="com31">Samvittigheds-Frihed</seg>, som dermed lader sig forene, ja, <pb type="text" facs="1833_511_fax011.jpg" ed="A" n="71" subtype="column"/>jeg har endogsaa for længe siden indrømmet, at Man, ved strængt conseqvent at <seg type="com" n="com200">forfølge</seg> de fleste Protestantiske og især de Calvinske Theologers grundløse Paastand om <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, maatte komme til dette ligesaa urimelige som yderst intolerante Resultat; men derfor maa jeg ligefuldt <seg type="com" n="com103">videnskabelig</seg> bekæmpe dette pavelige <seg type="com" n="com32">Skolemesterskab</seg> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com33">borgerlig</seg></hi> stræbe at forebygge de værste praktiske Følger af den forkeerte Tanke-Gang. Da nu min <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com34">borgerlige</seg></hi> Stilling er saa ringe, at jeg kun med Pennen kunde virke imod Hr. Stiftsprovst <hi rend="schwab"><persName key="pe340">Clausens</persName></hi> Angreb paa Daabs-Pagten, saa var det mig nødvendigt at skrive den lille Bog derom, hvori jeg viste, at Man aldrig med Rette kunde nøde <seg type="com" n="com201">enten</seg> mig eller Nogen til enten at lade en <hi rend="schwab">anden Daabs-Pagt</hi> oprettes med vore <hi rend="schwab">Børn</hi> end der er oprettet med os, eller at lade dem bekræftes i en anden Daabs-Pagt end der er oprettet med dem, saa at naar jeg f. Ex. ikke i den Danske Stats-Kirke kunde faae mine Børn confirmerede i <hi rend="schwab">den Daabs-Pagt,</hi> jeg har oprettet baade for dem og med dem, da nødtes jeg til at træde ud af Stats-Kirken. Ligesom jeg imidlertid der var <seg type="com" n="com35">billig</seg> nok til at unde alle dem en anden <hi rend="schwab">Daabs-Pagt,</hi> der ønskede den, saaledes vil jeg ogsaa her være <seg type="com" n="com35">billig</seg> nok til at indrømme Hr. Prof., at den lille Bog, trods al sin Uskyldighed, maatte være ham ubehagelig, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com36">naar</seg></hi> han vilde have <hi rend="schwab">Læg-Mands Umyndighed</hi> i Troes-Sager og <hi rend="schwab">Præsternes Afhængighed</hi> af den for Øieblikket blomstrende Theologiske Professor gjort til <hi rend="schwab">Princip</hi> i den <hi rend="schwab">Danske Stats-Kirke.</hi> Ham kunde det <hi rend="schwab">i saa Fald</hi> umuelig formilde, at jeg foreslog <seg type="com" n="com37"><hi rend="schwab">dobbelte</hi> Formularer</seg>, mellem hvilke <hi rend="schwab">Præsterne</hi> kunde have frit Valg, <seg type="com" n="com104">naar</seg> <hi rend="schwab">Folket</hi> saa igien, i Henseende til <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com38">Naade-Midlerne</seg>,</hi> havde <hi rend="schwab">frit Valg</hi> mellem <hi rend="schwab">Stats-Kirkens</hi> præster; thi derved hyldedes netop paa det Klareste Principet om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com106">almindelig</seg> <seg type="com" n="com39">Samvittigheds-Frihed</seg></hi> i Troes-Sager, som dog paa ingen Maade lader sig forene med den <hi rend="schwab">Theologiske</hi> Professors <hi rend="schwab">Dictatur.</hi> Vilde nu Hr. Prof. have vedkiendt sig det Princip, jeg anseer for Sjælen i hans Tanke-Gang, <pb type="text" facs="1833_511_fax011.jpg" ed="A" n="72" subtype="column"/>da var Recensionen blevet ganske anderledes og Sagen havde været soleklar; men hvad enten han nu ikke er sig Principet tydelig bevidst eller han havde andre Grunde til ikke aabenbar at erklære sig for <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com40">Samvittigheds-Tvang</seg></hi> i Troes-Sager, saa valgde han <seg type="com" n="com41">heller</seg> at <hi rend="schwab">ignorere</hi> det statskirkelige Spørgsmaal, Bogen besvarede, aldeles, og at tage den i Skole, som om den var et <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com42">Specimen</seg></hi> over det <seg type="com" n="com43">almindelige</seg> kirkehistoriske Spørgsmaal: hvorvidt det lod sig <hi rend="schwab">bevise,</hi> at <hi rend="schwab">Forsagelsen af Djævelen</hi> allerede i Apostlernes Tid havde hørt til de <hi rend="schwab">Christnes Daabs-Pagt.</hi> See, derved er naturligviis Talen mellem os blevet uklar, thi jeg bliver ved mit og Hr. Professoren bliver ved sit: jeg bliver ved det, jeg skrev om, at Ingen maa nøde os til at giøre den Forandring i vor Daabs-Pagt, Hr. Stiftsprovst <hi rend="schwab"><persName key="pe340">Clausen</persName></hi> vil have <hi rend="schwab">foreskrevet</hi> i den <hi rend="schwab">Danske</hi> Stats-Kirke, og Hr. Professoren bliver ved at <hi rend="schwab">ignorere</hi> det og at lade <seg type="com" n="com44">som</seg> Sagen er, at jeg har skrevet et slet <seg type="com" n="com46">Specimen</seg> i Kirke-Historien, som jeg ikke blot skal have <seg type="com" n="com47">Nul</seg> for af Hr. Professoren, men mange Utak <seg type="com" n="com48">til</seg>, fordi jeg, ved at udgive det forvirrede <seg type="com" n="com49">Tøi</seg>, forvirrer <seg type="com" n="com50">den umyndige Mængde</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Hvorvidt nu disse par Ord kan bidrage til at give Læserne Lys over Hr. Professorens og mit Mellemværende, faaer man at see, men jeg har i det Mindste gjort mit Bedste dertil, og vil Hr. Professoren nu være ligesaa aabenhjertig og beflitte sig paa samme Tydelighed, da tvivler jeg slet ikke om, at Sagen jo snart vil <seg type="com" n="com51">klare</seg> sig, om jeg end skulde have feilet i min Formodning om Sammenhængen i Hr. Professorens Tanke-Gang, hvad let kan skee, da Man i vore Dage <seg type="com" n="com52">sædvanlig</seg> tænker saa inconseqvent, at det var intet Under om baade Hr. Professorens og min Skrift bar Spor deraf.</p>
<p rend="firstIndent">Skulde iøvrigt Hr. Professoren kunne besinde sig paa, <hi rend="schwab">hvilken</hi> enten religiøs eller historisk <hi rend="schwab">Sandhed,</hi> han <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com53">meende</seg>,</hi> jeg i mine Dage har <hi rend="schwab">angrebet,</hi> da vilde han paa een Gang give et Beviis paa sin <hi rend="schwab">Alvorlighed</hi> og <seg type="com" n="com54">forbinde mig</seg>, ved <pb type="text" facs="1833_511_fax012.jpg" ed="A" n="73" subtype="column"/>at sige det reent ud; thi paa min literære <seg type="com" n="com55">Bane</seg>, som i mit hele Liv, har det været min Stolthed at <hi rend="schwab">følge Sandheden,</hi> saa, har jeg <hi rend="schwab">angrebet</hi> den, skal jeg angre det, saasnart det vises mig.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
<graphic style="longLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI> | ---
title: Om Hr. Dr. og Prof. H. N. Clausen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Om Hr. Dr. og Prof. **H. N. Clausen**.
**L**æseren husker nok den lille Bog *om Daabs-Pagten,* jeg forleden skrev, og det lille Stykke her i Bladet om den anonyme Rec. i Maaneds-Skriftet for Literatur, som jeg tog for en literær Stakkel, de lærde Redacteurer aldrig burde lade skrive *anonym* under deres Vinger. Hr. Dr. *H. N. Clausen,* Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet, har nu meldt sig som Forfatter af den paaankede Recension, og skiøndt jeg ingenlunde tvivler paa, Hr. Professoren maatte kunne skrevet den meget bedre, kan jeg dog ikke sige, den er blevet en Smule bedre ved at aftrykkes af Maaneds-Skriftet og betegnes med Hr. Professorens Navn. Der er imidlertid et lille Tillæg, hvoraf jegeg ikke vil nægte mig den Fornøielse at afskrive følgende smukke Sted, da det er som talt udaf mit Hjerte, naar jeg undtager, at, efter mine Tanker, er den omtalte *“Letfærdighed”* sjelden eller aldrig *“genialsk”*. Der gives, siger nemlig Hr. Professoren, en vis genialsk Letfærdighed i Tænkning og Tale, forenet med et Overmaal af selvbehagelig, selvtillidsfuld Egoisme, som til en Tid kan fornøie Tilskuerne, saalænge den tumler sig omkring til egen Moroe paa en eller anden Kiephest; kaster den sig nu og da paa uvoren Viis over enkelt Mand, vil der heller ikke behøves Stoicisme, end sige Christendom, for at lade slige Angreb uændsede; men naar denne Aand forgriber sig alt for kiækt paa Sandheden — det være nu Historiens eller Religionens Sandhed — da er det ikke længere Tid at see stiltiende til; og naar den opløfter Larmskrig over Angreb paa Christendom, Kirke og Samvittighedernes Frihed, bliver det Pligt, indlysende at vise det Usandfærdige og Usammenhængende i de Paafund, ved hvilke Folket skal sættes i Bevægelse. Saavidt Hr. Professoren, og, uagtet Sproget kunde være lidt bedre, er det dog saa træffende en Skildring af Aanden i det attende Aarhundredes Oplysning, som gaaer igien i det Nittende, at den fortjener at udhæves og tages til Eftertanke.
Jeg vil imidlertid ikke dølge, det synes, som Hr. Professoren heller saae Skildringen anvendt paa den Aand, der har drevet og driver mig, men derom blive vi i saa Fald naturligviis ikke enige, og det behøves ikke heller, naar vi blot lære at forstaae hinanden og Publikum os Begge. Det Sidste kan vel have sine Vanskeligheder, da min Stil før har faldet lidt dunkel og Hr. Professorens gjør det endnu, og Danske Læsere er tit lidt magelige, men jeg opgiver dog ikke Haabet og skal herefter, især naar jeg skriver om hvad Hr. Professoren tager sig af, beflitte mig paa at tale saa tydeligt som mueligt.
Det synes jo vist nok en uopløselig Gaade, hvad der har bragt Hr. Professoren i Harnisk over en saa uskyldig, fredsommelig, beskeden og vel overveiet Bog, som den lille om *Daabs-Pagten**,* hvori jeg slet *ikke* gaaer *offensiv* men blot *defensiv* tilværks, og indrømmer Hr. Professoren og hans Parti al den Samvittigheds-Frihed jeg forlanger for mig og mine Troes-Forvandte, uden i mindste Maade at pukke paa det store Fortrin, hele den Danske Lovgivning skiænker os. Dette synes en uopløselig Gaade og det Andet er ligesom Dette, at Hr. Professoren kalder det “en *forvirret* og *forvirrende*” Tale, naar jeg, i *Anledning* af Hr. Stifts-Provst *Clausens* ulovlige Barne-Daab og hans Paastand, at *Daabs-Pagten* skulde *forandres* efter hans Hoved for *os Alle,* erklærede, det gik slet ikke an, da vi gammeldags Christne, der troe paa *Daaben,* som et “IgienfødelsensIgienfødelsensManglende start-anførselstegn. Jeg hælder til, at det bør indsættes på dette sted. Man kunne også overveje efter "erklærede" - ud fra den begtragtning, at Gr her citerer en tidligere erklæring - men så burde slut-anførselstegnet jo være placeret henne ved punktummet i stedet. og Fornyelsens Bad i den Hellig-Aand” umuelig kan give vort Minde til, at *Vilkaarene,* hvorpaa Daaben er os meddeelt, forandres for vore Børn. Troer nemlig end Hr. Professoren, at vor Frygt for, at *Daaben* derved vilde tabe sin *Kraft* og *Gyldighed,* er aldeles ugrundet, saa maa han jo dog indsee, at naar vor Tro er forskiellig fra hans, da lider den Vold, naar den skal rette sig derefter, og, som Theologisk Professor, maa han jo ogsaa vide, at de *Christne* fra Arilds-Tid har gjort sig Samvittighed over at forandre langt mindre væsenlige Ting ved *Naade-Midlerne,* end *Daabs-Pagten* er, som end ikke *Paven* i *Rom* vovede at røre ved. Paastod jeg derfor end i min lille Bog, at vor *Daabs-Pagt* i den *Dansk-Lutherske* Stats-Kirke er den samme som i *Apostel-Kirken,* og troer end Hr. Professoren anderledes, og kan han end ikke forstaae, at denne Paastand er nødvendig, naar den *Dansk-Lutherske* Stats-Kirke skal gjælde for *ægte christelig,* saa maatte han jo dog indsee, at det var *her* en *Bisag,* da Sagen jo *her* kun var, om *Daabs-Pagten* i den *Dansk-Lutherske Stats-Kirke* skulde forandres, uden at vi, som vilde blive ved det Gamle, fik Lov dertil. Vilde altsaa Hr. Professoren videnskabelig bestride min foranførte Paastand om den *Apostoliske Ægthed* af den *Danske Stats-Kirkes* ældgamle *Daabs-Pagt,* da synes det jo høist latterligt at kaste sig over Paastanden, hvor den stod nøgen og blottet, i Talen om vor borgerlige Samvittigheds-Frihed, istedenfor at prøve Styrke med den som den er udført i “*Kirkens Gienmæle*” og oplyst giennem mine Afhandlinger i Theologisk Maanedsskrift *“Om den sande Christendom”* og *“Om Christendommens Sandhed”*. Paa een Gang derimod baade at *ignorere* hvad Talen var og maatte være om i Bogen, om Daabs-Pagten, og Alt hvad jeg har skrevet om den Paastand, Hr. Professoren vilde slaae sig til Ridder paa, synes virkelig saa ufornuftigt, at jeg vel maatte *stakle* Recensenten, saalænge han var anonym, men nu, da jeg seer, det er Hr. Professoren selv, giør jeg det naturligviis ikke længer; thi jeg har alt før sagt mine Læsere, at jeg virkelig erkiender en vis Conseqvens i hans Tanke-Gang og Fremgangs-Maade, som giør, at han ikke skal stakles men bekæmpes.
Forudsat nemlig, hvad jeg længe har følt mig tvunget til at forudsætte om Hr. Professoren, at hans Tanke-Gang har noget vist *Paveligt* ved sig, da er paa een Gang baade Gaaden løst og Kampens Nødvendighed klar for alle dem, der ei kan taale Pave-Aaget under nogen Skikkelse; thi naar man gaaer ud fra den Grund-Sætning, at *Læg-Folk* og *Menig-Mand* skal troe, eller dog lade som de troe, hvad *Præsterne* vil, og at *Præsterne* igien skal følge Skriften, *som* den fortolkes af de *Theologiske Professorer,* og at for Øieblikket skal Skriften fortolkes i den Danske Stats-Kirke efter Hr. Professor *Clausens* Hoved, see da, men ogsaa kun da, synes mig, kommer der Fornuft og Conseqvens i Recensionen over min lille Bog om Daabs-Pagten, som i hele Hr. Professorens Tanke-Gang, forsaavidt jeg kan slutte mig til den. Selv kan Hr. Prof. meget gierne troe, at dette Slags Pavedom er meget for gavnligt og liberalt, til at fortjene saa forhadt et Navn, og at vi smukt burde nøies med saalidt Samvittigheds-Frihed, som dermed lader sig forene, ja, jeg har endogsaa for længe siden indrømmet, at Man, ved strængt conseqvent at forfølge de fleste Protestantiske og især de Calvinske Theologers grundløse Paastand om Skriften, maatte komme til dette ligesaa urimelige som yderst intolerante Resultat; men derfor maa jeg ligefuldt videnskabelig bekæmpe dette pavelige Skolemesterskab og *borgerlig* stræbe at forebygge de værste praktiske Følger af den forkeerte Tanke-Gang. Da nu min *borgerlige* Stilling er saa ringe, at jeg kun med Pennen kunde virke imod Hr. Stiftsprovst *Clausens* Angreb paa Daabs-Pagten, saa var det mig nødvendigt at skrive den lille Bog derom, hvori jeg viste, at Man aldrig med Rette kunde nøde enten mig eller Nogen til enten at lade en *anden Daabs-Pagt* oprettes med vore *Børn* end der er oprettet med os, eller at lade dem bekræftes i en anden Daabs-Pagt end der er oprettet med dem, saa at naar jeg f. Ex. ikke i den Danske Stats-Kirke kunde faae mine Børn confirmerede i *den Daabs-Pagt,* jeg har oprettet baade for dem og med dem, da nødtes jeg til at træde ud af Stats-Kirken. Ligesom jeg imidlertid der var billig nok til at unde alle dem en anden *Daabs-Pagt,* der ønskede den, saaledes vil jeg ogsaa her være billig nok til at indrømme Hr. Prof., at den lille Bog, trods al sin Uskyldighed, maatte være ham ubehagelig, *naar* han vilde have *Læg-Mands Umyndighed* i Troes-Sager og *Præsternes Afhængighed* af den for Øieblikket blomstrende Theologiske Professor gjort til *Princip* i den *Danske Stats-Kirke.* Ham kunde det *i saa Fald* umuelig formilde, at jeg foreslog *dobbelte* Formularer, mellem hvilke *Præsterne* kunde have frit Valg, naar *Folket* saa igien, i Henseende til *Naade-Midlerne,* havde *frit Valg* mellem *Stats-Kirkens* præster; thi derved hyldedes netop paa det Klareste Principet om *almindelig Samvittigheds-Frihed* i Troes-Sager, som dog paa ingen Maade lader sig forene med den *Theologiske* Professors *Dictatur.* Vilde nu Hr. Prof. have vedkiendt sig det Princip, jeg anseer for Sjælen i hans Tanke-Gang, da var Recensionen blevet ganske anderledes og Sagen havde været soleklar; men hvad enten han nu ikke er sig Principet tydelig bevidst eller han havde andre Grunde til ikke aabenbar at erklære sig for *Samvittigheds-Tvang* i Troes-Sager, saa valgde han heller at *ignorere* det statskirkelige Spørgsmaal, Bogen besvarede, aldeles, og at tage den i Skole, som om den var et *Specimen* over det almindelige kirkehistoriske Spørgsmaal: hvorvidt det lod sig *bevise,* at *Forsagelsen af Djævelen* allerede i Apostlernes Tid havde hørt til de *Christnes Daabs-Pagt.* See, derved er naturligviis Talen mellem os blevet uklar, thi jeg bliver ved mit og Hr. Professoren bliver ved sit: jeg bliver ved det, jeg skrev om, at Ingen maa nøde os til at giøre den Forandring i vor Daabs-Pagt, Hr. Stiftsprovst *Clausen* vil have *foreskrevet* i den *Danske* Stats-Kirke, og Hr. Professoren bliver ved at *ignorere* det og at lade som Sagen er, at jeg har skrevet et slet Specimen i Kirke-Historien, som jeg ikke blot skal have Nul for af Hr. Professoren, men mange Utak til, fordi jeg, ved at udgive det forvirrede Tøi, forvirrer den umyndige Mængde.
Hvorvidt nu disse par Ord kan bidrage til at give Læserne Lys over Hr. Professorens og mit Mellemværende, faaer man at see, men jeg har i det Mindste gjort mit Bedste dertil, og vil Hr. Professoren nu være ligesaa aabenhjertig og beflitte sig paa samme Tydelighed, da tvivler jeg slet ikke om, at Sagen jo snart vil klare sig, om jeg end skulde have feilet i min Formodning om Sammenhængen i Hr. Professorens Tanke-Gang, hvad let kan skee, da Man i vore Dage sædvanlig tænker saa inconseqvent, at det var intet Under om baade Hr. Professorens og min Skrift bar Spor deraf.
Skulde iøvrigt Hr. Professoren kunne besinde sig paa, *hvilken* enten religiøs eller historisk *Sandhed,* han *meende,* jeg i mine Dage har *angrebet,* da vilde han paa een Gang give et Beviis paa sin *Alvorlighed* og forbinde mig, ved at sige det reent ud; thi paa min literære Bane, som i mit hele Liv, har det været min Stolthed at *følge Sandheden,* saa, har jeg *angrebet* den, skal jeg angre det, saasnart det vises mig.
*N. F. S. Grundtvig.*
|
Om Hr. Dr. og Prof. H. N. Clausen.
Læseren husker nok den lille Bog om Daabs-Pagten, jeg forleden skrev, og det lille Stykke her i Bladet om den anonyme Rec. i Maaneds-Skriftet for Literatur, som jeg tog for en literær Stakkel, de lærde Redacteurer aldrig burde lade skrive anonym under deres Vinger. Hr. Dr. H. N. Clausen, Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet, har nu meldt sig som Forfatter af den paaankede Recension, og skiøndt jeg ingenlunde tvivler paa, Hr. Professoren maatte kunne skrevet den meget bedre, kan jeg dog ikke sige, den er blevet en Smule bedre ved at aftrykkes af Maaneds-Skriftet og betegnes med Hr. Professorens Navn. Der er imidlertid et lille Tillæg, hvoraf jeg ikke vil nægte mig den Fornøielse at afskrive følgende smukke Sted, da det er som talt udaf mit Hjerte, naar jeg undtager, at, efter mine Tanker, er den omtalte “Letfærdighed” sjelden eller aldrig “genialsk”. Der gives, siger nemlig Hr. Professoren, en vis genialsk Letfærdighed i Tænkning og Tale, forenet med et Overmaal af selvbehagelig, selvtillidsfuld Egoisme, som til en Tid kan fornøie Tilskuerne, saalænge den tumler sig omkring til egen Moroe paa en eller anden Kiephest; kaster den sig nu og da paa uvoren Viis over enkelt Mand, vil der heller ikke behøves Stoicisme, end sige Christendom, for at lade slige Angreb uændsede; men naar denne Aand forgriber sig alt for kiækt paa Sandheden — det være nu Historiens eller Religionens Sandhed — da er det ikke længere Tid at see stiltiende til; og naar den opløfter Larmskrig over Angreb paa Christendom, Kirke og Samvittighedernes Frihed, bliver det Pligt, indlysende at vise det Usandfærdige og Usammenhængende i de Paafund, ved hvilke Folket skal sættes i Bevægelse. Saavidt Hr. Professoren, og, uagtet Sproget kunde være lidt bedre, er det dog saa træffende en Skildring af Aanden i det attende Aarhundredes Oplysning, som gaaer igien i det Nittende, at den fortjener at udhæves og tages til Eftertanke.
Jeg vil imidlertid ikke dølge, det synes, som Hr. Professoren heller saae Skildringen anvendt paa den Aand, der har drevet og driver mig, men derom blive vi i saa Fald naturligviis ikke enige, og det behøves ikke heller, naar vi blot lære at forstaae hinanden og Publikum os Begge. Det Sidste kan vel have sine Vanskeligheder, da min Stil før har faldet lidt dunkel og Hr. Professorens gjør det endnu, og Danske Læsere er tit lidt magelige, men jeg opgiver dog ikke Haabet og skal herefter, især naar jeg skriver om hvad Hr. Professoren tager sig af, beflitte mig paa at tale saa tydeligt som mueligt.
Det synes jo vist nok en uopløselig Gaade, hvad der har bragt Hr. Professoren i Harnisk over en saa uskyldig, fredsommelig, beskeden og vel overveiet Bog, som den lille om Daabs-Pagten, hvori jeg slet ikke gaaer offensiv men blot defensiv tilværks, og indrømmer Hr. Professoren og hans Parti al den Samvittigheds-Frihed jeg forlanger for mig og mine Troes-Forvandte, uden i mindste Maade at pukke paa det store Fortrin, hele den Danske Lovgivning skiænker os. Dette synes en uopløselig Gaade og det Andet er ligesom Dette, at Hr. Professoren kalder det “en forvirret og forvirrende” Tale, naar jeg, i Anledning af Hr. Stifts-Provst Clausens ulovlige Barne-Daab og hans Paastand, at Daabs-Pagten skulde forandres efter hans Hoved for os Alle, erklærede, det gik slet ikke an, da vi gammeldags Christne, der troe paa Daaben, som et “Igienfødelsens og Fornyelsens Bad i den Hellig-Aand” umuelig kan give vort Minde til, at Vilkaarene, hvorpaa Daaben er os meddeelt, forandres for vore Børn. Troer nemlig end Hr. Professoren, at vor Frygt for, at Daaben derved vilde tabe sin Kraft og Gyldighed, er aldeles ugrundet, saa maa han jo dog indsee, at naar vor Tro er forskiellig fra hans, da lider den Vold, naar den skal rette sig derefter, og, som Theologisk Professor, maa han jo ogsaa vide, at de Christne fra Arilds-Tid har gjort sig Samvittighed over at forandre langt mindre væsenlige Ting ved Naade-Midlerne, end Daabs-Pagten er, som end ikke Paven i Rom vovede at røre ved. Paastod jeg derfor end i min lille Bog, at vor Daabs-Pagt i den Dansk-Lutherske Stats-Kirke er den samme som i Apostel-Kirken, og troer end Hr. Professoren anderledes, og kan han end ikke forstaae, at denne Paastand er nødvendig, naar den Dansk-Lutherske Stats-Kirke skal gjælde for ægte christelig, saa maatte han jo dog indsee, at det var her en Bisag, da Sagen jo her kun var, om Daabs-Pagten i den Dansk-Lutherske Stats-Kirke skulde forandres, uden at vi, som vilde blive ved det Gamle, fik Lov dertil. Vilde altsaa Hr. Professoren videnskabelig bestride min foranførte Paastand om den Apostoliske Ægthed af den Danske Stats-Kirkes ældgamle Daabs-Pagt, da synes det jo høist latterligt at kaste sig over Paastanden, hvor den stod nøgen og blottet, i Talen om vor borgerlige Samvittigheds-Frihed, istedenfor at prøve Styrke med den som den er udført i “Kirkens Gienmæle” og oplyst giennem mine Afhandlinger i Theologisk Maanedsskrift “Om den sande Christendom” og “Om Christendommens Sandhed”. Paa een Gang derimod baade at ignorere hvad Talen var og maatte være om i Bogen, om Daabs-Pagten, og Alt hvad jeg har skrevet om den Paastand, Hr. Professoren vilde slaae sig til Ridder paa, synes virkelig saa ufornuftigt, at jeg vel maatte stakle Recensenten, saalænge han var anonym, men nu, da jeg seer, det er Hr. Professoren selv, giør jeg det naturligviis ikke længer; thi jeg har alt før sagt mine Læsere, at jeg virkelig erkiender en vis Conseqvens i hans Tanke-Gang og Fremgangs-Maade, som giør, at han ikke skal stakles men bekæmpes.
Forudsat nemlig, hvad jeg længe har følt mig tvunget til at forudsætte om Hr. Professoren, at hans Tanke-Gang har noget vist Paveligt ved sig, da er paa een Gang baade Gaaden løst og Kampens Nødvendighed klar for alle dem, der ei kan taale Pave-Aaget under nogen Skikkelse; thi naar man gaaer ud fra den Grund-Sætning, at Læg-Folk og Menig-Mand skal troe, eller dog lade som de troe, hvad Præsterne vil, og at Præsterne igien skal følge Skriften, som den fortolkes af de Theologiske Professorer, og at for Øieblikket skal Skriften fortolkes i den Danske Stats-Kirke efter Hr. Professor Clausens Hoved, see da, men ogsaa kun da, synes mig, kommer der Fornuft og Conseqvens i Recensionen over min lille Bog om Daabs-Pagten, som i hele Hr. Professorens Tanke-Gang, forsaavidt jeg kan slutte mig til den. Selv kan Hr. Prof. meget gierne troe, at dette Slags Pavedom er meget for gavnligt og liberalt, til at fortjene saa forhadt et Navn, og at vi smukt burde nøies med saalidt Samvittigheds-Frihed, som dermed lader sig forene, ja, jeg har endogsaa for længe siden indrømmet, at Man, ved strængt conseqvent at forfølge de fleste Protestantiske og især de Calvinske Theologers grundløse Paastand om Skriften, maatte komme til dette ligesaa urimelige som yderst intolerante Resultat; men derfor maa jeg ligefuldt videnskabelig bekæmpe dette pavelige Skolemesterskab og borgerlig stræbe at forebygge de værste praktiske Følger af den forkeerte Tanke-Gang. Da nu min borgerlige Stilling er saa ringe, at jeg kun med Pennen kunde virke imod Hr. Stiftsprovst Clausens Angreb paa Daabs-Pagten, saa var det mig nødvendigt at skrive den lille Bog derom, hvori jeg viste, at Man aldrig med Rette kunde nøde enten mig eller Nogen til enten at lade en anden Daabs-Pagt oprettes med vore Børn end der er oprettet med os, eller at lade dem bekræftes i en anden Daabs-Pagt end der er oprettet med dem, saa at naar jeg f. Ex. ikke i den Danske Stats-Kirke kunde faae mine Børn confirmerede i den Daabs-Pagt, jeg har oprettet baade for dem og med dem, da nødtes jeg til at træde ud af Stats-Kirken. Ligesom jeg imidlertid der var billig nok til at unde alle dem en anden Daabs-Pagt, der ønskede den, saaledes vil jeg ogsaa her være billig nok til at indrømme Hr. Prof., at den lille Bog, trods al sin Uskyldighed, maatte være ham ubehagelig, naar han vilde have Læg-Mands Umyndighed i Troes-Sager og Præsternes Afhængighed af den for Øieblikket blomstrende Theologiske Professor gjort til Princip i den Danske Stats-Kirke. Ham kunde det i saa Fald umuelig formilde, at jeg foreslog dobbelte Formularer, mellem hvilke Præsterne kunde have frit Valg, naar Folket saa igien, i Henseende til Naade-Midlerne, havde frit Valg mellem Stats-Kirkens præster; thi derved hyldedes netop paa det Klareste Principet om almindelig Samvittigheds-Frihed i Troes-Sager, som dog paa ingen Maade lader sig forene med den Theologiske Professors Dictatur. Vilde nu Hr. Prof. have vedkiendt sig det Princip, jeg anseer for Sjælen i hans Tanke-Gang, da var Recensionen blevet ganske anderledes og Sagen havde været soleklar; men hvad enten han nu ikke er sig Principet tydelig bevidst eller han havde andre Grunde til ikke aabenbar at erklære sig for Samvittigheds-Tvang i Troes-Sager, saa valgde han heller at ignorere det statskirkelige Spørgsmaal, Bogen besvarede, aldeles, og at tage den i Skole, som om den var et Specimen over det almindelige kirkehistoriske Spørgsmaal: hvorvidt det lod sig bevise, at Forsagelsen af Djævelen allerede i Apostlernes Tid havde hørt til de Christnes Daabs-Pagt. See, derved er naturligviis Talen mellem os blevet uklar, thi jeg bliver ved mit og Hr. Professoren bliver ved sit: jeg bliver ved det, jeg skrev om, at Ingen maa nøde os til at giøre den Forandring i vor Daabs-Pagt, Hr. Stiftsprovst Clausen vil have foreskrevet i den Danske Stats-Kirke, og Hr. Professoren bliver ved at ignorere det og at lade som Sagen er, at jeg har skrevet et slet Specimen i Kirke-Historien, som jeg ikke blot skal have Nul for af Hr. Professoren, men mange Utak til, fordi jeg, ved at udgive det forvirrede Tøi, forvirrer den umyndige Mængde.
Hvorvidt nu disse par Ord kan bidrage til at give Læserne Lys over Hr. Professorens og mit Mellemværende, faaer man at see, men jeg har i det Mindste gjort mit Bedste dertil, og vil Hr. Professoren nu være ligesaa aabenhjertig og beflitte sig paa samme Tydelighed, da tvivler jeg slet ikke om, at Sagen jo snart vil klare sig, om jeg end skulde have feilet i min Formodning om Sammenhængen i Hr. Professorens Tanke-Gang, hvad let kan skee, da Man i vore Dage sædvanlig tænker saa inconseqvent, at det var intet Under om baade Hr. Professorens og min Skrift bar Spor deraf.
Skulde iøvrigt Hr. Professoren kunne besinde sig paa, hvilken enten religiøs eller historisk Sandhed, han meende, jeg i mine Dage har angrebet, da vilde han paa een Gang give et Beviis paa sin Alvorlighed og forbinde mig, ved at sige det reent ud; thi paa min literære Bane, som i mit hele Liv, har det været min Stolthed at følge Sandheden, saa, har jeg angrebet den, skal jeg angre det, saasnart det vises mig.
N. F. S. Grundtvig.
|
1814_235_txt | Skal vi tro paa Gud eller paa Athene? eller om Tro og Fornuft | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2019-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | "<?xml version=\"1.0\" encoding=\"UTF-8\"?><?xml-stylesheet type=\"text/xsl\" href=\"https://prometh(...TRUNCATED) | "---\ntitle: Skal vi tro paa Gud eller paa Athene? eller om Tro og Fornuft\nauthor: Nicolai Frederik(...TRUNCATED) | "\n \n \n \n \n \n\t \n \n \n\n \n \n \n \n\t \n\t\(...TRUNCATED) |
1836_562_txt | Nok et Brev til Professor Sibbern fra N. F. S. Grundtvig | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2018-04-03 | Faculty of Arts, Aarhus University | "<?xml version=\"1.0\" encoding=\"UTF-8\"?>\n<?xml-stylesheet type=\"text/xsl\" href=\"https://prome(...TRUNCATED) | "---\ntitle: Nok et Brev til Professor Sibbern fra N. F. S. Grundtvig\nauthor: Nicolai Frederik Seve(...TRUNCATED) | "\n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n \n(...TRUNCATED) |
1854_1089_txt | Aa-Fruen | Nicolai Frederik Severin Grundtvig | 2022-11-01 | Faculty of Arts, Aarhus University | "<?xml version=\"1.0\" encoding=\"UTF-8\"?><?xml-stylesheet type=\"text/xsl\" href=\"https://prometh(...TRUNCATED) | "---\ntitle: Aa-Fruen\nauthor: Nicolai Frederik Severin Grundtvig\ndate: 2022-11-01\npublisher: Facu(...TRUNCATED) | "\n \n \n \n \n \n \n\t\n\t\t \n \n \n\n\nAa-Fruen.\n\nMel. Og det (...TRUNCATED) |
End of preview. Expand
in Data Studio
Grundtvig's Works (Grundtvigs Værker)
Grundtvig's Works is a comprehensive digital humanities dataset containing the complete collected writings of Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), one of Denmark's most influential cultural and intellectual figures.
Dataset Details
Dataset Description
This dataset contains 632 works by N.F.S. Grundtvig of various formats including ... [add a longer description here]
The works are derived from www.grundtvigsværker.dk where they can be further inspected and examined.
- Curated by: Grundtvig Center, Aarhus University
- Uploaded by: Kenneth Enevoldsen
- Funded by [optional]: [More Information Needed]
- Language(s): Primarily Danish (dan), from the 19th century
- License: N.F.S. Grundtvigs works fall under Public Domain (CC0)
Dataset Sources
- Paper [optional]: [More Information Needed]
- Dataset Website: www.grundtvigsværker.dk
Uses
This dataset represents a major digital preservation effort of Denmark's literary and intellectual heritage, providing structured access to works that shaped Danish theology, education, democracy, and cultural identity. It's valuable for research in digital humanities, Scandinavian studies, religious history, and 19th-century European thought.
In addition, this dataset is also a part of Danish Dynaword, a collection of dataset intended for training language models, thus integrating Danish Cultural Heritage into the next generation of digital technologies.
Dataset Structure
A sample in this dataset is structured as follows:
{
'id': '1824_392_txt', # unique id (1824_* denoted the publishing year)
'title': 'Søgubrot med Efterklang',
'author': 'Nicolai Frederik Severin Grundtvig',
'date': '2019-12-03', # [What is this date?]
'publisher': 'Faculty of Arts, Aarhus University',
# And the text in three different format, XML, markdown (md) and as raw text (txt)
'xml': '<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>\n<?xml-stylesheet [...]',
'md': '---\ntitle: Søgubrot med Efterklang\nauthor: Nicolai Frederik Severin Grundtvig\ndate: 2019-12-03\npublisher: Faculty of Arts, Aarhus University\n---\n## Søgubrot med Efterklang [...]',
'txt': 'Søgubrot med Efterklang.\n\n Fama superstes erit, nec in ullum decidet æuum\nQvod perfecta suo patravit tempore virtus.[...]'
}
In addition the raw files can also be accessed directly here.
Dataset Creation
Curation Rationale
[Original motivation - More Information Needed]
Data Collection and Processing
[More Information Needed]
Before upload the dataset was provided as XML and .txt files. The XML files were converted to .md and uploaded to Huggingface. The scripts for conversion and upload can be found here and a .lock file specifying the version can be found here.
Who are the source data producers?
[More Information Needed]
Annotations [optional]
[More Information Needed]
Annotation process
[More Information Needed]
Who are the annotators?
[More Information Needed]
Personal and Sensitive Information
This dataset contains no personal or sensitive information.
Bias, Risks, and Limitations
[More Information Needed - potentially delete]
Recommendations
[Users should be made aware of the risks, biases and limitations of the dataset. More information needed for further recommendations]
Citation [optional]
BibTeX:
[More Information Needed]
APA:
[More Information Needed]
More Information
[contact info for grundvig centeret - questions regarding data]
This dataset was uploaded to Huggingface and processed by Kenneth Enevoldsen.
- Downloads last month
- 0