Added source data and processing code

.python-version

@@ -0,0 +1 @@
+3.12

README.md

@@ -28,4 +28,4 @@ configs:
   data_files:
   - split: train
     path: data/train-*
----
+---

pyproject.toml

@@ -0,0 +1,9 @@
+[project]
+name = "grundtvigs-works"
+version = "0.1.0"
+description = "code for processing and uploading grundvigs work from source data"
+readme = "README.md"
+requires-python = ">=3.12"
+dependencies = [
+    "datasets>=3.6.0",
+]

source-data/1804_28_txt.md

@@ -0,0 +1,11 @@
+---
+title: Et Særsyn i det nittende Aarhundrede
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Et Særsyn i det nittende Aarhundrede.
+**N**eppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa giøres meget til Skolevæsenets Bedste – kan gives en Bye – end sige et Sogn – i Danmark, hvor man i en Række af Aar, har maattet savne al Skoleundervisning, og dog er det Tilfældet. – I et vist Sogn paa Falster, har i de sidste 10 Aar ingen Skoleholder været, thi saalænge er det siden, den sidste derværende blev blind, og ophørte at forrette Embedet. Vedkommende vægrede sig ved at indsætte en ny – som man siger – paa Grund af, at den Gamle ej kunde undvære Skolelønnen. Dog, det er ikke troeligt, thi skiøndt en saadan Handling kan synes at tilhøre et følsomt Hjerte, bærer den dog neppe Præg af Fornuftens Stempel, og Medlidenhed med eet Individ, paa et helt Sogns Ungdoms Bekostning, vorder – efter mine Tanker – neppe retfærdigt. – End mere, det er 3 Aar siden, bemeldte Gamle døde, og endnu er ingen ny – uagtet alle Opfordringer – indsat. – Hvad Under? om i et saadant Sogn, det Tilfælde har indtruffet, at en, der antegnede sig til Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver; – thi var der end – som man maae formode, skiøndt man ej indseer det – de meest gyldige Grunde til denne skadebringende Opsættelse, bliver det dog stedse sørgeligt, at Oplysningen maa taale et saa voldsomt tilbagevirkende Stød, paa Steder, hvor den saameget kunde behøve uafbrudt Fremskriden. – Hvor nedslaaende maae det ikke være for Stedets oplyste Religionslærer, at see sine Bestræbelser tabe saameget af den tilsigtede Nytte? da en stor Deel af hans Menighed er uskikket til at modtage hans Undervisning, den han ikke kan nedstemme til Skoleholderens første Funktioner.
+*Udbye Præstegaard ved Præstø d. 5 d. 1804.*
+*Nic. Fred. Sev. Grundtvig.*
+*Kandidat i Theologien.*

source-data/1804_28_txt.txt

@@ -0,0 +1,20 @@
+
+    
+    
+        
+            
+                
+                
+                
+                Et Særsyn i det nittende Aarhundrede.
+                
+                Neppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa giøres meget til Skolevæsenets Bedste – kan gives en Bye – end sige et Sogn – i Danmark, hvor man i en Række af Aar, har maattet savne al Skoleundervisning, og dog er det Tilfældet. – I et vist Sogn paa Falster, har i de sidste 10 Aar ingen Skoleholder været, thi saalænge er det siden, den sidste derværende blev blind, og ophørte at forrette Embedet. Vedkommende vægrede sig ved at indsætte en ny – som man siger – paa Grund af, at den Gamle ej kunde undvære Skolelønnen. Dog, det er ikke troeligt, thi skiøndt en saadan Handling kan synes at tilhøre et følsomt Hjerte, bærer den dog neppe Præg af Fornuftens Stempel, og Medlidenhed med eet Individ, paa et helt Sogns Ungdoms Bekostning, vorder – efter mine Tanker – neppe retfærdigt. – End mere, det er 3 Aar siden, bemeldte Gamle døde, og endnu er ingen ny – uagtet alle Opfordringer – indsat. – Hvad Under? om i et saadant Sogn, det Tilfælde har indtruffet, at en, der antegnede sig til Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver; – thi var der end – som man maae formode, skiøndt man ej indseer det – de meest gyldige Grunde til denne skadebringende Opsættelse, bliver det dog stedse sørgeligt, at Oplysningen maa taale et saa voldsomt tilbagevirkende Stød, paa Steder, hvor den saameget kunde behøve uafbrudt Fremskriden. – Hvor nedslaaende maae det ikke være for Stedets oplyste Religionslærer, at see sine Bestræbelser tabe saameget af den tilsigtede Nytte? da en stor Deel af hans Menighed er uskikket til at modtage hans Undervisning, den han ikke kan nedstemme til Skoleholderens første Funktioner.
+                
+                   Udbye Præstegaard ved Præstø d. 5 d. 1804. 
+                
+                 Nic. Fred. Sev. Grundtvig. 
+                
+                  Kandidat i Theologien. 
+            
+        
+

source-data/1804_28_txt.xml

@@ -0,0 +1,157 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Et S&#x00E6;rsyn i det nittende Aarhundrede</title>
+                <title rend="shortForm">Et S&#x00E6;rsyn</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Niels W. Bruun</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.2</idno>
+                    <idno type="content">1.10</idno>
+                    <idno type="technic">1.5.1</idno>
+                    <idno type="changeVersion">1.22</idno>
+                    <idno type="changeVersion">1.23</idno>
+                </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>11 KB</extent>
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            <seriesStmt>
+                <idno type="date">1804-01-01</idno>
+            </seriesStmt>
+            <notesStmt>
+                <note xml:id="thisFile" type="txt" target="1804_28_txt.xml">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1804_28_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1804_28_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1804_28_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="unknownVar">Variant</note>
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Politivennen. No. 299.</title>
+                    <title type="part">Et S&#x00E6;rsyn i det nittende Aarhundrede.</title>
+                    <author> Nic. Fred. Sev. Grundtvig. <note>Kandidat i Theologien.</note>
+                    </author>
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>
+                        <note>Samlet, forlagt og trykt af K. H. Seidelin.</note>
+                        <note>Bogtrykker og Skrivtst&#x00F8;ber.</note>
+                    </publisher>
+                    <date>1804.</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="28">
+                        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+                        <num>1804</num>
+                    </witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>        
+        <profileDesc>
+            <textClass>
+                <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                    <term>prosa</term>
+                    <term>artikler</term>
+                </classCode>
+                <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                    <term>skolen</term>
+                    <term>politik</term>
+                </keywords>
+            </textClass>
+        </profileDesc>        
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-04-11">XML-fil fra KB</change>
+            <change xml:id="NWB" who="NWB" when="2011-04-12">indrykning fra bagkant; inds&#x00E6;ttelse af et sidetal samt korrektion af scanningsfejl</change>
+            <change who="NWB" when="2011-04-18">inds&#x00E6;ttelse af to noter</change>
+            <change who="NWB" when="2011-05-05">titelbladets tekst fjernet; korrektion af koder</change>
+            <change who="NWB" when="2011-05-06">et sidetal indsat</change>
+            <change who="NWB" when="2011-07-13">nyt lemma indsat; andre korrektioner</change>
+            <change who="KSR" when="2011-10-25">&#x00E6;ndret lemmata + validering</change>
+            <change who="KSR" when="2011-11-25">validering</change>
+            <change who="JEL" when="2011-12-06">indsat person- og titelhenvisninger; invalid</change>
+            <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2011-12-06">Indf&#x00F8;rt stednavne; valid (i hvert fald &lt;div&gt;</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-08">unicodes indsat samt gennemgang efter tjeklisten</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-09">revision, is&#x00E6;r kontrol ud fra stilarkets transformering. &#x00C6;ndring (i samr&#x00E5;d med JK) af hierarkiet i tekstens tre sidste linjer</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-09">Rettet teiHeader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-01-19">Rettet titleStmt</change>
+            <change who="JMR" when="2012-01-27">&#x00C6;ndring i date-element</change>
+            <change who="NHB" when="2011-02-20">rettet TEIheader</change>
+            <change who="KSR" when="2012-04-24">validering; rettet i teiHeader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-21">validering til version 1.1</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-25">valideret. US fjernet fra sigelliste. Ingen af artiklerne findes der</change>
+            <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-10-04">rettet henvisning til fax002 (s. 4754), hvor der stod 003 (s. 4755). Dvs. 003 optr&#x00E5;dte to gange</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
+            <change who="KSR" when="2015-10-27">genre, emneord</change>
+            <change who="KN" xml:id="KN" when="2016-09-21">Manglende punktum s. 4754 (efter "neppe retf&#x00E6;rdigt") er indsat. Bruger John Thomsen fandt og gjorde os opmærksom på fejlen.</change>
+            <change who="JT" when="2017-03-28">ændret idno type="content" fra 1.9 til 1.10, pga. rettelse i txr</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        <body>
+            <div type="[Tekst]">
+                
+                <pb type="text" facs="1804_28_fax001.jpg" rend="supp" n="4753" ed="A"/>
+                
+                <head rend="2">Et S&#x00E6;rsyn i det nittende Aarhundrede.</head>
+                
+                <p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>eppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa gi&#x00F8;res meget til <seg n="com1" type="com">Skolev&#x00E6;senets Bedste</seg> &#x2013; kan gives en Bye &#x2013; end sige et Sogn &#x2013; i Danmark, hvor man i en R&#x00E6;kke af Aar, har maattet <seg type="com" n="com2">savne</seg> al Sko<pb type="text" facs="1804_28_fax002.jpg" n="4754" ed="A"/>leundervisning, og dog er det Tilf&#x00E6;ldet. &#x2013; I <seg type="com" n="com3">et vist Sogn</seg> paa <placeName key="fak170">Falster</placeName>, har i de sidste 10 Aar ingen <seg type="com" n="com4">Skoleholder</seg> v&#x00E6;ret, thi saal&#x00E6;nge er det siden, den sidste derv&#x00E6;rende <seg type="com" n="com5">blev blind</seg>, og oph&#x00F8;rte at forrette Embedet. <seg type="com" n="com6">Vedkommende</seg> v&#x00E6;grede sig ved at inds&#x00E6;tte en ny &#x2013; som man siger &#x2013; paa Grund af, at den Gamle ej kunde undv&#x00E6;re <seg type="com" n="com7">Skolel&#x00F8;nnen</seg>. Dog, det er ikke <seg type="com" n="com8">troeligt</seg>, thi ski&#x00F8;ndt en saadan Handling kan synes at tilh&#x00F8;re et f&#x00F8;lsomt Hjerte, b&#x00E6;rer den dog neppe Pr&#x00E6;g af Fornuftens Stempel, og Medlidenhed med eet Individ, paa et helt Sogns Ungdoms Bekostning, <seg type="com" n="com9">vorder</seg> &#x2013; <seg type="com" n="com10">efter mine Tanker</seg> &#x2013; neppe retf&#x00E6;rdigt. &#x2013; <seg type="com" n="com11">End mere</seg>, det er 3 Aar siden, <seg type="com" n="com12">bemeldte</seg> Gamle d&#x00F8;de, og endnu er ingen ny &#x2013; uagtet alle Opfordringer &#x2013; indsat. &#x2013; Hvad Under? om i et saadant Sogn, det Tilf&#x00E6;lde har indtruffet, at en, der <seg type="com" n="com13">antegnede sig til Konfirmation</seg>, <seg type="com" n="com15">ej endnu kjendte Bogstaver</seg>; &#x2013; thi var der end &#x2013; som man maae formode, ski&#x00F8;ndt man ej indseer det &#x2013; de meest gyldige Grunde til denne <pb type="text" facs="1804_28_fax003.jpg" ed="A" n="4755"/><seg type="com" n="com16">skadebringende</seg> Ops&#x00E6;ttelse, bliver det dog stedse s&#x00F8;rgeligt, at Oplysningen maa taale et saa voldsomt <seg type="com" n="com17">tilbagevirkende</seg> St&#x00F8;d, paa Steder, hvor den saameget kunde beh&#x00F8;ve uafbrudt Fremskriden. &#x2013; Hvor nedslaaende maae det ikke v&#x00E6;re for Stedets oplyste <seg type="com" n="com18">Religionsl&#x00E6;rer</seg>, at see sine Bestr&#x00E6;belser tabe saameget af den tilsigtede Nytte? da en stor Deel af hans Menighed er <seg type="com" n="com19">uskikket</seg> til at modtage hans Undervisning, den han ikke kan <seg type="com" n="com20">nedstemme til Skoleholderens f&#x00F8;rste Funktioner</seg>.</p>
+                
+                <p rend="right"> <hi rend="size-1"> <placeName key="fak171"> <seg type="com" n="com21">Udbye</seg> Pr&#x00E6;stegaard</placeName> ved <placeName key="fak172">Pr&#x00E6;st&#x00F8;</placeName> <seg type="com" n="com22">d. 5 d.</seg> 1804.</hi> </p>
+                
+                <p rend="right"> <hi rend="italic">Nic. Fred. Sev. Grundtvig.</hi> </p>
+                
+                <p rend="firstIndentRight"> <hi rend="size-1"> <seg type="com" n="com23">Kandidat i Theologien</seg>.</hi> </p>
+            </div>
+        </body>
+</text>
+</TEI>

source-data/1804_29_txt.md

@@ -0,0 +1,12 @@
+---
+title: Mere om det skoleholderløse Sogn paa Falster.
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Mere om det skoleholderløse Sogn paa Falster.
+## P. M.
+Udgiveren ombedes at indrykke følgende i næste Politiven:
+“**I** min Anmældelse i Politivennen No. 299 er, mod min Villie, indløbet den Fejltagelse, at det omtalte Sogn er unævnt. Da man – maaskee – heraf kunde tage Anledning til at troe, jeg vilde ved en saadan Ubestemthed kaste Skygge paa en heel Provinds, eller at beskylde mig for en Frygt, der ved bevislige Tings Bekjendtgjørelse var saare utidig, saa anseer jeg det for Pligt at anmærke, at Sognets Navn er *Eskilstrup*, samt at det hører under Vesterborg Gods.
+*Thorkilstrup paa Falster d. 19 Jan. 1804.*
+*N. F. S. Grundtvig.”*

source-data/1804_29_txt.txt

@@ -0,0 +1,22 @@
+
+    
+    
+        
+            
+                
+                
+                
+                Mere om det skoleholderløse Sogn paa Falster.
+                
+                P. M.
+                
+                Udgiveren ombedes at indrykke følgende i næste Politiven:
+                
+                “I min Anmældelse i Politivennen No. 299 er, mod min Villie, indløbet den Fejltagelse, at det omtalte Sogn er unævnt. Da man – maaskee – heraf kunde tage Anledning til at troe, jeg vilde ved en saadan Ubestemthed kaste Skygge paa en heel Provinds, eller at beskylde mig for en Frygt, der ved bevislige Tings Bekjendtgjørelse var saare utidig, saa anseer jeg det for Pligt at anmærke, at Sognets Navn er  Eskilstrup , samt at det hører under Vesterborg Gods.
+                
+                   Thorkilstrup  paa Falster d. 19 Jan. 1804. 
+                
+                 N. F. S. Grundtvig.” 
+            
+        
+

source-data/1804_29_txt.xml

@@ -0,0 +1,151 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Mere om det skoleholderl&#x00F8;se Sogn paa Falster.</title>
+                <title rend="shortForm">Mere om det skoleholderl&#x00F8;se Sogn</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Niels W. Bruun</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+           <idno type="firstUpload">1.0</idno>
+          <idno type="content">1.2</idno>
+          <idno type="technic">1.5.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>9 KB</extent>
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>            
+            <notesStmt>
+                <note xml:id="thisFile" type="txt" target="1804_29_txt.xml">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1804_29_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1804_28_intro.xml">Indledning</note>               
+                <note type="txr" target="1804_29_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="unknownVar">Variant</note>            
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Politivennen nr. 301</title>
+                    <title type="part">Mere om det skoleholderl&#x00F8;se Sogn paa Falster.</title>
+                    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>K.H. Seidelin</publisher>
+                    <date>1804</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="29">
+                        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+                        <num>1804</num>
+                    </witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>        
+        <profileDesc>
+            <textClass>
+                <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                    <term>prosa</term>
+                    <term>artikler</term>
+                </classCode>
+                <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                    <term>skolen</term>
+                    <term>politik</term>
+                </keywords>
+            </textClass>
+        </profileDesc>        
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-04-11">XML-fil fra KB</change>
+            <change xml:id="NWB" who="NWB" when="2011-04-18">indf&#x00F8;rt kodninger og to nye kommentarer</change>
+            <change who="NWB" when="2011-05-05">titelbladets tekst fjernet; korrektion af koder</change>
+            <change who="NWB" when="2011-05-06">sidetal indsat</change>
+            <change who="NWB" when="2011-07-13">foretaget sm&#x00E5;&#x00E6;ndringer</change>
+            <change who="KSR" when="2011-10-25">&#x00E6;ndret lemmata + validering</change>
+            <change who="KSR" when="2011-11-25">validering</change>
+            <change who="KSR" when="2011-12-07">opm&#x00E6;rkninger indsat</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-08">unicodes indsat samt gennemgang efter tjeklisten</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-09">revision, is&#x00E6;r kontrol ud fra stilarkets transformering. Rettelse af OCR-skanning(!): miq&gt;mig bevisliqe&gt;bevislige</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-09">Rettet teiHeader</change>
+            <change who="JMR" when="2012-01-27">&#x00C6;ndring i date-element</change>
+            <change who="NHB" when="2011-02-20">rettet TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2011-03-07">rettet &#x00E5;rstal: skrives altid helt ud</change>
+            <change who="KSR" when="2012-04-24">validering; rettet i teiHeader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-21">validering til version 1.1</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-16">reference intro_28 til intro_29</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-16">fak til his ved Vestensborg Gods</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-25">valideret. US fjernet fra sigelliste. Ingen af artiklerne findes der</change>
+            <change who="VTH" when="2013-09-27">Rettet SJ-nummer i notestatement</change>
+            <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-10-04">Rettet pb-henvisningen til s. 4782 fra fax001 til fax002</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change xml:id="SHP" who="SHP" when="2014-04-02">rettet til 28_intro i TEIheaderen</change>
+            <change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
+            <change who="KSR" when="2015-10-27">genre, emneord</change>
+            <change who="JT" when="2016-04-07">fjernet en titelopmærkning</change>
+            <change who="SKP" when="2017-04-20">tilføjet firstUpload</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        <body>
+            <div type="[Tekst]">
+                
+                <pb type="text" facs="1804_29_fax001.jpg" rend="supp" n="4781" ed="A"/>
+                
+                <head rend="2">Mere om det skoleholderl&#x00F8;se Sogn paa <placeName key="fak170">Falster</placeName>.</head>
+                
+                <head rend="2"><seg type="com" n="com1">P. M.</seg></head>
+                
+                <p rend="hangingIndent">Udgiveren <seg type="com" n="com2">ombedes</seg> at indrykke f&#x00F8;lgende i <seg type="com" n="com3">n&#x00E6;ste Politiven</seg>:</p>
+                
+                <p rend="noIndent">&#x201C;<hi rend="initial">I</hi> min <seg type="com" n="com4">Anm&#x00E6;ldelse</seg> i <seg type="com" n="com5"><rs type="title" key="title533">Politivennen</rs> No. 299</seg> er, mod min Villie, indl&#x00F8;bet den Fejltagelse, at det omtalte Sogn er un&#x00E6;vnt.<pb type="text" facs="1804_29_fax002.jpg" ed="A" n="4782"/> Da man &#x2013; maaskee &#x2013; heraf kunde tage Anledning til at troe, jeg vilde <seg type="com" n="com6">ved en saadan Ubestemthed kaste Skygge paa en heel Provinds</seg>, eller at beskylde mig for en Frygt, der ved bevislige Tings <seg type="com" n="com7">Bekjendtgj&#x00F8;relse</seg> var saare <seg type="com" n="com8">utidig</seg>, saa anseer jeg det for Pligt at <seg type="com" n="com9">anm&#x00E6;rke</seg>, at Sognets Navn er <hi rend="italic"> <placeName key="fak173">Eskilstrup</placeName> </hi>, samt at det h&#x00F8;rer under <placeName key="his184"><seg type="com" n="com10">Vesterborg</seg> Gods</placeName>.</p>
+                
+                <p rend="secondIndentRight"> <hi rend="size-1"> <seg type="com" n="com11"> <placeName key="fak62">Thorkilstrup</placeName> </seg> paa <placeName key="fak170">Falster</placeName> d. 19 Jan. 1804.</hi> </p>
+                
+                <p rend="firstIndentRight"> <hi rend="italic">N. F. S. Grundtvig.&#x201D;</hi> </p>
+            </div>
+        </body>
+</text>
+</TEI>

source-data/1804_34_txt.md

@@ -0,0 +1,10 @@
+---
+title: Bekjendtgjørelse
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Bekjendtgjørelse.
+**I** Politivennen No. 299 og 300 søgte Undertegnede at vække Opmærksomhed paa det Slør, der hindrede ethvert uindviet Øje fra at skue de Grunde, der bevirkede hin Falsterske–Eskildstrup–Skoles mangeaarige Vakanse. Han anseer det for Pligt – ligesom Muligheden glæder ham – at anmærke denne Underlighed som et Noget, der har existeret – Eskildstrup har – til alle Vedkommendes Ære – faaet en Skolelærer, og Anmælderen har Grunde til at tro, *S. T.* Herr Biskop Birchs saare agtværdige Virksomhed ej har bidraget lidet dertil.
+Udby ved Præstø d. 22de Junii 1804.
+*N. F. S. Grundtvig.*

source-data/1804_34_txt.txt

@@ -0,0 +1,18 @@
+
+    
+    
+        
+            
+                
+                
+                
+                Bekjendtgjørelse.
+                
+                 I  Politivennen  No. 299 og 300 søgte Undertegnede at vække Opmærksomhed paa det Slør, der hindrede ethvert uindviet Øje fra at skue de Grunde, der bevirkede hin Falsterske–Eskildstrup–Skoles mangeaarige Vakanse. Han anseer det for Pligt – ligesom Muligheden glæder ham – at anmærke denne Underlighed som et Noget, der har existeret – Eskildstrup har – til alle Vedkommendes Ære – faaet en Skolelærer, og Anmælderen har Grunde til at tro,  S. T.  Herr Biskop Birchs  saare agtværdige Virksomhed ej har bidraget lidet dertil.
+                
+                  Udby  ved Præstø d. 22de Junii 1804.
+                
+                 N. F. S. Grundtvig. 
+            
+        
+

source-data/1804_34_txt.xml

@@ -0,0 +1,147 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Bekjendtgj&#x00F8;relse</title>
+                <title rend="shortForm">Bekjendtgj&#x00F8;relse</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Niels W. Bruun</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+          <idno type="firstUpload">1.0</idno>          
+          <idno type="content">1.2</idno>
+          <idno type="technic">1.5.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>9 KB</extent>            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            <seriesStmt>
+                <idno type="date">1814-01-01</idno>
+            </seriesStmt>
+            <notesStmt>
+                <note xml:id="thisFile" type="txt" target="1804_34_txt.xml">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1804_34_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1804_28_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1804_34_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="unknownVar">Variant</note>            
+            </notesStmt>            
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Politivennen. No. 322.</title>
+                    <title type="part">Bekjendtgj&#x00F8;relse.</title>
+                    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>
+                        <note>J.J.A. Sch&#x00F8;nberg.</note>
+                        <note>K.H. Seidelin</note>
+                    </publisher>
+                    <date>1804</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="34">
+                        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+                        <num>1804</num>
+                    </witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>        
+        <profileDesc>
+            <textClass>
+                <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                    <term>prosa</term>
+                    <term>artikler</term>
+                </classCode>
+                <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                    <term>skolen</term>
+                    <term>politik</term>
+                </keywords>
+            </textClass>
+        </profileDesc>        
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-04-11">XML-fil fra KB</change>
+            <change xml:id="NWB" who="NWB" when="2011-05-05">forskellige korrektioner af koder og tekst</change>
+            <change who="NWB" when="2011-05-06">sidetal og kommentarnumre indsat; en kommentar tilf&#x00F8;jet</change>
+            <change who="NWB" when="2011-07-13">foretaget sm&#x00E5;&#x00E6;ndringer; en kommentar tilf&#x00F8;jet</change>
+            <change who="KSR" when="2011-10-25">&#x00E6;ndret lemmata + validering</change>
+            <change who="KSR" when="2011-11-25">validering</change>
+            <change who="JEL" when="2011-12-07">opm&#x00E6;rkninger indsat</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-08">unicodes indsat samt gennemgang efter tjeklisten</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-09">Rettet teiHeader</change>
+            <change who="JMR" when="2012-01-27">&#x00C6;ndring i date-element</change>
+            <change who="NHB" when="2011-02-20">rettet TEIheader</change>
+            <change who="KSR" when="2012-04-24">validering; rettet i teiHeader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-21">validering til version 1.1</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-16">reference intro_28 til intro_34</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-16">fak173 til 177 ved Eskilstrup skole. Mellemrum skal tjekkes ud fra faksimiler</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-25">valideret. US fjernet fra sigelliste. Ingen af artiklerne findes der. Rettet "Ved" til "ved" i teksten (&#x00E5;benlys fejll&#x00E6;sning ved tekstetableringen).</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change xml:id="SHP" who="SHP" when="2014-04-02">rettet til 28_intro i TEIheaderen</change>
+            <change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
+            <change who="KSR" when="2015-10-27">genre, emneord</change>
+            <change who="JT" when="2017-04-19">rettet seg-opmærkning omkring pb-element til milestone</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        <body>
+            <div type="[Tekst]">
+                
+                <pb type="text" facs="1804_34_fax001.jpg" n="5131" ed="A"/>
+                
+                <head rend="2">Bekjendtgj&#x00F8;relse.</head>
+                
+                <p rend="firstIndent"> <hi rend="initial">I</hi> <seg type="com" n="com1"> <rs type="title" key="title533">Politivennen</rs> </seg> <seg type="com" n="com2">No. 299 og 300</seg> s&#x00F8;gte Undertegnede at v&#x00E6;kke Opm&#x00E6;rksomhed paa det Sl&#x00F8;r, der hindrede ethvert uindviet &#x00D8;je fra at skue de Grunde, der bevirkede hin <placeName key="fak177">Falsterske&#x2013;Eskildstrup&#x2013;Skoles</placeName> mangeaarige <seg type="com" n="com3">Vakanse</seg>. Han anseer det for Pligt &#x2013; ligesom Muligheden gl&#x00E6;der ham &#x2013; at <seg type="com" n="com4">anm&#x00E6;rke</seg> denne <seg type="com" n="com5">Underlighed</seg> som et Noget, der har existeret &#x2013; <placeName key="fak173">Eskildstrup</placeName> har &#x2013; til <seg type="comStart" n="com6"/>alle Ved<pb type="text" facs="1804_34_fax002.jpg" n="5132" ed="A"/>kommendes &#x00C6;re<seg type="comEnd" n="com6"/> &#x2013; <seg type="com" n="com7">faaet en Skolel&#x00E6;rer</seg>, og Anm&#x00E6;lderen har Grunde til at tro, <hi rend="italic"> <seg type="com" n="com8">S. T.</seg> </hi> Herr <seg type="com" n="com9">Biskop <persName key="pe429">Birchs</persName> </seg> saare agtv&#x00E6;rdige Virksomhed ej har bidraget lidet dertil.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"> <seg type="com" n="com10"> <placeName key="fak1">Udby</placeName> </seg> ved <placeName key="fak172">Pr&#x00E6;st&#x00F8;</placeName> d. 22de Junii 1804.</p>
+                
+                <p rend="firstIndentRight"> <hi rend="italic">N. F. S. Grundtvig.</hi> </p>
+            </div>
+        </body>
+</text>
+</TEI>

source-data/1806_52_txt.md

@@ -0,0 +1,94 @@
+---
+title: Lidet om Sangene i Edda
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-10-01
+publisher: Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet
+---
+## Lidet om Sangene i Edda.
+Island! hellige Øe, Ihukommelsens vældigste Tempel!– – – – – –Altid enMarvaf Ild udvikled' din skinnende Iisfrugt,Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand!Oehlenschläger
+**I**ngen tvivler vel længere paa, at jo de ærværdige Sagn, Saga med Griffel og Skjold optegnede i sit Tempel paa den af Nordens store Skiald værdig besiungne Øe, tyde i Samklang med Eddas høie Qvad hen paa en episk Old, der, liig Grækenlands, ligger bag vor Historie. En ligesaa skiøn som priselig Id er det for Bragas yngre Sønner, at fremtrylle for vort Øie Billedet af det betydningsfulde Liv, der, skiult under Mythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af det forældede Sprogs dækkende Klædemon. Er det aandshævende, at indtrylles i en høiere Tilværelse, Digterens Phantasie selv skabte, da vorder det dobbelt, naar denne, ved sit historiske Anstrøg, ligesom paatrykker Virkelighedens Præg; det ligger jo selv i Tingens Væsen, at Nydelsen af et saadant Konstværk maa være langt friere, da det ei nær saa stærk opfordrer til den sørgelige Sammenligning mellem det Ideale og Virkelige, det poetiske og prosaiske Liv. Hvad vi skue, som engang tilværende, opluer Haab om Fornyelse; men hvad der optræder, som det bestemt Modsatte af Tilværelsen, bedrøver os, og det saa meget mere, jo skiønnere det er. Hvilken Nydelse derimod bør af os agtes som den høieste, er en ligesaa interessant Opgave, men som ikke hører hid.
+Et andet Spørgsmaal opstaaer derimod med trængende Fordring paa Svar, det nemlig: hvorledes bør Eddas Sange benyttes af Nutidens Digtere?
+Hr. J. Møller har – i Minervas Maihæfte – søgt kortelig at besvare det, og leveret en Bearbeidelse af Digtet: Skirners Reise.
+En Materie, der er blevet saa lidet afhandlet, og dog har saa stor Interesse for hver, der kiænder den, bør ustridig betragtes fra flere Sider, og dette er min eneste Hensigt, i det jeg drøfter hans Meninger, og det Forsøg, der maa ansees som et Foster af samme.
+Hr. M. troer, der gives trende Maader at behandle hine Oldtidens Levninger paa, og angiver disse at være:
+1) At give en tro Oversættelse af samme.
+2) At laane enkelte Træk, og bringe disse ind i et nyt Malerie.
+3) At udfylde den gamle Skyggeridsning til et Heelt.
+Saa enige, vi tildeels ere i Ordene, saa lidet torde vi vel være det i en stor Deel af disses Betydning, hvilket vil vise sig i den følgende Undersøgelse.
+Hvad vi kunne vente af de eddiske Sanges tro Oversættelse, behøve vi ei at lære i Tydskland, da vor Sandvig tilstrækkelig har viist det; men dette vilde jeg ikke kalde en poetisk Benyttelse, da det egentlig kun er et Arbeide til Digternes Brug.
+Ingen kan med mere Længsel end jeg hige efter Opfyldelsen af vor Oehlenschlägers Løvte om en Oversættelse af Islands Sagaer; men herved maa jeg anmærke, deels, at hiint Løvte, saavidt jeg erindrer, ei strakte sig til Edda, og deels, at han tillige lovede, med varsom Haand at afviske det giennem Aarhundreder paafaldne Støv, der vanhældede deres Aasyn. Under denne Betingelse, men ogsaa kun under den, maatte man, af en Mand, som Aladdins Forfatter, ønske Sagaerne givne paa vort Maal, men neppe nogen af Sangene i Edda.
+At enkelte Træk kunne laanes, og indbringes i et nyt Maleri, er vist; men naar der lægges til: “afaftekstkritik er afhandlet i ACCESS hvilken Skole det end er,” da trænger dette til en nøiere Bestemmelse. Skuede vi et Træk af Raphaels Pensel i et Maleri af en anden Skole, hvis Figurer allerede i sig selv viste en høi Tendents, og altsaa kunde slutte sig til hiint, da vilde det end mere hæves ved dette ene Træk; men overflyttedes det paa et Maleri af en lavere Skole, der laante sine Idealer af Virkeligheden, da maatte der enten fremstaae en saare ubehagelig Contrast, eller det Høiere maatte nedstemmes til det Lavere, hvorved det tabte sin Betydning, og da kunde man ei længere sige, det var et caracteristisk Glimt af den store Maler.
+Saaledes ogsaa her. I et sandt Digt, men ogsaa kun i et saadant, er det tilladt at laane et eller flere Træk af Oldtidens Digtning, der da enten maa forene sig til Digtets kulminerende Punkt, eller, som Straaler fra en høiere Sol, tiene til at give enkelte Partier et, i Følge deres Stilling nødvendigt, stærkere Lys.
+Den, som veed, at det blot Behagelige, udvortes Harmoniske ofte fremtraadte, som var det Poesi, og troede at smiggre Oldtiden, ved at nedværdige dens Figurer til betydningsløse Udvexter paa sit uorganiserede Hele, eller til Materialier i en Bygning af laveste Stiil, vil ikke antage dette for Ordstrid.
+At H. M. ei har forbundet samme Begreb med hine Udtryk, som jeg, synes at vise sig derved, at han forvexler denne Brug af Oldtiden med sammes comiske Behandling, der dog er noget ganske andet. At jeg ikke har misforstaaet ham, derfor borge disse hans Ord: “Saaledes har Baggesen giort, i det han skiænkede os en af vor Litteraturs ypperste comiske Fortællinger: *Odins Reise til Dovre”Dovretekstkritik er afhandlet i ACCESS**.*
+Det er ikke her Stædet, at udvikle Ideen om comisk Digtning, men at den ingenlunde tillader al mulig Licents for at tilveiebringe Contrasten, Comus's Yndlingssøn, er dog nok vist; thi kun i Synspunkten, hvorfra Æmnet betragtes, er den negative Poesi forskiællig fra den positive, og begge maa gaae frem med samme Strænghed og Nødvendighed. Den paa Overfladen spillende Vittighed, Jovialitetens letspøgende Fader, der corresponderer med det *Behagelige,* fortiener ikke Navn af comisk Digtning, skiøndt jeg vel veed, de ofte ere blevne, og end daglig blive forvexlede.
+Endog blot af dette Vink vil man kunde slutte, jeg ikke troer, at Baggesen i nysnævnte Fortælling har truffet den Synspunkt, hvorfra Mythen om Poesiens Oprindelse komisk burde sees, skiøndt jeg derfor ingenlunde nægter den meget spillende Vid, og enkelte sande comiske Træk, blandt hvilke jeg vel frit tør udpege det, der lader Dumhed blive en betinget Nødvendighed for Menneskene, paa det de ei, liig Qvaser, skulle briste af Klygt.
+Det var at ønske, at Oehlenschläger , med sit dybe Kiændskab til Oldtiden, og den comiske Styrke, der undertiden, som det synes, mod hans Villie, trænger sig frem, vilde skiænke os noget i dette Fag; thi nødig vilde jeg antage, at han virkelig, hvad nogle hans Yttringer halv lade formode, troer, den negative Digter staaer paa et lavere Trin end den positive, da jeg mener, der ei var vovet meget i den Paastand, at hiin stedse, under forandrede Omstændigheder, kunde blive, hvad denne, denne derimod ingenlunde altid, hvad hiin er. Uden at udvikle dette nøiere, ved at vise Forskiællen mellem Digternes og Digtarternes Superioritet, vil jeg blot anmærke, at Alderdommens komiske Behandling ingenlunde bestaaer i at fratage Mytherne deres Betydning, men i at give dem en anden, der, uden selv at være et Noget, bestyrtser ved sin tilsyneladende Dybde.
+Nu komme vi til den tredie Maade at behandle Sangene i Edda paa, den, at udfylde den gamle Skyggeridsning til et Heelt. Bedre kunde vel Udtrykkene ei være valgte, og komme omtrent overeens med, hvad Øehlenschläger siger om sin underskiønne Bearbeidelse af Vaulunds Qvæde. Dette gamle og ærværdige Sagns Sagastekstkritik er afhandlet i ACCESS fierne og halv hendøde Toner – siger Digteren – har jeg, saa godt det stod til mig, samlet i min Siæls Øre, og udfyldt med, hvad, en indvortes Stemme sagde mig, var udslettet af Tidens Haand. Jeg maa ellers bekiænde, at dette mindede mig ubehagelig om, at jeg ei levede i Oldtiden, og har derfor neppe sit rette Sted i Digtet selv.
+Ustridig er en saadan Udfyldning, der tilsætter af samme Malm, hvad Tidens Haand udslettede, og lader den dybe Sands, der skiuler sig bag Digtet, træde tydeligere frem, den Bearbeidelse, der aabner os det herligste Blik i Oldtiden. Stolte kunne vi være af, at vor Litteratur ei længere mangler et Mynster af dette Slags. Vi eie det i Vaulundurs Saga, og saa mange Modificationer, end det Ydre maatte kunne tilstæde, tør jeg troe, at hvert Arbeide, der fremtræder som Udfyldning af Eddas Sange, bør i sin indre Organisation ligne denne skiønne Blomst, hvis Rod staaer fast i Eddas hellige Jord, og hvis Krone, skiøndt paasat af den yngre Digter, synes udsprungen af dens egne Safter.
+Saaledes maa H. M. ei have tænkt; thi da havde han ei givet os dette Forsøg, der dog ogsaa skal være en Udfyldning, men, som han selv anmær ker, mere beregnet efter Nutidens Smag. Saare studsede jeg ved at læse dette; thi vel veed jeg, at den forstandige Periode ogsaa har viist sig conseqvent nok til at berøre Oldtidens Helligdomme med ligesaa uskaansom og afklædende Haand, som ethvert andet Menneskets Høieste; men jeg troede, det dog engang var Tid at aflægge den underlige Grille, at ville assimilere Oldtid til Nutid, det er: giøre hiin ligesaa betydningsløs, som denne, istædenfor at man burde stræbe at eludere Tilværelsen, ved Fremstilling af den høiere svundne.
+Jeg veed ikke, om Hr. Ms. Arbeide vil behage det Publikum, der paastaaer at have varm Følelse for Oldtiden, men det veed jeg, at samme ei derved vilde lægges for Dagen. Ja jeg tvivler endog paa, at selv Smagen, denne hinkende Vrager og Maaler i Skiønhedens nyere Rige, vil paatrykke dette Product sit anbefalende Stempel.
+Det Følgende maa afgiøre, om Ovenstaaende er en løselig henkastet Dadel, eller Resultatet af den strængeste Prøvelse, hvilken jeg troede nødvendig, ei saameget for Arbeidets egen Skyld, som for den Skade, det, leveret af en Mand, hvis Kundskaber fortiene Agtelse, og indrykket i et saa meget læst, og med Rette yndet Tidsskrift Tidsskrifrtekstkritik er afhandlet i ACCESS, kunde volde, ved at udlokke flere paa denne ligesaa jevne, som vildfarende Vei.
+Det synes næsten, som Forfatteren ei ret er enig med sig selv om Synspunkten, hvorfra han ønsker sit Arbeide betragtet, thi skiøndt han siger sig, at ville udfylde den gamle Skyggeridsning, og indbringe mere Lys og Eenhed i Fortællingen, paastaaer han dog, det er ingen Kopi, men blot et Maleri af Oldtiden. Det beroer her ganske paa Begrebet om Ordet: Kopi; men for ei at efterlade Noget, vil jeg, efter at have betragtet det som en Bearbeidelse af Digtet: *Skirners Reise,* tilføie et Par Ord om det som et blot Oldtidsmaleri.
+Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er Skirners Reise et af dem blandt Eddas Digte, der mindst trængte til en Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og bestemt angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af Reisen. Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere Interesse, uden for dem, der ere saa vante til Romanintriger, at de endog ville gienfinde dem blandt Guderne, og man maa ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have digtet noget derind, som jo stemmer overeens med Personernes Karakter, og Fabelalderens Kostüme. Intet var lettere end at godtgiøregodtg øretekstkritik er afhandlet i ACCESS dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som indvortes Bygning, for at udfinde Resultatet, om det derved er blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste angiver Hr. M. selv som sit Maal, og hans Forbindtlighed til at give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe Nogen drage i Tvivl.
+Forandringerne i Digtets Indhold ere foruden nogle mindre betydelige:
+Udeladelsen af Skirners Tale til Hesten, og Digtets Slutning.
+Benyttelsen af en Tryllestav og et usynligt Tryllespeil, istæden for Trudslerne i Digtet, til at forandre Gerdas Sind.
+Denne sidstnævnte Forandring har Forfatteren havt i Tanker, naar han ei tvivler paa, at jo den skiønsomme Kiænder vil bifalde den Maade, hvorpaa han forklarer og hæver Gerdas Vægring.
+Imidlertid kunne dog nok her med Føie giøres adskillige Indvendinger.
+Brugen af Runer, Elskovsdrikke, og indviede Frugter, er bekiændt nokSom levende i et litterairt Tomos, haaber jeg, det tilgives mig, at jeg ei kan opgive de Sider og Linier i Volsunga, Thorstein Vikingsons Saga &c., hvor Beviserne findes for – hvad der ei trænger til Beviis!, men ved en Tryllestav at oplukke en saadan Perspektivkasse, som Leviathan for Faust, og derved forandre Pigens Sind, finder neppe nogen Hiemmel i Levningerne fra Nordens Oldtid Noten under Ordet *tams vöndr* i Eddas magnæanske Udgave, som maaskee har forledt Hr. M., troer jeg med Ret at kunne forbigaae, da den deels er ubestemt, og deels ei støtter sig paa noget Oldtidens Sagn, men blot paa en saare vilkaarlig Forklaring af Ordet *gambantein* i det Følgende..
+Dog, om hiin Tryllestav og dens Virkninger end ikke vare saa fremmede for gamle Norden, som jeg troer dem, saa vilde de dog aldrig her være at anvende, eller foretrække for Maaden, hvorpaa Skirner i det gamle Qvæde naaer sit Maal. Man behøver blot at huske, at Gerda ei var en af Nutidens Damer, der, følende Mangel paa indvortes Glands, ofte saa gierne sælge sig for udvortes Glimmer, laantes den end fra Jordens meest underordnede Guder. Nei, Gerda var den ubestikkelige Oldtidens Mø, der lukkede Øret for de elleve Æbler af luende Guld, ja selv for Drupner, denne over al Priis ophøiede Ring, der lader Jordens største Underværker bag sig, i det den, som Konstens høieste Triumph, forbandt den livløse Naturs skinnende Krone med det organiske Legems frembringende KraftMan huske her den skiønne Mythe, at: Otte lige tunge (Ringe) Dryppe fra den Hver niende Nat.. Vilde hun ladet sig bevæge ved at see den Pragt, hun desuden vel vidste, fulgte med Guden? neppe! men en ganske anden Virkning maatte det giøre paa Pigen, hvad Skirner sagde, hvilket jeg her, for at sætte flere i Stand til at dømme, end dem, der have Originalen, eller Sandvigs Oversættelse, vil udskrive.
+Seer du det Sværd, Mø!Tyndt og smidigt,Jeg har i Haanden!Vist for dets EggeFaldergamle Jette,Feigbli'r din Fader.Jeg dig medTvangs KiæpDen omtalte *tams vöndr,* der enten er en blot Omskrivning af *mæki* Sværdet i det Foregaaende, eller den Runestav, hvormed Gerda siden trues.
+Dræber, eller tæmmerEfter min Villje, Mø!Did skal du gange,Hvor ei Folkets SønnerSiden dig see.Hist du paa Ørns HøiTidlig skal sidde,See ud fra Verden,Vendt imodHel.Ledere Mad duEnd hver Mand da fange,Styggeste Orm paa Jorden!Til Under du vorder,Naar du udkommer,StudsendeHrimnerOg Alt dig beskuer;Meer kiændt du skal vorde,EndGudernes Vægter.Bortgab saa din Længsel!Øde og Angest,Fængsel og UtaalSmertens de bittreTaarer forøge!Sid du paa Sædet!Men jeg dig forkynderGrumtbølgende Smerte,Og dobbelte Jammer.Spøgelser skulle digÆngste om klaren DagHist udiJettersGaard.TilHrimthussersSaleSkal du hver DagVanke udtæret,Vanke fortvivlet.Graad du for GammenStedse skal have,Bade din Smerte i Taarer.Tiltrehov'det ThusseSkal du bindes,Eller mandløs være.Din Lyst skal gribe digHver en Morgen,Du vorde somTidslen,Der trængt henvisnerI golde Jord!Jeg tør ikke paastaae, at have truffet den retteste Oversættelse af dette mørke Sted, men til Sammenhængen troer jeg den passende. Man kunde ellers ogsaa oversætte: du vorde som Tidselen, der trængt af Ilden, hendøer ufrugtbar.” Meningen bliver den samme.
+Jeg gik til Høien,Til grønne Skove,Hævnstavenat faae,Hævnstavenjeg fik.Vred er digOdin,Vred er digAsers Fyrste,Freirdig skal hade,Men ei før, onde Mø!Dig haver rammetGudernes hævnende Vrede.Hører,Jetter!Hører,Hrimthusser!Suttungs Sønner! Sønuer!tekstkritik er afhandlet i ACCESSSelv Asers Venner!Hvor jeg forbyder,Hvor jeg forbanderMands Fryd for Pigen,Mands Nyden for Pigen!Hrimgrimnerer ThursenDig have skal.Neden forNagrind,Ved Træernes Rødder,Der skal dig TrælleGedepis give.Aldrig du bedreDrikke skal nyde,Mø! efter din Villje,Mø! efter min Villje.Thursjeg digskiærerKun udi tre Træk,Kraftløshed, Galskab,Dertil og Utaal,Saa jeg detafskiær,Som jeg detpaaskiær,Om vi behøve det.Herved maatte Gerda rystes, og vi finde det saare naturligt, at hun svarer:
+Held dig ind heller, Svend!Tag imodIiskalken,Fuld af den gamle Miød!Dog, jeg forudseer, at Hr. M. vil sige, Gerda troede ei, at Skirner var Freis Sendebud, og denne Tvivl kunde ei betages hende ved Trudsler, men vel ved et Glimt af hans Guddom.
+Først maa jeg anmærke, at Gerda slet ikke tvivlede, men strax troede, han maaskee var en af Aserne, og siden antog ham for det, han sagde sig at være. Men sæt, hun havde tvivlet, maatte da ei Tvivlen flux forsvinde, naar hun skuede Drupner, der brændt med Balder, og af Hermoder hiembragt til Odin, vel ei kunde være uden i Guders Værge? Var dette hende ei nok, vilde hun neppe overtydes ved et Syn, der snarere kunde henregnes til Troldevid.
+Da altsaa Intet nødte Hr. M. til at forbigaae Skirners stærke Qvad, der ved en fri Bearbeidelse end burde vundet, vil neppe Nogen med Sands for det Skiønne tilgive, mindre bifalde denne Forandring.
+Uden nogen Erstatning er Skirners Tale til Hesten udeladt, som lyder saaledes:
+Mørkt er ude,Tid for os at fareOver lyngfulde Field,Over Thursernes Land.Begge hiemkomme vi,Eller os beggeFangerhiin mægtige Jette.Neppe er dette saa ligegyldigt, som Hr. M. synes at have anseet det for; thi foruden dets eiendommelige Styrke, viser det os, at Skirner, skiøndt rede til at vove Alt, dog ogsaa veed, hvad han vover blandt grumme Jetter, der stundom end ei vege for den knusende Mjølner. Han betragter da ei Reisen som et Legeværk, og vi slutte os fastere til ham, i det vi dele hans Fare.
+I Forbigaaende maa jeg anmærke, at her, om ellers noget Sted, var Rum for en Tilsætning, naar den var saadan, at vi, trods vor paa Udfaldet spændte Forventning, nødtes til at dvæle ved den, for ei maaskee ene at komme til Gymers Gaard, og segne for hans dræbende Blik Biiktekstkritik er afhandlet i ACCESS, uden at kunde lindre Freirs Qvide.
+Den anden Udeladelse har uhældigviis truffet et ikke mindre skiøndt Sted i Digtet, dets Slutning, der kun erstattes os med det magre – næsten maatte jeg sige, platte – Saa endtes Skirners Frieri, hvis eneste Fortrin dog ustridig nstridigtekstkritik er afhandlet i ACCESS er det saare relative, at det rimer med: “de Dage ni.”
+Da Skirner kommer hiem, stander Freir ude, og siger:
+Siig du mig det,Skirner!Før Sadel er tagen af Hest,Før fremad du flytter din Fod,Hvad du udretted'IJetteverdenEfter min og din Villje!Skirner.
+Barrihedder,Som begge vi vide,Lueglindsende Lund,Efter Nætterne niGerdavilNiordsSønDerunde Gammen.Freir.
+Lang er Nat,Længere tvende,Hvor kan jeg udholde tre?Ofte mig MaanedKortere tyktes,End nu den halveLængselens Nat.Er denne Udeladelse Nutiden kiær, da ville dog vist Mange frabede sig Indlemmelsen i en saadan Nutid.
+Vende vi nu Øiet til det ydre eller poetiske Klædemon, da blive vi mange Forandringer vaer, og kun saare faa af de gamle Vendinger ere beholdte. Først maa jeg i Almindelighed bemærke, at Originalen stedse vedligeholder det rolige Alvor, der er den høie Gienstand værdig, og altsaa ei har selv fierneste Deel i det utidige Spas, der overalt er indblandet i den ny Fortælling. Al Spøg er her paa urette Sted, meget mere en saadan som Bemærkningen, da Freirs Moder mærkede hans Tungsind: "Sligt Mødre først dog altid see," og mange andre i samme Skik.
+Dernæst vil jeg give nogle faa Prøver til Sammenligning mellem Stilen i begge.
+Istæden for den lange Tiltale og Giensvar, som vi i det Ny finde mellem Freir og Skirner, udtrykker Originalen sig kortelig saalunde:
+Skirner.
+Siig du mig det,Freir!Gudernes Vældige!Som jeg vilde vide,Hvi du sidder eneHer i lange Sale,Herre! om Dagen?Freir.
+Hvi skal jeg sige dogKæmpe hiin ungeMin uhyre Smerte?Alfers BestraalerLyser alle Dage,Men fryder ei mig.Freir beskriver sin Mø saaledes:
+Armen lyste,Men af ArmenLuften og Havet.Den ny Bearbeider har:
+– – – – Hvilken YndeI Blik og Skabning, hvilket SkiærAf Majestæt rundtomgienlydegienlyndetekstkritik er afhandlet i ACCESSAf Luft og Hav, da hunfremtreen!Hvilken Skildring giver os det høieste Begreb om Gerdas Skiønhed, og hvilken passede bedst for gamle Nordens Gud?
+Skirner forlanger i al Enfoldighed Det Sværd, Der selv sig blotter Mod Jetters Æt; men her maa han minde Freir om, at han i sin Elskovs Drøm og Sorgens Ruus (?) glemte den Mand, der, som han om sig selv heel sindrig mælder:
+– – – Omgiordet med dit Sværd,(Hvis du det gier, mit Navn det bær)DeJettersPande vel skal finde,Som vove tør en blodigLeegModham, som Lykken aldrig sveeg.Eddas Sanger lader Gerda spørge:
+Hvad er det dundrende Bulder,Som jeg hører lydeHid til vor Huus?Jord bæver,AlleGymersGaardeSkiælve derved.Men Hr. M. lader hende kun lytte
+TilGangerens Trin, som Gienlyd gavI Hallen – – – – –At det Nye her – som vel paa flere Stæder – har Fortrinet med Hensyn paa den alt Muligt og Rimeligt nøie afmaalende Forstand, tilstaaer jeg gierne; men nu opstaaer Spørgsmaalet: om den Tilværelse, Digteren skaber, bør være indkneben mellem samme Skranker, som den os omringende Virkelighed? Er det saa, da seer jeg ingen Grund til at yde den saakaldede Digter Tak for sine Vers; thi da har han ingen anden Fortieneste, end ved sine Fodmaal ligesom at have nødt os til at tælle Hverdagslivets matte Pulsslag.
+Istæden for at opholde Læseren med flere Prøver, vil jeg med faa Ord berøre Arbeidet, som et Oldtids Maleri, hvori Skirners Reise har maattet tiene som Bygværk.
+Strax studser Øiet ved Titelen: “Kiærlighedsgudernes Straf;” Den Anmærkning rammer blot en hidtil urettet Trykfeil. Den rigtige Titel er: *Kiærlighed, Gudernes Straf.* *K.R. K R.tekstkritik er afhandlet i ACCESS* thi hvem kiænder i Norden nogen Gud, end sige Guder, for Kiærlighed?
+Indgangen lyder saa:
+Hvi tæmmer ei din Almagtshaand,OBraga! den forvovne Haand,Som uindviet sig tør driste,Din høie Harpe at bortliste?At aabne dineTempeldørreFor en vanhelligAfkomsBlik?Ei vil jeg opholde mig ved den underlige Stemning, det sætter Læseren i, naar en Forfatter strax erklærer sig ubeføiet til at behandle Æmnet, han valgte; thi det er nu engang blevet Mode, skiøndt Gud veed, hvorfor? thi, det være Sandhed, eller ikke, bliver det lige upassende.
+Jeg udskrev kun hine Linier, for at vise, hvad Forfatteren har givet os Ret til at fordre. Enten maa vi see Valhals Guder ved værdig Konst nedstyrtede fra deres Throner, hvis Glands og Høide dog i Baggrunden maa skimtes, for at Faldets Dybde kan beregnes, eller vi maa kunne kaste et lyst Blik ind i Digtgudens skiolddækkede Tempel. Smaaheds Børnespil maa da ikke trygle om et Smiil, og Svagheds Vaandeklage ikke naae vort Øre. Kun den høistemte Harpes rystende Toner maa lyde om de alraadende Guders betydningsfulde Kamp, eller de gudlige Heltes Stræben efter Einheriers Fryd. Intet maa da heller møde os paa denne Vandring, uden Nordens Guder og Nordens Mænd.
+Men hvad faae vi at see og høre? En Gud fornærmer Overguden, og straffes derfor, ved at elske, og komme i Besiddelse af Gienstanden for sin Kiærlighed. Skal heri være nogen Sands, da maa man ansee den tilfredsstillede Kiærlighed for en Ulykke; thi antager man Kiærligheden for Livets eneste sande Poesi, for Guddomsgnisterne, der ved Berørelse op blusse til en hellig Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de Elskende, at de stande liig en samvoxet Plante, hvis Dobbelthed ene kiændes i de tvende Kroners evige Kys, og af det tofoldige Liv, der udgyder sig giennem deres Porer, hvo vilde da ikke synde, for at fortiene en saadan Straf? Potensere vi nu Kiærligheden saaledes, som den maatte udtale sig giennem Guden, da vorder Straffen en end mere glimrende Belønning. Dog dette maa Freir ei have følt, ligesom han i det Hele opfører sig – om jeg saa maa tale – saare ugudelig. En fremmed Mythologi med nordisk Anstrøg møde vi strax; thi hvem gienfandt i Eddas hellige Sange den skinsyge Juno, den forliebte omflagrende Jupiter, de usle ægteskabelige Stride mellem Gudernes Ypperste? Hvo kiænder anden Strid mellem Odin og Frigga, end den, hvori de modsatte hinanden deres Klygt, for at hæve den Dødelige, hver havde udkaaret til sin Yndling, uden at denne forbittrede deres Samliv, der stedse var Udtrykket af reen Harmoni? hvo deelte Aserne? hvo lod Freir optræde som Odins Medbeiler? Sikkert ikke Oldtidens Digtning; thi den skildrer Aserne som en Klippekiæde, enig med sig selv, kun anfægtet af de hule Storme, i hvilke de gamle Guders Røst hvinede om deres Tinder, af de høie Jordskiælv, der udgik fra Lokes giftbesprudlede Lemmer, af Muspels Flammer, der, giennembrydende, truede at splitte dem, og af Havets stigende Bølger, der hævede sig paa Midgardsormens Ryg. Odin har ei, som Zeus, ved en Lynstraale knuset Titanerne; nei, fængslede vente de paa Ragnarokr, for at maale deres Kraft med hans, og de andre Guders, som derfor slutte sig tæt til hinanden mod de fælles Fiender.
+Saare urigtigt er det, at lade Odin være vred paa Freir, fordi denne paa Jorden lovsynges som Freds og Frugtbarheds Giver; thi, forudsat, at Aserne burde være saaledes uenige, maa man, for at troe hiint, bestemt antage Odin som Krigens, og Frei for Fredens Gud. Men, mon der ikke ofredes til Odin for god Grøde, mon ikke Krigen ligesaavel kaldtes Freis Leeg, som Thyrs Thing, og Odins Uveir?Saasom i Glyms Drape. Sikkert have Alle, der ei bleve paa Overfladen af Nordens Mythologi, fundet, hvor vanskeligt, eller rettere umuligt, det er, at tillægge enhver af Aserne sin bestemte Forretning, og jeg seer heri en større Fuldkommenhed, end hos Grækernes Guddomme med den strængere Individualitet. Af det Sagde troer jeg det indlysende, at Grækernes Gudestrid ei kan eller bør omplantes paa Nordens Grund, og vil da end et Sagn, at Odin vrededes, fordi Frei besteg Hlidskialf, maa det ansees for Tilsætning af en senere Haand, der, kiændt med Græker eller Romere, vilde gienfinde deres Gudelære i sit Fædrelands. Dette er saameget des troligere, som Sagnet først findes i den saakaldede Snorres Edda. Vil man end ei give mig Ret, skiøndt hele Gudelæren er mit Beviis, da forbinder man sig ogsaa til at oplyse, hvorledes Freis Kiærlighed kunde være en Følge af Odins Vrede, og Skirner dog medbringe *Odins Ring,* Drupner, for derved at vinde Pigen, men det er dog nok umuligt. Dog, antog man ogsaa for et Øieblik, at Frei skulde straffes af Odin, vandtes derved Intet for Hr. M.; thi da opstode tvende retmæssige Fordringer, som han ei har fyldestgiort. Straffen maatte udøves af En, som kunde straffe, og være afpasset efter Forseelsen, hvis Storhed er antaget. Freia kunde ikke straffe, thi hun havde ei, liig Aphrodite, en buevæbnet Eros, der med barnagtig Ondskab forbittrede Menneskers Liv; men var Kærlighedens milde Gudinde, hvis Rok – som Digteren saa skiønt siger –
+fremluer – – – saa blidVed Kiærligheds salige Midnatstid,Sødtstraalende, bævende, hvid.Gudinden, som
+– deilig, mild,Med runde Fingre den Silke spinder,der skal omvinde de Rosenkiæder, hvormed hun
+– – – kiærlig og elskovsvarm,Med den runde, snehvide Arm,Slynger Yngling og Pige Barm til Barm,Som
+– – bønhører hvert kiærligt Ord,Der opstiger til hende fra detSukkende Nord.Straffens Upasselighed har jeg forhen omtalt, men vil her tilføie, at skulde der straffes, kunde det skee paa det stærkeste, hvilket Enhver vil indsee, ved at læse, hvad Loke siger til Frei i Ægirs Drekke:
+For Guld du kiøbteDigGymersDatter,Og solgte dit Sværd;Men naarMuspelsMørvelstekstkritik er afhandlet i ACCESS SønnerOverMørkvidride,Ulykkelig ei veed du,Hvormed du skal stride.Det ikke ganske sløve Øie vil her see en værdig Straf for Freis formastelige Id; men for det lidet skarpere vorder det klart, at Odin aldrig kunde straffe saaledes, og derved berøve sig en drabelig Medstrider i Vigridris taagede Dale, der maaskee kunde, væbnet med sit Sværd, splittet Fenrisulvens Gab, før det lukkede sig over Alfbestraaleren og den høie As.
+End maa jeg anmærke, at Indbydelsen til, i Frei og Skirner at see Nordens Orest og Pylad, er meget utidig, da her, i det mindste efter nærværende Fremstilling, ei er fierneste Liighed; samt at det røber saare nedstemte Begreber om Freias Magt, at hun selv maa reise til Jotunheim, for at udlokke Gerda af sit Jomfrubuur.
+Resultatet vorder da, at det er saa langt fra, enten Oldtid eller Nutid vinder ved slige Bearbeidelser og Malerier, at man tvertimod inderlig maa ønske, aldrig Nogen oftere vil træde i dette Fodspor.
+Er det virkelig saa, at vor Tidsalder ei vil værdige Oldtiden et Blik, uden naar den lader sig tilsyne i et saadant Klædebon, lad da gamle Norden hvile rolig bag den hellige Taage, som omgiærder den, og ei vanhelliges, ved i Harleqvins Dragt at fremledes til Latter for udartede Slægt!
+Engang vil dog vel Jordens onde Dæmon, Lokes Afkom, der spottede det Høieste og Dybeste, vorde som hiin, med sine udryddede Børns stærke Tarme, bunden til de nøgne Klipper, af hvis frodige Vexter hans giftige Aande udpustede Saften; og Menneskenes Øie atter oplades for det betydningsfulde Liv, der skiuler sig bag Historiens Ophav, og spirer i Ahnelsen af den fierne Fremtid.
+Jeg vil angive Synspunkten, hvorfra jeg seer Skirners Reise, dette herlige Digt, der, fra jeg første Gang saae det, svævede for mit Øie med høi Betydning.
+Jeg betragter det som et Glimt af de ubøielige Norners Virken, i det de med sikker Haand forberedede Catastrophen i det store Drama, da Tidens Dør skulde lukkes ved dens Guddommes Undergang. Et saadant Glimt, eller maaskee endnu høiere, see vi i Balders Død, hvilket jeg maaske ved en anden Leilighed vil søge at udvikle. Aserne skulde gaae under, men disse, med det Evige Forlenede, maatte selv assimilere sig til det Endelige, for at staae under dettes Love, de maatte selv bortgive deres Evighed. Saaledes havde Nornerne bestemt, at Frei skulde giøre sig selv vaabenløs, for at erholde Gerda. Dette maatte skee, og selv Aserne kunde kun modsætte sig, men ikke afværge det. Odin vrededes over, at Frei satte sig i Hlidskialf, ei fordi han derved troede sig fornærmet, men fordi Synet af Gerda var det første Led af Ulykkens Kiæde, som de andre med Nødvendighed maatte følge. Aserne samles ved Ydrasils Rod, for at raadslaae om, hvorledes Frei, uden at miste sit Sværd, kunde erholde Gerda, og Odin sparer end ikke Drupner, for at afvende Ulykken. Dog, Skirner vover ei at fare giennem Jetters Lande, uden at være væbnet med Freis Sværd, og det kunde vel endnu være reddet for Guden, dersom Gerda havde overgivet sig for Guldet og Ringen; men da Skirner maa lade det blinke for hendes Øie, da han maa tye til Hævnstaven, han med det afskar, da er det tabt for evig. – Antog man – hvilket i det mindste maatte være Digteren tilladt – at Gerdas Moder, Aurboda, var den samme, som Angrboda, Lokes uheldsvangre Fril le, da vilde det end vorde betydningsfuldere, og mange Steder i Digtet vilde lade sig bedre forklare, da saae vi mere klart, hvi Frei sagde:
+Min Elskov til MøenEr større end NogensIAlderens Vaar;MenAser og AlferDet aldrig tillade,At vi blive eens.og hvi Gerda med saadan Bestemthed erklærede:
+Jeg ogFrei,Medens vort Liv varer,Bygge aldrig sammen;thi hun hørte da til Asernes svorne Fiender.
+Paa denne Maade vilde vi ogsaa bedre begribe hine Gerdas Ord, da Jorden bævede ved Skirners Komme:
+– Mig ahner,At herude erMinBroders Bane.Vi behøvede da ikke med Hr. M. at troe, hun her meente en Elsker, der vilde ægte hende mod hendes Villie, og i Kamp med hvem hendes Broder var faldenDette er desuden urimeligt, deels fordi hun da allerede maatte været i Elskerens Vold, og deels fordi Lyden der ei blot ryster Gymers Gaarde, men hele Jorden, maa forkynde selv meer end en Jettes Færd.. Nei, hun mener, da Asa-Thor, der i Rag narokr skal dræbe Midgardsormen, hendes Moders Søn.
+Vi behøvede da ei at antage nogen Sindsforandring hos Gerda; men hendes Vægring var, maaskee efter Lokes Indskydelse, ene beregnet paa, at Frei skulde miste sit Sværd.
+Da begrebe vi ogsaa det, ellers Underlige, at Gymer slet ikke lader sig tilsyne.
+Dog, Digteren maatte antage det Sidste, eller ikke, saa vilde han dog stedse i Skirners Reise finde Æmne til et af de skiønneste Dramer, Oldtiden kan avle.
+Beslægtet hermed er en Anvendelse, jeg længe troede, med Held kunde giøres af vor hele Gudelære; men da selv en tydelig Fremstilling af det styrende Princip fordrede et langt dybere Studium af Oldtiden, end Omstændighederne – desværre! – tillode mig, vil jeg oppebie Fremtrædelsen af Edda, Oehlenschlägers Digt ; thi maaskee blev det denne Bragas Udkaarne forbeholdet, at udføre den store Idee, jeg kun halv dunkelt ahner.
+*Grundtvig,*
+*Cand. Theol.*

source-data/1806_52_txt.txt

@@ -0,0 +1,978 @@
+
+            
+        
+                
+                    
+	        
+	            
+	            
+	            
+	            
+	           
+	            
+    
+
+    
+
+
+                Lidet om Sangene i Edda.
+                
+                
+
+                    
+
+Island! hellige
+                            Øe, Ihukommelsens vældigste Tempel!
+
+                    – – – – – –
+                    Altid en Marv af Ild udvikled' din skinnende Iisfrugt,
+                    Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand!
+                
+
+                
+Oehlenschläger
+
+                        
+
+                
+Ingen tvivler vel længere paa, at jo de
+                    ærværdige Sagn, Saga med Griffel og Skjold
+                    optegnede i sit Tempel paa den af 
+Nordens store
+                        Skiald
+                    værdig besiungne Øe, tyde i Samklang med Eddas høie Qvad hen paa en episk Old, der, liig Grækenlands, ligger bag vor Historie.
+                    En ligesaa skiøn som priselig Id er det for 
+Bragas yngre
+                        Sønner, at fremtrylle for
+                    vort Øie Billedet af det betydningsfulde Liv, der, skiult
+                    under Mythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af det forældede Sprogs dækkende
+                        Klædemon. Er det aandshævende, at indtrylles
+                    i en høiere Tilværelse, Digterens Phantasie selv skabte, da vorder det dobbelt,
+                    naar denne, ved sit historiske Anstrøg, ligesom paatrykker Virkelighedens Præg;
+                    det ligger jo selv i Tingens Væsen, at Nydelsen af et saadant Konstværk maa være
+                    langt friere, da det ei nær saa stærk opfordrer til
+                        den sørgelige Sammenligning mellem det Ideale og Virkelige, det poetiske og
+                        prosaiske Liv. Hvad vi skue, som engang tilværende, opluer Haab om Fornyelse; men hvad der optræder, som det
+                    bestemt Modsatte af Tilværelsen, bedrøver os, og det saa meget mere, jo
+                    skiønnere det er. Hvilken Nydelse derimod bør af os agtes som den høieste, er en
+                    ligesaa interessant Opgave, men som ikke hører hid.
+                
+	            Et andet Spørgsmaal opstaaer derimod med trængende Fordring
+                    paa Svar, det nemlig: hvorledes bør Eddas Sange
+                    benyttes af Nutidens Digtere?
+                
+	            
+Hr. J. Møller har – i
+                    Minervas Maihæfte – søgt kortelig at besvare det, og leveret en
+                    Bearbeidelse af Digtet: 
+Skirners Reise.
+                
+	            En Materie, der er blevet saa lidet afhandlet, og dog har saa
+                    stor Interesse for hver, der kiænder den, bør ustridig betragtes fra flere
+                    Sider, og dette 
+                 
+                    er min eneste Hensigt, i det jeg drøfter hans Meninger, og
+                    det Forsøg, der maa ansees som et Foster af samme.
+                
+	            
+
+Hr. M. troer, der gives trende
+                    Maader at behandle hine Oldtidens Levninger paa, og angiver disse at være:
+	            
+	            
+                
+	            1) At give en tro Oversættelse af
+                        samme.
+                
+	            2) At laane enkelte Træk, og bringe
+                        disse ind i et nyt Malerie.
+                
+	            3) At udfylde den gamle Skyggeridsning
+                        til et Heelt.
+	            
+	            
+	            
+	            Saa enige, vi tildeels ere i Ordene, saa lidet torde vi vel
+                    være det i en stor Deel af disses Betydning, hvilket vil vise sig i den følgende
+                    Undersøgelse.
+                
+	            Hvad vi kunne vente af de
+                    eddiske Sanges tro Oversættelse, behøve vi ei at lære i Tydskland, da vor
+                        Sandvig tilstrækkelig har viist det; men
+                    dette vilde jeg ikke kalde en poetisk Benyttelse, da det egentlig kun er et
+                    Arbeide til Digternes Brug.
+                
+	            Ingen kan med mere Længsel end jeg hige efter Opfyldelsen af
+                    vor Oehlenschlägers
+
+                    Løvte om en Oversættelse af Islands Sagaer; men herved maa jeg anmærke, deels, at hiint
+                        Løvte, saavidt jeg erindrer, ei strakte sig
+                    til Edda, og deels, at han tillige lovede, med
+                    varsom Haand at afviske det giennem Aarhundreder
+                        paafaldne Støv, der vanhældede deres
+                        Aasyn. Under denne Betingelse, men ogsaa kun
+                    under den, maatte man, af en Mand, som Aladdins Forfatter, ønske Sagaerne
+                    givne paa vort Maal, men neppe nogen af Sangene
+                    i Edda.
+                
+	            At enkelte Træk kunne laanes,
+                    og indbringes i et nyt Maleri, er vist; men naar der lægges til: “af hvilken Skole det end er,” da trænger dette til
+                    en nøiere Bestemmelse. Skuede vi et Træk af Raphaels Pensel i et Maleri af en anden Skole, hvis Figurer
+                    allerede i sig selv viste en høi Tendents, og altsaa kunde slutte sig til hiint,
+                    da vilde det end mere hæves ved dette ene Træk; men overflyttedes det paa et
+                    Maleri af en lavere Skole, der laante sine Idealer af Virkeligheden, da maatte
+                    der enten fremstaae en saare ubehagelig Contrast, eller det Høiere maatte
+                    nedstemmes til det Lavere, hvorved det tabte sin Betydning, og da kunde man ei
+                    længere sige, det var et caracteristisk Glimt af den store Maler.
+                Saaledes ogsaa her. I et sandt Digt, men ogsaa kun i et
+                    saadant, er det tilladt at laane et eller flere Træk af Oldtidens Digtning, der
+                    da enten maa forene sig til Digtets kulminerende Punkt, eller, som Straaler fra
+                    en høiere Sol, tiene til at give enkelte Partier et, i Følge deres Stilling
+                    nødvendigt, stærkere Lys.
+                
+	            Den, som veed, at det blot Behagelige, udvortes Harmoniske ofte fremtraadte, som var det Poesi, og troede at smiggre Oldtiden, ved at nedværdige dens Figurer til betydningsløse Udvexter paa sit uorganiserede Hele, eller til Materialier i en Bygning af laveste Stiil, vil ikke antage dette for Ordstrid.
+	            
+                At H. M. ei har forbundet samme Begreb med hine Udtryk, som jeg, synes at vise sig derved, at han forvexler denne Brug af Oldtiden med sammes comiske Behandling, der dog er noget ganske andet. At jeg ikke har misforstaaet ham, derfor borge disse hans Ord: “Saaledes har Baggesen giort, i det han skiænkede os en af vor Litteraturs ypperste comiske Fortællinger: Odins Reise til Dovre”.
+	            
+                Det er ikke her Stædet, at udvikle Ideen om comisk Digtning, men at den ingenlunde tillader al mulig Licents for at tilveiebringe Contrasten, 
+Comus's Yndlingssøn, er dog nok vist; thi kun i Synspunkten, hvorfra Æmnet betragtes, er den negative Poesi forskiællig fra den positive, og begge maa gaae frem med samme Strænghed og Nødvendighed. Den paa Overfladen spillende Vittighed, Jovialitetens letspøgende Fader, der corresponderer med det Behagelige, fortiener ikke Navn af comisk Digtning, skiøndt jeg vel veed, de ofte ere blevne, og end daglig blive forvexlede.
+                
+	            Endog blot af dette Vink vil man kunde slutte, jeg ikke troer,
+                    at Baggesen i nysnævnte Fortælling har truffet den Synspunkt, hvorfra Mythen om Poesiens Oprindelse komisk burde sees,
+                    skiøndt jeg derfor ingenlunde nægter den meget spillende Vid, og enkelte sande
+                    comiske Træk, blandt hvilke jeg vel frit tør udpege det, der lader Dumhed blive
+                    en betinget Nødvendighed for Menneskene, paa det de ei, liig Qvaser, skulle briste af Klygt.
+                
+	            Det var at ønske, at Oehlenschläger
+, med sit dybe Kiændskab til Oldtiden, og
+                    den comiske Styrke, der undertiden, som det synes, mod hans Villie, trænger sig
+                    frem, vilde skiænke os noget i dette Fag; thi nødig vilde jeg antage, at han
+                    virkelig, hvad nogle hans Yttringer halv lade formode,
+                        troer, den negative Digter staaer paa et lavere Trin end den positive,
+                    da jeg mener, der ei var vovet meget i den Paastand,
+                        at hiin stedse, under forandrede Omstændigheder, kunde blive, hvad denne,
+                        denne derimod ingenlunde altid, hvad hiin er. Uden at udvikle dette
+                    nøiere, ved at vise Forskiællen mellem Digternes og Digtarternes Superioritet, vil jeg
+                    blot anmærke, at Alderdommens komiske
+                        Behandling ingenlunde bestaaer i at fratage Mytherne deres Betydning, men i at
+                    give dem en anden, der, uden selv at være et Noget, bestyrtser ved sin tilsyneladende Dybde.
+                Nu komme vi til den tredie Maade at behandle Sangene i Edda paa, den, at udfylde den gamle
+                    Skyggeridsning til et Heelt. Bedre kunde vel Udtrykkene ei være valgte, og komme
+                    omtrent overeens med, hvad Øehlenschläger
+ siger om sin underskiønne Bearbeidelse af
+                    Vaulunds Qvæde. 
+                   Dette gamle og ærværdige 
+Sagns
+ fierne og halv hendøde Toner – siger Digteren – har jeg, saa godt det
+                            stod til mig, samlet i min Siæls Øre, og udfyldt med, hvad, en indvortes
+                            Stemme sagde mig, var udslettet af Tidens Haand. Jeg maa ellers
+                            bekiænde, at dette mindede mig ubehagelig om, at jeg ei levede i
+                            Oldtiden, og har derfor neppe sit rette Sted i Digtet selv.
+                    
+                
+	            
+Ustridig er en saadan Udfyldning, der tilsætter af samme Malm,
+                    hvad Tidens Haand udslettede, og lader den dybe Sands, der skiuler sig bag
+                    Digtet, træde tydeligere frem, den Bearbeidelse, der aabner os det herligste
+                    Blik i Oldtiden. Stolte kunne vi være af, at
+                    vor Litteratur ei længere mangler et Mynster af dette Slags. Vi eie det i
+                    Vaulundurs Saga, og saa mange Modificationer, end det Ydre maatte kunne
+                    tilstæde, tør jeg troe, at hvert Arbeide, der fremtræder som Udfyldning af Eddas Sange, bør i sin indre Organisation ligne
+                    denne skiønne Blomst, hvis Rod staaer fast i Eddas
+                        hellige Jord, og hvis Krone, skiøndt paasat af den yngre Digter, synes
+                    udsprungen af dens egne Safter.
+                
+	            Saaledes maa H. M. ei have tænkt; thi da havde han ei givet os
+                    dette Forsøg, der dog ogsaa skal være en Udfyldning, men, som han selv anmær
+ker, mere beregnet efter Nutidens Smag. Saare studsede jeg
+                    ved at læse dette; thi vel veed jeg, at den
+                        forstandige Periode ogsaa har viist sig conseqvent nok til at berøre
+                        Oldtidens Helligdomme med ligesaa uskaansom og afklædende Haand, som ethvert andet Menneskets Høieste; men jeg troede, det
+                    dog engang var Tid at aflægge den underlige Grille, at ville assimilere Oldtid
+                    til Nutid, det er: giøre hiin ligesaa betydningsløs, som denne, istædenfor at
+                    man burde stræbe at eludere Tilværelsen, ved
+                    Fremstilling af den høiere svundne.
+                
+	            Jeg veed ikke, om Hr. Ms. Arbeide vil behage det Publikum, der paastaaer at have varm Følelse for Oldtiden, men det veed jeg, at samme ei derved vilde lægges for Dagen. Ja
+                    jeg tvivler endog paa, at selv Smagen, denne hinkende
+                        Vrager og Maaler i Skiønhedens nyere
+                        Rige, vil paatrykke dette Product sit anbefalende Stempel.
+                
+	            Det Følgende maa afgiøre, om Ovenstaaende er en løselig
+                    henkastet Dadel, eller Resultatet af den strængeste Prøvelse, hvilken jeg troede
+                    nødvendig, ei saameget for Arbeidets egen Skyld, som for den Skade, det, leveret
+                    af en Mand, hvis Kundskaber fortiene Agtelse, og indrykket
+                    i et saa meget læst, og med Rette yndet 
+Tidsskrift
+
+, kunde volde, ved at udlokke flere paa
+                    denne ligesaa jevne, som vildfarende Vei. 
+
+	            
+	            Det synes næsten, som Forfatteren ei ret er enig med sig selv
+                    om Synspunkten, hvorfra han ønsker sit Arbeide betragtet, thi skiøndt han siger
+                    sig, at ville udfylde den gamle Skyggeridsning, og indbringe mere Lys og Eenhed
+                    i Fortællingen, paastaaer han dog, det er ingen Kopi, men blot et Maleri af
+                    Oldtiden. Det beroer her ganske paa Begrebet om Ordet: Kopi; men for ei at
+                    efterlade Noget, vil jeg, efter at have betragtet det som en Bearbeidelse af
+                    Digtet: Skirners Reise, tilføie et Par Ord om det som et blot Oldtidsmaleri.
+	            
+                Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er 
+Skirners Reise et af dem blandt Eddas Digte, der
+                    mindst trængte til en Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og
+                    bestemt angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af Reisen.
+                    Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere Interesse, uden for
+                    dem, der ere saa vante til Romanintriger, at de endog ville gienfinde dem blandt
+                    Guderne, og man maa ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have
+                    digtet noget derind, som jo stemmer overeens med Personernes Karakter, og
+                    Fabelalderens Kostüme. Intet var lettere end at godtgiøre dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som indvortes Bygning, for at udfinde Resultatet, om det derved er blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste angiver Hr. M. selv som sit Maal, og hans Forbindtlighed til at give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe Nogen drage i Tvivl.
+	            
+                Forandringerne i Digtets Indhold ere foruden nogle mindre betydelige:
+	            
+                Udeladelsen af 
+Skirners Tale til Hesten, og Digtets
+                    Slutning.
+                
+	            Benyttelsen af en Tryllestav og et usynligt Tryllespeil,
+                    istæden for Trudslerne i Digtet, til at forandre Gerdas Sind.
+                
+	            Denne sidstnævnte Forandring har Forfatteren havt i Tanker,
+                    naar han ei tvivler paa, at jo den skiønsomme
+                    Kiænder vil bifalde den Maade, hvorpaa han forklarer og hæver Gerdas Vægring.
+                
+	            
+Imidlertid kunne dog nok her med
+                        Føie giøres adskillige Indvendinger.
+                
+	            Brugen af Runer, Elskovsdrikke, og indviede Frugter, er
+                    bekiændt nok
+                        Som levende i et litterairt 
+Tomos
+, haaber jeg, det tilgives mig, at jeg ei kan opgive de
+                            Sider og Linier i Volsunga, Thorstein Vikingsons Saga &c., hvor
+                            Beviserne findes for – hvad der ei
+                            trænger til Beviis!
+                    , men ved en Tryllestav at oplukke en saadan Perspektivkasse, som Leviathan for Faust, og derved forandre Pigens Sind, finder neppe nogen Hiemmel i Levningerne fra Nordens Oldtid 
+                        
+                        Noten under Ordet 
+tams vöndr
+ i Eddas magnæanske Udgave, som maaskee har forledt
+                                Hr. M., troer jeg med Ret at kunne
+                            forbigaae, da den deels er ubestemt, og deels ei støtter sig paa noget
+                            Oldtidens Sagn, men blot paa en saare vilkaarlig Forklaring af Ordet
+                                
+gambantein
+
+                            i det Følgende.
+                    .
+                Dog, om hiin Tryllestav og dens Virkninger end ikke vare saa
+                    fremmede for gamle Norden, som jeg troer dem, saa vilde de dog aldrig her være
+                    at anvende, eller foretrække for Maaden, hvorpaa Skirner i det gamle Qvæde naaer sit
+                    Maal. Man behøver blot at huske, at Gerda ei
+                    var en af Nutidens Damer, der, følende Mangel paa indvortes Glands, ofte saa
+                    gierne sælge sig for udvortes Glimmer, laantes den end fra Jordens meest
+                    underordnede Guder. Nei, Gerda var den
+                    ubestikkelige Oldtidens Mø, der lukkede Øret for de
+                        elleve Æbler af luende Guld, ja selv for Drupner, denne over al Priis ophøiede Ring, der lader Jordens største
+                    Underværker bag sig, i det den, som Konstens høieste Triumph, forbandt den
+                    livløse Naturs skinnende Krone med det organiske Legems frembringende Kraft
+                        Man huske her den skiønne Mythe, at:
+                        
+                            Otte lige tunge (Ringe)
+                            Dryppe fra den
+                            Hver niende Nat.
+                        
+                    . Vilde hun ladet sig bevæge ved at see den Pragt, hun desuden vel vidste, fulgte
+                    med Guden? neppe! men en ganske anden Virkning maatte det giøre paa Pigen, hvad
+                        Skirner sagde, hvilket jeg her, for at
+                    sætte flere i Stand til at dømme, end dem, der have Originalen, eller 
+Sandvigs Oversættelse, vil udskrive.
+                
+                
+                    
+Seer du det Sværd, Mø!
+                    Tyndt og smidigt,
+                    Jeg har i Haanden!
+                    Vist for dets Egge
+                    Falder gamle Jette
+,
+                    
+Feig bli'r din Fader.
+                
+                
+                
+                    
+Jeg dig med Tvangs Kiæp
+                       
+                            Den omtalte 
+tams
+                                vöndr,
+
+                                der enten er en blot Omskrivning af 
+mæki
+ Sværdet i det Foregaaende,
+                                eller den Runestav, hvormed Gerda siden trues.
+                        
+
+                    Dræber, eller tæmmer
+                    Efter min Villje, Mø!
+                    Did skal du gange,
+                    Hvor ei Folkets Sønner
+                    Siden dig see.
+                
+                
+                    Hist du paa Ørns Høi
+                    Tidlig skal sidde,
+                    See ud fra Verden,
+                    Vendt imod Hel.
+                    Ledere Mad du
+                
+                    
+End hver Mand da fange,
+                    Styggeste Orm paa Jorden!
+                
+                
+                
+                    Til Under du vorder,
+                    Naar du udkommer,
+                    
+Studsende Hrimner
+
+                    Og Alt dig beskuer;
+                    Meer kiændt du skal vorde,
+                    End Gudernes Vægter.
+                    
+Bortgab saa din Længsel!
+
+                
+                
+                    Øde og Angest,
+                    Fængsel og Utaal
+                    Smertens de bittre
+                    Taarer forøge!
+                    Sid du paa Sædet!
+                    Men jeg dig forkynder
+                    Grumtbølgende Smerte,
+                    Og dobbelte Jammer.
+                
+                
+                    Spøgelser skulle dig
+                    Ængste om klaren Dag
+                    Hist udi Jetters Gaard.
+                
+                
+                    Til 
+Hrimthussers Sale
+
+                    Skal du hver Dag
+                    Vanke udtæret,
+                    Vanke fortvivlet.
+                    Graad du for Gammen
+                    Stedse skal have,
+                    Bade din Smerte i Taarer.
+                    
+                
+    
+                
+                    
+
+Til trehov'det Thusse
+
+
+                    Skal du bindes,
+                    Eller mandløs være.
+                    Din Lyst skal gribe dig
+                    Hver en Morgen,
+                    Du vorde som Tidslen,
+                    Der trængt henvisner
+                    I golde Jord!
+                            Jeg tør ikke paastaae, at have truffet den retteste
+                                Oversættelse af dette mørke Sted, men til Sammenhængen troer jeg den
+                                passende. Man kunde ellers ogsaa oversætte:
+                                du vorde som Tidselen, der trængt af Ilden, hendøer ufrugtbar.”
+                                Meningen bliver den samme.
+                        
+
+                
+                
+                    Jeg gik til Høien,
+                    Til grønne Skove,
+                    
+Hævnstaven at faae,
+                    
+Hævnstaven jeg fik.
+                
+                
+                    Vred er dig Odin,
+                    Vred er dig Asers Fyrste,
+                    
+Freir dig skal hade,
+                    Men ei før, onde Mø!
+                    Dig haver rammet
+                    Gudernes hævnende Vrede.
+                
+                
+                    
+Hører, Jetter!
+                    
+Hører, Hrimthusser!
+                    
+Suttungs 
+Sønner!
+
+
+
+                    
+Selv Asers Venner!
+                
+
+    
+                
+                    
+Hvor jeg forbyder,
+                    Hvor jeg forbander
+                    Mands Fryd for Pigen,
+                    Mands Nyden for Pigen!
+                
+                
+                    
+Hrimgrimner er Thursen
+                    Dig have skal.
+                    Neden for Nagrind,
+                    Ved Træernes Rødder,
+                    Der skal dig Trælle
+                    Gedepis give.
+                    Aldrig du bedre
+                    Drikke skal nyde,
+                    Mø! efter din Villje,
+                    Mø! efter min Villje.
+                
+                
+                    
+
+
+Thurs
+ jeg dig skiærer
+
+                    Kun udi tre Træk,
+                    Kraftløshed, Galskab,
+                    Dertil og Utaal,
+                    Saa jeg det afskiær,
+                    Som jeg det paaskiær,
+                    Om vi behøve det.
+
+                
+                Herved maatte Gerda rystes, og
+                    vi finde det saare naturligt, at hun svarer:
+                
+                    
+Held dig ind heller, Svend!
+                    Tag imod Iiskalken,
+                    Fuld af den gamle Miød!
+                
+                Dog, jeg forudseer, at Hr. M. vil
+                    sige, Gerda troede ei, at Skirner var Freis Sendebud, og denne Tvivl kunde ei
+                    betages hende ved Trudsler, men vel ved et Glimt af hans Guddom.
+                Først maa jeg anmærke, at Gerda slet ikke tvivlede, men strax troede, han maaskee var en af Aserne, og siden antog ham for det, han sagde
+                    sig at være. Men sæt, hun havde tvivlet, maatte da ei Tvivlen flux forsvinde,
+                    naar hun skuede Drupner, der brændt med Balder, og af Hermoder hiembragt til Odin, vel ei
+                    kunde være uden i Guders Værge? Var dette hende ei nok, vilde hun neppe
+                    overtydes ved et Syn, der snarere kunde henregnes til Troldevid.
+                Da altsaa Intet nødte Hr. M.
+                    til at forbigaae 
+Skirners stærke Qvad, der ved en fri Bearbeidelse end burde
+                    vundet, vil neppe Nogen med Sands for det Skiønne tilgive, mindre bifalde denne
+                    Forandring.
+                Uden nogen Erstatning er 
+Skirners Tale til Hesten udeladt,
+                    som lyder saaledes:
+               
+                
+                    
+Mørkt er ude,
+                    Tid for os at fare
+                    Over lyngfulde Field,
+                    Over Thursernes Land.
+                    Begge hiemkomme vi,
+                    Eller os begge
+                    Fanger hiin mægtige Jette.
+
+                
+               
+                Neppe er dette saa ligegyldigt, som Hr. M. synes at have anseet det for; thi foruden dets eiendommelige  Styrke, viser det os, at Skirner, skiøndt rede til at vove Alt, dog ogsaa veed, hvad han vover blandt grumme Jetter, der stundom end ei vege for den knusende Mjølner. Han betragter da ei Reisen som et Legeværk,
+                    og vi slutte os fastere til ham, i det vi dele hans Fare.
+                I Forbigaaende maa jeg anmærke, at her, om ellers noget Sted,
+                    var Rum for en Tilsætning, naar den var saadan, at vi, trods vor paa Udfaldet
+                    spændte Forventning, nødtes til at dvæle ved den, for ei maaskee ene at komme
+                    til Gymers Gaard, og segne for hans dræbende
+                        
+Blik
+,
+                    uden at kunde lindre Freirs Qvide.
+                Den anden Udeladelse har uhældigviis truffet et ikke mindre
+                    skiøndt Sted i Digtet, dets Slutning, der kun erstattes os med det magre
+                    – næsten maatte jeg sige, platte – 
+                        Saa endtes Skirners Frieri,
+                     hvis eneste Fortrin dog 
+
+ustridig
+
+ er det saare relative,
+                    at det rimer med: “de Dage ni.”
+                Da Skirner kommer hiem, stander
+                    Freir ude, og siger:
+               
+                
+                    
+Siig du mig det, Skirner!
+                    Før Sadel er tagen af Hest,
+                    Før fremad du flytter din Fod,
+                    Hvad du udretted'
+                    I Jetteverden
+                    Efter min og din Villje!
+                
+
+              
+   
+	            
+
+	                Skirner.
+                
+                    
+Barri hedder,
+                    
+                    Som begge vi vide,
+                    
+                    Lueglindsende Lund,
+                    Efter Nætterne ni
+                    
+Gerda vil Niords Søn
+                    Der unde Gammen.
+                
+                
+Freir.
+                
+                    Lang er Nat,
+                    Længere tvende,
+                    Hvor kan jeg udholde tre?
+                    Ofte mig Maaned
+                    Kortere tyktes,
+                    End nu den halve
+                    Længselens Nat.
+
+                
+                
+                Er denne Udeladelse Nutiden kiær, da ville dog vist Mange frabede sig Indlemmelsen i en saadan Nutid.
+	            
+	            
+	            
+                Vende vi nu Øiet til det ydre eller poetiske Klædemon, da blive vi mange Forandringer vaer, og kun saare
+                    faa af de gamle Vendinger ere beholdte. Først maa jeg i Almindelighed bemærke,
+                    at Originalen stedse vedligeholder det rolige Alvor, der er den høie Gienstand
+                    værdig, og altsaa ei har selv fierneste Deel i det utidige Spas, der overalt er
+                    indblandet i den ny Fortælling. Al Spøg er her paa urette Sted, meget mere en saadan som Bemærkningen, da Freirs
+                        Moder mærkede hans Tungsind: "Sligt Mødre først dog altid see," og
+                    mange andre i samme Skik.
+                Dernæst vil jeg give nogle faa Prøver til Sammenligning mellem
+                    Stilen i begge.
+                Istæden for den lange Tiltale og Giensvar, som vi i det Ny finde mellem Freir og Skirner, udtrykker
+                    Originalen sig kortelig saalunde:
+                
+                   Skirner.
+                
+                    
+Siig du mig det, Freir!
+                    
+Gudernes Vældige!
+
+                    Som jeg vilde vide,
+                    Hvi du sidder ene
+                    Her i lange Sale,
+                    Herre! om Dagen?
+                
+                
+Freir.
+                
+                    Hvi skal jeg sige dog
+                    Kæmpe hiin unge
+                    Min uhyre Smerte?
+                    
+Alfers Bestraaler
+
+                    Lyser alle Dage,
+                    Men fryder ei mig.
+                
+	            
+                
+Freir beskriver sin Mø
+                    saaledes:
+                
+                
+                    
+Armen lyste,
+                    Men af Armen
+                    Luften og Havet.
+                
+               
+	            Den ny Bearbeider har:
+
+              
+  
+                
+                
+                    
+
+– – – – Hvilken Ynde
+                    I Blik og Skabning, hvilket Skiær
+                    Af Majestæt rundtom 
+gienlyde
+
+
+                    Af Luft og Hav, da hun fremtreen!
+
+                
+                
+                
+                Hvilken Skildring giver os det høieste Begreb om Gerdas Skiønhed, og hvilken passede bedst for gamle Nordens Gud?
+                
+Skirner forlanger i al
+                    Enfoldighed 
+                    
+                    
+                        
+Det Sværd,
+                        Der selv sig blotter
+                        Mod 
+Jetters  Æt;
+                    
+                    
+                     men her maa han minde Freir om, at han i sin Elskovs
+                        Drøm og Sorgens Ruus (?) glemte den Mand, der, som han om sig selv
+                    heel sindrig mælder:
+                
+                
+                    
+ – – – Omgiordet med dit Sværd,
+                    (Hvis du det gier, mit Navn det bær)
+                    De Jetters Pande vel skal finde,
+                    Som vove tør en blodig Leeg
+
+                    Mod ham, som Lykken aldrig sveeg.
+
+                
+                
+                
+Eddas Sanger lader Gerda spørge:
+                
+                
+                    
+Hvad er det dundrende Bulder,
+                    Som jeg hører lyde
+                    Hid til vor Huus?
+                    Jord bæver,
+                    Alle Gymers Gaarde
+                    Skiælve derved.
+
+                
+                
+                Men Hr. M. lader hende kun
+                    lytte
+                
+                
+                    
+Til Gangerens Trin, som Gienlyd gav
+                    I Hallen – – – – –
+
+                
+                
+                
+              
+    
+                
+At det Nye her – som vel paa flere Stæder – har
+                    Fortrinet med Hensyn paa den alt Muligt og Rimeligt nøie afmaalende Forstand,
+                    tilstaaer jeg gierne; men nu opstaaer Spørgsmaalet: om den Tilværelse, Digteren
+                    skaber, bør være indkneben mellem samme Skranker, som den os omringende
+                    Virkelighed? Er det saa, da seer jeg ingen Grund til at yde den saakaldede Digter Tak for sine Vers; thi da har han ingen
+                    anden Fortieneste, end ved sine Fodmaal ligesom
+                        at have nødt os til at tælle Hverdagslivets matte
+                        Pulsslag.
+                Istæden for at opholde Læseren med flere Prøver, vil jeg med
+                    faa Ord berøre Arbeidet, som et Oldtids Maleri, hvori Skirners Reise har maattet tiene som Bygværk.
+                
+Strax studser Øiet ved Titelen: “Kiærlighedsgudernes Straf;”
+                   
+                        Den Anmærkning rammer blot en hidtil urettet Trykfeil.
+                            Den rigtige Titel er: Kiærlighed, Gudernes
+                                Straf.       
+                            
+K.R.                        
+
+
+
+
+
+                     thi hvem kiænder i Norden nogen Gud, end sige Guder, for Kiærlighed?
+                
+Indgangen lyder saa:
+               
+                
+                     Hvi tæmmer ei din Almagtshaand,
+                    O Braga! den forvovne Haand,
+                    Som uindviet sig tør driste,
+                    Din høie Harpe at bortliste?
+                    At aabne dine Tempeldørre
+
+                    For en vanhellig Afkoms Blik?
+
+                
+                
+                
+    
+                
+Ei vil jeg opholde mig ved den underlige Stemning, det sætter
+                    Læseren i, naar en Forfatter strax erklærer sig ubeføiet til at behandle Æmnet,
+                    han valgte; thi det er nu engang blevet Mode, skiøndt Gud veed, hvorfor? thi,
+                    det være Sandhed, eller ikke, bliver det lige upassende.
+                Jeg udskrev kun hine Linier, for at vise, hvad Forfatteren har givet os Ret til at fordre. Enten maa vi
+                    see 
+Valhals
+                        Guder
+                    ved værdig Konst nedstyrtede fra deres Throner,
+                    hvis Glands og Høide dog i Baggrunden maa skimtes, for at Faldets Dybde kan
+                    beregnes, eller vi maa kunne kaste et lyst Blik ind i Digtgudens skiolddækkede Tempel. Smaaheds Børnespil maa da ikke trygle om et Smiil, og Svagheds Vaandeklage ikke naae vort Øre. Kun den høistemte
+                    Harpes rystende Toner maa lyde om de alraadende
+                        Guders betydningsfulde Kamp, eller de 
+                    gudlige Heltes Stræben efter Einheriers Fryd. Intet maa da
+                    heller møde os paa denne Vandring, uden Nordens Guder og Nordens Mænd.
+                Men hvad faae vi at see og høre? En Gud fornærmer Overguden, og straffes derfor, ved at elske, og
+                    komme i Besiddelse af Gienstanden for sin Kiærlighed. Skal heri være nogen Sands, da maa man ansee den tilfredsstillede
+                    Kiærlighed for en Ulykke; thi antager man Kiærligheden for Livets eneste sande
+                    Poesi, for Guddomsgnisterne, der ved Berørelse op
+blusse til en hellig Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de
+                    Elskende, at de stande liig en samvoxet Plante,
+                    hvis Dobbelthed ene kiændes i de tvende Kroners evige Kys, og af det tofoldige Liv, der udgyder sig giennem deres Porer, hvo vilde da ikke synde, for at fortiene en saadan Straf? Potensere vi nu Kiærligheden saaledes,
+                    som den maatte udtale sig giennem Guden, da
+                    vorder Straffen en end mere glimrende Belønning. Dog dette maa Freir ei have følt, ligesom han i det Hele opfører sig
+                    – om jeg saa maa tale – saare ugudelig. En fremmed Mythologi med nordisk Anstrøg møde vi strax; thi
+                    hvem gienfandt i Eddas hellige Sange
+                    den skinsyge Juno,
+                        den forliebte omflagrende Jupiter
+,
+                    de usle ægteskabelige Stride mellem Gudernes Ypperste? Hvo kiænder anden Strid
+                    mellem Odin og Frigga, end den, hvori de modsatte hinanden deres Klygt, for at hæve
+                    den Dødelige, hver havde udkaaret til sin Yndling, uden at denne forbittrede
+                    deres Samliv, der stedse var Udtrykket af reen Harmoni? hvo deelte Aserne? hvo lod Freir optræde som Odins Medbeiler?
+                    Sikkert ikke Oldtidens Digtning; thi den skildrer Aserne som en Klippekiæde, enig med sig selv, kun anfægtet af de hule
+                    Storme, i hvilke de gamle Guders Røst hvinede om deres Tinder, af de høie
+                    Jordskiælv, der udgik fra 
+Lokes giftbesprudlede Lemmer, af 
+Muspels Flammer, der,
+                    giennembrydende, truede at splitte dem, og af Havets stigende Bølger, der hævede sig paa Midgardsormens Ryg. Odin har ei, som 
+Zeus, ved en Lynstraale knuset Titanerne
+; nei, fængslede vente de
+                    paa Ragnarokr, for at maale deres Kraft med
+                    hans, og de andre Guders, som derfor slutte sig tæt til hinanden mod de fælles
+                    Fiender.
+                Saare urigtigt er det, at lade Odin være vred paa Freir, fordi
+                    denne paa Jorden lovsynges som Freds og Frugtbarheds
+                        Giver; thi, forudsat, at Aserne
+                    burde være saaledes uenige, maa man, for at troe hiint, bestemt antage 
+Odin som
+                        Krigens, og 
+Frei for Fredens Gud. Men, mon der ikke ofredes til Odin for god Grøde, mon ikke Krigen ligesaavel
+                    kaldtes 
+Freis
+                        Leeg, som 
+Thyrs Thing, og 
+Odins Uveir?
+                        Saasom i 
+Glyms Drape
+.
+                     Sikkert have Alle, der ei bleve paa Overfladen af 
+Nordens Mythologi, fundet, hvor vanskeligt, eller rettere
+                    umuligt, det er, at tillægge enhver af Aserne
+                    sin bestemte Forretning, og jeg seer heri en større
+                        Fuldkommenhed, end hos Grækernes Guddomme med den strængere
+                        Individualitet. Af det Sagde troer jeg det indlysende, at Grækernes Gudestrid ei kan eller bør omplantes
+                    paa Nordens Grund, og vil da end et Sagn, at
+                        Odin vrededes, fordi Frei besteg Hlidskialf,
+                    maa det ansees for Tilsætning af en senere
+                        Haand, der, kiændt med Græker eller
+                        Romere, vilde gienfinde deres Gudelære i sit Fædrelands. Dette er saameget des troligere, som Sagnet først findes i den saakaldede Snorres
+                        Edda. Vil man end ei give mig Ret, skiøndt hele Gudelæren er mit
+                    Beviis, da forbinder man sig ogsaa til at oplyse, hvorledes Freis Kiærlighed kunde være en Følge af Odins Vrede, og Skirner
+                    dog medbringe 
+Odins Ring, Drupner, for derved at vinde Pigen, men det er dog nok
+                    umuligt. Dog, antog man ogsaa for et Øieblik, at Frei skulde straffes af Odin, vandtes derved Intet for Hr. M.; thi da opstode tvende retmæssige Fordringer, som han ei har fyldestgiort. Straffen maatte udøves af En, som kunde straffe, og være afpasset efter Forseelsen, hvis Storhed er antaget. Freia kunde ikke straffe, thi hun havde ei, liig Aphrodite, en buevæbnet Eros, der med barnagtig Ondskab forbittrede Menneskers Liv; men var Kærlighedens milde Gudinde, hvis Rok – som Digteren saa skiønt siger – 
+               
+                
+                     fremluer – – – saa blid
+                    Ved Kiærligheds salige Midnatstid,
+                    Sødtstraalende, bævende, hvid.
+                
+	            
+                Gudinden, som
+                
+                
+                    
+– deilig, mild,
+                    Med runde Fingre den Silke spinder,
+                
+	            
+                der skal omvinde de Rosenkiæder, hvormed hun
+                
+	            
+	                
+– – – kiærlig og elskovsvarm,
+                    Med den runde, snehvide Arm,
+	                Slynger Yngling og Pige Barm til Barm,
+                
+	            
+                Som
+	            
+                
+                    – – bønhører hvert kiærligt Ord,
+                
+
+          
+   
+                
+                    
+Der opstiger til hende fra det
+                    Sukkende Nord.
+                
+	            
+                Straffens Upasselighed har jeg forhen omtalt, men vil her
+                    tilføie, at skulde der straffes, kunde det skee paa det stærkeste, hvilket
+                    Enhver vil indsee, ved at læse, hvad Loke
+                    siger til Frei i Ægirs Drekke:
+                
+                
+                    
+For Guld du kiøbte
+                    Dig Gymers Datter,
+                    Og solgte dit Sværd;
+                    Men naar Muspels Sønner
+                    Over Mørkvid ride,
+                    Ulykkelig ei veed du,
+                    Hvormed du skal stride.
+                
+                
+                
+                Det ikke ganske sløve Øie vil her see en værdig Straf for Freis formastelige Id; men for det lidet skarpere vorder det klart, at Odin aldrig kunde straffe saaledes, og derved berøve sig en
+                    drabelig Medstrider i 
+Vigridris taagede Dale, der maaskee kunde, væbnet med sit
+                    Sværd, splittet Fenrisulvens Gab, før det lukkede sig over Alfbestraaleren og den høie As.
+                
+	            End maa jeg anmærke, at Indbydelsen til, i Frei og Skirner
+                    at see Nordens Orest og Pylad
+, er meget
+                    utidig, da her, i det mindste efter nærværende Fremstilling, ei er fierneste
+                    Liighed; samt at det røber saare nedstemte Begreber om Freias Magt, at hun selv
+                    maa reise til Jotunheim, for at udlokke Gerda af sit Jomfrubuur.
+
+              
+    
+                
+Resultatet vorder da, at det er saa langt fra, enten Oldtid
+                    eller Nutid vinder ved slige Bearbeidelser og Malerier, at man tvertimod
+                    inderlig maa ønske, aldrig Nogen oftere vil træde i dette Fodspor.
+                Er det virkelig saa, at vor Tidsalder ei vil værdige Oldtiden
+                    et Blik, uden naar den lader sig tilsyne i et saadant Klædebon, lad da gamle Norden hvile rolig bag den hellige Taage, som
+                    omgiærder den, og ei vanhelliges, ved i Harleqvins Dragt at fremledes til Latter for udartede Slægt!
+                Engang vil dog vel Jordens onde
+                        Dæmon, Lokes Afkom, der spottede det
+                    Høieste og Dybeste, vorde som hiin, med sine
+                        udryddede Børns stærke Tarme, bunden til de nøgne Klipper, af hvis frodige
+                        Vexter hans giftige Aande udpustede Saften; og Menneskenes Øie atter
+                    oplades for det betydningsfulde Liv, der skiuler sig bag Historiens Ophav, og
+                    spirer i Ahnelsen af den fierne Fremtid. 
+
+                
+	            Jeg vil angive Synspunkten, hvorfra jeg seer 
+Skirners Reise, dette
+                    herlige Digt, der, fra jeg første Gang saae det, svævede for mit Øie med høi
+                    Betydning.
+                
+	            Jeg betragter det som et Glimt af
+                        de ubøielige Norners Virken, i det de med
+                    sikker Haand forberedede Catastrophen i det store Drama, da Tidens Dør skulde lukkes ved dens Guddommes Undergang. Et saadant Glimt, eller maaskee endnu høiere, see vi i Balders Død, hvilket jeg maaske
+                    ved en anden Leilighed vil søge at udvikle. Aserne skulde gaae under, men disse, med det Evige Forlenede, maatte
+                    selv assimilere sig til det Endelige, for at staae under dettes Love, de maatte
+                    selv bortgive deres Evighed. Saaledes havde Nornerne bestemt, at Frei skulde giøre sig selv
+                    vaabenløs, for at erholde Gerda. Dette maatte
+                    skee, og selv Aserne kunde kun modsætte sig,
+                    men ikke afværge det. Odin vrededes over, at
+                        Frei satte sig i Hlidskialf, ei fordi han derved troede sig fornærmet, men
+                    fordi Synet af Gerda var det første Led af
+                    Ulykkens Kiæde, som de andre med Nødvendighed maatte følge. Aserne samles ved Ydrasils Rod, for at raadslaae om, hvorledes Frei, uden at miste sit Sværd, kunde erholde Gerda, og Odin sparer end ikke Drupner, for
+                    at afvende Ulykken. Dog, Skirner vover ei at
+                    fare giennem Jetters Lande, uden at være
+                    væbnet med Freis Sværd, og det kunde vel endnu
+                    være reddet for Guden, dersom Gerda havde
+                    overgivet sig for Guldet og Ringen; men da Skirner maa lade det blinke for hendes Øie, da han maa tye til Hævnstaven, han med det afskar, da er det tabt
+                    for evig. – Antog man – hvilket i det mindste maatte være Digteren
+                    tilladt – at Gerdas Moder, Aurboda, var den samme, som Angrboda, Lokes
+                    uheldsvangre Fril
+                    le, da vilde det
+                    end vorde betydningsfuldere, og mange Steder i Digtet vilde lade sig bedre
+                    forklare, da saae vi mere klart, hvi Frei sagde:
+                
+                
+                    
+Min Elskov til Møen
+                    Er større end Nogens
+                    I Alderens Vaar;
+                    Men Aser og Alfer
+                    Det aldrig tillade,
+                    At vi blive eens.
+                
+                
+                og hvi Gerda med saadan Bestemthed erklærede:
+                
+                
+                    
+Jeg og Frei,
+                    Medens vort Liv varer,
+                    Bygge aldrig sammen;
+                
+                
+                thi hun hørte da til Asernes svorne Fiender.
+	            
+                Paa denne Maade vilde vi ogsaa bedre begribe hine Gerdas Ord, da Jorden bævede ved Skirners Komme:
+               
+                
+                    – Mig ahner,
+                    At herude er
+                    Min Broders Bane.
+                
+                
+                Vi behøvede da ikke med Hr. M. at
+                    troe, hun her meente en Elsker, der vilde ægte hende mod hendes Villie, og i
+                    Kamp med hvem hendes Broder var falden
+                        Dette er desuden urimeligt, deels fordi hun da
+                            allerede maatte været i Elskerens Vold, og deels fordi Lyden der ei blot
+                            ryster Gymers Gaarde, men hele Jorden,
+                            maa forkynde selv meer end en Jettes
+                            Færd.
+                    . Nei, hun mener, da Asa-Thor, der i Rag
+narokr skal dræbe Midgardsormen, hendes Moders Søn.
+                Vi behøvede da ei at antage nogen Sindsforandring hos Gerda; men hendes Vægring var, maaskee efter Lokes Indskydelse, ene beregnet paa, at Frei skulde miste sit Sværd.
+                
+	            Da begrebe vi ogsaa det, ellers Underlige, at Gymer slet ikke lader sig tilsyne.
+                
+	            Dog, Digteren maatte antage det Sidste, eller ikke, saa vilde han dog stedse i Skirners Reise finde Æmne til et af de skiønneste Dramer, Oldtiden kan avle.
+	            
+                Beslægtet hermed er en Anvendelse, jeg længe troede, med Held kunde giøres af vor hele Gudelære; men da selv en tydelig Fremstilling af det styrende Princip fordrede et langt dybere Studium af Oldtiden, end Omstændighederne – desværre! – tillode mig, vil jeg oppebie Fremtrædelsen af Edda, Oehlenschlägers Digt
+; thi maaskee blev det denne Bragas Udkaarne forbeholdet, at udføre den store Idee, jeg kun halv dunkelt ahner.
+                    
+                    Grundtvig,
+                    
+                    Cand. Theol.
+                    
+                    
+                    
+	           
+
+

source-data/1806_52_txt.xml

@@ -0,0 +1,1191 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+            <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Lidet om Sangene i Edda</title>
+                <title rend="shortForm">Lidet om Sangene i Edda</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
+                <editor role="student2">Jesper Lorenzen</editor>
+                <editor role="student1">Rebekka Sofie Bohse Meyer</editor>
+                <editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.1</idno>
+                    <idno type="content">1.6</idno>
+                    <idno type="technic">1.6.1</idno>
+                    <idno type="changeVersion">1.11</idno>
+                    <idno type="changeVersion">1.23</idno>
+                </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>87 KB</extent>            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
+                <publisher>Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
+                <authority></authority>
+                
+                <date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            <seriesStmt>
+                <title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
+                <respStmt>
+                    <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+                    <resp>Professor</resp>
+                </respStmt>
+                <idno>2014-10-31</idno>
+            </seriesStmt>
+            <notesStmt>
+                <note type="txt" target="1806_52_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
+                <note type="com" target="1806_52_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1806_52_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1806_52_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
+                <note type="unknownVar">Variant</note>
+            
+            </notesStmt>
+            
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva</title>
+                    <title type="part">Lidet om Sangene i Edda.</title>
+                    <author>Grundtvig,
+                        <note>Cand. Theol.</note>
+                    </author>
+                    <pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
+                    <publisher>
+                        <note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
+                        <note>Trykt og forlagt af Directeur Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</note>
+                    </publisher>
+                    <date>1806.</date>
+                </bibl>
+               
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="52"><desc>Førstetrykket</desc><num>1806</num></witness>                
+                </listWit>                
+                <listWit xml:id="pageNumber">
+                    <witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                </listWit>                
+            </sourceDesc>
+         
+            
+         
+        </fileDesc>
+                <profileDesc>
+                    <textClass>
+                        <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                            <term>prosa</term>
+                            <term>anmeldelser</term>
+                            
+                        </classCode>
+                        <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                            <term>mytologi</term> <term>norrønt</term>
+                        
+                        </keywords>
+                    </textClass>
+                </profileDesc>
+                
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                                                <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
+                                    </editorialDecl>
+            
+        </encodingDesc>        
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2011-03-09">head kopieret fra 1807_65 og delvis tilrettet. Com-numre indsat. Personnavne og mytologiske navne delvist opmærket</change>
+            <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-11-10"></change>
+            <change xml:id="RSB" who="RSB" when="2011-03-09">Første kollationsrettelser indført</change>
+            <change who="RSB" when="2011-03-10">Indsættelse af nye sidetalskoder</change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-10">ordne lineGroups. titlePage +  docTitle + titlePart 'grønnet ind'. seriesStmt indsat. "graphic" erstattet af "shortLine"</change>
+            <change who="RSB" when="2011-03-14">Opmærkning af navne til person- og mytedatabasen</change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-17">hægtet kommentarer p&#x00E5; 1-89 og ændret i kommentarrækkefølge (til og med 89).</change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-18">hægtet kommentarer p&#x00E5; 90-135 og ændret i kommentarrækkefølge.</change>
+            <change who="RSB" when="2011-03-21">flere kollationsrettelser samt sideskift fra udvalgte skrifter indført</change>
+            <change xml:id="JEL" who="JEL" when="2011-03-25">kustoder indført</change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-30">ændringer i henvisninger til rnc-skemaer. </change>
+            <change who="JEL" when="2011-03-30">opmærkning af sideskift i Udvalgte Skrifter (for anden gang!)</change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-30">indsat forskellige indrykninger. </change>
+            <change who="VAP" when="2011-03-31">indsat "A" ved pb. Ordnet flere lg, som erstattes med p. Udvidet myth-henv. Ændret p&#x00E5; title-henv. Rettet i pers-opmærk. Indsat !!!, hvor der er problemer med valideringen. indsat com 200-204 (verificeringer af citater)</change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-01">indsat com 205-213 (verificeringer af citater). </change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-06">indsat com 63, 136, 137. </change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-08">tekstrettelser opmærket. </change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-11">fodnoter opmærket. Indsat com 138-144</change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-12">title rettet. Indsat højreindryk ved forfatter og profession. Bindestreger erstattet af tankestreger p&#x00E5; relevante steder. To skillestreger indsat. Div. lg. rettet</change>
+            <change who="JEL" when="2011-04-13">Kollationsrettelser indført</change>
+            <change who="VAP" when="2011-04-14">Indsat com 145-48</change>
+            <change who="VAP" when="2011-05-18">Tilføjelse af com 149-51.</change>
+            <change who="VAP" when="2011-06-15">Tilføjelse af com 152.</change>
+            <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2011-08-19">Tredje kollation</change>
+            <change who="VAP" when="2011-08-23">Rettelser efter Kims kommentar til punktkommentar</change>
+            <change who="VAP" when="2011-08-24">Tilføjelse af com 153-57. Konsekvensrettelser. </change>
+            <change who="VAP" when="2011-08-25">com158</change>
+            <change who="VAP" when="2011-08-26">rettelser efter kollation</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-03">rettelser efter tjekliste og ny teiheader</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-21">konsekvensrettelser efter JK. Indsættelse af com 160-64</change>
+            <change who="FDS" when="2011-11-22">Erstatning af omlyds-e'r med almindelig omlyd.</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-25">rettelser af pb. Indføring af afsnit i tei-header. Rettelse i div</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-28">konsekvensrettelser i forh.t. FLN. Kom 165-75</change>
+            <change who="KSR" when="2011-11-28">tilretning af teiHeader</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-29">konsekvensrettelser i forh.t. FLN.</change>
+            <change who="VAP" when="2011-11-30">rettelser i tei-head: skrifter til værker.</change>
+            <change who="VAP" when="2011-12-01">rettelser i tei-header: thisFile, editorroles. Sidetal i 1.trykket indsat inden for l i lg.</change> 
+            <change who="JMR" when="2011-12-12">indsat nye faksimile-numre - b&#x00E5;de tekst og peritekst</change>
+            <change who="VAP" when="2011-12-14">rettelser i noteStmt</change>
+            <change who="VAP" when="2012-01-20">ommøblering m.v. i titleStatement.</change>
+            <change who="VAP" when="2012-01-26">flyttet s-genitiv ind i opmærkning ved pers og myth</change>
+            <change who="VAP" when="2012-01-20">ændr. i titleStatement. Flytte seg-elementer med comStart og comEnd inden for line i linegrooups</change>
+            <change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-04-13">fjernet pe4 opmærkning</change>
+            <change who="VAP" when="2012-04-25">ÆNDRET I TEI HEADER efter Kims mails af g.d.</change>
+            <change who="VAP" when="2012-08-14">ÆNDRET I TEI HEADER: edition; edition p&#x00E5; henv. til andre udgaver. døbning af tekst til rullegardin efter Kims mails af g.d.</change>
+            <change who="VAP" when="2012-08-17">ÆNDREt til gardin</change>
+            <change who="FDS" when="2012-08-20">Ændret apostroffer fra &amp;#x2019; til &amp;#x0027;</change>
+            <change who="VAP" when="2012-10-28"> ændret i publicationStmt og flyttet et lemmamærke</change> 
+            <change who="JMR" when="2012-10-30">flyttet pb-elementer</change>
+            <change who="VAP" when="2012-11-08">omkodet ved title. Ændret til minusVar. Grønnet US ind i witness</change>
+            <change who="FDS" when="2013-01-28">omrokeret og korrigeret pb-elementer</change>
+            <change who="FDS" when="2013-02-08">ensrettet fodnoter iht. gældende praksis.</change>
+            <change who="VAP" when="2013-04-18">rettet fejl fra mytebaseopmærkningen. oprettet com 176</change>
+            <change who="VAP" when="2013-04-23">rettet fejl fra mytebaseopmærkningen.</change>
+            <change xml:id="VTH" who="VTH" when="2013-04-30">Rettet til unknownVar i noteStmt.</change>
+            <change who="VTH" when="2013-04-30">Puttet genitiv-s inden for person- og stedopmærkning. Ikke rettet seg.</change>
+            <change xml:id="KN" who="KN" when="2013-05-01">Typografi rettet</change>
+            <change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet og en liste tilpasset typografisk</change> 
+            <change who="VAP" when="2013-05-02">tilrettet head m/ extent, date og versionsnummer. tilrettet første tekstrettelse</change>
+            <change who="VAP" when="2013-07-30">rettet gl. myteopmærkninger</change>
+            <change who="VAP" when="2013-07-31">fjernet fejl i mytebaseopmærkning efter Karsten Kyndes korpuskørsel. Ændret topreferencerne til Prometeus (følgefejl i head)</change>
+            <change who="VAP" when="2013-09-18">fjernet overflødigt s i noteStm og mellemrum i shortTitle. Men 1 mill. mæslinger er dukket op</change>
+            <change xml:id="AP" who="AP" when="2012-09-20">rettet versions-streng</change>
+            <change who="VAP" when="2013-09-25">ændret rækkefølge i tei-header og indsat ny prolog for at fjerne mæslinger</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="VAP" when="2014-03-20">ændret til version 1.4 i editionStmt</change>
+            <change who="VAP" when="2014-03-28">fjernet mæslinger efter valideringskørsel</change>
+            <change who="VAP" when="2014-04-22">indsat peritxt efter valideringskørsel (eller?) af 11. april</change>
+            <change who="VAP" when="2014-08-28">ændret i head. Stdig førstetryksmæslinger + et par andre</change>
+            <change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger</change>
+            <change who="VAP" when="2014-10-09">rettelser i indent i fodnoter</change>
+            <change who="VAP" when="2014-10-22">rettelser i char space i fodnoter</change>
+            <change who="VAP" when="2014-10-30">fjernet lb i head</change>
+            <change who="VAP" when="2015-03-18">sat mottoet i div1</change>
+            <change who="VAP" when="2015-04-16">slettet com13</change>
+            <change xml:id="KV" who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
+            <change who="VAP" when="2015-11-12">rettet seg i seg</change>
+            <change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
+            <change when="2017-04-19" who="VAP">lavet comStart og comEnd hen over et pb</change>
+            <change when="2024-09-10" who="KSR">rettet fejkodning af pb-elemneter; ditto seg-elementer</change>
+        </revisionDesc>
+        
+    </teiHeader>
+        <text type="txt">
+                <body rendition="schwab">
+                    
+	        <div type="[Tekst]">
+	            <pb type="periText" facs="1806_52_fax001.jpg"/>
+	            <pb type="periText" facs="1806_52_fax002.jpg"/>
+	            <pb type="periText" facs="1806_52_fax003.jpg"/>
+	            <pb type="periText" facs="1806_52_fax004.jpg"/>
+	           
+	            
+    <pb type="text" facs="1806_52_fax005.jpg" ed="A" n="270"/>
+
+    <pb type="edition" n="117" ed="US"/>
+
+
+                <head rend="2">Lidet om <seg n="com1" type="com">Sangene i Edda</seg>.</head>
+                <fw type="shortLine"/>
+                <div1 type="motto">
+<lg>
+                    <l>
+<seg n="com2" type="com">
+<placeName key="fak4">Island</placeName>! hellige
+                            &#x00D8;e, Ihukommelsens vældigste Tempel!</seg>
+</l>
+                    <l>&#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013;</l>
+                    <l>Altid en <seg n="com165" type="com">Marv</seg> af Ild udvikled' din skinnende Iisfrugt,</l>
+                    <l>Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand!</l>
+                </lg>
+</div1>
+                <p rend="secondIndentRight">
+<persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName>
+
+                        <fw type="shortLine"/>
+</p>
+                <p rend="noIndent">
+<hi rend="initial">I</hi>ngen tvivler vel længere paa, at jo de
+                    ærværdige Sagn, <rs key="myth64" type="myth">Saga</rs> med Griffel og Skjold
+                    optegnede i sit Tempel paa den af <seg n="com3" type="com">
+<placeName key="fak24">Nordens</placeName> store
+                        Skiald</seg>
+                    <seg n="com4" type="com">værdig besiungne &#x00D8;e</seg>, tyde i Samklang med <seg n="com5" type="com">Eddas høie Qvad</seg> hen paa en <seg n="com6" type="com">episk Old</seg>, der, liig Grækenlands, ligger bag vor Historie.
+                    En ligesaa skiøn som priselig <seg n="com7" type="com">Id</seg> er det for <seg n="com8" type="com">
+<rs key="myth8" type="myth">Bragas</rs> yngre
+                        Sønner</seg>, at fremtrylle for
+                    <pb facs="1806_52_fax006.jpg" type="text" ed="A" n="271"/>vort &#x00D8;ie Billedet af det betydningsfulde Liv, der, skiult
+                    under Mythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af det forældede Sprogs dækkende
+                        <seg n="com9" type="com">Klædemon</seg>. Er det aandshævende, at indtrylles
+                    i en høiere Tilværelse, Digterens Phantasie selv skabte, da vorder det dobbelt,
+                    naar denne, ved sit historiske Anstrøg, ligesom paatrykker Virkelighedens Præg;
+                    det ligger jo selv i Tingens Væsen, at Nydelsen af et saadant Konstværk maa være
+                    langt friere, da det ei nær saa stærk <seg n="com149" type="com">opfordrer til
+                        den sørgelige Sammenligning mellem det Ideale og Virkelige, det poetiske og
+                        prosaiske Liv</seg>. Hvad vi skue, som engang <seg n="com150" type="com">tilværende</seg>, <seg type="com" n="com166">opluer</seg> Haab om Fornyelse; men hvad der optræder, som det
+                    bestemt Modsatte af Tilværelsen, bedrøver os, og det saa meget mere, jo
+                    skiønnere det er. Hvilken Nydelse derimod bør af os agtes som den høieste, er en
+                    ligesaa interessant Opgave, men som ikke hører hid.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Et andet Spørgsmaal opstaaer derimod med trængende Fordring
+                    paa Svar, det nemlig: hvorledes bør <seg n="com1" type="com">Eddas Sange</seg>
+                    benyttes af Nutidens Digtere?</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">
+<persName key="pe6">Hr. J. Møller</persName> har &#x2013; i
+                    Minervas Maihæfte &#x2013; søgt kortelig at besvare det, og leveret en
+                    Bearbeidelse af Digtet: <rs type="title" key="title73">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs>.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">En Materie, der er blevet saa lidet afhandlet, og dog har saa
+                    stor Interesse for hver, der kiænder den, bør <seg n="com153" type="com">ustridig</seg> betragtes fra flere
+                    Sider, og dette 
+                 
+                    <pb facs="1806_52_fax007.jpg" type="text" ed="A" n="272"/>er min eneste Hensigt, i det jeg drøfter hans Meninger, og
+                    det Forsøg, der maa ansees som et Foster af samme.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">
+<pb type="edition" n="118" ed="US"/>
+<persName key="pe6">Hr. M.</persName> troer, der gives trende
+                    Maader at behandle hine Oldtidens Levninger paa, og angiver disse at være:</p>
+	            
+	            <fw type="blank"/>
+                
+	            <p rend="firstIndent">1) At give en tro Oversættelse af
+                        samme.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">2) At laane enkelte Træk, og bringe
+                        disse ind i et nyt Malerie.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">3) At udfylde den gamle Skyggeridsning
+                        til et Heelt.</p>
+	            
+	            <fw type="blank"/>
+	            
+	            <p rend="noIndent">Saa enige, vi tildeels ere i Ordene, saa lidet torde vi vel
+                    være det i en stor Deel af disses Betydning, hvilket vil vise sig i den følgende
+                    Undersøgelse.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Hvad vi <seg n="com138" type="com">kunne</seg> vente af de
+                    eddiske Sanges tro Oversættelse, behøve vi ei at lære i Tydskland, da vor
+                        <persName key="pe1">Sandvig</persName> tilstrækkelig har viist det; men
+                    dette vilde jeg ikke kalde en poetisk Benyttelse, da det egentlig kun er et
+                    Arbeide til Digternes Brug.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Ingen kan med mere Længsel end jeg hige efter Opfyldelsen af
+                    vor <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName>
+
+                    <seg n="com10" type="com">Løvte</seg> om en Oversættelse af <seg n="com11" type="com">Islands Sagaer</seg>; men herved maa jeg anmærke, deels, at hiint
+                        <seg n="com10" type="com">Løvte</seg>, saavidt jeg erindrer, ei strakte sig
+                    til <seg n="com1" type="com">Edda</seg>, og deels, at han tillige lovede, med
+                    varsom Haand at afviske det <seg n="com12" type="com">giennem Aarhundreder
+                        paafaldne Støv</seg>, der <seg n="com145" type="com">vanhældede</seg> deres
+                        Aasyn. Under denne Betingelse, men ogsaa kun
+                    under den, <pb facs="1806_52_fax008.jpg" type="text" ed="A" n="273"/>maatte man, af en Mand, som <seg n="com14" type="com">Aladdins Forfatter</seg>, ønske <seg n="com11" type="com">Sagaerne</seg>
+                    givne paa vort <seg n="com15" type="com">Maal</seg>, men neppe nogen af Sangene
+                    i <seg n="com1" type="com">Edda</seg>.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">At enkelte Træk <seg n="com138" type="com">kunne</seg> laanes,
+                    og indbringes i et nyt Maleri, er vist; men naar der lægges til: <seg n="com146" type="com"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">&#x201C;af</lem><rdg wit="A">af</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvilken Skole det end er</seg>,&#x201D; da trænger dette til
+                    en nøiere Bestemmelse. Skuede vi et Træk af <persName key="pe352">Raphaels</persName> Pensel i et Maleri af en anden Skole, hvis Figurer
+                    allerede i sig selv viste en høi Tendents, og altsaa kunde slutte sig til hiint,
+                    da vilde det end mere hæves ved dette ene Træk; men overflyttedes det paa et
+                    Maleri af en lavere Skole, der laante sine Idealer af Virkeligheden, da maatte
+                    der enten fremstaae en saare ubehagelig Contrast, eller det Høiere maatte
+                    nedstemmes til det Lavere, hvorved det tabte sin Betydning, og da kunde man ei
+                    længere sige, det var et caracteristisk Glimt af den store Maler.</p>
+                <p rend="firstIndent">Saaledes ogsaa her. I et sandt Digt, men ogsaa kun i et
+                    saadant, er det tilladt at laane et eller flere Træk af Oldtidens Digtning, der
+                    da enten maa forene sig til Digtets kulminerende Punkt, eller, som Straaler fra
+                    en høiere Sol, tiene til at give enkelte Partier et, i Følge deres Stilling
+                    nødvendigt, stærkere Lys.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Den, som veed, at det blot Behagelige, udvortes Harmoniske <pb type="edition" n="119" ed="US"/>ofte fremtraadte, som var det Poesi, og troede at smiggre Oldtiden, ved at nedværdige <pb facs="1806_52_fax009.jpg" type="text" ed="A" n="274"/>dens Figurer til betydningsløse Udvexter paa sit uorganiserede Hele, eller til Materialier i en Bygning af laveste Stiil, vil ikke antage dette for Ordstrid.</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">At <persName key="pe6">H. M.</persName> ei har forbundet samme Begreb med hine Udtryk, som jeg, synes at vise sig derved, at han forvexler denne Brug af Oldtiden med sammes comiske Behandling, der dog er noget ganske andet. At jeg ikke har misforstaaet ham, derfor borge disse hans Ord: &#x201C;Saaledes har <persName key="pe20">Baggesen</persName> giort, i det han skiænkede os en af vor Litteraturs <seg n="com16" type="com">ypperste comiske Fortællinger: <hi rend="schwab"><rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Reise til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Dovre&#x201D;</lem><rdg wit="A"> Dovre</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi></seg><hi rend="schwab">.</hi></p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Det er ikke her Stædet, at udvikle <seg n="com17" type="com">Ideen om comisk Digtning</seg>, men at den ingenlunde tillader al mulig <seg n="com18" type="com">Licents</seg> for at tilveiebringe Contrasten, <seg n="com19" type="com">
+<rs key="myth151.a" type="myth">Comus's</rs> Yndlingssøn</seg>, er dog nok vist; thi kun i Synspunkten, hvorfra Æmnet betragtes, er <seg n="com20" type="com">den negative Poesi forskiællig fra den positive</seg>, og begge maa gaae frem med samme Strænghed og Nødvendighed. Den paa Overfladen spillende Vittighed, <seg n="com21" type="com">Jovialitetens letspøgende Fader</seg>, der corresponderer med det <hi rend="schwab">Behagelige,</hi> fortiener ikke Navn af comisk Digtning, skiøndt jeg vel veed, de ofte ere blevne, og <seg n="com160" type="com">end</seg> daglig blive forvexlede.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Endog blot af dette Vink vil man kunde slutte, jeg ikke troer,
+                    at <persName key="pe20">Baggesen</persName> i <seg n="com16" type="com">nysnævnte Fortælling</seg> har truffet den Synspunkt, hvorfra <seg n="com22" type="com">Mythen om Poesiens Oprindelse</seg> komisk burde sees,
+                    skiøndt jeg derfor <pb facs="1806_52_fax010.jpg" type="text" ed="A" n="275"/>ingenlunde nægter den meget spillende Vid, og enkelte sande
+                    comiske Træk, blandt hvilke jeg vel frit tør udpege det, der lader Dumhed blive
+                    en betinget Nødvendighed for Menneskene, <seg type="com" n="com161">paa det de ei</seg>, liig <rs key="myth43" type="myth">Qvaser</rs>, skulle briste af Klygt.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Det var at ønske, at <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName>
+, med sit dybe Kiændskab til Oldtiden, og
+                    den comiske Styrke, der undertiden, som det synes, mod hans Villie, trænger sig
+                    frem, vilde skiænke os noget i dette Fag; thi nødig vilde jeg antage, at han
+                    virkelig, hvad <seg n="com23" type="com">nogle hans Yttringer halv lade formode,
+                        troer, den negative Digter staaer paa et lavere Trin end den positive</seg>,
+                    <seg n="com24" type="com">da jeg mener, der ei var vovet meget i den Paastand,
+                        at hiin stedse, under forandrede Omstændigheder, kunde blive, hvad denne,
+                        denne derimod ingenlunde altid, hvad hiin er</seg>. Uden at udvikle dette
+                    nøiere, ved at vise <seg n="com25" type="comStart"/>Forskiællen mellem Digternes og Digtarternes <seg n="com26" type="com">Superioritet</seg><seg n="com25" type="comEnd"/>, vil jeg
+                    blot anmærke, at <seg type="com" n="com148">Alderdommens komiske
+                        Behandling</seg> ingenlunde bestaaer i at fratage Mytherne deres Betydning, men i at
+                    give dem en anden, der, uden selv at være et Noget, <seg n="com27" type="com">bestyrtser</seg> ved sin tilsyneladende Dybde.</p>
+                <p rend="firstIndent"><pb type="edition" n="120" ed="US"/>Nu komme vi til den tredie Maade at behandle <seg n="com1" type="com">Sangene i Edda</seg> paa, den, at udfylde den gamle
+                    Skyggeridsning til et Heelt. Bedre kunde vel Udtrykkene ei være valgte, og komme
+                    omtrent overeens <pb facs="1806_52_fax011.jpg" type="text" ed="A" n="276"/>med, hvad <persName key="pe3">&#x00D8;ehlenschl&#x00E4;ger</persName>
+ siger om sin underskiønne Bearbeidelse af
+                    <rs key="title324" type="title">Vaulunds Qvæde</rs>. 
+                   <note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette gamle og ærværdige <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Sagns</lem>
+<rdg wit="A">Sagas</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> fierne og halv hendøde Toner &#x2013; siger <seg n="com29" type="com">Digteren</seg> &#x2013; har jeg, saa godt det
+                            stod til mig, samlet i min Siæls &#x00D8;re, og udfyldt med, hvad, en indvortes
+                            Stemme sagde mig, var udslettet af Tidens Haand. Jeg maa ellers
+                            bekiænde, at dette mindede mig ubehagelig om, at jeg ei levede i
+                            Oldtiden, og har derfor neppe sit rette Sted i Digtet selv.</p>
+                    </note></p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com164">Ustridig</seg> er en saadan Udfyldning, der tilsætter af samme Malm,
+                    hvad Tidens Haand udslettede, og lader den dybe <seg n="com94" type="com">Sands</seg>, der skiuler sig bag
+                    Digtet, træde tydeligere frem, den Bearbeidelse, der aabner os det herligste
+                    Blik i Oldtiden. Stolte <seg n="com138" type="com">kunne</seg> vi være af, at
+                    vor Litteratur ei længere mangler et Mynster af dette Slags. Vi eie det i
+                    <rs type="title" key="title324">Vaulundurs Saga</rs>, og saa mange Modificationer, end det Ydre maatte kunne
+                    tilstæde, tør jeg troe, at hvert Arbeide, der fremtræder som Udfyldning af <seg n="com1" type="com">Eddas Sange</seg>, bør i sin indre Organisation ligne
+                    denne skiønne Blomst, hvis Rod staaer fast i <seg n="com28" type="com">Eddas
+                        hellige Jord</seg>, og hvis Krone, skiøndt paasat af den yngre Digter, synes
+                    udsprungen af dens egne Safter.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Saaledes maa <persName key="pe6">H. M.</persName> ei have tænkt; thi da havde han ei givet os
+                    dette Forsøg, der dog ogsaa skal være en Udfyldning, men, som han selv anmær
+<pb facs="1806_52_fax012.jpg" type="text" ed="A" n="277"/>ker, mere beregnet efter Nutidens Smag. Saare studsede jeg
+                    ved at læse dette; thi vel veed jeg, at <seg n="com30" type="com">den
+                        forstandige Periode</seg> ogsaa har viist sig conseqvent nok til at berøre
+                        <seg n="com31" type="com">Oldtidens Helligdomme</seg> med ligesaa uskaansom og afklædende Haand, som ethvert andet Menneskets Høieste; men jeg troede, det
+                    dog engang var Tid at aflægge den underlige Grille, at ville assimilere Oldtid
+                    til Nutid, det er: giøre hiin ligesaa betydningsløs, som denne, istædenfor at
+                    man burde stræbe at <seg n="com32" type="com">eludere</seg> Tilværelsen, ved
+                    Fremstilling af den høiere svundne.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Jeg veed ikke, om Hr. Ms. <seg n="com33" type="com">Arbeide</seg> vil behage det Publikum, der paastaaer at have varm Følelse for Oldtiden, men det veed jeg, at samme ei derved vilde lægges for Dagen. Ja
+                    jeg tvivler endog paa, at selv <seg n="com34" type="com">Smagen, denne hinkende
+                        Vrager og Maaler</seg> i <seg n="com35" type="com">Skiønhedens nyere
+                        Rige</seg>, vil paatrykke dette Product sit anbefalende Stempel.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Det Følgende maa afgiøre, om Ovenstaaende er en løselig
+                    henkastet Dadel, eller Resultatet af den strængeste Prøvelse, hvilken jeg troede
+                    nødvendig, ei saameget for Arbeidets egen Skyld, som for den Skade, det, leveret
+                    af en Mand, hvis Kund<pb type="edition" n="121" ed="US"/>skaber fortiene Agtelse, og indrykket
+                    i et saa meget læst, og med Rette <seg n="com139" type="com">yndet <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Tidsskrift</lem>
+<rdg wit="A">Tidsskrifr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg>, kunde volde, ved at udlokke flere paa
+                    denne ligesaa jevne, som vildfarende Vei. <fw type="shortLine"/>
+</p>
+	            
+	            <p rend="firstIndent"><pb facs="1806_52_fax013.jpg" type="text" ed="A" n="278"/>Det synes næsten, som Forfatteren ei ret er enig med sig selv
+                    om Synspunkten, hvorfra han ønsker sit Arbeide betragtet, thi skiøndt han siger
+                    sig, at ville udfylde den gamle Skyggeridsning, og indbringe mere Lys og Eenhed
+                    i Fortællingen, paastaaer han dog, det er ingen Kopi, men blot et Maleri af
+                    Oldtiden. Det beroer her ganske paa Begrebet om Ordet: Kopi; men for ei at
+                    efterlade Noget, vil jeg, efter at have betragtet det som en Bearbeidelse af
+                    Digtet: <hi rend="schwab"><rs key="title133" type="title"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs>,</hi> tilføie et Par Ord om det som et blot Oldtidsmaleri.</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er <rs key="title133" type="title">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs> et af dem blandt <seg n="com1" type="com">Eddas Digte</seg>, der
+                    mindst trængte til en Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og
+                    bestemt angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af Reisen.
+                    Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere Interesse, uden for
+                    dem, der ere saa vante til Romanintriger, at de endog ville gienfinde dem blandt
+                    Guderne, og man maa ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have
+                    digtet noget derind, som <seg n="com154" type="com">jo</seg> stemmer overeens med Personernes Karakter, og
+                    Fabelalderens Kost&#x00FC;me. Intet var lettere end at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">godtgiøre</lem><rdg wit="A">godtg
+øre</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som indvortes Bygning, <pb facs="1806_52_fax014.jpg" type="text" ed="A" n="279"/>for at udfinde Resultatet, om det derved er blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste angiver <persName key="pe6">Hr. M.</persName> selv som sit Maal, og hans <seg type="com" n="com155">Forbindtlighed</seg> til at give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe Nogen drage i Tvivl.</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Forandringerne i Digtets Indhold ere foruden nogle mindre betydelige:</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Udeladelsen af <seg n="com36" type="com">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Tale til Hesten</seg>, og Digtets
+                    Slutning.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Benyttelsen af en Tryllestav og et usynligt Tryllespeil,
+                    istæden for Trudslerne i Digtet, til at forandre <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Sind.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Denne sidstnævnte Forandring har Forfatteren havt i Tanker,
+                    naar han ei tvivler paa, at <seg n="com167" type="com">jo</seg> den <seg n="com37" type="com">skiønsomme</seg>
+                    Kiænder vil bifalde den Maade, hvorpaa han forklarer og hæver <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Vægring.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">
+<pb type="edition" n="122" ed="US"/>Imidlertid kunne dog nok her med
+                        Føie giøres adskillige Indvendinger.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Brugen af Runer, Elskovsdrikke, og indviede Frugter, er
+                    bekiændt nok<note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Som levende i et litterairt <seg n="com41" type="com">
+<placeName key="fak160">Tomos</placeName>
+</seg>, haaber jeg, det tilgives mig, at jeg ei kan opgive de
+                            Sider og Linier i Volsunga, Thorstein Vikingsons Saga &amp;c., hvor
+                            Beviserne findes for &#x2013; hvad der ei
+                            trænger til Beviis!</p>
+                    </note>, men ved en Tryllestav at oplukke en saadan <seg n="com39" type="com">Perspektivkasse</seg>, som <seg type="com" n="com162">Leviathan</seg> for <seg n="com40" type="com">Faust</seg>, og derved forandre Pigens Sind, finder <pb facs="1806_52_fax015.jpg" type="text" ed="A" n="280"/>neppe nogen Hiemmel i Levningerne fra <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldtid <note type="footnote">
+                        
+                        <p rend="noIndent">Noten under Ordet <seg n="com43" type="com">
+<hi rend="romanType">tams v&#x00F6;ndr</hi>
+</seg> i <seg n="com44" type="com">Eddas magnæanske Udgave</seg>, som maaskee har forledt
+                                <persName key="pe6">Hr. M.</persName>, troer jeg med Ret at kunne
+                            forbigaae, da den deels er ubestemt, og deels ei støtter sig paa noget
+                            Oldtidens Sagn, men blot paa en saare vilkaarlig Forklaring af Ordet
+                                <seg n="com45" type="com">
+<hi rend="romanType">gambantein</hi>
+</seg>
+                            i det Følgende.</p>
+                    </note>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Dog, om hiin Tryllestav og dens Virkninger end ikke vare saa
+                    fremmede for gamle <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som jeg troer dem, saa vilde de dog aldrig her være
+                    at anvende, eller foretrække for Maaden, hvorpaa <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> i <seg n="com140" type="com">det gamle Qvæde</seg> naaer sit
+                    Maal. Man behøver blot at huske, at <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> ei
+                    var en af Nutidens Damer, der, følende Mangel paa indvortes Glands, ofte saa
+                    gierne sælge sig for udvortes Glimmer, laantes den end fra Jordens meest
+                    underordnede Guder. Nei, <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> var den
+                    ubestikkelige Oldtidens Mø, der lukkede &#x00D8;ret for <seg n="com42" type="com">de
+                        elleve Æbler af luende Guld</seg>, ja selv for <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, denne over al Priis ophøiede Ring, der lader Jordens største
+                    Underværker bag sig, i det den, som Konstens høieste Triumph, forbandt den
+                    livløse Naturs skinnende Krone med det organiske Legems frembringende Kraft<note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Man huske her den skiønne Mythe, at:
+                        <lg n="1">
+                            <l>Otte lige tunge (Ringe)</l>
+                            <l>Dryppe fra den</l>
+                            <l>Hver niende Nat.</l>
+                        </lg></p>
+                    </note>. Vilde hun ladet sig <pb facs="1806_52_fax016.jpg" type="text" ed="A" n="281"/>bevæge ved at see den Pragt, hun desuden vel vidste, fulgte
+                    med Guden? neppe! men en ganske anden Virkning maatte det giøre paa Pigen, hvad
+                        <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> sagde, hvilket jeg her, for at
+                    sætte flere i Stand til at dømme, end dem, der have Originalen, eller <seg n="com135" type="com">
+<persName key="pe1">Sandvigs</persName> Oversættelse</seg>, vil udskrive.</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com200" type="comStart"></seg>Seer du det Sværd, Mø!</l>
+                    <l>Tyndt og smidigt,</l>
+                    <l>Jeg har i Haanden!</l>
+                    <l>Vist for dets Egge</l>
+                    <l>Falder <seg n="com46" type="com">gamle <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>
+</seg>,</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com168">Feig</seg> bli'r din Fader.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<pb type="edition" n="123" ed="US"/>Jeg dig med <seg n="com47" type="com">Tvangs Kiæp</seg>
+                       <note type="footnote">
+                            <p rend="noIndent">Den omtalte <hi rend="romanType">
+<seg n="com43" type="com">tams
+                                v&#x00F6;ndr</seg>,</hi>
+
+                                der enten er en blot Omskrivning af <seg n="com48" type="com">
+<hi rend="romanType">mæki</hi>
+</seg> Sværdet i det Foregaaende,
+                                eller den <seg n="com49" type="com">Runestav</seg>, hvormed <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> siden trues.</p>
+                        </note>
+</l>
+                    <l>Dræber, eller tæmmer</l>
+                    <l>Efter min Villje, Mø!</l>
+                    <l>Did skal du gange,</l>
+                    <l>Hvor ei Folkets Sønner</l>
+                    <l>Siden dig see.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Hist du paa &#x00D8;rns Høi</l>
+                    <l>Tidlig skal sidde,</l>
+                    <l>See ud fra Verden,</l>
+                    <l>Vendt imod <rs key="myth33" type="myth">Hel</rs>.</l>
+                    <l>Ledere Mad du</l>
+                
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1806_52_fax017.jpg" ed="A" n="282"/>End hver Mand da fange,</l>
+                    <l>Styggeste Orm paa Jorden!</l>
+                </lg>
+                
+                <lg>
+                    <l>Til Under du vorder,</l>
+                    <l>Naar du udkommer,</l>
+                    <l>
+<seg n="com156" type="com">Studsende</seg> <rs key="myth141" type="myth">Hrimner</rs>
+</l>
+                    <l>Og Alt dig beskuer;</l>
+                    <l>Meer kiændt du skal vorde,</l>
+                    <l>End <seg n="com50" type="com">Gudernes Vægter</seg>.</l>
+                    <l>
+<seg n="com51" type="com">Bortgab saa din Længsel!</seg>
+</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>&#x00D8;de og Angest,</l>
+                    <l>Fængsel og Utaal</l>
+                    <l>Smertens de bittre</l>
+                    <l>Taarer forøge!</l>
+                    <l>Sid du paa Sædet!</l>
+                    <l>Men jeg dig forkynder</l>
+                    <l>Grumtbølgende Smerte,</l>
+                    <l>Og dobbelte Jammer.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Spøgelser skulle dig</l>
+                    <l>Ængste om klaren Dag</l>
+                    <l>Hist udi <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Gaard.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Til <rs key="myth98" type="myth">
+<rs type="myth" key="myth114">Hrimthussers</rs> Sale</rs>
+</l>
+                    <l>Skal du hver Dag</l>
+                    <l>Vanke udtæret,</l>
+                    <l>Vanke fortvivlet.</l>
+                    <l>Graad du for Gammen</l>
+                    <l>Stedse skal have,</l>
+                    <l>Bade din Smerte i Taarer.</l>
+                    
+                </lg>
+    
+                <lg>
+                    <l>
+<pb type="edition" n="124" ed="US"/>
+<pb facs="1806_52_fax018.jpg" type="text" ed="A" n="283"/>Til <seg n="com52" type="com">trehov'det <rs key="myth116" type="myth">Thusse</rs>
+</seg>
+</l>
+                    <l>Skal du bindes,</l>
+                    <l>Eller mandløs være.</l>
+                    <l>Din Lyst skal gribe dig</l>
+                    <l>Hver en Morgen,</l>
+                    <l>Du vorde som <seg n="com53" type="com">Tidslen</seg>,</l>
+                    <l>Der trængt henvisner</l>
+                    <l>I golde Jord!<note type="footnote">
+                            <p rend="noIndent">Jeg tør ikke paastaae, at have truffet den retteste
+                                Oversættelse af dette mørke Sted, men til Sammenhængen troer jeg den
+                                passende. Man kunde ellers ogsaa oversætte:
+                                du vorde som Tidselen, der <seg n="com59" type="com">trængt af Ilden, hendøer ufrugtbar</seg>.&#x201D;
+                                Meningen bliver den samme.</p>
+                        </note>
+</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Jeg gik til Høien,</l>
+                    <l>Til grønne Skove,</l>
+                    <l>
+<seg n="com54" type="com">Hævnstaven</seg> at faae,</l>
+                    <l>
+<seg n="com54" type="com">Hævnstaven</seg> jeg fik.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Vred er dig <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>,</l>
+                    <l>Vred er dig <seg n="com55" type="com">Asers Fyrste</seg>,</l>
+                    <l>
+<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> dig skal hade,</l>
+                    <l>Men ei før, onde Mø!</l>
+                    <l>Dig haver rammet</l>
+                    <l>Gudernes hævnende Vrede.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com56" type="com">Hører</seg>, <rs key="myth111" type="myth">Jetter</rs>!</l>
+                    <l>
+<seg n="com56" type="com">Hører</seg>, <rs key="myth114" type="myth">Hrimthusse</rs>r!</l>
+                    <l>
+<seg n="com57" type="com">Suttungs <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Sønner!</lem>
+<rdg wit="A"> Sønuer!</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg>
+</l>
+                    <l>
+<seg n="com58" type="com">Selv <rs key="myth106" type="myth">Asers</rs> Venner</seg>!</l>
+                </lg>
+
+    
+                <lg>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1806_52_fax019.jpg" ed="A" n="284"/>Hvor jeg forbyder,</l>
+                    <l>Hvor jeg forbander</l>
+                    <l>Mands Fryd for Pigen,</l>
+                    <l>Mands Nyden for Pigen!</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>
+<rs key="myth142" type="myth">Hrimgrimner</rs> er Thursen</l>
+                    <l>Dig have skal.</l>
+                    <l>Neden for <rs key="myth143" type="myth">Nagrind</rs>,</l>
+                    <l>Ved Træernes Rødder,</l>
+                    <l>Der skal dig Trælle</l>
+                    <l>Gedepis give.</l>
+                    <l>Aldrig du bedre</l>
+                    <l>Drikke skal nyde,</l>
+                    <l>Mø! efter din Villje,</l>
+                    <l>Mø! efter min Villje.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>
+<pb type="edition" n="125" ed="US"/>
+<seg n="com60" type="com">
+<rs key="myth116" type="myth">Thurs</rs>
+</seg> jeg dig <seg n="com61" type="com">skiærer</seg>
+</l>
+                    <l>Kun udi tre Træk,</l>
+                    <l>Kraftløshed, Galskab,</l>
+                    <l>Dertil og Utaal,</l>
+                    <l>Saa jeg det <seg n="com61" type="com">afskiær</seg>,</l>
+                    <l>Som jeg det <seg n="com61" type="com">paaskiær</seg>,</l>
+                    <l>Om vi behøve det.<seg n="com200" type="comEnd"></seg>
+</l>
+                </lg>
+                <p rend="noIndent">Herved maatte <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> rystes, og
+                    vi finde det saare naturligt, at hun svarer:</p>
+                <lg>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com157">Held dig ind heller</seg>, Svend!</l>
+                    <l>Tag imod <seg n="com169" type="com">Iiskalken</seg>,</l>
+                    <l>Fuld af den gamle Miød!</l>
+                </lg>
+                <p rend="noIndent">Dog, jeg forudseer, at <persName key="pe6">Hr. M.</persName> vil
+                    sige, <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> troede <pb facs="1806_52_fax020.jpg" type="text" ed="A" n="285"/>ei, at <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> var <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Sendebud, og denne Tvivl kunde ei
+                    <seg type="com" n="com170">betages</seg> hende ved Trudsler, men vel ved et Glimt af hans Guddom.</p>
+                <p rend="firstIndent">Først maa jeg anmærke, at <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> slet ikke tvivlede, men strax troede, han maaskee var en af <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne, og siden antog ham for det, han sagde
+                    sig at være. Men sæt, hun havde tvivlet, maatte da ei Tvivlen flux forsvinde,
+                    naar hun skuede <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, der brændt med <rs key="myth6" type="myth">Balder</rs>, og af <rs key="myth129" type="myth">Hermoder</rs> hiembragt til <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>, vel ei
+                    kunde være uden i Guders <seg n="com171" type="com">Værge</seg>? Var dette hende ei nok, vilde hun neppe
+                    <seg type="com" n="com172">overtydes</seg> ved et Syn, der snarere kunde <seg n="com63" type="com">henregnes til Troldevid</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Da altsaa Intet nødte <persName key="pe6">Hr. M.</persName>
+                    til at forbigaae <seg n="com62" type="com">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> stærke Qvad</seg>, der ved en fri Bearbeidelse <seg n="com163" type="com">end</seg> burde
+                    vundet, vil neppe Nogen med Sands for det Skiønne tilgive, mindre bifalde denne
+                    Forandring.</p>
+                <p rend="firstIndent">Uden nogen Erstatning er <seg n="com36" type="com">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Tale til Hesten</seg> udeladt,
+                    som lyder saaledes:</p>
+               
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com201" type="comStart"/>Mørkt er ude,</l>
+                    <l>Tid for os at fare</l>
+                    <l>Over lyngfulde Field,</l>
+                    <l>Over Thursernes Land.</l>
+                    <l>Begge hiemkomme vi,</l>
+                    <l>Eller os begge</l>
+                    <l>Fanger <seg n="com64" type="com">hiin mægtige <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs></seg>.<seg n="com201" type="comEnd"/>
+</l>
+                </lg>
+               
+                <p rend="noIndent">Neppe er dette saa ligegyldigt, som <persName key="pe6">Hr. M.</persName> synes at have anseet det for; thi foruden dets eiendommelige <pb facs="1806_52_fax021.jpg" type="text" ed="A" n="286"/> Styrke, viser det os, at <pb type="edition" n="126" ed="US"/><rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>, skiøndt rede til at vove Alt, dog ogsaa veed, hvad han vover blandt grumme <rs key="myth111" type="myth">Jetter</rs>, der stundom end ei vege for den knusende <rs key="myth52" type="myth">Mjølner</rs>. Han betragter da ei Reisen som et Legeværk,
+                    og vi slutte os fastere til ham, i det vi dele hans Fare.</p>
+                <p rend="firstIndent">I Forbigaaende maa jeg anmærke, at her, om ellers noget Sted,
+                    var Rum for en Tilsætning, naar den var saadan, at vi, trods vor paa Udfaldet
+                    spændte Forventning, nødtes til at dvæle ved den, for ei maaskee ene at komme
+                    til <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaard, og segne for hans dræbende
+                        <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Blik</lem>
+<rdg wit="A">Biik</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
+                    uden at kunde lindre <rs key="myth18" type="myth">Freirs</rs> <seg n="com65" type="com">Qvide</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Den anden Udeladelse har uhældigviis truffet et ikke mindre
+                    skiøndt Sted i Digtet, dets Slutning, der kun erstattes os med det magre
+                    &#x2013; næsten maatte jeg sige, platte &#x2013; <lg>
+                        <l>Saa endtes <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Frieri,</l>
+                    </lg> hvis eneste Fortrin dog <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">
+<seg n="com153" type="com">ustridig</seg>
+</lem>
+<rdg wit="A">nstridig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> er det saare relative,
+                    at det rimer med: &#x201C;de Dage ni.&#x201D;</p>
+                <p rend="firstIndent">Da <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> kommer hiem, <seg n="com141" type="com">stander</seg>
+                    <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> ude, og siger:</p>
+               
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com202" type="comStart"></seg>Siig du mig det, <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>!</l>
+                    <l>Før Sadel er tagen af Hest,</l>
+                    <l>Før fremad du flytter din Fod,</l>
+                    <l>Hvad du udretted'</l>
+                    <l>I <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>verden</l>
+                    <l>Efter min og din Villje!</l>
+                </lg>
+
+              
+   
+	            <p rend="secondIndent">
+<pb facs="1806_52_fax022.jpg" type="text" ed="A" n="287"/>
+	                <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>.</p>
+                <lg>
+                    <l>
+<rs key="myth155" type="myth">Barri</rs> hedder,</l>
+                    
+                    <l>Som begge vi vide,</l>
+                    
+                    <l>Lueglindsende Lund,</l>
+                    <l>Efter Nætterne ni</l>
+                    <l>
+<rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> vil <rs key="myth58" type="myth">Niords</rs> Søn</l>
+                    <l>Der <seg n="com173" type="com">unde Gammen</seg>.</l>
+                </lg>
+                <p rend="secondIndent">
+<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>.</p>
+                <lg>
+                    <l>Lang er Nat,</l>
+                    <l>Længere tvende,</l>
+                    <l>Hvor kan jeg udholde tre?</l>
+                    <l>Ofte mig Maaned</l>
+                    <l>Kortere tyktes,</l>
+                    <l>End nu den halve</l>
+                    <l>Længselens Nat.<seg n="com202" type="comEnd"></seg>
+</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent"><pb type="edition" n="127" ed="US"/>Er denne Udeladelse Nutiden kiær, da ville dog vist Mange frabede sig Indlemmelsen i en saadan Nutid.</p>
+	            
+	            <fw type="longLine"/>
+	            
+                <p rend="noIndent">Vende vi nu &#x00D8;iet til det ydre eller poetiske <seg n="com9" type="com">Klædemon</seg>, da blive vi mange Forandringer vaer, og kun saare
+                    faa af de gamle Vendinger ere beholdte. Først maa jeg i Almindelighed bemærke,
+                    at Originalen stedse vedligeholder det rolige Alvor, der er den høie Gienstand
+                    værdig, og altsaa ei har selv fierneste Deel i det utidige Spas, der overalt er
+                    indblandet i den ny Fortælling. Al Spøg er her paa urette <pb facs="1806_52_fax023.jpg" type="text" ed="A" n="288"/>Sted, meget mere en saadan som Bemærkningen, da <rs key="myth18" type="myth">Freirs</rs>
+                        Moder mærkede hans Tungsind: "Sligt Mødre først dog altid see," og
+                    mange andre i samme Skik.</p>
+                <p rend="firstIndent">Dernæst vil jeg give nogle faa Prøver til Sammenligning mellem
+                    Stilen i begge.</p>
+                <p rend="firstIndent">Istæden for den lange Tiltale og Giensvar, som vi i <seg n="com142" type="com">det Ny</seg> finde mellem <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>, udtrykker
+                    Originalen sig kortelig saalunde:</p>
+                <p rend="secondIndent">
+                   <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>.</p>
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com203" type="comStart"></seg>Siig du mig det, <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>!</l>
+                    <l>
+<seg n="com66" type="com">Gudernes Vældige!</seg>
+</l>
+                    <l>Som jeg vilde vide,</l>
+                    <l>Hvi du sidder ene</l>
+                    <l>Her i lange Sale,</l>
+                    <l>Herre! om Dagen?</l>
+                </lg>
+                <p rend="secondIndent">
+<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>.</p>
+                <lg>
+                    <l>Hvi skal jeg sige dog</l>
+                    <l>Kæmpe hiin unge</l>
+                    <l>Min uhyre Smerte?</l>
+                    <l>
+<seg n="com67" type="com">Alfers Bestraaler</seg>
+</l>
+                    <l>Lyser alle Dage,</l>
+                    <l>Men fryder ei mig.<seg n="com203" type="comEnd"></seg></l>
+                </lg>
+	            
+                <p rend="firstIndent">
+<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> beskriver sin Mø
+                    saaledes:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com214" type="comStart"></seg>Armen lyste,</l>
+                    <l>Men af Armen</l>
+                    <l>Luften og Havet.<seg n="com214" type="comEnd"></seg></l>
+                </lg>
+               
+	            <p rend="firstIndent">Den <seg n="com68" type="com">ny Bearbeider</seg> har:</p>
+
+              
+  
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<pb facs="1806_52_fax024.jpg" type="text" ed="A" n="289"/>
+<seg n="com204" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; Hvilken Ynde</l>
+                    <l>I Blik og Skabning, hvilket Skiær</l>
+                    <l>Af Majestæt rundtom <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">gienlyde</lem>
+<rdg wit="A"> gienlynde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</l>
+                    <l>Af Luft og Hav, da hun <seg n="com69" type="com">fremtreen</seg>!<seg n="com204" type="comEnd"></seg>
+</l>
+                </lg>
+                
+                
+                <p rend="noIndent"><pb type="edition" n="128" ed="US"/>Hvilken Skildring giver os det høieste Begreb om <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Skiønhed, og hvilken passede bedst for gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Gud?</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> forlanger i al
+                    Enfoldighed 
+                    
+                    <lg>
+                        <l>
+<seg n="com213" type="comStart"></seg>Det <seg n="com70" type="com">Sværd</seg>,</l>
+                        <l>Der selv sig blotter</l>
+                        <l>Mod <seg n="com71" type="com">
+<rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs>  Æt</seg>;<seg n="com213" type="comEnd"></seg></l>
+                    </lg>
+                    
+                     men her maa han minde <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> om, at han i sin <seg n="com72" type="com">Elskovs
+                        Drøm og Sorgens Ruus</seg> (?) glemte den Mand, der, som han om sig selv
+                    heel sindrig mælder:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com205" type="comStart"></seg> &#x2013; &#x2013; &#x2013; Omgiordet med dit Sværd,</l>
+                    <l>(Hvis du det gier, mit Navn det bær)</l>
+                    <l>De <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Pande vel skal finde,</l>
+                    <l>Som vove tør en blodig <seg n="com73" type="com">Leeg</seg>
+</l>
+                    <l>Mod <seg n="com74" type="com">ham, som Lykken aldrig sveeg</seg>.<seg n="com205" type="comEnd"></seg>
+</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="firstIndent">
+<seg n="com75" type="com">Eddas Sanger</seg> lader <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> spørge:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com206" type="comStart"></seg>Hvad er det dundrende Bulder,</l>
+                    <l>Som jeg hører lyde</l>
+                    <l>Hid til vor Huus?</l>
+                    <l>Jord bæver,</l>
+                    <l>Alle <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaarde</l>
+                    <l>Skiælve derved.<seg n="com206" type="comEnd"></seg>
+</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">Men <persName key="pe6">Hr. M.</persName> lader hende kun
+                    lytte</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com207" type="comStart"></seg>Til <seg n="com76" type="com">Gangeren</seg>s Trin, som Gienlyd gav</l>
+                    <l>I Hallen &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013;<seg n="com207" type="comEnd"/>
+</l>
+                </lg>
+                
+                
+              
+    
+                <p rend="noIndent">
+<pb facs="1806_52_fax025.jpg" type="text" ed="A" n="290"/>At det Nye her &#x2013; som vel paa flere Stæder &#x2013; har
+                    Fortrinet med Hensyn paa den alt Muligt og Rimeligt nøie afmaalende Forstand,
+                    tilstaaer jeg gierne; men nu opstaaer Spørgsmaalet: om den Tilværelse, Digteren
+                    skaber, bør være indkneben mellem samme Skranker, som den os omringende
+                    Virkelighed? Er det saa, da seer jeg ingen Grund til at yde den <seg n="com77" type="com">saakaldede Digter</seg> Tak for sine Vers; thi da har han ingen
+                    anden Fortieneste, end ved sine <seg n="com78" type="com">Fodmaal ligesom
+                        at have nødt os til at tælle</seg> Hverdagslivets matte
+                        Pulsslag.</p>
+                <p rend="firstIndent">Istæden for at opholde Læseren med flere Prøver, vil jeg med
+                    faa Ord berøre Arbeidet, som et Oldtids Maleri, hvori <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise har maattet tiene som Bygværk.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<pb type="edition" n="129" ed="US"/>Strax studser &#x00D8;iet ved Titelen: <seg n="com80" type="com">&#x201C;Kiærlighedsgudernes Straf;&#x201D;</seg>
+                   <note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Den Anmærkning rammer blot en hidtil urettet Trykfeil.
+                            Den rigtige Titel er: <hi rend="schwab">Kiærlighed, Gudernes
+                                Straf.</hi> <char rend="space3"/>      <hi rend="schwab"><seg n="com83" type="com">
+                            <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">K.R.</lem>                        
+<rdg wit="A">K R. </rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg>
+</hi></p>
+
+
+                    </note> thi hvem kiænder i <placeName key="fak24">Norden</placeName> nogen Gud, end sige Guder, for Kiærlighed?</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<seg n="com81" type="com">Indgangen</seg> lyder saa:</p>
+               
+                <lg>
+                    <l> <seg n="com208" type="comStart"></seg>Hvi tæmmer ei din Almagtshaand,</l>
+                    <l>O <rs key="myth8" type="myth">Braga</rs>! den forvovne Haand,</l>
+                    <l>Som uindviet sig tør driste,</l>
+                    <l>Din høie Harpe at bortliste?</l>
+                    <l>At aabne dine <seg n="com82" type="com">Tempeldørre</seg>
+</l>
+                    <l>For en vanhellig <seg type="com" n="com174">Afkoms</seg> Blik?<seg n="com208" type="comEnd"/>
+</l>
+                </lg>
+                
+                
+    
+                <p rend="noIndent">
+<pb facs="1806_52_fax026.jpg" type="text" ed="A" n="291"/>Ei vil jeg opholde mig ved den underlige Stemning, det sætter
+                    Læseren i, naar en Forfatter strax erklærer sig ubeføiet til at behandle Æmnet,
+                    han valgte; thi det er nu engang blevet Mode, skiøndt Gud veed, hvorfor? thi,
+                    det være Sandhed, eller ikke, bliver det lige upassende.</p>
+                <p rend="firstIndent">Jeg udskrev kun hine Linier, for at vise, hvad <seg n="com84" type="com">Forfatteren</seg> har givet os Ret til at fordre. Enten maa vi
+                    see <seg n="com85" type="com">
+<rs key="myth101" type="myth">Valhals</rs>
+                        Guder</seg>
+                    ved værdig Konst nedstyrtede fra deres Throner,
+                    hvis Glands og Høide dog i Baggrunden maa skimtes, for at Faldets Dybde kan
+                    beregnes, eller vi maa kunne kaste et lyst Blik ind i <seg n="com87" type="com">Digtgudens skiolddækkede Tempel</seg>. <seg n="com89" type="com">Smaaheds Børnespil</seg> maa da ikke trygle om et Smiil, og Svagheds <seg n="com90" type="com">Vaandeklage</seg> ikke naae vort &#x00D8;re. Kun den høistemte
+                    Harpes rystende Toner maa lyde om de <seg n="com91" type="com">alraadende
+                        Guder</seg>s betydningsfulde Kamp, eller de <seg n="com92" type="comStart"/>
+                    <seg n="com151" type="com">gudlige</seg> Heltes Stræben efter <rs key="myth110" type="myth">Einheriers</rs> Fryd<seg n="com92" type="comEnd"/>. Intet maa da
+                    heller møde os paa denne Vandring, uden <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Guder og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mænd.</p>
+                <p rend="firstIndent">Men hvad faae vi at see og høre? En Gud fornærmer <seg n="com93" type="com">Overguden</seg>, og straffes derfor, ved at elske, og
+                    komme i Besiddelse af Gienstanden for sin Kiærlighed. Skal heri være nogen <seg n="com94" type="com">Sands</seg>, da maa man ansee den tilfredsstillede
+                    Kiærlighed for en Ulykke; thi antager man Kiærligheden for Livets eneste sande
+                    Poesi, for Guddomsgnisterne, der ved Berørelse op
+<pb ed="A" type="text" facs="1806_52_fax027.jpg" n="292"/>blusse til en hellig Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de
+                    Elskende, at de stande liig en <seg n="com95" type="com">samvoxet</seg> Plante,
+                    hvis Dobbelthed ene kiændes i de tvende Kroners evige Kys, og af det <seg n="com96" type="com">tofoldige</seg> Liv, der udgyder sig giennem deres <seg n="com98" type="com">Porer</seg>, hvo vilde da ikke synde, for at fortiene <pb type="edition" n="130" ed="US"/>en saadan Straf? Potensere vi nu Kiærligheden saaledes,
+                    som den maatte udtale sig giennem <seg n="com99" type="com">Guden</seg>, da
+                    vorder Straffen en end mere glimrende Belønning. Dog dette maa <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> ei have følt, ligesom han i det Hele opfører sig
+                    &#x2013; om jeg saa maa tale &#x2013; saare ugudelig. En <seg n="com143" type="com">fremmed Mythologi</seg> med nordisk Anstrøg møde vi strax; thi
+                    hvem gienfandt i <seg n="com1" type="com">Eddas hellige Sange</seg>
+                    <seg n="com100" type="com">den skinsyge <rs key="myth172.a" type="myth">Juno</rs>,
+                        den forliebte omflagrende <rs key="myth171.a" type="myth">Jupiter</rs>
+</seg>,
+                    de usle ægteskabelige Stride mellem Gudernes Ypperste? Hvo kiænder anden Strid
+                    mellem <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> og <rs key="myth133" type="myth">Frigga</rs>, end den, hvori <seg n="com175" type="com">de modsatte hinanden deres Klygt</seg>, for at hæve
+                    den Dødelige, hver havde udkaaret til sin Yndling, uden at denne forbittrede
+                    deres Samliv, der stedse var Udtrykket af reen Harmoni? hvo deelte <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne? hvo lod <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> optræde som <rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Medbeiler?
+                    Sikkert ikke Oldtidens Digtning; thi den skildrer <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne som en Klippekiæde, enig med sig selv, kun anfægtet af de hule
+                    Storme, i hvilke de gamle Guders Røst hvinede om deres Tinder, af de høie
+                    Jordskiælv, der udgik fra <seg n="com101" type="com">
+<rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> giftbesprudlede Lemmer</seg>, af <seg n="com102" type="com">
+<rs key="myth53" type="myth">Muspels</rs> Flammer</seg>, der,
+                    giennembrydende, truede at splitte <pb type="text" facs="1806_52_fax028.jpg" ed="A" n="293"/>dem, og af Havets stigende Bølger, der hævede sig paa <rs key="myth105" type="myth">Midgardsormens</rs> Ryg. <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> har ei, som <seg n="com103" type="com">
+<rs key="myth171" type="myth">Zeus</rs>, ved en Lynstraale knuset <rs key="myth159" type="myth">Titanerne</rs>
+</seg>; nei, fængslede vente de
+                    paa <rs key="myth104" type="myth">Ragnarokr</rs>, for at maale deres Kraft med
+                    hans, og de andre Guders, som derfor slutte sig tæt til hinanden mod de fælles
+                    Fiender.</p>
+                <p rend="firstIndent">Saare urigtigt er det, at lade <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> være vred paa <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>, fordi
+                    denne paa Jorden lovsynges som <seg n="com104" type="com">Freds og Frugtbarheds
+                        Giver</seg>; thi, forudsat, at <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne
+                    burde være saaledes uenige, maa man, for at troe hiint, bestemt antage <seg n="com136" type="com">
+<rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> som
+                        Krigens</seg>, og <seg n="com104" type="com">
+<rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> for Fredens Gud</seg>. Men, mon der ikke ofredes til <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> for god Grøde, mon ikke Krigen ligesaavel
+                    kaldtes <seg n="com105" type="com">
+<rs key="myth18" type="myth">Freis</rs>
+                        Leeg</seg>, som <seg n="com106" type="com">
+<rs key="myth73" type="myth">Thyrs</rs> Thing</seg>, og <seg n="com107" type="com">
+<rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Uveir</seg>?<note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Saasom i <seg n="com621" type="com">
+<rs key="title303" type="title">Glyms Drape</rs>
+</seg>.</p>
+                    </note> Sikkert have Alle, der ei bleve paa Overfladen af <seg n="com108" type="com">
+<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologi</seg>, fundet, hvor vanskeligt, eller rettere
+                    umuligt, det er, at tillægge enhver af <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne
+                    sin bestemte Forretning, og jeg seer heri en <seg n="com109" type="com">større
+                        Fuldkommenhed, end hos Grækernes Guddomme med den strængere
+                        Individualitet</seg>. Af det Sagde troer jeg det indlysende, at <seg n="com110" type="com">Grækernes Gudestrid</seg> ei kan eller bør omplantes
+                    paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Grund, og vil da end et <seg n="com111" type="com">Sagn</seg>, at
+                        <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> vrededes, fordi <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> besteg <rs key="myth145" type="myth">Hlidskialf</rs>,
+                    maa det ansees for <seg n="com112" type="com">Tilsætning af en senere
+                        Haand</seg>, der, kiændt med <seg n="com113" type="com">Græker eller
+                        Romere</seg>, vilde gienfinde deres Gudelære i sit Fædrelands. Dette er <pb facs="1806_52_fax029.jpg" type="text" ed="A" n="294"/>saameget des troligere, som Sagnet først findes i <pb type="edition" n="131" ed="US"/>den saakaldede <rs key="title122" type="title">Snorres
+                        Edda</rs>. Vil man end ei give mig Ret, skiøndt hele Gudelæren er mit
+                    Beviis, da <seg n="com158" type="com">forbinder</seg> man sig ogsaa til at oplyse, hvorledes <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Kiærlighed kunde være en Følge af <rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Vrede, og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>
+                    dog medbringe <hi rend="schwab">
+<rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Ring,</hi> <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, for derved at vinde Pigen, men det er dog nok
+                    umuligt. Dog, antog man ogsaa for et &#x00D8;ieblik, at <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> skulde straffes af <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>, vandtes derved Intet for <persName key="pe6">Hr. M.</persName>; thi da opstode tvende retmæssige Fordringer, som han ei har fyldestgiort. Straffen maatte udøves af En, som kunde straffe, og være afpasset efter Forseelsen, hvis Storhed er antaget. Freia kunde ikke straffe, thi hun havde ei, liig <rs key="myth146" type="myth">Aphrodite</rs>, en buevæbnet <rs key="myth147" type="myth">Eros</rs>, der med barnagtig Ondskab forbittrede Menneskers Liv; men var <seg n="com115" type="com">Kærlighedens milde Gudinde</seg>, hvis <seg n="com137" type="com">Rok</seg> &#x2013; som <seg n="com116" type="com">Digteren</seg> saa skiønt siger &#x2013; </p>
+               
+                <lg>
+                    <l> <seg n="com117" type="comStart"></seg>fremluer &#x2013; &#x2013; &#x2013; saa blid</l>
+                    <l>Ved Kiærligheds salige Midnatstid,</l>
+                    <l>Sødtstraalende, bævende, hvid<seg n="com117" type="comEnd"/>.</l>
+                </lg>
+	            
+                <p rend="noIndent">Gudinden, som</p>
+                
+                <lg>
+                    <l rend="secondIndent">
+<seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; deilig, mild,</l>
+                    <l>Med runde Fingre den Silke spinder<seg n="com117" type="comEnd"/>,</l>
+                </lg>
+	            
+                <p rend="noIndent">der skal omvinde de Rosenkiæder, hvormed hun</p>
+                
+	            <lg>
+	                <l>
+<seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; &#x2013; kiærlig og elskovsvarm,</l>
+                    <l>Med den runde, snehvide Arm,</l>
+	                <l>Slynger Yngling og Pige Barm til Barm<seg n="com117" type="comEnd"/>,</l>
+                </lg>
+	            
+                <p rend="noIndent">Som</p>
+	            
+                <lg>
+                    <l><seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; bønhører hvert kiærligt Ord,</l>
+                </lg>
+
+          
+   
+                <lg>
+                    <l>
+<pb facs="1806_52_fax030.jpg" type="text" ed="A" n="295"/>Der opstiger til hende fra det</l>
+                    <l>Sukkende Nord<seg n="com117" type="comEnd"/>.</l>
+                </lg>
+	            
+                <p rend="noIndent">Straffens Upasselighed har jeg forhen omtalt, men vil her
+                    tilføie, at skulde der straffes, kunde det skee paa det stærkeste, hvilket
+                    Enhver vil indsee, ved at læse, hvad <rs key="myth48" type="myth">Loke</rs>
+                    siger til <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> i <seg n="com609" type="com">Ægirs Drekke</seg>:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com209" type="comStart"></seg>For Guld du kiøbte</l>
+                    <l>Dig <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Datter,</l>
+                    <l>Og solgte dit Sværd;</l>
+                    <l>Men naar <seg n="com318" type="com"><rs key="myth53" type="myth"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Muspels</lem><rdg wit="A">Mørvels</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></rs> Sønner</seg></l>
+                    <l>Over <rs key="myth158" type="myth">Mørkvid</rs> ride,</l>
+                    <l>Ulykkelig ei veed du,</l>
+                    <l>Hvormed du skal stride<seg n="com209" type="comEnd"/>.</l>
+                </lg>
+                
+                
+                <p rend="noIndent"><pb type="edition" n="132" ed="US"/>Det ikke ganske sløve &#x00D8;ie vil her see en værdig Straf for <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> formastelige <seg n="com144" type="com">Id</seg>; men for det lidet skarpere vorder det klart, at <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> aldrig kunde straffe saaledes, og derved berøve sig en
+                    drabelig Medstrider i <seg n="com118" type="com">
+<rs key="myth102" type="myth">Vigridris</rs> taagede Dale</seg>, der maaskee kunde, væbnet med sit
+                    Sværd, <seg n="com119" type="comStart"/>splittet <rs key="myth14" type="myth">Fenrisulvens</rs> Gab, før det lukkede sig over <seg n="com67" type="com">Alfbestraaleren</seg> og <seg type="com" n="com176">den høie As</seg><seg n="com119" type="comEnd"/>.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">End maa jeg anmærke, at Indbydelsen til, i <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>
+                    <seg n="com152" type="com">at see <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <rs key="myth149" type="myth">Orest</rs> og <rs key="myth148" type="myth">Pylad</rs>
+</seg>, er meget
+                    utidig, da her, i det mindste efter nærværende Fremstilling, ei er fierneste
+                    Liighed; samt at det røber saare nedstemte Begreber om Freias Magt, at hun selv
+                    maa reise til <rs key="myth99.a" type="myth">Jotunheim</rs>, for at udlokke <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> af sit Jomfrubuur.</p>
+
+              
+    
+                <p rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1806_52_fax031.jpg" ed="A" n="296"/>Resultatet vorder da, at det er saa langt fra, enten Oldtid
+                    eller Nutid vinder ved slige Bearbeidelser og Malerier, at man tvertimod
+                    inderlig maa ønske, aldrig Nogen oftere vil træde i dette Fodspor.</p>
+                <p rend="firstIndent">Er det virkelig saa, at vor Tidsalder ei vil værdige Oldtiden
+                    et Blik, uden naar den lader sig tilsyne i et saadant <seg n="com9" type="com">Klædebon</seg>, lad da gamle <placeName key="fak24">Norden</placeName> hvile rolig bag den hellige Taage, som
+                    omgiærder den, og ei vanhelliges, ved i <persName key="pe351">Harleqvins</persName> Dragt at fremledes til Latter for udartede Slægt!</p>
+                <p rend="firstIndent">Engang vil dog vel <seg n="com120" type="com">Jordens onde
+                        Dæmon</seg>, <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> Afkom, der spottede det
+                    Høieste og Dybeste, vorde som hiin, <seg n="com121" type="com">med sine
+                        udryddede Børns stærke Tarme, bunden til de nøgne Klipper, af hvis frodige
+                        Vexter hans giftige Aande udpustede Saften</seg>; og Menneskenes &#x00D8;ie atter
+                    oplades for det betydningsfulde Liv, der skiuler sig bag Historiens Ophav, og
+                    spirer i Ahnelsen af den fierne Fremtid. <fw type="shortLine"/>
+</p>
+                
+	            <p rend="noIndent">Jeg vil angive Synspunkten, hvorfra jeg seer <seg n="com603" type="com">
+<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</seg>, dette
+                    herlige Digt, der, fra jeg første Gang saae det, svævede for mit &#x00D8;ie med høi
+                    Betydning.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Jeg betragter det som et <seg n="com122" type="com">Glimt af
+                        de ubøielige <rs key="myth112" type="myth">Norners</rs> Virken, i det de med
+                    sikker Haand forberedede Catastrophen i det store Drama</seg>, da Tidens Dør <pb facs="1806_52_fax032.jpg" type="text" ed="A" n="297"/>skulde lukkes ved dens Guddommes Undergang. <seg n="com123" type="com">Et saadant Glimt, eller maaskee endnu høiere, see vi i <rs key="myth6" type="myth">Balders</rs> Død</seg>, hvilket jeg maaske
+                    ved en anden Leilighed vil søge at udvikle. <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne skulde gaae under, men disse, med det Evige Forlenede, maatte
+                    selv assimilere sig til det Endelige, for at staae under dettes Love, de maatte
+                    selv bortgive deres Evighed. Saaledes havde <rs key="myth112" type="myth">Norner</rs>ne bestemt, at Frei <pb type="edition" n="133" ed="US"/>skulde giøre sig selv
+                    vaabenløs, for at erholde <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>. Dette maatte
+                    skee, og selv <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne kunde kun modsætte sig,
+                    men ikke afværge det. <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> vrededes over, at
+                        <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> satte sig i <rs key="myth145" type="myth">Hlidskialf</rs>, ei fordi han derved troede sig fornærmet, men
+                    fordi Synet af <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> var det første Led af
+                    Ulykkens Kiæde, som de andre med Nødvendighed maatte følge. <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne samles ved <rs key="myth103" type="myth">Ydrasils</rs> Rod, for at raadslaae om, hvorledes <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs>, uden at miste sit Sværd, kunde erholde <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>, og <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> sparer end ikke <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, for
+                    at afvende Ulykken. Dog, <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> vover ei at
+                    fare giennem <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Lande, uden at være
+                    væbnet med <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Sværd, og det kunde vel endnu
+                    være reddet for Guden, dersom <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> havde
+                    overgivet sig for Guldet og Ringen; men da <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> maa lade det blinke for hendes &#x00D8;ie, da han maa tye til <seg n="com124" type="com">Hævnstaven</seg>, han med det afskar, da er det tabt
+                    for evig. &#x2013; Antog man &#x2013; hvilket i det mindste maatte være Digteren
+                    tilladt &#x2013; at <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Moder, <rs key="myth150" type="myth">Aurboda</rs>, var den samme, som <rs key="myth4" type="myth">Angrboda</rs>, <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs>
+                    uheldsvangre <seg n="com125" type="comStart"/>Fril
+                    <pb facs="1806_52_fax033.jpg" type="text" ed="A" n="298"/>le<seg n="com125" type="comEnd"/>, da vilde det
+                    end vorde betydningsfuldere, og mange Steder i Digtet vilde lade sig bedre
+                    forklare, da saae vi mere klart, hvi Frei sagde:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com210" type="comStart"></seg>Min Elskov til Møen</l>
+                    <l>Er større end Nogens</l>
+                    <l>I <seg n="com126" type="com">Alderens Vaar</seg>;</l>
+                    <l>Men <rs key="myth106" type="myth">As</rs>er og Alfer</l>
+                    <l>Det aldrig tillade,</l>
+                    <l>At vi blive eens<seg n="com210" type="comEnd"/>.</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">og hvi <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> med saadan Bestemthed erklærede:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<seg n="com211" type="comStart"></seg>Jeg og <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs>,</l>
+                    <l>Medens vort Liv varer,</l>
+                    <l>Bygge aldrig sammen<seg n="com211" type="comEnd"/>;</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">thi hun hørte da til <seg n="com127" type="com"><rs key="myth106" type="myth">Asernes</rs> svorne Fiender</seg>.</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Paa denne Maade vilde vi ogsaa bedre begribe hine <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Ord, da Jorden bævede ved <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Komme:</p>
+               
+                <lg>
+                    <l><seg n="com212" type="comStart"></seg>&#x2013; Mig ahner,</l>
+                    <l>At herude er</l>
+                    <l>Min <seg n="com128" type="com">Broders Bane</seg>.<seg n="com212" type="comEnd"/></l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">Vi behøvede da ikke med <persName key="pe6">Hr. M.</persName> at
+                    troe, hun her meente en Elsker, der vilde ægte hende mod hendes Villie, og i
+                    Kamp <pb type="edition" n="134" ed="US"/>med hvem hendes Broder var falden<note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Dette er desuden urimeligt, deels fordi hun da
+                            allerede maatte været i Elskerens Vold, og deels fordi Lyden der ei blot
+                            ryster <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaarde, men hele Jorden,
+                            maa forkynde selv meer end en <rs key="myth111" type="myth">Jettes</rs>
+                            Færd.</p>
+                    </note>. Nei, hun mener, da <rs key="myth74.b" type="myth">Asa-Thor</rs>, der i Rag
+<pb facs="1806_52_fax034.jpg" type="text" ed="A" n="299"/>narokr skal dræbe <rs key="myth105" type="myth">Midgardsormen</rs>, <seg n="com129" type="com">hendes Moders Søn</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Vi behøvede da ei at antage nogen Sindsforandring hos <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>; men hendes Vægring var, maaskee efter <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> Indskydelse, ene beregnet paa, at <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> skulde miste sit Sværd.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Da begrebe vi ogsaa det, ellers Underlige, at <rs key="myth29" type="myth">Gymer</rs> slet ikke lader sig tilsyne.</p>
+                
+	            <p rend="firstIndent">Dog, <seg n="com130" type="com">Digteren</seg> maatte antage det Sidste, eller ikke, saa vilde han dog stedse i <rs key="title133" type="title"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs> finde Æmne til et af de skiønneste <seg n="com131" type="com">Dramer</seg>, Oldtiden kan avle.</p>
+	            
+                <p rend="firstIndent">Beslægtet hermed er en Anvendelse, jeg længe troede, med Held kunde giøres af vor hele Gudelære; men da selv en tydelig Fremstilling af det styrende Princip fordrede et langt dybere Studium af Oldtiden, end Omstændighederne &#x2013; desværre! &#x2013; tillode mig, vil jeg oppebie Fremtrædelsen af <seg n="com132" type="com">Edda, <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> Digt</seg>
+; thi maaskee blev det denne <seg n="com133" type="com"><rs key="myth8" type="myth">Bragas</rs> Udkaarne</seg> forbeholdet, at udføre den <seg n="com134" type="com">store Idee</seg>, jeg kun halv dunkelt ahner.</p>
+                    
+                    <p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">Grundtvig,</hi></p>
+                    
+                    <p rend="secondIndentRight"><hi rend="romanType">Cand. Theol.</hi></p>
+                    
+                    <fw type="shortLine"/>
+                    
+	        </div>   
+</body>
+</text>
+</TEI>

source-data/1807_61_txt.md

@@ -0,0 +1,203 @@
+---
+title: Om Religion og Liturgie
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2016-04-29
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Om Religion og Liturgie.
+Unter der Hülle aller Religionen liegt die Religion selbst.
+*Schiller.*
+**A**tter er Liturgien blevet Centret for Dagsliteraturen, og det med saamegen mere Ret, som Regieringen just nu har værdiget den sin særdeles Opmærksomhed.
+Næsten alle de, der hidtil traadte frem, have antaget som afgiort, at vor Liturgie trænger til total Forandring, og kun opholdt sig ved Besvarelsen af Spørgsmaalet, hvori denne bør bestaae?
+Naturligviis opstod her den største Uenighed, da man havde glemt, først at enes om Synspunktet for det Hele. Spørgsmaalene: Hvad er Religion? Hvad er christelig Religion? Hvad er Liturgie? og hvorledes forholder denne sig til hin? ere stedse blevne staaende i Baggrunden, og enten ganske overseete, eller dog kun betragtede med halv fravendt Øie.
+Denne Fremfærd er saa meget besynderligere, som enhver Dom, der, uden strængeste Hensyn paa hine Grundideer, fældes enten over den gamle, eller nogen anden Liturgie, maa ligne Dommen over Stenes Dimensioner udenudeu[tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Hensyn paa Bygningen, hvori de skulle passe, eller dennes Bestemmelse.
+Troede man maaskee, at Ideen om christelig Religion var bekiendt og erkiendt nok, og tabte saaledes den store Revolution af Sigte, som Menneskenes Begreber ere undergangne i de sidste 10 Aar; eller, tilbageholdt man sine Meninger om Christlæren, og en for samme passende Liturgie, af en Forsigtighed, der, saa beføiet den i visse Henseender kunde være, var her ganske paa urette Sted?
+At det Sidste har hos Nogle været Tilfældet, derfor synes den Aand at borge, som lever i deres Bemærkninger; men hvor inkonseqvent denne Adfærd er, kan sees ved at anvende Grundsætningen paa Livets mindre vigtige Gienstande.
+Vel opfører man ikke sielden paa et Theater Stykker, der, ene beregnede paa et øiebliklig Publikums Klap, ei have uden negativt Hensyn paa Dramaets høiere Love; men var Talen om en ufravigelig Rettesnor for de Dramer og Dekorationer, der i en længere Fremtid skulde skues, vilde man dog neppe lade det beroe med at vise, hvilken Virkning disse vilde have paa den første den bedste Sværm af Tilskuere, man i dette Nu indkaldte fra Gaden. Ja, man vilde vel end ikke danne Regelen overensstemmende med de Fordringer, som giordes af mere Tænkende, efter den herskende Smag, men søge tilbage til det første og høieste Princip for dramatisk Digtning, og derefter afpasse saavel det Materielle som Formelle ved Indretningen. Forsømmelse heraf vilde i det mindste med Ret kaldes en utilgivelig Brøde, saavel mod den nærværende Slægt, hvis Smag ei burde følges, uden den først beviistes at være Produktet af de høiere Ideers Erkiendelse, som mod den kommende, der med yderste Mishag maatte see sig undergiven Love, hvis Motiver for længst vare hensmuldrede i Støvet, hvorfra de toges.
+Her derimod, hvor Talen er om det høieste i Livet, om det, der skal hæve os, ei blot øiebliklig over Tilværelsen, men til Beskuelse af en evig Exsistens uden fra, og over samme, vil man nøies med, at raadspørge vor Tidsalder, som var den upartisk, fordi den er ligegyldig En fra Erfaring og Menneskekundskab hentet og følgelig saare rigtig Bemærkelse. *Udg.*.
+Længe haabede viTaler Herr Forfatteren i et heelt Selskabs eller i sit eget Navn? I sidste Tilfælde synes mig *Jeg* havde været mere passende. *Udgiv.* at skue mere dybtgaaende Forsøg til Bestemmelsen af christelig Liturgies Grundvold, fra Mænd, der ved deres Kundskaber og Stilling vare dertil lige beføiede; men, hidtil skuffede i vor Forventning, toge vi den, maaskee noget dristige Beslutning, at forelægge vore Landsmænd Resultaterne af vor redelige Granskning.
+Vel vide vi, at Veien, der maa betrædes, er slibrig, og egnet til Fald, da den fører sin Vandrer ud over Tilværelsen, og lader ham ligesom svæve mellem Himlen og Jorden; men vi vide ogsaa, at det er den eneste, som kan føre til Maalet, og føle os sikkre paa, ei at vorde Gienstand for de Fornuftiges Latter, om end stundum vor Fod glider, og vore Skridt vakle. At Daarerne, der virkelig troe sig kloge, naar de kunne fremstille Alt, ligesaa betydningsløst betyduingsløst [tekstkritikken er behandlet i ACCESS], som de selv ere, ville lee høit, det forudse vi; men Saadant skal være os ligesaa kiært, som det Modsatte vilde bedrøve os.
+# *Trænge vi til Religion?*
+Dette spørgsmaal maatte synes underligt, især for Historiens Hlstoriens [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Fortrolige, dersom det ei var bekiendt, at vor Tid sætter en Ære i at nægte, hvad alle de svundne Aldere have bekræftet, i at indknibe sig selv til Jorden, som om det var Menneskets høieste Triumph at paastaae sin Tilværelses Nullitet. Nu derimod vil man med Rette her fordre det besvaret.
+Først ville vi søge at føre Livet og dets Problem frem for Beskuelsen, ei for derved at undgaae Svaret; men for at sætte Læserne paa vor Standpunkt.
+Vi leve i en Dal, begrændset af et uoverskueligt, bølgende Hav. Vakte ved Traditionen, og drevne af en uforklarlig Tvang, ahne vi dunkelt, at paa hin Side Havet maa være et Land, med skiønnere Vexter, og renere Luft – vort oprindelige Hiem. Uvilkaarlig stirre vi did, uvilkaarlig stræbe vi i vore Aandedrag at opfange Luften, der synes at strømme ud fra hint Ubekiendte. Herved blive de staaende, som berusede af Dalens Druer, eller lænkede til denne Jord, ei kunne skue dens Ophør. Herved bleve vi maaskee Alle staaende, dersom Havets Bølger ei efterhaanden opslugte os; men nu kunne vi ei længere være tilfredse med den ubestemte Ahnen. Vi forlange Vished. Selv tør vi ikke vove os bort, da vi maa gaae under ved Forsøget, og dog ei vide, om det er os tilladt, at forlade Dalen; men tvende Sendebud have vi, *Poesien,* og *Philosophien,* og paa dem bygge vi vort Haab. *Poesien* svinger sig ud over Havet, og taber sig mellem Skyerne. Kun stundum skimte vi den i det Fierne, og, vor Stirren uagtet, ville vi dog aldrig opdage andet, end at den er omgivet af en forbifarende Glands, som vi ahne at være Virkning af den skiønnere Soels Straaler, vi sætte i det Ubekiendte.
+*Philosophiens* Vei er en anden. Først giennemsøger den Dalen nøie, og følger den i alle dens Bugter, for, om mueligt der at finde Stedet, hvorfra hin Ahnelse udstrømmede; men drives efter spildt Møie, af Nødvendigheden – til at slutte, den dog maa være kommet over Havet. Med største Omhyggelighed udruster den sit Skib til Fart over Dybet: men kommer neppe et Steenkast fra Landet, før den standses af de skyehøie, rullende Bølger. Enten maa den hæve sig over dem, og blive Poesie, eller ankre, udsat for de stormende Vinde, eller den, træt af forgiæves Kamp, maa vende tilbage, byde os betragte Dalen som vort Hiem, og nøies med at give Regler for den beqvemmeste Gang paa den bugtede Vei, der fører til Havet.
+Enten maa vi nu atter tye tilbage til hin Ahnelse, Philosophien i det høieste kun giorde bestemtere, eller vi maa erkiende vor Trang til Belærelse fra hin Side Havet.
+Saasnart Mennesket har bragt sine Evner til den Grad af Udvikling, at han kan beskue sig selv, da møder ham flux Tilværelsens underfulde Gaade. Han seer Jordens andre Dyr nøies med Øieblikkets Nydelse; men hos sig selv finder han en Trang, der gaaer ud over det Endelige, uden at være sig sin Gienstand bevidst. Han troer at løse Knuden, ved at erklære sig væsentlig forskiellig fra de andre Dyr, og hævet over dem; men han knytter den kun derved fastere, thi vil han ikke antage som sit Maal, at fødes, nyde, og døe, da forlades han af Livets hele Analogie; har udrevet sig af den eneste bekiendte Kiæde, og staaer som et enkelt led, uden Berøringspunkter. Er han et Hverdagsmenneske, eller et klogt Dyr, da iler han med at overhugge Knuden, vender tilbage til sine fornuftløse Frænder, og giør endelig Nydelse til sit høieste Maal. Men end ikke herved er han blevet eens med sig selv, thi han har beredt sig en ny Kamp mod den nedtrykte, men aldrig overvundne Ahnelse af det Høiere, der hos ham forkynder sig igiennem det, vi kalde Samvittighed. Han kan ofte undvige Kampen, men aldrig ende den som Seiersherre, thi stedse maa han flygte for den overmægtige Fiende, hvis Angreb blive stærkere og hurtigere, ligesom Alderen giør ham svagere, og mere uskikket til Flugt. Tilsidst indknibes han imellem den og Døden, og kaster sig skælvende i den Sidstes kolde Arme, uden dog at turde der haabe Befrielse fra den forfølgende Dæmon.
+Mennesket, som er mere fortroelig med Ahnelsen om sin høiere Natur, nedseer stolt paa sin slumrende Broder, og bebreider ham, han selv er Aarsag i sine ængstlige plagende Drømme. Selv slutter han sig end tættere til sin Ahnelse, og haaber, at faae den giennem Poesien eller Philosophien, potenseretɔ: bragt til Vished – giort evident. *Udgiv.* til Vished. Undertiden troer han at have naaet sit Maal, men om det er en Skuffelse eller ikke, skal følgende Betragtning lære.
+Poesien veed vel at konstruere en høiere Tilværelse af de meest glandsfulde Træk, hvori Mennesket øiebliklig bevæger sig med berusende Vellyst, men den kan ikke skiænke noget varigt Liv i samme, og ei tillægge Existencen en egen Værdie, som indsluttende Betingelsen for en høiere Væren. Er nu dens Tendents, at udrive Mennesket af Tilværelsen, kan den ei heller løse dennes Gaader, der tvertimod træde stærkere frem, jo nærmere den kommer sit Maal. Vel vide vi, den nogle Gange især i de sildigere Tider stræbte at knytte sig til Livet, men vi vide ogsaa, at den enten derved ganske foragtede sin Natur, og blev den dyriske Nydelses forførende Maler, eller sank under Tilværelsens tunge Byrde, som den med sig vilde hæve til det Evige.
+Man vente ikke her en udførlig Kritik over de philosophiske Systemer, som her slet ikke vilde være paa sin Plads, om vi end kunde give den; men blot Fremstillingen af det høieste Punkt, Philosophien, i Følge sit Væsen, kan og tør bestige! Den kan lede Mennesket til Bevidsthed om Tilværelsens Strid, og saaledes med Bestemthed fremsætte det høieste Problem. Den kan motivere sin Paastand, at dets Løsning enten maa være umuelig, eller føre ud over Tilværelsen; men selv at løse det, formaaer den ikke.
+Den kan beraabe sig paa ethvert udviklet Menneskes indre Erfaring, naar den paastaaer, at vor Fornuft erkiender en høiere Lov end Naturens; men den kan aldrig forklare Phænomenet, hvi hin, der dog forkynder sig som det høieste, ei kan fremtræde i Tilværelsen med samme Nødvendighed som denne. Den kan ikke forklare denne Disharmonies Udspring fra en Harmonie, saa lidet som dens Tilbagevenden til en saadan. Enhver som tænkte selv, vil finde, at baade *Fichtes,* og *Schillers,* og *Schellings* Forsøg, ved deres umiskiendelige Præg af overordentligt Genie, ere mislykkede, og herfra er kun et lidet Skridt til at indsee, hvorfor, og at de nødvendigen maatte mislykkes. Alle de Opløsninger, Philosophien tillader sig af hine høie Gaader, maa enten være en Nægtelse af Gaadernes Tilvær, eller støtte sig paa en Hypothes, der ei kan bevises, men er stundum saa genialisk skiult, at den synes at være Resultatet af den indvortes Erfaring selv.
+*Schelling* er uden Tvivl Den blandt de nyere Philosopher, der værdigst karakteriserede det Evige, og meest konseqvent udledte Exsistencens Strid derfra erfra [tekstkritikken er behandlet i ACCESS], som blot tilsyneladende; men hvad hielper den strængeste Konseqvens, naar det første Led svæver i Luften, saa vi ei uden Poesie kunne nærme os det? Under *Schellings* Haand fremstod en herlig nye Skabelse, men just derfor manglede Sluttelsen (?) til den nærværende. Antagelse af det Evige, fristes vi, forledte af vor Trang, let til da at til de at til at [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] frakiende Navnet Hypothes; men den bliver det ikke mindre, fordi den vises som nødvendig, naar Philosophien skal kunne udsige noget Oplysende om Gaaden.
+Derfor valgte vi *Schellings* Philosophie til Exempel, fordi vi i den see Philosophiens Tilstaaelse af sin Uformuenhed til at forklare Tilværelsens Gaade, og altsaa Henviisning paa ubetinget Trang til noget høiere.
+Kunne vi ikke knytte Tilværelsens høieste Led til det Evige, da maa Kundskaben om deres giensidige Forhold nødvendig komme ovenfra, eller vi maa undvære den. Det Sidste kunne vi ikke, naar vi hævede os over Dyriskheden, og føle hin Trang, der gaaer ud over det Endelige, og vi maa da inderlig hige efter det Første.
+Lykkedes det os, endog kun tildeels at fremstille de foregaaende Ideer med Lys og Sandhed, da vil vist Ingen af vore Læsere ansee Religion som et Baand paa den Uoplyste, eller en Støtte for Moralsystemets vankende Bygning Jeg maa, for min miu [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Person tilstaae, at jeg stedse har anseet og endnu anseer Religionen for den sikkerste Grundvold, hvorpaa Moralen maa være bygget. Ved ikke at antage dette, bliver Moralen, i mine Tanker, just en vankende Bygning – en Klogskabslære, og intet andet. Støtten – Religion kan heller *aldrig* borttages, Moralen maa nu have naaet sin behørige Fasthed eller ikke. Udgiv., der skal borttages, saasnart denne har naaet sin behørige Fasthed, men følge os med Interesse, naar vi søge at besvare Spørgsmaalet:
+# *Hvad er Religion?*
+Den almindelige Definition siger, den er Kundskab om det Oversandselige, og naar man antager Tilværelsen af flere Religioner, maa man vel sige saa, da det synes at være det Eneste, de have tilfælles. Naar vi derimod, uden Hensyn paa nogen bestemt Religion, ville angive Begrebet saaledes, som det dunkelt har svævet for alle Religionsstiftere, og som det maatte være, for at indslutte den bestemmende Grund til alle mere uddannede Folks Religioner, da kan den ikke tilfredsstille os. Definitionens Ufuldkommenhed var nødvendig, da den er fremkommet ved blot logisk Abstraction fra et Noget, der uden Beviis antages for at være, hvad man vilde definere.
+Er det mueligt at faae fyldestgørende Svar paa dette vigtige Spørgsmaal, da maa det søges i Historien, der, ubekymret om sig selv, afslører under sin rolige Gang det Høieste og Dybeste. Raadspørge vi nu denne, ville vi finde, at skiønt dens Zifre ogsaa indslutte Nuller, der, saa lidet de for os mangle Betydning, dog ved deres ligesom isolerede Fremtræden vare betydningsløse, erkiendtes erkiendte [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] dog Religionen almindelig for at være den guddommelige Kraft, der hæver Mennesket over alle Jordens Omgivelser, til det Høieste, Oversandselige. Allerede herved er meget vundet, thi Religionen er nu ikke længere for os en blot Kundskab, men den gyldne Kiæde i Jupiters Haand, der skal løfte Jorden til Himmelen.
+Giøre vi end eet Skridt, da finde vi, at baade Grækers og Jøders og Skandinavers Historie taber sig i en gylden Alder, da Guderne vandrede paa Jorden, da det Himmelske og Jordiske faldt sammen sammeu [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] i en Idee. Her hviler Urtypen Aarsagen [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] for alle Religioner, her faae vi Svaret: *Religion er det Endeliges Samfund med det Evige.*
+Ikke forstaae vi ved Udtrykket, den gyldne Alder, hin episke Old, der var dens Efterskin; ei heller tænke vi os derved de nye Philosophers evige Idee, men dennes Virkelighed under Tidens Betingelse.
+I Dettes nærmere Udvikling ville vi, uden Hensyn paa Mythologiernes deels matte, deels adspredte Træk, ene beskue Bibelens rene Billede, hvor alle Gestalterne træde tydelige og uddannede frem for vort Øie.
+Hin gyldne Alder betegnes her med det saare passende Navn, Uskyldighedsstanden; thi reent og usmittet maatte det Jordiske være, for at kunne flyde sammen med det Himmelske. Guds Billede betegner hint Samfund, vi kaldte Religion, thi, betegnede det noget Væsentligt hos Mennesket, kunde det ikke tabes, uden ved Menneskets Omskabelse; men, som sam [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] saadant maatte det nødvendig tabes, ved at æde af Kundskabstræets Frugt. Samfundet med det Evige maatte nødvendig ophøre, saasnart Menneskene søgte Kundskab, og giorde Forskiel mellem Godt og Ondt, thi derved gaves Tilværelsen en egen Vigtighed, og Mennesket var, efter den første Frihedsyttring ei længere *nødvendig hvad han var;* men et Resultat af Valg.
+I Uskyldighedsstanden var ingen Død, og det evige Liv fremspirede af Jorden selv; thi Mennesket udtrykte sit Begreb heelt, og Død maatte da have været en Ophævelse af Samfundet, da den ikke kunde være en Overgang til det allerede Existerende. Nu see vi tydelig Sandheden af Ordene: “paa hvilken Dag du æder deraf, skal du døe!”
+Mennesket udjoges af Paradiis fra Livets Træe, og Døden stod som en Cherub med et blinkende Sværd mellem det Evige og Endelige.
+Slangen, der forførte Menneskene, var Tilværelsen (?) selv, der lokkede dem til at opofre sig til dens Kundskab, som om de derved kunde blive Gud lige i Viisdom. Derfor blev Slangens Straf, at den stedse skulde krybe paa Jorden; Tilværelsen, og Kundskaben om samme, Philosophien, skulde aldrig kunne hæve sig til det Evige, og blev saaledes en Løgner fra Begyndelsen, ved sit skuffende Løfte til Mennesket.
+Det lovedes, at Qvindens Sæd skulde sønderknuse Slangens Hoved, men den skulde bide Manden i Hælen. Mennesket skulde komme til Erkiendelse af Tilværelsens Usselhed, som Hovedøiemeed, men den skulde dog beholde Kraft nok til at hindre hans Flugt mod det EvigeSaare vel indsee vi, at hverken de litterale eller moralske Udtydere af Bibelens Oldskrivter ville være enige med os i denne Fortolkning Fortolkniug [tekstkritikken er behandlet i ACCESS]; men vi erklære os ogsaa villige til at vexle Mening, saasnart Nogen, uden at fratage eller inddrage Noget, giver os en Forklaring, hvori denne mythiske Fortælling Førtælling [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] aabenbarer en dybere Sands, og sættes i strængere Forbindelse med Religionens følgende Historie. Dette er alt, hvad vi kunne sige, thi hidtil kiendte vi ingen tilfredsstillende Forklaring, og vi vide ingen Autoritet, hvorpaa vi kunne støtte osEn i mine Tanker meget god Forklaring over det saa kaldte Syndefald findes i Magazin for Religionslærere. 3 B. S. 539. – See og Menneskehistoriens formodentlige Begyndelse af *Immanuel Kant.* Theol. Maanedsskrivt. I. B. S. 148 &c. *Udgiv.*. Forf..
+Nu kunde ingen Religion i høiere Betydning være paa Jorden, men kun en Stræben mod samme, for hvilken ogsaa de gamle Religioner ere Udtryk. De vare alle Poesie. Philosophie ansaaes som deres Fiende, og var det virkelig ved sin Stilling.
+Dette Phænomen troe vi at kunne forklare forklar [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] os saaledes: de Gamle dømte rigtigen, at den Kundskab, der styrtede Menneskene, var Philosophie. Frygtsomme for den lange Vei fremad, stræbte de stedse tilbage mod det Evige, hvorfra de vare løsrevne. Derfor sluttede de sig saa tæt til Poesie, da denne i hin gyldne Alder havde været Eet med Religionen, ei en Stræben mod det Evige, men en Omfattelse af det. Derfor kunde Philosophien ei faae Sted i deres Religioner, thi de saae i den Slangen, som maatte knuses, før hint Samfund kunde vindes tilbage.
+De fragmentariske Skildringer af Grækernes episke Old, vi have under Homers Navn, bevise, de engang troede, at have naaet deres Maal. Ei tør vi bestemme, om den dramatiske Digtning endnu var Udtrykket for denne Troe; men det synes klart, at de i den dramatiske Konst søgte at trøste sig over det skuffede Haab. Længe kunde ei heller hin Skuffelse vedvare: thi Mennesket havde engang sluttet sig til Tilværelsen, og kunde ei mere træde tilbage. Kundskabens Frugt var brudt og smagt, og kunde ei atter attee [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] vorde hel vel [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] og urørt, om den end henkastedes til Forraadnen. Nydes maatte den, om den endog var dræbende Gift. Allerede i Grækernes Historie skimte vi Overgangen fra Poesie til Philosophie som Religion; men endnu maatte denne kæmpe, og seirede først under Romerne. Ei var det Ringeagt for det Høieste, der fødte denne Overgang, skiøndt den vist nok fødtes af samme; men en dunkel Ahnelse om, at en Forening mellem Poesien og Philosophien burde finde Sted.
+Dog, ingen menneskelig Aand kunde forene disse Kæmpende til et harmonisk Væsen med Tendents til det Evige, og det fordi Ingen kan fare op til Himmelen, uden Den, som nedsteg derfra. Sokrates faldt som Martyr, thi for svag var den Gnist af λογος, han besad, og Forsøgene havde de sørgeligste Følger.
+Usædelighed omvandt Menneskene med sine smudsige Lænker, medens Philosophernes Høresale gienløde af Dydens Priis, og Undersøgelse om Gudernes Natur.
+Konsten, der fødtes for at fængsle de flygtende Guder til Jorden, blev Overdaads og Forfængeligheds Tiener.
+Leveklogskab hyllede sig i Poesiens glimrende Klædemon, borgede dens Navn, og modtog de bedragne Dødeliges Hylding.
+Aarhundreder henrullede i hinandens Fied, og ugiennemsigtig blev Taagen, der skiulte det Eviges Straaler for Jorden.
+Jøderne, hvis Religion som Poesie tabte ved at træde i Nationalismens Tieneste, men vandt langt mere ved sin stadige Hentydning paa det Fuldkomnere, havde efterhaanden tabt Evnen til at skue det høie Liv, der spirede i deres hellige Bøger, og det synes, som de ved at hylde de kloge Romere, have lukket Øiet for det Eviges sidste Glimt, og indsluttet sig i Tilværelsen.
+Ville vi finde livfulde Spor af Poesien som Stræben mod Religion, da maa vi vende Øiet høit imod Nord, og kaste et indtrængende Blik paa *Asalærens* dybere Sands.
+Her finde vi, hvad vi i de andre Nationers Gudelære – Jødernes kun for en Deel undtagen – forgiæves søge, Erkiendelse af Poesiens Afmagt Almagt [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] til i Livet at giengive Tilværelsen sit tabte Samfund med det Evige.
+Heraf allene kunne vi forklare os den merkelige Forskiel mellem Grækernes Skyggeverden, og Skandinavernes Valhal.
+Grækerne troede, at kunne ved Poesie, tilbagevinde Religion i Livet, og maatte derfor ansee Døden som Ende paa Samfundet med det Evige. Derfor bevæge sig kun kraftløse Skygger i det mørke Erebos, hvor ei Zeus men Ades hersker. Tilstanden efter Døden er kun et mat Efterskin af Livet, og Tilbagegang til samme, Ønskets Høieste.
+Nordboen ansaae Livet for en Skilsmisse fra det Evige, der kun burde benyttes til at berede sig Plads hos Hroptatyr paa Valhals Bænke. Tilstanden efter Døden er da ikke Livets Efterskin, men dets PotenseringHvad er Livets Potensering? *Udgiv.*. Derfor træde Einherierne kraftfulde frem, inddrikke guddommelig Kraft i Heidrunes stærke Miød, og fryde sig ved det høie Vaabengny, og Valkyriers liflige Sange. Men endnu ere de ikke forenede med det Evige, de have ikke tilintetgiort Døden, skiønt de have overvundet den. Døden er blevet som Bien, der mister sin Braad ved at bruge den, thi flux opvaagne de dræbte Helte som af lette Slummer. Dog, Maalet maa naaes, og derfor ere Valhals Kampe Konger [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] kun Forbilleder paa den Store i Ragnaroke, da Guderne selv skulle falde, og give Plads for det identisk Evige. Først da skulde en skiønnere og herligere Soel beskinne den gienfødte Jord, og Heltene leve i uadskilleligt Samfund med Alfaudr i Gimle.
+Dog, hvor ugierne vi end skilles fra gamle Nordens hellige Myther, der i sig selv skiule det herlige Lys, der berettiger dem til Navnet Religionens Morgenrøde; maa vi vende Øiet hen paa den gyldne Soel, der alt frembryder i Østen, og hvis Straaler ogsaa engang skulde opvarme det kolde Norden.
+Jesus fødes fødcs [tekstkritikken er behandlet i ACCESS], og med ham nedsteeg atter Religionen til Jorden Jordrn [tekstkritikken er behandlet i ACCESS]; thi han var det levende Udtryk for det den [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Eviges og Endeliges inderligste Forening: μεγα εστι το της ευσεβειας μυστεϱιον. Θεος εφανεϱωϑη εΦανεϱωϑη [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] εν σαϱϰι.
+Herpaa hentyder Forestillingen om de tvende Naturer i Christi Person, og herved kunne vi ledes til at opdage den dybere liggende Grund, hvi Fædrene inddeelte λογος i ενδιαϑετος ευδιαϑετος [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] og πϱοφοϱιϰος πϱοΦοϱιϰος [tekstkritikken er behandlet i ACCESS].
+Men, Religionen i høiere Betydning kunde ei mere boe paa Jorden. Med Jesus opfoer den atter til Himlen efter først at have slynget sit hellige Baand om det Endelige, hvorved det kunde hæve sig til det Evige. Det er hvad Skrivten siger: Jesus forsonede Menneskene med Gud.
+Først nu have vi Ret til at besvare Spørgsmaalet! Hvad er Jesu Religion?
+Den er det *Endeliges Forsoning med det Evige* Vist nok en saare besynderlig Definition paa Jesu Religion eller Christendom. Skulde det Evige da absolut forsones, førend det Endelige turde nærme sig til det? Og hvorledes tilveiebragdes da denne Forsoning? Systemet taler vel om en Forsoning. Men denne kan Herr Forfatteren jo her ikke mene, da han giør Religionen selv til en Forsoning. *Udgiv.*.
+Men for at fortiene dette Navn maa den løse Tilværelsens Gaade, og den giør det, ved at vise, hvad hidtil Ingen kunde, at Poesiens og Philosophiens Identitet kan, knyttet til det Evige, være Religionens Repræsentant i det EndeligeJeg maa tilstaae, at jeg ikke ganske forstaaer dette. *Udgiv.*.
+En Sammenstilling af Hovedideerne i Jesu Lære vil tydeliggiøre dette. Jesus gik ud fra den af alle Religioner erkiendte Sætning, at Menneskene havde mistet deres første Ypperlighed, og levede i Fiendskab med det Evige, hvorfra de havde løsrevet sig. Han lærte, at denne Tilstand var fælles for Adams hele Slægt, og herved opstaaer Arvesyndens rene Begreb. Han lærte, at Mennesket ei ved egen Kraft kunde hæve sig til det forlorne Standpunkt, i det han sagde: “Ingen kiender Faderen, uden Sønnen, og den som Sønnen det vil aabenbare.” Paulus udtrykker samme Tanke med mere Bestemthed, naar han siger: “det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til” samt: “Ingen kiender det som er i Gud uden Guds Aand.” Philosophiens Bestræbelse at vorde Religion, og de sørgelige Følger af samme finde vi malet med de stærkeste Farver i det første Kapitel af Brevet til Romerne.
+Saaledes var den første Gaade løst, i det et Lys opgik over Menneskets Menueskets [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Stilling. Grunden var viist, hvi Naturen ligger i en evig Strid, hvi Moralloven ei kan virke med Nødvendighed, da den ikke væsentlig hører til Tilværelsen, men blev kun betinget nødvendig ved Menneskets Fald. Rom. 5te og 7de. Nu saaes, hvi Menneskene havde en uudslettelig Ahnelse af det Evige, uden dog at kunne slutte sig til det.
+En Gaade var endnu tilbage, der egentlig giorde Jesu Jesn [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Komme nødvendig for os, og hvis Løsning egentlig maatte udgiøre Religionen. Er Gienforening med det Evige mulig, og hvorledes: Dette er Gaaden.
+Det første Spørgsmaal besvarede Jesus saare ofte med den fuldeste Bestemthed, og det er derfor nok at henvise til det saa bekiendte og tydelige Udsagn Joh. 3. 16. og 17., men at den christelige Religion virkelig fremsætter det samme Begreb om denne Gienforening, som vi have antaget, fremlyser vel klart saavel af det ofte mistydede Sted Rom. 8. 19 – 25. som af Eph. 1. 9-10. hvor det hedder: “efter sin velbehagelige Beslutning kundgiorde han os sin hemmelige Villie, ved en Huusholdning i Tidernes Fylde at indslutte Alt, det i Himlene og det paa Jorden, i Christo som i eet Hovedbegreb.” Følelsen af denne Gienforenings høie Salighed, og dens Ypperlighed frem for al Jordens Viisdom var det, som fyldte Paulus med glødende Andagt, da han bøiede sine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader, og bad, at Christus maatte boe formedelst Troen i hans Brødres Hierter, paa det de med alle de Hellige kunde begribe, hvilket der er det Brede og Lange, og Høie og Dybe, at de kunde kiende den Christi Kierlighed, der overgaaer al Kundskab og opfyldes til al Guds Fylde.
+Det andet Spørgsmaal besvarer Jesu Lære saaledes: Ved stadigt Hensyn paa det Evige, og ved Lydighed mod Moralloven, som Mennesket ved sit Fald underkastede sig, kan han ene gienvinde den tabte Salighed. Men da Mennesket kun skabtes for at stige fra Begreb til Individ, mangler han Kraft til at opfylde den Lov, der ei stemmer med hans hele Væsen. Derfor nedsendte Gud sin Søn, at han først skulde udslukke ved sin Tilblivelse som Menneske, Fiendskabet mellem Jorden og Himmelen, at han med sit hellige Blod skulde aftvætte det Endeliges Ureenhed, skaffe os Adgang til Faderen, og ved sin frivillige Død opfylde Loven. Naar det Endelige skulde reddes fra Undergang, maatte det Evige øiebliklig give Slip paa sin EvighedKan det Evige da nogensinde høre op at være *Ikke-evigt?* *Udgiv.*. Jesus maatte bane Veien giennem Døden til Livet, for at Menneskene kunne gaae derpaa. Han maatte ligesom udrive Scepteret af Plutos Haand, og udtørre de stygiske Vande, at de ei længere kunde indslutte de Døde. Her have vi Sandsen af Mythen om Christi Nedfart til Helvede. — Nu staaer da Mennesket atter i Forbindelse med det Evige. Poesiens Verden har faaet Realitet, og er blevet knyttet til Existencen, der som Philosophiens Virkekreds, er blevet et betydende Ziffer i Approximationens Tabel (?). Poesiens og Philosophiens Identitet fremtræder i Jesu Læres Hovedbud: elsk Gud over alle Ting, og din Næste som dig selv! og dette erklærede Jesus selv ved at sige: i disse to Bud indfattes baade Loven og Propheterne. Disse Bud maa Menneskene, som agte at indgange i det hellige Jerusalem, der skinner af Guds Herligheds Glands, og pranger med det fornyede Livets Træe, stedse have for Øine, og da have de Ret til, uagtet deres Feil, at nedknæle med et fast Haab for den Naadestoel, som Herren fremsatte for Troen i Christi Blod.
+En Gaade er endnu tilbage, og fordrer saa meget mere Omtale, som den synes mindst tilfredsstillende løst af den christelige Religion. Dens Gienstand er: de Ondes Skiæbne efter Døden.
+Foreløbig maa vi anmærke, at denne er ikke Tilværelsens, og kan derfor egentlig ei fordres løst af Religionen.
+Syndens Mulighed var ligesaa nødvendig som Friheden og hvorledes denne kan føre tilbage til det Evige, bør Religionen vise; men Synden, Forfølgelsen af et endeligt Maal, er Udtrykket for Menneskets totale Misbrug af Friheden. Gaaden om Beskaffenheden af dennes Resultat, har Mennesket selv skabt, den bliver Individets og ikke Artens. Den kan ikke fordres løst af Religionen der ene er beregnet paa Artens Trang til den første Gaades Løsning. Tydeligere: Religionen skal vise Vei til det Evige. De som ikke ville gaae denne Vei, frakiende det Maal, Religionen viser hen til, Interesse for sig, og kunne ikke fordre af den at belæres om et Maal, hvis Modsatte den de [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] erklærede for det eneste. Alt hvad de kunne vente af Religionen, er, at den maa kalde deres Maal det Modsatte af sit, som Død af Liv. Da de ei ville arbeide paa Gienforeningen med det Evige, kan denne ei blive dem til Deel, og selv maa de vel vide, hvor de agte sig hen, siden de gaae saa ubekymrede, og foragte al Veiviisning.
+Nu ville vi nærmere betragte Christlærens Udsagn, og stille det ved Siden af den philosopherende Fornufts Sætninger.
+Saa lidet som Christlæren giver nogen Fremstilling af de Ondes Tilstand efter Døden, saa bestemt tillægger den deres Ulyksalighed Varighed.
+De gamle Theologer sagde: denne Ulyksalighed skulde bestaae i evindelige Piner og Plager paa Siel og Legeme, af Dievelen i Helvede; men foruden det saare meget Underlige, der er sammenpakket i dette Dogma, har man Ret til at paastaae, det er ubibelskt. Aldrig siger Bibelen, at Dievelen skal pine de Ugudelige, men vel, at de skulle gaae hen i den evige Ild, som er beredt Dievelen og hans Engle.
+Af Skrivtens Udtryk, den evige Død, jevnført med Ideen om Menneskets nærværende Bestemmelse, giennem Moralitet at stræbe mod det Evige, kunde man have Aarsag til at troe, at Jesus satte de Ugudeliges Straf i en vis Tilintetgiørelse, i en uvirksom, pinlig Beskuelse af de Gudfrygtiges Salighed. Dette synes især at passe med Forestillingerne i Lignelsen om den rige Mand. Trangen til Gienforening med det Evige forkynder sig for ham som en ulædskelig Tørst, der uden Ophør brænder den tørre Tunge. Han kan ikke begrave sig i det svælgende Dyb, paa hvis Bred han ligger, men pines af Visheden om det Eviges Tilvær, som han nødes at skue paa hin Side Dybet. Ikke heller kan Fornuften erklære dette for urimeligt; thi den Ugudelige søgte i Livet at slukke Gnisten af det Evige, som han burde næret, for ved den at forenes med det. Han er da paa en vis Maade død, da Skranken er sat for den Sphære, hvori han bevægede sig, og han nyder kun endnu et sørgeligt Liv, fordi det var ham umuligt, ved endelig Kraft at bringe det Eviges Spire til Henvisnen, skiønt han hindrede dens Vext.
+Kun tvende Indvendinger af nogen Betydenhed lade sig giøre herimod.
+Man kan sige, at dette egentlig kun passede paa de virkelig Ugudelige, der ginge giennem Livet uden Hensyn paa det Evige, men ikke paa dem, der skiønt de i Ahnelse, Ønske og Haab sluttede sig til det, dog vare hengivne til en eller anden Synd, der endog henrev dem imod deres Villie.
+Vel overhugges Knuden ved at sige: Jesu Blod aftoer de Bodfærdiges Synder, men det synes dog, som en Smitte, ofte fornyet, maatte giøre Mennesker uskikket til strax at træde i Samfund med det Evige.
+Følelsen heraf var det, som fødte Ideen om Skærsild i sin ædlere Betydning, saaledes nemlig, som en Deel af de Gamle og Origines forestillede sig den. Denne Idee lod sig godt forene med Antagelsen af et høiere ogsaa endeligt Liv efter Døden, hvorved Begrebet om Pine bortfaldt, og synes at være den eneste, hvorved Knuden kan tilfredsstillende løses.
+Man har sagt, at det streed mod den alvidende Guds Godhed, at skabe Mennesker, han forud vidste, vilde blive evig fortabte.
+Denne Indvending synes at være betydelig, men man maa agte, at den ene laaner sin Styrke fra den dog nok skæve Forestilling om Verdens Skabelse som vilkaarlig. I det vi antage Guds evige Tilværelse, antage vi tillige den evige Muelighed af Verdens Tilblivelse, der under Tidens Betingelse maatte blive Virkelighed. Verdens og Menneskenes Tilværelse var altsaa nødvendig. Den moralske Verdens Tilværelse var ogsaa nødvendig under den Forudsætning, at Mennesket løsrev sig fra det Eviges Samfund, og da Moralitet forudsætter Frihed, kunde Gud ligesaa lidet hindre Menneskene fra at blive ulykkelige, som han kunde hindre deres Tilblivelse eller Syndefaldet. Hvad end stod tilbage, giorde Gud, ved at nedsende til Jorden sin Herligheds Glands og sit Væsens rette Billede, hvorved Arvesynden udslettedes, (?) det vil sige, Overgangen i den moralske Verden ophørte at være Synd, i det en Vei viistes, til giennem den allene at naae det Evige. Ikke at ville vandre denne Vei, at potensere Syndefaldet ved Sluttelse til Existensens laveste Deel, og bestemt Opponeren mod Gienforeningen, er Synd mod den Hellig Aand, som aldrig kan forlades. (?)
+De nyere Philosopher have sat de evige Straffe i Tab af høiere Lyksalighed. De meente nemlig, at efter Døden kom Mennesket til renere Anskuelse af Pligt og sit sande Vel, og vilde da, frit for det sandselige Legeme, gaae frem paa den Bane, han her udskeiede fra, og de sætte da hans Ulyksalighed i Bevidstheden om, at have kunnet staae paa et høiere Trin, dersom han allerede her i Livet havde helliget sig Dydens Tieneste.
+Vi have Agtelse for det Menneskes Hierte, som først opfandt denne Gisning, af Medynk over de Ulykkelige, som vi ønske alt Godt, naar de ei længere kunne skade os; men inderlig maa vi harmes over disse Sætningers Eftersnakkere, blant hvilke vi med Blussel regne os selv, medens vor Aand endnu bukkede sig under Autoritetens Aag.
+Man antager, at Mennesket paa hin Side Graven kan forbedre sig. Vi ville indrømme det, som noget, vi ønske og ei bestemt kunne modsige; men at det der skulde være lettere end her, er aldeles urimeligt, ja ophæver Begrebet om Moralitet.
+Dersom Mennesket efter Døden kommer til renere Anskuelse af Lyksalighed, som vi paa nærværende Standpunkt ville antage; dersom han vinder ved at befries fra Legemet, da maa Fristelserne der omringe ham, Vanskelighederne han har at bekæmpe, voxe i samme Forhold; thi lettelig indsees det, at naar paa Dydens Side var lutter Fordeel og Skiønhed, paa Lastens derimod lutter Tab og Hæslighed, da ophører Begrebet om Kamp, da fulgte Mennesket, ved at være dydig, de samme Motiver, han fordum fulgte ved at være lastefuld, da var ingen Sindsforandring, men kun en Ombytning af Navne.
+Er det nu vist, at Menneskets Forbedring maatte hisset være ligesaa vanskelig som her, da er der slet ingen Grund til at formode, den snarere vilde finde Sted.
+Dog var det kun Urimeligheder, der fandtes ved dette System, dem kunde knnde [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] man tilgive; men at det istedet for at være menneskekiærligt er menneskefiendsk, at det er egnet til at bestyrke Menneskene i deres blinde Gang paa Lastens Vei, og hindre deres Omvendelse, det kan ingen Retskaffen taale, og dertil bør han ikke tie.
+Vi maa tilstaae, at de der bestandig raabe paa Moralitet, have her været saare konseqvente. Evigheden var dem en Torn i Øiet, fordi den fødte Forestillingen om Belønninger og Straffe, da de vilde have Dyden udøvet allene for sin egen Skyld. Derfor ophævede de Straffen, og sagde herved til Menneskene: I bør være dydige, thi det er Eders praktiske Fornufts Bud, men i modsat Fald skulle I ei frygte for Straffen, thi vare I end nok saa lastefulde her, kunne I dog omvende Eder hisset, og der er det langt lettere, da I ingen Fristelser have til det Onde.
+O hvilken Skare af Dydshelte maa ikke denne humane Opfordring have dannet!
+Nu staae de, studsende af Forundring over at Slægten ikke er rykket nærmere til Fuldkommenhed, da dog derom er dem bleven sagt saa mange deilige Ting.
+Men kiendte de da ikke det sandselige kortsynede Menneske, der endog, naar han troer en ulyksalig Evighed, for at følge sine Lyster, saa gierne opsætter Omvendelse til Dødens Nærmelse!
+Uden giftig Satire paa Menneskets Natur, tør vi dristig paastaae, at blandt 1000 fulgte de 999 den lokkende Synd, naar de kunde haabe, efter her at have tømt Glædernes Bæger til Bunden, endnu hisset at blive lykkelige. Lettelig lod da Samvittighedens Røst sig neddæmpe, og roelige vilde de synge, hvad vi allerede saa ofte hørte: “Jeg frygter slet ikke at blive fortabt Af den som har Vinen og Pigerne skabt.”
+Man vil indvende, at Philosopherne aldrig gave de Lastefulde Haab om saa høi eller stor Lyksalighed, som de Dydige. Men beregner vel det efter Nydelse higende Menneske Aar, var det end Millioner — Grader, vare de end af et Mellemrum som fra Jorden til Himmelen? See vi da ikke daglig, at de med Glædens Udtryk i deres Aasyn styrte sig i Lastens aabne Svælg, skiønt de med temmelig Sikkerhed kunne formode, at de der med sig begrave deres Formue, Sundhed og Liv, Ting der ligge saameget nærmere ved deres Standpunkt. Men, sker dette, fordi de virkelig sætte Nydelsen over Tabet af disse Ting? Hos nogle faa Tankeløse kan det maaskee være Tilfældet; men i Almindelighed vinder Lasten, fordi dens Følger i Livet ei ere nødvendige, men kunne mueligen undgaaes. Tabe nu de evige Følger af Lasten ogsaa deres Vished, vorder Resultatet af den Ugudeliges Liv ikke væsentligt og i Alt forskielligt fra det af den Gudfrygtiges; da bortfalder det Eviges hele Indflydelse paa Moraliteten, og dermed Moraliteten selv, der ei har nogen Realitet uden ved stadigt Hensyn paa Hint.
+Dersom de Ondes Ulyksalighed i Evigheden skulde bestaae i Erkiendelsen af den høiere Lyksaligheds Tab, som de Gode nyde, da synes den at maatte have sin Grund i den skændigste Misundelse, da de stedse nøde langt mere, end de havde giort sig værdige til; men hvorledes kan en saadan Last bestaae med Forbedringen?
+Men, det er kun for at illudere, at man har anviist Ulyksaligheden en saa tvetydig Plads, fordi man nemlig ei vilde have Skin af at ophæve al Forskiel mellem de Gode og Onde, som man virkelig giorde; thi disse maatte for det lavere Trin i Lyksalighed finde sig skadesløse ved Erindringen af det glædelige Liv, de havde ført.
+Vel vide vi, man vil indvende, at efter Døden betragter Mennesket ei Livet eller dets Glæder fra samme Synspunkt, som her paa Jorden; men denne Gietning mangler al Grund. Just deri bestaaer de Godes Triumph, at de i Evigheden finde deres Anskuelse af Tiden stadfæstet, at de erkiende Realiteten af deres Ideer, see Virkeligheden knyttet til den Muelighed, hvori de levede. Hvorfor skal nu det Modsatte have Sted hos de Onde? Fordi, vil man svare, deres Anskuelse var vrang. Men beviser ikke de Godes rigtigere Anskuelse, at de ogsaa i Livet kunde havt en saadan, men have modtvillig bortskudt den? Følger deres Gemyt dem ikke over Graven, da ere de ei længere de samme Væsner, men følger det dem, maa de ogsaa hisset lukke Øiet for den rigtigere Anskuelse. Den umiddelbare Følelse af et sørgeligt Resultat kan lære dem, at deres Gang i Livet var beregnet paa et ganske andet Maal, end de Gudfrygtiges; men det er ikke noget Nyt, det maatte de allerede vide i Livet, men de vilde ikke have andet Maal, end det, der kunde naaes uden Opofrelse af deres Glæder. Da de i Livet ei havde Sands for de høiere Glæder, kunne de ei medbringe nogen anden Forestilling om Glæde, end den, der passer sig paa hvad de her gave dette Navn.
+Resultatet af denne Undersøgelse bliver da, at Fornuften ei indseer noget Middel til at forbedre de Ulykkelige paa hin Side Graven, og at den christelige Religion er enig baade med sig selv og Fornuften i det den tillægger deres Ulykke EvighedDette er en haard Beskyldning baade mod Fornuft Fornnft [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] og Christendom. *“Gud er Kierlighed”* og han skulde giøre Skabninger *evig ulykkelige*? Hvor kan Forfatterens Forstand og Hierte rime de to ting sammen? *Udgiv.*. At Jesus ei lærte noget bestemtere om de Ondes Skiæbne efter Døden var nødvendigt; thi han kom ikke for at tiene de Sunde, men kun dem, som have Lægedom behov.
+Da Jesu Lære forkynder sig som Poesiens og Philosophiens givne Identitet, maa den nødvendig være et Mysterium, og alle de, der, forledede af dens Bestanddele ei antage den derfor, maa fare vild. En Følge heraf var at man troede at kunne reducere den snart til Poesie, snart til Philosophie.
+Med Poesien forvexledes den saaledes i Katholicismens betydningsfuldere Periode, hvis Efterskin Digteren malte, da han qvad: Raphael dichtete liebend, prophetisch ersann Bonarotti, Wägte des Pantheons Dom stolz in den Aether hinauf.
+En lignende Forvexling synes Tidernes Tegn atter at bebude; men med alt sit Glimrende, er den langt fra at være ønskværdig. For Poeten har Tilværelsen tabt sin Interesse, og derved sin Vigtighed. Med Inderlighed slutter han sig til Religionens poetiske Deel, men taber sig just derved saa let i uvirksom Beskuelse, og naar han tvinges til at tage Deel i Tilværelsen, synes han ukiendt med Morallovens Skranker. Dette er Sværmerie i sin slette Betydning, men som ofte opkommer paa den uskyldigste Maade, i det Mennesket troer, at Jesu Religion tilbageførte Samfundet med det Evige, og at man kan blive deelagtig deri ved at fierne Øiet fra ethvert jordisk Forhold, og hæfte det stadig paa det Evige.
+Den foregaaende Undersøgelse har viist os, at denne Troe, der ikke er væsentlig forskiellig fra Grækernes, støtter sig paa en aabenbar Illusion, men vi maa aldrig glemme, at intet uden denne Troe kan skabe Digteren; det maa derfor ikke undre os, naar han foragter Tilværelsen, og end ikke synes giennemtrængt af den dybeste Ærefrygt for Moraliteten. Thi paa hans Standpunkt er det nødvendigt. (?) Han kan ikke glædes ved Frugten, fordi han, i Analogie af den lavere Natur, forudsætter, at Blomsten maatte visne, før den kunde frembringes. Ogsaa her forledes han af sin eensidige Anskuelse, men uden den var han ikke Digter.
+Vores Pligt er det derimod, ei at lade os forlede af ham, til at bortbytte vores, til det Evige ved Jesum fast knyttede Tilværelse, med den vel mere glandsfulde, men bedragende og hastig bortilende, han tilbyder. Øiebliklig kunne vi følge ham, og nyde en Forsmag paa Himmelens Salighed; men ved i Livet at ville holde den fast, giøre vi os uværdige til den.
+At Samfundet med det Evige er umueligt i Livet, erklærede Jesus selv, da han prisede Digteren måske fejl for Døberen [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Johannes som den største, der fødtes af Qvinde, men lægger til: dog er den mindste i Himmeriges Rige større end han, og saare treffende charakteriserede Göthe Menneskets Bestræbelse, ved Poesie at hæve sig til det Evige, da han qvad: Hebt er sich aufwärts Und berührt Mit dem Scheitel die Sterne, Nirgends haften dann Die unsichern Sohlen; Und mit ihm spielen Wolken und Winde.
+I de sidst forløbne Tider søgte man at reducere Jesu Religion til Philosophie; men, uagtet vi heller ikke paa nogen Maade ville miskiende Hensigten heraf, nemlig at giøre den mere brugbar for Livet, mere frugtbar for Moraliteten, kunne vi dog ingenlunde bifalde disse Forsøg, eller ønske dem fortsatte. Dersom Philosophien kunde løst Tilværelsens Gaader, da havde Jesu Lære været unødvendig, men den kunde det ikke, og hvad maa Resultatet blive, naar det Højere maa træde i det Laveres Tieneste?
+Philosophien kan aldrig glemme, at den er Tidens kloge Datter, og da den ei kiender sin Moders Fødsel, maa den sætte hende som det første. Antagelsen af det Eviges Tilvær, og dets Forbindelse med Tilværelsen, hvorved den vil hæve sig til Religion, er ikke dens eget Resultat, men en blot Eftergivenhed for Poesien. Jordlivet indslutter de betydende Ziffre, hvortil Evigheden kun føies som et Nul, istedet for at det selv burde være Nullet, der kun fik sin Betydning ved Stillingen mellem det Eviges Ziffre.
+Uden at ville see de Urimeligheder og Modsigelser, hvori de giorde sig skyldige, antoge de nyere Theologer, eller, som de hellere vilde hedde, Religionsphilosopher, da de vare opdragne i den kritiske Philosophies Skole, at Mennesket endnu udtrykte sit Begreb heelt, at Moralloven Moralleven [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] hørte til hans oprindelige Væsen, og at hans eneste Fald var Udskeielsen fra Pligternes Stie paa Sandselighedens blomstrende Veie.
+Uden at vise os, hvorledes denne Strid var indkommet i Menneskets Natur, eller hvorledes den kunde ophøre, paalagde de os ved et kategorisk Imperativ at udrydde den Deel af vort Væsen, der stod deres Sætninger i Veien, og saaledes med Tiden vorde reen Intelligents. Da dette imidlertid ei kunde skee i Livet, lovede de os et Slags Evighed, der egentlig kun var en Fortsættelse af Tiden, da Moralloven stedse skulde følge os med sin truende HaandDet Der [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] *truende* fraregnet – skal den da ikke det? *Udgiv.*.
+Dette kaldte de Jesu rensede Religion, og vist nok var den renset for alt det Religiøse, som udmærker den, thi her er intet høiere Liv i Tidens Ophav, ingen Længsel efter dets Fornyelse, ingen Forbindelse mellem Jorden og Himmelen, uden Moralens Kiæde, der selv skal stige fra neden opad. Ahnelsen af Tilværelsens Usselhed og det Eviges Herlighed kaldtes Sværmerie, der neppe burde taales i Digterens Mund, og Mennesket blev til en Jette, der med sin Haand, hvis han vilde, kunde forandre Stiernernes Gang, og, ledet af den blotte Forstand, vandre med stadige Skridt paa Himmelens Buer. Man loe eller man harmedes over Digteren, der turde bagvaske Mennesket, og forringe hans Adel, ved at sige om ham: Steht er mit festen Markigen Knochen Auf der wohlgegründeten Dauernden Erde, Reicht er nicht auf Nur mit der Eiche Oder der Rebe Sich zu vergleichen.
+Ogsaa vi stræbte engang at dele Menneskets glimrende Triumph, vi berusedes af Haabet at kunne staae som frit Fornuftvæsen paa den faste Jord, og kun sparsomt tildele vore svagere Brødre Himmelens Trøst, indtil deres Øie blev klart som vores. Vi rensede vor Religion fra alt det Urimelige, Jesus og hans Apostle havde lært, blot for at læmpe sig efter deres svage Tidsalder, som de dog ellers vare uforsigtige nok til at revse uden Skaansel med Ordets det skarpe, tveeggede Sværd. Men, snart gyste vi for den nøgne Beenrad, der stod for os uden Kraft og Marv. Liv og Varme forlod os, og hurtig maatte vi flygte til Poesiens Straalebarm, for der atter at opglødes, saa vi med det indre Øie kunde skue Jesu Læres høie Sands.
+Ikke ville vi derfor ringeagte Poesie eller Philosophie, fordi vi sætte Religionens Aabenbarelse som det høieste og eneste Fyldestgiørende; thi vi vide saare vel, at enhver Videnskab har sin særegne Bane til et og samme Punkt, som den med en vis Nødvendighed maa følge; men de Christnes Pligt er det, at hindre enhver Forvexling, der betager Jesu Religion sit Udmærkede, og dette kan neppe bedre skee, end ved at lade den udtale sig heel i vore Templer.
+Vi vide det, man troer: Skolerne ere Stedet, hvor Religionskundskaben bør hentes, og at Kirkerne ved disses Forbedring ville blive overflødige. Men, hvilket Raserie! I Skolerne bør Barnet samle de Kundskaber, han efter sin tilkommende Stilling i Borgersamfundet behøver, men skiønt han kan lære, hvad Jesus har sagt, vil han aldrig der kunne lære at kiende Jesu Religion. Vi maa dog ikke glemme, at hos Barnet slumrer endnu hin Ahnelse af det Evige, og det føler ingen Trang til Religion, kan altsaa umuelig føle Interesse for de høieste Sandheder, især da disse ligge saa ganske uden for Erfaringens Kreds, i hvilken Barnet bevæger sig, at de endog ere en Daarlighed for den almindelige Forstand, der vil anvende de fra det Sandselige abstraherede Love paa det Oversandselige. Maaskee var den ei heller en af de ubetydeligste Aarsager til den Ringeagt for Religion, der i de sidste 10 Aar som en Pest befængte Menneskene, at man havde giort det Helligste til Barnesyssel, og brugt til Staveøvelser de dybeste Toner. Her have vi end en Grund, hvi Menneskene bortkastede Religionen tilligemed deres andre Dukker, som Noget, der var uanstændigt for Mænd. Takket være den forstandige Tidsalder, fordi den, skiønt ikke stedse af Ærbødighed for Religionen, udrev Catechismerne af Barnets Haand! Nei, Christi Religion er Guds hemmelige Viisdom, og aldrig kan den blive almindelig erkiendt uden ved en Symbolik, der fører den nærmere frem for Beskuelsen. Men ligesom Jesu Religion er langt høiere end nogen af Oldtidens Mysterier, saaledes maa ogsaa dens Symbolik være langt fuldkomnere, ei som Hieroglyfer dunkelt hentyde paa den, men være dens rene Aftryk, og heri ligger Begrebet om christelig Liturgie, eller udvortes Gudstieneste. Er da Jesu Religion Poesiens og Philosophiens Identitet med Tendents til Religion, da maa den ogsaa vise sig saaledes i Liturgien. Men, fremstiltes den kun i sin høieste Potens, da vandt den intet ved Fremstillingen. Poesien og Philosophien maa derfor træde frem i deres eiendommelige Dragt, men de maa have et høieste Punkt, hvori de forenes, hvor de samlede fremstille Jesu Religion som det Endeliges Forsoning med det Evige, og knytte sig til Religion som det inderligste Samfund mellem begge.
+Betragte vi nu den første christelige Liturgie saaledes som vi finde den angivet i Apostlernes Skrivter fra dette Synspunkt, da ville vi see, at den fuldkommen stemmede mod de Fordringer, vi nys giorde.
+Den bestod i at lære og prophetere. Hvad var Lærdommen uden Philosophien anvendt paa Livet, og knyttet til Læren om Forligelsen mellem Gud og Mennesket ved Christum? Hvad var hin Propheteren uden en Flugt paa Poesiens hellige Vinge ud over vver [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Tilværelsen til den ny Himmel og ny Jord, Christus lovede sine Troende?
+Sakramenterne, Daaben og Nadveren udgiorde Liturgiens nederste og øverste Punkt. Ved Daaben giortes Mennesket deelagtigt i den skeete Forsoning, antoges til en Jesu Christi Tiener, og indviedes saaledes til Religion. Nadveren var Kulminationspunktet for det Poetiske i Liturgien, thi her berørte Mennesket det Høieste og Helligste, mod hvilket hviiket [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] han stræbte. Men her forenede tillige Philosophien sig med Poesien; thi dens Maal i Liturgien kunde ene være, at giøre Mennesket værdigt til Forening med det Himmelske.
+Nu først kunne vi ret skue Sandsen af Jesu betydningsfulde Ord ved Nadverens Indstiftelse: Giører dette til min Ihukommelse! Sagt til Apostelerne maatte det hedde: dette være Eder en kraftig Mindelse om at I have seet hvad mange Propheter og Konger og Vise ønskede at see, men bortdøde i Haabet — det Evige i mig forenet med det Endelige, det Endelige ved mig forsonet med det Evige.
+Hin første Liturgie er da Urtypen, hvorefter de Christnes stedse maa være indrettet, naar den skal være hensigtsmæssig. Intet kan derfor være daarligere end den Paastand, at Liturgien skal skride frem med Tiden, da den tvertimod, uafhængig af samme, ene bør rette sig efter hvad den skal udtrykke, Nærmelsen til det Evige, og kan, naar denengang passer, ligesaa lidet forandres som Religionen selvDenne Herr Forfatterens Bemærkelse finder jeg at være saa sand som skiøn — ret et Ord i Tide. Imidlertid kan vor Liturgie derfor gierne modtage et og andet forbedret Udtryk. Den maa gierne fornyes, og trænger virkelig til en Reformation. Kun maa man ikke ville reformere Christendommen ganske bort. *Udgiv.*. Mon det ikke være en dunkel Ahnelse af denne inderlige Harmonie mellem Liturgie og Religion, der lader Almuen i hin see dennes Forandring?
+Tanken om, at lade Liturgien lempe sig efter Tiden, kunde først opstaae, efterat man havde hyldet den Sætning, at Tiden fødte Christendommen, hvilket jo dog er noget ganske andet end at Christus kom i Tidens Fylde. Billedet kan saaledes fordærves og forældes, at det trænger til en heel Fornyelse, hvis det ei skal tabe al Lighed med Originalen; men at Denne skulde kunne udvikle sig af Hints Ruiner er dog vel bestemt modsigende.
+Vist er det, at Mennesket kan stige i Kundskab; men, mon det ikke være hans høieste Trin paa Jorden, at kunne give al sin Kundskab Tendents til det Evige? Saa tænke vel ikke de, der ansee den alt opløsende Forstand for Menneskets Høieste; thi for den er ogsaa hans høieste Maal at kunne undvære det Evige; men lad dem stræbe did! Vi ville troe, at den største Udvikling er da, naar Livet med alle dets Phænomener og Videnskaber anskues i dets Relation til de evige Urbilleder, kort, naar hele Livet vorder Liturgie, thi Religion kan det kun vorde hisset. (??)
+Men fordi vi aldrig maa tabe den første christelige Liturgie af Sigte ved Indretningen af vores, derfor er det dog tilladt, ja ia [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] endog Pligt at udfylde den til et fremadskridende Heelt, og benytte alle vor Tidsalders Fordele til at forøge Fremstillingens Værdighed. Kun maa vi stedse huske, hvad det er som skal fremstilles, og aldrig glemme de Punkter i Daaben og Nadveren, mellem hvilke vi maa bevæge os.
+Hvorvidt den nærværende Liturgie i sin mere udstrakte Bemærkelse, eller det som foregaaer i vore Kirker, svarer til disse Fordringer, skal det følgende Oversyn vise.
+Staae vore Kirker end ikke tomme, er det dog bekiendt, at intet Menneske af god Tone mere besøger dem, uden enten for at faae sit Øre kildret, eller for Exemplets Skyld, eller af mindre ædle Grunde. Almuen selv føler ei længer den Trang til at møde selv i Herrens Huus, og kommer paa mange Steder kun stundum af Vane. Nogle have i denne Anledning komplimenteret vor Tidsalder, som om det var den stigende Oplysning, og Erkiendelse af den vigtigere moralske Kultur, der tømte vore Kirker, og Tidsalderen har ogsaa her hævdet sin Ret til Navnet, en forfængelig Qvinde, i det den lønnede sine Tilbedere med et kierligt Smiil, og dog lod som den vilde giøre Indvendinger mod det smigrende Udsagn.
+Vi ville slet ikke nægte, at den temmelig høit stegne Ligegyldighed for alt Helligt paa Jorden og i Himmelen, som man, ventelig ironisk, kalder Oplysning, afholder Mange fra vore Kirker; men vi behøve slet ikke at gaae uden for disse, for at opdage, hvad der kan bevæge det virkelig religiøse Menneske til at blive borte af de Fleste. Vi maa selv finde, det næsten er umueligt der at hæve sig over det Endelige, da det omringer, indslutter os overalt, træder stedse frem under varslende Gestalter, der synes at kæmpe med hinanden om Æren for vor dybeste Nedtrykkelse i Tilværelsens Sump.
+Men er det den foreskrevne Deel af Liturgien, eller den til Præsten overladte, eller Udførelsen af begge, der foraarsager det? Vi ville see det.
+Liturgien inddeler sig selv i den opløftende og undervisende. Hin kan forene sig med denne, men denne aldrig med hin uden Skade for begge.
+Vi ville betragte dem saaledes som vi konseqvent troe de burde være, som de under nærværende Lovbestemmelser kunne være, og som de lade sig tilsyne.
+Til Liturgiens undervisende Deel regne vi kun i Almindelighed Prædikenen. Thi Taler ved Brudevielser og andre Leiligheder har et mere indskrænket Maal, og maa, med Hensyn til Hovedprincipet mere rette sig efter de paagieldende Individers Tarv: Catechisationen er en Gientagelse og Fortsættelse af Skoleunderviisningen, der ei her kan komme under Betragtning.
+Præsten træder frem paa det ophøiede Sted, og vi maa vente af hans Mund at høre de høie Sandheder, om Menneskets dybe Trang til Himmelens Veiledning og Trøst, om Guds evige Raadslutninger til dets Held og Frelse, om Jesu Komme i Tidens Fylde, og da: om hvad vi, giennemtrængte Giennemtræng te bindestreg mangler ved linjeskift [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] af varm varm. [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Kierlighed til Gud og Jesus, dybt følende med Paulus, det var langt bedre at fare herfra og være med Herren, bør giøre og undflye for at kunne tage Deel i den skeete Forsoning; for at kunne indgaae i det himmelske Jerusalem, der ei tør betrædes med besmittet Fod. Eller vi maa vente at høre, hvorledes vi stedse kunne vise os som troe Arbeidere i Herrens Viingaard, der ufortrødne plante og vande, og nedbede Vext fra Gud i det Høie; uden at tabe Modet, naar de hvinende Storme knække de spæde Ranker, hvis modne Druer vi haabede at bringe Herren, som et velbehageligt Offer. Eller vi maa vorde udrustede med Troens og Haabets de herlige Vaaben mod Fristelsens Anfald, saa vi lære, ei at bøie Øret til de onde Lysters lokkende Stemme, eller skue hen til de tryllende, snart af Guldets Lue glimrende, snart med Nydelsens flagrende bølgende Klædemon dækkede Gestalter, som de opstille for vort Øie.
+Dette eller noget Saadant maa vi vente at høre tolket med værdige Ord, og med den dybe Følelses antændende Ild. Derfor staaer Taleren paa det ophøiede Sted, for at hans Aande ligesom skulde indgyde os den guddommelige Flamme, hvoraf hans Indre brænder, og ligesom for beskuelig at vise os, Mennesket bør staae mellem Jorden og Himmelen, tage Deel i Livet, men med stadigt Hensyn paa det Høiere, saa han ei fæster sig til det, og selv lammer de Vinger, der skulle hæve ham op i Lysets herlige Egne.
+Nu opstaaer Spørgsmaalet: viser det sig, at Mængden blandt Præsterne erkiender disse vore retmæssige Fordringer?
+Det giør os ondt, at vi maa svare paa det bestemteste: Nei! Mange kunne ikke opfylde en stor Deel af Fordringerne, og Mange ville ikke. Havde vort Ønske Vægt, som det har Grund og Vigtighed, da ville vi her forene det med den ædle *Fallesens,* at der dog maatte sørges for de theologiske Candidaters Dueliggiørelse til Prædike-Embedet, og at der maatte tages strengt Hensyn paa deres moralske Characteer; thi grueligt er det, at høre Præster, som hverken kunne tale eller skrive dansk, og som aldrig fik andet Begreb om Actionen, end det de tydede sig til hos Qvinctilian, og for længe siden glemte. Forargeligt er det, at høre Herrens Ord af en bandende Jæger, der kun glemmer Ederne, saalænge han, utaalmodig nok, maa staae paa det hellige Sted, eller af en Ryggesløs, af hvis Mund vi uden for Templet høre raadden Snak og letfærdig Skiemt, eller overhovedet af en tvetydig Mand.
+Langt være det fra os, selv paa fierneste Maade, herved at ville beskylde Nogen, eller kaste mindste Skygge paa en Stand, der kan være saa hæderværdig; men at noget Lignende baade har været og kan være Tilfældet, nægter vist Ingen.
+Dog, vi ville vende tilbage til vor egentlige Hensigt, at characterisere Nutidens Prædikemaade. Naar vi undtage de Faa, der med uddannede Evner forbinde Flid og Nidkiærhed, og forkynde Jesu *hele* Lære, da maa vi inddele Præsterne i de dogmatiske og moralske.
+De Dogmatiske foredrage Systemet uden Frugtbarhed for Livet, og uden sand Relation til det Evige; thi den der stedse slaaer omkring sig med Treenighed, Jesus og hans Forsoning, ahner slet ikke disse Lærdommes høie Betydning. Fra disse Kirker maa vi blive borte, eller sove.
+De moralske Præster stemme deri overeens, at de giennem hele Aar ængstlig stræbe at undgaae Nævnelsen af det Helligste, som frygtede de for at besmitte det ved uværdigt Selskab; men for ikke at blive eensidige, maa vi inddele dem i trende Klasser:
+De der baade mangle Talenter og Virksomhed,
+De der mangle een af Delene,
+De der have begge.
+Hos de Første sove vi ligesaa trygt som hos de Dogmatiske. Thi de blive slet ikke mere frugtbare for Livet, fordi de stedse dreie sig om dette Punkt, og Forskiellen er blot, at vor Søvn bliver kortere, da disse Herrer sielden have megen Tid at spilde i Kirken, men maa hiem at see til Heste og Køer, Plov og Mødding. Skiønt Disses Antal vel ikke er saa saare lidet, troe vi dog gierne, at den anden Klasse er langt talrigere; men langt mere Udbytte kunne vi ei vente af deres Taler.
+Den der enten lader sine Evner slumre, fordi han selv vil sove, eller ei anseer en Prædikens Udarbeidelse som værdigt Brug af samme, synker i den sande Vægtskaal ned til hine først Nævnte, om end hans udvortes Foredrag giver Talen et skiønnere Anstrøg, og holder vore Øine aabne.
+Den der vil være ret virksom, uden at kunne hæve sig til den Standpunkt, hvorfra han burde overskue sin Virkekreds, og derfor baade vil udbrede Agerdyrkning og Lovkundskab, Physik og Medicin, med lidt Moral og Religion, vil neppe stifte megen Nytte, men i al Fald mindst opfylde de Fordringer, vi i Kirken giøre til ham. Han vil være populær, og nedstemme sig til Almuens Fatteevne, og ret som de ikke kunde modtage andre Begreber, end dem der vækkes i Stald og Lade, vil han vel endog paa Prædikestolen, til stor Opbyggelse fortælle sine Tilhørere: “at de ei burde spilde deres Hestes Giødning paa Landevejen; at Vinteren dog ikke har været saa grumme slem, da det dog var oventørre for Mennesker og Fæe; at de bør takke Gud fordi han lagde Jord paa Jorden (!!!) da de ellers ei kunde boe derpaa,” og mere af samme Suurdei.
+Ingen, der kiender Nutidens Prædikemaade, endog kun af hvad vi desværre! maa læse paa Prent, vil kalde dette overdrevent, men Ingen kan heller undre sig over, at de virkelig Religiøse holde sig borte fra saadanne Præsters Kirker.
+Men nu de Mænd, der giøre Menneskets moralske Forbedring, i det mindste i Kirken, til deres eneste Maal; som, uden at føres vild af det daarlige Skrig om Prædikenens Unødvendighed og Gavnløshed, opbyde alle deres indre og ydre Evner for at kunne tale lige kraftig til Forstand og Hierte; som opmuntre til Dyden og tordne mod Lasten med Varme og Følelse; mon de ikke udfylde Posten, hvorpaa de staae som christelige Religionslærere ligesaa godt som de, der give os Jesu hele Lære?
+Vi nødes til at svare: Nei! skiønt vi saare vel indsee, at mange agtværdige og tænkende Mænd ville svare: ja, og stemple vor Paastand med Navnet Sværmerie. Saavel herfor, som fordi disse Moralitetens Talsmænd ere de eneste, som fortiene Opmærksomhed, ville vi nøiere betragte saadanne Talers Væsen, og sammenligne det med Maalet for christelig Religion.
+Den Præst, der troer, han ei bør lægge nogen Vægt paa de vigtigste vigtig ste [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Bevæggrunde til Dyden som Aabenbaringen fremstiller: Guds Villie, Kierlighed til Gud og Jesum, og Gienforening med det Evige; som paastaaer, at Menneskets Pligter staae i nøiagtigt Forhold til hans egne Kræfter, og derfor blot driver paa Brugen af disse; han reducerer Jesu Religion til Philosophie. Betager nu en saadan Fremfærd Jesu Religion sit høieste Fortrin, i det vi derved indknibes mellem Tilværelsens Gaader, istedet for at faae dem løste, hvilket vi troe at have beviist; saa maa vi, selv i det vi beundre Talerens sieldne Evner og Iver for den gode Sag, dog erklære, at hans Tale ei er religiøs, altsaa ei svarende til sin Bestemmelse.
+For end tydeligere at godtgiøre dette, ville vi kaste et Blik paa de Bevæggrunde til Dyden, der endnu blive ham tilovers. Enten maa han stræbe at indbringe den Regel: *øv Dyden for sin egen Skyld!* i sine Tilhøreres øverste Maxime, eller han maa blot see hen til Handlingernes Følger.
+Principet: øv Dyden for sin egen Skyld! har næsten altid imponeret ved sin tilsyneladende Storhed, og er blevet anseet for Moralphilosophiens evige Triumphbue; men foruden at det stedse vil være en tom Lyd for Mængden, havde man vel Ret til at spørge: hvad er Dyd i denne Betydning? Svaret bliver formodentlig, den er det eneste Absolute, og kan derfor fordre sig alt Relativt underordnet. Vi maa tilstaae Slutningen formel Rigtighed, men kunne ikke overtyde os om Præmissens Sandhed. Vi troede, Intet kunde kaldes absolut, uden det, der, hævet over Tids og Rums Bestemmelser, indslutter Alles bestemmende Grund, hint Tænkens og Værens evige Identitet, Gud, og vi skiønne ikke rettere end at Moralloven er begrændset af Tilværelsen. Vel har man søgt at hæve denne Vanskelighed, ved at kalde Grækernes Guder usædelige, fordi de stode over Moralloven, og derimod sætte Moralloven over Gud; men da Guds Tilværelse, der maatte mangle Frihed i høiere Betydning, og vorde relativ, derved ophæves, maa vi erklære, at dette Begreb enten er for høit eller for lavt for vor Fatteevne.
+Sætte vi Dyden som det Endeliges størst muelige Harmonie med sig selv, og det maa vi, naar den skal træde frem frrm [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] for sig selv i Tilværelsen, og ei være det Evige underordnet, da maatte den, for at kunne fordre sig ubetinget udøvet forkynde sig hos Mennesket som tvingende Naturdrift.
+Sætte vi derimod Dyden som den nødvendige Betingelse for det Endeliges Forening med det Evige, da kan den fordre sig udøvet uden noget Hensyn paa Livets øvrige Forholde, men ei for sin egen Skyld, kun for dets Skyld, hvis Betingelse den er.
+Dog, Faa ere vel de, som, i det mindste hos os have lagt hint ufrugtbare Begreb til Grund for deres kirkelige Underviisning Underviisniug [tekstkritikken er behandlet i ACCESS], og de Fleste ere gangne den anden Vei, i det de have beregnet, hvormegen Nytte vi kunne have af at giøre Godt, og Skade af at giøre Ondt.
+Disse ere egentlig hverken Moralens eller Religionens, men blot Klogskabens Lærere. De maa stedse føre os omkring i Tilværelsen, og kunne allene kaste et Sideblik paa det Evige, der da ikke i og for sig selv, men som følelig Belønning fremstilles som Gienstand for vor Eftertragten.
+Naar vi da tilstaae disse Moralens Tolke, at de vel kunne afskrække Nogle fra de grove Udbrud af Lasten, hvis sørgelige og smertelige Følger de male med Ildfarver, at de kunne fremlokke Taarer i den Blødes Øie, og vække i hans Hierte medlidende Følelser; saa paastaae vi tillige, at de ei kunne indgyde Menneskene den rolige Hengivenhed i Herrens Haand, eller den ydmyge Erkiendelse af deres Afmagt, at de ei kunne lære dem at bruge denne Verden, som de der ikke bruge den, og for det Eviges Skyld opofre Alt hvad Jorden har af Kiært og Skiønt; thi det kunne ene de, som føle, at deres Borgerskab er i Himlene.
+Man kan ikke her affordre os Beviis for, at dette er en virkelig Mangel, thi her spørges ei om Jesu Religion er sand, hvilket maa forudsættes som erkiendt af alle dens Tienere, og desuden har været Gienstand for vor Undersøgelse; men kun, hvorvidt man, uden at anvende hine christelige Bevæggrunde til Dyden, kan lære i Jesu Aand, hvilket dog alle vore Præster paastaae at giøre.
+Imidlertid var det maaskee ei her saa ganske upassende, at melde et Par Ord om Egennytte som Dydens Bevæggrund, og om det Oversandselige i Christendommen. Man har saare ofte erklæret Egennytte for en ureen Bevæggrund til Dyden, og derpaa bygget Indvendinger mod den christelige Moral, samt Paastanden om et høiere Moralprincips Nødvendighed, men har man ogsaa nøie bestemt Ordets Betydning? Enten maa det udtrykke, hvad der stemmer overeens med Menneskets inderste Væsen, og hans ubetingede Fordring til sig selv, eller hvad der fremstiller sig blot for vor sandselige Natur i tækkelig Skikkelse. I første Tilfælde flyder den sammen med de høieste Bevæggrunde til Dyden, og i sidste har man havt Uret i at udstrække den til Evigheden. Ikkun Ikke [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] den der byder os indrette vor Opførsel efter Handlingernes Følger, der kun umiddelbar vedrøre vor nedre, og saare middelbar vor høiere Natur, giør sig skyldig i den Brøde, at have fremsat Egennytte i sin slette Betydning som Bevæggrund til Dyden, og Christendommen fortiener ikke denne Bebreidelse. Derimod treffer den ganske hin Klogskabslære, der traadte frem som et usselt Surrogat for Christendommen, og vi see allerede Mange, som vilde blevet sande gudfrygtige Christne, dersom Moralen havde været dem foredraget i sit nødvendige Forhold til Religion, men som nu troe tcoe [tekstkritikken er behandlet i ACCESS], at de have opfyldt opfdldt [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] deres Bestemmelse, naar de iagttage *Knigges* Regler for Omgang med Mennesker.
+Man har i den senere Tid saa inderlig ønsket det Oversandselige borte af Christendommen, og det med samme Ret, som man maatte ønske Roden borte fra Træet, da Toppen, som vi om Vinteren tydelig see, har sine Safter fra sig selv, og sikkert da vilde frembyde et langt skiønnere Syn. Man har imidlertid været godmodig nok til at raade Præsterne at lade lade, [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] det staae indtil det faldt af sig selv, og det kaldte man Pastoralklogskab. En ligedan Klogskab er det, som byder Nutidens Mennesker, at lade de gamle Borges Mure staae, som latterlige Vidner om den barbariske Old, de skylde deres Ophav, og det er kun skændig Bagvaskelse, som siger: det skeer fordi — man ei kan nedbryde dem.
+Ogsaa vi ville dog engang prøve paa at være kloge, og tale et forstandigt Ord med. Men vi mene, at Klogskab netop byder Anvendelse af hint Oversandselige, og støtte vor Mening paa følgende Grunde.
+Naar man vil danne Mennesket til moralsk Jordborger, maa man sætte alle hans Evner i Moralens Tieneste; men nu har Mennesket desværre Noget, man kalder Phantasie, og den vil slet ikke lade sig indknibe til jevn Gang paa Pligtlærens snevre Sti. Vel sandt, allerede heraf er det klart, den ikke maa høre til vort egentlige fornuftige Jeg; dens danske Navn beviser tydelig, den kun bestaaer i Indbildningen, og mange Poeter have giort os det Samme saare beskueligt. Den bør altsaa udryddes tilligemed vor hele sandselige Natur ved et kategorisk Imperativ; men, atter desværre! dette kan langt snarere lade sig udtale, end skaffe sig Lydighed, og af den kiære Almue især maa vi ikke fordre for meget paa Gangen. Vi maa da vel indtil videre lade den blive, og blot søge at give den noget uskadeligt Legetøi, hvormed den kan sysselsætte sig, medens vi ordne Kræfternes Harmonie, der skal opsluge den. Aldrig kunde vi treffe noget bedre Valg, end netop hint Oversandselige, vi nys hensatte i Krogen, thi deels er det for ubetydeligt til at kunne skade Moraliteten, og deels vil det, ved den givne, sværmeriske Tendents hindre Phantasien for de mange underlige Spring hvorved hvarved [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] den, indsluttet i Tilværelsen, vilde spotte mange af Moralens høieste Diger.
+Temmelig længe opholdte vi os ved *Prædikenen,* baade fordi den udgiør en saare vigtig Deel af Liturgien, saa og fordi vi troe, den især turde trænge de fleste Steder til Forbedring.
+Uden at kunne beskyldes for Eensidighed troe vi nu at kunne gaae over til
+# *Daaben.*
+Uden at nægte, at Formularerne ved denne Handling kunne modtage Forbedring, skiønne vi dog ikke rettere, end at Bestemmelserne for dens Administration svare i det Væsentlige til dens Hensigt. Daaben skal være en Indvielse i Religion, og som første Punkt i Liturgien omfatte baade det Poetiske og Philosophiske i samme. Dette er virkelig Tilfældet, thi Barnet indvies til Troe paa det Oversandselige, og giøres meddeelagtig meddeelagtig til at vorde meddeelagtig [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] i Jesu Forsoning, og forpligtes som saadan, til at forsage Synd og Last, Diævelens Gierninger.
+Man har fundet det saa upassende, at der tales til Barnet, men vi troe, at Handlingen vilde tabe en Deel af sit Høitidelige ved en Forandring, og hvo der ei er svoren Fiende af Poesie, vil ei finde noget Anstødeligt i denne Tiltale.
+Men, maatte man vel spørge, dersom Daabsceremonien i det Væsentlige svarer til sin høie Betydning, hvi giør den da i Almindelighed saa lidet Indtryk, og efterlader os saa tomme? Meget maatte vi feile, hvis ei Aarsagen hertil fornemmelig ligger i Maaden, hvorpaa især de moralske Præster forrette samme. Med hvilken tankeløs Iilfærdighed oplæses ikke som oftest Indledningen, der skal vise, hvi Daaben skeer! Hvilken Vold giør ikke Nævnelsen af den hellige Treenighedslære paa Præsten! Hvilken forstaaelig Afskye for Overtroe fremlyser ei af hvert hans Træk, naar han med uvillig Finger maa drage Korsets betydningsfulde Tegn over den Spædes Bryst og Ansigt! Tydelig seer man, det ei er til Troe paa den Korsfæstede, ei til de Helliges Arvedeel i Lyset; men kun til en Borger af Moralstaten, der skal kunne staae urokkelig uden Kirke og Religion, den oplyste Lærer vil indvie Barnet.
+Nu skride vi frem til den opløftende Deel af Liturgien, den som tilligemed Daaben nu synes at skulle modtage en Forandring. Den staaer lige over for Prædikenen, og indbefatter
+# *Kollekter, Bønner, og Psalmer.*
+Sandt er det, vore Kollekter og Bønner kunne knnne [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] behøve Forbedring, ikke fordi de næsten alle gaae ud over Tilværelsen, og slutte sig til det Evige, thi det er nødvendigt; men fordi en Deel af dem mangle det glødende, fulde, poetiske Liv, der burde udtale sig giennem dem. Spørgsmaalet bliver kun: hvem kan forandre dem til det Bedre? Ingen uden den sande Digter, der veed at forherlige Poesiens Flamme ved Religionens hellige Ild. Skulle de derfor blive forandrede, eller ny ei [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] affattede enten af den kolde Systematiker, til hvilken Skole han end hører, eller af Prosaisten, hvis Varme gik ud fra Tilværelsen, og derfor ei kan hæve sig over dens snævre Kreds, da vee os! Da ville vi enten see Skrivtsprogene sandsløs sammendyngede, eller Moralens Kapitler afhandlede, eller betydningsløs Sentimentalitet beile til en Taare, der ei kan udtrykke Længselen efter det Evige, men kun Medynk over Tilværelsens Usselhed i sin skiønneste Form. Hvilken bedrøvelig Modsætning vilde da opstaae mellem de Forsamledes Helligdagsklæder, og Hverdagslivet, der omsnoede dem med sine smudsige Lænker!
+Maatte vi da hellere beholde det mindre Poetiske, der, naar det udføres med Værdighed, dog er i Stand til at opsvinge os mod Himmelen, og opløse vort Væsen i andægtig brændende Følelse!
+At dette sielden skeer, har i Stæderne sin Grund i Tilhørernes frivole Stemning, og paa Landet i Maaden, disse Ting behandles paa af Præsten.
+Nu komme vi til Sangen, Middelpunkten af den liturgiske Poesie. Her maa alt hvad Mennesket kan frembringe Høit og Skiønt, forene sig. Poesien maa træde frem, klædt i det harmoniske Vers, hvilende paa det melodiske Riim, og hævet ved den potenserende Musik. Høit over Jorden maa vi opløftes, og et Glimt af det evige Liv maa svæve forbi vort mod Himlen stirrende Øie.
+Ak! Kun sielden skeer det, og hvad er Aarsagen? Er det allene i de Kirker, hvor den gamle Psalmebog bruges, at vi vorde skuffede i vor Forventning? Ingenlunde. Vi miskiende ikke den Nyes Fortrin især med Hensyn paa Korrekthed i Versebygningen, og Værdighed i Udtrykket. Vi tilstaae endog, den indeholder megen Poesie, men langt er den fra Idealet, der svæver for vort Øie. Den kunde laant mere af den gamle, og meget tabte den, ved tildeels at rette sig efter Moralens Kapitler. Neppe er *Schillers* grundede Bemærkning vore Læsere ubekiendt, at Poesien kun bør fremhielpe Moraliteten ved den ophøiede Stemning, hvori den sætter Mennesket, men at den ophører at være Poesie og hæve Mennesket, saasnart den træder i Moralitetens Tieneste.
+Bleve imidlertid de nye Psalmer udførte vi ville ei sige ved harmonisk Musik; thi det er kun vore katholske Brødre der have Noget tilovers for dens den [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] skiønneste Brug, men ved melodisk Sang, da vil der dog allerede Meget være giort. Men saalænge Mængden af vore Kirkers Syngemestere endnu kunne lære meget af Bræger og Peer Degn, ville selv de skiønneste Psalmer tabe deres Kraft, og udbrede Dorskhed istedet for dyb Følelse.
+Endelig naae vi oi [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] nu uu [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] den hellige Nadvere, det høieste Punkt i christelig Liturgie, som udtaler Tendentsen af Jesu Religion. Betydningsfuldt er Digterens Qvad, Da Himlen sig fra Jorden skilled Da sank din Aand igien til Jord Det himmelske, det rene Billed Ei længer i dit Hierte boer. Det Barnlige var længst forsvundet, Nu gaaer du bleg mod Jorden bukt, Med Høsten har du dig forbundet, Og ædt af giftig Kundskabs Frugt. O drik, at du kan atter glemme Hvad koldt kun Hovmod lærte dig! Da vaagner atter Livets Stemme, Da seer du atter Himmerig.
+Men hvad er da Aarsagen, hvi det saakaldte oplyste Menneske heller lod sig beskylde for alt Ondt, end for at have nydt den hellige Nadvere, uden i det høieste for Exemplets Skyld, ja hvi selv de Fleste som nyde den, bortgaae kolde fra Berørelsen af den himmelske Ild? Vist nok maa Grunden Grnnden [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] til Manges Afhold og Kulde, søges i Tidens fordærvede Tone, hvori Spot med alt Helligt har rodfæstet sig; men sikkert ville dog endnu Mange nyde den værdig, dersom ikke en stor Deel af Præsterne selv nedsatte dens Værd. Ei tale vi her om saadanne foragtelige Meeneedere, der kalde sig Herrens Tienere, og dog istemme de Letsindiges spottende Tone, hvori de tale om vor Religions helligste Handling, thi vi ville ikke troe, at saadanne Uværdige virkelig beklæde Læreembedet imellem os.
+Vi ville kun vidne, hvad vi have seet, og ofte saae vi paa Uddeleren, at han slet ikke ahnede den høie Sands, der ligger bag denne Mythe, som i Betydning langt overgaaer de ærværdigste og helligste, Oldtidens Poesie avlede, i det vi her skue et Glimt af den himmelske Poesie, hvis Produktioner have Virkelighed. Vi have seet fortræden Kedsomhed i hans Aasyn, som burde omstraales af det Eviges Glands, og maa ikke et saadant Syn nedtvinge selv den varme Giæst mod Jorden, i det han vil svinge sig mod Himmelen?
+Imidlertid findes dog tvende Ting ved den nærværende Indretning, som vi troe, man maatte ønske forandrede. Vi mene Syndsforladelsen i Skriftestolen, og Ordene ved Sakramentets Uddeling.
+For den poetiske Anskuelse er hin Syndsforladelse en nødvendig Forberedelse til Nadverens Nydelse, da Mennesket maa tænkes renset fra alt Jordiskt, før han tør nærme sig til det Himmelske; men, mon ogsaa for den religiøse? Vi troe det Modsatte. Saalænge Menneskene troede, ved Poesie at kunne atter forenes med det Evige, saalænge maatte ogsaa Renselser fra Tilværelsens Smitte finde Sted, og vi see dem derfor i alle de gamle Religioner. Men da Christus har for alle sine Troende fuldkommet den ene Deel af Renselsen, i det han forligte Verden med Gud, saa bliver ingen tilbage for Mennesket, uden den giennem hele Livet fortsatte Stræben efter Retfærdighed og Hellighed, og enhver anden Renselse strider bestemt mod Christendommens Aand. Allerede herfor burde Syndsforladelsen aflægges, men den bør det dobbelt, som skadelig for Menneskets sande Renselse, hans moralske Forbedring. Vel siger man, at de som synde i Tillid til den, vilde synde alligevel; men hvor er Beviset for denne henkastede Phrase, der hverken stadfæstes ved den ydre eller indre Erfaring? Saae vi da aldrig, at en Ildgierningsmand stræbte enten før eller efter sin onde Handling at berolige sig ved at modtage Syndsforladelse af Præsten? Og hvo tør paastaae, han ogsaa uden denne Trøst eller dette Haab vilde fuldført Handlingen? Vide vi ikke, at Mennesket i Fristelsens Stund griber begierlig efter ethvert Middel, der kan spare ham den tunge Kamp? Var der ogsaa kun Een blandt Tusinde, som ved Tanken om hiin Syndsforladelse bestyrkedes i sit Letsind, da burde den afskaffes som en Levning af udartet Katholicisme, der slet ikke hører til Jesu Religion.
+Den anden Forandring, vi ønskede, havde Hensyn paa Ordene ved Brødets og Vinens Uddeling.
+Ingen, der læste det Foregaaende, og fulgte vor Ideegang, vil mistænke os for at være iblandt dem, der forarge sig over den hellige Lære om Alterens Sakramente, eller tvivle om den sande Troendes Forening deri med sin Gud og Frelser; men os synes, at vi, ved at erklære Brødet og Vinen for Jesu Legeme og Blod, nærme os Transubstantiasionens bespottelige Lære, og at Forskiellen vel kun turde være sophistisk.
+Ville vi fængsle det Evige i det Endeliges Produktioner, ville vi giennem Munden nyde det Allerhelligste, der kun ved Troen kan blive os til Deel, da har Spotteren Voltære Ret til at haane os; da nedbrydes Sandsen af Christi Læres høieste Hemmelighed; thi vi søge da at fæste det Himmelske til Jorden, istedet for at vi, hævede ved dets gudelige Kraft, skulde forene os med det.
+Hvorfor kan ikke Sakramentet uddeles taus, efterat Indstiftelsens Ord ere læste, saaledes som Skik var i den ældre danske protestantiske Kirke? Eller, hvor Ord skulle bruges, var det vel Kætteri at ligne de Reformeerte, hvis Formel: *det betyder,* dog i Sandhed betyder langt mere end vores? Eller, om vi ingen af Delene ville, hvad hindrer os da fra, at sige med Paulus: Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er Christi Blods Samfund, det Brød som vi bryde er Christi Legems Samfund?
+Vilde Paulus have talt saaledes, dersom han havde troet, som de, der forfattede vor Confession, at Christi Legeme i, med og under Brødet annammes i Munden, og – vi gyse ved Tanken – knuses imellem Tænderne?
+Have ikke baade Klemens og Origenes, og næsten alle de gamle Fædre, der ei bleve hvilende paa Religionens Overflade, men trængte dybere ind i dens Væsen, forkastet forfattet [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Læren om den saakaldte *præsentia realis!*
+Skulle da vi, for hvis Øine Philosophien anticipeerer anticiprerer [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] sig selv, ved at gaae over til Religion, men derved kaster det herligste Lys paa dens Mysterier, endnu dvæle med at gribe disses høie Betydning, saaledes som den spirede i christelig Oldtid, men nedtryktes af sandsesløs Rettroenhed, og kun stundum svagt fremkæmpede sig, indtil den med alt Helligt nys truedes af Forstanden med Undergang?
+Ville vi ikke erkiende Sandheden af Udsagnet: Bogstaven ihielslaaer, men Aanden giør levende, fordi dette som Alt, nyelig misbrugtes, for dermed, om mueligt, at dræbe Aanden selv?
+Efter saaledes at have giennemgaaet det Vigtigste af Liturgien, ville vi kaste et Blik paa det Udvortes ved samme, Præsten og Kirken.
+Naar Præsten kiender Jesu Religion saaledes, som den kun giennem de høieste Videnskaber kan blive anskuet, naar han baade kan og vil tolke den med Fynd, og naar han selv er en sand moralsk gudfrygtig Mand, da maatte det vel synes ligegyldigt, i hvilken Dragt han traadte frem; men dog troe vi det passende, at han i Kirken er udmærket fra alle sine Tilhørere, af hvad Stand de end ere, og at en Forandring eller Forøgelse af hans Dragt finder Sted under Nadverens Uddeling. Det sidste er især et sandseligt Tegn paa, at Religionens og Liturgiens Kulminationspunkt nu er tilstede.
+Hvad der foregaaer i Kirken er vist det Vigtigste, men dog bør Kirken selv have en fra andre Huse forskiellig Bygningsmaade, ligesom Præsten bør have en for den bestemt Dragt, thi i Herrens Tempel ville vi være ganske løsrevne fra Hverdagslivet, deels for at kunne hæve os over Tilværelsen, og deels for at kunne betragte den mere upartisk, naar vi ligesom ere satte uden for den. Men just fordi begge disse Øiemede skulle opnaaes, derfor burde Kirken ei blot have en anden, men og en skiønnere, mere ophøiet Bygningsmaade, end de almindelige Huse, saa at dens Architektur kunde være det faste hvilende Billede paa Poesien, der i den skal udtale sig, og for at vi derved kunne fremhielpes til at skue Tilværelsen, ikke oven, men neden for os.
+At dette er langt fra at være saa, veed Enhver, som bemærkede den synderlige Kontrast mellem Kirkeeiernes høitkneisende Lader og de faldefærdige Kirker. Paa de fleste Steder har man nedrevet de ydmyge Kirkelader, maaskee fordi man troede, de vanhældede Ringmuren, maaskee ogsaa for at hindre den urigtige Troe, at hvad som ei kunde indsluttes i disse smaa Rum, burde anvendes til Kirkens Opbygning og Forskiønnelse.
+Aldrig ville vi vel faae Aarsag til at være stolte af vore Kirker, men, ligesom det var saare ønskeligt, er det vel dog mueligt, at, naar Kornets Priis ei mere er saa lav, den Tid engang kan komme, da Synet af dem ei mere saa levende vækker Mindet om de svundne Sekler og vore længst hensovne Fædre, eller giør os saa fortrolige med Tanken om en hastig og brad Død. Naar denne Tid kommer, og at den vil komme, derfor borger Haabets liflige Grønt paa de indre Vægge, da kan først Talen være om passende indvendige Prydelser. — At man nu paa nogle Steder nedtager Altertavlen, kan vist nok undskyldes med, at deres Malerier ere Karrikaturer af det Helligste, men at et simpelt Bord ikke vil forhøie Gudstienestens Majestæt, synes klart. Bedre var det vist, at man opsatte nye, og benyttede den atter vaagnende Malerkonst til at pryde vore Kirker med Billeder af den hellige Historie; thi derved skabtes Konsten en Potens, der maaske er det Eneste, den mangler, for at hæve sig til sin forrige Glands.
+Ingen troe, at dette Ønske opstod af Lyst til at smigre de Vanhelliges Øine, og ved Konsten hidlokke dem, der ellers mangle Sands for Kirkens høie Bestemmelse, skiønt det dog var en Vinding, langt større end den man kan vente ved at giøre Gudsdyrkelsen, hvad man kalder, fornuftig; saasom Konsten er den eneste af Livets Frembringelser, der udmærker sig ved mere end endelig Tendents!
+End mindre troe man, vi ikke erkiende den sildigere Katholicismes rasende Daarlighed, der tilbad Billederne, som om de i sig selv havde deres Betydning!
+Den eneste Grund for vort Ønske ligger i den Overbeviisning, at Mennesket vilde lettere kunne hæve sig over Jordlivet, naar han ligesom var omringet af Væsener fra høiere Regioner, der, efter at have giennembrudt Støvets fængslende Muur, fremstode forklarede under Malerens poetiske Pensel. Denne Himmelbaarnes symboliske Nærværelse vilde give begge Liturgiens Dele et Udtryk, de ellers vanskelig faae, og forene den til et sieleopløftende Heelt, i det vi skuede dem, der fordum vandrede i Herrens Frygt og Jesu Christo Troe, i Besiddelse af den unævnelige Salighed, der opfylder og omstraaler de Hellige.
+Have vore Fædre, der udryddede Katholicismen, ladet de nys tilbedte Malerier blive, uden deraf at befrygte nogen Ulempe, og har meer end halvtredie Sekul retfærdiggiort deres Iid: hvorledes skulde da vi, opdragne som Protestanter, med vor langt renere Anskuelse af Protestantismens Eenhed med sand Christendom, frygte for at danne Katholiker, ved at ombytte de slette Malerier med bedre! Bør vi det ikke, naar disse kunne befordre Andagten, eller endog kun pryde vort Gudshuus, og indgyde Almuen den poetiske Sands, uden hvilken en stor Deel af Liturgien er halv tabt for den! Troer man da det blot er det Gode i Arten, der kan stifte Skade?
+Uden Hensyn paa, hvad man vil dømme om os og vor Forstand, fremsatte vi her vore individuelle Tanker om Religion og Liturgie i deres vigtigste Forhold. Det streed mod vor Plan, at indlade os i det Enkelte, som Enkelt, og lykkedes det os, at bestemme Grundbegreberne Grundbegrebene [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] rigtig, var det ogsaa unødvendigt, da Enhver maa kunne ved konseqvent Slutning uddrage vore Tanker derom.
+Vi kunne have feilet, og det er saa meget mere tilgiveligt, da vi, levende i en Afkrog, næsten mangle alle Hielpemidler, uden egen Tænkning til at berigtige vore Begreber; men vi tør haabe, at selv Feilene ei tillade nogen Tvivl om vor varme Følelse for før [tekstkritikken er behandlet i ACCESS] Religiøsitet, og med Hensyn herpaa for ægte Moralitet.
+Maatte disse Blade kun vise Nødvendigheden af dybere Granskning over Principerne, der bør ligge til Grund for vore kirkelige Indretninger! Maatte de anspore nogle af vore Religionslærere til ret at tydeliggiøre sig deres høie Kald og Bestemmelse, som Jesu hele Læres værdige Tolke! Maatte de vække nogle af vore Brødre, de theologiske Candidater af den uværdige Slummer, i hvilken Mange af dem vente paa det hellige Læreembede, uden at berede sig dertil; da maa giernehvert vort Ord overantvordes til Glemsel, thi da udrettede vi mere, end vor Stilling turde lade os haabe.
+Vil man derimod ei værdige Resultaterne, vi uddroge paa vor Vandring giennem den menneskelige Aands høiere Egne, uden et haanligt Sideblik, fordi de ei stemme med Tidens Tone, og fordi de komme fra et Menneske, der ei modtog Privilegium af noget Fakultet, ei nævnedes i noget lært Katalog, ei beklæder noget Embede, og altsaa i vor Tids Sprog, hører til de ganske Uvedkommende; fortryde vi dog ei at have grebet Pennen med uøvet Haand, da det ei var vor egen, men Religionens og Artens SagHerr Forf. kan være overbeviist om, at enhver Retskaffen vil læse hans Afhandling med megen Agtelse baade for hans Forstand og Hierte. Mig for min Deel har den meget glædet, skiønt Sproget og enkelte Udtryk paa faa Steder ikke have behaget mig. Men lige meget, Forf. har talt Religionens Sag med en reen Aand og et varmt Hierte, og derfor lønne ham Gud. *Udg.*, vi stræbte at tale.
+Til Slutning maa vi udbede os vore Læseres Tilgivelse, fordi vi for Kortheds Skyld have kaldt de Præster, som tilsidesætte Religionen, de moralske istedet for de moraliserende, da det aldrig var vor Hensigt derved at udsige noget om deres Gemyt.
+Egeløkke paa Langeland den 1 Oktbr. 1806.
+*Nik. Fred. Sev. Grundtvig,*
+Kandidat i Theologien.

source-data/1807_63_txt.md

@@ -0,0 +1,144 @@
+---
+title: Om Videnskabelighed og dens Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-05-02
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Om VidenskabelighedVed Videnskabelighed forstaaer jeg Sands for den menneskelige Aands harmoniske Udvikling, uden Hensyn paa dennes Forhold til Hverdagslivet. Idealet for den harmonisk udviklede menneskelige Aand anskuer jeg, som en Gestalt, hvis Fødder hæfte ved Jorden, skiøndt Issen rører Stiernerne, hvis vidtstrakte Arme omfatte Naturen, for hvis Øine Fortid og Nutid Nntidtekstkritik er afhandlet i ACCESS ligge klare, og selv Himlen er giennemsigtig. Man misforstaae mig kun her ikke, og forvexle ei Tankens Ideal med den høieste Udviklingsgrad, Aanden under Jordlivets Indskrænkning kan naae. og dens Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet.
+*Scribendi recte sapere est et principium et fons.*
+***Horats.***
+**E**n for det tænkende Menneske saare værdig Syssel er det, med opmærksomt Øie at betragte Videnskabelighedens Stilling i hans Tidsalder. Seer han den blomstrende stræbe med sin mangfoldige Krone mod Himlen; seer han Menneskene trindt om dens Rod indsuge Safterne, der ved Kredsløb i Skabningens store Legeme ene kan vise dette som besiælet, og give Livet Betydning; da har han fundet Glædens rene Kilde, hvis klare Vande vise ham, ved stadig Rinden, Veien ind i de tilstundende Aldere, hvor en tifold skiønnere Tilværelse aabner sig for hans Blik.
+Seer han den derimod som en visnende Plante, hvis splittede Stængler ligesom trygle et uselt Livsskin af de kneisende Stammer, der ranede dens Safter; da kan han vel, nedbøiet af Kummer, øiebliklig tabe Modet, men aldrig vil han dog fristes til at ligne Leiesvendene, der kun forhale Plantens Død, ved at lade den døe daglig. Et Blik paa de svundne Tider, paa Videnskabeligheds eget Værd, og han vil med Foragt nedskue paa de usle Bestræbelser, der vanære deres Organer og Tidsalderen. Kun med bitter Spot vil han svare de Elendige, der haane Videnskaberne, og spørge med sand dyrisk Naivitet, om da de Viises Steen er funden, om de af dem kunne lære at skabe det almægtige Metal? Han vil sige dem, at Naturen skiulte Guldet i de haarde Klipper, for at hindre dets Opstigen blandt Menneskene, da den forudsaae, de derved vilde ligesom nedstige i dets tømte Leie.
+Naar Tvivlerne, som ei erkiænde anden Høihed, end den, der kan rage frem for det ydre Øie, kun aabne Historiens Rulle, for at pege hen paa Perser, og Hunner, og de Flere, der ei skyldte Videnskabelighed den ophøiede Plads, de beklædte; da vil han svare: som Masser, kunne Nationerne, uden sand Agtelse for Videnskab i høiere Betydning, uden fortrolig Kundskab til den, velte sig knusende hen over Kloden. De kunne aftvinge den medlevende Slægt et Noget, de selv kalde Beundring, skiøndt det kun er en Gruen af samme Art, som den, vi paa Oceanets Bredder maatte føle ved Skimt af en Lavastrøm, der omslyngede Palladser og Hytter med sine gloende Arme, og som vi forgiæves vilde stræbe at standse, hvis den naaede os; men dog var den delphiske Apol stærkere end Brenni Legioner, og med sande Farver malte Digteren disse Fortids og Fremtids Scener, da han qvad:
+*Jene gewaltiger Wetterbäche* *Aus des Hagels unendliche Schlossen,* *Aus den Wolkenbrüken zusammengeflossen,* *Kommen finster gerauscht und gegossen,* *Reissen die Brücke, und reissen die Dämme* *Donnernd mit fort in Wogengeschwemme,* *Nicht ist, was die Gewaltigen hemmt;* *Doch nur die Augenblick hat sie gebohren,* *Ihres Laufes furchtbare Spur* *Geht verrinnend im Sande verloren,* *Die Zerstörung verkündigt sie nur.*Kun Videnskabelighed er det, der kan give Slægter og Individer den varige Storhed, og kun den var det ogsaa, der reiste Grækerne et Tempel, hvis Søiler ere sammenvoxede med Jordens Grundstøtter, og paa hvis Alter de største Genier skulle, som Slægtens Udvalgte, ofre sig selv til de sildigste Tider.
+Disse Bemærkninger ere langt fra at være nye, men med ubehagelig Kraft maa de indtrænge sig hos enhver opmærksom Beskuer af Nutidens Digten og Tragten. At giøre Videnskaberne til blotte Vehikler for Livsnydelsen, er at betage dem deres Eiendommelige, da de derved faae en blot endelig Tendents, og ligesom indskrænkes til Menneskets afmaalte Jordliv. At sætte dem i Politikens eller hvilkensomhelst anden Tieneste, er at bortjage dem fra Jorden; thi fri, som den himmelske Gnist, hvorfra de alle udspringe, taale de ingen Slavelænker, men svinge sig op i den rene Æther, fulgte af Mængdens Haan, og deres Venners dybe Sukke.
+Det er ikke blot en Fichte og Arndt, men alle Europas Herlige, der sukke over Tidsalderens Vanart, dens Blindhed for sand Videnskabelighed og Menneskeadel; og tør man vel nægte, at det var Frankerigs Revolution, der standsede Videnskabelighed, ved at drage det oplyste Europas Øie fra Himlen til Jorden, for at skue en ny Himmel paa Jorden?
+Dog, jeg vil ikke dvæle ved de sørgelige Syner, Europa frembyder, men vende mig til Fædrelandet. Ikke, som om jeg troede, at det kan være Skiolds Afkom ligegyldigt, hvorledes Tingenes Løb omskiftes i det øvrige Europa, eller holder det for vanærende, at være Kosmopolit i Ordets ædle Betydning; thi aldrig kan ægte Fædrelandskiærlighed byde Mennesket, at forstørre sin Indskrænkning, ved at binde sig til et Lands Grændsepæle, og jeg troer, med Schiller, det var et stort Skridt fremad, at Borgeren atter allenetekstkritik er afhandlet i ACCESS blev Menneske.
+Jeg kaarede denne Plet, fordi den lettere lod sig overskue af mit mere kortsynede Øie; fordi Nordens kraftfulde Old bandt mig stærkere til den, end Fødselen kunde; og fordi jeg ei troede det ganske unyttigt at sige mine Landsmænd, hvad der efter min Mening bidrager eller kan bidrage til at give dem en høiere eller lavere Rang som Mennesker.
+Danmark og Norge eller Fædrelandet burde være et trygt Fristed for Videnskab og Konst, naar Vaabengny og Mørkets Aander forjage dem. Der er Fred inden vore Landemærker, og Han, Landets fredrige Fader, der, som Digteren saa skiønt siger:
+*Med Retsind og Aarvaagenhed utrættet staaer* *For Danmarks Eden, ei med Hævnens Sværd, men liig* *En Engel, med Uskyldighedens Palmegreen,* *Og vifter Kampens sorte Pest fra sine Børn,*Han ønsker ikke, at dræbe Aanden, for at lede Maskiner.
+Men kunne vi rose os af at være, hvad vi i denne Henseende burde? Det er kun en Gientagelse af vore Ypperstes Udsagn, naar jeg svarer: nei! Men desværre! Svaret er ikke bygget paa Autoritet; thi Enhver, som kiænder noget til vor Litteratur og den herskende Tone, kan og maa give det samme.
+Strængt taget, har man vel ikke Ret til at slutte fra et Lands Litteratur til dets Videnskabelighed; thi ligesom hiin kan blomstre en kort Tid, skiøndt denne er indskrænket til faa Individer; saaledes var det og muligt, at denne kunde bestaae, efter at hiin var gaaet til Grunde. Imidlertid tør man dog antage, at det Folk, hos hvem gode Skrifter blive en Siældenhed, enten har tabt eller snart vil tabe Videnskabelighed og høiere Dannelse. Ogsaa er Grunden klar, thi det udviklede Menneske sporer stedse Trang til at overføre sin Form paa Andre, og stærk maa den Muur være, som skal standse ham; men er Muren saa stærk, da vil ogsaa Videnskabernes Sol snart skiule sig bag den, og Efterskinnets matte Lysning tabe sig i det fremvældende Mørke.
+Videnskabelighed og Litteratur forholde sig da til hinanden vexelviis som Aarsag og Virkning, i det denne forudsætter hiin, og tillige fremhielper den.
+Jeg dølger slet ikke min Frygt for, at vi allerede staae paa et Punkt, der spaaer Begges Undergang. End ikke da viger Frygten, naar jeg frydfuld beskuer nogle af nogletekstkritik er afhandlet i ACCESS de sildigere Dages Digte, som Europa burde kiænde, de enkelte Skud, der vidne om livfuld Væren; thi dette Liv og denne Kraft udsprang ikke af Døgnets Skiød, det er opfangede Straaler, der endnu varme og lyse en føie Tid, efterat vor Sol vendte sig paa Banen; den Lunkenhed, næsten maatte jeg sige, Kulde, hvormed de modtages, den uædle Nysgiærrighed, hvormed de begabes, isteden for at nydes, ere mig en sørgelig Borgen for, at jeg taler Sandhed. Vor Litteratur anskuer jeg som en Druknet, der for sidste Gang anspænder sin Kraft, og raaber høit om Hielp i Asamaal; men, næsten tom er Strandbredden, og de Faa, som stande der, tvivle saare paa, at han kan betale sin Redning i en Mynt, for hvilken de have Sands.
+Skal denne Ringeagt for Videnskabeligheds ædle Tolk vedvare, hvad bliver da Følgen?
+Svaret hører jeg trindt mig: at Ingen mere fristes til den Daarlighed, at sætte Penge i Bøger, som dog egentlig nytte til Intet, og bestandig tabe deres Værd, at man snakker mindre, og handler mere, kort, man bliver ret forstandige og vindskibelige Jordborgere, som finde en reellere Qvægelse i god Mad og den ædle Druesaft, end Krøniker, Spidsfindigheder og Rimerier kan give.
+Uagtet jeg nu har den dybeste Ærbødighed baade for hiin gyldne Sentents:
+*Kloge paa Himmelens Løb, de ere kun Narre paa Jorden,*og for den hele Kommune, som ved den blev riig, og feed, og mæt af Dage, vil dog vel Ingen fortænke mig i, at jeg siger omtrent det samme i mit eget Sprog.
+Følgen vil blive, at de Vange, som, rørte af Holbergs Tryllestav, atter fremskiøde saa herlige Væxter, som Evald beplantede med Oldtidens hellige Ege, som Saxos og Snorros de herlige Sønner fyldte med Gienlyd af Nordboens klirrende Skiolde, som en Baggesen bestrøede med Vaarens sødtduftende Lillier, men som allerede synes at mangle Plads for en Oehlenschlägers Harpe
+*Af Biørnesener og af Egetræ,*for det sorte Skiold, hvorpaa han opruller det
+*— rigelig indsprængte Blomsterflor,**Som Østens Æther let og giennemsigtigt,*og hvis hyppige Tidsler alt synes at vente paa den langørede Slægt; at disse vorde en Sandørk, kun giennemvandret af belæssede Kameler, der bringe Hverdagslivet sin nøisomme Føde.
+Men skulle vi klage mistrøstige, og være uvirksomme Tilskuere af Ødelæggelsen, der nærmer sig?
+Nei, dristig ville vi beskue de Hindringer, der møde Videnskabeligheds Opkomst, bekiæmpe, og, om muligt, seire over dem; thi kun en saadan Sorg, der arbeider paa sit Ophør, egner Mænd, og danske Mænd.
+Ogsaa jeg vil her nedlægge mit Offer paa Fædrelandets Alter, og tør troe, at det, trods sin Ubetydelighed, vil behage de alraadende Guder; thi det kom fra et Hierte, der, knust af Ødets tunge Haand, endnu er giennemglødet af Følelse for de Himmelske, og for Videnskab og Konst, deres Billeder paa Jorden.
+Det er ingen ualmindelig Paastand, at det er vore Trykkelove, og Umuligheden af stor Afsætning i et lidet Land, der foraarsager Litteraturens Magerhed.
+Dersom Lyst til Videnskab var almindelig, og der vistes varm Interesse for hvert siældent Produkt, der fortiente den, da vilde hiin Paastand være langt vigtigere, end nu, da det Modsatte er Tilfældet; men dog ville vi lidt nøiere betragte den.
+Jeg veed ikke rettere, end at alle ældre Trykkelove ere ophævede ved Forordningen af 27de Sept. 1799, og uagtet nogle Punkter i samme maaskee taale en, for Videnskaberne mindre gunstig, Tydning, troer jeg dog ikke, de ville finde sig synderlig trykkede af den, især dersom det ved et Kongebud indskiærpedes Dommeren at holde sig nøie til den, uden nogen Anvendelse af ældre LoveHer være det mig tilladt at giøre et Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige: hvorvidt kan en Forfatter, efter de giældende Love for Trykkefriheden, ansees strafskyldig ved at dadle en afdød dansk Konge? Spørgsmaalet er ikke uvigtigt for Nordens Historie, og sikkert var det at ønske, vi herom havde en nøiagtig Bestemmelse, hvorved Historieskriveren sikkredes for, imod sin Villie at paadrage sig Tiltale., og naar videnskabelig Anonymitet tillodes.
+Jeg siger med Flid: videnskabelig Anonymitet; thi dermed behøvede den juridiske jo slet ikke at være forbunden.
+Naar enhver Bogtrykker blev, under Tabet af dansk Borgerret, Skribentens haardeste Straf, tilholden, at opgive Navnet paa Forfatteren til ethvert Skrift, der sattes under Tiltale, da vilde neppe i et heelt Aarhundrede det Tilfælde indtræffe, at den Skyldige undgik Lovens Straf.
+Gives derfor ingen anden Grund imod Anonymiteten, vil sikkert vor oplyste og liberale Regiering giengive Fædrelandet sit videnskabelige Palladium.
+Under den foreslagne eller en lignende Indskrænkning, vilde den aldrig kunne tillokke Bagvaskelse eller Kaadhed til at tiltekstkritik er afhandlet i ACCESS omsprede sin giftige eller umodne Sæd; men i dens Ly vilde mangen skiøn og duftrig Blomst, der nu ei tør hæve sig fra Jordens moderlige Skiød, spire og fremvoxe til Fædrelandets Hæder og Gavn, til Videnskabeligheds Fremme.
+O! at de Mænd, der stande Thronen nær, ville hædre sig selv ved at være Videnskabernes Talsmænd! Sikkert vilde den Ædle, der klæder Leirekongens Stoel, aabne sit Øre for Musernes Bøn, og da skulle deres Navne hos den sildigste Efterslægt glimre ved Siden af Kristians og Frederiks.
+Men, naar jeg tilstaaer, at Anonymitetens Ophævelse har skadet og maa nødvendig skade Videnskaberne, i det Skribenten nødes til en Forsigtighed, der slet ikke er grundet i Sagens Natur, og i det den undseelige Yngling savner Ægiden, der ene kunde beskytte ham i Prøvetiden mod de Pile, der blive saarende, naar et kiændt Individ er deres Maal; saa troer jeg derfor ingenlunde, at Litteraturen staaer og falder med den, da det er en langt høiere Aand, hvis Nærværelse fremdriver, og hvis Fraværelse standser Presserne, saavidt disse staae i Videnskabeligheds Tieneste.
+Er det saa, at vort Land er for lidet til at have en egen Litteratur, og er denne Videnskabelighedens nødvendige Betingelse, da maatte man, trods den inderligste Kiærlighed til Dannersproget, fristes til at afsværge det; men det er ikke saa. Danmarks Litteratur oplevede ingen Middag, men en Morgenrøde havde den engang, og da saae man, den kunde være til.
+Naar man derfor siger, at den ringe Afsætning er Aarsagen til Faaheden af de litteraire Producter, da maa det vel forstaaes saaledes, at Nationen har tabt sit Anlæg til videnskabelig Stemning. Der kiøbes dog sikkert nu flere Bøger, end i hiin heldigere Epoke, og at Skrifterne af dem, der dannedes i den, og efter dens Billede, blive uafsatte, er en nødvendig Følge af den bedre Sandses atter fornyede Slummer.
+Læsning er blevet Tidsfordriv, og hvad Under da, at Bøger, der forudsætte Tænkning og dybere Følelse, og altsaa for hiint større Øiemeed ere aldeles upassende, afskyes, endnu mere end – den ny Retskrivning?
+Foragt for Modersmaalet, angives ogsaa som Aarsag til Litteraturens Forfald. Man indseer let, jeg ei heller troer at kunne underskrive dette, thi var end denne Foragt mere udbredt, kunde den dog aldrig hindre Skribenten, der føler sit Kald, fra at skrive i det Sprog, der ene forstodes af Mængden blandt hans Landsmænd, ei heller disse fra faatekstkritik er afhandlet i ACCESS at læse og anskaffe hans Skrifter, naar de kun selv vare videnskabelig stemte, og ventede noget Udbytte.
+Ingen troe imidlertid, jeg vil nægte denne Ringeagts Tilvær Al denne Ringeagt, som, støttende sig paa Sprogets Fattigdom, kan være ret godt motiveret, fremlyser af følgende Samtale, jeg engang havde med en vis lærd Philolog: *Han.* Det danske Sprog er fattigt. *Jeg.* Saa? *Han.* Ja, thi mange tydske Adjectiver kunne ei oversættes uden ved Omskrivning. *Jeg.* Saa er Romersproget ogsaa fattigt, thi mange danske Adjectiver, f. Ex. usynlig, ubegribelig, &c, maa jo paa Latin omskrives. *Han.* Nei, deri ligger just Romersprogets Kraftfortrin, og næsten alle de danske Adjectiver, som ere sammensatte med u, ere tvetydige. Man kalder saaledes baade den Ting, man ei har seet, og den, man ei kan see, usynlig (!!!)” At jeg maatte skamme mig, og tie, begribes let; men vil man sige, at den Lærdes Beviisførelse ikke var saa ganske logisk, da svarer jeg, at det er en *crimen læsorum summorum honorum;* thi hiin Lærde er Doctor i Philosophien. Jeg har især antegnet denne Anecdote til Advarsel for de Faa, der maatte finde sig fristede til at paastaae det Paradox, at der paa Dansk kan skrives noget, som er værdt at læse. Det er sandelig ei den eneste Gang, jeg af saadanne stærke Kæmper er – figurlig talt – slagen til Jorden, naar jeg var enfoldig nok til at forsvare dansk Sprog og dansk Litteratur. *Qvod cavere possis, stultum est admittere*., eller med en Tøddel forsvare den, fordi den ikke kan giøre saamegen Skade, som den gierne vilde. Nei, sandt er det, at den Begeistring, som ved Holberg vaktes for Modersmaalet, er en Antiqvitet, der, som alt Sligt, belees af de Forstandige, og at den baade i sin Fødsel og Død fulgtes af hiin bedre Stemning for Videnskab, hvilket er Aarsag i, at man stundom forvexler dem. Gives der end ikke mange Ryger Bøgertekstkritik er afhandlet i ACCESS, der offentlig ville skyde til Maals efter Sproget, saa gives dog Mange, i hvis Øren det klinger ligesaa garstig, som fordum i Spaziers. Der gives vist flere Huse, hvor dansk er Tienersproget, og andre, hvor det ei engang er saa meget, ligesom der vel gives Cirkler, hvor en dansk og dum Bog ere eenstydige Ord, hvor Cavalieren vilde rødme og Damen lee, naar de overraskedes med en saadan. Der findes sikkert Mange, som troe at skaffe sig en vis Anseelse ved at kunne stave Tydsk eller Fransk, men ikke læse Dansk. Det er endelig vel ikke siældent, at de, som især have Evne til at kiøbe Bøger, troe, disse maa i det mindste have passeret Elben, om ikke Rhinen med, for at fortiene en Plads paa deres Hylder.
+Alt dette er harmeligt for enhver ægte Dansk, og dobbelt harmeligt under en saa dansk Regiering Vort Sprogs Foragtere maa ikke troe, jeg mener det saa slemt, som jeg siger. Af Frygt for Guldberg og andre slemme Folk tør jeg ikke offentlig giøre fælles Sag med dem; men i Grunden er jeg dog fuldkommen enig med Fader Holberg, der – Gud lønne ham for det og mere! – kaldte det skammeligt, at frakiænde Nogen Navn af god Patriot, fordi han ringeagtede Landets Sprog, naar han kun ikke vragede dets Penge, Embeder, Korn, og andre vigtige Ting. Alt dette er for dem og mig endnu langt lysteligere at læse i Hr. Baronens 312te Brev, hvortil jeg for Kortheds Skyld vil henvise., men paa Hovedsagen har det efter mine Tanker ei megen Indflydelse, da det Modsatte kunde være Tilfældet, uden at Videnskabelighed herved vandt noget. De, der kunne ringeagte en Bog for Sprogets Skyld, vide ei, hvortil Bøger skulle bruges, og temmelig ligegyldigt er det vel, enten danske, eller tydske, eller franske Bøger kiøbes af den, der kun som Guddomme hylder de forvanskede Træbilleder af Venus eller Bachus, og sig selv, som Tankeløshedens levende Contrafei. Tilfældige Omstændigheder kunne modificere denne Dom; men Vindingen ved, at danske Bøger kiøbtes uden at bruges, vilde dog stedse ste dsetekstkritik er afhandlet i ACCESS være værtekstkritik er afhandlet i ACCESS liden, og meest betydelig for Provindsernes Møl, der nu maa faste, medens deres lykkeligere Brødre fødes af det gamle og nye Nord i Bogladerne.
+Skulde man nu endog, efter nøie Overveielse, finde, jeg lagde for liden Vægt paa de nævnte Litteraturens Hindringer, vil man alligevel være enig med mig i, at Hovedgrunden til vor nærværende litteraire Stilling er Mangel paa videnskabelig Stemning, og Opdagelsen af denne Mangels Aarsager bliver lige nødvendig.
+Jeg troer, de vigtigste ere:
+Den voxende Irreligiøsitet og Usædelighed, og Mangel paa videnskabelig Dannelse hos vore unge Studerende.
+Maaskee ville nogle Videnskabsvenner smile ved min første Paastand, og ansee dens Mulighed for et af Tidernes mindre gunstige Tegn; men jeg tør troe, man vil dømme noget anderledes, dersom det lykkes mig at udvikle, hvad jeg herom tænker.
+Jeg er Kristen, og i de fleste Dele, hvad man uegentlig kalder: luthersk Kristen, men derfor kan jeg aldrig mene, at enhver Afvigelse fra Augsburgconfessionen skulde være skadelig for Videnskaberne. At derimod de, hvis Gud er deres Bug, ei kunne elske hine Himmelens rene Døttre, vil man da vel ogsaa indrømme mig.
+Hvad, jeg troer, Videnskabelighed maa forudsætte, er et virkelig religiøst Sindelag, en urokkelig Tro paa det Himmelske, og Ahnelse af dets Herlighed; men under hvilken Form Phantasien fremstiller hiint, synes ligegyldigt for Videnskaberne, naar kun Formen besidder den høiere Skiønhed. Hverken Atheisten, ei heller den, for hvem det Himmelske kun er Moralitetens Maximum, kan have Videnskabelighed; thi for dem har Existencen en saadan Vigtighed, at Videnskaberne maa, for at tænkes, træde i dens Tieneste. Naar man derfor saa ofte sagde, at de positive Religioner hindrede den menneskelige Aands fri Stigen, da havde man vel for saavidt Ret, at de, som troe sig at vandre paa den eneste Vei til Himlen, ikke gierne erkiænde nogen anden, men Geniet vil stedse kunne reducere tvende Veie til een, da det derimod vel dog er umuligt, halv kun at finde deres Himmelvei, som ingen Himmel troe. Ikke heller troer jeg, man vil finde det underligt, naar jeg paastaaer, at alle de mere udviklede Genier, der selv have aabnet os et Blik i deres Inderste, vare religiøse, og dette var unægtelig, selv hos Nathans Forfatter, langt mere Tilfældet, end han vilde tilstaae sig selv; i det i det,tekstkritik er afhandlet i ACCESS den Menneskevenlige troede det nødvendigt, at indskrænke sig til den simpleste Form. Han greb Harmoniens Billede, istedenfor Harmonien selv, men i hiint var han dennes uskrømtede Tilbeder.
+Dog, jeg vil afbryde, for ikke, selv hos den svageste Siæl, at vække Mistanken om, at jeg vilde sætte en Lessings Religion ved Siden af de Elendiges blasphemiske Tilstaaelse: vi ville gierne troe, der er en Gud til! der bærer sin Lavhed i sig selv, og dog er det Høieste, vor Tids Falskoplyste kunne bringe over de besmittede Læber. Det undrer mig aldeles ikke, at disse ansee Gud, denne med Menneskets Væsen saa fast sammenknyttede Idee, for et noget, dem uvedkommende, metaphysisk Halvintet; thi dersom de fra Sumpen, hvor de med Glæde boe, nærende sig af Orme og Insecter, udraabte: *Deus in nobis!* vilde det være den bitterste Satire paa dem selv, og dertil ere de ei engang dygtige, da Bevidstløshed er deres høieste Lyksalighed, og de alt længe manglede Kraft til at anskue sig selv.
+Uden at trætte mine Læsere med det unødvendige Spørgsmaal: om de troe, saadanne Folk kunne være videnskabelig stemte? vil jeg blot anmærke, at dersom hele Nationen hørte til denne Klasse, da var nærværende Undersøgelse unyttig; men til Lykke have mange endnu ikke naaet den Grad af Kultur, og Andre bleve kun ved ugunstige Omstændigheder indbragte i den Vaaning, som Ulyssis Staldbrødre fordum beboede. Netop dette udgiør Vigtigheden af den Paastand, at de Studerendes Mangel paa videnskabelig Dannelse er en af Hovedaarsagerne til det Onde, som trykker os.
+At hiin Mangel maa, naar den findes, have sørgelige Følger for Videnskabelighed, og en med samme forbunden Litteratur, er klart; men at den virkelig findes, trænger neppe til Beviis.
+Skulde det være overdrevent at antage, at de tre Fierdedele af Kiøbenhavns Studenter neppe kunne skrive dansk, ei kunne anden Historie, end den, hvoraf de i Skolen og ved Universitetet lærte nogle Stumper, ei have andet Begreb om Philosophie, end at det er et slemt tørt Noget, man skal lære til anden Examen; ei vide andet om Poesie, end at det er Noget, som oftest Løgn, der rimer sig, eller dog, Gud veed, hvorfor, klinger ret smukt; og endelig ei have noget høiere Maal for deres Studeringer, end i det høieste bedste Karakter til Embedsexamen, og derpaa – et godt Embede Det følger af sig selv, at jeg her bestemt undtager de medicinske Studenter, der jo, som oftest, endnu før Embedsprøven begynde paa Doctordisputatsen, og altsaa maa have en ganske anden videnskabelig Tendents. Vel er jeg, som læg Mand i Lægevidenskaben, temmelig ubeføiet Dommer; men jeg mener, det flyder af Sagens Natur, og forklarer Phænomenet af den Lethed, hvormed Medicinerne komme til bestemteste Anskuelse af hiin herlige Sandhed: *ars longa, vita brevis*. Det Eneste, som i denne Henseende undrer mig, er, hvi denne Legion af Disputatser, der dog, efter mit Begreb om *summis honoribus,* sikkert maa have giort Epoke i Videnskaben, ei er, med fortient Roes, omtalt i Hallische Litteraturzeitung, ved Siden af Lovtalen over Danmarks Pharmakopee. Jeg erindrer ikke engang, at have seet det anmærket, hvem den Første var, som med beskeden Følelse af sit Arbeids Fuldendthed, frabad sig Præses.. Efter Naturen var i det mindste dette Maleri for nogle Aar siden. Maaskee er det ikke længere saa, og det vilde glæde mig; men saare meget kunne dog vel ikke Musernes Sønner være vanslægtede i de faa Aar, jeg ikke kiænder Universitetet.
+Af Frygt for, man skal troe, jeg dog vel blandede for meget sort i mine Farver, vil jeg bede Enhver, som har Lyst og Leilighed, at betragte Udlaaningsprotocollerne og Læsesalene paa Kongens og Universitetets Bibliotheker. Mange Studenter ville de vist ikke møde i disse Musernes Helligdomme, og meget Papir forbruges neppe til deres Navne. Find først den ene Fierdedeel, som jeg med temmelig rundt Tal har angivet, og ere der flere Navne, staae de sikkert for en ny Roman, eller et Skuespil i strængeste Forstand, som ei var hiemme i Leiebibliotheket, og som dog Laaneren enten selv maatte giennemstudere, eller skaffe til Tidsfordriv for en af sine aandfulde Veninder.
+Dog, vi ville følge dem fra Hovedstaden, hvis brogede Vrimmel maaskee blændede deres Øie, ud paa Landet, hvor en stor Deel omspredes som Hovmestere, Informatorer, Prækehielpere, Fuldmægtige, Faders og Moders Sønner, &c.
+Mon vi her ville finde dem sysselsatte med at fordøie og forøge de indsamlede Kundskaber?
+Skrev jeg Satire, kunde jeg vel uden Samvittighedsnag svare: ja! men nu maa jeg svare det bestemteste nei, naar Spørgsmaalet giælder Flerheden.
+Ere de blevne Ungdomslærere, da bearbeide de samvittighedsfuldeste dette Kald med Frygt og Bævelse, uden at benytte Udløsningen af de academiske Ledebaand til at bestige Videnskabernes høiere Standpuncter, uden at ahne, at den Unge burde have en anden og høiere Dannelse, end de nøde. De Øvrige, hvis Tal ikke er lidet, ansee Underviisningen som en Biting, øve sig flittelig i Dandsen, Riden, Jagen, Lombrespil, og hvad de andre for Konster heddeHave de ret deres Bestemmelse for Øie, da lægge de sig efter Landvæsenet., erhverve sig en Glut, eller, om de alt andensteds have en, giennemgaae Schillings Romaner med een eller flere af Egnens Koner og Piger. *Mu–tatis Mu-Mutatistekstkritik er afhandlet i ACCESS mutandis,* passer samme Skilderi paa Prækediminutiverne, Opvarterne i Themis Forgaarde, og dem, der studerede for at hedde Familiens Lærde, og glimre ved at vide, Friderikssteen er ikke Fæstningen ved Tronhiem.
+Hvorledes skulle ogsaa disse haabefulde Ynglinge, der i Hovedstaden vare blinde for Litteraturens Skatte, og døve for Videnskabernes venlige Kalden, her faae Sands og Øie for noget Saadant? Det maatte da vel skee, ved at beskue deres ældre Brødre i Minerva; men jeg tvivler meget paa, at et saadant Skue kan, i Følge sit Væsen, have hævetekstkritik er afhandlet i ACCESS saadanne Virkninger.
+Ikke er jeg dum eller skamløs nok til at nægte, at der gives baade geistlige og verdslige Embedsmænd, der betragte Videnskaberne med renset Blik, og ofre dem Tiden, deres Kaldsforretninger levne; men, jeg tænker, at om disse end ikke ere saa faa, ere de dog langt fra at være mange nok til at indgyde deres unge slumrende Brødre en videnskabelig Stemning; ja, jeg tør mene, at de i den seneste Tid ere snarere blevne færre end flere.
+Jeg gad vide, hvor man sikkerst træffer en stor Deel af vor Tids Præster, i Mark og Stald, eller i Studerekamret, ved Pulten, eller Spillebordet? Jeg gad sammenligne deres Bogsamling med deres Møgdynge, Boghandlerens Regning med Urtekræmmerens og Viintapperens. Jeg gad have et Instrument, hvorved jeg, efter Støvets Mængde, eller Bladenes Sammenpresning, kunde beregne, hvor længe hver Bog havde staaet urørt i Hylden; og jeg gad endelig veie deres Kundskabsmasse ved Afgangen fra Universitetet, og efter ti Embedsaar. Resultaterne, der saaledes kunde uddrages, vilde neppe være ubetydelige, naar man skal besvare Spørgsmaalene: hvi er Videnskabelighed saa liden? hvi er vor Litteratur kun en Skygge, der peger hen paa enkelte Lemmer af et Legeme, der, som Heelt, ligger ganske udenfor vor Synskreds. Ingen tro imidlertid, at jeg herved vil nedsætte Præsterne under de juridiske og medicinske Embedsmænd! Nei, efter min Erfaring ere disse endnu langt mindre videnskabelige, og mange blandt dem vilde vel endog vredes, hvis man kaldte dem Videnskabsmænd.
+Skal jeg nu sige, hvilket Middel der, efter min Formening, er det virksomste til at udbrede Videnskabelighed, og fremskaffe en med samme harmonerende Litteratur i Fædrelandet, da forbinder allerede det Foregaaende mig til at svare: de Studerendes mere videnskabelige Dannelse, hvorved jeg forstaaer, at der indgydes dem Kiærlighed til Videnskab og Konst.
+At Videnskabernes Anpriisning, et nærmere Forhold mellem Lærere og Lærlinge, og Nødvendigheden af, i Tale og Skrift at behandle videnskabelige Gienstande, især tiene til at indgyde de Studerende Agtelse for Videnskaberne, og Lyst til deres Dyrkelse, behøver vel Erfaringen neppe at lære os. Imidlertid er denne Sandhed tildeels ogsaa hos os stadfæstet ved det pædagogiske Seminariums Seminarinmstekstkritik er afhandlet i ACCESS Historie, ligesom den sees at have svævet for Regieringens Øine, da den iværksatte Forbedringen ved de lærde Skoler og Examen Artium.
+Herved er meget giort, under den Betingelse, at Ynglingen, naar han forlader Skolen, kan træde ind i et Forhold, der kan beskytte hans fremskridende Udvikling; men uden dette vil den ny Skoleindretning neppe gavne Videnskaberne meget.
+Beviset synes mig klart.
+Den Alder, der tilbringes i Skolerne, vil stedse være mere skikket til at giøre Videnskabelighed mulig for Individet, end til at frembringe den hos ham.
+Jeg ikke blot troer, men har selv den Glæde at vide det: end ikke Barnet er saa er ikke saatekstkritik er afhandlet i ACCESS ganske hæftet til Jorden, at dets Øie ei skulde kunne hæves mod Himlen. Skiøndt det langt mere end det udvortes og indvortes voxne Menneske er bundet til Erfaring, vil det dog kunne ledes til Begreb om den høiere Kundskabs Kilde, vi have i os selv, og saaledes paa en Maade erholde Sands for Videnskab i høiere Betydning. Men, deels vil denne Sands, som, mere meddeelt, end vækket, ikke kunne slaae saa dybe Rødder i den Unges Væsen, at den, ved egen Kraft, midt iblandt Modstræbelser udenfra, kan naae sin fulde Væxt, og bære moden Frugt; og deels lader neppe det samme sig udrette ved offentlig, som ved privat Underviisning.
+Vi maa her ei heller glemme, at selv det Barn, der kan fyldes med Beundring ved Skuet af den skiønne farvede Tegning, og føle Lyst til at efterligne den, dog med Ulyst gientager de første Streger og Linier, hvis strænge Forbindelse med Konstværket det ei lettelig fatter. For at vække Lysten, der ved hver ny uventet Vanskelighed er nær ved at slumre, vil det ingenlunde stedse være nok at pege hen paa den fuldendte Bygning, hvis Glands vel kan henrive Barnets noget skiærpede Øie, men hvis eiendommelige Værd ei derfor føles. Læreren nødes da til, selv mod sin Villie, at give det borgerlige Liv, og Videnskabernes Indflydelse paa samme, en alt for stor Vigtighed.
+Her befinder den Unge sig paa en Afvei, og hører han ikke til de faa høie Siæle, der ligesom fødtes uden Baand, og aldrig taale samme, da vil han, uden virksom Hielp udenfra, følge den paa sin hele Bane.
+Naar vi undtage de sande store Genier, der hverken ved Opdragelse kunne frembringes, eller – tør man vel sige – opdrages af Andre, end sig selv, er det vel ikke vanskeligt at betegne den Vei, de Subjecter, som under nærværende Omstændigheder forlade Skolerne, ville betræde.
+De have lært Begyndelsesgrundene af endeel Videnskaber og Sprog, uden endnu at have adopteret Menneskers høieste Maal, og uden at have beregnet de mulige Skridt, der kunne giøres mod det. Vi maa da allerede kalde det meget, om de strax sætte sig et mindre fiernt Maal, Duelighed til et vist Embede, og ikke tankeløse henslingre mod den nærmeste Examen. Blandt de Embedsmænd, de lære at kiænde, findes adskillige, de troe under sig i Kundskaber, og stundom maaskee ei saa ganske urettelig. Med hiint Studeremaal for Øie, vil allerede dette slappe deres Kraftanstrængelse; thi Biergene, de nys troede at maatte overstige, mene de nu at kunne undgaae, eller dog blot sparsomt berøre.
+Har Ynglingen sat Ære og Yndest som Maal for sin Stræben, da vil han snart bemærke, at disse Ting ofte langt lettere erhverves, og han vil da lettelig give Slip paa, hvad der for ham kun var Middel, ikke Øiemeed, Pligt, men ikke Trang.
+Hans Legeme modnes, uden at være traadt i villig Tieneste hos Siælen. Dennes høiere Evner indslumre, og de lavere træde i Legemets Tieneste. Han føler sig hendragen til det andet Kiøn, og fastsætter let Blodets varme Strømmen ved Qvindens Smiil, og egen Nyden, som Idealet for jordisk Lyksalighed. Betragter han Videnskaberne som Middel, da vil han snart finde, at de ei blot ere unødvendige, men vel endog skadelige, naar det giælder om at erhverve Qvindegunst, da de give Siælen en Alvor, og Følelsen en Dybde, der slet ikke passer med den spøgfulde Flagren giennem Livet.
+*Drik Viin, vær doven, og fias med Piger,*taber for hans Øie det ironisk Bidende, og vorder ham den høieste Livsphilosophie.
+Mit Hierte vilde saares, hvis man troede, jeg ved disse Yttringer udtrykte Ringeagt for Naturens herligste Smykke, eller det Ønske, at den unge Videnskabernes Dyrker kunde udelukkes fra Kiønnets hulde Omgang.
+Stod det altsaa endnu i fiernere Forhold til mit egentlige Maal, turde jeg vel haabe Læserens Tilgivelse for de Øieblikke, jeg berøver ham ved min Menings nærmere Udvikling.
+For Geniets Videnskabelighed vil Kiønnet neppe blive farlig. Den dyriske Nydelse kan maaskee lokke, men aldrig fastholde ham, thi den kan ikke omfatte hans Væsen. Kiærlighed kan vel fængsle, men ikke standse ham, thi hans Øie kan vel blændes, men ikke lukkes.
+Elsker han lykkelig, da flyver han ad en kortere Vei til Maalet, han burde nærme sig med stadige Fied. Udmattet af den overnaturlige Kraftyttring, hvorved det kun blev ham muligt, øiebliklig at sønderrive Støvets Baand, vil han en Tidlang slumre i salig Nydelse, ja vel endog spotte over den langsomme Nærmen til et Maal, der kun berøres af den, som Englevinger hævede. Men Rusen vil bortdampe, fordi den, trods sin Høihed og Hellighed, dog er en Ruus, og han vil af den nydte Salighed kun beholde det dybt grundfæstede Minde, der ansporer ham til Stræben mod den Herlighed, han egentlig kun ahnede; men troede i Ahnelsen at eie.
+Elsker han ulykkelig, da er han ikke mere sin egen, men Skiæbnens, og han kan ikke vide, om hans Muskler ville tabe Spændekraften i den uhyre Kamp mellem Alt og Intet, og han nedsegne, som en visnet Blomst, paa Verthers Gravhøi, eller ikke. Men, overlever han sin Krisis, og vender, liig Lazarus, tilbage fra Graven, hvor han stræbte at skiule sig for sig selv, da vil han føle dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun iles paa det dobbelte Væsens Vinger, men hvis Herlighed han anskuede midt i Selvkampen, der vilde sønderslide ham, halv hævet ved den ene Vinge, hans eget Væsen gav ham.
+Vare da alle de Studerende Genier, troer jeg, man burde tie, ligesom det vel ei heller nyttede at tale, men da en Undtagelse ei kan vorde Regel, tør jeg troe, at Kiønnet nedbryder den videnskabelige Stemning hos en saare betydelig Deel af de udmærkede Studerende, naar disse ere overladte til sig selv. Jeg vil ikke engang tale om det Tilfælde:
+*Naar Dumhed sig og Elskov parre,*da det er bekiændt nok,
+*Man et Par saa dumme Narre* *Aldrig meer i Verden saae,*og den Nytte, Videnskabelighed skal have af den Dumme, er blot passivisk. Men, hvormangen Ædel blev ikke et Rov for hiin phantasiløse Kiærlighed, der fængsler til den Elskedes Legeme, og søvndysser Siælen, for den slappende Vellyst, der raner al høiere Kraft? Hvormange giorde ikke hiin ulyksalige Mellemting, Flaggren omkring Kiønnet, til deres Glæde, og mon den være mindre fordærvelig?
+Det er tusinde Gange sagt, at Omgang med dannede Fruentimmer sliber Manden, og hvo vil nægte det? men det burde ligesaa ofte været sagt, at den Yngling, der ret finder Behag i Qvindeselskab, vil bringe Smaahedsaanden og Ustadigheden med sig i sine alvorligere Beskiæftigelser, hvis han og ikke lader dem ganske hvile. Har han nogen Aand, da vil han blive, hvad man kalder en behagelig Mand, tale eller skrive i en halvlevende Maneer, og kryddre Alt, hvad han berører, med en vis letspillende Vittighed; har han Hierte, da vil han udtale saamegen Følelse, som kan lokke Taarer af et Qvindeøie; men den dybere Følelse og det dybere Blik maa han tabe, thi, forkiælet, vil han udmattes af vedholdende Anstrængelse, og gyse tilbage for de stærkere Syner.
+Saaledes forstaaer jeg Addison, naar han siger, han aldrig kiændte nogen ret fornuftig Mand, der i Almindelighed var yndet af Fruentimmerne, og i denne Betydning lader det sig vist sige, uden at træde Sandheden for nær, eller vække det smukke Kiøns retmæssige Vrede.
+Jeg føler det med Vemod og Overbeviisning: Qvinden kunde vorde, ikke blot uskadelig, men endog den stærkeste Spore til Videnskabelighed, uden derfor at tabe det mindste af sit særegne Væsen; men da maatte ogsaa hendes Dannelse være noget ganske andet, end hvad den nu er: værdløs Glimmer; og Qvinden kan kun dannes i Manden.
+Man slutter let heraf, at jeg mener, den unge Studerende burde hos Kiønnet, som det nu er, ikke troe at burde lære: at være, men at hvile, og dets Gunst maatte være ham en Bisag, ligesom Polituren selv, trods al den Vigtighed, vor smaavurne Tid har villet give den, dog virkelig er det. Dette vilde blive Tilfældet da, naar han lærte at slutte sig til de svundne Tider, saaledes, som de staae for vort Øie, og skatte den fortrolige Omgang med SagaensJeg maa vel anmærke, at jeg her ved Saga forstaaer – Historie. udødelige Store, og at skiælne mellem Homers og Lafontaines Helte; kort, naar Videnskabelighed blev hans høieste Maal.
+Finder nu virkelig den vel forberedede Yngling Hindringer, der lettelig standse, aflokke eller afskrække ham fra Videnskabsbanen, og kunne disse Hindringer ene bortryddes eller formindskes ved en kraftfuld Modvægt, da fremskyder sig Spørgsmaalet: om en saadan Modvægt hos os existerer?
+Er Modvægtens Kraft vis, og er det sandt, at en uvidenskabelig, eller rettere, slet ingen, Aand, besiæler Nutidens Studerende, naar de betragtes som et Heelt; da er Spørgsmaalet ogsaa egentlig besvaret; men Sagen trænger til en nøiere Analyse. Vel overstiger det baade min Kraft og Villie, at give en saadan, som den burde gives; men dog maa jeg bede om Tilgivelse, hvis jeg et Øieblik synes at glemme den borgerlige og litteraire Høide, paa hvilken Kiøbenhavns Professorer staae over mig, i det jeg tillader mig nogle Spørgsmål om deres Virken til Videnskabeligheds Fremme!
+Jeg antager som afgiort, at de Høilærde paa det samvittighedsfuldeste beobagte deres Partes *publice,* *privatim,* og *privatissime* *;* men gribe de ogsaa enhver Leilighed til, i Forelæsningen over deres særegne Videnskab, at tale med Varme og Kraft om sand videnskabelig Dannelse, at opmuntre de Unge til Afbenyttelse af de offentlige Bogsamlinger, at vise og lette dem Veien, de bør vandre?
+Er det saa, da maa det synes underligt, hvi en Nyrup i min Tid ei kunde samle 5, siger og skriver fem Tilhørere ved sine Forelæsninger over Litterairhistorien. Da maa det nu synes underligere, hvi man udskreg, og endnu paa hans Ryg udskriger den geniefulde Steffens, der paa sin egen Vei stræbte at vække Videnskabelighed, og neppe ganske forfeilede sin Hensigt.
+Enhver Student skal, som bekiændt, ved sin Indskrivelse blandt de academiske Borgere vælge en Professor til sin privat Præceptor.
+Endskiøndt denne Indretning er saare langt fra Fuldkommenhed, er det dog deraf klart, at Fortidens Viise fuldelig indsaae Nødvendigheden af et nærmere Forhold mellem de Studerende og deres Lærere. Men, veed ogsaa virkelig enhver af Kiøbenhavns Professorer, hvilke der have valgt ham til Opsynsmand og Raadgiver? Eller, da denne feilfulde Indretning maaskee overlæssede Professorerne saaledes, at de gierne saae, den blev til en Skygge, stræber da hver især at ops��ge nogle talentfulde Ynglinge, som de indgyde Sands for Videnskab, veilede ved gode Raad, lærerige Samtaler, og Opgaver til skriftlig Bearbeidelse? Veed den videlystne Unge, at den Professor, hvis Raad og Veiledning han ønskede, er villig til at meddele disse, til at giøre end mere, end der forlanges? Er den Fattige, som higer efter Kundskab, vis paa, uden anden Anbefaling, at nyde godt af de academiske Stipendier, eller er denne Forening af Fattigdom og Lyst til Videnskab saa almindelig, at ikke alle, der sukke under denne dobbelte Trang, kunne hielpes paa een eller anden Maade? Er det end uundgaaeligt, at føres bag Lyset i Henseende til Fattigdom, er da det samme Tilfældet med de Søgendes Flid og Anlæg?
+Disse Spørgsmaal er af yderste Vigtighed; men da jeg ingenlunde vil fornærme, og endnu mindre sige et Ord, jeg ei erkiænder for strængeste Sandhed, saa vil jeg end ikke prøve paa, at besvare dem fyldestgiørende. Kun, hvad jeg veed, vil jeg ligefrem anføre, kun enkelte Vink vil jeg give til Kyndigeres Omdømme.
+Vist er det, at Studenten ved Kiøbenhavns Universitet i min Tid troede at see et svælgende Dyb befæstet mellem Professoren og sig, og at han vist ikke vovede at uleilige en Saadan med Raadspørgsel om Tilfredsstillelsen af hans Aandstrang, med mindre Familieforbindelser eller andre Omstændigheder lagde en Bro over Dybet.
+At der existere Privatissima, veed jeg, og at de faa Lykkelige der aabnes de høiere Udsigter i Videnskaben, vil jeg troe; men det veed jeg ogsaa, at mange af dem, der besøge disse, ei ere istand til at nyde de høiere Udsigter; og jeg veed end mere, at den Fattige ei kan betale dem med 10 Rd. hvert Halvaar, hvilket man sagde mig, var Prisen.
+Vist er det, at Endeel følte midt i Brødvidenskaben en Tomhed, de ikke vidste at udfylde, stræbte at glemme den i Sværmens Tummel, og ginge forlorne for Videnskaberne, til hvis Ypperlige Naturen syntes at have bestemt dem; at Andre, der stræbte at udvikle sig selv, geraadede paa Afveie, som ofte giorde dem uduelige baade for Livet og Videnskaben, men stedse ranede den kostbare, ugienkaldelige Tid. Var dette en Nødvendighed, er det sørgeligt, hvis ikke, er det dobbelt.
+Vist er det, at ikke blot de Trængende og Duelige, men ogsaa de Velhavende og Dosmerne ofte søge de academiske Stipendier, og det vilde vel ikke let lade sig bevise, at blot de Første erholde dem.
+Harmeligt er det, at høre En sige, han vil søge Klosterdaleren, for at kunne gaae ugentlig et Par Gange oftere paa Comedie, og det har jeg hørt; men Harmen forener sig med dybeste Vemod, naar man ved Uslingens Side seer en Trængende, der, med Taarer i Øiet, nødes til, trods sin inderlige Kiærlighed til Videnskab, at forlade Universitetet, fordi han ikke kunde naae Understøttelsen, og det har jeg seet.
+Det være langt fra mig, at beskylde Nogen for Partiskhed; men et Forslag være mig tilladt, hvorved, jeg troer, der vandtes mere Sikkerhed for, at ingen Uduelig fik den Hielp, den Duelige ene bør have; thi Fattigdom allene er ingen Grund til at nyde Godt af videnskabelige Stiftelser.
+Dersom f. Ex. alle de, der ansøgte om Stipendier, bleve enten af Professorerne eller andre agtede Videnskabsmænd prøvede, med Hensyn paa deres Anlæg, mon da ikke Veien derved mere tilspærredes for de Uduelige, og mon ikke enhver Duelig, som trængte, da vilde blive hiulpen? Mon end videre ei herved lagdes Grunden til et nøiere Bekiændtskab mellem Professorerne og de Studerende, der, fortsat, vilde bære de skiønneste Frugter?
+Ved Universitetets Indretning, saaledes, som den ved Lovene er bestemt, og endnu mere, som den, halv dispenseret fra disse, lader sig tilsyne, findes vist nok ikke lidet, Videnskabelighedens Ven ønskede forandret; men hvo giemmer ikke gierne saadanne Ønsker i sin Barm, naar han lever paa en Tid, da Fornuft nys seirede over Vane, og skiænkede Videnskaberne et videnskabeligt Forum? Hvo seer ikke i Aanden af Klosterets Ruiner at fremhæve sig et Musernes Tempel, Architecturens Triumph, Decanernes forældede Borde omskabte til herlige Altere, hvor Apollos unge Tilbedere ofre aandige Gaver, og af hans hellige Præster indvies til Gudens værdige Dyrkelse? Hvo ahner og seer ikke saa meget mere, som det for mig vilde være ubeskedent at nævne?
+Naar disse Ting begynde at skee, da skulle Videnskaberne opløfte deres Hoveder, thi deres Forløsning stunder til. Folket skal see sine straalende Genier omringede af de Musernes jublende Sønner, der, følende sig for svage at være Sole, fryde sig i hines Lys, og som tindrende Stierner adsprede det natlige Mørke, der endnu ruger over den talrigste Deel af Nationen. Danmarks Adel skal indflætte sig selv i Fortidens Rosenkrandse, og Merkurs Sønner skulle lære, at valgte end Guden Bachus til sin Yndling, ja solgte han end den tonende Luth for de høihornede Oxer, saa sluttedes og derved den evige Fred mellem ham og Apollo; saa hæver han sig dog til Olymp, efterat have drevet de aandløse Skygger, for at lytte til de henrivende Toner, Sangens Fader udlokker af Luthens de klingende Strænge. Ei vil Bonden glemme sin Ploug, men vel, fuld af Ærefrygt, byde den standse ved Fædrenes Gravhøie. Disses Bautastene skulle stande som Skytsguder midt i hans Vange, ei mere sprænges ved de sorte Kunster, Loke lærte Mennesket, ligesom for at trodse Bulderet af Akathors luende Vogn; ei mere henkastes mellem vanhellige Brødre til forgængeligt Hegn. Den betydningsfulde Natur, for hvilken hans Øie er opladt, vil følge ham til Herrens Tempel, og der, harmonisk udtalt i Sangens Toner, og giennem Ordets Tiener, stemme alle hans Siæls Strænge til et, mod Himlen stigende, Halleluja.
+Dog, henreven af den glade Følelses rullende Strøm, fristedes jeg til at glemme vor nærværende Standpunkt, saa væsentlig forskiællig fra den, hvorpaa jeg i Ahnelsen stod, og skuede ud over det livfulde Norden. Altsaa tilbage paa Tænkningens rolige Vei!
+Naar Universitetet har tabt al Liighed med Fabriker, og er blevet en sand Planteskole for Videnskaberne, da vil en dem værdig Litteratur, og en videnskabelig Stemning hos Nationen være en næsten uudeblivelig Følge.
+Før jeg udvikler den første Paastand, vil jeg sige et Par Ord til Besvarelse af en grundet Indvending, der kan giøres mod den sidste.
+Da Høihed og Rigdom ere Tidens Afguder, og Videnskabelighed vel giver begge i høiere, men ingenlunde i lavere Forstand, tør man da vente, at hines Templer skulle blive forladte, eller at de selv skulle give sig i Videnskabeligheds Tieneste?
+Det Første kan neppe tænkes, men vel det Sidste; thi naar de Studerende ere videnskabelig stemte, maa de ogsaa hos den yngre Slægt, de opdrage og undervise, indprænte Agtelse for Videnskab, og den Slægt, som har samme, vil ikke blot tillade, men fordre, at den følgende opdrages til Videnskabelighed.
+Naar altsaa den første Betingelse opfyldes, er vort Haab ikke længer grundet paa et muligt Sammenstød af Tilfælde, men paa det naturlige Forhold mellem Aarsag og Virkning. Men fordi jeg sætter Adelens og Handelsstandens videnskabelige Stemning saa fiern, for at kunde giøre den til Productet af den høieste Rimelighed, derfor nægter jeg ingenlunde, at allerede nu baade kan og bør gribes til dette Maal. Kun love man sig ikke formeget heraf, da den Enkelte endnu saa let staaer Fare for at henrives af Strømmen i sine naturlige CirklerDersom jeg torde troe, det fra min Haand kunde paa nogen Maade interessere, skulde jeg nøiere udvikle dette og mere i en egen Undersøgelse om Huuslærere og deres Stilling..
+En hæderlig Litteratur kunde Danmark under tidtnævnte Betingelse umulig savne; thi de Studerende vilde da ei bortsove Aarene mellem Embedsprøven og et Embedes Tiltrædelse; men benytte dem, ved Siden af Yngeres Dannelse, til egen videre Udvikling, vel og til Oversættelser af andre Landes udmærkede Producter. Med udviklet Sands og dannet Sprog ville de vorde Embedsmænd, og, foruden det større Anlæg til practisk Duelighed, de medbragte i deres Virkekreds, vilde de vide at bruge Øieblikkene, deres Forretninger ei medtoge, til Aandsarbeider, der stemmede med deres Lyst og Kræfter. De vilde giøre det, fordi saadanne Beskiæftigelser da vare dem en Trang, en Vederqvægelse, de ei behøvede at søge ved Spillebordet eller Punschbollen, i Balsalen, eller larmende Selskaber. Ikke kan det være min Mening, at alle de Studerende skulle være Skribenter; men der var allerede saare meget vundet, naar de alle vare Videnskabernes Venner.
+Jeg vil ikke paastaae, at Nogen i Danmark kunde skrive sig riig, ja jeg vil ikke engang berøre, hvad dog under slige Omstændigheder vilde være Tilfældet, at adskillige gode Skribenter kunne leve uden Embede; thi saa ønskeligt end dette var, er det dog ikke saa ganske nødvendigt. Men saameget tør jeg troe, at en Suhms Skrifter da ikke kunde mangle Forlægger, og ingen god dansk Bog den nødvendigste Afsætning.
+Jeg giør her slet ingen Regning paa en udbredt videnskabelig Stemning hos Nationen, men blot hos dens Embedsmænd. Havde det Ydre for dem tabt sin tilranede Interesse, saa det kun agtedes, saavidt det er Legemets nødvendige Tiener, da vilde det Indres Kraft træde virksom frem, og stræbe efter Udvidelse ved Ydertingenes Forvandling til assimilerende Stof. Mahogni Meubler, Speile af Garderhøide, engelske Tepper, og Vine, og Kaffe &c vilde forvandle sig til Næring og Klædemon for Aanden, der nu saa ofte maa sukke udtæret, og evig holde Sengen, for at skiule sin Nøgenhed, medens Legemet er nær ved at segne under sin forvovne Stræben efter at udfylde Rummet. Det da underordnede Legeme vilde aldrig lade sig forlyde med Trang til den bløde Sopha, der nu saa ofte lukker Øiet for Aandens de skiønneste Syner; men, nøiet med Nattens Hvile, stedse være et føieligt Redskab for den virksomme Siæl.
+Jeg veed det, Luxus har, især i de seneste Tider, fundet adskillige varme Forsvarere; men, uden at paastaae, at den selv stedse var Aanden, som begeistrede dens Lovtalere, vil dog dens Nytte aldrig vorde indlysende for migAt udvikle dette nøiere, er her unødvendigt, da man sagtens vil være enig med mig i at, naar de, der skulle være Videnskabsmænd, anvende det, Livets Nødvendigheder levne dem, til Pragt eller Vellevnet, istædenfor til værdigt Stof for Tænkning, da vinde Videnskaberne ikke derved. Interessant er det imidlertid, at begrunde de Sophismer, hvormed man har villet forsvare denne Uting, der bestandig vil blive uforsvarlig, saalænge ikke det Modsatte af Videnskabelighed erkiændes som Menneskets høieste Maal. – Ogsaa skal jeg, dersom Minerva ikke bortviser mig*Udg. Anm.* Skulde Forf. have nogen Føie til denne Frygt, om endog Minervas Udgiver Ugdivertekstkritik er afhandlet i ACCESS var Luxus gunstigere, end han nogensinde har viist sig? *K.R.*, som en Bespotter af dens høie Navne, stræbe at godtgiøre min Paastand..
+Jeg forudseer en Indvending, der kan giøres mod det Haab, at Nationen vil blive videnskabelig, naar de Studerende blive det. Indvendingen er: ville ikke Næringssorger svække Embedsmandens Enthusiasme for Videnskab, eller i det mindste hindre dens Indvirkning paa Nationen?
+Det første Spørgsmaal maa vel her være: af hvilke Embedsmænd Videnskaberne kunne vente sig virksomst Tieneste? Jeg troer, af Præsterne; thi, naar deres heterogene Forretninger ikke forøgedes, men, om muligt, endnu bleve færre, naar de vel vedbleve at være Opsynsmænd over Skolerne, men ikke bleve selv Skolelærere, da havde de, blandt alle Statens Embedsmænd, Professorer og Klokkere Neppe vil Nogen nægte, at det var ønskeligt, hvis de gode Klokkerembeder vedbleve, og besattes med fortiente Videnskabsmænd, der ei følte Lyst til noget Embede, og saaledes ganske kunde leve for Menneskets høieste Syssel. undtagne, den meste Tid at hellige Videnskaberne, og dertil den Fordeel, at mange af deres Kaldsforretninger staae i Forbindelse med samme. Er det nu rimeligt, at Næringssorger ville tilintetgiøre største Delen af det Udbytte, en mere videnskabelig Stemning hos Fædrelandets Præster lod os haabe?
+Sandt er det, at allerede nu mange Præster leve kummerlig; at de, for dog nogenledes at ernære sig og Familie, nødes til, bag Plougen at glemme Videnskaberne, og have ligesaalidet Evne til at kiøbe Bøger, som Lyst eller Tid til at formere disses Antal.
+Er det saa, at Præsternes Indkomster formindskes ved Tiendeforeningen, da maa nødvendig de middelmaadige Kald blive smaa, og de smaa endnu mindre. Skulle de store Kald endnu afgive betydelige Bidrag til Skoleseminarier og Skolekasser, da forsvinder det Haab, at disses Overflødighed kunde engang formindsket hines Ringhed.
+Alt dette aabner vist ikke de skiønneste Udsigter for Præsternes Kaar, og deraf flydende udvortes Duelighed til at være Videnskabeligheds Fosterfædre; men kan Bondestanden og Skolevæsenet paa denne og ingen anden Maade ophielpes, da maa vi, selv naar et ufrivilligt Suk fremtrænger sig, hylde den Regierings Viisdom, der, endogsaa herved, viser sig besiælet af varm Iver for Oplysnings Fremme. Men, imedens vi, som gode Borgere, ære Regieringens vise Hensigter, bør vi, som Videnskabernes Venner, stræbe at formindske, eller, om muligt, erstatte det Tab, vi troe, de ville lide. Med Hensyn herpaa, troer jeg, det var nyttigt, hvis et Selskab forenede sig, med det Hovedøiemeed, at udgive alle dem tilsendte Skrifter, naar samme fandtes at have noget videnskabeligt Værd. De bemidlede Forfattere, eller de vel lønnede Embedsmænd vilde sikkert ikke forlange, og kunde ikke erholde noget Honorar, da den Fattige derimod erholdt sit Skrifts hele Udbytte, eller mere, i Forhold til hans Trang og Skriftets Godhed. At herved meget var vundet, nægtes neppe; men maaskee vil man erklære Forslaget for et Greb i Luften, da det forudsætter en Fond, som ikke haves.
+Jeg veed ikke, men formoder dog, at de Videnskabsselskaber, der existere i Danmark og Norge, have nogen Fond; og, hvis saa er, synes mig, dens Anvendelse paa hiin Maade, og Selskabernes Forening, vilde stemme med det Maal, de maa have sat sig, og være til mere Nytte for Videnskabelighed, end deres nærværende Existence, med mindre dens Frugter ere mig ubekiændte. Maaskee turde man endog vente nogen Understøttelse fra Regieringen, eller dog dens Opmuntring og Anbefaling, der hos vore Rigmænd neppe vilde være uden Kraft, og var det vel umuligt, at en Nutids eller Fremtids *Brok* kunde faae i Sinde at skiænke en anseelig Kapital til disse, i enhver Henseende *pios usus?*
+Skede dette, og hiin første Betingelse, de Studerendes høiere Dannelse, var opfyldt, da synes mig, Videnskabelighed var saa vel forberedet i Danmark, som den ved menneskelig Indretning kan blive.
+At jeg slet ikke har nævnet vor Recensentvæsen eller Præmieuddelinger, kunde lede til den Tanke, at jeg enten ikke ansaae disse Indretninger som nyttige til Videnskabeligheds Fremme, eller ikke troede, de hos os udtrykte deres Begreb. Jeg vil derfor til Slutning sige mine ringe Tanker om disse Gienstande.
+Der kan vel neppe være uden een fornuftig Dom over Recensioner, naar de ere, hvad de bør være, en tro Angivelse af Skriftets Forhold til den Videnskabs eller Konsts Hovedbegreber, under hvilken det har stillet sig, og en motiveret Dom over dets indre og ydre Harmonie med sig selv. Er Recensionen saadan, da maa den nødvendig være belærende, som enhver rigtig, speciel Anvendelse af almindelige Ideer; men at dette skulde være Tilfældet hos os, naar Recensionerne betragtes som et Heelt, lader sig vel neppe engang paastaae. Vist forekommer det mig, at Anonymitet er aldeles nødvendig for Kritiken; thi naar man ved hvert Skridt skal see baade til Høire og Venstre, og bag sig, kan man umulig stedse hæfte Øie paa den foranliggende Punkt, ja nødes vel endog stundom til ganske at tabe den af Sigte. Saaledes opstaae alle disse Udtoge og Indholdslister, der, desværre! alt for nøie svare til Navnet Anmældelser, og aldrig ville nytte Videnskaberne. Men, selv da, naar Veien synes mere fri, have vore Recensenter ofte en underlig, og – hvis Ordet ei er uædelt – slingrende Gang.
+Endeel troe det med Rette Pligt, at oppuste hvert Glimt af Genie, der viser sig, men synes at gaae saavidt i Patriotismen, at de opmuntre selv Skriblere (???) til Fremgang paa en Bane, der enten slet ikke var bestemt for dem, eller dog maatte forsvares mod deres plumpe Trasken.
+Dersom (!!) saaledes En sønderlemmede et slet Produkt, og, naar han, uagtet al Umage, ei fandt Noget Roes værd, dog bestandig udraabte: det er Stoffets, og ikke Konstnerens Brøde! som om hint havde paatrængt sig denne; mon det da kunde kaldes, at befordre Videnskabelighed, eller en Litteratur, Danmark værdig? Dersom en Anden, af Kiærlighed til Nordens Oldtid, omtalte med Hæder og Skaansel en Compilation om Fædres Skikke, skiøndt samme tydelig viste, den høilærde Forfatter ei engang kiændte Stridskøgul Stridsflagettekstkritik er afhandlet i ACCESS, som dog – mod sin Villie – giorde ham til Hædersmand, og at han gierne – beundrende Sprogenes Liighed – kunde oversætte *fehirder* ved Fæhyrde; mon mentekstkritik er afhandlet i ACCESS det da var Maaden, hvorpaa Musernes yngre Sønner burde opmuntres til at kaste dybere Blik paa gamle Nord, og fremtrylle et glandsfuldt Billede af samme?
+Men, hvad om nu lignende Recensioner endog affattes af Mænd, vi ellers med Glæde see paa Dommersædet; er det da saa underligt, om jeg ikke anslaaer Nytten, Videnskabelighed høster af vore Lærde Efterretninger, synderlig høit?
+Præmieuddelinger erkiændes og bruges almindelig som et passende Middel til at befordre Videnskabelighed; men saameget er dog vel vist, at ingen videnskabelig Stemning findes hos de Studerende, naar Præmier behøves, og at de, som skrive for at erholde Præmie, ere ligesaalidt videnskabelig stemte, som de, der skrive for en Doctorhat. Dette følte ogsaa hiin Videnskabernes ædle Ven, da han bekiændtgiorde os en Udsættelse af Præmier som et sørgeligt Kiændetegn paa den voxende Ringeagt for Pieridernes hulde Smil, denne herlige Løn, de selv skiænke deres varme Tilbedere. Hvorledes skulde jeg da kunne lovsynge et Middel, hvis Nødvendighed jeg saa gierne vilde skiule for mig selv, skiøndt jeg agter og ærer de Mænd, der i deres Stilling giorde, hvad der stod til dem?
+Imidlertid troer jeg ikke, de ere ganske unyttige, ja de torde vel endog, skiøndt under en høiere Form, existere da, naar Videnskabelighed selv begeistrede Skribenterne.
+Og i denne Idees nøiere Udvikling vil jeg søge at finde Forholdet mellem disse aandige Veddekampe, og hine olympiske Lege, dette udvortes glimrende Symbol paa Menneskets Udvikling. Ligesom i disse var Sted for Yttring af enhver Legemets Kraft, saa burde og Siælen finde fri Tumleplads her. Men nu opstaaer en Forskiæl, i det Legemets Kræfter ere i deres Virksomhed bundne til Stoffet, der gives udenfra, og derfor ei kunne virke samlede paa et Punkt, da Siælen derimod er sin egen Gienstand, og kan udtale sin hele Kraft, naar den er sig samme bevidst. Derfor maatte i de olympiske Lege gives flere Øvelser, medens der i de aandige Veddekampe egentlig kun gives een.
+Prisen maatte da tilkiændes den, hvis Product vidnede om størst Videnskabelighed.
+Dog, den Tid, da en saadan Indretning kunde blive til, som Resultatet af Nationens Stemning, er vel fiern, og blev den til paa anden Maade, var den latterlig.
+Saalænge man endnu har Videnskaber, og ikke Videnskab, maa ogsaa større Liighed med hine græske Lege beholdes, og Præmier udsættes i enkelte Videnskaber. Det maatte synes, baade analogisk, og med Hensyn paa det høiere Maal, at den Afhandling, der skulde krones, maatte omfatte hele Videnskaben; thi enkelte Hiul løb ikke paa Rendebanen, men dette Skridt vilde være for rask. Der kunde ikkun gives een saadan Afhandling over Videnskaben, thi dennes Tilværelse som enkelt maatte derved ophæves, og vi staae paa Punkten, hvor hiin førstomtalte Indretning kunde begynde.
+Vi maa da begynde et Trin lavere, og udsætte Præmie for Afhandlinger over Videnskabernes enkelte Dele, thi først, naar alle Delene ere blevne et organiseret Heelt, kan det tydelig indsees, at dette Hele kun atter er en Deel. Et andet Spørgsmaal er, om det burde fastsættes, hvilken Videnskabens Deel der skal afhandles? Jeg troer nei, thi hiint forekommer mig at være det samme, som om man, ved at forberede en Konstudstilling, vilde bestemme, hvilke Ideer Maleren og Billedhuggeren skulde udføre, og i Aandsarbeider bør Individet have al den Frihed, der kan bestaae med Øiemedet. Nu er Øiemedet ved Præmier, at fremme Videnskabelighed, og det maa da agtes ligegyldigt, hvilket Æmne der vælges, naar det kun har Interesse, og behandles værdigt. Desuden vilde Concurrencen vorde større, altsaa mere Tænkning vækkes, og Afhandlingerne blive mere fyldestgiørende. Det Sidste kan maaskee holdes for uafgiort, men min Pligt er det, at fremsætte de Præmisser, med hvis Rigtighed Slutningens maa staae eller falde.
+Det maa, efter min Overbeviisning, være umuligt, at et Menneske, med hvis Arbeide Videnskaben kan være tient, vil, for at vinde en Præmie, ombytte den Tænkning, og de Beskiæftigelser, som just da interessere ham, med dem, som ere Prisens Betingelser, og om han end vilde, stod det vel neppe saa ganske i hans Magt; thi man vil dog vel ikke paastaae, at ligesom det kan være Skomageren det samme, enten han syer Støvler eller Sko, det saaledes ogsaa kan være den Tænkende ligemeget, hvortil han anspænder sin Aandskraft. Et bestemt Spørgsmaals gode Besvarelse er da afhængig af det saare uvisse Tilfælde, at En, som kan give samme, just da forelægger sig samme Spørgsmaal.
+Men, end mere. Naar Spørgsmaalene skulle have Vigtighed og Interesse, ville de ofte ikke kunne besvares fyldestgiørende i den givne Frist. Man maa da forudsætte, at Individet allerede forhen har sysselsat sig med samme; men lader der sig bygge paa en saadan Tilfældighed?
+Saaledes udsatte Universitetet – om jeg husker ret – 1804 en Præmie for Besvarelsen af det interessante Spørgsmaal: Hvad er Epopeens Særkiænde, og hvilke af de nyere Digte fortiene dette Navn? Hvad her forudsættes, behøver jeg ikke at anmærke.
+Det blev, saavidt jeg veed, ubesvaret, og – var det underligt?
+Selskabet til de skiønne Videnskabers Befordring har ogsaa nylig tildeels vedkiændt sig Troen paa Friheds Nytte i denne Henseende; thi, skiøndt det ogsaa fulgte Skikken i at udsætte Præmier for Producter af bestemt Indhold, tilføiedes dog, at Selskabet vilde modtage ethvert æsthetisk Product, der havde Værd, til Indførelse i sine Skrifter, og hvem dette ikke er Præmie nok, fortiener ingen.
+Jeg vil ikke giøre nogen Undskyldning, fordi jeg vovede mig til en Materie, hvis rigtige Behandling maaskee alt for synlig oversteeg mine Kræfter; thi har jeg slet intet sagt, som er værdt at læse, eller begrunde, da fortiener jeg ingen Skaansel, og er det Hele ikke en ret, net, slet Plet, da vide alle Fornuftige, hvormegen Viisdom man bør vente af en umyndig theologisk Candidat, der prøver Penne i en Afkrog, for at glemme sig selv.
+Hvad jeg derimod ret inderlig vil bede, er, at om man end skulde finde noget Urigtigt i disse Blade, man dog vil troe, som Sandhed er, at det ene har sin Grund i uforsætlig Uvidenhed!
+*Nic. Fred. Sev. Grundtvig.*

source-data/1807_63_txt.txt

@@ -0,0 +1,393 @@
+
+ 
+  
+    
+     
+   
+    
+    
+    
+    
+
+      
+
+
+    
+      Om Videnskabelighed
+       Ved Videnskabelighed forstaaer jeg Sands for den menneskelige Aands harmoniske Udvikling, uden Hensyn paa dennes Forhold til Hverdagslivet. Idealet for den harmonisk udviklede menneskelige Aand anskuer jeg, som en Gestalt, hvis Fødder hæfte ved Jorden, skiøndt Issen rører Stiernerne, hvis vidtstrakte Arme omfatte Naturen, for hvis Øine Fortid og  Nutid  ligge klare, og selv Himlen er giennemsigtig. Man misforstaae mig kun her ikke, og forvexle ei Tankens Ideal med den høieste Udviklingsgrad, Aanden under Jordlivets Indskrænkning kan naae.
+      
+       og dens Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet.
+    
+      
+        Scribendi recte sapere est et principium et fons. 
+         Horats.   
+     
+   
+     En for det tænkende Menneske saare værdig Syssel er det, med opmærksomt Øie at betragte Videnskabelighedens Stilling i hans Tidsalder. Seer han den blomstrende stræbe med sin mangfoldige Krone mod Himlen; seer han Menneskene trindt om dens Rod indsuge Safterne, der ved Kredsløb i Skabningens store Legeme ene kan vise dette som besiælet, og give Livet Betydning; da har han fundet Glædens rene Kilde, hvis klare Vande vise ham, ved stadig Rinden, Veien ind i de tilstundende Aldere, hvor en tifold skiønnere Tilværelse aabner sig for hans Blik.
+     
+       Seer han den derimod som en visnende Plante, hvis splittede Stængler ligesom trygle et uselt Livsskin af de kneisende Stammer, der ranede dens Safter; da kan han vel, nedbøiet af Kummer, øiebliklig tabe Modet, men aldrig vil han dog fristes til at ligne Leiesvendene, der kun forhale Plantens Død, ved at lade den døe daglig. Et Blik paa de svundne Tider, paa Videnskabeligheds eget Værd, og han vil med Foragt nedskue paa de usle Bestræbelser, der vanære deres Organer og Tidsalderen. Kun med bitter Spot vil han svare de Elendige, der haane Videnskaberne, og spørge med sand dyrisk Naivitet, om da de Viises  Steen er funden, om de af dem kunne lære at skabe det almægtige Metal? Han vil sige dem, at Naturen skiulte Guldet i de haarde Klipper, for at hindre dets Opstigen blandt Menneskene, da den forudsaae, de derved vilde ligesom nedstige i dets tømte Leie.
+     
+     Naar Tvivlerne, som ei erkiænde anden Høihed, end den, der kan rage frem for det ydre Øie, kun aabne Historiens Rulle, for at pege hen paa Perser, og Hunner, og de Flere, der ei skyldte Videnskabelighed den ophøiede Plads, de beklædte; da vil han svare: som Masser, kunne Nationerne, uden sand Agtelse for Videnskab i høiere Betydning, uden fortrolig Kundskab til den, velte sig knusende hen over Kloden. De kunne aftvinge den medlevende Slægt et Noget, de selv kalde Beundring, skiøndt det kun er en Gruen af samme Art, som den, vi paa Oceanets Bredder maatte føle ved Skimt af en Lavastrøm, der omslyngede Palladser og Hytter med sine gloende Arme, og som vi forgiæves vilde stræbe at standse, hvis den naaede os; men dog var den delphiske Apol stærkere end Brenni Legioner, og med sande Farver malte Digteren disse Fortids og Fremtids Scener, da han qvad:
+      
+      
+
+       
+Jene gewaltiger Wetterbäche
+
+       
+Aus des Hagels unendliche Schlossen,
+
+       
+Aus den Wolkenbrüken zusammengeflossen,
+
+       
+Kommen finster gerauscht und gegossen,
+
+       
+Reissen die Brücke, und reissen die Dämme
+
+       
+
+Donnernd mit fort in Wogengeschwemme,
+
+       
+Nicht ist, was die Gewaltigen hemmt;
+
+       
+Doch nur die Augenblick hat sie gebohren,
+
+       
+Ihres Laufes furchtbare Spur
+
+       
+Geht verrinnend im Sande verloren,
+
+       
+Die Zerstörung verkündigt sie nur.
+
+      
+ 
+    
+      Kun Videnskabelighed er det, der kan give Slægter og Individer den varige Storhed, og kun den var det ogsaa, der reiste Grækerne et Tempel, hvis Søiler ere sammenvoxede med Jordens Grundstøtter, og paa hvis Alter de største Genier skulle, som Slægtens Udvalgte, ofre sig selv til de sildigste Tider.
+     
+    Disse Bemærkninger ere langt fra at være nye, men med ubehagelig Kraft maa de indtrænge sig hos enhver opmærksom Beskuer af Nutidens Digten og Tragten. At giøre Videnskaberne til blotte Vehikler for Livsnydelsen, er at betage dem deres Eiendommelige, da de derved faae en blot endelig Tendents, og ligesom indskrænkes til Menneskets afmaalte Jordliv. At sætte dem i Politikens eller hvilkensomhelst anden Tieneste, er at bortjage dem fra Jorden; thi fri, som den himmelske Gnist, hvorfra de alle udspringe, taale de ingen Slavelænker, men svinge sig op i den rene Æther, fulgte af Mængdens Haan, og deres Venners dybe Sukke.
+     
+        Det er ikke blot en Fichte og Arndt, men alle Europas Herlige, der sukke over Tidsalderens Vanart, dens Blindhed for sand Videnskabelighed og Menneskeadel; og tør man vel nægte, at det var Frankerigs Revolution, der standsede Videnskabelighed, ved at drage det oplyste Europas Øie fra Himlen til Jorden, for at skue en ny Himmel paa Jorden?
+     
+    Dog, jeg vil ikke dvæle ved de sørgelige Syner, Europa frembyder, men vende mig til Fædrelandet. Ikke, som om jeg troede, at det kan være  Skiolds Afkom ligegyldigt, hvorledes Tingenes Løb omskiftes i det øvrige Europa, eller holder det for vanærende, at være Kosmopolit i Ordets ædle Betydning; thi aldrig kan ægte Fædrelandskiærlighed byde Mennesket, at forstørre sin Indskrænkning, ved at binde sig til et Lands Grændsepæle, og jeg troer, med Schiller, det var et stort Skridt fremad, at Borgeren  atter  blev Menneske.
+     
+    Jeg kaarede denne Plet, fordi den lettere lod sig overskue af mit mere kortsynede Øie; fordi Nordens kraftfulde Old bandt mig stærkere til den, end Fødselen kunde; og fordi jeg ei troede det ganske unyttigt at sige mine Landsmænd, hvad der efter min Mening bidrager eller kan bidrage til at give dem en høiere eller lavere Rang som Mennesker.
+     
+        Danmark og Norge eller Fædrelandet burde være et trygt Fristed for Videnskab og Konst, naar Vaabengny og Mørkets Aander forjage dem. Der er Fred  inden vore Landemærker, og Han, Landets fredrige Fader, der, som Digteren saa skiønt siger:
+      
+    
+
+     
+Med Retsind og Aarvaagenhed utrættet staaer
+ 
+     
+For Danmarks Eden, ei med Hævnens Sværd, men liig
+
+     
+En Engel, med Uskyldighedens Palmegreen,
+
+     
+Og vifter Kampens sorte Pest fra sine Børn,
+
+    
+
+    Han ønsker ikke, at dræbe Aanden, for at lede Maskiner.
+     
+      Men kunne vi rose os af at være, hvad vi i denne Henseende burde? Det er kun en Gientagelse af vore Ypperstes Udsagn, naar jeg svarer: nei! Men desværre! Svaret er ikke bygget paa Autoritet; thi Enhver, som kiænder noget til vor Litteratur og den herskende Tone, kan og maa give det samme.
+     
+    Strængt taget, har man vel ikke Ret til at slutte fra et Lands Litteratur til dets Videnskabelighed; thi ligesom hiin kan blomstre en kort Tid, skiøndt denne er indskrænket til faa Individer; saaledes var det og muligt, at denne kunde bestaae, efter at hiin var gaaet til Grunde. Imidlertid tør man dog antage, at det Folk, hos hvem gode Skrifter blive en Siældenhed, enten har tabt eller snart vil tabe Videnskabelighed og høiere Dannelse. Ogsaa er Grunden klar, thi det udviklede Menneske sporer stedse Trang til at overføre sin Form paa Andre, og stærk maa den Muur være, som skal standse ham; men er Muren saa stærk, da vil ogsaa Videnskabernes Sol snart skiule sig bag den, og Efterskinnets matte Lysning tabe sig i det fremvældende Mørke.
+     
+    Videnskabelighed og Litteratur forholde sig da til hinanden vexelviis som Aarsag og Virkning, i det denne forudsætter hiin, og tillige fremhielper den.
+     
+    Jeg dølger slet ikke min Frygt for, at vi allerede staae paa et Punkt, der spaaer Begges Undergang. End ikke da viger Frygten, naar jeg frydfuld beskuer  nogle af  de sildigere Dages Digte, som Europa burde kiænde, de enkelte Skud, der vidne om livfuld Væren; thi dette Liv og denne Kraft udsprang ikke af Døgnets Skiød, det er opfangede Straaler, der endnu varme og lyse en føie Tid, efterat vor Sol vendte sig paa Banen; den Lunkenhed, næsten maatte jeg sige, Kulde, hvormed de modtages, den uædle Nysgiærrighed, hvormed de begabes, isteden for at nydes, ere mig en sørgelig Borgen for, at jeg taler Sandhed. Vor Litteratur anskuer jeg som en Druknet, der for sidste Gang anspænder sin Kraft, og raaber høit om Hielp i Asamaal; men, næsten tom er Strandbredden, og de Faa, som stande der, tvivle saare paa, at han kan betale sin Redning i en Mynt, for hvilken de have Sands.
+     
+    Skal denne Ringeagt for Videnskabeligheds ædle Tolk vedvare, hvad bliver da Følgen?
+     
+    Svaret hører jeg trindt mig: at Ingen mere fristes til den Daarlighed, at sætte Penge i Bøger, som dog egentlig nytte til Intet, og bestandig tabe deres Værd, at man snakker mindre, og handler mere, kort, man bliver ret forstandige og vindskibelige Jordborgere, som finde en reellere Qvægelse i god Mad og den ædle Druesaft, end Krøniker, Spidsfindigheder og Rimerier kan give.
+     
+    Uagtet jeg nu har den dybeste Ærbødighed baade for hiin gyldne Sentents:
+     
+      
+       Kloge paa Himmelens Løb, de ere kun Narre paa Jorden,
+      
+      
+    og for den hele Kommune, som ved den blev riig, og feed, og mæt af Dage, vil dog vel Ingen fortænke mig i, at jeg siger omtrent det samme i mit eget Sprog.
+     
+    Følgen vil blive, at de Vange, som, rørte af Holbergs Tryllestav, atter fremskiøde saa herlige Væxter, som Evald beplantede med Oldtidens hellige Ege, som Saxos og Snorros de herlige Sønner fyldte med Gienlyd af Nordboens klirrende Skiolde, som en Baggesen bestrøede med Vaarens sødtduftende Lillier, men som allerede synes at mangle Plads for en Oehlenschlägers Harpe
+     
+    
+     
+      Af Biørnesener og af Egetræ,
+    
+
+     
+    for det sorte Skiold, hvorpaa han opruller det
+     
+    
+     — rigelig indsprængte Blomsterflor,
+     Som Østens Æther let og giennemsigtigt,
+    
+     
+    og hvis hyppige Tidsler alt synes at vente paa den langørede Slægt; at disse vorde en Sandørk, kun giennemvandret af belæssede Kameler, der bringe Hverdagslivet sin nøisomme Føde.
+     
+    Men skulle vi klage mistrøstige, og være uvirksomme Tilskuere af Ødelæggelsen, der nærmer sig?
+     
+    Nei, dristig ville vi beskue de Hindringer, der møde Videnskabeligheds Opkomst, bekiæmpe, og, om muligt, seire over dem; thi kun en saadan Sorg, der arbeider paa sit Ophør, egner Mænd, og danske Mænd.
+     
+    Ogsaa jeg vil her nedlægge mit Offer paa Fædrelandets Alter, og tør troe, at det, trods sin Ubetydelighed, vil behage de alraadende Guder; thi det kom fra et Hierte, der, knust af Ødets tunge Haand, endnu er giennemglødet af Følelse for de Himmelske, og for Videnskab og Konst, deres Billeder paa Jorden.
+     
+    
+     
+    Det er ingen ualmindelig Paastand, at det er vore Trykkelove, og Umuligheden af stor Afsætning i et lidet Land, der foraarsager Litteraturens Magerhed.
+     Dersom Lyst til Videnskab var almindelig, og der vistes varm Interesse for hvert siældent Produkt, der fortiente den, da vilde hiin Paastand være langt vigtigere, end nu, da det Modsatte er Tilfældet; men dog ville vi lidt nøiere betragte den.
+    
+     Jeg veed ikke rettere, end at alle ældre Trykkelove ere ophævede ved Forordningen af 27de Sept. 1799, og uagtet nogle Punkter i samme maaskee taale en, for Videnskaberne mindre gunstig, Tydning, troer jeg dog ikke, de ville finde sig synderlig trykkede af den, især dersom det ved et Kongebud indskiærpedes Dommeren at holde sig nøie til den, uden nogen Anvendelse af ældre Love Her være det mig tilladt at giøre et Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige: hvorvidt kan en Forfatter, efter de giældende Love for Trykkefriheden, ansees strafskyldig ved at dadle en afdød dansk Konge? Spørgsmaalet er ikke uvigtigt for Nordens Historie, og sikkert var det at ønske, vi herom havde en nøiagtig Bestemmelse, hvorved Historieskriveren sikkredes for, imod sin Villie at paadrage sig Tiltale. , og naar videnskabelig Anonymitet tillodes.
+     
+    Jeg siger med Flid: videnskabelig Anonymitet; thi dermed behøvede den juridiske jo slet ikke at være forbunden.
+     
+    Naar enhver Bogtrykker blev, under Tabet af dansk Borgerret, Skribentens haardeste Straf, tilholden, at opgive Navnet paa Forfatteren til ethvert Skrift, der sattes under Tiltale, da vilde neppe i et heelt Aarhundrede det Tilfælde indtræffe, at den Skyldige undgik Lovens Straf.
+    
+     Gives derfor ingen anden Grund imod Anonymiteten, vil sikkert vor oplyste og liberale Regiering giengive Fædrelandet sit videnskabelige Palladium.
+     
+    Under den foreslagne eller en lignende Indskrænkning, vilde den aldrig kunne tillokke Bagvaskelse eller Kaadhed  til at  omsprede sin giftige eller umodne Sæd; men i dens Ly vilde mangen skiøn og duftrig Blomst, der nu ei tør hæve sig fra Jordens moderlige Skiød, spire og fremvoxe til Fædrelandets Hæder og Gavn, til Videnskabeligheds Fremme.
+     
+    O! at de Mænd, der stande Thronen nær, ville hædre sig selv ved at være Videnskabernes Talsmænd! Sikkert vilde den Ædle, der klæder Leirekongens Stoel, aabne sit Øre for Musernes Bøn, og da skulle deres Navne hos den sildigste Efterslægt glimre ved Siden af Kristians og Frederiks.
+     
+     Men, naar jeg tilstaaer, at Anonymitetens Ophævelse har skadet og maa nødvendig skade Videnskaberne, i det Skribenten nødes til en Forsigtighed, der slet ikke er grundet i Sagens Natur, og i det den undseelige Yngling savner Ægiden, der ene kunde beskytte ham i Prøvetiden mod de Pile, der blive saarende, naar et kiændt Individ er deres Maal; saa troer jeg derfor ingenlunde, at Litteraturen staaer og falder med den, da det er en langt høiere Aand, hvis Nærværelse fremdriver, og hvis Fraværelse standser Presserne, saavidt disse staae i Videnskabeligheds Tieneste.
+     
+    
+     
+    Er det saa, at vort Land er for lidet til at have en egen Litteratur, og er denne Videnskabelighedens nødvendige Betingelse, da maatte man, trods den inderligste Kiærlighed til Dannersproget, fristes til at afsværge det; men det er ikke saa. Danmarks Litteratur oplevede ingen Middag, men en Morgenrøde havde den engang, og da saae man, den kunde være til.
+     
+    Naar man derfor siger, at den ringe Afsætning er Aarsagen til Faaheden af de litteraire Producter, da maa det vel forstaaes saaledes, at Nationen har tabt sit Anlæg til videnskabelig Stemning. Der kiøbes dog sikkert nu flere Bøger, end i hiin heldigere Epoke, og at Skrifterne af dem, der dannedes i den, og efter dens Billede, blive uafsatte, er en nødvendig Følge af den bedre Sandses atter fornyede Slummer.
+     
+    Læsning er blevet Tidsfordriv, og hvad Under da, at Bøger, der forudsætte Tænkning og dybere Følelse, og altsaa for hiint større Øiemeed ere aldeles upassende, afskyes, endnu mere end – den ny Retskrivning?
+     
+     Foragt for Modersmaalet, angives ogsaa som Aarsag til Litteraturens Forfald. Man indseer let, jeg ei heller troer at kunne underskrive dette, thi var end denne Foragt mere udbredt, kunde den dog aldrig hindre Skribenten, der føler sit Kald, fra at skrive i det Sprog, der ene forstodes af Mængden blandt hans Landsmænd, ei heller disse  fra  at læse og anskaffe hans Skrifter, naar de kun selv vare videnskabelig stemte, og ventede noget Udbytte.
+     
+     Ingen troe imidlertid, jeg vil nægte denne Ringeagts Tilvær  Al denne Ringeagt, som, støttende sig paa Sprogets Fattigdom, kan være ret godt motiveret, fremlyser af følgende Samtale, jeg engang havde med en vis lærd Philolog: Han. Det danske Sprog er fattigt. Jeg. Saa? Han. Ja, thi mange tydske Adjectiver kunne ei oversættes uden ved Omskrivning. Jeg. Saa er Romersproget ogsaa fattigt, thi mange danske Adjectiver, f. Ex. usynlig, ubegribelig, &c, maa jo paa Latin omskrives. Han. Nei, deri ligger just Romersprogets Kraftfortrin, og næsten alle de danske Adjectiver, som ere sammensatte med u, ere tvetydige. Man kalder saaledes baade den Ting, man ei har seet, og den, man ei kan see, usynlig (!!!)” At jeg maatte skamme mig, og tie, begribes let; men vil man sige, at den Lærdes Beviisførelse ikke var saa ganske logisk, da svarer jeg, at det er en  crimen læsorum summorum honorum; thi hiin Lærde er Doctor i Philosophien. Jeg har især antegnet denne Anecdote til Advarsel for de Faa, der maatte finde sig fristede til at paastaae det Paradox, at der paa Dansk kan skrives noget, som er værdt at læse. Det er sandelig ei den eneste Gang, jeg af saadanne stærke Kæmper er – figurlig talt – slagen til Jorden, naar jeg var enfoldig nok til at forsvare dansk Sprog og dansk Litteratur.  Qvod cavere possis, stultum est admittere . , eller med en Tøddel forsvare den, fordi den ikke kan giøre saamegen Skade, som den gierne vilde. Nei, sandt er det, at den Begeistring, som ved Holberg vaktes for Modersmaalet, er en Antiqvitet, der, som alt Sligt, belees af de Forstandige, og at den baade i sin Fødsel og Død fulgtes af hiin bedre Stemning for Videnskab, hvilket er Aarsag i, at man stundom forvexler dem. Gives der end ikke mange   Ryger , der offentlig ville skyde til Maals efter Sproget, saa gives dog Mange, i hvis Øren det klinger ligesaa garstig, som fordum i Spaziers. Der gives vist flere Huse, hvor dansk er Tienersproget, og andre, hvor det ei engang er saa meget, ligesom der vel gives Cirkler, hvor en dansk og dum Bog ere eenstydige Ord, hvor Cavalieren vilde rødme og Damen lee, naar de overraskedes med en saadan. Der findes sikkert Mange, som troe at skaffe sig en vis Anseelse ved at kunne stave Tydsk eller Fransk, men ikke læse Dansk. Det er endelig vel ikke siældent, at de, som især have Evne til at kiøbe Bøger, troe, disse maa i det mindste have passeret  Elben, om ikke Rhinen med, for at fortiene en Plads paa deres Hylder.
+     
+       Alt dette er harmeligt for enhver ægte Dansk, og dobbelt harmeligt under en saa dansk Regiering  Vort Sprogs Foragtere maa ikke troe, jeg mener det saa slemt, som jeg siger. Af Frygt for  Guldberg og andre slemme Folk tør jeg ikke offentlig giøre fælles Sag med dem; men i Grunden er jeg dog fuldkommen enig med Fader Holberg, der – Gud lønne ham for det og mere! – kaldte det skammeligt, at frakiænde Nogen Navn af god Patriot, fordi han ringeagtede Landets Sprog, naar han kun ikke vragede dets Penge, Embeder, Korn, og andre vigtige Ting. Alt dette er for dem og mig endnu langt lysteligere at læse i Hr. Baronens 312te Brev, hvortil jeg for Kortheds Skyld vil henvise. , men paa Hovedsagen har det efter mine Tanker ei megen Indflydelse, da det Modsatte kunde være Tilfældet, uden at Videnskabelighed herved vandt noget. De, der kunne ringeagte en Bog for Sprogets Skyld, vide ei, hvortil Bøger skulle bruges, og temmelig ligegyldigt er det vel, enten danske, eller tydske, eller franske Bøger kiøbes af den, der kun som Guddomme hylder de forvanskede Træbilleder af Venus eller Bachus, og sig selv, som Tankeløshedens levende Contrafei. Tilfældige Omstændigheder kunne modificere denne Dom; men Vindingen ved, at danske Bøger kiøbtes uden at bruges, vilde dog  stedse   være  liden, og meest betydelig for Provindsernes Møl, der nu maa faste, medens deres lykkeligere Brødre fødes af det gamle og nye Nord i Bogladerne.
+     
+    Skulde man nu endog, efter nøie Overveielse, finde, jeg lagde for liden Vægt paa de nævnte Litteraturens Hindringer, vil man alligevel være enig med mig i, at Hovedgrunden til vor nærværende litteraire Stilling er Mangel paa videnskabelig Stemning, og Opdagelsen af denne Mangels Aarsager bliver lige nødvendig.
+     
+    Jeg troer, de vigtigste ere:
+     
+    Den voxende Irreligiøsitet og Usædelighed, og Mangel paa videnskabelig Dannelse hos vore unge Studerende.
+     
+    Maaskee ville nogle Videnskabsvenner smile ved min første Paastand, og ansee dens Mulighed for et af Tidernes mindre gunstige Tegn; men jeg tør troe, man vil dømme noget anderledes, dersom det lykkes mig at udvikle, hvad jeg herom tænker.
+     
+    Jeg er Kristen, og i de fleste Dele, hvad man uegentlig kalder: luthersk Kristen, men derfor kan jeg aldrig mene, at enhver Afvigelse fra Augsburgconfessionen skulde være skadelig for Videnskaberne. At derimod de, hvis Gud er deres Bug, ei kunne elske hine Himmelens rene Døttre, vil man da vel ogsaa indrømme mig.
+       Hvad, jeg troer, Videnskabelighed maa forudsætte, er et virkelig religiøst Sindelag, en urokkelig Tro paa det Himmelske, og Ahnelse af dets Herlighed; men under hvilken Form Phantasien fremstiller hiint, synes ligegyldigt for Videnskaberne, naar kun Formen besidder den høiere Skiønhed. Hverken Atheisten, ei heller den, for hvem det Himmelske kun er Moralitetens Maximum, kan have Videnskabelighed; thi for dem har Existencen en saadan Vigtighed, at Videnskaberne maa, for at tænkes, træde i dens Tieneste. Naar man derfor saa ofte sagde, at de positive Religioner hindrede den menneskelige Aands fri Stigen, da havde man vel for saavidt Ret, at de, som troe sig at vandre paa den eneste Vei til Himlen, ikke gierne erkiænde nogen anden, men Geniet vil stedse kunne reducere tvende Veie til een, da det derimod vel dog er umuligt, halv kun at finde deres Himmelvei, som ingen Himmel troe. Ikke heller troer jeg, man vil finde det underligt, naar jeg paastaaer, at alle de mere udviklede Genier, der selv have aabnet os et Blik i deres Inderste, vare religiøse, og dette var unægtelig, selv hos Nathans Forfatter, langt mere Tilfældet, end han vilde tilstaae sig selv;  i det  den Menneskevenlige troede det nødvendigt, at indskrænke sig til den simpleste Form. Han greb Harmoniens Billede, istedenfor Harmonien selv, men i hiint var han dennes uskrømtede Tilbeder.
+     
+     Dog, jeg vil afbryde, for ikke, selv hos den svageste Siæl, at vække Mistanken om, at jeg vilde sætte en  Lessings Religion ved Siden af de Elendiges blasphemiske Tilstaaelse: vi ville gierne troe, der er en Gud til! der bærer sin Lavhed i sig selv, og dog er det Høieste, vor Tids Falskoplyste kunne bringe over de besmittede Læber. Det undrer mig aldeles ikke, at disse ansee Gud, denne med Menneskets Væsen saa fast sammenknyttede Idee, for et noget, dem uvedkommende, metaphysisk Halvintet; thi dersom de fra Sumpen, hvor de med Glæde boe, nærende sig af Orme og Insecter, udraabte:  Deus in nobis!  vilde det være den bitterste Satire paa dem selv, og dertil ere de ei engang dygtige, da Bevidstløshed er deres høieste Lyksalighed, og de alt længe manglede Kraft til at anskue sig selv.
+     
+    Uden at trætte mine Læsere med det unødvendige Spørgsmaal: om de troe, saadanne Folk kunne være videnskabelig stemte? vil jeg blot anmærke, at dersom hele Nationen hørte til denne Klasse, da var nærværende Undersøgelse unyttig; men til Lykke have mange endnu ikke naaet den Grad af Kultur, og Andre bleve kun ved ugunstige Omstændigheder indbragte i den Vaaning, som  Ulyssis Staldbrødre fordum beboede. Netop dette udgiør Vigtigheden af den Paastand, at de Studerendes Mangel paa videnskabelig Dannelse er en af Hovedaarsagerne til det Onde, som trykker os.
+     
+    At hiin Mangel maa, naar den findes, have sørgelige Følger for Videnskabelighed, og en med samme forbunden Litteratur, er klart; men at den virkelig findes, trænger neppe til Beviis.
+     
+       Skulde det være overdrevent at antage, at de tre Fierdedele af Kiøbenhavns Studenter neppe kunne skrive dansk, ei kunne anden Historie, end den, hvoraf de i Skolen og ved Universitetet lærte nogle Stumper, ei have andet Begreb om Philosophie, end at det er et slemt tørt Noget, man skal lære til anden Examen; ei vide andet om Poesie, end at det er Noget, som oftest Løgn, der rimer sig, eller dog, Gud veed, hvorfor, klinger ret smukt; og endelig ei have noget høiere Maal for deres Studeringer, end i det høieste bedste Karakter til Embedsexamen, og derpaa – et godt Embede  Det følger af sig selv, at jeg her bestemt undtager de medicinske Studenter, der jo, som oftest, endnu før Embedsprøven begynde paa Doctordisputatsen, og altsaa maa have en ganske anden videnskabelig Tendents. Vel er jeg, som læg Mand i Lægevidenskaben, temmelig ubeføiet Dommer; men jeg mener, det flyder af Sagens Natur, og forklarer Phænomenet af den Lethed, hvormed Medicinerne komme til bestemteste Anskuelse af hiin herlige Sandhed:  ars longa, vita brevis . Det Eneste, som i denne Henseende undrer mig, er, hvi denne Legion af Disputatser, der dog, efter mit Begreb om  summis honoribus, sikkert maa have giort Epoke i Videnskaben, ei er, med fortient Roes, omtalt i Hallische Litteraturzeitung, ved Siden af Lovtalen over  Danmarks Pharmakopee. Jeg erindrer ikke engang, at have seet det anmærket, hvem den Første var, som med beskeden Følelse af sit Arbeids Fuldendthed, frabad sig Præses. . Efter Naturen var i det mindste dette Maleri for nogle Aar siden. Maaskee er det ikke længere saa, og det vilde glæde mig; men saare meget kunne dog vel ikke Musernes Sønner være vanslægtede i de faa Aar, jeg ikke kiænder Universitetet.
+     
+    Af Frygt for, man skal troe, jeg dog vel blandede for meget sort i mine Farver, vil jeg bede Enhver, som har Lyst og Leilighed, at betragte Udlaaningsprotocollerne og Læsesalene paa Kongens og Universitetets Bibliotheker. Mange Studenter ville de vist ikke møde i disse Musernes Helligdomme, og meget Papir forbruges neppe til deres Navne. Find først den ene Fierdedeel, som jeg med temmelig rundt Tal har angivet, og ere der flere Navne, staae de sikkert for en ny Roman, eller et Skuespil i strængeste Forstand, som ei var hiemme i Leiebibliotheket, og som dog Laaneren enten selv maatte giennemstudere, eller skaffe til Tidsfordriv for en af sine aandfulde Veninder.
+     
+    Dog, vi ville følge dem fra Hovedstaden, hvis brogede Vrimmel maaskee blændede deres Øie, ud paa Landet, hvor en stor Deel omspredes som Hovmestere, Informatorer, Prækehielpere, Fuldmægtige, Faders og Moders Sønner, &c.
+     
+       Mon vi her ville finde dem sysselsatte med at fordøie og forøge de indsamlede Kundskaber?
+     
+      Skrev jeg Satire, kunde jeg vel uden Samvittighedsnag svare: ja! men nu maa jeg svare det bestemteste nei, naar Spørgsmaalet giælder Flerheden.
+     
+    Ere de blevne Ungdomslærere, da bearbeide de samvittighedsfuldeste dette Kald med Frygt og Bævelse, uden at benytte Udløsningen af de academiske  Ledebaand til at bestige Videnskabernes høiere Standpuncter, uden at ahne, at den Unge burde have en anden og høiere Dannelse, end de nøde. De Øvrige, hvis Tal ikke er lidet, ansee Underviisningen som en Biting, øve sig flittelig i Dandsen, Riden, Jagen, Lombrespil, og hvad de andre for Konster hedde Have de ret deres Bestemmelse for Øie, da lægge de sig efter Landvæsenet. ,  erhverve sig en Glut, eller, om de alt andensteds have en, giennemgaae  Schillings Romaner med een eller flere af Egnens Koner og Piger.    Mu–tatis  mutandis, passer samme Skilderi paa Prækediminutiverne, Opvarterne i Themis Forgaarde, og dem, der studerede for at hedde Familiens Lærde, og glimre ved at vide, Friderikssteen er ikke Fæstningen ved Tronhiem.
+     
+    Hvorledes skulle ogsaa disse haabefulde Ynglinge, der i Hovedstaden vare blinde for Litteraturens Skatte, og døve for Videnskabernes venlige Kalden, her faae Sands og Øie for noget Saadant? Det maatte da vel skee, ved at beskue deres ældre Brødre i Minerva ; men jeg tvivler meget paa, at et saadant Skue kan, i Følge sit Væsen,  have  saadanne Virkninger.
+     
+    Ikke er jeg dum eller skamløs nok til at nægte, at der gives baade geistlige og verdslige Embedsmænd, der betragte Videnskaberne med renset Blik, og ofre dem Tiden, deres Kaldsforretninger levne; men, jeg tænker, at om disse end ikke ere saa faa, ere de dog langt fra at være mange nok til at indgyde deres unge slumrende Brødre en videnskabelig Stemning; ja, jeg tør mene, at de i den seneste Tid ere snarere blevne færre end flere.
+     
+    Jeg gad vide, hvor man sikkerst træffer en stor Deel af vor Tids Præster, i Mark og Stald, eller i Studerekamret, ved Pulten, eller Spillebordet? Jeg gad sammenligne deres Bogsamling med deres Møgdynge, Boghandlerens Regning med Urtekræmmerens og Viintapperens. Jeg gad have et Instrument, hvorved jeg, efter Støvets Mængde, eller Bladenes Sammenpresning, kunde beregne, hvor længe hver Bog havde staaet urørt i Hylden; og jeg gad endelig veie deres Kundskabsmasse ved Afgangen fra Universitetet, og efter ti Embedsaar. Resultaterne, der saaledes kunde uddrages, vilde neppe være ubetydelige, naar man skal besvare Spørgsmaalene: hvi er Videnskabelighed saa liden? hvi er vor Litteratur kun en Skygge, der peger hen paa enkelte Lemmer af et Legeme, der, som Heelt, ligger ganske udenfor vor Synskreds. Ingen tro imidlertid, at jeg herved vil nedsætte Præsterne under de juridiske og medicinske Embedsmænd! Nei, efter min Erfaring ere disse endnu langt mindre videnskabelige, og mange blandt dem vilde vel endog vredes, hvis man kaldte dem Videnskabsmænd.
+     
+    Skal jeg nu sige, hvilket Middel der, efter min Formening, er det virksomste til at udbrede Videnskabelighed, og fremskaffe en med samme harmonerende Litteratur i Fædrelandet, da forbinder allerede det Foregaaende mig til at svare: de Studerendes mere videnskabelige Dannelse, hvorved jeg forstaaer, at der indgydes dem Kiærlighed til Videnskab og Konst.
+     
+       At Videnskabernes Anpriisning, et nærmere Forhold mellem Lærere og Lærlinge, og Nødvendigheden af, i Tale og Skrift at behandle videnskabelige Gienstande, især tiene til at indgyde de Studerende Agtelse for Videnskaberne, og Lyst til deres Dyrkelse, behøver vel Erfaringen neppe at lære os. Imidlertid er denne Sandhed tildeels ogsaa hos os stadfæstet ved det pædagogiske  Seminariums   Historie, ligesom den sees at have svævet for Regieringens Øine, da den iværksatte Forbedringen ved de lærde Skoler og Examen Artium.
+     
+    Herved er meget giort, under den Betingelse, at Ynglingen, naar han forlader Skolen, kan træde ind i et Forhold, der kan beskytte hans fremskridende Udvikling; men uden dette vil den ny Skoleindretning neppe gavne Videnskaberne meget.
+     
+    Beviset synes mig klart.
+     
+       Den Alder, der tilbringes i Skolerne, vil stedse være mere skikket til at giøre Videnskabelighed mulig for Individet, end til at frembringe den hos ham.
+     
+    Jeg ikke blot troer, men har selv den Glæde at vide det: end ikke Barnet  er saa  ganske hæftet til Jorden, at dets Øie ei skulde kunne hæves mod Himlen. Skiøndt det langt mere end det udvortes og indvortes voxne Menneske er bundet til Erfaring, vil det dog kunne ledes til Begreb om den høiere Kundskabs Kilde, vi have i os selv, og saaledes paa en Maade erholde Sands for Videnskab i høiere Betydning. Men, deels vil denne Sands, som, mere meddeelt, end vækket, ikke kunne slaae saa dybe Rødder i den Unges Væsen, at den, ved egen Kraft, midt iblandt Modstræbelser udenfra, kan naae sin fulde Væxt, og bære moden Frugt; og deels lader neppe det samme sig udrette ved offentlig, som ved privat Underviisning.
+     
+    Vi maa her ei heller glemme, at selv det Barn, der kan fyldes med Beundring ved Skuet af den skiønne farvede Tegning, og føle Lyst til at efterligne den, dog med Ulyst gientager de første Streger og Linier, hvis strænge Forbindelse med Konstværket det ei lettelig fatter. For at vække Lysten, der ved hver ny uventet Vanskelighed er nær ved at slumre, vil det ingenlunde stedse være nok at pege hen paa den fuldendte Bygning, hvis Glands vel kan henrive Barnets noget skiærpede Øie, men hvis eiendommelige Værd ei derfor føles. Læreren nødes da til, selv mod sin Villie, at give det borgerlige Liv, og Videnskabernes Indflydelse paa samme, en alt for stor Vigtighed.
+     
+    Her befinder den Unge sig paa en Afvei, og hører han ikke til de faa høie Siæle, der ligesom fødtes uden Baand, og aldrig taale samme, da vil han, uden virksom Hielp udenfra, følge den paa sin hele Bane.
+     
+    Naar vi undtage de sande store Genier, der hverken ved Opdragelse kunne frembringes, eller – tør man vel sige – opdrages af Andre, end sig selv, er det vel ikke vanskeligt at betegne den Vei, de Subjecter, som under nærværende Omstændigheder forlade Skolerne, ville betræde.
+     
+       De have lært Begyndelsesgrundene af endeel Videnskaber og Sprog, uden endnu at have adopteret Menneskers høieste Maal, og uden at have beregnet de mulige Skridt, der kunne giøres mod det. Vi maa da allerede kalde det meget, om de strax sætte sig et mindre fiernt Maal, Duelighed til et vist Embede, og ikke tankeløse henslingre mod den nærmeste Examen. Blandt de Embedsmænd, de lære at kiænde, findes adskillige, de troe under sig i Kundskaber, og stundom maaskee ei saa ganske urettelig. Med hiint Studeremaal for Øie, vil allerede dette slappe deres Kraftanstrængelse; thi Biergene, de nys troede at maatte overstige, mene de nu at kunne undgaae, eller dog blot sparsomt berøre.
+     
+    Har Ynglingen sat Ære og Yndest som Maal for sin Stræben, da vil han snart bemærke, at disse Ting ofte langt lettere erhverves, og han vil da lettelig give Slip paa, hvad der for ham kun var Middel, ikke Øiemeed, Pligt, men ikke Trang.
+     
+      Hans Legeme modnes, uden at være traadt i villig Tieneste hos Siælen. Dennes høiere Evner indslumre, og de lavere træde i Legemets Tieneste. Han føler sig hendragen til det andet Kiøn, og fastsætter let Blodets varme Strømmen ved Qvindens Smiil, og egen Nyden, som Idealet for jordisk Lyksalighed. Betragter han Videnskaberne som Middel, da vil han snart finde, at de ei blot ere unødvendige, men vel endog skadelige, naar det giælder om at erhverve Qvindegunst, da de give Siælen en Alvor, og Følelsen en Dybde, der slet ikke passer med den spøgfulde Flagren giennem Livet.
+     
+    
+     Drik Viin, vær doven, og fias med Piger,
+    
+     
+    taber for hans Øie det ironisk Bidende, og vorder ham den høieste Livsphilosophie.
+     
+    Mit Hierte vilde saares, hvis man troede, jeg ved disse Yttringer udtrykte Ringeagt for Naturens herligste Smykke, eller det Ønske, at den unge Videnskabernes Dyrker kunde udelukkes fra Kiønnets hulde Omgang.
+     
+       Stod det altsaa endnu i fiernere Forhold til mit egentlige Maal, turde jeg vel haabe Læserens Tilgivelse for de Øieblikke, jeg berøver ham ved min Menings nærmere Udvikling.
+     
+    For Geniets Videnskabelighed vil Kiønnet neppe blive farlig. Den dyriske Nydelse kan maaskee lokke, men aldrig fastholde ham, thi den kan ikke omfatte hans Væsen. Kiærlighed kan vel fængsle, men ikke standse ham, thi hans Øie kan vel blændes, men ikke lukkes. 
+     
+    Elsker han lykkelig, da flyver han ad en kortere Vei til Maalet, han burde nærme sig med stadige Fied. Udmattet af den overnaturlige Kraftyttring, hvorved det kun blev ham muligt, øiebliklig at sønderrive Støvets Baand, vil han en Tidlang slumre i salig Nydelse, ja vel endog spotte over den langsomme Nærmen til et Maal, der kun berøres af den, som Englevinger hævede. Men Rusen vil bortdampe, fordi den, trods sin Høihed og Hellighed, dog er en Ruus, og han vil af den nydte Salighed kun beholde det dybt grundfæstede Minde, der ansporer ham til Stræben mod den Herlighed, han egentlig kun ahnede; men troede i Ahnelsen at eie. 
+     
+    Elsker han ulykkelig, da er han ikke mere sin egen, men Skiæbnens, og han kan ikke vide, om hans Muskler ville tabe Spændekraften i den uhyre Kamp mellem Alt og Intet, og han nedsegne, som en visnet Blomst, paa  Verthers Gravhøi, eller ikke. Men, overlever han sin Krisis, og vender, liig Lazarus, tilbage fra Graven, hvor han stræbte at skiule sig for sig selv, da vil han føle dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun iles paa det dobbelte Væsens Vinger, men hvis Herlighed han anskuede midt i Selvkampen, der vilde sønderslide ham, halv hævet ved den ene Vinge, hans eget Væsen gav ham.
+     
+    Vare da alle de Studerende Genier, troer jeg, man burde tie, ligesom det vel ei heller nyttede at tale, men da en Undtagelse ei kan vorde Regel, tør jeg troe, at Kiønnet nedbryder den videnskabelige Stemning hos en saare betydelig Deel af de udmærkede Studerende, naar disse ere overladte til sig selv. Jeg vil ikke engang tale om det Tilfælde:
+     
+    
+     Naar Dumhed sig og Elskov parre,
+    
+     
+      da det er bekiændt nok,
+     
+    
+     
+      Man et Par saa dumme Narre
+      Aldrig meer i Verden saae,
+    
+    
+     
+    og den Nytte, Videnskabelighed skal have af den Dumme, er blot passivisk. Men, hvormangen Ædel blev ikke et Rov for hiin phantasiløse Kiærlighed, der fængsler til den Elskedes Legeme, og søvndysser Siælen, for den slappende Vellyst, der raner al høiere Kraft? Hvormange giorde ikke hiin ulyksalige Mellemting, Flaggren omkring Kiønnet, til deres Glæde, og mon den være mindre fordærvelig?
+     
+    Det er tusinde Gange sagt, at Omgang med dannede Fruentimmer sliber Manden, og hvo vil nægte det? men det burde ligesaa ofte været sagt, at den Yngling, der ret finder Behag i Qvindeselskab, vil bringe Smaahedsaanden og Ustadigheden med sig i sine alvorligere Beskiæftigelser, hvis han og ikke lader dem ganske hvile. Har han nogen Aand, da vil han blive, hvad man kalder en behagelig Mand, tale eller skrive i en halvlevende Maneer, og kryddre Alt, hvad han berører, med en vis letspillende Vittighed; har han Hierte, da vil han udtale saamegen Følelse, som kan lokke Taarer af et Qvindeøie; men den dybere Følelse og det dybere Blik maa han tabe, thi, forkiælet, vil han udmattes af vedholdende Anstrængelse, og gyse tilbage for de stærkere Syner.
+     
+    Saaledes forstaaer jeg Addison, naar han siger, han aldrig kiændte nogen ret fornuftig Mand, der i Almindelighed var yndet af Fruentimmerne, og i denne Betydning lader det sig vist sige, uden at træde Sandheden for nær, eller vække det smukke Kiøns retmæssige Vrede.
+     
+      Jeg føler det med Vemod og Overbeviisning: Qvinden kunde vorde, ikke blot uskadelig, men endog den stærkeste Spore til Videnskabelighed, uden derfor at tabe det mindste af sit særegne Væsen; men da maatte ogsaa hendes Dannelse være noget ganske andet, end hvad den nu er: værdløs Glimmer; og Qvinden kan kun dannes i Manden.
+     
+       Man slutter let heraf, at jeg mener, den unge Studerende burde hos Kiønnet, som det nu er, ikke troe at burde lære: at være, men at hvile, og dets Gunst maatte være ham en Bisag, ligesom Polituren selv, trods al den Vigtighed, vor smaavurne Tid har villet give den, dog virkelig er det. Dette vilde blive Tilfældet da, naar han lærte at slutte sig til de svundne Tider, saaledes, som de staae for vort Øie, og skatte den fortrolige Omgang med Sagaens Jeg maa vel anmærke, at jeg her ved Saga forstaaer – Historie.  udødelige Store, og at skiælne mellem Homers og Lafontaines Helte; kort, naar Videnskabelighed blev hans høieste Maal.
+     
+    Finder nu virkelig den vel forberedede Yngling Hindringer, der lettelig standse, aflokke eller afskrække ham fra Videnskabsbanen, og kunne disse Hindringer ene bortryddes eller formindskes ved en kraftfuld Modvægt, da fremskyder sig Spørgsmaalet: om en saadan Modvægt hos os existerer?
+     
+    Er Modvægtens Kraft vis, og er det sandt, at en uvidenskabelig, eller rettere, slet ingen, Aand, besiæler Nutidens Studerende, naar de betragtes som et Heelt; da er Spørgsmaalet ogsaa egentlig besvaret; men Sagen trænger til en nøiere Analyse. Vel overstiger det baade min Kraft og Villie, at give en saadan, som den burde gives; men dog maa jeg bede om Tilgivelse, hvis jeg et Øieblik synes at glemme den borgerlige og litteraire Høide, paa hvilken Kiøbenhavns Professorer staae over mig, i det jeg tillader mig nogle Spørgsmål om deres Virken til Videnskabeligheds Fremme!
+     
+    Jeg antager som afgiort, at de Høilærde paa det samvittighedsfuldeste beobagte deres Partes  publice, privatim, og privatissime  ; men gribe de ogsaa enhver Leilighed til, i Forelæsningen over deres særegne Videnskab, at tale med Varme og Kraft om sand videnskabelig Dannelse, at opmuntre de Unge til Afbenyttelse af de offentlige Bogsamlinger, at vise og lette dem Veien, de bør vandre?
+     
+      Er det saa, da maa det synes underligt, hvi en Nyrup i min Tid ei kunde samle 5, siger og skriver fem Tilhørere ved sine Forelæsninger over Litterairhistorien. Da maa det nu synes underligere, hvi man udskreg, og endnu paa hans Ryg udskriger den geniefulde Steffens, der paa sin egen Vei stræbte at vække Videnskabelighed, og neppe ganske forfeilede sin Hensigt.
+     
+    Enhver Student skal, som bekiændt, ved sin Indskrivelse blandt de academiske Borgere vælge en Professor til sin privat Præceptor.
+     
+    Endskiøndt denne Indretning er saare langt fra Fuldkommenhed, er det dog deraf klart, at Fortidens Viise fuldelig indsaae Nødvendigheden af et nærmere Forhold mellem de Studerende og deres Lærere. Men, veed ogsaa virkelig enhver af Kiøbenhavns Professorer, hvilke der have valgt ham til Opsynsmand og Raadgiver? Eller, da denne feilfulde Indretning maaskee overlæssede Professorerne saaledes, at de gierne saae, den blev til en Skygge, stræber da hver især at opsøge nogle talentfulde Ynglinge, som de indgyde Sands for Videnskab, veilede ved gode Raad, lærerige Samtaler, og Opgaver til skriftlig Bearbeidelse? Veed den videlystne Unge, at den Professor, hvis Raad og Veiledning han ønskede, er villig til at meddele disse, til at giøre end mere, end der forlanges? Er den Fattige, som higer efter Kundskab, vis paa, uden anden Anbefaling, at nyde godt af de academiske Stipendier, eller er denne Forening af Fattigdom og Lyst til Videnskab saa almindelig, at ikke alle, der sukke under denne dobbelte Trang, kunne hielpes paa een eller anden Maade? Er det end uundgaaeligt, at føres bag Lyset i Henseende til Fattigdom, er da det samme Tilfældet med de Søgendes Flid og Anlæg?
+     
+    Disse Spørgsmaal er af yderste Vigtighed; men da jeg ingenlunde vil fornærme, og endnu mindre sige et Ord, jeg ei erkiænder for strængeste Sandhed, saa vil jeg end ikke prøve paa, at besvare dem fyldestgiørende. Kun, hvad jeg veed, vil jeg ligefrem anføre, kun enkelte Vink vil jeg give til Kyndigeres Omdømme.
+     
+      Vist er det, at Studenten ved Kiøbenhavns Universitet i min Tid troede at see et svælgende Dyb befæstet mellem Professoren og sig, og at han vist ikke vovede at uleilige en Saadan med Raadspørgsel om Tilfredsstillelsen af hans Aandstrang, med mindre Familieforbindelser eller andre Omstændigheder lagde en Bro over Dybet.
+     
+    At der existere Privatissima, veed jeg, og at de faa Lykkelige der aabnes de høiere Udsigter i Videnskaben, vil jeg troe; men det veed jeg ogsaa, at mange af dem, der besøge disse, ei ere istand til at nyde de høiere Udsigter; og jeg veed end mere, at den Fattige ei kan betale dem med 10 Rd. hvert Halvaar, hvilket man sagde mig, var Prisen.
+     
+    Vist er det, at Endeel følte midt i Brødvidenskaben en Tomhed, de ikke vidste at udfylde, stræbte at glemme den i Sværmens Tummel, og ginge forlorne for Videnskaberne, til hvis Ypperlige Naturen syntes at have bestemt dem; at Andre, der stræbte at udvikle sig selv, geraadede paa Afveie, som ofte giorde dem uduelige baade for Livet og Videnskaben, men stedse ranede den kostbare, ugienkaldelige Tid. Var dette en Nødvendighed, er det sørgeligt, hvis ikke, er det dobbelt.
+     
+    Vist er det, at ikke blot de Trængende og Duelige, men ogsaa de Velhavende og Dosmerne ofte søge de academiske Stipendier, og det vilde vel ikke let lade sig bevise, at blot de Første erholde dem.
+     
+    Harmeligt er det, at høre En sige, han vil søge Klosterdaleren, for at kunne gaae ugentlig et Par Gange oftere paa Comedie, og det har jeg hørt; men Harmen forener sig med dybeste Vemod, naar man ved Uslingens Side seer en Trængende, der, med Taarer i Øiet, nødes til, trods sin inderlige Kiærlighed til Videnskab, at forlade Universitetet, fordi han ikke kunde naae Understøttelsen, og det har jeg seet.
+    
+       Det være langt fra mig, at beskylde Nogen for Partiskhed; men et Forslag være mig tilladt, hvorved, jeg troer, der vandtes mere Sikkerhed for, at ingen Uduelig fik den Hielp, den Duelige ene bør have; thi Fattigdom allene er ingen Grund til at nyde Godt af videnskabelige Stiftelser.
+     
+       Dersom f. Ex. alle de, der ansøgte om Stipendier, bleve enten af Professorerne eller andre agtede Videnskabsmænd prøvede, med Hensyn paa deres Anlæg, mon da ikke Veien derved mere tilspærredes for de Uduelige, og mon ikke enhver Duelig, som trængte, da vilde blive hiulpen? Mon end videre ei herved lagdes Grunden til et nøiere Bekiændtskab mellem Professorerne og de Studerende, der, fortsat, vilde bære de skiønneste Frugter?
+     
+       Ved Universitetets Indretning, saaledes, som den ved Lovene er bestemt, og endnu mere, som den, halv dispenseret fra disse, lader sig tilsyne, findes vist nok ikke lidet, Videnskabelighedens Ven ønskede forandret; men hvo giemmer ikke gierne saadanne Ønsker i sin Barm, naar han lever paa en Tid, da Fornuft nys seirede over Vane, og skiænkede Videnskaberne et videnskabeligt Forum? Hvo seer ikke i Aanden af Klosterets Ruiner at fremhæve sig et Musernes Tempel, Architecturens Triumph, Decanernes forældede Borde omskabte til herlige Altere, hvor Apollos unge Tilbedere ofre aandige Gaver, og af hans hellige Præster indvies til Gudens værdige Dyrkelse? Hvo ahner og seer ikke saa meget mere, som det for mig vilde være ubeskedent at nævne?
+     
+    Naar disse Ting begynde at skee, da skulle Videnskaberne opløfte deres Hoveder, thi deres Forløsning stunder til. Folket skal see sine straalende Genier omringede af de Musernes jublende Sønner, der, følende sig for svage at være Sole, fryde sig i hines Lys, og som tindrende Stierner adsprede det natlige Mørke, der endnu ruger over den talrigste Deel af Nationen. Danmarks Adel skal indflætte sig selv i Fortidens Rosenkrandse, og Merkurs Sønner skulle lære, at valgte end Guden Bachus til sin Yndling, ja solgte han end den tonende Luth for de høihornede Oxer, saa sluttedes og derved den evige Fred mellem ham og Apollo ; saa hæver han sig dog til Olymp, efterat have drevet de aandløse Skygger, for at lytte til de henrivende Toner, Sangens Fader udlokker af Luthens de klingende Strænge. Ei vil Bonden glemme sin Ploug, men vel, fuld af Ærefrygt, byde den standse ved Fædrenes Gravhøie. Disses Bautastene skulle stande som Skytsguder midt i hans Vange, ei mere sprænges ved de sorte Kunster, Loke lærte Mennesket, ligesom for at trodse Bulderet af Akathors luende Vogn; ei mere henkastes mellem vanhellige Brødre til forgængeligt Hegn. Den betydningsfulde Natur, for hvilken hans Øie er opladt, vil følge ham til Herrens Tempel, og der, harmonisk udtalt i Sangens Toner, og giennem Ordets Tiener, stemme alle hans Siæls Strænge til et, mod Himlen stigende, Halleluja.
+     
+    Dog, henreven af den glade Følelses rullende Strøm, fristedes jeg til at glemme vor nærværende Standpunkt, saa væsentlig forskiællig fra den, hvorpaa jeg i Ahnelsen stod, og skuede ud over det livfulde Norden. Altsaa tilbage paa Tænkningens rolige Vei!
+     
+    Naar Universitetet har tabt al Liighed med Fabriker, og er blevet en sand Planteskole for Videnskaberne, da vil en dem værdig Litteratur, og en videnskabelig Stemning hos Nationen være en næsten uudeblivelig Følge.
+     
+    Før jeg udvikler den første Paastand, vil jeg sige et Par Ord til Besvarelse af en grundet Indvending, der kan giøres mod den sidste.
+     
+    Da Høihed og Rigdom ere Tidens Afguder, og Videnskabelighed vel giver begge i høiere, men ingenlunde i lavere Forstand, tør man da vente, at hines Templer skulle blive forladte, eller at de selv skulle give sig i Videnskabeligheds Tieneste?
+     
+    Det Første kan neppe tænkes, men vel det Sidste; thi naar de Studerende ere videnskabelig stemte, maa de ogsaa hos den yngre Slægt, de opdrage og undervise, indprænte Agtelse for Videnskab, og den Slægt, som har samme, vil ikke blot tillade, men fordre, at den følgende opdrages til Videnskabelighed.
+     
+    Naar altsaa den første Betingelse opfyldes, er vort Haab ikke længer grundet paa et muligt Sammenstød af Tilfælde, men paa det naturlige Forhold mellem Aarsag og Virkning. Men fordi jeg sætter Adelens og Handelsstandens videnskabelige Stemning saa fiern, for at kunde giøre den til Productet af den høieste Rimelighed, derfor nægter jeg ingenlunde, at allerede nu baade kan og bør gribes til dette Maal. Kun love man sig ikke formeget heraf, da den Enkelte endnu saa let staaer Fare for at henrives af Strømmen i sine naturlige Cirkler Dersom jeg torde troe, det fra min Haand kunde paa nogen Maade interessere, skulde jeg nøiere udvikle dette og mere i en egen Undersøgelse om Huuslærere og deres Stilling. .
+     
+    En hæderlig Litteratur kunde Danmark under tidtnævnte Betingelse umulig savne; thi de Studerende vilde da ei bortsove Aarene mellem Embedsprøven og et Embedes Tiltrædelse; men benytte dem, ved Siden af Yngeres Dannelse, til egen videre Udvikling, vel og til Oversættelser af andre Landes udmærkede Producter. Med udviklet Sands og dannet Sprog ville de vorde Embedsmænd, og, foruden det større Anlæg til practisk Duelighed, de medbragte i deres Virkekreds, vilde de vide at bruge Øieblikkene, deres Forretninger ei medtoge, til Aandsarbeider, der stemmede med deres Lyst og Kræfter. De vilde giøre det, fordi saadanne Beskiæftigelser da vare dem en Trang, en Vederqvægelse, de ei behøvede at søge ved Spillebordet eller Punschbollen, i Balsalen, eller larmende Selskaber. Ikke kan det være min Mening, at alle de Studerende skulle være Skribenter; men der var allerede saare meget vundet, naar de alle vare Videnskabernes Venner.
+     
+    Jeg vil ikke paastaae, at Nogen i Danmark kunde skrive sig riig, ja jeg vil ikke engang berøre, hvad dog under slige Omstændigheder vilde være Tilfældet, at adskillige gode Skribenter kunne leve uden Embede; thi saa ønskeligt end dette var, er det dog ikke saa ganske nødvendigt. Men saameget tør jeg troe, at en  Suhms Skrifter da ikke kunde mangle Forlægger, og ingen god dansk Bog den nødvendigste Afsætning.
+     
+     Jeg giør her slet ingen Regning paa en udbredt videnskabelig Stemning hos Nationen, men blot hos dens Embedsmænd. Havde det Ydre for dem tabt sin tilranede Interesse, saa det kun agtedes, saavidt det er Legemets nødvendige Tiener, da vilde det Indres Kraft træde virksom frem, og stræbe efter Udvidelse ved Ydertingenes Forvandling til assimilerende Stof. Mahogni Meubler, Speile af Garderhøide, engelske Tepper, og Vine, og Kaffe &c vilde forvandle sig til Næring og Klædemon for Aanden, der nu saa ofte maa sukke udtæret, og evig holde Sengen, for at skiule sin Nøgenhed, medens Legemet er nær ved at segne under sin forvovne Stræben efter at udfylde Rummet. Det da underordnede Legeme vilde aldrig lade sig forlyde med Trang til den bløde Sopha, der nu saa ofte lukker Øiet for Aandens de skiønneste Syner; men, nøiet med Nattens Hvile, stedse være et føieligt Redskab for den virksomme Siæl.
+     
+    Jeg veed det, Luxus har, især i de seneste Tider, fundet adskillige varme Forsvarere; men, uden at paastaae, at den selv stedse var Aanden, som begeistrede dens Lovtalere, vil dog dens Nytte aldrig vorde indlysende for mig At udvikle dette nøiere, er her unødvendigt, da man sagtens vil være enig med mig i at, naar de, der skulle være Videnskabsmænd, anvende det, Livets Nødvendigheder levne dem, til Pragt eller Vellevnet, istædenfor til værdigt Stof for Tænkning, da vinde Videnskaberne ikke derved. Interessant er det imidlertid, at begrunde de Sophismer, hvormed man har villet forsvare denne Uting, der bestandig vil blive uforsvarlig, saalænge ikke det Modsatte af Videnskabelighed erkiændes som Menneskets høieste Maal. – Ogsaa skal jeg, dersom Minerva ikke bortviser mig   Udg. Anm.  Skulde Forf. have nogen Føie til denne Frygt, om endog Minervas  Udgiver  var Luxus gunstigere, end han nogensinde har viist sig?  K.R.   , som en Bespotter af dens høie Navne, stræbe at godtgiøre min Paastand. .
+     Jeg forudseer en Indvending, der kan giøres mod det Haab, at Nationen vil blive videnskabelig, naar de Studerende blive det. Indvendingen er: ville ikke Næringssorger svække Embedsmandens Enthusiasme for Videnskab, eller i det mindste hindre dens Indvirkning paa Nationen?
+     
+    Det første Spørgsmaal maa vel her være: af hvilke Embedsmænd Videnskaberne kunne vente sig virksomst Tieneste? Jeg troer, af Præsterne; thi, naar deres heterogene Forretninger ikke forøgedes, men, om muligt, endnu bleve færre, naar de vel vedbleve at være Opsynsmænd over Skolerne, men ikke bleve selv Skolelærere, da havde de, blandt alle Statens Embedsmænd, Professorer og Klokkere  Neppe vil Nogen nægte, at det var ønskeligt, hvis de gode Klokkerembeder vedbleve, og besattes med fortiente Videnskabsmænd, der ei følte Lyst til noget Embede, og saaledes ganske kunde leve for Menneskets høieste Syssel.  undtagne, den meste Tid at hellige Videnskaberne, og dertil den Fordeel, at mange af deres Kaldsforretninger staae i Forbindelse med samme. Er det nu rimeligt, at Næringssorger ville tilintetgiøre største Delen af det Udbytte, en mere videnskabelig Stemning hos Fædrelandets Præster lod os haabe?
+     
+    Sandt er det, at allerede nu mange Præster leve kummerlig; at de, for dog nogenledes at ernære sig og Familie, nødes til, bag Plougen at glemme Videnskaberne, og have ligesaalidet Evne til at kiøbe Bøger, som Lyst eller Tid til at formere disses Antal.
+     
+    Er det saa, at Præsternes Indkomster formindskes ved Tiendeforeningen, da maa nødvendig de middelmaadige Kald blive smaa, og de smaa endnu mindre. Skulle de store Kald endnu afgive betydelige Bidrag til Skoleseminarier og Skolekasser, da forsvinder det Haab, at disses Overflødighed kunde engang formindsket hines Ringhed.
+     
+    Alt dette aabner vist ikke de skiønneste Udsigter for Præsternes Kaar, og deraf flydende udvortes Duelighed til at være Videnskabeligheds Fosterfædre; men kan Bondestanden og Skolevæsenet paa denne og ingen anden Maade ophielpes, da maa vi, selv naar et ufrivilligt Suk fremtrænger sig, hylde den Regierings Viisdom, der, endogsaa herved, viser sig besiælet af varm Iver for Oplysnings Fremme. Men, imedens vi, som gode Borgere, ære Regieringens vise Hensigter, bør vi, som Videnskabernes Venner, stræbe at formindske, eller, om muligt, erstatte det Tab, vi troe, de ville lide. Med Hensyn herpaa, troer jeg, det var nyttigt, hvis et Selskab forenede sig, med det Hovedøiemeed, at udgive alle dem tilsendte Skrifter, naar samme fandtes at have noget videnskabeligt Værd. De bemidlede Forfattere, eller de vel lønnede Embedsmænd vilde sikkert ikke forlange, og kunde ikke erholde noget Honorar, da den Fattige derimod erholdt sit Skrifts hele Udbytte, eller mere, i Forhold til hans Trang og Skriftets Godhed. At herved meget var vundet, nægtes neppe; men maaskee vil man erklære Forslaget for et Greb i Luften, da det forudsætter en Fond, som ikke haves.
+     
+    Jeg veed ikke, men formoder dog, at de Videnskabsselskaber, der existere i Danmark og Norge, have nogen Fond; og, hvis saa er, synes mig, dens Anvendelse paa hiin Maade, og Selskabernes Forening, vilde stemme med det Maal, de maa have sat sig, og være til mere Nytte for Videnskabelighed, end deres nærværende Existence, med mindre dens Frugter ere mig ubekiændte. Maaskee turde man endog vente nogen Understøttelse fra Regieringen, eller dog dens Opmuntring og Anbefaling, der hos vore Rigmænd neppe vilde være uden Kraft, og var det vel umuligt, at en Nutids eller Fremtids  Brok   kunde faae i Sinde at skiænke en anseelig Kapital til disse, i enhver Henseende  pios usus? 
+     
+     Skede dette, og hiin første Betingelse, de Studerendes høiere Dannelse, var opfyldt, da synes mig, Videnskabelighed var saa vel forberedet i Danmark, som den ved menneskelig Indretning kan blive.
+     
+    
+     
+    At jeg slet ikke har nævnet vor Recensentvæsen eller Præmieuddelinger, kunde lede til den Tanke, at jeg enten ikke ansaae disse Indretninger som nyttige til Videnskabeligheds Fremme, eller ikke troede, de hos os udtrykte deres Begreb. Jeg vil derfor til Slutning sige mine ringe Tanker om disse Gienstande.
+     
+    Der kan vel neppe være uden een fornuftig Dom over Recensioner, naar de ere, hvad de bør være, en tro Angivelse af Skriftets Forhold til den Videnskabs eller Konsts Hovedbegreber, under hvilken det har stillet sig, og en motiveret Dom over dets indre og ydre Harmonie med sig selv. Er Recensionen saadan, da maa den nødvendig være belærende, som enhver rigtig, speciel Anvendelse af almindelige Ideer; men at dette skulde være Tilfældet hos os, naar Recensionerne betragtes som et Heelt, lader sig vel neppe engang paastaae. Vist forekommer det mig, at Anonymitet er aldeles nødvendig for Kritiken; thi naar man ved hvert Skridt skal see baade til Høire og Venstre, og bag sig, kan man umulig stedse hæfte Øie paa den foranliggende Punkt, ja nødes vel endog stundom til ganske at tabe den af Sigte. Saaledes opstaae alle disse Udtoge og Indholdslister, der, desværre! alt for nøie svare til Navnet Anmældelser, og aldrig ville nytte Videnskaberne. Men, selv da, naar Veien synes mere fri, have vore Recensenter ofte en underlig, og – hvis Ordet ei er uædelt – slingrende Gang.
+      
+     Endeel troe det med Rette Pligt, at oppuste hvert Glimt af Genie, der viser sig, men synes at gaae saavidt i Patriotismen, at de opmuntre selv Skriblere (???) til Fremgang paa en Bane, der enten slet ikke var bestemt for dem, eller dog maatte forsvares mod deres plumpe Trasken.
+     
+    Dersom (!!) saaledes En sønderlemmede et slet Produkt, og, naar han, uagtet al Umage, ei fandt Noget Roes værd, dog bestandig udraabte: det er Stoffets, og ikke Konstnerens Brøde! som om hint havde paatrængt sig denne; mon det da kunde kaldes, at befordre Videnskabelighed, eller en Litteratur, Danmark værdig? Dersom en Anden, af Kiærlighed til Nordens Oldtid, omtalte med Hæder og Skaansel en Compilation om Fædres Skikke, skiøndt samme tydelig viste, den høilærde Forfatter ei engang kiændte   Stridskøgul  , som dog –  mod sin Villie – giorde ham til Hædersmand, og at han gierne – beundrende Sprogenes Liighed – kunde oversætte  fehirder  ved Fæhyrde;  mon  det da var Maaden, hvorpaa Musernes yngre Sønner burde opmuntres til at kaste dybere Blik paa gamle Nord, og fremtrylle et glandsfuldt Billede af samme?
+     
+    Men, hvad om nu lignende Recensioner endog affattes af Mænd, vi ellers med Glæde see paa Dommersædet; er det da saa underligt, om jeg ikke anslaaer Nytten, Videnskabelighed høster af vore Lærde Efterretninger, synderlig høit?
+     
+    
+     
+    Præmieuddelinger erkiændes og bruges almindelig som et passende Middel til at befordre Videnskabelighed; men saameget er dog vel vist, at ingen videnskabelig Stemning findes hos de Studerende, naar Præmier behøves, og at de, som skrive for at erholde Præmie, ere ligesaalidt videnskabelig stemte, som de, der skrive for en Doctorhat. Dette følte ogsaa hiin Videnskabernes ædle Ven, da han bekiændtgiorde os en Udsættelse af Præmier som et sørgeligt Kiændetegn paa den voxende Ringeagt for Pieridernes hulde Smil, denne herlige Løn, de selv skiænke deres varme Tilbedere. Hvorledes skulde jeg da kunne lovsynge et Middel, hvis Nødvendighed jeg saa gierne vilde skiule for mig selv, skiøndt jeg agter og ærer de Mænd, der i deres Stilling giorde, hvad der stod til dem?
+     
+    Imidlertid troer jeg ikke, de ere ganske unyttige, ja de torde vel endog, skiøndt under en høiere Form, existere da, naar Videnskabelighed selv begeistrede Skribenterne.
+     
+       Og i denne Idees nøiere Udvikling vil jeg søge at finde Forholdet mellem disse aandige Veddekampe, og hine olympiske Lege, dette udvortes glimrende Symbol paa Menneskets Udvikling. Ligesom i disse var Sted for Yttring af enhver Legemets Kraft, saa burde og Siælen finde fri Tumleplads her. Men nu opstaaer en Forskiæl, i det Legemets Kræfter ere i deres Virksomhed bundne til Stoffet, der gives udenfra, og derfor ei kunne virke samlede paa et Punkt, da Siælen derimod er sin egen Gienstand, og kan udtale sin hele Kraft, naar den er sig samme bevidst. Derfor maatte i de olympiske Lege gives flere Øvelser, medens der i de aandige Veddekampe egentlig kun gives een.
+     
+    Prisen maatte da tilkiændes den, hvis Product vidnede om størst Videnskabelighed.
+     
+    Dog, den Tid, da en saadan Indretning kunde blive til, som Resultatet af Nationens Stemning, er vel fiern, og blev den til paa anden Maade, var den latterlig.
+     
+       Saalænge man endnu har Videnskaber, og ikke Videnskab, maa ogsaa større Liighed med hine græske Lege beholdes, og Præmier udsættes i enkelte Videnskaber. Det maatte synes, baade analogisk, og med Hensyn paa det høiere Maal, at den Afhandling, der skulde krones, maatte omfatte hele Videnskaben; thi enkelte Hiul løb ikke paa Rendebanen, men dette Skridt vilde være for rask. Der kunde ikkun gives een saadan Afhandling over Videnskaben, thi dennes Tilværelse som enkelt maatte derved ophæves, og vi staae paa Punkten, hvor hiin førstomtalte Indretning kunde begynde.
+     
+    Vi maa da begynde et Trin lavere, og udsætte Præmie for Afhandlinger over Videnskabernes enkelte Dele, thi først, naar alle Delene ere blevne et organiseret Heelt, kan det tydelig indsees, at dette Hele kun atter er en Deel. Et andet Spørgsmaal er, om det burde fastsættes, hvilken Videnskabens Deel der skal afhandles? Jeg troer nei, thi hiint forekommer mig at være det samme, som om man, ved at forberede en Konstudstilling, vilde bestemme, hvilke Ideer Maleren og Billedhuggeren skulde udføre, og i Aandsarbeider bør Individet have al den Frihed, der kan bestaae med Øiemedet. Nu er Øiemedet ved Præmier, at fremme Videnskabelighed, og det maa da agtes ligegyldigt, hvilket Æmne der vælges, naar det kun har Interesse, og behandles værdigt. Desuden vilde Concurrencen vorde større, altsaa mere Tænkning vækkes, og Afhandlingerne blive mere fyldestgiørende. Det Sidste kan maaskee holdes for uafgiort, men min Pligt er det, at fremsætte de Præmisser, med hvis Rigtighed Slutningens maa staae eller falde.
+     
+    Det maa, efter min Overbeviisning, være umuligt, at et Menneske, med hvis Arbeide Videnskaben kan være tient, vil, for at vinde en Præmie, ombytte den Tænkning, og de Beskiæftigelser, som just da interessere ham, med dem, som ere Prisens Betingelser, og om han end vilde, stod det vel neppe saa ganske i hans Magt; thi man vil dog vel ikke paastaae, at ligesom det kan være Skomageren det samme, enten han syer Støvler eller Sko, det saaledes ogsaa kan være den Tænkende ligemeget, hvortil han anspænder sin Aandskraft. Et bestemt Spørgsmaals gode Besvarelse er da afhængig af det saare uvisse Tilfælde, at En, som kan give samme, just da forelægger sig samme Spørgsmaal.
+     
+    Men, end mere. Naar Spørgsmaalene skulle have Vigtighed og Interesse, ville de ofte ikke kunne besvares fyldestgiørende i den givne Frist. Man maa da forudsætte, at Individet allerede forhen har sysselsat sig med samme; men lader der sig bygge paa en saadan Tilfældighed?
+     
+    Saaledes udsatte Universitetet – om jeg husker ret – 1804 en Præmie for Besvarelsen af det interessante Spørgsmaal: Hvad er Epopeens Særkiænde, og hvilke af de nyere Digte fortiene dette Navn? Hvad her forudsættes, behøver jeg ikke at anmærke.
+     
+    Det blev, saavidt jeg veed, ubesvaret, og – var det underligt?
+     
+     Selskabet til de skiønne Videnskabers Befordring har ogsaa nylig tildeels vedkiændt sig Troen paa Friheds Nytte i denne Henseende; thi, skiøndt det ogsaa fulgte Skikken i at udsætte Præmier for Producter af bestemt Indhold, tilføiedes dog, at Selskabet vilde modtage ethvert æsthetisk Product, der havde Værd, til Indførelse i sine Skrifter, og hvem dette ikke er Præmie nok, fortiener ingen.
+     
+    
+     
+    Jeg vil ikke giøre nogen Undskyldning, fordi jeg vovede mig til en Materie, hvis rigtige Behandling maaskee alt for synlig oversteeg mine Kræfter; thi har jeg slet intet sagt, som er værdt at læse, eller begrunde, da fortiener jeg ingen Skaansel, og er det Hele ikke en ret, net, slet Plet, da vide alle Fornuftige, hvormegen Viisdom man bør vente af en umyndig theologisk Candidat, der prøver Penne i en Afkrog, for at glemme sig selv.
+     
+    Hvad jeg derimod ret inderlig vil bede, er, at om man end skulde finde noget Urigtigt i disse Blade, man dog vil troe, som Sandhed er, at det ene har sin Grund i uforsætlig Uvidenhed!
+     
+      
+ Nic. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+      
+      
+   
+  
+

source-data/1807_65_txt.md

@@ -0,0 +1,13 @@
+---
+title: Om Asalæren
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-10-01
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Om Asalæren.
+*Nordens **Nyrup**,*
+hiin Sagakyndige, *helliges disse Blade, som et svagt Tegn paa min fulde Høiagtelse.*
+Alföðrorkarorhartekstkritik er afhandlet i ACCESS,Visa nornirAldir bera,Þreyia þursarÞregia þarfartekstkritik er afhandlet i ACCESSÞra valkyrior.Alfader raader, Nornerne vise (lede Tingenes Gang), Tiderne vaandes, Thurserne vente (paa Asers Fald), Valkyrier længes (efter Strid).
+Jeg anseer disse Linier, især den første, anden og fierde, som vore Fædres korte Symbolum, hvorfra Intet kan tages, og hvortil Intet kan lægges, som ei stemmer dermed.
+**Hrafnagaldr Oþins.**
+**D**et lider nu hen mod et Aar, siden jeg vovede at tale den vanhelligede Eddas Sag. Jeg tilkiændegav da min Beslutning, at være rolig Tilskuer af, hvad Andre maatte virke til en renere Erkiændelse af gamle Nord; men aldrig kunde denne Yttring være mit Væsens Søn; thi, hvorledes kunde jeg aflade at bevæge mig i en Verden, hvis Herlighed ene hielper mig at bære Livets Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk for min Tro paa Umuligheden af et dybere Oldstudium i min Stilling, og et uvilkaarligt Udbrud af min Datids mørke Stemning. Jeg sagde da med Frej: Alfers Bestraaler Lyser alle Dage, Men fryder ei mig. og kun den underlige Parodie over Gudens da dybe, vaandefulde Toner, og Asens betydningsfulde Liv, var det, som kunde bringe mig til en øiebliklig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp for min Helligdom. Jeg har siden giort et Forsøg paa at blive nærmere kiændt med Skatten, hvis høie Værd jeg kun anede som den rugende Drage, og gamle Nords enthusiastiske Ven, Nordboen Nyrup, mødte mig med den ædelste Velvillie og Opmuntring. Det Sorte i mit Indre har udviklet sig i et noget lysere Farvespil, og Natten, der aldrig kunde vorde Solens Ven, lod sig opklare af de blinkende Stierner. Ved disses dæmpede Skin staaer jeg nu rede at giøre en Vandring til Hedenold, for, om jeg kunde finde de dødvækkende Runer, at fremmane deres Skygger, og føre dem tilbage til Livet. Lang er Veien, Aar ville henrinde, og ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig frem giennem Mørket, eller jeg maa tabe mig i det. Mit Legeme er Jettens ufarvede Gave, og maaskee vil det snart sande, at Muld er Mandens Frænde, naar Odin, som gav Aanden, vinker den til høiere Kamp. Jeg læste med Gruen, at Eddas Udgivere maatte undskylde deres store Daad, og jeg tør vel ikke haabe, at den voxende Forstand, der saa godt veed at maale Nytten af alle Ting, har skaffet Oldtiden flere Venner siden hine Dage. Dog, Oehlenschlägers gamle Harpe klang, og nogle gribes dog vel af de dybe Toner. I Mænd, som bygge paa Norges Fielde og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end saa vanslægtede fra Eders Fædre, at I ville nægte den af Eders Landsmænd al Deeltagelse, der i Alderens Foraar frembærer sit Liv, som et Offer til Norden. Jeg ønskede, at I vilde ansee mig som staaende paa Gravbredden, mærket med Spydsodden, og ikke vredes over mit Farvel; thi Nutiden fratog mit Liv sin Betydning, og det er uvist, om Oldtid giengiver det Tabte. Jeg saae engang et Billede af det Evige. Kunde og turde jeg male det, som det stod for mig, da vilde I tilbede knælende. Kunde og turde jeg ud tale Smerten, jeg følte, da det ei mere var for mig, da skulde Eders Ledemod dirre, og Eders Aasyn blegne. Dette Billede svæver evindelig for mit Øie, som den olympiske Jupiters for de gamle Græker. Jeg kan ikke nægte, at have seet det; men dets harmoniske Høihed maa jeg gienfinde i gamle Nord, eller jeg har levet. Følger mig da, Landsmænd! ei paa min eensomme Vandring; men op paa den Punkt, hvor jeg nu staaer! Jeg vil stræbe at vise Eder et Glimt af den herlige Old, hvorhen jeg stunder, og lære Eder, hvorefter jeg leder. Kommer jeg nogensinde levende tilbage, da vil jeg bede Eder skue, hvad jeg fandt; men kommer jeg ikke, ville I da og være billige nok til at unde mig Trøsten: *in magnis, voluisse, sat est ?* Endog den løseligste Beskuelse af gamle Nord maa vække Undren hos hver den, hvis Øie ei er ganske uvant med at maale det Store. Naar andre Nationer fremstille en enkelt Skabelse, da opviser Norden en dobbelt, ja næsten en tredobbelt, uden endda at blive fyldestgiort. Naar Andre lade alt Liv forgaae i Graven, da begynde vore Fædre deres bag den, stande kraftfulde i Valhal, og stræbe endda mod et høiere Liv. Aserne fremskride med en Majestæt og Fylde af Kraft, Eenhed og Harmoni, som vi anden steds forgiæves søge, og dog, medens de andre Folk holde fast paa deres deelte Guder, vover den stærke Nordbo at lade sine blegne og forgaae. Det er saa langt fra, at han frygter for, Alt skal i dem gaae under, at han meget mere kalder deres Fald Seier. Skulde dette, og saameget Andet, blot være en regelløs Phantasies barnagtige Spil, som de Uindviede forvovne paastaae, eller ligger ikke heri en høiere Betydning, som Nordens Bedre og Kyndige stedse ahnede, selv naar de ei vovede at vedkiænde sig Ahnelsen? Fuldt og fast troer jeg det Sidste; men blive vi staaende i Nutiden, og stirre hen paa Aserne, da lære vi aldrig at kiænde dem, thi de ere et Særsyn, Artens eneste, og lade sig ei forklare af nogen anden Gudelære. Medens vi stræbe at trække Grændselinier mellem Individerne, tabe vi os i de meest skiærende Modsigelser; thi de ere Eet. Medens vi ville gaae ad forskiællige Veie til Gimle og Valhal, Alfader og Odin, forfeile vi begge; thi de ere Punkter i samme Linie. Dristige maa vi da vove en Flugt ind blandt de evige Guder selv, der hvor de raadslaae under Ydrasils Grene. Følge maa vi Hærfader paa hans tunge Vei til Hel, blegne med ham ved Synet af de guldbeprydede Bænke, der reistes for den Herlige, sørge med ham og de andre Aser paa Banetuen trindt den faldne Balder. Men da maa vi gribe den løgnglade Loke, stille ham ved Siden af Urdas hellige Kilde, og der beskue Asers Ophav, Alder, Ende og Gienfødelse. Nu forvandler hele Asalæren sig til en Kosmogonie, saa høi, og saa dyb, som ingen Nation havde den, eller kunde have den; thi kun den stærke Nordbo, der saa gierne ofrede sit hele Liv til Kamp for en Plads blandt Einherier, kunde avle den Kæmpeidee, at ofre hele Tiden til Strid, for at naae Harmonien. Asalæren er en omstyrtet Bygning, og kun enkelte Støtter finde vi, mere eller mindre hele, i Gruset Saadanne ere Voluspa, Hamarrheimt, Vegtams Kvida, Før Skirner, og Rafnagaldr Odins.. Vi have Ret til at ordne det Hele efter dem, men længe maa vi prøve, før vi med Sikkerhed kunne bestemme det giensidige Forhold, og anvise Alt sin rigtige Plads. Følgende Fremstilling af Gangen i, og Sandsen af Fædrenes Gudelære, kan derfor kun være et Forsøg. Alfader (det Evige) var, men Massen var ogsaa, og den udviklede sig selv til Liv. Alfader var, eller hvem plantede Ydrasil, hvalvte dens rod over Jettens Sønner, og dens Grene over salige Guder? Hvem er Den Rige, som kommer Til Herredømmet, Den Stærke foroven, Som Alting styrer, Domstol sætter, Og Sager dømmer, Hellig Lov giver, Som skal evig vare, Voluspa i Beskrivelsen om Tilstanden efter Ragnarokr. eller naar blev han? Hvem er Alvider, som, naar de himmelbærende Dverges Magt forgaaer, og Verdener nedsænkes med Bulder i den gabende Afgrund, taber Noget, og det Tabte atter samler? Rafnagaldr Odins. Hvem er endelig den Stærkere end den Største, som Hyndle ikke tør nævne, fordi han ei kommer, før Fenris har sluget den høie As? Det er mig ubegribeligt, hvorledes Commissionens Udgave her kan finde talt om Surtur; thi deels var han ikke mægtigere end Aserne, hvem han først blev lig i Magt ved Forening med Jetter, Loke og hans Afkom, og deels peges her tydelig hen paa en Punkt bag Ragnarokr. Massen var, og udviklede sig selv til Liv; thi da Odin fordum spurgte Vaftrudner: Hvorfra kom Aurgelmer, Første blandt Jetter? fik han til Svar: Edderdraaber Af Elivaga Udsprang, da voxte Og blev en Jette. Ved Gnisters Varme Fra sydlig Verden Fik Rimfrost Liv. Aserne var Aftrykket af det Eviges Kraft, frembragte til Kamp imod Massen; thi naar Massen havde Liv af sig selv, var et altopfyldende Liv, som reent Udspring fra det Evige, umulig. Hvorfra kom Ødumla, hvorfor er Styrke det, som udmærker Bur, hendes nærmeste Afkom, og hvorfor ere Aserne strax Ymers Fiender? Hvad vil det sige, at Ymer, før Burrs Fødsel, nærede sig af Ødumlas Melk, uden at han (den levende Masses Symbol) stræbte at suge Saften fra det evige Liv, og hindre Kraftens Fremkomst? Til at bestyrke dette, findes et mærkeligt Sted i Runekapitlet, hvor Odin siger: at Thundr (Odin) gaaer i Folks Nat (Ragnarokr) didhen, hvor han før kom fra. At Aserne efter Ragnarokr kom til Al fader, er bekiændt nok, og der kan da ei længer være Tvivl om, hvor de kom fra. Et andet Sted findes i Hyndlas Sang, der - som jeg troer - bør oversættes saaledes: Burr blev stærk Af Jordens Kraft, Af den frostkolde Sø, Og Soneblodet. Seg var aukinn burr Jarþar megni Sval-kavllslum sæ Ok sonar dreyra. I Noterne til Commiss. Udgave tilstaaes, at disse fire Linier ere i de fleste Haandskrifter skilte fra det foregaaende Vers, og det synes klarlig at hænge sammen med det 39te. Der kan maaskee giøres nogle Indvendinger imod at ansee Burr som et Navnord; men at her, ligesom i det 39te Vers, tales om Burr, eller Odin, hans Arving, vil neppe kunne nægtes. Dette Sted anførte jeg kun her, fordi Nogle have, istedenfor Jarþar megni, læst Urþar megni, og er denne Læsemaade rigtig, da siges her udtrykkelig, at Bur blev til efter Urdas (den evige Visdoms) Villie. Stedet hører ellers mere til det Følgende. Saasnart Kraften var blevet, traadde den i Strid med den levende Masse, overvandt den, og indkneb dens Liv til et Minimum. Burrs Sønner dræbte Ymer, og i hans Blod druknede alle Jetter, undtagen Bergelmer. Burrs Afkom blev stærk ved Soneblodet, Ymers Blod; thi vel kunde dette kaldes Forsoningsblodet, naar vi huske Ymers Forbrydelse, og nu see, at Alfaders Børn ved det befries fra deres Fiender, samt at hans Legeme, alt Liv berøvet, er Bygværk i Asernes Haand. Nu traadde Kraften i Pagt med Klogskaben. Loke blev Odins Fostbroder i Tids Fødsel. At Loke maa tænkes, først som Asernes Ven, og dernæst som deres Fiende, bliver især klart ved at sammenligne Hamars Heimt, hvor han paa det bestemteste optræder som Ven, og Ægis Drekka, hvor han selv tilstaaer at have styrtet Balder. Ægir Drekke. Da Kraften var traadt i Pagt med Klogskaben, stræbte den at vedligeholde sin Tilværelse som uafhængig Individ; men, for at kunne det, maatte den slutte Fred med Massen, da den ellers ved Stridens Ende maatte vendt tilbage til sit Udspring. Aserne faldt fra Alfader, og sluttede Fred med Jetterne, hans Fjender. Aser mødtes Paa Idas Marke, Hvor de Huus og Støtter Høit byggede, Esser giorde, Guld smeddede, Tænger danned, Og Smedeværktøi. Spilled' i Vangen, Vare glade. Voluspa. Man skulde rigtig nok ved første Øiekast troe, at her taltes om den gyldne Tid; men man behøver blot at erindre, at det var paa Idas Marke, Aserne efter Ragnarokr skulde gienfinde De gyldne Tavler, Prægtiggiorte, Som i Tids Fødsel Guders Forstander eied, Sammesteds. og at de vel maatte være tabte der, hvor de atter findes. Man vil da indsee, at her er Tidspunkten, da de bortkastede hine Tavler, Symbolet paa den evige Visdoms Villie, og at deres Nydelse kun var den skuffende Glæde, frihedsdrømmen skiænkede dem. Man vil af dette Asernes fald kunde forklare sig, hvi endeel Nordboer, der dog troede Odins Guddom, alligevel ansaae ham for et ondt Væsen. Nu var Ragnarokr nødvendig, og at det i sin Tid kunde komme, derfor havde Alfader forudvidende sørget, i det han havde afpræget sin Visdom, der skulde styre Kraften, selv mod dens Villie, til Maalet. Dette den evige Visdoms Aftryk var Nornerne, der fremstege af Urdas Kilde. Efter deres Bud komme de tre Kæmpemøer af Jetteverden, som forstyrrede Asernes Glæde, og herpaa hentyder Sagnet om Gulveig, skiøndt jeg gierne tilstaaer, at dette har nogen Dunkelhed for mig. Nu synes det, som Aserne have erkiændt deres Forseelse og været et Øieblik tvivlraadige, før de atter begyndte Jettekampen. Da ginge Guder Alle til Raadstol, De evig Hellige Derom raadsloge, Om Aser skulde For ondt Raad straffes, Eller alle Guder Gilder holde.Voluspa. Dog, Kampen baade mod Alfader og Jetterne blev Besluttet, skiøndt Mordspaaende Vaner Nedtraadte Marken, og forkyndte Ragnarokr; thi Thor Var iilsindet, Siælden han tier, Naar han hører sligt; Brudte blev Eeder, Ord og Løfter, Al den Forening, Som mellem dem var giort.Voluspa. Da nu Aserne havde besluttet at fornye Kampen, stræbte de at forøge deres Magt, og forvisse sig om Seieren i Ragnarokr. Derfor skabtes Mennesker. De funde paa Landet Lidet mægtende Ask og Embla, Skiæbneløse, Aand de ei havde, Forstand ei heller, Skiønhed, Tale, Farve de mangled.Sammesteds. Jetterne vare ved Asernes Tilblivelse ligesom over rumplede ved Skabningsværket i det Øieblik, da de vilde multiplicere deres Magt. Menneskebygningen var færdig, men den havde kun et mekanisk Livsskin. Det indvortes bevægende Princip manglede den, og altsaa tillige altsaa.tilligetekstkritik er afhandlet i ACCESS Farven, det indre Livs Bebuder, og Talen, dets høie Forkynder. Aand gav Odin, Forstand Hæner, Skiønhed Lødur, Og yndig Farve. Sammesteds. Det maa nødvendig bestyrke Enhver at see, hvorledes Menneskene finge deres Forstand fra den dummeste blandt Aser, og man kunde fristes til at ansee det som en bitter Satire paa Forstandens Børn; men sikkert er her skeet en Omsætning, da det burde hedde: Forstand Lødur, Skiønhed Hæner, Og yndig Farve. Det skulde glæde mig, hvis noget af Haandskrifterne stadfæstede denne Rettelse; men, hvis ikke, tør jeg dog troe den beføiet, da Hæner netop var Skiønheds Symbolet, ligesom Lødur (Loke) Klogskabens og Forstandens. Da Loke skilte sig fra Odin, traadde Klogskaben i Strid mod Aanden, og end føres denne sørgelige Strid i os. Nu vare Menneskene satte i Asernes tieneste, indviede til Valhal og Kampen paa Vigrids Marke; men da Legemet var dannet af Jetter, kunde Mennesket ei heller ganske rives løs fra disses Herredømme, og naar Odins Aande i Døden bortveg fra Legemet, maatte dette være i Jettens Magt. Af døde Mænds Negle var det, at Naglfari skulde bygges. Nu kunne vi begribe, hvorfor Jorden kaldes Odins Kone, hvorfor Jetterne vare Menneskenes svorne Fiender, og hvi de Nordboer, der ellers foragtede Aserne, dog dyrkede Thor, thi ham var det, der forsvarede sin Moder, Jorden, mod Jetters Anfald, som han selv siger i Harbards Liod: Stor var Jetters Æt nu, Om alle leved', Neppe var Folk til Da under Midgard. Kampen begyndte mellem Kraften og Massen; men hin var ved Godheden lænket til sit Udspring, og kunde derfor ikke tabe noget, saalænge denne Kiæde ei sønderbrødes. Jetterne stræbte at berøve Aserne deres evige Ungdom (Idunnas Æbler), og Udtrykket for deres Kraft (Miølner), men Alt var forgiæves; thi Asernes Magt kunde ikke forringes, saalænge Balder var hos dem, og herpaa hentyde de dødvækkende Runer, som tillægges ham. Jettekongen Thrymer dræbes, og Jetterne henfalde i Afmagt. Nu synes Asernes uretmæssige Seier nær, men da skille de vise Norner Loke fra dem, Klogskaben fra Kraften, og lade den ved Forening med Ondskaben blive til List. At Lokes Frafald fra Aserne var Nornernes Værk, synes den skiæbnekyndige Gefion selv at pege hen til i Ægis Drekke Dersom Oversættelsen i Comm. Udg. er rigtig, da kan herom neppe være Tvivl, thi saa lyder den: Loke ei veed det, At selv han bedrages, At Skiæbnen ham tvinger til at være Asers Fiende. Sandvigs Oversættelse er herfra meget afvigende, og eg skulde vel betænke mig paa at kalde den urigtig, dersom jeg ikke vidste, at enhver Oversættelse af Linien: Ok hann fjørgvali fria, maa være Konjektur. Mig synes ellers, her giordes mindst Vold paa Ordenes primitive Bemærkelse, saavidt samme kiændes, hvis man oversatte: Og han beiler til sit Livs Aften. Dette lod sig meget godt forklare ved at sige: Gefion, som vidste Alles Skiæbne, vidste ogsaa, at Lokes Frafald fra Aserne medførte Ragnarokr, hvori Loke selv skulde gaae under. Læste man fiorvali, blev der slet intet Tvungent i Oversættelsen., og at hans Frafald betegnes ved Foreningen med Angrboda, syntes mig klart, før jeg endnu blev det udtrykkelige Vidnesbyrd herom vaer i Hyndlas Sang: Loke blev svigfuld Ved den onde Kone. Nu staaer Loke i Spidsen for Asernes Fiender; men han veed, at ingen Skade kan dem tilføies, før Balder er borte, og snart opdager han, at Nornerne selv have forberedet hans Fald, ved at plante Mistiltejn, som ei vilde aflægge Eden, ikke at skade Balder. At Aserne ved Balders Død troede at tabe al Lykke, og hvad de giorde, for at afværge Ulykken, skiønnes af Vegtams Kvida. Balder nedstyrtes til Hel, og Aserne ere utrøstelige. Deres Angest og Raadvildhed skues i Hrafnagaldr Odins. At dette Digt hverken indeholder Tegnene for Balders Død, eller nogen anden Ulykke, uden Ragnarokr, synes mig klart, og det lader sig vel bevise af Digtet selv, at det handler om Asernes Tilstand umiddelbar efter Balders Død; thi at Ordene: Seirguder skuede Nanna sørge I Helas Vaaning, maa forstaaes om Nanna, da hun foer til Hel med sin elskede Balder, synes upaatvivleligt. Da slumre Evner, Hænder Synke, Af Mathed falder Fra hvid As Sværdet. Kraftig Troldoms Sindløshed al Kraft forjager Af oprørt Mod. Da syntes Jolmer Slangen være kommet, Tyk af Skrække. Aserne troe at see Ragnarokr komme, og deres eneste Haab er at faae Balder tilbage; men de skuffes. Nu stræber Listen at søndre Kraften selv. Fenris har alt oplukket sit Gab, da det lykkes Aserne at binde ham; men allerede her miste de en Deel af deres Kraft; Thyr mister sin Arm. Nu mister Frey sit Sværd, og snart vilde Thor mistet Hammeren, dersom Loke ei var blevet standset i sin Udaad. Nornerne vilde, det skulde skee; thi Asernes Magt maatte vel svækkes, men ikke synke under Jetternes. Men, hvorledes kunde den blotte Kraft seire over Listen? Hvorledes kunde Aserne gribe Loke, der svævede let hen over Jorden og Vandene? En tidligere udstrømmet Forstand maatte komme Kraften til Hielp, og det var Kvaser, som i Asken fandt Spor af Garnet, hvormed Aserne fangede Loke. Nu er Loke bundet, og Aserne synes at triumphere, da Jetter segne for Mjølners Slag, da Odin er blevet viis af Mimers Vande, og har ved Nydelsen af Suttungs Miød faaet Kraft til at opsvinge sig til det Evige, og sammenblande sig med Alfader. Dog, de vise Norner vente blot efter, at Lokes Børn skulle blive voxne. Visdommen vil, at der først skal opstaae den fuldkomneste Ligevægt mellem Kraften og Massen, paa det ingen af dem skal seire, men begge giensidig ødelægge hinanden. Saasnart det Øieblik kommer, da lyder Nornernes Røst: Hos Aser galer Den guldkammed, Som vækker Helte Hos Hærfader. En anden Hane, Sodrød, galer Nedenfor Jorden I Helas Sale. Garm gøer høit For Gnyppa Hule, Lænkerne briste, Vindtid, Ulvtid Før Verden falder. Odin taler Med Mimers Hoved, Det gamle Træ sukker, Og Jetten løses, Ydrasils Ask Staaer da skiælvende. Jormungardr væltes Med Jettestyrke, Ormen trykker Havet, Og Naglfari løsnes. Køl kommer øst fra, Derpaa seile Muspels Folk over Havet, Men Loke styrer. Imedens høres Giallarhorns Lyd, Høit blæser Hejmdal I løftede Horn. Voluspa. Nu vækkes Aser og Einherier til Strid. Kampen begynder, og endes med en almindelig Undergang. Solen sortner, Jord synker i Hav, Af Himlen falde Klare Stierner, Hede Dampe Alt fortærende Spille med Ilden Ved høien Himmel.Voluspa. Nu er alt selvtaget Liv forsvundet, og Alt kan opfyldes af det evige Liv. Og da kommer Atter fornyet Jord af Havet, Eviggrøn, Usaaede Agre Skulle da bære. Alt Ondt er borte, Thi hist kommer sorte Flyvende Drage Østen fra Fieldets Nidas Rødder. Nidhøge bære Jetternes Lig Hen over Marken, Og flux forsvinde. Da kommer den Rige Til Herredømmet, Den stærke foroven, Som Alting styrer, Domstol sætter, Og Sager dømmer Ved hellige Love, Som skal evig vare. Hist stander Salen, Herlig som Solen Paa Gimle, Der skulle gode Herrer evindelig Bygge og nyde Godhedens Alt.Voluspa. Dog, Kraften maa vende tilbage til sit Udspring. Ogsaa dette skeer, thi Ragnarokr er Asernes Tusmørke, Aftenen paa deres selvskabte Dag; men tillige den sande Dags Morgendæmring. Balder er opstegen fra Hel, og Aserne rensede fra deres Stræben efter Individualitet. De herske ei mere; men de ere stedse Kraftens Udtryk, det Eviges stærke Arm. Aser samles Paa Idas Slette. Sig erindrende Fordums Vælde, De om den stærke Jordtorn Hvad der menes med denne Jordtorn, er vel ikke let at sige, skiøndt det maaskee netop er Ragnarokr, der med Rette kunde kaldes en stærk Jordtorn. tale, Og om Fimbultyrs Gamle Runer. Derefter blive Prægtiggiorte Gyldne Tavler I Græsset fundne, Som før Tidens Fødsel eied Guders Forstander Og Fiølners Børn. Voluspa. Ville vi nu gaae forbi Einherierne, der tillige med Aserne rensedes i Ulvstriden, kaste et sørgende Blik paa Salen, bygt af Ormerygge, hvor de pines, som, forledte af Klogskaben, Lokes Gave, skyede Odins haarde Lege, brøde deres Eeder, eller smittede fremmed Vivs Øre, og derpaa spørge med Gagnrad: Hvilke Folk leve, Naar hengaaet er den store Vinter blandt Mennesker? da faae vi til Svar af Vaftrudner: Lif og Lifthrasir De sig skiule skulle I Hoddmimers Høie, De bevaredes af Viisdommen. Morgenduggen Da til Mad sig have, Af dem skulle Folk avles. Hvor betydningsfuldt er ikke dette? Paa det alt Spor af Jetters Virken kunde uddøe, skal Menneskets Livskraft af den rene Morgendug faae et nyt Legeme, passende til den fornyede, rene Jord. Vil man endnu sige: Asalæren mangler Betydning? Skal den unge Slægt i Nord endnu bestandig indbildes, at vore Fædres Religion, der kun veeg, og kun viger for Kristi den rene, var Overtro? Skiøndt Edda stedse vandrede ved min Side, kan min Anskuelse af Asalæren dog gierne i mange enkelte Dele være falsk, men neppe kan Nogen rokke den Grundsandhed, at vore Fædre havde den reneste Idee om en fuldkommen Harmonie, og at Tiden kun var den Formel, under hvilken det store Alt stræbte imod den. Gierne rækker Nordboen Prisen til Grækeren, naar denne spørger om Figurernes Bestemthed, og det udvortes Smykke; men er Talen om indvortes Kraft og høieste Betydning, da peger han rolig paa Gimle, og Grækeren maa tie. Er det saa, at et Folk maler sig i sine Guder, da behøve vi i Sandhed ei at rødme over vore Fædre, med mindre det skulde være over deres Betydningsfulde Kamplyst; thi deres Gudelære er den høieste Poesie; eller kan der tænkes noget høiere, end Udtalelsen af Alfaders egen Anskuelse af Tidslivet? Uden videre at forfølge denne Idee, vil jeg blot bemærke det karakteristiske Træk, at ligesom Nordboen udmærker sig ved sin dybe Agtelse for Qvinden, saa synes denne Agtelse paa en i Øine faldende Maade at have afpræget sig i hans Fabellære. Jeg mener den Besynderlighed, at Maanen hører til Han- og Solen til Hun-kiønnet, ret som han vilde sige, at det var Qvinden, der, som et høiere Væsen, beskinnede Manden med sine Straaler, og gav ham sin Glands. Ingen sige mig nu: dersom du troer at vide det, hvorefter vil du da lede? Troede jeg ikke at vide det, hvorefter vilde jeg da lede? Have de ikke leedt, Skandinaviens Herlige, uden at finde noget Heelt, fordi de vilde, at Brudstykkerne skulde sammensætte sig selv, skiøndt Tidens Storme omkastede Bygningen, og blandede hine i en betydningsløs Dynge? Vilde de ikke have fundet, der som de havde vovet at omfatte Dyngen med alle dens, som det syntes, ueensartede Stoffe, og bevaret det Heles Indtryk? Det Lidet, jeg vidste, har jeg nu næsten sagt, men hvorledes kunde jeg opregne alt det, jeg ikke veed? Dersom Gagnrad spurgte mig: Hvorfra Niord kom Blandt Asers Sønner, Og styrer de fleste Templer og Altre, Skiøndt ei født af Aser? hvor meget kunde jeg da lægge til Vaftrudners Svar: I Vaners Verden Skabte ham vise Guder, Og gav ham som Gidsel til Guder. I Tidens Ende Han atter kommer Hjem til viise Vaner. Jeg kunde vel jevnføre det med Odins Udsagn i Grimnis Mal: Han, den meenløse Menneskens Konge, Styrer høitbyggede Templer, og deraf, som af mere, drage den Slutning, atNiord og hans Afkom ere at ansee som en senere Digtning (om jeg saa maa sige) af Aserne selv, hvorved de vilde knytte et fastere Baand mellem sig og Menne skene, og skaffe sig den Kiærlighed, de, som blot Kraft, ei selv kunde erhverve. Derfor kommer Niord tilbage til Vanerne, naar Aserne i Ragnarokr nedstige fra deres uretmæssige Throne. Jeg kunde gaae videre, og stræbe at tyde Mythen om Odins Samfund med Freja, og Valens Deling imellem dem; men her bliver endda meget at eftersøge. Spurgte man mig, hvorfor Vidar giennemlever Ragnarokr, da hielper vist nok hans tause Styrke mig til Svar, og ved at benytte Odins Vink i Grimnismal: Ris voxer Og høit Græs Trindt Vidars Land, kunde jeg sige: en Deel af Kraften stræbte, indsluttet i sig selv, tilbage mod sit Udspring. Den var ikke besmittet, og behøvede ei at renses; men dermed er endnu ikke Alt sagt. Vil man vide Lokes Oprindelse, kunde jeg maaskee afvise Spørgsmaalet, ved at spørge: om den isolerede Klogskab kan have nogen anden Fader til sit Intet, end sig selv, og om Fædrene ikke giorde den kiændelig nok, ved at sige: Loke var avlet af Jetten og Hexen? men med Ret kunde man dog fordre de billedlige Motiver til hans Frafald, og her maatte jeg næsten være stum. Jeg veed, at Nornerne vare mere end hine Parcer med Traad, og Sax, og Spinderok. Jeg veed at skiælne mellem Alfaders og Herjans Norner, og jeg kan ikke blande dem, Skiøndt Skuld er Valkyrie: Thi Urd og Vardandi Skare paa Skiolde Guders og Menneskers Skiæbner i Løn. Skuld som Valkyrie Stander med Skjoldet, Runerne tyder Hun giennem de lange, De løbende Tider. See Voluspa. Men, jeg vilde læse: Fimbultyrs gamle Hellige Runer, Som paa de gyldne Herlige Tavler Stande indgravne. Jeg vilde lytte Til Urdas de hvide, De hellige Vande, Naar de med Raslen Ydrasils grønne Blade bestænke; Thi det er Norners Alviise Røst. Jeg vilde lytte Til Odins de lønlige Taler med Saga, Da blev jeg viis, Aser jeg kiændte da, Alfer og Stenes Høitbydende Herrer. Vide jeg skulde da Alt, hvad som findes I Verdner ni. Finde jeg skulde da Retten, som skiules Af guldkammet Hane Paa Mimamejds Qviste, Og frit da indgange For Gifr og Geri I Gastrognies Sale, At skue det herligste Jertegn blandt Guder.See Fiølsvins Mal. Kan jeg vel finde, Hvad dristig jeg søger? Kan jeg omfatte De lette Gestalter, Som luftige svæve Paa Fædrenes Høie, Paa Asernes Altre I kiølige Lunde; Som flagre i Nattens Indhyllende Skyer, For lukkede Øie I skuffende Drøm? Nei, sløvet er Sandsen. De Runer saa tunge Forvildes af Dverge For Øiet, som stræber Mod flygtede Old, Og Øret ei fatter De herlige Toner I Gienlydens dumpe, Forvirrede Klang. Men, kunde jeg finde Det Billed af Aser, Som klygtige Otar Indpræged' i Steen, Og vilde det Billed' Sig atter forvandle Til skinnende Glas, Saa Sandsen, der skiuler Sig bag det, blev skuet; Da Slægterne skulde Tilbedende knæle, Og Billedet farve Med rygende Blod.See Hyndlu Liod. Da skal Valkyrien, Brynhild, frembære Det prunkløse Qvæde. Sigurd skal kiænde Den løgnglade Loke, Som plager hans Æt; Kiænde sin Stamfaders Kraftige liv. Hvem kiænder ikke Fofners Bane, og Volsungerne? Eller lyde maaskee nu i Nord disse Navne, som Navnene paa Indiens Nabober i fremfarne Sekler? Nordboer! ønsker Mig Lykke paa Reisen, At til de viise Vaner jeg kunde Bruden hiemføre! Frej var en Vaner, og Skirner reiste at hente hans Brud. Vaner er Græker og Olymp deres Stolthed. Bruden er herlig; Thi Nordboen sagde: Solen er Qvinde, Og Maanen er Mand. Sandsen, jeg ahned', Skal mig ledsage Frem giennem Natten, Og flagrende Luer, Jeg dem med Skirners Qvæde vil hilse: Mørkt er nu ude, Tid er at fare Over lyngfulde Field, Over Thursernes Land. Begge hiemkomme vi, Eller os begge Fanger hiin mægtige Jette! I, som kiænde Begeistringens høie Fryd, naar man troer at have fundet Noget, og iler at finde Mere! I, som vide, at, skal man skride Maalet nærmere, da maa Vandringen begyndes med Tillid, ja næsten med Vished om at naae det! I ville ikke miskiænde min Afskedstone! Vil Nogen lee, da under jeg ham Latteren af mit ganske Hierte, og vil kun sige ham, at han loe af Thor fra Asgaard selv, naar kun det dybe Sund skillede mellem dem. Men, vil Nogen harmes, da troe han mig paa mit Ord, at det med gloende Runer er skrevet i mit Bryst, hvorlidet jeg mægter! *Egelykke, den 22de Mai 1807.* *Nik. Fred. Sev. Grundtvig.* *Kandidat i Theologien.*

source-data/1807_65_txt.txt

@@ -0,0 +1,1450 @@
+
+ 
+  
+    
+  
+ 
+
+   
+  
+  
+  
+
+  
+         
+   
+    
+     
+    
+    Om Asalæren.
+     
+     
+    
+    Nordens Nyrup,
+    
+     hiin Sagakyndige,
+     
+     helliges disse Blade, som et svagt Tegn paa min
+      
+     fulde Høiagtelse.
+     
+    
+  
+    
+     Alföðr orkar,
+     Visa nornir
+     Aldir bera,
+     Þreyia þursar
+     Þra valkyrior.Alfader raader,
+         Nornerne vise (lede Tingenes Gang),
+        Tiderne vaandes,
+        Thurserne vente (paa Asers Fald),
+         Valkyrier længes (efter Strid).
+       
+              
+       Jeg anseer disse Linier, især den første, anden og fierde, som vore Fædres korte Symbolum, hvorfra Intet kan tages, og hvortil Intet kan lægges, som ei stemmer dermed.
+            
+     
+    
+    
+    Hrafnagaldr Oþins.
+       
+    
+    
+    Det lider nu hen mod et Aar, siden jeg vovede at tale den vanhelligede Eddas Sag. Jeg tilkiændegav
+
+
+     
+    
+    da min Beslutning, at være rolig Tilskuer af, hvad Andre maatte virke til en 
+ renere Erkiændelse af gamle Nord; men aldrig
+     kunde denne Yttring være mit Væsens Søn; thi,
+     hvorledes kunde jeg aflade at bevæge mig i en Verden, hvis
+     Herlighed ene hielper mig at bære Livets Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk
+     for min Tro paa Umuligheden af et dybere Oldstudium i min Stilling, og et
+     uvilkaarligt Udbrud af min Datids mørke Stemning. Jeg sagde da med Frej:
+
+    
+      
+
+Alfers Bestraaler
+      Lyser alle Dage,
+      Men fryder ei mig.
+
+     
+
+    og kun den underlige Parodie over Gudens da dybe,
+     vaandefulde Toner, og Asens betydningsfulde Liv, var det, som kunde
+     bringe mig til en øiebliklig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp for min Helligdom.
+    
+    Jeg har siden giort et Forsøg paa at blive nærmere kiændt med Skatten,
+     hvis høie Værd jeg kun anede som den rugende Drage, og 
+     gamle Nords enthusiastiske Ven, Nordboen Nyrup
+, mødte mig med den ædelste Velvillie og
+     Opmuntring. Det Sorte i mit Indre har udviklet sig i et noget lysere Farvespil, og Natten, der
+     aldrig kunde vorde Solens Ven, lod sig opklare af de blinkende Stierner.
+    
+    Ved disses dæmpede Skin staaer jeg nu rede at giøre en Vandring til Hedenold, for, om jeg kunde 
+     
+   
+     
+     
+     finde de dødvækkende Runer, at
+     fremmane deres Skygger, og føre dem tilbage til Livet.
+
+    Lang er Veien, Aar ville henrinde, og ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig frem giennem
+     Mørket, eller jeg maa tabe mig i det. Mit Legeme er Jettens ufarvede
+      Gave, og maaskee vil det snart sande, at Muld er Mandens
+      Frænde, naar 
+Odin, som gav Aanden,
+      vinker den til høiere Kamp.
+    
+     Jeg læste med Gruen, at 
+Eddas Udgivere
+ maatte undskylde deres store Daad, og jeg tør vel ikke haabe, at den voxende Forstand,
+     der saa godt veed at maale Nytten af alle Ting, har skaffet Oldtiden flere Venner siden hine
+     Dage. Dog, 
+Oehlenschlägers gamle Harpe
+      klang, og nogle gribes dog vel af de dybe Toner.
+    
+    I Mænd, som bygge paa Norges Fielde og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end saa
+     vanslægtede fra Eders Fædre, at I ville nægte den af Eders
+     Landsmænd al Deeltagelse, der i Alderens Foraar frembærer
+     sit Liv, som et Offer til Norden. Jeg  ønskede, at I vilde ansee mig
+     som staaende paa Gravbredden, mærket med Spydsodden, og ikke
+     vredes over mit Farvel; thi Nutiden fratog mit Liv sin Betydning, og det
+     er uvist, om Oldtid giengiver det Tabte. Jeg saae engang et Billede af det
+      Evige. Kunde og turde jeg male det, som det stod for mig, da vilde I tilbede
+     knælende. Kunde og turde jeg ud
+tale Smerten, jeg følte, da det ei mere var for mig, da
+     skulde Eders Ledemod dirre, og Eders Aasyn blegne. Dette Billede
+     svæver evindelig for mit Øie, som den olympiske Jupiters for de gamle Græker. Jeg kan ikke nægte, at
+     have seet det; men dets harmoniske Høihed maa jeg gienfinde i gamle
+     Nord, eller jeg har levet.
+    
+    
+Følger mig da, Landsmænd! ei paa min eensomme Vandring;
+     men op paa den Punkt, hvor jeg nu staaer! Jeg vil stræbe at vise Eder et Glimt af den
+     herlige Old, hvorhen jeg stunder, og lære Eder, hvorefter jeg
+     leder. Kommer jeg nogensinde levende tilbage, da vil jeg bede Eder skue, hvad jeg fandt; men
+     kommer jeg ikke, ville I da og være billige nok til at unde mig
+     Trøsten: 
+in magnis, voluisse, sat est
+?
+     
+   
+    
+    Endog den løseligste Beskuelse af gamle Nord maa vække
+     Undren hos hver den, hvis Øie ei er ganske uvant med at maale det Store. Naar andre
+     Nationer fremstille en enkelt Skabelse, da opviser Norden en dobbelt, ja næsten en
+     tredobbelt, uden endda at blive fyldestgiort. Naar Andre lade alt Liv forgaae i Graven, da
+     begynde vore Fædre deres bag den, stande kraftfulde i Valhal, og stræbe endda mod et høiere Liv. 
+    Aserne fremskride med en Majestæt og Fylde af Kraft, Eenhed og
+     Harmoni, som vi anden
+steds forgiæves søge, og dog, medens de andre Folk
+     holde fast paa deres deelte Guder, vover den stærke Nordbo at lade sine blegne og
+     forgaae. Det er saa langt fra, at han frygter for, Alt skal i dem gaae under, at han meget mere
+     kalder deres Fald Seier.
+    
+    Skulde dette, og saameget Andet, blot være en regelløs Phantasies barnagtige
+     Spil, som de Uindviede forvovne paastaae, eller ligger ikke heri en høiere Betydning,
+     som Nordens Bedre  og Kyndige stedse ahnede, selv
+     naar de ei vovede at vedkiænde sig Ahnelsen?
+    
+    Fuldt og fast troer jeg det Sidste; men blive vi staaende i Nutiden, og stirre hen paa 
+     Aserne, da lære vi aldrig at kiænde dem, thi de ere et
+     Særsyn, Artens eneste, og lade sig ei forklare af nogen anden Gudelære. Medens vi
+     stræbe at trække Grændselinier mellem Individerne, tabe vi os i de meest
+     skiærende Modsigelser; thi de ere Eet. Medens vi ville gaae ad forskiællige Veie
+     til Gimle og Valhal, Alfader
+ og 
+     Odin, forfeile vi begge; thi de ere Punkter i samme
+     Linie.
+    
+    Dristige maa vi da vove en Flugt ind blandt de evige Guder selv, der hvor de raadslaae under
+      Ydrasils Grene. Følge maa 
+     vi 
+
+Hærfader
+ paa hans tunge Vei
+      til Hel
+, blegne med ham ved Synet af de guldbeprydede
+     Bænke, der reistes for den Herlige, sørge med ham og de
+     andre Aser paa Banetuen
+     trindt
+     
+   
+     
+     
+     den faldne Balder
+. Men
+      da maa vi gribe den løgnglade Loke, stille
+     ham ved Siden af 
+Urdas hellige Kilde, og der
+      beskue Asers Ophav, Alder, Ende og Gienfødelse.
+    
+    Nu forvandler hele Asalæren sig til en Kosmogonie, saa
+     høi, og saa dyb, som ingen Nation havde den, eller kunde have den; thi kun den
+     stærke Nordbo, der saa gierne ofrede sit hele Liv til Kamp for en Plads blandt Einherier, kunde avle den Kæmpeidee, at ofre hele Tiden til Strid, for
+      at naae Harmonien.
+    
+    Asalæren er en omstyrtet Bygning, og kun enkelte Støtter finde vi, mere eller
+     mindre hele, i Gruset
+     
+    
+      Saadanne ere 
+
+Voluspa
+
+, 
+       
+Hamarrheimt
+, 
+Vegtams Kvida
+, 
+Før Skirner
+, 
+       og 
+Rafnagaldr Odins
+.
+      
+     .
+     
+     Vi have Ret til at ordne det Hele efter dem, men
+     længe maa vi prøve, før vi med Sikkerhed kunne bestemme det giensidige
+     Forhold, og anvise Alt sin rigtige Plads.
+    
+    Følgende Fremstilling af Gangen i, og Sandsen af Fædrenes
+    Gudelære, kan derfor kun være et Forsøg.
+    
+    
+
+Alfader
+ (det Evige) var, men 
+    Massen var ogsaa, og den udviklede sig selv til Liv.
+    
+    
+
+Alfader
+ var, eller hvem plantede 
+     Ydrasil, hvalvte dens rod
+     over Jettens Sønner, og dens Grene over salige Guder?
+
+   
+    
+Hvem er
+    
+    
+     
+
+Den Rige, som kommer
+     Til Herredømmet,
+     
+Den Stærke foroven,
+     Som Alting styrer,
+     Domstol sætter,    
+     
+Og Sager dømmer,
+     Hellig Lov giver,
+     Som skal evig vare,
+      
+     
+       
+
+Voluspa
+ i Beskrivelsen om
+        Tilstanden efter Ragnarokr.
+             
+      
+      
+      
+
+    
+    
+    eller naar blev han?    
+    
+     Hvem er Alvider, som, naar de himmelbærende Dverges Magt forgaaer, og Verdener nedsænkes med
+     Bulder i den gabende Afgrund, taber Noget, og det Tabte atter samler?
+     
+    
+      
+
+Rafnagaldr Odins
+.
+      
+     
+    
+    
+    Hvem er endelig den Stærkere end den Største, som 
+Hyndle
+ ikke tør nævne, fordi
+     han ei kommer, før Fenris har sluget den høie As?
+     
+    
+      Det er mig ubegribeligt, hvorledes Commissionens Udgave her kan finde talt 
+       om Surtur; thi deels var han ikke mægtigere
+      end Aserne, hvem han først blev lig i Magt ved Forening med Jetter, 
+       Loke og hans Afkom, og deels peges her tydelig hen paa en Punkt bag Ragnarokr.
+     
+     
+    
+    
+    
+    
+     
+     Massen var, og udviklede sig selv til Liv; thi da Odin fordum spurgte Vaftrudner:
+    
+    
+     Hvorfra kom Aurgelmer,
+     Første blandt Jetter?
+    
+    
+    fik han til Svar:
+    
+    
+      Edderdraaber
+      Af Elivaga
+      Udsprang, da voxte
+      Og blev en Jette.
+      Ved Gnisters Varme
+      Fra sydlig Verden
+      Fik Rimfrost Liv.
+    
+    
+    Aserne var Aftrykket af det Eviges Kraft, frembragte til Kamp imod Massen; thi naar Massen havde Liv af sig selv, var et altopfyldende Liv, som reent Udspring fra det Evige, umulig.
+    
+    Hvorfra kom Ødumla, hvorfor er Styrke
+     det, som udmærker Bur, hendes
+     nærmeste Afkom, og hvorfor ere Aserne strax Ymers Fiender?
+
+    
+    Hvad vil det sige, at Ymer, før Burrs Fødsel, nærede sig af 
+      Ødumlas Melk, uden at han (den levende Masses Symbol) stræbte at suge
+     Saften fra det evige Liv, og hindre Kraftens Fremkomst?
+    
+    Til at bestyrke dette, findes et mærkeligt Sted i Runekapitlet,
+     hvor Odin siger: at Thundr (Odin) gaaer i
+     Folks Nat (Ragnarokr) didhen, hvor han
+     før kom fra. At Aserne efter
+     Ragnarokr  kom til Al
+     fader, er bekiændt nok, og der kan da ei
+    længer være Tvivl om, hvor de kom fra.
+    
+     Et andet Sted findes i 
+
+Hyndlas
+    Sang
+, der - som jeg troer - bør oversættes saaledes:
+    
+    
+     
+Burr blev stærk
+     Af Jordens Kraft,
+     Af den frostkolde Sø,
+     Og Soneblodet.
+      
+     
+       
+        Seg var aukinn burr
+
+        Jarþar megni
+        Sval-kavllslum sæ
+        Ok sonar dreyra.
+       
+       I Noterne til Commiss. Udgave tilstaaes, at disse fire Linier ere i
+        de fleste Haandskrifter skilte fra det foregaaende Vers, og det synes
+        klarlig at hænge sammen med det 39te. Der kan maaskee giøres nogle
+        Indvendinger imod at ansee Burr som et 
+        Navnord; men at her, ligesom i det 39te Vers, tales om 
+        Burr, eller Odin, hans Arving, vil neppe kunne nægtes.
+      
+     
+    
+    
+    Dette Sted anførte jeg kun her, fordi Nogle have, istedenfor Jarþar megni, læst Urþar megni, og er denne
+     Læsemaade rigtig, da siges her udtrykkelig, at Bur blev til efter 
+Urdas (den evige
+      Visdoms) Villie. Stedet hører ellers mere til det Følgende.
+
+     
+    
+Saasnart Kraften var blevet, traadde den i Strid med den levende Masse, overvandt den, og indkneb dens Liv til et Minimum.
+    
+    
+Burrs Sønner
+     dræbte Ymer, og i hans Blod druknede alle 
+     Jetter, undtagen Bergelmer. Burrs Afkom blev stærk ved Soneblodet, 
+     Ymers Blod; thi vel kunde dette
+     kaldes Forsoningsblodet, naar vi huske 
+        Ymers Forbrydelse, og nu see, at 
+         Alfaders Børn ved det befries fra deres
+     Fiender, samt at hans Legeme, alt Liv berøvet, er Bygværk i Asernes Haand.
+    
+    Nu traadde Kraften i Pagt med Klogskaben.
+    
+    
+
+Loke
+       blev Odins Fostbroder i Tids
+       Fødsel.
+    
+    At Loke maa tænkes, først som
+      Asernes Ven, og dernæst som deres Fiende, bliver især
+     klart ved at sammenligne 
+Hamars Heimt
+, hvor han paa det bestemteste
+     optræder som Ven, og 
+Ægis Drekka, hvor han selv tilstaaer
+      at have styrtet Balder
+.
+    
+      
+
+Ægir Drekke
+.
+     
+
+    
+    Da Kraften var traadt i Pagt med Klogskaben,
+     stræbte den at vedligeholde sin Tilværelse som uafhængig Individ; men, for
+     at kunne det, maatte den slutte Fred med Massen, da den ellers ved
+     Stridens Ende maatte vendt tilbage til sit Udspring.
+    
+    
+Aserne faldt fra Alfader,
+     og sluttede Fred med Jetterne, hans Fjender.
+    
+    
+    
+    
+     
+
+
+
+Aser mødtes
+     Paa Idas Marke,
+     Hvor de Huus og Støtter
+     Høit byggede,
+     Esser giorde,
+     Guld smeddede,
+     Tænger danned,
+     Og Smedeværktøi.
+     Spilled' i Vangen,
+     Vare glade.
+     
+       
+
+Voluspa
+.
+      
+     
+    
+    
+    Man skulde rigtig nok ved første Øiekast troe, at her taltes om den gyldne Tid;
+     men man behøver blot at erindre, at det var paa Idas Marke, Aserne efter 
+Ragnarokr
+ skulde gienfinde
+
+    
+     
+De gyldne Tavler,
+     Prægtiggiorte,
+     Som i Tids Fødsel Guders
+     Forstander eied,
+     
+       
+Sammesteds.
+      
+
+    
+    
+    og at de vel maatte være tabte der, hvor de atter findes. Man vil da indsee, at her er
+     Tidspunkten, da de bortkastede hine Tavler, Symbolet paa den evige Visdoms
+      Villie, og at deres Nydelse kun var den skuffende Glæde,
+      frihedsdrømmen skiænkede dem.
+    
+
+  
+     
+    
+    
+Man vil af dette 
+Asernes fald kunde forklare sig,
+     hvi endeel Nordboer, der dog troede Odins Guddom, alligevel ansaae ham for et ondt
+     Væsen.
+    
+    Nu var 
+     Ragnarokr
+      nødvendig, og at det i sin Tid kunde komme, derfor havde Alfader forudvidende sørget, i det han havde afpræget sin
+     Visdom, der skulde styre Kraften, selv mod dens Villie, til Maalet.
+     Dette den evige Visdoms Aftryk var Nornerne, der fremstege af Urdas Kilde.
+    
+    Efter deres Bud komme de tre Kæmpemøer af Jetteverden, som forstyrrede Asernes Glæde, og herpaa
+     hentyder Sagnet om Gulveig, skiøndt jeg
+     gierne tilstaaer, at dette har nogen Dunkelhed for mig.
+    
+    Nu synes det, som Aserne have erkiændt deres Forseelse og
+     været et Øieblik tvivlraadige, før de atter begyndte Jettekampen.
+    
+    
+    
+     
+Da ginge Guder
+     Alle til Raadstol,
+     De evig Hellige
+     Derom raadsloge,
+     Om Aser skulde
+     For ondt Raad straffes,
+     Eller alle Guder
+     Gilder holde.
+      
+
+Voluspa.
+
+
+
+     
+    
+    
+    
+ 
+     Dog, Kampen baade mod Alfader og Jetterne blev Besluttet, skiøndt
+    
+    
+     Mordspaaende Vaner
+
+     Nedtraadte Marken,
+    
+    
+    og forkyndte Ragnarokr; thi Thor
+
+    
+    
+     Var iilsindet,
+     Siælden han tier,
+     Naar han hører sligt;
+     Brudte blev Eeder,
+     Ord og Løfter,
+     Al den Forening,
+     
+Som mellem dem var giort.
+
+
+Voluspa
+.
+
+
+    
+    
+    Da nu Aserne havde besluttet at fornye Kampen, stræbte de at
+     forøge deres Magt, og forvisse sig om Seieren i
+      Ragnarokr. Derfor skabtes Mennesker.
+    
+    
+     De funde paa Landet
+     Lidet mægtende
+     
+Ask og Embla,
+     Skiæbneløse,
+     Aand de ei havde,
+     Forstand ei heller,
+     Skiønhed, Tale,
+     Farve de mangled.
+
+Sammesteds.
+
+
+    
+    
+    
+Jetterne vare ved Asernes Tilblivelse ligesom
+     over
+rumplede ved Skabningsværket i det Øieblik, da de vilde multiplicere deres Magt. Menneskebygningen var færdig, men den havde kun et
+     mekanisk Livsskin. Det indvortes bevægende Princip manglede den, og 
+altsaa tillige  Farven, det indre Livs Bebuder, og Talen, dets høie
+     Forkynder.
+    
+         
+     
+Aand gav Odin,
+     Forstand Hæner,
+     Skiønhed Lødur,
+     Og yndig Farve.
+      
+     
+       
+Sammesteds. Det maa
+        nødvendig bestyrke Enhver at see, hvorledes Menneskene finge deres Forstand fra den
+        dummeste blandt Aser, og man kunde fristes til at ansee det som en
+        bitter Satire paa Forstandens Børn; men sikkert er her skeet en Omsætning, da
+        det burde hedde:
+       
+        Forstand Lødur,
+        Skiønhed Hæner,
+        Og yndig Farve.
+       
+       Det skulde glæde mig, hvis noget af Haandskrifterne stadfæstede denne Rettelse; men, hvis ikke, tør jeg dog troe den
+        beføiet, da Hæner netop var
+        Skiønheds Symbolet, ligesom 
+Lødur (Loke) Klogskabens
+        og Forstandens. Da Loke skilte sig fra Odin, traadde Klogskaben i
+        Strid mod Aanden, og end føres denne sørgelige Strid i
+        os.
+      
+      
+     
+     
+    
+
+    Nu vare Menneskene satte i Asernes tieneste, indviede til Valhal og Kampen paa Vigrids Marke; 
+   
+     
+    men da Legemet var dannet af Jetter, kunde Mennesket ei heller ganske
+     rives løs fra disses Herredømme, og naar Odins Aande i Døden bortveg fra Legemet, maatte dette være i 
+Jettens Magt.
+    
+    Af døde Mænds Negle var det, at Naglfari skulde
+    bygges.
+    
+    Nu kunne vi begribe, hvorfor Jorden kaldes Odins Kone, hvorfor Jetterne vare Menneskenes svorne Fiender, og hvi de Nordboer, der ellers
+     foragtede Aserne, dog dyrkede Thor, thi ham var det, der forsvarede sin Moder, Jorden, mod Jetters Anfald, som
+     han selv siger i 
+Harbards Liod
+:
+     
+    
+     
+Stor var Jetters Æt nu,
+     Om alle leved',
+     Neppe var Folk til
+     Da under Midgard.
+
+    
+      
+    Kampen begyndte mellem Kraften og Massen; men hin
+     var ved Godheden lænket til sit Udspring, og kunde derfor ikke
+     tabe noget, saalænge denne Kiæde ei sønderbrødes.
+    
+    
+Jetterne stræbte at berøve Aserne
+     deres evige Ungdom (
+Idunnas Æbler), og
+     Udtrykket for deres Kraft (Miølner), men
+     Alt var forgiæves; thi Asernes Magt kunde ikke forringes,
+     saalænge Balder var hos dem, og herpaa
+     hentyde de dødvækkende Runer, som tillægges ham.
+     Jettekongen Thrymer dræbes, og Jetterne henfalde i Afmagt. 
+  
+      
+    
+Nu synes Asernes uretmæssige Seier
+      nær, men da skille de vise Norner
+     Loke fra dem, Klogskaben
+     fra Kraften, og lade den ved Forening med Ondskaben blive til List.
+    
+    
+    
+At Lokes Frafald fra Aserne var Nornernes Værk, synes den skiæbnekyndige
+     Gefion selv at pege hen til i 
+Ægis Drekke
+
+
+Dersom Oversættelsen i Comm. Udg. er rigtig, da kan herom neppe være Tvivl, thi saa lyder
+        den:
+
+       
+       
+Loke ei veed det,
+       At selv han bedrages,
+       At Skiæbnen ham tvinger
+       
+       
+      til at være Asers Fiende. 
+Sandvigs Oversættelse er herfra meget afvigende, og eg skulde vel betænke mig paa at kalde den urigtig, dersom jeg ikke vidste, at enhver Oversættelse af Linien:
+       
+      
+       
+Ok hann fjørgvali fria,
+      
+     maa være Konjektur. Mig synes ellers, her giordes mindst Vold
+       paa Ordenes primitive Bemærkelse, saavidt samme kiændes, hvis man
+       oversatte: 
+        Og han beiler til sit Livs Aften.
+       
+       
+      Dette lod sig meget godt forklare ved at sige: Gefion, som vidste Alles Skiæbne, vidste ogsaa, at 
+Lokes Frafald fra Aserne medførte
+        Ragnarokr, hvori Loke selv skulde gaae under.
+       Læste man fiorvali, blev der slet intet Tvungent i
+       Oversættelsen.
+, og at hans Frafald betegnes ved Foreningen med 
+Angrboda
+, syntes mig klart, før jeg endnu blev det udtrykkelige Vidnesbyrd
+       herom
+    
+    vaer i 
+
+Hyndlas Sang
+:
+     
+    
+     
+
+
+Loke blev svigfuld
+     Ved den onde Kone.
+
+    
+    Nu staaer Loke i Spidsen for 
+Asernes Fiender; men han veed, at ingen Skade kan dem tilføies,
+     før Balder er borte, og snart opdager han,
+     at Nornerne selv have forberedet hans Fald, ved at plante Mistiltejn, som ei vilde aflægge Eden, ikke at skade Balder.
+    
+    At Aserne ved 
+Balders
+      Død troede at tabe al Lykke, og hvad de giorde, for at afværge Ulykken,
+     skiønnes af 
+Vegtams Kvida
+.
+    
+    
+Balder nedstyrtes til Hel, og Aserne ere utrøstelige. Deres
+     Angest og Raadvildhed skues i Hrafnagaldr Odins.
+    
+      At dette Digt hverken indeholder Tegnene for 
+Balders Død, eller nogen anden Ulykke, uden 
+        Ragnarokr, synes mig klart, og det lader sig vel bevise af Digtet selv, at det handler om Asernes Tilstand umiddelbar efter Balders
+        Død; thi at Ordene:
+      
+      
+       
+Seirguder skuede
+       
+Nanna sørge
+       I Helas Vaaning,
+      
+      
+      maa forstaaes om Nanna, da hun foer til Hel med sin elskede Balder, synes upaatvivleligt.
+     
+
+    
+    
+     
+Da slumre Evner,
+     Hænder Synke,
+     
+     
+Af Mathed falder
+     Fra hvid As Sværdet.
+    
+     
+Kraftig Troldoms
+     
+Sindløshed al
+     Kraft forjager
+     Af oprørt Mod.
+     Da syntes 
+Jolmer
+
+
+     Slangen være kommet,
+     Tyk af Skrække.
+
+    
+    
+    
+Aserne troe at see 
+    Ragnarokr komme, og deres eneste Haab er at faae Balder tilbage; men de 
+     skuffes.
+     Nu stræber Listen at
+      søndre Kraften selv. Fenris har alt
+     oplukket sit Gab, da det lykkes Aserne at binde ham; men allerede her
+     miste de en Deel af deres Kraft; Thyr mister sin
+     Arm. Nu mister Frey sit Sværd, og snart
+      vilde 
+Thor mistet Hammeren, dersom Loke ei var blevet 
+     standset i sin Udaad. Nornerne vilde, det skulde skee; thi Asernes 
+     Magt maatte vel svækkes, men ikke synke under Jetternes.
+    
+    Men, hvorledes kunde den blotte Kraft seire over Listen? 
+     Hvorledes kunde Aserne gribe Loke,
+     der svævede let hen over Jorden og Vandene? En tidligere udstrømmet Forstand
+     maatte komme Kraften til Hielp, og det var 
+     Kvaser, som i Asken fandt Spor af Garnet, hvormed Aserne
+     fangede Loke.
+    
+    Nu er Loke bundet, og Aserne
+     synes at triumphere, da Jetter segne for Mjølners Slag, da Odin
+
+  
+      er blevet viis af Mimers Vande, og har ved
+     Nydelsen af Suttungs Miød faaet Kraft til at opsvinge sig til det
+     Evige, og sammenblande sig med Alfader.
+    
+    Dog, de vise Norner vente blot efter, at Lokes
+    Børn skulle blive voxne.
+    
+    
+Visdommen vil, at der først skal opstaae den fuldkomneste
+     Ligevægt mellem Kraften og Massen, paa det
+     ingen af dem skal seire, men begge giensidig ødelægge hinanden.
+    
+    Saasnart det Øieblik kommer, da lyder Nornernes Røst:
+    
+   
+    
+Hos Aser galer
+    
+Den guldkammed,
+    Som vækker Helte
+    Hos 
+Hærfader
+.
+    En anden Hane,
+    
+Sodrød, galer
+    Nedenfor Jorden
+    I 
+Helas Sale.
+   
+    
+     
+      
+
+Garm gøer høit
+      For Gnyppa Hule,
+      Lænkerne briste,
+      Vindtid, Ulvtid
+      Før Verden falder.
+     
+    
+     
+      
+Odin taler
+      Med 
+Mimers Hoved,
+     
+
+Det gamle Træ sukker,
+     Og Jetten løses,
+     
+Ydrasils Ask
+     Staaer da skiælvende.
+     
+Jormungardr væltes
+     Med Jettestyrke,
+     
+Ormen trykker Havet,
+     Og Naglfari løsnes.
+     
+Køl kommer øst fra,
+     Derpaa seile Muspels
+
+     Folk over Havet,
+     Men Loke styrer.
+
+    
+    
+   
+      Imedens høres
+      
+Giallarhorns Lyd,
+    Høit blæser Hejmdal
+
+      I løftede Horn.
+
+
+
+Voluspa
+.
+
+
+   
+    
+     Nu vækkes Aser og Einherier til Strid.
+     Kampen begynder, og endes med en almindelig Undergang. 
+    
+    
+     Solen sortner,
+     Jord synker i Hav,
+     Af Himlen falde
+     Klare Stierner,
+     Hede Dampe
+     Alt fortærende
+     
+     
+Spille med Ilden
+     Ved høien Himmel.
+
+
+Voluspa
+.
+
+
+    
+    
+     Nu er alt selvtaget Liv forsvundet, og Alt kan opfyldes af det evige Liv.
+    
+    
+   
+     
+     
+Og da kommer
+     Atter fornyet
+     Jord af Havet,
+     Eviggrøn,
+     
+Usaaede Agre
+
+     Skulle da bære.
+    
+    
+    
+     Alt Ondt er borte,
+     Thi hist kommer sorte
+     
+Flyvende Drage
+
+     Østen fra Fieldets
+     
+Nidas Rødder.
+     
+Nidhøge bære
+     
+Jetternes Lig
+     Hen over Marken,
+     Og flux forsvinde.
+    
+    
+    
+     Da kommer den Rige
+
+     Til Herredømmet,
+     
+Den stærke foroven,
+     Som Alting styrer,
+     Domstol sætter,
+     
+    
+
+    
+     
+Og Sager dømmer
+     Ved hellige Love,
+     Som skal evig vare.
+    
+    
+    
+     Hist stander Salen,
+     Herlig som Solen
+     Paa Gimle,
+     Der skulle gode
+     Herrer evindelig
+     Bygge og nyde
+     Godhedens Alt.
+
+
+Voluspa
+.
+
+
+    
+    
+    Dog, Kraften maa vende tilbage til sit Udspring. Ogsaa dette skeer, thi
+      Ragnarokr er Asernes Tusmørke, Aftenen paa deres selvskabte Dag; men
+     tillige den sande Dags Morgendæmring. Balder er opstegen fra Hel,
+     og Aserne rensede fra deres Stræben efter Individualitet. De
+     herske ei mere; men de ere stedse Kraftens Udtryk, det Eviges stærke
+     Arm.
+    
+        
+    
+     
+
+Aser samles
+     Paa Idas Slette.
+     Sig erindrende
+     Fordums Vælde,
+     De om den stærke
+
+     
+    
+
+ 
+    
+    
+    
+      
+
+Jordtorn
+
+     
+       Hvad der menes med denne Jordtorn, er vel ikke let at sige, skiøndt
+        det maaskee netop er 
+
+        Ragnarokr, der med Rette kunde kaldes en stærk Jordtorn.
+       tale,
+     Og om 
+Fimbultyr
+s
+     Gamle Runer.
+     Derefter blive
+     Prægtiggiorte
+     
+Gyldne Tavler
+
+     I Græsset fundne,
+     Som før Tidens
+     Fødsel eied
+     
+Guders Forstander
+
+     Og Fiølners Børn.
+     
+       
+
+Voluspa
+.
+      
+
+    
+    
+    Ville vi nu gaae forbi Einherierne, der tillige med Aserne 
+     rensedes i Ulvstriden, kaste et sørgende Blik paa
+     Salen, bygt af Ormerygge, hvor de pines, som, forledte af Klogskaben, Lokes
+      Gave, skyede Odins haarde Lege, brøde deres Eeder, eller
+     smittede fremmed Vivs Øre, og derpaa spørge med Gagnrad:
+    
+    
+      Hvilke Folk leve,
+     Naar hengaaet er den store
+     Vinter blandt Mennesker?
+
+     
+    
+    da faae vi til Svar af Vaftrudner:
+    
+
+  
+       
+     
+    
+     
+
+
+Lif og Lifthrasir
+
+     De sig skiule skulle
+     I Hoddmimers Høie,
+     
+       De bevaredes af Viisdommen.
+      
+
+     Morgenduggen
+     Da til Mad sig have,
+     Af dem skulle Folk avles.
+
+    
+    
+    
+    Hvor betydningsfuldt er ikke dette? Paa det alt Spor af Jetters Virken
+     kunde uddøe, skal Menneskets Livskraft af den  rene Morgendug faae et nyt Legeme, passende til den fornyede, rene Jord.
+    
+    Vil man endnu sige: Asalæren mangler Betydning? Skal den unge
+     Slægt i Nord endnu bestandig indbildes, at vore Fædres Religion, der kun veeg, og
+     kun viger for Kristi den rene, var Overtro? Skiøndt 
+
+Edda
+
+ stedse vandrede ved min Side, kan min Anskuelse af Asalæren dog gierne i mange enkelte Dele være falsk, men neppe kan Nogen
+     rokke den Grundsandhed, at vore Fædre havde den reneste Idee om en fuldkommen Harmonie,
+     og at Tiden kun var den Formel, under hvilken det store Alt stræbte imod den.
+    
+    Gierne rækker Nordboen Prisen til Grækeren, naar denne
+    spørger om Figurernes Bestemthed, og det udvortes Smykke; men er Talen om indvortes
+    
+    
+
+ 
+     
+    
+    Kraft og høieste Betydning, da peger han rolig paa Gimle, og Grækeren maa tie.
+    Er det saa, at et Folk maler sig i sine Guder, da behøve vi i Sandhed ei at
+     rødme over vore Fædre, med mindre det skulde være over deres
+     Betydningsfulde Kamplyst; thi deres Gudelære er den høieste Poesie; eller kan der
+     tænkes noget høiere, end Udtalelsen af Alfaders egen Anskuelse af Tidslivet? Uden videre at forfølge denne Idee,
+     vil jeg blot bemærke det karakteristiske Træk, at ligesom Nordboen
+     udmærker sig ved sin dybe Agtelse for Qvinden, saa synes denne Agtelse paa en i
+     Øine faldende Maade at have afpræget sig i hans Fabellære. Jeg mener den
+     Besynderlighed, at Maanen hører til Han- og Solen til Hun-kiønnet, ret som han vilde sige, at det var Qvinden, der, som et høiere
+      Væsen, beskinnede Manden med sine Straaler, og gav ham sin Glands.
+         
+    
+    
+    
+    Ingen sige mig nu: dersom du troer at vide det, hvorefter vil du da lede? Troede jeg ikke at
+    vide det, hvorefter vilde jeg da lede?
+    
+    Have de ikke leedt, Skandinaviens Herlige, uden at finde noget Heelt,
+     fordi de vilde, at Brudstykkerne skulde sammensætte sig selv, skiøndt Tidens
+     Storme omkastede Bygningen, og blandede hine i en betydningsløs Dynge? Vilde de ikke
+     have fundet, der
+som de havde vovet at omfatte Dyngen med alle dens, som det syntes,
+     ueensartede Stoffe, og bevaret det Heles Indtryk?
+    
+    Det Lidet, jeg vidste, har jeg nu næsten sagt, men hvorledes kunde jeg opregne alt
+     det, jeg ikke veed?
+    
+       
+    
+Dersom 
+Gagnrad
+ spurgte mig:
+    
+    
+     
+Hvorfra Niord kom
+     Blandt  Asers Sønner,
+     Og styrer de fleste
+     Templer og Altre,
+     Skiøndt ei født af Aser?
+    
+    
+    hvor meget kunde jeg da lægge til Vaftrudners Svar:
+    
+    
+     I Vaners Verden
+     Skabte ham vise Guder,
+     Og gav ham som Gidsel til Guder.
+     I Tidens Ende
+     Han atter kommer
+     Hjem til viise Vaner.
+
+    
+    
+     Jeg kunde vel jevnføre det med Odins Udsagn i 
+Grimnis Mal
+:
+     
+    
+      Han, den meenløse
+     Menneskens Konge,
+     Styrer høitbyggede Templer, 
+
+    
+     
+    og deraf, som af mere, drage den Slutning, at Niord og hans Afkom ere
+     at ansee som en senere Digtning (om jeg saa maa sige) af Aserne selv,
+     hvorved de vilde knytte et fastere Baand mellem sig og Menne
+skene, og skaffe sig den Kiærlighed, de, som blot Kraft, ei
+     selv kunde erhverve. Derfor kommer Niord tilbage til Vanerne, 
+     naar Aserne i Ragnarokr nedstige fra deres uretmæssige Throne. Jeg kunde gaae
+     videre, og stræbe at tyde Mythen om Odins Samfund med Freja, og Valens Deling imellem dem; men her bliver
+     endda meget at eftersøge.
+    
+    Spurgte man mig, hvorfor Vidar giennemlever 
+     Ragnarokr, da hielper vist nok hans tause Styrke mig til Svar, og ved at benytte Odins Vink i Grimnismal
+:
+
+    
+     
+Ris voxer
+     Og høit Græs
+     
+Trindt 
+Vidars Land,
+
+    
+    
+    kunde jeg sige: en Deel af Kraften stræbte, indsluttet i sig selv,
+      tilbage mod sit Udspring. Den var ikke besmittet, og behøvede ei at renses; men
+      dermed er endnu ikke Alt sagt.
+    
+    Vil man vide Lokes Oprindelse, kunde jeg maaskee afvise 
+      Spørgsmaalet, ved at spørge: om den isolerede Klogskab kan have nogen anden Fader til sit Intet, end sig selv, og om
+     Fædrene ikke giorde den kiændelig nok, ved at sige: Loke
+     var avlet af Jetten og Hexen? men med Ret kunde man
+     dog fordre de billedlige Motiver til hans Frafald, og her maatte jeg næsten være
+     stum.
+    
+
+
+    
+Jeg veed, at Nornerne vare mere end hine Parcer med
+    Traad, og Sax, og Spinderok. Jeg veed at skiælne mellem 
+     Alfaders og Herjans Norner
+, og jeg kan ikke
+     blande dem, Skiøndt Skuld er Valkyrie:
+
+
+    
+     
+Thi Urd og Vardandi
+
+     Skare paa Skiolde
+     Guders og Menneskers
+     Skiæbner i Løn.
+     
+Skuld
+       som Valkyrie
+
+     Stander med Skjoldet,
+     Runerne tyder
+     
+Hun giennem de lange,
+     De løbende Tider.
+     
+       See 
+Voluspa
+.
+      
+
+    
+
+      Men, jeg vilde læse:
+     
+      
+
+Fimbultyrs gamle
+      Hellige Runer,
+      Som paa de gyldne
+      Herlige Tavler
+      Stande indgravne.
+
+       
+
+    
+     Jeg vilde lytte
+     Til Urdas de hvide,
+     
+De hellige Vande,
+     Naar de med Raslen
+     
+Ydrasils grønne
+     Blade bestænke;
+     
+    
+
+   
+
+    
+     
+Thi det er Norners
+
+     Alviise Røst.
+    
+
+    
+     Jeg vilde lytte
+     Til Odins de lønlige
+
+     Taler med Saga,
+     Da blev jeg viis,
+     
+Aser jeg kiændte da,
+     
+Alfer og Stenes
+     
+Høitbydende Herrer.
+     
+Vide jeg skulde da
+     Alt, hvad som findes
+     I Verdner ni.
+    
+
+    
+     Finde jeg skulde da
+     
+Retten, som skiules
+     Af guldkammet Hane
+
+     Paa Mimamejds Qviste,
+     Og frit da indgange
+     For 
+Gifr og Geri
+
+
+     I Gastrognies Sale,
+     At skue det herligste
+     
+Jertegn blandt Guder.
+See 
+Fiølsvins Mal
+.
+
+
+    
+     
+
+
+    
+
+    
+       Kan jeg vel finde,
+     Hvad dristig jeg søger?
+      
+       
+   
+     
+     
+      
+Kan jeg omfatte
+      De lette Gestalter,
+      Som luftige svæve
+      Paa Fædrenes Høie,
+      Paa Asernes Altre
+      I kiølige Lunde;
+      Som flagre i Nattens
+      Indhyllende Skyer,
+      For lukkede Øie
+      I skuffende Drøm?
+     
+    
+     
+      Nei, sløvet er Sandsen.
+      De Runer saa tunge
+
+      Forvildes af Dverge
+
+      For Øiet, som stræber
+      Mod flygtede Old,
+      Og Øret ei fatter
+      De herlige Toner
+      I Gienlydens dumpe,
+      Forvirrede Klang.
+     
+     
+      Men, kunde jeg finde
+      Det Billed af Aser,
+      
+Som klygtige Otar
+
+      Indpræged' i Steen,
+      Og vilde det Billed'
+      Sig atter forvandle
+      Til skinnende Glas,
+     
+    
+  
+    
+     
+      
+Saa Sandsen, der skiuler
+      Sig bag det, blev skuet;
+      Da Slægterne skulde
+      Tilbedende knæle,
+      Og Billedet farve
+      Med rygende Blod.
+ See 
+Hyndlu Liod
+.
+
+
+     
+    
+     
+      Da skal Valkyrien,
+      
+
+Brynhild
+, frembære
+      Det prunkløse Qvæde.
+      
+Sigurd skal kiænde
+      Den løgnglade Loke,
+      Som plager hans Æt;
+      Kiænde sin Stamfaders
+      Kraftige liv.
+      
+         Hvem kiænder ikke 
+Fofners Bane
+, og Volsungerne? Eller lyde maaskee 
+        nu i Nord disse Navne, som Navnene paa Indiens Nabober i fremfarne Sekler?
+       
+
+
+     
+     
+      Nordboer! ønsker
+      Mig Lykke paa Reisen,
+      At til de viise
+      
+Vaner
+ jeg kunde
+      
+Bruden hiemføre!
+      
+        
+Frej var en Vaner, og
+          Skirner reiste at hente hans
+          Brud. Vaner er Græker og Olymp deres Stolthed.
+       
+
+      
+     
+    
+  
+     
+      
+Bruden er herlig;
+      
+      Thi Nordboen sagde:
+      
+Solen er Qvinde,
+      Og Maanen er Mand.
+      
+Sandsen, jeg ahned',
+      Skal mig ledsage
+      Frem giennem Natten,
+      Og flagrende Luer,
+      Jeg dem med 
+Skirners
+ 
+      Qvæde vil hilse:
+     
+  
+
+    
+      
+Mørkt er nu ude,
+      Tid er at fare
+      Over lyngfulde Field,
+      Over Thursernes Land.
+      Begge hiemkomme vi,
+      Eller os begge
+      Fanger hiin mægtige Jette!
+     
+    
+    I, som kiænde Begeistringens høie Fryd, naar man troer at have fundet Noget, og
+     iler at finde Mere! I, som vide, at, skal man skride Maalet nærmere, da maa Vandringen
+     begyndes med Tillid, ja næsten med Vished om at naae det! I ville ikke miskiænde
+     min Afskedstone! Vil Nogen lee, da under jeg ham Latteren af mit ganske Hierte, og vil kun sige
+     ham, at han loe af Thor fra Asgaard selv, naar kun 
+     det dybe Sund skillede mellem dem.
+     Men, vil
+     
+  
+      Nogen harmes, da troe han mig paa mit Ord, at det med gloende Runer
+     er skrevet i mit Bryst, hvorlidet jeg mægter!
+    
+    
+
+Egelykke, den 22de Mai 1807.
+    
+    
+    
+Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+    
+     
+Kandidat i Theologien.
+
+    
+   
+    
+    
+   
+ 
+  
+ 
+

source-data/1807_65_txt.xml

@@ -0,0 +1,1689 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
+ <teiHeader>
+  <fileDesc>
+   <titleStmt>
+    <title rend="part">Om Asalæren</title>
+    <title rend="shortForm">Om Asalæren</title>
+    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+    <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
+    <editor role="student2">Jesper Lorenzen</editor>
+    <editor role="student1">Rebekka Sofie Bohse Meyer</editor>
+    <editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
+   </titleStmt>
+   <editionStmt>
+    <edition>
+          <idno type="firstUpload">1.0</idno>
+          <idno type="content">1.8</idno>
+        <idno type="technic">1.8.1</idno>
+        <idno type="changeVersion">1.7</idno>
+        <idno type="changeVersion">1.16</idno>
+        <idno type="changeVersion">1.23</idno>
+        <idno type="changeVersion">1.25</idno>
+        </edition>
+   </editionStmt>   
+   <extent>82 KB</extent>
+   <publicationStmt>
+    <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+    <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+    <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>    
+    <date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
+   </publicationStmt>
+   <seriesStmt>
+    <title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
+    <respStmt>
+     <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+     <resp>Professor</resp>
+    </respStmt>
+    <idno>2014-10-31</idno>
+   </seriesStmt>
+   <notesStmt>
+    <note type="txt" target="1807_65_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
+    <note type="com" target="1807_65_com.xml">Punktkommentar</note>
+    <note type="intro" target="1807_65_intro.xml">Indledning</note>
+    <note type="txr" target="1807_65_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
+    <note type="minusVar">Variant</note>
+   </notesStmt>
+   <sourceDesc>
+    <bibl>
+     <title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva.</title>
+     <title type="part">Om Asalæren.</title>
+     <author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
+      <note>Kanditat i Theologien.</note>
+     </author>
+     <pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
+     <publisher>
+      <note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
+      <note>Trykt og forlagt hos Directeur Johan Frederik Schultz</note>
+      <note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker</note>
+     </publisher>
+     <date>1807.</date>
+    </bibl>
+    <listWit xml:id="emendation">
+     <witness xml:id="A" n="65"><desc>Førstetrykket</desc><num>1807</num> 
+    <!-- <desc>Rettelseslisten</desc>/>--></witness>
+    </listWit>
+     <listWit xml:id="pageNumber">
+      <witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+     </listWit>   
+   </sourceDesc>
+  </fileDesc>
+  <profileDesc>
+   <textClass>
+    <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+     <term>prosa</term>
+     <term>afhandlinger</term>    
+    </classCode>
+    <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+     <term>mytologi</term>
+     <term>norrønt</term>  
+    </keywords>
+   </textClass>
+  </profileDesc>  
+  <encodingDesc>
+   <projectDesc>
+    <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+    <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+    <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
+    <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
+    <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+    <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+    <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
+    <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+   </projectDesc>   
+   <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>
+   <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+    <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
+   </editorialDecl>   
+  </encodingDesc> 
+  <revisionDesc>
+   <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2010-11-10">navne</change>
+   <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2010-11-10">validering, unicodes, etc.</change>
+   <change who="VAP" when="2010-11-10">navne; bindestreger ved sideskift</change>
+   <change who="VAP" when="2010-11-15">nummer p&#x00E5; Gimle rettet</change>
+   <change who="JEL" when="2010-11-17">flere korrektioner, samt midlertidig henvisning til Begtrups
+    US indført</change>
+   <change who="KSR" when="2010-11-17">nye deklarationer</change>
+   <change who="JEL" when="2010-11-19">indførelse af punktkommentarskoder (ikke selve
+    kommentaren)</change>
+   <change who="RSB" when="2010-11-24">noget med punktkommentarskoder (ikke selve
+    kommentaren)</change>
+   <change who="VAP" when="2010-11-25">stednavne, personnavne; ombytning af xml-id og myt</change>
+   <change who="VAP" when="2010-11-29">ny teiHeader indsat og rettet</change>
+   <change who="KSR" when="2010-11-29">ny teiHeader indsat og rettet</change>
+   <change who="VAP" when="2010-12-01">SIDETAL FRA BEGTRUP: US</change>
+   <change who="JEL" when="2010-12-01">Punktkommentarkoder ændres til transformaering</change>
+   <change who="KSR" when="2010-12-01">elementet pb rettet</change>
+   <change who="JEL" when="2010-12-03">kontrol af korrekturrettelser</change>
+   <change who="VAP" when="2010-12-09">indføring af kommentarnumre 1-101</change>
+   <change who="VAP" when="2010-12-10">rettelse af invaliditeter ved hjælp af udr&#x00E5;bstegnmarkering; indføring af kommentar 501-506 - disse skal senere rettes! Elementerne i kommentar 501-506 skal senere overflyttes til basic base. To kustoder slettet
+   </change>
+   <change who="VAP" when="2010-12-20">indføring af kommentarnumre 102- Sletning af dobbeltmarkering af note og henvisning til mytologisk base fra nr. 101 og frem</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-04">indføring af enkelte henvisninger til div. baser og indføring af evt. dobbelthenvisninger til samme note (com)</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-05">indføring af enkelte henvisninger til div. baser og indføring af evt. dobbelthenvisninger til samme note (com)</change>
+   <change who="KSR" when="2011-01-06">elementet titlePage</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-06">overlappende hierarkier</change>
+   <change who="KSR" when="2011-01-06">validering, lemmakodning</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-07">overlappende hierarkier, RETTELSER EFTER kIMS SKRIV</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-10">RETTELSER EFTER kIMS SKRIV. Opmærkning af grafik: longLine, shortLine</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-11">erstatte visse com-mærker med henv. til myt. base</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-12">indsat kommentar 38</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-18">indre hierarki</change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-19">Rette Thund til henv. til Odin. </change>
+   <change who="VAP" when="2011-01-31">forsøg p&#x00E5; indre hierarki - men kodebogen giver ikke eksempler</change>
+   <change who="VAP" when="2011-02-01">forsøg p&#x00E5; emenderinger og indre hierarki</change>
+   <change who="VAP" when="2011-02-02">korrekturrettelser</change>
+   <change who="KSR" when="2011-02-04">skema txtTest.rnc + typografi</change>
+   <change who="VAP" when="2011-02-08">rettelser efter nyt skema</change>
+   <change who="VAP" when="2011-02-10">rettelser efter nyt skema. Sigler rettet. Rebekkas kollationsrettelser indført.    o/e udest&#x00E5;r
+   </change>
+   <change who="KSR" when="2011-02-25">head, størrelser p&#x00E5; første side</change>
+   <change who="VAP" when="2011-02-28">rettelser af unicodes p&#x00E5; 2 x thorn</change>
+   <change who="VAP" when="2011-03-10">slette alle henvisninger til com 500-511 og ændre til myth 106-199 (altsammen mængdebetegnelser p&#x00E5; mytologiske væsener, fx aser og norner)</change>
+   <change who="VAP" when="2011-03-11">Sletning af dobbeltmarkering af note og henvisning til mytologisk base</change>
+   <change who="KSR" when="2011-03-25">validering i forhold til nyt skema og xslt</change>
+   <change who="VAP" when="2011-03-28">indryk ved afsnit mv.</change>
+   <change who="VAP" when="2011-04-05">indføjet myth som type. Opsplittet dobbeltlemmata. Erstattet henvisninger til kommentarer i 70'erne med 600'er</change>
+   <change who="VAP" when="2011-04-08">opmærke eddasange til title</change>
+   <change who="VAP" when="2011-05-23">konsekvensrettelser i forhold til Kims gennemgang af punktkommentar</change>
+   <change who="VAP" when="2011-05-24">sidste konsekvensrettelser i forhold til Kims gennemgang af punktkommentar</change>
+   <change who="VAP" when="2011-08-15">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
+   <change who="VAP" when="2011-08-16">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
+   <change who="VAP" when="2011-08-17">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
+   <change who="VAP" when="2011-08-18">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
+   <change who="VAP" when="2011-08-19">konsekvensrettelser efter FLN til com, bl. a. Ny com433-434, 443 efter FLNs forslag</change>
+   <change who="VAP" when="2011-10-07">Rettelser efter opsamlingsliste af 6. oktober 2011</change>
+   <change who="VAP" when="2011-10-21">Kontrol af rettelser efter opsamlingsliste af 6. oktober 2011 og FLN</change>
+   <change who="VAP" when="2011-10-31">Rettelser efter omorganisering af mytebasen </change>
+   <change who="VAP" when="2011-11-02">nye sigler </change>
+   <change who="VAP" when="2011-11-04">RETTELSER i header</change>
+   <change who="VAP" when="2011-11-25">rettelser af pb. Indføring af afsnit i tei-header </change>
+   <change who="KSR" when="2011-11-28">rettelser i tei-header</change> 
+   <change who="VAP" when="2011-12-01">rettelser i tei-header. : thisFile, editorroles. Sidetal i 1.trykket indsat inden for l i lg</change> 
+   <change who="JEL" when="2011-12-14">indsat peritekst referencer</change>
+   <change who="JMR" when="2012-01-13">rettet henvisninger til faksimile</change>
+   <change who="VAP" when="2012-01-26">flyttet s-genitiv ind i opmærkning ved pers og myth</change>
+   <change who="VAP" when="2012-01-27">rettelser i head til: "2012-01-31"&gt;Version 0.9. Flytte seg-elementer med comStart og comEnd inden for line i linegrooups</change>
+   <change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-04-13">fjernet pe4 opmærkning</change>
+   <change who="VAP" when="2012-04-25">&#x00C6;NDRET I TEI HEADER efter Kims mails af g.d.</change>
+   <change who="VAP" when="2012-06-21">docIn henvisningerne korrekte</change>
+   <change who="VAP" when="2012-08-14">&#x00C6;NDRET I TEI HEADER: edition; edition p&#x00E5; henv. til andre udgaver. døbning af tekst til rullegardin efter Kims mails af g.d.</change>
+   <change who="VAP" when="2012-08-17">&#x00C6;NDRET versionsnummer + omkr. variant</change>
+   <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-08-20">&#x00C6;ndret apostroffer fra &amp;#x2019; til &amp;#x0027;</change>
+   <change who="VAP" when="2012-08-22">rettet Miverva til Minerva i kolofon</change>
+   <change who="VAP" when="2012-10-25">rettet i kolofon og emenderinger</change>
+   <change who="VAP" when="2012-10-28"> ændret i publicationStmt og kildeliste</change>
+   <change who="JMR" when="2012-10-30">flyttet pb-elementer</change>
+   <change who="VAP" when="2012-10-31">fjernet et x i ordet underlig</change>
+   <change who="FDS" when="2013-01-28">omrokeret og korrigeret pb-elementer</change>
+   <change who="VAP" when="2013-02-08">slettet com 14</change>
+   <change who="FDS" when="2013-02-08">ensrettet fodnoter iht. gældende praksis.</change>
+   <change who="VAP" when="2013-03-21">erstattet italic med spaced de relevante steder.</change>
+   <change who="VAP" when="2013-04-15">fjernet mæslinger lb til fw</change>
+   <change xml:id="KN" who="KN" when="2013-04-29">Fjernet myth2-opmærkning ved Alvider: konflikt med com78</change>
+   <change xml:id="VTH" who="VTH" when="2013-04-30">Rettet sigler</change>
+   <change who="KN" when="2013-05-01">Typografi rettet</change>
+   <change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet</change>
+   <change who="VAP" when="2013-05-02">tilrettet head m/ extent, date og versionsnummer</change>
+   <change who="VAP" when="2013-05-16">udkommenteret div faxnumre i peritxt</change>
+   <change who="VAP" when="2013-05-31">fjernet mellemrum efter fodnoteindvisning</change>
+   <change who="VAP" when="2013-07-31">fjernet fejl i mytebaseopmærkning efter Karsten Kyndes korpuskørsel. &#x00C6;ndret topreferencerne til Prometeus (med masser af følgefejl til følge, især i  head)</change>
+   <change xml:id="AP" who="AP" when="2013-09-19">rettet versions-streng</change>
+   <change who="VAP" when="2013-09-25">ændret rækkefølge i tei-header og indsat ny prolog for at fjerne mæslinger</change>
+    <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+   <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+   <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+   <change who="VAP" when="2014-03-20">ændret til version 1.4 i editionStmt</change>
+   <change who="VAP" when="2014-04-22">afgrønnet peritxt efter valideringskørsel (eller?) af 11. april</change>
+   <change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger. HangingIndent i fodnoter giver problemer. Jeg kan ikke få rettelseslisten anbragt i listWit</change>
+   <change who="VAP" when="2014-10-09">rettelser i indent i fodnoter</change>
+   <change who="VAP" when="2014-10-30">fjernet lb i head</change>
+   <change xml:id="KV" who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
+   <change who="VAP" when="2015-11-12">slettet com50</change>
+   <change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
+   <change who="VAP" when="2016-10-25">fjernet noget i noteStm</change>
+   <change who="VAP" when="2016-11-02">inkorporeret et genitivs-s i et seg-element</change>
+   <change who="VAP" when="2017-04-28">delt seg- og myth-elementer ved pb</change>
+      <change who="VAP" when="2020-10-05">rettet mæslinger</change>
+      <change who="VAP" when="2022-03-23">tegn inden for hi</change>
+      <change when="2024-09-10" who="KSR">rettet fejlkodning af fremhævelser; rette p-element</change>
+      <change when="2025-02-10" who="SKP" xml:id="SKP">tilrettet kodning på titelbladet (nu) linje 261 Nordens Nyrup</change>
+  </revisionDesc>
+ </teiHeader>
+  <text type="txt">
+    
+  <!--<pb type="periText" facs="1807_65_fax001.jpg"/>
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax002.jpg"/>
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax003.jpg"/>
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax004.jpg"/>
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax005.jpg"/>-->
+ <!-- <pb type="periText" facs="1807_65_fax006.jpg"/>-->
+<pb type="periText" facs="1807_65_fax007.jpg" />
+   <!--  <pb type="periText" facs="1807_65_fax008.jpg"/>-->
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax009.jpg"/>
+  <pb type="periText" facs="1807_65_fax010.jpg"/>
+  <front />
+
+  <body>
+         
+   <div type="[Tekst]">
+    
+     <pb facs="1807_65_fax011.jpg" type="text" n="156" ed="A" />
+    
+    <head rend="2">Om Asalæren.</head>
+     
+     <fw type="shortLine" />
+    
+    <p rend="center"><hi rend="size1"><seg type="com" n="com1">Nordens <persName key="pe2"><hi rend="spaced">Nyrup</hi></persName></seg>,</hi></p>
+    <fw type="blank" />
+    <p rend="center"> hiin Sagakyndige,
+     <fw type="blank" />
+     <hi rend="size-1">helliges disse Blade, som et svagt Tegn paa min
+      <fw type="blank" />
+     fulde Høiagtelse.</hi>
+     <fw type="shortLine" />
+    </p>
+  
+    <lg>
+     <l><seg n="com2" type="comStart" />Alf&#x00F6;&#x00F0;r<!-- gammelt o med lille e over --> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">orkar</lem><rdg wit="A ekspl. 1">orhar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
+     <l>Visa nornir</l>
+     <l>Aldir bera,</l>
+     <l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">&#x00DE;reyia &#x00FE;ursar</lem><rdg wit="A">&#x00DE;regia &#x00FE;arfar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
+     <l>&#x00DE;ra valkyrior.<seg n="com2" type="comEnd" /><note type="footnote"><p rend="noIndent"><lg><l><rs key="myth1" type="myth"><seg type="com" n="com7">Alfader</seg></rs> raader,</l>
+         <l><rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vise (lede Tingenes Gang),</l>
+        <l>Tiderne vaandes,</l>
+        <l><rs type="myth" key="myth116">Thurserne</rs> vente (paa <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fald),</l>
+         <l><rs type="myth" key="myth117">Valkyrier</rs> længes (efter Strid).</l>
+       </lg>
+     </p>         
+       <p rend="firstIndent">Jeg anseer disse Linier, især den første, anden og fierde, som vore Fædres korte <seg type="com" n="com12">Symbolum</seg>, hvorfra Intet kan tages, og hvortil Intet kan lægges, som ei stemmer dermed.</p>
+      </note>      
+     </l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="right"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com3"><rs type="title" key="title140">Hrafnagaldr O&#x00FE;ins</rs></seg>.</hi></p>
+       
+    <fw type="shortLine" />
+    
+    <p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et lider nu hen mod <seg type="com" n="com4">et Aar</seg>, siden jeg vovede at tale den <seg type="com" n="com5">vanhelligede <seg type="com" n="com6"><rs type="title" key="title121">Eddas</rs></seg> Sag</seg>. Jeg tilkiændegav
+
+
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax012.jpg" n="157" ed="A" />
+    
+    da min Beslutning, at være rolig Tilskuer af, hvad Andre maatte virke til en <pb type="edition" n="205" ed="US" />
+<seg type="com" n="com13"> renere Erkiændelse af gamle Nord</seg>; men aldrig
+     kunde denne Yttring være mit Væsens Søn; thi,
+     hvorledes kunde jeg <seg type="com" n="com15">aflade</seg> at bevæge mig i en Verden, hvis
+     Herlighed ene hielper mig at bære Livets Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk
+     for min Tro paa <seg type="com" n="com16">Umuligheden af et dybere Oldstudium i min Stilling</seg>, og et
+     uvilkaarligt Udbrud af min Datids mørke Stemning. Jeg sagde da med <rs type="myth" key="myth18">Frej</rs>:
+
+    <lg>
+      <l>
+<seg n="com18" type="comStart" />
+<rs type="myth" key="myth108">Alfers</rs> Bestraaler</l>
+      <l>Lyser alle Dage,</l>
+      <l>Men fryder ei mig.<seg n="com18" type="comEnd" />
+</l>
+     </lg>
+
+    og kun den <seg type="com" n="com19">underlige Parodie</seg> over <seg type="com" n="com20">Gudens da dybe,
+     vaandefulde Toner, og <rs type="myth" key="myth106">Asens</rs> betydningsfulde Liv</seg>, var det, som kunde
+     bringe mig til en øiebliklig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp for min Helligdom.
+    
+    <p rend="firstIndent">Jeg har siden giort et Forsøg paa at blive nærmere kiændt med Skatten,
+     hvis høie Værd jeg kun anede som den <seg type="com" n="com23">rugende Drage</seg>, og 
+     <seg type="com" n="com24">gamle Nords enthusiastiske Ven, Nordboen <persName key="pe2">Nyrup</persName>
+</seg>, mødte mig med den ædelste Velvillie og
+     Opmuntring. Det Sorte i mit Indre har udviklet sig i et noget lysere Farvespil, og Natten, der
+     aldrig kunde vorde Solens Ven, lod sig opklare af de blinkende Stierner.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Ved disses dæmpede Skin staaer jeg nu rede at giøre en Vandring til <seg type="com" n="com25">Hedenold</seg>, for, om jeg kunde <!-- finde -->
+     
+   
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax013.jpg" n="158" ed="A" />
+     
+     finde de <seg type="com" n="com26">dødvækkende Runer</seg>, at
+     fremmane deres Skygger, og føre dem tilbage til Livet.</p>
+
+    <p rend="firstIndent">Lang er Veien, Aar ville henrinde, og ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig frem giennem
+     Mørket, eller jeg maa tabe mig i det. Mit Legeme er <seg type="com" n="com27">Jettens ufarvede
+      Gave</seg>, og maaskee vil det snart sande, at <seg type="com" n="com28">Muld er Mandens
+      Frænde</seg>, naar <seg type="com" n="com29">
+<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, som gav Aanden</seg>,
+      vinker den til høiere Kamp.</p>
+    
+     <p rend="firstIndent">Jeg læste med Gruen, at <seg type="com" n="com30">
+<rs key="title121" type="title">Eddas Udgivere</rs>
+</seg> maatte <seg type="com" n="com31">undskylde deres store Daad</seg>, og jeg tør vel ikke haabe, at den voxende Forstand,
+     der saa godt veed at maale Nytten af alle Ting, har skaffet Oldtiden flere Venner siden hine
+     Dage. Dog, <seg type="com" n="com32">
+<persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> gamle Harpe
+      klang</seg>, og nogle gribes dog vel af de dybe Toner.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">I Mænd, som bygge paa Norges Fielde og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end saa
+     vanslægtede fra Eders Fædre, at I ville nægte den af Eders
+     Landsmænd al Deeltagelse, der i <seg type="com" n="com33">Alderens Foraar</seg> frembærer
+     sit Liv, som et Offer til Norden. Jeg <pb type="edition" n="206" ed="US" /> ønskede, at I vilde ansee mig
+     som staaende paa Gravbredden, <seg type="com" n="com34">mærket med Spydsodden</seg>, og ikke
+     vredes over mit Farvel; thi <seg type="com" n="com35">Nutiden fratog mit Liv</seg> sin Betydning, og det
+     er uvist, om Oldtid giengiver det Tabte. Jeg saae engang et <seg type="com" n="com36">Billede af det
+      Evige</seg>. Kunde og turde jeg male det, som det stod for mig, da vilde I tilbede
+     knælende. Kunde og turde jeg ud<!-- tale  -->
+<pb type="text" facs="1807_65_fax014.jpg" n="159" ed="A" />tale Smerten, jeg følte, da det ei mere var for mig, da
+     skulde Eders <seg type="com" n="com37">Ledemod</seg> dirre, og Eders Aasyn blegne. Dette Billede
+     svæver evindelig for mit &#x00D8;ie, som den olympiske <rs key="myth171.a" type="myth">Jupiters</rs> for de gamle Græker. Jeg kan ikke nægte, at
+     have seet det; men dets harmoniske Høihed maa jeg gienfinde i gamle
+     Nord, eller <seg n="com71" type="com">jeg har levet</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com39">Følger</seg> mig da, Landsmænd! ei paa min eensomme Vandring;
+     men op paa den Punkt, hvor jeg nu staaer! Jeg vil stræbe at vise Eder et Glimt af den
+     herlige <seg type="com" n="com40">Old</seg>, hvorhen jeg stunder, og lære Eder, hvorefter jeg
+     leder. Kommer jeg nogensinde levende tilbage, da vil jeg bede Eder skue, hvad jeg fandt; men
+     kommer jeg ikke, ville I da <seg type="com" n="com38">og</seg> være <seg type="com" n="com42">billige</seg> nok til at unde mig
+     Trøsten: <hi rend="romanType">
+<seg type="com" n="com41">in magnis, voluisse, sat est</seg>
+?</hi>
+     <fw type="longLine" />
+</p>   
+    
+    <p rend="firstIndent">Endog den løseligste Beskuelse af gamle Nord maa vække
+     Undren hos hver den, hvis &#x00D8;ie ei er ganske uvant med at maale det Store. Naar andre
+     Nationer fremstille en enkelt Skabelse, da opviser Norden en dobbelt, ja næsten en
+     tredobbelt, uden endda at blive fyldestgiort. Naar Andre lade alt Liv forgaae i Graven, da
+     begynde vore Fædre deres bag den, stande kraftfulde i <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>, og stræbe endda mod et høiere Liv. <rs type="myth" key="myth106">
+    Aserne</rs> fremskride med en Majestæt og Fylde af Kraft, Eenhed og
+     Harmoni, som vi anden<!-- steds -->
+<pb type="text" facs="1807_65_fax015.jpg" n="160" ed="A" />steds forgiæves søge, og dog, medens de andre Folk
+     holde fast paa deres deelte Guder, vover den stærke Nordbo at lade sine blegne og
+     forgaae. Det er saa langt fra, at han frygter for, Alt skal i dem gaae under, at han meget mere
+     kalder deres Fald Seier.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Skulde dette, og saameget Andet, blot være en regelløs Phantasies barnagtige
+     Spil, som de Uindviede forvovne paastaae, eller ligger ikke heri en høiere Betydning,
+     som <seg type="comStart" n="com45"/>Nordens Bedre <pb type="edition" n="207" ed="US"/> og Kyndige<seg type="comEnd" n="com45"/> stedse ahnede, selv
+     naar de ei vovede at vedkiænde sig <seg type="com" n="com46">Ahnelsen</seg>?</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Fuldt og fast troer jeg det Sidste; men blive vi staaende i Nutiden, og stirre hen paa 
+     <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, da lære vi aldrig at kiænde dem, thi de ere et
+     Særsyn, Artens eneste, og lade sig ei forklare af nogen anden Gudelære. Medens vi
+     stræbe at trække Grændselinier mellem Individerne, tabe vi os i de meest
+     skiærende Modsigelser; thi de ere Eet. Medens vi ville gaae ad forskiællige Veie
+     til <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs> og <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>, <rs type="myth" key="myth1">Alfader
+</rs> og 
+     <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, forfeile vi begge; thi de ere Punkter i samme
+     Linie.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Dristige maa vi da vove en Flugt ind blandt de evige Guder selv, der hvor de raadslaae under
+      <rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> Grene. Følge maa 
+     vi <seg type="com" n="com55">
+<rs type="myth" key="myth59.m">
+<seg type="com" n="com54">Hærfader</seg>
+</rs> paa hans tunge Vei
+      til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>
+</seg>, blegne med ham ved Synet af de guldbeprydede
+     Bænke, der reistes for <seg type="com" n="com56">den Herlige</seg>, sørge med ham og de
+     andre <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> paa <seg type="com" n="com58">Banetuen</seg>
+     <seg type="com" n="com61">trindt</seg>
+     
+   
+     <pb facs="1807_65_fax016.jpg" type="text" n="161" ed="A" />
+     
+     den <seg type="com" n="com59">faldne <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>
+</seg>. <seg type="com" n="com60">Men
+      da maa vi gribe den løgnglade <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, stille
+     ham ved Siden af <seg type="com" n="com62">
+<rs type="myth" key="myth77">Urda</rs>s hellige Kilde</seg>, og der
+      beskue <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Ophav, Alder, Ende og Gienfødelse</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu forvandler hele Asalæren sig til en <seg type="com" n="com64">Kosmogonie</seg>, saa
+     høi, og saa dyb, som ingen Nation havde den, eller kunde have den; thi kun den
+     stærke Nordbo, der saa gierne ofrede sit hele Liv til Kamp for en Plads blandt <rs type="myth" key="myth110">Einherier</rs>, kunde avle den Kæmpeidee, at ofre hele Tiden til Strid, for
+      at naae Harmonien.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Asalæren er en omstyrtet Bygning, og kun enkelte Støtter finde vi, mere eller
+     mindre hele, i Gruset
+     
+    <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">Saadanne ere <seg type="com" n="com614">
+<rs type="title" key="title144">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</rs>
+</seg>, 
+       <seg type="com" n="com606">
+<rs type="title" key="title136">Hamarrheimt</rs>
+</seg>, <seg type="com" n="com601">
+<rs type="title" key="title131">Vegtams Kvida</rs>
+</seg>, <seg type="com" n="com603">
+<rs type="title" key="title133">Før Skirner</rs>
+</seg>, 
+       og <seg type="com" n="com610">
+<rs type="title" key="title140">Rafnagaldr Odins</rs>
+</seg>.
+      </p>
+     </note>.
+     
+     Vi have Ret til at ordne det Hele efter dem, men
+     længe maa vi prøve, før vi med Sikkerhed kunne bestemme det giensidige
+     Forhold, og anvise Alt sin rigtige Plads.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Følgende Fremstilling af Gangen i, og <seg type="com" n="com66">Sandsen</seg> af Fædrenes
+    Gudelære, kan derfor kun være et Forsøg.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth1">
+<seg type="com" n="com67">Alfader</seg>
+</rs> (det Evige) var, men 
+    <seg type="com" n="com68">Massen</seg> var ogsaa, og den udviklede sig selv til Liv.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com67">
+<rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>
+</seg> var, eller hvem plantede 
+     <rs type="myth" key="myth103">Ydrasil</rs>, <seg type="com" n="com69">hvalvte</seg> dens rod
+     over <seg type="com" n="com70">Jettens Sønner</seg>, og dens Grene over salige Guder?</p>
+
+   
+    <p rend="firstIndent">
+<pb facs="1807_65_fax017.jpg" type="text" n="162" ed="A" />Hvem er
+    
+    <lg>
+     <l>
+<seg n="com84" type="comStart" />
+<seg type="com" n="com76">Den Rige</seg>, som kommer</l>
+     <l>Til Herredømmet,</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com77">Den Stærke</seg> foroven,</l>
+     <l>Som Alting styrer,</l>
+     <l>Domstol sætter,</l>    
+     <l>
+<pb type="edition" n="208" ed="US" />Og Sager dømmer,</l>
+     <l>Hellig Lov giver,</l>
+     <l>Som skal evig vare,
+      
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com614">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg> i Beskrivelsen om
+        Tilstanden efter <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>.
+       </p>      
+      </note>
+      
+      <seg n="com84" type="comEnd" />
+</l>
+    </lg>
+    
+    eller naar blev han?</p>    
+    
+    <p rend="firstIndent"> <seg n="com86" type="comStart" />Hvem er <seg type="com" n="com78">Alvider</seg>, som, naar de <seg type="com" n="com79">himmelbærende Dverges Magt</seg> forgaaer, og Verdener nedsænkes med
+     Bulder i den gabende Afgrund, taber Noget, og det Tabte atter samler?<seg n="com86" type="comEnd" />
+     
+    <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com610">
+<rs type="title" key="title140">Rafnagaldr Odins</rs>
+</seg>.
+      </p>
+     </note>
+    </p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Hvem er endelig <seg type="com" n="com80">den Stærkere end den Største, som <rs key="myth38" type="myth">
+<seg type="com" n="com81">Hyndle</seg>
+</rs> ikke tør nævne</seg>, fordi
+     han ei kommer, før <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> har sluget den <seg type="com" n="com83">høie As</seg>?
+     
+    <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">Det er mig ubegribeligt, hvorledes <seg type="com" n="com87">Commissionens Udgave</seg> her kan finde talt 
+       om <rs type="myth" key="myth71">Surtur</rs>; thi deels var han ikke mægtigere
+      end <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, hvem han først blev lig i Magt ved Forening med <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, 
+       <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> og <seg type="com" n="com92">hans Afkom</seg>, og deels peges her tydelig hen paa en Punkt bag <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>.</p>
+     </note>
+     
+    </p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+    
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax018.jpg" n="163" ed="A" />
+     <seg type="com" n="com94">Massen</seg> var, og udviklede sig selv til Liv; thi da <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> <seg type="com" n="com613">fordum spurgte</seg> <rs type="myth" key="myth78">Vaftrudner</rs>:
+    
+    <lg>
+     <l>Hvorfra kom <rs type="myth" key="myth84.a">Aurgelmer</rs>,</l>
+     <l>Første blandt <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>?</l>
+    </lg>
+    
+    fik han til Svar:
+    
+    <lg>
+      <l><seg type="comStart" n="com100" /><seg type="com" n="com99">Edderdraaber</seg></l>
+      <l>Af <rs type="myth" key="myth88">Elivaga</rs></l>
+      <l>Udsprang, da voxte</l>
+      <l>Og blev en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>.</l>
+      <l>Ved Gnisters Varme</l>
+      <l>Fra sydlig Verden</l>
+      <l>Fik Rimfrost Liv.<seg type="comEnd" n="com100" /></l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> var Aftrykket af det Eviges Kraft, frembragte til Kamp imod <seg type="com" n="com105">Massen</seg>; thi naar <seg type="com" n="com106"><seg type="com" n="com105">Massen</seg> havde Liv af sig selv</seg>, var et altopfyldende Liv, som reent Udspring fra det Evige, umulig.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Hvorfra kom <rs type="myth" key="myth86">&#x00D8;dumla</rs>, hvorfor er Styrke
+     det, som udmærker <rs type="myth" key="myth10">Bur</rs>, hendes
+     nærmeste Afkom, og hvorfor ere <seg type="com" n="com110">Aserne strax <rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Fiender?</seg>
+</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Hvad vil det sige, at <rs type="myth" key="myth84">Ymer</rs>, før <rs type="myth" key="myth10">Burrs</rs> Fødsel, nærede sig af 
+      <rs type="myth" key="myth86">&#x00D8;dumlas</rs> Melk, <seg type="com" n="com114">uden at</seg> han (<seg type="com" n="com115">den levende Masses Symbol</seg>) stræbte at suge
+     Saften fra det evige Liv, og hindre <seg type="com" n="com116">Kraftens</seg> Fremkomst?</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Til at bestyrke dette, findes et mærkeligt Sted i <seg type="com" n="com117">Runekapitlet</seg>,
+     hvor <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> siger: at <rs type="myth" key="myth59.q">Thundr</rs> (<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>) gaaer i
+     Folks Nat (<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>) didhen, hvor han
+     før kom fra. At <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> efter
+     <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> <pb type="edition" n="209" ed="US" /> kom til <rs type="mythStart" key="myth1"/>Al<!-- fader</rs> -->
+     <pb facs="1807_65_fax019.jpg" type="text" n="164" ed="A" />fader<rs type="mythEnd" key="myth1"/>, er bekiændt nok, og der kan da ei
+    længer være Tvivl om, hvor de kom fra.</p>
+    
+     <p rend="firstIndent">Et andet Sted findes i <seg type="com" n="com124">
+<rs type="title" key="title138">
+<rs type="myth" key="myth38">Hyndlas</rs>
+    Sang</rs>
+</seg>, der - som jeg troer - bør oversættes saaledes:</p>
+    
+    <lg>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth10">Burr</rs> blev stærk</l>
+     <l>Af Jordens Kraft,</l>
+     <l>Af den frostkolde Sø,</l>
+     <l>Og <seg type="com" n="com126">Soneblodet</seg>.
+      
+     <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent"> <lg>
+        <l>Seg var aukinn <rs type="myth" key="myth10">burr</rs>
+</l>
+        <l>Jar&#x00FE;ar megni</l>
+        <l>Sval-kavllslum sæ</l>
+        <l>Ok sonar dreyra.</l>
+       </lg></p>
+       <p rend="firstIndent">I Noterne til <seg type="com" n="com78">Commiss. Udgave</seg> tilstaaes, at disse fire Linier ere i
+        de fleste <seg type="com" n="com132">Haandskrifter</seg> skilte fra det foregaaende Vers, og det synes
+        klarlig at hænge sammen med det 39te. Der kan maaskee giøres nogle
+        Indvendinger imod at ansee <rs type="myth" key="myth10">Burr</rs> som et 
+        <seg type="com" n="com133">Navnord</seg>; men at her, ligesom i det 39te Vers, tales om 
+        <rs type="myth" key="myth10">Burr</rs>, eller <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, hans Arving, vil neppe kunne nægtes.</p>
+      </note>
+     </l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="firstIndent">Dette Sted anførte jeg kun her, fordi Nogle have, istedenfor <seg type="com" n="com127">Jar&#x00FE;ar megni</seg>, læst <seg type="com" n="com128">Ur&#x00FE;ar megni</seg>, og er denne
+     Læsemaade rigtig, da siges her udtrykkelig, at <rs type="myth" key="myth10">Bur</rs> blev til efter <seg type="com" n="com130">
+<rs key="myth77" type="myth">Urd</rs>as (den evige
+      Visdoms) Villie</seg>. Stedet hører ellers mere til det Følgende.</p>
+
+     
+    <p rend="firstIndent">
+<pb facs="1807_65_fax020.jpg" type="text" n="165" ed="A" />Saasnart <seg type="com" n="com136">Kraften</seg> var blevet, traadde den i Strid med den levende <seg type="com" n="com68">Masse</seg>, overvandt den, og indkneb dens Liv til et Minimum.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth10">Burrs</rs> Sønner
+     dræbte <rs type="myth" key="myth84">Ymer</rs>, og i hans Blod druknede alle 
+     <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, undtagen <rs type="myth" key="myth7">Bergelmer</rs>. <rs key="myth10" type="myth">Burrs</rs> Afkom blev stærk ved <seg type="com" n="com142">Soneblodet</seg>, 
+     <rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Blod; thi vel kunde dette
+     kaldes <seg type="com" n="com144">Forsoningsblodet</seg>, naar vi huske <seg type="com" n="com145">
+        <rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Forbrydelse</seg>, og nu see, at <seg type="com" n="com146">
+         <rs type="myth" key="myth1">Alfaders</rs> Børn</seg> ved det befries fra deres
+     Fiender, samt at hans Legeme, alt Liv berøvet, er <seg type="com" n="com147">Bygværk i <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Haand</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu traadde <seg type="com" n="com149">Kraften</seg> i Pagt med <seg type="com" n="com150">Klogskaben</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com151">
+<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>
+       blev <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Fostbroder</seg> i Tids
+       Fødsel.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">At <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> maa tænkes, først som
+      <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Ven, og dernæst som deres Fiende, bliver især
+     klart ved at sammenligne <seg type="com" n="com606">
+<rs key="title136" type="title">Hamars Heimt</rs>
+</seg>, hvor han paa det bestemteste
+     optræder som Ven, og <seg type="com" n="com155">
+<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gis Drekka</rs>, hvor han selv tilstaaer
+      at have styrtet <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>
+</seg>.
+    <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">
+<seg n="com609" type="com">
+<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gir Drekke</rs>
+</seg>.</p>
+     </note>
+</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Da <seg type="com" n="com157">Kraften</seg> var traadt i Pagt med <seg type="com" n="com158">Klogskaben</seg>,
+     stræbte den at vedligeholde sin Tilværelse som uafhængig Individ; men, for
+     at kunne det, maatte den slutte Fred med <seg type="com" n="com159">Massen</seg>, da den ellers ved
+     Stridens Ende maatte vendt tilbage til sit Udspring.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> faldt fra <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>,
+     og sluttede Fred med <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs>, hans Fjender.</p>
+    
+    <!-- Aser -->
+    
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="edition" n="210" ed="US" />
+<pb n="166" facs="1807_65_fax021.jpg" type="text" ed="A" />
+<seg n="com171" type="comStart" />
+<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> mødtes</l>
+     <l>Paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Marke</rs>,</l>
+     <l>Hvor de Huus og Støtter</l>
+     <l>Høit byggede,</l>
+     <l>Esser giorde,</l>
+     <l>Guld smeddede,</l>
+     <l>Tænger danned,</l>
+     <l>Og Smedeværktøi.</l>
+     <l>Spilled' i Vangen,</l>
+     <l>Vare glade<seg n="com171" type="comEnd" />.
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com172">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+      </note>
+     </l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="noIndent">Man skulde rigtig nok ved første &#x00D8;iekast troe, at her taltes om den gyldne Tid;
+     men man behøver blot at erindre, at det var paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Marke</rs>, <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> efter <rs type="myth" key="myth104">
+<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>
+</rs> skulde gienfinde
+
+    <lg>
+     <l>
+<seg n="com174" type="comStart" />De gyldne Tavler,</l>
+     <l>Prægtiggiorte,</l>
+     <l>Som i Tids Fødsel <seg type="comStart" n="com168" />Guders</l>
+     <l>Forstander<seg type="comEnd" n="com168" /> eied,<seg n="com174" type="comEnd" />
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">
+<seg n="com172" type="com">Sammesteds</seg>.</p>
+      </note>
+</l>
+    </lg>
+    
+    og at de vel maatte være tabte der, hvor de atter findes. Man vil da indsee, at her er
+     Tidspunkten, da de bortkastede hine Tavler, Symbolet paa den <seg type="com" n="com169">evige Visdoms
+      Villie</seg>, og at deres Nydelse kun var den <seg type="com" n="com170">skuffende Glæde</seg>,
+      <seg type="com" n="com171">frihedsdrømmen skiænkede</seg> dem.</p>
+    <!-- Man -->
+
+  
+     
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1807_65_fax022.jpg" n="167" ed="A" />Man vil af dette <seg type="com" n="com173">
+<rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> fald</seg> kunde forklare sig,
+     hvi endeel Nordboer, der dog troede Odins Guddom, alligevel ansaae ham for et ondt
+     Væsen.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu var <rs type="myth" key="myth104">
+     <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>
+     </rs> nødvendig, og at det i sin Tid kunde komme, derfor havde <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs> forudvidende sørget, i det han havde afpræget sin
+     Visdom, der skulde styre Kraften, selv mod dens Villie, til Maalet.</p>
+     <p rend="firstIndent">Dette den evige Visdoms Aftryk var <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs>, der fremstege af <rs type="myth" key="myth100">Urdas Kilde</rs>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Efter deres Bud komme de tre <seg type="com" n="com178">Kæmpemøer</seg> af <seg type="com" n="com179">Jetteverden</seg>, som forstyrrede <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Glæde, og herpaa
+     hentyder Sagnet om <rs type="myth" key="myth27">Gulveig</rs>, skiøndt jeg
+     gierne tilstaaer, at dette har nogen Dunkelhed for mig.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu synes det, som <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> have erkiændt deres Forseelse og
+     været et &#x00D8;ieblik tvivlraadige, før de atter begyndte <seg type="com" n="com183">Jettekampen</seg>.</p>
+    
+    
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="edition" n="211" ed="US" />Da <seg type="com" n="com184">ginge</seg> Guder</l>
+     <l>Alle til Raadstol,</l>
+     <l>De evig Hellige</l>
+     <l>Derom raadsloge,</l>
+     <l>Om <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> skulde</l>
+     <l>For ondt Raad straffes,</l>
+     <l>Eller <seg type="comStart" n="com186" />alle Guder</l>
+     <l>Gilder holde<seg type="comEnd" n="com186" />.<note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com187">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>.</seg>
+</p>
+</note>
+</l>
+     <!-- Dog -->
+    </lg>
+    
+    <p rend="noIndent">
+ 
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax023.jpg" n="168" ed="A" />Dog, Kampen baade mod <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> blev Besluttet, skiøndt
+    
+    <lg>
+     <l>Mordspaaende <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>
+</l>
+     <l>Nedtraadte Marken,</l>
+    </lg>
+    
+    og forkyndte <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>; thi <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>
+</p>
+    
+    <lg>
+     <l>Var iilsindet,</l>
+     <l>Siælden han tier,</l>
+     <l>Naar han hører sligt;</l>
+     <l>Brudte blev Eeder,</l>
+     <l>Ord og Løfter,</l>
+     <l>Al den Forening,</l>
+     <l>
+<!-- denne linie har speciel indrykning -->Som mellem dem var giort.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com199">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="noIndent">Da nu <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> havde besluttet at fornye Kampen, stræbte de at
+     forøge deres Magt, og forvisse sig om Seieren i
+      <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>. Derfor skabtes Mennesker.</p>
+    
+    <lg>
+     <l>De funde paa Landet</l>
+     <l>Lidet mægtende</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth5">Ask</rs> og <rs type="myth" key="myth11">Embla</rs>,</l>
+     <l>Skiæbneløse,</l>
+     <l>Aand de ei havde,</l>
+     <l>Forstand ei heller,</l>
+     <l>Skiønhed, Tale,</l>
+     <l>Farve de mangled.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com200">Sammesteds</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="noIndent">
+<rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> vare ved <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Tilblivelse ligesom
+     over<!-- rump -->
+<pb type="text" facs="1807_65_fax024.jpg" n="169" ed="A" />rumplede ved Skabningsværket i det &#x00D8;ieblik, da de vilde <seg type="com" n="com201">multiplicere</seg> deres Magt. Menneskebygningen var færdig, men den havde kun et
+     mekanisk Livsskin. Det indvortes bevægende Princip manglede den, og <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">altsaa tillige</lem> <rdg wit="A">altsaa.tillige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Farven, det indre Livs Bebuder, og Talen, dets høie
+     Forkynder.</p>
+    
+    <lg>     
+     <l>
+<pb type="edition" n="212" ed="US" />Aand gav <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>,</l>
+     <l>Forstand <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs>,</l>
+     <l>Skiønhed <rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs>,</l>
+     <l>Og yndig Farve.
+      
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com208">Sammesteds</seg>. Det maa
+        nødvendig bestyrke Enhver at see, hvorledes Menneskene <seg type="com" n="com209">finge</seg> deres Forstand fra den
+        dummeste blandt <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>, og man kunde fristes til at ansee det som en
+        bitter Satire paa Forstandens Børn; men sikkert er her skeet en Omsætning, da
+        det burde hedde:</p>
+       <p rend="firstIndent"><lg>
+        <l>Forstand <rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs>,</l>
+        <l>Skiønhed <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs>,</l>
+        <l>Og yndig Farve.</l>
+       </lg></p>
+       <p rend="firstIndent">Det skulde glæde mig, hvis noget af Haandskrifterne <seg type="com" n="com213">stadfæstede denne Rettelse</seg>; men, hvis ikke, tør jeg dog troe den
+        beføiet, da <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs> netop var
+        Skiønheds Symbolet, ligesom <seg type="com" n="com214">
+<rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs> (<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>)</seg> Klogskabens
+        og Forstandens. Da <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> skilte sig fra <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, traadde <seg type="com" n="com216">Klogskaben</seg> i
+        Strid mod <seg type="com" n="com217">Aanden</seg>, og end føres denne sørgelige Strid i
+        os.</p>
+      </note>
+      
+     </l>
+     
+    </lg>
+
+    <p rend="firstIndent">Nu vare Menneskene satte i <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> tieneste, indviede til <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> og Kampen paa <rs type="myth" key="myth102">Vigrids Marke</rs>; 
+   
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax025.jpg" n="170" ed="A" />
+    men da Legemet var dannet af <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, kunde Mennesket ei heller ganske
+     rives løs fra disses Herredømme, og naar <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Aande i Døden bortveg fra Legemet, maatte dette være i <seg type="com" n="com220">
+<rs type="myth" key="myth111">Jettens</rs> Magt</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Af døde Mænds Negle var det, at <rs type="myth" key="myth54">Naglfari</rs> skulde
+    bygges.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu kunne vi begribe, hvorfor <seg type="com" n="com222">Jorden kaldes Odins Kone</seg>, hvorfor <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> vare Menneskenes svorne Fiender, og hvi de Nordboer, der ellers
+     foragtede <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, dog dyrkede <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>, thi ham var det, der forsvarede sin <seg type="com" n="com225">Moder, Jorden,</seg> mod Jetters <seg type="com" n="com229">Anfald</seg>, som
+     han selv siger i <seg type="com" n="com616">
+<rs type="title" key="title146">Harbards Liod</rs>
+</seg>:</p>
+     
+    <lg>
+     <l>
+<seg type="comStart" n="com227" />Stor var <seg type="com" n="com228">Jetters &#x00C6;t</seg> nu,</l>
+     <l>Om alle leved',</l>
+     <l>Neppe var Folk til</l>
+     <l>Da under <rs type="myth" key="myth94">Midgard</rs>.<seg type="comEnd" n="com227" />
+</l>
+    </lg>
+      
+    <p rend="firstIndent">Kampen begyndte mellem <seg type="com" n="com230">Kraften</seg> og <seg type="com" n="com68">Massen</seg>; men hin
+     var ved <seg type="com" n="com232">Godheden</seg> lænket til sit Udspring, og kunde derfor ikke
+     tabe noget, saalænge denne Kiæde ei sønderbrødes.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> stræbte at berøve <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
+     deres evige Ungdom (<seg type="com" n="com233">
+<rs type="myth" key="myth41">Idunnas</rs> &#x00C6;bler</seg>), og
+     Udtrykket for deres Kraft (<rs type="myth" key="myth52">Miølner</rs>), men
+     Alt var forgiæves; thi <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Magt kunde ikke forringes,
+     saalænge <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> var hos dem, og herpaa
+     hentyde de <seg type="com" n="com26">dødvækkende Runer</seg>, som tillægges ham.
+     <rs type="myth" key="myth111">Jettekongen</rs> <rs type="myth" key="myth75">Thrymer</rs> dræbes, og <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> henfalde i Afmagt.</p> 
+  
+      
+    <p rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1807_65_fax026.jpg" n="171" ed="A" />Nu synes <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> uretmæssige Seier
+      nær, men da skille de vise <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs>
+     <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> fra dem, <seg type="com" n="com245">Klogskaben</seg>
+     fra <seg type="com" n="com246">Kraften</seg>, og lade den ved Forening med Ondskaben blive til List.</p>
+    
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<pb type="edition" n="213" ed="US" />At <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> var <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Værk, synes den skiæbnekyndige
+     <rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs> selv at pege hen til i <seg type="com" n="com250">
+<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gis Drekke</rs>
+</seg>
+<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">Dersom Oversættelsen i <seg type="com" n="com253">Comm. Udg.</seg> er rigtig, da kan herom neppe være Tvivl, thi saa lyder
+        den:
+
+       <lg>
+       <l>
+<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> ei veed det,</l>
+       <l>At selv han bedrages,</l>
+       <l>At Skiæbnen ham tvinger</l>
+       </lg>
+       
+      til at være <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fiende. <seg type="com" n="com255">
+<persName key="pe1">Sandvigs</persName> Oversættelse</seg> er herfra meget afvigende, og eg skulde vel betænke mig paa at kalde den urigtig, dersom jeg ikke vidste, at enhver Oversættelse af Linien:
+       
+      <lg>
+       <l>
+<seg type="com" n="com256">Ok hann fjørgvali fria</seg>,</l>
+      </lg>
+     maa være <seg type="com" n="com257">Konjektur</seg>. Mig synes ellers, her giordes mindst Vold
+       paa Ordenes primitive Bemærkelse, saavidt samme kiændes, hvis man
+       oversatte: <lg>
+        <l>Og han beiler til sit Livs Aften.</l>
+       </lg></p>
+       
+      <p rend="firstIndent">Dette lod sig meget godt forklare ved at sige: <rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs>, som vidste Alles Skiæbne, vidste ogsaa, at <seg type="com" n="com259">
+<rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald</seg> fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> medførte
+        <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, hvori <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> selv skulde gaae under.
+       Læste man <seg type="com" n="com256">fiorvali</seg>, blev der slet intet Tvungent i
+       Oversættelsen.</p>
+</note>, og at hans Frafald betegnes ved Foreningen med <rs type="myth" key="myth4">
+<seg type="com" n="com251">Angrboda</seg>
+</rs>, syntes mig klart, før jeg endnu blev det udtrykkelige Vidnesbyrd
+       herom</p>
+    
+    vaer i <seg type="com" n="com608">
+<rs type="title" key="title138">
+<rs type="myth" key="myth38">Hyndlas</rs> Sang</rs>
+</seg>:</p>
+     
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax027.jpg" n="172" ed="A" />
+<seg type="comStart" n="com265" />
+<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> blev svigfuld</l>
+     <l>Ved den onde Kone.<seg type="comEnd" n="com265" />
+</l>
+    </lg>
+    <p rend="firstIndent">Nu staaer <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> i Spidsen for <seg type="com" n="com267">
+<rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Fiender</seg>; men han veed, at ingen Skade kan dem tilføies,
+     før <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> er borte, og snart opdager han,
+     at <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> selv have forberedet hans Fald, ved at plante <rs type="myth" key="myth51">Mistiltejn</rs>, som ei vilde aflægge Eden, ikke at skade <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">At <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ved <seg type="com" n="com272">
+<rs type="myth" key="myth6">Balders</rs>
+      Død</seg> troede at tabe al Lykke, og hvad de giorde, for at afværge Ulykken,
+     skiønnes af <seg type="com" n="com601">
+<rs key="title131" type="title">Vegtams Kvida</rs>
+</seg>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> nedstyrtes til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>, og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ere utrøstelige. Deres
+     Angest og Raadvildhed skues i <rs key="title140" type="title">Hrafnagaldr Odins</rs>.
+    <note type="footnote">
+      <p rend="noIndent">At dette Digt hverken indeholder Tegnene for <seg type="com" n="com278">
+<rs type="myth" key="myth6">Balders</rs> Død</seg>, eller nogen anden Ulykke, uden <rs type="myth" key="myth104">
+        Ragnarokr</rs>, synes mig klart, og det lader sig vel bevise af Digtet selv, at det handler om <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Tilstand umiddelbar efter <rs type="myth" key="myth6">Balders</rs>
+        Død; thi at Ordene:
+      
+      <lg>
+       <l>
+<seg type="com" n="com281">Seirguder</seg> skuede</l>
+       <l>
+<rs type="myth" key="myth56">Nanna</rs> sørge</l>
+       <l>I <seg type="com" n="com283">Helas Vaaning</seg>,</l>
+      </lg>
+      
+      maa forstaaes om <rs type="myth" key="myth56">Nanna</rs>, da hun foer til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs> med sin elskede <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>, synes upaatvivleligt.</p>
+     </note>
+</p>
+    
+    <lg>
+     <l>
+<seg type="comStart" n="com277" />Da slumre Evner,</l>
+     <l>Hænder Synke,</l>
+     <!-- Af -->
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax028.jpg" n="173" ed="A" />Af Mathed falder</l>
+     <l>Fra <seg type="com" n="com287">hvid As</seg> Sværdet.</l>
+    
+     <l>
+<pb type="edition" n="214" ed="US" />Kraftig Troldoms</l>
+     <l>
+<seg n="com290" type="com">Sindløshed</seg> al</l>
+     <l>Kraft forjager</l>
+     <l>Af oprørt Mod.</l>
+     <l>Da syntes <rs type="myth" key="myth59.n">
+<seg type="com" n="com288">Jolmer</seg>
+</rs>
+</l>
+     <l>Slangen være kommet,</l>
+     <l>Tyk af Skrække.<seg type="comEnd" n="com277" />
+</l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> troe at see <rs type="myth" key="myth104">
+    Ragnarokr</rs> komme, og deres eneste Haab er at faae <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> tilbage; men de 
+     skuffes.</p>
+     <p rend="firstIndent">Nu stræber <seg type="com" n="com292">Listen at
+      søndre Kraften selv</seg>. <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> har alt
+     oplukket sit Gab, da det lykkes <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> at binde ham; men allerede her
+     miste de en Deel af deres Kraft; <rs type="myth" key="myth73">Thyr</rs> mister sin
+     Arm. Nu mister <rs type="myth" key="myth18">Frey</rs> sit Sværd, og snart
+      vilde <seg n="com606" type="com">
+<rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> mistet Hammeren</seg>, dersom <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> ei var blevet 
+     standset i sin Udaad. <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vilde, det skulde skee; thi <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> 
+     Magt maatte vel svækkes, men ikke synke under <rs type="myth" key="myth111">Jetternes</rs>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Men, hvorledes kunde den blotte <seg type="com" n="com299">Kraft</seg> seire over <seg type="com" n="com300">Listen</seg>? 
+     Hvorledes kunde <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> gribe <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>,
+     der svævede let hen over Jorden og Vandene? En tidligere udstrømmet Forstand
+     maatte komme Kraften til Hielp, og det var <rs type="myth" key="myth43">
+     Kvaser</rs>, som i Asken fandt Spor af Garnet, hvormed <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
+     fangede <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Nu er <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> bundet, og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
+     synes at triumphere, da <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> segne for <rs type="myth" key="myth52">Mjølners</rs> Slag, da <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>
+<!-- er -->
+  
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax029.jpg" n="174" ed="A" /> er blevet viis af <rs type="myth" key="myth96">Mimers Vande</rs>, og har ved
+     Nydelsen af <seg type="com" n="com310">Suttungs Miød</seg> faaet Kraft til at opsvinge sig til det
+     Evige, og sammenblande sig med <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Dog, de vise <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs> vente blot efter, at <seg type="com" n="com312">Lokes
+    Børn</seg> skulle blive voxne.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com313">Visdommen</seg> vil, at der først skal opstaae den fuldkomneste
+     Ligevægt mellem <seg type="com" n="com314">Kraften</seg> og <seg type="com" n="com315">Massen</seg>, paa det
+     ingen af dem skal seire, men begge giensidig ødelægge hinanden.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Saasnart det &#x00D8;ieblik kommer, da lyder <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Røst:</p>
+    
+   <lg>
+    <l>
+<seg type="comStart" n="com340" />Hos <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> galer</l>
+    <l>
+<seg type="com" n="com319">Den guldkammed</seg>,</l>
+    <l>Som vækker Helte</l>
+    <l>Hos <rs type="myth" key="myth59.m">
+<seg type="com" n="com320">Hærfader</seg>
+</rs>.</l>
+    <l>En anden Hane,</l>
+    <l>
+<rs type="myth" key="myth69">Sodrød</rs>, galer</l>
+    <l>Nedenfor Jorden</l>
+    <l>I <seg type="com" n="com322">
+<rs type="myth" key="myth33">Helas</rs> Sale</seg>.</l>
+   </lg>
+    
+     <lg>
+      <l>
+<pb type="edition" n="215" ed="US" />
+<rs type="myth" key="myth21">Garm</rs> gøer høit</l>
+      <l>For <rs type="myth" key="myth90">Gnyppa Hule</rs>,</l>
+      <l>Lænkerne briste,</l>
+      <l>Vindtid, Ulvtid</l>
+      <l>Før Verden falder.</l>
+     </lg>
+    
+     <lg>
+      <l>
+<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> taler</l>
+      <l>Med <seg type="com" n="com326">
+<rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Hoved</seg>,</l>
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax030.jpg" n="175" ed="A" />
+<seg type="com" n="com327">Det gamle Træ</seg> sukker,</l>
+     <l>Og <seg type="com" n="com328">Jetten løses</seg>,</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> Ask</l>
+     <l>Staaer da skiælvende.</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth105.b">Jormungardr</rs> væltes</l>
+     <l>Med <seg type="com" n="com331">Jettestyrke</seg>,</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth105">Ormen</rs> trykker Havet,</l>
+     <l>Og <rs type="myth" key="myth54">Naglfari</rs> løsnes.</l>
+     <l>
+<seg type="comStart" n="com333" />Køl kommer øst fra,</l>
+     <l>Derpaa seile <rs type="myth" key="myth53">Muspels</rs>
+</l>
+     <l>Folk over Havet,</l>
+     <l>Men <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> styrer.<seg type="comEnd" n="com333" />
+</l>
+    </lg>
+    
+   <lg>
+      <l>Imedens høres</l>
+      <l>
+<rs type="myth" key="myth26">Giallarhorns</rs> Lyd,</l>
+    <l>Høit blæser <rs type="myth" key="myth32">Hejmdal</rs>
+</l>
+      <l>I løftede Horn.<seg type="comEnd" n="com340" />
+<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com614">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+   </lg>
+    
+     <p rend="firstIndent">Nu vækkes <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth110">Einherier</rs> til Strid.
+     Kampen begynder, og endes med en almindelig Undergang.</p> 
+    
+    <lg>
+     <l>Solen sortner,</l>
+     <l>Jord synker i Hav,</l>
+     <l>Af Himlen falde</l>
+     <l>Klare Stierner,</l>
+     <l>Hede Dampe</l>
+     <l>Alt fortærende</l>
+     <!-- Spille -->
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax031.jpg" n="176" ed="A" />Spille med Ilden</l>
+     <l>Ved høien Himmel.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com348">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+    </lg>
+    
+     <p rend="firstIndent">Nu er alt selvtaget Liv forsvundet, og Alt kan opfyldes af det evige Liv.</p>
+    
+    
+   
+    <lg> 
+     <l>
+<pb type="edition" n="216" ed="US" />Og da kommer</l>
+     <l>Atter fornyet</l>
+     <l>Jord af Havet,</l>
+     <l>Eviggrøn,</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com341">Usaaede Agre</seg>
+</l>
+     <l>Skulle da bære.</l>
+    </lg>
+    
+    <lg>
+     <l>Alt Ondt er borte,</l>
+     <l>Thi hist kommer sorte</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com342">Flyvende Drage</seg>
+</l>
+     <l>&#x00D8;sten fra Fieldets</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth97">Nidas</rs> Rødder.</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com344">Nidhøge</seg> bære</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth111">Jetternes</rs> Lig</l>
+     <l>Hen over Marken,</l>
+     <l>Og flux forsvinde.</l>
+    </lg>
+    
+    <lg>
+     <l>Da kommer <seg type="com" n="com346">den Rige</seg>
+</l>
+     <l>Til Herredømmet,</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com346">Den stærke</seg> foroven,</l>
+     <l>Som Alting styrer,</l>
+     <l>Domstol sætter,</l>
+     <!-- Og -->
+    </lg>
+
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax032.jpg" n="177" ed="A" />Og Sager dømmer</l>
+     <l>Ved hellige Love,</l>
+     <l>Som skal evig vare.</l>
+    </lg>
+    
+    <lg>
+     <l>Hist stander <seg type="com" n="com349">Salen</seg>,</l>
+     <l>Herlig som Solen</l>
+     <l>Paa <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>,</l>
+     <l>Der skulle gode</l>
+     <l>Herrer evindelig</l>
+     <l>Bygge og nyde</l>
+     <l>Godhedens Alt.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com358">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="firstIndent">Dog, <seg type="com" n="com351">Kraften</seg> maa vende tilbage til sit Udspring. Ogsaa dette skeer, thi
+      <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> er <seg type="com" n="com353">Asernes Tusmørke</seg>, Aftenen paa deres selvskabte Dag; men
+     tillige den sande Dags Morgendæmring. <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> er opstegen fra <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>,
+     og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> rensede fra deres Stræben efter Individualitet. <seg type="com" n="com354">De
+     herske ei mere; men de ere stedse Kraftens Udtryk, det Eviges stærke
+     Arm</seg>.</p>
+    
+        
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="edition" n="217" ed="US" />
+<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> samles</l>
+     <l>Paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Slette</rs>.</l>
+     <l>Sig erindrende</l>
+     <l>Fordums Vælde,</l>
+     <l>De om <seg type="com" n="com346">den stærke</seg>
+</l>
+     <!-- Jord -->
+    </lg>
+
+ 
+    
+    
+    <lg>
+     <l> <pb type="text" facs="1807_65_fax033.jpg" n="178" ed="A" />
+<seg type="com" n="com359">
+<rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>
+</seg>
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">Hvad der menes med denne <rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>, er vel ikke let at sige, skiøndt
+        det maaskee netop er <!-- her skal indføjes en tekstrettelse, VAP 20. dec. 2010 -->
+<rs type="myth" key="myth104">
+        Ragnarokr</rs>, der med Rette kunde kaldes en stærk <rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>.</p>
+      </note> tale,</l>
+     <l>Og om <seg type="com" n="com360">
+<rs type="myth" key="myth59.e">Fimbultyr</rs>
+</seg>s</l>
+     <l>Gamle Runer.</l>
+     <l>Derefter blive</l>
+     <l>Prægtiggiorte</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com361">Gyldne Tavler</seg>
+</l>
+     <l>I Græsset fundne,</l>
+     <l>Som før Tidens</l>
+     <l>Fødsel eied</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com362">Guders Forstander</seg>
+</l>
+     <l>Og <seg type="com" n="com363">Fiølners Børn</seg>.
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">
+<seg type="com" n="com374">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+      </note>
+</l>
+    </lg>
+    
+    <p rend="firstIndent">Ville vi nu gaae forbi <rs type="myth" key="myth110">Einherierne</rs>, der tillige med <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> 
+     rensedes i <seg type="com" n="com366">Ulvstriden</seg>, kaste et sørgende Blik paa
+     Salen, bygt af Ormerygge, hvor de pines, som, forledte af <seg type="com" n="com367">Klogskaben, Lokes
+      Gave</seg>, skyede <seg type="com" n="com368">Odins haarde Lege</seg>, brøde deres Eeder, eller
+     smittede <seg type="com" n="com369">fremmed Vivs &#x00D8;re</seg>, og derpaa spørge med <seg type="com" n="com370">Gagnrad</seg>:
+    
+    <lg>
+     <l> <seg type="comStart" n="com371" />Hvilke Folk leve,</l>
+     <l>Naar hengaaet er den store</l>
+     <l>Vinter blandt Mennesker?<seg type="comEnd" n="com371" />
+</l>
+    </lg> 
+    
+    da faae vi til Svar af <rs type="myth" key="myth78">Vaftrudner</rs>:</p>
+    <!-- Lif -->
+
+  
+       
+     
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax034.jpg" n="179" ed="A" />
+<seg type="comStart" n="com372" />
+<rs type="myth" key="myth45">Lif</rs> og <rs type="myth" key="myth46">Lifthrasir</rs>
+</l>
+     <l>De sig skiule skulle</l>
+     <l>I <rs type="myth" key="myth92">Hoddmimers Høie</rs>,
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">De bevaredes af <seg type="com" n="com385">Viisdommen</seg>.</p>
+      </note>
+</l>
+     <l>Morgenduggen</l>
+     <l>Da til Mad sig have,</l>
+     <l>Af dem skulle Folk avles.<seg type="comEnd" n="com372" />
+</l>
+    </lg>
+    
+    
+    <p rend="noIndent">Hvor betydningsfuldt er ikke dette? Paa det alt Spor af <rs type="myth" key="myth111">Jetters</rs> Virken
+     kunde uddøe, skal Menneskets Livskraft af den <pb type="edition" n="218" ed="US" /> rene Morgendug faae et nyt Legeme, passende til den fornyede, rene Jord.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Vil man endnu sige: <seg type="com" n="com380">Asalæren</seg> mangler Betydning? Skal den unge
+     Slægt i Nord endnu bestandig indbildes, at vore Fædres Religion, der kun veeg, og
+     kun viger for <persName key="pe45">Kristi</persName> den rene, var Overtro? Skiøndt <seg type="com" n="com382">
+<seg type="com" n="com620">
+<rs key="title121" type="title">Edda</rs>
+</seg>
+</seg> stedse vandrede ved min Side, kan min Anskuelse af Asalæren dog gierne i mange enkelte Dele være falsk, men neppe kan Nogen
+     rokke den Grundsandhed, at vore Fædre havde den reneste Idee om en fuldkommen Harmonie,
+     og at Tiden kun var den Formel, under hvilken det store Alt stræbte imod den.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Gierne rækker Nordboen Prisen til <seg type="com" n="com384">Grækeren</seg>, naar denne
+    spørger om Figurernes Bestemthed, og det udvortes Smykke; men er Talen om indvortes
+    
+    <!-- Kraft -->
+
+ 
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax035.jpg" n="180" ed="A" />
+    
+    Kraft og høieste Betydning, da peger han rolig paa <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, og <seg type="com" n="com384">Grækeren</seg> maa tie.</p>
+    <p rend="firstIndent">Er det saa, at et Folk maler sig i sine Guder, da behøve vi i Sandhed ei at
+     rødme over vore Fædre, med mindre det skulde være over deres
+     Betydningsfulde Kamplyst; thi deres Gudelære er den høieste Poesie; eller kan der
+     tænkes noget høiere, end Udtalelsen af <rs type="myth" key="myth1">Alfaders</rs> egen Anskuelse af Tidslivet? Uden videre at forfølge denne Idee,
+     vil jeg blot bemærke det karakteristiske Træk, at ligesom Nordboen
+     udmærker sig ved sin dybe Agtelse for Qvinden, saa synes denne Agtelse paa en i
+     &#x00D8;ine faldende Maade at have afpræget sig i hans Fabellære. Jeg mener den
+     Besynderlighed, at <seg type="com" n="com389">Maanen hører til Han- og Solen til Hun-kiønnet</seg>, ret som han vilde sige, at det var Qvinden, der, som et høiere
+      Væsen, beskinnede Manden med sine Straaler, og gav ham sin Glands.
+     <fw type="longLine" />    
+    </p>
+    
+    
+    <p rend="firstIndent">Ingen sige mig nu: dersom du troer at vide det, hvorefter vil du da lede? Troede jeg ikke at
+    vide det, hvorefter vilde jeg da lede?</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Have de ikke leedt, <seg type="com" n="com390">Skandinaviens Herlige</seg>, uden at finde noget Heelt,
+     fordi de vilde, at Brudstykkerne skulde sammensætte sig selv, skiøndt Tidens
+     Storme omkastede Bygningen, og blandede hine i en betydningsløs Dynge? Vilde de ikke
+     have fundet, der<!-- som -->
+<pb type="text" facs="1807_65_fax036.jpg" n="181" ed="A" />som de havde vovet at omfatte Dyngen med alle dens, som det syntes,
+     ueensartede Stoffe, og bevaret det Heles Indtryk?</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Det Lidet, jeg vidste, har jeg nu næsten sagt, men hvorledes kunde jeg opregne alt
+     det, jeg ikke veed?</p>
+    
+       
+    <p rend="firstIndent">
+<pb type="edition" n="219" ed="US" />Dersom <seg type="com" n="com370">
+<rs type="myth" key="myth59.h">Gagnrad</rs>
+</seg> spurgte mig:
+    
+    <lg>
+     <l>
+<seg type="comStart" n="com392" />Hvorfra <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs> kom</l>
+     <l>Blandt <seg n="com393" type="com"> <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Sønner</seg>,</l>
+     <l>Og styrer de fleste</l>
+     <l>Templer og Altre,</l>
+     <l>Skiøndt ei født af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>?</l>
+    </lg>
+    
+    hvor meget kunde jeg da lægge til <seg type="com" n="com395">Vaftrudners Svar</seg>:</p>
+    
+    <lg>
+     <l>I <rs type="myth" key="myth118">Vaners</rs> Verden</l>
+     <l>Skabte ham vise Guder,</l>
+     <l>Og gav ham som Gidsel til Guder.</l>
+     <l>I Tidens Ende</l>
+     <l>Han atter kommer</l>
+     <l>Hjem til viise <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>.<seg type="comEnd" n="com392" />
+</l>
+    </lg>
+    
+     <p rend="noIndent">Jeg kunde vel jevnføre det med Odins Udsagn i <seg type="com" n="com604">
+<rs key="title134" type="title">Grimnis Mal</rs>
+</seg>:
+     
+    <lg>
+     <l> <seg type="comStart" n="com398" />Han, den <seg type="comStart" n="com399" />meenløse</l>
+     <l>Menneskens Konge<seg type="comEnd" n="com399" />,</l>
+     <l>Styrer høitbyggede Templer, <seg type="comEnd" n="com398" />
+</l>
+    </lg>
+     
+    og deraf, som af mere, drage den Slutning, at<seg type="com" n="com400"> Niord og hans Afkom</seg> ere
+     at ansee som en senere Digtning (om jeg saa maa sige) af <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> selv,
+     hvorved de vilde knytte et fastere Baand mellem sig og Menne<!-- skene -->
+<pb type="text" facs="1807_65_fax037.jpg" n="182" ed="A" />skene, og skaffe sig den Kiærlighed, de, som blot Kraft, ei
+     selv kunde erhverve. Derfor kommer <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs> tilbage til <rs type="myth" key="myth118">Vanerne</rs>, 
+     naar <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> i <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> nedstige fra deres <seg type="com" n="com406">uretmæssige Throne</seg>. Jeg kunde gaae
+     videre, og stræbe at tyde Mythen om <seg type="com" n="com407">Odins Samfund</seg> med <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>, og <seg type="com" n="com408">Valens Deling</seg> imellem dem; men her bliver
+     endda meget at eftersøge.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Spurgte man mig, hvorfor <rs type="myth" key="myth81">Vidar</rs> giennemlever 
+     <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, da hielper vist nok hans tause Styrke mig til Svar, og ved at benytte <seg type="com" n="com410">Odins Vink i <rs key="title134" type="title">Grimnismal</rs>
+</seg>:
+
+    <lg>
+     <l>
+<seg type="comStart" n="com412" />Ris voxer</l>
+     <l>Og høit Græs</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com61">Trindt</seg> <seg type="com" n="com411">
+<rs type="myth" key="myth81">Vidars</rs> Land</seg>,<seg type="comEnd" n="com412" />
+</l>
+    </lg>
+    
+    kunde jeg sige: en Deel af <seg type="com" n="com413">Kraften stræbte, indsluttet i sig selv,
+      tilbage mod sit Udspring</seg>. Den var ikke besmittet, og behøvede ei at renses; men
+      dermed er endnu ikke Alt sagt.</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">Vil man vide <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Oprindelse, kunde jeg maaskee afvise 
+     <pb type="edition" n="220" ed="US" /> Spørgsmaalet, ved at spørge: om den <seg type="com" n="com414">isolerede Klogskab</seg> kan have nogen anden Fader til sit Intet, end sig selv, og om
+     Fædrene ikke giorde den kiændelig nok, ved at sige: <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>
+     var avlet af <seg type="com" n="com416">Jetten</seg> og <seg type="com" n="com417">Hexen</seg>? men med Ret kunde man
+     dog fordre de billedlige Motiver til hans Frafald, og her maatte jeg næsten være
+     stum.</p>
+    <!-- Jeg -->
+
+
+    <p rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1807_65_fax038.jpg" n="183" ed="A" />Jeg veed, at <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vare mere end hine <seg type="com" n="com419">Parcer med
+    Traad, og Sax, og Spinderok</seg>. Jeg veed at skiælne mellem <seg type="com" n="com420">
+     <rs key="myth1" type="myth">Alfaders</rs> og <rs key="myth59.k" type="myth">Herjans</rs> <rs key="myth112" type="myth">Norner</rs>
+</seg>, og jeg kan ikke
+     blande dem, Skiøndt <rs type="myth" key="myth68">Skuld</rs> er <rs type="myth" key="myth117">Valkyrie:</rs>
+</p>
+
+    <lg>
+     <l>
+<seg n="com429" type="comStart" />Thi <rs type="myth" key="myth77">Urd</rs> og <rs type="myth" key="myth80">Vardandi</rs>
+</l>
+     <l>Skare paa Skiolde</l>
+     <l>Guders og Menneskers</l>
+     <l>Skiæbner i Løn.</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth68">Skuld</rs>
+       som <rs type="myth" key="myth117">Valkyrie</rs>
+</l>
+     <l>Stander med Skjoldet,</l>
+     <l>Runerne tyder</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com425">Hun</seg> giennem de lange,</l>
+     <l>De løbende Tider.<seg n="com429" type="comEnd" />
+     <note type="footnote">
+       <p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com430">
+<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
+</seg>.</p>
+      </note>
+</l>
+    </lg>
+
+     <p rend="firstIndent"> Men, jeg vilde læse:</p>
+     <lg>
+      <l>
+<seg type="comStart" n="com427" />
+<rs type="myth" key="myth59.e">Fimbultyrs</rs> gamle</l>
+      <l>Hellige Runer,</l>
+      <l>Som paa de gyldne</l>
+      <l>Herlige Tavler</l>
+      <l>Stande indgravne.<seg type="comEnd" n="com427" />
+</l>
+      </lg> 
+
+    <lg>
+     <l>Jeg vilde lytte</l>
+     <l>Til <rs type="myth" key="myth77">Urdas</rs> de hvide,</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth100">De hellige Vande</rs>,</l>
+     <l>Naar de med Raslen</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> grønne</l>
+     <l>Blade bestænke;</l>
+     <!-- Thi -->
+    </lg>
+
+   
+
+    <lg>
+     <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax039.jpg" n="184" ed="A" />Thi det er <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs>
+</l>
+     <l>Alviise Røst.</l>
+    </lg>
+
+    <lg>
+     <l>Jeg vilde lytte</l>
+     <l>Til <seg type="com" n="com432">Odins de lønlige</seg>
+</l>
+     <l>Taler med <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>,</l>
+     <l>Da blev jeg viis,</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> jeg kiændte da,</l>
+     <l>
+<rs type="myth" key="myth108">Alfer</rs> og <seg type="comStart" n="com435" />Stenes</l>
+     <l>
+<seg n="com434" type="com">Høitbydende</seg> Herrer<seg type="comEnd" n="com435" />.</l>
+     <l>
+<pb type="edition" n="221" ed="US" />Vide jeg skulde da</l>
+     <l>Alt, hvad som findes</l>
+     <l>I Verdner ni.</l>
+    </lg>
+
+    <lg>
+     <l>Finde jeg skulde da</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com433">Retten</seg>, som skiules</l>
+     <l>Af <seg type="com" n="com436">guldkammet Hane</seg>
+</l>
+     <l>Paa <seg type="com" n="com437">Mimamejds Qviste</seg>,</l>
+     <l>Og frit da indgange</l>
+     <l>For <seg type="com" n="com438">
+<rs key="myth17.a" type="myth">Gifr</rs> og <rs type="myth" key="myth23">Geri</rs>
+</seg>
+</l>
+     <l>I <rs type="myth" key="myth89">Gastrognies</rs> Sale,</l>
+     <l>At skue det <seg type="comStart" n="com441" />herligste</l>
+     <l>
+<seg type="com" n="com440">Jertegn</seg> blandt Guder<seg type="comEnd" n="com441" />.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com602">
+<rs key="title132" type="title">Fiølsvins Mal</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+    </lg>
+     <fw type="shortLine" />
+
+
+    
+
+    <lg>
+      <l> Kan jeg vel finde,</l>
+     <l>Hvad dristig jeg søger?</l>
+      
+      </lg> 
+   
+     
+     <lg>
+      <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax040.jpg" n="185" ed="A" />Kan jeg omfatte</l>
+      <l>De lette Gestalter,</l>
+      <l>Som luftige svæve</l>
+      <l>Paa Fædrenes Høie,</l>
+      <l>Paa <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Altre</l>
+      <l>I kiølige Lunde;</l>
+      <l>Som flagre i Nattens</l>
+      <l>Indhyllende Skyer,</l>
+      <l>For lukkede &#x00D8;ie</l>
+      <l>I <seg type="com" n="com443">skuffende</seg> Drøm?</l>
+     </lg>
+    
+     <lg>
+      <l>Nei, sløvet er Sandsen.</l>
+      <l>De Runer saa <seg n="com444" type="com">tunge</seg>
+</l>
+      <l>Forvildes af <rs type="myth" key="myth109">Dverge</rs>
+</l>
+      <l>For &#x00D8;iet, som stræber</l>
+      <l>Mod flygtede Old,</l>
+      <l>Og &#x00D8;ret ei fatter</l>
+      <l>De herlige Toner</l>
+      <l>I Gienlydens dumpe,</l>
+      <l>Forvirrede Klang.</l>
+     </lg>
+     <lg>
+      <l>Men, kunde jeg finde</l>
+      <l>Det Billed af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>,</l>
+      <l>
+<pb type="edition" n="222" ed="US" />Som klygtige <rs type="myth" key="myth201">Otar</rs>
+</l>
+      <l>Indpræged' i Steen,</l>
+      <l>Og vilde det Billed'</l>
+      <l>Sig atter forvandle</l>
+      <l>Til skinnende Glas,</l>
+     </lg>
+    
+  
+    
+     <lg>
+      <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax041.jpg" n="186" ed="A" />Saa Sandsen, der skiuler</l>
+      <l>Sig bag det, blev skuet;</l>
+      <l>Da Slægterne skulde</l>
+      <l>Tilbedende knæle,</l>
+      <l>Og Billedet farve</l>
+      <l>Med rygende Blod.<note type="footnote">
+<p rend="noIndent"> See <seg type="com" n="com453">
+<rs type="title" key="title138">Hyndlu Liod</rs>
+</seg>.</p>
+</note>
+</l>
+     </lg>
+    
+     <lg>
+      <l>Da skal <rs type="myth" key="myth117">Valkyrien</rs>,</l>
+      <l>
+<seg type="com" n="com448">
+<rs type="myth" key="myth9">Brynhild</rs>
+</seg>, frembære</l>
+      <l>Det prunkløse Qvæde.</l>
+      <l>
+<rs type="myth" key="myth65">Sigurd</rs> skal kiænde</l>
+      <l>Den løgnglade <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>,</l>
+      <l>Som plager <seg type="com" n="com450">hans &#x00C6;t</seg>;</l>
+      <l>Kiænde sin Stamfaders</l>
+      <l>Kraftige liv.
+      <note type="footnote">
+        <p rend="noIndent"> Hvem kiænder ikke <seg n="com454" type="com">
+<rs type="myth" key="myth65">Fofners Bane</rs>
+</seg>, og <rs type="myth" key="myth119">Volsungerne</rs>? Eller lyde maaskee 
+        nu i Nord disse Navne, som Navnene paa <seg type="com" n="com456">Indiens Nabober</seg> i <seg type="com" n="com457">fremfarne Sekler</seg>?</p>
+       </note>
+</l>
+
+     </lg>
+     <lg>
+      <l>Nordboer! ønsker</l>
+      <l>Mig Lykke paa Reisen,</l>
+      <l>At til de <seg n="com451" type="comStart" />viise</l>
+      <l>
+<rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>
+<seg n="com451" type="comEnd" /> jeg kunde</l>
+      <l>
+<seg type="com" n="com452">Bruden hiemføre</seg>!
+      <note type="footnote">
+        <p rend="noIndent">
+<rs type="myth" key="myth18">Frej</rs> var en <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>, og
+          <rs type="myth" key="myth66">Skirner</rs> reiste at hente <seg type="com" n="com461">hans
+          Brud</seg>. <seg type="com" n="com462">Vaner er Græker</seg> og <rs type="myth" key="myth60">Olymp</rs> deres Stolthed.</p>
+       </note>
+</l>
+      <!-- Bru- -->
+     </lg>
+    
+  
+     <lg>
+      <l>
+<pb type="text" facs="1807_65_fax042.jpg" n="187" ed="A" />Bruden er herlig;
+      </l>
+      <l>Thi Nordboen sagde:</l>
+      <l>
+<seg type="com" n="com389">Solen er Qvinde</seg>,</l>
+      <l>Og <seg type="com" n="com389">Maanen er Mand</seg>.</l>
+      <l>
+<seg type="com" n="com66">Sandsen</seg>, jeg <seg type="com" n="com466">ahned'</seg>,</l>
+      <l>Skal mig ledsage</l>
+      <l>Frem giennem Natten,</l>
+      <l>Og flagrende Luer,</l>
+      <l>Jeg dem med <seg type="comStart" n="com467" />
+<rs key="title133" type="title">Skirners</rs>
+</l> 
+      <l>Qvæde<seg type="comEnd" n="com467" /> vil hilse:</l>
+     </lg>
+  
+
+    <lg>
+      <l>
+<pb type="edition" n="223" ed="US" />Mørkt er nu ude,</l>
+      <l>Tid er at fare</l>
+      <l>Over lyngfulde Field,</l>
+      <l>Over <rs type="myth" key="myth98">Thursernes Land</rs>.</l>
+      <l>Begge hiemkomme vi,</l>
+      <l>Eller os begge</l>
+      <l>Fanger <seg type="com" n="com469">hiin mægtige Jette</seg>!</l>
+    </lg> 
+    
+    <p rend="firstIndent">I, som kiænde Begeistringens høie Fryd, naar man troer at have fundet Noget, og
+     iler at finde Mere! I, som vide, at, skal man skride Maalet nærmere, da maa Vandringen
+     begyndes med Tillid, ja næsten med Vished om at naae det! I ville ikke miskiænde
+     min Afskedstone! Vil Nogen lee, da under jeg ham Latteren af mit ganske Hierte, og vil kun sige
+     ham, at han loe af <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> fra <rs type="myth" key="myth87">Asgaard</rs> selv, naar kun 
+     det <seg type="com" n="com471">dybe Sund</seg> skillede mellem dem.
+     Men, vil<!-- No- -->
+     
+  
+     <pb type="text" facs="1807_65_fax043.jpg" n="188" ed="A" /> Nogen harmes, da troe han mig paa mit Ord, at det med gloende Runer
+     er skrevet i mit Bryst, hvorlidet jeg mægter!</p>
+    
+    <p rend="firstIndent">
+<hi rend="size-1">
+<placeName key="fak2">Egelykke</placeName>, den 22de Mai 1807.</hi>
+</p>    
+    
+    <p rend="right">
+<hi rend="size-1">Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</hi>
+</p>
+    
+     <p rend="right">
+<hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi>
+</p>
+    </p>
+   
+    <pb type="periText" facs="1807_65_fax045.jpg" />
+    <pb type="periText" facs="1807_65_fax046.jpg" />
+   </div>
+ 
+  </body>
+ 
+</text>
+</TEI>

source-data/1807_67_txt.md

@@ -0,0 +1,39 @@
+---
+title: Om Schiller og Bruden fra Messina
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-05-02
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+# Om Schiller og Bruden fra Messina.
+*Ak! falden er Schiller, den herlige Skiald,**Alt møre, hensmuldre hans Been under Jorden,**Ja, nylig forkyndte Kanonernes Torden**Os nær ved hans Gravhøi Germaniens Fald.**Men, hisset paa Himmelens hvælvede Bue**Sig fæstede, straaleomgivet, hans Navn,**Og ei førend Solen har mistet sin Lue,**Kan Jorderigs Slægter forglemme hans Navn.**- - - - - - - - - -**- - - - - - - - - -**Italiens Hauge med Blomsten han pryded',**Omplantet fra Hellas med dristige Haand.***N**aar vi giennemvandre den nyere Tid, for at finde Spor af den herlige Old, hvis Billede Historien skaber i os, og for – om muligt – at finde Naturer med Oldtidens glødende Liv, og den modnere Alders Tænken, da ville vi vist ikke ile forbi Schillers Gravhøi. Standse ville vi, og sige med Taaren i Øiet: Han var, han levede blandt os, hans høie Qvad udrev os af den snevre Tilværelse, og hensatte os i den sande, evige Idyl, der omfatter alt det Herlige, hvortil Tiderne henpegede. Men, han førte os tillige med sikker Haand giennem Livet, ja nødte os næsten til at elske det, ved de Glimt af Høihed, han udlokkede fra dets Inderste, ved det Baand, han bød Videnskaben knytte mellem Jorden og Himmelen.
+Det er ikke hædrende for Fædrelandets Litteratur, at saa Lidet af, hvad han qvadSaa saare lidet er dog ikke oversat af ham. Hans Røvere, hans Kabale og Elskov, hans Wilhelm Tell ere udkomne i dansk Oversættelse. Af hans Don Carlos have ikke mindre end tre Oversættelser været begyndte og bebudede, en fra M. C. Brun, en fra Pastor Fr. Schmidt, og en fra Hr. J. Møller, og Undertegnede har netop i disse Dage selv havt den Idee, ligeledes dermed at prøve sit Held, ligesom han med enkelte Scener af Wallenstein, og Maria Stuart, har forsøgt det. En – nok næsten færdig – Oversættelse af sidstnævnte Stykke er ydermere Undertegnede bekiændt; ogsaa af Schillers Digte og Afhandlinger have vi ikke lidet oversat. At hans Sørgespil ikke komme paa vor Skueplads, er en anden Sag; dog torde maaskee her Skylden være dobbelt, Skuepladsens og Publicums. K. R., og hvad han tænkte, kan læses paa vort Maal. Er maaskee Dannersproget virkelig saa snævert, at en Schillers Aand slet ikke kan bevæge sig i samme? Eller troe vore Forfattere stedse at have et vigtigere Hverv, end det, at lade hans Toner gienlyde i Danmarks Skove, eller frygte de, ei at blive hørte?
+Det Sidste var vel, desværre! ofte Grunden, hvi vore Ædle ei omplantede flere af disse Germaniens skiønne Blomster paa Fødelandets Jordbund. Hvorvidt nu denne Frygt er grundet, tør jeg ikke ligefrem bestemme; men saameget er vist, at Tonerne ere for høie og dybtgribende, til at fattes af en forkiælet og udmarvet Slægt, og at de, hvis høieste Nydelse er tankeløs Ruus eller bevidstløs Slummer, som, ved at see Svinet gnide sig mod Stolpen, erindres om den inderligste Sluttelse, de kiænde, hverken ville søge eller finde Nydelse hos en Schiller. For dem er Posas høie Ideer kun et Spindelvæv, de, som Fluer, ei tør vove at nærme sig. Huskende Regelen, de fik i deres Barndom, gabe de vel, men see dog ei et Glimt af det himmelske Lys, hvis Ahnelse selv gik forloren hos dem. Rinaldo er dem langt mere værd, end Karl Moor; thi hins Seier og Tab kunne de broderlig dele, men Poesiens Kiæmpe maa de belee, naar han, overvældet, segner til Jorden, uden at gribe Nydelsen, der synes at vinke ham.
+Men ligesaa sandt er det vist ogsaa, at hvis en saadan ulykkelig Stemning er blevet mere udbredt iblandt os, da er det ikke den, vi, som Mennesker og Dannemænd, kunne ønske, og det er Enhvers hellige Pligt, at bidrage Sit til, at det vorder lettere for Ynglingen, i hvem den gudlige Gnist ei opluedes, at føle sig grebet af en høiere Aand i Snillets Udtalelser.
+Held og Berømmelse med dem, der, følende deres høie Kald, byde os lytte til egne Toner! Det var større Uretfærdighed mod os selv, og de kommende Slægter, end imod dem, hvis vi vilde, at de skulde hensætte den stemte Harpe, for at tolke fremmede Syner; men dem paaligger det, som med mindre Kraft forene samme varme Følelse for det Skiønne, og samme inderlige Sluttelse til det Høiere.
+Giennemtrængt af Overbeviisning herom, beskiæftigede jeg mig alt længe med en metrisk Oversættelse af Bruden fra Messina; men, om jeg end turde vovet Udgivelsen, blev det stedse urigtigt, at byde Publikum en saadan, før det selv havde dømt, om jeg besad mere end den blotte Villie.
+Min Beslutning blev derfor, at levere en Prøve, hvortil jeg vilde føiet en Oversættelse af Fortalen, om Korets Brug i Tragedien, med nærmere Udvikling af de mange interessante Ideer, der findes i samme. – Dette laae færdigt, da jeg saae hin Fortale andensteds oversat, og derfor vil jeg nu indskrænke mig til at sige et Par Ord om den af Fortalens Ideer, der staaer i strængeste Forhold til Dramaet, som et Heelt.
+Foreløbig maa jeg bemærke, at jeg anseer Bruden fra Messina som et sandt Produkt af den gamle Konst, saavidt nemlig, som et saadant nu er muligt. Den ubøielige Skiæbne fremtræder her i frygtelig Kamp med den livfuldeste Tilværelse, og denne forgaaer med en saa høi Rolighed, at ingen Klagelyd høres. En overjordisk Glands omstraaler Gestalterne, selv naar de staae i en Skygge, der vilde hylle sædvanlige Figurer.
+Den Tvedragt, der, liig et Ildsvælg, adskiller Brødrene, og hvis gloende Lava omsyder deres Fødder ved hvert nærmende Skridt, er intet Produkt af usle Lidenskaber, men en vældig Hevnfurie, der med stræng Nødvendighed byder over sine udkaarne Offere.
+Schiller siger i Fortalen: den høieste Nydelse er Gemyttets Frihed under alle Kræfternes levende Spil, og er dette saa, da maa dette Drama næsten heelt igiennem unde os den høieste Nydelse; thi uagtet den stærkeste Sysselsættelse af enhver Kraft, uagtet den høie Interesse, vi føle for de fremtrædende Figurer, see vi dog deres Undergang med samme Rolighed, som de selv.
+Men, skulde ogsaa hin Sætning virkelig være sand, skulde denne rolige Nydelse være høiere, end den, os skiænkes af Don Karlos, og Karl Mor, af Pigen fra Orleans Orleaustekstkritik er afhandlet i ACCESS, og ham, som er over dem Alle, af Hamlet?
+Jeg bekiænder reent ud, at det for og hos mig ikke er saa, og jeg troer at være mig bevidst, hvorfor det kun paa een Punkt kan være saa.
+Den Tilværelse, som fremtræder i Grækernes Dramer, og disses heldige Efterligninger, er ikke vor egen, og skiøndt vi med Uvillie see det Herligste knuses af Skiæbnens Haand, kunne vi dog ikke slutte os til dens Offere; thi de ønske ikke engang vor Medfølelse. Gives der et Øieblik, da vi, henrevne af deres Ulykke og Storhed, slutte dem i vor Favn, da finde vore Taarer ingen, hvormed de kunne blande sig, og deres Hierters rolige Slag bortjager vor gyngende Barm.
+Ganske anderledes er det med Hamlet og de øvrige Nævnte. Hos dem finde vi samme dunkle Ahnelse, samme Misforhold mellem Ønske og Væren, samme uvilkaarlige Stræben fremad, som boer i vort eget Bryst. De kiæmpe ikke med den retfærdige, alraadende Skiæbne, hvis Magt vi ærbødig maa hylde, men med en Tilværelse, vi foragte, selv da, naar vi holdes af den. Herfra denne inderlige Sluttelse til disse, denne Sammensmelten med deres Væsen. Med dem ønske og haabe, klage og kiæmpe, blegne og falde vi.
+At det, der saa hæftig drager os til dem, netop er en Mangel paa den høieste Konst, tilstaaer jeg; men paastaaer ligesaa bestemt, at det er en Fylde af Poesie, der i den nye Tid stedse maa staae i et saadant Vexelforhold til Konsten, at de, tænkte i høieste Potens, ophæve hinanden.
+Dog, hermed har jeg i det høieste kun retfærdiggiort min individuelle Følelse, og der staaer altsaa tilbage at undersøge, enten Konsten eller Poesien bør yde os den høieste Nydelse.
+Schiller antager det første, og grunder sin Paastand derpaa, at man efter Nydelsen af et poetisk Drama føler sig dobbelt trykket tryllettekstkritik er afhandlet i ACCESS af Virkeligheden, i hvilken man opvaagner af den korte Drøm. Derfor skal den sande Konst i sin høieste Idealisme være reel, og lære Mennesket at bevæge sig frit under den tunge Vægt, som om han selv havde lagt den paa sine Skuldre.
+Det er let at indsee, hvorledes Schiller har fattet denne Idee, samt at han fra sin Synspunkt har fuldkommen Ret. Det er gaaet ham, som det gik Göthe, og som det vel stedse maa gaae, selv de meest udmærkede Digtere, naar de komme saavidt, at de beskue sig selv. Efter at have bevæget sig i høiere Sværer Svæventekstkritik er afhandlet i ACCESS, og, ledte af en uvilkaarlig Tvang, ladet Poesien træde opponerende frem imod Virkeligheden, føle de sig ulykkelige i det, deres Liv i den høiere Idee kun er kort og flygtigt; men den nødvendige Tilbagekomst til det Virkelige, fuld af dybeste Smerte.
+Det er vel umuligt for Digteren, at hæve sig til et uafbrudt høiere Liv, og han øiner da kun een Havn, som Steffens saare passende kaldte Forsoning med Tilværelsen. Han klynger sig fast til den Tanke, at der i Existencen selv slumrer en Evne, hvorved den kan hæve sig til høiere Betydning, og vinde nogen Liighed med den Tilværelse, han før anskuede, som dens Modsatte. At fremlokke denne Evne, at lade Friheden udvikle sig af Nødvendigheden selv, sætter han nu som sit høieste Virkemaal, og fatter saaledes Ideen om den høieste Konst. Heraf bliver det atter en nødvendig Følge, at han maa sætte den høieste Nydelse deri, hvor han troer at skue sit hele poetiske Livs nødvendige Resultat.
+Tanken, at Mennesket kan finde sig fri, ved frivillig at adlyde Naturens Love, og føle sig hævet over den, som Hersker, fordi den adlyder sin egen Lov, er en aabenbar Illusion; thi Frihed ophæver nødvendig Underkastelse, og denne hiin, ligesom man ikke hersker, fordi man ikke er den eneste, der lyder. Er det nu vist, at hiin Tanke maatte have Realitet, naar Nydelsen, som dens poetiske Fremstilling foraarsager, skulde være den høieste, og mangler nu denne Realitet, saa er det vel ogsaa beviist, at den høieste Nydelse ei her kan være tilstæde, skiøndt Nydelsen vist nok er høi for Digteren selv, da den, ham ubevidst, udspringer fra den poetiske Tilværelse, han stræber at omplante.
+Ikke, naar Indtrykkene paa alle vort Væsens Dele ere lige stærke, men naar vi tage Deel i Noget med vort hele Væsen, som Heelt, have vi den høieste Nydelse, og naar et Produkt skal skiænke os den, maa Poesien legemlig fremtræde i samme, hadet af Tilværelsen, og opløfte os med sig over den. Vor hele Natur er da opløst i en Taarestrøm; men Ahnelsen af det Evige omgiver den med sin Straalemur Straalendetekstkritik er afhandlet i ACCESS, saa intet af det Endelige, Usle, kan røre den, og vi leve da, ikke i en forædlet jordisk, men en overjordisk Tilværelse.
+At denne Nydelse er hastig svindende, og forbittrer, som Erindring, paa en vis Maade Menneskets Liv, tilstaaes; men, saa sandt, som vi troe, at Tilværelsen, hvortil vi i Nydelsens Øieblik opsvinge os, vil engang vinde varig Realitet, saa nødvendig maa vi ogsaa belægge den med Prædicatet: den høieste.
+Vil man end sige, at Gemyttet bør være frit under den høieste Nydelse, og at den uvilkaarlige Sluttelse til Poesiens Produkt kun bevirkes af de oprørte Lidenskaber, da maa jeg erindre, at det enkelte Udbrud af en Lidenskab i Livet vist nok forkynder Frihedens Ophør; men samle vi alle Lidenskaber i eet Begreb, da er deres Udtalelse den stærke Røst af en høiere Natur, og forkynde den høieste Frihed; thi Menneskets Frihed i høiere Forstand beskues i Evnen til at hæve sig paa en Punkt, hvorfra han kan nedskue paa Tilværelsen, sin i Livet overmægtige Fiende.
+Vilde man heraf slutte, at Grækernes Dramer ei skiænkede Grækerne selv den høieste Nydelse, da bedrog man sig atter; thi hos dem var Livet Poesie, og de ahnede intet Høiere. Beskuelsen af den rolige Strid og Undergang maatte skiænke dem den høieste Nydelse; thi ved det umiddelbare Forhold til det almægtige Fatum sattes de ved Siden af Guderne.
+# Bruden fra Messina.
+**M**essinas Borgere, kiede af Fyrsternes Strid, have fordret af Moderen, at hun skal forlige dem. Hun har nu samlet begge sine Sønner hos sig, og paa Skuepladsen see vi Koret, deelt i tvende Halvkor. Det første bestaaer af Oldinge, det andet af Ynglinge.
+Korenes Anførere tale:
+**Første Kor.**Ærbødig jeg hilserDig,brammendeHalle,Dig, min BeherskersGlimrende Vugge,Taget, som hviler paa Søilernes Pragt.Dybt udi SkedenHvile mit Sværd!Bundet ved PortenStridens Uhyre med Slanger i Haaret!Thi den giæstmilde VaaningsHelligeDørtræVogtes afEden,ErinnernesSøn,Den rædsomste blandt Underverdnens Guder.**Andet Kor.**Vildt udi Barmen mit Hierte luer,Og min Haand er til Kampenhvalvt,Thi etMedusahoved jeg skuerHist i min Fiendes forhadte Gestalt.Skal jeg unde ham Ordets Hæder?Neppe jeg stiller det sydende Blod.Skal jeg lyde det brusende Mod?Da jeg frygter for disse Steder,HvorEumenidener dalet ned,Fra denherskende Gudefred.**Første Kor.**Viisere FatningAlderen sømmer.Jeg, den Fornuftige, hilser da først.*(Til det andet Kor.)*Vær mig velkommen,Du, som med migBroderlig sammeFølelser deler,Frygtende ærerDette PalladsesVogtende Guder.Da vore Fyrster samtale venlig,Villeogvi nuharmløsevexleFredsomme Ord her med rolige Blod,Thi og den lægende Tale er god.Mødes vi atter paa luftige Slette,Hæve sig Kampens den blodige Jette!Staalet da prøve det luende Mod!**Hele Koret.**Mødes vi atter paa luftige Slette,Hæve sig Kampens den blodige Jette!Staalet da prøve det luende Mod!**Første Kor.**Fiendskab og Had ei opfylder vort Bryst.Staden, den ene, os begge undfanged',Hine udsprunge af fremmede Æt;Men, naar Fyrster hinanden bekrige.Tienerne skulle da myrde og dræbe;Saa er det Skikken, og saa er det Ret.**Andet Kor**.Selv maa de vide,Hvi de saa blodigKæmpe tilsammen, ei gaaer det mig an.Men vi maa fægte deres Stride,Ei er han tapper, ei Hædersmand,Som vil sin Herre haanet vide.**Det hele Kor.**Men vi maa fægte i deres Stride,Ei er han tapper, ei Hædersmand,Som vil sin Herre haanet vide.**En af Koret**.Hør! hvad jeg, overladt til Tanken,Veiedehos mig paa ledigVankenHen ad desnevre, de yndigeGangeHist giennem Kornets gyldne Vange.Saalænge den grumme Kamp nu stod,Tankeløse vi vildt fremfore,Thi osbedaareddet brusende Blod.Er da ei disse Sletter vore?Er den Sol da ei vores, hvis LueSkaber og modner Rankens Drue?Kunde vi ikke i Nydelsens FrydHarmløsleve fornøiede Dage,Lystig see Aarene rulle tilbage?Hvorfor skulle vi rasende drageSværd og Skiold for den fremmede Æt?Ei den til disse Lande har Ret;Thi paa Skibet den hid er dragetHist fra Solens rødlige Nedgang,Giæstfri have vi den modtaget,(Vore Fædre, den Tid er lang)Nu som Trælle vi for den bukke,Under fremmede Aag vi sukke.**En Anden.**Godt! vi besidde et lykkeligt Land,Somden himmelomvankendeSolgudStedse beskuer med venlige Øie.Vi dets Blomster med Fryd kunde plukke,Dersom det kun lod sig spærre og lukke;Men os Havets trindtbølgende VoveRøber for de forvovneKorsarer,Der omsværme de Kyster saa nær.Vi en Velsignelse har at bevare,Som kunvinkerUdlændingens Sværd.Landet kan ei sine Børn beskytte,Slaver vi ere i Fædrenehytte.Ei hvor om Agerens gyldneHeldPansden fredsomme Fløite toner,Hvor Jernet fremvoxer i takkede Field,Drotterne fødes til Jordens Throner.**Første Kor.**Naturen, den evig retfærdige Moder,Underlig uddeelte Livets GoderTil den flygtige Menneskeslægt.Os den skiænkede Fylde og Marv,Der sig skabende stedse fornyer;Mægtige Vilje fik hine i Arv.Før hvert Ønske, der luer i Barmen,Frygtelig Styrke nedlagdes i Armen,Jorden de fylde med tordnende Skrald;Men hvo Fieldets Tinde bestiger,Frister det dybe, det dundrende Fald.Derfor glad i det Lave jeg viger,Hyllende mig i min Svaghed ind.Flokke af Hagelens Kugler blandeSig med Skyens nedstyrtende Vande,Og i svulmende Bække sig gyde;Ned fra Bierget de skummende flyde,Og giennem Dalen sig brusende skyde,Broernes Hvælving og Dæmninger følger,Hvirvlende sig i de rullende Bølger,Intet kan standse de Vældiges Færd.Dog kun et Øieblik var deres Skaber,Og deres Vaner, det rædsomme Spor,Rindende hen giennem Sandet, sig taber;Kun iForstyrrelsenMindet end boer.De fremmedeHærjerekomme og gaae,Vi adlyde, men fast vi staae.(Bagdørren aabner sig, og Donna Isabella træder ind mellem sine Sønner, Don Manuel, og Don Cæsar.)
+**Begge Halvkor.**Priser og ærerSolen, som hissetStraalende opstaaer!Knælende hylder jeg herlige Lys.**Første Kor.**Deilig er MaanensMildere KlarhedMellem de Stierners blinkende Glands.Liflig en ModersKiærlige HøihedMellem de SønnersildigeKraft.Ikke paa JordenFaae vi et lignende Billed at see.Blomstrende slutterDenne GestaltSkiønheds-Kredsen paa Livets Tinde,Vi som Krone den stedse finde,Pryde det herlig fuldendede Alt.Skiønnere Kirken, den hellige, har eiStillet paa Thronen i Himmelens Borg,Høiere dannerKonsten end ikke dengudliigundfangne,End en Moder og hendes Søn.**Andet Kor.**Af sit Skiød hun med Glæde skuerSig fremhæve en blomstrende StammeTil Gienfødsels evige Liv;Thi hun haver en Slægt undfanget,Som skal stedse vandre med Solen,Give de rullende Tider sit Navn.Slægter bortviftes,Navne henklinge,Mørke ForglemmelseBreder de natindhyllede VingerUd overTidens hensovede Æt.Derimod FyrstersEnsomme IsserGlimre i Lys,Auroradem kysserMed evige Straaler,Som Verdens fremragende Tind.*Isabelle**træder frem med sine Sønner.*Sku ned til mig,du himmelhøie Dronning!Og hold paa dette Hierte fast din Haand,At Overmod med Svulmen det ei hæver.Thi let forglemmer sig en Moders Glæde,Naar den sig speiler udi Sønnens Glands.For første Gang, fra den Tid jeg dem fødte,Omfatter jeg min Lykkes Fylde heel;Thi indtil denne Dag, jeg maatte voldsomDet ømme Hiertes glade Udbrud dele;Forglemme maatte jeg den ene Søn,Naar ved den andens Nærhed jeg mig fryder.O een, kun een er Moderkiærligheden.Og mine Sønner vare stedse to!– Siig! tør jeg udenBanghedovergiveMig i det drukne Hiertes søde Vold?*(Til Don Manuel.)*Naar jeg din Broders Haand saa kiærlig trykker,Siig! støder jeg ei Dolken i dit Bryst?*(Til Don Cæsar.)*Naar ved hans Syn mit Hierte sig forlyster,Er det ei Rov fra dig? – O jeg maa frygte,At Kiærligheden selv, jeg Eder viser,Kun vil forøge Eders Fiendskabs Lue.*(Efter spørgende at have betragtet dem.)*Hvad tør jeg love mig af Eder?Siger,Med hvilket Hierte I er' komne hid?Er end det gamle, uforligte HadMed Eder fulgt herind i Fædreborg,Og venter Krigen hist ved Slottets Porte,Og tygger den, kun øiebliklig tæmmet,End skummende paa jernfasteMile,For flux, saasnart I Ryggen mig har vendt,Med Raseri paa ny sig at løsrive?**Koret.**Fred eller Feide! End Lodderne liggeHylled' i Fremtid for søgende Blikke.Snart vil sig hæve det skiulende Dække,Vi ere rede og rusted' til begge.*Isabelle.*O hvilket rædsomt Syn af Vaabenklædte!Hvad skulle disse her? Er det et Slag,Hvortil man sig i disse Sale ruster?Hvortil et saadant Vidne, naar en ModerSit Hierte vil for sine Børn udgyde?O frygte I da selv i Moders SkiødFor Trædskheds Snarer, lumsk Forræderi,Da Eders Ryg I saa forsigtig dække?– O disse vilde Bander, som Jer følge,Som rask adlyde Vredens Vink, de ereEi Eders Venner. Troer aldrig dog,At de med kiærlig Hu vil Eder raade?Hvor kunne de af Hiertet Eder ynde,Udlændinge? den Æt, der sig indtvang,Med Magt fordrev dem fra en arvet Throne,Og svinged' sig paa Herresædet op?Tro'rmig! det ønske Alle, for sig selvAt leve frit, kun lyde egen Lov,Og fremmed Herskab kun af Nød udholdes.Den Lydighed, som de saa gierne nægted',De vise kun af Frygt for Eders Magt.O!lærerdog den falske Slægt at kiænde,Der,avindsyg, sig vil ved SkadefrydPaa Eders Lykke, Eders Storhed hævne!Kun Herrens Fald og Fyrstens UndergangEr Stof til deres Sange, og de Sagn,Som Oldefædre lære yngre Slægt,Naar Vintren dem ved Arnestedet samler.– O, mine Sønner! fiendtlig, falsk i SindEr Verden, og Enhver sig selv kun elsker.Usikkre, skiøre ere alle Baand,Som Lykken snoede med lette Finger,Og Lune løser, hvad kun Lune knytted'.Naturen kun er trofast, ene denKan hvile paa en evigAnkerbund,Naar Storme drive Alt omkring paa Livets Bølger,Kun Følgesvende kiøber man med Guld,Tilbøielighed ene Vennen skaber.Vel den, som Fødselen en Broder gav!Ham Lykken Intet give kan, thi medskabtEr Vennen ham, og dobbelt strider hanImod en Verden, fuld af Krig og List.**Koret.**Ja som deglimrendeStierner paa Himmelens BueJeg min Fyrstinde maa ære, thi blid,Som de, og med rolige Klarhed hun skuerUd over Menneskets Vandel og Id.Vi, som Forvildede, famle i Mørke,Drives afsted giennem LivetsØrke.*Isabella**til Don Cæsar.*Du, som dit Sværd imod din Broder drog,See dig omkring i hele denne Hob!Hvor er et Billed', ædelt som din Broders?*(Til Don Manuel.)*Hvem mellem disse, som du kalder Venner,Tør stille sig ved Siden af din Broder?Enhver af Eder er sin Alders Mønster,Ei overgaae, ei vige I hinanden.O,trodserNids og Avinds Raseri,Ogvoverdog hinanden at beskue!Ham vilde du blandt Tusinde udseet,Til Ven ham kaaret, til dit HierteHamsluttet, som den Eneste.Og nu – da ham den hellige NaturDig gav, og alt i Vuggen skiænked', træderDu, som en Synder mod dit eget Kiød,DensSkiænkmed Stolthed under Fødder,Dig kaster i en mindre Værdigs Arm,Til Fiender og til Fremmede dig slutter.*Don Manuel.*Hør mig, min Moder!*Don Cæsar.*Moder, o hør mig!*Isabella.*Nei, denne sørgelige Strid med OrdEi endes kan. – Her kan ei Mit og Dit,Og Hævnen ei fra Brøden mere skilles.– Hvem vilde søge gamle Leie,hvedenHin Svovelstrøm sig glødende udgiød?NaarÆtnasIld med haarde FødselssmerteSig har fremkiæmpet, hviler LavaelvenMed Truen over Dødeliges Hoved.Og paaForstyrrelsehvert Fodtrin vanker.– Kun Eet jeg Eder lægge vil paa Hierte:Det Onde, som en Mand, den myndige,Tilføier Manden, det, saa vil jeg troe,Tilgives og forsones neppe, MandenHan vil sit Had, og ingen Tid forandrerBeslutninger, han velbetænksom fatted'.Men Eders Fiendskabs Udspring taber sigI uforstandig Barndoms aarle Tid,Og selv dets Alder burde det afvæbne.Spørg selv! hvad var det, som Jer først adskilte?I veed det ei, og hvis I det udfandt,I vilde Jer for Børnekævlen skamme.Og dog det er den første Barnetvist,Der, gienfødt i en ulyksalig Kiæde,Blev Sæden til de sidste Dages Skiændsel;Thi alle sletteHandler, som I hidtil dreve,Kun vare Hævnens og Mistankens Sønner.– Og denne Drengefeide ville IFortsætte end, nu da I ere Mænd?*(Hun griber Begges Hænder.)*O, mine Sønner! kom,beslutterEderTil Regningen giensidig at udslette,Thi Eders Uret er paa begge Sider lige.Stormodig, Ædle!skiænkeI hinandenDen ubetalelige store Giæld!Den gudligste blandt Seire er Forsoning.I Eders Faders GravnedkasterhintDet gamle Had fra spæde Barndomstid!Til Enighed og kiærlige ForsoningOpofrerEders nybegyndte Liv !**Koret.**Høreren Moders formanende Tale!Visselig taler hun vægtige Ord.Krigenophøre, og Hadetsig svale!Ellervedblivermed Feide og Mord!Hvad Eder lyster, behager mig vel,I ere Herrer, og jeg er kun Træl.*(Efterat have tiet en Stund, og forgiæves ventet en Yttring af Brødrene, bliver hun ved med undertrykt Smerte.)*
+Ei veed jeg mere nu, thi Ordets KoggerForgiæves jeg udtømte, spildte Bønnens Kraft,I Graven hviler han, som vældig Eder tæmmed',Og Moderen staaer kraftløs mellem Eder.–Fuldender! fri er Eders Magt,adlyderDæmonens Bud i Raseriets Færd!Husgudens Alter Jer ei helligtvære,Lad denneSol, som skued' Eders Fødsel,Og nubeskue EdersVexelmord!UdrydderJer for Eders Moders ØineMed Eders egen, ei med fremmed Haand!Bryst imod Bryst, som detthebanske Par,Fast favnende med Jernets Arm hinanden,Gaaerpaa hinanden ind, ogkiæmpermodig!IndborerDolken i hinandens Bryst,OmbytterLiv med Liv, ogseirerBegge!Ei Døden da skal EdersTvedragtlæge,Men Flammen selv, hin Ildens røde Støtte,Tvekløvet skal fra Edersskumle GravSig hæve, blusse op i to adskilte Luer,Som Eders Livs og Døds detgyseligeBilled!*(Hun gaaer.)*Jeg vil ikke dennesinde bebyrde Publikum med mere, og blot med Hensyn paa Oversættelsen tilføie, at jeg under samme havde det dobbelte Maal, tro at giengive Originalens Ideer, og saalidet som muligt erindre Læseren om, at han havde en Oversættelse for sig. Ogsaa stræbte jeg at beholde Originalens Ord og Versemaal, men dette var i det mindste ikke mig stedse muligt, uden at glemme mit Maal.
+*Nik. Fred. Sev. Grundtvig,*
+*Kandidat i Theologien.*

source-data/1807_67_txt.txt

@@ -0,0 +1,900 @@
+
+    
+    
+    
+        
+        
+        
+        
+            
+            
+                
+                
+                
+                
+                
+                
+                
+                
+                
+                
+                Om Schiller og Bruden fra Messina
+.
+                
+                
+                
+                    
+Ak! falden er Schiller
+, den herlige Skiald,
+
+                    
+Alt møre, hensmuldre hans Been under Jorden,
+
+                    
+Ja, nylig forkyndte Kanonernes Torden
+
+                    
+Os nær ved hans Gravhøi Germaniens Fald.
+
+                    
+Men, hisset paa Himmelens hvælvede Bue
+
+                    
+Sig fæstede, straaleomgivet, hans Navn,
+
+                    
+Og ei førend Solen har mistet sin Lue,
+
+                    
+Kan Jorderigs Slægter forglemme hans Navn.
+
+                    
+- - - - - - - - - -
+
+                    
+- - - - - - - - - -
+
+                    
+
+
+Italiens Hauge
+ med Blomsten han pryded',
+
+                    
+
+Omplantet fra Hellas
+ med dristige Haand.
+
+                
+                
+                
+                
+                
+Naar vi giennemvandre den nyere Tid, for at finde Spor af den herlige Old, hvis Billede Historien skaber i os, og for – om muligt – at finde Naturer med Oldtidens glødende Liv, og den modnere Alders Tænken, da ville vi vist ikke ile forbi 
+Schillers Gravhøi. Standse ville vi, og sige med Taaren i Øiet: Han var, han levede blandt os, hans høie Qvad 
+udrev os af den snevre Tilværelse, og hensatte os i den sande,
+                    evige Idyl, der omfatter alt det Herlige, hvortil Tiderne henpegede. Men, han
+                    førte os tillige med sikker Haand giennem Livet, ja nødte os næsten til at elske
+                    det, ved de Glimt af Høihed, han udlokkede fra dets Inderste, ved det Baand, han
+                    bød Videnskaben knytte mellem Jorden og Himmelen.
+                
+                Det er ikke hædrende for Fædrelandets Litteratur, at saa Lidet
+                    af, hvad han qvad
+                        Saa saare lidet er dog ikke oversat af ham. Hans
+                            
+Røvere
+, hans 
+Kabale og Elskov
+, hans 
+Wilhelm Tell
+ ere udkomne i dansk
+                            Oversættelse. Af hans Don Carlos have ikke mindre end tre Oversættelser
+                            været begyndte og bebudede, en fra M. C. Brun
+, en fra Pastor Fr.
+                            Schmidt
+, og en fra Hr. J. Møller
+, og Undertegnede har netop i disse Dage
+                            selv havt den Idee, ligeledes dermed at prøve sit Held, ligesom han med
+                            enkelte Scener af Wallenstein
+, og 
+Maria Stuart
+, har forsøgt det. En
+                            – nok næsten færdig – Oversættelse af sidstnævnte Stykke
+                            er ydermere Undertegnede bekiændt; ogsaa af 
+Schillers Digte og
+                            Afhandlinger have vi ikke lidet oversat. At hans Sørgespil ikke komme
+                            paa vor Skueplads, er en anden Sag; dog torde maaskee her Skylden være
+                            dobbelt, Skuepladsens og Publicums. K. R.
+
+, og hvad han tænkte,
+                    kan læses paa vort Maal. Er maaskee Dannersproget virkelig saa snævert, at en
+                    Schillers Aand slet ikke kan bevæge sig i samme? Eller troe vore Forfattere stedse at have et vigtigere Hverv, end det, at lade hans Toner
+                    gienlyde i Danmarks Skove, eller frygte de, ei at blive hørte?
+                
+                Det Sidste var vel, desværre! ofte Grunden, hvi vore Ædle ei
+                    omplantede flere af disse Germaniens skiønne Blomster paa Fødelandets Jordbund.
+                    Hvorvidt nu denne Frygt er grundet, tør jeg ikke ligefrem bestemme; men saameget
+                    er vist, at Tonerne ere for høie og dybtgribende, til at fattes af en forkiælet
+                    og udmarvet Slægt, og at de, hvis høieste Nydelse er tankeløs Ruus eller
+                    bevidstløs Slummer, som, ved at see Svinet gnide sig mod Stolpen, erindres om
+                    den inderligste Sluttelse, de kiænde, hverken ville søge eller finde Nydelse hos
+                    en Schiller. For dem er Posas høie Ideer kun et Spindelvæv, de, som Fluer, ei
+                    tør vove at nærme sig. Huskende Regelen, de fik i deres Barndom, gabe de vel,
+                    men see dog ei et Glimt af det himmelske Lys, hvis Ahnelse selv gik forloren hos
+                    dem. Rinaldo er dem langt mere værd, end Karl Moor; thi hins Seier og Tab kunne
+                    de broderlig dele, men Poesiens Kiæmpe maa de belee, naar han, overvældet,
+                    segner til Jorden, uden at gribe Nydelsen, der synes at vinke ham.
+                
+                Men ligesaa sandt er det vist ogsaa, at hvis en saadan
+                    ulykkelig Stemning er blevet mere udbredt iblandt os, da er det ikke den, vi,
+                    som Mennesker og Dannemænd, kunne ønske, og det er Enhvers hellige Pligt, at bidrage Sit til, at
+                    det vorder lettere for Ynglingen, i hvem den gudlige Gnist ei opluedes, at føle
+                    sig grebet af en høiere Aand i Snillets Udtalelser.
+                
+                Held og Berømmelse med dem, der, følende deres høie Kald, byde
+                    os lytte til egne Toner! Det var større Uretfærdighed mod os selv, og de
+                    kommende Slægter, end imod dem, hvis vi vilde, at de skulde hensætte den stemte
+                    Harpe, for at tolke fremmede Syner; men dem paaligger det, som med mindre Kraft
+                    forene samme varme Følelse for det Skiønne, og samme inderlige Sluttelse til det
+                    Høiere.
+                
+                Giennemtrængt af Overbeviisning herom, beskiæftigede jeg mig
+                    alt længe med en metrisk Oversættelse af Bruden fra Messina
+
+; men, om jeg end
+                    turde vovet Udgivelsen, blev det stedse urigtigt, at byde Publikum en saadan,
+                    før det selv havde dømt, om jeg besad mere end den blotte Villie.
+                
+                Min Beslutning blev derfor, at levere en Prøve, hvortil jeg
+                    vilde føiet en Oversættelse af Fortalen, om Korets Brug i Tragedien, med nærmere
+                    Udvikling af de mange interessante Ideer, der findes i samme. – Dette
+                    laae færdigt, da jeg saae hin Fortale andensteds oversat, og derfor vil jeg nu
+                    indskrænke mig til at sige et Par Ord om den af Fortalens Ideer, der staaer i strængeste
+                    Forhold til Dramaet, som et Heelt.
+                
+                Foreløbig maa jeg bemærke, at jeg anseer Bruden fra Messina
+
+                    som et sandt Produkt af den gamle Konst, saavidt nemlig, som et saadant nu er
+                    muligt. Den ubøielige Skiæbne fremtræder her i frygtelig Kamp med den
+                    livfuldeste Tilværelse, og denne forgaaer med en saa høi Rolighed, at ingen
+                    Klagelyd høres. En overjordisk Glands omstraaler Gestalterne, selv naar de staae
+                    i en Skygge, der vilde hylle sædvanlige Figurer.
+                
+                Den Tvedragt, der, liig et Ildsvælg, adskiller Brødrene, og
+                    hvis gloende Lava omsyder deres Fødder ved hvert nærmende Skridt, er intet
+                    Produkt af usle Lidenskaber, men en vældig Hevnfurie, der med stræng
+                    Nødvendighed byder over sine udkaarne Offere.
+                
+                
+Schiller siger i Fortalen: den høieste Nydelse er Gemyttets
+                    Frihed under alle Kræfternes levende Spil, og er dette saa, da maa dette Drama
+                    næsten heelt igiennem unde os den høieste Nydelse; thi uagtet den stærkeste
+                    Sysselsættelse af enhver Kraft, uagtet den høie Interesse, vi føle for de
+                    fremtrædende Figurer, see vi dog deres Undergang med samme Rolighed, som de
+                    selv.
+                
+                Men, skulde ogsaa hin Sætning virkelig være sand, skulde denne
+                    rolige Nydelse være høiere, end den, os skiænkes af Don Karlos, og Karl Mor,
+                    af 
+Pigen fra 
+Orleans
+
+, og ham, som er over dem Alle, af Hamlet?
+                Jeg bekiænder reent ud, at det for og hos mig ikke er saa, og
+                    jeg troer at være mig bevidst, hvorfor det kun paa een Punkt kan være saa.
+                
+                Den Tilværelse, som fremtræder i Grækernes Dramer, og disses
+                    heldige Efterligninger, er ikke vor egen, og skiøndt vi med Uvillie see det
+                    Herligste knuses af Skiæbnens Haand, kunne vi dog ikke slutte os til dens
+                    Offere; thi de ønske ikke engang vor Medfølelse. Gives der et Øieblik, da vi,
+                    henrevne af deres Ulykke og Storhed, slutte dem i vor Favn, da finde vore Taarer
+                    ingen, hvormed de kunne blande sig, og deres Hierters rolige Slag bortjager vor
+                    gyngende Barm.
+                
+                Ganske anderledes er det med Hamlet og de øvrige Nævnte. Hos
+                    dem finde vi samme dunkle Ahnelse, samme Misforhold mellem Ønske og Væren, samme
+                    uvilkaarlige Stræben fremad, som boer i vort eget Bryst. De kiæmpe ikke med den
+                    retfærdige, alraadende Skiæbne, hvis Magt vi ærbødig maa hylde, men med en
+                    Tilværelse, vi foragte, selv da, naar vi holdes af den. Herfra denne inderlige
+                    Sluttelse til disse, denne Sammensmelten med deres Væsen. Med dem ønske og
+                    haabe, klage og kiæmpe, blegne og falde vi.
+                
+                
+At det, der saa hæftig drager os til dem, netop er en Mangel
+                    paa den høieste Konst, tilstaaer jeg; men paastaaer ligesaa bestemt, at det er
+                    en Fylde af Poesie, der i den nye Tid stedse maa staae i et saadant Vexelforhold
+                    til Konsten, at de, tænkte i høieste Potens, ophæve hinanden.
+                
+                Dog, hermed har jeg i det høieste kun retfærdiggiort min
+                    individuelle Følelse, og der staaer altsaa tilbage at undersøge, enten Konsten
+                    eller Poesien bør yde os den høieste Nydelse.
+                
+                
+Schiller antager det første, og grunder sin Paastand derpaa,
+                    at man efter Nydelsen af et poetisk Drama føler sig dobbelt 
+trykket
+ af
+                    Virkeligheden, i hvilken man opvaagner af den korte Drøm. Derfor skal den sande
+                    Konst i sin høieste Idealisme være reel, og lære Mennesket at bevæge sig frit
+                    under den tunge Vægt, som om han selv havde lagt den paa sine Skuldre.
+                
+                Det er let at indsee, hvorledes Schiller har fattet denne
+                    Idee, samt at han fra sin Synspunkt har fuldkommen Ret. Det er gaaet ham, som
+                    det gik Göthe, og som det vel stedse maa gaae, selv de meest udmærkede Digtere,
+                    naar de komme saavidt, at de beskue sig selv. Efter at have bevæget sig i høiere
+                    
+Sværer
+, og, ledte af en uvilkaarlig Tvang, ladet Poesien træde opponerende frem
+                    imod Virkeligheden, føle de sig ulykkelige i det, deres Liv i den høiere Idee kun er kort og
+                    flygtigt; men den nødvendige Tilbagekomst til det Virkelige, fuld af dybeste
+                    Smerte.
+                
+                Det er vel umuligt for Digteren, at hæve sig til et uafbrudt
+                    høiere Liv, og han øiner da kun een Havn, som Steffens saare passende kaldte
+                    Forsoning med Tilværelsen. Han klynger sig fast til den Tanke, at der i
+                    Existencen selv slumrer en Evne, hvorved den kan hæve sig til høiere Betydning,
+                    og vinde nogen Liighed med den Tilværelse, han før anskuede, som dens Modsatte.
+                    At fremlokke denne Evne, at lade Friheden udvikle sig af Nødvendigheden selv,
+                    sætter han nu som sit høieste Virkemaal, og fatter saaledes Ideen om den høieste
+                    Konst. Heraf bliver det atter en nødvendig Følge, at han maa sætte den høieste
+                    Nydelse deri, hvor han troer at skue sit hele poetiske Livs nødvendige
+                    Resultat.
+                
+                
+Tanken, at Mennesket kan finde sig fri, ved frivillig at
+                    adlyde Naturens Love, og føle sig hævet over den, som Hersker, fordi den adlyder
+                    sin egen Lov, er en aabenbar Illusion; thi Frihed ophæver nødvendig
+                    Underkastelse, og denne hiin, ligesom man ikke hersker, fordi man ikke er den
+                    eneste, der lyder. Er det nu vist, at hiin Tanke maatte have Realitet, naar
+                    Nydelsen, som dens poetiske Fremstilling foraarsager, skulde være den høieste,
+                    og mangler nu denne Realitet, saa er det vel ogsaa beviist, at den høieste
+                    Nydelse ei her kan være tilstæde, skiøndt Nydelsen vist nok er høi for Digteren selv, da
+                    den, ham ubevidst, udspringer fra den poetiske Tilværelse, han stræber at
+                    omplante.
+                
+                Ikke, naar Indtrykkene paa alle vort Væsens Dele ere lige
+                    stærke, men naar vi tage Deel i Noget med vort hele Væsen, som Heelt, have vi
+                    den høieste Nydelse, og naar et Produkt skal skiænke os den, maa Poesien
+                    legemlig fremtræde i samme, hadet af Tilværelsen, og opløfte os med sig over
+                    den. Vor hele Natur er da opløst i en Taarestrøm; men Ahnelsen af det Evige
+                    omgiver den med sin 
+Straalemur
+, saa intet af det Endelige, Usle, kan røre den,
+                    og vi leve da, ikke i en forædlet jordisk, men en overjordisk Tilværelse.
+                
+                At denne Nydelse er hastig svindende, og forbittrer, som
+                    Erindring, paa en vis Maade Menneskets Liv, tilstaaes; men, saa sandt, som vi
+                    troe, at Tilværelsen, hvortil vi i Nydelsens Øieblik opsvinge os, vil engang
+                    vinde varig Realitet, saa nødvendig maa vi ogsaa belægge den med Prædicatet: den
+                    høieste.
+                
+                Vil man end sige, at 
+Gemyttet bør være frit under den høieste
+                    Nydelse, og at den uvilkaarlige Sluttelse til Poesiens Produkt kun bevirkes af
+                    de oprørte Lidenskaber, da maa jeg erindre, at det enkelte Udbrud af en
+                    Lidenskab i Livet vist nok forkynder Frihedens Ophør; men samle vi alle
+                    Lidenskaber i eet Begreb, da er deres Udtalelse den stærke Røst af en høiere Natur, og forkynde
+                    den høieste Frihed; thi Menneskets Frihed i høiere Forstand beskues i Evnen til
+                    at hæve sig paa en Punkt, hvorfra han kan nedskue paa Tilværelsen, sin i Livet
+                    overmægtige Fiende.
+
+                
+                 Vilde man heraf slutte, at Grækernes Dramer ei skiænkede
+                    Grækerne selv den høieste Nydelse, da bedrog man sig atter; thi hos dem var
+                    Livet Poesie, og de ahnede intet Høiere. Beskuelsen af den rolige Strid og
+                    Undergang maatte skiænke dem den høieste Nydelse; thi ved det umiddelbare
+                    Forhold til det almægtige Fatum sattes de ved Siden af Guderne.
+                
+                
+                
+            
+            
+            
+                
+Bruden fra Messina
+.
+                
+                
+                
+                
+
+Messinas Borgere, kiede af Fyrsternes Strid, have fordret
+                    af Moderen, at hun skal forlige dem. Hun har nu samlet begge sine Sønner hos
+                    sig, og paa Skuepladsen see vi Koret, deelt i tvende Halvkor. Det første
+                    bestaaer af Oldinge, det andet af Ynglinge.
+                                
+                    Korenes Anførere tale:
+                
+                
+                    
+Første Kor.
+
+                        Ærbødig jeg hilser
+                        Dig, brammende Halle,
+                         Dig, min Beherskers
+                        Glimrende Vugge,
+                        Taget, som hviler paa Søilernes Pragt.
+                    
+Dybt udi Skeden
+                    Hvile mit Sværd!
+                    Bundet ved Porten
+                        
+Stridens Uhyre med Slanger i Haaret!
+
+                    Thi den giæstmilde Vaanings
+                    Hellige Dørtræ
+
+                        Vogtes af Eden, Erinnernes Søn,
+                        Den rædsomste blandt Underverdnens Guder.
+                    
+                
+                
+                        
+Andet Kor.
+
+                        Vildt udi Barmen mit Hierte luer,
+                    Og min Haand er til Kampen hvalvt,
+                    Thi et Medusahoved jeg skuer
+                    Hist i min Fiendes forhadte Gestalt.
+                    
+Skal jeg unde ham Ordets Hæder?
+                    Neppe jeg stiller det sydende Blod.
+
+                    Skal jeg lyde det brusende Mod?
+                    Da jeg frygter for disse Steder,
+                    Hvor Eumeniden er dalet ned,
+                    Fra den herskende Gudefred.
+                
+                
+                 
+                    
+Første Kor.
+
+                    Viisere Fatning
+                    Alderen sømmer.
+                    Jeg, den Fornuftige, hilser da først.
+                    
+(Til det andet Kor.)
+
+                    Vær mig velkommen,
+                    Du, som med mig
+                    Broderlig samme
+                    
+Følelser deler,
+                    Frygtende ærer
+                    Dette Palladses
+                    Vogtende Guder.
+                    Da vore Fyrster samtale venlig,
+                    Ville og vi nu harmløse vexle
+                    Fredsomme Ord her med rolige Blod,
+                    Thi og den lægende Tale er god.
+                    Mødes vi atter paa luftige Slette,
+                    
+Hæve sig Kampens den blodige Jette
+!
+                    Staalet da prøve det luende Mod!
+                
+                
+                
+                    
+Hele Koret.
+
+                    Mødes vi atter paa luftige Slette,
+                    
+Hæve sig Kampens den blodige Jette
+!
+                    Staalet da prøve det luende Mod!
+                
+                
+                
+                    
+Første Kor.
+
+                    
+Fiendskab og Had ei opfylder vort Bryst.
+                    Staden, den ene, os begge undfanged',
+                    Hine udsprunge af fremmede Æt;
+                    Men, naar Fyrster hinanden bekrige.
+                    Tienerne skulle da myrde og dræbe;
+                    Saa er det Skikken, og saa er det Ret.
+                    
+                
+                
+                    
+Andet Kor.
+                    Selv maa de vide,
+                    Hvi de saa blodig
+                    Kæmpe tilsammen, ei gaaer det mig an.
+                    
+Men vi maa fægte deres Stride,
+                    Ei er han tapper, ei Hædersmand,
+                    Som vil sin Herre haanet vide.
+                
+                
+                
+                    
+Det hele Kor.
+
+                    Men vi maa fægte i deres Stride,
+                    Ei er han tapper, ei Hædersmand,
+                    Som vil sin Herre haanet vide.
+                
+                
+                
+                    
+En af Koret.
+                    Hør! hvad jeg, overladt til Tanken,
+                    
+Veiede hos mig paa ledig Vanken
+
+                    Hen ad de snevre, de yndige Gange
+                    Hist giennem Kornets gyldne Vange.
+                
+                
+                
+                    Saalænge den grumme Kamp nu stod,
+                    Tankeløse vi vildt fremfore,
+                    Thi os bedaared det brusende Blod.
+                    Er da ei disse Sletter vore?
+                    
+Er den Sol da ei vores, hvis Lue
+                    Skaber og modner Rankens Drue?
+
+                    Kunde vi ikke i Nydelsens Fryd
+                    
+Harmløs leve fornøiede Dage,
+                    Lystig see Aarene rulle tilbage?
+                    Hvorfor skulle vi rasende drage
+                    Sværd og Skiold for den fremmede Æt?
+                    Ei den til disse Lande har Ret;
+                    
+Thi paa Skibet den hid er draget
+                    Hist fra Solens rødlige Nedgang,
+
+                    
+Giæstfri have vi den modtaget,
+                    (Vore Fædre, den Tid er lang)
+                    Nu som Trælle vi for den bukke,
+                    Under fremmede Aag vi sukke.
+                    
+                
+                                    
+                    
+En Anden.
+
+                    Godt! vi besidde et lykkeligt Land,
+                    Som den himmelomvankende Solgud
+
+
+                    Stedse beskuer med venlige Øie.
+                    
+Vi dets Blomster med Fryd kunde plukke,
+                    Dersom det kun lod sig spærre og lukke;
+                    Men os Havets trindtbølgende Vove
+                    Røber for de forvovne Korsarer,
+                    Der omsværme de Kyster saa nær.
+                    Vi en Velsignelse har at bevare,
+                    Som kun vinker Udlændingens Sværd.
+                    Landet kan ei sine Børn beskytte,
+                    Slaver vi ere i Fædrenehytte.
+                    
+Ei hvor om Agerens gyldne Held
+
+                    
+Pans den fredsomme Fløite toner,
+
+                    Hvor Jernet fremvoxer i takkede Field,
+                    Drotterne fødes til Jordens Throner.
+                
+                
+                
+                    
+Første Kor.
+
+                    Naturen, den evig retfærdige Moder,
+                    Underlig uddeelte Livets Goder
+                    Til den flygtige Menneskeslægt.
+                    Os den skiænkede Fylde og Marv,
+                    
+Der sig skabende stedse fornyer;
+                    Mægtige Vilje fik hine i Arv.
+                    
+Før hvert Ønske, der luer i Barmen,
+                    Frygtelig Styrke nedlagdes i Armen,
+
+                    Jorden de fylde med tordnende Skrald;
+                    Men hvo Fieldets Tinde bestiger,
+                    Frister det dybe, det dundrende Fald.
+                    Derfor glad i det Lave jeg viger,
+                    Hyllende mig i min Svaghed ind.
+                
+                
+                
+                    
+Flokke af Hagelens Kugler blande
+                    Sig med Skyens nedstyrtende Vande,
+                    Og i svulmende Bække sig gyde;
+                    Ned fra Bierget de skummende flyde,
+                    Og giennem Dalen sig brusende skyde,
+                    Broernes Hvælving og Dæmninger følger,
+                    Hvirvlende sig i de rullende Bølger,
+                    Intet kan standse de Vældiges Færd.
+                    Dog kun et Øieblik var deres Skaber,
+                    Og deres Vaner, det rædsomme Spor,
+                    Rindende hen giennem Sandet, sig taber;
+                    
+Kun i Forstyrrelsen Mindet end boer.
+
+                    De fremmede Hærjere komme og gaae,
+                    Vi adlyde, men fast vi staae.
+                
+                    
+                (Bagdørren aabner sig, og Donna Isabella træder ind mellem sine Sønner, Don Manuel, og Don Cæsar.)
+                
+                
+                    
+Begge Halvkor.
+
+                    Priser og ærer
+                    
+Solen, som hisset
+                    Straalende opstaaer!
+                    Knælende hylder jeg herlige Lys.
+                
+                
+                
+                    
+Første Kor.
+
+                    Deilig er Maanens
+                    Mildere Klarhed
+                    Mellem de Stierners blinkende Glands.
+                    Liflig en Moders
+                    Kiærlige Høihed
+                    Mellem de Sønners ildige Kraft.
+                    Ikke paa Jorden
+                    Faae vi et lignende Billed at see.
+
+                
+                
+                    Blomstrende slutter
+                    Denne Gestalt
+                    Skiønheds-Kredsen paa Livets Tinde,
+                    
+Vi som Krone den stedse finde,
+                    Pryde det herlig fuldendede Alt.
+
+                
+                
+                
+                    Skiønnere Kirken, den hellige, har ei
+                    Stillet paa Thronen i Himmelens Borg,
+                    Høiere danner
+                    Konsten end ikke den gudliig undfangne,
+                    End en Moder og hendes Søn.
+                
+                
+                
+                    
+Andet Kor.
+
+                    Af sit Skiød hun med Glæde skuer
+                    Sig fremhæve en blomstrende Stamme
+                    Til Gienfødsels evige Liv;
+                    
+Thi hun haver en Slægt undfanget,
+                    Som skal stedse vandre med Solen,
+                    Give de rullende Tider sit Navn.
+                    Slægter bortviftes,
+                    Navne henklinge,
+                    Mørke Forglemmelse
+                    Breder de natindhyllede Vinger
+                    Ud over Tidens hensovede Æt.
+                
+                
+                
+                    Derimod Fyrsters
+                    Ensomme Isser
+                    Glimre i Lys,
+                    
+Aurora dem kysser
+                    Med evige Straaler,
+                    Som Verdens fremragende Tind.
+                
+                
+                
+                    
+Isabelle
+
+                    
+træder frem med sine Sønner.
+
+                    Sku ned til mig, du himmelhøie Dronning!
+                    Og hold paa dette Hierte fast din Haand,
+                    At Overmod med Svulmen det ei hæver.
+                    Thi let forglemmer sig en Moders Glæde,
+                    Naar den sig speiler udi Sønnens Glands.
+                    For første Gang, fra den Tid jeg dem fødte,
+                    Omfatter jeg min Lykkes Fylde heel;
+                    Thi indtil denne Dag, jeg maatte voldsom
+                    Det ømme Hiertes glade Udbrud dele;
+                    Forglemme maatte jeg den ene Søn,
+                    
+Naar ved den andens Nærhed jeg mig fryder.
+                    O een, kun een er Moderkiærligheden.
+                    Og mine Sønner vare stedse to!
+                    – Siig! tør jeg uden Banghed overgive
+                    Mig i det drukne Hiertes søde Vold?
+                    
+(Til Don Manuel.)
+
+                    Naar jeg din Broders Haand saa kiærlig trykker,
+                    Siig! støder jeg ei Dolken i dit Bryst?
+                    
+(Til Don Cæsar.)
+
+                    Naar ved hans Syn mit Hierte sig forlyster,
+                        Er det ei Rov fra dig? – O jeg maa frygte,
+                    At Kiærligheden selv, jeg Eder viser,
+                    Kun vil forøge Eders Fiendskabs Lue.
+                    
+(Efter spørgende at have betragtet dem.)
+
+                    Hvad tør jeg love mig af Eder? Siger,
+                        Med hvilket Hierte I er' komne hid?
+                    Er end det gamle, uforligte Had
+                    Med Eder fulgt herind i Fædreborg,
+                    Og venter Krigen hist ved Slottets Porte,
+                    Og tygger den, kun øiebliklig tæmmet,
+                    End skummende paa jernfaste Mile,
+                    For flux, saasnart I Ryggen mig har vendt,
+                    Med Raseri paa ny sig at løsrive?
+                
+                
+                
+                    
+Koret.
+
+                    Fred eller Feide! End Lodderne ligge
+                    Hylled' i Fremtid for søgende Blikke.
+                    
+Snart vil sig hæve det skiulende Dække,
+                    Vi ere rede og rusted' til begge.
+                
+                
+                
+                    
+Isabelle.
+
+                    O hvilket rædsomt Syn af Vaabenklædte!
+                    Hvad skulle disse her? Er det et Slag,
+                    Hvortil man sig i disse Sale ruster?
+                    Hvortil et saadant Vidne, naar en Moder
+                    Sit Hierte vil for sine Børn udgyde?
+                    O frygte I da selv i Moders Skiød
+                    For Trædskheds Snarer, lumsk Forræderi,
+                    Da Eders Ryg I saa forsigtig dække?
+                    – O disse vilde Bander, som Jer følge,
+                    Som rask adlyde Vredens Vink, de ere
+                    Ei Eders Venner. Troer aldrig dog,
+                    At de med kiærlig Hu vil Eder raade?
+                    Hvor kunne de af Hiertet Eder ynde,
+                    Udlændinge? den Æt, der sig indtvang,
+                    Med Magt fordrev dem fra en arvet Throne,
+                    Og svinged' sig paa Herresædet op?
+                    
+Tro'r mig! det ønske Alle, for sig selv
+                    At leve frit, kun lyde egen Lov,
+                    Og fremmed Herskab kun af Nød udholdes.
+                    Den Lydighed, som de saa gierne nægted',
+                    De vise kun af Frygt for Eders Magt.
+                    O! lærer dog den falske Slægt at kiænde,
+                    Der, avindsyg, sig vil ved Skadefryd
+                    Paa Eders Lykke, Eders Storhed hævne!
+                    
+Kun Herrens Fald og Fyrstens Undergang
+                    Er Stof til deres Sange, og de Sagn,
+                    Som Oldefædre lære yngre Slægt,
+                    Naar Vintren dem ved Arnestedet samler.
+                    – O, mine Sønner! fiendtlig, falsk i Sind
+                    Er Verden, og Enhver sig selv kun elsker.
+                    Usikkre, skiøre ere alle Baand,
+                    Som Lykken snoede med lette Finger,
+                    Og Lune løser, hvad kun Lune knytted'.
+                    Naturen kun er trofast, ene den
+                    Kan hvile paa en evig Ankerbund,
+                    Naar Storme drive Alt omkring paa Livets Bølger,
+                    Kun Følgesvende kiøber man med Guld,
+                    Tilbøielighed ene Vennen skaber.
+                    Vel den, som Fødselen en Broder gav!
+                    Ham Lykken Intet give kan, thi medskabt
+                    Er Vennen ham, og dobbelt strider han
+                    Imod en Verden, fuld af Krig og List.
+                
+                
+                
+                    
+Koret.
+
+                    
+Ja som de glimrende Stierner paa Himmelens Bue
+
+                    Jeg min Fyrstinde maa ære, thi blid,
+                    Som de, og med rolige Klarhed hun skuer
+                    Ud over Menneskets Vandel og Id.
+                    Vi, som Forvildede, famle i Mørke,
+                    Drives afsted giennem Livets Ørke.
+                
+                
+                
+                    
+
+Isabella
+
+                    
+til Don Cæsar.
+
+                    Du, som dit Sværd imod din Broder drog,
+                    See dig omkring i hele denne Hob!
+                    Hvor er et Billed', ædelt som din Broders?
+                    
+(Til Don Manuel.)
+
+                    Hvem mellem disse, som du kalder Venner,
+                    Tør stille sig ved Siden af din Broder?
+                    Enhver af Eder er sin Alders Mønster,
+                    Ei overgaae, ei vige I hinanden.
+                    O, trodser Nids og Avinds Raseri,
+                    Og vover dog hinanden at beskue!
+                    Ham vilde du blandt Tusinde udseet,
+                    Til Ven ham kaaret, til dit Hierte
+                    Ham sluttet, som den Eneste.
+                    Og nu – da ham den hellige Natur
+                    Dig gav, og alt i Vuggen skiænked', træder
+                    Du, som en Synder mod dit eget Kiød,
+                    Dens Skiænk med Stolthed under Fødder,
+                    Dig kaster i en mindre Værdigs Arm,
+                    Til Fiender og til Fremmede dig slutter.
+                
+                
+                
+                    
+Don Manuel.
+
+                    Hør mig, min Moder!
+                
+                
+                
+                    
+Don Cæsar.
+
+                    Moder, o hør mig!
+                
+                
+                
+                    
+Isabella.
+
+                    Nei, denne sørgelige Strid med Ord
+                    
+Ei endes kan. – Her kan ei Mit og Dit,
+                    Og Hævnen ei fra Brøden mere skilles.
+                    – Hvem vilde søge gamle Leie, hveden
+
+                    Hin Svovelstrøm sig glødende udgiød?
+                    
+Naar Ætnas Ild med haarde Fødselssmerte
+                    Sig har fremkiæmpet, hviler Lavaelven
+                    Med Truen over Dødeliges Hoved.
+
+                    Og paa Forstyrrelse hvert Fodtrin vanker.
+                    – Kun Eet jeg Eder lægge vil paa Hierte:
+                    Det Onde, som en Mand, den myndige,
+                    Tilføier Manden, det, saa vil jeg troe,
+                    Tilgives og forsones neppe, Manden
+                    Han vil sit Had, og ingen Tid forandrer
+                        Beslutninger, han velbetænksom fatted'.
+                    Men Eders Fiendskabs Udspring taber sig
+                    I uforstandig Barndoms aarle Tid,
+                    Og selv dets Alder burde det afvæbne.
+                    Spørg selv! hvad var det, som Jer først adskilte?
+                    I veed det ei, og hvis I det udfandt,
+                    I vilde Jer for Børnekævlen skamme.
+                    Og dog det er den første Barnetvist,
+                    Der, gienfødt i en ulyksalig Kiæde,
+                    Blev Sæden til de sidste Dages Skiændsel;
+                    Thi alle slette Handler, som I hidtil dreve,
+                    Kun vare Hævnens og Mistankens Sønner.
+                    – Og denne Drengefeide ville I
+                    Fortsætte end, nu da I ere Mænd?
+                    
+
+(Hun griber Begges Hænder.)
+
+                    O, mine Sønner! kom, beslutter Eder
+                    Til Regningen giensidig at udslette,
+                    Thi Eders Uret er paa begge Sider lige.
+                    
+Stormodig, Ædle! skiænke I hinanden
+                    Den ubetalelige store Giæld!
+                    Den gudligste blandt Seire er Forsoning.
+                    I Eders Faders Grav nedkaster hint
+                    Det gamle Had fra spæde Barndomstid!
+                    Til Enighed og kiærlige Forsoning
+                    
+Opofrer Eders nybegyndte Liv !
+                
+                
+                
+                    
+Koret.
+
+                    
+Hører en Moders formanende Tale!
+                    Visselig taler hun vægtige Ord.
+                    
+Krigen ophøre, og Hadet sig svale!
+                    Eller vedbliver med Feide og Mord!
+
+                    Hvad Eder lyster, behager mig vel,
+                    I ere Herrer, og jeg er kun Træl.
+                
+                    
+
+(Efterat have tiet en Stund, og forgiæves ventet en Yttring af Brødrene, bliver hun ved med undertrykt Smerte.)
+
+
+                
+                
+                    Ei veed jeg mere nu, thi Ordets Kogger
+                    Forgiæves jeg udtømte, spildte Bønnens Kraft,
+                        I Graven hviler han, som vældig Eder tæmmed',
+                    Og Moderen staaer kraftløs mellem Eder.
+                    – Fuldender! fri er Eders Magt, adlyder
+
+                    Dæmonens Bud i Raseriets Færd!
+                    Husgudens Alter Jer ei helligt være,
+                    
+Lad denne Sol, som skued' Eders Fødsel,
+                    Og nu beskue Eders Vexelmord!
+                    
+Udrydder Jer for Eders Moders Øine
+                    Med Eders egen, ei med fremmed Haand!
+                    Bryst imod Bryst, som det thebanske Par,
+                    Fast favnende med Jernets Arm hinanden,
+                    
+Gaaer paa hinanden ind, og kiæmper modig!
+                    
+Indborer Dolken i hinandens Bryst,
+                    
+Ombytter Liv med Liv, og seirer Begge!
+                    Ei Døden da skal Eders Tvedragt læge,
+                    Men Flammen selv, hin Ildens røde Støtte,
+                    Tvekløvet skal fra Eders skumle Grav
+
+                    Sig hæve, blusse op i to adskilte Luer,
+                    Som Eders Livs og Døds det gyselige Billed!
+                    
+(Hun gaaer.)
+
+                
+                
+                Jeg vil ikke dennesinde bebyrde Publikum med mere, og blot med
+                    Hensyn paa Oversættelsen tilføie, at jeg under samme havde det dobbelte Maal,
+                    tro at giengive Originalens Ideer, og saalidet som muligt erindre Læseren om, at
+                    han havde en Oversættelse for sig. Ogsaa stræbte jeg at beholde Originalens Ord
+                    og Versemaal, men dette var i det mindste ikke mig stedse muligt, uden at glemme
+                    mit Maal.
+                
+Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
+
+                    
+Kandidat i Theologien.
+
+            
+        
+        
+        
+        
+    
+

source-data/1807_67_txt.xml

@@ -0,0 +1,1057 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Om Schiller og Bruden fra Messina</title>
+                <title rend="shortForm">Om Schiller</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Maria J&#x00F8;rgensen</editor>
+                <editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
+                <editor role="student1">Johanne Marie N&#x00F8;rrelund Rasmussen</editor>
+                <editor role="student3">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.2</idno>          
+          <idno type="content">1.2</idno>
+          <idno type="technic">1.5.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>66 KB</extent>            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted">
+                    <p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+                </availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>                
+                <date when="2013-05-02">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 2. maj 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            <seriesStmt>
+                <title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
+                <respStmt>
+                    <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+                    <resp>Professor</resp>
+                </respStmt>
+                <idno>1807-06-01</idno>
+            </seriesStmt>
+            <notesStmt>
+                <note type="txt" target="1807_67_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1807_67_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1807_67_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1807_67_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="minusVar">Variant</note>            
+            </notesStmt>            
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva.</title>
+                    <title type="part">Om Schiller og Bruden fra Messina.</title>
+                    <author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
+                        <note>Kandidat i Theologien.</note>
+                    </author>
+                    <pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
+                    <publisher>
+                        <note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
+                        <note>Trykt og forlagt hos Directeur Johan Frederik Schultz</note>
+                        <note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker</note>
+                    </publisher>
+                    <date>1807.</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="67">
+                        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+                        <num>1807</num>
+                    </witness>
+                    <witness xml:id="DU">
+                        <desc>Dag- og Udtogsb&#x00F8;ger</desc>
+                        <num>1</num>
+                    </witness>
+                </listWit>                
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>
+        
+        <profileDesc>
+            <textClass>
+                <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                    <term>prosa</term>
+                    <term>artikler</term>
+                </classCode>
+                <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                    <term>filosofi</term>
+                    <term>tysk</term>
+                    <term>litteratur</term>
+                    <term>polemik</term>
+                    <term>kristendom</term>
+                </keywords>
+            </textClass>
+        </profileDesc>
+        
+        
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="MJ" who="MJ" when="2012-03-05">Grundkollation</change>
+            <change who="MJ" when="2012-03-09">typografikodning</change>
+            <change who="MJ" when="2012-03-13">oprettet teiHeader</change>
+            <change who="MJ" when="2012-03-27">indtastning af Johannes rettelser</change>
+            <change who="MJ" when="2012-04-24">indtastning af Maria W.'s rettelser</change>
+            <change who="MJ" when="2012-05-14">indf&#x00F8;ring af tekstrettelse</change>
+            <change xml:id="JMR" who="JMR" when="2012-07-12">opm&#x00E6;rket person, myte, titel og sted</change>
+            <change who="MJ" when="2012-07-12">mytologiske stof indf&#x00F8;rt</change>
+            <change who="MJ" when="2012-07-31">unicodes indsat</change>
+            <change who="MJ" when="2012-08-01">dramastruktur efter nyt skema</change>
+            <change who="JMR" when="2012-09-26">opm&#x00E6;rket kommentarer (ikke nummereret)</change>
+            <change who="MJ" when="2012-10-01">l&#x00F8;bende indf&#x00F8;ring af kommentarer</change>
+            <change who="MJ" when="2012-10-31">nye kommentarer indf&#x00F8;rt efter vibekes redaktion</change>
+            <change who="MJ" when="2012-11-27">(gen)indf&#x00F8;ring af com206</change>
+            <change who="MJ" when="2013-01-29">johnnys rettelser indf&#x00F8;rt</change>
+            <change who="MJ" when="2013-01-29">rettet pb m&#x00E6;rker m.m.</change>
+            <change who="MJ" when="2013-04-22">sidste justeringer inden upload</change>
+            <change xml:id="KN" who="KN" when="2013-04-30">Sidetal tilf&#x00F8;jet p&#x00E5; 225</change>
+            <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2013-09-30">Rettet _fax0007-9.jpg til _fax007-9.</change>
+            <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-10-01">Indsat pb-elementer til periText 1-6 og 30-31</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+            <change who="JT" when="2014-09-03">1.5: tilrettet witness-liste efter nye retningslinjer</change>
+            <change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
+            <change who="JT" when="2015-10-06">indsat profileDesc</change>
+            <change who="JT" when="2016-04-06">erstattet title1035 med 1023</change>
+            <change who="KN" when="2018-10-31">Manglende seg-opmærkning indsat (com154)</change>
+        </revisionDesc>        
+    </teiHeader>
+    
+    <text type="txt">
+        
+        <front/>
+        
+        <body>
+            
+            <div type="[Indledning]" xml:id="k1">
+                
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax001.jpg" />
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax002.jpg" />
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax003.jpg" />
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax004.jpg" />
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax005.jpg" />
+                <pb type="periText" facs="1807_67_fax006.jpg" />
+                
+                <pb ed="A" type="text" n="225" rend="supp" facs="1807_67_fax007.jpg" />
+                
+                <head rend="0">Om <persName key="pe35">Schiller</persName> og <rs key="title340" type="title">Bruden fra <placeName key="fak226">Messina</placeName>
+</rs>.</head>
+                <fw type="shortLine" />
+                
+                <lg>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Ak! <seg type="com" n="com1">falden er <persName key="pe35">Schiller</persName>
+</seg>, den herlige Skiald,</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Alt m&#x00F8;re, hensmuldre hans Been under Jorden,</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Ja, <seg type="comStart" n="com2" />nylig forkyndte Kanonernes Torden</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Os n&#x00E6;r ved hans Gravh&#x00F8;i <placeName key="his227">Germaniens</placeName> Fald<seg type="comEnd" n="com2" />.</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Men, hisset paa Himmelens hv&#x00E6;lvede Bue</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Sig f&#x00E6;stede, straaleomgivet, hans Navn,</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Og ei f&#x00F8;rend Solen har mistet sin Lue,</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">Kan Jorderigs Sl&#x00E6;gter forglemme hans Navn.</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">- - - - - - - - - -</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">- - - - - - - - - -</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">
+<seg type="comStart" n="com3" />
+<placeName key="fak212">Italiens</placeName> <seg n="com211" type="com">Hauge</seg>
+<seg type="comEnd" n="com3" /> med Blomsten han pryded',</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size-1">
+<seg type="com" n="com4">Omplantet fra <placeName key="fak118">Hellas</placeName>
+</seg> med dristige Haand.</hi>
+</l>
+                </lg>
+                
+                <fw type="shortLine" />
+                
+                <p rend="noIndent">
+<hi rend="initial">N</hi>aar vi giennemvandre den nyere Tid, for at finde Spor af den herlige <seg type="com" n="com5">Old</seg>, hvis Billede Historien skaber i os, og for &#x2013; om muligt &#x2013; at finde Naturer med Oldtidens gl&#x00F8;dende Liv, og den modnere Alders T&#x00E6;nken, da ville vi vist ikke ile forbi <seg type="com" n="com6">
+<persName key="pe35">Schillers</persName> Gravh&#x00F8;i</seg>. Standse ville vi, og sige med Taaren i &#x00D8;iet: Han var, han levede blandt os, hans h&#x00F8;ie Qvad <pb ed="A" type="text" n="226" facs="1807_67_fax008.jpg" />
+<seg type="com" n="com7">udrev os af den snevre Tilv&#x00E6;relse</seg>, og hensatte os i <seg type="com" n="com8">den sande,
+                    evige Idyl, der omfatter alt det Herlige, hvortil Tiderne henpegede</seg>. Men, han
+                    f&#x00F8;rte os tillige med sikker Haand giennem Livet, ja n&#x00F8;dte os n&#x00E6;sten til at elske
+                    det, ved de Glimt af H&#x00F8;ihed, han udlokkede fra dets Inderste, ved det Baand, han
+                    b&#x00F8;d <seg type="com" n="com10">Videnskaben knytte mellem Jorden og Himmelen</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Det er ikke h&#x00E6;drende for F&#x00E6;drelandets Litteratur, at saa Lidet
+                    af, hvad han qvad<note type="footnote">
+                        <p rend="noIndent">Saa saare lidet er dog ikke oversat af ham. Hans
+                            <seg type="com" n="com11">
+<rs key="title1034" type="title">R&#x00F8;vere</rs>
+</seg>, hans <seg type="com" n="com12">
+<rs type="title" key="title1036">Kabale og Elskov</rs>
+</seg>, hans <seg type="com" n="com13">
+<rs key="title1033" type="title">Wilhelm Tell</rs>
+</seg> ere udkomne i dansk
+                            Overs&#x00E6;ttelse. Af hans <rs type="title" key="title1025">Don Carlos</rs> have ikke mindre end <seg n="com14" type="com">tre Overs&#x00E6;ttelser</seg>
+                            v&#x00E6;ret begyndte og bebudede, <seg type="com" n="com15">en fra <persName key="pe417">M. C. Brun</persName>
+</seg>, <seg type="com" n="com16">en fra Pastor <persName key="pe342">Fr.
+                            Schmidt</persName>
+</seg>, og <seg type="com" n="com17">en fra Hr. <persName key="pe6">J. M&#x00F8;ller</persName>
+</seg>, og <seg n="com230" type="com">Undertegnede har netop i disse Dage
+                            selv havt den Idee, ligeledes dermed at pr&#x00F8;ve sit Held</seg>, ligesom han med
+                            <seg type="com" n="com18">enkelte Scener af <rs key="title1026" type="title">Wallenstein</rs>
+</seg>, og <seg type="com" n="com19">
+<rs type="title" key="title1027">Maria Stuart</rs>
+</seg>, har fors&#x00F8;gt det. En
+                            &#x2013; nok n&#x00E6;sten f&#x00E6;rdig &#x2013; <seg type="com" n="com20">Overs&#x00E6;ttelse af sidstn&#x00E6;vnte Stykke</seg>
+                            er ydermere Undertegnede beki&#x00E6;ndt; ogsaa af <seg type="com" n="com21">
+<persName key="pe35">Schillers</persName> Digte og
+                            Afhandlinger</seg> have vi ikke lidet oversat. <seg type="com" n="com22">At hans S&#x00F8;rgespil ikke komme
+                            paa vor Skueplads</seg>, er en anden Sag; dog torde maaskee her Skylden v&#x00E6;re
+                            dobbelt, Skuepladsens og Publicums. <persName key="pe24">K. R.</persName>
+</p>
+</note>, og hvad han t&#x00E6;nkte,
+                    kan l&#x00E6;ses paa vort Maal. Er maaskee Dannersproget virkelig saa sn&#x00E6;vert, at en
+                    <persName key="pe35">Schillers</persName> <pb ed="A" type="text" n="227" facs="1807_67_fax009.jpg" />Aand slet ikke kan bev&#x00E6;ge sig i samme? Eller troe vore Forfattere stedse at have et vigtigere Hverv, end det, at lade hans Toner
+                    gienlyde i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Skove, eller frygte de, ei at blive h&#x00F8;rte?</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Det Sidste var vel, desv&#x00E6;rre! ofte Grunden, hvi vore &#x00C6;dle ei
+                    omplantede flere af disse <placeName key="his227">Germaniens</placeName> ski&#x00F8;nne Blomster paa F&#x00F8;delandets Jordbund.
+                    Hvorvidt nu denne Frygt er grundet, t&#x00F8;r jeg ikke ligefrem bestemme; men saameget
+                    er vist, at Tonerne ere for h&#x00F8;ie og dybtgribende, til at fattes af en forki&#x00E6;let
+                    og udmarvet Sl&#x00E6;gt, og at de, hvis h&#x00F8;ieste Nydelse er tankel&#x00F8;s Ruus eller
+                    bevidstl&#x00F8;s Slummer, som, ved at see Svinet gnide sig mod Stolpen, erindres om
+                    den inderligste <seg type="com" n="com25">Sluttelse</seg>, de ki&#x00E6;nde, hverken ville s&#x00F8;ge eller finde Nydelse hos
+                    en <persName key="pe35">Schiller</persName>. For dem er <seg type="com" n="com26">Posas h&#x00F8;ie Ideer</seg> kun et Spindelv&#x00E6;v, de, som Fluer, ei
+                    t&#x00F8;r vove at n&#x00E6;rme sig. Huskende Regelen, de fik i deres Barndom, gabe de vel,
+                    men see dog ei et Glimt af det himmelske Lys, hvis Ahnelse selv gik <seg type="com" n="com27">forloren</seg> hos
+                    dem. <seg type="com" n="com28">Rinaldo</seg> er dem langt mere v&#x00E6;rd, end <seg type="com" n="com29">Karl Moor</seg>; thi hins Seier og Tab kunne
+                    de broderlig dele, men <seg type="com" n="com30">Poesiens Ki&#x00E6;mpe</seg> maa de <seg type="com" n="com31">belee</seg>, naar han, overv&#x00E6;ldet,
+                    segner til Jorden, uden at gribe Nydelsen, der synes at <seg type="com" n="com32">vinke</seg> ham.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Men ligesaa sandt er det vist ogsaa, at hvis en saadan
+                    ulykkelig Stemning er blevet mere udbredt iblandt os, da er det ikke den, vi,
+                    som Mennesker og <pb ed="A" type="text" n="228" facs="1807_67_fax010.jpg" />Dannem&#x00E6;nd, kunne &#x00F8;nske, og det er Enhvers hellige Pligt, at bidrage Sit til, at
+                    det vorder lettere for Ynglingen, i hvem den gudlige Gnist ei opluedes, at f&#x00F8;le
+                    sig grebet af en h&#x00F8;iere Aand i <seg type="com" n="com35">Snillets</seg> Udtalelser.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Held og Ber&#x00F8;mmelse med dem, der, f&#x00F8;lende deres h&#x00F8;ie Kald, byde
+                    os lytte til egne Toner! Det var st&#x00F8;rre Uretf&#x00E6;rdighed mod os selv, og de
+                    kommende Sl&#x00E6;gter, end imod dem, hvis vi vilde, at de skulde hens&#x00E6;tte den stemte
+                    Harpe, for at tolke fremmede Syner; men dem paaligger det, som med mindre Kraft
+                    forene samme varme F&#x00F8;lelse for det Ski&#x00F8;nne, og samme inderlige <seg type="com" n="com25">Sluttelse</seg> til det
+                    H&#x00F8;iere.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Giennemtr&#x00E6;ngt af Overbeviisning herom, beski&#x00E6;ftigede jeg mig
+                    alt l&#x00E6;nge med en <seg type="com" n="com38">metrisk Overs&#x00E6;ttelse af <rs key="title340" type="title">Bruden fra <placeName key="fak226">Messina</placeName>
+</rs>
+</seg>; men, om jeg end
+                    turde vovet Udgivelsen, blev det stedse urigtigt, at byde Publikum en saadan,
+                    f&#x00F8;r det selv havde d&#x00F8;mt, om jeg besad mere end den blotte Villie.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Min Beslutning blev derfor, at levere en Pr&#x00F8;ve, hvortil jeg
+                    vilde f&#x00F8;iet en <seg type="com" n="com39">Overs&#x00E6;ttelse af Fortalen, om Korets Brug i Tragedien</seg>, med n&#x00E6;rmere
+                    Udvikling af de mange interessante Ideer, der findes i samme. &#x2013; Dette
+                    laae f&#x00E6;rdigt, da jeg saae <seg type="com" n="com41">hin Fortale andensteds oversat</seg>, og derfor vil jeg nu
+                    indskr&#x00E6;nke mig til at sige et Par Ord om den af Fortalens Ideer, <pb ed="A" type="text" n="229" facs="1807_67_fax011.jpg" />der staaer i str&#x00E6;ngeste
+                    Forhold til Dramaet, som et Heelt.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Forel&#x00F8;big maa jeg bem&#x00E6;rke, at jeg anseer <rs type="title" key="title340">Bruden fra <placeName key="fak226">Messina</placeName>
+</rs>
+                    som <seg type="com" n="com44">et sandt Produkt af den gamle Konst</seg>, saavidt nemlig, som et saadant nu er
+                    muligt. Den ub&#x00F8;ielige Ski&#x00E6;bne fremtr&#x00E6;der her i frygtelig Kamp med den
+                    livfuldeste Tilv&#x00E6;relse, og denne forgaaer med en saa h&#x00F8;i Rolighed, at ingen
+                    Klagelyd h&#x00F8;res. En overjordisk Glands omstraaler Gestalterne, selv naar de staae
+                    i en Skygge, der vilde hylle s&#x00E6;dvanlige Figurer.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Den Tvedragt, der, liig et Ildsv&#x00E6;lg, adskiller Br&#x00F8;drene, og
+                    hvis gloende Lava omsyder deres F&#x00F8;dder ved hvert n&#x00E6;rmende Skridt, er intet
+                    Produkt af usle Lidenskaber, men en v&#x00E6;ldig <seg type="com" n="com45">Hevnfurie</seg>, der med str&#x00E6;ng
+                    N&#x00F8;dvendighed byder over sine udkaarne Offere.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">
+<persName key="pe35">Schiller</persName> siger i Fortalen: <seg type="comStart" n="com46" />den h&#x00F8;ieste Nydelse er <seg type="com" n="com208">Gemyttets</seg>
+                    Frihed under alle Kr&#x00E6;fternes levende Spil<seg n="com46" type="comEnd" />, og er dette saa, da maa dette Drama
+                    n&#x00E6;sten heelt igiennem unde os den h&#x00F8;ieste Nydelse; thi uagtet den st&#x00E6;rkeste
+                    Syssels&#x00E6;ttelse af enhver <seg type="com" n="com47">Kraft</seg>, uagtet den h&#x00F8;ie Interesse, vi f&#x00F8;le for de
+                    fremtr&#x00E6;dende Figurer, see vi dog deres Undergang med samme Rolighed, som de
+                    selv.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Men, skulde ogsaa hin S&#x00E6;tning virkelig v&#x00E6;re sand, skulde denne
+                    rolige Nydelse v&#x00E6;re h&#x00F8;iere, end den, os ski&#x00E6;nkes af <persName key="pe821">Don Karlos</persName>, og <seg type="com" n="com49">Karl Mor</seg>,
+                    af <pb ed="A" type="text" n="230" facs="1807_67_fax012.jpg" />
+<seg type="com" n="com50">Pigen fra <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Orleans</lem>
+<rdg wit="A">Orleaus</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg>, og ham, som er over dem Alle, af <persName key="pe816">Hamlet</persName>?</p>
+                <p rend="firstIndent">Jeg beki&#x00E6;nder reent ud, at det for og hos mig ikke er saa, og
+                    jeg troer at v&#x00E6;re mig bevidst, hvorfor det kun paa een Punkt kan v&#x00E6;re saa.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Den Tilv&#x00E6;relse, som fremtr&#x00E6;der i Gr&#x00E6;kernes Dramer, og disses
+                    heldige Efterligninger, er ikke vor egen, og ski&#x00F8;ndt vi med Uvillie see <seg type="com" n="com52">det
+                    Herligste knuses af Ski&#x00E6;bnens Haand</seg>, kunne vi dog ikke <seg n="com53" type="com">slutte os til</seg> dens
+                    Offere; thi de &#x00F8;nske ikke engang vor Medf&#x00F8;lelse. Gives der et &#x00D8;ieblik, da vi,
+                    henrevne af deres Ulykke og Storhed, <seg type="com" n="com54">slutte</seg> dem i vor Favn, da finde vore Taarer
+                    ingen, hvormed de kunne blande sig, og deres Hierters rolige Slag bortjager <seg type="com" n="com55">vor
+                    gyngende Barm</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Ganske anderledes er det med <persName key="pe816">Hamlet</persName> og de &#x00F8;vrige N&#x00E6;vnte. <seg type="com" n="com56">Hos
+                    dem finde vi samme dunkle Ahnelse, samme Misforhold mellem &#x00D8;nske og V&#x00E6;ren, samme
+                    uvilkaarlige Str&#x00E6;ben fremad, som boer i vort eget Bryst</seg>. De ki&#x00E6;mpe ikke med den
+                    retf&#x00E6;rdige, alraadende Ski&#x00E6;bne, hvis Magt vi &#x00E6;rb&#x00F8;dig maa hylde, men med en
+                    Tilv&#x00E6;relse, vi foragte, selv da, naar vi holdes af den. Herfra denne inderlige
+                    <seg type="com" n="com25">Sluttelse</seg> til disse, denne Sammensmelten med deres V&#x00E6;sen. Med dem &#x00F8;nske og
+                    haabe, klage og ki&#x00E6;mpe, blegne og falde vi.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="231" facs="1807_67_fax013.jpg" />At det, der saa h&#x00E6;ftig drager os til dem, netop er en <seg type="com" n="com59">Mangel
+                    paa den h&#x00F8;ieste Konst</seg>, tilstaaer jeg; men paastaaer ligesaa bestemt, at det er
+                    en Fylde af <seg type="com" n="com60">Poesie</seg>, der i den nye Tid stedse maa staae i et saadant Vexelforhold
+                    til <seg type="com" n="com60">Konsten</seg>, at de, t&#x00E6;nkte i h&#x00F8;ieste Potens, oph&#x00E6;ve hinanden.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Dog, hermed har jeg i det h&#x00F8;ieste kun retf&#x00E6;rdiggiort min
+                    individuelle F&#x00F8;lelse, og der staaer altsaa tilbage at unders&#x00F8;ge, enten <seg type="com" n="com62">Konsten
+                    eller Poesien b&#x00F8;r yde os den h&#x00F8;ieste Nydelse</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">
+<persName key="pe35">Schiller</persName> antager det f&#x00F8;rste, og grunder sin Paastand derpaa,
+                    at man efter Nydelsen af et poetisk Drama f&#x00F8;ler sig <seg type="comStart" n="com63" />dobbelt <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="DU">trykket</lem>
+<rdg wit="A">tryllet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> af
+                    Virkeligheden, i hvilken man opvaagner af den korte Dr&#x00F8;m<seg type="comEnd" n="com63" />. Derfor skal <seg type="com" n="com64">den sande
+                    Konst i sin h&#x00F8;ieste Idealisme v&#x00E6;re reel</seg>, og l&#x00E6;re Mennesket <seg type="com" n="com65">at bev&#x00E6;ge sig frit
+                    under den tunge V&#x00E6;gt, som om han selv havde lagt den paa sine Skuldre</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Det er let at indsee, hvorledes <persName key="pe35">Schiller</persName> har <seg type="com" n="com66">fattet</seg> denne
+                    Idee, samt at han fra sin Synspunkt har fuldkommen Ret. Det er gaaet ham, som
+                    det gik <persName key="pe29">G&#x00F6;the</persName>, og som det vel stedse maa gaae, selv de meest udm&#x00E6;rkede Digtere,
+                    naar de komme saavidt, at de beskue sig selv. <seg type="comStart" n="com67" />Efter at have bev&#x00E6;get sig i h&#x00F8;iere
+                    <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="DU">Sv&#x00E6;rer</lem>
+<rdg wit="A">Sv&#x00E6;ven</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, og, ledte af en uvilkaarlig Tvang, ladet Poesien tr&#x00E6;de opponerende frem
+                    imod Virkeligheden, f&#x00F8;le de sig ulykkelige i det, deres Liv i den h&#x00F8;iere <pb ed="A" type="text" n="232" facs="1807_67_fax014.jpg" />Idee kun er kort og
+                    flygtigt; men den n&#x00F8;dvendige Tilbagekomst til det Virkelige, fuld af dybeste
+                    Smerte<seg type="comEnd" n="com67" />.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Det er vel umuligt for Digteren, at h&#x00E6;ve sig til et uafbrudt
+                    h&#x00F8;iere Liv, og han &#x00F8;iner da kun een Havn, som <persName key="pe18">Steffens</persName> saare passende kaldte
+                    <seg type="com" n="com68">Forsoning med Tilv&#x00E6;relsen</seg>. Han klynger sig fast til den Tanke, at der i
+                    Existencen selv slumrer en Evne, hvorved den kan h&#x00E6;ve sig til h&#x00F8;iere Betydning,
+                    og vinde nogen Liighed med den Tilv&#x00E6;relse, han f&#x00F8;r anskuede, som dens Modsatte.
+                    At fremlokke denne Evne, at lade <seg type="com" n="com70">Friheden udvikle sig af N&#x00F8;dvendigheden selv</seg>,
+                    s&#x00E6;tter han nu som sit h&#x00F8;ieste Virkemaal, og fatter saaledes Ideen om den h&#x00F8;ieste
+                    Konst. Heraf bliver det atter en n&#x00F8;dvendig F&#x00F8;lge, at han maa s&#x00E6;tte den h&#x00F8;ieste
+                    Nydelse deri, hvor han troer at skue <seg type="com" n="com71">sit hele poetiske Livs n&#x00F8;dvendige
+                    Resultat</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com72" />Tanken, at Mennesket kan finde sig fri, ved frivillig at
+                    adlyde Naturens Love, og f&#x00F8;le sig h&#x00E6;vet over den, som Hersker, fordi den adlyder
+                    sin egen Lov, er en aabenbar Illusion; thi Frihed oph&#x00E6;ver <seg n="com73" type="com">n&#x00F8;dvendig</seg>
+                    Underkastelse, og denne hiin, ligesom man ikke hersker, fordi man ikke er den
+                    eneste, der lyder. Er det nu vist, at hiin Tanke maatte have Realitet, naar
+                    Nydelsen, som dens poetiske Fremstilling foraarsager, skulde v&#x00E6;re den h&#x00F8;ieste,
+                    og mangler nu denne Realitet, saa er det vel ogsaa beviist, at den h&#x00F8;ieste
+                    Nydelse ei her kan v&#x00E6;re tilst&#x00E6;de, ski&#x00F8;ndt Ny<pb ed="A" type="text" n="233" facs="1807_67_fax015.jpg" />delsen <seg type="com" n="com76">vist nok</seg> er h&#x00F8;i for Digteren selv, da
+                    den, ham ubevidst, udspringer fra den poetiske Tilv&#x00E6;relse, han str&#x00E6;ber at
+                    omplante<seg type="comEnd" n="com72" />.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Ikke, naar Indtrykkene paa alle vort V&#x00E6;sens Dele ere lige
+                    st&#x00E6;rke, men naar vi tage Deel i Noget med vort hele V&#x00E6;sen, som Heelt, have vi
+                    den h&#x00F8;ieste Nydelse, og naar et Produkt skal ski&#x00E6;nke os den, maa Poesien
+                    legemlig fremtr&#x00E6;de i samme, hadet af Tilv&#x00E6;relsen, og opl&#x00F8;fte os med sig over
+                    den. Vor hele Natur er da opl&#x00F8;st i en Taarestr&#x00F8;m; men Ahnelsen af det Evige
+                    omgiver den med sin <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="DU">Straalemur</lem>
+<rdg wit="A">Straalende</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, saa intet af det Endelige, Usle, kan r&#x00F8;re den,
+                    og vi leve da, ikke i en for&#x00E6;dlet jordisk, men <seg type="com" n="com74">en overjordisk Tilv&#x00E6;relse</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">At denne Nydelse er hastig svindende, og forbittrer, som
+                    Erindring, paa en vis Maade Menneskets Liv, tilstaaes; men, saa sandt, som vi
+                    troe, at Tilv&#x00E6;relsen, hvortil vi i Nydelsens &#x00D8;ieblik opsvinge os, vil engang
+                    vinde varig Realitet, saa n&#x00F8;dvendig maa vi ogsaa bel&#x00E6;gge den med Pr&#x00E6;dicatet: den
+                    h&#x00F8;ieste.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Vil man end sige, at <seg type="comStart" n="com75" />
+<seg type="com" n="com208">Gemyttet</seg> b&#x00F8;r v&#x00E6;re frit under den h&#x00F8;ieste
+                    Nydelse<seg n="com75" type="comEnd" />, og at den uvilkaarlige <seg type="com" n="com25">Sluttelse</seg> til Poesiens Produkt kun bevirkes af
+                    de opr&#x00F8;rte Lidenskaber, da maa jeg erindre, at det enkelte Udbrud af en
+                    Lidenskab i Livet <seg type="com" n="com76">vist nok</seg> forkynder Frihedens Oph&#x00F8;r; men samle vi alle
+                    Lidenskaber i eet Begreb, da er deres Udtalelse den st&#x00E6;rke R&#x00F8;st af en <pb ed="A" type="text" n="234" facs="1807_67_fax016.jpg" />h&#x00F8;iere Natur, og forkynde
+                    den h&#x00F8;ieste Frihed; thi Menneskets Frihed i h&#x00F8;iere Forstand beskues i Evnen til
+                    at h&#x00E6;ve sig paa en Punkt, hvorfra han kan nedskue paa Tilv&#x00E6;relsen, <seg type="com" n="com207">sin i Livet
+                    overm&#x00E6;gtige Fiende.</seg>
+</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"> Vilde man heraf slutte, at Gr&#x00E6;kernes Dramer ei ski&#x00E6;nkede
+                    Gr&#x00E6;kerne selv den h&#x00F8;ieste Nydelse, da bedrog man sig atter; <seg type="comStart" n="com212" />thi hos dem var
+                    Livet Poesie, og de ahnede intet H&#x00F8;iere. Beskuelsen af den rolige Strid og
+                    Undergang maatte ski&#x00E6;nke dem den h&#x00F8;ieste Nydelse; thi ved det umiddelbare
+                    Forhold til det alm&#x00E6;gtige <seg type="com" n="com77">Fatum</seg> sattes de ved Siden af Guderne<seg type="comEnd" n="com212" />.</p>
+                
+                <fw type="longLine" />
+                
+            </div>
+            
+            <div type="Bruden fra Messina">
+                <head rend="0">
+<rs key="title340" type="title">Bruden fra <placeName key="fak226">Messina</placeName>
+</rs>.</head>
+                
+                <fw type="shortLine" />
+                
+                <p rend="noIndent" rendition="metaSet">
+<placeName key="fak226">
+<hi rend="initial">M</hi>essinas</placeName> Borgere, kiede af <seg type="com" n="com78">Fyrsternes Strid</seg>, have fordret
+                    af <seg type="com" n="com79">Moderen</seg>, at hun skal forlige dem. Hun har nu samlet <seg type="com" n="com80">begge sine S&#x00F8;nner</seg> hos
+                    sig, og paa Skuepladsen see vi Koret, deelt i tvende Halvkor. Det f&#x00F8;rste
+                    bestaaer af Oldinge, det andet af Ynglinge.</p>
+                                
+                    <p rend="firstIndent" rendition="metaSet">Korenes Anf&#x00F8;rere tale:</p>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">F&#x00F8;rste Kor.</hi>
+</l>
+                        <l rend="secondIndent">&#x00C6;rb&#x00F8;dig jeg hilser</l>
+                        <l rend="secondIndent">Dig, <seg type="com" n="com81">brammende</seg> Halle,</l>
+                        <l rend="secondIndent"> Dig, min Beherskers</l>
+                        <l rend="secondIndent">Glimrende Vugge,</l>
+                        <l>Taget, som hviler paa S&#x00F8;ilernes Pragt.</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="235" facs="1807_67_fax017.jpg" />Dybt udi Skeden</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hvile mit Sv&#x00E6;rd!</l>
+                    <l rend="secondIndent">Bundet ved Porten</l>
+                        <l>
+<seg n="com82" type="com">Stridens Uhyre med Slanger i Haaret!</seg>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">Thi den gi&#x00E6;stmilde Vaanings</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hellige <seg type="com" n="com201">D&#x00F8;rtr&#x00E6;</seg>
+</l>
+                        <l>Vogtes af <seg type="com" n="com83">Eden</seg>, <rs key="myth441" type="myth">Erinnernes</rs> S&#x00F8;n,</l>
+                        <l>Den r&#x00E6;dsomste blandt Underverdnens Guder.</l>
+                    </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                        <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Andet Kor.</hi>
+</l>
+                        <l rend="firstIndent">Vildt udi Barmen mit Hierte luer,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og min Haand er til Kampen <seg type="com" n="com85">hvalvt</seg>,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Thi et <rs type="myth" key="myth442">Medusa</rs>hoved jeg skuer</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hist i min Fiendes forhadte Gestalt.</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com87" />Skal jeg unde ham Ordets H&#x00E6;der?</l>
+                    <l rend="firstIndent">Neppe jeg stiller det sydende Blod.<seg type="comEnd" n="com87" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Skal jeg lyde det brusende Mod?</l>
+                    <l rend="firstIndent">Da jeg frygter for disse Steder,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hvor <rs key="myth441.b" type="myth">Eumeniden</rs> er dalet ned,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Fra den <seg type="com" n="com88">herskende Gudefred</seg>.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech"> 
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">F&#x00F8;rste Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">Viisere Fatning</l>
+                    <l rend="secondIndent">Alderen s&#x00F8;mmer.</l>
+                    <l>Jeg, den Fornuftige, hilser da f&#x00F8;rst.</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Til det andet Kor.)</hi>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">V&#x00E6;r mig velkommen,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Du, som med mig</l>
+                    <l rend="secondIndent">Broderlig samme</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="236" facs="1807_67_fax018.jpg" />F&#x00F8;lelser deler,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Frygtende &#x00E6;rer</l>
+                    <l rend="secondIndent">Dette Palladses</l>
+                    <l rend="secondIndent">Vogtende Guder.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Da vore Fyrster samtale venlig,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ville <seg n="com86" type="com">og</seg> vi nu <seg type="com" n="com89">harml&#x00F8;se</seg> vexle</l>
+                    <l rend="firstIndent">Fredsomme Ord her med rolige Blod,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Thi og den l&#x00E6;gende Tale er god.</l>
+                    <l rend="firstIndent">M&#x00F8;des vi atter paa luftige Slette,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com90">H&#x00E6;ve sig Kampens den blodige <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>
+</seg>!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Staalet da pr&#x00F8;ve det luende Mod!</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Hele Koret.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">M&#x00F8;des vi atter paa luftige Slette,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com90">H&#x00E6;ve sig Kampens den blodige <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>
+</seg>!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Staalet da pr&#x00F8;ve det luende Mod!</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">F&#x00F8;rste Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com92">Fiendskab og Had ei opfylder vort Bryst</seg>.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Staden, den ene, os begge undfanged',</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hine udsprunge af fremmede &#x00C6;t;</l>
+                    <l rend="firstIndent">Men, naar Fyrster hinanden bekrige.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Tienerne skulle da myrde og dr&#x00E6;be;</l>
+                    <l rend="firstIndent">Saa er det Skikken, og saa er det Ret.</l>
+                    </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Andet Kor</hi>.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Selv maa de vide,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hvi de saa blodig</l>
+                    <l rend="firstIndent">K&#x00E6;mpe tilsammen, ei gaaer det mig an.</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="237" facs="1807_67_fax019.jpg" />Men vi maa f&#x00E6;gte deres Stride,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ei er han tapper, ei H&#x00E6;dersmand,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som vil sin Herre haanet vide.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Det hele Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Men vi maa f&#x00E6;gte i deres Stride,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ei er han tapper, ei H&#x00E6;dersmand,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som vil sin Herre haanet vide.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">En af Koret</hi>.</l>
+                    <l rend="firstIndent">H&#x00F8;r! hvad jeg, overladt til Tanken,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com93">Veiede</seg> hos mig paa ledig <seg n="com218" type="com">Vanken</seg>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hen ad de <seg type="com" n="com94">snevre, de yndige</seg> Gange</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hist giennem Kornets gyldne Vange.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">Saal&#x00E6;nge den grumme Kamp nu stod,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Tankel&#x00F8;se vi vildt fremfore,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Thi os <seg type="com" n="com95">bedaared</seg> det brusende Blod.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Er da ei disse Sletter vore?</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com96" />Er den Sol da ei vores, hvis Lue</l>
+                    <l rend="firstIndent">Skaber og modner Rankens Drue?<seg type="comEnd" n="com96" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Kunde vi ikke i Nydelsens Fryd</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com98">Harml&#x00F8;s</seg> leve forn&#x00F8;iede Dage,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Lystig see Aarene rulle tilbage?</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hvorfor skulle vi rasende drage</l>
+                    <l rend="firstIndent">Sv&#x00E6;rd og Skiold for den fremmede &#x00C6;t?</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ei den til disse Lande har Ret;</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com99" />Thi paa Skibet den hid er draget</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hist fra Solens r&#x00F8;dlige Nedgang,<seg type="comEnd" n="com99" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="238" facs="1807_67_fax020.jpg" />Gi&#x00E6;stfri have vi den modtaget,</l>
+                    <l rend="firstIndent">(Vore F&#x00E6;dre, den Tid er lang)</l>
+                    <l rend="firstIndent">Nu som Tr&#x00E6;lle vi for den bukke,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Under fremmede Aag vi sukke.</l>
+                    </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">                    
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">En Anden.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Godt! vi besidde et lykkeligt Land,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som <seg type="comStart" n="com100" />den himmelomvankende <seg type="com" n="com205">Solgud</seg>
+<seg type="comEnd" n="com100" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Stedse beskuer med venlige &#x00D8;ie.</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com101">Vi dets Blomster med Fryd kunde plukke</seg>,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Dersom det kun lod sig sp&#x00E6;rre og lukke;</l>
+                    <l rend="firstIndent">Men os Havets trindtb&#x00F8;lgende Vove</l>
+                    <l rend="firstIndent">R&#x00F8;ber for de forvovne <seg type="com" n="com103">Korsarer</seg>,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Der omsv&#x00E6;rme de Kyster saa n&#x00E6;r.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Vi en Velsignelse har at bevare,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som kun <seg type="com" n="com102">vinker</seg> Udl&#x00E6;ndingens Sv&#x00E6;rd.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Landet kan ei sine B&#x00F8;rn beskytte,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Slaver vi ere i F&#x00E6;drenehytte.</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com104" />Ei hvor om Agerens gyldne <seg type="com" n="com200">Held</seg>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<rs key="myth443" type="myth">Pans</rs> den fredsomme Fl&#x00F8;ite toner,<seg n="com104" type="comEnd" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hvor Jernet fremvoxer i takkede Field,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Drotterne f&#x00F8;des til Jordens Throner.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">F&#x00F8;rste Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Naturen, den evig retf&#x00E6;rdige Moder,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Underlig uddeelte Livets Goder</l>
+                    <l rend="firstIndent">Til den flygtige Menneskesl&#x00E6;gt.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Os den ski&#x00E6;nkede Fylde og Marv,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="239" facs="1807_67_fax021.jpg" />Der sig skabende stedse fornyer;</l>
+                    <l rend="firstIndent">M&#x00E6;gtige Vilje fik hine i Arv.</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com105" />F&#x00F8;r hvert &#x00D8;nske, der luer i Barmen,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Frygtelig Styrke nedlagdes i Armen,<seg type="comEnd" n="com105" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Jorden de fylde med tordnende Skrald;</l>
+                    <l rend="firstIndent">Men hvo Fieldets Tinde bestiger,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Frister det dybe, det dundrende Fald.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Derfor glad i det Lave jeg viger,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hyllende mig i min Svaghed ind.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com106" />Flokke af Hagelens Kugler blande</l>
+                    <l rend="firstIndent">Sig med Skyens nedstyrtende Vande,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og i svulmende B&#x00E6;kke sig gyde;</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ned fra Bierget de skummende flyde,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og giennem Dalen sig brusende skyde,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Broernes Hv&#x00E6;lving og D&#x00E6;mninger f&#x00F8;lger,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Hvirvlende sig i de rullende B&#x00F8;lger,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Intet kan standse de V&#x00E6;ldiges F&#x00E6;rd.</l>
+                    <l rend="firstIndent">Dog kun et &#x00D8;ieblik var deres Skaber,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og deres Vaner, det r&#x00E6;dsomme Spor,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Rindende hen giennem Sandet, sig taber;</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com203" />Kun i <seg type="com" n="com204">Forstyrrelsen</seg> Mindet end boer<seg type="comEnd" n="com203" />.<seg type="comEnd" n="com106" />
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">De fremmede <seg type="com" n="com107">H&#x00E6;rjere</seg> komme og gaae,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Vi adlyde, men fast vi staae.</l>
+                </lg>
+                    
+                <p rend="center" rendition="set">(Bagd&#x00F8;rren aabner sig, og Donna Isabella tr&#x00E6;der ind mellem sine S&#x00F8;nner, Don Manuel, og Don C&#x00E6;sar.)</p>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Begge Halvkor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">Priser og &#x00E6;rer</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="240" facs="1807_67_fax022.jpg" />Solen, som hisset</l>
+                    <l rend="secondIndent">Straalende opstaaer!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Kn&#x00E6;lende hylder jeg herlige Lys.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">F&#x00F8;rste Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">Deilig er Maanens</l>
+                    <l rend="secondIndent">Mildere Klarhed</l>
+                    <l rend="firstIndent">Mellem de Stierners blinkende Glands.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Liflig en Moders</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ki&#x00E6;rlige H&#x00F8;ihed</l>
+                    <l rend="firstIndent">Mellem de S&#x00F8;nners <seg type="com" n="com108">ildige</seg> Kraft.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ikke paa Jorden</l>
+                    <l rend="firstIndent">Faae vi et lignende Billed at see.</l>
+</lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">Blomstrende slutter</l>
+                    <l rend="secondIndent">Denne Gestalt</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ski&#x00F8;nheds-Kredsen paa Livets Tinde,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg type="comStart" n="com109" />Vi som Krone den stedse finde,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Pryde det herlig fuldendede Alt.<seg type="comEnd" n="com109" />
+</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">Ski&#x00F8;nnere Kirken, den hellige, har ei</l>
+                    <l rend="firstIndent">Stillet paa Thronen i Himmelens Borg,</l>
+                    <l rend="secondIndent">H&#x00F8;iere danner</l>
+                    <l rend="firstIndent">Konsten end ikke den <seg type="com" n="com213">gudliig</seg> undfangne,</l>
+                    <l rend="firstIndent">End en Moder og hendes S&#x00F8;n.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Andet Kor.</hi>
+</l>
+                    <l rend="firstIndent">Af sit Ski&#x00F8;d hun med Gl&#x00E6;de skuer</l>
+                    <l rend="firstIndent">Sig fremh&#x00E6;ve en blomstrende Stamme</l>
+                    <l rend="firstIndent">Til Gienf&#x00F8;dsels evige Liv;</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb ed="A" type="text" n="241" facs="1807_67_fax023.jpg" />Thi hun haver en Sl&#x00E6;gt undfanget,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som skal stedse vandre med Solen,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Give de rullende Tider sit Navn.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Sl&#x00E6;gter bortviftes,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Navne henklinge,</l>
+                    <l rend="secondIndent">M&#x00F8;rke Forglemmelse</l>
+                    <l rend="firstIndent">Breder de natindhyllede Vinger</l>
+                    <l rend="firstIndent">Ud over <seg type="com" n="com110">Tidens hensovede &#x00C6;t</seg>.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">Derimod Fyrsters</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ensomme Isser</l>
+                    <l rend="secondIndent">Glimre i Lys,</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<rs key="myth444.a" type="myth">Aurora</rs> dem kysser</l>
+                    <l rend="secondIndent">Med evige Straaler,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Som Verdens fremragende Tind.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="italic">Isabelle</hi>
+</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">tr&#x00E6;der frem med sine S&#x00F8;nner.</hi>
+</l>
+                    <l>Sku ned til mig, <seg n="com214" type="com">du himmelh&#x00F8;ie Dronning</seg>!</l>
+                    <l>Og hold paa dette Hierte fast din Haand,</l>
+                    <l>At Overmod med Svulmen det ei h&#x00E6;ver.</l>
+                    <l>Thi let forglemmer sig en Moders Gl&#x00E6;de,</l>
+                    <l>Naar den sig speiler udi S&#x00F8;nnens Glands.</l>
+                    <l>For f&#x00F8;rste Gang, fra den Tid jeg dem f&#x00F8;dte,</l>
+                    <l>Omfatter jeg min Lykkes Fylde heel;</l>
+                    <l>Thi indtil denne Dag, jeg maatte voldsom</l>
+                    <l>Det &#x00F8;mme Hiertes glade Udbrud dele;</l>
+                    <l>Forglemme maatte jeg den ene S&#x00F8;n,</l>
+                    <l>
+<pb ed="A" type="text" n="242" facs="1807_67_fax024.jpg" />Naar ved den andens N&#x00E6;rhed jeg mig fryder.</l>
+                    <l>O een, kun een er Moderki&#x00E6;rligheden.</l>
+                    <l>Og mine S&#x00F8;nner vare stedse to!</l>
+                    <l>&#x2013; Siig! t&#x00F8;r jeg uden <seg type="com" n="com111">Banghed</seg> overgive</l>
+                    <l>Mig i det drukne Hiertes s&#x00F8;de Vold?</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Til Don Manuel.)</hi>
+</l>
+                    <l>Naar jeg din Broders Haand saa ki&#x00E6;rlig trykker,</l>
+                    <l>Siig! st&#x00F8;der jeg ei Dolken i dit Bryst?</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Til Don C&#x00E6;sar.)</hi>
+</l>
+                    <l>Naar ved hans Syn mit Hierte sig forlyster,</l>
+                        <l>Er det ei Rov fra dig? &#x2013; O jeg maa frygte,</l>
+                    <l>At Ki&#x00E6;rligheden selv, jeg Eder viser,</l>
+                    <l>Kun vil for&#x00F8;ge Eders Fiendskabs Lue.</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Efter sp&#x00F8;rgende at have betragtet dem.)</hi>
+</l>
+                    <l>Hvad t&#x00F8;r jeg love mig af Eder? <seg type="com" n="com215">Siger</seg>,</l>
+                        <l>Med hvilket Hierte I er' komne hid?</l>
+                    <l>Er end det gamle, uforligte Had</l>
+                    <l>Med Eder fulgt herind i F&#x00E6;dreborg,</l>
+                    <l>Og venter Krigen hist ved Slottets Porte,</l>
+                    <l>Og tygger den, kun &#x00F8;iebliklig t&#x00E6;mmet,</l>
+                    <l>End skummende paa jernfaste <seg type="com" n="com112">Mile</seg>,</l>
+                    <l>For flux, saasnart I Ryggen mig har vendt,</l>
+                    <l>Med Raseri paa ny sig at l&#x00F8;srive?</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Koret.</hi>
+</l>
+                    <l>Fred eller Feide! End Lodderne ligge</l>
+                    <l>Hylled' i Fremtid for s&#x00F8;gende Blikke.</l>
+                    <l>
+<pb ed="A" type="text" n="243" facs="1807_67_fax025.jpg" />Snart vil sig h&#x00E6;ve det skiulende D&#x00E6;kke,</l>
+                    <l>Vi ere rede og rusted' til begge.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="italic">Isabelle.</hi>
+</l>
+                    <l>O hvilket r&#x00E6;dsomt Syn af Vaabenkl&#x00E6;dte!</l>
+                    <l>Hvad skulle disse her? Er det et Slag,</l>
+                    <l>Hvortil man sig i disse Sale ruster?</l>
+                    <l>Hvortil et saadant Vidne, naar en Moder</l>
+                    <l>Sit Hierte vil for sine B&#x00F8;rn udgyde?</l>
+                    <l>O frygte I da selv i Moders Ski&#x00F8;d</l>
+                    <l>For Tr&#x00E6;dskheds Snarer, lumsk Forr&#x00E6;deri,</l>
+                    <l>Da Eders Ryg I saa forsigtig d&#x00E6;kke?</l>
+                    <l>&#x2013; O disse vilde Bander, som Jer f&#x00F8;lge,</l>
+                    <l>Som rask adlyde Vredens Vink, de ere</l>
+                    <l>Ei Eders Venner. Troer aldrig dog,</l>
+                    <l>At de med ki&#x00E6;rlig Hu vil Eder raade?</l>
+                    <l>Hvor kunne de af Hiertet Eder ynde,</l>
+                    <l>Udl&#x00E6;ndinge? den &#x00C6;t, der sig indtvang,</l>
+                    <l>Med Magt fordrev dem fra en arvet Throne,</l>
+                    <l>Og svinged' sig paa Herres&#x00E6;det op?</l>
+                    <l>
+<seg n="com216" type="com">Tro'r</seg> mig! det &#x00F8;nske Alle, for sig selv</l>
+                    <l>At leve frit, kun lyde egen Lov,</l>
+                    <l>Og fremmed Herskab kun af N&#x00F8;d udholdes.</l>
+                    <l>Den Lydighed, som de saa gierne n&#x00E6;gted',</l>
+                    <l>De vise kun af Frygt for Eders Magt.</l>
+                    <l>O! <seg type="com" n="com217">l&#x00E6;rer</seg> dog den falske Sl&#x00E6;gt at ki&#x00E6;nde,</l>
+                    <l>Der, <seg type="com" n="com113">avindsyg</seg>, sig vil ved Skadefryd</l>
+                    <l>Paa Eders Lykke, Eders Storhed h&#x00E6;vne!</l>
+                    <l>
+<pb ed="A" type="text" n="244" facs="1807_67_fax026.jpg" />Kun Herrens Fald og Fyrstens Undergang</l>
+                    <l>Er Stof til deres Sange, og de Sagn,</l>
+                    <l>Som Oldef&#x00E6;dre l&#x00E6;re yngre Sl&#x00E6;gt,</l>
+                    <l>Naar Vintren dem ved Arnestedet samler.</l>
+                    <l>&#x2013; O, mine S&#x00F8;nner! fiendtlig, falsk i Sind</l>
+                    <l>Er Verden, og Enhver sig selv kun elsker.</l>
+                    <l>Usikkre, ski&#x00F8;re ere alle Baand,</l>
+                    <l>Som Lykken snoede med lette Finger,</l>
+                    <l>Og Lune l&#x00F8;ser, hvad kun Lune knytted'.</l>
+                    <l>Naturen kun er trofast, ene den</l>
+                    <l>Kan hvile paa en evig <seg type="com" n="com114">Ankerbund</seg>,</l>
+                    <l>Naar Storme drive Alt omkring paa Livets B&#x00F8;lger,</l>
+                    <l>Kun F&#x00F8;lgesvende ki&#x00F8;ber man med Guld,</l>
+                    <l>Tilb&#x00F8;ielighed ene Vennen skaber.</l>
+                    <l>Vel den, som F&#x00F8;dselen en Broder gav!</l>
+                    <l>Ham Lykken Intet give kan, thi medskabt</l>
+                    <l>Er Vennen ham, og dobbelt strider han</l>
+                    <l>Imod en Verden, fuld af Krig og List.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Koret.</hi>
+</l>
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com115" />Ja som de <seg n="com202" type="com">glimrende</seg> Stierner paa Himmelens Bue<seg n="com115" type="comEnd" />
+</l>
+                    <l>Jeg min Fyrstinde maa &#x00E6;re, thi blid,</l>
+                    <l>Som de, og med rolige Klarhed hun skuer</l>
+                    <l>Ud over Menneskets Vandel og Id.</l>
+                    <l>Vi, som Forvildede, famle i M&#x00F8;rke,</l>
+                    <l>Drives afsted giennem Livets <seg type="com" n="com116">&#x00D8;rke</seg>.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<pb ed="A" type="text" n="245" facs="1807_67_fax027.jpg" />
+<hi rend="italic">Isabella</hi>
+</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">til Don C&#x00E6;sar.</hi>
+</l>
+                    <l>Du, som dit Sv&#x00E6;rd imod din Broder drog,</l>
+                    <l>See dig omkring i hele denne Hob!</l>
+                    <l>Hvor er et Billed', &#x00E6;delt som din Broders?</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Til Don Manuel.)</hi>
+</l>
+                    <l>Hvem mellem disse, som du kalder Venner,</l>
+                    <l>T&#x00F8;r stille sig ved Siden af din Broder?</l>
+                    <l>Enhver af Eder er sin Alders M&#x00F8;nster,</l>
+                    <l>Ei overgaae, ei vige I hinanden.</l>
+                    <l>O, <seg n="com150" type="com">trodser</seg> Nids og Avinds Raseri,</l>
+                    <l>Og <seg type="com" n="com151">vover</seg> dog hinanden at beskue!</l>
+                    <l>Ham vilde du blandt Tusinde udseet,</l>
+                    <l>Til Ven ham kaaret, til dit Hierte</l>
+                    <l>Ham <seg type="com" n="com117">sluttet</seg>, som den Eneste.</l>
+                    <l>Og nu &#x2013; da ham den hellige Natur</l>
+                    <l>Dig gav, og alt i Vuggen ski&#x00E6;nked', tr&#x00E6;der</l>
+                    <l>Du, som en Synder mod dit eget Ki&#x00F8;d,</l>
+                    <l>Dens <seg type="com" n="com118">Ski&#x00E6;nk</seg> med Stolthed under F&#x00F8;dder,</l>
+                    <l>Dig kaster i en mindre V&#x00E6;rdigs Arm,</l>
+                    <l>Til Fiender og til Fremmede dig slutter.</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="italic">Don Manuel.</hi>
+</l>
+                    <l>H&#x00F8;r mig, min Moder!</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="italic">Don C&#x00E6;sar.</hi>
+</l>
+                    <l rend="right">Moder, o h&#x00F8;r mig!</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="italic">Isabella.</hi>
+</l>
+                    <l>Nei, denne s&#x00F8;rgelige Strid med Ord</l>
+                    <l>
+<pb ed="A" type="text" n="246" facs="1807_67_fax028.jpg" />Ei endes kan. &#x2013; Her kan ei Mit og Dit,</l>
+                    <l>Og H&#x00E6;vnen ei fra Br&#x00F8;den mere skilles.</l>
+                    <l>&#x2013; Hvem vilde s&#x00F8;ge gamle Leie, <seg type="com" n="com119">hveden</seg>
+</l>
+                    <l>Hin Svovelstr&#x00F8;m sig gl&#x00F8;dende udgi&#x00F8;d?</l>
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com120" />Naar <placeName key="fak225">&#x00C6;tnas</placeName> Ild med haarde F&#x00F8;dselssmerte</l>
+                    <l>Sig har fremki&#x00E6;mpet, hviler Lavaelven</l>
+                    <l>Med Truen over D&#x00F8;deliges Hoved.<seg type="comEnd" n="com120" />
+</l>
+                    <l>Og paa <seg type="com" n="com123">Forstyrrelse</seg> hvert Fodtrin vanker.</l>
+                    <l>&#x2013; Kun Eet jeg Eder l&#x00E6;gge vil paa Hierte:</l>
+                    <l>Det Onde, som en Mand, den myndige,</l>
+                    <l>Tilf&#x00F8;ier Manden, det, saa vil jeg troe,</l>
+                    <l>Tilgives og forsones neppe, Manden</l>
+                    <l>Han vil sit Had, og ingen Tid forandrer</l>
+                        <l>Beslutninger, han velbet&#x00E6;nksom fatted'.</l>
+                    <l>Men Eders Fiendskabs Udspring taber sig</l>
+                    <l>I uforstandig Barndoms aarle Tid,</l>
+                    <l>Og selv dets Alder burde det afv&#x00E6;bne.</l>
+                    <l>Sp&#x00F8;rg selv! hvad var det, som Jer f&#x00F8;rst adskilte?</l>
+                    <l>I veed det ei, og hvis I det udfandt,</l>
+                    <l>I vilde Jer for B&#x00F8;rnek&#x00E6;vlen skamme.</l>
+                    <l>Og dog det er den f&#x00F8;rste Barnetvist,</l>
+                    <l>Der, gienf&#x00F8;dt i en ulyksalig Ki&#x00E6;de,</l>
+                    <l>Blev S&#x00E6;den til de sidste Dages Ski&#x00E6;ndsel;</l>
+                    <l>Thi alle slette <seg type="com" n="com121">Handler</seg>, som I hidtil dreve,</l>
+                    <l>Kun vare H&#x00E6;vnens og Mistankens S&#x00F8;nner.</l>
+                    <l>&#x2013; Og denne Drengefeide ville I</l>
+                    <l>Forts&#x00E6;tte end, nu da I ere M&#x00E6;nd?</l>
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="size-1">
+<pb ed="A" type="text" n="247" facs="1807_67_fax029.jpg" />(Hun griber Begges H&#x00E6;nder.)</hi>
+</l>
+                    <l>O, mine S&#x00F8;nner! kom, <seg n="com219" type="com">beslutter</seg> Eder</l>
+                    <l>Til Regningen giensidig at udslette,</l>
+                    <l>Thi Eders Uret er paa begge Sider lige.</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com122">Stormodig</seg>, &#x00C6;dle! <seg type="com" n="com220">ski&#x00E6;nke</seg> I hinanden</l>
+                    <l>Den ubetalelige store Gi&#x00E6;ld!</l>
+                    <l>Den gudligste blandt Seire er Forsoning.</l>
+                    <l>I Eders Faders Grav <seg type="com" n="com152">nedkaster</seg> hint</l>
+                    <l>Det gamle Had fra sp&#x00E6;de Barndomstid!</l>
+                    <l>Til Enighed og ki&#x00E6;rlige Forsoning</l>
+                    <l>
+<seg n="com153" type="com">Opofrer</seg> Eders nybegyndte Liv !</l>
+                </lg>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center" rendition="set">
+<hi rend="spaced">Koret.</hi>
+</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com231">H&#x00F8;rer</seg> en Moders formanende Tale!</l>
+                    <l>Visselig taler hun v&#x00E6;gtige Ord.</l>
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com124" />Krigen <seg n="com232" type="com">oph&#x00F8;re</seg>, og Hadet <seg type="com" n="com233">sig svale</seg>!</l>
+                    <l>Eller <seg n="com234" type="com">vedbliver</seg> med Feide og Mord!<seg type="comEnd" n="com124" />
+</l>
+                    <l>Hvad Eder lyster, behager mig vel,</l>
+                    <l>I ere Herrer, og jeg er kun Tr&#x00E6;l.</l>
+                </lg>
+                    <p rend="center">
+<hi rend="size-1">
+<seg type="com" n="com125">(Efterat have tiet en Stund, og forgi&#x00E6;ves ventet en Yttring af Br&#x00F8;drene, bliver hun ved med undertrykt Smerte.)</seg>
+</hi>
+</p>
+                
+                <lg rendition="speech">
+                    <l>Ei veed jeg mere nu, thi Ordets Kogger</l>
+                    <l>Forgi&#x00E6;ves jeg udt&#x00F8;mte, spildte B&#x00F8;nnens Kraft,</l>
+                        <l>I Graven hviler han, som v&#x00E6;ldig Eder t&#x00E6;mmed',</l>
+                    <l>Og Moderen staaer kraftl&#x00F8;s mellem Eder.</l>
+                    <l>&#x2013; <seg type="com" n="com221">Fuldender</seg>! fri er Eders Magt, <seg n="com222" type="com">adlyder</seg>
+</l>
+                    <l>D&#x00E6;monens Bud i Raseriets F&#x00E6;rd!</l>
+                    <l>Husgudens Alter Jer ei helligt <seg n="com235" type="com">v&#x00E6;re</seg>,</l>
+                    <l>
+<pb ed="A" type="text" n="248" facs="1807_67_fax030.jpg" />Lad denne <seg type="com" n="com126">Sol</seg>, som skued' Eders F&#x00F8;dsel,</l>
+                    <l><seg type="com" n="com154">Og nu</seg> beskue Eders <seg type="com" n="com127">Vexelmord</seg>!</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com223">Udrydder</seg> Jer for Eders Moders &#x00D8;ine</l>
+                    <l>Med Eders egen, ei med fremmed Haand!</l>
+                    <l>Bryst imod Bryst, som det <seg type="com" n="com128">thebanske Par</seg>,</l>
+                    <l>Fast favnende med Jernets Arm hinanden,</l>
+                    <l>
+<seg n="com224" type="com">Gaaer</seg> paa hinanden ind, og <seg type="com" n="com225">ki&#x00E6;mper</seg> modig!</l>
+                    <l>
+<seg n="com226" type="com">Indborer</seg> Dolken i hinandens Bryst,</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com227">Ombytter</seg> Liv med Liv, og <seg n="com228" type="com">seirer</seg> Begge!</l>
+                    <l>Ei D&#x00F8;den da skal Eders <seg type="com" n="com229">Tvedragt</seg> l&#x00E6;ge,</l>
+                    <l>Men Flammen selv, hin Ildens r&#x00F8;de St&#x00F8;tte,</l>
+                    <l>Tvekl&#x00F8;vet skal fra Eders <seg type="com" n="com129">skumle Grav</seg>
+</l>
+                    <l>Sig h&#x00E6;ve, blusse op i to adskilte Luer,</l>
+                    <l>Som Eders Livs og D&#x00F8;ds det <seg type="com" n="com130">gyselige</seg> Billed!</l>
+                    <l rend="right" rendition="set">
+<hi rend="size-1">(Hun gaaer.)</hi>
+</l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="firstIndent">Jeg vil ikke dennesinde bebyrde Publikum med mere, og blot med
+                    Hensyn paa Overs&#x00E6;ttelsen tilf&#x00F8;ie, at jeg under samme havde det dobbelte Maal,
+                    tro at giengive Originalens Ideer, og saalidet som muligt erindre L&#x00E6;seren om, at
+                    han havde en Overs&#x00E6;ttelse for sig. Ogsaa str&#x00E6;bte jeg at beholde Originalens Ord
+                    og Versemaal, men dette var i det mindste ikke mig stedse muligt, uden at glemme
+                    mit Maal.</p>
+                <p rend="right">
+<hi rend="italic">Nik. Fred. Sev. Grundtvig,</hi>
+</p>
+                    <p rend="right">
+<hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi>
+</p>
+            </div>
+        </body>
+        <pb type="periText" facs="1807_67_fax031.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1807_67_fax032.jpg" />
+        
+    
+</text>
+</TEI>

source-data/1807_68_txt.md

@@ -0,0 +1,46 @@
+---
+title: Et Par Ord i Anledning af det forkyndte Sørgespil: Signe.
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-10-01
+publisher: Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet
+---
+## Et Par Ord i Anledning af det forkyndte Sørgespil: Signe
+Det er andet at komme sligt frem,End hver kan tænke og vide.**Johannes Franciscus.**Disse gyldne Ord, som stande i Æreverset til Mester Anders Søfrensen Vedel, foran Udsættelsen af Saxo, runde mig flux i Tanke ved Synet af et utrykt Sørgespils andens Akts fierde Scene, som findes i Martshæftet af Minerva.
+Naar den dybe Følelse udtaler sig i Ord, da skabes et nyt Sprog, som kun Faa monne forstaae; men naar den præger sig i Handling, da troe næsten Alle at kunne omfatte den, fordi Alle dog kunne efterligne Handlingens Skygge, der træder frem for det ydre Øie. At denne Tro er meget ilde grundet, seer Enhver, og dog møde vi i Litteraturen ofte dens Bekiændere.
+Signe og Hagbarth ere formodentlig alle Læsere bekiændte af Suhms Fortælling, eller er maaskee ogsaa den gaaet af Moden, som en ubehagelig Erindring om, at det engang saae anderledes ud i Nord? Dog, saameget har man dog vel hørt, at hine Tvende vare to forelskede Narre, der agtede Kiærlighed høiere end Livet.
+Af dette Æmne byder Hr. Dampe os en Bearbeidelse, og jeg skal, efter en forudskikket almindelig Bemærkning, stræbe at vise, om vi skylde ham Tak.
+Sørgespillet, eller rettere, for ei at nære vrange Begreber, Dramaet, bør, som ethvert Konstværk, anskues heelt; men ligesom Forstanden kan i Maleriet skiælne mellem Omridset, Gestalten, og Koloriten, saaledes kan den og i Dramaet adskille Stoffet eller Fortællingen, Materien eller Gemytterne, og Formen eller det poetiske Klædemon.
+Man seer lettelig, at ingenlunde den første af disse Dele, tænkt for sig selv, er et Noget, men at kun de tvende sidste ere vigtige, og at det altsaa er fra Poesiens Side ligegyldigt, enten Stoffet er et historisk Faktum, eller ikke.
+Vil man søge et historisk Stof, da maa man aldrig glemme, at Kamp og poetisk Kamp er Dramaets Væsen; men vil Digteren, at hans Produkt skal ved Stoffet vinde mere Interesse, da maa han vælge et, som tillige indslutter Grundtrækkene til et Billede af høiere Gemytter. Herved er virkelig meget vundet, da et saadant Stof, liig en høiere Aand, styrer hans Fied; men han er da ogsaa forbundet til at lade sig styre, og virkelig udvikle hine Grundtræk. Det er kun det blotte Stof, han har Ret til at forandre, og vover han at indtvinge en Betydning, forskiællig fra den, Historien kiædede til Stoffet, da har han overtraadt Pagten, og sikkerlig vil Stoffet hævne sig ved at søndre Produktets Eenhed.
+Et mærkeligt Exempel have vi i Shakespears Hamlet. Stoffet er hentet fra den poetiske Kamps sande Fædreland, fra gamle Nord; men, skiøndt Figuren er sand poetisk, opdage vi dog ei mindste Spor af den Form, Poesien antog i Norden. Hvem kan beundre hiin evige Mindestøtte, den herlige Digter reiste sig, og dog ønske den anderledes bygget? Men hvem kiænder Grunden, hvorpaa den hviler, og ønsker ikke at kunne bortflytte den fra en Jordplet, i hvilken ganske andre Erindringer ere rodfæstede!
+Er det nu saa, da maa det kaldes ubetinget Pligt for hver den, som vil hente Stof fra Norden, at han kiænder det, og beskuer det poetisk. Han maa udfinde Handlingens strænge Forbindelse med Tilværelsen i hin gamle Tid, hvis Foster den var, og derefter passe dens Klædning. Skeer det ikke, da have vi Ret til at dadle selv den bedste Digter; thi han udrev da voldsom et Led af den Kiæde, han enten burde givet heel, eller ladet være ganske urørt.
+Træder derimod En frem med Noget, der skal være kommet fra gamle Nord, skiøndt vi kun faae at see Handlingens kraftløse Gienfærd, klædt i Usands og Hverdagsphraser, da bør saadant strængt paatales; thi en dobbelt Forbrydelse er det, at give noget Slet, og dog ville paatrykke det Oldtidens Stempel.
+Af egen Erfaring veed jeg, hvor let man ved første flygtige Blik lokkes til at fremstille gamle Nord, fordi Alt der synes givet givestekstkritik er afhandlet i ACCESS, og er det under en vis Betingelse ogsaa; men jeg veed tillige, at hver den, som fik nogen Sands for de Gamles Runestave, og i det Hele for Poesie, vil snart indsee sit Arbeids Usselhed, og tilintetgiøre det, fordi han seer Norden tilintetgiort i det.
+Hr. D. har viist Agtelse for Publikum ved at give en Prøve, og han vil sikkert, for sin egen, for Publicums, og især for gamle Nordens Skyld, aldrig lade et Sørgespil komme for Lyset, i hvilket nærværende Scene kunde passe. At han ikke bør, trængte vel neppe til Beviis; men jeg ønskede at overbevise ham selv, og skal man dømme efter de fleste Bearbeidelser, vi have af Oldtiden, turde nogle Vink ei være saa ganske overflødige.
+Hagbarth og Signe vare væretekstkritik er afhandlet i ACCESS Nordboer, Asernes Dyrkere. Dette er Synspunkten, hvorfra Digteren strax vilde betragte Handlingen, naar han fandt den passende til sit Øiemed.
+Hvorledes elskede Nordboen?
+Dybt, inderlig, og glødende, men uden Frygt; thi han vidste: at Nordens Mø oplivedes af Ilden i Kæmpens Barm; at hun var tro som en Fostbroder; at hans Arm var stærk til at værge ham og den Elskede, og endelig at han, faldende i Striden, skulde klæde Hærfaders Bænk, ja engang nyde den herlige Løn, at kæmpe mod Jetter for Odin og Freja. Han vidste, at Andres Sværd faldt tungt som hans, og derfor spildte han ei den løbende Tid med usle Komediescener; men hensank i fuld Nydelse af Øieblikket. Han var ingen svækket Halvmand, og kunde derfor ei heller glædes ved at see sin Elskede lide.
+Nordens Mø elskede, som hun maatte, for at elskes af en Saadan. Med Skioldet værgede hun sin Elsker i Kamp; med Kyssets lægende Olie helede hun hans dybe Saar; og paa hans Bautasteen besvimede hun ikke, men nedsank livløs. Saaledes elske Signe og Hagbart selv hos Saxo, og monne de være de eneste? See vi ikke Ogn Øgetekstkritik er afhandlet i ACCESS, hvor hun stander paa Høien at skue sin Elskers Kamp med Oddur hiin stærke, og varme det kolde Jern i sit Blod, da Hergrim falder? See vi ikke Helga, hvor stivt hun stirrer paa Gunlaugs Kaabe, indtil det sortner for Øiet, og hun er ikke mere? Ja beskue vi ikke netop saaledes Urtypen Urtygentekstkritik er afhandlet i ACCESS for Nordboens Kiærlighed, Freja?
+Han træde frem, Gudspotteren Loke, med sit hele Følge, der skiændede Freja ved at kalde hende Nordens Venus! de træde frem! og gientage de da med en Lyd Bespottelsen, da frygte de sig for de Danskes klirrende Sværde!
+See, hvor i NattensØde hun træderLønlige Veie,Vandrer tilHyndla,SpaaviseQvinde,For at udforskeOtharsden gudligeÆt, som de vredeNorneri MørketHyllede ind!See, hvor hun sorgfuld–HnossisHuassistekstkritik er afhandlet i ACCESSden kiærligeModer– saa videVandrer om Lande,For at opledeElskedeOthar,Som fra de skinnendeSale bortflygted',Drevet afNornernesGrusomme Bud!Ei kan hun DødenSkue,førSurtursLuende ArmeVældig omfavneHimmel og Jord.Skiønne som Guldet,Tunge som Guldet,Taarer dog stadigFraden GraadfagresØie nedrinde,Pryde og vædeBlussende Kind.Man har sagt, at de gamle Skialde ei have synderlig besiunget Kiærlighed, og været nær ved, deraf at uddrage Slutningen, at vore Fædre dog nok egentlig ei forstode at elske, men kun med Haanden strede om Qvindens Eie, som Akil og Atriden med Munden om den rosenfarvede Briseis. Sandt er det, at vi intet finde af hiint sentimentalske Væv, hvormed Kiærlighed i senere Tider vanskabtes paa Prent; men opvoxte den sande Kiærligheds vidunderlige Plante i vor egen Barm, da ville vi finde den pragtfuld prange i Qvadene om Brynhild og Hialmar, som i Mytherne om Freja og Frej.Man erindre sig her Skirners Reise.
+Næst efter disse sidste kiænder jeg intet Digt, der mere levende vidner om de Gamles dybe Følelse, end det eddiske Digt: Fiølsvins Mal; og dersom det lykkedes mig, at meddele Læseren ogsaa kun en liden Deel af den Interesse, jeg føler for gamle Nord, vil han neppe fortryde, her at finde en kort Udsigt over dette Kvæde.
+Hvem de handlende Personer ere, lader sig ei saa meget let bestemme; men det kan ogsaa her, hvor vi kun have med deres Gemytter at giøre, være fuldkommen ligegyldigt.
+Nornerne have skilt Svipdag fra Menglad, og utrøstelig indslutter hun sig med sine Møer paa et Slot, og omgiver det med flagrende Luer, for uforstyrret at lade Sorgens og Længselens, Frygtens og Haabets Qvad gienlyde i de høie Sale.
+Giennem mange Farer, over Vindens kolde Veie, fremkiæmper Svipdag sig endelig til Menglads Bolig. Som Fremmed stædes ham ei Adgang, og han henvises til atter at vandre Ulves Veie giennem mørke Skove; men han veed, hvad han søger, og svarer:
+Naar stirrende ØieVed Synet opfyldesAf Sødhedens Vande,Da nødig det venderSig bort fra sin Lyst.See, hisset jeg skuerDeguldfagre Sale,Som glimre i Gaarden,Og Siælen saa gierneVilstillesi dem.Efter at have prøvet Vægterens Vid, spørger Svipdag:
+Mon Nogen det undes,IMengladsde sødeArme at sove?og faaer til Svar:
+KunSvipdagallene,Ei Andre det undes,IMengladsde sødeArme at sove.Ham blev til QvindeLovet den fagre,SolskæreMø.Beruset raaber han da:
+Bank nu paa Dørren,Oplad nu Porten,Her seer duSvipdag.Faa den kunvideVilljen, somMengladHar til min Elskov.Menglad tør ikke fæste Tro til det glade Budskab, og siger truende:
+Dersom du lyver, atSvipdaghiin ungeLangt fra er kommetHid til min Sal,Da dine Øine skalHugges i Galgen afGraadige Ravne;men saasnart hun overtydes om, at det er Sandhed, udbryder hun:
+Vær da velkommen! nuHaver jeg fangetFuglen, som bortfløi,Ønskernes Fugl.Kysset skal følge denVenlige Hilsen; thiStor er den Glæde, somUventet Syn afDen Elskede vækker.Længe jeg sad paaDenglimrendeBorg,Vented' dig Dage, ogVented' dig Nætter.Nu jeg dig skuer,Dig, som jeg vented',Atter du kom dog,Svend! til min Sal.*Svipdag.*Inderlig længtes duEfter min Elskov,Høieste AttraaFølte jeg stedseEfter den Gammen, somNydes hos dig.Nu er det Sandhed, atVi skalfortæreAlder og Tider iSluttede Favn.Hvilken Modsætning, naar vi, efter at have med høi Følelse stirret en Tidlang paa det nedrullede Teppe, vandre bort fra dette Kiærlighedens Tempel, og kaste et Blik paa den ny Signe!
+Paa ti lange Sider qvæler Hagbarth hende, uden at vilde give sig tilkiænde, og det blot for at have den Glæde, at see og at høre sin Elskedes Vaande over hans Død.
+Vare nu endda Signes Udtalelser virkelig poetiske, da kunde vi øiebliklig glemme, hvem der skulde males, og føle med hende; men, o vee! maa vi ikke flygte, saasnart hun udbryder: Død! – hvorfor spurgte jeg! død er han, siger du, Død er min Ven, og jeg, jeg lever dog endnu?
+Naar hun segner ned paa sit Leie, sigende: at hun lever dog endnu! maa man da ikke uvilkaarlig føres hen til Katastrophen i Kiærlighed uden Strømper?
+Fra hvilken Idee om Poesie udstammer Følgende:
+*Signe.*O Siæl! af dig udfoerDet sidste Haab,Thi hvad mit Hierte havde, er borte.(!!!)Elskov(?), Glæde, Salighed, o Skiæbne!Har du bortjaget, som Billeder,Spøgende med den urolige Siæl.*Thora.*O Nat! – see! det StilleTaler jo, Mørket jo ynkes over dig(?)O Mø! jeg seer din TaareTrille i Natten.Ak Arme! Arme!Du har ei mere.Ikke vil jeg heraf anføre mere, og ei udvikle den klare himmelvide Forskiæl mellem dybe, søndrede Toner, hvori Siælens Krampetræk ligesom afpræge sig, og hine forvirrede Lyd uden Sands; thi var det ei Figurer fra gamle Nord, der paadigtedes Sligt, da vilde jeg aldrig omtalt Noget, der er saa hverdags. Det er ikke nok, at man forgiæves søger et Glimt af Asalæren; thi Signe er endog ligesaa god Kristen, som En af os. Man høre hende sige om Hagbarth:
+Ja, hisset, hisset han hører,End hører han, hører han denneAfmægtige, klagende Stemme,End lever han, ja du har Ret,Og der, hvor han lever,Ham snart skal jeg skue.Mit Haab! du opvaagner, jeg hilser dig,End har jeg tilbageEnd de Ulyksaliges Haab,Hos ham, hos ham skal jeg leve,Da endes mit Liv(?)og min Klage.Skulde man ikke virkelig troe, at man her hørte en af Nutidens kiøbenhavnske Damer snakke væk i Takten fra Ballet i Aftes, eller er det maaske dog Signe, som vil til Valhal?
+Til Slutning vil jeg anmærke, at vi i Sandvigs Levninger af Middelalderens Digtning have en skiøn Vise om Habor og Signe. Anmærkningen kunde synes overflødig, dersom det ei vidstes, at man i vor Tid over de fem Skaaler og deres Jevninge glemte aldeles hine gamle Sange, hvoraf dog mange ere den herligste Poesie.Jeg vil her blot nævne: inderlig Kiærlighed, Hellelilles Vise, det tredobbelte Mord, og den, som vel burde staae øverst: den fortalte fortabtetekstkritik er afhandlet i ACCESS Uskyldighed. Hvem kiænder de med disse Navne betegnede Qvad, Qvad.tekstkritik er afhandlet i ACCESS uden at gløde ved Mindet! Hvi nøler dog Oehlenschläger med, efter Løfte, at lade den afviskende Haand glide sagtelig hen over Middelalderens Sange! Maaskee vilde dog en Tonekonstner føle sig begeistret til, ved siælegribende Melodier at indtvinge dem paa deres gamle Plads i Nord, hvorfra de forjoges af deels frivole, deels sandsløse Viser. O hvilke dybe forædlende Indtryk vilde de da ei giøre paa Nordens voxende Mø, Mø.tekstkritik er afhandlet i ACCESS der nu selv i Sangen maa indsuge Forfængelighedens og Koketteriets dræbende Gift! Det var intet Under, at man glemte dem; thi naar man drikker Døden pærefuld, og tager Flasken med til Lethes Bred, for igien at komme hiem til de fulde Tønder, da kan man vist nok ei finde Behag i at siunge:
+Det var stolte Signelille,Satte Ild i hver en Vraa,Sig selver monne hun qvæle,Alt under de Bolster blaa,Og det blot af Kiærlighed og Troskab.
+*Risum teneatis amici!*Dog, hver Tid har sin Kiæphest, og om man end troer, at vor Tids er den bedste, bør jo dog hver Tid beholde sin egen, og man vil da ei fortænke mig i, at jeg troer, Visens Forfatter i denne Henseende langt overgaaer Signes ny Digter, naar han beskriver Maaden, hvorpaa Hagbart gav sig tilkiænde, saalunde:
+*Habor.*I sige mig, stolteSignelil'!Mens vi er' ene to,Er der Ingen i Verden til,Som Eders Hu staaer paa?*Signe.*Jeg ingen veed i Verden til,Som min Hu stander paa,ForudenHabor, Kongens Søn.Ham maa jeg ikke faae.*Habor.*Og er det Habor, Kongens Søn,I have i Hiertet saa kiær,Saamænd viid, stolteSignelill'!Han ligger Eder alt saa nær.Dog, maaske er det over saadant Noget, Damerne nuomstunder rødme, og i saa Fald beder jeg meget om Forladelse, da denne uvante Ting vel i flere Henseender turde være til Uleilighed.
+*Nik. Fred. Sev. Grundtvig.*

source-data/1807_68_txt.txt

@@ -0,0 +1,537 @@
+
+	
+	
+		
+	    
+	    
+	    
+		
+
+    
+
+    
+        
+        Et Par Ord i Anledning af det forkyndte Sørgespil: Signe
+        
+      
+        
+            
+            
+                
+Det er andet at komme sligt frem,
+                End hver kan tænke og vide .
+                
+                
+
+Johannes Franciscus.
+
+
+        
+        
+        
+                Disse gyldne Ord, som stande i
+                        Æreverset til Mester
+                            Anders Søfrensen Vedel
+, foran
+                        
+Udsættelsen af Saxo
+, runde mig flux i Tanke ved Synet af 
+et utrykt Sørgespils andens Akts
+                        fierde Scene, som findes i Martshæftet af
+                    Minerva.
+        Naar den dybe Følelse udtaler sig i Ord, da skabes et nyt
+                    Sprog, som kun Faa monne forstaae; men naar den præger sig i Handling, da troe
+                    næsten Alle at kunne omfatte den, fordi Alle dog kunne efterligne Handlingens Skygge, der træder frem for det ydre
+                    Øie. At denne Tro er meget ilde grundet, seer Enhver, og dog møde vi i
+                    Litteraturen ofte dens Bekiændere.
+                
+Signe og Hagbarth ere formodentlig alle Læsere bekiændte af 
+Suhms
+                        Fortælling
+, eller er maaskee
+                    ogsaa den gaaet af Moden, som en ubehagelig Erindring om, at det engang saae
+                    anderledes ud i Nord? Dog, saameget har man
+                    dog vel hørt, at hine Tvende vare
+                    to forelskede Narre, der agtede Kiærlighed høiere end Livet.
+                Af dette Æmne byder Hr. Dampe
+                    os en Bearbeidelse, og jeg skal, efter en forudskikket almindelig Bemærkning,
+                    stræbe at vise, om vi skylde ham Tak.
+                Sørgespillet, eller rettere, for ei at nære vrange Begreber,
+                    Dramaet, bør, som ethvert Konstværk, anskues heelt; men ligesom Forstanden kan i
+                    Maleriet skiælne mellem Omridset, Gestalten, og Koloriten, saaledes kan den og i Dramaet adskille Stoffet eller Fortællingen,
+                    Materien eller Gemytterne, og Formen eller det poetiske Klædemon.
+                Man seer lettelig, at ingenlunde den første af disse Dele,
+                    tænkt for sig selv, er et Noget, men at kun de tvende sidste ere vigtige, og at
+                    det altsaa er fra Poesiens Side ligegyldigt, enten Stoffet er et historisk
+                    Faktum, eller ikke.
+                Vil man søge et historisk Stof, da maa man aldrig glemme, at
+                    Kamp og poetisk Kamp er Dramaets Væsen; men vil Digteren, at hans Produkt skal
+                    ved Stoffet vinde mere Interesse, da maa han vælge et, som tillige indslutter
+                    Grundtrækkene til et Billede af høiere Gemytter. Herved er virkelig meget
+                    vundet, da et saadant Stof, liig en høiere Aand, styrer hans Fied; men han er da
+                    ogsaa forbundet til at lade sig styre, og virkelig udvikle hine Grundtræk.  Det er kun det blotte Stof, han
+                    har Ret til at forandre, og vover han at indtvinge en Betydning, forskiællig fra
+                    den, Historien kiædede til Stoffet, da har han overtraadt Pagten, og sikkerlig
+                    vil Stoffet hævne sig ved at søndre Produktets Eenhed.
+                Et mærkeligt Exempel have vi i
+                        Shakespears
+                     
+Hamlet
+
+.
+                    Stoffet er hentet fra den poetiske Kamps sande Fædreland, fra gamle Nord; men, skiøndt Figuren er sand poetisk,
+                    opdage vi dog ei mindste Spor af den Form, Poesien antog i Norden. Hvem kan beundre hiin evige Mindestøtte, den
+                    herlige Digter reiste sig, og dog ønske den anderledes bygget? Men hvem kiænder
+                    Grunden, hvorpaa den hviler, og ønsker ikke at kunne bortflytte den fra en
+                    Jordplet, i hvilken ganske andre Erindringer ere rodfæstede!
+                Er det nu saa, da maa det kaldes ubetinget Pligt for hver den,
+                    som vil hente Stof fra Norden, at han kiænder
+                    det, og beskuer det poetisk. Han maa udfinde Handlingens strænge Forbindelse med
+                    Tilværelsen i hin gamle Tid, hvis Foster den
+                    var, og derefter passe dens Klædning. Skeer det ikke, da have vi Ret til at
+                    dadle selv den bedste Digter; thi han udrev da voldsom et Led af den Kiæde, han
+                    enten burde givet heel, eller ladet være ganske urørt.
+                Træder derimod En frem med Noget, der skal være kommet fra gamle Nord, skiøndt vi kun faae at see
+                    Handlingens kraftløse Gienfærd, klædt i Usands
+                     og Hverdagsphraser, da bør
+                    saadant strængt paatales; thi en dobbelt Forbrydelse er det, at give noget Slet,
+                    og dog ville paatrykke det Oldtidens Stempel.
+                Af egen Erfaring veed jeg, hvor let man ved første flygtige
+                    Blik lokkes til at fremstille gamle Nord, fordi
+                    Alt der synes 
+givet
+, og er det under en vis Betingelse ogsaa; men jeg veed
+                    tillige, at hver den, som fik nogen Sands for de Gamles Runestave, og i det Hele for Poesie, vil snart indsee sit
+                    Arbeids Usselhed, og tilintetgiøre det, fordi han seer Norden tilintetgiort i det.
+                
+Hr. D. har viist Agtelse for
+                    Publikum ved at give en Prøve, og han vil sikkert, for sin egen, for Publicums,
+                    og især for gamle Nordens Skyld, aldrig lade et
+                    Sørgespil komme for Lyset, i hvilket nærværende Scene kunde passe. At han ikke
+                    bør, trængte vel neppe til Beviis; men jeg ønskede at overbevise ham selv, og
+                    skal man dømme efter de fleste Bearbeidelser, vi have af Oldtiden, turde nogle
+                    Vink ei være saa ganske overflødige.
+                
+Hagbarth og Signe 
+vare
+ Nordboer, Asernes Dyrkere. Dette er Synspunkten, hvorfra Digteren strax vilde
+                    betragte Handlingen, naar han fandt den passende til sit Øiemed.
+                Hvorledes elskede Nordboen?
+                Dybt, inderlig, og glødende, men uden Frygt; thi han vidste:
+                    at Nordens Mø oplivedes af Ilden i  Kæmpens Barm; at hun var tro som
+                    en Fostbroder; at hans Arm var stærk til at værge ham og den Elskede, og endelig
+                    at han, faldende i Striden, skulde klæde 
+Hærfaders Bænk, ja engang                         nyde den herlige Løn, at kæmpe mod Jetter for Odin og
+                            Freja
+. Han vidste, at Andres
+                    Sværd faldt tungt som hans, og derfor spildte han ei den løbende Tid med usle
+                    Komediescener; men hensank i fuld Nydelse af Øieblikket. Han var ingen svækket
+                        Halvmand, og kunde derfor ei heller glædes
+                    ved at see sin Elskede lide.
+                
+Nordens Mø elskede, som hun
+                    maatte, for at elskes af en Saadan. Med Skioldet
+                    værgede hun sin Elsker i Kamp; med Kyssets lægende Olie helede hun hans dybe
+                    Saar; og paa hans Bautasteen besvimede hun ikke, men nedsank livløs. Saaledes
+                    elske Signe og Hagbart selv hos 
+Saxo
+, og monne de være de eneste? See vi ikke 
+
+Ogn
+
+, hvor hun stander paa Høien at skue sin
+                    Elskers Kamp med Oddur hiin stærke, og varme
+                    det kolde Jern i sit Blod, da Hergrim falder?
+                    See vi ikke Helga, hvor stivt hun stirrer paa
+                        Gunlaugs Kaabe, indtil det sortner for
+                    Øiet, og hun er ikke mere? Ja beskue vi ikke netop saaledes 
+Urtypen
+ for Nordboens Kiærlighed, Freja?
+                
+Han træde frem, Gudspotteren Loke, med sit hele Følge, der skiændede Freja ved at kalde hende Nordens
+                    Venus! de træde frem! og gientage de da  med en Lyd Bespottelsen, da
+                    frygte de sig for de Danskes klirrende Sværde!
+                
+
+                    See, hvor i Nattens
+                    Øde hun træder
+                    Lønlige Veie,
+                    Vandrer til Hyndla,
+                    
+Spaavise Qvinde,
+                    For at udforske
+                    
+Othars den gudlige
+                    Æt, som de vrede
+                    
+Norner i Mørket
+                    Hyllede ind!
+                
+                
+                    See, hvor hun sorgfuld
+                    – 
+
+
+Hnossis
+
+ den kiærlige
+                    Moder – saa vide
+                    
+                    Vandrer om Lande,
+                    
+For at oplede
+                    Elskede Othar
+,
+                    Som fra de skinnende
+                    Sale bortflygted',
+                    Drevet af Nornernes
+
+                    Grusomme Bud!
+                
+                
+                    Ei kan hun Døden
+                    Skue, før Surturs
+
+                    Luende Arme
+                    
+Vældig omfavne
+                    Himmel og Jord.
+
+                
+                
+                    Skiønne som Guldet,
+                    Tunge som Guldet,
+                    Taarer dog stadig
+                    Fra den Graadfagres
+
+                    Øie nedrinde,
+                    Pryde og væde
+                    Blussende Kind.
+                
+
+                
+Man har sagt, at de gamle Skialde ei have synderlig besiunget Kiærlighed, og været nær ved, deraf at
+                    uddrage Slutningen, at vore Fædre dog nok egentlig ei forstode at elske, men kun
+                    med Haanden strede om Qvindens Eie, som Akil og Atriden med Munden om den rosenfarvede Briseis. Sandt er det, at vi intet finde af hiint sentimentalske Væv,
+                    hvormed Kiærlighed i senere Tider vanskabtes paa Prent; men opvoxte den sande
+                    Kiærligheds vidunderlige Plante i vor egen Barm, da ville vi finde den pragtfuld
+                    prange i Qvadene om Brynhild og Hialmar
+, som
+                    i Mytherne om Freja og Frej.Man erindre sig her Skirners Reise.
+
+                Næst efter disse sidste kiænder jeg intet Digt, der mere
+                    levende vidner om de Gamles dybe Følelse, end det eddiske Digt: Fiølsvins Mal; og dersom det  lykkedes mig, at meddele Læseren ogsaa kun en liden Deel af
+                    den Interesse, jeg føler for gamle Nord, vil
+                    han neppe fortryde, her at finde en kort Udsigt
+                    over dette Kvæde.
+                Hvem de handlende Personer ere, lader sig ei saa meget let
+                    bestemme; men det kan ogsaa her, hvor vi kun have med deres Gemytter at giøre,
+                    være fuldkommen ligegyldigt.
+                
+
+Nornerne have skilt Svipdag fra
+                            Menglad
+, og utrøstelig
+                    indslutter hun sig med sine Møer paa et Slot, og omgiver det med flagrende Luer,
+                    for uforstyrret at lade Sorgens og Længselens, Frygtens og Haabets Qvad gienlyde
+                    i de høie Sale.
+                Giennem mange Farer, over Vindens kolde Veie, fremkiæmper Svipdag sig endelig til Menglads Bolig. Som Fremmed stædes ham ei Adgang, og han
+                    henvises til atter at vandre Ulves Veie giennem
+                    mørke Skove; men han veed, hvad han søger, og svarer:
+                
+
+                    Naar stirrende Øie
+                    Ved Synet opfyldes
+                    Af Sødhedens Vande,
+                    Da nødig det vender
+                    Sig bort fra sin Lyst.
+                    See, hisset jeg skuer
+                    De guldfagre Sale,
+                    Som glimre i Gaarden,
+                    
+Og Siælen saa gierne
+                    Vil stilles i dem.
+                
+
+                Efter at have prøvet Vægterens
+                        Vid, spørger Svipdag:
+                
+
+                    Mon Nogen det undes,
+                    I Menglads de søde
+                    Arme at sove?
+                
+
+                og faaer til Svar:
+                
+
+                    Kun Svipdag allene,
+                    Ei Andre det undes,
+                    I Menglads de søde
+                    Arme at sove.
+                    Ham blev til Qvinde
+                    Lovet den fagre,
+                    
+Solskære Mø.
+                
+
+                Beruset raaber han da:
+                
+
+                    Bank nu paa Dørren,
+                    Oplad nu Porten,
+                    Her seer du Svipdag.
+                    Faa den kun vide
+
+                    Villjen, som Menglad
+
+                    Har til min Elskov.
+                
+
+                
+Menglad tør ikke fæste Tro til
+                    det glade Budskab, og siger truende:
+                
+
+                    Dersom du lyver, at
+                    
+Svipdag hiin unge
+                    Langt fra er kommet
+                    
+Hid til min Sal,
+                    Da dine Øine skal
+                    Hugges i Galgen af
+                    Graadige Ravne;
+                
+
+                men saasnart hun overtydes om, at det er Sandhed, udbryder
+                    hun:
+                
+
+                    Vær da velkommen! nu
+                    Haver jeg fanget
+                    Fuglen, som bortfløi,
+                    Ønskernes Fugl.
+                    Kysset skal følge den
+                    Venlige Hilsen; thi
+                    Stor er den Glæde, som
+                    Uventet Syn af
+                    Den Elskede vækker.
+                
+                
+                    Længe jeg sad paa
+                    Den glimrende Borg,
+                    Vented' dig Dage, og
+                    Vented' dig Nætter.
+                    Nu jeg dig skuer,
+                    Dig, som jeg vented',
+                    Atter du kom dog,
+                    Svend! til min Sal.
+                
+                
+                    
+
+Svipdag.
+
+                    Inderlig længtes du
+                    Efter min Elskov,
+                    
+Høieste Attraa
+                    Følte jeg stedse
+                    Efter den Gammen, som
+                    Nydes hos dig.
+                    Nu er det Sandhed, at
+                    Vi skal fortære
+
+                    Alder og Tider i
+                    Sluttede Favn.
+                
+
+                Hvilken Modsætning, naar vi, efter at have med høi Følelse
+                    stirret en Tidlang paa det nedrullede Teppe, vandre bort fra dette Kiærlighedens
+                    Tempel, og kaste et Blik paa den ny Signe!
+        Paa ti lange Sider qvæler Hagbarth hende, uden at vilde give sig
+                    tilkiænde, og det blot for at have den Glæde, at see og at høre sin Elskedes
+                    Vaande over hans Død.
+                Vare nu endda Signes
+                    Udtalelser virkelig poetiske, da kunde vi øiebliklig glemme, hvem der skulde
+                    males, og føle med hende; men, o vee! maa vi ikke flygte, saasnart hun udbryder:
+                        
+                    
+                        Død! – hvorfor spurgte jeg! død er
+                            han, siger du,
+                        Død er min Ven, og jeg, jeg lever dog endnu?
+                    
+                    
+ Naar hun segner ned paa sit Leie, sigende: at hun lever dog endnu! maa man da ikke
+                    uvilkaarlig føres hen til Katastrophen i Kiærlighed
+                        uden Strømper
+?
+                Fra hvilken Idee om Poesie udstammer Følgende:
+        
+                
+
+                    
+
+
+Signe.
+
+                    
+                    O Siæl! af dig udfoer
+                    Det sidste Haab,
+                    Thi hvad mit Hierte havde, er borte. (!!!)
+
+                    Elskov (?), Glæde, Salighed, o Skiæbne!
+                    Har du bortjaget, som Billeder,
+                    Spøgende med den urolige Siæl.
+                
+                
+                    
+
+Thora.
+
+                    
+                    O Nat! – see! det Stille
+                    Taler jo, Mørket jo ynkes over dig (?)
+
+                    O Mø! jeg seer din Taare
+                    Trille i Natten.
+                    Ak Arme! Arme!
+                    Du har ei mere.
+                
+
+                Ikke vil jeg heraf anføre mere, og ei udvikle den klare
+                    himmelvide Forskiæl mellem dybe, søndrede Toner, hvori Siælens Krampetræk
+                    ligesom afpræge sig, og hine forvirrede Lyd uden Sands; thi var det ei Figurer fra gamle Nord, der paadigtedes Sligt, da vilde jeg aldrig omtalt Noget,
+                    der er saa hverdags. Det er ikke nok, at man forgiæves søger et Glimt af Asalæren; thi Signe er endog ligesaa god Kristen, som En af os. Man høre hende sige
+                    om Hagbarth:
+                
+
+                    Ja, hisset, hisset han hører,
+                    End hører han, hører han denne
+                    Afmægtige, klagende Stemme,
+                    
+End lever han, ja du har
+                        Ret,
+                    Og der, hvor han lever,
+                    Ham snart skal jeg skue.
+                    Mit Haab! du opvaagner, jeg hilser dig,
+                    End har jeg tilbage
+                    End de Ulyksaliges Haab,
+                    Hos ham, hos ham skal jeg leve,
+                    Da endes mit Liv (?) og min Klage.
+                
+
+                Skulde man ikke virkelig troe, at man her hørte en af Nutidens
+                    kiøbenhavnske Damer snakke væk i Takten fra Ballet i Aftes, eller er det maaske
+                    dog Signe, som vil til Valhal?
+                
+                Til Slutning vil jeg anmærke, at vi i Sandvigs
+                    Levninger af Middelalderens Digtning have
+                        en skiøn Vise om Habor og Signe
+.
+                    Anmærkningen kunde synes overflødig, dersom det ei vidstes, at man i vor Tid
+                    over de fem Skaaler og deres Jevninge glemte
+                    aldeles hine gamle Sange, hvoraf dog mange ere den herligste Poesie.Jeg vil her blot nævne: 
+inderlig Kiærlighed
+, 
+Hellelilles Vise
+, 
+det tredobbelte
+                                Mord
+, og den, som vel burde staae øverst: 
+den 
+fortalte 
+                                Uskyldighed
+. Hvem kiænder de med disse Navne betegnede
+                        
+Qvad,  uden at gløde ved Mindet! Hvi nøler dog
+                            Oehlenschläger med, efter Løfte, at lade den afviskende Haand glide sagtelig
+                        hen over Middelalderens Sange! Maaskee vilde dog en Tonekonstner føle sig
+                        begeistret til, ved siælegribende Melodier at indtvinge dem paa deres gamle
+                        Plads i Nord, hvorfra de forjoges af
+                        deels frivole, deels sandsløse Viser. O
+                        hvilke dybe forædlende Indtryk vilde de da ei giøre paa 
+Nordens voxende 
+Mø,
+
+
+                        der nu selv i Sangen maa indsuge Forfængelighedens og Koketteriets dræbende
+                        Gift! Det var intet  Under, at man glemte dem; thi naar man drikker Døden pærefuld, og tager
+                    Flasken med til Lethes Bred, for igien at
+                    komme hiem til de fulde Tønder, da kan man vist nok ei finde Behag i at
+                    siunge: 
+                
+
+                    Det var stolte Signelille,
+                    Satte Ild i hver en Vraa,
+                    Sig selver monne hun qvæle,
+                    Alt under de Bolster blaa,
+                
+
+                Og det blot af Kiærlighed og Troskab.
+                
+
+
+Risum teneatis
+                    amici!
+
+
+
+                Dog, hver Tid har sin Kiæphest, og om man end troer, at vor Tids
+                    er den bedste, bør jo dog hver Tid beholde sin egen, og man vil da ei fortænke
+                    mig i, at jeg troer, Visens Forfatter i denne
+                    Henseende langt overgaaer 
+Signes ny Digter, naar han beskriver Maaden,
+                    hvorpaa Hagbart gav sig tilkiænde,
+                    saalunde:
+        
+                
+
+                    
+
+
+Habor.
+
+                    I sige mig, stolte Signelil'!
+                    Mens vi er' ene to,
+                    Er der Ingen i Verden til,
+                    Som Eders Hu staaer paa?
+                
+                
+                    
+
+Signe.
+
+                    Jeg ingen veed i Verden til,
+                    Som min Hu stander paa,
+                    Foruden Habor, Kongens Søn.
+                    Ham maa jeg ikke faae.
+                
+                
+                    
+
+Habor.
+
+                    Og er det Habor, Kongens Søn,
+                    I have i Hiertet saa kiær,
+                    Saamænd viid, stolte Signelill'!
+                    Han ligger Eder alt saa nær.
+                
+
+                Dog, maaske er det over saadant Noget, Damerne nuomstunder
+                    rødme, og i saa Fald beder jeg meget om Forladelse, da denne uvante Ting vel i
+                    flere Henseender turde være til Uleilighed.
+                
+Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+                
+        
+            
+        
+       
+    
+
+
+
+

source-data/1807_68_txt.xml

@@ -0,0 +1,712 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+	<teiHeader>
+		<fileDesc>
+			<titleStmt>
+				<title rend="part">Et Par Ord i Anledning af det forkyndte S&#x00F8;rgespil: Signe.</title>
+			    <title rend="shortForm">Et Par Ord om Signe</title>
+			    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+			    <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
+			    <editor role="student3">Maria Wiggers Pedersen</editor>
+			    <editor role="student2">Johanne Marie N&#x00F8;rrelund Rasmussen</editor>
+			    <editor role="student1">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+			    
+						
+			</titleStmt>
+		    
+			<editionStmt>
+				<edition>
+				    <idno type="firstUpload">1.2</idno>	    
+          <idno type="content">1.8</idno>
+          <idno type="technic">1.8.1</idno>
+        </edition>
+			</editionStmt>
+		    <extent>42 KB</extent>
+		     
+		    <publicationStmt>
+		        <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+		        <publisher>Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet</publisher>
+		        <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
+		        <authority />
+		        
+		        <date when="2013-10-01">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date> 
+		    </publicationStmt> 
+		    <seriesStmt>
+		        <title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
+		        <respStmt>
+		            <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+		            <resp>Professor</resp>
+		        </respStmt>
+		        <idno>2014-10-31</idno>
+		    </seriesStmt> 
+		    <notesStmt>
+		        <note type="txt" target="1807_68_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+		        <note type="com" target="1807_68_com.xml">Punktkommentar</note>
+		        <note type="intro" target="1807_68_intro.xml">Indledning</note>
+		        <note type="txr" target="1807_68_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+		        <note type="unknownVar">Variant</note>
+		    
+		    </notesStmt>
+		    
+		    <sourceDesc>
+		        <bibl>
+		            <title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva</title>
+		            <title type="part">Et par Ord i Anledning af det forkyndte S&#x00F8;rgespil: Signe</title>
+		            <author>Grundtvig,
+		                <note>Cand. Theol.</note>
+		            </author>
+		            <pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
+		            <publisher>
+		                <note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
+		                <note>Trykt og forlagt af Directeur Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</note>
+		            </publisher>
+		            <date>1807.</date>
+		        </bibl>
+		        <listWit xml:id="emendation">
+		            <witness xml:id="A" n="68"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc><num>1807</num></witness>
+		           
+		        </listWit>                
+		        <listWit xml:id="pageNumber">
+		            <witness xml:id="US">
+<desc>Udvalgte Skrifter</desc> <num>1</num></witness>
+		        </listWit>                
+		    </sourceDesc>
+		</fileDesc>
+	    <profileDesc>
+	        <textClass>
+	            <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+	                <term>prosa</term>
+	                <term>anmeldelser</term>
+	              
+	            </classCode>
+	            <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+	                <term>norrønt</term>
+	                <term>historie</term>
+	                <term>Danmark</term>
+	                
+	            </keywords>
+	        </textClass>
+	    </profileDesc>
+	    
+	    <encodingDesc>
+	        <projectDesc>
+	            <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+	            <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+	            <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+	            <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+	            <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+	            <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+	            <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+	            <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+	        </projectDesc>
+	        <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+	        
+	    </encodingDesc>   
+	  <revisionDesc>
+	      <change xml:id="JMR" who="JMR" when="2012-08-08">"bogstav til bogstav-kollation" (ikke struktur)</change>
+	    <change who="JMR" when="2012-08-16">tilretning af struktur</change>
+	      <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-10-18">Indf&#x00F8;rsel af lemmata samt databasehenvisninger.</change>
+	      <change who="FDS" when="2012-10-18">Indf&#x00F8;rt MWP's og FDS' kollationer af 2012-08-28 og 2012-08-30 fra papirsudgave.</change>
+	      <change who="FDS" when="2012-10-19">Rettet id-henvisninger for Atriden og Oddur.</change>
+	      <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2012-10-23">Slettet com21.</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-10-28">&#x00E6;ndret lemmaudstr&#x00E6;kning.</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-11-05">&#x00E6;ndret i head'er</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-11-15">tilf&#x00F8;jet lemmata efter Marias anvisninger (nr. 101 og opefter)</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-12-04">tilf&#x00F8;jet lemmata 110</change>
+	      <change who="JMR" when="2012-12-10">indsat rigtige sidetalsangivelser + rettet stedsangivelse for 'gamle Nord'</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-12-21">nummereret manglende titler</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-02-01">fjernet m&#x00E6;slinger p&#x00E5; en r&#x00E6;kke seg-elementer. oprettet com109.</change>
+	      <change who="VAP" when="2012-01-15">nummereret flere manglende titler og helbredt enkelte m&#x00E6;slinger</change>
+	     
+	      <change who="VAP" when="2013-01-17">fortsatte rettelser efter FLN. Tilf&#x00F8;jelser af com124-25</change>    <change who="VAP" when="2013-01-16">Tilf&#x00F8;jelser af com111-23</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-01-18">Tilf&#x00F8;jelser af com124-25</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-01-21">&#x00E6;ndring af lemmaudstr&#x00E6;kning p&#x00E5; udvalgte lemmata</change>
+	      <change who="FDS" when="2013-01-28">omrokeret og korrigeret pb-elementer</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-01-29">begyndende korrekturrettelser og opm&#x00E6;rkninger efter KN-redaktion.</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-01-30">fjernet overfl&#x00F8;dige tankestreget, mere kn-rettelser</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-02-01">fortsatte korrekturrettelser. sletning af com 2 og 26. &#x00E6;ndring af 1806 til 1807 i notestm</change>
+	      <change who="FDS" when="2013-02-08">ensrettet fodnoter iht. g&#x00E6;ldende praksis.</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-03-21">erstattet italic med schwab de relevante steder, dog indsat bold til sidst, da der b&#x00E5;de var spatieret og schwabacher.</change>     
+	      <change who="VAP" when="2013-04-05">flyttet en comStart inden for en line</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-05-01">rettet i noteStm, slettet front og udarbejdet head i stedet. flyttet et pb-element</change>
+	      <change xml:id="KN" who="KN" when="2013-05-01">Typografi rettet</change>
+	      <change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-05-02">tilrettet head m/ extent, date og versionsnummer</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-07-31">fjernet fejl i mytebaseopm&#x00E6;rkning efter Karsten Kyndes korpusk&#x00F8;rsel. &#x00C6;ndret topreferencerne til Prometeus (f&#x00F8;lgefejl i head)</change>
+	      <change xml:id="AP" who="AP" when="2013-09-19">rettet versions-streng</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-09-25">&#x00E6;ndret r&#x00E6;kkef&#x00F8;lge i tei-header og indsat ny prolog for at fjerne m&#x00E6;slinger</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-10-02">rettet o til O i kortform</change>
+	      <change who="VAP" when="2013-11-04">rettet myth 185 til 185.a efter Karstens mytek&#x00F8;rsel</change>
+	  	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+	  	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+	  	<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+	      <change who="VAP" when="2014-03-28">fjernet mæslinger efter valideringskørsel</change>
+	      <change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger</change>
+	      <change who="VAP" when="2014-10-30">fjernet lb i head</change>
+	      <change xml:id="KV" who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
+	      <change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
+	  </revisionDesc>
+	</teiHeader>
+	<text type="txt">
+		
+	    
+	    <pb type="periText" facs="1807_68_fax001.jpg" />
+	    <pb type="periText" facs="1807_68_fax002.jpg" />
+		
+
+    <body>
+
+    <div type="[Tekst]">
+        <pb type="text" facs="1807_68_fax003.jpg" ed="A" n="249" />
+        <head rend="2">Et Par Ord i Anledning af det forkyndte S&#x00F8;rgespil: Signe</head>
+        <fw type="shortLine" />
+      
+        <epigraph>
+            
+            <lg>
+                <l>
+<seg type="comStart" n="com1" />Det er andet at komme sligt frem,</l>
+                <l>End hver kan t&#x00E6;nke og vide <seg type="comEnd" n="com1" />.</l>
+                
+                <l rend="right">
+<hi rend="spaced">
+<persName key="pe969">Johannes Franciscus</persName>.</hi>
+</l>
+</lg>
+        </epigraph>
+        
+        <fw type="shortLine" />
+                <p rend="noIndent">Disse gyldne Ord, som <seg n="com111" type="com">stande</seg> i
+                        <seg type="com" n="com3">&#x00C6;reverset</seg> til <seg type="com" n="com4">Mester
+                            <persName key="pe350">Anders S&#x00F8;frensen Vedel</persName>
+</seg>, foran
+                        <seg type="com" n="com5">
+<seg type="com" n="com112">Uds&#x00E6;ttelsen</seg> af <persName key="pe237">Saxo</persName>
+</seg>, <seg n="com124" type="com">runde</seg> mig flux i Tanke ved Synet af <seg type="com" n="com6">
+<rs type="title" key="title73">et utrykt S&#x00F8;rgespils</rs> andens Akts
+                        fierde Scene</seg>, som findes i Martsh&#x00E6;ftet af
+                    <rs type="title" key="title125">Minerva</rs>.</p>
+        <p rend="firstIndent">Naar den dybe F&#x00F8;lelse <seg type="com" n="com114">udtaler sig i Ord</seg>, da skabes et nyt
+                    Sprog, som kun Faa monne forstaae; men naar den <seg n="com115" type="com">pr&#x00E6;ger sig i Handling</seg>, da troe
+                    n&#x00E6;sten Alle at kunne omfatte den, fordi Alle dog <seg type="com" n="com7">kunne</seg> efterligne Handlingens Skygge, der tr&#x00E6;der frem for det ydre
+                    &#x00D8;ie. At denne Tro er meget ilde grundet, seer Enhver, og dog m&#x00F8;de vi i
+                    Litteraturen ofte <seg n="com113" type="com">dens Beki&#x00E6;ndere</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> og <rs type="myth" key="myth345">Hagbarth</rs> ere formodentlig alle L&#x00E6;sere beki&#x00E6;ndte af <seg type="com" n="com8">
+<persName key="pe7">Suhms</persName>
+                        <rs type="title" key="title613">Fort&#x00E6;lling</rs>
+</seg>, eller er maaskee
+                    ogsaa den gaaet af Moden, som en ubehagelig Erindring om, at det engang saae
+                    anderledes ud i <placeName key="fak24">Nord</placeName>? Dog, saameget har man
+                    dog vel h&#x00F8;rt, at hine Tven<pb type="text" facs="1807_68_fax004.jpg" ed="A" n="250" />de vare
+                    to forelskede Narre, der agtede Ki&#x00E6;rlighed h&#x00F8;iere end Livet.</p>
+                <p rend="firstIndent">Af dette &#x00C6;mne byder <persName key="pe110">Hr. Dampe</persName>
+                    os en Bearbeidelse, og jeg skal, efter en forudskikket almindelig Bem&#x00E6;rkning,
+                    str&#x00E6;be at vise, om vi skylde ham Tak.</p>
+                <p rend="firstIndent">S&#x00F8;rgespillet, eller rettere, for ei at n&#x00E6;re vrange Begreber,
+                    Dramaet, b&#x00F8;r, som ethvert Konstv&#x00E6;rk, anskues heelt; men ligesom Forstanden kan i
+                    Maleriet ski&#x00E6;lne mellem Omridset, Gestalten, og Koloriten, saaledes kan den <seg type="com" n="com9">og</seg> i Dramaet adskille Stoffet eller Fort&#x00E6;llingen,
+                    <seg type="com" n="com116">Materien eller Gemytterne</seg>, og Formen eller det poetiske <seg n="com101" type="com">Kl&#x00E6;demon</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Man seer lettelig, at ingenlunde den f&#x00F8;rste af disse Dele,
+                    t&#x00E6;nkt for sig selv, er et Noget, men at kun de tvende sidste ere vigtige, og at
+                    det altsaa er fra Poesiens Side ligegyldigt, enten Stoffet er et historisk
+                    Faktum, eller ikke.</p>
+                <p rend="firstIndent">Vil man s&#x00F8;ge et historisk Stof, da maa man aldrig glemme, at
+                    Kamp og poetisk Kamp er Dramaets V&#x00E6;sen; men vil Digteren, at hans Produkt skal
+                    ved Stoffet vinde mere Interesse, da maa han v&#x00E6;lge et, som tillige indslutter
+                    Grundtr&#x00E6;kkene til et Billede af h&#x00F8;iere Gemytter. Herved er virkelig meget
+                    vundet, da et saadant Stof, liig en h&#x00F8;iere Aand, styrer hans Fied; men han er da
+                    ogsaa <seg n="com102" type="com">forbundet til</seg> at lade sig styre, og virkelig udvikle hine Grundtr&#x00E6;k. <pb type="text" facs="1807_68_fax005.jpg" ed="A" n="251" /> Det er kun det blotte Stof, han
+                    har Ret til at forandre, og vover han at indtvinge en Betydning, forski&#x00E6;llig fra
+                    den, Historien ki&#x00E6;dede til Stoffet, da har han overtraadt Pagten, og sikkerlig
+                    vil Stoffet h&#x00E6;vne sig ved at s&#x00F8;ndre Produktets Eenhed.</p>
+                <p rend="firstIndent">Et <seg type="com" n="com10">m&#x00E6;rkeligt</seg> Exempel have vi i
+                        <persName key="pe972">Shakespears</persName>
+                    <rs type="title" key="title1806"> <seg n="com110" type="com">
+<rs key="title1806" type="title">Hamlet</rs>
+</seg>
+</rs>.
+                    Stoffet er hentet fra den poetiske Kamps sande F&#x00E6;dreland, fra gamle <placeName key="fak24">Nord</placeName>; men, ski&#x00F8;ndt Figuren er sand poetisk,
+                    opdage vi dog ei mindste Spor af den Form, Poesien antog i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Hvem kan beundre hiin evige Mindest&#x00F8;tte, den
+                    herlige Digter reiste sig, og dog &#x00F8;nske den anderledes bygget? Men hvem ki&#x00E6;nder
+                    Grunden, hvorpaa den hviler, og &#x00F8;nsker ikke at kunne bortflytte den fra en
+                    Jordplet, i hvilken ganske andre Erindringer ere rodf&#x00E6;stede!</p>
+                <p rend="firstIndent">Er det nu saa, da maa det kaldes ubetinget Pligt for hver den,
+                    som vil hente Stof fra <placeName key="fak24">Norden</placeName>, at han ki&#x00E6;nder
+                    det, og beskuer det poetisk. Han maa udfinde Handlingens str&#x00E6;nge Forbindelse med
+                    Tilv&#x00E6;relsen i hin gamle Tid, hvis <seg n="com11" type="com">Foster</seg> den
+                    var, og derefter passe dens Kl&#x00E6;dning. Skeer det ikke, da have vi Ret til at
+                    dadle selv den bedste Digter; thi han udrev da voldsom et Led af den Ki&#x00E6;de, han
+                    enten burde givet heel, eller ladet v&#x00E6;re ganske ur&#x00F8;rt.</p>
+                <p rend="firstIndent">Tr&#x00E6;der derimod En frem med Noget, der skal v&#x00E6;re kommet fra gamle <placeName key="fak24">Nord</placeName>, ski&#x00F8;ndt vi kun faae at see
+                    Handlingens kraftl&#x00F8;se Gienf&#x00E6;rd, kl&#x00E6;dt i <seg n="com12" type="com">Usands</seg>
+                    <pb type="text" facs="1807_68_fax006.jpg" ed="A" n="252" /> og Hverdagsphraser, da b&#x00F8;r
+                    saadant str&#x00E6;ngt paatales; thi en dobbelt Forbrydelse er det, at give noget Slet,
+                    og dog ville paatrykke det Oldtidens Stempel.</p>
+                <p rend="firstIndent">Af egen Erfaring veed jeg, hvor let man ved f&#x00F8;rste flygtige
+                    Blik lokkes til at fremstille gamle <placeName key="fak24">Nord</placeName>, fordi
+                    Alt der synes <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">givet</lem>
+<rdg wit="A">gives</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, og er det under en vis Betingelse ogsaa; men jeg veed
+                    tillige, at hver den, som fik nogen Sands for de Gamles <seg type="com" n="com13">Runestave</seg>, og i det Hele for Poesie, vil snart indsee sit
+                    Arbeids Usselhed, og tilintetgi&#x00F8;re det, fordi han seer <placeName key="fak24">Norden</placeName> tilintetgiort i det.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<persName key="pe110">Hr. D.</persName> har viist Agtelse for
+                    Publikum ved at give en Pr&#x00F8;ve, og han vil sikkert, for sin egen, for Publicums,
+                    og is&#x00E6;r for gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Skyld, aldrig lade et
+                    S&#x00F8;rgespil komme for Lyset, i hvilket n&#x00E6;rv&#x00E6;rende Scene kunde passe. At han ikke
+                    b&#x00F8;r, tr&#x00E6;ngte vel neppe til Beviis; men jeg &#x00F8;nskede at overbevise ham selv, og
+                    skal man d&#x00F8;mme efter de fleste Bearbeidelser, vi have af Oldtiden, turde nogle
+                    Vink ei v&#x00E6;re saa ganske overfl&#x00F8;dige.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<rs type="myth" key="myth345">Hagbarth</rs> og <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">vare</lem>
+<rdg wit="A">v&#x00E6;re</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Nordboer, <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Dyrkere. Dette er Synspunkten, hvorfra Digteren strax vilde
+                    betragte Handlingen, naar han fandt den passende til sit &#x00D8;iemed.</p>
+                <p rend="firstIndent">Hvorledes elskede Nordboen?</p>
+                <p rend="firstIndent">Dybt, inderlig, og gl&#x00F8;dende, men uden Frygt; thi han vidste:
+                    at <placeName key="fak24">Nordens</placeName> M&#x00F8; oplivedes af Ilden i <pb type="text" facs="1807_68_fax007.jpg" ed="A" n="253" /> K&#x00E6;mpens Barm; at hun var tro som
+                    en Fostbroder; at hans Arm var st&#x00E6;rk til at v&#x00E6;rge ham og den Elskede, og endelig
+                    at han, faldende i Striden, skulde <seg type="com" n="com117">kl&#x00E6;de</seg> <seg type="com" n="com14">
+<rs type="myth" key="myth59.m">H&#x00E6;rfaders</rs> B&#x00E6;nk</seg>, ja engang                         <seg type="com" n="com15">nyde den herlige L&#x00F8;n, at k&#x00E6;mpe mod <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> for <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> og
+                            <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>
+</seg>. Han vidste, at Andres
+                    Sv&#x00E6;rd faldt tungt som hans, og derfor spildte han ei den l&#x00F8;bende Tid med usle
+                    Komediescener; men hensank i fuld Nydelse af &#x00D8;ieblikket. Han var ingen sv&#x00E6;kket
+                        <seg type="com" n="com16">Halvmand</seg>, og kunde derfor ei heller gl&#x00E6;des
+                    ved at see sin Elskede lide.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<placeName key="fak24">Nordens</placeName> M&#x00F8; elskede, som hun
+                    maatte, for at elskes af en Saadan. Med Skioldet
+                    v&#x00E6;rgede hun sin Elsker i Kamp; med Kyssets l&#x00E6;gende Olie helede hun hans dybe
+                    Saar; og paa hans Bautasteen besvimede hun ikke, men nedsank livl&#x00F8;s. Saaledes
+                    elske <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> og <rs type="myth" key="myth345">Hagbart</rs> selv hos <persName key="pe237">
+<rs type="title" key="title83">Saxo</rs>
+</persName>, og monne de v&#x00E6;re de eneste? See vi ikke <rs type="myth" key="myth452">
+<app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Ogn</lem>
+<rdg wit="A">&#x00D8;ge</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</rs>, hvor hun stander paa H&#x00F8;ien at skue sin
+                    Elskers Kamp med <rs type="myth" key="myth185.a">Oddur</rs> hiin st&#x00E6;rke, og varme
+                    det kolde Jern i sit Blod, da <rs type="myth" key="myth454">Hergrim</rs> falder?
+                    See vi ikke <rs type="myth" key="myth453">Helga</rs>, hvor stivt hun stirrer paa
+                        <rs type="myth" key="myth455">Gunlaugs</rs> <seg n="com17" type="com">Kaabe</seg>, indtil det sortner for
+                    &#x00D8;iet, og hun er ikke mere? Ja beskue vi ikke netop saaledes <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Urtypen</lem>
+<rdg wit="A">Urtygen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> for Nordboens Ki&#x00E6;rlighed, <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>?</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com18">Han tr&#x00E6;de frem, Gudspotteren <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, med sit hele F&#x00F8;lge, der ski&#x00E6;ndede <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs> ved at kalde hende <placeName key="fak24">Nordens</placeName>
+                    <rs type="myth" key="myth146.a">Venus</rs>!</seg> de tr&#x00E6;de frem! og gientage de da <pb type="text" facs="1807_68_fax008.jpg" ed="A" n="254" /> med en Lyd Bespottelsen, da
+                    frygte de sig for de Danskes klirrende Sv&#x00E6;rde!</p>
+                <seg type="comStart" n="com19" />
+<lg>
+                    <l>See, hvor i Nattens</l>
+                    <l>&#x00D8;de hun tr&#x00E6;der</l>
+                    <l>L&#x00F8;nlige Veie,</l>
+                    <l>Vandrer til <rs type="myth" key="myth38">Hyndla</rs>,</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com20">Spaavise</seg> Qvinde,</l>
+                    <l>For at udforske</l>
+                    <l>
+<rs type="myth" key="myth201">Othars</rs> den gudlige</l>
+                    <l>&#x00C6;t, som de vrede</l>
+                    <l>
+<rs type="myth" key="myth112">Norner</rs> i M&#x00F8;rket</l>
+                    <l>Hyllede ind!</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>See, hvor hun sorgfuld</l>
+                    <l>&#x2013; <seg type="comStart" n="com22" />
+<rs type="myth" key="myth209">
+<app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Hnossis</lem>
+<rdg wit="A">Huassis</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</rs> den ki&#x00E6;rlige</l>
+                    <l>Moder<seg type="comEnd" n="com22" /> &#x2013; saa vide</l>
+                    <!-- FDS: skal tankestregerne v&#x00E6;re 2013 eller 2014? -->
+                    <l>Vandrer om Lande,</l>
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com23" />For at oplede</l>
+                    <l>Elskede <rs type="myth" key="myth61">Othar</rs>
+<seg type="comEnd" n="com23" />,</l>
+                    <l>Som fra de skinnende</l>
+                    <l>Sale bortflygted',</l>
+                    <l>Drevet af <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs>
+</l>
+                    <l>Grusomme Bud!</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Ei kan hun D&#x00F8;den</l>
+                    <l>Skue, <seg type="comStart" n="com24" />f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth71">Surturs</rs>
+</l>
+                    <l>Luende Arme</l>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1807_68_fax009.jpg" ed="A" n="255" />V&#x00E6;ldig omfavne</l>
+                    <l>Himmel og Jord.<seg type="comEnd" n="com24" />
+</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>Ski&#x00F8;nne som Guldet,</l>
+                    <l>Tunge som Guldet,</l>
+                    <l>Taarer dog stadig</l>
+                    <l>Fra <seg type="com" n="com25">den Graadfagres</seg>
+</l>
+                    <l>&#x00D8;ie nedrinde,</l>
+                    <l>Pryde og v&#x00E6;de</l>
+                    <l>Blussende Kind.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com19" />
+                <p rend="noIndent">
+<seg n="com118" type="com">Man har sagt</seg>, at de gamle Skialde ei have synderlig besiunget Ki&#x00E6;rlighed, og v&#x00E6;ret n&#x00E6;r ved, deraf at
+                    uddrage Slutningen, at vore F&#x00E6;dre dog nok egentlig ei forstode at elske, men kun
+                    med Haanden strede om <seg type="com" n="com27">Qvindens Eie</seg>, som <rs type="myth" key="myth456">Akil</rs> og <rs type="myth" key="myth462.a">Atriden</rs> med Munden om den rosenfarvede <rs type="myth" key="myth460">Briseis</rs>. Sandt er det, at vi intet finde af hiint sentimentalske V&#x00E6;v,
+                    hvormed Ki&#x00E6;rlighed i senere Tider vanskabtes paa Prent; men <seg n="com103" type="com">opvoxte</seg> den sande
+                    Ki&#x00E6;rligheds vidunderlige Plante i vor egen Barm, da <seg type="com" n="com119">ville</seg> vi finde den pragtfuld
+                    prange i <seg type="com" n="com28">Qvadene om <rs type="myth" key="myth9">Brynhild</rs> og <rs type="myth" key="myth458">Hialmar</rs>
+</seg>, som
+                    i Mytherne om <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs> og <rs type="myth" key="myth18">Frej</rs>.<note type="footnote"><p rend="noIndent">Man erindre sig her <rs type="title" key="title133">Skirners Reise</rs>.</p></note>
+</p>
+                <p rend="firstIndent">N&#x00E6;st efter disse sidste ki&#x00E6;nder jeg intet Digt, der mere
+                    levende vidner om de Gamles dybe F&#x00F8;lelse, end det eddiske Digt: <rs type="title" key="title132">Fi&#x00F8;lsvins Mal</rs>; og dersom det <pb type="text" facs="1807_68_fax010.jpg" ed="A" n="256" /> lykkedes mig, at meddele L&#x00E6;seren ogsaa kun en liden Deel af
+                    den Interesse, jeg f&#x00F8;ler for gamle <placeName key="fak24">Nord</placeName>, vil
+                    han neppe <seg type="com" n="com29">fortryde</seg>, her at finde en kort <seg n="com109" type="com">Udsigt</seg>
+                    over <seg type="com" n="com30">dette Kv&#x00E6;de</seg>.</p>
+                <p rend="firstIndent">Hvem de handlende Personer ere, lader sig ei saa meget let
+                    bestemme; men det kan ogsaa her, hvor vi kun have med deres Gemytter at gi&#x00F8;re,
+                    v&#x00E6;re fuldkommen ligegyldigt.</p>
+                <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com31">
+<rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> have skilt <rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs> fra
+                            <rs type="myth" key="myth153">Menglad</rs>
+</seg>, og utr&#x00F8;stelig
+                    indslutter hun sig med sine M&#x00F8;er paa et Slot, og omgiver det med flagrende Luer,
+                    for uforstyrret at lade Sorgens og L&#x00E6;ngselens, Frygtens og Haabets Qvad gienlyde
+                    i de h&#x00F8;ie Sale.</p>
+                <p rend="firstIndent">Giennem mange Farer, over Vindens kolde Veie, fremki&#x00E6;mper <rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs> sig endelig til <rs type="myth" key="myth153">Menglads</rs> Bolig. Som Fremmed <seg n="com104" type="com">st&#x00E6;des</seg> ham ei Adgang, og han
+                    henvises til atter at <seg type="com" n="com32">vandre Ulves Veie</seg> giennem
+                    m&#x00F8;rke Skove; men han veed, hvad han s&#x00F8;ger, og svarer:</p>
+                <seg type="comStart" n="com33" />
+<lg>
+                    <l>Naar stirrende &#x00D8;ie</l>
+                    <l>Ved Synet opfyldes</l>
+                    <l>Af S&#x00F8;dhedens Vande,</l>
+                    <l>Da n&#x00F8;dig det vender</l>
+                    <l>Sig bort fra sin Lyst.</l>
+                    <l>See, hisset jeg skuer</l>
+                    <l>De <seg type="com" n="com34">guldfagre Sale</seg>,</l>
+                    <l>Som glimre i Gaarden,</l>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1807_68_fax011.jpg" ed="A" n="257" />Og Si&#x00E6;len saa gierne</l>
+                    <l>Vil <seg n="com120" type="com">stilles</seg> i dem.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com33" />
+                <p rend="firstIndent">Efter at have <seg type="com" n="com35">pr&#x00F8;vet V&#x00E6;gterens
+                        Vid</seg>, sp&#x00F8;rger <rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs>:</p>
+                <seg type="comStart" n="com36" />
+<lg>
+                    <l>Mon Nogen det undes,</l>
+                    <l>I <rs type="myth" key="myth153">Menglads</rs> de s&#x00F8;de</l>
+                    <l>Arme at sove?</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com36" />
+                <p rend="noIndent">og faaer til Svar:</p>
+                <seg type="comStart" n="com37" />
+<lg>
+                    <l>Kun <rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs> allene,</l>
+                    <l>Ei Andre det undes,</l>
+                    <l>I <rs type="myth" key="myth153">Menglads</rs> de s&#x00F8;de</l>
+                    <l>Arme at sove.</l>
+                    <l>Ham blev til Qvinde</l>
+                    <l>Lovet den fagre,</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com38">Solsk&#x00E6;re</seg> M&#x00F8;.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com37" />
+                <p rend="noIndent">Beruset raaber han da:</p>
+                <seg type="comStart" n="com39" />
+<lg>
+                    <l>Bank nu paa D&#x00F8;rren,</l>
+                    <l>Oplad nu Porten,</l>
+                    <l>Her seer du <rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs>.</l>
+                    <l>Faa den kun <seg type="com" n="com40">vide</seg>
+</l>
+                    <l>Villjen, som <rs type="myth" key="myth153">Menglad</rs>
+</l>
+                    <l>Har til min Elskov.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com39" />
+                <p rend="noIndent">
+<rs type="myth" key="myth153">Menglad</rs> t&#x00F8;r ikke f&#x00E6;ste Tro til
+                    det glade Budskab, og siger truende:</p>
+                <seg type="comStart" n="com41" />
+<lg>
+                    <l>Dersom du lyver, at</l>
+                    <l>
+<rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs> hiin unge</l>
+                    <l>Langt fra er kommet</l>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1807_68_fax012.jpg" ed="A" n="258" />Hid til min Sal,</l>
+                    <l>Da dine &#x00D8;ine skal</l>
+                    <l>Hugges i Galgen af</l>
+                    <l>Graadige Ravne;</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com41" />
+                <p rend="noIndent">men saasnart hun overtydes om, at det er Sandhed, udbryder
+                    hun:</p>
+                <seg type="comStart" n="com42" />
+<lg>
+                    <l>V&#x00E6;r da velkommen! nu</l>
+                    <l>Haver jeg fanget</l>
+                    <l>Fuglen, som bortfl&#x00F8;i,</l>
+                    <l>&#x00D8;nskernes Fugl.</l>
+                    <l>Kysset skal f&#x00F8;lge den</l>
+                    <l>Venlige Hilsen; thi</l>
+                    <l>Stor er den Gl&#x00E6;de, som</l>
+                    <l>Uventet Syn af</l>
+                    <l>Den Elskede v&#x00E6;kker.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l>L&#x00E6;nge jeg sad paa</l>
+                    <l>Den <seg type="com" n="com121">glimrende</seg> Borg,</l>
+                    <l>Vented' dig Dage, og</l>
+                    <l>Vented' dig N&#x00E6;tter.</l>
+                    <l>Nu jeg dig skuer,</l>
+                    <l>Dig, som jeg vented',</l>
+                    <l>Atter du kom dog,</l>
+                    <l>Svend! til min Sal.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="schwab">
+<rs type="myth" key="myth152">Svipdag</rs>.</hi>
+</l>
+                    <l>Inderlig l&#x00E6;ngtes du</l>
+                    <l>Efter min Elskov,</l>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1807_68_fax013.jpg" ed="A" n="259" />H&#x00F8;ieste Attraa</l>
+                    <l>F&#x00F8;lte jeg stedse</l>
+                    <l>Efter den Gammen, som</l>
+                    <l>Nydes hos dig.</l>
+                    <l>Nu er det Sandhed, at</l>
+                    <l>Vi skal <seg type="com" n="com43">fort&#x00E6;re</seg>
+</l>
+                    <l>Alder og Tider i</l>
+                    <l>Sluttede Favn.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com42" />
+                <p rend="noIndent">Hvilken Mods&#x00E6;tning, naar vi, efter at have med h&#x00F8;i F&#x00F8;lelse
+                    stirret en Tidlang paa det nedrullede Teppe, vandre bort fra dette Ki&#x00E6;rlighedens
+                    Tempel, og kaste et Blik paa den ny <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>!</p>
+        <p rend="firstIndent">Paa <seg type="com" n="com44">ti lange Sider</seg> <seg n="com105" type="com">qv&#x00E6;ler</seg> <rs type="myth" key="myth345">Hagbarth</rs> hende, uden at vilde give sig
+                    tilki&#x00E6;nde, og det blot for at have den Gl&#x00E6;de, at see og at h&#x00F8;re sin Elskedes
+                    Vaande over hans D&#x00F8;d.</p>
+                <p rend="firstIndent">Vare nu endda <rs type="myth" key="myth418">Signes</rs>
+                    Udtalelser virkelig poetiske, da kunde vi &#x00F8;iebliklig glemme, hvem der skulde
+                    males, og f&#x00F8;le med hende; men, o vee! maa vi ikke flygte, saasnart hun udbryder:
+                        <seg type="comStart" n="com45" />
+                    <lg>
+                        <l>D&#x00F8;d! &#x2013;<!-- FDS: 2013 eller 2014? --> hvorfor spurgte jeg! d&#x00F8;d er
+                            han, siger du,</l>
+                        <l>D&#x00F8;d er min Ven, og jeg, jeg lever dog endnu?</l>
+                    </lg>
+                    <seg type="comEnd" n="com45" />
+</p> <p rend="noIndent">Naar hun segner ned paa sit Leie, sigende: <seg type="com" n="com46">at hun lever dog endnu!</seg> maa man da ikke
+                    uvilkaarlig f&#x00F8;res hen til <seg n="com106" type="com">Katastrophen i <rs type="title" key="title1864">Ki&#x00E6;rlighed
+                        uden Str&#x00F8;mper</rs>
+</seg>?</p>
+                <p rend="firstIndent">Fra hvilken Idee om Poesie udstammer F&#x00F8;lgende:</p>
+        
+                <seg type="comStart" n="com47" />
+<lg>
+                    <l rend="center">
+<pb type="text" facs="1807_68_fax014.jpg" ed="A" n="260" />
+<hi rend="schwab">
+<rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>.</hi>
+</l>
+                    <!-- ? -->
+                    <l rend="firstIndent">O Si&#x00E6;l! af dig udfoer</l>
+                    <l rend="firstIndent">Det sidste Haab,</l>
+                    <l>Thi hvad mit Hierte havde, er borte. <seg type="com" n="com48">(!!!)</seg>
+</l>
+                    <l>Elskov <seg type="com" n="com49">(?)</seg>, Gl&#x00E6;de, Salighed, o Ski&#x00E6;bne!</l>
+                    <l>Har du bortjaget, som Billeder,</l>
+                    <l>Sp&#x00F8;gende med den urolige Si&#x00E6;l.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="schwab">
+<seg type="com" n="com50">Thora</seg>.</hi>
+</l>
+                    <!-- ? -->
+                    <l>O Nat! &#x2013;<!-- FDS: 2013 eller 2014? --> see! det Stille</l>
+                    <l>Taler jo, M&#x00F8;rket jo ynkes over dig <seg type="com" n="com51">(?)</seg>
+</l>
+                    <l>O M&#x00F8;! jeg seer din Taare</l>
+                    <l>Trille i Natten.</l>
+                    <l>Ak Arme! Arme!</l>
+                    <l>Du har ei mere.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com47" />
+                <p rend="noIndent">Ikke vil jeg heraf anf&#x00F8;re mere, og ei udvikle den klare
+                    himmelvide Forski&#x00E6;l mellem dybe, s&#x00F8;ndrede Toner, hvori Si&#x00E6;lens Krampetr&#x00E6;k
+                    ligesom afpr&#x00E6;ge sig, og hine forvirrede Lyd uden <seg type="com" n="com52">Sands</seg>; thi var det ei Figurer fra gamle <placeName key="fak24">Nord</placeName>, der paadigtedes Sligt, da vilde jeg aldrig omtalt Noget,
+                    der er saa hverdags. Det er ikke nok, at man forgi&#x00E6;ves s&#x00F8;ger et Glimt af <seg type="com" n="com53">Asal&#x00E6;ren</seg>; thi <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs> er endog ligesaa god Kristen, som En af os. Man h&#x00F8;re hende sige
+                    om <rs type="myth" key="myth345">Hagbarth</rs>:</p>
+                <seg type="comStart" n="com54" />
+<lg>
+                    <l>Ja, hisset, hisset han h&#x00F8;rer,</l>
+                    <l>End h&#x00F8;rer han, h&#x00F8;rer han denne</l>
+                    <l>Afm&#x00E6;gtige, klagende Stemme,</l>
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1807_68_fax015.jpg" ed="A" n="261" />End lever han, ja du har
+                        Ret,</l>
+                    <l>Og der, hvor han lever,</l>
+                    <l>Ham snart skal jeg skue.</l>
+                    <l>Mit Haab! du opvaagner, jeg hilser dig,</l>
+                    <l>End har jeg tilbage</l>
+                    <l>End de Ulyksaliges Haab,</l>
+                    <l>Hos ham, hos ham skal jeg leve,</l>
+                    <l>Da endes mit Liv <seg type="com" n="com55">(?)</seg> og min Klage.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com54" />
+                <p rend="noIndent">Skulde man ikke virkelig troe, at man her h&#x00F8;rte en af Nutidens
+                    ki&#x00F8;benhavnske Damer snakke v&#x00E6;k i Takten fra Ballet i Aftes, eller er det maaske
+                    dog <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>, som vil til <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>?</p>
+                <fw type="shortLine" />
+                <p rend="noIndent">Til Slutning vil jeg anm&#x00E6;rke, at vi i <persName key="pe1">Sandvigs</persName>
+                    <rs type="title" key="title352">Levninger af Middelalderens Digtning</rs> have
+                        <rs type="title" key="title1673">en ski&#x00F8;n Vise om <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs> og <rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>
+</rs>.
+                    Anm&#x00E6;rkningen kunde synes overfl&#x00F8;dig, dersom det ei vidstes, at man i vor Tid
+                    over <seg type="com" n="com56">de fem Skaaler</seg> og deres <seg n="com107" type="com">Jevninge</seg> glemte
+                    aldeles hine gamle Sange, hvoraf dog mange ere den herligste Poesie.<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg vil her blot n&#x00E6;vne: <rs type="title" key="title1675">
+<seg type="com" n="com57">inderlig Ki&#x00E6;rlighed</seg>
+</rs>, <seg type="com" n="com58">
+<rs type="title" key="title1676">Hellelilles Vise</rs>
+</seg>, <rs type="title" key="title1676">
+<seg type="com" n="com59">det tredobbelte
+                                Mord</seg>
+</rs>, og den, som vel burde staae &#x00F8;verst: <seg type="com" n="com60">
+<rs type="title" key="title1677">den <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">fortalte</lem> <rdg wit="A">fortabte</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+                                Uskyldighed</rs>
+</seg>. Hvem ki&#x00E6;nder de med disse Navne betegnede
+                        <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Qvad,</lem> <rdg wit="A">Qvad.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> uden at gl&#x00F8;de ved Mindet! Hvi n&#x00F8;ler dog
+                            <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName> med, <seg type="com" n="com61">efter L&#x00F8;fte</seg>, at lade den <seg n="com122" type="com">afviskende</seg> Haand glide sagtelig
+                        hen over Middelalderens Sange! Maaskee vilde dog en <seg n="com125" type="com">Tonekonstner</seg> f&#x00F8;le sig
+                        begeistret til, ved si&#x00E6;legribende Melodier at indtvinge dem paa deres gamle
+                        Plads i <placeName key="fak24">Nord</placeName>, hvorfra de forjoges af
+                        deels frivole, deels <seg type="com" n="com62">sandsl&#x00F8;se</seg> Viser. O
+                        hvilke dybe for&#x00E6;dlende Indtryk vilde de da ei gi&#x00F8;re paa <seg type="com" n="com63">
+<placeName key="fak24">Nordens</placeName> voxende <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">M&#x00F8;,</lem>
+<rdg wit="A">M&#x00F8;.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg>
+                        der nu selv i Sangen maa indsuge Forf&#x00E6;ngelighedens og Koketteriets dr&#x00E6;bende
+                        Gift!</p></note> Det var intet <pb type="text" facs="1807_68_fax016.jpg" ed="A" n="262" /> Under, at man glemte dem; thi naar man drikker D&#x00F8;den p&#x00E6;refuld, og tager
+                    Flasken med til <rs type="myth" key="myth461">Lethes</rs> Bred, for igien at
+                    komme hiem til de fulde T&#x00F8;nder, da kan man vist nok ei finde Behag i at
+                    siunge: </p>
+                <seg type="comStart" n="com64" />
+<lg>
+                    <l>Det var stolte Signelille,</l>
+                    <l>Satte Ild i hver en Vraa,</l>
+                    <l>Sig selver monne hun qv&#x00E6;le,</l>
+                    <l>Alt under de Bolster blaa,</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com64" />
+                <p rend="noIndent">Og det blot af Ki&#x00E6;rlighed og Troskab.</p>
+                <lg>
+<l>
+<hi rend="romanType">
+<seg type="com" n="com65">Risum teneatis
+                    amici!</seg>
+</hi>
+</l>
+</lg>
+                <p rend="noIndent">Dog, hver Tid har sin Ki&#x00E6;phest, og om man end troer, at vor Tids
+                    er den bedste, b&#x00F8;r jo dog hver Tid beholde sin egen, og man vil da ei fort&#x00E6;nke
+                    mig i, at jeg troer, <seg type="com" n="com66">Visens Forfatter</seg> i denne
+                    Henseende langt overgaaer <seg type="com" n="com67">
+<rs type="myth" key="myth418">Signes</rs> ny Digter</seg>, naar han beskriver Maaden,
+                    hvorpaa <rs type="myth" key="myth345">Hagbart</rs> gav sig tilki&#x00E6;nde,
+                    saalunde:</p>
+        
+                <seg type="comStart" n="com68" />
+<lg>
+                    <l rend="center">
+<pb type="text" facs="1807_68_fax017.jpg" ed="A" n="263" />
+<hi rend="schwab">
+<rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>.</hi>
+</l>
+                    <l>I sige mig, stolte <rs type="myth" key="myth418">Signelil</rs>'!</l>
+                    <l>Mens vi er' ene to,</l>
+                    <l>Er der Ingen i Verden til,</l>
+                    <l>Som Eders Hu staaer paa?</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="schwab">
+<rs type="myth" key="myth418">Signe</rs>.</hi>
+</l>
+                    <l>Jeg ingen veed i Verden til,</l>
+                    <l>Som min Hu stander paa,</l>
+                    <l>Foruden <rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>, Kongens S&#x00F8;n.</l>
+                    <l>Ham maa jeg ikke faae.</l>
+                </lg>
+                <lg>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="schwab">
+<rs type="myth" key="myth345">Habor</rs>.</hi>
+</l>
+                    <l>Og er det Habor, Kongens S&#x00F8;n,</l>
+                    <l>I have i Hiertet saa ki&#x00E6;r,</l>
+                    <l>Saam&#x00E6;nd viid, stolte <rs type="myth" key="myth418">Signelill</rs>'!</l>
+                    <l>Han ligger Eder alt saa n&#x00E6;r.</l>
+                </lg>
+<seg type="comEnd" n="com68" />
+                <p rend="noIndent">Dog, maaske er det over saadant Noget, Damerne nuomstunder
+                    r&#x00F8;dme, og i saa Fald beder jeg meget om Forladelse, da denne uvante Ting vel i
+                    flere Henseender turde v&#x00E6;re til Uleilighed.</p>
+                <p rend="right">
+<hi rend="bold">Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</hi>
+</p>
+                <fw type="longLine" />
+        <pb type="periText" facs="1807_68_fax018.jpg" />
+            </div>
+        
+       
+    
+</body>
+
+
+</text>
+</TEI>

source-data/1807_73_txt.md

@@ -0,0 +1,48 @@
+---
+title: Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-05-02
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode.
+Fryggum grietIFensølumVordurValhallar.Vitid þeir enn eda hvad?Fryg begrædI FensalValhals Vogter (Baldur).Forstaa I det eller ei?
+Da jeg ingen anden Text havde for mig, vilde jeg ingen Forandring giøre ved Resens skiødesløse.
+*Voluspa. Resens Text.*
+**K**un med Jubel og Stolthed nævner Nordboen den første ægte nordiske Digter i næsten et Aartusinde, Eivinds Broder og hine Navnløses Frænde, fra hvis Læber Eddas hellige Qvad udstrømmede, Skialden Oehlenschläger. Hans nordiske Digte i Samklang med Vaulunders Saga ere det, som hævde ham dette Hædersnavn, og skal omværne det giennem Sekler.
+Naar jeg nu, efter denne Bekiendelse, det simple Udtryk for mit Kiendskab til Digterens Produkter, frimodig med Edda i Haand betragter et af disse, Dra maet Baldur hiin Gode, bør jeg vel ikke frygte en Udlæggelse, som om det var egne eller Andres Meninger jeg vilde forsvare, og ei Sandheden ene jeg søgte.
+Da jeg imidlertid veed, at Meningerne ere saare ulige om, hvorvidt det er Ret, at den, der ei selv har Digternavn, paatager sig at dømme om et Digterværk; saa staaer maaskee følgende korte Forerindring ei aldeles paa urette Sted.
+Poesi, som noget Indvortes, er Anskuelse af en ædlere, renere og dybere Tilværelse, end Hverdagslivet byder eller kun byde, og som noget Udvortes, Fremstillingen eller det synlige Præg af hin Anskuelse. Poesien tænkt i høieste Potens kan kun være een, da Udtalelsen af den høieste Tilværelse ligesaalidet kan være Forandring undergiven, som Guddommen kan anskue sig selv anderledes. Det er klart, at Poesiens Ideal ei kan fremtræde i nogen Dødelig, og at Menneskepoesien maa, som noget Indvortes, opholde sig mellem den lave Beskuelse og den høieste Anskuen; som noget Udvortes være Fremstilling af en mellemliggende Punkt. Heraf følger vist nok, at et Digt hverken kan eller bør bedømmes efter Begreber, der abstraheredes fra et andet Produkt om dette endog med største Føie erkiendtes som poetisk; thi da den høieste Punkt ei kan naaes, maa der ei blot stedse være en høiere, men ved Siden af den høieste op naaede maa endog være en anden ligesaa høi, der bestiges ad en ganske forskiellig Vei. Men heraf følger ligesaavist at Digteren, den største som den mindste, maa kunne anvises den Plads, han enten ved sin samlede Produktion, eller ved et enkelt Produkt har hævdet sig, samt at denne Anviisning kan skee ei blot af den, der fremstillede sig som Digter, men af Enhver, der ved Anviisningen selv dokumenterer den Grad af poetisk Anskuelse, som udfordres til at fatte Ideen om Anskuelsens Maximum, og den Grad af Skarpsind, der behøves for at skiønne, hvorvidt Anskuelsen er værdig udtalt. Skulde det ei være saa, da maatte det kunne bevises, at *mens divinior* stedse var forenet med os *magna sonaturum.*
+Poesien lader sig endnu betragte som Kunst, og bestaaer da deri, at Digteren fæster Fantasien eller det indre Skiønorgan paa en bestemt Punkt, og da bevæger sig med fri Nødvendighed inden selvsatte Grændser. Herved motiveres en anden Art af Digterkunst, den nemlig, som bestemmer, hvorvidt Digteren har lydt sin egen Lov, bevæget sig med Enshed og Konseqvens. At en saadan Bedømmelse, tænkt isoleret, ei engang udfordrede saa meget som hin første, indsees let.
+Er nu den Punkt, som Digteren valgte til Gienstand for sin Anskuelse, alt forhen beskuet poetisk, og sammenvoxet med denne første Beskuelse, da har han endnu indskrænket sig i et snævrere Rum, og sat Fantasien ganske vilkaarlige Grændser; thi da er det et gammelt Billede, han enten vil efterligne eller opfriske. Det Produkt, der end fremstaaer, kan, som saadant, bedømmes af Enhver, som kiender Hint, hvoraf det skal være Afbildning eller Istandsættelse.
+Paa denne Maade avles det Særsyn, at Anskuelse og Fremstilling kunne være sand poetiske, ja at Digteren endog som Konstner kan have lydt sin egen Lov, og dog have høieste Uret; thi han kan have overskredet eller ikke udfyldt de gamle Omrids; han kan have feilet i Figurernes Ordning og han kan endelig have forfalsket det Heles eller enkelte Partiers Kolorit ved at indblande fremmede Farver.
+Da Oehlenschläger traadte frem som nordisk Digter, og navnlig, da han udarbejdede Baldur, indskrænkede han sig til at fremstille Eddas halvudslettede Billede, og om dette er lykkedes ham, skal være Gienstand for min undersøgelse.
+Hvad der fordres af mig er, at jeg maa have giort mig deelagtig i den poetiske Anskuelse af Asadramet, som avlede Eddas SangDisse Blades faa Læsere beder jeg at lægge hine Bemærkninger – Ny Minerva, Mai 1807 – ved Siden, da adskilligt, som der bevistes, kun staaer her og omvendt.. Mine Bemærkninger om Asalæren, saa umodne og ufuldstændige de end i det Enkelte ere, maa vidne, om saa er eller ikke, eller, om man saa vil, Følgende maa selv afgiøre det.
+At Evalds Baldur var eiendommelig hans og ikke Odins, har *Ø*. forhen sagt os, og den, som ei troede ham, maatte kiende saare lidet til Odins Slægt; men saa let det var at skiønne, hvem Baldur ikke var, saa vanskeligt var det at sige, hvem han var, og fremstille ham saaledes. Det var ikke engang nok at have beskuet Asalæren fra en høiere Standpunkt end den sædvanlige, men et grundigt Studium af samme maatte nødvendig gaae foran Fremstillingen af den høieste Vendepunkt – og det er Baldurs Død – hvis den i det Hele skulde lykkes.
+Dersom det ei klang lidt synderlig, vilde jeg sige, at Baldur var kiendt af Digteren, men kun halv af de andre Aser; men tydeligere og mere bestemt er det vel at sige: Baldur aabenbarede sig for den gudyndede Digter, men denne undte ei sig selv Tid til at beskue ham nøie. Troede han maaske, at den Gud, fra hvis Borg Troldstavene maatte flye, ei kunde have nogen Hemmelighed skiult hos sig? Men da glemte han, hvad han dog vidste, at Baldur var, liig Baandet, der knytter Siel til Legeme, en Hemmelighed for sig selv. Af en saadan halv Beskuelse lader denne Vaklen sig forklare som tydelig spores i Forestillingerne.
+Vola har sagt, at Baldur var Valhals Vogter, og naar man læser Slutningen af den mageløse Scene mellem Loke og Svartalfernes Kor, hvor Glæden over det staalbelagte og hærdede Mistiltejn udbryder saa betydningsfuldt:
+Snart tuderHejmdalforfærdetforfærdertekstkritik er afhandlet i ACCESSiGiallarhorn,Da jeg ned med en susendeGnist-RegnGnist Regntekstkritik er afhandlet i ACCESSstyrterBifrostBro.Ha,grønspraglede Slangejeg seer!Hvor DubørsterdenæddredeMids-Ryg,Slyng Dig i slimede,Knugende, kvælendeBugter omAukathor!Opspær fraadende Flab,HylendeFenris!SlugValfaudurtilUtgardsFryd!da tillades neppe nogen Tvivl om, at Digteren jo har hørt og forstaaet Vola. Men er da ogsaa Baldurs Tab vurderet som Omstyrtelsen af den Hiørnesteen, hvorpaa Valhal hvilede, eller er det ikke mere Odins og Friggas Søn, den af Alle elskede As, som falder og beklages ? Seer man hen til enkelte dybe Blik, maa det Første, men beskuer man det Hele, maa det Sidste besvares med: ja.
+Frigga siger til Baldur:
+Du est det Baand, som sammenholderValhalsKrands!og Edda kalder ham selv i Vegtams Kvida *Hapt-Baandet*, men mellem hvilke Punkter er dette Baand befæstet? Digteren lader det kun omslynge Aserne, som Blidhed og Godhed binde den egensindig stolte Kraft, og forkynder, at naar dette Baand brister, da vil Asakraften raa og vild ødelægge sig selv, ja han anseer endog Lokes Straf som en Følge af Baandets Bristen, Godhedens Tab. Her er det første og vigtigste Misgreb, som drog mange flere efter sig, med en vis Nødvendighed. Hiin Forestilling kan ikke være rigtig, thi Aserne vare fra Fødselen af alle delagtige i eet Væsen, og kunde altsaa aldrig komme i Strid med sig selv. Ogsaa vidner hele Udviklingen af Asadramaet ligetil Ragnarokr, at Enigheden aldrig forstyrredes, skiøndt Baldur var borte.
+Nei, Baldur var det Baand, som lænkede Asakraften til sit Udspring, og da det brast, kunde denne, berøvet al ny Tilstrømmelse, formindskes. Valhal havde mistet sin uovervindelige Vogter, og maatte nu ved ethvert Angreb rykke sin Undergang nærmere. Hverken FrejsFrigstekstkritik er afhandlet i ACCESS Sværd eller Tyrs Arm lode sig mere erstatte, og Ragnarokur var uundgaaelig.
+At dette er den sande, høieste Synspunkt, nøder Edda mig til at tro; men derfor nægter jeg ingenlunde, at den Digteren valgte, jo med nogen Forandring kun bestaae under hiin; thi man kan sige, at saalænge Baldur var hos Aserne, maatte ethvert Angreb være stilet paa dem Alle, og allerede derfor mislykkes. Da Krandsens Baand derimod brast, kunde hver Blomst anfaldes enkelt og lettere tvinges. Men ogsaa da maa vi ikke glemme, at skiøndt den høiere Enhed gik under i Baldur, saa levede dog Sønnen Forsete, boende paa Glitner, som det svage Efterskin af Faderens Glands, og saalidet han var istand til at bevare Asernes Helhed, snarest kunde han dog vedligeholde den indbyrdes Fred. Odin siger selv, at han dysser alle TrætterI Grimnis-Mal, hvor det hedder om ham, at han svæfer allar saker.End synes det, som Digteren anseer Baldur for Menneskenes himmelske Repræsentant, om jeg saa maa sige, og motiverer saaledes Jordens store Sorg over hans Død, der gik saavidt, at den ei engang vilde give Slip paa hans Liig. Da denne skiønne Forestilling ei strider mod Edda, kunne vi ogsaa derom forenes, naar kun Jordens Tab ei vurderes alt for høithøtttekstkritik er afhandlet i ACCESS, thi huske maa vi, at Vanerne Njord, FrejNjord Frejtekstkritik er afhandlet i ACCESS og Freja, disse menneskelige Guddomme, endda vare til, og kunde langt bedre udfylde Jordens, end Forsete Himmelens Trang.
+Dersom nu Digteren kun halv fattede Hovedsynspunkten, da maatte han nødvendig feile saavel i Valget som Sammenføiningen af det Enkelte.
+Skiøndt Odin tilstaaer, at der er Grund til at frygte for Baldur, at hans sanddru Ravne ofte herom gave ham dunkle Vink, og at Urdur ei meer var giennemsigtig, saa ængstes han dog ikke. Rolig aflægger han Løftet at lade hvert Nattens og Dagens Lys straale huldt paa Baldur, og synes i øvrigt ubekymret. Dette passede saare vel paa Nordens stærke Gud, naar det blot var hans Søns Liv, der stod i Fare, men indsaae han at hans egen Magt og Existens maatte gaa under i Baldur, da kunde han ei tee sig saaledes.
+Ogsaa strider dette samt hele Løfteaflæggelsen bestemt mod den eneste ægte Kilde: Vegtams Kvide. Her siges, at Aser samledes paa Tinge, for at raadslaae om Baldurs Drømme; at de adspurgte de Fremtidskyndige, og finge til Svar at Baldur var feig – dødtegnet af Norner – da betog Angest Svafner Frigga, samt det hele Gudeting, og de sendte Bud til alle Vætter – Naturtingenes Aander – med Bøn at de vilde skaane Baldur. De svore, og Frygg modtog Ederne; men Valfadur frygtede at Edtagelsen var forgieves, og skiønnede at Baldurs Fylgier vare forsvundne, eller maaskee, at Nornerne ei havde bekræftet EdenSaa lyde Ordene i Vegtams Qvide: Valfaudur uggir Van se tekibHamingior ætlarHorfnar mundo.. Atter stævner han Ting; men da Ingen veed noget frelsende Raad, sadler han selv Sleipner og rider til Hæl. Med galdrende Runer vækker han den Snedækkede, og hører forfærdet, at de guldbesvømmede Hynder ere bredte, og den skiolddækkede Miød brygget for Baldur i Helas Sal; at den blinde Hødur skal svinge det berømte Træ og giennembore sin Broders BrystSee Vegtams Qvide! Jeg læser her med Gunnar Povlsen: *hrodr badm* for *hrodr barin,* da Meningen synes at kræve det. Vel kan Mistiltejn kaldes berømt, naar vi huske hvad Vola siger derom: berømmelig kunde Hæl, som Asers Fiende, med Føie kalde det, og berømmeligt var det som et saa vigtigt Redskab i Norners Haand.. Efterat være spottet og erindret om Ragnaroke, hiemrider Vegtam, fuld forvisset om, at ingen Hielp er mere.
+Enhver som forstaaer at vurdere et poetisk Stof, vil udentvivl indrømme, at naar en Oehlenschlägers Pensel have udfyldt disse ægte Omrids, vilde vi nu skuet et Malerie ei blot sandere, men og betydningsfuldere end det vist nok skiønne, der nu henrykker uden at tilfredsstille os.
+Ø. har deels fulgt Snorres Edda, og deels digtet selv. Saaledes lader han Guderne sværge som Tingenes Herrer, istedenfor at det efter begge Eddaer være disses Vætter, der selv raadte for Tilbageholdningen af deres skadende Kraft, hvis Eder Frygg modtog. Kun i Mimers Lund ere Tingene mere selvstændige og sværge paa Mimers Vink. Ei lettelig skiønner jeg, hvi denne Forandring giordes, uden fordi det maaskee syntes fornedrende for Guderne at bede det dem Underlagte, men her kan Talen ei være om Asers større eller mindre Magt, men kun om Oldtidens rene BillederJeg forstaaer Tingen saaledes: da Aserne skabte Verden, meddeelte de enhver Ting noget af deres Kraft, men da Aserne ei havde Kraften af sig selv, stod den meddeelte ved Siden blot som beslægtet, ei som underlagt, kunde derfor let bedes, men ei befales. Eller Guderne gave hver Ting Kraft til at opfylde sin Bestemmelse, Ilden til at brænde, Jernet til at saare o. s. v. Naar de nu vilde f. Ex.f Ex.tekstkritik er afhandlet i ACCESS at Ilden ei skulde brænde, maatte de vel nødes til at bede Ildens Vætte tilbageholde sin Kraft. Saaledes troer jeg ogsaa at Fædrene ved det udtryk at døve Sværde, forstode, at binde, overtale eller ved omvendt Galdren søvndysse Sværdets Vætte..
+Dog, seer man ogsaa bort fra alt dette, saa skiønnes dog let: at en Eed, giort af Aser om at beskytte den, af hvem deres Tilværelse hængte, er en betydningsløs Ceremoni, der vel, hvilket her ustridig er Tilfældet, kan som isoleret Fremstilling have meget poetisk Værd, men aldrig Sandhed.
+At en Lund tillægges Mimer, som Gudernes uafhængige Ven, troer jeg urigtigt, fordi dertil, saavidt jeg veed, ingen Hiemmel findes i Edda, og fordi det nødvendig maa søndre, ja vel gandske ophæve Ideen om Aser og Jetter, som de eneste modsatte Størrelser, naar man antager en tredie koordineret. At Mimers Existens og Forhold til Guderne er en af Asalærens gaadefulde Puncter, nægter kun den, som ei veed, hvorom Talen er, men end mere at indvikle dette Forhold er den Hensigt at skabe Lys ganske modsatLænge stirrede jeg paa Mimer og Heimdallur, paa Mimers Brønd og Urdurs Kilde. End gøgler Lyset, men under det mig at skue klart engang, da skal jeg tolke mit Syn..
+Digteren har fulgt Snorres Edda i at lade Frigga foragte det tynde unge Mistetejn med samt dets Eed; men udentvivl feile de begge; thi, er det sandt, hvad Vola siger, at dette vel tynde, men fagert opvoxende Træ syntes Mænd at være til stor Ulykke, saa kunde Frigga hverken glemme eller foragte detStedet i Voluspa, som her og flere Steder sigtes til, lyder efter Resens Text saalunde:Ek sa Balldriblodgum tivasOdins barniørløg folginnstod umm vaxinnvollu hæmmjør ok mjøg fagermistilteinvard af þeim meidier mønnam syndestharmslog hætteg.Under Dramaets gientagne nydelsesrige Læsning kiæmpede jeg ret alvorlig med mig selv, for om muligt at frafalde denne min Mening, da det bedrøvede mig at see, især den saa skiønne Scene, hvor Loke udlokker Frygs Hemmelighed, hvile paa en usikker Grund.Grund,tekstkritik er afhandlet i ACCESS. At det derimod, plantet af Norners usynlige Haand, nægtede Eden, synes mig saa overensstemmende med det Heles Gang og forklarer saa aldeles den Frygt, der efter Edtagelsen opstod hos Odin, at det vel bør ansees for vist, endskiøndt Edda tier.
+I Drabs-Scenen og den foregaaende mellem Hødur og Loke, disse efter min Følelse saa mesterlige Sidestykker, er ogsaa den prosaiske Edda for største Delen fulgt; men det glædede mig ved nøie Undersøgelse at finde denne maleriske Stilling i Overeenstemmelse med Forestillingerne i den gamle EddaKun een Bemærkning har jeg her at gøre, og den vil finde sin rette Plads der hvor Talen bliver om Loke..
+Med Baldurs Død maatte Dramaet endes naar Sæmunds Edda blev fulgt, skiøndt en Deel af Frygs deilige Samtale med Koret ogsaa da kunde været beholdt, da det var høist passende at Himmelens og Jordens samflydende Taarer sluttede det sørgelige Digt; men Hermoders Reise til Hæl og Lokes Straf vilde aldrig fundet Plads.
+Da Baldur engang var kommen til Hæl, vidste Aserne saare vel, at hans Gienkomst var umulig. De vidste, at det ikke blot var Hæl, deres afsagde Fiende, der først maatte vindes, men at de ubøielige Norner selv maatte bøies til atter at udskrabe Runerne af de hellige Skiolde; bøies til at fornægte den evige Viisdom, hvis Udtryk de vare. Derfor nævnes ei heller Hermods Tog i nogen af de eddiske Sange jeg kiender, og hvad mere er, disse fremstille det som aldeles umuligt. Man erindre sig, hvad Hæl siger til Odin i Slutningen af Vegtams Kvide:
+Hiemrid duOdin,og vær stolt (af din Færd)saa kommer ingenmeer mig at see,førLokeløsslippes af Baand,ogRagnamørkrivende kommer.At Sandvigs og Eddas latinske Udlægger her have med Rette oversat: “saa kommer ingen”ingentekstkritik er afhandlet i ACCESS &c., synes mig at være klart; men sæt ogsaa, at der bør læses: komir for komit i tredie, og er for undz i femte Linie, maatte det jo dog oversættes: “saa kommer En atter at see mig, naar (men ei før) Loke løs slippes af Baand.” Dog de to første Linier, hvorom ingen Tvist er, bestemme tydelig nok Læsemaaden i de følgende; thi hvoraf skulde Odin rose sig, dersom det blev muligt for Andre at efterligne ham.
+Da Drupner brændtes med Baldur, og dog efter Skirners Kvæde sees at være efter den Tid i Guders Eie, kunde det ved første Øiekast synes nødvendigt at antaste enten Hermods Tog eller en anden senere Samfærsel mellem Asgard og Hæl; men jeg troer ogsaa, at denne tilsyneladende Nødvendighed avlede hele Fortællingen om Hermods Hælrid. Det Hele lader sig meget simpelt forklare ved at tillægge Drupner samme Egenskab som andre Asernes Mon, f. Ex. Mjølner, at den nemlig stedse selv vendte tilbage, hvor langt den end bortkastedes af sin Eier.
+End staaer tilbage at tale om Loke. At jeg anskuer Loke, hans Forhold til og Adskillelse fra Aserne anderledes end Baldurs Digter, kan ikke komme i Betragtning, saalænge min Mening endnu ikke er viist at grunde sig paa Eddas bestemte Udsagn, eller at være nødvendig i den Grad, at det Beviste maatte være usandt, dersom den ikke antoges. Hertil trøster jeg mig ikke end saa ganske, og antager derfor i dette Øieblik Digterens skiønne Fremstilling for sand; men nødes derimod til at erklære Lokes Straf umiddelbar efter Balders Død, eller – som her er det samme – efter Hermods Hælreise, for at staa paa en urigtig Plads. Ægirs Giestebud maa nødvendig tænkes mellem denne og hiin, ikke blot fordi Beretningen om Lokes Straf netop findes i den prosaiske Slutning af Ægirs Drekke, men især fordi Aserne først hos Ægir fik at vide, hvem der var Skyld i Baldurs Død. Heraf følger da ogsaa, at Hødur ei maa vide eller kunne aabenbare, af hvem han fik Mistiltein. At Digteren lader Odin kiende Loke i Toke giør heri ingen Forandring; thi foruden at en ældre Edda ei veed noget af sligt, saa bliver det jo stedse lige sandt, at Ægirs Giestebud var – ifølge Lokes eget udsagn – Loke sagde til Frigga:jeg det voldte atei meer du seer rideBaldur til Solen. efter Baldurs Død; at Loke den Gang var i Asers Selskab som Ven, og altsaa ikke da kiendt som Baldurs BaneLoke udjages først efterat have dræbt Finnafeingur, og sættes endda siden i VidarSidarstekstkritik er afhandlet i ACCESS Plads..
+Til Slutning nogle faa Blik paa enkelte mytologiske Yttringer.
+Af Scenen, hvor Guderne sværge, sees at Digteren antager Odin som Lysets, Njord som Vindens, og Ægir som Havets Gud; ligeledes Frigga som Jordens og Freia som Luftens Gudinde.
+Jeg har før yttret min, i Edda grundede, Uvillie mod alle Embeds-Uddelinger til Aserne efter græsk og romersk Skik, og jeg nødes til her at gientage Yttringen af samme, skiøndt ovenstaaende Inddeling, hvad Odin, Frig og Freia angaaer, vist nok har langt mere Betydning end den sædvanligeDen gamle Edda deler Guderne i Aser og Vaner, de stærke og de milde, og anden Inddeling turde jeg ei tillade mig.; gandske anderledes er det derimod med Njord og Ægir. Den Første styrede efter Grimmismal Templer og Ofringer, og den Sidste hverken hørte til Aserne eller erkiendtes af dem som Havets Herre, da endog den prosaiske Edda fremstiller Njord som saadan; vel siger denne, at Ægir var Asers Ven, men Sæmunds Edda vidner derimod, at han var en Jette, at Aser kun af ondt Sind hiembøde sig selv hos ham, og at han satte fiendtlig Prøve paa deres Magt og Kløgt ved at fordre en Kiedel, hvori Miød kunde brygges til dem alleSee Hymes Kvida!. Da han ogsaa kaldes Gymer, var det vel ikke saa urimeligt at ansee ham for Gerdas Fader, hvem Aser vilde tugte for det Tab, Frei havde liidt.
+Fenris kan neppe tænkes bundet før Baldurs Død, thi naar Aserne først havde øvet denne Gierning, maatte Loke traadt op som deres aabenbare Fiende, og desuden kunde Tyr ligesaalidet før Baldurs Død miste sin Arm, som Fenris før kunde være Aser farlig. At Antagelse af en Tidsfølge i de mytologiske Begivenheder er nødvendig, sees let, og jeg vil ved denne Lejlighed hidsætte den af mig antagne, saavidt samme har Hensyn paa Begivenhederne efter Jettekampens Fornyelse. Idunas Bortførelseomtales vel ikke i den rytmiske Edda, men modsiges ei heller, og lader sig godt forene dermed.Hammerens Tab og Gienerobring, Lokes Frafald, eller maaskee rettere hans Forhexelse, Baldurs Drømme, Raadspørgselen om sammes BetydningFortællingen om denne Raadspørgsel indeholder maaskee Hrafnagaldr Odins, thi af flere Grunde har jeg troet mig nød til at frafalde min førhen havte Mening om dette underlige Kvæde, og derimod at antage Gunner Poulsens, saavidt denne sætter det i samme Fortalte før Baldurs Død., Edtagelsen, Odins Hælrid, Baldurs Død, Fænrirs Bindning, Skirners Reise, Thors Kamp med Midgardsormen, Ægirs Giestebud, Lokes Fængsling, Pandtsættelsen af Odins Øie. Nu følger Asers fulde Herredom til Ragnarokr, eller den egentlige Tid. En Følge af det bevislige rigtige i denne Bestemmelse er, at Utgardeloke har Uret, naar han før Baldurs Død minder Loke om Ægirs Giestebud, og at Baldur endnu har det i høiere Grad, naar han erindrer Bragi om Rolfs Krakes Død; thi saa heldig en Ide det var af Digteren at indføre Menneskene som Kor i sit Drama, maa dog det Hele tænkes i Menneskelivets allerførste Morgenrøde, længe før Sagaen kunde udpege en enkelt eller give ham Navn og Daad. Disse tvende Ting vare da udelukkende Gudernes, og kunde først tilhøre Menneskene, efterat hines daadfulde Kamp var gaaet over til den rolige Modsætning.
+Det synes som Digteren antager Heimdals Jomfrumødre for at være Regnbuens Farver, men det gaaer neppe an. I Mangel af andet Oplysende har jeg giort mig megen Umage for at bringe Heimdals Mødrenenavne tilbage til deres Udspring, og de blandt dem, hvis Betydning er mig nogenlunde klar, tyde forenede hen paa Vandet og Bølgerne, hvilket ogsaa stemmer med hvad jeg troer at maatte antage om Heimdals Fødsel og Forhold til Aserne.
+*Nik. Fr. Sev. Grundtvig.*
+*Kandidat i Theologien.*

source-data/1807_73_txt.txt

@@ -0,0 +1,148 @@
+
+    
+    
+        
+            
+            
+                
+                
+                Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode.
+                
+                
+                
+                
+                    Frygg um griet
+                    I Fensølum
+                    Vordur Valhallar.
+                    Vitid þeir enn eda hvad?
+                        
+                            Fryg begrædI FensalValhals Vogter (Baldur).Forstaa I det eller ei?
+                            
+                            Da jeg ingen anden Text havde for mig, vilde jeg ingen Forandring giøre ved Resens skiødesløse.
+                    
+                    
+                
+                Voluspa. Resens Text.                
+            
+            
+            
+                
+                Kun med Jubel og Stolthed nævner Nordboen den første ægte nordiske Digter i næsten et Aartusinde, Eivinds Broder og hine Navnløses Frænde, fra hvis Læber Eddas hellige Qvad udstrømmede, Skialden Oehlenschläger. Hans nordiske Digte i Samklang med Vaulunders Saga ere det, som hævde ham dette Hædersnavn, og skal omværne det giennem Sekler.
+                
+                Naar jeg nu, efter denne Bekiendelse, det simple Udtryk for mit Kiendskab til Digterens Produkter, frimodig med Edda i Haand betragter et af disse, Dra  maet Baldur hiin Gode, bør jeg vel ikke frygte en Udlæggelse, som om det var egne eller Andres Meninger jeg vilde forsvare, og ei Sandheden ene jeg søgte.
+                
+                Da jeg imidlertid veed, at Meningerne ere saare ulige om, hvorvidt det er Ret, at den, der ei selv har Digternavn, paatager sig at dømme om et Digterværk; saa staaer maaskee følgende korte Forerindring ei aldeles paa urette Sted.
+                
+                Poesi, som noget Indvortes, er Anskuelse af en ædlere, renere og dybere Tilværelse, end Hverdagslivet byder eller kun byde, og som noget Udvortes, Fremstillingen eller det synlige Præg af hin Anskuelse. Poesien tænkt i høieste Potens kan kun være een, da Udtalelsen af den høieste Tilværelse ligesaalidet kan være Forandring undergiven, som Guddommen kan anskue sig selv anderledes. Det er klart, at Poesiens Ideal ei kan fremtræde i nogen Dødelig, og at Menneskepoesien maa, som noget Indvortes, opholde sig mellem den lave Beskuelse og den høieste Anskuen; som noget Udvortes være Fremstilling af en mellemliggende Punkt. Heraf følger vist nok, at et Digt hverken kan eller bør bedømmes efter Begreber, der abstraheredes fra et andet Produkt om dette endog med største Føie erkiendtes som poetisk; thi da den høieste Punkt ei kan naaes, maa der ei blot stedse være en høiere, men ved Siden af den høieste op  naaede maa endog være en anden ligesaa høi, der bestiges ad en ganske forskiellig Vei. Men heraf følger ligesaavist at Digteren, den største som den mindste, maa kunne anvises den Plads, han enten ved sin samlede Produktion, eller ved et enkelt Produkt har hævdet sig, samt at denne Anviisning kan skee ei blot af den, der fremstillede sig som Digter, men af Enhver, der ved Anviisningen selv dokumenterer den Grad af poetisk Anskuelse, som udfordres til at fatte Ideen om Anskuelsens Maximum, og den Grad af Skarpsind, der behøves for at skiønne, hvorvidt Anskuelsen er værdig udtalt. Skulde det ei være saa, da maatte det kunne bevises, at mens divinior stedse var forenet med os magna sonaturum.
+                
+                Poesien lader sig endnu betragte som Kunst, og bestaaer da deri, at Digteren fæster Fantasien eller det indre Skiønorgan paa en bestemt Punkt, og da bevæger sig med fri Nødvendighed inden selvsatte Grændser. Herved motiveres en anden Art af Digterkunst, den nemlig, som bestemmer, hvorvidt Digteren har lydt sin egen Lov, bevæget sig med Enshed og Konseqvens. At en saadan Bedømmelse, tænkt isoleret, ei engang udfordrede saa meget som hin første, indsees let.
+                
+                Er nu den Punkt, som Digteren valgte til Gienstand for sin Anskuelse, alt forhen beskuet poetisk, og sammenvoxet med denne første Beskuelse, da har han  endnu indskrænket sig i et snævrere Rum, og sat Fantasien ganske vilkaarlige Grændser; thi da er det et gammelt Billede, han enten vil efterligne eller opfriske. Det Produkt, der end fremstaaer, kan, som saadant, bedømmes af Enhver, som kiender Hint, hvoraf det skal være Afbildning eller Istandsættelse.
+                
+                Paa denne Maade avles det Særsyn, at Anskuelse og Fremstilling kunne være sand poetiske, ja at Digteren endog som Konstner kan have lydt sin egen Lov, og dog have høieste Uret; thi han kan have overskredet eller ikke udfyldt de gamle Omrids; han kan have feilet i Figurernes Ordning og han kan endelig have forfalsket det Heles eller enkelte Partiers Kolorit ved at indblande fremmede Farver.
+                
+                Da Oehlenschläger traadte frem som nordisk Digter, og navnlig, da han udarbejdede Baldur, indskrænkede han sig til at fremstille Eddas halvudslettede Billede, og om dette er lykkedes ham, skal være Gienstand for min undersøgelse.
+                
+                Hvad der fordres af mig er, at jeg maa have giort mig deelagtig i den poetiske Anskuelse af Asadramet, som avlede Eddas SangDisse Blades faa Læsere beder jeg at lægge hine Bemærkninger – Ny Minerva, Mai 1807 – ved Siden, da adskilligt, som der bevistes, kun staaer her og omvendt.. Mine Bemærkninger om Asalæren, saa umodne og ufuldstændige  de end i det Enkelte ere, maa vidne, om saa er eller ikke, eller, om man saa vil, Følgende maa selv afgiøre det.
+                
+                
+                
+                At Evalds Baldur var eiendommelig hans og ikke Odins, har Ø. forhen sagt os, og den, som ei troede ham, maatte kiende saare lidet til Odins Slægt; men saa let det var at skiønne, hvem Baldur ikke var, saa vanskeligt var det at sige, hvem han var, og fremstille ham saaledes. Det var ikke engang nok at have beskuet Asalæren fra en høiere Standpunkt end den sædvanlige, men et grundigt Studium af samme maatte nødvendig gaae foran Fremstillingen af den høieste Vendepunkt – og det er Baldurs Død – hvis den i det Hele skulde lykkes.
+                
+                Dersom det ei klang lidt synderlig, vilde jeg sige, at Baldur var kiendt af Digteren, men kun halv af de andre Aser; men tydeligere og mere bestemt er det vel at sige: Baldur aabenbarede sig for den gudyndede Digter, men denne undte ei sig selv Tid til at beskue ham nøie. Troede han maaske, at den Gud, fra hvis Borg Troldstavene maatte flye, ei kunde have nogen Hemmelighed skiult hos sig? Men da glemte han, hvad han dog vidste, at Baldur var, liig Baandet, der knytter Siel til Legeme, en Hemmelighed for sig selv. Af en saadan halv Beskuelse lader denne Vaklen sig forklare som tydelig spores i Forestillingerne.
+                
+                Vola har sagt, at Baldur var Valhals Vogter, og naar man læser Slutningen af den mageløse Scene mellem Loke og Svartalfernes Kor, hvor Glæden over det staalbelagte og hærdede Mistiltejn udbryder saa betydningsfuldt:
+                
+                                   
+                    Snart tuder Hejmdal forfærdet i Giallarhorn,
+                    Da jeg ned med en susende Gnist-Regn styrter
+                    Bifrost Bro.
+                    Ha, grønspraglede Slange jeg seer!
+                    Hvor Du børster den æddrede Mids-Ryg,
+                    Slyng Dig i slimede,
+                    Knugende, kvælende
+                    Bugter om Aukathor!
+                    Opspær fraadende Flab,
+                    Hylende Fenris!
+                    Slug Valfaudur til Utgards Fryd!
+                
+                
+                da tillades neppe nogen Tvivl om, at Digteren jo har hørt og forstaaet Vola. Men er da ogsaa Baldurs Tab vurderet som Omstyrtelsen af den Hiørnesteen, hvorpaa Valhal hvilede, eller er det ikke mere Odins og Friggas Søn, den af Alle elskede As, som falder og beklages ? Seer man hen til enkelte dybe Blik, maa det Første, men beskuer man det Hele, maa det Sidste besvares med: ja.          
+                
+                Frigga siger til Baldur:
+                
+                
+                    Du est det Baand, som sammenholder Valhals Krands!
+                
+                
+                og Edda kalder ham selv i Vegtams Kvida Hapt-Baandet, men mellem hvilke Punkter er dette Baand befæstet? Digteren lader det kun omslynge Aserne, som Blidhed og Godhed binde den egensindig stolte Kraft, og forkynder, at naar dette Baand brister, da vil Asakraften raa og vild ødelægge sig selv, ja han anseer endog Lokes Straf som en Følge af Baandets Bristen, Godhedens Tab. Her er det første og vigtigste Misgreb, som drog mange flere efter sig, med en vis Nødvendighed.  Hiin Forestilling kan ikke være rigtig, thi Aserne vare fra Fødselen af alle delagtige i eet Væsen, og kunde altsaa aldrig komme i Strid med sig selv. Ogsaa vidner hele Udviklingen af Asadramaet ligetil Ragnarokr, at Enigheden aldrig forstyrredes, skiøndt Baldur var borte.
+                
+                Nei, Baldur var det Baand, som lænkede Asakraften til sit Udspring, og da det brast, kunde denne, berøvet al ny Tilstrømmelse, formindskes. Valhal havde mistet sin uovervindelige Vogter, og maatte nu ved ethvert Angreb rykke sin Undergang nærmere. Hverken Frejs Sværd eller Tyrs Arm lode sig mere erstatte, og Ragnarokur var uundgaaelig.
+
+                At dette er den sande, høieste Synspunkt, nøder Edda mig til at tro; men derfor nægter jeg ingenlunde, at den Digteren valgte, jo med nogen Forandring kun bestaae under hiin; thi man kan sige, at saalænge Baldur var hos Aserne, maatte ethvert Angreb være stilet paa dem Alle, og allerede derfor mislykkes. Da Krandsens Baand derimod brast, kunde hver Blomst anfaldes enkelt og lettere tvinges. Men ogsaa da maa vi ikke glemme, at skiøndt den høiere Enhed gik under i Baldur, saa levede dog Sønnen Forsete, boende paa Glitner, som det svage Efterskin af Faderens Glands, og saalidet han var istand til at bevare Asernes Helhed, snarest kunde han dog vedligeholde den indbyrdes Fred. Odin siger selv, at han dysser alle TrætterI Grimnis-Mal, hvor det hedder om ham, at han svæfer allar saker.End synes det, som Digteren anseer Baldur for Menneskenes himmelske Repræsentant, om jeg saa maa sige, og motiverer saaledes Jordens store Sorg over hans Død, der gik saavidt, at den ei engang vilde give Slip paa hans Liig. Da denne skiønne Forestilling ei strider mod Edda, kunne vi ogsaa derom forenes, naar kun Jordens Tab ei vurderes alt for høit, thi huske maa vi, at Vanerne Njord, Frej og Freja, disse menneskelige Guddomme, endda vare til, og kunde langt bedre udfylde Jordens, end Forsete Himmelens Trang.
+                
+                Dersom nu Digteren kun halv fattede Hovedsynspunkten, da maatte han nødvendig feile saavel i Valget som Sammenføiningen af det Enkelte.
+                
+                Skiøndt Odin tilstaaer, at der er Grund til at frygte for Baldur, at hans sanddru Ravne ofte herom gave ham dunkle Vink, og at Urdur ei meer var giennemsigtig, saa ængstes han dog ikke. Rolig aflægger han Løftet at lade hvert Nattens og Dagens Lys straale huldt paa Baldur, og synes i øvrigt ubekymret. Dette passede saare vel paa Nordens stærke Gud, naar det blot var hans Søns Liv, der stod i Fare, men indsaae han at hans egen Magt og Existens maatte gaa under i Baldur, da kunde han ei tee sig saaledes.
+                
+                Ogsaa strider dette samt hele Løfteaflæggelsen bestemt mod den eneste ægte Kilde: Vegtams Kvide. Her siges, at Aser samledes paa Tinge, for at raadslaae om Baldurs Drømme; at de adspurgte de Fremtidskyndige, og finge til Svar at Baldur var feig – dødtegnet af Norner – da betog Angest Svafner Frigga, samt det hele Gudeting, og de sendte Bud til alle Vætter – Naturtingenes Aander – med Bøn at de vilde skaane Baldur. De svore, og Frygg modtog Ederne; men Valfadur frygtede at Edtagelsen var forgieves, og skiønnede at Baldurs Fylgier vare  forsvundne, eller maaskee, at Nornerne ei havde bekræftet EdenSaa lyde Ordene i Vegtams Qvide:                
+                    
+                    
+                        
+                            Valfaudur uggir
+                            Van se tekibHamingior ætlarHorfnar mundo.
+                        
+                    
+                .
+                    
+                    Atter stævner han Ting; men da Ingen veed noget frelsende Raad, sadler han selv Sleipner og rider til Hæl. Med galdrende Runer vækker han den Snedækkede, og hører forfærdet, at de guldbesvømmede Hynder ere bredte, og den skiolddækkede Miød brygget for Baldur i Helas Sal; at den blinde Hødur skal svinge det berømte Træ og giennembore sin Broders BrystSee Vegtams Qvide! Jeg læser her med Gunnar Povlsen: hrodr badm for hrodr barin, da Meningen synes at kræve det. Vel kan Mistiltejn kaldes berømt, naar vi huske hvad Vola siger derom: berømmelig kunde Hæl, som Asers Fiende, med Føie kalde det, og berømmeligt var det som et saa vigtigt Redskab i Norners Haand.. Efterat være spottet og erindret om Ragnaroke, hiemrider Vegtam, fuld forvisset om, at ingen Hielp er mere.
+                
+                Enhver som forstaaer at vurdere et poetisk Stof, vil udentvivl indrømme, at naar en Oehlenschlägers Pensel have udfyldt disse ægte Omrids, vilde vi nu skuet et Malerie ei blot sandere, men og betydningsfuldere end det vist nok skiønne, der nu henrykker uden at tilfredsstille os.
+                
+                Ø. har deels fulgt Snorres Edda, og deels digtet selv. Saaledes lader han Guderne sværge som Tingenes Herrer, istedenfor at det efter begge Eddaer være disses Vætter, der selv raadte for Tilbageholdningen af deres skadende Kraft, hvis Eder Frygg modtog. Kun i Mimers Lund ere Tingene mere selvstændige og sværge paa Mimers Vink. Ei lettelig skiønner jeg, hvi denne Forandring giordes, uden fordi det maaskee syntes fornedrende for Guderne at bede det dem Underlagte, men her kan Talen ei være om Asers større eller mindre Magt, men kun om Oldtidens rene BillederJeg forstaaer Tingen saaledes: da Aserne skabte Verden, meddeelte de enhver Ting noget af deres Kraft, men da Aserne ei havde Kraften af sig selv, stod den meddeelte ved Siden blot som beslægtet, ei som underlagt, kunde derfor let bedes, men ei befales. Eller Guderne gave hver Ting Kraft til at opfylde sin Bestemmelse, Ilden til at brænde, Jernet til at saare o. s. v. Naar de nu vilde f. Ex. at Ilden ei skulde brænde, maatte de vel nødes til at bede Ildens Vætte tilbageholde sin Kraft. Saaledes troer jeg ogsaa at Fædrene ved det udtryk at døve Sværde, forstode, at binde, overtale eller ved omvendt Galdren søvndysse Sværdets Vætte..
+                
+                Dog, seer man ogsaa bort fra alt dette, saa skiønnes dog let: at en Eed, giort af Aser om at beskytte den, af hvem deres Tilværelse hængte, er en betydningsløs Ceremoni, der vel, hvilket her ustridig er Tilfældet, kan som isoleret Fremstilling have meget poetisk Værd, men aldrig Sandhed.
+                
+                At en Lund tillægges Mimer, som Gudernes uafhængige Ven, troer jeg urigtigt, fordi dertil, saavidt jeg veed, ingen Hiemmel findes i Edda, og fordi det nødvendig maa søndre, ja vel gandske ophæve Ideen om Aser og Jetter, som de eneste modsatte Størrelser, naar man antager en tredie koordineret. At Mimers Existens og Forhold til Guderne er en af Asalærens gaadefulde Puncter, nægter kun den, som ei veed, hvorom Talen er, men end mere at indvikle dette Forhold er den Hensigt at skabe Lys ganske modsatLænge stirrede jeg paa Mimer og Heimdallur, paa Mimers Brønd og Urdurs Kilde. End gøgler Lyset, men under det mig at skue klart engang, da skal jeg tolke mit Syn..
+                
+                Digteren har fulgt Snorres Edda i at lade Frigga foragte det tynde unge Mistetejn med samt dets Eed; men udentvivl feile de begge; thi, er det sandt, hvad Vola siger, at dette vel tynde, men fagert opvoxende Træ syntes Mænd at være til stor Ulykke, saa kunde Frigga hverken glemme eller foragte detStedet i Voluspa, som her og flere Steder sigtes til, lyder efter Resens Text saalunde:Ek sa Balldriblodgum tivasOdins barniørløg folginnstod umm vaxinnvollu hæmmjør ok mjøg fagermistilteinvard af þeim meidier mønnam syndestharmslog hætteg.                    Under Dramaets gientagne nydelsesrige Læsning kiæmpede jeg ret alvorlig med mig selv, for om muligt at frafalde denne min Mening, da det bedrøvede mig at see, især den saa skiønne Scene, hvor Loke udlokker Frygs Hemmelighed, hvile paa en usikker Grund.. At det derimod, plantet af Norners usynlige Haand, nægtede Eden, synes mig saa overensstemmende med det Heles Gang og forklarer saa aldeles den Frygt, der efter Edtagelsen opstod hos Odin, at det vel bør ansees for vist, endskiøndt Edda tier.
+                
+                I Drabs-Scenen og den foregaaende mellem Hødur og Loke, disse efter min Følelse saa mesterlige Sidestykker, er ogsaa den prosaiske Edda for største  Delen fulgt; men det glædede mig ved nøie Undersøgelse at finde denne maleriske Stilling i Overeenstemmelse med Forestillingerne i den gamle EddaKun een Bemærkning har jeg her at gøre, og den vil finde sin rette Plads der hvor Talen bliver om Loke..
+                
+                Med Baldurs Død maatte Dramaet endes naar Sæmunds Edda blev fulgt, skiøndt en Deel af Frygs deilige Samtale med Koret ogsaa da kunde været beholdt, da det var høist passende at Himmelens og Jordens samflydende Taarer sluttede det sørgelige Digt; men Hermoders Reise til Hæl og Lokes Straf vilde aldrig fundet Plads.
+                
+                Da Baldur engang var kommen til Hæl, vidste Aserne saare vel, at hans Gienkomst var umulig. De vidste, at det ikke blot var Hæl, deres afsagde Fiende, der først maatte vindes, men at de ubøielige Norner selv maatte bøies til atter at udskrabe Runerne af de hellige Skiolde; bøies til at fornægte den evige Viisdom, hvis Udtryk de vare. Derfor nævnes ei heller Hermods Tog i nogen af de eddiske Sange jeg kiender, og hvad mere er, disse fremstille det som aldeles umuligt. Man erindre sig, hvad Hæl siger til Odin i Slutningen af Vegtams Kvide:
+                
+                   
+                    Hiemrid du Odin,
+                    og vær stolt (af din Færd)
+                    saa kommer ingen
+                    meer mig at see,
+                    før Loke løs
+                    slippes af Baand,
+                    og Ragnamørk
+                    rivende kommer.
+                        At Sandvigs og Eddas latinske Udlægger her have med Rette oversat: “saa kommer ingen” &c., synes mig at være klart; men sæt ogsaa, at der bør læses: komir for komit i tredie, og er for undz i femte Linie, maatte det jo dog oversættes: “saa kommer En atter at see mig, naar (men ei før) Loke løs slippes af Baand.” Dog de to første Linier, hvorom ingen Tvist er, bestemme tydelig nok Læsemaaden i de følgende; thi hvoraf skulde Odin rose sig, dersom det blev muligt for Andre at efterligne ham.
+                
+                Da Drupner brændtes med Baldur, og dog efter Skirners Kvæde sees at være efter den Tid i Guders Eie, kunde det ved første Øiekast synes nødvendigt at antaste enten Hermods Tog eller en anden senere Samfærsel mellem Asgard og Hæl; men jeg troer ogsaa, at denne tilsyneladende Nødvendighed avlede hele Fortællingen om Hermods Hælrid. Det Hele lader sig meget simpelt forklare ved at tillægge Drupner samme Egenskab som andre Asernes Mon, f. Ex. Mjølner, at den nemlig stedse selv vendte tilbage, hvor langt den end bortkastedes af sin Eier.
+                
+                End staaer tilbage at tale om Loke. At jeg anskuer Loke, hans Forhold til og Adskillelse fra Aserne anderledes end Baldurs Digter, kan ikke komme i Betragtning, saalænge min Mening endnu ikke er viist at grunde sig paa Eddas bestemte Udsagn, eller at være nødvendig i den Grad, at det Beviste maatte være usandt, dersom den ikke antoges. Hertil trøster jeg mig ikke end saa ganske, og antager derfor i dette Øieblik Digterens skiønne Fremstilling for sand; men nødes derimod til at erklære Lokes Straf umiddelbar efter Balders Død, eller – som her er det samme – efter Hermods Hælreise, for at staa paa en urigtig Plads. Ægirs Giestebud maa nødvendig tænkes mellem denne og hiin, ikke blot fordi Beretningen om Lokes Straf netop findes i den prosaiske Slutning af Ægirs Drekke, men især fordi Aserne først hos Ægir fik at vide, hvem der var Skyld i Baldurs Død. Heraf følger da ogsaa, at Hødur ei maa vide eller kunne aabenbare, af hvem han fik Mistiltein. At Digteren lader Odin kiende Loke i Toke giør heri ingen Forandring; thi foruden at en ældre Edda ei veed noget af sligt, saa bliver det jo stedse lige sandt, at Ægirs Giestebud var – ifølge Lokes eget udsagn – Loke sagde til Frigga:jeg det voldte atei meer du seer rideBaldur til Solen. efter Baldurs Død; at Loke den Gang var i Asers Selskab som Ven, og altsaa ikke da kiendt som Baldurs BaneLoke udjages først efterat have dræbt Finnafeingur, og sættes endda siden i Vidar Plads..
+                
+                Til Slutning nogle faa Blik paa enkelte mytologiske Yttringer.
+                
+                Af Scenen, hvor Guderne sværge, sees at Digteren antager Odin som Lysets, Njord som Vindens, og Ægir som Havets Gud; ligeledes Frigga som Jordens og Freia som Luftens Gudinde.
+                
+                Jeg har før yttret min, i Edda grundede, Uvillie mod alle Embeds-Uddelinger til Aserne efter græsk og romersk Skik, og jeg nødes til her at gientage Yttringen af samme, skiøndt ovenstaaende Inddeling, hvad Odin, Frig og Freia angaaer, vist nok har langt mere Betydning end den sædvanligeDen gamle Edda deler Guderne i Aser og Vaner, de stærke og de milde, og anden Inddeling turde jeg ei tillade mig.; gandske anderledes er det derimod med Njord og Ægir. Den Første styrede efter Grimmismal Templer og Ofringer, og den Sidste hverken hørte til Aserne eller erkiendtes af dem som Havets Herre, da endog den prosaiske Edda fremstiller Njord som saadan; vel siger denne, at Ægir var Asers Ven, men Sæmunds Edda vidner derimod, at han var en Jette, at Aser kun  af ondt Sind hiembøde sig selv hos ham, og at han satte fiendtlig Prøve paa deres Magt og Kløgt ved at fordre en Kiedel, hvori Miød kunde brygges til dem alleSee Hymes Kvida!. Da han ogsaa kaldes Gymer, var det vel ikke saa urimeligt at ansee ham for Gerdas Fader, hvem Aser vilde tugte for det Tab, Frei havde liidt.
+                
+                Fenris kan neppe tænkes bundet før Baldurs Død, thi naar Aserne først havde øvet denne Gierning, maatte Loke traadt op som deres aabenbare Fiende, og desuden kunde Tyr ligesaalidet før Baldurs Død miste sin Arm, som Fenris før kunde være Aser farlig. At Antagelse af en Tidsfølge i de mytologiske Begivenheder er nødvendig, sees let, og jeg vil ved denne Lejlighed hidsætte den af mig antagne, saavidt samme har Hensyn paa Begivenhederne efter Jettekampens Fornyelse. Idunas Bortførelseomtales vel ikke i den rytmiske Edda, men modsiges ei heller, og lader sig godt forene dermed.Hammerens Tab og Gienerobring, Lokes Frafald, eller maaskee rettere hans Forhexelse, Baldurs Drømme, Raadspørgselen om sammes BetydningFortællingen om denne Raadspørgsel indeholder maaskee Hrafnagaldr Odins, thi af flere Grunde har jeg troet mig nød til at frafalde min førhen havte Mening om dette underlige Kvæde, og derimod at antage Gunner Poulsens, saavidt denne sætter det i samme Fortalte før Baldurs Død.,  Edtagelsen, Odins Hælrid, Baldurs Død, Fænrirs Bindning, Skirners Reise, Thors Kamp med Midgardsormen, Ægirs Giestebud, Lokes Fængsling, Pandtsættelsen af Odins Øie. Nu følger Asers fulde Herredom til Ragnarokr, eller den egentlige Tid. En Følge af det bevislige rigtige i denne Bestemmelse er, at Utgardeloke har Uret, naar han før Baldurs Død minder Loke om Ægirs Giestebud, og at Baldur endnu har det i høiere Grad, naar han erindrer Bragi om Rolfs Krakes Død; thi saa heldig en Ide det var af Digteren at indføre Menneskene som Kor i sit Drama, maa dog det Hele tænkes i Menneskelivets allerførste Morgenrøde, længe før Sagaen kunde udpege en enkelt eller give ham Navn og Daad. Disse tvende Ting vare da udelukkende Gudernes, og kunde først tilhøre Menneskene, efterat hines daadfulde Kamp var gaaet over til den rolige Modsætning.
+                
+                Det synes som Digteren antager Heimdals Jomfrumødre for at være Regnbuens Farver, men det gaaer neppe an. I Mangel af andet Oplysende har jeg giort mig megen Umage for at bringe Heimdals Mødrenenavne tilbage til deres Udspring, og de blandt dem, hvis Betydning er mig nogenlunde klar, tyde forenede hen paa Vandet og Bølgerne, hvilket ogsaa  stemmer med hvad jeg troer at maatte antage om Heimdals Fødsel og Forhold til Aserne.
+                
+                Nik. Fr. Sev. Grundtvig.
+                
+                Kandidat i Theologien.
+                
+            
+            
+        
+

source-data/1807_73_txt.xml

@@ -0,0 +1,284 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?> 
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Om Oehlenschl&#x00E4;gers Baldur hiin Gode</title>
+                <title rend="shortForm">Om Oehlenschl&#x00E4;gers Baldur</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
+                <editor role="contributor">dr.phil. Flemming Lundgreen-Nielsen</editor>
+                <editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
+                <editor role="student2">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.0</idno>
+                    <idno type="content">1.5</idno>
+                    <idno type="technic">1.7.1</idno>
+                </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>27 KB</extent>            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted">
+                    <p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+                </availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>                
+                <date when="2013-05-02">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 2. maj 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            <seriesStmt>
+                <title>Ny Minerva, for October Maaned 1807.</title>
+                <respStmt>
+                    <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+                    <resp>Professor</resp>
+                </respStmt>
+                <idno>1807-07-01</idno>
+            </seriesStmt>
+            <notesStmt>
+                <note xml:id="thisFile" target="1807_73_txt.xml" type="txt">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note target="1807_73_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
+                <note target="1807_73_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
+                <note target="1807_73_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="minusVar">Variant</note>
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <title type="main">Om Oehlenschl&#x00E4;gers Baldur hiin Gode.</title>
+                    <author>Nik. Fr. Sev. Grundtvig.
+                        <note>Kandidat i Theologien.</note>
+                    </author>
+                    <pubPlace>Ki&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>Trykt og forlagt af Directeur Johans Frederik Schultz.
+                        <note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</note>
+                    </publisher>
+                    <date>1808</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="73">
+                        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+                        <num>1807</num>
+                    </witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>
+        <profileDesc>
+            <textClass>
+                <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                    <term>prosa</term>
+                    <term>afhandlinger</term>
+                </classCode>
+                <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                    <term>filologi</term>
+                    <term>mytologi</term>
+                    <term>norrønt</term>
+                    <term>litteratur</term>
+                </keywords>
+            </textClass>
+        </profileDesc>        
+        <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change who="KSR" xml:id="KSR" when="2011-03-09">Generated 2009-10-21 BookPartnerMedia</change>
+            <change who="KSR" when="2011-03-09">teiHeader; oplysning fra BookPartnerMedia flyttet til revisionDesc</change>
+            <change who="KSR" when="2011-03-17">rettelser fra 1. kollation (JEL) indf&#x00F8;rt</change>
+            <change who="KSR" when="2011-03-24">indrykninger, unicodes, sidetal</change>
+            <change who="KSR" when="2011-03-28">rettelser fra 2. kollation (KSR) indf&#x00F8;rt</change>
+            <change who="KSR" when="2011-10-11">tekstrettelser</change>
+            <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2011-11-23">Begyndt indf&#x00F8;rsel af persName rs-titler og rs-myter.</change>
+            <change who="FDS" when="2011-11-24">F&#x00E6;rdiggjort ovenst&#x00E5;ende.</change>
+            <change who="JMR" when="2012-01-27">Indf&#x00F8;rt manglende rs-myter</change>
+            <change who="VAP" when="2012-01-31">&#x00C6;ndret i Head: version 1.0; F&#x00F8;rstetrykket, 1807</change>
+            <change who="KSR" when="2012-07-02">placering af pb-elementer harmoniseret</change>
+            <change who="KSR" when="2013-04-16">nummer p&#x00E5; lg rettet</change>
+            <change who="FDS" when="2013-09-30">&#x00C6;ndret fax3 til fax303</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="KSR" when="2014-10-10">validering</change>
+            <change who="KSR" when="2015-10-27">genre og emneord</change>
+            <change who="KSR" when="2017-03-13">tag in tag rettet, firstUpload</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        <body>
+            
+            <div type="[Motto]">
+                <pb type="text" facs="1807_73_fax301.jpg" n="301" ed="A"/>
+                
+                <head rend="2"><seg type="com" n="com1">Om</seg> <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> <seg type="comStart" n="com300"/><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> hiin Gode<seg type="comEnd" n="com300"/>.</head>
+                
+                <fw type="shortLine"/>
+                
+                <lg>
+                    <l><seg type="comStart" n="com200"></seg><rs key="myth133" type="myth">Frygg</rs> um griet</l>
+                    <l>I <rs type="myth" key="myth170">Fens&#x00F8;lum</rs></l>
+                    <l>Vordur <rs type="myth" key="myth101">Valhallar</rs>.</l>
+                    <l>Vitid &#x00FE;eir enn eda hvad?<seg n="com200" type="comEnd"></seg>
+                        <note type="footnote">
+                            <p rend="noIndent"><lg><l><seg type="comStart" n="com407"/><rs type="myth" key="myth133">Fryg</rs> begr&#x00E6;d</l><l>I <rs type="myth" key="myth170">Fensal</rs></l><l><rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>s Vogter (<rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>).</l><l>Forstaa I det eller ei?<seg type="comEnd" n="com407"/></l></lg></p>
+                            
+                            <p rend="noIndent">Da jeg ingen anden Text havde for mig, vilde jeg <seg type="comStart" n="com201"/>ingen Forandring gi&#x00F8;re ved <persName key="pe15">Resens</persName> ski&#x00F8;desl&#x00F8;se<seg type="comEnd" n="com201"/>.</p>
+                    </note>
+                    </l>
+                </lg>
+                <p rend="right"><hi rend="bold"><seg type="com" n="com400">Voluspa</seg>. <seg type="comStart" n="com2"/><persName key="pe15">Resens</persName> Text<seg type="comEnd" n="com2"/>.</hi></p>                
+            </div>
+            
+            <div type="[Tekst]">
+                
+                <p rend="noIndent"><hi rend="initial">K</hi>un med Jubel og Stolthed n&#x00E6;vner Nordboen <seg type="com" n="com408">den f&#x00F8;rste &#x00E6;gte nordiske Digter i n&#x00E6;sten et Aartusinde</seg>, <seg type="com" n="com3">Eivinds Broder</seg> og hine <seg type="com" n="com4">Navnl&#x00F8;ses Fr&#x00E6;nde</seg>, fra hvis L&#x00E6;ber Eddas hellige Qvad udstr&#x00F8;mmede, <seg type="com" n="com5">Skialden</seg> <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName>. Hans <seg type="com" n="com6">nordiske Digte</seg> i Samklang med <seg type="com" n="com203">Vaulunders Saga</seg> ere det, som h&#x00E6;vde ham dette H&#x00E6;dersnavn, og skal <seg type="com" n="com8">omv&#x00E6;rne</seg> det giennem Sekler.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Naar jeg nu, efter denne Bekiendelse, det simple Udtryk for mit Kiendskab til <seg type="com" n="com204">Digteren</seg>s Produkter, frimodig med <rs type="title" key="title121">Edda</rs> i Haand betragter et af disse, Dra<!-- kustode: maet --> <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax302.jpg" n="302"/> maet <seg type="com" n="com10"><rs type="title" key="title339"><rs key="myth6" type="myth">Baldur</rs> hiin Gode</rs></seg>, b&#x00F8;r jeg vel ikke frygte en Udl&#x00E6;ggelse, som om det var egne eller Andres Meninger jeg vilde forsvare, og ei Sandheden ene jeg s&#x00F8;gte.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Da jeg imidlertid veed, at Meningerne ere saare ulige om, hvorvidt det er Ret, at den, der ei selv har Digternavn, paatager sig at d&#x00F8;mme om et Digterv&#x00E6;rk; saa staaer maaskee f&#x00F8;lgende korte <seg type="com" n="com11">Forerindring</seg> ei aldeles paa urette Sted.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Poesi, som noget Indvortes, er <seg type="com" n="com12">Anskuelse</seg> af en &#x00E6;dlere, renere og dybere Tilv&#x00E6;relse, end Hverdagslivet byder eller kun byde, og som noget Udvortes, Fremstillingen eller det synlige Pr&#x00E6;g af hin <seg type="com" n="com13">Anskuelse</seg>. Poesien t&#x00E6;nkt i h&#x00F8;ieste Potens kan kun v&#x00E6;re een, da Udtalelsen af den h&#x00F8;ieste Tilv&#x00E6;relse ligesaalidet kan v&#x00E6;re Forandring undergiven, som Guddommen kan anskue sig selv anderledes. Det er klart, at Poesiens Ideal ei kan fremtr&#x00E6;de i nogen D&#x00F8;delig, og at Menneskepoesien maa, som noget Indvortes, opholde sig mellem den <seg type="com" n="com14">lave Beskuelse</seg> og den <seg type="com" n="com15">h&#x00F8;ieste Anskuen</seg>; som noget Udvortes v&#x00E6;re Fremstilling af en mellemliggende Punkt. Heraf f&#x00F8;lger <seg type="com" n="com301">vist nok</seg>, at et Digt hverken kan eller b&#x00F8;r bed&#x00F8;mmes efter Begreber, der abstraheredes fra et andet Produkt om dette endog med st&#x00F8;rste <seg type="com" n="com17">F&#x00F8;ie</seg> erkiendtes som poetisk; thi da den h&#x00F8;ieste Punkt ei kan naaes, maa der ei blot stedse v&#x00E6;re en h&#x00F8;iere, men ved Siden af den h&#x00F8;ieste op <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax303.jpg" n="303"/> naaede maa endog v&#x00E6;re en anden ligesaa h&#x00F8;i, der bestiges ad en ganske forskiellig Vei. Men heraf f&#x00F8;lger <seg type="com" n="com19">ligesaavist</seg> at Digteren, den st&#x00F8;rste som den mindste, maa kunne anvises den Plads, han enten ved sin samlede Produktion, eller ved et enkelt Produkt har h&#x00E6;vdet sig, samt at denne Anviisning kan skee ei blot af den, der fremstillede sig som Digter, men af Enhver, der ved Anviisningen selv dokumenterer den Grad af poetisk Anskuelse, som <seg type="com" n="com307">udfordres</seg> til at <seg type="com" n="com20">fatte Ideen om Anskuelsens Maximum</seg>, og den Grad af Skarpsind, der beh&#x00F8;ves for at ski&#x00F8;nne, hvorvidt Anskuelsen er v&#x00E6;rdig udtalt. Skulde det ei v&#x00E6;re saa, da maatte det kunne bevises, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com21">mens divinior</seg></hi> stedse var forenet med os <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com22">magna sonaturum</seg>.</hi></p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Poesien lader sig <seg type="com" n="com600">endnu</seg> betragte som Kunst, og bestaaer da deri, at Digteren f&#x00E6;ster Fantasien eller det indre <seg type="com" n="com23">Ski&#x00F8;norgan</seg> paa en bestemt Punkt, og da bev&#x00E6;ger sig med fri N&#x00F8;dvendighed <seg type="com" n="com601">inden</seg> selvsatte Gr&#x00E6;ndser. Herved motiveres en anden Art af Digterkunst, den nemlig, som bestemmer, hvorvidt Digteren har <seg type="com" n="com24">lydt</seg> sin egen Lov, bev&#x00E6;get sig med Enshed og Konseqvens. At en saadan Bed&#x00F8;mmelse, t&#x00E6;nkt isoleret, ei engang udfordrede saa meget som hin f&#x00F8;rste, indsees let.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Er nu den Punkt, som Digteren valgte til Gienstand for sin Anskuelse, <seg type="com" n="com25">alt forhen</seg> <seg type="com" n="com302">beskuet</seg> poetisk, og sammenvoxet med denne f&#x00F8;rste Beskuelse, da har han <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax304.jpg" n="304"/> endnu indskr&#x00E6;nket sig i et sn&#x00E6;vrere Rum, og sat Fantasien ganske vilkaarlige Gr&#x00E6;ndser; thi da er det et gammelt Billede, han enten vil efterligne eller opfriske. Det Produkt, der <seg type="com" n="com700">end</seg> fremstaaer, kan, som saadant, bed&#x00F8;mmes af Enhver, som kiender Hint, hvoraf det skal v&#x00E6;re Afbildning eller Istands&#x00E6;ttelse.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Paa denne Maade avles det S&#x00E6;rsyn, at <seg type="com" n="com27">Anskuelse</seg> og Fremstilling kunne v&#x00E6;re <seg type="com" n="com418">sand poetiske</seg>, ja at Digteren endog som Konstner kan have <seg type="com" n="com29">lydt</seg> sin egen Lov, og dog have h&#x00F8;ieste Uret; thi han kan have overskredet eller ikke udfyldt de gamle Omrids; han kan have feilet i Figurernes Ordning og han kan endelig have forfalsket det Heles eller <seg type="com" n="com205">enkelte Partiers Kolorit</seg> ved at indblande fremmede Farver.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com30"/>Da <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName> traadte frem som nordisk Digter<seg type="comEnd" n="com30"/>, og navnlig, da han udarbejdede <seg type="com" n="com206"><rs type="title" key="title339">Baldur</rs></seg>, indskr&#x00E6;nkede han sig til at fremstille <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com31">Edda</seg>s</rs> halvudslettede Billede, og om dette er lykkedes ham, skal v&#x00E6;re Gienstand for min unders&#x00F8;gelse.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Hvad der fordres af mig er, at jeg maa have giort mig deelagtig i den poetiske Anskuelse af <seg type="com" n="com32">Asadramet</seg>, som <seg type="com" n="com207">avlede Eddas Sang</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Disse Blades faa L&#x00E6;sere beder jeg at l&#x00E6;gge <seg type="com" n="com33">hine Bem&#x00E6;rkninger</seg> &#x2013; <seg type="com" n="com34"><rs type="title" key="title125">Ny Minerva</rs>, Mai 1807</seg> &#x2013; ved Siden, da adskilligt, som der bevistes, kun staaer her og omvendt.</p></note>. Mine Bem&#x00E6;rkninger om <seg type="com" n="com208">Asal&#x00E6;ren</seg>, saa umodne og ufuldst&#x00E6;ndige <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax305.jpg" n="305"/> de end i det Enkelte ere, maa vidne, om saa er eller ikke, eller, om man saa vil, F&#x00F8;lgende maa selv afgi&#x00F8;re det.</p>
+                
+                <fw type="longLine"/>
+                
+                <p rend="firstIndent">At <seg type="comStart" n="com303"/>Evalds <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs><seg type="comEnd" n="com303"/> var <seg type="com" n="com36">eiendommelig</seg> hans og ikke <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs>, har <seg type="comStart" n="com209"/><persName key="pe3"><hi rend="bold">&#x00D8;</hi></persName><seg type="comEnd" n="com209"/>. <seg type="com" n="com402">forhen</seg> sagt os, og den, som ei troede ham, maatte kiende saare lidet til <seg type="comStart" n="com37"/><rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Sl&#x00E6;gt<seg type="comEnd" n="com37"/>; men saa let det var at ski&#x00F8;nne, hvem <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> ikke var, saa vanskeligt var det at sige, hvem han var, og fremstille ham saaledes. Det var ikke engang nok at have beskuet Asal&#x00E6;ren <seg type="com" n="com210">fra en h&#x00F8;iere Standpunkt</seg> end den s&#x00E6;dvanlige, men et grundigt Studium af samme maatte n&#x00F8;dvendig gaae foran Fremstillingen af den h&#x00F8;ieste Vendepunkt &#x2013; og det er <seg type="comStart" n="com211"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d<seg type="comEnd" n="com211"/> &#x2013; hvis den i det Hele skulde lykkes.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Dersom det ei klang lidt <seg type="com" n="com38">synderlig</seg>, vilde jeg sige, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var kiendt af <seg type="com" n="com212">Digteren</seg>, men kun halv af de andre <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>; men tydeligere og mere bestemt er det vel at sige: <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> aabenbarede sig for den <seg type="com" n="com39">gudyndede Digter</seg>, men denne undte ei sig selv Tid til at beskue ham n&#x00F8;ie. Troede han maaske, at <seg type="com" n="com213">den Gud, fra hvis Borg Troldstavene maatte flye</seg>, ei kunde have nogen Hemmelighed skiult hos sig? Men da glemte han, hvad han dog vidste, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var, liig <seg type="com" n="com41">Baandet</seg>, der knytter Siel til Legeme, en Hem<!-- kustode: melighed --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax306.jpg" n="306"/>melighed for sig selv. Af en saadan halv Beskuelse lader denne Vaklen sig forklare som tydelig spores i Forestillingerne.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><rs type="title" key="title144"><rs key="myth82" type="myth">Vola</rs></rs> har sagt, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Vogter, og naar man l&#x00E6;ser Slutningen af <seg type="com" n="com42">den magel&#x00F8;se Scene</seg> mellem <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> og <rs type="myth" key="myth167">Svartalfernes</rs> Kor, hvor Gl&#x00E6;den over det staalbelagte og h&#x00E6;rdede <seg type="com" n="com701">Mistiltejn</seg> udbryder saa betydningsfuldt:</p>
+                
+                <lg>                   
+                    <l rend="center"><seg type="comStart" n="com214"></seg>Snart tuder <rs type="myth" key="myth32">Hejmdal</rs> <app select='yes' type="corrNote"><lem wit="GV efter Oehlenschl&#x00E4;ger">forf&#x00E6;rdet</lem><rdg wit="A">forf&#x00E6;rder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i <rs type="myth" key="myth26">Giallarhorn</rs>,</l>
+                    <l>Da jeg ned med en susende <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Gnist-Regn</lem><rdg wit="A">Gnist Regn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> styrter</l>
+                    <l><rs type="myth" key="myth166">Bifrost</rs> Bro.</l>
+                    <l>Ha, <seg type="com" n="com409">gr&#x00F8;nspraglede Slange</seg> jeg seer!</l>
+                    <l>Hvor Du <seg type="com" n="com603">b&#x00F8;rster</seg> den <seg type="com" n="com215">&#x00E6;ddrede</seg> <seg type="com" n="com610">Mids-Ryg</seg>,</l>
+                    <l>Slyng Dig i slimede,</l>
+                    <l>Knugende, kv&#x00E6;lende</l>
+                    <l>Bugter om <rs type="myth" key="myth74.a">Aukathor</rs>!</l>
+                    <l>Opsp&#x00E6;r fraadende Flab,</l>
+                    <l>Hylende <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs>!</l>
+                    <l>Slug <rs type="myth" key="myth59.r">Valfaudur</rs> til <rs type="myth" key="myth99">Utgards</rs> Fryd!<seg type="comEnd" n="com214"></seg></l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">da tillades neppe nogen Tvivl om, at Digteren jo har h&#x00F8;rt og forstaaet <rs type="title" key="title144"><rs type="myth" key="myth82">Vola</rs></rs>. Men er da ogsaa <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Tab vurderet som Omstyrtelsen af den Hi&#x00F8;rnesteen, hvorpaa <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> hvilede, eller er det ikke mere <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> og <rs type="myth" key="myth133">Friggas</rs> S&#x00F8;n, den af Alle elskede <rs type="myth" key="myth106">As</rs>, som falder og beklages ? Seer man hen til enkelte dybe Blik, maa det F&#x00F8;rste, men beskuer man det Hele, maa det Sidste besvares med: ja.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax307.jpg" n="307"/></p>          
+                
+                <p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> siger til <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>:</p>
+                
+                <lg>
+                    <l><seg type="comStart" n="com216"/>Du est det Baand, som sammenholder <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Krands!<seg type="comEnd" n="com216"/></l>
+                </lg>
+                
+                <p rend="noIndent">og <rs type="title" key="title121">Edda</rs> kalder ham selv i <seg type="com" n="com217"><rs key="myth59.s" type="myth">Vegtams</rs> Kvida</seg> <hi rend="bold"><seg type="com" n="com702">Hapt-Baandet</seg></hi>, men mellem hvilke Punkter er dette Baand bef&#x00E6;stet? <seg type="com" n="com218">Digteren</seg> lader det kun omslynge <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, som Blidhed og Godhed binde den egensindig stolte Kraft, og forkynder, at naar dette Baand brister, da vil Asakraften raa og vild &#x00F8;del&#x00E6;gge sig selv, ja han anseer endog <seg type="comStart" n="com219"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf som en F&#x00F8;lge af Baandets Bristen<seg type="comEnd" n="com219"/>, <seg type="com" n="com220">Godhedens Tab</seg>. Her er det f&#x00F8;rste og vigtigste Misgreb, som drog mange flere efter sig, med en vis N&#x00F8;dvendighed.  Hiin Forestilling kan ikke v&#x00E6;re rigtig, thi <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> vare fra F&#x00F8;dselen af alle delagtige i eet V&#x00E6;sen, og kunde altsaa aldrig komme i Strid med sig selv. <seg type="com" n="com40">Ogsaa</seg> vidner hele Udviklingen af <seg type="com" n="com221">Asadramaet</seg> ligetil <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, at Enigheden aldrig forstyrredes, ski&#x00F8;ndt <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var borte.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Nei, <seg type="comStart" n="com424"/><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var det Baand, som l&#x00E6;nkede Asakraften til sit Udspring<seg type="comEnd" n="com424"/>, og da det brast, kunde denne, ber&#x00F8;vet al ny Tilstr&#x00F8;mmelse, formindskes. <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> havde mistet <seg type="com" n="com43">sin uovervindelige Vogter</seg>, og maatte nu ved ethvert Angreb rykke sin Undergang n&#x00E6;rmere. Hverken <rs type="myth" key="myth18"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth18">Frejs</rs></lem><rdg wit="A">Frigs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></rs> Sv&#x00E6;rd eller <rs type="myth" key="myth73">Tyrs</rs> Arm lode sig mere erstatte, og <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokur</rs> var uundgaaelig.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax308.jpg" n="308"/></p>
+
+                <p rend="firstIndent">At dette er den sande, h&#x00F8;ieste Synspunkt, n&#x00F8;der <seg type="com" n="com222"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg> mig til at tro; men derfor n&#x00E6;gter jeg ingenlunde, at den <seg type="com" n="com223">Digteren</seg> valgte, jo med nogen Forandring kun bestaae under hiin; thi man kan sige, at saal&#x00E6;nge <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var hos <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, maatte ethvert Angreb v&#x00E6;re stilet paa dem Alle, og allerede derfor mislykkes. Da <seg type="com" n="com703">Krandsens</seg> Baand derimod brast, kunde hver Blomst anfaldes enkelt og lettere tvinges. Men ogsaa da maa vi ikke glemme, at ski&#x00F8;ndt den h&#x00F8;iere Enhed gik under i <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, saa levede dog S&#x00F8;nnen <rs type="myth" key="myth196">Forsete</rs>, boende paa <rs type="myth" key="myth168">Glitner</rs>, som det svage Efterskin af Faderens Glands, og saalidet han var istand til at bevare <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Helhed, snarest kunde han dog vedligeholde den indbyrdes Fred. <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> siger selv, at han <seg type="com" n="com45">dysser alle Tr&#x00E6;tter</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">I <seg type="com" n="com224"><rs type="title" key="title134">Grimnis-Mal</rs></seg>, hvor det hedder om ham, at han <seg type="com" n="com225">sv&#x00E6;fer allar saker</seg></p></note>.<seg type="com" n="com705">End</seg> synes det, som <seg type="com" n="com226">Digteren</seg> anseer <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> for Menneskenes himmelske Repr&#x00E6;sentant, om jeg saa maa sige, og motiverer saaledes Jordens store Sorg over hans D&#x00F8;d, der gik saavidt, at <seg type="com" n="com706">den ei engang vilde give Slip paa hans Liig</seg>. Da denne ski&#x00F8;nne Forestilling ei strider mod <rs type="title" key="title121">Edda</rs>, kunne vi ogsaa derom forenes, naar kun Jordens Tab ei vurderes alt for <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">h&#x00F8;it</lem><rdg wit="A">h&#x00F8;tt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, thi huske maa vi, at <rs type="myth" key="myth118">Vanerne</rs> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth58">Njord</rs>, <rs type="myth" key="myth18">Frej</rs></lem><rdg wit="A">Njord Frej</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>, disse menneskelige Guddomme, endda vare til, og kunde langt be<!-- kustode: dre --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax309.jpg" n="309"/>dre udfylde Jordens, end <rs key="myth196" type="myth">Forsete</rs> Himmelens Trang.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Dersom nu Digteren kun halv fattede Hovedsynspunkten, da maatte han n&#x00F8;dvendig feile saavel i Valget som Sammenf&#x00F8;iningen af det Enkelte.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com228"></seg>Ski&#x00F8;ndt <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> tilstaaer, at der er Grund til at frygte for <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, at hans <seg type="com" n="com47">sanddru Ravne</seg> ofte herom gave ham dunkle Vink, og at <rs type="myth" key="myth77">Urdur</rs> ei meer var giennemsigtig, saa &#x00E6;ngstes han dog ikke. Rolig afl&#x00E6;gger han L&#x00F8;ftet at lade hvert Nattens og Dagens Lys straale <seg type="com" n="com48">huldt</seg> paa <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, og synes i &#x00F8;vrigt ubekymret<seg type="comEnd" n="com228"></seg>. Dette passede saare vel paa <seg type="com" n="com229">Nordens st&#x00E6;rke Gud</seg>, naar det blot var hans S&#x00F8;ns Liv, der stod i Fare, men indsaae han at hans egen Magt og Existens maatte gaa under i <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, da kunde han ei tee sig saaledes.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Ogsaa strider dette samt hele <seg type="com" n="com403">L&#x00F8;fteafl&#x00E6;ggelsen</seg> bestemt mod den eneste &#x00E6;gte Kilde: <seg type="comStart" n="com230"/><rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Kvide<seg type="comEnd" n="com230"/>. Her siges, at <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> <seg type="com" n="com410">samledes paa Tinge</seg>, for at raadslaae om <seg type="comStart" n="com404"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Dr&#x00F8;mme<seg type="comEnd" n="com404"/>; at de adspurgte de <seg type="com" n="com50">Fremtidskyndige</seg>, og <seg type="com" n="com51">finge</seg> til Svar at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var <seg type="com" n="com604">feig</seg> &#x2013; <seg type="comStart" n="com52"/>d&#x00F8;dtegnet af <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs><seg type="comEnd" n="com52"/> &#x2013; da betog Angest <rs type="myth" key="myth285">Svafner</rs> <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs>, samt det hele Gudeting, og de sendte Bud til alle <seg type="comStart" n="com53"/><rs type="myth" key="myth232">V&#x00E6;tter</rs><seg type="comEnd" n="com53"/> &#x2013; Naturtingenes Aander &#x2013; med B&#x00F8;n at de vilde skaane <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>. De svore, og <rs type="myth" key="myth133">Frygg</rs> modtog Ederne; men <rs type="myth" key="myth59.r">Valfadur</rs> frygtede at <seg type="com" n="com54">Edtagelsen</seg> var forgieves, og ski&#x00F8;nnede at <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> <seg type="com" n="com231">Fylgier</seg> vare <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax310.jpg" n="310"/> forsvundne, eller maaskee, at <seg type="comStart" n="com55"/><rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs><seg type="comEnd" n="com55"/> ei havde bekr&#x00E6;ftet <seg type="com" n="com232">Eden</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Saa lyde Ordene i <seg type="com" n="com233"><rs key="myth59.s" type="myth">Vegtams</rs> Qvide</seg>:</p>                
+                    
+                    <p rend="noIndent">
+                        <lg>
+                            <l><seg type="comStart" n="com500"></seg><rs type="myth" key="myth59.r">Valfaudur</rs> uggir</l>
+                            <l>Van se tekib</l><l>Hamingior &#x00E6;tlar</l><l>Horfnar mundo.<seg type="comEnd" n="com500"></seg></l>
+                        </lg>
+                    </p>
+                </note>.
+                    
+                    Atter <seg type="com" n="com56">st&#x00E6;vner han Ting</seg>; men da Ingen veed noget frelsende Raad, sadler han selv <rs type="myth" key="myth169">Sleipner</rs> og rider til <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs>. Med <seg type="com" n="com57">galdrende Runer</seg> v&#x00E6;kker han <seg type="com" n="com234">den Sned&#x00E6;kkede</seg>, og h&#x00F8;rer forf&#x00E6;rdet, at de <seg type="com" n="com58">guldbesv&#x00F8;mmede Hynder</seg> ere bredte, og den <seg type="com" n="com59">skioldd&#x00E6;kkede Mi&#x00F8;d</seg> brygget for <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> i <rs type="myth" key="myth91">Helas Sal</rs>; at den blinde <rs type="myth" key="myth128">H&#x00F8;dur</rs> skal svinge <seg type="com" n="com60">det ber&#x00F8;mte Tr&#x00E6;</seg> og giennembore sin Broders Bryst<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="comStart" n="com235"/>See <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Qvide!<seg type="comEnd" n="com235"/> Jeg l&#x00E6;ser her med <persName key="pe539">Gunnar Povlsen</persName>: <hi rend="bold"><seg type="com" n="com236">hrodr badm</seg></hi> for <hi rend="bold"><seg type="com" n="com237">hrodr barin</seg>,</hi> da Meningen synes at kr&#x00E6;ve det. Vel kan <rs type="myth" key="myth51">Mistiltejn</rs> kaldes ber&#x00F8;mt, naar vi huske hvad <rs type="title" key="title144"><rs key="myth82" type="myth">Vola</rs></rs> siger derom: ber&#x00F8;mmelig kunde <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs>, som <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fiende, med F&#x00F8;ie kalde det, <seg type="com" n="com707">og</seg> ber&#x00F8;mmeligt var det som et saa vigtigt Redskab i <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs> Haand.</p></note>. Efterat v&#x00E6;re spottet og erindret om <rs type="myth" key="myth104">Ragnaroke</rs>, hiemrider <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtam</rs>, fuld forvisset om, at ingen Hielp er mere.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Enhver som forstaaer at vurdere et poetisk Stof, vil udentvivl indr&#x00F8;mme, at naar en <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> Pensel have udfyldt disse &#x00E6;gte Omrids, vilde vi nu skuet et Malerie ei blot sandere, men og betydnings<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax311.jpg" n="311"/>fuldere end det <seg type="com" n="com708">vist nok</seg> ski&#x00F8;nne, der nu henrykker uden at tilfredsstille os.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com239"/><persName key="pe3">&#x00D8;</persName><seg type="comEnd" n="com239"/>. har deels fulgt <seg type="com" n="com240"><rs type="title" key="title122">Snorres Edda</rs></seg>, og deels digtet selv. Saaledes lader han Guderne sv&#x00E6;rge som Tingenes Herrer, istedenfor at det efter <seg type="com" n="com241">begge Eddaer</seg> v&#x00E6;re disses <seg type="comStart" n="com62"/><rs type="myth" key="myth232">V&#x00E6;tter</rs><seg type="comEnd" n="com62"/>, der selv <seg type="com" n="com63">raadte</seg> for Tilbageholdningen af deres skadende Kraft, hvis Eder <rs type="myth" key="myth133">Frygg</rs> modtog. Kun i <seg type="comStart" n="com605"/><rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>s Lund<seg type="comEnd" n="com605"/> ere Tingene mere selvst&#x00E6;ndige og sv&#x00E6;rge paa <rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Vink. <seg type="com" n="com305">Ei lettelig</seg> ski&#x00F8;nner jeg, hvi denne Forandring giordes, uden fordi det maaskee syntes fornedrende for Guderne at bede det dem Underlagte, men her kan Talen ei v&#x00E6;re om <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> st&#x00F8;rre eller mindre Magt, men kun om Oldtidens rene Billeder<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg forstaaer Tingen saaledes: da <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> skabte Verden, meddeelte de enhver Ting noget af deres Kraft, men da <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ei havde Kraften af sig selv, stod <seg type="com" n="com709">den meddeelte</seg> ved Siden blot som besl&#x00E6;gtet, ei som underlagt, kunde derfor let bedes, men ei befales. Eller Guderne gave hver Ting Kraft til at opfylde sin Bestemmelse, Ilden til at br&#x00E6;nde, Jernet til at saare o. s. v. Naar de nu vilde <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">f. Ex.</lem><rdg wit="A">f Ex.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at Ilden ei skulde br&#x00E6;nde, maatte de vel n&#x00F8;des til at bede Ildens <rs type="myth" key="myth232">V&#x00E6;tte</rs> tilbageholde sin Kraft. Saaledes troer jeg ogsaa at F&#x00E6;drene ved det udtryk at <seg type="com" n="com242">d&#x00F8;ve</seg> Sv&#x00E6;rde, forstode, at binde, overtale eller ved <seg type="com" n="com243">omvendt Galdren</seg> s&#x00F8;vndysse Sv&#x00E6;rdets <seg type="comStart" n="com244"/><rs type="myth" key="myth232">V&#x00E6;tte</rs><seg type="comEnd" n="com244"/>.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax312.jpg" n="312"/></p></note>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Dog, seer man ogsaa bort fra alt dette, saa ski&#x00F8;nnes dog let: at en Eed, giort af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> om at beskytte den, af hvem deres Tilv&#x00E6;relse h&#x00E6;ngte, er en betydningsl&#x00F8;s Ceremoni, der vel, hvilket her <seg type="com" n="com67">ustridig</seg> er Tilf&#x00E6;ldet, kan som isoleret Fremstilling have meget poetisk V&#x00E6;rd, men aldrig Sandhed.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">At en <seg type="comStart" n="com245"/>Lund till&#x00E6;gges <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>, som Gudernes uafh&#x00E6;ngige Ven, troer jeg urigtigt<seg type="comEnd" n="com245"/>, fordi dertil, saavidt jeg veed, ingen Hiemmel findes i <seg type="com" n="com246"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg>, og fordi det n&#x00F8;dvendig maa s&#x00F8;ndre, ja vel gandske oph&#x00E6;ve Ideen om <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, som de eneste modsatte St&#x00F8;rrelser, naar man antager en tredie koordineret. At <rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Existens og Forhold til Guderne er en af <seg type="com" n="com71">Asal&#x00E6;rens gaadefulde Puncter</seg>, n&#x00E6;gter kun den, som ei veed, hvorom Talen er, men end mere at indvikle dette Forhold er den Hensigt at skabe Lys ganske modsat<note type="footnote"><p rend="noIndent">L&#x00E6;nge stirrede jeg paa <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs> og <rs type="myth" key="myth32">Heimdallur</rs>, paa <rs type="myth" key="myth96">Mimers Br&#x00F8;nd</rs> og <rs type="myth" key="myth100">Urdurs Kilde</rs>. End <seg type="com" n="com72">g&#x00F8;gler</seg> Lyset, men under det mig at skue klart engang, da skal jeg tolke mit Syn.</p></note>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com247">Digteren</seg> har fulgt <seg type="com" n="com248"><rs type="title" key="title122">Snorres Edda</rs></seg> i at lade <seg type="comStart" n="com724"/><rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> foragte det tynde unge <rs type="myth" key="myth51"><seg type="com" n="com710">Mistetejn</seg></rs> med samt dets Eed<seg type="comEnd" n="com724"/>; men udentvivl feile de begge; thi, er det sandt, hvad <rs type="title" key="title144">Vola</rs> siger, at dette vel tynde, men fagert opvoxende Tr&#x00E6; syntes M&#x00E6;nd at v&#x00E6;re til stor Ulykke, saa kunde <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> hverken glemme eller for<!-- kustode: agte --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax313.jpg" n="313"/>agte det<note type="footnote"><p rend="noIndent">Stedet i <seg type="com" n="com249">Voluspa</seg>, som her og flere Steder sigtes til, lyder efter <seg type="comStart" n="com73"/><persName key="pe15">Resens</persName> Text saalunde:</p><p rend="noIndent"><lg><l>Ek sa <rs type="myth" key="myth6">Balldri</rs></l><l>blodgum tivas</l><l><rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> barni</l><l>&#x00F8;rl&#x00F8;g folginn</l><l>stod umm vaxinn</l><l>vollu h&#x00E6;m</l><l>mj&#x00F8;r ok mj&#x00F8;g fager</l><l><rs type="myth" key="myth51">mistiltein</rs></l><l>vard af &#x00FE;eim meidi</l><l>er m&#x00F8;nnam syndest</l><l>harmslog h&#x00E6;tteg.<seg type="comEnd" n="com73"/></l>                    </lg></p><p rend="noIndent">Under Dramaets gientagne nydelsesrige L&#x00E6;sning ki&#x00E6;mpede jeg ret alvorlig med mig selv, for om muligt at frafalde denne min Mening, da det bedr&#x00F8;vede mig at see, is&#x00E6;r den saa ski&#x00F8;nne Scene, hvor <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> udlokker <rs type="myth" key="myth133">Frygs</rs> Hemmelighed, hvile paa en usikker <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Grund.</lem><rdg wit="A">Grund,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></p></note>. <seg type="comStart" n="com711"/>At det derimod, plantet af <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs> usynlige Haand, n&#x00E6;gtede Eden<seg type="comEnd" n="com711"/>, synes mig saa overensstemmende med det Heles Gang og forklarer saa aldeles den Frygt, der efter Edtagelsen opstod hos <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, at det vel b&#x00F8;r ansees for vist, endski&#x00F8;ndt <seg type="com" n="com251"><rs type="title" key="title121">Edda</rs> tier</seg>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com712">Drabs-Scenen og den foregaaende</seg> mellem <rs type="myth" key="myth128">H&#x00F8;dur</rs> og <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, disse efter min F&#x00F8;lelse saa mesterlige Sidestykker, er ogsaa <seg type="com" n="com252"><rs type="title" key="title121">den prosaiske Edda</rs></seg> for st&#x00F8;rste <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax314.jpg" n="314"/> Delen fulgt; men det gl&#x00E6;dede mig ved n&#x00F8;ie Unders&#x00F8;gelse at finde denne maleriske Stilling i Overeenstemmelse med Forestillingerne i <rs type="title" key="title121">den gamle Edda</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Kun een Bem&#x00E6;rkning har jeg her at g&#x00F8;re, og den vil finde sin rette Plads der hvor Talen bliver om <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>.</p></note>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Med <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d maatte Dramaet endes naar <rs type="title" key="title121">S&#x00E6;munds Edda</rs> blev fulgt, ski&#x00F8;ndt en Deel af <rs type="myth" key="myth133">Frygs</rs> deilige <seg type="com" n="com74">Samtale med Koret</seg> ogsaa da kunde v&#x00E6;ret beholdt, da det var h&#x00F8;ist passende at Himmelens og Jordens samflydende Taarer sluttede det s&#x00F8;rgelige Digt; men <seg type="comStart" n="com253"/><rs type="myth" key="myth129">Hermoders</rs> Reise til <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs><seg type="comEnd" n="com253"/> og <seg type="comStart" n="com254"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com254"/> vilde aldrig fundet Plads.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Da <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> engang var kommen til <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs>, vidste <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> saare vel, at hans Gienkomst var umulig. De vidste, at det ikke blot var <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs>, deres <seg type="com" n="com419">afsagde</seg> Fiende, der f&#x00F8;rst maatte vindes, men at de ub&#x00F8;ielige <seg type="comStart" n="com75"/><rs type="myth" key="myth112">Norner</rs><seg type="comEnd" n="com75"/> selv maatte b&#x00F8;ies til atter at <seg type="com" n="com76">udskrabe Runerne</seg> af de hellige Skiolde; b&#x00F8;ies til at forn&#x00E6;gte den evige Viisdom, hvis Udtryk de vare. Derfor n&#x00E6;vnes ei heller <seg type="comStart" n="com255"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> Tog<seg type="comEnd" n="com255"/> i nogen af <seg type="com" n="com256">de eddiske Sange</seg> jeg kiender, og hvad mere er, disse fremstille det som aldeles umuligt. Man erindre sig, hvad <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs> siger til <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> i Slutningen af <seg type="comStart" n="com257"/><rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Kvide<seg type="comEnd" n="com257"/>:</p>
+                
+                <lg>   
+                    <l><seg type="comStart" n="com258"></seg>Hiemrid du <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>,</l>
+                    <l>og v&#x00E6;r stolt (af din F&#x00E6;rd)<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax315.jpg" n="315"/></l>
+                    <l>saa kommer ingen</l>
+                    <l>meer mig at see,</l>
+                    <l>f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> l&#x00F8;s</l>
+                    <l>slippes af Baand,</l>
+                    <l>og <rs type="myth" key="myth104">Ragnam&#x00F8;rk</rs></l>
+                    <l>rivende kommer.<seg type="comEnd" n="com258"></seg>
+                        <note type="footnote"><p rend="noIndent">At <persName key="pe1"><seg type="com" n="com259">Sandvig</seg>s</persName> og <seg type="com" n="com260"><rs type="title" key="title121">Eddas</rs> latinske Udl&#x00E6;gger</seg> her have med Rette oversat: <seg type="com" n="com420">&#x201C;saa kommer <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ingen&#x201D;</lem><rdg wit="A">ingen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> &amp;c.</seg>, synes mig at v&#x00E6;re klart; men s&#x00E6;t ogsaa, at der b&#x00F8;r l&#x00E6;ses: <seg type="com" n="com261">komir for komit i tredie</seg>, og <seg type="com" n="com262">er for undz i femte</seg> Linie, maatte det jo dog overs&#x00E6;ttes: <seg type="comStart" n="com421"/>&#x201C;saa kommer En atter at see mig, naar (men ei f&#x00F8;r) <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> l&#x00F8;s slippes af Baand.&#x201D;<seg type="comEnd" n="com421"/> Dog de to f&#x00F8;rste Linier, hvorom ingen Tvist er, bestemme tydelig nok L&#x00E6;semaaden i de f&#x00F8;lgende; thi hvoraf skulde <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> rose sig, dersom det blev muligt for Andre at efterligne ham.</p></note></l></lg>
+                
+                <p rend="firstIndent">Da <seg type="comStart" n="com78"/><rs type="myth" key="myth140">Drupner</rs> br&#x00E6;ndtes med <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs><seg type="comEnd" n="com78"/>, og dog efter <seg type="com" n="com263"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Kv&#x00E6;de</seg> sees at v&#x00E6;re efter den Tid i Guders Eie, kunde det ved f&#x00F8;rste &#x00D8;iekast synes n&#x00F8;dvendigt at antaste enten <seg type="comStart" n="com264"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> Tog<seg type="comEnd" n="com264"/> eller en anden senere Samf&#x00E6;rsel mellem <rs type="myth" key="myth87">Asgard</rs> og <rs type="myth" key="myth33">H&#x00E6;l</rs>; men jeg troer ogsaa, at denne tilsyneladende N&#x00F8;dvendighed avlede hele Fort&#x00E6;llingen om <seg type="comStart" n="com265"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> H&#x00E6;lrid<seg type="comEnd" n="com265"/>. Det Hele lader sig meget simpelt forklare ved at till&#x00E6;gge <rs type="myth" key="myth140">Drupner</rs> samme Egenskab som andre <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> <seg type="com" n="com80">Mon</seg>, f. Ex. <rs type="myth" key="myth52">Mj&#x00F8;lner</rs>, at den nemlig stedse selv vendte tilbage, hvor langt den end bortkastedes af sin Eier.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax316.jpg" n="316"/></p>
+                
+                <p rend="firstIndent">End staaer tilbage at tale om <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>. At jeg anskuer <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, hans Forhold til og Adskillelse fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> anderledes end <seg type="comStart" n="com266"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Digter<seg type="comEnd" n="com266"/>, kan ikke komme i Betragtning, <seg type="com" n="com713">saal&#x00E6;nge min Mening endnu ikke er viist at grunde sig paa</seg> <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com82">Edda</seg>s</rs> bestemte Udsagn, eller at v&#x00E6;re n&#x00F8;dvendig i den Grad, at det Beviste maatte v&#x00E6;re usandt, dersom den ikke antoges. <seg type="com" n="com608">Hertil tr&#x00F8;ster jeg mig ikke end saa ganske</seg>, og antager derfor i dette &#x00D8;ieblik <seg type="com" n="com268">Digterens</seg> ski&#x00F8;nne Fremstilling for sand; men n&#x00F8;des derimod til at erkl&#x00E6;re <seg type="comStart" n="com269"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com269"/> umiddelbar efter <rs type="myth" key="myth6">Balders</rs> D&#x00F8;d, eller &#x2013; som her er det samme &#x2013; efter <rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> <seg type="com" n="com84">H&#x00E6;lreise</seg>, for <seg type="com" n="com714">at staa paa en urigtig Plads</seg>. <seg type="com" n="com271"><rs type="title" key="title139">&#x00C6;girs Giestebud</rs></seg> maa n&#x00F8;dvendig t&#x00E6;nkes mellem denne og hiin, ikke blot fordi Beretningen om <seg type="comStart" n="com273"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com273"/> netop findes i den prosaiske Slutning af <seg type="com" n="com85">&#x00C6;girs Drekke</seg>, men is&#x00E6;r fordi <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> f&#x00F8;rst hos <rs type="myth" key="myth85">&#x00C6;gir</rs> fik at vide, hvem der var Skyld i <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d. Heraf f&#x00F8;lger da ogsaa, at <rs type="myth" key="myth128">H&#x00F8;dur</rs> ei maa vide eller kunne aabenbare, af hvem han fik <rs type="myth" key="myth51">Mistiltein</rs>. At <seg type="com" n="com274">Digteren</seg> <seg type="comStart" n="com715"/>lader <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> kiende <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs><seg type="comEnd" n="com715"/> i <rs type="myth" key="myth255">Toke</rs> gi&#x00F8;r heri ingen Forandring; thi foruden at en <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com275">&#x00E6;ldre Edda</seg></rs> ei veed noget af sligt, saa bliver det jo stedse lige sandt, at <seg type="comStart" n="com276"/><rs type="title" key="title139"><rs type="mythStart" key="myth85"/>&#x00C6;girs<rs type="mythEnd" key="myth85"/> Giestebud</rs><seg type="comEnd" n="com276"/> var &#x2013; if&#x00F8;lge <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> eget udsagn &#x2013; <note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="comStart" n="com277"></seg><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> sagde til <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs>:</p><p rend="noIndent"><lg><l>jeg det voldte at</l><l>ei meer du seer ride</l><l><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> til Solen.<seg type="comEnd" n="com277"></seg></l></lg></p></note><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax317.jpg" n="317"/> efter <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d; at <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> den Gang var i <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Selskab som Ven, og altsaa ikke da kiendt som <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> <seg type="com" n="com88">Bane</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> udjages f&#x00F8;rst efterat have dr&#x00E6;bt <rs type="myth" key="myth266">Finnafeingur</rs>, og s&#x00E6;ttes endda siden i <seg type="com" n="com716"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Vidar</lem><rdg wit="A">Sidars</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Plads</seg>.</p></note>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Til Slutning nogle faa Blik paa enkelte mytologiske Yttringer.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com89">Af Scenen</seg>, hvor Guderne sv&#x00E6;rge, sees at <seg type="com" n="com278">Digteren</seg> antager <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> som Lysets, <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> som Vindens, og <rs type="myth" key="myth85">&#x00C6;gir</rs> som Havets Gud; ligeledes <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> som Jordens og <rs type="myth" key="myth19">Freia</rs> som Luftens Gudinde.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Jeg har <seg type="com" n="com279">f&#x00F8;r</seg> yttret min, i <seg type="com" n="com280"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg> grundede, Uvillie mod alle Embeds-Uddelinger til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> <seg type="com" n="com90">efter gr&#x00E6;sk og romersk Skik</seg>, og jeg n&#x00F8;des til her at gientage Yttringen af samme, ski&#x00F8;ndt ovenstaaende Inddeling, hvad <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, <rs type="myth" key="myth133">Frig</rs> og <rs type="myth" key="myth19">Freia</rs> angaaer, <seg type="com" n="com717">vist nok</seg> har langt mere Betydning end den s&#x00E6;dvanlige<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com281"><rs type="title" key="title121">Den gamle Edda</rs></seg> deler Guderne i <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>, de st&#x00E6;rke og de milde, og anden Inddeling turde jeg ei tillade mig.</p></note>; gandske anderledes er det derimod med <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> og <rs type="myth" key="myth85">&#x00C6;gir</rs>. Den F&#x00F8;rste styrede efter <seg type="com" n="com282">Grimmismal</seg> Templer og Ofringer, og den Sidste hverken h&#x00F8;rte til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> eller erkiendtes af dem som Havets Herre, da endog <rs type="title" key="title121">den <seg type="com" n="com283">prosaiske Edda</seg></rs> fremstiller <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> som saadan; <seg type="comStart" n="com718"/>vel siger denne, at <rs type="myth" key="myth85">&#x00C6;gir</rs> var <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Ven<seg type="comEnd" n="com718"/>, men <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com284">S&#x00E6;munds Edda</seg></rs> vidner derimod, at han var en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>, at <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> kun <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax318.jpg" n="318"/> af ondt Sind <seg type="com" n="com94">hiemb&#x00F8;de sig selv hos ham</seg>, og at han satte fiendtlig Pr&#x00F8;ve paa deres Magt og Kl&#x00F8;gt ved at fordre en <seg type="com" n="com95">Kiedel, hvori Mi&#x00F8;d kunde brygges</seg> til dem alle<note type="footnote"><p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com285"><rs type="title" key="title137">Hymes Kvida</rs></seg>!</p></note>. Da han ogsaa kaldes <rs type="myth" key="myth29">Gymer</rs>, var det vel ikke saa urimeligt at ansee ham for <seg type="comStart" n="com286"/><rs type="myth" key="myth24">Gerdas</rs> Fader<seg type="comEnd" n="com286"/>, <seg type="comStart" n="com719"/>hvem <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> vilde tugte for det Tab, <rs type="myth" key="myth18">Frei</rs> havde liidt<seg type="comEnd" n="com719"/>.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com720"/><rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> kan neppe t&#x00E6;nkes bundet f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d<seg type="comEnd" n="com720"/>, thi naar <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> f&#x00F8;rst havde &#x00F8;vet denne Gierning, maatte <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> traadt op som deres aabenbare Fiende, og desuden kunde <rs type="myth" key="myth73">Tyr</rs> ligesaalidet f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d miste sin Arm, som <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> f&#x00F8;r kunde v&#x00E6;re <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> farlig. At <seg type="com" n="com287">Antagelse af en Tidsf&#x00F8;lge</seg> i de mytologiske Begivenheder er n&#x00F8;dvendig, sees let, og jeg vil ved denne Lejlighed <seg type="com" n="com422">hids&#x00E6;tte</seg> den af mig antagne, saavidt samme har Hensyn paa Begivenhederne efter Jettekampens Fornyelse. <seg type="comStart" n="com97"/><rs type="myth" key="myth41">Idunas</rs> Bortf&#x00F8;relse<seg type="comEnd" n="com97"/><note type="footnote"><p rend="noIndent">omtales vel ikke i <seg type="com" n="com288"><rs type="title" key="title121">den rytmiske Edda</rs></seg>, men modsiges ei heller, og lader sig godt forene dermed.</p></note><seg type="com" n="com98">Hammeren</seg>s Tab og Gienerobring, <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald, eller maaskee rettere hans Forhexelse, <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Dr&#x00F8;mme, Raadsp&#x00F8;rgselen om sammes Betydning<note type="footnote"><p rend="noIndent">Fort&#x00E6;llingen om denne Raadsp&#x00F8;rgsel indeholder maaskee <seg type="com" n="com289"><rs type="title" key="title140">Hrafnagaldr Odins</rs></seg>, thi af flere Grunde har jeg troet mig n&#x00F8;d til at frafalde min <seg type="com" n="com607">f&#x00F8;rhen havte Mening</seg> om dette underlige Kv&#x00E6;de, og derimod at antage <persName key="pe539">Gunner Poulsens</persName>, saavidt denne s&#x00E6;tter det i samme Fortalte f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d.</p></note>, <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax319.jpg" n="319"/> <seg type="com" n="com405">Edtagelsen</seg>, <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> H&#x00E6;lrid, <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d, <rs type="myth" key="myth14">F&#x00E6;nrirs</rs> Bindning, <rs type="myth" key="myth66">Skirners</rs> Reise, <rs type="myth" key="myth74">Thors</rs> Kamp med <rs type="myth" key="myth105">Midgardsormen</rs>, <rs type="myth" key="myth85">&#x00C6;girs</rs> Giestebud, <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> F&#x00E6;ngsling, Pandts&#x00E6;ttelsen af <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> &#x00D8;ie. Nu f&#x00F8;lger <seg type="com" n="com100">Asers fulde Herredom</seg> <seg type="com" n="com721">til</seg> <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, eller den egentlige Tid. En F&#x00F8;lge af det bevislige rigtige i denne Bestemmelse er, at <seg type="comStart" n="com722"></seg><rs type="myth" key="myth226">Utgardeloke</rs> har Uret, naar han f&#x00F8;r <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> D&#x00F8;d minder <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> om <seg type="com" n="com290"><rs key="myth85" type="myth">&#x00C6;girs</rs> Giestebud</seg><seg type="comEnd" n="com722"></seg>, og at <seg type="comStart" n="com723"></seg><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> endnu har det i h&#x00F8;iere Grad, naar han erindrer <rs type="myth" key="myth8">Bragi</rs> om <seg type="comStart" n="com101"/><rs type="myth" key="myth63">Rolfs Krakes</rs> D&#x00F8;d<seg type="comEnd" n="com101"/><seg type="comEnd" n="com723"/>; thi saa heldig en Ide det var af <seg type="com" n="com291">Digteren</seg> at indf&#x00F8;re <seg type="com" n="com102">Menneskene som Kor i sit Drama</seg>, maa dog det Hele t&#x00E6;nkes i Menneskelivets allerf&#x00F8;rste Morgenr&#x00F8;de, l&#x00E6;nge f&#x00F8;r Sagaen kunde udpege en enkelt eller give ham Navn og Daad. Disse tvende Ting vare da udelukkende Gudernes, og kunde f&#x00F8;rst tilh&#x00F8;re Menneskene, efterat hines daadfulde Kamp var gaaet over til den rolige Mods&#x00E6;tning.</p>
+                
+                <p rend="firstIndent">Det synes som <seg type="com" n="com292">Digteren</seg> antager <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> <seg type="com" n="com103">Jomfrum&#x00F8;dre</seg> for at v&#x00E6;re Regnbuens Farver, men det gaaer neppe an. I Mangel af andet Oplysende har jeg giort mig megen Umage for at bringe <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> <seg type="com" n="com104">M&#x00F8;drenenavne</seg> tilbage til deres Udspring, og de blandt dem, hvis Betydning er mig nogenlunde klar, tyde forenede hen paa Vandet og B&#x00F8;lgerne, hvilket ogsaa <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax320.jpg" n="320"/> stemmer med hvad jeg troer at maatte antage om <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> F&#x00F8;dsel og Forhold til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>.</p>
+                
+                <p rend="right"><hi rend="bold">Nik. Fr. Sev. Grundtvig.</hi></p>
+                
+                <p rend="right"><hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi></p>
+                
+            </div>
+            
+        </body>
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_76_txt.md

@@ -0,0 +1,27 @@
+---
+title: Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+*Hver ægte Nordbo,***Hver Dannekvinde,***broderlig helliget.*Tid er at tale.– – –– – –Jeg saa og tænkte,Jeg saa og tied’.Jeg lytted’ til Raad,TilTaleruner,Da jeg hørte Domme– – –I den høje Sal.DøerFæ,Dø Frænder,Selv hver paa det sidste;Et dog ved jeg,Som ret aldrig døer:Dom om hver en Død.*Havamal.***S**karer af alle Stænder samledes i Danmarks Sørgetid, i dets Lykkes haarde Vinter, i Vinteren Attenhundrede og otte. De samledes, for i overgiven Spøg at præge deres Glæde.
+Enkelte traadte frem, med Billedet af den lidende, den blødende Dana i Haand, og stillede det for de Jublendes Øje. Enkelte Stemmer løde: skammer Eder dog, Sønner af Nord! skammer Eder dog ved at dandse og gøgle paa Bredden af Dannemarks Grav! Dog – blind og døv var Skaren for Synet og Stemmen. Strengelegen, tonede højt, og med den blandede sig i rædsom lystige Akkorder:
+Fryd dig ved Livet!Gulvet dundrede under de Dandsende, medens andre Formummede drejede sig under Rægrimen i lystige Kredse, og skreve i hinandens Hænder, som kunde der tvivles om deres Navne, de rette.
+Men, se! Lysenes Lue flød over i blaalige Flammer, raslende aabnedes Dørren, og ind traadte en bleg skælvende Olding. Et Spyd var hans Stav, haardt havde han lænet sig til det paa sin tunge Gang, og farvet var det af hans Blod. Faa, men Trofaste fulgte ham, med løftet Sværd i den stærke Haand, og en Taare hang i det ildfulde slidfuldetekstkritik er afhandlet i ACCESS Øje.
+Fremmerst var Dannemarks Kongesøn blandt dem. Tæt vandrede han ved Oldingens Side, og bød ham hvile sig paa den kraftige Arm.
+Forvirret samledes Skaren trindt Gubben, paa hvis Bryst stod Dannemarks Navn med halv udslettet Skrift. Tale vilde han, men kun en utydelig, jamrende Lyd kom over de sittrende Læber. Den ædle ved hans Side, stod rede til at styrke ham med sit Blod; men da rystede den Gamle de hvide Lokker med truende Alvor.
+Fluks traadte Tvende frem af Følget, skjulte Spydsodden i det blottede Bryst, og lædskede Oldingen med deres varme Hjerteblod. Skrækket veg Skaren tilbage, men den Gamle rejste sig kæmpehøj og talte:
+Saa stod jeg gennemSeklers Aar,I Manddoms fulde Styrke.Kraft var min Søn, BlufærdighedMin fagre, rene Datter.Naar Bølgen slog i Syd og VestMod fjerne Landes Kyster,Mit Navn den bar, og Fejghed skjalvI stolte Marmorsale.Hovmodig paa sin brede BænkSom Havets Dronning tronerNuBretland; men i Jernet spændtHun ved min Fod har hvilet.Jeg slumred’:ValmusaftengødEnTrolddomTreldomtekstkritik er afhandlet i ACCESSpaa mit ØjeMit Navn forglemtes, paa min RygOpkravled kaade Dverge.Jeg vaagned’, saa, og skjalv, men fremJeg raabte mine Sønner:Med Staal i Bryst og Staal i Haand,De tæmmed kaade Dverge.Jeg ældedes –En Søn af Skjold,(End staaer han ved min Side.)Genfødte mig, og Ungdoms BlodAlt varmede mit Hjerte.Da kom fraVesterleden Vind,Saa lun som Vestenvinde.Ak! Storm den blev, bortrev min KrandsSom dulgte hvide Lokker.Naar Bølgen, som mit stolte NavnHenbar til fjerne Lande;I Syd og Vest nu slaar mod Kyst,Den bærer – mine Sukke.Jeg raaber mine Sønner frem.Ak! Faa er de som høre,I Blødheds Favn og Lystens Skød,De slumrende sig velte.Se! tomme Herrens Templer staa,OgStøvetej vil knæleI Støvet ned for Støvets Gud,At angre sine Synder.Ak! Mine Børn det er, som saaforagte Himlens Konge,Som se mig syg, og springe dogMed Lyst iGøglerhammen.O! Rejs dig dog, nedsjunkne, faldne Slægt!Mod Himlen op fraBlødheds fule Leje!Husk Du udsprang af NordensKæmpeæt,Til Daad, og ej til Sydens kælne Vellyst!Okasterdog den fæle Gøglerham!Odæmperdog de vilde Glædestoner!OmbytterPrunk medfestligSørgedragtOggangerhen i Herrens Hus at bede!Med hellig Sang, det fromme Hjertes BønSig hæver da paa AndagtsLuevinge,Og Ungdoms Kraft nedstiger i min Barm,Fra Ham, som holdt mig rejst i lange Tider.Da,hvæs o Mand! paa hellig AlterfodDit tunge Sværd, tilBretlandsSkjold at kløve,Og sværg da Had til Sydens lumske Gift,Til Vellyst, Pragt, og Guldets dorske Glimmer!Men Kvinde! Du som Herren af sin SolEn Straale gav for Mandens Bryst at varme,Kys Altrets Fod, og sværg ved Straalen selvAt ej med den Du mer min Søn vildaare;At du med Smil vil nære Himlens IldOg svale med din Taare Jordens Flamme;At med din Haand Du huld vil klæde mig,Og vandre frem som ærbar Dannekvinde!Naar Bølgen da mod Syd og Vest henruller,Og naar den slaar mod fjerne Landes Kyst;Da atter skal den, som i Oldtids Dage,Henbære did mit næsten glemte Navn.O Søn! O Datter! hør en Faders ømme Stemme!O!Hørerdog, imens det end er Tid,Før, dræbt af Sorg ogMødighedjeg segnerI skumle Grav til evig Glemsel ned!Oldingen tav. Et Øjeblik stod Skaren som grublende; men nu lød det i Salens øvre Ende:
+*Glaubt nicht auf solche dumme Dinge!*
+og i den nedre:
+*Tro ej Selotens Selvtens Zelotenstekstkritik er afhandlet i ACCESS mørke Lære:**At Himlen er den Glade vred!*Fordobblet vendte den vilde Fryd tilbage.
+End ravede Gubben Gubbbentekstkritik er afhandlet i ACCESS en Stund, støttet af sin ædle Ledsager, og hans mandige Følge; men – Dødninguret slog sit tolvte Slag, og livløs nedsank den Gamle med sine tro Sønner blødende trindt sig. Stort var Faldet. Salen rystede som Blad i Storm, og Skræk udpustede Livsaanden af de Dandsende. Gispende fore de til Hel.
+Lysskinnet blaanede end mere; Jorden gungrede som under Kæmpefod, og ind traadte tvende Skarer af Nordens gamle Helte. Hedningene havde sorte men de Kristne hvide, med Kors udsmykkede Brynjer, og alle havde de gyldne Hjelme. For Dem gik en Skjald, med Harpen i Haand. Tavs sørgende stirrede de Kristne paa den Døde; men Hedningene omginge trende Gange Liget og kvade:
+Af dine LænderVi alle sprang.Vi,baarne Frænder,Gik Kæmpegang.Med Sværd vi hærged’Med Skjold vi værged’Vor Fader! Dig.Vi hørte rungeIValhalsBorg,Dit Fald, det tunge.Da voksde Sorg,Hvor Roser stodeHvor Lilljer grode,PaaVigrids Mark.Skjalden greb Strængene, og kvad saa gladelig om den Hedenfarnes Manddom, saa sørgeligen om hans Død. Som stivnede stode alle Heltene og lyttede til Kvædet; men da det var endt, fremtraadte Regnar Lodbrok og kvad:
+IBretlandfangenJeg sad en Stund,Mig favned’ Slangen,IOrmegrund.Den fast mig knuged’Mit Blod den suged’Jeg klaged ej.IEllasTaarne,Da lød min Sang,For gamle OrneBlir Tiden lang;Men vidste GriseHvadOrmespise,De tøved’ ej.Frem stod hans Søn Ivar Benløs og kvad:
+Vi tøved’ ikke,Men djærve lodVi Ulve drikke,AfBretlandsBlod.Vi Ryggen risted’,Og Hjertet vristed’AfEllasBryst.Af den kristne Skare fremtraadte Gunnild, Svend Tveskægs den stolte, den dejlige Søster, og kvad:
+Udsprungen afDannemarkskraftige Rod,Udrunden afSkjoldungersherlige Blod,IBretlandmig timedes Kvide.Paatroløse Ø,Der maatte jeg dø,I Ungdommens fagreste Tide.Paa Kongestol NidingenEdelredsadHan blanded’ og laved’ saa blodig et Bad,For Danske. Det havde ej LigeDa dræbtesi LønHverDannemarksSøn,Som bygged’ iEngellandsRige.Ej havde de Vaaben, de dristige Mænd,Saa trøstig de fly’de til Kirkerne hen,Men Kirkerne tændtes i Lue.Saa ynkelig klangDa HylenforSang,Alt under den hellige Bue.Af nyfødte Spæde, forbarme sig Gud!Fløj Hjernen mod Stolper mod Stenene ud.Kun faa kende Mødrenes Smerte.Dagrovesi Jord,De Kvinder fra Nord,Og Hundene sled deres Hjerte.Dog, end havdeBretlandej styret sin Lyst,Jeg maatte i Søns og i Ægtemands BrystDe blodige Spyde beskue.Den Højeste ved,Hvad Angest jeg led;Men Ingen dog saa mig at grue.Nu løftedes Øksen. Jeg gjorde min Bøn,TilKristoghans hellige Moderi Løn,Og døende tog jeg til Orde:GrædBretland! O græd!Ti Blod var din Sæd,Og blodig vil Høstdagenvorde.Frem stod Fremstodtekstkritik er afhandlet i ACCESS da Skjalden Ottar hin Sorte og kvad:
+Ja, hevnet Du blev,DuGunnild hin fagre!Med Blod vi beskrevPaaEngellandsAgre,Dit Mord og vor Hevn.Saa harmefuld drogKongSvendover Strande.HanEdelredjogTil fremmede Lande,Fra Rige og Stol.Han synded’ mod Gud,ModEdmundog døde.Da farvedeKnudDe Hjelme saa røde,OgBretlandvar Træl.Kristne og Hedninge sloge Krinds om Liget og kvade i Kor:
+Ja Fader! tro,Vi stod og stred,Og højt vi lo,I blodig Sved.Men ve den Svend,Og ve den Mø,Som saa Dig dø,Og lever end!!!Baalet tændtes midt i Salen og viedes med Korsets og Hammerens Tegn under Korets Kvad
+HøjeOdin! HvideKrist!Slettet ud er Eders Tvist,Begge Sønner afAlfader.Med vort Kors og med vort Sværd,Vies Eder Baalet her,Begge elskte I vor Fader.Tre Gange bares den Døde paa Skjolde rundt om Baalet, og Koret kvad:
+Os Guderne sende,At hædre dit Lig.Til Aske vi brænde,O Elskede! Dig.En Høj vi skal rejsePaa smuldrede Ben,Og paa den skal knejse:En varslende Sten.Den Høj skal ej lægges af Jord eller MuldMen af Sølv og af Guld,Men af Silke og Lin,Begydt med den skummende Vin,Og af Skarlagen rød,Og af Fraadsernes Kød,Saa Guderne bød.Paa Højen vi rejse en BavtastenAf Dødninge-Ben,Af Hormænds-Ben,Af Horkvinde-Ben,Af Nidinge-Ben,Og den BavtastenSkal stande i Nord,Til forældede JordOpløses i Damp.Liget lagdes paa Baal. Flammen omsnoede hele Følget, og Alt forsvandt.

source-data/1808_76_txt.txt

@@ -0,0 +1,494 @@
+
+    
+    
+        
+        
+        
+        
+        
+        
+            
+                
+                
+                
+                
+                
+                    Maskeradeballet i Dannemark
+
+                    1808.
+                    Et Syn
+
+                
+                af
+                Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Kandidat i Teologien.
+                
+                
+                
+                    Kjøbenhavn,
+                    1808.
+                    Sælges hos Hofboghandler J. H. Schubothe.
+                    Trykt hos Andreas Seidelin.
+                
+            
+        
+        
+            
+                
+                    
+                
+                
+                    
+
+
+Hver ægte Nordbo,
+
+                    
+
+
+                    
+
+Hver Dannekvinde,
+
+
+                    
+
+
+                    
+broderlig helliget.
+
+                
+            
+            
+                
+                    
+
+
+Tid er at tale.
+                    – – –
+                    – – –
+                    Jeg saa og tænkte,
+                    Jeg saa og tied’.
+                
+                
+                    Jeg lytted’ til Raad,
+                    Til Taleruner,
+                    Da jeg hørte Domme
+                    – – –
+                    I den høje Sal.
+
+                
+                
+                    
+Døer Fæ,
+                    Dø Frænder,
+                    Selv hver paa det sidste;
+                    Et dog ved jeg,
+                    Som ret aldrig døer:
+                    Dom om hver en Død.
+
+                
+                
+                    
+
+
+Havamal
+.
+
+                
+            
+            
+                
+                
+                
+                
+Skarer af alle Stænder samledes i 
+Danmarks Sørgetid, i dets Lykkes haarde Vinter, i Vinteren Attenhundrede og otte. De samledes, for i overgiven Spøg at præge deres Glæde. 
+                Enkelte traadte frem, med Billedet af den lidende, den blødende Dana i Haand, og stillede det for de Jublendes Øje. Enkelte Stemmer løde: skammer Eder dog, Sønner af Nord! skammer Eder dog ved at dandse og gøgle paa Bredden af Dannemarks Grav! Dog – blind og døv var Skaren for Synet og Stemmen. Strengelegen, tonede højt, og med den blandede sig i rædsom lystige Akkorder: 
+                
+                    
+Fryd dig ved Livet!
+
+                
+                Gulvet dundrede under de Dandsende, medens andre Formummede drejede sig under Rægrimen i lystige Kredse, og skreve i hinandens Hænder, som kunde der tvivles om deres Navne, de rette. 
+                
+Men, se! Lysenes Lue flød over i blaalige Flammer, raslende aabnedes Dørren, og ind traadte en bleg skælvende Olding. Et Spyd var hans Stav, haardt havde han lænet sig til det paa sin tunge Gang, og farvet var det af hans Blod. Faa, men Trofaste fulgte ham, med løftet Sværd i den stærke Haand, og en Taare hang i det 
+ildfulde
+ Øje.
+                Fremmerst var 
+Dannemarks Kongesøn blandt dem. Tæt vandrede han ved Oldingens Side, og bød ham hvile sig paa den kraftige Arm.
+                
+Forvirret samledes Skaren trindt Gubben, paa hvis Bryst stod Dannemarks Navn med halv udslettet Skrift. Tale vilde han, men kun en utydelig, jamrende Lyd kom over de sittrende Læber. Den ædle ved hans Side, stod rede til at styrke ham med sit Blod; men da rystede den Gamle de hvide Lokker med truende Alvor. 
+                 Fluks traadte Tvende frem af Følget, skjulte Spydsodden i det blottede Bryst, og lædskede Oldingen med deres varme Hjerteblod. Skrækket veg Skaren tilbage, men den Gamle rejste sig kæmpehøj og talte:
+            
+            
+                
+                    Saa stod jeg gennem Seklers Aar,
+                    I Manddoms fulde Styrke.
+                    Kraft var min Søn, Blufærdighed
+                    Min fagre, rene Datter.
+                    Naar Bølgen slog i Syd og Vest
+                    Mod fjerne Landes Kyster,
+                    Mit Navn den bar, og Fejghed skjalv
+                    I stolte Marmorsale.
+                    
+Hovmodig paa sin brede Bænk
+                    
+Som Havets Dronning troner
+                    Nu Bretland
+; men i Jernet spændt
+                    Hun ved min Fod har hvilet.
+                
+                
+                    Jeg slumred’: Valmusaften gød
+                    En 
+Trolddom
+ paa mit Øje
+                    Mit Navn forglemtes, paa min Ryg
+                    Opkravled kaade Dverge.
+
+                    Jeg vaagned’, saa, og skjalv, men frem
+                    Jeg raabte mine Sønner:
+                    Med Staal i Bryst og Staal i Haand,
+                    De tæmmed kaade Dverge.
+                
+                
+                    
+Jeg ældedes – En Søn af Skjold
+,
+                    (End staaer han ved min Side.)
+                    Genfødte mig, og Ungdoms Blod
+                    Alt varmede mit Hjerte.
+                    Da kom fra Vesterled en Vind,
+                    
+Saa lun som Vestenvinde.
+                    Ak! Storm den blev, bortrev min Krands
+                    Som dulgte hvide Lokker.
+                    Naar Bølgen, som mit stolte Navn
+                    Henbar til fjerne Lande;
+                    I Syd og Vest nu slaar mod Kyst,
+                    Den bærer – mine Sukke.
+                
+                
+                    
+Jeg raaber mine Sønner frem.
+                    Ak! Faa er de som høre,
+                    I Blødheds Favn og Lystens Skød,
+                    De slumrende sig velte.
+                    Se! tomme Herrens Templer staa,
+                    Og Støvet ej vil knæle
+                    I Støvet ned for Støvets Gud,
+                    At angre sine Synder.
+                    Ak! Mine Børn det er, som saa
+                    foragte Himlens Konge,
+                    
+Som se mig syg, og springe dog
+                    Med Lyst i Gøglerhammen.
+                
+                
+                    O! Rejs dig dog, nedsjunkne, faldne Slægt!
+                    Mod Himlen op fra Blødheds fule Leje!
+                    
+Husk Du udsprang af Nordens Kæmpeæt,
+                    Til Daad, og ej til Sydens kælne Vellyst!
+                    O kaster dog den fæle Gøglerham!
+                    O dæmper dog de vilde Glædestoner!
+                    
+Ombytter Prunk med festlig Sørgedragt
+                    Og ganger hen i Herrens Hus at bede!
+                    
+Med hellig Sang, det fromme Hjertes Bøn
+                    Sig hæver da paa Andagts Luevinge,
+                    Og Ungdoms Kraft nedstiger i min Barm,
+                    Fra Ham, som holdt mig rejst i lange Tider.
+                
+                
+                    Da, hvæs o Mand! paa hellig Alterfod
+                    Dit tunge Sværd, til Bretlands Skjold at kløve,
+                    Og sværg da Had til Sydens lumske Gift,
+                    
+Til Vellyst, Pragt, og Guldets dorske Glimmer!
+                    Men Kvinde! Du som Herren af sin Sol
+                    En Straale gav for Mandens Bryst at varme,
+                    Kys Altrets Fod, og sværg ved Straalen selv
+                    At ej med den Du mer min Søn vil daare;
+                    At du med Smil vil nære Himlens Ild
+                    Og svale med din Taare Jordens Flamme;
+                    At med din Haand Du huld vil klæde mig,
+                    Og vandre frem som ærbar Dannekvinde!
+                    Naar Bølgen da mod Syd og Vest henruller,
+                    Og naar den slaar mod fjerne Landes Kyst;
+                    
+Da atter skal den, som i Oldtids Dage,
+                    Henbære did mit næsten glemte Navn.
+                
+                
+                    O Søn! O Datter! hør en Faders ømme Stemme!
+                    O! Hører dog, imens det end er Tid,
+                    Før, dræbt af Sorg og Mødighed jeg segner
+                    I skumle Grav til evig Glemsel ned!
+                
+                
+                
+            
+            
+                
+
+Oldingen tav. Et Øjeblik stod Skaren som grublende; men nu lød det i Salens øvre Ende:
+                
+                
+
+Glaubt nicht auf solche dumme Dinge!
+
+
+                
+                og i den nedre:
+                
+                    
+
+Tro ej 
+
+Selotens
+
+
+ mørke Lære:
+
+                    
+At Himlen er den Glade vred!
+
+
+                
+                Fordobblet vendte den vilde Fryd tilbage.
+                
+End ravede 
+Gubben
+ en Stund, støttet af sin ædle Ledsager, og hans mandige Følge; men – Dødninguret slog sit tolvte Slag, og livløs nedsank den Gamle med sine tro Sønner blødende trindt sig. Stort var Faldet. Salen rystede som Blad i Storm, og Skræk udpustede Livsaanden af de Dandsende. Gispende fore de til Hel. 
+            
+            
+                Lysskinnet blaanede end mere; Jorden gungrede som under Kæmpefod, og ind traadte tvende Skarer af Nordens gamle Helte. Hedningene havde sorte men de Kristne hvide, med Kors udsmykkede Brynjer, og alle havde de gyldne Hjelme. 
+For Dem gik en Skjald, med Harpen i Haand. Tavs sørgende stirrede de Kristne paa den Døde; men Hedningene omginge trende Gange Liget og kvade: 
+                
+                    Af dine Lænder
+                    Vi alle sprang.
+                    Vi, baarne Frænder,
+                    
+Gik Kæmpegang.
+                    Med Sværd vi hærged’
+                    Med Skjold vi værged’
+                    Vor Fader! Dig.
+                
+                
+                    
+
+Vi hørte runge
+                    I Valhals Borg,
+                    Dit Fald, det tunge.
+                    Da voksde Sorg,
+                    Hvor Roser stode
+                    Hvor Lilljer grode,
+                    Paa Vigrids Mark.
+                
+                
+Skjalden greb Strængene, og kvad saa gladelig om den Hedenfarnes Manddom, saa sørgeligen om hans Død. Som stivnede stode alle Heltene og lyttede til Kvædet; men da det var endt, fremtraadte Regnar Lodbrok og kvad: 
+                
+                    
+I Bretland fangen
+                    Jeg sad en Stund,
+                    Mig favned’ Slangen,
+                    I Ormegrund.
+                    Den fast mig knuged’
+                    Mit Blod den suged’
+                    Jeg klaged ej.
+                    
+I Ellas Taarne,
+
+                    Da lød min Sang,
+                    For gamle Orne
+                    Blir Tiden lang;
+                    Men vidste Grise
+                    Hvad Orme spise,
+                    De tøved’ ej.
+
+                
+                
+
+
+Frem stod hans Søn Ivar Benløs og kvad:
+                
+                    Vi tøved’ ikke,
+                    Men djærve lod
+                    Vi Ulve drikke,
+                    Af Bretlands Blod.
+                    
+Vi Ryggen risted’,
+                    Og Hjertet vristed’
+                    Af Ellas Bryst.
+
+                
+                Af den kristne Skare fremtraadte Gunnild, Svend Tveskægs den stolte, den dejlige Søster, og kvad:
+                
+                    
+Udsprungen af Dannemarks kraftige Rod,
+                    Udrunden af Skjoldungers herlige Blod,
+                    I Bretland
+                        mig timedes Kvide.
+                    Paa troløse Ø,
+                    Der maatte jeg dø,
+                    I Ungdommens fagreste Tide.
+                
+                
+                    
+Paa Kongestol Nidingen Edelred sad
+                    Han blanded’ og laved’ saa blodig et Bad,
+                    For Danske. Det havde ej Lige
+                    Da dræbtes i Løn
+
+                    Hver Dannemarks Søn,
+                    Som bygged’ i Engellands Rige.
+                
+                
+                    
+Ej havde de Vaaben, de dristige Mænd,
+                    Saa trøstig de fly’de til Kirkerne hen,
+                    
+Men Kirkerne tændtes i Lue.
+                    Saa ynkelig klang
+                    Da Hylen for Sang,
+                    Alt under den hellige Bue.
+                
+                
+                    Af nyfødte Spæde, forbarme sig Gud!
+                    Fløj Hjernen mod Stolper mod Stenene ud.
+                    Kun faa kende Mødrenes Smerte.
+                    Da groves i Jord,
+                    De Kvinder fra Nord,
+                    Og Hundene sled deres Hjerte.
+                
+                
+                    
+Dog, end havde Bretland ej styret sin Lyst,
+                    Jeg maatte i Søns og i Ægtemands Bryst
+                    De blodige Spyde beskue.
+                    Den Højeste ved,
+                    Hvad Angest jeg led;
+                    Men Ingen dog saa mig at grue.
+                
+                
+                    
+Nu løftedes Øksen. Jeg gjorde min Bøn,
+                    Til Krist og hans hellige Moder i Løn,
+                    Og døende tog jeg til Orde:
+                    Græd Bretland! O græd!
+                    Ti Blod var din Sæd,
+                    Og blodig vil Høstdagen vorde
+.
+                
+                
+                
+
+
+
+
+Frem stod
+ da Skjalden Ottar hin Sorte og kvad:
+                
+                    Ja, hevnet Du blev,
+                    Du Gunnild hin fagre!
+                    Med Blod vi beskrev
+                    Paa Engellands Agre,
+                    Dit Mord og vor Hevn.
+                
+                
+                    Saa harmefuld drog
+                    Kong Svend over Strande.
+                    Han Edelred jog
+                    Til fremmede Lande,
+                    Fra Rige og Stol.
+                
+                
+                    
+Han synded’ mod Gud,
+                    Mod Edmund og døde.
+
+                    Da farvede Knud
+
+                    De Hjelme saa røde,
+                    Og Bretland var Træl.
+                
+            
+            
+                
+Kristne og Hedninge sloge Krinds om Liget og kvade i Kor:
+                
+                    Ja Fader! tro,
+                    Vi stod og stred,
+                    
+Og højt vi lo,
+                    I blodig Sved.
+
+                
+                
+                    Men ve den Svend,
+                    Og ve den Mø,
+                    Som saa Dig dø,
+                    Og lever end!!!
+                
+                
+                
+Baalet tændtes midt i Salen og viedes med Korsets og Hammerens Tegn under Korets Kvad
+                
+                    
+Høje Odin! Hvide Krist!
+                    Slettet ud er Eders Tvist,
+                    
+Begge Sønner af Alfader.
+                    Med vort Kors og med vort Sværd,
+                    Vies Eder Baalet her,
+                    Begge elskte I vor Fader.
+                
+                
+Tre Gange bares den Døde paa Skjolde rundt om Baalet, og Koret kvad:
+                
+                    Os Guderne sende,
+                    At hædre dit Lig.
+                    Til Aske vi brænde,
+                    O Elskede! Dig.
+                
+                
+                    En Høj vi skal rejse
+                    Paa smuldrede Ben,
+                    Og paa den skal knejse:
+                    En varslende Sten.
+                
+                
+                    
+
+Den Høj skal ej lægges af Jord eller Muld
+                    Men af Sølv og af Guld,
+                    Men af Silke og Lin,
+                    Begydt med den skummende Vin,
+                    Og af Skarlagen rød,
+                    Og af Fraadsernes Kød,
+                    Saa Guderne bød.
+                    Paa Højen vi rejse en Bavtasten
+                    Af Dødninge-Ben,
+                    Af Hormænds-Ben,
+                    Af Horkvinde-Ben,
+                    Af Nidinge-Ben,
+                    Og den Bavtasten
+                    Skal stande i Nord,
+                    Til forældede Jord
+                    Opløses i Damp.
+                
+                Liget lagdes paa Baal. Flammen omsnoede hele Følget, og Alt forsvandt. 
+                
+                
+                
+                
+            
+        
+        
+        
+        
+        
+    
+

source-data/1808_76_txt.xml

@@ -0,0 +1,678 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<!--<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="txtRNC.rnc"?>-->
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="main">Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn</title>
+                <title rend="shortForm">Maskeradeballet</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
+                <editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
+                <editor role="student2">Johanne Marie N&#x00F8;rrelund Rasmussen</editor>
+                <editor role="student3">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.0</idno>          
+          <idno type="content">1.2</idno>
+          <idno type="technic">1.14.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>43 KB</extent>
+            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
+                <authority />
+                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            
+            <notesStmt>
+                <note type="txt" target="1808_76_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1808_76_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1808_76_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1808_76_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="var" target="1808_76_v1.xml">Variant</note>
+            
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                    <title type="main">Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn</title>
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>J.H. Schubothe</publisher>
+                    <date>1808</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="76"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+<num>1808</num>
+                    </witness>
+                    <witness xml:id="B" n="251">
+                        <desc>Anden udgave</desc>
+                        <num>1815</num><!--. Grundtvig-Biblioteket (3.2, ex. 3)-->
+</witness>
+                </listWit>
+                <listWit xml:id="pageNumber">
+                    <witness xml:id="PS">
+<desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                    <witness xml:id="US">
+<desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                    <witness xml:id="VU">
+<desc>V&#x00E6;rker i Udvalg</desc><num>1</num></witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>
+         <profileDesc>
+              <textClass>
+                   <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                        <term>andet</term>
+                        <term>dramaer</term>
+                   </classCode>
+                   <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                        <term>Danmark</term>
+                        <term>nordisk</term>
+                        <term>mytologi</term>
+                        <term>kristendom</term>
+                        <term>historie</term>
+                   </keywords>
+              </textClass>
+         </profileDesc>
+         
+         <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change who="NHB" when="2011-08-03">Grundkollationeret af NHB fra 2011-08-03 til 2011 08 10</change>
+            <change who="JEL" when="2011-08-12 ">2. grundkollation</change>
+            <change who="NHB" when="2011-08-24">rettelser og opm&#x00E6;rkninger</change>
+            <change who="JMR" when="2011-09-01"> 3. grundkollation</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-05"> opm&#x00E6;rkning, punktkommentarer</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-06"> opm&#x00E6;rkning af punktkommentarer</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-07">opm&#x00E6;rkning</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-08">opm&#x00E6;rkning</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-13">fjernet m&#x00E6;slinger</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-26">kodet titelbladet</change>
+            <change who="NHB" when="2011-09-27">rettet typografi mv.</change>
+            <change who="NHB" when="2011-10-03">FDS kollation indtastet</change>
+            <change who="NHB" when="2011-10-17">VAP forslag indtastet</change>
+            <change who="NHB" when="2011-10-20">to tekstrettelser indtastet</change>
+            <change who="NHB" when="2011-11-03">tekstkritiske noter er tilpasset den nye grundtekst</change>
+            <change who="NHB" when="2010-11-10">TEI header &#x00E6;ndret</change>
+            <change who="NHB" when="2011-11-25">tilpasset tr&#x00E6;strukturen</change>
+            <change who="KSR" when="2011-11-28">rettelser i tei-header</change>
+            <change who="NHB" when="2011-11-29">tilpasning af pb-elementer</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-01">rettelser i TEI header</change>
+            <change who="NHB" when="2011-12-12">rettelser efter nyt txtRNC-skema</change>
+            <change who="NHB" when="2012-01-11">rettet i witness-listen</change>
+            <change who="NHB" when="2012-01-23">tilpasset TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-01-27">rettet TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-20">rettet TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-03-12">lyriktypografi gengivet efter nye retningslinjer</change>
+            <change who="NHB" when="2012-03-13">lyriktypografi gengivet efter nye retningslinjer</change>
+            <change who="NHB" when="2012-04-12">fjernet henvisning til fik123</change>
+            <change who="NHB" when="2012-04-13">fjernet GV fra liste over tekstkilder</change>
+            <change who="NHB" when="2012-04-13">fjernet kursivering af de tre udr&#x00E5;bstegn s. 19</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-14">rettet kodning</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-22">tilpasset seg og udr&#x00E5;bstegn</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-03">Dana kodet som punktkommentar</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-25">fak121 til his121</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-31">indf&#x00F8;jet undertitler til type i div</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-01">fjernet div type=drama. Indsat nye dramakoder. Validering afventer skema</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-09-07">rettet s. 22-24 fra periText til text</change>
+            <change who="NHB" when="2012-09-17">tilpasset kodning af titelblade til nye retningslinjer</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-01">tilpasset til skema</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-02">tilpasset til skema</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-05">tilpasset witnesslist</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-26">PS f&#x00F8;r US-sigel</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-29">div type-overskrifter &#x00E6;ndret</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-31">fjernet sidetal(!) fra peritext</change>
+            <change who="NHB" when="2013-04-02">valideret og fjernet lb-milesten</change>
+            <change who="ELR" when="2013-04-30">rettelse i witness til kolofonen; overvejet at fjernet strofenummer ved enkeltst&#x00E5;ende strofer</change> <!-- jeg turde ikke, da der ikke var kontakt til dette evt. s&#x00E6;rlige skema -->
+            <change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet</change>
+            <change who="KN" xml:id="KN" when="2013-08-13">Flyttet to start-m&#x00E6;rker i linje 496</change>
+           <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-11-01">'Dannemarks' og 'Dannemark' har v&#x00E6;ret opm&#x00E6;rket som fak14; er nu rettet til poet219</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+        <change who="NHB" when="2014-03-20">valideret</change>
+            <change who="NHB" when="2014-08-19">rettet listWit. Valideret</change> 
+            <change who="NHB" when="2015-04-12">valid</change>
+             
+             <change who="NHB" when="2015-10-07">emneord</change>
+             <change who="NHB" when="2019-03-21">valid</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax001.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax002.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax003.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax004.jpg" />
+        <front rend="[Titelblad]">
+            <titlePage type="first">
+                <pb type="text" facs="1808_76_fax005.jpg" n="1" ed="A" rend="supp" />
+                <pb n="6" ed="PS" type="edition" />
+                <pb n="225" ed="US" type="edition" />
+                <pb n="140" ed="VU" type="edition" />
+                <docTitle>
+                    <titlePart type="main">Maskeradeballet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>
+</titlePart>
+                    <titlePart type="main">1808.</titlePart>
+                    <titlePart type="part">Et <seg type="com" n="com17">Syn</seg>
+</titlePart>
+                </docTitle>
+                <byline>af</byline>
+                <docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig, <note type="prof">Kandidat i Teologien.</note>
+                </docAuthor>
+                <fw type="longLine" />
+                <docImprint>
+                    <pubPlace>Kj&#x00F8;benhavn,</pubPlace>
+                    <date>1808.</date>
+                    <publisher>S&#x00E6;lges hos Hofboghandler J. H. Schubothe.</publisher>
+                    <publisher>Trykt hos Andreas Seidelin.</publisher>
+                </docImprint>
+            </titlePage>
+        </front>
+        <body>
+            <div type="[Tilegnelse]">
+                <p rendition="set" rend="noIndent">
+                    <pb type="text" facs="1808_76_fax006.jpg" n="2" ed="A" rend="supp" />
+                </p>
+                <lg rendition="set">
+                    <l rend="center">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax007.jpg" n="3" ed="A" rend="supp" />
+<pb n="226" ed="US" type="edition" />
+<hi rend="size4">Hver &#x00E6;gte Nordbo,</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size4" />
+</l>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="size4">
+<hi rend="italic">Hver <seg n="com1" type="com">Dannekvinde</seg>,</hi>
+</hi>
+</l>
+                    <l>
+<hi rend="size4" />
+</l>
+                    <l rend="center">
+<hi rend="size3">broderlig helliget.</hi>
+</l>
+                </lg>
+            </div>
+            <div type="[Prolog]">
+                <lg rendition="prologue">
+                    <l rend="fourthIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax008.jpg" n="4" ed="A" rend="supp" />
+<pb n="7" ed="PS" type="edition" />
+<seg n="com48" type="comStart" />Tid er at tale.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">&#x2013; &#x2013; &#x2013;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">&#x2013; &#x2013; &#x2013;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Jeg saa og t&#x00E6;nkte,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Jeg saa og tied&#x2019;.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Jeg lytted&#x2019; til Raad,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Til <seg type="com" n="com64">Taleruner</seg>,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da jeg h&#x00F8;rte Domme</l>
+                    <l rend="fourthIndent">&#x2013; &#x2013; &#x2013;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">I den h&#x00F8;je Sal.<seg n="com48" type="comEnd" />
+</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com49" type="comStart" />D&#x00F8;er <seg n="com2" type="com">F&#x00E6;</seg>,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">D&#x00F8; Fr&#x00E6;nder,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Selv hver paa det sidste;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Et dog ved jeg,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Som ret aldrig d&#x00F8;er:</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Dom om hver en D&#x00F8;d.<seg n="com49" type="comEnd" />
+</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="metaSet">
+                    <l rend="right">
+<hi rend="italic">
+<rs type="title" key="title121">
+<seg type="com" n="com35">Havamal</seg>
+</rs>.</hi>
+</l>
+                </lg>
+            </div>
+            <div type="[Indledning]">
+                <pb type="text" facs="1808_76_fax009.jpg" n="5" ed="A" rend="supp" />
+                <pb n="227" ed="US" type="edition" />
+                <fw type="longLine" />
+                <p rendition="set" rend="noIndent">
+<hi rend="initial">S</hi>karer af alle St&#x00E6;nder samledes i <seg type="com" n="com4">
+<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> S&#x00F8;rgetid</seg>, i dets Lykkes haarde Vinter, i <seg n="com3" type="com">Vinteren Attenhundrede og otte</seg>. De samledes, for i overgiven Sp&#x00F8;g at <seg type="com" n="com60">pr&#x00E6;ge</seg> deres Gl&#x00E6;de. </p>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Enkelte traadte frem, med Billedet af den lidende, den bl&#x00F8;dende <seg type="com" n="com12">Dana</seg> i Haand, og stillede <pb n="8" ed="PS" type="edition" />det for de Jublendes &#x00D8;je. Enkelte Stemmer l&#x00F8;de: <seg type="com" n="com15">skammer</seg> Eder dog, S&#x00F8;nner af Nord! <seg type="com" n="com15">skammer</seg> Eder dog ved at dandse og g&#x00F8;gle paa Bredden af <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Grav! Dog &#x2013; blind og d&#x00F8;v var Skaren for Synet og Stemmen. Strengelegen, <pb type="text" facs="1808_76_fax010.jpg" n="6" ed="A" />tonede h&#x00F8;jt, og med den blandede sig i r&#x00E6;dsom lystige Akkorder: </p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="center">
+<seg n="com5" type="com">Fryd dig ved Livet!</seg>
+</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Gulvet dundrede under de Dandsende, medens andre Formummede drejede sig under <seg n="com7" type="com">R&#x00E6;grimen</seg> i lystige Kredse, og <seg n="com8" type="com">skreve i hinandens H&#x00E6;nder, som kunde der tvivles om deres Navne, de rette</seg>. </p>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb n="141" ed="VU" type="edition" />Men, se! Lysenes Lue fl&#x00F8;d over i blaalige Flammer, raslende aabnedes D&#x00F8;rren, og ind traadte en bleg sk&#x00E6;lvende Olding. Et Spyd var hans Stav, haardt havde han l&#x00E6;net sig til det paa sin tunge Gang, og farvet var det af hans Blod. Faa, men Trofaste fulgte ham, med l&#x00F8;ftet Sv&#x00E6;rd i den st&#x00E6;rke Haand, og en Taare hang i det <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">ildfulde</lem>
+<rdg wit="A">slidfulde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> &#x00D8;je.</p>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Fremmerst var <seg n="com9" type="com">
+<placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Konges&#x00F8;n</seg> blandt dem. T&#x00E6;t vandrede han ved Oldingens Side, og b&#x00F8;d ham hvile sig paa den kraftige Arm.</p>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax011.jpg" n="7" ed="A" />Forvirret samledes Skaren <seg type="com" n="com58">trindt</seg> Gubben, paa hvis Bryst stod <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Navn med halv udslettet Skrift. Tale vilde han, men kun en utydelig, <pb n="9" ed="PS" type="edition" />jamrende Lyd kom over de sittrende L&#x00E6;ber. <seg n="com10" type="com">Den &#x00E6;dle ved hans Side, stod rede til at styrke ham med sit Blod; men da rystede den Gamle de hvide Lokker</seg> med truende Alvor. </p>
+                 <p rendition="set" rend="firstIndent">Fluks traadte Tvende frem af F&#x00F8;lget, <seg n="com66" type="comStart"/>skjulte Spydsodden i <pb n="228" ed="US" type="edition" />det blottede Bryst, og l&#x00E6;dskede Oldingen med deres varme Hjerteblod<seg n="com66" type="comEnd"/>. Skr&#x00E6;kket veg Skaren tilbage, men den Gamle rejste sig k&#x00E6;mpeh&#x00F8;j og talte:</p>
+            </div>
+            <div type="[Oldingens tale]">
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">Saa stod jeg gennem <seg n="com13" type="com">Seklers Aar</seg>,</l>
+                    <l rend="secondIndent">I Manddoms fulde Styrke.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Kraft var min S&#x00F8;n, Bluf&#x00E6;rdighed</l>
+                    <l rend="secondIndent">Min fagre, rene Datter.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Naar B&#x00F8;lgen slog i Syd og Vest</l>
+                    <l rend="secondIndent">Mod fjerne Landes Kyster,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Mit Navn den bar, og Fejghed skjalv</l>
+                    <l rend="secondIndent">I stolte Marmorsale.</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax012.jpg" n="8" ed="A" />Hovmodig paa sin brede B&#x00E6;nk</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<seg n="com14" type="comStart" />Som Havets Dronning troner</l>
+                    <l rend="secondIndent">Nu <placeName key="his121">Bretland</placeName>
+<seg n="com14" type="comEnd" />; men i Jernet sp&#x00E6;ndt</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hun ved min Fod har hvilet.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">Jeg slumred&#x2019;: <seg n="com56" type="com">Valmusaften</seg> g&#x00F8;d</l>
+                    <l rend="secondIndent">En <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">Trolddom</lem>
+<rdg wit="A">Treldom</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> paa mit &#x00D8;je</l>
+                    <l rend="secondIndent">Mit Navn forglemtes, paa min Ryg</l>
+                    <l rend="secondIndent">Opkravled kaade Dverge.<pb n="142" ed="VU" type="edition" />
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">Jeg vaagned&#x2019;, saa, og skjalv, men frem</l>
+                    <l rend="secondIndent">Jeg raabte mine S&#x00F8;nner:</l>
+                    <l rend="secondIndent">Med Staal i Bryst og Staal i Haand,</l>
+                    <l rend="secondIndent">De t&#x00E6;mmed kaade Dverge.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb n="10" ed="PS" type="edition" />Jeg &#x00E6;ldedes &#x2013; <seg type="com" n="com11">En S&#x00F8;n af <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>
+</seg>,</l>
+                    <l rend="secondIndent">(End staaer han ved min Side.)</l>
+                    <l rend="secondIndent">Genf&#x00F8;dte mig, og Ungdoms Blod</l>
+                    <l rend="secondIndent">Alt varmede mit Hjerte.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Da kom fra <placeName key="poet122">Vesterled</placeName> en Vind,</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax013.jpg" n="9" ed="A" />Saa lun som Vestenvinde.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ak! Storm den blev, bortrev min Krands</l>
+                    <l rend="secondIndent">Som dulgte hvide Lokker.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Naar B&#x00F8;lgen, som mit stolte Navn</l>
+                    <l rend="secondIndent">Henbar til fjerne Lande;</l>
+                    <l rend="secondIndent">I Syd og Vest nu slaar mod Kyst,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Den b&#x00E6;rer &#x2013; mine Sukke.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb n="229" ed="US" type="edition" />Jeg raaber mine S&#x00F8;nner frem.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ak! Faa er de som h&#x00F8;re,</l>
+                    <l rend="secondIndent">I Bl&#x00F8;dheds Favn og Lystens Sk&#x00F8;d,</l>
+                    <l rend="secondIndent">De slumrende sig velte.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Se! tomme Herrens Templer staa,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Og <seg n="com16" type="com">St&#x00F8;vet</seg> ej vil kn&#x00E6;le</l>
+                    <l rend="secondIndent">I St&#x00F8;vet ned for St&#x00F8;vets Gud,</l>
+                    <l rend="secondIndent">At angre sine Synder.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Ak! Mine B&#x00F8;rn det er, som saa</l>
+                    <l rend="secondIndent">foragte Himlens Konge,</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax014.jpg" n="10" ed="A" />Som se mig syg, og springe dog</l>
+                    <l rend="secondIndent">Med Lyst i <seg type="com" n="com61">G&#x00F8;glerhammen</seg>.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">O! Rejs dig dog, nedsjunkne, faldne Sl&#x00E6;gt!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Mod Himlen op fra <seg type="com" n="com67">Bl&#x00F8;dheds fule Leje</seg>!</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb n="11" ed="PS" type="edition" />Husk Du udsprang af Nordens <seg type="com" n="com68">K&#x00E6;mpe&#x00E6;t</seg>,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Til Daad, og ej til Sydens k&#x00E6;lne Vellyst!</l>
+                    <l rend="firstIndent">O <seg n="com18" type="com">kaster</seg> dog den f&#x00E6;le G&#x00F8;glerham!</l>
+                    <l rend="firstIndent">O <seg n="com19" type="com">d&#x00E6;mper</seg> dog de vilde Gl&#x00E6;destoner!</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<seg n="com20" type="com">Ombytter</seg> Prunk med <seg n="com47" type="com">festlig</seg> S&#x00F8;rgedragt</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og <seg n="com21" type="com">ganger</seg> hen i Herrens Hus at bede!</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb n="143" ed="VU" type="edition" />Med hellig Sang, det fromme Hjertes B&#x00F8;n</l>
+                    <l rend="firstIndent">Sig h&#x00E6;ver da paa Andagts <seg n="com22" type="com">Luevinge</seg>,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og Ungdoms Kraft nedstiger i min Barm,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Fra Ham, som holdt mig rejst i lange Tider.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">Da, <seg type="comStart" n="com69" />hv&#x00E6;s o Mand! paa hellig Alterfod</l>
+                    <l rend="firstIndent">Dit tunge Sv&#x00E6;rd<seg type="comEnd" n="com69" />, til <placeName key="his121">Bretlands</placeName> Skjold at kl&#x00F8;ve,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og sv&#x00E6;rg da Had til Sydens lumske Gift,</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax015.jpg" n="11" ed="A" />Til Vellyst, Pragt, og Guldets dorske Glimmer!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Men Kvinde! Du som Herren af sin Sol</l>
+                    <l rend="firstIndent">En Straale gav for Mandens Bryst at varme,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Kys Altrets Fod, og sv&#x00E6;rg ved Straalen selv</l>
+                    <l rend="firstIndent">At ej med den Du mer min S&#x00F8;n vil <seg n="com23" type="com">daare</seg>;</l>
+                    <l rend="firstIndent">At du med Smil vil n&#x00E6;re Himlens Ild</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og svale med din Taare Jordens Flamme;</l>
+                    <l rend="firstIndent">At med din Haand Du huld vil kl&#x00E6;de mig,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og vandre frem som &#x00E6;rbar Dannekvinde!</l>
+                    <l rend="firstIndent">Naar B&#x00F8;lgen da mod Syd og Vest henruller,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Og naar den slaar mod fjerne Landes Kyst;</l>
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb n="230" ed="US" type="edition" />Da atter skal den, som i Oldtids Dage,</l>
+                    <l rend="firstIndent">Henb&#x00E6;re did mit n&#x00E6;sten glemte Navn.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">O S&#x00F8;n! O Datter! h&#x00F8;r en Faders &#x00F8;mme Stemme!</l>
+                    <l rend="firstIndent">O! <seg n="com24" type="com">H&#x00F8;rer</seg> dog, imens det end er Tid,</l>
+                    <l rend="firstIndent">F&#x00F8;r, dr&#x00E6;bt af Sorg og <seg n="com25" type="com">M&#x00F8;dighed</seg> jeg segner</l>
+                    <l rend="firstIndent">I skumle Grav til evig Glemsel ned!</l>
+                </lg>
+                
+                <fw type="shortLine" />
+            </div>
+            <div type="[Oldingens d&#x00F8;d]">
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax016.jpg" n="12" ed="A" />
+<pb n="12" ed="PS" type="edition" />Oldingen tav. Et &#x00D8;jeblik stod Skaren som grublende; men nu l&#x00F8;d det i Salens &#x00F8;vre Ende:</p>
+                
+                <p rendition="speech" rend="secondIndent">
+<hi rend="italic">
+<seg n="com26" type="com">Glaubt nicht auf solche dumme Dinge!</seg>
+</hi>
+</p>
+                
+                <p rendition="set" rend="noIndent">og i den nedre:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<hi rend="italic">
+<seg n="com27" type="comStart" />Tro ej <seg n="com50" type="com">
+<app type="combNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Selotens</lem>
+<rdg wit="A">Selvtens</rdg>
+<rdg type="add" wit="B">Zelotens</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</seg> m&#x00F8;rke L&#x00E6;re:</hi>
+</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<hi rend="italic">At Himlen er <seg n="com33" type="com">den Glade vred</seg>!</hi>
+<seg n="com27" type="comEnd" />
+</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="noIndent">Fordobblet vendte den vilde Fryd tilbage.</p>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb n="144" ed="VU" type="edition" />End ravede <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="GV">Gubben</lem>
+<rdg wit="A">Gubbben</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en Stund, st&#x00F8;ttet af sin &#x00E6;dle Ledsager, og hans mandige F&#x00F8;lge; men &#x2013; D&#x00F8;dninguret slog sit tolvte Slag, og livl&#x00F8;s nedsank den Gamle med sine tro S&#x00F8;nner bl&#x00F8;dende <seg type="com" n="com58">trindt</seg> sig. Stort var Faldet. Salen rystede som Blad i Storm, og Skr&#x00E6;k udpustede Livsaanden af de Dandsende. Gispende fore de til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>. </p>
+            </div>
+            <div type="[Kvadet ved liget]">
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Lysskinnet blaanede end mere; Jorden gungrede som under K&#x00E6;mpefod, og ind traadte tvende Skarer af Nordens gamle Helte. Hedningene havde sorte men de Kristne hvide, med Kors udsmykkede Brynjer, og alle havde de gyldne Hjelme. <pb type="text" facs="1808_76_fax017.jpg" n="13" ed="A" />
+<seg n="com54" type="com">For</seg> Dem gik en Skjald, med Harpen i Haand. Tavs s&#x00F8;rgende stirrede de Kristne paa den D&#x00F8;de; men Hedningene <seg n="com28" type="com">omginge</seg> trende Gange Liget og <seg n="com29" type="com">kvade</seg>: </p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Af dine L&#x00E6;nder</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vi alle sprang.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vi, <seg n="com62" type="com">baarne Fr&#x00E6;nder</seg>,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com63" type="com">Gik K&#x00E6;mpegang</seg>.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Med Sv&#x00E6;rd vi h&#x00E6;rged&#x2019;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Med Skjold vi v&#x00E6;rged&#x2019;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vor Fader! Dig.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">
+<pb n="13" ed="PS" type="edition" />
+<pb n="231" ed="US" type="edition" />Vi h&#x00F8;rte runge</l>
+                    <l rend="fourthIndent">I <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Borg,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Dit Fald, det tunge.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da voksde Sorg,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Hvor Roser stode</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Hvor Lilljer grode,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Paa <rs type="myth" key="myth102">Vigrids Mark</rs>.</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax018.jpg" n="14" ed="A" />Skjalden greb Str&#x00E6;ngene, og kvad saa gladelig om den Hedenfarnes Manddom, saa s&#x00F8;rgeligen om hans D&#x00F8;d. Som stivnede stode alle Heltene og lyttede til Kv&#x00E6;det; men da det var endt, fremtraadte <rs type="myth" key="myth405">Regnar Lodbrok</rs> og kvad: </p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com34" type="comStart" />I <placeName key="his121">Bretland</placeName> fangen</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Jeg sad en Stund,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Mig favned&#x2019; Slangen,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">I <seg n="com51" type="com">Ormegrund</seg>.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Den fast mig knuged&#x2019;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Mit Blod den suged&#x2019;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Jeg klaged ej.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com55" type="comStart" />I <persName key="pe442">Ellas</persName> Taarne,<seg n="com55" type="comEnd" />
+</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da l&#x00F8;d min Sang,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">For gamle Orne</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Blir Tiden lang;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Men vidste Grise</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Hvad <seg n="com52" type="com">Orme</seg> spise,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">De t&#x00F8;ved&#x2019; ej.<seg n="com34" type="comEnd" />
+</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="noIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax019.jpg" n="15" ed="A" />
+<pb n="14" ed="PS" type="edition" />
+<pb n="145" ed="VU" type="edition" />Frem stod hans S&#x00F8;n <rs type="myth" key="myth414">Ivar Benl&#x00F8;s</rs> og kvad:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Vi t&#x00F8;ved&#x2019; ikke,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Men dj&#x00E6;rve lod</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vi Ulve drikke,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af <placeName key="his121">Bretlands</placeName> Blod.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com65" type="comStart" />Vi Ryggen risted&#x2019;,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og Hjertet vristed&#x2019;</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af <persName key="pe442">Ellas</persName> Bryst.<seg n="com65" type="comEnd" />
+</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Af den kristne Skare fremtraadte <persName key="pe443">Gunnild</persName>, <persName key="pe444">Svend Tvesk&#x00E6;gs</persName> den stolte, den dejlige S&#x00F8;ster, og kvad:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb n="232" ed="US" type="edition" />Udsprungen af <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> kraftige Rod,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Udrunden af <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungers</rs> herlige Blod,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">I <placeName key="his121">Bretland</placeName>
+                        <seg n="com36" type="com">mig timedes Kvide</seg>.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Paa <seg type="com" n="com59">trol&#x00F8;se &#x00D8;</seg>,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Der maatte jeg d&#x00F8;,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">I Ungdommens fagreste Tide.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax020.jpg" n="16" ed="A" />Paa Kongestol Nidingen <persName key="pe441">Edelred</persName> sad</l>
+                    <l rend="secondIndent">Han blanded&#x2019; og laved&#x2019; saa blodig et Bad,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">For Danske. Det havde ej Lige</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da dr&#x00E6;btes <seg n="com53" type="com">i L&#x00F8;n</seg>
+</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Hver <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> S&#x00F8;n,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Som bygged&#x2019; i <placeName key="fak5">Engellands</placeName> Rige.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<seg n="com37" type="comStart" />Ej havde de Vaaben, de dristige M&#x00E6;nd,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Saa tr&#x00F8;stig de fly&#x2019;de til Kirkerne hen,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">
+<pb n="15" ed="PS" type="edition" />Men Kirkerne t&#x00E6;ndtes i Lue.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Saa ynkelig klang</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da Hylen <seg n="com46" type="com">for</seg> Sang,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Alt under den hellige Bue.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">Af nyf&#x00F8;dte Sp&#x00E6;de, forbarme sig Gud!</l>
+                    <l rend="secondIndent">Fl&#x00F8;j Hjernen mod Stolper mod Stenene ud.</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Kun faa kende M&#x00F8;drenes Smerte.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da <seg n="com39" type="com">groves</seg> i Jord,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">De Kvinder fra Nord,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Og Hundene sled deres Hjerte.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax021.jpg" n="17" ed="A" />Dog, end havde <placeName key="his121">Bretland</placeName> ej styret sin Lyst,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Jeg maatte i S&#x00F8;ns og i &#x00C6;gtemands Bryst</l>
+                    <l rend="thirdIndent">De blodige Spyde beskue.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Den H&#x00F8;jeste ved,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Hvad Angest jeg led;</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Men Ingen dog saa mig at grue.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb n="146" ed="VU" type="edition" />Nu l&#x00F8;ftedes &#x00D8;ksen. Jeg gjorde min B&#x00F8;n,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Til <persName key="pe45">Krist</persName> og <persName key="pe307">hans hellige Moder</persName> i L&#x00F8;n,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Og d&#x00F8;ende tog jeg til Orde:</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Gr&#x00E6;d <placeName key="his121">Bretland</placeName>! O gr&#x00E6;d!</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Ti Blod var din S&#x00E6;d,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Og blodig vil H&#x00F8;stdagen <seg n="com41" type="com">vorde</seg>
+<seg n="com37" type="comEnd" />.</l>
+                </lg>
+                <fw type="shortLine" />
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax022.jpg" n="18" ed="A" />
+<pb n="16" ed="PS" type="edition" />
+<pb n="233" ed="US" type="edition" />
+<app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">Frem stod</lem>
+<rdg wit="A">Fremstod</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> da Skjalden <persName key="pe446">Ottar hin Sorte</persName> og kvad:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Ja, hevnet Du blev,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Du <persName key="pe443">Gunnild hin fagre</persName>!</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Med Blod vi beskrev</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Paa <placeName key="fak5">Engellands</placeName> Agre,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Dit Mord og vor Hevn.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Saa harmefuld drog</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Kong <persName key="pe444">Svend</persName> over Strande.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Han <persName key="pe441">Edelred</persName> jog</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Til fremmede Lande,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Fra Rige og Stol.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg n="com43" type="comStart" />Han synded&#x2019; mod Gud,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Mod <persName key="pe445">Edmund</persName> og d&#x00F8;de.<seg n="com43" type="comEnd" />
+</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Da farvede <persName key="pe335">Knud</persName>
+</l>
+                    <l rend="fourthIndent">De Hjelme saa r&#x00F8;de,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og <placeName key="his121">Bretland</placeName> var Tr&#x00E6;l.</l>
+                </lg>
+            </div>
+            <div type="[Ligf&#x00E6;rden]">
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax023.jpg" n="19" ed="A" />Kristne og Hedninge sloge <seg n="com42" type="com">Krinds</seg> om Liget og <seg n="com29" type="com">kvade</seg> i Kor:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Ja Fader! tro,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vi stod og stred,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">
+<seg type="comStart" n="com32" />Og h&#x00F8;jt vi lo,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">I blodig Sved.<seg type="comEnd" n="com32" />
+</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Men ve den Svend,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og ve den M&#x00F8;,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Som saa Dig d&#x00F8;,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og lever end!!!</l>
+                </lg>
+                <fw type="shortLine" />
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb n="17" ed="PS" type="edition" />Baalet t&#x00E6;ndtes midt i Salen og viedes med Korsets og Hammerens Tegn under Korets Kvad</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb n="147" ed="VU" type="edition" />H&#x00F8;je <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>! Hvide <persName key="pe45">Krist</persName>!</l>
+                    <l rend="secondIndent">Slettet ud er Eders Tvist,</l>
+                    <l rend="secondIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax024.jpg" n="20" ed="A" />Begge S&#x00F8;nner af <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Med vort Kors og med vort Sv&#x00E6;rd,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Vies Eder Baalet her,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Begge elskte I vor Fader.</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">
+<pb n="234" ed="US" type="edition" />Tre Gange bares den D&#x00F8;de paa Skjolde rundt om Baalet, og Koret kvad:</p>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">Os Guderne sende,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">At h&#x00E6;dre dit Lig.</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Til Aske vi br&#x00E6;nde,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">O Elskede! Dig.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="fourthIndent">En H&#x00F8;j vi skal rejse</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Paa smuldrede Ben,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og paa den skal knejse:</l>
+                    <l rend="fourthIndent">En varslende Sten.</l>
+                </lg>
+                <lg rendition="speech">
+                    <l rend="firstIndent">
+<pb type="text" facs="1808_76_fax025.jpg" n="21" ed="A" />
+<pb n="18" ed="PS" type="edition" />Den H&#x00F8;j skal ej l&#x00E6;gges af Jord eller Muld</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Men af S&#x00F8;lv og af Guld,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Men af Silke og Lin,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Begydt med den skummende Vin,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og af Skarlagen r&#x00F8;d,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og af Fraadsernes K&#x00F8;d,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Saa Guderne b&#x00F8;d.</l>
+                    <l rend="secondIndent">Paa H&#x00F8;jen vi rejse en Bavtasten</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af D&#x00F8;dninge-Ben,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af Horm&#x00E6;nds-Ben,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af Horkvinde-Ben,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Af Nidinge-Ben,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og den Bavtasten</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Skal stande i Nord,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Til for&#x00E6;ldede Jord</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Opl&#x00F8;ses i Damp.</l>
+                </lg>
+                <p rendition="set" rend="firstIndent">Liget lagdes paa Baal. Flammen omsnoede hele F&#x00F8;lget, og Alt forsvandt. </p>
+                <fw type="longLine" />
+                <pb type="text" facs="1808_76_fax026.jpg" n="22" ed="A" rend="supp" />
+                <pb type="text" facs="1808_76_fax027.jpg" n="23" ed="A" rend="supp" />
+                <pb type="text" facs="1808_76_fax028.jpg" n="24" ed="A" rend="supp" />
+            </div>
+        </body>
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax029.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax030.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax031.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_76_fax032.jpg" />
+    
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_80_txt.md

@@ -0,0 +1,15 @@
+---
+title: Villemoes
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2014-05-01
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+**V**illemoes faldt, og – Danmark taug!
+Kort var hans Bane, – og Skiebnen, hvis grumme Haand oprev i Nord saa mangt et livfuldt Skud i sin fagreste Vext, tillod os ei heller i ham eengang at beundre den anden Tordenskiold; men Ingen, som kiendte ham, skal turde nægte, at hin Helts ubetvingelige Mod boede i ham, parret med den hedeste, meest uegennyttige Fædrelandskiærlighed.
+Ei vil jeg tale om hans stolte Indvielse i Kongedybet; thi man har dog vel ikke glemt den; men ei kan jeg andet end pege hen paa den lynsnare Hurtighed, hvormed han foer fra Neva til Elben for at kæmpe sit Fædrelands Kamp. Aldrig kan jeg glemme det Heltemod, hvormed han i den svundne Høst trodsede alle Farer, og førte Krigerne trygge midt mellem Bretlands Bretlaudstekstkritik er afhandlet i ACCESS de talrige Snekker.
+Kraft som Villie har jeg ikke til at sætte ham et uforgiængeligt Gravminde. Kun det simple, sorte Bræt kan jeg reise ved hans Grav; men maaskee udtaler det ogsaa sandest hans ukonstlede Værd. Snart udslettes Skriften og det blander sig med Muldet; men saalænge een af de kiække Sømænd aander, hvis uskrækkede Fører og kiærlige Fader han paa eengang var; saalænge paa Lollands og Langelands Bred de Hytter stande, hvor hans Komme var en Høitid, og hvor jeg selv, rørt til Sielen, saae den uforstilte Taare rinde ved hans Heltedød; saalænge i det ringeste lever hans Minde herligere end deres, som Konstens Haand prægede dybt i det skinnende Marmor.
+## **Villemoes.**
+**V**ed Midnat jeg sad i min enlige Vraa,Og Nutiden veeg fra mit sorgfulde Øie.Ved Stiernernes Glimt paa det hvælvede BlaaDa Oldtiden steg fra de Fædrenehøie.Jeg holdt mig saa fast ved dens kraftige Arm,Jeg slynged' mig tæt til dens brændende Barm,Og pludselig standsed' den rindende Taare.Med inderlig Tillid tilAsernesMagtJeg bad, at jegHærfadersSalmaatte skue,Og aaben stodValhali herlige Pragt,Bestraalet afRinmalmensRinmalm er et af Guldets gamle Navne i Nord.
+skinnende Lue;Som naglet til Jord var min skiælvende Fod,Beruset, henrykket i Salen jeg stod,Og fæsted' mit Blik paa de salige Helte.Dog – ikke forStøverEinheriers Fryd,Til bittreste Sorg blev min sværmende Glæde.Det gialded. Jeg hørte en tordnende LydFraOdinsdet fierne, ophøiede Sæde.Odinbød:(Høit det lød)“Gøndul!En af Valkyrierne.
+spænd dit Sværd ved Belte!Led fra ValTilmin SalEn afNordensdiærve Helte!”Høit da klangGøndulsSang:“Hid fraNordhavsrøde BølgeUngersvend,Kampens Ven,Brat skalHerjansNorneValkyrierne kaldtes Herians, det er Odins Norner, fordi de udførte hans Villie, ligesom Ygdrasils Møer udførte Alfaders.
+følge!”Et Hynde var bredt mellemNorbyogSkram,Paa Hiertet da faldt det saa tungt: det er ham,SomKongedyb vied'til Bølgernes Herre.Som natlige Spøgelse Nutiden stegEnd sortere klædt, for mit sorgfulde Øie.Den kraftige Oldtid for Svagheden veeg,Og skiulte sig atter i Fædrenehøie.Jeg sørged' ved Nat og jeg sørged' ved Dag,Opfyldt var mit Øre af Vaabnenes Brag,Jeg stirred saa vildt mod den nordlige Bølge.De Tidender fløi over Sø, over Land,At hisset iNordvareBølgerne røde,AtKristiankiæmped og segned som Mand,MenVillemoesfaldt i det natlige Møde,Darundede Taarer saa stride i LønForDannemarksbolde, elskværdige Søn;OFædrenenord! du mig Svage tilgive!OVillemoes! Søn af den herligeOld,Somkun i et Speil at beskue jeg mægter!Med glimrendeStaveskalSagapaa SkioldNedsende dit Navn til de sildige Slægter;Men længe skal Taaren nedrinde i LønForDannemarksbolde, elskværdige Søn.Din Gravhøi skal blaane af tætte Kiærminder.Thi du var en Søn af den herligeOld,Somblindede Nutidei mægter at skue.Naar Sværdene lød paa detbukledeSkiold,Da blussed dit Mod, som fortærende Lue;Og naar du hiemvendte fra Fare og Strid,Da skued du Møen saa kiærlig, saa blid;Menstundededog efter Heltenes Leie.De Qvinder og Mænd skal i løbende AarPaaLangelands Høiog paa Lavlandets Slette,Opsøge Smaablomster i Høst og i Vaar,Velsigne dit Minde og sørgende fletteAf Taarer bedugget uvisnende Krands;Thi du gik til Striden som Møen til Dands,Og vendte tilbage med elskende Hierte.Saa rid da, duÆdling! ved Stierner fra GravTilValhalsogVingolfsdeglimrendeSale,SiggraahærdetSømand skal støtte ved Stav,Og Helten og Vennen for Sønner afmale;Men Datter skal sidde paa Moderens Skiød,Og høre din Daad og begræde din Død,Og knyttes saa fast til dit elskende Hierte.*Grundtvig.*

source-data/1808_80_txt.txt

@@ -0,0 +1,171 @@
+
+   
+   
+      
+      
+          
+
+         
+         
+
+         
+         
+         
+         
+         
+          
+
+      
+      
+      
+         
+            
+
+
+            
+
+Villemoes faldt, og – Danmark taug!
+            
+Kort var hans Bane, – og Skiebnen, hvis grumme Haand oprev i Nord saa mangt et livfuldt Skud i sin fagreste Vext, tillod os ei heller i ham eengang at beundre den anden Tordenskiold
+; men Ingen, som kiendte ham, skal turde nægte, at hin Helts ubetvingelige Mod boede i ham, parret med den hedeste, meest uegennyttige Fædrelandskiærlighed.
+            Ei vil jeg tale om hans stolte Indvielse i Kongedybet
+; thi man har dog vel ikke glemt den; men ei kan jeg andet end pege hen paa den lynsnare Hurtighed, hvormed han foer fra Neva til Elben for at kæmpe sit Fædrelands Kamp. Aldrig kan jeg glemme det Heltemod, hvormed han i den svundne Høst trodsede alle Farer, og førte Krigerne trygge midt mellem 
+
+Bretlands
+
+ de talrige Snekker.
+            Kraft som Villie har jeg ikke til at sætte ham et uforgiængeligt Gravminde. Kun det simple, sorte Bræt kan jeg reise ved hans Grav; men maaskee udtaler det ogsaa sandest hans ukonstlede Værd. Snart udslettes Skriften og det blander sig med Muldet; men saalænge een af de kiække Sømænd aander, hvis uskrækkede Fører og kiærlige Fader han paa eengang var; saalænge paa 
+Lollands og Langelands Bred de Hytter stande, hvor hans Komme var en Høitid, og hvor jeg selv, rørt til Sielen, saae den uforstilte Taare rinde ved hans Heltedød; saalænge i det ringeste lever hans Minde herligere end deres, som Konstens Haand prægede dybt i det skinnende Marmor.
+            
+         
+            
+            
+               
+Villemoes.
+            
+            
+               
+                  Ved Midnat jeg sad i min enlige Vraa,
+               Og Nutiden veeg fra mit sorgfulde Øie.
+               Ved Stiernernes Glimt paa det hvælvede Blaa
+               Da Oldtiden steg fra de Fædrenehøie.
+               Jeg holdt mig saa fast ved dens kraftige Arm,
+               Jeg slynged' mig tæt til dens brændende Barm,
+               Og pludselig standsed' den rindende Taare.
+            
+            
+               Med inderlig Tillid til Asernes Magt
+               Jeg bad, at jeg 
+Hærfaders Sal maatte skue,
+               Og aaben stod Valhal i herlige Pragt,
+               Bestraalet af Rinmalmens
+Rinmalm er et af Guldets gamle Navne i Nord. skinnende Lue;
+               Som naglet til Jord var min skiælvende Fod,
+               Beruset, henrykket i Salen jeg stod,
+               Og fæsted' mit Blik paa de salige Helte.
+            
+            
+               
+Dog – ikke for Støv er 
+Einheriers Fryd,
+               Til bittreste Sorg blev min sværmende Glæde.
+               Det gialded. Jeg hørte en tordnende Lyd
+               Fra Odins det fierne, ophøiede Sæde.
+            
+            
+            
+               
+Odin bød:
+               (Høit det lød)
+               “Gøndul!En af Valkyrierne. spænd dit Sværd ved Belte!
+               
+Led fra Val
+               Til min Sal
+
+               En af Nordens diærve Helte!”
+               Høit da klang
+               
+Gønduls Sang:
+               “Hid fra Nordhavs røde Bølge
+               Ungersvend,
+               Kampens Ven,
+               Brat skal Herjans NorneValkyrierne kaldtes Herians, det er Odins Norner, fordi de udførte hans Villie, ligesom 
+Ygdrasils Møer udførte Alfaders. følge!”
+            
+            
+            
+               
+Et Hynde var bredt mellem Norby og Skram,
+               Paa Hiertet da faldt det saa tungt: det er ham,
+               Som 
+Kongedyb vied' til Bølgernes Herre.
+            
+            
+               
+Som natlige Spøgelse Nutiden steg
+               End sortere klædt, for mit sorgfulde Øie.
+               Den kraftige Oldtid for Svagheden veeg,
+               Og skiulte sig atter i Fædrenehøie.
+               Jeg sørged' ved Nat og jeg sørged' ved Dag,
+               Opfyldt var mit Øre af Vaabnenes Brag,
+               Jeg stirred saa vildt mod den nordlige Bølge.
+            
+            
+               De Tidender fløi over Sø, over Land,
+               At hisset i Nord vare Bølgerne røde,
+               At Kristian kiæmped og segned som Mand,
+               Men Villemoes faldt i det natlige Møde,
+               Da runde de Taarer saa stride i Løn
+               For Dannemarks bolde, elskværdige Søn;
+               O Fædrenenord! du mig Svage tilgive!
+            
+            
+               
+O Villemoes! Søn af den herlige Old,
+               Som kun i et Speil at beskue jeg mægter!
+               Med glimrende Stave skal Saga paa Skiold
+               Nedsende dit Navn til de sildige Slægter;
+               Men længe skal Taaren nedrinde i Løn
+               For Dannemarks bolde, elskværdige Søn.
+               Din Gravhøi skal blaane af tætte Kiærminder.
+            
+            
+               Thi du var en Søn af den herlige Old,
+               Som blindede Nutid ei mægter at skue.
+               Naar Sværdene lød paa  det buklede Skiold,
+               Da blussed dit Mod, som fortærende Lue;
+               
+Og naar du hiemvendte fra Fare og Strid,
+               Da skued du Møen saa kiærlig, saa blid;
+               Men stundede dog efter Heltenes Leie.
+            
+            
+               De Qvinder og Mænd skal i løbende Aar
+               Paa 
+Langelands Høi og paa Lavlandets Slette,
+               
+Opsøge Smaablomster i Høst og i Vaar,
+               Velsigne dit Minde og sørgende flette
+               Af Taarer bedugget uvisnende Krands;
+               Thi du gik til Striden som Møen til Dands,
+               Og vendte tilbage med elskende Hierte.
+            
+            
+               Saa rid da, du Ædling! ved Stierner fra Grav
+               Til Valhals og Vingolfs de glimrende Sale,
+               Sig graahærdet Sømand skal støtte ved Stav,
+               Og Helten og Vennen for Sønner afmale;
+               Men Datter skal sidde paa Moderens Skiød,
+               Og høre din Daad og begræde din Død,
+               Og knyttes saa fast til dit elskende Hierte.
+               
+Grundtvig.
+
+            
+            
+            
+            
+         
+      
+   
+

source-data/1808_80_txt.xml

@@ -0,0 +1,335 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+   <teiHeader>
+      <fileDesc>
+         <titleStmt>
+            <title rend="part">Villemoes</title>
+            <title rend="altForm">Ved Midnat jeg sad i min enlige Vraa</title>
+            <title rend="shortForm">Villemoes</title>
+            <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+            <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
+            <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
+            <editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
+            <editor role="student3">Anna Poulsen</editor>
+            <editor role="student1">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+         </titleStmt>
+         <editionStmt>
+            <edition>
+               <idno type="firstUpload">1.3</idno>
+          <idno type="content">1.4</idno>
+          <idno type="technic">1.7.1</idno>
+        </edition>
+         </editionStmt>
+         <extent>17 KB</extent>
+         
+         <publicationStmt>
+            <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>
+            
+            <date when="2014-05-01">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk,  version 1.4, 1. maj 2014</date>
+         </publicationStmt>
+         <seriesStmt>
+        <title>Ny danske Tilskuer</title>
+        <respStmt>
+          <name>Knud Lyne Rahbek</name>
+          <resp>udgiver</resp>
+        </respStmt>
+            <idno type="date">1808-05-27<!--Torsdagen den 26 Mai 1808--></idno>
+      </seriesStmt>
+         <notesStmt>
+            <note target="1808_80_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+            <note target="1808_80_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
+            <note target="1808_80_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
+            <note target="1808_80_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+            <note type="minusVar">Variant</note>
+         
+         </notesStmt>
+         
+      <sourceDesc>
+         <bibl>
+          <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+          <title type="part">Villemoes</title>
+          <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+          <publisher>
+            <note>Ved K. L. Rahbek, Prof.</note>
+             <note>Trykt og forlagt af Directeur Johan Frederik Schultz</note>
+            </publisher>
+         
+          <date>1808</date>
+        </bibl>
+         <listWit xml:id="emendation">
+               <witness xml:id="A" n="80"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+<num>1808</num></witness>
+            <witness xml:id="B" n="251"><desc>Anden udgave</desc>
+               <num>1815</num></witness>
+            </listWit>
+            <listWit xml:id="pageNumber">
+               <witness xml:id="PS">
+<desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+               <witness xml:id="US">
+<desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+            </listWit>
+         </sourceDesc>
+      </fileDesc>
+        <profileDesc>
+             <textClass>
+                  <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                       <term>lyrik</term>
+                       <term>digte</term>
+                       <term>lejlighedsdigte</term>
+                  </classCode>
+                  <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                       <term>dødsfald</term>
+                       <term>krig</term>
+                       <term>nordisk</term>
+                  </keywords>
+             </textClass>
+        </profileDesc>
+        
+        <encodingDesc>
+         <projectDesc>
+            <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+            <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+            <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+            <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+            <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+            <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+            <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+            <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+         </projectDesc>
+         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+            <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+         </editorialDecl>
+      </encodingDesc>
+      <revisionDesc>
+         <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
+         <change xml:id="AP" who="AP" when="2013-02-08">foretaget 1. kollation efter ex A</change>
+         <change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-03-11">foretaget 2. kollation efter ex A, indsat fodnoter, indsat sidetal, opm&#x00E6;rket myth, place og pers, indsat unicodes</change>
+         <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2013-03-14">Indsat seg-elementer. Indstastet s. 348 og derefter l&#x00E6;st korrektur p&#x00E5; indtastning samt grundkollationeret de seks prosalinjer p&#x00E5; s. 349. Endelig opm&#x00E6;rket til databaser.</change>
+         <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2013-03-20">tilrettet i head  (ikke f&#x00E6;rdig)</change>
+          <change who="VAP" when="2013-03-21">tilrettet i head (ikke f&#x00E6;rdig). Sat numre baseopm&#x00E6;rkninger. &#x00C6;ndret com7 og 11. Oprettet com20-27</change>
+         <change who="VAP" when="2013-03-22">tilrettet i head</change>
+         <change who="VAP" when="2013-04-05">indsat schwab</change>
+         <change who="VAP" when="2013-04-12">rettet efter Holgers forslag</change>
+         <change who="VAP" when="2013-04-19">Oprettelse af com28</change> 
+         <change who="VAP" when="2013-05-21">begyndende rettelser efter FLN. dvs. oprettelse af com 29-30</change>
+         <change who="NHB" when="2013-07-10">3. kollation efter det faksimilerede eksemplar. Indsat faksimilenumre, begyndt typografisk opm&#x00E6;rkning. Rettet shortForm</change>
+         <change who="NHB" when="2013-07-18">indsat sidetal fra US og PS</change>
+           <change who="NHB" when="2013-07-30">rettet strofenummerering (der var to nr. 4). Fjernet div m&#x00E6;slinger. Hvilken type i epi-/parateksten?</change>
+       <change who="VAP" when="2013-09-09">rettelse i head: noVar til minusVar. &#x00C6;ndret lemmaudstr. efter KN's rettelser</change>
+         <change who="MWP" when="2013-09-10">Foretaget enkelter rettelser for Vibeke efter 3. red. KN</change>
+         <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-09-13">tilrettet corrNote'en, samt fax.nr. i pb-elementer </change>
+         <change who="JT" when="2013-09-18">unicodes</change>
+         <change who="JT" when="2013-09-18">&#x00E6;ndrer div-tekst fra 'Ved Midnat jeg sad i min enlige' til 'Villemoes'</change>
+         <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+         <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+         <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+      <change who="NHB" when="2014-03-20">valideret</change>
+         <change who="VAP" when="2014-04-10">Indsat korrekt teiprolog. Fjernet alle mæslinger i head. Indsat altTitle </change>
+         <change who="NHB" when="2014-08-19">indsat p-elementer i fodnoter</change>
+             <change who="NHB" when="2014-08-19">rettet listWit. Valideret</change>
+         
+         <change who="NHB" when="2014-10-27">valideret</change>
+         <change who="NHB" when="2014-11-27">fjernet linjeskift før fodnote</change>
+           
+           <change who="NHB" when="2015-10-07">emneord</change>
+           <change who="NHB" when="2019-03-28">givet ny (kurrant) key til Fædrenenord</change>
+      </revisionDesc>
+   </teiHeader>
+   <text type="txt">
+      
+      
+          <pb type="periText" facs="1808_80_fax001.jpg" />
+<!-- Titelblad -->
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax002.jpg" />
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax003.jpg" />
+<!-- Indholdsfortegnelse -->
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax004.jpg" />
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax005.jpg" />
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax006.jpg" />
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax007.jpg" />
+         <pb type="periText" facs="1808_80_fax008.jpg" />
+          <pb type="periText" facs="1808_80_fax009.jpg" />
+<!-- indledning til G.s tekst ved udg. -->
+      
+      <body>
+      
+         <div type="[Indledning]">
+            <pb type="text" facs="1808_80_fax010.jpg" ed="A" n="348" />
+<pb type="edition" ed="PS" n="28" />
+<pb type="edition" ed="US" n="753" />
+            <p rend="noIndent">
+<persName key="pe99">
+<hi rend="initial">V</hi>illemoes</persName> faldt, og &#x2013; <placeName key="fak14">Danmark</placeName> taug!</p>
+            <p rend="firstIndent">
+<seg type="com" n="com1">Kort var hans Bane</seg>, &#x2013; og Skiebnen, hvis grumme Haand oprev i <placeName key="fak24">Nord</placeName> saa mangt et livfuldt Skud i sin fagreste Vext, tillod os ei heller i ham eengang at beundre <seg n="com2" type="com">den anden <persName key="pe1081">Tordenskiold</persName>
+</seg>; men Ingen, som kiendte ham, skal turde n&#x00E6;gte, at hin Helts ubetvingelige Mod boede i ham, parret med den hedeste, meest uegennyttige F&#x00E6;drelandski&#x00E6;rlighed.</p>
+            <p rend="firstIndent">Ei vil jeg tale om hans <seg type="com" n="com3">stolte Indvielse i <placeName key="fak414">Kongedybet</placeName>
+</seg>; thi man har dog vel ikke glemt den; men ei kan jeg andet end pege hen paa <seg type="com" n="com4">den lynsnare Hurtighed, hvormed han foer fra <placeName key="fak410">Neva</placeName> til <placeName key="fak87">Elben</placeName> for at k&#x00E6;mpe sit F&#x00E6;drelands Kamp</seg>. Aldrig kan jeg glemme det Heltemod, hvormed han i den <seg type="com" n="com5">svundne H&#x00F8;st</seg> trodsede alle Farer, og <seg type="com" n="com26">f&#x00F8;rte Krigerne trygge midt mellem <placeName key="his121">
+<app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">Bretlands</lem>
+<rdg wit="A">Bretlauds</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
+</placeName> de talrige Snekker</seg>.</p>
+            <p rend="firstIndent">Kraft som Villie har jeg ikke til at s&#x00E6;tte ham et uforgi&#x00E6;ngeligt Gravminde. Kun det <seg type="com" n="com30">simple, sorte Br&#x00E6;t</seg> kan jeg reise ved hans <pb type="edition" ed="PS" n="29" />Grav; men maaskee udtaler det ogsaa sandest hans ukonstlede V&#x00E6;rd. Snart udslettes Skriften og det blander sig med Muldet; men saal&#x00E6;nge een af de ki&#x00E6;kke S&#x00F8;m&#x00E6;nd aander, hvis uskr&#x00E6;kkede F&#x00F8;rer og ki&#x00E6;rlige <seg n="com28" type="com">Fader</seg> han paa eengang <pb ed="A" facs="1808_80_fax011.jpg" n="349" type="text" />var; saal&#x00E6;nge paa <seg type="com" n="com6">
+<placeName key="fak179">Lollands</placeName> og <placeName key="fak3">Langelands</placeName> Bred de Hytter stande, hvor hans Komme var en H&#x00F8;itid, og hvor jeg selv, r&#x00F8;rt til Sielen, saae den uforstilte Taare rinde ved hans Helted&#x00F8;d</seg>; saal&#x00E6;nge i det ringeste lever hans Minde herligere end deres, som Konstens Haand pr&#x00E6;gede dybt i det skinnende Marmor.</p>
+            <fw type="shortLine" />
+         </div>
+            <div type="Villemoes">
+            <head rend="2">
+               <hi rend="spaced">
+<persName key="pe99">Villemoes</persName>.</hi>
+            </head>
+            <lg n="1">
+               <l>
+                  <hi rend="initial">V</hi>ed Midnat jeg sad i min enlige Vraa,</l>
+               <l>Og Nutiden veeg fra mit sorgfulde &#x00D8;ie.</l>
+               <l>Ved Stiernernes Glimt paa det hv&#x00E6;lvede Blaa</l>
+               <l>Da Oldtiden steg fra de F&#x00E6;dreneh&#x00F8;ie.</l>
+               <l>Jeg holdt mig saa fast ved dens kraftige Arm,</l>
+               <l>Jeg slynged' mig t&#x00E6;t til dens br&#x00E6;ndende Barm,</l>
+               <l>Og pludselig standsed' den rindende Taare.</l>
+            </lg>
+            <lg n="2">
+               <l>Med inderlig Tillid til <rs key="myth106" type="myth">Asernes</rs> Magt</l>
+               <l>Jeg bad, at jeg <rs key="myth101" type="myth">
+<rs type="myth" key="myth59.m">H&#x00E6;rfaders</rs> Sal</rs> maatte skue,</l>
+               <l>Og aaben stod <rs key="myth101" type="myth">Valhal</rs> i herlige Pragt,</l>
+               <l>Bestraalet af <seg type="com" n="com8">Rinmalmens</seg><note type="footnote">
+<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com81">Rinmalm</seg> er et af Guldets gamle Navne i <placeName key="fak24">Nord</placeName>.</p></note> skinnende Lue;</l>
+               <l>Som naglet til Jord var min ski&#x00E6;lvende Fod,</l>
+               <l>Beruset, henrykket i Salen jeg stod,</l>
+               <l>Og f&#x00E6;sted' mit Blik paa de salige Helte.</l>
+            </lg>
+            <lg n="3">
+               <l>
+<pb type="text" facs="1808_80_fax012.jpg" ed="A" n="350" />Dog &#x2013; ikke for <seg n="com20" type="com">St&#x00F8;v</seg> er <seg type="com" n="com9">
+<rs key="myth110" type="myth">Einheriers</rs> Fryd</seg>,</l>
+               <l>Til bittreste Sorg blev min sv&#x00E6;rmende Gl&#x00E6;de.</l>
+               <l>Det gialded. Jeg h&#x00F8;rte en tordnende Lyd</l>
+               <l>Fra <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> det fierne, oph&#x00F8;iede S&#x00E6;de.</l>
+            </lg>
+            <fw type="shortLine" />
+            <lg n="1">
+               <l rend="center">
+<rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> b&#x00F8;d:</l>
+               <l rend="center">(H&#x00F8;it det l&#x00F8;d)</l>
+               <l>&#x201C;<rs type="myth" key="myth273">G&#x00F8;ndul</rs>!<note type="footnote"><p rend="noIndent">En af <rs key="myth117" type="myth">Valkyrierne</rs>.</p></note> sp&#x00E6;nd dit Sv&#x00E6;rd ved Belte!</l>
+               <l rend="center">
+<pb type="edition" ed="PS" n="30" />Led fra Val</l>
+               <l rend="center">Til <seg type="com" n="com10">min Sal</seg>
+</l>
+               <l rend="center">En af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> di&#x00E6;rve Helte!&#x201D;</l>
+               <l rend="center">H&#x00F8;it da klang</l>
+               <l rend="center">
+<rs key="myth273" type="myth">G&#x00F8;nduls</rs> Sang:</l>
+               <l rend="center">&#x201C;Hid fra <placeName key="poet411">Nordhavs</placeName> r&#x00F8;de B&#x00F8;lge</l>
+               <l rend="center">Ungersvend,</l>
+               <l rend="center">Kampens Ven,</l>
+               <l rend="center">Brat skal <rs key="myth117.a" type="myth">Herjans</rs> <rs type="myth" key="myth112">Norne</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs key="myth117" type="myth">Valkyrierne</rs> kaldtes <rs type="myth" key="myth59.k">Herians</rs>, det er <rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs>, fordi de udf&#x00F8;rte hans Villie, ligesom <rs type="myth" key="myth112">
+<rs key="myth103" type="myth">Ygdrasils</rs> M&#x00F8;er</rs> udf&#x00F8;rte <rs key="myth1" type="myth">Alfaders</rs>.</p></note> f&#x00F8;lge!&#x201D;</l>
+            </lg>
+            <fw type="shortLine" />
+            <lg n="3">
+               <l>
+<pb type="edition" ed="US" n="754" />Et Hynde var bredt mellem <persName key="pe454">Norby</persName> og <persName key="pe1078">Skram</persName>,</l>
+               <l>Paa Hiertet da faldt det saa tungt: det er ham,</l>
+               <l>Som <seg type="com" n="com3">
+<placeName key="fak414">Kongedyb</placeName> vied'</seg> til B&#x00F8;lgernes Herre.</l>
+            </lg>
+            <lg n="4">
+               <l>
+<pb type="text" facs="1808_80_fax013.jpg" ed="A" n="351" />Som natlige Sp&#x00F8;gelse Nutiden steg</l>
+               <l>End<!-- AP: n er utydelig --> sortere kl&#x00E6;dt, for mit sorgfulde &#x00D8;ie.</l>
+               <l>Den kraftige Oldtid for Svagheden veeg,</l>
+               <l>Og skiulte sig atter i F&#x00E6;dreneh&#x00F8;ie.</l>
+               <l>Jeg s&#x00F8;rged' ved Nat og jeg s&#x00F8;rged' ved Dag,</l>
+               <l>Opfyldt var mit &#x00D8;re af Vaabnenes Brag,</l>
+               <l>Jeg stirred saa vildt mod den nordlige B&#x00F8;lge.</l>
+            </lg>
+            <lg n="5">
+               <l>De Tidender fl&#x00F8;i over S&#x00F8;, over Land,</l>
+               <l>At hisset i <placeName key="fak24">Nord</placeName> vare <seg n="com27" type="com">B&#x00F8;lgerne r&#x00F8;de</seg>,</l>
+               <l>At <seg type="com" n="com11">Kristian</seg> ki&#x00E6;mped og segned som Mand,</l>
+               <l>Men <persName key="pe99">Villemoes</persName> faldt i det natlige M&#x00F8;de,</l>
+               <l>Da <seg type="com" n="com12">runde</seg> de Taarer saa stride i L&#x00F8;n</l>
+               <l>For <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> bolde, elskv&#x00E6;rdige S&#x00F8;n;</l>
+               <l>O <placeName key="fak24">F&#x00E6;drenenord</placeName>! du mig Svage tilgive!</l>
+            </lg>
+            <lg n="6">
+               <l>
+<pb type="edition" ed="PS" n="31" />O <persName key="pe99">Villemoes</persName>! S&#x00F8;n af den herlige <seg n="com21" type="com">Old</seg>,</l>
+               <l>Som <seg type="com" n="com13">kun i et Speil at beskue jeg m&#x00E6;gter</seg>!</l>
+               <l>Med glimrende <seg type="com" n="com14">Stave</seg> skal <rs key="myth64" type="myth">Saga</rs> paa Skiold</l>
+               <l>Nedsende dit Navn til de sildige Sl&#x00E6;gter;</l>
+               <l>Men l&#x00E6;nge skal Taaren nedrinde i L&#x00F8;n</l>
+               <l>For <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> bolde, elskv&#x00E6;rdige S&#x00F8;n.</l>
+               <l>Din Gravh&#x00F8;i skal blaane af t&#x00E6;tte Ki&#x00E6;rminder.</l>
+            </lg>
+            <lg n="7">
+               <l>Thi du var en S&#x00F8;n af den herlige <seg type="com" n="com21">Old</seg>,</l>
+               <l>Som <seg type="com" n="com15">blindede Nutid</seg> ei m&#x00E6;gter at skue.</l>
+               <l>Naar Sv&#x00E6;rdene l&#x00F8;d p<!--l&#x00E6;deret type -->aa  det <seg type="com" n="com16">buklede</seg> Skiold,</l>
+               <l>Da blussed dit Mod, som fort&#x00E6;rende Lue;</l>
+               <l>
+<pb type="text" facs="1808_80_fax014.jpg" ed="A" n="352" />Og naar du hiemvendte fra Fare og Strid,</l>
+               <l>Da skued du M&#x00F8;en saa ki&#x00E6;rlig, saa blid;</l>
+               <l>Men <seg type="com" n="com17">stundede</seg> dog efter Heltenes Leie.</l>
+            </lg>
+            <lg n="8">
+               <l>De Qvinder og M&#x00E6;nd skal i l&#x00F8;bende Aar</l>
+               <l>Paa <seg n="com23" type="com">
+<placeName key="fak3">Langelands</placeName> H&#x00F8;i</seg> og paa Lavlandets Slette,</l>
+               <l>
+<pb type="edition" ed="US" n="755" />Ops&#x00F8;ge Smaablomster i H&#x00F8;st og i Vaar,</l>
+               <l>Velsigne dit Minde og s&#x00F8;rgende flette</l>
+               <l>Af Taarer bedugget uvisnende Krands;</l>
+               <l>Thi du gik til Striden som M&#x00F8;en til Dands,</l>
+               <l>Og vendte tilbage med elskende Hierte.</l>
+            </lg>
+            <lg n="9">
+               <l>Saa rid da, du <seg type="com" n="com18">&#x00C6;dling</seg>! ved Stierner fra Grav</l>
+               <l>Til <rs key="myth101" type="myth">Valhals</rs> og <rs type="myth" key="myth331">Vingolfs</rs> de <seg type="com" n="com24">glimrende</seg> Sale,</l>
+               <l>Sig <seg type="com" n="com19">graah&#x00E6;rdet</seg> S&#x00F8;mand skal st&#x00F8;tte ved Sta<!-- l&#x00E6;deret type-->v,</l>
+               <l>Og Helten og Vennen<!-- MWP: tvivl om det sidste n er et u --> for S&#x00F8;nner afmale;</l>
+               <l>Men Datter skal sidde paa Moderens Ski&#x00F8;d,</l>
+               <l>Og h&#x00F8;re din Daad og begr&#x00E6;de din D&#x00F8;d,</l>
+               <l>Og knyttes saa fast til dit elskende Hierte.</l>
+               <l rend="right">
+<hi rend="schwab">Grundtvig.</hi>
+</l>
+            </lg>
+            <p rend="firstIndent" />
+            <fw type="longLine" />
+            <p rend="firstIndent" />
+         </div>
+      </body>
+   
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_81_txt.md

@@ -0,0 +1,10 @@
+---
+title: I Anledning af Hr. Rasks Fremfærd i Urstriden, og hans tvetydige Anmærkning om splinterny Opdagelser i Mytologien
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-10-31
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## I Anledning af Hr. **Rasks** Fremfærd i Urstriden, og hans tvetydige Anmærkning om splinterny Opdagelser i Mytologien.
+Et er at tyde i en islandsk Bog,Et andet er at væreMystagog,Og jeg paa egen Regning troer,Der vil lidt mere til end Ord,For atindkommeIIslandsHelligdomme;At Hr. Professor Nyerup kunde spaae meget af Hr. Rasks tidlige Kundskab i det islandske Sprog, kan jeg godt begribe; men om Hr. Rask har Forstand til at bruge sin Sprogkundskab og Genie til at besjæle den, det maa Tiden lære.
+Samt at der fra Partiklen: urEr saare langt tilBurr.Asernes Stamfader.
+Endvidere jeg troer,Man neppe vorder storVed blot at kløve Ord,Undtagen – det er sandt –En stor – Pedant.**Nic. Fred. Sev. Grundtvig.**

source-data/1808_81_txt.txt

@@ -0,0 +1,39 @@
+
+	
+	
+	
+				
+			
+
+	
+	
+		
+		
+		
+		I Anledning af Hr. 
+Rasks Fremfærd i Urstriden, og hans tvetydige Anmærkning om splinterny Opdagelser i Mytologien.
+
+Et er at tyde i en islandsk Bog,
+Et andet er at være Mystagog,
+Og jeg paa egen Regning troer,
+Der vil lidt mere til end Ord,
+For at indkomme
+
+	I Islands Helligdomme;At Hr. Professor Nyerup kunde spaae meget af Hr. Rasks tidlige Kundskab i det islandske Sprog, kan jeg godt begribe; men om Hr. Rask har Forstand til at bruge sin Sprogkundskab og Genie til at besjæle den, det maa Tiden lære.
+
+	Samt at der fra Partiklen: ur
+	Er saare langt til Burr.Asernes Stamfader.
+
+	Endvidere jeg troer,
+	Man neppe vorder stor
+	Ved blot at kløve Ord,
+	Undtagen – det er sandt –
+	En stor – Pedant.
+
+		
+Nic. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+
+
+
+

source-data/1808_81_txt.xml

@@ -0,0 +1,163 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+	<teiHeader>
+		<fileDesc>
+			<titleStmt>
+				<title rend="part">I Anledning af Hr. Rasks Fremf&#x00E6;rd i Urstriden, og hans tvetydige Anm&#x00E6;rkning om splinterny Opdagelser i Mytologien</title>
+				<title rend="shortForm">I Anledning af Hr. Rasks Fremf&#x00E6;rd i Urstriden</title>
+				<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+				<editor role="philologist">Maria J&#x00F8;rgensen</editor>
+			</titleStmt>
+			<editionStmt>
+				<edition>
+					<idno type="firstUpload">1.3</idno>		
+          <idno type="content">1.3</idno>
+          <idno type="technic">1.5.1</idno>
+        </edition>
+			</editionStmt>
+			<extent>7 KB</extent>			
+			<publicationStmt>
+				<availability status="restricted">
+					<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+				</availability>
+				<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+				<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>				
+				<date when="2013-10-31">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.3, 31. oktober 2013</date>
+			</publicationStmt>			
+			<notesStmt>
+				<note type="txt" target="1808_81_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+				<note type="com" target="1808_81_com.xml">Punktkommentar</note>
+				<note type="intro" target="1808_81_intro.xml">Indledning</note>
+				<note type="txr" target="1808_81_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+				<note type="minusVar">Variant</note>			
+			</notesStmt>
+			<sourceDesc>
+				<bibl>
+					<title type="main">Nyeste Skilderie af Kj&#x00F8;benhavn</title>
+					<title type="part">I Anledning af Hr. Rasks Fremf&#x00E6;rd i Urstriden, og hans tvetydige Anm&#x00E6;rkning om splinterny Opdagelser i Mytologien.</title>
+					<author>Nic. Fred. Sev. Grundtvig
+					</author>
+					<pubPlace>Kj&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
+					<publisher>
+						<note>Udgivet og forlagt af J. Werfel</note>
+						<note>trykt i Kj&#x00F8;benhavn, hos P. H. H&#x00F6;eckes Enke</note>
+					</publisher>
+					<date>L&#x00F8;verdagen den 4 Junii, 1808</date>
+				</bibl>
+				<listWit xml:id="emendation">
+					<witness xml:id="A" n="81"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc><num>1808</num></witness>
+				</listWit>
+				<listWit xml:id="pageNumber">
+					<witness xml:id="PS"><desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+				</listWit>
+			</sourceDesc>
+		</fileDesc>
+		
+		<profileDesc>
+			<textClass>
+				<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+					<term>lyrik</term>
+					<term>digte</term>
+					</classCode>
+				<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+					<term>polemik</term>
+					<term>mytologi</term>
+					<term>filologi</term>
+					</keywords>
+			</textClass>
+		</profileDesc>
+		
+		<encodingDesc>
+			<projectDesc>
+				<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+				<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+				<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+				<p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+				<p>2.a. Teologi og kirke</p>
+				<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+				<p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+				<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+			</projectDesc>
+			<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+			<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+				<p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+			</editorialDecl>
+		</encodingDesc>
+		<revisionDesc>
+			<change who="MJ" when="2013-07-03" />
+			<change who="KV" when="2013-07-03"> 1. kollation</change>
+			<change who="AP" when="2013-07-03"> 2. kollation</change>
+			<change who="MJ" when="2013-08-05">vibekes rettelser indf&#x00F8;rt</change>
+			<change who="MJ" when="2013-08-06">3. kollation</change>
+			<change who="MJ" when="2013-08-05">rettelser fra Klaus indf&#x00F8;rt, men ikke dateret n&#x00F8;jagtigt medio august</change>
+			<change who="MJ" when="2013-09-05">MJs sidste tjek</change>
+			<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-09-10">Rettet faximilehenvisning</change>
+			<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+			<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+			<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+			<change who="KSR" when="2014-01-13">valideret teiHeader</change>
+			<change who="JT" xml:id="JT" when="2014-04-29">Ændret korttitel til "I Andledn..." fra "Hr. Rasks Fremf..." - af hensyn til alfabetiseringen i værklisten, der benytter kortformer</change>
+			<change who="JT" when="2014-09-03">1.5: tilrettet witness-liste efter nye retningslinjer</change>
+			<change who="JT" when="2015-10-07">indsat profileDesc</change>
+		</revisionDesc>
+	</teiHeader>
+	
+	<text type="txt">
+				
+			
+<body>
+	
+	<div type="[Digt]">
+		<pb type="periText" facs="1808_81_fax001.jpg" />
+		<pb type="periText" facs="1808_81_fax002.jpg" />
+		
+		<pb ed="A" type="text" n="1073" subtype="column" facs="1808_81_fax003.jpg"/><pb ed="PS" n="26" type="edition" /><head rend="2">I Anledning af Hr. <hi rend="spaced">
+<persName key="pe50">Rasks</persName></hi> Fremf&#x00E6;rd i Urstriden, og hans tvetydige <seg n="com3" type="com">Anm&#x00E6;rkning</seg> om splinterny Opdagelser i Mytologien.</head>
+<lg>
+<l>Et er at tyde i en islandsk Bog,</l>
+<l>Et andet er at v&#x00E6;re <seg n="com1" type="com">Mystagog</seg>,</l>
+<l rend="firstIndent">Og jeg paa egen Regning troer,</l>
+<l rend="firstIndent">Der vil lidt mere til end Ord,</l>
+<l rend="secondIndent">For at <seg type="com" n="com2">indkomme</seg>
+</l>
+	<l rend="secondIndent">I <placeName key="fak4">Islands</placeName> Helligdomme;<note type="footnote"><p rend="noIndent">At Hr. Professor <persName key="pe2">Nyerup</persName> kunde spaae meget af Hr. <persName key="pe50">Rasks</persName> tidlige Kundskab i det islandske Sprog, kan jeg godt begribe; men om Hr. <persName key="pe50">Rask</persName> har Forstand til at bruge sin Sprogkundskab og <seg n="com4" type="com">Genie</seg> til at <seg type="com" n="com5">besj&#x00E6;le den</seg>, det maa Tiden l&#x00E6;re.</p></note>
+</l>
+	<l rend="firstIndent">Samt at der fra Partiklen: ur</l>
+	<l rend="firstIndent">Er saare langt til <rs key="myth10" type="myth">Burr</rs>.<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Stamfader.</p></note>
+</l>
+	<l rend="secondIndent">Endvidere jeg troer,</l>
+	<l rend="secondIndent">Man neppe vorder stor</l>
+	<l rend="secondIndent">Ved blot at kl&#x00F8;ve Ord,</l>
+	<l rend="firstIndent">Undtagen &#x2013; det er sandt &#x2013;</l>
+	<l rend="firstIndent">En stor &#x2013; Pedant.</l>
+</lg>
+		<p rend="right">
+<hi rend="spaced">Nic. Fred. Sev. Grundtvig.</hi>
+</p>
+</div>
+</body>
+
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_82_txt.md

@@ -0,0 +1,10 @@
+---
+title: I Anledning af mit Syns Mistydning
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+# I Anledning af mit Syns Mistydning.
+(See Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66.)
+Meer end man veed,Trænges og taalerYgdrasils Ask.Høit biderHjorten,Trøsket er Siden,Nidhøggnaver for neden.*Grimnismal.***H**vorfor monDanmarksTale lødVed Siden af de Gamles Sange,Ifald jeg troede Kraften død,Og Jorden gold iNordensVange?Nei, vække vilde jeg den Aand,Der slumrede i Fortids Grave,Og derforgrovmin svage HaandI Bautastenen Runestave;Men er jeg feig, fordi jeg eiTiltroer migVegtamshøieGalder,At Odin reed som Vegtam til Helas Bolig og vakte ved galdrende Runer den Halvdøde, Sneebedækkede, skulde dette behøve at anmærkes?
+Og*seer vel den,*som skuer eiTungsøvned'Helai vor Alder?Jeg føler det, omNordensTræEnd stod med tørre, visne Grene,Et nyt dog i det Gamles LæOpvoxed'vistblandt Klippens Stene;Men, synker under tunge VægtDen gamle Eeg i Baalets Flamme,Da ligefuldt dog vee den Slægt,Som falde laer den gamle Stamme!Jeg henrykt skuer hver en Gnist,Som minder mig om Oldtids Lue;Men –Valhalfaldt vedLokesList,O maa daNordensSøn ei grue!Naar Ormen gnaver Træets Rod,Da maa, trods Ørnens ædle Vrede,Det falde, hvis i MandeblodEi drukne, dødes kan den Lede.VilNidhøg Luxusmed sin HærFraDanmarkflye til fjerne Lande;Da skal i Ly afFredriksSværdDen gamle Eeg urokket stande.Men, hist i Salen seierriigUhyret klædte Herresæde,Og derforlød vedDanmarksLiigDe gamle Heltes Sørgekvæde.*Nic. Fred. Sev. Grundtvig.*

source-data/1808_82_txt.txt

@@ -0,0 +1,105 @@
+
+    
+    
+        
+        
+        
+        
+        
+            
+                
+
+                I Anledning af mit Syns Mistydning.
+                (See Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66.)
+                
+                    
+Meer end man veed,
+                    Trænges og taaler
+                    
+Ygdrasils Ask.
+                    Høit bider Hjorten,
+                    Trøsket er Siden,
+                    
+Nidhøg gnaver for neden.
+                    
+
+Grimnismal.
+
+
+                
+                
+                    
+Hvorfor mon 
+Danmarks Tale lød
+                    Ved Siden af de Gamles Sange,
+                    Ifald jeg troede Kraften død,
+                    Og Jorden gold i Nordens Vange?
+                
+                
+                    
+Nei, vække vilde jeg den Aand,
+                    Der slumrede i Fortids Grave,
+                    Og derfor grov min svage Haand
+                    I Bautastenen Runestave;
+                
+                
+                    Men er jeg feig, fordi jeg ei
+                    Tiltroer mig Vegtams høie Galder,
+At 
+Odin reed som Vegtam til Helas Bolig og vakte ved galdrende Runer den Halvdøde, Sneebedækkede, skulde dette behøve at anmærkes?
+
+
+                    Og seer vel den, som skuer ei
+                    
+Tungsøvned'
+                        Hela i vor Alder?
+                
+                
+                    Jeg føler det, om Nordens Træ
+                    End stod med tørre, visne Grene,
+                    Et nyt dog i det Gamles Læ
+                    Opvoxed' vist blandt Klippens Stene;
+                
+                
+                    
+Men, synker under tunge Vægt
+                    Den gamle Eeg i Baalets Flamme,
+                    Da ligefuldt dog vee den Slægt,
+                    Som falde laer den gamle Stamme!
+                
+                
+                    Jeg henrykt skuer hver en Gnist,
+                    Som minder mig om Oldtids Lue;
+                    Men – 
+Valhal faldt ved Lokes List,
+                    O maa da Nordens Søn ei grue!
+                
+                
+                    
+Naar Ormen gnaver Træets Rod,
+                    Da maa, trods Ørnens ædle Vrede,
+                    Det falde, hvis i Mandeblod
+                    Ei drukne, dødes kan den Lede.
+                
+                
+                    
+Vil 
+Nidhøg Luxus med sin Hær
+                    Fra Danmark flye til fjerne Lande;
+                    Da skal i Ly af Fredriks Sværd
+                    Den gamle Eeg urokket stande.
+                
+                
+                    Men, hist i Salen seierriig
+                    Uhyret klædte Herresæde,
+                    Og derfor lød ved Danmarks Liig
+                    De gamle Heltes Sørgekvæde.
+                
+                
+Nic. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+                
+            
+        
+    
+

source-data/1808_82_txt.xml

@@ -0,0 +1,247 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">I Anledning af mit Syns Mistydning</title>
+                <title rend="shortForm">I Anledning af mit Syns Mistydning</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
+                <editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
+                <!-- <editor role="student2">Johanne Marie N&#x00F8;rrelund Rasmussen</editor> -->
+                <editor role="student3">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.0</idno>
+          <idno type="content">1.5</idno>
+          <idno type="technic">1.7.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>12 KB</extent>
+            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
+                <authority />
+                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            
+            <notesStmt>
+                <note type="txt" target="1808_82_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1808_82_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1808_82_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1808_82_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="var" target="1808_82_v0.xml">Variant</note>
+            
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                    <title type="part">I Anledning af mit Syns Mistydning. (See Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66.)</title>
+                    <!-- tjek korrekt bibliografisk format -->
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>Johan Werfel</publisher>
+                    <date>1808</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="82"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+<num>1808</num></witness>
+                </listWit>
+                <listWit xml:id="pageNumber">
+                    <witness xml:id="PS">
+<desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                    <witness xml:id="US">
+<desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>
+         <profileDesc>
+              <textClass>
+                   <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                        <term>lyrik</term>
+                        <term>digte</term>
+                   </classCode>
+                   <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                        <term>nordisk</term>
+                        <term>mytologi</term>
+                        <term>polemik</term>
+                        <term>Danmark</term>
+                        <term>året</term>
+                   </keywords>
+              </textClass>
+         </profileDesc>
+         
+         <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <change xml:id="JEL" who="JEL" when="2012-01-31">Grundkollation 1</change>
+            <change xml:id="NHB" who="NHB" when="2012-02-02">copy-paste TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-02">indf&#x00F8;jet rettelser fra FDS grundkollation</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-22">grundkollationeret</change>
+            <change who="NHB" when="2012-03-02">indf&#x00F8;jet rettelser fra MWPs interne kollation</change>
+            <change who="NHB" when="2012-03-19">kollationering afsluttet. Dannet v0-fil. P&#x00E5;begyndt lemmatisering</change>
+            <change who="NHB" when="2012-03-20">lemmatisering afrundet</change>
+            <change who="NHB" when="2012-04-13">fjernet GV fra liste over tekstkilder, rettet teiHeader til</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-26">bibl-felt &#x00E6;ndret</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-26">indsat pb fra PS</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-31">indf&#x00F8;jet undertitler til type i div</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-15">pb flyttet ind i l-elementet</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-01">tilpasset til skema</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-05">tilpasset witnesslist</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-05">2019 til 0027</change>
+            <change who="NHB" when="2013-01-21">fjernet mellemrum foran footnote</change>
+            <change who="NHB" when="2013-04-28">key p&#x00E5; placeName</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+                     <change who="NHB" when="2014-08-19">rettet listWit. Valideret</change>
+             <change who="NHB" when="2014-12-19">rettet shortForm på opfordring af KN</change>
+             <change who="NHB" when="2015-10-07">emneord</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        
+        <pb type="periText" facs="1808_82_fax001.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_82_fax002.jpg" />
+        <front />
+        <body>
+            <div type="[Tekst]">
+                <pb type="text" ed="A" facs="1808_82_fax003.jpg" n="1092" subtype="column" />
+<pb type="edition" ed="PS" n="21" />
+                <head rend="1">I Anledning af <rs type="title" key="title128">mit Syns</rs> Mistydning.</head>
+                <p rend="center">(See <rs type="title" key="title595">Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66</rs>.)</p>
+                <lg n="1">
+                    <l rend="thirdIndent">
+<seg type="comStart" n="com1" />Meer end man veed,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Tr&#x00E6;nges og taaler</l>
+                    <l rend="thirdIndent">
+<rs type="myth" key="myth103">Ygdrasils Ask</rs>.</l>
+                    <l rend="thirdIndent">H&#x00F8;it bider <seg type="com" n="com2">Hjorten</seg>,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">Tr&#x00F8;sket er Siden,</l>
+                    <l rend="thirdIndent">
+<rs type="myth" key="myth57">Nidh&#x00F8;g</rs> gnaver for neden.</l>
+                    <l rend="firstIndentRight">
+<hi rend="italic">
+<rs type="title" key="title134">Grimnismal</rs>.</hi>
+<seg type="comEnd" n="com1" />
+</l>
+                </lg>
+                <lg n="1">
+                    <l>
+<hi rend="initial">H</hi>vorfor mon <seg type="comStart" n="com3" />
+<placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Tale l&#x00F8;d</l>
+                    <l>Ved Siden af de Gamles Sange<seg type="comEnd" n="com3" />,</l>
+                    <l>Ifald jeg troede Kraften d&#x00F8;d,</l>
+                    <l>Og Jorden gold i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Vange?</l>
+                </lg>
+                <lg n="2">
+                    <l>
+<pb type="edition" ed="PS" n="22" />Nei, v&#x00E6;kke vilde jeg den Aand,</l>
+                    <l>Der slumrede i Fortids Grave,</l>
+                    <l>Og derfor <seg type="com" n="com4">grov</seg> min svage Haand</l>
+                    <l>I Bautastenen Runestave;</l>
+                </lg>
+                <lg n="3">
+                    <l>Men er jeg feig, fordi jeg ei</l>
+                    <l>Tiltroer mig <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> h&#x00F8;ie <seg n="com5" type="com">Galder</seg>,<note type="footnote">
+<p rend="noIndent">At <seg type="comStart" n="com6" />
+<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> reed som <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtam</rs> til <rs type="myth" key="myth91">Helas Bolig</rs> og vakte ved galdrende Runer den Halvd&#x00F8;de, Sneebed&#x00E6;kkede<seg type="comEnd" n="com6" />, skulde dette beh&#x00F8;ve at anm&#x00E6;rkes?</p>
+</note>
+</l>
+                    <l>Og <hi rend="italic">seer vel den,</hi> som skuer ei</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com7">Tungs&#x00F8;vned'</seg>
+                        <rs type="myth" key="myth33">Hela</rs> i vor Alder?</l>
+                </lg>
+                <lg n="4">
+                    <l>Jeg f&#x00F8;ler det, om <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Tr&#x00E6;</l>
+                    <l>End stod med t&#x00F8;rre, visne Grene,</l>
+                    <l>Et nyt dog i det Gamles L&#x00E6;</l>
+                    <l>Opvoxed' <seg type="com" n="com8">vist</seg> blandt Klippens Stene;</l>
+                </lg>
+                <lg n="5">
+                    <l>
+<pb type="text" facs="1808_82_fax004.jpg" n="1093" subtype="column" ed="A" />Men, synker under tunge V&#x00E6;gt</l>
+                    <l>Den gamle Eeg i Baalets Flamme,</l>
+                    <l>Da ligefuldt dog vee den Sl&#x00E6;gt,</l>
+                    <l>Som falde laer den gamle Stamme!</l>
+                </lg>
+                <lg n="6">
+                    <l>Jeg henrykt skuer hver en Gnist,</l>
+                    <l>Som minder mig om Oldtids Lue;</l>
+                    <l>Men &#x2013; <seg type="comStart" n="com9" />
+<rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> faldt ved <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> List<seg type="comEnd" n="com9" />,</l>
+                    <l>O maa da <placeName key="fak24">Nordens</placeName> S&#x00F8;n ei grue!</l>
+                </lg>
+                <lg n="7">
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com10" />Naar Ormen gnaver Tr&#x00E6;ets Rod,</l>
+                    <l>Da maa, trods &#x00D8;rnens &#x00E6;dle Vrede<seg type="comEnd" n="com10" />,</l>
+                    <l>Det falde, hvis i Mandeblod</l>
+                    <l>Ei drukne, d&#x00F8;des kan den Lede.</l>
+                </lg>
+                <lg n="8">
+                    <l>
+<pb type="edition" ed="PS" n="23" />Vil <seg n="com12" type="com">
+<rs type="myth" key="myth57">Nidh&#x00F8;g</rs> Luxus</seg> med sin H&#x00E6;r</l>
+                    <l>Fra <placeName key="fak14">Danmark</placeName> flye til fjerne Lande;</l>
+                    <l>Da skal i Ly af <persName key="pe96">Fredriks</persName> Sv&#x00E6;rd</l>
+                    <l>Den gamle Eeg urokket stande.</l>
+                </lg>
+                <lg n="9">
+                    <l>Men, hist i Salen seierriig</l>
+                    <l>Uhyret kl&#x00E6;dte Herres&#x00E6;de,</l>
+                    <l>Og derfor <seg type="comStart" n="com11" />l&#x00F8;d ved <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Liig</l>
+                    <l>De gamle Heltes S&#x00F8;rgekv&#x00E6;de<seg type="comEnd" n="com11" />.</l>
+                </lg>
+                <p rend="right">
+<hi rend="italic">Nic. Fred. Sev. Grundtvig.</hi>
+</p>
+                <fw type="longLine" />
+            </div>
+        </body>
+    
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_83_txt.md

@@ -0,0 +1,10 @@
+---
+title: Krigssang for Nordmænd
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-01-04
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+# Krigssang for Nordmænd.
+**H**ører! gamleNorrigkalder,Kalder os til Vaabengny.Tryg hun stod i lange AlderBag ved sine Børn i Ly.Kommer, kommer! Moderkalderfaldertekstkritik er afhandlet i ACCESS,Før hun falder,Skal hun svømme i vort Blod.NorgesMø, ogNorgesQvinde!Hvorfor er Jer Kind saa vaad?Ei for os maa Taarer rinde,Thi vi haste frem til Daad.Giennem Blod skal Fienden vade,Vil han skadeGubbe, Qvinde, Barn og Mø.Der hvor Fædre vilde byggeDybt i Dal, og høit paa Fjeld,Bo'de vi blandtGrandertrygge,Fred og Frihed gav os Held.Trodse List ved Mod og Styrke,Gud at dyrke,Lærte vi af Fædres Mund.SverrigsMænd vort Land vil hærge,Fare frem med Rov og Brand;Men med Staal i Haand vi værgeHver en Klippe, hvertet Spand.GamleNorrighar os baaret,Og udkaaretTil at værge Odels Land.Tit, ei sjelden, Svenske drogePaa vor Grund med stolte Ord.Fædre stode, Fædre sloge,Knuset Fienden sank til Jord.Er vor Arm da svag af Ælde?Skal han fældeSøn, hvis Fader fældte hans?Nei! som Fædrene vi stande,Somvor Prinds ved Høland stod.Der vel Svenske maatte sande:I os rinder Nordmænds Blod.Norgestaaestaaertekstkritik er afhandlet i ACCESSsomNorgesFjelde,IngenVældeSkal betvinge Klippens Hjem.Gud! som fordum skiænkte Seier,Han, vor Gud, er med os end.Guldbrandsdøler og Haleier!Trønder! Nordmænd!FredriksMænd!Kiækt I Fiendens Skare bryde!Harmoniens store Tolk! til dig vender jeg mig, og føler du som jeg, at disse Lyde ere Klippens Børn værdige; da lad Norges uforgængelige Storhed gribe dig, som den greb mit hele Væsen, og fremman ved Musikens Troldom Aanden, der vil skjule skjluetekstkritik er afhandlet i ACCESS sig i det døde Ord! da skulle dine Toner gienlyde fra Norges Fjelde. I dem og i Nordmænds Bryst skal du leve.
+Høit det lyde!Frem med Gud ogKristian!Hører! gamleNorrigkalder,Kalder os til Vaabengny.Tryg hun stod i lange AlderBag ved sine Børn i Ly.Kommer, Nordmænd! Moder kalder,Før hun falder,Skal hun svømme i vort Blod.***Nik. Fred. Grundtvig,***
+*Kandidat i Theologien.*

source-data/1808_83_txt.txt

@@ -0,0 +1,126 @@
+
+    
+    
+        
+        
+        
+       
+            
+                
+                
+                
+                Krigssang for Nordmænd.
+                
+                    
+
+Hører! gamle 
+Norrig
+ kalder,
+                    Kalder os til Vaabengny.
+                    Tryg hun stod i lange Alder
+                    Bag ved sine Børn i Ly.
+                    
+Kommer, kommer! Moder 
+kalder
+,
+                    Før hun falder,
+                    Skal hun svømme i vort Blod.
+                
+                
+                    
+Norges Mø, og Norges Qvinde!
+                    Hvorfor er Jer Kind saa vaad?
+                    
+Ei for os maa Taarer rinde,
+                    Thi vi haste frem til Daad.
+                    Giennem Blod skal Fienden vade,
+                    Vil han skade
+                    Gubbe, Qvinde, Barn og Mø.
+                
+                
+                    
+Der hvor Fædre vilde bygge
+                    Dybt i Dal, og høit paa Fjeld,
+                    Bo'de vi blandt Grander trygge,
+                    Fred og Frihed gav os Held.
+                    Trodse List ved Mod og Styrke,
+                    Gud at dyrke,
+                    Lærte vi af Fædres Mund.
+                
+                
+                    
+Sverrigs Mænd vort Land vil hærge,
+                    Fare frem med Rov og Brand;
+                    Men med Staal i Haand vi værge
+                    Hver en Klippe, hvert et Spand.
+                    Gamle 
+Norrig
+ har os baaret,
+                    Og udkaaret
+                    Til at værge Odels Land.
+                
+                
+                    Tit, ei sjelden, Svenske droge
+                    Paa vor Grund med stolte Ord.
+                    Fædre stode, Fædre sloge,
+                    Knuset Fienden sank til Jord.
+                    
+Er vor Arm da svag af Ælde?
+                    Skal han fælde
+                    Søn, hvis Fader fældte hans?
+                
+                
+                    Nei! som Fædrene vi stande,
+                    Som vor Prinds ved Høland stod.
+                    Der vel Svenske maatte sande:
+                    I os rinder Nordmænds Blod.
+                    
+Norge
+                        
+staae
+ som Norges Fjelde,
+                    Ingen Vælde
+
+                    Skal betvinge Klippens Hjem.
+                
+                
+                    
+Gud! som fordum skiænkte Seier,
+                    Han, vor Gud, er med os end.
+                    
+Guldbrandsdøler og Haleier!
+                    Trønder! Nordmænd! Fredriks Mænd!
+                    Kiækt I Fiendens Skare bryde!
+                    Harmoniens store Tolk! til dig vender jeg mig, og føler du som jeg, at disse Lyde ere Klippens Børn værdige; da lad Norges uforgængelige Storhed gribe dig, som den greb mit hele Væsen, og fremman ved Musikens Troldom Aanden, der vil 
+skjule
+ sig i det døde Ord! da skulle dine Toner gienlyde fra Norges Fjelde. I dem og i Nordmænds Bryst skal du leve.
+                         Høit det lyde!
+                    Frem med Gud og Kristian!
+                
+                
+                    
+Hører! gamle 
+Norrig
+ kalder,
+                    Kalder os til Vaabengny.
+                    Tryg hun stod i lange Alder
+                    Bag ved sine Børn i Ly.
+                    Kommer, Nordmænd! Moder kalder,
+                    Før hun falder,
+                    Skal hun svømme i vort Blod.
+                
+                
+
+
+Nik. Fred. Grundtvig,
+
+
+
+                
+Kandidat i Theologien.
+                
+                
+            
+        
+    
+

source-data/1808_83_txt.xml

@@ -0,0 +1,272 @@
+<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
+<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
+<!--<!-\-<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>-\-> <?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="txtRNC.rnc"?>-->
+<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
+<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
+    <teiHeader>
+        <fileDesc>
+            <titleStmt>
+                <title rend="part">Krigssang for Nordm&#x00E6;nd</title>
+                <title rend="shortForm">Krigssang for Nordm&#x00E6;nd</title>
+                <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                <editor role="philologist">Holger Berg</editor>
+                <editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
+                <!-- <editor role="student2">Johanne Marie N&#x00F8;rrelund Rasmussen</editor> -->
+                <editor role="student3">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
+            </titleStmt>
+            <editionStmt>
+                <edition>
+                    <idno type="firstUpload">1.0</idno>      
+          <idno type="content">1.2</idno>
+          <idno type="technic">1.7.1</idno>
+        </edition>
+            </editionStmt>
+            <extent>13 KB</extent>
+            
+            <publicationStmt>
+                <availability status="restricted">
+<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
+</availability>
+                <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
+                <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
+                <authority />
+                
+                <date when="2013-01-04">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.2, 1. april 2013</date>
+            </publicationStmt>
+            
+            <notesStmt>
+                <note type="txt" target="1808_83_txt.xml" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
+                <note type="com" target="1808_83_com.xml">Punktkommentar</note>
+                <note type="intro" target="1808_83_intro.xml">Indledning</note>
+                <note type="txr" target="1808_83_txr.xml">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
+                <note type="var" target="1808_83_v0.xml">Variant</note>
+            
+            </notesStmt>
+            <sourceDesc>
+                <bibl>
+                    <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
+                    <title type="part">Krigssang for Nordm&#x00E6;nd</title>
+                    <!-- tjek korrekt bibliografisk format -->
+                    <pubPlace>K&#x00F8;benhavn</pubPlace>
+                    <publisher>Knud Lyne Rahbek</publisher>
+                    <date>1808</date>
+                </bibl>
+                <listWit xml:id="emendation">
+                    <witness xml:id="A" n="83"><desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
+<num>1808</num></witness>
+                    <witness xml:id="B" n="251">
+                        <desc>Anden udgave</desc>
+                        <num>1815</num><!--. Grundtvig-Biblioteket (3.2, ex. 3)--></witness>
+                </listWit>
+                <listWit xml:id="pageNumber">
+                    <witness xml:id="PS">
+<desc>Poetiske Skrifter</desc><num>1</num></witness>
+                </listWit>
+            </sourceDesc>
+        </fileDesc>
+         <profileDesc>
+              <textClass>
+                   <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
+                        <term>lyrik</term>
+                        <term>sange</term>
+                   </classCode>
+                   <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
+                        <term>krig</term>
+                        <term>historie</term>
+                        <term>folket</term>
+                   </keywords>
+              </textClass>
+         </profileDesc>
+         
+         <encodingDesc>
+            <projectDesc>
+                <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
+                <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
+                <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
+                <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
+                <p>2.a. Teologi og kirke</p>
+                <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
+                <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
+                <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
+            </projectDesc>
+            <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+            <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
+                <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
+            </editorialDecl>
+        </encodingDesc>
+        <revisionDesc>
+            <!-- JEL-31-01-2012-Grundkollation 1 -->
+            <change xml:id="JEL" who="JEL" when="2012-01-31">Grundkollation 1</change>
+            <change xml:id="NHB" who="NHB" when="2012-02-02">copy-paste TEIheader</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-02">indf&#x00F8;jet rettelser fra FDS intern kollation, sammenlignet med den skannede grundtekst fra KB</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-23">kollation med SDUB-eksemplar</change>
+            <change who="NHB" when="2012-02-28">kollationsrettelser</change>
+            <change who="NHB" when="2012-05-01">indsat unicodes, oprettet vartxt</change>
+            <change who="KSR" when="2012-05-03">comnum</change>
+            <change who="NHB" when="2012-05-03">com-numre rettet til</change>
+            <change who="NHB" when="2012-05-09">rettet lemmatisering</change>
+            <change who="NHB" when="2012-06-14">to tekstkritiske noter i henhold til udg.m. 91</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-26">indsat pb fra PS</change>
+            <change who="NHB" when="2012-07-31">valid</change>
+            <change who="NHB" when="2012-08-08">indsat gardin-overskrift i kantede parenteser "[]"</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-05">tilpasset witnesslist</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-05">indsat fak228</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-23">indsat rettet pe116 til pe96 (Fred. 7&gt;6)</change>
+            <change who="NHB" when="2012-10-31">tilf&#x00F8;jet 1808 til shortform</change>
+            <change who="NHB" when="2013-04-29">rettet lg n</change>
+            <change who="ELR" when="2013-04-30">rettet til kolofon</change>
+            <change xml:id="JT" who="JT" when="2013-11-01">'Norrig' var opm&#x00E6;rket med fak41; er rettet til poet415</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
+            <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
+            <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
+        <change who="NHB" when="2014-03-20">valideret</change>
+             <change who="NHB" when="2014-08-19">rettet listWit. Valideret</change>         
+             <change who="NHB" when="2014-11-27">fjernet linjeskift ved fodnote</change>
+             <change who="NHB" when="2015-10-07">emneord</change>
+        </revisionDesc>
+    </teiHeader>
+    <text type="txt">
+        
+        <pb type="periText" facs="1808_83_fax001.jpg" />
+        <pb type="periText" facs="1808_83_fax002.jpg" />
+       <body>
+            <div type="[Tekst]">
+                <pb type="text" n="433" rend="supp" facs="1808_83_fax003.jpg" ed="A" />
+                <pb type="text" ed="A" n="438" facs="1808_83_fax004.jpg" />
+                <pb type="edition" ed="PS" n="35" />
+                <head rend="1">Krigssang for Nordm&#x00E6;nd.</head>
+                <lg n="1">
+                    <l>
+<seg type="com" n="com1">
+<hi rend="initial">H</hi>&#x00F8;rer</seg>! gamle <seg type="com" n="com2">
+<placeName key="poet415">Norrig</placeName>
+</seg> kalder,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Kalder os til Vaabengny.</l>
+                    <l>Tryg hun stod i lange Alder</l>
+                    <l rend="secondIndent">Bag ved sine B&#x00F8;rn i Ly.</l>
+                    <l>
+<seg type="com" n="com3">Kommer, kommer</seg>! Moder <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">kalder</lem>
+<rdg wit="A">falder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">F&#x00F8;r hun falder,</l>
+                    <l>Skal hun sv&#x00F8;mme i vort Blod.</l>
+                </lg>
+                <lg n="2">
+                    <l>
+<placeName key="fak41">Norges</placeName> M&#x00F8;, og <placeName key="fak41">Norges</placeName> Qvinde!</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hvorfor er Jer Kind saa vaad?</l>
+                    <l>
+<pb type="text" ed="A" n="439" facs="1808_83_fax005.jpg" />Ei for os maa Taarer rinde,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Thi vi haste frem til Daad.</l>
+                    <l>Giennem Blod skal Fienden vade,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Vil han skade</l>
+                    <l>Gubbe, Qvinde, Barn og M&#x00F8;.</l>
+                </lg>
+                <lg n="3">
+                    <l>
+<pb type="edition" ed="PS" n="36" />Der hvor F&#x00E6;dre vilde bygge</l>
+                    <l rend="secondIndent">Dybt i Dal, og h&#x00F8;it paa Fjeld,</l>
+                    <l>Bo'de vi blandt <seg type="com" n="com4">Grander</seg> trygge,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Fred og Frihed gav os Held.</l>
+                    <l>Trodse List ved Mod og Styrke,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Gud at dyrke,</l>
+                    <l>L&#x00E6;rte vi af F&#x00E6;dres Mund.</l>
+                </lg>
+                <lg n="4">
+                    <l>
+<placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> M&#x00E6;nd vort Land vil h&#x00E6;rge,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Fare frem med Rov og Brand;</l>
+                    <l>Men med Staal i Haand vi v&#x00E6;rge</l>
+                    <l rend="secondIndent">Hver en Klippe, hvert <seg type="com" n="com8">et Spand</seg>.</l>
+                    <l>Gamle <seg type="com" n="com2">
+<placeName key="poet415">Norrig</placeName>
+</seg> har os baaret,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Og udkaaret</l>
+                    <l>Til at v&#x00E6;rge Odels Land.</l>
+                </lg>
+                <lg n="5">
+                    <l>Tit, ei sjelden, Svenske droge</l>
+                    <l rend="secondIndent">Paa vor Grund med stolte Ord.</l>
+                    <l>F&#x00E6;dre stode, F&#x00E6;dre sloge,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Knuset Fienden sank til Jord.</l>
+                    <l>
+<pb type="text" ed="A" n="440" facs="1808_83_fax006.jpg" />Er vor Arm da svag af &#x00C6;lde?</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Skal han f&#x00E6;lde</l>
+                    <l>S&#x00F8;n, hvis Fader f&#x00E6;ldte hans?</l>
+                </lg>
+                <lg n="6">
+                    <l>Nei! som F&#x00E6;drene vi stande,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Som <seg type="com" n="com5">vor Prinds ved <placeName key="fak228">H&#x00F8;land</placeName> stod</seg>.</l>
+                    <l>Der vel Svenske maatte sande:</l>
+                    <l rend="secondIndent">I os rinder Nordm&#x00E6;nds Blod.</l>
+                    <l>
+<placeName key="fak41">Norge</placeName>
+                        <app type="addNote" select="yes">
+<lem wit="A">staae</lem>
+<rdg type="add" wit="B">staaer</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> som <placeName key="fak41">Norges</placeName> Fjelde,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">Ingen <seg type="com" n="com6">V&#x00E6;lde</seg>
+</l>
+                    <l>Skal betvinge Klippens Hjem.</l>
+                </lg>
+                <lg n="7">
+                    <l>
+<pb type="edition" ed="PS" n="37" />Gud! som fordum ski&#x00E6;nkte Seier,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Han, vor Gud, er med os end.</l>
+                    <l>
+<seg type="comStart" n="com7" />Guldbrandsd&#x00F8;ler og Haleier!</l>
+                    <l rend="secondIndent">Tr&#x00F8;nder<seg type="comEnd" n="com7" />! Nordm&#x00E6;nd! <persName key="pe96">Fredriks</persName> M&#x00E6;nd!</l>
+                    <l>Ki&#x00E6;kt I Fiendens Skare bryde!</l>
+                    <l rend="fourthIndent"><note type="footnote"><p rend="noIndent">Harmoniens store Tolk! til dig vender jeg mig, og f&#x00F8;ler du som jeg, at disse Lyde ere Klippens B&#x00F8;rn v&#x00E6;rdige; da lad <placeName key="fak41">Norges</placeName> uforg&#x00E6;ngelige Storhed gribe dig, som den greb mit hele V&#x00E6;sen, og fremman ved Musikens Troldom Aanden, der vil <app type="corrNote" select="yes">
+<lem wit="B">skjule</lem>
+<rdg wit="A"> skjlue</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sig i det d&#x00F8;de Ord! da skulle dine Toner gienlyde fra <placeName key="fak41">Norges</placeName> Fjelde. I dem og i Nordm&#x00E6;nds Bryst skal du leve.</p>
+                        </note> H&#x00F8;it det lyde!</l>
+                    <l>Frem med Gud og <persName key="pe149">Kristian</persName>!</l>
+                </lg>
+                <lg n="8">
+                    <l>
+<seg type="com" n="com1">H&#x00F8;rer</seg>! gamle <seg type="com" n="com2">
+<placeName key="poet415">Norrig</placeName>
+</seg> kalder,</l>
+                    <l rend="secondIndent">Kalder os til Vaabengny.</l>
+                    <l>Tryg hun stod i lange Alder</l>
+                    <l rend="secondIndent">Bag ved sine B&#x00F8;rn i Ly.</l>
+                    <l>Kommer, Nordm&#x00E6;nd! Moder kalder,</l>
+                    <l rend="fourthIndent">F&#x00F8;r hun falder,</l>
+                    <l>Skal hun sv&#x00F8;mme i vort Blod.</l>
+                </lg>
+                <p rend="right">
+<hi rend="italic">
+<hi rend="size1">
+<hi rend="bold">Nik. Fred. Grundtvig,</hi>
+</hi>
+</hi>
+</p>
+                <p rend="firstIndentRight">
+<hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi>
+                </p>
+                <fw type="longLine" />
+            </div>
+        </body>
+    
+</text>
+</TEI>

source-data/1808_84_txt.md

@@ -0,0 +1,9 @@
+---
+title: Til min Ven
+author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
+date: 2013-10-01
+publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
+---
+## **Til min Ven.**
+(I Anledning af Brevet fra Sorø Se Kiøbenhavns Skilderi No. 79 og 80. ).
+**T**ilAbsalonsnedsjunkneGravDu gangehen i Kvælde!Et Baand omslyngerSværd og Stav,I Andagt luer Vælde.Jeg stander i den svundneOldOg skuer i dens Indre.Mod Verden vendes brede Skjold,Og lyse Sværde tindre;Men Øiet stiger længselsfuld,Didopmod Solens Lue,Og Helten sukker dybt fra MuldMod høien Himmelbue.Saa stræber Aanden mod sit Hjem,Men kæmpende den stræber;Da stiger Daad paa Jorden frem,Og Sang fra fromme Læber.Det Evige forsonet, nedEn herlig Straale sender,Og Straalens Navn er Kærlighed,Den lyser og den brænder,Paa Jord den brænder som en GlødOg brændte Fod sig hæver;Men blid igennem skumle DødDen lysende hensvæver.Ak! at den svandt den skønneOld,Kunfængslethalv iNorden!Da hæved sig forstandig, kold,En anden Tid paa Jorden.Man kæmped for at vinde JordOg agted Himlen ringe:Saa brat den Straale da opforAlt paa sin lyse Vinge.Ei mere tvinger heden GlødVor Fodtil sigtil, sigtekstkritik er afhandlet i ACCESSat hæve.O! skued vi vor store Nød:Da maatte vi vist bæve.Bag Straalen luktes Porten iSom staar for Evigheden,Thi drømme vi om Harmoni,Om Harmoni herneden.Du Ædle!mod denbrudneFormSaa længselsfuld henskuer.Du ser den svøbt i hellig Storm,Du vender Dig – og gruer!Din Længselstaare tørres hen,Og svag Dig selv Du kalder:DaAbsalonssaa hulde VenLovprisersjunkneAlder.Jeg stander i den svundneOld,Og rører Harpens Strænge.O, kan da gennem Tidens VoldEi Tonen mere trænge?TilAbsalonsnedsjunkneGravDu gangehen i Kvælde!Der vies Sværd af hellig Stav,I Andagt luer Vælde.Nedknæl! Bekend!Den høie GlandsDen svandt – og maatte svinde.Men ei vanhelligSeierskrandsSeierskrands.tekstkritik er afhandlet i ACCESSFor Nutids PrunkDu binde!*Nik. Fred. Sev. Grundtvig.*

source-data/1808_84_txt.txt

@@ -0,0 +1,120 @@
+
+    
+        
+                
+            
+                
+
+                
+Til min Ven.
+
+                (I Anledning af Brevet fra Sorø
+
+Se Kiøbenhavns Skilderi No. 79 og 80.
+
+).
+                
+                    
+Til Absalons nedsjunkne Grav
+                    
+Du gange hen i Kvælde!
+                    Et Baand omslynger Sværd og Stav,
+                    I Andagt luer Vælde.
+                
+                
+                    Jeg stander i den svundne Old
+
+                    Og skuer i dens Indre.
+                    Mod  Verden vendes brede Skjold,
+                    Og lyse Sværde tindre;
+                    
+Men Øiet stiger længselsfuld,
+                    
+Didop mod Solens Lue,
+                    Og Helten sukker dybt fra Muld
+                    Mod høien Himmelbue.
+                
+                
+                    Saa stræber Aanden mod sit Hjem,
+                    Men kæmpende den stræber;
+                    Da stiger Daad paa Jorden frem,
+                    Og Sang fra fromme Læber.
+                
+                
+                    Det Evige forsonet, ned
+                    En herlig Straale sender,
+                    
+Og Straalens Navn er Kærlighed,
+                    Den lyser og den brænder,
+                    Paa Jord den brænder som en Glød
+                    Og brændte Fod sig hæver;
+                    Men blid igennem skumle Død
+                    Den lysende hensvæver.
+                
+                
+                    
+Ak! at den svandt den skønne Old,
+                    Kun fængslet halv i Norden!
+                    Da hæved sig forstandig, kold,
+                    En anden Tid paa Jorden.
+
+                    Man kæmped for at vinde Jord
+                    Og agted Himlen ringe:
+                    Saa brat den Straale da opfor
+                    Alt paa sin lyse Vinge.
+                
+                
+                    Ei mere tvinger heden Glød
+                    Vor Fod 
+til sig
+ at hæve.
+                    O! skued vi vor store Nød:
+                    Da maatte vi vist bæve.
+                    
+Bag Straalen luktes Porten i
+                    Som staar for Evigheden,
+                    
+Thi drømme vi om Harmoni,
+                    Om Harmoni herneden.
+
+                
+                
+                    Du Ædle! mod den brudne Form
+                    Saa længselsfuld henskuer.
+ 
+                    
+Du ser den svøbt i hellig Storm,
+                    Du vender Dig – og gruer!
+                    Din Længselstaare tørres hen,
+                    Og svag Dig selv Du kalder:
+                    Da Absalons saa hulde Ven
+                    Lovpriser sjunkne Alder.
+                
+                
+                    Jeg stander i den svundne Old,
+                    Og rører Harpens Strænge.
+                    O, kan da gennem Tidens Vold
+                    Ei Tonen mere trænge?
+                
+                
+                    Til Absalons nedsjunkne Grav
+                    
+Du gange hen i Kvælde!
+                    
+Der vies Sværd af hellig Stav,
+                    I Andagt luer Vælde.
+                    Nedknæl! Bekend! Den høie Glands
+                    Den svandt – og maatte svinde.
+
+                    Men ei vanhellig 
+Seierskrands
+
+
+                    For Nutids Prunk Du binde!
+                
+                
+Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
+
+            
+        
+