filename
stringlengths 14
87
| full_firstnames
stringlengths 2
28
⌀ | auth_first
stringlengths 2
23
⌀ | auth_last_modern
stringlengths 2
19
| pseudonym
stringclasses 103
values | publ_date
int64 1.87k
1.9k
| title_modern
stringlengths 2
83
| published_under_gender
stringclasses 3
values | real_gender
stringclasses 3
values | nationality
stringclasses 3
values | auth_id
int64 1
372
| auth_last
stringlengths 2
19
| title
stringlengths 2
83
| surname
stringlengths 2
19
⌀ | title.1
stringlengths 2
84
⌀ | subtitle
stringlengths 2
119
⌀ | volume
float64 1
2
⌀ | year
int64 1.87k
1.9k
| pages
float64 16
1.42k
⌀ | illustrations
stringclasses 2
values | typeface
stringclasses 3
values | publisher
stringclasses 126
values | price
float64 0.1
16
⌀ | source
stringclasses 1
value | notes
stringlengths 6
358
⌀ | filepath
stringclasses 1
value | historical
float64 1
1
⌀ | period
stringclasses 55
values | period_notes
stringclasses 79
values | novel_start
float64 1
40
⌀ | novel_end
float64 18
1.27k
⌀ | serialno
float64 1
901
⌀ | category
stringclasses 2
values | e_canon
int64 0
1
| ce_canon
int64 0
1
| lex_canon
int64 0
1
| text
stringlengths 17.4k
32.8k
| full
stringlengths 2
35
⌀ | full2
stringlengths 2
33
| full3
stringlengths 2
35
⌀ | __index_level_0__
int64 0
838
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1888_Schjoerring_BeslaegtedeNaturer | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,888 | Beslægtede Naturer | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Beslaegtede Naturer | Schjørring | Beslægtede Naturer | null | null | 1,888 | 216 | n | roman | Schubothe | 3 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 228 | 706 | Other | 0 | 0 | 0 | « går de en tur, hr. Læssing? Tag mig med! jeg vil med! » En ung mand, i tyverne, så’ hurtig op til vinduerne i hotel de Provence, som han lige havde forladt. På en af altanerne stod en ung pige og vinkede ad ham med sin bredskyggede, italienske stråhat. Et øjeblik efter var hun ved siden af ham. « har de tilladelse frk. Lilly, tilladelse af deres Fru moder? » spurgte han kort, « ellers vil jeg gå ind og opnå den. » « nu, ja, går de langt? Til st. Marguerite måske? Skulle vi sejle derover? Nej! det er sandt, så vil mama jo med! så op i skoven da, på højderne! her bag ved hotellet, vil de? — skulle vi? » « ja, hvad vil de nu egentlig? » spurgte han med et ironisk smil. « jeg, jeg vil aldeles ikke andet, end hvad de vil •— er de måske ked af at tage mig med? — er de? » det nydelige hoved fik en uvilkårlig indsmigrende bøjning ned på siden. « gud bevares! » « ja — deres tone » — sagde hun lidt tvivlende —, « men jeg vil så gerne, hr. Læssing! » « vel! jeg går altså ind til deres Fru moder og får tilladelsen, » og han forsvandt med en lidt ærgerlig mine ind i hotellet. Lilly skottede efter ham. Hun var lidt langstrakt, lidt kantet, bevægelserne lidt voldsomme som hos en ung jagthund, førend den er kommen under dressur. Ansigtet var fint og fornemt med en allerkæreste skarp, lidt krummet næse, store, mørke øjne med let bevægelige, smukt tegnede øjenbryn og et tykt, mørkeblondt hår, som i en lang pisk hang ned ad ryggen. Hendes største ynde var dog i øjeblikket noget barnligt, uendelig fordringsløst, noget som ikke var til at tage fejl af. « hvad sagde mama? » « en lille tur på en time, højst halvanden, » Svarede han forretningsmæssig. « nå halvanden! ja, når vi skynde os, kunne vi såmænd komme langt. På højderne, hr. Læssing, eller til havet? » spurgte hun. « jeg skal til byen med breve! » Vejen fra hotel de Provence til Cannes, slynger sig forbi villaer og haver, gennem lunde af olie-, figen- og orangetræer. Byen med sin gamle kirke ligger amfiteatralsk ved havet. Les esterelles bjærge til højre, foran de to øer st. Marguerite og st. Honorât. Luften var varm, skønt det var midt i januar. « véd de hvad, hr. Læssing, her er meget smukkere end i Kairo; vil det gå således hver gang, man kommer imod nord, så vil Danmark jo blive et eldorado! » « de har jo været i Danmark, frk. Lilly, » Sagde læssing med en distrait mine. » « som ganske lille —, jeg husker ikke andet end min stive, sirlige grandmama, som jeg var bange for, véd de nok! — når mama ikke hører det, tør jeg nok sige det! » « ja så! når mama ikke hører det! » svarede han med en stille latter, som det var umuligt at lade være at lægge mærke til. Havde han været det grimmeste mandfolk på jorden, man ville have tilgivet ham det for hans smukke latter. Imidlertid var han alt andet end grim, om han end ikke straks tildrog sig opmærksomhed. Han var hverken for stor eller for lille, for mager eller for fed, og sjældent symmetrisk af former. Hans ansigt havde et på én gang observerende og frejdigt udtryk og et præg af den sjælsadel, hvorom der så ofte tales, men på hvilken man så sjældent træffer, hvad enten man søger i de høje eller lave samfund. Han var søn af en hæderlig, fattig håndværker i en provins; men var han født i åndegården, da er intet mere sikkert end, at han havde ligget i et svaneæg. Alle mennesker følte sig tiltrukne af ham. Som ung student var han tilbedt og beundret af sine kammerater, og de forsikrede, at han var allermest bedårende, når han havde en lille rus, og så vittig, at de i glødende, ungdommelig henrykkelse flokkede sig om ham. Men inden for den uhyre kreds af beundrere havde han en engere, fast stok af sande venner — særlig dr. med. Th. Brun* ) — til hvilken han følte sig knyttet med stærke bånd. Desværre gled han en del bort fra sine studier. Han kunne ikke få ro for sine tusende venner, hvem han oplivede med sit uudtømmelige, attiske salt, og samtidig sympattisk beherskede. Hvor læssing var med, nåde lystigheden, selv om den gik højt, for hans vedkommende aldrig til udskejelser. Han havde den for den sande sjælsadel uovervindelige afsky for smuds, og aldrig undlod han lige over for tvivlsomme eksistenser at fastholde sit standpunkt. Hans medfødte geni for fin og åndrig ironi kunne da, når intet andet forslog, blive til svøber af spot og satire, som holdt skaren i tømme, så længe han var nærværende. Men under disse omstændigheder gik det, trods hans glimrende begavelse, kun småt med studierne, og da den ene efter den anden af * ) udførligere omtalt i: for vind og vove. Fo rf. den faste stok af venner, enten vare kandidater, eller i den nærmeste tid skulle blive det, rottede disse sig sammen og fik ham anbragt i et afsides logis i stadens omegn, hvor han måtte læse på kraft til sin tteologiske eksamen; der efter opnåede han en godt lønnet huslærerplads hos en fornem, adelig familie, som drog til Kairo. Hans ophold her havde varet i fire år. Baronessen, der var medtaget af det afrikanske klima, som og af den fornemme verdens mangeartede pligter, tilbragte denne sommer borte fra sin mand på hotel de Provence, med sine to halvvoksne sønner, sin datter, cand, theol. Læssing samt tjenerskab. Det var læssings mening at tage hjem til Danmark, når opholdet her var til ende. Før afrejsen havde han meddelt sin principal, baron sominsky sin beslutning, som denne med beklagelse havde hørt og samtidig bedt ham ikke meddele baronessen den, forinden de vare komne til ro i Cannes. Opholdet havde nu varet omtrent fjorten dage, men endnu havde læssing ikke fundet en passende lejlighed til sin meddelelse. Det var hans plan, når datteren og han kom tilbage fra deres udflugt at underrette baronessen om beslutningen. Hendes nåde havde hele dagen været meget oprømt; begge sønnerne vare med tjeneren ude at fiske og kom ikke hjem før til aften. Der ville blive et par timer, hvori han kunne være i baronessens selskab, medens Lilly gik sine sprog igennem til den følgende dag. Lilly, som ikke var af de meget talende, unge damer eller store børn, hvad man vil — Lilly var næsten 16 år — havde denne dag en hel del på samvittigheden og undrede sig meget over de knap tilmålte svar hun fik. « nej her! her! Hr. Læssing! herind! i denne dejlige skygge! » sagde hun og tog ham ved ærmet. De vandrede imellem vinstokke, som stod i rækker, men enkelte steder var vinen bundet op om lukkede spaliér, så man gik i svale buegange. « ah! det har jeg aldeles ikke set! hvor fiffigt! Hvordan har de fundet det? » « gamle Jean deroppe på bjærget — den galante gamle Bonde med de spillende øjne! — har vist mig det, er her ikke henrivende? » « det har sine store behageligheder, unægteligt! Taler de tit med Jean — de France? » spurgte han med sit lune smil. « å ja! hans appelsiner er så søde! » « nå således! » « hvad mener de? Ja! De skulle se hans hytte — den er som en rede af roser og bladhang — det er umuligt at beskrive den. Gå med der op! å hvad? » « ikke i dag, vi må til byen og så hjem. » « mama sagde halvanden time, og vi kunne fortrinlig nå begge dele — å! Hr. Læssing! » Bad hun. « nej frk. Lilly, ikke i dag — jeg skal tale med deres Fru moder. » « de kan jo hele dagen tale med mama, hun er altid glad, når forstyrrelsen kun kommer fra dem! « « meget smigrende, men jeg holder ikke af at inkommodere nogen! » « det siger vist heller ingen om dem! » svarede hun og lo. « hvorfor 1er de? » — enhver umotiveret latter véd de nok undrer mig! » « den er ikke umotiveret. Mama siger, at de er det mest retiré menneske, hun har kendt. » « ja så! » « ja i den betydning mama siger det, er det en umådelig stor Ros, for hun mener, at de er det mest taktfulde og fineste menneske, hun har kendt; altså lo jeg, hr. Læssing, over, at nogen skulle sige, at de generede. » « skån deres kjole! så! nu er den løs af denne også umotiverede Rosengren, hvad har den med vinstokken at gøre? » sagde han, medens han friede hendes lette kjole af tornene. « når vi komme hjem igen til det kedelige, hede Afrika, ville vi tænke på al denne skønhed, ikke hr. Læssing? » « jeg tænker, at de ofte vil gøre det! » « og de? » « jeg vil også ofte tænke derpå! » « og vi ville tale herom, se nu havet! — hvor blåt! og st. Marguerite! — lad os ret indprænte os det! » « unægteligt! her er skønt! og dog! jeg gad set vor danske, nysudsprungne bøgeskov ved siden af dette! « « å, hr. Læssing! her er meget mere end som så, vin, oranger, mandler, appelsiner — — » « ja, jeg gad nu smage et dansk æble eller en god kejserindepære, så må de få alt dette for mig! » « de holder gruelig af Danmark! » « de har mere ret i det gruelige ord, end de tror! » « hvorledes det? » « jo, det er grueligt at være fjærnet fra sit land, når man elsker det over alle andre, » Svarede han. Hun blev pludselig stille. De vare endnu under vinens ranker, men gennem buegangens port lå hele landskabet atter for dem. Luften var så varm og velsignet at indånde, og enhver, som kender dette sted, vil indrømme, at her er paradisisk smukt. Da de lidt efter bøjede ud gennem vinportens løv, så’ læssing, at Lillys ansigt var forgrædt. Det var ikke hans specialitet at studere kvinder. Imellem sine kammerater havde han altid haft ord for, at han holdt ti gange mere af en flaske vin end af nogen som helst kvindegunst. Erotik i det hele taget havde ingen nogensinde haft ham mistænkt for at være besjælet af. Nogle betegnede ham endog afgjort som kvindehader, og fandt, at det var en uforlignelig ironi af skæbnen, at den havde udstyret ham således, at alle kvinder fandt behag i ham. Hans første følelse var forbavselse, hans næste ærgrelse, og han tænkte: den tossede tøs, hvad i al verden går der af hende! Da de havde gået lidt, sagde hun pludselig: « jeg tænker nok, hr. Læssing, det ender med, at de en smuk dag flyver fra os, hjem til Danmark! » Der var en lille skælven i stemmen. « det gør jeg ganske vist! » svarede han kort. « troede de, at jeg var fæstet på livstid? » Tonen var kold og ironisk. « ikke for livstid, men for meget længe. » « som de véd, frk. Lilly, er jeg for længst kandidat og må, lige som andre mennesker, begynde at søge embede, inden jeg bliver grå; derfor skal jeg hjem, selvfølgelig helst snart! » Der viste sig i hendes ansigt nogle trækninger, som hun heltemodig bekæmpede, medens han så’ vist på hende med kolde, forundrede øjne. « nå, helst snart! det bliver skrækkeligt, både Pierre og Richard, ja — vi alle — ville blive meget bedrøvede, hvordan skulle vi dog....! » « jeg foreslår, at vi skifte ttema! lad os nu glæde os over al skønheden! » svarede han afvisende, men med en lille, formildende latter. Præcis en time efter kom de hjem, tilsyneladende meget tilfredse med turen, skønt de hverken havde sejlet til st. Marguerite, besøgt Jean eller været på bjærgene. Baronessen sad og skrev, da tjeneren meldte hr. Læssing. Hun var en smækker dame, lidt over middelhøjde med en ungdommelig figur. Håret var gråsprængt, men ansigtet friskt med en livlig, vekslende hudfarve, efter som sindsstemningerne eller temperaturen indvirkede på den. Hendes profil var ren, næsespidsen havde en lille kløft, som bragte nogen forstyrrelse i de harmoniske træk og gav hendes ansigt et anstrøg af pirrelighed eller lunefuldhed, pikant måske, men ikke absolut behageligt. Underlæben trådte ubetydelig frem, aldrig dog, når hun talte eller fremviste sine smukke tænder til et imødekommende eller behageligt smil. Øjnene vare grå og glimrende, også skarpe og havde ofte et udtryk midt imellem venskabelig deltagelse og ikke just godmodig ironi, så at man ikke til enhver tid følte tryghed i hendes nærværelse. Derimod var man ikke i tvivl om, at man var i en virkelig dames selskab, og med mere eller mindre beundring måtte man agte på den lethed, hvormed hun førte konservationen og forstod at knytte de mest heterogene tråde sammen. En kunst som dette århundrede — virtuosernes tidsalder — næppe synes at unde nogen plads, end sige hædersplads, således som galanteriets svundne sekulum. For så vidt var baronessen kommen for sent til verden, ifald man ikke foretrækkker at tro, at hun måske var en af de enkelte bærere af traditionen, som forplante sagnene, så den glemte kunst atter kan fremstå af asken, når tidens hjul har drejet sig langt nok til, at moden henter det gamle frem, stadser det op og kalder det — nyt! Læssings forhold til baronessen var formelt — hjerteligt. Hun var alt for verdensklog og begavet til, at hun ikke omtrent straks skulle have opdaget ham og hans sjældne egenskaber, og han var alt for tilbagetrukken til, at han ikke skulle skønne på, at hun aldrig direkte generede ham med at ville udmønte ham eller drage ham ud af den position, han ikke ville overskride. Han lod sig ikke presse som en citron, derfor havde han, uden at lægge an derpå, altid nyhedens interesse, selv i den blaserede kreds, hvori han nu i fire år havde levet. « noget meget nyt, at de — altid formel — ønsker at tale med mig, alene. Her på landet er, som jeg før har sagt dem, al konveniens banlyst! » sagde baronessen og vendte sig livlig om imod læssing. « dog vel endelig ikke noget ubehageligt. » « det vil jeg ikke sige, det er noget — forbigående, » Svarede han med sit vindende smil og satte sig på en stol, som hun med en håndbevægelse bød ham. « mangel på flid, kan jeg tænke, » sagde hun med en pirrelig stemme. « de unge herrer tænke kun på at more sig; de have deres faders alsidighed! » « denne gang! » svarede han hurtig, da fruens sidste bemærkning, den om faderen, lå uden for hans erfaring, « drejer talen sig om min ubetydelige person! — jeg ønsker til september at forlade deres hus, da jeg nu må begynde at søge embede hjemme! » « himmel! hvad siger de! » udbrød hun og slog hænderne sammen, og en purpurrødme bredte sig over hendes ansigt. « det kan de ikke! — ikke nu! — jeg appellerer til deres hengivenhed! Deres — tør jeg sige det! — deres venskab! » « jeg skal gøre mig den største umage for at skaffe en stedfortræder, og tro mig, forandring nu kan måske være heldig for deres sønner; det bliver, om jeg så må sige, en ny tilførsel af friske kræfter, som kun vil virke gavnlig på den fortsatte undervisning, således er min tro! » « for mig er der ikke spor af trøst i at tænke på deres stedfortræder — jeg har set for meget af verden til, at jeg ikke skulle vide, hvor heldige vi have været i valget af dem — ja, jeg betænker mig ikke på at sige, at.jeg kender ikke et eneste ungt menneske, som kommer i højde med, end sige overgår dem! » O o « deres nåde behage ikke at tale således til mig, hvis de ikke vil, at jeg skal tage deres ord ironisk! » « de burde kende mig så godt, at de i dette øjeblik holdt al spøg ude — jeg ødsler ikke med mine følelser — de, så lidt som nogen, bliver generet af stærke udtalelser fra mig; men ved denne lejlighed vil jeg sige dem, at dette er mig en hjærtesorg. Kan de ikke lægge en lille tid, et år, så dog et halvt år til? » « jeg vil kun tillade mig at minde om, at jeg er fyldt 29 år, og at jeg ikke har mere tid at miste, om jeg i min første menneskealder skal nå et blot nogenlunde resultat. » « de kan sagtens opnå en stilling — min mand og jeg ville til det yderste anstrenge os for dem, hvis de bliver i vort hus! og jeg kan, uden at rose mig, sige, at jeg har en indflydelse at gøre gældende — — » « undskyld mig, baronesse, ikke for nogen pris i verden opgiver jeg mit fødeland! « « det skal de dog ikke være så rask til at svare på. Min mand har indflydelse i det franske gesandtskab, og — jeg selv véd — — ». « jeg takker skyldigst, men intet kan bydes mig, for hvilket jeg ikke ville foretrække en beskeden stilling — således som jeg kan gøre mig håb om — hjemme i det lille Danmark! » « er de virkelig så blottet for ærgerrighed menneske! at de ikke kan sé den langt større prestige, der er ved at tælles med i et stort land. Jeg er selv dansk og elsker det lille, fjerne Danmark, men jeg skulle ikke attrå at leve mit hele liv i disse lilleput omgivelser, hvor ingen store rørelser nå hen uden med afdæmpede pulsslag 1 » « smagen er forskellig — hvad der synes så naturligt for baronessen er for mig kun — unatur. Jeg er selv kun en lilleput og kender intet større eldorado end mit fødeland! » « de! en lilleput! tror de ikke, jeg mærker snærten! det er ikke deres specialitet at være naiv. — er der noget her i huset, hvormed de er misfornøjet, eller trætter mine sønners dovenskab dem? De véd, at jeg især er praktisk, og helst ønsker den rene sandhed! tal åbent, uden omsvøb! » « deres nåde kender min opfattelse af de unge herrers flid og har selv kunnet bedømme min udholdenhed! » « vil de søge præstekald? » spurgte hun pludselig. « det tror jeg næppe — måske en gang ad åre! » « hvad vil de så i Danmark? Hvad vil de! » « foreløbig vil jeg søge adjunktembede. » « som om ikke også det er undervisning! — gagen kan vist ikke være så lokkende. » « til at begynde med, er den mindre end her, men forholdene stille sig anderledes. Deres nåde kan dog ikke have trot, at jeg hele mit liv ville være huslærer! » « mine sønner skulle højst i et par år have undervisning i hjemmet. Disse par år ville ikke meget ælde hr. Læssing, og jeg forhøjer gjærne deres gage! » « det er min overbevisning, at min mission. Her helst nu må være endt, dermed mener jeg især, at de unge herrer ville have godt af forandring; nye koste feje altid godt! » « det tænkte jeg nok! » svarede baronessen med en meget livlig rødme over hele ansigtet medens hun sendte ham et skarpt blik. « noget nyt eller mere end sædvanligt er der nu ikke, så de må ikke særlig ængste dem; men en vis hjemvé har måske fået overtaget over mig, det er vel den evropæiske luft! » svarede han med sin klare latter. Han havde rejst sig for at gå. « sæt dem, hr. Læssing. Således kan de ikke slippe. De må i det mindste sove på sagen, inden de bestemmer dem. Hvorfor gemte de denne ubehagelige overraskelse til mig her, hvor de véd, at jeg skal rekreere mig? » « baronen ønskede det således —jeg sagde nemlig alt, hvad jeg nu har udtalt, forinden afrejsen! » « ja så! — jeg skulle vel skånes! » « således vare baronens ord! » « med al respekt for deres uforlignelige takt, måtte de vide, at de meget ville bedrøve mig! » Sagde hun og fløj op og ned i værelset med en for hende usædvanlig heftighed. Han var aldeles ikke vant til sådanne duetter og rejste sig med en alvorlig, sluttet mine. « jeg har fra første færd gjort mig til regel altid at parere ordre; skulle jeg derved have krænket dem, gør det mig ondt! » Pludselig stod hun stille foran ham med korslagte arme og så’ vist på ham. « de har været hos os i fire år og må have sét overmåde meget; men det er ikke for meget sagt, når jeg udtaler, at i selv det fineste selskab, blandt denne verdens udvalgte, har jeg ikke fundet en takt, som deres; her foran dem kan jeg sige, at jeg af deres opførsel ikke nogensinde har kunnet slutte, hvad de har tænkt om alt — hvad de har set! kun deres forstand og sæder siger mig det! » han så’ hende tavs i øjnene, og noget, som lignede frygt, betog ham. Det hele optrin grænsede op til, hvad han kaldte det umotiverede. En pludselig ærgrelse betog ham; var han måske en livegen, en slave, der sad for « kost og ly, en stakkels, gældbunden fange? » « vær de ganske rolig! » vedblev hun på en gang venlig og bittert. « på min måde har jeg lige så.megen afsky som de for alt, hvad der ikke fuldt ud kan forklares. Men de må have set, at jeg just ikke hører til lykkens udkårede; jeg var glad over at vide mine sønner under deres indflydelse, derfor — å læg en lille tid til, hr. Læssing, blot et år! — jeg skal udvikle nogle grunde for dem! lad os sætte os! Jeg véd, jeg kan stole på dem! » Han adlød tavs, men sendte hende et sideblik, skarpt observerende, som en læges til en mystisk patient. Han var meget angst for at komme bort fra det formelle forhold. Hvad kunne ikke en dame i ånde finde på! Det løb ham koldt ned ad ryggen. Han gøs! Hvad er vi mennesker! tænkte han, ikke en gang ubehagelige øjeblikke kunne vi befri os for. Den ene mere gruopvækkende situation end den -anden fremstillede sig for hans fantasi, gerne havde han dog byttet med øjeblikkets. I de første gjaldt det mere eller mindre om at opmande sig og anspænde alle sine evner, men her! — hvor hjælpeløs var han ikke her! « som de véd, hr. Læssing! » begyndte fruen, « skal Lilly konfirmeres af den nys ankomne danske præst, som jeg kender, og af hensyn til hvem jeg særlig valgte Cannes til opholdssted. Om en lille tid kommer min Broder, som er ved legationen i Italien. Han har sine hensigter med dette besøg, vil jeg sige dem. » læssing hørte halvt forstående om disse hensigter. Det lød ham mystisk, men han brød sig ikke om at spørge. Han indskrænkede sig til at se forbindtlig ud. « min Broder tænker for alvor på at hjemføre Lilly som sin hustru. » Sin hustru — det barn! — han vågnede pludselig. « de ser så forskrækket ud! — det er jo nu så livets gang, og skønt jeg finder det tungt, at skulle afse Lilly i en så ung alder, ser jeg hende hellere i havn — en udmærket havn — hos min unge Broder, end beholder hende hjemme, som forholdene er! — forstår de nu, at jeg mindre end før kan give afkald på deres fortrinlige undervisning, som især Lilly er henrykt over? De må, de må hr. Læssing lægge et år eller to til; de må! » « for mit vedkommende kan der ikke være tale om at blive længere end højst til foråret, og jeg finder ikke, baronesse, at disse få måneder fra oktober indtil foråret er de ofre værd, som endog rejsen frem og tilbage koster! » svarede han på sin sluttede måde. « de vil ikke! » svarede hun med lynende øjne, « å nej! naturligvis! hvorledes kunne jeg også vente det! når gør det ene menneske en opofrelse for det andet! — om forladelse, hr. Læssing, at jeg forglemmer mig; men således bærer jeg mig kun ad over for venner — ellers kan jeg udmærket beherske mig. Ræk mig deres hånd, er de vred? » « jeg er kun forstemt over, at jeg ikke kan komme dem mere i møde, » svarede han og modtog med megen hjærtelighed hendes hånd; « men trange familieforhold nødsager mig til nu at bryde af. » « desuden mine sønners flid eller mangel derpå, og — så meget andet! — jeg forstår dem, hr. Læssing! » Tonen var bitter.. « for øjeblikket tænker jeg dog meget lidt på de unge herrers — ganske vist — mangel på flid, så lidt som på baronens utålmodighed over at høre herom; jeg må fremhæve, at personlige forhold ved denne lejlighed for mig ere de afgørende! » « da de ikke — så vidt mig bekendt — er forlovet, kan jeg ikke fatte, at personlige hensyn kunne være dem så vigtige, særlig når gageforholdene ere højere her — jeg vil ikke tale om den sorg og det savn, de tilføjer i det mindste min datter og mig på et tidspunkt, hvor en virkelig rekreation var meget nødvendig for mig! » « baronessen ender med at fremstille mig som et uhyre, vel! jeg skal blive til foråret, men de må nådigst erindre, at det er den sidste termin, der for mit vedkommende kan være tale om! » Svarede han og rejste sig. « jeg vil erindre og — respektere det, og jeg takker dem for — den lille frist! » Læssing bukkede og trak sig tilbage. « jeg forstår », sagde baronessen tankefuld, « at diogenes gik omkring med sin lygte for at søge —• i den forstand tror jeg, at læssing er det eneste menneske, jeg har set. Skade, at han ikke er født inden for den snævrere ramme, han så aldeles synes at tilhøre. Et noblere menneske har jeg aldrig kendt. » Hun satte sig atter ved skrivebordet; men hun var forstemt, det ville ikke gå med at fortsætte brevet. Flygtig løb hun det skrevne igennem, så tog hun og krammede papiret sammen, sønderrev det og lod det vandre i papirkurven. Hun kunne ikke få læssing ud af hovedet. Hvad drog ham så uimodståelig hjemad? Med hensyn til erotik fandt hun ham analog med en kampesten. Slægt havde han ikke videre af. Penge tjente han rigelig hos hende, ærgerrig var han ikke, desværre nej! aldeles ikke! « uh! » sagde hun og sprang op, « hvilken dårskab hviler i grunden ikke over det hele menneskeliv, skuffelser, utilfredsstillede længsler, løgn og bedrag. Hvad skal det til, det hele! — ja, kunne man kun udgrunde livets misere! — til hvem? Hvorhen, skal man gå? — jeg tror, jeg har forsøgt det alle steder — idet tomhed, tomhed alle vegne, allerhøjst dækket til af skønne, eller endnu værre: af hellige fraser — — — — — — — — — — — — — — —.— — —, » Tjeneren meldte nogle betydelige navne — Cannes er et fint sted! — som ønskede at hilse på baronessen. Et øjeblik efter var hun tilsyneladende i fuld ligevægt i sin samtale med en fransk vicomte og en russisk fyrste. Den første mente i en overmættet tone, at livet var ikke været at leve, alt var trivielt fra den ene ende af kloden til den anden, hvorimod den anden fandt, at livet var et overmåde behageligt skuespil, som han beklagede kun endte altfor hurtig for de optrædendes vedkommende. Ligesom sanserne blev fuldt udviklede og nydelserne begyndte, fløj årene med ustandselig, rasende fart. Baronessen var det modulerende element mellem begge yderpunkter. En brillant dame mente franskmændene, da de gik, men ubekendt med livet og alle videre detailler, en forkælet verdensdame, hvem ingen vind nogensinde havde strejfet. Russeren mente dog, at det sidste turde være tvivlsomt, hvad hendes ydre, især det stærkt gråsprængte hår, turde vidne om, desuden han havde hørt en del om hendes ægtehalvdel! — en hel del! Om ét vare de fuldt ud enige, at Lilly om et år eller to ville være en stjærne af første rang. De havde dog kun i forbigående set hende, ledsaget af kammerjomfruen, passere korridoren. Læssing sad ved sit arbejdsbord, ved hvilket han havde den skønneste udsigt ud over de skovklædte højder bag ved hotellet. Der var et mismodigt udtryk over hans ansigt, men til alt held lå der breve til ham fra hjemmet. I hast fik han sin pibe tændt og brevene åbnede. Få øjeblikke efter var han den lykkelige, glade, danske student, og af og til lød der en dæmpet, ungdomsfrisk latter, alt som han slugte de beskrevne blades tætte linjer, da han var færdig med læsningen og repeteringen fik han sin mappe frem og skrev: hr. Dr. med. Th. Brun. Kære ven! Efterstående digt havde jeg tænkt mig at sende dig som lykønskning i anledning af din fødselsdag; men i følge de efterretninger, som de seneste data bringe inden for min erfarings kreds, kan jeg kun sige, at du kan bide dig i øjnene og se, om du får det. Men til lettelse for dit tunge hjerte være det da sagt, at jeg ikke på nogen måde venter eller en gang ønsker at se brev fra dig, forinden din langvarige hjærte- og lidelseshistorie omsider er gået i orden. Nok sagt, slaget må vel stå i en nær fremtid! jeg venter hver dag at bekomme nyheden! Du kender mine anskuelser om forlovelser og den gifte stand, de have ikke svinget det mindste bort fra deres udgangspunkt i disse fraværende år, uagtet det ene forlibte brev efter det andet når til mig fra i unge gifte eller forlovede ( og endnu ikke forlovede! ) knægte. Din rent ud mærkværdige udholdenhed — for mig uvillige og prosaiske menneske ganske vist ufattelig — nok sagt, fortjener en rig løn. Det er mig dog, som du véd, altid en stor beroligelse — lige over for din forelskelse og min vantro —, at din dygtige, lebendige, aldeles fortræffelige, lille moder deler din energiske smag om « absolut » lykke. Absolut er alligevel et ord, som burde udelukkes af det menneskelige mål, intet menneskeligt er absolut, intet djævelsk er absolut ( måske du erindrer, at jeg ikke tror på nogen personlig djævel! — og det absolute upersonlige er noget nonsens ), kun guddommen er absolut. At du kan approximativt absolut blive lykkelig håber — ja antager jeg. Af dine betragtninger i begyndelsen af det sidste kunne jeg næsten forledes til at tro, at du ikke var fornøjet med de breve, du skriver til mig; slå den betragtning ihjel med det raisonnement, at det jo er mig, og ikke dig, der skal læse dem, og jeg er overvættes fornøjet med dem! — at du i nærværende tilfælde mangler selvkritik er jo ligegyldigt, da du véd og bør vide, at dine breve er mig aller behageligst, når det kommer lige fra leveren; gid den sent blive tom! — du, dr. Med. Th. Brun behøver såmænd ikke at være bekymret for din optræden over for Per og Poul, du har efter min mening både mere karakter og forstår dig bedre på dig selv, end de fleste af os tobenede rør og avner, der gå for vinden; — skulle du være ængstelig i den henseende, måtte den sorteste fortvivlelse med selvmord i enden jo være min uundgåelige lod. Havde jeg som du nogensinde ved flid og sådant noget udrettet ét og andet, der duede til noget, ville jeg være så ugenert et medlem af selskabet, som en køter på torvet. Nej! lad mig være fri for sådanne udtalelser! Hils vor udmærkede ven drejer, det glæder mig, at han har fået noget at fortjene. Hils jøden og hans Broder. Glem ikke vor landsmand, høg, der er som skabt til at beundre andre og sig selv i dem. Ligeledes erindre du Hansen, som skal være en temmelig god prædikant, hører jeg — det er ham vel undt for mit vedkommende; af alle stillinger er den i de lange klæder den mindst misundelsesværdige i mine øjne. Først og sidst hilse du din moder og det mig ubekendte, helst om det nu snart blev til noget med eder! Hvis jeg ej har sagt det før, så siger jeg dig det herved nu, at mit ophold her bliver forlænget til foråret ( måned, uge, dag ubekendt ). Jeg tjener således noget mere af det lumpne sølv ( eller Sedler ) og må savne mit højt elskede fødeland en stund endnu. Trøst de danske kvinder med den gode, gamle vise: o! I. Piger, græder ej for mig o. s. v. Din ven a. Læssing. ( verset følger, da jeg nu har lavet det! ) tidernes ganger ganger så fort, at iversyg dampvogn puster af harm. — hver nogle dage får til at age hastig af sted på dens flyvende karm! — længst en station på ilende bane, Thorvald! du nået har; tag dig en dram! Drik på din egen sundhed — fanfaren autor istemmer tratararam! Ene i karmen ej du dog være, vælg dig en halvpart, dejlig som tro! Kommer der storm og uvejr, — kalechen trøstig du drage over jer to! gangernes ganger ganger så fort, at tankeløs tanken hvirvler sig om! — rask dog på farten! Tab ikke modet! Tab ikke ho’edet! Bommelombom! * ) da brevet var færdigt, gav han sig til at gennemlæse gamle breve fra vennerne i hjemmet, og så levende var han til stede imellem dem, at smil og stille latter, samt et og andet udbrud af og til supplerede hans tanker. Til sidst gik piben ud, brevene blev lagte til side, og den glade stemning tabte sig i en al topslugende hjemve. Atter altså var han solgt! Rart var det ganske vist at få tjent endnu lidt flere penge, at han kunne få udsigt til at klare hele gælden derhjemme; men — livet var ikke så langt, at han uden smerte kunne miste endnu vs år ud over den fastsatte tid. Meget irriteret ville baronessen være, om hun havde vidst, hvorledes han betragtede sit forlængede ophold i hendes hus. Den unge dr. Brun blev mere og mere på moden. I konsultationstiden var hans hus så at * ) a. L. sige belejret. Fra nabolandene blev han ivrig konsuleret; egentlig var brystsygdomme hans specialitet, men man tillod ham ikke at blive stående herved; han var i alt for stort ry til, at han kunne få lov til at være en ensidig specialist. De mange huse, i hvilke han var fast læge, beviste noksom, at han var herre over mange af de kalamiteter, som tidlig og sildig hærge den elendige menneskehed. At hans humør imidlertid ikke holdt skridt med hans held, var udenfor enhver tvivl, og utallige vare de historier, man herom havde at servere. Franskmandens où est la femme spillede naturligvis i alle disse legender en dominerende rolle. Der fabledes om en skare af individer, lige fra en bømisk zigeunerinde til en spansk grevinde; noget ualmindeligt måtte det være, siden ikke en eneste af de utallige klienter, som søgte lægedom hos ham for alle tænkelige og alle indbildte sygdomme, havde formået at fængsle ham — thi ak! Klienter vare de alle! Den, som led mest under disse tiders tryk, var dog måske hans moder, den lille, travle, energiske Fru brun. Herregud! hvad nyttede alle deres penge, al hendes søns berømthed, når han ikke en gang kunne få sig en kone, det er at sige, netop den, han ville have! — hun vidste ungefær heller ikke, hvad hun skulle tænke om doktoren eller om Melitta, hans ungdoms elskede, som nu i to år havde været enke, uden at det havde været muligt for hendes søn at træffe hende personlig. Gud bedre det! det var til at græmme sig over, eller ærgre sig til døde ved, at en skabning som hun ikke havde mere forstand til at kunne finde sin lykke. I den allersidste tid var alligevel harmen det overvejende moment, fordi Fru brun på grund af nogle svenske rygter plagedes af en fortærende skinsyge. Der sagdes kort og godt, at jagtjunkerinde Melitta v. Lutzen havde en hende uundværlig forvalter — og et andet, fjærnere rygte ville vide, at deruPder==grev deruPder==P., som hun tidligere havde truffet På det gamle herresæde, Trolle ljungb | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 700 |
1881_Schjoerring_DenGamleHerregaard | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,881 | Den Gamle Herregård | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Den Gamle Herregaard | Schjørring | Den gamle Herregaard | null | null | 1,881 | 356 | n | gothic | Gyldendal | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 362 | 714 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. På en landtunge, der flyder sig frem i Nissum bredning, ligger der en stor, gammel herregård, opført af røde mursten, hvis navn er Fjordendal. Man kan ikke, når man ser den i nogen frastand, lade være at tænke på røvere, fribyttere, overfald og forsvar, optrukne vindebroer, riddere i harnisk og stive, stolte ridder-fruer og frøkener. Kommer man nærmere, da forstyrres og udflettes dette indtryk til dels ved tegnene på den nyere tids materialisme, ja vandalisme lige over for bevarelsen af gamle minder; disse tegn findes alle vegne, lige ned til et brændevinsbrænderi i borgegården. Fjordendal er en firkantet gård på to etager. Oprindelig havde den været prydet med fire runde tårne med takkede gavle ud imod de fire verdenshjørner, men således var det ikke mere for omtrent tredive år siden, da denne historie tager sin begyndelse; da var kun det østlige tårn tilbage, og desuden var, som alt sagt, hele hovedbygningen mer eller mindre ramponeret. Imod nord, øst og syd grænsede bølgerne fra den brede bugt op til gården, og imod vest havde der tidligere ligget en grav, i hvilken vandet fra bugten havde været ledet ind; nu lå graven før, men vindebroen, hvorover indkørslen gik, var bevaret. I det eneste tilbageblevne tårn, ved siden af den egentlige riddersal, som endnu havde holdt sig nogenlunde med alle sine gamle vægge- og loftsmalerier, forestillende riddere, fruer, frøkener, nymfer, bluser, genier og alle tænkelige og ikke tænkelige væsener, der nogen sinde have foresvævet en menneskelig fantasi, — i dette tårn lå der et lille værelse, hvor der var omhyggelig nedrullet. Det var en kold efterårsdag med skarpe, blæsende vinde, med klamme tåger, som havgusen sendte ind over land, i det den ligesom en sukkende dødsånde lagde sig over naturens sotteseng. Det var en dag, på hvilken man ånder tungt, en dag, hvorom englænderne sige: en dag til at hænge sig i, en dag, hvor de tilbageblevne, syge eller alderstegne trækfugle samle deres sidste rest af kraft for at drage bort til andre, lykkelige egne. Inde i det tæt tilhyllede tårnkammer stod der en båre, hvorpå den nys hensovede ejer lå, „ den gamle jægermester “, som han var bleven kaldet. Da solen gled ned i vesten, lysnede det ud over egnen, og det så ' ud, som om tågen ville lette sig; men solen formåede ikke at vise sig som andet end en ildrød Skive uden stråler og uden al anden varme end den, der lå i selve den røde farve, hvormed den trængte igennem tågenettet. Da solen halvvejs var gledet ned i horisonten, rasledes der med et nøgleknippe uden for tårnkammerets dør, en nøgle blev stukket ind i låsen og drejet om, hvorefter døren stille gled op; en mand skred ind og lukkede atter omhyggelig efter sig. Det var den nye ejer, proprietær Morten Sandborg, den afdødes eneste barn. Morten Sandborg var lidt over tredive år gammel. Han var høj og velvoksen, men holdt ikke skuldrene ranke, hvorved hans hoved fik den bøjning forover med fremrakt hage, som man ofte ser hos folk fra landet, hvorude den evig affilende omgang nied mennesker ikke således som i store byer kan gøre sin indflydelse gældende, ved at åbne øjnene på de enkelte individer for alt, hvad der mangler dem i dette menneskenes oommo il knut, der næsten er som en anden naturlov. Morten Sandborg havde gode træk, og alligevel var han ikke smuk. Det så ' ud, som om det egentlig havde været bestemmelsen med ham, at han skulle have haft et smukt og ædelt ådre; men i det sidste øjeblik måtte der være flet en metamorfose, som hvis man kunne tænke sig, at en ødelæggende hvirvelvind var faret hen over de endnu bløde træk og bragt dem i en disharmonisk forbindelse med hverandre. Som det gik med hans mre, gik det med hans indre; høje smukke følelser lå side om side med små, lave, snæverhjæctede. På grund heraf kom aldrig eller dog kun sjældent en enkelt af hine til sin fulde ret, hvilket da tilsammen blev skyld i, at hr. Morten Sandborg var temmelig uberegnelig og ikke ét af de mennesker, som man føler tryghed eller glæde ved at slutte sig til, efterdi man aldrig træffer dem ens og aldrig ved, om man kan stole på dem. Det var gået med hans indre som med hans idre. Oprindelig var hans karakter ædelt anlagt, men opdragelsen havde forkvaklet den. Hans fader, der i de sidste tyve år siden moderens død havde været alene herom, var en i mange henseender ganske god mand,, ikke uden kundskaber og stor personlig dannelse; men han var noget påholdende, og da han ofte led af stensmerter og altid havde været meget bange for at dø, var den opmærksomhed, som han havde haft at anvende på sønnen, noget spredt og såre forskellig, stundom helt sygelig. Man måtte, når man kendte forholdene, undre sig over, at Morten Sandborg var bleven således, som han var, og ikke langt værre. Som et enkelt træk, der erindres af mange, kan anføres, at da han var et ungt mennefle, kunne man på de lange, ensformige veje i hin egn af Jylland, når vinden om vinteren blæste noget koldt, blive vidne til følgende syn: en vogn fra Fjordendal, hvori jægermesteren og Morten Sandborg vare placerede, hver i en doktorstol, lige over for hinanden, indpakkede lige til næsetippen, og hver med en nathue trukket ned over ørene under kasketten; de sad begge med krumme rygge og nikkede til hinanden, hver gang en sten eller en ujævnhed i vejen gav et stød i fjællevognen, hvis fjedre vare af en temmelig primitiv beskaffenhed. Når de vare landede på gården og komne ned af vognen, plantede de sig foran en vældig bilæggerovn med shavler om maven og nathuerne fremdeles ned over ørene, indtil disse vare blevne tilbørlig opvarmede. Senere, da hr. Morten var bleven mand, aflagde han vel en del af sine blødagtige tilbøjeligheder; men så stor var vanens magt, at han, når han vidste sig ubemærket, ligesom uvilkårlig kunne optage noget af det tilvante, f. Eks. Nathuen. I hans ensformige liv havde der ikke vist sig andre uregelmæssigheder end et par heftige, men kortvarige forlibelser i et par af gårdens piger og en rus en gang i ny og næ; hine vare, med undtagelse af det første tilfælde, gåde så nogenlunde forbi, og de sidste havde ikke givet anledning til videre ængstelse. Således gik det altså til, at hr. Morten Sandborg som en ung mand, lidt over de tredive år, indtog en temmelig ubemærket stilling i sanifnndet, uagtet han var arving til en meget betydelig ejendom og dito formue; heller ikke på grund af sine personlige egenskaber lovede han fremtiden meget. Men vi kunne ikke skride videre i fortællingens gang uden at beskrive et endnu på gården værende, meget mærkeligt individ, som havde sin bolig i det allerede nævnte tårn oven over det værelse, i hvilket den døde ejer lå, — et individ, som havde en vis lighed med den gamle heks, Walter Scott har skildret i jvanhoe; det var jægermesterens moder, den alderstegne madam Kirsten Marie Sandborg, som ved dette tidspunkt var godt på vej op mod de to og firsindstyve år. Hendes. Klædedragt kan man uden overdrivelse sige, tilhørte langt mere det henrundne end dette århundrede, ligesom den også havde den for klæder mærkelige egenflab, at tidens tand tilsyneladende ikke kunne spores, end ikke i de strålende farver. hendes liv havde været meget mærkeligt; men de sidste tredive år havde hun væsentlig tilbragt i sin stue, der kunne have hævdet sig en plads i et hvilketsomhelst museum for oldsager. Indtil for nogle år siden havde hun hver søndag, når der var førstprædiken i sognekirken, givet aløde. Hvem der har oplevet at se hende skride hen ad kirkevejen, vil aldrig glemme dette syn, således som hun viste sig med sine korte, meget vide skørter, sine små, spidse, højhælede sko med mægtige spænder, sin korte kåbe, forsynet med en smal skindkant, sin fremstående, med en uhyre skygge forsynede hat — en sand kalechehat, son: franskmændene ville sige —, og sin lille sorte spaserestok med en blank sølvknap. Hendes hår var sølvhvidt, skilt i panden og omgivet af en kappe med vældige piber, og på den store, noget krogede næse bar hun et par hornbriller med glas så store som små karrethjul. I en afstand fra kirken af et hundrede skridt begyndte hun med høj, noget rystende stemme følgende Vers: „ Forvar dig vel, som går herind, „ Hold jesum fast i tro og sind; „ At frygte gud og kongen ære, „ Det er den høje Jesu læere. Amen! “ Derefter korsede hun sig på brystet og stred ind på kirkegården, hvor hun nikkede til højre og til venstre på menigheden, som efter den tids skik holdt en nieget livlig bysladder derude, indtil degnen var i det andet Vers af indgangssalmen, til stor ærgrelse for præsten, der ikke havde formået at få denne uflik afskaffet. i de senere år tålte hun ikke mere kirkeluften, i det mindste ikke om vinteren; og i det sidste år havde hun så godt som aldrig forladt gårdens allersncevreste enemærker, men sad for det meste red sin rok og spandt. Når aftenen faldt på, gjorde hun en runde ind i et sideværelse, hvor hendes flid for mange år fandtes opbevaret i form af løse fed ' ( „ Klavser “, som de kaldes i denne del af Jylland ) og store net fyldte med garn, hvor en snor var trukket ind igennem en tyve a tredive sirlig vundne nøgler, der vare omhyggelig afrundede til en og samme form, og størrelse. Bag ved dette værelse lå der et køkken med et uhyre ildsted, som var opfyldt med mange slags kogekar af forskellig størrelse og form, alle indeholdende mere eller mindre forunderlige, meget stærkt lugtende ingredienser. Madam Sandborg kogte nemlig salver og plastre som nogen apotteker, og fabrikerede især af det sidstnævntæ et sandt universalmiddel for alle sår. Hun kogte disse sager om natten og i Enrum; ingen list eller overtalelse kunne bringe hende til at forråde hemmeligheden ved sine kompositioner; hun tog den med sig i graven. Men i den hele omegn kendte mon hendes „ Trolddomslys “ i tårnet, og mangen en bondemutter korsede sig i smug, hver gang hun passerede hendes vinduer; thi hvis nogen mener, at overtro imellem almuen er forsvundet i vort så meget oplyste århundrede, da kender han ikke den egentlige almue, i det mindste ikke i ensomme egne af Jylland. Vi standsede før i fortællingen ved, at døren til det stille ligkammer sagte åbnedes og atter lukkedes efter Morten Sandborg. Han bøjede sig bevæget hen over faderens lig for ligesom efter en gammel bane at afvente hans opvågnen og befalinger. Alen alt som dødens stilhed så at sige mere og mere prægede stedets kolde uforanderlighed, foregik den ene omvæltning efter den anden i hans tanker. Først var det, som om der lå en tung byrde hen over hans skuldre og forhindrede dem i at rette sig, et billede på det åg, han havde båret, og som havde gjort, at han aldrig fuldt ud havde følt sig som mand. Derefter bøjedes hans kraftige skikkelse endnu mere, som om den modløst opgav alle forsøg på at rette sig i vejret. Således sad han længe sammensunken; men pludselig — var det en tilfældig lyd fra livet derude, eller var det en eller anden hurtig tanke fra forfængelighedens eller ærgerrighedens stærke verden? — rettede han sig i sin fulde højde, borttørrede en tåre, skuede stolt og frejdig ud i rummet, gik hen til et af de tilhyllede vinduer, tog forhænget til side og så ' ud over egnen, hvor den sidste solrand forsvandt i horisonten, medens stormen jog skyerne hen over den urolige himmel. „ Detland, jeg sidder på, tilhører mig! “ — denne tanke stod præget i hans åsyn og skikkelse. Med faste, hurtige trin gik han hen til liget og så ' ned på det; nu var fremtiden hans, han skulle tage arv. Men til hans ære skal det siges, at den sønlige kjærlighedsfølelse endnu en gang, da han berørte den kolde hånd, forinden han lagde ligklædet over den hensovede, tog magten over ham og fremtvang en hulken i hans bryst. fra sit besøg her steg Morten Sandborg en trappe højere op og stod kort derefter inde i sin gamle bedstemoders stue; han havde ikke set hende siden faderens død, ved hvilken hun var til stede, og hvorefter hun havde udbedt sig ro. Hun sad foran sin rok, men hjulet stod stille; hun så ' igennem de små karrethjul ned i bibelen, der lå opslået i hendes skød, og læste det første kapitel i prædikerens bog: „ Alt er forfængelighed “. Hun havde en særegen kærlighed til det gamle testamentes billedrige og kraftige ord. „ Gud signe dig, min kære sønnesøn! “ sagde hun og så ' over brillerne på den indtrædende; „ nu kommer turen til dig at træde i din faders fodspor. — jeg gamle får lov til at vente længe; men råd ens tid er forskellig for menneskene! “ ^ „ Bedstemoder må se at blive lidt endnu, at jeg dog ikke skal miste alle på en gang, “ svarede hendes sønnesøn og kyssede hende ærbødig på panden. „ Gud hjælpe os for min bliven! “ svarede den gamle. „ Du må nu se at få dig en kone, at her kan blive liv i huset, og at slægten ikke skal uddø. Når skal han bæres bort? Gud give fred dertil, og så et bedre vejr; for gigten flyver omkring i mine arme og det venstre ben, så det er rent rædsomt, og i morgen måtte jeg dog se at komme i kirke. “ „ I kirke! Hvad tænker bedstemoder på? “ spurgte Morten forbavset; „ Bedstemoder har jo ikke været i kirke i et helt år; det kan aldrig gå! “ „ Hvad man skal, det kan man. — således ville de afdøde det, de kunne nok trænge til en bøn! “ svarede den gamle højtidelig og afgørende. „ Den kan bedstemoder jo bede her hjemme, “ indvendte Marken sagtmodig, han var ikke vant til at sige så meget imod. „ Bede her hjemme? “ spurgte bedstemoder og så ' skarpt over sine karrethjul, der med deres nederste side ligesom borede sig ned i hendes rynkede kinder. „ Blive hjemme, Morten? Du skulle tænke, før du taler, allenfals nu, da du skal være din egen mand. “ Bedstemoder var fornærmet og fordybede sig atter i prædikeren, som hun læste højt med rystende stemme: „ Alle vække løbe i havet, og havet bliver ikke fuldt; til det sted, fra hvilket floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe. “ „ Alle disse ting er møjsommelige, “ — bedstemoder så ' vist på Morten over sine briller — „ at ingen kan udsige det; øjet mættes ej af at se, og øret fyldes ej af at høre. Hvad som var, det samme skal vorde “ — skal vorde — stol vorde, ja såmænd! — „ Og hvad som er sfet, det samme skal sfe; “ — det er meget rigtigt! — „ og der er slet intet nyt under solen. “ Morten trak sig hen mod døren; han vidste ikke, hvad han skulle sige, og kunne ikke overvinde sin barndoms angst og ungdoms respekt for denne forunderlige gamle bedstemoder. I dette øjeblik havde han en fornemmelse af, at hun stod i direkte rapport med den åndeverden, hvortil hans fader nys var draget. Aftenens skygger blev mørkere og mørkere, og Morten ønskede, at han atter vel sad nede i den lune, hyggelige dagligstue; men disse par trin, der nu skilte ham fra døren, vare så svære at komme over. Han sandt ikke, at han kunne forlade stuen uden at sige farvel til den gamle; men at forstyrre hende vovede han ikke, og det så ' jo ud, som om hun ganske havde glemt hans nærværelse. Han kunne desuden ikke slippe bort ubemærket; thi på hendes dør var der en meget højrøstet klokke, for at man ikke skulle træde ind eller ud, uden at hun fornemmede det. Når hun stundom selv ønskede at benytte døren, uden at man hørte hende, bandt hun knevelen af klokken til med en lille bylt af klude. Morten havde for længst overbevist sig om, at dette ikke var tilfældet; der var intet andet for end at tage en rast beslutning og gøre en ende på situationen. „ Nej, visselig er der intet nyt under solen, “ Udbrød den gamle atter, rejste sig, slog bogen i og så ' med et skarpt blik ud over brillerne på hr. Morten, som var i færd med at åbne døren. „ Har du i sinde at gå uden at sige mig godnat, liste bort som en natlig skygge, der tager den svindende dag? Åbne veje, min gode! det tjener altid en mand bedst. Af mig kan du aldrig vente at få andet end sandheden at høre, selv nu, da du er lovlig herre til Fjordendal. “ Den gamles ord og tone vare skarpe, og Morten mærkede gennem skumringen, hvorledes hendes øjne hvilede forskende på ham. Han følte sig i begyndelsen af hendes tale endnu mørkeræd; men hendes sidste ord: lovlig herre til Fjordendal gjorde deres virkning, om end på en anden måde, end den gamle havde tænkt sig det. hun havde aldrig været en af disfe bedstemødre, ber vugge deres børnebørn og med en forgudende kærlighed distancere de virkelige mødre. Hendes interesse for ham stod ikke tilbage for hine mødres; tuen hendes natur var af en særegen beskaffenhed, som umuliggjorde alle disse små, ydre kærtegn, hvormed kvinder ellers omringe slægt og venner og mer eller mindre knytte dem til sig. Hendes væsen var en mands, og hvor blidt man end kan tænke sig et sådant, tager det sig dog ikke ud i fruentimmerklæder. At blive tituleret af den gamle som herre til Fjordendal, var derfor i dette øjeblik af virkning på Morten. Det gøs igennem ham, han følte på en gang en slags overtroisk, halv barnagtig vigtighed og en mands berettigede selvfølelse over at være den, han er. Den gamle vinkede ham hen til sig, og i måden, hvorpå han efterkom hendes opfordring, få ' det ud, som om han havde følelsen af, at han dog kun var noget halvt; han kæmpede med sig selv for at vise sig større, men det er ikke et øjebliks sag at forandre sin natur. „ Sørg nu for, “ sagde den gamle myndig, da han var nået hen til hende, og nnder indflydelsen af hendes mægtige blik så ' ud, som om han fik en ordre i stedet for, at han hørte et kærligt, moderligt råd; „ Sørg nu for, min gode, at alt kommer til at gå sømmeligt til; og glem ikke at spænde de sorte for vognen, der skal køre ham til kirken, og at Mads Jensen får flor om hatten, og at folkene og de fremmede kusfe blive ordentlig beværtede, så de, der have kendt den gamle herre til Fjordendal, ikke skulle få noget på den nye at sige. “ Kun lidt vidste, den gamle, i sin snævre stue, om, hvor meget ordet gik om hendes afdøde søns karrighed; og omtrent lige så lidt vidste hun om, hvad hr. Morten ville blive, når han nu blev sin egen mand. Som de ' fleste gamle, der leve et afsondret liv, forstod hun ikke, at tiden gik sin ustandselige fart; hun talte om verden og livet, således som det var for tredive, fyrretyve år siden. En enkelt gang trængte vel rygtet sig ind over hendes stille dørtærskel og fortalte om ' et eller andet der ude fra; men det var kun om de store begivenheder, der gå deres evige gang og i tidernes løb kun afvige lidt fra hverandre; på dem passer prædikerens ord gennem alle tider: der er intet nyt under solen. „ Hvorfor just de sorte heste? “ spurgte Morten; „ jeg mente at tage kørehestene. “ „ Nej! “ svarede den gamle; „ Hestene have altid været sorte, hver gang her har været fest, både når rejsen er gået til, og når den er gået fra Fjordendal; og jeg lider heller ikke disse røde heste, som vi nu have fået, det er noget af dette nye, som man nu til dags har indført her. “ „ Ja men kære bedstemoder! Farven gør dog... “ „ Farvel, min gode! nu er jeg træt, “ sagde den gamle kort og afvisende, i det hun gav ham hånden til afsked. Hun holdt ikke af at blive sagt imod. Det faldt ikke med en stavelse Morten ind at sætte sig op mod hende, han bøjede sig over hendes hånd med sønlig ærbødighed og sagde hende godnat. på tærskelen vendte han sig endnu en gang om og sagde: „ Hvis der er mere. Bedstemoder ønsker, så håber jeg, at de lader mig det vide så betids, at det kan blive efterkommet. “ Den gamle gav en snurrende lyd fra sig, ikke ulig en kats spinden, til bevis på, at hun havde hørt det; eller måske gav hun sit bifald til kende derved? Da døren var lukket imellem de tvende, rettede Morten sig i vejret og gentog halv højt: „ Herre til Fjordendal! “ Og der var noget i ham, som jublede. Andet kapitel. Otte dage efter sin død blev jægermester Sandborg ført til sit sidste hvilested ved hylden ind til kirkemuren, under såre mange og meget lange lovtaler. På samme dag blev pastor Frits Knudsen, som nylig var bleven kaldet til fjord og orsløv — i hvilke sogne Fjordendal lå —, i en af hovedstadens kirker viet til sin unge brud, frøken Nelly dalhan var en tynd, spinkel mand, som præstekjolen med sine tunge folder gav en større anseelse. Hans ansigt var skarpt og magert, næsen noget skæv og meget tynd. Munden noget for lang efter skønhedens regler, overlæben kort, men med et udtryk af vilje og energi, tænderne store og uregelmæssige, og den hele mund omringet af mange træk, der i lange folder på begge kinder blev dybe, når han smilede, og aldrig helt tabte ', sig, når ansigtet var i ro; ved denne vekslen af lys og skygge fik hans fysiognomi noget vist interessant, der faldt i damernes smag, hvilket ligeledes gjaldt om hans meget funklende, grå øjne, hvorom de sagde, at de „ ved gud næsten vare yndige “. Mændene fandt ham snarere grim, damerne snarere smuk. Hans gang var kort og bestemt, hvorfor han bevægede sig med en vis anstand i sit lange klædningsstykke, hvad der ikke alt for ofte er tilfældet. Hans unge brud var, som folk er flest; men hun besad en skønhed, som man straks bemærkede, nemlig et blødt, mørkt hår, der var så blankt og glinsende, at man kunne spejle sig deri, og desuden smukt tegnede øjenbryn af samme farve som håret. Selve ansigtet var ikke smukt; men når hun talte, blev det livligt og bevægeligt og udøvede en ikke ringe tiltrækning. I brudeparrets følge tildrog et par sig fornemlig alles opmærksomhed, således som personlig skønhed altid og på alle steder vil gøre det; det var brudens søster, frøken Bennet Dal, og dennes forlovede, fabrikejer høst. Han var en høj, mørk, meget smuk mand, som ville have været endnu smukkere, dersom man ikke altid så ' på ham, at ingen bedre end han selv vidste besked herom. I sin påklædning var han en løve, som man ser dem på Østergade, snart i lyse, snart i mørke dragter. I sidste henseende dannede hans dame en stor modsætning til ham, hvorfor hun også af sit eget køn blev beskyldt for altid at ville være aparte, anderledes end andre mennesker; det er udlagt: hun ville følge sit eget hoved og sin egen smag, ingen slave være af moden, denne naturlov, som man kan kalde den, uagtet den som oftest er gående mod al virkelig natur. Ved denne lejlighed var hendes dragt en hvid, glat molskjole uden alle garneringer, dertil nogle rosenrøde bånd, som slyngede sig om hendes smalle liv og dannede en kant på den nedringede kjole, tæt ind til halsen, der havde svanens hvide blødhed. Hun var smuk og ville tillige have været yndig, dersom hendes mund med en lidt trodsig underlæbe ikke alt for ofte havde haft et overmodigt, stundom spottende smil. Brudeparret med følge tog hjem til brudens forældre i et velhavende grossererhus, hvor alt strålede til festen. Stemningen blev snart animeret, og den meget pyntede grossererfrues velbefindende kulminerede, da den ved vielsen fungerende, højærværdige herre ved bordet udbragte en humoristist skål for sin kære, unge, nyformælede kollega, som han håbede at se en gang som Provst, måske som biskop. Den kære svigermoder var nemlig meget fortvivlet over den højst absurde ide af pastor Knudsen, at han frem for at søge ansættelse ved én af stadens kirker — indtægterne behøvede jo ikke at hindre ham — gik til en afkrog af Jylland, som man aldrig nogen sinde havde hørt tale om og næppe kunne opdage på kortet; hvad ville han på et sted, hvor man næppe kunne finde hen? Og fandt man der hen, da måtte man ønske, at man aldrig havde været der, kunne kun drømme om at komme der fra og tilbage igen til verden, forudsat at man ikke døde forinden af sorg og græmmelse over en sådan levende begravelse. Forunderligt nok, havde den unge pastor stået for denne ild, som tilmed trolig blev, sekunderet af frk. Bennet med alle de spottegloser, hun kunne råde over, og oplaget var ikke ringe; ja, i en lille tid havde selv hans egen Nelly, halvt under den moderlige indflydelse, været temmelig oprørst imod ham. Men trods alt dette, trods sine venners råd og opfordringer, der altid gik i samme retning, blev han dog tappert ved fin beslutning. Og grunden hertil var ingenlunde, som Bennet bemærkede, „ en stædighed, hvorom man ingen forestilling kunne gøre sig “, men en fast og mandig overbevisning om, at han med sin unge hustru måtte bort fra disse tusende slægtninge og venner, både for hendes og sin egen lykkes skyld; fordi han følte, at han måtte ud, netop til de stille steder, for at kæmpe sig frem til sikkerhed og fasthed i sin fremtids gerning og til den overbevisning, som kun ro og ensomme betragtninger — derom var han forvisset — kunne give ham. Han arbejdede tungt og grundig, og kunne ikke altid samle sig under hurtig vekslende indtryk og bevægelige omgivelser; derfor var han vis på, at han her havde grebet det rette. henimod slutningen af det lange, elegante måltid, da sangene og de vigtige taler vare besørgede, faldt samtalen atter på det fjerne hjem; man afhandlede, om jyderne på den egn, man her havde for øje, vare grød-, flynder- eller kronjyder, og utallige vare de pile, som den smukke Bennet og hendes oomms il knut fæstemand afskød på de fraværende, meget uskyldige beboere. „ Siden min smukke svigerinde i en så særlig grad, “ begyndte pastor Knudsen med glasset i hånden, „ har valgt min hustrus og mine tilkommende landsmænd til Skive for sin lige så lystige som dybsindige opmærksomhed, så opfordrer jeg herved meget indtrængende hende og hendes fæstemand til, når de gøre deres bryllupsrejse, at begynde den hos os, for at de i fuldeste mål må komme til at gøre sammenligning imellem ørkenens sand og den levende, bevægede verden, som det lader til, de begge i så høj grad foretrække. “ Disse ord kunne ikke såre på grund af den venlige tone, hvori de blev sagte; høst rejste sig straks meget smilende og stødte sit glas mod præstens, i det han sagde: „ Ideen er ypperlig; jeg takker på forhånd og skal udfærdige rejseplanen med dette formål for øje. “ „ Jeg tillader mig at gøre opmærksom på, “ tilføjede den nygifte kone, „ at i ørkenen er der oaser; og jeg håber, skønt endnu ubekendt med de stedlige forhold, at fjord præstegård vil blive en oase, hvorfra man ikke behøver at længes ud i den øvrige verden. Heri er jeg uenig med min mand — for første gang. “ Hendes mand takkede hende med et talende blik, og der lød begejstrede udbrud til den unge kone. Hendes moder slog med nakken; men nennet, der ellers aldrig lod sig slå af Marken, blev stille og satte sit glas fra sig uden at drikke. „ Bedste nennet! jeg venter på, at du skal se op! “, sagde pastor Knudsen og rakte på ny sit glas frem. „ Jeg drikker ikke en sådan skål, “ svarede hun kort., „ Og hvorfor ikke? “ „ Fordi jeg tror, jeg rejser med eder, — hvis jeg må, “ svarede hun med et tvungent forsøg på at være lystig. Det ene udbrud overdøvede det andet, men mest hørte man ordene: „ I morgen! “ — „ Det er umuligt! “ —. „ Højst aparte! “ o. s. v. Alle disse udbrud gengav hende hendes naturlighed; nu var hun i sit sædvanlige farvand, den beundrede skønheds element. Der fulgte en række skåler, hvori hun mere eller mindre var centrum; man spurgte, hvad jyderne ville tænke om hende, hvad hun ville tænke om jyderne; hvad København ville finde på, hvis hun således fløj bort; det var kun en dårlig trøst, at solen nu gik op for jyderne o. s. v. Ak, der hører stærke nerver og brede skuldre til at bære skønhed gennem livet, det første, som man — således er det nu en gang — spørger om hos en kvinde. Imidlertid må det udtrykkelig anføres, at jo mere der taltes, og jo flere skåler der kom om dette æmne, desto tavsere blev den smukke Bennet, og overgangen var så overordentlig, at den blev bemærket. I begyndelsen rettede man sine forundringsudbrud til vedkommende selv; men da dette ikke blev vel optaget, forandrede man taktik, man tav og undrede sig i stilhed. Herved blev stemningen noget trykket, og det var velgørende, da vært og værtinde hævede taflet. Men tydeligt var det, at Bennets mindre gode stemning ikke forsvandt under dansen, som i et par timers tid fulgte efter, samt at misforholdet bredte sig endog mellem de forlovede selv. Det var et rigt stof for mange tunger, og hyppige vare de blikke, der tog den smukke lunefulde i betragtning. Heldigvis for hende klædte hendes tavshed og pludselige melankoli hende så godt, at hun ganske sikkert rådede over det stærkere køns udelte beundring og sympati; det andet køn gjorde sit til at skaffe balance i situationen. Det kunne være ret interessant, i fald det ikke ledede for langt bort fra den egentlige historie, at give et lille udkast af de forskellige køns nærmere måde at være på, og ikke mindst den variation, med hvilken damerne leverede deres i udtryk og væsen forskellige bidrag. Der var især en rig overflødighed på meget, der så ' uskyldigt og venskabeligt ud, meget, der uvilkårlig mindede om en stor mands dtring: „ Alle kærlige ord er ikke altid sande ord, og alle sande ord ikke altid kærlige ord; kun når de er sande og kærlige, blive de til gode ord “; her vare kun få af gode ord. mod slutningen af dansen gav høst sig til at gøre kur til en ung, lyshåret frk. Jensen, noget som Bennet aldeles ikke bemærkede, endsige brød sig det mindste om, efter hvad man kunne skønne. „ Du gør til sidst høst aldeles rasende med din lunefuldhed, “ hviskedee Fru Dal meget irriteret sin datter i øret, just som denne havde trukket sig tilbage i en krog af kabinettet. „ Så frygter jeg, at vi blive to om buddet, mama! “ svarede den skønne koldt; „ kan hænde, jeg bliver først ked. “ „ Det blev i så fald anden gang, min ven! “ Bemærkede fruvi skarpt. „ Det er allerede meget, alt for meget af en ung pige. “ „ Sammenlignet med den tomhed, jeg føler, kan folks mening være mig ligegyldig, “ svarede Bennet med hele et forkælet barns sikkerhed. „ Gud forbarme sig, sikken tale! Du bliver nok ligesom hende i æventyret fra muddergrøften, der til sidst ville være pave, men som kom tilbage til sin begyndelse, “ svarede moderen rystende af heftighed. „ Det er en dårlig lignelse, mama! For det første er jeg ikke fra nogen muddergrøft... “ „ Ja gud véd..., “ afbrød moderen. „ Og for det andet, “ vedblev Bennet med uforstyrret ro, „ søger jeg kun en mand, — en rigtig mand, ikke en snakker, ikke en vendekåbe, ingen nathue, ingen filister, ingen for klog, ingen for dum, især ingen modejunker, men ene og alene en mand, en virkelig mand. “ Hun rejste sig og begav sig ind imellem de andre uden at vente på svar eller videre tiltale. „ Hvad går der af dig, min lille nennet? “ Spurgte pastor Knudsen sagte, i det han gik hen imod hende, tog hendes arm og lagde den ind i sin; „ Du er mig så forknyt. Hvem skal nu give dig de jævnlige tilrettevisninger, nagr denne svoger her er gået i jyderne? “ „ Det var endelig et godt ord; tak, kære Frits! “ Svarede Bennet med en for hende usædvanlig betoning. „ Men det skal du fremdeles; det er nemlig mit alvor, at jeg vil med, om du og Nelly tillade det. “ „ Hvad er det for en snak? Nej, vist ikke,, nej; således kan det ikke være, “ svarede pastor Knudsen. „ Jo sådan skal det være! “ „ Kære Bennet! “ — det var høsts stemme — „ dans denne sidste Vals med mig. “ „ Nej tak, jeg er træt og vil ikke danse mere, “ Svarede hun kort. „ Jeg beder dig derom, “ vedblev han og trak i det samme et stærkt parfumeret tørklæde op af brystlommen. „ Uh! det modbydelige patschouli! — nej tak! “ Svarede hun ærgerlig, og vendte sig om. Han fulgte hendes eksempel og var et øjeblik derefter i fuld Dans med den blonde. „ Det var uret, nennet! “ sagde Knudsen meget misbilligende, „ stor uret, en gal måde at være på lige over for din forlovede, ingen kunne finde sig deri. “ „ I morgen klokken ti må du sige mig, om i ville have mig med; det er virkelig mit alvor, “ svarede hun og flap hans arm for at ile hen til sin søster, hvem hun gjorde den samme bøn. Denne anmodning var ikke straks Nelly aldeles behagelig, og det af flere grunde. For ' det første troede hun, at Bennet ikke kunne udholde at blive på et så afsides sted som fjord præstegård mere end nogle enkelte dage, og at disse ville blive opfyldte med hendes beklager over, at det var et rædsomt liv, et gyseligt øde o. s. v. Dernæst ville hun rimeligvis spotte over alle mennesker og alle ting, og Nelly var ikke sikker på, at hun selv kunne blive aldeles uberørt heraf, hvorimod hun vidste, at alt dette ville krænke og irritere hendes mand. Endelig var hun ikke utilbøjelig til at mene, at hun og hendes mand havde bedst af at være alene for ret at begynde livet på den for dem lykkeligste måde. Imidlertid stod Nelly og Bennet således over for hinanden, at en misforståelse eller skygge imellem dem kun kunne være aldeles forbigående. De beundrede hinanden hver på sin vis og havde altid levet sammen i deres hjem, så den tanke, at det var rart at have søsteren hos sig, at kunne udtale sig til hende og ikke på én gang blive still fra, hvad der tidligere havde udfyldt og glædet hende/ snart hos Nelly fortrængte alle de første stemninger. „ Ja, rejs du med og vær hjertelig velkommen, du lille uberegnelige, lunefulde! Men det er jo umulig | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 701 |
1892_Schjoerring_EnKrise | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,892 | En Krise | female | female | dk | 306 | Schjoerring | En Krise | Schjørring | En Krise | null | null | 1,892 | 218 | n | roman | Schubothe | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 228 | 707 | Other | 0 | 0 | 0 | Cand. jur. Torben rose var eneste søn af en godsejer. Han havde det uheld at miste sin moder, da han var i en alder af atten år, en fortrinlig moder, som indtil hans tolvte år, da han forlod hjemmet og kom i latinskole, havde opdraget ham mønsterværdig. Denne første dybe sorg tog ham med storm, han rugede over den og fortabte sig i den, og da han som nittenårig student vendte tilbage til hjemmet, var det med hjertet fuldt af — om man kan sige så — sorgens forhåbninger. Hvor skulle ikke han og faderen slutte sig sammen i mindet om den hensovede og derigennem træde fast sammen i et uopløseligt kærlighedsforhold. Imidlertid var hans fader bortrejst, og han genså ham først et halvt Års tid efter i hovedstaden for at modtage underretning om, at han ved sit besøg ad åre i hjemmet ville finde en ung stifmoder, præstens tyveårige datter, Klara Holm. Da kom et Krack. det kom til voldsomme scener, livor sønnen bestemt nægtede at ville se en anden på moderens plads og med hele sit hjertes bitterhed og ironi talte han på fingrene, at hans fader mindst var en menneskealder — mellem 35 og 36 år — ældre end den omtalte unge dame, som måtte være meget giftelysten. etc. Hele formuen, som udgjorde familiens velstand, skrev sig fra Torbens moder, en omstændighed, som bidrog sit til, at faderen ikke lod det komme til et offentligt brud, noget, hans irriterede sindsstemning ligefrem higede efter. Men fjærnere end gennem noget åbenbart brud stod faderens hele skikkelse fra denne stund for sønnen. Aldrig ville han glemme denne stumpede, firkantede skikkelse med det markerede, furede ansigt og de af vreden fortrukne, dødblege træk, de sammenbidte tænder i den brede mund, de dybtliggende øjnes funker under de buskede øjenbryn. Med hele ungdommens fanatiske energi, lige parat til had som til kærlighed, svor han i sit stille sind, aldrig at ville gense kædrenegården og aldrig tåle synet af den kvinde, som, næppe et år efter hans moders død, vovede at installere sig på hendes tomme plads. Denne rødhårede, robuste unge dame med det svære hår, de store hænder, det selviske smil, de martialske bevægelser, hvor han dog hadede hende i og faderen! — denne gamle mand — han havde altså allerede længe hvisket hende ømme elskovsord i øret. Han vidste ikke, om han skulle græde eller le, så parodisk forekom det hele ham. Og i tankerne hentede han fra Holberg og klassikerne disse gamle, forlibte skikkelser frem, først for at le af dem og dernæst for i tankerne at håne dem og trampe dem tildøde. Tilsidst var det, som om faderen og hele hans slægt var ham noget aldeles uvedkommende, og med lidenskab klamrede han sig i tankerne til sin moder og hendes ældgamle forfædre, der regnede deres herkomst ned ail hedenold. I svundne dage havde hans fader stedse vist en egen pirrelighed, når moder og søn samtalede herom. Hans slægt havde nemlig ingen aner, og han holdt allermest af at spotte derover, som om ikke alle jordens mennesker havde samme udspring, kun at nogle havde lykken med sig, andre ikke. Den eneste adel, han respekterede, var begavelse og hæderlighed, og så penge; men det sagde han ikke, han tænkte det! Moder og søn afhandlede da disse ttemaer i Enrum. Sønnen kendte det alt, var af og til proppet dermed, men fik så disse stemninger heldig fordelte, når han f. I£x. kom ud på lange, ensomme jagtture med sin fader, der var en fortræffelig jæger, i det hele en god sportsmand. Nu blev alle disse samlivsbilleder med k'aderen overskyggede — til sidst lykkedes det ham at arbejde sig op i en ekstase, hvor det blev ham indlysende, at faderen og han vare to fremmede for hinanden. Hvad han havde haft til fælles med ham, forekom ham nu kun som en mytte. Således så’ han sin fader drage bort; først flere år efter skulle han gense ham under andre forhold og med andre øjne. Som en underlig, stærk men lidet modnet skikkelse tog Torben med brændende Iver fat på sine studier. Alt det formelle angående hans mødrenearv, beskikkelse af kurator o. s. v., forinden faderen kunne indgå ægteskab, blev afhandlet skriftlig, og hans breve til og fra denne vare forretningsbreve, intet mere. Han følte sig henrykt ved tanken om, at alt angående hans fremtidige livsophold kunne gå igennem hans kurator, prokurator kvist på Kvistholm, en fætter til hans afdøde moder. Ihærdig tog han så fat på studiet og efter 4*/a Års forløb havde han taget juridisk embeds-examen med bedste karakter. Hvad skulle han nu? Aldrig havde han tænkt sig, at følelsen efter dette examensslid kunne være så tom eller snarere så blottet for glæde. Da han få timer efter overstået eksamen, ovenpå en flot middag sammen med nogle kammerater, nåde sit logis, følte han sig tynget af noget, han ikke kendte navn på. Noget nyt, noget koldt, noget ensomt; han frøs over tilværelsen — al ting var i ulave. Den rastløse stræben var forbi — ja! ganske vist, han havde sin gode eksamen; men — — nu begyndte kampen for alvor, kampen for at blive til noget, slippe ind på en plads i det overfyldte Mylr, alle vegne! og hvad så? Havde han dog haft sin moder. Ja at kunne have lagt sit hoved ind til hendes skulder og hørt et eneste rosende og kærligt ord — — ja! dér var det! Billede på billede gled livet ham forbi. Han så’ sig som det forkælede barn, hvis ønsker alle blev opfyldte; men tidlig lærte han at bøje af, aldeles instinktmæssigt kom det til ham. Klart mindedes han, at han seks år gammel fik sin første ridehest; en lille korsikaner med lang manke og hale og store, funklende øjne. Han brændte af utålmodighed efter at ride på den; men da hans fader satte ham op, og hesten begyndte et småt racetrav, som han ikke var vant til, blev han angst og begyndte at skrige. « dersom du skriger eller fakler af hesten, får du prygl! » brølede faderen til ham, og hesten fo’r, skræmmet af den brølende røst, afsted med ham over stok og sten. Gennem tårer så' han sin moder bønfaldende strække /armene ud imod sin ægtehalvdel, hvad der aldeles ikke formildede ham. Tværtimod! Torben tog sig sammen, klamrede sig fast til manken og red eller fløj i flyvende karriére rundt i den store gård, indtil hesten endelig seh' blev træt og begyndte at sagtne sit løb. « det er godt, » sagde hans fader tørt og hårdt, « lad os bare ikke få en kælling af dig! » « hvorfor altid bruge hunkjønsformen for noget foragteligt — jeg kender mange feje mænd, » sagde min moder kort, da hun stakåndet så’ mig uden for fare. « undtagelser! » svarede min fader, « det andet er regel, » og så lo han. Denne latter skar drengen i øret. Så lille han var, følte han sin moder fornærmet, og han erindrede, at han for første gang ikke var helt tilfreds over den Ros om, at han havde holdt sig bravt. Fra dette øjeblik begyndte han instinktmæssig at betragte sin moder, for af hendes miner og ofte tårefyldte øjne at slutte sig til, hvorledes hendes stemning var, om hun var fornøjet, og især om hun var tilfreds med ham. En gang stod han uden for døren til hendes kabinet og hørte, at hun græd. Han tog sagte i døren og sagde: moder. Det varede noget, inden hun lukkede op. « græd du, moder? » spurgte han og gned sig ind til hende. « nej, lille Torben, hvorfor tror du det? » « er fader ond imod dig?, » spurgte han pludselig lidt efter. « således må du ikke spørge, hvor kan det falde dig ind, » svarede hun næsten strengt. « far slog Mogens med sin ridepisk før, og nu går Mogens til byen og klager over ham til politimesteren » — — — han gjorde ingen ting, Mogens — — hvorfor slog far ham, mor? » « han må jo have forset sig — det forstår. du dig ikke på. » « jo, jeg havde selv set, at Mogens havde rørt fa’ers hest nede i Alleen, og jeg råbte det til far — — men han ville ikke tro hverken mig eller Mogens. » « nå og så? » spurgte hans moder. « så løftede han pisken også mod mig og skreg: vil du skrubbe af, eller jeg skal garve din Pels — — — jeg gik nok, men råbte: Mogens har nu rørt hesten alligevel, for jeg har set det! — det er bestemt! — -— men hvis far nu får fat i mig, får jeg klø, han er så gal! Flere af folkene hørte det; men sandt er det! » Så sendte moderen ham ned til præstens med en kurv druer og sagde, at hun ville hente ham i løbet af dagen. Tolv år gammel kom han i latinskolen. De første ferier forløb som i en eneste glædesrus, men senere var hans moder svag, bestandig gik det ned ad bakke med hende. Bestandig sørgmodigere var hun, og faderen bestandig mere opfarende. Så kom den sidste ferie, hvor han endnu var sammen med sin moder. Før han drog bort, sagde hun ham så lempelig, at han så’ hende vist ikke mere, og hun bad ham om, at han aldrig ville glemme hende, altid være brav og ærlig, aldrig glemme sin barnetro, være flittig og ikke tilsidesætte den ærbødighed, han skyldte sin fader. « jeg føler selv, » sagde hun, « at jeg har været egenkærlig og draget dig stærkt til mig. Det er uret mod din fader, som kun har dig, og du må love mig, Torben, at nærme dig mere til ham. » — — « fa'er er så bøs — jeg kan tit aldeles ikke tale med ham, og så er han så opfarende imod dig; det kan jeg ikke tåle-------— » « du misforstår ham og er ofte selv så kold imod ham. Når man intet giver, lille Torben, så får man heller intet; det gælder i alt mellem himmel og jord. » « du må nu ikke dø, mor, hører du, » sagde han og brast i gråd. « jeg skal gøre alt, hvad du vil — også mod far — når du blot----------- — må — — blive — — lade være at dø. » — « måske — — lille Torben, » lød det svagt, « ses vi igen; det bestemmer gud; men, som du ser, er jeg meget svag, og vi må nu tænke os alt, og især må vi finde os i alt, således som det beskikkes os, min kære dreng! » — sønderknust og med tunge anelser drog han bort. Dødsbudskabet lod ikke længe vente på sig. Så voldsomt tog sorgen ham, at han næsten ikke opfangede de mange ceremonier ved begra- * velsen. Han så’ kun den sorte kiste, bag hvilken han gik hulkende ved siden af sin fader. En strålende sommersol belyste det hele. han undrede sig over, at alt i skoven og haven, ude på markerne og engene kunne være forårs-klædt, og at lærkerne kunne juble, så at luften næsten dirrede af deres sang. Derinde bag disse sorte fjæle lå hun kold og ligegyldig for alt, hun, der havde elsket naturen i det store som i det små, oplivet alle egnens folk med sin venlige gæstfrihed, sit milde, jævne sind, været de fattiges og forladtes ven, en god ånd i det store hus, alle folkenes, ja og alle dyrenes ven. Ingen glemte hun, alle havde nydt godt af hendes stille, venlige omsorg. — hun var kun ni og tredive år, nu var det alt forbi. Aldrig mere skulle hendes fod betræde disse mange kendte veje. Hun var færdig med det hele menneskeliv. Hun havde levet. Hvad nyt der end kom frem, hvor han end drog hen, hvor mange jordens mennesker han end skulle komme til at skue, hende fik han aldrig mere at se! Hun var færdig med sit menneskeliv, og aldrig skulle hendes tilværelse mere blande sig med hans. Han måtte græde sin smerte, sit savn, sin længsel ud. Han kunne næppe tale med sin fader, begreb ikke, at denne kunne være så behersket, at han ikke kendte nogen forskel på ham fra før og nu. Det var kun i ankomstens øjeblikke, da Torben modtog den beskrivende skildring af moderens sidste dage og timer, at han skønnede nogen dybere bevægelse hos ham. Under påskud af den forestående eksamen kunne Torben drage bort allerede dagen efter begravelsen. Han udholdt ikke at være i det tomme barndomshjem. Efter eksamen besøgte han sin onkel på Kvistholm og gjorde med denne en sommerrejse i Harzen. Da de kom tilbage, var hans fader rejst til et bad i Norge sammen med sognepræsten. Torben tilbragte otte dage alene i hjemmet i en drømmerus om svundne dage. Ingen naboer besøgte han, og kom der fremmede på gården, nægtede han sig hjemme. Af enkelte ytringer, som han hist og her op-snappede, bestyrkedes han mere og mere i, at hans forgudede moder havde tilbragt et temmelig glædeløst liv, men han havde ikke mod til at gå lige løs på sagen og få klarhed over situationen. Uden at se sin fader, forlod han hjemmet og kastede sig med brændende Iver over sit studium. Han ihukom sine løfter om, at han ville være flittig. Et bebrejdende brev fra hans fader om, at han forgæves havde søgt ham ved sin hjemkomst og savnet ham, kastede en mildnende stråle ind i Torbens sind, og alt som dagene gik, erindrede han, at han tillige havde lovet den afdøde at nærme sig sin fader. Varmere og varmere blev da hans breve, og med hjertet fuldt af de inderligste forhåbninger imødeså han den følgende sommer for at se at udjævne den store fjærnhed, indtil han ved faderens besøg i hovedstaden blev sat i kundskab om det forestående giftermål, hvilket på ny æggede ham mod faderen og endelig — som alt meddelt — skilte ham fuldstændig fra denne. Mellem nogle fjærnere bekendte havde Torben en literat myre, borgerlig viet til Olivia Berthelsen, en ung dame af god familie, der uden held havde forsøgt sig på en af hovedstadens scener. Torben havde set hendes debut og delvis været optaget af hendes spil. Hun havde lethed og ynde, en fejlfri udtale, men en uskoleret stemme og alt for raske og voldsomme bevægelser. Havde hun ejet geniets seje udholdenhed, ville hun have drevet sig op til noget betydeligt; men levelysten og flygtig, som hun var, havde hun ikke tid og kraft til en sådan hårdførhed, som kunsten kræver af sine dyrkere. I et år havde hun været gift med myre, uden i mindste måde at give afkald på al tilfældig flirtation. Man sagde — man siger nu altid, alle vegne og alle steder så meget — at der ofte var voldsomme scener mellem ægtefolkene. Når de viste sig — og de viste sig overalt — vare de smilende og lyksalige. Den anden dag i sin kandidatværdighed var Torben i tivoli. Han var kommen tidlig, fordi han håbede at træffe en bekendt, som han forgæves havde søgt og gerne ville slutte sig til. Da han gik ind i koncertsalen, hørte han sig tiltalt. « ah! til lykke, hr. Kandidat! De føler dem vel, som om de havde erobret verden — nyfødt! sejrsstolt------— — — seende ned på alle andre! » Den sidste tilføjelse var hendes. Den havde sin bråd. Hendes mand, der havde klaret examensskærene med et diminutivt resultat, følte det, Torben så' det midt i det flimrende aftenlys med alle de brogede, omflakkende, fornøjelsessøgende skikkelser. Han ville gå videre, men blev alligevel. Fruen gjorde plads til ham ved siden af sig, en lille plads mellem en smækfed, ældre dame i atlask og den laksefarvede sky, der omfattede hende selv. — det var en farlig nærhed. Han havde en ubestemt b'ølelse deraf, da han satte sig, men — det var meget vanskeligt at slippe bort. I et nu blev alle pladser optagne, som om man kun havde ventet på, at han skulle sætte sig for at barrikadere ham fra alle sider. Han fik en underlig kvælende fornemmelse, ønskede sig ud; men havde ikke mod til at ulejlige et helt parti fremmede mennesker. Så blev han. Musikken begyndte. Rubinsteins: en soiré i Petersborg. Hun levede hele stykket, således som hun opfattede det. Af og til gjorde hun en smilende bøjning om til ham med afbrudte ord som: superbt! således skal det være! det er toner! — det er liv! — det er komposition! optagen som hun var af stykket og glæden. « skal det være is, chocolade eller hvad? » spurgte Torben, da stykket var endt og en stormende galopade begyndt. « is — naturligvis! » — svarede hun overgivent og lo ham ind i ansigtet. De spillende øjne gnistrede til ham, halvt sammentrukne som de vare i smilet. Og så dette smil med de hvide tænder bag de fugtige, fyldige læber, og de dybe smilehuller i de ferskendunede kinder — hun var en farlig nabo! Han kendte dette smil igen fra scenen; men hvor langt mere bedårende var det ikke i denne nærhed. Næsen var noget kort og med en lille tilbøjelighed til at dreje op efter; det gav hende noget så fikst og intelligent, noget dristigt og morsomt. Man kedede sig ikke i hendes nærværelse. Al uhygge var forbi for ham, og et vist velbehag betog ham. Han lyttede til hendes små, bestandige bemærkninger, som snart angik spillet, snart et eller andet medmenneske, som havde noget pudsigt eller noget aparte over sig — og det havde de fleste! intet undgik hende; de blev alle opdagede. Af og til lo hun ham ud, når han røbede uvidenhed om en eller anden af dagens mangfoldigheder, som det var chic at være med på. « er de en fremmed i Israel og véd ikke det? Bestiller de da aldrig andet end at hænge over en bog? Er de født i går? » o. s. v. — o. s. v. — i førstningen sekunderede manden hende; men da han hvert øjeblik gjorde sine egne iagttagelser, blev de to andre efterhånden dybere engagerede med hinanden. Da de forlod koncertsalen, og myre traf en kollega, som bortførte ham en lille tid, bød Torben den unge frue armen så længe og spaserede rundt med hende. Hun støttede sig fast ind til ham, helt fortrolig, forekom det ham, og blodet fo'r ham til hovedet. Flan havde ikke før vandret således alene med en ung kvinde. Han tænkte på, hvor én af hans erfarne bekendte, som han havde læst på parti med, ville le ham ud over, at en så enkel situation således kunne betage ham. Vedkommende havde ofte spottende betegnet ham som en — jomfru! en rigtig god tosse! Torben havde altid tænkt, at han ikke var erotisk anlagt eller også — — ja, det forekom ham, at hans moder altid havde været ham som en usynlig skytsånd. « skal de ikke hjem til deres herresæde nu? » spurgte hun pludselig, medens de stod stille og så' på et smukt blomsterparti. « jeg har intet herresæde og skal heller ikke hjem, » svarede han stille. « ej så! — myre har sagt mig, at de var velhavende, rig, skulle have en herregård — — — — har de vel søskende? « « nej! og — jo! — begge dele. » Hun lo! « de er meget morsom — jeg forstår dem ikke! » « min fader er anden gang gift, » svarede han kort. Hendes så umotiverede lattermildhed irriterede ham. Han blev pludselig alvorlig; det var, som om han følte kulde i ryggen, som om alt blev gråt i gråt. Han ønskede sig bort, følte sig ensom og fremmed. Myre kom tilbage. Lidt efter gik Torben hjem. Den følgende dag var det gråvejr, hans stemning ligeså. Efter forskellige overslag tog han den beslutning, at han ville forhandle mundtlig med sin onkel kvist; måske blive en tid hos ham og så rejse udenlands. Han fik fat i en pen for at melde sin ankomst, men så kom posten. Han modtog en del breve. Gratulationer fra nærmere eller fjærnere bekendte og to indbydelser til middag. Den ene var fra myre. Under sin mands navn havde hun skrevet: de må ikke sige nej, det var så hyggeligt at se dem. Her er ingen fremmede. — Torben havde aldrig været der, brød sig ikke om manden, var bange for at blive udspurgt af fruen, men gik alligevel, og skrev afslag til det andet behagelige hjem, hvor han oftere kom og havde det så rart. — hvad der fornemlig drev ham, var nysgerrighed. Han ville se deres hjem på nært hold. Der var talt en del om dem. Deres ægtestand var kun et år gammel, en heftig kærlighed havde ført dem sammen, sagde man, men nu! — ja, han vidste ikke mere! Det var et fikst lille hjem, tarvelig, men nydelig arrangeret. Den unge frue dirigerede selv det hele, hun havde kun en ung tjenestepige, som kom og gik. Torben var forbavset over al den hygge i en så indsnævret lejlighed. Han selv havde to store værelser, hvori det hele omtrent kunne ligge. Foruden Torben var der kun én gæst, redaktør fugl, som straks gjorde samtalen meget fri. Det stødte Torben, at husets frue tog levende del deri, og det var ham imod, så kammeratlig hun blev tiltalt af den fremmede. Torben var tavs og brød sig ikke om de stiklerier, det indbragte ham. Alt blev afhandlet, i særdeleshed et sensationsselvmord af to forelskede. « således burde man indrette livet, » mente redaktøren, « brydende af, når lykken og nydelsen er på sit højeste; men dårer er vi! — rigtige dårer! — vi gå og vente på, at en kostelig tid skal vende tilbage, eller at en tabt nydelse skal komme igen. Højdepunktet gentager sig ikke. » « der kan dog komme andet, der kommer i lignende højder som det tabte, » mente fruen. « det er jo netop herpå, vi gå og vente — men andet og mere end surrogater bliver det ikke. » « en kan jo ikke vide, når højdepunktet er nået, » sagde myre. « det véd ethvert tænkende menneske, som har en stærk higen, et umætteligt ønske, det være af hvilken som helst beskaffenhed. » « hvis ønsket er umætteligt, » indvendte Torben, så forekommer det mig især at være vanskeligt at vide, når, som de siger, højdepunktet er nået. » Redaktøren så' i -bogstavelig forstand ned på Torben og svarede ham med et overlegent smil: « de har vist hidtil mest levet for deres bøger og eksamen. Vent, til de får prøvet livet! lad os så tales ved! » « jeg skønner ikke, at de kan have nogen forestilling om, for hvad jeg har levet. » En flot latter var svaret. Torben rødmede, som kun et ufordærvet menneske rødmer, og gav derved redaktøren en ufrivillig indrømmelse. Han var rasende og skjulte kun slet sin sindsstemning. Talen faldt på det religiøse. Der blev anført flere bekendte præsters udtalelser ved foranførte begivenhed. Myre og redak tøren vidste ikke, om de skulle le eller græde over så fordummende udtalelser over for et så ophøjet tilfælde af selvopgør, et så storartet eksempel på mod til at gøre slut på en tilværelse, der havde sat sin bedste blomst og i fremtiden ikke havde mere at byde på. « det sidste forekommer mig at betage det første sin storhed og sin — Duft! » indvendte Torben. « og da det synes kun at være peku-niaire hensyn, der har dikteret dem, finder jeg ikke emnet så ophøjet endda! » « er de ikke rig? » spurgte fugl. « jo, » skyndte myre sig at svaret « de mangler da enhver forudsætning til at have en mening om, hvad det vil sige at sulte, bogstavelig ikke at vide, hvorfra man skal få mad og drikke. » « jeg ville i det mindste først forsøge at arbejde — ja, det ville jeg —, under alle omstændigheder ladet mig nøje med at gøre kål på mig selv! » svarede Torben med dirrende stemme. Fugl vendte sit glansløse blik om imod ham, satte hånden i siden og svarede: « med tiden kan der måske blive noget af dem! — med tiden! men endnu er de en meget ung mand! » Torben besluttede at gå tidlig hjem; men efter at kaffen var drukken og begge herrerne placerede ved et skakbord, tog han mod fruens indbydelse at prøve nogle duetter med hende. Det var nogle kvikke, svenske elskovssange. Hun akkompagnerede; han måtte læse teksten i noderne over hendes skulder. Hun så’ ofte tilbage op i ansigtet på ham. Hver gang blev blikket ledsaget af et smil, som mere og mere fængslede ham. De blev hurtig enige om at ville synge sammen. Torben hjalp derefter den unge frue med tébordet. Pigen havde misforstået ordren om at komme igen. Han fulgte hende i køkken og spisekammer, tog brødmaskinen fra hende af frygt for, at hun skulle ramme sine smukke fingre, hvis brødet gled. Han tænkte ikke mbre på middagens uhygge og morede sig udmærket. Selv redaktørens stiklerier under måltidet om, at mama og den små havde arbejdet for dem, fandt han næsten godmodige, ja han glemte endog at ærgre sig over fugls tykkelse, hans glinsende teint og skaldede hoved, abnormiteter for en ung mand i den sidste halvdel af tyverne. Flere gange sang Torben sammen med hende og udsatte bestandig sin rejse. Stundom vare de en lille tid alene, medens myre nok så hyggelig sad indenfor og skrev. Andre tider sad han i et hjørne af stuen og dampede på sin cigar, medens han af og til gav sit bifald eller mishag til kende over deres præstationer, stundom i en tone og på en måde, som meget ærgrede Torben, uden at han ret kunne forklare sig, hvoraf det kom. Efter nogle gange forgæves at have besøgt huset, traf Torben den unge frue alene og med forgrædte øjne. « hvad mener de om at synge lidt? » spurgte han. « ikke oplagt, » svarede hun med en lille skurrende latter. « de kan måske blive det, » mente Torben, « når vi f. Eks. begyndte med vårsangen? » « det er ikke noget for mig — jeg er i vinter-, ja i gravstemning. » « men hvorfor? Er der gået dem noget imod? » « meget! — men det forstår de dem ikke på, de er, som fugl siger, et — hun ville have sagt barn, men forandrede det til — meget ungt menneske. » Virkningen af dette udtryk i hendes mund var noget overvældende. Torben blev rød og sagde, idet han fløj op med temmelig heftighed: « jeg er vistnok ligeså gammel som fruen, og redaktør fugl skulle de nødig citere til mig; jeg finder ham ekstra ubehagelig. » « nå ikke mere — det må jeg sige, de illustrerer jo næsten udtalelsen! » svarede hun med et lille bitte anstrøg af spot. « de har ret. Det er virkelig barnligt ikke at kunne beherske sine følelser og sine — — indtryk. » « han har nu mange gode sider, » svarede hun lidt efter. « jeg tvivler ikke om, at de finder så » ------------- « af hvad grund-------------? » spurgte hun og så’ på ham med forundrede øjne. Torben greb sig i at have opført sig pirrelig, på den anden side besluttede han ikke at give tabt. Han kunne ikke nægte for sig selv, at det stødte ham, så familiært fugl behandlede Fru myre. « jeg finder f. Eks., at hr. Fugl er meget fri i sine udtalelser — — » « over for dem — —? » spurgte hun, og denne gang lo hun — « ål han mener ikke det mindste ondt dermed. Tværtimod, han finder dem endogså meget elskværdig. » « jeg kan så godt undvære hans gode omdømme, » svarede Torben. « hans dom er mig aldeles ligegyldig; men — — — han har en flot måde at behandle folk, især damer på. » « de er morsom! hvis de mener mig. Jeg har kendt ham i mange år; han var altid en velvillig kritiker, jeg trængte altså til ham, og nu er han jo husven — — vort repertoire er ikke stort desværre, fordi vi altid må spare — — vore indtægter er kun små! » « tilgiv mig! — men i så fald er der næsten dobbelt grund til at være kræsen. » — — — « jo vist er de et barn — naiv. Det forstår de åbenbart ikke — et forkælet skjødebarn som de. Bild dem ikke ind, at nogen bryder sig videre om at klatre herop af vore mange trapper til nogle mikroskopiske Stuer med tarvelig levemåde — — men alt det kunne være det samme, hvis man ellers var--------------— — —, » hun holdt pludselig inde. « var hvilket? » spurgte Torben. « å ingen ting, » svarede hun og rejste sig. Intet i verden forekom ham nu så vigtigt som at få at vide, hvad hun mente. Han glemte sin naturlige tilbageholdenhed for med bønfaldende stemme at sige: « hvilket, frue? — å, sig mig det! — jeg beder dem derom. » ----------- hun rystede på hovedet. Han bad endnu mere. « lad os så synge » --------------sagde hun i stedet for at svare. « skal jeg gå? » spurgte han — « ja naturligvis. Det er således de ønsker — ikke sandt? » Hun rystede på hovedet. « nu vel! tilgiv! at jeg vover at plage dem. Skal jeg spille, eller vil de? » « lad mig! » Hun satte sig ved pianoet og begyndte adspredt at blade i nogle noder. Der var noget sagte og blidt over hende, som tiltrak ham langt mere end det fremtrædende og noget støjende væsen, hun plejede at have. Han mindedes, hvor indtaget han havde været i hende på scenen. Nu sad han fortrolig ved siden af hende og glædede sig over hendes slanke skikkelse, det askeblonde hår, de lyse blå øjne og denne fyldige, smukke mund, der svulmede med en mærkelig glans, dybere rød end almindelig, det faldt ham ikke ind, at næsen var bred, og at der var noget vel massivt i kindbenenes bygning, som gjorde ansigtet ufint. Trods tidligere brug af sminke havde hendes teint bevaret en klædelig bleghed, som stod udmærket sammen med det blonde hår. Hendes hovedskjønhed var dog et par nydelige, små buttede hænder, bløde som svanedun. Alle måtte lægge mærke til dem, selv når hun ikke stillede dem til skue, hvad der var almindelig sport for hende. Hun slog nogle akkorder an, men med åbenbar ulyst. Torben rejste sig med overvindelse, idet han sagde: « det er klart, at de helst vil være alene. Tilgiv mig, at jeg ikke allerede for længe siden har indset det. » « vist ikke! bliv! — det gør mig netop godt — — jeg kan ikke fordrage at være alene — — allermindst — — — når jeg er dårlig oplagt. » Hun lagde den lille, varme, bløde fiånd kærtegnende på hans og stirrede ham ind i ansigtet. Han skælvede ved denne berøring. Blodet fløj ham til hovedet, uden at ville det trykkede han hendes fiånd og sagde med lav stemme: « sig mig så, hvad der er i vejen? Hvorfor er de bedrøvet? » Hun rystede atter på hovedet, — trak hånden til sig og sagde afvisende: « de er et barn, eller om de heller vil et forkælet menneske, som intet kender til livets sorg og tryk. » Nej! han udholdt ikke dette. Hvad det end skulle koste, måtte han fortælle hende noget om sig selv. Han måtte være fri for i det mindste af hendes mund at høre om, at han kun var et forkælet barn. Hvor langt anderledes tog denne udtalelse sig ikke ud i hendes mund end i redaktørens forleden. Han følte sig næsten smertelig-berørt. Hvad skulle det sige? Var han ikke lige så gammel som hun — det troede han da! — og havde han ikke nået sit eksamens mål, glædeløst som få. Han måtte sige hende------------- ustandselig havde han talt i over en time. Han havde, således som det endog kan gå for indesluttede mennesker, i et givet øjeblik, uden nogen forklarlig grund, meddelt hende alle hovedpunkter om sit liv, ja og enkelte momenter, som han næppe nok selv havde klarhed på. Hun hørte på ham uden at afbryde ham. Af og til gav hun et lille udråb til kende, som snarest virkede overtalende på ham, om endelig at blive ved. da han omsider holdt inde, var situationen således, at hun kendte ham på sine fingre, medens han ikke havde nogen forestilling om hende. Et forhold uden al mulig balance. « stakkels, unge ven! » — sagde hun blødt, da han holdt inde med sine udtalelser. Hun tog en af hans hænder og klappede den mellem begge sine. Han følte det som ild igennem sig. Det ringede. Med en sælsom heftighed greb hun fat i ham og sagde: « gå! sig, her er ingen hjemme, hvis det er en høj mand med mørkt skæg, som kommer med en fordring. » — — — skønt han rejste sig og gik mod døren, tøvede han, tog sig til panden og sagde: « men — — når man ser mig — — — — hvad forklarer min tilstedeværelse — — —? » Det ringede atter. Ude af sig selv stampede hun med foden og sagde hurtig: « gå! — gør, som jeg siger---------------jeg løber min vej — —, » og hun forsvandt. Han gik over gulvet, på én gang kold og varm — optaget og meget frastødt —; dertil betagen af en kvælende skinsyge. Han, som for et øjeblik siden havde været overbevist om, at han talte som til en søster. — — —------------han fik næppe døren lukket op, fortumlet som han var, før en høj, kraftig mandsskikkelse tørnede imod ham, og en ærgerlig røst med stærk jysk akcent sagde: « jeg troede, at der måske som sædvanlig ingen var hjemme. Undskyld! men jeg ville tale med hr. Myre eller hans frue. » « de er virkelig ikke hjemme — men kan de ikke sige mig, hvad de vil — —? » « jo, det véd gud jeg kan! — det er ikke nogen hemmelighed. Jeg er værten, og jeg vil have min husleje---------, nu er der snart gået mere end et fjerdingår over tiden, det er sidste gang, jeg advarer, næste gang sender jeg kongens foged. » Torben følte, at der faldt en sten fra hans hjerte. Med ét forstod han hendes forgrædte øjne, hendes angst, hendes utilbøjelighed til at tale. I et nu erindrede han den sum, han havde rekvireret til sin rejse. Hvad var naturligere end at tilbyde hende den. Om to år var han myndig, så kunne han selv råde over sine penge. « hvormeget skal de have? » spurgte han med en stemme, hvis glade klang han søgte at dæmpe. « vil de måske betale? » — spurgte manden med jydens hele forsigtighed. « det kan jo være dem lige meget, hvem der betaler pengene, når de får, hvad de skal have. » « ja såmænd! det kan det jo også, » svarede han koldsindig og nævnede summens størrelse. « hvor bor de, og når kan jeg træffe dem? » spurgte Torben og fik adressen. — da Torben ville lukke døren, sagde den fremmede pludselig: « med forlov at spørge, Herren skulle vel ikke være fra Jylland? » « jo, det er jeg! — » Torben var utålmodig, han længtes efter at komme ind at berolige fruen. « jeg skulle næsten tro, at jeg kender dem. De er da ikke den lille Torben rose — — så svært, som de dog ligner — — især deres moder — —- —? » « således hedder jeg, » svarede Torben forundret. ----- « å, ventet øjeblik! —• jeg kommer straks. » Han fløj ind og sagde hurtig til fruen, hvem han iøvrigt traf bag den halvt åbne dør: « alt er i orden! » de skal aldeles ikke ængste dem! » Hun bredte armene ud imod ham og hviskedee: « de er virkelig en frelsende engel for mig. » halvt beruset af dette hurtige favntag, fra hvilket hun straks trak sig tilbage, tumlede han atter ud til manden. « kan de huske Mogens, ham, deres fader jog bort? » spurgte han. « jeg holdt så svært meget af dem. De var lille den gang, men så lille de var, tog de mig i forsvar; det har jeg ofte tænkt på. » Torben følte sig så beruset, at han — skønt mandens simple ord fremkaldte alle hans dyrebareste minder — dog kun skænkede dem en spredt opmærksomhed. Som fjerne, h | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 702 |
1884_Schjoerring_EsthersHistorie | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,884 | Esthers Historie | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Esthers Historie | Schjørring | Esthers Historie | null | null | 1,884 | 216 | n | roman | Schubothe | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 222 | 705 | Other | 0 | 0 | 0 | Første afsnit. Om havet svulmer, falder det igen og tit formørkes himlens fagre datter — — Ossian. Hvorfor begyndte man på én gang at tale om dem? De vare blevne forlovede, viede o. s. v. så at sige for næsen af den hele by, i hvis umiddelbare nærhed deres smukke ejendom lå og skinnede lige som et smykke på den bag ved liggende lystskov, som grænsede op - til den lille by og gav den sin smilende, venlige karakter. Det syntes, som om de vare prædestinerede af lykkens gudinde til kun at nyde hendes dage; men hurtig trak det sammen om dem, og uden at nogen vidste rigtig besked, blev der ikke desto mindre hvisket om dem alle vegne. For uden for stående kan det synes, at rygter og hvisken i krogene ikke har videre betydning, og mange mene at kunne « trampe » dem ihjel; men rygter er lige som snoge, vanskelige at få fat på, og aldrig kan man være forvisset om, at man har fået den sidste. Hr. cand. fil. Harald lund, ejer af ulfsborg, således hed han, var i mange henseender en tækkelig mand. Han var lidt over middelhøjde, havde så megen embonpoint, som det anstår en mand henimod de tredive, og som man her til lands finder klædelig, var rødblond med fine træk, som ville have været kvindagtige, dersom et kraftigt, soigneret skæg, der bedækkede hans nederste ansigt, ikke havde markeret det. Hans øjne vare lyse, blå ) tilbøjelige til en fugtig glans, der lige som forstørrede og forskønnede dem, i det mindste i kvinders øjne, og som oftest gemte bag et par guld næseklemmer med ikke alt for stærke glas. Han var en forkælet descendent af et par gamle, værdige, ikke meget udviklede folk, hvoraf dog den ene kun — en gammel fader — var tilbage. Sine studeringer havde han pludselig afbrudt to år, efter at han havde arbejdet sig igennem den filosofiske forløber. Om de gamle kirkefædre, de nye strømninger, eller — som nogle snogeagtige rygter mente — mangel på en vis, nødvendig udholdenhed havde sat slutstenen, det stod fremdeles hen. Tildels imod sine forældres ønsker havde han tre og tyve år gammel forlovet sig med en forældreløs ung pige af jødisk herkomst, som han havde truffen i selskabslivet i hovedstaden og ført hende over med sig. Derefter forlod han, som alt sagt, studeringerne og holdt kort efter bryllup med hende. De boede på ulfsborg hos de gamle, og da moderen et Års tid efter døde, overdrog faderen ham den gamle gård og gik selv på aftægt hos de unge. Kort efter ægteskabet tilfaldt der den unge kone en stor og uventet arv fra en gammel mosaisk onkel i Hamborg, hvem døden overraskede, før han havde fået tid til at udslette hende af sit testamente. I anledning heraf blev det gamle, faldefærdige ulfsborg nedrevet og totalt om- og opbygget i sin nuværende smukke, moderne skikkelse; og hele livet blev derved med det samme sat på en helt anden fod end før. Den gamle lund så’ på dette med et for Harald meget velbekendt « knirkeri » midt i mellem beundring og misbilligelse. Selv havde han en ubestemt følelse af at have vovet sig vel vidt, men beroligede sig stedse med, at den gamle havde adskilligt på kistebunden, og at gården med sit nyt anlagte, store teglværk, umiddelbart op til den betydelig sejlbare fjord, var i al ønskelig fremgang. Alle disse bygningssager havde givet travle, urolige år, og nu, den første sommer, da det som den rige mands lader endelig stod færdig alt sammen, var der lige som gået nogle skruer ud af de unges daglige tilværelse, så at livet var slappet og uden indhold. Den unge kone var nervøs, for ikke at sige melankolsk, og Harald gjorde nogle svage, mislykkede forsøg på at bringe hende og sig selv opad, men sank tilbage som i dvale, uden at føle andet end en lunken skuffelse derved. Elsker han mig da ikke mere, og er livet i den forstand forbi, at alt nu allerede er så udlevet og så gammelt, at der intet mere er tilbage uden at spise, drikke og sove? tænkte den unge kone og begravede sig mer og mere i sin mørke sindsstemning. Hun var fem og tyve år gammel og uden at være ligefrem smuk en i øjne faldende og tiltalende skikkelse. Hun var almindelig høj, rund og fyldig, men dog slank, således netop som de fleste mænd ynde det. Hendes hår var sort og blankt og med netop så megen krøllenatur, at det slog to, tre store bugter foran på den rene pande. Næsen var stor, men ikke mosaisk nok til at kaldes andet end sydlandsk; munden fyldig og smuk med et blidt og venligt smil og forsynet med tænder så hvide, at de havde et udseende næsten af klarhed. Hendes øjne vare mørke som violer, blide og alvorlige, « mosevandsøjne », som Harald kaldte dem i forelskede øjeblikke. Når hun talte, rødmede hun let og fik derved et udtryk af livfuldhed, som betydelig levendegjorde hendes stille, rolige væsen. Fra sin fader, en dygtig toldembedsmand, havde hun arvet et betydeligt talent for tegning og maling og efter sin jødiske moder var hun meget musikalsk og en smule platfodet, dog ikke så meget, at man så’ det på hendes gang, men nok til, at hun vågede over, ikke at få sine kjoler for korte. De havde et barn i deres ægteskab, en rask, smuk dreng på fire år med sin moders øjne og lysegult, krøllet hår, « Jens Peter lund », som han hed efter sin bedstefader, i hvis skygge han så at sige var den hele hele dag, ja i den grad, at han næsten var tabt for sin moder. Den gamle lund var en kostelig, gammel skikkelse. En lille mand i meget lange frakker, med det grå hår rullende langt ned ad ryggen, således som man endnu den dag i dag kan se det på bønder i vestlige, afsides egne af Jylland. Når han spaserede i haven, og det gjorde han den udslagne dag, så sandt vejret tillod det, var han iført små træsko med læder over, en høj, sort hat og messingbriller med store, runde, gammeldags glasøjne, og dertil bar han i den højre hånd en lang pibe, hvis spids befandt sig i hans mund, og hvis yderste hovedende nåde ned til hans små fødder. I lommen havde han en velfyldt tobakspung af grøn silke med store kvaster og et fyrtøj af messing af den gammeldags konstruktion med Tønder, som han slog ild med, da han i fri luft i højeste grad foragtede alle mulige slags tændstikker. Han levede udelukkende for sin søn, svigerdatter, sønnesøn, sine drivhuse og sine blomter. De dele han satte forrest var sønnesønnen og.blomsterne, og ville man spørge ham, hvilken af disse to han foretrak, da måtte det gå ham som oldtidens mænd, der vidste, at jorden stod på en søjle af dyr, hvis nederste skabning var en skildpadde, men ikke vare i stand til at sige, hvorpå denne hvilede. Han samtalede lige tilfredsstillende med begge, både blomsterne og den lille Jens, og svarede den sidste, så nikkede de første, og han var lige klar over meningen. Hvis der var noget i nutiden, han foragtede, så var det politik, ja en vederstyggelighed var det ham, og lige til hans sidste time forblev det ham en gåde, hvad nytte en rigsdag var til, når man havde en konge og ministre, og ligefrem vanvittig fandt han det, at bønder havde noget at gøre på en rigsdag. « som om staldkarlen eller røgteren, » raisonnerede han, « pludselig skulle ind at passe drivhusene og forestå blomsternes forplejning. Gud, hvor menneskene indrette alt bagvendt! Vorherre kendte ikke jorden, hvis han som fremmed kom herned! » Han stod sine medborgere, bønderne, for nær og var foi' nøje kendt med dem til, at han kunne se deres ophøjede egenskaber. Holberg** forsikrer på sin lærdoms højder, at han aldrig taler med bønder uden at lære noget af dem; thi de raisonnere kun om solide og magtpåliggende ting, hvor om de vide fuldkommen besked. Man kan af dem lære, hvordan jorden dyrkes, heste * se epistlerne. og kvæg konserveres, skovene sættes i stand, gårde bygges og en virkelig økonomi føres; endvidere gode, gamle, danske ord, som udi køb stæderne er forglemte, og hvori end lærde folk ere ukyndige. Desuden er bøndernes tale naturlig og uden affektation eller urimelige komplimenter. Om deres mulige Sans og geni for politik taler han desværre ikke. Hr. Proprietær j. P. Lund, som på dette område var i besiddelse af Holbergs kendskab, kom dog — måske på grund af sin alt for store nærhed — aldrig højere med hensyn til at vurdere deres kvaliteter, end at påstå, at masserne ikke i politik vare mere klartseende nu, end i hvilken som helst anden periode, hvor de intet kunne have med den at skaffe. Så forstokket ensidig gik bemeldte herremand lige til sin grav! Det var en lummer midsommerdag, skyerne havde ofte samlet sig til mørke, truende masser, som hang så tunge, at det så’ ud, som de kunne ramle ned i store stykker; men så havde det pludselig raslet i træernes toppe, og vinden, som ikke vidste, til hvilken side den ville gå, hvirvlede og boltrede omkring, så skyerne revnede os’ i forskrækkelsen kun fik tid til at udsende o nogle tunge, hede dråber; så blev det atter stille. • hen på eftermiddagen blev kampen endelig endt. Luften blev mere og mere fri, men deri var bleven kold som på en dag i høstens tid. Estter — således hed den unge kone — havde flere gange haft hat på og villet være ud, men hver gang tilbageskræmmet af vejret stod hun nu på verandaen og lænede sig op til dørstolpen. Om hun skulle have sagt det, ville hun ikke have kunnet gøre rede for sine tanker. Hun følte sig træt, og hvis hun tænkte noget bestemt, så var det i retning af, at livet allerede for hende havde sat sin bedste blomst. Hvad var der mere af nyt? Ingenting. Den gamle lund gik forbi med sine evindelige træsko, sin ditto hat, pibe etc. fulgt i hælene af den lille Jens, som kom bærende med blomsterstokke, der vare en halv gang længere end han selv, og så optaget heraf, at han end ikke agtede moderens råb. Da de forsvandt, fik hun tårer i øjnene; hun havde en følelse af, at alt gled fra hende, og at hun følte sig for svag til at gøre en ordentlig kraftanstrengelse. Så stod hun en stund og så' efter skyerne, hvorledes den ene blev jaget af den anden, gled forbi eller smeltede sammen i en enhed. Solen glødede bag ved træerne og kastede en mangfoldighed af glimrende stråler på bladene, igennem dem og hen over den bløde græsplaine. Fuglene, som efter dagens travle gerning begyndte at samle sig i de høje lindetræer, kvidrede så travlt og højrøstet, at man måtte tro, at hvert blad havde sin levende tunge, og i det samme svang en syngende lærke sig endnu engang lovsyngende op i luften foran hende, blændet som den var af den røde, strålende aftensol. I morgen er det jo st. Hansdag, sagde estter ved sig selv, efter den er det, at skovens blade vende sig, så at vrangen er ude hele resten af sommeren, og at lærken ikke mere går i sky, fordi den efter sin kærligheds rus kun kan synge om jorden — det var bedstefaders visdom. Der gik en gysen igennem hende. Var det måske nu også hendes st. Hansdagstid? « den springer ud i morgen, knoppen er begyndt — ganske sagte — at sprænges! » råbte en skingrende stemme, bævende af forventning og spænding op til hende. « hvad mener bedstefader? » spurgte hun rødmende. Hun havde ikke hørt eller set ham komme, og han forskrækkede hende. « min store cactus, kære! den hvide! som to gange har skuffet mig! i syv lange år har jeg ventet; men nu er det alvor! kom! skal du få lov at kigge til den gennem ruden — vinden er kold, jeg måtte lukke; men kigge kan du! » « må jeg vente til i morgen, når den er udsprungen? » Spurgte hun venlig. Hun vidste af erfaring, hvad en Rønde til drivhusene med bedstefader ville sige, den var ikke let at slippe fra igen, efter som hver eneste blomst havde sin historie, som ingen kunne slippe fra uden ved et rent tilfælde, med mindre man ville såre eller fornærme ham. Når han blev rigtig ivrig, tog han en uhyre blyant og en lang liste op af sin omfangsrige kjolelomme og gennemgik den daglige fortegnelse over fænomenerne, og man blev da nødt til at være ham behjælpelig med at holde nogle af hans apparater, medens han omstændelig undersøgte, om enhver knop og ethvert skud var i orden. Han underholdt sig med blomsterne, som om de vare fornuftige væsener, hvorfor lille Jens også stundum svarede, når han blev spurgt om, hvor bedstefader var, at han « talte » med blomsterne. « ja, ja da! » svarede bedstefader hovedrystende og gik videre; det var ham ufatteligt, at hun kunne afslå en sådan anmodning. Lærken holdt sig endnu oppe i luften så højt, at hun kun kunne øjne den som en næsten usynlig prik; endelig dalede den ned og forsvandt bag de høje træer; den var færdig med sin lovsang for denne dag, hvad enten nu bedstefaders påstand om, at den ikke mere gik « op », var sand eller ikke. Fuglene sladrede endnu og gjorde hverandre aftenbesøg, så der var en uro og støj mellem bladene, som når mennesker går ud og ind på visiter hos hverandre. Harald kom slæntrende op imod verandaen. Han gik med stok og så’ ned mod jorden. « lad os gå en tur! » bad estter, da han kom til trappen og opdagede hende. « jeg har over ti gange i dag haft tøjet på og måttet opgive det på grund af regnen; men nu er vejret godt, kom med! » « kære! jeg kommer lige fra skoven, er træt og har desuden ikke læst aviserne. » « dem kan du læse siden! gå med Harald! » Bad hun, « det er længe siden, vi to har gået en rigtig tur, og jeg har sådan lyst. » « en anden gang min søde pige! jeg kan virkelig ikke, jeg har desuden noget, som skal med posten. » « å, jeg ville så gerne! » bad hun endnu en gang og stillede sig i vejen for ham. De bedende øjne havde måske aldrig været skønnere end i dette øjeblik; men endnu engang kunne han modstå deres ømme bøn. Tavs bandt hun sin hat bag den smukke, blanke fletning, denne hvide hat med lyserødt silkefoder, som klædte hende så uforlignelig. Så kastede hun et sort overstykke besat med rige blonder om sine skuldre og gik ud — alene. Han fulgte hende med øjnene, indtil hun forsvandt bag omdrejningen; en gang så’ det ud, som om han ville have ilet efter hende, men — ja forklar, hvem der kan, det fænomen, som gentager sig dag ud og dag ind i ægteskabet og som for halvdelen af menneskeheden er en gåde, at en mand, som dog i hjertet elsker og tilbeder sin hustru, kan negligere hende, forsømme hende og tilsyneladende hellere tage imod en hvilken som helst anden underholdning eller tidsfordriv end det, som udgår fra hende og hendes selskab. Egentlig var han ærgerlig over, at hun gik; var hun på den anden side bleven hjemme, havde han måske ikke talt et eneste ord til hende eller taget den fjærneste notits af hendes nærværelse. Således havde det været længe. Og når hun ville tænke sine sørgmodige tanker til ende, da vidste hun godt, hvor meget hun end søgte at bedrage sig, at begyndelsen, og for den sags skyld enden med, var for hendes vedkommende denne ene tanke: kan han have ophørt med at elske mig? Han kastede sig hen i et sofahjørne og var lige ved at falde i søvn, da han pludselig hørte sig tiltale af en fremmed røst. Han for op og følte sig ung og behagelysten nok til øjeblikkelig — allerførst — at rette på sig, trække ned i vesten, purre op i håret, glatte frakken o. s. v. Al indolens og træthed var som bortblæst, og dog kunne den indtrædende skikkelse, skønt den var en tiltalende person, lige så lidt måle sig med hans hustru, som åen med havet. « Ingeborg! Du der? Det vidste jeg aldeles ikke af! » « ja—a, man kan heller ikke vide alle ting, især ikke de små, for de er så mangfoldige! » Svarede hun leende og rakte ham sin hånd. det var præstens datter, Ingeborg mørk, som i flere år havde haft en lærerindeplads hos et herskab i Skåne, og som nu var hjemme i et lidet feriebesøg. « hvor når er du kommen? Det er længe, siden du var her, ja, hvor længe? » spurgte han og bød hende at tage plads. « jeg kom for nogle dage siden og har ikke været hjemme i tre år, » svarede hun. « det er da også en umenneskelig tid, især når man har gamle forældre. » « ja, sandt nok, men det ene af disse år have vi tilbragt i syden, det følgende var grevinden så svag, at jeg ikke nænnede at forlade hende og det tredje år, da min Broder blev tteologisk kandidat — i fjor —, var jeg jo sammen med min familje i København ovre hos farbroder, så du sér, der er dog mening i det alligevel. » « det er sandt! Hvilken vej kom du? Mødte du ikke min hustru, hun gik i skoven? » spurgte han. « nej, men jeg er kommen inde fra byen, altså den modsatte vej. » « læg dog dit tøj, estter plejer aldrig at blive længe borte. Hun kan ikke lide skoven, når det begynder at mørkne, » sagde han. « så skulle du være gået med hende, » sagde Ingeborg ligefrem. Han så’ på hende, og hun blev rød, ikke på denne fine måde, som hos hans hustru, hvor 2 farven idelig under talens løb vekslede som et uundgåeligt akkompagnement til hendes ord. « ja—a, » svarede han langsomt uden at tage øjnene fra hendes ansigt — « jeg burde, men menneskene er ikke så gode, som de burde være. » « vi kunne gå hende i møde! » sagde Ingeborg pludselig. « det kunne vi; men ad hvilken vej? Jeg véd sandelig ikke, hvor hen hun gik. « hvor når gik hun da? Hvilken ligegyldig ægtemand! » sagde hun, i det hun rejste sig og samlede sit tøj. Da hun trak sit slør ned, gled det løs. Han tilbød at knytte det og gjorde det med en behændighed, som indbragte ham den Ros, at man kunne se, at han var en vel dresseret ægtemand. Denne gang var det ham, som rødmede ved tanken, om, at når estter bad ham om den slags tjenester, ringede han på hendes pige, i stedet for selv at gøre det, således som i frier- og honningdagene. « hvor er mor? » råbte den lille Jens, i det han kom op ad trappen med den gamle, da de andre ville ned. « det er dog en fortryllende unge! » sagde Ingeborg, løb ned og greb ham i sine arme, løftede ham højt op og kyssede ham. Og hun lagde sit blonde hoved ind til hans og kælede for ham. Jens fandt sig deri med den stoiske ro, som børn undertiden udvise. Efter mange velkomsthilsener fra bedstefader, der havde kendt hende fra barn, den gang hun og Harald gik sammen i pigeskole hos den gamle frk. Holm, blev de endelig færdige til at gå. « nu kommer det an på, om estter er gået til åløbet eller til rævebakken, » sagde Harald, da de stod ved indgangen til skoven. « hvad holder hun mest af? Hvor plejer hun at gå? » spurgte Ingeborg. Intet kunne være mere naturligt end hendes spørgsmål og måde at være på; alligevel var det, uden at Harald nogen tid i sit liv havde tænkt derover, svært at svare på disse spørgsmål. Hvor hun gik? Hvor hun plejde at gå? Kunne han sige det eller have nogen forestilling derom? Uden at Ingeborg kunne forklare sig nogen årsag, blev Harald bestandig mere stille og lige som åndsfraværende. Efter nogen snakken frem og tilbage, sloge de ind på vejen til åløbet, som de nåde efter en halv times gang. Estter var der ikke. « hvad skulle vi nu! Enten gå til rævebakken eller hjem? » spurgte Ingeborg. « det er jo så langt til rævebakken herfra. Vi komme akkurat til at gå i en vinkel, » svarede Harald. « ja, men denne vej er altså din hustru ikke gået; vi måtte da have mødt hende, » svarede Ingeborg. « hvis vi gå til rævebakkerne, tænker jeg, vi komme til at følge hendes fodspor; men jeg går gerne, luften er yderst behagelig, ikke at tale om selskabet, » svarede han. « det er svært, så galapt du er bleven, » Svarede Ingeborg leende, medens han undrede sig over alt det, han var bleven, uden at have tænkt noget som helst derved. Inde under træerne var luften mild, næsten varm. Det begyndte at dæmre. Myggene sværmede og frøerne kvækkede. De talte rolig om alle deres bardomsminder. Endelig kunne de øjne bænken i rævebakkerne; bænken på udsigtsstedet var optaget. « det ligner din hustru! » sagde Ingeborg bestemt, jo mere de nærmede sig. « det tror jeg ikke! » svarede Harald kort. En herre rejste sig og kom dem smilende i møde. Jo, ganske rigtig, det var Fru estter og den ny herredsfoged, assessor blomfelt, samt fuldmægtig fris. « de ser min nådige! » sagde assessoren til estter, i det han hilste ceremonielt på de kommende, « at en slig ære, som at følge fruen til borgen, ikke kunne blive mig beskåren. Jeg havde på følelsen, at jeg ville komme til at renoncere. » assessor blomfelt var en begivenhed i den lille by, hvor til han var kommen for et Års tid siden. Han havde rejst meget, bevæget sig meget i den store verden, havde et ry med sig om at være Karl for sin hat og var i besiddelse af et overordentligt snakketøj; dertil var han ugift og havde formue. Sin egentlige karakter forstod han godt at skjule under en påtagen, lystig maske. « jeg tør måske håbe, at assessoren, samt hr. Fris ville gøre min hustru og mig den ære at forlænge turen om af ulfsborg og drikke the i selskab med os? » spurgte Harald. « tusend tak! en anden gang, højstærede! Om det må være mig tilladt, » svarede assessoren bukkende og tagende afsked med det samme. En gentagen opfording til hr. Fris mødte også en behagelig undskyldning. « et ualmindeligt smukt par, disse lunds, » Sagde assessoren til hr. Fris, i det han vendte sig om, højt nok til at Ingeborg hørte det. « en fortræffelig mand og en aldeles superb lille kone! » Folk i byen havde for længst bemærket, at han alle tider og alle vegne fremhævede estter. Hjemturen for de andre tre var lidt ejendommelig. Snak manglede det ikke på. Estter talte især mere, end Harald længe havde hørt og blev godt hjulpen heri af Ingeborg. Han var mest tilhører og gik og grundede på, hvor længe estter egentlig kunne have været sammen med de to herrer, og om det var deres selskab, som havde gjort hende så ualmindelig oprømt. Hun på sin side tænkte, at da hun bad ham om at spasere med sig, var han både træt og optaget for hele aftenen, og nu! —ja, frk. Mørk sagde det jo! — havde de været først ved åløbet, altså gået skoven næsten rundt, og da de kom gående sammen, var han munter og strålende, ganske anderledes end nu — — hun talte fort for at kyse alle disse tanker bort, der som en uvejrssky ville storme ind på hende og havde ikke nogen forestilling om, med hvilken forundring hun blev iagttaget. Da de kom hjem, var hun elskværdigheden i egen person og henrev Ingeborg til ligefrem begejstring. Harald sad tilbagetrukken og tavs, og Ingeborg begreb ham ikke, men tænkte, at hun ville til skarpt at iagttage ham, måske en gang i ferien tale med ham. Den følgende dag så’ Harald, da han kom hjem fra sin morgentur ved teglværket, at estter var ivrig med at få sit halvt forglemte staffeli i orden. Han havde tidligere uden held opfordret hende til ikke at lægge det på hylden. Han forstod ikke, hvad der pludselig kunne have givet hende lyst til nu atter at begynde. Han var i høj grad forstemt. En hel ovn fuld af sten var blevet forbrændt, og teglarbejderne havde mumlet noget om, at de ville have højere dagløn. I øjeblikket kunne han aldeles ingen pekuniære uheld tåle; den sidste termin var han kommen over med akkorder, og hans fornemste håb stod netop til teglværket, hvor han havde fået en stor bestilling på sten til en kirke. Det pinligste ved det hele var, at det altid var estters og kun estters penge, hvor om det havde drejet sig, og som han, uden nogen indskrænkning fra hendes side, havde benyttet til det sidste. Huset kunne jo også indrettes på en tarveligere måde, men det var ham umuligt i øjeblikket at sige det til hende. Og endelig — det var det uheldigste af det hele — var han ked af sin virksomhed. Landlivet trættede ham, og han fortrød, at han var gået fra studeringerne. Herom kunne han allermindst tale med hende; aldrig i verden ville hun her kunne forstå ham. Og tale måtte han, men til hvem? Hans gamle fader, som kun levede for sine planter, i det hele et aldeles uudviklet liv? Nej! Venner? Hvor er de, når man trænger hårdt til dem? Ingeborg? Ja! han ville forsøge, om det var muligt. Hun ville forstå, hvad det var, der drev ham tilbage til studiet, som estter havde bragt ham til at forlade. Var det rigtigt? var det ikke snarere ham, som havde glemt hele verden over hende og kun tænkte på altid at være omkring hende? Var denne rus forbi? Elskede han hende ikke mere? Hvorfra kom denne tomhed i deres liv, at de næsten intet havde at tale om? Estter tog hat på og lavede sig til at gå ud. Hun havde sine malerekvisiter med. « hvor går du hen? » spurgte Harald forundret. « ned i rævebakken. Jeg vil forsøge, om jeg kan tage en skizze. » « nå således! » « har du noget derimod? » « hvad skulle jeg have imod det! » « så farvel! jeg kommer til middag. » « farvel! » Han stod og så’ efter hende. « den er fuldkommen! lange, gyldne støvdragere og et kridende hvidt liljebæger, kom for alting og se! » råbte den gamle op ad trappen så varm og forpustet, som om det gjaldt en uhyre begivenhed. « er det din cactus, fader? » spurgte Harald. « ja, kald på estter, men straks! » råbte den gamle, « om et øjeblik skal den flyttes ud af solen. » « estter er gået i skoven for at male, » svarede Harald, « men nu skal jeg komme. » « gået i skoven for at ma—a—le? » spurgte den gamle, « og hun vidste, at den ville komme ud i dag. » « nu ja! » svarede sønnen godmodig og tog sin dreng på armen, « hun kommer jo senere! » Og han gik bort til drivhusene. « er fruen ikke til stede? » spurgte jfr. Nielsen, da Harald atter var kommen op fra haven. « nej, hvad vil de hende? » « jeg skulle have besked på middagsmaden, men fruen kommer vel snart! » « fruen kommer ikke før middag. « Jfr. Nielsen nølede med at gå. « de må virkelig se at klare dem selv. » Han kunne se på hende, at der var noget, hun havde at meddele. Hun var et gammelt husinventarium fra hans moders tid. Da hun imidlertid ikke begyndte, vendte han sig om. Hun gik til døren, men blev atter stående, så sagde hun: « jeg tror ikke, at fruen er rask; hun græder så forfærdelig tit og har ingen ting lyst til. » « å, nu er hun da ude at male, så har hun dog lyst til noget, » svarede Harald, « men hvad mener de, at der skulle være i vejen? » « ja, det er måske så kun en tanke, men jeg synes, at fruen er så tit i dårligt humør. » Harald spurgte sig selv, hvad alt det skulle sige. « goddag! her har du mig igen, » lød higeborgs frejdige stemme. « jeg ville spørge, om du og din hustru ikke i eftermiddag ville drikke kaffe hos os i haven? Carl er lige kommen hjem efter sin vel til ende bragte eksamen. » « tak! det var rart, men estter er gået ud, jeg kan kun svare for mig. » Efter de nødvendige forklaringer, vendte Ingeborg sig'om og spurgte pludselig: « hvor kan det være, at hun — din kone — er gået alene? » « alene? Hun har virkelig ikke anmodet mig om at gå med, desuden — jeg har ikke tid! » « ikke tid?.— ja, så kan det jo heller ikke nytte, at jeg tænker på at opholde dig længere. Jeg ville ellers være blevet og fulgtes med eder og tænkte, at jeg nu kunne gå ud til fruen i rævebakken. » « ja, gør det; det vil sikkert glæde hende. » « tror du virkelig? Du må huske, at jeg kender hende så umådelig lidt. Når jeg undtager i går netop, har hun altid været stille lige over for mig; jo, jeg forsikrer dig, at jeg tit har haft en følelse af, at hun ikke kunne lide mig. Jeg finder hende nu så henrivende, at jeg ikke kan lade være at trænge mig ind på hende. » « hvorfor skulle hun dog ikke kunne lide dig! » « hvorfor? å, lad os blot være fri, det er såmænd så let forklarlig —. » « ikke kunne lide! » gentog Harald, « det er dog en sandhed, at kvinder i deres raisonnement og med hensyn til deres ønsker og passioner have så meget, som minder om børn. Mænd tale ikke således og tænke ikke således. » « det er mig ligegyldigt, hvorledes mænd tænker, og at de tænke anderledes end vi, eller rettere, jeg finder ikke det mindste nedsættende i din påstand, og det var dog meningen, at jeg skulle det! » « ikke det mindste kan jeg forsikre; var det noget, vil jeg snarere kalde det misundelse over, at vi ikke er så barnlige! » « tak! ja. nu går jeg! Du har altid været så dygtig til at servere et lille drilleri; og, jeg kan for resten bedre lide dig således end så indesluttet og tavs, som du var i går aftes. » Hun ville til at gå. Han holdt hende tilbage. « var jeg indesluttet og tavs? » spurgte han. « ja til slutningen —. » Han blev alvorlig; hun tænkte, at han var skinsyg. « jeg har også en stor del meget besværlige bekymringer, som ikke altid er lette at bære. » « så har du jo din hustru at tale med, » var hendes naturlige svar. « det er netop det, jeg ikke har kunnet. » « det er mærkeligt! hvis er skylden? » spurgte hun. Enhver anden ville han ikke have tålt et sådant spørgsmål af, og mærkelig nok, nu, da hun selv gav ham anledningen til at lette sine bekymringer, var hans første følelse mishag og utilbøjelighed til at gøre en begyndelse. Som om hun læste alt dette, gjorde hun tydelige tegn til opbrud og sagde: « ja, jeg er ikke kommen i nogen alvorlig sag, og hvis du så tror, går jeg altså ud til din hustru? » « som du vil! men er du ikke træt? det er jo en lang vej derud. Vil du intet nyde, inden du går? » « nej tak! jeg spiste frokost hjemme. » « ikke meget hensynsfuldt for resten, når du gik hertil, » svarede han. « vi er nu ikke så fornemme som i. Du véd, at vi spise tidlig frokost og middag kl. i og ikke kl. 4 således som her. » Han blev atter alvorlig. Hun nikkede og sagde farvel. « å, vent et eneste øjeblik, jeg går med, » Råbte han efter hende. Hun blev stående i den åbne dør. Jomfruen trådte ind med et brev, som straks skulle besvares. Harald rev det op og læste, og det var meget tydeligt, at det gjorde et ubehageligt indtryk på ham. « véd de ikke, om forvalteren er hjemme? » Spurgte han jomfruen, « send ham i så fald straks herop! » « jeg tror ikke, at han er færdig med frokosten, » Svarede hun og ilede ud. « tør jeg bede dig, Ingeborg, om at sige til estter, at jeg uopholdelig må tage over til lemvig- og at hun ikke kan vente mig, førend tidligst i morgen aften. Hils hjemme og bed dem om at have mig undskyldt for i eftermiddag. » « det var dog kedeligt — skal jeg sige mere eller andet til din hustru? » « nej tak! det er noget bryderi om en levering af sten, som ikke er bleven færdig i rette tid, fordi der har været et uheld med brændingen. Å, Ingeborg! Du kan ikke forestille dig, som jeg er træt af disse evindelige uheld og kedsommeligheder, som landlivet fører med sig; det bliver aldrig noget for mig. » « det er mig ufatteligt, jeg synes, at det måtte være den behageligste stilling på jorden at eje et så yndigt sted som dette; men du har bestandig taget dig alting så nær. Man må have udholdenhed og tålmodighed. » Forvalteren trådte ind, og Ingeborg gjorde alvor af at gå. « vil de sørge for at få min gig forspændt; jeg må til byen i anledning af leverancen med stenene, som byggekompagniet nægter at modtage, fordi den første levering ikke er kommen i rette tid. Sørg de imidlertid for at holde teglmesteren til vinden, at han ikke drikker sig fuld og ødelægger mig en ovnfuld sten til. » « ja, det er lettere sagt end gjort; det er satan til Hallunk! Han er ondskabsfuld som bare fanden, når han er fuld, og ædru er han jo aldrig. » « når man lirker for ham, kommer man længst, det nytter aldeles ikke at bande og dominere med ham, » svarede Harald kort og bestemt, « så lidt som noget sted i det hele. » « så forstår jeg det formodentlig ikke, » Svarede forvalteren stødt; « men jeg kunne dog ønske, at de havde hørt ham i går aftes, da han gjorde jav med malkepigerne. » « det behøves ikke; jeg har set og hørt ham, både når han har været rå og beruset, og ved, at den største magt her, som næsten overalt, er den at tale rolig og besindig; mildt og strengt om de vil. » « så er det vist bedst, at de selv taler med ham, » svarede forvalteren arrig. « det har jeg også i sinde, når jeg kører forbi, men må, som alt sagt, bede dem holde øje med ham under min fraværelse, da jeg ikke i øjeblikket kan tåle et tab til som det sidste. » Forvalteren gik, og Harald tog af sted efter at have taget afsked med sin søn og den gamle, som sad på en havebænk ved siden af sin udsprungne, hvide cactus ude i drivhuset, aldeles ude af stand til at forlade den. imidlertid sad estter på sit yndlingssted i skoven, ude i rævebakken. Hun havde sit staffeli foran sig, men, i stedet for at arbejde, sad hun i dybe tanker, og man kunne se, at hun havde grædt. Ofte så’ hun, lige som hun ventede nogen, ned ad vejen og for sammen ved den mindste støj. Endelig viste sig assessorens skikkelse nede ved omdrejningen af vejen. Da hun opdagede ham, blev hun bleg og ville, hvis det havde været hende muligt, have løbet sin vej. Hun bævede og havde en uklar følelse af, at han, som en betydningsfuld skæbne, trådte hende i møde. Allerede i nogen frastand opdagede han hendes bestyrtelse og var for meget erfaren til, at han ikke skulle udtyde den til sin fordel. I det år, han havde været i den lille by, havde han meget ofte stødt sammen med estter og øjeblikkelig været på det rene med sig selv om, at hun var en langt betydeligere og elskeligere skikkelse, end hendes omgivelser havde klar bevidsthed om. Han holdt af at tænke sig hende omplantet i en større cirkel, hvor hun, som han sagde til sig selv, ville være en pryd og endelig komme til sin ret. Adskillige forsøg havde han gjor | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 703 |
1896_Schjoerring_EtHjemPaaHeden | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,896 | Et Hjem På Heden | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Et Hjem Paa Heden | Schjørring | Et Hjem paa Heden | null | null | 1,896 | 275 | n | roman | Schubothe | 3.75 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 285 | 713 | Other | 0 | 0 | 0 | Tåge og regn gjorde slut på alle sommerdrømme. De indhyllede himlen i et tæt, gråt, vådt klædebon, de kvalte efterårets blomsterflor, tog træernes sidste blade, gjorde jorden mørk og tung og menneskene triste i sindet. Alt, hvad der kunne komme i hus, flyttede ind, alt, hvad der måtte søge ly i jorden, gravede sig ned, dybt, dybt ned; kun fuglene og de af Markens dyr, som hverken kunne finde skjul i jordens skød eller få tag over hovedet, flygtede om, fra sted til sted, bekymrede, betrængte. Blot en solstråle! en eneste lille solstråle! klynkede de, at vore fjer og pelse kunne igen engang, en eneste gang! blive tørre. Bedst havde uglen det oppe i glamhullet i kirketårnet. Når den blev træt af at grunde over nytten af al denne klamme væde, hoppede den ned, ind til sin Fru mage, som havde travlt med arrigt at bortjage hver en stakkels småfugl, som tyede ind. Tårnet var deres domaine, og de holdt, som store herskaber, ikke af at blive overgloede af plebs. Engang imellem lød en tungsindig fløjten ude i heden, fra en eller anden stakkels hyrdedreng, som vogtede nogle forkomne får, under deres nøjsomme måltid i lyngen. Den, som ikke er født og opvokset på landet, aner ikke, hvor trist en stemning der kan hvile over en sådan plet af jord, men endnu meget mindre forstår han, med hvilken kærlighed og troskab den stille beboer kan hænge ved et sådant sted. Hvad betyder ordet fødested i de store byers bikubesværm? Udslettelse og omskiften 1 ikke således på landet og de ensomme steder. Efter Års forløb kan man vende tilbage, finde og genkende det gamle hus, det træ, den busk, de blomster, græsset og lyngen, mellem hvilke man opslog sine øjne, legede og voksede op. Gennem tågen, med den fine støvregn sivende helt ind til skindet og den våde vams baldyret med millioner små bitte, våde Perler, skred en mand henimod sin gård, som var beliggende foran nogle høje lyngbakker, bag hvilke man i det fjerne skimtede en bred strøm, en af Limfjordens mange lunefulde, bugtede arme. I en halvcirkel omkring gården lå en efter egnen smuk have, udenfor hvilken et åløb med frodige Enge på begge bredder strakte sig. Hermed var også egnens skønhed udtømt. flade, nøgne hedestrækninger sås rundt omkring og gav landskabet, selv på denne skovløse kant af Jylland, et mørkt og fattigt udseende. Manden var høj og velvoksen, men duvede af dårlig vane med skuldrene. Hans markerede ansigt var stærkt bevægeligt og kunne afgive udtryk for de forskelligste følelser, lige fra den sorteste melankoli til den mest drengeagtige overgivenhed. I almindelighed var hans blik alvorligt, næsten sørgmodigt, ofte var der i hans mørke øjne noget drømmende eller åndsfraværende, hvad der tyder på tankerigdom eller hang til ørkesløse betragtninger, og virkelig 1 han var meget hengiven til de sidste. Hans næse var lige og af en bestemt form, ved roden yderligere fremhævet af et par svære, mørke øjenbryn, der havde tilbøjelighed til at mødes. Panden var lav, håret mørkt og overordentligt tæt. Han havde fuldskæg, som skjulte mundens og hagens form. Undertiden, når ansigtet opklaredes af et smil, blev det både smukt og behageligt; men, som hans ansigt, var hans karakter, en mærkelig blanding af indolens og en heftighed, der omtrent altid endte i en komplet halsstarrighed. Gode og slette impulser lå hinanden så nær, at de samme hændelser lige let kunne fremkalde dem begge, eller, det er også muligt! hans drømmerier med deraf opståede idealer vare så sårbare, at det var yderst vanskeligt ikke at støde ham eller dem. under alle omstændigheder var der det duperende ved ham, at hans jævne fremtræden meget ofte virkede skuffende, fordi han i virkeligheden stillede langt større fordringer, end man så ham an for. Overfor folk, han betragtede som stående under sig, kom hans sårbarhed langt sjældnere til udbrud end overfor hvem, der i social henseende stod højere end han eller blot mente at gøre det. Med andre ord, han holdt ikke af overmænd, undtagen de meget fåtallige, hvis virkelige dannelse aldrig lod dem forglemme sig. Han havde måske således just de rette frihedsbegreber, de ædleste og bedste, men verden anlægger nu engang for alle sin egen målestok, og de, der ikke kunne underordne sig denne, synke enten tilbunds eller træde i en frugtesløs kamp, som tidligt eller sildigt ender med at gøre kål på dem. Otto rejt var en mand på ni og tredive år. Han var cand. fil. og havde afbrudt sine studeringer ved faderens død for ti år siden for at være landmand. Størsteparten af hans nøjsomme faders kapital var medgået til det lange studieophold i hovedstaden, og skuffelsen over, at Otto, som var eneste søn, ikke benyttede sin tid og sine evner bedre, blev en pind til den gamle rejts ligkiste. Ottos moder var død flere år før faderen og hans eneste søster gift med en rig fabrikant og storpolitiker i København. Det hyppige ophold i søsterens hus, som var på højde med tiden, havde sin part i, at Otto fjernede sig fra sin fader og sine ung domsidealer. Da han mødte til sin faders jordefærd og blev vidne til den sjældne højagtelse og hæder, høje og lave viste den afdøde, og atter hørte hjejlens sørgmodige sange, som havde lydt ved hans vugge, tog sorgen et sådant tag i ham, at han, trods alle opfordringer, ikke var at formå til at vende tilbage og afslutte sine studeringer. Måske overså han de lakuner, der alle vegne fandtes i hans lærdom, måske ængstedes han over de summer, der vare spildte på ham, eller måske var han færdig med dette glade driverliv, der, trods al sin hulhed, i visse folks øjne har et vist slags godtkøbs åndsstempel på sig. Takket være den stædighed, der lå ham i blodet, modstod han alle kaldende røster, anskaffede sig lange skaftestøvler, landbrugsbøger og gav sig til en begyndelse — det var efterår — at beplante lyngbakkerne, bagved gården. Disse bakkedrag strakte sig i en kæde ned til den brede fjordarm, så her var arbejde for mange år. Udholdenhed manglede han ikke, uden for så vidt, som han bestandig måtte forbedre ethvert arbejde, og for landmanden er det en farlig sport at lytte efter ethvert excelsior. Først og fremmest skal der en fortunatuspung til, dertil en overordentlig indsigt, til syvende og sidst erfaring og den genialitet, uden hvilken intet arbejde i nutiden kan have nogen væsentlig frem gang. Havde nu end Otto en lille del af det sidste parret med lidt indsigt, han manglede erfaringen og den velspækkede pung. Med en jagtbøsse slængt over skuldrene og fulgt i hælene af en brun- og hvidplettet hønsehund, vlaska, skred Otto henimod våningshuset, en god bygning med takkede gavle og en bred kvist med vinduer til begge sider. Kvistgård var en afbyggergård fra et større herresæde, Rønsholm, nogle mil derfra. Mørkere blev hans ansigt, jo nærmere han kom til gården, til sidst, da han var for enden af våningshuset, kom der, ved synet af et friskt hjulspor i vejen, der førte ud fra gården, et udtryk af fortvivlelse i hans træk. Med sammenbidte tænder stod han lidt stille, ligesom uvis, om han skulle gå ind eller forsvinde i tågen. Så tog han sin våde plat af og slyngede den nogle gange frem og tilbage, så dråberne stod af den, tog et lommetørklæde op og tørrede sig hen over øjnene og panden, satte hatten på med et rask tag, som om han ville bortjage alle griller, og gik hurtigt ind. Næppe var han inden for døren, førend en lille mørkøjet dreng på syv år kom ham i møde, ikke stormende glad, som han plejede. Mo’er er borte — også Alice! sagde han sørgmodigt, og så trillede tårerne ned ad hans kinder. Ottos ansigt blev endnu mørkere. Tavs tog han drengen i sine arme. Hans stærke skuldre skælvede af indre bevægelse, men ikke en lyd kom over hans læber. Ind i sit kontor forsvandt han med lille Bertel. På konsul mørks villa, lidt nord for Helsingør, med en prægtig udsigt til stranden, herskede en egen dyster stemning. Konsulen, en lille, noget førladen mand, op mod de syvti år, spaserede urolig omkring. Snart patruljerede han gennem værelserne, snart var han på verandaen for at påse, hvad der tildrog sig i sundet, så var han i hønsegården, så i den lille pyntelige have. Det var klart, at han ikke noget sted havde ro på sig, han gik med hænderne på ryggen, småsang eller fløjtede, men kun med kvart damp og så på alt og alle med et fortrædeligt blik. Der var dog ingen, der kom ham påtværs, situationen var klar nok. Man vogtede sig! Satans! hvor folk også er akavede! sagde han engang imellem inde mellem tænderne og rystede på hovedet. Mørk havde engang været en rig mand, men uheldige børsspekulationer havde opslugt hans formue. Han kunne nu, som man siger, bjerge sig, men heller ikke stort mere. Som ung havde han været sømand, men skønt han tidlig forlod søen, havde han endnu, fra hine tider, et vist flot sving over sig. På en af sin ungdoms rejser forelskede han sig i en engelsk reders datter i grangemouth i Skotland, men vendte søen ryggen, da hun gav ham en kurv. Han tog så fat på en handel med kul og giftede sig med en dansk pige, som døde året efter deres bryllup, da hun havde født en lille pige. I over en halv snes år gik han udelukkende op i sin forretning og havde stort held med sig. Efter dette tidspunkt, ved afslutningen af en kontrakt om et stort parti kul, som han personlig afgjorde, traf han, ved et kompliceret tilfælde, hvor to jærnbanetog stødte imod hinanden, atter sammen med miss palmer, sin ungdoms elskede. Og, hvad der ikke lod sig praktisere i de unge år, det skete nu. Hun blev hans lykkelige hustru og drog med ham. Egentlig skønhed besad hun ikke; men ynde i forening med en klædelig beskedenhed, en uopslidelig hjertensgodhed og forkærlighed for sit nye land, skaffede hende mange og oprigtige venner. Hun blev dertil en fortræffelig moder for den lille Helga mørk, selv havde hun ingen børn. Formue besad hun ikke, men hendes fader havde sikret hende en efter danske forhold ret betydelig livrente, og, som hendes mand, da ulykken stormede ind på ham, sagde, en guds lykke, at den var urørlig. deres forandrede forhold bar hun langt bedre end han, hvem særlig den tanke, at huset nød godt af hendes penge, var meget smertelig. Og, som det så ofte går med sørgende mænd, han blev opfarende og pirrelig, så han mangen gang var meget svær at omgås. Dertil kom, at han, som brat måtte afslutte sin store virksomhed, endnu følte sig så rask, at han daglig udtalte sin stærke fortrydelse over, ikke straks ihærdigt at have taget fat på ny, da han jo kunne leve endnu i ti, ja tyve år. Folk blev gamle nu i tiden! Til sidst førte han herom et fuldstændigt kævl med sig selv, hvad der pinte hans omværende, især dog ham selv. Men gud hjælpe den, der mindede ham om hans alder med mindste antydning om støvets år. Til syvende og sidst var han egentlig vred på Vorherre over, at man, at han i det hele skulle blive gammel. Det var en tosset indretning. Man kunne ligeså godt hele tiden have ungdom og livskraft, ubeskåren, eller, det var endnu bedre! man skulle stige og stige eller få fornyelse og begynde forfra. Da han var en fornuftig mand, udtalte han sig til fremmede om den slags sager med reservation, men hans hustru, som var besjælet af den solide, ægte, engelske gudsfrygt, kendte dette på sine fingre og sørgede over hans anskuelser. Det var dog hidtil det eneste, som havde formørket hendes liv, et virkeligt liv i kærlighed; det blev således, som hun af og til, når han var mildt stemt, sagde til ham, altså kun sorger, de selv skabte sig. Vorherre havde, trods alt, skånet dem ganske anderledes, end det kunne være sket dem og som det egentlig så ud til, og hun ramsede op, den gode kone! en række af goder, de vare i besiddelse af. Han kunne så gå i sig selv, blive from som et lam, fortryde sine synder og love bod og bedring for fremtiden — jo, Alice kendte det! Straks man så ham, syntes man ikke om ham. Der var noget arrogant og indesluttet over ham, især i den korte, snobbede måde, hvorpå han talte og i det skarpe blik, hvormed han mønstrede en. Man måtte vænne sig til ham, i reglen lønnede det sig. Han var fuldt ud en hæderlig karakter, som aldrig sagde eller lovede mere, end han kunne stå ved, hvad der til fuldkommenhed viste sig, da uheldene styrtede ind over ham. Han tænkte kun på at give enhver sit, og denne dybe trang hos ham gjorde, at han i tide, tæt ved afgrundens rand, tog reb i sejlene, hvor mangen en anden, uden at betænke følgerne for næsten, ville forceret og fordoblet spillet. Nok muligt, at hans stille hustru her var den, der inspirerede ham, men, at han hørte efter hende, forklejnede ikke hans værd. Hans ansigt, som var prydet med et gråt overskæg med viksede spidser, var ganske fint men fortalte intet videre om, hvad der boede i manden. Han kunne imellem have et velvilligt smil, som da formildede øjnenes skarphed. En højst ejendommelig måde havde han at le på, omtrent som når en kat nyser. Han indgød tillid, sjældnere fortrolighed, aldrig venskab. Som engelsk konsul var han forgabet i alt, hvad der skrev sig fra dette land med sit verdensherredømme, som han udtrykte sig. I det hele regnede han det for sit livs dumhed, at han ikke i ungdommens dage havde forandret fædreland. De små stater — det var et tidsspørgsmål — vare bestemte til at opsluges af de store, de havde ingen prestige, men uheldigvis bestemte man ikke selv, hvor man fødtes! Som han, måske for tyvende gang i denne formiddag, kom ind fra haven, arriverede hans hustru hjem fra byen, hvor hun havde gjort indkøb. Er du endelig der, Alice? det er længe, du har været borte! udbrød han utålmodigt, men gik hende dog med en venlig mine i møde og befriede hende fra en mængde pakker, store og små. Forsigtig, forsigtig, kære Alfred! det er lidt pilleri til lille Alice! det søde barn! svarede hun og vågede ængstelig over hans bevægelser. Ok! ja, ja! udbrød han og smed sig på en stol med hænderne for ansigtet, « hvilken elendighed! » Nu må du virkelig være tålmodig! lad os se, vi vide jo aldeles intet, vi må være besindige. Jeg glæder mig hjerteligt til at se både Helga og hendes lille pige! der var en sådan godhed over hendes væsen, hendes ord, i hendes stemme, hendes fagter, at man måtte røres. Hun gik hen og lagde armen om sin mands Hals, glattede på hans sparsomme hovedhår, strøg sin kind mod hans — han måtte tage hænderne bort og høre efter hende. Gik det dog ikke alt sammen ud over dig — dig især! — din godhed, dine penge — nævn det ikke, kære Alfred! afbrød hun ham. Foruden at du bedrøver mig, krænker du mig tillige. Hvem har dog delt din rigdom med dig, som jeg! — endnu har jeg masser af kostbarheder fra den tid — men lad os især ikke blande det bedste i os, vor kærlighed, med sådanne bagataller som lidt møje og penge. Lad os være glade over, at vi have det således, at vi kunne tage imod vor datter, høre, hvad der er i vejen, trøste og hjælpe hende. I stedet for at gøre al ting sværere, skulle du hjælpe mig. Vi må virkelig se fornuftig på sagerne. Jeg forstår dig ikke, Alice, kan ingen ting da bringe dig sorg? Han så op til hende, men i hans stemme var der en blanding af beundring og kærlighed med en tilsætning af fortrydelse. Han trængte til at høre nogle hårde ord. Det var en af de få skuffelser, hun beredte ham, at han aldrig fandt lejlighed til at bru<c op imod hende. De få gange, han havde forsøgt derpå, smeltede hun ham midt i udbrudet med sin mildhed. Alice mørk var en fuldstændig dickensk figur — hvor ville han ikke have nydt, frem for alt beskrevet hende med sin mesterpensel 1 — en lille trivelig, let og behændig skikkelse med små bløde, hvide hænder, små fødder og et velsignet mildt og godt udtryk i sit, trods årene, næsten barnlige ansigt. Hendes teint var som et af disse blomstrende æbler, man ud ad efteråret kan overraskes med at finde på en lille tør kvist. Hverken regn eller slud have magtet at fordærve dem, de have somrens friskhed og efter-årets aroma i sig. Hun havde sit blonde, lidt askegrå hår skilt midt i panden, flettet og sat op, som da hun var ung, uden spor af kruseduller. Hendes lille næse, set fra siden, havde en tilbøjelighed til at vise op, men en så lille, at den kun var antydet. Hendes klare, blågrå øjne så den talende lige ind i ansigtet, som om de ville underrette en om, at de trængte meget længere ind end som så, og hendes noget store mund med de sunde, velordnede tænder havde det behageligste smil, man kunne tænke sig. Hun vidste ikke alt det gode, hun ville gøre sine medmennesker, måske hun derfor havde så overmåde lidt tid til at tænke på sig selv. Ville man ikke elske hende, måtte man beundre hende. Talte man med hende, følte man glæde, og valman hendes gæst, havde man en ublandet følelse af hygge. Det er vanskeligt at sige, hvad hun virkede mest ved, så fordringsløs var hendes hele optræden. En stor digter har sagt: « der gives karakterer, der gøre livet skønt. » hun var en af disse. Gode mennesker blev endnu bedre i hendes selskab, og mindre gode gjorde sig umage for at synes at være det eller tragtede måske oprigtigt derefter. Særlig udrustet var hun ikke, hverken med hensyn til kundskaber eller begavelse, ej heller havde hun færdigheder ud over at kunne spille ret almindeligt fortepiano og synge lidt dertil; men i retning af at være et fuldtud sandt menneske — lige langt fra bigotteri og hykleri — var hun genial. Du må love mig, vedblev hun til sin mand, at tage kærligt mod Helga, man trænger dobbelt hertil, når man er ulykkelig — for sin fornøjelses skyld forlader ingen hus og hjem og — og — og barn! supplerede mørk, ja hvordan kan hun forlade sin søn, den kære lille dreng — — å, det er slet! usselt af en moder. Du synes det selv! Han fløj op, frem og tilbage over gulvet, med hænderne på ryggen, fremskudt mave og underlæbe. Vi må først høre hende, før kunne vi ikke dømme om noget — og heller ikke engang ret se, da det ene menneske ikke tænker og føler som det andet. Du skal nu altid undskylde alle mennesker, Alice. Det kan udarte til en fejl, vil jeg sige dig, svarede han med bævende stemme og stod stille foran hende. Han havde så ondt, så ondt ved at holde sig i tømme. Jeg kan ikke tale anderledes, end jeg tænker, svarede hun og så ham ind i ansigtet med disse rene øjne, som aldrig havde noget at skjule. Nok sandt, Alice, men man skal heller ikke altid tænke så — så •— overnaturligt. Der ville ikke falde ham noget andet udtryk ind. Med god ret lo hun af ham, hvad der irriterede ham noget, fordi hans udtryk var uheldigt, og især fordi intet bedre ville falde ham ind. Han udholdt dog situationen, og hun skyndte sig at lede samtalen hen på noget andet, som dog ikke i øjeblikket interesserede nogen af dem. Stuerne vare oplyste og bordet i spisestuen festligt dækket med fire kuvert. Det ligner ikke noget, kære Alice, at pynte op, som til en fest — med lys og blomster, sagde konsulen, som blev mere urolig, alt som tiden nærmede sig, da datteren skulle komme hjem. Lys og blomster, svarede den heltemodige lille kone, følge os, både i glæde og i sorg, jeg føler begge dele. Og lys og blomster høre nu så udelukkende ind under mit departement, og er mig selv, det ved du, så uundværlige. Lad os ikke tale om de små ting! Han så hen på hende og ville have bemærket noget om, at hun endog havde pyntet sig; men tav og vandrede igen frem og tilbage over gulvet. Man hørte en vogns rullen. Alice greb et lys og ilede ud for at tage imod sine gæster. Konsulen gjorde et par forsøg på at følge sin hustru, men vendte om med en gebærde, som om han fik ondt. Endelig bekvemmede han sig til at åbne døren ud til entréen, men blev stående på tærskelen. Bedstefa’er? råbte en lille pige på tre å fire år og ilede i hans arme. Ja børn, blomster og lys! tænkte Alice, smykke livet og gør det umulige muligt. Bedstefaderen trykkede den lille pige ind til sig. Hun slog armene om hans Hals og lagde sin varme, bløde kind ind til hans. Nu mor! Mor! råbte den lille og rettede sine arme ud imod sin moder og sprællede for at komme ned. Goddag, mit barn! sagde konsulen endelig og rakte munden ud imod sin datter, stadig holdende fast på den lille, der ligesom dannede et værn imod hende. men Helga forstod klangen i hans stemme og hans sene tilsynekomst, ellers plejede han at være den første til at tage imod hende. Hun håbede, da hun straks ikke så ham, at han ikke havde været hjemme. Goddag, fader! svarede hun og bøjede sin kind hen til ham, men tog den straks igen tilbage. Hun var klar over beskaffenheden af denne hjemkomst, og det var kun med den yderste opbyden af alle sine kræfter, hun afholdt sig fra at bryde ud i en fortvivlet gråd. Aftenen gik tungt og trykkende. Ingen, end ikke den frimodige Alice, vovede at komme med nogen hentydning til den egentlige grund for Helgas hjemkomst. Det var en lettelse, da hun, straks efter te-tid, forsvandt med barnet og bad om samtidig at måtte gå til ro; hun var så træt. Forladtheds litaniet er måske det kvad, som lyder oftest verden over, snart højt, snart lavt, stundom så lønligt, at intet jordisk øre hører eller begriber det, måske allersmerteligst der, hvor ordet fattes og ingen aner det. Måske er der også, når alt kommer til alt, i enhver stor smerte et punkt så personligt, at ingen, uden den pågældende, har rede derpå — derfor ånde vel så mange litanier ud i tårer, suk, i ordrige, stundom også ordløse bønner, op mod den himmelhvælving, hvorunder vi fødes, leve, lide og dø, og hvorfra vi håbe på hjælp eller lindring, når al ting her omkring os synes at glippe. Da Helga med stor udholdenhed og blidhed havde fået sin lille datter til at sove, smed hun sig ned på knæ med ansigtet begravet i sengens puder. Hun følte det som en lindring at komme til at græde. Ikke en tåre havde hun fældet, hverken for den gejstlige eller verdslige øvrighed, hvor alle mæglingsforsøg havde vist sig unyttige, ikke en tåre, da hun pakkede sit tøj og drog bort fra sit hjem, ikke en tåre, da hun med bristefærdigt hjerte havde trykket sin søde lille dreng ind til sig, ikke en tåre, da vognen svingede ud af gården derhjemme, og hun vidste, at aldrig mere kom hun tilbage dertil. Men nu, efter rejsens omvekslinger og den kolde modtagelse i hjemmet, kunne hun ikke lide mere, så kom tårerne og kvægede hendes syge, forpinte sind, og med tårerne kom refleksionen, dels over det liv, der lå bagved, dels over det, der tilhørte fremtidens mørke, uvisse dage. Helga rejt var af middelhøjde og brunet. Hun havde en nydelig figur, brune, blide øjne og smukke farver, panden og næsen gik i lige linje, men næsen, som var noget kort, gjorde, at partiet mellem næse og mund blev lidt for langt efter de strengeste skønhedsbegreber. Munden havde en buet form, læberne sluttede tæt og gav ansigtet et bestemt, undertiden noget indesluttet præg. Hendes hår slog et par naturlige bugter og lagde sig i tunger omkring panden, og de løse nakkehår trak sig op i nogle fikse små krøller. Hun var tavs, men meget indtagende og faldt afgjort i herrernes smag. Imod sin faders ønske havde hun giftet sig med rejt, da hun imidlertid havde truffet sit valg, var der, fra hans side, aldrig fremkommen nogen plentydning til, at han havde næret andre ønsker. Dog anede det ham stedse, at der ved en eller anden lejlighed kunne indtræffe en katastrofe, som han, med sine anskuelser, kun med rædsel kunne tænke på. Og her var atter et punkt, hvor han havde ønsket, at hans hustru kunne have set sagen med hans øjne og ikke med sine egne, så at hun i stedet for at støtte ham overfor datteren, tværtimod hjalp denne at besejre hans uvilje mod rejt. Hendes store godhed forklejner hendes gode forstand, plejede han at sige. Af frygt for at bedrøve noget menneske føjer og forkæler hun endog der, hvor hun ikke skulle gøre nogen af delene. I lang tid havde Helgas breve til hjemmet været således, at forældrene indså, at der var de alvorligste konflikter mellem de unge ægtefolk, og de havde frem og tilbage talt om, hvor vidt en af dem eller de begge i forening skulle tage over og se på sagerne. Men konsulen turde ikke lade sin hustru rejse alene — hvad denne helst ville — af frygt for, at de rent skulle løbe med hende, og på ægte mandfolkemaner skød han bestandigt ubehageligheden fra sig. Da kom et brev, hvori Helga bad om, at hun, med sin lille datter, måtte tage hjem til dem, indtil hun kunne få sig besindet på, hvad hun i fremtiden skulle lægge sig efter. Rigtignok havde hun, takket være sin gode faders omsorg, en livrente, men den var for hende og barnet ikke tilstrækkelig til at leve af. Desuden måtte hun have virksomhed. Dagen efter brevet kom hun selv, så der blev ingen tid til ventileren. Medens hun nu ved siden af sit barns seng græd oppe på sit værelse, gik det mere end almindeligt varmt til nede. Alice læste virkelig sin mand teksten for hans frastødende væsen. Det kan ikke nytte nu at gå op i et helt utidigt føleri. Helga må ud med sproget, hvad der er hende og hendes mand imellem, og så må vi se at få dem forsonede. Jeg tåler ikke skilsmisse- optrin. Har man sagt a, må man sige b, Helga var advaret. Jeg havde nok imod det parti. Galskab! enhver anden end ham, der var jo flere at vælge imellem, og, endelig, det havde ingen hast, hun var kun nitten år, da hun havde bryllup, var dertil mere barn end mangen anden i samme alder! Kære mørk! alt det, nytter det ikke nu at tale om. Du går rent uden om sagen, som det i øjeblikket kommer an på. Du ved, hvor indesluttet Helga er, hvor kunne du dog nænne at tage således, eller egentlig slet ikke imod hende? Der er noget, som stundom ikke lader sig oprette. Du har, på et tidspunkt, hvor hun trængte så forfærdelig hårdt til at tages kærligt på, stødt hende bort. Alice! du må dog engang lære at se naturligt på sagerne, du — her hjælper ingen vrede, afbrød hun ham. Vi komme ingen vegne i denne sørgelige historie uden med besindighed og godhed. Jeg ved så godt, at det kun er din egen store sorg og skuffelse, som forblinder dig; men — tror du måske ikke, at jeg er bedrøvet? Å, så dybt, så dybt bedrøvet — — hun tog en lille håndlampe. Nu går jeg ovenpå til den stakkel, som skal sove uvelkommen under sine forældres tag. Vent mig ikke for det første, for tale med hende må jeg! Han ville først spærre vejen for hende og påstod, at de helst måtte vente til den følgende dag med at tale til hende. Vente! nej! jeg. kender Helga, og jeg så, hvor fortvivlet hun var. Skulle jeg lade hende ligge således den første nat herhjemme, aldrig. Herregud! hun er så træt. Hun har langt bedre af at sove, og, hvor tror du, hun kan sove, når i først komme til at græde over hinanden? Vil du da gå op og sige hende kærligt godnat? spurgte Alice, så bliver jeg nede. Jeg! nej! vent til i morgen med alle ophævelser. Nej! kære ven! det gør jeg ikke. Jeg er hendes moder — hun har ingen bedre — — hendes stemme rystede, og et par tårer, hun ikke var menneske for at holde tilbage, trillede ned ad hendes kinder. Konsulen var afvæbnet, og hun begav sig ovenpå. Med beundringsværdig udholdenhed afventede Alice en lille standsning i den unge kones gråd, og med ikke mindre takt trængte hun ind på hende for at få hende til at udtale sig. Var hun ganske heldig i første tilfælde, blev hun det mindre i det andet. Nogle mennesker have en forunderlig sky for at udtale sig eller en mærkelig evne til at unddrage sig enhver nærmere indtrængen. Alice havde med sin åbne, kærlige natur lidt overordentligt over denne ejendommelighed hos datteren, uden nogensinde at kunne få bugt med den. At rejts affærer vare derangerede, vidste hun, at han endvidere var hensynsløs, undertiden til brutalitet, imod sin hustru, fik hun bekræftet. For blot at nævne et lille træk mellem mange, tog han en dag sin hustrus lille kanariefugl, som hun holdt så meget af, drejede halsen om på den og kastede den hen på hendes sytøj med den bemærkning, at nu var da den skrålen forbi. En anden gang havde han i køkkenet — han kom hjem fra jagten — i flere af folkenes påhør, kaldt hende et fjols, en gås, en surmule, fordi hun tillod sig den bemærkning, at vandet, som han forlangte lige fra posten for et minut siden var bragt ind. Opstod der endvidere en konflikt med et af børnene, behandlede han det barn hårdt, hun tog parti for, uden hensyn til ret eller skel. Det var alt, hvad Alice fik ud af hende, naturligvis var der andet og mere, Helga ikke kunne eller ikke ville tale om. Omkvædet på alt var: jeg kan ikke leve sammen med ham. Det er mig umuligt! jeg kan absolut ikke. Den evige tragedie! han og hun! tænkte Alice, aldrig så længe verden står, skal den spilles til ende, eller bliver den opslidt, hvor mange millioners millioner variationer, der føjes til den. At finde fornuft i kærlighed, har jeg op givet, sagde en af den nyere tids store mænd, en fremragende tteolog, og, der findes, på dette felt, ikke den galskab, man skal forsværge! Jeg ville ønske, kære Helga, sagde Alice, da hun havde prøvet alle mettoder for at få datteren beroliget eller til at tale ud, jeg ville ønske, at du — for din faders skyld — ville anføre en dybere grund for dit brud med din mand. Du kender jo nok far! » Vil far ikke tro mig? Mener han måske, at jeg. for min fornøjelses skyld eller på grund af et flygtigt sammenstød forlader — å, min stakkels, kære dreng! Denne gang måtte Alice opbyde hele sin kraft for at berolige hende. Tro dog endelig ikke, at jeg vil ligge på den lade side. Jeg har i sinde straks at tage fat på noget, sagde Helga, da hun kom noget til sig selv, jeg ved endnu kun ikke, hvad det skal være. Det kunne vi altid tale om. Her er både plads og fred for dig, så længe som du vil! men du må love mig at gå til ro — jeg skal, på alle optænkelige måder, hjælpe dig; allerførst må vi se at få dig beroliget, fader med! Fader! Fader! sagde Helga utålmodigt. Der sker jo ikke fader nogen uret, vil han ikke se mig, så — tys, stille! kære barn! tænk ikke sådan! hvor falder du på slige ideer? — ikke se dig! — ti stille! Det er dog ikke så helt mærkværdigt. Kan du for alvor tro, at jeg ikke bemærkede den modtagelse, han gav mig? Han skulle blot vide — nå! lige meget! Hvad skulle han vide? Ikke noget! Helgas bestemte mund trak sig smerteligt sammen, som skulle der lukkes rigtigt godt til for alle mulige ord og tanker. Godnat, kære barn! sagde Alice pludselig og kyssede hende kærligt. Hun indså, at der var intet mere at udrette. Ja, mig tror du dog vel nok på? spurgte hun ængsteligt. Altid og ubetinget! og med heftighed trykkede hun moderen ind til sig. Endelig blev det aften på Kvistgård, endelig var Bertel sorgfuld slumret ind og endelig kom det øjeblik, da Otto besluttede sig til at åbne og læse det brev, Helga havde efterladt. Han kunne sige sig selv, hvad det indeholdt, til dels i alt fald, men sorgen, når den er forbunden med fejltagelser, uret eller lignende, bliver da først rigtig skærende, om man vil • anskuelig, når den former sig til ord. Måske var det i forudfølelsen heraf, at han havde opsat læsningen så længe, måske var det også simpelt hen fordi, at nu var skandalen der og lod sig ikke mere afværge, eller han ville være sikker for enhver forstyrrelse. At Helga engang kunne tabe tålmodigheden, havde han nok tænkt sig, men nærmest troet, at hun — især for drengens skyld, som han håbede, hun ikke gav slip på — næppe vi1 de gøre skridtet fuldt ud. Det gik med hendes afrejse som med døden, har man end mangen gang været sikker på den, kommer den dog oftest uventet eller rettere i et øjeblik, hvor man netop ikke antog, at den ville indfinde sig. Med sin lommekniv skar han konvoluten op, meget langsomt. Man skulle vædde på — om man ikke kendte situationen — at det allerhøjst var et kedsommeligt rykkerbrev, og, egentlig forholdt det sig også således, det var i virkeligheden et rykkerbrev på den forspildte livslykke. Brevet var ikke langt. Linjerne stod lige og tydelige, og håndskriften var fast og fuld af karakter. Egentlig — stod der — har jeg intet at nedskrive på dette blad, som du ikke ved eller dog kan sige dig selv. Det eneste, du ikke til fulde kender, min dybe smerte, skal jeg end ikke forsøge på at sætte i ord. Du ville sikkert ikke engang forstå den. Hvorfor jeg forlader dig, kan du sige dig selv. Din store sorgløshed, for at bruge et mildt udtryk, med hensyn til pengesager, ville jeg, som hidtil, alvorlig bekæmpet og fundet mig i. Din hensynsløshed og bitterhed imod mig kunne jeg for børnenes skyld have båret, hvor irriterende og forsmædelig den end ofte var; men — dele din gunst, jeg gider ikke nedskrive det stakkels misbrugte ord kærlighed, med nogen anden, som din nøjsomhed — i dette tilfælde er du virkelig nøjsom — falder på, vil jeg ikke. Jeg ved, der er kvinder, der kunne det, måske er det i nutiden så temmelig nødvendigt at måtte det! men jeg hører ikke til deres tal. Da jeg forleden parlamenterede med dig om — du forstod godt, at samtalen ikke blev holdt i det uvisse — at beholde begge børnene, optrådte du således, at jeg indser, at jeg i alt fald i øjeblikket ikke kan opnå at få min kære lille øjesten med mig. Min sidste bøn ti | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 704 |
1894_Schjoerring_FamilienPaaSoegaard | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,894 | Familien På Søgård | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Familien Paa Soegaard | Schjørring | Familien paa Søgaard | null | null | 1,894 | 240 | n | roman | Schubothe | 3.5 | KB | null | null | null | null | null | 14 | 253 | 710 | Other | 0 | 0 | 0 | Vinterstormene havde rejst sig. Med sne og haget i følge fore de hen over vestjyllands flade sletter og piskede skum af bølgerne, så havet rejste sig og drønede i vild Jammer. Uden døre kæmpede kun sømanden på sine planker og en enkelt stakåndet, forkommen vejfarende, hvem pligten eller nøden tvang til at stride sig frem. Med regelmæssige mellemrum fløj endnu — formodentlig dog det sidste — et lokomotiv med tilsneede vogne, med piben og snøften, knagen og bragen frem igennem vejret som en usalig ånd, der søger hvile uden at finde den. Det lune, komfortable pljern på Søgård, dette hjem, som indgød den besøgende tryghed og velvære, havde også sit uvejr. Ikke hvinende og hylende ilede det omkring, men listende med kattefjed sneg -det sig, ud og ind gennem hjærterne og vakte uro og usikkerhed, bekymring og mistro. I et dybt værelse med to fag vinduer, hvor ruderne vare små og enkelte af solen dekorerede med alle regnbuens farver, opholdt sig den unge proprietær, løjtnant, cand, juris Kjeld Lasson. Smuk og mandig var han af udseende, men et sørgmodigt øje og et udtryk af slaphed og livslede tiltrak og frastødte, fordi det ikke hørte til hans noble træk. Smerte, skuffelse, måske utilfredsstillet fligen havde pløjet det. Og jo opmærksommere man betragtede ham, desto tydeligere så’ man, at udtrykket var et udslag af selve hans tankegang,, hans befindende, hans liv. Alt, hvad han foretog sig, gik tungt, og fordybede han sig engang imellem i et eller andet arbejde, var det snarest, som om han søgte bedøvelse eller glemsel. Foretagsomhed og interesse var der ikke meget af. Ung var han af år, lidt over de tredive, men der var ikke spor af ungdom hos ham, denne gnist der giver varme og fortrolighed, samtidig med, at den opmuntrer og drager. Så’ man ind i hans smukke, mørke øjne, vare de som en bundløs brønd — hvad der var tabt, lod sig ikke mere drage frem — og et sarkastisk smil omkring hans mund, der én gang havde et så velvilligt udtryk, dækkede over alt det, der var begravet dernede. Store, ædle naturer kunne have tider, hvor det synes, som om alt-det bedste i og om dem bliver skrinlagt, og bitterhed over alt det fejlslagne kan betage dem; men det hænder, at et gryende lys, snart kommende ude, snart indenfra — stundom først som en fattig stråle — kan finde vej og blive den rensende flamme, som skaber en lutrende igjenfødelse. Kjeld havde med al sin begavelse ingen udsigt til en sådan opvågnen. Han besad halsstarrighedens ihærdighed, den verden ofte giver det fejlagtige navn af mandig bestemthed, medens den burde hedde stædig svaghed. Svaghed til at rive sig løs, svaghed i at erkende og svaghed til fra nyt at tage fat og gøre op. Isolere sig derimod, trække sig ind i sig selv og bygge en mur om sig, ligegyldig hvem og hvad udenfor der måtte gå til grunde, og så i bitterhed bedømme alt ud fra sin egen knugende weltschmerz, det var så at sige blevet hans væsen. Ingen frelsende stråle kunne nå ham, fordi han ville ikke nås. Han ville ned, kun ned, altid ned! Dog skal det siges, at da han for to år siden vendte hjem fra sin afrikarejse, og efter flere Års forløb gjenså’ sit hjem, var han besjælet af alle gode forsæt og godt på veje til, om ikke helt at overvinde visse mindre gode egenskaber, så dog søge at undertrykke dem. Men han strandede idelig på to grunde. Den første og fornemste var forholdet til hans hustru, Minona. For at se frugt af sine forsøg på at generobre hende, måtte han bestræbe sig for at dæmpe hendes ihærdighed som læge, hendes ivrige deltagelse i alle hans faders planer, som han med rette nu mente at være nærmere arvtager af, og endelig hendes fængende jalousi, som i » tvang hans tanker til oftere at dvæle ved erindringen om den lille norske sygeplejerske, Constance, end han ellers ville have gjort, og derhos krænkede ham dybt. Og den anden vægtige, om end usynlige, grund, var, at han altid havde på fornemmelsen, at der var et punkt, hvorfra han blev holdt ude, en hemmelighed, noget mystisk, som han følte uden at forstå, men var for stolt til at søge oplysning om. Men som dagene gik — skønt ung og virkelysten — følte han sig som ude af spillet, aldeles overflødig. Han kastede sig over ride- og sejlsport, blev hurtig træt og hyllede sig da endelig ind i sig selv, i en — det må indrømmes — ikke helt ugrundet pessimisme. Lod en fremmed øjet løbe rundt i det rum, hvori han befandt sig, skulle man synes, at han om sig havde samlet alt, hvad en ung mand kunne begære. Sportsgjenstande, våben, møbler, bøger, malerier, sjældne nipssager fra et par verdensdele, alt så kostbart, så udsøgt, som kun få dødelige eje det. At sige, at han ikke glædede sig herover, ville være usandt: han satte øjeblikkets pris derpå. Over for besøgende, som kom og blev imponerede, kunne han føle sig behagelig pirret samtidig med, at han med verdensmandens elskværdighed og nonchalance gav en lille diskret oversigt over de sjældneste sager til bedste. Eller, når han befandt sig alene, henslængt, og solen skinnede ind gennem de blå silke damaskes Gardiner og dannede lunefulde, lysende punkter, som flatterede det hele interiør, da nød han al skønheden omkring sig, rigmandens dolce farniente. For øjeblikket var han ivrig i at tegne og udmåle kort, hvoraf hans mægtige skrivebord flød. Det var arkitektur. Siden han for næppe to år siden vendte hjem fra sin afrikarejse, havde han til tider været optagen af planen til en total ombygning af det gamle, ærværdige, men ikke tidssvarende Søgård. Rejse et slot ved Vesterhavet,. som kunne pryde et langt stykke kyst, det var hans yndlingsidé; et slot, som med tårne og flagstang etc. kunne være sømærke — Kjeld var i et og alt det led i en gammel slægt, som havde trang til at bringe kapitalerne i cirkulation og sætte fremtiden beviser for sin tilværelse. I det første år efter hans hjemkomst, gik sagen halvt spøgende fra hånden. Hans hustru, dr. Minona — som hun nu almindelig kaldtes — havde foruden sin store kærlighed til den gamle kasse, som hun benævnede Søgård, tillige en så udpræget, økonomisk Sans, at hun aldrig kunne overtale sig til at tage sagen alvorligt. Og måske var det denne egenskab — når hjerter og nyrer blev ransagede, som det hedder — der så uimodståelig bandt svigerdatter og svigerfader sammen og hartad gjorde Kjeld til det fremmede element imellem dem —. gamle Lasson, fåmælt som han var, og aldrig gående med på det vildene, fremsatte af og til tal, som for ham i det mindste var det absolut afgørende og foreløbig for sønnen med, eftersom han endnu kun var den absolute ejer af den fjernt liggende bigård, Lynghøj, og således ude af stand til at skaffe de kontante midler til veje for en eventuel ombygning af den gamle Hovedgård, i den stil. Det må så opsættes til andre tider, trøstede han sig selv. Disse tegninger havde nu hvilet længe. Kjeld havde — som berørt — haft andre passioner, blandt andet havde han tumlet med en lystkutter; men nu, på denne ubehagelige vinterdag faldt han ved en oprømning pludselig over tegningerne og fordybede sig atter i dem. En pludselig støj bragte ham til vinduet. Han, den stolte, rige herremand måtte virkelig se sin hustru tilsnét og indpakket, stor, som et hus, stige ned ad en smalsporet, åben vogn, den eneste, der kunne passere de slette biveje — netop således, som han på sin forlovelsesdag i ånden havde set hende, den gang hun forsikrede ham, at hun på ingen måde opgav at ville tage eksamen. Blodet veg fra hans ansigt, han bed tænderne sammen og ilede heftig frem og tilbage gennem rummet. Det tykke, bløde tæppe dæmpede kærtegnende lyden af hans skridt. Lidt efter blev der ringet til middag. det var synd at sige, at Minona tog sig ud, som hun sad der lige over for sin elegante mand. Stormen og sneen i forening havde påtaget sig at sminke hendes kinder med en karmin så mørk, at den gik nær det blålige. Og den daglige omklædning til bordet var foregået i en sådan fart, at ikke et eneste klædningsstykke sad, som det skulle. Men hendes øjne lyste af Iver og glæde, dog var hendes humør unaturlig lystigt. Gamle lasson* ), som ellers havde sin sønnesøn — i dag var han patient og fraværende — ved siden afsig, havde alt liv koncentreret i øjnene —, hans træk sladrede aldrig af skole om nogen af hans stemninger — og på deres sælsomme glans så’ man, at der rørte sig mangehånde tanker på bunden af hans sjæl. Der var så meget at observere mellem disse så tilsyneladende, lykkelige folk. De fleste forfattere slippe deres beskrevne par ind i ægteskabets havn for derpå at tage afsked med dem og læserne. I mange tilfælde er det sikkert det fornuftigste, som det kan være det interessanteste; men til andre tider begynder unægtelig først livsindholdet i denne havn. Da Kjeld vendte hjem til sin hustru fra udlandet, var han, som alt sagt, besjælet af de bedste forsæt og for så vidt bedre udrustet og heldig * ) udførlig skildret i skiftende tider: side 3 og frem- deles. forandret, at han betragtede sig som vunden, både for det sociale liv og familielivet, en forestilling som deltes af hans omværende, alene med undtagelse af den gamle Lasson, hvis jyske natur havde sin sejhed også på vantroens område. Men Minona var absolut en anden end før. Ikke at hun tilsidesatte ydre hensyn over for sin mand, tværtimod, hun tog ofte i uvæsentlige sager så meget hensyn, at det afficerede ham ubehageligt, som det var ham fremmed. Hun, der før altid havde været i besiddelse af den glade gåen på, som tit grænsede til hensynsløshed, hvad der i fortiden ofte irriterede ham. Nu kunne han dog sukke efter igen at mødes hermed, om ikke for andet, så for at komme i disput med hende og således få luft. Men hun gik af vejen for alt, undtagen for det for ham forsmædeligste af alt, at hun praktiserede. Foran hendes arbejdsværelse, i et med amerikanske træmøbler udstyret rum, kunne man i de første morgentimer mødes med hvem som helst. Mænd med transtøvler, mænd på hosesokker — med træsko, uden for døren — pjaltede kvindeskikkelser og lasede børn, medens Minona inden for, i sit elegante kabinet, modtog dem en for en og stillede sin diagnose. Her — nægtes kan det ikke —, var hun sig selv, hjælpsom, varm og god, altid opfyldt af interesse og i strålende humør, den kendte skikkelse fra ungdommens dage. Men også kun her. Selv over for gamle Lasson var hun, siden mandens hjemkomst, ikke ganske den samme. Bestandig følte hun hans blik, et vågende politis, over for ægtemanden, og hun opdagede en del af det gamle, mistænksomme, hun troede skrinlagte, ofte træde frem i ham, hvad der både bedrøvede og ærgrede hende. Dertil følte hun en nagende uro over det gavebrev på Søgård, som den gamle, under mandens fraværelse, havde overrakt hende, hvori Søgård med alle herligheder — ene med undtagelse af Lynghøj —• var overdragen hendes søn med hende selv, som administrator. Under mandens fraværelse havde hun så at sige sat sig ind i alt, angående gårdens drift, hvad den gamle havde set på med tryghed og hygge og med den snildhed, der var ham egen, bestandig drevet på og fremmet. Men siden Kjeld var kommen hjem, var hun stiltiende trådt tilbage, og da den gamle først ville føle Kjeld på tænderne, før han gav det mindste los, tog han igen, som noget der fulgte af sig selv, affaire. Den lille Lauridsen, manden med det slikkede kalvehoved, som selvstændig havde forpagtet præstegårdslodden, tog han atter til sin højst betroede. Han måtte hver dag møde på kontoret hos ham. Alt dette gav noget forviklet og usikkert over forholdene. Minona, som savnede sin omfattende virksomhed ved gårdens drift, kastede sig ivrigere end før over sin videnskab. Hendes daglige besøg i det nye på hendes initiativ opførte asyl for gamle og svage var hende også en yderligere spore til ikke at lade ungdomsstudierne ligge brak, så meget mere som hendes lille søn i den korte tid, han ikke var hos bedstefaderen, nu oftest opholdt sig hos Kjeld. Der var således, når undtages barnet, ingen i det lille samfund, der var stillet efter ønske, og forholdene strammedes, efter som dagene skred frem. Værst stillet var måske dog nok Minona, som foruden den dobbelte mistillid mellem fader og søn tillige fortæredes af en brændende lidenskab til sin smukke mand, iblandet skinsyge — tildels fra fortiden — og allehånde tvivl om hans gjenkærlighed. Forgæves appellerede hun — for at hærde sig — til fortiden med hans utroskab imod hende, forgæves til den uomstødelige, aldrig hvilende omhu, hendes svigerfader viste hende — en omhu, som hun nu af og til stødte tilbage, da den aldrig strakte sig til hendes mand — forgæves endog til sin videnskab, som beskæftigede, men langtfra trøstede hende så meget, som det syntes, forgæves til barnets kærlighed, der også fra tid til anden syntes opslugt af de to andre. Hun elskede meningsløst denne smukke mand, som hun kaldte sin, uden nogensinde fuldt ud at kunne tro på hans gjenkærlighed; hun elskede ham trods — ja trods alt i verden. Var Kjeld aldrig vendt tilbage, var hun kommen over det — det troede hun da! — men nu! — gennem evigheders evighed, aldrig ville hun få denne lidenskab rystet af sig! Hun udsatte fænomenet for videnskabens tteorier, for den sunde fornufts argumenter, for de sårede følelsers domstol, for den personlige stolthed, til hvad nytte? — hvorfor sluttede hun, vågner man én morgen efter en fuldstændig normal dag efterfulgt af en sund søvn med et hitmør, som om hele verden tyngede én og — den følgende morgen under samme forhold, måske så lykkelig, så jublende og forventningsfuld, at man ikke véd, hvor man skal hen med al sin glæde! Ligger det i blodet, i nattens gådefulde søvn, i — ja! hvem kan sige det. Går det ikke ligeså med tankerne, den urolige higen, den dybe længsel, som besætter sjælen og sindet. Hvorfra? Hvorhen? Hvorfor? Der var tider, hvor hun fordybede sig i Constances religiøse breve og forbavsedes over hendes ligevægt, hendes tro, hendes møjsomme liv og, som det syntes, hendes uopslidelige kærlighed. Var Constances gamle lidenskab for Kjeld forsvunden af hendes liv for at havne i en alt opslugende barmhjærtighed over for alle mennesker? Hvorfor kunne da ikke hun — Minona — sejre over sig selv som dette barn, hun, som virkelig holdt sin videnskab i ære, aldrig negligerede den og finde lægedom i udøvelsen af dette kald? Ak! det havde en lille tid været således, det sidste år før hendes mand kom hjem, det havde været! hun ville så gerne indbilde sig, at det var fordi hendes mand, hendes rige mand følte modbydelighed over at se hende arbejde således, at hendes interesse ikke kunne fængsles mere; men sandhedskærlig, som hun altid var, måtte hun indrømme, at hendes interesser vare lammede af lidenskaben. Selv, når hun var dybest engageret i arbejdet, nåde hendes interesse kun knapt op på halvvejen af hendes energi. Halv kraft! kun halv kraft! hviskedee sandhedens sikre røst i hendes øre. Hun følte sig usikker i al sin færd. Selv i sit forhold til svigerfaderen, stak hendes nervøse uro frem, og hun fornemmede hans små, glødende øjne hvile på sig, uden at have evne til at møde dem, ude af stand til at opklare situationen for nogen menneskesjæl. Altid plagedes hun af skinsyge, dobbelt pinlig fordi hun var sig bevidst at være lidet tækkelig og, som altid i sådanne tilfælde, stod så netop det, hun ikke var i besiddelse af, i stærkere glans, ja, som det mest attråelsesværdige af alt på jorden. Og under dette tryk gik hun altså langt videre i sin nedsættende kritik, end hun fortjente. Det virkelig åndfulde og ualmindelige i trækkene, kunne hendes bedrøvede øjne ikke få kig på. Kunne hun have gjort en tuskhandel for at opnå skønhed, hun ville i anfægtede øjeblikke ikke have betænkt sig på at give begavelse og kundskaber i bytte. Undertiden spurgte hun sig selv, på hvilket af kønnenes vegne denne falliterklæring skulle skrives —? Engang imellem var ironien god til at stive hende op; men kun engang imellem. Bag efter citerede hun så for sig selv h. C. Andersens ord om, at skønhed er en lykkeligere gave end selve geniet. Hun kunne tale med derom af bitter erfaring. Men, hvad er lykke! Allermest måske tyngede hende dog dette gavebrev, når hun så’ Kjeld fordybet i de store tegninger over den eventuelle hovedbygning. Så pinte hun den gamle, ja truede ham endog en gang med at brænde gavebrevet. Han var ubøjelig og forsikrede hende, at det rette gavebrev beroede i hans urørlige pengeskab. Hendes eget var kopi. Desuden Kjeld fik nok, selv om han ikke blev herre til Søgård. Undertiden slog hun sig til ro på dette punkt. Ansvarsfølelsen havde hun da ikke. Imidlertid skjule for sig selv, at Kjelds krænkelse ville blive grænseløs, kunne hun ikke, så naget var der ofte, så meget ubarmhjærtigere måske, fordi Minona nødvendig med sin trang til sandhed måtte tilstå for sig selv, at hun elskede dette jordegods, som hun så fortrinlig havde lært at tumle. Kjeld, den fødte stamherres kærlighed hertil var langt mere objektiv end Minonas, og Kjeld var for fin en iagttager til, at han ikke for længst skulle have opdaget denne svaghed i Minonas karakter, hvad der ikke forstørrede hende i hans øjne. Netop dette træk var det svageste punkt hos Minona, for ikke rent ud at sige det eneste. Det er forbavsende, så oprømt du kan være, kære svigerdatter, efter en tur i dette slemme vejr! sagde den gamle Lasson med spiseskeen i hånden på vejen til munden. Der var ingen, som havde svaret noget til Minonas udbrud om hede kinder, snestorm osv. Den gamle ventede meget naturlig, at ægtemanden skulle falde ind, men da hans tavshed blev generende, tog den gamle fat. Den yngste Lasson var på grund af en langvarig maveuorden ikke ved bordet; han var ellers så ofte, på grund af sin umiddelbarhed, det oplivende og fordelende element, en mageløs akkvisition for alle parter, hver gang det kneb. Hvem tænker på vejret, når man har været så lykkelig at komme i rette tid. Den lille fyr, nede hos Morten Jensens havde strubehoste, og de vare rent fortvivlede, svarede Minona med noget af sin gamle, betagende frejdighed, medens hun så’, først sin svigerfader, så sin mand lige i øjnene. Du er et jærn, det må man sige! hvad skulle vi alle gøre uden dig, svarede den gamle med en så rolig overbevisning, at Minona rødmede af glæde. Kjeld stirrede ned i tallerkenen, men sagde lidt efter: jeg ville med fornøjelse selv hente en læge, om vi kunne blive fri for denne modbydelige farce. Det var nyt at se Kjeld i oprør, især at høre en så voldsom udtalelse, han, som allerhøjst plejede at ty til en eller anden kåd spot. Samtidig så’ to par øjne fast på ham. Det ene par med næsten glad overraskelse, fordi det var noget nyt — normalt, mente hun —, det andet par med dette brændende blik, uden blinken, som trængte så mærkelig gennem marv og ben, uden nogensinde at give forståelse af dets udtryk. Tjeneren — en størrelse, som Kjeld havde indført i huset — kom ind og skiftede tallerkener, og samtalen gik i stå. Hvor han dog er smuk: tænkte Minona og kastede hemmelig beundrende blikke over til den vrede ægtemand. Langt hellere vil jeg se ham således end med denne smilende spot, tænkte hun og ønskede næsten at blæse til luen, så bange var hun for, at den atter skulle gå ud. Det kunne formeligt være velgørende engang at få et rigtigt tordenvejr, så ville også den dokument-historie lettere kunne klares! Hvorfor, begyndte hun, da de atter vare ene, vil du være vred over, at jeg, netop i et sådant vejr hjælper — for her var det hjælp i yderste tid 1, — hvor det er så svært at få fat på nogen anden læge? Uh! hvor dette en anden læge skurrede i hans øren! det var altså kommet så vidt, at hun var selvanden til enhver, der satte sig ned og praktiserede for at jolle afsted efter en kaldelse af hvilken som helst. Kjeld manglede i sin udvikling forståelse af arbejdets adel. Det var egentlig knuden, det defekte ved ham. I hans liv skulle alt være kom amore. Som du véd, er der intet, der irriterer mig som simple passioner — hos — dig det var ikke Minona muligt at tilbageholde en skoggerlatter og med hele sin ungdoms fyrighed, den, der ellers var som død og — borte, udbrød hun: simple passioner! nå! det er da godt, at du tager det således, at man kan forstå, at det er løjer! Så smitsom var hendes munterhed, at gamle Lasson stemmede i med et par hårde hå! hå! Hvad der var en sjældenhed at høre. Kjeld var rasende over denne vending; men altfor klog til at gå videre i stilen. Han blev pludselig den, han plejede at være, kold og behersket. Da hørte Minonas latter op, så hastig den var kommen! Kjeld talte så mere, end han plejede, men overlegent og kun om ligegyldige ting. Efter bordet fik den gamle travlt med at forsvinde, ovenpå sin mad, til hvilken han nød lidt af den til stadighed serverede vin, drak han nemlig ikke kaffe, der kom i utide, som han sagde. Ægteparret forholdt sig tavse, Minona skottede urolig efter sin mand, som med nervøs hast sad og rørte rundt i sin kaffekop. Endelig så’ han op og sagde i den hende vel bekendte tone: din krave sidder skævt, Minona, og din kjole er i det hele meget derangeret. Har ikke schidnning dit mål, så vil jeg forskrive nogle toiletter til dig, siden du selv synes at forsømme det? Minona rødmede over denne tilrettevisning, hvis årsag hun havde rent forglemt, og en pludselig ytring, om ikke at befatte sig med disse bagateller holdt hun med møje tilbage og svarede med en lidt usikker røst: nej! nej! endelig ikke — jeg har snarere for mange end for få toiletter — din sidste gave til mig, det terrakottafarvede fløjel er endnu ikke syet. Så, for himlens skyld, få det syet — det er også dumt at købe tøj — man skal købe færdige toiletter, allerhelst vist fra Paris! Fordum ville Minona have let heraf, nu følte hun sig trykket og tænkte: havde jeg dog været smuk! Jeg måtte skynde mig så meget med at blive færdig til bordet, ellers havde jeg valgt en anden dragt! svarede hun spagfærdig. Det var dog krudt i ilden! Ja — det er jo store ting, at din praksis i det hele tillader dig at gå til bords —, man kan ikke være dig taknemlig nok derfor! svarede han med al den spot, han så rigelig rådede over. Vi må engang have ende herpå, Kjeld! Svarede hun og sprang op med en heftighed, hun ikke kunne beherske. Aldrig har jeg lovet dig at ville lade være at benytte min videnskab, der er mig kær — jeg kurerer jo desuden kun på folk her i nærheden, som kender mig, og som jeg kender; hvor fristende det end har været mig at udvide min kreds, har jeg dog, af hensyn til dig, ikke gjort det — — — hvor opmærksomt! faldt Kjeld ind — — — og, i de lange, lange år du var — borte, fortsatte hun — var mit studium mig til den største trøst — — — hun stoppede forskrækket op, da denne episode i deres liv ellers ikke blev nævnet imellem dem. Han syntes dog ikke at lægge mærke hertil, da han med isnende kulde svarede: du bestyrede også gården og staldene, efter hvad man har fortalt mig, og jeg må virkelig sige, at du er et universalgeni, undtagen måske alene på de områder, der betegne smagen og elegancen og sortere under husets frue! Du dømmer hårdt, Kjeld! så hårdt, at det nærmer sig det hjerteløse. I hvad der hører ind under gårdens drift, tog jeg oprindelig kun del for at fornøje din fader. det nyttige og behagelige! lo Kjeld irriterende. du véd jo ikke, om det den gang for mig, var absolut behageligt! afbrød hun ham. Godt! så sige vi det nyttige og opofrende — det lyder også fuldt så godt, vedblev Kjeld i samme tone — og har så ikke det traditionelle, banale over sig. Jeg kan ikke tåle denne tone, denne spot det forsikrer jeg dig! sagde Minona i et oprør, som hun ikke gjorde det mindste for at beherske. Jeg troede, at den manér var død og borte, hvad har dog kaldt den til live? — er prisen for mit vedkommende den, at jeg skal ophøre med at arbejde, at være, hvad jeg kalder et nyttigt menneske — — — å Kjeld! stil mig ikke over for et sådant valg------------ hun rakte hånden bedende ud imod ham. Inderst inde var Kjeld rørt over at se hendes ydmyghed, men han ville ikke give sig. Selve sagen ville han til livs. Du har her — som alle vegne — din frihed, svarede han. Kun ét, vil jeg sige dig, og det er, at hvis fader ikke går ind på, at jeg til foråret tager egenhændig fat på bestyrelsen eller ombygningen af Søgård, så går jeg, enten atter til udlandet, eller jeg flytter op på min egen gård, Lynghøj, jeg må også have noget positivt at leve på. Han tænkte nogle øjeblikke på, om han skulle bede sin hustru at indvirke på gamle 2* s $ Lasson, men viste med stolthed tanken tilbage, da Minona ikke gjorde mine til at tilbyde sig. Stakkel! hun var alt for optagen af tanken om gavebrevet, der ved retningen af denne samtale pinte hende mere end nogen sinde, en tanke, der alligevel blev overfløjet af frygten for at miste Kjeld — han kunne atter mødes med Constance! — mindre end nogensinde kunne hun nu udholde at skilles fra ham. Tag ikke fra mig, ihvad du end gør, Kjeld! Jeg kan ikke bære det! bad hun med en sjæleangst, som ikke var til at tage fejl af. Der er noget, jeg altid løber panden imod, noget, jeg til dels ikke kan forklare mig, men det er, som om jeg var stænget ude, sagde Kjeld ufrivillig reven med, og denne gang talte han både naturlig og med vægt, uden al overdrivelse og spot. En varm lue steg op i Minonas kind ved tanken om gavebrevet og med al sin kærlighed til den gamle, følte hun nag til ham, som aldrig før, over den stilling, hvori han havde bragt hende. Alligevel turde hun ikke tale — så længe den gamle holdt ved sit — mindre for sin egen skyld end af hensyn til forholdet mellem fader og søn. Snak! Kjeld, hvor kan du tale således? Du kan ikke være uvidende om den lykke, det er for mig, at du er her, at vi er sammen — kun burde vi være langt lykkeligere end vi er — hun holdt inde, ikke herre over røsten til at fortsætte. ikke desto mindre er det en sandhed, vedblev Kjeld som før, at jeg ikke har formået at erobre den plads, der tilkommer mig, og til tider, — ja, til tider — foresvæver det mig, at du er med i den ring, der dannes uden om mig, og din, for mig — det véd du! — modbydelige travlhed med din videnskab! — lad mig bruge din egen formular — er i et sådant tiltagende, at jeg i den senere tid finder, at du endog benytter den som et middel, enten til at bedøve dig eller, være fraværende — i det mindste fra mig! Alt, alt andet i verden, Kjeld! det tror du heller ikke! udbrød hun med den umiskendelige frimodighed, som kun hører sandheden til. Om jeg kaster mig over et eller andet — kvinder, vin eller spil — der er nok at vælge imellem — må det ikke undre dig, som må have din videnskab ved siden—ja, ved siden — af mig! Især, når han var vred, var han ikke til at stå for, så godt det klædte ham med disse gnistrende øjne i det blege, skarpt skårne ansigt, netop den samme, som da han i ungdommen satte endog gamle Lasson stolen for døren. Mindre end nogen anden dødelig kunne Minona modstå ham, hvad der gjorde, at hun halvt om halvt overhørte selve den point i hans ord, som hun øjeblikkelig skulle have benyttet til at klargøre p'orhol det imellem dem og skaffe rent bord. Men den mulighed, at hun atter skulle miste ham, tilslørede hendes forstand, måske fattedes hun også — når alt kom til alt — mod til at sætte alt på et kort, hvad der ikke er alle givet at kunne. Snarere tænkte hun på at ile hen til ham, måske kaste sig for hans fod, da døren i det samme gik op, og gamle Lassons stemme, stakåndet lød: kære svigerdatter! kom ind til Ole Johan, han har det ikke godt! Ilsomt fløj hun ud efterfulgt af den gamle, medens Kjeld tog sig til panden, bleg i ansigtet. Var han ikke altid overflødig, selv her, ved sønnens lille sygeseng! — — — det var den gamle vise! Livet er grusomt! er et menneske da nødt til at bevæge sig i en bestemt kreds, uden for hvilken han umulig kan komme, altid kæmpende med et og det samme, det, som netop er ham det mest pinefulde af alt! Udover det oplevede fløj hans tanker. Han gjenså’ sig selv i fjerne lande, i en ensom, stor natur, henvist alene til sine egne instinkter og sit manddoms mod — dette billede forekom ham nu, da han glemte alle savn og enhver møje derved, så skønt, at det drog ham ind i sig. Havde han oplevet det, der var bedre? Måske én gang, én eneste gang, men det var nu en drøm — « for længst forbi! » Livet forekom ham fattigt, så bundfattigt, men det er vel mvet alle mennesker til tider at tænke og at finde så. Og meningen? gentog han, ja, hvad er meningen? Selv tredje gik han ind til sit barns sygeseng. Den lille patient glødede i feber. Men udenfor hylede stormen, og sneen piskede mod ruden. På højfjeldet havde allerede sneen i mange uger ligget skær og hvid, og over fjordene havde isen spunden sit hårde glar. Naturen var iklædt sin vinterdragt, som den nu i mange måneder ikke skulle slippe. Turisterne havde, som trækfuglene, for længst forladt det gamle — eller om man vil, det unge Norge, men havde de første ret set vestlandet i vinterprud, ville måske dog alle som én have fundet, at denne dragt i al sin kølende rigdom klædte landet skønnere end den sparsomme regn og tåge indhyllede sommer. Vel bølgede ikke de mindre elve gennem Dalene, ej heller flød de utallige fossers tårestrømme ned fra fjeldtinderne med denne sagte, klukkende larm, som i mange timer for den ensomme vandrer er den eneste lyd, han hører på sin vej. Alligevel, Nordens vinterskrud skal man sé, for at forstå, hvad ingen pensel kan gengive, så lidt som noget ord fuldt ud beskrive. Øjet alene kan opfatte denne skærende, blændende, perlestrøede hvidhed, som funkler i solstrålerne og knitrer gennem rimens tåger. Og når natten, den lyse vinternat, tænder sine glimrende stjærner, da er der inde imellem fjeldene en højtid, som om hver stund var en forventningsfuld julenat. Inde i en kirkeby i bunden af en af de utallige elve på vestlandet, nord for osterøen, havde sygeplejerske Constance krause* ), på femte år, sit hjem. I et lille hus, som hørte til præstegården og hældede sig op til den, havde hun to små kamre med forstue og et ubetydeligt køkken, egentlig kun et ildsted. Indretningen, man kan næppe kalde det møblement, var så primitiv som vel muligt. Nogle træstole, bord og en gammeldags dragkiste malet med grelle farver, alt sammen forarbejdet af en landsbykunstner, det var indholdet af hendes dagligstue. Og i sovekammeret indenfor stod en træseng, snæver som en ligkiste, et bord, en stol og et lille skab, det var det hele. På væggene i dagligstuen hang små billeder, portraiter af hendes forældre, et stort billede af Minona og den lille Ole Johan, samt et bibelsk stykke forestillende Kristus, talende til folket. Underneden havde Constance skreven: og de skulle komme fra Østen og vesten og fra Norden og sønden og sidde til bords i guds rige. Og sé, der er de sidste, som skulle være de første, og * ) beskreven i skiftende tider. der er de første, som skulle være de sidste. L. 13 — 29—30. I disse linjer havde hun funden sit livs program som kristen gennem en sygeplejerskes alvorlige kald. Det oprindelige, ortodokse eller måske snarere sektereske var for hende et overstået stadium. Hendes gerning havde ikke indsnævret, men udvidet hendes synskreds. Hun begyndte i en af stedets præst påvirket pietistisk stemning, men havde frigjort sin tanke og fundet fred i en langt videre åndsretning, den sande, kristelige ånds aldeles ubegrænsede rige. Måske — hvem kan benægte det — havde hun i sin heftige kærlighed til Kjeld ligesom forskandset sig i et stærkt begrænset, kristeligt livssyn, men alt som tiden gik, og hun mere og mere kunne måle omfanget af sin sjæls tilstand og sin hele udvortes virksomhed, blev hendes syn friere, videre, om man vil, mere stort og sandt menneskeligt. Hun lærte, hvad hun havde nedskreven, at de første også her på jorden, for uhildede betragtninger ikke sjældent vare som de sidste, medens hun, fra sin gerning ved syge- og dødslejet ofte så’, de sidste blive de første — måske havde de endog altid været det, om man tilfulde havde kendt dem. Med sin nære nabo, præsten, kunne hun ikke altid klare sig. Der var, eller snarere der havde været tider, hvor han belærte hende om, at hun var inde på farlige afveje, at de førte lige lukt ind i helvede, om hun ikke i tide tog reb i sejlene og traf et valg mellem de hellige og denne verdens syndige børn. På den modsatte side af elven, ovre i dalø, hos pastor Hansson, som boede ved siden af dr. Valen, fandt hun trøst for sine anfægtelser. Han var ikke kras af anskuelser eller ensidig i sin dom. Med ham kunne hun tale om sin sorg, sin tro og alle sine trængsler. Constance, som i flere uger havde været i dalø, kom hjem, træt på sjæl og legeme, for at hvile ud. Hun var i sygepleje hos doktoren, en ung mand i begyndelsen af trediverne, som for nogle år siden havde pådraget sig en lungebetændelse, hvis følger havde gjort ham brystsyg. Han var fritænker, altid pligtopfyldende og nobel af tænkemåde. En stor, kraftig mand af legemsbygning var han. Mørkt hår og fuldskæg indrammede et udmærket intel | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 705 |
1878_Schjoerring_FlyvendeSommer | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,878 | Flyvende Sommer | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Flyvende Sommer | Schjørring | Flyvende Sommer | En Fortælling | null | 1,878 | 144 | y | gothic | Gyldendal | 1.75 | KB | En enkelt illustration mellem titelblad og romanstart - tæller det? | null | null | null | null | 5 | 146 | 702 | Other | 0 | 0 | 0 | ............... „ Jeg bryder mig ikke det mindste øm det hele bah dersom lieutenant kørner ikke kommer hjem. “ „ In kommer med på ballet, “ lød det fra en lattermild stemme, „ for at han kommer hjem, er da ikke nok! “ „ Det forstår sig; du er altid så spidsfindig, Blanka, og omstændelig “, svarede den første. „ Jeg holder med Blanka “, ytrede en tredie; „ der er ingen, der kunne vide, at Mikala netop ville danse med ham, da hun før har sagt, at han dansede klodset. “ „ Kørner klodset! “ udbrød den lystige stemme; „ nå, så han er klodset? det må han da være bleven efter fin bjørnejagt. “ „ Hvorledes klæder denne krands mig “, spurgte den første, idet hun slyngede en sammenbunden gren af mørkerøde, glindsende bær hen over sit dunkelt blonde hår, der, skilt midt i panden, bølgede ud og ind i store tunger ned til et par udmærket formede øjenbryn og endelig fængsledes af de fine, små øren, der syntes at rødme af anstrengelse over at holde den rige hårdet er ikke for meget sagt, at byens par tusinde sjæle i mange uger for dagen forenedes i den samme tanke: at hædre og, om muligt, forevige deres borgermester. Al den ære, der timedes ham, gav en afglands til indvånerne, og i det tilfælde, at kongen, — hvad man håbede, — også ville ihukomme hans fortjenester med et gyldent kors eller en højere titel, der endte på „ råd “, så var det en behagelighed for den enkelte at være sig bevidst, at også han havde gjort, hvad han formåede for at hædre dagen og manden. Borgermesferen var jo sådan en god og behagelig mand, der var skikkelig at komme ud af det. med, undfageu når en eller anden Bonde kom ind på confoiret — han tilhørte nemlig den allerede dengang noget antikverede tid, der mente: hvad forstår en Bonde sig på agurkesalat! — og våsede ham for meget for om politik; thi så blev han så „ gal i hovedet “, at han, der var en meget kraftig mand, undertiden egenhændig besørgede en sådan vrøvler på øøren hurtigere, end det egentlig behagede vedkommende. Hvilke erfaringer skulle han ikke senere hen i tiden gøre på dette område?! — derfor holdt landdistriktet, som var venstresindet, overmåde lidt af ham, og den påtænkte bord-øpsats, som nogle sangvinske hoveder havde tænkt sig som hædersgave til sølvbryllupsparret, måtte som følge heraf indskrænkes til en sølvpokal fra byen alene, som var højresindet. Denne kløft imellem land og by tilråbte byen en yderligere opfordring til af vise landet, hvad den formåede ilden samvirken med dette. Folk fra landet hævnede sig nu ved på gader og stræder af tale højt om, af alle byens folk vare fjollede af begejstring over, af det gamle „ Herredsben “, — der hverken forstød sig på frihed eller på af føre tilsyn med, af veje m. nr. holdtes i anstændig stand, — sejrede en privat fest; — borgerne gav dem da uden frygt det glatte lag, da den nærmeste by lå forlangt borte, til af den kunne concurrere med dem. Ingen var i den grad Fama behjælpelig med af udbasune byens ædle idrætter i denne henseende, som den lille pukkelryggede guldsmed harpe, der i sur Sidegade befandt sig lige over for borgemesterens havevort, gennem hvilken en beskadiget planke havde åbnet ham et fortræffeligt kighul. Han, der ellers var så hensynsfuld mod enhver kunne, forglemte sig i denne tid ' i den grad, af mangen en, der var kommen ind i hans boutik, måtte lukfe døren op igen, for at klokkens lyd kunne formå den flittige gransker, hvis næsetip var ligesom klistret til ruden, til at gøre front for den indtrædende. „ Nu har de sandt for Herren fået blå lamper op! “ eller: „ ja, hvordan gartner Mikkelsen nogensinde skal få den have bragt i orden igen, er såmænd mere end jeg begriber, og jeg er dog ellers just ikke, om jeg skal sige det, tabt bag as en vogn “. „ Og conditoren må også gå den vej med alle sine lækkerier, estersom gården må være ryddelig for vognene og deputationen “. Således eller på lignende måde fik i de dage enhver kunne sin første hilsen, og derefter fulgte en detailleret beskrivelse af enkelthedernes enkeltheder således, som kun en provindsbeboer forstår at affatte den. Da ballet var på sit højeste, just som borddansen skulle til at begynde, opstod der et stort røre med en ivrig hvisken blandt damerne. Det var lieutenant kørner, der trådte ind. „ Hvad giver de mig, højstærede! “ sagde byens matador, en trivelig apotteker og vinhandler, der lo af næsten alt, hvad han selv sagde, — „ så skaffer jeg dem en dame, som jeg har erobret for mig selv, ja ganske for mig selv? “ „ Kan de da afstå deres dame “, svarede kørner stivt, „ uden først at have indhentet hendes samtykke? Gør dem derfor ingen ulejlighed, jeg venter indtil næste Dands. “. „ Det skal de så minsandten ikke, min kære! Det var da både synd og skam, om de ikke var med i borddansen. — ja, min borddame er ikke nogen ringere, må jeg sige dem, end frøken Mikala mørk “, vedblev apottekeren, idet han hviskedee den sidste bemærkning i øret på kørner. Mikala, der stod lidt derfra, hørte det hele; hun bed sig i læben og blev rød. I det samme blev kørner hende vaer, trådte hen og hilste på hende. „ Velkommen tilbage! Hvorledes har de det? spurgte Mikala venligt og modtog hans hånd. „ Frøken mørk, vil de tillade mig at være stedfortræder, jeg har vedkommendes samtykke til at søge denne gunst? “ spurgte kørner med et buk. „ Nej tak, lieutenant kørner “, svarede Mikala pirreligt og rødmede derved, „ et 0rd er jo et 0rd, medmindre jeg betragtes som en handelsvare, der borttuskes efter behag. „ De snarer mig, ifald de tror, at jeg har været ubeskeden nok fil at træde uopfordret frem “, svarede kørner. „ Så meget desto værre, så er det ikke engang frivilligt fra deres side; man har overtalt dem “, svarede Mikala og vendte sig halv bort. „ Ikke overtalt, — som om der behøvedes nogen overtalelse? Nej, man har indbudt, man har tilladt mig at spørge dem, om de ville gøre mig den ære at vælge mig fil deres cavaler i denne Dands “ — „ Nå, højstærede! De skal danse “, sagde i det samme apottekeren fil kørner, „ der kan ikke ventes længere! “ „ Frøkenmork har behaget at forkaste mig “, svarede kørner bukkende og trådte tilbage. Apottekeren blev få forbavset, at det varede nogle minutter, forinden han kunne finde et ord at sige, og, ganske imod sædvane, glemte han endog selv at le. Lidt efter dansede kørner ud med Blanka Dahl; det var et kønt par. Kørner var af middelstørrelse, han havde fine træk, som næsten ville have været kvindelige, dersom mandig fasthed ikke havde åbenbaret. Sig deri. Hans hår var blond, og det omhyggeligt plejede skæg noget rødligt, den farve, hvorom damer sige, af den falder lidt i lysebrunt. Munden, der ikke dækkedes af skæg, var lidt indkneben, hvilket gav hans ansigt noget koldt, afvisende, ja undertiden lidt spottende; i hans øjne, der vare lyseblå, afspejlede der sig megen mildhed, hvilket bødede herpå og ligesom beroligede en på ny, efter at man først havde følt sig frastødt af ham; for en menneskekender ville det måske synes, som om der hos denne mand var to naturer, hvilke ideligt brødes med hinanden, øste ganske let og ligesom spøgende, men til andre tider alvorligt og heftigt, hvorved da en åre langs ned over panden trådte blålig frem, tabende sig mellem to dybe folder, der strakte sig ned til næseroden og fremhævede næsens fine, skarpe form med de store, bevægelige næsebor, hvorfra en strøm af sindsbevægelser ofte syntes ligesom med magt af trænge sig ud. Således så han ud under dansen, der dog havde interesseret ham for lidt til, af den alene kunne være grunden til dette udtryk. Forinden dansen var ganske til ende, opstod der et røre, så af den måtte afbrydes; det var den omtalte deputation, der trådte ind. I spidsen for denne og som dens ordfører stod byens dandsemester, malermester Schmuck, en mand, der på grund af sin ualmindelige evne til aldrig af tro sig lille i nogen som helst situation var af. alle små-borgerne bleven enstemmig valgt til dette æreshverv. Talen, der var udarbejdet af skolelæreren, omhyggelig gjennemstuderet af den udvalgte rhetor, ja til syvende og sidst endog af ham frit foredraget for apottekeren, der var den vigtigste borger i alle kommunale anliggender, tog sin begyndelse. Nu var programmet således affattet, af når et leve for borgermesteren og frue, hvormed talen skulle ende, var udbragt, skulle en fyrværkerisol afbrændes udenfor vinduerne, og signalet hertil skulle gives ved, af Schmuck svingede med et hvidt tørklæde. Til det forsamlede selskabs nforstilte forbavselse fremtrådte imidlertid Schmuck ganske spagfærdig, hans trin vare intet imod, hvad de kunne være, hans buk — han, der havde lært flere generationer af hilse og af træde af — var under al kritik; han så sig ikke om over skulderen, som han plejede, og da han begyndte: „ Højstærede, højagtede, velbårne hr. Borgermester og frue “, var hans stemme usikker og lav, skjøndt han ellers efter tit eget udsagn kunne høres af en hel hær, — „ om han måtte sige så “. — da man nu ikke kunne mistænke ham enten for mangel på condnite eller på courage, mente et vittigt hoved, af han måtte være rørt. Øg således forholdt det sig også: han var rørt efter af have været oprørt over en uforskyldt calamitet, der var overgået ham. For et kvarter siden var han nemlig kommen ind til sin ven gnldsmeden, hvor han, der var den personificerede pertentlighed, ville lægge den sidste hånd på sit toilette, idet han var bleven noget tilstøvet på. sine lakerede sko. Da han nu ivrigt assisteret af den interesserede guldsmed så sig i dennes boutiks-spejl, udbryder han mere glædestrålende end vel overlagt: „ Nu ved jeg da, af jeg ikke ser så pukkelryggetud endda “. I samme øjeblik følte han et varmt klask på sin kind og sig selv sørt ud igennem guldsmedens boutiksdor, ved hvilken lejlighed man skulle have ondt ved af sige, om klokken eller guldsmedens eder og skjeldsord gjorde mest støj. „ Din vittighedsmager, din dandsemester, ja din — din — dandsemester og Hallunk! “ lød det uafladeligt efter det ligesom bedøvede øsfer, og kun himlen vsd, thi begribe det kan man næsten ikke, hvorledes Schmuck kom så vidt, at han kunne få begyndt, sorn anført. Men hans berømmelse havde alligevel nået sit zenitt, og hans sol steg ingensinde mere så højt, som den havde stået før dette berømmelige sølvbryllup, et lvisniøuto, hvis virkninger overskyggede resten af hans dage. Under disse omstændigheder vil man kunne forstå, at han i begyndelsen af sin tale, der skulle have hævet ham til hans berømmelses højdepunkt, tabte den sidste rest af klarhed og besindelse, idet han nemlig blev sin forfølgers glødende øjne vaer i borgemesterens havedør. Han tog sit tørklæde op for at tørre sin pande, og guldsmeden, der havde den anførte plads for at give signalet til fyrværkeriet, antog mere af embedsiver end af skadefrohed dette øjeblik for det belejlige; fyrværkeriet begyndte, alle stormede til vinduerne, talen døde i sin fødsel, og taleren gik hjem, såret indtil døden i sin personligheds inderste. At intet onde er så slemt, at det ifølge det gamle ord ikke medfører noget godt, stadfæstedes også ved denne lejlighed. For ungdommen, den sorgløse ungdom, der endnu ikke havde fået det rette blik på denne verdens ære og derfor heller ikke forstod dens skuffelser, blev denne forstyrrelse anledning til en i høj grad foroget munterhed; stemningen blev animeret, som det hedder, man dansede, som om man skplde have penge for det, borgermesteren tabte sin paryk, doktoren sine briller og sognepræsten vejret, han havde ikke dandset i de sidste tredive år. „ Har de nu endelig en Dands tilovers for mig, frøken mørk? Det er synd at sige, at jeg står højt i Cours “, sagde lieutenant kørner til Mikala, da hun et øjeblik stod alene. „ Det kan jeg dog ikke indrømme “, svarede hun; „ hvormange ordener og stoffer har de ikke der, — tyve, ikke sandt? “ „ Jeg har ikke en eneste fra dem “, svarede han, og den blå åre tegnede sig ned i de to folder på hans pande. Mikala så op med et hurtigt, fornøjet blik; men, som om hun frygtede for at være for venlig, tog hun øjnene til sig og svarede: „ De ønsker endnu den en og tyvende sløjfe; ja vistnok, den, der meget har, skal jo stedse meget gives; men jeg holder ikke af at være giveren af den en og tyvende. “ „ Den ville de heller aldrig have givet, eftersom deres til enhver tid og på ethvert sted ville have været den første “, svarede han hurtig. Hun så atter op til ham, ligesom før; men ligefor hendes øjne var på hans bryst hestet den smukke orden med de ville roser, hvorefter hun og Blanka på en gang havde grebet i kurven, men som Blanka havde tilegnet sig. Da blev hun anden gang forsigtig og sagde: „ Smukke ord er sjælden sande ord; mig gøre de altid mistroisk. “ Han trak rynkerne endnu mere sammen i panden, åndede dybt og hurtigt, så at næseborene bevægede sig. „ Når man er mistroisk, gør man sædvanlig uret, og de er virkelig forunderlig mistroisk imod mig i aften “, vedblev han noget vredt. „ De mener altså, at jeg gør dem uret “, bemærkede hun formildende; „ det er virkelig ikke min mening Mt ville det. “ „ Så Dands da den følgende Dands med mig, at vi to endelig kunne komme til et resultat; thi således må det ikke vedblive at gå med os, frøken Mikala “, sagde han og hviskedee den sidste sætning meget varmt til hende. Hun blev blussende rød og svarede skælvende: „ Men både til denne Dands og til alle dansene er jeg engageret. “ „ Det var ikke smukt af dem, Mikala “, svarede han heftig og trak munden tæt sammen; „ De burde vide, at når jeg kom hertil denne aften, da var det hovedsaglig for deres skyld. “ „ Man venter kun på frøken mørk “, sagde i det samme 6ktuæ. ^uris Klitgård, præstens søn, der var en ivrig dandser og, som enhver vidste, beundrer as frøken mørk. Personer, lys og blomster, ja vægge, loft og alt løb i et for Mikala over det, hendes øren nys havde hørt. Hemmeligt havde hun allerede længe elsket kørner, men havde ingensinde vovet at tro, at denne følelse blev gjengjældt, uagtet det nok stundom havde forekommet hende, at han udmærkede hende. Bysladderen havde for længst klappet disse to sammen, og denne omstændighed lagde et stærkt tryk på Mikala, så at hun, navnlig i den sidste tid, da hun var sig sin følelse fuldkommen bevidst, aldrig formåede at være ganske naturlig lige over for ham. Ja, ofte måtte det for ham fe ud, som om hun ligefrem var lunefnld på en måde, som savnede enhversomhelst fornuftig grund. Hun havde aldrig solt dette tydeligere end nu, da hun, idet hun svævede ud på gulvet med sin cavaler, pludselig mødte et mørkt og brændende blik fra kørner; nu ihukom hun, at hun ikke havde svaret Hain, end ikke med et eneste blik; hun havde i sin jubel glemt, at han ikke kunne læse i hendes hjerte, og at han allså knn havde set hende modtage Klitgårds arm og ile bort med ham. Og havde der været et glædeslyn i hendes øjne, måtte det jo for kørner fe ud, som om det angik hendes ivrige beundrer, der på denne aften havde det held nu at danse den anden tands med hende foruden de talrige jnclinationstonre, der vare gåde forud. Det var for hende, som om der i hendes rige følelsesliv øpstød en mørk anelse, der ikke ville lade hende få ro; hun følte, at hun blegnede, og det forekom hende, at al glæde døde hen. da Klitgård førte hende tilbage til hendes plads, bemærkede han hendes bleghed og forlod hende for at hente et glas vand. I mellemtiden havde hun god lejlighed til at fe, hvor påfaldende opmærksomhed kørner viste Blanko. Hendes bleghed forsvandt, og da Klitgård kom tilbage, tog hun leende mod vandet, smilede huldsaligt til ham og forsikrede på hans foresporgsel fil hendes befindende, at hun havde det fortræffeligt. Han løb efter et shavl fil at hylle om hende og stod i opmærksomheder og galanterier ikke tilbage for kørner, hvem han gav sig fil at raillere over. Istedetfor at dette burde have kaldet Mikala fil besindelse, æggede det hende, hun lagde frem for alt an på, at det ikke skulle se ud, som om det mishagede hende, at der blev talt om kørners kurmageri fil den unge pige, som man sagde at han dog tidligere havde betegnet som en køn lille gås, — ikke heller at det rørte hende det mindste, at han overhovedet gjorde kur, hvad han ellers ikke gav sig as med. Mikala var ikke et øjeblik af gulvet og forværrede selv ved sit febrilske væsen hvert minut situafioueu netop i hans øjne, hvem hun alene brød sig om. Og skønt hun på ægte kvindevis med sænkede ' øjen - låge så ham alle vegne og den hele aften vidste, hvor han var, og næsten alt, hvad han foretog sig, så det for ham ud, som om hun ikke havde et eneste blik tilovers for ham. Vel gjorde han i løbet af aftenen et par forsøg på at inklinere for hende, men så lunkent, af han hver gang kom- for sent, og førend ballet var til ende, trak han sig fornemt tilbage, aldeles vis på, af Mikala ikke gjengjældte hans kærlighed og derhos var temmelig koket. Det bebrejdende og bønfaldende blik fra Mikalas øjne, som han, da han bukkende gik forbi, opfangede i et hjørne-spejl, burde have gjort ham visere; men, som hans tanker nu vare, opirrede det ham kun end mere. Lindegården havde sit navn af de mægtige gamle lindetræer, som omgave den på alle sider og næsten dannede en lund omkring den. Disse træer vare ejerens stolthed; mange af dem havde navne, såsom: eomtesse Gjertrud, Sukkertoppen, kongekronen, skærmen, Junker klans o. s. v. De vare alle fritstående og havde om sommeren det blødeste, mest blomsterdækkede grønsvær, man kunne tænke sig, udbredt under deres duftende kroner, der dannede løvtag for mange meget indbydende bænke og græssæder. Våningshuset var en gammel bygning med fremspringende karnapper og en mangfoldighed af ruder i hvert fag vinduer. De fleste af ruderne blinkede i regnbue-farver og havde næsten alle vegne indridsede navne, årstal, — af endogså fra begyndelsen af det forrige århundrede, — og utallige andre figurer, af hvilke nogle vare smukt og meget sindrigt udførte og afgave et lille bidrag til den udførende kunstners eller lediggængers charakteristik, eftersom der fandtes hjerter med og uden flamme, sammenslyngede hænder, hjelme, træer, skibe, indviklede navnetræk med og uden kroner o. s. v. o. s. v. Umiddelbart op til stuehuset stod der ligeledes en række af disse mægtige gamle træer, der vare klippede således, at de dannede syv uhyre tunger, hvilket gjorde en smuk virkning, når man gennem Alleen nærmede sig hovedbygningen. Hist og her lå der nogle småparke, levninger af gamle grave, der engang havde omgivet gården. På den brolagte gårdsplads voksede der græs, og når man ikke havde sands for fortidens minder, ville man sikkert finde stedet trist og kedeligt. Den nuværende unge ejer boede her alene med sin døvstumme Broder. Da han var meget øm over dette hjem, skyede han, navnlig på grund af fin kærlighed til lindetræerne, enhver ombygning af frygt for at komme til at forulempe nogen af disse gamle veteraner. Fra barn af havde han, så at sige, omgåedes dem og i sin barndoms lege med sin Broder betragtet dem ligesom levende personligheder, hvilke mere eller mindre uberørte af tiden sfode og så generationer fødes og forsvinde. Fra de senere ejeres tid fandtes der endog optegnelser i gårdens archiv om de enkelte, mest fremragende Lindes forskellige skæbner; således havde Junker klans et par gange været i ildsvåde, og kongekronen havde engang fået et ulivssår af en gal tyr, der med fine horn havde flænget dens tykke bark lige ind til det hvide ved af raseri over, at den var løben imod dens gamle stamme. Skærmen var med sine nedhængende grene den stakkels døvstumme klans kørners stadige sommeropholdssted. Han havde her med egne hænder indrettet den behageligste lille bolig, man kunne tænke sig. Der fandtes et helt møblement af disse morsomme små champignon-sæder, grupperede ensomt eller også omkring små borde, hvis plader vare inddelte i kvadrater til alle slags brik-spil. Alle genstandene, lige til brikkerne, der vare kunstigt udskårne, havde han selv forarbejdet. Med sådanne beskæftigelser hengik hans tid; han var aldrig ledig, undtagen når han befandt sig enten legemligt eller sjæleligt ilde, og dette sidste kunne man kun slutte sig til, når man stundom i hans ellers frejdige blik opdagede tårer. Klans var den ældste af de to brødre og altså ifølge sin fødsel den retmæssige ejer af ' Lindegården; men på grund af hans mangelfulde organer var gården, som vi have horf, gået over til den yngre søn Ludvig. Forholdet imellem brødrene var godt og fra Ludvigs side af en næsten øm natnr, hvortil den omstændighed, af det var ham, der så af sige berigedes på grund af broderens ulykke, bidrog meget; ja, efter moderens død for et par år siden vare der tider, da denne bevidsthed ligefrem nedtrykkede ham. Han kunne i hele timer, når broderen ikke bemærkede hans nærhed, iagttage ham, beundrende hans flid, der ofte var rastløs, og ønske, af han med år af sit liv kunne vække hans slumrende evner tillive. Stundom kunne han ikke udholde af se broderen ret i øjnene, han syntes i dem af læse lange beretninger om længsler og smerrer, der aldrig formåede af forme sig i forløsende, frigørende ord. Ja, der vare tider, da han næsten fristedes til af ønske, af han i broderens charakter kunne have opdaget mindre elskværdige sider; det forekom ham, af han da langt lettere ville kunnet forsone sig med den stedfundne ordning af forholdene, end nu, da han knn var kærligheden og godheden selv. Han søgte af vænne ham til mange fornødenheder for af kunne få lejlighed til oftere af glæde ham; men når Klaus da havde modtaget en eller anden kostbar foræring af ham, — en mappe med sjældne tegninger eller deslige, — og havde taget ham om halsen derfor tamt givet sin glæde luft i disse hurtige, heftige bevægelser, som er døvstumme ejendommelige, lagde han det modtagne til side i deres fælles arbejdsstue og var ikke af formå til af betragte noget som ejendom uden i fællesskab med broderen, og Ludvig kunne, ha ikke skjule for sig selv, af han ville kunne have glædet ham endnu meget mere ved blot af have bragt ham en blomst, hvad der syntes af være ham det kæreste af alt. Denne Ludvigs næsten kvindagtige følsomhed over for broderen, som hør tiltagen overordentlig efter moderens død, forklaredes imidlertid nærmere dels derved, af hun- havde hængt med hele sit hjerte ved denne søn og på sit dødsleje havde pålagt Ludvig af våge over ham, dels derved, af Ludvig, da han var bleven mand og kunne overse det gennemlevede klart, opdagede hvorledes han selv lige fra barndommen af bestandig var bleven foretrukken for broderen af deres fader, som var en stolt og meget heftig Aland, der fuldkommen havde overset den ældste søn fra det øjeblik, da han var bleven overbevist om hans svagheds uhelbredelighed. Nu forstod Ludvig deres aloders hjertesorg den gang, da hun ifølge sin mands bestemte villie måtte skilles fra Klaus, idet han ville have ham oplært på det kongelige døvstumme-jnstitut, medens hun ønskede at beholde ham hjemme og lade ham undervise der. Faderen havde ligesom generet sig over denne søn, og nu indså Ludvig grunden til den dybe kløft, der havde skilt hans forældre således, at der aldrig var varme eller frimodighed tilstede imellem dem. De to år, i hvilke moderen var enke, var hun stille og svag, medens Ludvig på grund af standspligter som oftest var fraværende. Efter hendes død, som gik den døvstumme søn så nær til hjerte, at han en tid lang var nær ved at bukke under af sorg, var det, at forholdet mellem brødrene havde ' udviklet sig således, som fortalt. Dagen efter borgermesterens sølvbryllup, op ad formiddagen, sad Ludvig under „ Skærmen “, hvis løv - sendte det ene henvisnede blad til jorden efter det andet, medens efterårssolens behagelige, skrå stråler spillede imellem bladene og gave dem de forskelligste farver; vinden førte af og til en rig vellugt af reseda og levkøj fra bedene i haven, og genstandene tegnede sig med lange skygger hen ad jorden i det klare solskin. Ved hans fødder lå et par store gule Dogger, heros og Maja, af en så ægte race, at der et par gange var leveret arvinger af dein til zoologiske haver. Når Ludvig var hjemme, vege de ikke fra ham, men under hans fraværelse fulgte de Klaus alle vegne; en anden ordning havde ikke engang ved hårde straffe ladet sig gennemføre. De to farer tegnede sig dybt på den unge lientenants pande, og den lille mund var indkneben til det mindst mulige, medens næseborene vare i uafbrudt bevægelse. Hans tanker vare åbenbart hverken rolige eller behagelige, og det store værk om himmellegemernes bevægelser, som han havde liggende foran sig tilligemed en mængde dertil hørende kort, skænkede han ingenlunde den opmærksomhed, som dets lærde forfatter kunne gøre fordring på. De bevægelser, hvormed han var sysselsat, vare, om end individuelle, dog af en lige så omfattende og evig natur, som hine, der omhandlede verdener og verdeners verdener indtil det ufattelige. Læren om lysbevægelsernes vejlængder var ham i dette øjeblik ikke mere ubegribelig end det faktum, at han havde taget fuldstændig fejl i sin tro angående Mikala mørks følelser før ham. At hun ikke engang havde skænket ham et blik før den mere end halve erklæring, han havde tilhvisket hende, forekom ham meget forunderligere, end at hun intet havde svaret, forinden hun fløj bort med Klitgård, — Klitgård! Var det da så uimodståeligt i en hel klokketime at blive underholdt med paragraphen om forskellen mellem slægtskab og svogerskab, eller med et mylder af spørgsmål om kretti og plethi, for at han kunne forøge sit personalkjendskab, hvoraf han var så selvbehagelig tilfreds. Ham havde hun haft øje og smil nok for. Der havde været andre tider; hun var altså lunefuld og falfk; da de sidste vinter kørte i slæde, havde hun foretrukket ham og hans slæde for alle andres, Klitgård bemærkede hun næppe; nu var det anderledes! Han fløj op og greb en af de tykke grene og gav sig til at ruste i den, så at bladene styrtede ned; så holdt han et øjeblik op og betragtede sit værk: „ lidt før eller lidt senere, — de skulle jo dog alle falde, — det er ligegyldigt “, mumlede han og tog fat igen, indtil han var bleven ganske svedt. „ Befaler hr. Løjtnanten hesten frem? “ spurgte. Atorten stiv og stram med hånden til huen. „ Nej! Gå! “ råbte han vredt og bøjede sig skamfuld efter sin hue, som han havde tabt under den voldsomme anstrengelse med grenen. Han havde lyst fil at tage et tag i Morten, der kom ham så ubelejligt, og køre ham bort; men forinden han kunne lade denne tanke råde, så han sin Broder styre sine skridt hen imod skærmen. Dette bragte ham fil sig selv, han flyttede i hast sin bog og sine kort, for at hans Broder kunne tage plads hos ham. Klaus kom ikke glad og med opløftet hoved, som han plejede, eller givende den ganelyd fra sig, hvormed døvstumme som oftest give deres velbehag tilkende; hans hoved var bøjet, og hans øjne røde som af gråd. Ludvig glemte alle sine egne sorger i frygten for, hvad der kunne være tilstødt ham. Da hans uro for, at Klaus muligen skulle være syg, var bleven hævet, gav han sig fil at udspørge ham, og denne, som ikke kendte fil forstillelse, forklarede da, „ at hun “ — her gjorde han en bevægelse ned over panden fil øjenbrynene, som bragte Ludvigs hjerte fil at banke, thi således betegnede broderen Mikala, som han kendte fra adskillige møder i Lindegårdens lille lystskov, fordi hendes hår krusede sig på den mest lunefulde måde over panden ned til øjnene, — „ hun rejste bort, og af han aldrig oftere ville få hende af se “, hvorpå han brast i en lidenskabelig gråd. Den første følelse, der ved denne beretning gjennembævede Ludvig, var en medbejlers, der kun tænker på af sejre, den næste en overlegens, der med stolt foragt måler sine fortrin lige overfor en ringere, derefter en skamfulds, der blues over de ulige våben, og endelig en medlidendes, der tavs lader våbnet falde, fordi kampen er for ulige til, af den kan finde sted. Men lidt efter lidt, i kortere tid end det kan fortælles, bleve alle disfe følelser til et Chaos i hans sjæl, der bevirkede en omvæltning i hans betragtninger; der fremstod en skygge, som stillede sig imellem ham og broderen og fremkaldte tanker som denne: nu er førfiefødsels-retten betalt med mit hjertes skjonneste håb, — og lærte ham, af han ikke havde opgivet håbet om af vinde Mikala, således som han efter deres sidste mode havde indbildt sig det. Medens hans tanker kæmpede med disse stormende følelser, så broderen ham i øjnene, og dette bedrøvede blik med sit dyb af sorg mindede på en rørende måde om de forunderlige øjne, hvormed de ædlere dyr undertiden betragte mennesket for ligesom at anråbe det om kærlighed og barmhjertighed, medens de samtidig indeholde en rigdom af løfter om hengivenhed og troskab. Dette blik bragte ham til fuld erkendelse om hans stilling, og - eftertanken lærte hans hjerte med tydelige ord, at Mikala for bestandig var tabt for dem begge i samme øjeblik, som han så, at de elskede hende begge. Hos Klaus, der ganske imod sædvane intet deltagende tegn modtog fra broderen og heller ikke noget synligt bevis på forståelse, gik følelserne over til et lidenskabeligt højdemål, som aldeles intet havde af beherskende dannelse ved sig og var meget uhyggeligt at være vidne til. Han kastede sig ned på jorden, væltede sig omkring, så at græs, jord og visne blade fløj rundt om ham, og han udstødte et af disse hjerteskærende hyl,. som kun mennesker, der er berøvet mælet, kunne frembringe. Ludvig så på ham med en forfærdelse, der bevægede sig imellem afsky og skræk. Han mindedes, at klans engang som barn havde haft et lignende anfald, der endte med et krampeslag,. foranlediget ved, at han af faderen havde modtaget en tugtelse for en forseelse, som han ikke havde begået. Med stort besvær fik Ludvig ham rejst op, de så hinanden vist i øjnene, den døvstumme kom lidt efter lidt til ro, hans blik fik atter sit sørgmodige udtryk, han bøjede hovedet og faldt afmægtig i Ludvigs arme. Otte dage efter hint optrin spadserede Mikala og candidat Klitgård i Lindegårdens lystskov, der var et af indbyggerne i v. meget togt sted. Mikala havde, fordi hun ønskede at være alene, først strejfet ene om i skovens vestlige del, hvor der ingen banede veje fandtes: men til sin ærgrelse blev hun her pludselig opskræmmet ved Klitgårds ankomst, idet han havde opdaget hende på skrænten af en med føllefod bevoxen sandgrav, forinden hun kunne få lejlighed til at slippe bort. Mikala havde sine egne grunde, hvorfor hun havde valgt dette afsides sted til den sidste spadseretour før sin til den følgende dag fastsatte afrejse fra v. Fra skræntens top havde man et lille kik ned til Lindegården, som netop i det øjeblik, da solen nærmede sig horizonten, var så tiltalende derved, at dens stråler da dansede hen over de blinkende ruder, så at de glødede derved og ligesom ønskede og tilråbte hende: „ flyv herøver, se, vi vise dig vejen, kom, kom, forinden solen forsvinder! “ „ Ak! “ sukkede Mikala og vendte det bedrøvede ansigt mød solen som for af bede den om af tøve længere, „ ak før... mig er dit lys forgæves, ej ser den blinde dine stråler mere, ej, når fra Østens sky sit gule hår du spreder over himlen, og ej heller, når gennem vestens porte du forsvinder “ * ). Det var, som hendes hjertes sorg var udtalt i dette lille brudstykke, * ) Ossians digte ved f. L. Mønster. og hun græd med en ung piges væld af sværmeri og dunkle poefier — „ ej ser den blinde dine stråler mere! “ Ja, vistnok var hun blind, blind, ja blind! Hvor havde hun dog medlidenhed med sig selv! Blind var hun, når hun aldrig mere skulle øjne disse kære ruder, aldrig mere se solens morgen-ansigt over disse steder eller dens nedgang i den blanke fjord bag Lindegårdens skønne, bakkede skov. Her var det, af hun nogle gange havde truffet - Klaus kørner; de havde siddet ved siden af hinanden i græsset på skrænten, tot sammen og talt sammen ved hjælp af den lille tavle, han altid førte med sig. „ Skulle han ikke komme i dag? Han vidste dog, at hun skulle rejse; rigtignok havde man hørt nogle dunkle rygter om, at han havde været meget syg, at brødrene havde haft et sammenstød, hvori løjtnanten havde slået ham, så at han besvimede; men alt dette var utroligt, når man tænkte på det gode forhold, hvori de altid havde stået til hinanden. Desuden — at slå en svag, døvstum Broder — en sådan råhed måtte være umulig. — imidlertid havde heller ingen set liutenanten siden sølvbryllupet; det hed sig, at han var bleven så fornem, at han ikke mere ville omgås nogen der på egnen. “ Som Mikala var fordybet i disse tanker, knirkede det i græsset bag ved hende, hendes hjerte bankede, og forinden hun havde fået sig ret besindet, stod cand. Klitgård for hende. Det var et held for hende, at hun havde det smukke, lunefulde hår, hvoraf et par små lokker vare så venlige at danse ned på begge sider af øjnene og således at danne ligesom et stor for disse; hun kom derved til at se lidt echaufferet ud, hvad der måtte synes let forklarligt i denne omgi | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 706 |
1887_Schjoerring_ForVindOgVove | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,887 | For Vind Og Vove | female | female | dk | 306 | Schjoerring | For Vind Og Vove | Schjørring | For Vind og Vove | null | null | 1,887 | 256 | n | roman | Schubothe | 3.25 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 266 | 711 | Other | 0 | 0 | 0 | Så sandt jeg lever! hun hænger rene Gardiner for de snavsede ruder-----det er et gyseligt svineri! » « mor dog! hvad vedkommer det os, hvorledes de fremmede mennesker bære sig ad! » « riv ikke i mig! jeg tåler det ikke! lad være! siger jeg. Tror jeg ikke, at mønstret er det samme, som i mine ny fra Wessel og Vett! To kroner alen! har de råd til det! med klare borter! slip! siger jeg. » « obersten kan sé dig, det er både vist og sandt, » bad sønnen og trak sig tilbage fra hende. Hun havde plantet sit ansigt ind på ruden i midten af en blomstrende levkøj; for genboerne kunne der være lejlighed til at bestemme, hvilken farve der var højest, enten levkøjens mellemrøde eller den livlige tone i Fru Bruns næsespids, en lille plet ikke større end spidsen af en damefinger, men stor nok til at være vedkommende dames ømtålige punkt. Og sandsynligt er det, at hensynet hertil, mere end oberstens nærværelse ved ruden, bevirkede hendes tilbagetog. 2 « at tænke sig, at de har råd til det! To kroner, tre fag, fire en halv alen til loftet — det véd jeg, de har — det bliver 54 kroner. Måske er der slæb! og en rede fuld af unger, for ni er der! mindst! det er ved gud godt for en oberst, må jeg sige! Om hun mente gardinerne, pengene eller børnene, en af delene, eller alle dele, vides ikke. En sydende lyd endte hendes monolog. Den underrettede hende om, at mælken kogte over ude i køkkenet, hvortil døren stod åben. Af to grunde holdt hun ingen pige. For det første var det menneske ikke født, som ville have arbejdet hende til Pas, for det andet var hun så geskæftig, at det var hende umuligt at se et arbejde, uden at hun i det samme var i fuld aktivitet. Inden for hendes døre havde man en fornemmelse af, at der intet var at udrette, alt var færdigt. Hendes mands huslæge — hun selv var for punktlig til at være syg — spurgte hende ofte, hvilken præmie han fik, når han opdagede en støvgran eller et insekt, fluer undtagne, og dem var han ikke vis på at have set, en så hårdnakket og udspekuleret krig førte hun med dem? Alt spektakel, undtagen hendes egne høje diskant monologer — meget sjældent lod de sig bringe i dialogform — var hende vederstyggelig. I henseende til kunst foretrak hun farverige billeder med stærk glans og brede guldrammer, 3 møbler med rødt betræk, skabe med messingbeslag og etageres med dekoreret porcellæn og brogede majolika. Af poesi yndede hun arier, helst de sørgelige, særdeles de med et bestemt omkvæd. Af læsning, romantisk romantik. I musiken satte hun en god lirekasse over alt. Ofte henflød hun i tårer, når en sådan spillede nede i den lille gård. Undertiden rev hun i begejstringen køkkenvinduet op, sendte en sølvmønt ned til kunstneren og råbte med stærk røst: kom med den igen! hvad der for vedkommende var lettere sagt end gjort. På slaget seks kom hendes mand hjem, når dagen havde været reglementeret. Ffan var bud i et ministerium. Undertiden, især om torsdagen, kunne tiden trække ud til 674, 6l/i, endog /vi. Da havde vedkommende minister ingen argere fjende, end den lille p'ru brun. Lidet anede samme store mand, hvor forfærdelig det gik ud over ham, når først forhøret over ægtehalvdelen var sluttet, og det viste sig, at skylden ikke var at søge hos den sidste. « ja, ja, lille Jonas, ja, ja, det er godt, siger jeg endnu en gang, at skylden ikke er din! » sluttede hun strømmen, som ofte havde truet med at tage vejret fra hende. Når Fru brun, lille, rund og trivelig, uden på nogen måde at være korpulent, stod ved 4 siden af sin mand, nåde hun ham lidt oven for albuen. Han var en meget stor mand. Oprindelig havde han været bager. Derfra skrev sig den mønt, som igennem årene var vokset til en formue. Hvis Fru brun ikke som den mest fikse og geskæftige, lille jomfru, nogen havde sét for sine øjne, var kommen i butikken, så havde brun fremdeles floreret i forretningen. Men sammen med deres bryllup gik den begivenhed, at han afhændede sit bageri i forbindelse med en mystisk historie om, at den lille jomfru havde været i ovnen, fordi hun havde smækket mestersvenden, der gjorde kur til hende, en på øret. Brun reddede hende, førend angsten og varmen havde gjort det af med hende. Så indgik redningsmanden og den reddede en livsvarig forening, ved hvilken lejlighed dog den sidste part bestemt erklærede, at bageri med ovn, bagersvende etc., kunne der ikke være tale om. Hendes grunde vare så energiske og overbevisende, især holdt hun på, at det var ikke tider til at holde folk i, begge dele vare ravgale; nok er det, den store mand, så forelsket han var, blev overbevist af denne ildfulde veltalenhed.. Efter en så ihærdig søgen embede eller bestilling af den lille kone, at mere end en kontorchef forskrækket udbrød: for guds skyld! skaf ham en plads, at man kan få fred for det lille asen af 5 et fruentimmer, fik han endelig en plads som bud i et ministerium. Så blev der ro for kontorchefen, om end ikke for hende; turen kom nu til brun og hans toårige søn af første ægteskab at holde for. Året efter deres bryllup købte de gården, de den gang boede i, en griset udseende én, i en snævtr gade. Nogen tid efter var den ikke til at genkende. Fra taget til fortovet blev den sæbevasket, skyllet, skruppet, malet og ferniseret, først udvendig, så indvendig, hvad mere end én sjusket lejer fik således at fornemme, at han foretrak at absentere sig jo før jo heller og overlade værtinden valpladsen. Da hun i 16 år på dette sted havde ført en uindskrænket kommando, følte hun trang til forandring. Det var, som måtte hun have mere luft. Så heldig traf det sig, at en ung fuldmægtig i Bruns ministerium, som for et par år siden havde opført en allerkæreste villa, ret et dukkehjem, blev forflyttet og ønskede at sælge sit hus. Det var som skabt for brunsi han købte det. Flan! Da han kom hjem og fortalte om denne egenmægtige handling, frembrød der et sådant uvejr over hans syndige hoved, at han nær havde fået en lignende behandling, som mestersvenden gav hans kone for en snes år siden. Han tænkte et øjeblik på, som sidste instans 6 at driste sig til at hentyde til denne begivenhed; han havde vovet det en gang før og ved den lejlighed bragt hende til at slynge et hakkebræt imod sig; men i dag sank han ved tanken herom sammen på en stol og fik ondt som en dame. I et nu var hun over ham, og den mest smeltende Melodi kunne ikke have gjort hende ømmere. « Jonas! gør, hvad du vil; men dø ikke, det siger jeg dig. Så, lille jonemand! så, så! Du kære sjæl! ejegode menneske! — det er alt sammen som det skal være! — udmærket! — vi ville grave i haven sammen! — plante kål!1 ) dejlig rødkål, som jo er din livret med frikadeller! — Jonas! kom til dig selv, søde mand! siger jeg. Å! hvor godt vi skulle have det! — aldrig et ondt ord! — det kan jeg da vidne for gud, at jeg hellere ville lade mig levende rå, end gøre dig uret! — har jeg gjort det nogen tid, Jonas? — svar! om jeg har! Da brun var kommen til ro på sofaen, kom sønnen, der var medicinsk student, hjem. Den lille kone så’ med uforstilt sorg og bekymring på sin mand, der, som det forekom hende, havde et underligt, stift træk om munden og en vis uro i det ene øje. « lille valle! hent doktoren, » hviskedee hun til den indtrædende søn, Thorvald. Nogle timer efter havde lægen været der. 7 hun havde ikke studeret sin diolectian. han forlangte, at brun, uagtet han følte sig rask, i nogle dage skulle holde sig i stilhed. Da han skulle gå, sagde han i Enrum til Fru brun: « Pas på deres mand, lille kone! at han ikke kommer i sindsoprør. Det var et ganske let apoplektisk anfald; men et sådant er som et sværd over éns hoved! » Han vidste, hvem han havde for sig. Lægen er vor tids ven og rådgiver; frem for nogen anden inde i familjelivets mysterier. Fra denne dag fik brun i mange retninger en blidere medfart i åndelig henseende, ti i den legemlige havde han aldrig haft noget at klage på. Til gengæld blev den lille frue hårdere mod sig selv og tog sig mere af sine fjærnere omværende, end før. I løbet af de påfølgende år blev der bygget tre à fire villaer rundt om deres, til ulidelig ærgrelse for Fru brun, som fandt, at nu kunne de lige så godt flytte ind igen i Borgergade. Men alt som villaerne blev befolkede, tog hun sig af sine medmennesker; fra sit store vindue i verandaen kunne hun holde en dejlig kontrol med oberst Clausens og kancelliråd nagets i deres respektive dagligværelser skrås over for hendes. Lige over for sin søn, hvem hun i barneårene efter hjærtens lyst havde* ekset, ikke til skade for ham, men til stor tilfredsstillelse for sig selv, indtog hun nu en mere passiv holdning, end man skulle tro. 8 i hjærtensgodhed lignede han sin fader; men han var langt mere kort og bestemt i sin hele optræden. Dette i forbindelse med hans højere dannelse, hvilken sidste hun betragtede som en af sine fortjenester, både ærgrede hun sig over og så’ op til. Naturligvis var det irriterende for hende, at en sådan « hvalp » — et udtryk hun af og til tillod sig — skulle være så meget klogere, end en anden én, som alligevel var fuld af fortjenester. På den anden side var det i sin orden, at « hendes » søn kunne være lige så fin, lige så oplært, ja lige så « poleret » — det var et af hendes slagord — som både provstens, oberstens, ja som ministerens søn, for det vidste da gud i himlen, at han var! Oberst Clausen var kommen hjem fra manøvre. Træt og tilsølet forsvandt han med sin oppasser i et lidet påklædningsrum, som han havde indenfor sin tobaks- og læsestue. For tredje gang havde han, soigneret og omklædt, vist sig i spisestudøren, hvor bordet stod dækket, for at spørge om fruen endnu ikke var kommen hjem. Fra et helt kor af barnestemmer, der i barnekammeret indenfor spisestuen holdt den nøjeste kontrol med det dækkede bord, blev der hver gang enstemmig erklæret: « nej! men vi er’ 9__ så sultne! » obersten trak sig kort og mørk tilbage. Han var en mand imellem halvtres og tres, snarere lille end stor, tæt og fast bygget. Hans hår, som kun var ubetydelig gråsprængt, var på militærisk vis kort afklippet, hvilket gav ham i nakken en bar, blank, lidt rødlig rand ovenfor frakkekraven, iøjnefaldende nok til at give Fru brun anledning til at betegne ham — hvad han for sin del aldrig ville have tilgivet hende — for « skaldet ». Hans træk vare livlige, uagtet de snarest vare rolige; men et par små « gesvindte », sortebrune øjne rekognoscerede skarpt under et par langhårede, meget fremspringende øjenbryn. Hans mund var lang med tynde læber, fastknebne, tegnende alt andet end den berømte bue. Men over hele personen hvilede noget distingveret, som i forbindelse med et velvilligt og forstandigt udtryk og en vis let bevægelighed gjorde et meget støt indtryk. Hans øjenbryn kolorerede hans meget forskellige sindsstemninger, hvad der blandt andet også fremgik af de små gavtyve, børnenes, indbyrdes referater, når en eller anden krise var noteret, og meddelelserne fra den udsendte forpost lød: « uh! Far har ingen øjne! » Ved en sådan lejlighed kunne man have set obersten tage nogle forbavsende lange skridt op og ned i sin stue, medens læberne vare så tæt sammenknebne, at de så’ ud som en rødkridts'streg, panden i rynker og øjnebrynene — det Io sikreste ttermometer for humøret — på én gang struttende ud under panden og hængende ned over øjnene som et slør. Disse stemninger — for luner bør de vel ikke kaldes, eftersom talen her ikke er om en kvinde, men om en mand — viste sig undertiden med en hastighed og en voldsomhed, som ikke gav et fremfarende tordenvejr det mindste efter. Imidlertid, de havde dog sjældent andre følger, end at obersten, om muligt, efter dem blev endnu mere elskværdig, end han var før dem. Til al lykke arriverede fruen hjem fra byen, hvor hun havde været — naturligvis! på husmoderlige indkøb, og så havde hun truffet et par højtstående veninder, som hun ikke således mir nichts, dir nichts kunne vende ryggen. Obersten, hvis næse aldrig bedrog ham, havde opdaget, at hans yndlingsret, en stegt gås, var i vente, og med en naturlig, klædelig courtoisie tog han resolut sin frue om livet og sagde hende, at hun var en udmærket og en — nydelig kone! Så klappede og glattede han med begge hænder ned af sig selv, som om han syntes, at han også nok kunne fortjene at kærtegnes lidt, medens han åndede nogle lange, lydelige drag, der ligesom løftede ham langt op over de smålige betragtninger og gnavserier. I feststemning satte han sig til bords. Bordet var stort, fordi familjen var stor. Til Fru Bruns ulidelige ærgrelse havde ober-' 11 sten otte døtre og tre små sønner. Da hun selv ingen børn havde, ærgrede det hende, at andre havde dem « i flokke », hvad hun dog ikke ville vedgå. Tværtimod udtalte hun sig i en tone midt imellem forargelse og spot om en sådan rede fuld, hvad der nærmest var at betragte som « uvæsen ». Og børn kunne hun i forbigående lige så godt ruske som kærtegne, alt efter sin stemning, så naturen havde måske indrettet det viselig for hendes vedkommende, da den ingen gav hende. Oberstens børn havde den endda ikke så sjældne egenskab, at de i barnealderen vare lidet kønne og lidet elskværdige, enten vare de snobbede eller rent ud uartige, næsvise og raffinerede, dertil opløbne og ranglede. Men så snart de kom i fjorten, femten Års alderen, blev de lidt efter lidt fikse, ja nydelige. Den ældste, Klara, lignede faderen, den næste, Margrethe, lige så. Så kom nr. 3, Melitta, atten år, med askeblond hår, som moderen, og mørkebrune øjne efter faderen. Hun var høj og smækker, kvik og fornøjelig, rigtig ung, og så var hun så allerkæreste sød imod sine små søskende. De to ældste vare kursuslæsende og kursusbesøgende. Den første, Klara, lagde sig efter historie, engelsk og mattematik, den anden, Margrethe, efter fransk, tegning og kunstbroderi; musik drev de begge. Melitta derimod skubbede 'af sig; hun holdt mest af at være hjemme, gøre 12 alting hyggelig, rumstere om i værelserne og give de små mad. Fru brun havde for længst opdaget hende. I det mindste én gang om dagen nikkede hun over til hende, til stor glæde for familjens øvrige medlemmer, hvem der aldrig faldt noget af til. Den sociale afstand mellem beboerne af disse to villaer havde hidtil ikke tilstedet noget nærmere forhold end disse udvekslinger af nik, som dog fra den modtagendes side besvaredes med fornem ro, når de ikke blev aldeles ignorerede. Da man havde ladet gåsen vederfares al opmærksomhed, samledes familjens ældste medlemmer til kaffe i dagligstuen. « nå, » spurgte obersten, « er ballisten færdig til behandling? » « ja! men tænk! vi mangle to, i alt fald én herre! » svarede Klara, « og dog have vi taget rub og stub. » « smagfuldt og højst smigrende for vedkommende, » Lo obersten, medens han løb listen igennem, som datteren bød ham. « ja, jeg kan ikke tænke mig flere, » sagde fruen, « med mindre vi skulle bede lieutenant blad om at indbyde endnu to af sine bekendte. » « ja, mama! lad ham dog endelig; det er så fortvivlet, når der ikke er herrer nok! » « vær så god! » sagde Melitta og bød sin fader kaffen, « så bliver det lutter officerer, og det er kedeligt, ikke at få andre elementer ind. » 13 « student Brems, student Møller og student gren er vel ikke officerer! » indvendte Margrethe. « Melitta kan aldrig få studenter nok, uagtet hun må indrømme, at de i en balsal langt fra kan måle sig med officerer, hvor de så for resten kunne det. » « studenter er så morsomme, når de ikke ere alt for grønne! » indvendte Klara. « jeg kender et par, som endog i almindelighed ikke løbe vild i turene, og munden kunne de bruge til gavns. » « jeg bryder mig nu ikke om studenter, » Svarede Margrethe koldt. « de er så vigtige! » « vigtige? » spurgte Melitta. « hvad skal man så sige om lieutenant blad; hvis nogen må kaldes vigtig, så —------- » « jeg foreslår, at Melitta inviterer sin genbo, student brun! » faldt Margrethe hurtig ind. « det vil vist blive godt optaget af hans mama, den lille brig, som hver dag nikker halsen af sig efter hende? » « hvorfor ikke? » bemærkede fruen. « det er et net menneske, og han skal være overmåde flink! » « det er virkelig ikke behageligt, hvis nu de mennesker — — » begyndte obersten — — — « ville til at omgås — os! » « du kan være så rolig! » svarede fruen med et hende ejendommelig kast med hovedet, i det hun strøg det purrede hår bort fra øjnene. « hendes ambition er sandelig ikke mindre end 14 vor eller i det hele nogens. Jeg indestår for, at vi komme før til hende, end hun til os » « hvor véd du det, Mathilde? » spurgte obersten med en sand herskermine. « min menneskekundskab siger mig det! » svarede fruen uden at blinke. « jeg har et par gange talt med Fru brun; det er en meget fornuftig, lille kone, og hun vil holde sig lige så stolt på sit eget, som vi! » « jeg kan dog ikke sige, at jeg har lyst til at prøve eksperimentet, selv om du indestår! » Svarede obersten myndig. « jeg véd det vist! » vedblev fruen, lidt irriteret over oberstens uhyre overlegenhed — « jeg talte med hende i går — det kom over gardinerne, som Margrethe opdagede vare mage til Bruns. » « det var jo en yderst behagelig omstændighed, og meget smigrende! » svarede obersten. « for os eller dem, papa? » spurgte Margrethe. « ikke denne indblanden! » rettede obersten og trak på sine mægtige øjenbryn. « men hvad vedkommer gardinerne dit vidnesbyrd angående Fru brun, det forstår jeg virkelig ikke! » « det vedkommer det på den måde! » svarede fruen og virrede med hovedet, fordi det stærk krøllede hår faldt ned over panden, « at jeg spurgte hende, om hun ikke ville inden for og sé ------ » « ja, så! » faldt obersten ind, medens øjen15 brynene begyndte at blive foruroligende. « er bekendtskabet så intimt? » « det er således, » svarede fruen skarpt, « at Fru brun som god nabo et par gange har overladt mig sin vaskekone. For resten var hendes svar kort og godt dette: nej, Fru oberstinde! jeg kommer aldrig, hvor jeg ingen ting har at gøre, men jeg siger tusinde tak! — så skiltes vi! » Døtrene begyndte at le og spurgte i munden på hverandre: — sagde hun sådan? — hvad takkede hun for? — så kniksede hun vel, som Magdelone eller Pernille? — hun ville vel alligevel været ind, blot hun var blevet lidt nødet. Enten det nu var alle disse leende sladderhankes skyld eller fruens betimelige svar på tiltale, nok er det! Oberstens angreb var pareret af, og, til alles forbavselse var det ham, som udbrød: « vel! nu går jeg ind og skriver til student brun! » En halv snes minutter senere havde oberstens jyske oppasser afleveret sin billet i Fru Bruns bonede køkken, efter at han først, allerede uden for døren havde fået tilhold om at benytte skrabejærnet og, der efter kosten, hvor efter han endelig var bleven placeret inden for døren på en måtte. Da ventetiden forekom ham noget lang, tillod han sig at tage et par trin ud over måttens grænser; men øjeblikkelig hørte han hurtige trin i korridoren, hvor efter Fru Bruns lille næsespids, i6 fra dørsprækken glødede ham i møde, medens hendes røst, kendelig blidgjort, lød til ham: « stå stille, lille ka’l; sér han ikke, at mit gulv lige er vasket? » « jow! ja vel! » Da hun havde overbevist sig om, at han atter holdt grænsen, forsvandt den lille glød fra sprækken, og de små febrilske skridt fjernede sigatter, samme vej, som de vare komne. Da Jesper med sin jyske udholdenhed havde holdt pladsen en god halv time, uden at røre sig af pletten, viste lønnen sig i skikkelse af Fru brun med en flaske under den venstre arm, og i den højre hånd en tallerken, hvorpå befandt sig et glas, et mægtigt stykke hjemmebagt sandkage og et lille, sirligt brev. Med rund hånd skænkede hun i glasset, medens hun indpræntede ham, at brevet var til obersten, « han selv », at kagen var god, det indestod hun for, da hun vidste, hvad der var i den; hun havde selv lagt dejen, æltet og bagt den, så den led hverken af harsk smør eller af halvrådne æg og andet lignende roderi; endvidere, at vin, nydt med måde, var styrkende, og at den frøken, hende med det purrede hår, kunne hun lide, for hun var yndig og helt efter hendes smag. Med overmenneskelig anstrengelse afholdt hun sig fra at spørge, om der skulle mange til det bal, eller i mindste måde hentyde dertil. _j7 så fik Jesper sin sidste slurk, en lille ekstra dosis, og da han puttede den sidste bid i munden, erklærede han, « at kagen réele1 nok havde en nyddelig smag, og så sagde e han hellesens2 tak for både det jet3 og det andet, hvor efter han marcherede hjem. Det var Fru Bruns bestemte vilje, at hendes søn ved denne lejlighed ikke skulle stå tilbage for nogen som helst. Både hendes pengeskuffe, som var ordnet i rubriker med hver slags mønt for sig, og de forskellige ekviperingsleverandører fik at føle, hvem de havde for sig. Lige på et hængende hår havde hun fået en proces på halsen med en kongelig specialist i bénbeklædnings-branchen, fordi hun hverken ville eller kunne tåle en fold på det ene buxebén nede ved foden. Hendes søn var nemlig, gud ske lov! hverken platfodet eller kalveknæet som visse andre, en allusion, som hofleverandøren tog som personlig og meget fornærmelig og derfor anmodede hende om hurtigst muligt igen at tage i sig, noget han dog lige så lidt opnåede som at få det sidste ord. Havde hun haft ti døtre at klæde på til bal, hun kunne ikke have udfoldet større aktivitet end 1 rigtignok, ’ ellers, 3 for vind og vove, ene. 2 i8 overfor sønnen, som hun ved denne lejlighed i den grad følte som værende sit produkt, at hun intet øjeblik ville have betænkt sig på at bringe selve manden til tavshed, om han på dette punkt skulle have tilladt sig at udtale en noget afvigende opfattelse. « værs’go, lille valle! her er det hvide silkelommetørklæde — prima vare! — kamelien til knaphullet — den kostede to kroner, skrækkelig pris! men det var mest poleret med den! — og så, Sørensen, en lille krølle ned på panden, det sér så rask ud! hvad? — vil du ikke have det! Snak om en ting! — det er moderne, min dreng, — har de hørt, Sørensen? » « ja vel! » svarede frisøren, som var bestilt inde fra byen og skred til at efterkomme opfordringen. « således at den kan skubbes til side! » hviskedee studenten hurtig, medens fruen vendte sig efter handskerne. « hvad behager? » spurgte frisøren. « fæ! » mumlede Thorvald. « krøllen, Sørensen! har de den? » spurgte fruen og vendte sig. « den må ved gud være, så den kan holde. Husk! at danse en hel nat! Sørensen, husk blot på det! » « den er god nu, » sagde Thorvald kort og rejste sig, « netop så naturlig! » « den holder aldrig i evighed, » skreg fruen, « Sørensen! en gang endnu! giv den en omgang! 19 man vil nok have det ordentlig for sine penge, forstår de! » « det er natyrligt! » svarede frisøren og indtog påny sin stilling med krøllejærnet. « pak de kun sammen! » sagde Thorvald med rolig bestemthed. « krøllen er god, den bliver ikke anderledes den gang! » ' takket være Fru Bruns geskæftighed med endnu en gang at efterse ethvert sting og Thorvalds behændighed i at lede hendes tanker hen på alle de superfine stykker, hvoraf hans påklædning bestod, frisøren fik og forstod hans hemmelige vink om skyndsomst at forsvinde. Thorvald var færdig. Den lille kone gav et hop af glæde over resultatet, derefter snurrede hun sig rundt og klappede som et barn i hænderne. I skolepigespring løb hun ind efter sin store mand og stillede ham op foran sønnen. Selv gik hun bag ved manden og kiggede, snart fra den ene, snart fra den anden side, hen på vidunderet. Og han var værd at sé på! Høj, rank, vel voksen var han. Han havde en bred pande, smukt kranset af et mørkt, selv uden kunstens hjælp, let kruset hår, mørkeblå, rolige øjne, en ypperlig mund, fortrinlige og vel placerede tænder, vel formede hænder og fødder; de sidste måske noget større end nødvendigt for at passe ind i det hele. Mest følte man sig tiltalt af et 2* 20 roligt, man kunne næsten sige overvejende udtryk i hans ansigt. Selv ved en sådan udstilling som denne så’ man med velbehag, at, var han sig måske sine personlige fortrin bevidst, intet hos ham røbede, at det spillede nogen videre rolle for ham. Han så’ nærmest ud, som om hans tanker vare langt borte. Han var en flink student, en, der tænkte selv, uden at få alt lagt til rette for sig, dertil var han en god kammerat, undertiden noget indesluttet, af og til lidt kritisk. I hjemmet var hans stilling, især i det sidste år blevet lettere. I barndommen var han, som alt sagt, bleven kontrolleret, i opvæksten og i overgangsalderen ekserceret, altid af den lille moder, og efter en målestok, som de fleste mænd — måske af magelighed, måske af frygt; hvem tør dømme! — ville have betænkt sig på at gennemføre. Især svang hun sin svøbe over tiden og dens udskejelser. Enten—eller, det var en af hendes yndlingstalemåder, og selv den store mester i dette æmne, Søren Kierkegård, havde ikke været mere på sin post, end dette lille, energiske menneske overalt, hvor hendes domæne var. Om hendes fremgangsmåde, fordi den synes at være lykkedes her, var rigtig lige over for alle karakterer, er vel et spørgsmål, hvor megen sympatti man end kan have med ubetinget disciplin. Smag 21 for og kærlighed til læsning havde hun med sine egne, ringe boglige evner forstået at bibringe ham ved idelig at spørge ham ud på alle tænkelige og utænkelige områder, hvor hendes medfødte sunde forstand idelig kom hende til hjælp, så at hun langt sjældnere, end man skulle tro, gik i nogen fælde. Endelig havde hun — det var måske hendes største fortjeneste — forstået i rette forhold at vække hos ham sympatti og anthipathi; dette knudepunkt i opdragelsen, hvorpå så mange bestræbelser strande. Når hun, aldeles hensynsløst på sin ivrige, lidenskabelige måde havde afdækket, hvad hun kaldte, tidens skavanker, så endte hun ofte således: « er det dyr eller mennesker, må jeg spørge? Føj! hellere vil jeg følge dig ud til evig hvile på kirkegården, end sé dig i en svinesti! » Og gud skal vide, at eksempler og tidsnyheder som udgangspunkt for sine foredrag, havde hun ingen mangel på, nybagte, som hun altid bekom dem. Hun var på hat — at vi må ty til dette mandlige udtryk! — med postbude, betjente, mælkekuske, ølditto, sælgekoner og alle de individer, hvis embedsgjærning mere eller mindre er henlagt til offentlig gade, alfar vej, torve o. s. v. Alle sensationsblade havde i hende en ihærdig læser, men tillige en blodig ironiker, lige over for især den mindste ukorrekthed, hun vidste den i ganske anderledes, hun! « hva’ si’er du nu? » spurgte hun manden. 22 « det er en fyr, vi kunne være bekendte! hvad? » Og i det samme hoppede hun op på mandens store fødder for ad denne vej at nå op til sønnens krølle for at overbevise sig om, at den ville kunne holde. Manden vaklede, som om han skulle vælte, hvor ved det uheld indtraf, at hendes fingre kom til aldeles at derangere den omtalte krølle, som hun, stående på tåspidsen lige kunne nå. I samme øjeblik fik den store mand et varmt og velmént klask på sin ene kind, fordi han ikke havde stået stille — stakkel! han følte bedst, hvor umuligt trykket var —, hvad et par tårer ned af hans fyldige kinder talte højt om. « så! » sagde studenten næsten barsk, idet han gjorde kort proces med krøllen, som han glattede bort. « nu skal den sidde sådan, og der med er den historie ude! » Så tog han sin overfrakke og satte sin hue på med en trodsig mine. « nej! den er ikke ude! » svarede den lille madam og for ind på ham. « krøllen skal sættes, det siger jeg! » « men jeg siger nej! » svarede Thorvald modig, « og dersom der bliver mere snak om den ting, så tager jeg hver en trævl af og bliver hjemme, om jeg så skal gå i seng og melde mig syg! » « trævl! » gentog den lille kone. « trævl, Thorvald, sagde du trævl? » og så græd hun. « ja, om forladelse, det er nu ikke ment bog23 stavelig; det véd du så godt, meget bedre, end jeg selv! » Så tog han frakken på sig og forsøgte at sige farvel, men Fru brun var i en sådan gråd, at hun våndede sig. Og hendes store mand skulle af pur medlidenhed og ømhed, lige til at sekundere hende, medens han bebrejdende udbrød: « det er skrækkelig utaknemligt, Thorvald, imod en sådan moder! » Da Thorvald indså’ det umulige i at klare situationen på dette stadium af lidenskabelighed, tog han sine handsker og gik. « frøken Melitta, ønsker de en ildtang eller en måge? » spurgte en af de unge damer og fremstillede sig for hende med lieutenant blad og stud. Brun. Melitta kastede et hurtigt undersøgende blik på begge de nævnte herrer, især den sidste, som hun kun flygtig var præsenteret for. Så tænkte hun: brun er naturligvis ildtangen, blad skal nok vogte sig for at være noget så trivielt, og så bad hun om ildtangen. Det var blad. Fejltagelsen gjorde hende rød. Brun misforstod hendes rødme og ærgrede sig. Så gik han hen og inklinerede for Margrethe og engagerede hende til en hel Dans. 24 « brun går nok på egen hånd, » hviskedee Margrethe lidt efter til Melitta; « hvor kan det være, at han ikke danser med dig? Det skulle den lille madam blot vide! nu er hun i stand til at begynde også at nikke til mig! » « det er jo en stor behagelighed for dig! » Svarede Melitta kort. « meget stor; for resten han er ikke ilde og så fører han så henrivende! » Melitta så’ ligegyldig ud. At der er en nisse for bal malice, en rigtig drilagtig, ondskabsfuld én, er udenfor enhver tvivl. På ballet her var han i fuld aktivitet. Lieutenant blad, som ellers var Margrethes udkårne, dansede med alle andre mere, end med hende, og student brun, som mér end én gang havde kigget sin moder i kortene, når Melitta var i vinduet, dansede næppe gulvet en eller to gange rundt eller vekslede ti ord med hende. Da endelig slutningsdansen kom, som han tænkte, at han kunne kapre hende til, foreslog obersten, at alle de gamle skulle være med. Vips! Blev hun annammet af kancelliråden, hvis erklærede ven hun var. Oberstinden dansede med blad og obersten med Fru naget, en høj, fejende, velkonserveret dame, som han altid kurtiserede, et faktum, Fru brun lige så lidt var uvidende om, som et hvilket som helst andet i nabolaget. Hun plagierede ligefrem aristippos ( om Lais ), når hun fortalte, at 25 obersten havde så let ved at svippe over til Fru naget, men så svært ved igen at komme derfra. Hun ville ved gud i himlen ikke for alverden være hans kone — sådan et forlibt mandfolk! « hvorledes finder fruen ballet? » spurgte obersten. « gud! det er ny—y—deligt! » « ja, når jeg selv skal sige, finder jeg, at vi har ære — jeg mener naturligvis — af sammensætningen, » Svarede obersten pustende som en glad jagthund, medens han missede med sine små, gesvindte øjne, uhyre tilfreds over tilværelsen. « som om man ikke på forhånd kunne sige sig dette, hvor som helst de har en finger med i spillet, » svarede fruen, hvis lidenskab det var, frem for alt at være beleven. « de er nu altid så elskværdig — en sød kone! » svarede obersten og slog armen om livet på hende, i det han meget ungdommelig dansede ud og tørnede imod den intet anende kancelliråd, som lige havde sat sig i en meget sindig bevægelse. « men gud bevare migi » udbrød denne forfærdet, « man skulle tro, han stormede et batteri! » Meget klogelig holdt han sig så i periferien, da obersten syntes at stræbe efter centrum, hvor situationen ligesom var mere enkelt, noget som i høj grad begunstigede hans hurtige, og, om man må sige, kunstfærdige sving. Det kneb for kancellirådinden at følge obersten; men hun blev så fortrinlig støttet, ja trofast båren i hans faste 2ô favntag, at den hele manøvre blev klaret med fuldendt glans. Godt at Fru Bruns falkeøjne ikke havde vogtet på denne Dans, hendes tunge ville da være løbet løbsk, øjeblikket var for så vidt meget heldigt, som enhver havde nok at gøre med sit eget, nu, da afslutningen var for hånden og satte alle i den livligste bevægelse. « jeg har dog ikke været for voldsom? » spurgte obersten og trykkede fruens hænder. « de er virkelig en sød kone! » « hat gewesen, » 1 svarede fruen huldsalig; « den ubarmhjærtige tid — — — » « er gået dem aldeles forbi, » svarede obersten. « der gives altså tilfælde, hvor det er en begunstigelse at blive forglemt! » « egentlig er det ingen kompliment, de siger mig, » udbrød fruen, « så megen kritik har jeg, at jeg overalt sér tidens spor. Obersten skulle have sét mig i mine unge dage! » « hvis jeg ville fæste lid til deres ord, så måtte b aren altså have været endnu mere overvældende; jeg har nød nok endda, » svarede han med et dybt suk. « bevare mig! hvor de kan tale, men det er det bedste bevis for, at de selv besidder al den 1 forf. kan ikke frelse situationen, eller fruens grammatiksans, som i dette tilfælde går ind under det ubøjelige: hvad jeg skrev, det skrev jegl 27 ungdommelighed, de så overbærende mener at finde hos andre, » svarede fruen, som ikke på nogen måde ville give tabt. « ja, er det ikke, som jeg siger. Tiden er gået dem forbi, og nu vil de indbilde mig, at det samme skulle gælde for mig. Ja! hvad var livet uden Eva med sine snarer, som vi ulykkelige mænd er prædest | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 707 |
1876_Schjoerring_FraVaarTilHoest | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,876 | Fra Vår Til Høst | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Fra Vaar Til Hoest | Schjørring | Fra Vaar til Høst | En Livs-Historie | null | 1,876 | 196 | n | gothic | Gyldendal | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 5 | 200 | 703 | Other | 0 | 0 | 0 | Første afsnit. „ Mår jeg står her, så kan jeg se lige op i himlen! “ Røsten kom fra Toppen af bavnehøj og tilhørte en ung pige, som rød og varm og med glædens stråler i sine øjne stirrede øp i den lyse himmel, der hvælvede sig øver den vidtstrakte, dejlige egn, der breder sig øm kalø vig. Det var en sølklar eftermiddag i høstens tid. Skovene begyndte at blive mangefarvede. Negene støde i „ gyldne dynger “. Leerne hvæsfedes hist og her. Enkelte steder kørtes der korn ind, trindt omkring færdedes karle og piger på kornagrene og gave hele egnen et præg af travl og livlig færden. Ude i bugten slumrede havet som en flade af sølv med blinkende diamanter, hvori den lille ø med sin opdæmmede vej og sine romantiske ruiner af det gamle kalv-slot gør en så fortræffelig virkning, navnlig set med de fjerne, maleriske høje på Mols som sidste grændse i horisonten. « ja jeg siger: lad bare kong Valdemar beholde sit Gurre, når jeg blot får mit kalø, “ sagde den muntre stemme igen, og dermed kastede hun sig ned på højen. Aurora ravn var ikke smuk. Hun var tækkelig og behagelig og havde et sjælfuldt blik. Rundt om hendes mund lå så mange venlige smil, som fortalte om, at. hun tillige var gvd. Hendes påklædning havde lidt nonchalence, ikke den, der røber uorden, men snarere den, der fortæller om en vis mangel på koketteri af denne lette, behagelige Art, som gør en ung pige så uimodståelig. Hun førstod f. Eks. ikke at anbringe en behændig sløjfe, i det hele ikke den store kvinde-kunst: at tage sig ud. „ Nåda, hvor Marie altid er unøjagtig, “ sagde Aurora, rev sin-runde hat af og lagde sig ned, få lang hun var. „ Nu ' står hun naturligvis foran spejlet og betænker sig på, om hun skal vælge hat eller parasol, tørklæde eller slør — disse vigtige problemer i er kvindeliv! — å, alle disse narrestreger, i stedet for at komme op og drive lidt på bavnehvj, inden vi gå i vandet. “ Lidt efter hørtes der fodtrin og muntre stemmer. „ Fætter Laurits! “ råbte Aurora og var i et nu på benene, „ vi ventede dig ikke førend om nogle dage. Det er intet under, Marie, at du bliver så længe borte, når du bringer noget så overordentligt med dig. “ Der blev en leen og en snakken, da de to tililende nåde op på bavnehvj, hvor Aurora stod og bredte hænderne ud imod dem. Marie navn var Auroras eneste søster, et år yngre end denne. Hun var næsten en skønhed. Hun var slank og fin, havde mørkebrune øjne, og hendes blonde, tykke fletninger vare anbragte på en naturlig og smuk måde. Hendes træk vare rene og hendes teint frisk. Hendes påklædning, tilsyneladende meget tarvelig, havde denne tilsætning as pyntelighed, som tyder på ømhu før sin personlighed, og som ved første øjekast gør en behagelig virkning. Men over hendes smukke ydre lå der ofte et træk af indolence, så af man uvilkårligt vendte sig fra hendes drømmende øjne for af forfriskes og oplives af et glimt af Auroras helt varme, sjælfulde blik. Laurits Faber, forstkandidat og inspektør over skovene på et greveligt gods i det sydlige Jylland, var en mand af middelhøjde med et markeret, temmelig ualmindeligt ansigt på grund af dets vekslende udtryk. Almindeligt var hans udtryk venligt og godmodigt, men undertiden var hans blik mat, åndsfraværende, så af man ikke vidste, om han var forstemt, tankefuld eller blot — distrait. Marie sagde om ham: „ Laurits er nok rar, men man bliver ikke rigtigt klog på ham — han falder i staver. “ Aurora svarede ivrigt: „ Han er let af forstå, han har et lille anstrøg af ægte nordbo-tungsindighed, det lider jeg netop godt! “ „ Jeg vil hellere have ham uden det! “ svarede Marie. „ Så var han så almindelig “, mente Aurora. Han havde mistet sine forældre tidligt, og havde i flere år haft sit hjem — i sine ferier — på jdas-gård. Det var let at se, at han befandt sig overordentligt vel i søstrenes selskab. „ Altid på bavnehøj, ligesom i gamle dage! “ sagde han smilende til Aurora, „ kan du endnu bestandigt se ind i himlen herfra? “ „ Endnu bestandigt, ja! “ „ Å! “ sagde Marie, „ Du kan da også se på jorden og dens herligheder, det må jeg bekende. Aurora betroede mig i går, at hun ønskede, at hun var rig, meget rig — det angår da nærmest jorden, mener jeg! “ „ Det må jeg høre, “ svarede Laurits ivrigt, „ det ligner ellers ikke Aurora at ønske sig skatte. “ „ Ja ' det er en anden sag, “ svarede Aurora med liv. „ Jeg ønskede bare penge for at bygge kalø-hus op igen. Se dig om og tænk, hvilken en pryd det ville være, om der lå et slot, som Rosenborg s. E., derinde, hvor ruinerne svømme, et feeslot ombølget af havet. En bro fra landtungen ville jeg have over til hestehaven, som naturligvis skulle være en monster-park. En lystjagt i vigen, en blomsterhave omkring voldene, lige ned til havet. Var det ikke dejligt? Øg — så blev det, når jeg ejede det, hvad det burde være: en dansk besiddelse. Vare pengene ikke ret anvendte, Laurits? “ „ Jo, forudsat at jeg blev skovridder med en antagelig gage, “ lo han. „ Godsforvalter, inspektor! “ svarede Aurora. „ Ja, “ sagde Marie, „ den, der oprindelig har bygget dette gamle slot, har haft en stolt tanke — i nutiden bygger man aldrig mere således, man er ikke så romantisk. “ „ Å romantisk! “ mente Laurits, „ Sørøvere og den slags fyre, som rejste disse borge, have næppe gjort det for romantikens skyld, fkal jeg love for, men alene for den kære sikkerheds skyld — men, hvis Aurora i nutiden — det er en ganske anden sak; — bygger sit slot, så tager jeg min hat af og råber: „ Leve romantiken. “ I hendes plan er der sikkert ingen beregning, så hun må nok ønske sig penge, masser af penge — og atter penge — for at bevare sit æventyr-slot fra at blive spist op i vor materielle tid. “ „ Der kommer selve krøsus kørende! “ svarede Marie hurtigt og så ned på landevejen efter en elegant ekvipage, som rullede forbi, „ med hans pengesæekke, Aurora, kan du jo realisere det. “ „ Hvem var det? “ spurgte Laurits. „ Det er sandt, det er vel Blom fra mosegården. Jeg har hørt, at han gør kur til en af mine kusiner. Hvem af eder - er det? “ „ Hvilken dejlig vogn, og hvilke heste! “ sagde Marie i det samme og så efter køretøjet med et suk. „ Jeg fik ikke at vide, hvem af eder det var? “ spurgte Laurits igen. „ Er det mig, så bryder jeg mig ikke om ham, og er det Marie, må hun svare for sig, “ svarede Aurora. „ Det er ikke mig, “ svarede Marie og så endnu engang rødmende efter vognen, „ det er Aurora, han vil have, det er gansfe vist. “ „ Nej ser man det, så det er virkelig Aurora! “ sagde Laurits meget optaget. ' „ Hvilken slet smag, fætter! “ lo Aurora, „ men du skal ikke tro det. Så, nu storme vi ned af bavnehøj! og den, der kommer først, dikterer dessert efter the, jeg fører husholdningen i denne uge. Nå en, to, tre! “ Øg ned gik det i en fusende fart. hjemme på idasgård sagde ude på en kølig veranda begge de unge pigers forældre og kiggede alt imellem længselsfuldt ud efter de unge. Det var et par hyggelige ældre folk. En opmærksom beskuer ville dog snart have opdaget, at der efter alle mærker at dømme måtte være en temmelig lang afstand imellem deres åndelige standpunkt. Den kvindelige part var her i absolut øverlegenhed, og nogle smertelige træk hist og her i hendes ansigt tydede på, at dette højdemål havde sin egen smerte. En velorganiseret hustru attrår ikke ånds-herre-dommet, hun vil langt hellere søle det, i lykkeligste tilfældæ — allerhøjest — „ balancere “ med fin halvdel. De talte om deres børn, som nu vare i den for alle forældre så interessante alder, da livsbegivenheder hver dag kunne indtræffe med dem. „ Ja, “ sagde proprietær ravn, en høj mand med regelmæssige træk og blonde, lidt gråsprængte bakkenbarter, idet han blæste nogle vældige røgskyer ud af sin store, jyske merskumspibe med et kolossalt sølvbeslag, „ inden vi se os for, er vi to gamle ene i reden. “ ' proprietær Blom havde nylig været inde på gården og var kørt børt igen, da han mærkede, at de unge piger vare fraværende. Han havde ingen hemmelighed gjørt af, af han kom for deres skyld, navnlig for Auroras. „ Det er ganske ubegribeligt, hvad det kan blive til, “ mente den lille, strikkende kone. Hendes ansigt beherskedes ganske af et par strålende, klare, mørke øjne, som syntes af kunne læse tværs igennem en.. Hun var lille og lidt skæv af vækst. „ Havde det været aldeles omvendt “, vedblev hun, „ så tror jeg snarere, af det havde ladet sig praktisere “. „ Jeg har ikke i sinde af ville tvinge nogen af dem, “ forsikrede ravn og tog i sin Iver piben af munden — hvad der var en sjeldenhed — „ men hvis Aurora kunne finde på af sige nej til Blom, så skulle hun få Pokker. Han har da altid halvanden tønde guld i det mindste. “ „ Tal ikke til mig om guld og grønne skove, som alle vi usle mennesker er færdige af sætte livet til for af vinde, “ svarede hans kone og strikkede, så pindene klirrede derved. „ Å lille mutter, det går dog sommetider helt godt — jeg har rigtignok aldrig været overdreven rig, men — — kan du huske, af du — — —. “ „ Ravn, “ faldt hun ind, „ tjen mig i at holde mig udenfor. Du vad, at jeg har den ejendommelighed, at jeg ikke holder af, at der røres ved fortiden. Jeg vil sige dig, at jeg har aldrig talt med Aurora hverken om Laurits eller Blom, men tager jeg ikke aldeles fejl af hende, så vil hun ikke have Blom, om han havde ti Tønder guld. Nå, jeg fortænker hende ikke deri. Manden kan være god nok for hvem, der vil tage tiltakke med ham, men han er få — — uvidende, så selvbehagelig, så forfængelig. “ „ Det er mig ubegribeligt, “ fortsatte ravn, som om han havde overhørt sin kones bemærkning og kun forfulgte fin egen tankegang, „ det er mig ubegribeligt, ab Blom kan foretrække Aurora for Marie, aldenstund Marie er hnndrede gange smukkere, det skulle ikke være mig. “ „ Så er du af en anden mening nu, end i dine unge dage, jeg har aldrig været smuk som min veninde Alma, hvorfor ville du da endelig den gang have mig, i stedet for hende “, spurgte Fru ravn med en lille bæven.. „ Å vist var du smuk, mutter, det ved jeg dog bedst, man kan aldrig se sig selv, “ svarede ravn med djerv venlighed. „ Jeg så ganske ud som Aurora “, svarede hans kone, „ Aurora er højere og friskere, fordi hun er fuldkommen fund og velbygget; følgeligt smukkere. Sundhed i det hele er for mig en hovedbetingelse, en skønhed kan aldrig være sygelig. “. De unge mennesker kom nu filsyne ved en ømdrejning i haven. Laurits og Aurora gik sammen, lidt foran Marie, der var træt. Fru ravn kastede fik klare blik ud efter dem, og hendes moderøje lod hende ikke være i tvivl om, hvem af hendes døtre, der var indtagen i den unge mand, som var hendes erklærede øjesten. Men ham, var hun sikker på ham?. De vare dybt inde i planternes slægtskab, da de kom gående. Hr. Ravn blinkede til sin kone og bemærkede: „ Denne gang, mutter, har du taget. Fejl med al din visdom, det er Aurora, som altid, og ikke Marie. “ „ Tiden vil vise det, “ svarede hun alle. Da velkomsfhilsnerne og forespørgslerne om, hvor ungdommen havde været, vare forbi, gik Marie. Hun skulle op at „ glatte sig “, børste sig og se, om alting var, som det skulle være. Aurora derimod kastede sig ned ved siden af sin moder og fortalte hende, at, lige så snart som varmen havde „ sat sig “, skulle hun ud at bage pandekager, som hun havde tabt i væddemål til Laurits og Marie. „ Laurits, “ sagde hun og vendte sig om imod ham med et strålende ansigt, „ kan du ikke se, hvor yndig Marie er? Hun er bleven meget smukkere i disse tre år, hvori du ikke har set hende. “ „ Hun var smuk, da jeg så hende sidst, “ forsikrede han. „ Ja — a —, men ikke så køn, som nu, så kan du ikke huske hende, eller også har du i mellemtiden glemt hende for skønhederne i Skotland, Sverig og alle de andre steder, hvor du har rejst henne, så at — —. “ „ At -- -- -- -- -- -- -at — nå, Aurora! Har du din gamle, stemme vane, den med de halve sætninger, altså: at —. “ „ Ikke mere — du vød det godt! “ svarede Aurora og rejste sig. Hun vendte ham med forsæt ryggen. „ Ja det er en nem måde at spise mig af på, “ drillede han, „ snuppe mig af og vende mig ryggen, det går ikke. Bi stå fremdeles på: at — —. “ „ Så nu går jeg til mine pandekager, “ råbte hun og løb sin vej. Unge piger er som fugle, de flyve bort og forsvinde ligeså hurtigt, som de komme. „ Egentligt burde jeg sætte efter hende, tante, “ lo han til de to gamle, „ men lad nu gå for den gang, hun skal få det betalt. “ aftensolen skinnede ind igennem vinløvet på verandaen. Marie kom ned i det samme og blev forgyldt af en lang, blændende stråle, som i høj grad for-skjonnede hende. Ømgivelserne have lidt en mægtig indflydelse på personlig skønhed. Den figur, der står som en skønhed under åben himmel, i store, frie ømgivelser, er ofte mindre smuk, indelukket mellem fire vægge i en stue, og omvendt. Der var få nyligt talt om Maries udseende, at hendes smukke genkomst bemærkedes og ligesom noteredes — om end på højst forskellig vis — af de tilstede-, værende tre. Hendes forældre så med velbehag på hende. Faderen tænkte triumferende: „ Hun er køn nok til at blive så rig og mægtig, som det skulle være “. Moderen så, at Marie aldrig havde været smukkere end nu, og tænkte: „ Nej, så godt kan Aurora aldrig se ud. Hvormange undlade at bemærke dette, og ak! — hvorfor spiller dette forfængelige ydre altid denne overordentlige rolle i en kvindes liv, altid, altid, som om det var det vigtigste af alt “. Laurits holdt op, midt i sin sætning, glemte, hvad han ville sige, for at ile hen til hende, hente en stol,. medens han væltede to, tre andre, spørge til hendes træthed, hendes fod, hendes myggestik — — som om det var et tidsrum, hun havde været fraværende i, i stedet for minutter. „ Ja mutter! “ sagde ravn jovialt, „ vi to kunne gerne pakke sammen, vi er ganske overflødige, og jeg fik ikke mere besked på hans bolig, end Aurora før gav ham, da hun stod stille på: „ når “ —. “ „ Nej ønkel, det var nu på: „ at “, svarede Laurits lunefuldl, idet han et øjeblik vendte hovedet „ halvt “ om, mere havde han ikke tid til, så optaget, som han var. Et øjeblik efter forsvandt de, og lidt efter hørte man dem musicere. Laurits havde en sympathetisk, godt udviklet stemme, som lød smukt sammen med Maries friske sang og kvikke accompagnemcnt. „ Jeg er aldrig så bedrøvet over, at jeg ikke kan synge, “ — hun spillede godt og færdigt —. „ som når Laurits er her “, sagde Aurora, der kom listende efter nøgler i mamas lomme. „ Du kan jo lidt “, trøstede moderen og klappede hendes blanke, brune hår. „ Det er jo kun som en spurvs pip pip! Hør, er det ikke dejligt at høre dem synge sammen? Et menneske uden stemme er som en blomst uden Duft, ikke, moder? Det synes jeg! “ * tidligt den næste morgen toge herrene på andejagt, sammen med et helt følge af jægere og hunde. Aurora begav sig noget efter til havet for at bade. Da hun gik igennem skoven, så hun Laurits stå i dybe tanker, henne ved ringelmosen, et sumpigt sted i skoven med høje siv og en ganske vidunderlig rig og mangfoldig vegetation. Denne plads var et af Auroras yndlingssteder på grund af sin ensomhed og sin planterigdom. „ Ieg tænker mig altid, “ plejede hun at sige, „ at der har været pletter i paradisets have som denne ringelmose. Sådanne drømmerige, ensommme, siv- og planterige steder minde mig om skabelsens morgenstund, det er, som om de stod og ventede på en fuldendende hånd, som kunne gøre deres vildnis tilgængeligt. Man kan jo ' stå og drømme sig halvt urolig over at tænke på alle de mærkelige skabninger, der muligt bevæge sig derinde.. Sivene suse og hviske, som om de blot ventede på en lejlighed til at komme til at fortælle om alt, hvad der skjuler sig imellem dem. Hun sagtnede sine skridt. Hvad havde ført ham så langt fra jagten, som hun vidste, holdtes på et helt andet sted? Mindedes han — ak! hvor hjertet er en opfindsom forræder! — at dette punkt, ligesom bavnehøj, var et af „ hendes “ kære steder? Bøssen havde han slængt fra sig. Tænkte han på fjerne skønheder i fremmede lande! Måske på Marie? På — -- -- -- -- -- -- -- -nej det var aldeles umuligt! Hende, hvem kunne tænke på hende! ' i dette øjeblik kom ørsa, der havde været indelukket, fordi den var for hidsig på jagten, fvringendc, og i samme nu, dens glade- gøen lød, opdagede Laurits Aurora. „ Aurora! kom herhen, jeg ftal vise dig noget, som er mærkværdigt, kom! “ råbte han og vinkede ad hende. Hun tænkte, at det var et eller andet dyr, han var falden i staver over, en snog, en hugorm, måske et pindsvin. „ Se! “ sagde han ivrigt, da hun kom derhen, „ se blot på dette træ med denne løvrige krone! Den egentlige, oprindelige rod er slet ikke den, som nu eksisterer for træet. Som ganske ungt træ har stormen- for-modentligt knækket det, men det har haft livskraft nok til ved et let jordfæste atter at slå rod med den lemlæstedæ del, en rod, hvoraf det nu er vokset op og er blevet til et stort træ. Kom, så skal du se den oprindelige rod, den står for øjet som en stub, men har dog endnu fine underjordiske forbindelser med stammen. “ Der var noget i dette, som gjorde Aurora ondt,, fordi hun med fin ejendommelige hurtige tankeflugt ubevidst overførte træets historie på livet. „ Det er ligesom en livshistorie, Laurits, således, som du fremsætter det, “ svarede hun, „ en helt sørgelig historie. “ „ Sørgelig? “ spurgte han forundret, „ det er jo et ' billede på livskraft, kamp og sejr, det kan aldrig kaldes sørgeligt. “ „ Jo — således, som jeg tænkte, var det sørgeligt, “ svarede hun med uoverlagt hurtighed; „ men når mændene blot kunne komme til at beundre kraften, så have de altid nok til at opvække deres begejstring. Kvinden tænker på offrene, der er bragte, det gør manden aldrig. “ „ Du må fortælle mig, hvad du tænkte, du plejer ikke at være sygelig eller tænke sørgeligt, “ svarede han med liv og tvang hende ned på træstubben ved siden af sig. „ Å, “ svarede hun hurtigt, „ jeg tror, at jeg tænkte noget om et knust hjerte, som livet, — skæbnen — tvang ind i helt andre forhold, end det ønskede sig og håbede på. “ „ Nå, hvad så? “ vedblev han, „ hvis træet sygnede hen og gik ud, så var det sørgeligt, men da det vokser sig løvrigt og stort, så har det efter stormen fundet sig en jordbund, hvori det fortræffeligt trives, altså — overfort på livet —: det knuste hjerte er, gennem sorgen nået til sin „ rette “ Plads. Hvad sørgeligt skulle der dog være deri? “ „ Hvem siger, at det nogensinde blev, hvad det under blidere skæbner ville være blevet? “ spurgte Aurora,. bestemt på ikke at give sig. „ Træets kraft og krone taler for det, altså ligeså med mennesket; resultatet, udbyttet af livet vil være det eneste, kompetente vidne, ham eller hende betræffendc, “ svarede Laurits. „ Udbyttet af livet! “ svarede Aurora næsten spottende, „ Hvem vejer det? Menneskers dom? Har du en sådan tro til den, Laurits? Ethvert menneske, der „ tænker “, har meget i sit hjerte, som ingen kender, meget, som aldrig engang bliver udtalt; selv om man ville, kunne man det ikke. “ „ Mange gange har det måske heller intet værd, “ mente han. „ Det, man gemmer bedst, det, plejer dog at være ens klenodier, “ svarede hun. „ Stundom gemmer man imidlertid også på noget, som ikke elsker lyset. Menneskene er, som bekendt, ikke så gode, som de burde være, “ sagde Laurits. „ Måske gør man det, “ svarede Aurora; „ men hovedsagelig — det må jeg især som kvinde holde på — har man sine klenodier i hjertet. Derind når intet øje, altså, jeg gentager det, hvad er menneskers dom i det sjælelige, livets kerne angående? “ „ De menneskers dom naturligvis, der kende en, aldeles ukendt står vel ingen, “ svarede Laurits afgørende. „ Du tager fejl, tror jeg måske dog! — jeg har jo lige sagt dig, at et menneskes hjerte er hans lønkammer, hvor ingen kommer ind, “ svarede Aurora. „ En enkelt, som banker ydmygt på? “ spurgte Laurits smilende. — „ Forresten, jeg forstår ikke denne samtale. Den rolige havbund hæver ikke bølgen, uden at der er noget, der bringer den i øprør. Du plejer nok stundom af være svær af overbevise, men aldrig så mørk i dine betragtninger. Du er forstemt; sig mig nu straks, hvad det kan være! “ Det var hende ikke muligt af forstille sig eller sige en usandhed, derfor tav hun. „ Nå sig det nu, kære Aurora, “ bad han indtrængende, „ eller skulle jeg virkelig have mistet din fortrolig-hed? — det er umuligt — så gode venner, som vi altid have været. “ „ Ja det er umuligt, aldeles umuligt, “ svarede hun varmt på sin vante, gamle vis. „ Sig du mig nu, hvorledes det går til, af jeg træffer dig her, det modsatte sted af, hvor du burde være, efter aftalen imellem jægerne? “ spurgte Aurora. „ Du lister dig bort fra vor egentlige samtale — jeg kender det så godt! — nu, jeg har også listet mig bort, jeg længtes efter denne skov, især denne ringelmose, og hvad kan så være lykkeligere, end af jeg uventet støder på dig! “ Disse 0rd og denne dæmpede tone, hvori han nu talte, bragte den unge piges hjerte til af banke hurtigere. „ Du har altid holdt meget af ensomme steder, “ sagde hun hurtigt, „ ensomme steder til at „ falde i staver “ i, “ ' tilføjede hun spøgende, for at skjule sin egen bevægælse. „ Det er et aldeles ubeskriveligt udtryk for en fortabt tilsland. Jeg ved nok, at i alle tro det, når jeg af en eller anden grund forholder mig tavs, det er galt; jeg hører ikke til de producerende mennesker. Jeg er betragtende og overvejende — det er ikke min sag at få, gid jeg forstod at høste ind af rigdommen omkring mig, således som jeg ville. “ Aurora kendte hans store beskedenhed så godt, at det ikke kunne falde hende ind at modsige ham. Hun vidste desuden bedre end nogen anden, hvilket værd han havde. „ Ja nu må jeg hjem, “ udbrød hun og sprang op, „ det er vist også på tiden, at du går efter ænderne, med mindre de skulle;, ære så artige at hente dig som en anden baron munchhausen; farvel! “ „ Egentlig gik jeg helst med dig, “ sagde den unge mand og slængte Bossen over skulderen; „ men så tror onkel formodentlig, at jeg har glemt at håndtere bøssen, det var en net ære for en forstmand! “ „ Farvel, farvel! “ „ Farvel Aurora, “ svarede han og tog hendes hånd. „ Tak for denne lille mærkelige samtale — den trænger til oplysning. “ Hans så ofte fraværende øjne lysle i øjeblikket med en meget nærværende glans. De gik hver til fin side. da Aurora ikke mere kunne øjne ham, sagtnede hun sine skridt. Der var så meget at standse efter. Så smuk en septemberdag — hun var overbevist derom — havde hun aldrig før fet. Aldrig havde disse forunderlige spindelvæv, som træer og marker vare oversåede med, stået få fulde af glimrende dug — tårer med alle regnbuens farver vævæde ind i disse tusinde dråber, som på denne formiddag, medens solen glødede frem igennem det blødeste tågeslør, der ikke vidste, om det ville synke og opløse sig i Perler eller stige opad i lette skyer, og derfor smeltede farverne over i hverandre i den mest ubestridelige harmoni, hvorhen øjet vendte sig. Fuglene sang hist og her disse afbrudte, sfingrende, vemodige toner, som man hører det i skovene på denne årstid. ' Aurora var ikke langt fra at græde. Mon hun nogensinde havde fet et menneske med et sådant blik, som hans, da han sagde hende farvel? Aldrig. Øg mon der i den hele vide verden fandtes en mand så elstværdig, så sand, så rig på hjerte, så beskeden som Laurits? For hende eksisterede der ganske vist kun denne eneste. Men alt dette var da ikke til at blive så bevæget over. Nej, men hun tænkte blot på dette træ, som blev knækket i sin vækst, sagde hun til sig selv med denne mærk-, værdige øpfindsomhed, som en ung pige ejer, når hendes hjerte har en mægtig kærlighed inde. Dette billede var nu en gang gået ind i hendes sjæl som et træk fra livet, og der var noget i dette billede, som gjennemisnede hende så forunderligt. Den gamle stub — det havde han fagt — stod endnu i underjordisk forbindelse med den senere livsrod. Således gik det vel nok det hjerte, som engang blev knust. Såret ville aldrig komme ud af sjælens tankeforbindelser, hvor meget få alt det ydre blev rettet for denne verdens øjne. Når stærke karakterer blive overvældede, blive de det tilgavns. Aurora var overvældet af denne samtale. „ Det er mærkværdigt, “ sagde hun beroligende til sig selv, „ hvor meget glæde og smerte ligne hinanden, jeg er jo lykkelig over denne morgenstunds mode og samtale og føler dog næsten smerte. “ Hun løb ned ad bakkeskrænten, hvorpå hun vandrede, for at ty ind under det store, gamle lindetræs nedhængende grene, som stod i dalen nede ved et åløb og kaldtes, ifølge et sagn fra gamle dage, for „ Jomfruens arv “. Da hun gik derfra nogen tid efter, var hun atter i ligevægt med sig selv; men inde over hendes glade hjerte var der dog ligesom en sky. Havde hun været sværmerist eller lidt overtroisk, som de fleste kvinder, ville hun have kaldt det: en anelse. Imidlertid drev Laurits hen ad den modsatte vej, fløjtende og nynnende og meget oplaget i sine tanker over det nylig passerede. han stod ofte stille og indåndede i dybe drag den rene sommerdags dejlige luft. „ Hvad Pokker gik der af hende? “ sagde han til sig selv, „ havde det været Marie, det kunne jeg forstå; men Aurora, som aldrig drømmer eller sværmer. “ Og her gjorde han sig skyldig i den uhyre vildfarelse, som er aldeles almindelig hos mænd, når de stå overfor et friskt, fuldstændigt klart og sundt organiseret kvindeligt væsen; da tro de så ofte, at hendes sjæls og hjertes følelser ikke er så fine, så dybe, så poetiske, som den kvindes, hvis hele „ ydre “ Væsen har et sartere præg. Det, som i dette tilfælde med andre ord — efter hans mening — ville have knækket Marie, det kunne Aurora sagtens tage imod, måske bære med lethed, medens sandheden var den, at så fint, så dybt og så, poetisk, som Aurora kunne føle, det ville Marie aldrig kunne ligne hende i. Derfor kunne hun jo ganske vist i en betydning heller ikke „ bære det “, som Aurora ville formå at kunne tage op. Marie ville derimod anderledes kunne formå at glemme end Aurora og rimeligvis komme ganske anderledes regelmæssigt igennem verden, end Aurora ville formå det. Som Marie er der fuldt op af kvinder — seksten på dusinet, som svenskerne sige —, som Aurora få. De første blive påskønnede, omsværmcde, feterede, de sidste ofte galt vejede og kun sjældent forståede. „ Aurora er en perle, en virkelig perle, “ fortsatte Laurits sin monolog, „ men hun skal have en uhyre klog mand, som kan hamle op med hende, ellers går det galt. Det er ligefrem en vederkvægelse at tale med hende, så sundt, så rigtigt, som hun tænker og raison-nerer. — den, der vinder hende, kan med sandhed sige, at han vinder sig en tænkende hustru. Øg jeg som engang! — — ja det nytter ikke at nægte det, jeg har stilet så højt. Man har så mange store tanker om sin egen fortræffelighed, især om, hvad denne fortræffelighed kunne fortjene. Nu siger jeg med min ven, s. Kierkegård: „ Kære! det er ikke noget for dig! “ — den fugl er fløjet bort og ligger vingestækket nu i hjertets lønkammer, som hun bemærkede. Ja, det var meget sandt, at der er noget der, som ingen ser; tanke-børn f. Eks. som man har kælet for, som man mente, at man ikke kunne miste, men som do alligevel. Livet er en læremester, som nok skal formå at bringe en både til at opgive mange kære drømme, og til at pille alle ens nykker om egen fortræffelighed bort, så at man kan få syn engang på ens lidenhed, ens -- -- -- -- -- -så den hund! Hvad gør jeg nu? — orsa! Ørsa! kom her, herom — hinter! Å, dit asen! “ Hunden lagde sig logrende på forbenene og halsede af ham, og når han kom den nær, for den afsted i en vild leg. Man må være jæger for at kunne begribe, hvor irriterende en udresseret hund på jagten er. Laurits med dette rolige temperament blev næsten rasende. Til sidst lagde han bøssen til kinden for at „ lægge an “, fasf bestemt på at gøre kort proces med den. Forgæves lød det i hans hjerte: „ Hvis du gør dette, da er du ikke kejserens ven. “ Kejseren her, det var Marie. I samme nu fløj hunden over grøften og forsvandt med en glædes-gjøen ned ad landevejen. Laurits sprang over på vejen, der sfilte skoven i to dele, for at se efter hunden. I et Spring var han på vejen, men her fik han ganske andre ting at tænke på. Hanen blev sat i ro, og hans mordtanker vare som bortblæste. Marie, der var en ypperlig ryttersfe, kom i susende galop med sin yndlingshund i hælene lige imod ham. Hendes blonde silkehår dansede omkring hende i to lange mætninger med kornblå sløjfer. “ Hendes ridedragt, hat og slør, alt sammen af denne dunkle farve, klædte hende aldeles fortryllende. „ Fætter Laurits! Du her! Søger du ænder på landevejen? Det er noget helt nyt! “ råbte hun stakåndet og holdt sin hest an. „ Min i agt skal nu begynde — godt, at du kommer, ellers havde jeg sfudt ørsa, så arrig blev jeg på den for lidt siden, fordi den ikke på nogen måde ville behage at lystre. “ „ Skudt ørsa! Du er nok ikke rigtig klog! Det kunne du prøve på! Ved du måske ikke, at det er min hund? “ råbte hun ildrød af vrede. Hun ville have redet videre; men Laurits greb i bidselel og sagde heftigt: „ Så vær nu god — jeg gjorde det jo ikke. “ „ At du ville, at du turde have gjort det, det er mere end nok! “ svarede den vrede skønne. „ Forstyr nu ikke min hele dag — vær nu god, ellers går jeg fra jagten; nå, er vi så ikke gode venner? “ spurgte han varmt. „ Ja, ja da, lad gå, hvorfor træffer man dig her? “ „ Jeg driver om, gør opdagelser og har det ene møde lifligere end det andet, “ svarede han. „ Opdagelser — moder! Hvem har du mødt? Aurora? Hun skændte, fordi jeg ikke var tidligt nok på benene i morges til badetouren — — jeg ville hellere ride. “ „ Den ene del kan jo fortræffeligt gøres ved hjælp af den anden. Skal jeg spadsere med og forpleje din hest, medens du benytter vandet, det er prægtigt i dag? “ spurgte han. „ Nej tak, jeg „ vil “ ikke, “ svarede hun med et forkælet barns hele stædighed. „ Fortæl mig om opdagelserne! “ „ Først så jeg sjældne planter, derefter et ganske mærkeligt træ ved ringelmosen, det skal du have at fe. Det er knækket som nyt, bøjeligt træ af stormen; derefter har den knækkede del slået rod “. Det interesserede ham at vide, om Marie ville opfatte det, som Aurora. „ Det var meget fornuftigt gjort af træet, i stedet for at lægge sig til at dø — døden er så håbløs, så kold, så forfærdelig, “ svarede Marie næsten gysende. „ Ja, ikke sandt, det var fornuftigt? “ spurgte Laurits roligt, medens han dog i sit inderste hjerte drog en parallel mellem disse to så højst forskellige opfattelser. „ Ja, hvem kan tænke andet? Jeg begriber ikke, at nogen kan have lyst til at dø. Det kan man tidligt nok. Verden er så smuk, og livet er så — kort, så kort, jeg bliver aldrig færdig med at leve —. “ „ Når man er så ung som du, plejer man at synes, at livet er langt, “ svarede Laurits. „ Du taler, som om du var. så gammel, erfaren, “ svarede Marie lystigt. „ Jeg er da gammel nok til at tale om, hvad jeg tænkte for ti år siden, dengang jeg altså var så ung, som du er nu. Ti år er såre meget i et menneskeliv, syv gange ti hedder det! Regn barndommens første ti fra, så er der kun seks igen. Indrøm, at ti år gjorde en stor forskel, navnlig måske i et menneskes tankegang! Du er endnu et barn! “. „ Så '? Det finder du! “ svarede hun fornærmet. „ Ja det finder jeg; men „ fuldkommen “ alligevel, “ svarede han galant.. „ Nu rider jeg! “ råbte hun, samlede tøjlen behæn- ' digt og gav hesten et lille rap. „ Du rider ikke, førend du har sagt, at vi er gode venner, for nu blev du vred igen. “. „ Slip hesten! jeg skal tænke på det. “ „ Du kan tro nej! Først tilgivelsen, kære! “ sagde han. „ Å, jeg kan vel undgå den, “ mente hun og gjorde en snild vending med hesten. Men Laurits opdagede det og stoppede hende under forsøget. „ Jeg springer af, hvis du ikke slipper — straks! “ „ Jeg fanger dig i armene, hvis du gør det! “ „ Laurits, du er utålelig! “ „ Det mener du ikke! “ „ Jo, for alvor! “ „ Sig nu, at du ikke mener det! “ småtiggede han, varmt og heftigt. « jeg siger det ikke, slip tøjlen! “ råbte hun og gjorde et kraftigt greb. -.. han slap frivilligt. Hun for afsted. Han så længe efter hende, men hans blik havde atter fået sit åndsfraværende udtryk. Lysene vare tændte i havestuen, medens vinduerne stod åbne i den lune sommeraften. Spillebordet var sat frem, midt på gulvet. De gamle holdt meget af en lille, højtidelig whist, når affenerne begyndte at blive lange. Ungdommen kiggede stjerner ude på terrassen. „ Å, der kom jeg for sent! “ råbte en stemme, „ jeg kan ikke få ønsket, før stjerneskuddet er forbi. “ „ Når stjerneskuddet er der, ser jeg på det og tænker først bagefter, ligesom om jeg kun kunne bruge en sands ad gangen, “ råbte en anden. „ Meningen er altså, at vi alle komme for sent “, sagde Laurits. „ Ja, “ svarede Aurora, „ eller lade det belejlige øjeblik gå forbi, hvad man vil. “ > - „ Nu ville jeg hjerteligt ønfke, at i vare færdige med eders kiggeri, “ råbte hr. Navn, „ for mutter og jeg have længe ventet. “ „ Kortene bli | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 708 |
1875_Schjoerring_HavetsDatter | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,875 | Havets Datter | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Havets Datter | Schjørring | Havets Datter | En Historie fra Vesterhavet | null | 1,875 | 215 | n | gothic | Gyldendal | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 5 | 219 | 704 | Other | 0 | 0 | 0 | Filia Maris. I. Det gamle ur deroppe på den høje kommode slog syv. De sidste slag kæmpede sig langtrukkent og møjsommeligt frem, så stod det stille. Øg det dødsyge hjerte, som havde banket i det gamle bryst, derhenne på sengen, slog også sine få, langtrukne, uregelmæssige slag. Da den sidste tone fra uret døde hen i rummet, var hjertet blevet færdigt med at slå. Dødens blåning gik hen over de gamle, ædle træk og stivnede dem med denne isnende kulde, som forandrer livets form og farve til noget for den levende så fremmed, så ukendt, ja så håbløst! — hvem formår ved denne sidste afsked, hvor forhænget glider ned for stedse efter den sjæl, som blev tavs og fløj bort, at til-egne sig den høje, evige trøst, der taler om gensyn i en evighed? Den unge skikkelse, som stod nærmest ved sengen, og som med uroens og fortvivlelsens mønstrende blikke havde iagttaget livets henflygten, formåede det ikke. Da den sidste sænkning af brystet efter det sidste, halvfuldendte åndedræt var endt, kastede den. unge pige sig over den gamle faders lig og jamrede: „ Ak, det er forbi! — han ånder ikke! — jeg skal aldrig, aldrig mere høre ham tale! “ „ Kom nu, kære barn, og lad ham have ro! “ sagde den gamle, grædende husholderske moderligt og søgte at få den nnge pige bort. Endelig fik hun hende op. „ Så, så! “ trøstede den gamle, idet hun med den unge pige i armene, tørrede tårerne af dennes kinder med sit store, blåtærnede forklæde. „ Tak nu gud, at han er kommen til ro uden at komme til at lide mere, og tak gnd, fordi han har været en så velsignet fader for dem, ligeså længe hans øjne kunne skimte noget på denne jord, de skal jo se ham igen, det ved de jo nok! — vær nu tålmodig! — te forstyrrer ham i hans søvn! —siig nu farvel til ham, inden han bliver kold — og kom så ind og læg dem lidt! “ Der fulgte et nyt fortvivlelsens udbrud af den unge pige. „ Bedste, kære barn, sådan må man ikke forstyrre de dødes. Fred, “ sagde den gamle og drog hende bort med så blid en magt, som hun formåede. Røget efter kom den gamle alene tilbage og lagde med den stærkeste bevægelse et lagen hen over den jndslumrede. Så foldede hun hænderne i en stille bøn. Nu var han forsf rigtigt kommen til ro fra dette livs Jammer og støj, forekom det hende. Hendes blik gled rundt i stuen fra model til møbel — aldrig mere skulle hans hånd nu sysle hist eller her. „ Hvad var det, det hele? — ingenting fik han nu med sig. — som man er kommen, går man bort “, hulkede den gamle; hun havde været i hans hus i to og tredive år. — „ Nu trænger han ikke til noget som helst mere! — en skjorte og et lagen, så kunne vi ikke give ham andet! — han har hele sit liv haft så meget at undvære til alle! “ Så tørrede hun sine øjne på ny og lukkede døren af med kærlighedens varsomme hånd. Tagen efter begravelsen blev følgende testamente fra samme år, i hvilket den asdøde var indslnmret, oplæst af vedkommende herredsfoged i den unge piges, husholderstens og de behørige vidners øverværelfe: „ Det er nu snart atten år siden, at jeg en vinternat sad og vågede ved mine afdøde hustrus sygeseng her i asdal præstegård den 21de november 1853 og hørte efter havets dronen og skvulpen igennem stormens hvinende brufen. Et rullende Echo af et enkelt nødstud lod alt imellem ind til os. Af og til kom en af mine tappre, uforfærdede fiskere fra den nære strand, til mit vindue, for at fortælle mig, hvad der tildrog sig, hente noget eller styrke sig lidt. Jeg plejede ellers altid at være på færde, i det mindste ganendc fra og til, når nogen var i havsnød eller nærved at forlise; der var altid nok for en præst at udrette, og jeg ved, at mine sognebørn ville vidne om mig, at jeg har været med få langt og få godt, som jeg formåede det. Men denne nat var min brystfyge hustru få fvag og kaldte få ængsteligt og uroligt på mig hvert øjeblik, at jeg ikke fandt, jeg burde forlade hende. „ Hør, hvor de jamre i bølgerne! ak hvorfor skulle de stride en sådan dødskamp i det oprørte element? “ klagede hun og vred sine hænder. Jeg beroligede hende så godt, jeg formåede, men vidste nok, at hendes gennem stilheden og feberen skærpede sandser ikke bedrage hende. Det gik forfærdeligt til derude. Intet øje fra denne jord formåede at opfange alt, hvad der foregik, det blev optegnet på et andet sted. Ud ad morgenstunden faldt min trætte hustru lidt i blund. Jeg gik ind og ville lægge mig en lille time. på sofaen i mit studerekammer. Næppe havde jeg lagt hovedet til puden, før den mig så bekendte banken af fiskerne lod på ruden. Jeg sprang op. Udenfor stod seks mand, forkomne, halvdøde, driv-våde fiskere, alle fra asdal by, med en kvindelig skikkelse og et nyfødt barn i deres dødstrættæ arme, de to eneste væsener, som vare reddede af en stolt tremaster fra Middelhavets farvande, efter hvad man havde kunnet skønne. Øste har jeg set og følt det, at disse uforfærdede fiskeres løn engang må blive stør, men aldrig mere dog end i dette øjeblik, hvor ligesom et hav af begejstring, tak og kærlighed væltede ind over mig. Man må have set dem selv for at kunne danne sig en klar mening om, hvad trofasthed og mod knnnc udrette i dette liv, og jeg efterlader den arv til disse mine trofaste venner, at deres gamle præst skal vidne for dem hos kærlighedens gud, alt hvad han formår af et ydmygt og taknemmeligt hjerte. Med al den kærlighed, hjertens dellagelse og ømhn, vi formåede at råde over, blev alle disse stakler modtagne af min husholderske, mitte folk og mig. Først blev de bragte til hvile, derefter gik vi omkring og vristede deres læber op for at hælde lidt styrkende vin og opvarmende sager ned i dem, de vare så forkomme, at de næppe kunne fynke. Den skibbrudne dame, ' en ung sydlænderinde af stor skønhed, blev lagt i min egen seng; men ingen ømhu eller pleje formåede mere at bringe livets farve tilbage til hendes marmorhvide kinder. Idet vi lagde hende på sengen, slog hun en eneste gang øjnene op: men lyset i dem så intet mere fra denne jord. Vi holdt det lille, grædende barn, — som vi jo antoge, måtte være hendes — hen imod hende. Det forekom et par af os, at hun hviskedee: Maria! men hvad betød det? Kaldte hun på jomfru Maria, eller hed barnet Maria? Der blev ingen tilbage, som kunne besvare dette spørgsmål.. Da lægen endelig langvejs fra kom tilstede, sagde han, at barnet rimeligvis ved kærlig behandling ville kunne overleve dette; men man måtte naturligvis være forberedt på alt, da jngen kunne forudsige, hvilke mulige voldsomme tilfælde der kunne opstå efter så forfærdelige hændelser. Da fiskerne reddede den unge kvinde, fandt de hende surret fast til et bræt, som bares fra bølge til bølge, og barnet holde hun hævet over sig med armene stivnede i krampe. Ingen begreb, hvor det var muligt, at det havde kuuuet bevare livet. Fiskerne græd højt endnu mange år derefter, når de talte vin dette skibbrud, og de følte sig alle søm havende lidt part i den lille. Jeg havde aldrig ejet et lille barn i mit hus, thi at jeg ville beholde det, derom var jeg ikke et øjeblik i tvivl med ulig selv. Jeg sad og betragtede dette lille, svage bæsen, kaldte hende i mine tanker for: havets datter og drog en undrende sammenhæng af guds urandsagelige veje. Længe før middag sov alle de trætte fiskere en dyb, vederkvægende søvn. Den unge kvinde sov også sin,, den lange, sidste søvn; men henne i en lille improviseret seng i en sofa lå den lille pige med åbne, store øjne, sugede på en af fine fingre og lod til at befinde sig så såre vel. Jeg tog barnet i mine arme og bar det ind på min hustrus seng. I nogle minntter var jeg bange før, at jeg havde dræbt hende, så overvældet blev hun, uagtet jeg dog forsigtige » lidt i forvejen havde meddelt hende øm nattens rædsler.. Men hun kom gud være lover atter til sig selv. „ Ak, gid jeg dog må leve nu, gid jeg dog må leve nu! “ sagde hun og trykkede det lille barn ind til sit bryst, medens glædens og den inderligste rørelses tårer strømmede ned ad hendes kinder. Ingen forældre have nogensinde været gladere over deres barn, end vi to vare det over dette lille væsen, som selve havets mægtige bølger havde vugget ind i vort hjem. Endnu samme aften blev hun døbt i min hustrus arme. Alle hendes brave redningsmænd vare hendes stolte faddere, og en af deres koner, som havde mistet sin lille, blev tillige hendes amme. Alle øjne vare våde, da jeg døbte hende: „ Marie/ Filia Maris, sidonins “. Det første navn var ligesom en hyldest til hendes afdøde moders minde og hendes mulige slægt. De to andre ravne, Filia Maris o: datter af havet, vare mine hustrus og mit mærke på hende. Hun er altid blevet kaldt Filia eller Maris, ofte begge dele af os. To år herefter kaldte gud min hustru til sig. Hendes sidste ørd i dødens stund vare en bøn om, af Vorherre ville værne om hendes lille, dyrebare datter, og et håb om, af vi ville tale om hende til barnet, så af hun ikke skulle blive forglemt af hende i dette korte jordeliv. Hun har været lyset og stjernen i mit hjem, dette kærlige, livlige og lærvillige barn. Da min. Hustru var død, blev hun om muligt endnu mere for mit hjerte, og alt som årene gik, og alle vore utallige efterspørgsler om hendes slægt og hjemstavn mere og mere tabte sig i et uigennemtrængeligt mørke, hørte hun mig bestandigt i højere grad til. Gud har ikke villet prøve mig så. hårdt, at han har villet tage hende fra mig. Hendes forældre er efter alle mulige beregninger døde; men kærlighed har hun visseligen ikke savnet. Da hun var femten år, blev hun konfirmeret af mig i asdal kirke. Hendes lærerinde drog bort, og i disse par år har jeg selv læst med hende, gamle og nye sprog. Hun har fulgt mig i fiskernes hytter, på i agt ved stranden efter søfugle, har disputeret med mig øm horatius ' s oder, deklameret anacreøn, ja i det hele levet et liv, søm vistnok mangen en ung modedame ville smile øver. Jkkedestomindre tør jeg frit indføre hende i hvilken kreds det skal være, hvor forfinet end smagen måtte være, hun vil altid kunne gøre regning på at blive vurderet ikke alene på grund af sine ydre fortrin, men endnu langt mere på grund af sine sjæls- og hjerte-egenskaber. Min omhu har været sparsom med at yde hende min Ros i ord, derfor skal hun have den her, søm en arv, jeg ved, hun vil sætte pris på at eje fra sin gamle fader. Med varsom hånd afslørede jeg for et par år siden det meste af ovenstående tildragelser. Hendes svar berigede mig med den glade overbevisning, at hun ligeså nødigt, som jeg har tænkt herpå, ville ønske nogensinde af kunne henregnes fil en anden slægt end min og andet land end det, der har opfostret hende. Hun ejer heller intet andet fil af legitimere sig med end den lille byldt af havareret tøj, som hun. og moderen vare indhyllede i, da de blev reddede, og søm tiden næsten har gjort ukendeligt, idet farverne dels er affalniede, dels næsten udviskede mellem hverandre. Måske skulle disse klæder dog engang kunne bidrage fil af opklare dette store mørke, som ligger hen øver denne begivenhed. På den unge moders linned er. broderet et 0. V., det er det eneste mærke, der findes om, hvad denne skønne skikkelse har været kaldt i dette liv. Vorherre styre det alt efter fin vilje! Jeg tænker med tårer på denne nære dag, da hun skal lades alene tilbage; men jeg stoler på, af den kristen-tro, ' som jeg har indpræntet hende, vil sormå af lade hende søle, af hun, selv berøvet mig, alligevel har den bedste fader øver sig. Jeg seer med sørg på tidens vankelmod udenfor min lille kreds; men der vil altid være mange, som ville forsfå af stå faste, jeg frygter ikke for mit kære barn. Ingen strøm vil være stærk nok fil i længden af kunne få hende fil af glemme sin gamle faders kaldende røst. Det er måske umuligt, at forargelse ikke skulle komme; men hun vil altid komme tilbage til det rette punkt. Jeg føler det så vel, at det lider mod aften. Jeg var alt seks og halvtredsindstyve år, da jeg blev beriget med denne datter, og jeg må takke gud, at han har skænket mig over en halv menneskealder til dette samliv. Alt, hvad jeg ejer, på den lille sum nær, som er forbeholdl min gamle husholderske, jomfru Olsen, skal tilfalde min datter, boet opsparet, inddelt og bortsolgt efter indlagte plan. Det er ikke meget, men nok til, at hun kan klæde sig derfor og ikke behøver at tage tiltakke med at være hvadsomhelsl. — min nærmeste slægt er uddød, og de yugre generationer af den er mig temmelig fremmede, man forvilder sig ikke hver dag hen til en gammel onkel ved Vesterhavet. Men hun har kundskaber nok til at kunne gjorde sig nyttig i ethvert dannet hus. Det er den bedste rigdom, den man altid fører med sig og aldrig generes af. Og jeg ved, at hun vil forstå kun at drage gavnlig næring af den. Så længe jomfru Olsen lever, vil hun aldrig savne en moderlig, trofast veninde, og alle mine fiskere ville gå i døden for hende, hvad minut det skulle være. Vorherre styre det dog således, at dette aldrig mere må blive nødigt for hendes livs bevarelse. Denne egenhændige afskrift, er det min vilje, at min kære datter selv skal eje. Hun vil kunne genkende mig i hver en linie og altid i dette „ Brev “ have et synligt tegn på, i hvilken grad hendes gamle faders tanker til det allersidste drejede sig om hende. Ja, selv døden skal visselig ikke formå at kote mit hjerte i den forstand, at jeg ikke ville kunne tage min kærlighed med mig, selv om jeg end ikke skal kunne magte at tolke den i 0rd til det sidste. “ Derefter fulgte en del personal-bestemmelser, sidste hilsner til hans menighed og en del - andre sager, som det ikke hører herhen at optegne. Selv den fremmede, på stedet nye herredsfoged var dybt greben af denne øplæsning og hele situation. Den gamle, afdøde præst havde været en ejendommelig, storslået personlighed, en sand hædersmand, som i mange, mange år vil leve på folkelæberne i denne egn, hvor han havde henlevet næsten halvanden menneskealder. Det er en interessant menighed. Man må have set en sådan vestjysk „ Hav “ -be-folkning, og man må have et begreb — et nogenlunde rigtigt begreb — om det mod og den ihærdighed, de er i besiddelse af og uafladeligt have brug for, den kærlighed og hjerte-varme, hvoraf de er besjælede, for af forstå, hvilket et menneskeværd de i sandhed repræsæntere. det er folk, om hvilke en mand vil sige; „ Jeg tager min hat as for dem! “ Øg enhver kvinde vil prente sig deres vejrslagne, helt ofte klassiske træk imellem sit hjertes smukke erindringer. Man har vel aldrig i højere grad end i nutiden lagt mærke til den slående sandhed, af befolkningen og den natur, hvori deu lever, have et stort sympathetisk sammenhæng. Det er navnlig iøjnefaldende på et sted som her. Dette imponerende hav, rædselfuldt og skønt, alt eftersom stormen farer hen over det eller er slumret ind! Ligeså er befolkningen! Når man betragter disse fiskeres ansigter, som have viet deres liv til erhverv på havet og til kamp på liv og død med havet for af fravriste det alt, hvad de formå, af alle de. levende og døde øffre, som det opsluger, da tænker man sig halv uvilkårligt, af det ikke må være en leg blot af turde vove sig til af tale til dem, og mangt et uerfarent og alt for følsomt øre vil helt ofte forfærdes over deres tilsyneladende råhed og lidenskaber — det er som stormen, sam- -menliguelsesvis, der farer hen og pisker havet, så af det rejser sig i tårnhøje, frådende bølger. Men prøver man af gå hen til dem og giver sig i samtale med dem, da vil man forbavses øver den mildhed — der dog sjælden kommer over en „ vis alvorlig “ Ro —, deres svar, deres ofte „ næsten slående “ Sjæle-adel, deres urokkelige tro på forsynsstyrelsen og deres intelligente måde af betragte livets korthed og rette mål på — et forråd as gode gerninger, om et åndeligt udbytte af livets kamp — deres trofasthed og udholdenhed i livsfare, derom er der tidligere talt. Dette afgiver billedet af havet i ' dets smilende skønheds majestætiske rø. Der er meget af lære hos disse mennesker, søm naturen, næsten kan man sige, havet har opdraget, når man kun forstår af vurdere det — en kender ansætter perlens pris! — sikkert er det den mest karakteristiske, til dels smukkeste, som det ganske vist er den mest hårdføre befolkning, som findes i Danmarks rige. I disse omgivelser og ved det daglige syn af disse mennesker var Filia marts opvokset. Ingen kendte bedre end hun deres fulde sjæls-adel. Hun havde vandret om som en fe, en fortryllet prinsesse imellem dem, de betragtede sig alle som hendes vogtere. - og ingen forstod på den anden side af vurdere dem som hun. Hun kunne tale med dem og forstå dem, opmuntre dem ined sin glade spøg, og trøste dem, når de vare syge og bedrøvede. Hvert år måtte hun på sin fødselsdag a: den dag, da hun blev fisket op af havet, rundt med sin. gamle, kære fader til alle sine seks redningsmænd, at de kunne betragte hende. Alle deres fineste strandingssager kom da frem ved denne lejlighed, de vare trolig gemte til hende. Og de holdt regning med hendes vækst tomme for tomme og havde mærker på deres topmast år før år af hendes voksende højde. „ Vi må fiske en prins til hende, “ sagde Lars krog altid, den fornemste mellem, dein. „ Ja, det duer ikke, “ sagde eu anden, „ at præsten ikke har en søn, søm kunne have kommet efter ham og fået den bitte, så kunne vi have beholdt- hende alle tider. “ ter var noget sjældent tiltalende og rørende over dette liv og disse forhold. Øg hun selv! Da hun blev voksen, gjorde hun sit stolte navn: havets datter, al ære. Hendes hovedskjønhed var denne, at hun havde et rødligt, blondt, blankt silkehår og mørkeblå, mørkind-fattede øjne, dybe som selve bølgens vand, en spani-erindes rette mærke. Øg så var hun mild og varm som en solstråle. Bien i hendes karakter var der et spil as lys og dæmrende skygge. Stundom var hun så livsglad, så strålende, så uimodståelig, men stundom så stille, så vemodig, at det næsten gjorde ind-. trykket as lidelse. Det var i så tidlig og så høj en grad hendes natur-ejendommelighed, at der aldrig kunne have været tale om at bekæmpe dette son: luner kun. Der kunne i det hele taget kun tages let på hende, hun var en sin og en højst ejendommelig natur. Nu var han borte, som havde skærmet denne blomst. og som formåede til enhver tid at få hende oplivet og bragt i ligevægt med sig selv. Han, som kendte hver en fold i hendes unge sjæl. Hvem ville nu kunne erstatte denne kærlighedens milde hånd? Er der i det hele noget i livet, søm til fulde kan opveje en sådan faders kærlighed? Hvilken rigdom at have den i eje: men kan nøgen tilnærmelsesvis blive fattig, som den, der har været rig? en måned efter begravelsesdagen rystede fiskerne på hovedet, når deres „ Svane “, sam de alt imellem kaldle hende, ilede dem forbi med sit milde, indtagende smil. Hun sørgede alt for meget, hun skæmmede sig, det kunne ikke gå, mente de. Det samme niente også jomfru Olsen og alle nabopræstærne. De indbøde hende alle på det kær-ligste, hentede hende, besøgte hende osv. Men hun havde ingen rv på sig, når hun ikke samme dag kam hjem igen. Og så brast hun i gråd, når vagnen holdt udenfor døren, inde under de to gamle kastanietræer, fordi „ han “ aldrig mere kom ud og tog hende i sine arme, og fordi dette ikke mere var hendes hjem. Ak, hvem kender ikke den smerte, at skulle forlade det første hjem, hvor barndommens vugge stod! Måske har hjemmet dog en endnu højere betyd-uiug og koncentreret kærlighed for den, der har tilbragt. disse barndommens og ungdommens første år på et stille sted ude på landet. Dette ord: hjem, har i alt fald et langt videre omfang, end det kan have i en by eller stad, hvor erindringen navnlig kun er knyttet til et enkelt hus, eu enkelt etage, en enkelt stue. Ikke således, på landet, der indbefattes så meget andet og mere i dette ord: hjem: der fager man den omgivende natur med ind i dette kære billede — det brusende hav, den duftende skov, haven, markerne, åen, bækkene, hederne, -engene, søerne, dammene o. f. f. Mon dette billede ikke nødvendigt må være langt rigere, i det mindste for „ unge “ Betragtninger? et par måneder efter holdt den nye præst, pastor krog, sit indtog i asdal præstegård. Det var en stille, alvorlig mand, som lod til at være en del trykket af livets kår fra et lille embede, hvori han havde hensiddet i flere år. Og hans huslige forhold lod ikke til at være videre lyfe; hans kone var svag, og han havde et par temmelig svagelige børn. Han selv gjorde et udmærket godt indtryk, han var venlig og velvillig og vandt Filias hjerte derved, at han tilbød den gamle jomfru Olsen at blive hos ham, et tilbud, som denne modtog med rørende glæde. For ham var en forflyttelse til asdal en stor pekuniær forfremmelse, så han mente, kt det blev ikke så vigtigt, om jomfru Olsen ikke kunne præstere så meget af huslig dygtighed som i fine yngre dage. Hun ville altid være et pålideligt og godt menneske at have omkring hans svage kone og om børnene. Han tilbød endog Filia, for hvem han kendeligt levende interesserede sig, at skifte lærerinde, hvis hun ville foretrække at blive i præstegården i den egen-fkab. Det afslog hun imidlertid venligt og bestemt, men sagde ham, at hun ville være glad, om han kunne hjælpe hende at opsøge et for hende i fremtiden passende opholdssted, endelig langt borte. Noget over en måned herefter kom han ind til Filia, som fad i den lille, temmelig ubetydelige have med en opstået bog i hånden — en gammel klassiker — og med tårer i de lange øjenhår. „ Nu må de ikke være så bedrøvet — altid træsfer man dem enten med våde eller forgrædte øjne — jeg tror, at jeg har en god plads til dem hos en ung skovriderfamilie i Fyen. Konen er min niece, hun var en elskværdig nng pige, så jeg må antage, at hun ikke har skiftet natur, siden hun blev gift. Te skulle være hende navnlig til selskab, derefter til lidt huslig nytte. Der er ingen børn, derfor finder hendes mand, at hun kunne have godt af at have en ung pige i huset. Egnen er overordenlig selskabelig. Hvad synes de om det? “ „ Godt, undtagen om det sidste! “ svarede Filia venligt, „ jeg holder meget af et stille liv. “ „ Hvorfor det? Jeg mener netop, at te kunne have godt, rigtig godt af at komme. til livsglade mennesker og måske navnlig godt af at komme bort fra denne alvorlige natur — den er imponerende; men — “ jeg finder den allerede meget, meget sørgmodig. Jeg skulle ikke have noget imod at ombytte den med en af Fyens venlige, smilende egne. “ „ Hvor kan te dog sige det? “ spurgte Filia og rejste sig i hele sin skønheds og begejstrings fylde, „ jeg skænker dem i forvejen disse smilende have-egne, disse indhegnede veje med deres lumre luft, disse små søer og sunde, som aldrig knnne præstere en ærlig bølge, ja selv ' stormen får ikke lov at fare hen og fylde ens lunger, den har ingen plads til at knnne rorc sig! “ „ Posejdvns brud, posejdons ægte barn! “ sagde præsten spøgende. „ Men tag nu alligevel til denne lune have og kom så op til næste sommer og besøg mig. Lad os så se, om te ikke skulle have stiftet sind! ^ „ Tvivl om, hvad te vil, kun ikke om min trofasthed, “ svarede den smukke pige, „ og mange tak for pladsen, som jeg bestemt bør tage imod; men — ikke sandt! — når jeg så er nærved at kvæles derovre, så får jeg lav at komme hertil og trække mit vejr igen i mit rette fødelands luft? “ „ Deres fødeland! det er nok det varme syden, “ svarede præsten med beundring og velvilje. „ Nej, nej, ikke syden! “ svarede hun med et uimød-ståeligt liv, „ min gamle faders fædreland er også mit, jeg bryder mig ikke om noget andet på jorden. Det skulle da være dette umådelige hav, der ruller derude. Se, fe nu på det, hvor det vinker, hvor det blinker, og sig, om der er nogen i -verden, der har ejet så stor og stolt en vugge som jeg! “ Og hun så ud over havet med sine drømmende øjne. „ Nej, ingen i verden, ikke engang en kongesøn, “ svarede præsten, „ det skal indrømmes dem. Må jeg så svare min niece, at de kommer, og når? Hun ønsker dem allerhelst straks. “ „ Jo tak — lad mig se! Ak, jeg har jo ingen, ingen at spørge mere, “ svarede hun bevæget, „ jo tak, om fjorten dage kan jeg rejse. I dag fjorten dage f. Eks., vil del være passende? “ „ Efterretningen herom vil blive modtaget med glædæ, “ - svarede præsten med sand faderlig mildhed. „ Overraskelsen vil dog blive fuldstændig,. når familien får dem at se, tænker jeg mig, ligesom savnet bliver ubeskrivelig stort for os, der skulle miste dem. “ „ Hvor det er lykkeligl at hore, at de vil savne mig lidt, “ svarede hun med et ungt, uskyldigt barns hele trohjertethed, „ det skal de ret have tak før, kære pastør krag, at de siger mig. Må jeg få skrive engang imellem am al min længsel og mine savn efter mine bølger, grave, fiskere og andre venner? “ Hendes stemme var ganske sagte af bevægelse. „ Så lidt, de vil, de kække barn, vi er jo alle deres hjertens Benner. Tag mig med; om jeg end -er den niest nye i denne store-flok, så håber jeg ikke, at te skal finde, at jeg står tilbage, når der bliver tale om at støtte eller trøste dem. Jeg har ' jo også den forret at have dem ligesom i arv fra min formand. Betragt mig som deres plejefader! “ Hun takkede ham rort-og ilede ind. „ Det er det elskeligste, man kan se! “ sagde præsten til sig selv og så efter hende, „ Gud velsigne det kære barn! Hun er næsten alt for yndig til at sende alene ud i den store, fremmede verden. Men jeg tror, at hun har det rette malm i sig; min formand må have været en prægtig mand, således som han har forstået at-opdrage hende. “ „ Og vi skulle skilles nu, du søde, velsignede barn, som de kom bærende med derude fra havet, “ sagde den gamle jomfru Olsen, da der fjorten dage herefter var givet ordre til at fpænde for. „ Her er en æske med jord fra graven derude, som du forlangte, din røde sten fra havet og en gren fra hvert et træ på kirkegården. Alle fifkernes gaver er i den brune kasse; dit kostbare porcellæn, som de have givet dig i disse år, skal jeg troligt gemme til dig. Så, så, græd nu ikke, men skriv flittigt! Er du ikke lykkelig, så ved du, at pastor krog har sagt,. at så længe han lever, har du. et hjem hos ham! “ „ Farvel, kære frøken Filia! Vorherre være med dem! “ sagde præsten, „ lad mig nu atter og atter påminde dem, både fra min hustru og fra mig selv, om, at vort hus er deres hjem, nårsomhelsl de ønsker at komme tilbage. “ Hun kunne ikke tale. Hun gik fra favn til favn. Der var mange venner, som alle skulle give hende et sidste farvel. I afskedens stnnd kendes det bedst, hvor mange venner man ejer. Allersidst kom turen til hendes faddere, deres tal var nylig bleven formindsket til fem. De/ stod ude omkring vognen og græd næsten som hin dag, da de kom med hende i deres segnefærdige arme. „ Ja, vi sidste måske alligevel en prins! “ sagde Lars krag med et lille, mislykket forsøg på at smile og spøge. „ Farvel, farvel! “ hulkede hun, og vognen rullede bort. „ Nå, det må jeg sige, “ sagde 8tull. tllsol. Konrad Herbst til sin søster, skovrider Møhl ' s frue på ege-, dal, idet hun holdt op med sin oplæsning af et brev, — „ kan den unge dame svare til den beskrivelse, som vor ærede, ellers alt andet end overspændte onkel her giver, så er hun jo et meteor. Det er storartet! „ En ægte Mignon, et væld af skælmeri og en strøm af vemod, et pund af kundskab og et sandt barn i natur og fromhed! “ Og så denne romantiske skildring af hendes komme af havet — Filia Maris! — ja, jeg må tilstå, det lader da til at være noget! Enten må onkel jo være bleven gal, eller også vil der om lidt komme til at lyde et brandråb ud over det halve Fyen, hvad mener du, Kamilla? “ „ Ja, det lyder jo rigtignok storartet, “ svarede den unge kone smilende. „ Det er en skam af onkel at male så tykt på,. for vi må da nødvendigt blive skuffede efter dette brev, var det så end selve Hebe, der skulle tømme. “ „ Ja, foreløbigt må jeg tage mine forholdsregler. Himlen være lovet, at jeg sidder begravet op over begge Oren, både i det gamle og ny testamentes eksegese, “ svarede Konrad leende. „ Eksegese og kærlighed? “ spurgte Kamilla leeude. „ Det går ikke, kære søster, nej, det går sandelig ikke, jeg lukker mig inde på kvisten. Mærker jeg uråd, så får jeg en klap i døren, bring mig så maden derigennem, “ svarede den unge herre. „ En Mignon, en ægte mignou, en ægte Mignon! Jeg er spændt på — det tilstår jeg — at få at vide, hvordan en ægte Mignon seer ud. “ „ Kennst du das land, wo die eitronen bluhn? “ sang Kamilla. „ Altså i aften skal dette lys opgå. Så har Frants vist allerede set hende. Dampskibet må være i Svendborg. Jeg er meget nysgerrig, hvad mon grevinden vil sige, når hun hører, at der er opstået en sol lige i hendes nærhed, som er i stand til at fordunkle hende? “ „ Ja, hvad vil selve solen sige? “ spurgte Konrad. „ Forresten, alvorlig talt, al spøg til side, hun er jo dog, når alt kommer til alt, en stakkels ung pige, der står alene i den vide verden. “ „ Det har du ret i, kære ven, “ svarede Kamilla, „ der er sandelig al grund til at være venlig og kærlig imod hende, og når hun bare ikke selv for meget er vidende om sin skønhed, så kan det jo være yndigt at have hende hver dag at se på. Bi hylde jo alle her den sande skønhed. “ „ Ja, det er vist, hvem kan vel andet? “ Der var noget meget elskværdigt over dette sød-skendepar og noget uendeligt hyggeligt i måden, de omgikkes på, et ægte billede af sandt, kærlig sod-skendeliv. Konrad så temmelig blød ud af en mand at være: men man fandt behag i hans ansigts harmoniske udtryk, og man fandt især behag i hans overordentligt fine bæsæn. Han var lidt svag af udseende og havde sit studium indrettet efter sit helbred, ganske lempelig var det skredet frem. Han var nu seksøgtyve år snart og agtede at fuldende fin embedsæksamen i løbet af et halvt år. Han opholdt sig ofte i længere tid. på egedal eller hiemme hos sine forældre på „ Bogeganr-deu “, en milsvej derfra. Fru Mohl var brodere » » leget lig af udseende og bæsæn, men så i højere grad end han noget svagelig ud. Hun var navnlig » leget nervøs. Hun havde været gist i onltrent en halv snes år, men var kun lidt over syv og tyve år gammel. Hun havde » listet sine to eneste børn i løbet af ' disse år, derfor var hu » tilbøjelig til at falde lidt sammen, og derfor o » skede hendes mand, at der skulle være en ung pige hos hende. Hans forretninger holdt ham i halve, stundom næsten i hele dage fra hjemmet. Egedal var et aldeles idyllisk sted. Det lå foran en egelund, som førte ud i den egentlige have. Denne lund stødte umiddelbart op til den smukt anlagte have foran stuehuset. I lunden var der anlagt en meget snild sneglegang med to forskellige veje. Gik man ad den venstre sti, kom man til den prægtigste, lille, næsten cirkelrunde so, bevokset med åkander og hvide stjerneblomstcr, gik man ad den højre sti, førtes man direkte ind i skoven. Navnlig denne, lille skjulte so gav stedet et vist romantisk anstrøg, idet man i et par minuter kundc blive ligesom aldeles afsondret fra hele verden udenfor. Der er noget paradisagtigt, fortryllet ved disse skjulte, stille, blankc søer, som således med et åbne sig som Perler i skovenes eller lundenes hjerte. Denne so blev kaldt klokkesoen, fordi den var fuld af klokke-froer, og fordi nattergalene sloge deres triller der hver sommer i en næsten bedøvende grad. „ Å, hun er nydelig, hun er ganske nydelig! “ sagde skovrideren den næste morgen ved theen til fin kone og svoger. De talte naturligvis om Filia; hun var endnu ikke kommen ned. Kamilla og Konrad havde kun set hende med rej-. setojet på, og forrejst. Hnn havde bedt om straks at rnåtte gå op på sit værelse, hun havde hovedpine — denne ubetalelige tilflugt for damer! „ Hun få ud, som om hun havde grædt dygtigt, “ sagde Kamilla. „ Græd hun på vejen, Frants? “ „ Det tror jeg sandelig ikke, det mærkede jeg da ikke. til, “ svarede skovrideren forundret. han var en lille mørk mand med et sorgløst, jovialt idre. „ Hvad skulle hun græde over? “ spurgte han lidt efter, „ vi talte hele tiden, og jeg gratulerede hende til at have ombyttet det barske Jylland og det bistre vester-hav med Fyens lunde og skove. “. „ Det holder hun måske mest af, “ svarede hans kone. „ Holder mest af! Det tror jeg oprigtig talt ikke på. Det ville være en sær smag. Hun tog rigtignok svært til-gjenmæle, husker jeg; men det var vel for at være lidt aparte, nå herregud, det skal hun have lov til! “ svarede skovrideren. „ Lidt koketteri kan man da sagtens tilgive en smuk dame. “ „ Ja—a, ved du hvad, kære svoger, det er mig dog noget difficilt, må jeg tilstå, “ bemærkede Konrad. „ Tys, der er hun! “ sagde Kamilla, „ jeg hørte en flyve ned ad trappen. “ Hun så overordenlig yndig ud, da hun kom ind i sin lyse, simple morgenkjole og med dette blandede væsæn, en forening af liv og rørende blyhed, næsten vemod, som altid var over hende og vekselvis ligesom kæmpede om herredømmet i hendes rige, bevægelige sjæl. Da præsentationerne og forespørgslerne om søvn og. Befindende etc. vare besørgede, gik hun med sin uimodståelige venlighed hen til fruen og sagde: „ Tilgiv mig, at jeg straks | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 709 |
1893_Schjoerring_SkiftendeTider | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,893 | Skiftende Tider | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Skiftende Tider | Schjørring | Skiftende Tider | null | null | 1,893 | 230 | n | roman | Schubothe | 3.25 | KB | Tidligere: archive | null | null | null | null | 7 | 236 | 708 | Other | 0 | 0 | 0 | Ikke langt fra udløbet af Lønborg å ligger en gammel gård, hvis hartkorn ikke er i højde med arealet. En mængde skarpe jorder strækker sig på et punkt endog så vidt, at den yderste grænse ender i en vidtløftig, vildsom klitrække ude i Vesterhavet. Stuehuset er ældgammelt, uden i mindste måde at være imponerende, uagtet det i gamle dage — måske helt op til vikingetiden — har huset mange adelige slægter. Bygningen, som den nu står, er kun én etage med kælder og kvist midt på facaden. Den har få vinduer med små ruder og en snurrig gammel, jærnbeslået indgangsdør, halvt i kirke-, halvt i fængselsstil, dertil røde, forvitrede mure, hvor gammelt Mos og store græstotter føre en frodig og uforstyrret tilværelse. Gårdspladsen er ødsel stor, delt i midten af en anselig dam eller park, altid rigt dekoreret med svømmende gæs og ænder. Det hænder af og til, at en flok' vildænder slår sig ned her, så at ejeren fra sine vinduer kan nyde jagtens glæder. rummene indenfor er ubekvemme og så store, at man i mørke dage knap kan overse værelsernes fjerne kroge. Men om vinteraftenen, når den store ovns varmende lue med sit flakkende skin oplyser dagligstuen, er her i disse dunkle kroge en drømmeplads, som man ikke kan ønske sig bedre. Især når en snestorm udenfor hylende og hvirvlende farer hen over den flade egn for at tørne imod klitterne og piner sig ind og ud imellem de lunefulde rækker til det skummende hav, hvis bølger tårne sig, som om de i et rasende stormløb ville opsluge jorden. Man kan ikke ønske sig noget smukkere akkompagnement til en drøm end tonerne i denne grandiose koncert. Sikkert er det ikke noget for de atlask- og kjoleklædte tilhørerinder og tilhørere i en elektrisk oplyst koncertsal, men til gengæld er det alt for dem, der med åbne øren forstå at tyde naturens mægtige røster. Så intensivt opfatter stundom jyden, som er født og lever på disse steder, dette ville kor, at øret aldrig slipper det, men fører det med sig og, uden alle fonografers hjælp, hører det alle vegne, længes derefter, higer tilbage dertil som til længslens ville, blå blomst. I det hele har vestjyden en kærlighed til sine store, melankolske egne, som næppe nogen anden af Danmarks beboere i de mere rige, lykkelige egne. måske på grund af de store vandmassers nærhed har gården — den gamle Søgård — navn herefter. Sagnet ved også at fortælle om, at her i længst forsvundne dage var et sørøverhjem. Ingen levninger af gamle mure fortælle dog om, at Søgård nogensinde har været en befæstet Borg. Ude i det store bassin, som Ringkøbing fjord danner, lå fordum skibene, altid færdige til at stikke i søen, så snart der var et bytte at hente på de våde veje eller en fare fra landsiden at undgå. Alt dette er for længst forbi! Ejeren er i den grad en fredens mand, at han, skønt ikke så langt fjærnet fra vor sydlige grænse, ikke kan begribe, at noget forsvar eller værn er nødvendigt for vort en gang i fjerne tider så berømte og selvstændige land! Tempora mutantur! Proprietær Lasson er, når man tager ham for, hvad han er, en brav mand. Han er i de tres, sports og idrætsmand. Dernæst er han — man kan sige — opdrætsmand; hans besætning af røde køer ude i Danmarks fedeste Enge, er berømt, særlig syd på, hvorfra køberne komme i flokke. Dernæst er han pengemand, men først og sidst en ægte fuldblods jyde, snild, fiffig, beregnende og meget langsom til at ytre sig, især når det drejer sig om at tage bestemt parti eller markere en bestemt stilling. Al politik, dette de sidste Års altopslugende, al anden interesse nedbrydende problem, står han således udenfor, at han ler i skægget ved at sejle snart i højres, snart i venstres-kjølvand, alt eftersom hans sunde fornuft eller egen fordel kræver det. Selvfølgelig har han aldrig — trods utallige opfordringer — været rigsdagsmand eller i det hele optrådt på valgtribunen. Og alle fristende, tilhviskedee løfter om røde og hvide bånd, om kors hist eller her, om titler — f. Eks. hele skalaen med jagt og jæger foran sig — har han afvist som en helt for til sin dødedag, fri og frank at traske omkring på sin egen jord i træsko eller lange støvler, ganske som det måtte behage ham. Derfor er han i fuldeste mål en fri mand. Og i virkeligheden er « flan deroppe », som han udtrykker sig, den eneste potentat, som han fuldt ud erkender og mener at have mellemværende med, når regn eller solskin, kulde eller varme kommer ham akavet i høsten eller ved gårdens drift. Han blev enkemand for nogle og tyve år siden og har, så vidt vides, kun en gang siden da været udsat for erotiske tilbøjeligheder. En ung, fattig mejerske foretrak mærkelig nok den lige så fattige og mere jævnaldrende forvalter Krause for den rige Lasson. Siden hin begivenhed fik han noget imod kvindfolk, blev nonchalant i sin påklædning og mindre godhjertet end før. Rigtignok gik han lidt senere i en meget kneben kaution for Krause, som etablerede sig på en gård nord på med trange, utaknemlige jorder, men nægtede hårdnakket senere at komme ham til hjælp, da dårlige år og slet høst, i forbindelse med total mangel på kapital så at sige tilintetgjorde begge de unge folks slid og møje. Tomhændede som de begyndte, måtte de forlade gården med deres lille datter, toge derefter bort fra egnen for at forsvinde et sted på Norges barske vestkyst, hvor den unge kone havde en gammel, gnaven onkel, der i bunden af en af de tusende fjorde, der splitter hele kysten, havde en liden bedrift. Lasson havde en søn, som han på en gang tilbad og frygtede, idet han vexelvis forkælede og formanede, beundrede og hovmestererede ham. Aldrig var det faldet ham ind, at denne søn — Kjeld Fabritius — kunne og burde blive andet end hans efterfølger og arvtager, og havde han anet, at hans eksperiment med at sætte ham i latinskole skulle få det udfald, at han en skønne dag, ovenpå at have set ham som juridisk kandidat, yderligere skulle modtage den vordende ejer af Søgård som en elegant skoleofficer, da var han aldrig i verden kommen ud fra den hjemlige tugt og Arne. Alene at tænke sig, at denne søn ikke havde den ringeste interesse af alle de berømte, røde, behornede individer ude i de store Enge, ikke brød sig noget om, hvor fede eller hvor magre de vare, ja ikke en gang om størrelsen af det uhyre antal, hvori de opmarscherede — det var så forsmædeligt, at der gaves øjeblikke, hvori han privatissime holdt forhør over sig selv og sin afdøde hustru, om dette også kunne hænge rigtig sammen. Jo, hans paternitet lod sig ikke bortræsonnere; han vidste det med sig selv. Men ubegribeligt var det, så meget mere, som hans afdøde halvdel aldrig havde haft andre ønsker eller en anden vilje end hans. Hendes fader, en forgældet landmand med et v. foran sit navn og ejer af en forsømt nabogård havde været ligeså lykkelig som datteren over, at partiet kom i stand. Alle jorderne, derimellem en smuk plantage af fyrretræer i klitterne, smeltede sammen med Søgårds, og faderen forduftede kisteglad med sin lille kapital til sin slægt i Holsten, medens datteren i fuldt mål nød alle glæderne ved at være i besiddelse af det store jordegods. Men så kommer sønnen, en smuk, fuldblods fyr, som ikke bryder sig det bitterste om at fortsætte denne Rønde på besiddelserne for at udvide eller forbedre dem. Han føler sig langt mere tiltalt af at slå sig ned og begynde at nyde af de masser, der alt ere opsparede, end yderligere at forøge dem. Han sværmer mere for helt og halvt blod i ædle heste end for det uhyre, behornede kompagni på engene. Og han har en ubændig lyst til at få sig et sejlskib på fjorden for stundom at befare det åbne hav. Livets forhåbninger er som en perlekrans med store, skønne Perler og enkelte små iblandt. Det er kun få givet at bevare dette dyre smykke med enkelte Perlers forlis, og der er vel ingen, for hvem snoren ikke bristede flere eller færre gange, medens kransen snævredes ind —. For enkelte holdt kransen sammen gennem lange tider; det så’ undertiden ud, som om den kunne være uforgængelig. Så kom der pludselig et lille knæk, og den ene perle efter den anden trillede tungt ned, uden at snoren atter kunne knyttes — før den ene perle var borte, var den næste allerede i fuld fart efter den. Kun nogle uanselige små blev tilbage. Da sker det stundom, at de mest uanselige på den bare snor stråle med et så ædelt farvespil, at de give erstatning for alle de tabte. Den dag, da Lasson fik sin søn hjem på et kort besøg som ung artilleriløjtnant, gik der et brist på hans forhåbningers perlekrans; men snoren — det var dog kun et tidsspørgsmål — holdt endnu. Kjeld Fabritius, som han helst kaldte sig, havde været på den uundgåelige Rønde med sin fader omkring på alle gårdens enemærker. Betydelig skuffet følte den gamle sig, da Kjeld erklærede, at han var træt, netop som de skulle til engene, og han undlod da heller ikke at ironisere over, at Kjeld kunne være medtaget over så lidt. I stedet for at følge markvejene, sloge de ind på en bugtet sti, der førte til gården. I virkeligheden var den længere end passagen ned over engene, noget den gamle tænkte, men ikke sagde. Det var en af disse så skønne efterårsdage, at man har benævnet dem indiansk sommer. Kjeld, som gik bagerst, indåndede i lange drag denne rene, styrkende luft, medens hans blik i fuldt mål opfangede naturens skønhed. Ud og ind i bugter gik det langs Lønborg å; en gang imellem måtte de over et gangtræ, når den i vild lunefuldhed ligesom dannede en krølle om sig selv. Over lyngen og over agrene lå efterårets blinkende slør, den flyvende sommer, udspændt med sine milliarder af blinkende dråber, så man over den vidunderlige pragt glemte at raillere over, at egnen ind ad landet til er flad som en pandekage. Ud mod havet tegnede de hvide klitrækker sig som lysende bjærge i horizonten, nærmere himlen end jorden syntes det, og det blå vand i fjorden foran dem tonede højt i den lette østenvind, medens en sagte brummen lød dæmpet fra havets evige bølgegang bag klitterne. « hvor her dog i grunden er smukt — jeg har aldrig før lagt således mærke dertil! » udbrød Kjeld og stod stille. « ja, her er s’gu pænt nok, hvis man kunne leve af det! » svarede Lasson med et halvt fortrædeligt, halvt gemytligt smil og traskede videre. Der var en næsten humoristisk forskel mellem de to. Lasson var af middelstørrelse, bred, uden at være svær, godt ved magt uden at være tyk. Velkonditioneret, som en af de firbenede på engene. hans ansigt havde nærmest ingen træk. Man lagde kun mærke til et par lyse øjne, grå eller blå, halvt tilslørede af buskede, røde øjenbryn med enkelte lange, hvide hår iblandt, og en lang mund med smalle læber, inden for hvilke nogle stærke, grøngule tænder skinnede frem. Øjnene vare mærkelige ved det rolige lys, der skinnede ud af dem. Undertiden var det, som brændte der en ild nede på deres bund, men blikket tabte dog ikke sin ro. Det kunne være, som om pupilerne udvidede sig af den skjulte ild, så de fik en mere gennemtrængende seevne. Nogle små røde og grå melerede, tæt klippede bakkenbarter omrammede hans vejrbidte, brune kinder. Hans hænder vare små og næsten lådne, hvad der i mythesproget skal betyde rigdom. Hovedhåret var glat og fint og nøjagtig følgende den lille, runde hovedform. Når han en sjælden gang kom i pudsen, var han efter folks mening en pæn, lille mand, men til fortrolighed indbød han aldrig; der var ligesom en ring uden om ham. Hans væsen var altid det samme, stille og tilbageholdende. I alle henseender dannede sønnen den mest fuldendte kontrast til ham. Han var lidt over middelstørrelse og så fuldkomment bygget og hærdet gennem al sport, at han i sin gang og alle sine bevægelser var som føjet sammen af stålfjedre. Et brusende, dunkelblondt hår omgav et på en gang godt og udmærket intelligent ansigt. Panden var bred og glat med smukke, let hvælvede øjenbryn over et par brune øjne, i almindelighed blide, men så trolig gengivende enhver sindsstemning, at de ved lejligheder afspejlede alle lidenskaber, trods den øvrige personligheds beherskelse. Næseryggen fin og så let bøjet, at profilen beholdt den lige linje. Munden stor med tætsluttede, fyldige læber og fuld af karakter. Hagen bred og kraftig med en* lille indsnævring under underlæben, så munden fik et fyldigere udseende og blev — som det hedder i almuesproget — en kysselig mund. En kløft i hagen dannede en smuk afslutning til ansigtet og en fin begyndelse til halsen. Engelske wiskers af en brunrød farve, rundt om et velplaceret, fint bygget øre fuldendte dette ualmindelig behagelige ydre. Man udbrød ikke, når man så’ ham: hvilken smuk mand 1 — der var intet enkelt hos ham, der straks faldt i øjnene; det var ensemblet —, men jo mere man betragtede ham, des mere forbavsedes man over den ualmindelige harmoni, der var i hans legemsbygning, i hele hans gode habitus. Han tålte at blive dissekeret som kun få dødelige, man ville ikke støde på nogen uregelmæssighed, og uvilkårlig blev man slået af den tanke, at hvis det åndelige svarede til det legemlige, da måtte man have urtypen fra mesterens hånd for sig. Man forstod til nød, at sønnen kunne have sådan en fader, men man begreb ikke, at faderen kunne have denne søn. Kjeld blev stående, medens den anden traskede videre, tilsyneladende i samme tempo, men i virkeligheden så raffineret, at hvert af hans trin kun havde halvdelen af deres almindelige længde, hvorfor afstanden kun blev diminutiv. At vende sig efter sønnen, ville han have anset under sin værdighed, men i måden, hvorpå han hver gang gjorde en indbydende svingning med sin stok, idet den berørte jorden, gættede Kjeld, at han ønskede at tale nærmere med ham. Men det var ikke sønnens hensigt at gøre ham sagen så let; han ville i det hele ikke begynde samtalen. Kjeld var først ankommen til gården den foregående aften og havde efter almindelige små velkomsttalemåder begivet sig til køjs. Han kom først op efter frokosttid, som var 9 —: og gik straks derefter med ud og beså’ gårdens herligheder, det eneste h'elt, hvor Lassons veltalenhed satte blomst — en evighedsblomst, tør og stiv og altid lige kedelig for sønnen. De mange brændpunkter mellem fader og søn vare endnu ikke berørte, og end ikke den sidstes strålende uniform havde tilsyneladende gjort det mindste indtryk på den gamle, uagtet dens mindste detailler nu vare Ole Lasson lige så bekendte, som de vare det for selve bæreren af hele herligheden. Dette var det første, store brændpunkt så at sige indledningen til alle de følgende. Hvad Lasson tænkte om, at hans eneste søn og arving, medens han aftjente sin værnepligt, i fuld uniform begav sig op på universitetet og med glans tog sin mundtlige, juridiske eksamen, er ikke til at beskrive. Han følte sig på en gang gennemsyret af en så målløs forundring og beundring, at han for første gang lod sig henrive til et kraftudbrud så ubetimeligt som vel muligt, idet han ved en festmiddag i præstegården besvarede værtens tale om at han håbede, at den begavede Kjeld ikke i juraen havde tilsat sin barnetro, med et: « ja, hvem skulle tro, at den fandens knægt var sådant et jærn 1 men det forstår sig, han koster også, så øjnene løber i vand på mig! » « ja—a — denne verdens børn har mange, såre mange fornødenheder! » svarede præsten koldt, hvad der straks kaldte Lasson til orden. Han betænkte allerede at ville overraske sønnen med noget uhørt, som f. Eks. en fuldblods, opsadlet ridehest. sønnen kunne jo, om han behagede, med tiden blive herredsfoged, ja amtmand, få uniform, og Søgård med herligheder havde han i ryggen. Uniformer vare ham ellers noget abekatteri — til at gå i en dum krig og blive vanskabt eller blive slået ihjel, foretrak han ubetinget f. Eks. En grå slavemundering som det eneste rigtige —, men at en herredsfoged var pyntet med nogle blanke knapper kunne han nok lide; det klædte ganske godt og imponerede ved offentlige lejligheder. men, i stedet for at få sønnen hjem bliver han underret om, at Kjeld har bestemt sig til straks at læse til officersexamen og, o ve! — lader sig forlyde med, at hele den stilling passede ham bedre. Da gik den berusende glædesrus over i en nagende uro. Ja, der gaves øjeblikke, når han traskede om på sine nedarvede besiddelser, midt imellem alle de røde, behornede, hvor han følte jorden usikker under sig. Hans blik var så vant til at søge muldet, at han glemte aldeles den lyse himmel, der hvælvede sig over alle jordiske herligheder. det hændte da, at han i sin beklemthed undertiden nu så’ opefter for i det hemmelighedsfulde, uudgrundelige rum at søge en løsning på en så urimelig jordisk gåde som den, Kjeld beredte ham. Megen uro kunne følge på, men den fulde bevidsthed om, at han, Ole Johan Lasson ene og alene rådede over hele sin status hemmeligheder, og at status i det hele var, som den var, undlod aldrig at udøve sin indflydelse på ham. Det knæk, han kunne føle i sin ryg, blev atter og atter opstivet ved tanken om de fyldte pengesække og så den mageløse hær på engene. Desuden, når Kjeld blot fik penge nok — og det var rasende, hvad den knægt brugte — plejede han altid at være føjelig som et lam. Heldigvis kunne da for Pokker en uniform vel ikke omskabe en karakter! Alligevel hans strålende forhåbningers perlekrans havde et brist, der var et meget svagt punkt, han kunne ikke skjule det for sig selv. Hvor megen kunst end Lasson udviste for at holde vejlængden på samme punkt, vandt han dog mere og mere terræn. Sønnen stod alle øjeblikke stille, bukkede sig og granskede, som om han skulle løse et eller andet botanisk problem. Lasson gjorde holdt. Han kunne ikke gå længere. Hans hjerte bankede, så han kunne høre det slå, og hans øjne havde en formidabel lysglans, som om al uroen med magt ville trænge sig igennem Kjeld for at se, hvad der gik af ham. Han lænede sig på stokken og betragtede ham så stift, medens han kom imod ham, at Kjeld havde følelsen af at gå imod et uvejr. Han tog det dog med ro, fast bestemt på at holde stillingen. « du interesserer dig nok ikke videre for gården mere! » udbrød den gamle. Stemmen var på en umærkelig rysten på de sidste ord nær, hans sædvanlige; men det brændende blik, som øjenlågene og de lange øjenhår forgæves søgte at dæmpe, traf Kjeld som en kold stråle. « hvoraf slutter du det? » spurgte han. « jeg har vel den samme interesse som altid. Landvæsen hører jo ikke til mit fag. » « dit fag! — ja, hvad er egentlig dit fag, » Begyndte den gamle udfordrende. « for dette her » — han pegede på en af hans knapper — « det — det er vel for fanden ikke dit fag? » Det brændte Kjeld på tungen at sige en eller anden spas om at være knapmager, men han betvang sig og udbrød: « det var et løjerligt spørgsmål, fa’er—jeg forstår ikke. » « du forstår ikke. Ja, jeg forstår det meget mindre, min gode ven. Du var jo juridisk kandidat — — — » « ja, jeg håber, at jeg fremdeles er det, » Svarede sønnen med et ufrivilligt smil. Han havde ondt ved at tilbageholde en skoggerlatter. Men han vidste af erfaring, at intet i verden ville irritere den gamle mere, og han måtte frem for alt have ham i humør. « ja, det er ikke godt at vide, hvad du er. Du bruger mange penge, min gode Kjeld. Hvad denne forestilling her skal betyde, går langt over min forstand. Jeg undrer kun på, at du har råd til alt det dingelgangel. » « hvad mener du med dingeldangel? » spurgte Kjeld drillende. « dermed mener jeg disse knapper, røde streger, sabel, gehæng og fanden og hans oldemo’er. » « nu skal jeg sige dig noget, far, » svarede Kjeld, og hans stemme var ganske lav. « jeg har vel brugt mange penge, men — du har råd dertil — også har jeg både juridisk eksamen med bedste karakter og dernæst min officersexamen på samme måde, så pengene er ikke smidte ud af vinduet — — » « jo, gu’ er de smidte ud af vinduet. Hvad skal du med juridisk eksamen; her på gården er nok at tage vare på og intet nogensinde at føre processer om — jeg har aldrig ført processer. Nå, men det vil jeg nu lade gå. Men dette sidste — pøj! — det er mig en rent ud ubegribelig historie. Jeg finder det latterligt, naragtigt---dumt. » det var vist aldrig før arriveret Lasson, at han i så kort tid havde sagt så mange, især ikke så afgørende ord. Kjeld, som var opbragt og ærgerlig, havde arvet faderens kolde sindsligevægt — hans eneste arvedel fra den side — fortrak ikke en mine. han var noget blegere, end han plejede, men svarede med knusende ro: « jeg har nu absolut ikke lyst eller evner til at passe køer. Du skulle hellere være stolt af, at det er gået mig så godt, at jeg ikke kommer hjem som baronen derovre og er drattet både hist og her. » « stolt af! — ja, jeg var ganske fornøjet med den jurist eksamen; men denne maskeradedragt er jeg helst fri for at se. » Kjeld havde indtil nu i grunden tænkt, at den gamle ikke mente synderlig med sine ord. Han var forberedt på en overhaling, når han præsenterede sin ekviperings regning m. m. — men den umiskendelige harme, hans fader følte, krænkede ham dybt og var i uhyre modstrid til den glorie, hvormed han var hilset og kendt i hovedstadens kredse. « hvis min dragt, som jeg er stolt af, er dig ubehagelig, véd jeg ikke bedre, end at du lader spænde for, at jeg kan tage bort. Toget » — han tog sit ur op af lommen og så’ på det — går om to timer; er du så god! » Som en stormvind for han sin fader forbi og ilede med lange skridt hjem til gården. « satans knægt! hvad bilder han sig ind. Jeg kunne gøre ham arveløs! » mumlede han og vendte ud efter ad engen til. Da han havde gået en tid, så meget som et godt kvarter, hørte han en galoperende hest bag sig. « hej, Niels! livor fanden skal du hen i det t rav? » « forvalteren sagde e, te a’ skuil’ hent’ de tou brun’ ved e møll’ til løjtnanten. » « gu’ skal du ikke nej — det kan vente til en anden gang. » « nå sådan’! — vil Hosbond så sjelv sej, at a er bleuvven omkommandiret? » Karlen vendte om. Lasson ligeså. Uagtet sit indædte arrigskab, følte han sig imponeret og en del urolig. Det sidste ville han for alt i verden ikke været ved. Uden at ville lade så, fremskyndede han sine skridt og halvt ubevidst drog han en sammenligning mellem den ublandede og den stærkt bla.ndede glæde. Han havde kun denne ene søn, som havde været langt mere skikket til at være fattigmands barn, der skulle slide for føden, læse, studere, altid læse. Så snøredes hans hjerte sammen ved tanken om alle de unyttige penge, alt dette havde kostet. Sandt nok, det var heller ikke for fattigfolk. Ja gud måtte vide, hvordan ubemidlede folk fik deres sønner frem ad den vej. Ja, men Kjeld måtte jo også være rent binde, bindegal. Nu kom han sagtens til at rykke ud med ja, lad se — en, to, kanske tre hundrede kroner til alt dette skidt — nej! de uniformer forsonede han sig aldrig med. Og dog! i en krog af hjertet sad en ondskabsfuld nisse og hviskedee, at Kjeld var dog en storartet fyr, og Pokkers som denne paradedragt klædte ham. Så så’ han for sine øjne de galoperende ben med de røde rabatter hale gennem græsset. Han havde så mødt forvalteren og straks udstedt ordre om vognen. Det var ham frygteligt imod, at nogen af folkene skulle få færten af, at han og Kjeld havde haft noget udestående. Og hjemad halede han, så sveden dryppede ned fra hans hår. Kjeld var ingen steder at se. I førstningen tog han det med ro, men da der var gået en halv time, og løjtnanten fremdeles var usynlig, måtte han gøre noget. Med al mulig majestæt begav han sig op til gjæstekamret ud til haven, hvor sønnen sov. Døren var lukket indvendig fra. Han bankede på. « hvem der? » « luk op! det er mig! tys! luk op! » « er han gal? » hviskedee han til sig selv. Nøglen blev drejet om og ind trådte Lasson, just som Kjeld, der nu var omklædt i en elegant løbefrakke, lukkede sin tilpakkede kuffert. Denne løbefrakke var en ny, uhyre dosis for den gamle. Han var absolut ikke med på den, kort og godt, han kendte den ikke, og hvis de skrammererede bukser ikke havde været, havde han troet, at det var en ny mode på en — løve- frakke. imidlertid, faren var overhængende, en frakke mere eller mindre var ikke så farlig. Han skønnede nok, at han slap ikke mindre end med de tre hundrede, godt, han ville så sige fire, fire hundrede. « er vognen der? » spurgte Kjeld, da den gamle intet bemærkede. Han talte med sig selv. « snak om en ting, lad nu det være godt, Kjeld. Sig mig bare — blot et, hvad grund du har for dette? Har du en grund? » « ja vel har jeg en grund, » svarede Kjeld mut. « kan du ikke sige den? » « ikke nu, måske en anden gang. Bliver jeg ked af dette, studerer jeg medicin. » « og — og — — » han fik et stammeanfald — — — « og så vil du være doktor også — ovenpå. » Han tænkte, om Kjeld også var normal. « akkurat; men det er ikke rimeligt, således tror jeg da nu. » « hør nu, Kjeld! » han klappede ham på skulderen. « lad nu dette være godt. Pak tøjet ud. Og — — så vil jeg ekstra betale dig tre, lad mig sige, fire hundrede kroner til dine------dine uniformer. » Det var svært for ham at fremføre det sidste ord. Som skudt ud af en kanon busede det endelig frem gennem munden. « ja tak skal du have, far, det er pænt af dig; men min ekvipering er fem gange fire, så omtrent. » « det var som — — — » Han gav et hop — den lille mand og — for at bruge et slagord, stejlede bogstavelig. « det er aldeles ruinerende, Kjeld. » « nej, far, der skal nok mere til at ruinere dig. For resten, vil du ikke betale, så må jeg som så mange mennesker i min stilling gøre gæld og lade stå til » « vi kunne jo tale derom, » indvendte Lasson. « der er intet at tale om. Så meget må jeg have for at klare mig. » « pak nu ud, Kjeld, pak nu ud! » « det beror på dig, far. Enten betaler du, eller du betaler ikke. I første tilfælde kan jeg blive til i morgen aften, i sidste tilfælde rejser jeg om fem minutter. » Kun den, der elsker penge for penges skyld, kan forstå den lille mands kvaler. Han så’ måske i ånden denne evig unge, evig gamle historie om det slægtled, der samler, for at det andet eller tredje kan sprede det ud for alle vinde. Men om eftermiddagen holdt Kjeld jagt på ville og tamme ænder i parken i gården. en times tid før hans afrejse kom hans fader hen til ham, tog en meget stor og meget fedtet tegnebog op af lommen og begyndte at tælle hundredekronesedler op. Da han var kommen til fire, drog han et dybt suk; men så greb den lille, lådne hånd rask til og i ligesåmange sekunder var han nået til 1200, så gik det atter meget småt. Da han nåde 1500, så’ han smertefuldt og spørgende til Kjeld. « ja, det er 1500, » svarede denne lakonisk. « det er 1500, » gentog den gamle langsomt. « jeg havde ellers tænkt, Kjeld, at jeg ville have foræret dig Lise til ridehest og så mit sidste ridetøj, men — — — » « tak skal du have, far! det er udmærket pænt af dig. Den krik, jeg rider på, har vandspat, og jeg er ked af den. » « men, men, » indvendte Lasson, « nu kan du virkelig ikke også — — — » « dit ridetøj kan du beholde selv. Det er altfor gammeldags, og jeg ville blive til ordentlig grin imellem officererne, dersom jeg mødte op dermed. Det kan jeg bestille i København og sende dig regningen. » Det var ikke den gamle muligt at komme til orde, og trods al. hans fiffighed indeholdt sønnens ord dog noget, der berørte hans hjertes inderste på et af de sårbare steder, hvor han kunne træffes. « er du også aldeles vis på Kjeld, at — at — den har spat — — ja — vandspat kan jo kureres — — — » « aldeles vis. » I ånden så’ han sin søn fare af sted på en spattet krikke, det kunne han ikke døje, hverken som jyde, penge- eller landmand, end sige fader til den flotte søn. « ja, dyret er jo bleven overanstrengt, naturligvis — og — kan komme sig. » Det sidste blev indvendt så svagt, at Kjeld ikke lod øjeblikket gå ubenyttet forbi. Han drog tilbage til staden med en tegnebog mere spækket, end han havde turdet håbe, med en ridehest, som på ruten ville vække opsigt og — udstyr skulle den ikke komme til at mangle! Kjeld foretrak at ride til stationen. Da han tog afsked med sin fader, lagde han kærtegnende armen om hans Hals. « nå, farvel, far. Du har været umådelig god imod mig; men jeg håber da også, at du kan se, at du ikke har skam af mig. Tak for Lise, jeg er meget glad over den! » « det tror jeg nok! » svarede den gamle og strøg sig med frakkeærmet hen over øjnene, så ondt gjorde det ham at se det stolte dyr komme dansende hen foran døren til afsked. « Lise er sine atten hundrede værd mellem brødre. Pas godt på hende! hun er kun vant til gode dage! » Da han så’ Kjeld svinge sig i sadlen, følte han noget ukendt bruse op i sig, og måske for første gang i hans liv gik det tydelig op for ham, hvilken smuk søn, han havde. Men sammen med denne opdagelse — en sådan var det virkelig for ham — gik en så bitter smerte, at han for anden gang i disse minutter følte sine øjne nær ved at svømme over ved tanken om, at Kjeld ikke havde hverken øje eller tanke for sin faders bedrift og ejendom, højst kun for dens materielle værd. Uagtet alle sine rigdomme, følte han sig så ene, så arm, at han, da sønnen sendte ham sin sidste hilsen med ridepisken, ikke vidste, hvorhen han skulle vende sig med al sin uforståede sorg. Hvad var det hele — om nogle år var hans arbejde endt —, intet kunne han tage med sig. Hvad var hans hele gerning, hans hele liv —? Alt, hvad han havde samlet og fredet om, skulle måske splittes for alle vinde, og fremmede fodtrin nedtrampe disse steder, hvor han, hans fader, bedste-, olde- og tipoldefader alle havde levet så vel. Ikke én af dem alle havde været på højde med Kjeld — han lignede en kongesøn —; men hvad nyttede det alt sammen. • han gik ind og tog en endnu mere gammel frakke på end den, han alt var iført. Sådan passede det ham bedst nu sammen med hele hans åndelige armod, og så stilede han med stok i hånden — en gammel mands gang, ti år ældre end nogen havde set ham — ned mod engene, om han dér kunne finde trøst i beskuelsen. Der var brist på hans forhåbningers perlekrans, og den tungeste og skønneste perle trillede langsomt bort — andre ville følge efter. Men ude i Marken lo forvalteren ad ham og hviskedee om, at det kreperede den stakkels, fattige Lasson, at hans egen søn havde fået en af hans bedste fleste, så han var ved at krybe i jorden derover — som om sønnen ikke skulle have hele re’eligheden til slut! I den fashionable del af dronningens Tværgade boede på anden sal etatsråd då. Alle vinduer vare oplyste, og man fejrede en fest for husets yngste datter, Minona, som samme dag havde bestået sin medicinske eksamen med første karakter. Foruden hende var der endnu en lidt ældre datter, Ida. Fru då tog glædestrålende imod gratulationerne. « hun er jo så godt som en søn for os, » Bemærkede hun, « dog må de ved gud ikke tro, at hun ikke også forstår sig på anden gerning. Hun kan heldigvis stoppe sine strømper selv; det er vist mere end justitsråden, i alt fald mere end min mand kan. » Fru då tilhørte i høj grad selskabet, som hun dog ofte forbavsede ved sine mangen gang meget drastiske skildringer og en vis massiv ligefremhed. hun var en kraftig, korpulent skikkelse hen ad de tres med store, ret smukke træk og livfulde øjne, en flot husmoder og en god karakter. Etatsråden var lille, en smule forvokset og kunne i enkelte øjeblikke se ud som et menneske, der er præket til døde. Fordums kammerater vidste at fortælle om en lebendig ven, som altid var oplagt og altid med, når der var et muntert lag eller en og anden basseralle, hvor gækken skulle slås løs. I den lille, spagfærdige, meget stille mand, som etatsråden nu var, skulle vanskelig nogen have genkendt den lystige student. I hans store, forstandige, brune øjne kunne der af og til være et stikkende blik, en sjælden gang et skælmsk udtryk; i almindelighed lå der et præg af åndsfraværelse, stundom sørgmodighed i dem. Hans lange hage og tæt sluttede mund havde ofte noget vibrerende — han var en meget nervøs og meget arbejdsom mand, som forlangte meget af sine undergivne, men selv altid afgav et lysende eksempel på flid. Ida, som lignede sin fader i sind og skind, var hans erklærede yndling og fortrolige. Minona havde, uden i mindste måde at være smuk, noget af begge forældrene. Hun havde sin faders øjne og tætte mund, sin moders store næse og gode profil, et tyndt, lyst, noget purret hår, en høj vækst og en meget behagelig talestemme; dertil sin faders fordums lebendighed. Men hans sørgmodige øjne lyste hos hende af intelligens, undertiden hende selv ubevidst af lidt overmod. Etatsrådens, som havde et umådeligt bekendtskab, havde ladet deres venner forstå, at de i anledning af eksamenen toge imod. Kandidatens skriftlige stod nemlig således, at fruen, trods sin pyramidale feber godt vidste, at Minona ikke kunne risikere videre, selv om hun blev — hvad der ikke lå for hende — noget forfjamsket ved det mundtlige. Men heller aldrig er nogen væddeløbshest bleven holdt flottere og mere hensigtssvarende, hvad alt det materielle velvære angår. Hver gang datteren demonstrerede imod alle de leverancer af faste og flydende madvarer, der uafladelig bødes hende, plantede d | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 710 |
1882_Schjoerring_SkillesOgMoedes | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,882 | Skilles Og Mødes | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Skilles Og Moedes | Schjørring | Skilles og mødes | null | null | 1,882 | 359 | n | roman | Schubothe | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 363 | 715 | Other | 0 | 0 | 0 | Første afsnit. « vi skilles fordi du er så egenkærlig! » « egenkærlig? » spurgte han med den roligste mine af verden, medens kun et hastigt lyn fra hans mørke øjne forrådte hans krænkelse. « ja, egenkærlig! » svarede hun i en tone, der rystede af undertrykt heftighed. « når man foretager et så vigtigt skridt, som det at hæve en flerårig forbindelse, så må man nærmere motivere årsagen til sin handlemåde, » Vedblev han, som før, kun med den forskel, at hans øjne hele tiden vare sænkede ned mod en opslået bog, som lå foran ham på bordet. « det er mærkeligt, » svarede hun, « at du i dette øjeblik kan have lyst og trang til at høre en tør udvikling om vore forhold, som du har sét, oplevet og må have følt så godt som jeg! » « denne forudsætning er ikke rigtig, » vedblev han, « eftersom jeg aldeles ikke har levet — og hvad var det du sagde — har sét, følt livet imellem os to, således som du siger. » « det kan jeg godt forstå, ellers var du jo netop ikke det, som jeg beklager mig over; desuden din moder — — — — » « skulle vi ikke tale ganske besindigt, uden at hengive os hverken til heftighed eller bitterhed, » Faldt han ind, stadigt med øjnene mod bogen. « heftighed! Bitterhed! Dette skridt er virkelig ikke fra min side en hverdagsbegivenhed, » svarede hun, « men noget som jeg — det føler jeg — til min dødsdag vil spore følger af, og du må da undskylde, at jeg ikke kan tale i samme tone, som om det drejede sig om- en spaseretur mellem grønne træer. » « det er heller ikke min mening, Therese, det ved du meget godt, at et brud, hvis der virkelig var tale derom, var en hverdagsbegivenhed for dit eller mit liv, men jeg ønsker kun, at vi skulle tale roligt og besindigt sammen, især uden bitterhed, » Svarede han, bestandig i samme stilling og på samme stilfærdige måde. « jeg kan ikke tale anderledes, » svarede hun halv bortvendt, medens hun opbød al sin kraft for at synes rolig. « jeg har følt det længe, at vi to ikke kunne blive lykkelige — ja, så klart, at jeg, som jeg siger, véd, hvorfor vi aldrig kunne blive det. » « nu? » « hvorfor skal jeg gentage grunden, den er sagt; desuden din moder — » « Therese! » svarede han og sprang op. « det er en slet smag, som du i den sidste tid har hengivet dig til, det er nu i meget kort tid den tredje scene. » « men uigenkaldelig den sidste, » svarede hun og vendte sig bort fra ham. « så lad os da opgøre det, siden det ikke kan være andet, » begyndte han, idet han stillede sig mellem døren og hende, « siden du ikke vil forskåne, i alt fald mig. » « jeg kan så lidt forskåne dig som mig selv ved denne lejlighed, derom må vi vel være enige. » « vi må have en ende på disse gentagelser, de pine mig, » vedblev han. « det må jeg høre! » udbrød hun næsten med ironi. « sagen er den, at i de tre år omtrent, vi have været forlovede, har jeg tiet, tiet og atter tiet, hvor smertelig berørt jeg end ofte har været; men nu da, som du siger, bryllupsdagen nærmer sig, kan jeg ikke længere tie stille, forpint og forurettet, som jeg er — altid af din moder — til dels af dig. Jeg tænkte, at det engang ville lykkes for min kærlighed at forandre og overvinde alt dette, dårskab! nu véd jeg, at jeg kan det ikke, og mit ord tager jeg ikke mere tilbage. » Han gik hen til hende, stod stille foran hende, ganske bleg, medens øjnene skinnede med den forunderlig dybe, funklende glans, som firben have i deres øjne, når de ligge henstrakte for at sole sig og ligesom opsamle alt over og omkring sig i deres mærkelige blik. Han beherskede hende med disse øjne; hun rødmede og følte sig svag. « sig ikke dette én gang til, som du nu har sagt mig, » sagde han med en forunderlig sammentrykt lidenskab, uden hverken at hæve eller sænke sin stemme. Hun løftede øjenlågene; et sekund så’ hun ham ind -i øjnene, så tog han sin bog, gik hen og satte sig ved vinduet, borte fra hende. Hun brast i gråd, tog. begge hænder op for ansigtet og ilede ud. Da hun var borte, lukkede han bogen til, drejede nøglen om i låsen, udåndede nogle dybe, voldsomme åndedrag og kastede sig hen ad sofaen med ansigtet begravet i puderne. « bladet har vendt sig — jeg føler det! — i min sjæl bliver det måske aldrig mere dag, og jeg må bort førend jeg taber besindigheden ved at se ind i hans øjne, en eneste gang til. » Med dette udbrud satte hun sig ned i sin lille stue, den, hun skulle vende ryggen om en føje stund, ikke bortstødt eller tvunget dertil; men frivillig, således som hun var kommen. hvert øjeblik blev hendes øjne fulde af tårer. Hun begyndte at samle sine ejendele sammen og lægge dem tilrette med en hurtighed og en Iver, som om hendes liv beroede på, at dette arbejde blev fuldført i nogle minutter mere eller mindre. Pludselig blev der banket på hendes dør, og straks blev den åbnet af en høj, ældre kvindeskikkelse med tykt, gråt hår og et par skarpe, funklende øjne. Det var den unge mands moder, etatsrådinde Berger. « holder du flyttedag, Therese? Du glemmer formodentlig, at der er noget i verden, som hedder frokost og kaffe! jeg selv har måttet lave kaffen — » hun holdt inde, åbenbart forbavset over sin svigerdatters væsen og arbejde. Da hun tav, strømmede blodet op i den unge piges kinder, hendes knæ skælvede under hende; men hun bøjede hovedet dybere ned og svarede sagte og tydeligt: « tilgiv og undskyld mig, at jeg har forsømt mit vante arbejde og tillad mig at blive her; jeg skal intet nyde. » « intet nyde! » spurgte etatsrådinden med en ganske egen betoning, « hvad skal her foregå, om jeg må spørge? Men især: hvor er Gustav? Hvorfor har han aflåset sin dør? » I samme stund hørte man en dør blive revet op, hurtige trin, derpå en yderdør blive slået hårdt i, og alt blev igen stille. « du gode gud! » råbte etatsrådinden og stampede med foden, « han løber sin vej! hvad er det, om jeg må spørge, som nu igen går for sig? » Hun ilede midt ind i stuen, greb Therese hårdt om armen og så’ hende ind i ansigtet med et par store, skarpe øjne, der havde en spions hele undersøgende blik. Den unge pige løftede sine smukke, brune øjne mod svigermoderens vrede ansigt, men det bønfaldende udtryk, der ledsagede blikket, gjorde ikke den mindste virkning, og som to opskræmmede fugle sank øjenlågene ned og dækkede til for den tavse bøn, der stod, optegnet derinde. « du er meget længe om at finde på et svar for din — opførsel, » sagde fruen opbragt. « jeg har aldrig tænkt på at ville forsvare mig, » svarede Therese sagtmodig. « det er jo også det nemmeste — især når man har en slet sag, » svarede fruen hånligt, idet hun slap hende og ilede ud, som om hun kom i tanker om noget vigtigt. « nej, det er for galt! » udbrød den unge pige og sank om på en stol. Hun havde et ydre, om hvilket almindelige mennesker havde forskellige meninger; i kunstens verden var dommen om hende kun én, den lød på, at hendes former vare fuldendte og hendes farver vidunderlige. En berømt kunstnerinde havde, for næppe et år siden, på gaden tiltalt hende med de ord: « hvor er de fra? Hvad hedder de? Må jeg male dem? » og hun trak den forskrækkede unge pige med sig ind i en port for at føre de underhandlinger videre, der bragte hende til det forønskede resultat. I selskabslivet var hun ofte blevet fundet for fyldig, for stillestående, alt for tilbøjelig til at rødme, og så hendes hår! Det var jo rødt! I virkeligheden havde hendes af naturen let krøllede hår denne varme, røde farve, der i solen gløder som guld og opfylder enhver ægte kunstners hjerte med den dybeste henrykkelse og beundring. Hvad hendes indre angik, da vare meningerne herom fuldt så delte. Hun var en af disse skikkelser, om hvilke man ikke hører almindelige udtalelser; enten var man begejstret over hende, eller man kunne ikke lide hende. Sagen var den, at hun var en sund og sand natur med dybe følelser, med stor, kritisk Sans i forening med en overordentlig blyhed. Denne sidste egenskab hindrede mange i at komme hende på nærmere hold, hvorfor disse mange, enten af såret forfængelighed eller af mangel på udholdenhed, flagrede videre, idet de i forbifarten fældede en eller anden forhastet dom. Hendes forlovede, cand. philol. Gustav Berger så’ og kendte til fulde hendes sjældne egenskaber og skattede dem på sin måde; men mange havde hans lidelser været, inden han blev forlovet, fordi den pige, som i moderens øjne skulle have været ham værdig, endnu ikke var født. Therese ankerhjelm var forældreløs og fattig; fra fædrene side stammede hun ned fra en ældgammel, svensk adelsslægt, hvoraf etatsrådinden på én gang var stolt og skinsyg, fordi det lød så fint, og fordi Therese ikke burde have et eneste fortrin for hendes søn. Etatsråd Bergers hus var i ydre henseende et stort og stateligt blus; men det havde nemlig sit særegne indre. Etatsråden var en lærd jurist, departementschef, og en velhavende mand. Af udseende var han af middelstørrelse med skarpe, behagelige ansigtstræk og et par fortræffelige øjne. I stemmen havde han noget kort, afsnubbet, som gjorde et usympathetisk indtryk, men som man ved nærmere bekendtskab blev fortrolig med. Han var let og livlig i sine bevægelser, men man så’, at dette snarere skyldtes hans legemlige naturel end en fri og bevægelig ånd. De tunge furer på hans pande og det næsten kridhvide hår — han var kun nogle og halvtreds — fortalte tydeligt, at han bar en stor vægt af livets åg på sine skuldre. Oprindelig var han en varm og lidenskabelig karakter med bestemt vilje og med megen Sans og smag for at gribe det dybeste livs indhold. Alle de kampe, sorger og skuffelser, som vare gåde hen over ham, forinden han havde lært at sige sine idealer farvel, for at leve et vrængbillede af det, han i sine ungdomsdrømme havde forestillet sig, hører ikke herhen. Var han pludselig bleven konfronteret med ungdomsskikkelsen af sig selv, ville intet være forekommet ham mere fremmed af alt muligt fremmed i verden. Havde han været en kvinde, ville han have jamret og grædt herover, men etatsråden havde taget sit parti; han havde indrettet sig sin egen verden, inde i sin studerestue. Alle væggene her var bedækkede med bøger og sjældne kobberstik, der havde den samme ejendommelighed som han, at de intet sladrede om, hvad de levede i hinandens selskab. Enhver mulig plet på gulvet var optaget af et eller andet skab eller aparte møbel, som gemte sjældne mønter, oldsager, tegninger og mange mærkværdigheder. Han var samler, og ved siden af jura’en var han en lærd, alt andet end populair forfatter. Denne sidste virksomhed havde mere end nogen anden opslugt hans drømme om lykke og glæde og givet ham et næsten uigennemtrængeligt stempel af utilgængelighed og ligegyldighed for hele sin omverden. Hans hustru, det andet eller snarere egentlige element i huset, var det langt vanskeligere at give et anskueligt billede af. Hun var en stolt, forkælet, herskesyg natur, som fra mødrene side stammede ned fra en slægt, hvor vanvid mere end én gang havde været slutstenen på en ulykkelig tilværelse. Hun havde været meget smuk og havde især haft — medens ungdommens blyhed endnu var over hende — bedårende, store, funklende øjne. Havde etatsråden i begyndelsen af sit ægteskab optrådt mere selvstændigt og mere, om man vil, opdragende — det var det, hans hustru trængte til fra det forkælede hjem, hvorfra hun kom — havde han måske ikke behøvet senere at leve som eremit i sit eget hus. Da han begyndte at se klart igennem forelskelsens net, blev han først opskræmmet; men i stedet for derefter med bestemthed og kærlighed at tage styret, gik han til side, gled bort, isolerede sig og begravede sig til slut fuldstændig i sin egen verden. Han havde, som mange begavede mænd en sand rædsel for sammenstød med kvinder, heftige optrin etc.; hos mange er denne rædsel parret med karakterløshed eller dog med en svag karakter; men den undskyldning eksisterede ikke for etatsråden, som var en fuldt ud mandig skikkelse. Hans ansvar — således må det fra et moralsk standpunkt betragtes — kunne kun kastes på hans smag for det skønne, en vis indolens for ikke at sige en mangelfuld kærlighed, der kan modtage, men ikke give. sig hen. I alle andre forhold i livet kendte han, i moralsk henseende, til den fuldkomneste finhed sin pligt. Den sidste og smerteligste kamp — men den gang var det for sent — som etatsråden havde kæmpet, var for at få del i sin søn, men moderen tillod det ikke. Hun havde fra hans tidligste livsperiode på en sælsom måde erobret ham for sig alene. Faderen gav sig da til at vente, altid opfyldt af et hemmeligt håb om, at hans tid også engang måtte komme. Men sønnen gik skolen igennem, blev student, filologisk kandidat og forlovet, uden at faderen blev rådspurgt eller nogen sinde fik nogen indflydelse på hans valg eller hans tilbøjeligheder. Imidlertid var etatsrådinden bleven en klog kone. Foruden af lyst og vilje at være uindskrænket herskerinde i sit hus, forstod hun den kunst, altid at lade sit liv få skinnet af, at alt ville gå hulter til bulter, om hun ikke tog sig af det, overkom det ved at være næsten mand og forsyn, alt som årene gik. Og det blev skik at antage, at etatsråden vel var en klog og en lærd mand, men i sit hus den mest upraktiske og ubehjælpsomme skabning, man kunne tænke sig. Hun var som edderkoppen, der danner sit sindrige spind, hvori den fanger og indvikler alt det, der kommer indenfor dens område. Therese havde været over år og dag i sine svigerforældres hus, uden at have talt med etatsråden mer end enstavelsesord, når han var tilstede ved middagsmåltidet. Om formiddagen havde han embedsforretninger og han anede aldrig, når der var selskab eller skulle være selskab hos ham selv, når han kom hjem, eller om familien måske var ude. Han selv gik sjælden i selskab og kun hos et par venner, han havde fra gamle dage. Om aftenen var det et særsyn at se ham udenfor sin stue; undertiden vovede en eller anden nøjere bekendt sig til derinde at gøre ham en flygtig visit, når hans hus stod åbent for gæster, hvad det gjorde idetmindste én aften om ugen. Da Therese havde været i huset i over to år hændte der sig følgende: familien skulle på bal hos grev Schmerlings. Thereses baldragt ankom i sidste øjeblik. Hun iførte sig den, men erklærede, at det var hende umuligt, på grund af dens snæverhed, at bevæge sig i den. Hun tilbød — hvad ikke enhver ung pige ville have gjort — at tage en mindre iøjnefaldende og moderne dragt på. Etatsrådinden, der havde bestilt dragten, blev rasende og erklærede, at hun på timen tog den på, således som den var. Om Thereses heftige sindsbevægelse, der fremkaldte hulken og tårer, eller et mangelfuldt tilsyn med maskinsømmenes soliditet var årsagen, vides ikke, nok er det, to sømme brast på en sådan måde, at kjolen ville koste flere timers arbejde, førend den atter kunne blive en mulighed. « det er følgerne af at have lemmer som en malkepige, og et sind, som man ikke kan holde i ave, » udbrød svigermoderen hånlig, just som døren åbnede sig for hendes selskabsklædte søn. Thereses forvirring over det derangerede toilette steg til fortvivlelse, hun tog skyndsomt flugten. Men etatsrådinden, der glemte alle hensyn, trak hende ud på gulvet, foran sin søn og sagde præsenterende: « en smuk fremtoning, ikke sandt? » Men der gik en sand uvejrssky hen over Gustavs pande da han udbrød: « hvad er dette? Du slipper straks Therese, moder! » Han vendte sig om og vedblev: « gå kun, Therese, jeg skal ikke se på dig! » Etatsrådinden blegnede af vrede, men kom efter et flygtigt blik på sin søns sammenknebne øjenbryn så meget til sig selv, at hun lod Therese fare. Da døren havde lukket sig efter denne, vendte han sig til sin moder og sagde: « i morgen udbeder jeg mig en tilfredsstillende forklaring herpå. » Førend hun kunne svare, var han borte, og et par øjeblikke efter kom tjeneren ind med en sammenrullet lap papir fra den unge herre. Fruen rev den op og læste: « undskyld mig til middagen på hvilken måde, du behager. Jeg tager mig en længere tur og kommer senere. Gustav. » Omtrent samtidig leverede pigen en lignende billet til Therese, hvori der stod: « jeg er i stærkt oprør, vi ses først siden ved ballet. Stol på miG! Din G. » Det var det sædvanlige; han gik, når der var noget ubehageligt, tænkte kun på sine egne lidelser, som dog — ak, var det ikke så? — aldrig kunne måle sig med hendes, der var den fremmede, fattige, forladte, tænkte Therese bedrøvet. Etatsrådinden rasede, det var Thereses, alt sammen Thereses skyld; før hun kom i huset, havde han været hendes, hel og holden, nu måtte hun ikke alene finde sig i at dele ham; men hun måtte stilles under hende, tilsidesættes! — hun fløj hen og ringede. « kald på frøkenen, » befalede hun den tililende tjener. Nogle minutter efter kom Therese ned, forgrædt og klædt i sin daglige dragt. Klokken slog syv, det berammede klokkeslet for middagen; der var ikke en minut at spilde. « hvad har dette at betyde? » råbte hun med en stemme så unaturlig, som halvkvalt raseri kunne gøre den. » Det har at betyde, » svarede Therese hende med sine øjne mod jorden og med en stærk skælven i sin milde, bløde stemme, « at jeg beder svigermama om tilladelse til at blive hjemme — jeg kan nu alligevel ikke blive færdig — og — » « min kåbe! » råbte etatsrådinden og ringede påny, uden at værdige sin svigerdatter et eneste blik. En pige kom ind med hendes pelskrave, slør etc. og hængte det på hende. Da hun var ved døren, vendte hun sig til pigen og sagde: « sørg for at få frøkenen ordentlig påklædt til ballet siden. Klokken ni vil vognen komme efter hende. » Uden et blik eller et ord ilede hun bort. Da pigen kom igen sagde Therese til hende: « vær så god straks at underrette mig om, når min forlovede kommer; jeg går op på mit værelse. » Pigen gik med et venligt, deltagende udtryk i sit ansigt. Therese stod ved vinduet, hvert et lem på hende dirrede, hendes eneste trøst var, at hendes ven ikke var med, nu, sammen med moderen, og hendes håb var det, at han snart ville komme tilbage, så ville hun spørge ham, om hun havde gjort nogen uret, og bede ham så bønligt om at blive hjemme; måske blev han hos hende. Hun var glad over, at hun fik lidt tid til at fatte sig og glemme hans moders hårde ord. Når hun blot ikke havde sagt dette sidste, den gang da hun hånende trak hende henimod ham, medens hendes kjole — nej, det var næsten uudholdeligt, som den så ud, sprængt helt ned foran. Hun tog begge hænder op for ansigtet for at skjule sin rødme, som om hun var bange for, at nogen skulle sé hende. En gang var det nu skét, at han virkelig havde forsvaret hende —; men især, hvor god var han dog, da han vendte sig bort — medens hun fik lov at gå — — der trillede nogle tårer ud imellem hendes fingre. Døren overfor hende gled sagte op; men hun var så dybt inde i at udmale i sin sjæl « hans » store fortrin, denne « ham », hvis lette, hurtige fodtrin altid bragte hendes hjerte til at banke, at hun ikke bemærkede sin svigerfaders indtræden. Han blev på sin side forbavset over hendes nærværelse og den forunderlige situation, i hvilken han så’ hende. Han stod lidt stille, uvis om han skulle blive eller gå; efter lidt betænkning begyndte han at trække sig tilbage, ubemærket som han kom; men pludselig, da det blev ham klart, at hun græd, gik en lang, forunderlig lidelses historie hen over hans skarpe, fine træk, og med et bar hurtige trin gik han hen til hende, tog begge hendes hænder bort fra ansigtet og spurgte med en stemme, hun aldrig før havde hørt: « lille barn! hvad græder de for? Og jeg troede, at de var på bal! » For første gang i dette liv så’ disse to hinanden dybt og fast i øjnene, så at de gensidig spejlede sig derinde. hun smilte til ham gennem sine tårer, medens der dannede sig dybe gruber i hendes blomstrende kinder. « nå, lille barn, » spurgte han atter, tog en stol og satte sig lige overfor hende i den dybe vindueskarm. « hvor er Gustav? » « ja, hvor er han? » spurgte hun mildt, medens hun rødmede. « hvad for noget? » spurgte etatsråden og trak panden sammen i rynker, ganske som sin søn. Therese bemærkede med glæde ligheden, og det var deres første berøringspunkt. « siger han os ikke når og hvor han går bort? » vedblev han, « og hvorfor, lille barn, er de ikke på bal? Fruen ( således benævnede han stadig sin hustru ) er jo alt borte. » Thereses sag var det ikke at forstille sig; hun kunne heller ikke modstå denne mærkværdige tilnærmelse. Hun gled ned på en skammel, som stod imellem dem, tog hans hånd med begge sine og fortalte ham med bøjet hoved, så lempelig som mulig, den hele historie. Under hele fortællingen løftede hun ikke sine øjne op til ham, mere end et øjeblik, da hun, halv spørgende, sluttede den. Han derimod havde hele tiden hendes barnlige, yndige ansigt, som en opslået bog foran sine granskende øjne, og de forskellige bevægelser, der droge hen over hans træk, fortalte klarere end hans ord om, hvor nøje han gennemskuede det hele. Han havde hørt på hende med hele sin sjæl. Han havde fornemmet sælsomme røster fra henfarne dage, som i tidernes løb vare forstummede i smerte og skuffelser, røster, der kaldte øjeblikke i hans liv tilbage, som han næsten havde forglemt. Da hun havde endt, sad han i dybe tanker, da så’ hun op, først angstfuld og forvirret; men da hun bemærkede den milde alvor i hans rare øjne, følte hun fred og glæde, men frem for alt en ubegrænset tillid. Det var det andet berøringspunkt imellem dem. Etatsråden vågnede op, men i stedet for at svare på hendes meddelelser, spurgte han i en næsten skarp tone, den hun kendte så godt: « er de aldeles vis på — jeg mener ganske klar over — at de elsker min søn således, at de kan bære livet sammen med ham? Der er meget at bære. » « ja, » hviskedee hun sagte og sænkede sin bande ned over sin svigerfaders hånd. « selv om jeg ville forsøge at tale med ham, » Vedblev etatsråden, « ville det ikke føre til noget. Jeg kender ham ikke, og hans moder har alene indflydelse på ham. » « hvorfor, o hvorfor er det således? » spurgte Therese lidenskabeligt med hele sin barnlige naturs uimodståelige oprigtighed, idet hun lagde sin ene arm kærtegnende op om hans skulder... « hvorfor skal det være således? Hvorfor lever de så ene — så ukendt — så fjernt fra os alle sammen? » « hvorfor? Hvorfor har livet roser til den ene, torne til den anden? Hvorfor er der lys og skygge, dag og nat, sommer og vinter, kulde og hede? Man skal aldrig spørge hvorfor; det er også noget, som livet kan lære en, » Svarede han, rejste sig og gik. Klokken slog otte. Pigen, der havde fået sin instruks af fruen angående Thereses påklædning, kom ind for at tilbyde sin hjælp. Hun traf frøkenen forvirret og bedrøvet og skulle komme igen om et kvarter. Da hun var gået, listede Therese sig sagte hen til sin svigerfaders dør. Hun så igennem dørsprækken, at der var lys derinde, og efter mange betænkeligheder dristede hun sig til at banke på. « er det min the? » råbte den hende velbekendte, kolde stemme. « så kom igen om en halv time. » « nej, det er mig — Therese! » svarede hun halvdød af skræk. Hun hørte en stol blive skubbet til side, fodtrin nærmede sig, en nøgle blev drejet om — døren var altså aflåset, hvad havde hun dog vovet! — døren gled op, og etatsråden stod for hende. « bliv ikke vred, tilgiv mig! » bad hun bønligt, uden at vove at løfte sine øjne til ham. hun så’ ikke det milde, sorgfulde blik fra før, hvormed han betragtede hende, medens han tog hendes arm og sagte førte hende ind, for at lukke døren til. « hvad skal jeg tilgive, lille barn? » spurgte han. « at de har vist en ensom mand oprigtighed og venskab. Men de skal jo klæde dem på. » « å må jeg, kan jeg en eneste gang få lov at blive hjemme hos dem? » bad hun. « jeg er forgrædt, fortumlet, kan ikke tage ud nu til fremmede mennesker; tillad mig at blive hjemme hos dem — denne ene, ene, eneste gang. » « jeg er så bange, at det senere skal forvolde dem mange ubehageligheder, » svarede han. « ja, men giv de mig lov, » vedblev hun og greb hans hånd og så’ ham barnlig bedende ind i øjnene, « så kan og vil og tør jeg vove det. » Han førte hende hen på sin sofa; og det var rørende at se den forandring, der foregik med ham, siden hun var sluppet herind på hans enemærker. Alt det kolde og stive var ligesom blæst bort, hans ansigt, blik og stemme var som forvandlet, og som en kærlig fader puslede han om hende. Da Thereses forbavselse havde sat sig, hengav hun sig fuldt ud til den naturlige oprigtighed, der var hende egen. Inden mange minutters forløb vidste etatsråden mere besked om alle de huslige tragediers mængde og omfang, hvori Therese var medspiller, end han i de forløbne år havde hørt. Han tog sit ur op, kl. var næsten ni. Han ringede efter the. Da tjeneren kom, befalede han, at theen skulle serveres inde hos ham, også til frøkenen, og sendte bud efter stuepigen. Til denne sagde han, at frøkenen var ikke vel, tog ikke ud i aften; og når hans søn kom, skulle hun vise ham derind. Da theen var serveret, indtog svigerfader og svigerdatter det hyggeligste, lille aftensmåltid. Nyheden og glæden kastede et sådant trylleri over det hele, at ingen af dem tænkte på alle de mørke skyer, der svævede over dem, førend de hørte en vogn rulle ind igennem porten. « dér er Gustav, » udbrød Therese og sprang op. « kære svigerfader » ( det var første gang hun udtalte dette ord, ) « ja, det er ikke det værste at møde ham; men, » hun tyede uvilkårlig nærmere til etatsråden, der var stået op og indtog en afventende stilling. Et øjeblik efter blev der meldt, at vognen var der, men den unge herre var ikke med. Han var endnu ikke mødt i selskabet, da grevinden sendte sin egen vogn og sin tjener med en pragtfuld buket til Therese og den hilsen, at etatsrådinden selv ville tage imod frøkenen i grevindens toiletværelse. « det er godt, vent! » befalede etatsråden koldt, gik hen til sit skrivebord og skrev bag på et kort: « Therese føler sig ikke vel og beder sig undskyldt hos hendes nåde og hos sin Fru svigermama, iøvrigt befinder hun sig under mine auspicier. » Etatsråden tog kortet, afleverede pigen det i den vante tone med de ord: « giv kortet til grevindens tjener og sig, at det afleveres « straks » til etatsrådinden, som dog ikke behøver at ængste sig eller afbryde aftenen for frøkenens skyld. » « de kongelige komme kl. ti! » bemærkede pigen, så beklemt over denne nyhed, at hun vovede den i etatsrådens nærværelse. Han vendte sig om og så’ på hende, og hun forsvandt, som om hans øjne havde haft den evne at kunne bortmane folk. « ja nu kommer uvejret — bag efter — lille barn, det kan ikke nytte at nægte det, » sagde etatsråden og så' mørk og betænkelig ud. « så har jeg haft en uforglemmelig aften, som jeg ikke ville have undværet for alverdens baller og herligheder, » svarede Therese med sin varme, søde stemme og så’ etatsråden kærlig ind i øjnene. « det huer mig mindst, at Gustav ikke var med, hvor kan han være henne? » spurgte etatsråden. « han har nok gået sig en længere tur — det gør han — somme tider » — svarede Therese rødmende. « er det ofte? » spurgte etatsråden skarpt og betragtede hende nøje. » Nej, det er ikke ofte — det er det rigtignok ikk — slet ikke — en sjælden gang — næsten aldrig, » svarede hun med Iver. Etatsrådens øjne vege ikke fra hende. Da hun tav, gik han hen, tog hendes hånd, trak hende med sig hen på sofaen og sagde: « sæt dem der, at gøre sort til hvidt er ikke deres sag. Nu vil jeg hente min mappe med håndtegninger — jeg har i ny og næ bemærket, at de tegner smukt og med stor lethed — vi ville i forening glæde os. » Der var gået mange år, siden han havde følt sig så glad og vel som i denne aften. Therese så’ et genspejl af den skikkelse, han fordum var. Først viste han hende billederne og lod sig nøje med at fremhæve de særegenheder, som Therese ikke selv enten iagttog eller omtalte; men lidt efter lidt knyttede han den ene lille begivenhed efter den anden til sin fremvisning, så at både han selv og hans taknemmelige tilhørerinde glemte alle sorger og genvordigheder for at fryde sig i hinandens selskab. I Thereses sjæl blandede der sig med hendes glæde en dyb og uskrømtet beundring over hendes svigerfaders væsen, hans elskværdighed og omfattende kundskab; men ufattelig blev det hende også, at situationen i dette store, velhavende hus kunne være, således som den var. Forholdet til svigermoderen kunne hun til nød forstå; men til sønnen? Hvad gik der af Gustav, at han kunne forsømme slig en fader? Jo mere han talte, desto tavsere blev hun. De vare komne til den sidste tegning, en fortryllende lille studie fra Andalusien, en villa ved en af guadalquivirs bifloder. En ung mand sidder tilhest og tilvinker en skønhed imellem løvet på verandaen sit farvel. « hun dér, » sagde han og pegede på den unge spanierinde, « havde meget tilfælles med dem. Det slog mig den første aften, jeg så’ dem. Det er fornemmelig håret, noget vist alvorligt og gratiøst i deres væsen, stundom i blikket, skønt andalusierindernes øjne efter min formening er enestående; men de ligner hende — meget. » Therese rødmede af glæde og undseelse; lidt efter så’ hun op og spurgte inderligt: « har Gustav sét dette — disse billeder? » « nej! » svarede han næsten koldt, « jeg har aldrig formået at trænge igennem hos min søn, der kom da den tid, da jeg ikke mere forsøgte derpå! » Skønt stemmen, udtrykket og ordene vare aldeles afvisende, og skønt Therese nærede en til frygt grænsende respekt for sin svigerfader, havde dog disse få timer i hans nærværelse varmet hende således op, at hun så' tingene i et andet lys end før, og med hele sin ungdoms varme og frimodighed — den, der endnu ikke havde lært at tro på en permanent kulde imellem nære slægtninge — vendte hun sig til ham og sagde med et barns hele tro og inderlighed: « å, men det skal blive anderledes, ikke sandt, det både skal og vil blive anderledes; jeg vil ikke hvile, før jeg får det at sé. » Etatsråden så’ på hende uden at svare. Han rejste sig, lagde mappen sammen og gemte den, idet han sagde: « de er så ung, i deres alder tror man på enhver umulighed. » Derpå vendte han sig hurtig til en stor stjærne-globus, betragtede den nøje gik hen, tog gardinet til side og så’ op mod himlen. « Jupiter kulminerer i disse nætter. Undskyld mig, lille barn, jeg må ud på altanen og iagttage den. Natten er så smuk. » Medens han talte, ordnede han stativet, hvorpå en betydelig kikkert hvilede. Therese, som gerne ville have fortsat sin samtale, så’ med sorg, at sammenkomsten nu havde ende. « klokken er næsten tolv, lille barn, » sagde han, da han havde givet kikkerten den rette hældning og atter så’ venligt hen til Therese, der havde rejst sig og var færdig til opbrud. « de må gå i seng, jeg tillader ikke, at de bliver længere siddende oppe. Godnat! » « må jeg en anden gang komme således ind til dem igen — kære svigerfader? » spurgte hun og gik hen til ham. « de må så gerne, hvis — der blot kan blive lejlighed dertil, » svarede han mildt. « vi have tilbragt en rar aften, som jeg takker dem for; og er der i fremtiden noget, hvormed jeg kan støtte dem, så stol fast på mig. » Han trykkede hendes hånd, fulgte hende til døren og lyste hende op til hendes værelse, der lå ved siden af fruens soveværelse, uden dog at have dør derind. Therese fulgte bogstavelig sin svigerfaders ord og gik til sengs. Hun trængte til ensomhed for sine mange tanker og til ro, og håbede, at her ville den være hende sikrest. Hvad der nys var hændet, var så mærkværdigt, at hun, længe efter at hun var kommen tilsengs, greb sig i, at hun ikke havde tænkt på Gustavs udeblivelse, end sige savnet ham. Det havde i de forløbne to stormfulde år så ofte været hendes tanke, at hun ville appellere til etatsråden; men de få tilløb hun havde gjort hertil, vare faldne uheldige ud, og måden, hvorpå det var sket, havde yderligere bestyrket hende i den tro, at det ville være mere end frugtesløst at prøve på at komme ham nær, en sådan forskansning af kulde og tilbageholdenhed syntes han at være omgivet af. Denne aften havde det været hendes sikre håb, at Gustav ville være kommet hjem til hende, inden ballet, for at følge hende derhen eller blive hjemme; men nu glædede hun sig over, som alt var gået og trøstede sig med, at den erobring, hun i mellemtiden havde gjort, skulle forbavse og mildne hans misfornøjelse over hendes fraværelse. Hendes hoved var fuldt med planer om fred og forsoning og en hel omkalfatren af de huslige forhold. Hun græd ved tanken om det ensomme, forladte liv, som etatsråden havde levet i alle disse mange år og begreb fremdeles ikke Gustav. Hun vidste godt, at der forestod en strid med den gode svigermama, men med et sandt feltherretalent udregnede hun, hvor stor en styrke der ville være samlet på hendes side, når etatsråden, hun og — sønnen 1 udgjorde den ene hær. Skade! Hun beregnede ikke at tage med noget, der hed: indgroede sædvaner, forblindede syn, skuffede forhåbninger, bitre smerter, ensomme, videnskabelige sysler; og mange af disse tjente i hendes hær for ved den mindste anledning at blive overløbere. | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 711 |
1895_Schjoerring_SvundneDroemme | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,895 | Svundne Drømme | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Svundne Droemme | Schjørring | Svundne Drømme | null | null | 1,895 | 238 | n | roman | Schubothe | 3.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 248 | 709 | Other | 0 | 0 | 0 | Ude i den fjerne, lille landsby, hvor møllen, kirken og kroen udgjorde det centrale — stod Morten og Niels Svendsens vugge. Efter faderens tidlige død blev moderen hængende ved møllen. Såkaldte venner af hendes mand bildte hende ind, at forretningen nok skulle gå. Møllersvenden var dygtig og kendt med kunderne; men han drak sig ofte fuld, og så gik det hulter til bulter. Det nyttede ikke, at hun påtalte hans opførsel, ofte blev han grov og fortalte hende, at han kunne få højere løn andre steder, og, at det hele dog ramlede sammen, så meget hun skyldte på stedet. Hun kunne gifte sig med ham, så sled han for sit eget og skulle mande sig op. Det lå dog ikke for hende. Soldebrodrene fra kroen talte hans sag og foreholdt hende, at hun, der sad enke med fire unger, fik ikke bedre tilbud. Hun stolede måske på, at Morten Hansen med de 16 Tønder hartkorn, han, som gud og hvermand vidste, gerne ville lægge møllen til sin gård, skulle blive enkemand; men Dorthe havde været svagelig i så mange år, at hun godt kunne gøre det i lige så mange til, meget længere end måske hun, Karen Marie Svendsen kunne blive ved møllen, og det var en mådelig forretning at gå og vente på, at døden skulle hente en anden mands kone. Hun undrede sig i sit stille sind over, hvorledes uforskyldt sorg havde forandret hendes liv. Hun tænkte, hvad hundreder daglig erfare, at af alle forladte væsner på jorden, er måske ingen det i højere grad end en fattig enke, der sidder alene med små børn. Især de såkaldte rådgivere — deres tal er gerne legio — pinte hende! I den første tid så hun til himlen, som den havn, hvorfra hjælpen skulle komme; men dagene kom, og dagene gik, de blev kun trangere og trangere. Så vendte hun øjet mod den sorte jord, hvor de trætte lemmer og de dybe smerter finde ro, hvor bagtalelsen ikke når hen, og alverdens snak og ondskab ikke mere skal høres — dog børnerøsterne ville, som et fjernt ekko, trænge ned i muldet og martre hende i den sidste tunge søvn — da opstod i hendes sjæl selvopgivelsens store tanke, den, at leve og slide for sine børn og glemme sit eget. Var det mig, der var død, tænkte hun, da havde min mand giftet sig igen, han kunne ikke udholdt børneskrålet og dagens slid og møje, jeg derimod må være for dem, både fader og moder, alt det jeg kan, og det jeg ikke kan. Men blikket vendte hun da atter mod himlen. Efter nogle Års forløb måtte hun sælge møllen; men da alle fordringer vare tilfredsstillede, reddede hun hundreder, hvor hun kunne haft tusinder — enker og de faderløse have på jorden oftest kun himlens forjættelser — der var nu ikke bedre vilkår for hende. Hun drog til hovedstaden og gav sig til at vaske for folk; når ikke det forslog, gik hun ud og gjorde rent; strengere slid end hun nogensinde havde budt sine piger i møllen. Den ældste søn døde, da han var fjorten år. Han havde forløftet sig på rullen. Den næste, Morten, kom i tømmerlære dagen efter sin konfirmation. Tolv år efter fulgte den yngste, Niels, ham efter, og da dennes læretid var forbi, kom der lysere dage. Moder skulle nu sidde på stads, som Niels sagde, og have deres søster hjemme hos sig. De vare begge svage, den første af slid, den anden af for tidligt arbejde. Sønnerne lignede deres moder i samvittighedsfuldhed. De sled og sled. Hvad de manglede i boglig kundskab var ikke til at indhente, men ved en mærkværdig hængen i tilegnede de sig en dygtig opfattelse og forstand på, hvad der hørte ind under deres fag. Og da deres beskedenhed ikke ledte dem vild, kom de aldrig ind på områder, hvor de ikke hørte hjemme. End videre vandt de, gennem et absolut rent og fornægtende liv, en vederhæftighed, som, når alt kommer til alt, er kærnen i al åndelig udvikling, så vist som arbejdet er urdannelsen for det menneskelige liv. Efter nogle Års øvelse hos hver sin mester sloge brødrene sig sammen og begyndte med to tomme hænder at være deres egen, som de sagde. Slidet forøgedes yderligere med indkøb af materialer, beregninger og overslag, til hvilke poster det ikke faldt dem ind at bruge hjælp, dels ville det blive for dyrt, og dels vare de fast besluttede på at ville klare alt selv. De kunne altid gå tilbage i de arbejdendes rækker, om det viste sig, at de ikke magtede at være de arbejdsgivende. Uden at føre den mindste overflødige snak om, hvad der var Niels's, og hvad der var Mortens arbejde, var det straks givet, at Niels, som sidst var kommen af lære, måtte være den administrerende chef, den ældre derimod, formand for den daglige arbejder colonne. Fordelingen påtrykte hver sit stempel. Niels måtte — hvor langt det end lå fra ham — hæge sig mere end Morten, som fulgte sin natur og mindre end nogensinde brød sig om, hvorledes han så ud. De vare begge over middelhøjde, spinkelt byggede, men havde senefulde arme og hænder. En høj grad af bleghed, den, som forceret studium eller overdrevent slid giver, havde de begge. Sygdom kendte de intet til, deres arbejdere skumlede over, at de ikke havde tid dertil. Deres eneste skønhed var en fint formet, smuk mund; for den ældstes vedkommende af noget strengere udtryk; men så havde han til gengæld større og smukkere øjne. Mortens omhu for sit ydre tog med årene endogså af. Til sidst, da han blev en rig mand, kunne ingen antage ham for at være andet end en daglejer. Om sin lange, tynde Hals svirrede han et gråt silketørklæde flere gange rundt og anbragte midtvejs på Halsen en hård knude med lange ender, som flagrede op og ned. Hans sorte filthat var en ubeskrivelig bør, som for længst havde opgivet enhver facon. Kun en gal eller en rig mand kunne finde på at bære den. Niels pyntede sig mere, ikke af tilbøjelighed, men fordi han havde draget lære af et par situationer, hvor man uden videre havde affærdiget ham med en drikkepenge i den tro, at han var en farende svend. Ved siden af broderen var han en gentleman. Og ved et par lejligheder, hvor han endog sås med pletfrit kravetøj, var han næsten en distingveret mand. Let og fint, som han var bygget, havde han en ualmindelig elastisk gang, dertil et meget beskedent væsen. Han havde et tykt hår af den berømte rød-brune farve. Fra nakkehvirvlen og ned i panden flød det i noget, der skulle kaldes en skilning — småbundter af strittende totter — således som snart den venstre, snart den højre hånds pege-og tommelfinger kunne indrette det. Han var ikke kommen så vidt i toilettets hemmeligheder, at han forstod at håndtere kammen til andet end en strigleproces. Fordum påtog hans moder eller søster sig at frisere ham, men aldrig opnåede han at få et varigt fald til sin tætte hårfylde. Brødrene havde lykken med sig. Efter en halv snes Års forløb vare de i forretningsverdenen et kendt firma. Pligtopfyldende og præcise, det var deres storhed, men deres totale mangel på personlig fremtræden distancerede dem ved flere lejligheder, hvor de ellers med lethed ville have gjort sig gældende. Som de bedst vare i gang, begyndte et af århundredets fænomener, striken, at vise sin samfundsforstyrrende skikkelse. Brødrenes forbavselse var om muligt endnu højere end deres i?orbitrelse, blev kun overgået af deres ubeskrive-lige foragt for de spaserende, drivende svende. De lod sig dog ikke forbløffe, men tog egenhændigt fat og sled, som om det gjaldt det tørre brød. Men der skete den omvæltning i deres tankegang, at det solidariske forhold til arbejderne svandt ind. De blev herefter fuldt ud mestrene, som ikke lod en øre gå fra sig, ikke gav en tomme efter, for hvilken der ikke var sket fyldest. Bag deres ryg regnede der spottegloser ned over dem, men direkte fornærmelser bødes dem kun en gang. Vedkommende fik øjeblikkeligt afregning, hvad enten han tilhørte deres eget eller et af de andre fag. Samtidig med den første strike døde deres gamle moder. Som børn begræd de hende og begravede hende under rørende tilbageblik på deres barndoms og ungdoms dage. Hun havde for dem været mere end det daglige brød, alle de åndelige bevægelser, som blev — om man kan sige så — tilovers fra deres arbejde, gav hun flugt og retning. De følte sig forladte, men opmuntrede gensidig hinanden med at tale om hendes retskaffenhed, flid og ærlige Vandel og lovede heri at ville følge hende efter. I hele deres tankesæt og nøgterne måde at leve på, tilhørte de en svunden slægt fra en svunden tid, men heldigvis drejer tidens hjul atter bort fra nutidens begreber, principer og moral, det gamle — behørigt oppudset — bliver atter nyt. Måske vil fremtiden være deres! Brødreparret boede i deres eget sted, en stor kaserne med et og to værelses lejligheder. Da stedet var bygget, følte de sig stolte over at bo med deres moder i to sammenlagte lejligheder, men efter en lille tids forløb fortvivlede de over at være husværter for en slig befolkning. Der var en evig flytten ud og ind, en stadig skrigen af en masse-børneflok, et evigt styr mellem fordrukne mænd og fortvivlede, skændende hustruer og det, som var endnu værre. Disse erfaringer gav igen et stød til brødrenes tankegang. De blev klar over, hvilke folk de nu helst ville have at gøre med. For fremtiden « bøggede » de nu kun huse for bedre folk. Det lykkedes dem at sælge kasernen, og de flyttede skyndsomst ind i et af deres elegante huse. De vare nu velstående folk, men intet i deres ydre forrådte deres status. Søsteren døde, ømt plejet af brødrene, som skiftedes til at våge over hende; en dag havde den ene, der skulle give hende et stærkt pulver, nær kvalt hende, idet lægen ikke havde sagt, at det skulle røres ud; og sådant, som en anden en ikke forstod sig på, måtte han begribeligvis forklare i for første gang i deres liv — den yngste var nær fyrrerne •— måtte de tænke på at beskikke deres hus. De fik en husholderske, som lavede elendig mad, der aldrig var færdig til spisetiderne. Deres tøj, strømper o. s. v. var ingensinde i orden, og properheden eller rettere manglen derpå, var overvældende. Hun meddelte dem daglig, at hun kom fra et herskabshus, en kammer-råd, der havde beklædt en hofstilling, og viste dem sin dybeste foragt, så snart hun blev klar over, at hendes hensigter ikke blev opdagede, endnu mindre besvarede. Hun sagde op. Så blev de begavede med en ganske ung pige, der rendte i Figaro om nætterne med fine herrer. En gammel pige, der kun tænkte på at lægge til side, afløste hende. Det var i et og alt j. Tvermoes’s genvordigheder i fornyet skikkelse. Brødrene holdt råd. At vor moder og søster dog også skulle dø så tidligt, udbrød Niels — den gang var der aldrig noget i vejen. Det var til enhver tid godt at komme hjem. Moder levede netop meget længere, end man skulle tro, svarede Morten, og vor søster med, hun var jo i grunden langt svagere end moder! Jeg ved ikke, hvordan vi skulle komme ud af det med det plusvæsen, man må jo dog have ordentlig mad, når man kommer hjem, sagde Niels. Ja—a—, det kan jo ikke blive sådan ved, svarede den anden. Du kunne også gifte dig, som moder altid ønskede. Det kan du selv, det er mere rimeligt, du er ældst! Netop derfor må du, svarede den anden med en vis gemytlighed, jeg er over den alder. Der er ingen bestemt alder derfor, svarede Niels, men en af os må nu til det. der blev en pause. Du syntes engang godt om Gjertrud i møllen, begyndte Niels opmuntrende. « det er nu så mange år siden, at jeg rent har glemt hende. Ny pause. Vi have måske slidt lovlig meget og ikke fået al ting med, mente Niels. Hans ansigt var mørkt, og musklerne deri bevægede sig stærkt —• han ville sige en del, men kunne ikke finde udtryk derfor. Det er tit en tynd lykke at gifte sig med den, man holder af; hvad skal man så sige om de andre, indskød Morten. Ja—a, det er lige som at bøgge et nyt hus — man tror altid, at det bliver så magnyfik — når det så er færdigt, er der altid en eller anden galskab ved det, somme tider flere! Ja — sådan rigtig reel, jeg vil nu sige, li’esom mor, finder man ingen piger nu om stunder, svarede Morten, som aldeles ikke kunne gå ind på Niels’s sindrige billedtale. Imellem bedre folk måske nok, svarede Niels dybsindigt. De hige vel ikke så meget efter at gøre sig til mere end de er, for de have jo uddannelsen! — — •— men — — — somme har nu alligevel slet ingen! endte Niels med en foragt, man ikke skulle tiltænkt ham. Morten brummede noget om, at han vidste på hvem, han tænkte; men han var nu lige godt sjælden! en to’sk er han! Pavse. Du kommer til at bestemme dig, sagde Morten endelig og rejste sig. Synes du ikke om malerens Lise? Nej. Så en anden, der er jo kvindfolk nok, du er ældst, Morten! Lad os så trække lod, siden vi ikke kunne blive enige, svarede han og lagde to halmstrå, han legede med, mellem fingrene og bød hånden frem til broderen. Tossestreger! Det er alvor! den, der får det længste, får at gøre det, og tager så den anden på aftægt, sagde Morten. Han var endnu en kende blegere end sædvanlig; der lå over hans træk streng alvor, som smittede Niels, skønt han ikke ville være ved det. Niels trak. Han fik det længste. Det passer meget godt, nu må du ikke vrøvle for længe! Dermed rejste han sig, satte sin bør på hovedet, begravede hænderne til albuen i buxe-lommerne og drog for tiende gang den dag ud at se ejendommen efter; det vil sige, vandristerne, affaldskassen, tørresnorene, asfalten i gården, baghaven o. s. v. og overlod Niels til sine betragtninger. på et af herresæderne i stadens fjærnere omegn var en ung gartnerfamilie bleven sagt op. Da det var driftige folk, ville de til hovedstaden for at se at svinge sig op. De havde en tyveårig, rødkindet tjeneste-' pige, som de holdt meget af. Efter stor ventileren om, hvorvidt de burde beholde Kirsten eller ikke, besluttede de at tage hende med og ankom en solrig eftermiddag til en tredje sal i den af Morten og Niels beboede nye gård. Der kom straks en livlig forbindelse mellem stuen, hvor brødrene boede, og gartnerens tredje sal. De opdagede, at de vare omtrent fra samme egn, havde en del fælles bekendte og, hvad der var det væsentligste, den samme naive lyst til at gå på og prate sammen, således som det sker på landet, hvor man så godt som aldrig går sin nabo tavs forbi, fordi livet ikke har den hast over sig som i hovedstaden. Det slår heller aldrig fejl, at en af landboernes første k'orundringer er, hvad alle de mennesker, som de på gaden ser ile sig forbi, kunne have at gå efter. Den næste er zergrelse over de fleste bymenneskers utilgængelighed, man kan ikke komme ordentlig i snak med dem. Godmodigt ler landboeren, ryster på hovedet og siger: ja de københavnere, det er et løjerligt folkefærd! En dag, da passiaren gik livligt oppe på trejde sal, hvor værterne efterså nogle småting, stod døren til køkkenet åben. Begge brødrene lagde med fornøjelse mærke til, hvor flinkt arbejdet gik fra hånden for liden Kirsten. Og glad og rødkindet var hun alle tider, enten hun puslede med børnene, passede gryderne eller stod ved vaskeballen. Hun er i grunden storagtig! sagde Morten og puffede broderen på armen. Flan havde hermed givet hende sit højeste udtryk for beundring. Hun er ikke taft bag af en vogn! svarede Niels — jeg har før lagt mærke dertil. Morten kastede et eneste blik på broderen, så trak han sin mund tæt sammen og sagde ikke et muk mere. Skruerne, de havde med, vare for korte til trætoldene i gulvet, så spankede Morten hurtigt af for at hente andre; det vil sige, han gik på rundrejse, ikke alene på den ejendom, de beboede, men på endnu et par andre, som tilhørte dem. Der må både tid og lejlighed til alt! sagde han til sig selv —; en vogn holdt netop nede og ventede på gartneren og konen, der begge skulle ud — ja, lejlighed må der til; lad ham nu vente på skruerne! Nogle underlige trækninger, der skulle forestille et fiffigt smil, gled hen over hans træk. Morten havde ikke før taget sig af, at tiden gik, især ikke tænkt på, at det ene år efter det andet blev læsset på hans skuldre. Men i dag, faldt det ham ind, at han var, som han udtrykte sig, på bunden af de halvtreds — helt snurrigt! — han syntes, det var så kort siden, han blev svend, og heller ikke for den sags skyld mærkede han det mindste til, at det gik nedad med arbejdet, når han tog fat. Men svært så mange af hans jævnaldrende, der alt vare døde — mange af dem havde sviret og soldet, og mange gik og humpede ganske aflægs om, dumt! de kunne varet sig, medens tid var! Ja, mor var nu lig’vel brav, var hun! til at vise en vejen, og den gang ingen af os kunne, sled hun for os — — — — så kom han til at tænke på Kirsten og syntes pludselig, at hun måtte ligne hans moder den gang, hun var ung; som nu for lidt siden, da hun bøjede det smilende, friske ansigt over gryden og blæste i mælken, der var lige ved at bruse over. Det kunne blive helt fornøjeligt, om hun blev gift med Niels, og man igen kunne få ordentlig mad, i rette tid, og så bødet på det daglige tøj. En gad dog ikke give alle sine trevler ud — mo'er fik nu tid til alt! Og hvis der så kom småfolk! han blev helt løjerlig til mode ved at tænke derpå — ja, så var det jo godt, at hun var ung. Hun kom kanske til at sidde enke med dem, akkurat som mor med os! men næringssorger fik hun da aldrig at trækkes med. han tænkte på deres mange penge og forundrede sig over så lidt glæde, han og Niels havde haft af deres skatte. Hvorfor levede de i grunden, som de gjorde, halvt opslidte fra morgen til aften, dag ud, dag ind, år ud, år ind? Men, var der nogen glæde ved at være ledig? Ikke vidste han da på jorden noget gyseligere end at drive. Alligevel duede i grunden, hverken han eller Niels til at være rige. De havde alt for få fornødenheder og levede et så nøjsomt liv, at det ligefrem var kuriøst, hvad penge ville hos dem, i stedet for hos folk, der forstod at lade dem rulle. Men penge gav en rygstød lige over for bedre f'olk, man forhandlede med, og lige over for arbejderne. Især det sidste sted, skønnede han, at penge gav myndighed, den han og Niels havde lært lidt for meget af, som visse folk mente! Da de aldrig skånede sig selv, så de naturligvis efter noder hver enkelt på fingrene, noget, der, som man ved, jo ikke gør ubetinget lykke! Der stak meget af en filosof i den gamle Svendsen. Havde han levet sit liv på landet, ville han gået og afluret naturen mangen en hemmelighed og bestandig anstillet sammenligninger over menneskelivet og de opdagelser, han gjorde — altid ville hans betragtninger bundet ud i en ligelig, sund, om end sørgmodig opfattelse, således som det passede med hans naturel. oprindelig var han optimist; men livet i staden og de erfaringer, han her havde indsamlet, særligt ved synet af udviklingen i arbejdsstanden bragte ham mere og mere hen mod pessimismen. Navnlig den nydende, øldrikkende, fordringsfulde ungdom var ham således imod, at hans aversion kunne udarte til hårdhed. Hos Niels var samme følelse også i tiltagende; men han forstod bedre at beherske sig og tage det overlegent. Omsider var den lange Rønde endt. Han kom for sildigt med sine skruer. Niels var der ikke. Om aftenen ved måltidet, efter at de længe havde siddet tavse, sagde Niels. Vi er blevne enige nu. Morten spurgte ikke. Han vidste, hvorom det drejede sig og svarede kort: hvornår skal det være? Til mortensdag, der er jo intet at vente efter. Hun er vel nok brav, man kan ikke godt tænke andet, svarede Morten. Til lykke da Niels! alt bliver vel ellers ved det gamle, undtagen at jeg får min egen bås. Begribeligvis! Om hvedebrødsdagene og ægteskabsårene, der fulgte på, er ikke stort at sige. Hver passede sin dont. den unge kone fødte to børn, en dreng og en lille pige. Da den sidste var et par år, pådrog hun sig en stærk forkølelse, som hverken hun eller brødrene ænsede, før hun en morgen, kort efter at hun var kommen op, atter måtte lægge sig. Hun fik feber, fantaserede, og lægen måtte hentes. Han anordnede stor forsigtighed, den ene lunge var hårdt angreben; hvis sygdommen bredte sig, var der fare. Liun havde aldrig ligget til sengs uden den reglementerede tid, da hun fødte sine børn. Når feberen tog af, stod hun op, gik ofte på bare ben ind i den næste stue for at se til børnene og ånkel, der stadig puslede med dem. I timer kunne han med den lille pige, fast omslynget af begge arme, gå op og ned i sin stue, og når hun græd, ud på gaden med hende og atter ind, uden at trættes. Om nætterne vågnede han ved det mindste kvæk, og, påpassende som en hund, stod han straks op for at stille barnet tilfreds. Han fandt end ikke Niels tålmodig og sagkyndig nok overfor børnene, dertil var han for optagen af konens tilstand og deres store bedrift. Med sygdommen gik det op og ned. Lægen fandt, at patienten, som endnu ammede det to Års barn, opførte sig gyseligt, en erklæring, brødrene ikke optoge vel. De erindrede ham om, at den syge ikke var noget barn, som ikke vidste, hvad hun gjorde; men at hun tvært imod bedst selv følte, hvad hun havde kræfter til, hvad ikke. Lægen var til for at kurere sygdommen, ikke for at kommandere, det blev man kun misfornøjet med o. s. v. Vedkommende hædersmand tænkte på at gå sin vej; men da han havde flere patienter af lignende kaliber, som til med ikke vare så flotte betalere som brødrene, trak han på skuldrene, blev, og lod sig nøje med den autoritet, han kunne opnå. Efter et par måneders forløb kom den unge kone op; men kræfterne vare små, og sundheden lod meget tilbage at ønske. Brødrene indså, at det var galt fat, måske havde Kirsten den tærende syge. De konsulerede sukkerdokteren, derefter en klog kone; men da ingen forbedring indtrådte, tilkaldte de igen deres læge. Han erklærede straks, at det var for sent, der var intet at stille op. Måske en rejse — men det ville Kirsten intet høre om. Skulle hun bort fra verden, ville hun nok bede om at blive hos sine srnå børn og ikke slæbes ud, til ukendte mennesker, for at dø som en hund. Morten mente, at når løvet faldt, så fulgte hun med; men løvet faldt, det blev vinter og vår, dagene blev lyse og lange; det slumrende liv blev atter vækket og blomstrede frem med nye forjættelser. Alle de mange Spirer, som aldrig kom i vækst, men kvaltes under de friske skud, forringede ikke vårens fylde — så lidt som de nye grave, der åbnedes og lukkedes ude på kirkegården, forstyrrede livets gang. Glemsel og erstatning, det er verdens saga; men sorgen har sin egen Bo. Brødrene fik det at vide, da graven gemte den unge kone, hende, der skulle tage arv og ført deres arbejde til ende — det vigtigste — børnenes opdragelse. Hun var nu god! sagde Morten. Vorherre kendte hende. — lian ved, hvad han gør! men de følte sig mere forladte end nogensinde. Morten spekulerede på, om det var galt af ham, at han havde drevet på at få Niels gift, og Niels tænkte, at nu vidste han først, hvad der var den største sorg på jorden; men — begge, det er vanskeligt at sige, hvem der gjorde det i højeste grad, — så de i kærlighed på de to børn, som de nu vare alene med. Atter måtte der gøres noget, men hvad? Morten blev endnu blegere end før. Sorg og spekulationer lod ham ingen ro. Endelig fik han en lys idé. Pyntet — så pyntet han kunne blive — han brugte aldrig andet lintøj, end en grov lærredsskjorte, hvis håndlinninger og flip man næppe øjnede, iført sit helligdagstøj, som aldrig så nogen børste og så lidt på moden, at en af hans mange svende ikke på nogen søndag ville have båret det ned ad en gade, begav han sig på vandring. Han følte sig pyntet, ja, næsten besværet af pynt, og, som h. C. Andersen siger, det er dog bevidstheden, det kommer an på. Det evige grå halstørklæde var afløst af et sort, og da det var mindre eller, måske kun noget mindre for-trukkent end det daglige, blev knuden midt på i-ialsen snæret endnu fastere end sædvanlig. Han kunne omtrent ikke ånde. Men det harmonerede med hans stemning. Havde han levet i svundne tider, kunne han sikkert have opnået ry for pønitense, om han havde kastet sig over det religiøse. Han nåde endelig sit bestemmelsessted og klatrede trøstig op i et hus, i en lille uanselig gade. Han fandt, hvad han søgte, den sygeplejerske, som havde våget hos hans afdøde svigerinde og o o o lukket hendes øjne. Hun sad fordybet i strømpestopning, for, som hun smilende bemærkede, da hun ryddede garnnøgler og andre sysager til side på bordet, det skulle også gøres. Albertine eller Bertha mår, som hun kaldte sig, var hverken gammel eller ung, det sidste havde hun for den sags skyld aldrig været. Hun var ikke smuk, næppe nok tækkelig; men hun var god, det talte ud af hvert af hendes træk og strømmede ud fra hele hendes person. Plun var middelhøj, havde nogle løjerlig optrukne øjne, alt for høj en pande, udstående kindben, hvad der især kom frem, når hun spiste, en stor velvillig mund, et uanseligt, velplejet, blondt hår, en lille stumpnæse uden spor af karakter, men de to nydeligste små hænder, man kunne se for sine øjne. Hver finger er soM elfenben, Man drejer! kunne Paul M. Møller Med rette have skrevet oM disse fine, slanke fingre og i proMeMoria til kjærlighedsguden skulle f. J. Hansen ikke have fundet nogen, der kunne gjort hende rangen stridig ved udråbet: — — — de hænder er Min svage side! Hun havde aldrig gennemgået nogen skole for sygeplejen, hun var plejerske af tilbøjelighed. På grund heraf havde hun det lykkeligste nemme til næsten altid at finde det rigtige. Hendes fader havde været præst på vestkysten af Jylland og døde, da hun var et par og tyve år gammel. Hun flyttede der efter med sin moder til hovedstaden. Efter en halv snes Års forløb døde denne, og da hun, som hun sagde, havde sørget sig til rette, fulgte hun sin tilbøjelighed og gav sig til at pleje syge og trøste bedrøvede. Flun havde en lille livrente, som mangen en ikke kunne eksistere ved; men for hende var det nok til at leve, netop som hun fandt smag deri. Hun havde en eneste Broder, som var juridisk embedsmand, gift med en velstående verdensdame, med hvem hun intet havde tilfælles. Der kunne gå et helt år, uden at hun stødte sammen med dem. Ufred var der ikke imellem dem; men da de ikke havde ens tanketom noget mellem himmel og jord, var det, som Bertha sagde, bedst, at de ikke generede hinanden. Sålænge moderen levede, kom de til reglementerede tider sammen; men Bertha fandt nu ikke, at hendes kære mama blev behandlet, som hun skulle; havde hun end aldrig sagt det, tænkte hun det desto oftere og opbød hele sin kraft for at mildne derpå. Barnlig kærlighed kan være sublim. Fru mår slumrede ind med fuld bevidsthed om at have været genstand for en exempel-løs hengivenhed. Måske var det en afglans af denne kærlighed, der blev hængende over Bertha og gjorde, at hun i en så påfaldende grad indgød tillid. Eller var det hendes ubevidsthed om, at hun kunne give og give, uden at tage eller begære for sig selv, der fremkaldte den yndest, hun stod i hos de forskelligste mennesker? Da de intet begærende er de meget få og sjældne i denne verden, er det ikke mer-end billigt, at de få et kongerige, usynligt og uforgængeligt, som alt, hvad der hører det evige til. Nu, da gamle Svendsen, ivrigt iagttaget og selv iagttagende, var bleven placeret overfor Bertha, indså han det formastelige, ja rent umulige i den ekspedition, han så frejdigt havde påtaget sig. Hun forekom ham pludselig mere fremmed og mere fornem, end han havde tænkt sig, især forvirredes han aldeles ved synet af den lille fine hånd, der ligesom en hvid fugl fløj op og ned med stoppenålen, endnu mere fremhævet af et par funklende ringe og den sorte uldtråd, som slyngede sig i bugter omkring den. Sådan en hånd passede ikke i en håndværkere stue, nej, den passede åbenbart ikke! Til hans store ære være det sagt, at det ikke et eneste øjeblik faldt gamle Svendsen ind, at han var rig; han havde således intet til at stive sig op med. Flan vidste ikke, hvorhen han skulle vende sine øjne og ønskede, at gulvet ville åbne sig foran ham — blot han måtte fordufte, var det lige meget, hvor han kom hen — der var ikke en eneste, der ville græde over ham, nej, ikke en eneste! Flan følte noget inde i sit bryst, der ville have luft, men ikke kunne komme frem. Det kom ikke længere end op i halsen, der sad det fast, akkurat neden for knuden i halskluden. Flan syntes, at hendes små øjne, som så fast ind i hans, blev som to ildprikker, der ville fortære ham. Det måtte være døden, der kom over ham, her, på et fremmed sted! hvad skulle han dog gøre? —------- ja, døden kunne ingen vise bort, den kom til alle, på alle tider — han kunne ikke gøre ved, at den nu opsøgte ham her — sandt nok, han skulle holdt sig hjemme — det burde han, men — — — han kunne ikke udholde det længere, lukkede øjnene til for at gå over i det ubekendte hvor kan det falde dem, en fornuftig mand ind, således at snære deres Halstørklæde, de kan jo ikke ånde. — det var det første, han hørte, da han igen fik vejret, og drog et befrielsens suk, medens hun løste Halskluden op, og han følte de små fingre — bløde som uld — om sin gamle, runkne Hals. Så! De skal ikke bryde dem mere derom, tag nu disse par dråber her i skeen, sådan! det er godt! og så en lille slurk vand ovenpå. Bryd dem aldeles ikke om mig — det var dejligt, jeg kunne hjælpe dem — å! det er ikke noget at tale om — tænk ikke det mindste på mig — det er virkelig ingen besvær. Godt, at de ikke fik ondt på gaden — vær nu en fornuftig mand — — — de skulle hvile dem lidt — — — det var hende næsten ikke muligt at få ham beroliget, og han var ikke langt fra at betragte sit ildebefindende som en skam, han havde bragt over hende, og så al den ulejlighed i et fremmed hus! til sidst lo hun ad ham, da ingen indvendinger hjalp. For resten! De ville åbenbart tale med mig! udbrød hun, da hun havde endt et lille latterudbrud. Lad os endelig få noget andet at tænke på, de har endnu intet fortalt mig om, hvorledes børnene have det? Ere Frederik og Else voksede? Hun så på glansen i hans øjne, at hun havde truffet hovedet på sømmet. Store, ærlige øjne havde han, og den stærke bevægElse, hvori han befandt sig, gav dem forøget glans. Børnene er raske, men det går ellers så dårligt, så rent dårligt med al ting — — — han holdt op, og blodet farvede hans blege ansigt mørkt. Strømpen sank ned i hendes skød, og hele hendes person udtrykte sympatti og deltagelse. Fortæl mig alt, der må da sagtens kunne gøres noget. De må jo først og fremmest få et ordentligt menneske i huset, et, som især kan tage sig af børnene. Ja! — gud velsigne dem! — det er justement det, jeg kommer for, sagde han. Jeg og min Broder kende ingen — — — som vi tør bede — — — giv mig blot lidt tid, så skal jeg nok finde en! Alene hendes stemmes inderlighed gjorde ham godt. Så tog han mod til sig — det er umuligt at sige, hvorfra det kom; selvtillid havde han kun, i når han stod over for sine arbejdere. Ingen i verden kunne have mindre begreb om eget værd end han. Alene hans gang, en trasken hen ad jorden med løse knæ, slapt nedhængende arme og foroverbøjet hoved, talte tydeligt derom. Hvis de vil — de selv — ingen ville vi hellere have — men, de kan vel ikke finde dem i at være hos simple arbejdsfolk — — — han så ud, som han skulle til at stortude, som nordmændene sige. Selv syntes han aldrig at have været i større vånde. Hans liv og velfærd beroede på hendes svar. « de skal aldrig komme til at mangle noget af hvad vi kunne skaffe dem! » kom det ængsteligt og underligt drattende. — han var ikke en ordets mand; han havde udtømt sit hele forråd og havde den fulde bevidsthed om også at have sagt alt, hvad han kunne sige, hun kendte dog nok til folk af hans tankesæt for at vide, hvor meget der lå i hans ord. Hun var aldeles klar over, at det var den mest indtrængende bøn, hun nogensinde havde modtaget. Men — — i —: — det skarpeste omrids, så hun for sig deres hus, deres liv, deres sædvaner, og trods den ubetingede kærlighed til alle mennesker, hvoraf hun var gennemtrængt, følte hun sig knuget af hans bøn. At færdes dage og nætter i træk, så længe hun kunne holde ud, mellem syge og fattige, faldt hende let, eftersom det var hendes eget valg; men ikke at have et fristed, et hjem, hvor beskedent det var, hvor hun kunne hvile ud, opfriske alle åndelige interesser for at søge styrke og fornyelse, den tanke var hende for trang til, at hun kunne rumme den. Et blik op på den gamle, blege mand, som, trods den mærkelige selvbeherskelse, han i lighed med mange jævne f'olk, var i besiddelse af, overbeviste hende yderligere om inderligheden i hans bøn. Hans tavse mund skælvede, og blikket hvilede bønligt på hende. Jeg må betænke mig — jeg skal komme ud og sige dem besked, svarede hun. Han rejste sig for at gå. Han spurgte ikke hvor når, eller hvor længe. Det var i sin orden, at hun måtte betænke sig, de glemmer deres halstørklæde! Han ville putte det i lommen. Nej, der er et spejl. Vær så god. Jeg kan tage det om, ude på trappen! sagde han. Der var et sådant præg af ydmyghed over ham, denne rige, selfmade mand, at Bertha tænkte, han er et fænomen! og i næste minut, spurgte hun sig selv, hvad er det store i menneskelivet? Er der noget, som overgår det at være et godt og et sandt menneske? Kan nogen være så beskeden | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 712 |
1898_Schjoerring_TilLykkensLand | Johanne | Johanne | Schjørring | null | 1,898 | Til Lykkens Land | female | female | dk | 306 | Schjoerring | Til Lykkens Land | Schjørring | Til Lykkens Land | null | null | 1,898 | 266 | n | roman | Schubothe | 4 | KB | null | null | null | null | null | 17 | 280 | 712 | Other | 0 | 0 | 0 | Det var den første vårdag. Høj, klar himmel, travlhed og jubel alle vegne på jorden, over den og i den lige ned til den blinde muldvarp, der skød sig op og lavede små, sorte muldjords bjerge, så at mange travle, små myrer måtte gøre uhyre omveje, og andre aldeles ikke kunne orientere sig i det så helt forandrede verdensrige. Om natten var der falden en undergørende regn, og om morgenen var miraklet sket. « skoven stod brud. » Det var som et eventyr, og i mands minde kunne ingen på disse breddegrader erindre noget lignende. Man talte ikke om andet. Den mørke vinter med alle sine trængsler, savn og lidelser var forglemt; alt det levende og livløse badede sig i sollysets glans og herlighed. Spadserestierne vare så fyldte, at man gik i procession; alle stadens kirkeklokker ringede. Hele verden var ude på denne store bededagsaften. stærkest drog strømmen ad skoven til, ud ad strandvejen, vi danskes riviera, som for den sags skyld har en sådan udstrækning og ynde, at den kan tage det op med langt mere udskregne og berømte lystveje. Den brogede menneskevrimmel havde det tilfælles med paradisets beboere, hvor lammet roligt græssede ved løvens side, at alle også her vare blandede imellem hverandre i en stor nydelse. Den pyntede arbejdsmand med kone og døtre gned sig op ad rangspersoner af begge køn. Strunke officerer, studenter, anløbne eksistenser, matroser, slagtersvende, sypiger, borgermænd, grosserer- og embedsfamilier, store og små klynger af pyntede børn i alle størrelser og af alle aldre, befolkede barnevogne, stuehunde, store og små køtere — således drog den endeløse skare nydende og snakkende af sted. Fyldte og overfyldte drosker, smukke ekvipager, deriblandt en kongelig vogn, fuld af unge glade ansigter, snoede sig langsomt gennem mylderet, hvor også en ung, populær prins befandt sig og drog mange unge pigers blikke på sig. Smilende så det alt sammen ud; men forfatteren, der ligesom ørnen ser fra sit stade og slår ned hvorsomhelst, kender ligesom hin stolte luftsejler sine, om end trængslen er aldrig så stor, vejene aldrig så overfyldte — og dog var hvert enkelt menneskeliv, der gled forbi i vrimlen, en historie med mere eller mindre fængslende punkter i fortid, i nutid eller måske først i fremtid. Men forfatteren griber med hurtig hånd ned i livets uhyre pose. Er det udelukkende hans fejl, om horoskopet, han stiller, stundom virker skuffende på læseren, ofte endog netop der, hvor det kun var sandheden, han skildrede? Sandheden, som han så det med sine to opmærksomme øjne! Han var der ikke — alle disse tusinder, som ville se og ses, hans skikkelse var der ikke. Lad os gå hjem, jeg er træt! Ikke endnu, ål ikke endnu lille kære mama! bad den unge dame, som ordene vare henvendte til. Jeg er træt, — dødtræt — og det er unyttigt at fortsætte denne jagt, svarede den første, en anselig, noget ældre dame, høj og statelig. Det mørke hår havde endnu sin glans og f'arve, øjnene vare udtryksfulde og dybe. Hendes gang og holdning vare prægede af den noblesse, som ofte er en arv, stundom gennem mange slægtled i enkelte familier, og hendes træk havde de linier, man kalder de romerske. En mørk ild lyste i hendes øjne, og det var let at se, at hun kun med møje bekæmpede sin vrede. Hun havde selv en følelse deraf og drog sit slør ned over ansigtet, idet hun forstærkede sin gang. De snoede sig gennem mængden; bestandig gik hun med nedslagne øjne for hverken at kende nogen eller blive kendt. Han kan være opholdt af en eller anden, mama! eller have taget fejl af vejen, indvendte den unge pige undskyldende, da de havde gået en stund. Ja vist så! — lad os blot komme hjem! bort herfra — uh! alle disse mennesker! Hun gik hastigere til, skønt hun allerede var forpustet af gangen. Nu og da fløj en hat af til en ærbødig hilsen; men hun så det ikke, ville ikke se det, og den unge pige havde møje med at følge hende, og måtte desuden passe på, at hun ikke i trængslen blev skilt fra hende. DaniElla kirtschner — i daglig tale kaldet Ella — var snarest lille og smidig som et egern; hun havde et par mærkelige blå øjne, idet en fin sort rand indrammede den lysblå Iris, hvad der gjorde øjnene meget aparte og yderst tiltalende. En ven af hendes fader citerede, når han så hende: tov & tip,ei^et enevta ilede yåavncom? ( odyss. I, 44 ). Dertil havde hun et askegråt hår, så rigt og tungt, at hun hver formiddag bar det ned ad ryggen i en tyk fletning til hvile for sit hoved * ) ham gensvared gudinden, den lysblåøjed' Athene. og så da, skønt hun var 24 år, ud som en skolepige på 16. Hendes teint havde et anstrøg af en lidt sygelig bleghed, som dog forsvandt, så snart hun blev rød eller, som nu, var varm. Hendes træk vare, uden egentlig at være regelmæssige, harmoniske, eller man blev så fast erobret af de fængslende øjne og det dejlige hår, at al anden kritik forstummede. Der var enkelte, der mente, at hun havde nød med at hævde sig ved siden af sin smukke, intelligente moder, og sikkert er det, at hun var tavs og tilbageholdende i dennes nærværelse, frem for når hun færdedes alene. Folk, som vidste det bedst, forsikrede dog, at beundring og den nu i tiden forældede og forglemte ærbødighed overfor forældre alene dikterede hendes optræden i dette forhold. Hun var et flinkt lille menneske, havde udmærkede kundskaber, spillede og sang ud over det almindelige og havde et ikke ringe talent for tegning. Det sidste var ikke dyrket videre, fordi hendes moder fornuftigt indvendte, at man måtte begrænse sig, og stod valget med musik på den den ene side, mente kammerherreinde kirtschner, at musikken altid burde gå af med sejren. I fire år havde Ella været forlovet med assessor grén, og det var alle mennesker en gåde, hvorfor man blev stående ved forlovelsen. Stilling havde han altså, og Ella kunne allermindst gøre regning på et udmærket udstyr, ja mange vidste at fortælle, at det for længst lå syet og færdigt i skuffer og aflåsede kasser, som andre igen mente, at det aldrig ville komme til at forlade. Der var talt så meget og så længe om hele dette mærkelige forhold, at omtrent al snak nu var forstummet eller rettere hengemt, indtil en eller anden begivenhed ville bringe det tilbage på dagsordenen. Assessoren, der havde været kendt som en udmærket opofrende søn, havde for over år og dag siden begravet sin moder, af hans to søstre var den ene godt gift med en herremand, og den anden, som holdt hus for ham, ønskede intet hellere end at blive fri og frank, så hun kunne drage over til søsteren og svogeren i Jylland. Hvad ventede de unge folk efter? Øverst oppe i et af byggeforeningens små huse med vinduer ud til søen boede dame-skræderinde Sørensen. Uagtet lejligheden var tarvelig og opgangen slet, var hun i vinden. Mangen en flot ekvipage blev holdende i Østersøgade, medens ejerinden ulejligede sig op ad den lidet propre trappe for at anvende al sin overtalelsesevne på « frøkenen ». Blandt andre ejendommeligheder havde hun til sine kunders rædsel den, at hun ikke holdt jomfruer. Man kunne således ikke anbefale hende til sine intime veninder, end sige sine bekendte — enhver er jo sig selv nærmest —, hun havde altså kun sine to hænder; men til gengæld kunne man naturligvis grundigt blive misundt ved bevidstheden om, at ens kjole sad, som den var støbt, bedre end alle andres. Dagmar Sørensen var en engel til at sy, og så havde hun et snit! — ål hun var snarest høj, friseret og soigneret og bar altid hjemme empire-kjoler, som jo blandt andre fordele også har den, at figuren mere eller mindre overfor enhver forbliver en hemmelighed. Hun var yderst retirée. End ikke de virkelig fornemme damers — på tomandshånd — lidt mærkelige familiaritet formåede at optø hende. Det var hændet, at hun efter for megen spørgen om hendes personlige forhold rent ud havde nægtet at udføre flere dragter til en bekendt dame med takket krone på vogndøren. Hendes ord stod til troende, og overfor kvinder var hun ikke til fals. Hun var åbenbart et af disse i nutiden ikke ualmindelige mennesker, for hvis øren der lyder et evigt excelsior! de er tilsyneladende som beskedne, små fugle, der hoppe fra gren til gren, undertiden kunne de virkelig nå op i den højeste top. Om hun var smuk? I kvinders øjne aldeles ikke, snarest det modsatte; igennem sin tilsyneladende kulde virkede hun dertil nærmest ubehageligt. En sjælden gang kunne hun til forundring for den talende smile, og skulle da se helt forandret ud; men før man fik sig besindet på, at det var hende, man havde for sig, var hun atter den gamle, tør, ordknap og utilgængelig udenfor alt, hvad der ikke vedkom moder, kjoler, nederdele og liv. Hun var dyr, men punktlig, intet manglede eller var mindre pænt udført, når man modtog sit tøj og sin regning. Den sidste stod en del tilbage med hensyn til den rent elementære ortografi, desto nøjagtigere vare tallene, både med hensyn til tydelighed som med sammenlægning. Det nyttede ikke at klage over totalsummen, hvor forbavsende den end undertiden syntes den modtagende. Enhver raisonneren udelukkede ethvert forhold i fremtiden. Der taltes om, at hun boede sammen med en moder, som hun ernærede; men ingen havde set denne skikkelse eller kendte nærmere dertil. Hun var kun at træffe mellem i o —12; kom nogen udenfor denne tid, hvorom der stod opslag på hendes dør, kom man ikke ind. Klokken var bunden til, og al banken nyttede intet. En arrig vært kunne da stikke hovedet ud af anden sals entrée dør og brøle, at man dog vel f. S — — kunne læse, hvad der stod skrevet på døren, når f. Eks. en eller anden galloneret tjener ikke mindre vel stemt end værten hamrede løs på bemeldte dør. Af tænkemåde var Dagmar Sørensen socialist, og anvendte ordet pak på samme måde om overklasserne, som disse igen om hendes lige stillede. Hos hende, som hos mange af hendes renlivede åndsbeslægtede, var den første og dybeste følelse misundelse; den virkelig ideale og til en vis grad berettigede trang til ligelige, lettere og mere fordelte vilkår højnede således ikke de krav, hun i sit hjerte stillede til samfundets begunstigede klasser. Hun havde overskredet de 34 år, men kunne i et udhalet toilette måske passere for 28 å 30, og med hensyn til anvendelsen af alle mulige forskønnelses- og foryngelsesmidler stod hun ikke tilbage for nogen. Store bededagsaftens dag skulle hun om formiddagen modtage en høj fornem kunne kl. 11 vs, for hvem hun til en bestemt festaften havde lovet at sy en hofdragt; men i stedet derfor kom hun frem med forgrædte øjne og erklærede sig ude af stand til at tage mod bestillingen. Vedkommende dame var ikke langt fra at betragte situationen som verdenshistorisk, så altereret blev hun. Først brugte hun søde ord; men da disse ikke hjalp, skulle mangen en være bleven forbavset over de kraftudtryk, hendes, nåde faldt over i. Uden spor af ceremonier lukkede imidlertid syersken sin dør efter først at have anbragt hendes nådes pakke med det kostbare brokade udenfor på trappegangen. Situationen kom derved til det punkt, at kri tikken så at sige forstummede. Hendes nåde følte sig syg og tog hjem for at overtænke sagen. Hun var ikke aldeles vis på, om hun ikke havde brugt injurier, det gik så måske ikke an, det vil sige, det var uklogt at bryde med vedkommende, thi hvad kunne man ikke vente sig af den slags mennesker? Endnu før solen var ringet aldeles ned, modtog syersken et nedladende, adelsprydet brev om, at hun dog nådigst ville forarbejde roben o. s. v. Det skulle man i slutningen af forrige århundrede have forsværget som umuligt. Dagmar Sørensen havde dog ikke haft modtagelige øren; hun sad forgrædt og sammenkrympet inde i et værelse til gården foran en seng, hvor en skikkelse lå tilhyllet, kun med et lagen. Hun slog dækket til side. En lille dreng på 6 år lå der død og kold. Med en rent ud fortærende gråd kastede hun sig over ham. Aksel! Aksel! vil du aldrig mere høre, at jeg kalder på dig? Å, vil du da aldrig mere —----- hendes stemme tabte sig i gråd. Jeg har ikke været god imod dig — aldrig — blandt fremmede, dårligt plejet, er du sygnet hen, begyndte hun igen. Du var dog ikke moderløs. Du havde en dårlig, en slet moder —------- hun lagde sin tårevædede kind ind til det døde barns, men drog hastig hovedet tilbage og så på ham med øjne, mørke af skræk og blendede af tårer. Dødskulden slog ind imod hende fra det lille, kolde legeme. Ak i døden, døden, døden! — vil han nogensinde opvågne, — det er umuligt, umuligt — i jorden skal han gemmes, som noget man for evigt må af med, aldrig mere vil få at se — han skal smuldre hen — min søn, mit barn, som aldrig kendte nogen glæde, hans øjne ville aldrig mere oplukkes i — hvad er dog døden —? Tilintetgørelsens fortvivlelse, om man kan kalde det så, greb hende, hun følte noget lægge sig isnende om sit hjerte — hun selv, hun selv skulle jo også således af sted — måske allerede snart — i morgen — om måneder — år — måske om timer, en gang ville det komme! — sansesløs af rædsel faldt hun om med hovedet begravet i en stol, hulkende, bævende med kuldegysninger, så hendes tænder slog imod hverandre. Og hvilken sjælekval kom der nu tilmed over hende! Sjælekval over et liv, hun så tilbage på — det var skrækkeligt at være alene. Hun ville kalde, men hendes tunge var tør, og hun fik ingen lyd frem. Desuden der var ingen. Hendes moder var gået ud for at besørge en kiste — — — den sidste seng for hendes barn — — der var ingen — — skulle hun gå underneden og kalde? Ikke for alt i verden! så hellere alene, ganske alene. Og hun blev alene med døden. En gammel kone vil tale med dig, Julius — vi må virkelig gå — jeg spurgte hende, om hun ikke kunne komme en anden gang nej, hun kunne ikke — hun er forknyt — skynd dig at tale med hende; jeg lovede Ella aldeles bestemt, at vi skulle være i rette tid på Langelinie. Ud af døren smuttede hun, en ung, frisk, lyshåret pige omkring de atten eller tyve, Emma grén, assessorens søster. Et øjeblik efter blev der banket på hans dør, og ind trådte en gammel kone af et lidet tiltalende ydre. Det var nærmest blikket fra hendes små, stikkende øjne, som virkede ubehageligt, og da hun begyndte at tale, havde hun noget slesk i stemmen, dertil var der på en gang både et tarveligt og et pretentiøst skær over hendes skikkelse, hendes manerer, hendes påklædning. Netop dette præg hvormed især de sidste 25 år så rundeligt har udstyret en stor del af det rent folkelige element. Kender man det ikke, vil en søndagspromenede i en stor by mellem folket kunne åbne ens øjne derfor. Assessoren var en ung mand på 35 år, af god familie. Han var af middelstørrelse med en blomstrende ansigtsfarve. Han glippede stærkt med sine noget blakkede blå øjne og bar sit lyse hår kort klippet, havde en lys, studset knebelsbart, som omtrent dækkede helt over- munden. Næsen var ubetydelig, men hage- og kindpartiet stærkt udviklet. Imellem flippen og nakkehåret lå en lille nøgen valk, som havde en livlig rosenrød farve i smag med den, man ser på små grise. Han var velplejet, velnæret og velbegavet, især ikke uvidende om det sidste punkt. Ved synet af den indtrædende for blodet ham voldsomt til hovedet, hans øjne gnistrede, og han sagde i en arrig, dæmpet tone: hvad nu? Hvor kan det falde dem ind? Hvor tør de understå dem at komme her-------------- de må meget undskylde, hr. Assessor, men — — for satan! hvor kan det falde dem ind, jeg har jo forbudt dem det. Har de ikke pen og papir i huset? vedblev han brutalt. Når han blev opirret, brugte han stærke eder, og hans stemmes klang var ikke synderlig indbydende. Ellers havde hans røst en douce betoning, stundom, som når han talte med unge piger, kunne den endog være ganske kælen. Undskyld mig, hr. Assessor! svarede hun med et listigt sideblik samtidig med, at hun begyndte at snøfte stærkt, men — — — denne lyd pirrede ham til det utrolige. Lian tog sin hat, som stod på bordet, smed den med voldsomhed ned i sofaen og stødte med foden mod bordbenet, da han ville gribe efter den. Den øjeblikkelige smerte irriterede ham endnu mere. Bliver det til noget? råbte han halv kvalt. Deres, min datters søn ville jeg sige er — død i eftermiddag, og Dagmar er rent fortvilet — — - han kom øjeblikkelig til sig selv, og madammen fortsatte: ja, hun er fortvilet over tabet af det søde barn. — stemmen blev atter slesk, og hun snøftede igen. Hold op! det råder jeg dem til. De er jo ikke så øm af dem! sagde han med knusende hån, yderlig opirret af det sløjfede v i fortvivlet. Der lød en utålmodig banken på døren, og Emma råbte: vi komme for sent! — Julius dog! — kommer du? Det er Dagmar, som sendte mig! indskød madammen med et lurende sideblik. Jeg er selv ikke slikken efter at opsøge assessoren — — Julius! Julius! Han fløj hen til døren og forsvandt igennem den, men holdt hele tiden hånden på hånd-taget, så madammen kunne ikke følge sin lyst til at lure ved døren. Der taltes heftige ord, men hun var ikke mere så lydhør som før, at hun kunne opfange dem. han åbnede døren hårdt og sagde: jeg kan ikke komme. Du må undskylde mig; jeg har presserende forretninger. Der lå et træt og tungsindigt udtryk over hans træk, som dog atter blev kolde og hårde, da hans øjne faldt på madammen. Det er virkelig meget trist, især for Ella, må jeg sige! svarede Emma udenfor. Et bittert smil viste sig omkring hans mund ved søsterens ord. Var ikke han hundrede gange mere at beklage? I al korthed afskedigede han madammen med den bemærkning, at han kom om lidt. Atter, nu han troede sig frigjort, dukkede denne gamle, endeløse historie op igen i en ny form, som stillede sine krav til ham. Det ville være synd at sige, at hans tanker havde beskæftiget sig med hans nys døde afkom. Ud over den årlige sum, han afstod til sønnens pleje og ophold, bekymrede han sig aldeles ikke om ham. De få gange, drengens moder havde præsenteret ham et billede af den lille, havde hans øjne med ubehag hvilet derpå. Nu stillede den store, ubønhørlige tugtemester, døden, i et kort, skarpt lys et og andet frem for hans indre blik, som han i rækker af år, ja måske aldrig som nu ville have set eller tænkt. Der kom en forunderlig blid og dybt bedrøvet stemning over ham sammen med en fortrydende forståelse af de smertelige bånd, som de så kaldte ansvarsfri, ungdommelige lyster så ofte, alt for ofte, binde. Han mindedes især de mange år, han havde samlevet med sin moder og den kultus, han havde viet hende indtil — ja, indtil han ikke mere følte sig som et rent menneske, der kunne lægge al ting åbent for hendes kærlige, årvågne blik. Vidste hun, hvad han havde lagt imellem dem? Hun havde ikke spurgt ham, men der var ofte et spørgende, angstfuldt udtryk i hendes øjne, når hun i de senere år talte med ham f. Eks. om hans hyppige fraværelse, naturligt for hende og deres fælles samliv, men generende for ham, som da ofte svarede pirreligt og — altid usandt. Anede hun det ikke? Ganske sikkert, eftersom hun ganske holdt op at spørge ham; så aldeles, at det smertede ham, og fjernede dem således fra hinanden, at han undertiden gik, fordi han ikke kunne udholde hendes tavshed. Så beroligede han sine urolige tanker med, at han var overflødig, gjorde sig end mere usynlig, var dertil af og til frastødende i sin opførsel; således netop som den, der har uret, kan være det. Da kom døden, uanet. Hun gik til sengs af en tilsyneladende ubetydelig forkølelse. Hun lå nogle dage, følte ingen smerter, var kun træt og kraftesløs. En nat, da hendes om værende troede, hun sov, kaldte hun pludselig på datteren og bad hende om at rejse hende lidt op. Så ville hun ud af sengen, men før hun nåde så langt, faldt hun tungt tilbage med de ord: nej i det er forbi — — jeg dør----------— kald på — ----------------------------------men før Emma kunne få nogen vækket, havde hun udåndet uden spor af dødskamp. Døden havde på en vis måde taget tag med Julius, og han var slagen. Ikke så sjældent havde han tænkt, at den dag ville oprinde, da hans moder måtte dø; men endnu var den bestandig fjern, især kunne den ikke komme, før han havde fået talt ud til hende. Så snart han var optagen af forretninger eller ude imellem folk, mærkede han intet til sorgen; men når han kom hjem, hvor han i enhver krog savnede hende, led han ubeskriveligt. Erindringerne overvældede ham, der var dertil så uhyre meget, han havde glemt eller opsat at få rede på; især var der så meget han ville have skriftet og bedt hende om ikke at tænke på. Allermest blev da tilbage det evige problem, at være eller ikke være, at gruble over. Var livet her en afslutning, en gang for alle, eller ikke? Var der noget ud over alt vrøvlet og strævet her? Og hvis så var, ville ikke den evige higen vare ved, fordi også hist dybt forskellige kår måtte gøre sig gældende? Kår, som altså kun kunne gælde åndelig fremgang — hvor langt, langt ville han da ikke stå tilbage og derigennem vedblive at være fjernet, gennem alle tider fra sin moder. Altid, gennem alle evigheders evighed ville hun vedblive at være uendelig forud for ham. Indtil den sorteste fortvivlelse kunne han fordybe sig i sådanne tanker, udtale dem kunne han ikke, eller han ville det ikke. Hvem skulle klare dem for ham? Allerbedst som han var sammen selv med Ella, kunne disse sorgfulde tanker komme op i ham, og i stedet for at prøve at tale med hende, som med hele sin sjæl ville trøstet ham, og som måske med kærlighedens genialitet kunne have fundet et eller andet lille lys for ham, forlod han hende, stundom på en næsten stødende måde, for at ile hjem til sig selv, for at fortabe sig i grublerier. Når han så havde gennemgået graderne til den surt erhvervede resignation, måtte han tage fat på de opdyngede sager, som lå i bunker og ventede på ham. Følgen blev, at han oftere skuffede Ella med at udeblive, endog når han bestemt havde lovet hende at komme. Og da hans udebliven således ikke var overlagt, blev han af og til forbavset over hendes klager og ofte meget træt af dem, hvad der, i det mindste hos svigermoderen forringede hans i forvejen stærkt faldende aktier. Han mindes ikke engang, at han har lovet dig at komme; hvor du er nøjsom, sagde moderen da til Ella. Ja, ubegribelig nøjsom 1 hendes nåde havde den største møje med at bekæmpe sin harme, og hun vidste ikke, hvad der ærgrede hende mest enten assessorens til sidesættelse af hendes datter eller dennes mangel på stolthed overfor ham. Hun havde dertil mere end en mistanke om hans dyd, og skønt hun under visse forhold kunne bemærke overlegent, når der var tale om en eller anden erotisk skandale: hvad nytter det at gøre væsen heraf! de er jo alle mere eller mindre anløbne; så var det sikkert, at hun havde et kort på hånden, som hun, når tid var, om det gik højt, ville anvende mod assessoren. En stor skuffelse havde hendes opdagelse været hende, og indtil nu havde hun troligt dækket over den endog overfor ham, ene dog af den grund, at hun antog ham for at være over, hvad hun kaldte det sorte punkt. Ivrigt havde hun iagttaget ham, og en og anden tilfældig bemærkning i form af et udfald mod løse sæder havde hun af og til ladet løbe af stabelen således, at han i alt fald måtte være fuldt ud klar over, hvad hun med eller uden positiv grund tænkte. Om han elskede Ella? Upåtvivleligt! Men aldrig havde han talt ud til hende. Flere gange havde han besluttet at ville, men snart var den ene, snart den anden lille omstændighed kommen ham i vejen, og så trøstede han sig med den beslutning, at næste gang, en anden gang, når forholdene vare ham gunstige, optog han tråden og gjorde alvor af sagen. som tiden gik, blev det dog bestandig sværere for ham at udtale sig, af og til trøstede han sig endog med, at den slags skriftemål, når alt kom til alt, vare unødvendige, til dels malplacerede. Et afsnit af hans liv, der lå udenfor de år, så omtrent i det mindste, hvori han havde kendt og stået i et nøjere forhold til Ella, vedkom hende jo virkelig ikke. Han var ikke i mindste måde behæftet således ej heller så meget engageret, at det behøvede at genere hende. Frihed dette gyldne ord, som netop så ofte bruges der, hvor der er en total mangel derpå — måtte man selv i et ægteskab ingenlunde tabe; så vist som tankerne ikke lod sig binde, måtte ens handlinger så at sige udspringe af disse. Naturligvis var der noget der hed: kortene på bordet! men man kunne ikke gå til de alleryderste kon-sekventser-------på dette punkt kom han omtrent altid mod sin vilje til at tænke på sin moder, og dukkede hun først frem, kom hans tanker ind i et helt andet kredsløb. Det nyttede ikke til enhver tid, at han beroligede sig med, at hun var et fruentimmer, som ikke forstod sig på alt, at hun var et barn af sin tid med gammeldags anskuelser, som ikke passede for hans samtid — med mere eller mindre ret mener enhver nutid at være aldeles løsreven fra fortiden og dens anskuelser — at hun havde glemt, hvorledes det var at være ung, måske endogså aldrig havde kendt til dybere lidenskaber, afdæmpet som han i mange år mente at have set hende. Ikke til enhver tid, kun undertiden lykkedes det ham at forjage hendes bestemte anskuelser fra sine erindringer, hvor besværlige og for nutidens mennin-ger diametrale de end kunne være. Men hvor modsigende det end kan lyde, højagtede han hendes minde end mere, jo længere borte han følte sig fra hendes synsmåde og hendes betragtninger — om det var bevidstheden om, at ham var det, der havde uddybet kløften imellem dem eller alene smerten over, at han ikke mere var den, han en gang var, eller at hun var borte for stedse, det måtte stå hen. Han kom ikke til bunds heri. Men tiden gled og gled, og det var ham måske det vanskeligste af alt at lægge tilbørlig mærke hertil. Han dvælede så at sige på tiden. Man skulle tro, sagde Fru kirtschner af og til, at gren antager livet for at vare evigt, så god tid han tager sig med alt. Hun var ilter og hurtig og kunne aldrig få nok ud af tiden, derfor fløj den for hende. Hun fandt ham heller ikke ærgerrig nok. Hun havde lidenskab for de kongelige og al dermed forbunden højhed. Det var hende f. Eks. en sorg, at han ikke, før han blev assessor, havde gjort sig umage for at blive kammerjunker! Af og til stod det dog klart for ham, at han var en forkert svigersøn; men ved tanken om Ellas yndige ansigt og den dybe kærlighed, hun altid viste ham, plus hans egen lidenskab for hende, var det ham hidtil umuligt at tænke på at gøre sig fri. Det var kun dette punkt, hvorvidt han skulle tale eller ikke. Han vidste mange, som ikke havde haft mindste skrupler i så henseende, og tilsyneladende var alt gået godt. Selv om man ville, formåede dog ikke et eneste menneske at få udtalt alt, hvad der rørte sig i ham; men fra tanker til gerning! ••— han behøvede ikke at være jurist for at drage den store parallel imellem disse to sammenvirkende, og dog i realiteten så forskellige punkter. Da han vidste sin søster vel ude af huset, tog han overfrakke og en simpel filthat på, forsynede sin tegnebog med et par grønne Sedler og begav sig ud til østerkvarteret. Han fløj med lange skridt afsted gennem den store pyntede skare, hans øjne søgte spejdende omkring; ulig den store mængde, ønskede han hverken at kendes eller at kende nogen. På et af de i Danmark få monumentale gamle herresæder med en så sagnrig historie, at den kan spores til begyndelsen af det fjortende århundrede, præsiderede grev Christian v. Kreutz. Han boede isoleret fra alle sine omgivelser. hans fortid havde været stærkt bevæget; midt i en glimrende kariére i diplomatiets tjeneste trak han sig pludselig tilbage og lod en hær af rygter efter sig. Snart hed det sig, at han havde været sine foresatte for snu og kigget dem for meget i kortene, snart at han ikke havde været fiffig nok. Nogle forsikrede, at han ved en hoffest havde været så uheldig at træde på en kejserindes slæb, andre, at en meget højtstående dame havde kastet sine øjne på ham, uden at han havde forstået det; der var dog også dem, der mente, at han havde forstået det så vel, at hans stilling blev uholdbar. Altfor rigelige skandalhistorier og ødelagte finanser var der også ymtet om. Faktum var, at han forsvandt i flere år fra den evropæiske skueplads og oplevede eventyr i det fjerne Østen. Da han drog did, var han en endnu elegant og smidig skikkelse; han kom tilbage krumbøjet og så gusten, at hans ansigtsfarve ikke var ulig den gule races, han havde forladt, leversyg og svækket som han følte sig. Hans ærgerrighed var udbrændt og hans levelyst mere end tilfredsstillet, det han nu mest af alt begærede, var ro til at overtænke, eller måske trængte han til at hvile ud på resterne af alle de forbrugte livskræfter. Hans herresæde lå nord for Limfjorden, der, hvor der siges, at lov og ret hører op. der var dage, uger, ja man påstod, måneder, at han ikke sås udenfor de engeste enemærker. Han blev aldrig søgt uden i sidste instans af nogen som helst på det omfangsrige gods. Der var ingen, der slikkede fingre efter at komme i lag med ham, ubehagelig og nedladende, som han var, dertil nøjeregnende, så snart det drejede sig om penge. Han som en gang slog om sig med mynten og tilsyneladende ikke havde Sans for penges værd, var nu en gniepind, der dårligt undte sig selv og sine få folk det nødvendigste. Der fandtes dog en og anden, der påstod, at denne sidste lidenskab aldrig havde ligget ham så fjernt, som man skulle tro, og at det kun var forfængeligheden og sanseberusninger, som hos ham i sin tid havde haft overtaget. For vndere af oprindelses-theorien var her noget at granske efter; thi hvor mange slag ud og omkring et menneske end gør, der gives altid noget i hans ungdoms land, hvortil han vender tilbage, noget han aldrig får rystet af sig. Grev Christian syntes ikke at have noget at leve for udenfor de døde ting, der omgav ham. Det eneste, han egentlig syntes at nyde, var lange rideture af og til, ofte i et forrygende vejr, helst når det stormede vildt. Altid gik det da mod stranden. Han sørgede så for at få sin hest sat ind i læ og kunne i timevis vandre frem og tilbage foran de frådende bølger. Især når de gjorde et spektakel så man ikke kunne høre ørenlyd, syntes han at befinde sig bedst. Det var for ham et skuespil, det eneste han nu brød sig om. Han forestillede sig, at det var dommedag, at om kort tid, om minnutter måske, ville havet træde ud af sin ramme, overskylle alt, opsluge det levende og det livløse og — hvad så? — alle savn og længsler ville stilles, alle suk og tårer ophøre; den hele jord sprænges, opløses i små partikler og spredes rundt i universet som stjerneskud. Han følte sig i disse omgivelser oftest så havareret, at ikke en eneste tanke udenfor den absolute tilintetgørelse fandtes hos ham. Noget dybt gemyt havde han aldrig været, alle hans fornemste interesser lå fremme i den ydre, nydende verden, og da han havde set alt og prøvet alt, da ilden og nysgerrigheden i ham var udslukt, var det lettere at opramse alt det, han ikke mere interesserede sig for end det modsatte. Da han for en halv snes år siden vendte tilbage til sine godser, havde han en dag modtaget et brev med en uøvet håndskrift. Det var fra en forladt moder, som anbefalede ham sin søn, som positivt også var hans. Og havde han nogensinde elsket et menneske højere eller i højde med sig selv, så var det Gudrun Hansen, gartnerens smukke datter, som han i sin tid havde besørget til København. Hun var ualmindelig længe om at indse, hvad han var som menneske; da det gik op for hende, forlod hun ham og forsvandt, nogle sagde til Ærø, andre til Bornholm, medens hun i virkeligheden forblev i København, hvor hun ernærede sig ved at sy modpeynt og fabrikere blomster. Da sønnen, William, var fjorten år gammel, blev hun syg og døde; men før sin død havde hun affattet et brev, som sønnen skulle sende greven, så snart hun havde lukket sine øjne. Hun havde alene sørget for drengen og efterlod ham endog en lille sum, som stod hos den handlende, for hvem hun havde arbejdet og som havde lovet at tage sig af barnet. At bestemme dybden eller højden af de følelser, der besjælede greven under læsningen, ville ikke være nogen let sag. Ja ikke engang selve motivet til, at han en gang på dette tidspunkt af sit liv kunne vise sig forholdsvis flot, er det muligt nøjagtigt at bestemme. Godset og alle dermed forbundne herligheder ville ved hans død gå over til en brodersøn, som altid opholdt sig i Paris, hvor han efter et forpurret giftermål herhjemme havde ægtet en fransk dame af fornem fødsel. Plan sendte altså virkelig en sådan sum, en gang for alle, at sønnen med stor flid og nøjsomhed kunne nå frem til et brødstudium. Ti år efter modtog han meddelelse om, at William Hansen havde taget tteologisk eksamen med en fortrinlig første karakter. Herre gud! det er også et livsmål! sagde han ærgerlig, da han foldede brevet sammen; men det faldt ham ikke ind hverken at lykønske ham, eller sende ham nogen som helst opmuntring. Det, der i brevet mest interesserede ham, var, at nu var ethvert krav fra den kant hermed bragt ud af verden, og så for resten var alt ham så rasende lig | Johanne Schjørring | Johanne Schjoerring | Johanne Schjørring | 713 |
1885_SchmidtR_JochenHinrichs | Rudolf | Rudolph | Schmidt | null | 1,885 | Jochen Hinrichs | male | male | dk | 307 | Schmidt | Jochen Hinrichs | Schmidt | Jochen Hinrichs | En Fortælling fra den første slesvigske Krig | null | 1,885 | 104 | n | roman | Schubothe | 1.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 110 | 716 | Other | 0 | 0 | 0 | Det var første gang, jeg var i kaptajnens hus. Jeg havde søgt ham i en tilfældig anledning og traf ham med piben i munden på sit værelse i samtale med et par gode venner, der havde været hos ham til middag. Det viste sig, at kaptajnens gode venner også vare mine; som følge heraf blev jeg anmodet om at slå mig ned og blive der om aftenen. Fra det øjeblik, lampen blev tændt, havde et maleri, som hang over hans skrivebord, i højeste grad lagt beslag på min opmærksomhed. Det var et dameportræt i knæstykke, og da jeg vidste, kaptajnen var gift, kunne jeg ikke være i tvivl om, at det jo måtte være et billede af hans hustru. skønt hun åbenbart var ude over den første ungdom, var der over den hele skikkelse noget ubeskrivelig fint, pigeagtigt, forenet med en mærkelig frodighed og friskhed. Et gulblondt hår, blå øjne og runde, rødmussede træk er vistnok ikke i særegen grad noget nationalt kendemærke; ikke desto mindre slog der ud fra billedet ligesom en Duft af noget ægte, oprindeligt dansk. Jeg gjorde en bemærkning derom til kaptajnen. « det tror jeg 1 » svarede han lidt stolt. « min kone er også en sønderjyde. » « han erobrede hende i anno 5° med stålhandske og betalte besiddelsen med sit blod — » Indskød en af de fælles venner. « — og med en stiv arm for resten af min levetid! » bemærkede kaptajnen supplerende. — « det blev netop en betaling; for øvrigt godt køb! — jeg beklager mig ikke. » « — den tale undrer dem? » fortsatte han et øjeblik efter, da han så en vis forbavselse afpræge sig i mine miner. — « for disse herrer er det godt latin. « 7 « fortæl engang til ære for denne fræmling din kriger-saga fra begyndelsen til enden! » Sagde en anden af vennerne. — « vi andre véd dog heller ikke rigtig besked med, hvad der foregik mellem dig og den gamle Jochen. » Kaptajnen syntes åbenbart godt om anmodningen. « da behøver det, skam, ikke at være nogen hemmelighed », sagde han, « og hvis jeg tør anse det for et enstemmigt ønske — — » Han modtog i de mest energiske udtryk forsikringen. « nuvel! » Kaptajnen stoppede sig en ny pibe og begyndte så uden indledning: « jeg havde akkurat hørt tilstrækkelig mange juridiske forelæsninger til at komme til en rodfæstet overtydning om, at juraen og jeg ikke passede for hinanden, da krigen i 1848 udbrød. Selv på medborgere, der ikke uden mindste kald og anlæg havde studert Jus, virkede den tid som en opstrammer, der pludselig lod dem føle sig som ganske nye mennesker. De herrer har alle selv levet med i den tid, de vil uden vanskelighed kunne forstå, at en ung fyr, der 8 var ked af at male kollegiehefter fulde, gik frivillig med. Med min deltagelse i krigsbegivenhederne skal jeg ikke besvære de herrer. Jeg havde den lykke at være med ved adskillige lejligheder og var i løbet af de tre feltår avanceret til løjtnant. I denne egenskab blev jeg et par måneder efter slaget ved isted kommandant for feltvagten i holkebiill, sydvest for Slesvig, mellem Slien og Ejderen, hvor sønderjydernes gamle land som en trodsig kile borede sig ind i det hellige romerske rige. Vi fik dog snart færten af, at her var vi virkelig på fjendlig grund, hvor man ikke mente Danmark det godt og var ærlig nok til ikke at skjule det. Efter al sandsynlighed havde denne jord midt imellem hede og marsk heller aldrig været beboet af danske, og de brede, sværlemmede bønderskikkelser med stridt, mørkt hår og lave, trodsige pander, vi her overalt så, bar i deres rødbrune ansigter det umiskendelige præg af en fremmed afstamning; det var, efter navnene at dømme, lutter ætlinge af indvandrere fra de frisiske egne og dit- marsken 9 det her sagte gjaldt dog fornemmelig storbønderne; husmænd og tjenestekarle var i reglen fremkommeligere og havde mildere træk. Da vi i otteogfyrre efter slaget ved bov lå indkvarterede i. Slesvig, havde vi taget uviljen mod danskheden nærmest som kommers; uagtet der af fremsynede mænd var blevet blæst allarm en halv snes år, var vi så godt som alle sammen i politisk forstand som børn. Vi havde ladet os beværte som konger og prinser af schleswigholsteinske embedsmænd, hvis samvittighed var opskræmt, skønt de ikke havde fundet det betimeligt at stikke af, og når de drev deres ækle forekommenhed til kryberi, havde vi grint ad dem i deres åbne øjne. Nu havde jeg atter i nogle uger ligget i kvarter i Slesvig og drukket mutter esselbach til af den store osteklokke, der fyldt med afbrændt rødvin om aftenen i gæstestuen gik fra hånd til hånd og forsigtig måtte holdes i knappen. Dér var ikke megen anledning til alvor! Herude i holkebull kom den i ensomheden med et over mig, kom, ovenpå den fortvarende feststemning, på modsætningens måde næsten som tungsind. Det gik her først rigtig op for mig, at vi stod overfor et stridt, fanatisk folkeelement, som de modtagne klaps på ingen måde havde gjort mygt, og som, med det samlede Tyskland i ryggen på sig, aldrig ville indlade sig på nogen virkelig fred. Jeg følte mig nedstemt og afkølet og var i de mørke aftener på min udsatte, ansvarsfulde feltvagt i grunden ilde tilpas. — de gæve storbønder i holkebiill! Så snart navnet blot nævnes, stiger det hele galleri af små hovne selvherskere frem som af en tåge: Uwe Brahms, nikkels røhrden, Meinert lornsen, kroens alt andet end villige vært, mølleren jehan Knoop, der anså det for en nærgående tort, når man af vanvare kaldte ham Johan, og hele resten; — hædersmænd, der alle som en gerne havde ædt os, om de kunne, og som kun nødtvungent udleverede den naturalforplejning, de med deres bedste vilje ikke kunne undgå! Men de bolde bøndermænd i holkebiill havde også, hvad der måske manglede andetsteds, en besjælende ånd, en fører: Jochen Hinrichs. Jochen Hinrichs besad endnu en gård nede i Ditmarsken; — han mindede grangivelig om den hårdhalsede, selvsikre race, der halvfjerde hundredår i forvejen på den vandomflydte vej til hemmingstedt havde stukket Junker slenzes jernklædte garde ned med lange spyd. I trækkene selv skilte han sig vistnok ikke påfaldende fra de andre gårdmænd i byen; men disse ravnsorte bryn, disse blanke, blågrå øjne, hvis blik var som en tirret hugorms og dog så fintregnende koldt, denne korte, svagtbuede næse, denne sammenbidte mund, fra hvis fremstående, tykke underlæbe i den højre mundvig en lang, forvokset tand skød sig frem — alt det talte et sprog, ingen kunne tage fejl af; man havde så øjensynlig for sig en født høvding i det små og blev aldeles ikke forundret ved at erfare, at Jochen Hinrichs fra slutningen af trediverne havde været sjælen i hele den vågnende tyske bevægelse, ja, at byens udprægede danskerhad i grunden fra først af skrev sig fra de. Jochen var sognefoged i holkebiill — begribeligvis! En af vore ledende mænd havde to år i forvejen sagt i kasino, at det, som det nu gjaldt, var simpelt og ligefrem at sætte vilje mod vilje. Her var typen på den stædige, midt i nederlaget endnu af hån og overmod gjennemtrukne tyske bonde12 vilje, der havde taget sit parti, afgjort og uigenkaldeligt. Hvorvel Jochen Hinrichs kun var en mand på et halvhundrede år, kaldte hele byen ham oir jochen-, han blev benævnt sådan i modsætning til sin søn Jung Jochen. Jung’ Jochen var ikke hjemme hos faderen; men hans moralske indflydelse hvilede over byen, ja, over oll’ Jochen med. De herrer storbønder ymtede intet; de var tilknappede og reserverte, de talte hverken til mig eller mine folk et eneste unødvendigt ord. Karle og piger var derimod meddelsommere, især pigerne, når bekendtskabet først var gjort og havde antaget den fra uniformer uadskillelige erotiske karakter. Gennem mine to underofficerer blev al den opsamlede kundskab ufortrødent befordret videre til mig. Det blev mig klart, at jung’ Jochen var en matador, der havde krammet på faderen med. Og hvad sognefogdens overmægtige indflydelse blandt bymændene angik, så var det, efter alle julemærker at dømme, denne hans genfødelse i en ny og endnu mere stridbørstet Jochen, der gav oh’ Jochens autoritet dens egenlige tynge 13 og eftertryk. Menneskene har trang til at bøje sig for det stærke, når det tillige er synligt. Det ganske holkebiill var fanatiseret op til rasende modstand mod det oldenborgske dynasti; men for dynastiet Hinrichs krøgede det sig. Et var der, man ikke kunne få at vide, nemlig: hvor jung’ Jochen egentlig var. På de direkte spørgsmål, mine hjemmeismænd undertiden havde gjort, var der bleven givet undvigende svar. Jung’ Jochen havde inden krigens udbrud ligget på agronomskolen i elmshorn; muligvis var han der endnu. Stærkt må under alle omstændigheder det indtryk af sønnens betydning have været, som mine folk af de henkastede ytringer modtog. Jeg fik et grotesk bevis derpå. Oll' Jochens gård lå i den sydlige ende af byen, skrås overfor Meinert lornsens kro, hvor jeg havde ladet feltvagten indrette. Sognefogdens gård var på sin vis stor og prægtig, men ganske i stil med en sædvanlig holstensk eller sydslesvigsk bondegård: tilbagetrukken fra landevejen med et stengærde langs grøften, hvori en åben indkørsel, den brede gavl vendt ud mod vejen med en port til dielen, dette 14 løjerlige rum, der om vinteren er folkestue, kreaturstald og køkken på éngang. I gavlen var der på enderne af sparværket anbragt to hestehoveder af træ, ikke ilde gjorte og med et stolt, hvrinskende udtryk; — på sine steder i Sydslesvig er denne prydelse yderst almindelig, her i holkebiill var der tilfældigvis ingen anden, der havde den. Det gav en københavner, der fungerede som forlystelsesråd blandt mandskabet, anledning til at døbe de to hoveder: oll’jochen og jung’ Jochen — et indfald, der gjorde stormende lykke, som vi ad omveje erfarede, endog hos 011’ Jochen selv, der fra den dag af altid så på københavneren med et udtryk af gedulgt, kalkunsk velvilje. Blandt dem, der helst indlod sig med os og navnlig følte sig hædrede, når jeg i egen høje person henvendte et par ord til dem, var, mærkelig nok, den hovne sognefogeds egen avlskarl, Klas Dehn. Når man daglig har de menneskelige lidenskabers udbrud for øje, bliver man lettelig filosof; under gamle og unge Jochens gennem lange år fortsatte omgang havde Klas udviklet sig til at blive en stoiker, der så på tingenes i5 gang med et roligt øje og ikke uden en vis lun ironi; — så var han også en født lauenborger, det gjorde måske sit! Jeg traf som oftest Klas ved hans pløjearbejde, når jeg gjorde en rundaf over markerne, og han var heller end gerne villig til at holde et lille hvil. Da jeg først var kommen under vejr med den dominerende indflydelse, fader og søn øvede på den hele by, gav han mig mangen forsigtig lille oplysning, der snarere gættedes, end den egentlig udtaltes; for Klas var i Jochens brød, der var grænser, han ikke overskred. Også han udlod sig uhyre forblommet om jung’jochens nuværende opholdssted; — jeg tænkte i øjeblikket ikke videre derover. Da vi rykkede ind i holkebiill, havde jeg et øjeblik været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle indrette feltvagten i Jochen hinrichs’s gård eller i kroen. Kun om de to gårde kunne der være tale; de lå begge i sydenden af byen, derfra kunne afløsningen af p'orposterne med lige lethed foregå. Jeg havde givet Meinert lornsen fortrinet, fordi hans gård, om end i stil med de andres, som kro havde et par indgangsdøre på den ydre sidemur, og fordi opholdet hos ham i6 frembød visse små bekvemmeligheder for mig personlig. I sin egenskab af ^buervogt* havde 011’ Jochen været tilstede ved vor ankomst, og jeg fik straks det indtryk, at han i sit bondehovmod mente, jeg så småt var bange for at tage mit standkvarter hos en mand som Jochen Hinrichs. Dagen efter indfandt han sig i min stue ovre hos Meinert lornsen og begærede tilladelse til at tage ned til sin gård i Ditmarsken. Det var et vanvittigt forlangende! Medens forbindelsen nordpå var uhindret, lå det simpelthen i forholdenes natur, at al kommunikation i sydlig retning udenfor vore forpostlinjer var strengt forbudt. Olf Jochen vidste det overmåde vel. Hans andragende skulle bare være en ny styrkeprøve med holkebiills danske befalingsmand, et forsøg på at forfølge den sejr, han indbildte sig i går at have vundet. Ved at kaste et blik ud af vinduet, så jeg to, tre af byens gårdmænd stå ventende med spændte miner ude på landevejen. Jeg opfattede straks situationen, og den besked, 011’ Jochen fik, var kort og tør. Da forhandling ikke var til at opnå, ville 17 han i hvert fald skaffe sig et påskud til at blive lidt ekstra galdefyldt, skønt gud skal vide, han var det i tilstrækkelig grad i forvejen. « Jochen Hinrichs skal altså hindres i at tilse sin ejendom af en dansk løjtnant? » sagde han med et ondt blik. « vi får se tiden an! » « vi får se tiden an, min gode mand! » Svarede jeg. « der bliver snart fred i landet, så kan enhver rejse, hvorhen han vil. Deres landsmænd har fået bank nok til engang at blive møre. » « møre? » sagde han med mørkt raseri. Det ene ord gav mig et klarere syn end de tre Års felttog tilsammen. Fra det øjeblik kan jeg sige, at min kundskab om, hvad vi havde at kæmpe imod, egentlig daterede sig. Som han stod der med det ægte, usminkede had i alle sine miner, kunne jeg ikke nægte ham en vis anerkendelse: der var tømmer i den Karl, det var en Hals, der ikke lod sig bøje! « nå, men så længe skal Jochen Hinrichs stå under kommando af en — en — —? » Han ledte om betegnelsen; den, der lå 2 i8 ham lige på tungen, trykkede han sig dog ved at bruge. « pak dem nu! » afbrød jeg ham hvast. Han drev af uden at hilse. Plattysk er just ikke lidenskabernes sprog; men jeg må udtrykkelig bemærke, at ihvorvel jeg temmelig nøjagtig har gengivet hans ord, tager de sig i gengivelsen for mig selv ud som udbrændte kul. I oh' Jochens brede, frisiske mål var de fyldte af lidenskab og flamme! Løvrigt mærkede vi snart, at vi var ude af stand til at hindre forbindelsen mellem holkebiill og de schleswigholstenske forposter, hvis feltvagt var i kroppenhøft en halv mil mod syd. Straks udenfor holkebiill lå mod vest en vidtløftig kratskov med en bestand af nåletrær, der stod plantede klods op ad hinanden. Ude mod skovbrynet faldt den af mod et mosedrag, hvorigennem der i nogle hundrede skridts afstand som en tynd tråd vandt sig et ubetydeligt vandløb, medens dybe, små, vandfyldte huller i flæng og spræng glimtede mod den grå høsthimmel, så langt øjet kunne nå. Ude i mosen stod der med kortere eller længere mellemrum en del forkrøblede piletrær og lav19 kvistede elletrunter, hvorimellem der strakte sig en række faste, ophøjede jordknolde, bevoksede med stridt græs, som oftest i så ringe afstand fra hverandre, at en forfaren person med fuldkommen sikkerhed og temmelig ubemærket kunne springe fra den ene til den anden. Min styrke var så ringe, at jeg i skovbrynet kun kunne stille nogle få udkigsposter, hvad der for den egenlige sikrings skyld jo vistnok var tilstrækkeligt, medens det ingenlunde var nok til at umuliggøre, at man fra en af de mangfoldige småstier, der, foruden de to regelrette køreveje, i alle retninger gennemskar skoven, kunne begive sig ud i mosen, hvor der var skjul og dækning i overflødighed. Mod et virkeligt angreb gav nu vistnok de forhugninger, vi havde anbragt tversover chausseen en Fjerdingvej forude, tilstrækkelig betryggelse, og hedebakkerne til begge sider tilstedte i den flakke, lidet beboede egn vore vedetter det frieste oversyn. Desuden ville et offensivt stød her i centrum være en ren og skær dumhed; det var på fløjene, at de sidste fortvivlede kampe skulle udkæmpes — det var for begge parter en given sag. Alligevel krævede min 20 stilling den yderste agtpågivenhed: « den lille krig » var begyndt, og blev fra schleswigholstenernes side dreven med den yderste snuhed og forbitrelse. Det lakkede imod enden, de vidste det. Ganske vist havde de ovenpå den vældige afbankning ved isted fået lov til i ro og mag at forstærke sig bag Ejderen, støttede fra det samlede Tyskland med pengebidrag og frivillige, mandskab såvel som officerer. Men vor valgte opstilling frembød alt for store strategiske fordele, til at de kunne udrette noget: det havde nylig bekræftet sig ved mysunde, hvor oprørsyngelen, trods sit næsten tredobbelte overtal, frådende og med pryglet skind måtte trække sig tilbage. — det lakkede mod enden; i mangel af en solid hævn udtømte tyskernes raseri sig i en mangfoldighed af meningsløse overfald, der, selv når de lykkedes, ingen virkelige fordele bragte og derfor ikke hørte hjemme i en anstændig krig. Næsten enhver dagsbefaling bragte bud om opsnappede piketter, nedskudte forposter og overfaldne feltvagter, hvorved et par menneskeliv var gåde i løbet eller nogle soldater 21 tagne til fange. Når kommunikationen med fjenden af en ildesindet befolkning kunne drives ligefor vor næse, og byen var besat af en efter forholdene rent utilstrækkelig styrke, så gjaldt det for feltvagtens ungdommelige kommandør at være uafbrudt på benene og holde vore magelige, af deres indgroede foragt for tyskerne altfor opfyldte jenser til årvågenhed. At mosen lod sig befærde, derpå skulle vi snart få et håndgribeligt bevis. I det tidlige daggry blev efter en uges forløb en af vore udkigsposter i skovbrynet skudt i samme øjeblik, han af ligegyldighed viste sig udenfor sin dækning. Fra en Tue et hundrede alen borte vældede en hvid røg frem; et par af hans nærmeste kammerater affyrede deres bøsser i den retning, naturligvis uden noget resultat. Det forekom dem imidlertid, som om de så en krybende skikkelse bevæge sig frem imellem det stride græs, og da afløsningen i det samme kom til, udviklede der sig en ganske livlig ild med buske og jordklimper til mål, indtil en grønklædt schleswigholsteiner pludselig viste sig på en hævning i terrænet langt ude og med en uhøvisk bevægelse hilste 22 på de skydende, idet han til afsked svang sit gevær i luften. Endnu et par skud sendtes efter ham, inden han forsvandt på den anden side. Han havde åbenbart kendt vejen over mosen, og det perfekt, og han havde om vore udkigsposters opstilling haft en kundskab, som kun folk i byen kunne have givet ham. På en båre af grene blev vor dræbte landsmand med højtidelig langsomhed af en udsendt afdeling bragt tilbage til byen. Toget fulgte den kørevej, som udmundede i chausseen en tredive, fyrretyve skridt foran Jochen hinrichs’s gård. I samme øjeblik, som det svingede op mod kroen, kom han, bred og hånsk, med hat på, ud fra dielens rødmalede port og stillede sig med næverne i bukselommerne op i indkørselen ud til landevejen. Om end udtrykket i hans ansigt var roligt og ubevægeligt, glimtede der dog i hans stride, blå øjne en skadefryd, som ikke var til at tage fejl af. I dette øjeblik lignede han i ualmindelig grad de udskårne hvrinskende hestehoveder på hans egen gavl. Muligvis var det under indtrykket heraf, at 23 københavneren, lighedens oprindelige opdager, på forbivandringen med pludselig indskydelse slog hans flossede harehårs-hat af hovedet på ham, så den drattede i en pøl på vejen. En bifaldende mumlen lød fra den hele afdeling, og jeg fandt mig ikke beføjet til at give københavneren nogen røffel: dertil havde uforskammetheden været alt for stor. Oll' Jochen lod hatten ligge og stirrede efter os, hvid i ansigtet, medens hans sorte hår i tjavser faldt ned om kinderne på ham — i grunden et ganske imposant syn! Laget blev henlagt i laden, til begravelsen kunne foregå. Når ikke netop kuglerne piber en om ørene, gør det altid et rystende indtryk uventet at stå ansigt til ansigt med døden. Følelsen af det ansvar, der hvilede på mig, gjorde mig uhyggelig til mode; for at få ro i mit sind ville jeg foretage en vandring op ad landevejen. Midt i sin åbne indkørsel stod Jochen Hinrichs på samme plet som før. Han havde taget hatten op og var i færd med at børste det værste snavs af flosset med sit venstre ærme. 24 « dette kan ikke være tilladt! » sagde han dumpt. — « jeg indgiver klage. » At han skulle optræde som klager, det stykke var alt for stift! Jeg følte mit blod koge. « klag så meget de vil! » svarede jeg. « det skal komme til at svie til dem selv. » Han så på mig med et langt, ondt blik og satte så med et hatten på hovedet, ubørstet, som den var. « dænenbrut! » mumlede han — det var et fra aviserne opsnappet ord. — « jung’ Jochen skal lære jer — — » Han drev op mod sin gård uden at fuldende sætningen. Selv hans brede ryg havde under den blå vadmels-frakke et udtryk af hadskhed og hån. Jung’ Jochen! Oll’ Jochen så åbenbart op til ham som en myttisk person ligesom den øvrige by. Jeg begyndte formelig at føle fortrydelse over ikke at kunne gøre jung' Jochens bekendtskab. Det følger af sig selv, at jeg indgav rapport til kompagniet om det lidte tab. Dagen efter kom en af vore feltpræster ud fra Slesvig for at forrette jordpåkastelsen. 25 vi havde fået sammentømret en simpel kiste af sortmalede bræder. Når omstændighederne tillod det, stedte vi altid vore faldne landsmænd til hvile med al mulig honnør: det styrkede følelsen hos de efterlevende. Efter at pastoren i laden havde sagt nogle fyndige ord, blev kisten på skuldrene af seks kammerater båren ud af dens port. Da sørgetoget kom til indkørselen udfør oll’ Jochens gård, dukkede gårsdagens optrin uvilkårlig op for min erindring, og mit blik søgte derhen, næsten i forventning om en gentagelse. Men hvad jeg så, var ingen gentagelse. Og dog var indkørselen ikke tom; midt i den stod en ganske ung, bondeklædt pige på i det højeste seksten år med en krans i hånden. — — — se på portrættet der, mine herrer, og sig dem selv, når der fra de friske, endnu ungdommelige træk, de der ser, gøres et fradrag på atten, nitten år i alder, hvordan hun må have set ud; og sig dem i lige måde selv, hvad indtryk en sådan skikkelse på dette sted og under disse omstændigheder måtte gøre! 2ø — pigebarnet gjorde et par skridt frem mod toget. De, som bar kisten, stod stille som på kommando. Det havde åbenbart været hendes hensigt at lægge kransen på kistelåget. Men da båren hvilede på seks firskårne landsoldaters skuldre, kunne hun ikke række så højt. Med et vendte hun sig da mod mig som troppens anfører, fæstede sine mørkeblå øjne alvorlig på mig, rakte mig kransen og sagde med en lidt fremmed udtale: « jeg er dansk! » At hun var det, vidste jeg, inden hun åbnede munden! Og meget betvivler jeg, at der var en eneste mand i delingen, som ikke havde samme fornemmelse: der er visse ting, der under givne omstændigheder ligger i luften. Den folkelige legende om de røde og hvide dannebrogsblomster, der pludselig var voksede frem på Slesvigs jord, havde i den foregående sommer været stærkt i kurs; vore brave jenser havde i de varme julidage troskyldig spejdet efter dem. Denne lille pige med den vidunderlig friske hud, de vidunderlig klare øjne og det ikke mindre vidunderlige guldblanke hår, hun 27 var midt i tyskhedens forgiftede sump, under den blygrå efterårshimmel, der sænkede sig lavt og trykkende med alle det vestlige digelands Dunster over vort sørgelige tog, en ægte dannebrogsblomst i kød og blod, en lys forjættelse for ethvert dansk sind, en bebudelse af sejr og held for vor retfærdige sag. — endnu engang, denne følelse var ikke blot min, selv den mest tykskallede bondekarl i begravelses-kommandoet følte det samme! Rimeligvis gjorde synet af det lyshårede pigebarn dem dog ikke alle perplekse i samme grad som mig. Den tak, jeg fremstammede, var ubehjælpsom næsten indtil det latterlige. Toget var ved at sætte sig i bevægelse på ny, da vi pludselig oppe fra gården hørte en rå stemme, som befalende råbte: « Ann - a! » Det var Jochen Hinrichs, som i blå, til vesten fastsyede, uldne skjorteærmer og med bart hoved kom frem i porten til dielen. Da pigebarnet ikke gjorde mine til at komme, nærmede han sig med hastige skridt. Hun vendte sig halvt om imod ham — en så ren og fintskåren profil! — og så ham stift ind i øjnene. 28 011’ Jochen kunne ikke udholde hendes blik; han tog øjnene til sig, skottede sky til kisten og var åbenbart i stærk indre bevægelse. På engang gled der en underlig mildhed over hans hårde træk; selv hans stemme lød øm og bedende, da han sagde: i Anna, kumm mai 'rin!* pigebarnet fulgte ham langsomt med en mine som en lille dronning; toget fortsatte sin vej op mod byens kirkegård. Med skam må jeg bekende, at jeg under jordpåkastelsen var grumme åndsfraværende og bagefter havde al min selvbeherskelse behov for at gøre honnørs ved det tarvelige måltid, inden pastoren på sin vogn rullede tilbage til Slesvig. Sagen var, at det ligesom sang og klingede i luften om mig: jeg havde en fornemmelse af på en studs at være bleven et helt andet menneske. Da jeg lykkelig og vel havde fået pastoren pakket på vognen, vandrede jeg en tur ud over markerne — jeg trængte til luft. Hvordan det var gået til, véd jeg ikke; men jeg havde, da jeg tog kappen på, i tanker også kastet min feltflaske over skulderen: den 29 var i det kolde høstvejr på enhver tjenstlig ekspedition min uadskillelige ledsager. På en vrag-auktion i Tønning havde Meinert lornsen et par måneder i forvejen fået et parti ganske ualmindelig god xeres-vin, som jeg ubesindig havde forsøgt og bagefter, til stor bedrøvelse for min pung, ikke kunne lade være at anskaffe påny, skønt den gode Meinert for denne extraydelse tog en aldeles ublu pris. Aldrig så snart havde jeg den grå himmel og den skaldede stubmark til eneste udsigt, så tog jeg dækselet af flasken, drak selv en slurk og heldte derpå til ære for vor gode sag og for alle blåøjede danske piger en rigelig libation ud på den fjendlige sydslesvigske jord. Den sidste halvdel af libationens genstand var nok det egenlige agens; jeg er, med tugt at melde, ellers ingenlunde noget poetisk gemyt. Men ved denne lejlighed — det nægter jeg ikke 1 — gik jeg og sejlede i et hav af anelse og lykke. Det må have været min gode stjerne, der sørgede for, at jeg dog ikke tømte hele den guldblanke væske ud mellem stubbene. Straks efter kom jeg ind på et stykke pløjeland, og 30 hvem traf jeg her andre end min filosofiske ven Klas Dehn! Klas sad ved et hegn og gumlede, medens hesten tålmodig nappede efter de enkelte korte strå i det upløjede stykke foran den, med sindige miner på en Skive grovbrød med spegeskinke til. Det var, hvad man på dansk ville kalde hans mellemmad. Når Klas havde tygget nogle mundfulde, drak han sig en tår øl af en stor stenbimpel. På nogle trækninger om hans noksom talende mund kunne jeg se, at det øl neppe var af nogen tilfredsstillende beskaffenhed. Klas og jeg var allerede gamle bekendte; han havde været mig en fornøjelig studiefigur. I dette øjeblik fik han en ny og ganske særegen interesse for mig, og havde jeg ikke i forvejen havt den ære at være kendt af ham, så betvivler jeg ikke, at jeg jo med Iver ville have søgt at gøre hans bekendtskab ved denne lejlighed. Der hvilede ligesom en afglans over ham; det formelig lyste igen fra hans gule, rødskjoldede ansigt og hans komiske, som strå nedhængende hår — de herrer forstår mig, vil jeg håbe i lige indtil det nu, da jeg fik øje på klases 3i gumlende mund og den vældige rundenom, han førte op dertil, havde jeg gået og svælget i det liflige syn, jeg havde set, og befundet mig i en tilstand, der ikke levnede rum for spørgsmål af nogen som helst Art. Aldrig så snArt så jeg imidlertid hans velbekendte, rolige træk, så følte jeg min mangel på kundskab om, hvem pigebarnet var samt om hendes forhold til Jochen som et sugende savn, blandet med en klam angst, der lod mig vogte på hans uformelige gab med dets gule drøvtyggertænder som en visdommens kilde, hvis åbenbaringer i øjeblikket var mig mere værd end al anden visdom i tilværelsen. En lykkelig indskydelse kom over mig. Jeg rakte til indledning Klas min feltflaske. Først skottede han mistroisk med det ene øje ned i det guldglimtende, læderomgivne dyb, så tog han varsomt en prøveslurk, udstødte et velbehageligt gisp og satte derpå for fuldt alvor flaskehalsen for sin mund. Opfyldt af brændende utålmodighed så jeg hans groteske læber som et par smalle rødblå orme klemme sig sammen om dens rand i uafladelig sugen og fulgte næsten i desparation den kostelige driks langsomme be32 vægelse ned gennem hans lange, knoklede Hals. Aldrig havde jeg troet, at der kunne være så ubegribelig meget i den feltflaske! Jeg var lige ved at beklage ikke at have undt den moderlige jord en større portion; men da Klas omsider var færdig og smækkede med tungen, erkendte jeg dette klagemåls store ubesindighed. Flasken, som Klas rakte mig, var så afgjort tom, at den ved en negleprøve knap ville have givet det bekendte antal dråber. Men på klases blakkede øjne kunne jeg se, at vinen havde gjort sin virkning og givet hans stoiske jævnmodighed et tillæg af trygt epikuræisk velbehag, der nok ville gøre ham meddelsom og åbenmundet i større grad end sædvanlig. Jeg gik bus på og vovede et spørgsmål. « — Anna fris? » sagde Klas og lod sin tunge varsomt afsøge mundvigerne for at indsamle de sidste rester af den vidunderlige drik, « ja, vel bor hun hos oll’ Jochen — det er jo hans plejebarn. — det forstår hr. Løjtnanten begribeligvis ikke; men det er også en underlig historie. « ser de, hr. Løjtnant, Annas forældre var danske, folk udenfor bondestanden; de havde ejet en gård ved Haderslev og stået sig rigtig 33 godt. Men faderen blev af et hamborger-firma snydt på en stor kreatur-handel og måtte gå fra gården. Så drev han i mange år handel i det mindre og havde ikke noget blivende sted. Det lå formodentlig sådan i hans natur; for somme mennesker er jo så løjerlig indrettede, at de ikke kan blive, hvor de er — » Klas så hen for sig med en grublende mine; det var klart, at en sådan bevægelighed egenlig var ham noget ganske ubegribeligt. For sit eget vedkommende kunne han, om det gik an, gerne blive siddende ved hegnet, gumlende på sit grovbrød med tilhørende spegeflesk, så længe det skulle være. « — så blev han da til sidst ført her til holkebiill og fik det gale indfald for resten af sine skillinger at købe en smule halvgård ude forbi skoven. Det var for den stakkels mand som at falde i en hvepserede; for folk her i byen havde i de sidste år været stærkt optændte mod de danske, og her havde aldrig været danske før. Annas fader blev tirret og forfulgt på alle de måder, der var til. « hovedmanden var begribeligvis oh’ Jochen — han havde længe været hovedmanden for 3 34 alt, hvad der skete i holkebiill. Men da jung’ Jochen begyndte at vokse til, blev han snart værre end faderen og fik ganske anderledes de andre med sig. En vilter knøs med et forslagent hoved var jung’jochen, og al hans gode forstand blev anvendt til at plage danskeren. Halerne blev skårne af hans heste, hans kreaturer tog skade, hans sæd blev ødelagt, hans høstakke fandtes om morgenen splittede over hele toften, når han om aftenen vel havde fået dem bygget. Jung’ Jochen var den egenlige mester for det; men de andre hjalp til. Det var blevet sådan en volksbelustigung, som byfogden inde i Slesvig sagde. Til ham klagede Annas fader jo nemlig; men det var aldrig muligt at få rede på, hvem der havde gjort det, og synderlig umag gjorde byfogden sig da ikke heller: han var en gesinnungstil chtig mand! « Annas moder døde straks, da de var komne hertil. Måske har graven bundet faderen her til stedet, så han ikke havde det bisselæder i skoene, han tidligere havde haft; kanske han også var bunden ved gæld. Blive her gjorde han i alt fald, hvor meget de end var ham på nakken, og hvor lidt ret han fik. De pinte 35 ham langsomt ihjel; for havde det været galt før, så blev det galere endnu, da kong Kristian den ottende udstedte dette åbne brev. Optændte blev de ved kongeåen, og optændte blev de hernede; der er på begge sider så mange, der tager sig af den slags ting — — » Klas så igen grublende hen for sig; atter frembød der sig for ham en ubegribelighed, han ikke kunne råde, fordi den var hans inderste natur imod. « men ved samme lav begyndte Anna på engang at vokse til; det gav en forandring i tingene. En skøn dag mødte jung’ Jochen hende nede på landevejen midt imellem faderens gård og kroen. Anna var vel en tretten år, et lækkert lille stykke kvindemenneske — det måtte enhver indrømme. Jung’ Jochen var så pas ved de nitten. Hele byen vidste, at han allerede havde begyndt at lægge sig efter tøse og havde haft held med sig; for det var hans natur at gå lige på, og efter hvad der siges, så batter det overfor kvindfolk nok bedst. Her ville jung’ Jochen også gå lige på; men den gang kom han galt fra det. « aldrig så snart havde han rigtig taget mål 3* 3ø af Anna, før han løb hen og uden forlov kyssede hende på munden, rigtig med smæk. Men pigebarnet drev ham en på siden af hovedet, så han næsten trimlede — det var også med smæk! — og greb derpå en sten fra vejen, parat til at kyle ham den i panden, hvis han skulle have lyst til at begynde forfra. Jeg stod ved gærdet og stangede møg, jeg så det hele. « Jung Jochen stod og smagte en stund på, hvad han havde fået; — den sort var ham ganske ny, han måtte have tid til rigtig at prøve, hvad det var. Al den t | Rudolph Schmidt | Rudolph Schmidt | Rudolph Schmidt | 714 |
1888_SchmidtH_Bondehoevdingen | Henrik | Henrik | Schmidt | null | 1,888 | Bondehøvdingen | male | male | dk | 308 | SchmidtH | Bondehoevdingen | Schmidt | Bondehøvdingen | Historisk Fortælling fra Reformationstiden | null | 1,888 | 360 | n | gothic | Rom | 3 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 366 | 718 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. I bjærgpassef. Alpernes snedækte tinder lyste i glansen af middagssolen, som bredte sit glødende skær over bjærgvejen ved briksen i Tyrol. På stiens ene side ved den brat afskårne rand styrtede floden eisak sig skummende og larmende ned i et svimlende dyb. På den anden lide hævede den vejrbidte granitvæg sig stejlt op mod en smal skovstrimmel. Højere oppe afspærrede befæstet murværk den bratte klippeski. Dette punkt, der blandt folket gik under navn af „ Bjærgpassef “, var for mange år siden blevet befæstet som vagttårn og værn for den meget omtvistede bjærgkrog her, hvor eisak- og pusterdalen støder sammen, og vejene til det sollyse Italien krydser dem, der fører ind på innflodens område til det mere barske tyske land. Flodens larm så vel svin dens friske køling trængte kun svagt op fra den dybt indskårne Dal; som sasttryllet af de næsten lodrette solstråler lå luften ubevægelig, og skyggerne af træerne, der voksede på bjærgskråningerne, faldt korte over de klippestykker og buske, der skjulte deres rødder. Det var især nåletræer, bjærgfyr og gran, hvis mørke, sænkede grene afgav en blød grund for lærketræets lysegrønne nålebundter. Hist og her på en mere frugtbar plet løftede en kastanje fin prægtige løvkrone, besat med piggede frugter, lig lysegrønne mb ler. De forkyndte nærheden af hint mildere himmelstrøg, hvorunder den rødblå drue modnes ved siden af den gyldne fersken, hvor den søde figen hører hjemme, og hvor oliventræet og orangen sætter blomst. Alle levende skabninger syntes at være flygtede for varmen; i det højeste sås en søvndrukken humlebi at hænge på en afblomstret tidsel, eller et guldgrønt firben at smutte ind mellem stenene, opskræmmet af et nedfaldende sandskorn. Kun menneskets arbejde og bekymring hvilede ikke. På en bakke, over hvilken vejen førte hen, og hvorfra en nu udtørret bjærgbæk ellers havde sit udspring, stod en svært læsset, tohjulet kærre, dækket med et stykke groft sejldug. Under dette så man nogle fyldte sække, der gjorde det indlysende, hvorfor folkene havde så vanskelig ved at skaffe byrden op ad bakken. I mangel af et trækdyr havde en mand og en kvinde spændt sig for kærren og trak af al magt i rebene, som de havde slynget om liv og skuldre. Det var forgæves; den tunge vogn ville ikke af pletten og truede snarere med at trække de to efter sig ned ad skråningen. „ Det går ikke, “ sagde manden, en undersætsig skikkelse med et frisk, sundt ansigt, hvis noget for stærke runding udjævnedes af det svære, hørblonde fipskjæeg, der hang ned fra hagen. „ Jeg skal lægge en sten under hjulet; stem imod, for at du kan holde kærren imens. Når jeg flyder bag på, så går det kanske bedre. “ Et stykke rødgrå granit, der var rullet ned fra fjældvæggen, satte ham i stand til straks at udføre dette forsæt. Nu lå stenen under hjulet, kærren stod, og de tvende kunne atter rejse- sig og trække vejret efter den overstandne anstrengelse. Manden lod sit skjorteærme glide over panden og håret, der var lige afflåret tværs over panden, men skråt ved tindingerne, hvorfra sveden perlede ned i tykke dråber; han var vel ved magt, og det var åbenbart faldet ham meget svært at vinde op ad bakken med sin kærre. Kvinden så derimod ud til at være af en hel anden slags. Hun var flank af vækst og smidig af lemmer; hun trak næppe vejret hurtigere end før, og da hun rejste sig fra den bøjede stilling og strøg det lange, sorte hår tilbage fra ansigtet, var hendes mørke hudfarve vel bedækket med en kraftigere rødme, men tegn på træthed eller udmattelse kunne næppe hendes på hende. Manden havde kastet sin korte, kraveløse trøje af brunt tøj på vognen. Man så nu hans røde vest med de grønne seler, det sorte læderbælte, han bar om livet, og knæbenklæderne, hvilken dragt tilkendegav, at borggrevskabet mer an var hans hjemstavn. Pigen var ligeledes iført bondedragt, men den bredskyggede, gule stråhat med grønt foder, det grønne livstykke, linnedets hvide overærmer og de sorte halværmer på underarmen tydede på, at hendes hjem måtte søges i den øvre inndal, hvor denne dragt var almindelig. Hos begge stod legemsbygningen i en vis modsætning til dragten; bonden med sit blonde skæg og sine røde kinder så snarest ud som en bajrer, medens pigen med sit mørke hår og de sorte øjne samt hele den pyntelighed, der var over hendes væsen, godt kunne gælde for en sydlænderinde. Hun stod med ryggen lænet mod kærren; bonden havde taget plads på et klippestykke, der lå ved vejranden. „ En fordømt hede, “ sagde han og tørrede stedse på ny det dryppende, fyldige ansigt. „ Jeg tror, at fordi vi har haft en uges regn, vil solen nu til gengæld brænde med dobbelt kraft... Du skulle også sætte dig ned, pige — ellers får du ikke trætheden af kroppen. “ „ Jeg er ikke træt, “ svarede hun; „ for resten har jeg hørt sige, at når man er på vandring, duer det ikke at sætte sig for meget til hvile, man står blot trættere op, end man sætter sig. Det stykke vej holder jeg sagtens ud, “ tilføjede hun, i det hun så op mod tårnet, som i nogen asstand spærrede vejen. „ Et optag til, og vi er ved målet. “ „ Ved målet? “ spurgte bonden. „ Du vil altså virkelig forlade mig? “ „ Det er nødvendigt, “ svarede hun kort; „ jeg følger med til tårnet, så har i jo også overstået det værste; der fra går det snart ned ad bakke og videre over Sletten? ' bonden syntes ikke at være enig med hende; han så betænkelig op ad den bratte sti og rystede på hovedet. „ Det er og bliver dog altid et svært slid alene, “ sagde han. „ Ak, hvor den simple mand dog har det strengt! “ tilføjede han i en klagende tone, i det han slog hænderne sammen og derpå foldede dem over knæet. „ Man må plage sig med arbejde, næsten så kødet falder af knoklerne, og blodet springer ud af neglerødderne, og hvad har man ud deraf, andet end nød, sult og elendighed? — hvor dog adels-mændene har det godt frem for os! Jeg har aldrig kunnet få i mit hoved, hvorfor det er så ulige fordelt i verden, at nogle har alt og andre flet intet. “ Pigen svarede ikke straks, hun så op mod bjærgene, bag hvis tinder solen begyndte at gå ned, og et bittert, spottende smil spillede om hendes finttegnede læbær. „ Når jeg tænker på jagttoget, der i Morges kom forbi os, “ begyndte bonden igen uden at bemærke dette smil, „ hvorledes vi næppe kunne komme til side, og hestene og hundene og trosset næsten trængte både os og kærren ud over vejen! Det har sagtens været sprechensteineren — den Karl sad på sin hest som den onde selv og gav den af sporerne, så den satte hen over mig. Til alt held var kreaturet fornuftigere end manden. Da han med sin fordømte braksnude og den tykke, brede -flab så hånlig lo til mig, fristedes jeg til at gribe hesten ved tøjlen og kaste ham til jorden. Hvis det er sandt, hvad præsten siger, at Vorherre er retfærdig, og vor frelser har udgydt sit blod for alle — hvorfor kommer vi bønder da altid ti! kort? Hvorfor har vi ikke en plet for os selv? Hvorfor sidder den røver på en hest, medens jeg må trave til fods? Hvorfor bor han på et slot, medens min hytte er nær ved at falde sammen over hovedet på mig? Hvorfor brænder solen mit skind gennem laserne på min kittel, medens han stikker i en kjortel af grønt klæde med guldborter på? “ Han tav, som om han biede på svar. Dette lod endnu vente på sig. Pigen så stadig op mod bjærgene, som om hun der fra ville hente svaret, og smilet på hendes læber veg pladsen for en sørgmodig alvor. „ Det forholder sig sagtens som med bjærg og Dal, “ sagde hun. „ På bjærget ligger den evige vinter, men sommeren hører hjemme i Dalen. Eller det går med det, som med forskellig jordbund: den ene er god jord og bærer korn og vin, den anden klippegrund, hvor næppe et græsstrå kan „ Måske, “ sagde bonden, i det han overrasket betragtede: - „ deraf kommer det vel så, at gletscherne og knppemc, -rar de ser al den pragt ved deres fødder, somme lider ligesom brister af harme, så at laviner og fjæld stred ramler ned og gør dalen, som de er misundelige på, lige så øde som fjældet der oppe... Der oppe! “ vedblev han tankefuldt og med stærk hovedrysten; „ ja, ja, således går det sagtens til — det falder jo ikke så vanskeligt, thi det går ned ad bakke. Med menneskene er det omvendt. Der sidder skønhed, rigdom og de gode dage til højbords, medens elendigheden sidder ved døren; op ad bakke går det med besvær — ja, at lomme op er hartad umuligt. Byrden falder altid tilbage. igen, og den, som vil vælte den opad, kommer let til at ligge under.. Han stirrede hen for sig, som om der på vejens sten var indhugget hemmelige tegn, han kunne udtyde. Et øjeblik lod pigen ham hengive sig til sine tanker, derpå rettede hun sig i vejret, trådte atter hen til vognstangen og råbte: „ Kom, det er på tide, at vi igen tager fat! “ „ Jeg er træt endnu, “ svarede bonden, som skræmmet op af en drøm, og for sig med hånden over øjnene. Det kryber i mig ved tanken om vejen, der fører ned til briksen... Du må nødig gå fra mig, men følge mig et stykke endnu. “ „ Jeg kan ikke, “ svarede pigen kort og bestemt. „ Jeg har dog også gjort dig en tjeneste, “ vedblev han uden at ænse hendes synlige uvilje, „ og du kunne gerne vise dig erkjendtlig derfor. Da vi mødtes nede ved Innsbruck, og du bad mig tage dig med, for at du kunne være sikker for vagabonder og landsknægte, som strejfer om på alle veje, og for at folk ikke skulle holde dig for en landstrygerskc, da troede jeg dig på dit glatte ansigt og udfrittede dig ikke, skønt jeg ikke ved andet om dig, end at du har et kristeligt navn og hedder Lucia; jeg har da også behandlet dig som en ordentlig pige. “ „ Det havde heller ikke været rådeligt andet, “ afbrød hun ham, i det hun vendte hovedet hen imod ham, og i hendes øjne lyste et glimt, der forrådte det væld af lidensfab, som dulgtes bag det tilsyneladende rolige væsen og den blide mine. Bonden betragtede hende halv forundret og næsten forskrækket; men hun vedblev rolig og i en mere bestemt tone: „ Jeg har allerede en gang sagt jer, at jeg ikke kan. Jeg følger med til bjærgpasset, så må i i guds navn se, hvorledes i kommer videre alene.... I værste tilfælde er der sagtens en eller anden mand der oppe, som giver jer en håndsrækning. “ „ Det er let nok sagt, “ vedblev bonden. „ Men hvorfor kan du ikke lige så godt følge med? Har du noget at frygte, når du går længer ind i landet? Måske har du allerede været der en gang før og har en dårlig samvittighed? “ „ Der har vel før været folk, “ sagde Lucia efter nogen betænkning, „ som trods en god samvittighed havde grund til frygt — men jeg vil vise jer, at jeg ikke er utaknemmelig for jert følgesfab; jeg vil besvare jeres tillid og sige jer, hvad jeg tør sige. “ Hun så sig om for at forvisse sig om, at hendes ord ikke hørtes af nogen anden. Derpå begyndte hun med noget dæmpet stemme og med afbrydelser, ligesom overvejende hvert ord, sør hun udtalte det: „ Jeg hører hjemme her i omegnen, men har været borte i over et år — jeg har måttet flygte. Skønt jeg ikke havde den mindste skyld at bebrejde mig, kunne jeg dog ikke blive, hvor jeg var. Jeg drog ud i den øvre inndal, tog tjeneste og har været sætcrpige på en sæter, hvor jeg ikke kunne findes af dem, som mulig har søgt efter mig. Jeg var sagtens også bleven, hvor jeg var, men pludselig faldt det mig tungt på sinde, at jeg har en gammel moder, som ikke ved, hvor jeg er, og for min skyld måske græmmer sig til døde. Derfor har jeg atter begivet mig på vej og vil snige mig til hende i nattens mørke... Måske træffer jeg ingen, måske er jeg bleven glemt i den mellemliggende tid.... Så vender jeg atter tilbage til min tjeneste og arbejder igen for mit brød. Jeg vil da kunne gøre det lettere, når ingen uro mere tynger på mit sind... Det er alt, hvad jeg kan sige — i tror mig måske ikke? — så vist som jeg her står under guds srie himmel, det er alt sammen den rene sandhed. “ „ Hvorfor skulle jeg ikke tro dig? “ sagde bonden, i det han rejste sig og rakte hende hånden, som hun kun let berørte. „ Jeg tror dig på dit ansigt og dine øjne og vil ønske, at du må komme heldig der hen og bort igen — jeg under din moder den glæde at gense dig... Men nu er det nok på tide, at vi bryder op; i tårnet er man dog nødt til at bede et kvarters tid, og solen dukker allerede ned bag bjærget. “ Uden at svare gjorde Lucia sig rede til at trække kærren videre, bonden trådte, ligesom før, hen for at skyde bag på. Så længe vejen kun højnede sig svagt, gik det også ganske tålelig fremad, men da den sidste stigning var nået, stod kærren atter som groet fast i bakken. Med en ed stemmede bonden sig imod for at hindre den i at rulle tilbage. „ Så gid da også fanden havde det! “ udbrød han, „ og gid en sten ville løsne sig der oppe, som tog hele vrøvlet med sig ned i eisak, så havde da plagen en gang ende! “ „ Tab dog ikke sådan modet straks! “ sagde Lucia til ham. „ Hvis i endelig vil give Hals, så gør det heller til gavns, så at de kan høre det oppe i passet; måske kommer der så nogen, som hjælper os. “ Bonden målte afstanden med et fortrædeligt blik og ville just til at råbe, da noget begyndte at røre sig på vejen ved siden af; på dette sted ragede en mægtig stenblok noget frem og blandede sin brede skygge med et smukt kastanjetræs, under hvilket der således opstod et behageligt, halvt skjult hvilested. En kraftig mandsskikkelse trådte pludselig frem bag klippestykket. Et stærkt, sort skæg omgav det solbrændte, kække ansigt; en mørk vams med røde pufærmer og der over et lille stålharnisk bedækkede det brede bryst; benene stak i sorte knæbukser, røde strømper og svære sko. På den nederste dragt var lignende røde puf ' som på vamsm, men falmede af støv og sol. I mosset under kastanjetræct lå en tung bøsse med hjullås; på gasten, som var stukken i jorden, hang en bred, opkrampet hat, som yderligere viste, at manden var en omstrejfende kriger. Hans ddrc tydede på, at han kom langvejs fra og havde været længe undervejs, thi hans vams var skidt, men dog vel vedligeholdt, og tilkendegav, af dens ejermand lagde vægt på af gøre et godt og stateligt indtryk; bøssen og brystpladen ligesom dolken, der stak i væltet, var spejlblanke. „ Landsknægt! Hejda, landsknægt! “ råbte bonden, da han fik øje på ham. „ I kommer lige til Pas for af hjælpe mig! Jeg kaldte nys på fanden, og det går som i ordsproget: „ Hvor fanden ikke kan komme, der skikker han en landsknægt. “ den tiltalte var trådt nærmere, hans øje hvilede fast på Lucia, som rolig blev stående og ligeledes betragtede ham med et udtryk af overraskelse; derpå vendte hun sig bort og så ned i den skummende elv — hun følte blodet stige op i sine kinder uden af vide hvorfor. „ Hvad er du for en hund, “ udbrød landsknægten, „ af du river mig dit dumme mundheld i næsæn, når jeg skal hjælpe dig? Jeg havde mest lyst til af lade dig gå fanden i vold, men for den vakre piges skyld bærer jeg over med din dumhed og skal hjælpe dig. Gør plads, smukke brunette! “ vedblev han, i det han varsomt skød Lucia bort fra kærren og tog fat i vognstangen; et eneste ryk, og køretøjet rullede over den besværlige stigning og ind på en jævn, allerede noget nedadskrånende vej, hvor den med lethed kunne rulle videre. „ Gud lønne jer! Det var en god hjælp! “ udbrød bonden, da landsknægten trådte til side. „ I må ikke tage mig det ilde op, hr. Landsknægt, at jeg kom med det dumme mundheld — jeg ved ikke selv, hvor jeg har det fra. Hellige nothburga — sikken en kraftkarl i er! Jeg hører dog ikke til de voveste, men i tumler med den tunge kærre, som var den et stykke legetøj. Jeg ville nødig have min hjærneskal stikkende i den stormhue, som i skår løs på. Jeg ville gerne give jer et par styver til tak, men min pung er næsten lige så læns som en lade ved kyndelmisse. “ „ Jeg trænger hverken til dine penge eller dine ønsker, Bonde, “ svarede landsknægten ligegyldig uden at vende blikket fra Lucia. „ Din gudsløn kan du selv beholde eller lade den veksle i det nærmeste kloster; der har de kendskab til flig mynt og giver dig måske en styver i tilgift. Jeg hjalp dig såmænd ikke for din egen skyld, men kun for den smukke tøs der, som ikke synes skabt til så svært arbejde. Men i er så tavs, skøn jomfru, “ tilføjede han, i det han rask trådte nærmere, „ har jeg ikke fortjent et venligt ord? Ikke et blik? Det synes jeg dog og gad nok udbede mig et Kys af disse læber, der ser ud, som det hedder i en gammel vise: „ Din mund den er som rosen rød, hvor bien suger den honning sød, honning, som bien kan fryde. Hvor fik jeg syge mand det godt, turde den roses sødme jeg blot daglig et øjeblik nyde! “ Han trådte nogle skridt nærmere Lucia, der havde stået kold og tavs. Men nu vendte hun sig hurtig med et vredt blik om imod ham; afværgende udstrakte hun armene imod ham og trådte på samme tid tæt hen til vejens yderste rand, hvor klippevæggen falder stejlt ned mod strømmen. Hun sagde intet, men en til afsky grænsende harme trådte så klart frem i hendes funklende øjne, at landsknægten overrasket, men leende, trådte tilbage. „ Se, se! I afflår min bøn, “ udbrød han. „ Hvorfor? Er jeg da sådan et utyske, at et Kys af ulig tykkes jer en ulykke? Det lyster mig næsten til straf at vise jer, at et Kys af en skægget mund smager bedre end af den glatte, i måske er vant til... “ „ Vov ikke at røre mig! “ udbrød Lucia af et tungtåndende bryst. „ I ville angre det... “ „ Angre det, “ udbrød landsknægten muntert. „ Den synd er så sød, at jeg gerne tager en smule anger med i købet. “ Hurtig havde han nærmet sig hende og slynget den ene stærke arm om den modstræbendes liv, medens han med -den anden søgte at drage hendes bortvendte ansigt om imod sig. Tavs, men med vredens hele krast, brødes hun med ham, og ved en rafl vending lykkedes det hende virkelig at undflippe hans tag. Før han var i stand til igen at så fat på hende, stod hun atter ved afgrundens rand og udbrød: „ Vov ikke at røre mig en gang til, eller jeg springer i eisak...! “ Overrasket stod landsknægten foran hende; skælvende, men med en fast beslutning præget på sin pande, veg hun ikke fra afgrunden — et øjeblik så begge hinanden stift ind i øjet — hun åndede næppe; ud af krigerens djærve træk lyste atter den tanke frem at ringeagte en trusel, som hun dog ikke ville gøre til virkelighed; derpå så han hende atter ind i de mørke øjne, der lyste ham i møde som stedse stærkere glødende kul, og med et halvt krænket, halvt hånligt smil vendte han ryggen til hende. „ Gjern så eders kirsebær til spurvene, “ udbrød han. „ Jeg ved kun alt for godt, hvad der altid er enden på flig knibskhed; men da i nu en gang sidder på den høje hest, vil jeg ikke være årsag til, at i bag efter måtte skamme jer for jer selv. Spring, eller lad det være — jeg holder ikke på jer — men hvis der ligger et nonnekloster på eders vej, gå ikke det forbi, der har de kanske brug for sådan en bly helgeninde! “ med gentagen latter, som dog lød noget tvungen, vendte han tilbage til sin forrige plads, hvor han strakte sig ned med ryggen mod parret, som drog videre hen ad vejen. Forskrækket havde bonden været vidne til dette optrin og tavs fjælet sig bag ved kærren; tavs var Lucia trådt hen til vognstangen, tavse stred de hen ad vejen, indtil bjærgpassets mure hævede sig i kort afsfand fra dem. Bonden syntes først nu at være kommen til klarhed over sine tanker. „ Jeg kan endnu ikke rigtig sunde mig, “ sagde han, i det han standsede. „ Hvor turde du dog tale så dristig til dette menneske? Mig blev ordet stikkende i halsen ved blot at se til. Hvorfor er du også så trodsig? Det havde jo været et Kys i al skikkelighed. Og hvis han havde taget det uden forlov, “ tilføjede han med en kort latter, „ var du vel heller ikke sprungen ned? “ „ Så det tror i! “ svarede Lucia, i det hun vendte ansigtet om imod ham, et ansigt, som før blussede, men nu havde mistet al farve; selv læberne var blege. „ Vær vis på, at jeg havde gjort det. Landsknægt eller adelsmand, det kommer ud på et — jeg føler mig lige så god som en kongedatter — mærk jer det!... Men nu er vi ved porten, “ tilføjede hun, afbrydende samtalen, „ undskyld mig nu, og lad mig gå i forvejen. Værtinden er en gammel kending, som ikke forråder mig og sagtens huser mig til aften; nu må vi tage afsled med hinanden... “ „ Det er altså dit ramme alvor? “ sagde bonden modfalden. „ Det gør mig ondt, thi du er en rigtig flink pige, og jeg vil ønske dig guds fred og velsignelse på din vej! Jeg har allerede sagt dig, at jeg hører hjemme i borggrevskabet Meran. Egentlig har jeg vel mit hjem i inndalen, men jeg har giftet mig ind i grevskabet, og når du går op ester-sloltet Tyrol og spørger efter Jørg mater, kan hvert barn vise dig min gård... Jeg skal tale til min hustru om dig, og kommer du i nød, og trænger du til en god ven, kom så til os, og du skal altid blive vel modtaget. “ Tavs, ' men med et venligt blik rakte Lucia ham sin hånd, som han hjertelig trykkede. Derpå forsvandt hun hurtig i porten, ved hvilken der stod en krigsmand, iført stålhue og harnisf og med hellebarden i armen; uden at råbe hende an lod han den fredelige vandrerske træde ind. andet kapitel. I vagttårnet. Vagttårnet var en middelstor, nanselig bygning, men stedet, det stod på, var så ypperlig valgt, at det var fuldkommen i stand til at spærre vejen for enhver fjende. Murene var opførte af klippeblokke og så nøje forenede med fjældvæggen, der skrånede ned mod eisak, at man ved begges vejrslagnc udseende ikke kunne skelne, hvor klippen hørte op, og muren begyndte. Bagsiden var helt forenet med og bygget ind i klippevæggæn, der lodret hævede sig til en svimlende højde. Den lave porthvælving kunne afspærres ved et fald-gitter, som med sine svære egeplanker og jærnspidser hang truende over indgangen; lige over for så man den på samme måde beskyttede udfaldsport, medens talrige skydeskår af forskellig størrelse og små luger skjulte lige så mange udrør og feltskanger, som på givet tegn var rede til at udsende deres dræbænde ild og nedstyrte den dumdristige, der trods afgrunden og klippevæggen vovede et angreb. Den lille fæsfnings indre bestod kun af en gårdsplads, som dannedes af de gamle, mosklædte adermure, i hvilke der i ringe højde var anbragt vægtergange for det mandflab, som i krigstid skulle forsvare passet og passe skytset. Nu, da øjeblikket gemte mindre fare, havde man i disse hensat nogle borde og stole, rede til at modtage de talrige rejsende, som passerede den stærkt befærdede vej og plejede at holde rast i passet. Vagtmesteren, som med nogle få folk var betroet opsynet og bevogtningen, havde man til trøst i hans ensomhed givet tilladelse til at beværte de vejfarende med mad og drikke. Vel bestemte den gamle forordning, at de rejsende, til forebyggelse af mulig påtænkte overfald, skulle indtage måltidet stående og ikke opholde sig længere tid, end der behøvedes til at fremsige fem „ Fadervor “; men denne gamle bestemmelse var for længst gået i glemmebogen — det var dog alt for hårdt at unddrage den trætte vandrer et øjebliks hvile og, når det første krus havde smagt ham, at nægte ham nydelsen af et andet. Op til husets indgangsdør førte en stentrappe med et jærnrækværk; foran trappen var der en ret anselig plads, hvor man ligeledes havde henstillet borde og stole. I en skyggefuld krog tæt ved huset havde en skare gæster bænket sig, og deres højrøstede sanitale tilkendegav, at vinkanden allerede ofte havde gjort sin runde imellem dem. Det var hovedsagelig Almuesfolk fra de omliggende landsbyer og torper. Deres klæder var pjaltede eller bar i alt fald tydelig præg af lang tjeneste. Kun en mand, klædt i den sorte, med grønt kantede pusterdalsjakke, syntes at være ret velstående; dog også hos ham var den sorte vest og det sorte bælte falmet og skidt, ligesom det mørke, kortstudsede hår begyndte at isprænges med gråt. Ved siden af drikkebrødrene — men dog i så lang afsfand, at hans hensigt at holde sig borte fra deres selskab blev indlysende — sad en olding, hvis lange, sølvhoide hår hang ned ad nakken, og hvis simple, men vel vcdligeholdte sorte klædedragt dannede en lige så skarp modsætning til de andres pjalter, som dens ejers blege og alvorlige ansigt var afvigende fra de andres, der blussede as vin og overstadigt lune. På bordet foran ham lå et stort sværd med korsgreb og bælte. En opløben knægt, hvis ranglede skikkelse kun syntes at bestå af knokler, hvorover den voxgule hud var spændt, løb frem og tilbage mellem bordene og huset, for at fylde tinkrusene nede i kjælderne og atter sætte dem foran de tørstige gæster. Hans begsorte hår var kort afklippet; hans øjne, der havde en sælsom afstikkende grå farve, syntes at skjule sig under de tykke, buskede øjenbryn, og om de smalle, sammenknebne læber spillede af og til et udtryk som af dulgt ondskab, der ikke mægtede at give sig luft. Han havde just sat et krus hen foran den tavse olding, som uden at agte på ham så stift ned foran sig og med sin alpestok ridsede tegn i sandet, hvilke han atter udslettede. Ved et andet bord slog nu en af gæsterne kanden hårdt i bordet og råbte til opvarteren: „ Hvad går der af dig, lømmel? Hvor længe skal jeg råbe, inden du gider hørt på mig? “ Uden at sige et ord tog den tiltalte kanden fra ham og forsvandt i kjælderåbningen, som var anbragt under den op til indgangsdøren førende stentrappe. „ Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke om denne fyr, “ ytrede den anden til sin sidemand; „ det forekommer mig, at jeg har set ham før — hvor og når er jeg dog ikke i stand til at mindes. “ „ Mig går det ligeså, “ sagde pusterdaleren med det gråsprængte hår. „ Et sådant fjæs glemmer man ikke så let. Når han ser på en, fristes man til at springe til side, for at han ikke skal bide eller udsøge sig det sted, hvor han bedst kunne rende en sin kniv i livet... Hør lidt! “ vedblev han, da opvarteren vendte tilbage med det fyldte krus, „ det lader til, vi kender dig, men vare ikke kan udfinde, bag hvilket gitter vi sidst så dig. “ „ Så sad i vel selv inden for gitret, “ svarede opvarteren med et lurende sideblik, „ for jeg har aldrig været bag sådan stads. Jeg er en ærlig mands søn, og der gaves en tid, da jeg kunne købe jer alle til hobe, selv om jeres lommer var proppede med guld! “ „ Halløj! Nu kender jeg dig! “ råbte pusterdaleren. „ Er du ikke vækst og hører hjemme i nou-dalen? Slog vi ikke for længere tid siden en handel af med hinanden? Jeg købte din druehøst — ikke sandt? Du havde den gang en lille ejendom i—i—. Hvor Pokker var det nu? “ En mildere, næsten vemodig bevægelse fløj over opvarterens træk; han svarede først kun med et nik, fordi stemmen svigtede ham. „ Ja vel, “ sagde han derpå, „ jeg har ejet den kønne, lille gård med den prægtige vinmark... Det er mig, i købte druer af — jeg er Zenzo fra malesch. “ „ Og nu er du opvarter og staldkarl i bjærg-passet? Du har drevet det vidt! “ „ Ikke videre, end i alle vil drive det inden enden, “ svarede Zenzo hvast. „ I de kolde vintre ødelagde frosten alle mine vinstokke — jeg kunne ikke længer svare skat, rente, tiende, afgift og hvad alt det djævelskab hedder... derfor jog fogden mig fra hus og hjem og gav mig stav i hånd. Så løb jeg ud i verden og ville være soldat, men overalt, hvor jeg kom hen, var krigen til ende, og jeg tænkte som så: skal du endelig sulte ihjel, kan du lige så godt besørge det her hjemme som udenlands. “ Mændene tav; kun den ene, som før havde været så højrøstet, råbte endnu højere og holdt det fyldte glas hen imod Zenzo. „ Drik, så er vi kammerater, vi to! “ udbrød han. „ Mig er det gået akkurat som dig. Jeg er fisker og havde også et lille hus nede i dalen. Men ser du, domherrerne i briksen havde regnet ud, at ikke en sten eller et søm deri tilhørte mig. De gav det derfor til en anden og kastede mig på døren. Et par lumpne daler gav de mig med på vejen.... Det var alt, hvad der kunne tilkomme mig, sagde de — men jeg vil fanden ikke beholde noget fra de skaldemunke; jeg vil drikke pengene op, vil jeg, inden jeg begynder min tiggergang. “ Han tilkastede Zenzo, som imidlertid havde tømt glasset og atter sat det fra sig, en stump små kobber- og sølvmønter, hvoraf denne omhyggelig udsøgte sig nogle, men skød resten tilbage. „ De gælder ikke, “ sagde han, „ det er klippinger. “ Fiskeren lo endnu højere end før. „ De har altså oven i købet snydt ræven, som de jog ud af sin hule. Men hvad kerer jeg mig om det! Skål, Wagner, Muller, planitzer — skål! Vi bryder os kun lidt om sortkjoler og adelsmænd. De har jo også villet forbyde os at drikke vin — jeg gad kun ønske, her var et par af det hovmodige kram til stede, for at de kunne se, hvor godt vinen smager os. “ „ Det er himmelråbende, “ sagde Wagner, den gamle pusterdaler, „ til sidst får de vel også i sinde at forbyde os at trække vejret. “ „ Ja, hvorfor ikke? “ udbrød fiskeren med et grin. „ Det er dog et held, at der hører to til den leg — en, som forbyder, og en, som adlyder! “ „ De har jo også forbudt os at bære værge og våben, “ sagde Muller og tilføjede derpå i en sagtere tone, „ og der henne sidder dog en mand i Bondedragt, som har sit sværd liggende åbenlyst på bordet foran sig. Han er vel også kun Bonde — ikke sandt? Hvorfor sætter han sig da ikke hen til os? Vi er sagtens ikke gode nok til ham. “ Wagner bøjede sig over mod spørgeren. „ Vel er han kun en Bonde som vi andre, “ sagde han, „ men af en af de gamle slægter, som i fordums tid boede inde mellem- bjærgenc og kaldtes selvejer- eller adelsbønder, ligesom gårdejerne i borggrevskabet. Manden er for resten flink og ikke flet så fornem af sig, som han ser ud til. Han er blot ingen ven af megen snak og ser altid så alvorlig hen for sig — kanske er der også kommet ham noget på tværs. Hans gård ligger nede i pusferdalen, bag brunneken, på vejen til tesselberg... jeg vil dog tale til ham... “ Han tog sit glas, løftede det mod den alvorlige gæst og udbrød: „ Det gælder eder, pusterdaler landsmand der henne! Gør mig besked — en skål for vort Tyrol! “ Den tiltalte vendte hovedet om imod ham og greb sit glas; med den anden hånd lettede han på hatten. „ Den skål siger jeg aldrig nej til, “ sagde han med eftertryk. „ En skål for Tyrol og dets mænd! “ „ Jeg undres over at træffe eder så langt fra hjemmet, “ vedblev Wagner. „ I har vel haft forretninger ude i landet? “ „ Det har jeg, “ svarede den gamle kort, men ikke uvenlig. „ Jeg var ovre i sterzing for at betale min afgift i dechantgården. “ „ I har betalt afgift, “ udbrød fiskeren ærgerlig og slog i bordet. „ Det skulle i ikke have gjort — det er netop vor ulykke, disse afgifter. De få, som endnu har noget og betaler for den kære freds skyld, skulle lade det være; thi når ingen mere betaler afgifterne, vil herrerne snart tabe lysten til at kræve dem — ret dertil har de dog ikke! “ Oldingen kastede et gennemtrængende blik på den talende. „ Nok muligt, men de har magten, “ sagde han derpå i en tone, der tilkendegav, at han ikke havde lyst til at fortsætte samtalen. Fiskeren stirrede på ham og ville måske have givet et skabet svar; men i det samme blev opmærksomheden henledet på Lucia, der trådte ind ad porten og ilede forbi mændene hen imod trappen, der førte op til huset. Hun bar sin hat og en lille bylt med hendes ejendele i hånden; over hovedet havde hun kastet et bredt, hvidt tørklæde, der skuttede så tæt om pande og hage, at næsten kun øjnene var frie. „ Stop lidt! “ udbrød Muller, seende efter hende. „ Hvem smutter der forbi, som en flaggermus i tusmørket? Hun har jo formummet sig som en nonne. Jeg havde god lyst til at følge efter hende og se, hvilken fugl der gemmer sig under tørklædet! “ „ Han udførte ikke sin beslutning, thi Jørg var netop standset med sin kærræ i porthvælvingen og anholdl af vagten; på dennes høje råb kom vagtmesteren til. Også bønderne trådte nysgerrig nærmere. „ Gudsfred og godaften, landsmænd, hjælp mig dog! “ råbte Jørg dem i møde. „ Det angår lige så godt den ene som den anden. Forrige uge trak jeg en kærræ med druer og ferskener til landeck — jeg tænkte, at adelsfruerne på slottene der omkring nok ville købe dem, da slige sager ikke vokser der. Da vi nu flere år i træk har haft misvækst af korn, tiltuskede jeg mig mel i siden og mente, jeg kunne tjene en lille skilling, når jeg førte det ind i landet. Da jeg drog ud, måtte jeg ud med en bandsat told af druerne, og nu forlanger vagtmesteren igen to berner-pund i told af melet. Så meget kan jeg ikke tjene; så går ikke alene hele min fortjeneste fløjten, men jeg har endogså tab for alt mit sure slid. “ „ Hvad rager det mig? “ udbrød vagtmesteren, af hvis ansigt man under jcernhuen næppe så andet end et vældigt skæg. „ Jeg har ikke sendt dig ud at handle og har ikke skrevet loven — altså, ingen vrøvl. Du betaler de to berner-pund, eller din kærre kommer ikke gennem passet. “ En forbitret mumlen løb gennem bøndernes række, men den forstummede, da vagtmesteren barsk vendte sig om imod dem og påbød stilhed, hvis de ikke ville gøre bekendtskab med soldaternes partisaner. Med et ynkeligt ansigt og tårer i øje | Henrik Schmidt | Henrik SchmidtH | Henrik Schmidt | 715 |
1883_SchmidtJ_StakkelsPlagesenMedMuntreFoelgesvende | Jakob | Jakob | Schmidt | null | 1,883 | Stakkels Plagesen Med Muntre Følgesvende | male | male | dk | 309 | SchmidtJ | Stakkels Plagesen Med Muntre Foelgesvende | Schmidt | Stakkels Plagesen med muntre Følgesvende | null | null | 1,883 | 164 | n | roman | Bjørn Bjarnasons Forlag | 2 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 168 | 717 | Other | 0 | 0 | 0 | Prolog: portræt af helten i ugift tilstand. Peter Plagesen var manufakturist med en god gage hos et stort firma. Han holdt nok af en passiar om etablissementet, chefen, de rejsendes flotte diæter og alle herhen hørende forhold. Når forretningen udsendte et af sine illustrerede, voluminøse prospektes, som var konkurrenterne en torn i øjet, var han i flere dage ungefæhr ligeså begejstret som det smukke køn for de bekendte „ Rester “ Ved det årlige udsalg. Stiklede en eller anden stormagt på den gennem avertissement etc., var indignationen så noget nær ved at gøre ende på hans unge liv. En noget pertentlig og sippet fyr var han — i sin fejreste, årige ungdomskraft — som altid gik med mavebælte og ægte wennerstrømske brystlapper samt vinter og sommer lå med et 3½ alen langt halstørklæde om natten: for ikke at forkøle sig. Forhåbentlig tvivler ingen om, at han lignede en ulykkelig adelsmand med et lispund melankoli i kroppen. En sød overbevisning herom fyldte i alt fald ham selv. „ Grev X. ser altid efter mig, når han møder mig på ruten, “ sagde han med selvfølelse. Le ikke ad denne hans udtalelse! Hans yderst soignerede ydre og blege, markerede ansigt med de dybt liggende, godmodige øjne og den dominerende ørnenæse, ved hvilken han var såre glad, for han havde hørt, at store mænd har store næser, gav ham i forbindelse med et stateligt napoleonsskæg absolut et distingveret præg. Dette skæg voldte ham tantaluskvaler! Fippen på den spidse, indadgående hage spaltede stadig og voksede skævt. Hans barber, der daglig måtte rette på den, havde derfor en guldgrube i den. Og den blev ikke bedre, i tidernes løb; thi hårkunstneren var en fiffig knægt, ligeså dreven overfor fippen som en urmager overfor et ur. Den ene dag fyldte han Plagesen med det lysegrønneste håb, den næste med kulsort fortvivlelse. Og så sagde han hver gang, han havde behandlet den, med et lunt smil til sine svende: „ Stakkels hr. Plagesen! “ Det tungsindige overskæg ville uagtet al anvendt møje og bjærge af pomade ikke beholde det tilfredsstillende, fikse sving opad. En medlidende dame i forretningen — langt ude beslægtet med Plagesen, og hvis skønne barm gemte en faible for formelen: facio, ut des — havde derfor indgået den kontrakt med ham, at hun skulle have en napoleonskage for hver gang, hun underrettede ham om, at skæget gjorde skrue. Meget ofte — selv i kunders nærværelse — lød det da fra den yndige, kagelystne kontrahentindes læber: „ Plagesen, det hænger til venstre “ ( værste side )! Mindre ofte, men visselig ofte nok for den stakkels Plagesens skræmte øren: „ Plagesen, det hænger til højre! “ Denne snedige formular var funden af frøkenen for at vildlede fremmede, der ved udbruddet kikkede op ad væggene respektive til venstre og højre, medens Plagesen skyndsomt snoede den svækkede ende. En af de andre damer i forretningen, hvis planer krydsedes på det føleligste af nævnte fortrolige forhold mellem de pårørende, påstod for resten, at den lykkelige medbejlerinde, når hun kunne se sit snit dertil, selv plejede knevelsbarten med sine parfumerede rosenfingre, medens hendes brune øjne samtidig lod alt deres skyts spille. Overskæget var for sin så. hensynløst omtalte plejerske en sand kagegrube. „ Stakkels Plagesen! “ hviskedee indbyrdss det øvrige medynksfulde personale. Disse pikante ejendommeligheder hos Plagesen fik forøget relief ved en magerhed, som i al magelighed kunne måle sig med doktor Tanners efter de 40 dages faste. Ogden forbavsede mere, thi Tanner, som kun stjal sig til en smule bouillon, nydt under sindsbevægelse, måtte naturlig blive mager. Men enhver erkender det højst unaturlige ved de pharaoske magre kør og dito aks, som uagtet deres slugvorenhed blev lige slunkne. Og aldeles på samme måde forholdt det sig med vor helt, som spiste for tre. Men han høstede udbytte heraf i anden retning: hans kæveparti var ved den megen brug i ligeså rask udvikling som mangen amerikansk by. Med denne hans interessante ydre habitus harmonerede godt hans efter eget sigende bomstærke karakter, som, gud bevares, ikke havde nogen som helst større skavank. Han gjorde såmænd ikke en kat fortræd, skønt katte, der for så mange gamle jomfruer er det kæreste her på jorden, var ham en pestilens. Ja, han var i grunden en rigtig skikkelig fyr,'der elskede og understøttede sin gamle, nervesvage moder ovre i provinsbyen og ofte sendte sine søstre, der in corpore havde blegsot, tøj til en kjole. En gift fætter med en hoben børn — Plagesens rædsel grundet på deres pludren og støjen — skænkede han højmodig sin aflagde garderobe. Den slette verden havde gjort ham en kende misantropisk-pessimistisk: „ Jeg kender ikke et menneske, som ville give mig en krone, hvis jeg var i nød, “ sagde han ofte i en udpræget menneskefjendsk, bitter tone. Af venner „ sande venner “ mente han ikke at have en eneste. Af bekendte kun en lille beholdning. Derimod havde han et kolossalt lager af beklædningsgenstande, fine fornemmelser og forfængelighed. Han var en slave af alle moder og alle spejle. Havde han købt en hat af allernyeste facon, for han om til sine bekendte og spurgte atter og atter med passende mellemrum om, hvorledes den klædte ham. Selv troede han, at disse forespørgsler fremkom fint, en passant, så at ingen anede hans svage side, medens i virkeligheden alle lo ad ham. — fik han sig en elegant paraplyeller solskærm, spankulerede han frem og tilbage foran sit store spejl — snart slående den op, snart benyttende den som spadserestok, så svingede den på forskellige kokette måder, så ladende den hvile nonchalant gyngende på den lille finger, så tagende den mere adstadig under armen. En times tid kunne han magelig drive sådan sport — den eneste han kendte til — og fik derved sig ubevidst en smule gymnastisk øvelse, som hans stive, uelastiske legeme havde godt af. Nå, var han en smule svag i det kapitel, var han det til gengæld ikke i et par andre: hans sjæl husede altid en enorm stærk kærlighed — naturligvis ulykkelig og i ærbødig afstand — så til denne så til hin grumme skønhed. Og han var ligefrem en donkraft på nervøsitetens vidder. Som hos mange sådanne mennesker førte første klasses surmuleri desværre overkommandoen i hans sind. Kun engang imellem tog det orlov og afløstes af et anfald af godt humør eller rettere overstadig lystighed. Tog han f. Eks. en sjælden gang på Frederiksberg sammen med er par bekendte, kunne han,. efter længe at have været tvær, en kort tid uden skellig grumi blive kankanerende lystig. Men pludselig for den gamle, Adam i ham igen, og han sagde ikke et ord. Hvis bn af kammeraterne da i gemytlighed slog ham på skuldren’: „ Nå, Plagesen, skal vi så gå lidt på „ Daudi “ i tivoli? “ hvæsede han som en gammel, arrig pebermø: „ Lad vær’ og plag mig, man kan ikke altid være oplagt. “ Undertiden hævede han endog i rasende mod stokken notabene uden at slå — dertil var han for dannet, sagde han -- eller skilte sig fra dem og gik mut og utilfreds hjem. „ Stakkels Plagesen! “ sagde de forladte under homerisk latter. Den centrale handling: heltens uhørte plager som lejer i omtalte, mageløse tilstand. En og anden af Plagesens bekendte har insinueret, at hans fataliteter som lejer har givet ham navnet: Plagesen. Men denne fule usandlied bliver slået til jorden på • en eklatant måde af hans dåbattest. Derimod er det hævet over al tvivl, at de fra først af og særlig har givet ham attributet: stakkels. hvoraf følger med ubønhørlig konsekvens, at det nu, efter at han er præsenteret for elskværdige læserinder og læsere, må være i højeste grad passende for en tid at skænke disse hans trængsler, der har haft så skæbnesvangre følger, den ære at danne fodstykket, hvorpå figuren hæver sig, omgivet af martyriets glorie. * » -x— — han kom hertil ved nytårstide anno 1870 og averterede straks om et smukt værelse med tor kost for 45 kroner. En uendelighed af billetter — kostelige varieteter med hensyn til sprog og ortografi, rigt udstyrede med „ ville skud “ — var frugten. Han brugte en uge til studiet af dem. En skomagers fandt nåde for hans øjne. --------ja, de skal se, hr. Plagesen, det skal gå udmærket, “ forsikrede denne. Og det gik udmærket, men stadig på Plagesens mange par støvler, som skomageren også tillod sig at bruge for desto hurtigere at komme til at forsåle dem. Gik det ikke hurtig nok på den måde, rev og sled han i dem i den grad, at Plagesen var overtydet om, at der måtte være rotter i værelset. Hans nervøse anfald tiltog derfor i en foruroligende grad. Men rotterne var det ham ikke mulig at få kig på. En forårsaften opklaredes hemmeligheden. Plagesen var gået ud at spasere i sin ny sommerpaletot. I skumringens ejendommelige clair-obscur, i hvilket fantasien lettere får travlt og spiller én et puds, så han lidt foran sig på Vimmelskaftet sin vinterfrakke og elegante, stribede bukser, som han troede godt gemte i skabet hjemme, figurere på et parti velproportionerede lemmer. I første nu svimlede det for ham: tanken om dobbeltgængeri gennembævede hans sarte, nervøse konstitution. En sved af 20 graders kulde — horribile dictu — piblede frem på hans pande og kinder. Men han beroligedes temmelig hurtig ved en mere nøgtern betragtning: han havde jo dog aldrig haft så kraftige lemmer som den gådefulde foran. Og et gespenst måtte — som hørende til åndeverdenen — dog vist have en mere luftig, ætterisk skikkelse. Et nyt tankelyn tændte fosforen i hans hjærne i lys lue: han begreb, at det måtte være hans perfide vært. Forbitrelsen lod ham glemme décorum, som han ellers mener at holde strengt over. Et heftigt, ubesindigt halløj, jsom skaffede 2 foran gående damer af med nogle prægtige hvin, for ham ud af munden. Det skulle have stanset den uforskammede skomager, der velbehagelig vuggede sig dobbelt så meget i hofterne som ellers, men i stedet gav det ham vinger — den engel! Han fløj afsted, alt hvad remmer og og det „ lånte “ Tøj, der sad fordømt stramt, kunne holde, men eftersat af Plagesen, hvis paradigmatiske springgalop og manddraberiske harme, der stod malet med kraftige træk i hans åsyn, til begge sider frembragte spalier af opspilede øjne og åbne munde, hvis vige fortrak sig i brede grin. Over stok og sten, gennem tykt og tyndt gik den ville, mindeværdige parforcejagt. Veråbene og forbandelserne af de ved det akmatiske løb pårendte eller over ende rendte var øre og hjærte sønderrivende. At antallet af disse ulykkelige ikke var til at kimse ad, fremgår til evidens af den kendsgerning, at et dusin voksne og et uoverkommeligt antal børn fik mer eller mindre betydelige konfusioner. Dog, hvad siger det: når enden er god, er jo al ting godt! Og forfølgelsen kronedes med et glimrende resultat: i Tordenskjoldsgade blev det forfulgte, ædle vildt grebet, ligesom det skulle smutte ind ad døren til lejligheden. Plagesen lagde sin udmagrede hånd tungt på synderens skulder, så ham med et frygteligt blik ind i ansigtet, udrallede halv kvalt noget, som nok skulle være „ Usling “ og sagde op med rystende knæ, under endeløs pusten. * * * han flyttede hen til en smedeenke i Ravnsborggade. For flytningen af en stor rejsekuffert og et bogskab med — vidunderlig at sige Øhlenschlægers, Blichers og shakspeares værker betalte han 18 kr. Han havde ikke akkorderet med flyttefolkene, og sådanne har som bekendt et skarpt blik for - deres bytte. Han betalte uden at mukke, men skældte ud bagefter til fætteren — en robust, djærvttalende skolelærer med et uglspilansigt — som trak på skuldrene og trøstede ham med, at han var et godt fæ. Samme fætter har iøvrigt indlagt sig udødelig fortjeneste ved — til dels af kærlighed til sig selv — at indblæse Plagesens modtagelige ånd interessen for bøger. Det var ham nok ellers en hård dyst; men i vor helts lyst til at få et bogskab med bøger i pragtbind fik han en mægtig bundsforvandt, som bragte ham sejren i hænde. Plagesens aldrende værtinde var ligesom sin lejer fra de brave jyders land og ville som mange gamle gerne have sig en „ Pråt “ Om hjemstavnens herligheder. Fik han ikke døren hurtig smækket om aftenen, når han kom hjem, var han vis på at måtte pråte et par timer. Nå, det fik gå. Men værre fjender fik han længere hen på foråret. En aften kom han skrækslagen til fætteren: „ Å, se på disse mærker, dir — her på min arm! hvad er det? — jeg har lidt frygtelig i nat! “ Fætteren betragtede pletterne med et irriterende koldblodigt kenderblik: „ Væggetøj! min ven! — tør jeg næsten bande på, skønt biddene er lidt for gamle, til at jeg bestemt kan se det. Se at få nogle friske og vis mig dem. “ Den arme Plagesen var på et hængende hår ved at besvime. „ Fat dig, min ven! “ sagde fætteren, „ og tag du en økse med i seng i aften og knus de uhyrer. “ „ Ja, men sig mig: hvis jeg falder i søvn, går de da ikke ind i svælget? jeg ligger så tit med åben mund. “ „ Jo, hvor vil du hen! jeg er vågnet en morgen med munden fuld. Og det værste er, du, at man bliver så forfærdet, at man sluger dem i befippelsen i stedet for at spytte dem ud - en ubehagelig historie! for sådanne 10 kavaliere indeholder mindst en kop blod ----å undskyld — — jeg mente: „ det, du ved nok. “ ( i følge overenskomst blev blod altid i den sensible Plagesens påhør af fætteren kaldet: „ det, du ved nok “. ) „ Å, sludder! mumlede Plagesen, der så ud som én, der har taget et brækmiddel. Han vaklede i stærk ophidselse hjem på sit værelse. Her tog han bagklædningen af flere gamle olietryk og sprættede sine matrasser op. Pludselig så han noget sort på sin krave. Et ængsteligt skrig. Gud være lovet: det var kun en flue. Men omsider fandt han i skråpuden et par smukke, vævre eksemplarer. Han smed den. Han rystede længe. Endelig besinnede han sig. „ Det er den 14de, maj i dag! “ hviskedee hans blege læber. Han for ind og sagde op med en heftighed, som også bragte den gamle smedefrue, der sad og slubrede en kop kaffe i sig, til at ryste. Med usigelig besvær fattede hun grunden til opsigelsen, slog da hænderne sammen og vendte øjnene med virtuositet i hovedet. Forstår sig: hun — der havde boet der nogle år — havde ikke den allersvageste anelse om, at værelset var befængt med disse blodtørstige væsener. Hun rokkede med derind og udbrød med hurtig opfattelse, af situationens vederstyggelighed: „ Jøsses kors dog! hvor her er rumpeneret — jøsses! Jøsses! “ Så lettede en række sagtere, kun halvt artikulerede lyd, ledsagede af heftig hovedvirren, det gamle, bespændte bryst. Og så kom der fuld fart på igen, da hun tog de enkelte ting i nøjere eftersyn: „ Ih, du forbarmende, bette børn! sikke han har rumpeneret den maleri der — og den der — og min dejlig sengs klæ’er — og han er dog ellers sådan en dejlig mennesk’! “ „ Den dejlig mennesk’ “ måtte betale klækkelig for den anrettede ødelæggelse. Resten af måneden lå han på et hotel, da fætteren ingen plads havde. Det var fælt dyrt. * * * efter denne afstikker havnede han hos en jordemoder, hvis mand var noget ved Nørrebros sporvogns stald. Dagen efter, at han var flyttet ind, traf det sig så uheldig, at tre gadedrenge gik forbi vinduet, som han læne,de sig ud ad for at se lidt på de ny omgivelser..„ Hør krisjaii! det var en fandens fin jordemodermand, men det er jo også en god stilling, den! “ sagde den ene, pibende i fingrene og henledende de andres opmærksomhed på den ulyksalige. At Plagesen fik sig- et solidt nerveanfald ovenpå den forskrækkelse, er en selvfølge. „ Men hvad skal jeg også sidde og hænge ud ad vinduet for? “ tænkte han kort efter, tagende sin gode forstand til hjælp. Løvrig var han kommen til moderne Ægyptens kødgryder. Han levede svært godt hos de folk. Æg, sardiner og hummer hørte til uagens orden. Og så var den værtinde så sød, så fidel, så elskværdig og hyggede sådan om ham. Intet under, at han 8 dage efter indflytningen på hendes anmodning gik ind på at leje på 3 måneder ad gangen. — i de 2 første måneder hamdte intet, som kunne særlig afficere hans bekendte nerver. Dog var han noget tungsindigere end vanlig: hans rummelige hjerte havde fået plads til en ulykkelig kærlighed til hans unge, skønne, hyppig dekolleterede jordemoder. Hans mimoseagtige natur og så naturligvis lians faste grundsætninger forbød ham at konkurrere med staldmcnnesket, hans tilbedtes retmætsige gemal. Han sukkede og led tålmodig. Hvorover hans ideal syntes meget utålmodig. Disse brandfarlige forhold afbrødes brat. Fru Jokumsen blev syg og måtte ligge en 8 dages tid. Under rekonvalescensen kom hun en dag bleg og hulkende: ------hr. Plagesen - — husholdningen 7/0 o — hører op — fra i dag--------• “ „ Hva-ad vil det sige? “ stammede Plagesen.,,gu-nd — hvor jeg — er ulykkelig — hr. Plagesen! — kreditorerne falder over os:-----i morgen bliver alt taget fra os — også det herinde; — vi har det på lejekontrakt — og vi har ikke — kunnet betale de sidste afdrag — - ( her ødelagde gråden i en passende tid hendes stemme ) „ ----— o, gud! — og vi har dog været så sparsommelige! “ Hun havde talt med løjet. Hoved. Nu hawede hun det tårevædede ansigt. Men da hun ikke opdagede den portion om medlidenhed i Plagesens ansigt, hun havde gjort regning på, skyndte hun sig ud. Nej, en retfærdig Hanne havde overtaget hos ham. Den spirende kærlighed blev til had. Ingen alad for sine penge i 3 uger! Og så havde Fru Jokumsen fået 9 kr. til rodemesteren. ( dem havde hun naturligvis disponeret over til eget brug. Han gik ud i køkkenet efter et glas vand for at se lejlighed til at få yderligere kommentar af tjenestepigen, en kvik, københavnsk type, af hvem han også på stående fod fik følgende dosis: „ Ja, er det ikke skrækkelig, hr. Plagesen! Sikke mennesker der er til! Fruen spiller nu komedie og besvimer hver gang, der kommer en rykker. Og så siger folk her i gården om hende, at hun har kærester, og ved gud! jeg vil godt tro det. Manden ligger på gulvet om natten, kan do tænke dem, for fruen kan ikke udholde den staldparfume, der er ved ham — ha ha ha! Gud, hr. Plagesen, at en sædelig pige skal komme hos sådanne folk! “ Ved en prisværdig anstrengelse lykkedes det hende at slå sine spillende øjne ned; men —- naturam expellas furca, tarnen usque recurret — et sekund efter lånte hun ham et så potenseret sædeligt øjekast, at han havde en fornemmelse, som fik han et lille stød for brystet. Blufærdig rødmende gjorde lian omkring og gik hurtig hen til sin mentorfætter for at fortælle ham det passerede. Nær havde han glemt sit ærinde over et par ny støvler, han havde fået samme dag. „ Hvad synes du om mine ny støvler? “ Sagde han, efter at han som noget uundgåelig havde vikset sit skæg foran spejlet. „ Kan du lide, at de knirker lidt? jeg synes, at det lyder aristokratisk! er hælene høje nok? “ Han trak bukserne op for rigtig at lade fætteren nyde synet af dem og fælde skøn over dem. „ Å, elegante! “ sagde denne leende, „ og hvilken dejlig vrist, rigtig skikket til at bedåre din værtinde. “ Plagesens ansigt formørkedes, og han lod bukserne falde. „ Å, det er sandt, du! hvilken skandale! Eru Jokumsen har alt pantsat og har underrettet mig om, at husholdningen hører op------ “ Fætteren lo himmelhøjt. „ Å, det er til at blive tosset over og ikke til at le ad! “ vedblev Plagesen stødt. „ Å, man kunne næsten græde blod! “ — da det frygtelige ord blod i grænseløs letsindighed var sluppen over hans læber, blæste han, idet han trippede urolig omkring, i nervøs ophidselse på sine fingerspidser og klagede over en kraftig mathed i knæene. „ Du, græde'blod! javel! hvis du havde noget at miste, du anæmiske vidunder! Nej, gå du nu hjem, smæk dine døre, barrikader dem og frasig dig al opvartning. Indbrud gør de dog vel næppe. “ Plagesen summede sig lidt og sagde da kraftig, øjensynlig i den tro, at han var et opfindsomt hoved: „ Synes du ikke, jeg skulle smække af uden videre og ikke have niere med dem at gøre? “ „ Jo, det var jo det, jeg sagde! “ „ Næ — den ide havde jeg, før jeg gik over til dig. “ „ Nej, ved du hvad: det er en uforskammet anneksion af min geniale tanke. “ „ Å, sludder! “ sagde Plagesen vrippent. Et øjeblik efter føjede han til med indædt arrigskab og djævelsk ondskab: „ Hør, medens jeg husker det, giv mig mine bøger med over, jeg vil ikke have dem liggende og drive her altid. “ Så gik han sporenstregs hjem, smykket med disse sejrens tropæer. Med heroiske anstrengelser omdannede han sit værelse til et piewna og holdt tappert pladsen måneden ud. Og det, skønt fjenden var mægtig: de lejede møbler havde Fru Jokumsen senere solgt og atter lejet af køberen. De 2 udlejere var flinke til — at give møde ved fruens dør. Hun måtte selv lukke op, når klokken ringede; for pigen havde båret sig ad som rotterne overfor en plimsolsk ligkiste. Når hun da så sig sørgelig skuffet i sit glade håb om „ Patienter “, blev hun øjeblikkelig selv patient og fik et tilfælde. Men de folk havde hverken hjærte eller dannelse: de skældte ud, truede med politiet og dundrede af og til på døren ind til Plagesen, der tvang sig til at bevare en hårdnakket tavshed. En aften ville den grusomme skæbne, at de kom samtidig. De kom hurtig under vejr med sagens sammenhæng. Og straks var Eris på spil uden at betænke, at hun burde være fornøjet med at have den trojanske krig, spliden i vor rigsdag p. p. på sin samvittighed. Hver især mente at have størst ret til møblerne. Skænderiet derinde, som vækkede Plagesen op af en dyb sørgmodighed, udartede til håndgribeligheder. De pryglede hinanden, medens fruen, som henne på sin chaiselongue vågnede op af en besvimelse, akkompagnerede med gråd og skrig. under de bohle kæmperes turnering var Plagesen med sin ømfindtlighed for indtryk urolig og snavs tilpas. Men da han umiddelbart derefter gik til fætteren og fortalte ham den tragikomiske scene, fik han sig et så voldsomt, endeløst latteranfald, at denne tænkte på at hente en læge. Den med kriminel tiltale truede frue rejste i yderste øjeblik nogle penge og fik tingene mindelig ordnede ved hjælp af en overbetjent, hun kendte særdeles godt. Men hendes rygte var ødelagt. Hun har derfor forlagt sin praksis ud på landet. — — * * * Plagesen var bleven fuldstændig til skind og ben ved al denne medfart. Men efter en hård overgang fik han det bedre om end kun for en stakket tid. Han lejede sig ind hos en jægermesterinde på dosseringen, „ for han ville ikke mere bo hos fattige og simple folk “. Da han kom derud for at leje en aftenstund i August, blev han af husets styrende ånd, jægermesterindens årige datter, vist ind i det ret hyggelige værelse, Fru jasgermesterinden ville leje ud. Hun førte ham snart hen til det åbne vindue, slog fornemt ud med hånden og deklamerede med sjæl i sin desværre rustne stemme: „ Er lier ikke mageløst charmant og romantisk? —• minder søens let krusede, dunkle og hemmelighedsfulde vande ikke om Venetias laguner? Ak! at vi må savne gondolerne og gondolierernes så smægtende barkaroler — men også uden dem er her pikant! — se blot, hvor Luna titter skælmsk frem bag skyens lette draperi! — se, hvor den kaster sølverskær over de blide vover! — hør, hvor de lune vinde hvisker kælent i træernes løvhvælv! -- ak, gud! hvor her er dejlig! — o, er her ikke guddommelig? “ Plagesen udgryntede et enttusiastisk: „ Jo—o! “ Så kastede hun sig flot hen i lænestolen og udbredte sig over, at de levede særdeles godt; men de ville dog gerne vide, hvad han var vant til at få på sit smørrebrød, og hvor mange stykker han ønskede. „ Å — sådan — ganske almindelig, “ Stammede Plagesen, „ lidt pølse og ost. — og — jeg er vant til at få — ( i rundtenommer til frokost og ti til aften. “ „ Se—eks rundtenommer!? “ gispede frøkenen forfærdet. Efter en lang parlemcnteren om prisen, som definitivt sattes til 55 kr. grundet på det store kvantum smørrebrød, blev lejemålet sluttet, og Plagesen tog den 1ste september det da lidt forandrede værelse — lænestolen og en del nips var flyttet ud — i brug. De første 2 uger fik han lybsk pølse og ost. Stadig lybsk pølse og ost. Frygt for trikiner sneg sig ind i hans unge sind. Han led af bugvrid og heftige hysteriske tilfælde. Den vevre zephyr tilførte ham dog af og til en smule balsam gennem ile åbentstående vinduer: „ ---------- gud! er her ikke henrivende? Er det ikke en himmelsk aften, dyrebare moder — — “ — under et glubsk anfald kom heldigvis fætteren en aften for at låne nogle bøger, han havde fået ham til at købe. „ Hvordan fanden er det, du ser ud, petermand? du ligner jo en gammel, rynket sitren! “ „ Å vrøvl! “ „ Du har jo grædt! “ „ Nej, vel har jeg ej! “ udstødte Plagesen hårdt. Den så energisk tilbageviste gik hen og rodede i bogskabet. Plagesen stillede sig ganske tilfældig hen ved vinduet foran et der hængende spejl, i hvilket han med rynkede bryn og ængstelig nøjagtighed, af og til skottende til fætterens ryg, undersøgte sine træk foi- mulig at finde ligheden med sitronen. — en halv time senere betroede han af egen drift den frygtelige sammenhæng til fætteren, som tordnede: „ Ja, det har du godt af! Hvorfor f. sidder du altid hjemme og måber? derved bliver du hysterisk. Vask dig om morgenen med en stor svamp, skrup dig dygtig og kil så 3 gange rundt om søen og ligeså, om middagen og om aftenen. På den måde slår du din blegsot ihjel. Og gift dig så jo før jo hellere, som jeg så. tit har rådet dig til. Skab dig et hyggeligt hjem, så bliver du dine nuværende sorger kvit. “ „ Nej, jeg vil aldrig gifte mig! Aldrig! Ikke for nogen pris! det er jo et rent lotterispil. Og så muligvis blive pint ihjel af en flok unger-------- “ — så tvang fætteren ham til at gå ind og klage. „ Ih, men gud, hr. Plagesen! “ svarede frøkenen, „ De sagde jo selv, at de ville have pølse og ost. “ „ Ja—a------------ja—a men —.jeg er bange for trikiner. “ „ Gud! ja, de£ er en anden sag, så skal de rigtignok heller ikke have lybsk pølse. “ Så blev det godt: han fik hver dag — morgen og aften -rullepølse og ost. Rullepølsen var god og ikke for fed, forsikrede han. En mild og rolig tilfredshed var over ham i nogen tid. Men det varede ikke længe — første gang var nok lige efter juledagene, i hvilke frøkenen med udsøgt artighed havde serveret den sædvanlige Ambrosia: rullepølse og ost — inden han lod sig forlyde med. at traktementet blev ham noget ensformig og — for dyrt: thi rundtenommerne var efterhånden bleven så tynde som gaze, hvorfor han daglig måtte spise et par bøffer ekstra. Og en skøn dag gjorde dette ham da helt utilfreds, bragte ham til at avertere igen og — lod ham gå ind til ny og så eksempelløse lidelser, at pennen ligefrem vægrer sig ved at beskrive dem. „ Stakkels Plagesen! “ mumler læseren sønderknust. epilog: heltens redning. Plagesens stadige pinsler, lians fætters ufortrødne formaninger, lians hjertes trang til kærlighed, hans kvindelige slægtnings ihærdige ømhed, knevelsbartspleje og glødende blikke overvandt i et særlig psychologisk øjeblik hans antipatti for hymen og gjorde ham til det lykkeligste menneske. Vel at forstå: for en kort tid. Da han i nævnte moment fremstammede: „ — 0, Amalie — vil du være min? “ og fra hendes side efter en kort, men beregnet grusom tøven modtog et undseligt, sagte, vibrerende „ Ja “ og så formelig blev brystet i hendes smukke favn, idet hun i denne første henrykkelsesrus lallede: „ O, min Plagesen! Vi er 2 lykkelige sjæle, som kun døden kan adskille “ — ja da var han lykkelig. Og i 3 måneder derefter vedblev han at være lyksalig: ved at ride ranke — han med hende og hun med ham -r- ved hendes kærtegn, ved hendes aldrig svigtende kærlighed for ham og barten. Så. stod brylluppet. De unge folk havde jo intet at vente efter. Hin misundelige dame mente endog, at de af tvingende grunde gjorde bedst i at skynde dem, hvilken infame insinuation næsten alle yderst gerne fæstede lid til. „ Hurra! stakkels plagese u skal giftes i al stilhed! “ var omkvædet hos den store forretnings personale, hin betydningsfulde dag. Plagesen førte sin unge blomst ind i et hyggeligt, med brysselertæpper foret hjem. En måned gik med amerikansk jernbanefart. I ren, ublandet lykke. Men så forlangte fin Plagesens livlige naturel mere afveksling, end den hjemlige idyl i forbindelse med gåen i tteatret og på konsorter hver anden dag kunde' give. „ Vi må virkelig se et par mennesker hos os nogle gange om ugen, lille Plagesen. Man bliver jo gammel før tiden ved sådan at gå alene hjemme så lang tid ad gangen. “ Så blev den uundvaniige fætter med kone samt flere af deres andre bekendte indbudne et. Par gange om ugen. Alen hvor led den arme Plagesen! Vennerne syntes godt om hans kvikke halvdel med de brune, forheksende øjne. De kurtiserede hende af hjærtens lyst, og hun gav sig med liv hen i samtalen og glæden. Var hun erotisk berørt ved nogens kur? Ja, det er et spørgsmål ( som enhver kan se )! Alen at hendes forfængelighed kildredes på den behageligste måde, er en kendsgerning. Vor helt formelig hudflettedes af jalusiens utålelige svøbe. Han var i så henseende au niveau med hr. Strøm i „ De lystige koner i Windsor “. Ofte måtte han liste af fra selskabet og søge husvalelse i gråden » Arme. Og så disse takkevisitter, de undertiden fandt på at aflægge bagefter, når han var i forretningen. Hvilket eftersmæk næsten var det værste: thi hans fantasi udmalede sig i spillevende farver overvættes forlibte blikke — — o den fantasi! som ofte gjorde en ren skær fantasi til nagende virkelighed: thi når han f. Eks. om mandagen piskede sig med skorpioner, havde kurmagerne tit slet ikke været dei', men kom om tirsdagen. Et særligt objekt for hans skinsyge var deres genbo, en ung student i en flot slobrok. Han voldte ham helvedespinsler, mod hvilke Dan tes mest udsøgte der dybest nede, hvor lucifer gasser sig ved at gnaske på Judas, Brutus og Cassius — er det bare vand, om end bundfrossent. Undertiden for tanken om denne uforskammede, der morede sig med at stille sig ved sit vindue og lorgnetere hans kone, når hun viste sig lige overfor, med en så dæmonisk fortærende ild gennem ham oppe i forretningen, rev og sled således i alle hans fibrer, at han i huj og hast ilede hjem. Og ofte gød han da kun olie i ilden, når han f.eks. Traf hende vandende blomsterne i det fatale vindu og den impertinent smilende musasøn ligeoverfor med brændende blikke og dito havan eser. Hendes så rolig blide: „ Hvorfor kommer du hjem, lille, søde Plagesen? “ irriterede ham endnu mere. „ Lad mig blive fri for dit „ lille, søde Plagesen “. Hvorfor står du altid og ødelægger planterne med ilet meget vand? Lav mig en kop kaffe ~ jeg har stærk mavepi nej! jeg mente hovedpine. “ „ Min egen lille mand! “ dæggede hun og tog ham underfundig kælen om hovedet. Hun trak ham hen i sofaen og lod ham hvile det syge hoved ved sit bryst. Den op- og nedgående. Bevægelse her beroligede ham. O, hun var en udmærket diagnostiker! Ilendes fine, kvindelige instinkt lod hende straks kende sygdommens væsen. Og hvem skulle tro det: hendes hjerte frydedes formelig herved -----* * * en anden grund til misstemning hos vor plagede ven var hans frues stadig voksende hang til kager og slikkerier. „ Lille, søde Plagesen! lad os gå ind på det konditori der! “ — „ Å, køb mig lidt kager med hjem, lille mand “ •— var parolen. Plagesen blev snart gnaven ved disse anmodninger. „ Du ødelægger os jo i kager! “ For det af og til ud af ham. Alen en lille, yndig Alund, rakt frem til Kys, stillede ham tilfreds. Desuden var hans del af verden hurtig i velsignede omstændigheder, og ved disse er der den forbandede omstændighed, at den lidende må have ethvert ønske fuldt ud opfyldt. Fru Plagesen kendte en dame, hvis barn var født med en klase ribs i nakken, ene og alene fordi hendes til galgen tjenlige mand ikke ville skaffe hende ribs ved juletider. Den historie fik Plagesen evig og altid, særlig nåi’ han knyede eller viste sig i mindste måde uvillig til at købe dit eller dat. - en dag, han ikke hurtig nok ville hente en napoleonskage, brast den så hårdt behandlede i gråd og forsikrede dyrt og hellig, at hans kød og blod ville blive født med en sådan på sit lille, uskyldige legeme, allersnarest på et særlig iøjnefaldende sted. Nå, vor helt var hærdet gennem hårde skæbner, han bar desårsag denne tortur med ophøjet mandsmod. Fætteren støttede ham også godt med fyndige ord: „ Å, fanden! jeg kender så godt den rummel. Når sådanne nykker farer i din kone, går dn dig straks en tur og bliver ude en nat. Det hjælper probat. “ Ved første passende lejlighed fulgte han dette vennøråd: han gik vred bort en eftermiddag kl. 5, men hans gode hjerte drev ham rigtignok hjem lidt over kl. 12. Og for denne villighed belønnedes han med et 2 timers foredrag, kun engang imellem afbrudt af hulken, om hans så skammelig brudte pligter overfor hans stakkels, nedbøjede kone. Hans nervøsitet tiltog: han tålte nu ligeså lidt at høre tale om ribs som om blod. Ofte for han op af sin søvn efter at have drømt sig kvalt under formidable dynger af ribs eller napoleonskager. Tanken om, at barnet mulig blev prydet med en sådan, plagede ham idelig, var næsten bleven en fiks ide hos ham-------fruen | Jakob Schmidt | Jakob SchmidtJ | Jakob Schmidt | 716 |
1890_Schoeyen_DensvenskeNattergal | Elisabeth | Elisabeth | Schøyen | null | 1,890 | Den svenske Nattergal | female | female | no | 310 | Schoeyen | Densvenske Nattergal | Schøyen | Den svenske Nattergal | Roman | null | 1,890 | 322 | n | roman | Gyldendal | 4 | KB | OBS. Det er en senere udgave, vi har. Her udfyldt efter vores udgave; skal rettes efter 1.udg. (fx til fraktur) og fjernes som pdf- og txt-fil | null | null | null | null | 13 | 334 | 725 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Det var en juledagsmorgen på landsbygden i Sverige. Den umalte trækirke stod i festligt skrud. Messingkroner og armstager strålte blankt pudsede og med alle lysene tændte, hvilket kun skete en eneste gang om året til indvielse af julens glæde. Lige indenfor den brede, jærnbeslåede egetræsdør stod en liden, lyslet jente, indhyllet i et fillet, brunt shal, der nåde hende ned over knæerne. Hendes spæde skulder tjente som støtte for en blind olding i sort skindtrøje, røde benklæder, samt lægge og fødder indsurrede i ugarvet kalveskind. Hun trak ham varsomt fremover for at se, om der skulle findes en ledig plads på en af bænkene. Men menigheden havde mødt fuldtallig frem, og de tætte rækker på begge sider levnede ikke en eneste åbning. Til højre var der en brun og grå, ulden mur af mandsrygge, til venstre en lignende mur af grå skindtrøjer over finere kvinderygge. Oppe ved alteret, som stod smykket med lys og grønne grankviste, havde man også trængt sig sammen for at sidde dels på gulvet, dels på trinene, som førte ned til koret. Der var intet håb om at finde en ledig plads, og den blinde med barnet ved hånden måtte derfor blive stående midt i gangen. Efter at præsten havde endt sin lange tale, bruste orgelet op, og salmen stemtes i. Da kom der liv i den lille krop. Hun kendte hvert ord, hver tone. Hun sang, og hendes røst havde en fagerhed og en kraft så vidunderlig, at den klang som en sølvklokke mellem alt dette hæse, brustne og rå metal rundt omkring. Da gudstjenesten var over, trængte menigheden sig ud af kirken gennem forhallen, som kun var sparsomt oplyst af en eneste talgprås. Her, lige ved den yderste dør, lagde en behandsket hånd sig på den lilles hoved. Det var en fintklædt, lyshåret dame med hvidt slør for ansigtet. Hvad hedder du? — spurgte hun med et smil, som mindede om solskin. Elsal — hviskedee den tiltalte, idet hun trykkede sig forskræmt op til den gamle mand. Det er blinde-per og hans datterdatter, — fortalte en velvillig bondekone, som havde hørt spørgsmålet. Hun har en stemme det barn! — vedblev den fremmede. — det er noget ganske storartet! Bedstefaren spiller violin, — oplyste den samme kvinde. den venlige dame tog barnet under hagen og så prøvende på det magre ansigt med de blege kinder og de dybblå øjne. Elsa må komme op og besøge mig! — sagde hun. — jeg bor hos herredshøvdingen. Takker ydmygst! — skyndte blinde-per sig at svare. Nu trængte mængden på. Damen sluttede sig til sit følge, og blinde-per med barnet forsvandt. Udenfor var der endnu ganske mørkt med grå sneskyer under himlen. Men hele bygden flammede snart i hundreder af røde, flygtende ildtunger. Det var brændende fakler, surrede fast til de lange slæder, hvori embedsfolk og storbønder for hjemover. Og længe efter at slæderne var udenfor synsvidde, hørtes endnu de travende hestehover imod den knirkende sne. Dombjælder ringede mellem snerrende piskesmeld. Vrinsken, gøen og glade menneskestemmer svang sig i luften op gennem hele dalen. Festlig smykkede hjem ventede overalt med oplyste rum og dækkede borde. Men Elsa og hendes bedstefar måtte traske tilfods over snedækkede marker for at nå en faldefærdig hytte yderst i skog-brynet. På det runde bord midt i stuen stod der en lav messinglampe og oste. Bohavet var indskrænket til tre umalede stole, en sengebænk, en stråsæk og nogle køkkenredskaber. På væggen to skilderier uden glas og ramme, portrætter af kong Oscar den første, som netop var kommen på tronen, samt hans dronning Josephine. Mellem billederne en gammel violin. En svag, klynkende stemme lod sig høre henne fra serfgebænken ved siden af pejsen. Det var Elsas mor, som havde ligget til sengs i flere år. Hvad sagde præsten? Alle bygdens folk var vel tilstede? Bare hun måtte forsømme! Hårdt prøvet? Hårdt prøvet? Blinde-per, der kunne bevæge sig omkring i stuen, som om hans øjne ikke fejlede noget, — han havde boet her i femti år — gik hen til datteren og strøg hende varsomt over de magre hænder. Der er vel en mening med det også! — sagde han sørgmodig og stille. — og han fortalte hovedindholdet af talen, hvad der ikke faldt synderlig vanskeligt; for præsten havde nu sagt det samme, så længe han havde været der i sognet, og det var nu snart en menneskealder. Imidlertid kastede barnet nogle tørre kviste hen under kobberkedelen, som hang på en jernstang over ildstedet. Flammerne slog knittrende ivejret, og nogle øjeblikke senere var det kummerlige måltid — kaffe og sort brød — færdigt. Da spisningen var forbi, klattrede Elsa op i sengebænken til sin mor, mens blinde-per lagde sig på stråsækken og trak fårefellen over sig. Det ville endnu vare et par timer, inden dagen brød frem, og søvnen var den eneste nydelse, som kendtes af disse jordens stedbørn. Der gik en langsom, mørk susning gennem skovene derude, enkelte dryp fra hyttens mostag, en svag knittren fra de hendøende giøer — ellers var alt stille. Men pludselig hørtes tunge skridt på vejen bagom huset. De nærmede sig. Nu standsede de udenfor. Døren åbnedes, og ind trådte herredshøvdingens tjenestekarl med en tændt bliklygte i den ene hånd og en kurv i den anden. Julekage, steg, mjød, og mange hilsener fra major-inde wikner, som havde talt med barnet nede i kirken. Elsa hoppede ned af bænken, og den gamle rejste sig med besvær. Han begyndte at græde, mens den lille tabte mælet af bare henrykkelse. Det var vist en dejlig drøm! Men da budet var borte, og man kunne røre på sagerne, skjønte hun, det var virkelighed, og så blev der jul i det fattige hjem. Udpå formiddagen tog blinde-per violinen ned fra væggen. Han prøvede strengene og stemte dem med sine stive, knoklede fingre. Nu får vi afsted til herredshøvdingens — sagde han — og takke for gaverne 1 Elsa stelte sig da i stand med et rødt uldtørklæde om hovedet, et brunt shal over skuldrene samt sorte trætøfler på fødderne. Da hun var færdig, gik hun hen til moren, som lagde sin famlende hånd på hendes hoved og sagde: gud signe arbejdeti — det var den hilsen, hvormed hun hver morgen sendte barnet fra sig. Og dermed vandrede da Elsa afsted med sin bedstefar. Det var en klar solskinsdag med bidende frost. Sneen lå tæt over de høje fjelde, som i alle ret ninger omringede den langstrakte Dal med sin rigdom af eviggrønne nåleskove. Det glittrede over markerne, som om de var overstrøede med diamant-støv, og den hårde sne knirkede under de spadserendes fødder. Der var et godt stykke vej at gå, inden de nåde frem til herredshøvdingens bolig, en rødmalet bygning på bakkeheldingen lige under fjeldet. Elsa bankede på køkkendøren. Ingen svarede. Hun åbnede varsomt og trak bedstefaren efter sig. De trådte ind i et stort rum, hvis vægge blinkede med alle slags former af kobber og messing. Tjenestefolk for frem og tilbage med forskelligt arbejde og talte i munden på hinanden. Da Elsa viste sig, blev der en snakken og latter, som aldrig ville tage slut. Fru majorinden er rent gal i den lille jentungen — sagde kusken, som sad henne ved madbordet og nippede til en mægtig spølkom, fyldt med dampende kaffe. Ja, vi har ordre til straks at føre hende ind — sagde en af pigerne. Men man kan da umulig lade hende få lov til at rakke til gulvene med sine skidne fødder! — sagde en anden. — jeg vil såmænd ikke vaske op efter den slags folk! Elsa blev opfordret til at sætte træskoene fra sig og trippe ind på sine hullede strømper, som kun halvt dækkede de små, forfrosne fødder. pigen bad hende vente i spisesalen, et stort rum med udskårede egetræsmøbler og indrammede kobberstik på væggene. På det dækkede bord sås endnu levninger af det netop sluttede måltid. Den lyshårede dame kom straks ind fulgt af sin bror, herredshøvdingen, en ældre mand med brune, klare øjne, hans høje, magre hustru samt en hærskare af børn i alle aldere. Ah, se der er den lille sangfugl! — sagde maj or-inden, idet hun fik øje på Elsa. Pigen fik ordre til at hente blinde-per. Denne blev straks efter ført ind, og da han hørte, han stod ansigt til ansigt med det høje herskab, skyndte han sig at ramse op en udenadlært tale, hvori han takkede den nådige frue for alle de himmelske gaver. Man opfordrede ham til at spille, og han lagde straks violinen under hagen og begyndte på en frisk folkevise. Elsa sang. Majorinden var henført af begejstring over denne vidunderlige barnerøst. Er forældrene døde? — spurgte hun. Hendes far drak sig ihjæl. Moren ligger altid til sengs. Vi opholder livet med denne her! — fortalte den gamle, idet han holdt sit instrument ud fra sig, højt op ivejret. Så har du vel ikke noget imod at overlade hende til mig? — sagde majorinden. — jeg er enke og har ingen børn. Jeg skal sørge for hende, som om hun var min egen. ja, det ved jeg ikke! — mumlede blinde-per i stor forlegenhed. Men bedste Amalie — indvendte herredshøvdingen — du bør da betænke dig en tidl det er jo en alvorlig sag at tage til sig et fremmed barn! Og hele familjen begyndte smilende at hviske med hverandre. Hvad i al verden skulle moster, med den smudsige ungen? Jeg har engang drømt om noget lignende — svarede majorinden. — og i dette øjeblik står det ganske klart for mig, hvad jeg vil gøre. — har du lyst til at være hos mig? — spurtge hun Elsa. — du skal aldrig fryse eller sulte mere. Du skal få varme, vakkre klæder, som den lille pige derhenne. Og hun pegede på husets yngste datter. Elsa stirrede først på hende med et udtryk, som røbede, at hun ikke havde skønt, hvorom talen var. Men efter gentagende forklaringer begyndte hun pludselig at hvine højt af forfærdelse og klamrede sig fast til bedstefaren. Der kan herskabet se i — sagde blinde-per med stolthed. — siden Vorherre har forundt mig denne trøst i min alderdom, er det vel hans mening, jeg skal beholde hende også. Nu var Elsa ikke mere at formå til at åbne munden, og de fik begge hastværk med at komme ud af huset. Blinde-per og hans barnebarn havde fra den dag af en stiltiende angest for herredshøvdingens bolig, og de vendte aldrig mere tilbage. Men ellers havde den gamle arbejde nok i julen, som var hans » fede årstid «. Nu blev der danset både nat og dag omkring hos de velstående bønder, og Per var den faste spillemand. Det havde været hans erhverv i hen ved tretti år. Den fordums skrædder havde mistet synet efter en stærk skarlagensfeber og var som følge heraf bleven tvungen til at leve af musiken. Når han sad i krogen og filede på sin fele, mens muntre par svingede sig i takt efter melodien, var Elsa bestandig ved hans side. Han så alt gennem hendes øjne, og ledet af hendes hånd vandrede han trygt hjemover selv i den mørkeste nat. Når våren kom, var bondefolket optaget af arbejde i skov og mark, og Per fik da sjælden anledning til at øve sin kunst. Men heldigvis blev egnen anbefalet som et ualmindelig sundt opholdssted for brystsvage, og mange af hovedstadens beboere trak derfor herop i de varmeste sommermå-neder. Spillemanden og hans barnebarn vandrede da gårdimellem og musicerte for alle de fremmede. De fik mad et sted, penge et andet sted, tiggede, spillede og sang sig ugen igennem. En morgen standsede de udenfor en nybygget villa, hvor en familje fra Stockholm netop var flyttet ind. På verandaen, med udsyn over haven, sad en yngre dame, tilbagelænet i en lav stol. Hun var iført en violet blondekjole med halvkorte ærmer, hvorunder der skimtedes en rund, marmorhvid arm. Hun var mørkhåret og bleg. En fornem drivhusro plante, sendt herop for at suge livskraft af de friske nåleskove. Hendes brune øjne med det blide, rolige udtryk fulgte uafbrudt en liden gut, som legte med tinsoldater nede på trappen. Han var sort-håret og mørkøjet som moren og iført en hvid, broderet bluse med blå udslag over skuldrene som en sømand. Da de vandrende musikanter trådte ind i haven, sprang gutten op for at lytte. Da de var færdige, klappede han i hænderne og råbte til moren i et fremmed mål. Hun trak sin pengepung op af lommen og gav ham nogle øre, som han løb ned med og lagde i Elsas hånd. Du synger pent du! — sagde han på svensk, men i et fremmed tonefald. — du må ofte komme tilbage. Mama synger også. Blinde-per erindrede en anden vise af sit ikke rige musikforråd, og Elsa stemte atter i med ufortrødent mod. Den lille, vakkre gutten løb ind i huset og råbte med høj røst: gambit gambit en halvvoksen neger viste sig i døren til spisestuen. Hvad ønsker Mylord? — spurgte han på engelsk. Du skal bringe mig nogle kager! Men straks! — betalte den unge herre. Gambi skyndte sig ud og var et øjeblik efter tilbage med nogle fine palmerkjex. Er det til fuglen? — spurgte den sorte. hvilken fugl? Jeg hørte sådan dejlig sang ude i haven — sagde afrikaneren. — er det ikke en fugl jo, det er en svensk nattergal! — svarede gutten med alvorlig mine, idet han greb talerkenen og skyndte sig afsted. Se her! Dette skal du have, fordi du synger så pent — sagde han til Elsa, idet han rakte hende kjexene en for en, som hun gemte i sin lomme. — nu må du komme hid hver dag og synge for os! Jeg hedder Lionel. Hvad hedder du? Elsa! — svarede hun. — tak! Tak! — og hun nejede flere gange for gutten og hans mor, som smilte til hende oppe fra verandaen. Den næste gang Elsa og hendes bedstefar standsede udenfor det samme hus, var himlen overtrukket af mørke, sejlende skymasser. Visne blade, grene og støv jog i raslende hvirvler hen over den brede landevej. Skoven klagede og hylle. Villaens beboere havde forskanset sig bag lukkede vinduer og døre. Men da den gamle violin udsendte sine sørgmodige toner, kom Lionel øjeblikkelig springende ud. Goddag! — sagde han. — kom hid! Vær med ind! Hun fulgte halvt modstræbende hans indbydelse, mens hun trak blinde-per efter sig. De trådte ind i en stue, hvis gulv var belagt med bløde tæpper. Sådant havde Elsa aldrig før set. Og så blinkede det i alle retninger af metaller og spejlglas. Elsa blev rent blændet. Hun spilte øjnene op, og munden gabte. Se her er nattergalen! — sagde den lille lord på engelsk til moren, som sad ved et skriverbord i det tilstødende rum. Men Lionel — svarede damen på samme mål — før dem ikke ind her! Ser du da ikke, hvor de er smudsige? De må holde sig udenfor! Du kan jo sidde i vinduet og høre på dem. Sønnen vendte sig og begyndte at stirre med et prøvende blik på sine to gæster. Derefter nærmede han sig Elsa, og sagde med stort alvor: du må være ren i ansigtet og på fingrene! Ellers vil Lionel ikke give dig noget. Kom, så skal gambi vaske dig! Men da afrikaneren viste sit sorte ansigt med den store, røde mund og de skinnende tænder, begyndte Elsa at skrige af fuld Hals. Hun indbildte sig øjensynlig, at det var et eller andet bergtrold. Den fornemme frue måtte selv træde til for at berolige hende i et dårligt svensk. Blinde-per fik ordre til at gå bort med barnet og ikke oftere at lade sig føre ind i huset af den unge herre. Ville de øve sin kunst ude i haven, var der intet i vejen derfor. Blinde-per fik spurgt i bygden, at damen var den engelske ministers hustru, at manden var i Stockholm og Lionel eneste søn. Han og Elsa blev i3 snart gode venner. Han bad en dag sin mor om at få lov til at købe hende, for hun sang meget vakkrere end den kunstige nattergal, som farbror havde sendt ham fra London forrige år. Hos disse udenlandske storfolk sad skillingen løst i hånden, og blinde-pers usle hytte blev lidt efter lidt beriget med gaver af alle slags. En sådan sommer havde de aldrig før oplevet. Høsten kom og de fremmede rejste. Udover vinteren døde Elsas mor, og nogle dage senere fandtes den gamle spillemand livløs på sin stråsæk ved siden af pejsen. Hytten blev da overladt til fårehus for en nærboende ejendomsbesidder, og Elsa blev af fattigvæsenet indakkorderet hos et par unge folk, som boede højt oppe i åsen. Den lille Stakkar sang ikke mere. Hun måtte hjælpe til i huset, skrælle poteter og bære vand. Om aftenen søvnede hun med tårer i øjnene og hænderne knugede fast omkring den gamle, mæssingbe-slåede bibel — det eneste arvestykke efter hendes afdøde mor. Ved juletid kom atter herredshøvdingens søster på besøg. Hun spurgte efter barnet med den fagre røst, og da man fortalte, at Elsa nu stod ene i verden, besluttede majorinden straks at iværksætte sin plan fra forrige år. Hun henvendte sig til sognets fattigstyrelse, som uden vanskelighed gav sit samtykke. Den lille blev hentet over til den gamle embedsgård, hvor hun blev vasket og udstyret med varme, fine klæder. Og nogle dage senere sad hun indhyllet i pelsværk ved den venlige dames side og kørte i lukket slædevogn indover til Stockholm. Elsa gik dengang i sit sjette år. i. Efter kort tids forløb var Elsas skyhed overfor den fremmede dame ganske forsvunden. Dette stakkars barnehjerte, som så tidlig havde kendt livets piskeslag og ensomhedens kulde, åbnede og varmede sig lig en blomst under kærlighedens solstråler. Maj orinde wikners dagligstue var lun og hyggelig. Gulvet dækket med tæpper så bløde, at man næppe kunne høre de hårdeste skridt. I det ene hjørne stod en rød, ribsbetrukken sofa og foran denne et rundt bord, fyldt med illustrerede pragtværker, de dejligste billeder, dem Elsa aldrig blev træt af at se på. I det andet hjørne var der et stort portræt, hvis ramme helt skjultes af evighedsblomster. Den mørkhårede officer i den guldbroderede uniform var majorindens afdøde mand. Elsa kendte altid hans øjne hvile på sig. Dette skræmte hende i begyndelsen. Men senere blev hun mere fortrolig med dem. Og en dag, da majorinden kom ind, fandt hun barnet i færd med at fortælle ham eventyr. Majorinden tog hende rørt i sine arme. Ja, fortæl ham alt, hvad du ved! — sagde hun. — han holdt så umådelig meget af sådanne små. Såsnart Elsa var kommen lidt til ro, skulle hun begynde at arbejde. Men hendes plejemor havde sin egen opdragelsesmethode. Den lille skulle først lære noder og senere bogstaver. Majorinden havde en temmelig stor omgangskreds, og når der var gæster i huset, skulle « vidunderet » altid fremvises. Værtinden akkompagnerte da selv på harpe, mens Elsa sang. Og så fortaltes der om hendes eventyrlige taterliv deroppe på landet. Ak, hvor hun er interessant! — udbrød hele selskabet i kor. Ja, når hun nu bare kan beholde stemmen, til hun bliver stor! — sagde majorinden, hvis dybblå øjne tindrede af fryd over dette kostbare fund. Elsas plejemor havde fået øgenavnet: « den kunstnergale frue ». Som ung pige havde hun nemlig sværmet for scenen; men hendes afdøde far, en højtstående officer, havde aldrig villet høre tale om, at hun skulle gøre noget forsøg ad denne vej. Hun var tidlig bleven gift, og følelsen for manden havde i mange år været enerådende i hendes hjerte. Da forældre og ægtefælle var døde, og hun i det otteogtyvende år stod som herre over sin fremtid, var stemmen borte af mangel på kunstnerisk røgt. Men majorinden var en fast stamgæst i operaen, som på alle gode koncerter, og Stockholm fik sjælden besøg af berømtheder, uden at den livlige officersenke satte sig i forbindelse med ved kommende og åbnede dem sit hus. For alle disse uden- og indenlandske størrelser måtte vidunderbarnet lade sig høre. Elsa kunne ikke altid følge med i de voxnes samtale; men at hun skulle blive noget ualmindeligt, det blev hende indprentet så ofte, at hun til sidst følte sig ganske overbevist herom. Hun sendtes ikke i skole; thi hun skulle spares for den mulige fare at komme i berøring med mindre gode karakterer. Hun begyndte med en privat lærerinde, og eftersom hun voksede til, fik hun de bedste lærere i alle fag. Men majorinden selv ledede indtil videre hendes musikalske opdragelse. En dag, da Elsa spadserte i parken med sin plejemor, mødte de Lionel og negeren. Den lille lord ville gå forbi uden at hilse; men hun stille lige hen til ham og rakte ham hånden. Jeg kendte dig jo ikkel du er så pen og ren nu! — sagde han og målte hende med forbavsede blikke fra hoved til fodsåle. De traffes tiere på samme sted, og det endte med, at Lionel skulle spørge fra mor, hvor Elsa boede, og om hun ville besøge dem den næste dag. Lærerinden fulgte hende. Det var et stort hus med guld både udenpå og indeni samt brede marmortrapper med bronzestatuer. Store sale med glittrende lysekroner og pragtfulde møbler. Elsa kunne næppe tale under hele det første besøg. is indbydelsen gjentoges oftere. Undertiden traf hun også sammen med silkeklædte småbørn, som talte i fremmede mål, hun ikke forstod. Lionel optrådte altid som hendes beskyttende ridder, og når han bad hende synge, faldt det hende aldrig ind at sige nej. Lionels mor var altid lige bleg og stille. Her inde i byen så hun ud som en rigtig eventyrprinsesse i bare fløjel og kniplinger. Ministeren selv var en gråhåret mand med et rødt ansigt og et strengt udtryk. Han beskæftigede sig aldrig med børnene, og sønnens væsen blev straks mere dæmpet, når han viste sig i stuen. Forresten var Elsa mere fornøjet, når hun traf Lionel i parken, hvor de kunne lege sammen, bygge fæstninger af sten og sand. For i hans pragtfulde hjem med de pyntede tjenere, som for det meste talte i en hviskende tone, kendte hun sig altid beklemt om hjertet. Da Lionel var tolv år gammel, skulle han over til England for at gå i skole. Han kom da op til sin veninde for at sige farvel og forærte hende en brystn ål og to armbånd af blegrøde koraller. Han skulle nok skrive af og til, lovte han. Da han var ude af stuen, begyndte Elsa at græde. Men mit kære barn, jeg tror, du er forelsket i den lille lord! — udbrød majorinden leende. Elsa skjønte slet ikke, hvad der mentes med at være forelsket. Hun vedblev kun at tørre sine øjne. Men da hun senere begyndte at undersøge korallerne og hængte dem om sine håndled, var sorgen over afskeden snart glemt. Da Elsa var femten år, havde hun allerede den mest alsidige musikalske udvikling. Hun havde komponeret en hærskare af melodier for violin, pianoforte og harpe, og hun spillede selv disse tre instrumenter med stor færdighed. Men det var dog sangen, sangen først og fremst, som var hovedsagen. Med violiner og harper kan man sulte ihjel. Med en stemme erobrer man al jordens herlighed. Tiden var nu kommen til at opsøge en sanglærerinde, og valget faldt på en ældre kunstnerinde, som i mange år havde været første dramatisk sopran ved operaen i Stockholm. Fru Lundberg var hen ved de femti, med sorte, strålende øjne og et fint, åndigt ansigt. Elsa havde set og beundret hende utallige gange i de store roller, og det var en sand fest, da hun blev modtaget som hendes elev. Men straks efter kom der stor forfærdelse i huset. Røsten var enkelte gange aldeles borte, andre gange hæs og hård. Den varme og renhed, som forhen havde gjort den så ualmindelig tiltrækkende, syntes ganske at være forsvunden. Men den erfarne Fru Lundberg beroligede med, at det forhåbentlig kun var en overgang, en følge af den uro i legemet, som kommer med en for hurtig udvikling. Elsa gik selv i dyb bedrøvelse og angest. Hun var vokset op med alle tanker og længsler rettede mod dette ene mål, og nu truede vejen med at stænges. Lærerinden tilrådede hende at synge så lidet som muligt, ikke anstrenge sig hverken med legemligt eller åndeligt arbejde. Rådet blev fulgt, og efter to Års hvile, da Elsa gik i sit attende år, var den hårde klang atter forsvundet, de dybe toner lød noget vekere end før, men de højere havde vundet i vellyd og klokkelys renhed. Denne glædelige opdagelse gjordes på samme tid, som majorinden erfarede, hun havde tabt sin formue og for fremtiden ville være indskrænket til at leve af sin enkepension. En dag, da Elsa kom hjem fra sin lærerinde, fandt hun plejemoren med forgrædte øjne og rodende i en hoben gamle dokumenter. Mit kære barn, det er gået, som jeg længe havde frygtet —• fortalte hun — ismagasinet har spillet fallit. Jeg ejer intet mere. Det var altid min plan, at du skulle ned til Paris for at få den sidste afslibning. Men vi må nok holde os herhjemme indtil videre. Du får debutere i Stockholm. Her, hvor jeg kender alle mennesker! — udbrød Elsa forfærdet. Men hvor skal jeg tage pengene fra? — svarede majorinden fortvilet — du har ingen anelse om, hvad det koster at bo derude i de store hoved-stæder. Jeg har sørget for dig, som om du var min • 2 1 egen datter. Jeg har aldrig sparet på kostbare lærere. Men jeg kan da umulig grave guld op af jorden! Nej, nej! — sagde Elsa, som aldrig glemte, hvad hun skyldte sin plejemor — du skal ikke have bekymringer for min skyld! Jeg skal nok føje mig efter omstændighederne. Iii. Fru Lundberg modtog eleverne i sin dagligstue, et lyst, trefags rum, fra hvis vinduer man havde udsyn over mælaren med alle dens skovbevoksede og villabebyggede Holmer. Det var et tarveligt bohave. En hestehårsbetrukken sofa med nogle tilsvarende stole. På væggene billeder af sangere og komponister med egenhændige underskrifter. Men mange stærkt duftende levkøjer i vinduerne og bagom flygelet en hel have af slyngplanter og viftepalmer. Elsas time var forbi lærerinden lukkede bogen og drejede sig omkring på taburetten. Nu, hvad var det så, frøkenen ville tale med mig om? — spurgte hun. Jeg ønskede at vide, hvad jeg skulle gøre for at få optræde på teatret? Men frøkenen tænker da vel aldrig på at debutere her? — udbrød Fru Lundberg med utilsløret forfærdelse. — det var jo altid planen, at de først skulle til udlandet. ja, så havde vi tænkt! — sagde Elsa — men forholdene er desværre forandrede. Jeg forstår, forstår! — svarede Fru Lundberg — men det siger jeg ligefrem, havde jeg kendt verden før, som jeg gør det nu, skulle jeg vist ikke have begravet mig heroppe. Utrolige ærgrelser, daglige kævlerier om småting og intet materielt udbytte. Men forresten er det nok også meget uvist, om frøkenen kan komme frem her. Med en almindelig stemme og en middelmådig begavelse ville det være lettere. Men med deres storslåede talent... Men bedste frue, de gør mig rent fortvilet! — udbrød Elsa. Fru Lundberg vedblev: den nuværende direktør er en gammel oberst, der fik denne post som belønning for militære fortjenester. Hans første Gjærning var at renske operaen for alle de ældre kræfter for derefter at kunne øve sin myndighed uden modstand. Om kunst har han ikke den fjærneste idé. Mig gjorde han livet så surt, at det blev mig en æressag at tage afsked. Mine bedste roller blev givne til andre, og når jeg en gang imellem skulle op, fik jeg aldrig de nødvendige prøver. Hvor skammeligt! — udbrød Elsa. For den lille frøken Bergmans skyld skal alle andre tilsidesættes — vedblev fruen — og hvad er hun? En uerfaren elev, hvis eneste fortjeneste er et vakkert ansigt, ak, de gør dem intet begreb om alle de skandaler, som daglig finder sted for denne persons skyld! Når aviserne taler ondt om hende, kalder obersten anmelderne op til sig og lover at opføre deres teaterstykker, hvis de bare vil være så venlige at skrive godt om denne yndige frøken Bergman. Nej,, havde de haft altstemme, kunne der nok været håb. Men når de skal konkurrere med denne dame!.... Ja, ja, forsøg de kun! Men jeg beklager enhver, som skal kæmpe sig frem under så ugreje forhold. Hvad skal jeg da gøre? — udbrød Elsa ganske modløs. De skal naturligvis melde dem hos chefen — svarede Fru Lundberg. Nogle dage senere vandrede majorinden og hendes plejedatter afsted til den gamle, smudsige teaterbygning og spurgte efter direktørens kontor. Først blev de viste ind i en halvmørk forstue, hvor der sad nogle tjenere, altid rede til at lyde klokkens kalden fra det inderste rum. En af disse tjenere førte dem ind i det tilstødende værelse, hvor der fandtes et helt selskab af kunstnere, skræddere, avisskrivere og andre fagfolk, som alle ventede på foretræde. Ved vinduet stod to skrivepulte. Et par unge mænd kopierte breve og arbejdede i store protokoller. Majorinden og Elsa tog plads på en sofa og måtte vente i hen ved to timer, indtil deres tur kom. Endelig førtes de da ind til denne mægtige herre, der holdt så mange menneskers skæbne i sin hånd. Det var et mindre rum, hvis vægge var behængte med portrætter af teatrets ældre medlemmer. Foran vinduet stod en hylde, hvorpå en række papirruller og manuskripter. Selv sad han ved sit skrivebord; men da han havde læst på det indsendte visitkort, rejste han sig og hilste. Majorinden er sandsynligvis enke efter Carsten wikner, som var en ven af min yngste bror? — sagde han. Jo, ganske rigtigt! — svarede hun. Vær så god, vil ikke damerne træde nærmere og tage plads? Og hvormed kan jeg være til tjeneste? Man satte sig, og majorinden begyndte at udmale sine planer. Elsa forblev tavs og så bare på direktøren, hvis ydre straks vakte hendes mishag. Hovedet var sparsomt dækket af gråt hår. Øjnene altid sænkede mod jorden. Det skægløse ansigt med de smalle, blodløse læber mindede både om et får og en ræv. Jeg kan forsikre obersten, at hun er et rent særsyn — sagde majorinden — det er et forældreløst barn, som jeg har fundet deroppe på landet, hvor min bror er herredshøvding. Hendes røst har en ganske usædvanlig klangfarve og en stor fylde. Og hun har dertil en grundig musikalsk dannelse. Det tviler jeg ingenlunde på — svarede han — hvis jeg ikke erindrer fejl, havde majorinden også engang lyst til teatret? ja, hr. Oberst, det var min ungdoms drøm 1 — svarede hun med et let suk — men forholdene stod imod mig. Nu håber jeg imidlertid, jeg skal få den glæde at se min plejedatter opfylde, hvad der blev nægtet mig. Obersten vil vel vise os den godhed at høre hende? Jeg forsikrer dem, hun vil blive en prydelse for enhversomhelst scene. Ja, men sagen er, at her kommer unge damer hver eneste dag for at søge ansættelse — svarede obersten — hvilken stemme har frøkenen? Dramatisk sopran — svarede Elsa. Ak, hendes røst er så vidunderlig dejlig! — vedblev majorinden — man får tårer i øjnene, når hun synger. Elsa trådte sin plejemor på foden for at bede hende om at holde inde med sine lovtaler, der ikke syntes at gøre noget stærkt indtryk på den rolige teaterchef. Ja, ja, den nådige majorinde skal få bud fra mig ' — og han gjorde nogle spørgsmål om hendes mands brødre og søstre, som han også havde kendt. Derefter trykkede han damernes hænder, bukkede forbindtligst og fulgte dem til døren. Nu skal du se, det går nok! — sagde majorinden fornøjet, da de steg ned ad den halvmørke trappe. Du burde ikke rost mig så meget — svarede Elsa — det piner mig altid at skulle sidde og høre på disse lovtaler. Jeg ser, man trækker på smile-båndet af dig. ak, min kære, det er ganske nødvendigt! — påstod majorinden — han har jo intet begreb om musik, og den slags folk lader sig altid påvirke af dem, som taler mest. Fjorten dage senere kom der bud fra teatret, at prøven kunne finde sted den følgende morgen. Den fineste stås blev fundet frem, og så kørte de afsted til det skæbnesvangre møde. En sekretær viste dem ind gennem foyeren til et stort rum med et flygel midt på gulvet samt nogle enkelte stole langsmed de tomme vægge. Kapelmesteren var allerede kommen. Det var en elskværdig, firtiårig mand med et par brune, strålende øjne og en lysende pande. Han satte sig ved instrumentet, anslog nogle akkorder og spurgte, hvad hun havde studeret. Nu trådte direktøren ind, og prøven begyndte. Hun sang noget af Margaretas parti i Faust. Godt! — sagde kapelmesteren — forbavsende godt! Meget bra! istemte direktøren, som stod oprejst henne ved vinduet og så ned på gaden. Kapelmesteren tog et andet nodehefte. Det var den store Arie i Norma. Udmærket! — sagde kapelmesteren på ny. Det er mig en sand glæde at gøre deres bekendtskab. I vore dage er der så megen skrig og så liden sang, så mange kunstnere og så lidet kunst. Men her er det ægte metal. Elsa rødmede af glæde over denne Ros fra en mand, hvis dom hun højagtede. Ja, var det ikke det, jeg sagde? Det er noget usædvanligt? — udbrød majorinden og rejste sig med strålende åsyn. — og når kapelmesteren er fornøjet, har vel obersten intet imod, at der straks tilstås min plejedatter en debut? Den tiltalte, som endnu stod henne ved vinduet, havde nu vendt sig. Jeg er meget fornøjet. — svarede han — damerne skal få høre nærmere fra mig. — og han bukkede som for at antyde, at det v-ar påtide at trække sig tilbage. Majorinden og Elsa følte sig begge overbeviste om, at sagen hermed var afgjort. Elsa havde allerede lampefeber og drømte hver nat, hun stod på scenen og sang for publikum. Man jublede og viftede med lommetørklæderne. Stormende fremkaldelser. Hun var aftenens stjerne, dagens samtaleemne. Men imidlertid svandt den ene uge efter den anden, uden at teaterstyrelsen lod høre fra sig. Majorinden søgte direktøren i hans sædvanlige modtagelsestime; men han var aldrig tilstede. Hun skrev til ham, men uden resultat. Hun standsede kapelmesteren på gaden og spurgte, om dagen ikke snart kunne fastsættes. Han gav kun nogle undvigende ord til svar og skyndte sig videre. Men Fru Lundberg var ikke i mindste måde forbavset. Primadonnnaen, denne forgudede middel mådighed, hvis talent var skjult for alle uden for den tyranniske direktør, måtte aldrig stilles i skygge af nogen anden — dette var den eneste grund. Hvor kan dette være muli | Elisabeth Schøyen | Elisabeth Schoeyen | Elisabeth Schøyen | 717 |
1893_Schoeyen_EtLoefte | Elisabeth | Elisabeth | Schøyen | null | 1,893 | Et Løfte | female | female | no | 310 | Schoeyen | Et Loefte | Schøyen | Et Løfte | Roman | null | 1,893 | 251 | n | roman | Prior | 3.25 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 261 | 723 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Kammerherre bang var den mægtigste mand i bygden. Når,man kom rejsende på det lille dampskib opover indsøen, som var indrammet af høje, skovbevoksede fjelde, hvis heldinger smilte med gulgrønne lier, da spurgte altid de fremmede: men hvor er så kammerherre Bangs herresæde: Gimle? Langsmed stranden og op i de venlige fjeldbygder sås i kortere og længere afstande de mere og mindre velhavende bondegårde; her var tætte nåleskove og skummende fosse, fagert overalt, men glanspunktet var dog Gimle. Det lå ved enden af den flere mil lange indsø, øverst på en skovbevokset højde. Slægten Bangs oprindelige udspring var Ungarn. Den første stamfar, hvis historie de kendte, havde som general udmærket sig under uafhængighedskrigen imod Tyrkiet og var som løn herfor bleven slået til ridder af kong Leopold. Denne ungarske magnats børnebørn udvandrede senere til Tyskland, hvor flere gjorde sig bemærkede som højt lærde biskopper, i hvem stamfaderens militære ånd forenedes med en streng gudsfrygt. De sloges med kors og sværd. En af dem var gift med Katharina von Boras søster og beedigede med Luther den augsburgske konfession. En anden af etlin-gerne drog senere endnu længere imod nord og kom til Danmark, hvor det ungarske adelspatent blev bekræftet af Kristian den 5te. Under Norges afhængighedsperiode var Åge bang kommen herop som dansk embedsmand. Han havde fået den store ejendom i gave af sin danske konge, havde selv udvidet den, og det flere hundrede årige jernværk var også gået over i hans hænder. Her havde danske prinser og udenlandske stormænd været til gæst og jaget ulv og Bjørn. Efter at Norge var bleven et selvstændigt rige, var familjen bang bleven norske borgere og havde nu i flere led spillet en fremragende rolle i det offentlige liv. Den nuværende ejers bedstefar havde været blandt ejdsvoldsmændene, som udarbejdede Norges grundlov. Kammerherre Åge bang havde også i længere tid siddet i Norges stortting, men havde for et par år siden af helbredshensyn måttet frasige sig gjen-valg. Gimle var et gammelt, hvidt stenhus i middelalderlig, fransk stil med to fløje og flere spidse tårne. På heldingen nedenfor huset lå først den rige, omhyggelig vedligeholdte, tusendspraglede blomsterhave, omkring denne frugthaven, indhegnet af en omfangsrig park, hvis snorlige alleer dannedes af ældgamle træer. Nedenfor parken suste og bruste det af fosser og vandfald, møllehjul, maskiner og værksteder, hvorfra lange, røde murstenspiber sendte deres gulgrå røghvirvler op i luften. Her lå en mængde svære bygninger, som tilhørte jernværket og træsliberiet, hvorved hundreder af arbejdere fik deres livsophold. I lange rækker langs med elven sås små huse med haver, beboede af godsets talrige arbejdsstok. Disse små huse afsluttedes længst nede med en lang, toetages bygning, hvori oldinge og syge havde frit ophold til løn for deres troskab i familjen Bangs tjeneste. Bag herresædets udbygning lå de store udhuse, der gjorde et mægtigt og solidt indtryk; fjøs og stald var byggede af røde mursten og løb i et. Gulv og båse var af sten, mens taget bares af høje jernpiller. Træet var ganske banlyst efter den store ildebrand, der for tyve år siden havde ødelagt de gamle træhuse samt en mængde kreaturer. Gimles ejer havde i sin tidligste ungdom været forlovet med en ung pige i Kristiania. Brylluppet er fastsat. Da » bliver hun syg og dør. Dette meldes i brev til ham; men postforsendelsen var langsom den gang, og brevet nåde ikke frem, førend han var afrejst. Han kommer sent en vinteraften til Kristiania, to dage inden brylluppet skulle have fundet sted. Går op til huset lidt udenfor byen, hvor hendes forældre bor. Entrédøren står åben. Han går lige ind, tager ydertøjet af sig, banker på, og da ingen svarer, åbner han stuedøren og træder ind. Midt i værelset står en åben kiste, og heri ligger hun lig — hans brud. Han taber bevidstheden, styrter om på gulvet. Senere gør han en flerårig rejse i udlandet, hvor han får til ven en ung, engelsk officer, der er fuldt troende, og som påvirker ham stærkt i religiøs retning. Da han kom hjem, var han beroliget, og hans liv havde fået et nyt mål. Efter femten Års forløb gjorde han på en rejse til hardanger bekendtskab med sin nuværende hustru, datter af en biskop i Bergen. Fælles livssyn drog dem sammen, og efter gentagne gange at have besøgt hendes fars hus, blev pagten sluttet. Efter flere Års lykkelige ægteskab var hendes lunger blevet angrebne af en stærk forkølelse, der udviklede sig til tæring. Men plejet af hans kærlighed lig en fin blomst i drivhus havde hun alligevel levet indtil nu og fået den glæde at se begge deres børn voksne. Det var en mørk høstdag. Det havde regnet vedholdende i flere døgn, og i det store, blå værelse, hvori kammerherreinden lå syg, var det dunkelt. Et dæmpet halvlys lagde en blød tone over de blå tapeter, forsirede med guldarabesker, over de hvide døre med guldlister og krystal-håndtag, over mahognimøblernes blå og gul-blomstrede silkedamask. I den brede, hvidlakerede omhængsseng lå hustruen hvid som det lagen, hun af og til krøllede krampagtig mellem sine tynde, lange fingre. Ansigtet var smalt og udtæret med to brændende roser under de blanke øjne. Bang havde netop ført sin hustru hjem fra Nizza, hvis milde luft havde opholdt hendes liv i en række af år. Men en dag var der kommen en uforklarlig uro over hende, og hun havde sagt med nervøs Iver: « før mig hjem, hjem, jeg vil dø hjemme! » og senere havde mandens og lægens fraråd været fuldstændig forgæves. Hun blev ikke stille, førend hun sad på jernbanen og bares nordover. Hun ankom til Gimle ved høstens begyndelse, og mand og børn plejede hende med en aldrig svigtende tålmodighed. En daglig, håbløs kamp imod dette forfærdelige, som ikke mere kunne beherskes: døden. Nu lå den syge stille. Gardinet var trukket frem for hovedgærdet. Hun sov. Imidlertid sad Hjørdis tilbagelænet i en lav lænestol ved siden af sengen og forsøgte at læse. Hun lignede faderen. Gråblå øjne i sort indfatning, mørkt, kruset hår, lige næse, bred mellem øjnene og en liden, buet og fast lukket mund. « å, hvor jeg ængstes for ham! » udbrød kammerherreinden pludselig, idet hun fortsatte sine tanker i lav tale. « for hvem? » spurgte Hjørdis, mens hun rejste sig og lagde bogen bort. » Ejnar.... Han var så godhjertet, dengang han var ganske ung.... Og han skulle ende så sørgelig i » « tænk nu ikke mere på onkel Ejnar, søde mama! » sagde Hjørdis blødt og kærtegnende. Før i 'liden havde hendes mor aldrig nævnt denne for længst afdøde Broders navn. Men nu i de sidste uger syntes hendes tanker næsten udelukkende at dvæle ved ham. « ja, ser du, mit barn », sagde hun, « når ens sind har løsrevet sig ganske fra verden, og man har evigheden i vente, da ligger det så nær at mindes dem, som er gåde forud.... Men kanske gud også har været ham nådig i den sidste stund. » « var da onkel sådant dårligt menneske? » spurgte datteren. Hun havde kun en ubestemt, tåget erindring om ham fra sin tidligste barndom. En ung, vakker og livlig officer, der stundom havde besøgt dem på landet. Pludselig var han forsvunden fra deres hus, og hans navn var sjælden blevet nævnt. En eftermiddag i skumringen da Hjørdis havde siddet nede i den lille stue, var kammerherren kommen ind til sin hustru, som stod i rummet ved siden af, og Hjørdis havde hørt begyndelsen af deres samtale. « se, her har jeg på ny fået brev fra Ejnar. Det er bestandig den gamle historie. Han trues fra alle kanter af kreditorer og beder mig hjælpe sig ud af kniben. » « hvor sørgeligt! » udbrød Fru bang. « jeg er ræd, det tager en ende med forfærdelse. Den stakkars Sofie! » « ja, det må i sandhed være hårdt at leve sammen med et menneske, som man ikke har agtelse for », sagde bang. « og der findes vel ingen last, som i højere grad sløver ånden og undergraver æresfølelsen end drukkenskab. » « så længe der er liv, er der håb », svarede Fru bang. Hjørdis havde rejst sig og var gået ud. Men af denne korte samtale havde hun forstået, at onkelen var en sorg og skam for sin slægt. Nu var han for længst død, og enken, som straks efter var bleven sindssvag af græmmelse, sad indestængt på et asyl i nærheden af Kristiania. « jeg vil fortælle dig noget, mit barn », sagde den syge. « min bror havde allerede på krigsskolen den ulykke at komme i dårligt selskab. Og da vore forældre boede i Bergen, mens Ejnar for sine studiers skyld altid måtte opholde sig i Kristiania, havde han ikke den beskyttelse, som et godt hjem kan være imod livets onde magter. Min ulykkelige svigerinde har været hårdt prøvet i sit ægteskab. Efter sin mands død gik hun med stadig angst for, at han muligens skulle være evig fordømt, og denne grublen endte med vanvid. » « Stakkars tante! Jeg vidste ikke, at dette var grunden », udbrød Hjørdis. « nej, jeg har aldrig villet nævne det til dig! » svarede moderen. « det var så sårt at tale om, og jeg fandt det unyttigt at indvie dig som en ung pige i disse forhold. Men nu, når jeg venter på selv at gå bort.... » « å, mama, tal ikke sådan! » afbrød Hjørdis fortvilet, idet hun bøjede sig ned over moderen og kyssede hende med grænseløs ømhed. « du må mindes, hvad jeg nu beder dig om! » vedblev den syge, som talte sagte og med stort besvær. « først skal du love mig at gøre alt, hvad der står i din magt for at være til glæde og støtte for din far.... efter at jeg er borte.... Der findes ingen ædlere og renere karakter end hans.... Din bror er jo så meget i Kristiania.... Altså bliver det fornemmelig dig, som hjemmets hygge vil komme til at afhænge af. » Hjørdis græd stille. « jeg skal gøre alt for papa! » svarede hun. Kammerherreinden lå nogle øjeblikke aldeles stum. Derefter greb hun datterens hoved mellem begge sine hænder og så hende dybt ind i øjnene. « en ting til », vedblev hun med lav røst, » Du skal sværge mig, at du aldrig, aldrig på noget som helst vilkår vil gifte dig med en mand, som ikke er en troende kristen! » « hvordan kan den tanke falde dig ind? » udbrød Hjørdis forbavset. « tror du, det skulle være muligt for mig at holde af et menneske, som ikke var en kristen? » Moderen smilte — en glansfuld stråle, inden solen synker. Hun sagde: « du kender ikke livet. Du kender ikke menneskehjertet. Men skulle du nogensinde blive fristet af en gudløs mand, da husk mine ord: det er langt bedre at have syndet og være omvendt end at være tilsyneladende korrekt og hæderlig og ikke bekende Kristus. Et menneske uden gudstro er lig et blad, som driver for alle vinde. Men den, som elsker Kristus, bliver altid god og stærk.... Lov mig det, mit barn! Lov det! » « jeg lover det! » svarede Hjørdis med fast stemme. Dette løfte forekom hende så let at holde. Hun kunne ikke engang forstå, at moderen fandt det nødvendigt at bede hende om det. Når man er vokset op i ren luft, skulle man da kunne trives i en pestbefængt atmosfære? Nej, den mulighed forekom hende ganske utænkelig. Den syge strøg sin hvide, magre hånd over datterens sorte hår og kyssede hende på panden. « så går jeg rolig bort », sagde hun. De afbrødes af en sagte banken på døren. Det var Egil, husets eneste søn, som trådte ind. Han var høj, smal og mørkhåret ligesom søsteren, havde de samme fine træk og dunkle øjne, men et lidt blødere drag om den skægløse mund. Han satte sig ved sengen og tog moderens hånd. « nu, hvordan har du det? » spurgte han. « barometret er steget, i morgen får vi vel godt vejr. Så kanske du kan komme lidt op, » Hun rystede på hovedet. « når solen kommer, da henter den mig «, svarede hun med et underlig forklaret smil. Begge hendes børn fik tårer i øjnene og tav. Hun lå længe tavs, men pludselig blev hun ivrig. Hun drog Egil nærmere til sig og fortalte ham, hvad Hjørdis nylig havde lovet med hensyn til sit giftermål og tog nu samme løfte af sønnen. Straks efter trådte kammerherren ind. « nu har dere vel ikke talt for meget, kære børn! » sagde han. « husk, doktoren har befalet, at mama skal have ro om aftenen for at få sove! » På et lidet bord ved siden af hovedgærdet lå en gammel bibel. Kammerherren tog den, åbnede sølvspænderne og satte sig lige overfor sin hustru. Børnene tog plads ved siden af ham, og han begyndte at læse en af Davids salmer: « vær mig nådig, o gud, efter din miskundhed! Efter din store barmhjærtighed udslet mine misgerninger! » Da læsningen var endt, lå den syge ubevægelig med foldede hænder og lukkede øjne som hensunken i bøn. Mand og børn listede sig derfor lydløst ud af værelset i håb om, at hun muligens kunne få sove uden at behøve de piller, som i modsat tilfælde stod færdige. På Gimle var der mange rum, store sale og lange gange, hvidmalte døre med krystal- eller messinghåndtag o'g underlige, små trapper. Spisesalen, som vendte ud til den firkantede gårdsplads, var højloftet og bred, med otte fag vinduer. Her var svære, udskårne egetræsmøbler, jagtstykker på væggene og broncekrone til hundrede lys. Når Egil, som studerte ved universitetet i Kristiania, ellers var hjemme i ferierne, plejede han altid at bringe lidt afveksling ved sine fortællinger fra hovedstaden. Men denne gang lå der en tung stemning over huset, måltiderne gik for sig i dyb taushed. Alles tanker standsede ved dette ene, angstfulde spørgsmål: hvor længe skal vi endnu få lov til at beholde hende? Det havde regnet i dage og uger. Men da solen endelig en morgen på ny tindrede over fjeldene, så elven glitrede, træerne blinkede med myriader af klare diamanter, og hele naturen smilte, da sluknede den syge. Solen havde hentet hende, således som hun selv havde forud sagt. Fruen på Gimle fulgtes til graven af en talrig skare, slægt og venner fra alle kanter af landet samt værkets arbejdere med kvinder og børn. En sort, endeløs, vuggende stribe nedover den brede landevej og op til kirken, som lå temmelig højt på den anden side elven. Kirken var fra år-hundredets begyndelse, af hvidmalet træ og et firkantet tårn med sort hat. Omkring gudshuset lå gravene, græshøje, hvorpå sorte og hvide kors med navne og årstal, men ellers ingen prydelse. I et hjørne med herlig udsigt over hele indsøen lå en firkantet plads indrammet med et spyd-formet jerngitter. I midten stod der en høj, obeliskformet støtte af hvidt marmor, hvorpå der var indridset et våben og under dette i guldbogstaver: familjen bang. Følget fyldte hele kirkegården, ja langt nedover vejen blev det stående i spredte grupper. Og idet den døde sænkedes i jorden, blev hun signet af hundreder af taknemlige hjerter, hvis trøst og gode forsyn hun havde været helt fra hendes tidligste ungdom, da hun som tyveårig brud havde holdt sit indtog på Gimle. Egil og Hjørdis var utrøstelige; men gamle bang syntes mere fattet. Han gentog: « vi ses igen.... om gud vil snart, meget snart.... og så for aldrig mere at skilles! Om aftenen sad de sammen i den firkantede hjørnestue, hvor hun som oftest havde holdt til. Her var rosenrøde vægge, høje viftepalmer, flere marmorfigurer og en mængde antike småsager, som hun selv havde samlet i en række år. Kammerherren sad på den lave, hvidrammede sofa og holdt datterens hoved ind til sit bryst, mens den anden hånd hvilte i sønnens. « lad os foresætte os at leve sådan, at vi bliver værdige til at møde hende på ny! » sagde han. Han tænkte på hende med dyb taknemlighed, hun, denne hvide sjæl, som havde fyldt hans hjem med sol og lykke. En stund efter tilføjede han: « hun lever mellem os. Hun ser alt, glædes ved vore glæder, sørger ved vore fejl. Lad os aldrig glemme det! » Mens faderen genoptog sine vante sysler nede på kontoret, vandrede bror og søster ofte timevis omkring i parken eller sad på en bænk nede ved elven. Og atter og atter vendte tanken tilbage til moderen. Hendes minde var knyttet til hvert et sted på det store gods. Hver en busk og hvert et bed i haven mindede om hende. Hun havde elsket blomster og med egne hænder plantet og plejet. « fuldkomne mennesker eksisterer jo ikke, det ved vi », sagde Egil, « men jeg synes, at mama stod idealmennesket så nær, som det er muligt for noget dødeligt væsen. Jeg kan aldrig erindre, at hun har sagt noget uskønt eller handlet på en måde, som ikke i enhver henseende var fin og ren. » « nej, du har ret, Egil », svarede søsteren. « ingen er som hende. Derfor føler jeg også, at hendes tab aldrig kan erstattes. » På den anden side broen løb nogle gutter og morede sig med at kaste småsten i vandet. « kan du huske, da jeg faldt i elven og var nær ved at drukne? » spurgte Egil videre. « ja, jeg erindrer det nok! Du ville endelig ud på en af de store tømmerflåder. Og jeg, som burde holdt dig tilbage, morede mig også over at se dig hoppe fra den ene stok til den anden. Men da du dumpede i vandet og nær var druknet, fik du rigtignok også straf for din ulydighed. » « ja, jeg lå jo syg i flere uger og havde nær måttet betale det med livet » « og i hele den tid », sagde Hjørdis, « fik jeg aldrig lov til at lægge en eneste øre i fattigbøssen, det som var min største glæde hver søndag morgen. Og heller ikke måtte jeg følge mama omkring på sygebesøg. Det var den sørgeligste tid, jeg har oplevet i min barndom. » « den begivenhed har forresten senere i livet været mig nyttig », sagde Egil. « ofte, når jeg følte mig fristet til at handle imod min samvittighed, har jeg tænkt på denne lange sygdom, som var den ligefremme følge af et brudt løfte. Og det har været mig en advarsel og en lærepenge. » Disse ord bragte Hjørdis til at tænke på, hvad moderen havde bedet dem om den sidste aften. Men en sådan fristelse ville jo aldrig kunne møde hverken hende eller broderen. i. Det første år efter kammerherreindens død var der stille på Gimle. Sønnen opholdt sig for det meste i Kristiania, og far og datter var altså alene. Hun havde efter faderens ønske indtaget hustruens plads ved enden af det lange bord, og hver aften kom den lille, rødkindede, spidsnæsede jomfru Olsen ind til frøkenen i dennes sovekammer for at modtage ordre angående middagsmaden. I almindelighed havde jomfruen allerede planen færdig, og Hjørdis kunne bare give sit samtykke. Jomfru Olsen havde været i familjens tjeneste i snart femti år; hun var en arv fra kammerherrens forældre; og hendes kærlighed til børnene, som hun endnu kaldte ved navn, var grænseløs. Alle soveværelserne lå ovenpå i anden etage. En hel række af gjæstekamre med høje, udskårne træsenge og antike møbler. Yderst i den ene fløj med udsyn over søen, elven og fjeldene, lå forældrenes sovekammer og lige overfor i den anden fløj et tilsvarende stort rum, som tilhørte Hjørdis. Her var møblerne hvidmalede og lakerede, med lyseviolet betræk. Ved siden af lå hendes arbejdsværelse. Her sås kanevasbroderier, et staffeli med et halvt fuldført lærred, hvorpå et landskabsstykke, samt en stor protokol, som hun havde arvet efter moderen. Heri fandtes navnene på alle dem, som skulle besøges, trøstes og understøttes: træskærer John finson, der havde bedærvet sin hånd i maskinen, og hvis hustru og ni børn sad i trange kår, så længe manden var under lægetilsyn. Derefter kom gamle mor Tellefsen, hvis øjne var blindede af influenza. En liden gut, der lå i tyfus og et par enker, der strikkede strømper, men som nu efter strikkemaskinens opfindelse havde set deres før så kummerlige indtægter forringede end mere, og en uendelighed af lignende hjælpeløse væsner, i hvis liv kammerherreinden havde spillet den gode engels rolle. Nu var opgaven gået i arv til datteren, som forresten helt fra sin tidligste alder havde været så indforlevet i dette rige, altomfattende barm-hjærtighedsværk, at det nu hørte med i hendes tilværelse som mad og drikke, luft og lys. Når Hjørdis havde givet sine ordre til jomfru Olsen, lod hun spænde for den lave kurvvogn med den lille, islandske ponny, som hun en juleaften havde fået forærende af faderen, og gjorde sine besøg i de lave hytter i den lange træbygning, der tjente til sygehus og alderdomshvile. Når hun kom hjem herfra, opholdt hun sig en liden stund nede i hønsegården, tre mindre bygninger i staburstil, hvor kalkuner, høns og gæs havde hver deres små rum. Bagenfor lå en stor med jerntråd indhegnet plads, hvor de kunne tumle sig i godvejr. Kammerherreinden havde haft speciel interesse for denne fjedrede befolkning. Hun havde forskrevet de bedste racer fra udlandet og havde selv haft overopsyn med deres forplejning. Når Hjørdis vandrede omkring dernede, forekom det hende altid, at hun hørte moderens røst: se, hvor de små gule er voksede! Denne kalkunhøne er sint og styg. Hun må spærres ude for sig selv, indtil hun lærer at tæmme sine onde, skinsyge tilbøjeligheder. Prins Albert — det var den grå kalkunhane — har en mine som en regerende fyrste. Under denne kalkunhøne kan vi lægge tretti hønseæg, og den hvide italienske kan udruge fire bronzeæg, — Hjørdis hørte så tydelig moderens stemme og så hende bøje sig ned for at lade dyrene spise af sin hånd. Ingen af de høns, som mama holdt af, skal nogensinde slagtes — sagde hun til jomfru Olsen. — jeg vil beholde dem til erindring. Men dø må de nu alligevel — tænkte den gamle uden dog at tillade sig nogen indvending. For Hjørdis var moderen ligesom ikke død; thi i sin sjæl talte hun med hende hver eneste dag og spurgte hende til råds om alle mulige ting, og på den vis forekom det hende, som om hun altid så og hørte hende. En fremmed ville have fundet det trykkende ensomt her i dette store hus med den høje riddersal, hvis murvægge var udfyldte af freskomalerier, forestillende landskaber fra Italien og Grækenland, glødende solnedgange over marmorpaladser og måneskin over blå cypresser og rosenlunde. På begge sider af salen en række rigt udstyrede værelser, som stod lukkede til daglig. Ovenpå lå det store bibliottek, med boghylder fra tag til loft og fulde af bøger i brunt læderbind og titler i guldbogstaver, alle lige. Man ville fundet dette hus ensomt netop på grund af dets storhed, som forudsatte nærværelsen af mange personer. Men Hjørdis, der var vokset op her, og for hvem hvert et billede, hvert et stykke bohave var en gammel ven, kendte aldrig trangen til at se den vante ro forstyrret af fremmede ansigter. Når aftenen kom, tændtes parafinlampen i moderens lyserøde, firkantede stue, og her læste far og datter vexelvis højt for hinanden. Det var for det meste religiøse skrifter eller rejsebeskrivelser. Og på den vis drog Hjørdis i fantasien med Stanley gennem Afrika, hun boede mellem arabere og marokanske fyrster, red på elefanter og kameler gennem ørkenens brændende sandhav, kæmpede med spyd og bue mellem sorte og røde folkestammer, var missionær i Kina, besøgte Muhameds grav, gik på jagt i Amerikas urskove, skød på krokodiller i ganges, knuste slanger i Brasilien og kørte med rensdyr over snesletterne i finmarken. Sommer og høst, vinter og vår fulgte på hinanden, mens kammerherren og hans datter førte det samme ensformige liv, der syntes at stemme så vel overens med vedkommendes naturlige smag. Endelig var da Egil færdig med sine studier, og efter at have erholdt statsøkonomisk embeds-examen, kom han nu hjem til Gimle. Han medbragte fire kammerater, som skulle være der i besøg i nogle uger for også at hvile ud efter embeds-examenens anstrengelser ved at gå på jagt, fiske og nyde landlivets sunde forlystelser. Den ene af disse venner hed Michael Wendel. Det var en liden, firskåren mand med sort skæg og snouklippet hår. Han havde i hovedstaden fået forret til at sige sandheden på en så vittig måde, at det undskyldte uhøfligheden. Han var bare liv og lystighed lig en sprudlende champagneflaske. Derefter kom Sofus torkilsen, tilbageholden, kvindesky og tillukket, men ellers en prægtig ven, et ærligt menneske, der altid sad med i kammeraternes lag lig femte hjul til en vogn. Han var mager, lyshåret og høj. Så kom Torsten Vik, en balløve, altid klædt efter sidste mode, med mørkt hår og en liden, spids knebelsbart over smale læber, spids næse, bukkende og skrabende med overdreven høflighed, men samtidig med en selvtillid, der viste, at han var vant til at spille første violin i dameselskab. Endelig var det hans Egholm, troskyldig, åbenmundet, bekendt for sine morsomme skrøner, rødhåret, fregnet og firskåren. Disse fire havde været Egils stadige omgangsvenner i Kristiania. De havde studeret sammen, spillet kort sammen, haft lange jagt- og skiture og spist ved sluttet bord i studentersamfundet. Men da de andre kom fra mere eller mindre fattige hjem, havde Egil flere gange været den reddende hånd, når en af vennerne kom i forlegenhed, og hans pung var som oftest ligeså åben som hans hjerte. Han havde altid et rigeligt underhold fra sin far, der ønskede, at sønnen skulle føle sig uafhængig i materiel henseende, mens han var spartansk streng i sine moralkrav. Han ville sandsynligvis uden betænkning have forstødt sønnen, hvis denne havde gjort sig skyldig i en handling, der kunne plette hans navn og krænke hans ære. Kammerherren havde ofte nok gentaget: « det kommer ikke så meget an på, hvad verden ved om dig, som på hvad du i virkeligheden er. Den hemmelige forseelse er en ligeså stor kræftskade for ens sjæl som den åbenbare. » begge børnene havde således tidlig fået samvittighedens optugtelse til det gode. Kammeraterne kunne ofte le af Egil for denne hans øm findtlige hæderligheds skyld; men på bunden af deres hjerte højagtede de ham alle. Egil var ikke meget meddelsom. Han tænkte langsomt og måtte som oftest gå længe, inden han fik klarhed over sine egne følelser og stemninger. Der var noget i høj grad ømtåligt i hans spinkle legeme. Svag fra barndommen af havde lægerne tilrådet ham stadig gymnastik og øvelse i frisk luft, og således var han bleven en ivrig og behændig jæger og rytter, hvad man næppe skulle kunne gætte sig til af hans lidt kvindagtige ydre. Men hans åndelige spænstighed var ikke meget stor. Da han altid havde vidst, at hans fremtid var sikret gennem slægtens nedarvede formue, og han ikke havde nogen medfødt ærgjærrighed, havde han aldrig været sporet til at anstrenge sig over evne. Derfor blev hans eksamenskarakter heller ikke synderlig udmærket. Imidlertid var han da nu statsøkonomisk kandidat og kunne efter faderens ønske begynde at tage virksom del i bestyrelsen af Gimle. Da nu Egil var kommen hjem med sine venner, blev der bevægelse på det gamle herresæde. Det var, som om alle døre og vinduer med engang sprang op, og livets friske luft strømmede ind, suste i de brede gange, lyste og sitrede, jublede og lo i alle de højloftede Stuer og haller. Den lange, panelede spisesal med den svære buffet og alle de antike sølvsager, hvor far og datter havde siddet så tavse ved alle måltider, mens den hvidhårede tjener vandrede omkring med lydløse trin og vartede op, den genlød nu af unge stemmer, som gav udtryk for tidens friske tanker. Og alle fire venner gjorde straks, omend på forskellig måde, kur til husets eneste datter. Balløven Torsten Vik gik på med smiger i alle farver, mens den fantastiske skrønemager hans Egholm fortalte med hele virkelighedens alvor om sine oplevelser mellem huldrefolket i Valders. Dere kan gerne le — sagde han — jeg har nu alligevel både set og hørt dem. Jeg var på elgsdyrjagt og sov i en af turisthytterne. Og ret som jeg lå og skulle slukke lampen, så åbnedes døren, og en liden, underlig mand kom ind. Han satte sig ved siden af sengen min og begyndte at spørge mig ud om mine planer. Jeg var slet ikke ræd, langtfra ræd. Og så sagde han, at han kendte mig godt, og han fortalte mig mange ting, som virkelig også beviste, at han kendte mig. Og da jeg spurgte, hvad han egentlig ville, svarede han, at han var kommen for at advare mig fra at gå op der i Haugen og jage elgsdyr, for de var fredede på disse kanter af hans folk. Og hvis jeg alligevel vovede mig derop, ville der hænde mig en ulykke. Og dermed forsvandt han. Nu ja, jeg syntes nu, dette var lidt underligt. Dagen efter fortalte jeg det til min kammerat svend finne og ytrede mine betænkeligheder ved at gå netop på det sted, som jeg var bleven advaret imod. Men finne ville nu ikke tro noget på det, og han vandrede afsted alene. Men ved dere, hvad der så hændte? Jo, da han netop havde fældet dyret, kom der et stenskred styrtende over ham, og han blev krøbling for livet. Det var da højst besynderligt 1 — udbrød Hjørdis — de tror altså virkelig på huldrefolket? De andre herrer lo, mens kammerherren trak på skuldrene. For sludder 1 — sagde han — dette er jo rent ammestuhistorierl du kan vel begribe, at hr. Egholm spøger! men hans Egholm vedblev med samme alvorlige ansigt: jeg bare fortæller, hvad der er foregået lige for mine øjne, og så kan jo enhver drage sine slutninger. Når kvindehaderen, Sofus torkilsen, så på Hjørdis, blev han afvekslende rød og bleg. Han skænkede uafladelig i hendes glas og opvartede hende i stum beundring, mens den glade Michael Wendel, som i tolv år havde været forlovet med datteren af den enke, hos hvem han lejede værelse, forsikrede, at det morsomste, han kunne tænke sig, var at fri til unge damer sådan bare på spøg. Den slags spøg finder jeg utilladelig i godt selskab — ytrede kammerherren. Men der er ingen, som falder på at tro mig. Jeg kan forsikre kammerherren, at der findes ikke et eneste menneske i hele Kristiania by, som fæster nogen lid til, hvad Michael Wendel siger — påstod han leende. Far er ikke vant til slige lystige fyre som dig — sagde Egil. — men når man har siddet og puget statsøkonomi hele dagen, da kan jeg ikke tænke mig noget mere forfriskende end at træffe Michael Wendel. Han har det altid godt, selv dagen efter at han er dumpet ved sit tiende forsøg på at få embedseksamen. Jeg nyder såmænd sejerens sødme langt mere end nogen af dere andre — sagde Wendel — ti gange strakte jeg armene efter den skønne mø, indtil hun endelig gav sig.. Nu greb værten glasset og lykønskede sin søn og hans venner til den overståede eksamen, og der blev nogle øjeblikke en lidt mere højtidelig stemning. senere, da de sad i det lyserøde kabinet og drak kaffe, udbrød pludselig Michael Wendel: nu skal jeg anbetro frøkenen noget. De har en hemmelig tilbeder her på stedet. En person, som vansmægter efter at gøre deres bekendtskab. Så? — lo Hjørdis — de gør mig jo rent nysgerrig. Det må da være en eller anden usynlig ånd; thi så vidt jeg ved, kender jeg hver levende sjæl her i egnen. Det er vel doktoren, du mener? — sagde Egil. Ja netop — svarede Michael Wendel — vi traf ham ombord på dampskibet. Han havde været i sygebesøg. Er det den fremmede læge, som vikarierer for sande? — spurgte’hjørdis — ja, doktor Meldahl; han kom for et par dage siden og har overtaget distriktslægens praksis. Sande er jo rejst ned til lægekongressen i Berlin. Er han ung? — spurgte Hjørdis. Å ja, hen ved de tretti. Velvoksen, med lyst helskjæg. En vakker, prægtig kar. I Kristiania er han bekendt som en farlig hjærteknuser. Vogt dem nu bare, frøken! Hjørdis smilte. Jeg kan ikke sige, jeg er meget ræd — svarede hun rolig. Han havde, som sagt, set frøkenen et par gange køre forbi med deres far, og det lod til, han ønskede meget at gøre deres bekendtskab. Det kan jeg ikke tro — sagde hun — for da havde han vel gjort visit hos os. Han kommer nok nu i dag eller i morgen — fortalte hendes bror — vi blev forestillede for hinanden på skibet, og jeg bad ham besøge os. Der taltes ikke mere om den sag; men flere gange i dagens løb kom Hjørdis uvilkårlig til at mindes, at der var en ung, vakker mand med lyst skæg, der havde set hende flere gange, uden at hun havde set ham, og som ønskede så ivrig at gøre hendes bekendtskab. Jeg undres, hvordan han er? — tænkte hun — disse Egils venner er jo meget hyggelige; men hans Egholms skrøner kan man aldrig tro på, Wendel fordrer altid, at man skal le af hans dumheder, hvad man da også kan blive træt af, torkilsens mund er hermetisk tillukket, og Vik er så lapset og indbildsk, at han vist tror, man er op over ørene forelsket, bare man smiler til ham. Men efter hvad Egil, siger, skal de jo alle fire være gode mennesker, altså er det vist stygt af mig at kritikere dem. Men ingen af dem tilfredsstiller mig rigtig. Undres på, om denne doktor Meldahl er anderledes? Kammerherre bang skulle have en større fest i anledning af sønnens hjemkomst. Om formiddagen gik Hjørdis i haven sammen med gartneren og jomfru Olsen, optaget med at hænge rækker af kulørte lamper mellem træerne, farvede papir-baloner og blomsterguirlander. Hun hørte en vogn komme kørende op på gårdspladsen, men kunne ikke se, hvem det var, da det gamle egetræ stængte for udsigten. Broderen og hans kammerater var nede for at bese smeltehytten og jernværket. Da Hjørdis kom tilbage til huset, fandt hun på bronze-talerkenen i forstuen et visitkort, hvorpå der stod: Sverre Meldahl. „ lige. Jeg fortalte ham, at frøkenen stod nede i haven og arbejdede — sagde tjeneren — men han ville ikke gå derned, da han var ræd for at komme til ulejlighed. det var da bra, at han ikke kom! — svarede Hjørdis. — jeg havde slet ikke tid til at modtage fremmede. Kammerherren havde imidlert | Elisabeth Schøyen | Elisabeth Schoeyen | Elisabeth Schøyen | 718 |
1894_Schoeyen_GrevBrahesHus | Elisabeth | Elisabeth | Schøyen | null | 1,894 | Grev Brahes Hus | female | female | no | 310 | Schoeyen | Grev Brahes Hus | Schøyen | Grev Brahes Hus | null | null | 1,894 | 282 | n | roman | N. M. Kjærs Forlag | 4.5 | KB | illustreret forside | null | null | null | null | 12 | 293 | 724 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Se, der har vi jo vor digter! Goddag, hr. Bjørn! Goddag, kære baron! Det var da morsomt! Og de trykkede hinandens hånd med hjærtelighed. når kom de til København? Igår aftes. Siden de kommer fra » Det kongelige teater «, har de sandsynligvis været inde for at tale med chefen? Ja, netop! Jeg har indleveret mit skuespil, som de ved, at jeg skrev på i sommer. Men vi går kanske samme vej? Ja, gerne! De to mænd fortsatte deres gang udover kongens Nytorv. Skal de være her længe? — spurgte baron Rosenkrantz. nej! Jeg vil bare vente for at se, om mit drama bliver antaget, og når det er opført, drager jeg videre til Italien. Da håber jeg, afgørelsen vil lade vente længe på sig — sagde Rosenkrantz — for at vi kan have den fornøjelse at beholde dem her i Danmark. Hvor bor de? Deroppe — svarede Bjørn, idet han pegede på et højt hjørnehus, hvis ene ende stak ud i torvet lig spidsen på en Ploug — hvor der står skrevet; » Ttunes privathotel «. Ja, jeg kender det. Derfra kan de jo sidde og beundre vort imponerende teater. Og ønske mig derind — sagde Bjørn — men jeg har egentlig ikke så stort håb om at få mit drama antaget; thi det er af en alvorlig, tung natur, og dansken liker jo bedst det lyse, småvittige og dagligdagse. Da Danmarks natur hverken har stærke farver eller himmelstræbende former, så ynder man det heller ikke i kunsten. Ikke sandt? Jo, de har vist ret! Rigtignok står der skrevet over vor nationalscene: » Ej blot til lyst «; men jeg tør nok alligevel påstå, at de fleste af mine landsmænd går derind for at le og ikke for at græde. Men jeg håber, de må have held med deres p'orsøg. De har jo allerede et berømt navn som romanforfatter, så jeg kan ikke tænke, man skulle vove at forkaste deres skuespil. Å, det er nu to ganske forskellige kunstarter — svarede Bjørn. — Alan kan være stor i den ene retning, men liden i den anden. Men imidlertid glæder det mig at træffe dem igen. Vi havde det hyggeligt på modum i sommer, ikke sandt? Jo, meget behageligt! — svarede baron Rosenkrantz, idet han fortrolig stak sin hånd ind under nordmandens arm. De var af samme alder, mellem de tretti og firti år, Bjørn et hoved højere end den anden og med bredere skuldre, større fødder og et kortklippet, brunt helskjæg, mens Rosenkrantz bar en liden, blond knebelsbart. det vrimlede af mennesker på det store torv ligesom i Bredgade, hvor talrige vogne rullede frem og tilbage, førende Københavns elegante verden omkring på formiddags besøg. Da en indelukket Landauer med kusk og tjener i rødt livre kom dem forbi, standsede Rosenkrantz og blottede ærbødig sit hoved. Det var dronningen — fortalte han. Så — svarede Bjørn åndsfraværende; han tænkte vedblivende på sit skuespil. På hjørnet af st. Annæ plads blev Rosenkrantz tiltalt af en yngre mand i søofficers uniform, og med sort hår og skæg. Man finder dig altid i nærheden af den engelske ministers bolig — sagde Rosenkrantz leende. — du holder nok vagt her mellem to og fire. Officeren glemte at svare for at hilse på en ung dame, som kørte forbi i åben vogn ved siden af en ældre herre. Det var en sydlansk kvindetype, » rent skårne træk, bleg, marmormat ansigtsfarve og sorte, 'stærkt flammende øjne. Det var en ejendommelig varme i det smil, hvormed hun gjengjældte officerens hilsen. Må jeg forestille dem min fætter, grev Brahe — sagde Rosenkrantz — og den norske digter, hr. Bjørn. Ah så! — udbrød officeren, idet han fremrakte sin hånd med den hvide glacéhandske. — jeg har den 4 fornøjelse at kende navnet. Men jeg må tilstå, jeg er ikke literært anlagt; jeg har ikke læst meget hverken af vor egen eller af norsk literatur. Men min søster er godt inde i den slags ting. Hun kender alt, hvad de har skrevet, og er en af deres ivrigste beundrerinder. Ja, min ven Bjørn har vist mange af dem her i Danmark! — sagde Rosenkrantz. Det glæder mig at høre — svarede nordmanden. Jeg havde netop tænkt på at gå ned til onkel — sagde Rosenkrantz videre. — er der nogen hjemme? Ja, både far og Eleonora —• svarede svend Brahe. — jeg skal forresten også hjem, så vi kan følges ned ad gaden. De tre herrer bøjede ind over st. Annæ plads og standsede udenfor et gammeldags, gråmalet hus. Her ville Bjørn sige farvel; men løjtnanten bad ham følge med op. Min søster ville vist meget gerne gøre deres bekendtskab — ytrede han. — hun læser netop deres sidste roman. Vi talte meget om den igår aftes. Bjørn modtog indbydelsen. Han havde for øjeblikket intet arbejde og var bestemt på at tilbringe de første uger med at gå i teatrene samt opsøge Københavns forskellige seværdigheder. De gik op ad en bred, umalet trappe, og husets søn åbnede entrédøren med sin egen nøgle. Han førte dem ind i en firkantet stue med rococomøbler, forgyldt, udskåret træværk og højrødt silkebetræk. På væggene hang portrætter af ældre herrer i forskellige røde uniformer og rigt smykkede damer. I et hjørne stod et højt, antikt skab, indlagt med perlemor og kostbare stene, men ellers ingen af de talrige snurrepiberier og nibsgjenstande, som fylder hver en krog i mange af de moderne hjem. Her var et stilfuldt præg, men med en vis fornem kulde over det hele. Må jeg forestille dig den berømte digter hr. Bjørn! — sagde løjtnanten, idet han førte den fremmede henimod en ung dame, som trådte dem i møde fra det tilstødende værelse, hvortil døren stod åben. Hun havde gyldent hår. Hendes holdning var rank og elegant. Hun hilste ham med et fint smil og rakte ham en liden, alabasthvid hånd. Det glæder mig meget at gøre deres bekendtskab — forsikrede hun. Derefter vendte hun sig til Rosenkrantz. — goddag, Åge! Vær så god, vil ikke herrerne tage plads? Der faldt nogle flakkende bemærkninger om vejr og vind og kjøbenhavnernyheder, hvorefter de to fættere gik hen til et bord i den anden ende af stuen for at se på en fotografisamling, som Brahe havde fået sendende fra en bekendt i Grækenland. Bjørn blev siddende tilbage med husets datter. Det er mig virkelig en uventet fornøjelse at kunne få takke dem personlig for deres bog — sagde hun. — den har optaget alle mine tanker i de sidste dage. Det glæder mig, at komtessen har fundet behag i den! — svarede han. Hun vedblev: hvad der i særdeleshed tiltaler mig, er deres skildring af kvinden. I de moderne bøger ser man ofte en så rå og modbydelig fremstilling af vort køn, at man skulle tro, forfatterne aldrig havde været i dannet selskab. Det kommer så meget an på det hjem, hvorfra forfatteren selv er udgået, og på de omgivelser, hvori han senere har levet — svarede Bjørn. — jeg var så lykkelig at have en fint dannet mor, som i enhver henseende var en pryd for sit køn. Det kan jeg forstå efter deres bøger. Og som student — vedblev han — var jeg forlovet med en ung pige, der døde af brystsygdom, men gennem hvem jeg også har lært at kende al den poetiske ynde, som kan rummes i en kvindesjæl. Ah så! — udbrød komtessen og kastede et hurtigt, prøvende blik på ham. — de har altså haft megen sorg? Ja.... Nu forstår jeg! — hun så ned, hostede lidt og vedblev derefter: jeg har altid fundet det så morsomt at mødes med sådanne mennesker som dem; thi digtere tænker jo og føler langt dybere end andre mennesker, eller rettere sagt, på en ganske anden måde. Vore indtryk er vist som oftest hurtigere og stærkere end almindelige menneskers; men derfor lider vi også voldsommere. En sand digtersjæl er lig en æolsharpe, som dirrer ved den mindste berøring. Atter kom dette prøvende blik fra et par blå, strålende øjne, hvis sorte bryn stod i stærk modsætning til det lyse hår, som lå i fine krøller omkring panden. Han lagde mærke til, at hendes hænder, kun prydede med en enkelt diamant, var meget små og hvide. Tante Rosenkrantz og hendes søn samler altid literære mennesker hos sig — sagde hun. — og når jeg er i besøg på rosenskov, og der er en eller anden sådan berømthed tilstede, sørger de altid for, at jeg har ham ved min side ved bordet. Det er en forret, som man har vist mig i mange år, fordi man kender min begejstring for de store ånder. En eneste samtale med en fremragende personlighed kan man have godt af gennem hele sit liv. Hun talte dæmpet og vægtfuldt. Bjørn svarede: ganske sandt — det vil da sige, hvis betydelige mennesker altid gav noget fra sig af sin åndelige rigdom i disse selskabelige sammenkomster; men det er ikke nogen fast regel. Produktive forfattere er ofte stille og tillukkede. For det første ynder de ikke altid at ofre sine tanker til overfladiske ordskifter, og for det andet er de undertiden større iagttagere end talere. Jeg mener altså her almindelig selskabstale og ikke den offentlige optræden. Kan vel være — svarede hun — men det mindste, som de siger, klinger nu alligevel anderledes end i almindelige munde. Og så kommer dertil denne mærkelige fornemmelse af at komme i berøring med væsner, som lever i en højere atmosfære. Ved de, hvilken mand har gjort stærkest indtryk på mig ved hjælp af sin åndelige overlegenhed. Nej... Den berømte missionær fra Indien. Jeg traf ham på rosenskov. Det var en rig tid. det kan jeg nok forstå. For hans begavelse og udholdenhed må vi alle bøje os i dyb ærbødighed. Jeg var i flere uger daglig sammen med ham på landet, og senere besøgte han os her i København. Jeg havde nær rejst med til santalistan, til den grad gjorde fortællingen om missionsarbejdet indtryk på mig. Bjørn så smilende på hendes slanke, elegante skikkelse. Og hans dybe, stærke øjne lå rolig over hende. Komtessen ser mig ikke ud til at passe for et sådant liv — sagde han. — der kræves nok anderledes hårdføre legemer for at udholde strabadserne mellem halvvilde folkestammer. Kraften afhænger i høj grad af viljen — svarede hun. — men far tillod det ikke, og da jeg er eneste datter, og mor er død, måtte jeg opgive planen. Bjørn lagde mærke til de røde, buede læber, en stærkt udviklet hage, kroget næse, som var ualmindelig bred mellem øjenbrynene, sorte, lige øjenbryn. Komtessen deltager vel meget i Københavns selskabsliv? Selskabslivet? Hvad er det? — hun trak foragtelig på skuldrene. — bare tomhed og kedsomhed. Altid de samme talemåder og de samme mennesker. Aldrig en original tanke, aldrig en person, som vover at vise sit eget jeg. Når jeg bare vidste en eller anden stor virksomhed, som kunne udfylde al min tid? Enhver kan finde en sådan, når ønsket er alvor — mente Bjørn. Nej, ikke altid! — svarede hun bestemt. — der er jo så mange hensyn, som man må bøje sig for. 9 men forresten er jeg slet ikke doven; jeg har såmænd tusend ting at tænke på; men det er mig ikke nok. Tusend små, men som ikke danner noget stort hele? — sagde han, idet han smilte på ny. Hun er sandsynligvis træt af mangel på alvorlig virksomhed, — tænkte han — ligesom jeg er træt af arbejde. En ældre herre kom langsomt gående ind i stuen. Han var meget høj, med snehvidt hår og hvid knebelsbart; elegant påklædt med dekorationsbånd i knaphullet. Komtessen forestilte sin far, som rakte Bjørn hånden med udsøgt venlighed. Han var meget høflig, men dog med noget vist afmålt i hele sin fremtræden. kommer hr. Bjørn lige fra Norge? Ja, jeg er netop kommen igår! For at være her i længere tid? Nej, kun nogle uger, håber jeg! Jeg læser stadig om Norges politiske forhold — sagde den gamle Greve. — det er en sørgelig tilstand deroppe. Men når respekten for autoritet udryddes, må ethvert samfund gå til grunde. Vil ikke hr. Bjørn tage plads? Vær så god! Rosenkrantz og officeren nærmede sig på ny, og man satte sig i ring omkring bordet foran sofaen. Komtessen var pludselig bleven fåmælt, og husets søn syntes også at være ræd for at udtale sig alt for uforbeholdent i faderens nærværelse. Grev Brahe var øjensynlig vant til at have uimodsagt myndighed i sin familjekreds. Io vi får muligvis den fornøjelse at se dem oftere? — spurgte greven, idet den fremmede rejste sig. Det vil altid være mig en glæde — svarede Bjørn. Husets søn fulgte herrerne ud i forstuen, og Bjørn så, at den unge officer havde et træt udtryk i sine øjne og dybe folder på begge sider af næsen. De to venner vandrede arm i arm opover Bredgade, hvor vand og halvsmeltet sne skvat dem op omkring fødderne. Rosenkrantz spurgte: nu, hvad synes de så om familjen Brahe? Udmærket godt! — svarede Bjørn. — og om komtessen? Hun er en fuldendt skønhed; men der er noget koldt over hende. Hun er en personlighed! — udblød Rosenkrantz med beundring og varme. Det tror jeg også. Hun ser klog ud. Onkel er en fremragende dygtighed — fortalte Rosenkrantz. — han begyndte med tomme hænder. Hans far ejede et stamgods på Jylland; men han efterlod det i en meget forarmet tilstand, og onkel Stefan, som var næstældste søn, fik kun en god uddannelse, men ellers ingen penge. Men som dommer i en af vore største distrikter har han selv lagt sig op en meget betydelig formue. Han er en fremragende jurist og har skrevet flere udmærkede bøger. Han er altså ikke mere i embede? Nej, han tog afsked for fem år siden og har senere levet her i København! de fulgtes til en kaffe, hvor Bjørn havde sat stævne med nogle literater, og han skiltes fra Rosenkrantz for at fortsætte dagen sammen med sine kollegaer. Da Bjørn og Rosenkrantz var gåde, fik svend Brahe besøg af sagfører Garben, en mand på hen ved de firti år, med brede skuldre, kort, tyk Hals og lyseblå, udhængende øjne. Over de kødfulde læber en tynd, blond knebelsbart. Jeg hører, du har søgt mig to gange i dag — sagde han til svend. — men jeg har været i retten hele formiddagen. Ja, og jeg stod netop i færd med at gå hen til dig for tredje gang. — svarede svend. — jeg trænger til penge. Det tænkte jeg nok — sagde Garben smilende. — hvor mange? Det kan jeg endnu ikke sige. Men denne gang jo o o o behøver jeg en betydelig sum. Det er til Emmy.... Men hun har jo i flere år afslå! dine penge! Hvad går der da af hende nu? Å, det er bare det, at jeg umulig kan udholde dette forhold længere. Jeg er bundet på hænder og fødder. Jeg har besluttet, at jeg vil købe mig fri. Går hun da ind på det? Det ved jeg endnu ikke. Jeg må jo først høre, om jeg kan få pengene, inden jeg tilbyder dem. Ja, ja, det er lettere at komme ind i musefælden end ud af den! — sagde Garben. — men hvis du ikke behøver en alt for stor sum, så skal jeg vel altid kunne skaffe den. Tak, kære ven! — sagde svend. — du er min eneste sikre tilflugt. Jeg ved virkelig ikke, hvordan det skulle gået mig i livet uden dig. Garben svarede: jeg ville bare ønske, du havde rådført dig med mig, inden du begik denne sørgelige dumhed ovre i England. At gifte sig i tyveårsalderen er virkelig en alt for stor risiko, og i særdeleshed sådanne hemmelige giftermål. Det er en uting, som gør hele ens liv til en løgn og bringer en i alle mulige falske stillinger. Nu ja, vi har da talt ofte nok om den sag! — sagde svend med en utålmodig mine. —• gjort Gjærning står ikke til at ændre. Men altså håber jeg, at du vil skaffe mig lånet? Jeg skal gøre mit bedste. Alen det kommer naturligvis an på, hvor stort det skal være. De afbrødes af Eleonora, der trådte ind i dagligstuen og rakte sagføreren hånden med en ligefremhed som til en gammel ven. Det er længe siden, vi har set dem, hr. Garben — sagde hun. Jeg er altid til tjeneste, nådige komtesse — svarede han, idet han bukkede og så på hende med et udtryk som en taknemlig hund, når den kærtegnes af sin herre. Hun satte sig og sagde: mens de er her, vil jeg med det samme bede dem om at vise mig en tjeneste. Jeg vandt forleden dag et par tusinde kroner i klasselotteriet. Ja, jeg har hørt det! Og nu har jeg bestemt, at jeg vil forære dem til fattige børns bespisning eller noget lignende. Jeg skal selv nedskrive, hvordan de skal benyttes, og de må være så venlig at sætte planen i værk. For jeg vil ikke have mit navn frem. Men det er da alt for meget at give bort det hele — vovede han at indvende. Gør, hvad jeg siger! — svarede hun kort. — jeg behøver ingens råd med hensyn til den sag. Komtessen er en engel! — udbrød han, og atter kom det lysende hundeudtryk i hans øjne. Denne sagfører Garben var hele familjens ven, fortrolige og forretningsfører. Hans far var for mange år siden død som fuldmægtig hos greven og havde efterladt enke og flere uforsørgede børn. Grev Brahe havde da påtaget sig at bekoste den ældste søns opdragelse, og da Nils viste sig lærvillig og flittig, fik han lov til at følge sin egen lyst og blev sendt til en af de bedste akademier på Sjælland. Når han om ferierne besøgte moderen, var han også stadig hos grevens, legte med børnene og forgudede bestandig Eleonora. Grevens embedsbolig lå i den yderste ende af den lille by, stødte på den ene side op til gaden og på den anden side til grønne marker og skov, hvorigennem vidt udsyn over søen. Huset var omringet af en stor have, hvor Eleonora og svend tilbragte størsteparten af dagen med leg under opsyn af deres barnepige. En sommer, da Nils Garben var hjemme i besøg, bad pigen ham være så venlig at passe den lille komtesse, mens hun selv løb op efter en parasol. Han påtog sig dette, og blev stående for at våge over Eleonora, mens hun legte med sin dukke i græsset. Da kom der et fattigt barn, som standsede udenfor porten og rakte hånden frem. Eleonora betalte Nils, som dengang var femten år, at snøre op hendes støvler, hvad han også gjorde, hvorefter den lille dame bar dem hen til den barbenede pige og sagde: o o o tag dem på! Jeg har flere oppe i stuen. Nils ville hindre det; men da blev Eleonora sint og begyndte at hvine af raseri, mens tiggersken løb hjem med de fine støvler. Da pigen kom tilbage og fik se barnet uden fodtøj, blev der naturligvis en forfærdelse uden grænse, og hun overheglede Nils Garben med hårde ord. Eleonoras mor, en lyshåret, statelig dame, nærmede sig i det samme, og da hun så sin datter i bare strømper og fik høre historien, bøjede hun sig ned og kyssede hende: du har et godt hjerte, min søde, lille stump! — udbrød hun. Men til Nils sagde hun blot: du passer nok ikke videre godt til at være barnepige. det gik i sådan en fart — svarede han ganske fortvilet af skam. Et år senere kom Nils ridende udover landevejen, hvor han mødte Eleonora med en ny pige. Jeg vil ride, jeg vil ride! — skreg barnet med udstrakte arme, og pigen måtte til sidst løfte hende op og sætte hende på sadelen foran Nils. Det skulle gå i skridtgang. Men Eleonora havde en liden gren af et vildt rosentræ i hånden, og med denne begyndte hun at slå hesten i hovedet. Lad det være! — bad rytteren. men i det samme havde en af de spidse rosentorne berørt hestens højre øje, så den blev rasende af smerte og satte afsted i det vildeste trav udover vejen. Pigen hytte af forskrækkelse, og uheldigvis skulle de møde greven, som kom kørende hjem fra en embedsforretning. endelig fik Nils standset hesten. Han steg af, bandt den ved et træ og tog Eleonora ved hånden for at vandre hjemover. Men efter en kort stunds forløb blev hun løftet op til faderen, som var kørt efter dem, bleg af angst. Hvor gammel er du nu? — spurgte han Nils i en barsk tone. Seksten år, hr. Greve! Da synes jeg, du burde forstå, at man ikke farer afsted på den vis med et barn! — sagde han strengt, og derefter kørte han bort uden at hilse til afsked. Da grevinden fik høre, hvad der var foregået, overlæssede hun pigen med bebrejdelser, fordi denne havde løftet barnet op på hesten. Men faderen sagde derimod ganske rolig og alvorlig til Eleonora: når Nils bad dig om ikke at slå dyret med tornekvisten, og du ikke adlød, fortjente du at blive straffet med denne skræk. Når jeg siger til lille Eleonora: du skal ikke stikke din hånd i ilden! og du alligevel gør det, fortjener du at blive brændt. Husk nu det for fremtiden! — men til sin hustru sagde han senere: at lære erkendelsen af personligt ansvar og lydighed er midtpunktet i menneskets opdragelse. Den, som ikke får dette i sig fra barndommen af, bliver aldrig nogen fast karakter, hvad jeg dog inderlig håber, at begge vore børn må blive! Alle disse små begivenheder fra barndommen og den første ungdom havde prentet sig dybt i Nils Garbens erindring, og havde været grunden til hans største sorger og glæder. Grevens datter havde leget som den lyse fe i hans fantasi, fra han var gut, til han blev mand. Efterat Eleonora var bleven voksen, havde hun stadig opholdt sig en kort tid om vinteren i København, ledsaget af sin mor. Engang, mens svend endnu var søkadet, havde de haft bal i deres bolig i hovedstaden. Garben var også indbudt, og hans fornøjelse bestod i at sidde i en krog og beundre den unge komtesse. Han havde aldrig lært at danse, og med sit sky og kejtede væsen passede han ikke rigtig til disse glade, djærve søkadetter og aristokratiets elegante damer. Udover aftenen hviskedee svend ham i øret: læ? Mærke til min fætter, Åge Rosenkrantz og Eleonora! Mor og tante har nok bestemt, at de skal have hinanden. Garben, som netop svævede i sine lyseste drømme, dumpede pludselig ned fra skyerne, og han kunne fra nu af hverken spise eller drikke, hverken tale eller le. Han var seks og tyve år gammel, men endnuuerfaren og følsom lig en ung pige. Da han kom hjem på sit tarvelige værelse i Løvstræde, kastede han sig på sengen, bed i hovedpuden og våndede sig. Jo, nu, når han var ene, kunne han både tale og true! men imidlertid svandt årene hen, uden at forholdet mellem fætter og kusine syntes at skulle forandre sig. Og da Garben ikke havde tilgang til nogen af grev Brahes bekendtskaber i hovedstaden, fik han heldigvis ingen videre anledning til skinsyge. Denne beskedne, tilknappede mand havde en storartet fantasi. I flere uger kunne han leve sig således ind i den idé, at han var forlovet eller gift med komtesse Brahe, så han glædede sig ved indbildningen, som om den var håndfast virkelighed. Flan kunne sidde ganske alene og underholde sig med hendes indbildte person, som om hun stod lyslevende foran ham, og han talte lig en sonambula, der ligger i hypnotisk søvn. Når han strøg forbi de elegante modebutikker i Østergade, valgte han i tankerne alle de skønneste damesmykker og dragter, som han ville forære sin brud. Han færdedes omkring i den fornemme verden som hendes udvalgte, og var selv en smuk og statelig mand, ikke denne uanselige med de opskudte skuldre og det runde buldoggehoved. De rejste til udlandet sammen, han var diplomat og minister, og denne idé kunne besætte ham til den grad, at det kostede ham den største overvindelse at bringe sine tanker til at sysle med de mere nøgterne lovspørgsmål og retssager. Han begik undertiden selvmord af ulykkelig kærlighed, led alle skinsygens kvaler; men som oftest var dog hans følelse besvaret og hans beundring gjengjældt. Men når han så virkelig var sammen med hende, slettede han sig selv ud og viste sig yderst tilbageholden; thi han vovede aldrig at håbe på en mulig opfyldelse af sine ønsker. Fra sin tidligste barndom var han som den fattige enkes søn vant til at se op til grevens børn som til væsner, der stod mange trin over ham. Han var kun til for at betjene dem, men ikke for at kræve det samme tilbage. Dette skaffede ham også en hemmelig glæde, idet han således kunne gjengjælde lidt af den velgørenhed, som deres far havde vist imod ham selv og hans mor. I studenterdagene havde han således mere end en gang lånt sine sparepenge til den flotte søkadet, og senere, da Garben var bleven sagfører og havde fået flere midler at råde over, var han bleven svends urokkelige støtte, som kendte næsten alle hans hemmeligheder. i. Der var aftenselskab hos den franske minister, og opad de brede, tæppebelagte trapper strømmede en talrig skare af gæster. Sortklædte tjenere hjalp ydertøjet af, og lidt efter lidt fyldtes de store, rigt oplyste sale med hen ved hundrede indbudne. Damernes forskelligt farvede silke og fløjel stod sammen lig en spraglet blomsterbuket med tindrende dråber af brillanter og guld, mens herrernes sorte kjoler oplivedes af brede ordensbånd, kors og stjerner. Her sås alle de fremmede diplomater med sine damer, som samtalte flydende på fransk, og desuden en udvalgt samling af det danske aristokrati. Baron Rosenkrantz havde nogle dage iforvejen forestillet sin norske ven, der straks efter havde modtaget indbydelse til selskabet. Det er mig en speciel glæde at se dem! — sagde værtinden, Fru de montambert, der som alle sine landsmænd tilbad geniet. Fruen er alt for elskværdig — svarede Bjørn med et smil og en let hovedbøjning. De er norsk, er det ikke så? jo! Kanske fra Stockholm? Der skal jo være så henrivende skønt. Nej, fra Kristiania! Det er hovedstaden i Norge. Ah så! Jeg troede, Stockholm var hovedstad for begge lande. Fruen er måske netop kommen til København? Ja, for en måned siden! Vi har boet flere år i Madrid, og vi franske er ikke så dygtige i geografi, ialfald ikke, når det gælder disse nordlige lande. Hun rakte hånden til nye gæster og havde et venligt ord til alle og enhver. Fru de montambert var en liden, elegant dame på omkring de firti år med fine træk og kulsort, glat hår. Hendes mand, ministeren, kunne med lethed have været hendes far. Efter fransk skik blev ingen af gæsterne forestillede for hverandre, det overlodes enhver at underholde sig med de nærmeste, hvis man var kendt, eller også at stå tavs og ene. Da Bjørn endnu ikke havde mødt nogen af sine bekendte, indskrænkede han sig i begyndelsen til en tilskuers passive rolle. Han hørte den russiske gesandt sige til en svensk diplomat: trods alle deres sørgelige erfaringer og deres høje, åndelige udvikling vedbliver franskmændene altid at beholde en vis naivitet. Kan man for eksempel tænke sig noget så barnagtigt som at indbilde sig, at prino o o o o 7 sesse Marie skulle ville tilfredsstille franske spioners nysgjærrighed angående den russiske zars følelser overfor Frankrig? Ja, det er utrolig naivt! — svarede svensken. — men hvad der forekoifimer mig endnu mærkeligere er dette, at en enkelt pennesmørers opspind kan sætte hele Europa i bevægelse. Det hele er sandsynligvis en sladderhistorie, sat i scene af Figaro. Der blev snart for trangt i det forreste rum, og Bjørn bevægede sig langsomt fremover. To kvindestemmer talte højt bag hans ryg: hvem er det, som nu hilser på værtinden? De mener den hvidhårede herre med de to damer? Ja! Det er den engelske minister, lord Wellington, med kone og datter. Fruen ser ud som en italienerinde. Ja, hun er også fra Florents! Hvor hun er dejlig! Hun ser jo næsten ligeså ung ud som datteren. Lorden og hans hustru skal have haft en meget o o romantisk ungdomshistorie. Har baronessen hørt den? Nej! Jeg skal fortælle den. Jeg har den fra den tyske legationssekretær. Lady Wellingtons mor var en smuk, italiensk enke, som kun havde en eneste, femtenårig datter. Lorden, som mødte dem på en rejse i Italien, blev dødelig forelsket i datteren; men imidlertid ville moderen selv have ham. Hun stængte derfor sit barn inde, når han kom, og sagde til hende: » Det er da en uhørt skam, at du viser dig forelsket i denne fremmede, som ikke bryder sig det mindste om dig! « — men da engelskmanden ikke fik se den unge pige mere, underkjøbte han kammerjomfruen og brugte hende som postbud. Og da han fik vished om, at hans følelser, var gjengjældte, skrev han til hende: » Inat klokken tolv står min kusines vogn på hjørnet af gaden og venter dig med to jomfruer, som skal føre dig hjem til hende. Vi vies i hendes kapel og rejser straks efter til England. « Mens den unge pige sad og læste denne seddel, trådte markesaen pludselig ind og så hende stikke noget under sit forklæde. — » Du skjuler noget for mig? « — sagde moderen mistænksomt. — det er formodentlig et brev fra den unge lord? Vær så god, giv mig det! « — imidlertid havde datteren allerede smulret brevet op og rullet det sammen i en kugle, som hun stak i munden og svælgede. Markesaen fik altså ikke vide noget. Men samme nat flygtede den unge pige og lod sig vie til sin englænder, hvem hun senere har fulgt verden rundt. Det var jo en hel roman! — udbrød den anden dame. — men man må dog helst ønske sig fritaget for den slags eventyr i sin egen familje. De skal imidlertid føre det yndigste samliv. Bjørn stirrede med pludselig nysgjærrighed på den hvidhårede italienerinde med de kulsorte øjne og det varme middelhavssmil. Den unge datter, som stod ved hendes side, var mørkhåret, med blendende hvid hudfarve, sorte øjne og tændende gnist i smilet. Det var moderen i ung udgave. I det samme trådte grev svend Brahe hen til dem og hilste, og Bjørn så atter disse blikke, som røbede, hvad læberne endnu ikke havde udtalt. Romanen synes at fortsættes i næste slægtled — tænkte han. — men fuldt så romantisk bliver den vel næppe. Lordens datter ser ud til at være meget optaget af grev Brahe — sagde en stemme. ja, hun viser det kun alt for meget! — blev der svaret. — men det er vel på grund af hendes italienske blod. Forresten håber jeg for hendes skyld, at det ikke er sandt, hvad der siges om ham. Hvad siges der? Å, det vil jeg helst ikke fortælle. Jeg tager mig altid i agt for at bringe en sladderhistorie videre. Deres nåde var formodentlig på bal hos udenrigsministeren igår? Ja, det var en yndig fest! Deres kongelige højheder kronprinsen og kronprinsessen var også tilstede. Bjørn hørte ikke fortsættelsen. Mellem en vrimmel af hoveder stod langt borte komtesse Brahes ansigt med lys i øjet og smil om munden. Det rødblonde hår var prydet med hvide roser, og omkring den marmorrene Hals funklede en enkelt rad af glitrende stene. Hendes øjne mødte Bjørns, og hun gjengjældte hans hilsen med sit fine smil og en let hovedbøjning. Nu hørtes nogle akkorder fra et pianoforte i et af sideværelserne, og en operasanger foredrog en Arie af hugenotterne. Den efterfulgtes af flere mindre sange, hvorunder gæsterne forholdt sig tavse med undtagelse af en enkelt hvisken hist og her. Bjørn rykkede gradvis nedover til den anden ende af stuen, og da musiken holdt op, stod han ved siden af komtesse Brahe. Så den store ånd foragter ikke så hverdagslige glæder som at gå i selskab? — sagde hun smilende. Nej langtfra! — svarede han. — ved at blande sig med menneskene får man jo anledning til at studere dem. der blev stor bevægelse i salen. Herrerne førte damer til bords, og Bjørn bød komtesse Brahe armen. Man gik parvis ud gennem en smal gang, hvis vægge var dækkede med tyrkiske tæpper, og som kun var svagt oplyst af en rød og grøn hængelampe. Herfra trådte man ind i en rigt oplyst spisesal, hvis lange bord bugnede af blomster i krystalvaser, og talrige sølvfade med de mest udsøgte franske retter. Bjørn forsynte sin dames og derefter sin egen tallerken, og stående lige overfor hinanden begyndte de at tale om sangen, som de netop havde hørt, og derefter om kunstforholdene i København. Den danske skuespilkunst står højt — sagde han — det er fin og sikker kunst; jeg mener da i særdeleshed i de moderne samtalestykker. Der kan » det kongelige teater « måle sig med Europas første scener. Den tragiske muse synes derimod at være stedbarn. Mens de talte videre, var Eleonora Brahe genstand for megen beundring og fyrige øjekast fra alle sider. Ved enden af bordet stod den kinesiske gesandt i Berlin, som var kommen herop på nogle dages besøg. Han var iført en gul og rød silkekjole med lange, rummelige ærmer, håret hængende i en lang pisk nedover nakken og en liden, violet silkehue på hovedet. En tjener holdt hans tallerken, mens han nød måltidet med urokkelig ro. Da han var færdig, blev han stående ved bordet og mønstrede selskabet med sine små, skjævtliggende øjne. Pludselig afbrødes han i sine stumme betragtninger af to andre gæster: en brun mand med langt, sort skæg og hvidt turban samt hvid, løs ulddragt. Det var en marokansk fyrste, som hed bel-elil. Den anden var en yngre, gulbrun mand med orientalsk ydre, men europæiske klæder. Hans navn var prins dorchi fra siam. De tre fremmede førte samtalen på fransk, og afrikaneren bel-elil spurgte kineseren pé-io-o, idet han så over på komtesse Brahe: hvem er hun? Ved ikke! — svarede repræsentanten for det himmelske rige. Hun er dejlig! — udbrød prins dorchi. Ja, dejlig! — istemte bel-elil. — hun er en hvid sky med gylden glans over. — og han stirrede uafbrudt på Eleonora, hvis slanke legeme var indhyllet i en hvid kniplingskjole, der fik gylden glans af hendes gyldne hår. I vort land får sådant noget ikke lov til at gå utilsløret omkring og tænde ild — vedblev afrikaneren. — men mændene i disse zoner er af en anden Art. Hos os ville hun mindst være værd, ja, lad mig nu se! — sagde pé-io-o betænksomt, og han opregnede de højeste priser på kinesiske hustruer. Mens disse to fortalte om deres landsmænds forskellige betaling for den slags varer, fjernede den unge siameser sig og bad værten om at blive forestillet for vedkommende dame. Hans ønske blev straks efterkommet, og prins dorchi hilste så dybt, at hans pande næsten berørte gulvet, hvorefter han sagde: det er en uendelig lykke at få gøre den skønne komtesses bekendtskab. deres højhed taler dansk? — udbrød hun overrasket. ja, jeg har studeret det med en dansk marineofficer, inden jeg rejste til | Elisabeth Schøyen | Elisabeth Schoeyen | Elisabeth Schøyen | 719 |
1873_Schoeyen_Kamilla | Elisabeth | Elisabeth | Schøyen | Paul Agathon | 1,873 | Kamilla | male | female | no | 310 | Schoeyen | Kamilla | Schøyen | Kamilla | null | null | 1,873 | 118 | n | gothic | Iversens | null | KB | null | null | null | null | null | 7 | 122 | 722 | Other | 0 | 0 | 0 | 1. I et tarveligt udseende lidet hus i en af udkanterne af byen kristianssand lå en ung kone og kæmpede med døden. Hendes mand, Emil Bugge, der var iNitupiNit==fuldmægtig hos deN rige grosserereNke Fru N., stod bøjet over hustruens leje. Et udtryk af håbløs smerte overskyggede det smukke, ungdommelige ansigt. „ Gå ikke bort.... Emma, forlad mig ikke — bad han med skælvende stemme — vel var din lod ved min side ringe og fattig, og dog.... og dog, vi vare jo så lykkelige! “ „ Ja, ja, vi vare lykkelige! “ — stammede den døende med anstrengelse. „ Jeg kan ikke bære det! “ — jamrede han. „ Du må ikke fortvivle;.... du må leve for.... for.... vort barn! “ Bugge svarede ikke. Hans knæ bøjede sig. Hulkende sank han ned ved siden af lejet og omklamrede hendes hånd, medens store tårer vædede hans blege, sorgfulde træk. nogle øjeblikke lå den syge stille, som om hun sov. Da kom der en pludselig livlighed i hele hendes væsen. „ Hent hende, — sagde hun — lad mig se hende.... sige hende farvel..... Skynd dig.... Eller det er for, sent! “ — den knælende gik ud for at efterkomme opfordringen, og straks efter vendte han tilbage med decks eneste, seksårige datter. Den lille Kamilla med sine dunkle, fyldige lokker kunne have tjent som typus for den barnlige skønhed: de mørke øjne, den lige, fintformede næse og den lille røde mund — alt i dette ansigt var så fængslende, så vidunderlig dejligt. Men der var i almindelighed en vild inde i den lilles kække bevægelser, som dog nu blev tøjlede noget ved faderens sorgfulde udseende. Barnet fik nemlig pludseligt en dunkel anelse om en eller anden ulykke, som det endnu ikke fuldt ud kunne fatte. Vugge løftede Kamilla op, og den unge moderdrog hendes hoved tæt ind til sit bryst. „ Du stakkels lille.... snart.... snart — hulkede hun — o Emil, lov mig at frede om mit barn.... Værn hende mod ulykken.... „ Jeg lover.... ja, jeg skal kun leve for hende! “ — svarede han. „ Giv mig guldkapselen med mit portræt, — bad hun videre, — du vil alligevel erindre mig.... Min datter skal betragte billedet hver dag for aldrig at glemme den, der våger over hendes skridt histoppe fra sin himmel! “ Vugge tog kapselen, som han bar i vestelommen, og hængte den om Kamillas Hals. „ Tag den aldrig bort! — bad den døende — og nu.... farvel.... farvel.... mit barn.... mit barn.... —og hun sank stønnende tilbage, medens dødens blege farve lidt efter lidt bredte sig over de magre træk. „ Bær hende bort!.... farvel.... “ Men Kamilla ville ikke adlyde. Med lidenskabelig ømhed slyngede hun de buttede, små arme omkring den døendes Hals. „ Jeg vil ikke bort! “ — streg hun — søde mama, jeg vil være hos dig! “ Da svævede et himmelskt smil over moderens åsyn. Endnu engang berørte de blege læber datterens kind, endnu et ord og et blik til ham, der stod nedbøjet, fortvivlet ved hendes side — og det var forbi. det var ikke længe efter, at Emil Bugges unge kone blev lagt i graven, at først enkelte, derefter flere og flere hviskedee hinanden i øret: „ Fru stat have et godt øje til sin ti år yngre fuldmægtig. Er han forstandig nu, så bliver han kristianssands rigeste mand. “ — denne hvisken blev til et rygte og rygtet til sandhed. Da halvåret efter madam Bugges død var forløbet, var fuldmægtigen principal i det mægtige handelshus. Dagen før brylluppet, som højtideligholdtes straks efter forlovelsen, kom vugge tidligere end sædvanligt hjem fra kontoret. „ Nu må Thea ( tjenestepigen ) pynte dig pent — sagde han, og tog Kamilla på skødet — du stat følge papa til det store, smukke hus ved stranden. Der bor en dame, som har lovet at holde meget af min lille Kamilla; men så må du også være snild og holde af hende igen! “ — „ Skal vi til det store hus? — råbte barnet og klappede af glæde i de små hænder — o, hvor morsomt! “ „ Ja, og bo hos den fine dame, der kører i den store vogn, som du har set! “ „ Og jeg skal også få lov at køre? — spurgte hun — og papa skal være med? “ „ Ja; men skynd dig nu ud til pigen! “ — svarede han med et godmodigt smil. Jublende af glæde sprang Kamilla ud og lod sig uden modstand iføre sin bedste stads. Denne var tarvelig nok; thi Bugges kår havde stedse været små og trange. En times tid senere trådte Kamilla ved faderens hånd ind i gården ved stranden. De blev viste til salen, hvor enken ventede dem. Fru it var en høj mager kone på 40 år med et par blå, stirrende øjne og smalle, fastlukkede læber. De mest fremherskende udtryk i dette ansigt vare list og hovmod. Af forfængelighed, for at opfriske den visnede skønhed, tilbragte fruen mere end halvparten af sin tid med at udstudere de forskelligste dragter. Men smagløsheden i hendes rige påklædning, disse pralende farver, svære stoffer og en uendelighed af smykker, gav hende stedse et simpelt og latterligt udseende. „ Godaffen, min ven — sagde hun smilende, idet hun trådte sin forlovede i møde — så i dag få vi hende at se, det lille vidunder? “ — og hun bøjede sig venligt ned til Kamilla. Men denne for tilbage fra hendes favntag. Der var noget i denne dames smil, noget i hendes ansigt og i hendes stemme, hvilket Kamilla ikke kunne lide. Øg hun var aldrig vant til at skjule sine indtryk. „ Ah, den lille er undselig — sagde fruen og nærmede sig atter — kom, min engel, vær ikke ræd! “ — men barnet klyngede sig til faderen og besvarede den opmuntrende tiltale med et sky, forskrækket blik. „ Kamilla dog, hvad går der af dig? — udbrød vugge. — hun plejer ikke at være forskræmt; gå nu pent hen og giv damen hånden! “ „ Nej, nej! “ — svarede hun og rystede trodsigt det lokkede hoved. „ Vær nu artig; — vedblev Bugge med usædvanlig strenghed — damen holder meget af dig. Fra nu af må du også holde af hende igen og kalde hende mama! “ „ Mama! — udbrød Kamilla med et udtryk af forbanselse i de store, forstandige øjne — nej, min mama er hos gud. Hun er ikke nun mama, hun med de stygge øjne! “ Et uvilligt blik fra den pyntede grossererenke svarede hende på hendes naive yttring. Det varslede om den fremtid, som ventede den moderløse stakkel. Bugge ville irettesætte barnet; men fruen afbrød ham. „ Skænd ikke, — bad hun med honningsød stemme — lad ikke hendes indtrædelse i det nye hjem straks følges af sorg. En forsømt opdragelse har gjort hende noget forlegen; men jeg håber, min moderlige omsorg vil rette derpå....... Kom imidlerted og gør bekendtskab med din søster! “ — tilføjede hun; og idet hun greb fast om Kamillas hånd og holdt den klemt som i en skrue, førte hun hende ud af værelset. Kamilla skjalv af angest overfor dette høje, strenge væsen med den skarpe røst; men hun vovede ikke mere at gøre modstand eller skrige. Den nyforlovede førte sin tilkommende steddatter gennem flere forskellige værelser, der alle forekom denne lig de store, pragtfulde sale i et fepalads. Men i stedet for den gode fe, der i almindelighed hersker i den fortryllede verden, udsmykket af barnets rige fantasi, så forekom det hende nu, som om hun bortførtes af en ond heks. Endelig nåde de børnestuen, hvor fruens datter, en liden, lyshåret pige, et år ældre end Kamilla, legte med fine dukker. Rundt om på gulvet og på stolene fandtes et rigt udvalg af alle de herligheder, hvilke Kamilla så ofte havde beundret i legefoisbutikken. „ Her bringer jeg din legekammerat, Sofie! “ — sagde moderen, idet hun kærtegnende bøjede sig ned over den lille, udpyntede dame. „ Hvor hun ser ækel ud! “ — udbrød Sofie med en grimase til den fremmede. „ Er hun slem, få sig det straks til din mama! “ — opfordrede denne. „ Ja, — forsikrede Sofie, — det skulle hun ikke undlade. „ Og nu er du artig, du små egensindige, — vedblev frnen til Kamilla — ellers får du ikke tilladelse til at lege med min datter. Hun er en snild pige, som du kan tage til dit eksempel! “ — og efter nogle befalinger til barnepigen forlod hun atter værelset. Da fruen var borte, åndede Kamilla atter lettere, og med oprigtig glæde nærmede hun sig den nye søster for at omfavne hende. Men denne trak sig koldt og forandret tilbage. Hun var aldrig vant til at omgås andre af sin alder; thi moderen, der ansås for en dronning i den lille by, sandt det ikke passende, at hendes datter var sammen med børn, hvis forældre vare mindre rige end hun selv. Den tilbagestødte betragtede Sofie med et langt, knmmerfuldt blik, hvilket denne kun besvarede med en dum gaben. „ Rør ikke mit legetøj, — sagde hun grættent — jeg siger det til mama! “ „ Må jeg ikke få lov at se på? “ — bad Kamilla. „ Nej, nej, flip min dukke, eller jeg siger det til mama! “ — råbte Sofie i en vred tone og rev sin ejendom ud af den fremmedes hånd. „ Ieg vil hjem, — sagde den ulykkelige — jeg vil ind til papa! “ Gå du kun! “ — mumlede Sofie. „ Nej, du skal blive her — sagde barnepigen — og i morgen flytter din papa også hid......... Ieg skulle tro, du kunne være fornøjet med forandringen! “ „ Ieg skal blive her? — stammede Kamilla — 0, min mama, hvorfor må jeg ikke heller komme til dig deroppe i den store, blå himmel! “ 2. Fru it, som kun af forfængelighed ægtede sin første mand, en gammel, rig grosserer, havde med et fattet en heftig tilbøjelighed for sin unge og smukke fuldmægtig. Hun undså sig heller ikke for ved alle lejligheder at vise ham sin gunst. Og den fattige kontorist kunne ilke modstå fristelsen, men bed snart på den guldkrog, der raktes ham. fruen, der var herskesyg og stolt, tålte ikke den tanke, som undertiden ville påtrænge sig hende, af Bugge måtte have elsket sin første, unge og smukke kone mere end hende. Hun var næsten skinsyg over den kærlighed, hvormed han omfattede fin datter, moderens udtrykte billede. Kamillas pikante skønhed vakte også hendes ærgrelse, fordi hun bestandig blev nødsaget til af sammenligne hende med Sofie, hvis tåbelige ansigt og klodsede figur alt for vel bemærkcdes af moderen. Den ulykkelige, på hvem stedmoderen straks havde gjort et ubehageligt indtryk, forstod aldrig af skjule sin uvilje. Fruen kunne have forandret denne, om hun havde mødt hende med venlighed og betænkt, hvor Kamilla var forkælet, førend hun kom til det nye hjem. Men i stedet for af drage barnet til sig, stødte hun hende mere og mere bort ved den ubøjelige strenghed, hvormed hun straffede endog den ubetydeligste forseelse. Hun mærkede, af Kamilla var egensindig og heftig. Dette betragtede hun med sit partiske blik som et farligt ukrud i hendes karakter og troede af være i sin fulde ret, når hun oprykkede det så hurtigt som muligt. Ingen kunne bebrejde hende, af hun straffede uden grund; men en fejl kan ses fra tvende sider, og hun så den altid fra den mørkeste. Kamilla anså stedmoderens strenghed for ondskab og troede, af denne med fuldt overlæg havde bestemt sig til af pine og plage hende på alle måder. I begyndelsen tog hun fin tilflugt til faderen. Men hans svaghed tillod ham aldrig af tage ligefrem parti mod sin hustru og da han tilbragte den meste tid af dagen på kontoret, så havde han heller ikke anledning til af opdage, hvorledes man dagligen underkuede og tilsidesatte hans datter. Med kærtegn trøstede han den lille, som tyede til ham; men han prøvede aldrig af spare hende for lignende krænkelser i fremtiden. Det var blot en gang, han ligefrem udtalte sin villie og beskyttede det ensomme barn. Kamilla, som aldrig sik tilladelse til af spadsere uden følge, havde en dag ubemærket listet sig ud af huset. Det var hendes mening af besøge moderens grav for af meddele sin barnlige sorg til den afdøde. Men hun kendte ikke vejen og forvildede sig snart i en ganske anden retning end den, hvori kirkegården var beliggende. Det var sent om høsten, dagene korte. Det varede derfor ikke ret længe, inden dunkelheden faldt på og gjorde vandrersten forskrækkef, medens køligheden fik. de fine lemmer til at ryste af kulde. Hun var gået ud af byen og befandt sig på en afsidesliggende vej, hvor hun hverken så mennesker eller boliger. Da hørtes endelig en vogn komme nærmere og nærmere. Kamilla løb til, og da hestene vare ved hendes side, råbte hun højt om hjælp. Den rejsende var stedets doktor, som vendte tilbage fra et sygebesøg. Han genkendte straks den vildfarne. „ Hvorledes er du kommen hid alene? — udbrød den gamle overrasket — hvor skal du hen? “ „ Jeg skulle til mama. — svarede hun — men nu, nu er det så sent, jeg tør ikke mere! “. „ Hvor er hun? — spurgte han end mere forbavset — er hun ikke hjemme i dag? “ „ Jo, hun ligger deroppe i hjørnet under de store, gamle træer. — svarede Kamilla — jeg har lovet så ofte om aftenen at komme til hende alene; derfor gik jeg ud ieftermiddag......... Men så kom jeg hid! “ „ Å, stakkels barn, er det således at forstå. — sagde lægen smilende — men det er temmelig sent nu at besøge et så uhyggeligt sted. Kom her, jeg skal bringe dig hjem! “ — og han løftede den lille op på sit skød og indhyllede hende i et varmt tæppe. En halv time senere standsede vognen udenfor Bugges hus, og Kamilla blev båret ind. På trappen kom barnepigen dem farende imøde. „ Hvor godt, at de kommer; — udbrød hun — fruen er så opbragt. Der er sendt bud på forskellige kanter for at finde barnet, som nu har været ude i fire timer! “ Kamilla skjalv af angest ved pigens ord. „ Gå ikke, forlad mig ikke! “ — bad hun og hængte sig fast ved doktorens arm. „ Se, den små og jeg er allerede gode venner; — sagde han leende uden at ane grunden til flhgtningens skræk — men jeg er desværre nødt til at forlade dig. Nu, skynd dig, bring hende ind. — henvendte han sig til pigen — hnn trænger til noget at varme sig med. Jeg fandt hende et godt stykke herfra på kongeveien! “ Pigen adlød og bar hende ind uden at høre på hendes indvendinger. Snart efter stod Kamilla lige overfor sin plageånd. „ Nu, ulydige, hvor har du opholdt dig? Hvorledes tør du forskrække os på denne måde? “ — råbte hun den indtrædende i møde. Kamilla vovede ikke at løfte sine øjne eller at svare. Pigen måtte tage ordet i hendes sted og fortælle doktorens beretning. „ På landevejen! — skreg fruen — gud, hvad må man tro om os, at vort barn skal findes løbende på alfarvej og ved aftenstid lig andre fanteunger,.... du vanartede skabning — og hun tildelte den ulykkelige flere slag med fine magre, knoklede fingre — tilstå straks, hvorhen du agtede dig! “ „ Jeg fluide.... jeg skulle.... “ „ Nu, tal, skynd dig! “ „ Til.... Kirkegården! “ — stammede Kamilla bævende; thi hun havde snart erfaret, at stedmoderen ikke ville høre tale om sin forgjængerinde. „ Ah i — udbrød dommersken, og begyndte i det samme at søge i syskrinet — til straf for din ulydighed — sagde hun — beholder jeg fra i dag af din moders billede, som du har mistet ved gadedøren! “ Kamilla så ned på sit bryst — o, ve! det var sandhed; medaillonen var borte; hun så den i > fruens hænder. Men dette at lade den hvile der forekom hende, som at vanære, det kære billede, medaillonen gemte, og glemmende sin angest og ben fare, hvorfor hun selv udsatte sig, styrtede hun frem for at erobre skatten tilbage; men hendes forsæt lykkedes ikke. ' „ Hvad understår du dig til? — udbrød fruen — ud med hende! Bring hende til sengs! “ Men idet Kamilla førtes, bort, åbnedes døren, og vugge trådte ind. „ Hvad er på færde? “ — spurgte han. Og da han hørte Kamillas krampagtige hulken, nærmede han sig bekymret og gentog spørgsmålel uden at agte på hustruens svar. „ Hun har faget min medaillon! “ — hulkede Kamilla. „ Hvem har faget den? “ „ Den onde kone! “ hviskedee hun. „ Jeg har faget den — svarede fruen koldt — og jeg tænker, du vil give mig ret, når jeg forklarer dig grunden. Men bring hende ud! “ „ Nej, vent, giv mig kapselen! “ sagde Bugge så bestemt, at fruen forbanset veg et skridt tilbage; thi i en sådan tone havde hun aldrig forhen hørt ham tale — „ Kamilla skal stedse bære den; det er et løfte til hendes afdøde moder! “ og han tog selv smykket og hængte det om datterens Hals. „ O, min egen, søde mama! “ råbte den lille med stormende glæde og trykkede billedet til sine læber. „ Om du også ønsker at unddrage din datter fra min opsigt og foretrække hende for mig og mit barn — sagde fruen, da Kamilla var bragt ud — så burde du dog skåne mig for at gøres latterlig overfor mine tjenestefolk! “ „ Helga, du tager fejl — svarede han mere sagtmodigt —.. Jeg vil ikke unddrage hende din opsigt. Men jeg har lovet hendes moder det, og..... S „ Øg din første kone skal naturligvis ubetinget adlydes frem for din anden! “ afbrød hun ham fornærmet. Bugge vidste, at det ikke ville lykkes ham at tale hende tilrette; thi alt for snart havde han erfaret dette væsens ubøjelige stivsind. Han tang derfor og overlod det til tidens almægtige indflydelse at mildne hendes ærgrelse. Men fruen lovede sig selv, at denne krænkelse af hendes værdighed ikke atter en gang skulle gentage sig. Blandt de malerier, som prydede væggene i den store sal, var der også et portræt af en ung, smuk kvinde. Der var noget rent, noget himmelskt skønt i dette åsyn. De store, blå øjne med sit drømmende blik og den fintformede mund med det milde, alvorlige udtryk virkede så tiltalende på beskueren. Kamilla havde spurgt sin søster, hvem dette maleri forestillede, om det måske var en engel? Men Sofie vidste kun, at personen hed tante Anna; hun havde ellers aldrig hverken set eller hørt hende omtale. Men en dag var Kamilla tilfældigvis tilstcde under en samtale mellem forældrene, og denne samtale lod hende straks fatte en afgjort forkærlighed for den ukendte, lyshårede dame. „ Hvor lang tid er forløbet, siden du hørte noget om din søster Anna? “ spurgte Bugge. „ Å, det er længe siden — svarede fruen. — for to år siden læste jeg i morgenbladet, at hendes mand, skuespiller storm, var død. Gennem nogle bekendte fra hovedstaden hørte jeg straks efter, at hun selv var ansat som garderobeforvalterske ved Kristiania tteater! “ „ Hun spiller altså ikke nu? “ „ Nej, det erfarede jeg også af aviserne, hvori man beklagede — med en spottende grimasse — at tteatret skulle miste denne anerkendte kunstnerinde. En langvarig sygdom, stod der, havde gjort hende så svag, af hun ikke tålte nogen åndelig anstrengelse! “ „ Stakkel, jeg beklager hende — sagde grossereren — af hun forlod sit hjem og pådrog sig faderens vrede kun før af følge fin romantiske jde, og så skulle hun nu måtte standse! “ „ Jeg anser kun dette som en velfortjent straf af forsynet — svarede fruen. — hun brød med sin fader før af følge sit kald, som hun sagde; men hun burde heller have udtrykt sig, før af bringe skam over sine nærmeste. Tænke sig til, en dame af god familie af strejfe landet omkring med en 2 « Gøglertrup? Øg endelig til sidst før af sætte kronen på skandalen af gifte sig med en skuespiller! “ „ Men hun gjorde jo alt før af tilvejebringe en forsoning! “ indvendte han. „ Ja, alt, undtagen dette af opgive sin fikse ide. Gud bevares, da fader var dødssyg, kom hun straks rejsende, kastede sig om hans Hals og tiltryglede sig hans tilgivelse — hvilken hun aldrig burde have fået — men ikke før var han lagt i graven/ førend hun atter begyndte på det gamle! “ „ Øg du har aldrig set hende i disse femten år efter din faders død? “ „ Nej! Jeg var dengang tyve, hun tredive år. På grund af min ungdom troede hun formodentlig at kunne indbilde mig alt. Hun talte bestandig om, hvor dejligt kunstnerlivet var, og jeg tror, gerne hun havde set, at jeg havde fulgt hendes eksempel. Men jeg sagde hende så ligefremt min mening, at hun fenere har opgivet alle forsøg på at nærme sig til mig! “ „ Fra hin dag begyndte Kamilla at holde ' af den smukke tante Anna. Denne havde også været en genstand for fruens had, derfor ville Kamilla elske hende. Hun tilbragte ofte timer ad gangen foran det gamle maleri. Hun tiltalte det i sin sørg, ' og hun syntes undertiden, at de fine, røde læber bevægede sig som for at svare. °en formiddag, medens hun som sædvanligt stod fordybet i sin beskuen af tante Anna, trådte Sofie sagte og ubemærket ind. Hun listede sig på tåspidserne hen til den lille drømmerske. „ Nu, står du igen og måber på væggen! “ Udbrød hun grinende og stødte i det samme til Kamilla, således at denne faldt lige mod konsolen og nedrev en stor porccllensvase. Hidkaldt af stølen fra vasen, som gik i tusinde stykker, kom fruen styrtende ind. „ Min vase, min kostbare, kinesiske vase! — udbrød hun. — hvem har gjort dette? “ „ Det har Kamilla. Kamilla puffede fil den, så den faldt! “ svarede Sofie hastigt og nærmede sig moderen. „ Kamilla, og atter Kamilla den hele dag! Intet foretager du dig, uden det er galt — sagde denne vredt. Og da den anklagede ville forsvare sig overfor den uretfærdige beskyldning, greb hun hende i de lange, brune lokker, så barnet streg højt. — tør du sige nej, når Sofie har sagt ja? Du ræddes endog ikke for at sige usandhed? Gå bort i krogen, stå der og skam dig!...... Og du, min søde Sofie, skal følge mig ind. Du er alt for god fil at være sammen med dette uartige væsen — og stedmoderen gjorde sig færdig fil at forlade salen med sin mønsterværdige datter. Men da hun stod på tærskelen, vendte hun sig endnu engang. — her skal du opholde dig fil i aften — sagde hun strengt — og fil middag får du vand og brød! “ Efter disse ord forlod hun værelset uberørt af Kamillas tårer. 3. Intet menneskes barndom er fuldkommen glædesløs. Endog til den mest forskudte, den mest forladte sendes der dog da enkelte lysglimt. Først med alderen får sjælen dybde til at bære på en og samme sorg gennem alt, således at tanken aldrig ganske kan løfte sig over den eller løsrive sig derfra. Om et barn end vokser op under de mørkeste bilkår, så kan det dog alligevel hver eneste dag have nogle øjeblikke fulde af lykke og tilfredshed. Stemningerne skifte da så let, og der skal så lidet til for at bytte tårerne med smil. Men des færre disse adspredelser er, med des større inderlighed fastholdes de. Også for Kamilla gaves der sådanne lyspunkter, og den største af dem fandt hun i de timer, hvori hun og Sofie undervistes as huslæreren. Kamillas opvakte forstand og naturlige evner i forening med en i hendes alder usædvanlig Iver efter at samle kundskaber lod hende stedse gøre hurtigere og hurtigere fremskridt. Hendes ånd udviklede sig derfor snart ved en fin og grundig dannelse. Det var dog langtfra, at stedmoderen nogensinde gav hende et rosende ord på grund af denne flid. Med sin indskrænkede forstand anså fruen lærdom hos kvinden for en overflødighed, der var til ingen nytte uden fordern, hvis kundskaber måtte tjene til livsophold. Om nogen havde sagt hende, at dyrkelsen af talentet forædler menneskets sjæl, da ville hun med fuld overbevisning anset denne yttring for affektation. At det er forældrenes første pligt på alle måder at udvikle de særegne anlæg, som spores hos et medlem af familien, dette lå udenfor hendes fatteevne. Selv uden spor af fantasi, betragtede hun ikke denne som en gave, men som unyttig, ja endog farlig. Sad Kamilla med et strikketøj eller sytøj, da arbejdede hun; men læste hun i andet end i skolebøger, da var hun doven. Eftersom Kamillas ånd udvikledes, vaktes der lidt efter lidt tillive hos hende en længsel mod noget, noget hun ikke selv vidste, hvad var. Hun længtes efter et liv fuldt af skønhed og harmoni, efter en birken, som kunne fylde og adle hele hendes tilværelse. Hun vidste ikke navnet på dette ukendte. Hun vidste ikke engang klart, at hun ejede en sådan higen, og dog voksede den dagligen. Men talentet trænger dog i almindelighed til opmuntring som naturen til solskin. Og der skal en vidunderlig karakkerstyrke, når ikke trangen flappes ved den daglige omgang med dum ligegyldighed. Grossererens forgænger havde efterladt sig en stor og vel udvalgt bogsamling, og det var Kamillas lykkelige time, når hun måtte sidde en kort tid uforstyrret i bibliotteket fordybet i læsningen af et eller andet poesiens mesterværk. Især følte hun sig tiltrukket af de store dramatikere, hvis arbejder hun ofte lærte udenad og morede sig med at fremsige for sig selv. Men fruen blev til sidst foruroliget ved denne hendes hang til læsning. En dag var bibliotteket stængt og nøgelen borte. Kamilla spurgte efter den. „ Du kan have nok med dine lektier — sagde stedmoderen. — i din alder har man ikke godt af for mange romaner og endnu mindre af komedier og sørgespil. De forvirre blot ungdommens hoveder og give dem forskruede ideer! “ Kamilla led ved at høre dette. Den største af de få nydelser, som bragte afveksling i hendes ensformige liv, den skulle hun give afkald på. Øg hvorfor? af en grund, hvis tåbelighed hun alt for vel indså. Hun kunne ikke fatte, at der virkelig gaves den slags åndløst væsner, der ligesom moderen selv troede på sandheden i sådanne ord, som hun ytrede. Hun så derfor i fruens forbud kun en plan overlagt for at pine hende på den grusomste måde. Øg hos sig selv besluttede hun at tilkæmpe sig om også i hemmelighed, hvad man ville frarive hende. Heldigvis skulle der også snart frembyde sig anledning dertil, og hun greb med begærlighed efter, hvad hun en kort tid havde måttet savne. Da Kamilla var seksten og Sofie sytten år, bleve de indskrevne hos byens præst for hos ham at forberedes til konfirmation. Pastor l. var en af hine strenge pietister, der i sin fanatisme kun råbe på straf og dom, og som glemme den guddommelige kærlighed for kun at prædike om lovens ubønhørlige strenghed. Hele Kamillas væsen var gennemtrængt af religiøsitet. Hun tilbad gud i alt, hvad der var skønt, i kunsten som i naturen. Men præstens mørke alvor skræmte hende kun; hans lære forekom hende nedstemmende i stedet for mild og løftende. Konfirmationstiden, som man har kaldet den lykkeligste og den vigtigste periode af en kvindes tilværelse, ville således for hende have været mindre betydningsfuld, såfremt hun ikke i denne havde truffet en person, hvis bekendtskab skulle indvirke på hendes fremtid både med hensyn til hendes indre og ydre liv. Amtmand Verner, der netop nu var bleven ansat i kristianssand, hørte til en slægt, som gennem lang tid havde været formuende og høitstillet i statens tjeneste. Amtmandens familie bestod af ham selv, hans kone og to børn, hvoraf det ældste, en søn, opholdt sig i Berlin for der at fuldende sine studier. Det ængste, Helene, sendtes derimod straks efter ankomsten til byen til præsten for at undervises. Helene Verner havde et ansigt ligeså smukt som hendes sjæl var ædel. Hendes træk vare fint mejslede og rene, hendes mund liden, skælmsk, når den smilede, alvorlig og forstandig, når den var lukket. De store, blå øjne vare beskyggede af et par mørke bryn, som stærkt fremhævedes ved modsætningen af det lyse hår. Og disse dybe øjne gav fysiognomiet sit udtryk. Det var, som om læste man hele hendes sjælesskrist i dette åbne blik. Kamilla følte sig straks tiltrukket af Helenes ansigt, og den sidstes livlige væsen fængslede den stille sværmerske. Dag efter dag, eftersom hun opdagede alle de interesser, hun delte med Helene, voksede også hendes levende beundring for den nye veninde. Og alt, hvad hun havde at gennemgå i hjemmet, forekom hende nu lettere at bære, nu, da hun kunne meddele sig til en anden. Hos Helene og sammen med hende kunne hun atter hengive sig til de nydelser, som fruen fandt usunde, og hendes ondskab, som de to veninder udtrykte sig, blev således i denne henseende magtesløs. Nogle uger efter konfirmationen, som fandt sted i slutningen af April, vandrede Kamilla en dag ene til kirkegården med sine krandse. Idet hun ordnede blomsterne på graven, hørte hun pludseligt et barns klagende stemme i nærheden. Hun vendte sig hastigt om og opdagede en liden, fattigt klædt gut, der sad på en græsbevoxet, forfalden gravhsi og bedækkede ansigtet med hænderne, medens en krampagtig hulken hævede hans bryst. Kun nogle få skridt og Kamilla ville have stået ved hans side. Men inden den tid havde allerede. en anden trøster nærmet sig og spurgte bekymret efter årsage « til barnets sorg. Det var en ung mand på 28 år, med lyst hår, et åbent, godt ansigt og blå øjne, som udtrykte forstand og ærlighed. Kamilla vendte sig om og begyndte atter at ordne blomsterne på graven; men intet af de ord, som veksledes mellem barnet og den ubekendte, undgik hende, da de blot stod nogle skridt borte. „ Hvad fejler dig, min gut? “ spurgte manden venligt. „ Jeg er sulten — svarede den adspurgte — og så har hun slået mig, fordi jeg.... fordi jeg.... stødte på melkekanden, så den gik istykker! “ Og han blottede sit sorgrædte ansigt og viste mærkerne efter slag på den ene kind. „ Hvem er hun, som du taler om? “ „ Det er den slemme kone! “ sagde gutten ligesom forbavset over, af ikke alle kendte hende. Inden manden havde fået tid til af gentage spørgsmålet, blev han afbrudt af en ældre kone. „ Nu, hans — sagde hun — er du nu bedrøvet igen? “ „ Hvis er dette barn? — spurgte den fremmede. — jeg har fundet ham her mishandlet og sulten! “ „ Han tilhører arbejderen dernede — svarede konen. — manden er nylig gift for anden gang, og konen farer ofte hårdt iveie med gutten, som hun påstår forkæles af faderen! “ „ Altså stedmoder? — mumlede den spørgende. — stakkels ulykkelige — tilføjede han i en på samme tid harmfuld og medlidende tone —. hvilken nederdrægtighed af mishandle dette hjælpeløse væsen! “ Han blev stående nogle øjeblikke for af betænke sig. Da nærmede han sig den grædende og tog hans hånd. „ Følg mig — sagde han — så skal du få mad. Øg fra nu af skal jeg påse, at man behandler dig bedre! “ Hans så op overrasket og glad, og uden frygt eller betænkning fulgte han opfordringen. Den unge mand fjernede sig derpå ad den samme sti, hvorfra han var kommet, medens han vedblev at udspørge den gamle kone vin guttens hjem. Kamilla var bleven stående ubemærket under den foregående scene, som hun havde fulgt med ualmindelig interesse. Dette barns skæbne lignede hendes egen, og med et strålende blik ledsagede hun den ukendte, unge mand. „ Om — udbrød hun — om en sådan frelser også havde fundet mig i min barndom.... o, hvor ville jeg ikke have offret ham hele mit liv! “ Den følgende dag, da Kamilla kom ned til frokost, hørte hun, at et bud fra amtmanden netop havde været der. Der var en indbydelse til samme aften. „ Hvor jeg glæder mig — svarede hun faderen — jeg længes så efter Helene! “ „ Ja, det er rimeligt — sagde grossereren smilende — det er vel over et døgn siden, i sidst sås? “ „ Ja, det er hele to dage siden! “ „ De, der have det så hedt i begyndelsen, pleje sjelden at holde ud længe! “ ytrede fruen. „ Jo, vort venskab er sandt, derfor er det evigt! “ Svarede Kamilla. „ I hvilken bevægelse det altid bringer dig, når vi nævne Helene — sagde Sofie. — jeg for min part kan ikke udstå hende. Men det er sandt, krage søger mage, siger man jo! “ „ Nej, jeg finder hende heller ikke tækkelig — fortsatte fruen. Hun harmedes nemlig over, at Helene stedse viste sin forkærlighed for hendes tilsidesatte steddatter. — hun er alt for rutineret til sin alder, en fejl, som desværre er meget almindelig hos unge damer, der er opdragne i hovedstaden........ Jeg lider heller ikke at se, at i to stedse hænge sammen og ikke tale med andre; det er stødende og tillige højst uhøfligt overfor de øvrige gæster! „ Hun har ingen tanke, som ej er nobel — svarede Kamilla med varme. — hun er den ædleste af alle dem, jeg kender! “ „ Ja, hun er naturligvis langt bedre end din familie — sagde fruen. — men man kan sandeligen ikke beskylde hende for af have lært dig høslighed! “ „ Jeg finder, hun er en nok så venlig og pen liden dame, jeg! “ indvendte Bugge, og for af spare Kamilla for flere drillerier tog han aviserne og begyndte som sædvanligt om morgenen af læse højt. Samme aften indfandt familien sig til det bebudede selskab. Byens forskellige embedsmænd og de øvrige storfolk vare i dag samlede i amtmandens store og forholdsvis elegant udstyrede lejlighed. I det første rum opholdt hele den mandlige del af forsamlingen sig, nogle diskuterende politiken, andre veltilfredse talende om sine skibsparter og sin handel. De ængste derimod morede sig med af stirre ind i sideværelset, dette forbudne Paradis, hvor damerne sad langs væggene hviskende og stille, som om de vare mødte frem for af udføre en eller anden højtidelig handling. Kun nogle enkelte herrer havde driffet sig til af træde ind her, og disse få vare også alle fra hovedstaden, hvorfra de havde medbragt sine flotte manerer, som man kaldte det. Da Bugges damer vare komne gennem forgården, hvor amtmanden bød dem velkommen, og havde hilst på værtinden og hendes datter, der opholdt sig i det inderste værelse, var den første, som tildrog sig Kamillas opmærksomhed, den ubekendte fra forrige dag. I det samme så hun Helene nærme sig ham. „ Ferdinand — hviskedee veninden — der er Kamilla, lad mig forestille dig! “ „ Hvor? — spurgte doktoren — å, hun der. Et karakteristiskt ansigt.... men alt for alvorligt! “ „ Hun er ikke munter, men så elskværdig. Tal blot med hende! “ „ Ja, kom da! “ sagde han og fulgte søsteren. Doktor Verner var hverken påfaldende smuk eller ualmindelig åndrig. Men der var noget behageligt ved hans person, noget hjerteligt i hans væsen, hvil | Elisabeth Schøyen | Elisabeth Schoeyen | Elisabeth Schøyen | 720 |
1881_Schoeyen_Olaf | Elisabeth | Elisabeth | Schøyen | null | 1,881 | Olaf | female | female | no | 310 | Schoeyen | Olaf | Schøyen | Olaf | Vor Samfunds-Komedie. Roman | null | 1,881 | 416 | n | roman | Schou | 1 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 420 | 726 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Professor sten vandrede op og ned i sit arbejdskammer, hvis vægge var overfyldte af boghylder, medens avisruller og beskrevne papirer dækkede ikke alene skrivebordet i midten af stuen, men også de fleste stole. Sten var en mand på hen ved seksti år, høj og sværlemmet. Legemets styrke tilsvarede også udtrykket i hans ansigt; thi den brede pande med de to dybe rynker mellem øjenbrynene, det skarpe blik og de smale, tætsluttede læber talte om en ubøjelig vilje forenet med stadigt åndsarbejde. Det eneste tegn på legemlig svækkelse var det næsten fuldkommen skaldede hoved, der var noget fladt over issen, men temmelig bredt udviklet over begge de fremstående øren. Hvad var det, som lagde så stærkt beslag på hans tanker, medens han fortsatte sin langsomme, regelmæssige vandring hen over det bløde gulvtæppe? h'orberedelsen til en eller anden tteologisk forelæsning? Sten var nemlig professor i tteologi ved universitetet i Kristiania. dette ansigt var altid det samme, lige roligt, lige strengt. Den brune hudfarve syntes aldrig at have været oplivet af nogen rødere strømning, der kunne forråde vekslende sindsbevægelser. En tjenestepige bankede på døren og trådte ind for at overbringe sin herre en pakke udenlandske aviser. Professoren tog plads foran skrivebordet og åbnede med Iver de modtagne blade. Hvad han først søgte, var hverken afhandlinger om tteologiske eller sociale verdenskampe, men blot nyheder fra det udenlandske børsmarked og beretninger angående sandsynlighederne af krig i orienten. Det læste var lidet opmuntrende, overalt rentefald, ruin og frygt for fremtiden. Han bøjede sig nedover den store regnskabsbog på bordet og begyndte at gennemse det opskrevne: tyrkiske og russiske statsobligationer, rumænske jernbaneaktier o. s. v. « når jeg blot vidste, hvad der var klogest, » Mumlede han, « enten at sælge nu straks eller at oppebie det endelige resultat af urolighederne? » Stens far var begyndt sin løbebane som fattig jægteskipper, men efter en række dristige spekulationer, hvoraf de fleste havde haft et heldigt udfald, var han endt som en af de rigeste grosserere i Kristiania. Hans søn blev derimod fra vuggen af bestemt til at gå den studerende vej. Da nu moderens første ungdomsinklination havde været kapellanen hos hendes far, havde hun bevaret en vis forkærlighed for dennes stand og havde derfor allerede fra sønnens barndom af gjort ham fortrolig med tanken på at blive tteolog. Sten havde begyndt dette sit studium aldeles på samme måde, som han ville have læst statsøkonomi eller retsvidenskab, uden nogen følelse af kald, men blot som et middel til at opnå en eller anden hædret stilling i samfundet. Med medfødt anlæg til spekulativ tænkning havde han også produceret literære arbejder, hvorved han i en tidlig alder havde tildraget sig opmærksomhed, og som hurtigt havde ladet ham stige til professorkathedret ved universitetet i Kristiania. Tiltrods for sit åndelige virke kunne sten alligevel ikke undertrykke den handelslyst, der fra faderen var gået over i hans blod, og da han efter forældrenes død modtog sin rige arv, den han blot skulle dele med en søster, kunne han ikke modstå fristelsen til at vove sin formue i flere mere og mindre heldige spekulationer, og han var nu en ligeså ivrig handelsmand som tteolog. Stens hustru var død i en ung alder og havde efterladt ham to sønner, hvoraf den yngste var trådt i faderens fodspor og studerte tteologi, medens den ældste var naturforsker; denne sidste var netop i dag afrejst til udlandet for der at fortsætte sine videnskabelige studier. Da professoren havde siddet en lang stund hensunken i tanker og beregninger, faldt hans blik endelig på en anden spalte i en af dagens aviser, hvori ligningen over hovedstadsbeboernes formuer stod aftrykt. Han smilte ved at læse den sum, der stod efter hans eget navn. « inden et år står jeg måske her opregnet blandt de sidste skatteydere », sagde han, og hans ansigt fik et mørkt, fortrædeligt udtryk. Lige under hans navn stod hans svogers, professor buls; denne, hvis hele stolthed og ærgerrighed havde bestået i at udforske fugleverdenens rigdomme, havde aldrig risikeret sin hustrus p'ormue, og stens pekuniære bekymringer var ham fuldkommen ukendte. « når min svoger falder fra, er hans hustru og datter sikrede en sorgfri tilværelse », vedblev sten, « medens mine sønner måske vil stå fuldkommen overladte til, hvad deres arbejde kan indbringe, og de vil måske engang kalde min lille søsterdatter deres rige kusine. » Da fik sten pludselig en idé. Uden vedkommendes vidende og vilje havde han forleden dag hørt nogle unge mænd drille hans yngste søn med dennes interesse for den smukke frøken bul. « enkelte læger fraråder giftermål mellem fætter og kusine; men jeg har selv kendt flere zegteskaber, hvori blodsbåndet ingen dårlige følger har efterladt! » Her afbrødes han atter af en banken på døren, og på professorens: « kom! » trådte den yngste søn ind i værelset. Der var intet i det ydre, som tydede på slægtskab mellem disse to. Over sønnens rene, billedskønne træk lå der en næsten kvindelig blidhed; udtrykket i de blå øjne var varmt og uskyldigt, og på hans kinder vekslede rødmen som hos en sekstenårig pige. Over hele hans væsen var der en sjælfuld ynde, forenet med et vist tungsindigt drømmeri, som levende mindede om den afdøde moder. Den fyldige hårmængde, der faldt ned om hovedet som en manke, gav ham et ejendommeligt udseende, medens den hvide halsdug tydede på hans tteologiske studium. « nu, er det dig, Edvard? » sagde sten og lænte sig tilbage i gyngestolen. « har du fulgt Karl ombord? » « ja, jeg blev på bryggen, indtil skibet rejste, » svarede sønnen, « han bad mig hilse dig så meget! » og medens han talte, nærmede han sig skrivebordet og søgte i sin frakkelomme efter en pakke papirer. « du bragte korrekturen op i trykkeriet? » Spurgte faderen og greb atter efter dagsavisen for at fortsætte sin læsning. « nej, jeg kom for sent! » svarede Edvard med et lidt ængsteligt udtryk i stemmen. « for sent? Hvorledes hænger det sammen? Det er jo allerede flere timer siden, at skibet rejste. » « da jeg vendte tilbage over jernbanetorvet, blev jeg standset af mor persen, den gamle kone, som du giver en månedlig understøttelse; hun fortalte mig grædende, at hendes syge datter lå for døden, og hun var netop gået ud for at søge bistand hos en læge eller præst. Hun bad mig følge med hjem, og da jeg kom tilbage fra hende, var trykningen allerede påbegyndt, så at din artikel ikke kunne indrykkes. » Sten greb papirrullen og kastede den ærgerligt hen over bordet. « det ville været mere passende, om du først havde udført det ærind, din far pålagde dig! » sagde han. « var det ikke vigtigere at bringe guds ords trøst til en syndebetynget sjæl, der skulle møde for den evige dommer? » begyndte sønnen i en ydmyg tone. Men sten afbrød ham utålmodigt: « døm ikke din fars mening og ord; du véd, det behager mig ikke! » og han fordybede sig atter i læsningen af sin Avis. Edvard svarede intet; thi en blandet følelse af kærlighed og frygt havde stedse afholdt ham fra at hæve sin stemme imod faderen, der var agtet og æret af sine sønner som af den hele stad. Han stod nogle øjeblikke og bladede i et hefte af det religiøse tidsskrift, der optog faderens artikler, derefter lagde han det atter fra sig og nærmede sig døren for at gå. Professoren løftede hovedet og så over avisen hen på sønnen. « har du nylig talt med din kusine Anna? » spurgte han. « nej! » svarede Edvard og blev rød, hvilket faderen vel bemærkede. « hvorfor? » « søster Amalie var hernede i dag; hun fortalte, at hun i aften skal på studenterbal sammen med sin datter. Agter du dig didhen? » « nej! » « du er jo medlem af samfundet? » « ikke længre nu, » svarede Edvard. « detselskab, med hvem jeg der traf sammen, havde andre livsinteresser end jeg, og desuden går jeg jo aldrig på bal. Der står skrevet, at vi skal vogte os for denne verdens glæder, der lader os glemme det ene nødvendige. Jeg føler mig ofte så svag i fristelsen, derfor vil jeg heller undfly den og udelukkende hellige mine tanker til opfyldelsen af de pligter, som den hellige skrift pålægger os. » « det kommer blot an på, med hvilket sind man selv går til disse glæder, » svarede professoren. « men gør, som du vil; jeg tænkte blot, at du havde haft lyst til at træffe din kusine. » Edvard svarede intet, men vendte sig bort uden at have bemærket det halvt medlidende, halvt ironiske blik, hvormed faderen et øjeblik havde betragtet ham. « dette sygelige sværmeri har han arvet efter min hustru, » mumlede professoren. « jeg vædder på, at han lader den gyldne fugl flyve sig ud af hånden af frygt for at synde! » Imidlertid vandrede Edvard ned gennem den lange gang og ind på sit værelse, der var ligeså forskelligt fra professorens, som der var forskel på de to mænds ydre og karakterer. Medens alt omkring professoren var bekvemt og rigt, herskede der her hos sønnen en påfaldende tomhed og tarvelighed: nogle simple rørstole, en jernseng, et bord og en hylde med studiebøger, det var alt. Han satte sig ned og begyndte at gennemlæse kopien af en forelæsning, som professoren forleden dag havde holdt på universitetet. Men medens hans øjne fulgte bogstaverne, vandrede hans tanker langt derfra, ud gennem staden til et lidet hus, i hvis dagligstue han så en ung, brunhåret pige sidde bøjet over en balkjole, som hun gjorde i stand til i aften. Edvards mægtige hårmasse faldt frem over panden, dækkede den hånd, hvorpå han støttede sit hoved, og skjulte de beskrevne papirer foran ham. Videre gik hans p'antasi: han så en oplyst balsal, glade, dansende par, medens andre smilende og hviskende svævede ud og ind gennem de åbne døre; han så den samme brunhårede pige ved en ung kavaliers arm leende og rødmende under sin ledsagers blik — og Edvard stod op, strøg håret tilbage og følte pludselig en varm blodstrøm pulsere gennem hele sit legeme. Han kendte en stærk lyst til at styrte sig ud mellem denne glade vrimmel og trænge frem til den unge kvinde — men hans blik faldt på det eneste kobberstik, der prydede væggen, en kopi af det berømte billede: Kristi vandring til korset — og pludselig foldede han sine hænder og førte dem således sluttede op imod panden som for at bekæmpe, hvad der bankede og koglede derinde. På stolen ved siden af hans seng lå en opslået bibel; han bøjede sig ned og læste fortællingen om fristelsen* y ørkenen, hvorledes djævelen viste Kristus ^al" Verdens herlighed og lovede ham denne, hvis han ville falde ned og tilbede. Edvard tog det læste som et vink til sig selv; også han ville sejre over verdens tillokkelser, og han bad en brændende bøn om kraft til at modstå de glæder, som hans fantasi udmatte ham med endnu friskere farver, fordi han anså dem for en forbuden frugt. Ved aftensbordet var far og søn som sædvanligt meget fåmælte. Professoren havde altid en vis overlegen måde at udtrykke sig på, hvilket fra sønnens side ikke tålte nogen modsigelse og derfor gjorde enhver livligere samtale umulig. Efter måltidet gik Edvard atter ind på sit Kammer og fortsatte sine studier, indtil både hjerne og øjne mindede ham om at gå til sengs. Idet han rejste sig, slog det gamle ur i « vor frelsers kirke » tolv. Han nærmede sig vinduet og så ud over stortorvet, som nu lå fuldkommen stille efter dagens færsel og kun var oplyst af enkelte gasblus. Nederst i gaden hørtes bjeldeklang, og snart efter kom to slæder surrende og knirkende op igennem kirkegaden. Nogle unge herrer og damer drog snakkende og leende forbi; de vendte måske tilbage fra en eller anden h'est — og nu kom atter tankerne, som han forhen havde forjaget. Istedetfor at gå til sengs tog han ydertøj på og vandrede ud. Medens det lange hår flagrede om hans hoved, drev han skridt for skridt opover og slingrede hvert øjeblik, som om han ville falde om i denne bløde snegrød, som bedækkede fortouget. Kristiania har ved midnatstid intet af hovedstædernes præg, og kun af og til mødte den unge tteolog et levende væsen, menneske, hund eller kat, der afbrød ensformigheden. Edvard var endelig nået frem til universitetet, hvorfra han kunne se over til studentersamfundets lokale, der var rigt oplyst. Derinde svævede hun, der fyldte hans tanker, men som han ikke havde vovet at opsøge, fordi al denne verdslige glæde ængstede ham som en forgiftet blomst. En række vogne holdt udenfor den åbne port. Han nærmede sig og blev stående på fortouget lige overfor, medens han stirrede ufravendt op imod de oplyste vinduer. I. Studentersamfundets store sal var rigt oplyst med hundreder af gasblus, hvis gule flammer spillede i lysekronernes vandklare facetter. Hvilket vekslende farvespil, hvilke skiftende reflekser i disse luftige tarlatanskjoler, hvide, lyserøde, gule og blå. Her var ingen diamanter, ingen overflod af kostbare smykker; men kvindernes marmorhalse var derfor ikke mindre blændende, øjnene strålte derfor ikke med mindre varme. Over alle de dansende par lå der et skær af rødmende ungdomsfriskhed og livsjubel. Øverst i salen var tæppet rullet op for den lille scene, hvorpå studenterne i almindelighed giver sine theaterforestillinger. I dag var den dekoreret med røde tæpper, besatte med guldfrynser, og her havde orkestret fået plads. Musikanternes halvttillukkede øjne og slappe træk tydede på, at ballet allerede var ved sin slutning. Op imod den ene langvæg sad en række mørktklædte, ældre damer, for det meste professorfruer, der var anmodede om at være tilstede som værtinder ved denne fest, hvortil enhver student imod en vis betaling havde kunnet medbringe en dame. Midt i rækken sad en person, der i påklædning udmærkede sig frem for de øvrige, hvis dragter alle var mere eller mindre påfaldende tarvelige og gammeldagse. Det var professor stens søster, Fru bul. Den sorte fløjelskjole, besat med hvide kniplinger, et funklende smykke af brillanter i håret såvel som omkring halsen gav hende en vis elegance, som forsamlingen i sin helhed ellers fuldkommen manglede. Hun var liden af vækst, og i det korte, runde ansigt lå der mere godhed end ånd; tiltrods for hendes femti år var panden ligesom partierne omkring de blå øjne endnu ganske glat, hvilket røbede, at skæbnen enten måtte have plantet hendes livstræ i en fredet, solbeskinnet egn, eller også havde hendes elastiske natur hjulpet hende til aldrig at knækkes under livets storme. — i hendes mørke hår sås blot af og til en sølvgrå stribe, der dannede en harmonisk overgang til den hvide kniplingskappe, som dækkede issen. Endskønt hun i rang var deres lige, blev Fru bul alligevel behandlet med udpræget høflighed af sine sidedamer, hvad der ingenlunde overraskede hende; thi helt fra sin barndom af var hun vant til denne udmærkelse. Den rige grosserer sten havde på slutningen af sit liv ført et stort hus, og hans eneste datter var bleven søgt og tilbedet ligeså meget på grund af faderens mægtige stilling som på grund af sin egen livfulde elskværdighed. Hendes mand, professoren, havde ophørt at praktisere som læge for udelukkende at fordybe sig i zoologiske studier, der optog ham så aldeles, at de afspærrede ham fra deltagelse i alle andre livsrørelser. Men hans hustru, der var det herskende element i huset, var vedbleven at omgive sig med en smagfuld luksus og om end i mindre stil at fortsætte det glade liv, som lod hende indtage en stilling i hovedstadens finere selskabskredse. « er det fruens datter, som danser dernede med statsråd f.s søn? » spurgte den ene sidedame. « ja, hun i den hvide kjole! » « hvor hun er fortryllende! » udbrød den samme. « hvilken glæde at kunne indføre i verden et sådant yndigt væsen! » « ja, » svarede Fru bul; « man lever sin ungdom op igen! » og hun smilte pånyt, idet hendes øjne fulgte datteren, der var hendes livs afgud og stolthed. « å, min gud, hvor deres lille datter er henrivende iaften! » hviskedee den anden sidedame. « hun er så naturlig og barnlig. » « ja, ganske barn endnu! » svarede Fru bul, som så, hvorledes datteren blev ført tilbage til sin stol og derefter omringet af tre eller fire herrer. Den sidsttalende sidedame blev tiltalt af den professorfrue, der sad nedenfor hende. « frøken bul er virkelig alt for koket, » ytrede denne. « se, hvorledes hun lader sig kurtisere dernede; jeg skulle ikke ønske mig et sådant barn; hvilket sørgeligt emne til en hustru og mor. » « fuldkommen enig med dem, » svarede den tiltalte, « og dertil affekteret. Min Sofie var hendes klassekammerat, og hun påstår, at Anna var den mest affekterte lille pige på hele skolen. » « deres datter er ballets dronning, » vendte den samme dame sig til Fru bul. « å, hvor hun er sød! » Og moderen smilte og nikkede, medens den omtalte, vugget af musikens toner, atter bares ud i dansens hvirvel sammen med en anden kavaller. Det behagede ikke Fru bul, at den stive ministersøn så snart havde trukket sig tilbage og overladt sin dame til kandidat Berg, der virkelig havde et alt for slusket ydre til at passe i en balsal. og det var nu den tredje Dans, hvortil han optog Anna. Fru bul havde ret i ikke at anse denne unge kavaller for nogen smuk balløve: hans rødagtige hår var rigt og langt, men så ud, som om det aldrig havde kendt kam eller børste, hvori det passede fuldkommen til det store skæg, der imidlertid ikke var stort nok til at skjule de brede, kødfulde læber, der som oftest havde en fugtig, fedtagtig glans. Når han lo, viste der sig en række brungrønne tænder, og de rødkantede øjne fik et plirende, fælt udtryk, medens den tykke næse udvidede sig på en ubehagelig måde. Hertil kom en påfaldende ligegyldighed i påklædningen; hans frakke var for stor, hans benklæder for korte, og hans støvler for tunge; men hans linned var altid lysende rent, dette var hans eneste forfængelighed, hvad der angik det ydre. I hans fremtræden var der en gutteagtig råhed og en djærv ligegyldighed, der vidnede om stor tillid til sig selv. Berg var filologisk kandidat og avisliterat. Uden at være elegant i sin Dans fulgte han med bondeagtig støhed takten; men han stønnede den hele tid som under en legemlig anstrengelse; panden haglede af sveddråber, og der stod en varme ifra ham som dampen fra en prustende hest, hvilket berørte hans dames Hals og arme og gjorde hende valsen i højeste grad ubehagelig. « undskyld, jeg er meget træt, jeg kan ikke mer! » hviskedee hun til sidst og sled sig sagte løs. han bød hende armen og førte hende ud af salen. Bagenfor denne lå der en række af ganske små rum, hvori enkelte par spadserte frem og tilbage for at hvile efter dansen, medens andre tog plads i de lave sofaer for her uforstyrret at kunne fortsætte en samtale. Hist og her sad en ung student med et tvært, misfornøjet udtryk, måske egget af den første skinsyge. Enkelte unge piger, der som følge af naturens stedmoderlige behandling blev tilsidesatte af ballets herrer, havde gemt sig i krogene herude, for at ikke deres lykkeligere veninder og bekendte skulle bemærke deres ensomhed. Berg var i de første sekunder alt for stakåndet til at kunne tale; men medens han førte sin dame længre og længre ud fra den støjende forsamling, bøjede han hovedet til siden og betragtede hende ufravendt. Anna var ligesom moderen temmelig lav af vækst; uden at have regelmæssige træk var ansigtet alligevel smukt; strålende brune øjne, hvori der lå et intelligent skjælmeri og en stor bevægelighed; pande, Hals og arme var hvide som alabast, medens en fin rosafarve dækkede de fyldige kinder. Det brune, naturligt krøllede hår var bundet stramt op i nakken, som havde noget af svanens graciøse bøjning. Anna var munter som en løssluppen fugl, og i hele hendes væsen var der noget raskt og sikkert. < « en kammerat fortalte mig iformiddag, » begyndte Berg, « at deres plejebror, Olaf falk, i morgen kommer tilbage til Kristiania; forholder det sig så? » « javist! » svarede Anna, som ved at høre dette navn blev mere forlegen, end det ellers var hendes vane, medens den fine rosarødme pludselig fik et mørkere underlag og bredte sig videre op under øjne og tindinger. « han kommer direkte fra Italien? » fortsatte Berg. « ja, fra Vesuv! Han har overværet det sidste udbrud og undersøgt lavasorterne. » « lykkelige mand, som skal bo under samme tag som frøkenen! » udbrød Berg. « hvis han ikke var min ven, kunne jeg næsten misunde ham denne skæbnens gunst. » « hr. Berg siger mig alt for mange smukke ord iaften, » svarede Anna og lo. « men se, derborte er der noget at drikke. Kom, jeg er tørst! » I hjørnet af værelset stod der et firkantet spillebord, opfyldt med glas, hvori den gulhvide punch og den røde limonade kastede en dæmpet farvepragt. Hun greb et glas og førte det til sine læber, hvis blege koral fik en fugtig glans, som lod hendes hvide tandrække skinne endnu mere. Hun smilte over sin kavaller; thi efter at have tømt glasset holdt han det nemlig højt op ivejret, bøjede hovedet tilbage og åbnede munden for at lade de sidste dråber perle ned mellem de brungule tænder. Idet de satte glassene fra sig på bordet, klirrede de imod hinanden. « det er sandt, vi har jo glemt at klinke! » udbrød Berg. « lad os drikke en velkomstskål for min ven Olaf! » og dermed søgte han et andet glas; de drak pånyt. Når Berg havde sagt, at han skulle kunne misunde sin ven, da var der en dybere sandhed heri, end han i øjeblikket selv var sig bevidst. På skolen havde Olaf været hans klassekammerat, og da de boede i samme strøg, havde de også som oftest tilbragt sine eftermiddage med at gå på ski eller at age sammen på tulinløkken, der var et almindeligt mødested for alle omegnens børn. I opvæksten havde Berg følt megen lyst til at lege med alle de fintklædte småpiger; men uheldigvis havde han en alt for vild måde at gøre dem sin opvartning på, undertiden ved at gemme sig i portrummene og løbe efter for at skræmme dem, i hvilken anledning Olaf ofte var optrådt som det smukke køns beskærmende ridder. Berg havde ofte været ærgerlig herfor og misundte den anden hans lethed i at behage, men derfor var deres daglige samvær ingenlunde ophørt. Bergs far var en fattig pølsemager, der ikke følte sig lidet stolt, når sønnen blev indbudt til det elegante hus hos Olafs plejeforældre. Ved universitetet havde de senere slået ind på forskellige studier; men da de ofte fulgtes hjem den samme vej opover bag slottet, var deres bekendtskab stadig vedblevet. I de tre sidste år havde Olaf opholdt sig i fremmede lande for at udvide sine naturvidenskabelige kundskaber, medens Berg efter pølsemagerens død havde måttet ernære sig på en kummerlig måde ved at give privat undervisning i skoler og skrive artikler for forskellige dagblade. Ked af dette trælleliv og med overbevisning om, at han havde evner til noget større, var han i den sidste tid begyndt at omgås med den tanke selv at skabe et eller andet literært organ, der kunne give et frit råderum for hans åndelige kræfter. Hertil krævedes imidlertid en kapital, og da han ikke vidste, på hvad måde han skulle kunne skaffe sig en sådan, havde han fået den idé at søge den letteste udvej, nemlig den, at ægte en eller anden rig arving. At hans valg faldt på Anna, kom ganske naturligt deraf, at blandt hans bekendtskaber var hun den eneste unge pige, der i så henseende kunne opfylde de nødvendige betingelser. I de sidste måneder havde han ved alle anledninger søgt hendes selskab og spækket sin tale med de utroligste smigrerier; men da han også i alle andre emner havde en rigdom af fraser på rede hånd, og da Anna desuden altid var vant til den slags opmærksomhed, lagde hun ingensomhelst betydning i hans væsen eller ord. Iaften havde han imidlertid bestemt sig til et afgørende skridt. Da de havde tømt skålen for Olaf, bød Berg sin dame armen og førte hende ind i det bagerste af de små rum. Her var der mere køligt og tomt. Langsmed væggene stod der lave, bruntbetrukne skindsofaer, hvorpå nogle af herrerne havde lagt sine hatte og frakker. Et eneste gasblus oplyste rummet. « nu vender vi om! Her er det ikke hyggeligt, » Sagde Anna. « nej, lad os vente et øjeblik! » bad han. « køligheden herude er behagelig. Lyt til musikens toner! Når man hører den således i det fjærne, ledsaget af en sagte summen fra hundreder af glade menneskerøster, da forekommer det mig lig en fager drøm, lig en anelse om endnu ukendte livsnydelser. Men alle ungdommens ideelle drømme om lykke, hvem gælder de alle uden samme væsen, der begejstrer os til ethvert stort virke, til enhver højere stræben: kvinden, kvinden, kvinden! » og medens han trykkede hendes lille hånd, der endnu hvilte på hans arm, fast indtil sig, gik han over til at tale om sig selv, om alle de længsler, der fyldte hans bryst, og gjorde hende derefter pludselig en blomstersmykket kærlighedserklæring. Anna blev så forvirret, at hun uden at svare andet end: « nej, jeg vil ikke — jeg kan ikke — er de da rent forrykt! » — rev sin hånd løs og skyndte sig ene ind gennem de tilstødende værelser. Berg blev stående tilbage overrasket og ærgerlig, og da det sidste glimt af hendes hvide kjole forsvandt gennem døren inderst inde, skyndte han sig ud i den modsatte retning for nede i kaféen at trøste sig over skuffelsen ved hjælp af cigarer og vin. i salen ophørte dansen, og et kor af studenter dannede en rundkreds midt på gulvet og istemte følgende sang: ude vinterstormen bruser; men herinde glæden suser, varme luftning om vort sind. Strengelyd, hjærtefryd lokker sommersol herind. Stråleblik, Duft af blommer, længslers flok, som svulmer, flommer, Dans og toners harmoni — o, hvor er vi glade vi! O, hvor er vi glade vi! Samlet jubelstund gir kræfter til en alvorsdyst herefter. I vort friske ungdomsliv er der lagt tryllemagt: døgnets trolde, verdens kiv nu i storm tilbage trænges; fremtid lyser, lænker sprænges, når vi glade vugges i Dans og toners harmoni. — o, hvor er vi glade vi! Atter bruste en strauszervals ned fra orkestret. Alle fødder, som kunne røre sig i takt, kom nu i bevægelse; thi det var den sidste Dans. Heden var trykkende, luften opfyldt af støv og mild parfymeduft. Anna blev straks optagen og førtes ud mellem de glade par. Da hun standsede et øjeblik nederst ved døren, stod moderen ved hendes side og berørte hendes arm. « kom, mit barn, » sagde hun, « lad os skynde os ud, for at vi kan finde vort tøj, inden trængselen bliver for stor! » Anna måtte afslå sin kavaliers opfordring til at fortsætte valsen og i stedet for følge moderen. De to damer indhyllede sig i hvide kasimirskåber kantede med svanedun og steg ned over de brede trapper. Et halvt dusin studenter fulgte efter, og da de stod ved den nederste afsats, trådte en af kavallererne ud i porten og råbte højt: « Fru buls vogn hid! Fru buls vogn! » Medens ude i det stenbelagte gårdsrum flere hestefødder trampede frem og tilbage for at give plads til den fremkaldte vogn, sås en menneskelig skygge nederst i porten. Den nærmede sig, og til Fru buls og hendes datters store overraskelse stod professor stens yngste søn foran dem. « men, bedste Edvard, har du været på ballet? » Udbrød moderen; « og vi har ikke set dig! » « nej, jeg var der heller ikke! » svarede han lidt forlegen. « jeg stod tilfældigvis hernede i porten, og da jeg hørte eders navn blive opråbt, nærmede jeg mig. » « det vidste jeg nok, » sagde Anna muntert. « hvis du havde været deroppe, ville du naturligvis engageret mig; det var dog den mindste fordring, jeg kunne stille til min fætter! » « du kunne få mig til meget du! » hviskedee han henimod hende. men hun overhørte denne sidste yttring; thi hun var allerede optagen af at svare en af sine balkavallerer, der med sagte stemme talte noget om hendes hellige fætter, der sandsynligvis anså dansen for en synd. Nu holdt vognen foran trappen, og de to damer steg ind. Edvard lukkede døren. « i morgen kommer Olaf, » sagde Fru bul ud gennem det åbne vindue. « du ser vel op til os for hilse på ham? » « ja, ganske vist! » og hestene satte sig i bevægelse. Edvard fulgte efter uden at kaste et blik tilbage på det lystige selskab. Han blev stående på gaden og stirrede efter vognen, der rullede op over tulinløkken og snart forsvandt bag træerne i wergelandsbakken. Hvor smuk havde hun ikke været med svanedunet omkring det fine ansigt og de nøddebrune øjne lysende efter aftnens bevægelser! Kærligheden til et sådant væsen kunne da umuligt være nogen synd! Men gud har sagt: du skal elske mig højere end alt på jorden! Glem ikke skabningen over skaberen! — og alligevel optog kusinens billede hans sjæl med berusningens fylde, som i enkelte tider bortjagede ethvert andet ønske! Og hun var et verdensbarn, hvis hjerte hang fast ved alle de forgængelige glæder. Kunne kærligheden til hende forenes med kærligheden til gud? — — så flammede den pånyt op, denne uvishedens kamp, der så ofte forhen havde martret hans sjæl, og med sammenpressede læber og sænket hoved vandrede han atter hjemover. Iii. Professor buls gård lå på den øverste skråning af hægdehougen med vid udsigt over Kristiania by og omegn. I anden etage, som han selv beboede, var alle Gardiner for længst optrukne med undtagelse af det ene vindue på højre side. Endskønt klokken allerede var hen ved 11 om formiddagen, lå professorens datter endnu til sengs. Hun følte sig træt efter ballet den forrige aften og var ellers i almindelighed heller ingen morgenfugl; hun havde aldrig kendt sandheden af ordsproget: morgenstund har guld i mund; men dagen strakte også fuldkommen til for hendes få og lidet vigtige beskæftigelser. Annas lille firkantede rum var udstyret med en koket simpelhed: foran vinduet og omkring sengen hang hvide Gardiner med tegninger af friske rosenbuketter; de lave birketræ’s stole var betrukne med lignende stof, og det samme mønster genfandtes i det bløde plystæppe, hvormed gulvet var bedækket. Omkring toiletbordet bruste et hvidt, broderet musselinsgardin, fæstet til bordet ved hjælp af lyserøde silkekokarder. Ligeoverfor dette stod en gammeldags kiste med forskellige indlagte træsorter, og hvis fire skuffer vare prydede med messingknodder, som blanktpudsede skinnede med hvidagtig glans. Den hvilendes hår hang ned over panden og bag øret frem over den ene skulder. Udtrykket i det lille fine ansigt var mat, og øjnene halvt tillukkede, endskønt hun allerede syntes at have beskæftiget dem i længere tid med læsningen af en bog, som hun støttede halvt i hånden, halvt mod det ene knæ, bøjet op i en bue under tæppet. Det var en af cherbuliez’s romaner. Af og til gabede hun højt, medens hun vendte bladene, som var tilrøgede og duftede af mange forskellige slags sager, som minde om bogens hjem i lejebliotheket. Uden at nogen forud havde banket på, blev døren pludselig åbnet, og moderens gode ansigt smilede ind gennem sprækken. « er du endnu ikke stået op? » udbrød hun. « du glemmer da vel ikke, at Olaf kommer i dag? » « nej, nejl nu skal jeg straks rejse mig, » svarede den tiltalte og lukkede bogen. « min søde pige, du studerer alt for meget, » vedblev fruen. « det er godt, at du er literær; men der må dog være en grænse for alting. Kom nu snart ind! Gartneren har allerede sendt blomsterne. » « så han har allerede været her! Jeg skal ordne dem i Olafs værelse, » svarede Anna med mere liv og rejste sig, medens moderen trak sig tilbage og lukkede døren. Anna var i dag mere omhyggelig med sin håropsætning og sin påklædning end nogensinde forhen. Hvor mange gange rodede hun ikke omkring i den øverste kisteskuffe, som var overfyldt af kniplinger, handsker og sløjfer, syede af silke og fløjel, i alle farvenuancer og af de forskelligste størrelser; hun prøvede det ene efter det andet for at finde, hvad der bedst passede til hendes ansigt og til den kastanjebrune kasimirskjole. I det ene hjørne af skuffen stod en papæske, hvori hun havde opbevaret adskillige kære eller smigrende erindringer: små blomsterbuketter og atlaskeskokarder, som var hende skænkede i kotillonsture på ballerne, mere og mindre heldige digte, skrevne til kvindens pris i almindelighed og som hyldest til hende i særdeleshed af poetisk begavede tilbedere, og mellem alle disse sager en stor konvolut med et kabinetsportræt af en ung mand. Hun trak det ud og betragtede det en stund, medens et svagt smil kruste sig omkring hendes fintformede, røde læber. « hvor smuk han er bleven med dette rige, mørke skæg; hvor hans øjne har et forstandigt °g goch udtryk; hvilken styrke over denne høje, brede pande i » Olafs fotografi blev atter gemt; hun lukkede sin skuffe og forlod værelset. Nederst i den anden ende af den gang, der adskilte dagligværelserne fra soverummene og køkkenet, lå professorens studerkammer. Det var et stort, firkantet rum, som ved første øjekast nærmest gjorde indtryk af et pulterkammer. Langs alle vægge stod bogreoler, fyldte med lærde værker, og skabe med små skuffer, hvori der opbevaredes alle sorter fugleæg, rangerede efter størrelse og familie. Midt på gulvet var der oprejst et firkantet glasskab, der rakte helt op til loftet og var fyldt med udstoppede fugle af forskellige | Elisabeth Schøyen | Elisabeth Schoeyen | Elisabeth Schøyen | 721 |
1890_Schrep_VedLillebeltogvedOeresund | Christian | Jens Christian | Schrep | null | 1,890 | Ved Lillebelt og ved Øresund | male | male | dk | 311 | Schrep | Ved Lillebeltogved Oeresund | Schrep | Ved Lillebelt og ved Øresund | null | null | 1,890 | 514 | n | roman | Schou | 5.5 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 520 | 719 | Other | 0 | 0 | 0 | Som ung kandidat rejste jeg for mange år siden til Middelfart, hvor jeg skulle arbejde på byfogdens kontor. Byfogden, justitsråd Ulrich, var nemlig min faders halvfætter, og det var vel nærmest dette slægtskabsforhold, der havde skaffet mig tilladelse, thi stort andet var det ikke, til at arbejde på nævnte kontor. Temmelig velhavende, havde jeg, bange for at miste for meget af min frihed, anmodet om, at der måtte blive lejet værelser til mig i byen. Justitsråden, der selv modtog mig på postgården, førte mig efter mit eget ønske ikke til sit hjem, men til mit logis. » Jeg har lejet en første sals etage til dem, « sagde han, mens vi travede hen ad den månebe-lyste gade, der var brolagt på en aldeles forfærdelig måde. Jeg begyndte at blive bange; en hel etage, det var en hel del mere, end jeg havde ønsket. » Ja her ligger slottet, « vedblev han og hoppede over rendestenen hen imod døren til et lille firefags bindingsværkshus, der så’ noget brøstfældigt ud, og hvis øverste etage ragede et godt stykke ud over den nederste. » Der er da vel ingen fare ved at bo der, « lo jeg, fuldstændig beroliget, hvad etagens størrelse angik. » Å nej, ikke når de er forsigtig, « svarede han leende. Han stod allerede i forstuen og bankede på; døren blev hurtig åbnet inde fra, og en net, halvgammel, tarvelig klædt borgerkone med et lys i hånden stod for os. » Nå, det er vel den unge herre, « sagde hun, » nu skal jeg straks vise dem deres værelser. « Hun trådte helt ud i forstuen og tvang derved justitsråden til at retirere ud på trappen foran huset. » Værsgod, « vedblev hun og pegede på en trappe, der førte op til første sal, » vil Herren gå foran. « Jeg var allerede et par trin oppe, justitsråden havde fra gaden tilråbt mig sit godnat og på gensyn i morgen, da konen igen åbnede døren til stuen og sagde ind i den: » Ja, jomfruen bliver vel et øjeblik? « Over døren kastede jeg hurtig et blik ind i stuen; det var kun et sekund, måske ikke en gang så længe, før døren igen var lukket; der var desuden halvmørkt i stuen, og dog mente jeg i det flygtige øjeblik at have set det dejligste pigehoved, mine øjne nogensinde havde hvilet på. » Ikke den dør, herre, døren til venstre. « Det var to små, ret hyggelige værelser, justitsråden havde lejet til mig. I det forreste var der dækket et tarveligt ttebord. Konen satte lyset på bordet og ville fjerne sig med et godnat. » Ja, « sagde jeg og standsede hende derved, » se, nu i morgen ville jeg gerne — « » Ja, det må de helst sige til manden selv, « afbrød hun mig. » Måske de så vil bede deres mand komme op til mig. « » Min mand? « » Ja. « » Hvad skal han? « » Ih, de sagde jo selv... « » Nå ja, nej jeg mente ikke min mand, vi bo her ved siden af, jeg niente deres vært. « » Ja, så bed ham komme. « » Han er ikke hjemme. « » Kommer han snart hjem? « » Gud véd det, han er til barselgilde. « » Så er hans kone vel med? « » Nej. « » Måske jeg så kan komme til at tale med hende? « » Nej, hun er syg. « » Nå, men datteren da? « Jeg var nu nået derhen, hvor jeg ville. » De har ingen datter. « » Ingen datter? « » Nej. « » Men den unge pige, jeg så derinde? « » Nå hende? « » Ja. « » Men hun er ikke deres datter. « » Ikke det? « » Nej, der er vel ellers ikke noget, de ønsker? « hun var borte, jeg var lige klog. Der er vel ellers ikke noget, de ønsker; jo sågu’ var der så, jeg ville forbandet gerne have haft rede på, hvem den smukke, unge pige var; men hun, madammen, var åbenbart ikke til at løbe døre op med. Hurtig spiste jeg lidt, drak en kop the, tændte min pibe og satte mig så til at skrive til min moder. Men det ville ikke gå; det blonde rokkehoved der nede fra stuen stod stadig for mig og skød sig ligesom ind mellem moder og mig. Ja hun var jo da vel blond; ja vist var hun. Ja havde jeg nu virkelig nogen mening om, hvorledes hun egentlig så ud; var hun, ja sågu’ var hun smuk. Jeg var sunken fuldstændig sammen, sad med pennen i hånden og stirrede frem for mig. Da lød der med ét et hæsligt skrig dernede fra stuen under mig, så at jeg fo’r op af stolen med et sæt. Hvad var det, der var bleven råbt dernede fra; var det » Blod, blod «, eller havde jeg hørt fejl? Et bord eller en stol blev væltet dernede; et » Herre Jesus, stakkel, stakkel «, blev sagt, skreget eller hvisket — jeg vidste selv ikke hvad — med en betoning, der røbede den inderligste medlidenhed, og så kom skriget igen. men svagere, langt svagere, og døde så hen i en underlig hiven efter vejret, som om der lå et menneske i dødskamp dernede. Hvad var dog det, skulle jeg gå derned, måske trængte man til min hjælp. Der kom nogen hen ad gaden, det er måske manden, der kommer hjem. » God nat, vægter, « lød det udenfor. der var nogen, der tumlede op i forstuen; en hånd famlede efter låsen. » Gud bevares, « tænkte jeg, » nu kommer bæstet beruset hjem til al den elendighed. « Gadedøren blev lukket i, den skurede hen over gulvbræderne i forstuen, og låsen hvinede, før den med et smeld gjorde sin pligt. Vægteren sang: » Det var ved midnatstide, vor frelser han blev født. « og manden dernede i forstuen gik ind i stuen. » Stakkels pige, « mumlede jeg, idet jeg klædte mig af, » hvad er det dog for et forfærdeligt hjem, du har; jeg ville ikke bo her en dag til ende, hvis jeg ikke derved ligesom kom dig nærmere. « jeg var endnu ikke kommen i seng, da en underlig mumlen trængte op til mig gennem gulvet. Jeg hørte tydelig en klagende kvindestemme hviske: » Adolf, Adolf, « og at en mandsstemme sagte svarede, ivrig beroligende. Hvad var nu det? Jeg lyttede, kvinden bad så indtrængende, og mandens røst lød så blød, så kærlig, som om han talte til et sygt, urimeligt barn. Endelig gik døren til forstuen op, listende trin kom langsomt op ad trappen, og jeg skyndte mig ud i min forreste stue for at skyde slåen for døren, men der var ingen. De havde lys med sig og standsede uden for min dør. Jeg kiggede ud igennem nøglehullet, der var usædvanlig stort, idet låse-blikket var borte. Der var en mand og en kvinde derude; hans ansigt kunne jeg ikke se, da han vendte ryggen til, derimod så’ jeg hende tydelig. Hendes hoved hvilede på hans skulder, hun var bleg, næsten forfærdelig bleg. Var hun ung eller gammel, det var ikke let at afgøre; det snehvide hår syntes at fortælle om de mange vintre, der vare farne hen over dette hoved, medens selve ansigtstrækkene, om de end ikke talte om ungdom, dog heller ikke syntes at tale om alderdom; men ét vidnede dette ansigt om med forunderlig klarhed, om et liv fuldt af lidelser. Ethvert træk fortalte, hvad skipper lyng nogle dage senere betroede mig, at hendes livsbåd ikke altid havde vugget sig i smult vande. Ellers var der noget forunderlig smukt, noget blidt, jeg tør næsten sige forklaret over det ansigt, hvad der igen stod i den grelleste modsætning til hendes alt for ildfulde øjne, hvori der ligesom ulmede en glød, der syntes hvert øjeblik at ville slå ud i flamme. » Nå, nå, lille mor, kom til dig selv, « hviskedee han, » ja sådan, sådan, mit eget barn; Adolf er slet ikke kommen hjem; det er en fremmed, der skal bo hos os. « Hun lå endnu støttet op til ham, med sit hoved på hans skulder; af og til gyste hun, som om hun rystedes af en indre hulken. Med ét mandede hun sig op, hævede hovedet og gik med manden hen imod døren ligefor trappen. Låsen knagede, døren peb på sine hængsler. Et øjeblik var de derinde, så kom de tilbage og standsede igen uden for min dør. Deres lys gik ud, så de stod derude i fuldstændigt mørke. » Kommer han derinde fra slaget? « hørte jeg hende spørge. Hvad nu, hvad var det for et slag? hele Europa hvilede jo for tiden i den dybeste fred. » Nej, han har slet ikke været med, « hviskedee han. » Nu narrer du mig, jeg er vis på, han har været med, « sagde hun skarpt, mens han tyssede på hende, » han véd noget om Adolf. « » Blod, blod, « lød det så derude højt, skærende, hvislende, og så faldt der et tungt legeme over mod min dør med et lydeligt bulder. » Nu skal jeg komme ud med lys, « hviskedee jeg gennem nøglehullet. » Å nej, herre, nej tak, « lød det sagte tilbage. » Skal jeg komme ud og hjælpe dem? « » Nej, å nej; det vil kun forvirre hende endnu mere, ellers tak. « Langsomt bevægede han sig ned ad trappen; jeg kunne af hans trin høre, at han bar hende. Hun var gal; det var åbenbart, at den stakkels dame med det fine, interessante ansigt var vanvittig. Hvad ville hun i værelset derude ved trappen? Hvem var hun, og hvem var han? Hvorfor og hvordan var hun bleven gal? og så videre i det uendelige. Spørgsmål på spørgsmål trængte sig ind på mig" og afløstes af ny uden at gøre fordring på besvarelse. Temmelig medtaget af rejsen og af det, jeg her i huset havde hørt og set, med hovedet fuldt af tanker, der myldrede frem, som jagede de hinanden, gik jeg noget uhyggelig til mode i seng og faldt snart i en urolig slummer, i hvilken jeg ængstedes af ville, urimelige, usammenhængende drømme, der dog alle, afbrudte, som de vare, ligesom kredsede om det, jeg havde hørt og set, før jeg lagde mig til ro, et forunderligt, mangefarvet væv med et mere eller mindre blodigt islet. Endelig antog drømmene en besterntere form: jeg var midt i slaget, iført studenteruniform; jeg hørte kanonernes torden, bøssernes knalden, de kommanderendes råb, hestenes vrinsken, trommehvirvler og trompetstød. Det gik fremad, vildt, sandseløst. Jeg fik et slag på overarmen og faldt. Jeg lå på en båre og følte en heftig stikkende smerte i skulderen. Et par soldater travede afsted med mig, mens jeg hørte skrig af andre sårede, deres stønnen, eder, bønner og forbandelser; selv kunne jeg næppe trække vejret. Lette trin nærmede sig mit leje, det var en kvinde; mit bryst arbejdede under et forfærdeligt tryk; hun rørte ved min syge arm, det gjorde ondt, og jeg fo’r i vejret med et skrig. Jeg sad oprejst i sengen; var jeg vågen eller drømte jeg endnu? Lampen brændte; jeg havde sat den i vandfadet, da jeg gik i seng; nu holdt hun den i hånden. Hvad var drøm, og hvad var virkelighed? Hun bøjede sig ned over mig. » Hvor er såret? « hviskedee hun, » rørte jeg ved det? « lyset skar mig i øjnene, hun mærkede det. » Nu skal jeg sætte lampen bort. « Hun kom igen tilbage, greb forsigtig min hånd og lagde sin finger på min puls. Det er den vanvittige, hviskedee det gysende i mig; nu var jeg fuldstændig vågen... Jeg så op, der sad hun med et ansigt, der kun bar udtryk for et, den inderligste medlidenhed. Hun var åbenbart nylig stået ud af sin seng og havde kun kastet et enkelt skørt om sig, neden for det ragede de nøgne fødder frem. En snehvid kappe dækkede næsten hendes hår, og en lignende trøje hendes bryst. Hvad skulle jeg gøre; gjorde jeg allarm, udsatte jeg hende måske for at få et lignende anfald, som det hun allerede to gange havde haft, mens jeg havde opholdt mig der i huset. » Har de feber? « hviskedee hun; » tys! « hun lagde sin hånd på min mund, » de holder mig fangen, stille, jeg skal komme til dig hver eneste nat. « Jeg lå fuldstændig rolig, hun bøjede sig ned over mig, trykkede et Kys på min pande og hviskedee: » Adolf. « Nu, tænkte jeg, nu holder hun dig for Adolf. » Så’ de, om han var med? « hviskedee hun efter en længere pause, som om hun var bange for at spørge. Hvad skulle jeg dog sige, ethvert svar kunne jo muligvis gøre fortræd. Hun stirrede ængstlig på mig; det forekom mig, at hun blev endnu blegere, end hun allerede var; hånden fo’r krampagtig op mod hendes bryst, idet hun stønnede » død. « » Nej, nej, vist ikke, « hviskedee jeg ivrig. » Er han såret? « » Nej vist ikke, han er frisk som en fisk. « » Gud velsigne dem. « Herre gud, hvilken overvættes lykke. » Var han tapper? « Hun spurgte på en måde, der tydelig viste, at hun gerne ville høre et ja, og jeg fortalte da en historie sådan, som hun helst gad høre den, malede en slagscene med al dens rædsel og sejrsjubel. Adolf og jeg ved siden af hinanden, altid forrest, sejren skyldtes ene os, og da især ham; det var ham, der efter slaget havde båret mig på sin ryg til lazarethet; det var ham, og det var ham. Og hun lyttede, knælede ved min seng, rejste sig op for atter at knæle, kyssede min hånd, glattede mit hår og lagde puden tilrette under mit hoved, medens jeg kun tænkte på, hvorledes jeg skulle blive hende kvit. Endelig satte hun sig på stolen ved siden af sengen, så sig forvirret om, som søgte hun at samle sig, glattede tankeløs sit skørt, begyndte så at bruge hænderne, som om hun strikkede, bøjede sig ned over mig og hviskedee undseelig: » Er de fader? « Jeg virrede benægtende med hovedet. » Da er jeg, « vedblev hun bly og slog undseelig øjnene ned, » såmænd moder, og det oven i købet til en dreng. « » Gæt hvad han hedder. « t jeg gjorde en benægtende bevægelse. » Adolf! « Hvilket udtryk for overstrømmende kærlighed i det ene ord. » Jeg kan ikke strikke hæl. « der gled en dyb skygge over hendes ansigt, » og Adolf skulle dog have strømper, han går med de bare fødder, men jeg kan ikke komme efter det. « Hun sad et øjeblik grundende; da lyste det igen op i hendes ansigt. » Syer deres moder selv deres linned? « Jeg kunne se, at jeg kunne glæde hende ved at svare nej, og gjorde det derfor. » Jeg syer selv alt Adolfs, « hviskedee hun smilende, stolt og lykkelig, » Hanne lægger sømmene og rier det, men det er da mere at sy det end at ri det. « » Hør, « hviskedee jeg, » nu kommer vågekonen snart tilbage, og ser hun dem, får de ikke lov til at komme igen næste nat. « Hun forstod mig straks og rejste sig. » God nat, « hviskedee hun og lagde fingeren på sin læbe som for at påbyde mig tavshed, medens hendes ansigt antog et sådant udtryk af snedighed, at det forekom mig at være det sørgeligste, jeg endnu havde set af hende, og viste mig, at jeg kunne føle mig overbevist om, at hun nok skulle finde vej til mig den følgende nat. Stille svævede hun ud til trappen og ned ad den. Jeg ilede sagte efter hende; sæt, at hun gik ud på gaden. Nej, døren til stuen under min blev sagte lukket op og i, og så blev alt stille. Klokken var allerede hen ved fem, det måtte altså begynde at dages; sove, følte jeg, kunne jeg ikke, og jeg klædte mig derfor på, stoppede en pibe, rullede gardinerne i dagligstuen op, stillede mig ved vinduet og så ned på gaden. Skrås over for min bolig lå en stor toetages bygning med et trist, mørkt og øde udseende, øverste etage benyttedes sikkert nok til pakhus eller måske til kornloft, medens stuen derimod var indrettet til butik; ikke som nutidens butikker med store vinduer med de smukke, fristende opstillinger, thi i den retning var der nemlig intet gjort for at lokke kunder; nej, i et par ganske almindelige vinduer så man vel nogle varer, der vare stillede og hængte op som en slags skilt, men de vare ingenlunde af nogen tillokkende Art. En del kridtpiber i et ølglas, et par klipfisk, hængte op ved halen, nogle simple kopper og en del tobakskarduser dannede de mere iøjnefaldende genstande, bag hvilke jeg tydelig skimtede jernstænger, der krydsede hinanden som i et fængsel. Lige over for mig førte en port ind til en bag omtalte bygning liggende stor gårdsplads, i hvilken jeg over portens murkrans kunne se store tømmer- og brædestabler. Det var just ikke nogen smuk morgen, det blæste nemlig stærkt, og da vinden netop strøg fra vest til øst og således i retning med gaden, tog den af og til nogle alvorlige tag i den gamle bygning, jeg boede i. Oven over døren til butikken hang et jernskilt på en jernstang, det peb næsten uafbrudt, og tav det et øjeblik, var det kun for at jamre sig så meget afskyeligere, når stormen ligesom efter en lille hvile havde samlet ny kraft og så tog fat med dobbelt raseri, idet den fejende gaden, hvirvlede sand, snavs, papirsstumper, halm og hvad andet den fandt på sin vej og kunne magte, højt op i luften, ned ad gaden og så af og til ind mod vinduerne, så at det knaldede i dem, som om det var streng vinter med hagelstorm. Jeg havde, uagtet stormen, lukket vinduet op; med begge hænder holdt jeg fast i det for at hindre stormen i at lukke det for mig. Jeg tror næsten, jeg længtes efter at se fornuftige folk, efter at jeg havde tilbragt natten i den gales selskab; men ikke et levende væsen lod sig se. endelig, klokken manglede endnu en halv snes minutter i seks, blev en dør i huset ved siden af lukket op, og en mand trådte ud på trappen, idet han talte ind i forstuen; til hvem kunne jeg ikke se. Jeg heldede mig længere ud af vinduet for at se, hvad der gik for sig nede på naboens trappe. Det var en vældig skikkelse, mit øje faldt på, høj, bredskuldret og dertil ualmindelig svær. Hans ansigt, der blussede af en alt for stærk rødme, havde, uagtet den store dobbelthage, et livligt udtryk og viste endnu, at han i sin tid sikkert havde været en smuk mand. Han var iført en hvid lærredsklædning og en bredskygget stråhat, en lovlig luftig påklædning på en sådan morgen. Det var, som om stormen havde ventet på ham, for at give hele sin forbitrelse luft; det så ud, som om den særlig lagde an pgp at vippe ham ned af trappen, som ville den føle sig stolt af sit morgenarbejde, kunne den vælte denne Kolos, der med maven skudt lidt frem og hovedet let bøjet syntes at finde fornøjelse i at byde uvejret trods. Jeg måtte af al magt stemme skulderen mod træværket i vinduet for at hindre det fra at fare bragende i, mens han derimod stod rolig, smilende lige som i bevidsthed om sin styrke. Men stormen havde endnu ikke udtømt alle sine hjælpekilder, den havde endnu ikke fejet alt snavset bort. Oppe ved enden af gaden rejste der sig en støvsky, som om hundreder af fejekoste på en gang sattes i bevægelse; hurtig avancerede den ned ad gaden, idet den stadig blev tættere; skiltet peb og stormen tudede, som om alle onde ånder hylede omkap. Nu nåde den mit vindue; jeg holdt stand i læ af det, ville han dernede kunne modstå den salve. Nej, han drejede sig om med en bevægelse, som om han mumlede et: fy for satan, satte den ene fod lidt foran den anden og stemmede, idet han bøjede hovedet, den brede byg mod uvejret. Han stod støt; da rev stormen, som for dog at føre en sejrstrofæ med sig, den bredskyggede hat af hans hoved. Det var til ingen nytte, at han rakte begge hænder i vejret, den var allerede et godt stykke borte, og havde dog endnu ikke rørt jorden. Da hoppede en let kvindelig skikkelsr, klædt i en lys morgenkjole, ned ad trappen og ilede efter hatten. Min gud, det var jo hende, mit henrivende syn fra aftenen før. Hvor var hun dog sød, og hvor gjorde stormen sig ikke flid for at vise mig, hvor smukt hun var bygget; hvor lagde den ikke klæderne tæt ind om hende, hvor måtte hun ikke den ene gang efter den anden bukke sig efter den usalige hat, hvorledes rev den ikke ubarmhjertig kappen af hendes hoved og løste den hårknude, hun bar i nakken, op, så at det rige, blonde hår flagrende faldt ned om hende, og hvor, ja hvor ville hun ikke have rødmet, havde hun set sig selv og vidst, at en fremmed mand ivrig, glemmende stormen, glemmende alt, stirrede efter hende. Med hatten i den ene hånd og kappen i den anden arbejdede hun sig op mod stormen. Hvilke fødder, hvor små, hvor var hun varm, hvor var hun anstrengt, hvor så hun velsignet ud, da hun endelig nåde tilbage til den hatteløse mand. Hun sprang op på trappen, som han nu var gået ned ad, lagde sin arm om hans Hals, satte hatten på hans hoved og trykkede et Kys på hans mund. Jeg bøjede mig mere og mere ud over vindueskarmen; et nyt voldsomt vindstød susede gennem gaden; min hånd gled og fo’r, fulgt af armen lige til skulderen, gennem en af ruderne. Glasset faldt klirrende mod stenbroen, og før jeg kunne trække mig tilbage, så’ de to dernede op imod mig. Hun skreg ikke, men hoppede skræmmet ind; han nikkede muntert op til mig og råbte med en stemme, der kunne have overdøvet enhver orkan: » God morgen, allerede oppe? « Det var en ikke så ganske lille flænge, jeg havde fået skåret i min hånd, da den fo’r gennem ruden; det blødte stærkt, og jeg besluttede derfor straks at gå til en læge. Jeg forsøgte at skylle hånden fri for blod, noget, der naturligvis ikke ville lykkes mig, hvorfor jeg svøbte den ind i håndklædet og løb ned på gaden. » Hvor boer der en læge? « råbte jeg til min nabo, der nu stod ved porten til tømmerpladsen. » Doktoren, hvad vil de ham? « » Jeg må tale med ham. « » Er de syg eller er det til andre? « » Hvad Pokker, « blev han ved og så ned mod min hånd, » Ruden, hvad? « » Ja, jeg har skåret mig. « » Doktoren er lige kørt på landet med justitsråden og kommer ikke hjem før hen imod aften. « » Det er slemt. « » Er det meget? « » Ja, jeg synes nok. « » Å fanden heller, lad mig se. « » Nå, nå, gode herre, ingen vrøvl, « vedblev han og tog fat på min hånd, da jeg gjorde mine til at vægre mig, » ellers hjælper jeg dem ikke. « » God morgen, god morgen, « råbte han venlig, da en flok daglejere, lettende på huerne, gik forbi os ind i gården. » Ja, det er sågu’ endda ikke så lidt, « han havde viklet håndklædet af min hånd, » hvad er det, får de ondt, mand? « » Nej. « I dette øjeblik slog kirkeuhret seks. » Nu skal jeg straks tage mig af dem, der kommer bare et par, der skal rpfles lidt først. « Et par daglejere arbejdede sig i småtrav op mod vinden; da de gik forbi os og drejede ind i gården, lettede de skulende på huerne. » God dag, Peter, god dag, Søren, « råbte han venlig nikkende til dem, mens de skamfulde tøflede afsted. » Nu, « sagde han, idet han vendte sig imod mig, » er jeg færdig og til deres tjeneste; lagde de mærke til, hvor våde de blev, da jeg sagde » god dag « til dem? « » Ja, men hvorfor? « » Det siger jeg, når de kommer for silde; de, der kommer i rette tid, får » god morgen «; de kan tro, det er bedre end den bedste lussing. « » Nå, kom nu med hjem, så skal de få deres hånd forbunden. « » Vil de, er de læge? « » Læge, om jeg er læge? nej gu’ om jeg er, kan de ikke se, jeg er købmand; gå hen og læs det skilt der over døren, det er mit visitkort. « » Niels lyng, « læste jeg. » Ja vel, herre, ser de, når de vil snydes, så kan de rolig gå derind, det har han ord for den samme agent lyng; men kom nu med hjem til fruentimmerne. « » Ja, men, « begyndte jeg. » Nå, vrøvl igen, « råbte han godmodig, » kom nu, kom nu bare. « Og enten jeg ville eller ikke, trak han mig over gaden til sit hus. » Her bo vi, « forklarede han. » Nu er det ikke værd at gøre dem bange, « hviskedee han til min forundring, da vi stod i forstuen, jeg havde ikke troet den mand i stand til at dæmpe sin stemme således, » lad os gå ind i mit værelse. « Et øjeblik efter havde han hentet vand, klude, tråd, heftplaster og hvad mere, han skulle bruge til forbindingen. Varsomt og venligt syslede hans store, tykke næver med min hånd, mens han uafladelig talte. Han havde været sømand, havde i mange år ført sit eget skib, og i den stilling lærer man, sagde han, at forbinde anderledes skrammer end denne her; sådan midt ude på- havet kunne man ikke løbe til doktoren hver gang, man stak sig på en synål. Det var en hel lettelse, da han erklærede hånden for retskaffen forbunden. » De har naturligvis ikke fået deres morgendrik? Nej, naturligvis, hvem tænker vel på, at så dan en københavner står op med solen, « vedblev han, » nu skal de få kaffe. « » Nej, for himlens skyld, hr. Agent, gør dog ingen — — « » Nå, kommer de nu igen; jo min sæl skal de have kaffe; det er da ikke mere end rimeligt, at de gør mig den fornøjelse; ellers tager jeg forbindingen af igen. « Han åbnede en dør og råbte, så det drønede efter: » Kaffe til to. « Et øjeblik efter bar en pige en bakke ind til os med kaffe og frisk hvedebrød. » Se så, det hjalp lidt, « sagde han og satte koppen tømt på bakken, » nu skal de få lov til at gå med over i gården at se til folkene; vi to må lære hinanden at kende, og derfor bliver de her til frokost i det mindste; men gudsdød, får de ondt, mand! « Ja, det var ikke langt fra, at jeg fik ondt; jeg havde mistet en del blod og haft en mere end urolig nat. » Se så, læg dem nu her, « han havde iført mig sin slåbrok og lagt mig op i sofaen, » den klemmer ikke, vel? så går jeg ene derover og kommer tilbage ved frokosttid, men så lover de naturligvis at blive. « Han gik, men kom et øjeblik senere tilbage med et par puder, som han skød ind under mit hoved, et tæppe, som han svøbte om mine fødder og ben, og et glas vand, som han satte på bordet foran mig. Da han gik, hørte jeg ham befale ro i huset, for at jeg kunne sove, og det lod virkelig til, at man var vant til at lystre ham; i det mindste hørte jeg ingen støj, ikke den mindste, og jeg faldt derfor straks i søvn og vågnede først, da jeg nogle timer senere hørte hans vældige stemme spørge, om frokosten var færdig. » Nå, hvordan er de så fornøjet med deres kahyt herinde ved siden af? « spurgte agenten mig, da vi i nogen tid havde spist i tavshed. Vi sad ene to til bords; agentens datter, Hanne lyng, for hvem jeg naturligvis var bleven præsenteret, lod sig kun se af og til; det lod til, at hun ikke godt kunne se på mig uden at rødme, rimeligvis ved tanken om, at jeg om morgenen havde set hende på turen efter hatten, en begivenhed, faderen desuden havde opfrisket erindringen om ved under præsentationen at henlede min opmærksomhed på, at hans eneste barn var en ung dame, der altid var i vinden. » Å, jo, « svarede jeg, » når der ellers ikke var andet i vejen, ville jeg vel nok kunne finde mig i at bo der, men nu — « » Hvad, hvad er det? « afbrød han mig og tabte i en slags befippelse sin gaffel, hvad er der i vejen? « Jeg fortalte ham nu, hvad jeg havde oplevet om natten, og udtalte derefter på det bestemteste, at jeg ville flytte, at jeg ikke ville tilbringe en eneste nat mere i det forrykte hus. Han havde nogenlunde rolig hørt på mig, men da jeg endte med den forsikring, at jeg endnu i formiddag ville prøve på at finde mig et andet logis, blev jeg ikke så ganske lidt forbavset, da jeg så ham springe op, ildrød i ansigtet. Han stillede sig op foran mig, slog med sin knyttede næve i bordet, så at hele opdækningen dansede, og brølede: » Så, han vil flytte, så det vil han, men det skal blive løgn, det skal blive løgn; tror han, at justitsråden og jeg skal være nar for sådan en, sådan en — « » Men, fader dog, fader dog, hvordan er det dog, du nu igen bærer dig ad! « Det var Hanne lyng, der fra et sideværelse var ilet ind til os, hvor hun kastede sig til faderens bryst og sagte strøg ham håret fra panden, mens hun med tårer i øjnene betragtede ham. Først lod han høre en hæs brummen, som det var umuligt at forstå et ord af, fo’r sig så et par gange med hånden over sit ansigt, fik derved fat på hendes hånd, som han syntes at betragte med en vis interesse, og bøjede sig så ned over hende og trykkede et Kys på hendes pande, i det han mumlede: » Jeg tror sgu aldrig, det bliver anderledes, Hanne. « Så så han et øjeblik på mig, det godmodige, venlige smil bredte sig igen over hans ansigt, og så kom han hen imod mig. » Herre, « sagde han forunderlig stille, idet han greb min venstre hånd, » jeg har fornærmet dem og vil derfor bede dem om forladelse; jeg kan pinedød ikke gøre for det; tro de mig, det er slet ikke morsomt, når sådan en gammel kavaler som jeg må løbe om og bede om forladelse, og det må jeg den ene gang efter den anden. « » Fader er så hidsig, « begyndte Hanne. » Ja, det behøver du sågu’ ikke at fortælle, « afbrød han hende småleende, » det har Herren jo selv set prøver på; nå, er vi så venner igen? « han trykkede min hånd, » rigtig venner? « han klemte den, så jeg var nærved at sætte mig, » og så bliver de jo boende i det gamle hus derinde? « » Ja, herre, « begyndte Hanne ivrig, » De må ikke flytte; lov os, at de vil blive boende; vi have knyttet så stolte forhåbninger til dem. « » Til mig? ja, men jeg forstår ikke, « sagde jeg uden at se på hende. » Har justitsråden ikke fortalt dem? « » Nej, ikke et ord. « » Ha, ha, « lo agenten, » ja så er det jo ham, der skal ske allandsens ulykke. « » Hør, « blev han ved, » lov os, at de ikke vil flytte, før de har talt med ham; han kommer jo hjem i løbet af dagen; vil de det? « Hanne så bedende på mig. » Ja, det skal jeg gerne love. « » Godt, så klarer sagen sig nok; så vil de sågu’ slet ikke flytte, ikke på nogen måde, for de er jo ikke noget slet menneske, nej gu’ er de ikke nej, vel Hanne? « Hanne lo. » Ja vist, tøs, nu ler du nok af mig, men lige meget, « vedblev han glad, » nu viser du hr. Ulrich vor have, mens jeg går lidt over på kontoret. « Han gav mig hånden og gik ud af den ene dør, medens Hanne, der lovede at komme igen om et øjeblik, gik ud af en anden. jeg stod ved et af vinduerne, der vendte ud mod gaden; stormen havde lagt sig, og uvilkårlig åbnede jeg vinduet. Et par småbørn, en dreng og en pige, legede der udenfor. De vare endnu ikke sproget rigtig mægtige, og særlig kneb det en del for drengen; men lege kunne de. Med hvilken Iver blev den snavsede bold ikke kastet hen ad gaden; hvor kunne de bruge benene, når de løb efter den, og hvilken jubel, når de begge ville gribe den, når de tørnede mod hinanden, så at de faldt, snart den ene, snart den anden øverst, mens bolden trillede videre. Pludselig blev de stille, der kom en mand ned ad gaden. Det var en pudsig skikkelse, han var måske over middelhøjde, men gik noget foroverbøjet og kom derved til at se noget mindre ud, end han i virkeligheden var. Han var iført sort livkjole, hvis høje krave gik ham halvt op på hovedet, sorte benklæder og vest, høj sort hat og hvidt halstørklæde. Der var over hele personen noget, der ikke var let at tyde i første øjeblik; han så ud som en mand, der havde været indefrossen i mange år, men var kommen ud ved tøbrud uden dog selv at være tøet op; det så’ ud; som om han gik i en stadig drøm, mens legemet førte sig og holdt sig stramt af gammel vane; han lignede en gammel overgemt kavalér fra en svunden tid, der var ude at sole sine en gang ny klæder; han var sikkert enten en særling eller en fattig, forskræmt stakkel, der havde set bedre dage, måske en gammel, forulykket student — jeg havde set noget sådant tilsvarende før — der for mange år siden af sine kammerater, sit rejseselskab, var bleven glemt i en eller anden præstegård ude på landet. Nu var han omtrent ud for mit vindue; en forbigående hilste ham, og han tog sin hat af. Hvilket forunderlig smukt, åndfuldt ansigt, og hvilket fyldigt, krøllet, snehvidt hår. Jeg så’ på de to børn; drengen tog sin hue af, og pigen stod så stram som en soldat på post. Den gamle nikkede venlig til dem og gik videre; men næppe var han kommen et stykke bort, før pigen ilede ud på gaden, satte efter ham, vel at mærke i behørig afstand, og søgte at vække hans opmærksomhed ved at råbe: » God dag, præst, god dag, præst! « Drengen derimod blev som slagen af forbavselse over hendes dristighed stående med åben mund på sin plads uden for mit vindue. Endelig mærkede den gamle, at han blev forfulgt, og vendte sig smilende om mod barnet, idet han sagde: » God dag, mit barn, god dag, min rare lille pige. « Hun løb sjæleglad tilbage, og drengen — hvilken overgang fra forbavselse til utøjlet fryd — han hoppede og klappede i hænderne, den søde unge, jeg kunne have kysset ham; men fy, nu bandede han, den slemme dreng: » Hvat satan! « råbte han til pigen, der ilede hen imod ham. Hun forstod liam bedre, end jeg, og gav ham straks svar på hans uskyldige spørgsmål, der i mine øren havde lydt som en ed. » Han sagde: » God dag, min lille pige, « svarede hun. Idet samme kom både Hanne og agenten tilbage. » Så’ de den gamle mand, som gik forbi? « råbte han. » Ja. « » Det er deres vært. « » Hvad ham, præsten? « spurgte jeg. » Præst, han er s’gu ikke præst. « » Børnene her uden for kaldte ham for præst. « » Nå, ja, han følges jo meget med præsten, også véd den slags fyre naturligvis ikke at gøre forskel på kong Salomon og Jørgen hattemager — nej, han er bedemand, klokker eller degn, hvad man nu vil kalde det. « Jeg havde nok lagt mærke til, at jeg havde skubbet noget ned ad den stol, jeg stod ved, da agenten råbte til mig, om jeg havde set den gamle mand, der var gået forbi; nu så’ jeg, at Hanne bøjede sig ned for at tage det op, og hurtig bukkede jeg mig også, for at gøre min forseelse god igen. Efter at have stødt sammen dernede og efter et dobbelt » om forladelse «,, dukkede vi- begge rødmende op, hver " holdende i sin ende af en lang strikket genstand, der lignede et over alt lige vidt, meget langt trøj eærme. « » Gud må vide, hvad det skal bruges til, « tænkte jeg. » Hvad mener de vel, den tingest er til, « spurgte agenten blinkende til sin datter, » jo ser de højstærede, vor sprøjte trænger til en ny slange, og Hanne der har så påtaget sig leverancen. « Jeg vidste ikke, hvad f-g skulle tro; at agenten ikke holdt sig til sandheden, var jo klart nok, men — da faldt mine øjne på gulvet, der lå endnu et af disse forunderlige arbejder, hvoraf det meste dog var trevlet op og dannede et stort nøgle uldgarn; der gik et lys op for mig, og jeg udbrød: » Det er vist fra den hånd, der ikke kan og vel heller aldrig lærer at strik | Jens Christian Schrep | Jens Christian Schrep | Jens Christian Schrep | 722 |
1894_Schumacher_AgneteBudde | Alexander | Alex | Schumacher | null | 1,894 | Agnete Budde | male | male | dk | 312 | Schumacher | Agnete Budde | Schumacher | Agnete Budde | Historisk Roman | null | 1,894 | 358 | n | gothic | Schubothe | 4 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 366 | 720 | Other | 0 | 0 | 0 | I. På vidskøsle. Gennem en af de tætte skove, som fordum, afvekslende med side kær og udstrakte lyngskader, omgave vejen fra christianstad sydpå, red en eftermiddag i begyndelsen af året 1677 en enlig rytter. Både mand og hest frembød et lige bedrøveligt skue. Manden, en høj, mager skikkelse med skarpe træk, sparsomt rødgråt hår og et tyndt skæg af samme farve, en lav pande, buskede bryn, under hvilke et par grå øjne lurede som en ræv i sin hule, lang, kroget næse, indfalden mund og fremstående hage, var iført en gammel regnkappe over en grå, ulden vams og bredkravede rytterstøvler, tilsølede og afgnavede men forsynede med lange sporer. På hovedet havde han en bredskygget hat, prydet med en knækket hanefjer. Frem under regnkappen stak en lang slire; kun det ene sadelhylsler gemte en pistol, i det andet stak et tilsnittet stykke træ, der skulle forestille et våben. den skindmagre hest, hvis bidsel på flere steder var sammenflikket med hyssing, gik duknakket og snublede af og til på den opkørte, tilsneede vej. Rytteren, hr. Timme von der Wisch, var i fortrædeligt lune, og han havde årsag dertil. Hvorfor havde han været så enfoldig at rejse herover? Før havde han haft sine gode dage ved at drage om på besøg hos slægt og venner, holde dem med selskab, når de kedede sig, eller gøre sig nyttig på forskellig måde, især ved af dressere hunde, hvori han var en mester. Så udbrød krigen; og han havde fået det tåbelige indfald af drage over til Skåne, sisfe i rørt vande og få andel i det rige bytte, når Christian den femte erobrede det tilbage, som hans fader mistede i l658, og mere til. Hvorfor ikke? Begyndelsen var lovende nok, siden havde lykken rigtignok smilet til den sejle side, men hun var en kvinde og derfor uberegnelig som vejret i April. For hr. Timme var det også gået op og ned, mest dog det sidste, medens han opholdt sig i den danske lejr, først i Landskrone og nu sidst i chnsfiausfad, hvor han fornøjede sig og andre brave adelsmænd med et slag kort eller tærninger, medens svensferne lå udenfor og brød deres hjerner med, hvordan de skulle sætte en stopper for den uforfærdede kommandant, oberst meerheims drillerier. Så var det i går aftes; hr. Timme havde haft held med sig, et styrtende held; kunne han gøre for det? De andre havde tabt deres penge og forstanden med, eftersom de beskyldte ham for af gøre volter og drive anden underfundighed. Verden var fuld af ondskab og lumpenhed, hr. Timme skøttede ikke om slig begegnelse, derfor havde han sat sig på sin hest og var draget ud for at finde fornøjeligt selskab og en hyggelig krog. Her omkring skulle der ligge flere herregårde; men uheldet havde forfulgt ham. Et sted var der ingen hjemme, og ladefogden, den skammelige Karl, havde endog bedt ham, hr. Timme, om at pakke sig; et andet sted traf han kun en ældre dame, som modtog ham meget køligt, og da han, for at stemme hende venligere, bragte hende en hilsen fra gemalen, var denne uheldigvis død for adskillige år siden. Der fandt han heller ingen gæstfrihed. Så havde han prøvet sin lykke i bønderhusene, men der gik det ham ikke bedre, han traf ikke andre beboere end rotter og forvildede katte; et sted fandt han rigtignok døren stænget og hørte en hund halse indenfor, men da han dundrede på, kom en bøssepibe frem af et hul i døren, ligefor næsen af ham, hvorfor han fandt det rådeligst at trække sig tilbage. Nu havde han hele redet om dagen, træt var han og sulten tillige; den gamle regnkappe værnede kun slet mod kulden og sneen, der af og til dryssede ned fra den grå og overtrukne himmel. Det begyndte allerede at skumre, og han irrede endnu om på skovvejen uden at vide, hvor han kunne finde ly og føde til sig og sin hest eller blot møde et menneske, der kunne vise ham tilrette. Kun træ ved træ med en smal, snelagt vej imellem og en blygrå, snetung himmel foroven. Hans hest snublede omtrent for hvert skridt; han kunne vente, at den snart ville lægge sig ned for ikke at rejse sig mere, selv følte han lyst til at gøre det samme. Havde det endda været sommertid, — det var ikke første gang, han havde tilbragt natten under åben himmel, — men stive og mødige lemmer, et leje af sne og vissent løv en barst binternat, dertil kun en gammel, tyndslidt kappe at svøbe sig ind i, og ikke så meget som en bid brød og en drik vand — det var lystelige udsigter. Pludselig raflede det inde i krattet som af af-brukne grene og fodtrin på vissent løv. Hesten spidsede øren, hr. Timme gjorde ligeså, idet han holdl hesten an, ikke fordi han var bange — det er en brav adelsmand aldrig —, heller ikke af nysgerrighed, men fordi det altid gælder om at have ørene åbne og øjnene med, især i urolige tider. Nu hørte lyden op; det havde sagtens været et dyr, men nu — nu kom den igen og nærmere, og endelig opdagede han inde mellem træerne en menneskelig skikkelse, som lidt efter trådte ud på vejen. Det var en lille, bredskuldret Bonde med et godlidende ansigt, noget brunet af vejr og vind, slikkelige blå øjne og et blond fuldskæg. Den grove, uldne kofte blev holdt sammen af et belte, og fødderne stak i et par lang-skastede støvler; han var ubevæbnet, hvad der forøgede hans fredelige udseende. Han syntes ikke at lægge mærke til rytteren, der holdt noget borte fra ham, idet han, uden at se sig om, ville skrå over vejen. Hr. Timme råbte ham an: „ Halløj, du der! “ Bonden vendte hovedet om og standsede, ligesom frygtsomt og tøvende; han tog sin lodne kabuds af men blev stående i ærbødig afstand. „ Jeg skal ingen fortræd gøre dig, “ sagde hr. Timme beroligende. „ Du er sagtens kendt her på egnen? “ „ Det kunne endda være, “ lød svaret. „ Så ved du vel et sted, hvor en adelsmand kan få ly for natten og mad og drikke, at sige for gode ord og betaling? “ „ Det turde ' falde vanskeligt. Der er nok en kro, men den er i reden forbi; jeg har også hørt, at folkene er rejste; der kommer ikke mange veifarende i disse tider, og de, der kommer, er dårlige betalere. Så det nytter vist ikke, at i tager derhen. “ „ En herregård, en mølle, lige meget hvad. Jeg kan da ikke ved nattetid irre om i denne fordømte egn. “ „ Det har i ret i. Der ligger en herregård histovre, men... “ „ Nå, tal ud! “ „ Jeg ved ikke, om det er rådeligt, at i tager derned. “ „ Der er kanske heller ingen folk? “ udbrød hr. Timme utålmodig. „ Jo, folk er der nok af, men det er svenske soldater. “ „ Svenskere eller djævle, hvad kerer jeg mig om det. Følg med derned. “ „ Det tør jeg ikke, “ sagde bonden og så betænkelig ned i sin hue, „ Svensien er slem mod os fattige bønder, det kunne let gå mig ilde. “ „ Når jeg er med, gør de dig ingen fortræd. “ „ Nej, lanste ikke. Men det er alligevel ikke værd og behøves ikke heller. Lidt henne drejer nejen om, så ligger herregården lige for jer. “ „ Lad os så komme afsted, din kryster! “ Med bonden som fører red hr. Timme videre. Nu var han bleven i bedre lune. Han rettede sig i sadlen og smilede. Han så allerede et bord, dækket med gode retter, et fyldt ølkrus, kanske vin, ild i kaminen, godt selskab; „ den svenske kaptajn keder sig bestemt, “ tænkte han, „ så får vi os et lille slag oiri^us st l^suk “ eller Lanter... “ I disse fornøjelige betragtninger blev han afbrudt af bonden, som sagde: „ I må være en modig mand. “ „ Det har jeg altid haft ord for, “ svarede hr. Timme med selvfølelse. „ Hvad mener du ellers med det? “ „ Siden i rejser alene i disse tider. “ „ Jeg har vigtigt ærinde, men det taler vi ikke om. Jeg kommer forresten fra christianstad; mine gode venner der ville ikke slippe mig, de bad og de tryglede, og da de mærkede, af jeg ikke lod mig overtale, listede de mine klæder og våben fra mig, medens jeg sov, og sagde, af de var stjålne; men det gavnede dem intet, jeg hjalp mig, som jeg kunne; derfor seer du mig i denne dragt, der så lidet anstår en fornemme adelsmand som jeg, “ „ Jeg mente blot, af i let kunne støde på et dansk parti, som antog jer for en svensk spejder, og i så fald kunne i gerne bede jert fadervor med det samme, før de folk gør ikke mange ophævelser: en strikke om halsen, en gren i det første træ, så er munden lukket. Derfor skulle i helst være bleven, hvor i var. “ Hr. Timme så lidt overrasket på sin ledsager; tonen, hvori det blev sagt, forbavsede ham, men udtrykket var det samme godlidende, skikkelige som før. I det samme nåde de en sidevej, som føreren drejede ind ad. „ Rid nu kun lige frem, “ sagde han, „ om lidt kan i se herregårdene dermed bød han et kort farvel og forsvandtinde mellem træerne. Hr. Timme så efter ham, han var bleven lidt underlig til mode, hvorfor vidste han ikke ret. Han skottede ind i skovmørket, lyttede efter den mindste lyd og blev lettere om hjertet, da træerne hørte op og vejen skrånede ned mod en stor, åben slette, der i baggrunden lukkedes af mørke nåle-træer. Foran dette læbælte lå en gammel herregård, flankeret af to tårne og omgiven af træer, bag hvilke lave, stråtakte Tage og en kirkes takkede gavl beskedent dukkede sig i ly af borgens brede murmasser, der beherskede den store, snelagte flade, hvor ikke et træ, men kun visne sivmasser, enebærbusfe og lyngtuer ragede op over sneen. Og mod nord, der hvor nåletrcæerne ikke dækkede for udsigten, hvinede sig lyse, bølgeformede bakker, og bag dem strakte sig en smal, fortblå stribe, aftegnende sig skarpt mod himlen. Det var Østersøen; man mærkede dens isnende pust. I landsbyen bagved herregårde » ringede de sol ned; de klare malmtoner forøgede det præg af fred, der hvilede over den vinterstille egn. For hr. Timme lød de som et heldigt varsel, måske også for hans kleppert, der løftede hovedet og vrinskede. Herren klappede den på halsen. „ Du lugter stalden, gamle dreng, “ sagde han, „ ja gid vi sagde vel derinde! “ Nu skulle det imidlertid snart afgøres. Det sidste stykke af vejen, som indhegnedes af gamle og høje popler, i hvis bladløse toppe utallige måger skreg og pludrede, var passeret, og hr. Timme red nu ud på stendæmningen, der førte over den brede, magte grav. Herregårde!: hævede sine kobbertækkede tårne og vedbendklædte mure lokkende foran den hjemløse. Men vindebroen var dragen op, og et gabende hul spærrede adgangen. En svensk soldat med geværet i armen gik frem og tilbage foran den stængede port. „ Halt! Wer da? “ råbte soldaten ved synet af den fremmede og fældede geværet. Hr. Timme opgav sit navn og tilføjede, at han havde ærinde, vigtigt ærinde til kaptajnen. „ Men skynd sig lidt, jeg har redet langt i dag, og det er koldt at stå herude. “ Skildvagten gik hen og bankede på porten. En luge blev åbnet, et hoved kom til syne, de vekslede nogle ord. Så forsvandt hovedet igen, lugen blev lukket, og vagten vendte tilbage til sin post. Hr. Timme havde nu stunder til at tage gården nærmere i øjesyn. En bygmester ville have glædet sig over dens rene, alvorlige stil, der forenede skønhed med styrke, en historiker ville af bygningens omfang og hele anlæg have bemærket, at den var opført på reformationstiden af en rig adelsmand, som havde evne til at beskytte sin ejendom i urolige tider, hvilket desuden blev bestyrket af indskriften på tavlen over porten: „ Viskølle gårdt lodt jeg Jens Brade op dige ok min fader ham af kong Frederik til eydom kiøffte. Gud giffue hand ma her lenge sta ok aldrig fra mi rette arving gå. Ano 1553. “ Hr. Timme var hverken bygmester eller historiker, han var blot sulten og mødig og tænkte på, om han også skulle blive afvist her. Derfor følte han en dyb tilfredsstillelse, da vindebroen endelig raslede ned og porten åbnede sig for ham. Med selvfølelse red han ind under porthvælvingen, der gav genlyd under hestens hovflag, og ænsede ikke den mangel på ærbødighed, hvormed de svenske soldater, som vare trådte ud fra vagtstuen, modtoge ham, eller deres spottende bemærkninger om hans ædle ganger. Han sprang af hesten, bandt den til en ring i muren, stampede nogle gange i stenene for at bringe blodet i omløb og fulgte derpå med sin fører, en svensk korporal, op ad en snever vindeltrappe ind i et rummeligt værelse, hvor der i kaminen brændte et hyggeligt bål, som kastede sit spillende skær over den indtrædende. Med ryggen op til ilden sad i en højrygget lænestol en svensk officer. Han havde gjort sig det mageligt, knappet uniformsfrakken op og røg af en lang kridtpibe. På bordet ved siden af ham stod en ølkande. Han vinkede ad korporalen, at han kunne gå. „ Godaften, hr. Timme, “ sagde han derpå, uden at rejse sig, „ Jer havde jeg mindst ventet at se her. “ Hr. Timme studsede. Kendte svenskeren Hain? Det var ham ingen nblandet fornøjelse uforvarende at træffe bekendte, især, når han ikke vidste, under hvilke omstændigheder han havde lært vedkommende at kende. Da officerens ansigt var i skygge, kunne han kun dunkell skelne hans træk. „ I kender mig? “ spurgte han. „ Og i har glemt Burchard v. Drcwitz? Der er rigtignok gået en del år, siden vi traf sammen i Helsingør; dengang tjente jeg Carl Gustaf, nu tjener jeg hans søn. Men i seer, at jeg husker jer. I snvd ung alt for forsvarligt den sidste Asten, vi var sammen, “ tilføjede han leende. „ Sid ned. Og er i tørstig, så drik! “ Hr. Burchard skød ølkrusef hen til ham. Hr. Timme lod sig ikke nøde. „ Hvad fanden gør i ellers her? “ vedblev svenskeren. „ Jeg fik lyst til at se, hvordan de sloges herovre, måske også for at tilbyde min arm og min kårde, når lejlighed gaves. “ „ Og hvor kommer i nu fra? “ „ Fra christianstad. “ „ Fra christianstad? Hvordan slap i gennem vore folk? “ „ Imorges gik et streifparti ud fra fæstningen, jeg benyttede lejligheden, og medens de andre sloges, red jeg min vej. “ „ Og i har flakket om siden? “ Hr. Timme bekræftede det og fortalte om sine uheld. Hr. Burchard lo. „ I seer noget medtaget ud; i har neppelig haft gode dage hos de danske; vidste man ikke bedre, skulle man snarere se jer an for en fordømt snaphane end for en brav adelsmand. “ En tjener trådte ind med en armstage og satte den på bordet. „ Lad den herres hest bringe i stald. Han bliver her i nat. Gør et værelse i stand, det grønne, ved siden af riddersalen. I er vel ikke bange? “ vedblev han, henvendt til hr. Timme, „ for det siges at spøge fælt derinde. “ hr. Timme rystede på hovedet, han var alt for lyksalig over sit uventede held til at ændse andre gengangere end den, der stod for ham i hans værts velnærede skikkelse, som han nu erindrede så vel. „ Jeg sidder og tænker på, hvor pudsigt det er, at jeg skulle træffe jer her, “ sagde han. „ Ja, ikke sandt, “ svarede kaptajnen; „ siden kalde vi lieutenant sparrfelt herop, så få vi os et slag passedix; men snyder i mig denne gang, skal i ste alle ulykker. “ Lidt efter blev bordet dækket; de gode retter fik hr. Timmes øjne til at lyse og hans tænder til at løbe i vand. Hvor maden smagte ham; hr. Burchard så smilende til, den voldsomme appetit morede ham, han opfordrede stadigt sin gæst til at spise mere og fyldte flittigt i hans bæger. „ Hvor i har det godt her, “ sagde hr. Timme, da han havde stillet sin første sult, „ jeg gad nok være i jeres sted. Magelige dage, fuldtop af mad og drikke, hvad kan i vel ønske mere? “ „ Det mener i, “ sagde kaptajnen, „ jeg foretrækkær alligevel et liv i Felten frem for at ligge her for at opkræve skatter og afgifter og blive taget ved næsen af de djævle til snaphaner. “ „ Jeg har nok hørt dem omtale, men det er jo ikke andet end usle bønder. “ „ Det er rene sataner, som altid er der, hvor man mindst venter dem, og aldrig, hvor man søger dem. Ved i, hvordan det gik forgangen dag? Vi skulle sende en transport med korn og afgifter tik den svenske lejr. Kusfen kørte, otte ryttere fulgte med som eskorte. Det var om middagen. Henad aften kom vognen tilbage; kusfen var borte, hestene havde selv fundet vej hjem, kornsækkene var borte, tønderne med penge ligeså, i stedet for lå de otte ryttere, uden våben og uniformer, hver med en kugle i kroppen, læssede på vognen. Hvem havde gjort det?... Snaphanerne eller kongens friskytter, som de kalder sig selv. “ „ Og i fik ikke fat på gerningsmændene? “ „ Hvor skal man søge dem. Inde i de tætte skove, i bjergkløfter, i moser og kær, hvor ingen fanden finder tilrette, men hvor de djævle kender vej, ligeså godt i mørke, som ved højlys dag. Af og til træffer vore streifpartier visselig stundom en Bonde med våben i hånd og klynger ham op uden præst og skriftemål, som kongens ordre lyder, luen de rigtige snaphaner, de griner ad os, skyder vore folk ned som fluer, når de kommer i nærheden af deres smuthuller. Synes i, af det er magelige dage; jeg kunne nok ønske dem bedre. “ „ Jeg tænker på, om det ikke var en af de skjelmer, jeg traf oppe i skoven og som viste mig vej herned. Han snakkede noget om svenske spioner, ellers lod han meget fredsommelig og havde heller ingen våben hos sig. “ „ Hvordan så han ud? “ „ En lille, bredskuldret Karl med lyst skæg. “ „ Det kunne ligne lille Mads. Han har været svensk dragon, men rømte ved torsebro og er nu en as deres førere, og hans bande holder til i skovene heromkring. I skulle have taget ham med herned, af vi kunne se på ham. “ „ Jeg skal husfe det næste gang, jeg møder ham. — men nu byttet, de tager, hvor gør de af det? “ „ Fører det ned til den danske lejr. “ „ De tosser! “ udbrød hr. Timme uvilkårligt; han kunne ikke fatte en sådan uegennytte. „ I ville naturligvis beholde det selv, “ sagde hr. Burchard leende. „ Men hvorfor slås de da? “ „ For æren, min gode ven, og så fordi de holder mere af deres gamle herrer, end af os; måske har de også grund til det, vore folk fore ikke altid lempeligt frem imod dem; derfor rømte også mange fra hus og hjem og lod markerne ligge udyrkede. Og da krigen brød ud, gik budstikken fra sagn til sagn; først rejste gøngerne sig, siden fulgte det ene herred efter det andet, nu er de spredte over hele Skåne. Forgangen hørte jeg, at hr. Johan gyllenstierna var skikket ud med en stærk afdeling til gøngerne for at bringe dem til underdanighed; men hvad nytter det: når han kommer til dem, har de gemt deres bøsser, de er fredelige folk og lover alt, hvad han forlanger; men så snart han er draget sin vej, tager de bøsferne frem igen og fortsætter, hvor de slap. De har alt for god støtte, i fæstningen, hvor dansken er herre, og i smug hos de herremænd, som endnu sidder på deres gårde og vender sig som vejrhaner eftersom vinden blæser. “ „ Hvem ejer gården her? “ spurgte hr. Timme. „ Kjeld Barnekow. “ „ Er han også dansksindet? “ „ Hr. Kjeld er kun et barn. Hans fader svoer Carl Gustaf tro og huldfkab og holdt sin ed som en ærlig mand, så længe han levede. Derfor lød min ordre også på at vise Fru grevinden al skyldig respekt og værne om ejendommen. “ „ Fru grevinden, er det hr. Kjelds moder? “ „ Ja! dengang Christoffer Barnekow døde giftede hun sig med grev Parsberg, han er også død, men derfor kaldes hun grevinden. “ „ Hun må altså være tilårs den samme Fru Parsberg, siden hun har lagt to mænd i graven? “ „ Nogle og tredive år, det er det hele. En smuk og statelig dame. “ „ Aha! “ udbrød hr. Timme, „ I boer under tag med en smuk og statelig dame, og så klager i endda! “ „ Jeg seer så lidt til hende. “ „ Og i har ikke gjort forsøg på at indtage hende ved eders elskværdighed og belevenhed. Det ligner ellers ikke jer. “ Hr. Burchard kløede sig bag øret. „ Hun er så stakt som bare satan. — dengang jeg kom, gjorde jeg hende min opvartning. „ Jeg kommer efter kongelig majestæts ordre for at beskytte eder og eders ejendom, “ sagde jeg. — „ Jeg vidste ikke af, at nogen tænkte på at angribe den. Men selv om så skulle være, savner jeg ikke midler til at forsvare den. “ Hun så på mig med sine store, grå øjne, der stingede som dolke, og så smilede det satans fruentimmer, som om hun gjorde nar ad en. „ Jeg har ikke haft bud efter en sauvegarde, men siden hans majestæt har vist mig den artighed, så håber jeg, at i vil pålægge eders folk, at de opfører sig sømmeligt og respekterer fremmed ejendom. “ — det var just ikke opmuntrende. “ „ Ikke ganske, “ indrømmede hr. Timme. „ Og i har ikke senere søgt at vinde hendes gunst? “ „ Nogle dage efter aflagde jeg et nyt besøg uren fik den besked, at Fru grevinden ikke tog imod. Hvis der var noget, jeg pustede, skulle jeg blot henvende mig til ridefogden. Det var jo tydeligt nok. Derfor blev jeg borte. “ — det bankede på døren. En ung lieutenant trådte ind og aflagde melding. Skildvagten mente at have set nogle personer liste sig omkring gården, men det var mørkt, måske havde han set fejl. Ellers var intet passeret. Han tilføjede, at grevinden vist agtede at rejse, hendes vogn var bleven trukket frem og efterset og seletøjet pudset, og de vare løbne frem og tilbage med lys i den fløj, grevinden beboede. Efter at have modtaget disse meddelelser opfordrede hr. Burchard løjtnanten til at gøre dem selskab, kortene kom frem, kridtpiberne blevesfoppede og tændte, ølkruset fyldt, og det var silde, da hr. Timme, adskilligt rigere, end da han kom hertil, blev vist op på sit Kammer. „ Sæt eders sabel for sengen, “ radbte hr. Burchard efter ham, „ husk, at det spøger deroppe. “ i. Et natligt eventyr. Det grønne Kammer, hvortil tjeneren førte hr. Timme, lå på første sal i det nordvestlige tårn og stødte op til riddersalen, der indtog hele den vestlige fløj. Adgangen dertil var fra borg-gårdeu, gennem en lav dør i hjørnet mellem den nordlige og den vestlige fløj og op ad en vindeltrappe, som fortsattes videre til bægtergangen, der i øverste stokværk løb rundt om alle sire fløje, og hvis talrige skydehuller spejdede som årvågne øjne ud over egnen. — tjeneren tændte et lys ved håndlygten, som han førte med sig, og spurgte dernæst, om der ellers var noget, den velbårne herre ønskede. „ Nej, “ svarede hr. Timme, „ ikkun en god og rolig nat efter dagens slid og møje. — ved du ellers noget om det gespenst, som skal drive sit uvæsen heroppe? “ „ Fælkene her på gården fortæller, af det hver nat rumsterer derinde i riddersalen “ — tjeneren pegede på en dør mellem sengen og vindnet, og hr. Timme så uvilkårligt derhen — „ der smækkes med kistelåg og høres støj som af klirrende lænker og fodtrin; der er også dem, som påstå, af en sortklædt dame skal have vist sig på trappen op til riddersalen og i vægtergangen og voldt sygdom og andet ondt for dem, der så hende, men om det er tilforladeligt, kan jeg ikke sige. Jeg ved kun, af vagten udenfor porten for et par nætter siden så et svagt lysskær falde ud fra vinduerne i riddersalen. Selv har jeg hverken hørt eller set noget. “ „ Så kan du godt gå, “ sagde hr. Timme, „ men husk, af jeg får en skål god øllebrød bragt herop i morgen tidlig, bravt med ingefær og tyk fløde; det er jeg vant til. “ Da tjeneren var gået, satte hr. Timme sig på sengekanten og så sig om. Kammeret var ganske rummeligt, med grønmalede vægge, foroven forsirede med en brun slangelinie, og egetræes bjælkeloft, mørknet af tiden. I murfordybningerne, under de to små vinduer, som sagde højt oppe, var anbragt sæder, belagte med håndsyede hynder, hvis mønstre fremviste de samme mærkelige fugle og sjældne blomster, som prydede omhænget om den omfangsrige himmelseng. Ellers fandtes herinde ikke andre meubler end et mindre egetræes-bord og to højryggede stole. Kammeret havde to døre, den, hr. Timme var kommen ind ad og døren ind til riddersalen. Det blæste stærkt, og sneen smeldede mod de små, blyindfattede ruder; af og til lød det som dybe, langtrukne suk, når blæsten for gennem vægtergangen og glamhullerne i tårnet, og veir-hanen drejede sig med rusten piben på sin Stang. Og alle disse lyde blev end mere fremtrædende ved den dybe stilhed rundtom. Hr. Timme havde allerede begyndt at klæde sig af for at nyde den velfortjente hvile mellem de dunfyldlc skinddyner, da nye lyde vakte hans opmærksomhed. Inde i riddersalen blev en dør åbnet, og fodtrin, tunge og lettere, gave stærk genlyd i det store, odc rum. I det samme drønede et hult slag over hans hoved, efterfulgt af flere. Det var uret oppe i tårnet, som forkyndte midnatstimen. „ Der har vi spøgeriet, “ tænkte han og lyttede. Og han blev ikke ganske hyggelig tilsinds; hvor modig han end var overfor levende mennesker, skøttede han dog ikke om at komme i kast med de døde. Nu blev kistelåg smækkede op, der hørtes en klirren som af metal; det måtte være de urolige ånder, tjeneren havde talt om, for at der var flere, kendtes af fodtrinene. Man talte også derinde, ialtfald lød det således, men kun som en hul mumlen; denne omstændighed gjorde hr. Timme mere tryg, siden han vel havde hørt, at gengangere gjorde rabalder men ellers skulle være yderst ordknappe. Vor brave ven tog mod til sig og gik hen til døren. Den var ikke aflåset. Vaersomt åbnede han den ganske lidt og kiggede ind ad den smalle sprække. Foran en jernbeslagen, åben kiste stod med ryggen til hr. Timme en høj, kvindelig skikkelse i en mørk kjole og med et tørklæde kastet over skuldrene. Hun holdt en lygte i hånden til vejledning for to mænd, som af andre åbne kister henne ved den ene væg fremtoge forskellige genstande og lagde dem ned i den kiste, foran hvilken damen stod. Af den blanke glans, genstandene udsendte, kunne din: spejdende se, at de vare af ædælt metal, guld og sølv. Han hørte hende også af og til henvende nogle ord til mændene, ledsagede af forklarende håndbevægelser, og mændænes ærbødige holdning, når hun tiltalte dem, røbede, af de indtoge en tjenende stilling, hvad deres klædedragt også bar vidne om. Endelig måtte arbejdet være fuldbragt; kiste-lågene blev lukkede i og aflåsede, mændene grebe fat i jernhåndtagene på den, der nu gemte kostbarhederne, løftede den op — på deres holdning kunne man se, af den vejede til — og fulgle efter damen, som gik hen til væggen på højre side af den store kamin. Hun holdt lygten tæt hen til væggen, rørte med hånden ved denne, og der åbnede sig en dør ind til en mørk åbning, hvori alle tre dukkede ned, en for en, løndøren smækkede i efter den sidste, og deres skridt tabte sig, ligesom sank i jorden. Den store riddersal lå atter mørk og øde. Kun blæsten sang i alle tonearter omkring den. Hr. Timme stod et øjeblik og betænkte sig. Skulle han følge efter dem? Som allerede fremhævet, led den brave adelsmand ikke af nysgerrighed, men var det underligt, af han følte lyst til af efterspore, hvad hele denne forestilling ved nattetid skulle betyde, og af han gav efter for sin tilbøjelighed? Han tog lyset op af stagen, trådte ind i riddersalen og gik hen til væggen, som han undersøgte nøje ved hjælp af lyset, og var så heldig at finde den hemmelige knap og få døren op. Den førte ud til en smal vindeltrappe, uden vinduer, kun med enkelte små, firkantede åbninger i den udvendige mur. Han var nu nødsaget til at slukke lyset, stak det i lommen og begyndte nedstigningen ad de murede trin. Han kunne endnu høre de svindende stridt af dem, der gik foran, og skyndte sig så meget, mørket og den deraf følgende mangel på sikkerhed tillod, stødte ofte imod muren men var alligevel hurtigere end de andre, siden han kun havde sig selv at flæbe på. Endelig hørte trappen op og åbnede sig mod en lang gang; hr. Timme kom netop tidsnok til at se lygten og de tre mørke skikkelser forsvinde gennem en døråbning for enden af denne. Han skyndte sig videre, men i det tætte mørke tog han sig ikke i agt, - pludselig gled foden fra ham, og han styrtede ned ad nogle trappetrin, men kom til at ligge på blød og fugtig jord, som tog af for faldet og tillige dæmpede lyden. Personerne foran måtte alligevel have lagt mærke dertil, thi skridtene standsede, nogle ord blev vekslede, men derpå satte toget sig atter i bevægelse. Fortumlet efter faldet rejste hr. Timme sig op; han haltede en smule men havde ellers ingen skade lidt. Og han fortsatte sin vej. Denne gang syntes aldrig at få ende, luften hernede var iskold med muggen, indestængt lugt, væggene, langs hvilke han famlede sig frem, vare slimede og fugtige. Af og til ' trådte han også i en vandpyt. På engang hørte lydene af skridtene op, det blev trykkende stille omkring ham, men modig famlede han sig frem. Han måtte dog omsider nå en udgang, ligesom de andre. Flere gange, kort efter hinanden, strejfede noget levende hans ben; det var opskræmmede rotter, men dette tydede ialtfald på, at de, han søgte, ikke kunne være langt borte. Og hans udholdenhed blev belønnet. Endelig ved en omdreiniug af gangen udvidede denne sig til begge sider, og fra en åbentstående dør-midt for, hvortil nogle trappetrin førte op, faldt et svagt lysskær ud. Hastigt gik han nærmere, og dækket af mørket så han ind i — en gravhvælving. thi derinde stod sortbetrukne kister, større og mindre, støvbedcekkede med irrede plader og for-rustede hanke. Hele slægtled hvilede her i fred ved hinandens side. Og midt imellem dem stod damen og hendes to ledsagere med det jernbeslagne skrin foran en af kisterne, hvis låg var taget af og stillet til siden. Den måtte være tom, thi nu løftede mændene skrinet op og satte det ned i den, hvorefter låget igen blev lagt på og skruet fast. Den usædvanlige tid, stedet, den dybe stilhed, de tavse skikkelser, som bevægede sig mellem de døde, og hvis skygger i lygtens usikkre og matte skær snart droge sig sammen og snart i langstrakt uformelighed og brudt af de » jevne vægflader og det hvælvede loft hævede sig op bag kisterne ligesom ånderne af de afdøde, der vare fortørnede over denne forstyrrelse af deres fred — alt dette bidrog fil at forøge det forunderlige og eventyrlige ved dette optrin. Hr. Timme ville have anset det hele for en drøm, hvis ikke efter-veerne af hans fald føleligt havde overtydet ham om det modsatte, men han stod endnu så opfyldt af det besynderlige skue, at han netop fik tid fil at træde tilbage i mørket, da damen vendte sig om og tilligemed sine ledsagere forlod hvælvingen. Døren blev lukket, og alle tre begav sig tilbage ad samme vej, de vare komne, i passende afstand efterfulgf af hr. Timme. På en gang dukkede en tanke op for ham og satte ham i en alt andet end hyggelig stemning. i sin Iver efter at tilfredsstille sin videbegærlighed, havde han fuldstændig glemt en vigtig omstændighed, den, hvorledes han skulle slippe tilbage fra sin natlige udflugt. Rigtignok havde han ikke anet, hvor han skulle blive ført hen. Denne mangel på forsigtig omtanke straffede sig nu. Inden han var nået til enden af den underste gang, faldt ege-træesdøreu, som lukkede for den, i med et hult brag. Han var lukket inde. Iii. Agnete. Grevinde Parsberg eller, som hun efter datidens skik, der lod fruerne beholde deres jomfrunavne, almindelig blev kaldt, Birgitte skel, var en datter af rigsråd Christen skel til fusingø og dennes første hustru, Birgitte Rud til Vallø, om hvis femtenårigc ægteskab der fortælles, at det var „ idet leg og skjemt i et jordisk Paradis “. Det var hendes fader, som havde det tunge hverv at pleje fredsunderhandlingerne med Carl Gustaf og, da han 1658 sammen med Joachim Gersdorf og Ove Juel undertegnede freden i Roeskilde, ønskede, at han ikke kunne skrive. Synet af hendes gamle og nedbRudte fader, der græmmede sig tildøde Over sit fædrelands ulykker, og fortællingen om de ad-mygelser, han havde måttet tåle af den hovmodige og troløse svenske konge, i forening med hvad hun selv havde oplevet, stemte ikke datteren blidt mod de svenske. Dertil kom, at hun ved Københavns belejring 1658 mistede sin trolovede, oberst Kjeld lange, en dygtig og lovende ung mand. Han faldt som studenternes anfører ved forsvaret af vestervold. Kvinderne i de dage vare ikke sentimentale naturer, der viede hele deres liv til sorgen over en tabt ungdomskærlighed, om de end bevarede mindet i deres hjerte, ligesom en vissen blomst i deres bønnebog. Året efter, at hun havde stået ved faderens dødsleje, 1660, giftede hun sig med hr. Chrisfian Barnekow til lillø og vidskøfle, en fredsommelig herre, som helst syslede med bøger, og hvis helbred var noget skrøbeligt. Da den overvejende del af hans godser lå i de afståede landsdele, svoer han den nye øvrighed troskab og viste også sin ærlige villie ved alle lejligheder, så at han i modsætning til de øvrige skånske adelsmænd nød stor tillid og anseelse blandt de svenske herrer og ved sin tidlige død var vicepræsident for Gotha hofret. Denne forståelse med Danmarks fjender har næppe været Christen skels datter behagelig, hun blev nødsaget til at lade sin eneste søn, Kjeld, tilhøre Sverige, men da hun i 1669 kårede sig en ny husbond, var denne en mand, som ikke kunne antages at nære svenske sympattier eller i nogen henseende var knyttet til Sverige, nemlig den bekendte Christoffer Parsberg, der spillede en så fremtrædende rolle under kongerne Frederik den tredie og Chrisfian den femte, og af den sidste blev ophøjet i Greve stauden. Allerede to år efter sad hun atter som enke. Medens sønnen blev opdraget hos sin slægtning, Ove rammet til bækkesfov, styrede hun nu hans ejendomme og opholdt sig sfiftevis på vidsføfle og gammelkjøgegård, som hun havde arvet efter sin fader. Det var på en af disse rejser til Sjælland, at hun oplevede en hændelse, de | Alex Schumacher | Alex Schumacher | Alex Schumacher | 723 |
1870_Schwartz_EnhverSinMission | Athalia | Athalia | Schwartz | null | 1,870 | Enhver Sin Mission | female | female | dk | 313 | Schwartz | Enhver Sin Mission | Schwartz | Enhver sin Mission | null | null | 1,870 | 539 | n | gothic | Wroblewsky | 1 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 545 | 721 | Other | 0 | 0 | 0 | Solen skinnede på et lille, enetages hus i udkanten af en af forstæderne, og kastede sit lys ind i den lille forstue, hvortil døren stod åben; gulvet var hvidt som sne, og ruderne i husets lave vinduer vare så blanke, at man kunne se hver tråd i de hvide Gardiner, der hang indenfor dem. Der lå således, udenfra set, en venlig fred over det hele, og græsset langs kanten af den ubrolagte gade gav, idet det viftede frem og tilbage i vinden, endogså husets omgivelser et rigtignok såre beskedent præg af landlighed. Men der fandtes en pynt i forstuen og på gaden udenfor døren, som i hvor smuk den i sig selv var, dog bragte de forbigående til at kaste et alvorligt blik på huset, og til i stilhed at sammenligne det udvortes skin af fred og lykke med den skygge, som sorgen rimeligvis kastede indenfor; der var bredt et helt tæppe af grønt og blomster fra forstuens gulv og langt ud på gadens grus, og hvori mangen bouquet var søndertrådt af tunge trin; døden, den allestedsnærværende, var skredet hen over det. Også inde i den lave, meget simple stue var der en krands af grønt, der omgav en stor, åbent firkant på gulvet, og midt på denne plet stod en ung pige i en ny, men tarvelig sort kjole og med foldede hænder. Det var halvt et barn og halvt en moden kvinde; barnenaturen stod skrevet i hele formen af hendes unge hoved, der var omgivet af et meget lysebrunt hår, i den sundhedsfriske rødme på hendes kinder og på hendes læber, der i dette øjeblik bævede under tilbagetrængte tårer; men en modenhed, langt over hendes tyve år, trådte frem i hendes lysegrå øjnes tankefulde, bestemte blik, i hendes pandes alvor og hele hendes stillings fattede ro; smuk var hun egentlig ikke, når man fraregner den skønhed, der altid følger med ungdom og sundhed; men den ubevidste uskyldighed og godhed, der hvilede på hendes alvorlige ansigt, drog uvilkårligt hjertet til hende. Faderløs og moderløs havde hun tidlig prøvet livets bitterhed; den gamle mand, hvis lig man for nogle timer siden havde båret bort, havde taget hende til sig af medlidenhed, hun var vokset op i dette tarvelige hus, og havde, efter husmoderens snart påfulgte død, tidlig helliget sine kræfter til dets bestyrelse; endnu et barn var hun af egen drift blevet husmoder, og var blevet det med en hvi anskuelse af sine pligter. Hun havde været en tro og flittig huusbesfyrerinde for sin plejefader, der havde været en underordnet embedsmand, og som i de sidste år levede af en ubetydelig pension, og næsten en moder for hans søn, der var flere år ældre end hun. Denne lille verden, der havde været hendes et og alt, hendes omsorg, hendes tanke nat og dag og hendes hele lykke, var nu forstyrret, og hun stod der, efter fuldbyrdelsen af den sidste pligt, skuende i alvorlige og bekymrede tanker ind i fremtiden. Da bragte raske, hurtige fodtrin udenfor på sandet hende til at se op, døren blev hurtigt åbnet, og en ung mand i simple, men anstændige, sorte klæder og med flor om hatten, trådte ilsomt ind. Han satte med en vis, åbenbar mechanist og tilvant forsigtighed hatten fra sig, og sluttede den unge pige i sine arme i et fast, inderligt favntag. hun lagde sine arme om hans skulder, og trykkede sit hoved op til hans bryst. „ Rosine, kære Rosine! “ sagde han ømt, „ nu er vi to ene i verden med hinanden! “ Hun klappede hans kind, strøg hans hår fra panden, og så længe tavs og bedrøvet på ham. „ Hvor du har været god og trofast mod min, fader! “ vedblev han efter en pause, hvori de begge syntes at have vejet deres sorg, „ aldrig, så længe jeg lever, skal jeg glemme, hvad du har gjort for os begge to. Nu er touren til mig at sørge fordig, og du skal ikke være bange for fremtiden, Rosine, jeg skal nok finde udveje til at fortjene, hvad vi to behøve. Vi have jo ikke store fordringer, vel? Kun den, at blive sammen og aldrig at stilles ad, ikke sandt? “ „ Ak, kære Frits! “ sagde hun nølende, og drog sig ud af hans arme, „ for fremtiden frygter jeg ikke; men jeg er bange for, at det går ikke an for os to at blive her alene sammen. “ „ Hvorledes? “ sagde han, idet en sky af skuffelse overtrak hans ansigt, „ er du ikke min søster? Mener du, at vi skulle forlade dette kære, gamle hus? “ „ O Frits! “ sagde hun alvorligt, „ jeg er ikke din søster, og det er tungt, at vi i dette øjeblik sfulle tænke på det. Derfor kunne jeg jo gerne blive hos dig; men jeg føler dog, at det ikke ville være rigtigt, selv om andre ikke vide, at du er min Broder. Gerne, gerne ville jeg passe huset som før, og jeg kunne også godt som før fortjene noget ved at sye; men der er alligevel en følelse hos mig, som siger mig, at det ikke kan blive ved at være således. Derfor, kære Frits! — og det stod jeg netop og tænkte på, da du kom — derfor må vi nu stilles ad, og gå hver sin vej. “ „ Og hvorhen vil du gå? “ spurgte Frits, der næsten åndeløs havde lyttet til hendes ord. „ Ud at tjene, “ svarede Rosine sagte. „ Ud at tjene! “ gentog Frits med forfærdelse. „ Skulle du leve blandt fremmede, som ville behandle dig slet, misbruge din pligtfølelse, tilsidesætte dig — nej, Rosine! det må ikke ske! Før vil jeg — “ han tav et øjeblik, tænkte sig om, og sagde derpå sagte og nedtrykt: „ Ak, jeg kan jo ikke gøre noget for dig! “ Han kastede sig ned på en stol, holdt hænderne for øjnene, og græd bittert. Rosine gik hen, og stod foran ham; hun havde selv inderlig lyst til at græde; men hun betvang sin bevægelse, og ventede stille til han havde givet sin smerte luft. „ Ufornuftige Frits! “ sagde hun mildt bebrejdende, „ i stedet for at græde burde du styrke mit mod, og hjælpe mig til at se den lyse side af hvad der nødvendigt må ske. Og hvorfor tror du, at det skal gå mig så ilde? Dersom du troer, at jeg vil gøre min pligt, hvorfor tror du da ikke også, at gode mennesker ville påskønne det? Jeg er slet ikke bange for at tage ud og tjene, jeg gør så få fordringer, og jeg vil gerne underordne mig andres villie. Når man blot gør sin pligt — “ hun så på ham med et inderligt, trofast blik, — „ så vil det nok gå godt. “ Han rystede bedrøvet på hovedet. Hun strøg mildt med hånden hen over hans hår. „ Sid ikke så tavs! “ bad hun, „ vi forlade jo ikke hinanden for bestandig. “ „ O Rosine! “ sagde han, „ vi have levet sammen fra barndommen af, vi have delt alting, små bekymringer og store sorger, glæde og kærlighed! Hver middag har din hånd tildelt mig min del af middagsmaden, stor eller lille, eftersom der var råd til det, hver aften har jeg sagt dig godnat, før jeg gik hen at sove; kom jeg en sjelden gang sent hjem, bankede jeg dog på din dør for at høre et venligt ord af din stemme! Alt dette er forbi, du går ud blandt fremmede mennesker, der købe dig for deres penge, og jeg — hvor går jeg hen? “ „ Du store Frits, “ sagde hun skjemtende, „ skal også bestille noget. Du har jo din tteologiske embedseksamen, og kan med tiden blive præst. Selv om vi blive noget gamle, gør det jo ikke noget; desbedre kan det da passe sig, at jeg igen holder hus for dig. Du vil vel nok have mig til din husholderske? “ Trods den skjemtefulde tone funklede der også nogle tårer i Rosines øjne, og da hun havde talt ud, vendte hun sig fra ham for at skjule dem. Frits tog hendes hånd, vendte hende om mod sig, og de tårer, hun havde søgt at skjule, rullede ned ad hendes kind. Han så på hende, og sagde derpå alvorligt: „ Det smerter dig altså også? “ ' „ Kan du spørge derom? “ svarede Rosine, idet hun frigjorde sin hånd, og ville gå bort fra ham. Han sprang op, og fulgte efter hende. „ Rosine, min søster, min veninde! “ sagde han blidt og hjerteligt, „ gå ikke fra mig, førend jeg har gjort dig endnu et spørgsmål. Hvis jeg ikke allerede har gjort det, så er det kun, fordi min faders lange sygdom og de derpå følgende sørgelige pligter have afholdt mig; thi jeg har længe følt, af min ro og min lykke var afhængig af dit svar. — o, bliv ikke rød, og slå ikke øjnene ned — ærligt og oprigtigt spørger jeg dig i denne hellige stund og på denne indviede plet, hvor vor fælleds faders kiste stod, vil du engang blive min hustru? Vil dette trofaste hjerte, der nu hviler mod mit, anse sig for bundet for tid og evighed til mig? Vil du engang i lykkelige dage vende tilbage til mit hus, dele mine tarvelige kår, og være i ondt og godt, i liv og død min dyrebare ægtefælle? “ En dybere og dybere rødme farvede blufærdigt hendes kind, medens han udtalte disse ord, og da han havde endt, så hun op til ham, og sagde, denne gang uden sin sædvanlige fattede ro, og med bævende stemme: „ Jeg tror, jeg vil det, Frits! “ Der lå et så alvorligt tilsagn i hendes stemme, at han ikke agtede på det ubestemte i ordene; men idet han trykkede hende fastere i sin favn, udbrød han med dyb bevægelse: „ Nu, så velsigne gud vor pagt! Alt, hvad en mand kan gøre, overensstemmende med fin ære og samvittighed, for at hidføre øjeblikket til vor forening, skal jeg redeligt gøre; enten det varer kort eller længe, skal mit hjerte tilhøre dig med uforanderlig troskab og kærlighed — dertil være gud mit vidne! “ „ Så længe du elsker mig, er jeg din, “ sagde hun med samme alvor, „ jeg vil vente på dig, til du med gud og æren kan føre mig ind i dit hus. Men dette hus må du nu forlade, Frits, og søge dig en anden bopæl, i det mindste til jeg er borte. “ „ Jeg får det vel, “ sagde han beklemt, og så sig om, „ dette kære, lille hus! “ „ Nu vel, “ sagde Rosine opmuntrende, „ Du må gerne besøge mig, eller ved du hvad, Frits, jeg kan godt få den gamle madame Mortensen til at flytte herind så længe, hun gør det gerne, og så kunne vi blive sammen, til vi hver gå sin vej — hvis du tror, at vi have råd dertil; thi hun må jo spise hos os. “ Den omtalte gamle kone var en bekendt af huset, der ernærede sig ved den beskedne håndtering at lave papirsposer, og hvis fordringer til livet altså ikke vare vanskelige at tilfredsstille. Frits smilede, og mente, at de vel nok turde tillade sig denne udgift. „ Ieg vil straks gå hen til hende, “ sagde Rosine; „ thi den gamle må have lidt tid til at forberede sig. Ieg kommer straks tilbage for at tænke på middagsmaden. “ „ Må jeg følge med dig? “ spurgte Frits. „ Nej, på ingen måde, “ svarede hun, idet hun travlt tog hat og schawl på, „ det ville kun sinke mig. “ „ Må jeg da hjælpe dig? “ spurgte han smilende. „ Tak, det gør jeg bedst selv, “ svarede hun, idet hun med megen alvorlig omstændelighed bandt sin hattesløife. „ Må jeg da kysse dig? “ vedblev han, og lod gerninger! følge så hastigt på spørgsmålet, at Rosines bestemte „ Nej! “ ikke for denne gang kom over hendes læber. Hun gjorde et lille tilløb til at se vred ud, men kunne ikke afholde sig fra at smile, og skyndte sig derfor henimod døren. Just som hun ville åbne den, bankede det stærkt på den, og en anden ung mand, også i sorte klæder og med flor om hatten, trådte ind. „ Gud være med eder! “ sagde han med en stærk, dyb stemme og hjertelig alvor, idet han trykkede deres hænder, „ kommer jeg eder til ulejlighed? “ „ Det kan du ikke, kære Carl! “ sagde Frits, ligeså hjerteligt, „ tværtimod, var du ikke kommet, havde jeg nu opsøgt dig. Bliv hos os i dag, Rosine vil sørge for, at vi få en anstændig middagsmad, og jeg har meget at tale med dig om. Lad mig først og fremmest, kære ven, inden Rosine forlader os, meddele dig, at Rosine og jeg er forlovede. Du vil måske synes, at vi dertil kunne valgt en mere passende dag end vor faders begravelsesdag; men tanken om skilsmissen vakte tanken om et fornyet samliv, og vi håbe således trøstigen at kunne gå fremtiden i møde. “ „ Til en god gerning er enhver dag god nok, “ Sagde Carl, „ og jeg ønsker eder tillykke. Selv om i begge vidste, at i ikke kunne tænke eder at leve « den hinanden, er det dog godt at sige det; der er ingen tanke og følelse hos os, der ikke vinder ved at stå klar og ren for vor bevidsthed. “ Imidlertid gik Rosine sit ærinde, og begge vennerne gik ind i Frits ' lille arbejdsværelse. De tændte her deres cigarer, og sad længe tavse. Endelig tog Carl ordet: „ Hvad tænker du nu at gøre, Frits? “ „ Lad mig først sige dig, hvad Rosine tænker at gøre, “ svarede Frits, ligesom lidt undvigende. „ Hun vil søge sig en tjeneste. “ „ Ja så, “ sagde Carl. Efter en lille pause vedblev han: „ Hun gør ret deri. “ „ Men gør jeg også ret i at tillade det? “ Spurgte Frits sagte. „ Hvorfor ikke? “ sagde Carl. „ Du mener, at du burde ernære hende? “ „ Ja. “ „ Kan du det? “ „ Ja og nej. Jeg har jo ved mine informationer skaffet et bidrag til faders husholdning, og jeg kunne måske ved sorsgede anstrengelser tilvejebringe noget mere; men min tid går hen med at undervise, og hvad så? „ Hvorfor skulle du gøre Rosine afhængig af dig? “ sagde Carl; „ hun er flink, huslig og forstandig, hun kan være til nytte alle vegne, i stedet for at sidde med hænderne i skødet og tære på din fortjeneste. Hun gør det heller ikke, fordi hun er for fornuftig til at ville flade et forhold, der om kortere eller længere tid vil blive eder begge til byrde. Jeg ved et sted, hvor Rosine kan blive anbragt. Du ved, at jeg har en gammel bedstemoder, geheimerådinde Rosenfeldt, der nu i sin høje alderdom opholder sig på sit gods. Hendes sognepræst har en patient i sit hus, en gammel dame, der efter min mening lider mere på sjælen end på legemet, og som stadig holder sengen. Efter sigende er denne syge kone ikke tilfreds med den pleje, der ydes hende af præstens hunsbesfyrerinde — han er enkemand uden børn — og man søger nu et fornuftigt, tålmodigt og dannet fruentimmer til af være om hende. Her er altså intet strengt arbejde, men netop en virksomsomhed, hvortil Rosine med sin rolige, trofaste characteer er fortrinlig skikket. Præsten har skrevet mig til, og bedet mig skaffe ham en pålidelig person, og, efter hvad du nu har sagt, tager jeg ikke i betænkning af foreslå Rosine af modtage pladsen. “ Frits lagde cigaren fra sig, og trak sit vejr dybt. Carl så på ham, og sagde, idet han ligeledes kastede cigaren ud af vinduet: „ Jeg forstår dig, Frits! det smerter dig, af hun skal være afhængig af andres ønsker og luner, og tjene andre for en anden løn end kærlighedens; men du bør betvinge denne følelse. Lad du hende gå, hun vil finde sin plads overalt; der går en engel ved ethvert menneskes side, dersom hun bærer pligtens bud skrevet i sit hjerte. Det er jo også kun for en tid, og dine udsigter ere, synes mig, ret gode. Som syvårs candidat kan du snart tænke på af få et lille kald, og jeg er vis på, af du og Rosine ville blive lykkelige i en så fredelig og i alle måder velsignelsesrig virksomhed, hvor man kan stifte uberegnelig nytte, hvis man virkelig vil. “ „ Om jeg vil stifte nytte, Carl, derom kan du ikke tvivle; jeg tør sige, at du ved, at jeg altid fra dreng af har respekteret pligten, og betragtet den med et alvorligt øje, og hvad Rosine angår, da er det, som om gud havde flabt hende til at være en trøst og en lindring for de lidende og trængende. Min fader har ligget på et mangeårigt sygeleje; men hendes tålmodighed, hendes glæde over enhver kjærlighedsgjerning, hun kan udøve, hendes stille, rolige, selvopoffrende væsen har forvandlet alle disse lidelsestimer til virkelige sabbathdage. Desmere smerter det mig, ikke at kunne lønne hendes troflab, som jeg så gerne ville — ak, hvis jeg var som hun, da var alt godt — men jeg er det ikke — jeg bærer en byrde på mit bryst, som jeg ikke har kunnet betroe hende endnu— “ Han tav, og trykkede læberne sammen, som om han ville lukke dem over sin hemmelighed. „ Hvad mener du, Frits? “ spurgte Carl; „ thi jeg formoder, at du ikke vil lade det blive ved disse gådefulde ord? “ „ Nej, nej, “ svarede Frits, idet han bøjede sig over mod ham. og trykkede hans hånd, „ jeg må tale, og i dag mere end nogensinde, da jeg ved min faders grav dybere end ellers har følt, hvor stort et ansvar det er at leve og dø. — jeg har længe været enig med mig selv om, at jeg ikke tør søge præstekald. “ Carl fæstede et langt, alvorligt og prøvende blik på ham. „ Jeg forstår dig, “ sagde han, „ Din tro er ikke således urokkelig grundfæstet, at du tør bygge en præstelig virksomhed på den? “ „ Således er det omtrent, “ sagde Frits, „ og hvorledes det er kommet, ved jeg ikke selv. Jeg valgte selv at studere theologie i den overbevisning, at det var den lykkeligste lod at kunne prædike det for alle, der lå som en lyksalig vished i mit eget hjerte. Jeg drømte mig allerede på prædikestolen i søndagmorgenens festlige lys lige overfor min glade, forventningsfulde menighed, og hvis jeg arbejdede og studerede ivrigt, da var det for så ilsomt som muligt at nå dette mål. Men lidt efter lidt følte jeg mindre glæde ved mit arbejde; en besynderlig trang til at fremstille sagen fra forskellige synspunkter, til at undersøge, hvad indflydelse den formende menneskeånd kunne have haft på den, forstyrrede mig i mine roligste timer, og til sidst syntes jeg mig at være to væsener, hvoraf det ene angreb og det andet forsvarede. Ja, forsvarede! — en dag vågnede jeg op af min grublen, og greb mig i at forsvare det, på hvis sandhed jeg nogle måneder før gerne var død. Jeg søgte at komme på det Rene med mig selv; men uagtet jeg følte, at jeg var meget forandret, kunne jeg dog ikke fordømme mig selv. Idet jeg randsagede mit inderste, fandt jeg hos mig selv en stærkt udpræget dobbellhed, af erkendelse og følelse, eller dennes udvikling i den religieuse retning af tro. Denne dobbellhed var så stærk, at jo mere jeg udviklede hver af dem i sin retning, jo mere divergerede de fra hinanden, og dog kan jeg ikke lade være at lade dem begge bevæge sig på troens gebet. Jeg har sagt til mig selv: lad da kun din erkendelse arbejde i de mere concrete retninger, og lad din følelse udvikle sig til en fast tro, urokket af din forstands indvendinger og tvivl, eller lad din erkendelse udvikle sig og bryde sig en bane, som du må følge, hvad enten den i sine fortsatte conseqventser vil lede dig til tro eller vantro, og lad følelsen søge sin tilfredsstillelse i mere concrete tilfælde i dine forhold her i livet. Men dette kan jeg ikke; thi min erkendelse synes det mig ofte, at jeg kan bringe til et resultat, og dette resultat forfærder mig da som oftest. I min fortvivlelse kaster jeg mig da i troens arme. Hænder det sig derimod, at jeg engang har bestemt at lade troen råde på sit eget gebet, så forekommer det mig, at jeg bærer mig ad som den tjener, der nedgrov sit pund, endskønt han havde et regnskab at aflægge derfor. Jeg har tillige altid næret det faste håb, at hvad vi her erkende stykkeviis, det skulle vi hisset skue som i et spejl, med et blik, i et øjeblik. Denne virksomhed, hvori vi stue gud ansigt til ansigt, må da nødvendigvis være en forhøjet potents af erkendelse; men hvorledes? Skulle denne erkendelse ikke også have klarhed i forhold og gradvis, og skulle en udyrket ånd kunne fatte med hin erkendelsens skuen som den ånd, der alt har kæmpet for lys og sandhed, om han end aldrig vandt dem, og om hans kampe kun blev som de øvelser, hvormed fægteren forberedte sig til at træde ind på arenaen? Nej, nej, jeg tror, at den må kunne stue klarere, som allerede herneden har skærpet sin ånd, og derfor vil jeg heller ikke lade min erkendelse uforsøgt i disse kampe, hvorfra min sjæl dog aldrig vender tilbage uden blodige sår og mærker. Jeg vil kæmpe, uagtet jeg ved, at jeg aldrig vil vinde diademet, som er ved banens ende. Men når jeg vender tilbage fra disse kampe, må jeg forfriske mig med troens bad; som den, der er omspændt af luer, søger jeg hen til den forfriskende strøm. “ „ Og der gives intet punkt, “ spurgte Carl, „ hvor din erkendelse og din tro mødes? “ „ Jo, “ svarede Frits, „ næst bevidstheden om en personlig gud, har jeg altid bevaret en fast overbevisning om udødeligheden; thi netop den omstændighed, at min tanke og min tro på alle andre punkter lå i strid med hinanden, viste mig hen til denne strids forsoning og den tid, da den skulle ophøre. Netop herved fremtrådte udødeligheden før min erkendelse, som den alt før eksisterede fast og urokkelig i min tro. “ Carl grundede nogle øjeblikke. „ Det er altså den personlige guds åbenbaring, der fornemmelig er stridspunktet? “ sagde han. „ Ja, tilvisse, “ svarede vennen; „ thi alt øvrigt falder og står med denne. “ „ Og dog tror du på den personlige gud? “ „ Det må jeg, fordi jeg tror på mig selv. Ja, jeg tror på ham, og det med så fuld overbevisning, at når jeg ret har været fanget i denne dobbelthed af erkendelse og tro, har jeg ofte tænkt: men er gud da ikke et væsen, før hvem jeg tør føre min sag, når det regnes mig til synd ikke at have troet? Tør jeg ikke før ham fremsætte de grunde, som før min menneskelige forstand synes conseqvente, og sige: denne forstand har du givet mig, jeg har brugt den efter bedste evne, og så kom jeg i strid med hvad du bød mig at tro? — vil han da ikke sige efter profetens ord: „ Kommer dog, og lader os gå irette med hverandre, dersom eders synder end er som purpur, skulle de dog blive snehvide? “ „ Der gives ingen farligere fjende for troen end denne halvhed, “ sagde Carl, „ det er som et faldefærdigt hus, hvorpå man lapper og flikker, og som alligevel forbliver i brøstfældig stand. Tusinde gange hellere må man falde så dybt i tvivlens og fornægtelsens vande, at himlen forsvinder for vort blik; thi da ville vi ængstelige arbejde os op igen til overfladen. Jeg har selv kendt det; efter en barndom, fuld af glødende tro, begyndte mine ungdomsår med tvivl og spørgen, og det varede ikke længe, før hele den åndelige verden sank ned i ruiner omkring mig. Der lå min sjæl levende begravet, og våndede sig efter frelse. Og den kom også; i min nød tog jeg en dag bibelen, og læste i den; der — på skibet på tiberias ' sø — mødte jeg ham, der frelste mig. Jeg så ham — bliv ikke bange, Frits! jeg så ham i mine tanker; men da jeg engang rigtigt havde set ind i hans åsyn, var jeg forløst for al tvivl, fra den dag af troede jeg. “ „ Din natur er varmere og rigere end min, “ Sagde Frits noget nølende. „ Hvis den er det, “ sagde Carl, „ så er grunden den, at min sjæl siden den tid lever et rigere liv; er det ikke netop efter dette liv, du higer? “ „ Ja, det gør jeg, “ sagde Frits. „ Og hvorfra komme disse tvivl, denne strid? “ Vedblev Carl ivrigere og ivrigere, „ kommer den ikke deraf, at i vel sige, at gud har åbenbaret sig for eder, men i grunden mene, at det egentlig er læren, der har åbenbaret sig. Ordet er vel kommet til verden for eder; men det er ikke blevet kød. Ja, i indrette åbenbaringen efter eders menneskelige forstand, i støbe den i eders former. I lære ikke, at i skulle tro dette eller hint, men at således skulle i tro det. I, som knap vide, hvad i selv mene, i lære, at dette mente eders herre og frelser; for eder er hans liv og lære en nordnet hob, hvori i skulle bringe orden og system, og når i da selv føle, hvor koldt, frossent og indskrumpet alt er blevet i eders hænder, da puste i eder op i den forblændelse, at i se ham, kende ham og tilbede ham, og dog har ingen af eder i sandhed vandret et eneste skridt ved hans side. Frits! jeg agter heller ikke at blive præst, jeg har sat mig i forbindelse med et engelsk missionsselskab, jeg vil gå som missionair til Afrika. “ Frits så overrasket på ham. „ Så det er derfor, du studerer engelsk? “ Sagde han. „ Ja, “ svarede Carl, „ jeg har opgivet at lære eder Christne at kende Herren, jeg vil forsøge det med hedningerne. Dem vil jeg fortælle om ham, de vide ikke noget om de to tusinde år, der have kølnet eders tro. “ „ Carl, har du også betænkt — “ sagde Frits. „ Hvilket? “ spurgte Carl, „ hvad er her at betænke? Jeg er fri for alle bånd, og den smule jordisk gods, jeg har, gør det netop muligt for mig at udføre min plan. Om et år håber jeg at afgå til min bestemmelse, det er ingen hemmelighed længer. “ „ Men— “ Frits afbrød sig selv, og vedblev i en raskere tone: „ Jeg indser vel, Carl, at det var en fornærmelse mod dig at tale om, hvad du vover ved udførelsen af denne plan. “ „ Hvad vover jeg? “ spurgte han med et fast blik på vennen. „ Livet, “ svarede Frits kort. Et smil gled hen over Carls ansigt. „ Fordi jeg vover det, er jeg dog ingenlunde sikker på dets tab, og er martyrdøden mig bestemt, så meget desbedre. “ „ Men er der virkelig intet bånd, der, om det end ikke holder dig tilbage, dog lader dig føle sit blide tryk, når du vender din hu bort fra fædrelandet? “ Carl taug nogle øjeblikke. „ Om så var, “ Sagde han endelig, „ så bryder jeg det også, hvis det behøves. Min beslutning er fast. “ „ Så har jeg intet mere at indvende mod den, “ Sagde Frits, „ jeg misunder dig den kraft, der driver dig til den; men jeg føler mig ikke kaldet til at efterligne den. Ligesom der gives mennesker, der er skabte til at se livet fra de store højder, således gives der dem, der helst betragte det fra den stille Dal. Gud give mig blot den åndelige kraft, der behøves til en ringere virksomhed, og jeg vil takke ham. “ „ Hvad har du tænkt på at gøre? “ spurgte Carl, efter at vennerne havde forenet deres hænder i et fast håndtryk. „ Der er gjort mig det tilbud at følge den gamle kammerherre Sivers til udlandet. “ „ Hvad er det for en mand? “ „ Jeg ved ikke stort andet om ham, “ svarede Frits, „ end at han er svagelig og rig; hans læge har rådet ham at rejse, og hans søn, hvem jeg har undervist, har foreslået mig at følge faderen. Efter de få ord, jeg har vekslet med denne, har jeg fået det indtryk af ham, at han er en egoistisk, gammel mand, der kun tænker på sig selv og sine bekvemmeligheder. “ „ Det er intet behageligt rejseselflab, “ sagde Carl. „ Jeg griber også kun denne udvej for at vinde tid til at betænke, hvad livsbane jeg skal vælge, “ Sagde Frits; „ jeg vil forsøge på, hvad indflydelse det vil have på mine tanker og anskuelser, at jeg seer mig om i verden. Jeg er nu så længe gået om i denne informationernes trædemølle, at mine ideer bestandig vandre de samme trin op og ned; jeg vil ialtfald forsøge noget nyt. “ „ Det er forsøget været, “ sagde Carl. „ Jeg har ikke talt derom til Rosine, “ sagde Frits hastigt, „ og hvis det nu ikke netop traf sig således, at vi dog skulle stilles ad, havde jeg måske dog ikke modtaget Sivers ' tilbud. “ I dette øjeblik åbnede Rosine sagte døren, og så ind. „ Middagsmaden er på bordet, “ Sagde hun med husmoderlig venlighed; begge mændene rejste sig, og fulgte hende. I dagligstuen, hvor alle spor vare fjernede af dagens første, sørgelige begivenhed, stod et lille bord dækket til fire personer; på en stol ved vinduet sad en gammel kone med hvide hår, yderst tarveligt, men ligeså renligt klædt, og strikkede; det var den omtalte madame Mortensen. „ Goddag, kære madam Mortensen, “ sagde Frits venligt, og bukkede for den gamle, der rejste sig, og blev stående, „ nå, så de vil nok være så god at blive lidt hos os? Blot det ikke forstyrrer deres arbejde. “ „ Tusind tak, hr. Walther, “ sagde hun og skød med en smule kejtet forlegenhed sin tætte, hvide kappe skævt på hovedet, „ det er jo ligesom jeg skulle ligge på landet; nu har jeg i mange år ikke været en nat ude af mit lille Kammer i st. Pederstræde — ikke siden min salig søn døde. “ „ Det var deres eneste søn? “ sagde Frits deltagende. „ Ja. Herre, og han ernærede mig, nu må papirsposerne gøre det. “ „ Papirsposerne? “ spurgte Carl forundret. „ Madame ak orten sen fortjener sit brød ved at klistre poser, “ forklarede Frits. „ I disse dage holder jeg en lille fritid, “ sagde den gamle kone med et fornøjet smil; „ jeg ville så gerne hjælpe jomfru Rosine med at bære maden ind; men hun vil ikke have det, og jeg kunne det dog så godt, jeg er ikke vant til at sidde på stads. “ „ Her er de gæst, “ sagde Frits muntert, „ og der er Rosine selv med maden. “ Rosine satte terrinen på bordet, og blev derpå et øjeblik stående, og betragtede den usædvanlig festlige anretning med et sørgmodigt blik. Frits trådte hen til hende, og sagde halvsagte: „ Han sidder til bords et andet sted, kære Rosine! “ Hun nikkede tavs, og gjorde et indbydende tegn til gæsterne; Carl satte sig straks; men den gamle kone tøvede noget, før hun kunne beslutte sig til at sidde ned ved bordet, og da den unge værtinde først øste op til hende, sagde hun afværgende: „ Tak, tak, jomfru Rosine; men jeg er ikke så meget vant til varm mad, jeg kan ikke spise så meget. “ „ Laver de kun engang imellem varm mad? “ Spurgte Frits. „ Ja, såmænd; det er nu længe siden, jeg har lavet andet end kaffe. “ „ Kaffe? det er en dårlig ret, “ sagde Carl. „ Nej, herre, det er netop en god ret, “ sagde den gamle, „ den varmer, og det er så dejlig nemt. Der er ikke mange i vort hus, der lave anden mad. “ „ Den husholdning havde jeg nok lyst at se, “ Sagde han. „ Herren behøver blot at besøge den kvist, hvor jeg boer, “ sagde hun, „ der er mange af den slags husholdninger, vi er lutter fattige mennesker. det er et rigtig ordentligt hus, kan de tro, lutter pæne folk. “ „ Ieg skal besøge dem, “ sagde den vordende misstonair med eftertryk. Da man havde spist, og Rosine havde tilendebragt ordningen af husets sager, begyndte en rådslagning mellem de tre unge mennesker om deres fremtidsplaner. Rosine var Carl taknemmelig for hans tilbud at anbefale hende til pladsen, og mente, at alt nok ville gå godt; at passe en syg, det var jo ingen sag, det havde hun gjort så ofte. Madame Mortensen nikkede bekræftende, og mente, at der var jomfru Rosine rigtig på sin plads. „ Men når den syge kone nu er gnaven, utålmodig, urimelig — “ sagde Frits. „ Så kan man bedre sinde sig i det hos en syg end hos et rask menneske, “ sagde Rosine forhåbningsfuldt. „ Ak, hvor dette er mig imod! “ sukkede Frits bekymret. „ Det er ikke ret af dig, Frits, at tage dette således, “ sagde Carl, „ da det nu dog skal være, hvorfor vil du så forknytte Rosine med dine mørke spådomme. “ „ Du sagde selv, at den syge kone led på sjælen. “ „ Ethvert arbejde i denne verden har sine besværligheder, sine tunge øjeblikke, “ sagde Carl; „ men jeg har den tro til Rosine, at hun ikke er bange for dem. “ „ Lad ham kun snakke, “ sagde Rosine smilende, idet hun lod sin hånd glide hen over Frits ' pande, „ han ved så godt, at det er mig, som er den fornuftige. “ Rosines mod sank dog noget, da hun hørte om Frits ' bortrejse; hun gav vel med få ord sit bifald tilkende; men derefter tav hun, og tog sit arbejde. En svag sky af bedrøvelse hvilede over hendes ellers så klare pande, først nu følte hun sig rigtig alene. Frits så det, og følte sig endnu mere beklemt; Carl så det også; men han lod sig ikke mærke dermed, og vedblev endnu længe at drøfte de fælleds fremtidsudsigter. Da sengetid var kommet, rejste han sig, og sagde Rosine et venligt godnat. „ Godnat, kære Rosine, “ sagde han, „ stil nu deres bekymring i guds hånd, og læg dem trøstig til ro; i morgen tidlig vil alting se klarere ud. “ Frits fulgte ham udenfor, og da de stod der, sagde Carl: „ Skam dig, Frits, at have så lidt mod både for dig selv og for den, du elsker. “ Frits brast i tårer. „ Hun er så ung — “ hulkede han. „ Desbedre, “ sagde Carl, „ så er hun også så meget uskyldigere, og så meget roligere kan du stole på, at gud vil følge hende, hvorhen hun går. Min ven, jeg er roligere for hende end for dig. “ „ Lov mig, Carl, “ sagde Frits, og lagde sin arm om hans skulder, „ at du vil være hende en trofast ven, når jeg er borte. “ „ Tossede dreng! “ sagde Carl, leende med tårer i øjnene, „ skulle dette flinke, lille fruentimmer nogensinde behøve min klodsede hjælp, så ffal hun få den. “ Vennerne omfavnede hinanden, og sfiltes ad. En ugestid efter ringede det på dørklokken til den lille lejlighed, og Rosine, der netop var ifærd med et husligt arbejde, lukkede op med et hvidt forklæde og opsmøgede ærmer. En høj dame, i et kostbart shawl og med en meget moderne hat, trådte ind i forstuen. „ Boer jomfru Stein her? “ spurgte hun. „ Det er mig, “ svarede Rosine forundret og lidt forknyt ved den fremmedes overlegne mine, idet hun åbnede døren til dagligstuen. Hun stred ind, vendte sig, og tog Rosine skarpt i øjesyn. Der var noget i dette blik, som bragte Rosine til at se ned på sit forklæde, om det mnligviis var plettet, og derpå at trække ærmerne ned over sine hvide, blottede arme. Da den fremmedes blik vedblev at følge hende, vendte hun sig fra hende, og bød hende en stol. „ Tak, “ sagde hun, og satte sig; „ det er en lang vej herud; men de boer jo velsignet her; det er næsten et landsted for folk i deres stilling. “ Rosine ventede bestandig på nærmere oplysninger, og tav. „ Jeg er frøken Kjeldsen, “ sagde hun venlig, efter at have mønstret værelset, „ det er mig, der bestyrer huset for pastor Degen, og candidat sander har anbefalet dem til os. De ved, at det er et sygt menneske, de skal passe, et menneske, som Vorherre har stemplet, og som kun christenkerrlighed kan tage sig af. Fru stilling er et ulykkeligt menneske; men i sin ulykke lærte hun pastor Degen at kende, og nu havde hun ingen ro, før hun kom i vort hus. Når de lærer vort velsignede hjem at kende, vil det ikke undre dem. Men den on | Athalia Schwartz | Athalia Schwartz | Athalia Schwartz | 724 |
1880_Secher_Aegtemaend | Villiam | Villiam | Secher | null | 1,880 | Ægtemænd | male | male | dk | 314 | Secher | Aegtemaend | Secher | Ægtemænd | En Samfundsroman | null | 1,880 | 220 | n | roman | Schou | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 7 | 224 | 727 | Other | 0 | 0 | 0 | første afsnit i. en aften i begyndelsen af April måned 1871 sad der et par ægtefolk i en lejlighed oppe på anden sal i et af de gamle, mørktliggende huse i Fiolstræde. Konen, der havde trukket lampen tæt hen til sig, sad bøjet over det hvide linnedtøj, på hvilket hun syede med en næsten febrilsk Iver; manden sad lige overfor hende på den anden side af det store, ovale mahognibord, mageligt lænet tilbage i en gammeldags rummelig sofa og røg på en stor pibe, fra hvilken han langsomt sendte tætte røgsøjler op mod loftet, der allerede iforvejen var tilstrækkelig sværtet af røg, støv og kulos. Han sad ganske ubevægelig og rørte sig kun, når han af og til svøbte sin tyndslidte, fedtede slobrok tættere om benene. Ingen af dem var vist synderlig over de halvtreds, men begge var de øjensynligt ældede 4 før tiden, navnlig konen, hvem det tynde, stærkt gråsprængte hår, den dybt rynkede pande, den gråligbrune hudfarve, de rødkantede øjne, man kunne skimte bag de blå briller, de hule kinder, den spidse hage og den magre Hals med den rynkede indskrumpede hud gav et gammelt sygeligt udseende, der kun yderligere fremhævedes af den tarvelige sorte dragt med den lille sorte pibestrimmel i halsen. Manden dannede et fuldstændigt modstykke til sin hustru, medens hun var spinkel bygget og næsten ængstelig mager, var han sværlemmet og meget korpulent. Han var skaldet på forhovedet; der var noget slapt, hængende, dødt udbredt over det fede ansigt, musklerne vare ligesom lamme; næsen og den øverste del af kinderne vare rødplettede, den tykke underlæbe hængte slapt ned, og de fugtigt glinsende øjne stirrede stift og sløvt ud i rummet. det var ganske stille i det temmelig store, uhyggelige værelse, der kun blev halvt oplyst af skinnet fra lampen henne på bordet. Der så underligt ud i dette værelse; møblerne havde måske oprindeligt ikke været så tarvelige endda, men dels vare de nu stærkt medtagne, slidte og skrabede, dels passede de slet ikke sammen; man kunne se, at de måtte være købte stykkevis på forskellige avktioner eller hos marchandisere. Mellem de to vindvesfag, stod et gammelt konsolspejl, i hvis glas der var en revne oppe i det venstre hjørne; de røde, stoppede gardiner⁻ stumpede forneden, de 5 var åbenbart syede til en lejlighed, hvor der havde været noget lavere til loftet. På forhøjningen i den ene vindvesfordybning stod der en flettet kurvestol, -hvis skrigende, kornblå broderi stak fælt af mod de røde Gardiner og det spraglede kludetæppe, der lå foran stolen. Denne var selv kun i mådelig forfatning, på flere steder var fletningen gået istykker i stoleryggen, og den ene arm, der var reven løs, var bundet fast igen med en omvikling af mørk tråd. Rundt i værelset stod der ellers nogle temmelig moderne, men usolide og tyndbenede nøddetræsstole, dei' tog sig løjerligt ud ved siden af den svære, gammeldags mahogni-chifioniere, der bredte sig på den ene længdevæg. Gulvet var uden noget tæppe, som kunne skjule de smalle, knasterige brædder; på vægene hængte nogle dårlige littografiske gengivelser af Exners amagerbilleder, og på kakkelovnen stod en bronceret gibsfigur, der vist skulle forestille Pallas Athene. Hun var bleven slemt medtaget i livets hårde kampe, thi hendes landse var knækket og hendes Skjold havde fået sådanne knubs, at det hvide gibs skinnede igennem. „ Jeg synes lampen brænder så dårligt i aften “, afbrød manden den lange, trykkende stilhed. konen så uvilkårligt op mod lampekuplen, men bøjede sig straks igen over sytøjet og fortsatte sit arbejde uden at svare. „ Hu! hvor her dog er koldt! “ udbrød han et øjeblik efter. 6 „ Så, er lier det? Ja du kan vel se, jeg har ladet det gå ud i kakkelovnen. Der er ingen af vore pensionærer hjemme i aften, og så kan der jo idetmindste spares noget på den måde. “ der indtrådte igen en pause, som manden atter var den, der først brød med at spørge: „ Hvem er det, du syr det linned til? “ „ Gud ved, hvorofte du har spurgt om det, det er til grosserer Jensens, det har jeg sagt dig vist en halv snes gange. “ „ Hvad skal det være til? “ „ Å gud ved, hvor du kan interessere dig for sådan noget — men den slags ting tænker du altid på. Sådan noget har du altid i hovedet, men tænke på det, der er vigtigere.... Du har naturligvis endnu ikke tænkt på huslejen til flyttedag? “ „ Ja lad du kun mig om det! “ „ Nej det kan jeg ikke la’ dig om! Du siger mig aldrig, hvordan vore sager står før i sidste øjeblik, når du skal betale og ikke kan. Så er det dog altid mig, der må søge udveje, men det vil jeg ikke finde mig i. “ „ Der er jo også længe endnu til flyttedag. “ „ Ja bevares vel hele tolv dage, så kan du jo opsætte længe endnu at tænke på, hvordan du skal skaffe pengene. “ „ Ak! ja, ja, ja! “ sukkede manden og strøg hånden over panden og ned over øjnene. 7 „ Nå lad nu bare være med det skaberi. Fordi du sukker og gør grimacer, dermed kommer vi ingen vegne. Men det kan ikke blive ved at gå som det går; jeg kan ikke holde det ud længere. “ „ Men hvad vil du ha’ jeg skal gøre, “ udbrød manden med en irriteret, rystende stemme, „ skal jeg gå ud og stjæle pengene, hvad? eller vil du ha’jeg skal tage livet af mig? — ja du skal snart blive fri for mig. “ „ Å, kom ikke med den dumme snak, den har jeg hørt for lidt til, at jeg la’r mig skræmme, men det jeg vil er først og fremmest at få at vide, hvorledes dine sager står, thi jeg kan ikke holde ud at gå sådan omkring hver dag i ængstelse uden at vide, om man er købt eller solgt. Da du gik fallit i Ålborg, husker du det, da fik jeg ikke noget at vide, før fogdens folk var i huset, det var skammeligt af dig! “ „ Jeg synes virkelig ikke, vi får flere penge, fordi du kan få din nysgerrighed tilfredsstillet, “ Indvendte manden. „ Kalder du det nysgerrighed? Nej men så kan jeg dog se, hvad vi tør bruge i huset, — nej flere penge får vi ganske vist ikke, før du istedet for at sidde hjemme og se ud af vinduerne eller drive om på vinstuerne tage r dig lidt af dine forretninger. — å heller, når jeg tænker på, hvordan vi kunne have haft det, hvor god en forretning det var, du havde ovre i Ålborg, og 8 så på den fremtid, du nu har beredt dig og os, blot fordi du altid sad og drev i klubben og lod svende og drenge skatte og valte i butikken. Å gud ved, hvordan det skal ende! “ „ Tror du ikke, Mary har nogle penge? “ spurgte manden et øjeblik efter med en lidt usikker, prøvende stemme. “,.ja naturligvis, det stakkels barn skal det altid gå ud over. “ „ Nå, ja — hun har jo også en ret god gage. “ „ Så synes du det, — ja da skal den dog kun dårligt forslå, når hun skal anskaffe sig alle de kostbare kostumer, betale sine lærere, og så endda låne dig penge til at øde bort. “ nu. gik samtalen igen istå, og de sad længe uden at tale, så stilheden kun afbrødes af den skrattende lyd, når hun rev lærredet over og af ensformige fodtrin i værelset ovenpå, hvor en mand uafbrudt gik frem og tilbage med faste, tunge trin. endelig rejste manden sig, bankede piben ud og hængte den op. „ Jeg tror jeg går lidt hen i klubben “, sagde han. „ Hvad skal du nu dér på den tid? Du gjorde bedre i at hente Mary hjem fra tteatret. “ „ Jeg vil blot se, om der er noget nyt i aftenbladene. “ „ Pas nu bare på, du ikke drikker mere, end du kan tåle; husk, du måske træffer Mary oppe når du kommer hjem, hvis du da forresten agter at komme hjem i nat. “ manden svarede ikke, men gik med langsom, slæbende gang ud af stuen. konen blev ved at sy, — men stingene fulgte langsommere og langsommere på hverandre, — hendes brilleglas duggede til, — hun tog lommetørklædet op og tørrede dem og sine øjne og begyndte så igen at sy. Men så kom der pludselig nogle sittrende trækninger om munden, brillerne blev med ét aldeles beduggede, hun lagde sytøjet i skødet, lænede hovedet til bordet og brast i gråd; en hæftig gråd, hele hendes legeme rystede under den voldsomme hulken. i. døren til gangen blev lukket op og i, og der lød raske trin i korridoren. Hun skyndte sig derfor at terre sine øjne og havde næppe igen fået fat på sytøjet, før døren til dagligstuen blev næsten revet op af en ung mand, der sagde et muntert „ Godaften “, da han trådte ind i stuen, og derefter gik med hurtige skridt over gulvet hen til bordet og hilste på fruen, der øjensynlig oplivedes ved hans komme og venligt hilste på sin unge pensionær. 10 han gjorde hende en undskyldning for, at han ulejligede hende så sent, men han havde en nyhed, han ikke ville opsætte at meddele hende, — han var bleven forlovet. selv om Fru heller ikke havde interesseret sig så meget for den unge Gabriel berner, som hun virkelig nu i en længere årrække havde gjort, ville en sådan meddelelse dog have pirret hendes kvindelige nysgerrighed, hvor meget denne end var sløvet under det daglige slid og de stadige bekymringer. Hun lagde sytøjet på bordet, tog sine briller af, vendte sin stol helt om mod ham og begyndte at bestorme ham med en mængde spørgsmål om hans forlovede, hendes familie osv., langt flere spørgsmål end det ville have været berner muligt at besvare selv med den lyst, han øjensynlig havde dertil. Thi at han var utålmodig efter at komme til at fortælle om det passerede, mærkede man tydeligt på den ustandselige veltalenhed, han udviklede, da det først var lykkedes ham at komme til orde for Fru hellers spørgelyst. Han fortalte nu, at hans forlovede var Betty corning, en datter af den bekendte kulgrosserer på Gammeltorv. Han havde truffet hende hos en grosserer Meyers, hvis hus halvt spottende af udenforstående blev kaldt „ den radikale salon “, fordi den oppositionslystne ungdom der havde et sammenknytningspunkt. Han var straks bleven henrevet af den dejlige unge pige, der lod så fuldstændigt til at sympatisere med alle hans anskuelser, og 11 havde snart mærket, at hans følelser for hende bleve besvarede; da de så havde henvendt sig til forældrene, havde disse tværtimod alle bange forventninger straks givet deres samtykke. medens han fortalte alt dette, hvilede hendes blik ufravendt med et udtryk af kærlighed og stolthed på den raske, kraftigt byggede, femogtyveårige unge mand. Og det var ikke så underligt at hun følte sig sympatetisk tiltrukken ved synet af ham, thi skønt hans ansigtstræk ingenlunde var regelmæssige, — dertil var underansigtet for stærkt udviklet, ørerne for store og næsen ikke fint nok formet, — frembragte det præg af sundhed og livskraft, der stod malet i hvert af hans ansigtstræk og var udbredt over hele hans skikkelse, et ejendommeligt skønhedsindtryk. Det store bølgede sorte hår faldt udover og skyggede halvt for den brede pande, hans ansigtsfarve var frisk og sund, og næsten et overmål af levelyst skinnede i de fugtigt glinsende brune øjne og hvilede på de fyldige, røde læber. Han talte med en forunderlig febrilsk Iver, men dog med en dæmpet stemme, der fik en egen dybt glødende tone, da han begyndte på en beskrivelse af, — eller nej, da han forsøgte på at give sine følelser luft i lyriske udbrud om sin forlovedes skønhed, hendes elskværdighed, hendes livlighed og åndrighed — og alt, hvad en elskovsdrukken yngling kan digte ind i sin kærligheds genstand. Han kunne ikke finde udtryk stærke 12 nok til at betegne den lykke, han følte ved, at så herligt et væsen var hans; først nu vidste han, hvad det var at leve; hans tidligere liv havde kun været en kold, tåget morgendæmring, men nu var hans livssol gået op over horizonten og strålede i sin fulde pragt. Han malede med lette strøg i lyse farver et fremtidsbillede af det liv, der ventede ham og hende, et liv i gensidig kærlighed, hengivelse og nydelse bestrålet af en stadig lykkes solskin. de fleste andre ville måske, hvis de havde hørt disse lyriske udbrud, været mest tilbøjelige til at smile; slige yttringer af en voldsom erotisk lidenskab vil næsten altid forekomme andre end de pågældende selv, overdrevne og unaturlige, men en sådan virkning gjorde det ikke på den, der her var hans eneste tilhører. Hun sad med et alvorligt udtryk i det gamle rynkede ansigt, der stadigt fik et mere sorgfuldt og forpint præg. først kunne hun ikke gøre sig det selv klart, hvorfor hendes glæde slog over i denne dumpe sørgestemning, dei’ pludseligt havde grebet hende, — det var som hun igen hørte en Melodi, hun for længst havde glemt, men som engang havde grebet i hendes inderste, — og så stod det pludseligt levende for hende. Det var ovre i Jylland den dag, forældrene havde givet deres samtykke til hendes forlovelse. Sent på aftenen, en stille, varm, diset juliaften var det, gik hun langs den månebeskinnede fjord, arm i arm med den kraftige unge mand, der bøjede sit hoved tæt til hendes og talte til hende med bevæget stemme; også han havde malt med lette strøg i lyse farver et fremtidsbillede fuldt af kærlighed og lykke. Det stemmede hende for hjertet, og hun måtte gøre vold på sig for at holde gråden tilbage. Hun sank helt tilbage i erindringen om svundne tider, og hun lagde ikke længer mærke til, hvad berner fortalte, hans tale lød for hende kun som et dæmpet akkompagnement til hendes egne stemninger og tanker. endelig opdagede berner, at hans tilhører ikke længer var opmærksom, han tænkte, hun var træt, og bød hende derfor „ God nat “ med anmodning om at hilse Mary og fortælle hende, hvad der var sket. da han var kommen ind på sit eget værelse, satte han sig ned ved sit skrivebord, for at meddele en gammel ven, der levede i udlandet, sin forlovelse. Han skrev overskriften, men så lænede han sig tilbage i stolen og pennen hvilede rolig i hånden; han tog sig igen sammen og ville begynde på ny, men der var for megen uro i hans varme blod til at han kunne tvinge sig til at sidde rolig'og skrive. Han lagde pennen fra sig, rejste sig, og gik længe med hurtige skridt op og ned af gulvet. Så kastede han sig påklædt på sin seng og fortsatte den afbrudte fantaseren. han gennemgik på ny hvert moment, han havde tilbragt sammen med den unge pige, lige fra det øjeblik, da han, der tidligere havde levet afsondret 14 fra selskabslivet og kun havde søgt omgang med omtrent jævnaldrende venner, ved nogle af disse var bleven indført i det hus, hvor han straks den første aften, han traf hende, havde følt sig stærkt betaget,. Og lige indtil han nu for kort tid siden forlod hende' som hendes forlovede. Han gentog hvert ord, hun havde sagt, hvori han havde troet at opdage, at hun besvarede den følelse, han nærede for hende. Med en ejendommelig tilfredsstillende fornemmelse af' sikkerhed og ro tænkte han nu halvt med et smil på den beklemthed og trykkende ængstelse, han havde følt, da han henvendte sig til hendes forældre hvor længe han var gået frem og tilbage foran husets port, inden han tog sig sammen og gik ind; hvor usikker han havde været på hånden, da han skulle trække i klokkestrengen, og hvorledes det var nærved at kvæle ham, da han sad på kanten af en. Stol lige overfor moderen og skulle frembære sit ærinde; han havde ikke kunnet genkende sin egen stemme. Men det var jo også en vidunderlig lykke,. Han havde haft, hvor havde dog alt stadigt føjet sig heldigt for ham. Da hans forældre begge vare døde,, før han var bleven student, uden at efterlade ham det mindste, havde gode venner af faderen taget sig af ham og hjulpet ham, så han kunne tage sin eksamen. Så ville han gerne hjælpe sig selv, og da han desuden følte lyst og trang til praktisk virksomhed, søgte han en plads ved et af vore pengeinstituter, og straks havde der åbnet sig. 15 én for ham. Og hvilket held havde der så ikke fremdeles fulgt ham‘der, så at han, skønt endnu så ung, dog allerede havde opnået en fordelagtig stilling, men derfra og til at blive den rige ansete grosserers svigersøn var der rigtignok et dristigt Spring, — også det var dog lykkedes. Han var ellers temmelig rationel i sin tænkning, men som han der lå og fantaserede frem og tilbage over sit liv, kunne han knapt frigøre sig for en overtroisk forestilling om, at han var⁻ født under en lykkelig stjerne, for en fatalistisk tro på, at han og lykken havde sluttet et varigt forbund Iii. Mary var imidlertid kommen hjem. Hun stod inde ved bordet hos moderen og tændte en cigar over lampen, hvis opblussende flamme kastede et stærkt lys på hendes ansigt med de store, markerede, let bevægelige og udtryksfulde træk. Det tykke sorte hår dannede en tung flatterende ramme om den høje pande. Øjnene, der trådte temmeligt stærkt frem, var store og levende, den krogede næse var kraftigt formet og der lå et energisk, noget overmodigt udtryk om den brede, fyldige mund. Halsen var vel kort og hænderne lidt store, men hun var høj og rank, usædvanligt bredskuldret og 16 yppigt udviklet for en ung pige på ikke mere end nitten eller tyve år. „ Nå.og hvad så videre? “ spurgte moderen. „ Ja ser du, der var ikke et menneske at øjne i gaden, og han kom stadig nærmere og nærmere: til sidst var han lige ved siden af mig og sagde nogle dumme ord, jeg lod som ieg ikke hørte. Men da jeg kunne mærke, at han ville lægge armen om livet på mig, vendte jeg mig rask om imod ham, gjorde en forskrækket, afværgende gebærde og sagde: tag dem i agt, jeg kommer fra en koppepatient! Og så skulle du ha’ set ham. Nej hvor han så flad og sølle ud; å jeg havde nær ødelagt det hele ved at briste i latter. “ gjorde hun det ikke dengang, så gjorde hun det nu; hun kastede sig ned i trægyngestolen og lo ret af hjærtens lyst, så moderen ikke kunne lade være at stemme i med. „ Ja, det kan nu være meget morsomt, “ begyndte moderen igen, „ men jeg kan nu alligevel ikke lide, at du sådan går ene hjem om aftenen; du kan lade pigen hente dig. “ „ Men det vil jeg ikke! Hvorfor skulle jeg det? Du kan dårligt undvære pigen, og jeg kan ikke indse, hvad ondt der er i, at jeg enten går alene hjem eller også lader mig følge hjem af herrer, som jeg dog næsten hele dagen færdes fortroligt sammen med på tteatret, uden at jeg der har en tjenestepige til at sidde som vogter for min dyd. “ 17 „ Ja du må endelig ikke misforstå mig, men folk snakker så meget... “ „ Hvad gør det? “ „ Hvad det gør! Og så er det slet ikke det alene, man har ondt af. Man siger, du omgås for meget med herrer, færdes for meget ude; snart er du her og snart er du der og meget ofte på steder hvor damer slet ikke plejer at komme. Hvad behøver du også at gå til offentlige møder under åben, himmel, løbe op og ned i usle rønner på Kristianshavn og besøge endogså berygtede hospitaler, hvor ingen damer nogensinde kommer. “ „ Men disse damer, moder, er heller ikke skuespillerinder. — de er for resten slet ingen ting — og er de det, da spiller de meget dårlig komedie; den, der ikke kender noget til livet, lader nok være at fremstille det; man behøver naturligvis ikke at have prøvet alt, men man må have set og nøje iagtaget alt, hvad man fremstiller, ellers bliver det kun makværk. — men desuden, jeg vil ikke finde mig i de dumme skranker, man sætter for vor færden. Du har jo selv så ofte givet mig ret i, hvad jeg har sagt om den utålelige måde, hvorpå vi kvinder blive behandlede, men det bliver ikke anderledes, før nogen af os gør begyndelsen og tiltrodser os vor ret. “ „ Men hvorfor skal du altid være blandt de første barn, det går kun ud over dig selv; der er 18 så mænd ingen der takker dig derfor; tænk først og fremmest på din egen fremtid mit barn. “ „ Ja det er netop den jeg tænker på; jeg tænker langt frem i tiden, lige til jeg er bleven gammel og grå. Hvad kan det da nytte, at man liar nok af alle ydre goder, som man dog snart skal forlade, når man må se tilbage på et dådløst, forspildt liv. Å det må være forfærdeligt at være gammel og så at måtte se med sorg tilbage på et langt liv. “ her brast moderen pludselig i en heftig gråd; datteren så forskrækket op, gik. så hen til hende, knælede ned ved siden af moderen, slyngede sin arm om hende og kærtegnede hende. „ Hvorfor sagde du også det barn! “ udbrød moderen med tårekvalt stemme. „ Men det passer jo slet ikke på dig, lille moder. Hvor meget har du ikke udrettet i dit virksomme liv; tænk blot hvor meget du har været for mig, — å du har været langt mere, end du måske selv kan fatte. Hvis jeg engang udretter noget, er det fordi hele mit liv er blevet bestemt ved alt, hvad jeg har set på dig. „ Ja, ja, jeg ved du er god pige, “ sagde moderen og strøg datteren kærtegnende over håret. Å gud hvad havde jeg nu været uden dig mit kære barn, hvad skulle der så ellers være bleven af mig, jeg var nok kommen til at gå omkring ved dørene og tigge. “ — — „ Nu er det forresten rent galt 19 igen, begyndte hun efter en lille pause, “ jeg kunne tydelig mærke, at din fader ikke har en skilling til huslejen. Hvad skal vi nu gribe til? og så begyndte de på det tunge arbejde, at udregne, hvorledes de skulle gøre udveje for pengene; dette arbejde, der langt mere end det tungeste legemlige slid bøjer os til jorden, sløver og afstumper vore tanker og følelser. Men hvor længe de end regnede frem og tilbage, hvor fuldstændigt de end udtømte alle de indtægtskilder, selv de ubetydeligste, der stod til deres rådighed, var det dog ikke muligt at nå til den sum, der skulle erlægges, og så blev der da ikke anden udvej at tænke på end ved forskud og lån at skaffe det resterende tilveje. klokken var imidlertid bleven mange, og faderen var endnu ikke kommen hjem, men moderen begyndte alligevel at lægge sytøjet sammen og at ordne i stuen, da det pludselig faldt hende ind, at hun rent havde glemt at fortælle datteren den store nyhed om berners forlovelse. Mary blev meget forbavset ved at høre, at hendes ven var bleven så pludselig forlovet, uden at hun havde hørt det mindste derom; hun følte sig egentlig krænket over, at hun først fik noget at vide herom, da det var bekendt for alle; de havde dog nu i flere år haft hinandens fortrolighed, hvorfor havde han slet ikke talt til hende derom? Hun blev fortrydelig stemt og var derfor’ slet ikke tilbøjelig til at sekundere mo- 20 derens udviklinger af, hvilken lykke det dog var for en ung ubemidlet mand som berner at blive gift ind i grosserer cornings ansete og rige familie, og da samtalen om dette emne derfor hurtig blev udtømt gik moderen ind for at gøre soveværelserne i orden. Mary blev altså alene tilbage i værelset, hun tog en Avis og stirrede åndsfraværende i den uden at læse. Hun kunne ikke lade være at tænke på berners forlovelse og stadig med en følelse af uvilje; — men det var jo ganske sikkert, denne stammede kun fra hans mangel på fortrolighed, — selv havde hun jo aldrig tænkt på at indtage den plads, frk. Corning nu indtog; — nej aldrig nogen sinde for alvor, — måske var tanken derom dukket op i enkelte flygtige øjeblikke, — men hun elskede jo ikke berner, — det gjorde hun sikkert ikke, — men hun satte megen pris på hans venskab, hun holdt meget af ham, — og nu den fremmede unge pige, der så pludselig, uventet kom og stillede sig imellem dem. — hvorfor havde han ikke talt til hende derom? — Havde han måske selv en følelse af... hun hørte, at der var nogen, der famlede ude ved gangdøren, rykkede i håndtaget og stødte til klokkestrengen så det klirrede i ståltrådene og klokken gav en svag lyd fra sig; hun gik ud og lukkede op. Det var faderen, der stod udenfor døren. Han stirrede først lidt på hende med de døde øjne, der stod aldeles stive i hovedet og ud- 21 brød derpå så højt, hans tykke mæle tillod det: „ Nej godaften mit søde, kære, elskede barn! Er du allerede kommen hjem? “ Hun svarede ham et næppe hørligt „ Godaften! “ og skyndte sig, så snart han var kommen over dørtrinet, hvad der ikke voldte ham lidt besvær, at smække gangdøren i; så gik hun igen ind i stuen og satte sig til at læse eller se i avisen. faderen blev længe ude i entreen; hun kunne høre, hvorledes han famlede ved knagerækken og først tabte sin hat og derefter væltede paraplystativet. Endelig havde han fået tøjet af, kom ind i stuen til datteren, gik slingrende hen over gulvet, skønt han søgte at holde sig så stiv som muligt, og lod sig falde ned i gyngestolen, hvoi⁻ han længe sad stum og ubevægelig med det ophedede røde hoved hængende ned på brystet. „ Hvor er din mor henne, er hun gået i byen? “ Spurgte han, da der et øjeblik vågnede lidt liv op i ham. „ Hun er inde i sovekammeret “ „ Nå — lad hende det — lad hende bare blive derinde. “ så faldt han igen sammen; det eneste tegn på liv, der kunne spores hos ham, var, at han uafbrudt havde opstød, en følge af det overmål, han havde nydt af drikkevarer. Datteren, der troede at kunne mærke den hæslige, syrlige dunst, flyttede sin stol længere bort og vendte sig således, at hun 22 undgik at se på faderen. Efter nogen tids forløb begyndte han igen: „ Kan du låne mig nogle penge Mary? — — men du skal ikke sige det til hende derinde, så bruger hun mund. — — hun siger jeg drikker, og iaften har jeg kun drukket én toddy — ja, — én toddy — en toddy til — kommer den ikke snart. “ moderen kom ind, og så begyndte der et mundhuggeri og en skænden, som fik Mary til at forlade stuen og gå ind på sit eget værelse, men selv hei’ kunne hun høre, hvorledes forældrene klamredes inde i soveværelset ved siden af. Hun satte sig og tog en bog, men bladede kun tankeløst i den, hvert sårende, ukærligt ord, forældrene sagde til hinanden, trængte ind til hende. Udtrykket i det alvorlige ansigt blev mere og mere forpint; hun gik hen til vinduet, lukkede det op og lænede sig ud deraf. Således blev hun liggende, længe efter at alt var blevet roligt i huset, uden at ænse den kolde natteluft, der søgte at lette de tunge hårfletninger og lagde sig isnende om hendes pande og sneg sig opad hendes arme og ned på hendes Hals og svulmende bryst. hun tænkte på berner og hans forlovede: — gud ved, hvorledes hun så ud, hun dei’ havde vundet berners hjerte. 23 Iv. næste morgen medens berner gik og klædte sig på blev han forstyrret i sine lykkelige morgenmeditationer ved at det bankede på døren, der straks efter blev åbnet af en anden af husets pensionærer, en handelsagent Hammel. Det var en lille lavstammet figur med et stort, kuglerundt hoved, tæt klippet, hvidgult hår og et kødrigt ansigt, der vrimlede af filipenser. De små, blågrå, livligt plirrende øjne syntes endnu mindre mellem de tykke, ophovnede øjelåg. Han var ikke blot tarveligt klædt, men der var noget uordentligt, skødesløst udbredt over hele hans person. Meget renlig var han åbenbart heller ikke, og han så ud til ikke at have været barberet i flere dage, thi rødgule stive hårpigge dækkede kinder og hage. „ Se godmorgen, overløber, gratulerer til den fordelagtige kapitulation! “ råbte han leende, før han endnu var kommet helt ind ad døren. „ Er det min forlovelse, de gratulerer mig til i så smagfulde udtryk? “ spurgte berner. „ Naturligvis — naturligvis — til den radikale samfundsreformator Gabriel berners forlovelse med kulgrosserer cornings eneste datter, arving til halvdelen af hans pengeskrin. “ berner blev stødt over hans rå spøg og svarede ham ikke, hvad der imidlertid ikke lod til at genere agenten, som uafbrudt snakkede videre: 24 „ Ja er det ikke det jeg altid har sagt, de ville nok engang gøre deres lykke, når de kom på den rette side. — — nej se, der ligger jo et portræt af den unge frøken. Ja de har fanden tage e mig en god smag. Sikken et nydeligt lille ansigt, fin, regelmæssig profil, øjenbryn som de var malede med en pensel, — det er de da vel ikke? Nej hun er jo blond, — smukt hår. Ja de kan sagtens; og så sikken en familie de kommer ind i. Ja de kender den da vel, moderen f. Eks? “ „ Det er en forstandig, elskværdig dame, med en dannet fin og sikker optræden; — jeg nærer al mulig respekt for hende, “ svarede berner mut. „ De har al mulig respekt foi’ hende! — ja det vil de vist komme til at gentage mange gange i deres liv. — og så faderen, sikken herlig mand 1 det er en hædersmand, det kan jeg garantere dem. Jeg kan såmænd huske ham, fra jeg var ikke større end som så og boede i en kælder ude i Borgergade hos mine forældre, dér havde han en fille hørkramhandel og stod selv i butikken. Han var god mod fattig folk, gav dem altid, næsten altid kredit på varerne — naturligvis mod renter, men ikke mere end én skilling af Marken — om ugen. Nå se nu ikke så ærgerlig ud, nu kan såmænd ingen se på ham, at han i sine unge dage har vejet klipfisk og stået med armene i sildefjerdingen. Men det tjente han skam alligevel penge ved, så han kunne slå stort på, blive grosserer og gifte 25 sig med én af grosserer Bjerrings døtre og overtage det gamle, ansete firma, da Bjerring ingen sønner havde. Nu er han jo en stor mand, en anset og agtet mand; — ja man siger jo rigtignok, at der mangler lidt i hver tønde kul, han sælger, naturligvis til offentlige institutioner, men folk har nu altid sådanne onde tunger. “ videre kom han ikke, thi berner, der var bleven mere og mere opbragt over hans fornærmelser, og til sidst var bleven ligbleg af vrede, åbnede døren og betydede agenten, at han skyndsommeligst skulle forføje sig bort, og ikke oftere skulle indfinde sig, hvis han ikke havde særlig lyst til at prøve, hvorledes det var at blive kastet ned af en trappe. Agenten satte først et meget forbavset ansigt op, tog derpå sin hat, gjorde et dybt, ironisk buk for berner, takkede ham for hans gæstfrihed og gik. det varede længe, inden berner kunne blive herre over den ophidselse, hvori agentens uforskammede opførsel havde bragt ham; ban gik heftigt op og ned ad gulvet og tømte det ene glas vand efter det andet, til der ikke var mere i vandkaraflen. det var berner i dette øjeblik ufatteligt, hvorledes det var gået til, at agenten var bleven tålt i den kreds af unge mennesker, som berner mindst én gang om ugen havde samlet hos sig. Han var ganske vist altid kommen ubuden, men der var dog aldrig nogen, der havde tænkt på at vise ham døren, tværtimod hilstes hans komme stadig 26 med opblussende munterhed. Han sympatiserede på sin egen kyniske mådp med deres ideer, i al fald havde han udtalt sig således, og han havde ofte fået selskabet i godt humør, men det var netop det, berner ikke nu kunne forstå, at man havde kunnet more sig over denne uforskammede persons plumpe udfald mod anden mands ære. Hans eneste trøst var, at han så eftertrykkelig havde vist ham døren.--------- berners svigerforældre boede i deres egen smukke gård på Nytorv. Hans forlovede måtte fra vinduet have set ham komme; thi da han var gået op ad den brede, tæppebelagte trappegang, der var smagfuldt dekoreret i pompejansk stil, stod hun smilende i døren for at modtage ham. Han lagde sin ene arm om hendes liv, greb begge hendes små hvide hænder med den anden hånd, trykkede hende fast op til sig og kyssede hende heftigt. Hun blev øjensynlig lidt forlegen ved de endnu uvante, voldsomme kærtegn, en let rødme skød op i de lidt blege kinder, men hun forholdt sig aldeles passiv med et svagt smil om den lille mund. Da han hørte, at der var fremmede inde, blev han stående, men hun spurgte, om de ikke skulle gå ind til de andre, hvad berner lod, som han ikke hørte. Han må imidlertid have gjort de ventende tiden for lang, thi pludselig gik en af dørene op og et par af Bettys veninder stak leende hovedet ud i entreen. Så måtte de da ind i det 27 elegant udstyrede modtagelsesværelse, hvor der allerede var samlet en del gratulanter af cornings nærmeste familie og af Bettys intimere veninder. Svigermoderen stod i en gruppe af ældre damer. Der var en stærk lighed mellem hende og datteren, hun havde ligesom denne blondt, cendréfarvet hår, dybe gråligfarvede øjne, regelmæssige ansigtstræk og den samme fine, spinkle legemsbygning; men hendes ansigt var noget længere og smallere med en temmelig skarp profil; og medens datteren endogså måtte siges at være lille af vækst, havde hun en høj slank figur. Som hun stod der, livligt talende med venlige smil til alle og alt, hvad der blev sagt, så hun endnu så ung og indtagende ud, at man næppe ville tro, at hun allerede havde nået de fyrretyve år. Hun var smagfuld klædt, og der var noget fint og nobelt udbredt over hende; hun havde den elegante verdensdames sikre, noget reserverede bevægelser. hendes mand, der stod i en alvorlig samtale med et par mandlige medlemmer af familien, så derimod betydelig ældre ud, måske noget ældre end han egentlig var. Hans hår, der havde trukket sig temmelig langt tilbage fra panden, og de lange, vel plejede bakkenbarter var snarere hvide end grå, hvad der i forbindelse med en decideret embonpoint, det eftertænksomme, lidt ubevægelige udtryk i det store rynkede ansigt og en afmålt sindighed i tale og gebærder gav hans ydre op- 28 træden en værdighed, der lod enhver forstå, at han var sig betydningen af sin stilling og sociale indflydelse fuldt bevidst. efter at berner havde hilst på alle de tilstedeværende og modtaget deres gratulation, blev der øjeblikkeligt lagt beslag på ham af en kreds af damerne under anførsel af Fru cornings ugifte søster, der i huset stadigt kun gik under navnet tante Flora. Hun omtalte sig altid som en yngre søster af Fru corning, medens denne bestandig præsenterede hende som en | Villiam Secher | Villiam Secher | Villiam Secher | 725 |
1892_Secher_HoerupsValgkredsAar1902 | Villiam | Villiam | Secher | anonym | 1,892 | Hørups Valgkreds År 1902 | neutral | male | dk | 314 | Secher | Hoerups Valgkreds Aar1902 | Secher | Hørups Valgkreds Aar 1902 | Social-politisk Roman | null | 1,892 | 235 | n | gothic | Henriques & Bonfils | 1.4 | KB | null | null | null | null | null | 7 | 239 | 728 | Other | 0 | 0 | 0 | Husmand Jens Sørensen. Ejby pr. Køge. København, d. 2den maj 1902. Kære fader! Det er den stolteste dag, jeg har oplevet; i en sen aftentime skriver jeg dig til om socialismens endelige sejr herinde, således svin den i dag blev vunden. Jeg ved nok, du ikke er en så principfast socialdemokrat som jeg; du har jo altid nærmest stået på høruppernes vaklende mellemstandpunkt, det, de har været dristige nok til før at kalde for „ radikalt “. Men nu er jeg overbevist om, at du, når du ser socialismens velsignelser, vil blive en lige så god socialist som jeg. Men du er vel spændt på at høre mig fortælle om, hvad der skete i dag. I går, den kste maj, var der stor fest på nørre-fællcd for at fejre indførelsen af den 8-timers normalarbejdsdag. Jeg var derude med min gode ven hans Madsen; du husker nok ham ovre fra Højelse, der som dreng kom herind i murerlære. Det menneskemylr, som der var ude på fælleden, kan jeg ikke beskrive dig; allerede i de nærmeste gader måtte man gå fod for fod, men alle var vi glade og sang atter og atter socialistmarschen med lidt forandringer: „ Nu daged det, brødre, det lysnede i øst “. Nogle storborgere, der listede med for af skumle, blev trådte på tæerne og fik de høje hatte flåde ned over øjnene. Da vi kom ud på fællederne, hvor der var oprejst 20 talerstole, varede det længe, inden vi kunne skubbe os frem til en af dem. Vi kom hen til den talerstol, hvorfra den nye socialistiske folketingsmand jeppesen-bjerg-borg talte. Det var for øvrigt ingen festtale, men en kamptale, og ligeledes gik det nok på de andre talerstole. Jeppesen-bjergborg sagde, af nu havde vi længe nok ladet os holde hen med snak af hørupperne. Det var en stor fejl, den gang Københavns arbejdere den ste marts i år drev venstre og højre ud af rigsdagen, og de socialistiske repræsæntanter konstituerede sig som nationalforsamlingen, af man da havde ladet hørupperne blive siddende. Allerede det, af de nedlagde en formel protest mod forsamlingens lovlighed og erklæræde, af de kun blev siddende for af udrette det bedst mulige, burde have vist os, af de egentlig hørte reaktionen til. Siden da havde de kun søgt af forhale den socialistiske stats, samfundsproduktionens, endelige gennemførelse. Der måtte gøres en ende herpå. I morgen står slaget ude i nationalforsamlingen. Vi mødes i morgen i Fredericiagade kl. 1. Således sluttede han, og øredøvende hurra-råb lød over fælleden. Efter af den alvorlige del af festen var forbi, lejrede folk sig rundt på fælleden om madkurvene, og trods det kølige vejr kom der snart den rette gemytlige stemning. Alt gik fredeligt og pænt med undtagelse af et enkelt stygt optrin, som jeg siden skal fortælle dig om; men det fik jeg og langt de fleste af deltagerne i festen først noget at høre om i dag, og det ville være skammeligt at tillægge os eller socialdemokratiet i det hele skyld for denne grimme udskejelse. Festen slultede af med et prægtigt fyrværkeri, og fyrværkeren havde til slutningsnummer haft en ypperlig idé. På programmet stod som sidste nummer fanen. Og du kan derfor nok tænke dig, at vi ikke blev lidt forbavsede, da det brænder løs, og det viser sig at være en kolossal — danebrogsfane. Er manden gal, lød det overalt; næsten alle hyssede, og mange peb; men så skiftede farverne, det hvide kors gled ud i den røde farve, og denne antog den rigtige kulør, så danebrogsfanen blev forvandlet til den internationale røde arbejderfane — nu forstod man vittigheden. Et bragende bifald brød løs, og hurraråbene rungede atter ud over fælleden. alle mænd blottede hovederne, og kvinderne klappede eller viftede med deres tørklæder. Det var et stolt øjeblik, da alle således hyldede den fane, under hvilken vi har sejret over det kapitalistiske tyranni og befriet samfundet for kapitalmagtens knugende åg. Det stygge optrin, jeg før skrev om, foregik i en afkrog af festpladsen, så kun få anede, hvad der foregik. Nogle dårlige elementer, og sådanne findes jo i alle partier, havde fået den forrykte idé at trænge ind i st. Johanneskirken, og på en eller anden måde havde de fået gassen tændt derinde. Og nu begyndte de på et syndigt leben. En fordrukken musiker, der spiller på en eller anden knejpe, satte sig ved orgelel, og en forhenværende knejpesangerinde, der nok endogså har hørt til prostitutionen, inden denne for nogle år siden ophævedes, gav sig til at synge. Det var en net kirkekoncert, de leverede — lutter gemene viser, og tilhørerne nede i kirken klappede, som de var på et forlystelsessled. I pavserne trådte en fyr, de nok for mange år siden har læst til tteolog, men nu, efter hvad man siger, logerer i „ Holger danske “, op på prædikestolen og holdt taler deroppefra, og de var nok ikke for fine øren. Du kan nok tænke dig, kære fader, at jeg i høj grad er oprørt over sligt. Du kender mine fremskredne anskuelser også i religiøse sager, men jeg og enhver alvorlig socialdemokrat misbilliger disse drengestreger, hvad vi end tænker vin, hvorledes der skal i fremtiden forholdes med kirkerne, som jo er hele samfundets ejendom, og som vel næppe i fremtiden kan overlades til et enkelt religiøst samfund. Religionen er jo nu kun en privatsag. Nogle af kirkerne må vel gå på omgang mellem de sekter, der vil leje dem, og andre må vel inddrages til virkelig offenlige formål; der vil jo nu trænges i høj grad til store offenlige lokaler. Optøjerne i kirken varede ved, indtil nogle fornuftige mennesker fik fat på et par af lederne. De havde nok deres hyre med at få krammet på de gale mennesker, men endelig lykkedes det dog for dem at få gassen slukket og spektakelmagerne drevne ud. Men det var jo egentlig om i dag, at jeg skulle skrive. Du kan nok tænke dig, vi var på plelten i dag længe før kl. 1. Vi har jo god tid til at gå fra værkstedet; der er næsten ingen ting at bestille, fordi storborgerne intet køber, og ingen lader noget arbejde udføre, men det er kun en overgang; når staten først overtager hele produktionen og bliver den eneste arbejdsleder, så vil der igen blive gænge i tingene. Altså kl. 12 var jeg i Fredericiagade, og med lidt besvær lykkedes det mig at trænge ind i den gamle rigsdagsbygning, hvor nationalforsamlingen holder møder i den store sal, der tidligere benyttedes af folketinget. Ministeriet, siger man, holder etatsråd oppe i landstingssalen. Alle de, der kom senere, måtte stå udenfor, og gården og hele Fredericiagade skal have været stoppende fuld; nogle mennesker skal være blevne trampede ned, og et barn skal være trådt ihjel. Der var jo ingen til at holde -orden, da -politiet er opløst og militæret hjemsendt; det frivillige korps, „ de røde jægere “, har så meget at tage vare, at de kun kunne afgive to mand til at holde vagt inde i bygningen, uren også det er kun en overgang, vi lærer snart selv at være vore egne ordenshåndhævere. Jeg kom altså ind i bygningen, men alle tilhørerpladserne både oppe på balkonen og nede i salen var så overfyldte, at det knagede i balkonens gamle, rådne træværk, så man troede, den snart skulle styrte ned. Men så fandt vi på at gå ind i salen; de to røde jægere var gåde op i snapstinget med et medlem af nationalforsamlingen, og der er jo også nu god plads i salen. Nogle satte sig oppe i den tidligere kongeloge, hvorfra draperierne er tagne væk; vi andre stillede os op langs væggene, men da der stadig kom flere til, blev der jo ganske vist lidt kneben plads for medlemmerne af nationalforsamlingen; de måtte skubbe sig frem til deres pladser. Klokken blev ikke så lidt over 1, inden mødet åbnedes. Der skulle forhandles om den af a. C. Meyer stillede dagsorden, hvori regeringen opfordredes til uden tøven af iværksætte statens overtagelse af alle arbejdsmidler, fabriker, maskiner, jord osv. og af påbegynde samfundsproduktionen under statens ledelse. Meyer talte kort; han sagde, af nu havde man længe nok snakket; nationalforsamlingen var intet studentersamfund, hvor man kunne nøjes med af snakke om radikale spørgsmål, nu skulle der handles radikalt. Vi råbte hurra, så det kunne høres ud på gaden. Hørupperne, Hørup, Henning Jensen, Bing, j. K. Lauridsen, og hvad de herrer nu hedder, der sidder på bænken ovre ved vinduet til højre, var blege i ansigtet, de sad og stak hovederne sammen og vrissede arrigt, når nogle af tilhørerne, som stod bagved, gav dem stikpiller. Så rejste Hørup sig. Han forsøgte af smile, men det var et arrigt, surt smil, og så begyndte han med sine gamle forsøg på af være morsom. Jeg husker ikke engang, hvad det var, han sagde om, af det var uklogt af forhaste sig, af man skulle se tiden an; alt drejet i denne kedsommelige maner, som han tror er vittig. Men vi tabte tålmodigheden. „ Ingen flovser her! “ lød det fra alle sider i salen. Så glemte han at smile, blev tindrende gal og talte i høje toner, som hvert øjeblik blev afbrudt af hånlige tilråb og lattersalver. „ Jeg har ikke fortjent en så hensynsløs behandling, “ sagde han, „ jeg og mine venner har været banebrydere for jer, i tale og i skrift har vi forberedt vejen for jer, aldrig var i nåde derhen, hvor i nu er, uden vor hjælp. Jeg har et stort krav på jer taknemmelighed, og jeg tåler ikke denne uforskammede behandling, jeg tåler den ikke. “ Videre kom han ikke; en stor, stærk smed, der var blandt tilhørerne, havde stillet sig op foran ham og slog nu med knyttet næve ned i burdet, så Hørups papirer fløj til alle sider, og så råbte han: „ Nu sætter du dig ned og lukker din arrige mund, ellers skal du komme den samme vej som alle de storborgere, vi sidste gang heldte ud her! “ Bravoråb og håndklap lønnede denne raske optrædæn. Så blev dagsordenen vedtaget; hørupperne stemte ikke. Nu er jeg træt og søvnig. Mere næste gang. Holder „ Østsjællands folkeblad “ jer nogenlunde underrettet om sagernes gang. Svarre står vel på det samme meningsløse mellemstandpunkt som Hørup, men det skal snart blive bedre. Herinde udkommer nu kun st blad, „ Social. Demokraten “, der er regeringens blad. De blade, der knurrede, blev lukkede, og „ Politiken “ gik ind af sig selv. Socialismens modstandere var nu alle rasende på den, og arbejderne betakkede sig for et så blakket organ. Jeg hørte i dag, at „ Social-demokraten “ skal være organ for hele landet; fra de lokale trykkerier skal der kun udgå et tillæg til det med stedlige nyheder. Så får du endelig et godt blad at læse. Jeg har selv skrevet et par ord til Ane Margrethe, men hils også du hende fra mig, når du ser hende. Jeg ville gerne have hende herind, hun er for god til at gå og slide derovre i Højelse. Lev nu vel. Din hengivne søn hans Sørensen Ejby. husmand Jens Sørensen. Ejby pr. Køge. København, d. 24. Maj 1902. Kjæræ fader! I dag kun et par ord. Hvorfor har jeg ikke hørt fra dig? Jeg har hver dag gået og ventet på brev. Eller er dit brev gået tabt? Det er nok muligt, thi der er lidt uorden i postgangen, men det er kun en overgang. Flere af de højtstående postembedsmænd er blevne afskedigede, forflyttelser har fundet sted, og mange af de tossede gamle postbude, der ikke kan finde sig i den ny tingenes tilstand, har selv taget deres afsked, og de unge socialistiske postbude har dårligt ved at forliges med postekspedienterne, der naturligvis mener, at de kan kommandere som i gamle dage. Så går det naturligvis ud over postbesørgelsen, men det er kun en overgang. Skriv nu igen. Jeg længes efter at høre, hvorledes det går nede hos jer. Den socialistiske kommissær, der skal til Køge — han hedder Kristian Andersen og har oprindelig været skræddersvend, men blev senere forretningsfører — er jo allerede afrejst for flere dage siden; hvorledes synes i om ham? Det skal være en rigtig rask københavner. Herfra er kun godt at melde; de længe forhalede reformer, der har ligget forberedte, gennemføres nu slag i slag. Allerede for en uge siden er statsproduktionen i gang på værkstedet her i Adelgade. Vi har selv valgt mestere og for-mænd; mine kammerater valgte mig til at være den ene af formændene. Fra Ane Margrethe skal jeg hilse, hun kom i god behold hertil. Hun får snart en stilling, og så er bryllupet ikke langt borte. Sig for resten til dem, du taler med, at de ikke skal rejse hertil. Rygterne om, at staten her giver vellønnet arbejde, og om de gratis theaterforesfillinger og alle de mange andre forlystelser har fremkaldt en aldrig set tilstrømning hertil af arbejdere fra provinserne, både fra by og land. Det er ikke muligt at bringe orden herinde. Regeringen har da også måttet omdanne det frivillige korps „ de røde jægere “ til et hvervet politikorps; de såkaldte „ Frihedsmænd “ — de tidligere venstremænd — kalder dem for de røde gendarmer. Men, som sagt, sig, at alle skal blive hjemme. Det hedder sig nemlig, at bliver det således ved, vil der blive udstedt en lov, der forbyder alle indtil videre at forlade den by eller det sogn, hvor de hører hjemme. Det kan måske more dig at høre, at dønnergård er vendt tilbage fra Amerika. Du har vel læst i „ Østsjællands folkeblad “ om den almindelige amnesti for alle, der har dom over sig for tyveri, bedrageri og lignende forbrydelser. Det er en human foranstaltning; naturligvis drager nogle, som ikke fortjener det, også fordel af den, men vist er det, at den uheldige samfundsordning bærer skylden for langt de fleste af disse forbrydelser, og det er dog synd, at en fattig stakkel skal sidde indespærret årevis, fordi han har forgrebet sig på penge, som en arbejdsudbytter har pint ud af os arbejdere, og som han ikke har mere moralsk ret til at beholde end tyven, der tager dem fra ham. Det hedder sig, at dønnergård nu søger ansættelse i statens tjeneste. Lev nu vel, og skriv snart. Din hengivne søn hans Sørensen Ejby. Til snedkersvend hans Sørensen. Adelgade 82, København. Ejby, d. 28. Maj 1902. Min kære søn! Jo, det var ganske rigtigt, som du havde gættet. Mit første brev til dig må være gået tabt. Det skal du nu ikke være fortrydelig over, thi det ville kun have gjort et skår i din glæde over det, man kalder den nye tingenes tilstand. For resten bliver du næppe mere glad over dette brev, men du må ikke være vred på din gamle fader herfor; de gamle ben kan jo ikke løbe om kap med de unge. Jeg må ærligt tilstå, at jeg er helt ør i hovedet, når jeg tænker på, hvorledes alt dette skal ende. Du skriver stadig, at det kun er en overgang, men jeg frygter for, at det kun bliver en overgang til det, som værre er. Det brev, som er gået tabt, handler om den ulykke, der har ramt os gennem beslaglæggelsen af den sjællandske Bondestands sparekasse. Jeg havde af vor naBo, gamle Jens Jen, hørt, at der var noget galt fat, og så tog jeg ind til Køge for at tale med Niels Olsen fra Magleby, Hain du ved, der i så mange år har været vor kontordagsbestyrer. Jeg har måske ikke før sagt dig, hvor mange penge jeg havde i sparekassen, men det var 800 kr. Din salig Mo ' r snakkede endnu på sit dødsleje om, hvilken glæde der ville blive, når du og Ane Margrethe en gang skulle sætte Bo, og jeg så kunne fortælle jer, at jeg kunne give jer en håndsrækning af de penge. Jeg måtte love hende, at jeg skulle fortælle jer, at nogle af pengene havde hun tJent på haven og hønsene. Nå, nu slipper vor Mo ' r da for den sorg. Jeg tog altså i lørdags ind til Køge hos kontordagsbestyreren. Han var i et svært dårligt humør. Og dér fik jeg da at vide, hvor galt fat det var. Lidt efter mig kom gårdmand Peder Hansen fra Højelse. Til os fortalte kontordags bestyreren, hvorledes det var gået. Jeres regering har beslaglagt pengene i alle banker og sparekasser og derfor også i den sjællandske bondestands sparekasse. Da den socialistiske kommissær kom ned i ny Vestergade i København, nægtede Alberti at udlevere kassen, regnskaberne og bøgerne; men de røde jægere, der havde nogle smeddesvende med, brød jærnskabene op. Niels Olsen fortalte, at der skal være indledet kriminel undersøgelse mod Alberti, fordi han, da jeres revolution brød løs, har bragt kassebeholdningen i sikkerhed; men selv om det er sandt, hvad hjælper så det. Alle prioriteterne, hvori det meste af kassens penge er anbragt, skal jo sleltes, når staten overtager jorden som sin ejendom. Vi tre talte længe om den sorg, der ville ramme mangen flittig og stræbsom mand, og medens jeg opholdt mig på kontoret, foregik der da også en mængde rørende scener. Langs ned ad vejen udenfor huset stod en tæt pakket menneskemængde, piger og karle, gamle og unge; de fleste var småkårsfolk, der rundt om fra egnen var vandret hertil for om muligt at redde deres skillinger, som var så surt erhvervede ved næringers slid og slæb, ved afsavn af mangen glæde og ved et nøjsomt liv. Ingen forstod, hvorledes det var muligt, at man kunne berøve dem deres rette ejendom, og alle ville de derfor høre erklæringen herom af selve kontordagsbestyreren. Man græd eller rasede og skældte, når man havde fået syn for sagn. Men det var heller ikke lystelige historier, man fik at høre her. En pige nedefra Karlslunde havde nu næsten sparet så meget sammen, at hun snart kunne foretage den af mangel på midler så længe opsatte rejse til Amerika, hvor kæresten ventede hende, og nu var alt håb ude. Hun var rent ude af sig selv af fortvivlelse, græd og jamrede. En gammel mand fra ølsemagle bandte og svor på, at han ville mase de kæltringer, der havde vovet at frarøve ham alt, hvad han ejede; han kaldte regeringen i København for en tyvebande, og det endte med, at han kom i en voldsom kamp med ve tilstedeværende socialistiske politikommissærer, blev overmandet, bagbundet og i en frygtelig forslået tilstand anbragt i et af jærnbanestationens pakrum, der jævnlig i denne tid benyttes som arrestlokale. Jeg kan nu heller ikke få i mit hoved, hvad du og dine venner stadig lærer, at sparsommelighed ikke er en dyd, der fortjener sin løn. Ja, jeg ved nok, at du siger, at i den socialistiske stat skal en fornuftig sparsommelighed være en almindelig borgerdyd i hele samfundets interesse, og at dette samfund bliver så rigt, at der for resten ikke bliver nødvendighed for megen sparsommelighed. Med den rigdom har det vistnok foreløbig lange udsigter, og menneskene har vel ikke helt skiftet sind. Jeg er bange for, det bliver småt både med fliden og sparsommeligheden, når de, der er flittige og sparsommelige, ikke får nogen glædæ deraf. sig mig, hvad mening er der i, at en dygtig, brav og flittig Karl skal gå i spænd sammen med den første den bedste dovenkrop og drukken-diderik. Se nu f. Eks. ham, den lange Lars Christian, ham, der fra faxeegnen kom herop for en del år siden, „ dovenLars “, som man kalder ham, en krabat, der aldrig har gidet bestille noget, men ligget på sognet, drukket sig fuld og søgt slagsmål med alverden; han bryster sig nu, kan du tro. De nye tilstande, det er vand på hans mølle, og han taler allerede højt om, hvad han skal vise folk nu. „ Nu er det min tur at komme ovenpå, “ siger han, „ og jeg skal pinedød nok vise gårdmændene noget andet! “ og så slår han knoerne i bordet, så glas og flasker danser mellem hverandre. Det forstår nu han ved „ Frihed, lighed og broderskab “. Se det var nu omtrent det, der stod i mit brev, som de socialistiske postbude vel har tabt i en af Københavns rendestene. Ja, så var der rigtignok også en faderlig anmodning til dig om, at du ikke blander dig for meget ind i det nye væsæn derinde i byen. Det kan godt være, at i derinde har ret i, at verden ikke er så god, som den burde være; men jeg har nu alderdommens erfaring for, at der skal noget mere tid til at gøre den bedre, og at dette må ske lidt efter lidt. Tro du mig! Vendes der sådan op og ned på alt i en fart, så går det galt, og så vil de, der ved revolten var kommet højest til vejrs, snart komme dybest til bunds. Jeg er allerede bange for, at du har ladet dig gribe for stærkt af de moderne talemåder, men husk, at det er kun ord, ord og ikke andet. Men hvad jeg nu har at fortælle, er ikke af fornøjeligere Art. Du spurgte mig om, hvad jeg syntes om jeres kommissær, den forhenværende skræddersvend og senere forretningsfører Kristian Andersen. Ja, når jeg skal sige min mening, så kunne jeg nok ønske ham en hel del anderledes. Jeg traf ham i går henne på andelsmejeriet. Da jeg tilfældigvis kom derover, var han dér sammen med nogle af bestyrelsen. Han er en spinkel sprællemand med et rødt skærf om sin lapsede dragt. Han gik op og ned ad gulvet med hatten på snur. Jeg tror, han mente, han endnu stod på talerstolen inde i Rømersgade. Han snakkede vidt og bredt om, hvorledes landboerne havde sukket under kapitalisternes åg og i virkeligheden ikke havde været ejere af deres jord. Nu ville det blive anderledes; nu skulle de ligesom byarbejderne have det fulde udbytte af deres arbejde. Unge Jens Christoffersen spurgte ham, om vi da herefter ikke skulle betale renter af vore prioriteter. Men så tø ' r han op. „ Om vi troede, at vi skulle have lov til at berige os på samfundets bekostning; hvad vi bildte os ind. Sådanne dumme bønder, som troede, at de skulle mæske sig på byarbejdernes sved, de arbejdere, der havde frelst samfundet! Nej, naturligvis skulle vi nu betale renterne til staten; vi måtte foreløbig kun betragte os som forvaltere på vore ejendomme, der hørte hele samfundet til. Snart skulle det hele lægges om til fællesdrift. “ Så gik han over til det, hvorfor han egentlig var kommen. Andelsmejeriets smør skulle sendes til kommissionen for den udenlandske handel i København; det samme gjaldt om flæsket fra andelsslagteriet i Køge. Penge fik vi ikke for det, men vi fik anvisninger på, hvad vi havde leveret. De skulle så senere blive ombyttede med kuponbøger, der skulle give os ret til at få, hvad vi brugte, fra de statsmagasiner, der ville blive indrettede i Køge, ligesom i nu nok har dem i København. I hovne ord formanede han os til, at levere gode varer, bedre end hidtil, ellers ville vi som utro forvaltere blive safte fra vore ejendomme og andre indsatte i vort sted. Om høsten og hvorledes det skulle gå med den, ville han sige os nærmere besked. Ja, det bliver vist en god besked, vi får fra den kant. Kommissæræn selv er det mest uvidende menneske, man kan tænke sig. Han synger vel: „ det lysnede i øst “, men han ved hverken, hvor øst eller vest er. Han passer lige så lidt til vore forhold, som hans tyndsålede sko passer for leræltet herude, og han er stadig til latter for beboerne for sine dumheder. Jeg tror minsæl, ikke engang dyrene hover ham. Mette skrædders kalkunske hane farer i ham, hver gang han går ned ad gaden, hundene bjæffer ad ham som ad den værste stodder, og bytyren, der er tøjret udenfor Ole Jeppesens vænge, tilkaster han: stadig et par øjne, der ikke lader ane den bedste behandling af denne hanswurst ved lejlighed — kan være, alt det ligger i den røde klud, han har omkring maven. Med kosten er han heller ikke rigtig tilfreds. Flæsket er snart for fedt, snart for salt, brødet er for groft, og vort daglig-øl er ikke godt nok. „ En bajer! “ siger han, er bedre, og så vandrer han fra jægerkroen til kildebrønde kro og fra skillingskroen til Køge for at slukke tørsten; men vejene falder ham lidt lange, og han savner stærkt den elektriske belysning, som han er vant til inde i hovedstaden. Jeg véd ikke, om det er længsel, der bevirker det, men han synger stadig om aftenen: „ København er dejlig — “. Om morgenen, det vil sige ved tolvtiden, derimod er han ikke rigtig vel og klager over hovedpine. Du skrev i et af. dine breve om redaktør svarre; med ham tog det en hurtig ende; han blev, som du vel kan tænke, redaktør af det lokale tillæg til „ Social-demokraten “. Men han kom hurtig op at skændes med kommissæren. En dag, da svarre havde skrevet en venlig notits om Hørup, sagde kommissæren, at han havde gået udenfor det lokale. Så afsatte han ham og indsatte redaktionssekretæren i hans sted. Nu er han lokal redaktør, så længe det varer. Svarre skal, efter hvad der siges, have såt ordre til at indfinde sig i København og overtage en plads som korrekturlæser ved „ Social-demokraten “. Det er en stor skam at handle således med den mand; men mon han for resten har været os en klog rådgiver? Nå, lad ham gå med fred; har han sejlet, må han nu selv bøde for det. Jeg kan ikke slutte mit brev uden at pålægge dig at have den største omhu for Ane Margrethe derinde i den store by; thi navnlig efter at jeg har hørt denne vindbas af kommissær omtale livet derinde, er jeg bange for, at hun er stærkt udsat for fare og fristelse. Jeg kender jo ikke selv, hvorledes det går til i store stæder, men jeg har oftere set unge bønderpiger komme tilbage her til egnen på en måde, der har bragt skam og skændsel over dem selv og deres familie herude. Du ved jo, hvor stærkt jeg glæder mig til, at hun og du skal blive min trøst og hjælp i alderdommen, så du vil ikke forundres over denne anmodning fra din gamle fader. Til husmand Jens Sørensen. Ejby pr. Køge. København, d. 10. Juni 1902. Kære fader! Tak for dit brev, som det var mig en sær deles stor glæde at få; ja, jeg mener naturligligvis, at jeg var glad over at høre fra dig, men mindre fornøjet var jeg naturligvis over det, du skrev. At du ikke ser på alt som jeg, kan jeg så godt forstå, og jeg vil indrømme dig, at til en begyndelse kan der nok være noget, der ser ud son: en uretfærdighed, men — ja nu ler du vist ad mig — det er nu alligevel kun en overgang. En af vore store talere sagde for ikke længe siden: man kan nu engang ikke lave røræg uden at slå æg i stykker. Og fro du mig, fader, du og vi alle vil snart få rigelig erstatning for de penge, du og den kære salig Mo ' r har sparet op til mig og nun Ane Margrethe, fra hvem jeg flittig skal hilse; men om hende mere senere. Statsproduktionen og hele den socialistiske ordning er nu i fuld gang herinde. Man begyndte de første dage med de store fabriker, som Burmeister & wain, Rubens fabriker, magasin du nord, vort snedkerværksted i Adelgade osv., men efterhånden blev flere og flere forretninger dragne ind i statsproduktionen. Vognkjørselen er bleven en statsinstitution, mælkeforsyningen og slaglerforretningen ligeledes osv. osv. Endnu drives der lidt privat-kapitalistisk forretning, væsenlig som smugbedrift, men det får vi snart bugt med. Ja, jeg véd ikke bedre måde at forklare dig, hvorledes alle forhold nu er ordnede, end at fortælle dig, hvordan jeg selv lever, men først må jeg forklare dig den manér, hvorpå pengeforholdene er ordnede. Alle penge, Sedler, guld, sølv, værdipapirer med mere, er satte ud af kurs. De skal egentlig afleveres til finansvæsenet, men storborgerne søger at skjule, hvad de kan, og med skam at melde har jeg set mange soeialister gøre det samme. Nå, lav dein det, de får ikke megen glæde deraf! thi man vil snart ikke kunne få noget for de penge. Men når det opdages, at storborgerne skjuler pengene, så bliver de naturligvis nappede. Forleden morgen, da jeg skulle ned ad Kjøb-magergade, mødte jeg et stort optog. Det var en af de røde gendarmer, der trak af med en ældre, fint klædt dame, som hele tiden gik og græd og bad gendarmerne om at slippe hende. De blev fulgt af en hujende sværm. Hun var kommen ind på vajsenhusapotheket og havde spurgt, om hun kunne få et pund chokolade. Ekspedienten, en god socialist, sagde, at det kunne hun selvfølgelig, om han blot måtte få anvisningen fra kommunelægen; thi nu udleveres jo alt gratis fra apottekerne mod kommunelægernes anvisning. Men så havde hun bøjet sig over mod ham, havde givet sig til at hviske, og til sidst havde hun taget en portemonnæ op og vist ham, at der lå flere guldstykker deri. Så lod ekspedienten gendarmen hente. Hun blev nu transporteret til den gendarmstation, der er oprettet på højbroplads. Og det ender naturligvis med en husundersøgelse i hendes hjem. Men tilbage til det nye pengesystem; det, der nu gælder, er kuponbøgerne. Enhver mand og kvinde, som arbejder, og alle, der kan, skal arbejde, får hver lørdag en kuponbog, lydende på éns navn; alle kuponerne er også overskrevne med øns navn, og udgives de af andre end én selv, bliver den, der vil betale med dem, straffet. De er tillige forsynede med dato; hvad man vil have for dem, må man købe i den kommende uge. Det er jo nemlig ikke meningen, at nogen må samle til bunke. Ellers fik vi snart den sociale ulighed igen. Kun i beklædningsmagasinerne gælder de for tre måneder, så at man kan spare sammen til en dragt. Kuponer, der ikke er benyttede inden fristens udløb, er ugyldige. Den nye „ Værdimåler “, således kalder man den, er den otte timers normalarbejdsdag; thi du ved jo, at arbejdet er kilden til al værdi. Ved fastsættelsen gik man ud fra, at en arbejdsdag for alle mænd og kvinder, uden hensyn til, hvad arbejde de udførte, burde have en værdi af 3 kroner for mænd og 2 kroner for kvinder. En uge-kuponbog består af 6 sider, for de 6 arbejdsdage, og hver kuponside indeholder i mændenes bøger 12 kuponer, i kvindernes 8 kuponer; hver kupon svarer altså til, hvad vi i de gamle penge ville kalde 23 øre; derefter er så prisen fastsat i statsmagasinerne, statskøkkenerne, statslogishusene osv. kvinderne er meget vrede over, at deres arbejdsdag ikke er anslået til samme værdi som mændenes. Og i går aftes var der et stort kvindeprotestmøde i kasino. Det gik nok meget varmt til, og da flere talere kom med oprørske ytringer mod regeringen, bævede gendarmeriløjtnanten til sidst mødet under et øredøvende spektakel. Du vil jo kunne forstå, at i en sådan overgangstid, hvor alt er så nyt, kan man ikke tillade folk således at præke oprør. For resten må det jo også siges, at kan virkelig alle få et udbytte, der svarer til 3 og 2 kroner i gamle penge, så er det til en begyndelse ikke dårligt. Nogle tjente vel mere før, men langt de fleste meget, meget mindre. En mand og kone har altså nu det at leve af, som før kostede 5 kroner, og så skal de ikke forsørge børnene, der er i opfostringshusene eller på læreanstalterne — alt børnearbejde er afskaffet — og de gamle og svage er i asylerne. Men nu til beretningen om, hvorledes jeg har det dagen igennem. Jeg bor i et logishus i Borgergade. Jeg fik maget det så, at jeg deler værelse sammen med hans Madsen fra Højelse. Værelset er nu egentlig ikke så godt; det er et mørkt gårdværelse, lovlig lille. Jeg boede unægtelig bedre før i mit kønne, lyse kvistværelse i Ravnsborggade, hvor jeg boede alene; men man må tage det, som man kan så det. Her er så knapt med plads, dels fordi så mange er indvandrede hertil, og dels fordi vel mange har haft det meget dårligere før; så må vi andre slå af på vore fordringer, for at det kan blive alvor og sandhed med vort løsen: lighed og broderskab. For dette logis betaler jeg hver dag 2 kuponer; det bliver altså 15 kroner om måneden i gamle penge. Det er noget vel dyrt, særlig da vi selv må gøre værelset i stand. Men det er jo meget rigtigt af de styrende, at de ikke går for flot til værks; der må spares i begyndelsen, til man ser, hvordan den nye produktionsmåde forøger værdierne; så vil der vel nok blive adskilligl mere til hver enkelt. Så bliver efterhånden også husene nok byggede om efter den nye tids fordringer. Når værelset er i orden, går vi til de kældere rundt omkring, hvor staten har indrettet kaffehuse; der sår vi kaffe, brød og smør — ja, jeg mener egentlig margarine, thi smør har jeg i den sidste tid ikke smagt. Vi kan spise os godt mætte, men kaffen er lovlig tynd, og brødet er ikke så godt sone tidligere, synes jeg; men det er måske en indbildning. Dog sagde forleden en mestersvend fra en af statens brødsabriker, at brødet virkelig ikke var så godt som før; svendene sjuskede, sagde han, og statskontrollørerne klagede stadig over, at brødet stod staten i for høj pris; det måtte gøres simplere. For dette måltid betaler vi 1 kupon. Arbejdstiden på de 8 timer — det er for resten lovet, at den snart skal indskrænkes til 6 - er lagt således, at vi begynder kl. 8, derpå arbejder vi til kl. 12, så har vi middag til kl. 2, og så arbejder vi til 6. Men siden jeg nu er ved maden, så bliver jeg ved den. Vi spiser to gange, kl. 12 og kl. 6, og vort spisehus er i det tidligere exercerhus i Gothersgade, hvortil man har bygget store køkkener ud i kongens have. Vi sår varm mad begge gange, men jeg er dog ikke ganske tilfreds. Lokalel med de lange, nøgne, kalkede vægge og de lange fyrretræsborde er ikke rigtig hyggeligt, og så må man lidt vente længe, før man sår plads. Maden kunne også være bedre, men den må jo være indrettet på en kolossal masseproduktion, og der kan ikke blive megen afveksling i retterne; al maden synes mig så løjerlig op-spædf. For hvert måltid betaler vi 2 kuponer, altså i gamle penge 50 øre hver gang. Øllet betaler man særligt, men det er også det, man kommer nemmest til; fra statens ølaftapningsanstalter, der findes i hver gade, kan man afhente 3 flasker for 1 kupon. Der drikkes også meget. På værkstedet er der dem, som drikker for 3 kuponer om dagen. Går man så lidt ud om aftenen, og noget skal man dog forstå den lange fritid med, så går det atter ud over kuponerne. I tteatrene og variétéerne — tteatrene holdes åbne i sommer — | Villiam Secher | Villiam Secher | Villiam Secher | 726 |
1896_Skjoldborg_EnStridsmand | Johan | Johan | Skjoldborg | null | 1,896 | En Stridsmand | male | male | dk | 315 | Skjoldborg | En Stridsmand | Skjoldborg | En Stridsmand | Fortælling | null | 1,896 | 187 | n | roman | Gjellerup | 1.25 | KB | null | null | null | null | null | 15 | 201 | 729 | Other | 0 | 0 | 0 | i. Fra skagerak slynger sig ind over fladt land langstrakte flyvesandsbjerge, der samles i knuder og spredes i kæder. På fladerne mellem disse sandmiler stiger høgen op fra ensomt liggende hytter, og her gå nybyggeres plove. Her er et urgammelt, udyrket land for ungt mod og unge arme, for dem, der ikke eje guldnøglen, som åbner indgangen til de fede marker, hvor kløveren gror. Her er ingen menneskohånd til at lede vandet, der siver og rinder, hvor det vil gennem klittens golde sand, afsættende rølket rust på græssets stængler, som svaje i den stille strøm. Et herreløst land for jordens kryb og Markens dyr. fjernt fra kommer en enlig vandrer hen over en sådan klitfladning. Indtrykket af ham synes næsten at forsvinde i denne natur, hvor menneskets spor er små og få. Men han træder så fast og sikkert i jorden, som han ikke tvivlede om at kunne undertvinge den. Der er ungdommens kække spænding i hans holdning og livsmodets friske takt i hans gang. Og når man ser det frejdige blik i denne nybyggers brune øje, så forstår man, at her blinker en natur, der er mægtigere end hin. Hen mod det lyngtækkede hus, hvor han har rejst sin Arne, styrer han sine trin. Og der bukker han sig ind gennem den lave dør. » Nå, hvad sagde så Jens Nørgård? « Spurgte konen. » Jo «, svarede Søren, idet han trak sin vadmelstrøje af og hængte den på et søm i bjælken, » han ville nok lade pengene blive stående, til vi kunne få et ordentligt krcditforeningslån! « » Det var jo godt! « » Jo «. Han lod hånden fare gennem håret og så ud af vinduet. » Jo, det forstår sig! « » Jeg tykkes, ligesom der er noget i vejen for dig, Søren! « » Mig! — nej! Der kan jo altid være sådan et og andet. Nej ellers.... « » Der er noget, du tænkor på, Soren! — hvad? « Han så venligt til hende; » Er der noget jeg tænker på! « Hun flyttede sig tæt til ham og sagde indtrængende: » Der er noget! « Han smilede. Derefter sagde han hastigt afbrydende: » Hvad var det, jegvilde sige — æ — har Niels pind ikke været her i dag? — nå, for han snakkede om, at han ville have mig til at grøfte for sig «. » Nej, men.... « » Det ør sandt! Gamle Ane Sofie har da hængt sig i nat, spurgte jog oppe i byen! « » Har hun hængt sig? « » Lus og møg og sult var jo ved at æde hende op, og i dag skulle hun have været i fattiggården. Dér har hun jo aldrig villet hen, og så i nat hængte hun sig i sengebåndot! « » Herregud! Det sølle, gamle skrog! Hun var da ellers så skikkelig «. » Hellig-per mente rigtignok, at hun brænder i helvede, og på ham at tykke var det helt rosomt, men.... « » Hum, ja — hellig-per! « — » Nå, Ane! jeg må ud at grave et stykke inden aften! « udbrød han og sprang rask op. » Er det så ikke bedst, du trækker dine daglige bukser på, bitte far!.... Hm! Det sølle, gamle skrog! « Sluttede hun tankefuld. — da solen luende rød var sunken ned bag havets klitter, kom Søren Brander.ind fra arbejdet mod blodet bankende i alle årer, med sveden dryppende fra øjenhårene, og satte sig træt på bænken. Der var stille ude og stille inde. En rigtig mørkningsstilhed, hvor al livsvirksomhed ånder ud i aftenhvile, og tankerne let blive til drømme, — især for en mand, der sidder i sit nybyggerhus og lytter til hustruens sang over vuggen, hvor den førstefødte ligger. Han blev længe siddende. Tonerne tyktes ham så fulde af håb. Og der var [ligesom andagt i at høre på, syntes han, alligevel det var ikke andet end en vise. Da sangen hørte op, rørte ingen sig længe, — som vare de ængstlige for at skræmme noget bort. Endelig sagde han lavt: » Jeg snakkede da også med min far i dag! « Han tav med, at han havde truffet ham dinglende på gaden, og at han havde hjulpet ham i hus, thi han mærkede endnu skammen brænde på sin kind efter spidsroden forbi de mange nysgerrige øjne. Han så tydeligt for sig det sørgelige billede af den gamle, forfaldne mand, der sank holdningsløs ned på stolen, med det dorske blik, de syge klynk og den fuldes letfældte tårer ned ad slappe, posede kinder. Men tillige følte han dybere end før, at denne mand var lians fader, og at de to hørte sammen. » Hvordan står det sig? « spurgte hun deltagende. » Å, — hvad — « » Han bo’r vel ved svenskeren endnu? « » Ja, og brød-karen er der også «, svarede han med øjnene mod gulvet. — » Det er ikke så godt for sådan et gammelt menneske, Ane! « » Nej, det er jo ikke så godt. « » Jeg ville endda nødig, han skulle på fattiggården; det ville gøre ham gruelig ondt, den gamle! « Sørens røst skjalv og havde den rene og ægte klang, som altid følger de ord, der kommer fra et varmt og godt hjerte. Hun rejste sig uvilkårligt, satte sig på hans knæ, lagde sin arm om hans Hals og legede med hans hår. Nu vidste hun, hvad det var, der før havde optaget hans tanker. Efter en stunds forløb, efter en lang række forestillinger og overvejelser, ytrede hun: » Jeg véd ikke, Søren! skulle vi prøve at tage ham ud til os! Han svarede glad: » Tykkes du, bitte Ane! så vil jeg da ikke have imod det! « » Vi kommer vel over det «, mente hun. » Ja, det er jo ikke for det meget, han spiser, men.... « » Det værste er snart med sengeklæder, -- men lad os i guds navn prøve det! « Han knugede hende til sig. » Hvad sagde Jens Nørgård ellers? « Spurgte hun. » Jo, han var meget ferm. Jeg skulle da se hans besætning og sådan.... og så ville han sælge mig en moseparcel! « » Nå! « » Men der kan jo blive nok at rykke i foruden. Vi skulle jo have bygget en smule til sommer, — det kan den gamle hjælpe ved! — og sådan. — når vi så kunne få et par stærkere stude og en ko eller to til, se så kunne vi få det godt, Ane! « udbrød han og gyngede hende. » Mon vi så ikke kunne få lidt mere inden døre også? « » Jo, jo! — og som vi får mere dyrket, vi har jo jord nok, så kunne vi måske få os en hest, du, og hvad siger du til en fjedervogn, naturligvis en meget billig en.... « » Ja, lad os nu se! — lad os give os tålmodige til det, Søren! Lad os.... « » Dot var da ikke så urimeligt, om vi fik en hest; vel? « » Nej, såmænd! « hun smilede. » Men jeg synes ligegodt.... « Lian lukkede hendes mund med Kys. » Det var kanske slet ikke så galt endda, at vi kom i klitten; - der var da for resten heller ingen andre steder, der ville give sig! « bemærkede Søren, idet han krængede sin vest af, da de skulle til ro. Da de havde ligget noget, sagde han: » Ane! Jeg var tilfreds, vi havde ham herude, den gamle! « i. Søren havde i sine ungdomsår haft brandernes stærke tilbøjelighed til muntre lag. Han var den livligste svend både langt og nær, den bedste kammerat og den lystigste. Han var det så helt, så umiddelbart af hjertets unge lyst, at han rev alle med. Han gav sig hen med oprigtig styrke, med en udholdenhed, der nødig standsede før ved den yderste grænse, den sidste hvid. Derfor var han svinghjulet i sit selskab. Vel havde han passet sin tjeneste upåklagelig. Men i legestuen og ikke ved arbejdet fandt han den susende strakthed, som stemmede med hans livs- trang. årene vare gåde med kådhed, leg og gale streger. For ham henglcde de som en sommerdags timer for den unge fole, der aldrig har haft en sole om sin bringe. Så var vendepunktet kommet. Det var en junidag. Der var folkefest i Kratholm skov ved fjordby, hvor han den gang havde tjent. På festpladsen gik folk med løst hængende tøj og pustede af varme, thi solen brændte lige ned gennem skovåbningen. Fra vaffolbagerier og ildsteder steg røg og damp. Danseboden var en hoppende, mylrende masse, som en gryde i kog. Og oven over stod den tunge luft og bævrede af hede mellem træstammerne. Svir og sværm og til sidst slagsmål. Søren var kommen af vejen, var tumlet over det raslende løv og de knasende grene, ned over engen, som breder sig mellem skoven og fjorden. Iler ved en rindende bæk, hvor nogle runde sten dannede overgangen, sank han ned mellem gule kabbelejehoveder og sov ind. Han vågnede ved, at noget køligt rørte ved hans pande. Ved siden af sad Ane med et vådt' lommetørklæde i sin hånd. Hendes kjole var opkiltet. Hat og overstykke lå noget borte. Hatten var sort, pyntebåndene i brunhvide tavl, og overstykket var lysegråt. Hver enkelthed opfattede han grant. Græsset var frisk af nyfalden hug, bækken klukkede og plaskede frem over den stenede bund, og fra teltlejren lød hornmusik gennem af tensvalen. alle disse indtryk kom så friske til hans bevidsthed; thi han var vågen, som han aldrig før havde været. Det kom af, at den unge vakre pige sad her hos ham, de to alene for sig selv her på den grønne eng. Hans sjæl og sanser kom i de lifligste svingninger. Da han så hendes rene åsyn bøjet over sig, kunne han have klynget sig til hende og bedet hende tusinde gange om forladelse, endog hun egentlig var en fremmød for ham,.... men hun havde så dejlige øjne. Og det var, som noget, der havde ligget dybere gemt i hans indre, kom frem til lys og luft og liv, og dette liv vældede op af glæde over at være bleven til. Han stirrede forundret på hende, som hun var et åbenbare! Lysvæsen, og dog vidste han alligevel godt, at det ikke var andre end Per Madsens Ane fra svingelev, hvem han i over et år havde tjent i gårde sammen med. Hun tog hans hue fra grønsværet og satte den på hans hoved. Ham forekom det, som hendes hånd rørte ved hans hjerte. De fulgtes ad enlige markstior, der slyngede sig mellem korn og højt græs. Og sommernatten var så lys og så fuld af søde dufte.... det var ud fra dette kærlighedsliv, at vendepunktet var kommen. Det var herfra, at han brod ud fra sin slægts letsindige veje. Nu sad han i sin husmandshytte og lod tankerne strejfe ind over fremtidens ukendte land. Han gjorde det med ængstelige anelser, thi det bares ham for, at derude på de mørke og vejløse egne, der stod et stort krav, ingen kan slippe forbi, og ventede på ham med livet i den ene hånd og døden i den anden. Han blev andagtsfuld i sindet, thi livets alvor drog ham nær. Rundt om hans hytte bredte sig det tavse land, der var bunden af lyng og pors, de sure sige og de flyvende banker. Men det var, som om buskene og marehalmen hviskedee til ham om et liv, der lå under deres rødder, et slumrende liv, han skulle vække. Hvor plet drog ham til sig, og her følte han sig fæstet til livstjeneste. Måske var dette ham ikke stærkt bevidst,' men det var alligevel sådanne tanker og følelser, der dannede understrømmen i hans sind i disse tider. » Jeg tror, jeg vil have plantet et læbælte om ejendommen, Ane! « sagde han en dag til sin hustru. » Tror du, det kan gro? « spurgte hun. » Det skal i al fald prøves! « » Det kunne du jo! « svarede hun og så op. » En række træer langs mod skellet, det ville se godt ud, hvad! « vedblev han og så lyst ud for sig. » Ja, bare det ville gro! « » Jorden skulle naturligvis kulgraves og så en stor grøft udenom. Så fik vi det også så herligt for os selv; — og så kunne folk da også se, hvor en boede «, tilføjede han og så til hende med et smil. Hun smilede igen og rystede ganske lidt på hovedet. » Ja, da skal det nok blive, om gud vil, og Ole vil, og tøjet det vil holde, som han siger olo fragtmand! « sluttede han og gik ud i stalden til sine dyr. Bag en alentyk torvemur stod to små stude, to gamle køer og en kalv. Do trippede i båsone, da Søren kom med favnen fuld af tørt klitføder, som de kastede sig over med stor grådighed. Mens de gnaskede på halmen, kælede han for dem, kloode dem og snakkede forskelligt mod dem. Derefter faldt han i tanker, og det varede længe, inden han kom ind i stuen, hvor han satte sig med en bemærkning om, at de måtte se at få bygget til sommer, om det på nogen måde kunne lade sig gøre. — » Jeg tror ellers, at den brogede kalv bliver til et helt hoved, Ane! « lagde han til noget efter. » Det var da morsomt! « » Ja, det tror jeg skam! « Efter en stunds forløb sagde han: » Syng en af din faders viser, Ane, det er så rosomt i mørkningen! « med’ barnet ved brystet vuggede liun takten med overkroppen og sang: ej guld og gods jog spørger om, når jog har sjælero. Er sundhed kun min ejendom, så er jeg glad og fro. Og altid rørt mod himlen klang min morgen- og min aftensang. Og når den gyldne sol opstår, og alt forgyldos her, og alt i stolte blomster står, og agren vipper bæ’r, da tænker jeg, at denne pragt blev til vor lyst ved Herrens magt. Og når mod aften sol går ned, og englen tier kvær, og al naturen ånder ered, jog føler, gud er nær. Da hviler jog min trætte arm, og slumrer ind fra dagens larm. Iii. Allerede i slutningen af februar smeltede sneen, og straks var Søren Brander ude med sit favnemål. Han målte på kryds og på tværs, overvejede og inddelte. Han gjorde det på den ene måde og på den anden måde. Også oppe i de bøje klitter, som tilhørte ham, vandrede han længe om og stod og spejdede til alle sider. Han var ikke stor, vist heller ikke særlig stærk, men enhver af hans bevægelser vare ejendommelige, snare og spændigo, og i det noget blege ansigt, der indrammodos af brunt, kruset kindskæg, lyste et par vågne øjne, der blinkede af energi. en søndag kort efter, før frosten endnu rigtig var af jorden, ilede to mænd med digearbejde i skellet på Søren Branders lod. Det var årie morgen, køligt og tåget, og hvidt pudder hang endnu i lyngrisene. Solen brød dog stærkere og stærkere igennem, glimtede på rimens tusinde krystaller og drev damp og Ange op af den rygende jord. Kampen mellem natten og dagen, vinteren og våren, en'fødselsfest for det ny. Nu gryede det også over Sørens fremtidsplaner, som han i dag troede mere fast på end nogen sinde. Lethændet førte han sit redskab, og tanken syntes at være langt forud for hånden. Arbejdsmanden Jens bjærg, som hjalp Søren, var en tungere natur, der brød tværs på. Han havde så bred en ryg med krydsede seler over en blåstribet bluse. Hans spade gik med et sæt lukt gennem rødderne, og rundt om ham væltede jorden op som fra en gravemaskine. Han var nemlig en overhånds stærk mænd. » Har Peter vibe ikke også lovet at hjælpe dig? « spurgte han og hvilede sine arme på spaden. De knoklede hænder vare lådne af lange, mørke hår. Et stærkt fuldskæg groede over hele ansigtet, og tykt og tæt og langt hang håret ham som en manke ned i panden. Mellem al denne hårvækst sad et par godmodige øjne og smilede i godt lune. » Jo, jog tænker, at han snart skulle være her! « svarede Søren og lod blikket strejfe diget. » Han ligger vel på reden endnu, viben! « » Å, han er ellers en tapper Slider; han er såmænd så stiv som et stykke træ. Men siden han kom på sognet, er han jo som lidt ligeglad! « » Ja, han har jo også den store skade nedenom «, bemærkede Jens og spyttede i hænderne. » Og han har kanske ’også haft en vel ringe indendørs-besætning «, tilføjede han og trykkede spaden ned med sin træsko. » Jeg tror endelig, hun har været flink nok, konen. En krones penge om dagen til en halv snes mennesker, det er sådan hen ved en cirka 10 øre til hver; der kan egentlig ikke være meget at fedte hen ved det, Jens! « » Ile! Nej, det er s’gu sandt og vist, hø! « Jens hev en vældig spadefuld op. » Der har vi manden «, udbrød Søren og smilede. » Øg han tage er også nok ordet med det samme! « » Ja, Peter! « Jens skubbede huen ned i nakken og lo » han er ikke nådig. Han bruser s’gu lige så højt, som han plejer, den arme rad, og fører så stort et sprog som nogen proprietær, bo! Men det lader til, at han holder humøret voddet samme, oghvad så —! « Peter vibe nærmede sig med sit redskab over akselen. Et hul på hans ene træsko var budet med en lap af ot gammelt støvleskaft, og hans blå hvergarnsbukser bar på knæerne store, sorte klude påsyede med lange, hvide sting. Men poter nynnede fornøjet og lod til at være i den lyseste stemning. » Nå, hvad er egentlig meningen med dette her, Søren? « spurgte han og brystede sig. » Jeg ville jo forsøge, Peter, om jog kunne få lodden indhegnet og kulegravet til nogle træer her for vesten, - at begynde med! « svaiede Søren Brander og pegede med hånden. » Træer! « tog Peter på. » Hum! Her kan sandten aldrig gro træer i sine dage! Gud forstår, hvordan mennesker kan' komme på sådanne tanker! « han spyttede foragteligt skrån ud og hug spaden i jorden, som han ville sønderhakke al den dumhed, der var til på denne tåbelige klode. Derefter løsnede han et uldent halsklæde og stoppede frisk kardus i munden. » Ha! hå! To den grøft er minsæl ikke bredere, end en frø kan skræve over den! « ' Jens bjærg løftede sit buskede hoved og svarede: » Jeg tror sikkert, at en vibe mageligt kan ligge her, Peter, om også den breder vingerne! « Så fløjtede Peter vibe en visestump og tog fat med de andre. — efter en anstrengende dag samledes de tro arbejdere om aftenen i Sørens stue. Umalet var bohavet, og nøgent og fattigt så det lille rum ud. De eneste vægprydelser vare to forgyldte nurnberg-bilieder med bibelsk indhold, som Ane i et letsindigt øjeblik havde købt af en omvankende kræmmer, thi det var vel tvivlsomt, om Sørens ragekniv, der hang i en vinkel på et stykke broderet sækkelærred over kakkelovnen, skulle henregnes til pynt. Mændene toge forventningsfulde plads ved bordet. En god beværtning var nemlig den eneste løn, de to husmænd ventede for det villighedsarbejde, de havde ydet Søren. Først kom et, sigtebrød til 25 øre, så en flaske brændevin og en rygende varm flæskepandekage i en sort stålpande, der omhyggeligt blev sat på en sammenfoldet Avis for ikke at snavse den hvidskurede bordplade. » Dette her er sandten en god levemåde, Folkens! « sagde Peter vibe og tørrede* fedtet af mundvigene. Søren skænkede: » Held den drip i næbet, Peter, så skal du se, hvor hun læskor! « » Ah! — sådan en god dansk dram, den ligger så roligt i maven. Det er noget helt andet ond al den cognak og fut-sprit, prokuratoren bællede sig med, for det måtte da absolut æde indvoldene, skulle en tykkes! « » Hvor længe tjente du egentlig prokurator vindfeldt, Peter? « spurgte Jens bjærg, for at bringe Peter ind på emnet. » 8 år! siger og skriver otte år! — det var det sidste år, vi havde den store sag med justitsråden! « Lagde han til. » Om prokuratoren duede!? « Peters miner blev som forstenede af forbavselse. » Om han duede! — du kan lige bande på det. Justitsråden til eksempel, han havde sin soleklare Piet, derom var der ingen spørgemang, men gu måtte han alligevel krybe til korset! « sagde Peter ivrig og satte knoerne i bordet. Derefter hældede han sig frem og hviskedee, idet han blinkede med øjnene: » Vi kendte jo finterne, forstår t! « » Du skulle ha’ taget eksamen dengang! Ytrede Jens bjærg lumsk. Ja, jeg skulle! Men ungdommen, Jens!: svarede Peter med et beklagende skuldertræk, » og så visdommen, du ved! Nej, men jeg takker gud for mine juridiske kondovittor et cotera! « dermed var han inde på den periode, der havde været det højeste moment i hans liv. Mens flasken tømtes, herskede et skælmeri og en lunhed, et liv og et humør, der var sundt og henrivende, fordi det hvilede på et flittigt arbejde som grundlag.------- » Nej, men at du skulle kunne sætte alt det igennem med plantning et cetera, som du taler om, nej gu.... ja var du en mand som prokuratoren eller en af de andre kreaturer! Men du er jo alligevel ikke andet end en sulten lus, Søren, hvad! « sagde Peter senere og sugede glasset. Men Søren udviklede sine tanker med en fyrighed og en varme, som rev de to andre husmænd med. Sluttelig sagde Peter vibe dog i en temmelig sikker tone: » Det er det samme! Den dag gi’er jeg en rød ko og hundrede daler! « » Det er en provo værd! Det ør on prøvo værd! « gentog Søren og nikkede. —- efter således at have tilbragt hviledagen, krøb de tre slidere i sengklæderne for atter næste morgen at stille på arbejdsmarken. Iv. Foderet i Søren Branders laderum sank foruroligende, og de knoklede, langhåredo hoveder brølede, når nogen gik med borene; mon mest hang de mod hovederne og stirrede sløvt ned i do tomme krybber. Men en dag sivede derind gennem det utætte hus en egen luft, der fik drøvtyggerne til at rejse nakken og gjorde dem urolige i båsene. Endelig gik da døren op for det mørke torvehus, og vinterstrikkerno losnodes. Don brogede kalv stak næseborene til vejrs og inddrak den rusende Duft af Markens spæde urter, så den dinglede på sine skæve ben, mens blikket svømmede i vellyst, og savlet drev fra mulen. Alle vegne var der som en spådom om noget, som skulle komme. Småfuglonc, der byggede i lyngen, fløj hastig from og tilbage og samlede til reden. Da besluttede Søren sigtil at prøve, om købmanden ville borgo ham materialer til et udhus. Studoåget mod halmpudcrne, det ny dræt, han ved faderens hjælp havde lavet om vinteren, kom frem. Helligdagstøjet kom frem og blev hængt på bjælkosømmone, og de stive støvler fik Tran om aftenen, for at alt kunne være klart om morgenen tidlig, når rejsen skulle gå foi1 sig. Om natten lå han på lejet og sparkede dynen af sig; han kunne ikke bjærge sig for varme, syntes han. De udregninger, planer og ængstelser, som hvor af vinterens dage havde haft sin gang gennem hans hoved, det var dem, der gjorde liam urolig. Nu ved afgørelsens stund kom do alle på en gang og pressede sig som en hod strøm gennem hjærnen.... Torvehuset var alt for lille og uhensigtsmæssigt; det kunne desuden ikke stå længere. Og han måtte have tag over dyr og avl, om det hele ikke skulle falde sammen om ham.... Måske han ikke burde have taget fat på bar bund her uden en øre på lommen, mon han havde ikke kunnet modstå den drivende uro, der ikke ville unde ham fred, før han var gået i vej med sagen.... Nej, igennem måtte han, om han så skulle knække halsen. Her var den eneste vej for ham og hans at bjærge sig frem på. Han havde jo ganske vist nogle sammensparede kroner, men ti alen hus med tømmer og tag og arbejdsløn! Han måtte gøre stor gæld..... Men hvis det ville gå efter planen og lykkes nogenledes for ham, og han måtte beholde helsen og kraft til at få stil og skik på sagerne, og intet ellers skulle støde til, og han kunne få et stort kroditforeningslån, - se så kunne det jo også nok gå.... Der var jo rigtignok seks munde om brødet, og når enhver så skulle have sit, så.... Dog, nu ville ban sætte alt ind og vove spillet. Mon skul d o han tabe, skulle den stund oprinde, da ubetalte regninger og brudte løfter skulle omringe ham, så syntes han, at han ingen steder kunne vende sig for sorte skygger.... Tilsidst tog søvnen ham og bar ham derind, hvor drøm og virkelighed flyder sammen, og indbildningsevnen bygger de dejlige slotte, der ikke er gjorte mod hænder. — ved solens frembrud satte han studene i gang. Hen i lyngen gik mange vejspor ved siden af hinanden, mon Søren Brander kendte det rette og fandt ud til den sandede indkastvoj, som førte til målet. Solen gennemstrålcde den kølige luft, der rundt om fyldtes med fuglenes morgensang. Ellers hørte man intet uden den fygende lyd af løbende sand om hjulenes ( lang og Eger. Under den søvndyssende fremglidcn hensank Søren på ny i udregninger. » God morgen, Søren! « råbte.jens Peter klit, der trak sine køer på græs og lige havde fæstet den sidste. » Skal du til købmanden? « Søren fo’r op. » Ja, — tit! —ja a, jeg har tænkt at bygge mig et stykke hus i sommer! « » Held og lykke mod det! Ja, nu er jeg ved at være ligesom en smule træt af det.... Hjo øv! En bliver bra’ hen ad årene, og så duer en ikke til at være i klitterne. Nu har jog slåst med don lyng og do siver i en fyrretyve år, og jeg har endelig kunnet kommanderet det hidtil, me- n såsnart en gi’er et bette korn fir, så tager det magten, det skidt!.... Hvem liar beslået den vogn? — skræm smed! -- du skulle få mirakkelsmeden til det, han er så fandens bekant til at få dem til at gå let. — ja, de unge dage, det er en dejlig tid, Søren! « Sluttede Jens Peter. » Lykke på rejsen! « Nu var det store spørgsmål, om Søren kunne få på Borg. Han stod i butikken og skottede til kontordøren, hvor den mægtige mand skulle vise sig. Dér kom han også til syne, men han var væk igen med det samme; han fo’r ud og ind og logrede omkring en storbonde fra Hagerup, — konkurrencen voldte jo vanskeligheder. Husmanden fra klitten ænsede købmanden næppe, og Søren kunne ikke få sagt, hvad han ville, for ordene blev til en Klump i halsen. Så traf det så heldigt, at Jens Nørgård fra londum, af hvem Søren havde købt sin huslod, kom til stede, og ved hans mellemkomst ordnedes sagen let. Snart skyndte Søren sig at læsse på under en befriende følelse af, at nu var han over den pine. Det blev en træls hjemkørsel mod de magre stude, der næsten krøbe frem i det dybe sand. Engang imellem støde de stille og pustede, men fremad gik det dog ud i det ensomme moseog klitlandskab. Solen gik under, og dagen sov ind, alle lyde stilnede af, kun naturens åndedræt hørtes, mens køretøjet skred langsomt længere og længere ud i stilheden. Studene dinglede af slaphed; til sidst kunne de ikke flytte en fod. Han så medlidende på dem og tænkte, at han gerne ville tage et tag for dem, om det kunne have nyttet. Så lokkede han dem med venlige og opmuntrende råb et stykke frem igen. Endelig svingede han ind på sin egen hedelod, hvor han skimtede sit hus i sommernattens lette tåge. Dot 'var underlige og mangfoldige tanker, der rørte sig hos ham, da han kom dragende med dette læs til sit fremtids hjem. Der var mange læs tilbage. v. Det unge husmandsbrug med bygning og besætning krævede foreløbigt mere, end det gav, så Søren visse tider på året måtte ud på erhverv. Men han søgte ikke de pladser, hvor kun en almindelig dagløn kunne opdrives. Han var et hurtigt hoved og fik snart Sans til at spore en akkord op, der kunne give godt udbytte. Dog var det jo kun i snuptag, han på denne måde huggede sig vinding til; thi ret længe kunne han jo ikke være borte, uden at huset forsømtes. Og det derhjemme var som hans øjesten; alt, hvad han kunne skrabe sammen, kastede han i bruget og driften, thi han troede på fremtiden, sejren, høsten og de gyldne agre. Men i de første åringer, på de tider Søren således var ude, og Ane sad tilbage i det enlige klithus som en fremmed midt på Marken, da var forladthedsfølelsen bleven hendes gæst. Ensomheden var kommen sivende ind til hende ude fra de øde lyngflader og de tomme klitter. Alt, hvad hun gjorde for at holde den tilbage, var som kastet i strømmen; den bare sivede og sivede og steg som vand i mørke. Da var hun mange gange løben op på bakkerne mod syd, hvorfra hun kunne se kirketårnet i sin fødeby. Her stod hun så og stirrede med hånden over brynet og lyttede, når solen ringedes ned, thi ud i klitten nåde ikke klangen af nogen kirkeklokke. den fremmede, som slår sig ned herude, gribes nemlig, når han eller hun sidder ene i et tomt hus, af en uimodståelig længsel efter menneskesamfund, uagtet den storslåede natur her har sin særegne skønhed. Vel er klittorne grå og triste, lyngbakkerne tunge og mørke, og mosset ved ens fod ser vissent ud. Men en sommerdag bringer forvandling. Herude gælder belysningen mere end noget andet sted. Når solen står højt, vælder strålerne ned over det åbne landskab og vokser til et hav af lys, der vugger sig mellem synsrandens vide kyster. Den råkolde jord indsuger som i missende vellyst det varme Sollys, der glitrer og blinker på alle kanter, på vinduesruder og hvidkalkede husvægge, på alt, hvad der kan kaste genskin.. Ilende varmebølger jage hinanden, hvorhen øjet vendes, og rundt om ses gennem et flimrende strålenot fjerne banker, huse og vejrmøller flydende oppe i den lyse, tindrende luft. / — men/ når solen synker, og lyset dæmpes, da ør tiden til at se dette land i sin fulde skønhed, da bliver formerne bløde og yndefulde, farverne blide og lækre, da bliver mosset til fløjl, hvor man træder, bakkesiderne mod syd falder i svære folder som kæmpemæssige plydstæpper, og mod nord ligger klitterne langt borte som lette dynger af crême-gul silke.... En sådan sommerdag færdedes Ane i sit underskørt mellem kør og får. Søren var ude på kanalarbejdo. Men om hun end savnede ham stærkt, så havde hun nu ikke længere rum for hin længsel efter menneske-samfund som i tidligere dage. Henne ved husgavlen sad jo den gamle Brander med messingbrillerne på næsen og huggede på det ny udhus, mens børnene legede med spånerne, som krummede sig på jorden. Og desuden havde hun jo travlt med kreaturerne. Hun undredes over, at de kunne finde føden på disse golde Agro, thi i hendes fødestavn nåde græsset til køernes knæ, og kornet stod dér så tæt, at en orm knap kunne vride sig igennem det. Alligevel, her var ens egen grund og ligesom et fodfæste for hende og Søren, syntes hun. Men ploven stod i denne tid og ventede, do spæde træplanter langs skellet hang med bladene, og Marken lå kold og død, thi Søren var borte.... Blot han dog måtte beholde helsen, så kunne det dog være, de kunne nå from til det, de havde tænkt sig...., men hun turde næsten ikke tænke derpå, for hun forstod godt, hvor fin en tråd, det hang i, hvor varsomme, de skulle fare, at det skøre ikke skulle briste, og ofte ængstedes hun for, at den lille tingskulde indtræffe, som kunne forstyrre det hele.,.. Det var hendes tanker. Imidlertid brændte solen lige ned på ryggen af dyrene, der pilede af sted i alle retninger med halen til vejrs. Alle af familien, der kunne flytte foden, kom i bevægelse. Den gamle kastede brillerne og træskoene, thi når de tunge klove gik over rugen, var det, som de trådte på hans hjerte, for på hvert lille strå kunne der dog være bleven nogle kærner til sønnens fattige bord. Efter et måltid af kartofler og meldyppelse og efter middagsluren fik den gamle atter øksen fat. Mens han huggede, tænkte han på ethvert venligt ord, ethvert mildt øjekast og enhver overbærenhed, de unge havde vist ham, med hver Nagle, han slog i, fæstede han et godt ønske for deres fremtid, og ethvert stykke blev sammenføj et under oldingens velsignelse, mens dagens skygger blev længere og længere. Da stod husene og vejrmøllerne mod øst klart tegnede på den faste.jord, og bankerne mod vest lå i blålig dis under en purpurfarvet himmel. Den gamle mand hvilede sine arme, så på den synkende sol og tænkte på aftenen, som kvælder over ethvert liv. vi. Det drømmende, violette skær fra den blomstrende lyng i september havde frydet øjet ved sin indtagende ynde. Men nu lå hedefladen falmet med visne græstotter stikkende op mellem afblomstrede, rødbrune ris, forpjuskede af blæst og regn. Langhårede kreaturer traskede løse omkring over nysået rug og pløjede Stubbe, søgende erstatning for det svindende huld. Fåreflokkene drev, hvorhen vejret førte dem, og hver dag løb børn omkring og spurgte efter bortløbne vædre. Ude i klitterne var der travlhed mod at dæmpe de åbne Sando, der truede markerne, hvorpå befolkningen skulle nære sig, — en kamp mod flyvesandet, hvis saga indeholder mange optrin om vidtstrakte hærgninger, magtløs modstand og rømmet jord. Søren Brander hentede lyng, og Jens bjærg lagde den ned i de flyvende klitter, børn rykkede tag, som nogle kvinder, anførte af Peter vibe, plantede på udsatte steder. Ude fra havet suste vinden ind mellom sandbjergene og hvislede gennem marehalmens blågrønne blade. Efterårsrusk sivede ned fra mørke skyer og dryppede fra kvindernes skørter, der vare trevlede forneden. Børnene bankede de af kulde og fugtighed hovnede hænder. Peter vibe tog sig en skrå og rettede på kvinderne, der under drilagtig spøg og munterhed gjorde ham førerstillingen pinagtig nok. Banker og flader bredte sig i storslået udstrækning som et bjærglandskab med udbrændte kratere og kogletoppe, hvorover stormen fo’r og piskede slud og fygende sand til tåge, mens havet dundrede mod den skumklædte strand, og efterårshimlen var som en åben sluse for alskens uvejr. Ved middagstid blev det en ren orkan, og enhver søgte at vinde hjem til sit, hvor stumper af mønningstørv og gammelt tag, som stormen ruskede af huset, røg dem om ørene. Der var nok at gøre med at afstive de rystende hytter, der bævede som angstfulde dyr. Efter at have bundet huerne fast, hjalp mændene hinanden at få alt, hvad der havde tynge og vægt, op på tagene, og alt, hvad der havde styrke, anbragt til stivere. Men kvinder og børn sagde skræmte i stuerne og skælvede for det Herrens vejr, som bragede gennem husene. — Søren Brander havde sat al kraft ind på sit ny udhus, så agrene lå vanddrukne som en svamp og ventede på udgrøftning; dog havde han ikke fået det helt færdigt, — og nu kom orkanen. Den tudede i skorstenen, slog døre op og hug døre i, så kalken raslede fra lervæggene, den klamrede med alle løse genstande og førte nogle tomme baljer, der stod ved brønden, ud i1 heden. Den bøjede sig ind gennem åbningen på den halvfærdige bygning og stemmede sig mod taget fra den indvendige side, så det bølgede på lægterne, og man hvert øjeblik kunne vente det revet bort, spredt til alle sider, og det blotte træværk brase sammen som et tørt skelet. Søren, Ane og faderen tumlede ivrige af sted, men vidste vel næppe, hvad de gjorde, så rædselslagne følte de sig i deres afmagt over for den utæmmede naturens fremfarende vælde, der hensynsløst syntes at ville knuse dot, som endelig møjsommeligt var rejst under ængstel | Johan Skjoldborg | Johan Skjoldborg | Johan Skjoldborg | 727 |
1899_Skjoldborg_Kragehuset | Johan | Johan | Skjoldborg | null | 1,899 | Kragehuset | male | male | dk | 315 | Skjoldborg | Kragehuset | Skjoldborg | Kragehuset | Fortælling | null | 1,899 | 205 | n | roman | Gjellerup | 3 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 213 | 730 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Hvis nogen kunne føre bevis for sin ret til at indånde jordens luft, måtte det være husmændene i Torup klit. De havde nemlig selv så at sige skabt den jord, hvoraf de levede, og der var ingen, der havde måttet rømme den for deres skyld — undtagen vildtet, lyngen og rævlingebærrene. Men der er ikke megen fedme i klittens jord. Den giver kun spinkelt strå, tørre rafter i buskene og tyndt sul på kvæget. Man så’ heller ikke mellem husmændene herude de blødt rundede kroppe, man finder andre steder. Her var ikke det huld, der giver mandens fremtræden et vist socialt underlag og forhøjer priserne på salgsdyrene. Det var tørt og magert men senesejt og knokkelstærkt det, der levede herude, af folk og fæ. Nøgternt var også klitboens åndelige liv. Det var ikke mangeartede fremtoninger, som kom inden for hans synskreds, der kun havde et ringe tværmål. Og hvad der rørte sig i omverdenen uden for denne cirkel lå for ham indhyllet i en tåge, hvorudaf der regelmæssig kom en hånd, der tog tiende, skatter og afgifter, — ligesom ræven med visse mellemrum tog gæs og lam fra ham. — mellem husene herude, som fattige nybyggere i årenes løb havde rejst, var også kragehuset. Derinde, i loen, stod en eftermiddag Anders krage og skar halm på et gammeldags skæreværk, så hakkelsen fløj i små styrt fra kniven, hver gang han førte den gennem strået. Han var meget høj og så næsten klejn ud, men de faste sener og muskler lå som tvundne reb under huden. Hans ansigt var langagtigt med to små skægduske på kinderne, tynde, tætsluttede læber og grå øjne med hvasse rlink. Gennem lugen, som han havde åbnet for at få mere lys, så’ han en to-tre hunde smutte forbi, og straks efter hørte han en trefire skud tæt ved. Så slap han kniven og gik hen til en lille rude på udskuret. Han fejede spindelvævet bort med fingrene og så’ nu,, at der var et helt jagtselskab i nærheden af kragehuset. » Nå, skal vi nu ha’ det rend igen! « mumlede han med en stemme, der mindede om den tørre lyd, som høres, når halm rystes. Anders så’ ud på gamaskerne, de flettede hundepiske, jagttrøjerne, — og lidt efter lidt bredte sig^ ec stille® smill’om hans læber, som var^ det en^'flokl bajadser og gøglere, han havde for øje. » Ok, herregud! Mikkel Peter har da også fået sig en taske med frynser ved, he! « lo han ved sig selv. Men efterhånden forandrede hans udtryk sig mere og mere. Han rynkede brynene. Som han blev stående og så’ ud gennem ruden, syntes der at rinde op i hans sind en uvilje imod disse velnærede mænd. » De dagdrivere! « blæste han ud og sendte en mundfuld spyt ind i roden af en rugkærv, hvor den brune væske blev hængende som et spind over de stive stråender. Og så stod de der og drak af flaskerne og lo, stod så rolige, som de var hjemme på deres egen jord!. Her kom de dragende med skyden og strejfende hunde, der jog fårene skræmte til alle sider, kom braskende over anden mands ejendom, som alverden hørte dem til! — og det uden forlov, uden et eneste ord!....... Men de skal ’anen’amme få lov at respektere! Han børstede af på halmstumperne, der hang fast i luven af hans lappede klædning, og trådte ud. — alle så’ hen mod kragehuset, hvorfra Anders kom gående, tungført og lidt krumbøjet. Ved jagtselskabet standsede han, hægtede tommelfingrene i vestens ærmegab og rettede ryggen: » Hvem har givet jer lov til at jagte på min ejendom? « Sætningen faldt rapt og hvast som en svøbesnor, der svinges gennem luften. Der blev en lidt* flov stilhed i den livlige kreds. Anders havde overtaget. Men det varede kun kort. På fædrenegårdene derhjemme havde disse mænd jo nemlig skabe med arvet sølvtøj og skøder på mange Tønder hartkorn, og han var dog ikke andet end Anders fra kragehuset. Bevidstheden herom bredte sig i deres sind som et indre velbefindende, der skinnede Anders i møde fra de mange øjne, der vendte sig imod ham. Mikkel Peter, der var en meget fed mand, flyttede sit patronbælte og sagde med sin dovne stemme, der snøvlede ordene frem på en komisk måde: » Er du ræd, vi skal træde din kløver ned, bitte Anders, — hy! « Selskabet lo højt og drillende. Anders svarede hårdt og med let skælven: » Det er vel mig, der skal betale skatterne her! « Men derover brød latteren løs på ny, thi kragehusmanden stod så umådelig langt nede på skattelisten. På kindens og tindingens knokkelspil under huden var det tydeligt, hvor Anders skurede tænderne mod hinanden, og hans øjne havde en stærk stikkende glans, da han råbte imod selskabet: » Gå væk, i abekatter! I næsvis kram! Og hvis i kommer her mere, skal jeg den onde raspe mig nok lære jer at tage følgerne! « Dermed skyndte han sig bort, som frygtede han helt at tabe herredømmet over sig selv. Men lystigheden skyllede efter ham, og han hørte i lyden af den det samme, han før havde set skinne i deres øjne. Og Anders krage satte sig ind i sin lo med et halmstrå i munden og grundede under følelsen af, at der er magt i at have et slægtregister og sidde inde med gammel dyrket grund, hvor velstand og anseelse går i arv. hans ansigt fortrak sig i smerte og harme. Som han sad der og tænkte efter, så’ han ud, som han havde taget de hånende øjekast med sig som brodde, der var brudt af i hans sind, hvor de sad og stak og borede sig dybere og dybere ind, og som om latteren endnu uafladeligt ringede for hans øre. Længe blev han siddende således. — lyset var tændt. Anders, konen og en voksen datter sad ved bordet omkring en pandefuld opsopning af stuvede kartoffel og kålrabi, hver forsynet med en hornské. Men der herskede en mørk tavshed, og kvinderne skottede til manden, thi det var derfra mørket kom. » Hvad var det, der raslede på bryggersgulvet før? « spurgte endelig Anders i en tone, som om han holdt forhør. Datteren så ned mod bordpladen. Konen blev urolig, blæste på sopperne, som de med ét var bleven alt for hede, mens hun febrilsk stoppede sit uredte hår ind under sirtseshuen. » Hva’? « spurgte han lidt højere og så’ på konen med et blik, der holdt hende fast. Hun måtte bekende, at den ny stålgryde var gleden af hænderne. Men den havde længe haft en revne, lagde hun til. » Når jærn og stål ikke en gang kan holde, så kender jeg s’gu ingen råd.... Nå, den har længe haft en revne, — hum! « Blæste han. Efter aftensmåltidet tog Kjesten og Mari’ fat på rokken og karterne, men Anders lod sine vidjer og halmløbe stå urørte og søgte straks sengen. Og da han næste morgen — efter at have givet dyrene første givt — atter gik til sengs, så vidste Kjesten besked, at han nemlig ville tilbringe et par døgn mellem dynerne uden at mæle et eneste ord. Hun gik varsomt hen over gulvet, som om Anders virkelig var syg, løftede omhænget lidt og sagde med let klynken: » Skal jeg ikke smøre dig en god mellemmad, vor far? — med rullepølse på, bitte Anders? « Men han sendte hende et par øjne, der syntes at sige, at han havde mere lyst til at æde hende. Dermed vendte han sig om mod væggen, så det bragede i sengen. Kjesten smurte alligevel mellemmaden, som hun satte på en stol uden for sengen tilligemed en malurtsdram. Derpå gik hun ud i frammerset og sagde til datteren, at nu blev Anders nok liggende dagen over, og så var det bedst, at hun, Mari’, løb til høkeren efter lidt kaffesager og andet pilleri. Hun så’ for øvrigt ret fornøjet ud. Kjesten krage kendte jo sin gamle Anders så nøje. Hun vidste, at når han havde tilbragt en lille tid bag omhænget i ensomhed, mørke og lydløs stilhed, så ville han stå op og gå glad til sit arbejde. Hvert menneske har jo sine vaner. I. I kragehuset sad Anders lige inden for vinduet i færd med sin unden. Det var en skyet efterårsdag, så der faldt kun et mat lys over hans storliniede træk, og Kjesten, der stod dybere inde i stuen, hylledes i halvmørke og os og em fra bilæggerovnen, hvor det sydede og brasede. Han sad med sin foldekniv i hånden og ventede på gaffelmaden, medens han stirrede ned på den spinatgrønne stjærnetegning i bunden af den glaserede lertallerken. » Det er bare lidt medister, Anders, « sagde Kjesten og satte den frem. Han smilede til den brunede pølse, der lå sammenrullet i panden og spruttede. Da han var kommen et stykke hen i måltidet, ytrede hun i en betydningsfuld tone: » Ja, medister, — det er jo din livret, Anders! « Med ét standsede han tygningen. Han syntes at erindre noget. Derpå sendte han hende et skråt sideblik, der syntes at ville udforske hendes tanker. » Nu er vi ikke længere unge, Anders! « Sagde hun så noget efter. » Ne-j, « svarede han tøvende og ligesom værgende sig for ikke at gå i nogen fælde, » sådan helt unge, det er vi ikke. « Der kom en pause, under hvilken man kun hørte Anders spise og Kjesten pusle henne ved ovnen. De var ene to i stuen. » Og Mari’ er da heller ikke længere et barn! « Tog konen atter fat. » Hun bliver jo den ene dag ældre end den anden! « » Lad mig tappe dig noget frisk øl, bitte fa’r! « udbrød hun, da han rakte efter kovsen. Da hun kom tilbage, satte hun sig yderst på skammelen og sagde med skælmeri: » Vi har da også haft vore unge dage, Anders! « » Sågu’ har vi det, Kjesten! « svarede han venligt og skyllede halsen. » Og vor Mari’ har da følelse ligesom andre folk? « » Det har hun vel nok! « han tørrede langsomt fingrene af på ærmet af skindtrøjen og ræbede efter den fede pølsemad. Derpå lænede han sig tilbage, trak dåsen op af lommen, rystede den lidt og tog så med to fingre en passende kardusskrå. Da han med tungen havde stoppet den hen på sin vante plads i munden, sagde han: » Har hun fået sig en kærest’, tøsen? « » Ja, han tjener i Tor up og skal være af « * branderslægten fra lendum klit her vesterpå. « » Hja! « Anders spyttede i bue midt ud på gulvet. » Han er vel sagtens ikke mange ører værd. — når han endda ikke er en nymodens abekat! « » De har jo været gode venner et par Års tid og ville gerne sammen knap hen! « » Da vil vi skam se fyren først! « Anders gjorde en utålmodig bevægelse. » Det skal være så meget en stads Karl, si’er Mari’. « » Jeg vil ’anen’amme se personen, si’er jeg! « Han rejste sig. » For i fald, bliver det ligegodt et menneske, som både mig og dig skal ha’ med at bestille, så længe, vi lever! « — dette var indledningen til den dag, Jørgen kunne ventes. Det var netop en af disse klare dage, som undertiden kan indtræffe sent på året, når der er frost i luften. Der faldt ingen spillende solstråler gennem ruderne, men der lagde sig en jævn og rolig strøm af lys ind over den hvidtskurede bordplade, ind på det blåtærnede sengeomhæng, på den forgyldte listeramme om konfirmationsverset, og på bilæggerovnen, der kappedes i spejlende blankhed med de to messinglysestager på hylden oven over. Selv en Duft af enebærrøgelse manglede ikke. Kragehuset ventede på bejleren til dets eneste datter. I denne husmandsstue, hvor alt ligesom hvilede i forventningens festlige stilhed, sad Anders på husbondspladsen foran bordet i sin bruntavlede hvergarnsvest og sine lyse allunskinds-ærmer. Han sammenskruede stumperne af sin gamle træpibe, der var bleven gisten, og kiggede ofte ud ad vinduet. Konen trippede just gennem stuen. » Det kan ellers nemt blive en vigtig dag for os to gamle, Kjesten! « sagde han og åbnede sindigt for en pose Maryland til femogtredive øre. » Ja, bitte far! Men tøsen holder jo så meget af ham, og hun er jo vort eneste barn, Anders, det må vi også betænke! « » Jo, — men at han kanske skal blive mand her i huset........det er ligegodt en vigtig dag også for os! « Mari kom ind. Hun havde faderens høje vækst og storladne, ovale ansigt, men moderens mørke hår og mildere udtryk. Hendes hud havde den friske fagerhed, som kun blomstrer under landlig luft, og hendes i fugtig glans glidende, blanke øjne strålede af sundhed og og ungdom. Hun førte fingrene let hen over det glinsende, vandkæmmede hår, der lå fast om den hvide pande, og så’ sig lidt sky omkring. Da den ventede var at se, skyndte Anders sig ind i nørre-kammeret, hvor Kjesten stod og skar ram ost og røget bedekød på små tallerkener. » Nu skænker vi ham, når han kommer «, sagde hun tænksomt, som indprentede hun sig punkterne i et program, » så noget efter får han kaffe og kringle, og så til sidst en bid brød. — kan vi ikke nok være det bekendt, Anders? « spurgte hun og så’ op. » Også s’gu, om det var selve provsten, der kom, « svarede han. — endelig gik da døren op for bejleren. Alene klangen af hans røst var noget nyt i denne stue, hvor anders’ tørre stemme havde hersket i så mange år. Men også ordene var ny. Og klædedragten var fremmed, forskellig fra klitboernes hjemmegjorte tøj. Jørgen kom jo ude fra den store verden, hvor der tales og skrives så meget, og hvor der veksles så mange kontante penge. Duften derudefra hang ved hans væsen og virkede som et frisk pust i husmandsstuen. Anders rettede sig uvilkårligt og bød velkommen. Jørgen havde et fyldigt, skægløst, næsten barnligt ynglingeansigt med en fin indtagende læbebue og blå øjne fulde af tilstrømmende liv som hos den, der nylig har set og hørt noget, han har lyst til at fortælle. Og så kragehuset. 2 havde han et legeme, der fjedrede i sine bevægelser. de kom til sæde. Anders betragtede nøje sin tilkommende svigersøn, syntes at måle ham over bryst og Aksel, at dømme om hans nævers styrke og med interesse at følge de fyldige håndled op under trøjeærmet. Kjesten stod bag ovnen, på hvis overkant hun som i tanker skurede hænderne op og ned. Sét derhenne fra tog Jørgens duffelsjakke sig overordentlig flot ud imod lyset; han sad som i en glorie af et fint blånende diiffelskær. Kjesten nikkede for sig selv, som kunne hun sige: » Ja, det er en stadskarl! « Men Mari’ så’ i dette øjeblik kun Jørgens øjne. Det var gennem dem, at skæret havde blinket hende i møde fra hint gyldentågede Underland, der strakte sig uendeligt til alle sider udenom Torup klit, og som hun stundom havde drømt om i det ensomme kragehus. » Vær så god! « Anders skubbede et glas brændevin, som han med højtidelige miner havde skænket, hen til den unge Karl. Nej, han skulle ikke ha’ noget! » Jo, jo, min sandten! Vær nu så god! « Jørgen nægtede gentagende og erklærede til sidst, at han nødig ville ha’ gift i kroppen! » Gift! — det er ’anen’amme en klar, dansk dram! « Anders holdt flasken op mod lyset. » Tror du ikke, det der har forgiftet mange hjem her i landet, Anders?.........har du ikke hørt tale om afholdsforeninger? « Jo, det kom ham nok for, at der var sådan noget i gang i sognene inde i landet. » Er det ikke dette her total? « Jo, og det var Jørgen netop. Hm! Anders vred en mundfuld spyt ud af den ene mundvig og tog samtidigt ved et langt blik afsked med den grønne flaske. Med et suk skød han derpå albuen ud på bordet, hvilede hovedet på hånden i en opmærksom stilling og spurgte: » Nå, hvor har du så ellers opholdt dig, Jørgen? — sådan er det jo, du hedder. « » Å, jeg har tjent både det ene og andet sted, på Fyn og Sjælland, og et par vintre har jeg været på ungdomsskole. « Den gamle klitbo kneb kritisk øjnene sammen. » På ungdomsskole! — har du da — æ — eksamen, så du kan blive nogen ting? « 2* » Eksamen? N—ej! « » Ja, hvad er der så ved det! « » Jeg har fået øjet åbnet mod den vide verden og øret for livet, der rører sig. Det skulle vel også være noget værd. Jeg har lært, hvad det egentlig vil sige at være et levende menneske, Anders! « » Det tykkes mig s’gu endelig var lidt at rejse af by for! — har du været andre steder? « » Ja, jeg har også tjent et par år i Sønderjylland. « Anders kløede sig med pibespidsen bag øret og sagde lidt spydigt: » Du tyktes ikke, du kunne få rum herhjemme, kanske? « » Jo, men «. — Jørgen gjorde et rask kast med hovedet — » det er godt at se sig om i verden, det udvider synskredsen! « » Hm! Ja det har vel sagtens ikke givet de grov mange penge! « » Det var skam heller ikke for den sags skyld.........nej, for så var jeg bleven i Amerika! « » Hva’ fa’n, har du også været i Amerika! « Anders havde glemt at holde ilden vedlige i piben og så ud, som han var bleven bét i kortspil. — Mari’ hævede langsomt hovedet fra sytøjet og løftede øjenlågene for et ængsteligt blik. Kjesten, der henne fra ovnekrogen fulgte samtalen, faldt nu ind med et spørgsmål om, hvor længe Jørgen havde tjent Mikkel Peter i Torup. Nu kom der liv i Anders igen: » Ja, hvad tykkes du nu om sådan en mand? « C/ » N—å, han er i grunden et godsindet menneske, men han har jo en bitte forstand. « » Akkurat, Jørgen! Det er også min mening. « Han rev en tændstik, så den spruttede. » Så møj en bitte forstand også «. Bak! Bak! » Hvad bestiller nu egentlig sådan en mand til daglig? « bak! Bak! » Han fordriver jo noget af tiden med at ryge af sin fa’rs merskummer og ligge i hans mo’rs dyner. « » Ja, det er noget, han lige kan hage, ha! Ha! ha! « lo Anders. » Og så æder han sig vel snart en pukkel til «. » Han har allerede en ikke så bitte, tykkes mig — det vil sige for på, he! he! « De lo begge. » Ja, da er det også sandt, Jørgen, hvad he! he! « han lo igen af sit indfald og dampede fornøjet på piben. » Det er ikke sådan med en anden; dér rinder s’gu fedtet at. « Med ét gik der en skygge over den gamles ansigt. » I efteråret kom der dragende et helt selskab med hunde og det hele over min ejendom, og da blev jeg ellers meget fornærmet på ham. — leg jagede dem væk alle sammen.... skulle jeg kanske ikke ha’ lov til det! — men Mikkel Peter var nederdrægtig led i munden. Han spiller jo alligevel den store mand, du ved! « » Jeg kender dem nok, Anders! — jeg kender nok alle de små, spidse ord! Men der kommer kanske nok nogle andre dage, en anden tid i det hele taget, for der er forår i luften, Anders! « udbrød Jørgen med unge, strålende øjne. Men den gamle klit-husmand vred sig på sædet ved disse ord og var ganske usikker, da han bemærkede: » Ja, det vil sige — æ — det er da efterår lige i de her dage, men — æ — stads vejr er det unægtelig. « Kjesten trådte frem og så’ op på det gamle jyske stueuhr, der hang på væggen mellem vinduet og køkkendøren, og som ved sine store blylodder fulgte tiden på sin sindige måde. Derefter tog hun kaffekopperne, aftørrede med sit forklæde de fugtige ringe, de havde efterladt på bordet, og sagde: » Ja, det lader til, at i to karle har meget at diskurere om, men nu skal du vel ud at give høvderne, Anders, og jeg skal til at stande en / 7 o j o bid mad. « Anders blinkede og spurgte skælmsk: » Men hvad skal så Jørgen og Mari’ bestille? « » Å du, din gamle vædder! « spøgte hun og gav ham et let skub. Han lo hjerteligt. — — det blev aften. Tusmørket fyldte alle rum i kragehuset; men Anders udførte indrøgtningen i mørkningstiden uden lygte, da han kendte hver lille plads så nøje som sin vestelomme. Som en skyggeagtig skikkelse skred han ud og ind med hø og halmgivter i armene. Og imens voksede mørket omkring kragehuset, hvis faste omrids efterhånden flød over i den omgivende sorte efterårsaften, o så skinnede der lvs ud fra et lille firev- rudet vindue lige under udskurets tagskæg. Derinde i f rammerset tændte Kjesten nemlig ild under nadveren. På den murede paid stod en trefod med en pande finker. Lyngen knitrede mellem trefodens ben, og hver gang flammerne var ved at dø hen, stoppede hun en ny tot lyng ind. Der var mørkt; men husmandskonens hænder og ansigt tik et blegt, lysende skær fra det lille bål på arnestedet. Hendes brune ansigtshud var gennemkrydset af utallige små rynker, og gennem dette fine spind lyste et åndsfraværende smil, en stille, inderlig glæde........ Der lød træskoskridt på bryggersets stenlagte gulv. Anders trådte ind, lænede sig mod køkkenbordet og slyngede armene over brystet: » Ja, nu har vi ungdom og kærlighed i huse, om vi kunne leve af den! « » Hvordan synes du ellers om det, Anders? « » Å, det er både surt og sødt. « » Ja, men det er da en stadskarl! « » Han har et velskabt legeme, og han kan også bestille noget, det kan jeg se, men... « » Og han så’ også god ud, tykkes mig! « »... men — æ — jeg tror såterne, han er noget af en spekulanter! « Iii. Den brede bræmme af klit, som strækker sig langs med havet, afgrænses indefter af et stejlt affaldende højland, gennem hvis mørke kløfter og skrænter en lys kridtvej slynger sig ned på Sletten. På denne vej kom ved en omdrejning en mand til syne; han trillede en hjulbør foran sig, hvorpå der hvilede en grønmalet kiste og en fyldt sæk. Det var Jørgen, der havde hentet sine ejendele nu, dagen efter brylluppet, da de unge — i alt fald foreløbig — skulle bo i kragehuset. O o han kørte først et stykke ud ad strandvasen, der så lige som en streg førte gennem klitten ned til kontrollørens og den gamle gård ved havet, hvor der tidligere var drevet skude7 o handel på Norge. Han havde hele tiden kisten for øje og kom derved til at tænke på mange ting. Den var i sin tid dreven ind ude fra havet, og hans fader havde på en strandauktion købt den til ham det år, han som syttenårig knøs første gang fæstede sig til karlsarbejde. Siden var den flyttet med ham fra karlekammer til karlekammer, havde fulgt ham over den tyske toldgrænse og over oceanet i dampere og på jernbaner, — den var bleven skubbet ind i ét rum og han i et andet, men ved stationerne var de altid kommen sammen igen, han og den grønne kiste. Farven, som før havde pyntet den, var mange steder slidt af nu, og revner, skurer og indskårne streger, gamle og ny, kom til syne; men just disse holdt han af, de udgjorde nemlig et runesprog for ham, da hvert lille mærke havde sit minde. Den grønne kiste havde i sin tid været hans bænk i tagkammeret på ungdomsskolen. På den havde han siddet hin mærkelige aften, da det foredrag. Forstanderen med det lange o j o skæg og de milde øjne havde holdt om eftermiddagen nede i skolestuen, på ny drog som et varmt åndepust over hans sjæl. Og det var, som der blev liv i hans bryst, som om ord, der havde ligget frosne derinde, nu vågnede til live. Således forstod han nu, at bag det hverdagsvæsen, man kalder et menneske, bag hans eget dagligdags liv lå noget dybere betydningsfuldt; dybere endnu, følte han, lå igen spiren til dette; og under det, han forstod, og det, han følte, voksede dybt i løn noget, han blot anede — helt ned til en rod. Ordet fik forbindelse nedefter i en grund og et ophav, og opefter i en krone og et mål. — ligeså gik det med land, folk, samfund.......alle sådanne ord begyndte at gro og skyde frem som en ny natur i hans bryst. Det bogstav dér, som han havde ridset i låget en søndag eftermiddag hos en farmer i minnesota, fremkaldte for hans syn de endeløse prærier. Iltoget for hen derover og han og hans kiste var med.............. Han var i den store stad, selv en dråbe af den menneskeflod, der strømmede frem mellem de skyhøje murflader. Der var valg og optog og råben og skrigen, tusinde åbne munde, tusinde funklende øjne, tusinde trippende fødder og urolige menneskekroppe trykket tæt sammen om ham i trynge og trængsel.......... Han var mellem et utal af hjul og tridser og drivremme, hvor råstoftet smuttede bort i en tilstand for snart efter at vise sig i en anden, hvor verdensindustriens forvandlingsunder foregik....... Så var der verdensfærdselens store linier, strålende ud til alle sider mod verdenshorisonten fra de vældige midtpunkter....... Billederne skiftede hurtigt og let. Hans tanker fløj som en fugleflok i stærkere og stærkere flugt hen over kommende og svindende tider og steder. Han bøjede ind ad en sidevej med mange spor løbende jævnsides hen i lyngen, hvor vinterens sidste sne lå under buskene; den førte ned gennem små vadesteder og op over fjælebroer over rindende vand med drivende isstykker. — ja, den grønne kiste havde fulgt ham hjemmefra og ud i det fremmede. Nu kom han igen kørende med den ud af den store verdens mylrende liv, herud i de ensomme klitter......... Men — det var dagen efter brylluppet, han følte festens glans over sit sind, livet skinnede, og hans unge hustru ventede på ham med blanke øjne. Til det vendte tankerne tilbage og lejrede sig som tavse fugle, der spejler sig i en stille, meget dyb sø. — — Anders krage holdt fridag. Der var i huset så mange lækre dufte, der drog ham ind fra udhusene, og den dynge af hønseben, der lå på hans tallerken ved middagsbordet, knuste af hans stærke kæber, vidnede om, at Anders ikke alene holdt sig til duften af Levo ningerne fra gårsdagens gilde. Han tog mod Jørgen i døren: » Det er ikke ene fjeder, du har i den! « - sagde han, idet han løftede på kisten. » Der er guldkorn, Anders! « Den gamle gjorde store øjne, og endnu efter at Jørgen var kommen til sæde ved maden, sad han og gumlede tænksomt på skrån skottende til den grønne kiste, hvis låg lukkede fast til randen som tætsluttede læber. » Du skulle få den strøgen over med frisk maling, Jørgen; den er jo af den gode gammeldags Fur, ser jeg! « Anders krattede med neglen på kisten. » Strøgen over! Nej, jeg vil helst beholde den, som den er, Anders! « » Det var s’gu da en mærkelig ting! « mumlede den gamle utvdeligt. O jo Jørgen hvilede sig i bænkekrogen, optaget af sin unge hustru, der gik ud og ind og tog af bordet. Men endelig rejste han sig — endelig løftedes da kiste-låget. Først tog Jørgen frem et indrammet træsnit af en mand i brystbillede. » Hvad er det for en Karl? « spurgte Anders. » Å, det er vist forstanderen! « udbrød Mari’. » Er det ikke, Jørgen? « Jo. det var det. » Det var da et underlig mennesk’, to han kan ikke en gang spytte for ene skæg! « » Hvor skal vi hænge det! « Mari’ så’ sig omkring. Mellem sengene gik en fjæle-pille fra gulv til loft, men på denne bræddevæg hang øverst anders’ halvandenkassede nysølvsværk med sort kantebåndskæde, og derunder igen hans konfirmationsvers i glas og ramme. Over kakkelovnen stod lysestagerne, og mellem køkkendøren og det ene vindue hang stueuhret med blylodderne. Det måtte blive pladsen mellem døren ud til gangen og døren ind til nørre-kammeret. Anders rakte Hals for bedre at se, hvad der mere skulle komme op af kisten. Da det næste imidlertid kun blev nogle bøger, vred han blot munden skævt. Men da Jørgen blev ved at pakke bøger og blade ud, så fortrak anders’ ansigt sig som i virkelig smerte. Kjesten stoppede med sine urolige fingre håret ind under huen og lod blikket tvivlrådig! Løbe fra den ene til den anden. Men Mari’ så’ på Jørgen med store, strålende øjne. Ganske stilfærdigt spurgte så endelig Anders: » Har du ellers ikke noget sådan — hm! — o sådan, hvad vi kan kalde et bitte hemmeligt rum i lædikken med noget i..? « O Jørgen forstod ham og svarede: » Nej, Anders, o o j 7 7 det har jeg ikke. « Da steg der et suk op fra den gamle husmands bryst, som havde han hellere set, at hængelåsen til evig tid havde lukket for dette indhold. Fra alle de trykte sager, der flød ud over j 0 7 bordet, løftede han sine øjne til konfirmationsverset, der lød således: » Gak altid dydens Kongevej, lyt til fornuftens stemme, fra pligtens bud du vige ej, dit løfte ej du glemme! « Det var det eneste trykte, foruden salmebogen, Anders nogen sinde havde haft i huset. 0 7 o det var ganske vist endda kun prentet med pen og blæk, men det var dog summen af 0 7 o hans børnelærdom, et minde om hin vigtige dag, da han skulle træde ud i verden og sørge for sig selv, et guds ord, som den gamle sognepræst havde medgivet ham på livets vandring. Der var meget samlet i dette Vers, syntes Anders. Som sådan et minde og som en mindelse om det, der hører den højere verden til, havde han ladet det prente, indramme og hænge på sin væg. For enhver ting skulle have sin plads, både det ene og det andet. Men når nu svigersønnen væltede et helt læs skrifter ind over huset, så uar han på den gale vej. Det var ikke noget, der stemmede med folk, som skulle tjene føden ved deres hænders gerning. Han så’ op på verset, og han så’ på billedet af forstanderen, der jo nu hang skråt overfor; hans blik blev ved at skifte fra det ene til det andet. Det forekom virkelig Anders livagtigt, som om den langskæggede grinede ad hans konfirmationsvers. — — sent på dagen stod de to måend sammen ude i stalden. Anders bøjede sig over det brysthøje stænge om svinestien, og ved slag af sin hue jog han de to polde op, der lå og dasede i halmen. » Se basserne her skulle jo betale renterne «, sagde han og foldede hænderne, tabt i synet af de to ungsvin, der stod og gnubbede sig mod hinanden. Derefter vendte han sig mod kobåsen. » Denne her kvie er nu en sær vringél, men tømmer er der jo i hende, og der kan da altider gro en skilling på den.......... Nej, så er her den blakkede. Ah! — Bosse! Bosse! — det er en malker. Kom her og sæt dine fingre, Jørgen, så skal du se, hun har også alle tegnene! « — » Se så er der de her to! « han trådte op til to hjælmede stude. » Vi tre rykker godt sammen, kan du tro. Men nu bliver de snart gamle, og jeg er ikke ung! « han strøg dem flere gange kærtegnende hen over ryggen. Ved døren til laden tøvede han lidt. » Det er bedst, du bliver kendt i huset! « sagde han så på en måde, som skulle han føre Jørgen til skjulte skatte i husets lønkamre. Dernæst bøjede han sin høje skikkelse ind gennem den lave døråbning. » Om høsten er her stoppende fuldt lige til den øverste lægte. « Anders så’ i vejret og talte ordene ud med en højtidelig klang, som kunne have passet i en kirke. De gik videre forbi den halvmørke lades mange kroge, der ikke virke hyggeligt i ukendt hus. Men Anders gik langsomt og talte dvælende, som han var fortrolig med de ånder, der kunne bo her. Han åbnede døren til fåresti og vognport. Kragehuset. 3 » Her har jeg to vogne, og de er også solide begge to. Her er også avlsredskaber, kan du se! « han blev ved at holde døren på klem, for at øjet kunne mættes ved alt det, her var samlet sammen. Jørgen sagde intet under hele vandringen. Det var også, som Anders heller ikke ventede o 7 det, men som gentog han en enetale, han før havde fremmumlet på disse steder. Så gik de gennem det dunkle udskur, hvor deres trin ikke kunne høres på den bløde bund, og trådte ud på bryggersgulvets stenpikning, hvor træskobeslaget klaprede. Mellem mask-karret og den indmurede gruekedel, som stod her, førte en stige op til loftet over kragehusets stuelejlighed. Her steg de op. Anders kastede et tilfreds blik på de små korndynger, her lå. » Her er ikke noget at fråse med, men her er både ædekorn og sædekorn! « sagde han og satte sig på et skæppemål, da hans hoved stadig ville støde mod sparretræerne. Som den gamle Slider sad der i skumringen krummet på sit lave kornloft, som skudt op af selve jorden, så’ Jørgen længe og vist på ham, som om han tænkte: » Ret din ryg, Anders krage! Stik hovedet oven ud af taget, og lad tidens luftning suse om det! « men der var noget, der i dette øjeblik bandt hans tunge. Anders rejste sig: » Ja, det er helt underligt, at vi er kommen vejen frem. Men den, der vil nære sig i klitten, han må slide og svede, — og han kan ikke drive uden én slags plov, Jørgen! « Dermed forsvandt de begge gennem loftslemmen. skumringen var forbi, og mørket kom, da mennesket søger sit hvilested, hvor den unge ligger vågen, uroet af fremtidens syner og tusind tanker, som bryder på, og hvor den gamle ikke kan sove for de henrundne dages skiftende billeder, — da håbets og mindets engel svæver gennem den tavse nat. Iv. Solen er midtpunktet for livet ude på det jævne, danske bondeland, hvor ingen sidder i brønddybe gårde eller trange fjældkløfter og fryser i mørke. når den passerer forårsjævndøgn, åbnes alle døre, og kalvene, lammene, børnene slippes ud på ager og eng, hvor de unge legemer gro’r, mens safterne stiger i urter og græs; ræven sidder i gravåbningen og fråser i dens hvide skin; firbenene lever op og piler afsted i lyngbuskenes løngange. Jordbrugeren, når han er stået op, tager varsel af den for den kommende dag, og oldingen lister sig ud til husgavlen, at dens stråler kan varme hans gamle lemmer. Derude brunes og barkes bondens hud i årenes løb, dér hærdes ungkarlens muskler, pigens lemmer svulme, og hendes øjne bliver blanke. Dér er det også, at lunet sættes, og det glade arbejdshumør stråler over sindet som lyset over det åbne sommerlandskab, hvor det alt sammen foregår. Men det er ikke den tid, hvor bonden filosoferer. Ved efterårsjævndøgn derimod, når rugen er såt, og kartoflerne nedkulede, når han trækker sig tilbage fra udarbejdet, kreaturerne bindes til båsene, luger og lemme lukkes, når krybet går i dvale, vildgæssene trække til havs og sekterere og bissekræmmere viser sig i synskredsen, så begynder det vinterlige stilleliv i stuen. Men når således hans virken ude på friland indsnævres til indendørs småsyssel, så er det, som tanken til gengæld krævede mere plads. Da er tiden, hvor han lægger sine planer, foretager sine udregninger, drømmer sine drømme, grubler, om han har hang til det, gør sig i det hele sine tanker om livet, — eller han sidder måske sløvt i bænkekrogen og tygger tobak. — ved senhøsttide havde Anders krage ikke længere nødig at gå og stirre ned i det travle sommerarbejde, som hænderne døjede med at få udført i rette tid. Han flyttede da blikket over på svigersønnen, hvem hans øjn | Johan Skjoldborg | Johan Skjoldborg | Johan Skjoldborg | 728 |
1896_Skovbo_Elverfruen | Martin | Martin | Frederiksen | Martin Skovbo | 1,896 | Elverfruen | male | male | dk | 316 | Skovbo | Elverfruen | Skovbo | Elverfruen | En Kærlighedshistorie fra Landsbyen | null | 1,896 | 176 | n | roman | Gyldendal | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 184 | 732 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Fulgt af lune, disede solskinsdage og mørke, stille nætter gled tiden ind under oktober. I skoven var der blevet så tyst; sommerbesøgenes tid var forbi, fuglesangen næsten forstummet. Bladene begyndte at rødne og gulne. Tidligt på eftermiddagen faldt skyggerne allerede lange ind over landsbyen dernede under skovbrynet. Den nærmeste gård, Skovgården, var på denne årstid sjælden rigtig klar af dem; svandt én, så kom en anden. Nabogården lå noget friere, den næste bolig atter noget friere, så kun de sene eftermiddagsskygger nåde så langt; — men kun lidt af den øverste del af byen var oppe i solens fulde lys og havde endnu dag, når det allerede begyndte så småt at skumre i nederbyen. Hen på måneden begyndte det at friske op og disen lettede. Solen skinnede blank, det lyste i stærke guldfarver over skoven, — blad efter blad dalede sagte ned på jorden, lyste blink i blink, imens de passerede solstrimerne, der faldt ind imellem træerne.--------- det var søndag. Folk vandrede op til kirken: alvorlig-andægtige gamle, der nu begyndte at tænke på døden, — lidt slidte men livskraftige midaldrende mænd og kvinder, — leende, sladrende ungdom. Ret uden for kirkegårdslåven slap skov-gårdsmanden sit sidste, nu ganske dæmpede » Fanden tordne « ned over byen, hvor det skulle ramme en af mændene, som han havde noget udstående med. Derpå skred han som iført et nyt menneske ind igennem låven, fulgt af konen, Birthe. Han var en kraftig, velbygget mand, der førte sig godt, sådan som det sømmede sig et skud af en officersstamme. Håret sort, tæt, isprængt med stænk af gråt, øjnene mørke med stærke bryn. Konen var noget spinkel, nu lidt bøjet, også mørkladen; håret, der faldt i det brunlige, var noget mindre gråsprængt end hans; men hun bar den ret pæne dragt mindre godt end han sin. Hun standsede et øjeblik inden for låven og glattede lidt på sin dragt; — han biede efter hende og strammede imens ned på vesten, der stadig havde anfald af nogle alt for civile manerer. Så gik de langsomt op imod våbenhuset. Her var en flok ungdom allerede samlet; de talte ivrigt men dæmpet sammen. En ikke høj men rankt og fint bygget pige med mørkt, stærkt hår, lys hudfarve og mørkeblå, dunkelslørede øjne førte an. Med ryggen op til våbenhusvæggen stod en kraftig, lysladen Karl ene for sig selv. Han lyttede efter, hvad der blev talt, imens hans blik ofte dvælede ved den mørkhårede. Hun så også nu og da på ham, og med ét gik hun hen og hilste på ham. Og nu nærmede han sig flokken, hilste først på nogle af de nærmeste, og efter et lille ophold på de øvrige.----- » Kom nu ikke for sent ind, Helene «, bad Birthe Skovgårds, idet hun gik forbi, og den mørkhårede svarede: » Nej, mor, vi kommer straks. « Men indgangssalmen endtes, og endnu var de ikke komne. Birthe så til kirkedøren et par gange. » De ser efter ungdommen «, hviskedee en hvidhåret gammel kvinde, en skolelærerenke, der sad ved siden af hende. — » Ja, den er ikke så let at få draget hid, der er så meget andet, der trækker,... vi husker os selv... « Der begyndtes på den næste salme: » Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler... « Da man var ved det sidste Vers, kom de unge, — og fik en prædiken om falmende, faldende løv, — uvejr, der klædte træerne af til de nøgne grene, kuede blomsternes sidste, nøgne stængler i knæ og jog de fugle til at søge ly, som ikke var rejst imod sydens varme lande,— et stort, gribende maleri af forkrænkeligheden, der stemte til vemod, til savn, til tungsind. Gamle folk græd, og de yngre sad som hyllede i tunge skygger. — men ordets mægtige pensel gik videre og malede et billede af foråret: hvor det gule blad havde siddet, skød atter en knop frem; der kom solskin og lune dage, bladknoppen åbnede sig, blomsterne sprang ud og fuglene sang... Å, for en herlighed 1 imens slutningssalmen tonede ud under kirkehvælvingerne, gik Helene, fulgt af dem, hun havde talt med uden for kirken. Niels Skovgård, der som en følge af soldaterblodet holdt på det ordensmæssige, huggede dem med et misbilligende blik, idet de strøg forbi ham, og Birthe så skuffet efter dem. Men den gamle skolelærerenke sad og mumlede ganske sagte, ligesom alene for sig selv: » Å, Jesus iii’, Birthe, gør dem ikke det til en sorg; lad dem gå, til deres tid kommer. — alting har sin stund, og enhver idræt under himmelen har sin tid; der er en tid til at tage i favn, og en tid til at holde sig fra favntag; en tid til at søge, og en tid til at tabe, siger Salomon. « fra pladsen ved våbenhuset var der udsigt over den lavere del af byen samt skoven, der med de gulrøde, solflimrende kroner vuggende i det lette, lune vindtræk lå udstrakt neden for byen. Ungdommens sanser hang fast i alle disse farver, sollyset og de dæmpede, sukkende vindpust; det havde grebet deres naturbundne sind med en magt, som de ikke kunne modstå. I dag måtte de ned i skoven og tage afsked med eftersommeren, samles der for sidste gang i år til leg og sang. Før de gik ind i kirken, havde de gjort aftale om, hvor og når de skulle mødes. i. Det gav røre i skoven, da ungdommen snakkende og leende stormede ind på en åben plads og begyndte på » Brudelegen «. Småfugle, der havde siddet og puslet sig og pippet så småt der i ensomheden og stilheden, fløj skræmte op under skarpe advarselsskrig. En flok krager lettede under vingebask og larm fra deres rolige sæde i Toppen af en høj, slank bøg og styrede helt over på den anden kant af skoven. » Å, havde jeg nu haft min bøsse ved hå t-den! « udbrød en af karlene og standsede for t se efter krageflokken. » Lad du nu hellere den fugl flyve, Jørgen, og skynd dig at løbe, ellers narrer enkemanden dig og tager din brud «, råbte Helene Skovgård leende og mindede den skydelystne om hans forsømmelse ved at kaste efter ham med et agern og ramme ham på øret. » Det skal du få betalt! « truede han på skrømt og gik hen imod hende. » Ja, lad mig se, at du ikke glemmer det, Jørgen «, sagde hun og fangede den blonde, letfængelige Karl i sit dunkelblå, slørede blik. » Løb, løb! « råbte en anden af karlene ivrigt, » ellers tager enkemanden jo din brud! « Jørgen vendte sig om og så en hørgulhåret, lidt vel trivelig pige med et glat, godmodigt, svedigt ansigt komme styrtende frem, fulgt i hælene af den giftelystne » Enkemand «. » Å, Pokker med hende! « mumlede han for sig selv og gjorde kun på skrømt mine til at løbe hende i møde. » Du er ellers en dejlig makker, du! « råbte pigen forpustet og ærgerlig til ham, da den anden havde indhentet hende og sejersstolt drog af med hende hen foran de opstillede par, — » så er der en krage, du skulle have skudt, og så er der en pige, du skulle smiske for, og imens ligger jeg og er færdig at rende livet af mig for at nå dig. « » Nej, det var nu heller ikke kønt gjort imod din brud «, faldt en anden af pigerne ind. » Du kan tro, at jeg nok skal lade dig gå herefter! « fortsatte den hørgulhårede. » Ja, når så ingen af os vil, slipper vi vel da for at komme sammen «, svarede han og så på Helene, hvis blik drog ham endnu nærmere. » Nej, det er der vel ikke «, sagde den anden, endnu kamplysten. han tav og gik hen og indtog sin plads foran parrene, der stod opstillede i dobbeltrække, så vidt mulig Karl og pige sammen, det ene foran det andet. » Betal mig det så «, hviskedee Helene, idet han gik forbi hende. Det par, der skulle ud, var netop Helene og hendes Broder, en ikke helt udvokset, dunhaget ungersvend på en atten, nitten år. De løb hver til sin side for at komme uden om » Enkemanden « og mødes igen, Helene tilsyneladende med rigtig god vilje til atter at kaste sig i favnen på sin Broderlige brudgom, men Broderen åbenbart med tanken om at spille hende i hænderne på Jørgen. Det blev et langt løb, og jo fjærnere de kom, jo ivrigere løb de. Tilsidst syntes Jørgen at have glemt alt hvad der lå bag ved og kun at have et eneste mål: det at fange Helene. Han vandt også nærmere og nærmere ind på hende, og da broderen endelig forsvandt inde i en tykning, standsede hun pludselig og vendte sig om imod Jørgen, hed og forpustet. » Nu har jeg dig «, sagde han og tog hende fat. » Ja «, svarede hun med blikket hængende ved hans og gav sig villigt over. Han tog omkring hende, for at hun ikke skulle slippe fra ham; men hun lagde sig træt ind til ham og tænkte ikke på at undfly. da — — hvad var det, han så i de øjne? Det var jo ikke dem, han kendte fra før, hvor han kun havde set dem på afstand; da var der noget blødt sløret, underlig dragende over dem, men nu... ja, det var jo kønne, dybt mørkeblå øjne med mørke bryn og tætte, kraftige øjenvipper, men.... Nej, da var der et par andre øjne, også blå, men lyse, med lyse bryn, — de fængslede ikke så stærkt på afstand, men når han kom dem. nær, var der sådan en stille varme i dem. Han blev uvis og løsnede sit faste greb om hende. » Hvad er det? « spurgte hun, og der var noget vist ængsteligt i stemmens klang. » Å, det er ikke noget «, svarede han og slap hende helt. — » Hør, nu kalder de på os; lad os gå. « Han slæntrede ligegyldig bort. Hun kom bag efter og sakkede længere og længere agter ud. En gang så han tilbage og spurgte, hvor hun blev af. Hun svarede ikke, men så blot på ham. Da havde hun igen de samme blødt slørede, dragende øjne, og han var på nippet til at vende om, for hans sind hang alligevel sådan ved de øjne, som han så dem nu igen; — han stod et øjeblik, men gik så videre. » Nåde du hende ikke? « blev der spurgt, så snart han nærmede sig de andre. » Nej «, svarede han åndsfraværende. nogle lo; andre gjorde spottende bemærkninger over, at en Karl som han ikke kunne indhente det pigebarn. Han gav et gensvar, som der ingen mening var i, og kom så atter hen og deltog i legen. Lidt efter kom Helene, på afstand fulgt af broderen. Men hun så heller ikke ud til at have sejret i løbet. — hun ville ikke mere deltage i denne leg og satte sig afsides og så til. Derved blev broderen ledig på torvet og løb nu omkring og gjorde optøjer, søgte at røve pigerne fra de andre karle og kastede med agern efter de løbende. Til sidst fik han så en overhaling af en af karlene, blev kastet til jords og ved benene slæbt afsted i det visne løv, imens bruden til karlen dængede ham. Flere kom nu til. Nogle tog parti med den ene, andre med den anden; selv Helene kunne ikke dy sig længere, men kom og tog parti med broderen. Denne vandt atter på benene og løb, andre satte efter ham og andre igen efter disse, og dermed opløstes brudelegen i et vildt tagfat med råbende karle og leende og hujende piger, der snart hang fast i en busk og lod sig fange og snart igen sled sig løs og fo’r afsted. Og under dette kom skumringen listende ind i skoven, lagde sig tættere og tættere om den leende og legende ungdom, så de snart løb som efter flygtende skygger. Jørgen, der var kommen et godt stykke vej bort fra de andre, løb til sidst lige imod en kvindelig skikkelse, der stod halv skjult bag en busk. I den tanke, at det var en ung tøs, som han skyldte en omgang, fordi hun havde dænget ham med burrer, imens han et sted stod og sled for at komme løs af nogle brombærranker, ville han gribe godt til. Men da kvindeskikkelsen så de vidt udspilede fingre nærme sig hende, veg hun med et lille skrig tilbage fra busken, hvor hun havde søgt skjul, og da så han, at hun ikke var den, han havde antaget hende for. » Nej, er det dig, Marie! « sagde han glad overrasket, men tillige lidt skamfuld. » Hvordan kommer du her? « » Jeg havde været i besøg hos en veninde. Da jeg så kom ind på skovvejen og hørte al denne leen og snakken og råben, fik jeg lyst til at liste mig lidt nærmere hen og høre, hvem det var «, svarede hun, og der var noget vist sørgmodigt i stemmen. — » Helene Skovgård er der også «, føjede hun til og så forskende på Jørgen. » Ja, det er hende, der fører an. « » Hvordan er det kommen sig, at du er med dér, da du ellers ikke hører det lav til. « » Å, jeg véd snart ikke, hvordan det kom sig «, svarede han undvigende. » Det var deroppe ved kirken, — de gjorde aftale om at samles i skoven, — og så var jeg netop i nærheden, og de bad da også mig om at være med. « » Det var vel Helene. « » Ja,----------som sagt, hun førte an... « Marie betragtede ham nøje; — skumringen var imidlertid allerede så stærk, at hun ikke fik fat på mere, end hvad ordene gav.---------men talte de ikke også tydeligt nok...? » Nå, men jeg må til at gå «, sagde hun lavstemt og gav ham hånden. » Godnat, Jørgen. « » Nej, nu går jeg med dig; det er jo allerede mørkt. « » Tak, vil du det «, sagde hun mere glad. — » Men så de andre? « spurgte hun, imens de gik. » Å, lad dem vente — eller gå — som de vil. « De talte ikke meget sammen. Efter en lille stunds forløb var de komne ud til skovranden, hvor fra to stier skilte sig ud fra den, de havde fulgt, og løb hen over et lille vænge til de tætte frugthaver ved deres hjemby. De skulle ad hver sin sti og sagde nu godnat til hinanden. Uden ret at gøre sig klart, hvad det var, han gjorde, og hvad det måtte eller kunne føre til, blev han et øjeblik stående med hendes hånd i sin. Først da de havde stået lidt, og hun ikke tog sin tilbage, gik det op for ham.... Men hvad...? var hånden nu en gang kommen der, hvorfor så ikke beholde den? — var der det bånd i verden, som han ikke med glæde ville løse for at følge Marie.... var der vel to mørkslørede øjne, der havde sådan en magt over ham som disse to klare blå...? Da ungdommen, hver kommende fra sine ville veje, atter samledes på den åbne plads, hvor de havde begyndt legen, savnede de først Jørgen. De kaldte og søgte, men borte var og blev han. » Så er han gået «, sagde Helenes Broder vred. » Det var ellers ikke kønt gjort af ham! Min søster indbød ham nok så venligt til at være med, — og så lusker han af uden så meget som at sige godnat. Men det skal han få betalt! « » Vi kender det jo, — sådan er de, det fromladne og indtænkte kram derovre! « pustede en anden af karlene til ilden. » Ja, han skal nu ikke mere komme med i vort lav, sålangt jeg råder med «, sagde Helenes Broder i stigende vrede. » Nå, nå «, jævnede Helene stilfærdig, — » tag nu ikke så stærkt på vej. « » Å, det er såmænd ikke værd for dig at tage ham i forsvar. « » Det gør jeg heller ikke. « » Gør du ikke! jo, det gør du! « » Nej, jeg gør ej, véd du det. « » Jo, du gør «, trættede han. » Det er ikke sandt «, svarede hun vred, men gråden nær. » Nå, — ja, det er jo da ikke værd at tage dig det så nær «, sagde han mildere, angrende sin pågåenhed, og kom hen til hende. » Bliv fra mig! « sagde hun noget heftig og skød ham fra sig. » Nå, nå, nå, søster galfrands... « brummede han og trak sig tilbage. » Så, hold nu op med det skænderi! « faldt en af karlene ind. — » Og lad os så få en vise, inden vi skal hjem. — hvad, Helene! « bad han. » Ja, — ja! « faldt flere ind. » Nej, jeg kan ikke synge i aften «, svarede hun mismodig. Men flere og flere trængte nu ind på hende med bøn om at synge, og snart lå flokken lejret i græsset og det visne løv, halvt hyllede ind i skumringen, der nu var ved at gå over til nat, imens Helene sang: » Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen, der timerne så sagtelig gled hen, lig sølvklare Perler, der drages på en snor, så milde som to elskendes ord. Der legede de fugle bag valbirkens blad. Der var jeg så munter og så glad! Der sprang jeg tit i engen, og agtede ej derpå, hvad folk ville sige, der det så. Der stod jeg tit ved vinduet og bag de høje træer og tænkte på den, jeg har kær — og når han da sig nærmede med hurtige fjed, da glædedes mit hjerte derved. der sad vi tit i måneskin bag rosernes hæk, ved siden af den rislende bæk — og vekslede mangt et ord, halvt i alvor, halvt i skemt, — det har vel nu længst han forglemt! « * ) efter denne fulgte et par andre viser. Helenes dybe, bløde stemme, der i aften havde en egen bævende klang, gik i ét med de vemodige folkeviser, hun sang, og i hvis ord hun syntes at lægge sine egne følelser ind. Efter at sangen var forstummet, blev der et øjebliks stilhed. Men så levede snakken og latteren op igen. — under stigende munterhed brød de unge op og snart kom de en efter anden, to arm i arm, tre—fire i klynge, myldrende ud over skovdiget til vejen, der førte op i byen. » Fanden tordne! ligger i her og sværmer endnu, i natravne «, brummede Niels skov-gård, som de her løb lige imod; — han vendte netop hjem fra aftenbesøg hos en nabo, hvor der havde vanket varm æblemost med noget stærkt i. » Ja, når de gamle gæs går i kæret, så går gæslingerne med! « svarede en ung tøs. » Gæk, gæk, gæk! « vrængede Niels, men kom nu pludselig i det godlidende hjørne: — » Ja, ja, børn, mor jer bare, imens i har de unge dage; — de kan fanden tordne snart være forbi. « * ) Hauch. og helt melankolsk nynnende: » Få er vore dage, lad os bruge dem med lyst «, styrede han ind igennem Skovgårdens port. Straks efter skiltes de unge. Skoven lå tilbage, sløret i nattemulmet, der nu lagde sig tættere og tættere ind under det tykke, tågeagtige skydække, der havde skjult himlen; kun svagt skælnedes omridsene af løvet, hvis farver tabte sig i mørket. Det var atter blikstille vejr, men noget tungt, lurende; — man hørte den svage raslen af de faldende blade.----- dagen efter rejste stormen og uvejret sig, og da det efter et par ugers tid atter lovnede, var skoven rippet, dens guld gået tabt i den ville Dans. Iii. \/ed denne tid stod der et bryllup i en gård oppe i overbyen, hvor en stor og broget vrimmel af gæster var tilstede: venner, bylav, æresgæster... » Man ser, at det er store folk! « prustede skovgårdsmanden lidt overmodig, idet han banede sig vej igennem den yderste kreds af stimen foran døren til salen, hvor der skulle danses. Han var morbroder til bruden, og nu havde han drukket vin! » Hov, hov, min kære ven! « afværgede en gammel, vindtør, krognæstet mand, der bakkede vedholdende på en stumppibe; » tænk på, at jeg ikke er ung længer! jeg skal have tid til at flytte de gamle ben. « » Hvad! det er jo også dig, Per Persen... Fanden tordne, den vin pirrer i hovedet og gør øjnene usikre. « » Ja, og benene med, gu’ gør den det! Vi er ikke vant til at drikke den slags. Men hør du, Niels, du kender folk bedre end jeg, hvem er han dér i den fine, sorte frakke og med det kønne hår? « » Det er jo kandidaten! « » Hovsa, — det er ham, der er kommen i huset hos præstens! — nå, så, det er kandidaten. « » Ja, det kalder de ham jo. Men han er ellers hverken kandidat eller student endnu, skønt han ser ud til at. være et stykke oppe i tyverne. « » Ikke det. Nej, jeg synes jo nok, det har forlydt, at han ikke rigtig bruger de gaver, han har, — for det er vel så det, der er i vejen? « » Ja, — det véd jeg nu ikke. Måske han ikke har nok at studere for; hans far, der er en bror til præstefruen, sidder lidt småt i det. « » Nå, så gør han det. Ja såmænd, det er jo ikke nemt at forstå, hvordan det hænger sammen. — han går så ligesom på nådsens brød i præstegården? « » Nej, — præsten læser græsk og latin og sådan noget med ham, og så gør han noget andet gavn i stedet. « » Nå, — det skulle sådan komme over land for ham. Ja, ja, den der kører med stude kommer også med. — det er ellers en køn Karl at se til. « -----— spillemændene begyndte at stemme instrumenterne, og der blev endnu større trængsel. » Nu begynder brudevalsen! « råbte man hist. » Nu begynder brudevalsen! « hviskedee man her. Unge piger og karle trængte på tor at komme ind i salen, ældre folk for at se. Det havde efter folketroen noget at betyde, hvem der dansede brudevalsen sammen. Når en Karl bød en pige op, som man troede, han havde et mildt øje til, betragtedes det som et tavst frieri, en tilkendegivelse af, at han gerne ville, at de to en gang kunne danse brudevalsen sammen som brudgom og brud, og man anså dem for halvt om halvt at være viet sammen. ---------- » Helene, så kom dog— her! nej her! « En kraftig pigearm langede ud efter Helene Skovgård, der stod og brød på for at komme tværs igennem et tæt knippe, der havde haget sig fast ved den side af døren, hvor man havde bedst udsigt over salen. » Se her, Helene, — her kan vi komme ind. « » Ja; skynd dig så, — skynd dig! « hviskedee Helene febrilsk og trængte på. Og de slap ind netop i det øjeblik, da musiken begyndte. Bruden førtes frem, undselig krammende med sløret. — det store øjeblik var kommet. Karlene rejste sig og så sig om i kredsen; pigerne sad i ængsteligglad forventning. Skyndsomt søgte Helene sig en plads op. Jørgen var tilstede; i alt hastværket havde hun dog fået fat på hans blik, og sin plads valgte hun sådan, at han kunne se hende. han havde netop rejst sig for at gå hen og byde den blonde, lysøjede Marie op, tog et skridt hen imod hende, søgte atter med blikket hen til Helene, som hun sad der i den lyse, lette dansedragt og så på ham med de mørkslørede øjne, blev usikker, standsede, tog sig atter sammen og ville nu gå hen og byde Marie op, der i smug sad og holdt øje med ham og Helene; men i det samme kom en anden og bød hende op. Ja, så havde skæbnen skiftet dem imellem! Nu ingen uvished mere! Hen til Helene. — å, hvor de øjne også drog ham nu igen! Og hvor han dog havde taget fejl af dem den gang ude i skoven! tænkte han, og gik rask hen imod hende. Men i dette øjeblik kom kandidaten ind i kredsen; ilsomt søgte hans blik og fangede et glimt af Helenes, — han gik hurtig hen til hende, — og kom et sekund før Jørgen. En stærk rødme gød sig over hendes ansigt; uvis, famlende, som troede hun ikke sine egne øjne, tog hun hans hånd og rejste sig hurtig. Han lagde armen tæt om hende, bøjede sig ned over hende, smilede og hviskedee, — og bort dansede de. Kandidaten dansede brudevalsen med Helene Skovgård! Jørgen stod som lamslået og så til. Hist og her hørtes hvisken. Det var kommet ud iblandt folk, at både Helene og Marie syntes godt om ham, men at han ikke vidste, hvilken af dem, han ville have. Nu mistede han måske derfor dem begge! Skamfuld vendte han om. Et usikkert blik søgte salen rundt til de piger, der endnu sad. Men ikke en af dem fængslede ham, så han gad danse brudevalsen med hende. Og som halvt i blinde styrede han tilbage til sin plads, trængt hid og did af de mange dansende par. Iv. Vinteren holdt sit indtog med nogle få graders frost, fint snepudrede marker og solskin, da Oluf, kandidaten, en dag med bjørneskindshuen skubbet til vejrs over panden og med et græsk ny testamente under armen kom tilbage fra en vandring i den friske natur, hvorved han havde søgt at klare tankerne til læsetimen og få bugt med en for ham vanskelig passage i det græske sprog. Han havde gået og repeteret læsestykket under vejs og syntes, at nu lå det hele for ham så frit og åbent og lyst som de hvide, solbelyste snemarker, og i bevidstheden om, at nu var han over det, følte han sig som en helt anden end den han var, da han gik ud, — følte sig at være et tankeklart hoved, der snart skulle drive det til noget stort, noget, der i genialitet, klarhed og varme ville gå højt over alt det, andre mensker havde nået. Præst, — Provst, — biskop! Tre trappetrin var der op til døren, og så let som han sprang op ad dem, skulle han stige op ad disse tteologernes tre embeds-trappetrin! En — to — tre! Som et blæstvejr fo’r han ind i præstens studereværelse, smed den blanksorte, langhårede bjørneskindshue hen i sofaen og det græske testamente bag efter, så det vendte blade. Jo, nu huskede han lektien, kunne præsten tro! Vandringen,—vejret, — alt dette velsignede vinterfriske, snehvide, sollyse havde klaret det hele. — jo, var det ikke det, han så ofte havde sagt: stueluften var ikke god! Ud i det fri! » Ja, der er et godt stykke af en jæger i dig, Oluf. « — præsten skød bogen tilbage, som han havde læst i, strøg nogle gråhvide, tynde hår fra panden, vendte det lysbrynede, stille ansigt om imod den ivrigt talende unge mand og spurgte stilfærdig: » Mener du, at vi skulle tage timen nu? « » Ja, hvis du har tid. Det er bedst, jeg får min visdom krammet ud, imens den er varm, så tænker jeg, at den dermed vil fæstne sig. « Jo, den stille mand havde tid, — bestandig tid, skønt han udrettede svært meget. Sindigt gjorde han forberedelser. Skulle de så begynde? — han vendte sig helt om imod Oluf, der stadig gik frem og tilbage på gulvet. » Ja, jeg er rede. « » Så kan du først repetere læsestykket. « Oluf begyndte, men gik straks istå, blev skamfuld, tog nyt tilløb, men med det samme resultat. » Tag hellere bogen «, sagde præsten ganske rolig. Det gjorde han; men det ville alligevel ikke gå. » Nå da? « sagde præsten lidt forundret. Dybt grundende stod Oluf og strøg sig over panden. Nej, igennem slap han ikke denne gang heller! » Det er underligt, — jeg havde det, — jeg kunne det på mine fingre, — og nu — nej, borte er det. « » Ja, så er der jo ikke noget at gøre «, svarede præsten tålmodig og strakte sindigt hånden ud efter bogen, som han havde lagt fra sig. » Hvor-når skal vi så prøve igen? « » I morgen — tænker jeg, — hvis du får tid? « Jo, præsten havde tid. » Tak. — jeg må jo alligevel have læst for lidt... « Og med en halvt uforståelig undskyldning for, at han ikke havde læst bedre, og med et noget spagfærdigt løfte om, at næste gang skulle han nok klare sine sager, forlod Oluf studereværelset. Præsten så med et spørgende blik efter ham, rystede på hovedet, sad lidt og grundede og tog så atter fat på bogen, lagde den dog straks igen og gik ind og talte med sin hustru. nede på Skovgården stod der et slag. — i læ af væggene imod syd havde solen fået magt til at blødne sneen, så den lod sig forme til dejlige, hvide kugler. Dette havde fristet Helenes unge, overgivne Broder så stærkt, at han, da hun en gang kom ud for at hente noget brændsel, måtte have et par snebolde sendt efter hende. En ramte hende i nakken; med et hvin slap hun forklædesnipperne, så brændslet ramlede ned i sneen, og i næste øjeblik var slaget i fuld gang imellem dem. Niels Skovgård kom frem ved et hushjørne og skulle se, hvad der var årsag til al den råben og hujen og leen. Men ikke så varlig havde han fået næsen frem, før Helene resolut sendte en snebold efter ham med så velrettet et kast, at den traf hans hue, så den røg af hovedet på ham. » Da skal jeg, fanden tordne, også lære din tøs! « råbte han, lavede i en fart en snebold og fo’r efter Helene, der leende flygtede for ham, imens hans slet dulgte latter dog forrådte, at han ingenlunde tog hende spøgen ilde op. Og havde der ikke været gang i slaget før, så blev der nu. Alt Niels Skovgårds under det daglige stræb opdæmmede friske, lidt ubændige livsmod brød på en gang ud. Birthe fik længe at vente efter brændslet, som Helene skulle hente. Bedst som hun stod og undrede sig over, hvor hun mon blev af, hørte hun gny af slaget derude. Ja, så blev det nok ikke til brændsel så snart, tænkte hun og gik ud for selv at hente det. » Ja, det ligger dér midt i gården «, oplyste Helene, idet hun i susende fart sprang forbi moderen for at nå ind. » Å, i er dog noget sært tøj! « sagde Birthe halvt skændende, halvt leende. » Om det så er den gamle, er han med — tåvlig hus! « » Ja, du skulle også tage en tørn med, vor mor! « » Nej tak, farlil! « svarede hun og gav sig til at samle brændslet op, » det er jeg for lettelig på det til. « Niels skævede til hende som hun dér stod; — leende så lunt lavede han en rigtig stor snebold. At Helene, der troede den bestemmet for hende selv, imens bombarderede ham, så sneen føg ham om ørerne, brød han sig intet om, han bare passede sit. Og da så snebolden syntes ham stor nok, tog han sigte på Birthe, og i det øjeblik, da Helene råbte: » var dig, mor! « fik hun snebolden lige i favnen, efter at den først ganske let havde strejfet hendes næse. » Huj! « råbte hun, slap forklædesnipperne, og for anden gang lå brændslet strøet omkring i sneen, — » dit gamle tåvlige menneske! « Endnu en snebold kom farende. Hun lo og parerede med albuen, men gav sig så at til at samle brændslet op, der var blevet dygtig sne blandet, så det nok ville sprætte, når det kom på ilden. Nu tog Helene parti for sin neutrale moder og dængede faderen, så det havde skik. Men så kom broderen og dængede søsteren. Hvinende og værgende sig flygtede hun, forfulgt af ham, hen over gården, ud igennem tofteporten. Men her vendte hun om med et halvt forfærdet, halvt forundret udråb og flygtede ind igen, imens et helt lille snefog dryssede ned over hende og et dump imod portkanten tilkendegav, at derude var der også tropper, der ville deltage i kampen. Det var Oluf, hun var faret lige imod. Han var efter den uheldige overhøring atter gået ud, — ville til marks, til skovs, — vidste næppe hvorhen, — blot bort fra skuepladsen for hans nederlag;— og Skovgården lå således, at han måtte igennem den, når han som nu fulgte kirke-stien. Han havde gået med sænket hoved og set ned for sig, i tankerne tumlende med noget mørkt, trist noget. Men det friske pust, som den lige imod ham flygtende unge pige bragte med sig, havde så pludselig viftet det modløse af hans sind, at inden hun fik tid til at slippe tilbage ind i gården, havde han af den blødnende sne ved stiens kant lavet en snebold, kastet den efter hende og ramt på portkanten, så der stod et Fog om hende. hendes Broder, der troede, at det var faderen, der var løbet uden om gården for at tage imod hende ved porten, drev hende ud igen, inden hun kunne få tid til at forklare, hvad der var hændet. Men nu stod Oluf parat til at tage imod dem begge to, og inden de fik tid til at komme sig af deres forundring over, at han her, ligesom helt uden anledning, kom og tilbød dem sit kammeratskab, var de indviklede i en livlig kamp, der fortsattes længere og tilbage op ad stien.-- Niels Skovgård var kommen frem i porten og skulle se, hvem den ny deltager i legen var; — bag ham stod Birthe med forklædet fuldt af det sneblandede brændsel. » Jesus, — det er jo kandidaten... han gør sig kendt med vore børn! « » Ja, det gør han. Ved bryllupet dansede han jo brudevalsen med Helene. Men hun er nu også en pæn pige. « » Helene...? Ja, hvad så...? « » Kan du ikke forstå det, Birthe! « » Er du tåvlig, Niels! « sagde Birthe leende og gik ind. » Nej, det er jeg ikke! « mumlede han for sig selv. Og det syntes heller ikke så. For enden på legen blev, at Oluf, halvt bydende sig til, halvt indbudt af de to søskende, lovede at deltage i julegildet i Skovgården, hvorefter han med bjørneskindshuen skudt til vejrs over den svedige pande atter styrede op imod præstegården, glad nynnende: » Og det var ungen svegder, han skulle bolden slå, men bolden drev i jomfrubur, han mon derefter gå. — du føjer dine ord vel. « Nu op på sit værelse og læse græsk! — nu kunne han læse græsk! — sidde i den friske køling og læse, — ingen ild, nej brrrr! den gjorde det lummert, og så smeltede sneboldene, som han endnu i fantasien så flyve hid og did, udkastede af Helene Skovgårds lille rappe hånd, fulgt af hendes velklingende latter og dunkle blik, til de ramte ham på brystet, på bjørneskindshuen eller suste forbi ham, mældende om noget dybt og dejligt noget, der fulgte med fra dette hendes blik! — ingen ild på værelset, nej! Herinde i hjertet var varme nok! Se hvor den rødgyldne vintersol skinnede derhenne på hans kammervindue uden dog at smælte de fine isblomster på ruderne! En stund efter sad han derinde, frøs lidt, sled i græsken og nynnede brudstykker af ungen svegders vise ind imellem: » Velan, jeg gi’r dig folen, som under tømmestreng så let mon løbe over hav, som på den grønne eng. « se, hvor isblomsterne på ruderne vokste, eftersom solen gled længere ned. I morgen ville isen være stærk nok til skøjteløbning. Nede ved Skovgården var der sådan et dejligt stille engvand; — han så i dag, hvor blank isen lå, endnu lidt for svag, — men i morgen ville han derned. » Hvad hedder han, den ungersvend, som lander her så trøst? « » Han hedder ungen svegder, så vidt gå deraf sagn, han til en mø har lang attrå, og véd ej hendes navn. « Jo, nu vidste han navnet... Solen kom mere og mere skråt ind igennem ruderne og lagde guldstrimer hen over bord og bog. » Og er det ungen svegder, da har så lang attrå til ham en jomfru i vort land, som ham dog aldrig så. « Seså! Hvis han ikke slap igennem det snævre Pas denne gang, måtte han jo være fordømt til aldrig at komme frem! — — v. Det var en aften tæt ind til jul, uden måne, men med klar himmel og mange stjerner. Nattefrosten havde netop lagt sin skøre bro efter de foregående dages tø. Det ruffede og knasede under de gåendes fodtøj. Men mange færdedes ikke, da det var sent. Efter at det en tid havde været stille, hørtes to komme gående ude på en ensom vej, den ene noget bag efter den anden. Først øjnedes de dunkle omrids af en kvinde, derpå af en mand. Han nærmede sig hende mere og mere, skønt hun øjensynlig skyndte sig for at undgå ham. Da de nåde så langt, at de så de mørke omrids af boliger og træer lidt for ude, var han så nær, at han kunne hilse godaften, dog endnu på et par skridts afstand. » Godaften «, svarede hun lavmælet og usikkert, uden at standse. » Er | Martin Frederiksen | Martin Skovbo | Martin Skovbo | 729 |
1894_Skovbo_FradengamleFaergegaard | Martin | Martin | Frederiksen | Martin Skovbo | 1,894 | Fra den Gamle Færgegård | male | male | dk | 316 | Skovbo | Fradengamle Faergegaard | Skovbo | Fra den gamle Færgegaard | Fortælling | null | 1,894 | 157 | n | roman | Schou | 0.75 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 165 | 731 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Dengang jærnbanen kom og lagde sig tværs ind over den gamle rejserute og drog færdslen op til dampfærgen, blev det vestervandets gamle færgebåd, det kom til at gå mest ud over; længe havde det, på grund af at flere og flere småbåde gik den i næringen, været noget i tilbagegang med den, dog ikke så vidt, at færgemanden havde tænkt på at lægge op; men nu, da denne dristige konkurrent, dampfærgen, også fandt vej til at gribe ind, blev færgebåden gjort helt betydningsløs og kunne, uden at det blev til ulempe for nogen, slutte sine farter når det skulle være. Men dengang da hans indiefarer førte den, var den endnu et vigtigt led i de stedlige samfærdselsmidler, og selv af langt farende folk var den velkendt. Til den og til færgegården knyttede sig mange af egnens mere sensationelle tildragelser. Det havde aldrig, så langt nogen mindedes, gået så ligeligt til der ude og gjorde det da heller ikke i indiefarerens tid. Oven for klinteskåret, hvor vejen tung og opkørt gik ned til vandet, lå færgegården. Havvinden ruskede og sled i den; den egetømrede, kultjærede rad stred godt imod, men taget stod gerne til vejrs i ville totter. Vinduerne sad og stirrede med halvblindede, melankolske rudeøjne igennem nogle vindklippede popler og tjørn ud i det blå. Lyd af vandet og strandfugles skrig sammen med ødet og ensomheden lagde et vist tungt stemningspræg over stedet. Neden for lå færgen, en bred, tungtsejlende halvdæks-båd, fortøjet ved en stump pælebro. Den mils vej over vestervandet til handelspladsen ved den anden side havde den draget så mangen god gang, sendrægtig, doven, ofte bandet dybt ned i helvede af de prangere, kræmmere og andre handelsfolk, der som stormvejr og lyn skulle fare fra sted til sted. Den havde adskillige synder på sit gamle skrog. Imens faderen til den nuværende færgemand førte den, stak han adskillige gange ned ad den holstenske kyst til i et eller andet ubetydeligt ærende og smuglede en ladning » Kram « med sig tilbage. Nu var de tider forbi; men der var overtroiske folk, der mente, at hævnens time en gang måtte komme over færgen, der havde været så ilde brugt, — og da blev det ikke godt at være om bord — » Gud fri os! « i sine unge dage havde hans faret til søs, — en tid med en indiefarer, sidst med en norsk skonnert, som ladet med tømmer og bestemt for Fredericia strandede på Skagen, hvor fra han rejste hjem; og en tid efter overtog han færgen efter sin fader, som netop i de dage måtte gøre sig klar til den sidste lange rejse. Hans havde været en vild krabat, om hvem der længe gik ord i matrosernes lag, — højest til tops under en storm, nærmest på livet i en nævekamp. » Matrosen « stak endnu i ham, og havde flere brudt sig om at se det, havde han vel oftere end tilfældet var ladet sine bedrifter lyse over kysten. Hans’s hustru, Kristense, mærkede man lidet til; og dog var det hende, der bar det store læs på færgegården. Om ham og sønnerne gik der stort ord; atter og atter var de oppe i noget, som folk ikke syntes om. Men Kristenses navn var aldrig draget med ind i det. Få forstod, hvad Kristense havde tænkt på den gang, da hun som en vakker, ung pige af god familie forlovede sig med sønnen fra den ilde omtalte færgegård; færre forstod det nu. Hun havde trukket sig mere og mere tilbage fra omverdenen og kom nu sjældent udenfor gårdens enemærker. Hendes jævnlige søgte ikke hendes omgang, skyede hende hellere; dog vidste ingen andet at sige hende på end det, at hun var hans indiefarers kone og moder til de berygtede færgegårds-sønner. Fattige folk gik sjældent uhjulpne fra hende, og af dem blev der ofte nedbedt himlens velsignelse over Kristense i færgegården. I det håb, at hun skulle få ham draget over på sin side, havde Kristense givet sig hen til hans, hvis stadselige ydre havde tændt hendes kærlighed. Så længe den første kærlighedsild brændte, havde han også fulgt hende, men snart var han atter den gamle. Hun havde forsøgt på ny at drage ham til sig, men opgivet det. Hun havde sat sit håb til de svage religiøse og sædelige æmner, der ulmede dybt nede under den hob af rå drifter, der tumlede sig i hans sind, men opgivet. Hun havde sluppet ham og taget sig af sønnerne, men opgivet; alle tre slægtede de ham på, og al arv efter hende var som sporløst gået til grunde i faderens rå natur. En tid havde hun forsøgt at holde sig selv oven vande i det store skibbrud, men opgivet; og hun sank nu viljeløs nedad — nedad; blot et lille tag en gang imellem, når de stækkede håb i drømme fik et øjebliks kraft til at bære oppe, og så atter nedad. Hun havde bedt for mand og sønner, men var bleven træt og havde opgivet, — bad en tid for sit eget syge håb om jordisk lykke, at gud ikke måtte lade det dø, men opgav så også det. men så gjorde hun atter et nyt forsøg på at rejse sig. Der var gået 30 år; alt håb til jordlivet var 'slukt. Men så var der jo tilbage det andet liv — efter døden! Hun havde af en lægprædikant købt en prækenbog; den skulle nu blive en stige, hvor på hun kunne vinde op til himlen. Men en dag slog hans himmelstigen bort. Bogen havde hun gemt i et lille krogskab inde i en af alkovesengene. Der fandt han den, medens han stod og søgte noget. Kristense dukkede sig ræd over rugdejen, hun stod og æltede, da han kom med bogen. » Begynder du nu på det helligpræk igen, « sagde han mørkt. » Det må vel blive min egen sag, « sagde hun og kastede et sky blik op på ham. » Det bliver vel også vi andres sag, når du selv tager himlen og viser din mand og dine sønner til helvede. « » Hans, er det da det, jeg har villet, « sagde hun og brast i gråd; » har jeg ikke bedt og tryglet jer om at være med. » Du skal ikke råde for, hvor vi skal gå! Vi går, hvor vi selv vil; og fordi vi ikke kan stilles ved at sidde og læse og synge salmer, skal du ikke fordømme os. Men det er det » hellige « kram! « han flængede bogen fra ende til anden. » Der er vel ild i ovnen? « » Ja, « svarede hun næppe hørligt og så angst op. » Så gå og brænd bogen! « » Det tør jeg ikke, « svarede hun gysende; » det er guds ord. « Imens tjenestedrengen stod ved ovnen og passede ilden, hørte han trampen og gråd inde i stuen; men han gik ikke ind for at se, hvad det var. Døren blev slået op; da løb drengen. Hans førte Kristense foran sig ud til ovnen. » Nu ind med den! « Hun græd og bad, men det hjalp ikke, bogen blev brændt. Lidt senere drev hans og sønnerne ind langs kysten. » Vi vil hen til sorte Henrik og læse prækener, « spottede den gamle; sønnerne lo. » Han har en dejlig prækenbog med billeder i, både konger, bønder og jomfruer. « » Hå, hå, hå, hå, hå! « I bøn og suk til gud fandt Kristense igen himmelstigen, syntes nu også stundom, at det gik ret fort opad. Men bedst som hun gik og drømte sig op i et liv, frit for alle skuffelser, savn og sorger, kunne der slå en rå tåge op om hende og tage alle lyse syner bort. På sådanne tider var hun mest led ved livet og fik en gang den tanke at gå ned, hvor vandet var dybt, — men forfærdedes og gik op igen. i. Så en gang skulle det samme hænde en anden, der var hændt Kristense selv. En ung, begavet pige af en anset familie kom til at holde af svend, en af færgegårds-sønnerne. Den dag, da Kristense fik det at vide, blev noget nær den tungeste, hun havde oplevet. Det blev en kamp på liv og død imellem moderkærligheden og hendes egen skæbnes skygger. I tankerne så hun ham ved sin unge, elskelige hustrus hånd rejse sig op af skændslen, men i næste nu så hun sit eget livs tunge erfaringer trænge det fagre syn til side og lægge alle tanker i mørke. Hun var i sin vånde gået fra stuen til haven, fra haven til stranden, hvor hun siddende på en tangbunke havde grædt så mangen en sorg ud. Da hun kom op, fulgte hende en ung pige, Margrethe, sønnens kæreste. De satte sig oppe på klinteranden og talte fortroligt sammen, snart under gråd, snart under lyse tanker. Siden kom Margrethe ofte ud på færge-gården. Hun var religiøst og folkeligt vakt, men i en noget sværmerisk retning, drog en hob af sange og salmer med sig og troede for vist, at hun skulle synge alt det onde ud af de mennesker, hun kom i berøring med. Hun og svend havde en kort, håbefuld forlovelsestid, hvor han lod af med sit ville levned og syntes at være bleven en hel anden. Det var ordnet sådan, at den yngste af sønnerne skulle overtage færgegården. Svend og Margrethe havde bestemt sig for en lille gård, som hun havde udset; den lå i hendes fødeby, nede i en Dal imellem mange træer og med en hyggelig fodsti det korte stykke vej op til kirken. Men det blev i færgegården, deres livskamp skulle føres. En dag var det en forrygende storm. Hen imod aften kom et par handelsmænd, som netop skulle over vandet, ud på færgegården. Hans, der ellers ikke var af de rædde, svarede, at det ikke lod sig gøre; de fik vente og se vejret an. Men de skulle netop over straks, med vold og magt over, for det gjaldt en rasende fordelagtig handel med en storbonde der ovre, hvis pekuniære sager var i en dårlig forfatning. En anden lysthaver var på farten ad en anden vej, og fanden skulle gale i deres halse, om de lod ham komme først! Derfor skulle de over, om så den slemme selv lå oppe i Kattegattet og blæste, så fråden stod femten alen over.færgebroen! og ville ikke færgen gå over, så fik de nok sorte Henrik til at sætte dem over, for han var ikke ræd, han! Og det var mere, end de to overmodige, dumdristige sønner kunne høre på. » Vil du ikke, så vil vi! « sagde de til faderen. Svend rådede fra; han havde nu fået sit liv så kært, — havde ellers før godt kunnet være med på en vovelig fart. Moderen bad dem, at de ikke måtte friste gud. De gav et hånligt svar og gik ned til færgen, fulgt af faderen og de to handelsmænd. » Er det jert alvor, at i vil? « spurgte hans og målte sønnerne med et mørkt blik. » Ja. « » Så går jeg med; i kan måske komme til at trænge til en håndsrækning. « » Hå, vi har sejlet før i dag! « svarede den ældre og satte sig ved roret. » Lad mig tage den plads, « sagde hans kort og sprang ned i færgen. Sønnen blev siddende. Faderen gentog sin anmodning. » Jeg véd ikke, hvorfor jeg skal gå af vejen for dig, « svarede sønnen og blev siddende. » Jeg styrer lige så godt som du. « » Så, gør du det! « sagde hans og vreden skød en blodstrøm op over hans ansigt. » Og måske lidt til. « » Nå, gør du det, min dreng! « sagde hans med harmdirrende stemme. » Lad nu også det være; men så skal jeg sige dig noget: roret er mit, og så får jeg vel lov til at bruge det som jeg selv vil og kan! « Sønnen så en smule forbløffet op i det af vrede.glødende ansigt, men blev siddende. Faderen ventede lidt endnu; men så tog han sønnen i stortrøjekraven og kastede ham ned i bunden på færgen. » Nu passer du sejlene! « truede han til den anden af sønnerne, og uden at kny gjorde denne, hvad han befalede. Kristense og svend havde stået oppe over klinten og set til. Da hans i vrede tog den genstridige søn og kastede ham fra roret, vendte hun sig om og gik grædende ind. Svend blev stående til færgen, der snart rasede afsted for en sidevind, var et godt stykke fra land. Så gik han ind. Moderen sad og hulkgræd. » De går under, « sagde han lakonisk. Fra vinduerne så de færgen, hvordan den kastedes op og ned, til afstanden og den frembrydende aften tog den. Det gik på livet løs der ude. De stortalende handelsmænd sad rædselsslagne og glemte at nævne den slemme der oppe i Kattegattet; men fart var der i det, det måtte de sande, så det var ikke færgens og vindens skyld, om de ikke nåde og fik bid i den fede mundfuld hos storbonden. Drivvåde og med færgen næsten halvfuld af vand slap de i havn. » Se så, « sagde hans til sønnerne og rejste sig fra roret, » nu slap vi ind; men skulle!i have rådet, havde vi nok ligget der ude. « De mumlede noget, han ikke forstod. » Nu sørger i for at få færgen øst læns, og det helst i en fart; vi skal straks tilbage; det lovner lidt for øjeblikket, men det er ikke sagt, at det varer ved. Jeg går op i byen, men er her om et øjeblik. « Men først efter en times forløb kom han tilbage og var da lidt usikker i gangen. » Er i snart færdig? « spurgte han; de sad endnu i mørket der nede og øste, syntes han. Der kom intet svar. » Vil i ikke svare jer egen far, i helvedes drenge! « råbte han og ville ned og have tag i dem. Men da han kom ned i færgen, var den ikke øst, og sønnerne var borte; det, han havde antaget for dem og lyden af øsekarrene, var en bunke gennemblødt rejsetøj og vandets skvulpen imod plankerne. Han skulle netop til at ønske noget stygt noget over sønnerne, da en mand, han i mørket ikke kendte, bøjede sig ud over bolværket og sagde: » Er det dig, hans? Jeg skulle sige dig fra sønnerne, at de er rejst ad Holsten til og kommer ikke mere tilbage. « » Rejst.. « gentog hans med dump stemme. » Hvilken vej? « han ville op og efter dem; om det var vreden eller kærligheden, der drev ham, vidste han næppe selv. Han gav sig som et såret dyr, imens han tungt æntrede op over bolværket. Ingen havde svaret på hans spørgsmål; og da han kom op, var manden borte. Han gik op og afsøgte pladsen, gæstgiver-gårde, butiker... Men ingen havde set eller vidste noget om sønnerne. En tid efter kom han drivende tilbage med ludende hoved og slappe knæ. Uden tanke for færgen steg han ned i den, sansede hverken, at den trængte til at øses, eller at det endnu var et forrygende vejr. Med sindet oprevet i en hob af modstridende følelser sad han og styrede udad — udad i uvejret og mørket. En skipper, som havde set ham lægge ud, havde råbt til ham, om han var gal. Å, han skønnede det ikke så lige; men fanden med det, om han også gik til bunds! tænkte han. Hvad brød han sig i grunden om livet nu, da de to af sønnerne var borte, som han brød sig noget om! Havde det endda været svend! ham anså han alligevel for halvt fortabt. Men de! hvor meget han end havde strededes med dem, var det dog altid dem, der, når der skulle skiftes parterne imellem, holdt sig til ham. Ved færgegården havde de som sædvanligt, når færgen var ude om natten, tændt en lanterne. » Hø, hø, « tænkte han, » I kunne have sparet jer den ulejlighed! Det er mig ligegyldigt, hvor hen rejsen går; lige så godt ad bunden til, så er jeg færdig. Der ovre er ikke længer noget, jeg bryder mig om. Så kan de bygge kastellet om til en kirke; og på kirkegården kan mit lig blive det første, når det driver i land. « Men hvad var det! krængede ikke færgen, så vandet i en tyk, mørk strøm væltede ind! » Herre Jesus, jeg drukner! « Jo, nu havde han alligevel livet kært. Færgegården stod for ham i solglans, Kristense, svend, Margrethe; — en skare af kære minder tog ham op ligesom i en blød, varm favn, som han stred for ikke at bytte med dødens hårde, kolde. » Hjælp! « råbte han med høj, angstfuld stemme over imod lanternen, som nu ikke var længer borte, end at han så skinnet, den kastede hen over den hvidgule sandklint. På kølen af færgen red han et dødsridt langs kysten ned imod et lille næs, som netop stak langt nok frem til at fange ham, inden han drev ud i åbent hav, og hvor svend og Kristense, som havde stået på vagt og hørt nødråbet, hen imod morgenstunden bjærgede ham op igennem brændingen. Halvt bevidstløs blev han båren hjem. Hans helbred var nedbrudt; i uge på uge lå han uden synlig bedring. Og Kristense, som sorgen og græmmelsen over sønnerne havde slået ned, lagde sig snart i den anden alkoveseng med fødderne imod hans. Over det fod-brædt, der skildte sengene, kunne de se hinandens gamle, blege ansigter, som bar dybe mærker efter alder og det bitre, forgræmmede liv, de havde levet sammen. En tærende brystsygdom, de fysiske følger af alt det, Kristense sjæleligt havde lidt, greb straks videre om sig og hun gik med hastige skridt imod enden af sin livsbane. Men efterhånden som de legemlige kræfter svandt, og tankerne løftede sig op fra jordlivet, fik hun større sjælefred. Og med den indre fred fulgte forsoning udad til: alle bristede håb kom tilbage og skulle nu opfyldes. Hun syntes, det var utænkeligt, at Vorherre ikke skulle få fat i de bortrømte sønner. Når de ude i verden følte sig ene og forladte, var det hans time. Svend var i gode hænder; gud velsigne hende, der havde taget sig af ham og gjort det, som var bristet for moderen. Og han der henne, hans; skulle han ikke også komme? Der var jo dog vist ikke så hårdt et sind, uden det jo kunne bøjes. Med tanken på ham blev hun liggende og nynnede efter kirkesalmebogen sagte hen for sig: » Kom, min due, flyv at skue, flyv at skue bag gærdet hist. om du der inde løvspring kan finde, løvspring kan finde med blad på kvist! Kom, min due, flyv at skue, flyv at skue bag gærdet hist! « Men derpå, ligesom slående alle tanker løs fra jordlivet: » Lær mig, o skov, at visne glad som sent i høst dit gule blad, et bedre forår kommer; dér grønt mit træ skal herligt stå og sine dybe rødder slå i evighedens sommer. « Og kort efter sov hun stille hen. Det var et lille, uanseligt ligtog, der en dag kom dragende ude fra færgegården. På ligvognen sad hans, sammensunken, bleg og mat efter sygdommen. På en anden vogn sad Margrethe samt en søster til Kristense og tre-fire fattige koner. Til fods fulgte svend, en tteologisk kandidat, hans fjorddal, som var i slægt med Margrethe, — en tjenestedreng, et par husmænd og nogle få af hans færgemands slægt. Man så, at færgegårdsfolkene ikke havde mange venner. Der var så få, at det gjorde folk lidt ondt, da de så toget drage afsted og de huskede på, hvad Kristense måtte have gennemgået og at hun dog under alt havde bevaret et varmt hjerte for de små og betrængte. Efter at præsten havde talt ved graven, trådte kandidaten hen, for, som han udtrykte sig, at give sit lille bidrag til et godt eftermæle for denne kvinde, hvis støv de nu havde fulgt til graven, og hvis stille, afsondrede liv måske ville sætte større mærker i slægten, end de fleste tænkte. Han havde forhørt sig om hende, havde også en gang været hos hende, imens hun lå på det sidste, og han forstod så meget, at hun var én af dem, der igennem kampen for sin egen lykke ikke alene frelser sig selv fra at gå under, men ubevidst tilfører slægten et mindre eller større fond af tro på livets gode magter og trang til at leve et renere og bedre liv; og han udviklede disse tanker så vidt, det lod sig gøre, uden at støde færgegårds-slægten, tanker, som få eller ingen af følget forstod, men som dog lagde en vis glans over mindet om Kristense. kort tid efter begravelsen holdt svend og Margrethe bryllup og overtog færgegården. Der forløb omkring ved et år, og ingen hørte noget ondt om svend. Der var dem, der begyndte at tro, at det var ærligere ment med hans forbedring end i sin tid med faderens, og mange venlige øjne fulgte den kvinde, der havde været stærk nok til at gå ud i færgegården og drage et menneske op af skarnet. Det undgik ikke Margrethes opmærksomhed, at han af og til sled i båndene. Endnu var der dog ikke sket noget, som i særlig grad ængstede hende; hun tænkte blot på, at det måske ville blive sværere for ham at bryde med det gamle, end hun havde troet. At hun skulle få at se den en gang bundne vildnatur igen slide sig løs, faldt hende ikke ind. Men så en gang kom svend hjem, ond og forstyrret, efter at have færget et par handelsrejsende over. På en gæstgivergård havde han været med oppe i et vildt lag, hvor råheden hos ham så vidt havde fået tøjlen, at der blev hvisket i krogene, at nu kendte de den gamle svend igen, og der var dem af hans forrige kammerater, der slog sig på glæden over, at » den forlorne søn « var funden igen. » Herregud, svend, hvordan er det, du kommer? « sagde Margrethe ængsteligt spørgende. Han undveg hendes blik og havde et ondt svar på læberne; men det blev endnu denne gang borte under hendes varme, skælvende favntag. Men vilddyret i ham havde fået blod på tanden, og det skulle mættes. Endnu havde kærlighedsforholdet til Margrethe dog så vidt magt over ham, at der stundom kunne gå lange tider, hvor ingen hørte noget ondt om ham. Men siden slog han sig oftere løs. Løfterne, der havde lyst over den første lille tid af hans samliv med Margrethe, var brudt, og ingen troede mere på ham. De fleste spåede, at nu ville det blot blive hans forældres historie om igen. Margrethe holdt længst ud, stred og håbede til alt måtte synes håbløst. Så en gang, hun var ene i stuen med smærten efter et stærkt udbrud af hans gamle, rå natur, slog det hende første gang og med en forfærdelig gru: » Han er og bliver et ondt menneske, jeg er ulykkelig gift, mit liv er forspildt! « Med et smerteligt suk rejste hun sig og vankede uroligt omkring fra sted til sted. Men alle ting bar for stærkt minde om hendes ulykke, hun måtte ud, ned til stranden og videre; ikke til færgegården igen, ikke til ungdomshjemmet, men langt bort til et glemselens, udslætteisens land. Hun vidste næppe, hvorhen det bar, før hun standsede sin hastige gang ved kysten en halv mils vej fra færgegården, idet hun blev tiltalt af en ung fintklædt mand, som hun ikke havde set, før han standsede lige foran hende. Hun så halvt forvirret op. Det var hendes slægtning, kandidat hans fjorddal. » Syntes jeg ikke nok, det skulle være dig, Margrethe, « sagde han og så lidt forundret på hende; hun kom her uden at have gjort nogen som helst omklædning. » Nej, er det dig, hans! Hvor kommer du fra? « » Jeg går min eftermiddagstur. Jeg er bleven kapellan hos pastor Holm. « » Det er sandt, det har jeg da også hørt. « hun strøg sig over panden. » Jeg kendte dig ikke straks; du er så forandret, « sagde hun halvt hen i tåget. » Synes du? « sagde han og så forskende på hende. » Men det er jo også længe, siden vi sås. « » Nej, det er jo bare et par år. « » Er det ikke mere end to! « hun tænkte sig om; » nej, du var jo med, da Kristense blev begravet; er det virkelig kun to år siden, « sagde hun hen for sig. » Falder tiden dig lang? « spurgte han med det samme forskende blik på hende. Hun slog øjnene ned, skrev i sandet med tåspidsen og svarede undvigende: » Vi har det jo noget ensomt, — og jeg, der kom fra sådan et livligt hjem! « » Men der rejser dog mange mennesker den vej over. « » Å ja, men... det er ikke den slags liv, der trænges til, « svarede hun og så flygtigt op. » Du er bleven skuffet, Margrethe.. '. « » Ja, « svarede hun sagte med grådblandet stemme; og pludselig brød hun ud: » Jeg holdt håbet oppe, så længe det var muligt; men nu kan jeg ikke mere! Gud nåde mig, hvad skal jeg gøre! « » Så gik det dog, som jeg den gang sagde. « » Ja, « svarede hun; og med skærende smerte mindedes hun hans ord: » Lad svend fare, Margrethe, hvis du ikke føler dig kaldet til at ofre dig for slægten; tænker du kun på din egen fremtid, skal du ikke kaste din kærlighed ud i al den ryggesløshed. « hun så håbløst op på ham. » Men nu har du intet valg; og så kommer det an på, om du har mod til at leve for de andre. « » Det véd jeg ikke, « svarede hun angst. » Du må se at tage dig sammen, « sagde han indtrængende; » har du ikke længer noget at leve for, går du til grunde. » Ja, det føler jeg... jeg må tage fat... igen. « hun stod lidt og grundede. » Men hvad kan det nytte! « jamrede hun i sin modløshed; » bliver det andet end det samme om igen og om igen? Se nu til svend; se til hans far... Kristense har ofret 35 år af sit liv for ham; men ingen kan skønne, han er anderledes, end da han var ung! Nu sidder han der hjemme, måske ved gravens rand, brudt i alle lemmer, som en anden Lazarus, men rå i sin tale og handling som før. Og nu svend! hvad har jeg ikke gjort for at drage ham bort fra det ryggesløse liv, han har levet... nu går han lige tilbage ned i det igen. Det er far og søn. Og nu dem, der kommer efter? « — å, så langt, langt til en skulle høste frugten af Kristenses og hendes livskamp, — om ellers nogen skulle... om nogen skulle... nej, nu så hun det ende i bare fortabelse alt sammen. Hun slog hænderne op for ansigtet og brød ud i en bitter gråd. » Stakkels Margrethe, er det kommet så vidt med dig, « sagde han og så på hende med et bekymret blik. » Har du tabt troen på, at det gode skal sejre? håb i det mindste på, at slægten en gang, om end langt ude, skal rejse sig.< » Jeg kan ikke. « « hvorfor? Ser du da ikke, at trods alt det ufuldkomne, der klæber ved menneskeslægten, går den dog bestandig, fremad. Det er min store trøst, når jeg ser på, hvor lidt den enkelte mægter. « » Jeg ser det ikke, « sagde hun og lod et tungt blik strejfe hen over kysten, hvor folk færdedes, og boligerne lå belyste af den dalende sol. » For mistvivlende øjne du dog har fået! « sagde han næsten hårdt. » Ser du da slet intet! « » Slet intet. « » Tænk dig om. « Hun havde tænkt sig om. Der var nogle lykkelige slægter, som på en eller anden for hende uforklarlig måde var kommen et stykke frem foran de andre, så hun; men til dem hørte i alt fald ikke den, hun her havde bundet sig til, og for den havde hun nu intet at håbe — intet. » Hvad tror du da, den bliver til? « » Hvad den bliver til? å, det har jeg ikke tænkt på; men der bliver jo nogle, som går til grunde.. og den er nok en af dem... « hun tog sig til panden som for at samle tankerne. » Og så drager de vel dem med sig, der har bundet sig til dem... og der er nu jeg... « Han stod lidt og grundede på, hvad han skulle gøre for at lede hendes tanker bort fra den fortvivlelse, hun nu arbejdede sig længer og længer ind i... » Kom med denne vej, « sagde han pludselig, » så vil jeg vise dig noget. « Hun fulgte viljeløst. ' de gik op igennem en kløft og stod snart i en lille lund. » Det er havdalslunden, « sagde han. » Ja, jeg véd det, « svarede hun og så sig underlig betaget omkring. » Jeg kom her som ung. En gang var jeg her sammen med flere; vi legede dér på grønningen. Svend var med, det var første gang, vi mødtes. Han og jeg holdt sammen, ingen kunne få os skilt; til sidst lagde de andre bare an på dette, men vi stred for at blive sammen... og nu.. nu..! « sagde hun med brudt stemme. » Kom, « sagde han, » nu er du for svag til at leve så nær sammen med disse minder; men jeg håber, den dag kommer, da du kan få velsignelse af dem. « » Ja, gud give det. « hun så sig endnu en gang omkring og fulgte. » Å, når jeg tænker på andre, « føjede hun lidt efter til; » nu du og Gunild. « » Hver har sin livskamp at føre, « sagde han alvorligt. Hun så forundret på ham og spurgte: » Ja, men du og hun? « » Forstå mig nu ret, Margrethe; vi har ikke sådan noget råt noget at strides med som du; det ligger jo langt tilbage både i vor og Gunilds slægt; men der kan være meget andet. Trangen til større lykke, til at leve et renere og bedre liv end det, der leves, bliver ikke mindre, fordi kampen imod det ligefrem rå er tilbagelagt, men netop større, og der kan kæmpes hårdt for det, som vi ville kalde småting og som svend og hans far slet ikke ser. « De var kommen til en høj plads i den anden udkant af lunden. Neden for dem i skovbrynet lå en gammel, mørkladen gård, halvt skjult i et vildnis af træer. Skovskyggen lå tungt over den. » Ser du den gård, Margrethe? « » Ja, det er ryttergården. « » Det skæve, råt tilhugne bindingsværk dér i den østre længe, de sidste rester af den gamle ryttergård, ligner runeskrifter fra en rå tidsalder; træet til det og den øvrige del af den gamle gård er stjålet her oppe i havdalslunden; der står noget om det i de gamle tingbøger. « » Stjålet..! « » Hver en pind. Klavs rytter tog det ikke så nøje med ejendomsretten. Han og en anden mand var en gang kommen på kant med hinanden over nogle unghøveder, som Klavs uden ret havde tilegnet sig. Manden kom et par gange og krævede, hvad hans var, men uden at han fik det. Han truede da med, at fik han det ikke, skulle sagen for retten. Men om natten gik Klavs hen og satte ild på hans gård, og han og konen indebrændte. Klavs blev dømt fra livet for mordbrand. Men sønnerne følte sig lige gode karle for det og tog hævn, hvor de kunne. De og moderen sad tilbage i gården. I lang tid husede de en forbryderbande, indtil retten atter lagde sig imellem. Der levedes et vildt, ustyrligt liv. Ingen ting blev passet. Det gik mere og mere tilbage for dem. Da nogle år var gået, måtte de sælge gården. De slog sig siden ned der ude ved kysten og lagde sig efter fiskeri. Her samledes egnens værste udskud til drik og råhed. Ved nattetid færdedes folk ikke gerne denne vej; der taltes om overfald og røveri. Nogle gårde brændte i den tid; årsagen til ilden opdagedes ikke, men mistanken faldt stærkt på Klavs rytters sønner. « » Fortæl ikke mere! « bad Margrethe; hun stod bleg og rystet. Hvad var det for noget forfærdeligt, der kom hende i tanker! » Nej, jeg har vist fortalt nok. Véd du, at svend er af Klavs rytters slægt? « Ja, nu vidste hun det. De gik samme vej tilbage igennem lunden. » Ville du bytte svend for en af Klavs rytters sønner? « spurgte han, da de havde gået et stykke vej og igen var kommen til grønningen. » Nej, nej, nej; da havde hun hundrede vakre ting at sige om svend. » Ser du det! Vil du så tro, det.går fremad. « De gik tværs over grønningen, tilbage igen, frem og tilbage og talte sammen. Håbet til slægten rejste sig atter; nu ville hun leve forden. » Råde så gud for, hvem der skal oppebære frugten af min livsgerning, « tilføjede hun siden, idet hun i tankerne så noget fjernt, lyst og skønt, noget som hun selv skulle vie sit liv og sin længsel, men aldrig, aldrig nå. Noget tungt kom atter over hendes sind. Men snart skar en ny lysning igennem stemningens mulm og straks var hun oppe i en varm, stille bøn: » Gud, giv mig kræfter til den store gerning! « og så atter selvsygt: » Men er det muligt, da lad mig selv få del i det, jeg kæmper tor, jeg er ellers ikke vis på, at jeg holder ud. « De fulgtes ad tilbage til kysten. » Vi må tale mere sammen herefter, « sagde han, da de skiltes. » Gunild og jeg har talt om dig; hun vil gerne lære dig at kende. Kom over til os med det første. « Hun takkede; men vidste ikke, om hun passede i så fint et hus. Margrethe gik tilbage imod færgegården som en hel anden, et menneske med et nyt mål for sin stræben, et fjernt mål som hun blot øjnede ligesom igennem en tåge. under indtrykket af dette gik hun ud langs ad klinterandene. Oktoberaftnens melankolske skygger lå over landskabet. Til venstre dybt nede lå vandet dunkelblankt og vuggede sagte op imod land, svangert med sagn om ulykkelige havtagne jomfruer, med tungsindige sagaer om mørke stormnætter og forlis... og der nede var det jo, Kristense ville have gået ud og endt sit sorgtunge liv! Men Margrethe ville ikke ned! nej, op, op, op! » Herre, min gud, hjælp mig! « og så videre i stille, brændende bøn. Hun havde nølende gået og stirret ned imod vandet, men gik nu raskere til og så modigt op, — og da lå færgegården allerede der lidt fremme og hugede sig sammen i et mørkt knippe. Ude ved kysten, ikke langt fra færgestedet, boede en ung husmand, Niels, som arbejdede for pløjning på færgegården. Ordet gik, at han, som var af et godt sind men svag af karakter og havde fået en dårlig opdragelse, var bleven ødelagt der ude. Svend havde en gang siddet hos Nielses og fortalt om en tjenestetøs, Cecilie, som de havde på færgegården, en sortøjet, ilsindet og rapmundet tingest, der altid var på kant med nogen. Hun var kommen der i sin skoletid, udsat af » Sognet «. Siden var hun bleven gående der og var nu så gammel i gårde, at ingen tænkte på at vise hende bort, skønt der ofte kunne have været god grund til det. Hun havde mere lyst til galskaber end til arbejdet, drev hveranden aften op til byen på sjov, sov da over sig om morgenen, men gav ondt af sig, når hun blev vækket. For svend kunne hun tumle som hun ville, men op af reden og til sit arbejde skulle hun. En gang tog han hende i det sorte, filtrede hår og trak hende ud af sengen. Hun gav sig til at tude som rent besat, truede med, at hun ville drukne sig og løb i det bare linned ud til en dam. Hun sprang dog ikke i vandet. Men så tog svend og dukkede hende et par gange. Da begyndte hun at bede for sit liv og lovede, at hun siden efter altid skulle stå op, når der blev kaldt på hende. » Ja, du er nu også en hård Hals, « sagde svenske Ole, en ugudelig krop, som var stenstryger på et teglværk der i nærheden og ofte kom ud på færgegården. Han var fulgt med svend her ind og havde siddet og hørt ham fortælle. » Ja, der bliver næppe due af den ravneunge, « sagde svend med flentydning til et øgenavn, han havde båret i skolen og erhvervet sig ved den glubskhed, hvormed han huggede sin humpel mad i sig, mens hans store blå øjne løb omkring for at opdage en lille lækkerbisken, som han på sin halvt røveragtige måde kunne tiltuske sig for en knap eller en anden ringe ting. » Om også de sorte fjer plukkes af den, « tilføjede svenske Ole. » Og fjerstubberne svides af den der nede, hvor ormen ikke dør og ilden aldrig udslukkes, — jo, der ville du nok ønske, du havde det vand til at svale dig på, som du dykkede min datterdatter i, « sluttede en gammel kælling, der havde sit ophold hos Niels, hvor hine ord blev talt henne ved bord | Martin Frederiksen | Martin Skovbo | Martin Skovbo | 730 |
1898_SkramA_Afkom | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,898 | Afkom | female | female | no | 318 | SkramA | Afkom | Skram | Afkom | Roman | null | 1,898 | 554 | n | roman | Gyldendal | 7.5 | KB | Nr. 4 i Hellemyrsfolket | null | null | null | null | 10 | 563 | 745 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. » Du tør prøve på det, din mønsterstilk, “ Hviskedee i den latinske time sidekammeraten til Severin myre, en mørkhåret gut, tynd og spinkel og med hjemmesyde klær. Adjunkt Petersen havde rost Severins latinske stil og sagt, han ventede at han næste gang ville skrive den aldeles fejlfri. Severin sad der rød og trykket, og gutterne tilkastede ham foragtfulde blikke. Da timen var forbi skulle klassen ha frikvarter. Adjunkten rejste sig og gutterne stormede ud. Severin gik langsomt nedover den brede gråstenstrappe der førte til vestibulen, hvorfra man kom ud på legepladsen. Han fik puf i ryggen og slag i hovedet af knyttede næver fra gutterne, som fløj forbi, mens skældsord og spottegloser stod som en hagelbyge omkring ham. Uden at lade, som han mærkede det, holdt han sig fast i rækværket og fortsatte rolig sin vej. Lærerens ord blev ved at lyde i hans øren, og så tænkte han på, at adjunkten havde glemt igen bogen, som indeholdt oversættelserne på stileopgaverne. Han så den så tydelig ligge på kattedret til højre. Om han nu benyttede sig af lejligheden? Var han resolut og hurtig, kunne han gøre det på et minut. Det ville være stolt at skrive en fejlfri stil. Han var også flink nok i latin til at kunne det. Der var bare det i vejen, at han havde det med at sidde i ørske. Derfor ville der aldeles ikke være noget bedrageri i det. Og tænk være sikker på at stilen var fejlfri. På trappens nederste trin stod han stille og så sig om. Alle var væk; ingen at se eller høre. Hurtig sprang han opover igen, stansed på gangen, spejdede og lyttede, og smuttede så ind i klassen, hvis åbne dør han sagte trak til efter sig. Han fik fat på et stykke papir og en blyant, snappede bogen, og gik hen til vinduet, hvor han med skælvende fingre bladede gennem opgaverne, fandt, hvad han søgte og begyndte at skrive af. Da han næsten var færdig, hørte han adjunkt Petersens knirkende støvleskridt i klassen ved siden af. En stivnende angst for igennem ham. Lynsnart slog han bogen sammen og krammede papiret til en klump i hånden. Idetsamme gik døren fra sideværelset op, Severin vendte sig og så adjunkten stå der. Alting danste for hans øjne, og han følte sig fortabt for tid og evighed. Der påkom ham en drift til at kaste sig ned for læreren med et råb om nåde. „ Hvad står du der for gut? vil du værsgod ned og trække frisk luft! “ Hurtig som i et glimt forstod Severin, at han kunne rædde sig, og i samme nu var omvæltningen foregåt i hans indre. Han så på adjunkten med et ærbødigt smil, der lyste op i de store mørke øjne og løb mod døren. „ Har du ikke sét en bog, jeg brugte i timen, “ råbte adjunkten efter ham. „ Der ligger én i vinduet, “ var Severins frejdige svar, og så smøg han gennem døren, let og glad og opfyldt af en levende taknemmelighedsfølelse mod adjunkten. Dette, at ikke den svageste mistanke var opkommet i ham, rørte Severin, så at han fik tårer i øjnene. Sandelig var ikke adjunkt Petersen et ædelt menneske! Og ham kaldte de lucifer. — for et pak af nogen gutter! Men Severin skulle vist aldrig ta det navn på sin tunge. Beflitte sig tværtimod på at blive værdig til adjunktens gode omdømme. Dette med bogen skulle være hans sidste „ streg “. Under disse betragtninger var han kommen ned på legepladsen. Der stod størsteparten al klassen og stak hoderne sammen. Han hørte ordene: „ mønsterstilken “ og „ Lucifer “ og statuere et eksempel. Men -såsnart de fik øje på Severin, så de ud i luften med ligegyldige miner. „ Det er altså på søndag, vi skal på bal til dig, du, Henrik? “ det var Mikkel mejer som spurgte; han var stor og forspist med et underlig skaldet ansigt og fine blå klædesklær. „ Javel, “ svarede Henrik, som var høj og hvidblond, og søn af rige konsul Smitt på Strandgaden. „ Men der kommer forresten invitation hjem til dere. Vi bliver 30 par, 14 stykker her fra klassen altså, med mig selv. “ „ Fjorten stykker her fra klassen “ — Severin regnede og regnede og fik det, når han trak fra dem, som der umuligt kunne være tale om, ikke til mere end 13, hvis han ikke selv varden fjortende. Men hvorfor havde Henrik så ikke sagt noget? Han grundede over dette resten af formiddagen og håbede, hver gang timen var ude, at nu kom det. Da han blev hørt i tysk, hakkede han i det, og oversatte galt, og hans blik droges uafladelig over mod Henrik, i hvis ansigt hån søgte at læse. Hvis Henrik bliver hørt, skal jeg der, tænkte han, hvis han ikke bliver hørt, skal jeg der ikke. Da skoletiden var forbi og gutterne lavede sig til at gå, holdt Severin sig ved siden af Henrik, mens han lod, som han var optat af sit eget. Nedover trapperne fulgte han ham i hælene, og da de i vestibulen tog tøjet på, tabte han ham ikke et sekund af syne. Hvergang Henrik åbnede munden for at sige noget, klappede Severins hjerte, og al hans sans samlede sig i en anspændt lytten. Ude på gaden søgte Severin at slå følge med ham, men Henrik sakkede agterud.og tog Mikkel mejer under armen. Så skyndte Severin sig afsted. Han følte sig så usigelig skamfuld, og han brændte efter at komme hjem, hvor i det mindste ingen vidste det. Da han nåde hjørnet af domkirkegaden, satte han på løb men huskede så, at Mikkel mejer bøde der, og at altså Henrik straks blev alene. Han sagtnede sine skridt, og i det samme råbte Henrik på ham. Glæden fløj varm igennem ham, og der kom som et slør for hans øjne.. Rask vendte han om og sprang tilbage. „ Å lån mig kniven din lidt, “ bad Henrik, som i den lukkede hånd holdt en cigar, hvoraf spidsen stak frem mellem tommel- og pegefingeren. „ Stå for mig mens jeg tænder, “ vedblev Henrik, efter at ha brugt den kniv, Severin havde rakt ham. Med ivrig tjensvillighed tog Severin huen af og holdt den op foran Henrik, som kastede et spejdende blik bag sig, før han tændte. Så fulgtes de ad nogle skridt. Severin kunne ikke få målet op. Henrik så sig idelig tilbage. „ Død og krite, lucifer! “ udbrød Henrik pludselig — han drejede rask til højre og skyndte sig nedover skostrædet. Severin vendte sig om. Der kom adjunkt Petersen med briller på næsen og svingende spasérstok. Severin gik videre med en sviende følelse i brystet. Han tænkte uafladelig på, at hvis bare Henrik havde sagt de få ord: „ Du, det er sandt, Severin, jeg glemte at be dig til på søndag “ — så kunne han nu ha vært så sjæleglad og let om hjertet. Han gentog sætningen så længe for sig selv, indtil han ganske tydelig hørte Henriks stemme sige den, og sig selv svare: „ Mange tusen tak, men jeg ermesværre udbuden “. Det var han nemlig bestemt på at ville sige. At gå var der ikke tale om. Ikke kunne han danse, men det vidste ikke kammeraterne, og aldrig i verden ville han fået lov. Dans var en syndig fornøjelse, mente forældrene. Det skulle deres børn aldrig ta del i. Men alligevel, indbuden ville han være; det var så krænkende at blive sat udenfor altid. Og nu denne Henrik, som han aldrig havde gjort andet end tjenester. Ville nu også han slå hånden af ham. Smiths havde sikkert ingenting imod at han blev buden, konsulen ialtfald ikke. Hans far havde jo altid haft så meget med konsulen at gøre — og desuden — Henrik fik jo lov til alt, hvad han ville. Hans smerte blev til sidst så heftig, at han pønsede på at åbne sit hjerte for Henrik. Ligefrem tigge ham om en indbydelse. Men når han skulle sige det, kom han sikkert til at græde, og det var dog alt for flout. Ja, men det fik ikke hjælpe. Alting heller end at lide dette. Ved hjørnet af Strandgaden stod han stille og så efter Henrik. Han måtte komme opover torvet fra skostrædet. Og ganske rigtig, nede ved børsen kom han, roligt dampende på cigaren, med bøgerne i en rem under armen. Et par sekunder stod Severin og ventede. så blev han greben, af forfærdelse over sit forehavende. Hurtig skride han over gaden, sprang op gennem apothekersmuget og gik markevejen hjem i stedet for Strandgaden, som han plejede. I. Huset, hvori Severins forældre boede, lå øverst i kippersmuget, der fra lille markevejen førte ned til Strandgaden. Det var enetages med tre fag vinduer nedenunder, og to fag i den brede gavl. Udenfor gadedøren var der to stentrappetrin, og langs husets ene side, løb et smit, hvorigennem man kom ind på gårdspladsen. inde i gangen kunne Severin på de forskellige lyde fra fremstuen høre at familien var gåt til bords. Han hang huen og bogremmen fra sig, og skyndte sig ind. Moren sad ved skubordet i grårudet kjole og sort fileret hårnæt, og øste op velling. Ligeoverfor sad myre og spiste i tavshed. Han var uden snip og havde pulsvanter istederfor mansjetter. Kinderne var gule og slappe, skægget uredt og øjnene røde og forvågede. Severin fik skænd fordi han kom så sent. De tre mindre brødre gjorde grimacer til ham, mens de slubrede i sig vellingen, og søsteren kneb ham i armen. „ Se her Fie, bær op til bedstefar. “ Søsteren, en pige i femtenårsalderen med svære fletter nedover ryggen la skeen fra sig, og rejste sig. Hun tog fra komoden et bræt, hvorpå moren stillede to tallerkener, en med velling og en med spegesild og poteter. „ Er han syg i dag, bedstefar? “ Det var myre som spurgte. Moren trak munden skæv og så: „ det var også nøkke te spørre om, “ og Jens, den næstældste gut, mumlede halvhøjt: „ bedstefar ligger jo altid nu. “ Fie, som havde vært oppe på skråkammeret hos bedstefaren, kom ind igen med brættet. „ Han tog vellingen, men silden var for salt, så han. “ „ End sige for salt! “ — blåste madammen, men slog så over i en anden tone: „ Det er heller ikke mat hverken for han eller mig, så går med denne hugbitten. Men eg har jo aldrig en skilling. Her har de trakket med regninger. — Ka du tænker på, vet eg ikke. “ Myre sukkede, og det lød som han havde ondt for at svælge maden. Da han var færdig, skjøv han tallerkenen fra sig og så højlydt: „ Læs fra bore’, Severin. “ Severin begyndte, men i det samme lød der fra alkoven ved siden af et gneldrende barneskrig, som ganske opslugte lyden af ordene. Fie tog af bordet og madammen satte sig i sofabænken med spædbarnet, som hun gav die. Myre havde hentet en hammer og begyndte at slå søm i et stolebetræk, som var gået løst. „ Hold op med den bankingen, “ skændte madammen, og tog sig til hovedet. Hun havde jo så tit vært sint fordi han havde glemt det, kom det mumlende fra myre, og så vrissede madammen at han altid var så heldig til at vælge sine tider. Myre la hammeren fra sig oppe på ovnen, og gik mod døren, men så spurgte madammen om han ikke skulle vente på kaffen, og fik til svar at det kunne være det samme. Jaja, men han måtte la’ hende få nogle penger. Myre tog op en skindpung og tømte den på bordet. Han skubbede med langfingeren til pengestykkerne mens han talte dem. „ To ort og atten skilling. Det er alt ka eg har. “ Jo det skulle hun komme langt med! Hun måtte ha flere ikvæld — madammen råbte det efter ham, da han alt var ude af døren. „ Hører du myre, kom ind lidt igen! “ „ Eg har kje ti’er nu. “ Iii. „ ørr ørr ørr, rrø rrø rrø, “ prated den smilende lille, som på madam myres fang strakte sine lemmer i velvære, og stirrede på sine snart sprigende, snart krummede fingre. „ Ørr, ørr, ørr, “ snakkede moren efter, mens hun med pegefingeren strøg om barnets mund og hage. „ Så hun skulle prate og smile litevette hun. Ja, hun kan prate og smile hun. “ — med ét gled der en tåre ned over madammens kind og dryppede på barnets bryst: stakkels uskyldige kræ, hun vidste lidet hvadslags verden hun gik ind til. Når hun nu skulle til at strides og slås med al synden og ondskaben. — tårerne blev ved at trille stille langs den store, stejle næse mens mundvigerne trak sig nedover, og den løstsiddende, kødfulde underlæbe blev savlende våd. Som hun sad der og rokkede sit hode med det sorte filérnæt, det vissentørre, gråsprængte hår og det skarptfurede magre ansigt, mindede hun kun lidt om den Petra Frimann, der i sin ungdom havde vært „ konsul Smitt på Strandgaden „ sin pyke og tidige husjomfru, “ Dengang hun gik med spændesko og lærredskrave og manchetter som skinnede blankt og var drivende hvide. „ Ak ja ja Petra, Petramor. “ Livet var tomt og jorden en jammerdal, og bare de døde havde det godt. Hun sukkede dybt, tørrede tårerne bort mens hun vuggede den lille frem og tilbage og nynnede med næppe hørlig stemme: „ Så sov du mit lille velsignede baren, i troen på Jesus lyksalig du er. Ej est du uskj'ldig som verden vil sige, din lykke er den at dig Jesus har kær. “ Fie kom ind med kaffebrættet og spurgte om hun skulle skænke op til far? Idetsamme slog det Petra at hun ikke havde hørt gadedøren smælde til efter myre, og heller ikke den gnurende lyd af blyloddet langs væggen. Han skulle da vel ikke? — engang før da han ikke ville vente på kaffen, havde hun bagefter fundet ham sovende nok så galant oppe på fremsalen. Petra svøbte et sjal om barnet, og rakte det til Fie med- formaning om at være forsigtig. Så gik hun ud af stuen, og listede på filtskopne op over trappen. nej salsdøren var låst, og nøglen sad i udvendig. Petra tænkte efter, mens hendes blik uvilkårlig for rundt på det halvmørke loft, hvor ålslags skrammel var pakket sammen. Inde hos bedstefaren var jo ikke noget at ligge på. — endskjøndt — myre tog tiltakke med alt. Pludselig blev hun vår et par ankelsko som stod lige i lyset fra det lille tagvindu — og helt inde under spærrerne? — jo, der lå myre sammenkrøben på et stykke af en revnet halmmadrats med en sæk under hovedet og strygedækket over sig, og snorksov. Petra gik nærmere, bøjede sig forover og stirrede på ham. Hendes grå ansigt blussede, og øjnene, som var blevet blege og hvasse med årene, gnistrede af forbitrelse. Hun borede de to lange hjørnetænder, de eneste hun havde tilbage i overmunden, og hvis spidser altid vistes ned i underlæben og søgte at holde tilbage det vand, der, når hun kom i affekt, plejede at samle sig i hendes mund, og så greb hun ham i skulderen og ruskede ham vågen med hadefulde ord, mens vandet sivede ud over hendes mundviger, og i seje dråber dryppede fra hagen. Myre lettede sig op på albuen og så på sin kone med et opspilt og hjælpeløst blik. „ Eg var så trøt “ kom det så, og et udtryk af skamfuldhed, som var han blevet grebet i noget ulovligt, sneg sig over hans ansigt. Han krøb frem på gulvet, satte sig på en kasse og trak skoene på. „ Men for mig skulle det se ud, som du var påpasselig og gik på bu’en, ka? “ Myre tog sin hue og luskede ned over trappen. „ Men sålissen er du. Gå bent frem teværks, det formår du ikke. Lygge og smyge og fare med fantestøkker “ — hun fulgte ham i hælene og med en stemme, der knak over af raseri, blev hun ved at bruge mund, til gadedøren hårdt faldt til efter ham. Iv. Da Petra kom ind igen i stuen, skreg den lille af alle kræfter, og Fie byssed og baksede, og skakte hende op og ned. „ Eg skal lære dig te vrie ledene istøkker på bårne! “ Fie fik et par ørefigen, og den lille blev revet fra hende. „ Hva’ er det, du slår for! “ buste Fie ud, “ Og satte i at skrighulke, mens der samtidig kom en strøm af klager og bebrejdelser. Det yar det samme hvordan hun bar sig ad. Prygl og skænd fik hun altid. Ingen kunne gøre moren tillågs. Ikke hun eller søskenene, ikke pigen og ikke faren. Folk skulle bare vide hvad de måtte gå på. Moren skændte igen, og betalte hende barsk gang efter gang at tie. Hun truede med at klage hende for faren, og lovte hende prygl, når han kom hjem. Men Fie gav sig ikke. Til sidst rejste Petra sig med ansigtet fordrejet af vrede, barnet på armen og løftet hånd. Men da satte Fie på løb og rædded sig ind i bagstuen. Der sad Severin ved vindusbordet foran sine uopslåte leksebøger, og i en af sengene langs væggen lå Mathæa, den yngste søster, som var forkølet. Fie kastede sig ned på stolen ligeoverfor Severin, lå armene og ansigtet på bordet, og blev ved med at hulke og græde. „ Hvad er det,' du flæber efter tøsunge, “ Brummede Severin uvillig. Fie klagede sin nød og forsikrede, at hun intet havde gjort. „ Gjort, “ vrængede Severin. Behøver en at ha gjort noget ker i huset for at få juling da? Men nu tier du, ellers skal du ud af stuen på øjeblikket. “ „ Du din rosinstilk, “ Fie holdt med ét op at græde. „ Men jeg ved nok, hvorfor du er så galen i dag. Det er bare fordi du ikke en buden på bal til Henrik Smitt på søndag. Jeg ser nok, hvor rød du bliver! “ „ Rød! Jeg ved ikke om at der skal være noget bal engang. Det er naturligvis også bare sludder. “ „ Jaså! Bad ikke Lina så mange på skolen i dag kanske? “ „ Hvorfor bad hun ikke dig også da? “ Nu var det Fie, som blev rød. „ Vi går jo ikke i samme klasse, så det er jo rimeligt “ — hun skjalv lidt på stemmen. Flere fra hendes klasse skulle der, og hun havde grædt i frikvarteret, fordi hun ikke var blandt dem. „ Det er forskel på dig, “ fortsatte Fie. „ Men det er bare, når du skal hjælpe ham med lekserne; da kan du være god nok. Ellers er du naturligvis for simpel. “ „ Kom ind og bær ud kaffibrætte' Fie, “ Moren viste sig i døråbningen fra fremstuen. „ Såmeget du skulle få slå mig endda mere! “ — Petra kom farende imod hende, men Fie sprang op, rev i en fart bordet fra vinduet og forskansede sig bag det. Moren efter hende, forpustet og rasende; Fie afsted over gulvet, for at slippe ind i fremstuen, men blev stanset af Severin, der fra ovnskrogen havde snappet et stykke spanskrør, og hvis ansigt lyste som af grisk kådhed. „ Skal jeg prygle hende med dette? “ råbte han og rakte spanskrørsstumpen frem. „ Ja prygl bare væk! “ Og så slog Severin løs på søsteren, som efter et forgæves forsøg på at undfly, skjulte ansigtet i hænderne og tog imod slagene, mens hun svagt krympede sig under dem. Mathæa borte i sengen lettede sig op på albuen og så ligegyldigt på sine søskende. Men kun et øjeblik..så la hun sig tilbage igen. „ Nej se, kå forhærdet, “ prustede Petra. „ Ikke skriker engang. “ „ Skal hun ha mere? “ spurgte Severin og holdt inde. „ Ja. Lat hinner få te hun bér om forladelse! “ han løftede spanskrøret til fornyede slag, men i det samme tog Fie hænderne bort fra ansigtet og Severin så udtrykket i hendes øjne. Da var det liksom hans hånd lammedes, og han mumlede forfjamsket noget om, hvorfor hun skulle være så’n da. Så gik Fie ud i køkkenet, og Severin stod igen, dryppende rød og med nedslagne øjne. „ Ka var det nu, så stak dig? “ spurgte Petra med arrig hån i stemmen. Derpå trak hun sig tilbage til fremstuen, hvor hun satte sig til at læse i en andagtsbog med et strikketøj mellem hænderne. Severin ( lyttede bordet tilbage på dets plads og slog op en af leksebøgerne. Men det gik ikke med læsningen. Henriks bal tog og slap hans tanker uafladelig. Og så var der noget andet, som lå bagenfor — også noget ubehageligt — som hvert øjeblik tvang ham til at tænke efter, hvad det var. Jo, det var udtrykket i fis øjne. Han så det for sig igen og igen dette udtryk, og hver gang kendtes det som et stik i ham. Hvad var det også, som var faret i ham, da han greb røret og slog hende. I vilden sky kunne han ha skreget, og slåt og slåt så længe han orkede, ikke netop Fie men hvadsomhelst, bordet, stolene, gulvet. Slig var det vist, når de gamle fik bersærkergang. Bare Fie havde skreget, eller slåt igen, eller i det mindste ikke havt de øjnene. — — nej, nu ville han komme til ro. Når bare søndagen var over, og ballet forbi, så ville han ikke tænke det gran mere på det. Hans tid kom vel også, om ikke før, så når han blev student. — — skammeligt af dig, Henrik!i han skjøv bøgerne fra sig og gik ud i vedbodén, hvor han satte sig på huggeblokken og gav sig til at stelle med sin trækbue. Han var medlem af nordnæs buekorps, og de skulle snart levere dræggegutterne slag. Hvad var det for en snøften — han keg over sin skulder og fik øje på Fie; hun sad på nogle langvedstykker og gråd sagte med forklædet over hovedet. Severin drejede sig hastig tilbage, og fik. det uhyre travlt med buen. Fie rejste sig og kom hen og stillede sig op foran ham. „ Flyt dig, du står i lyset for mig, “ så Severin mut. Han skottede til hende og blev vår, at hendes bare arme havde lange brune mærker. Det grøssed i ham, og han måtte se engang til. Fie stak armene på ryggen. „ Sig, at du angrer på det, Severin, “ bad hun med forgrædt stemme. „ Hvadfornoget angrer på? “ „ Du ved godt, hvad det er. Sig nu, at du angrer på det. “ „ Jeg tror, du er gal tøs. Hvad sku’ jeg angre på? “ „ På at du slog mig. “ „ Puf! Mor så jo, at jeg skulle. “ „ Du må sige, at du angrer på det, “ kom det lidenskabeligt bedende fra Fie. Gråden toghende atter, og armene med de brune mærker kom frem foran ansigtet. „ Du var så fæl, da du gjorde det, du så så styg ud, og jeg vil, du skal være anderledes, “ hun tvang det frem afbrudt af gråd og hiksten. „ Da jeg læste om David i „ David cooperfield, “ så syntes jeg hele tiden, det var dig. Jeg ville det, forstår du. Å Severin, sig, at du angrer på det. Jeg kan aldrig, aldrig blive glad igen, hvis du ikke siger, at du angrer på det. “ Severin var blevet underlig til mode. Det rev og stak i næsen, og han så på Fie med store øjne. „ Og véd du, “ så Fie, som straks opdagede det forandrede udtryk i hans ansigt. „ Jeg er ikke det mindste lej, fordi jeg ikke skal der, bare du var blevet buden. For når vi ikke går i klasse sammen, så er det jo ingen skam. Men dig er det forskel på. Du må blive buden Severin, jeg skal gerne sige det til Lina,.hvis du vil. “ „ Ja, hvis du våger! “ Severin knyttede hånden og rakte armen ud. Fie forsikrede, at det kunne hun så godt. Lina syntes, Severin var vakker, det havde hun sagt til en småpige på skolen. Fie snakkede sig ivrig og varm, og syntes ganske at ha glemt sorgen og slagene. Severin var falden i tanker. Pludselig for han op og kastede buen, og et øjeblik efter løb han nedover smuget til Strandgaden. Han ville gøre sig ærend op til Henrik og spørge om en lekse. Men i gadedøren mødte han fru Smitt, som så, at Henrik var kørt på landstedet med gartneren. Da Severin kom hjem igen, lukkede han sig inde i vedboden. At han nu netop skulle træffe fru Smitt i dag, da han var så ude af det i forvejen. Havde det bare vært konsulen; han havde altid et venligt ord. Men når han havde stødt på fruen, følte han sig liksom dobbel så fattig og ringe som ellers. Å hvis Henrik havde vidst — Severin trykkede ansigtet mod vedbodvæggen og hulkede. Men han skulle hævne sig: han ville dræbe sig, ja, det ville han. Hastig bukkede han sig ned efter buen, la en træpil på, og skød den af mod væggen lige overfor. Dens spidse od borede sig ind i den møre væg og blev siddende fast. Med en stor spiger måtte det kunne gå an at dræbe sig, når man sigtede lige på hjertet. Han søgte efter i en kasse og fandt et langt rustent søm, som han hvæssede på en slibesten. Så la han den på buen, holdt den mod sit bryst og bevægede fingrene, som om han ville spænde af. Men så kastede han buen, faldt på knæ og tog sig med begge hænder om hovedet. Lidt efter rejste han sig, greb atter buen og skød spigeren af mod væggen. Den trængte dybt ind. Alt hvad Severin sled og trak, var den ikke til at rokke. „ Sikkert kunne du vært dræbt, “ mumlede han, og blev stående lidt med fingrene haget om spigeren. Så gik han ind i bagstuen og gav sig til at lege med sine små søskende, som først var mistroiske. Severin plejede altid at ærte dem. Men i dag ærtede han ikke. Han havde fået en pludselig trang til at være snild og god. Og da moren så bad ham komme ind i fremstuen og hjælpe hende med at sprætte op nogle gamle klæder, som skulle vendes, så han beredvilligt ja, og gik ind til hende. v. Ret som de sad og sprættede, hørte de det gå meci gadedøren. Severin og moren så begge op, og så samtidig: kom ind, da det bankede. Severin havde skiftet farve. Tænk om det var bud fra konsul Smitt sine. En dame, i sort silkekjole, glitrende perlebesætning på den grå klædeskåben, og rød strudsfjær i fløjelshatten, trådte ind, og hilste surt goddag. Det var Petras søster Andrea, tante ravn som hun kaldtes, gift med vinhandler ravn på Strandgaden. Hun slog det fine blondeslør tilside, trak ud af muffen et parfumeret lommetørklæde, og pudsede næsen med sin blanke perlegrå skindhanskehånd. „ Det må være kalt ute, “ så Petra. „ Kå då? “ „ Du er så rø’næset. “ Tante ravn så sig i spejlet, og tilkastede derpå søsteren et spydigt blik. „ Det er vel den rø’ føren, du har ondt af, “ hun lo lydløst men så hjerteligt, at skuldrene gik op og ned. „ Kå lever bedstefar? “ spurgte hun så. „ Han ligger i dag. “ „ Å ja stakkes gamling, “ tante ravn rystede medlidende hovedet. „ Eg undres ikke på det. “ „ Koffor kan’ kje du ta ’an ind på strandgaten te deg då? “ kom det harmfuldt fra Petra. „ Så sku’ vi bare se kå godt han fik det, “ tilføjede hun med et galdegrønt smil. „ Eg tror, du er forstørret menneske, “ udbrød tante ravn med uskyldig forbavset mine. „ Har eg sagt nøkke Severin? “ „ Eg sku’ kanske ikke forstå fintene dine? “ Petra rejste sig hastig og bredte ud på bordet de opsprættede tøjstykker. Så tog hun fra ovnen et glohedt strygejern, hvormed hun pressede tøjstykkerne; det gav en spruttende lyd. „ Så hun har sotte deg te sprætte i dag, far, “ så tante ravn smilende til Severin. „ Eg synes, det er fornøjeligt, “ svarede Severin lidt flou. „ Ja, den din mor, “ vedblev tante ravn. „ Hun kan få andre til at gøre ardej’e sit. Det måtte ikke være Fredrik, eg sku’ by sligt nøkke. “ „ Fredrik, “ blåste Petra hånlig. „ Severin har bydd seg te søl han. Så er mine baren. “ „ E’kje det bare løgn Severin? “ tante ravn blinkede polisk til ham. „ Ka spør du ’an om? “ spurgte Petra, og satte jernet hårdt fra sig. = 1 „ Eg spør om han ikke vil komme ind og sprætte hos mig osså en dag, “ tante ravn stod med ryggen til søsteren og lo indvendig, så hun rystede. ’ Severin blev smittet af hendes dulgte lystighed. Med møje holdt han latteren tilbage.. Petra strøg videre og satte jernet så hårdt i, at bordet gav sig. „ Kå gal hun er, “ hviskedee tante ravn til Severin, hvorpå hun atter brast i denne dæmpede latter, der kom i små tætte stød. „ Det er det samme ka en så sejer. “ Fie kom ind og syntes glad overrasket ved at se, der var besøg. „ Skal du ikke sidde tante? “ hun smilte over hele ansigtet. „ Tak fiemor. Der er såmænd ingen, så har bydd mig så møkke så en stol engang. “ „ Jysses, nu kan du vare fjåk og bli’, “ Snerrend Petra til Fie. „ Vil du sidde her tante, “ så Severin hastig, og rejste sig; der var noget over hans måde, som ville han bringe morens ord til at overhøres. Tante ravn slog ud med hånden, og tog plads på kanten af sofaen, lige overfor søsteren, der fremdeles stod og strøg. „ Hør nu her Petra, “ så hun godslig. „ Vær nu ikke så iii og gal. Det var to ting eg kom for te sparre deg om. Eg har en kjole, en god dejlig uldkjole, så eg ville høre om du havde brug for te Fie. “ „ Hm, “ så Petra bare. „ Det er den blå ttibets, “ vedblev tante ravn. „ Han ble’ vasket her forleden, og då krømpet ’an så, at han ble’ for kort te mig. “ „ Den, som er så nydelig! “ udbrød Fie henrykt. „ Det var nu det, “ gik tante ravn videre. „ Det andet, eg ville sparre dig om, var koffor man’en din holler bu’en sin stængt om dagene? “ „ Heller han stængt? “ Strygejernet stod stille, og Petra så forbavset op. „ Det er vel bare midt i middagsstunden? “ „ Nu har „ Meisteren “ vorre der to forskellige ganger, både før og efter middagstid for te købe smør hos ’an, men hun har ’kje kunnet komme ind. “ Severin og Fie kniste over „ meisteren “. Det var tantens tjenestepige som gik under det navn. „ Ja er ’kje det forgalt, “ udbrød Petra, og hendes ansigt liksom sortnede. „ Men er guldet så gerne, “ — og nu gik det løs med beir klagelser over mandens forsømmelighed og upålidelighed. Tante ravn gav hende ret, og stemte i med: slig som Petra stræved og batte, og fik barnene til at bale med, så var det rigtignok sandt at myre gerne kunne være anderledes. Severin og Fie slugte alt hvad der blev sagt, med både øren og øjne. Tante ravn virkede i den kedelige hverdagslighed altid oplivende på dem. Der var noget hemmelighedsfuldt farligt og dog så fristende fornøjeligt ved hende. Fie så altid, at det, at være sammen med tante ravn var ligeså morsomt som at høre en spøgelseshistorie. „ Nej, eg får vel gå, “ så tante ravn, da emnet omsider var udtømt, og de havde siddet lidt i tavshed. Puh, “ hun tørrede sit ansigt, og tog et tag i kåbens halskrave. „ Her er så varmt. “ „ Nej sit nu lidt, så skal eg lage kaffi. “ „ Er det nu tid te drikke kaffi? “ — tante ravn trak munden skæv. „ Ja så te då. Be. Trine hænge over, Fie. Ta så kåben af, og sit ikke der så et and’t trykke “ — Petra så det i godslig, næsten spøgefuld tone. Efter udvekslingen af de samdrægtige anskuelser med hensyn til myre følte hun sig mildere stemt mod søsteren. Hun rullede tøjstykkerne sammen, satte strygejernet på ovnen, og gik ud i køkkenet. „ Kå stor du bier, “ så tanten til Severin. „ Kom lat os måle os, “ hun rejste sig, stillede sig op foran spejlet ved siden af Severin, der viste sig at være kun en knap tomme lavere end tanten. „ Ja, eg fyldte jo 14 den 1ste oktbr. “ „ Hadde eg bare sanst det. Kom ind te mig en dag, så skal eg finde nøkke te dig. “ „ Tak. Kati’ skal eg komme? “ „ Helst en kvaldstund mellem 7 og 8. Fjorten år — du er vel begyndt te ryge osså da? “ „ Nej. Eg tør ikke. “ „ Og det vil du bilde mig ind! Se her far, har du nokken skillinger te købe dig cigarer for. Men du må ’kje fortælle det, “ hun tog en portemonnai ud af muffen, fandt frem en sølv tolvskilling, og rakte ham. Severin takkede med en brødefuld mine. — „ Der kommer onkel Marius, “ så han, og så ud vinduet. Straks efter åbnedes døren, og en brunbarket mand i sjømandsklær, med gråsprængt fuldskæg, blårudet tørklæde bundet i en sløjfe om halsen, og tattoveringer på hænderne trådte ind. „ Er ’kje du sejlet endå? “ spurgte tante ravn. 1 „ Eg ba’ kaftejnen vente lite vette, for eg var’ kje go’ te rejse før eg havde taget en rørenes afske’ med dig, “ svarede onkel Marius, og satte sig tæt ved døren. Hatten stak han ind under stolen på gulvet. „ Og så gik du her for te finde mig? Tænk kå glå du må være i mig, siden du kan lukte kå eg er. “ „ Ja. Det er’kje te undres på, så go’ og snil, du altid har vorre med mig. “ „ Du sku’ rigtig være spitig, “ et vredt glimt skød op i tante ravns små, kåde øjne. „ Kein var det, så holdt deg på skolen forleden år vinter, og kern var det, så fik ravn te gå te Nicolajsen, og be’ an ta deg med så andenstyremand? “ „ Og kern var det eg måtte ge trækseddel for te betale pengene tebakes, endå eg har kone og baren, så mest sveltet, te forsørge? Og kern var det, så nægtet te låne mig et par daler forleden, endå hun vidste, eg sku’ bruge di te løse ut sjøstøvlene mine med, og endå hun har så mange penger, at hun vet ikke søl, kå hun ska gøre af di? “ „ Uf slike grove mennesker! “ tante ravn blev så stupende varm, at hun rev kåben af og kastede den på sofaen. „ Dokker var tefreds, dokker kunne plyndre og udsuge mig, og grafse te dokker alt ka eg ejer og har. Hvis eg ikke altid og altid øser at, og øser at, så regner det med skoftensering og spetakler. “ „ Då kommer du retnu te drokne, for gjerrigere menneske har eg då aldrig truffet, “ onkel Marius talte med behersket, velklingende stemme. Han så på søsteren med et fast blik, og der var noget myndigt i hans tone og holdning. „ Fordi eg ikke altid står parat hver gang du har drokke klærene af dig, “ tante ravn slyngede ordene fort og arrigt fra sig. „ Men det ska’ ble på en anden rnåte herefterdags. Eg ska’ vist ikke røre litnefingeren, om du så ligger langs gaterne og svelter ihel. “ „ Eg vil osså heller svelte end så ble hjulpen ut af dig, “ svarede onkel Marius med vægt, og blikket fra de skarpe, stålgrå sjømandsøjne syntes at bore sig ind i tante ravns. „ Jaja far. Bare det vil vare. “ „ Kå er din mor henne? “ spurgte onkel Marius, og så hen på Severin, der hørte på med et halvt forlegent, halvt nysgerrigt smil. „ Kan eg ikke gå at te hinner? Her er jo ikke værenes. “ „ Vær bare i ro far, “ så tante ravn. „ Eg ska’kje gøre dig nøkke. Kommer du op te meg en kvældstund, og beder mig etter et glas grog, så jamen sandt skal du få det. Sej så, eg er gerrig. “ Nu kom Petra ind med et stort bræt, hvorpå der var smørrebrød, ansjoser og hårdkogte æg, fulgt af Fie, der bar et mindre bræt med testel. Er du ute og går, Marius, “ så Petra venlig. Og det i en belejlig stund, etterså her vanker traktemente, “ svarede Marius. „ Kan ’kje du sælge mig disse for en billig penge? “ han havde rejst sig, og stod og rørte ved fis vældige fletter, mens hun la en dug på bordet. Eg har sånt brug for et ankertoug. “ „ Ja værsgo’, “ så Petra. Hun havde skænket te og satte en kop hen. til tante ravn. „ Nu får du kende, om du kan drikke an; og ta så. For dig af retterne. Sæt dig hen te bordet, Marius! “ Du tante, “ så Fie, som stod og hang borteved komoden, „ må den syes om den kjolen, jeg skal få hos dig? “ „ Ja. Det kan du vel tænke, at ’an må. “ „ Ska’ du få en kjole hos hinner? “ onkel Marius stansed koppen på halvvejen til munden. „ Då må h | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 731 |
1897_SkramE_AgnesVittrup | Erik | Erik | Skram | null | 1,897 | Agnes Vittrup | male | male | dk | 317 | SkramA | Agnes Vittrup | Skram | Agnes Vittrup | En Kærlighedshistorie | null | 1,897 | 147 | y | roman | Schubothe | 3 | KB | null | null | null | null | null | 25 | 175 | 736 | Canon | 1 | 0 | 1 | Han trådte fra den svagt oplyste havestue ud på stenterrassen ved blomsterhaven og lukkede døren efter sig. Champagnelannen fra selskabsværelserne blev der inde, og han stod pludselig midt i augustnattens mørke under de tindrende stjærner. Overrasket drog han vejret dybt og greb om ryggen på en stol; han havde glemt, at de lyse nætter var forbi. Aldrig havde synet af stjærnehimlen virket så mægtigt på ham. Uroen i hans sind gik til hvile, det var, som om selve uendeligheden her rørte ved ham. Hans bekymringer blev for mindre end et pust i natten at regne. Med en utydelig forestilling om at være bleven dreng på ny tænkte han et øjeblik på at gå tilbage, hente sin hat og blive borte som i hine dage nede ved parken bag de høje popler. Men så vidste han, at i samme nu han var bleven ene der nede, ville de hundrede tanker komme, og han rørte sig ikke. Døren gik op bag ved ham og blev hurtig lukket igen, og i måden, hvorpå låsen blev trykket til, klang der noget af stilheden omkring ham. Han kunne høre på silkeknitrct, at det var en dame, der kom, og billedet af det glade selskab, han nys havde forladt, stod med ét for ham. » Forstyrrer jeg? « spurgtes der. » Er det dem, frøken Agnes? Nej, de forstyrrer ikke. « » Jeg vil ned i haven. Går de med? « » Jeg tør ikke. « > hvorfor? « » Jeg er bange for den stemning jeg er i. — har de set en sådan nat? « » Passer jeg måske ikke ind i den? « » De passer, tror jeg, de fleste steder, hvor de kommer hen. — kan de huske, at jeg en gang har sagt noget andet? « >dc sagde, at jeg havde talent til at ødelægge enhver god stemning. « » Kan de huske det? « det er dog ikke så få år siden. « » Jeg har en god hukommelse. — går de så med? « » — nej. « Hun gjorde et par skridt, men på det øverste trin af den brede trappe standsede hun som for at sige noget. » Jeg ville netop meget gerne tale med dem, « sagde han hurtig og trådte tæt hen til hende, » men ikke nu, i stjærneskin efter Dans og champagne. « Hun blev stående og så op imod himlen. I sin hvidviolette dragt virkede hun som en svag lysning i mørket. » Véd de, « sagde hun og drejede langsomt hovedet imod ham, » at den ytring af dem, som de undrede dem over, jeg huskede så godt, har spillet en rolle i mit liv? « » Nej —? « » Den slog ned i mig, for den var sand. Men jeg var jo så ung, jeg turde ikke vise mig, som jeg var. Nu fortryder jeg, at jeg den gang lod mig påvirke. « » Har de da grund til det? « » Jeg kan ikke blive ved at være god og blot god. « » God —? « » Når man taber sig selv? « » Men det gør man vel ikke? « » Når man åndelig går til grunde? « >— jeg troede, de var lykkelig, « sagde han efter et lille ophold. » Jeg vidste jo ikke bedre. « » Å nej, naturligvis, « svarede hun og så atter op mod stjærnerne. Han kunne nu i mørket nogenlunde tydelig « kælne hendes blonde ansigtstræk: de opmærksomme øjne, den lidt fremstående mund, der altid havde forekommet ham sympatetisk, den korte, ubetydelig fremadbøjede næse, de smalle kinder og den bløde hage, der i øjeblikket var løftet rankt ud fra brystet. » Det vender op og ned på mine forestillinger, at de har sorger, « sagde han. » Jeg havde lige frem indrettet mig på, at de ikke havde det. Hvorfor kan de ikke overlade den grimhed til os andre? « Liun vendte sig på ny om imod ham. » Den sætning kan de huske, « sagde hun langsomt: » » Man har ikke ret længere end ens godhed når « —, hvor havde de den fra? « » liar jeg brugt den over for dem? « » Ja den dag nede ved tennispladsen for seks år siden, da de sagde det andet også. « » Den havde jeg fra min fader. « » Den vrede oberst! « » Han var ikke vred, han så kun sådan ud. « » Hvor det er underligt — « » Hvilket? « » I samme nu de den gang sagde det, så jeg for mig en gammel opslået bog med tykke bogstaver og på venstre side billedet af en eremit eller sådan noget. Jeg har altid troet, det stod i en bog-------. Var han da så god — deres fader? « » Jeg tror ikke, der har været mange bedre mennesker til på jorden. « » Men de har jo altid holdt så meget af deres moder. « » Det er på en måde også min faders skyld. Da han døde, blev moder for os to drenge det, han havde været. Før havde hun ikke været let at omgås. Den dag fader døde, del var om morgenen, vi havde våget hele natten, gik moder ind med os på vort værelse, og der græd hun, som jeg aldrig havde vidst, at et menneske kunne græde. Vi var bogstavelig gennemvåde, min Broder og jeg af hendes tårer, hver på sin arm og skulder. » Jeg skal blive jer en god moder, « sagde hun. Og er der et menneske, der har holdt ord, så er det hende. « » Er hun ikke lidt — tyrannisk? « » Jeg véd det ikke. Vi mærker det ikke. « » Er det sandt, at de og deres Broder har noget, de kalder » Kærlighedstjenesten « Hos deres moder? « » liar de hørt det! Ja, det er rigtigt. En af os bor så vidt muligt altid hos moder. Kan den ene ikke, rykker den anden ind. Vi har begge en del at bestille, også borte fra byen, og villaen ligger desuden så ubekvemt. Det kalder vi » Kærlighedstjenesten hos mor «. hun véd det godt. Hun er jo nu snart en gammel dame, det ville være synd at forandre det mindste af, hvad hun er vant til og sætter pris på. « » Er deres Broder lige så god imod hende som de? « » Han er den strenge i familjen, jeg forkæler hende. Han er jo også den yngste. Når moder har gjort noget galt, kommer hun altid til mig. Jeg tror, at jeg kun en eneste gang i mit l.iv har svigtet hende. — det var for resten netop for seks år siden, lige inden jeg kom her ud. — kan de huske, at jeg havde været i tøplitz med moder? Hun var jo ret velbefindende, og jeg tog en tur til Wien, hvor der for mig som militær naturligvis var adskilligt at lære. Jeg blev ti dage længere borte, end jeg havde lovet fra først af. « » for at studere? « » Nej, — det vil jeg egentlig ikke kalde det. — det var for en russisk dames skyld. « » Var de forelsket i hende? « » Ja. « » Fortæl mig lidt om den russiske dame. « Han skød en højrygget, stærkt tilbagebøjet havestol hen til hende på trappeafsatsen og blev selv stående med albuen lænet til den lave trappepille. » Så kommer jeg dog til at tale om den slags ting, som jeg ikke ville tale om. « » Det skal de ikke være ked af, Fenger. Jeg kan høre, at de smiler. « » Det er et af mine allersmukkeste minder, « sagde han, og hans noget forbeholdne stemme fik mere fart. For hendes øren gled den sammen med augustnattens bløde friskhed. » Hun hed angénie til fornavn. Jeg gjorde hendes bekendtskab i det pensionat, hvor jeg var taget ind. Hun var middelhøj og meget slank og rank, ikke smuk, ikke egentlig sirlig heller, tværtimod, kunne jeg sige, men altid smagfuldt klædt i sort eller mørk, stramt siddende kjole med et storspændet bælte om livet. Hun så ud som sundheden selv, men der var noget galt ved pupillen i hendes ene øje, hun var i Wien for at konsulere en øjenlæge. « » Lys eller mørk? « » Mørk, med matgul hud. Faderen havde været lillerussisk godsejer. Det var ikke faldet mig ind at lægge synderlig mærke til hende, hun var tilmed overpåpasset af en rasende othello af en svoger, en ung wienerbanquier, hvis hustru lå syg. Han benyttede tiden, fik jeg senere at vide, til at trygle svigerinden om kærlighed. En dag traf jeg hende så tilfældig i en sporvogn, da hun alene tog til lægen. Vi kom øjeblikkelig i så livlig en samtale, at vi ikke kunne afbryde, da hun skulle stige ud. Jeg fulgte hende de få skridt til lægens port i en af sidegaderne ved opernring, og da vi heller ikke der kunne skilles, ledsagede jeg hende op i lægens venteværelse, der var stærkt fyldt af patienter med og uden følge. Der sad vi i en krog vel en halv times tid, selve konsultationen tog kun et øjeblik, og derfra gik vi til stadtpark og spiste is på terrassen foran konditoriet. Alt skete rent selvfølgeligt, jeg tror næppe, vi vekslede to sætninger om: hvad nu? Og da angénie forskrækket over de timer, der var løbet fra hende, i drosche kørte til sin syge søster, vidste jeg uden at spørge, at vi næste dag skulle træffes på samme måde, når hun i sporvogn tog til lægen. Og således mødtes vi virkelig flere dage i rad. hun var vidunderlig livfuld. Blød og stille og på samme tid hurtig i alt, hvad hun foretog sig, spørgende og lyttende, verdensklog og uvidende. Hvis de erindrer, hvorledes jeg den gang var: ung, uerfaren — « » Å —?< » Det kan de kun sige, fordi de selv den gang var endnu mere uerfaren — skønt gud ved? Jeg havde mine balforelskelser, mine længsler hjemme fra min moders dagligstue — « » Og løjtnantsaftnerne? « » De! De er jo som sand, der løber gennnem hånden. Jeg havde aldrig talt med en ung dame, der uden forskrækkelse vidste besked om alt det, damer ellers gør sig til pligt at skyde fra sig, en dame af min egen Kres, fin, varm, en kvinde, som ikke et sekund lagde skjul på, at hun var forelsket i mig, en ung pige, der var langt klogere på livet end jeg. Og det i Wien, i fremmed land, hvor jeg var en anden og bedre end hjemme, et mere voksent og færdigt menneske, end jeg havde anet, jeg kunne blive. Å, denne følelse af at være ude, af at være helt ny fra inderst til yderst, kun have sig selv at stå til ansvar! Jeg bar på en forestilling om, at angénie og jeg mødtes umiddelbart, som vi var udgåede fra naturens hånd, her midt i — Edens have, havde jeg nær sagt. Men det ville ikke passe, uden for så vidt man i Wien ganske vist nyder af alle havens frugter og ikke mindst af dem fra kundskabens træ. Der står en em af elskov over denne store skikkelige by, hvor alle porte lukkes klokken 10 om aftenen —, en luft, der formodentlig også påvirkede angénie og mig. — skønt —, det var vel blevet det samme, hvor i verden vi var mødtes. Angénie var meget bunden, dels af frygten for sin mistænksomme svoger, dels af hensynet til sin syge søster, men vi fik dog sneget os til nogle små, strålende fortrolige udflugter, til schønbrunn for eksempel og til et par morsomme landsbyer nord for staden. — jeg syntes, vi i minuter gennemlevede dage. Vi talte undertden, så ordene sprang os på tungen, om kærlighed, om religion, om vore pligter og hjemlige forhold. Angénie levede i uvenskab med sin moder for en kærligheds skyld, hun havde båret på til en fattig officer. En onkel havde den gang skænket hende en ejendom i Odessa, der gav hende tilstrækkelige indtægter til, at hun kunne bevæge sig nogenlunde frit, hun havde også rejst en del, i Italien, i Schweitz. Liun talte udmærket italiensk og fransk og dårlig tysk. Mit tyske og franske var ikke godt, men hvor vi kunne finde udtryk! Så kom skæbnen over os en dag i form af svogerens mistanke — ikke netop til mig, men til, at hun havde noget for. I fire dage sås vi ikke, og jeg fik intet bud. Angénie var hos sin søster, svogeren havde forlangt det under påskud af, at søsteren var så meget dårligerc. Så et møde på fem minuter. Angénie pegede på sit bælte og viste mig, at det var spændt lo huller ind, således havde adskillelsen tæret på hende. » Flyt fra pensionatet, « Sagde hun, » ud i en udkant af byen, jeg vil komme til dig. « Det var netop den dag, jeg skulle være rejst tilbage til tøplitz. Det blev til et telegram og til opdagelsen af en gammel hyggelig gæstgivergård i en af forstæderne: zum rothen halm. Der sad jeg og ventede i fire dage til og fik små breve fra angénie. Klokken ét den femte dag kom hun kørende, dybt tilsløret, og for første gang i den tid, jeg havde kendt hende, var hun angst og ude af harmoni. Jeg husker, at det noget forstyrrede den næsten overspændte glæde, hvormed jeg modtog hende, og at angénie et minut efter, at hun havde lagt mærke dertil, var den samme som altid: yndefuld, bøjelig og glad. Hun var virkelig ubegribelig indtagende dér i min tarvelige stue med de røde farver. Jeg har fået en elskov til dybt rødt siden da. og da jeg så holdt hende i mine arme, og det var en skælvende lykkelig ung jomfru, jeg havde taget i favn, knælede jeg forskrækket foran hende som en overlistet puritaner. >— — Havde jeg sagt det til dig, havde du jo ikke givet mig lov til at komme, « svarede hun. Da slog min kærlighed ud i lyse flammer. Jeg mærkede, at jeg indtil det øjeblik i grunden ikke havde elsket angénie. Mit møde med hende havde været en fin oplevelse, nu brændte kærligheden sig ind i mit hjerte med træk, som ikke kan forgå. I fem dage kunne vi mødes hos mig, i korte timer hver gang. Så måtte jeg bort, moder skulle hjem. Den dag, vi skiltes — angénie fulgte med i vognen til banegården —, græd vi, så vi havde ondt ved at holde os oprejste. Vi var tyet hen bag et plankeværk på et ubebygget terræn ved nordbahnhof. Men underligt nok, ikke et sekund faldt det os ind, at det kunne være anderledes. Vi skulle skilles. Jeg har aldrig set angénie siden. Kun én gang har jeg modtaget en hilsen fra hende af en mig ligegyldig person, en kamerat, der tilfældig var kommen gennem Odessa. Da var hun gift. — mulig — har jeg senere tænkt — var hun alt halvt eller helt forlovet, da jeg mødte hende i Wien. Hun fortalte om disse konveniensægteskaber, der var brugelige i hendes Kres. « » Hvad sagde deres moder, da de kom til tøplitz? « » Intet. Hun spurgte ikke. Det gør hun ikke, når hun tror, vi ikke ønsker det. « » Det var en smuk oplevelse —.< » Det synes jeg også. Den stemte mit sind på en særegen ømfindtlig måde. Men naturligvis — således går det i livet — fik jeg hurtig denne stemning ødelagt. Jeg var jo her ude senere på sommeren, så fik jeg en længere kommandotur til Jylland, og kom til at ligge i kvarter på en stor gård. Der tog en frue, som jeg ikke kunne lide, mig med storm. Jeg sagde nej, men hun kom alligevel. Hun havde ikke andet at bestille, hun var på besøg der. Jeg ærgrede mig og bespottede mig selv. Således altså profanerede jeg mindet om angénie! Men — en gæv ung officer optræde som Josef —? Og så skete det latterlige, at jeg blev højtidelig. I et halvt år gik jeg om og bildte mig ind, at jeg holdt af denne dame, og jeg tvang hende til at bilde sig ind, at hun gjorde gengæld. « » Gjorde hun det da ikke? « » Vi havde intet til fælles — uden måske, at vi var nogenlunde gode hoveder begge to. Hun var et erotisk splittet menneske, jeg så sammentrængt, at det var en ynk. « » En ynk? « » Ja, det kan det let blive, særlig for et mandfolk. « >— jeg troede ikke, de kunne tale i den tone. « » Sig, frøken Agnes, at de troede ikke, jeg kunne tale til dem i den tone. Det kan jeg heller ikke, og stjærnerne har renset mit sind. Jeg vil i aften ikke tale til nogen i den tone. « » — græd de den dag ved nordbahnhof — de også? « » Jeg var som sønderbrudt af tårer. « » — jeg kan ikke græde. « » Jeg troede heller ikke, at jeg kunne. « Agnes Vittrup blev siddende dybt tilbagelænet og så og så ikke på Fengers officersranke skikkelse, som den i mørket fortonede sig, let støttet mod den lidt lysere pille. Hun søgte ind efter hans brune øjne i det solbrændte ansigt under det tætte mørke hår for om muligt at finde hans blik, det, om hvilket en henrykt ung pige for seks år siden havde sagt, at det var til at tage om med hånden, så fast var det. Det var underligt at lænke sig ham stå med armen udstrakt mod et plankeværk og græde. Ved hans bryst havde der hvilet en kvinde med rødrandcdc øjne, om hans Hals havde to smalle arme klynget sig. Men hun havde enten haft pletter på kjolens nederdel eller en søndertrådt skoning, han havde sagt, hun ikke var sirlig, og hun huskede en ung russisk pige fra schwcitzerpensionen, der altid havde været sjusket. — — — det var ikke sorg, det, Fenger havde oplevet. Det var noget velgørende blødt, lige som sort svanedun — ikke torne og tidsler. Den unge pige — hun havde sørget. » De ved, hvor underlig fader er,< sagde hun. » Efter de syv vise, den ottende, « Svarede Fenger og rettede sig med et lille buk. » Da jeg forleden fortalte ham, at nu var, som man frygtede, kusine Clementine død —• hende, han holdt så meget af, og som han i fjor, da hun blev gift, forærede en jagtvogn, som han selv havde valgt ud, han, der aldrig tager hjemme fra —, véd de, hvad han svarede? —: » Nå, det var jo godt. « han regner altid døden for noget godt. — jeg tror heller ikke, at det er sorg at miste noget, ubetinget, uigenkaldcligt. « » Å nej — måske —. « » Nej, dag for dag at se det blive ringere, man har elsket —.< der blev en pause. » Kære frøken Agnes, tror de ikke, de tager fejl? « » Nej, Fenger, « sagde hun og løftede de flade hænder op mod tindingerne og klemte til, » jeg tager ikke fejl. Men det er så fantastisk sørgeligt, og ingen mennesker aner det, og ingen skal vide det. Til dem vil jeg tale om det. Jeg har troet på dem fra den dag, de i påskeferien skulle gøre beridderkunster for mig, og jeg smækkede med pisken, og de nær havde slået dem ihjel på landevejen, og de uden at sige et ord bar den skam at være falden af gamle Lotte. « • ak ja, kan de huske, hvor de blev forskrækket? « » Det var to dage før jeg skulle rejse til Schweitz. Da jeg kom der ned, og alle de forfløjne pigebørn fra alle jordens egne havde forelskelser og fik poste restante breve, som det kostede utrolig møje at få hentet, udnævnte jeg dem til min helt. Jeg er bange for, at jeg fortalte adskillige usandheder om os to. Det passede så godt, at de ville være officer og havde haft en fader, der var bleven såret i krigen. — jeg mandige, at det var lidt ufortjent, da jeg, første gang vi derefter sås, faldt så grundig igennem. « » De var bleven så prosaisk og drillesyg>< » Hvis jeg får en datter, skal hun aldrig komme til et udenlandsk pensionat — til et indenlandsk heller ikke. Gamle jomfruer skulle ikke have lov til at opdrage pigebørn. — — det er godt nok til dem, at de får mine sorger ind over dem. Nu forstår jeg, at de talte, som de gjorde den gang. De havde deres russerindc i tankerne, så skulle vi alle være modige som hun, tro, at kærlighed er denne jordens almægtige følelse. « » Det sagde jeg ikke. « » Men de tænkte det. og jeg tænkte det, efter at de var rejst. Havde jeg blot holdt på min spottelyst —. « » Men den var jo ikke ægte. « » Det véd jeg nok. Men denne underlige store tro behøvede jeg jo ikke at have fået, denne hast efter også som dame at være ridderlig, ikke stå tilbage. -----kære Fenger, det er ganske galt, når jeg bebrejder dem noget som helst. Jeg fulgte min natur. — jeg er vist temmelig rolig, men jeg gør ikke gerne noget halvt. Jeg forstår ikke, hvor det er, man standser, når man har foden fri. Det er mig en uendelig pine at vende om. — men det passer åbenbart ikke ind i alle forhold. I mine har det ikke passet. De skal sætte dem ned, for nu skal de høre på mig, om de vil eller ej. « Lian tog en stol og satte sig. » Bliver vi ikke om lidt forstyrret? « spurgte han. » han er kørt herfra med et skældsord på læberne. « » Hvad siger de?! « Fenger bøjede sig hurtig frem over. » Han var hvid af raseri og fik sagt de ondeste ting. « » Til hvem? « » Til mig selvfølgelig. Til hvem ellers? « » I hvilken anledning? « » — jeg havde været for — fri i mit væsen. Han benyttede et andet ord. Kammerherre fugl havde kysset mig på hånden, formodentlig havde jeg kysset ham først på munden. « » Ja, dette er altså deres spøg. « » Ja, man skulle tro det, og undertiden er jeg nær ved at tro, at det hele er spøg. Han er mere en ulv end et menneske, et rasende vilddyr. Og det siger i grunden ingen ting, for han er det jo ikke. Jeg er begyndt at tro på det gamle eventyr om varulve, væsener, der om dagen elsker deres kone og børn, om natten flænger dem til blods med frygtelige kløer. Jeg er fortvivlet, Fenger, ind til den inderste krog af min sjæl, jeg véd ikke, hvad jeg skal gøre. « » Fortæl mig det hele —, hvorledes dette er kommet. « » Jeg kan ikke sige, at det er kommet lidt efter lidt, for det var der fra den første begyndelse — denne dobbelthed i hans natur. Jeg husker, at jeg ikke otte dage efter at vi havde givet hinanden vor kærlighed, har siddet, som jeg var stukket af et spyd, på min sengekant og ikke kunnet udrede det forfærdelige, der var sket. Han havde rejst en strid om intet, sprængt, uden selv at føle det, båndet, der var knyttet imellem os. Jeg véd, at jeg til sidst i skræk havde stillet mig foran ham og sagt, fordi det lå over mig som et bjærg af ubegribelighed: » Men du er jo ond! «, og at det egentlig ikke havde gjort noget indtryk på ham, han havde ikke forstået, hvad jeg mente. Næste dag huskede han så, at jeg havde sagt, han var ond, og det var altså mig, der havde gjort fortræd. Ja tænk, jeg syntes blot, det var dejligt, at det var mig, der havde skyld. Jeg måtte på ufattelig måde have misforstået ham. Men dette gentog sig gang på gang, uafladelig. Jeg, som aldrig i mit liv havde haft strid med noget menneske — jeg véd ikke, hvad det er at skændes, jeg har ikke i mit hjem, ikke nogetsteds oplevet en » Scene « — naturligvis har jeg fået bebrejdelser, men det er jo ikke som at blive ramt af en giftig svøbe —, jeg har over for ham måttet de hundrede gange stå til ansvar for ting, jeg aldrig har begået, ikke har drømt om at kunne begå. Jeg har ikke vidst mine levende råd med, hvad jeg skulle svare. I reglen er det blevet til en bønfaldelse til ham om ikke at tilføje sig selv denne skam og skændsel og vor kærlighed en så uoverkommelig skade —, ja, så er skam og skændsel og skade mine ord og det, hvorom z\nklagen dernæst drejer sig. Lians tanker er som en hængesæk, hvor først alt det gode i ham selv synker og derefter den rest af lykke, som jeg nu beder om at måtte beholde. Jeg er bleven så nøjsom, Fenger. Og så er disse voldsomheder måske endda ikke det værste —, skønt de må jo tage livet af al virkelig.kærlighed. Er det noget, jeg har drømt mig til, eller er det ikke så, at når to mennesker elsker hinanden, begynder der en harmoni imellem de to, som er den lykke, de nu får i verden? Brydes den harmoni, går lykken tabt. Og denne harmoni, kan den ikke sammenlignes med en uendelig kostbar og skør ting, man har fået i hænde, man må være så forsigtig med den? Men tror de ikke, Fenger, at man kunne betro mig en sådan skør ting, at jeg kunne stå op om morgenen og synge og tage den i hænderne og danse med den og om aftenen sætte den på sin plads, og at jeg kunne gøre det samme næste dag og næste dag? Behøver en mand at være ilde stedt, fordi han er kommen til at elske mig? Det er jo ikke sentimental, jeger, fordi jeg føler ved mange ting, som måske ikke optager andre så stærkt. Jeg er jo af naturen glad, og hverken dum eller udannet eller ond. < » I himlens navn,. Frøken Agnes, jeg begriber intet af alt dette. Hvad er der sket mellem dem og Rømer? Hvad har de syndet mod den mand? « » Tror de ikke, at jeg har haft min samvittighed for mig i tusende stunder, kunne jeg sige? I begyndelsen trykkede dette menneske mig i støvet. De véd, hvor stærk han er. Han har en ligefrem skændig evne til at anklage. Han fik mig til slut næsten til at anse mig selv for besmittet. Det var min fortid, han tilsmudsede for mine øjne — den fortid, jeg fra første nu havde lagt åben for ham. Herregud, jeg har ikke været en artig lille købstadsjomfru eller embedsmandsfrøken. Jeg er født her ude. Fra det øjeblik, jeg åndelig kom ud af svøbet — også ved deres hjælp —, har jeg indrettet mit liv efter min egen skik, og tror de, at der har været noget ufint eller uskønt eller uhæderligt i det? Han har heller ikke nogen anden moral end jeg. Det er en vanvittig skinsyge på forudgåede begivenheder, der har hærget ham. — men det har for resten nu i nogen tid været et tilbagelagt standpunkt, næsten da. Dér har jeg vundet en Art Sejer. Jeg har tvunget ham til at tro på mig. Men tænk, Fenger, det har jeg brugt tre år til at nå, det, der skulle have været udgangspunktet, det, jeg troede kun uhæderlige mennesker skændtes om. Det har været vilkårene for min kærlighed, at al menneskelig begyndelse manglede, og de hæsligste beskyldninger trådte i stedet. Den anklage i aften betyder ingen ting. Det siger han blot for at sige noget giftigt. Det er de småting, jeg næsten ikke længer lægger mærke til. Jeg har dynget kærlighed på kærlighed, jeg har ikke levet for andet end at redde det gode hos ham, som jeg har troet på. De anser mig formodentlig for et forkælet væsen. Det er jeg også, jeg har kunnet gøre og lade omtrent, hvad jeg ville. Den eneste, der har forsøgt at stoppe mig på de veje, hvor jeg havde lyst til at gå, har været min gode og rare, enfoldige og såre verdslige moder, og det kan godt være, at jeg ikke altid har været hensynsfuld. Men her, i min kærlighed — i det, jeg har villet, skulle være min kærlighed, og som vel også har været det, har jeg ofret, havde jeg nær sagt, enhver tanke på mig selv. Men det er ikke sandt. Det var en tro på, at det gode måtte sejre, der har holdt mig oppe. Jeg har ikke vidst, at jeg kunne være så opfindsom i den retning, som jeg virkelig har været. Men det har taget al min evne. Jeg har sat så godt som hele mit øvrige liv over styr. Venner og veninder, fornøjelser, interesser, alt er blevet til noget underlig skyggeagtigt, der intet tag har i mig mere. Jeg har haft en fuldstændig fanatisk tro på, hvad kærlighed, godhed, skånsomhed, fine og milde ord og tanker kunne udrette til sidst, til sidst, når det menneske, det blev anvendt på, var så prægtig udrustet afnaturen, som Rømer er det. « » Ja —?< » Og alt er forgæves. De gode øjeblikke bliver snarere færre og færre. — de véd, at Rømer blev skilt fra sin kone, fordi hun var ham utro. Det var en tre, fire måneder efter katastrofen at jeg traf ham. Han boede her med afbrydelser i næsten et halvt år under ombygningen af gæstefløjen og det andet. Det var jo byggeriet her, der skabte ham det store ry på alle herregårdene i omegnen. Så købte han egevænge her omme på den anden side nørre-å og har mere at gøre, end han i mange år kan overkomme. Alle er enige om, at han er fuldstændig genial til at udfinde, hvad der netop skal gøres på hvert enkelt sted, alle, der forstår sig på det. Naturligvis er gamle professor Hermann hans modstander, han, der for tyve år siden byggede det meste af det, der nu bliver lavet om. Det er angrebene fra professor Hermann, der sysselsætter ham, ikke den lykke, han har gjort. Har de ikke mærket det? « » Jeg har undret mig over, at han gider tale så meget om disse breve fra den arrige gamle mand. « » Jeg siger det, for at de skal forstå, hvad jeg har været så længe om at begribe. Han har ikke talent til at være lykkelig, hans liv må blive ham evig forbitret, han opfatter kun skyggesiderne. I begyndelsen troede jeg, at det var den skuffelse og raffinerede sorg, han havde oplevet, der gjorde ham så mistroisk. Jeg tog det som en Art mission at give ham et andet syn på tilværelsen. Jeg har stridt som en løvinde for det lyse her i livet. Nu kan jeg snart ikke mere. De milde ord, jeg har fået til gengæld, kan jeg tælle. Han ejer ikke kærlighedens sprog mere — om han sinde har ejet det. Han er vandret ind i et næsten uforanderligt gråt i gråt, der laminer mig med sin kulde. — ja i selskab, når de ser ham, kan han være livlig som i gamle dage. Til mig gemmes bitterheden og de onde udbrud. For et par uger siden skulle vi sammen ind til København. Der var sket en forandring ved togtiderne, og ved en fejltagelse kom jeg til at angive afgangstiden for formiddagstoget en halv time for tidligt. Vi mødtes altså på den lille station en halv time, før toget skulle gå. Det er jo ikke morsomt, men det kan dog overleves. Hans forbitrelse var noget af det styggeste, jeg har set. Han gik om i solskinnet med fordrejede træk, vendte mig ryggen eller talte til mig som til en straffefange. Begge kuskene så det, hørte det måske også, og stationsforstanderen, som han kaldte ud og krydsforhørte som et vidne imod mig. Jeg elendige stod der og forsøgte at sige spøgende ting. Så hvæsede han pludselig ind i mit ansigt beskyldninger af den besynderligste Art; jeg havde aftalt med forvalter federiksen at gøre ham latterlig. Han skulle narres til at komme så ørkesløst for tidlig, at der kunne blive en fabel derom, men han var en mand, der havde bygget fem herregårde, og jeg var blot et indbildsk fruentimmer, der dog skulle betænke, hvad der blev sagt om mig i krogene, så salte jeg næppe næsen så højt i sky. Ja vist, jeg var hævet over sligt — å, så ædel! Det usleste skaberi var det. Større var jeg altså ikke, end at jeg kunne slå mig sammen med sådan en forvalter imod ham. Her havde han mistet en halv time, men hvad det betød, kunne jeg naturligvis med alt mit degenererede sløseri ikke begribe — jeg, der aldrig bestilte andet end at løbe ham i hælene. — jeg svarede ikke et ord, søgte blot at anbringe mig så langt fra folk som muligt. Da toget kom, for han ind i en kupé og lod stationsforstanderen hjælpe mig til en plads. — de kender forholdene her ude: en større offentlig tilsidesættelse kunne han altså vanskelig byde mig. — men havde det så endda været slut. I København søgte jeg at undgå ham. Han standsede drosken og steg ind, fulgte mig i to butiker som et uvejr, anbragte pludselig sin kritik ved mine indkøb, så jeg var ved at synke i jorden af skam, medens jeg måtte smile og lade som ingen ting. Det var aftalen, at vi skulle have besørget en gave for fader til moders fødselsdag. » Gaven til din moder «, blev han ved at gentage, » Gaven til din moder, du kan jo ikke købe den uden min hjælp, du, der hverken har smag eller begreb «. Jeg ville ikke købe den sammen med ham. Jeg havde følelsen af, at jeg var i helvede den ^ag- så endelig for en gangs skyld var han forskrækket næste dag og bad om tilgivelse. Ellers er det mig, der har måttet sørge for, at vor stakkels på tusinde steder sønderrevne kærlighedstråd på ny knyttedes sammen. Og tænk, denne gang var mit håb større end måske nogensinde før. Han var virkelig for alvor greben. Således måtte det se ud. Det, han sagde, var så smukt og bedrøvet. Han bad mig om ikke at give slip. Jeg er jo, ved det underlige kærlighedsliv, jeg har ført, blevet tvungen ind på mange overvejelser, som jeg vel ellers aldrig havde anstillet — navnlig sammenligninger. Jeg véd, at jeg kan glemme. Det kan han ikke. Han slæber med sig hvert nålestik, hver lille prik, livet har sat på ham. Når det gode er over mig, aner jeg ikke det onde, der er sket, og jeg kommer ikke til at huske på det, når man ikke med vold på ny hugger det ind i min bevidsthed. Jeg troede, at sådan havde alle mennesker det. Det var en af mine største forundringer, at han havde denne rædselsfuldt uhyggelige hukommelse. — det er ikke en hukommelse for, hvorledes sammenhængen virkelig var ved den og den lejlighed, men en hukommelse for, hvordan han så den, en fuldstændig ordret gentagelse på ny og på ny af alle de indtil fortvivlelse fordrejede enkeltheder og så som skinnende blink ind der imellem: mine protester og bebrejdende bønner. Jeg tier jo ikke altid stille. Tværtimod. Navnlig i begyndelsen ville jeg tale. Og jeg har villet det blandt andet af den grund, at der ikke i mit hjerte skulle sætte sig vrede fast, som kunne ende i foragt. Jeg var ikke kommen til at sige et ord om alt dette, hvis der ikke i aften var sket det, der aldrig er sket før, men som formodentlig rummer forklaringen af det hele. — jeg har holdt fast på den stemning, jeg er i, for jeg vil nu tale til et menneske om min elendighed. En foruden mig skal vide, hvorledes jeg har det. Kan jeg ikke holde dette liv ud, vil jeg have følelsen af, at i alt kald én ven i verden forstår hvorfor. Og imorgen viskes måske alt ud igen i et nyt håb. « Hun rakte ham hånden. Han trykkede den uden at sige noget. » Véd de, « sagde hun og strøg nervøst lidt hår fra panden, » hvad der i aften havde sat ham i ondt humør? — de må altså huske på, at der mellem ham og mig i lange tider ikke har været så godt et forhold som nu siden hin ulykkelige dag i København — uden én gang måske. Da følte jeg en lignende ro i sindet, da var der virkelig noget af den samme fortrøstning. Det var en gang i fjor, da jeg en kort tid troede, at jeg skulle blive moder. Da var han god. Prægtig. De kan begribe, at det også knytter mine følelser til ham. — de, som holder så meget af fader, skal dog vide, hvad han sagde ved den lejlighed. Jeg havde ikke før fortalt ham noget om mit forhold til Rømer, ikke ligefremt, men han kendte det naturligvis, om ikke fra andre så fra mama, for hvem denne vedvarende skandale naturligvis har været yderst pinlig, — indtil hun mærkede, at folk her på egnen i grunden ikke tog sig videre af den. Rømer har jo ikke kunnet gifte sig før nu for nogle måneder siden, vi er vedblevet at sige de til hinanden, når folk hører på det —, jeg er én gang for alle stemplet som den, der gør, hvad jeg vil, fader også, huset er så » originalt « — med det ord glider alting ned, og det skulle det helst, for vi er jo i denne krog af verden langt det største gods, det lader sig uheldigvis ikke nægte. Tingen ignoreres altså. Men kom der et barn, måtte dommen vel falde. Jeg gik altså til fader. Ja han blev, så vidt jeg kunne se, virkelig forbavset, hvis man da kan tale om noget sådant hos fader. | Erik Skram | Erik SkramA | Erik Skram | 732 |
1892_Skram_Forraadt | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,892 | Forrådt | female | female | no | 318 | SkramA | Forraadt | Skram | Forraadt | null | null | 1,892 | 323 | n | roman | Schubothe | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 15 | 335 | 743 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. Nedenunder var der hestestald, og ovenover en familiebekvemmelighed, og huset lå i en af de simpleste bydele. Glasset i vinduesruderne var flaskegrønt, og bobinetsgardinerne sortsjollede og grovgrisne med lange ustoppede flærrer. Rullegardinerne var stokkeløse; — de hang og dinglede med sine trapsede kanter, og havde aldrig vært ordentlig oprullet; det var tydeligt at se på det skæve fald, som ikke ville være til at få bugt med. Det var slet ikke armod, disse vinduer fortalte om; men de havde et præg af sjuskeri og ustel, som gjorde et kvalmt og lurvet ind- tryk. oprindelig havde stalden, dengang huset kun bestod af én etage med spidsgavlet kvist, vært en beboelseslejlighed med stue og køkken og en liden krambod. Her havde et ægtepar drevet høkerhandel lige fra et halvt Års tid, før de blev viet, og indtil sin dødelige afgang, der først fandt sted i deres sene alder. Konen levede længst, og det uagtet hun havde indfundet sig her i verden hele syv år tidligere end manden. Det var dog ham, som først måtte pille af, og det var også ham, der var bleven sløv og havde gået i barndom, og undertiden i al stilhed gjort slig ugagn, at den gamle skurekone, der var til hjælp om lørdagene, bekymret havde rystet sit hode og tænkt ved sig selv, at Vorherre vistnok kviede sig for at ta sligt et huskors, siden det varte så længe, før han løste op for ham. Men omsider blev der jo ende på ham; og året efter lagde konen sig en aften til sengs med stik i siden og en underlig tomhed i hovedet. Hun var træt og udslidt, og ugedagen efter var hun gået den vej, vi alle skal afsted på. I hen ved forti år havde disse ægtefæller boet her, og trolig vært hinandens medhjælp i at knibe for sin næste på mål og vægt og efter fattig lejlighed og bedste skøn forfuske kaffe og sirup. At denne livsgerning må have vært temmelig indbringende, fremgår deraf, at man efter deres død fandt penge indsyet i sengklæder og stolesæder, ja endog under skoningen af konens underskørter. « deres liv havde vært prunkløst og arbejdsomt, ja, — han tog ikke i betænkning at kalde det fromt », så præsten i sørgetalen over konen, i hvilken der også faldt af nogle vakre ord til mandens ihukommelse. « hver eneste søn- og helligdag havde de i stille andagt siddet under prækestolen på den simple træbænk, og aldrig var de gået forbi bøssen for zulumissionen med tillukkede hjerter. Derfor havde gud rigeligt velsignet deres møje, og overflødigt forøget deres gods, der nu ville falde værdige trængende i menigheden tilbedste, så som Herren i sin visdom havde nægtet dem livsarvinger, og der, så vidt vidstes, ingen pårørende forefandtes ».— så var huset ved auktion tilfaldet en forhenværende trælastskipper, der hed Høier og havde en hjemført kone med en korketrækkerkrølle bag hvert øre. Hun var for øvrigt norsk af fødsel, men var som ganske ung kommen over til newcastle for at tjene hos sømandspræstens der. Siden havde hun været « barmaid » på forskellige logihuse, hvor der vankede skippere, og på et af disse var hun bleven funden og ægtet af Høier, der var enkemand og noget tilårs. Men da også hun var, hvad man kalder til skæls år og alder kommen, måtte man jo sige, at hun havde gjort det godt. Nu ville Høier slå sig fra søen; og havde den plan at drive kjøreri. Derfor rev han væggene ned mellem salig høkerparrets fordums rum, og indreded en hestestald med tilhørende vognremisse. Taget bley løftet op, og af kvisten lavedes en anden etage med to « sale » til gaden og et Kammers til gården, foruden køkken og fornødent udrum. Det skyldtes formodentlig denne vold mod bygningens oprindelige bestemmelse, at huset ludede forover som en gammel bondekone, der er bøjet af rygværk, og at anden etage viste en foruroligende tendens til at synke sammen i midten, hvad der gav det hele etablissement et gebrækligt og usundt udseende. Madam Høier var en dame med udviklet næringsvid. Det pinte hende derfor, at køkkenet nedenunder, bag stalden, der var bleven stående urørt som i salig høkerparrets tid, skulle være til ingen verdens nytte. Rigtignok kunne hun trænge det til bryggerhus, men det gik jo også an at hjælpe sig foruden. Hun fik det derfor omgjort til en familiebekvemmelighed for simple folk. Det vil sige: der anbragtes en kogeovn i stedet for det gammeldags ildsted med den åbne grue, for så gjorde det tjeneste som værelse og køkken på én gang. Andre forbedringer fandt madam Høier det overflødigt at gøre. Vinduesruderne havde jo rigtignok sprækker, men de værste huller stoppede hun til med hvide kluder. Til den slags folk var det jo altid godt nok. Der var en særskilt indgang fra gaden gennem et trangt smug, der løb mellem stalden og nabohuset, og havde fået navn af « smalprangen ». Herfra kom man ind på gårdspladsen, der ganske lignede en mødding, og derpå gennem et slags Kot med et stykke stenhelle og noget grus til gulv, ind i « lejligheden ». da madam Høier viste den frem til nogle, der ønskede at leje den, gjorde hun udtrykkelig opmærksom på, for et lunt og hyggeligt sted det var, og hun angrede siden, at hun ikke havde forlangt seks kroner i stedet for de fem, de var bleven enig om i månedlig leje. Men den bekymring kunne hun gerne ha sparet sig. Thi de folk, som kom til at bo der, havde hverken nogen fem eller seks kroner måneden at erlægge. Følgen var, at de blev kastet ud, da betalingsdagen kom. Og det gik ikke bedre med dem, hun fik istedet. Det var så uheldigt, at madam Høiers lille « lejlighed » kun syntes at finde liebhabere blandt den slags simple folk, der ikke ejede et øre at betale med*. Det så ud, som om de lejede sig ind ene og alene for at ha et sted til at dø af sult i. — den stakkels kone havde derfor mange ærgrelser og stort besvær med sine lejefolk. Det var nemlig hende, som stod for at få dem både lokket ind og sat på dør igen, ligesom hun var den, der førte regimentet i huset. Og det måtte man jo bekende, at hun var ganske anderledes kar for sin hat, end han som mand skulle være. Høier lagde sig ikke i nogen verdens ting, og det skulle man nu troet var det klogeste, Høier kunne gøre. Thi hans kone var ikke den, der tålte nogen indblanding fra hans side.. Når han prøvede at ha en egen vilje, hvad der sjælden gik på, kom han altid tilkort, og tjenestepigen så ofte, når hun talte om sit herskab: « gud hjælpe Høier, hvis han mukker, — jeg siger ikke mere ». Men hvordan Høier bar sig ad, så var det lige ilde. Gav han sit besyv med i laget, var det galt, men tiede han stille som en mus, gik det ham endnu værre. Han vidste, som han så, ikke « kvit for sit liv ». Når den arme mand havde nogenting på, græd han over sig selv og påstod, at han var kommen til verden i en tung time, og at han var skabt til at gå sine koner ivejen. Og hans sidste især havde alle tider hundset ham. Da de fdr tilsøs, havde hun taget kommandoen fra ham, og gjort ham til latter for folkene, og nu da de var kommet på landjorden, gjorde hun hele huset til sine enemærker, og var, som sagt, så vanskelig at gøre tillågs, at Høier hverken turde røre sig eller sidde stille. Det var kun, når han slog sig uvorren og drak sig meget fuld, at han fik mod til at lade sig mærke med, at han var til. Men så fik han også dyrt undgælde det bagefter. Når der var udkastelsesforretning nedenunder, var madam Høier altid selv tilstede og gav en håndsrækning, idet hun kylede stykker af såkaldet bohave ud gennem den hængselløse dør. Og da kunne Høier belave sig på en ordentlig overhaling bagefter. Thi efter endt gerning var hun aldeles opløst af Sinne, og måtte plent ha Høier til at bruge sig på. Da blev han skældt ud for et drog, som hun ikke havde mere nytte af end som kunne ligge på hendes mindste negl. Og det var jo tungt at gå på for en mand, der vidste, at han ville fået grovheder og spektakel til tak, hvis han bare havde så meget som vist sig i døråbningen, eller sluppet fra sig et ymt om, at han agtede at ha noget at sige. I løbet af de seks måneder, som var hengåt siden de første flyttede ind, havde madam Høier haft en stadig skiftende lejebesætning. De fleste var bleven jaget for betalingens skyld, men nogle havde også fåt løbepas på grund af uenighed med madamen. Disse uheld samlede, som naturligt kunne være, et overmål af galde i hendes, af naturen ikke synderlig blide sjæl. Hun betragtede sine lejefolk som svorne finder, og gik bestandig på vagt, færdig til at lange fra borde ved det første skimt af en anledning. i. Det var en stenarbejderfamilie med en forsørger på ét ben, som for tiden bøde der. For år tilbage havde manden fået sit lår knust af en stenbrydermaskine, da han arbejdede på landevejen for offentlig regning. Så havde kommunen bekostet foden afsat straks nedenfor hoften og givet ham et slet gjort træben til erstatning. Han havde den egenhed at tage sig en tår over tørsten hver lørdagaften, så snart han havde arbejde. Men var han ledig, gik han fuld uafladelig. Konen så altid, at der fulgte ham et mærkeligt held til at komme i følge med nogle, som trakterte, når han « læst var ude » for at se efter arbejde, hvad han jo jævnlig var. Og havde han først fået blod på tand, så var han kar for at holde det gående. Rigtignok havde han af og til vært indviklet i ubehageligheder, idet han var bleven anholdt for slagsmål og gadeallarm. Engang havde han endogså haft den vanskæbne at være bleven sat fast, fordi hverken han eller hans kammerater kunne give en tilfredsstillende oplysning om, hvorledes de var kommet i besiddelse af en forholdsvis betydelig pengesum, der savnedes af en oplandsbonde, og som de ikke havde orket at svire bort i løbet af to dage og en nat. Der var faldet dom i sagen, og han havde som sin anpart fået femten dages vand og brød. Men dette fraregnet, havde manden klaret sig rigtig pent. Nu havde hans kone nylig vært Herrens redskab til at forøge antallet af de guds gaver, der i skikkelse af forsultent afkom så rigeligt udøses over armodens børn, idet hun for nogle dage siden havde skænket sin mand et par blåviolette tvillinger. De havde vært gift i seks år, og nu var der otte børn, hvoraf to var lamme. Konen havde måske helst sét, at Vorherre i sin nåde ikke havde betænkt hende fuldt så rundeligt. Men slige syndige tanker gav hun ikke ord; for hun vidste jo godt, at det var djævelen, som fristed hende. Børnene var en Herrens velsignelse; præsten stod jo der og så det forleden aften — han var bleven hentet for at hjemmedøbe tvillingerne, som havde set ud til at skulle krepere i en krampebyge. Men krampen var dreven af igen, og tvillingerne var bleven tilbage. Denne familie var det, som nu stod for tur til at kastes-ud. De havde boet der en måned og ikke betalt for mere end den halve. Nu var resten forfalden, og de kunne ikke klarere for sig. Konen havde grædt og bedt så mindelig om lov til at være der endnu nogle dage. Men madam Høier havde gjort sig stiv som en stok, og med højrøstet vrede befalet dem at pakke sig. Så havde konen slåt det ned til bare natten over. Hun var så elendig efter barselsengen, at hun ikke så sig syn til at orke det. Madamen skulle ikke miste sine penger. Vorherre ville nok åbne en liden port for dem, og så skulle hun få hver skilling. Se nu forleden år, da den ældste gutten var kommen hjem med en pung med tre kroner i, som han havde fundet på stortorvet. At han nu var på forhør i anledning af nogle lommetyverier, nævnte hun intet om. Petrine gik jo ude og bad. Igår havde hun haft 75 øre med hjem, og forleden fik hun jo en halv krone hos en Mossø. Men madam Høier var så sint, at hun knapt kunne styre sig. Sligt pak tale om porter og udvejer; — hun vidste nok, hvad det var at lide på. Ikke et muk ville hun høre. Kom de sig ikke på dør øjeblikkelig, så tog hun fra dem hver fille, de ejede, for det skulle hun la dem vide, at retten dertil havde hun. Der sad da konen mellem de skrigende unger og kunne ikke begribe, hvor de skulle gøre af sig til natten. Hun skottede til sengen med et vredt og håbløst øjekast. Der lå manden og snorkede. Aftenen iforvejen var han kommen fuld hjem, og konen havde undret sig over, at han i løbet af dagen ikke ville blive ædru igen. Men så var hun kommen efter, at han havde brændevin i sengen. Det var en flaske rum, han havde ligget og pimpet af, og der var endnu omtrent en pægl tilbage, da hun ud på eftermiddagen så sit snit til at ta den fra ham. Denne rest hældte hun over på en mindre flaske, som hun stak ned i sin skjortelomme. Den kunne altid komme vel med. Den tomme flaske lagde hun tilbage i sengen. Hun turde ikke vække ham, for da vidste hun, for et styr der ville blive; men hun grublede over, hvorledes hun skulle få ham vågen, for han måtte jo ud og se efter hus. hun var imidlertid så overgit og lej af sig, at hun omtrent var ligesæl med alting. Men så begav det sig, at manden vågnede godvilligt. Enten det nu var skrålet fra ungerne, der brølede i kor, eller det var, at han havde udsovet, — vist er det, han begyndte at vælte sig i sengen, og lidt efter sad han oprejst og ruskede sig i håret. Han bandte stygt og skreg, om hun ikke kunne slå de fordømte unger så vidt i svime, at de holdt kæft. Slagne af dette pludselige kommandobrøl, gjorde de to næstmindste en liden pause. Tvillingerne havde hun just stukket Filler med sirup på i munden. « vi skal kastes ud, så meget du véd det », — gav hun til svar, i en tone som om hun undte ham det så inderlig vel. « hun var her nu, og gav besked. » — « er hun gal, svine’! » så manden og bandte engang til. — « hvor vil hun, vi skal gøre af os? » « ja, det skiller ikke hende, det. — skaf pengerne du!—det er en dejlig forsørger, vi har. » og hun spyttede, som om hun ville spytte ham ud med det samme. Han anmodede hende om at rejse til helvede. hun foreslog ham at gøre hende følge, og hun formelig kylede ordene i hovedet på ham. Han havde træbenet i sengen. Nu hægtede han det på, og sprang med en utrolig adræthed frem på gulvet. « begynder du nu! » — skreg han truende. « det var likere, du gik og skaffede hus » — så hun afbøjende. Hun var ræd ham, men hun gjorde sig kæphøj i stemmen. Han svor på, at det kunne hun selv gøre. Fanden skulle vide, at hun ikke var for god. « så du vil, at ungerne skal ligge på gaden? » Han var af den formening, at de kunne ligge for ham, hvor i satans rige de ville. Der blev et øjebliks pause. Det så ud, som om konen famlede efter noget at sige. så kom det sødladent, hurtigt, så at stemmen brast, og hun måtte gi sig tid til at svælge, før hun fik det frem: « Vorherre skulle ikke være så nådig, og stelle det så vel, at de fik dig i ulejlighed igen, — dengang blev vi hjulpne både af gud og mennesker. » — og hun sendte ham et ondt og giftigt blik. Med fordrejet ansigt og løftet arm styrtede han mod hende. Det så ud, som ville han myrde hende. Hun flygtede, og før han havde nåt hendes ansigt med sin knyttede næve, gik døren op, og madam Høier stod på tærskelen. « nu, er i ikke begyndt at lette på jer? » — spurgte hun og satte begge hænderne i siden. Manden havde ladt armen synke, bøjet sig ned og taget op et halmstrå, som han gav sig til at tygge på. Nu luskede han hen til sengen og greb sine bukser. « ja, ud skal i, om jeg så skal bære bort hvert eneste gran med mine egne hænder, — hører i, mor? » « der er råd til at høre, » — svarede konen, og gav sig til at sysle med den ene tvillingen. « ja, hvad er det så, i venter efter? » « vi har nok ingenting at vente efter vi, gud be’re. » det var konen, som så det, og hun sukkede tungt. « nu går der bud efter politiet, » — så madam Høier og vendte sig i det samme på en måde, som ville hun gøre kort proces. « i kan da gi tål, madam! » råbte manden efter hende. « er der kanske nogen, som har sagt, at vi ikke flytter? » Trudslen med politiet gjorde ham så vetskræmt, at han rent glemte, hun ikke havde lov til at handle på egen hånd. « nej, det er også bedst at la være, » — mente madamen og kom tilbage. Hun tog fat i begge de lamme og slæbte dem med egne hænder, efter den ene arm, ud i gården. Disse, der ingen modstand kunne gøre, gav i stedet for et så øreskærende vræl ifra sig, at madam Høier ikke kunne la være at ønske, at Vorherre i sin visdom 2 i også havde nåt deres tunger med sin vredes lammende ris. Med en kommanderende gestus til manden, greb derpå den værdige dame fat i sengestedet og slæbte det et stykke fra væggen. Men denne brøstfældige indretning kunne ikke udholde en så hårdhændt medfart. De mølædte brædder revnede i sine sammenføjninger; ud væltede den rådne halm og den stinkende bunke pjalter, der tjente til sengklæder, og sendte en sky af rusk og smuds mod loftet. Hele familien opløftede et rædselsskrig ved dette grufulde syn, men madam Høier satte det i et sandt raseri. Hun truede dem atter med politiet, og dette frygtelige ord gjorde igen sin virkning. Manden humpede til på sit træben og begyndte at bære bort det, som seng skulle være. Konen leverte tvillingerne til den største gutten, på hvis arme de hang og peb som to forkomne katunger, og gav sig derpå i færd med at bære sit skrammel ud i « smalprangen ». Midt i • stuen stod madam Høier og mønstrede deres bevægelser med truende majestæt. Omsider var da « lejligheden » ryddet, og alting slængt hulter til bulter derude i smuget. « og må jeg så spørge om, hvad tid i agter at gøre rent efter jer? » — spurgte madam Høier med rolig fornemhed. Konen, der bar på en gryde og et økseskaft, stansed ved døren. Hun tog sig i siden for at hjælpe sig til at puste, og mumlede: « om jeg kunne få lånt en bøtte varmt vand! » « lånt! — var det lånt i så, mor? » Konen svarede ikke noget. Hun drog sig ud af døren, stille, foroverbøjet, som en skygge, der sniger om på forbudte steder. Straks efter kom hun tilbage med noget i hånden, der lignede en soplime. « så, det ville i, skulle betyde rengøring, at i grisede over med det der! Ud med jer! » Og madam Høier gjorde et slæng med kroppen og en armbevægelse, som om hun ville slå. hånden med soplimen faldt modfaldent ned. Øjnene var så underlig tomme, og der lå en sortladen gustenhed over ansigtet. Hun ville gå, men vaklede, og greb fat i vinduesposten. Der stod hun lidt, blinkede nogle gange med øjnene, tørrede svedperlerne af munden med bagen af sin hånd, hjalp sig atter til at puste, og drog sig derpå ud. Hun tog de mjavende tvillinger fra gutungen, satte sig på en kasse derude i smuget, og gav dem sit tomme bryst til at die. Manden havde sat de lamme op og ned ad væggen på en dynge smuds, hvorover han havde bredt en klud. De andre stod forskræmt og forhungret, og hang omkring mo’ren. — — han gik for at høre efter hus. — straks efter kom ungerne i slagsmål om en brødskorpe, som en af dem havde fundet i et blikspand. De lamme deltog på sin vis. Tale rent kunne de ikke, men de havde alligevel sit eget sprog, og de påstod hver især, at brødskorpen var deres. De sad og hylede om kap, og de fulgte striden med en ulveglubskhed i de små visne ansigter. Efter en stunds forløb kom manden tilbage og satte sig på en omvendt sildedunk, foroverbøjet, med hænderne hængende ned mellem knæerne. Han tog op en rul tobak og bed et stykke af. Altså havde han ikke truffet nogen fyldefant, som spenderte, — tænkte konen, siden han kom så snart igen. Uvilkårlig følte hun på skjortelommen for at forvisse sig om, at brændevinet var i behold. « fik du ikke? » — spurgte hun, og skjelte mørkt hen til ham. « nægu, » —så han, og gjorde et ilsket vrid med overkroppen. « det var det, jeg vidste, når du skulle gå, — folk bliver ræd for en slik en. » — han knyttede næven og brummede som en hæs Bjørn. Hun var færdig at sprække af en kogende trang til at bruge mund, men hun betvang sig. Det var skrækken for madam Høier, som bevirkede denne heroisme. For hvis hun hørte dem, kom hun sikkert og drev dem bort, og dette var jo altid liksom lidt likere end ude på åbne gaden. Men manden, som ikke var vant med, at hun gav sig, skjelte til hende med mistroiske øjekast. Konen lagde tvillingerne fra sig ved siden af de lamme og gjorde i stand et slags sengebol til ungerne; og så fik hun dem til ro på et vis. Manden havde strakt sig ud på et løst kistelåg med en klat halmrusk til hovedpude. Over sig bredte han en forhenværende slåbrok, som oprindelig havde vært vatteret. Endnu stak der frem sorte bomuldstotter her og der. Han havde engang fundet den på en affaldsdynge og betragtede den derfor som sit særdeles plag. Om en stund snorkede han. Konen vendte sine øjne op mod den smale strimmel himmel, som de havde til tag, for at se, om der kom regn. Den var sortgrå og uvejrsagtig, og den sure novembervind.for hylende gennem prangen. Hun satte sig tilrette på kassen med ryggen mod staldvæggen. Bagenfor hørte hun hestene stampe. En dunkel følelse af misundelse betog hende. Disse dyr stod lunt og trygt og havde sit daglige udkomme i rigelig mængde. Hun så på de sovende unger og kviede sig for, at de skulle vågne op i frost og sult. Så tænkte hun på sit døde barn, det, som hun havde haft dengang for længe siden, og hun ønskede, at de alle var gået den vejen. Om nu Vorherre ville være så nådig at lade dem omkomme inat — ja gud give, Vorherre ville det, for de små børn kom jo ikke i helvede, men der kom jo alle de voksne, som ikke havde den helligånd. Og hun havde aldrig set nogen med den helligånd. Der var hverken fortvilelse eller smerte i hendes hjerte, kun tomhed, sløvhed og sult. I sine stokagtige arme holdt hun tvillingerne, og de sprækkefyldte, forslidte hænder foldede sig sammen om dem. Men de ville ikke tage ro. De lå og kaved og vred sig, og de jamrede og tven så ynkeligt, med en brusten, underjordisk lyd, som havde de ved vanrøgt og ustel mistet det meste af sit mæle, og de skjevred og frøs i de usle fillesvøb. Da var det, at konen fik den indskydelse at gi dem brændevin for at skaffe dem ro og varme. At det kunne skade dem, huskede hun ikke i øjeblikket, om hun for øvrigt ellers vidste det. Nu havde hun ikke tanke for andet end at få disse elendige kryb til at sove en stund, og så få hvile lidt selv. Hun drog flasken frem fra lommen, trak korken op med sine tænder og så sig om efter lidt vand. Der havde vært noget i et træstøb, men det havde vel ungerne slubret i sig. Dog jo, — der var endnu en rest tilbage. Hun fik fat i det, hældte det ned på brændevinet og rystede det derpå om. Så madede hun tvillingerne med det på den måde, at hun først tog det i sin egen mund, og så praktiserte det over i deres. De bar sig ilde og vred sig som i krampe, men konen gav sig ikke, før hun havde fået i dem så meget, at de sovned, og det gjorde de da også tålelig snart. Så drak hun resten selv, lagde tvillingerne hen til de andre og glædede sig over, at de sov så roligt. Hun følte sig pludselig så mild og let i hu. Med en fjollet latter slog hun skørtet over hovedet, strakte sig ud på resten af halmen og sovned ind i en næsten lykkelig sindsstemning. Men tvillingerne havde fået sin beskikkede del. Om morgenen befandtes de at være stendøde beggeto. Madam Høier sørgede for, at der blev optaget forhør i sagens anledning. Konen blev sat under tiltale for ved grov uagtsomhed at have forvoldt sine børns død. Og retten gjorde sin pligt. Hun fik sin dom, og den lød på tre Års strafarbejde. Så fik hun da tag over hovedet så længe. ------ — Karens jul. ( 1885 ) på en af dampskibskajerne i Kristiania lå der for en del år siden et gråmalet træhus med fladt tag, uden skorsten, omtrent 4 alen langt og lidt kortere på den anden led. 1 begge tværvæggene var der et lidet vindue, det ene lige overfor det andet. Døren vendte mod søsiden og kunne lukkes både indvendig og udvendig med jernkroge, der blev hægtet fast i kramper af samme metal. Hytten var oprindelig bleven opført til færgemændene, for at de skulle have tag over hovedet i regnvejr og i vinterkulden, når de sad og drev og ventede på, at nogen skulle komme og forlange båd. Senere, da smådamperne mere og mere slugte trafiken, * var færgemændene trukket andet steds hen. Så blev huset kun benyttet lejlighedsvis af hvem det kunne falde sig. De sidste, som havde gjort brug af det, var nogle stenarbejdere, når de holdt sine måltider to ad gangen, da de en sommer reparerte på kajstykket i nærheden. Siden var der ingen, som tog notits af den gamle, lille Rønne. Den blev stående, hvor den stod, fordi havnevæsenet ikke fik det indfald at ta den bort, og fordi ingen indgik med klage over, at den stod i vejen for nogen eller noget. Så var det en vinternat i december måned hen under jul. Det drev så småt med sne, men den smeltede, mens den faldt, og gjorde den klæbrige mølje på kajens brøstene alt vådere og federe. På gaslygterne og dampkranerne lå sneen som et grålighvidt, fintfrynset overtræk, og kom man tæt ned til skibene, kunne man skimte gennem mørket, at den hang i Riggen som guirlander mellem masterne. I den mørkegrå, disige luft, fik gasflammerne i lygterne en skidden, brandgul glans, mens skibslanternerne lyste med et grumset-rødt skin. Af og til skar den knaldende lyd fra skibsklokkerne med et brutalt gnelder gennem den fugtige atmosfære, når vagten om bord slog glas til afløsning. Politikonstablen, som patruljerte på kajen, standsede ved gaslygten udenfor det forhenværende færgemandshus. Han trak sit ur frem for at se, hvor langt natten var leden, men idet han holdt det op mod lyset, hørte han noget, som lignede barnegråd. Han lod hånden synke, så sig om og lyttede. Nej, det var ikke så. Op igen med uret. Lyden var der atter, denne gang blandet sammen med en sagte tyssen. Igen lod han hånden synke, og igen blev det stille. Hvad djævelen var dette for narreri? Han gav sig til at snuse om i nærheden, men kunne ingen ting opdage. For tredje gang kom uret op mod gasskinnet, og denne gang fik han fred til at se, at klokken straks var 4. Han drev opover, forbi huset, undrede sig lidt, men tænkte sluttelig, at det vel måtte ha vært indbildning.... Eller hvordan det nu kunne hænge sammen. Da han en stund efter kom samme vej tilbage og nærmede sig huset, skottede han til det. Hvad var det? Så han ikke noget røre sig derinde? Gaslygterne udenfor kastede fra begge sider skinnet ind gennem vinduerne, så det tog sig ud, som var der tændt lys derinde. Han gik hen og keg ind. Ganske rigtigt. Der sad et væsen på bænken tæt under vinduet, en liden sammenkrøget skikkelse, som bøjede sig forover og puslede med noget, han ikke kunne se. Et skridt omkring hjørnet, og han stod ved døren og ville ind. Den var stængt. « luk op » — råbte han, og bankede på med sin kno. Han hørte det fare op med et sæt, der kom som et svagt, forskrækket udråb, og så blev det ganske stille. han bankede igen med sin knyttede næve og gentog: « luk op, dere derinde! Luk op på øjeblikket. » « hvad er det? Herregud, her er ingen her, » — kom det forskræmt fra tæt ved døren. « luk op. Det er politiet! » « jøsses, er det polletie — å kære, væne, det er bare mig, jeg gør ingen ting, bare blottenes sitter her, skønner dere. » « kan dem se til at få op døren med dem, eller dem ska få and’t å vite. Vil dem... » Han kom ikke længer, for i det samme gik døren op, og i næste nu ludede han sig gennem åbningen ind i det lave rum, hvor han akkurat kunne stå oprejst. « er dem galen! Inte lukke op for politiet! Hvad tænker dem på? » « om forladelse, hr. Polletie, — jeg lukker jo op, ser dere. » « det var nok også bedste rå’en » — brummede han. « hvad er du for en, og hvem har git dig lov til at ta lossement her? » « det er bare mig, Karen, » — hviskedee hun. « jæ sitter her med ungen min. » Politikonstablen tog den talende nærmere i øjesyn. Det var et tyndt, lidet fruentimmer, med et smalt, blegt ansigt og et dybt kjertelar på den ene kind, ret op og ned som en stage, og øjensynlig næppe ganske voksen. Hun var iført et lysebrunt overstykke, en slags kofte eller jakke, hvis snit røbede, at den havde kendt bedre dage, og et mørkere kjoleskjørt, der hang i laser forneden og nåd hende til anklerne. Fødderne stak i et par hullede soldaterstøvler, hvis åbninger foran var uden snørebånd. I den ene arm holdt hun en byldt Filler, der lå tværs på hendes liv. Ud af byltens øverste ende stak noget hvidt. Det var et barnehode, som diede hendes magre bryst. Om hovedet havde hun en tjavs af et tørklæde, der var knyttet under hagen, bag i nakken stak hårfliserne frem. Hun rystede af kulde fra øverst til nederst, og når hun flyttede sig, klissed og knirkede det i støvlerne, som stod hun og stampede i en grødagtig substans. « jæ trudde ikke, det ku sjenere nå’en » — blev hun ved i en pibende tone — « det står jo her, dette kotte’. » Politikonstablen fik en beklemmende fornemmelse. I det første øjeblik havde han tænkt at drive hende ud med fyndige ord og la hende slippe med en advarsel. Men da han så på dette elendige barn, som stod der med det lille kryb i armen og trykkede sig op ad bænken og ikke turde sætte sig af frygt og ydmyghed, gik der et slags rørelse igennem ham. « men i jessu navn da — hvad bestiller du her, pika mi? » Hun opfangede den mildere klang i hans stemme. Angsten fortog sig, og hun begyndte at græde. Konstablen trak døren til og lukkede den. « sæt dig ned lidt » — så han — « ungen er sagta tung å stå og holde på. » hun gled stille ned på bænken. « nådda » — så konstablen opmuntrende og satte sig på den modsatte tværbænk. « å herregud, hr. Polleti — la mig få være her, » læspede hun gennem gråden. « jæ ska ikke gøre ugagn, ikke det værdige gran — holle rent etter mig — dere ser selv — her er ingen urenslighed — det der, er brødskorper. » — hun pegede på et filleknytte nede på gulvet. « jæ går og beder om dagene. — i flasken er der en skvæt vand. — la mig få være her om nætterne, tedess jæ får plassa mi tilbage — bare madammen kommer » — hun holdt inde og snød sig i fingrene, som hun aftørrede på sit skørt. « madammen, hvem er nå det da? » spurgte konstablen. « det var hende, jeg tjente hos. — jæ havde slik pén kondition med 4 kroner månen og frukost, men så kom jeg i uløkka, og så måtte jeg jo væk, forstås. Madam Olsen gik søl og fik mig på stiftelsen, hu er så snil, madam Olsen, og jeg var i tjenesten, like tedess jeg gik på stiftelsen og la mig, for hu er alene, madam Olsen, og hu så, hu sku beholle mig, tedess jeg ikke ku’ orke mere. Men så kom dette på, at madam Olsen sku’ rejse, for hu er jordemor, madam Olsen, og så blev hu syk liggenes deroppe på landet, og nu siger dem, hu kommer ikke før til jula. » « men gudbevare mig vel, at gå slik og slæbe omkring med ungen, mens du venter på madammen. Kan der være mening i sligt no’e? » konstablen rystede på hovedet. « jæ har ingenstans å være » — sutred hun. « nu siden far min dødde, er der ingen til å ta mig i forsvar, når min stedmor kaster mig at. » « men barnefaren da? » « han da, » sagde hun og gjorde et lille kast med nakken. « der er nok ikke nå’en skik å få på ham, tæl, » « men du ved da vel det, at du kan få’an dømt til å betale for bårne? » « ja dem siger så, » —svarte hun. « men hosdan ska en bære sig ad, når han ikke fin ns? » « opgi du bare navnet hans til mig, du » — mente konstablen — « så ska han nok bli fremskaffet. » « ja, den som vidste det, » — sagde hun stilfærdigt. « hå for nå’e! Kender du ikke navnet på dit eget barns far? » Karen stak fingeren i munden og sugede på den. Hovedet gled forover. Der kom et hjælpeløst, fjollet smil på ansigtet. « n—e—j, » Hviskedee hun med en langtrukken betoning på hvert bogstav og uden at ta fingeren bort. « nå har jeg aldrig i mine Dager hørt så galt, » — satte konstablen i. « i jessu navn da, hosdan gik det til, at du kom isammens med ham? » « jæ traf ham på Gata om kvællene, når det var mørkt, » så hun, uden spor af undseelse, « men det varte ikke længe, før han ble borte, og siden har jeg aldrig set ham. » « har du ikke spurt dig for da? » « det har jeg nok alties, men der er ingen som véd, hvor han er afbiet. Han har taget sig en Plass på landet, ventelig, for han havde enten med Hester eller kør å gøre det ku jæ kjenne på lokta, som følgte ham. » « gud bevare mig vel for et slags stel, » — mumlede konstablen. « du må gå og melde dig til fattigvæsenet, » sagde han højere, — « så der kan blive en greje på detteneherre. » « nej det gør jeg ikke, » svarede, hun pludselig stædig. « det er da vel bedre å komme på mangelsgården og få mad og husly, frem for det, du går på nå', » — så konstablen. « ja, men når bare madam Olsen kommer — hu er så snild, madam Olsen — hu tager mig til månespike, jeg ved det så vist, for hu lovte det — så kjenner jeg en kone, som vil ta os i lossji for 3 kroner månen. Hu vil passe ungen, mens jeg er hos madam Olsen, og så ska jeg gøre henneses arbej, når jeg kommer fra madammen. Det bliver så vel alt sammen, når bare madam Olsen kommer, og hu kommer til jula, siger dem. » « ja, ja, jenta mi, hver som er voksen, rå’er sig søl, men her har du ingen rettighed til å opholde dig. » « om jeg sitter her om natten — kan nå det gøre nå’e? Å herregud la mig få lov til det, ungen ska ikke få skrike. Bare til madammen ko | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 733 |
1879_SkramE_GertrudeColbjoernsen | Erik | Erik | Skram | null | 1,879 | Gertrude Colbjørnsen | male | male | dk | 317 | SkramE | Gertrude Colbjoernsen | Skram | Gertrude Colbjørnsen | Novelle | null | 1,879 | 290 | n | roman | Gyldendal | 3.75 | KB | Findes på ADL. | null | null | null | null | 5 | 290 | 741 | Canon | 1 | 0 | 1 | I. En lummer sommerdag i året 1862 steg to herrer forsigtig ned ad skrænten fra Ordrups krat til mosen. De holdt sig ved hvert træ i deres nærhed på skråningen for at hindre sig selv i at få fart og nåde således krydsende i små hastige stød noget forpustede stien, som løber langs med foden af bakkestrøget. « gå en smule med til højre her », sagde den ene af herrerne og pegede op ad stien, idet han tog sin hat af og tørrede panden, « der står en bænk. Vi kan rolig sætte os en stund og svale os i skyggen, der er lang tid, til middagen begynder. » De søgte den omtalte bænk under de høje træer og vekslede i nogen tid ikke andre bemærkninger end dem, varmen aflokkede dem. De vare iførte kjole og overfrakke, og følte sig meget besværede af varmen. « tænk dem, vi skal over mosen der, hvor solen bager som i en ovn », sagde den højeste af herrene og stirrede fortabt ud i det blændende Sollys, der næsten gjorde grønsværet hvidt. « og det gør vi for vor fornøjelses skyld! Man skulle ved gud tro, at vi var meget unge ». « unge! » udbrød hans ledsager, en smuk, rødkindet, brunet, elegant og kraftig mand på tredive år, « ja, da man var ung, var en lummer dag så god som en anden. Det er nu også €t af alderens fortrin, at man har fået klimatiske fornemmelser. — — ak, kan de huske de lykkelige dage, man har tilbragt som dreng her ude i Ordrups mose og på skrænterne? » ♦ det lader jeg nok være, jeg har ikke været her som dreng », svarede den høje herre gnavent, idet han strakte benene fra sig og be-tragtede støvet på sine støvler. « er de ikke barnefødt i København? » « jo, men som dreng kom jeg ikke her. Det er ikke mange år siden jeg var her første gang ». « det er da besynderligt, jeg troede alle drenge valfartede her til », svarede den anden °g gned rundt i sin tætte hårvækst med et duftende lommetørklæde. « jeg vidste ikke en gang af, at der var noget, der hed Ordrups krat eller mose », svarede den høje og så op, « dyrehaven kendte jeg fra min geografi ». Hans ledsager standsede sin gniden og så forundret på ham. « de ser på mig — tror de måske, jeg har haft en barndom og ungdom som andre mennesker? » « jeg må vel efter deres tone svare nej ». « det kan de rolig gøre ». Der var et irriteret udtryk i stemmen, hvormed disse ord bleve udtalte. Den høje herre hørte til de mørke mennesker, som blive blege i varmen, og denne bleghed gjorde hans små, brune øjne mere funklende end ellers. « min barndom! » sagde han med et foragtende pust, « jeg antager, at jeg er undfangen i et fortrædeligt øjeblik og kommen til verden en dag, hvor alt gik skævt! » Han slog ud med hånden og vendte sig helt om mod sin tilhører. « tror de, jeg nogensinde som barn har set sol på en mose eller snuset til denne krydrede lugt, som trænger sig op under træerne her? — — jeg har set stenbro og lugtet til regnen i gaderne. Jeg har hele min ungdom siddet indespærret på en kvist med kedsomheden som en opsvulmet blære i mit hoved, når jeg da ikke stak til ørene i slid som et forpint, ungt æsel ». Han holdt inde. « jeg gider ikke tale om disse ting », sagde han i en anden tone, « jeg bliver varm på ny, der er så meget stof til harme.--------ja, de har vel haft en hel anden slags barndom? » « unægtelig, og hvad de der siger, forbavser mig i høj grad ». » Naturligvis. Hvis folk i almindelighed havde gennemgået samme skæbne som jeg, ville jeg ikke lykønske verden. Jeg er nu tilfældigvis ikke bleven nogen kæltring, men et behageligt menneske er jeg næppe bleven ». Stemmen var tør og ironisk. Hans tilhører lo og sagde hjertelig: « nej hør, véd de hvad, i den retning skal de ikke klage. Jeg giver dem en behagelighedsattest med roligere samvittighed end den, hvormed jeg undertiden udsteder mine andre attester ». « ja ja », svarede den anden noget mildere, « vist er det, at jeg i den retning har udstået adskilligt. De har nu ikke kendt mig som dreng og student; jeg var et skrumpelskud, indtil jeg havde arbejdet mig op til at blive prokurator ». « det forstår jeg ikke. Jeg har aldrig kendt dem som andet end den ansete jurist; og nu, nu er de jo berømt. — advokat i deres alder og med et udsøgt klientel — ». « aå ba! Mine forhold er meget normale. Jeg har en del at bestille og kommer en smule ud mellem folk; min stilling har medført mange bekendtskaber, det er det hele. » « ville de da bytte med mig, der slider fra morgen til aften og har dog ikke hundrede betalende patienter —? » « men en kone, familie og en lykkelig fortid! » « nå ja, men hvorfor er de ikke gift — der har da været ønsker nok ude efter dem ». Advokaten svarede ikke straks, og den noget yngre læge blev bange for at have berørt en stræng, der ikke burde været anslået. Han gjorde hurtig et spørgsmål for at slippe over Pavsen. « er de da ikke søn af for længst afdøde stiftsprovst Feddersen? » » Jeg! — min fader var en afsat præst og timelærer. Han var afsat, fordi han havde givet sin biskop en snyder. Det er også det bedste, jeg véd om ham ». Advokaten tav forbitret og fortsatte derpå roligere: « han var en hård og kold pedant i en ynkelig økonomisk forfatning. — vi var to børn, en søster, som var sygelig, og jeg- vort hjem var et tåbeligt fængsel af strænghed, kvakleri og bank, en åndelig og virkelig fattigdom med et tryk på alle kanter, som ikke kan beskrives. Jeg blev holdt hjemme i al den tid jeg ikke var i skole — i min fritid skulle jeg skrive latinske stile! Min plads var i min faders stue med ham bag ved mig. Den slidte vinduskarm, som var mit bord, de fedtede, utætte ruder, regnen, som piskede på dem, Io det skæve hus lige overfor i den smalle gade, mit sløve hoved, mit arrige sind, den tyndslidte kadettrøje, som jeg hjemme gik i sommer og vinter — mine håbløse fantasier, mit forhold til alle kammeraterne i skolen, som grinte ad mig, fordi jeg var latterlig klædt, og skyede mig, fordi jeg ikke havde begreb om at være som andre drenge, mit had, min fortvivlélse — å jo, det er lyse minder at tænke tilbage på en sommerdag! » « har de da slet ikke noget godt at sætte ind i billedet? » « et eneste. Jeg havde en onkel, som boede bag børsen og var skriver i et ministerium. Ham havde jeg undertiden lov til at besøge. Jeg snød mig for resten også til ham, når jeg gik fra skole. Han havde et helt bibliotek af romaner, de sletteste, man kan tænke sig, og nogle gode imellem. Hos ham slugte jeg af disse bøger alt, hvad jeg kunne overkomme og tog hjem med mig. Så læste jeg om aftenen i dem under bordet med min latinske gramatik opslået foran mig, blev undertiden greben, fortalte en løgn om, hvorfra jeg havde bogen, og fik frygtelige prygl. — denne onkel med sine romaner er det eneste lyspunkt, jeg kan huske fra min barndom ». « de var aldrig ude med nogle venner? » « jeg havde ingen. — den dag jeg blev student var jeg for første gang i skoven med mine kammerater — sådan noget som skoleskovture var naturligvis aldrig faldet i min lod. Jeg havde aldrig været uden for byen før. Vi kom ikke længre end til Charlottenlund. Der drak de mig døddrukken og lod mig ligge hos en vært i et telt. — så afholdt var jeg ». « men deres moder da? » « har jeg aldrig kendt. Jeg antager, at det at være gift med min fader har været god grund for hende til at se at blive livet kvit ». Skønt advokatens tone var hård og hånlig overlegen, klang der en smærte gennem ordene, som gjorde et stærkt indtryk på hans tilhører. Frederik Winge, lægen, blev hængende i sørgmodige betragtninger på den andens vegne. « på denne måde », sagde han, « har de havt meget at indhente ». « de kan sværge på det », svarede advokaten og rettede på sit hvide slips, « og det ser lidt komisk ud, når en gammel hest laver sig til at sætte an i Spring ». Lægen ville have svaret, men blev distrait ved at se en dame med en blegrød parasol komme vandrende ad stien tværs over mosen i den brændende sol. « jeg tror så skam, det er min kone, som kommer spaserende der », sagde han. « hvor? — dér — nå, det må jeg sige i al den sol! » De to herrer fulgte en tid lang tavst damen med øjnene, den ene ligegyldig, den anden med et spil i alle miner, som røbede en levende interesse. « hun er bleven utålmodig, fordi vi ikke kom, hun er gået os i møde. — — bliv siddende, lad os se, hvad hun gør, når hun kommer til foden af bakken », sagde lægen og talte i den dæmpede tone, en elsker anslår, når han dvæler ved beviserne på sin elskedes kærlighed. Advokaten havde i øvrigt ikke endnu tænkt på at rejse sig, hans bevægelse havde kun galdt hans magelighed. Damen passerede den lille bro over åen og kom langsomt ind i skyggen under de høje bøge, hvor skråningen rejser sig brat fra mosen. Der blev hun stående og så mismodig op ad den stejle, improviserede vej, hvor herrerne for nylig med besvær vare stegne ned. Lægen kunne ikke forholde sig rolig længer og ilede hen til sin hustru. Der fulgte et udråb, en omfavnelse, en munter latter, en pludselig opdagelse af den høje advokat, der sindig nærmede sig parret, en trækken sig ud af sin mands arme, en rødmen og en glad præsen- tation. -her ser de en hustru, som går efter sin mand i sol og i hede ». Advokaten svarede med en floskel; han kendte fruen fra andre lejligheder og fandt det ikke særlig beundringsværdigt, at hun havde foretaget denne unødvendige ekspedition. Der blev vekslet forskellige bemærkninger om varmen, om måden, hvorpå herrerne vare mødtes, og alle tre begav sig langsomt på vej til konsul groves landsted, der lå langt inde på den anden side af mosen tæt under dyrehavens træer. « tilstå, at du kedede dig i selskabet og derfor gik os i møde », sagde manden udkastende en munter lille fiskesnøre. « tværtimod », svarede hans unge frue og så venlig på ham, hun havde en behagelig, dyb stemme, « jeg morede mig endog. Der var en ung pige, som var noget af det yndigste jeg har set, hun og jeg sluttede os sammen. Hun ville være fulgt med, men blev bange, fordi hun ikke kendte dig, og hun blev for at lege med nogle børn ». « er der børn i selskabet? » spurgte advokaten forskrækket. « et par, men de blive vist bragt bort nu, når herrerne komme ». « nå gudskelov! Jeg vil nok sige, børnemas i denne varme! » man lo. « hvem er den unge pige? » spurgte Winge. « Gertrude Coldbjørnsen, datter af den gamle etatsråd, der besøgte fader, kan du huske, da han var syg ». « nå han; har han så unge børn? » « hun kan vist ikke være mere end seksten år i det højeste », svarede den unge frue og lagde sin arm let i mandens. Advokaten kendte kun den omtalte etatsråd af navn, og det ærgrede ham, at der blev talt så familiært om en etatsråd, som han ikke havde spor af forbindelse med. Den unge frue var jo tilmed oprindelig en ubemidlet jødepige, hvad havde en etatsråd haft at gøre i hendes familie? — advokat Feddersen var ikke i godt humør den dag. Det havde ikke været uden indflydelse på hans ord til lægen før; under almindelige forhold ville han ikke have været så åbenhjertig. Der var for nogle dage siden overgået ham en alvorlig skuffelse. Han havde friet og fået en kurv. Han tog sig det meget nær, ikke fordi han havde elsket den vedkommende dame, han kendte hende kun meget lidt; men foretog en mand i hans stilling sig et sådant skridt, var det overordentlig pinligt at møde en rolig og ubetinget modstand og ikke få så meget som tak for sin ulejlighed. Hun var uformuende, otteogtyve år, det var dog et glimrende tilbud, han havde gjort hende. advokaten førte sit uheld tilbage til sin fortid; han forstod ikke at behage kvinder, han havde aldrig haft med damer at gøre som ung. Hans tanker kunne ikke komme bort fra denne omstændighed, og alt medens han tavst gik ved siden af ægtefolkene og lod varmen bære skylden for hans uselskabelige stemning, sneg sig langsomme og sørgmodige betragtninger gennem hans sind. — hvorfor var han kommen så sent ind i en verden, som han havde higet efter så tidlig, som han kunne huske tilbage? Hvorfor gik han ikke nu som lægen der med sin hustru og talte let om ubetydelige ting? Hvorfor var hans sind overhoved aldrig frit og spøgende, det så han jo, kunne lokke lykken til sig? -— utålelige kreds af tanker, hvor alt førte tilbage til hans ulykkelige barndom! Nu, nu skulle han dog have været forskånet for ydmygelser som af den sidste Art. Havde han ikke i flere år netop stræbt efter det ene: at myge og danne sit væsen, så at en kvinde ikke forskrækket skulle trække sig tilbage, når han søgte at komme hende nær. Hvorfor vedblev da forbandelsen at hvile over hans hoved? Uhyggelige tanke, var det blevet for sent? Skulle han dog ligge under i kampen og blive nødt til at tage til hustru en af dem, der sad ved floden og anglede! Det stak ham i hjertet — « 0 fy, den varme! » udbrød han og tog et langt skridt hen på siden af ægteparret, der var kommet en smule foran ham. « advokat Feddersen, de må ikke blive vred », sagde fruen med sin rolige stemme, « men det går virkelig ikke an at komme til en fødselsdagsfest med så mørkt et ansigt. Lad den stakkels forbryder slippe, som de går der og dømmer fra livet ». « det er ingen forbryder, frue, det er et menneske, som ærgrer mig ». « lad ham fare ». « det er så nær en bekendt ». « har han gjort noget slemt? » « kun en dumhed, frue; han har friet og fået en kurv ». « — er det ikke synd at kalde det en dumhed? » sagde fruen efter at have betænkt sig lidt. « han kunne have set sig for — han duer ikke til den slags ting », svarede advokaten i en meget bestemt tone. « men når han nu elskede? » den unge frue sagde sine ord med en egen bly varsomhed, hver ytring kom som en blød, lille håndbevægelse. Der var i det hele noget blødt, mildt og roligt over hende, lige fra hendes gang, hendes blik og hendes stemme til måden, hun smilede på og lagde parasolen *7 til rette over skuldren og bøjede sig frem forbi sin mand for at tale til advokaten. Denne blev tiltalt ved det hyggelige i her at kunne gå under træerne langs dyrehaven og småsnakke om, hvad der pinte ham uden at røbe sig, og han vedblev: « han elskede måske ikke sådan i almindelig forstand — jeg tror, det mere var ham om at gøre at blive gift og få engod hustru ». « men så må han elske først », sagde fruen, denne gang uden at vende sig mod advokaten, men med blikket rettet lige ud. Ordene blev givne som en almindelig sentens; de generede advokaten. « det kan hun sagtens sige », tænkte han, « som går der med en mand, der formelig har måttet grave hende ud af en forstokket jødekreds, som gjorde ham livet surt i adskillige år. Nej, min unge frue, således arbejde vi ikke alle! » « elske først », sagde han irriteret, « det gør kun den mand, der er bleven opdragen dertil ». Fruen forstod ikke den bitre tone, hvori disse ord blev udtalte. « jeg mener ikke », sagde hun og blev en smule rød, « at han skal elske hende, førend hun elsker ham, men jeg tror ikke, at en mand vinder en god kvinde, uden at han virkelig elsker hende ». « å, det er vel ikke så nødvendigt! » Gertrude Coldbjørnsen. 2 svarede advokaten hånlig. Fruen syntes ikke om svaret og ikke om tonen, hvori det blev givet, og tav. Advokaten blev betænkelig. — elske virkelig, hvem lærte ham den kunst? Han havde ingen haft, der havde sagt blide ord i hans øren, medens han var lille. Hvad kunne det hjælpe, at der stilledes fordringer om følsomhed til ham, der kun havde kendt livet fra dets hårde side? —.— hvorfor, længtes han også efter dette halvkomiske ægteskab? Han kunne jo lade det fare, så vare alle hans sorger med det samme forbi. Hans maitresse var en begavet pige, med hende kunne man godt- lade sig nøje. — dér havde man det, lade sig nøje! — « men hvad fordrer da egentlig en « god » Kvinde af en mand? » spurgte advokaten halvt utålmodig, halvt givende køb. « det er så stort et spørgsmål », sagde fruen, der havde mistet interessen for samtalen, « — kærlighed, tænker jeg ». Hun lagde uden at tænke derover hovedet fra siden ind imod sin mands skulder, og advokaten, som så bevægelsen, følte sig med et udelukket, på en umærkelig måde bortstødt fra en verden, hvor han ikke hørte hjemme. En verden, hvor hoveder med yppig mørkt hår, lænet til en skulder, sagde noget, som ikke lange sætninger kunne give, en verden, hvori et lys flimrede med et skær omtrent som fra den rosarøde parasol, når solens lys faldt på den, en verden endelig, som mægtig drog alle til sig, men som var ubarmhjertig mod dem, som talte højt eller forkert derinde, og en verden, hvor lægen gik så rolig ubekymret uden at åbne munden, men dog formodentlig med en lang meddelelse til sin hustru, medens han ( advokaten ) havde snakket planløst og forvirret og rimeligvis ville have gjort det samme, hvis et andet hoved med yppigt hår havde villet nærme sig hans skulder. — varmen trykkede advokaten mere end nogensinde; han pustede vredt, tørrede sin pande og havde en ubehagelig fornemmelse omkring halsen, hvor flipperne begyndte at tabe noget af deres stive skønhed. Så var man tæt ved konsul groves landsted og hørte alt i afstand latter og lyden af mange stemmer fra haven. i. Middagen hos konsul grove var forbi, og livet i konsulens have spredte atter sine lyde langt ud over den lave hæk, der omgav haven. Kaffen blev serveret i det fri, og flere af de ældre herrer så deres snit til at nyde to kopper af den mørke ekstrakt — som en forsigtighedsregel oven på det kopiøse måltid. Mindre dunke af forskellig form med likører blev bårne omkring af en alvorlig tjener, som gjorde det til en samvittighedssag for enhver, hvilken af sorterne man valgte, og af de små glas, man fra en sølvbakke fik i hånden og langsomt tømte, blev adskillige anbragte i træernes rævner og sprækker latteren skyllede hen over dem, de kom aldrig mere til syne. Bag boske tterne i de bugtede gange steg nu og da tenor- og diskantkaskader til vejrs og blev borte mellem dyrehavens træer. De mægtige kroner rystede kun på et enkelt lille blad, som for at gøre opmærksom på, at de kunne gemme uendelig meget mere. i den fjærneste del af haven vare de fleste af de unge samlede, og mellem knitrende kjoler af umådeligt omfang og strålende blikke stod herrer i interessante stillinger og gestikulerede ivrig og talte meget. Det klare lys fra den åbne mose og engen faldt her ind mellem de forsamlede; det gav et spil i de mange farver og de til dels blottede arme og skuldre, som gjorde en pragtfuld virkning. Damerne vare uden hatte, med blomster i håret, og herrerne bare hist og her deres hovedbedækning på en noget letsindig måde; varmen og vinen havde tændt glød på alles kinder, latteren, uroen i de forskellige grupper, alt talte til hæder for det måltid, som nys var forladt. Konsul grove gik om arm i arm med Winge og fik sig en lun passiar; de nærmede sig den plads, hvorfra de unges stemmer lød, og standsede i nogen afstand. « hør, sig mig », sagde Winge, « hvor har den gamle etatsråd Coldbjørnsen fået den strålende lille fe fra, som står der, og får min gode ven Iversen til at sige de gyseligste tåbeligheder? » « de må nok spørge », svarede konsulen og plirede fornøjet med sine små, skæve øjne, idet han betragtede den unge pige, « det er noget andet end den tværdriver af en søn af første ægteskab. Hun er frugten af en underlig forbindelse for resten. Coldbjørnsen giftede sig anden gang, da han var over halvtreds, med en ung pige, datter af den artilleriofficer, som fik en ladestok i maven på Amager, kan de huske — hun gjorde det nok for moderens skyld. Man sagde, at der var noget i vejen. Den unge kone døde desværre efter et par Års ægteskab, hun var en sjælden elskværdig dame. Den lille Gertrude dér er opdragen af sin tante, den gamle frøken Coldbjørnsen, som de. har set her i dag — advokaten havde hende skam til bords — snurrig fyr, den Feddersen, han lader alle de unge piger smutte fra sig ». « hun er dog yndig, den unge pige. Min kone er aldeles forelsket i hende — » « det er de sgu alle — » « det er en nydelse at få så god natur at se i vore dage, og oven i købet opdragen af en gammel tante. » « og hun er striks. Dygtig dame for resten — men striks og from som bare satan ». Der kom flere til, og mellem de nye grupper, som dannede sig, var den gamle frøken Coldbjørnsen, tante Rosalie, som hun blev kaldet af mange, og advokat Feddersen. Advokatens onde lune var forsvundet, han var fornøjet og sagde små sarkasmer og bukkede sig og var sirlig overfor damerne. Der blev gjort et slags kur til ham, selv gjorde han ikke kur til nogen. han forholdt sig en smule ironisk over for hver dame taget for sig. Hans kritiske Sans skar ubarmhjertig gennem sløret, i hvilket de giftefærdige damer interessant forstod at hylle deres egenskaber; — stod så en dame udenfor vrimlen, vidste han ikke råd for at nærme sig hende. Tante Rosalie havde fundet stort behag i advokatens konversation ved bordet. Den havde været munter og drejet sig om alvorlige ting. Han havde interessant fortalt en episode fra sit retsliv om en dame, som tante Rosalie kendte noget til og dømte omtrent på samme måde som advokaten. Hun havde selv været livlig og fortalt træk fra denne dames ungdom, de vare komne videre, ind på principer og anskuelser, og advokaten havde udtalt sig så mådeholdent, at tante Rosalie, der levede i en liberal kreds og var vant til at høre andet, ikke længe havde ført en samtale med en sådan tilfredsstillelse. Nu her i kredsen af de unge søgte de uvilkårlig hinanden og vekslede velvillige og spøgende bemærkninger om deres omgivelser. — « Gertrude, barn, bliv nu ikke for varm, husk, at duggen falder snart », sagde den gamle dame og standsede sin myndling, der uden at se hende leende var strøgen forbi med en ung mediciner, der fortalte de morsomste ting. « å tante, vi skal en tur i dyrehaven, og så skal vi danse! » Advokat Feddersen havde ikke før lagt synderlig mærke til den unge pige; nu så han på hende og blev forbavset over hendes unge skønhed. Den dannede en helhed af smil og hurtig ynde om et par nøddebrune øjne, der så sig frem i verden med den mest sikre tillidsfuldhed. Hudfarven var mat brunlig med en varm rødme i kinderne, håret var brunt og glat strøget, en tyk fletning lå i en krans' om hovedet, panden var lille, kinderne og hagen blødt rundede, næsen var fin og lidt fremstående med skråt nedfaldende næsebor, munden lille og læberne smalle og blege, men enhver nedsættende bemærkning, man kunne have gjort om dem, tabte sig i deres smil. Hun havde samlet sin stemme så forventningsfuldt sammen om ordet « danse », at det gav et stød i advokaten, og samtidig kneb hun øjnene en smule til. Feddersen blev uden at kunne finde grunden forlegen og tænkte på, om han skulle gå. I det samme sagde Winges stemme lige ved hans øre: « skal der danses, frøken, så må de danse en gang med mig ». « gerne », svarede den unge pige og løftede et par strålende øjne op mod Winge. De blev to varme pletter i Feddersens sind. Hvilken magt i et blik, den unge pige var virkelig i høj grad indtagende 1 han havde ikke tænkt på at røre sig uden for haven, nu gik han med på turen i skoven. Han fulgtes med nogle damer, han kendte nærmere, og var hele tiden så munter og behagelig, at damerne gav ham det bedste lov. De anede ikke, at hans gode stemning væsentlig skrev sig fra, at han bestandig kunne høre Gertrudes latter klinge foran sig, den virkede som æter på ham, gjorde ham oprømt og elskværdig. Da dansen senere begyndte i salen, stod han i verandaen og så gennem det åbne vindu ind på de dansende. Med en lidt svimmel fornemmelse som af en mild champagnerus fulgte hans øjne den smukke Gertrude Coldbjørnsen. Der var noget ensomt i hans tilstand, han og aftenluften og de mange skiftende lyde, som for ud og ind ad døren til balsalen dannede et selskab for sig. — hvor hun morede sig! Hvor hendes billede trådte kraftig frem ved siden af alle de blonde damer, der også lo — men hvor mat! Gertrude dansede i salen og fløj fra arm til arm. Pludselig friede en herre til hende i en krog ved vindusrækken, Feddersen havde foreløbig tabt hende af syne. « skam dem dog, at tale sådan til en ung pige », svarede hun og så for et øjeblik alvorlig ud. « vil de da ikke bønhøre mig? » hviskedee frieren forknyt. « jeg vil slet ikke høre på dem », svarede Gertrude og så sig om efter hjælp. Winge stod i nærheden, hun inklinerede for ham, og fortalte ham, hvad der var i vejen. Han førte hende til sin hustru, og Gertrude var et øjeblik borte fra salen. Lidt efter dansede hun der strålende igen. Da dansen omtrent var forbi, nærmede advokaten sig Gertrude og bad hende om at danse en gang rundt med ham. Han dansede slet og holdt op efter at være kommen salen en gang rundt. Han blev derefter stående hos hende og til den unge herres ærgrelse, som mente at være hendes kavaler, indledte han en samtale om almindelige ting. Han var kedelig og følte det selv; han ville nu imidlertid tale med hende, det fik så passerere, hvorledes samtalen var. Lidt efter bukkede han og trak sig tilbage. Kort derpå var det ham, som fulgte tante Rosalie til vognen, medens Gertrude kom, omringet af en sværm af herrer, og i det sidste øjeblik opdagede, at hun havde glemt sin vifte og alle de blomster, man i aftenens løb havde røvet fra blomsterbedene for at overrække hende. Hendes lille udråb i den anledning voldte et kapløb mellem herrerne, og at en ung søofficer forstuvede en fod. Så kørte vognen bort, og advokaten satte sig en stund derefter tankefuldt på bukken af den store charabanc, der befordrede de herrer, som skulle til København, hjem over Charlottenlund og strandvejen. I den periode af omtrent et halvt år, der fulgte efter festen hos konsul grove og indbefattede den første del af vinteren, traf advokaten hyppig sammen med Gertrude og den gamle frøken Coldbjørnsen. Den gamle dame, som ikke tidligere havde taget synderlig del i selskabslivet, fulgte nu med som en slags sauvegarde for sin myndling. Hun turde ikke ret godt lade være; der var noget ved alle disse frierier, som Gertrude bestandig var udsat for, der dog til sidst kunne blive farligt for hendes friske lille pige. Det var altid den gamle frøken behageligt at møde advokaten, og der opstod et hjerteligt forhold mellem de to. Gertrude kunne ikke undgå at lægge mærke til, at denne af alle og ikke mindst af tanten højt stillede mand var under samme indflydelse, som greb alle mænd, der kom i hendes nærhed — denne uforklarlige tilstand af Iver for at sige hende smukke ting, som Gertrude kun i ringe grad tilskrev virkningen af hende selv. Hun havde en vis, ikke meget tydelig forestilling om, at alle herrer gik omkring med en forelskelse fiks og færdig, som de så præsenterede for den tilfældige dame, de stødte på, nogle muntert og morsomt, andre højtidelig og generende, og at det forholdt sig med alle unge piger som med hende, at frierne dumpede over dem som oldenborrer i en skov. Gertrudes opdragelse i hjemmet under tantens umiddelbare opsigt havde gjort hende fattig på den viden, unge piger indsuge i omgang med veninder. Hun havde ingen af disse, næsten alle bekendtskaber med jevnaldrende skrev sig fra perioden efter hendes tidlige konfirmation. For Feddersen blev den virkning, Gertrude gjorde på hajn, efterhånden en meget alvorlig begivenhed. Fra at være en kantet, uelskværdig student, der uafladelig stødte an i livets små, sædvansmæssige forhold, var han bleven den endog til tider slebne mand, hvis store dygtighed var almindelig anerkendt. Hans kritiske Sans, som var en af de få heldige evner, han havde fået udviklet i sin barndom, havde dog standset ham på ét punkt af hans besværlige vandring op efter. Han havde som yngre aldrig haft mod til at betræde de blomsterstier, der føre ind til damernes kreds. Han troede, at han var for kejtet og for styg til at kunne hævde en antagelig plads der, og hvad skulle han der så? han fordrede en stor erstatning- i alle retninger o o for de sorger, han havde lidt i sin ungdom; en ringe glæde, en beskeden stilling kunne han ikke tage imod som betaling for de uhyre summer, livet skyldte ham. Han ventede altså og arbejdede udenfor i den store verden. Hans blik for vel ofte ind over havemuren, hvor damerne gik med deres kavalerer og spøgte, men han blev sit forsæt tro. Først når det store mål var nået, når han var bleven advokat, ville han træde frem. Men da skulle også den kvinde rødmende bøje sit hoved, på hvem han fæstede sit blik, den ypperste af dem alle skulle blive hans. Romanerne fra børneårene vare ikke glemte. Han led sin bitreste skuffelse. Vel et par måneder efter at han var bleven advokat friede han til sin rigeste klients smukke, unge datter og mødte et så forundret og eftertrykkeligt nej, at han forfærdet trak sig tilbage til alle de gamle, melankolske betragtninger over sin forspildte ungdom. Hans andet nederlag, efter at han kritisk havde lagt alt bedre tilrette, var hårdt på en anden måde. Men nu? Skulle han kunne vinde denne unge pige, som dansede alle snarer tiltrods og brød sig om ingen? Advokat Feddersen anstillede dybtgående overvejelser og lod ingen lejlighed gå forbi til at gøre et godt indtryk på — tante Rosalie. på denne tid overgik en vigtig politisk proces til hans hænder. En ældre kollega havde henvist sagen til ham. Der var ære og fordel at vinde. Han kastede sig med Iver over sin opgave, og da han hurtig fik tillid til Sejer foran skranken' løftede der sig ud af aktstykkernes tunge prosa et håb med brede vinger, som bar ham modig frem mod afgørelsen af det store hjerteanliggende. Da julen var nær, og dommen var falden efter en fortrinlig procedure, og den var til hans parts fordel, og bladene strømmede over af Ros, og middagsselskabernes tunge hæder lagde sin hånd på ham, gik alt dette næsten som en drøm forbi ham. Han brændte af utålmodighed efter at få sin skæbne afgjort; men her måtte han vente, Gertrude var ikke i byen, og han var bange for at føre sin sag skriftlig. Gertrude var i Jylland hos Winges. Lægen havde fået ansættelse på et hospital der, og fruen havde skrevet til Gertrude, at hun straks burde indfri sit løfte om et besøg, medens de endnu kun vare raske mennesker i huset, senere, frygtede hun, ville en eller flere syge pensionærer tage pladsen op. Det var kun en ubetydelig rejse, men den havde voldet Gertrude sorg, inden den kom i stand. Tante Rosalie havde sat sig imod den. Hun havde ganske vist ikke noget at udsætte på den unge frues væsen, tværtimod; men det kunne dog ikke gå an at glemme, at hun for at gifte sig havde sveget sine fædres tro, og det var ikke noget godt forbillede at give den unge pige. Dr. Winge var dernæst vistnok en mand af meget fri anskuelser. Etatsråden havde sagt: vås! til denne opfattelse, men det var dog først en udtalelse af etatsråden om, at han stod i taknemmelighedsgæld til Fru Winges afdøde fader, som ombestemte tante Rosalie. « det har været mig kært at se den unge Fru Winge og hendes mand her i huset », havde etatsråden sagt, t— meget mulig havde jeg ikke en gang ejet huset, havde gamle mejer ikke været, og Gertrude havde været en fattig pige. Lad hende tage til de unge folk, siger jeg! » Og tante Rosalie havde givet sin indvilgelse. — — en dag i Jylland faldt Gertrude på at sige til Fru Winge: « er det sandt, Emma, at du har haft meget at kæmpe med for at få din mand? » « ja min ven. Hvorledes falder dine tanker på det? » « tante Rosalie angriber dig, fordi du har skiftet religion ». Det varede lidt, så sagde Fru.winge sagtmodig: « det kan være rigtigt fra din tantes standpunkt, men hun kender ikke forholdene. Jeg har ikke skiftet religion, min mand og jeg have altid været enige på det punkt ». « har du da altid været kristen? » « jeg er ikke kristen ». « men hvad er du da? » Gertrude så med den højeste forbavselse på sin veninde. Den unge frue havde stået ved vinduet, og medens det skumrede set ud på vinterlandskabet. Nu vendte hun sig om og lagde hånden på Gertrudes skulder. « du er for ung, Gertrude, til at vide besked om den slags ting, men det vil vel ikke vare længe, så vil du lægge mærke til, at du er omgiven af flere hedninge end af mig og min mand ». « hedninge! » udbrød Gertrude, « det er jo umuligt — dem er der ingen flere af — — i Europa ». Fru Winge lo på sin rolige måde: « du finder nok nogle », sagde hun. « det kan jeg ikke forstå », sagde Gertrude og rystede tankefuldt på hovedet — « tror du da ikke på gud? » « nej, ikke på det, du kalder gud ». « jammen Emma, det er jo aldeles umuligt, afguder kan du da ikke have? » « nej, jeg har kun mine tanker — og min mands tanker og hele verdens tanker. Men det skal du nu slet ikke spekulere over, du forstår det dog alligevel ikke ». « jo det med tankerne — men hedning? Emma, det er jo synd! » « ja efter manges mening, men du vil nok lære, at manges mening ikke altid er det rigtige. Men lad os tale derom en anden gang, når du bliver ældre. — synes du, jeg synder? » « du går blot ikke i kirke--------------ellers — » « men kæreste barn, hvad skulle jeg der? » Udbrød Fru Winge muntert og kyssede Gertrude på panden. « glem dy disse'ting, og gå du selv smukt i kirke — så længe det varer ». Det sidste s | Erik Skram | Erik SkramE | Erik Skram | 734 |
1898_SkramE_HellenVige | Erik | Erik | Skram | null | 1,898 | Hellen Vige | male | male | dk | 317 | SkramE | Hellen Vige | Skram | Hellen Vige | En Samling Breve | null | 1,898 | 104 | n | roman | Gyldendal | 1.5 | KB | Brevroman/brevsamling | null | null | null | null | 13 | 110 | 733 | Canon | 1 | 0 | 1 | I. Frøken hellen vige til frøken Regitze Hallager. Stormgade 12. September 1895. Dette brev begyndte jeg, som du ser, for tre dage siden. Først i aften den 15. er jeg bleven færdig. Regitze, kæreste menneske! Ja vist faldt jeg uden for samtalen igår, og — desværre, det vil nu nok oftere hænde mig. Jeg havde ikke tænkt mig muligheden af at røbe for dig eller nogen det nye, der sidder i min sjæl, og som jeg gemmer også for mig selv så godt, jeg blot formår det, og du har jo været hos mig og ikke set anden forandring ved mig end den, at jeg nu stoltelig har fire betalende elever i fransk — — så sad jeg i går aftes og hørte på, hvordan i havde brugt sommeren til at finde bekræftelse på vore gamle teorier om, at nu var vor tid kommen, nu skulle vi sætte præget på forholdet mellem mand og kvinde, mændene havde til overmål misbrugt deres historiske forret osv., og i dine øjne var der så megen Iver og over din pande som altid en sådan ærlighed, at jeg fik en næsten uimodståelig trang til at drage dig bort fra dette snakkende kompani og fortælle dig, at det var alt sammen barnagtigheder, det, de sagde. Men der var jo ingen lejlighed dertil. Ikke, at jeg var forarget — end ikke, når Cæcilie sagde sine mest vovede ting om vor mission som elskerinder og frie mødre. Jeg tror nu som før, at den almindelige mandfolkeopfattelse af hele spørgsmålet om ægteskab og hed er ødelæggende for os, og at det ikke nytter, at de bliver sentimentale og siger, at de i deres ærbødighed for vor jomfruelighed netop løfter os. Forholdet er ordnet udelukkende efter mændenes behag. I gamle dage ville de have den uberørte unge kvinde, fordi de betalte for netop denne vare, nu vil de have det samme, fordi de, som de siger, køber hende med deres følelsers renhed. ( det er endda godt, at de ikke taler om deres handlingers renhed. ) hustruen er så meget finere end elskerinden. rigtigt —! Måske —. Men hvorfor skal hustruen da være et væsen i en slags — så såre ofte kunstig vedligeholdt — barnetilstand, når elskerinden kan være den fuldt udsprungne kvinde? Hvorfor skal opfyldelsen - af naturens orden forringe den kvindelige værdi? Tilmed når det samme gennembrud i kvindens liv under iagttagelse af visse former netop lovprises som hendes rette mål og pligt imod sig selv? Jeg begriber det ikke. I den henseende har jeg ikke forandret mening. Men det er slet ikke det, der optager mig. At der årlig går tabt tusinder af kvinders sunde udvikling —, lad det ordne sig, som det kan. De har jo øvelsen. Jeg tænker kun på mig selv. Kære Regitze, vi to har mere end én gang talt alvorligt sammen. Der var jo en tid, hvor du troede, det galdt liv og død for dig. Jeg véd ikke, om det gælder liv og død nu for mig, eller rettere, jeg véd, at det gælder ikke liv og død, for leve kan jeg. Men jeg tror, at jeg har taget skade på min sjæl, og det hænger sammen med alt det, vi som fruentimmer har siddet og talt om. Jeg vil fortælle dig det hele. Måske vil det hjælpe mig at få luft, og dig vil det ikke gøre fortræd, tværtimod! — ja, det var Ebbe villemos, det kom til at dreje sig om. Du forudsagde det på en måde, inden jeg tog derud, og nu forleden spurgte du mig, hvad det så var blevet til, og da jeg svarede, at med den smule hår han havde på hovedet, gik det ikke, jeg måtte have meget mere at ruske i, lo du og sagde, at det var jo skade, „ de små hundrede tusind om året kunne du altid have brugt. “ Kunne du se noget på mig? Vil du indrømme, at jeg er i stand til at beherske mig? Og det er netop det, jeg ikke har kunnet. Jeg var jo så indbildsk. Har i ikke bestandig sagt, at var der nogen af os, der kunne sætte igennem med mændene det, vi ville, var det mig. Mine sorte øjne kunne tvinge der, hvor jeres blå måtte bære sig langt forsigtigere ad, og har jeg ikke lov til at sige, at erfaringen i alt fald ikke har omstødt dette? Det var altså en ære, jeg viste ham, da jeg forelskede mig i ham. Men hvis du tror, at han var mindre indbildsk end jeg, tager du fejl, — kun betydelig mere elskværdig. Min indbildskhed er kommen, tror jeg, mere af den luft, jeg har indånde!, end fra mig selv, hos ham er den medfødt. Syntes han om os damer, måtte vi synes om ham, det var ganske ligefremt. Og han holdt os i en vis spændende usikkerhed om, hvem han foretrak. Alligevel — du kan nu tro mig eller lade være — gik det af uden skinsyge. Mennesket havde en evne til at holde os i ånde, så at vi glemte lysten til at bore enten det nu skulle være knappenåle eller brodersakse i hverandre. Hemmeligheden lå vel i, at han i grunden ikke brød sig om nogen af os, og at jeg ikke et øjeblik for alvor tvivlede om, at jeg var numer ét. Både Harriet og Octavia er bedre end jeg, de er ikke alene blide af væsen, de er det også af karakter, det var ikke dem, der ville have grebet til brodersakse. Det gik imidlertid ikke så let, som du måske tror, med at blive forelsket i Ebbe. Der kan pludselig i hans rolige og som regel måske endog vel naturlige — eller skal jeg sige ligegyldige — væsen komme noget, jeg vil ikke kalde det affektert, men søgt — det syntes jeg i det mindste i begyndelsen —, og det kølnede mig. Det var først, da jeg ikke mærkede dette mere, eller da det ikke var der længere, at jeg gav mig over. Harriet siger, at det kommer af hans megen omgang med de gamle russiske damer om sommeren på Tårs. Der er jo også af og til nogle unge af den slags på gården, og hver for sig bliver disse sidste sikkert altid indforskrevne med samt de pågældende mødre for om muligt at ende som vordende frue med tilbehør på de villemoske ejendomme. Men Ebbe står sig. I modsætning til sin moder gør han de danske damer den ære at foretrække dem. Det sagde han i det mindste en gang meget bestemt. Det vil sige, han sagde: „ i reglen. “ — „ Når ikke? “ — „ Når de siger mere, end de mener. “ Det sagde han med det underlig pludselig opdukkende smil, der kan gøre en både blød og hed om hjertet, tæt foran mit ansigt, og så var der ligesom antydningen af noget bedrøvet i hans øjne. Ak, Regitze, den mine spillede også en rolle i, hvad der skete. Først bag efter er det gået op for mig, at han da formodentlig slet ikke tænkte på mig. Men alt det, jeg her skriver, synes mig endnu kun at være tant. Jeg tør ligesom ikke komme der hen, hvor jeg skal og må komme. Du fik jo straks at vide forandringen, der er foregået herhjemme, det vil sige, så meget fortalte jeg dig, som far havde givet mig lov til at sige. På hornsnæs og Tårs vidste de i sommer absolut intet derom. Og forandringen er meget værre, end jeg har sagt. Det er ikke til 10,000 vi er sunket, fars indtægter kan nu ikke beregnes til stort mere end 3000. Om en måned flytter vi ind i en lille lejlighed. Med det, far har på sig — tænk blot på tante Christiane og hendes dreng —, er det den rene fattigdom, og der er under de fjendskabsforhold, far nu kommer til at leve i — han fornærmer jo mindst den halve handelsstand i København —, ikke megen udsigt til forbedring, snarere kan det vel gå yderligere tilbage. Far forlangte, at jeg skulle tage til hornsnæs og lade som intet, — på det tidspunkt havde han endnu en smule håb om udjevning af striden. Han ønskede frem for alt at være alene, og han sagde, som sandt var, at der jo i sommermånederne intet var for mig at gøre. „ Brug du ganske rolig din sommer til at samle kræfter til det, du nu går i møde. Det er tilmed andet år indbydelsen foreligger, i fjor kunne du for din rejses skyld ikke benytte den, hvad véd vi om, hvem der til næste år inviterer dig? Og som sagt, foreløbig ikke et ord til nogen. “ Jeg kom altså til hornsnæs. Jeg har ondt ved for mig selv at finde betegnelsen for den stemning, jeg var i, — hvorledes så give dig et billede af min tilstand? Der er jo ikke tale om, at jeg var knust eller blot i egentlig forstand forfærdet. For det første var jeg stolt af far, der satte sin direktørpost — nu det eneste, han havde — ind på det, som han anså for det ene hæderlige, og dernæst havde jeg det jo straks på det rene, hvordan jeg med mit franske kunne tjene penge. Det kom langsomt, denne snigende følelse af, at jeg levede i en verden for mig, hvor jeg gik om og bedrog. De er jo så rige på hornsnæs. Forskellen mellem dem og mig har altid været stor, men kun til at le af, jeg havde jo nok. Men nu? Kan du egentlig forestille dig, hvad det vil sige ved hver omklædning at måtte tænke på, at nu, nu netop i denne sommer, var det måske sidste gang man skiftede om mellem nye kjoler. For fremtiden var det omsyning på omsyning og lutter tarvelige forsøg på at lade, som om man fremdeles var moderne. Og disse småløgne! Pludselig kort efter at jeg var kommen, skulle vi den næste dag ved en cykletur fra Tårs optræde i de engelske dobbeltvævede silkestrømper, du véd, jeg havde ingen og ville nødig låne. „ Telefoner, kære! “ Hvad skulle jeg sige? Jeg havde heller ikke hatte nok til alle deres påfund. „ Skriv bare til Regitze, hun er så storartet til at besørge. “ Jeg var nødt til at flytte dig langt bort fra Ordrup. Og alt dette var jo kun de små ting. Men denne fuldkommen sikre følelse af, at deres planer for livet kunne ikke længere være mine planer, deres retragtninger ikke passes ind der, hvor jeg nu skulle leve, og at de, hvis de havde kendt mine forhold, hundrede gange ville have indrettet deres ord anderledes, og at dette en skønne dag kunne komme til at tage sig ud, som om jeg ved min hele holdning ville tilsnige mig en plads, der ikke tilkom mig —, det begyndte efterhånden at nage mig som en ond samvittighed. Tilsidst sad der et sted i min hjerne noget stramt, der kunne virke næsten som en fysisk smærte og gav mig drømme om natten, så at jeg endog en gang har vækket mig selv med et råb om hjælp. Og så fars breve! Han åbnede sig fuldstændig for mig. Hans bekymring for min skyld skinnede igennem hvert ord, han skrev, i langt højere grad, end det var sket her hjemme, og underligt nok denne ømhed fra hans side gjorde mig ikke godt. Blot jeg så et af fars breve — og vi skrev nu hyppigere til hinanden end nogensinde —, strammede denne knude sig inde i mit hoved, og jeg opsatte læsningen af brevet til om aftenen, når jeg ikke mere skulle være mellem folk. Jeg kunne simpelt hen ikke lide at blive mindet om den virkelige tilstand. Mine breve til ham virkede omvendt, kunne jeg mærke. „ Jeg er rigere nu end før, “ Skrev han, „ dine ord giver mig et mod, der endog kan bringe tante Christiane til tavshed. “ Jeg var under alt dette jo nemlig ikke spor af mismodig. Du ville ikke have kunnet opdage forskel i mit væsen, og dette var ikke tilkunstlet. Om jeg var rig eller fattig, var jeg mig, jeg skulle nok føre mit liv til det lykkelige mål, der var mig forbeholdt. Det var løgnagtigheden fra minut til minut, der pinte mig. Hvorfor jeg da ikke tog hjem? Ja her kommer det dårlige frem. Det kan ikke nytte, at jeg vil søge at bilde mig ind, at det var fordi jeg nu var bleven forelsket. Forinden denne grund kunne komme til, var jeg besluttet på at blive, hvor jeg var. Jeg har sporet denne fattigdommens fejhed, man læser om. Der var jo i og for sig dejligt på hornsnæs, og det, jeg ikke før havde skænket en tanke, at disse mennesker var økonomisk ubekymrede, blev nu til en Art lokkende skuespil for mig, hvori jeg overtog en rolle, og det med næsten alt for stor lethed. Jeg havde ikke længer lyst til at sætte mig selv uden for, det kunne tidsnok komme. Jeg behagede mig i ikke at tænke på noget af det, der kort forinden med så bydende magt havde fyldt mit sind. Jeg led ved det falske i situationen, men jeg skød det fra mig, og skal jeg tage det i tid, var jeg sikkert oftere himmelfornøjet, end jeg var forpint. Men altid vidste jeg, at jeg var inde i en komedie, for hvilken tæppet en dag ville rulle ned. Hele denne fornemmelse blev efterhånden på den besynderligste måde båren af min forelskelse. Ebbe er i en vis henseende et af de mærkeligste mennesker, jeg har truffet. Han er det, han siger. Han bøjer sig uden vanskelighed ind i enhver situation og bliver dog aldrig borte for en. Han skifter aldrig standpunkt, og giver dog næsten altid sine ord den klang, man ønsker at høre. Han er rolig, næsten kunne man sige grå i tonen, med det umiskendelige ydre præg af at være landjunker — ridefrakke, gamascher, hjorteskind, eller lette, bløde, helst hvide eller grå stoller og en Hals så brun, hvori der er bitte små rynker —, og så kan der ved et indtryk, han modtager, komme en varme over personen, der er meget betagende. Men det var vel" endnu ikke så mærkeligt. Det mærkelige for mig var, at han ligesom havde luret mig min stemning af, og at han gav mig den forfinet tilbage. Inderst inde véd jeg, at det kan ikke have været det, der foregik, men således virkede det på mig. Han var vistnok fuldkommen ærlig. Når han lod Tårs være Tårs og ved alle lejligheder sneg sig over til os eller kom åbenlyst ridende eller kørende, fulgte han kun sin umiddelbare lyst. „ Denne sommer er så smuk, “ sagde han en gang, og så lukkede sommeren sig om ham og mig og Harriet og Octavia, og der var ikke andet på jorden end vi fire i den lette kaleschevogn, hvori vi kørte. Men han var jo godsejer og formodentlig hofjægermester eller noget andet fint, inden året er omme, og vi havde hvert vort, vi legede kun kønt med hverandre, så længe det varede. Aldrig tror jeg, jeg har hørt ham fremkomme med en letsindig bemærkning, men altid stod der at læse i hans væsen: vi bilder os kun ind fra minut til minut, at dette varer bestandig. Ikke et sekund kunne det falde nogen af os ind at lægge sig til hvile på hans ord. Jeg kender ham jo ikke tilstrækkeligt til at vide, om det var en forbigående evne hos ham, eller om han altid har kunnet leve blot fra måned til måned, men vist er det, at således som jeg var tilmode på hornsnæs, passede det vidunderligt ind i min stemning. Og aldrig nogensinde blev ordet sagt, ingen brød legen ved at sige: vi leger jo kun, — før — —, men lad mig gemme dette til i morgen, mit brev bliver langt. Der var i dette, troede jeg, ligesom en hemmelig aftale mellem ham og mig, en overensstemmelse, der drog de to langt mere ligefremme pigebørn ind i vor tryllekreds. Når vi var alene på hornsnæs, talte de om, hvor forandret Ebbe var i år. „ Det er historien med den svenske sangerinde, der endelig er gået ham ud af blodet, “ sagde Octavia, og jeg fik hele historien, også navnet på teaterdamen, han havde været forelsket i. Der var ikke andet interessant derved, end at jeg har hørt hende en gang og ikke fundet hende mærkelig, hvis da ikke netop det var interessant, at han havde været hende tro i flere år. Det hørte ikke med til skuespillet, hvori han og jeg tog del, jeg fæstede mig ikke ved det. Tro i flere år kunne den være, der kunne indrette sit liv, som han ville. Jeg havde kun sommeren for mig, så begyndte mit nye liv, om det vidste jeg intet. Så stod han en tidlig morgen nede i haven og talte dæmpet op til os. Vi lænede os ud over jærnrækværket på den høje trappe og turde ikke lade etatsrådinden i havestuen mærke, at han var der, han havde jo været der den foregående aften. „ Følg med, “ sagde han, „ Vejret er som i Paradis, inden Vorherre endnu er stået op, vi går den lille mil til kromand Seerups have, jeg har givet Frederik ordre til at være der med frokost. “ det var en uhyre forbrydelse, og i mindre end fem minuter havde vi løjet os bort og traf ham udenfor lindealléen og gik ad markstier og gennem de to små skove, du vist husker, til kromand Seerups berømte have ved vandmøllen. hvis jeg den morgen pludselig var død, var jeg fløjet lige ind i de Saliges boliger. Ikke et fnug af bekymring hvilede på mig under den blå himmel. Vi gik os trætte, vi spiste, talte, drak kaffe og røg cigaretter, og tiden gled som et silkebånd gennem vore hænder. Jeg husker alt men bedst det øjeblik, da han med ét i lysthuset løftede sit glas chartreuse fra den hvide dug og sagde uden varsel og næsten uden for samtalen som til sig selv: „ Kære tre dejlige kvinder, jeg drikker for min smukke elskov til eder, “ — at vi sad der med armene på bordet og så på ham. Han ville gå videre i samtalen om det emne, vi netop havde på bane, men Harriet standsede ham med sin underlig ligeglade tyste stemme: „ Det var nu vist alligevel ikke smigrende nok for os, “ sagde hun. „ De, Harriet, er blond og fin og stærk som en Marguerite på Marken, “ svarede han, „ min elskov er som søndenvindens, idet smiger. “ „ Og til mig? “ spurgte Octavia. „ Som den ville vins, i hvis skygge vi sidder. “ Der lå et blad af lysthusets beklædning med vild vin let hen over hendes skævt opsatte mørke hår, hun så ligefrem dejlig ud. „ Og til hellen? “ „ Som kornmarkens, vi gik gennem. Alle stråene vendte sig mod frøken hellens knæ. “ Det var mig umuligt ikke at bøje hovedet lidt og blive rød. Så talte han videre om Fru Børgesen — „ Moder fe “, som Ingeborg Besen kalder hende —, og det var, som om ingen af os lagde vægt på, hvad han havde sagt, og alle huskede vi det dybt og godt. Og denne samtale om Fru Børgesen! Du kender formodentlig det, der bliver fortalt om hende, at hun som syttenårig ung pige blev solgt af sin fader til den gamle agent Børgesen for anden og tredje prioritet i gården rundt udbetalt. det var nyt for mig. Jeg troede det ikke. Solgt? Hvad ville det sige? Så måtte hun jo have solgt sig selv, og det kunne Fru Børgesen som ung pige ikke have gjort, hun, måske den elskeligste af alle kvinder i Danmark! — i den tid og her på denne egn, svarede han, det er ikke så utroligt, som de mener. Og desuden, netop hendes elskelighed, som de siger, har hjulpet hende. Den gamle hvid, hendes fader — af den ansete slægt — måtte ellers være gået fra gården, og at han skulle kunne leve uden gården, var utænkeligt. Slige jomfrusalg var heller langt fra noget nyt i familjen. „ Deler vist ikke et menneske her på egnen, som tvivler om, at sagen er gået således til, og ikke én har tænkt på at give Fru Børgesen mindre ære for det — tværtimod. “ Der blev ikke sagt synderlig mere om den ting, det var ikke det, der havde ledet samtalen hen på Fru Børgesen. De talte om, hvor vidt hendes ny giftermål skulle blive til alvor eller ikke. Ingeborgs fader havde nu i hen ved to år været enkemand, og det begyndte at se ud, som om de ikke havde i sinde at gifte sig. Men at det ikke skulle være kaptajn Resens inderlige ønske, var næsten utænkeligt, således som han hele sit liv havde dyrket Fru Børgesen, og således som hun havde været mod Ingeborg, fra hun var ganske lille. Det var Harriet, der havde en forklaring. Jutta Børgesen vil ikke gifte sig med kaptajn Besen, sagde hun. Hun er bange for, at Ingeborg ikke vil synes om det. Nu har hun heddet „ Moder fe “ I så mange år, det navn vil hun ikke miste. Medens Ingeborgs moder levede, var Fru Børgesen altid bange for at beholde Ingeborg for længe af gangen hos sig, og således er det jo blevet ved, og desuden nu da Ingeborg er voksen, er de fuldstændig som veninder, og Ingeborg er frygtelig til at spørge. Man kunne se på Ebbes ansigt, at han ikke forstod, hvad Harriet mente. „ Du mener, at Fru Børgesen ville være flov overfor Ingeborg? “ sagde jeg og gjorde med vilje Tingen så tydelig som mulig. „ Ja. “ „ Synes de, det er sundt? “ spurgte Ebbe, vendt mod mig. „ Nej. “ „ Nå gudskelov. Jeg synes også, at en fe, som ikke tør gå i brudeseng, er en uting. “ Harriet blev rød lige op til skildningen i sit blonde hår, men ville ikke være ved det. „ Jeg kan godt forstå, “ Sagde hun, „ at det må være uhyre vanskeligt at skifte om fra veninde til stedmoder. “ „ Jeg mener blot, at det burde vist ikke være så, “ sagde Ebbe yderst sagtmodig. „ En fe, som svæver i skyerne — hvad jeg ikke synes, Fru Børgesen gør — eller holder sig til udenomspassiar, er ikke fe for mig. Kunne hun derimod sætte et lille barn i verden, ville jeg kysse hende på hånden. “ „ Jeg tror nu heller ikke, at Harriet har ret, “ sagde Octavia, „ det er ikke det, der er i vejen. Ingeborg er så herskesyg. “ Det var jo Harriet, der havde drejet samtalen hen på det farlige emne, og jeg må sige, at hun holdt tappert ud. Efter den første forskrækkelse var der ikke noget at mærke på hende. Ebbe og jeg blev forholdsvis tavse under dette, det var jo de to søstre, der her måtte vide bedst besked. Men hans blik nu og da hen på mig —? Lad mig kun tilstå min tåbelighed, jeg læste så meget deri. Bestandig var det, som om han sagde: vi to, vi to —. Og hele anledningen til, at vi var kommen til at tale om Fru Børgesen, var jo, at vi næste dag alle var budne til middag hos Besens, hvor hun selvfølgelig ville være til stede. — middagen — —! Nej, lad mig først fortælle, at der lå brev til mig fra far, da vi kom hjem fra frokosten — denne gang pragtfuldt førte i Ebbes nye køretøj med det unge spand, til korsvejen, fire minuters gang fra den hvide låge. Brevet gemte jeg til om aftenen. Det var kærligt som altid, og af nyt var der egentlig ikke andet at bemærke, end at far med et par — naturligvis på mig beregnede — muntre ord berørte, at nu var der atter gået en lejlighed tabt for ham til at sætte sig i respekt hos tante Christiane, de 20,000, man havde foreslået ham at anbringe i en lovende forretning, ejede han jo ikke, og han ville ikke operere med fremmede penge, ude af stand som han var til at betale, hvis det gik galt. Jeg tænkte ikke stort mere derved, end jeg så ofte havde tænkt, at nu i vor fattigdom fortalte far mig om sine forretningssager ligesom for at undskylde sig, før havde jeg aldrig hørt derom. Skal jeg være ærlig, var den aften mine tanker helt optagne af Ebbe. Fars brev gled fuldstændig fra mig. Så kom den næste dag. Vi havde ikke tid til meget andet end at overveje, hvad vi skulle tage på til middagen hos Resens, og vi var overmåde længe om at blive så dejlige, som vi ville være. Der var oppe hos os en viften med silkeskørter og liv og knasen med blomster og hårde blade, en spaseren om med ingenting på og spørgen og friseren og stillen til skue for den gamle etatsråd, der burde have været pynteråd hos dronningen af Saba, og alt skete udelukkende for Ebbes skyld. Ingen af os skænkede de andre så meget som en tanke. Og jeg fik ham til bords! Jeg husker, at jeg en gang har læst om en mand, der var i krig, men som ikke havde været i noget slag, og som så pludselig lige som vågnede op midt i slaget. Han havde ikke haft tid til at mærke, at det var kommet over ham. Det gik mig omtrent således. Jeg opdagede, at det egentlig var første gang jeg nogenlunde uforstyrret havde haft Ebbe for mig selv. Vi sad over to timer til bords, og der var meget livligt, ingen kunne høre, hvad naboerne talte om, og om det var der ingen tvivl, at Ebbe var glad ved situationen. i mit liv har jeg aldrig været således mig selv! — eller vidst, at ord i den grad kunne passe ind i hverandre. Vi talte om vore fælles interesser der ude på egnen, om stort og småt, og på ny om Fru Børgesen, der sad skrås over for og var henrivende ud over enhver beskrivelse. Hun virker på mig som solens lys på planter, hele mit væsen bøjer sig mod hende, og jeg véd, hvoraf det kommer. Hun kan ikke skjule — for mig i det mindste ikke —, at der til grund for alt det yndefulde i hendes væsen ligger en dyb begriben af det, der hedder blod og vilje i livet. Hun vil aldrig sige til mig: „ Forsag! “ Hun vil sige: „ Pas på, hvad du gør, lille, kære, dumme, unge pige! “ Og det véd jeg, skønt jeg aldrig for alvor har talt med hende. Og så siger med ét Ebbe til mig: „ Den dame kan i mine øjne ingen fejl begå. “ Jeg véd ikke, hvordan jeg så på ham, men jeg véd, at jeg i det øjeblik syntes, han var den klogeste af alle mænd, jeg havde truffet. Han blev ligesom en smule betuttet, da jeg hurtig vendte mig mod ham, det smilende ansigt, han havde siddet med, blev i alt fald alvorligere, og han sagde på den indtrængende måde, jeg kun har set ham bruge en gang før, da han og etatsråden talte om politik: „ Jeg mener det for alvor. Jeg synes, man bærer sig galt ad med at finde, hvad der er rigtigt i livet. Man har nøgler regler og lovbud. Hvorfor mon egentlig de er så gode? Hvorfor gør man ikke i moral som ellers i livet? Søger de mest udmærkede individer ud, slutter fra dem og fra hvad der kan oplyses om det, der er foregået, før de optrådte? Det er dog fra kunstnerne vi har kunst, moral skulle vi vel få fra levende mænds og kvinders handlinger. Fru Børgesen er på spindesiden den, der lærer mig, hvad der er rigtigt. “ Er det nu ikke underligt, at jeg i stedet for midt for alles øjne at tage ham om halsen, spurgte og tilmed noget spidst: „ Også da hun, som de siger, lod sig sælge? “ „ Hvad vidste en ung pige den gang om ægteskab? “ „ Det samme som nu. “ „ Vel. Var det en fejl, så er jo en fejl — for de sunde da — ikke andet end et gennemgangstrin. Og hvor véd vi fra, at det var en fejl? “ „ Fra vor følelse. “ „ Som i tidernes løb er bleven lavet og nedarvet ved indøvelse i forskrifterne. “ „ Men nogle forskrifter må vi da have. “ „ Ikke mange, og de må bestandig laves om. Og det er mig og dem, frøken hellen, der skal lave dem, ikke de, der hverken kan se eller høre. “ „ Jammen jeg tør ikke. “ „ — å nej, det tør de vel ikke —. “ Det var, som om han lige med ét gik ud af samtalen, og det pinte mig ubeskrivelig. Hvorfor blev han ikke ved? Jeg turde jo godt. Det var for resten ikke første gang jeg hos ham har mærket denne underlige måde at optage ens ord på, som om man præcist mente netop det, man sagde. Mænd kan være så hurtige. Det varede lidt, før samtalen igen gled, som den skulle. Og fra nu af sad jeg hele tiden som den, der ikke havde svaret på et spørgsmål. Men det vidste han, kunne jeg mærke, intet om. Jeg tror, han glemte rent det lille døde øjeblik, han havde sporet. Han var i alt fald lige så elskværdig som før, måske mere. Ak ja, Regitze, du har selv været forelsket, du véd, hvordan det kan ske, at man intet andet i verden véd end ham. Bordscenen gik til ende, men i haven, i stuerne kunne jeg jo på ny træffe ebbe-------- så skete det — der var i selskabet en premierløjtnant falisen — kender du ham? Jeg har ikke så sjældent været sammen med ham, og altid gør han brændende kur til mig, jeg tror, han er forelsket, det vil sige, han går jo ud fra, at far har penge. Han plagede mig efter evne og fandt på at fortælle mig — for resten med et mærkeligt talent til at slippe helskindet igennem — forskellige træk af livet i London. Bi. a., at en ung dansk godsejer, han kendte — jeg vidste øjeblikkelig, at det var Ebbe — en gang havde betalt tusind pund for i et døgn at nyde en dames gunst. Han havde set hende på en konsert, omtalt det i klubben, tre dage efter var det ordnet. Hun var gift med et parlamentsmedlem. — „ Tyve tusind kroner! “ Gentog min fortæller tankefuldt. Hvor længe eller hvor kort efter denne samtale det var, véd jeg ikke, men i nogen tid havde jeg stået med Ebbe ved vinduet i Ingeborgs kabinet der, hvor hendes skrivebord er anbragt. Lamperne var lige bragt ind. Han holdt hendes tynde lille papirkniv af hvalrostand i hånden. Vi talte om den gamle etatsråd, kan jeg huske, om hans forstand på damepynt — så sagde jeg med ét: „ Det er skade for os andre damer, at det ikke er skik at betale os for vor kærlighed. Sætter vi ikke en sum ud som pris, eftertragter man den ikke. Jeg sætter tyve tusind kroner, så har de mig i otte dage. “ Papirkniven knækkede imellem fingrene på ham. Med en underlig forvirret holdning lagde han stumperne fra sig, var bleg, så mig lige ind i ansigtet og sagde: „ Det er mig umuligt at begribe, hvad de mener. “ „ Tyve tusind kroner, “ sagde jeg, „ og mig i otte dage. — mere råder jeg ikke over, ellers bød jeg mere. “ Han svarede ikke, troede vist, jeg drev en smagløs spøg. „ Det er alvor, “ sagde jeg. Jeg så ham ind i øjnene, og efter min stemning kan jeg tænke mig, at mit blik ikke var smukt. Han svarede fremdeles ikke, så kun på mig. Så pludselig begyndte han for mit syn lige som at glide tilbage, ind i væggen, denne fulgte med, og portiererne og det hele, alt blev småt og fjernt for mig, jeg fik en frygt for, at jeg måtte gribe i noget for ikke at falde, siden han ikke ville svare. Så smilede jeg og sagde: „ Ja ja, nu har jeg budt mig selv frem og nævnet prisen. “ Endnu et par sekunder vel blev jeg stående, men da han heller ikke nu svarede, gik jeg. Jeg fik kun tid til at se, at han utvivlsomt var i stærk indre bevægelse. Det latterlige er, at i de seks dage jeg endnu blev på hornsnæs, troede Harriet og Octavia, at Ebbe havde friet til mig hos Resens, og at jeg havde sagt nej, — siden han ikke mere viste sig. men det synes mig, at han kunne have svaret. Selv et berygtet fruentimmer får dog vist et svar. Ser du, lille Regitze, det, du her så uventet har fået at vide, har jeg levet med i tre uger eller mere. Jeg har vænnet mig til forestillingen om mit — fald. Lad mig kalde det så. Og i den tid har jeg for fars skyld skullet være munter hjemme, og jeg har skullet sørge for at skaffe mig elever. Du véd, at begge dele så nogenlunde er lykkedes mig. Jeg kunne anstille hundrede og atter hundrede betragtninger i anledning af det skete —, og tror du ikke, jeg har gjort det? Nogle vil jeg nævne for dig, men det forandrer ikke den følelse af urenlighed, hvormed jeg rører ved mig selv. Og dog forekommer det mig, at andre ikke har lov til at kaste sten. véd du, hvad der piner mig mest — har pint mig mest? — det er bedst, du lærer min tilstand grundig at kende —. Det er denne urigtige bedømmelse fra min side af Ebbes tilstand. Jeg troede, at han var stærkt forelsket i mig. Jeg troede, at nu skulle jeg blot sige ordet og samtidig befri ham for forestillingen om giftermål og pligter osv., så ville han henrykt — måske knælende — gribe til. Men se, om han gjorde det! Der stod han fortabt over mit kyniske salgstilbud. Som om det i sidste instans kom sagen ved. Hvad skulle jeg have gjort med de tyve tusind? Hvordan forklare far en sådan gave fra min hånd? Nej, slige latterlige ord i min mund skulle han aldrig have lagt mærke til. Og de ville have været mundsvejr for ham, hvis han havde elsket mig. Måtte han da ikke have begrebet, at de kom med ved en ydre tilfældighed? Kunne han ikke i min tone høre, at der var en Brod i netop denne sum? Han vidste jo ikke, at det også var sammenspillet mellem de i fars brev nævnte og de i London bortkastede penge, der brændte mig antallet af kroner fast i hjærnen og på tungen, og umuligt kunne han jo gennemskue, at der et sted afsides i mig virkelig sad gemt et fattigdommens begær efter disse penge til far. Han vidste jo ikke, at vi var fattige. Nej, han elskede mig ikke. Og så, Regitze, er det ikke det, jeg længer tænker på. Det er på min egen elendige hjærtekulde. Jeg troede, jeg elskede Ebbe. Jeg troede, at jeg hensynsløst var greben af den ene vilje at give ham mig og så ikke vide mere mellem himmel og jord. Det vil sige, det ene havde jeg overvejet, at aldrig i noget minut måtte han være i den tro, at jeg ville være hans hustru. En timelærerinde, der under en falsk forudsætning havde fået indpas på Tårs? — og hvad er det så, der sker? Koldt og med en slags harme i sindet over en handling af ham, der ikke angår mig, står jeg der og købslår om min attrå. Han kan have elsket mig og være bleven stødt hundrede mile bort alene ved det blik, hvormed jeg så på ham. Hvad tænkte jeg på? Jeg véd det ikke. Jeg førtes ind i, hvad jeg sagde og gjorde af en mangfoldighed af spredte indtryk, men instinktet, der lå bag? Var det den kærlighed, jeg har drømt om at kunne give? Jeg er bange for, Regitze, at den kærlighedspassiar, som vi, du og jeg og de andre, tidlig og sent har ført os imellem, ikke har svaret til hensigten. Det var os, der skulle lede kærlighedslivet ind i et nyt fint og frit spor, jeg skulle gå foran, og så står der over for mig, første gang jeg prøver mig frem, en forfaren — Lilly ville sige „ besmittet “ — mand, og uden et øjebliks vaklen véd han, at det, jeg byder, er ikke ægte. Han købte — dyrt, skulle man synes — i London en kvinde for et døgn, og han tog for så vidt ikke fejl, som det, de to på forhånd var enige om, kun var et eventyr. Han og jeg kunne ikke på samme måde blive enige om køb og salg. Han vidste, at det guld, jeg mente at stå med i hånden, var ikke andet end brændende kul. Tænk dig blot muligheden af, at han havde slået til og betalt mig! Véd du, at det, Ebbe ikke ville, var at stige ned i brønden med mig. Lad ham så have elsket mig eller ikke. — du vil ikke være medansvarlig for min handling —? Min kære kære ven. Det „ højere “ Synspunkt, hvorfra jeg efterhånden havde vænnet mig til at se på det, jeg måske en gang skulle kunne føle og nu følte for en mand — jeg blandede jo i det afgørende øjeblik alt sammen, Fru Børgesens salg af sig selv som ung pige, den ironi, der lå i, at jeg kunne huske at benytte min elskovssyge stemning til at hjælpe far, fordringen om selv at lave moral, spotten over mændenes køb af kvinder osv. — det havde jeg fra vore samtaler. Jeg véd det. Ebbes ord ved bordet og f | Erik Skram | Erik SkramE | Erik Skram | 735 |
1877_SkramE_Herregaardsbilleder | Erik | Erik | Skram | Henrik Herholdt | 1,877 | Herregårdsbilleder | male | male | dk | 317 | SkramE | Herregaardsbilleder | Skram | Herregaardsbilleder | Fortælling | null | 1,877 | 114 | n | gothic | Gyldendal | 1.5 | KB | null | null | null | null | null | 5 | 114 | 734 | Canon | 1 | 0 | 1 | I en åben, norsk havepavillon med veranda i den gamle, smukke have omkring hovedgården Egede sad en varm augustdag inden frokosttid en herre og en ung dame. Øver pavillonens indgang skyggede et par fine hængcbirke af ret anselig størrelse, og udenfor lå en solbeskinnct, noget inde-. Lukket plæne med blomsteranlæg i kanterne. Tæt omkring pavillonen, dækkende de tre sider, stod høje træer og afblomstrede siren- og guldregnbuske. Herren og damen sagde meget nær ved pavillonens indgang, han med ansigtet mod lyset, foroverbøjet med albuerne på træstolens arme og hænderne korsvis i skødet, hun tæt ved, med siden til indgangen, magelig tilbagelænet på en havestol. Hun var smuk, blond, lidt solbrændt og havde under de fint tegnede, smalle, brunlige øjebryn et par kloge, ikke store, blå øjne. Hans ansigt var åbent og roligt, lidt svært i trækkene og blegt i farven, og langt frem på kinderne groede et kraftigt, brunt skæg med en smuk glans og en svag krusning ved ørene. Skægget hævede hans ansigt betydeligt. de havde siddet en stund tavse og uden at røre sig. Pludselig skød den unge pige sig, lige som et barn kan gøre det, længere ned på stolen, rakte sin ene fod srem og berørte med spidsen af sin støvle Herren på benet tæt under knæet. Bevægelsen blev udført meget roligt og sikkert. „ Hvad tænker de på? “ spurgte hun. „ På ingen verdens ting — på den humlebi, som der summer forbi, “ svarede han og smilte og forandrede sin stilling til en lidt mageligere. Den unge pige rejste sig og stod umiddelbart ved siden af ham; han så op på hende. Hun lagde sagte sin venstre hånd på hans pande, bøjede sig ned og kyssede ham let på munden, vendte sig derefter om og stod med ryggen til ham et skridt fremme på gruset i gangen foran pavillonen. Med en lille kvist, som hun havde i hånden, slog hun langsomt i de nedhængende blade fra det ene birketræ. Der var ganske stille i haven; man hørte kun myggene, der summede i varmen mellem bladene på de omkring stående træer, og humlebien, som kom tilbage og gav et hurtigt Brum fra sig, idet den fløj forbi. „ Men de kyssede mig jo, “ sagde Herren langsomt og forundret og fulgte hende opmærksomt med øjnene. „ Ja det gjorde jeg, “ sagde den unge pige med et lille nik, lukkede læberne fast i og mere trykkede end slog på birkebladene med sin kvist. „ Skal vi gå op til huset — det er snart frokosttid? Jeg har endnu ikke hilst på fader i dag. “ „ Ja lad os gå, “ sagde Herren lige som glad ved en forandring as situationen, rejste sig og bød den nnge pige armen. Hun tog den og gik rank og srit ved hans side. Hovedet holdt hun lidtsænket, blikket var rettet srem efter mod jorden. Læberne vare svagt adskilte, og stadig svippede hun sagte i luften med kvisten, som hun holdt i hånden. Hun var et halvt hoved mindre end sin kavaller, mærkværdig smukt udviklet for så ung en pige, fyldig og slank på samme tid. De gik i tridt, og i de smukke sikre bevægelser var det umuligt at se, hvem af dem det var, som kæmpede sig ester den anden. De havde ikke langt at gå og vekslede kun ligegyldige bemærkninger under vejs. De havde foretaget sig en lang spadseretur, inden de havde søgt hvile i pavillonen,, en tur rundt til en mængde andlingssteder i skovene og på bakkerne i en vid ømkreds omkring herregården. Det var den sidste dag i ferien, og en time efter frokost skulle hr. Krog — det var Herrens navn — rejse til København. Damen var den unge frøken på Egede, den syttenårige Julie with. Da krog et par timer senere sad på vognen, og adskillige gæster og den gamle kammerherre, hans vært, stod på den brede stentrappe i den indre gård ved Egede for at sige ham farvel, og den sidste hilsen var udvekslet, og tjeneren havde bukket og ønsket lykkelig rejse, sagde endnu den unge frøken, som stod på det nederste stentrin nærmest ved vognen: „ Så svarer de mig ordentlig, når jeg skriver dem til. “ „ Ja, det skal jeg, “ svarede krog og smilte venskabelig, og vognen rullede bort. I tjenerstuen fortalte så Lars, tjeneren ved vognen, at den unge frøken nu var forlovet med hr. Krog, og oppe i herskabsfløjen gik en lignende stiltiende forudsætning rundt mellem beboerne undtagen hos kammerherren, Julies fader, og hos hendes veninde, selskabsdamen på gården, Emilie vest. Den første faldt denne tanke ikke ind, og den sidste havde sine grunde, hvorfor hun ikke troede det. Der blev i øvrigt kun talt meget lidt om sagen, Julie var så ung endnu. Alt var gået så roligt og selvfølgeligt til, ingen syntes at kunne være bleven skuffet, og herrerne ville ikke tilstå, at de misundte krog det rige giftermål. Damerne vidste, at krog intet parti var. Havde han været rig, ville de have sukket, han forekom dem så rolig og elskværdig, ham ville de gerne have underkastet sig, der var noget kærtegnende i hans stemme og ridderligt i hans form, og så var han rimeligvis klogere end de fleste andre herrer. Men han havde ikke gjort kur til nogen af dem, og af sig selv salder man ikke på at forelske sig i en mand, som intet parti er. En månedstid efter at krog var rejst til København skrev så Julie til ham et langt brev. der var ikke et komma på alle de otte sider, krog satte selv kommaer til med blyant for lettere at kunne læse brevet. Det vrimlede af tanker, små, sommerfugleagtig bevægede tanker, der fløj hid og did; det meste løb ud i spørgsmål. Sagen var, at Julie var en lille hedning og fordrede nu forklaring på en mængde ting, som aldrig nogen havde lært hende at forklare selv. Med krog havde hun talt, han havde ordnet meget, meget for hende, men der stod mange underlige ting tilbage. Nu måtte han blive ved at sondre og lægge til rette for hende og sende hende løger. Krog gjorde det med stor ømhu. Han skrev, som om han sad med et stort, klogt barn foran sig i mørkningen, hans ørd faldt bløde, kærlige og klare, og livet, jorden, lys og skygge ordnede sig harmonisk for den unge. Pige, medens hun læste, hvad han skrev. Bøger sendte han hende ikke mange af og gjorde løjer med hendes store Iver efter at komme til at læse. „ De er jo fuglefrisf, “ skrev han, „ hvad skal de med de kedelige bøger? Egede giver dem jo slet ikke så lidt at bestille, og hvad der udkommer af skønliteratur bliver dem tilsendt. På fransk og tyst og engelsf er der i deres faders bibliottek med de nyere sager mange gange mere, end de kan overkomme, måske i hele deres liv. Jeg sender dem kun et par små afhandlinger, som er så kedelige, at jeg nok håber de vil blive bange. “ Men Julie blev i grunden ikke bange. Hun forstod ikke ashandlingerne på alle punkter, men var ivrig efter at komme til forståelse og skrev på ny til krog. Denne gang svævede sommerfuglene noget mere regelbundne, krog var endnu omhyggeligere med sit svar, og brevet blev endnu længere end det første. Så var vinteren i suld gang, og krog ventedes til Egede i juleferien. Han sit forhindringer og skrev til kammerherren og husets datter — fruen var for mange år siden død — at han ikke kunne komme. Fra begge sider modtog han beklagende svar. I Julies brev stod der: „.... det er meget kedeligt, så går jeg i vinterdvale og lever ikke op førend til næste sommerferie.... “ Det vil sige, kommaet havde krog sat til. Krog var en melankoliker, som tænkte mere på sine egne anliggender end på andres, og i løbet af vinteren og forsommeren svandt egeke med den unge pige, hans veninde, betydelig tilbage i hans fantasi. Kysset i pavillonen kunne dog undertiden stå fuldstændig tydeligt og frisk for hans tanker som en gåde; men han kom så til at tænke på varmen, på humlebien, som summede forbi, og myggene i træerne og havde da et indtryk af, at han var bleven kysset af et barn, som holdt meget af ham. Kun hånden på hans pande forekom ham hørte en voksen dame til. Julie tænkte kun sjælden på det Kys, men om aftenen i sin seng ' førte hun undertiden lange samtaler med krog om alle mulige ting, og hun gik så altid i skoven ved hans arm, rank og ftit ved hans side. Vi er midt i sommerferien året efter. På en varm og diset augusfmorgen, noget tidligere end for et år siden, var atter havepavillonen i Egedes have befolket, foreløbig dog kun med ot væsen, en dame, selskabsdamen Emilie vest, som sad der og læste. Den officielle kun svagt besøgte te- og kaffesene om morgenen havde hun besørget, og forundret over ikke at finde nogen af de yngre gæster i huset eller i nærheden havde hun med en bog i hånden begivet sig til det sædvanlige idsuclor-vous-sted, pavillonen ved den „ lille “ Plæne. Længe havde hun imidlertid ikke siddet, førend et par langsomt nærmede sig pavillonen. Emilie så op og nikkede til damen, som ledsaget af en ung, smuk og pyntelig mand snart efter trådte ind under birketræerne foran verandaen. „ Godmorgen Emilie “ — „ Godmorgen Soffi “ — „ Godmorgen frøken “ — „ Godmorgen Funck “, vare de hilsener, som noget slæbende blev udvekslede. Den nyankomne dame var friherreinde somelius, en temmelig høj og noget fyldig dame på hen ved 30 år, meget smuk, meget munter og meget lad, meget fri i sit ægteskabelige forhold og meget kærlig mod. sine børn. „ Er du alene, Emilie? “ sagde hun, medens hun med øjnene udsøgte sig den mageligste stol, pegede på den og lod sin kavaller, premierlieutenant og baron Funck, sætte den tilrette udenfor pavillonen under birketræerne. Hun satte sig, viftede sig med sit lommetørklæde, kastede sig tilbage og så koket op på Funck. „ Giv mig nu en udmærket sin, lille cigar — så forlanger jeg ikke mere. “ Cigaren blev præsteret, og med stort velbehag sendte friherreinden den fine og lette røg op mellem bladene-over sit hoved. „ Du kan tænke dig, Emilie, “ sagde hun med hovedet lænet tilbage mod stoleryggen, benene strakte lige ud og fødderne korslagte på en træskammcl, „ jeg var kommen tidlig op — noget, der ikke ofte hænder i mit liv, men der var virkelig for varmt i mit sovekammer, og lige som jeg er ved af gå ind i spisestuen til dig og de andre ærbare personer, møder jeg denne frister, “ Hun slog langsomt ud med sin hvide, fyldige hånd, på hvis lille finger en brillant funklede, „ som fortæller mig, af tante Mariane er midt i en historie, der truer med af kunne vare til frokost, hvorfor jeg gør bedre i af spadsere med ham i haven. Det er komisk af måtte tilstå det, men i det øjeblik foretrak jeg virkelig fnnck og haven for tante Mariane. Fnnck har nu vandret rundt med mig i over en time. “ „ Vi har siddet på mindst fire bænke, “ sagde fnnck og så ud til af nyde med et vist grundigt velbehag friherreindens støvler, det grasiøst bøjede håndled og hånden med cigaren. „ Kære ven, vi burde aldrig være gået, “ svarede friherreinden, jeg beklager dybt ikke snarere af have hørt på tante Marianes historie. “ „ Tante Mariane har slet ikke været i spisestuen i dag, “ sagde Emilie, „ hun har hovedpine og har været på sit værelse hele morgenstunden. “ „ Ja så, “ sagde baronesse “ Somelius og så hen på fnnck, som smilte. Blikket gled ud for hende, og hendes tanker druknede i fnnck ' s mørke øjne. Emilie, som bemærkede det hele minespil, fik en stikkende modbydelig fornemmelse; hun havde været for længe på landet og kendte sine folk for godt til ikke derefter at kunne stille det hele forholds diagnose. Hun gjorde det skarpt og nervøst, som det. var hendes natur, og på damevis tillagde hun friherreinden al skyld. — Funck og friherreinden vedblev at veksle bemærkninger, som for den, der en gang for alle havde øre ' for, hvad der foregik, vare pinlige, ti alle bare de, ligesom førte af en langsom vind, hen imod det samme mål, og målet var ikke smukt; imidlertid var friherreinden for munter til ikke bestandig at kunne dreje af, når hun ville. Det var Funck, der holdt lige kurs. Emilie tænkte på at gå, men håbede, da hun tildels generede, at de to sidst komne skulle fortrække, og blev siddende; hun ventede også andre til lysthuset. endelig kom en af de ventede. Det var kammerjunker og godsejer von Østen, en blond og noget fregnet, ret elegant ung mand med et intelligent idre, smukke hænder og fødder og i jagtfrakke. „ Allernådigste baronesse, skønne frøken, “ sagde kammerjunkeren og hilste. Det var von Østens noget uforklarlige vane altid at begynde i høj stil; han holdt den aldrig længere end i et par minutter og gik så over til en mere naturlig og ligefrem tone, end de fleste turde anslå. „ Nå, det var godt de kom, “ sagde friherreinden, „ Emilie har ventet dem med længsel, Funck og jeg have kedet hende betydeligt i det sidste kvarters tid. “ „ Det tror jeg ikke, deres nåde, frøken Emilie er en skarp iagttager, og jeg har endnu aldrig været sammen med dem blot i sem minutter af deres liv, hvor de ikke har sagt eller gjort noget, som var øpmærksomhed værd. Jeg tror nu, frøken Emilie har moret sig. “ „ Har du? “ spurgte friherreinden og vendte hovedet om mod Emilie. „ Nej, “ svarede denne kort, „ i min bog kundejeg ikke læse, og hvad du og Funck talte om, forstod jeg ikke. “ „ Ser man det, Funck, “ sagde friherreinden og lo, „ De har virkelig opnået at plage mere end en i denne morgenstund. Det må se herefter at forandre. “ Funck drejede lidt på sit overskæg, så ærgerlig ud og sagde med et buk henimod Emilie: „ Det gør mig ondt ikke at have taget det skyldige hensyn til frøkenen. “ „ Det gør ikke noget, “ svarede Emilie ligegyldig og spurgte von Østen, om han havde set noget til Julie. Jo, kammerherren, Julie og krog vare forøjeblikkef fordybede i en lærd undersøgelse om, hvad kant vinden kunne antages at ville blæse fra, når den en gang igen levede op og besøgte egedc. Foreløbig måtte det betragtes som videnskabelig godtgjort, at det var vindstille med diset luft og hang til torden. „ Skal vi have torden, “ sagde friherreinden, „ så dør mine børn af skræk. Jeg kender ingen mennesker på jorden, der har så tåbelige børn i den retning som jeg — det har de fra deres fader. “ Samtalen drejede sig nu om almindelige ting, om frygt for torden, nervøsitet, en kat i stuen, spiritisme og friherreindens svenske tjenestefolk. Baron eller friherre somelius ejede et stort gods i smaland. Endelig gik friherreinden og Funck fulgte med. Von Østen sad en tidlang og så ud, som om han ikke tænkte på nogen verdens ting, et uskyldigt drilleri imod Emilie, der meget godt vidste, at han tænkte netop på det samme som hun. Ømsider, da han ikke lod til at ville sige noget, brød hun tavsheden. „ Kan de ikke skaffe Soffi bort herfra? “ Spurgte hun. „ Har de da så meget imod hende? “ „ Hun fordærver luften omkring mig — hun fordærver mig selv og nnt køn for mig. Jeg tror på ingen og ikke på mig selv, når hun er til stede. Enhver atring, enhver anelse eller følelse får en anden betydning end den ægte, når hun ved fin latter eller sin cigar, sine kokette fødder og sine bløde håndlede har fyldt blot en halv time af min eksistens. Skaf hende bort! — hvad ret har hun til at være her mere end Ane, der var usædelig og løb til Dans med alle karlene her på gården? “ „ De er meget hård, frøken. “ „ Nej, jeg er ikke — men jeg vil have ren luft og fred til at tænke og føle, som det er mig naturligt. “ „ Således har de ikke altid dømt om friherrcinden. “ „ Jeg kendte hende ikke. “ „ Det er Funck, som har bragt den urene luft med sig. “ Emilie svarede ikke straks. Derpå sagde hun langsomt: „ Nej det er ikke, det er hende, det ligger i folderne på hendes kjole. “ „ Det ligger i luften i dag, som er diset, “ sagde von Østen og tændte en cigar. „ Emilie! “ lød det fra den anden side af plæneu. det var Julie, som kaldte. Foran det mørkegrønne busket, som til denne side begrænsede udsigten stod hun i en hvid kjole. Hun bar en lille brun stråhat, hvorfra et blåt slør hang ned over den ene skulder, det lyse hår trådte tydelig frem under hatten, og i den ene hånd holdt hun en stor buket bregner, som hun løftede i vejret. Hun så mere slank og mere fin ud end unge damer i reglen gøre, og dog var hun i det forløbne år ikke bleven spæd om livet, hofternes krumning var yppig, brystet højnede sig stærkt under den stramme kjole, og skuldrenes linier runbede sig blødt og fyldigt. Armen, som holdt den store buket i vejret, var trind, ærmernes folder lå bløde og faste i bøjningerne, og ved håndledel, hvor ærmet åbnede sig og gled tilbage, kom over den lidt solbrændte hånd den glatte hvide underarm til syne, et fast stof med ganske fine, blålige schatteringer. „ Emilie! “ råbte hun igen og svingede fin buket, hvorved kjolen foran løftedes en smule og lod den ene fod til syne, som var stillet frem, en meget smuk fod, „ kan du se, at jeg er flittig? “ Hun lo muntert og bøjede sig ned mellem nogle planter. „ Kom over og hjælp mig! “ I lindealleen ikke langt fra dette sted gik kammerherren og krog op og ned og talte om Stuart Mills filosofi. - ved det store ' middagsbord,, hvor suppen hver dag stod serveret præcis kl. 5, var der i denne tid kuverter til hen ved 30 personer. For den ene ende præsiderede kammerherren, Emilie indtog hæderspladsen for den anden bordende. Der bares hemmelig et ikke ringe nag til hende i denne anledning af nogle af de ældre damer, som enten selv mente sig berettigede til denne plads på grund af deres slægtskabsforbindelse med huset, eller som i alt fald ønskede at se husets eneste tiloversblevne datter — de andre vare gifte — præsidere. Ordningen var nu imidlertid en gang for alle fastslået, og hvor dyb end mulig overbevisningen var om dens forkerthed, ingen af de gamle damer havde endog blot med en antydning vovet at rokke ved den. Julie plejede af sidde midt for den ene af de lange sider og sørgede i reglen for af blive ført til bords af krog eller af få ham på sin anden side. En sådan ordning var. netop truffet for denne dag. Julie havde fem minutter inden man skulle gå til bords hvisket sin ordre i øret på krog, og dennehavde pligtskyldigst bukket for tante Mariane, hvis hovedpine heldig var gået over. Krog sad nu mellem hende på højre og Julie på sin venstre hånd. Der var umiddelbart inden fløjdørene til spisesalen vare blevne slåede op af andentjeneren, medens førstetjeneren meldte, af der var serveret, og en tredje tjener stod parat med en lænestol til den ældste dame — en udmærkelse, som tante Mariane havde et berettiget håb om snart af kunne opnå — hændet den lille mærkelighed, af Emilie ved af gå forbi krog i salen foran spisestuen havde rakt ham en lille blodrod rose, som hun gik med i hånden, og som svarede til en, hun bar i sit sorte hår. Det var i reglen så, af herrerne bar en blomst i knaphullet på deres kjole; men denne dag havde krog tilfældigvis ingen. Julie havde ingen givet ham. „ Jeg så, af de manglede en blomst, “ sagde hun. „ Tak, “ svarede krog og bukkede og satte rosen i sit knaphul. „ Det ser så pænt ud “, sagde tante Mariane, med hvem krog havde stået i samtale, og hun slog ham med sin store vifte over armen, rystede på hovedet og lo venskabelig. Krog ville have sagt noget mere til Emilie, men hun var hurtig gået ham forbi, og han sad altså nu ved bordet med den lille rose i knaphullet uden for øvrigt at skænke denne sag nogen videre overvejelse; den slags små opmærksomheder udveksledes ofte og sans oonsoguoie. Man var langt henne i måltidet, krog og Julie havde endnu ikke vekslet et ord — det at være tante Marianes kavaller gik ikke af i tavshed og også Julie havde på sin side været i en levende samtale med sin bordfælle — da krog midt under bordsenens livlige støj mærkede et svagt lille smæk eller knæk nær ved sit venstre øre. Instinktmæssig vendte han hovedet om mød Julie og mødte tæt ved sig hendes ansigt bøjet hen imod ham. Hendes øjne strålede, og kinderne havde en stærkere farve end sædvanlig — det var varmens og måltidets skyld — brynene vare rynkede over et smil, og i den venstre hånd holdt hun en blank bordkniv, som hun åbenbart var ved at trække tilbage fra en hurtig bevægelse, den havde gjort mod hans bryst. Hendes arm var blottet indtil albuen, som om armen havde været strakt ud længere, end det vide silkeærme med kniplingsunderærmet ville tillade. Hun stød ærmet ned og lo, og rynkerne gik ligesom ved et pust bort fra hendes pande. Det hele indtryk og billede, krog modtog, dannedes i mindre tid end et sekund. Hans næste blik faldt ned ad ham selv, rosen var forsvunden sra knaphullet på hans venstre side, et par blodrøde blade lå på dugen; Julie havde med kniven skåret stilken over.,, jeg gjorde det med venstre hånd, “ sagde hun dæmpet, med en lidt dyb, hovererende stemme og et langsomt af indre fryd næsten dirrende tonefald. Krog var bleven meget forbavset og overhørte fire eller fem sætninger, som tante Mariane samtidig henvendte til ham. Julie talte atter med sin herre, ikke et menneske havde set, hvad der var foregået. — jo en. Emilie. Fra bordenden, hvor hun sad, var hendes blik gledet ned over de to i samme nu, som Julie havde løftet kniven og halshugget den ulykkelige Røse. Det blanke knivsblad mod krogs sorte kjole var et indtryk, som hun ikke hurtig kunne blive af med. Men da krog så hen på hende, var hendes blik sænket, og intet røbede, at hun havde set den lille begivenhed, eller at hendes roses skæbne havde gjort indtryk på hende. — under kaffesenen talte krog og Julie sammen. „ Hvor tør de bære en Røse, som jeg ikke har givet dem? “ spurgte Julie. „ Jeg tænkte ikke derpå, “ svarede krog noget forlegen og pillede ved sit knaphul, hvor endnu et enkelt dækblad sad tilbage. „ Det var vel Emma, som havde givet dem den? “ Emma var en høj, sværmerisk ung dame med bløde træk; hun var altid forelsket i den mand, som hun havde talt sidst med, når han da havde set nogenlunde stift på hende. „ Nej det var Emilie. “ „ De må ikke sige, at jeg har skåret den over. “ Julie forlod ham, lagde hænderne på ryggen og gjorde et lille vuggende kast med kroppen. Hun greb en ung pige, som stod i nærheden, om livet, drejede hende en gang rundt og beholdt hende tæt krhstet hos sig og gik med hende til den anden ende af salen, hvor de fleste unge vare samlede, og hvor der var anbragt store blomsterborde med palmer og glaskummcr med guldfisk. Julie var i en højrød silkekjole med hvid besætning, den unge pige bar en pirolgnl dragt — meget stærke eller meget lyse farver var i det hele mode på Egede. Krog tømte sin kaffekop, forlod de opfyldte værelser, tog en cigar i forstnen, hvor røgerekvisiternc fandtes, og foretog sig en spadseretur alene i haven og parken; det var noget, der ikke var sædvanligt for ham på denne tid af døgnet. Senere ud på aftenen fandt han lejlighed til at tale ene med Emilie. Til hende tyede man i alle de vanskelige tilfælde, som kunne forefalde på Egede. „ Vil de sige mig on ting, “ sagde krog efter forskellige bemærkninger om andre sager, „ er Julie ikke længer noget barn? “ Spørgsmålet kom en smule pludselig, men syntes ikke særlig at forundre Emilie. Hun var nervøs, da hun svarede, men det havde hun været under hele samtalen. „ Det spørgsmål synes jeg, at de i grunden lige så godt eller bedre kan besvare, end jeg — de har dog netop i den senere tid haft meget med Julie at gøre. “ „ Ja det har jeg, men jeg forstår mig nu ikke på unge piger. “ Det varede lidt, inden Emilie svarede, men så sagde hun. „ Jeg synes, at de burde kunne se, at Julie langt fra er noget barn. “ Svaret voldte krog en pinlig fornemmelse, det var en bekræftelse på hans egne tanker, som han gerne ville have undgået. Svaret havde imidlertid sørst dannet sig på Emilies læber efter senen ved middagsbordet, lige som det var denne, der havde givet krog anledning til at spørge. Dagen i forvejen ville Emilie have svaret anderledes, om end ikke med fuld fortrøstning. Hun havde foretaget nogle ret mærkelige overvejelser siden bordet. Dette var nu skjult for krog, lige som han heller ikke så det lange blik, hvormed Emilie fulgte ham, da han uden at gøre nogen yderligere bemærkning langsomt vendte sig bort fra hende og gik fra haven op i hnset — ikke gennem den store glasveranda, hvor største delen af selskabet var samlet, men ad en anden indgang til sine egne værelser. — på anden sal i fløjen ud til haven lå de fleste af damernes soveværelser, herrene boede i en sidefløj, som vendte ud imod en arm af kanalen, der på dette sted nærmede sig huset og kun lod en bred gang med blomsferrabatter mellem sig og bygningen. Næsten umiddelbart på den anden side af kanalen begyndte frugthaven; bag den hævede de høje træer i parken sig. — i Julies soveværelse var der lys endnu kl. 11, den almindelige sengetid på Egede, rullegardinerne vare ikke rullene ned, og hovedgærdet på hendes seng var anbragt således, at lyset fra vinduerne kunne falde hende i øjnene. Selv sad hun på denne tid næsten asklædt på sin seng og talte med Emilie, som gik op og ned i stuen ved siden af. Dørene mellem de to Stuer stod åbne, og samtalen førtes ligesom i sagte, glidende bølgeslag, som der kan være ved en kyst i vindstille. Hver gang Emilie nærmede sig døren på sin vandring op og ned på det bløde tæppe, steg samtalen, brød sig svagt på dørens tærskel og døde så hen, når Emilie atter havde nået alkoven inderst inde i sit værelse. På begge sider af soveværelserne lå damernes dagligstuer. Intet kunne tænkes mere afgrænset og fredeligt end. Disse to pyntelige sovekabinctter, hvorhen ingen lyd nåde, og hvorfra ingen lyd kunne trænge ud til omverdenen. Samtalen førtes også fuldstændig frit og ugenert. „ Det er de latterligste strømper, man kan tænke sig, “ sagde Julie og holdt begge de spindelvævslette strømper i vejret, „ var det ikke for honørens skyld kunne jeg såmænd lige så gerne gå med bare ben. — gud ved, hvad krog tænkte, han så dem forleden. Vi skulle over en grøft, og naturligvis stak jeg det ene ben i — han måtte hjælpe mig og tog en stor Klump Mos; det var for resten afskylig vådt, ligesom en svamp. — skal du ikke i seng, Emilie? “ Hun flyttede sig lidt længere tilbage på den bløde, vuggende madrats, drejede sig langsomt og skød med et lille kast de smukke hvide ben ind under sengetæppet, lod sig salde tilbage på hovedpuden og løftede begge arme op over sit hoved. „ Å sove! det er dejligt, når man er træt. — det er sandt, Emilie, “ sagde hun pludselig og vendte sig om på siden støttet på sin albu, „ har du set på Trine køkkenpige, jeg tror bestemt, det er galt sat med hende. “ „ Jeg har talt med hende, “ sagde Emilie og standsede i døren. „ Hvad gør hun? “ „ Jeg gav hende lov til at tage hjem til sin moder, når tiden kommer. “ „ Det var godt, Trine er en skikkelig pige. — er det Rasmus væver? “ „ Nej det er ikke så vel — det er ham den svenske Karl, som kom bort til maj. “ „ 0 det var derfor hun græd så frygtelig! — stakkels Trine. Gud, den svenske hæslige Karl! Rasmus væver er da meget smukkere. — god nat, Emilie, vær sød og sluk lysene ved spejlet, jeg glemte det “. Hun havde for længst lagt sig ned igen, og søvnen listede sig på hende og trykkede let hendes øjelåg til. Inden lysene vare slukkede, sov hun. Emilie gif endnu i lang tid op og ned i stum ved siden af. Den næste morgen vågnede krog tidlig, som det var hans vane, men med et- ubehageligt indtryk af at have sovet slet og haft urolige drømme. I temmelig dårligt lune forlod han sin stue for at gå sin sædvanlige morgentur. I den store vestibule, som var et slags brændpunkt for alle gange og korridorer i huset, og som han måtte gå igennem for at komme ud i haven, stødte han på friherreinde somelius. Han plejede ofte at møde Julie der om morgenen. I dag vidste han, at han var noget tidligere på færde end ellers; han havde ikke som så ofte ventet, indtil det store ur i tårnet havde slået sine alvorlige syv slag, efter hvilke der umiddelbart plejede at følge et dæmpet smæk af en dør langt borte i en af gangene på anden sal i hovedfløjen og kort efter hurtige trin ned ad den store trappe, og så Julies muntre „ Godmorgen! “ i vestibulen — alt dette havde han i dag ikke haft stunder til at oppebi. Friherreinde somelius ' s nærværelse i vestibulen sorekom ham langtfra behagelig, han var ikke oplagt til at føre nogensomhelst samtale. „ Godmorgen, “ sagde friherreinden og lod, som om hun var midt i at vikle et hvidt lille schawl om sine skuldre — sagen var, at hun havde stået parat med schawlet i hånden, indtil hun hørte krogs trin. „ Godmorgen, “ sagde denne og tog sin stok sra et stativ meget nær ved friherreinden. „ Giv mig mine handsker — de ligge der på bordet, så går jeg med, “ sagde hun stående foran spejlet. Krog måtte gøre det og oven i købet vente lidt, inden hun modtog handskerne. „ Tak, “ sagde hun og trak dem på „ skal vi så gå? “ der var ingen mulighed for noget som helst andet. Baronesse somelius og krog gik side om side gennem det mere åbne blomsferparti nærmest huset og sloge ind i en af de brede alleer, som førte gennem parken ud i dyrehaven. Friherreinden tog krogs arm og gik flinkt og let ved hans side. Ingen skulle have formodet ved at se hendes frie og bløde bevægelser, at hun hadede denne måde at bevæge sig på — ride eller køre, i den senere tid næsten udelukkende det sidste, var for hende de eneste normale bevægelser udenfor huset. Krog vidste det meget godt, men i sin uselskabelige stemning gjorde han en slags vold på sig selv for at undgå at lægge mærke til det påfaldende i, at friherreinden i dag havde brudt med sine baner. De gik et langt stykke i tavshed. Morgenen var lun og frisk, det var let diset og ganske stille. På alle blomster og blade i nærheden af jorden hang store dngdråber, forbundne indbyrdes med et fint, vådt støv, som gav løvet en mat hvidlig glans. Luften var fyldt med Duft. og fugtighed, fuglene kvidrede kun nu og da, og fra den del af skoven, hvor der stod graner, kunne man høre skovduerne kurre. I den måde, hvorpå friherrcinden støttede sig fil krogs arm, var der noget blidt og venligt, som om hun på sin side ikke på nogen måde ville lade sig forstyrre i en smuk og fredsommelig morgenstemning af hans tavshed. Der var en stille uangribelighed i hendes rolige blidhed, der endelig irriterede krog så meget, at. Han sit sagt noget om, at der vist måtte være sket et jertegn, siden grevinden var så tidlig oppe og kunne gå, endog gå hurtig. „ Gå blot, “ sagde friherreinden og gav hans arm et svagt tryk. „ jeg har lyst fil at gå? ' hendes ord vare fordringsløse i tonen, og krog begyndte at slå betydelig af i sin gnavne stemning, ærgre sig over den og gå hurtigere. „ Så hurtig kan jeg ikke gå, “ sagde friherreinden blidt. Krog begyndte til dels at skamme sig. „ De gik tidlig fra os andre i går aftes, “ tilføjede hun, da krog havde lempet sine skridt efter hendes, „ jeg søgte dem, jeg ville have talt med dem. “ Krog så på hende med en høflig spørgende mine. „ Å om mine egne affærer, “ sagde friherreinden med et halvt let, halvt melankolsk tonefald. Krog sagde ikke andet end: „ Ja så. “ „ Bryder de dem ikke derom? “ spurgte friherreinden venlig. „ Io tværtimod. “ „ De kender mig jo temmelig nøje, og har måske ingen rigtig sympati for mig? “ „ Io jeg har, “ svarede krog. „ De skal ikke være bange for, at jeg vil blive sentimental, “ sagde friherreinden og løftede hovedet for at kunne se ftit på ham med sine noget stikkende eller sugende, temmelig små, lysebrune øjne. „ Det er der ingen grund. til, jeg er alt andet i verden. — skal vi dog alligevel ikke gå en smule langsommere? “ Hun løsnede lidt i den tætte måde, hvorpå hun hidtil havde gået med krog, og gangen blev nu mageligere. „ Ved de af, at det er den tredje morgen, hvor jeg er stået tidlig op for at gå denne tur med dem? „ Nej, “ sagde krog forundret. „ Jeg har hidtil ikke været heldig nok til at kunne træffe dem — jeg er ikke vant til disse morgenekspeditioner, og er bestandig kommen for sent. — finder de det komisk af mig at gøre jagt på dem på denne tid af døgnet? Vi er jo så velsignet selskabelige den øvrige del as dagen — når skulle jeg kunne tale med dem? “ „ Er det en vigtig meddelelse? “ „ Ja. — vigtig for mig. Herregud jeg har ikke i sinde på stående fod at fri til dem, som det nu er bleven en god mode for os kvinder, i romaner, “ Sagde friherreinden, „ De behøver ikke at se så betænkelig ud. Hør kun ganske rolig efter. — inden jeg tog hertil med børnene havde jeg en lang samtale med min mand, den længste vi har haft i mange år -- - de ved, at han er et meget usselt og lavt menneske. Han var tilfældigvis ikke heftig og var i det øjeblik ikke forelsket i mig, det var om morgenen — han vidste altså, hvad han sagde. der er tun to ting, der binder ham til mig, hans sanselighed og den omstændighed, at der klæber guld ved mig. Mit liv har han på en vis måde ødelagt for mig. Tror de, at jeg nu ved at skilles fra ham kunne blive et andet menneske og lykkeligere? “ „ Hvad vil det sige, at han har ødelagt deres liv for dem? “ „ Det er ham, som da jeg var ung og elskede ham til vanvid — den gang var han ikke lav, i det mindste så seg det ikke — drog mig ned i noget, der vel kan kaldes tøjlesløshed. — — jeg var en temmelig skær ung pige den gang, således har de nu ikke kendt mig, men således var jeg, det er min mand, som har fordærvet mig. Hvad skal jeg nu gøre? “ „ Det ved jeg ikke, | Erik Skram | Erik SkramE | Erik Skram | 736 |
1888_SkramA_Lucie | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,888 | Lucie | female | female | no | 318 | SkramA | Lucie | Skram | Lucie | Roman | null | 1,888 | 229 | n | roman | Schubothe | 3 | KB | null | null | null | null | null | 3 | 231 | 738 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. I professorbyen. La’ mig se lidt da, om den klær mig. » Lucie greb den sorte tylhat med gule blomster, som Nilsen havde lagt fra sig på en stol, og satte den på, idet hun gik hen til spejlet mellem vinduerne. Nilsen var en lang, slunken, halvgammel jomfru med én bred græsk næse i det falmede ansigt og en sort, slidt alpakakjole, ophæftet og krøllet i plissékanterne. Håret var rusket, opsat i bukler og fletninger, og lignede hamp. Munden var lang med en bred, kødfuld underlæbe uden spor af bue og en smal streg til overlæbe. « dikke dikkedik! » råbte Nilsen og kildrede Lucie under hagen. « det skulle være mig som dig, jeg skulle snart få sat igennem, at jeg blev fru Gerner. » Lucie hoppede bort fra spejlet med en kåd latter og la hatten fra sig. « ja, for så meget som han gør for dig, luciebarne’. » Nilsen så sig om i det aflange værelse med bruntbetrukne møbler, hvis lyse træfarve robed, at de var nye, og kastede et langt blik ind i soveværelset, hvortil døren stod åben. « hvergang jeg kommer her, har du fået noget nyt. Den fine chiffoniéren der med messingskildter og nipsting, og ruggestolen her, det havde du ikke sidst jeg var her, og skilderier på væggene. » « det er det nå småt med, da », så Lucie og så flygtigt hen på nogle littografier i mørke, lakerte rammer. « ja, for disse lange væggene! Hvis mig ikke var så forelstet i dig, ville mig blive misundelig, ja, det ville mig! » Nilsen stak, mens hun talte, tungen våd og tyk ud under de forlorne overtænder og la hovedet på skæve. Det lød som snak af et barn, der endnu ikke kan tale rent. « det er rigtig noe å være misundelig på, også », så Lucie og trak de fine øjenbryn op i en spids bue. « han gifter sig med dig, ja så gu! Skal vi vedde? » Nilsen holdt hånden med fremstrakt pegefinger hen i ansigtet på Lucie. « bare du er klog og slu. Skal vi vedde? Men så gir du mig en pen ting, når jeg vinder. » « a du da! » så Lucie og slog hånden bort med et modstræbende smil. « og alle de fine klærene han trakterer dig med », vedblev Nilsen. « gud, hvor de tykke, gule blondene pynter det blå tøjet », hun så beundrende ned over Lucies fikse lærredsdragt. « han er aldeles afsindig forlibt i dig, luciebarne’, akkurat som Olsen og jeg og alle de andre. Ja, Olsen kan du tro, han sidder der så gul og vissen og gnikker på violinen sin. Bare navnet dit bliver nævnt, så sortner han. Ja, så gu! Gu’ nå’ dig, Lucie. » Hun lo skrattende. « det må vel være af samvittighedsnag, det. For du må vito han ikke behandlet mig pent just, og kanske du mener, han var tro mod mig da? » « tro! » råbte Nilsen med et kast af hovedet hen mod Lucie, så den magre, mørke hals blev synlig. « har du nogensinde hørt om et mandfolk, som var tro? Nej, når en har lidt erfaring, så », hun bevægede hænderne som en svømmende hunds forpoter, og så fortalte hun i en rivende fart om sine forlovelseshistorier og friere fra dengang hun var ung skuespillerinde i Bergen, og til nu, hun levede af at sy hatter og modepynt for tivolipersonalet, og havde fribillet til forestillingerne og uhindret adgang til kulisserne. Lucie havde hørt det mindst tyve ganger før. « og når du har giftet dig, så vil jeg også gifte mig », så Nilsen til sidst og klaskede hænderne sammen. Hendes grå kinder blev røde, og øjenlågene blinkede uroligt. « ja så gu’! Jeg vil gifte, 1* gifte mig og blive rig, fin frue, og så vil jeg rejse på bryllupsrejse, Lucie! » hun satte i dansende løb op og ned ad gulvet på de tynde, gamle sko med skæve hæle og hvidslidte snuder og så det samme op igen og op igen. « ha, ha, ha! » lo Lucie og kastede sig ned i den amerikanske kurvestol. « nå har jeg aldrig set noen bære sig slik. » « så skal du få se, hvor jeg skal ta mig op », vedblev Nilsen. « jeg er ingen skønhed, men jeg har en næse. Di har en tragisk profil, Nilsen, så direktøren til mig. Vend siden til publikum, og gør dem stolt i nakken, når de afslår hans tilbud ». Hun kastede hovedet bagover, korsede armene over brystet og deklamerte med profilen til Lucie: « sligt byde 1 mig ej, hr. ridder! Jeg fattig er og født af ringe byrd, men har en adelbåren sjæl som eders, og vel tusenfold så ren. Den replikken fik jeg altid applaus for, bergensk applaus, forstår du, ikke denne valne, østlandske filleklappingen. » hendes matte øjne havde fået et spillende liv; de store, bløde næsevipper åbnede og lukkede sig, og hun bed i sin tykke underlæbe med en smaskende lyd. « er der noen, som har frid til dig da? » Spurgte Lucie. « ja hvad tid er der ikke noen, som frir til en », så Nilsen og lo. « men det er bare ikke den rette. Tænk dig til: Merkur. » « ærend-chrestiansen! » Lucie rettede sig op i stolen med et sæt. « har han frid til dig? Nej, da vel? » « ja, jeg ved ikke, hvad du synes! Han må være gået af med forstanden. Dette er det tredje breve’ han har stukket bort i hånden på mig. Jeg har skjæmtest at fortælle det, ja så gu’! » Nilsen trak et sammenlagt papir uden konvolut op af lommen og rakte Lucie det. « læs det bare, skal du se. » « jeg skal sige dig en ting jeg, Nilsen. End om du tok’en. Så’n en pen, snild, gammel mand. Du skulle se, han blev rigtig orntlig imod dig, og så rent fattig er han nå vist ikke heller. » « Ta ham — jeg! Nej ved du hvad, luciemor, jeg sætter rigtignok mig selv højere end som så. Ja, så gu’. » Nilsen så krænket ud. « ja, herregud når fyren er så gla’ i dig, da. » « og det skal være ens venner det! Ens venner, som en skulle tro havde interesse for en. Men hva’ kan en vente af folk uden dannelse. » hendes stemme dirrede og med rystende hænder satte hun hatten på. « du er da ikke von vel? » Lucie var færdig med læsningen og la brevet fra sig. « jeg mente ikke større med det jeg, for den del. — nej, men kære dig, du er da ikke von vel? » « nej da, jeg er vist ikke von! Jeg er vant med den slags. » Nielsen kastede på sig det sorte, hæklede uldtørklæde, som var hullet efter opløbne masker og slyngede enderne sammen foran på brystet, mens hun nikkede med sin tragiske profil. « når en omgås folk, som ikke forstår en, så kan en ha det så godt. « hun greb sin bomuldsparasol, så kort farvel og skyndte sig afsted. Lucie lo. Det varte nok ikke langt, før hun kom ansættende igen. « goddag luciebarne. Ish a mej, det væmmelige bergenske gneldere hendes. » « tralalalalalalalalalalala », hun danste rejnlændertrin over gulvet ind i soveværelset, og stod stille ved vinduet og så på st. Hanshougen, der ragede op som en fæstning med flag på toppen og skarpe konturer i den klare, blå sommerluft. Så vakkert det var om eftermiddagen, når solen var borte. Og de morsomme duerne derude, som fløj omkring fra slaget til bakken og bort på afsatsen udenfor kjøkkenvinduet, mens hannen var efter dem uafladelig. « tralalalalalalalalalalala » gik det tilbage igen over tærskelen ind i dagligstuen. Hænderne var stemmet om de kraftige hofter, tommelfingrene på den smale midje og den ranke ryg var tilbagekastet, så det faste, højstsiddende bryst kækt stod frem. « tralalalalalalalalalalala » frem og tilbage, frem og tilbage. Og hver gang hun kom forbi det store natbordspejl på toiletbordet, drejede hun det lille hode med det grågule, levende hår opknudet i nakken, for at få et glimt af sine brede, smukke skuldre og for at se, om vel ikke maven var akkurat passelig fremstående. Og så drivende hvid som hun var i huden da, med ringer foran på struben og fin gul rødme i kinderne, som en fersken, så Theodor. Hun var stanset anpusten foran spejlet i dagligstuen og mønstrede sig selv med velbehag. Det hullet i hagen var svært pent. Og så’n liden mund med kirsebærlæber og mundvigerne inde i bløde, små gruber, så Theodor. Og næsen da, kæk og kort og lige. Og store, blanke, leende øjne, som hun myste så morsomt med, så Theodor, — ha, ha, ha, ja, det så han det. Men tænderne og ørene var det nydeligste af alt; derfor havde også Theodor forært hende de fine, små stenene i guldindfatning og stifter til at stikke ind i øreflippen med skruer bag. Ja, hun havde det godt. Nå skulle hun snart se til å få købt sig nye gardiner, for di derre der var snart for svarede. Tætte lenonges med brede, broderte tylborder, ikke noe så’nt noe filleri, som det grisne gaze’ der. Så kunne hun la Synnøve ta de skidne hjem og få dem vasket. Theodor havde ret i det, at det var mere praktisk at ha formiddagskone, som hentede middagsmaden og gjorde hvad som forefaldt. Fast pige ville, vært altfor genert. Hun gik hen til det åbne vindu, la armene sammenfoldet i posten og hang hovedet ud, vendt mod ullevoldsvejen. « nå rører jeg mig ikke af flækken før jeg sér’en. » « øvre Bjerregårdsgade » læste hun på skildtet ligeoverfor. « ish, å disse husene er ens. Undres om gata kommer lige hen forbi gamle Akers kirke når dem får bygget ’en færdig engang. Nej, jammen mener jeg ikke di hjulene rent drukner i søle’ da. » hun drejede hovedet efter en arbejdsvogn, som skumplede afsted på den humpede gade uden brolægning, hvor sølet efter de sidste dages øsregn var en halv alen dybt. Udenfor gjenbohuset, hvor der var lagt gangbrætter, stod to tjenestepiger og tiskede og lo op til Lucies vinduer. « ja værsgo’, glan bare dere, det gør mig ingentingen. » Lucie slog på nakken. « nej nå mener jeg! Uforskammet tøsepak, stå og peke på folk. » Hun lukkede vinduet med et smæld og gik ud i køkkenet, der så godt som ganske savnede det sædvanlige køkkentøj, smurte sig noget smørrebrød, som hun spiste stående og drak vand til. « nej, at han ikke kommer da. » hun var gåt ind igen i dagligstuen og sad nu i gyngestolen og vuggede sagte frem og tilbage. « sitte slik og vente på’en. » det var rigtig stygt af ham, at han blev så længe altid. Og hvis han nu engang blev lej hende og forlod hende, så ville det vel gå, som moren havde spåd, at hun blev det værste som fan’s i verden. ------moren og faren og søskenene, ja. — ossen di nu havde det? Dem fik hun nok ikke se mere, for til kragerø turde hun da aldrig komme, og hun var da vel fri for, at noen af dem kom til Kristiania. Å nej, di havde nok nok med å trælle og slite og stræve for føden, især nu siden faren havde fået den ene foden knust på værftet. Nå havde han mindre dagløn, havde jossa fortalt, den dag hun traf hende. — hvad jossa nå ville her inde? Alle sammen så kom di her ind og blev forfløjne. — Stakkars, gamle knarken, ham havde hun ondt af, men moren kunne det akkurat være det samme med, for hun havde nå altid vært så fæl og slem imod hende. Som dengang hun var kommen fra amerikaturen med fru Thorsen og barna. — ja vist var det skammeli’ at hun var blet slik, men havde moren da fat rå’, så havde hun nok vært nødt til å føde ungen på åbne gaden. A gid! — alt det, hun havde utståt af moren i den tiden! Hun rent kalned bare hun tænkte på det. — og var det hendes skyld, kanske? Kunne hun hjælpe for, at hun var så vakker, at mandfolkene ikke kunne la bli’ hende? Hun havde vært orntlig forlovet og alting. Hvem kunne tænkt, at styrmanden var en så’n skarv. Å gid, å gid! Som den fyren havde besnakket hende og tigget og båret sig, og lokket og tvunget. Jysses bevare en vel, da! Og hun havde ståt imod og sagt nej, endda hun var så gla’ i ham, at hun skjalv, bare hun så ham. Gudskelov at barnet var dødt; så havde hun da ikke det på sig. — — å ja ja! Slik gik det her i verden. Havde han ikke forført og narret hende, så Havde hun nu ikke siddet her. Eller havde hun bare holdt på med den omvendingen sin, da hun hver aften gik på opbyggelse!’ i frimenigheden. Da havde hun haft det godt, men det blev så kedeligt i længden. Da var hun nok heller ikke rømt til Kristiania og var kommet på gale vejer, her også og havde slåt sig sammen med Olsen af tivolimusikken. Uf, å fælt det havde vært, da hun levede med ham. Nej, så havde hun det anderledes nu da, for Theodor var hun gla’ i. Hun elskede ham; ja, det gjorde hun rigtignok. Så mye som hun havde holdt af styrmanden — men det var da ingenting mod det, hun følte for Theodor. Og det var da godt for noe, at hun var kommen til tivoli, for ellers havde vel Theodor ikke vidst om, at hun var til engang. Han var ikke af den sorten, som gik og føjtede på gaden om kvældene. Det holdt han sig for god til. Gifte sig med hende? Ånej, det var nok ikke så vel, skønt han gerne kunne gøre det for den sags skyld. Vakker nok, det var hun jo, og ingen skulle se på hende, at hun ikke var fint født. Det havde da Theodor tit nok fortalt hende. Og hun vidste, fru Thoresen havde sagt til en anden kaptejnsfrue, som var ombord hos dem i quebek: ja, hun, om hun blev den fineste frue, så ville hun vide å greje sig. Og nu, hun havde læst og lært så mye i mellemtiden. Hun var mindst dobbel så god nu. Å jammen kunne han gerne gifte sig med hende. Han var jo så gruelig gla’ i hende, det så han jo, og det var da tydeligt nok. Å, som hun skulle være gla’ i ham og holde af ham og elske ham, hver dag i året og hver time på dagen, og være ham underdanig. — ja, hun skulle være underdanig, hun, ossen han så var, og ossen han så behandlede hende, for hun kunne jo ikke vente for mye heller. Og tro da! Å, så tro, så tro som guld. For en lykkelig salighed det ville blive. Ja, det ville blive salighed det, mere end et menneske kunne tåle og bære, og derfor var det vel bedst, at det ikke hændte. Pytsan, hændte! Sligt hændte nok bare i eventyrer og på komedien, sligt. Ja, nok at en fin, rig mand giftede sig med en simpel kanske, men nok ikke med en, som havde vært så’n før. Havde Theodor endda vært en ung en, men han, som var 36 år og enkemand og alting. Nej, hun fik nok sidde her, hun. Og så ville Theodor rejse væk hver ferie, liksom nu i sommer, da hun havde vært færdig at dø af kedsomhed og længsel, og hun, bare fordi hun ikke vidste, hvor hun skulle gøre af sig selv, var gået ud og havde slåt an med en fyr. Theodor skulle vide, at hun formelig havde måttet slås med ham udenfor gadedøren, fordi hun alligevel ikke ville ha ham op med, da det kom til stykket. Pludselig for hun op, sprang på tå ud i entréen og lyttede et øjeblik, skyndte sig så tilbage, svøbte skjorterne tæt sammen om sig og satte sig på huk bag den amerikanske kurvestol. Straks efter hørtes skridt i entréen, nogen åbnede døren til dagligstuen og lukkede den igen, så gik skridtene ind i soveværelset, hvor de stansed lidt, derefter kom de ind i dagligstuen og en afslebet bergensk, lidt doven herrestemme så: « kom bare frem med dig, Lucie. Jeg ved godt du sidder her etsteds. » Han rev af en fyrstikke og tændte den forgyldte hængelampe. Så sig så om i værelset og bukkede sig ned og keg under bordtæppet. « hun skulle da vel aldrig » — men så fandt han hende. Med en stormende latter rettede Lucie sig op og faldt ham om halsen. « du troede så småt jeg ikke var her! » råbte hun og kyssede ham. « å, herregud, kan jeg nå ikke få lov at le da! » Føjede hun til i en anden tone, da hun så ham rynke øjenbrynene med en mine, som om han ømmede sig. « men ikke skråle slig. Du er alt for sød til at le som en kører. Jeg havde forresten ventet at finde dig i sengen. Det ved du jeg helst vil, når jeg kommer så sent. » Lucie fjernede sig lidt. « ligge der og glane », så hun fortrædelig. « hvorfor kom du ikke før? » « jeg blev opholdt. » han greb efter hendes hånd, men Lucie stak den på ryggen. « opholdt ja, det siger du altid. » « stå nu ikke der og mul, Lucie; det klær dig ikke, du, som er så fortrollende sød, når du smiler. » han tog hende om livet og trak hende til sig. Hun hvilte sit hode på hans skulder, så han kendte hendes bløde hår mod sin hals. « det er det samme med alt sammen, når bare du er her », så hun ømt og sagte. « da er alting så godt, så godt. » Han drejede sit noget spidse hode med det brune, glatte hår, der var kortklippet bag og faldt i en dusk ned i den høje, smale pande med de vigede tindinger, og så ned på hendes ansigt med sine dybtliggende øjne, der altid var halvlukte, undtagen når noget for et øjeblik satte ham i særlig bevægelse. Da åbn ed han dem helt. Lucie løftede hovedet, greb ham med begge hænder om livet, satte maven frem til hjælp og hipsed ham op fra gulvet, idet hun så: « søte dejlige fantetrolle’ mit! Jeg må lette dig og bære dig, rigtig tufse med dig, for jeg er så gla’, så gla’, så gla’ i dig. » Han gispede efter vejret, da han atter fik fodfæste på gulvet, og der bredte sig et leende smil over hans ovale, brunblege ansigt, som var indrammet af et mørkt, på kinderne tætklippet skæg. På hagen var det længere og så tyndt, at huden nedenfor underlæben skinte igennem. « jammen er du tung osså », så Lucie anpusten og rødsprængt, « men jeg fik dig da til at le lel. Tænk å rart det er, at du næsten aldrig ler, Theodor. » « skal man ha set på mage til jente », smålo Theodor og trak de opkrøbne bukser ned over sine lange, slanke ben. « vel er jeg spinkel og smålemmet », han rettede på vesten og uhrkjæden, som også var kommet i ulave, « men alligevel. » « du spinkel! Du er stor og velvoksen, far. » « å ja såmænd », svarede han og mønstrede i spejlet sine noget skrå skuldre. « jeg er ikke så værst. » « men du ligner mephistopheles på teatre’. » Lucies ansigt kom til syne ved siden af hans i spejlet. Hun stod bag ham og strakte sig på tåspidserne for at nå hans skulder med sin hage. « samme højden, og samme snitte’ på ansigte’. » « ærtekrukke! Det er bare øjenbrynene. » « end den da? » Lucie førte pegefingeren ned over hans krogede næse med de faste, små vipper og den bløde tip. « men just derfor er jeg så græsselig gla’ i dig. » hun borede sit ansigt ind under hans skæg. « også den lugten som er ved dig! » « så så, du kildrer mig. Trakterer du ikke med et glas vin i aften? » Lucie løb bort til piedestallen. « men hvad er det for noget griseri, som ligger her, Lucie? » Theodor pegede med et udtryk af væmmelse på bordteppet, hvor der lå noget håruld og en spiralformet hårtot, som øjensynlig havde vært viklet om en flette. « du store alverden », så Lucie og satte en bakke med glas og flaske fra sig på bordet. « det er efter Nilsa. » « har hun vært her i dag igen? » hans altid lave og lidt søvnige stemme fik en grætten lyd. « jeg forstår ikke hvad du vil med det modbydelige fruentimmeret. » « hun gør mig da ikke noe, vet jeg — den stakkars vimsete hurpetufsen » — Lucie greb hårtotterne og puttede dem i ovnen. « husk å snild hun har vært mot mig — ladt mig bo frit hos sig i 14 dager. » « idelig og altid at skulle mindes om den pøl, du har levet i, ish », Theodor vrikkede med halsen som om snippen generte ham, og idet han stak tommelfingrene ned i vestelommerne, gav han sig til at spasere på gulvet. Lucie skjænked vin i glassene. « drik nå da », så hun muntert. « jeg synes sandt for dyden, det kunne være nok med at det er så », vedblev han mere og mere grættent, « om jeg ikke også skal ha den ærgrelse, at du søger tilbage til dine gamle bekendtskaber. Når du nu ved, at det er mig så meget imod. » han stansed og så uvillig og forpint på hende. « ja, du kan altid snakke! » udbrød Lucie vredt. « du har dine venner og forretninger og dameveninder og selskaber og turer og hele byen og alting, men jeg — jeg sitter her som en an’en fange jeg, og har ikke en kat engang til at adsprede mig med så lang som dagen er. — takke til, at noen vil komme og se til så’n en holddame. » « nå—å », han stampede lidt med foden, og begyndte at gå igen. « liksom nu i sommer, da jeg sad her mutterens alene. Da var jeg gla’ til da, at Nilsa kom undertiden. Havde hun ikke vært, så var jeg da rent krepert lel. » Han kneb munden sammen, så de smale, røde læber blev usynlige, og fortrak panden, så rummet mellem de halvlukte, hvide øjenlågene og de sorte opoverbuede øjenbryn blev endnu større end ellers. « for nejmæn om jeg da er mere end et menneske, jeg heller », vedblev Lucie, stadig i en opbragt tone, « endskønt du nok ikke har tanke for det. Og det skal gud vite, at mangengang er jeg så lej af mig, her jeg sitter, at jeg bare ønsker, jeg ikke sat her. » Han svarede ikke, bare gik på gulvet. « og det bliver vel det retteste allikevel, at jeg rejser min vej, ned til København vel, eller over til Amerika. Der har en jo så let for å komme ind i noe, og der kan jeg kanske endda blive skikkelig. » Lucie stod ret op og ned og kneb i bordteppet, mens hun talte. Uden at sige et ord eller at se på hende, gik Theodor med afmålte skridt ud i entréen, tog sin hat og forlod huset. « ja værsgo’, far », nikkede Lucie. « du kommer nok igen, det kender vi da til, sku’ jeg mene. » Hun tændte en cigaret og la sig hen på sofaen. Theodor var fast besluttet på at gå lige hjem, men da han havde nået enden af gaden, drejede han alligevel til højre og gik opover ulle volds ve jen. Et pyntet fruentimmer med store, frække øjne, forpjusket pandehår og sminkede kinder, som grelt stak af mod sommernattens blege lys, kom listende ud af en gadedør. Idet hun skulle passere Theodor, stansed hun og tiltalte ham. « fan’en ivold », så han med sammenbidte tænder og stampede så hårdt i jorden, at fruentimmeret for i vejret og gik fra ham med en skraldende latter og en strøm af grove ord. Han strøg afsted med lange skridt og en grundende mine, og var snart kommen forbi st. Hanshougen. Nej, der var ingen anden råd; det fik blive til det, at han giftede sig med hende. Det var jo så, at han ikke kunne undvære hende. Der havde han rejst bort i sommer for at vænne sig af med hende. Nyttet? Jovist, tusen ganger mere forelsket var han vendt tilbage. Udsætte sig for at miste hende? Bare tanken gjorde ham gal. Men giftede han sig ikke med hende, ville hun sikkert engang gøre alvor af sin trudsel og rejse sin vej, hun med sin ærgjærrige skønhed og briljante hode. Eller en anden kunne få fat på hende og lokke hende fra ham. Hun gik jo på gaden og i teatret undertiden. Han kunne jo ikke rent forbyde det, men slig som han led, når han vidste, hun var her eller der. Denne utryghed var rent til at ødelægges af. Bleven mager, så de? Ja, hvad kunne det være andet, slig som han havde det. Og hvorfor skulle han så ikke heller gifte sig med hende? Så blev han også fri for dette besværlige natterendet; det tog naturligvis også på ham i længden. Han var jo en uafhængig mand i alle deler, havde penger nok og en god stilling, og hans forældre var jo døde derborte i Bergen, og hans søskende bøde jo ikke her. Ja, naturligvis skulle han gifte sig med hende. Han ville ha gjort det forlængesiden, hvis der ikke havde vært det med hendes fortid. Det var og blev dog en forfærdelig klik på en kvinde, skønt det fik nu endda være, men det gjorde så ondt, så ondt. Ja, ondt gjorde det, men herregud, han vidste jo om det. Rub og stub havde hun fortalt ham. Han fik vel sagtens se til at komme over det engang. Det kunne jo ikke være anderledes, og han elskede hende jo tiltrods for det, just akkurat så’n som hun var. På hans første kone havde der ingen klik vært, og han havde aldrig mærket noget til, at han var lykkeligere for det. Han havde holdt af hende, holdt meget af hende og sørget svært, da hun døde på barselseng med det dødfødte barnet, som de havde ventet på i 5 år, og da han havde begravet dem begge to på én dag, havde han tænkt, at han aldrig blev glad mere i verden; men den fryd, Lucies kærtegn gav ham, var noget helt andet. Bare at være i nærheden af hende, at se hendes hånd eller fod, eller når hun lå i sengen og rakte de dejlige nøgne armene op efter ham —, det var til at blive tullet af. Hvor kunne det være, at han så let blev irriteret af hende. Som nu i aften. Herregud, hun havde jo ret, det var jo et indespærret, i grunden et trist liv, hun førte. — å jo, han skjønte det nok — det var, fordi der altid kom noget op imellem dem, som mindede ham om det, han ikke kunne tåle at tænke på. — å, denne fortid, denne forbandede, forbandede fortid! Han var kommen helt op i vestre Aker, før han vendte om og gik nedover igen. Han ville op til Lucie og forsone sig med hende, å som han brændte efter hende nu. Han tog lange skridt, og det bar næsten løbende ned over bakkerne. Godt, at ingen så ham. Sådan havde han det altid, når han var borte fra hende. Hver en blodsdråbe skreg efter hende, især når der havde vært en knude på tråden imellem dem. Han kunne såmænd gerne ha spart sig for at være gået sin vej i aften. Han måtte jo ha vidst, at han ville komme til at rende som et galt menneske for at forkorte adskillelsens minutter. Hans hode brændte, så han et par ganger tog hatten af for at svale sig, og han sukkede som et beklemt menneske sukker. For selv nu, da det glødede i ham af elskov og attrå, kendte han samtidig dette dumpe nag, som altid lå og grov inde i ham, denne sviende bitterhed mod sin kærlighed, dette smertefulde, skinsyge had til dem, som havde haft hende før han, og så endelig fortrydelse over, at han, advokat Theodor Gerner, holdtes fangen i et forhold, som voldte ham pine, og som han vidste, han ikke orkede at bryde. Nu var han gået derop i aften, bestemt på at sige hende, at hun skulle blive hans hustru, men aldrig såsnart så han hende, før han blev usikker og tænkte, det kunne bero til en anden gang. Det var også bare når han var borte fra hende, at det stod for ham som uundgåeligt at gifte sig. Var han hos hende, syntes han det var godt, som det var. Ja, men just altså derfor, han stod stille og la pegefingeren på næsen. Hos hende har du det godt, borte fra hende er du en fredløs mand. Hvad er da så at betænke sig på. Få minutter senere var han ved hendes gadedør, hvortil han altid havde nøglen i lommen. Uh, denne væmmelige indgang med mellemporten altid åben til den skidne gårdsplads, hvor den lange række nummererte klosetdøre stod midt imod og skildrede. Og disse modbydelige trapper, som lugtede af rendesten og petroleum, med de tiistænkte, kirkeagtige vinduer og de grå vægge, som havde huller i kalken, og spindelvæv og støv hængende ned som sørgeflor. Så lej som han var af det alt sammen! Disse døre for hver etage, én på hver side og én midt imod, med sprukne porcelainsplader og svarede visitkort og figurerte ruder i mat glas, og de grønne klokkesnore med fillede posementmagerhåndtag og hullede matter foran dørene. Hurtigt og stilfærdigt lukkede han sig ind i entréen, hang hatten fra sig og åbnede døren til dagligstuen. Gud ved, hvad hun brænder lampe for, så lyst som det er, tænkte han og så sig om efter Lucie. Å, hvor det skulle være godt at få slippe for at komme mere i disse stygge, aflange stuer med de lyserøde vægger og det udstafferte tag, og disse ækle ovnene med etager i. Lucie lå på sofaen med armene foldet over brystet og stirrede ret frem for sig med vidåbne øjne, uden at gi noget som helst tegn til, at hun hørte ham komme. « ja, Lucie », så han kærligt, idet han med foden trak en stol hen til sofaen og satte sig på. « jeg kan nok forstå, det må være ensomt for dig, undertiden, men om du ikke har andet, så er der da altid mig at vente på. » han bøjede sig over hende og kyssede hende. Hun slog sin ene arm om hans nakke, og bed med sine læber om hans mund, så hun kendte hans kys på sine tænder. « å gud som jeg elsker dig, Theodor », hviskedee hun. « ja, du ved det ikke du, endda du er så lej og slem imod mig », hun kneb ham i øreflippen. « hvorfor skal du være det da, styggen? » « du passer forlidet på dig selv, vennen min. Du må jo vide, det er dig, som altid opirrer mig. Men du er mig alligevel det kæreste i verden. Kom nu, jeg vil i seng, så skal jeg betro dig noget. » han rettede sig op med en ilfærdig bevægelse og skjøv bordet til side for at skaffe hende plads. I det samme faldt hans øjne på Nilsens brev, som Lucie havde lagt fra sig øverst i sykurven. « hvad er dette for noget? » han tog brevet og læste: kære, dyrebare frøken og pige! « et kærlighedsbrev, ser du vel. » Lucie var begyndt at knappe sin kjole op og gik ind i soveværelset uden at lukke døren efter sig. « skal vi nå til med Nilsa igen », tænkte hun. Da Theodor havde læst brevet, lod han det falde ned på bordet, tog frem sit fine, rødkantede lommetørklæde og gned fingrene omhyggelig på det. Han blev stående lidt, hensunken i tanker og så ud af sine halvlukte øjne med et mørkt og uroligt blik. « kommer du ikke nå da, Theodor! » han hørte på den knirkende lyd af fjærmadratsen, at Lucie hoppede op i sengen. « det fillebreve’ er da vel ikke noe å falle i staver over, lel. » Gerner strøg sig over ansigtet og gik ind i soveværelset. « hvorfor har du ikke fortalt mig, at du har en frier? » spurgte han og satte sig på stolen foran sengen. « nej, du er alt for komisk, Theodor! Du mener da vel aldrig », hun brast i latter. « det er højst beklageligt, at du ikke har så pas fortrolighed til mig », vedblev Gerner. « det havde jeg dog fortjent af dig. La dem gå her og frie til dig. Hvad er det for en lømmel? » Lucie var holdt op at le. Hendes hjerte slog stærkt, og stemmen lød lidt sammensnørt, da hun svarede: « han går ærener for tivolipersonale’ om ettermiddaen og om formiddaen er han bud i en bank eller noe sånt noe. » « har — du haft — noget — med ham før i tiden? » det lød som om det pinte ham at få ordene frem. « han har aldrig sat fingeren på mig engang. Altid skal du nå tro det, osså. » « når begyndte han med sine erklæringer? » « det er længe siden nå », svarede Lucie i en forlegen tone. « og du har ladt ham blive ved! Du behøvede jo bare at ha sagt et ord til mig. Jeg skulle nok lært ham at holde sine næser fra dig. Hvorfor har du tiet med det? » « jeg ville jo slets ikke vite af ham dengangen. Det skønner du da vel på breve’. » « dengangen, hvad mener du med det? » « en får vel tænke på fremtiden osså, da », så hun klynkende. « hva’ skal der vel blive af mig i verden? » « kunne du virkelig bekvemme dig til at gifte dig med det menneske? » « det ville nå være det fornuftigste da. » Gerner sad ganske stille, med ansigtet vendt mod Lucie, og så i sommernatsskumringen hen på hende. Hun lå på ryg med blottet hals og arme og pillede på overlagnet. « det hænder nok ikke så ofte med slike som jeg, at en retskaffen mand vil gifte sig med en », vedblev Lucie med små ophold indimellem. « og er det da så rart, om jeg tænker som så: du får se til å finde dig i det, for der bliver nok ikke noe and’t for dig i verden, og med tiden så glemmer du vel Theodor, når du stræver svært for det. » • « har du svart på brevet, Lucie? » der var noget i hans tonefald, som bragte hende til at bæve i anelsesfuld forventning, men hun svarede ganske rolig: « nej, ikke ennå ». « så skriv til ham, at du om 14 dage gifter dig med en anden. » Glæden skød som en varm strøm gennem hele hendes legeme, og hun havde nær git et jubelskrig fra sig, men med en hurtig anstrengelse lykkedes det hende at sige ligegyldigt: « hva’ skal jeg sætte ud en så’n løgn for? » « jeg kom herop i aften for at sige dig, at jeg agter at holde bryllup med dig snarest mulig. » « er det sandt, Theodor, er det sandt? » hun rejste sig op, greb ham om hovedet og så på ham med store, forskræmte øjne. « du må ikke drive gjøn med mig, Theodor, det tåler jeg ikke. » « det gør jeg heller ikke. Sagen er alt for alvorlig til det. Jeg har tænkt så meget på det. det får stå til. Så håber jeg, du aldrig gir mig grund til at angre på det. » Hun kastede sig ind til ham med et dæmpet udråb, la sit hode tæt til hans bryst, brød ud i hulkende gråd og så: « jeg dør af glæde, Theodor — —! » Da Gerner hen på morgenstunden stille forlod lejligheden, sad Lucie oprejst i sengen, med strålende øjne, varm og rød i kinderne, og lyttede til hans fodtrin, som tabte sig i trapperne. Over halvgardinet flød morgenlyset ind i værelset, så hver enkel genstand trådte tydelig frem med underlig skarpe konturer. Lucie foldede hænderne, rakte armene op over hodet og pustede ud i et langtrukkent å—å. « Fru Gerner, fru Lucie Gerner », hun sad og hoppede op og ned på den knirkende fjærmadras og klaskede hænderne sammen, « fru Theodor Gerner, fru advokat Gerner, ak a mig, ak a mig, ak a mig! » Endelig la hun sig tilbage i sengen med ansigtet vendt ud mod værelset og hænderne fladt sammenlagt under kinden. « nej, at Nilsas brev skulle ha så lykkeli’e følger, de’ skal jeg aldrig glemme. Fru Gerner, fru Lucie Gerner. » Hun lå og smålo hen til den store blårandede vandkande, som Gerner havde sat fra sig på gulvet ved siden af vaskerservanten, lysvågen og levende som efter en lang og forfriskende nattesøvn. i. Efter bryllupsrejsen. Gud, hvor det er lejt! Ja, for nu kan vi da ikke omgåes ham mere. » det var fru mørk, som talte. Hun stod inde i sin mands, doktor Aksel mørks elegante venteværelse i hat og dolma og en brodert posekurv i hånden. « så, hvorfor ikke det? » mørk rettede sig op fra skrivebordet og la sit store, runde, skaldede hode tilbage på kanten af den polstrede lænestol. « vi kan da ikke be ham uden i herre- selskab, for du vil da vel ikke tvinge mig til at omgåes en slig en? » Fru mørks lyse, vandholdige øjne fik et bistert udtryk. « nu, hun er gift, er hun ikke en slig en, men min ven Theodor Gerners hustru, og er som sådan selvskreven til at komme i vo | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 737 |
1895_SkramA_PaaSctJoergen | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,895 | På Sct Jørgen | female | female | no | 318 | SkramA | Paa Sct Joergen | Skram | På Sct. Jørgen | null | null | 1,895 | 228 | n | roman | Gyldendal | 3 | KB | Fortsættelse af: Professor Hieronimus | null | null | null | null | 4 | 231 | 737 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. Hvor var det underligt at køre afsted som en arrestant — Else drejede uafladeligt hovedet fra højre til venstre og så ud gennem vognens vinduer. Der gik menneskene fri og frank i det dejlige vårsolskin på det plørede martsmåneds føre og tænkte på alt og ingenting. Sporvogne, drosker, arbejdskærrer, alle slags køretøjer for frem og tilbage i den retning, de selv ville. Kun hun blev transporteret didhen, hvor hun ikke ville. Hvor tit havde hun ikke i bladene læst om at den eller den af politiet var bleven puttet i en droske, og kørt til stationen, uden at tænke noget videre over det. Nu var hun i samme kasus. I samme kasus? Nej, det var netop det, hun ikke var. For dem, som politiet tog sig af, gaves der lov og ret: forhør, frikendelse eller domfældelse. Men for hende? — hun tilhørte nu en kaste, som samfundet ikke regnede med. Gennem vognvinduet opfangede hun et glimt af en aldrende, zirlig og proper, men fattig klædt herre, som hun mange gange før havde truffet i denne samme gade. Han brugte altid at gå med ludende hode og hænderne sammenlagt på ryggen. Ret som det var, plejede han at stå stille, at rette nakken, og at se frem for sig med et blik, der intet så. Og så snakte han med læberne, lydløst, og virrede lidt med hovedet. Else havde tit iagttat ham i nogle skridts afstand, og tænkt at han var en ulykkelig, en, som livet havde pint og brudt istykker, men ikke gjort ond. For hans øjne var så milde og døde. Bare ikke Hieronimus nogensinde fik fat på ham! Sådan en særling ville Hieronimus naturligvis straks putte i celle. Og så ville det være forbi med manden for bestandig. For kræfter til at udholde bare de rent fysiske pinsler i det hieronimuske helvede havde stakkeren sikkert ikke. Langt mindre da den afgrundsonde tanke at være berøvet friheden, og at blive holdt indespærret i et galeshus. Sådan en særling — — var Hieronimus ikke selv en særling?----------- Else blev ved at dreje hovedet til siderne for at kunne se gennem vognvinduerne. Hvor færdselen i gaderne forekom hende fjern og fremmed! Som en verden hun så på fra et hinsidigt sted. Herregud — hvorfor traskede og stræved og aste dog disse mennesker sådan? Og hvorfor hyppede de til hestene, og tvang dem til at slide og løbe? En vakker dag ville dog døden slå kloen i dem alle. Eller — hvad der var tusen gange værre: de ville blive taget i nakken og fanget ind af en eller anden Hieronimus. — hun prøvede at tænke på Knut og Tage, men fik det ikke til. En uendelig, uoverskuelig ørken skildte dem fra hende. Det var, som de ikke længer kom hende ved. Hun havde ingen i verden mere. Var kun sig selv. — sig selv og — Hieronimus. For ham førte hun med sig. Han og hans færd besatte hende, var helt og holdent inde i hende, lå som en mare over og indeni og udenpå hende. — Hieronimus og hun. Ingen og intet i verden uden han og hende. — — og dog følte hun hele tiden hjertet klappe pludslig med stærke slag, fordi hun uafladelig, mens hun så gennem vognvinduerne, troede at 1* 4 genkende Knuts skikkelse. Det var begyndt allerede da hun kørte over hospitalets gårdsrum. Knut måtte stå der, for at se hende, og nikke til hende, inden hun førtes til sit nye fængsel. Eller ved den store, sidste port. Eller ude på gaden tæt ved hospitalet. Men overalt havde han ikke vært. Hun sorged ikke over det. Kunne bare ikke forstå det. i. « de skal ikke være bange, » så Else og smilte til den venlige gamle kone, der sad på vognsædet lige overfor, og med vagtsomme øjne holdt hånden på dørgrebet. « jeg pønser ikke på at undvige. » « nej, » så konen og nikkede blidt, uden at ta hånden bort. « det er nu sådan en vane, jeg har. » « har de kørt til « set. Jørgen » med flere kanske? » « ok ja, frue, » konen smilte, så at ansigtets rynker blev myldrende mange. « i 20 år. Min mand er portner ved hospitalet, og så har jeg havt den bestilling. » « i 26 år, » gentog Else. « så kan jeg ikke forstå, at de er ængstelig. De må jo da være vant til at greje dem med de gale. » « å ja, » nikkede konen. « men de har det på forskellig måde. De roligste er de lumskeste, » Hendes bittesmå, sortblinkende øjne så lunt på Else, og om den gamle smale mund lå et underfundigt smil. « nej, man siger jo, at ingen i verden kan være så snedige som de sindssyge, » svarede Else, der næsten ikke kunne bare sig for at le. Konen kneb øjnene sammen og nikkede med det samme underfundige smil, mens hun ugenert stirrede Else ind i ansigtet. Hendes mine så: mig narrer du ikke. « hvor er vi nu? » spurgte Else. « på kongevejen. Der henne ligger den gamle store park, » konen pegede ud gennem det venstre vognvindu. Den gamle store park.------------der havde Else gåt med Knut på klare, varme sommerdage, og de havde siddet deroppe på udsigten, og sét nedover byen. Og hun havde vært så lykkelig ved at gå der, fordi hun gik der med Knut, og fordi den gamle store park et par små steder mindede lidt om hendes hjemland. « har det hændt at de forsøgte på at undvige de, som de kørte med? » spurgte Else. « ok ja. Mange gange. » « men det er vel aldrig lykkedes? » « nej. For det er jo umuligt. Her er jo jeg — ja, før var jeg så rask tilbéns, at selv om de syge løb hurtig. — og så er der jo en flink fyr på bukken, foruden kusken. Og desuden — alle de, en møder, gir sig med på jagten, såsnart de hører, det er en sindssyg. » Ja, tænkte Else. For dem, som har fået etiketten sindssyg klæbet på sig, for dem gives der ingen pardon. « de er altså altid blevet fanget ind igen, de, som ville flygte? » vedblev Else. « netop. På to gange nær. To gange i ‘26 år. Det er ikke mejet. » « hvordan gik det til, at de undkom? Fortæl mig! » « ja, jeg véd skam ikke, frue. De var som sunkne i jorden. Den ene havde gemt sig inde i en rugmark, hørte vi siden, og den anden var sprungen tværs over gærdet og var faret på hovedet i et gadekær. » « de arme mennesker », så Else og knyttede fast fingrene i hverandre, mens hun sukkede dybt. « å ja. Det var nu sindssygens dumhed som drev dem, » bemærkede konen. « så man véd ikke hvad man skal sige til ’et. » Else så bestandig ud gennem vognvinduerne. Der var vidt og bølgeformigt fladt til alle sider. Himlen var blå, solskinnet gyldent, og rundt i horisonten stod en fin, lillahvid tågedis hvorigennem fantastiske konturer af skovbryn her og der kom til syne. « å hvor her er varmt, » Else løste på sin peltskåbe. « har de noget imod at vi åbner lidt? » « inte det ringeste, frue, » konen rejste sig, og trak i remmen, så vinduet halvt gled ned. « tak, » så Else. « nu vil jeg ta frem mit hækletøj og være flittig. Så går tiden tortere. » « hvorlænge varer turen til set. Jørgen? » Spurgte Else, da hun i tavshed havde hæklet en stund. « fem timer omtrent. Men vi skal bede undervejs. » « hvorfor? » « for hestenes skyld. Og også for at fruen skal få en forfriskning. Kaffe og hvedebrød. På en kro midtvejs mellem byen og set. Jørgen. Det skal smage godt at få kaffe, » konen nikkede. Hun sad fremdeles med hånden klemt fast om dørgrebet. Der vil Knut være, tænkte Else, og en skælven krøb igennem hendes legeme. Å bare hun fik dette ene bevis på at han var med i hendes lidelse. At han, tiltrods for at han intet havde foretat sig efter hendes jammersbrev, dog var hos hende i sine tanker og i sin sorg. Hvor kunne en dog overlade et væsen, som var en kært til fremmedes forgodtbefindende uden i det mindste en eneste gang selv at se og høre?-------- nej, han ville stå udenfor kroen, komme hen og lukke vogndøren op, og så — — — tænk hvor nøjsom hun var blevet! At hun kunne føle denne bevægelse ved tanken om at Knut ville være på hendes smertensvej. Ville, om blot se hende, og sige de ord, som tog alt ondt bort. Nøjsom? Nej, det var ikke nøjsomt. Det var livets ét og alt, dette at ha et menneske, som i livets ondt og godt var ét med en selv. Og netop sådan havde Knut jo altid vært. Hun sank hen i mindet om og i betragtningen af de svundne år, og mens hendes fingre flittig hæklede på den brede gardinblonde blev hun vissere og vissere på at Knut ville stå udenfor kroen, som lå midtvejs mellem byen og set. Jørgen, der hvor de skulle bede. — — denne stilfærdig knitrende lyd, der liksom vuggede hende dybere ind i hendes forestillinger og vakte som en vag fornemmelse af et slags hjemlig hygge?-------retted hovedet, som hun havde holdt bøjet over hækletøjet. Der sad konen trykket ind i hjørnet af vognen med et stort, sort strikketøj mellem hænderne. Så var hun altså falden til ro, og frygtede ikke mere for at Else tænkte på at undvige. Else blev så glad over dette bevis på denne erfarne gamle kones tillid, at hun gerne kunne ha kysset hende. « kanske de fryser, » så Else. « vil de ikke ha min skindkrave? Jeg er så alt for varm. » « nej, nej, frue. Jeg sidder så lunt. Ellers tak. » « å jo, » vedblev Else indtrængende. « jeg kan se på dem, at de er bange for trækken, » Else rejste sig, og slog skindkraven om konens skuldre. « vær sød og behold den på, » Bad hun. « fruen er så alt for venlig, » konen rystede smilende hovedet. « ja ja, så siger jeg tak. » « har de børn? » saurgte Else lidt efter. « ok ja, frue, » svarede konen mens hun strikkede og strikkede. « vi har haft så mange, men Vorherre har gemt dem så nær som på to. » « stakkels dem. Hvad har de da ikke gennemgået. » « netop, » så konen. « når det første dør, synes en, at det kan en ikke udholde, men når de så plukkes fra en den ene efter den anden, » Hun la strikketøjet i skødet, og tog frem af en pose en hvid klud, hvormed hun tørrede øjnene og pudsede næsen. « og sådanne dejlige og fremmelige børn, » Konen var atter begyndt at strikke. « Anton, han var lige fyld 7 år — han så til sin fart om aftningen som han døde om natten. Far, så han, jeg tror, det er sandt at vi får vinger når vi dør, for jeg kan mærke, at de er begyndt at vokse ud på mine skuldre. » « vidste de at han skulle dø, da han så det? » « ja. For vi havde jo sét på de andre. Det var lungesot de havde. Han døde så stille som et lys, der pustes ud. Jeg sad i stolen foran sengen og blundede lidt — ja, for jeg havde våget så mange nætter, og ingen er jo mere end et menneske. Så vågner jeg af at høre min mand snorke borte i sengen, og da jeg så skal se til drengen er han kold og død, « atter la konen strikketøjet fra sig, og pudsede sin næse. « vækkede de så ikke deres mand? » « nej, ok nej. Han var jo træt efter dagens slid og slæb, og Anton var jo den syvende, som døde. » Den syvende som døde, tænkte Else. Man vænner sig altså til alt. Også til at se sine børn rives bort af døden. — ja, selv havde hun jo vænnet sig til det hieronimuske helvede, sådan at hun formelig havde følt vemod ved at skulle forlade det. « jeg kan næsten ikke fatte at man nogensinde kommer over det, at se sine børn dø, » Så hun. « det må dog være det værste af alt. » « ja, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal kalde for det værste, » svarede konen og rokkede med hovedet, mens hun flittig strikkede. « hvis nu ens mand holder sig med andre, » hun kneb læberne sammen, og bøjede ansigtet dybere over strikketøjet. « vi fruentimmer slides jo op af stræb og børnefødsler, og mændene — de vil jo immer ha noget at forlyste sig med. Når de så kommer hjem til en træt og mut og gnaven gammel kone, » hun tog atter kluden frem og tørrede næsen. « men der er dog mange mænd, som er glad i sine koner, selv om de er trætte og gamle, » Så Else. « ikke sandt? » « ja tror fruen virkelig det? » konen lod strikketøjet synke og så forskende på Else. « ja. For de har jo så mange gode minder fra før i tiden. Dengang konen var ung og sød og glad. Og det binder en mand, og gør at han ser på konen med ungdommens øjne. » « det høres så kønt hvad fruen siger, » nogle små tårer trillede ned langs konens næse, og det bævede om hendes tynde mund. « men når der nu ingen gode minder er? Når konen altid har vært træt og ussel og gnaven og mistroisk. — å ja, frue, jeg snakker så vidt og bredt, fordi jeg kan mærke, at fruen er et menneske som forstår. » Der gik nogle minutter hvori Else hæklede og konen strikkede. Så så Else: « de er altså kommet til det resultat, at livet er et onde? » « et hvadforslags? » « ja, at livet er så ondt og fælt, at det var bedre ikke at ha vært født? » Konen holdt op at strikke og grundede lidt. « nej, » så hun så, og rystede stille hovedet. « jeg kan slet ikke tænke mig det, at ikke ha vært født. Der har dog vært så mange adspredelser, og om jeg så må sige, oplevelser og glæder her i verden. Og nu min bestilling. Hvem skulle kørt med de sindssyge, hvis jeg ikke havde gjort det? » « de havde dog vel nok fundet en anden, » Så Else. « fundet en anden? — ja, men så havde det jo ikke vært mig. Nu har jeg kørt og kørt i alle disse årene. Ok ja. » « har de ikke lidt frygtelig ved det — jeg mener, haft forfærdelig ondt af dem? » « af hvem? Af de sindssyge. — nej, herregud, det er jo personer, som man ikke sådan kerer sig om. Og så er de så skrækkelig simple. Jeg kan slet ikke fortælle fruen hvad slags ord de tager i sin muud, og hvad slags gebærder de mangen gang gør. » Else blev mere og mere vel til mode ved den venlige gamle kones selskab. Sådan ville hun ikke ha talt, livis hun havde ansét Else for sindssyg. Men naturligvis var hun sig det ikke bevidst. Rent instinktmæssig kom det. « ja det må jo være fælt at se og høre på, » Så Else. « men jeg ville nu ha forfærdelig ondt af dem alligevel. » « å, jeg véd ikke, frue. Den sort skabninger er jo mere som et slags dyr. » Else gav sig atter til at hækle og konen strikkede og strikkede. Om en stund så Else: « men de to børn, de har tilbage, er det gået godt med dem da? » « jeg takker gud for dem, han har gemt, frue, » svarede konen mørk. « så slipper de for jordlivets sorger, mener de? » « netop, » så konen, og så hastig op. « se nu min søn, han har giftet sig med et dårligt fruentimmer, som har draget ham ned så dybt, så dybt i ulykke og fordærvelse, og har bragt sorg og skam over os alle sammen. » « men kanske han alligevel er lykkelig med hende? » « lykkelig! Å nej, gud hjælpe os, » konen tog atter fat på strikketøjet. « der er ikke andet end som slagsmål og ballader med dem uafladelig. Hun render med sine gamle kærester, og der sidder han. » « men det véd han da vel ikke om? » « jo såmænd gør han så! Men hvad kan det hjælpe, når et fruentimmer først har bedåret et mandfolk? Hvergang vi nævner det, farer han op aldeles balstyrig. Men så undertiden kommer han og græder til mig, og når jeg så siger et ord til hendes bedste, for om jeg så må sige, at indsmigre mig hos ham, så kalder han hende med de værste navne og siger, om jeg vil gøre mig så simpel at tale godt for sådan en. » « ja menneskene er underlige, » så Else. « netop, » udbrød konen og så på Else med et blik fuldt af samtykkende forundring. « ja er de ikke underlige, » vedblev hun tankefuld. « det eneste, en har at trøste sig til, det er at graven snart skal gemme os alle, » det sidste kom med bævende stemme. « ja, der er noget forsonende i tanken på døden, » bemærkede Else. « netop! Og tænk, så bange som vi fra begyndelsen af er for den. Men efterhvert som man lever, bliver man blidere stemt imod den. Især når man har set så mange gå bort. Og så er det jo dette, at ikke alene en selv og de, som lever med en, skal dø, men alle de, som kommer bagefter også. » « tror de på et liv efter dette? » spurgte Else. « ih gud ja, det gør jeg rigtignok! For det lærer en jo fra barnsben af., men fatte det kan jeg ikke. » « ville de gerne leve efter, de var død? » « å nej såmænd. For min dél kunne det være nok med det som er. Men man er jo ikke et respekterligt menneske, hvis om en ikke tror på de dele. Og så herregud — skade kan det jo ikke. — — Else så ud på markerne hvor der her og der lå klatter af sne. Solen var gemt åf tågedisen, som var stegen højere på himlen, og tonen over landskabet var bleven råkold og vinterlig. « nu synes jeg, det er køligt », så Else. « netop! Ih gud nej, hvor fruen dog er fornuftig. Jeg sad lige nu og tænkte på det samme. Så lukker vi vinduet. Forresten er vi der straks. Iii. Else rullede hækletøjet sammen og puttede det ned i sin arbejdstaske. Så lænede hun sig tilbage i vognen og lukkede øjnene. Når de nu stansed ved kroen, og vogndøren blev lukket op, og Knut pludselig stod foran hende? Ville Knut straks mærke, at hun ikke var sindssyg? Forstå i et eneste glimt, at det var en oprørende uret at spærre hende inde i et nyt galehus? — — nej, det ville han sikkert ikke. Han havde jo blindt og fast troet på Hieronimus. Så kunne vel ikke det blotte syn af hende og et par minutters samtale omstøde hans klippefaste tro. Der var jo noget, som kaldtes for de gales lyse øjeblikke. Men så ville det være bedre at han ikke var der. Å ja, ja, tusen gange bedre! Hun var jo desuden så forstenet og forbitret over hans adfærd mod hende siden den dag han forlod hende ved indgangen til sjette afdeling, 2 at hun ikke ville kunne bekvemme sig til noget som helst forsøg på at forandre hans bestemmelse. Hun ville formodentlig komme til at sige det samme som til Hieronimus dengang i cellen: lad mig bare fare. Jo mere, jo bedre. Å gud nej. Bare han dog ikke var deri vognen holdt. Konen rejste sig, - og la hånden på Elses skulder: « her er det. » Else rettede sig op. I det samme blev vogndøren åbnet. Else for sammen med et ryk. Gudskelov, det var portøren, som stod udenfor, og ikke Knut. Konen steg først ud; så rakte hun hånden til Else, der øjeblikket efter stod på landevejen, og så sig sky om til alle sider. Ingen Knut. Intet at se andet end de bølgeformig flade marker, med skimt af skovbryn gennem tågedisen, som nu var grå og fugtig. Nogle bondegårde og bygninger.her og der, og til højre tæt ved, et lavt, langt hus, over hvis indgangsdør der med store hvide bogstaver stod skrevet: « gjæstgiversted ». Ligeoverfor var der et skur med påskriften: « rejsestald ». Else pustede ud i lettElse over at Knut ikke var der, for i næste nu at føle skuffelsen som et sugende nag i brystet. Men inde i kroen ville han sidde. Der ville han komme hende i møde, ta hende ved hånden, og be om at få tale alene med hende. Atter igen følte hun den forrige skælvende bevægelse krybe igennem sig, og atter igen sneg angsten for at se ham sig over hende. Kusken og portøren begyndte at spænde hestene fra, og konen tog Else ved armen, og førte hende op ad kroens lave stentrappe ind i en råkold stue, der havde en skænk med mange flasker på den ene langvæg og nogle småborde og stole på den anden. Foran de to små vindusfag stod ligeledes borde og stole. På væggene var der opklæbet annoncer og plakater med storstavede avertissementer, og kolorerede tuborgflasker. Bag skænken stod et døsigt fruentimmer i sort strikkevest med korslagte arme over den fremstående mave. Der lugtede af petroleum, brændevin og stenkulsos, og gulvet var strøet med sand. Altså heller ikke der nogen Knut. Konen fik Else tilsæde ved et af bordene. Så bestilte hun to kopper kaffe med wienerbrød. « kan jeg ikke heller få et stykke smørrebrød, bad Else. « jeg liker ikke wienerbrød. » « ja, jeg véd ikke frue. Reglementet lyder på wienerbrød. Men forresten, det kan vel gøre det samme. » straks efter bragtes det forlangte af det døsige fruentimmer. Else betragtede konen, der begærlig, og i lange drag drak den glohede kaffe af den tykke blårandede kop. Selv måtte hun længe puste på kaffen inden hun kunne gi sig i lag med den. Døren fra gangen gik stille op og et underligt par kom ind: et fruentimmer med et grønblegt, udmagret ansigt, holdende under armen en grågusten mand i fillede klær og stride hårtjafser strittende rundt om det med tyndt, kort skæg bevokste ansigt. Fruentimmeret havde revnede mandfolkestøvler, kort blårudet bomuldsskjørt, sort vadmelstrøje, og om hovedet et uldent tørklæde, der ganske skjulte håret. Mandens ene bén var fra ankelen til knæet surret ind i en skidden bandage, og han haltede stærkt, mens han, støttet til fruentimmeret og med en kæp i den ene hånd stavrede hen til et af bordene, hvor fruentimmeret hjalp ham tilsæde. Else kég hen på dem. De sad begge to stive og stille og så ret frem for sig. Det døsige fruentimmer bag skænken gik hen til dem med en bajer og et snapseglas i den ene hånd, og i den anden en brændevinsflaske hvoraf hun fyldte snapseglasset. Manden greb med stive fingre i sin lasede vestelomme, og tog op nogle kobbermønter, som han rakte værtinden. Så drak han snapsen, og satte derpå bajeren til munden, og tømte den på én gang. Derefter tog han op af bukselommen en liden snadde og en æske fyrstikker. Han stak langfingeren i snadden, så lidt på den, og tændte den. En hæslig stank af brændt træ fyldte straks efter rummet. Så greb han kæppen, som han havde stillet ind mellem sine knæ, og fruentimmeret, der hele tiden havde siddet ret op og ned og stirrede med et tomt blik, rejste sig øjeblikkelig, tog ham under armen og hjalp ham op fra stolen. Og uden at mæle et ord stavrede de så ud af skænkestuen. Else rejste sig, og så gennem vinduet efter dem. Der gik de hen ad landevejen, konen med det udmagrede grønblege ansigt, trækkende med sig den lasede, haltende mand. « hvad var det for slags mennesker? » spurgte Else konen, der øjeblikkelig var kommen hen, og havde stillet sig ved siden af hende. « nogle vejfarende, som skal til byen. Formodentlig for at søge arbejde. » « men hvorfor fik konen ingenting? Hvorfor drak han det alt sammen selv? » « å ja frue. Manden er jo den vigtigste. » « men den stakkels kone! Hun var jo segnefærdig af træthed og sult. » « netop! Men sådan er det nu engang her i verden. » « hvor kunne de vide at det var snaps og bajer, han ville ha? » vendte Else sig til værtinden, der havde indtat sin forrige plads bag skænken. « hvad skulle han ellers ville ha haft, » Svarte konen trevent. I det samme lød der et hyl. En smal dør i tværvæggen bag skænken gik op, og en 4 års gammel gut kom løbende ind: « mor, han sla’r mine kyllinger! » Det døsige fruentimmer tog gutten i armen og føjsed ham med et spark af sit knæ hen imod døren. Men så blev gutten grebet af et voldsomt hosteanfald med hule hikkende lyde. Han krogede sig sammen og faldt næsegrus mod gulvet, mens han blev ved med at hoste og at hive efter vejret. « han har jo krampe, » så Else forskrækket til det døsige fruentimmer, der stod rolig og uanfægtet. « å, det er kun denne fjollede kighoste, » Fruentimmeret lettede liksom modstræbende gutten op fra gulvet og bar ham ud. « var det ikke muligt at jeg kunne få komme ind et sted, og gøre en smule toilette? » spurgte Else mens hun tørrede sine fingre i papirservietten. « jo værsgod,. » konen åbnede en dør, der førte ind til et lidet rum med et par senge, og et, med hvid sjirting behængt vaskebord. Derinde stod en dør påklem med udsigt til en uryddig gårdsplads, i hvis ene hjørne der var en åben låge ud til de brune, vide marker. Konen skjelte til den åbne dør, mens hun trippede Else i hælene og bestandig stod tæt op ad hende. Hun holdt de nervøst’skjælvende hænder lidt opløftet, som gjaldt det at være rede til at slå kloen i noget. « nu er de igen bange, » så Else, mens hun dyppede sine fingre i vaskeskålen. « å nej, frue. Men en kan jo aldrig vide. Og nu er mine bén så stive og gamle. Før i tiden sprang jeg så let, som jeg véd ikke hvad. Den måtte være tidlig oppe, som skulle rende fra mig, » hun smilte og smårysted hovedet. « de skal ikke ha mistro til mig, » så Else. « det er ganske unødvendigt. » « netop frue. Men en har jo sin bestilling. Og det er ikke rart, hvis der hænder noget. » Iv. De sad atter i vognen, som rullede afsted. Konen strikkede, og Else hæklede. Nå ja, så ville Knut være på set. Jørgen. Det var også bedre. For der i kroen i de uhyggelige omgivelser--------. Skønt på set. Jørgen fik han vel ikke lov til at se hende. Kroen havde dog vært som et slags neutralt terrain. « hvorfor skal fruen egentlig til set. Jørgen? » Spurgte konen pludselig, og så op fra strikketøjet. « ja, sig mig det, » svarede Else og smilte sygt. « men har da fruen ikke sin mand ilive? » « jo. Men Hieronimus er også ilive. » « netop, » så konen, og lo stille. « og det er en streng herre. » « ja, han har ikke vært god at komme ud for. De må tænke dem til, han ved ikke gnist af besked om mig, har kun ganske brutalt besluttet » — Else stansed pludselig, og så til sig selv: hvad kan det nytte at tale om det til hende, og så tilføjede hun med et suk: « det er en mærkelig mand. » « netop. De er forskellige frue. Den, vi havde før Hieronimus var nu så mild igen. Han slap dem ud, bare slap dem ud, når de da ikke var aldeles flyvende gale. Og jeg har ikke hørt, at der kom noget slemmere ud af det. Nej såmænd. » « forresten må fruen ikke være så bedrøvet, » Vedblev konen lidt efter. « det går nok godt, skal fruen se. » « det går nok godt, » tænkte Else. Ja, hun var jo sluppen levende fra Hieronimus. Men det var et mirakel, og mirakler skete der ikke hver dag. Hvis nu overlægen på set. Jørgen varsom Hieronimus — der gik en frysning gennem hende, og hun følte sit ansigt stivne. Reservelægen på sjette afdeling havde rigtignok sagt at overlægen var så « elskværdig ». Men hvilke rygter var der ikke gået om hieronimus’ elskværdighed og indsigt? « nu skal jeg naturligvis puttes i celle igen, » Så hun med skælvende stemme, og rakte uvilkårlig sine hænder ud mod konen. « ok nej, fruen kommer ikke i celle, » konen trykkede ivrig Elses hænder. « vær vis på det. Vær vis på det. » « men hvordan kan de vide det? Else bøjede hodet, og gråd over konens hænder. « hvordan jeg kan vide det? Hvad skulle det være godt for at putte en, som fruen i celle? Nej, vær de blot rolig. » « ja men hos Hieronimus, — da jeg gik derned, ante jeg ikke, at jeg skulle i celle, eller at jeg skulle være mellem gale. » « ja hos Hieronimus — der er det nu så sin egen sag. » « er overlægen på set. Jørgen da ikke ligedan? » « ok nej nej frue! Han er så jævn og gemenlig, og så rar og god.' han skal nok ikke overfuse nogen, eller gøre sig mystisk eller stor på det. Aldrig, ikke putter han fruen i nogen celle! » konen frigjorde sine hænder og strøg kærtegnende ned over Elses arme. Else tørrede sit ansigt, og tog atter fat på hækletøjet. « åa ja, ja. Bare hun ikke kom i celle, så fik det endda gå an. Ikke for det — hun frygtede ikke mere for at miste sin forstand, selv om hun også kom i celle. Hun var jo vant til det, og skulle nok vide at holde stand. Men hun gruede så mindelig for alle de rædsler og lidelser, hun der skulle se på og være med til. Og selv om forstanden holdt ud, så ville sjælen lide skade, ubodelig skade. Denne fortærende vrede, hun følte over den behandling, hun vederfores. Hvordan ville hun vel blive til sidst? Hendes indre ville være hærjet, lagt i grus og aske som efter en ildebrand. « der er den gamle domkirke, » så konen og pegede ud gennem vinduet til højre. « så er vi der vel snart, » så Else dumpt; hun flyttede sig sagte i sædet og så ikke på den gamle domkirke. « ja. Om ti minutter. » De kørte gennem en bakket og kroget gyde med små, uregelmæssige huse på begge sider. Så kom de ud på en landevej. Else så gennem vognvinduet, et stykke borte, et helt kompleks af lyse, vidtstrakte bygninger, hvoraf de fjerneste lå højere oppe, som på terrasser. « er det set. Jørgen? » spurgte hun. « ja. Det er set. Jørgen, frue. » Det var som en flom bruste op inde i Elses bryst og ville trænge sig frem og ud over hendes læber med et meningsløst skrig. Hun béd tænderne sammen og slog hænderne for ansigtet. Skulle det være gørligt at hoppe ud af vognen? Fly fra denne voldshandling? Hvis hun nu kunne være så snedig som de sindssyge var? Hun tittede gennem de sprigende fingre over på konen, der rolig viklede garn om det sammenrullede strikketøj. Hvis hun nu fort rev vogndøren op, hoppede ud og sprang som en gal, og la sig plat ned i en grøft — det dirrede og krøb gennem hendes legeme, men hun rørte sig ikke. Å disse kvaler hun nu igen skulle gennemgå, med nye læger, nye sygeplejersker og nye gale. — skulle gå der imellem dem som et overgit og udleveret menneske, som en, delingen havde, ingen andre end sig selv og Hieronimus. « nej, nej, nej, det var ikke til at udholde! Hellere døden end dette. Hun tog hænderne fra ansigtet, og rettede sig med et ryk. « ja, kære frue, nu er vi der straks, » konen la liksom tyssende hånden på Elses arm. Else så på hende med et blik fuldt af smerte og forundring. Så roligt og hverdagsligt hun tog dette, at et medmenneske, som intet havde forbrudt, skulle mod sin vilje sættes i fængsel, holdes under lås og lukke, og det til og med på et sted, hvor kun gale havde tilhuse. Else blev ved at se på konen, og mens hun så, sank alt til ro indeni hende. Sådan var livet og menneskene. Livet gik sin gang uden at ænse hvor mange søndertrampede og blødende menneskesjæle, det lod bag sig. Og menneskene så ligegyldig til. Hver havde nok med sit. Bøje sig for det uundgåelige. Bøje sig og takke til at det ikke var endda værre. Hvis hun nu sprang ud af vognen, så ville der ikke være nogen rugmark til at gemme sig i, og ikke noget gadekær til at plumpe ned i, og så ville den gamle, venlige kone fange hende ind igen, og tænke, at nu havde hun fat et nyt bevis på, hvorledes de gale kunne forstille sig. Nej, der var intet at gøre. Bøje sig. Ydmigt dukke nakken. Men at være fældet af en fyr, som Hieronimus! Det var dog for sølle i nu var de på en langstrakt, jevnt skrånende bakke. Der var unge, nøgne træer, med stort mellemrum på begge sider, og på toppen af bakken et langt, lavt, hvidt lysende murgjærde med en høj åben indkjørselsport i midten. Bagenfor en anseelig toetages bygning med tårn og sidefløje, og bagenfor denne igen, højere oppe og ved siderne mange store forskelligartede bygninger, omgit af haver og åbne rum. Og rundt omkring stort landskab med skov og bakker. Det var som en hél liden verden for sig selv. Pludselig rykkede Else sig hurtig tilbage i vognen. « var det nogen, fruen kendte? » spurgte, konen, som på landevejen havde sét en herreskikkelse nysgerrig kige til vognvinduet. « ja, en slægtning af min mand, som er funktionær på set. Jørgen. » « det skal såmænd fruen ikke bryde sig en smule om. Alleslags mennesker så kommer de her en skønne dag. I dag mig, i morgen dig. » Else bare rokkede med hovedet. Det var, som sad der en prop i hendes hals. « snart bliver fruen fri og frank igen. Tro de mig. » V. De kørte ind gennem en stor portal, og det blev liksom tusmørkt udenfor vinduerne. I det samme holdt vognen. « så », så konen. « nu er vi der. » Vogndøren blev åbnet og Else og konen steg ud, og gik op ad nogle trappetrin. Straks efter stod de i et aflangt, etfags venteværelse, hvor der ingen var. « hvad skal jeg her? » spurgte Else. « nu kommer overlægen straks. » « Else gik langsomt frem og tilbage på gulvet. Sikkert var Knut her, men foreløbig holdt han sig skjult. — bare dog overlægen kom! Men nu stod han vel og aftalte med Knut. « fruen skulle sætte sig, » bemærkede konen, som havde taget plads ved bordet foran vinduet. « det ser bedre ud. » « jeg kan ikke, » svarede Else. Med ét stod hun stille og smilte til konen mens hun så: « jeg må da forsøge at té mig lidt som en gal. Synes de, jeg skulle gi mig til at skære ansigter? Eller skulle jeg ha det med at svare « ah bæ » til alt, hvad han siger? » Konen rystede hovedet med en lydløs latter, der bragte hendes skuldre til at dirre og hendes øjne til ganske at forsvinde. Så blev døren bag fort åbnet. Else vendte sig hastig, og imod hende kom en høj, bredskuldret, kraftig bygget herre i fortiårene med rank, lidt tilbagekastet holdning. Han rakte Else hånden til goddag, og så med et smil, der strøg som et pust af ro og fortrøstning over hende: « jeg véd, at de er kommen her under protest. » « er de overlægen? » spurgte Else, mens hun betragtede hans store, brunlige ansigt med den mørke mustache og de snare øjne, hvis ejendommelige, skarpt undersøgende blik liksom tog hende fangen, og holdt hende fast. « ja. Jeg har det uheld. Men begynd nu ikke med at være alt for vred. » « ikke på dem, » svarede Else. overlægen nikkede og lo, en kort sympatetisk latter, med et smil, som lyste op om de mørke øjne, og gjorde hans mine i høj grad indtagende. « og det finder de vel ikke underligt, » vedblev Else, « når de véd, at jeg altså er kommen her imod min vilje, og efter min mening uden rimelig grund. Fejler jeg vel noget på forstanden? » Hun vendte sig til konen, der sad og smilte og nikkede, og så meget intresseret ud. « ikke det fjerneste! Men det finder overlægen nok ud af, som jeg før så til fruen. » « der er frøken Schrader, forstanderinden på kurhuset, » overlægen vendte sig mod en indtrædende, høj smal dame med blankt, brunt hår, der var skildt midt efter hovedet og strøget glat ned langs tindingerne. Øjnene var mørke og kloge, og hendes person gjorde et stærkt indtryk af zirlighed og ordenssans. Frk. Schrader hilste på Else uden at smile, og tog hende i øjesyn med et skarpt, klart blik. « følg så med, sk | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 738 |
1895_SkramA_ProfessorHieronimus | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,895 | Professor Hieronimus | female | female | no | 318 | SkramA | Professor Hieronimus | Skram | Professor Hieronimus | null | null | 1,895 | 294 | n | roman | Gyldendal | 3.75 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 306 | 742 | Canon | 1 | 1 | 1 | I -å gud nej — hun fik det ikke til-------------------hun fik det ikke til! Det var aften i atelieret med stærkt lampelys. Fru Else kant stod fortvivlet foran staffeliet med det gråt i gråt bemalte lærred. Nu havde hun holdt på nat og dag i over et år, slidt sjælen ud af kroppen på sig, for at få frem, hvad hun havde på hjerte. Men jo længer det led, jo værre det blev. Denne skikkelse der i hjørnet, som skulle være livsangstens symbol — ha, ha! En stakkels tomsing af en fyr med påklistrede, sorte vinger — en maskeradefigur. Å gud, gud, hvad skulle, hvad skulle hun gøre! Hun, som dog engang havde kunnet noget, som havde vakt denne dejlige forbitrelse hos de « pene » i publikum. Men nu havde det sagt stop. Pludselig stop. — ja, hun kunne jo gi sig til at male og ni ale, søde, yndige billeder med smilende landskaber og flitterstasfigurer. Men det kunne hun altså ikke. Bare hun kunne lægge malingen ganske på hylden, aldrig mere røre ved en pensel. Tænk for en fred, der da ville sænke sig over hende. Leve sit liv optat af disse, hver dag tilbagekommende småpligter, hvis opfyldelse skabte tilfredshed for hende selv og velvære for hendes kære. Bli kvit denne utålelige byrde, der altid ved dag og ved nat lå over hende som en mare. Og havde hun endda bare haft dette ene, kunne hun git sig ganske hen til sit arbejde, og i alle andre forhold ladt fem være lige. Men når ikke alt i huset med barnet og maden og stellet og pigerne gik, som det skulle, led hun forfærdeligt, og anklagede sig selv som den, der var forsømmelig og efterladende. Nej, der skulle kæmpekræfter til for at gøre fyldest på så mange områder. Paulus havde evindelig ret, da han forbød kvinder at optræde offentlig. Gifte kvinder skulle han ha sagt — skønt nej — de, som ikke var gift, kunne jo blive det. Å for en jammer. Skulle se på dette forfærdelige smøreri, der sved hendes sjæl som ildsluer. Ha klart og levende i sig, hvordan det skulle være, og så — — denne kamp mellem det, hun ville male, og det, hun malte, skabte et sammensurium af elende, der grov sig ind i hendes hjerne, filtrede sig om alt, hvad hun hørte og oplevede, lammede hendes energi og knækkede hendes vilje. Gjorde hende dertil så urimelig og vanskelig at omgås. Hendes stakkels mand — så oprevet og fortvilet som hun var — ja fortvilet indtil døden, fordi hun måtte, måtte få sit arbejde færdigt, og så sin uformuenhed frygteligere og sikrere for hver dag, som gik. Hun satte sig på en puf, foroverbøjet med albuerne på knæene og ansigtet skjult i hænderne, og mens hun rokkede frem og tilbage, gråd hun med en dæmpet, jamrende hulken, der af og til afbrødes af en heftig hoste. Hvad kunne det også nytte, om hun kom bort en tid, hvorom hun af og til havde talt med sin mand. Hun tog jo sit indre med sig, sin kval og kvide over det ufuldførte arbejde, sin længsel efter mand og barn, den dejlige lille gut, som hun ikke kunne undvære en dag, uden at føle et nagende savn. Og så havde hun heller ikke råd til at rejse, ikke råd til nogen verdens ting, nu, hun så længe intet havde fået færdigt og intet havde solgt. Hun følte en rykning gennem baghodet, og rettede sig op med et sæt. Så strøg hun hånden varsomt fra nakken opover, og kneb øjnene sammen. Ja, det var jo ikke så underligt, så søvnløs, som hun havde vært nu snart i et år. Hele sommeren da hun lå dernede i schweits med barnet, havde hun ikke sovet ordentlig en eneste nat. Ofte ikke fået blund i sine øjne fra hun la sig om kvælden, og til hun stod op om morgenen, fordi den lille, som hun for pigens upålideligheds skyld måtte ha hos sig, lå urolig og væltede sig i den lille jernseng, der hver gang gav en knagende lyd. Så havde hun ligget og læst den hele, lange nat ved lampelys, og om morgenen, når gutten var badet og påklædt, og gik ud med barnepigen, havde hun lagt sig igen, og forsøgt at sove lidt, men var som oftest blevet forhindret af dagens travle lyde. Og så dette forgræmmende slid med det store billede, som hun naturligvis havde ført med sig, og som hun aldrig fik videre og ikke kunne få videre. Altid hang hun over det, fordi det uafladelig sugede hende til sig, og fordi den sjælslidelse, hendes frugtesløse stræv voldte, blev endda større, når hun flygtede fra arbejdet. og søvnløsheden var blevet ved, hele vinteren hjemme. Hun var ligesom kommen i vane med ikke at sove, hun, som netop altid havde trængt så megen søvn. Uden nattesøvn kunne ingen klare sig i længden. Selv det stærkeste menneske måtte bukke under. Derfor var hun nu, som hun var. Å gud, disse rykninger, der ligesom kløvede hovedet i to dele, så hun undertiden havde trang til at surre bånd fast omkring det. Og ingen forandring, ingen udvej til at undslippe. Leve livet naglet fast til den marterpæl, hendes arbejde mere og mere var blevet hende. Hun tørrede ansigtet og blev siddende ubevægelig, mens blikket stivnede i kummer. Så kom hostebygerne igen, lange, anstrengende, så at øjnene fyldtes med vand. Sligt et vrag, hun var blevet. Og hun kunne ha mod til at optræde som dommer og anklager lige overfor andre. Kirsten, som hun havde sagt op, fordi hun stjal, og gjort ulykkelig for livstid, for nu var hun begyndt at drikke for at døve sorgen. Hendes hjerteskærende gråd, da hun fik at vide, at det var kommet op —. Hun hørte den i ørene og så pigens hvide, opspilte ansigt. Og ingen plads havde hun fået. Hvad skulle der blive af hende? Hun ville naturligvis gå til grunde, og det var hendes skyld. Å den arme, arme Kirsten — jeg bér dig om tilgivelse, om tilgivelse — — ja, hvor hun vendte sig hen, og hvad hun end tænkte på, var det alt sammen ondt og tungt. Gutten, som hun ikke kunne få til at spise nok, og som lå der om aftenen time efter time uden at ville sove. Andre folks børn både sov og spiste, men hun bar sig naturligvis forkert ad med ham. Sådan i et og alt. Der var intet lyspunkt — intet, intet. Og det ville stadig blive værre og værre. Hun fik jo aldrig tid til at genvinde sine kræfter, hun, som havde denne nervøse hoste, der især om natten var aldeles desperat, og trættede hende ud, så hun knapt orkede at stå op om morgenen. Hjernen fik aldrig hvile. Altid var den i boblende kog om de samme og samme grublerier. — at dø var det eneste tiloversblevne. Nedlægge kampen. Forsvinde fra et liv, der kun var lidelsesfuldt, og som hun gjorde lidelsesfuldt også for andre. Det var umoralsk at blive ved med at leve, når man intetsomhelst duede til, når man vidste med sig selv, at man kun var til byrde og plage for dem, man 'så gerne ville yde det meste og bedste, og endydermere vidste, at det aldrig blev anderledes. Det var dog underligt, hvor længe et menneske, selv det ulykkeligste og mest forpinte, kunne vakle og betænke sig, når det gjaldt om at kaste byrderne fra sig ved at udslette sig selv fra de levendes tal. Dybt rodfæstet måtte den være, denne gru for at glide ind i tilintetgørelsens evige mørke, siden hun endda blev ved med at slæbe sig over dagen, gennem natten — over dagen gennem natten. — nå ja, men denne sidste udvej løb jo ikke fra en. Hun rejste sig hastig, gik hen til staffeliet og begyndte at male med optrukne bryn og tæt sammenknebne læber. Ret som det var, måtte hun holde inde for at hoste. Det gjorde ondt for brystet og værkede i skulderbladene, og knæene var så matte. Men hun ænsede det alt sammen ikke — bare blev ved. Med ét opklaredes hendes mine, øjnene fik et udtryk af levende glæde, og hele ansigtet strålte. Nu fik hun det til — endelig —• endelig! Hun la paletten fra sig, trådte et skridt tilbage og betragtede billedet. Pludselig for hun sammen. Var det ikke gutten? — hun lyttede et øjeblik og skyndte sig så gennem spisestuen ind i barneværelset, hvor der brændte natlampe. Der lå barnepigen og snorkede med åben mund, og i den lille seng på den anden væg sad gutten oprejst med fægtende arme. « søde lille Tage min, » Else bøjede sig over ham og fik ham i en fart kysset lysvågen. « hvad er det, gutten min? Skal jeg synge for dig? » « ja, den om pusekatten, mamma. » Else la gutten ned på puden og dækkede ham til. Så sang hun på en slæbende melodi; pussekatten ligger under ovnen og klager al sin nød. Den har så ondt i hode’ sit, den tror, det bliver sin død. « død, hvad er det for noget, mamma? » « det er så’n som bedstepappa er. » « skal man så ikke mere komme i seng om aftenen og drikke kakao om morgenen, mamma? » « nej, for så er man død. » « de, som er død, har det godt. De har mamma. » « nu må du ikke snakke mere, men skynde dig at sove. Husk, det er midt på natten. » « hvad er natten for noget, mamma? » glæder eder alle småmusene, for nu er pusekatten død, nu kan i gå i spiskamere’ og spise smørrebrød. » « tog de ost på, mamma? » « nej. Men nu snakker du jo igen. » Døren fra spisestuen gik op, og en høj, bredskuldret mand med mørkt, skaldet hode kom ind. « Pappa! » råbte gutten, og sad med et sæt oprejst i sengen. « Tage er sulten. To stykker smørrebrød med leverpostej, og et med steg og et med ost! » Kant gik hen til sengen, bøjede sig over barnet og så dæggende: « så du er sulten, pus? » « gå nu du ind og læg dig, » vendte han sig bønlig til Else. « at du nu sidder her igen. — og gutten, som du ikke gir fred til at sove. » « at du vil sige så’nt, Knut. — jeg, som er så fortvilet, når barnet ikke sover. » Tage havde stående oprejst i sengen slåt armene om farens hals. « jeg vil ind i spisestuen med dig, » så han indsmigrende. « ikke gør det, » bad Else. « kanske det er ligegodt at trætte ham ud. Så sover han desto bedre bagefter. » kant svøbte teppet om gutten, tog ham på armen og gik ind med ham i spisestuen. Der satte han sig ved bordet med barnet på skødet, og gav ham mad. Else fulgte efter, og satte sig ligeledes ved bordet. Tage kom i ypperligt humør. Han trak kant i skægget, mens han småsnakkede ustanselig og af og til béd i et stykke smørrebrød, som han derpå puttede faren i munden. Så havde han fået frigjort fra teppet den ene fod og holdt den pludselig op i ansigtet på kant, der var ligeså henrykt som barnet. Else smilte bekymret, og rystede hovedet. « du ser jo, at han ingenting spiser, » så hun. Men straks greb så Tage et stykke smørrebrød, og forsikrede, at han var meget, meget sulten, og at han ville spise det alt sammen. « kan du ikke gå ind og lægge dig, Else? » Bad kant igen. « du véd ikke, hvordan du sér ud. » « gå ind og lægge mig — hvad skulle det være godt for? Sove gør jeg jo ikke alligevel. Og især nu, da du sidder der med gutten! » « hvorfor græder mamma? » « jo, for mamma er syg. Stakkels lille mamma. » Else gik tilbage til atelieret, og tog atter fat på at male, mens hun hvert øjeblik trådte lidt tilbage og stirrede på billedet med uroligt spørgende blik. Gud véd, tænkte hun tvilende, det er vist alligevel ikke blevet bedre. Hun var også så træt, at hun rystede på hænderne. Og så denne hoste. Men hun måtte holde på. Måtte. I morgen, når hun stod op, var hun jo endda trættere, og hele dagen ville det være op i det samme. — Knut også, som ikke kom ind igen! — nu sad han der og ventede på, at barnet skulle falde i søvn i stedet for ganske rolig at gå sin vej, eller da ialtfald nøje sig med at vække barnepigen! Knut talte om hende — de alt for mange hensyn, hun tog til barnet, men han var sandelig ikke bedre selv, snarere værre. —-------------å, dette træk ved munden, dette forfærdelige, opsætsige træk ved munden-----------! Hun skyggede med hånden for øjnene og så på, hvad hun havde malt. Nu havde hun da fået det til en ren mumiemaske. — med penslen og paletten i hænderne trippede hun sagte jamrende op og ned. Så malte hun igen, mens hovedet blev glødende hedt, og sveden sprang frem på hendes pande. — « nej men Else da, » Knut var kommen ind. Han så forfærdet på hende og gik hen og ville ta penselen ud af hendes hånd. « jeg er jo nødt til at nytte de få øjeblikke, jeg synes, jeg kan arbejde, enten det så er nat eller dag » — hun vristede sit håndled frit fra hans fingre. « sover Tage? » « ja. » Knut gik et par ganger langsomt op og ned med sænket hode. Så standsede han bagved Else, der stadig malte. Han rettede nakken og syntes at ville sige noget, men opgav det og gik atter op og ned. « klokken er halvto, Else. Du véd jo, at denne natteiver altid kommer, når du er som dårligst. Hold dog op for himlens skyld. Jeg bér dig, Else. » « gå du bare ind og læg dig, og lad mig skøtte mig selv. Jeg er forresten slet ikke syg. Det er meget værre med Tage, som ikke hverken spiser eller sover. Vil du ikke tale alvorligt med Tvede om det? » « vær nu god, Else, » Knut tog med mild vold paletten fra hende. « du ødelægger dig, og du ødelægger også mig, » han talte lavt, og om de optrukne øjenbryn lå der et udtryk af dyb bekymring. « kom nu, » vedblev han, da Else stirrede åndsfraværende uden at svare. « du må se til at få sove lidt, — jeg skal gi dig et pulver. » « å, hvad nytter pulvere, » mumied Else. « ikke om du så gav mig 100. Vil du ikke tale alvorligt med Tvede om barnet? » Knut vendte sig bort og begyndte atter at gå på gulvet. Else gentog sit spørsmål. « barnet fejler jo ingenting, » så Knut forpint. « du vil altså ikke tale til ham? » « jo, jeg skal nok. Slå dig bare tiltåls. » « imorgentidlig straks? » « ja. Vil du så lægge dig? » Else gik bort og satte sig på chaiselonguen. Knut så lidt på hende. Så satte han sig også et stykke borte. Med ét stod Else og malte igen. Knut rejste sig og forlod stuen. Han fik prøve at gå ind til sig selv og lægge sig. Det var uudholdeligt at se hende stå der og slide sig op. Efter en halv times forløb kom han listende ind igen i slåbrok og tøfler. Else stod fremdeles og malte. « uf, hvor du skræmte mig, » udbrød hun og vendte sig om med et pludseligt sæt. « vil du da gøre mig rent fortvilet ved at gå oppe om nætterne og la det være mig, der hindrer dig i at få ro? » Knut virrede hjælpeløst med hovedet. « se lidt på, hvad jeg har malet i aften, » så så Else, « og sig, hvad du synes. » « ikke nu. Jeg må være frisk og klar for at kunne se, og jeg er dødtræt. » « når jeg nu bér dig så indstændigt. Jeg skal straks gå til ro bagefter. » « det er jo netop det, du ikke gør, » sukkede Knut. Så gik han hen og betragtede billedet med mysende øjne. Else stod spændt og ventede. « ja, jeg véd ikke, Else. Jeg siger dig jo, at jeg ikke kan se på denne tid af natten. Det er vist godt det, du nu har malet. » « vist — tror du ikke, jeg kender dig? Du skulle meget heller sige din mening. Å gud, å gud, så er og bliver det da forgæves », hun gråd og gik hensigtsløst om i atelieret. Knut fulgte efter og talte og bad, men hun hørte ikke på ham. « nu skal jeg forresten gå til ro, » så hun omsider, og tørrede sit ansigt. « nu har jeg intet arbejde mere. Hvor det dog var godt, at du så, hvad du syntes. Tak for det » — hun tog op fra en bordskuffe en liden flaske. « hvad vil du med den? » spurgte Knut, som havde iagttat hende opmærksomt. « ingenting. Lad mig bare være. » « nej Else! Giv mig øjeblikkelig flasken. Jeg véd, hvad du pønser på. » Else så stift på ham. Han stod rolig med hånden fremrakt og et blik, der syntes overfyldt af sorg, og samtidig var så træt og modløst. En underlig mand den Knut. Han havde jo den samme opfatning af tilladeligheden i det at ta livet af sig som hun. De havde tit snakket om det. Og dengang da hans unge slægtning holdt på uhjælpeligt at gå tilgrunde, og hun engang havde sagt, hun var bange for, det endte med, at han skød sig, havde Knut rolig svaret: « det ville ikke være det værste. » men når det kom til stykket, som nu med hende, optrådte han som en almindelig politibetjent. Det havde han også gjort engang før, da hun for nogle år siden havde syntes, at der ikke var andet tilbage end at dø. Var det fordi han holdt så meget af hende? Ja, han holdt af hende, men altså ikke nok til at ville unde hende døden. Så havde han heller ikke mod til at forholde sig som passiv tilskuer, når det gjaldt dette sidste, sidste skridt. « der må gribes til foranstaltninger, » stod han nu og tænkte. « jeg kan ikke være rolig et sekund på dagen. » Ja, hvis foranstaltningerne kunne nytte noget, hvis hun igen kunne blive som i gamle dage, kunne sove, arbejde, få noget færdigt — være glad. — men det troede ikke Knut, og ikke hun heller. Nej, nej, nej! Hun kunne se det på ham, at han ikke troede det. Men da var det rent ud lumpent af ham, at han ikke lukkede øjne og øren og lod hende fare, som hun ville. « det er usselt af dig, » så hun. « giv mig flasken, » svarede Knut og så ubøjelig ud. « men hvorfor? Ville du nu ikke tænke i dit inderste indre, når det først var sket: « jaja, det var tungt, at det skulle ende sådan, men dog det eneste og bedste? » « nej, » så Knut. Else for sammen ved det « nej ». Der var i hans tonefald og mine så megen smerte og kærlighed og urokkelig forvisning. Skulle det være muligt, at han ikke syntes, det var bedst, hun døde? Det var, som om en hård klump inde i brystet begyndte at smelte. « så skal jeg heller ikke gøre det, » så hun sagte. « men du må vise mig den tillid at ikke ta flasken fra mig. » « det kan jeg ikke. Husk på disse mange nætter, jeg har gået her og ligefrem kæmpet med dig om dit liv. Hvad véd jeg, og hvad véd du, hvad der stikker dig i næste nu? » « men nu må du tro mig, » brast det lidenskabeligt ud af Else. « jeg kan ikke holde ud, at du ikke tror mig! » hun kastede sig plat ned på gulvet, og gråd og hulkede højlydt. « jaja Else. I guds navn, så tror jeg dig. » Else rejste sig op og blev rolig. Flasken la hun tilbage i skuffen, som hun låste. « vil du så gå til ro, Else? » Else ville svare, men så begyndte hosten igen. Det var, som hun skulle slides istykker. « du må ikke se så bedrøvet ud, Knut. » « jeg synes ikke, der er synderlig anledning til andet, » mumlede Knut og strøg sig over panden. « nej, din stakker. » Langt om længe lykkedes det Knut at få hende til at lægge sig. Hun klædte sig af med en skræmt mine, og så sig hvert øjeblik ængstelig lyttende om. Knut gav hende et pulver og gik ind til sig selv. Men næppe havde Else lagt sig til, før hun atter blev overfaldt af hosten. Hun sad oprejst i sengen, og det lød til sidst som hikkende, hivende krampe. Der kom disse stampende hovslag op over trapperne ind gennem entrédøren, som sprang op af sig selv. Hurtig, taktfast gik det. Soveværelsesdøren gled op, og ind suste langsomt dette tog af brune, skønne hester, som Else ofte havde sét i den senere tid. Hestenes hoder og overkroppe var stive og livløse, og i stedet for øjne var der store sorte huller, men de fine spinkle bén løftede og strakte sig og førte toget afsted, ind i spisestuen og atelieret, ud gennem entréen og ind igen i soveværelset, taktfast, gjengangerlig uforstyrreligt. Om igen og om igen. Og Else sad i sengen hostende og stirrende, og undrede sig, men var ikke bange. Så pludselig stod Knut der, og hestetoget var som sunket i jorden. « du får ta dine opiumsdråber, » så han. « dette er værre end det værste. » Men Else ville ikke. Hun havde taget den foregående nat, og hun turde ikke gøre for meget af det. ' « så du ikke hestene? » spurgte Else.... « stuen var fuld af dem da du kom. Det er da også sørgeligt, at du hverken kan se eller høre. » « gå du bare, » vedblev Else, da Knut ikke svarte. « jeg er så vant til at ligge slig. » « ja, jeg må, » svarede Knut. « jeg falder sammen af træthed, og i morgen har jeg meget at gøre. » « men det løfte, jeg gav dig, om ikke at bruge flasken, gælder kun for i nat, » råbte Else efter ham. « så meget du véd det. » Som en søvngænger famlede Knut ind i sit værelse og la sig. Han svøbte tepperne tæt om sig, vendte sig imod væggen, og faldt straks hen i en slummer, gennem hvilken lyden af Elses hoste lå som et tryk over hans bryst. Med ét for han forskrækket i vejret, sprang ud af sengen og åbnede døren til entréen. Der stod Else og iførte sig sin lange kåbe. « hvad er det nu igen? » spurgte Knut hårdt og greb hende om skuldrene. « jeg kan ikke få fred, » jamrede Else. « jeg tænker uafladelig på Kirsten, som vi har jaget. Nu vil jeg hen til hendes mor og spørge efter hende. » « nu, på denne tid? » « det er jo midt på. dagen. » « ikke tale om det. Øjeblikkelig i seng med dig. » Else vedblev: « jeg hører stadig det ord i mit øre: du onde tjener, al gælden eftergav jeg dig, fordi du bad mig. Burde det så ikke også dig at — » Knut tog tøjet af hende, og fik hende omsider til atter at lægge sig. Og så faldt hun endelig i søvn. Il klokken 10 den næste morgen var Knut hos huslægen og vennen, dr. Tvede. « nu må du sige, hvad der skal gøres, » så Knut. De havde snakket en stund frem og tilbage om Elses tilstand. Dr. Tvede svarede ikke straks, bare så på Knut med sine milde, dybtliggende filosoføjne. « der er foreløbig kun ét at gøre », sagde han så., « vi må skaffe hende ro. Hun må hjemmefra og på et hospital. Andre steder er der ikke den ro, hun skal ha ». « en eller anden privat klinik? » spurgte Knut tøvende. « tror du, din kone vil finde sig i at bo sammen med en bunke hysteriske fruentimmer? » « å nej — naturligvis — » « vi har jo professor Hieronimus. Han er den bedste, og for ham har hun respekt. Hun har læst en af hans afhandlinger og flere gange talt til mig om ham. » « hun skulle altså indlægges på hospitalet under ham? » « ja. Når han har skaffet hende ro og haft hende der en 8—10 dage, siger han dig, hvad der skal gøres. Jeg indsér ikke, at der er noget andet at råde dig til. Jeg skal skrive en seddel, gå med den til Hieronimus på hospitalet. Du træffer ham nu. Tal med ham, og tal så med din kone. Hun må naturligvis selv ville. » Knut stak sedlen til sig og gik. Der var dog et håb i dette. Iii. Kants sad ved frokosten. « jeg spiser nu ikke, mamma, » forsikrede Tage, der sad lige overfor Else med en stor spisesmække om halsen, og stak til spejlægget og det småtskårne kød på sin tallerken. « jeg gør det nu ikke alligevel. Jeg gør ikke. » « når du ikke vil spise, så kan du gå fra bordet, » så Knut med en bevægelse, som om han vågnede op. Han trykkede på bordklokken, og barnepigen kom ind og fik ordre til at gå tur med Tage. « jeg har talt med Tvede i dag, » så så Knut. « har du noget imod at lægge dig ind på hospitalet hos professor Hieronimus? » « har Tvede virkelig fundet på det af sig selv? » spurgte Else, og der kom et næsten fjendtligt udtryk i hendes øjne. « ja, han har. Nu gælder det bare, at du vil? » » Jo, jeg vil gerne, » svarede Else, mens hendes øjne langsomt fyldtes med tårer. « jeg må med magt rives bort fra mit billede, ellers kan det gå galt. For jeg er jo altså ikke normal. » « bli dernede nogle dage, » fortsatte Knut. « en halvanden ugestid i det højeste. Det ville du vel sagtens kunne finde dig i? » « jeg kan finde mig i alt, bare jeg får fred og ro. Lidt puslearbejde kunne jeg vel sagtens ta med. Skitserne til « børnenes julebog » f. eks? » « naturligvis. Så får vi høre hans mening, om du bør ta til Schweitz en tur, eller lægge dig på landet lidt. » « det skal blive godt at få tale med en mand som Hieronimus. Forklare ham, hvordan jeg har det i ét og alt. Du må gå ned til ham endnu i dag. » « jeg har alt vært der. » Else blev lidt blegere i kinderne. « hvad så han? » « han havde ikke tid, men bad mig komme igen klokken tre og ta dig med. Han gjorde et udmærket indtryk, rolig og betænksom. Forresten lignede han en lægprædikant i sin luvslidte overfrakke. Men det var vel hospitalsdragten. Vær så parat præcis halv tre. » Else gik ind i atelieret og så på sit store billede. Galt og umuligt var og blev det —. Hun krympede sig sammen under den fortærende smerte over egen hjælpeløshed, der stadig fyldte hendes indre, og som hver gang hun stod foran billedet ganske tog magten fra hende. —- intetsigende, uden liv, meningsløst. Det var, som om en stor klam hånd greb om hendes hjerte, så hun kun med møje kunne trække vejret. Om hun forsøgte endnu engang, nu i sidste øjeblik, da hun havde opgit alt og skulle flygte fra det —. Tænk, om det kunne lykkes! Hun syntes, hun havde læst eller hørt om lignende tilfælde. Fik hun bare noget af det til, udtrykket i øjnene f. eks.? Hun ville få håb og mod og nye kræfter. Ilfærdig begyndte hun at male, men det varte ikke længe, så kastede hun paletten og vendte sig bort. Sådan gik det jo altid. Hvor mange gange havde hun ikke i vanvittig trang til at vælte sorgen fra sig og fatte nyt håb tænkt, at netop nu var øjeblikket, da ånden ville komme over hende, men altid havde hendes anstrengelser vært forgæves. — nej, hun måtte bort, bort fra alt sammen, fra arbejdet, fra mindet om arme Kirsten, fra synet af Tages vantrivsel. Det skulle rigtig blive godt at komme ned til Hieronimus. ja — fik hun nu bare slippe for at tænke på billedet, at hun ikke kom til at sidde dernede og male og male, og se foran sig, hvordan det skulle være, og brænde efter at begynde på nyt. Men hun ville gøre alt for at skyve tankerne fra sig, sove sig helbred og kræfter til under freden og stilheden dernede. Otte—ti nætters søvn ville gøre underværker. Hun løftede blindrammen med det store lærred ned fra staffeliet og stillede det op mod væggen, med bagsiden ud. Så gik hun ind i barneværelset og efterså Tages tøj. En bluse, hun havde i arbejde, manglede knapper og snore. Den gjorde hun færdig, samlede i en bunke, linned og strømper, som skulle repareres af barnepigen, og la alting pent tilrette, hvorpå hun satte sig ved bordet med det tunge hode hvilende i hænderne. Øjnene føltes svidende stive af den lange søvnløshed, det snurrede i panden, og hun kendte en pludselig svimmelhed. Uvilkårlig greb hun efter støtte. Mat og dødsens søvnig lod hun armene falde ned på bordet og ansigtet på de sammenlagte hænder. — — ----------der var underlige lyde omkring hende, tunge sukke og en ensformig sutren, blandet med rassel af visne blade. Hun ville løfte hovedet for at se, hvad det var, men kunne ikke få det op, alt det, hun stred og sled. Endelig lykkedes det. Hvad er dette, tænkte hun. Der var så stort omkring hende, og så højt til loftet, og lyset var grålig blegt, som af fjernt og diset måneskin. Og der langs væggene stod senger i rækker med hvide lagen og nedstukne tepper, under hvilke der lå mennesker, som var stift udstrakte, og som jamrede sig. Alt imellem lettede de hoderne og bad med hjerteskærende stemmer om, at de stramme tæpper skulle løses, men ingen svarte. Ved siden af den høje, smale dør midt imod stod en skikkelse med bundne hænder i lang hvid lysende kittel og fastholdtes til væggen af et tykt, mørkt reb, der var surret om livet. Øjnene var opspilet, uden pupiller, med store fremstående hvider, og ud af munden hang en lang begfarvet tunge. Else ville rejse sig, men det var hende umuligt at røre et lem. Stiv af rædsel stirrede hun på døren. I et par springvilde hun kunne nå den. Men hvis den nu var låset, og der ingen nøgle sad i —. Ja, den var låset, og uden nøgle, hun så det tydeligt. Da følte hun sit legeme blive til en lam masse, og hun begyndte at glide ned af stolen, men i det samme åbnedes døren lydløst, og 4 mænd kom stille ind, bærende mellem sig en lang lys kiste med et bueformet halvtag oppe ved hodegjærdet. Halvtagets åbning fortil dækkedes af en glasrude, og gennem denne så Else et menneskehode, der lå på skæve med et indfaldent udslukt ansigt, hvis farve syntes blysort mod kistepudens hvide betræk. I samme øjeblik vidste hun, at det var Knut, og at han var død. Kæmpende for at få lyd udstødte hun et skrig, lod sig falde næsegrus mod gulvet og vågnede. Hun for op fra stolen, midt frem i stuen, hvor hun blev stående og så sig om med forvildede blikke. Døren fra spisestuen blev stilfærdigt åbnet, og hendes mand stak hovedet ind. Ude af sig selv, med oprakte arme, højt hulkende styrtede Else imod ham, rev døren helt op og kastede sig om hans hals. Knut havde møje med at få hende beroliget. Han ville, hun skulle lægge sig på chaiselonguen i atelieret — der var endnu 5 kvarter, til de skulle gå, men Else klyngede sig skælvende til ham og tryglede ham om ikke at forlade hende et eneste øjeblik. Omsider fik han hende til ro på chaiselonguen, hvor hun blev liggende med vidåbne øjne og stirrede og stirrede på drømmens syn, mens hun om sig følte som en verden af rædsel og elendighed. Tit havde hun tænkt, at hun var det mest forpinte menneske på jorden. Nu dukkede det op i hendes forestilling, at der for menneskenes børn gaves lidelser og pinsler af anden og grufuldere art end hendes. Ved hver mindste lyd for hun sammen, og rakte ræd hånden ud efter Knut, som sad med en.bog i en lænestol tæt ved. Iv. Da de var ved hospitalet, manglede klokken et helt kvarter på tre, hvorfor de drev op og ned i en sidegade, begge to nervøse og spændte, og uden at tale noget videre. « hvad er klokken nu? » spurgte Else. « der er kun gået 7 minutter. » « er det muligt! » De gik videre, og tavsheden blev kun afbrudt, hvergang Else gentog sit spørsmål om klokken. Knut svarede stadig det samme, at der kun var gået nogle få minutter. « aldrig har jeg vidst, at et kvartér var så langt, « udbrød Else. « men tror du ikke, at uhret dit står? » Knut rystede hovedet, og Else gav sig til at tælle indvendig. Hvergang hun kom til 60, skulle der være gået et minut, og så begyndte hun forfra. « nu véd jeg da, at klokken er tre, » så hun med ét og stansed. Der var endnu 4 minutter tilbage, men nu kunne de begynde at gå ind, mente Knut. De kom gennem hospitalsporten og passérte en del store gruslagte gårdsrum med indhegnede anlæg, hvor bedene var sorte og muldede, og træerne brune og vinternøgne. Da de havde nået det inderste gårdsrum, pegede Knut på et mindre toetages stenhus, der lå lidt borte fra de andre lange bygninger, og så: « der er det. » Else tilkastede Knut et blik, der spurgte, om han ikke syntes, hun var modig, og gik rask op ad den lille trappe ind i gangen, hvor der på døren til højre stod skrevet et bibelsprog, som Else omhyggelig studerte. « skal vi banke på? » Knut bankede på, og da ingen svarede, åbnede han døren og lod Else gå foran sig ind. Det var et aflangt skummelt rum, med bart gulv, gule bænker langs væggene og en stor spyttebakke fremme på gulvet. I værelset befandt sig to mandspersoner, en bonde, som sad foroverbøjet, med hænderne nede mellem knæene og hovedet dybt ludende, og en yngre fyr, der linned en håndtværker eller skolelærer med et o gulsmusket, sygeligt ansigt og en mængde uklippet, vissentørt hår. Knut og Else satte sig på bænken lige overfor håndtværkeren, der syntes fordybet i en avis, som han holdt udfoldet mellem hænderne. Lidt efter gløtted han sky op fra bladet, og da han mødte Elses blik, der betragtede ham, smilte han halvt forlegen, halvt hoverende, som ville han sige: de forstår da vel, at det ikke er for min egen skyld, jeg sidder her. Der var stille i værelset. De eneste lyde var de dybe sukke fra den ludende bonde, hver gang han spyttede, hvad han lidt gjorde, og skønt han hverken forandrede stilling eller løftede hovedet, traf han dog altid midt i spyttebakken, som stod mindst en alen borte fra ham. Døren fra gangen gik op, og en lang mand med hjemmegjort værkensfrakke, smalt tætklippet hode og uldskjerf om halsen trådte ind. Else fik hjertebanken og så spørgende på Knut, men forstod straks, at det ikke var Hieronimus. Manden blev et øjeblik stående og så sig om, så gik han på tæerne langsomt hen i værelsets fjerneste hjørne og satte sig med ryggen tæt op mod krogen. Der gik endnu nogle minutter. Håndtværkeren læste i bladet, bonden sukkede og spyttede, og manden i krogen sad stiv og stille som en støtte. Da hørtes fra trappetrinene udenfor lette, løbende skridt, som fortsattes inde i gangen. Døren blev hurtig åbnet, og ind kom en vims og spinkel herreskikkelse med et koldt, blegt ansigt uden skæg og glatkjæmmet hår. Han gik tværs over gulvet uden at se til højre eller venstre, og gjorde i forbifarten tegn til den ludende bonde, der havde rettet ryggen og nu stod op og fulgte den vimse herre ind i sideværelset. « nej, er det sådan, han sér ud », hviskedee Else. « men jeg syntes ikke, hans klær var luvslidte ». Knut smilte og hviskedee tilbage: « ikke disse ». Lidt efter kom bonden ud igen fra sideværelset, og på dørtærskelen stod Hieronimus. Han så et øjeblik skarpt på Else, vinkede så næsten umærkelig med hovedet til Knut, der rejste sig og gik ind til ham. Hvem var det dog, hieronimus’ blik mindede Else om? Hun grundede over det, og så kom frem for hendes indre øje et menneske, der var bedrøvet og talte indtrængende, og lidt efter et hvidt slips under en spids hage og noget vandkæmmet hår, og så endelig en prækestol. — en prækestol? —• •— ja, nu havde hun det! — den unge teolog, hun havde truffet for mange år siden i onkelens præstegård, og som havde præket en gang onkel John var forkølet. Ja, ham var det — dette fromme fanatiske menneske, hvis øjne havde et udtryk, som om han gik og sørgede over verdens synd, og ikke alene sørgede, men tillige var fuld af nidkærhed og vrede på Vorherres vegne. Hun havde ofte talt | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 739 |
1890_SkramA_SGMyreHellemyrsfolket | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,890 | S.g. myre Hellemyrsfolket | female | female | no | 318 | SkramA | Sgmyre Hellemyrsfolket | Skram | S. G. Myre. Hellemyrsfolket | Roman | null | 1,890 | 423 | n | roman | Schubothe | 5.5 | KB | null | null | null | null | null | 5 | 423 | 744 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. Sivert havde travelt om dagene. Han var nemlig ansat som løbergut om formiddagen og som husdreng om eftermiddagen, begge dele hos købmand Munthe, der ejede stue1 på tyskebryggen og bøde på øvregaden i et hvidt, toetages træhus. Oprindelig var Sivert blevet antat udelukkende som ærendsvend og håndtlanger for stuepersonalet, men da han altid fik så megen tid tilovers, var Munthe begyndt med at sende ham op på øvregaden om eftermiddagen, for at han skulle høre, om de havde brug for ham i køkkenet. Snart var det så blevet fast regel, at han kom der hver dag, og han klarede så godt for sig, både her og der, at han på begge steder stod særdeles vel anskreven.. Især på øvregaden, hvor han efterhånden blev sat til at udrette de mest forskelligartede ting. På spørsmål, om han kunne påta sig dette eller hint, svarede han nemlig aldrig nej, men gik 1 Stuer kaldes i Bergen handelsbygningerne på tyskebryggen fra hanseaternes tid. ufortrøden i gang, og bestandig slap han tilfredsstillende fra det. Foruden at kløve veden og holde gårdspladsen og vedboden i orden, banke fisken om torsdagen og hente bispevandet1 til ærterne om onsdagen, pudsede han alt messing og kobbertøjet og fik det blankere, end det nogensinde før havde vært, ja han vaskede endog vinduer, og gjorde det bedre og hurtigere end pigerne. Og så børstede han klær og skotøj, bankede møbler og gulvtepper, pillede bønner og ærter, gik alle husets ærender, og besørgede lugningen i køkkenhaven. Pigerne kaldte ham tusendkunstneren og var rent opråd, når han en dag blev opholdt på stuen længere end ellers. Og selv madamen lod til at finde ham så uundværlig, at Munthe ofte måtte spørge om, hvordan de havde båret sig ad før i tiden, da der ingen Sivert Jensen var at ta til. Sivert tænkte tit på, at nu kom det vel med, at han havde faret tilsjøs; for uden det ville han aldrig være bleven så praktisk og selvhjulpen. Så havde han da altså noget igen for det. Men gudskelov, at han var sluppen fra det. Ligge ude og slide på søen, hvor en ikke var sikker på livet sit nogen eneste, hverken dag eller time, var det værste som var til. Aldrig var han nu falden på det heller, hvis det ikke havde vært for at komme bort fra de fordrukne bedsteforældrene sine, især farmoren. Rigtignok bøde de ude i 1 det for sin blødhed bekendte vand fra en gadebrønd på den såkaldte bispegården i Bergen. hellemyren, men han havde jo aldrig vært tryg for dem, slig som de lå og rekte til byen både landvejen og søvejen, især hun. Men det fik være det samme; han ville ikke tilsjøs igen, ikke for aldrig det, skønt det med bedsteforældrene var op i det samme. Hun gik og dinglede fuld i gaderne, nu som før med spektakler og opløb, og ungerne råbte « småfylla » efter hende, akkurat som det havde vært, fra han var liden gut. Og hun kom vist at holde på længe endnu. Farfaren så svært affældig ud, men på hende var der ikke gran af forskel at opdage. Det blev vel han, som døde først, skulle en se; han var jo den, som drak mindst og gjorde mindst fortræd, og det gik jo altid slig. Uf ja, skam og lejelse var det, men der fandtes jo ingen råd for det. Og selv om han ikke havde fået den skrækken i blodet efter forliset med « to venner », ville han ikke ha byttet med søen igen. Dengang havde han lovt sig selv, at rak han først hjem til gamle Bergen og fik kende fast grund under fødderne sine, skulle ingen verdelig magt kunne drive ham ud igen. Han havde lovt sig det dyrt og helligt, skjøndt han vidste, at faren ville gøre vanskeligheder og slænge ham i næsen, at siden han havde trumfet sig frem, dengang han fik det på sig at ville tilsjøs, skulle han værsgo’ blive ved. Men så var det så heldigt, at hyrerne sank så voldsomt netop i de dager, så han fik det at skylde på. for at han havde fået vandskræk, kunne han naturligvis ikke være bekendt af at tilstå. Og så havde moren hjulpet til med sit snak om guds fingerpeg og tegn og sånt noget, og påståt, at når Vorherre havde frelst ham fra undergang, da barken gik til bøttens i franskebugten, så var det, fordi han skulle blive på landjorden. Og nu angrede vist ikke faren på, at han havde git sig; nu så han jo, hvor godt han var kommen sig ivej. På den måden kunne han blive både gesel og mere, kontorist på bryggen kanske, eller få stue selv — ingen kunne vide, han var jo bare 18 år endda, nej 19 måtte det vel være. Han var født i 1837, og nu skrev de jo 1856. Jo, dét blev 19. Ja, Sivert var glad og likte sig godt. Der var så’n afveksling i dette, at han liksom havde to bestillinger. Han kunne formelig gå og glæ’ sig til eftermiddagen, da han skulle op til det pene, velforsynte huset, hvor de havde alleslags remedier til det, som skulle gøres, hvert til sit rette brug, og hvor alt var overflødigt og af bedste sort. Når han kom ind i vedboden, hvor langveden lå opstablet til højre og den sagede til venstre, med det store rum i midten, hvor han havde huggeblokken stående, følte han sig næsten som medejer i al denne dejlige, knusktørre birkeveden, ialtfald var det hans fortjeneste, at der altid var fejet og blæst som i en dukkestue. Og så dette, at huset lå på øvregaden, den kækkeste gaden i hele byen, hvor der kun var huser på den ene side og store, høje træer på den anden. Bagenfor træerne den lange række plankeværk med de spidsgavlede pandetagsporte ind til haverne, som skrånede nedover mod tyskebryggen og hørte til stuerne dernede. Om sommeraftnerne sad folk ude på de rummelige trætrapper med bænker og jernrækværk midt på husenes forside, og når de en sjælden gang skulle ned i sine haver, gik de tværs over gaden med bart hode, net så det kunne vært i Vestindien, skønt det egentlig ikke lignede, tænkte Sivert. Ja, der var husligt og hyggeligt på øvregaden, familieliv liksom, og Sivert var stolt af på en måde at høre til der. Og så var Munthe sine børn så glad i ham, ja ialtfald Herman og Julius! for de kunne da ikke ta sig til nogen verdens ting, uden at han måtte være med. I timevis gik de og ventede på, at han skulle blive færdig med sit arbejde, for at de kunne få ham til sin rådighed. Lydia var jo mere kaut på det; hun var jo også så stor, at hun gik for præsten alt. Men hun ville dog så gerne være med, når han spilte krig med gutterne på gårdspladsen eller gjemmespil nede i haven, især når hun var vis på, ikke moren eller pigerne så det. Og så vilter og ivrig hun var, endda hun gik i lange kjoler og var så svært udvokset hun havde likså stor morro af det hun, som brødrene, så det kunne ikke være så farlig ment med den vigtige minen, hun undertiden tog sig på, når hun slog med nakken og så, at den Sivert Jensen var næsvis og ufordragelig, og at hun ikke kunne udstå ham. Hvorfor kunne hun så aldrig la ham være? En eftermiddag kort før pintse bankede Sivert sengklær, som var spredt ud over brædder, bårne af små bukker, nede på den hellelagte, indhegnede gårdsplads. Han havde kastet huen, og hans tætte, krøllede hår strittede rundt til alle kanter, mens han svang klæ’bankeren og med sin stærke, glade røst sang negersangen, han havde lært i Kingston om « the captain and his loving girl »: « so early in the mørning, before the break of day!* Herman og Julius hjalp til, alt hvad de orkede. Ved siden af Siverts kraftig snerrende piskeslag var lyden af deres små spanskrør, når de faldt på de vældige fjerdyner, som spæde fuglepip. Deres glødende ansigter perlede af sved, og på de magre guttehalser stod de gråblå årer store og runde. « så årle i den mørning, bed før du brækker dig! » Stemte gutterne i med. Sivert lo indvendig og sang rask videre uden at la sig mærke med noget. Men da han kom til omkvædet: « and the captain with the whiskers took a slight glance at me* og dette i gutternes mund blev til: « og den kaptejn, tit di hviskedee, tog og lænsede etter mig, » kastede Sivert kæppen, hev sig ned på kjøkkendørstrappen og brast ud i skoggerlatter. Herman og Julius så forbløffet på ham; så for de med et spring ind på ham, hang sig fast om hans hals og arme, dunkede ham med de små, knyttede næver, lugged ham i håret og rev ham i ørene. Da Sivert blev ved at le uden at gøre den ringeste modstand, bed de ham til sidst i ansigtet. Da først tog Sivert lempeligt fat i dem, rystede dem af sig og så, idet han rejste sig: « dokker må ’kje bite, gutter; der er straf for det. Eg har engang bitte næsen av en kok, og det var eg om og sku’ ble halshugget for. » « fortæl, fortæl! » råbte gutterne i munden på hinanden og sprang atter ind på ham. « ja, bi nu til i siden. » « nej, nu med det samme, nu med det samme! » De trak ham i armene og bøjede hans fingre frem og tilbage, så det knak i de brede led. « la’ Sivert Jensen være i fred, Herman og Julius, så han bliver færdig med arbejdet sit! » Alle tre vendte hovedet efter lyden, og så madam Munthe række sig ud af sovekammervinduet ovenpå, idet hun truede med pegefingeren og rystede hovedet, så den hvide kniplingspynt på de høje, lyse hårbukler oppe på issen vippede frem og tilbage. Hendes overkrop var så stærkt bøjet fremover, at brystets hvide rundinger kom til syne mellem den dybt firskårne kjolekant og spidserne af den sorte chenillefrese om halsen. « der kan dokker høre gutter! Ka så eg? » Sivert greb rask kæppen. « jammen siden får han lov te spille med os! Ikke sandt, mor? » Madam Munthe nikkede, men satte den betingelse, at gutterne skulle være inde præcis klokken 8. En halv time senere havde Sivert, stadig hjulpen af Herman og Julius, båret sengklærene ovenpå, hvor pigerne gjorde rent, og bragt gårdspladsen i orden igen. « nu da! » så Herman utålmodigt. « bare sope først, » Sivert greb soplimen, der var fastgjort til et langt skaft. « vi må få Lydia med, så bliver det fornøjeligere, » Mente Julius. Herman sprang mod huset for at se, om hun var i dagligstuen, men Sivert råbte efter ham, at hun vist sad nede i haven. « hun gik med nokken bøker under armen, då vi begyndte på sengklærene, » Føjede han liksom undskyldende til. « det var bra! Sivert skal være finden og Lydia anfører. Det er hun så kæk til. » « vi skal ikke spille krig i dag, » så Herman og trak afsted med Sivert, der nu havde fejet gårdspladsen og sat soplimen ind i vedboden. « for du husker den katten — », han sænkede stemmen til en hvisken og så sig samtidig om. « ja katten, det er jo sandt, » så Julius ligeledes hviskende. Han holdt i Siverts anden hånd. « d’er vel ikke dokker, så har dræft ’an? » Spurgte Sivert og så prøvende på dem, mens de gik tværs over øregaden hen til haveporten, der kom til syne mellem de høje lindetræer. « nej da! » protesterte de begge energisk. « vi fandt ’an på bosdongen bagenforstuen, men hvis mor hørte det, så kanske vi ikke fik lov te begrave ’an. » « for det betyr, at der skal dø nogen, » indskød Herman i en hemmelighedsfuld tone. « men det er bare sludder, siger far. Vi har gemt ’an nede i haven. Skyndt os bare, » Julius stødte op haveporten. Haven var dårlig holdt, på alle sider omgit af et højt fugtig-grønsket plankeværk, og strakte sig i forfaldne afsatser nedover skråningen mod bagsiderne af stuerne på tyskebryggen. Her og der fandtes nogle vanskjøttede blomsterbede med påske- og pintseliljer, kantet af aurikler, og en og anden tulipan. Sirenerne og guldregnen stod i fuldt flor side om side med hæg og kastanjetræer, og de hvide og blegrøde æbleblomster lå drysset ud over de muldede veje, der var fuld af vandpytter og fjorgammelt bladaffald. Rosenbusker af den villige, småbladede slags sammen med alenhøje, blomstrende ukrudsplanter vokste langs kanten af vejene, og et vildnis af ribs- og stikkelsbærbuske stod her og der tæt op ad plankeværket. Stokfiskelugten fra tyskebryggen var i dag ikke så stærk som den plejede at være, for vinden bar fra. « k’est skal vi begrave ’an, du Sivert? » spurte Herman, da de var kommen ind i haven, og han og Julius i fællesskab havde draget frem under en solbærhusk en grå katteskrot, der lå på side med halvåbne øjne og stift udstrakte ben. « her i gulerodsengen, tænker eg, » Sivert pegede på en åben skrånende plads omtrent midt i haven, hvor der var et aflangt bed med nogle køkkenurter, der så ud til længe at ha skøttet sig selv. « hvad er det nu dere holder på med? » råb tes der op til dem, og et pigeansigt med lyst, brusende, stærkt kruset hår, flettet sammen i to lange pisker, som hang fremme på skuldrene, keg frem ved kanten af den åbne lysthusdør i havens nederste hjørne. « jeg skal sige det til mor. » « fy for en skam! fy for en skam! » Julius stod og pegede fingre ad hende. « tænk hun vil være sladdrehank, Sivert! » « kom heller op og vær ligfølge, » foreslog Herman. « ja, det sku i mykkje heller, jomfru Lydia, » Sagde Sivert, der var begyndt at kaste jord op med gutternes små havespade. « tror dere, jeg ikke har and’t at bestille? » Svarte Lydia hånlig. « jeg skal ha « forklaring » til imorgen, jeg, » hun trak hovedet tilbage. « nu skal eg hente ligkisten, » så Sivert, da hullet var stort nok. Han gik hen til plankeværket og kom straks tilbage med et stykke af et gammelt kasselåg. Henrykte over denne foranstaltning la gutterne katten på låget og dækkede både den og båren til med siren- og guldregnsgrener, som de brød af træerne. « vi bærer ’an op te porten og kommer gåenes andægtig liksom på kjerregår’en, » Sivert greb låget med katten og sprang opover, fulgt af Herman og Julius. Straks efter kom de vandrende nedover, Sivert foran med afmålte skridt, holdende huen for øjnene. Julius og Herman bar båren imellem sig og søgte at gå i takt med Sivert. « sit ’an fra dokker her, mens vi sønger en salme, » hviskedee Sivert, da de var kommen ned til begravelsesstedet. « med sorgen og klagen hold måde, » Begyndte Sivert. « søng med gutter! » « jammen vi kan ’an ikke. » « det gør ’kje nøkke. Bare søng! » Herman og Julius stod med bare hoder og huen mellem hænderne, liksom Sivert; de skelte forlegent til hinanden og sang mumlende med, mens Sivert satte frejdigt i: « med sorgen og klagen hold måde, lad guds ord dig trøste og råde, lad hjertet i sorgen ej synde, ved døden vi livet begynde. « å fy, hvor det er stygt, » så Lydia, som var kommen ud af lysthuset og nærmede sig med en opslåt bog i hånden. « det er gudsbespotteligt. » « det har eg ikke set nøkke om hverken i bibelhistorien eller forklaringen, » så Sivert, som var blevet rød. « men det er synd alligevel. » Lydia nikkede med sit store, vakre, blonde ansigt, der mindede om et får, og så udfordrende på Sivert med de skrå, lidt døsige øjne. « hør ikke på hinner, Sivert, » så Herman. « hun gør sig vigtig, fordi hun går til præsten. » « der står skrevet, at hele skabningen sukker tilsammen i sorger indtil nu, » så Sivert modigt. « er tilsammen i smerte, » rettede Lydia. « og en kat er osså en gu’s skabning. Altså kan der ikke være nokken synd i te gje ’an en kristelig begravelse. » O o « gå nu væk med dig, Lydia, du bare forstyrrer os, ». Julius drejede hende om og skubbede til hende med begge hænder, så hun kom nedover bakken i en fart. De la katten og alle siren- og guldregnsgrenene ned i hullet. Sivert forrettede jordpåkastelsen med en itubrudt tinske, og alle tre i forening fyldte hullet og dannede gravhøjen til. En liden rosenbusk blev rykket op med rod og plantet i midten, og Sivert lovte at ha kors med navn og dødsdag færdig til den følgende dag. Det blev bestemt, at katten skulle ha hedt « stue-mons ». Haveporten blev slået op med et smæld, og sine kokkepiges gneldrende stemme råbte: « ind på øgeblikke’ og spise tekvælls! » « svar hinner ikke, » hviskedee Herman til Julius; « vi lader som vi ikke hører. » de gjorde miner til Sivert, at han skulle være stille.. « dokker behøver ikke te gjømme dokker! Eg ser Julius i hovve og Herman i føtterne! » Skreg sine. « sine, pine, fine, grine, » gjeped Herman. « Sivert Jensen skal osså komme op og gå efter bispevand, » vedblev sine. « og dokkes far er hemkommen, så møkke dokker ved det. » haveporten smald til, og sine var væk. « end du da Lydia! » råbte Julius ned over mod lysthuset. « du skal værsgo’ op, du osså! » « jeg, som spiser med de voksne! » Lydias tone var uhyre overlegen. « smagte det godt at få ris på sengen fastelavnsmandag, lydiamor? » råbte Herman, og Julius gentog leende spørsmålet. « gå nu op med dokker, » så Sivert befalende. « dokker ved jo, kå streng dokkes far er. » « er det vist, at du vil spille krig med os imorgen da? » « jadå! » « så kom da! » de tog fat i Siverts klær og ville trække ham med sig, men Sivert skyndte på dem og så, at han først måtte rydde op efter begravelsen. da gutterne var gået, og Sivert havde ordnet i haven, stod han lidt med hænderne på ryggen og så nedover til lysthuset. Et par ganger flyttede han sig et skridt eller to som for at gå derned, men blev atter stående. Så rystede han svagt på hodet, drejede sig langsomt rundt og gik nølende opover. Men da råbte Lydia efter ham: « kom her lidt Sivert Jensen og hør mig i forklaringen! » Det glimtede i hans spillende øjne, og hans brune ansigt fik en varm farve, da han med lange skridt, dirrende af ivrighed gik nedover den bugtede bakkevej til lysthuset. « sæt dig ned, » så Lydia og gjorde plads ved siden af sig på den brede, grønne tremmebænk bag bordet. « se her, » hun rakte ham bogen, « derfra og dertil. Disse to spørsmålene er de vanskeligste; alt det andet kan jeg på fingrene. » hun satte sig tilrette i en skrå stilling med ansigtet helt vendt mod Sivert; albuen var støttet på bordkanten, og hagen hvilte i hånden. Sivert skottede stjålent hen til hendes nøgne arm, der var bedækket af lange, lysgyldne hår helt op til kanten af det korte pufærme. « hvad er selvfornægtelse? » læste han op af bogen. « at vi afsiger vor egen vilje og det vi have kært. » « alt det os kært er i verden, » rettede Sivert. « alt det os kært er i verden, » gentog Lydia, « på det guds ord må få fremgang i os. » « have fremgang, » så Sivert. « ja have, » indrømmede Lydia og fortsatte: « dersom nogen kommer til mig og hader ikke sin fader og moder og børn og hustru og brødre og søstre — er der endda mere? » « og tilmed sit eget liv, » så Sivert med vægtig betoning. « og tilmed sit eget liv, » ramsed Lydia videre, « han kan ikke være min discipel, og hvo som — og hvo som — » « ikke bærer sit kors, » hjalp Sivert til. « og hvo som ikke bærer sit kors og kommer efter mig, kan ikke være min discipel. — kunne jeg det? » » Ja, » så Sivert. « godt? » « når i læser på det engang til, så. » « uf, jeg er så træt af det. Det kan være det samme med det andet spørsmål, men der er et til længere ude, » hun tog « forklaringen » fra ham og bladede i den. « se her, spør mig på det der. » « sig mig den egentlige forskel på menneskelig lærdom og guddommelig oplysning, » Læste Sivert op, da han havde fået bogen tilbage. « den menneskelige lærdom erholdes ved flid. » « menneskelig flid, » afbrød Sivert. « menneskelig flid, » så Lydia højere og stampede lidt med foden, « og er en blot historisk kundskab, ved hvilken mennesket bliver i sin ondskab. Den guddommelige oplysning virkes af den helligånd ved ordet — — ved ordet — — » « hvis kraft erfares, » hviskedee Sivert. « hvis kraft erfares i hjertet, » satte Lydia hurtigt i, « og begynder at borttage viljens genstridighed. — hvad karakter har jeg fortjent, synes dur » « ikk i, » så Sivert. « men i minus da? » « ikke ber’e end i og vs. » « a du, din tosk! Jeg skal love for, du kunne det såpas bedre du, da du stod! » hun greb med sin hvide, lidt store hånd i hans hår og trak ham hårdt men ikke ondt i luggen. « Au, » så Sivert, idet hans hode fulgte efter og kom Lydia nærmere. « koffor er i altid så ute etter håre’ mit, jomfru Lydia? » « jo, for det er så pent, din styggert, » så Lydia i en arrig tone og daskede med fladen af den anden hånd løst hen over hans fyldige, småkrøllede hårmasse. Hun så ud som hun sad og kærtegned en hund, der egentlig skulle haft bank. « jammen jerres er enddå penere, » så Sivert sagte, og mens han varsomt strøg hendes gule, brusende forhår, mange ganger, stod igen lyslevende for ham den historien, sejlmageren ombord i « to venner » havde fortalt om den silkeklædte køb mandsfrøken, som han havde hentet hjem fra selskab og fulgt op på hendes værelse. Der havde hun i måneskinnet kastet sig om halsen på ham, og så havde han taget hende med magt. Lydia slap ikke Siverts lug, men hun trak ikke mere i den, den anden hånd var gledet ned på hans skulder. Hun kendte, at han kom hende nærmere, tænkte at fare op og løbe sin vej, men gjorde det ikke, blev i stedet for siddende stille med halvlukte øjne og hovedet lidt foroverbøjet. Så greb Siverts arme tæt omkring hende. Hun syntes, hun skreg højt, og rev sig løs, men hun bare gøs lidt og sank ind til ham. Sivert kunne knapt puste. Nu gik det jo med ham som med sejlmageren. Her sad han med en fin dame i armene sine, og hun havde villigt lagt sig ind til ham. Frygt og undseelse var vække, en svimlende følelse af glæde og stolthed suste igennem ham, og inden han videte ord af det, havde han oplevet det samme med Lydia som sejlmageren med den fine kjøbmandsfrøken. « du skal bli’ vækjaget, » Lydia havde rejst sig op fra bænken, hvor Sivert sad med ludende hode, og stod nu foran ham. « vækjaget, » gentog hun og gav ham et så kraftigt slag på kinden, at der kom lange, hvide mærker efter hendes fingre. « nu går jeg op og klager dig for far. » « sig ikke nøkke, Lydia, » mumlede Sivert uden at se op. « så du troede — å gud, å gud! Kan du kanske gifte dig med mig? » det kom afbrudt og i stød på grund af den stærke gråd, og hun krøllede sit smækkeforklæde sammen med den ene hånd, mens hun rev i det med den anden. « der hænder så mykkje, så ser umuligt ud. --------hvis i ville vente på mig, Lydia, » han så et øjeblik op på hende med øjne, som tindrede af frygt og håb. « vente på dig? På dig! » hun holdt op at græde, ansigtet fortrak sig i foragt, og stemmen skjalv af hån og vrede. « så’n en gadegut, en bryggesjouersøn! Jo, det ville være dejligt, ha, ha! Lydia Munthe. — min morfar, stiftamtmanden i familie med småfylla! » Sivert blev mørkerød. Han kneb munden sammen og drejede hovedet væk. Lydia begyndte at græde igen. « koffor sku’ i altid ha fat i håre’ mit da? » Så Sivert efter nogen tavshed. « det var deraf det kom seg. » « uf, hvor sjofelt! Skylde på mig — du er, du er, » hun trampede op og ned, « du er en skurk, og så er du en så’n, ja en så’n, som Lise stuepige har fortalt, at gamle Hansen er. Jeg skulle gerne spytte på dig! » « nej véd i ka, jomfru Lydia, nu får i holde op, » Sivert rejste sig, greb hende i armene oppe ved skuldrene og rystede hende. Hun skreg af raseri og sparkede ham på fødderne. « Hys, der er jeres far. » han slap hende. « Lydia! Er du her Lydia? » det var Munthes stemme, som råbte fra det øverste af haven. Lydia blev øjeblikkelig stille og strakte sit forgrædte ansigt frem ved kanten af lysthusdøren. « du må komme op nu Lydia! Grøden bliver kold! » Hun for hastig med lommetørklædet over øjnene og kremted lidt. « ja, nu kommer jeg far! » Så greb hun bøgerne, rakte med gjæpende mund et stykke tunge til Sivert og gik. Sivert keg forsigtig ud af lysthuset. Han så Munthe stå midt oppe i haven ved siden af bedet med kattegraven og hørte ham sige, da Lydia nærmede sig: « men i Jesu Kristi navn, ka er, så fejler dig? » « grædt, fordi leksen var så vanskelig, » vedblev Munthe, da Lydia havde svart noget, som Sivert ikke kunne høre. « du har nu vel ikke fået religionsskrupler, barn? » og lidt efter: « var du alene dernede? » « Sivert, som hørte dig? Har jeg ikke så mange ganger sagt, at jeg ikke liker det maskepie’ med Sivert Jensen. Er det passende selskab for en småtøs som dig, der læst skal blive voksen dame retnu? Ka er det, dokker har haft for, ’dokker? » Lydia stod med sænket hode og pillede på sit forklæde. Med ét så Sivert hende sætte på sprang forbi faren opover haven og blive borte bag nogle træer. Munthe kløde sig i hovedet og så rådvild efter hende. Så vendte han sig resolut og kom ned over mod lysthuset med lange skridt. I samme nu smøg Sivert hurtig som en kat om lysthusets nederste hjørne og trykkede sig frem gennem det smale rum mellem lysthusvæggen og plankeværket. Han satte foden op på den fremstående smale tverforbinding på midten af lysthuset, tog for sig i kanten af plankeværket, hejste sig op efter armene og svang sig over. i. Lydia var imidlertid sprungen tværs over øvregaden ind gennem porten og bagvejen ovenpå. Da hun løb over gårdspladsen forbi det åbne køkken vindu, hørte hun sine sige: « dekers med den Sivert Jensen ikvæld, enddå er han ikke gået på bispegår’en. » Oppe på sit værelse la hun bøgerne fra sig, satte sig ved vinduet og så hen på en firkant i v'edbodtaget hvor der manglede nogle pandesten. Hvad var det dog for noget skrækkeligt, som var hændt hende? Det værste, det syndigste, det styggeste af alt i verden. Det måtte være værre end mord, efter hvad der stod i « forklaringen ». Hun var nylig bleven hørt i det sjette bud, og så var spørsmålet kommet: « hvad gør denne synd afskyelig frem for andre synder? » « at den besmitter både sjæl og legem, som skulle være guds tempel, men bliver den urene ånds bolig ». Så var turen kommen til den ved siden af hende, men da hun ikke kunne svare for sig, havde provsten vendt sig til hende og spurt: « hvad er det da, som især optænder de onde lyster? » « frådseri og drukkenskab ». Men hun havde jo hverken frådset eller drukket. Hvordan kunne det så være gået til? Hvorfor var hun ikke straks sprunget op, som hun havde villet, eller i det mindste da hans varme hænder begyndte at kramse hende på halsen. Og endda hun havde kendt, hvor grove de var, og havde tænkt, at de vist var skidne også. Det var liksom hun måtte bli siddende, som om hun ikke havde kunnet røre sig. Men kanske det var straffen, fordi hun, mens hun gik for præsten, havde tænkt så meget på det, der stod om i det sjette bud. Det var vist synd at tænke på det, undtagen i sakristiet om onsdagen mellem 11 og 12, når provsten hørte dem i det. Men hun havde måttet tænke på det uafladelig, hun. Og værre var det blevet, da hun havde mødt dette store, fæle fruentimmeret nede på engen med lange ørendubber, vajende hatteblomster og knasende stiveskjørter, som hang ned under kjolekanten. Hun havde liksom kendt det på sig, at der var noget rædselsfuldt ved hende, og hun var uvilkårlig stanset og havde snud sig efter hende, og i det samme havde nogle gadegutter råbt: « fy for en skam, stavangers-gina! Skyndt deg nu, Gina, der gik så mange søfolk ind på huse’ dokkes! » og så var der kommet nogle grove ord, som Lydia ikke var i stand til at tænke engang. Den nat havde hun ligget så længe vågen og bare grublet på alt sånt stygt, og hun havde slet ikke følt afsky for det, snarere havde hun likt at tænke på det, men inderst inde havde hun haft som en ank over det. Det var dog mærkeligt, at hun ikke følte sig som et andet menneske efter dette, og at hun ikke var endda mere fortvilet, end hun var. Hvorfor syntes hun ikke, at hun måtte gå bort og dræbe sig, tænkte på det ialtfald? Men nej, hun gjorde det ikke. Frygtelig lej og skamfuld var hun naturligvis, og det blev vel kanske værre siden, når hun var blevet endda mere voksen, men hun havde ikke følt det ringeste ved det. Så fort det var gået. Ikke tid til at tænke eller sanse. Var det sådan det havde sig med dette, som de gjorde så meget hemmeligt væsen af. Hun stirrede grundende hen for sig.--------imorgen ville hun i bad, for i aften var der stængt på bontelbo. Døren gik op, og hun hørte på de knirkende sko, at det var moren, som kom ind. Straks efter greb madam Munthes smale, hvide fingre om Lydias arm, en hånd blev lagt om hendes nakke, og morens ansigt bøjede sig tæt ind til hende. « hvorfor løb du fra din far nede i haven uden at svare ham, lydiamor? » madam Munthes tone var alvorlig, og hun så med de lyse, hoffærdige øjne forskende på datteren. « ikke for noget, » svarede Lydia uden at forandre stilling og uden at flytte øjnene. « det nytter ikke, at du forsøger på at narre mig, Lydia. Hvad er det, du har grædt for? » « jeg skal jo konfirmeres snart, og jeg kan aldeles ikke blive så’n, som der står i forklaringen og bibelhistorien. » « ja det er meget pent og rigtig af dig, lydiamor, men Vorherre mener det ikke så bogstaveligt med alt det. Viljen, ved du, viljen i gerningens sted. « « er der da slet ikke noget, han mener bogstaveligt da? » Lydia så hurtigt op på moren. « jo de grove og åbenhare synder naturligvis. Alt det, som er forbudt i budene. » « grove synder? jammen der står jo, at hvo, som ser på, — ja, at hvo, som siger raka til sin broder, skal være skyldig til helvedes ild, eller kanske det er for rådet. » « ja, hvis han ikke omvender sig. Men fortæl mig nu, hvad det var med dig og Sivert Jensen. Hvorfor så du så forfjamsket ud, og hvorfor sprang han over plankeværket, da din far ville snakke med ham! » « jeg ved ikke om, at han sprang over noget plankeværk, jeg. » « svar mig nu Lydia! » madam Munthes stemme blev utålmodig. « jeg slipper dig ikke, for du er kommen frem med sandheden. » « det er ikke noget, mor. » « var han nærgående mod dig? » « ja. » « det er da vel ikke muligt. » madam Munthe rødmede af vrede. « han ville nu vel ikke kysse dig? » « jo, » så Lydia muggent. « men det fik han vel ikke? » « jo, » så Lydia i samme tone og gjorde et utålmodigt vrid med overkroppen. « nej men du store gud, Lydia! » madam Munthe rettede sig op fra den bøjede stilling, og slog hånden mod sit kjolefang, mens øjnene skød et koldt lyn. « hvorfor råbte du ikke på hjælp? » « det huskede jeg ikke på. » « det er oprørende. Jeg, som tænkte, at Vorherre altid bevarede børnene i det mindste. Men det er naturligvis din egen skyld. Jeg forstår ikke, hvem det er du slægter på, så indladende som du er af væsen. Rørte han ellers ved dig? Svar, svar! » stemmen var ophidset, og hånden hævet som til slag. Lydia, som hele tiden ikke havde vidst, om hun skulle nægte eller kaste sig om morens hals og tilstå alt, blev med ét så underlig kold om hjertet. Raskt svarede hun: « nej da. » « kan jeg stole på det, Lydia? » « ja, for da for jeg op og gav ham en lusing, og så gråt jeg, og så råbte far på mig, og så løb jeg op her. » « den uforskammede lømmel! Vi, som har været så snille, jeg kan gerne sige så udmærket imod ham. « skal han vækjages? » ly dia så det hurtig uden at se på moren. « slipper han med det, kan han endda være glad. Vi skulle kanske ha ham gående her og udsætte dig for at træffe ham efter dette. — han skulle på rå’stuen og ha barnestraf, skulle han, ja, for dette er meget værre end tyveri. » « jammen så fik jo folk vide det, » så Lydia og vrikkede ivrig med foden på spidsen af sin sko. » Ja, det er en højst u-be-ha-gelig historie, » Madam Munthe la vægt på hver enkelt stavelse i ordet ubehagelig, « men nu skal jeg snakke med din far. Du behøver ikke at komme ned; jeg skal sende maden op til dig. » « uf, hvor mor er dum, » tænkte Lydia, da madam Munthe var borte. « når de jager ham væk, går han naturligvis og sladrer for at hævne sig.------oprørende?--------------kysset mig? hun skulle, skulle bare vide! » hun løb et par ganger op og ned ad gulvet med knyttede hænder og trippende skridt. « bare han døde----------a tænk, om han døde, faldt bardus i gaden med en eneste gang, af et slagtilfælde------------------for en lettelse! » hun satte sig på sengekanten med hængende arme, og stirrede på sine sko. « jeg som skal konfirmeres. Med den forfærdelige synden på samvittigheden. Stå der for alteret og være et skabbet får mellem de andre, frem for alle de andre. — bære på det hele mit liv! » Nej, det var ikke til at udholde. — atter gik hun op og ned på gulvet. Forgå af det — blive gal, blive gal--------den, som kunne komme bort, ja, komme sig bort--------det var det eneste. De havde jo snakt om at sende hende til pensionen i Hamborg, — nu skulle hun ikke længer sige nej til det, nu ville hun det gerne. Bare hun var over dette skrækkelige, denne konfirmationen. Med ét stod Siverts ansigt for hende, sligt som det havde set ud, da hun havde sagt det om « småfylla ». « a, » så hun stønnende og slog hænderne hårdt for ansigtet. En stikkende følelse af anger og smerte skød op i hende. Det var så ondt, å, så ondt, og fælt at mindes det ansigt. « hvor du er ond. Ond, » hviskedee hun. « ja, ond er du også! » næsten skreg hun, og så kastede hun sig næsegrus hen over sengen, begravede ansigtet i puden og hulkede. Om aftenen inden Munthes gik i seng var det blet bestemt, at Sivert skulle vises bort næste dag. Det havde kostet madamen en hel del snak at få sin mand overtalt. Mod sædvane havde han gjort modstand denne gang og ment, at Siverts forbrydelse ikke var større, end at det kunne være straf nok, når han blev skejet ud fra eftermiddagstjenesten på øvregaden og dertil fik en ordentlig overhaling af skænd. På stuen ville han helst beholde ham, da det var vanskeligt at få en, de kunne være så vel tjent med. Men madam | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 740 |
1887_SkramA_SjurGabrielHellemyrsfolket | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,887 | Sjur Gabriel Hellemyrsfolket | female | female | no | 318 | SkramA | Sjur Gabriel Hellemyrsfolket | Skram | Sjur Gabriel. Hellemyrsfolket | Fortælling | null | 1,887 | 142 | n | roman | Salmonsen | 5.5 | KB | Er tilføjet listen af Dorte 06.05.2022 | null | null | null | null | 3 | 144 | 735 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. I hellen en halv mil nordenfor Bergen, regnet efter gammeldags længdemål, levede for omtrent 60 år siden en bondemand ved navn sjur Gabriel. Gården han ejede var så ussel at se til, at den mest lignede en udmark, og huset han bodde i ikke større end en pladshytte. Han havde foruden kone og fem børn også fire køer, syv smaler og en gris at forsørge. gården hed hellemyren, og det navn var der mening i. Stenknauser og myrmark* ) var det alt sammen med de svarede, nakne fjællene og den mørkegrønne sø til indhegning. Som bierhverv drev han på med at fiske. Ofte lå han ude om nætterne i den lille, tjærede færingsbåd med en af de største gutter, der var i ni, ti Års alderen, mest i regnvejr, for da gav fisken bedst bid. Så rodde han ud på morgenen den halve mil ind til byen, x ) mosejord. hvor han solgte fangsten for et par orts penger. Fisken var billig i den tid. Paler og stortosk stod i en pris fra fire til ti skilling stykket. Konen Oline lå på barselseng omtrent en gang om året. Efter lidt over tolv Års ægteskab havde hun født ni børn til verden. De fire sidste var døde, og således gik det til, at hendes yngste, små-adna, som hun kaldtes, var fem og et halvt år gammelt. I denne tid, da hun altså intet barn havde ved brystet, fulgte hun undertiden med, når manden fiskede. Hun var så heldig med at få bid, og dertil så dygtig til at ro som nogen kar, uagtet hendes krop var liden og spinkel som en femtenårs jentes. Men den større fortjeneste hendes medhjælp gav gik som oftest ud igen til brændevin. For hun havde den vane at ta sig en tår over tørsten, så snart der var om end aldrig så knebén en lejlighed. Sjur Gabriel kunne bære sig ad, hvordan han ville, altid fik hun stukket nogle fisk til side på byturen, som hun så, under foregivende af et eller andet ærinde, luskede afsted med og solgte oppe i torvegården eller inde på brændevinsknejpen tæt ved. En fredag var de først begyndt at fiske. Efter middag, og kom derfor ikke til byen før mellem fem og seks om eftermiddagen. Til gjengjæld var de heldige med salget og fik fisken afsat på en times tid. Sjur Gabriel havde hele tiden haft øjnene med Oline og strengt forbudt hende at forlade båden. Han ville dog se, om det ikke engang skulle være muligt at få hende hjem i ædru forfatning. Sønnen, Jens, var bleven sendt op til bageren for at købe nogle strilekager, de skulle ha med sig. Nu sad sjur Gabriel med ryggen til Oline på den forreste tofte og snakkede med en i nabobåden, der havde nogle store sej, som han ikke var bleven af med. Oline sad agterud i rangen foroverbøjet med albuerne på knæerne og hagen i hænderne. Med det lille, udtryksløse barneansigt og det sorte skout1 ), der sluttede tæt om panden, lignede hun en halvvoksen jente, der for spøg havde klædt sig ud som kone. Hun så til siderne med et lurende blik uden at røre hovedet. Båden var fortøjet i triangelen, og brygetrappen så nær ved, at en kunne skridte over til den. Hun rejste sig forsigtig, blev stående lidt og så på sin mands ryg med frygtsomme øjne og gjæpende mund. Så bøjede hun sig langsomt og tog noget op fra bunden af båden, som hendes skørt havde skjult, mens i ) hovedtøj for bondekoner. hun sad. Det var en byldt, indsvøbt i et blårudet tørklæde og knyttet sammen til at bære i hånden. Atter stod hun et øjeblik stille og betænkte sig. Så sprang hun med et pludseligt sæt op på bådrælingen og derfra hen på trappen. Lynsnart havde sjur Gabriel vendt sig, sat den højre hånds knokler til støtte mod toften og med et eneste jomp slængt sig agterud, fået det ene knæ mod bådrælingen og armen strakt ud efter Oline, hvis skørt han nådde at få tag i. „ Kar ska du åv! “ skreg han dæmpet, men med indædt bidskhed, idet han rykkede i skørtet. Oline greb sig i rækværket for ikke at tumle bag over, og sled samtidig alt hvad hun kunne for at komme løs. „ Statt stidi, edl egflængje stakkjen1 ) din! Kar ska du åv? spyr eg. “ Oline gav tabt. Hun mumlede noget om, at hun skulle op til „ hø Guri “, som tjente på en bondestue i torvegården2 ). „ Ka heve du i bylten din? “ X ) skørtet. 2 ) gårde kaldes i Bergen de trange gyder, der fra Strandgaden i mængde skråner ned mod vågen ( havnen ) og ender med bolværk og bådtrappe. Her findes beboelseshuse, pakhuse, udsalg og beværtninger. det var sjøtrøjen hendes, forklarte hun. Den var revnet i sømmen, og nu skulle hun op til Guri for at få nål og tråd til at bøde den med. Sjur Gabriel skar tænder og fremsnærrede en forbandelse. Han havde set, at byldten rørte sig. „ Gjev hega", så han forbitret, og drog så hårdt i skørtet, at Oline ramlede et par trin ned over. „ Dar heve du hede stasen!" Hun hævede armen med byldten, som hun hele tiden havde søgt at holde bag sig, og slang den af al kraft imod bådbunden. Sjur Gabriel vendte sig uvilkårlig for at se, hvor den faldt, og med det samme slap han taget i skørtet. I samme nu sprang Oline op ad trappen, skyndte sig over triangelen og smøg som en ål op i torvegården. „ Dekerskjærring", mumlede sjur Gabriel, da han så, at hun var borte. „ Tak hidne no att2 ). “ Han tog sydvesten af hovedet, klødde sig i håret, satte den på igen, spyttede ud over søen og gav sig så til at løse byldten op, dævels. 2 ) tag hende nu igen! a: se, hvor du nu får hende fat igen! hvor han fandt indsvøbt i sjøtrøjen to lyr og en middelstor tosk. „ Ubegripele te sneddihet11, så han halvhøjt og blev siddende bøjet over den halvdøde fisk med armene på knæerne og hænderne nede mellem de skildte ben. „ Ka ska du ha for lyren din, du stril1 ) der i båten? “ Sjur Gabriel så op og fik øje på en tjenestepige med tørklæde om hovedet qg kurv på armen; hun stod lænet ud over bryggerækværket, og betragtede fiskene, som mat slog halen mod sjøtrøjens uvante vadmel. Uden at forandre en mine lod sjur Gabriel hodet synke ned igen. „ Svarer du ikke, din striletamp! Ka ska du ha for lyren din? Du der, hører du! E du døvstom, din strilegap!11 sjur Gabriel værdigede hende ikke et ord. Pigen tog en ny købt soplime2 ) op af kurven, strakte sig ud over kanten af bolværket så langt, at hun formelig lå og ballancerte på det, daskede sjur Gabriel på sydvesten med spidsen af soplimen, og skreg: „ E du sovnet eller har du deg en blyhat! Ka sKa du ha for lyren, din strilestabejs? Ve du svare, eller eg sitter polletie på deg. “ I ) strit, havbonde i omegnen af Bergen. 2 ) fejekost af kviste. „ Du kadn søl vera strit, di byslaska", så en ilter, gneldrende bøst, og en gut i toplue, grå vadmelskufte med tinknapper og en Tine i hånden hoppede fra trappen over i båden. „ Me æ inkje1 ) strit, me “, vedblev han udfordrende og greb efter soplimen, „ me æ nor ifrå hedlå. “ „ Ka skjiller det mig! “ kom det kjapt fra den efter anstrengelsen rødsprængte pige. „ Strilene, di e vel lige go, di, så inkven anen"2 ). „ Ka ska du har for lyren, du der nor fra hellen, då? “ satte hun så i igen. „ Tie skjeling stykkje", bed sjur Gabriel fra sig. „ E du galen stri — nej ka eg ville seje: Mann? Det kan då vel aldrig være meningen din! — ve du ha to? “ Sjur Gabriel var ubevægelig. „ Tre då! “ Intet svar. „ Kaslag, ve du ha mere enn tre? Skjæms du ikke? Slikt småtkrattel, den ene e jo ikke større enn en mortonge." Hun ventede lidt. „ Vær no rimeli stri — du der nor fra hellen. Di små utidige lyrelivene e der ingen, så byr deg mere for. — folk e’kje nar. “ 1 ) vi er ikke. 2 )... som nogen anden. „ Dan eine æ ein tøsk “ ’ ), bemærkede sjur Gabriel sindigt. „ Då e no prisen enno mere uforskammet — slike blaute2 ) småtosker! Men hør no her, — eg ska gje deg syv skjelling forslompen, d’e møkke for møkke, men eg har’kje ti te stå her å kæfte længere. “ „ Du lyt gjeva åtta “3 ). „ Ånejmen gør eg ej. — Ka tænker du på! Syv, ikke en kvit mere. “ „ Du far ’an inkje onne. “ „ Ja så kom me’an då! “ råbte hun vredt. „ Eg spår, du ska få vente en anen gang, før nokken gjer deg sånne biopenger for slikk låk4 ) eillefisk. “ Hun tog op af kurven en Tut gråt karduspapir, som hun åbnede, og som indeholdt nogle smudsige, irrede kobbermønter. Sjur Gabriel trak roligt og sendrægtigt fiskene ind på et stykke vidje, hvis ender han slyngede sammen til en hank. Så rejste han sig, trådte op på toften og rakte hånden ud efter pengene. Pigen talte med høj røst skillingerne en for en ned i hånden på ham. Da først udleverte sjur Gabriel fisken. I ) den ene er en torsk. 2 ) bløde. 8 ) du må give otte. 4 ) dårlig. „ Din strilepejs! “ råbte hun hoverende til afsked, „ for strit e du no, og strit bliver du no! “ Hun slog en skraldende latter op, idet hun skyndte sig afsted. Sjur Gabriel lod som om han ikke hørte, og begyndte at gøre båden klar til afrejse. „ Kar æ hø mor? “ spurgte Jens. „ Hø strauk åv — eg veit inkje, kart hø tog vegen “. Han lod blikket fare hen over triangelen og skottede så til torvegården. Derpå bukkede han sig ned efter Olines sjøtrøje, som han hev agterud, og satte sig så til at øse båden læns. Jens gjorde fast et nyt humlebånd til åren i stedet for et, som var blevet sprængt, ordnede dræglinen forud, så den dannede en kvejl1 ), og så i et væk mod triangelen og trappen. Da der ikke var mere at gøre for ham, stillede han sig forud med skrævende ben, hænderne i bukselommerne og ansigtet mod land. Hans mine var sørgmodig, blikket uroligt og spændt. Da båden var læns, smed sjur Gabriel øsekæret bag sig, tog en skrå op af vestelommen og bed et stykke af. Så sad han og gumlede med hænderne stemmet om hofterne og blikket vendt i samme retning som i ) rulle. guttens. Af og til sukkede han tungt, mumlede noget, og flyttede sig i sædet. Dagslyset var ved at gå under, men månen stod på himlen, og det var stille vejr. Omsider rejste han sig. „ Halt deg hjå bådne “ ’ ), så han til Jens uden at vende sig om imod ham. „ Eg kjebm trakst atte “ 2 ). Så skridtede han hen på trappen, steg langsomt op ad den, og blev borte for Jens mellem dragerne og eløtmændene3 ), som stod i klynger på triangelen. Hold dig ved båden. 2 ) jeg kommer straks igen. Ty færgemændene. i. Da Oline var nådd et stykke op i torvegården, gik hun ind i et toetages hus, hvor der på et skildt over indgangsdøren stod skrevet: bondestue. To skilling natten; med varm Kalle fire, og smørrebrød til seks. Middagsspise og andet desligeste. Samt beværtning og udsalg af brændevin og øl m. m. I gangen, der lugtede af Finkel, var der en trappe midt imod, og to døre, en på hver side, hvoraf den til venstre stod vidåben. På den til højre var skrevet: skænkestue. Der indefra hørtes støj af rustne stemmer, der lo og hujede og asede, af dundrende slag i bordet, og af tilråb, der lød. som trudsler eller brøl. „ Å ve du no seia mig, kor rubakken bur, rubakken bur, rubakken bur, så bur han uti Norge uti et stabur, bur, bur, uti et stabur hej konferallera, hej konferallera! “ Sang en hvinende kvindfolkerøst, ledsaget af en vassen, gnurende lyd, og midt på gulvet i stuen, hvor døren stod åben, så Oline bagsiden af en bredladen, bondeklædt jente med fødderne i et par træsko, hvorfra hælene stak op. Hun lå på alle fire mellem en vandbøtte og en træskål med sand, og skurte gulvet af al magt med en måttedug. Langs alle væggene var der umalte, dobbelte træsenge, nogle med uldkvitler og lange puder i sækkelærreds betræk, andre med bare et lag halm i bunden. Ved siden af sengene stod lange bænker, som skinnede af nyskuret fugtighed. En mængde spyttebakker, som flød af væde og uhumskhed, var stillet ovenpå hinanden omkring den skæve kakkelovn med kogeindretning og hvidkalket fodstykke, der var oversået med flækker i alle mulige former og størrelser. På en af bænkene stod en tranlampe, hvis røde flamme viftede i trækvinden, hver gang det gik med døren til skænkestuen. „ Singne arbeie “ — så Oline, og gik hen på siden af den skurende jente. „ Folkje frå hedlemyrna ute og færast “, svarte Guri, uden at afbryde sin gerning. „ So snyggaste11i ), nikkede Oline og stak hænderne under forklædet, hvor hun gned dem mod hinanden. G-uri rejste sig, drog bøtten og sandskålen et stykke nedefter, la sig på knæ igen, øste vand på gulvet med måttedugen, strødde efter med sand, og gav sig til at skure så det bragede. „ Fint veer, “ bemærkede Oline, da Guri holdt inde med skuringen og stak dugen ned i bøtten for at skylle den. „ Seg da då, 2 ) “ var svaret. „ Mykje mæ losseranes?4 spurgte Oline lidt efter. „ Stappanes fult kvær einaste Natt. “ „ Da æ vel so das ). “ „ Ska du inkje sitja? “ spurgte Guri, idet hun atter rejste sig for at ta fat på et nyt stykke. „ Du ska ha takk. — eg lyt æles åv trakst på timen4 ) att. “ „ Kadn hedna da. — han vert snart myrk. “ „ Me heve no måne, må veta. “ „ Ja, de hev vel da — månen æ go han for dej, so æ på sjødn.5 ) i ) som snarest o: et snarærinde. 2 ) sig det da o: det må du nok sige. 8 ) det er vel så. 4 ) jeg må ellers afsted igen straks på timen. 5 ) månen er god for dem som er på søen. Olines hænder blev stedse uroligere. Det så ud som der var en kattekilling under forklædet. „ So lyt eg vel åv att," så hun, men satte sig i stedet for på en af bænkene. „ Kar hev du han, sjur Gabriel?" spurgte Guri, da de atter havde tiet en stund. „ Hjå bådne “, svarede Oline, og da der atter blev et øjebliks ørenlyd for skuringen, vedblev hun, „ Me va idne mæ eit grann fisk. Me havde fænge." „ Trur gjedna da “ — Guri så ud, som hun havde sagt noget meget dybsindigt. „ A no sku eg ha købt ongkart smått å hatt heim åt bodnæ." ’ ) „ Da æ vel so da." Guri vred dugen op, så vandet sprøjtede. „ Dej so bære havde skjelinga'." „ Ja, skjelinga ve dar te," svarede Guri med den samme dybsindige mine. „ Han sjur Gabriel æ no so øverhændig snau,2 ) han. Da finnst- inkje rå fyr å få da værige grann. “ „ Ska tru da? “ — så Guri i en tone, som om hun havde hørt en behagelig nyhed. „ Da æ so ymse3 ) mæ karfolkje, dej hev i ) og nu skulle jeg have købt noget småt at have hjem med til børnene. 2 ) knap. 3 ) forskelligt. no so sit eje sætt og si eje stålsette mejning, “ Blev Oline ved,,,å dabmæ' ) lyt eit stakkars kvinnfolk mongei gong taka seg te rette søl. “ „ Da æ vel so da." Guri rystede så småt på hovedet. „ Men kar ska ein åv, når ein ingen skjelinga heve? “ Nej, da æ inkje greitt/ forsikrede Guri. „ Kar ska ein åv." „ Bære dar vore ongkæn, ein kudne låna hjå." „ Seg da, då." „ Pant, da hev eg no." „ Lat mig sjå! “ udbrød Guri ivrigt, slap gulvedugen, rettede sig op, og satte hænderne i siden. „ Dedna2 ) brøstdukjen her," sa Oline, idet hun hægtede livstykket op og drog frem en med brogede Perler overbroderet smække. „ Kom hega, du æ for langt åv." Oline gik hen til hende. Guris øjne blev runde og spillende, da hun så de glitrende, mangefarvede Perler, der i takkede border og en ottekantet, lysende stjerne i midten bedækkede det med brandgult kaliko kantede og forede tøjstykke. „ Ka heve du tenkt? “ 1 ) derfor. 2 ) denne. „ Ej ort. “' ) „ So mykje æ han inkje vær “ så Guri og tog atter fat på gulvet. „ Dedne, inkje vær! Eg hev søl gjøve tre ort og toll skj eling for han. “ „ I dan tiæ ja. — No æ allt sore mykje billigare. Eg æ stø på, eg kan ga sta kjøpa meg ein ny ein for ej ort, uppe på gatå hjå jomfru weistendal." Guri svabbede vand på gulvet, og så ud som hun havde opgit det hele. Oline gik mod døren. „ Eg slepp han inkje ør hannæ mi onne ortæ, “ så hun. Guri skelte efter hende, men vaskede ivrigere end nogensinde. Oline betænkte sig. „ Ka ve du gjeva på han då? “ spurgte hun så og stod atter ved siden af Guri. „ Toll skjeling, “ svarede hun ligegyldigt. „ Di skamløysa! “ udbrød Oline og sparkede halvt for spøg til hende. „ Men da æ da sama, eg ska væra nøgd mæ toll skjeling. Kobm so hega mæ pængane, eg hev brednanes hastverk.4 Guri strøg det brune, tykladne vand af armene og rystede hænderne, så det drev omkring hende, tørrede sig af på forklædet l 80 øre, en ort havde 24 skilling. og tog så brystdugen, som Oline rakte hende, mellem spidsen af sin tommel- og pegefinger. „ Eg lyt upp i kistå mi, “ så hun, spændte træskoene af sig og og løb op ad trapperne. Oline flyttede sig uroligt om, mens Guri var borte. Hun gik hen til vinduet og keg ud mellem de tykke, små, uklare ruder, kastede lange blikke over gangen til skj ænkestudøren, satte sig på bænken og stod atter op for at lytte. Endelig hørte hun trappen knage under Guris raske trin. „ Sjå her, “ så hun og rakte Oline en sølvtolvskilling. „ So får du ha takk då, “ så Oline. „ Du får søl ha takk, “ svarede Guri muntert. „ Bære du no inkje trega på1 ) da ettepå, ja, for du veit jo so vel, at du inkje løyse han idn att. “ „ Trega gør eg alties bade på da eg gjer, og inkje gjer. Da æ so da. “ Dermed tog Oline fat i jernklinken på den svære, med korslagte panelinger smykkede dør og drog den til efter sig. „ Du hev inkje nødig lata døræ att! “ råbte Guri, som igen var i færd med sit arbejde. I ) fortryder. „ Da blæs so kalit idn på deg, “ svarede Oline og skyndte sig at lukke. Da hun var kommen ud i gangen, gik hun som en, der er godt kendt, om bag trappen. Her løftede hun klærene op, famlede med hånden på underskørtets inderside og drog, idet hun hjalp til ved at gøre grimacer med ansigtet, en pægleflaske op af lommen. Hun stak den ind mellem tænderne, mens hun daskede på skjørtene og bøjede knæerne op og ned for at få klærene i orden. Så skjulte hun den under forklædet, keg forsigtig frem og sneg sig så ganske lydløst forbi trappen hen til skænkestuen, åbnede hurtig døren og trådte indenfor. Værelset var af samme størrelse og form som det med sengene. Under vinduerne, som til over halvten var dækket af grønmalte luger, og langs væggene stod der aflange, uhøvlede borde, bårne af bukker, der på langs var råt sammentømret med spærrer, som bar mærker efter skidne støvlefødder. På den gråpanelede langvæg hang tranlamper af jernblik, der lignede små oljekander. På bænke langs begge bordsiderne sad gæster med brændevinsglas og ølkrus foran sig. Nogle snakkede sammen med en dybsindig mine, andre yppede klammeri og truede hinanden op i ansigtet. Enkelte snorkede med armene og ansigtet på det sølte bord. En osende stank af brændevin og Tran og vadmel fyldte luften. På gulvet, hvor tobaksspyttet lå i brune dammer, stod en firskåren skikkelse i vest og gråprikket uldtrøje trukket udenpå buksen. Hans ' rødsprængte ansigt var så stærkt opsvulmet, at de plirende øjne næsten var usynlige. På vestens byggefor var der fastsyet et belæg af stukne tøj stykker med en skindlap øverst oppe, der var så slidt, at den glinsede. Om skulderen havde han et dragertoug med et jernbeslåt håndtag, der hang ned bagtil som et akselskærf. Det lurvede hår struttede til alle kanter og gjorde hovedet uformeligt og uforholdsmæssig stort. Omkring ham stod en del mere eller mindre drukne bønder og nogle fyre i lignende antræk som hans eget. Han snakkede og fortalte med et hæst mæle, der af og til tabte sig i en anstrengt hvisken, efterabede fremmede stemmer, lo skrattende ind imellem og gjorde alle slags fagter. Oline sneg sig over gulvet til venstre hen til disken, hvor der brændte et talglys i en blikstage. Der stod værten, en halvgammel, sværtbygget mand med store, skj ægløse kinder. Han var iført en mørkeblå „ Spittetrøje", der syntes at være trukken udenpå en masse andre klædningsstykker, hvidt drejls smækkeforklæde, der hang i en løkke om halsen, og en hvid og rødrandet toplue på hovedet. „ Gabriels-oline sør i bydden i dag,4 så han på dårligt bondemål og nikkede med sit ligegyldige ansigt. „ Ja, jamen,4 svarede Oline, trak flasken frem og satte den på disken. „ Kå mykje? “ spurgte han og tog flasken. „ Ein fejl tøtte eg, han sjur Gabriel så.4 værten gik hen til et sidebord, satte en tragt i flasken og tog et pæglemål, som han hældte fuldt af en dunk. „ Nej, no ska dokker1 ) høre nokke2 ),4 satte han med dragertouget i, „ hø, hø, hæh, hæh! “ Han bar sig som om han ikke orkede at tale for latter, mens hans fægtede med armen som for at ramme noget usynligt, og uafladelig gjorde små, slingrende hop for at holde balancen. „ Eg traf stivesprosten oppe på torgehjorne, så sejer eg te ’an, om forlaelse hr. Stivesproest, sejer eg, hi, hi—i! Kå blejk han ble om næsen. — ja, for han kjenner mig, han er ræd kjæfteh min, hå, hå! Han læst ikke høre, kanaljen! Men eg følte etter ’an kloss op på siden av ’an. Om forlaelse, sejer eg så igen, jou, for høfli ska en jo være, å så helste eg, psssuh, “ han tog sig til hovedet med sin svingiende arm og viste, 4 ) 2 ) bergensk gadesprog: i, noget. hvorledes han. havde hilst. — „ E de tillat å komme me’ et alvorsord, hr. Stivesproest? Nej, så han. og tager på åskynne seg. Eg etter. — e.1 en Herrens kjener, hr. Stivesproest, og ikke ve høre et alvorsord, sejer eg. — men då sku dokker set ’an! “ Drageren gav uartikulerte latterhyl fra sig og flyttede sig frem og tilbage, mens han hele tiden holdt kroppen i en skrå, ligesom faldefærdig stilling. De andre lo med og spurgte om resten. „ Eg ville bare seje tak til hr. Stivesprosten, sejer eg så, for den pene præjken, i hollt på søndag. •— hvisom alle folk levde etter ka i då så, så ble alle folk likeså bodfærdie syndere så i å eg hr. Stivesproest." Han lo igen, så han var nærved at kvæles; tilhørerne stemte i med. Nogle af dem bøjede sig sammen og slog sig på knæerne med høje klask, mens de gav sig som om de var færdig at omkomme. „ Den tippe Tue, den tippe Tue! Fanen te løjsert!" råbte en af dem. „ Nej se mig te den litie tullekærringen.u dragerens drukne stemme fik en tilsætning af kælen kådhed. „ Kå e i kommen fra kånemorr?" Han ravede efter Oline, der skyndsomst gik mod døren med flasken under forklædet, og grebhende i skulderen. Oline rev sig løs med et ryk og mumlede noget, der lød som en hunds knurren, før den bider, idet hun rakte armen ud for at nå dørklinken. „ Hett kånemorr!" skreg drageren og fortrak sin skæve, blålæbede mund til et vådt smil, idet han løftede det ene ben i vejret som til et hallingkast og svingede Olines arm op og ned, så den knagede i ledene. „ Frem me den hinn næven din, så ska vi ta os en svingom!" „ Ve du sleppa mig,, ve du sleppa mig, din rakkar!" Oline stødte ordene hvislende fra sig og bed gnurende tænderne sammen, mens hun vred og stred for at få hånden løs, og satte overkroppen frem som et værge. Tilskuerne lo og kom med forskellige tilråb, der tilkendegav deres interesse og bifald. Værten så til med korslagte arme, støttet op mod de flaskebesatte hylder langs væggen bag disken, de halvcirkelrunde øjenbryn optrukket og den tynde mund stukket frem i en melankolsk trut. Omsider lykkedes det Oline at få sin hånd fri. I det samme dinglede drageren stærkt ludende over imod hende. Hun løftede armen, krummede fingrene, og idet hun skød underansigtet frem, så det mindede om et rovdyrs, borede hun af al kraft neglene ind i ansigtet på sin modstander, sprang så til side 'behændig som en kat, fik døren revet op, og flygtede ud af huset, idet hun hørte et brag af noget tungt, som faldt, blandet med råb og latter, og anden tumult. Iii. Hun løb opover torvegården på sine hjemmesydde, hæleløse lærsko, der havde et underlag af halm i bunden, og sagtnede først sine skridt, da hun mærkede, at hun ikke blev forfulgt. Måneskinnet faldt som en smal lysstribe hen på midten af gårdens ene husrække; den anden side var mørk. Oline stod stille ved en åbentstående pakhusdør og keg ind. Noget langagtigt omfangsrigt, som hang i et toug blev hevet langsomt i vejret op imod en firkantet luge i loftet, hvorfra der trængte et svagt lysskær ned. Der oppe fra hørte hun nogen, som hejste og drog, mens de uafladelig gentog: å høj, å høj. Hun gik derind, listede sig bag døren, tog proppen af flasken, satte den for munden og drak. Å, hvor det varmede og gjorde godt. Hun klappede sig for brystet, mens den stærke drik rev hende i halsen og bragte munden til at fyldes med vand, som hun hurtig nedsvælgede. så drak hun igen, og kendte sig så glad og let til mode. „ Hm, hm, “ så hun halvhøjt — „ aller ha set so gale “ — hun brød ud i latter, og seg halvt i knæ under bestræbelsen for at gøre den lydløs. — „ Dansa hadling mæ gamla kjærringa. Het kånemorr11 —hun efterabede dragerens stemme. „ Jou du fekk kånemorr, din fantaskarv." Hun lo igen, så tårerne kom hende i øjnene. — „ Dan, so bært havde set ’an, då han rudia i kodi på golve. “ Pludselig hørte hun skridt i en trappe, hun ikke kunne se. Hurtig stak hun flasken ind på brystet, smøg sig udenfor og gik op på Strandgaden. „ Nej, kor løst å gromt i adle krambuglasæ, å løktna! Dej va inkje kveikta ikvedl, men da kobm vel t’å, at da va so tile endå. — løkte på åpna gatå! — da va då grove te spel, kor kostbart å mere kjele dej havde da sø i.bydn1 ). Dan, so kudne bu heridne istaenfbr i hedlamyrna, da vore noko adna da, edl å ga dar å stampa i myrvatne å steinskaræ, å liggja å slæpa på sjødn i regn å blåster. “ Hun standsede foran et vindue, der var fuldt af flasker, som stod i rækker på hvid- 1 ) syd i byen. Bergen ligger syd for hellen. malte hylder og havde røde og blå etiketter med forgyldte kanter. I midten spredte en lampe på messingfod et gulagtigt lysskær omkring sig. Oline stod hensunken i beskuelse. „ Ka dar no va på adla desse deiliga flaskena — søtt å tjukt å rivanes sterkt ventele. — Dan, so budde sø i bydn å havde pæninga jamt å rikjele mæpeninga. A, ja, ja, — nær da inkje hadde gjenge hedne so syrgjele i værene1 ), so vore bo no kåna te ein rik, stor herremann, prins kann hedna, hø visste inkje hø. Æh gu nå meg! “ Hun lo mat og rystede på hovedet af sin egen dår ligdom, strøg sig så over øjnene med den ene hånds knokler og gned dem tørre på forklædet. Hun fik et stød af en forbigående, der puffede hende fra det smale fortoug ned i rendestenen, hvor hun tumlede til siden, men fik ta for sig med hånden, så hun blev siddende på huk. „ Ein lyt agta seg sø i bydn, “ mumlede hun med et forstående nik, idet hun lettede sig op igen. „ Da æ inkje so å ga heima på bødn2 ). Nej va da likt! “ Hun rustede videre, opfyldt af en velvillig, halv rørt og halv lystig stemning. Hun ville x ) verden. 2 ) græsmarken. bare gøre en liden tur gennem Strandgaden, så langt som til smørsalmindingen1 ), der var så meget rart at se på, så ville hun snu og gå ned til båden. Til den tid ville Jens være kommen fra bageren, og så ville det høve så godt. Men først fik hun da drikke op stumpen i flasken, det var jo ikke noget at gemme på. Hun bøjede om hjørnet af sakritsgården, gik et par skridt ned i den, og da der ingen var at se, drog hun flasken frem, satte den for munden og tømte den. Nej, men at der ikke var mere tilbage. Hun slikkede sig om munden og slog proppen hårdt i med langsiden af den knyttede hånd. Det var da merkeligt, hvor lidet der var om en pægl. Hvor dum hun havde været, som ikke havde købt flasken fuld. Men det var jo ikke værre, end at hun kunne gøre det godt igen, hun havde jo penger nok til en pægl til, hvis hun tog af det aller simpleste. End om hun skyndte sig ud på smørsalmin- i ) almindinger kaldes i Bergen de meget brede, nu tildels beplantede bakkepladser, der på mange forskellige steder fra de hø j ereliggende gader skråner nedover mod de lavereliggende. Almindingerne har husrækker på begge sider, der i afstand ser ud som de er bygget på terasser. dingen ned til den gamle knarken med det ene øje. Ja, det stod fast, det ville hun. Hun strøg afsted uden at se til højre eller venstre, idet hun holdt sig tæt ved rendestenen, der fik hun bedst gå i fred for stød og knubs. Hun var i godt humør, syntes hun. Når hun bare fik komme til byen en gang imellem, så var det alligevel nok så gjilt her i verden, og sjur Gabriel var en god og skikkelig mand, om han end bankede hende iblandt, og han var nu så bra med det, at han ikke var langsinnet. Når han havde været sint om kvælden og pryglet hende, så var det som blæst bort om morgenen. Og så var han så velsignet med det, at han ikke snakte til hende om dagene, hverken ondt eller godt. Sjur Gabriel var nu sligt ædrueligt og nøgtern menneske. — hvis han havde drukket lidt en gang imellem, han og, som så mangen en anden, — men enhver fik jo være, som gud havde skabt ham. „ A ja, gu nå oss adle i hop." Under disse betragtninger var hun nådd til sit bestemmelsessted. Hun gik ind i udsalget, forlangte en pægl Finkel, betalte sine sidste skillinger og drak det alt sammen på en gang i gangen udenfor. Så trak hun skjorterne op, gemte flasken og begav sig afsted den samme vej hun var kommen. Hun gik lidt dinglende. Alting for hendes øjne svømmede i en rødviolet tåge. Hun lo og snakkede med hænderne foldet sammen under forklædet. Og hele tiden tænkte hun på, at sjur Gabriel, når hun nu kom ned i båden, ikke skulle mærke, at hun havde drukket. Hun nådde torvegården og bøjede ned i den. Da hun var kommen midtvejs, stod hun et øjeblik stille, strøg sig over skoutet og klærene for at kende efter, om alt var i orden. Så gik hun videre opfyldt af en trang til at synge, som hun kun halvvejs bekæmpede. „ Å då han kom te Norge, då kjøpte han seg en Hond, kjøpte han seg en Hond, kjøpte han seg en Hondi£ — nynnede hun. Det var fortsættelsen af den vise, Guri havde sunget på. Med ét holdt hun inde. Hun for uvilkårlig et skridt tilbage og trykkede sig op mod en husvæg på mørkesiden. Jo. der var ingen tvil. Det var sjur Gabriels store, bredskuldrede skikkelse med den ludende ryg og det udstående skæg under sydvesten, hun havde set gå ind i beværtningen, hvor drageren havde villet danse med hende. Det var hende, han søgte, det vidste hun, omtåget som hun var, ganske tydeligt. Hun skælvede på alle lemmer og skyndte sig afsted forbi beværtningen, som hun ikke vovede at skotte til, nådde enden af gården, drejede om hjørnet og var et halvt minut senere på triangelen. Det stod for hende dette, at hun skulle sidde i båden, når sjur Gabriel kom, på sin plads ved årene med sjøtrøjen på og vente på ham. „ Kar hev hø mor vore åv? “ spurgte Jens, da hun steg ind i båden og trak sjøtrøjen på. Hun svarede ikke straks. „ Kar æ far din? “ kom det lidt efter med en tunge, der nødig ville lystre. „ Eg meinte, me sku fara no. “ „ Me hev vore færige lengje, “ så Jens. „ Han far gjekk sta leita ette hø mor. “ „ So lyt me venta, te han kjebm atte, “ Svarte hun med sin tykke, valne stemme, og satte sig mellem det par årer, hun var vant at ro. Hun sad sammenkrøben med albuerne på knæerne og kinderne i hænderne og rørte uafladelig på sig, som om der gik små kuldegysninger gennem hende. Kjæverne bevægede sig, og hun mumlede syngende på visen om rubakken. Så kom der en klukkende, hæs latter og derefter en snufsen, som om hun var i færd med at græde. Jens’s ansigt blev så underlig gammelt, mens han sad der. Efter ti minutters forløb kom sjur Gabriel. Han gik lige ned i båden, uden at sige et ord, løste fortøjningen og satte sig til at ro. Oline ventede, til de var kommen forbi de mange fartøjer, som lå i den indre havn. Så stak hun årene ud og tog fat. Men det ville ikke gå for hende. Hun kunne ikke ro ens båd, bare sad og skvabsede og småsludrede om, „ kor leia dej arane va vortne. “ Da de var nådd forbi fæstningspynten, trak sjur Gabriel årene ind og rejste sig. Så greb han Oline i nakken og tog årene fra hende, den ene efter den anden. Derpå løftede han hende i vejret og hev hende agterud ned i bagstavnen, hvor han pryglte hende med sine store, knyttede næver så længe han orkede uden at ænse, hvor slagene traf. Jens, som sad i forskottet, rejste sig og så til med opspilte øjne, mens han jamrede: „ Å nej han far då, å nej han far då. “ Oline tog imod, uden at gi en lyd ifra sig, og blev liggende på hele hjemvejen som en livløs masse, halvt på mave med ansigtet op imod bådsiden. Jens satte sig hen på morens plads og rodde. Han var fuld af angst for, at faren havde slåt moren ihjel, men han turde ikke en eneste gang løfte sig i sædet og se til hende af frygt for at opirre faren, der sad og rodde langsomt og taktfast med sammentrukne bryn, der lå ud over øjnene som en ' tordensky, og stirrede langt hen over søen, mens han af og til drev store flager af brunt spyt ud over bådrælingen. Iv. Da de i klart måneskin la til ved hellemyrsnøstet, skrævede sjur Gabriel i land, langede ud efter årerne og fiskesnørene, som Jens rakte ham, og bar dem op i nøstet. Kom så tilbage efter madtinen og oljetrøjen, og betalte barsk Jens at ha sig i land. Jens så til moren, og rettede derpå et bønfaldende blik på faren, idet han uvilkårlig la hovedet på skæve.. „ Kobm ilann seje eg", skreg sjur Gabriel og knyttede næven mod ham. Jens gik i land og adlød tavs farens kommanderende bevægelse om at hjælpe ham med at trække båden op på nøsteltiljerne. Derefter låste sjur Gabriel nøstedøren, gjorde båden fast og lukkede for kj ættingen med en hængelås. Så begav han sig i vej opover de knudrede bakker mellem de store, mosgrodde stenknauser og de græsfattige markflækker, med madtinen i hånden og oljetrøjen over armen. Jens fulgte et stykke bagefter, opfyldt af en knugende uro for moren. Dette, at det ikke havde knættet i hende —, og så va | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 741 |
1887_SkramA_ToVennerHellemyrsfolket | Amalie | Amalie | Skram | null | 1,887 | To Venner Hellemyrsfolket | female | female | no | 318 | SkramA | To Venner Hellemyrsfolket | Skram | To Venner. Hellemyrsfolket | Fortælling | null | 1,887 | 234 | n | roman | Salmonsen | null | KB | Er tilføjet listen af Dorte 09.06.2022 | null | null | null | null | 5 | 238 | 739 | Canon | 1 | 1 | 1 | I. En augusteftermiddag i begyndelsen af femtierne kom et bondeklædt fruentimmer stavrende opover ladegårdsbakken ved Bergen. Hun var så spinkel og bitteliden, at hun i afstand så ud som et barn. Først når man kom nærmere, opdagede man, at det var en gammel kone. Ryggen var bøjet i hofterne og stod forover i en skrå linje. I det grågustne, flade ansigt sad den røde næse som en svullen Klump. Underlæben hang ned på hagen og syntes at være for tung til at kunne løftes op på sin naturlige plads. Midt i undermunden stod to høje, smale tænder, der var vokset skævt ud til siderne, med et tomt rum imellem sig. Andre tænder sås ikke. De små øjne uden bryn lyste med en rødlig blankhed, der mindede om slidte kobberskillinger. da hun nådde Toppen af bakken, stod hun stille og strøg sveddråberne af næsen med et greb af tommel- og pegefingeren. Solen skinnede hende lige i synet. Hun kneb øjnene til og drejede hovedet til siderne. foran hende lå sandvigsvejen, der førte indover til byen, med de dybe, sandede hjulspor og de mange hullede ujevnheder. Tilhøjre skrånede den åbne mark med den lange, tjærede ^reberbane nedover mod sjøboderne. Over deres røde tagrygger sås hinsides den hvidblanke sjøflade nordnæspynten stikke frem med fæstningen, hvis flag af og til løftedes, når de døsige vindblaf tog fat i det. Tilvenstre strakte stenuren med de mange bringebærbuske2 ) og stråvækster sig opover mod fjældet. Så kom dybt nede et elveleje med en smal stribe vand mellem de små og store stenknausers ). Længere borte, nærmere byen, skimtedes under et dampende, hvidligt tågelag frikirkegårdens grå stengærde og sorte og hvide gravkors. Efter et øjebliks ophold rustede konen videre. Hun var fuld og gik i bugter fra den ene vejkant til den anden. Undertiden snublede hun, men reddede sig fra at falde ved at fægte med armene og bevæge overkroppen hid og did. De enkelte, hun mødte, stod stille og så efter hende. Der var temmelig mennesketomt på denne del af vejen. Først da hun var i ) skrånende strækning opfyldt af store ogsmå stenblokke. 2 ) himbærbuske. 3 ) fremspringende dele af fjældet. kommen forbi kirkegården, hvor landevejen snevredes ind af hytterne og småhusene, der klyngevis, med åbne bum af blegemark og tørrepladser indimellem, strakte sig nedover mod stølen1 ), begyndte det at blive mere folksomt omkring hende. „ Småfylla! Kipelam2 ), der e’ småfylla! “ Lød det pludselig fra nogle barfodede børn, der legte „ Munken går i Enge “ udenfor den gule arbejderbolig, som ragede op med sine mange småvinduer til venstre, et stykke borte fra de øvrige huse på Toppen af en bakke. „ Hurra for småfylla! “ og jublende styrtede de ivej efter bondekonen. Ved dette råb var det, som ungerne skød op af jorden. Rå et øjeblik var de få, som havde legt, bleven til en hel horde. Fnisende og hujende fulgte de konen i hælene. Småfylla sjanglede imidlertid videre, uden at forandre en mine i sit sløve, stivnede ansigt. Kun når de trak hende i kufteskj ødet, eller dunkede hende i skoutet3 ), vendte hun sig pludselig om og fnøs som en kat imod dem. Så blev de ræd og skvat baglænds nogle skridt, men så snart de atter så hendes ryg, tog de på at følge som før. 1 ) en højtliggende del af Bergen mod nord, bygget på fjældskråningen. 2 ) et udråb for glæde ( bergensk gadesprog ). 3 ) hovedtøj. „ Der har vi tippe Tue osså! A jødes, å jødes, her skal ble grejer! “ råbte en af de største gutter med en gneldrende fistelstemme, og pegede nedover mod skudevigshjørnet. Alles øjne vendtes i den angivne retning, og i næste nu rystedes luften af de mange barnestemmers gennemtrængende glædesskrig. Et optog af mandlige og kvindelige gadestrygere, små og store, kom imod dem. I spidsen bevægede sig en drukken drager med kåde hop og armbevægelser, som om han huggede sig gennem en menneskemasse. Af og til stod han stille og snakte til flokken, der klappede i hænderne, lo og asede. Lidt efter var de to tog kommet hinanden så nær, at de om et minut eller så måtte støde sammen. Småfylla, der slingrede afsted som før, syntes hverken at høre eller se. Pludselig fik hun et puf i ryggen og for lige i fanget på drageren, der netop da vendte sig om for at gå videre, efter at ha ståt stille et øjeblik og sagt noget til sine følgesvende, der fremkaldte en storm af latter. Tippe Tue slog armene om småfylla og bøjede sig over hende med et bredt forundret grin, idet han udbrød: „ Nej kaslag1 ) e’ de’ deg, olinemor! “ „ Di kjøsses, tippe Tue og småfylla kjøsses! “ ’ ) hva’ for no'et? råbtes der fra tilskuerne. „ Ska’ vi bestille' lysning for dokker1 )? Så’nt et staseligt par!" Tippe Tue slap taget om Olines ryg og famlede efter hendes hånd. „ Ska’ vi ta os en tur, kånemor, “ så han smiskende. „ Du vet: eg og deg, Oline. Kå har du gjort av næven din? “ Oline rakte hånden frem med et hæst grynt. Så gik de afsted hånd i hånd med langstrakte slæng til siderne, snart frem, snart tilbage, undertiden rundt i en cirkel. Tippe Tues svære, oppustede krop så endnu større ud ved siden af Olines spinkle lille skikkelse. På den ene side af hans store, bulede hode sad en rest af en panamahat. Skyggen var næsten ganske slidt fra pullen, som havde store, trapsede2 ) huller. Udenpå den lasede bukse med dens side, hængende bagdel var trukket en grå spittetrøje. Et dragertoug dinglede fra skulderen ned over den skæve, runde ryg. De tog vejen indover den knudrede Stølegade med de lave, spidsgavlede huse af forskellig eorm og størrelse. På den ene side lå husrækken klemt kloss ind på fløjfjældet bagenfor, og var delvis bygget på dettes skråning. Nogle af husenes forsider j ) jer, i ( østlandsk: dere ). 2 ) opplukket. hvilte på ti, tolv fod høje gråstensmurer, med trapper, der løb på langs eller sprang frem i gaden, medens andre lå lige på jorden. Fra køkkenerne på bagsiden kunne man skridte ud på de bittesmå gårdspladser, hvor det grønskeklædte fjæld stod som en væg midt imod. Da de havde gået lidt, stod tippe Tue stille og stak to fingerstumper ned i vestelommen. „ Eg trur, eg ska ha fire skjelling tebakes, “ Så han. „ Har du nøkke te splejse me’, Oline, så ska vi få os en gla’ aftning? “ „ Di slår tølene l ) sine sammen, di skifter boe’ sit! Hurra for tippe Tue og småfylla! “ Skreg de omkring dem, og i sin glæde puffede de til Oline og trak i tippe Tues dragertoug. Oline slog valent efter de nærmeste, og rakte sin unaturlig lange tunge ud. „ Bry seg om slik pøøbel — tvi! “ Tippe Tue spyttede ud i flokken. „ Ta mig under armen du, olinemor, så går vi støere! “ Oline gjorde som han så. Hun gik som i en døs med det stive blik rettet lige ud, enten det så bar i øst eller vest med dem. „ Du ser mig så molefonken2 ) at, Oline, “ så * ) pjalterne. 2 ) modfalden ( bergensk gadesprog ). tippe Tue i en kærlig bebrejdende tone. „ Vi må inn inkvenstess og få os en svaledrik. “ „ Eg heve inkje penga, “ svarede Oline.,,e’ kje der, Dotter din bur? “ spurgte så tippe Tue og stod stille midt i rendestenen. „ Jou, dar. “ Oline pegede tværs over gaden på et langstrakt, enetages, brunmalet hus, med fire vinduesfag, to på hver side af gadedøren, og fremstående kvistgavler i det røde pandetag. » Tippe, tippe Tue, skjorten hænger ute, din far var en herremand! « Sang de omkring dem. Og drageren skrålte i med: » Tippe, tippe Tue, min kåne va’ en frue. Hon havde en særk i en grue, og kæresten inne i en stue! « „ Eg skal lære dokkes svinepak! “ — et pludseligt raseri bemægtigede sig ham. Han svang sit dragertoug og for med løftet arm ind på hoben, der spredtes og tog flugten for straks igen at komme tilbage. „ Kom no, kånemor, “ vendte tippe Tue sig til Oline, „ så går vi op begge to og gør b et eller et andet steds. voreses komplementer for madam Tønnesen. — e’ kje de’ så, hon beter Dotter din? “ „ Ventele da, man’en hedna heite tynnis ' ). “ Tippe Tue trak Oline med sig over gaden, og så klavrede de op ad en stejl trappe, med rækværk af helt træ, prydet med to rækker s-formede kighuller. De snublede ofte, og det så flere gange farligt ud for dem, men de nådde dog lykkeligt op og befandt sig så på en smal overbygget sval, der løb langs husets forside og var omgit af et alenhøjt rækværk, magen til det på trappen. „ Het! “ skreg tippe Tue og vendte sig mod flokken dernedenfor, idet han la sine blå, labbeformede næver på kanten af rækværket. „ No e’ tippe Tue kommen på stolen, no skal dokker få høre, kå pent han kan præjke. “ „ Hurra for tippe Tue på præjkestolen! Hurra, urra, urra! “ „ Kære medforløste, “ begyndte tippe Tue og blottede sit hode, hvor det grå hår dannede en eneste sammenhængende vase2 ) — „ uden i bliver som børn og drukkenbolter kommer i ingenlunde ind i himmeriges rige. Kanske dokker trur de’ ikke, dokkes åle- x ) ventelig det, hendea mand hedder tønnis. 2 ) fast sammenfiltring. hovver? Ser til himmelens fugle — og sålissen e’ de’ me’ mig osså. Aldri så snart e’ eg utsloppen av tvangen1 ), før di står færdi’ me’ sjou te mig. — men di tør ’kje an’t — di e’ rædde for kæften min, hi, hi hi “ — han kneb øjnene sammen og lo hæst. „ Denne fordømte nymodens indretningen, dette tvangensskaberake, som di har funne’ op te kors og plage for Guss skapninger. — men meg skal di ikke få bogt me’. — itemetit2 ) så fanen, då han sto’ på præjkestolen “ — han slog i rækværket, slang overkroppen bagover og udstødte et hyl af latter. „ Jysses bevare mig, kå kjephøj han e’ bleven på det sidste, “ udbrød en tjenestepige med kurv på armen nede blandt tilskuerne. „ Siden de’ sto’ i adressavisen, at tippe Tue va’ Bergens vittigste gatehovve, trur han, han kan grassere net så han vil. “ „ Ja de’ e’ grusomt, ka han deroppe må se på, “ læspede en gammel, tandløs kone med et gulrandet tørklæde som en turban om hodet, kort lappet underskørt og fødderne i et par opskårne mandfolkestøvler. Hun vendte sine glansløse øjne opad og rokkede med hodet. „ No har han turet frem på same 1 ) den populære betegnelse for arbejdsanstalten i Bergen. 2 ) betegnelse for det vindende kast i et spil med kotænder. visen i tredive år, trur eg, og endda har Vorherre spart han i sin langmodighet. “ Oline havde sat sig plat ned på svalen, trukket knæerne op til hagen og slåt armene om dem. „ Kå e’ småfylla bleven av? “ råbtes der nu af nogle, som strak sig og stod på tæerne for at kige efter hende. „ Småfylla ska være klokkeren. Du glemmer te seje amen, småfylla! “ I dette øjeblik blev døren bag tippe Tue åbnet, og et mandhaftigt fruentimmer med smækkeforklæde, lange ørendubber og silkebåndsbesat tyliskappe over det brune, blanke forhår kom til syne. „ Må eg spørre, ka dette ska bety? “ spurgte hun med kraftig stemme og rødblussende kinder, som blev blege, da hun fik øje på Oline. Tippe Tue vendte sig om. „ Tør eg spørre, om de’ ikke e’ madam Tønnesen, eg har den æren at tale me’? “ så han og forsøgte at indta en ærbødig holdning. „ Eg ska gje deg ære, dit tulle drankersvin! Ve du se te og ha dig herifra, og de’ på øgeblikke’. — Spring ner på bryggen og hør, om ikke Tønnesen kan komme hem så snareste! “ Den sidste sætning råbte hun ind gennem den halvåbne gadedør. „ Atte i, så e’ så’n pyk1 ) kane, ve bruke b pyntelig. så’n grov kæft! I sku se te å sanse jer litt, madam, “ formanede tippe Tue. „ Ner over trappene mine me’ deg, dit fordrokne tvangslem, eller du ska snart få bøtter te gå på! “ Madam Tønnesen greb ham i skulderen med sin store, bredleddede hånd. Tippe Tue sled sig løs. „ Ligger i Hann på en or’ets forkynder! “ Skreg han. „ Ja, for eg e blevven præst, ska eg seje jer. — der står menigheten min, “ han pegte ned i gaden. „ Hø hø, maddam! Spør ’an, om eg ikke e’like go’ te præjke så prosten, di bar te jor’en forgangen Vikke. “ „ Jou då, jou då! “ hytte tilskuerne i kor. „ Der kan i søl høre, maddam. “ Madam Tønnesen stod rådvild. Næseborene rørte sig, og læberne gled fra hinanden, skjøndt hun hvert øjeblik pressede dem sammen.,,e’ der ikke inkven, så ve hente polletie? “ Råbte hun pludselig ud over rækværket. „ Nej då, nej då! “ hujede de op til hende. „ Kaslag, polletie sejer i, madam! “ Tippe Tue satte hænderne i siden og rystede hovedet hen imod hende. „ De’ kan då aldri være meningen jeres, atte i ve være så unaturli Dotter å bringe.. „ Se her, holl no mun’en jeres te, tippe Tue, og gå så me’ jer. “ Madam Tønnesen havde, skælvende på begge arme, stukket hånden ned i lommen og taget op et pengestykke, som hun la i dragerens håndfiade og lukkede hans fingre sammen om. „ De’ va’ de’, eg vidste, at i kom te fornuft, når i bare ble tokken på den rette måten, “ så tippe Tue triumferende. „ Men så går i jeres vej, “ godsnakkede madam Tønnesen. „ De’ e’ så lejt me’ så’nt et soli1 ) utenfore vindøgene sine. “ „ Jysses ja, no går eg. — ajøs madam, ajøs, “ Han bukkede flere gange, og stemmen formelig smeltede i blidhed. „ Tak for mig, og kom snart igen. — mange tak, mange tak, de’ ska eg. “ Han vendte sig og sjanglede ned over trapperne uden at ændse Oline, som var bleven siddende i samme stilling og øjensynlig ikke havde git agt på, hvad der foregik. Hendes sløve blik fæstede sig ikke ved noget i særdeleshed, og kjæverne gik op og ned, som om hun tyggede eller talte med sig selv. „ A’ste’ me’ deg du og, teliks me’ drabanten din, “ så nu madam Tønnesen dæmpet gennem de sammenbidte tænder, idet hun bukkede sig og bagfra tog fat i begge morens skuldre. Så satte hun knæet mod hendes ryg og skød hende hen mod trappekanten, mens Oline løsnede armene fra de optrukne j ) hurlumhej. knæer og slog om sig som i vildelse. Hun bevægede hodet op og ned, frem og tilbage, for at komme efter, hvad det var, som førte hende afsted. Pludselig gjorde hun et sidekast med hodet og huggede de to lange tænder ind i hånden på hendes skulder. Madam Tønnesen rev hånden til sig med et sæt og rystede den op og ned. Så gav hun Oline et sidste puf med knæet, hvorved denne gled ud over trappen. På midten slog hun en koldbøtte, og kom ned på gaden i en siddende stilling. „ Halløj! Småfylla stomper gompen! Hon går på hovve! “ skreg de ellevilde tilskuere. „ Kaslag, hiver i jeres egen kedelige mor utfor trappene? “ råbte tippe Tue — „ I sku skamme jer, jeres forlorne strilemadam! Enn seje mig a’ de’1 ) — utfor trappene! “ Madam Tønnesen havde betragtet morens nedfart med optrukne skuldre og hænderne slåt sammen i forskrækkelse. Da hun imidlertid straks efter så hende klavre omkring på alle fire for at rejse sig op, forstod hun, at hun var sluppen godt fra det. Hun gik hurtig ind og stængte gadedøren efter sig. Da Oline var kommen på benene, bukkede hun sig, tog op fra gaden en spids sten, har man hørt så galt! og slyngede den mod et af vinduerne i datterens hus. Den gik tværs gennem ruden. „ Kom la’ os op igen — bon skal næggu ikke steppe me’ dette, “ udbrød tippe Tue, idet han tog Olines hånd og satte foden på det nederste trappetrin. I dette øjeblik banede en undersætsig mand i hvide arbejdsbukser, blank hat og blålærreds busserul med opsmøgede ærmer sig vej gennem klyngen. Han lugtede af stokfisk; hænderne vare røde og fugtige af sildelage, og der var store flækker af væde på hans klær. „ De’ e’ tønnisen søl —! Gu bære no tippe Tuesen! Fløtt os bare, han e’ så grusom stærk “, lød det fra tilskuerne, som veg til side for den kommende. „ Ka’ e’ de’ du har ætletdeg hen, din fordømte spiritussæk, “ så Tønnesen, idet han tog tippe Tue i nakken, rev ham ned af trappen og gav ham et så vældigt stød, at han tumlede midt ud i gaden og trak Oline med sig. „ Om forla’els, hr. Gjesel “, begyndte tippe Tue, da han havde sumlet sig lidt. „ De’ va’ bare jereses svigermor eg sku leje op te dotteren sin “. „ Ve du bolle din skidne kæft og se at ha deg herifra, elles skal du snart få hus et j ) agtet. ( ellers: at ætle, æsle: levne. ) an’t ste’, din fyllegast! “ Han gik hen mod tippe Tue og holdt sin knyttede næve under hans næse. „ Jon d’e’ en pen måte te ta imot sin næreste slægt på! E’ i an’t enn så en bryggesjouer, må eg spørre, hr. Gjesel? “ „ Pak deg no! “ Tønnesen skreg op. „ Får du mig skikkeli’ sint, slår eg deg flat så en halleskjelling! — forstår du de’, din drankertamp! “ Dermed la han begge håndflader på tippe Tues ryg og skubbede ham ned ad gaden, der på dette sted dannede et stejlt bakkefald. „ I kan då gje tål, gje tål, hr. Gjesel, far, no går eg jou. — e’ de’ en kristen me’fart, “ Gneldrede tippe Tue, mens han i ufrivilligt løb rustede ned over, stadig holdende Oline ved hånden. Tønnesen blev stående på Toppen af bakken og holdt øje med dem, indtil de bøjede om hjørnet af stolen ved smedesmugalmindingen' ). Der var i et nu blevet ganske mennesketomt omkring ham. Hele sværmen var i hælene på tippe Tue og Oline. Nede på almindingen ved hjørnet aføvre- 1 ) almindinger kaldes i Bergen de meget brede, nu til dels beplantede bakkepladser, der på mange forskellige steder fra de højereliggende gader skråner nedover mod de lavereliggende. gaden stod tippe Tue pludselig stille og la fingeren på næsen med en dybsindig mine. „ Kå mange skjorter har du på deg, olinemor? “ „ To, “ svarede Oline og så ud som hun talte i søvne. „ I skulle ikke have sølv eller guld i eders bælter, og ej heller mere end én kjortel, det er udlagt skørt, “ så tippe Tue i præketone. „ Ta a’ deg de’ underste skjorte’, kan em ør, “ han la hånden på hendes skulder og bøjede sig ned for at se hende ind i ansigtet, „ så går vi ner å sæller de’ te madam davisen i påtholle’, så mykje du kan ligge te et par skjellinger, du os så. “ Oline syntes ikke at forstå. Hun stod og vaggede på de usikre ben, og stirrede hjælpeløst frem for sig. „ De’ slår ’kje te’ elles, din tosk, “ vedblev tippe Tue og rystede hende arrigt. „ Kanske du mente, at eg’ sku bekoste fortæringen alejne? Va de’ de’, du ville? “ „ Nej, va’ da likt “, mumlede Oline idiotisk. „ Ja så ta a’ deg underskjørte’ straks på timen, “ betalte han barsk. „ Ve du kanske trosse, din fordrokne Odder? “ Han greb med begge hænder om hendes sorte vadmels yderskjørt og vrængte det op over hende. „ Het ve dokker gå! No ska vi se på spel, tippe Tue klær av hinner! “ jublede de omkring dem. „ Se så, løs no underskjørte’ a’ deg, elles ska du få me’ mig at bestelle, “ truede tippe Tue hende. Oline famlede med de krogede fingre oppe ved livet, fik hægten løsnet og lod det slidte, grønne bajsskjørt glide ned over benene. En femtenårs gut i grå bukser, som hang i seler over skuldrene udenpå en blå ulden skjorte kom gående udover øvregaden. Han nynnede på en gadesang, som han slog takten til ved at trampe med træskoene på den spidse brolægning; når melodien krævede • det, gjorde han nogle dansetrin. På hovedet sad en kasket med stiv fremstående skygge, og under armen bar han en byldt. Da han fik øje på forsamlingen ved smedesmugsalmindingen, gav han sig med fremstrakt Hals og vidtåbne, nysgerrige øjne i fart, for at løbe derhen. I det samme begyndte menneskeklumpen at bevæge sig, rundingen åbnedes, og han så tippe Tue med noget i hånden, som han slæbte langs gaden, og med Oline under armen komme ravende henimod sig. Med et pludseligt sæt stod gutten stille. Hovedet sank forover, som om halsen var bleven knækket. Rådvild famlede fingrene langs buksen, og langsomt drejede han sig om. Han blev med et så underlig smal i ryggen, hele gutten liksom skrumpede ind. Det så ud som om han ville væk, men ikke kunne røre sig. Som lamslåt stirrede han ned i gaden på den ene træsko, der var falden af hans fod. Han hørte sværmen nærme sig. Om et øjeblik ville den rive ham overrende, hvis han ikke flyttede sig. Stjålent så han til siderne. Lige ved sig til venstre havde han bødkersmuget. Med ét bukkede han sig ned, snappede træskoen, tog et par lange haltende skridt over rendestenen og det smalle fortoug og nådde smuget, hvis stejle stentrappetrin han begyndte at stige op af. „ Kom og føll me’, Sivert! Tippe Tue og småfylla skal i påtholle’ og sælle skjorte’ hinnes for brænnevin! “ råbte en guttestemme op efter ham. Han lod, som han ikke hørte det. „ D’e’ hans farmor — jagu e’ de’ farmoren hannes, “ lød det straks efter. Og derpå: „ Han e’ flou, han ve’kje nokken ska se seg. “ Da Sivert kunne skønne, at de alle var kommen forbi, satte han sig ned midt i smuget på et af stentrinene og gemte ansigtet i sine hænder. Det skreg af had og smerte inde i ham. Skammen sugede ham om hjertet og brændte ham i tindingerne. Gudfader i himlen! Skulle udholde slikt gang efter gang, gang efter gang. Så’n fortærende spot og spe, farfaren var jo likedan. Der fandtes i hele verden ikke en gut, som havde det værre end han. Og hvor kunne han vente at komme sig frem i verden —, folk ville være ræd for at ha med sligt pak at gøre. Med ét mærkede han, at der kom nogen i trappen bag ham. Hurtig satte han hånden mod stenhellen ’ ) og lod sig siddende glide nedover alle trinene. Da han havde nådd det nederste, rejste han sig op, smøg sig om hjørnet af smuget og løb som en tyv udover øvregaden. I svinget ved tyskekirken stod han stille og så sig tilbage. Nej, der var ingen at se, gaden var så bugtet, men han syntes, han hørte dønet af dem. Å, om det ikke havde været synd at dræbe! Ta og sukke hende ned ude på kvarven2 ) eller sparke hende udfør et steds bortpå sandvigsfj ældet, hvor hun havde sin gang, når hun gik til og fra byen. Farfaren også, skønt han kunne det nu endda gå an med. Han gik da ikke om og gjorde gadeallarm ialtfald. B stenflise. ( Helle: stenflade. ) 2 ) indsejlingen til havnen. i. ^ede i dræggen1 ), midtvejs mellem tyskekirken og bryggesporen lå et lidet hus. Det så gammelt og ludende ud. Den grå maling var stærkt medtat af solsteg og regn; kun her og der sad rester tilbage i lange, knudede flækker. Forsiden havde to lave vindusfag med bittesmå ruder; så kom gadedøren, og derpå et vindue, som sad højere oppe og var mindre end de to andre. Ovenover i midten var en spids liden gavl med en lem, som stod åben. Gadedøren førte lige ind i køkkenet. Der stod en førladen, middelhøj kone og vaskede op kopper og tallerkener, som hun hvælvede i et trug. Hun var klædt i skørt og trøje og havde en shirtings kappe på hovedet, besat med krogelidseblonder og knyttet under hagen med en stivet tøjsløjfe. Både hænderne og det brede ansigt var oversåt med klaker2 ) af brune fregner. Næsen var kort og velformet, munden liden, fint buet, men uden i ) en bydel af Bergen omkring Bergenhus, tæt ved og lavere liggende end stølen. 2 ) klatter. læber. Af øjnene var kun to smale rifter synlig, resten skjultes under de store hvælvede, underlig stramme øjenlåg. På fødderne havde hun filtsko, som var nedtrådt bag. Døren åbnedes med en pibende lyd i hængslerne, og konen drejede hovedet for at se, hvem der kom. „ A, e’ de’ deg, Sivert, — eg trudde, det va’ far, “ så hun og fortsatte sit arbejde. Gutten gik ind i stuen ved siden af køkkenet uden at svare. Da konen var færdig med opvasken, dryssede hun af et kræmmerhus kaffe på en kedel, der stod over ilden på en brandfod borte i gruen. „ Så sku’ eg vel smurt maten, “ så hun til sig selv, idet hun tog et tolvskillingsbrød og en kniv og gav sig til at skære skiver af det på køkkenbordet. Kort efter blev døren atter åbnet, og en mand i arbejdsklær af sækkelærred kom ind i køkkenet. Han hængte den bulede spånhat fra sig på en træknage og tørrede sveden af panden med sit ærme. Så gik han hen til gruen og spændte træskoene af sig. „ Farfar e’ i by’n i dag igen, “ begyndte konen. Hun stod med ryggen til manden og la smør og gammelost på brødstykkerne. „ Ja, eg mener, eg vet de’, “ svarede. manden og sukkede, idet han satte sig op på køkkenbordet, der var så højt, at kun spidsen af hans ene tøffel nådde gulvet. Han tog et af brødstykkerne og begyndte at spise. „ Kun ’kje du se å tale ’an te at bolle seg heme, “ vedblev konen i en muggen tone. „ De gjorde han jo alti’ før. De’ e’ då græsseligt vi ska’ ha han over os, før vi vet or’e’ av, han osså. Eg synes vi har mere enn nok me’ din mor. “ „ De’ boller snart op av seg søl, tænker eg. Han ser mig så affældi’... “ hvad han videre så, var ikke til at forstå. Munden var alt for fuld af mad. „ Ka? “ så konen. „ Du kan ’kje tygge og snakke på én gang. — se her e’ kaffi. “ — hun rakte ham en dampende skål, som hun havde skænket op borte i gruen. „ Menvi’kje du, egska’bæremateninnistoventedeg, Jens? “ „ Nej, la mig bare få de’ her. “ Han tog skålen og drak af den. „ Eg må ner og se etter ear, derfor må eg skynne... “ Atter gik ordenes lyd tabt under hans tyggen. „ Jou, de’ nøtter såpasse. Han sku’ vist få gå for mig, “ vrissede konen. „ Hadde du kendt far i tili’ere ti’er du, Marthe. Sjur Gabriel hellemyren va’ så’n arbejsam og skikkeli’ kar, så kunne gå i... “ Han tog sig en bid, „ to sko, “ kom det så med tykt mæle. „ Desto større skam e’ de’ for ’an, “ mente Marthe. „ Han havde så’n skrøpeli’ kane, stakkeren. Kå skal en Mann kunne berge seg... “ Nu havde han ikke tid længer, men satte kaffeskålen for munden. „ Kå mange kaner har’kj e skrøpeli’e mænder, “ Så Marthe og slog på nakken. „ Å, så va’ de’, då dette guttébarne’ dødde for ’an. — det skærer mig i hjærte’... “ Længer kom han ikke for tyggetravlhed. „ Kå mange må ’kje finne sig i, at barnene faller fra? “ Marthe stod og smurte det ene brødstykke efter det andet og stillede dem op i en stabel. „ Har ’kje vi møst fire kanske, og e’ der nokken av os, som har tokke seg te me’ ulikenskap ’ ) for de’ då? “ De’ e’ bare nøkke, dokker har funne’ på baketter. “ „ Hvo, som står, pøh, pøh “ — Jens tændte sin kridtsnadde — „ se til, pøh, pøh, at han ikke faller! “ Dermed stak han atter fødderne i træskoene, greb sin hat og skyndte sig ud. Da Marthe var færdig med at smøre mad, strøg hun med hånden brødkrummerne sammen på bordet, og lod dem falde ned i sit forklæde. Så åbnede hun en dør ved b taget sig til med uordentlig levnet. siden af gruen og kastede krummerne ud på en liden indhegnet gårdsplads. „ Tip, tip, tip, tip! “ kaldte hun. „ Ska’ tru, di alt e’ gået te ro. “ Hun keg ind i en vedbod, hvor nogle høns sad og sov på pinde oppe under loftet. „ Jammensandt, de’ va’ då svært kå til’i’ for byhøns å være. Ja, ja, så kan di ha de’ te imorentili’. — di finner de’ nok. “ Hun lukkede døren og tørrede fingrene af i en fugtig faddug, byttede så forklæde og gik ind i stuen, hvor hun satte sig til at strikke ved vinduet. Borte i krogen på sengebænken sad Sivert lænet op mod væggen og stirrede tankefuldt frem for sig. På bordet mellem vinduerne lå den byldt, han havde haft under armen, da han kom. „ De’ e’ då ikke nøkke te pynte stovebore’ me’, sivertmann, “ så Marthe og pegede på byldten. „ De’ skidne, talgete forklæ’e dit. Lig de’ at i kjøkkene’. “ Ved morens tiltale rejste Sivert sig, tog byldten fra bordet og bar den ud. Så kom han ind igen og satte sig i den forrige stilling.,,k’ e’, så fejler deg ikvæll, Sivert? Du ser så furten1 ) at. “ Muggen. „ Ikke nøkke “ — svarede han med et lidet ryk til siden. „ k så spør du ikke etter maten din. Kå kan de’ ha seg? “ Sivert gjorde atter den forrige bevægelse, og der gik en trækning over hans ansigt. „ Farfar har vorre her i dag igen — full naturligvis “, begyndte så moren i en tone, som om hun talte med sig selv, hvad hun ofte havde for vane. „ De’ e’ et sørgeligt par folk, din far sine forældrer, “ fortsatte hun lidt efter, og så blev hun ved at snakke, med små ophold imellem, mens hun strikkede og rystede hovedet. „ Bare no dokker baren ve ta a’varsel av de’ og ikke gå hen og ble likedan, når dokker vokser til. “ „ Begge to lige gale. — en skal aldri’ ha set slikt. “ „ Nej, då priser eg mine forældrer, fatti’ » Va’ di, men retskafne. — derfor va’ di osså. Aktenes folk hos alle, så kendte di. „ A så pent og rejnt, som min mor holdt os. — og støven, slikket og patentli, golve så rejnt, at en gerne kunne spist suppe av de’ — me’ blomstrer i vindøgene likså her, og stivete Gardiner, maken te disse, — og enddå min far havde værkste’ i støven og alting. gamle rike ttor Monsen va’ hans bedste ven — di holdt opbyggelser sammen. “ „ Va’ han bønnemann din far da? “ spurgte Sivert. „ Bønnemann ve eg just ikke seje, men han va’ svært gussfrøkti, mor osså, — og uten de’ nøtter de’ aldri’ her i verden. Eg trur ikke din far sine forældrer har ha’t de’ nøkke videre me’ kristelihet. D’e’ de’, så e’ uløkken. “ Hun tav stille et minut ’ eller så, men så lod hun strikketøjet synke og så hen på.sivert. „ K’ e’ så går av deg ikvæll, gut, e’kje du svulten heller? “ „ Nej? „ k joumen må du være svulten jou. No går eg at og skænker kaffien te deg. “ Hun rejste sig, og forlod stuen. Da Sivert blev alene, begyndte han med ét at snøfte. Ansigtsmusklerne dirrede, og han skar frygtelige grimaser. Så kastede han sig næsegrus på sengebænken og græd, så han rystede. „ Nej, men gu’ bevare mig vel. “ Marthe stod ved siden af ham med hænderne fuld af mad og kaffe. „ Har du hat fortræder af mejsteren? “ Gutten bare hulkede. „ Har du skjemt at lys i stopningen? Sej de’ te mig, sivertmann. Han har no vel ikke jaget deg? “ „ Å nej då, mor, “ hikkede Sivert. „ Men ka e’ de’ då, guttebaren? “ „ Farmor! “ brød det pludselig med skrigende gråd ud af ham. „ Hon gik me’ tippe Tue under armen. — di sku i påtholle’ og sælle skjorte’ hinnes. “ „ Tse, tse, tse, ja, e’ de’ då ikke grusomt for et barnebaren at se på, “ udbrød Marthe indigneret. „ Me’ en stor flok i hælene på seg, “ Fortsatte Sivert. — „ Di ropte etter mig. “ „ Ja, de’ ligner så’nt pøbelpak! Men ka kan de’ nøtte, at du greter, sivertmann, de’ bier hverken værre eller be’re me’ de’. “ „ Jou, for d’e’ så’n forfærdeli’ skam, “ Hikstede Sivert. „ Ikke for deg, far. Kå kan du hjælpe for de’. Ingen skikkeli’e folk ve ligge dokker baren de’ te last. “ „ Nej, men alikevel “ — stønnede Sivert. „ Tørk no tårene dine og kom her og spis. “ Marthe satte brødstykkerne og kaffeskålen fra sig på bordet. „ Der kommer faster Ingeborg, “ hun keg ud gennem vinduet. „ Jysses kå hon kror seg, — hon gebærder seg, så hon sku’ være frue, no siden hon begyndte i hattekappe, hum, hum. — kaslag, d’e’ då vel ikke herind hon har ætlet seg? Jo, såminsandten! Ka e’ de’ no, hon ve gøre allarm om igen? “ Marthe satte sig og greb sit strikketøj. Sivert havde hurtig rettet sig op og tørret øjnene med sit skjorteærme. Nu gik han hen efter maden og kaffen og skyndte sig tilbage til sengebænken. Straks efter blev der banket på, og inden Marthe kunne sige: kom ind, gik døren op, og madam Tønnesen stod i stuen. „ E’kje Jens hemkommen? “ spurgte hun og så sig om. „ Han e’ både kommen og gåen, “ var svaret. „ Ja, eg kan mest kjenne de’ på lokten! “ Så madam Tønnesen. „ Tobbaksstank og sillestank! Koffor har ’kje du et vindøge åpent i dette dejli’e ve’re? “ „ Vi har ’kje så fine næser her nere i dræggen så oppe på stolen, “ svarede Marthe i en tør, spydig tone. „ Men ka så anbelanger tobbaksstank og sillestank, så tænkte eg ritter tøn’esen sin kane sku’ være vel kendt me’ di loktene. “ „ Nej vet du no rikti’ka! Tønnesen bytter av seg ute i kjøkkene’, før han kommer inn, og så ryker han alti’ lange Piper og mykje dyrere tobbak. Og desutom, en gjesel roter ikke i så mykje grovt så en arbejsmann. “ „ Ja, ja, d’e’ jo godt for deg, de’ “ så Marthe ogtrakpånæsenmedenlydeligsnufsen. „ Ja, gusskelov, eg har ingenting te klage. “ Madam Tønnesen slog med hovedet, så de lange ørendubber dinglede. „ Ska’ du ikke sitte ner? “ spurgte Marthe lidt efter. „ A, eg kan godt stå. “,,e’ du kanske bange for at smusse stasen din? “ Marthe skelte hen på hendes brogede wienersjall, der hang ned i en spids, som nådde kjolekanten. „ Du sku’kje være så spiti’, marthemor, de’ e’ jo godt at merke, at de’ bare e’ avensyke. “ „ Avensyke! “ Marthe hånlo. „ Ja, ka e’ de’ for an’t, at du alti’ har så ondt av klærene mine? Eg kan ’kje hjælpe for, at du ikke har rå te gå i hattekappe. “ „ Nej, førenn eg ville skape mig sålissen te, “ Marthe flyttede sig i sædet og raslede med strikkepindene. „ D’e’ nok, der e’ én i eameljen, så gør seg te nar. “ „ Di va’ sure, så ræven... “ Madam Tønnesen blev afbrudt ved at døren gik op for Jens.,,e’ du ute og går? “ så han i en tone, som ikke vidnede om synderlig glæde ved at se søsteren. Han gik hen og tog plads ved siden af Sivert, der sad og spiste med kaffeskålen i hånden og brødskiverne på sengebænken mellem de sprigende knæ. „ Ja, eg kom rikti’ for te spørre deg, kå længe du ve late dette gå me’ mor," begyndte madam Tønnesen med en opbragt mine. „ No kom hon ansættenes i dag me’tippe Tue igen. — Jou d’ e’ dejli’ — ravenes tulle begge to, naturligvis. “ Hun holdt inde med en lyd, som om hun fik sine egne ord i halsen. Jens ludede sig' forover med armene på knæerne og slog sagte håndfladerne mod hinanden. „ Hm, hm, “ så han sørgmodigt. „ Ja, de’ nøtter såpasse te seje: hm, hm, “ Hærmede madam Tønnesen. „ De’ kan ethvert mæhæ gøre. “ „ Ka ve du Jens ska ta seg te da? “ spurgte Marthe i angrebstone. „ De’ va’ ret! Holdt me’ ’an, du. — de’ va’ likere, du snakket han te rette, du, så kånen skal være. “ „ Du får ta de’ så et kors, ingebor, du, så vi and | Amalie Skram | Amalie SkramA | Amalie Skram | 742 |
1896_Skytte_Faergefolk | Jens | Jens | Skytte | null | 1,896 | Færgefolk | male | male | dk | 319 | Skytte | Faergefolk | Skytte | Færgefolk | Fortælling | null | 1,896 | 215 | n | roman | Jydsk Forlags-forretning | 2.75 | KB | Derudover står Gyldendal i parentes ved siden af Jydsk Forl.forr. | null | null | null | null | 11 | 225 | 746 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. » Over... Vil de sættes over...? I den forbandede tykke tåge? « Og den svære, pluskjævede mand oppe for bordenden flyttede piben over i den anden mundvig og så hen på den lille uanselige fremmede ved døren med et halvt forbavset, halvt overbærende smil. » Tæ, — så må Pokker vide, hvor og hvor-når vi landede, « vendte han til de to mænd, han sad og spillede kort med. » Ingen fornuftig mand lægger da ud i det vejr. « » Ingen fornuftig mand lægger jo ud i det vejrlag, færgemand, « støttede den ene. » Det skulle da være Welle, « henkastede den anden og smålo. » Han kan sejle i al slags vejr, lader det til, om det så er en riv-storm, så træerne vælter i skoven. « » Det kvæler ham også en gang, « spåede færgemanden afgjort. » Ligesom Knud, hans formand. — spil nu ud. « de tre strandfolks tanker vendte tilbage til kortspillet, gæstens indtrædelse havde forstyrret dem i. Thi hverken den unge mands noget tarvelige, bredskyggede hat eller hans alderstegne, grå. Vadmels-overfrakke, et langt stykke luvslidt og gul-falmet hylster, forekom dem skikket til at indgyde synderlig agtelse for tyren. » Hvor bor Wolle — kan jeg ikke få fat på. ham? « spurgte han rolig. » Fat på Wolle? — trumf igen. Så er du bet. — fat på Wolle? Hjo—o, når de kan gå. over til den anden side; for der bor han. « Og den tykke færgemand slog en gryntende-latter op, idet hen skiftevis keg til sine sidemænd, om de ikke fandt, det var et udmærket vittigt svar. » Nej, kom de heller hid og vend et lille blad med os, hva? Hvad land er de ellers fra, og hvad driver de på? « » Jeg er såmænd fra det underlige land, hvor folk har fundet på at gøre husene hule indeni for deres fornøjelses skyld. For resten er jeg både vaksineret og konfirmeret og eksamineret aldeles tilstrækkeligt, « — det kom rask, med et lunt. Glimt i øjnene, mens gæsten nærmede sig bordet. » Så for øjeblikket trænger jeg bare til at få at. vide, om de vil skaffe mig og mit tøj ude på vognen husrum for i nat, eller jeg skal søge andet steds hen? « De tre strandmænd syntes at sidde og kappes om, hvem der nu kunne sætte det mest forbavsede ansigt op. Den ene følte sig skyndet til at stryge kabudsen af og lægge den ved siden af sig på bænken. Den tykke færgemand væltede op fra bordenden med et tvært Brum. Ved det første rode dagskær på ruderne næste morgen vågnede gæsten op og stod med et sæt ved vinduet. Ah, det var dejligt, herligt — det klarede derude! I hast jog han klæderne på og tørnede ned ad færgestedets skøre loftstrappe. Ud, ud og op på den høje strandskrænt! Aprilsolen har rejst sig, rødmusset og varm. Det flænger og gløder og bølger uroligt i tågen, den tykke, grå Gus, som tung og knugende har ligget og ruget over land og hav næsten døgnet rundt. Nu må den rulle sammen. Langsomt slæber den bort, tværs over den lange, milbrede havbugt, langsomt, nølende. Skynd dig, tåge, skynd dig! Endelig dukker landet derovre frem, det ukendte land, han stunder til, livor han skal bo — gud véd hvor længe —, og nu ser for første gang. Tågen slæber hen over muldgrå marker og blålig-brune skove, store, bølgende skove, og rives ud i flosser og tunger. Nu ligger hele egnen i fuldt Sollys. Men landsbyen ser han ikke. Ikke et hus. Jo, dér, helt nede ved strandkanten, blinker og blusser nogle ruder stærkt i den røde morgensol. Hvor det dog er underligt: sådan, netop sådan har han jo drømt, egnen så ud! hvad vil der hænde mig derovre?... » Halløj da deroppe! « — den tykke færgemand står nede på strandbredden og råber og kiger i vejret. Det er tredje gang, han råber. Han står og råber med kaffe. » Og så må der heller lægges ud. Om lidt frisker hun vistnok op af en vest-nordvest. « Den unge mand stormer ned ad skrænten i hop og løb, så den grågule overfrakke står efter ham. » Det er de nysseligste ord, jeg endnu har hørt af deres mund... Hor, sig mig, hvad er det for blinkende ruder? « » Hvad, ruder? « gaber færgemanden morgen-hjamsk. » Det må... det er jo i færgegården. « Under munter småsnakken og latter bomrer færgekarlen og en fisker afsted ud ad broen med gæstens rødmalto skab for at føre det ned i jollen. Broen rokker og knirker under dem. Færgemanden står på en tangknude og råber højt op, højere og heftigere, og truer med piben. » Sutjes sutjes sutjes — vil i, vil i, vil i! — sutjes med det — hører i ikke, i to flynderpander! — er det mig, som er færgemand og har kommandoen her, eller er det kanske jer... « Fiskeren og karlen lader sig ikke forstyrre i arbejdet af mandens råben og skælden. » Hvad er alt det, han står og brokker af sig? « » Lad du ham more sig. Han skal jo bare vise sig klog og myndig — det er jo nu hans lyst. « » Ja, somme praler og har intet. « Yderst på broen står den fremmede og iagttager hele optrinet. Og der spiller et smil om hans udtryksfulde mund og i de gråblå, levende øjne, venlige, kloge øjne. Og så lægger båden fra, glider sagtelig ud på havbugten i den unge, lyse dag. Luften er fyldt af sol og havfrisk Duft, sol i blink og tindrende strimer hen over den krusede flade. Havfugle i broget lav, ænder og måger, grå og hvide med sorte vinger, støjer og tumler forårsglade, plasker op på vingerne og stryger bort, når båden kommer nær. Og båden glider videre, og det blåliggrønne vand — nå, sådan ser havvand ud! — viger stadig tilbage om stævn og bord med dæmpet, klukkende rislen. Å, sådan en morgen på havet, så fri og så frisk, vidunderlig skøn og herlig! Han stod og støttede sig til formasten, åndede havets luft i fulde drag, lod dets frihed og friskhed, hele den unge dags livsalighed og jublende mod strømme ind og fylde sjælen med sin lyse glæde. Og med et gik det op for den unge mand, at han stod og nynnede. Da løftede han røsten og sang ud af fuldt bryst. Og først da slog det ham, hvor den sang var morgenfrisk og herlig, så inderlig dyb i stemningen, så rig og klar i udtrykket: morgenstund liar guld i mund: morgensol guds kigdomsvæld oplukker; glad i gyldne morgenstund fattigst fugl i strålehavet dukker. Morgenglød gør kinden rød; morgenluft guds sundhedsbrønd omsuser: livets væld i morgenglød strømmer ud igennem himmelsluser. Op i friske morgenstund! Fryd dig. Sjæl, som fuglen i det høje! Fattigst sjæl er rig og sund med guds rige kærlighed for øje. Landet derinde højnede sig mere og mere. Landet, livor han ville møde eneste ukendte ansigter, — han stod og stirrede derind med en egen højtidsfølelse, med en forventningens uro i blodet. Nu trådte krat og skrænter og træstammer frem med tydelige omrids. Der lå nu færgegården, inde under en lang strimmel højskov, med sol på sine hvide vægtavl og blåmålede vinduer — den lå og skinnede ham i møde som til venligt velkommen, syntes han. En solsort fløjtede højt ud fra en trætop. En lille bred, firskåren mand — uden tvivl Wolle færgemand — kom i sindig sømandsrokken ud ad den stensatte færgebro. Hans tunge fodtrin mod broens brædder rungede højt op på den stille strand og gav genlyd inde i skoven. Rorkarlen lob frem over tofterne for at tage mod stod. Båden lagde til. » God morgen, Wolle færgemand. Vi kommer med fint vejr, du. « » God morgen, « brummede han dybt. » Det smigrer for meget. Det står ikke. « » Det er jer ny skolemester, « hørtes rorKarlen mumle til færgemanden, idet han fortøjede båden. » En Karl med høje toner i livet, « smålo han. Læreren svang sig op på færgebroen. » God morgen, færgemand. Jeg hedder Anton Flemming. De véd jo allerede, hvem jeg er ellers. « Der korn et lille lunt, velvilligt smil til syne på Wolles brede, vejrbidte åsyn; han lettede på skindhuen og stak en brun næve frem. » Må a så byde dem velkommen til landet... Ja, værsgod og... Nej, vi skal nok føre tøjet op. « Med violinkassen i hånden gik Anton Flemming langsomt og nynnende ind ad broen. Her var kønt og havfrisk. Og så den tiltalende gamle strandfuglerede til færgegård, som lå der så malerisk op til skovskrænten. En knortet eg stod på hæld ind over udhustaget. På stuehuset især havde alder og hårdt vejr trykket sine mærker: stråtaget buklede, gavlen ludede, og den hvidgrå tangmønning havde et dybt svej midt imellem de to store, pudsige skorstenshoveder. Men væggene havde holdt sig ranke; tømmeret var holdfast ege-kærne. En højvoksen kone, en kraftig bygget skikkelse, var standset med sin binding i hånden uden for døren og holdt rolig øje med den kommende gæst. » Hørte a ikke fejl af navnet, så er de den ny lærer? « sagde hun, idet gæsten hilste med hatten, og inden han endnu havde åbnet munden. » Nå velkommen da. Ja, a er færgekonen. « Hun havde kloge, vandblå øjne uden smil, talte roligt, frit og utvungent som den, der var vant til at se og omgås mange forskellige mennesker. Hun så ud til at gå oppe ved de halvtreds og var vistnok en del år ældre end manden. » Gå inden for, værsgod. « Han fulgte gerne indbydelsen; for hun tiltalte ham såre meget, den færgekone. Det var næsten, som han havde kendt hende i lang tid, eller det bundede vel i, at noget i hendes væsen, især den venlige, djærve fremtalenhed mindede ham stærkt om hans moder. Der var gamle Stuer, som ved første øjekast fortalte om, at færgekonen var en kvinde med udpræget ordenssans, morsomme, hyggelige, gammeldags Stuer med brede loftsbrædder på svære bjælker, med hvidtede vægge og groft udhugget,, brunstrøget træværk, med smårudede vinduer ud til hav, ud til skov, ud til en stump have med bærbuske, et par bistader og nogle høje æbletræer. To af vinduerne stod lukket op. Kvidder af finker og kævl af spurve, strimer af mild sol, lugt af hav og skovmuld flød ind i de gamle Stuer. » Ah, her kunne jeg skam ha'e lyst til at bo! « brød han uvilkårlig ud. » Nå, kunne de det? Slå dem så til ro her lidt da. « Og inden han ret vidste af det, havde han dvælet der i færgegården i hele to timer. Folkene, tyktes ham, passede netop til stedet, føjede sig sådan ind i omgivelsernes ramme, så det hele dannede et fornøjeligt, hyggeligt billede. Welle færgemand varen ulk af få ord, godmodig, lun og lidt tør. Else færgemands røbede stærk hukommelse og ikke ringe lagttagelsesævne, fortalte godt, kortfattet og klart. Hun var ingen af de snakkesalige rokke, som dumper ned på en stol og hasper en endeløs tenfuld af; hun vandrede rolig til og fra køkkenet og holdt samtalen vedlige, faldt aldrig en i talen eller kom med spørgsmål i utide. Knap kunne Flemming have mødt en bedre end færgekonen til at give ham pålidelig underretning om stedets forhold. Gennem syv samfulde år havde det spørgsmål ligget og ulmet i vigstrup, om der skulle stiftes en ny skole for udflytternes børn, og hvor på lav man helst skulle lægge den. Gennem syv samfulde år havde de hjærnen og viljer, som nærmest havde Tingen i volde, ligget og tygget og tærsket på spørgsmålet, uden at det tilsyneladende rykkede afgørelsen så meget som et hanefjed nærmere. Ikke sådan at forstå, at de gode mænd, som havde at overveje og rådslutte i sagen, drøftede spørgsmålet løjt og ligegyldigt. Så langt fra. Ved lejligheder havde stemningen endog gået så højt som helt op på højrøstet ordskifte, mund i mund, med blussende kamme og knyttede næver i bordet. Så vigstrupperne havde taget det både livligt og alvorligt nok. Især da de i grunden ikke var synderlig uenige om sagens kærne. Thi den egentlige årsag til. at vigstrupfolkene stod spaltet i spørgsmålet om udflytterskolen, var det gamle nag mellem magthaverne, degnen Kragh og gårdmanden Iver Åstesen, begge fremragende mænd, formuende og indflydelsesrige, begge med attrå til overherredømmet i den store landsby. På tværs stod de til hinanden ved alle mulige lejligheder. Og da Kragh og hans venner så knæsatte udflytternes stilfærdige ønske om en skole, var det en selvfølgelig ting, at Iver Åstesen og hans parti straks satte hælene på strit og nægtede at gå med til at vælte en ny udgiftsbyrde på sognets ryg. Det sagde de højt; men mand og mand imellem kunne må stundom høre dem mumle om, at udflytternes krav var ret rimeligt alligevel; deres børn havde jo virkelig en stivelig lang skolevej, især da ved vintertid. Som årene randt til, og børneflokken derude fra øgedes, gik kravet også på med fastere skridt. Iver Åstesen og hans folk indså, at deres stilling var uholdbar i længden. De kom til at handle, og det rask, og helst så det i det mindste fik udseende af, det var dem, og ikke » Kragerne «, som traf afgørelsen og til sidst slog hovedet på sømmet. Og så en vinterdag, da Iver var på hjemvejen fra skoven, mødte han en udflytterkone og nogle børn, der alkede sig møjsommelig frem gennem sneen. Konen sagde, halvt bedende, halvt bebrejdende: » Hu kunne da også gerne gøre lidt for os med den skole, jewer Åstesen. Se nu bare, hvordan de sølle småtrolde her ser ud af at gå og stampe den lange, lange skolevej i sne og kulde!... Foldet er jo det, vi al tid har ment og sagt herude: nej, vil jewer Åstesen ikke tage e sagen i hans hånd, så blIver det hele såguj kuns til bare hejbej og snakken hen i vejret. « Hvad om de nu fik skolen til at ligge der ovre, hvor hans tømrer boede? » Å, guj såmænd ja! Det ville jo da være himmerig og herlighed. Det var jo kuns den halve vej. « Når der bare ikke var så mange huer og hatte om rådet! rystede Iver på hovedet og gik. Men samme dag købte han tømrerens femfags hus. Rygtet derom faldt over Kragh og hans venner som en overrumpling. I grunden havde deres vilje jo sejret nu, og Iver og hans tilhængere måttet bøje sig under den. Men på den måde, på den måde! Sådan havde de aldeles ikke tænkt sig det ordnet. Det var jo kun et nyt udslag af Ivers sædvanlige eneherskernykker. » Det er en så underfundig færd og egen mægtig handling, at vi sandelig hverken bor eller vil approbere den! « brød Kragh ud. » Det er et utilbørligt overgreb, ja, en ligefrem krænkelse af vor ret til at råde med. Vi protesterer. « Men da sås alle udflytterne åbenlyst rykke over i Ivers lejr og fylke sig under hans banner under trommehvirvler og fryderåb: » Vi står med dig nu, til liv og blod! « og da stemningen i byen kendelig tog til at få overvægt til samme side, fandt Kragh det klogest at stikke den knyttede næve i lommen og råde sine venner til at god-kjende Ivers huskøb. » Men jeg finder det rimeligt, at Iver og hans anhang nu til gengæld stemmer på den mand, vi foreslår til lærer ved skolen. Tiltror Iver sig nemlig at have bedst forstand på den økonomiske side af sagen, turde vi måske have størst kvalifikation med hensyn til den pædagogiske. « » Av, av! « vred en af Kraghs venner sig. » Det skulle de pinnede have kommen med noget for, Kragh, så havde vi haft grime på ham-nu hugger han hovedet tilbage, skal de se. « Og det slog til. Iver ville aldeles ikke lade sig løftebinde, sagde han kort. Og hvert parti indstillede da den mand, de ønskede, og af hvis person og vidnesbyrd de havde modtaget det fordelagtigste indtryk. Og som tredjemand fulgte en tilsyneladende såre uskyldig fyr,, ingen af dem havde set for sine øjne, ingen af dem havde noget imod, ingen af dem ønskede at se valgt til at bestige den ny skovmarkskoles trone. Og netop ham fik de. Hvad skal man sige til det. — » Hvem vil de nu først gå til? For de står jo næsten i det som en lus mellem to hårde negle. « Flemming stak i at le. » Hun plumper altid så lige ud, min kone, « oplyste manden og spyttede brunt ud ad vinduet, smilte fornøjet og tørrede sig om munden. » Det nytter aldrig at stå og tjatte med at stikke tæerne i vandet, Wolle. Det unge menneske er vildfremmed her, men a kan rigtig godt lide ham, og derfor vil a råde og hjælpe ham, det bedste, a formår, og det uden kruseduller og linkomsesser. Det forstår de også nok? « » Ja. bevares. Og det skal de have hjertelig tak for. « » Kragh er sådan hans medbroder, menIver Åstesen er formand i sognerådet. Går han nu til Kragh først, får han Iver imod sig, går han til ham først, støder han Kragh for hovedet. Sådan vil det gå. « » Mon dog? Ja, men hvad skal jeg arme stymper da gøre? For jeg vil virkelig ikke rages ind i deres krig og orlog. « » Til Kragh først... hans medbroder i Herren... det forstår, « rådede Wolle afgjort. » Hver holder sig jo til sin stand og lige. « » Nej, han må helst gå ud til Kresten hav. Kresten er patron i sognerådet, og han har nøglen til skoledøren. Se, nu sørger a for en tidlig middag, og så bliver Flemming... « » Hr., « forbedrede Wolle, » Hr., Else. « » Forskrækkeligt, hvor du har meget af munden i dag, Wolle, « svarede hun. ( manden havde knap sagt tyve ord hele tiden. ) » En skulle næsten tro, du havde fået ind at snakke på, sådan løber munden på dig. Ti nu stille. Mig og Flemming er for længe siden ude over at herre og madamme hverandre. ( Wolle blinkede lunt med det ene øje. ) har Flemming altså lyst til at blive her så længe — de får ingen herreretter, kun øllegrød og-stegte torsk —, og så går de ud til Kresten hav. Ham træffer de nok hjemme sådan i middagslavet. Han er en god og flink mand med kundskaber. Han skal nok hjælpe dem til rette både med Keren og andet. Ja, sådan skal det være. « det kom særdeles fast. » Så er taljen i orden. « » Hvor stod han, Kresten hav, i denne syvårs-krig? « » Hva’... Syvårskrig? « færgemanden så lidt ufattende ud. » Han holdt sig retirant, « svarede Else ude i køkkenet. andet kapitel. Af de to veje, man fra færgegården kunne komme ad ud til Kresten havs, valgte Anton Flemming den, færgefolket udpegede som den længste. Det anede ham, det var den smukkeste. Og han havde øjnene godt med sig, standsede nu og da og så sig om. Ja, smuk var den, men ikke magelig. Man gik langs strandkanten, med småskov og røde lerskrænter på den ene hånd, en skyllende, skyllende, fjord på den anden, med fuldt op af hvidt sand og store sten og gamle grå tangbunker for fødderne. Så nåde man to vejrslagne bøgetræer på en høj skrænt, og her kravlede en fodsti møjsommelig op over nogle runde banker, et tuet hareland med lyngtotter og purret tjørnekrat.... Op på en af puldene. Ah, ja det lønnede umagen. Her oppe fra så man i det klare solvejr fjorden ligge strammet ud, bred og blå, og her fra så man den store, kønne landsby ligge og strække sig, så lunt og så hyggeligt, der nede i dalen, med sine grå stråtage og de hvide vægtavl og skorstenshoveder tittende frem mellem gamle bondehavers høje træer. Nu bøjede stien jævnt nedad og slog sig til sidst sammen med kørevejen gennem en af byens udkanter. Her kunne man på alle tider af dagen — for ikke at tage natten med — være nogenlunde vis på at møde en eller anden vagtsom spejdende hund, som sad på hug uden for port eller dør og ventede på, skæbnen skulle sende den noget til underholdning. Nogle bøsseskud derfra kom man til Kresten havs trelængede, lille gård. Den lå lidt afsides, bag to brede elmetræer ud til kørevejen, hvorfra man over hustagene så et hjørne af en stor have med unge træer stige op ad en rund bakke, toppet af en lille bøgelund. Rigtig venlig lille gård, syntes Anton Flemming. Udmærkede sig dog ikke ved mønsterværdig orden og properhed: der var nogle unødvendig slemme huller og brøst på det lave tremmestakit, og der ved indkørslen lå en skjødeløst henslængt hob af sten og alskens gammelt Ros af frønnede tømmerstokke og søndrede avlsredskaber. Men alligevel: et eget hyggeligt og venlig tiltalende sted med de mosgrønne Tage, hvidgule vægge og brunt-strøgne bindingsværk. Nåda — hvad var det? Netop som han nåde gårdens port, hvis ene fløj stod halvt åben, rejste der sig en stærk støj inde i gården, en støj af travle træskofødder, af latter og hvin og råb og hundeglam i forvirret blanding. Inde omkring pumpen og vandtruget opførtes et lystspil af nogle unge, lyshårede mennesker, uden tvivl søskende, og en rødbroget hund. En rask ungmø stræbte af alle livsens kræfter at holde to unge, barhovedede karle i skjorteærmer borte fra vandtruget ved hjælp af de blinkende vandskyl, hun slyngede ud imod dem af et kobber-pottemål. Hvad hun ellers var dygtig til, samme unge kvinde, i at rette kasteskytset skortede det hende åbenbart på færdighed; men hver gang lykken var hende huld, og hun ramte en af knøsene, der sprang om hid og did, lo og råbte og lumskelig stødte og skubbede hinanden frem til at tage skyllen af, udstødte hun et hvin af fryd og glæde og en højt klingende, frisk latter. Og den rødbrogede hund føjtede ivrig om med glam og grams og gjorde sit bedste til at øge morskaben ved at hænge sig fast i de spillende knøseben. Let var allermindst lige så fornøjeligt et optrin som et trekejsermøde. » Da skulle i ske skam, i to store klepperter, er i ræd for en slat vand! Ind på hende, ind på hende! « Bisse opflammende ord råbtes ud af en midaldrende mand med stort rundskæg og en hvid vadmelstrøje på armen, som nu kom ind over gårdsrummet. » Du kan godt få en slat med, far! « lo dat teren op og suste en skylle hen efter manden med rundskægget. Dette overmod blev den tapre, unge kvindes bane. Inden hun fik ladt pottemålet igen, havde hun begge brødrene, de nedrige klepperter, inde på livet. » Nu skal du blive dyppet, lille Ane, nu skal du min sandten blive dyppet. « Men alle vegne står lykken den kække bi. Som det går i de gamle romAner, at en uventet hændelse frier helten eller heltinden ud af en svare klemhærke i det yderste øjeblik, sådan gik det også her. De hjælpeløse brødre havde grebet den tapre Ane og stod og gyngede hende frem og tilbage over vandtruget; hun lo og skældte ud og tiggede om godt vejr; de sang op med kannibalsk fryd: » Vi har sagt det så tit, og du ved det så godt: du er mægtig, du kvinde i nord! « Netop da henledte skæbnen den rødbrogede hunds opmærksomhed på den fremmede gæst henne i portåbningen. Fluks slog hunden allarm og kom springende. Og gæsten trådte frem. Havmandens datter kom på fødderne med et sæt og med et højt » Huh «, — naturligvis; det udbrud har kvinder på rede hånd al tid — bruste hun hen efter døren, med sit pottemål i hånden og en løssluppen, askegrå flætning hoppende på rygstykkerne — hun var virkelig også et flinkt stykke pigebarn til at flytte benene. Knøsene stod åbenbart og var i vilderede med, om de skulle le eller skamme sig i al højtidelighed. Kun havmanden tog overraskelsen med ro og fatning og fløjtede hunden tilbage. » Nå så, nå så, « brød han ud med et velvilligt smil, da gæsten nævnte sig. » Så velkommen!... Ja, de er vel helt fremmed, kender ingen her? « » Ja, det vil sige, jeg har nys stiftet bekendtskab med de rare folk Wolle og Else i færge-gården — og så en stor, stumphalet hund her henne i deres nabolag — den var ikke videre elskværdig. « » Det har været » Galvan «! « hvæste den yngste havmandssøn interesseret. » Hedder den » Galvan «? « —flemming skottede om med et skælmsk blink. » Ja, da har jeg min sandten så aldrig været nærmere ved at få mine lægge galvaniseret. « Da fnøs latteren ud af næse og mund på de to unge havmænd. Det gav trillende genlyd inde bag forstuens yderdør, der stod på klem. » Kom de nu med ind, « sagde Kresten halv højt og smilte. Tonen, de få, jævne ord faldt i, og udtrykket i hans blå, dybt liggende øjne, da han sagde dem, havde både noget af dette: dig har jeg nok lyst til rigtig at lodde bund, god Karl, og noget af den glæde, hvormed man hilser en længe savnet ven velkommen. Flemming måtte uvilkårlig vende sig om og se ham i øjnene. » Tak skal de have. « Døren sad midt i huset. Man kom ind i en lang forstue med dør til venstre ind til dagligstuen, dør til højre ind til en trefags stue på hele husets bredde og med vinduer til gården og glasdør ud til haven. Alt herinde tydede på jævn velstand; stuen havde præg af den solide hygge, man jævnlig finder i gammeldags bøndergårde, hvor kvinden i huset har Sans for orden og skønhed og undes frihed til at gøre sig gældende. Her var blomster i vinduerne, billeder i brede, hjemmegjorte trærammer på væggene: over sofaen hang den lige så vidt udbredte som tarveligt udførte fremstilling af gamle kong Frederik, der underskriver grundloven, samt portrætter af Grundtvig og Olaf Rye; på den modsatte væg, over to gamle egetræs dragkister, hang lionardo da Vincis » Nadveren «, og mellem vinduerne et par jagt-billeder. En lille hængehylde over et lavt skatol i krogen, inden for døren var fuld af bøger. » Nå sådan,... sådan. De kommer fra den kant. Såmænd ingen springvej, de har måttet færdes. Nej, bitte børn!... Ja vist, det vil gå nemmere til, når vi en gang får en dampvogn her om ad vor egn, som de jo begynder at snakke om... Jamen sæt dem da ned! De kommer jo lige til kaffetiden, og... « Kresten hav forlod sin gæst for at tage en frakke på til turen ud til skovmarkskolen. Læreren gik hen for at kigge på bøgerne på hængehylden. Hvad mon de godtfolk havde for sager? Gammel bibel i læderbind og med messingspænder. Og der var Blicher. Og Mads Hansens digte, Anton Nielsens » Fra landet «. Og to tre af Bjørnsons fortællinger, ej, ej! Og her Saksos krønike og Barfods fædrelandshistorie — det var vist ikke noget for Ane, det. Og her nogle hæfter om havebrug og træplantning og---------- her fik Flemming med et lange øren. Begge dørene var bleven stående på klem efter manden, da han travlede ud, og inde i dagligstuen rejste sig et dæmpet ordskifte. » Nej, nej, a går ikke ind, Ingeborg, aldrig i verden! « sagde en pigerøst halv højt, men i en rigtig stivnakket tone. » Uh, a skammer mig, så a kunne rolig græde... Det var også din skyld, Esben... Du, Esben askepisker! « hun var lige ved at le, kunne flemning høre. » Det har du godt af, « gottede Esben sig, » rigtig godt af, du lange pige. Du skulle bare haft dukkerten og.... Nå, nå, skulle du nu til at ruske mig i håret igen! « » Ssss, vær dog stille — døren står på klem, « tyssede Ingeborgs rolige røst. » Ja, du skal ordentlig få dine store ører manglet en gang, når der kommer sne! « Flemming syntes også at kunne se den omtalte lange pige true med næverne. » Du skal få noget med, du kloge Niels. I skal blive mulet begge to. Uh, hvad skal a klø jer! « » Ane... Ane da, skænk nu kaffen. « » Jamen a bærer den ikke ind. « I faderens kølvand skred Ingeborg lidt efter stille ind med kaffen — en lille, puklet pige oppe i tyverne, med mærkelig dybe, klare øjne. » Ja, det er så min ældste datter, « sagde han, medens han stødte armene frem for at få frakken akslet bedre på... » Den anden tør... tør ikke rigtig lade sig se af dem « — smålo han — » for en vis årsags skyld. De kom jo lidt ubelejligt på, hå, hå! « Gæsten lo med. » Det var kun kedeligt, jeg ikke rykkede hende til undsætning. Jeg stod virkelig med den største lyst til at styrte frem og udfolde mine lemmers kraft. Men skulle det ellers hamde en anden... som i en snebolddyst... « Ingeborg bøjede hovedet til siden for at skjule et smil; men faderen lo og råbte ud: » Så. nu må du nok komme, lille Ane! « Det lod grangivelig derinde fra dagligstuen, som var der et par ben og et skørt, der suste en kogende flødegryde til hjælp i køkkenet. » Ja ja, « sukkede faderen smilende, » et er nu spøg og et andet — værsgod, vil de tage e... Nej, sukker først! Lille mand, er de nogle og tyve år og seminarist og endda så vankundig! — et andet er alvor, fa’erlil: de skal nu lige godt passe lidt på, at de holder tilbørlig på deres værdighed... den gejstlige værdighed. Sådan lyder visen her til lands. « » Den gejstlige værdighed — hvordan mener de? Jeg er jo ikke gejstlig. « » Det var nyt! Ja, da skal de nok få tidende af, der er en gejstlig værdighed til også for dem som lærer. « » Og den lyder på? « » Den lyder blandt andet på, at præster og lærere ikke bør gøre dem for lige med folk, foldet svækker deres anseelse og myndighed. De udgør en stand, som står over bøndernes, og med den stand følger en værdighed, som forbyder dem at tage e del i alt, hvad bønderfolk fa’r del i. A skal give dem et lille eksempel: vor præst — han bor jo ovre i nabobyen og er noget til Års — han havde forleden en kandidat til medhjælper, et godsindet og grumme flinkt menneske. Og så en søndag, da han havde prædiket og går fra kirke, kommer han om ved et par får under vejs, som havde snøret sig sammen i tøjrene og lå nede i vejgrøften og var lige ved at kvæles. Og så går han ned til dem — som han står og går, med kjole og krave på — og får dem løst ud af klemherken og skilt ad. Men Vilstrup, den gamle præst — ja, han er jo også Provst — han blev så vred, så vred over det, at kapellanen sådan havde vanhelliget kjolen og kraven. Og både Kragh og Iver Åstesen — ja, ellers er de ikke slemme til at være ens om noget, men her var de det — de og mange med dem sagde, det var en utilbørlig underlighed af en præst at bære sig ad som en røgter. Og det endte såmænd med, at den gamle gav kapellanen hans afsked.. For han ville ikke indrømme, han havde handlet galt. Og det værste var, han lod også den gamle høre, at når han kunne sætte sig til at drikke kaffe i fuldt ornat, som han havde set ham gøre, så havde han også lov til at gavne et par ulykkelige umælende. Det ene lignede det andet. « » Ja, men det kunne en lærer jo nok have tilladt sig. « » Måske ja, måske. Men en degn knap nok. Der er grader og hensyn her i verden. Derfor: vær lidt varsom med, hvordan de taler og ter dem, min gode Flemming. « » Jeg tror, de er en rar mand, Kresten hav, men de er bestemt også en lun skælm. « » Måtte det så sandt vinde og vare, de! « han bankede under bordet og rejste sig med en oprømt, lille latter. » Ja, hør, det er ikke nær sådan, a vil vise dem ud, men... « » Men de vil dog foreslå, vi letter os og sætter skankerne i bevægelse. « » Hvordan, deres tøj? Har de meget? « » Et lille skab og en kasse med bøger. Jeg er en fattig-per Eriksen. « Medens han og sønnerne lagde hjærnerne i blød til, hvordan man kunne klare det vanskelige kunststykke at tromle nogle agre havreland med kun én hest for redskabet, lod den tapre ungmø Ane sig endelig til syne. Hun var i den alder,, man for adamssønners vedkommende kalder lømmelalderen, en 16—17 år; hun så ikke videre sønderknust ud, men det var lykkedes hende at tilkæmpe sig et ret alvorligt åsyn og et væsen, der havde en lille tanke af nedladende værdighed; kun i øjnene — faderens smukke, blå øjne — sad en bitte skælm og tittede ud. » Hun er vel så den yngste? « « hun er skrabkagen, ja, « — travlede faderen om efter sin kæp. » Og spilopmager... og sangfugl i reden... og... « » Og kjællingungen, « brummede store bro’er uden for. Ane gjorde tilløb til et hævng-jærrigt øjekast. ».... Og et grumme flinkt lille pigebarn... især hvissom hun nu kunne vise min kæp igen. « » Her, far! her, her! « lo hun og halede vandringsstaven frem bag døren. » Er det nu ikke det, a siger: Havde vi ikke dig og vore klæder, kom vi såmænd til at gå nøgen, hå, hå! — husk nu, du, at give køerne eftermiddagsgivt i rette tid. Og ikke for meget, så de orter. Du er et stort skarn, Ane, til at give dem for meget. « De gik. » Åk ja, de børn! « sukkkede han dæmpet og lykkelig. » Vorherre bevar’ dem! « det kom blødt og dybt, dybere end Flemming havde troet det muligt hos ham. » Den gang, vor mor faldt fra... « Først da de var komne over stenstenten i gærdet og et stykke ind på Marken, vedblev han: » Da vor mor gik fra os — det bliver jævn ti år nu til høst —, da tyktes det mig, det så lidt strengt ud... Men gud ske tak! han hjalp os godt over banken... Børnene artede sig kønt, blev lydige og villige til at hjælpe med, hvad de orkede. Nå, men, « brød han rask af, » det var jo ikke om mig og mit, vi skulle snakke, men om dem. « » Må jeg først gøre dem et ligefremt spørgsmål, Kresten hav, et samvittighedsspørgsmål? Men synes de, det er lidt utidigt, må de gerne lade være at svare mig. Jeg véd, de har ikke taget synderlig virksom del i fejden her i byen — hvorfor nu det? « » Hm, ja, hvorfor... Når de store klokker gå, hører ingen de små. Og så tænkte a også som så: kanske det med tiden skikker sig så, at biende mand fanger bør. Er de nøjet med det svar? « » Det smager jo rigtignok lidt orakelagtigt, « lo læreren, » men lad gå — for det første er jeg-tilfreds. « » Ja, a kan jo godt føje til: Kragh og Iver Åstesen stimes jo i grunden om, hvem af dem der skal have den ære at sidde for øverstbordenden. og a vil ikke lade mig bruge til at skubbe nogen af dem frem. De er dygtige mænd begge, men de ser for meget hen til egen ære og for lidt til det fælles gavn. Det har a også sagt dem rent ud. — nok om det. — de vil altså tage deres kost nede i færgegården?... Ja, ja, det er godt nok. Lidt langt at gå, men hvad! unge raske ben. Welle og Else er gode og flinke folk... Hør, nu vil a med det samme fortælle dem en lille tildragElse derfra. De har ingen skade af at få lidt kendskab til folk og forhold her på bunden. « tredje kapitel. Færgegården havde Kresten hav tidlig hørt tale om i sit hjem. Og han fik det indtryk, at stedet nævntes al tid i tilknytning eller sammenhæng med noget nyt, noget uden for det dagligdags, noget, de voksne lagde øre til med særlig agtpågivenhed. Sådan kom den til at stå for ham som ret et sært sted, der drog fantasien, både lokkede og kyste som en sælsom, æventyrlig ting. Nu om d | Jens Skytte | Jens Skytte | Jens Skytte | 743 |
1886_SmidtG_JennyOgJeg | Georg | Georg | Smidt | Erling | 1,886 | Jenny Og Jeg | male | male | no | 320 | Smidt | Jenny Og Jeg | Smidt | Jenny og Jeg | En Fortælling | null | 1,886 | 147 | n | gothic | J. L. Wisbech | 0.75 | KB | null | null | null | null | null | 7 | 149 | 747 | Other | 0 | 0 | 0 | 1ste kapitel. Hjemrejsen. Jeg havde netop taget artium og. skulle hjem i besøg. Af breve fra hjemmet havde jeg hørt, gamle fatter havde bestemt sig til at forandre lcvevei. Istedetfor at pleje søen, ville han nu på sine gamle dage pløje Marken, kort sagt han havde solgt sit skib og fra sømand i den lille købstad gjort sig til landmand. Det fluide være hvile, mente han, og mutter, — der var glad ved at beholde ham hjemme, hvis liv hun frygtede for, bare hun så vinden sætte grenene på naboens store æbletræ i bevægelse, når han var ude, — tænkte det samme. Nu skal du rigtig lægge dig på ladsiden og nyde landlivet, tænkte jeg, da jeg efter at være kommet hjem med mit testimonium som akademisk borger i lommen, — hvilket i forbigående sagt havde kostet mig adskilligt bryderi og en stor del angstens sved at erholde — magelig tilbagelænet og hvilende på mine laurbær påny gennemlæste et af hendes velsignede breve, hvori hun roste stedet og omgivelserne op i skyerne, som man siger, og endte med den slutningsbemærkning, at mit værelse og udsigen fra det måtte være ligesom flabt for en vordende digter som mig. Det var nemlig de gamles illussion at få gjort noget fligt af mig, og hele digternavnet grundede sig kun på nogle smådigte, jeg som skolegut havde rablet isammen, men hvori kærligheden dog hørte pegasusens vældige trav. Troen smittede også, og jeg blev efter endt skolegang sendt ind til hovedstaden for at fuldføre mine studier, det er udlagt, blive student. Hjemme havde de rost mit gode hoved og min tidlige udvikling. Jeg kom til hovedstaden som en Cæsar til Pontos og tænkte: du vil vække forbavselse og beundring for diue uhørte anlæg; men den, som blev forbavset, var jeg; alle mine kammerater fik bedre karakterer og mit ventede.. kr^eokoris “ blev slået ned til et yderst dårligt „ Uuuæ “. Men jeg trøstede mig snart; jeg havde ofte hørt og læst om personer, der vare ensidigt udviklede; jeg måtte åbenbart høre til dem. Hvad man selv tror på, får man i regelen snart andre til at fro; jeg begyndte at lade pegasusen flyve både højt og lavt, jeg var ensidigt udviklet — som øigter. Jeg forfattede leilighedsvers til mine kollegaer både i tide og utide over ligt og uligt og gjalt snart hos de fleste, i al fald tilsyneladende, for en Pokkers fyr. Jeg fik mod og begyndte at skrive digte til et af småbladene, rigtignok blev mange kasserede; men et fik jeg dog optaget; — de uoptagnes tal var stort; men det snakkede jeg aldrig om. Jeg mindes endnu, hvor sjæleglad jeg var, da jeg fandt det første på tryk. „ O, nu tager det sig ud! “ tænkte jeg ved mig selv; det havde vundet hundrede procent, da det kom i bladet. skødesløst henslengt lå det på bordet, og, når nogle af kammeraterne kom, fandt jeg altid på noget i samme blad at hentyde til, og når de så fandt digtet og begyndte at ønske tillykke, da kan den ærede læser tro jeg holdt ørene stive. Det var bare barneværk, de kunne bare vente, til jeg tog i for alvor, til jeg kom rigtig på landet, — da skulle jeg skikke anderledes ting ud i nerden. Nu har da læseren lidt kendskab til personen, jeg, og han får igen godhedsfuldt følge mig videre i historien. Dagen til min afrejse var kommen. Tjenestegutten skulle hente mig med hest i „ Humlehaven, “ et skydsskifte, som i de gode gamle dage lå to mile fra Kristiania. Helt ud til staden turde fatter af økonomiske hensyn og af hensyn til guttens bedste ikke sende ham, da som mutter skrev, den samme bondegut skulle være „ slem, “ når han kom tilbys. Hesten måtte jo desuden da haft en dags hviletid, inden man kunne tænke på at fordre, « t den skulle drage os hjem igen, og det var den økonomisfe side af sagen. som forholdet derinde nu stillede sig, kunne den stå udhvilt på skiftet, til jeg kom; den to Miles vej fra vor gård tulhoug til humlehaven var jo ingen rejse for en hest, bemærkede fatter nede på brevet. Kufferten var pakket, og jeg ventede kun på skydsgutten, der skulle føre mig til humlehaven. Imidlertid sad jeg og udmalede mig gården og den dumme dreng med hesten samt hjemkomsten så behageligt som muligt, medens jeg stirrede ned på de folksomme gader og hvert øjeblik troede at høre det gå i trappen med tunge kudskeskridt. „ Ventetiden er bestandig lang, “ tænkte jeg, som hib til tålmodigheden, der holdt på at absentere sig, idet jeg for tyvende gang kiggede » ver til min genbo i bagerbutiken, som jeg dennegang var så heldig at få se et glimt af, idet hun passerede forbi vinduet med to brød på armen. Synet af hende satte mig langt tilbage i tiden; det var en inklination fra kristianiatiden, den første og den eneste. Jeg kom til at erindre, at jeg første dag, efter at jeg var kommen til byen, sad akkurat på samme plads og så udover de samme folksomme gader, halvt sky i al den uvante larm og spektakel. Da faldt blikket også over til min genbo; jeg læste, af naturen temmelig nærsynt, dog ganske tydelig de over døren prangende store gule bogstaver „ K. Pedersen, bager og konditor “, og da jeg sænkede øjet lidt, hvem så jeg vel da stå ved vinduet og ligesom søgende stirre ud bag franskbrød og kager? — jo, det samme nydelige melk- og brøds-ansigt med to store livlige, blå øjne og det vakre, guldgule hår. Det forekom mig, som havde jeg set hende et sted før, ja, som om vi to vare gamle kendte, og jeg besluttede i mit stille sind, at det i al fald ikke skulle være noget i vejen fra min side følat fornye bekendtskabet. Jeg nikkede sagte over til hende; men jeg havde ikke beregnet, at hun var i første etage og jeg en op under taget boende vordende student; jeg boede nemlig i fjerde etage, så hun så mig ikke. Hun vedblev således at stå ved vinduet. Idet hun af og til med de små nydelige fingre trommede på ruden, men uden at gjengjelde mine nik. Gudskelov, der er ingen ring på fingeren, tænkte jeg ved mig selv, idet jeg drog et lettende suk. Men så gik det i butikdøren, og hun forsvandt fra vinduet. „ Du så mig ikke; men jeg så dig, og vi skal nok blive kendte, “ tænkte jeg triumferende, da det pludselig bankede på døren til mit værelse, og vertindens tjenestepige kom ind for at rydde op og modtage ordre. Jeg havde udtænkt en plan, men den var lidt vanskelig at udføre for en med intriger ukendt person; lykken var imidlertid med mig, hun åbnede selv passiaren: „ Fruen bad mig hilse og spørge, om det var noget studenten ønskede, og om de havde noget ærinde jeg, kunne udføre “. „ Nej tak “, sagde jeg, idet jeg ivrig syslede med mine bøger, „ dog jo! kanske de gør mig den tjeneste at hente mig noget melk og sætte den her ind på værelset; brød kan jeg selv hente; der er jo en bager ligeover her, ser jeg “, sagde jeg idet jeg ligegyldig tittede ud af vinduet. „ Som de ønsker “, sagde hun, og forsvandt med melkemuggen. Jeg var stolt af mig selv, da døren lukkede sig, og jeg havde erhvervet mig retten til selv at sørge for mit daglige brød. Da det led ud på aftenen liftede jeg mig derover; jeg standsede først udenfor og kiggede ind. Jo rigtig, hun var der; hun stod netop i en ivrig passiar med en gamling, formodentlig faderen, tænkte jeg ved mig selv. Der var ingen kunder i butikken; jeg åbnede døren raskt og trådte ind. Efter at have gjort min allerærbødigsfc kjøbstadskompliment for hende, fremførte jeg min bøn om at få købt et brød. Hun så lidt forundret på mig, og der drog et skjelmsk smil over de smukke læber, da hun kom med brødet. Hun havde pakket det ind og lagt det foran mig; men jeg var falden i vågne drømme, hvoraf jeg først blev udrevet, da hun vist for tredie gang rakte det imod mig med et venligt „ vær så god “. Jeg havde aldrig set noget så dejligt, så barnligt skønt. I frygt for at jeg igen skulle henfalde i beskuelse, gjorde jeg et hastigt buk, tog brødet under armen og holdt netop på at absentere mig med blikket stadigt hvilende øv « Min lille flamme, dy den gamle herre kaldte mig tilbage igen ved med et lidet Emil at bemærke, at jeg nok havde glemt at betale. Igen kom brødet på disfen, medens jeg med en undskyldning og rødmende som en ung pige søgte efter portemonæen; men det var et resultatløst arbejde, den var intetsteds at finde. Pludselig gik der et lys op for mig; portemonæen lå i mine andre klæder, jeg havde glemt at flytte den over i min galladress. Det var en uheldig debut; jeg kom med en undskyldning til, lod brødet ligge og pilede i fuld fart ud af døren, hvor jeg nær havde rendt en gammel kurvkone overrende. Siden den tid havde jeg aflagt mit besøg hver aften efter mit brød, men rigtignok aldrig oftere glemt portemonæen. Hun smilte hver gang jeg kom, og inden jeg havde udtalt mit ærinde, lå brødet på disken, der var en stille forståelse mellem os. Jeg havde også fået oplysninger om hende; min gjetning havde vist sig at være rigtig; den gamle herre, jeg hin første aften i byen havde set slå og tale med hende i butikken, var hendes fader. Uden ham havde hun ingen slægtninge, når undtages en gammel bedstemoder, hendes afdøde moders moder, der skulle bo på en gård nogle mile fra byen. Gårdens navn havde desværre altid været mig umuligt at få vide men hendes fik jeg opdaget, — hun hed „ Jenny “. Læserne ser, at mine tanker på afrejsens dag havde forvildet sig langt, da jeg så hin kvindeskikkelse ved bagervinduet. Jeg havde været over og købt mit sidste brød, og tillige benyttet tiden til at sige, at jeg skulle rejse hjem til mine forældres gård „ Tulhoug “. Afskeden syntes ikke at virke noget nedslående på hendes sind: thi hun smilede, da jeg nævnte gårdens navn, og ønskede mig kun en behagelig tur og god fornøjelse. Jeg sad og tænkte på, om jeg aldrig fluide se hende igen og stræbte forgæves at få endnu et glimt af hende; men hun kom ikke mere til vinduet. Jeg havde glemt skydsen og alting, og blev ikke lidet forfærdet, do jeg hørte det banke ret alvorligt på døren. Jeg glemte at sige kom ind; men det gjorde intet. Døren åbnede sig, og en gut med en forfærdelig svøbe i hånden trådte ind og spurgte, om det ikke var her han studenten fluide do, der havde tinget skyds hos vognmand Larsen i Viken til humlehaven. „ Jo, vær så god at sidde ned; jeg skal straks være færdig, “ sagde jeg, idet jeg trak aderfrakken på. „ Nej tak “, svarede han, „ jeg må ned til gampen, ellers kan konstablen ta ' en, for den er ikke kunne; men kanske dere har en kuffert her, så skal jeg bære den ned med det samme “. Jeg vidste ham kufferten; han tog den og labbede nedover trappen til „ Gampen “. Da jeg stod der færdig, kastede jeg endnu et sidste afskedsblik over til min lille veninde, hvorpå jeg med et suk tændte en cigar, låsede døren og bar nøglen ind til min værtinde. Jeg blev opholdt en stund derinde; da jeg kom ud igen, fandt jeg vognmandsgutten i færd med at banke på min dør. Der var mørkt i gangen, og han kendte mig ikke, da jeg kom. „ Omforladelse “, — sagde han — „ Dere kan ikke være så snild å si mig om dere veit om den studenten, som logerte her, er gået ud “. „ Nej “, sagde jeg leende. „ Nå, det er da også fælt så længe en skal vente “, sagde han, da han kendte mig igen, „ men det sier jeg, otte tager konstablen gampen, skal dere betale multa “, brummede han, idet han gik nedover trappen, „ for husbond har glemt at sende med bindingstoug, så en står der laus “. Dog, hesten stod der i god ro uden konstabel. Jeg satte mig da i kariolen, og farten begyndte. Det forekom mig som døren til bagerbutikken lukkedes op, klokken over døren ringede ialfald, der gik ingen kunder hverken ind eller ud. Det syntes mig også, som så jeg to dejlige blå øjne titte ud efter den bortdragende; dog, jeg er ikke sikker på det, det kan godt hænde, at mine øjne bedrog mig; de har så let for at se, hvad de gerne vil se. humøret var gråt og vejret også. — „ Det truer med regn, “ var det eneste ord, jeg kunne få ud af skydsgutfen, der sad sammenkrøben bag mig med regnfrakken på. Veirpassiaren var åbenbart ikke tiltrækkende for ham. Du er en tverdriver, tænkte jeg ved mig selv, og skam få mig, om jeg ofrer flere ord på en sådan utaknemmelig fyr. I dyb resignation trak jeg frakkekraven op over ørene og overlod mig til mine egne tanker. Det var en af de almindelige tålmodighedsprøvende heste, jeg havde til befordring, og alt i et blev jeg udrevet af mine betragtningerved et hyp, efterfulgt af et smæk med tungen og et ryk i tømmerne, der skulle tilkendegive fyren foran vognen, at han fik holde sig vågen og trave på. Tættere og tættere flokkede skyerne sig sammen, og af og til, ligesom råbende et varflo, kom der nu og da en regndråbc faldende. Træ efter træ for forbi os, og skydsgutfen var utrættelig i at drive på. Dog nu lod det til, vi havde fået varflo nok; thi med engang styrtede regnen ned med en bcrgensk styrke og voldsomhed. „ Det var det jeg tænkte “, mumlede gutten bag mig og skyndede dobbelt på, medens jeg i en hast fik paraplyen op. „ Åsen mener øere jeg kan køre, når øere holder paraplyen deres soran mig? “ spurgte gutten. Der hjalp ingen bøn, den måtte ned igen; og der sad jeg da med skvætlæderct på kariolen trukket så langt op over mig som muligt, med frakkekraven oppe og hatten dybt ned i nakken og glædede mig over, at jeg dog i det mindste kunne straffe bognmandsgutten ved at fratage ham de påtænkte drikkepenge. Taksten skal han have og ikke en skilling mere, tænkte jeg ved mig selv, som jeg sad der sammenkrøben og smilede ved i tankerne at forestille mig det lange ansigt, han ville sætte op. Jeg var dryppende våd da vi kørte ind på humlehaven og havde en formelig vandvci efter mig, da jeg spadserede ind og forlaugte en kop kaffe efter at have afskediget skydsgutten. Jeg så mig om blandt gæsterne, de vare allesammen adstadige bønder, så min nye skydsguf var vel ikke kommen. „ Er der kommen en gut fra tulhoug i dag? “ Spurgte jeg pigen, der kom med den forlangte kaffekop. „ Jo “ — sagde hun — „ han sidder ude i det andet værelse; kauske de er den student, han skal hente? “,, han har taget til sig vel meget, “ tilføjede hun uden at vente på svar på mit spørgsmål; „ han kom her tidlig i formiddag. “ Det var en dejlig forklaring; fatter skulle være omsorgsfuld og ikke sende ham til byen af hensyn til hans eget vel; men istedet derfor havde fyren været her og pimpct siden om formiddagen, og nu var klokken henimod 9 på aftenen, han havde haft tiden for sig til at konsumere adskilligt. Da jeg havde drukket kaffen, gik jeg ud i det tilstødende værelse. En blanding tobaksrøg og øldunster slog mig i møde, da jeg åbnede døren. Under loftet hang en tranlampe, der osede ganske forfærdelig, og som lyste omtrent som månen i sidste kvarter; den kastede sparsomt skin på en sofa, der var plaseret ved væggen lige imod døren, og på to mænd, der vare ivrig beskæftigede med at vise “ Håndbag. “ De på bordet stående glas og flasker rystede frem og tilbage, medens sofaen knagede under de kraftige anstrengelser. De vare alt for optagne til at have Mc for mig. Den, jeg af beskrivelse kunne slutte mig til måtte være vor „ slemme “ Gut, gut torm, havde åbenbart gået af med seieren: thi den anden rejste sig spagfærdig og forlangte en flaske øl — den vindendes belønning. Han troede pigen endnu var i stuen; men da han opdagede sin fejltagelse og ville gar efter hende, fik han øje på mig, hvem han uden tvivl på grund af min spæde bygning troede at være en passende modstander og kom henimod mig, idet han med lallende tunge gjorde mig det forslag, at vi to skulle vise håndbag om en flaske øl. Jeg for forfærdet tilbage ved den uventede anmodning; men han fulgte efter og lagde en af sine svære næver på min skulder, for at støtte sin sjanglende korpus, og hviskedee mig ind i øret: „ Tør du ikke eller hørte du det ikke? vi skal vise håndbag om en flaske øl. “ „ Nej tak, “ sagde jeg frygtsom. „ Ikke noget at takke for, det blev så dig lel gut, som skulle ud med øllet, “ sagde han, idet han prøvende rystede mig i skulderen. Guttorm sad imidlertid og trallede og sang vå en vise, som jeg nu desværre har glemt, men som havde til omkvæd „ sa ' o “, som han udstødte i alle tonearter fra den højeste fistel ril den dybeste Bas, medens han som akkompagnement trampede i gulvet og slog knytnæve i bordpladen, så glas og flasker hoppede højt. „ Er ikke Guttorm fra tulhaug her? “ spurgte jeg nu dyrt angrende på at have begivet mig ind i ulvens hule, men dog prøvende at sætte et så morskt ansigt op som muligt. „ Jan! her! “ lød det borte fra sofaen og Guttorm stod med et kast på gulvet. „ Hvad vil du så ham? “ spurgte han, idet han så på mig med et par store øjne. „ Jeg er sønnen på tulhoug, “ svarede jeg. „ Ja så, så du er sønnen til gamle kaptejnen, ja, det er sandt, det var nok dig, jeg skulle hente au, nu husker jeg først det, — ja, jeg har hesten i stalden, kom så hid til bordet da. Vil du skrubbe af „ lange Mathis “ og tae kløerne med dig, “ sagde han, idet han med et vældigt greb slængte sin kammerat over mod den anden væg. „ Du behøver ikke at være ræd, “ sagde han idet han så på mig igen, „ han erjussom lidt svær i agjering, når han har fået lidt i hode. Så du kommer fra Kristian? Jeg havde så småt tænkt på at komme fil at rejse did ind efter dig, men så ombestemte kaptejnen sig, og sa ' e jeg bare skulle rejse hertil, ja såmen gjorde han det, ja. Ja, du ser dig om, ser jeg. Her ser lidt uryddeligt ud, vi har sat her og passiarct lidt, mens jeg ventede på dig, “ Sagde han, idet han bedst muligt skjulte for flaskerne. Her blev hans ordstrøm afbrudt af lange Mathis, der med et blidt grin satte den tabte ølflaske og et rent glas på bordet. Guttorm skænkede | Georg Smidt | Georg Smidt | Georg Smidt | 744 |
1897_Soederberg_AegtemandensDagbog | Edvard | Edvard | Søderberg | null | 1,897 | Aegtemandens Dagbog | male | male | dk | 321 | Soederberg | Aegtemandens Dagbog | Søderberg | Ægtemandens Dagbog | null | null | 1,897 | 135 | n | roman | Gyldendal | 2.25 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 145 | 761 | Other | 0 | 0 | 0 | 1. Marts. Hvor denne dag dog er trøstesløs grå. Jeg sidder i den lukkede veranda og sér ud over markerne. Snesjap og jordælte, opkørte veje, og sorte, strittende træer, telegrafstænger og tømmerpladser; langt borte en strimmel blå røg... Og en uendelig lav, trist himmel. Ikke larm, ikke lyd, ikke skrig af fugl engang. Bare dryp på dryp af vand, der falder, ensformigt og sørgmodigt som et Uhrs slag. Helene ligger og døser inde på sofaen. Jeg tror, hun er falden i søvn. Stakkels barn. Hun elsker mig vedblivende — som dengang. Det er denne vished, jeg lever på nu. hun skulle blot vide, at også jeg — dog, senere, senere... Hvor jeg lider ved dette liv! Og hun ved det, hun ved det. Det er umuligt andet. Men jeg vil være stærk, bære mit hoved højt og se vidt ud, lade som intet. Det er slemt, at jeg nu har så vanskeligt ved at le. Min latter gør hende altid frygtsom. — i det hele taget er hun begyndt at frygte mig. Hun rører sig derinde. Jeg vil åbne døren og sé efter — men ligegyldigt... ligesom tilfældigt. der må være noget i mig, som ikke er af mig selv. Hvis jeg er ond, er det ikke min skyld. Ja, du har ret, Helene. Jeg er ond — men mit hjerte bløder jo dog derved, min sjæl krymper sig i smerte, når jeg sér din sorg... — nej, du har alligevel uret. Men hvorfor elsker du mig da ikke over alt i verden? Mig ålene. Ikke først og fremmest mig, men mig alene. Så højt, som jeg vil det; som jeg elsker dig. Dog jeg skal tie. Længe endnu vil jeg være tavs. Men ikke bestandig. Engang vil jeg tale, engang skal du kende mig som den, jeg er. Endnu er det vinter, endnu er det øde. Men en dag skal solen stige, blomsterne i min have udfolde sig, droslen synge. — å, jeg elsker hende, elsker hende, elsker hende, så ydmygt, så sørgende og smertefuldt, så umandigt, at det er en synd, en skam. Ja, jeg skammer mig derved. Kom og lad os gå i rette med hinanden. Er jeg ikke lige så god, som du, lige så ædel? Kender jeg ikke verden og menneskene mere og bedre; har min karakter ikke mere stil, min vilje ikke mere stål, min sjæl ikke større rum? Hvad har du frem for mig andet end skønheden? men hvorfor elsker du mig da ikke over alt, alt andet?............måske sover hun slet ikke; måske lader hun blot således og ligger nu og iagttager mig. Jeg vil dreje min stol lidt. — nu er det godt. Forresten — hvorfor skulle hun ville fiksere mig... — — nå, ingen af os tror jo mere på hinanden. 6. Marts. Det er min skyld, det hele. Men hvad kan jeg for, at min personlighed er således, at jeg kræver alt eller intet. Jeg vil give alt, jeg vil også kræve alt. Skulle jeg tale til hende om min kærlighed? Ord, ord, ord. Hun ville ikke forstå mig, hun ville enten tie dertil eller rødme over mig. Jeg føler det. Hun kender mig ikke. eller — måske gør jeg hende uret — hun ville række mig sin hånd og bøje hovedet til mit bryst, og vi ville stå således længe, og jeg ville klappe hendes gule hår og kysse hendes tårer bort, en for en, tale til hende — sådan, som jeg ved, jeg vil det engang, når tiden kommer. Og alt ville være godt. Nej. Nej. Jeg kan ikke. Vil ikke. En sådan sejr vil jeg ikke vinde; jeg vil ikke eje hverdagslykken. 8. Marts. Og med hvilken ret behandler du hende sådan, har jeg spurgt mig selv. Her er mit svar, mit forsvar. Man er, som man er. Det er det hele. — ja, min kærlighed gør mig tryg. For den, der elsker, har altid ret. Har vi ikke ret til at tilføje lidelse, når vi vil det gode. Hvor meget mere da, når lidelsen rammer os selv tillige. 10. Marts. Dersom fremmede så’ os, f. Eks. når vi sidder til bords her hjemme, ville de ikke kunne tro andet end, at vi lever et lykkeligt liv sammen. På en vis måde er det også tilfældet. — især for hendes vedkommende. I ingen henseende lægger jeg bånd på hende. Aldrig kræver jeg regnskab for noget. I vort hele forhold er jeg omsorgsfuld og tager bestandig det største hensyn til hendes ønsker. Jeg sér også meget godt, hvor taknemmelig hun undertiden er, og hvor gerne hun ville række mig hånden med et venligt ord. Men min stadige tilbageholdenhed gør hende sky. Jeg foretrækker at være tavs. Jeg fordrer ikke taknemmelighed af min hustru.... Jeg takker forsynet, at det blev mig, det bestemte til hendes opdrager. Enhver anden ville kun have forkvaklet hende. hvad hun tiltrænger, er en karakter, en vilje, en mand, der vover det yderste, sætter alt på et kort, vis på sin overlegenhed, vis på sig selv. Jeg sørger al tid for at bevare et roligt, tilknappet væsen overfor hende. Jeg sér, det såret hende, men — det interesserer også. Hendes kærlighed, som endnu kun er et barns kærlighed, vil jeg uddybe. Jeg vil, at hun skal se op til sin mand. Hun skal bøje sig under hans magt og erkende, at ingen dækker ham med sin skygge. 11. Marts. I dag havde vi besøg af svigerfader. Efter middagen, da vi sad i Enrum, spurgte han pludselig i en tone, hvis uinteresseret-hed jeg gennemskuede: « nå, min kære, hvordan lever i så? » « tak. Som du ser, » svarede jeg. Jeg havde bemærket, hvorledes han den hele dag uafbrudt havde gået om og følt sig for. « javist, » vedblev han. « jeg mener blot... Kærligheden spænder ikke lige højt altid. Nå, jeg siger det i forvejen, det vedkommer ikke mig — ikke mig først og fremmest. Men jeg synes — du forstår mig... Du trækker på skulderen. » Jeg svarede temmelig kort: « jeg elsker min hustru. Det er nok. » Han sad og tyggede på cigaren uden at svare. « elsker hende..., » sagde han. Da vi skiltes på banegården, tog han min hånd og sagde: « du, jeg beder dig, vær sagtmodig mod hende. For din egen skyld også. Vær forsigtig. Læmpeligt, du... Du kan ikke bøje hende. Hun er som jern. Der skal varme til... » — gamle mand. Skikkelige, gamle mand. 13- marts. Å, hvilken dejlig vintermorgen. Den fine, skære sne over markerne, den blå luft, solen, skyggerne langs hækken... Alle former så klare og skarpe, himlen uden et eneste skyfnug, og luften så ren og stærk og styrkende. — hvor mit hjerte banker. Å, Helene... vi gik i skumringen under de høje popler, der står som en mur på begge sider af vejen. Det var næsten mørkt hernede; men højere oppe mellem grenene skinnede endnu det sidste, rødlige lys. Vi havde gået længe tavse således side om side. Pludselig kastede hun hovedet tilbage med en overmodig, ungdommelig kæk, lidt trodsig gestus og sagde: « nu er det snart forår igen! » « det varer dog noget, » svarede jeg. « synes du. Så’ du stærene i dag. Hvor de havde travlt. » « ja, de havde travlt. Alle har travlt, » sagde jeg, mere under indflydelse af min egen stemning, end for at sige noget afdæmpende. Hun vendte sig imod mig. « hvorfor siger du det? Hvorfor taler du således — altid? Jeg føler mig altid glad, når det bærer mod foråret. » « sig mig da hvorfor. » « jo » — og hun sænkede hovedet — « det forstår du ikke. Du vil le ad mig. » jeg svarede ikke. « jo, » vedblev hun. « når træerne står grønne, når blomsterne kommer frem, og når fuglene fløjter... » Hun tav pludselig. Imod min vilje var jeg kommen til at smile. Jeg siger det igen: det var mod min vilje. Forstod jeg hende ikke godt? I det samme så’ jeg en død spurv på vejen. Jeg tog den op og viste hende den tavs. hun trykkede den imellem sine hænder. Pludselig kastede hun den fra sig. « å, men der er andre spurve, » udbrød hun og hævede hovedet. Hvor var hun skøn. Vidste du, hvor jeg elskede dig den stund. Men vi gik tavse videre. 14. Marts. Hvor hun vil komme til at elske mig engang. Da vil hun tænke på, hvor meget jeg selv har lidt. Og hun vil forstå mig, helt og fuldt, og der vil intet være mellem os senere. Denne tanke er min daglige lykke. 15. Marts. Jeg sidder her i mørkningen på mit værelse og sér ud over landet. Tåge og atter tåge og langt ude en fjærn, rustrød lysning af dagen, som synker. Helene spiller neden under. Jeg hører tonerne fra klaveret tydeligt. Hun spiller næsten al tid sådan musik, som gør menneskene sørgmodige og lader os tænke på så meget af fortidens, af det, som er forbi. Før sang hun også af og til; nu hører jeg hende aldrig synge. 17. Marts. En digter har sagt et steds, at manden kun en gang elsker blindt. Og han har ret. Men en kvindes kærlighed er som den, om hvilken man læser, at den tåler alt, fordrager alt, tror alt, håber alt. Hendes kærlighed er uden refleksion. Hun vil vedblive at elske, hvor dybt end genstanden for hendes kærlighed synker. — er det rigtigt at elske således? Jeg ved det ikke. Men elsker hun ikke således, vender også hun sig bort, når den hele verden peger fingre ad ham, da er hendes kærlighed ringe og intet værd. Marts. Gud, gud. Er det muligt. Denne skamløshed. Denne hån. Endnu har jeg ikke samlet mig efter dette. Hvorledes skulle jeg... Det gør ondt i mit hoved at tænke derpå. — vogt dig, Helene! Nu bliver legen til alvor. Tag dig i agt. Gud i himlen. Er det virkelig muligt. Er jeg da intet for hende, slet intet mere? Men jeg vil skrive det ned her. Alt sammen. Jeg vil fylde disse papirer med mine lidelser, dag efter dag. Og når jeg så er ved at fortvivle helt, når jeg er ved at give tabt, træt og syg ved alt, når strømmen vil tage mig som et vrag — så vil jeg atter og atter læse mig gennem disse blade, gennem dette liv, som kun jeg forstår, og følelsen af alt dette, som hun har bragt over mig, vil gøre mig stærk igen, give mig modet tilbage, modet til at leve, til at lide, modet til at slås og slå, og jeg vil løfte min pande, jeg vil smile ligesom før. — det var i dag. Imorges. Nej, det var ikke så tidligt. Hvor mange var klokken — nå, hvad har også det at sige. Jeg havde været ude — jo, nu husker jeg: klokken var ti, eller der omkring. Der var sol i luften og sol opad væggene og sol alle vegne, da jeg kom hjem. Spurvene kvidrede under mit vindue. Jeg husker det så tydeligt. Da jeg havde fået overtøjet af i entreen, sér jeg, at døren ind til dagligstuen står på klem. Jeg stod lidt. Indenfor var alt stille. Ganske læmpeligt skød jeg døren lidt længer op og så’ ind. Helene stod ved vinduet halvt bortvendt fra mig. Hendes hoved var bøjet. Hun smilte, — dette smil gjorde mig straks urolig. Jeg følte mig så overflødig her. Tilsidesat og forurettet. Det raslede af papir. Jeg tænkte straks på, husker jeg, hvilken læsning der vel interesserede hende i den grad. Så åbnede jeg døren helt og trådte ind. Hun for sammen i samme nu, så’ hastigt op, rødmede — hun rødmede — og skjulte noget mellem sine hænder. — og jeg så’, der lå en konvolut på gulvet for hendes fod. Jeg kan ikke gengive, hvad det var, jeg følte i dette evige sekund. Jeg stod som forstenet. Aldeles lammet. Og hun kom hen imod mig, et skridt eller to. Så blev hun stående og spurgte med en stemme, jeg ikke kendte, — jeg husker ikke, hvad hun spurgte om, opfattede ikke ordene. Jeg hørte blot røsten. En fremmeds røst. — jeg svarede hende ikke et ord og blev stående, der, på samme plet, fremme på gulvet. Jeg ved ikke, hvor lang tid der hengik. Måske var det kun et øjeblik, måske minutter; så følte jeg, at jeg igen var mig selv. Og jeg blev stående; ganske rolig stod jeg der og så’ på hende. Så’ på hende hele tiden. Jeg ville, hun skulle forstå, at jeg havde gennemskuet hende, at hun ikke kunne, absolut ikke kunne undvige mig. Men jeg spurgte ikke om noget. Jeg sagde ikke et ord. — skulle jeg udfritte min hustru, bede hende om fortrolighed... Også hun tav. Jeg vedblev at stå og se på hende. Hun blev forvirret, stammede nogle ord, brød af straks igen — men intet om brevet. Ikke en hentydning dertil. Der var ganske stille i værelset. Jeg husker det hele så tydeligt. Blot jeg lukker øjnene, sér jeg det for mig — sollyset ind gennem ruden, blomsterne, den hvide himmel uden for og hende der foran... Og — underligt nok — synet af hende, som hun stod der, frygtende og dog trodsig, gjorde mig i det samme sørgmodig, og i et øjeblik glemte jeg alt andet og så’ kun i hende den kvinde, jeg elsker. Jeg følte, at jeg var ved at blive svag, og jeg gik. — jeg gik fra hende uden vrede. Hvor mit hoved brænder. Klokken er to. Og endnu intet ord. Endnu intet. Jeg sidder og venter og venter. Jeg har ventet hele dagen, time efter time... Men endnu intet. Jeg hører spurvene under mit vindue. Lyd af fodtrin over vejen dernede, røster og vognrullen. Men intet ord fra hende. og jeg har følt mig så glad just denne dag. Lad mig se: imorges — hvad, imorges? Det er en evighed siden. Mange er døde siden da. -----------men hvorfor talte jeg ikke? Blot et ord, og hun ville måske have sagt mig det. Nej, aldrig. Aldrig. Jeg tinger ikke. Giv mig dig selv, helt og fuldt og frivilligt. Bøj dig for mig, en gang, en eneste, og jeg skal rejse dig altre altid. — jeg ved dog, at jeg kan bøje hende efter min vilje, at jeg kan tage hende med magt. Men hvad vandt jeg derved. En lydig hustru. — dette brev. Disse ord, som jeg ikke må kende, intet vide om... nu slog klokken halv 3. Hun kommer ikke. Hun vil ikke komme. — nå, som du vil. Nu er jeg rolig. Jeg kan vente. Jeg har tid... men hvert minut, som går, døder noget af det, som binder os sammen. Jeg venter. Ganske stille vil jeg sidde og vente. Så længe du vil det. Til i morgen. Iovermorgen. År vil jeg vente. Gud i himlen. Helene, som jeg elsker, elsker, elsker... det er bleven så stille om mig. Og så øde også. Hvor længe har jeg ventet. Jeg ved det ikke. Ved af intet. Tiden går. Jeg forstår intet. Jeg føler mig så lille, så ringe. Men der er noget, som koger i dybet. Og jeg ængstes. Min hånd ryster. Jeg føler lyst til at skrige. Eller til at græde. — kærlighed er vanvid. Skulle jeg også begynde at krybe på fire. 26. Marts. Nat. Nu er jeg rolig. Jeg ved alt. Det er, som sidder jeg ganske ene på en korsvej og sér frem for mig. Og jeg sér ned langs vejene. Jeg øjner et fodspor tæt ved, tydeligt og bestemt; længere ude går det i ét med stien, og fjærnest ude ligger et mørke, mit øje ikke kan gennemtrænge. Jeg har det på fornemmelsen, at bag hint mørke skinner en sol, flammer et lys. Men jeg føler en lammelse i mine fødder, og forgæves forsøger jeg at samle mig og stå op. Jeg kan ikke; jeg må blive, hvor jeg er. Og jeg lukker øjnene og siger til mig selv: tys, stille... Du må være rolig. Ganske rolig... Men tavsheden alene, dette ubestemmelige, anelsesfulde, der ligger i luften, gør mig ophidset. Og jeg er bange. Klokken var fem, da jeg gik ned. Så længe havde jeg ventet. Og ventet forgæves. Å, disse timer. og hvad ville jeg nede. Jeg ville sé hende. Det var alt. Blot se hende. Jeg erindrer klart, at jeg, da jeg åbnede døren, havde en fornemmelse, som om jeg var beruset. Jeg husker også, at hun veg tilbage da hun så’ mig og blev stående. Jeg må have sét ilde ud. Men jeg havde også ventet fra i morges, og nu kom jeg selv. Jeg standsede ved vinduet og så’ ud med begge hænder mod karmen. Så hørte jeg, hun talte. Jeg troede, hun spurgte, om jeg var syg. Jeg rystede på hovedet. Så satte jeg mig ved bordet. Der lå en bog, som jeg begyndte at blade i. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på, mens jeg sad der. Hvor mit hoved værker. •— lad mig sé; hvordan var det nu, det begyndte. Hun sad i sofaen, i hjørnet under palmen. Jeg så’ ikke op, men jeg følte hendes blik over mig. « du — » siger hun så. Jeg troede, hun ville fortælle mig alt. Jeg så’ op. Hendes blik traf mit. I det samme følte jeg et stød igennem mig, og jeg begyndte at skælve. Min hånd dirrede så stærkt, at jeg måtte lægge bogen. I dette samme nu var et navn, et minde dukket frem for mig. En forudanelse af, hvad hun ville sige mig, blinkede frem, pludselig som et lyn, og viste mig et dyb, jeg indtil nu ikke kendte. — jeg vidste jo, at jeg ikke var den, hun havde elsket først. Nu... Havde hun nogen sinde elsket mig? Det var, som om en tung, død vægt langsomt sænkedes over mit bryst og pressede det sammen. Underlige, fantastiske skygger flakkede forbi. Jeg tror, jeg stønnede højt. Og i det samme var hun ved min side. Jeg følte hendes ånde på min kind. Hun bøjede sig over mig og nævnede mit navn. Således blev jeg siddende nogle se kunder, overvældet af en svaghedsfølelse jeg ikke kunne modstå. Så rejste jeg mig. Der lå en stump garn på mit knæ, jeg slog det bort og begyndte at gå frem og tilbage. — derfor dette lykkelige smil i morges. Denne tavshed overfor mig. Jeg var i den voldsomste ophidselse, og medens jeg gik der, forsøgte jeg at vinde herredømmet over mig selv tilbage. Men, tænkte jeg, et menneske er kun herre over sig selv indtil en vis grænse. Selv for den største gives der et bestemt punkt, som det vil være skæbnesvangert at overskride. Det er der for os alle. Og enten vover man da alt, eller man resignerer. Men resignation er kun halv sandhed. Resignation er for tteatret. Det sande i os resignerer aldrig. Alt dette sagde jeg nu til mig selv, mens jeg vedblev at gå frem og tilbage. Og bestandig tav jeg. Hvad skulle jeg også sige hende? å, disse ydmygelsens minutter. — men vent. Du sår din sæd; du skal også høste. Ti fold. Hundrede fold. Om end alt skal styrte sammen, som en verden, hvor blot jeg alene står tilbage for at juble over elendigheden. Og din er skylden. Din alene. Du har lønnet den med hån, der ville give dig sit liv. Vendt den ryggen, der ville bringe dig fred og lægedom. Trådt den under fødder, der ville frelse dig. Men det er dig for anstrengende. Du trættes derved. Som du vil. Som du vil... Din er skylden. Jeg husker ikke tydeligt, hvad der skete siden efter. Jeg mindes, at hun lagde brevet på bordet, at jeg tog det og kastede det på gulvet uden at læse det. Hun rejste sig øjeblikkelig. Om det var i frygt eller i trods fik jeg ikke tid til at sé. « glem ikke, at du bærer mit navn, » sagde jeg i døren. — jeg fortryder næsten disse ord. min lampe er ved at slukkes. Mon hun er gået til ro? Alt er stille dernede. Javist. Hun sover. Også jeg vil sove. — nej, hun sover ikke. Jeg føler det. Hun sover ikke. Hun har ikke ro. Ikke fred. Om hun dog blot ville lade, som om hun sov. Ligge stille og ånde sagte. Hvor denne nat er lang. Og dog frygter jeg for den morgen, som kommer. 28. Marts. Hun er rolig og tavs, hentyder ikke med et ord til det, som skete i går. Men hun er meget bleg og sér træt og anstrengt ud. jeg iagttager hende bestandig. Når hun tror sig ubemærket, lukker hug øjnene langsomt og dvælende. Der er noget adspredt, nervøst, og dog på samme tid noget roligt, uhyggeligt roligt over hende i dag. — nu ved jeg det. Hun er simpelthen træt af det hele, led og ked af alt. Mit hjerte snører sig sammen i sorg ved at sé hende sådan. Men hun vil komme over det. Jeg ved, hun vil komme over det. Blot hun vil forholde sig rolig, så længe denne tilstand varer. Jeg må passe på... jeg sidder bag min rude og ser ind over verden; mens røgen fra min portorikos dirrer som en bristet glorie omkring min Hals. De grønmalte vægge lukker over en stor skygge. Men jeg vender mit bryst mod solen. over himmelkuplens lysende blå danser de krusede solglimt, og som store, hvide svaner sejler skyerne bort. Langsomt og en efter en... Fra det fjerne hører jeg en stemme tone gennem aftenvinden. Og det lokker, og det kalder, og det hvisker i mit øre... — solen synker. Blank som en perleskal dybt i det drivende hav. Og det er nat. Jeg sidder bag min rude og stirrer ind over verden. Gløden i min pibe er slukket. Der er ingen glorie over mit hoved. Der er ingen mere, som kalder. Og mørket brænder mit øje som en sviende brand. 1. April. Hun er vedblivende tavs og indesluttet. Måske er hun rystet stærkere, end jeg troede. Hendes rolighed er dog mere naturlig nu, mindre kunstlet. — jeg har ikke taget fejl af hende. Jeg kunne være stolt ved hende. Hun lider; men intet ord. Ingen klage. Men jeg lider med hende, lider dybere. Og bevidstheden herom fylder min sjæl med en egen, sælsom lykkefølelse. Men der kommer en tid... Å, der vil komme en tid... 5. April. Kærlighed. Jeg væmmes ved trivialiteter. Og jeg harmes, når jeg betænker, at det er hendes billede, evigt og altid dette ene, der brænder mit syn, brændemærker mit liv. Gud, du store gud, som kan alt, hvad du vil, jeg beder dig, på mine knæ beder jeg dig, at du vil tage dette kors af min skulder, at du vil gøre mig karsk, som jeg var det før, at du i mig vil lægge det øde, der slavebinder mit liv. Men ikke alt, ikke alt, hør mig: så meget skal du lade igen, at min sjæl dog aldrig må forblive kold og død, før hun, en gang blot, har ligget for min fod og bekendt, at ingen anden er som jeg, hverken i himlen eller på jorden eller ved det yderste hav. Og så vil jeg tale til hende. Jeg vil løfte hendes hoved og sé hende i øjet og stryge med mine hænder gennem hendes hår. Og jeg vil sige, at hvert af hendes ord er sandhed. At jeg kunne, om jeg ville det, elske hende igen, som dengang, for længe siden. Men aldrig skal det ske. Aldrig. Og hun skal vide, at fordi hun i trods og selvgodhed vendte ham ryggen, der ville give hende alt, derfor skal hun til evig tid bære skylden hos gud... jeg ved det. Du har en verden af kærlighed at give hen, en evigheds lykke. Men jeg vender mig bort, jeg forsmår din verden. Jeg styrter mig i afgrunden. For jeg vil, du skal kræves til regnskab for min sjæl. 18. April. Dette smil, mens hun læste hans brev... Som hun aldrig har smilet til mig. Nej, nej. Hun har aldrig nogen tid lidt til hælvten blot det, jeg led i et eneste sekund. hendes ungdomselskede. Hvor det brænder, det ord. Al vårens lykke og al livsens sol og alt det bedste og rigeste på jorden har arv og lod og del i ordet. Og jeg sidder her alene. Og der står et tveægget jern i mit bryst, og jeg vån-der mig i smerte. Å, hvorfor, hvorfor fik jeg også en kærlighed givende, så bitter, som aldrig nogens... Kun én kender jeg, hvis liv i nogen måde er tungt som mit. Også hos ham er kærligheden byrden.... Og hver gang han er sammen med sin hustru, elsker han den anden i hende, forfører sin hustru for at nyde den anden. Her er kærlighedens skændsel. 24. April.... Jeg ser mig selv hjemme i min faders hus. Om aftenen sent; når de ældre sad sammen om- bordet. Så tyst; så hyggeligt og afdæmpet... Faders rolige ansigt i skæret fra lampen; moder bøjet over sit sytøj... Og så senere — når jeg endnu, halvt i søvne, hørte lyden af vognene nede på gaden; eller fjernt jernbanens piben — denne barnlige følelse af tilfredshed ved tanken om alle dem derude, der arbejdede og virkede, denne tanke, der gjorde hvilen dobbelt sød og hjemmets stilhed dobbelt vederkvægende... 25. April. Selv den mest kultiverede ( eller måske netop han mindre end andre ) kan ikke afværge visse svaghedsøjeblikke, øjeblikke, hvor alt i tilværelsen synes ham småtteri og tomhed, så aldeles betydningsløst og hen i det blå, at fortvivlelsen er ham nær og døden forekommer ham at være den eneste lindring... — men fortvivlelsen er kun en slappelse i vor karakter. Mandsviljen ruster ikke, og den retter sig igen med styrke. Som stålfjeren, der springer tilbage. 29. April. Jeg er bange. Det er, som stod jeg i en mørk skov og lyttede efter natravnenes skrig — så sært. Så troldomstyst. Der sker noget, der vil ske noget her — jeg aner det. Jeg kender mig selv. 1. Juni. Se, alle beundrer dig, mange elsker dig, — men jeg... Løft mig i din kærlighed, lad mig stå mellem dig og verden. Skærme dig. Bevare dig. Kun dette har jeg villet. Alene dette. 3. Juni. Der strømmer en sød Duft af løv og blomster ind gennem mit vindue. Det blomstrer derude i min have; stokroser, solsikker, brandliljer. denne sommer. Denne sommer... — men jeg vil lukke vinduet, trække gardinerne for og skrive videre. — hvad skal jeg med disse blomster, dette Sollys, alt dette, der kun er til for at minde mig om en drøm, der var for lys og god til at forme sig til liv under denne virkelighed. — det er forbi. Alt er forbi. Og når jeg nu tænker tilbage på den tid, som gik — hvor det er længe siden — må jeg smile ved tanken om de kvaler, jeg gennemgik. Det er dog sandt, at mennesket i mangel af andet livsindhold vælger at skabe sig lidelsens. Lidelse, man for en tid selv tror på og anser for virkelig. — man kommer over det. Ens blod svales efterhånden. Man tænder cigaren og fører sin dagbog. Besynderligt forresten, at man gider. 10. Juni. Der foregår noget i dette hus, som jeg ikke kender. — igår hen ad aften gik jeg ud. Jeg var sørgmodig og nedtrykt. Vi havde ikke talt to ord sammen den hele dag. Den niende juni; jeg husker den dato. Det var henimod aften og lige i skumringstimen. Det blæste stærkt og af og til faldt der regn. Jeg sad først længe på en afsides bænk i en af parkerne og lod regnen stænke min pande. Så drev jeg igen om på må og få. Det blev så tyst efterhånden. Så underlig tyst, syntes jeg. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen, eller hvorledes jeg skulle få tiden til at gå. Venner havde jeg ikke, næppe nok bekendte. Så fuldstændig havde forholdet til min hustru lænkebundet mig, at alt andet var bristet derved, og for første gang følte jeg tomheden og det utilstrækkelige heri. Jeg følte mig træt. Ikke just led ved livet sådan. For havde jeg vel grund til det. Man må være retfærdig, også når man er part i sagen, og jeg vil være det. Nuvel, sagde jeg til mig selv, hvad har du så at klage over? Har du ikke i betimelig tid fået alle betingelser for at kunne leve dette liv så fuldt ud, som kun de færreste? — men det var gået i stykker for mig alligevel, det hele. Hvad var det da? Havde jeg grebet for hård-hændet til, siden det aldrig føjede sig, som jeg ville det. Nå, og om så var. — der er et misforhold mellem dig og den, du elsker. Du er mand. Hvad vil du? Bøje dig eller bøjes? Lad så være, at du har uret. ( men hvad er uret? ) hvad vil du? Række din hånd først, bede om tilgivelse? Du får den, du skal få den. For inderst inde elsker hun dig jo. Og dog. Gør det ikke. Aldrig på knæ for den, af hvem du vil elskes. Kærlighed er beundring. Bøj dig, og beundringen er forbi, kærligheden er forbi. nej. Aldrig på knæ. — således gik jeg og sagde til mig selv. Jeg husker det godt. Selv det mindste står tydelig i min erindring. Jeg husker således, at idet jeg drejede ind i et mørkt og snævert stræde, løb en stor rød hund mig forbi. Idet den var lige foran den eneste lygte i strædet, så’ jeg i et nu dens sorte, uformelige skygge med den hængende flab glide hen over den kalkede mur og bort længere fremme. Der var ingen uden mig i gyden. Jeg blev stående og lyttede; vinden susede gennem træerne derovre på kirkegården, himlen var mørk, og grønne og hvide stjærner funklede og flitrede over de sorte tagrygge. Denne dystre stemning tog mig, — nå, alt det, jeg her fortæller, er jo egentlig uden betydning, javist, ganske interesseløst. Og dog gør det mit hjerte godt at mindes sådanne enkle og rolige øjeblikke. Hvad sagde jeg: hjerte. — kuriøst, at hvor skeptiske end men neskene bliver med alderen, kommer man dog aldrig ganske klar af elementærbegreberne. — men det var ikke det. Jeg fortaber mig i småting. Da jeg nåde hjem, var klokken 9. Jeg standsede på vejen foran huset og så’, at der var bælmørkt derinde, uden at jeg i øjeblikket tænkte videre derover. Jeg blev stående vel et kvarterstid. Alt var stille. Og jeg følte med ét en forunderlig ro over mig, en mild, nøgtern følelse af velvære. Det var, som om alle mine sanser vare skærpede. Dagens åg var løftet af min nakke. Og jeg mindedes forrige dage, svundne dage; nynnede for mig selv en Melodi, jeg havde hørt min moder synge. Langt borte rullede en vogn afsted, en stemme talte fjernt. — i dette øjeblik formørkedes vejen af en skygge, og en mand gik hurtig forbi... Hvad var det. — hvad var det dog? Hvorfor dukkede det navn frem for mig nu; hvorfor tænkte jeg på ham i denne samme stund? Ånej. Ånej. — hun fører mig ikke bag lyset. Jeg tror hende. Jeg vil tro hende. — hun lå på sofaen, da jeg kom ind. Lampen var skruet ned. Jeg blev stående ved døren og så’ mig om. Alt var som ellers. Ikke en fold på tæppet, ikke en rynke i dugen. Nej. Hun vover ikke... Og dog... 30. Juni. Jeg lægger mærke til, at hun iagttager mig. Somme tider, når jeg pludselig vender mig mod hende, sidder hun og sér på mig med et underligt blik. Så langt og prøvende. I det hele taget er hendes væsen anderledes nu end før. Hvad vil hun. Hvad betyder det? hun retter sig bestandig efter mig, siger aldrig et ord imod. Undviger mig helst. Er det frygt? — man taler jo om samvittighed. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. hvis hun nu alligevel vovede... Eller hvis det blot er det, at hun ikke tør. — jeg har set det menneske nogle få gange. Han er blond, skægløs, spinkel. Han er vistnok smuk... — det var alligevel en fejl af mig, at jeg ikke læste brevet. 1. Juli. Det er nat. Sommernat. Ude i vest rødmer det af sol, sommerens sol, og over mit hus lyser himlen. Alt er så stille. Men der er lyde i natten.... Jeg husker en nat. Lige som denne. Vi sad i vognen, hun og jeg. De havde råbt hurra for os, skålet og talt for os. Og så kørte vi fra dem. Hjem, for første gang. Hun sad og trykkede sig op i hjørnet mod vognruden. Jeg forstod, at hun var sky. Og jeg respekterede denne følelse. Jeg sad og så’ op mod himlen. Og der var sølv i luften og skær af stjærner og lys og solrødme. — og jeg så’ på hende, og jeg var lykkelig. Lykkelig ved hende. Taknemmelig, ydmygt taknemmelig også. Så fulgte jeg hende til sovekamret og forlod hende, for jeg så’, at hun var urolig. Jeg sad længe i dagligstuen alene. Så gik jeg ind til hende. Hun var i seng. På stolen foran sengen lå hendes tøj; jeg så’ de lange, sorte strømper ovenpå det krusede, hvide skørt, og jeg blev svimmel. Og jeg lagde mig på knæ ved sengen og drog hende ind til mig. hun lå ganske stille med den ene arm op over ansigtet. — der var lyst i værelset af natten derude, men det susede om mig; jeg følte hendes hjerte banke, hendes barm bølge. Men hun sagde intet, og hendes øjne var lukkede. Og jeg begravede mit ansigt i puderne ved hendes side og indåndede duften af hendes legeme; knugede hende ind til mig. Så åbnede hun øjnene og så’ på mig, og jeg pressede mine læber mod hendes runde, hvide knæ... Å, du susende nat, du blånende sommernat. Hvad er der sket. Hvorfor er alt forandret... det er mørkt omkring mig. Og jeg går og går, jeg ved ikke hvorhen. Der er ingen, som følger mig. Men rundtom, fjernt ude og ganske nær, fornemmer jeg lyden af fodtrin, tusinders fodtrin. Lyd, der svinder, og lyd, der kommer. hvor er jeg? Hvem er disse? Lader os råbe. Og jeg råber: hvorfra? Hvordan...? Ingen svarer. Bestandig kun denne lyd af skiftende skridt. Alle vegne. Og jeg griber i mørket en hånd, jeg fornemmer en levendes ånde. Hvor er vi... Hvem er du...? 3. Juli. Igen svigerfader. Har hun haft bud efter ham? — hun går fra mig dag for dag. I den senere tid er der dog ikke forefaldet noget, som kan give hende grund til at påkalde hans mellemkomst. — jeg havde halvvejs ventet en scene og belavet mig derpå. Men intet ord; ingen faderlig på-mindelse; ingen værdighed engang. Jeg forstår det ikke. Der er noget i gære. og hvad talte de om dernede i lysthuset så længe...? Og så disse øjne. Hans og hendes. Hvorfor så’ han således på mig? Jeg lider ikke hans venlighed... 8. Juli. Bægeret er fuldt. Gud... Også det. — det også. Nu forstår jeg hendes væsen på det sidste. Svigerfaders besøg.. Hendes « stille omgængelse ». Hendes blik. Jeg forstår det. — det skulle se ud som en tilfældig-hev. Å, jeg gennemskuer jer alle sammen. Når plejer en læge at komme tilfældigt? Nej, min gode. Jeg ved det bedre. Ja, ja, jeg forstod godt hans tale, spørgsmålet bag hans ord. Blikket røbede ham. Jeg kender de øjne. Sådan ser man på en gal mand. — bægeret er fuldt. Er der endnu mere...? der står nogen bag hende. — så vist som jeg kender den inderste fold i hendes sjæl. Denne tanke er ikke af hende. Og ikke af faderen heller. 10. Juli. Dette kan jeg med sandhed sige, hvordan det så end vil ende, at jeg altid kun har villet det gode for hende. Men måske glemte jeg for meget, at hun er kvinde. 1. August. Hvad nu... Barmhjærtige gud. — — ikke mere. Ikke mere, herre. Jeg er også et menneske.... En billet: « i dag kl. 5 ». Intet videre. Ingen underskrift. Intet navn ingen dato. — å, det er løgn. Forbandet løgn. hvem har skrevet det... nej, hun vover ikke... Dette barn... Drømmer jeg. — der står bordet, der uden for er haven — — hvorfor skriger den fugl...? Herre, herre, af det dybe råber jeg til dig... Spar mig, herre! hun skal ikke ane, at jeg ved noget. Jeg vil lægge dette papir, hvor jeg tog det. — eller skulle jeg tale, skulle jeg spørge hende... Spørge hende — om dette... Nej, jeg vil vente. Lad hende modtage sine billetter, holde sine stævnemøder. — ser du vel, jeg kunne udrække min hånd og kalde dig tilbage. Med et ord kunne jeg frelse dig... Forstår du. Med et eneste ord. Men jeg vil lægge et svælgende dyb imellem os to- — imellem dig og mig. For jeg ved, at den tid vil komme, da du søger tilbage, tilbage til mig, da du vil give dit liv for et ord af min mund. og du skal ikke nå mig, du skal ikke kunne komme over skillevejen. I evighed ikke. Og jeg skal råbe til dig over afgrunden, nævne dit navn. Jeg vil, at du skal sé | Edvard Søderberg | Edvard Soederberg | Edvard Søderberg | 745 |
1899_Soederberg_DeUmyndige | Edvard | Edvard | Søderberg | null | 1,899 | De Umyndige | male | male | dk | 321 | Soederberg | De Umyndige | Søderberg | De umyndige | Billeder fra den store By | null | 1,899 | 168 | n | roman | Gyldendal | 2.75 | KB | Drama, ikke roman. | null | null | null | null | 17 | 184 | 762 | Other | 0 | 0 | 0 | Folket. I. ( et fabrikslokale. — seks loddepiger — Emma, Petrine, Anna, Katrine, Klotilde og Marie — sidde og arbejde ). Emma klokken er mange. Petrine hvor mange er den? Emma halv seks. Jeg bliver ikke færdig til fyraften. Anna jeg er ligeglad. Katrine ja, du! Marie hun er altid ligeglad. Emma lån mig din kolbe et øjeblik, Marie. Petrine hvor skal du hen i aften, Tilde? Klotilde Pas du dig selv! Petrine skal du ikke ud og møde ham? Klotilde hvad for en ham? Petrine hør engang! — lad bare være, min pige. Klotilde du tror måske, at alle andre er ligesom du. Petrine å, ti bare stille! — hvad siger du, Emma. Emma nåda! Man har da lov til at have en kæreste! Katrine en ad gangen. Petrine der er dem, som har to. Katrine ja, fine folk. å, der er såmænd også andre. Marie hvad mener du med ejet? Petrine ingenting. Katrine — det er først, når man bliver gift. Der er ingen ordentlig pige, som har mere end en kæreste. Emma det siger jeg med. Anna har i ikke andet at tale om? Katrine du kan jo lade være at høre efter. Petrine hun skal altid spille så dydig. Emma det er nemt nok at være dydig, når der ingen er, der vil være kæreste med en. Petrine pyt, jeg ved nok, hvad jeg ved! Anna hvad ved du? Petrine ja, jeg ikke noget. Emma nå, sådan! Katrine lad os høre? Petrine jeg siger ingenting. Anna det gør du klogt i! Petrine gør jeg det!. Emma sysss — der er pjerrot! F orv alteren ( stikker hovedet ind ad døren ) de må ikke snakke så højt! Vi kan høre det inde på kontoret. Marie jeg snakkede ikke. -sigerjeg heller ikke. Petrine jeg heller ikke. ( han lukker igen ) i Marie han bilder sig noget ind! Katrine nå, nå! Emma det er et rigtigt slaveliv, dette! Klotilde ja, det er sgu sandt! Anna det er såmænd ikke noget at tænke på. Man skal lade som ingenting. Emma man kan ikke blive ved at lade som ingenting. Marie jeg ville gerne være en fin dame — bare en dag! Petrine det tror jeg nok! og ikke behøve at møde her på klokke- slet om morgenen! Katrine — eller at stå og lodde skærme til tredive øre dusinet! Petrine i skulle bare se et sted hvor mor vasker! Å, så flot! — og fruen går klædt i fløjl og silke. Tænk engang, hun har silkebukser! Og kjoler, der skinner ligesom guld! Det er virkelig sandt! Emma ja, sådan skulle man have det! Petrine og så har hun hest og vogn. Og en pige på hver finger. Og er til bal eller selskab næster hver aften! Klotilde: ja, hvem der var af den slags! Katrine det må være dejligt at ligge til klokken ni om morgenen, at få sin kaffe på sengen og ikke behøve at bestille noget! å —! Marie — bare at klæde sig på og tage mod visitter! — og så at spadsere på østergade! Anna har du aldrig spadseret på østergade? Katrine pyt! Hvad har det at sige! — når man ikke engang har så mange penge på lommen, at man tør gå ind og spise en kage hos konditoren. Emma der er ingen retfærdighed til i verden. Nej, gu er der ej. Katrine der er ikke noget, der hedder retfærdighed. Marie det var i gamle dage. Anna i snakker, som i har forstand til. I gamle dage var det jo meget værre, for. dengang var det en skam at være fattig. Det er det da ikke nu. ikke det! Anna nej, det er det ikke! Emma når man er lige så god som de rige folk, så er det en skam, at man skal stå og bukke for dem, fordi man er fattig. Klotilde det er pengene, det kommer an på. Anna å du — det er såmænd meget andet, det kommer an på. Emma det har. du nok læst i en bog. Petrine hun har hørt det af en præst. Hun går i kirke hver søndag. Katrine er det sandt? Emma sikken en idiot! ( det banker på døren inde fra kontoret. Pigerne tie ) Katrine ( sagte til Emma ) du, jeg var i tteatret i aftes. Emma med ham? Katrine ja. Emma hvad så’ du? Katrine det var to, som ikke måtte få hinanden. Og så endte det med, at hun døde. Emma sådan ender det altid på tteatret. Katrine det er ikke sandt, for det sidste stykke, jeg så’, endte med en Dans. Emma så var det heller ikke noget rigtigt skuespil. De danser ikke i et skuespil. Katrine gør de ikke? Emma det ved jeg fra dengang, jeg var forlovet med.ludvig. Han var selv skuespiller. Katrine jeg troede, han var opvarter. Emma i det var kun om sommeren. •v Klotilde ( som sidder og læser med „ Revuen “ i skødet ) du, Katrine — „ Grev Mira “ sluttes i næste nummer. Katrine lad mig se. Klotilde når jeg er færdig. Emma jeg bryder mig ikke om at læse de historier. Sådant noget barnemad!, Klotilde vil du nu høre! Emma det er ikke andet end løgn alt sammen. Katrine det er jo løgn, alt hvad der står i romanerne. Klotilde det ved man da godt, at det går aldrig sådan til, som digterne laver det. Katrine det er også lige meget. Når det bare er spændende. Emma ( tager en bog frem fra hylden under bordet ) nej — "hev er en bog! Klotilde hvad hedder den? Emma „ Smukke ven “. Klotilde det er vist en rigtig roman! Katrine lad mig låne den. Klotilde hvad handler den om? Emma om en, der bliver gift, og så har hans kone en i forvejen. Klotilde og hvad så? Emma så opdager manden det, og så kommer han om morgenen med politiet og tager dem på sengen. Katrine lad mig læse den bog, du! Emma det er ikke min. Jeg har lånt den af en pige, der bor hjemme i huset. Klotilde hvad bliver det så til? Emma så bliver han skilt fra hende og bliver gift med en anden. Katrine — der er nogen inde på kontoret! Emma sysss — ( lytter ) det er manden. Petrine nej, det er Peter. Katrine nå, nå! Klotilde Pas på — han kommer herind! Emma naturligvis. Petrine ( med et blik til Marie ) hun hav hørt ham. Katrine hun lader som ingenting. Klotilde hun er rød i hovedet. Emma det er ikke for ingenting, at hun altid får det bedste arbejde. * Katrine det skulle Selmer vide! Emma det ved han sgu godt. Petrine hvis det var min kæreste, ville han ikke lade sig nøje med det. Anna hun kan da ikke gøre for, at Peter taler til hende. Hun kan da ikke lukke munden på ham. Klotilde hun tror måske, han vil gifte sig med hende. Emma så dum er hun da ikke. Klotilde man har da hørt før, at en rig mand har giftet sig med en fattig pige. Emma så —? Petrine jamen, Peter er jo forlovet. Katrine han har da ingen ring på. Petrine jeg så’, han gik med en dame under armen på Vesterbrogade forleden aften. Emma en dame —. Pyt! Marie er det mig, i taler om? Katrine nej, det er Peter. Trine så’ ham i aftes med en dame under armen. Klotilde en fin frøken. Emma jovist. En hopsapige! ( fabrikspiben lyder ) Petrine nå. — endelig! ( pigerne kaste arbejdet fra sig, lægge forklæderne til side, hente vand og vaske sig, stille lommespejle frem og ordne håret ) Emma hvem skal feje i aften? Klotilde det er Maries tur. Petrine god fornøjelse. Marie er det mig —? Petrine hils Peter. ( de gå. — Marie begynder at feje ) Peter hammer ( i døren ) godaften, Marie. Marie godaften. Peter ( går ind og sætter sig; sidder lidt og ser på hende ) hør engang, Marie Marie nå —? Peter ( går hen til hende ) hvad er der så i vejen? Marie der er ikke noget i vejen. Peter er der ikke? Marie nej. Peter jo, der er. Jeg kan se det på dig. — sig mig det nu; hører du. Marie ( lidt efter; sagte ) — du vil jo ikke — ikke gifte dig med mig. — vil du? — vil du vel —? Peter kære ven — ' Marie nå; jaja. Det er også bare noget snak. Peter er du vred på mig, Marie? Marie nej. Peter se her, hvad jeg har til dig —. ( han rækker hende en æske ) Marie ( åbner den ) det —i å, Peter... Hvor vidste du —! ( hun tager et armbånd op af æsken og sætter det på armen; rækker hånden frem ) — s C!.. Peter ja, det klæder dig —.. i; Marie. Gør det ikke! — det er meget smukkere - end Fru Jensens. — tak, min ven. ( hun rækker munden frem ) • Peter ( kysser hende ) er du så fornøjet? Marie å — du! ( hun kaster forklædet og tager tøjet på ) Peter er du færdig? Marie ja. Peter hvor skal du hen? Marie hjem. Peter det er dejligt vejr ude. Gå over på boulevarden og vent, til jeg kommer. Marie ja —. Men — Peter vi kan tage et eller andet sted hen i aften. Marie bare lån ikke står og venter på mig. Peter tror du det! Marie se efter, du. Peter ( åbner et vindue og ser ud ) der står han. Nede ved porten. Det bæst! — kom og lad os gå igennem kontoret. Marie ja. ( de gå ) i. ( et tofags, tarveligt møbleret værelse ). Ville ( på gulvet ) mor — md. Kransen ( sidder og stopper en strømpe ) ( svarer ikke ) ville mor — md. Kransen nå? Ville må jeg få et stykke /mad. Md. Kransen ja, du må. Lasse jeg med, mor. U md. Fransen vent nu bare. til far kommer. Ville mor — hvornår kommer far i md. Fransen sysss —. Ville hvornår kommer far? Md. Fransen far kommer straks. Ville ( lidt efter ) mor — md. Fransen vil du nu tie! Lasse jeg kan ikke lide far. Md. Fransen kan du ikke lide din far? Lasse nej, for han slår dig. md. Fransen far slår kun, når han er vred, Lasse. Lasse * han slår også, når han er fuld. Md. Fransen sysss — barn? Lasse han slår altid. Md. Fransen ( tier ) Lasse mor —. Engang slog han dig ikke så meget. Md. Fransen nej. Lasse du var også meget pænere dengang. Md. Fransen så —? Lasse du havde sådan en fin, rød kjole... Md. Fransen den havde jeg fået af far. Lasse og så havde du en ring på fingeren. md. Kransen den havde din fader givet mig, Lasse. Lasse han gav også mig en sabel og en lille hest og en vogn. Md. Fransen ja, kan du huske det! Ville jeg vil også have en sabel og en lille hest og en vogn. X md. Fransen ( tier ): ville mor, jeg vil også have en sabel og en — md. Fransen ja, ja, ville. Nu skal du være en god dreng. Ville jeg vil have — md. Fransen skak jeg kalde på far! Ville ( tier forskrækket ) md. Jensen ( stikker hovedet ind ad døren ) madam Fransen! Md. Fransen ja. Md. Jensen jeg har en tår kaffe. Md. Fransen tak; men jeg sidder og venter på, at Fransen skal komme hjem. — det er jo lørdag. Md. Jensen nå —. Jaja. ( lukker døren og kommer nærmere ) de er alt for god imod ham, madam Fransen. — hvis det var min mand —! De skal ikke tro, at Jensen vovede at byde mig det, som han byder dem. — han prøvede på det engang, men så tog jeg gulvskruppen og sagde til ham: kom du bare her, dit fordrukne asen, så skal du se —! De kan tro, han holdt sig i skindet! Md. Fransen hvis jeg var ene, blev jeg heller ikke en time hos ham. Men for børnenes skyld —. Md. Jensen å, de to store må jo sørge for sig selv nu, og de små blev der vel nok råd for. På en eller anden måde. Lasse jeg vil ikke være hos liam, når mor går. Jeg vil gå med mor. Ville mor må ikke gå! Md. Fransen nej, vist ikke. Mor går ikke fra villemand. Md. Jensen ( ryster på hovedet ) jeg tror nu, jeg gik endda. Men det må man jo gøre, som man kan forsvare for sig selv og Vorherre. ( hun går ) ville mor, hvem er Vorherre? Md. Fransen det er gud i himlen. Ville er gud Vorherre?, md. Fransen ja, ville ( lidt efter ) du — mor — md. Kransen å, ti nu, barn! Ville hvad bestiller Vorherre? Lasse han hjælper alle mennesker. Ville hvordan —? Lasse han er god ved dem. Ville er Vorherre god ved mor? Lasse ( betænker sig ) Vorherre er god ved alle de gode mennesker; ville er Vorherre ikke god ved de slemme mennesker? Lasse nej, det kan du da nok forstå! Ville ( grundende ) jamen — far er jo slem. Lasse ja. Men så kommer han heller ikke i himlen. ville kommer mor i himlen? Lasse ja, det kan du tro! Ville hvornår kommer mor i himlen? Lasse når hun dør. Ville hvad er det at dø? Lasse du er rigtig dum, ville! — kan du ikke huske, da Peter døde? Ville det var om natten. Lasse nej, det var ikke. Det var om morgenen. Ville jamen mor havde tændt lampen. Lasse ja, for det var vinter. Og så var det mørkt. Ville der var en spillemand nede i gården. Lasse og mor græd. Ville far græd også. Lasse far var jo slet ikke hjemme. Ville nej, men bagefter. Lasse far græd ikke. Ville jo, for jeg så’ det. Lasse så var han fuld. Ville kommer far i himlen? Lasse nej. Ville må han ikke? Lasse nej. Ville siger Vorherre det? Lasse det siger Feddersen. Ville hvem er Feddersen? Lasse det er vores lærer. Ville hvad er en lærer for en? Lasse det er en, der ved alting. Ville ved en lærer alting? Lasse ja. Ville ( lidt efter ) når jeg bliver stor, så vil jeg også vide alting. Md. Kransen sysss — børn! Kransen ( kommer ind og går lidt frem og tilbage i tavshed ) ville ( kryber ind under bordet ) mor! ( lidt efter ) — mor! Fransen hvad er der nu! Hvad brøler du for! Md. Fransen han græder, fordi han er sulten. Fransen suiten! Lasse ( trodsig ) jeg er også sulten. Fransen hvad siger du! Md. Fransen børnene har ingen mad fået siden i middags. Fransen hvad rager det mig. Sørg du selv for dine unger. Md. Fransen har du ikke et par skilling at give mig? Fransen dig! — ikke en øre! Md. Fransen hvad skal jeg give dine børn at spise?. " Fransen send dem ud at tigge. md. Fransen ( med tilkæmpet ro ) skal jeg tage børnene og gå ud og springe i søen! Skal jeg! Fransen gå ad helvede til! Lasse du skal ikke græde, mor. Fransen hvad —! Hvad siger du! Lasse ( trodsig ) jeg siger — Fransen ( hen imod ham ) jaså! Md. Fransen ( imellem ) du rører ham ikke! Lasse gå væk, mor! Ville ( sætter i et vræl inde under bordet ) Fransen lad mig få fat i den laban! Lad mig få fat i ham! md. Kransen løb, Lasse! Ud af døren! Skynd dig! Lasse nej, jeg vil ikke. Ikke for ham! Kransen hvad siger du! Hvad er det, du siger! Lasse jeg siger —- at sådan en — md. Kransen Lasse — Lasse! Lasse — som går og drikker sig fuld hver dag — kransen godt! Min dreng! Ville ( under sengen ) Vorherre! — Vorherre! ( det banker ) kransen ( slipper Lasse ) kom ind. ( store-pelle, lille-pelle og lund — i døren )] store-pelle ta’ mig tusen! På det dere sættet! lille-pelle hold kæften din, bror; inte vingie dig up i familj-affær’, du! Fransen sid ned. Lund jeg nedlader mig. ( de sætte sig om bordet. — Fransen går hen til konen, taler sagte med hende, tager i lommen og giver hende en tokrone. Hun kaster et sjal over sig og går ). Fransen her er salmebogen. ( han kaster et spil kort på bordet ) store-pelle vel det! ( han blander og giver kort. — md. Fransen kommer igen, stiller nogle flasker på gulvet hos manden, giver ham penge tilbage og går ud i køkkenet ) Fransen skål! Lille-pelle ak ja — intet er så ijuflig som brødras kærlek! Lund spil ud! Fransen hjærter. * ' lille-pelle end jag da! Store-pelle min — sagde fan’ om Stockholm! ( spillet fortsættes. — md. Fransen kommer ind, stikker et smørrebrød i hånden på hver af børnene, sætter en bakke med kaffekande og kopper på bordet og går atter ud ) lille-pelle kvinnans skål! Lund din kones eller madam Sørensens? Lille-pelle ah fan! — jag mener kvinnans — hele kvindlikhetans, førstås! Lund hr. Petersen foreslår en skål for kvinden. Store-pelle kjærringen lefva! Lille-pelle kjærringens skål drikker jag als ikke! Lund kærlighedens da! Lille-pelle lat så blive! ' lund ( synger ) den pigelil til citren lytter og til sin skrædders ømme sang — store-pelle fan’ i kærleken! — hid med kortene! Lille-pelle inte rør jag de trasige paperslapporna mere! Skål, kamrater! Lund vil du ikke spille, skrædder? Lille-pelle skræddare! — ja, vist er jag skræddare — til ok med kun skræddaregesel — vist er min glædjes blomster henvisnede i det ruskija vædret — Fransen i djævlens skind og ben —! Lille-pelle — men endnu klappar hjertet før sanning og ret/ og endnu ( banker sig med knoen på panden ) endnu ijuser bakom denne panne en gnista, som ikke slukner, førend døden på yttersta dagen sætter Pelle i knæ! Lund sandeligen — skrædderen larmer! lille-pelle skål, mine herrar! Fosterlandets skål! Store-pelle jag får at protestera imod den dere skålen —. Den fattige eger intet fosterland. Fransen hørt! Lille-pelle Kung Karls land, bror! I store-pelle ah fån —! Til helvede med Kung Karl og hverja konung! Der tins enddast en, som har ret at eksistera: arbetaren. Fransen ( slår i bordet ) det er fanden annamme mig sandt! — mine! Vi skal have mere kaffe! ( md. Fransen kommer ind og skænker i kopperne ) lille-pelle jag måste — i sandhetens namn måste jag — — jag mener, at det dere talet går jag als ikke med til. Lund ha, slave, elendige skræddersjæl, Judas — vover du —? Fransen den, der svigter sine kammerater, når det går løs, han er ingen mand. Lund jeg forlanger det spørgsmål nærmere drøftet, hvad straf en sådan maddike bør lide. Pelle jag m åste lund sæt' dig ned. Du må ikke tale med, når almenvellet drøftes. Du holder med vore undertrykkere. ' du gør fælles sag med dem, der suger den fattiges blod. Du er en vampyr. Pelle jag protesterar —! Lund ingen protest kan gælde, når det angår samfundet. Og samfundet, det er os, det er de besiddelsesløse, de fattige. Fransen det er en ære at være fattig. Lund det er den fattiges eneste ære. Og den forhåner du, skønt du selv er fattig. Du forhåner dig selv, du spytter dig selv i ansigtet. Mine herrer, hvad skal man tænke om den, der spytter sig selv i ansigtet! Lille-pelle om jag måste — lund erkend din brøde, nål. Se og erkend den: eller du skal henslæbe resten af dine dage under vægten af det samlede proletariats foragt! Store-pelle socialismen lefva! Fransen den leve! Lund skål!. Fransen arbejderen er fremtidens mand. Det er ham, der bærer det hele. Lund fremtiden — det er os. Store-pelle arbetaren er frisinnets mand. Der finds ingen frisind utan hos den fattige. lund fattigdom og frisind er et og det samme. Der hvor man finder fattigdom, der finder man frisindet, og dey er folket. Lille-pelle der finds intet folk. Finds intet fosterland, så finds ej heller noget folk. Fransen hele verden er folkets fædreland. Lund akkurat. Dog undtages kvarteret omkring Amaliegade og tilstødende pladser. Fransen rigdom er en forbandelse! Lund ak ja! Lille-pelle måste jag — lund hr. Petersen har ordet. Lille-pelle den sociale frågan er frågan om lykken — Fransen hørt! z lille-pelle men lykken finds ene i hjærtarne. Det gælder at forædle sig, at blive adlig —! Lund skædderen er aristokrat! Lille-pelle, ah fan — jag mener hjærtats adel. / lund mine herrer — lille-pelle mine elsklige Broder — lund holdkæft. Lille-pelle såsom lykken enddast — lund hold dig til sagen, Pelle. Det er den so ciale reform der drøftes. Fransen mine! — mere kaffe! Store-pelle ( med flasken ) buteljan er tom. lund skrædderen har drukket det. Lille-pelle jag! — er det jag! — jag sværjer —! ( Marie kommer ubemærket ind; går hen og sætter sig ) md. Fransen er du der, Marie. Marie ja. Md. Fransen har du talt med Aksel i dag? Marie ja. Md. Fransen han var her i middags. Marie nå. Md. Fransen ( hovedrystende ) det er synd, du gør, Marie. Det er stor synd! Marie ( tier ) md. Fransen folk siger, at du render med ham, kandidaten, eller hvad han er for noget. Marie siger folk det — md. Fransen du skulle ikke gøre det, Marie. Du vil komme til at fortryde det. — hvad tror du, sådan en herre bryder sig om dig, en fabrikspige, en fattig tøs! Han er såmænd lige glad, hvordan det går dig, når han har moret sig med dig. For det er det han vil. Marie det bliver min sag. Md. Fransen din sag! Bliver det din sag! — er det takken, fordi jeg har slidt og slæbt med jer, fra i var små? — synes du ikke, jeg har sorger nok! Marie det er bedst, jeg går. Md. Fransen ja, gå du! Gå du kun, din uforskammede tøs! Der kommer nok den tid, da du vil fortryde, hvordan du har båret dig ad. Og når mit hjerte er bristet af sorg, vil du måske ønske, du kunne komme og tale til din mor, men så er det for sent. ( hun går ud i køkkenet ) i Lasse du må ikke gå, Marie. Marie må jeg ikke, Lasse. Lasse ( lidt efter ) du — Marie. Marie nå? Lasse hvem er kandidaten? Marie det er — ikke nogen. Johan ( kommer ind ) nå — her er nok gilde! Marie javist. Johan et kønt selskab! Se den tykke der. Har er sgu dejlig. — og gamle! Den er høj i aften. Marie har du været på arbejde i dag? J Ohan ja, på atelieret. Marie er du snart færdig med dit billede? Johan det — nej, det dur ikke. Men jeg har begyndt på et nyt. Larsen hjælper mig lidt med træerne. Marie det var nok bedre, om du blev ved din profession. Johan var det det. Åja... Men jeg er nu ikke født til at være malersvend. 6 _ kransen ( rejser sig ) mine herrer — mine kære venner — Johan død og pine — plakat! Lasse hå! — se engang —. Han kan ikke stå alene. Sådant et svin! Iii. ( i et lysthus ). Marie f se stjærnerne —. ja. Marie den store der — hvor den blinker! Peter nu blev den borte. Marie der er den igen. Å —! Der faldt en! Der — over træet. Peter ønsk! Marie den er slukket, du. Peter der kommer nok en igen. ( pause ) du er så tavs. Marie. Marie er jeg —. Nej, der kommer ikke flere... Peter hvad tænker du på? Marie på dig. Peter på mig — Marie og på de andre. Peter hvem? Marie- dem derhjemme. ( pause ) — du.. Peter ja. Marie du holder jo af mig, ikke? I Peter hvorfor spørger du? Marie jamen — — længe? Peter altid, Marie. Marie ( lidt efter ) ånej.— men længe; rigtig længe. Peter drik vinen. Klink med mig, du. Marie hvem der altid kunne blive siddende her! Peter ville du ønske det? Marie ja. ( pause ) — der er nogen, som synger. Hør engang —! Peter det er ude på vejen. Marie hvad er det, klokken slår? Peter ti. Marie allerede. Peter det er ovre i kirken. Marie — å, du! Peter hvad er det — hvad er det dog! Marie ingenting. Det er ingenting. — du må ikke gå fra mig! Peter hvor kommer du på det? Marie ikke endnu! Peter nej, nej —. Marie ja, for så — Peter hvad så? Marie så går jeg ud og drukner mig. Peter tal dog ikke sådan, Marie! Marie det gør jeg... Det gør jeg. Peter vil du have mere vin? Marie ja. Peter hvad tænker du nu på? Marie på, at det var bedre, om jeg aldrig havde kendt dig. Peter • Marie —! Marie for når du går fra mig, så er det alt sammen forbi. Men det er også lige meget. Det bryder jeg mig ikke om. — og du vil jo altid holde af mig alligevel! Peter ja, Marie. Marie og når jeg så bliver gift, så' vil du komme og besøge mig. Peter når du bliver gift —? Marie vil du ikke? Peter jo — jovist... Marie så tage vi ud sammen. Ud til Klampenborg. Om sommeren. Peter men hvis din mand får det at vide? Marie pyt! Peter jamen — hvorfor vil du gifte dig med ham, når du ikke bryder dig noget om ham? Marie når jeg ikke kan blive gift med dig, så er det lige meget, hvem jeg bliver gift med. Peter ( bøjer sig over hende ) min lille, søde — Marie ( pludselig ) nej —! Lad være! Peter nå — vær nu sød —. ' Marie du må ikke! Peter sysss... Marie slip mig —! ( hun løber ud ) Peter ( efter hende ) Marie! — hør dog! — hej, Marie! — jeg tror... stakkels pige —. I. ( et værtshus. ) Sørensen nej, jeg bryder mig ikke om politik. Når man har kone og syv børn, så bryder man sig ikke om politik. Jensen det er noget snak. Jeg sætter bare, at vi alle sammen sagde sådan! Hvad fanden blev der så af politiken? Sørensen den må naturligvis ministrene passe. Hvad har vi dem ellers til. Jensen den er god! Sørensen ja, og så er der jo folketinget. Jensen jamen — når vi ikke stemmer, så bliver der jo ingen valgt ind i folketinget! — nej, du er sgu forkert i byen, min ven! Sørensen nej, gu er jeg ej; for jeg er blikkenslager; jeg er ikke politiker. Har du nogen sinde set en blikkenslager, der var politiker? Jensen du hører til den gamle skole, Sørensen. Sørensen det gør jeg. Jensen du følger ikke med tiden. Sørensen følger du med tiden? Jensen ja, jeg gør. Jeg læser bladene, jeg holder social-demokraten, og jeg har engang talt i en forsamling, og alle folk sagde, at det var udmærket, det, jeg sagde. Sørensen hvad sagde du da? Jensen jeg sagde, at staten skulle overtage produktionen. Og så sagde jeg, at det ville ende med en katastrofe engang, og så skulle vi bruge magt. Sørensen død og pine — er du gal! De sætter jer i fængsel alle sammen! Jensen og så sagde jeg, at al den snak om oplysning kunne være god nok, men at de i stedet for oplysning hellere skulle give den fattige noget arbejde. Sørensen sagde du det! Det var sgu godt, Jensen! Jensen jeg var gal i hovedet den aften, ser du. Og så havde jeg kanske også en lille stjært på. Sørensen javel. Jensen når man hører alt det vrøvl om, at det er oplysning og oplysning og ikke andet end oplysning, som arbejderen mangler, så kan man sgu også blive gal i hovedet! I Sørensen nej, vi mangler ingenting i den henseende. Jensen vi er lige så kloge på vore egne sager, som de andre er på deres. Og så går de der og breder sig og gør sig tykke og tror, at de gør en satans nytte her i verden, disse herrer professorer og studenter, som i virkeligheden ikke er til spor af nytte i verden! Og så skal m sige: tak skal i have, det er rigtig pænt, at i sådan vil tage jer af os! — er det ikke til at blive gal over, må jeg spørge? Sørensen sådan nogle sprællemænd! Jensen jeg skal sige dig, Sørensen, jeg har ikke danset på roser hele min livstid; jeg har måttet arbejde, ja, jeg har, og det har vi allesammen måttet. Og derfor skal vi heller ikke lade os dupere, når der kommer nogle af de fine og siger: se her, godtfolk, nu skal vi lære jer noget — og så ved de alligevel ikke andet, end hvad vi kan læse os til i aviserne. Sørensen det har du ret i. Jensen og du skal se, at når vi er færdige med at lave revolution, så kommer disse herrer sgu nok og siger: det var flinkt gjort, mange tak skal i have for det\ men nu kommer i til at lade os styre det hele for jer, for det har vi bedst forstand på. Sørensen jeg synes nu ikke, i skulle lave revolution Jensen. Jensen nå, synes du ikke. Hvad skulle vi så lave? Sørensen ingenting. Jensen du er sgu dejlig, Sørensen. Sørensen ja, jeg går nu ikke med til det. Og der er heller ingen af mine børn, der får lov. Jensen ved du, hvad du er? Sørensen hvad er jeg? Jensen du er en gammel kælling. Sørensen er jeg —! Jensen et pattebarn, forstår du —. Sørensen jeg —! Jensen en dårlig makker. En reaktionær. En — Sørensen nej, hør nu — ( Bentsen kommer ind ) Jensen nå —? Bentsen strejke! Jensen jeg er med! Bentsen vi er alle sammen med. Sørensen hm —-, bentsén ( sætter sig hos dem ) vi stod nede i porten, da han kom. Så sagde han, at han var furet, og så sagde Olsen, at det skulle vi ikke finde os i. For Selmer har altid været en god kammerat. — og vi ved jo nok, hvad der er i vejen. Sørensen jamen — hm —. Bentsen så gik Olsen og Christiansen op på kontoret og sagde, at de skulle ikke vente efter os på mandag, for vi kom ikke. Sørensen død og pine! Bentsen og så sagde Christiansen, at vi skulle stå fast; og det sagde de ja til. Jensen hvad sagde du? Bentsen jeg sagde ikke noget. Jensen går du ikke med os? Bentsen jo. Jensen det er udmærket! Det er fanden gale mig —! Hejda, vært! Tre sorte! Sørensen og jeg siger, at når man har en kæreste, så må man sgu passe på hende. Det siger jeg. Og Selmer har jo hele tiden set på, at han gik og spillede kispus med hende. Jensen ja, Selmer er et fjols. Sørensen det er jo det, jeg siger! Jensen men han har altid været en god kammerat, og så skal han ikke jages fra sit arbejde, fordi den laban er bleven ked af tøsen. Det skal han ikke. Sørensen Selmer skulle ladet hende gå for længe siden. Jeg sagde det til ham, gjorde jeg. Jeg sagde: lad du hende løbe, Selmer, hun er sgu ikke bedre værd. Men se, om han gjorde det! Bentsen. Du kender ikke kærligheden, Sørensen. Sørensen jeg ikke. Bentsen nej, du gør ikke. Sørensen og jeg har været gift i tyve år og har syv børn! Bentsen jaja — du kender den ikke alligevel. For du læser hverken bøger eller aviser, og så kan du ikke følge med i nogen ting. Jensen det skulle nu ikke have været mig, hun var kæreste med! Så skulle visen snart have fået en anden lyd! Bentsen ja, det siger du nok —! Jensen når man forstår at omgås fruentimmer, så kan man godt komme afsted med dem, selv om det er en tøs, der har lyst til at gå på galejen. Sørensen ja, gu kan man så. Jensen jeg skal sige dig, dengang jeg var forlovet med Fransiska, var det også sådan, at hun holdt af at gå lidt i byen, når jeg ikke var med. Så stak jeg hende en dag et par på tæven og sagde hende, at det var mig, der var hendes kæreste. Og så var den sag i orden. ( Olsen, Christiansen, Frank og flere andre arbejdere komme ind ),. Christiansen nej, vi skal ikke lade os behandle som hunde! Frank det manglede sgu bare! En arrejder vært! En skylle her! Værten skal komme! F rank jeg har ikke noget imod en lille ferie. De store har ferie hele året igennem. Sørensen naturligvis — sådan — en lille ferie. På nogle dage. Værten - værs’artig, mine herrer! Bentsen hm — jeg er en gammel mand — en arbejder hvad siger Bentsen? Bentsen jeg er en gammel mand — jeg kender det; jeg kender det... Jensen hvad kender du? Bentsen det nytter ikke noget. Der er forskel, ser i. Når man hører til de små, så nytter det ikke noget at stille sig på bagbenene. Christiansen man skal ikke lade sig byde alt! Bentsen bi bare lidt. Sørensen hm — syv børn... Jensen der er ingen, der skal kalde mig skruebrækker. Sørensen bevars’. Frank nåda! Der er vel ingen slyngler imellem os! en ^arbejder skål, kammerat! Jensen han giver sig nok. Christiansen vi giver os fanden tage mig ikke! Sørensen hm — det er bare det — i grunden vedkommer den sag jo ikke os. En arbejder hvad siger han? Jensen han siger, at det rager ikke os. Flere hvad for noget! Hvem er det! Hvad siger han! Frank vi er dog ikke slaver! Bentsen hm —. Lad os se, hvad vi er. Jensen nu erklærer ui krig. Frank krig på kniven! Christiansen kammerater, et ord! Jeg foreslår, at vi opsætter en skrivelse — en adresse — Frank en proklamation! Christiansen rigtig. En proklamation. Jensen jeg er med. Hvad skal vi proklamere? Christiansen vi skal benytte lejligheden til at slå fast, at vi er mennesker! Sørensen jamen — død og pine! Bare ingen overilelse! Christiansen det skal naturligvis siges på en rolig og værdig måde — sådan at det indgyder respekt. Så underskriver vi det alle sammen og sender en deputation over på kontoret. Sørensen hm —. Christiansen forstår i! Det er sådan en slags krigserklæring. For arbejderen er en magt i samfundet, og en magt skal man fanden hente mig respektere! Jensen akkurat! F rank jeg foreslår, at vi begynder således: 1 betragtning af at alle værdier fremkommer gennem arbejdet — Jensen — gennem arbejderens arbejde —. F rank arbejdet er nok. Jensen jamen det er ikke tydeligt. For der er sgu ikke en eneste kuponklipper, uden han bilder sig ind, at han arbejder. Christiansen nej, lad mig —! Det er noget, jeg forstår mig på! Jensen lad os høre! Christiansen der skal simpelt hen stå: vi undertegnede — hm — undertegnede medlemmer af — af det civiliserede samfund henstille — nej, det duer ikke — opfordre i kraft af — i kraft af — Sørensen i kraft af hvad for noget! Christiansen i kraft af — nej — under henvisning til, at frihed og lighed og broderskab er det løsen, som — Frank må jeg spørge, om en arbejdsmand og en etatsråd skal være brødre nu? For så vil jeg melde mig ud af kompagniet. Sørensen hm. — kunne det ikke begynde således: højstærede hr. Hammer! Jensen er der måske nogen, der siger højstærede hr. Sørensen til dig, dit bagbæst! En arbejder jamen, hvem skal med i deputationen? Frank det afgøres ved valg, selvfølgelig. En arbejder jeg stemmer på Olsen. en arbejder jeg stemmer også på Olsen. F rank ja, hvad mig angår — Olsen hold op med de narrestreger. Der skal ikke være nogen deputation. Christiansen skal der måske heller ikke være nogen proklamation? Olsen hvad skal den til? Christiansen til at —. til at præcisere vort standpunkt. Jensen netop —! Præcisere! Fanden gale mig! Flere Olsen vil tale! — lad Olsen tale! Olsen ånej — der er nok iblandt os til at tale. Og der er nok til at lave proklamationer. I sidder bare og snakker og venter på, at der skal ske noget. Frank gør vi det! Olsen men der sker ingenting. I duer ikke. I er alt for grønne. Der vil gå mange hundrede år, før der sker noget. ' f rank hør engang! En arbejder nej, stop, kammerat —! Olsen jaja —. Frihed og lighed — det er alt sammen meget godt. Det er sådan noget, de skriver i avisen eller står og vrøvler af på valgdagen, og så råber i hurra og går hjem og trækker i tøjet og begynder forfra. En arbejder gu gør vi ej. Vi arbejder ikke på valgdagen! Olsen hvorfor slider og slæber vi, hvorfor sulter og fryser vi, når vi ved, det er uretfærdigt? Hvorfor finder vi os i alt, hvis vi virkelig er en magt i samfundet? Hvorfor? Bentsen å — det er fordi, vi er nogle lusepustere allesammen. Sørensen jeg er ingen lusepuster. Frank Olsen har ret. Det gælder om at handle. Christiansen det gælder om at sætte sig i respekt! Jeg foreslår, at vi synger marseliæsen! Jensen javel. Læg for! Christiansen i sluttet kor: en — to —. F lere ( begynder at synge. ) op1 i brave — værten sysss — sysss, mine herrer —! Christiansen ( på en stol. ) nu vil jeg tale, og jeg vil tale om — en arbejder hvem har bedt dig om at tale? Christiansen hold din kæft, til jeg er færdig. — kammerater —! værten de må ikke stå op på mine stole. Christiansen kammerater, læg mærke til mine ord —! V ærten hører de ikke! — sæt dem ned! ( Peter hammer og forvalter Andersen i døren ) Andersen ( hviskende ) skal vi gå ind? Hammer s javist —. Sørensen ( rejser sig ) værsgod —. ( han byder en stol. — stilhed i stuen ) hammer tak, Sørensen. ( han sætter si | Edvard Søderberg | Edvard Soederberg | Edvard Søderberg | 746 |
1888_Solter_Forlovelser | Maria | Maria | Solter | null | 1,888 | Forlovelser | female | female | dk | 322 | Solter | Forlovelser | Solter | Forlovelser | Skitse | null | 1,888 | 121 | n | roman | Schubothe | 1.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 131 | 748 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Det er nu omtrent en menneskealder siden, at Helsingør var en livlig, velstående by, hvor man ude i sundet mangen sommerdag så flere hundrede skibe med alle nationers flag vajende fra masterne. Det var sundtoldens tid, da det efter vore kjøbstadsforhold anselige øresundstoldkammer lå nede ved havnen, hvor hver skipper, som sejlede forbi, måtte møde og erlægge sin skat, hvor gerne han end havde benyttet den kostbare tid, medens vinden stod i sejlene. Og så var det blevet vane at proviantere i den lille by, som derved fik livlig omsætning. Dog, egentlig store formuer erhvervedes kun undtagelsesvis, thi man levede flot, og tænkte ikke på den dag i morgen. Som bekendt var det amerikanerne, hvis motto er: « time is money », der først gjorde indvendinger mod dette tvungne ophold i Helsingør; og da Europas handelsnationer heller ikke havde noget imod at få fri gennemgang, ophørte sundtolden. Det viste sig nu, at mange af de såkaldte rige folk var mindre end rige. Hr. Key var en af de købmænd, i hvis hus man havde spist og drukket godt; da han ved regnskabets opgørelse fandt, hvor lidt der var tilbage at begynde andetsteds med, døde han pludselig, — af apopleksi, sagde man. Hans hustru og unge datter indrettede sig nu på at sætte tæring efter næring, og for at få de knappe rentepenge til at strække til uden at slå altfor meget af på den tilvante komfort, besluttede man — hvo véd, om mama havde videre gående planer — kort sagt, man besluttede at leje et par værelser ud til herrer med eller uden kost. Men på denne Helsingørs skæbnesvangre tid blev der mangel på herrer. Toldkammerherrerne både med og uden familie forsvandt selvfølgelig, i det mindste som sådanne, og alle driftige unge mennesker søgte andetsteds hen. Dog var der én stand, som blev byen tro i ulykken — det var den militære. Helsingør med sin fæstning har naturligvis garnison. Og således blev det en lieutenant, en ganske ung secondliéutenant, som først indstillede sig hos Fru key for at leje de ledige værelser og spise ved hendes bord. Fru key var en midaldrende dame af middel højde med et tækkeligt ydre, store talende øjne smukt hår, zirlig i klædedragt, venlig og omgængelig i væsen. Hun forstod at indrette hjemmet, så man fandt det godt at være der, og den unge lieutenant var snart som søn i huset. Datteren — ja, nål- man nærmer sig en ung dame på sytten, er det mindre let at beskrive, — hun var sød! Var hun smuk? Å ja, når hun sad der ved klaveret med frisk farve og skjelmske øjne og slog det lokkede hoved tilbage, så den fine, lille buste kom til sin ret, og strakte de hvide, bløde hænder og arme frem — så var det et smukt, livsfriskt billede. Men hun var lille og uden holdning, og hendes træk var uregelmæssige. Særlig åndelig begavelse havde hun heller ikke, og sin skoletid havde hun langtfra gjort indbringende nok til at råde bod derpå. Men hun havde en køn, lille stemme og godt gehør og kunne synge Weyses småsange med smag. Hun dansede, som man danser nu om stunder, let, net og ufortrøden — anstand eller gratie høre en svunden tid til. Kort, hun var livsglad og godmodig, derfor behagelig at omgås. Vor lieutenant hørte til en anden samfundsklasse; der var noget fornemt i hans ydre i dette ords bedste betydning. Han var nitten år gammel, bredskuldret, noget solbrun af eksercitsen. Det brune hår krusede om tindingerne, og en let skygge over overlæben gav håb om mustacher. Noget djærvt og ærligt i hans øje og noget barnligt ligefremt i hans væsen vandt hans omgivelse. Sædvanlig var han ikke meget talende, men han kunne slå gækken løs og være både vittig og morsom, ( føde kundskaber havde han og var tillige examensmand. Han havde taget artium med udmærkelse og sine militære examina med ære. Nu skulle han, som skik og brug er, ligge et Års tid i garnison og så atter ind at læse til eksamen for at komme i linien. Det var altså en slags ferie, der skulle tilbringes i vor Søstad med sine dejlige omgivelser. Vinteren var nok ualmindelig stille, men et klubbal fik officererne dog sat i gang, og Fru key og hendes datter var inviterede af lieutenant Arne. Der var også i nogen tid skuespillere i byen, som gav forestillinger på tteatret, og så så man undertiden Arne ledsage Fru key og Emmy derhen. Man begyndte også at løbe på skøjter, og Emmy var en af de første damer, som i Helsingør havde mod til at forsøge sig. Prindsesse Alexandra løb jo på skøjter i England, så kunne danske piger også løbe her hjemme, hvor der var is nok. Arne fik en skøjteløberklub stiftet, hvor han selvfølgelig nærmest var Emmys kavaler. Da løvspringet kom, gik man ture sammen, til Snekkersten eller forbi Marienlyst til « verdens ende. » engang spurgte Arne damerne, om de kendte Kronborg tilgavns. Nej, det gjorde de egenlig ikke; man plejede at gå igennem slotsgården op på flagbatteriet og se i kikkerten, men der endte sædvanlig helsingørernes besøg i den smukke fæstning. Så inviterede han dem til at se alt, ude og inde. De spadserede på voldene, beså kirken, riddersalen og malerisamlingen. Det hændte sig, at der blev repareret, og hvor der var adgang, gik de nysgerrige ind; således lob de unge, overgivne mennesker ind på et af lofterne; Emmy måtte kigge ud fra taget, i en lodret dybde af nogle hundrede fod ned i slotsgraven. Hun korn til at tænke på middelalderlige sagn om stakkels fangers nedstyrtede fra sådanne højder, og med et « uh » trak hun sig tilbage. Da fik Arne en af disse drengeagtige indskydelser, som kan udføres, når man ikke giver sig tid til at betænke følgerne. Han trådte ud i tagrenden, gik til hjørnet af bygningen og kom tilbage uden at svinde; men Emmy, som stod og så derpå, blegnede og sank besvimet om i det øjeblik, han med et triumferende smil sprang ind på loftet. Det hele var jo sket i kortere tid, end det har taget at fortædle det. Fru key var kommen til, og da kjolen blev løsnet, og Arne bragte vand, kom Emmy snart til sig selv og lo halv ærgerligover denne lille scene. Men hans opmærksomhed var derved draget til hende, som den ikke før havde været. Han havde en søster i hendes alder, og hidindtil havde han omgåedes Emmy og hendes moder som sine egne. Nu begyndte han mere spejdende at iagttage Emmys udseende, og han syntes, at hun så meget godt ud, da hun gik der noget bleg og betagen ved moderens arm. Han bad hende ganske forlegen om forladelse. Så lo hun igen og sagde, det var hende, der skulle bede om forladelse; det var vist, fordi der var så varmt derinde på loftet, at hun havde fået ondt. Efter at øresundstoldens ophævelse havde berøvet Helsingør sin gamle erhvervskilde, tænkte byens borgere på at gøre Marienlyst til et berømt badested. Det havde jo den skønneste beliggenhed; parken og skoven på de høje skrænter og sundet med den udmærkede sandbund og den friske strøm lige fra Kattegattet. Det gamle slot skulle indrettes til hotel; der skulle bygges cottages, « lappens » Beboere skulle blive velhavende ved badegæsternes tilstrømmen, ja hele byen skulle oversvømmes af rige udlændinge. Naturen syntes at have bestemt Marienlyst til et verdensberømt tilflugtssted for syge og sunde. Disse bestræbelser gav liv og røre i byen, man havde musik hver dag i slotshaven, der var Dans på slottet en gang om ugen, og undertiden fyrværkeri i parken; og det må indrømmes, at efter nordiske forhold kan et mere fortryllende sted ikke tænkes. Det var en juli aften, der var the dansant på slottet, og Arne havde indbudt Emmy og hendes moder. Indsvøbt i sin hvide burnus ilede Emmy ved Arnes arm mellem dansene ud i haven. De kom ud fra den strålende balsal i anden etage, der ved en lille bro står i forbindelse med de øverste terrasser. De gik — eller dansede, endnu følgende takten indefra, til venstre ud mod den bratte skrænt, der er forsynet med en balkon og hvorfra man har den herligste udsigt over byen, fæstningen, sundet over til den svenske kyst. Fuldmånen gjorde nat til dag, den milde aftenluft duftede af hø fra de nærliggende marker, der stod en bænk, som indbød til hvile. « her er dejlig svalt, » sagde Emmy og satte sig. Månen skinnede hende lige i ansigtet, den idealiserer altid, og Arne syntes, hun var uimodståelig. Han bøjede sig over hende og kyssede hende. « lad være! » sagde Emmy. « jeg kan ikke, » sagde Arne; men da han så, at store tårer rullede hende ned ad kinderne, sank han ned foran hende og spurgte, om hun var vred. « nej », hviskedee Emmy, « men jeg holder så gruelig meget af dem, » og hun bøjede sit hoved ned mod hans. Rask slog han armen om hendes liv; « men så er vi jo forlovede, » udbrød han, idet han rejste sig og trykkede hende til sig. Og så gik de lyksalige frem og tilbage forbi slottet, mellem skrænten og hamlets grav, til højre under de gamle traders skygge; og dansemusikken akkompagnerede deres kærligheds hvisken, indtil de kom i tanker om, at mama vist ikke syntes om, at de blev så længe ude. Ja, så var Arne og Emmy forlovede. Mama gav glad sit samtykke, det var et godt parti, Arne var arving til ikke ubetydelig landejendom. Hans moder, som også var enke, fandt sig i Arnes valg. Om man kan kalde det et valg. Mon de havde overvejet, hvad de havde forlovet sig til? Han var nitten, hun sytten år. Omstændighederne havde kastet dem i hinandens daglige nærhed. Deler en magnetisme hos sådanne unge mennesker, der drager dem til hinanden, og som de tror er kærlighed, stærk nok til at bære og tåle til enden. Hvad ellers bandt dem til hinanden? Kunne der hos nogen af dem være tale om en livsanskuelse, hvori de samstemmede? Havde de tænkt over eller talt med hinanden om livet, dets pligter, dets ansvar, dets kampe, så fulde af velsignelse for de sejrende, af sønderrivende kvaler for de svage, de svigtende? Nej, « de holdt så gruelig meget af hinanden, » berusede sig i Kys og lod fremtiden sørge for sig. Sommeren var snart forbi, de forlovede havde gjort et kort besøg på Arnholt hos Arnes moder. gården lå i nærheden aï Hillerød, men der var endnu ingen jernbaneforbindelse. Løvfaldstiden nærmede sig; de forlovede kunne jo nu ifølge skik og brug gå uden mamas ledsagelse, og en eftermiddag stod de derude ved stenten, hvor Marienlyst park ender, og som helsingørcrne kalde « verdens ende ». Man havde da en videre i'dsigt der end nu; der var de skovklædte skrænter til venstre, eng og strand lige ud, og til højre sundet, over hvilket man så den svenske kyst med kullagunnarstorp, og yderst ude det trodsige forbjerg, kulien. Nede langs kysten mellem stranden og engen stod hist og her nogle hængebirke af sjælden skønhed, og den lille fabriksby, som nu ligger om glasværket, var den gang kun i sin begyndelse. Der var derfor mere landligt, mere uforstyrret idyllisk, og den stund, de elskende to støde der, var der noget ubeskriveligt dejligt i atmosfæren, som man føler, men ikke kan forklare, som man til nød kan slå fast med ordet stemning. Arne følte det, foi- der var en poetisk åre i ham, og som han stod der tavs beskuende al denne herlighed og et øjeblik glemte sin ledsagerinde, udbrød hun pludselig og højrøstet: « men Arne, hvad tænker du på, hvor isenge vil du blive stående her? » Det gav et lille sæt i ham, som om hendes stemme på en smertelig måde havde vækket ham al en skøn drøm, og han svarede med forundring: « synes du da ikke, at det er dejligt? » da så hun noget åndsfraværende på ham og sagde: « jeg tænkte bare på, hvor vinden her er kold, kom lad os gå rask til. » Arne blev forstemt og gik gerne rask til; han følte trang til at være ene, og så plejede han at give sine følelser luft på papiret. Nu kom efterårsmanøvrerne, og Arne var ude hele dagen, forsømte måltiderne med familien, kom træt hjem om aftenen og fik som oftest sin the på sit værelse. Han gik tidlig til sengs og var ude ved daggry. De to unge så derfor ikke hinanden så meget som sædvanlig, og da manøvrerne var til ende, skulle Arne til København og læse til eksamen. Det var en svær tid for Emmy; der var den sikre udsigt til længere adskillelse, i hvilke der kun kunne være tale om korte besøg, før han blev premierlieutenant, og før der kunne tænkes på bryllup. Men denne tid kunne jo rigtignok anvendes på en for ægteskabet frugtbringende måde. Ved læsning af velvalgte bøger, ved samtaler med moderen kunne tanker jo være vakt og Spirer nedlagt, der kunne bære gavnlig frugt i den kommende, ansvarsfulde tid. Men hvor mange mødre tænke på således at forberede deres døtre til livets vigtigste pligter? Mange have endog en sky for at tale med de unge om det, de mest trænge til at vide. Der er naturligvis undtagelser, men Fru key hørte ikke til undtagelserne; hun forsynede i denne tid Emmy rigelig med undertøj, og Emmy broderede besætninger i dusinvis. Ting, som kan købes for nogle øre alen og gøre samme nytte, optog ganske den unge piges tid og tanker. Men således modnedes hun jo rigtignok ikke til sit kald som plustru og moder. Og Arne læste, tog den ene del af sin eksamen efter den anden, og vandt både foresattes og kammeraters agtelse og yndest. Hans ånd sugede næring fra mange kilder, han voksede virkelig i åndelig forstand. Var det derfor underligt, om han voksede fra Emmy? Han mærkede dette på hendes breve, thi de førte en temmelig regelmæssig korrespondance, skjøndt hans breve blev kortere og kortere. Han gjorde også nu og da en dags besøg i Helsingør, og det var festdage for Emmy. Blandt Arnes kammerater var der en noget ældre officer, som havde forlovet sig med en rig pige, fordi hun var et godt parti, og Arne hørte ham ofte tale derom på en for hans medfødte ridderlighed stødende måde. Nu var brylluppet fastsat, og den unge spekulant lod ved denne lejlighed ord falde som: at bide i det sure æble o. s. v. Det ærgrede Arne, men det bragte ham også til eftertanke. Medens han dadlede sin kammerats handlemåde, spurgte han sig selv, om han handlede forsvarligt mod Emmy. Var det egentlig kærlighed, han følte for hende, og burde han gifte sig på mindre? Rigtignok var jo formuen her på hans side, og han kunne byde hende et komfortabelt liv. Men han havde læst et sted, at kvinden i ægteskabet kun kan tilfredsstilles ved kærlighed, og det blev ham mere og mere klart, at lille Emmy ikke var det ideal, hans sjæl kunne længes efter. Det havde da heller ingen hast med at gifte sig. Nej for ham; men burde han opholde Emmy, hvis han ikke mente at gifte sig med hende? — hun ville vist tage sig det nær, og — hvad ville folk sige? Så læste Arne videre og skrev sjældnere og rejste slet ikke til Helsingør, under påskud af, og tildels fordi han ikke havde tid. Han måtte koncentrere sine tanker, han ville ikke alene bestå sin eksamen, men have et højt nummer, så han kunne vælge sin våbenart. Arne var ærgerrig. Imidlertid indtraf en begivenhed, som drev ham til handling i hans forhold til Emmy. Et bryllup, der længe havde været tale om i hovedstaden som forestående, gik overstyr derved, at bruden på selve bryllupsdagen modtog et telegram fra brudgommen, som var taget til Hamborg og nu bad sig undskyldt på denne for dem så vigtige dag. Rygtet gik, at en liaison i udlandet i det sidste øjeblik havde tvunget ham til dette skridt. Faktum var, at brylluppet, hvortil gæsterne allerede havde begyndt at indfinde sig — ikke fandt sted, fordi en af hovedpersonerne udeblev. Da Arne hørte om dette, gik det ham koldt ned ad ryggen. Hvilken nederdrægtighed, således offenlig at holde den unge dame for nar! Han ville i det mindste bryde sin forbindelse på en mere skånsom måde; men bryde den burde han, det stod nu klart for ham, derfor helst så snart som mulig. Han ilede til sit værelse, greb pen og papir og begyndte: kære Emmy! Så standsede han, tog et andet ark og begyndte: frøken Emmy! Derpå kastede han pennen og gik i lange skridt op og ned ad gulvet. « jeg vil slet ikke skrive, » tænkte han, « jeg må tage derned, kaste mig for hendes fødder og bede hende om tilgivelse. » — « nej, gu’ gør Arne ej, han er ingen theaterhelt og gi’er ingen scener. » — « jeg vil skrive til hendes moder og bede hende sige hende det. » Det var ikke så galt. Arne niente det ærligt; han troede at gøre sin pligt. Han indså, han havde handlet letsindigt i at forlove sig, han ville ikke føje letsindighed til letsindighed ved at gifte sig med den urette. Dette sagde han Fru key, bad hende så skånsomt som mulig meddele Emmy det, sige hende, at det egentlig var for hendes skyld, han trak sig tilbage — at hun fortjente mere kærlighed, end han kunne give, men at hun altid kunne betragte ham som en Broder. Han blev rørt, medens han skrev, og havde han haft nogen anelse om, hvad slag dette brev ville bringe, havde han måske været svag nok til at holde det tilbage; men unge mænd kende ikke kvindehjerter, så brevet gik. Et øjeblik var den tanke opstået hos ham at tilbyde — hvad skulle han kalde det — en erstatning; — men fintfølende, som han var, veg han tilbage derfor som for en fornærmelse imod hende og udelod det klogelig. Men vist er det, at han gerne havde tilbudt Emmy en søsterpart af sin formue, og at hvis forholdet, hvad denne angår, havde været omvendt, og det havde været hende, der var i besiddelse deraf, havde han handlet ligedan. andet kapitel. Det var en tidlig sommermorgen, den friske søbrise stod ind gennem de åbne vinduer, da Emmy i sit hjem på Strandgaden stod beskæftiget med kanarifuglen. Hun havde sørget for dens renlighed, fyldt dens.frøkasse og givet den frisk vand og et stykke sukker oven i købet. Nu stod hun og fløjtede ad den, medens den tog den ene dukkert efter den anden i det fulde badekar og med velbehag rystede de våde fjedre; hun lod den bide hende i fingeren og kælede for den, som man kan kæle for en kanarifugl. Emmy var iført en klædelig, blå morgenkjole; en koket lille kappe sad på Toppen af hovedet og lod papillotterne stikke frem omkring den. Hun så lidt bleg ud, havde ikke sit glade, næsten overgivne udtryk; hendes blik spejdede ned ad gaden. Nu så hun postbudet nærme sig, og ilede mod døren for selv at lukke op. Det måtte være fra Arne, hun havde jo ikke hørt fra ham i en evighed. « Fru key », sagde postbudet og rakte hende brevet. Emmy stod og stirrede på det og glemte at lukke døren. Det var jo Arnes hånd, men der stod virkelig Fru key. Men det måtte være en fejltagelse, og hun var fristet til at åbne det, da moderen råbte til hende om at lukke døren, det trak. Så løb hun ind, rakte moderen brevet, og stod i spændt forventning foran hende, medens hun åbnede og læste det. Hun så moderen blegne, og hånden, som holdt brevet, skælvede. « hvad er det, moder? Er Arne syg? Er han falden igennem ved eksamen? Hvad er det? » Fru key skjulte sit ansigt i sit lommetørklæde og rakte Emmy brevet. Således stod den unge, ubefæstede pige ansigt til ansigt med livets første prøvelse; ingen ældres besindigere hånd tog stødet af. Fru key var selv så betagen ved at se sine forhåbninger skuffede; de lyse udsigter om udenlandsrejse og high-life, når Emmy blev gift med en dygtig og rig officer, som naturligvis snart ville blive kammerjunker, og således have adgang til hofballerne. Tænk, Emmy ved hoffet! Der sad hun nu som konen med æggene, og havde slet ikke tanke for at hjælpe og trøste det stakkels barn. Emmy havde læst brevet med feberagtig hast, hendes pupiller udvidede sig, øjnene stod store og stive, men hun græd ikke. Hun havde, idet hun snappede brevet fra moderen, taget plads i en stol lige overfor hende; der sad hun nu ubevægelig med armene hængende, og brevet på gulvet imellem dem. Da der blev så ganske stille, så moderen op, og med et skrig for hun efter vandkaraflen: « Emmy, min egen Emmy, » råbte hun, idet hun badede hendes tindinger. « du må ikke dø bort fra mig, hvad skal der så blive af mig. » Nej, Emmy døde ikke, det var kun en besvimelse. Man dør ikke så let; Emmy fik ikke engang hjernebetændelse eller anden sådan feber, som i romaner holder den ulykkelige til sengen, indtil skuffelsens første, store smerte er forvundet. Nej, Emmy blev slet ikke sengeliggende, og var kun bevidstløs et øjeblik. Så henlevede hun dagene og nætterne med sorgen i sin fulde bevidsthed, den veg ikke et øjeblik fra hende. Den havde naturligvis Arnes træk; ofte tænkte hun på ham, som han så på hende der ude ved « verdens ende », og hun havde fundet ham så underlig. Nu anede hun afstanden imellem dem, og Arne voksede og blev' større og dejligere, jo mere ubegribelig han blev i hendes bevidsthed. Og tårerne kom; hun blev så nervøs, at hun kunne græde ved en uventet lyd, og lidt kunne den megen gråd ende i hysterisk latter, og en knugende kulde fortrak da hendes lemmer. Så gned moderen hendes hænder og fødder og strøg hendes tindinger, til søvnen indfandt sig; og så var hun roligere, når hun vågnede. Men så tydelig satte sorgen sit mærke på denne unge pande, at fremmede, som gik hende forbi, uvilkårlig standsede, rørt af medlidenhed og ønsket om at yde lindring. Der er i verden mere medfølelse, end vi i vor bitre sorg ane, og lidt gå vi forbi hjerter, der slå os i møde, medens konveniencen skiller os ad. Som Emmy således henlevede sine dage uden nogen livsgerning, havde hun alt for megen tid til sig selv og sin sorg. Klaveret stod nu urørt, broderiet gad hun ikke se, og smag for læsning havde hun ikke. Huslægen, som så, hvorledes det stod til, rådede Fru key at sende Emmy ud for at lære husvæsenet, helst på landet. Forandring af opholdssted, beskæftigelse og nye bekendtskaber ville være hende til gavn. Men hvorledes skulle Fru key kunne beslutte sig til at skille sig ved sin eneste datter? der ville blive så skrækkelig tomt derhjemme. Da den ene uge gik efter den anden, og ingen forberedelser skete, blev den gamle, rettænkende doktor lang vred. Han sagde Fru key, at hun her slet ikke måtte tænke på sig selv, men have datterens sjæls- og legems-helbredelse for øje, og sagde hende rent ud, at spiren til en svindsot godt kunne lægges på den måde, hun nu levede. Han havde en veninde i Hillerød, som han troede, han kunne formå til at modtage Emmy, hvis hun ønskede det. Fru key havde stor respekt for doktor lang, og turde nu ingen indvendinger gøre. Hillerød var da heller ikke så langt borte, at de ikke kunne ses, så lidt hun ønskede det. « ja, de kan tage derud, så ofte de finder for godt, » sagde doktoren, « men for det første er det bedst, at Emmy ikke kommer hjem. » Og således blev det. Doktor lang, som allerede, før han talte alvorligt til Fru key, havde sikret sig Fru vindings samtykke, fandt det nu ikke vanskeligt at overtale Emmy til besøget i Hillerød, og forberedelserne vare snart gjorte. Fru Winding var enke efter en adjunkt ved fredriksborg latinskole, og ernærede sig til dels ved at bespise nogle af lærerne. Hun havde en datter hjemme, som var nogle år ældre end Emmy, og som forestod flusholdningen, og den gode doktor havde tænkt, at Emmy ved at omgås hende og arbejde sammen med hende ville genvinde sindets ligevægt. Det var en lummervarm August morgen, da Emmy skulle rejse. Hendes koffert var lukket, og pigen meldte, at dragerne yar udenfor efter tøjet. « lad dem komme, vi er færdige, » sagde Emmys moder, som med forgrædte øjne bandt hatten på for at følge datteren til postgården. Emmy stod bleg og fuldt påklædt midt på gulvet. Dragerne bar tøjet bort, Emmy fulgte dem med øjnene, mama kunne ikke blive færdig. « hvor gjorde jeg af handskerne, » sagde hun og ilede til kommoden. Emmy, som så dem ligge på bordet, rakte hende dem mekanisk. Endelig kom de ned på gaden. Vejen var ikke lang. En varm tåge rugede over jorden, man følte tordenvejrets nærhed. På postgården stod doktor lang for at sige Emmy farvel. Man talte om vejret. « vi få nok en byge, » sagde doktoren, « så bliver luften siden så meget bedre. » Fru key løste billetten, imidlertid snakkede doktoren med Emmy. « Fru Winding venter dem på postgården i Hillerød, det er en vakker dame, og Anna en flink pige, de kommer i gode hænder. » Og han trykkede hendes hånd hjertelig, hjalp hende ind i diligencen, nikkede og blev stående med Fru key, indtil vognen satte sig i gang. Emmy havde ikke grædt, hun vidste alles øjne hvilede på hende. I den lille by, hvor alle kendte hinanden, var Emmys skæbne naturligvis enhver bekendt, og hun vidste det. Derfor holdt hun sig tappert. Men da vognen satte sig i gang, og hun var ene derinde, kastede hun sig tilbage i hjørnet med lommetørklædet for øjnene. Doktoren fulgte Fru key hjem, som ikke så godt forstod at beherske sine tårer. Imidlertid trak tordenskyerne sammen, der var snart ikke en blå plet på himmelen, og nu strømmede regnen ned. Man var omtrent halvvejs, da nogle lyn gennemkrydsede de mørke skyer, men torden hørte man ikke. Således blev det ved, og endelig tiltrak vejret sig Emmys opmærksomhed. Hun tørrede sine øjne, da et par passagerer trådte ind ved Fredensborg, og ankom nogenlunde fattet til Hillerød. Fru Winding var mødt efter aftale, og Emmy, som var instrueret af doktor lang, styrede lige hen til hende; hun vidste, det var hende, som sad og ventede. « kommer de fra Helsingør? » spurgte fruen. « ja, » svarede Emmy sagte. « så er det vist frøken key, » vedblev Fru Winding. « ja, » gentog Emmy, og de rakte hinanden hånden. Kofferten blev besørget på en vogn, som, da damerne havde taget plads, kørte til. Der blev ikke talt meget, men Emmy kunne godt lide Fru Winding, og Fru Winding kunne godt lide Emmy. Ikke langt fra skolebygningen ligger et net lille hus med have foran. Der holdt vognen. frk. Winding stod i døren og ilede nu ned til havelågen for at hjælpe moderen og Emmy ud af vognen. Det var holdt op med at regne, skyerne havde spredt sig, og solen begyndte at skinne. Anna tog tasker og shal og førte Emmy op til husdøren, medens moderen gav ordre med hensyn til kofferten. « det er da et slemt vejr, de har haft at rejse i, » sagde Anna, da hun havde fået Emmy indenfor, og hjalp hende tøjet af, « er de bange i tordenvejr? ). « nej, jeg kan ganske godt lide det, » sagde Emmy og forsøgte at smile. I det samme trådte Fru Winding ind: « velkommen i vort hjem, » sagde hun og rakte Emmy hånden. « tak, » sagde Emmy, « her er rart, » og hun så sig om i det hyggelige værelse. Det var en tre fags stue, hvor fagene sad tæt sammen, så den var derfor ikke stor, heller ikke var der højt til loftet. Nedenfor vinduerne var en forhøjning, hvorpå der stod stole og sybord, og udenfor det midterste fag var et reflexionsspejl, hvorfra Fru Winding sædvanlig iagttog byens begivenheder. De andre fag var optagne af potteplanter. Der var et piano og et bogskab i stuen og flere udmærkede kobbere på væggene. « kaffen er færdig, » sagde frøken Anna og viste vejen til spisestuen. « det kan nok gøres nødig efter turen, ikke sandt, frøken key, » sagde Fru Winding, « de har vist ikke nydt synderligt i Morges. » « nej, » svarede Emmy, « diligencen af går jo så tidligt. » Ved kaffen fik de efterhånden Emmy i snak; hun følte sig vel her, hvor ikke alt mindede hende om hendes tab, og hun kunne godt lide damerne. Fru Winding var noget ældre end hendes moder, men hun var en dame med ånd, og hun besad den værdighed og ynde, som hjertets dannelse og god omgang giver. Der var noget af tanden regime kendelig i hendes væsen; hun var ikke aldeles uden affektation, men den var nu bleven hende til anden natur og klædte hende ikke ilde. Hun talte gerne om « dengang hun var hos baronens og kun omgikkes med adelige, » men disse og andre små svagheder overså man gerne, når man lærte hende at kende, på grund af hendes hjertes ubeskrivelige godhed. En af hendes svagheder var at fortælle historier, som ingen ende fik, og hvori hun skød en hel del over det sandsynlige. Man lo ad hendes svagheder, lo måske en smule på hendes bekostning, især når man hørte de samme historier gentage? Endnu mere overdrevne end før, men man kunne ikke andet end holde af hende. Når hun talte, spillede et smil over hele ansigtet; det udgik fra de små fordybninger om den fint dannede mund og spredte sig forbi de yderste øjenkroge helt op til panden. Dette smil var uimodståelig!; lysende og varmende vandt det straks hjerterne, og gjorde hendes historier ubeskrivelig tiltrækkende. Datteren var lidt højere og mørkere end moderen, panden var bredere, blikket mere tænkende, hun havde moderens fortrin uden hendes fejl. Medens moderen var åndrig og upraktisk, var datteren åndrig men tillige praktisk. Af sin fader havde hun arvet en alsidig dygtighed og besad forud for moderen et fond af gedigne kundskaber. Derfor var hun sin moder en god støtte, skønt denne ikke følte, at hun behøvede nogen støtte. Anna var naturligheden selv, men derfor ikke uden ynde og anstand og havde meget af moderens magnetiske tiltrækning; hun klædte sig tarveligt, men smagfuldt. Emmy fulgte hendes bevægelser med opmærksomhed. « har de været i fredriksborg før? » spurgte Anna. Det havde Emmy ikke. « så vil det blive en fornøjelig tid for Anna, » Sagde Fru Winding, « det er hendes stolthed at vise fremmede vor smukke egn. » « mon her er så smukt som ved Helsingør? » Ytrede Emmy. « ja, de vil naturligvis savne Øresund og skibene, » Tog Anna til orde, « det må de være belavet på. Men nu kan de jo selv se. » « og når det skal være, kan vi også vise dem sundet her, » sagde Fru Winding skjelmsk. « her? » udbrød Emmy forbavset. « ja, nu skal de se, når vi får dem op på vore højder. » De rejste sig, og Anna viste Emmy op på hendes værelse. « vi spise landlig tidligt, kl. 2, » sagde hun, « det giver os en dejlig lang eftermiddag til vore ture. De holder vel af at gå? » « å ja, når man ikke kan køre, finder man sig i at gå. » « jeg foretrækker at gå, » sagde Anna. « nu må jeg ned i køkkenet, men mangler de noget, så lad mig det vide. » og med et venligt nik forlod hun værelset. Nu var Emmy altså ene i sit nye hjem. Værelset var tarveligt, lidt bart imod det, hun havde forladt hjemme, der var forblevet uforstyrret fra familiens velmagtsdage. Men der var, hvad hun behøvede, og på bordet stod et glas med friske blomster. Emmy gav sig til at tømme sit tøj ud i skufferne. Hun hørte Anna gå syngende omkring i huset med sit formiddagsarbejde; pludselig lagde hun hovedet på armen over kanten af skuffen og græd. Hun havde genkendt en Melodi, hun plejede at synge med Arne. Men snart hørtes trin på trapperne, og Emmy rettede sig. Det var Fru Winding, som bankede på og trådte ind. Hun var af doktor lang blevet gjort bekendt med Emmys historie, og han havde bedet hende om ikke at lade hende være for meget ene. Og Emmy kunne næppe være kommen til nogen, som havde mere deltagelse for den af sorgen prøvede og tillige mere takt til at omgås den sørgende. « jeg må vel nok kalde dem Emmy, » sagde Fru W., « jeg holder så meget af korte navne, » og med det samme så hun på Emmy med et af sine uimodståelige smil. Emmy, som nu havde forladt kommoden og stod ved siden af hende, trykkede sig op til hende og hviskedee: « kald mig. hvad de vil. » « kan de lide deres lille jomfrubur? » spurgte Fru W., efter at have gjengjældt Emmys omfavnelse, « har de set på udsigten? » Det havde Emmy ikke, men nu gik de sammen til vinduet, og Fru av. forklarede: « vejret bliver godt i eftermiddag, så gå vi ud til jægerbakken, der er en herlig udsigt. » Emmy lod sit øje glide over omgivelserne, hun tænkte atter på Arne, som han stod ved « verdens ende, » og hun faldt i tanker. « ser de, » sagde Fru W. mildt, da hun så hende bevæget, « den, der kan leve med naturen og glæde sig over den, kan aldrig blive rigtig ulykkelig. » Emmy slog øjnene ned og tænkte: « så kan Arne ikke blive ulykkelig; » thi nu forstod hun, at han kunne leve med naturen og glæde sig over den. Og hun vendte sig bort og syslede atter med udpakningen, medens hun kæmpede med de fremtrængende tårer. Da hun nogenlunde havde fået bugt med dem, vendte hun sig til Fru Winding med det spørgsmål: « kan de lære mig at leve med naturen? » Fru Winding, som havde fulgt hende med øjnene, svarede: « det er vel egentlig en medfødt gave, at kunne det, men jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at udvikle den Sans hos dem. Den består egentlig kun deri, at vi se, hvad der omgiver os; men mange gå som i blinde. » « ja jeg har vist gået som i blinde, » sagde Emmy ydmygt. « min datter vil være dem nyttig, » fortsatte Fru Winding, « intet i naturen går hende upåagtet forbi. Holder de af blomster? » spurgte hun, idet hun tog blomsterglasset på bordet. « ja, » sagde Emmy, « de er smukke. » « der murrische schnitter nennt si unkraut, » Vedblev Fru Winding. « se det er alle ville blomster fra mark eller skov, dem holder Anna mest af. » Og da Emmy tav, tilføjede hun: « kender de Heines « roth’ und blaue blumen? » Emmy rystede på hovedet og følte, at der var meget, hun ikke kendte. « om aftenen læse vi gerne skiftevis, undertiden kommer også en eller anden af herrerne, som spise her, og læser for os, medens vi sy; holder de af at læse? » « ja, » svarede Emmy rødmende ved tanken om, hvor lidt hun havde læst. « når de nu har pakket ud og har lyst til at komme ned til mig, så lad, som de er hjemme. Det | Maria Solter | Maria Solter | Maria Solter | 747 |
1887_SommerLP_EgilRegnarsen | Laurits Peter | Laurits Peter | Sommer | null | 1,887 | Egil Regnarsen | male | male | dk | 323 | SommerLP | Egil Regnarsen | Sommer | Egil Regnarsen | Historisk Fortælling | null | 1,887 | 448 | n | roman | Colberg | 4 | KB | Illustreret forside | null | null | null | null | 13 | 460 | 751 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Egils hjem. 1. Et hævntog. Under Bornholms sydkyst se vi en solklar sommerdag tidlig på dagen en båd vugge sagtelig på havets blanke dønning. I båden er to femtenårs drenge i færd med at fiske netop der, hvor havbunden ved mange rodfæstede Stubbe af store træer afgiver bevis for en foregået landesænkning. Den ene fisk blev draget ind i båden efter den anden, og med en rigelig fangst blev drengene enige om at høre op med fiskeriet for at forfriske sig ved et bad i det klare vand. I en hast afførte de sig deres få klædningsstykker, men derefter så de pludselig betænkelige på hinanden. Dernede i det hemmelighedsfulde dyb boede nemlig hav mænd og havfruer ligeså sikkert som de underjordiske havde deres rige. I rispebjærg. Derom tvivlede ingen og heller ikke disse 2 drenge, der ville til at bade på stedet i Herrens år 1034. „ Tør du Egil “, mumlede den mørkeste med et lurende blik. Egil havde allerede åren i hånden for at føre båden bort fra det fortryllede land i dybet, men han standsede brat ved det æggende „ Tør “. „ Tør “, brusede han op, „ det skal jeg vise dig! “ og efter et par stærke åndedrag styrtede han sig på hovedet gennem det klare vand. Energisk søgte han tilbunds, men vandet var. dybt, og da han atter viste sig over vandfladen med et vanddrukket, halv forkullet stykke træ i hånden, opgylpende et par mundfulde vand, blev hans ansigt med det samme overgydt af en klar blodstrøm, fremkaldt ved den voldsomme blodspænding. Forfærdet betragtede Børre, den mørke dreng, Egils blodige ansigt, idet denne med noget besvær svang sig ind i båden. „ Havmanden har mærket ham “, tænkte han, medens han måtte bøje sig for det mod, der turde trodse de hemmelighedsfulde magter, herrerne i hans ånds rige. I tavshed, Børre uden at tænke på badning, klædte drengene sig på og hastede hjemad. den dengang brede munding af den skovrandede hølåa viste sig tydelig i det med klitter dækkede forland. Derhen roede Egil og Børre deres simple men letsejlende båd. Mekanisk gik boningen for sig, idet deres tanker endnu dvælede i det hemmelighedsfulde dyb; men idet Egil vendte sig for at iagttage retningen udstødte han et „ Se “ og pegede med det samme på et langstrakt stærkt bemandet fartøj, der var kommet frem om landets sydspids og lod til at have samme mål som drengenes båd. Så faldt døren til for havmandens rige, virkeligheden lagde aldeles beslag på dem, det gjaldt måske frihed, det gjaldt måske livet. Derom vidnede de spændte, betænkelige miner og de kraftige åreslag, der fik den lette båd til pilsnar at ile hen over vandet. Dog snart blev det dem klart, at det tunge fartøj ikke ville være i stand til at indhente dem og derfor fik nysgj øvrigheden overhånd over ængstelsen, og skønt Børre modsatte sig Egils forslag at nærme sig det fremmede skib for at undersøge det nøjere, så fortsatte de dog deres sejlads så sindigt, at de fremmede næsten kom dem på pileskuds afstand. Denne deres dumdristige leg endte på en skæbnesvanger måde, thi medens deres opmærksomhed var bunden til faren bagved dem, tørnede båden på en klippe, og det så uheldigt, at den øjeblikkelig fyldtes og sank til stor glæde for de endnu levende torsk men til forfærdelse for de to drenge. „ Hver sin vej! “ råbte Egil, som med usvækket åndsstyrke stræbte mod land. Børre derimod tabte besindelsen, og inden han kunne samle sig, lod han sig af forfølgernes tilråb tvinge til at standse; en hård hånd tog ham i håret og trak ham således ombord på det fremmede skib. Imidlertid vandt Egil så langt ind. at han følte grund under fødderne og uden at lade sig standse af de voldsomme trudsler eller af de susende pile, fandt han snart dækning i skoven langs åen. Her blandt de kendte omgivelser følte han sig tryg, og tanken om hans kammerats skæbne fik ham til at standse og overlægge, om han skulle søge til hjemmet efter hjælp, eller om han først skulle udspejde de fremmede. Han valgte det sidste. Han vidste desuden, at hans fader ikke gerne tog imod halv besked; han skulle helst vide, hvad de fremmede førte i deres Skjold. Under slige tanker svang han sig, mens skibet langsomt søgte op i a amundingen, lydløst op i en høj og tæt eg. Trykket tæt til en tyk med løvrige småkviste bevokset gren, iagttog han de fremmedes landing på den flade græsklædte åbred. 5 han talte 36 krigsklædte, velbevæbnede mænd, skrækindjagende ville selv en mand i vor tid have kaldt dem. Egil bævede noget ved synet, ved at se Børre bunden blandt krigsmændene blev han opfyldt af harme over plejebroderens svaghed. 5 mand fjernede sig straks formodentlig for at undersøge egnen. Høvdingen tog plads på en græsbrink, ikke langt fra Egils eg. Børre blev ført i land han så bleg og forknyt ud, da han blev fremstillet for høvdingen. Denne tiltalte ham barsk: „ Du råder selv for dit liv! Givei’ du god besked, så får du lov til at gå hjem, når vi er færdige, hvis ikke “ — han fægtede truende med en kniv. Børre gyste. „ Hvad hedder du? “ „ Børre. “ „ Hvor har du hjemme? “ „ På Ringborn hos Regnar bille, også kaldet „ den skæggede “. Høvdingens ansigt blev rødere end ellers, han var i begreb med at blæse i en pibe, der hængte om hans Hals, men spurgte først med skarp stemme: „ Hvor mange mænd har bille hjemme, og hvor er han selv? “ „ Der er 10 mand hjemme foruden Egil, og bille er også hjemme i år. “ høvdingen tog piben fra munden og kastede et truende blik ind over landet. „ Det var vel billes søn, der var med dig? “ „ Ja. “ „ Ja, ja, lad ham kun vide at vi komme, “ Sagde han ved sig selv. „ Har han sine bedste mænd hjemme, “ spurgte han. „ Ja, “ sagde Børre gående i fælden, høvdingen vidste bedre, hvem der om sommeren var hjemme på en Borg. Svaret rejste Børres aktier betydeligt hos den lyttende Egil. „ Der løj du dreng, “ sagde høvdingen, idet hans knyttede hånd sendte Børre hovedkulds om i sandet. „ Husk du er i min vold “, råbte han. mens Børre blodig og stønnende rejste sig. Nu brugte han sin pibe, hvorefter alle hans mænd samledes om ham, også de fem udsendte, der intet mistænkeligt havde fundet, og umiddelbart derefter droge de på to nær, der blev tilbage til bevogtning af skibet, fuldt væbnede, førte af den kuede Børre ind igennem skoven langs åen. Det stillede sig temmelig fortvivlet for Egil. De to mænd holdt vagt næsten lige under hans træ. Han begyndte at fortryde sin dumdristighed, nu kunne jo faderen været advaret. Men kun et øjeblik hengav han sig til mismodige betragtninger. Med sin bæltekniv begyndte han forsigtig at afskære en knast af træet. Det var så hans agt med et dristigt kast lien i åen at få mændene til at forlade deres plads, at han kunne få tid til at komme ned af træet. Set eller uset skulle derefter hans raske ben nok bringe ham udenfor deres område og hjem i betimelig tid. Han var imidlertid ikke halv færdig med arbejdet, da han pludselig holdt inde ved at se mændene langsomt krybe hen langs med åbrinken, og da han drejede sig lidt for at blive bekendt med årsagen til deres underlige færd, opdagede han over buskene en af sin faders svende, der gik under navnet hare, just ikke fordi han havde en hares natur i henseende til mod, nej tværtimod, men letbenet var han, han hed ellers Bing. For tiden var han billes bedste mand ved hjemmet, de andre vare fordetmeste bagtropsmænd, gamle eller sårslagne. Han var udsendt af Egils moder, der kendte og frygtede for Egils dumdristighed og derfor ængstedes over, at drengene blev så længe borte. Nu nærmede han sig sorgløs, idet han brugte sit spyd som stok, medens hans blik spejdede i retning af havet. På Toppen af en sandhøj standsede han og stirrede ned på en åre, der rullede ud og ind i havstokken. Derpå løb han rask ned til havet for at undersøge denne genstand nøjere. de to mand vare imidlertid forsvundne for Egils blik, og han hastede med at forlade sin farlige plads. Han fulgte mændenes spor, og ved enden af åbrinken så han dem stadig krybende nærme sig de yderste klitter, bagved hvilke hare befandt sig. De standsede og overlagde øjensynlig, hvorledes de videre skulle gå frem. Egil nærmede sig, først krybende og senere, dækket af en sandhøj, oprejst, uset af fjenderne. I det samme brød disse med højt hævede spyd og stærke kampskrig løs på hare. I den første overraskelse sprang denne baglænds, så han stod i vand til midt på livet, men denne hans ugunstige stilling var forbi med det samme, thi den smidige, våbenfærdige dreng slyngede ved en lynsnar håndbevægelse sin kniv så sikkert og kraftigt, at den ene af fjenderne med kniven i ryggen sank i knæ, idet han udstødte et stygt nødskrig. Med forfærdet overraskelse vendte hans kammerat sig om, og i et nu var hare på strandbredden og trængte ind på sin i øjeblikket betagne modstander, og havde sikkert fældet ham, hvis Egil ikke, bevæget ved mandens hjælpeløshed, havde råbt: „ Læg dit spyd, og dit liv er sikkert! “ Den måske ellers modige mand adlød, mulig forestillede han sig, at der var mænd bagved Egil...bind dem, hare, “ sagde Egil.,,det kan kun skade, at vi lade denne usårede fjende leve, “ sagde hare, „ men dit ord skal have lov at stå. “ Begge fjenderne, også den hårdt måske dødelig sårede, blev forsvarlig bundne med deres egne trøjeremme. „ Afsted! “ råbte Egil derpå og greb sin kniv, „ tre tylfter strandhugstmænd ville over klipperne ved åen trænge ind i borgen, Børre fører dem nødtvungen. “ De løb. Under løbet sagde hare: „ Er det ikke bedst, at jeg. der dog kan løbe stærkest, tager den lige vej, og at du løber ind til torn på bakken og får ham og hans sønner med dig. “ „ Godt, “ svarede Egil, „ jeg skulle ellers nok have fulgt med. “ — et stykke af vejen fulgtes de opad og nedad de bakker, som sandflugten havde dannet, men derefter drejede Egil til højre, og hare forstærkede sin fart på den fastere jordbund. Oppe på en bakke et godt stykke vej tilhøjre lå et simpelt men stærkt bjælkehus, omgivet af en indhegnet gård. Hegnet dannedes af et stærkt med tilspidsede staver forsynet gærde af mands højde. Derhen styrede Egil sit løb og hamrede med skaftet af sin kniv på den solide hegnsport. porten åbnedes straks, thi beboerne havde allerede set ham under opløbet. „ Du har hastværk, Egil, “ sagde en lille men stærk bygget mand, der iført skindtrøje men med bart hoved kom til syne i porten.* „ Her er ufred, torn, kom straks til borgen med skalle og Aslak, i komme for sent, hvis i tøve. “ Inden Egil kom ned af bakken igen, sås torn med sine to velvoksne sønner komme ud; i porten viste sig derefter en mandhaftig kvinde, der lukkede og stængede, efter at hun først til - alle sider havde undersøgt det omgivende land. Alle tre mænd vare barbenede, men enhver af dem var forsynet med jernhat på hovedet, med en solid økse i hånden, samt med den sædvanlige kniv i bæltet. Deri bestod hele udrustningen, formodentlig fordi tiden var så knap. I rask løb fulgte de Egil. På den flade mark kunne de langt forude øjne hare, der hurtig nærmede sig den med jordvolde krandsede bakke, hvorpå Regnar bille havde bygget sin Borg. Jorden brændte under fødderne på Egil, og hans følgesvende gav ham intet efter, skønt hans ivrighed var al den oplysning, de havde. Borgen og egnen lå som i den dybeste fred, men de vedbleve at haste mod målet med en fart, der viste, at de hverken vare fejglinge eller lejesvende. klart viste sig borgens Tage, vinden legede med den derfra opstigende røg, åen brusede ved foden, idet den slyngede og endnu slynger sig i en bue om borgstedet. Borgen lå på et for forsvar særdeles heldigt sted. De to sider mod åen vare næsten ubestigelige, eftersom de dannedes af nøgne til dels af klipper bestående skrænter omkring 50 fod høje. Denne kant af borgen, der benævnedes kronen, var under almindelige forhold ikke bevogtet. Intet angreb var nogensinde forsøgt herfra, — bille havde dog haft mange fejder med øens andre borgherrer. Kun et enkelt sted havde de forvovne drenge fundet, at kronen var bestigelig. De havde adskillige gange øvet denne idræt, den slags ting måtte ikke gerne være umulige for dem. Fra begge ender af kronen gik volden, beklædt med stærke palisader, rundt om borgen, porten var på den modsatte side. Hare nåde i god tid borgen, fjenderne havde måttet følge åens krumninger for at holde sig skjulte. Portvagten havde allerede bemærket og berettet hares betænkelige adfærd, og borgens besætning med samt dens drabelige høvding bleve yderligere spændte efter underretning, da de i det fjerne bemærkede Egil og hans tre følgesvende, alle i stærkt løb, det kunne kun betyde et, nemlig en fejde, der var lige for døren. — bille havde allerede en gang gjort en runde, nu kom han tilbage ligesom hare kom og meddelte, at et angreb på borgen kunne ventes måske i næste øjeblik. „ Læg dig lidt hare og kom til dit vejr, “ Sagde borgherren, idet han tog plads ved siden af porten. „ Hvad slags folk lod det til at være? “ spurgte han lidt efter. „ Tager jeg ikke fejl, har vi skiftet hug med dem før under rugen, “ sagde hare og sprang op. „ Så er det nok Bjarme luks, der kommer for at opgøre vort mellemværende, godt! han skal træffe mig hjemme. “ Han vendte sig til en gammel krigsmand, hvis ene arm hang slap ned langs siden: „ Sørg for spyd, skjolde og Buer til torn og hans sønner samt til Egil, de har hverken det ene eller det andet, seer jeg. Gå du og hold udkig fra kronen, hare. “ Et øjeblik efter kom Egil og hans følgesvende og blev forsynede med de fornødne våben. „ Har du vejr nok Egil, så kan du løbe op under rispe efter rane og Hjalte? “ Sagde bille. „ Som du vil, fader, svarede Egil, men jeg troer ikke, at nogen af os kommer tids nok tilbage. “ Han afgav nu en omstændeligere beretning om fjenden, hvorefter han tilføjede: „ Da jeg løb forbi skovhjørnet, hørte jeg en larm, som om bandene blev sønderslåede, og en udkigsmand oppe fra skrænten kastede et spyd efter mig. “ „ Det er, som din søn siger, herre, “ berettede torn, „ også mig sendte samme mand bud, “ og han fremviste en pil, som var bleven hængende i hans skindtrøje. „ Giv hid, “ sagde bille, „ ja det er Bjarme, han har adskillige af de folk i sin tjeneste, det er en jomsborgerpil. Nå, så nær er de os på livet, ja bliv så, vi få klare os, som vi kan. Du torn og Egil skal gå op til hare på kronen, men du skal lystre hare, Egil. “ „ I to “, henvendte han til skalle og Aslak, „ hjælper mig her ved porten. “ Sine øvrige folk fordelte han derefter langs med volden. Han selv og hans to hjælpere toge straks fat på at barrikadere porten. Alt flytteligt, som egnede sig dertil, slæbtes hen og opstabledes indenfor. Derefter gjorde bille en runde og overbeviste sig om, at alt var i orden. En alvorlig kvinde med et mildt blik kom ud og forsynede folkene med mad og øl. Hun var bleg og meget smuk. Efter endt rundgang sluttede hun sig til bille og gik og talte med ham på pladsen udenfor indgangsdøren. „ Er det ham, der er kommen, bille? “ Spurgte hun. Bille nikkede. „ O bille! han er skrækkelig, er han mandstærk? “ bille tog hendes hånd og klappede den med sin senestærke næve. „ Du kender mig Astrid, din frygt bliver vel ikke stor, selv om han er lidt for mandstærk; adskillige af os kommer til at slå for tre, så bliver styrken omtrent lige, men jeg vil ikke skjule for dig, at vor stilling er farlig. “ Hun kastede et stolt og klart blik på sin kæmpestærke ægteherre og udbrød: „ Med dig i døden, hellere end med Bjarme i livet. “ „ Tak, “ sagde han og tog hendes hånd mellem begge sine, „ gå nu ind og bed til din hvide Krist, måske han giver os en lille håndsrækning for din skyld. “ Hun så bedrøvet hen til ham, medens han mente at have talt hende meget til behag. „ Han er dog så sand og trofast, “ hviskedee hun ved sig selv, „ skønt han ikke kender anden herre end sig selv. “ Hun vendte sig endnu engang og nikkede til ham, hvorpå hun forsvandt i huset, men hun kom straks ud igen og gik hen til bille og sagde med bedende stemme: „ Du passer vel nok på Egil, bille, hans dristighed er meget større end hans kræfter. Jeg traf hamoppe på kronen, han betragter det hele som en leg. “ „ Han skal lyde hare, og han er på det mest farefri sted, hvor han, der skyder som den bedste, kan gøre mest gavn. Han klarer sig nok, Astrid. Så længe jeg er i live, er han næppe død, ligesålidt som du er fangen. “ „ Bjarmes fange bliver jeg aldrig, “ sagde hun, idet hun knyttede sin hånd og rejste sin ranke skikkelse, „ det kan Herren ikke ville. “ Billes ansigt luede, idet han betragtede den stolte kvindeskikkelse. „ Min økse vil falde tungt, når den slår for dig Astrid, “ sagde han med lidenskabens dæmpede energi, han knugede skaftet og så mod syd, som om han længtes efter stunden. En stund stod de tause, men derpå sagde bille med rolig stemme: „ Gå nu ind og bed pateren bære en favn fuld af pile op på kronen, det er dog ham, der på en måde har bragt Bjarme så vidt, så kan han vel sagtens hjælpe lidt til med at standse ham. “ Hun gik. Astrid bar selv pilene op. Med vemod betragtede hun sin gullokkede dreng, som han sorgløs stod og lænede sig til sin bue og så ned mod den dybt nede rullende å, lyttende efter enhver lyd sydfra. „ Her er pile, “ sagde hun. „ Du har jo post heroppe Egil, så det går ikke an, at du søger andetsteds hen og indlader dig i nærkamp. “ Idetsamme strejfede hendes øje hare med en bedende glans. Hare nikkede næsten umærkeligt, men Egils skarpe øje så det, og det huede ham ikke. „ Er jeg for lille, synes du moder, hvor længe skal jeg regnes for et barn. Fader vil vist ikke holde mig borte fra kamp og berømmelse. Nu vil du igen have, at hare skal være min barnepige ligesom før i dag. Du kantro. jeg ved godt, hvorfor han kom til stranden. “ „ Jeg har kun dig. Egil. “ „ Å du skal ikke være bange moder; i dag har jeg oven i købet frelst hares liv, så det var i grunden mig, der blev din barnepige, hare. “ „ Måske, “ brummede hare. „ Der er fader, “ sagde Egil. „ Du her, Astrid! “ udbrød bille ligesom uvilligt. „ Du ved, bille, at præsten er en fredens mand, derfor bar jeg selv pilene op. “. Ja, ja, lad nu det være godt, men gå nu, du '.unde ellers let på en eller anden måde volde forstyrrelse. “ Hun gik. „ De blive borte, fader, “ sagde Egil, han følte sig øjensynlig skuffet. „ De komme nok, min søn, han har vildtet i slyngen, mener han. Hent flere pile, torn, og nogle Buer til, måske de første blive for slappe eller briste. “ „ Efter buerne komme økser og spyd, “ Sagde sønnen kækt. „ Komme i heroppe til at bruge økserne, så er jeg bange for, at Ringborn har skiftet ejer. Så dum at gå herop fra åen er Bjarme ikke, med mindre han skulle gå i hælene på Børre ved nattetid. “ Bille tog dog ikke alle ting i betragtning. Hidentil havde de opholdt sig på den sydlige halvdel af kronen, fordi de ventede fjenderne sydfra, ingen lyd hørtes, uden den mellem nedfaldne klippestykker larmende å, men da bille og hare nu gik hen til den nordlige side, fik de øje på flere af fjenderne, der allerede havde overskredet åen, og nu skjulte sig bag træer og stene på den smalle rand ved borgens fod. „ Spejdere “, sagde bille, „ kom hid, Egil! “ Egil kom. „ Der er fem, seks stykker hernedenfor, hold dem der til aften eller skyd et par stykker af dem. “ Idetsamme hørtes anskrig både fra torn og fra portvagten. „ Nu har vi dem, følg med, hare! “ råbte høvdingen, og dermed skyndte han sig til porten, hvor han formodede, at faren var størst. Spejderne stræbte nu at komme tilbage, men en af dem såredes hårdt af Egil, og da hans kammerater ville hjælpe ham med at komme over åen, fik en anden en pil gennem halsen, så han styrtede hovedkulds i åen, hvilket havde til følge, at den sårede blev, hvor han var, og de andre forsvandt. Egil ilede hen til torn, der havde opdaget, at fjenderne havde et eller andet for hinsides åen. „ Mon de ikke har tænkt på at klatre herop? “ Sagde torn, „ ingen af dem fører Skjold med sig. “ Enkelte pile blev skudte op efter kronen, — det var spildt ulejlighed; Egil sendte hånende tilråb ned til svar, men torn brummede: „ Stille Egil og pas på. “ Deres stilling forandredes også i en hast. En pil strejfede Egils kind og flængede hans øre. Han greb til øret: „ Av! hvor kom den fra? “ „ Øh, “ svarede torn og vendte sig brat omkring, „ de klatre op i de store træer, var det slemt Egil? “ „ Intet, “ sagde Egil, „ det var fra det store egetræ. Se — træerne blive fulde af dem, seer du hænderne foran træerne. “ Han skød. Et smerteligt harmskrig lød, en af de klatrende fik sin hånd naglet til træet, og da han ikke kunne få den anden hånd rundt om det tykke træ for at trække pilen ud, måtte han udenfor med kroppen, og den aldrig fejlende Egil skød ham ned med sit næste skud. Men nu blev der ikke godt at være på kronen. Bille havde dømt fejl, det var snarere det farligste sted. Pilene kom villigt over fra træerne; heldigvis stod skytterne lidt usikkert, så meget mere, da træerne gyngede lidt i blæsten. Torn og Egil dækkede sig med deres skjolde, så godt de kunne og fortsatte kampen. Hver gang de samtidig skød deres pile af, kom der en halv snes pile over til dem, og de blødte af adskillige sår. „ Det går ikke, Egil, “ sagde torn, „ var vi to til, så kunne vi skiftes til at skyde og måske holde dem stangen, så længe der ikke kommer flere. Vi må også lade bille få bud om dette, gå du, Egil. “ Egil ville nødig forlade sin plads, men da fjenderne i ro kunne bestige kronen, hvis de begge faldt eller blev hårdt sårede, så måtte han afsted, og torn satte sig ned og nøjedes med at have pilen på strængen parat til den første fjende, der blottede sig for at skyde. Som han således sad med al sin Sans bundet i synet, blev han opskræmmet ved lyden af en raslende sten, der plaskende styrtede i åen. „ Kom! “ råbte han med sine lungers fulde kraft, thi han forstod, at nogen var i begreb med at klatre op ad skrænten. „ Kom! “ brølede han atter, og bille selv 'med tre af hans gamle krigsmænd styrtede frem tilligemed Egil. „ De bestige kronen! “ råbte torn. Med et blik satte bille sig ind i stillingen. „ Skyd alle mand, så stærkt i kan! “ råbte han, hvorefter han slæbte et stykke tømmer, henlagt til det samme, frem for at styrte de klatrende i afgrunden. „ Børre er vist foran! “ råbte Egil. „ Hjælper ikke, “ sagde bille ophidset. „ Han er din fostbroders søn. “ Bille slap bjælken. En befaling nedefra til at skyde blev efterfulgt af talrige skud fra træerne. Råb og larm afløste den tidligere stilhed, og nu fulgte en pilefægtning, der voldte tab på begge sider. Torn blev ukampdygtig ved et skud i armen og måtte trække sig tilbage og søge hjælp hos husmoderen, to af de gamle krigsmænd bleve sårede, den ene dødeligt. Bille havde trukket sig tilbage nedenfor kronen, således at han havde udsigt til det sted, hvor klippeskrænten kunne bestiges, Egil og den tilbageblevne huskarl sendte pil på pil, sidstnævnte sad ned, da hans ene ben var skrøbeligt, og derfor var han måske gået ram forbi hidentil, og den smidige, slanke Egil lod til at være nogenlunde skudfri. Fægtningen var imidlertid håbløs for dem, og flere folk kunne ikke undværes. Derfor råbte bille, måske i ængstelse for sønnen: „ Lad jer falde og kryb herned. “ De adløde straks, og fjenden så kronen renset for forsvarere. En signalpibe lød nede fra åen og efterfulgtes af angreb både på porten og på kronen. Mod porten førtes et stød, der drønede gennem hele borgen, og i påsyn af bille stege tre skæggede vikinger med økser i næverne rask op på kronen, den ene kom ned igen samme vej med en pil fra Egil gennem halsen, og med et vældigt brøl styrtede den opæggede høvding løs på de to andre for at værne sin fædreneborg og sin Arne. Et hoved viste sig atter over kronen, Biørn den halte plantede et kastespyd midt i det ophidsede ansigt, manden slog ud med armene og styrtede bagover; nedenfra hørtes skrig, rimeligvis havde flere efterfølgere fulgt ham i dybet. Imedens kæmpede den stærke bille med to smidige, ungdommelige modstandere. Egil kunne ikke komme til at skyde, men han frygtede slet ikke for faderen i kamp med to, der kun vare væbnede med økser. Bille fik dog et godt hug i sin jernhat, så det surrede i hans tykke hoved, men uddeleren fik til tak et slag med bagen af billes økse, så at han afmægtig sank til jorden med knust skulderblad, og da den anden så sig ene lige overfor den frygtelige høvding uden håb om øjeblikkelig undsætning, kastede han sin økse og lagde armene overkors; bille slyngede ham ned i borggården og fulgte selv efter under den nu fornyede pileregn. i fjendens angreb på denne side var mislykket, dog var forsvaret betydelig svækket ved at kronen holdtes blokeret af bueskytterne i træerne. Volden kunne ikke længer beskydes fra enderne af kronen, og bille var næsten bunden til at bevogte opgangen, thi blev kronen taget, så var borgen tabt. „ De forbandede træer, “ tænkte han, „ de blive vel min undergang. “ Larm og skrig hørtes bestandig fra porten. Egil blev sendt for at skaffe underretning om stillingen der. Hvis bille havde set, hvad der her foregik, ville han have haft endnu større grund til at forbande i hvert fald et af sine træer. Allerede længe havde de belejrede iagttaget en besynderlig genstand, der var bleven bragt op nede fra åen og havde givet anledning til det første anskrig fra portvagten. Da Tingen kom nærmere, så de, at det var en lige træstamme, der ved et par hjul rulledes nærmere borgen. De rullende vare dækkede af en skærm, dannet af en side af de ituslåede både. Hensigten var åbenbar, med enden af træstammen skulle porten knuses. Bille havde imidlertid forudset et sådant angreb, hvorfor han på bedste måde havde barrikaderet porten som ovenfor fortalt. løvrigt vare forsvarerne så at sige værgeløse overfor dette angreb, idet angriberne vare dækkede mod kastespyd og pile. „ Porten revner, “ meldte Egil, „ den falder snart sammen. “ „ Kryb op på taget, Egil, og skaf mig at vide, livor mange der er bag skærmen. “ Egil gik og kom tilbage med den underretning, at stormbukken førtes af en tylft mand omtrent. „ Fra taget kan de bageste rammes, “ sagde han. „ Prøv det tilligemed skalle, Aslak og hare. “ Befalingen var snart udført. På et givet tegn skød de alle fire, de tre med spyd og Egil med sin bue. Ramte gjorde de, det var let at forstå efter skrigene og forbandelserne bag skærmen, fjenderne dækkede sig yderligere, så de fire på taget ikke kunne få sigte på nogen af dem, og da deres stilling var meget udsat, fik de befaling til atter at komme ned. Afgørelsen lod sig snart ikke længer forhale. Økserne skulle afgøre striden. Da tog bille en dristig beslutning, han sagde, at han selv ville være angriber. „ Når porten styrter, “ Sagde han til hare, „ har vi dem her og der og alle vegne, og vi vil være for få. Jeg vil derfor ikke vente, til den stund kommer. Du skal stå her i mit sted. Du har altid været en trofastsvend, og jeg venter ingenfjender i ryggen, før du er død. Bjørn kan blive hos dig. “ „ Det være som du siger, herre, “ sagde hare. Bille skyndte sig omkring husene og lien til porten, der måtte udholde det ene stød efter det andet. Et blik overbeviste ham om, at der ikke var megen tid at give bort. „ Nogle stød endnu holder den, “ mumlede han, hvorefter han sprang ind i huset. Han fandt Astrid knælende på sin bedeskammel, og pateren læsende med foldede hænder. Bille rynkede brynet, da han så den legemsføre mand sidde ørkesløs under sådanne omstændigheder. „ Kære Astrid, jeg kommer for at se dig end en gang “. Astrid vendte sit ansigt imod ham i angst, og det var klart at se, at hun nylig havde grædt. „ Stunder den sidste strid til, så lad mig følge dig og dø ved din side “, sagde hun. „ Nej Astrid “, sagde bille mildt, „ du ville være som et barn i kampen og kun i vejen, bliv hvor du er. Med lidt held skal det nok lykkes “. „ Jeg må følge dig fader “, sagde en frejdig stemme, og Egil, der havde fulgt efter faderen, trådte længer frem i rummet, „ når du selv vil følge med moder, så tør du vel nok lade mig gå “. Astrid tog sin kraftige søn om hovedet, trykkede et viende Kys på hans pande og sagde: „ For din faders liv er intet mig for dyrt “. „ Ved asathor, de skal få min økse at føle! “ råbte bille, så det rystede i hallen, idet ban rejste sin vældige krop, „ ingen fjende skal komme dig nær Astrid “. Han stormede ud, fulgt af sin søn. — ( præsten korsede sig og mumlede en besværgelse mod afgudens navn. ) — i en hast samlede han sine våbenføre mænd, torn meldte sig til tjeneste med forbundet arm. Med hakker og spader bortskaffedes i al stilhed jorden på den indvendige side fra tre palisader ved siden af porten, og da disse på engang ved deres egen tyngde styrtede ned af volden, brød bille, fulgt af Aslak, skalle, torn og Egil samt fire af hans bedste huskarle, ud og med højt hævede økser fra siden ind på stormbukførerne, der netop vare i begreb med at udføre et nyt stød. Som et lyn fra klar himmel kom angrebet over disse. Billes økse sank knusende og sendte en modstander i døden med flækket jernhat og hoved, hans mænd sloge også til med god vilje og virkning. Det var et sandt bersærkerøjeblik. — fjenderne sprængtes til siden, nogle med, andre uden våben. Blindt styrtede bille sig derhen, hvor de stod tættest. „ For Astrid! “ råbte han overlydt og nedstyrtede enhver, der vovede at bie på ham. Hans mænd fulgte og dækkede hans sider og ryg. Stormbukken stod fri, kun omgivet af døde og sårede. Det voldsomme, uventede angreb gav angriberne aldeles overvægten. Ikke langt borte viste sig nu Bjarme i stærkt løb med hele sin styrke under stærke kamp- og opmuntrings-skrig. Bille kom til besindelse i tide og trak sig tilbage, idet han med nogle velførte hug knuste stormbuksskærmen. Hensigten med udfaldet var nået uden tab. Inden Bjarme kunne nå så vidt, var udfaldshullet tætnet. Pile og spydregn modtog ham, så han måtte vende tilbage til sin stilling ved åen. Besætningens hånskrig fulgte ham på hans vej. — udfaldet skaffede besætningen luft og var rimeligvis deres frelse. Medens det stod på, havde fjenden ikke gjort noget forsøg på at bestige kronen. Formodentlig fik Bjarme for travlt til at give ordre dertil. — bille fik tid til at overse sin stilling. — han satte straks sine folk i arbejde med at styrke porten og barrikaden. Hans styrke var ikke meget svækket. En mand var død og to andre vare ved sår blevne ukampdygtige. Bille hørte desuden til sin store forbavselse, at præsten var temmelig hårdt såret. Hvorledes det kunne være gået til, gik over hans forstand, men forresten var sagen simpel nok. Da Astrid og præsten forstod, at der forestod en afgørende kamp, gik præsten ud for se, om han kunne være til nytte på en måde, der stemmede med hans anskuelser, medens Astrid for at lyde sin husbond blev inde i huset. Af hare hørte præsten, at der lå en mand og våndede sig oppe på kronen, og uden at agte på nogen advarsel ilede han den sårede til hjælp. Mens pilene susede om ham, løftede han den af billes økse lemlæstede Viking op og bar ham ned for at yde ham forplejning. Under udøvelsen af denne kjærlighedsgjerning blev han ramt i siden af en pil, så han styrtede med sin byrde ved foden af hare. Han blev bragt ind, og Astrid ydede ham den fornødne hjælp under stor bedrøvelse, for han var hendes landsmand både i verdslig og åndelig forstand og havde været hendes trøster og støtte under de sværeste prøvelser. — „ Er han ikke næsten en forræder, “ sagde bille, da han hørte sammenhængen, „ for os vil han ikke vove pelsen, men for at komme til at flikke på en fjende, der, så snart han kan, vil bruge sin førlighed til at ødelægge os? “ „ Det var jo dog et lidende menneske, “ Sagde Astrid, „ du seer jo dog, at præsten ikke er fej. “ „ Hvorfor viser han så ikke sit mod til at værge vort hjem, det er jo også hans? “ „ Du forstår ham ikke bille, så meget kan jeg sige dig, han udførte ikke sin modige dåd for at høste nogen løn eller ære. “ „ Nej, jeg forstår heller ikke dig Astrid, skulle det være en ære at hjælpe en fjende, måske i samme stund som vi andre blev overmandede? Og løn. Hvad løn skulle han vel have for at bebyrde os med en krøbling? Til træl duer fangen ikke, det har min økse sørget for, og Bjarme giver ikke fugls føde for ham. “ Astrid rystede på hovedet. Bille så det. „ Ja Astrid, du holder din hånd over de fangne, især når de er sårede, og du får jo næsten altid lov at råde, men sommetider er det dumt og tillige farligt. Præsten har fået en god lærepenge. Fjender betaler klap med dask, og det er rigtigt. Fjender er fjender, og venner er venner, andet er snak. “ „ Men hvis vi kunne gøre fjender til venner, hvad siger du så? “ Bille brummede, hvorpå han fortsatte: „ Gå de itu, så lad dem ihvert fald selv blive hele igen, men præsten gjøringen forskel. “ „ Nej, han gør ikke, gud ske lov for ham! “ Udbrød Astrid, „ men lad os nu glæde os over, at i alle kom godt fra det forvovne udfald. “ bille brummede endnu noget over præsten og gik ud for at varetage sine sager, faren var endnu tilstede, om ikke fuldt så overhængende. — natten stundede til, den kunne næppe være de belejredes | Laurits Peter Sommer | Laurits Peter SommerLP | Laurits Peter Sommer | 748 |
1891_SommerLP_HerrernePaaHammershus | Laurits Peter | Laurits Peter | Sommer | null | 1,891 | Herrerne På Hammershus | male | male | dk | 323 | SommerLP | Herrerne Paa Hammershus | Sommer | Herrerne paa Hammershus | Fortælling fra Bispetiden | null | 1,891 | 187 | n | gothic | F. Sørensen | 2 | KB | illusteret forside | null | null | null | null | 11 | 197 | 749 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Du, se igen, årna! “ Røsten lød klagende og utålmodig. Den tiltalte person rejste sig langsomt fra spinderokken og rokkede hen fil døren, som hun åbnede på klem, idet hun ved sig selv mumlede: „ Jo vist kommer han, såmænd... “ hun vendte sig hastig og sagde højt:,, nu ser jeg ham ved „ Løsende “, han har en messedreng med. “ Med disse ord gav den gamle årna sig fil at rette på stuens så stole eller rettere skamler, at de ikke skulle stå usikkert på det ujævne lergulv. Et fiskenæt, der lå for langt fremme på gulvet, skød hun ind under det yderst simple bord, hvorpå der stod en lerskål med vand. Resten af den knappe tid brugte hun fil at rette på lejet i slagbænken, hvor en bleg kvinde med et nyfødt barn hvilede i øjensynlig uro. „ Nå, nå, herregud, vær nu ikke så utål-som, “ trøstede hun, „ den gode fader Martinns gør, hvad godt er. Han gør eder sikkert fil vilje. “ „ Men drengen, “ hviskedee den lidende, idet hun bøjede sig ind, hvor stuens mørke var dybest? I det samme åbnedes døren, og et lyshav strømmede ind i det halvmørke rum. „ Hold drengen borte, “ udstødte barselkvinden angst! Årna mægtede ikke at adlyde. Præsten og hans dreng stod hurtig midt inde i værelset. Ingen af deur lod til hverken at se eller høre. Præsten stillede et par lys på det omtalte bord, og drengen svingede ivrig med et røgelsekar, indtil en stærk vellugt fyldte rummmet. Nu fik årna indført: „ Det er en dåb, gode fader. “ „ Hvad, “ udbrød den blege, krumbøjede og dog ikke gamle præst overrasket, idet han kastede et hastigt blik hen til slagbænken, „ er det ikke gamle Iver? “ „ Nej, nej, det er, det er.. “ stammede årna ivrig, medens hendes urolige blik hvilede på drengen. „ Gå udenfor Ole “, sagde præsten, „ og vent, til jeg kommer. “ Drengen gik, og præsten trådte hen til lejet, hvor den nrest levende overraskelse som en mørk sky to ' r over hans ansigt. „ Chrisfne nrit barn, gode fader, “ hviskedee den unge avinde skælvende, „ og gør det hastigt, inden... “ hun så forvildet hen til døren. Præsten så ned på det velskabte barn, som den gamle aone nu tog på armen, svaghed var øjensynlig ikke grund til den begærede hastighed. Med magt måtte han tage sig sammen. Han forrettede den hellige handling med alvor og inderlighed, og efter af barnet var lagt tilbage til moderen, der under en lettende tårestrøm trykkede det tæt ind til sig, trådte han atter hen til lejet. „ I Jesu navn har jeg lagt eders barn i den alvidende guds nådesarme, “ sagde han indtrængende, „ til eder må jeg sige, af disse arme holder fast, meget længe, fastere endog end en moders arme, men, nren.. på de mørke veje følger han ikke, lys og nåde hører fammen, har i intet af sige — intet af skrifte? “ „ Intet, nej intet, “ hviskedee hun fortvivlet, „ med mig får det være, men barnet skulle ikke forkommes. “ „ Betænk eder vel, “ formanede han atter. Han trak en skammel hen til sengen, satte sig, gav den gamle aone tegn til af fjerne sig, talte derefter så kærligt og alvorligt, af barselskvinden græd så smerteligt, son: om hans ord vare piskeslag; men ikke mægtede han af bryde tavshedens hårde ring. Han måtte gå med de ord: „ Får i betænkt eder, så skal jeg være tilrede ved dag som ved nat. “ Uden for det lave fiskerhus traf han den ventende messedrsng, og dog lød det ikke til, at han i sine dybe, tunge tanker bemærkede ham. Da han på den smalle sti nåde det sted, som den gamle kone havde kaldt „ Sjøsende, “ satte han sig på en as de stene, som der fandtes i broget mangfoldighed. Imod syd, i den retning, hvorhen han havde styret sine fjed, sås det stolte, nye lundske bispesæde Hammershus, tæt ved hans fod rullede hammerssø sine svage bølger og bagved havde han det, siden slottets opførelse, vel befolkede fiskerleje Sandvig. Dertil hørte den nys besøgte, noget afsides liggende. Hytte. „ Lige ved min dør bryder ulven ind i min hjord, “ mumlede han, „ og jeg, som var så tryg, nej — aldrig hvile, altid kamp, og her, her skal der kæmpes på livet løs. “ Han hævede sukkende hovedet og sagde til drengen: „ Gå op til Broder Jakob og bed ham komme til mig det snaresfe, han kan. “ Han strakte hånden ud og modtog røgelse-karret. Drengen løb og forsvandt snart bag hammerens fjeldmasse, hvor Salomons åpel lå. i sin teile på slottet søgte fader Martin iriellem sine optegnelser og standsede ved følgende bemærkning under anno slzo: „ Søndag efter Michaelis — et spædt barir, indsvøbt i fine linklæder, fundet i vandet mellem klipperne. Hr. Tue meget urolig. Barnet jordet med megen hast og rnåtte ikke jomfru Martha, som da var hos fin faster i rødne, vide noget. “ Han stød pergamentet fra sig. „ Rejst til sin faster, “ mumlede han, „ nu var hun atter rejst til sin faster. “ Han grundede over det mørke syn, indtil celledøren åbnedes, og den tilkaldte Broder Jakob trådte ind. „ Guds fred og goddag “, hilste denne. Martinus rakte ham hånden og bød Harn sætte sig på bænken ved ovnen. „ Du har hastet for stærkt, “ sagde han venligt. Broder Jakob tørrede sit røde, runde ansigt og luftede sig lidt ved at slå munkekappen til side, idet han strakte sine trinde i for snævre buxehoser indeslutlede ben. Han kastede et ærbødigt spørgende blik hen til Martinus og sagde: „ Ole lod så alvorlig og mente, at det hastede. “ „ Ja, kære Broder, “ sagde Martinus, „ noget meget alvorligt og sørgeligt — sig mig, har du grund til at tvivle om hr. Tues og jomfru Marthas oprigtighed som skriftebørn? “ Broder Jakob anså åbenbart spørgsmålet for noget nærgående, hans ansigt viste dette klart. „ Forstå mig ret, “ vedblev Martinus, „ ikke spørger jeg af selvsyg Iver, fordi hr. Tue og jomfruen forbigår mig, der burde være nærmest til deres åndelige betjening, ikke heller, fordi jeg nærer nogen tvivl om din samvittighedsfuldhed i forhold til det helligste, og mindst af alt vil jeg friste dig til at løfte den ringeste flig af det tæppe, der bør hænge for det allerhelligste, nren du ved selv, at der findes et vanskeligt grænseskæl der, hvor bispens ret skal være det samme som guds ret, og at dette grænseskæl stadigt er svingende, og at det nu er vigende til fordel for bispenavn og bispegavn — uden nogen brøde kan du fige nrig, om jomfru Martha nogen tid har dækket for sig nred bispenavnet. “ „ For to år siden, “ sagde Broder Jakob nølende, „ var jomfruen meget besværet, hun brugte just ikke erkebispens højhellige navn, nren hun sagde, at hr. Tues stilling som bispens slotsfoged bandt hendes tunge. I ved selv, hvor nødvendig slotsfogdens magt og vilje er i disse pinagtige tider, hvor ' kongemagten stadig bryder ind med større vold. “ „ Nå, og så, “ spurgte Martinus? „ Så gav jeg hende absolution, “ stammede Broder Jakob forvirret med nedslagne øjne. Et flammende blik skød ud af fader Martins øjne som et lyn. „ Det vil sige, du lagde hel hud over et ædende sår, et sår, som nu netop derved blev ulægt, og som mr atter er brudt frem til større sjæleødelæggelfe. “ Han tav en stund og sagde der på langsomt: „ Skulle jomfru Martha nu atter begære at høre kirkens nåderøst, så er det min bestemte vilje, at du henviser hende til mig som hendes rette præst, hos mig skal hun ad retvis vej erholde både absolution og sakrament. Den samme befaling giver jeg dig med hensyn til slotsherren. “ Broder Jakob bøjede sit hoved, glad over, at hans skrøbelighed og den deraf følgende fortræd i fader Martins stærke hænder ville blive rettet. Han kom med et frygtsomt spørgsmål og forsvar; men hans herre og mester ville hverken lade dette gælde eller besvare hint. Fader Martinus skuttede nred: „ Du ville sikkert selv have lagt disse forvildede menneskers sag i min hånd, om du nu havde set det, jeg har set. “ Da Broder Jakob forlod kirkehuset, gjorde han et lille slag hen over midten af slotsgården og kastede et blik på det der i det faste fjeld indhuggede soluhr, så derpå hen til porten, hvor en biskopelig arigsmand stod med spydskaftet ved fin fod, betænkte sig en stund og listede sig derpå sagtelig uden om hovedtårnet og ind ad en dør, hvorfra en listig Duft talte om spisetid og god mad. Martinus gik imidlertid urolig frem og tilbage i fin celle. „ Chrisfne mit barn, inden.. “ Dette ord: „ Inden “ ville ikke lade ham ro. „ Det gælder ingen udsættelse “, mumlede han, derom vidner råbet: „ Chrisfne mit barn. “ V hvor forfærdeligt er det ikke med disse udsættelser: de stakkels børn udøbte, thi så menes det ingen synd at være: voldgive sit barn til timelig og evig undergang, skønt det sidste gud have lov ikke går efter slig hård og grum mennesketro, grum som mennesket i sit mørke. Nej det gælder ingen udsættelse, thi hvor nær er ikke åpellel og hvor let at trække i alokken, så var barnet i havn. En undlivelse er det, lige som den gang “ — han så hen til pergamentrullen på bordet. „ Den skyld skal jeg se at tage fra dein — hvad siger jeg? jeg tage skylden bort, nej den har de allerede i beslutningen, men en gang, når hjærterne i angst og forfærdelse råber på nåde — da skal dette barn, om jeg mægter at frelse det, blive et nådepant. “ Han gik hen til bordet og slog to stærke slag derpå. Døren åbnedes straks, og den sør omtalte messedreng viste sig. „ Aom ind Ole og luk døren “, sagde fader Martinus. I en sagte tone sagde han derpå: „ Når det lakker mod natten skal du gå og stille dig bag en busk i slotshaven. Der bliver du, indtil du ser slotsherrens livsvend Jørgen pust komme og gå ad Sandvig til, da bringer du ung straks bud. Vær snar, Ole, styrk dig nred en lille søvn, når du har spist, måske din søvn i nat kun bliver ringe. “ Drengen ilede ud gennem refectorist, hvor to munke sagde og skrev, og siden samme sted hen, hvor Broder Jakob sad lige over for et godt saltmadssad, som han angreb med så god vilje, som den fra køkkenet kommende stegelugt tillod Hain. „ Hvad står på Ole, du lader endnu til at have sær hast “, bemærkede Broder Jakob ved at se gles Iver med brødet og ajødet. „ Jeg skal skynde nrig, “ sagde Ole, „ for der er noget. “ „ Noget som du ikke må tale om, ikke sandt Ole? “ En pige kom i det samme ind fra aøkkenet. „ Herren skal ride til Borre på hjortejagt, “ sagde hun, „ kan du ikke løbe over og sige din herre, at bordet er dækket. “ øle svarede bekræftende med munden fuld af mad. „ Ja — giv dig kun tid, “ vedblev pigen, „ det varer dog en stund nred maden. “ Gle gjorde sig snart færdig, nren Broder Jakob tovede, til han havde nået sit ønskes mål for øjeblikket: et stykke steg lige fra spiddet. Umiddelbart efter måltidet skyndte han sig bort, atter med et sky blik op til hovedbygningen, hvor for øjeblikket hans to herrer; domherren, fader Martinus og slotsherren, hr. Tue efter hans forurening nøde bordets glæder. „ Nå, jeg vil ikke være i hr. Tues sted, når han næste gang skal til skrifte, “ mumlede han, „ og bag efter vil jeg ikke være i domherrens sted, når hr. Tue, gør gengæld, fordi hair måtte kysse riset — kysse riset, ja lad ham kun bøje sin tykke Hals og stolte nakke. “ Han gned sig velbehagelig i hænderne, nikkede venligt til vagtmanden i porten, samlede derpå sin kutte nærmere sur sin trinde krop til kamp nrod nordveststornren, der ret sik magt på ham på den rundbue, som vejen slog ned ad slottets klippemasse. Ved broen over den murede grav, det eneste menneskeværk i slottets af afgrunde afspærrede område, var atter en vindebro, vagthus og vagtmandskab. Udenfor broen til højre begyndte slotshaven, der sænkede sig mod syd nred buske og træer, for øjet her fra at se til en bundløs dybde. Broder Jakob fog sig den frihed at gå ind i haven, hvor han gjorde det samme, som messedrengen Ole havde fået befaling til, han skjulte sig bag en busk. — kort efter dundrede broen under trampende hefte, og ud kom hr. Tue brok, efterfulgt af fire væbnede svende. De rede skarpt og vare snart afsyne i det klippefulde land nrod sydost. Trods hastværket og trods sit skjul krøb Broder Jakob dog under forbifarten uvilkårlig sammen, ængstelig for, af det urolige spejdende øje, der borede sig ind alle vegne, skulle træffe ham. Med et lettende suk gik han derpå ud, drejede snart af fra vejen og ned over bakkerne vesten om hammerens 5ø. Samme aften var Iver fiskers hytte skuepladsen for en bedrøvelig scene. Jørgen pust stod og svor sig alle djævle i vold på, af barnet skulle blive udsat på et sikkert sted. „ Ikke ringeste spor jeg har kunnet finde, “ stønnede den stakkels kvinde. „ Hvad spor, “ gentog Jørgen, „ den gang sejlede jeg til helligpeder — i dag i klosterhuset, i morgen hvem ved hvor. Munkene har al tid bløde sjælæ til råde. “ „ Men ringen, jeg havde bundet om barnets Hals? Jeg stolede så trygt på dig Jørgen — du ved ikke, hvad brøde, der denne gang salder på dig, om du ikke handler med omsorg. “ „ Hvad vil i da stille an jomfru — hr. Tue er i den højhellige bispes tjeneste — ellers kunne han, som så mangen en højbåren herre lyse sine børn i Auld og aøn. I kender hans vilje, og det gør jeg også, gør derfor pinen kort. “ „ Sværg mig til ved guds moder, at du vil sætte barnet på et sikkert sted, “ bad hun? Han svor, som hun bad, fik barnet i en aurv, og medens hun skjulte sit ansigt i sengen, hastede han ud i den mørke nat. Af og til standsede han og lyttede. Det forekom ham, som om han ikke var ene. „ Å vrøvl, “ mumlede han, „ det er ve! det, som fæhoveder kalder samvittighed. “ Havet lyste ganske svagt, hver gang de skummende bølger overskyllede de nedstyrtede fjeldstykker ved foden af slotsbjerget, der, hvor slotshavens forsænkning udmundede. Jørgen pust stod bøjet på strandbredden her, han undersøgte barnets Hals. „ Nej, der er intet, mumlede han. „ Nå så ud “ — han tog aurven, vadede tumlende ud mellem de skarpe stene og satte aurven på en alippe, hvor bølgeslaget i nattens løb nødvendigvis måtte bortskylle den. „ Min ed har jeg holdt, “ sagde han, da han atter stod på stranden og rystede sine hjorteskinds buxehoser, „ det skal hverken gud eller djævel nægte mig — hvad er vel fastere end selve klipper:, hø — hø bygge på klippe — jo — jo — man er ikke før ikke i bispe-tjeneste. “ Efter denne enetale gik han rolig og tryg bort gennem slotshavens dybe dalsænkning. Næppe var han forsvunden, før to skikkelser kom frem og styrtede til havet. Fader Martinns ilede ud, yderst mellem de takkede fjeldmasser. „ Længer ud Ole, “ råbte han ængstelig og dæmpet, „ der mod nord i det dybe vand. “ Ole svømmede, hvor han anviste, og fik fat i den tumlende kurv. Den raske dreng følte i kurven, jo, barnet var der. En stund efter stod de begge bøjede over kurven på strandbredden og fik overbevisning om, at barnet levede. „ Gå nu hjem Ole, og i seng, det snareste du kan, jeg går til Vang til dine forældre. “ „ Men kære morbroder — gode fader — i er jo selv helt våd. “ „ Son: jeg siger, “ afbrød Martinns, og Ole måtte føge den vej, han var kommen, da de listede sig efter Jørgen pust, medens Martinns selv besteg klippemasserne hinsides dalsænkningen, kom: op mellem lyng og sten på højsletten og nåde efter en times besværlig vandring til fiskerlejet Vang. Natten var kold som mørk. Blæsten var bleven til storm. Brændingernes larm rystede lusten og overdøvede såvel det siden det kolde bad af og til skrigende barn som også de gøende hunde fra lejets i broget forvirring liggende fiskerhytter. Fader Martinns lod til at være godt kendt. „ Hvem der “, råbte en stærk stemme, da han i længere tid havde banket på døren til et fiskerhus, som lå tæt ind til fjeldet? „ Luk op Knud, “ råbte fader Martinns, „ det haster! “ Døren åbnedes på klem. „ Er det dig, Esper, “ spurgte beboeren? Martinns trængte ind uden at svare. Lampen blev tændt og mand som kone stirrede forundrede på den uventede nattegæst. Martinns trådte hen til sengen. „ Her søster Else, “ sagde han, „ her bringer jeg dig en gave fra havet. “ Konen gned sine øjne, og Knud stod med åben mund. „ Tag det våde tøj af hende, “ vedblev præsten, „ hun hedder Erna og er uden hjem, tilmed er hun i fare, hvorfor jeg tyede til eder, som det fik-resfs sted. I skal opfostre hende som eders egen. “ „ I guds navn, “ sagde æonen og slog korsets tegn over barnet, „ når vi skal, så skal vi. “ Manden ville sige noget. „ Spørg ikke, anud, “ afbrød præsten, „ Du får intet svar. “ Anud ville atter optræde handlende. „ Nej, lad du kun sydvesten hænge, der er ingen stranding, det jeg ved, “ sagde fader Martinus. „ Her er intet for dig hverken af sige eller gøre. “ „ Nej, hvad er dette, “ udbrød æonen, „ tag lampen hid og lån mig din aniv anud. “ Fiskeren trak en dolklignende aniv ud af en på sengestolpen hængende livrem, og fader Martinus kom med lampen. Ud af barnets svøb løsnede æonen nogle hårde genstande, det viste sig af være en kostbar spiralring og nogle guldstykker. Præsten greb ringen. „ Denne beholder jeg, sagde han, guldstykkerne er eders. “ Straks efter forlod har. Huset, efter af han til slul havde givet dein den formaning: „ Brænd det sine tøj og tal om intet, om i vil. Eders eget og barnets vel. Ægtefolkene så derefter på hinanden. „ Skulle det være en præst, “ begyndte anud? Æonen tyssede på ham. „ For din Broder, “ vedblev han? „ Er du tosset “, udbrød hun vred! „ Nå, nå, vi er jo alle mennesker, “ sagde han, „ det er ellers ingen ringe byrde, men så meget er vist, var det hans, så skulle det bedste ikke være for godt. “ Han fik nu et mildt blik fra konen. „ Hans er det på en måde, da det er ham, der har bragt os det, “ sagde hun, „ der efter vil vi handle, ikke få Knud? “ „ Javel, javel, det vil vi Else, det vil vi, for i nat kryber jeg op på loftet til Åge — i morgen får jeg tømre en vugge. “ Han gik, men åbnede atter døren med de ord: „ Det må være noget tær vigtigt, for han sagde: i skal, det har han aldrig sagt til os før. “ i. Hr. Tue brok sad i sin magelige hyndestol. Han havde en sølvstob i hånden og foran ham på stenbordet stod et krus med låg, hvorfra en hyggelig krydret damp steg op i rummet. Jørgen pust stod hos, støttende sig med den ene hånd på bordet. „ Du har faret for meget imag Jørgen, et sådant bondekræ! “ Til denne sin herres Anke svarede Jørgen: „ Nådige herre må betænke, at jeg kun var selvanden. Manden vedblev at råbe på kongen. Det kunne endda være, men broderen fra kyndegård, og en anden slægtning også fra kongens herred, var hos ham. Han fra kyndegård, Bagge Jepsen, slog i bordet for mig og svor på, at skarpeskade-gårdene hørte til vestre herred. “ „ Ikke en sur sild til bispen, “ sagde han, „ om så hr. Tue brok selv kom for at hente den. “ Hr. Tue rynkede de buskede bryn, han skød sølvstoben fra sig hen ad bordet. „ Nå så, “ råbte han heftig, „ vil man høre — de kongsmænd vokse — selv bønderne vise tænder — det er den tredje strid, vi skal til, siden hans nåde erkebispen ved djævelsk list og vold blev overrumplet og smidt i Søborg fangehul. “ Han sprang op, „ vi må røre os, Jørgen, bæstet skal betale, om han så har betalt ti gange til kongen, betale, hvad siger jeg? han skal betale lige så mange gange dobbelt, som skriveren i Hasle har mindet ham! Lad Preben Predbjørn — for du vil vel helft selv være fri Jørgen “ — hr. Tue få spydig ud — „ lad Preben rykke ud med ti mand — lad ham tage af bondens fæ og gods fuldelig dækning. “ „ Men kongens foged i rødne, “ indvendte Jørgen? „ Fanden fare i dig Jørgen, al tid har du indvendinger, så nær —son: når intet er at vove. Forstår du ikke, at kongen med det snareste vil række hånden ud efter selve Hammershus, hvad skader det da, om kongens foged bliver vred? — gør bonden modstand, så tag han: med, men tag så så meget føderåd, at ni kan være skadesløse for hans tæring. “ Jørgen blev stående. „ Nå hvad nøler du efter “, sagde hr. Tue? “ Jørgen gik et skridt nærmere. „ For nogle år siden havde vi friere hænder, nu har vi åpi-telet “, sagde han sagte. Hr. Tue mistede noget af sin sikkerhed. „ Ja vist, der har du ret Jørgen — blæk skal nu skabe ret — i stedet for blod, rævestreger, men løgn er det ikke — blæk kan blive til blod både for dig og mig Jørgen “ — Jørgen blegnede — „ Du får der for vente, til jeg har talt med domherren — han skal dog vel i denne sag vogte sig for at standse ung. “ Hr. Tue satte sig atter og trommede i bordet med hånden. Jørgen vendte sig for at gå. „ Bi Jørgen, “ sagde slotsherren, „ kom nærmere — har du formummet noget videre angående jomfru Martha? “ „ Intet nådige herre, hun vægrer sig stadig ved af vende tilbage. “ Hr. Tue bed sig i læberne. „ Sig til fiskerkonen, af der ikke bliver betalt længere for hende, og hjælper det ikke, så må du true hende til af jage jomfruen på døren. “ „ Nådige herrre har vel ikke mærket, af domherren.. „ Jo, Jørgen, “ afbrød hr. Tue heftigt, „ han måler mig så.. så uforskammet nærgående med øjnene. Det er også fandens til bryderi. Har du også faret frem med... med fromhed Jørgen? “ Der kom et fælt forståelsesgrin i Jørgens furede ansigt, men inden han fik svaret, blev der banket tre hårde slag på døren. „ Der kan du høre, der har vi han: selv, når man taler... gå straks Jørgen. “ Jørgen forsvandt gennem en løndør, der ved en smal trappe førte ned til et våbenkammer, der fra gik en dør ud til vagtstuen og en anden løndør til en anden lignende trappe op til slottets fruerstue, der i hr. Tues enkestand var overladt husbestyrerinden jomfru Martha. Imidlertid gemte hr. Tue sin støb og sit krus, gik derpå hen og åbnede døren for fader Martin. „ Vil i værdiges af tage plads, “ sagde han bøjende sig nred blinkende øjne, idet han pegede pa « værelsets eneste armstol. Fader Martin satte sig i det anviste sæde og den høje slotsherre blev stående i en ærbødig afventende stilling. „ I går blev det vel meldt eder, af her indtraf en fremmed alerk fra ajøbmandshavn, “ begyndte domherren? „ Ja nok, “ lød svaret, „ et sendebud fra dom provsten til eder, formente jeg. “ „ I sagdes af være fraværende, “ vedblev domherren, „ I får vredes, om i vil, jeg forklarede det som åndsfraværende. Sjælden ulejliger jeg eder så silde, inen denne gang gjaldt det en sær vigtig tidende. I må forberede eder på af modtage hans højhellige nåde erkebispen! “ „ Hvad siger i, “ udbrød den halv vrede og halv forvirrede slotsherre, „ Erkebispen, som sidder i Søborg fangetårn! “ „ Går al ting vel, “ fortsatte fader Martin rolig, „ vil den høje fange ty hertil som det sikreste sted. Eders mænd må derfor afholdes fra alle udflugter, dobbel og drik må forsvinde både her og der, vagterne må fordobles, kort enhver foranstaltning, som om ringen stod lige for. Budet er fra ånniken hans Rodis i ajsbmandshavn. Fra ham har erkebispen fået Fil og reb, og af en tro Herrens tjener vil han med guds hjælp blive for-hjulpet til sin frihed. “ Slotsfogden rettede sig i bevidsthed om sit værd. „ Skulle det ske, “ sagde han tvivlende og trodsig, „ så har det hidtil været så, af jeg? vanskelige tider uden påtale har gjort min pligt. “ „ Her er ikke tale om fortiden, “ sagde fader Martinus upåvirket, „ men om fremtiden. Vide må i, af evnen til af gøre sin pligt forsvinder, når kødets lyster vokse. Atter siger jeg, i får vredes om i vil, tiden er ikke til tant og dårskab for ikke af sige djævelskab, mindst, når en stor sag står for døren. Ikke vil jeg svigte min pligt, forsømme min såvel som eders sag ved af tie, når jeg skal tale. Hold eders hænder og fødder og tanker med fra urene veje, lad eders samvittighed stå vagt ved livets den inderste dør, ellers, stol på mit mrd, ellers styrter eders pligt og gerning sammen som vissent løv for efterårsstormen. I selv, om vagtmand og alle eders vagtposter vil blive som blinde, lamme og døve, trods de store indbildninger forud og trods de mange undskyldninger, beskyldninger og forbandelser, bag efter. Som jeg tit har sagt eder, vor sag er fælles: jeg skal bygge på templet, den hellige kirke, hvorfra lys og varme skal sagtelig som en stadig rindende strøm vælde ud over den kolde, golde og hårde verden, befrugtende til sandheds-, lydigheds- og kjærligheds-væxt og i skal værne muren, at ikke ydre vold skal hindre mit arbejde. Tror i da, at jeg rolig kan se på, at i på forrædervis går i pagt med den hellige kirkes argeste fjende, selve mørkets fyrste? I synes at mene, at eders stilling som slotsherre er eders stilling som kristen uvedkommende, således at i kan gøre god fyldest i eders livsgerning uden kristendom. Det er en forbandet tro, en sovedrik fra helvede, lad den være så almindelig, den være vil. Endelig drages i til minde, at har i ansvar for slottet, så har jeg ansvar for eder og derigennem også for slottet. I hører mig til, det står til eder selv, om i vil komme til ung som til en barmhjærtig fader eller om i vrager og venter, indtil jeg kornnrer til eder som retfærdig dommer. Glem ikke mine ord, og forstå, at jeg både har ret til og er forpligtet til at pånrinde eder til agtpågivenhed nu, da kirkens øverste tilsynsmand, der: as den hellige fader rettelig viede og velsignede erke-bisp, betroer sig til eders værge. “ Hr. Tue havde under hele denne tiltale stået med undertrykt vrede, som hans vekslende minespil åbenbarede, men med nedslagne øjne. Han spurgte ikke om nøjere forklaring. „ Kommer erkebispen inden for disse mure, “ sagde han heftigt, „ så kan han som i sove roligt for avindsmænd. “ Fader Martinus så alvorligt på hr. Tue, som åbenbart aldeles ikke ville gå ind på hans livssyn. „ Lidet troligt er det, at han kommer, “ vedblev hr. Tue, „ aldenstund at han sidder i jern og i et underjordisk fangehul i sin værste kendes vold. Eders indblanding i min gerning som slotsfoged kunne i af den grund have sparet eder. I ved måske ikke, at kongens foged i rødne har dobbelt så stort mandskab son: ellers — alene dette er en større advarsel. I ved heller ikke, at erkebispens påbud ringeagtes stedse mere af bønderne. Men i kan trygt stole på, at ingen fjende skal betræde disse mure, det skal jeg være mand for at hindre, og med det samme kan jeg sige eder, at enhver modstand fra bøndernes side vil blive nedslået med hård hånd. “ „ I får fare fort. Hr. Tue, “ sagde domherren vred megen alvor, „ fare fort til eders selvtillid begynder at vakle, “ farer i atter på ville veje, så håber jeg mit øje skal være opladt. Hvad angår bøndernes alodstand, så gælder det vel tiendestriden og nu nærmest Niels Jepsen i skarpeskade? Slotsfogden så forundret op. „ Så er det, “ sagde han med et spørgende blik, „ fra ham eller fra hans Broder Bagge Jepsen på ayndegård kommer ruin livsvend hjem til mig med så hånlig en hilsen, son: om disse usle bønder var stortalende ridders-mænd. I må ikke undres over, at jeg giver svar på tiltale. “ Fader Martinus tav. Hr. Tue blev rød i panden. „ Måske det nu skal være så, at bønderne skal råde og håne, “ udbrød han heftigt? „ Som jeg sagde, “ bemærkede domherren, „ I får fare fort, når min tid er, så skal jeg nrøde. Så meget kan jeg sige eder, at meget ville gå bedre både her og der, om eders livsvend afholdt sig og afholdtes fra at blande sig i eders og mine sager. “ Dermed hilste han og gik og hr. Tue blev stående, seende hen til den lukkede dør. „ Den djævels præst, “ mumlede han, „ hvad ved han, og hvad er det, at jeg står som en skolepoa for Hain. “ Han gjorde en heftig bevægelse, som om han sønderrev et næt. „ Ljgemeget “ udbrød han derpå, „ nu ved han om denne bondesag, og nu kan Preben predbjørn i morgen den dag gøre en hastig rejse ti! Skarps-skade. “ — Niels Jepsen og hans slægt hørte til de få af øens beboere, som endnu havde bevaret den gammeldags selvstændighedsfølelse. Mindet om retsplejen på tinge holdt den ilive, og den havde endnu et kraftigt udslag i iernhatten, som hang på sømmet over hovedgærdet. Jørgen pust havde ladet falde et ord om, at de snart kunne vente et nyt og skrappere bud fra Hammershus, og Niels havde meldt denne truende omstændighed til kongens foged i Rønne — var derfra kommen hjem vred en trøst, der kan udtrykkes omtrent son: så: „ Lad dem kun hænge dig, stol på os. Du skal blive hævnet. “ Nu vidste Niels så vel, at grænsestridigheder mellem herrerne, stridigheder, der gik ud over bøndernes liv og gods, oftest ordne-es med bøder til den, son: havde lidt gveerlast, forstår sig, til den herre, der havde taget skade på sine bønders liv og gods. Niels Jepsen følte sig langt fra taknemmelig ved udsigten til denne fyldestgørelse. Han talte med sin kone om Tingen og mente, at selvhjælp kunne være god til at begynde med. „ Tro hvad du vil Marna, “ bemærkede han fil konens betænkeligheder, „ Øl og lul får holde for, jeg vil ikke lukkes inde i hundehullel på Hammershus, son: det skete med per kruse på mure, da han, Jørgen pust, kom efter, at per havde to nlemmede jagthunde. “ „ Med Per, var det en anden sag, “ mente konen, „ han kunne havde hugget sine hvalpe det ene ben fra, son: loven byder. “ Marna så op fil det lille hjørneskab, der hang i sengekrogen. „ Betal heller den tiende, “ rådede hun. „ Nej Marna, “ udbrød Niels, „ Du kender kun lidt fil slotsfogden, nu er det for sent, for jeg kan aldrig tro, at han min brodersøn Morten kan gøre noget. Det kan også lige så godt begynde her som et andet sted, lige så godt her som hos Bagge. “ Niels Jepsen fik sin sorte hest frem igen og red omkring fil slægtninge og venner, hvem han fortalte om sin lykke i Rønne og om den ulykke, harr sikkert ventede fra slotsfogden. Alle som en mødte de vred våben og værge. Niels spærrede adgangen fil sin af godt tøminer byggede gård, han satte sine tre vogne på tværs i porten. Et bud blev sendt fil Rønne med underretning om, at de selv agtede at værge sig, men at de ventede snarlig hjælp. Stemningen var frejdig. De unge øvede sig i kraft- og smidigheds-kunfter som også i våbenbrug ude i gården, og de ældre så til, eller talte om det længe ulmende spørgsmål, tiendespørgsmålet, som nu ventedes at finde en blodig afgørelse. Ingen vrededes på Bagge Jepsen for den kække hilsen, han havde sendt slolsfogden. „ Næven i bordet for den svinepels Jørgen pust og en sur sild for næfen af slolsfogden, det var ret tilpas, “ ytrede den svære Lars kås fra vællensgård, og noget senere sagde samme Lars, der nødig ville stikke op for sin jævning kyndegårdsmanden: „ Kommer den kvindejæger Tue brok selv, så skal han være nun mand! “ Disse ord fremkaldte en forlegen tavshed hos de omstående. Niels Jepsen hørte dem. „ Nej ved du hvad Lars, “ sagde han, „ lad os ikke gøre os for store, din plads er på stænget over porten, der er du mand for med slynge eller hage at trække en jernnrand af hesten, var det end hr. Tue selv. Ude på åben mark i kamp mand mod mand er vi hjælpeløse. Min mening er, at ingen må forlade gården, selv om de halve bispemænd er slagne. “ Dagen gik imidlertid rolig, først mod aften meldle den mand, der stod på udkig i gavlgluggen, at en munk kom ridende fil gårde. „ Mø på loftet folk, “ befalede Niels Jepsen, „ det kan være en spejder! “ Munken korn fil porten og lod slet ikke fil at undres over at finde indgangen spærret. Han bandt sit mg fil ledstolpen ind fil gårdløkken, vendte hurtig om og gik som hjemmevant brand, over det halv nedfaldne havegærde. Henne ved køkkendøren blev han modtagen af Niels Jepsen. „ Hvad bringer eder fil gårde, “ svurgte denne? „ Dit velfærd Niels Jepsen, “ svarede munken, han trængte på og ville ind. „ Hvorfor blotter i ikke helt eders ansigt, skyd kappen tilbage, om i vil, at jeg skal skyde døren op, “ sagde Niels. Munken kastede et hastigt blik ind i køkkenet. „ Du er ene Niels, mit navn må ikke vides “, der med blottede han sit ansigt et lille øjeblik. Med et forundringsudråb stødte bonden døren på vid gab. „ Det bliver mellem os Niels, “ sagde munken alvorlig. „ Hvor kunne jeg tænke, at i, som ellers aldrig.. begyndte bonden med dæmpet stemme inde i stuen. Munken afbrød ham. „ Lad dette ligge Niels, nu er nøden for døren. Nødig seer jeg urin føde-gård lagt i Aske og min kødelige slægt spredt på Marken til føde for ravne. “ Niels Jepsen blev rød. „ Først vil vi da, “ han så op til loftet, hvorfra en bevægelse af mange sagte fodtrin tydelig hørtes, munken udbrød: „ Jeg anede det, da jeg kendte eder, du lade dem komme frem Niels, det jeg har at sige, må alle høre. “ Munken blev stående med hånden støttet til bordet. Han mønstrede dem alle, efterhånden som de trådte ind ad gangdøren, selv genstand for en levende nysgerrighed. Ann Bagge Jepsen lod til at vide nok, et lille blink fra de alvorlige øjne som en hilsen skaffede Harn underretning. Han såvel som Niels afholdt sig ganske fra det begyndende ordskifte. „ Lom jeg sagde til Niels Jepsen, “ begyndte munken, jeg kommer her for fredens skyld, for eders skyld eller om i vil, for guds skyld, thi den sag, i her agter at begynde, vil tidligt eller sent ende med eders undergang. “ Lars kås så hen til brødrene Jepsen, nren da disse tav, fog han til orde: „ Bi vil ikke længer lade os svinebinde af slotsfogden eller nedslå som skabede, hjælpeløse får! “ „ Jeg har faret viden om, “ vedblev munken rolig, „ en tid var jeg klosterbrøder i Skåne, det er nu såvel 50 år siden. Jeg var meget ung, nren det, der den gang skete, står levende indgravet i mit minde: da så jeg bøn | Laurits Peter Sommer | Laurits Peter SommerLP | Laurits Peter Sommer | 749 |
1880_SommerO_VilHanVinde | Alexander Theodor Behrend | Alex | Behrend | Otto sommer | 1,880 | Vil Han Vinde | male | male | dk | 324 | SommerO | Vil Han Vinde | Sommer | Vil han vinde? | Novelle | null | 1,880 | 218 | n | gothic | A. Behrend | 1 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 224 | 750 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Balaftenen. Hele salen er fuld af gæster. Damerne i lange, kostbart besatte slæb kæler, herrerne i sort, med fine glacéhandsker. Konversationen er livlig. Men der, til højre, under den store blomsterpyramide, er en gruppe, vi især ville betragte. Det er, som man så ofte seer det, en ung, henrivende kvindeskikkelse, omgiven af beundrende herrer, unge lapse, hvis næsvished er så indgroet med deres hele væsen, af man slet ikke lægger mærke til den, helte, som kun er til for det samme og som stadig holde sig til de mest glimrende, de mest feterede. Den lille guddommelige uddeler smil til alle sider. Hendes konversation er livlig og ikke fri for koketteri. En blussende glød hviler for øjeblikket på den fine kind og et lyn ses af og til i øjet. hun seer ud som en, der vil more sig, ja, man kan også kun sige af hun vil, thi den forcerede munterhed gemmer et harmfuldt bankende hjerte. — har frøkenen set, af forvalter brun har trøstet sig over af de nægtede ham en Dands; se hvor han svinger deres kusine, Fru Linns. Hun er forresten henrivende smuk, den lille frue! Frøken Elise rosen lo sarkastisk og vendte hovedet bort. — o, hvilken formastelighed af den indbildste fyr, læspede en dunhaget kammerjunker, at bede vort Vals yndigste rose ofre sig for den... den... den... Ja, undskyld, jeg kan ikke udtrykke mig så... Pyh!... som jeg... Og her lod ' den gode kammerjunker det fint duftende lommetørklæde glide hen over sit ansigt — mildest talt... Hele gruppen begyndte at le. Men her afbrødes man, idet en hvi, elegant herre bad om plads for sin dame. Herrerne havde nemlig posteret sig ved indgangen til et af de mange små kabinetter, da frøken rosen netop sad her. De gjorde plads og Herren fulgte sin dame derind og forlod hende her med et dybt buk. Stolt og med et ironisk smil gik han atter forbi gruppen uden tilsyneladende at lægge mærke til nogen. — hvad går der af forvalteren, er han forrykt, siden han ikke hilser? udbrød den unge kammerjunker indigneret. — å, hvem lægger vel mærke dertil, svarede Elise med hån. Hans opdragelse undskylder ham desuden. Den pågældende var ikke langt nok borte til at han ikke kunne høre hvad der sagdes, og hvem ved, om ikke man var hpirpstet med villie. Den elegante unge mand, som så så umådeligt ned på dem, som flet ikke lod sig imponere af dem fordi han stod under dem i social henseende, var dem en bitter torn i øjet, især da alle damer forgudede ham. Forvalter brun vendte sig bort, men ikke hurtig nok til at undgå, at Elise rosen så et smerteligt træk fare hen over hans ansigt. Hun ville have frydet sig over den smerte, hun tilføjede ham; men, o ve! var det ikke som om den kval faldt tilbage på hende selv, eller hvorledes skulle hun forklare sig den dybe anger, hun følte. Hun var vred på sig selv, utilfreds med alt og i hpi grad utilpas. — å, hr. Kammerjunker, giv mig deres arm, jeg er meget træt. Jeg kan se mama derhenne hos deres tante. — gerne, min frøken! Og med et triumferende blik på den hele klynge herrer, bpiede den unge mand sig så intimt som muligt over den unge skønhed og bød armen frem. Hun rejste sig, hilste med et huldrigt smil og gik bort med sin kavaler. Andet kapitel. I kabinettet. — bedste frue, ytrede forvalter brun, idet han greb Fru linnss håndde ved, at kaptajnen er skinsyg på dem, hvorfor piner de ham da så meget? De må indrømme, at deres tilsyneladende interesse for mig særlig skriver sig fra attråen efter at opirre ham. Ja, frue, jeg taler ærligt til dem, de seer, at de er gjennemfluet. Den dame, hvem disse ord blev henvendte til, var en ung kaptainfrue af uforlignelig skjpnhed. Hun var mørk som et sydens barn, heftig og ildfuld som dette, med lange sorte lokker og et blik, der kunne få selv den roligstes hjerte til at banke. Hun sad skødesløst tilbagelænet i kanapeen, over hvilken forvalteren stod bøjet. — hvem siger, at jeg føler interesse for dem, Herr løjtnant?... Deres umådelige forfængelighed vildleder dem. Hun sad med nedslagne øjne og legede med viften, således at den fuldendt velformede arm der kappedes med det brusende atlask i hvidhed fremtrådte i hele sin skønhed. — nu kan jeg høre, at hjertet ikke følger med læberne, svarede han hurtig. De ved, frue, at jeg ikke er det. — men lad ikke dette fortrolige ' øjeblik gå ubenyttet bort!... Se, kaptajnen har ikke sine øjne fra dette kabinet; han ved, at de er her med mig; pin ham nu ikke længer! — 0, tåbelige menneske, man kan mærke at de aldrig har elsket! udbrød hun heftigt. Seer de da ikke, at han kun har øje for Elise. — se, se, vedblev hun med grådkvalt stemme, se blot, hvor han betragter hende! Og de vil påstå... O gud, o gud!... Bøj deres hoved ned til mig, jeg vil hviske dem noget. hun lagde med inde sin hånd på hans arm og så med de strålende øjne op til ham. — ah, endelig, han bemærker os! hviskedee hun lavt, og idet hun ligesom fulgte sin egen tankegang, lod hun det smukke hoved falde tilbage således, at det kom til at hvile på forvalterens arm. — nej, frue, ved gud, dette er for uværdigt; jeg vil ikke spille denne komedie med. Følg mit råd og viis ham deres sande jeg; tro mig, han vil være alt for lykkelig, når han ved, at han ejer deres kærlighed. Hun lo en hånlig, bitter latter. — o, de taler mod deres egen overbevisning, Herr leutnant; de ved, at han tog mig for min formues skyld. Kaptajn Linns var ruineret; han fik mit ja, uden at jeg nogensinde havde set ham; den sekstenårige pige følte sig smigret ved at nogen interesserede sig for hende. Jeg kom lige fra bprnestuen og drømte noget eventyrlig noget om, at han havde svunget sig op over vor havemur, havde set mig, forelflet sig i mig og mulig ville dø, dersom jeg ikke bsnhsrte ham. Sådan blev jeg gift, efter at jeg havde set min tilkommende tre gange og det kun flygtigt. En smertelig skælven gik hen over hendes ansigt og hun knugede de fine hænder fast sammen. efter en lille pause ytrede brun: — kaptajnen er en smuk mand! Hun gjorde en utålmodig bevægelse. Brun lo og tog plads på en stol i nærheden af hende. — tror de nu ikke, bedste frue, at den hele misforståelse mellem ægtefolk kommer af den store fordringsfuldhed, hvormed de fleste unge piger indtræde i ægtestanden; de ville nyde, intet yde, de se kun i manden den, hvorved det bliver dem muligt at fyre et friere liv^ han er den, der giver dem betydning i verdens øjne, et eget glimrende hjem, fester og æresbevisninger i mængde, og så forlange de en opofrende kærlighed af manden og alle deres ønskers opfyldelse, eller man er berettiget til at gøre hjemmet til et helvede og anse manden for den værste af alle bødler. Hvor mange tror de, siger jeg, træder over tærskelen til det nye hjem med den tanke: jeg vil gøre alt med ham og for ham. Intet på jorden, af hvad Art det end er, skal flille mig fra ham eller formindske min kærlighed til ham. Jeg vil ømt pleje ham i sygdom, fløtte ham i ulykke, stå trofast ved hans side, når man forhåner ham, selv om det er med rette; hans liv er mit liv, hvad der falder på ham, enten det er foragt eller velvilje, det halve tilkommer mig. — de er for romantisk, min kære løjtnant; en sådan kvinde sindes ikke; vi er skabte som mennesker, ikke som engle. Engang, når de er bleven forelsiet, vil jeg minde dem om disse ord; jeg vil da more mig over hvor nedstemt deres tone vil være. — og jeg, tilføjede loifnant brun, vil sværge dem til, min frue, at jeg aldrig vil elske eller nogensinde givte mig, uden at en sådan kvinde findes. Man havde ikke lagt mærke til, at kaptajn Linns og frøken rosen ivrig samtalende var gået forbi kabinettet. Da de hørte stemmer, standsede de begge instinktmæssig. Lad os betragte disse to, som de stå der, med spænding i blik og mine. Kaptainen er en statelig herre, hen ved fyrretyve år; han er høj og rank, med militærisk anstand og med finhed i alle manerer; hans stolte, brede pande seer ud til kun at huse ædle tanker og det klare, noget barske blik modsiger den ikke; der er en frejdighed og åbenhed over hele hans væsen, som tiltaler enhver, han kommer i berøring med. en merk skygge har dog for øjeblikket lejret sig over panden, et bittert træk om munden gør det smil, han sender Elise, usandt. Hun seer næppe på sin kavaler; hendes øjne og øren er inde der i kabinettet. Som hun står der er hun henrivende dejlig. En fin rødme har udbredt sig over kinden; de pragtfulde, msrkeblå øjne lyse og harmonere herligt med den blegrøde silkeklcedning, der omslutter de jomfruelige former. Det blonde hår er opsat i en græsk knude og det fint formede hoved og ansigt kommer til sin fuldkomne ret, og — o, hvor hun kan smile, så varmt, så sødt, så barnlig uskyldigt — alt dette finder leutnant brun med bankende hjerte, medens han taler med Fru Linns; thi frøken rosen har ikke bemærket, at der hænger et stort spejl over den kanape, som Fru Linns sidder i og som løjtnanten har vendt sit ansigt imod. Er det måske derfor, han taler så varmt, så inspireret om kvinden? — vi have tilhørers, sagde Fru Linns, idet hun rejste sig og hilste på fin kusine. Hendes mand fik et nik, på engang både afvisende og koldt. Han greb fin hustrues hånd med mørk mine. — det er på tiden, Hilda, at vi tage hjem, sagde han kort; gør dig rede! Hun lod, som hun ikke hørte det. Dette bydende sprog irriterede den hæftige kvinde. Hun ilede rask hen mod brun. — behager de, hr. Løjtnant? sagde hun med indsmigrende stemme. Det er vor Vals, man spiller. Kaptajnen vendte sig bort. Al den varme, al den mildhed måtte han undvære, og så se hende ødsle den på en anden. Hans skinsyge blikke fulgte parret, der hvirvlede rundt i salen. Da dansen var endt, førte kaptajnen sin hustru til vognen. Han holdt så fast om hendes hånd, at hun måtte følge med; men de lyn, hun sendte imod ham, vidnede noksom om den trods og harme, hans vilkårlighed vakte hos hende, og da vognen rullede bort, sad hun i det ene hjørne og han i det andet af denne, han tænkende med vrede på hende, og hun udkastende nye planer til at trodse og såre ham. Da vognen holdt, rakte han stiltiende hånden frem, for at hjælpe hende; men hun fljsd den hånlig til side og steg hurtig ud. Så tog han hende fast om livet og førte hende skridt for skridt op ad den brede trappe, og hun turde ingen modstand gøre, thi tjeneren kom imod dem med lys. Da de standsede ved salonen gik tjeneren, og den unge kone trådte ind. Kaptainen fulgte bagefter. — jeg har et par ord at sige dig, Hilda, sagde han i en lav tone. Hun vendte sig rask om. Var det muligt at han var skinsyg?... O, nej, for at være det måtte han jo elske. Hun kvalte et suk. — og det er? — jeg vil blot sige dig, at jeg rejser i morgen. — hvorhen? sagde hun blegnende, fljøndt hun gjorde sig al mulig umage for at skjule den bevægelse, denne nyhed satte hende i. — ja, glæd dig ikke for tidlig, min kære, vedblev han. Du må ikke derfor tro, at du kan gøre hvad du vil. Når jeg tager bort, efterlader jeg min gamle fader som dit værge. — ja, det var kun dette, jeg ville sige dig. Han talte i en underlig bitter tone. Atter så hun op på ham, men nej, de smukke træk talte kun om kulde. — tør jeg vide hvorhen du tager? — det er unødvendigt! han gik, idet han hilste koldt. Hun så ligegyldigt til siden. Da han var gået, drog hun et suk, så tungt og så ængsteligt. — han vil aldrig komme til at elske mig; men det er ikke min skyld. O, gud, nej, og jeg forgår af smerte! Hun lænede sit smukke hoved mod kanten af bordet. Døren var imedens sagte bleven åbnet og kaptajnen så ind. Skulle han tro sine øjne?... Hun græd, græd. Han gik rask frem i stuen igen. — jeg glemte lyset! sagde han tøvende, idet han tog den ene etage, medens han forskende betragtede hende. Men hun vendte ansigtet bort. Så gik han. — morgenen derefter var han rejst. tredie kapitel. Uvejr. Foran porten til „ Ørnebo “, det herresæde, hvor det omtalte bal holdtes, stod endnu en vogn forspændt. Den tilhørte Fru rosen, en køn, aldrende dame, med fine, ædle træk, besidderinden af det omfangsrige gods „ Ellegård “, der lå en mils vej borte. I vognen sad hendes datter Elise, indsvøbt i en prægtig pelsværkskåbe. Hendes moder nølede, endnu i forstuen med at sige den fortræffelige værtinde tak for den behagelige aften. Elise var som sagt allerede i vognen, hvis dsr den unge forvalter brun ærbødig holdt åben. Intet ord eller blik har endnu udmærket den lille skønhed i vognen. Da hun fløj forbi ham, veg han koldt, men høfligt til side, og fkjøndt han nu havde stået næsten et kvarter i samme stilling, nemlig ventende på sin hulde herskerinde, var døg intet ord kommen over hans læber. Elise sad som på gløder. Hun kastede kåben af. — uh, hvor her er utålelig hedt! så nynnede hun lidt på den Vals, hun havde dandset med kammerjunkeren; døg hendes hjerte var langt fra at synge med. Hvorfor talte han døg ikke et eneste ord?... Denne taushed var dræbende! Hun rejste sig halvt op og greb i karmen. — mama, kommer mama ikke snart? Jeg fryser. — vil frøkenen ikke, at jeg skal hjælpe dem kåben på? sagde løjtnanten. Den iskolde, formelle tone fik Elise til at gyse. Hun lod som om hun ikke hørte det, satte sig atter tilbage i vognen og svøbte kåben om sig, thi nu frøs hun virkelig. Nu kom endelig Fru rosen. Brun hjalp hende op i vognen, satte sig selv lige overfor og nu rullede man hjem til „ Fuglevang “, det landsted, som Fru rosen udmærkede frem for det store gods, der lå en Fjerdingvei derfra, og som hun derfor havde sat loitnant brun, hendes specielle yndling, til forvalter af. Talen blev udelukkende ført mellem den gamle frue og forvalteren. — hør, min kære brun, begyndte den førstnævnte; jeg tror på ære de har forhekset os hele den omværende dameverden; man, påståer, at komtesse Schwalbe, vor kære kammerjunkers yngste søster, har en alvorlig passion for dem. Hør, min kære, det er rige folk; de skulle tænke derover, jeg forsikrer dem, de får ikke nej. — er fruen så vis derpå? Jeg har ikke mærket, at frøken Schwalbe har været venligere imod mig end mod alle de andre herrer, hvad i det hele taget intet vil sige. — nå, nå, min kære, har de intet set, da er det fordi de har deres øjne andre og farligere steder henne, end de egentlig burde. Havde Fru nosen kunnet se i mørke, ville hun have bemærket en hvi nødme og dito forlegenhed male sig i den unge mands ansigt. — hvorledes?... Jeg forstår ikke! udbrød han. — ja, for at tale rent ud, jeg mener, at de ikke burde fe slet så meget på min smukke søsterdatter; jeg har lidt tilovers for dem og en gammel venindes råd, ved de, bør man ikke foragte. Han drog et lettet suk. — o, nej, jeg takker dem også, nådige frue, sagde han med bevæget stemme. De er så inderlig god, at jeg vil høre alt hvad de siger deres omsorg for mig fylder mit hjerte med glæde -, men, og her hævede han sin bløde stemme, jeg vil aldrig tage en hustru som bringer mig formue; man har set hvad det fører til, og jeg ville aldrig kunne glemme, at jeg skyldte en kvinde min existents. — jeg vil svare dem en anden gang, hr. Brun; der er jo intet udkomme med dem i aften; men, som sagt, tænk over det. — Elise, sover du, mit barn, du er så stille? Intet svar påfulgte. — og dog er hun vågen, tænkte brun; hun vil ikke have hørt dette. Vejen fortsattes herefter i taushed. — men, Anna, hvad gør du dog der, de unge asparges tåle ikke at plyndres endnu. Hvormange gange har jeg ikke sagt dig, at du først må bede om tilladelse. Det var gartneren på „ Ellegård “, der vranten og bister hindrede en ung, spinkel pige i den formastelighed at afbryde de spæde planter. — å, hr. Gimbel, bliv ikke vred på mig, svarede hun uden at se op; men den unge frøken og fruen komme herned i dag, og de ved at frøkenen holder så meget af denne net. Det lille, milde ansigt hævede sig og så så inderligt på den strenge mand, at han vel ikke blev rørt — det blev Jakob Gimbel aldrig — men dog rystende på hovedet vendte sig bort, som ville han ikke se den skade, hun gjorde, og som han dog ikke ville afværge. Hun afskar da også en del og ilede hurtigt forbi ham med et sagte tak. — hm, hm! brummede han, jeg er en tosse, hverken værre eller bedre; fordi hun kan sætte sådanne øjne op, der stjæler sig lige ind i livet på en, siger man tak til og lader hende... men bi, jeg skal værge mig bedre en anden gang! Når alt kommer til alt er det egentlig alle fruentimmers maner, at se sødt før bryllupet; men bagefter, gud hjælpe os så! Et slag på skulderen vækkede den gode gartner. — hvad Pokker, Jakob, er de allerede kommen såvidt, at de tænker på bryllup? — ah, er det dem, hr. Forvalter?... Nej, det er så skam langt fra mine tanker, sagde Jakob, der dog, trods sin barske mine, rødmede let. Nej, den der engang er bleven bedraget, tager sig vel i agt; jeg er nu 40 år og jeg tænker, at vil gud det seer jeg mine 80 lige så ene som nu. — ja, men, Jakob, de bedrage da ikke alle! Der er dog også nogle gode imellem. — haha, lo Jakob bittert, der skal vi ha ' e det! Nej, det får ingen mig til at tro. — nu. så se da der, vil du også sige det om hende der? Brun pegede ud på vejen. Det var en yndig ssndagmorgen. Klokkerne kimede fra den nærliggende kirke og klang med andagtsfulde toner så smukt til de mange pyntede mennesker, der gik til guds hus, og alle måtte de jo forbi „ Ellegård “. Den kone, brun pegede ud på, eller rettere: det par, der gik, var også nok opmærksomhed værd. En høj, sværlemmet mand, med en tung, vaklende gang, gik der, støttet af og lænende sig til en lille, spinkel kone, med magre, fine træk. Hun gik så trofast ved hans side, med øjnene fæstede mod jorden, som ville hun forvisse sig om, at hendes sidemands fødder ikke afveg fra det jevne jordsmond; men måske det også var af en anden grund. Manden gik med fløvt åsyn og så ligegyldigt frem for sig; kun når hans blik fæstede sig på hans ledsagerinde, syntes det at få en smule liv. Hun så da op på ham igen, og der var både mod og varme i dette blik. Det gik kun langsomt, thi man så tydeligt, at manden mere slæbte sig afsted end han gik. — goddag,mor Grethe, goddag, Ivan, hvordan går det med helbreden? råbte brun over havegitteret. Konen rejste hovedet i vejret; en dyb rødme lagde sig over det blege ansigt. Manden vendte sig fløv om mod havelågen på „ Ellegård “ og tog huen langsomt af. hun nikkede så solvarmt over til ham med et: „ Tak, godt! “ Det var jo også den første hilsen i dag, ja, i mange, mange dage; thi alle egnens folk, der gik pyntede til kirke, veg jo fly tilbage for dem, ja, der var en svimlende afgrund mellem de pæne folk der gik og den gamle synder her med sin modige ledsagerinde, om hvem rigtignok ingen vidste noget ondt. Parret gik videre. Den hele mængde var allerede nået tilkirkedoren, hvor præsten, en ung, høj mand med milde træk, stod midt imellem dem. Man så rådvilde på hinanden; man vidste uden tvivl ikke, hvorfor hs. Høiærværdighed nølede med at træde ind i kirken. — hvor stakkelsmor Grethe har hårdt ved at få Ivan med!... Er der ingen af eder, der vil hjælpe hende? Han så med et prøvende blik på dem; men nogle slog øjnene ned, andre så rådvilde på hinanden og atter andre, hvis tanker fik udtryk i ord, hørtes mumle: — venter han da til tugthusfangen har vunden herop med sin kvinde? Og ikke få skarpe bemærkninger nåde præstens øre. — hvad i gør mod den ringeste af mine børn, det har i gjort imod mig! siger Herren. præsten udtalte disse ord med høj og lydelig stemme. En urolig mumlen hørtes. Da for pludselig en ung landsbypige frem. Hun var rigt klædt, med sølvspænder på sko og livbånd. Med blussende kinder og tindrende øjne ilede hun forbi præsten og ned mod de gående, uden at ændse de råb, de ængstelige forældre udstødte, og man hørte en kvinde græde højt. Men præsten var fulgt efter og. snart havde de nået parret. — lad mig hjælpe dig, Grethe!... Her er min arm, Ivan! udbrød præsten. Lad se om det ikke går bedre når vi er to!... Nå, hvordan går det så med fødderne? De er nok dårligere i dag? — gå tilbage til dine forældre, Ellen, vedblev præsten venligt, idet han henvendte sig til den unge pige; din moder klager sig. Jeg har nu set dit hjertelag og din kærlige villie. Gå, barn! Hun så ud, som skulle hun græde, men hun vendte dog om uden at mæle et ord, og da Ivan endelig havde nået op, blev han pladseret og gudstjenesten begyndte. Hele denne scene blev iagttaget af brun og gartneren, thi kirken lå ikke langt derfra og man kunne overse hele vejen. — det er en stadsmand, vor præst, begyndte gartneren. — å, jeg synes egentlig der var noget sygt i denne scene, ytrede en ungdommelig stemme bagved dem. Brun vendte sig hastig om. — ah, frøken!... For hvis vedkommende mener de? — å, for alles!... Denne præst har i sinde at blive populær, det feer man straks. Jeg gad se ham ene med disse foragtelige mennesker! Brun sendte hende et bittert, sønderknusende blik. — de, der selv ingen ædle tanker have, hylde dem sjælden hos andre! sagde han sagte. Frøkenen er en meget ung, meget uerfaren og meget streng dommer. — ja, jeg ved nok, at de og præsten er venner og beundrere af hinandens fuldkommenheder, svarede hun spydigt. En forunderlig støj asbrød hende. Enkelte høje skrig lød tydeligt over til dem fra kirken. Brun åbnede hastig havelågen og gik derover, medens Elise i åndeløs forfærdelse stirrede over imod det hellige hus. Kirkedøren stod vidt åben og en mængde mennesker strømmede ud deraf. Elise hørte forbittrede skrig og så de truende miner, hvormed man nærmede sig præsten der fattet og rolig, sljpndt noget bleg, stod midt på kirkegården, omringet af den rasende skare. — hvad anklage i mig da for? råbte han frejdig. Jeg ved vel, at jeg ikke lader eder i fred med al jer uret og ugudelighed. Gud har sat mig til at vogte eders sjæle. Jeg er eders hyrde og jeg taler sandhed til jer: i er sneverhjertede alle tilhobe og enhver tænker kun på sig selv. Jeg åbner eders øjne og eders hjerter for gud, hvorfor hade i mig da? — bort med ham! streg en rasende stemme. Han hovmoder sig over os, han har stillet tugthusfangen i den øverste stol, det tåle vi ikke, vi ere alle retskafne folk, ingen kan sige os noget på, vi ville ikke være i selskab med tyve og han forleder også vore børn til omgang med dem. — gud kan sige dig meget på, rige Lars Mikkelsen, sagde præsten uforfærdet hvem tog den fattige enkes lille arvelod fra hendes børn og lod de små komme i fattighuset for de usle skillinger, du havde lånt hendes mand? Og hvem jog stakkels Ivan fra sin gård og overlod ham til ned og elendighed, ja til vanære, andre end du?... Ve dem, fra hvem forargelsen kommer! Siger Herren. — ned med ham!... Ned med ham! Råbte den rasende Bonde og trængte sig frem imod præsten med opløftet hånd. — jeg er den rigeste mand i byen, vedblev han; jeg vil ikke tåle hans hån! Hvem vil hjælpe mig med at banke ham, den æreskænder! Han kastede udfordrende blikke til alle sider. Lars Mikkelsen var den rigeste og dertil den mest frygtede mand i byen og ingen ville gerne være uven med ham. Flere stillede sig derfor ved hans side. Den unge præst ventede rolig på angriberne; men da disse nærmede sig, slog som ved et trylleslag alle kvinderne sig i en kreds om deres sjælesørger. — hahaha, råbte bonden med hån; det er værge, som passer sig for ham, præst; nu troer han sig nok godt dækket! — nej, svarede denne, idet han brød kredsen og kækt stod lige overfor ham; slå i guds navn til, om du vil, her er jeg. I dette øjeblik var brun trængt ind til ham. — sig, råbte bonden nu, at du ikke oftere vil tage Ivan med herop, og vi er tilfredse. — nej, sagde præsten med højtidelig alvor, det kan jeg ikke, thi du er ej bedre end ham; i guds hus er alle lige, de sidste skulle være de første og de første de sidste! Hans øjne strålede den harmfuldt fnysende Bonde i møde. — jeg har medlidenhed med dig, rige Lars Mikkelsen! — din hund! streg bonden og et vældigt næveflag faldt ned mod den kjækkes hoved. Et hørt, hvinende skrig forkyndte, at slaget havde ramt, dog ikke præsten, thi i sidste øjeblik var en ung, rigt smykket pige hastig ilet frem, medens brun fra den anden side med lynets hurtighed havde trukket vennen til sig. Et voldsomt rørs opstod om pigen, der lå afmægtig på jorden og som viste sig at være Lars ' s egen datter, hvem præsten for to år siden havde konfirmeret og siden læst med. Den jamrende moder løftede datteren op og Lars Mikkelsen stod som bedøvet ved dette syn. Men de to, der vare tvistens æble, de stod et stykke derfra, Ivan med det samme ligegyldige træk, medens øjnene dog havde fået ligesom et bittert udtryk, Grethe med en angstfuld, dybt ydmyget mine, og de blege, sorgfulde. Øjne ømt fæstede på manden. De to holdt hinanden fast i hånden; som om de vare et eneste menneske delte de idmygelsen. pastor Holt var trådt hen til dem, medens hans øjne fulgte den unge pige, der så heltemodig havde ofret sig for ham; man var nemlig ifærd med at løfte hende op på vognen, og nogle minutter senere var Lars Mikkelsen kørt hjem med sin familie. Som efter fælles overenskomst trådte nu hele menigheden med deres præst i spidsen ind i kirken og gudstjenesten, som rige Lars Mikkelsens hovmod havde afbrudt så uhyggelig, blev fortsat. Pastor Holt talte mildt og varmt om guds kærlighed og nåde til alle sine fortabte børn, uden med et eneste ord at komme tilbage til det optrin, der havde fundet sted. Hans stemme var kun mere bevæget end ellers. Medens den uhyggelige scene foregik, ventede Elise ved lågen i ængstelig spænding. Jakob stød i nærheden af hende, og da optøjerne vare forbi, vendte Elise sig om imod ham med et lettende suk. — uh, sagde hun og rystede det smukke hoved, hvor var jeg angst!... Den stakkels Holt! — og jeg mente, frøkenen havde så meget imod ham før, sagde Jakob, der havde privilegium på, som et gammelt trofast tyende, at tale rent ud. — å, sagde hun let henkastet, det var bare for at drille brun lidt... Men hvad går der dog af dig, Jakob, hvordan har du det? Du seer jo ud, som om du var ret hjertelig vred på nogen. — godt! nikkede Jakob tankefuld. — du er ikke i godt humør i dag, mærker jeg! — nej, frsken! — hvad er der da i vejen? — frsken Elise! — Jakob så op med et på engang hårdt og underdanigt blik. — hvorfor er de så ond ved ham? Hvad har han gjort dem? Elise rødmede synligt. — hvilken ham mener du? — å, jeg behøver ikke at nævne hans navn, jeg seer, at frøkenen har forstået mig. — o, for hun op-, han er så fuldkommen, at det irriterer mig, jeg kan ikke se ham, uden at hver nerve dirrer i mig af vrede, misundelse, had eller hvad du vil kalde det. Hun havde tårer i øjnene og ansigtet fortrak sig i lidenskabelig smerte. — stakkels lille frsken! — hvad mener du med det? spurgte hun ophidset. — jeg har båret frøkenen på mine arme, da de ikke var større end som så; jeg har set dem vokse op så fager og smuk, at alle have glædet sig derover, ikke mindst Jakob, og dog er det til at græde tårer over, når man seer at den ydre skønhed så herligt har udviklet sig på den indres bekostning. — Jakob, hvad vover du at sige? Hun stampede med den lille fod i græsset og brast i gråd. Gartneren så lidt forbløffet på hende. — aldrig kan man da tale et fornuftigt ord med de kvindfolk, uden man får det oienvand med, mumlede han, vendte sig rolig om, tog et par drag af sin pibe, gav så det store pæretræ, hvorunder de stod, et blik og et nik, og så gik han langsomt op mod huset. Da han i dybe tanker kom forbi køkkenet, hørte han en voldsom støj derinde. — har man hørt mage?... Så det mener jomfru næsvis!... Hun kan være rolig, jeg har set noget i mine dage og jeg skulle tro, at jeg ikke er jaget fra herskabskjøkkenet endnu!... Bilder hun sig måske ind, at fordi gartneren går og seer mildt til hende, han derfor mener noget med det; sådan en i7-års pjanke, der hverken forstår det ene eller det andet! Efter denne syndflod af ord, som gamle jomfru jul, mangeårig regentinde i „ Ellegårds “ Køkken og kælder, med begge hænder i siden, udstedte, hørte man et voldsomt brag og et højt jammerskrig. Da Jakob ilsomt gik ind, så han jomfru jul med en forbløffet mine stå med en kobberhank i hånden, rød op over tindingerne, medens den lille. Anna sad på træstolen længere borte, bleg af smerte og bøjende sig ned over den ene fod. En hankeløs kobberpotte lå på gulvet og dens rygende indhold flød dampende hen over de røde sten, hvormed gulvet var belagt. Jomfru juls ansigt lysnede klarligt, da hun fik øje på Jakob Gimpel, og hun forsøgte uden tvivl at forsøde det arrigste åsyn, der nogensinde var set, ved et sukkersødt smil. — hvad er her flest? spurgte Jakob med streng stemme. — ak, min kære, det er som sædvanlig jomfru Annas påståelighed, der er skylden; hun ville absolut lave disse asparges til og da jeg så, at hun ikke forstod sig derpå, så ville jeg fortsætte, før at det ikke helt skulle blive ødelagt; men så blev jomfruen rasende og rev gryden fra mig; men det gik rigtignok ud over hende selv, sådant har man før sin næsvished og indbildskhed! Jomfru jul struttede af tilfredshed, da hun så det vrede, fortsrnede blik, gartneren kastede på den unge pige, som endnu ikke havde set op; farven var vel vekslet på hendes kind, men det var måske af harme over at jul omgik sandheden så konsekvent. Jakob gik bort; han havde trukket huen ned over det ene øre og så betænkelig frem før sig; men næppe var han ude af dsren, før jomfru jul for op. — nå, har de fået nok af at vise dem?... Jeg tænker at vor frsken vil blive tilfreds med deres forssg i kogekunsten! lo hun hånligt. Men Anna sad på sin stol uden at hsre; det stakkels barn, smerten havde overvældet hende; det blonde hoved lå mat ned mod brystet. Som jomfru jul netop bemærkede dette, hsrtes lette skridt. — hvad er hændet?... Å, min stakkels Anna! Frsken rosen ilede hen ad gulvet, så med et opbragt blik på den gamle husjomfru og lagde så både mildt og smt Annas hoved op til sig. Hun for gysende sammen, da hun opdagede den lemlæstede fod. — skaf mig fat i en af karlene, sagde hun med hård, myndig stemme til den forbløffede jomfru; og bed så vor kusk spænde for igen og holde sig parat, jeg kommer straks! Jomfruen gik. Elise så bevæget ned på den unge pige, trykkede de kolde hænder inden i sine, lagde det blege hoved bedre tilrette ved sit bryst, og tåre på tåre gled ned i Annas blonde hårfletninger; så tog hun to småbilletter op af sin lomme og foldede dem ud. — jo, jeg tænkte det nok, syntes hendes betydningsfulde blik at sige. Jeg vil dog se! „ Søde, kære, elskede moder! „ Jeg længes så inderligt efter dig; du „ må ikke være vred, fordi jeg er så svag, men „ jeg har næsten udgrædt mine tårer af hjemve. „ Ak, ingen er jo tilfreds med mig her, jeg seer „ ikke et eneste mildt smil mere. Din Anna er „ et fæhoved, en næsvis... Nej, jeg vil „ ikke være bitter, men, søde moder, jeg er „ så ulykkelig. Kan du ikke gøre noget for „ mig? Jomfru jul skænder altid, dog aldrig „ på din rare måde, så jeg får lyst til at „ kysse dig derfor; herskabet, min gode frøken „ og fruen, er altid på villaen, og jeg har „ kun jomfruen, gartneren og folkene at om „ gås; de sidste sige jeg er stolt, fordi jeg ikke „ kan finde mig i deres rå opfprsel, de kalde „ mig „ den fine jomfru “, og gartneren er en „ bøs, streng mand, som jeg næppe tør se til, ja, „ Moder må tro mig, når jeg siger, at jeg „ aldrig endnu har turdet se rigtig på ham; og „ så jomfruen, o, lille moder, jeg ville frejdig „ bære det hele, når blot et eneste smil fra „ Dig styrkede mig engang imellem, men uden „ Tilflugt til nogen kan jeg ikke bære det, „ nej, nej! „ Tænk på din Anna, søg om en anden „ Plads til hende i nærheden af dig; jeg vil „ ikke ligge dig til byrde, det er lige meget hvilken „ Plads det er, om den også er strengere end „ denne. „ Det er dog underligt, lille moder, men „ hver gang at Jakob Gimpel har været i kjskkenet „ eller i haven og han har talt til mig, så er „ Jomfruen altid værst imod mig; jeg tror hun „ må hade det menneske, siden hun kan blive „ så bister blot ved at se ham. Men nok om „ dem! Nu husker du, hvad jeg så inderlig „ beder om, hvis det skeer, så vil moder snart „ omfavne sin egen Anna. “ inden i dette brev lå et andet og mindre. „ Kære frsken rosen! „ Ieg sender dem min datters brev, jeg „ har som svar derpå skrevet et alvorligt, ja, „ næsten strengt brev til hende, som helt vil „ gengive hende kærligheden til sine pligter i „ Deres tjeneste; men, kære frøken, er det „ muligt at de, som er så mild og god, vil „ holde mit dyrebare barns mod oppe ved et „ venligt ord eller blik, så vær hjertelig takket „ af hendes moder. Karen torndal. “ Brevene vare næppe læste, før jomfru jul trådte ind, fulgt af en hvi Karl. — kom her, Frederik, tag hende på dine arme, sådan, bliv nu et øjeblik! Jomfru, vil de give mig nogle rå kartofler og kom få og hjælp mig med at rive. Jul adlyd med bittersød mine; men af håndens stødende bevægelse kunne man se, at villien just ikke var så god. Elise lagde de kølende omflag på, bandt noget af dette probate husmiddel i et tsrklæde og befalede karlen at følge med. Alt stete så kort og bestemt, | Alex Behrend | Alex SommerO | Alex Sommer | 750 |
1878_SoerensenC_AltForFaedrelandet | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,878 | Alt For Fædrelandet | male | male | dk | 325 | Soerensen | Alt For Faedrelandet | Sørensen | Alt for Fædrelandet | Original historisk Roman med Portræter | null | 1,878 | 678 | y | gothic | Carl Lund | null | KB | Udkom som følgeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. (Se også Lenes registreringer af forfatterens romaner). Marie Sophie Schwartz står også som forfatter på Lothard og Skyldfri. Samme Carl Sørensen, som også skrev under pseudonymet Henry og Peter Levald. Filen indeholder 4 bind, sidetal er derfor sammenlagt i pages | null | null | null | null | 11 | 752 | 769 | Other | 0 | 0 | 0 | Pladsen udfør citadelskirken frembød et eiendømmeligt skue. Skønt det endnu var nat var alt dog liv og bevægelse her, trommerne hvirvlede og trompeterne sfingrede, troppeafdelinger kom og bortmarscherede, — der måtte være noget på færde af mere end almindelig betydning. Dette var også tilfældet. Derom vidnede ikke blot den store troppestyrke, der kamperede på pladsen og batteriet, der var kørt op derpå, men også de fuldt oplyste bygninger rundt omkring. Og at dette noget tillige måtte være af en usædvanlig natur, derom vidnede den spænding, der læstes i alles miner og den trykkende tavshed der hvilede over den hele scene, hvor broget og livlig denne nu end alligevel var. Man stirrede as og til hen til kirkens ur og syntes med en vis utålmodighed at. betragte visernes gang over skiven. Den samme utålmodighed, der gjorde sig gældende mellem soldaterne ude på pladsen, gjorde sig også gældende inde i det store hus på dennes venstre side. Man løb frem og tilbage derinde og engang imellem åbnedes et vindne og et hoved sås nysgerrigt at kigge ud deraf. Vi vil begive os ind i dette hus. Dette er imidlertid lettere tænkt end gjort, thi på enhver afsats as trappen står der en skildvagt med dragen sabel, som han ubarmhjertig vil støde imod vort bryst, dersom vi ikke kan nævne ham feltråbet. Men det kan vi, — det hedder: „ Alt for fædrelandet. “ Vi stige op til bygningens første etage. Gangen her er tæt opfyldt med soldater, der er opstillede i to rækker. Midt imellem rækkerne går en officier, med blegt ansigt og strenge miner, frem og tilbage, ængstelig og utålmodig stirrende hen imod en dør i enden af korridoren. Ved denne dør er sat en dobbelt vagt med skarpladte bøsser. Vi nævne feltråbet, passerer forbi officeren og de to skildvagter ved døren, denne åbnes og vi træder ind. Vi befinder os i en fangecelle, mørk, klam og uhyggelig som den er i en tidsalder, der endnu ikke har læert, af man skylder af vise selv fanger humanitet. Vandet siver ned ad de fugtige mure og luften er opfyldt med giftige Dunster, så man næppe kan drage ånde. Midt på gulvet står der et gammelt, umalet bord, på hvilken der er stillet en osende tranlampe, hvis matte røde skær endmere forhøjer stedets uhyggelighed. Ved dette bord sidder to mænd lige overfor hinanden og begge er de mørke og alvorlige, på begges ansigter hviler dødens bleghed. Tilbagetrukken i en krog af denne hule sidder to soldater med dragne sabler. De sidde tavse og på lur ligesom en edderkop, når en flue nærmer sig dens spind. De agter på ethvert ord, der veksles mellem de to mænd og agte på enhver af deres bevægelser, rede til at kaste sig over dem og gennembore dem, hvis de mærke det ringeste tegn til angreb fra deres side. Dog — de kunne være ganske rolige. De to mænd ved bordet tænker på alt andet end at angribe dem. Hvortil skulle en sådan dårskab vel tjene? Til friheden kunne det dog ikke føre! Vi taler som om de begge er fanger. Og dog er dette ikke tilfælde. Kun den ene sidder her tvungen og bundet af den stærkeres ret, den anden har frivilligt begivet sig ind i denne pesthule, for at bringe religionens trøst til en dødsdømt forbryder. Han — fangen — er en mand på femogtredive år. Han er lille af vækst med en temmelig velnæret figur, der røber, at han ikke særdeles længe har siddet indespærret i dette fængsel. Han er lænket både på hænder og fødder. Den anden er en høj, statelig mand i oldingealderen. Hans hele idre viser hen på præsten, præsten af den gode, gamle skole. „ Til hvilken tid er det bestemt? “ Spørger fangen præsten, i det øjeblik vi usynligt træder ind i cellen. Præsten seer ængstelig hen til krogen, hvor soldaterne sidder og siger derefter: „ Det er forbudt mig at sige dem dette, hr. Greve. “ „ Hm! Og hvorfor? “ „ Jeg tænker af humane hensyn. “ „ Humane hensyn, “ gentog fangen i en hånlig tone og tilføjede derefter: „ Følger de med mig? “ „ Ja, jeg er befalet til det! Jeg gør det gerne. “ „ Ej, ej! De følger gerne deres venner på skafottet, “ udbrød fangen i en spottende tone. Præsten så på sit ur og sagde derefter i en mildt bebrejdende tone: „ Jeg beder dem ikke spilde deres sidste timer med raillerier og sarkasmer. Vend heller deres sind og tanke imod gud, for hvis åsyn de jo snart skal stå. “ „ Jeg vil dog foretrække mere at vende min tanke imod det, jeg skal forlade end imod det, som kommer. Jeg har hele mit liv igennem tænkt så lidet på gud, al han ikke vil vredes fordi jeg heller ikke tænker på ham i de sidste timer af mit liv.. „ Stille, hr. Greve! Hust, af mennesket skal gøre regnflab for hvert utilbørligt ord, de har talet her på jorden. Vend ikke guds nåde og barmhjertighed fra dem ved af spotte ham nu i et øjeblik, hvor de så af sige står på hans dørtærskel. “ „ De ved, hr. Pastor, af jeg ikke troer på noget liv efter døden, så deres formaninger ville være spildte. Lad os heller tale om noget andet! De antager det altså for afgjort, af kongen ikke benåder mig. “ Præsten trak på skulderen og svarede intet. „ Nu, hvorfor tier de? “ udbrød fangen utålmodig. „ Ja eller nej! De ved jo, af jeg ikke frygter døden. “ „ De vil ikke kunne vente nogen benådning, “ Svarede præsten derefter i en fast tone. „ Kan Brandt heller ikke vente den? “ „ Nej, hr. Greve! “ „ Stakkels fyr! Det gør mig ondt for ham, thi af dø er ingen livsnydelse for ham. Øg forresten er det også flammeligt, at han skal dø. “ „ Han har lagt hånd på sin konge, Herrens salvede... “ „ Ja, hvad magt ligger der vel på, at han engang for spøg har svippet kongen over benene med sin stok. Når kongen opfører sig som en gadedreng må han sinde sig i at blive budt drengekonfekf. “ Sablerne raslede henne i krogen, som forat minde om deres tilstedeværelse, men deraf tog fangen ingen notits, i alt fald at dømme efter det hånlige smil, han tilkastede soldaterne. Efter en pause udbrød han: „ Nu, fortæl noget nyt! De keder mig, hr. Pastor!... Lad os ikke sove de sidste minutter bort... Sig mig til eksempel, om de tror, at der kommer mange ud for at se på min henrettelse? “,, men hvorledes kan de dog have tanken henvendt på sådanne ting, hr. Greve? Det er jo aldeles som om de skulle til et hofbal eller en maskerade og ikke til det betydningsfuldeste moment i et menneskes liv!... Ak, jeg frygter for, at de ikke kan slå tanken om benådning ud af deres sind, og af det er denne tanke, som bringer dem til af se det hele i ganske anden belysning end de ellers ville se det. “ „ Ieg forsikrer dem, hr. Pastor, af jeg er ganske fortrolig med tanken om, af jeg skal dø! Så længe benådningsretten er i hænderne på en sådan megære som Juliane Marie og sådan en puklet nar, som hendes søn... Ha, ha, jeg kommer til af le, når jeg mindes det grinagtige ansigt, han satte op, da jeg af vanvare — gudbevares! — kom til af spytte i hans hat!... Ha, ha, ha, hvis jeg var maler ville jeg have afleveret dette grinende fårehovede til efterverdenen. “ En ny våbenklirren hørtes henne fra krogen, men fangen ænsede dette nu ligesålidt som sør. Derimod lagde noget andet beslag på hans opmærksomhed. Nede fra pladsen hørtes en vogns rullen og buldren på den knudrede stenbro. Han for i vejret og stirrede lyttende henimod døren. Præsten rejste sig ligeledes. Også han havde hørt denne larm og forstod, hvad den betød. „ Hr. Greve, “ sagde han. „ Tiden nærmer sig. Lad min bøn finde vejen til deres hjerte... Sig, at de vil dø som en god kristen, og at de anråber. Gud om nåde for deres arme sjæl. “ „ Dette hører med til deres embede, Heri pastor!... Jeg er ikke deres kapellan. Jeg... “ Han blev her afbrudt ved at døren åbnedes og nogle mænd trådte ind i cellen. Den forreste af dem trådte hen til fangen og sagde: „ Er de Johan Frederik Struensee? “ „ Grev Struensee, om jeg må bede! “ Rettede fangen ham i en stolt tone. „ Jeg er kbngens foged i København, “ Vedblev den anden, uden at tage nøgen notits af fangens indvending; „ i mit embedsmedfør har jeg at afhente dem til at lide den straf, hans majestæt kongen har befalet fuldbyrdet på dem. Er de rede til at følge med mig? “ „ Ja, “ svarede fangen i en fast tone. „ Forinden jeg imidlertid fører dem bort, spørger jeg dem, om de har truffet nøgen bestemmelse med hensyn til deres sidste arveladensfaber. „ Nej, “ svarede Struensee i en hånlig tone, „ jeg ejer intet og har altså intet at tage bestemmelse om. Det eneste, som jeg har tilbage, er min hjertelige foragt imod menneskene, men den bliver jeg vel nødt til at tage med mig i graven... Lad os nu komme bort! “ „ Vi komme bort, når jeg ønsker det, “ Svarede fogeden i en myndig tone og vendte sig derefter om imod præsten. „ De er hr. Pastor munter, formoder jeg? “ Spurgte han denne. „ Ja, hr. Etatsråd. “ „ ' vil de yde arrestanten religionens trøst og følge med os? “ „ Ja, det er min pligt, “ svarede munter med et dybt suk. „ De behøver ikke at ulejlige dem, “ Sagde Struensee hurtig til præsten. „ De ved, at jeg... “ „ Stille! “ afbrød fogeden ham i en befalende tone. „ Der er ingen, der bekymrer sig om deres mening! “ Han vendte sig derefter om til en af de personer, der stod bagved ham og sagde: „ Vagtmester, undersøg om arrestantens jern er forsvarligt aflåscde. “ Den tiltalte gjorde som der blev befalet ham og erklærede derefter, at alt var i sin orden. „ Sæt dem! “ befalede fogeden derefter fangen og gav nu en af de andre personer et tegn til at træde frem. denne person var et menneske med et ' skrækindjagende fysiognomi. Alle lidenskaber og onde drifter stod at læse i disse rå, markerede træk. Da Struensee havde sat sig, gik han bagved ham og fremtog en stor saks, med hvilken han hurtig afskar fangens hårpisk. Da Struensee følte det kolde stål glide hen over sin Hals, for han uvilkårkårlig sammen og et udtryk af smerte for over hans ansigt. Fogeden befalede nu fangen at rejse sig og en tredje af de tilstedeværende trådte frem og lagde en kappe om hans skulder og satte en hat på hans hoved. „ Afsted! “ befalede nu øvrighedspersonen og døren åbnede sig for den uhyggelige prøcession. Forrest gik fogeden; efter ham fulgte en ung mand, der bar en papirrnlle i hånden og som altså måtte være fogedens fuldmægtig eller skriver. Derefter fulgte den person, der havde æfklippet Struensees hår, sammen med et individ, der havde et ligeså modbydeligt ansigt som han selv. Derpå fulgte fangen og præsten og bag ved denne gik de to soldater, som havde holdt vagt i cellen. Til sidst kom vagtmesteren der aflåsede cellen efter dem. Tavs stred processionen gennem espalieret, som soldaterne dannede i korridoren og på trappen. Alles blikke hvilede nysgerrigt på Struensee, for at se hvilket indtryk denne situation gjorde på ham, og man ærgrede sig så småt over at se den frygtløse ro, hvormed han stred fremad. Da processionen kom ned på pladsen forefandt de her to lukkede karetter. Ved den ene af dem stod fire soldater med fingeren på aftrækkeren rede til at give ild på det mindste vink af deres officier, der stod ved vogndøren med draget sabel. Da Struensee så denne vogn og denne vagt fløj atter et glimt af tungsindighed over hans ansigt og han så sig ængstelig omkring. „ Stig ind! “ befalede fogeden ham nu og opfordrede derpå i en høfligere tone præsten til at tage plads ved siden af fangen, hvorefter han befalede en af soldaterne at stige ind og til sidst gjorde han da selv dette, hvorpå han befalede kusken at køre bort. I den anden vogn tog sekretæren og de to uhyggelige individer plads, hvorefter også den satte sig i bevægelse. De to vogne kørte bort i skridtgang,. rimeligvis for at den militære eskorte skulle kunne følge med. Toget var så langt, at de sidste soldater endnu ikke vare marscherede ud af kastellet, da den første vogn nåde Østerport. Ved denne gjordes en kort standsning, foranlediget ved at stadens gonvernør, der havde nøglen til alle portene, endnu ikke havde ladet porten åbne, men efter nogle minnters venten, kom han selv ridende i fuld galla med en lille stab efter sig og en sergent af denne steg da ned af hesten og åbnede porten med et uhyre af nøgle, som han havde i sit ene pistolhylster. Da porten var åbnet red gouvernøren og hans suite hurtig ud af denne og nu fulgte vognene og hele den militære bedækning. Skjøndt det var årke morgen — solen var næppe brudt frem — og skønt der fra magthavernes side var lagt dølgsmål på, hvornår eksekutionen skulle finde sted, fandt toget dog alle veje udenfor østerport tæt pakket med tilskuere. Grunden til at man havde holdt sagen hemmelig, var simpelthen frygt for, at almuen i det sidste øjeblik skulle føle medlidenhed med Struensee — hvor meget den end tidligere havde hadet og foragtet ham — og da lade det komme til uroligheder. Det tusindtungede rygte havde dog sneget sig ud i byen og der var kun få københavnere, som vare uvidende om, hvad der i denne morgenstund skulle foregå på østerfælled. Folkehoben lod roligt toget passere forbi sig. Man kiggede nysgerrigt på vognen, hvori den dødsdømte sad, for at få et glimt af ham at se, men han sad hele tiden tilbagetrukken i et hjørne, så at ingen kunne se ham, uden netop de tre som fulgte ham på denne hans sidste køretur. Såsnart vognene vare passerede forbi, løb man med dem, hvorved folkehoben voksede ligesom lavinen, der ruller ned ad bjerget. Et bølgende hav af mennesker omgav karetterne og den militære eskorte havde møje med at holde den i ave. På den snevre bro blev trængslen så stærk, at flere faldt i vandet og druknede. Nogle steder kom det til slagsmål og der var i det hele faget en sådan puffen, støden, hvinen og skrigen, der udmærker ethvert større folkeopløb. Fogden sad i angst for at opløbet skulle gå over til en faretruende tumult, hvorunder man måske kunne gøre forsøg på at befrie fangen. Vel var den militære bedækning så stærk, at dette ikke let kunne lykkes, men under kampen om fangen kunne måske hans eget kostbare liv gå i løbet. Hans frygt i så henseende var døg fuldstændig ugrundet. Struensee sad med lnkkede øjne. Han lod i dette øjeblik hele sit livs drama glide forbi sit indre syn. Og dette skue var lidet trøsteligt. For tre måneder siden stod han på ærens og magtens tinde, sin konges ven og sin dronnings indling og nu var han på vejen til retterstedet, hvor bødlen skulle... En tåre trængte sig frem i hans øjne, hvor meget han end søgte at blive herre over sin bevægelse. Store gud, hvis han i dette øjeblik havde kunnet leve sit liv om igen, da ville han visselig have rådet sin skæbnes runer bedre og klogere end han nu havde gjort! Hans bevægelse undgik de andres opmærksomhed, og hans anger gik med ham i graven. De vare nu nåde hen til „ Trianglen “ Og vognen skulle køre ind på fæl leden. men dette var lettere besluttet end udført. Sålangt øjet kunne række var den store plads ligesom brolagt med menneskehoveder og midt over denne myriade af mennesker knejsede det blodrøde skaffet, på hvilket der nu skulle opføres et skuespil, hvortil der ikke sindes noget sidestykke i den dansfe historie. Da vognen drejede ind på fælleden åbnede Struensee sine øjne og kastede et ængsteligt blik ud igennem vinduet, men i samme øjeblik skjulte han ansigtet i sine hænder og udstødte et let skrig. Havde han set skafottet, der grinte ham i møde? Ak, han havde set mere end dette! Hans ven og stalbrøder i ulykken, grev Enevold Brandt blev i dette øjeblik halshugget og hans legeme derefter kløvet i fire stykker... Da præsten — der også havde opfanget et glimt af det rædselsfulde skue — så Struensees bevægelse, udbrød han straks: „ Hr. Greve! Øjeblikket nærmer sig da de skal stå ansigt til ansigt med deres gud! — benyt disse sidste minuter til, angrende deres brøde, at anråbe ham om nåde og barmhjertighed i kraft af den uendelige miskundhed han nærer for os sine børn! Bed ret af hjertet og han vil høre dem. “ „ Jeg kan ikke bede, “ svarede Struensee i en uendelig blød tone, men afbrød sig derpå selv med et fast: „ Ingen svaghed! “ Vognene kørte langsomt frem. Soldaterne og politiet måtte bane vejen for dem igennem den tætsluttede hob, og stød og slag regnede ned til alle sider, efterfulgt af hujen og hvinen, der trængte den dødsdømte igennem marv og ben. Så ivrig var man efter at komme til at se ham blive benrettet, at man endog vovede liv og lemmer derfor! Han, der ellers havde været så modtagelig for smiger fra folkets side, begreb først ret i dette øjeblik, hvor meget en sådan smiger i virkeligheden gælder —: mindre end intet. „ Hvis de har noget bud eller hilsen at sige hans majestæt skal jeg overbringe det, “ sagde nu fogeden til Struensee. „ Nej “ svarede denne stolt, „ den hilsen, jeg ville sende ham, turde de dog aldrig bringe ham!... Men dersom de nogensinde kommer til at tale med den elsfeligste af alle kvinder herpå jorden, da sig hende, at jeg i min sidste stund tilbad hendes minde, og at jeg beder hende om tilgivelse for al den sørg og smerte jeg har voldet hende. “ „ Om hvem taler de? “ spurgte fogeden med forstilt overraskelse. „ Naturligvis om dronningen. “ „ Jeg kender ingen dronning... Danmark har ikke længer nogen dronning. „ Store gud! “ råbte Struensee, „ har man også hen... “ Han ville have sagt „ henrettet hende? “, men fogeden afbrød ham barsk: „ Det er nok! Vi er ved målet! “ I det samme holdt vognen stille, den var nået hen til skafottets fod. Vogndøren blev nu hurtig lukket op og en stærk vagt stillede sig udenfor den. fogeden befalede derpå fangen af stige nd og gav ham et noget ublidt slag i nakken, da han tøvede dermed. Trappen op til skafottet lå lige ved vogntrinet, så af Struensee straks betrådte den, da han steg ud af vognen. Såsnart hoben så ham stige op ad trappen lød en dump mumlen, ligesom en fjern torden over hele fælleden. Tusinder af øjne nød i fulde drag den sglighedens rus, som kun den hævngerrige føler. Enhver, der var her tilstede i dette øjeblik betragtede den faldne stormand som sin dødsfjende og man misundte bødlen hans hverv af flnlle giøre dette menmeske et hoved kortere! Såvidt kan et folks fanatisme strække sig. Efter Struensee, der med vaklende skridt betrådte den rædselsfulde tribune, der endnu dryppede af hans vens blod, sulgte fogeden, præsten, fogedens skriver og den person, som afskar Struensees hår i cellen. Sluttelig fulgte dennes stalbrøder og en vagt på tre mand. Da hoben så de to personer, som puttede processionen stige op ad trappen, lød en bisaldsmumlen igennem rækkerne. Det var jo bødlen og hans medhjælper, man her så. I hine dage, da henrettelser og alskens tortur hørte til dagens orden i retsplejen, kunne man ikke nøjes med at have en skarpretter. Derfor havde Brandt haft sin bøddel og Struensee fluide nu have en anden. Da Struensee kom op på platfonden og så sin ulykkelige vens lemlæstede legeme brast han i gråd og et „ Nåde, barmhjertige gud! “ undslap hans læber. Men for så vidt han ved denne nåde tænkte på, at menneskene fluide udøve nåde, viste det sig snart, at denne bøn var håbløs. Ingen havde vovet at gå i forbøn for den ulykkelige hos magthaverne og disse vare alt for glade over at kunne flille sig af mød den dødsdømte, til at de selv fluide tage initiativet til en benådning. Da hele ligfølget var kommen op på skafottet, befalede fogeden rakkeren at afføre Struensee hans kappe og hat. En kuldegysen gjennemisnede den faldne stormand, da han følte sig berørt af disse grove, blohbesudlede hænder. Nu overrakte fogdens skriver sin herre det dokument han hele tiden havde båret hos sig, og fogeden oplæste derpå med høj røst dette papirs indhold. Det var Struensees dom, således som den var fældet af den nedsatte kommission og stadfæstet af kongen. Denne dom gik ud på, at Johan Frederik Struensee som overbevist om majestætsforbrydelse ved at tilrane sig den kongen ifølge kongeloven ene tilkommende magt og myndighed, samt for anden grov fornærmelse imod hans majestæt, havde at straffes på ære, liv og gods. Da Struensee hørte dette for dødens bleghed over hans ansigt og hans legeme! sittrede konvnlsivisk. Men dommen indeholdt endvidere en redegørelse for, hvorledes eksekutionen fluide foregå, og da denne blev læst op for den ulykkelige sortnede det for hans øjne og rakkeren måtte ile til for at gribe ham i sin plumpe favn, da han ellers ville være styrtet til jorden. Hvad stod der da i denne dom...? At Struensee til straf for sine onde gerninger og til skræk og advarsel for alle ligesindede skulle først lægge sin højre hånd på blokken for at få den afhugget til roden, derefter skulle hans grevelige våben sønderflænges og trædes i støvet og sluttelig skulle han halshugges sg hans legeme parteres og lægges på stejler og hjul! Intet under, ak en så afskyelig dom måtte udtømme den sidste kraft hos den ulykkelige. På skafottet henstod en spand vand, som bødlen og hans medhjælper skulle bruge til af vaske sig i når deres blodige dåd var fuldbragt. Af dette vand øste nu skarpretteren en håndfuld, hvormed han badede Struensees tinding og lidt efter slog den ulykkelige atter øjnene op. Han så sig nogle sekunder forvirret og forvildet omkring, som om han ikke kunne gøre sig rede for, hvor han befandt sig, men dette varede også kun nogle få sekunder. Derefter stod alt klart for ham i dets skrækkelige sandhed og han fljulte ansigtet i sine hænder. Præsten gik nu hen til ham og sagde blidt og bevæget: „ Hr. Greve, anråb gud om nåde for deres arme sjæl og sig, af de vil tilgive alle, som have forsyndet sig imod dem, ligesom han vil tilgive dem deres skyld! Tænk i dette øjeblik på deres moder og på hende, de elsker! “ Det sidste hviskedee han så sagte, af kun Struensee kunne høre det. Til hans glæde tog den dødsdømte hænderne fra øjnene, rakte ham den ene hånd og sagde: „ Tak for disse ord! Bring hende, hvis de kan, min sidste hilsen og sig, at jeg døde med troen på engang at skulle samles med hende i en lysere og bedre verden! “. Derefter knælede han og bad gud give sig sjælsstyrke til at gå døden i møde med kristelig resignation og mandig fatning. Da denne bøn var endt, rejste han sig hurtig og gik hen til blokken, ved hvilken bødlen stod med sin 0xe. Nu løste rakkeren lænken, fangen havde omkring hænderne, og da dette var gjort, lagdestruenseesinhøirehånd på blokken. Øksen glimtede i luften... et skrig... Og den ulykkeliges hånd lå afhugget på blokken. Derpå greb bødlen hurtig en stor trætavle, hvorpå Struensees grevelige våben var malet, og idet fogeden med høj røst råbte: „ Dette skeer ikke uden fortjeneste “, blev skjoldet kløvet, og rakkeren spyttede derpå og trådte det under fødder. ' da Struensee så dette, sank han, udmattet as det frygtelige blodtab, afmægtig ned ved blokken, men rakkeren greb ham hurtig ved håret, trak hovedet hen til skarpretteren, og fogeden gav nu denne signalet til at lade øksen falde... et hug... og Struensees hoved trillede henad gulvet. Det rullede helt hen til randen af skafottet og ville være faldet ned imellem hoben, dersom rakkeren ikke havde sparket det tilbage med sin træflo, hvorved næfebenet blev knust. Da folkemængden så den forhadte ministers hoved falde for bøddelens økse, gik en lydelig bifaldsmumlen igennem alle rækkerne, og efterspillet, som rakkeren leverede, hilsedes endog med håndklap. Nu så man et ligeså ejendommeligt, som afskyeligt syn. En kone besteg skafottet med en fire Års dreng ved hånden. Hurtig og fast ilede hun op ad trappen uden at ændse den store gabende mængde, hvis øjne hvilede på hende. Hun gik lige hen til skarpretteren og bad om tilladelse til at drengen, der led af koldfeber måtte drikke af den henrettedes blod. „ Ja, lad ham kun få noget greveblod i sine årer, “ svarede bødlen og lo ad sin dårlige vittighed. Konen bøjede nu drengens hoved ned imod blokken og efter at han “ havde opsuget noget af blodet, der lå på denne, førte moderen ham atter ned af skafottet under mængdens piben og skrigen. Dette skue var den dog for oprørende, og konen måtte søge beskyttelse hos politiet imod den rasende mængde. Efterat samtlige tilstedeværende på skafottet havde undertegnet en af fogeden medbragt erklæring om Struensees død i henhold til den fældede dom, forlod de alle sknepladsen for denne dags blodige tragedie, og folkehoben skiltes nu også lidt efter lidt fra hinanden, men hele dagen valfartede dog store mængder af københavnerne ud til fælleden for at se Struensees og Brandts lig på stejlerne og for, temmelig naivt, at glæde sig over, at „ Retfærdigheden dog altid sejrer her i verden! “ i. På Kronborg sad dronning Caroline Mathilde som fange. Hendes og Struensees sammensvorne fjender havde fundet det rådeligsf at fjerne hende fra København forat kongen ikke skulle betænke sig og tage hende og hans faldne indling til nåde igen. Samtidig med at der nedsattes en kommission med det specielle hverv at dømme Struensee til døden, nedsattes der også en ret med det specielle hverv at afsige en skilsmissedom over dronning Caroline Mathilde. Til at møde for denne ret stævnede man en stor mængde af hoffets embedsmænd og betjente, der havde at erklære sig over, hvorvidt de troede at Struensee og dronningen havde stået i utilladelig elskovssorbindelse med hinanden, eller ikke. Vidnerne, der vidste, hvor behageligt det ville være for de nuværende magthavere, når de vidnede imod dronningen og som også med grund frygtede for at miste deres stillinger, hvis de tog parti for hende, svarede alle ja på det forelagde spørgsmål og nogle gav lange detaillerede beretninger tilbedste, som, hvis de vare blevne lagte under sandhedens mikroskop, ville have vist sig at være lutterhjernespind. Men de resikerede intet herved, thi det var på forhånd bleven sagt dem, at de ikke kom til at beedige deres udsagn, så at de altså kunne lyve så meget de havde lyst til. Og denne ret benyttedes i fuldeste mål. Men hvor „ værdifulde “ end disse vidnesbyrd vare for magthaverne, enkedronning Juliane Marie og hendes venner, vare de døg ikke tilstrækkelige til derpå at grunde en skilsmissedom. Dronning Caroline Mathilde var en datter af det stolte og mægtige England og man tnrde ikke gå så voldsomt og hensynsløst tilværks, som man helst ville have gjort. Man måtte derfor have såvel Struensees som Caroline Mathildes egen tilståelse om den brøde, man påsagde hende. Struensees tilståelse var snart erhvervet. Ved en forordning af 30te december 1770 havde han forbudt anvendelse af enhversomhelst Art tortur i retsplejen, men efter at han var falden i unåde og sad som fange i sine fjenders vold, bekymrede man sig ikke om hans befalinger, ja, sandt det endog fornøjeligt at vise ham, at hans anordninger nu vare satte ud af kraff. Da han derfor den 10de februar skulle føres til forhør lod man ham først overvære en desertørs afstraffelse ved spidsrød og derefter erklærede man ham rent ud, at hvis han ikke svarede „ fornuftigt “ På de spørgsmål, som i dag ville blive ham forelagt, ville man også lade ham løbe spidsrød. Feig og ynkelig som han var, indvirkede denne trudsel så godt på ham, at han i forhøret „ tilstod “, at have misbrugt dronningens Indest og derved havde bedraget hendes ægtefælle, hans allernådigste konge. Denne „ Tilståelse “, i forbindelse med hans tilståelse om at have tilsneget sig kongens fortrolighed i en sådan grad, at det til sidst mere var ham end hs. Majestæt, der enevældigt styrede sine riger og lande, var det, som førte Struensee op på skafottet hin skrækkelige 28de April. Men Struensees tilståelse var endnu ikke nok. Den engelske ambassadør erklærede på sin konges vegne, at hvis nogen vovede at krumme et hår på dronningens hoved og hvis man ikke holdt sig lovene strengt efterrettelig imod hende, ville en engelst flåde lægge sig for byen og skyde denne sammen til en eneste grushob. Denne trudsel gjorde sin virkning; man turde ikke afsige skilsmissedommen, uden også at have hendes egen tilståelse om at have gjort sig flyldig i den brøde, man anklagede hende for. En af de nye magthaveres ydmygste tjenere og spytslikkere, geheimerådschakrathlau, påtog sig at forskaffe denne tilståelse for en meget stor pengesum og visse andre gratifikationer, som man med glæde tilstod ham, thi kunne han erhverve dronning Caroline Mathildes egen erklæring om sin brødefuldhed ville han jo dermed have gavnet sit fædreland og sin konge på en fast ubetalelig måde. Han begav sig da til Kronborg en as de første dage i April måned, medbringende en befaling til fæsfningens kommandant om ikke at lægge ham nogen hindring i vejen for en konference med dronningen, men derimod på alle måder at lette ham udførelsen af hans hverv. Hvori dette „ Hverv “ bestod angaves dog ikke. Gehejmeråden ankom til Helsingør om morgenen og begav sig straks til kommandanten, som modtøg ham med den største agtelse og udmærkelse, og som ærbødig, spurgte ham om, hvornår han ville tale med dronningen; om det konvenerede hendesmajestæt at tale med ham, derpå o ffrede man ikke en tanke. Efter at gehejmeråden havde svaret, at han ville konferere med hende, når han havde udhvilet sig en times tid, gik der befaling over til dronningen om at holde sig rede til at modtage hans excellence, når denne indfandf sig. Dronningen var bleven så fortrolig med den brutale færd, der her udvistes imod hende, at hun ikke længer følte sig smertelig berørt derover, og hun svarede derfor med sin sædvanlige blidhed, at det ville være hende en fornøjelse at modtage gehejmeråden, når det behagede denne at indfinde sig hos hende. En time senere meddelte den kvinde, der havde det dobbelte hverv at være dronningens selskabsdame og fangevøgterske, at hans excellence var kommet og ventede i forværelset. Dronningen gav da straks ordre til at han blev indført i hendes værelse og befalede dernæst, at hun ville være ene med gehejmeråden. Caroline Mathilde kendte ikke schakrathlau, neppe nok af navn. Han havde ikke gjort hoffet sin opvartning i Struensees tid. Den omstændighed, at hendes majestæt ikke kendte ham, tillagde han en særlig betydning, thi han kunne derved give sig hvilken karakfeer, han fandt bedst tjenlig til at opnå sin hensigt. Ester at have bukket og ærbødigt kysset hendes majestæts hånd, sagde han i en indsmigrende tone: „ Ulykken berøver os i almindelighed vore venner, — den har dog ikke berøvet deres majestæt den ven, de har i mig, deres troeste og loyalesfe undersåt! “ „ Jeg takker dem for denne følelse for mig, “ svarede dronningen bevæget, „ når man tror ikke at have nogen ven mere her i verden, gør det hjertet så godt at erfare, at der dog endnu findes en sådan! “ „ Lige så længe gud forunder mit hjerte at slå, skal det stedse banke varmt for deres majestæt. “ Han kyssede nu atter dronningens hånd og sagde derefter i en fortrolig tone: „ Forøvrigt er jeg ikke den eneste ven, deres majestæt har i ulykken. Der er idetmindste en ven endnu. “ „ Og hvem er denne ven? “ spurgte hun i en lidt overrasket tone. „ Grev Struensee! “ „ Struensee, “ gentog hun i en forvirret tone og dybt rødmende. „ Jeg kommer fra ham, “ hviskedee gehejmeråden derefter, idet han med forstilt ængstelse så sig omkring i værelset og endog gik hen og bankede på væggen som for af erkyndige sig om, af der ingen spioner kunne stå bagved den og belure dem. „ Jeg bringer bud og hilsen fra ham, “ hviskedee han dernæst. Skjøndt dronningen i al sin tid havde levet i hosluft, var hun dog så uerfaren med hensyn til menneskenes falskhed og nederdrægtighed, af hun aldeles- ikke fattede mistanke til, hvad hun her så og hørte, og det var derfor mere for blot af sige noget end for af udtale en tvivls når hun nu bemærkede: „ Fra Struensee?... Jeg antøg af deres excellence kom hid til mig i nogle visse andres ærinde; man tillader mig jo ellers ikke af tale med nøgen. “ Gehejmeråden, der havde ventet denne bemærkning, svarede i en hemmelighedsfuld tone: „ Dersom enkedronningen erfarede, af jeg i dette øjeblik gæster deres majestæt, ville hun vistnok få et slagtilfælde af ærgrelse... Kommandanten her er min svoger, og det skyldes min gode overtalelsesevne, af jeg i dette øjeblik kan have den ære og lykke af gjensee min højtelskede og dyrebare dronning. “ „ Men de talte om, at de havde bud og hilsen fra... fra... “ „ Fra grev Struensee! “ fortsatte gehejmeråden, da dronningen tøvede med— 16 — at nævne dette navn, og tilføjede derefter i en overordentlig hemmelighedsfuld tone: „ Jeg er kommandant i kastellet. “ Han så sig derefter på ny ængstelig omkring. og sagde derpå i en hviskende tone: „ Hans ulykke har rørt mig hårdt. Jeg har tidligere været hans erklærede modstander, fordi jeg ikke kunne billige hans radikale ideer og reformer. Men ved at se ham i hans ulykke, har jeg fået agtelse for ham/ja sandt venskab. Efter evne søger jeg at gøre ham fængselslivet så lidet byrdefukdt som muligt, uagtet jeg derved udsætter mig for betydelige fortrædeligheder,. Som jeg da på en vis måde også har sorskyldt, da det jo strengt taget er et forræderi, jeg begår imod mit parti. Men hjertet er en underlig lille ting; selv om forstanden end kan være nok så god og villie « nok så stærk, — kommer hjertet, tager det magten fra dem begge. Derfor kan man | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 751 |
1873_Soerensen_EnKvindeAfFolket | Carl | Carl | Sørensen | Henry Levald; Peter Levald | 1,873 | En Kvinde Af Folket | male | male | dk | 325 | Soerensen | En Kvinde Af Folket | Sørensen | En Kvinde af Folket | Socialistisk Roman | null | 1,873 | 695 | n | gothic | C. Würtz | null | KB | Pseudonym varierer fra bind til bind. Samme Carl Sørensen, som også skrev under pseudonymet Carl Hermann. + Bog i 4 dele så sidetal er sammenlagt | null | null | null | null | 9 | 701 | 771 | Other | 0 | 0 | 0 | Prolog. Dagen var for længst til ende. Den rastløse, glødende sol havde veget pladsen for den drømmende, blege måne, alle forelsledes og alle — forbryderes ven. Det var hen ad efteråret. Den barske boreas havde alt begyndt at rive de gulnede blade af træerne og hvirvlede dem om i lystig Dans —det er nu engang hans fornøjelse. Menneskene ser dog ikke med glæde på dette spil, det minder dem kun altfor meget om, at der også for dem gives et efterår, hvor døden vil lege med deres liv, ligesom nordenvinden fegede med det visnede løv. Mennesket ængstes for efteråret, som det ængstes for sygdommen og døden. Selv den lange, sørgelige vinter går det ikke imøde med en sak dan vemod som det, hvormed det hilser efteråret, ti vinteren bærer jo nyt liv og ny lyst i sit skød, medens efteråret kun blinger undergang og tilintetgørelse. Når efterårsstormsn raser og hviner i træernes toppe, da trækker mennesket sig tilbage til sin bolig og sender medlidende tanker ud til de arme, som i detie øjeblik er uden ly og læ for elementernes ville rasen. En sådan medfølende tanke ville dog ikke have galdt den unge kvinde, som på hin aften, da vor fortælling tager sin begyndelse, ilede hen ad kærlighedsstien med et lille barn knuget fast til sit bankende hjerte. Med forbrydelsen har mennesket ingen medfølelse, og denne unge kvinde er jo en forbryderne, ti om nogle få sekunder vil hun have dræbt det barn, hun nu bærer ved sit hjerte. Hvem er denne unge kvinde? En kvinde af folket! Født i armod og båren i elendighed, havde hendes barndom og første ungdom været som den stenede landevej, hvor der kun groer tidsel og tjørn på skrænten, men aldrig en duftende rose eller viol. Hun havde måttet arbejde, lige fra det øjeblik hendes forældres død havde bragt hende i fremmedes hænder, og alt lært mangt et kapitel i de menneskelige lidelsers bog, inden fristeren kom og hviskedee hende i øret, at det kun kom an på hende selv, om hun ville indsuge glæden og nydelsen i fulde drag. Hun modstod i lang tid fristerens lokkende ord, men kvinden er svag, og lige overfor en kvinde af folket har fristelsen ikke nogen hård kamp at bestå. Er det så underligt, at den hungrige griber efter det duftende fad, at den nøgne rækker efter det pyntelige klædebon eller den sørgende modtager glæden med åbne arme? Hun for. Sit vedkommende kunne ikke modstå fristel- ' sen! Men efter nydelsen var fortrydelsen og nu forbrydelsen kommen. Glædens yppige blomsterflor var “ visnet, efteråret var fulgt på våren.. Den ulykkelige kvinde flygtede hen ad stien, som jaget af tusinde onde dæmoner. det var dog kun hendes egen samvittighed, der drev hende rastløs fremad. Hun vidste, at det var en brøde at dræbe sit barn, og dog gjorde hun det og gjorde det med velberåd hu. Det var ikke frygten for den jordiske dom, der ængstede hende og bevingede hendes fjed, nej — tværtimod, ester fuldbragt gerning ville hun selv overgive sig i den jordiske retfærdigheds hænder; men det var himlens dom, som ængstede hende, ti ville ikke den moder, der selv dræber sit barn, være hjemfalden til evig straf og forsmædelse? Og dog målte hun dræbe barnet, ti i denne stund ejede hun ikke tag at give det over hovedet eller en krumme brød at komme i dets lille msmd; alt hvad hun havde kunnet undvære, var for længst offret på moderkærlighedens alter, og af slægt og venner ejede hun ingen — den sidste ven forlod hende troløst, da hun anråbte ham om hjælp til hans eget barn. Det lille væsen måtte dø, der var intet valg, tt hellere ville hun vide sit barn i himlen end i fremmedes varetægt, hvad der jo ville blive tilfældet, når hun anråbte den hårdhjertede øvrighed om hjælp. Ville det også i virkeligheden være en brøde at skille dette barn ved et liv, her måske kun skulle være en kæde af ulykker og lidelser, ligesom hendes eget liv kun havde været en kæde af rød og elendighed? Nej, det kunne ikke være nogen brøde! Således drømte hun, og dette gav hende mod og styrke, da afgørelsens time kom. Hun standsede, så sig ængstelig omkring, hun lyttede i mørket, om nogen nærmede sig, men hun hørte intet, uden sit hjertes heftige banken og sit barns rolige åndedræt. Det lille væsen sov fast og trygt ved moderbrystet uden at ane, at det om nogle få øjeblikke skulle optages i en anden favn, der kun var kold og klam, nemlig dødens favn. Moderen tog barnet fra sit bryst. Ved denne bevægelse vågnede det og fæstede sine klare øjne på moderen. Aldrig havde det endnu set så kærligt på hende, det var, som om barnet fattede øjeblikkets betydning. Den ulykkelige kvinde blev så overvældet as enterte, at hun sank på knæ ned ved bredden og anraæbte gud om nåde og barmhjertighed for det barn, hun sendte til ham. Det faldt hende ikke ind at bede om nåde og tilgivelse for sig selv. I dette øjeblik tilhørte alle hendes tanker hendes barn. Bønnen styrkede hende. Da den var endt, rejste hun sig. Hun knugede for sidste gang det lille væsen til sit hjerte dg trykkede for sidste gang et Kys på dets lille mund. Hun vendte hovedet bort og kastede derefter med fortvivlelsens styrke barnet langt ud i vandet. Uden et øjeblik at se sig tilbage, ilede hun ind til byen og overleverede sig i øvrighedens hænder som bærnemørderfle. Hermed endte prologen tæppet vil nu gå op for det drama, vi har kaldet „ En kvinde af folket “. første kapitel. Omtrent 16 år efter at hint nylig skildrede optrin havde fundet sted, fer vi en aften to ældre herrer vandre fortrolig arm i arm fra kongens Nytorv ad Strandstræde til st. Annæplads, hvor de endelig tog plads på en af bænkene, for uforstyrret at kunne fortsætte den begyndte, utvivlsomt højst interessante samtale. Inden vi lytter til denne, vil vi kaste et flygtigt blik på de to mænd og skal da først præsentere dem for læserne som grosserer Holm og pastor h ans en. Hvad det ådre angik, stod disse mænd i den krasseste modsætning til hinanden. Grossereren var høj og mager, præsten lille og velnæret; grossereren havde et tungt, næsten ubevægeligt ansigt, præsten derimod en Art guttaperkånsigt, der kunne lægges i alle mulige folder, alt efter øjeblikkets tarv; grossererens tale var kort og bestemt og bestod omtrent af lutter enstavelsesord, hvorimod præsten syntes at være en afgjort tilhænger af at bruge mange ord, uden at ændse, at han på opgørelsens dag skulle aflægge regnflab for hvert over- - flødigt ord. Hvad det indre angik, var der derimod den fuldstændigste lighed imellem dem. Det var begge skurke af det reneste vand, om de end i forskellig grad lagde dølgsmål derpå. Den værdige gudsmand tog noget mere hensyn til verdens dom end den uafhængige grosserer, der kunne stoppe enhver mund med guld, og døve sin samvittighed, blot ved at rasle højt med pengepungen for den. Efter at have kastet dette flygtige blik på de to herrers ydre og indre personligheder, vil vi lytte til deres tale, der var såre god at få forstand af. Da de havde taget plads på bænken tog grossereren først tilorde: „ Jeg takker dem for deres diskretion, hr. Pastor. Den skal ikke blive » belønnet. “ „ O, hr. Grossereren er alt for artig! Jeg er jo en Herrens tjener, en hyrde for den vildledte hjord og forsoner og mægler imellem den angrende synder, og den herre jesum kriftum....... Har de ild på deres cigar, hr. Grosserer? “ „ Tak, hr. Pastor. Det er altså en afgjort sag, at Johanne kommer ud i morgen? “ „ Ja, hr. Grosserer. Hun blev i sin tid dømt til døden, men da flere formildende omstændigheder talte til hendes fordel, blev hun af højesteret indstillet til benådning, og hans majestæt, vor allernådigste højsalige konge, hvis sjæl gud glæder i det høje, resolverede da af idet faderkærlighed, at livsstraffen skulle forandres til livsvarigt tugthusmbejde. Jeg har nu ' indstillet hende til benådning, og i anledning af vor højs konges fødselsdag vil tugthuset i morgen åbne sig for hende. Er de ikke tilfreds dermed, hr. Grosserer? “ „ Oprigtig talt, nej. ' jeg havde tungt hellere fet, at hun var død ude i tugthuset. Nu falder hun mig måske til byrde, og, hvad der er værre, begynder at gøre skandale. Fruentimmer af hendes simple, sjofle herkomst er jo i stand til alt. “ „ Det er netop denne betragtning, som har bragt mig til i aften at udbede mig en samtale med dem, hr. Grosserer. Jeg kan så vel forstå, at det ikke må være behageligt hvert øjeblik at vente døren gå op for at se en forhenværende elskerinde træde ind, tilmed når bemeldte elskerinde lige er kommen ud af tugthuset. Da jeg, som sagt, selv så vel forstår dette, vil jeg gøre alt for at redde dem ud af enhuer forlegenhed i denne sag, og ved den herre jesn Kristi nådige bistand skal det også nok lykkes mig. Det er nu klart, at munden først må stoppes på hende ved end l penge. “ „ Ja, jeg er villig til at give hende et par hundrede rigsdaler årligt, når jeg derved kan blive fritaget for mere vrøvl i denne sag. De vil måske være så god at udbetale hende pengene, hr. Pastor? “ intet skal være mig kærere, hr. Grosserer. Når hun får så meget, hun behøver til sit tarvelige underhold, vil de onde tanker vel forlade hende, så at hun atter betræder dydens smalle sti, som fører til paradisets glæder. O, hvilken salighed vil det ikke være for mig at skulle føre dette forvildede får tilbage til Herrens hjord og anråbe den store hyrde om barmhjertighed og miskundhed med det, ti der står skrevet, at den, der omvender en synder, frelser en sjæl fra døden. Nå, så de vil altså give hende 200 rigsdaler. om året? “ „ Jeg bliver vel nødt dertil. Jeg ville rigtignok helst være fri. “ „ Det kan jeg så godt forstå, hr. Grosserer. Var jeg i deres sted ville jeg heller ikke være glad ved en sådan udskrivning. Det er ærgerlige penge at sfulle være af med, men hvad gør man ikke for den kære husfred. Deres gode kone må selvfølgelig intet vide om denne kedelige affære? “ „ Nej, det forstår sig, hr. Pastor, “ svarede Holm, „ jeg ville ikke for alt i verden have hende indviet i dette mysterium. Det må derfor for enhver pris undgås, at Johanne fætter sin fod i mit hus. “ „ Intet er lettere, “ svarede præsten med et listigt smil, „ når jeg udbetaler hende pengene, har hun jo ingen anledning til at søge dem personligt, hr. Grosserer. “ Præsten rejste sig. „ Tør jeg gøre regning på, at de i morgen vil sende mig det første Års understøttelse, jeg skal da lade hende tilsige til at møde hos mig. “ „ Dersom jeg tør ulejlige dem med det samme, hr. Pastor, vil jeg helst udbetale de to hundrede rigsdaler straks. I dag om et år skal jeg punktlig tilstille dem understøttelsen for næste år. “ Holm fremtog sin tegnebog og gjorde denne 300 rigsdaler. lettere. Præsten modtog pengene med en spørgende grimase, idet han pegede på den tredje brune seddel. „ Tør jeg bede dem, “ sagde grossereren, „ at modtage den som et ringe bevis på min store erkendtlighed. “ „ Jeg takker dem, hr. Grosserer, men jeg tør kun modtage den på den betingelse, at de tillader mig at flænke den til en fattig familie? Jeg har kun gjort min pligt, og for pligthandlinger skal man ikke lade sig betale. “ „ Gør, som de vil, hr. Pastor, “ svarede Holm, „ i dag om et år ses vi atter. “ „ Guds engle beflytte dem, hr. Grosserer, og se i nåde ned til dem og deres hus... Godnat! Herren velsigne deres indgang og deres udgang... “ * * „ Dær tjente jeg mig 300 rigsdaler. “, mumlede præsten veltilfreds, da han havde tabt grossereren af syne. „ Han kan blive en god malkeko, den samme hr. Holm! “ andet kapitel. Grosserer Holm ejede „ sit eget sted “ — som almuen siger — på kongens Nytorv, og til at være dette steds vogter og beskytter, havde han udnævnt den agtbare hr. Peter Møller, der om dagen var skomagermester og om natten portner. Hr. Holms cherub viste sig dog ikke med noget flammende sværd i hånden, men derimod med en flammende næse i ansigtet, der forrådte et intimt bekendtflab mellem bemeldte hr. Møller og det rene livets vand, der sælges af agent Brøndum og andre menneskevenner. Portneren havde en egenflab, der forresten er fælles for alle portnere, at han var gift. Som det sædvanlig går i ægteskaberne var disse to ægtefæller grundforflellige i karakter og anskuelser. Der var derfor altid en lille knude på tråden imellem dem, og i den sidste tid syntes det, som om denne kurre truede-med at blive aldeles uopløselig, idet ingen af parterne ville ' give efter for hinanden. Striden drejede sig om et principspørgsmål, og principspørgsmål er nu engang meget vanskelige at løse ad overenskomstens vej. Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt forældre er pligtige at sørge for deres børn, efterat de „ ærlig og kristelig “ har sendt dem ud i verden med de fornødne dåbs-, koppeog konfirmationsattester i lommen. Møller heldede til den anskuelse, at forældre ikke havde spor af forpligtelse lige overfor deres konfirmerede afkom, hvorimod konen mente, at forældrenes forpligtelser lige overfor deres børn kun ophører med døden. Hver af de to ægtefæller fastholdt som sagt sin opfattelse af dette spørgsmål, hvad der gav anledning til daglige rivninger og stridigheder. Stridens egenlige genstand var en ung pige på 16 år, der lige overfor verden galt for deres eget barn, men som i virkeligheden kun var et barn, de havde taget til sig af den reneste menneskekærlighed, idet det kun havde været indhyllet i nogle elendige pjalter, da de fik det til evig arv og eje. det er en selvfølge, at Møller var en fattig mand. Når en arbejder skal våge om natten, kan han ikke være synderlig fkikket til at arbejde om dagen, og det gik derfor kun småt med fortjenesten. Desuagtet påtog han og hans kone sig opdragelsen af et fremmed barn uden anden løn eller betaling end bevidstheden om at have gjort en god gerning. Marie — således kaldte de barnet — nød en opdragelse og pleje, der i mange henseender gik over plejeforældrenes sociale stilling og økonomiske vilkår, og som lå over deres kræfter, idet de ofte måtte undvære det allernødvendigste, blot for at kunne betale h. ndes skolepenge eller købe hende et nyt moderne klædningsstykke. Marie var i særdeleshed moderens kæledægge, og barnet fik sjælden noget ønske uopfyldt. Efterhånden som årene gik og Marie voksede til, forringedes faderens arbejdskraft, så at det alt for ofte var tilfældet, at der måtte slås en tyk streg både over middagsmaden og aftensmaden. Møller begyndte nu bittert at angre, at han havde påtaget sig at være barnefader, « ren da dette tkke lod sig ændre, søgte han at trøste sig på bedste måde, og efter hans skøn indeholdtes, som antydet, den bedste trøst i de klare dråber. Han blev en dranker, der mere søgte værtshusholderen end skomagerstolen, og havde det ikke været fattigt og småt før i den tarvelige portnerbolig, så blev det det nu tilgavns. Møller var i reglen altid ude for at forsøde sit liv med bittre snapse, og imedens sad hans kone og Marie i det fattige hjem og fristede livet ved at sy for hosekræmmeren. Det gik kun småt hermed, ti dels er fortjenesten ringe ved den Art arbejde, selv for duelige syersker, og tilmed vare vor to syersker kun meget tarvelige arbejdere. Moderens øjne tillod hende ikke at beskæftige sig alt for meget med sytøjet, og Marie havde desværre lært at sy i et af hovedstadens større pigeinstituter, hvilket var ensbetydende med, at hun omtrent flet ikke kunne sy! Kom det an på at brodere, da søgte hun sin mester, men at sy en simpel søm, det lå langt over hendes evner. Marie var på veje til at afgive et eksempel — foruden de alt for mange,. Som allerede haves — på, hvor forkasteligt det er, at almuen lader sine døtre få en opdragelse, der ikke står i forhold til deres sociale stilling. Når engang skrankerne for arbejdernes økonomiske velvære er kastet overende da kan han først lade sine døtre tilflyde en opdragelse, der stiller dem på lige fod med de bedre stillede klassers børn, men foregriber han fremtiden, og lader han, af en sørgelig trang til også at „ være med “, sine døtre slige over deres sfære, da stifter han kun ulykke både for dem og sig selv. Det har været samfundets ulykke, at de lavere stænder har søgt at opnå skinnet af lighed med de højere samfundsklasser, ti ærligheden, arbejdsomheden og moraliteten er derved bleven udsat for allehånde anfægtelser og fristelser, som ikke tidligere kunne forulempe dem. Det var kun arbejdernes onde venner, som prædikede den -lære, at det ene og alene er gennem dannelsen at -arbejdernes stilling i samfundet forbedres og befæstes, ti med den stigende dannelse kommer forsinkelsen og lysten til indholdsløse nydelser, hvis tilfredsstillelse nu ligger over arbejdernes kræfter. Nej, skal samfundet reformeres, da skal der først gives arbejdere « midler ihænde til selv at kunne erhverve sig den dannelse, han trænger ikke til romernes „ Brød og skuespil “, men kun til brødet; skuespillet kan altid komme. I herrer storborgere! Giv arbejderen så meget for hans arbejde, at han kan leve deraf, men indgyd ham ikke falske forestillinger om, at han først og fremmest behøver at være en dannet mand, og at skuespillet er det væsentligste, brødet en biting. De gamle klassiske folkeslag gik tilgrunde, fordi folkene blev for dannede, for overforfinede; blødagtighed og lediggang trådte i stedet for kraft og snille, og til sidst satte fremmede voldsmænd åget på deres nakke, for ikke mere at løfte det af dem. Lær arbejderen, at det er en hæder at være arbejder, og at verden vil gå tilgrunde, dersom han agter denne hæder for intet; lær ham at elske nøjsomhed og tarvelighed og lær ham, at han begår en brøde imod samfundet, dersom han ikke indskærper sine børn, at mennesket kun er sat her i verden for at arbejde, og at kun den sande livslykke beror i arbejdet! Lær ham også, at vurdere sit arbejde på rette måde, så at hans nuværende afhængighedsforhold til kapitalen ophæves, ti først når arbejderen og især arbejdersken får en løn for sit arbejde, der står i et passende forhold tjl de almindelige fordringer, som kan og må stilles til livet, er målet nået; da vil fængslerne og fattighusene ikke blive overfyldte og kvinden ikke synke så dybt i samfundet, som nu så ofte er tilfældet. Det er fornemmelig almuedøttrene, som lider mesf ' ved denne overforfinelse. Kvinden er af naturen forfængelig og pyntesyg, * og der er derfor ingen stor ulejlighed forbunden med at få en ung pige fil at falde i fristelsens og forførelsens garn. „ Man skal ligne andre mennesker “, hedder det, og forat kunne „ blive “ jevnbyrdig med de heldigere stillede klassers damer, hvad det ådre angår, tør de derfor ikke være kræsne i valget af de midler, som kan forskaffe dem den ydre lighed. Der tales og skrives så meget i vore dage om den stigende umoralitet, men grunden fil den siges ikke, idet man ikke tør tilstå, at den for en stor del skyldes almuens hang fil at leve over sine evner. Når først socialismens skønne læere om ligheden og broderskabet er trængt så meget igennem, at de bedre stillede klasser stiger ned af deres olympiske fornemheds stade, og når først arbejderen har erholdt en så stor løn for sit arbejde, at hans døtre for at „ ligne andre mennesker “ Ikke behøver at stå en tyk streg over deres kvindelighed, da vil først hele samfundet blive lykkeligt og en ny guldalder oprinde. Men vi vil vende tilbage til vor fortælling. Marie Møller havde, som vi altså ved, nydt en „ udmærket “ Uddannelse i et af hoved. Stadens større pigeinstituter. Denne udmærkedæ uddannelse bestod i, af der var givet hende en mundsmag af fire, fem levende sprog, en anelse om historien eller geografien, lidt ide om alle de sysler, en vordende husmoder bør være fortrolig med. Hun kunne omtrent alt på overfladen, men intet fra grunden, og delte i så henseende skæbne eller lykke med så godt som alle de unge damer af den dannede klasse i København. Ligesom dem kunne hun brodere de allernydeligste gulerødder og silleriknopper på sofapuder, men af håndtere en eneste af dem på køkkenbordet, det lå for højt øve > hendes evner. Når nu forældrenes vilkår tillader, af deres døtre ikke behøver af ' arbejde for sit brød og altså strengt taget heller ikke behøver af kunne eller kende noget, da er- det en fuldstændig ligegyldig sag, om hun træder ud i verden som en komplet gås, men når forældrenes vilkår ikke tillader dem af lade deres døttre være blot nydende medlem af samfundef, da bliver det en ulykke både for dem og deres børn, at de har ladet forfængeligheden løbe af med sig, og først når angeren kommer, vil dej ndse, hvilken uret, de har begået. At Møller og hans hustru havde begået uret mod Marie ved at sætte hende i en „ fornem dannelsesanstalt “, i stedet for i en jævn borgerskole viste sig snart. Da hun var bleven konfirmeret, så de sig ikke i stand til at ernære hende længer, og hun fattes derfor i kondition som stuepige hos ejeren af stedet, grosserer Holm, hvor hun kun forblev et halvt år, da hun så sig nødsaget til at flifte af forskellige årsager, som læseren snart skal blive bekendt med. Da det ikke straks lykkedes hende at få en ny kondition, måtte hun falde forældrene til byrde, som Møller kaldte det, hvorved der stadig opstod skænderier og stridigheder. Var han end berettiget til i hårde udtryk at bebrejde moderen, at hun havde ladet en altfor fin uddannelse tilflyde datteren, hvorved denne intet havde lært, men kun fået smag for pynt og fjas, var han dog for sit vedkommende uberettiget til at tale om nogen byrde, da hans hang til værtshuslivet ikke levnede nogen skilling i hjemmel, hvoraf den omtalte byrde kunne bestrides. Moder og datter måtte selv kummerlig fortjene det brød, de skulle putte i deres mnnd. en dag, da Marie var gået hen på adressekontoret med en billet om en kondition — vistnok for tyvende gang — spurgte Møller i en hånlig tone: „ Er tøsen nu igen ude at rende? “ „ Fy, Møller, hvor kan du tale således, “ Udbrød konen indigneret. „ Du ved jo, at den stakkels pige aldrig går ud, uden at det netop er for at forskaffe sig en ny kondition. “ „ Hun skulle, fanden forsåle mig, være bleven, hvor hun var “, svarede faderen. „ Ville du virkelig have forlangt af dit barn, at hun skulle have spillet kærreste med grossereren og have vanæret både sig selv og os? “ „ Å — vanære! Det er jo forresten ikke vort barn, når alt kommer til alt, og hun må derfor selv svare for, hvad hun gør. Jeg siger alligevel, at dej var dumt og snavs handlet af tøsen, at hun afviste grossererens frieri. Sådan en mand må man ikke støde for hovedet; det skulle ikke forbavse mig, om han en skøn dag sendte bud til mig og sagde: kære hr. Møller, de må kradse af, jeg har ikke længer brug for deres værdifulde tjeneste. “ „ Så flet vil han ikke være, “ svarede konen. „ Slet? “ udbrød Møller, „ jeg ville ingen slethed fe deri. „ Lige for lige, når vensfab skal holdes “, siger ordsproget, og vil datteren ikke føje sig, få må forældrene bøje sig. Se, det er nu min mening! “ „ Det er altså virkelig din mening, at Marie fluide have sagt ja, dengang grossereren tilbød at leje en lejlighed til hende, mod at hun ville være hans elskede? “ „ Ja vel er det det! I denne usle verden må man være taknemlig for enhver velgerning, og jeg måtte være en stor nar, dersom jeg ville sige nej til at få både huslejlighed, kost, klæder og penge for ingen ting. “ „ Kalder du da virkelig det for intet, at dit barn opoffrer sin dyd og bringer skændsel både over sit eget og dit hoved? “ „ Blæse være med dyden! “ sagde Møller. „ Kan vi købe et halvt rugbrød eller en fjerding smør for dyden? Kan jeg få mig en ny vinterfrakke for min dyd? Nej, blæse være med dyden! Mennesket er sat her i verden for at nyde livet, og derfor burde tøsen have taget imod tilbudet med kyshånd, i stedet for at slå krøller på næsen og agere dydig? “ „ Møller, Møller, tal dog ikke således! Husk det ansvar, vi har påtaget os for gud og mennesker, at føre dette barn frem i verden på en ærlig og kristelig måde, og er det at opfylde vor pligt, at ville forlange as hende, at hun for en lumpen vindings skyld skal forlade dydens og lerbarhedens vej? Nej, nej, det kan ikke være din mening, Møller! “ „ Jo, sågu ' er det min mening, det skal jeg vise dig. Endnu i dag går jeg op til grossereren og spørger ham, hvor meget han vil give Marie om året at leve af, og når vi få bliver enige, da skal tøsen enten med det onde eller med det gode elske ham. “ „ Det skal aldrig sle, “ råbte moderen, idet hun fortvivlet sprang ivejret og greb en hummer, „ før skal jeg kløve hendes hoved mes denne hammer, førend hun skal blive nogens frille! “ „ Å, du slår vel nok koldt vand i blodet, mutter! Er det ikke langt bedre at have et forgfrit udkomme end at sidde her og suge på labben, ligesom bjørnene om vinteren. Når Marie bliver gode venner mes grossereren, vil hun naturligvis kunne pumpe så meget ud af ham, at vi ikke behøve at arbejde for det usle brød, vi putter i munden. Hvad stader det tøsen, om hun elsker grossereren, eller blot bilder ham ind, at hun gør det? Sådan en gammel nar, som han er, fortjener at blive taget ved næsen, og den kunst lærer Marie nok, kender jeg fruentimmerne ret! He, he, he! “ Moderen, der under denne sidste replik havde haft ansigtet skjult i sine hænder, tørrede nu tårerne af kinden og gik hen til klædeskabet, hvor hun tog nogle klædningsstykker, som hun bandt sammen i en byldt. Da dette var gjort, tog hun sit sjal på, gik hen til manden og sagde til ham: „ Farvel, Møller... Nu ser du aldrig Marie og mig mere. Jeg har delt fattigdom og ulykke med dig uden at kny, jeg har uden at klage set dig dag for dag blive mere og mere hengiven til drik og lediggang, og jeg har uden at gøre dig bebrejdelser set dig tage den sidste skilling med dig herfra, for at øde den bort på værtshuset. Jeg kan leve sammen med en mand, der er fattig, ja, jeg kan leve sammen med en mand, der er forfalden, men jeg kan ikke bo sammen med en mand, der er slet, og du er en slet fader, når du vil sælge dit barns dyd og ære, for at du selv kan ligge på den lade side. Farvel, Møller... Vi vil ikke hade hinanden! “ Og hermed gik hunmøller var så målløs af forbavselse over sin kones energi, at han først for sent kunne falde på at forhindre hendes flugt. Hun var allerede forsvundet for hans blik, da han løb ud i porten efter hende. tredje kapitel. Vi har allerede lært hr. Grosserer Holm at kende som en rå og kynisk person, der ikke tog i betænkning at forføre den ene kvinde efter den anden, og alt som vi strider frem i vor fortælling, vil vi komme til at se, at grundfarven i denne mands karakter var det sorteste sort, og at han i enhver henseende fortjente den ikke synderlig velklingende, men højst korrekte titel af skurk. Dette forhindrede dog ikke verden fra at se op til ham med den dybeste agtelse. Hans hus var samlingsstedet for landets ypperste mænd, og kongen havde fundet det passende at hænge et gyldent kors på hans bryst. „ Penge regerer verden “, og da grosserer Holm besad en god stump af dem, var det intet under, at verden bøjede sig ærbødigst og underdanigst for ham, og at han ustraffet turde gøre, hvad ingen fattig mand blot turde tænke på at sætte i værk. For ham var intet helligt, intet rent og intet agtværdigt uden guldet; når han blot kunne erhverve sig dette, brød han sig ikke om verdens dom, ti han vidste, at verdens dom altid ville være med ham, aldrig imod ham, netop i kraft af det guld, han tilranede sig. Når en rigmand gribes i en forbrydelse, da beklager verden ham, men når en fattig mand overbevises om en brøde, da fordømmer verden ham, selv om det kun er hans sultne børn, som har fået ham til at dæmpe samvittigheden et øjeblik. Når millionæren opkøber alt det korn, han kan opdrive, og derved stjæler brødet ud af den fattiges mund, da er han genstand for beundring, og ved hans død synges lange litanier over ham; men når en fattig og ulykkelig kone forgriber sig på et stykke brød-til at stille sin eller fine grædende børns sult, da råber den ' samme verden: „ I fængsel med hende! Straf hende! “ og ingen tager i betænkning at kaste den første sten. Holm havde tjent sin uhyre formue ved slavehandel, idet han havde overtaget rederiet af en del skibe, som for på Afrikas vestkyst for at kapre negerflaver, som derefter solgtes i Amerika. Denne handel var yderst farlig, men også yderst fordelagtig. Nhederen risikerede kun sit gamle skib og sin billige ladning, hvorimod besætningen risikerede livet, dersom de faldt i hænderne på de engelske krydsere. Holm havde dog i en snes år været ualmindelig heldig, idet han ikke havde mistet så meget som en båd, og han havde fået sine ladninger af menneskekød overordenlig godt betalte. Da det ikke godt gik an lige overfor verden officielt at optræde som slavehandler, førte huset en skinforretning med korn, hvorved det også tjente store summer, da kornet som bekendt i årene omkring 1847 steg til så uhyre priser herhjemme — takket være puggård og Komp. ( hage ) — at den yngre slægt næppe vil tro det, når den ældre slægt taler derom. En få stor forretning, som Holms, krævede naturligvis et storartet apparat for at være i gang, og poa hans kontorer arbejdede mindst en tredive personer, hvoraf dog kun nogle få var inde i den udenrigske handel, da Holm ikke vovede at betro sig til alt for mange. Hans mest betroede dndling i dette kapitel var bogholderen, en gammel, snu ræv, der med held havde studeret det „ dobbelte “ Bogholderi, idet han førte nogle bøger til „ Chefens “ Brug og andre tis sin egen fornøjelse. Da det er en meget dårlig forretning, hvori der ikke kan fnydes, måtte Holms være en ganske fortræffelig forretning, ti bogholderen tilsnød sig årlig en halv snes tusind daler, hvad der dog ikke forhindrede ham i at føre det tarveligste liv, der kan tænkes. Sagen var den, at han ågrede i kompagni med pastor Hansen, og dertil benyttede en as disse almuens vampyrer, som hedder „ Kommissionærer “ eller fint — „ Diskontorer “. Bogholderen havde en søn, der var ansat som fuldmægtig i den indenrigske handel. Det var en vakker, ung mand, hvis hele lighed med faderen bestod i deres fælles efternavn. Han havde ingen anelse om faderens kæltringestreger, ellers ville han ikke en dag have levet under tag med ham. Ærlighed og mennefkekær- ' lighed var hans mål, gavtyvestreger og tyranni var faderens løsen. Carl block — således hed den unge mand — havde i den sidste tid givet anledning til megen omtale hos det øvrige kontorpersonale, idet han, der tidligere havde været den første på kontoret om morgenen og den sidste, der gik om aftenen, nu begyndte at forsømme sit arbejde eller i ethvert fald ikke at udføre det med den samme energi og lyst, som tidligere. Han udførte vel sit arbejde, men aldeles mekanisk og maskinmæssigt ligesom en drømmende, og når han, hvad sjælden skete, åbnede munden, var det kun for at give stof til ' latter, da han talte aldeles meningsløst i de ni af ti tilfælde. Denne løjerlige optræden kunne selvfølgelig ikke forblive en hemmelighed for faderen, og han søgte forgæves at løse gåden. Da denne vindtørre, for al kærlighed uimodtagelige sjæl ikke kunne tænke sig andet, end at den unge mands ejendommelige måde at være på stod i forbindelse med penge og skyldtes en eller anden dum streg, søgte han ved hjælp af de altid villige spioner at udforsfe sønnens hemmelighed, men dette lod sig uheldigvis ikke gøre, og en hemmelig undersøgelse af de af ham førte bøger ledede ikke til opdagelse af nogetsomhelst underslæb, hvad faderen havde ventet. Det nyttede ikke, at faderen selv spurgte ham, ti han vidste kun alt for vel, at han kun ville få et undvigende svar. Han tænkte mindst på, at grunden til den unge mands besynderlige adfærd skyldtes forelskelse. Hvorledes skulle vel en ægte forretningsmand, som Carl var, kunne ofre kvinden en tanke — det kunne den gamle ikke begribe. Og selv om den gamle block kunne have haft nogen anelse om, at Carl var plaget af kærlighedsdrømme, ville han dog ikke have haft spor af begreb om, hvem disse drømme gjaldt. Deres knappe og karrige levevis tillod dem ikke at føre noget hus, hvori der kom unge damer, og da Carl i alle måder var et eksemplarisk menneske, der aldrig gik ud på egen hånd, ville det jo være en komplet umulighed for ham at stifte noget som helst bekendtflab med nogen kvinde. Og dog havde det været en mulighed for ham. Han var ikke alene forelflet, men genelsket. Som den, der førte korrespondansebogen, nød han den ære hver morgen at konferere med chefen for huset, og denne konference fandt da sted i grossererens eget arbejdskabinet, der lå inde i hans private lejlighed. Forat komme ind i dette kabinet, måtte han passere en lang korridor, og for at han kunne komme ind i denne, måtte stuepigen åbne gangdøren for ham. På denne måde havde han lært Marie Møller at kende. Den tarvelige, fordringsløse og smukke unge pige havde straks gjort et betydeligt indtryk på den unge mands hjerte, og da Carl var et i alle henseender vakkert ungt menneske, var det ikke så underligt, at han kom, så og vandt! Hver morgen udvekslede de deres hilsener og kærtegn i det korte øjeblik, hvori de kunne være uforstyrrede. Det | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 752 |
1877_SoerensenC_FolketsSoen | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,877 | Folkets Søn | male | male | dk | 325 | Soerensen | Folkets Soen | Sørensen | Folkets Søn | Original biografisk Roman med Portræter | null | 1,877 | 592 | y | gothic | Carl Lund | null | KB | Udkom som følgeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. Skal de med? Indeholder 1.-4. Del - sidetal er derfor sammenlagt i pages | null | null | null | null | 9 | 676 | 767 | Other | 0 | 0 | 0 | Der var kommen liv og nøre i Odense byes gader, hujende, sfrigende, jublende gik det opad gader og nedad stræder og „ den ville i agt “ syntes hverken at have nogen begyndelse eller ende. Alt hvad Odense i året 1815 kunne stille på benene af gadeungdom deltog i dette ville løb og hver gav sin skærv til det hmidredstemmige kor, der næsten bragte luften til at zittre. Det var ikke let at komme til klarhed over, hvad det egentlig var, som havde fremkaldt dette røre blandt den kære ungdom og flere af deltagerne i røret vidste det vistnok heller ikke selv. Men afsted gik det ville løb over stok og sten, og tabte en af gutterne eller glutterne deres lille træsko lod man hellere denne i stikken end blive løbet agterud. De ældre folk kiggede nysgerrigt ud af de små vinduer eller de rødmalede halvdøre, forat erfare hvad der var „ på fær ' e “, men spurgte en af de værdige matroner derom fik hun kun tilkastet det vittige svar: „ En mand på en pære! “ — og dette var ikke videre oplysende. Når man skulle have forklaring over hvad der havde givet anledning til dette for Odense by i det Herrens år anno attenhundrede og femten højst usædvanlige og besynderlige opløb, måtte man være i tøten af toget, thi først derved kunne man få noget begreb om det hele. Vi vil derfor løbe om kap med den kære, glade ungdom og da vi kender nogle sidegader, ad hvilke man kan komme hurtigere frem, når vi snart vort mål og er foran den hujende og jublende skare. Vi bliver da straks opmærksom på hvem, der har givet anledning til opløbet, selv om vi ikke i øjeblikket erfarer hvad der har fremkaldt det. I en halv snes alens afstand fra den forreste i den glade hob styrter en lang, opløben dreng åndeløs afsted. Engang imellem seer han sig om, som om han vil måle den afstand der er mellem ham og hans forfølgere og så snart han seer deres grinende ansigter sorstærker han atter sit løb ligesom den forfulgte jernsalems skomager. Han er en løjerlig person at se til, denne lange, magre og knoklede fyr med det store, buskede hår flagrende for vinden. Klæderne vare dels „ til at vokse i “, dels for korte og snevre, dette gælder navnlig om buxernc, der ikke når længer end til anklerne, medens trøicærmerne er så lange og vide, at han må smøge dem op, forat hænderne skal kunne bevæge sig frit. Hovedtøj har han intet af, idet en af drengene har nappet hans hne og hvert øjeblik flyver trætøflernc ham af benene, så han løber halvdelen af vejen på bare fødder. Trods det groteske i fyrens hele person og optræden kan man dog ikke andet end føle en vis medlidenhed med ham, thi på hans ansigt står malet den højeste grad af frygt og bæven. Seer man hen til den jublende skare, der forfølger ham, kan man ikke ganske gøre sig fortrolig med den tanke, at den egentlig vil ham noget ondt, men det er en lidet behagelig ting at være hovedfigur i et gadeopløb, selv om man ikke er mere end ti år gammel. Det ville løb havde strakt sig omtrent hele Odense by igennem. Fra „ Nørrebro “ — længere tilbage kunne det historist ikke forfølges — var det gået ned ad frelsens krog opad ' Nørregade til fiskerforvet over Korsgade til Vesfergade og nu i udad Vesterbro til, hvor munkcmøllen stod,! Således kaldet, fordi den var opført på det gamle gråbrødrekiosters rudera. Såsnart helten i skuespillet fik Vesterbro isigte oplodes hans blik, og han forstærkede nu sit løb så meget som det var ham muligt, til hvilken ende han tog sine trætøsler i hænderne og løb resten af vejen på fine bare fødder. Da sværmen så ham tage tilløb, satte den også det bedste ben foran, for at han ikke skulle undslippe den, thi den vidste nu, af han var i nærheden af sit hjem og det kunne døg være så uhyre morsomt endnu engang af komme i lag med ham. Aten den nåde døg ikke sin hensigt, thi som en stormvind for den forfulgte hen imod et lille bindingsværkshus på hjørnet af Vesterbro og styrtede mere død end levende ind deri. I næste øjeblik var skaren også nået hen til huset, men fuglen var nu i sikkerhed og man måtte derfor stiltiende vende om. Det var døg ikke alle de glade unge mænd og kvinder som straks kunne bekvemme sig til af gøre omkring. Endel af dem blev stående hujende udenfor huset og nogle af dem havde endog den dristighed af gå helt hen til vinduet og kige ind i stuen og råbe: „ Du fåvvelige hans Christian, kom ud og vær komcdiantspiller for vos... Så skal vi klappe dig og sige af du er en sød dreng... Hurræ for hans Christian! “ Denne spas varede dog ikke længe, thi med et åbnedes gadedøren, som den forfulgre dreng hurtig havde slået i efter sig og en mand og kone viste sig i dør åbningen. Så snart drengene så dem styrtede de afsted over Hals og hoved, men nogle af d forvovneste knegte stod dog længe henne på hjørnet og skreg, af den „ tåvvelige hans Christian “ skulle komme > ud og spille heigut for dem. i da dette ønske ikke blev efterkommet s blev man til sidst ked af af vente, så meget! Mere son: manden trygt vedblev af stå i døren med en stor spanderem i hånden parat til af give den, der kom ham for nær, et alvorligt erindringstcgn hjem med om denne gemytlige dag. Endelig, da den sidste af de små tumultuanter var faget bort, gik manden atter ind i stuen. i konen var imidlertid for længe siden i gået ind i stuen for af se til sin kære! Dreng, som hun, for foreløbig af trøste, i havde stukket en forsvarlig „ Rundtenom “ i! Hånden, godt belagt med sukker.! Da faderen nu atter trådte ind i stuen var dær ikke mere nogen frygt og bæven af mærke på drengen. Han sad henne ved et lille bord i stuen beskæftiget med noget, som ellers ikke hører til drengebørns andlingsarbeide nemlig — af sy på noget dukketøj. i forinden vi nu går videre i vor for- i tælling vil vi kaste et nøjere blik på de handlende personer og på de lokale forhold, hvorunder disse levede. Familien var fattige skomagerfolk og bestod kun af de tre personer, med hvem vi alt har stiftet et flygtigt bekendtskab. Manden, „ Frimester “ Hans Andersen i havde det bedste lov på sig i byen som! En ordentlig og ædruelig mand, en flink arbejder og en respektabel familiefader.. Han var noget „ underlig “ efter folks omdømme, hvilket hidrørte fra, af han både havde læst og tænkt lidt mere end de fleste og derfor havde interesser, som gik i en noget anden retning end flertallet af hans jævnliges higen og tragten her i livet. Det var ikke sædvanligt ved århundredets begyndelse, af en håndværker kunne størt mere end sit fadervor — naturligvis fraregnet den „ Lærdom “, dær var nødvendig for af kunne udøve professionen — og den dær kunne læse, skrive og regne var en Pokkers „ lærd Karl “. En sådan lærdom havde hans Andersen nu erhvervet sig, idet han stedse havde foretrukket af benytte sin fritid, medens han var svend, til af lære noget i stedet for itl af gå ' på kroer og kipper. Han var usædvanlig belæst efter datidens begreber, thi på hans boghylde stod ikke alene » klvlum vm elx8ll 8ioiii ' ' i > og » 0^- vlv8 oovi/ilit «, men også Lafontaines „ Fabler “, eventyrbogen „ Tusind og en nat “ og — Ludvig Holbergs komedier. Denne bog betragtede han som sin bedste rørlige skat, thi den forstod langt bedre end både bibel og psalmebog af trøste ham, når hjertet var beklemt over tidernes tryk. Skønt han havde læst Holbergs komedier atter og atter igennem fandt han dog bestandig i dem en evig, nudtømmelig kilde til nytte og fornøjelse. Hans kone fandt vel, af det var en grumme fæl bog, fordi der stod sådanne stygge ord i den, men derfor holdt han den ligefuldt i ære, fordi han var i stand til af kunne skelne det væsentlige fra det uvæsenligc. For ham var Holbergs sunde satire over menneskenes dårsfaber det væsenlige, Herr baronens smagløsheder det uvæsentlige, som man kunne tage med eller springe over, ganske efter eget behag. Det var ikke med hans gode villie, af han var bleven skomager. Inden sin konfirmation havde han bestandig drømt om af komme til af gå i den latinske skole i Odense, men skæbnen ville det anderledes, idet hans forældre fra af være velhavende folk, sank ned i den yderligste armod. Men både i lære- og svendeårene forsømte han ingen lejlighed til af læse og lære noget og han læste derfor en hel hoben, selv svendenes fedtede madpapirer, og han havde erhvervet sig en betydelig snm kundskaber, da han besluttede af sætte foden under sit eget bord, — i alt fald da betydelige for en almuesmand i hine tider. Mester hans Andersen var af et stille, sredsælt gemyt, af den slags folk, derefter den - gængse talemådc ikke gør en kat fortræd. Han levede kun for sit arbejde, for sin hustru og sit barn, som han elskede indtil forgudelse. Han holdt ikke meget af af tale, og navnlig var deret ttema, som han kun højst nødig kom ind på; dette var religionen. Han var nemlig et stort stykke af en fritænker, forsåvidt da han ikke ville regne krisfus for mere end et menneske, vin end et særdeles fremragende menneske. Denne kætterske anskuelse havde han et par gange ikke taget i betragtning at sige rent ud til folk, som kom til ham med arbejde på værkstedet; men efter at han havde erfaret, at disse ytringer havde gjort ham til genstand for en vis, mindre behagelig omtale hos „ pæne “ Folk i byen, tav han stille dermed og forargede da ingen senere med sin „ gudsbespottelige tale “.. Intetsteds møder modsætningerne således hinanden som i ægteskabet. Således var tilfældet også med hans Andersens ægteskab. Hans kone var i flere væsentlige punkter hans diametrale modsætning. Dette må ikke forstås som om hun sagde ja når han sagde nej, eller påstod, at noget var sort, som han kaldte for hvidt — fvertimod vare de så kærlige og enige, som det anstår sig brave ægtefolk at være. Men modsætningen udprægede sig kendelig i deres forskellige temperamenter. Han var mørk, tavs og indesluttet, hun var livlig, meddelsom og selskabelig; han lejede nøje ethvert ord, han sagde, hun vejede næppe halvdelen af sine; han holdt af fred og ensomhed, hun ville gerne have set hele verden holde sit indtog i deres lille stue. Men var der end således skarpe modsætninger i adskillige punkter, var der dog en mængde punkter, hvori de mødtes i en skøn harmoni, og hertil hørte en hæderlig, retsindig tænkemåde, en usvækket arbejdslyst og en inderlig kærlighed til hinanden indbyrdes og til deres lille dreng i fællesskab.. Medens i andre huse børn er en idelig kilde til uoverensstemmelse og uenighed imellem forældrene, var deres hans Christian som en lille hnsalf, der var kommen til dem for at sorene de modstridende ansknelser, så at de begge gik op i en højere og skønnere harmoni. -. De havde nu været gislc i elleve år og boede bestandig i det samme lille bindingsværkshus, som de vare flytteve ind i på deres bryllupsdag, og hvori deres hans Christian var bleven født den 2den April i året 1805. Huset var et yderst tarveligt leiehus, der tilhørte gråbrødrehospital, på hvis grund det var bygget. Skomagcrfamilien var ikke den eneste, som beboede dette hus. Den anden stue var nemlig udlejet til en enke, der havde en søn på hans Christians alder, uden at disse to drenge dog derfor vare hinandens legekammerater. Husets indre svarede til dets fattige ydre. Skomagerfamilien rådede kun over et eneste værelse og et lille køkken, alt meget småt og indskrænket; men hvor der er rigeligt med hjcrrerum, er der også ifølge ordsproget rigeligt med husrum, og skomagcrkonen forstod at holde det hele i en sådan orden og renlighed, at det var som om man trådte ind i et lille dukkeskab, og det var alt, hvad man kan forlange af et lille værelse, der skal tjene en familie til opholdssted både ved dag og ved nat og tillige være skomagerværksted. „mor “ Andersen var derfor også en meget anset kone i hele sit nabolav. Efter dette lille „ Blik “ på forældrene vil vi give en karakteristik af sønnen, og meddeler til den ende, hvad der var hændet ham i dag, fordi vi af denne begivenhed, hvor ubetydelig den end kan være og var, får et så klart indblik i hele hans natur og væsen, at vi næppe kan sinde noget bedre. Da faderen atter trådte ind i stuen sandt han altså hans Christian siddende ved det lille bord, han havde tømret sammen til ham, beskæftiget med at lave dnkketøi af nogle klude og bånd, moderen havde givet ham for at stille ham tilfreds og lede hans tanker bort fra det ubehagelige optrin. Moderen var sysselsat med at hakke kål, og af den ivrighed, hvormed hun håndtercde den store, tvebladede kniv sremgik det, hvor ilter den lille livfulde kone var til mode i dette øjeblik. „ De Pokkers unger, “ råbte hun manden imøde, inden denne endnu var kommen ind i stuen. „ Nn skal du bare høre, hvordan det er gået vor stakkels hans Christian i dag. “ „ Hvis du ikke har noget imod det, ville jeg helst høre ham selv fortælle det, forat jeg kan danne mig min egen mening.... Nå, hans Christian, læg dit dukketøj tilside og kom hen og fortæl mig, hvad der er gået for sig. “ Mester Andersen satte sig på sit treben og lagde spanderemmen tilrette over knæet for atter at genoptage det afbrudte arbejde. Faderen havde næppe udtalt før drengen sad ved hans side. Nede ved den ene ende as skomagerdisken stod en lille skammel, på hvilken hans Christian gerne sad når faderen ville fortælle ham > historier og her tog han så plads for i selv at fortælle sin historie.! „ Nå, begynd så min dreng! “ op-! Muntrede faderen, idet han for spøg ru- i stede ham i hårtottcn. Drengen fæstede sine forunderligt små, sammenknebne øjne på ham og sagde: „ Du havde givet mig lov til af gå! Hen til den lille Ole Jørgen i tugthuset - for af søge af opmuntre ham med en historie,? Den lille syge stakkel. Jeg gik da derhen,! Men han sov og doktoren havde nylig været der og sagt, af han ikke måtte for- i styrrcs, så jeg altså måtte gå igen... - jeg ville nu gå tilbage hertil, men ligesorn jeg korn ud af tugthusporten kom! Peter Junker ned ad gaden med sin tromme og læste op af en plakat, af der skulle være komedie her i byen på søn-! Dag og af „ Kandestøberen “ som står deroppe på hylden, da skulle gives. Pcterjun-; ker havde en gruelig mængde drenge og! Piger i hælene på sig og det morede da i også mig af gå lidt omkring med ham. j på den måde kom vi helt ud til nør-! Rcbro, hvor han boer, og vi fulgte Hain! Lige til hans dør. Inden han gik ind i! Sin stue bad jeg ham om af rnåtte få plakaten, og den gav han mig da.... „ Hvad vil du med den? “ råbte de andre drenge og forsøgte at rive den fra mig, men det blev der ikke noget af, thi jeg stammede dem ud og begyndte at forfælle dem om hvad „ Kandestøberen “ var for et rart stykke. I begyndelsen hørte de i meget rolig efter og derfor spillede jeg det sted for dem, hvor nådsherrcrnes fruer kommer i besøg til geste, som jeg jo kan udenad. Men det skulle jeg ikke have begyndt på, thi nu trængte man sig helt ind på livet af mig og vrængede mod det jeg sagde og råbte, at jeg var en tåvvelig dreng. Så gav jeg mig til at græde, men så lo de meget mere, og en af dem førte ulig med sin snavsede trætøffel lige i ansigtet. Jeg stammede dem nu ud,. de slette drenge, og spurgte dem, om de ikke trøede at gud så ned på deur og ville straffe dem for deres uartighed... Men delte brød de sig ikke det ringeste om og en af dem rev huen af hovedet på mig og løb sin vej med den... Nu trængte de sig alle ind på mig, man sfubbede, puffede og sparkede mig og så besluttede jeg af løbe bort fra dem. Efter at jeg havde læst mit fadervor gav jeg mig til af løbe og det var ligesom Vorherre i himlen gav mig vinger så jeg kunne flyve bort fra de flette børn. Hele vejen blev jeg ved af bede mit fadervor indtil jeg så huset her... Tror du ikke fader, af Vorherre vil straffe dem for deres uartighed? “ „ Jo, min dreng, både de gode og de onde børn får deres løn fra himlen... Men hvad hed den dreng, der stjal din hue...? “ Hans Christian tav og så forlegen ned for sig. „ Nå, hvorfor svarer du ikke? Vil du ikke sige mig hans navn. “ „ Du har altid sagt, af jeg ikke må sladdre, fader. “ „ Det har jeg ganske vist også, men i dette tilfælde er det en anden sag. Denne slemme dreng bør straffes for sin uartighed og jeg vil gå hjem til hans forældre. “ „ 0 nej, o nej, fader, “ råbte drengen, idet han brast i gråd, „ Du må ikke gå hjem og sige, hvor uartig han har været. “ „ Jeg vil gå hjem og få din hue, hans Chrisfian. Du kan jo ikke undvære ren, da du ikke har nøgen anden. Hvis du ikke sår din hue tilbage, kan du ikke komme ud på gaden før det første. “ „ Jeg vil hellere blive inde i stuen, end af hans forældre skal blive vrede på ham før min skyld. “ „ Du er en rar og from dreng, hans Chrisfian, “ svarede faderen, idet han klappede ham på kinden, „ men du må sige mig hvem han er, — jeg vil vide det. “ Dette lille ord „ vil “ blev udtalt i en > å bestemt tone, af hans Chrisfian indså, af det ikke ville frugte længer før yam af fortie navnet på den lille spidsbub, som havde ranet hans hue. Da han dog imidlertid havde ligesom en fornemmelse af, af den slemme dreng kun havde! gjort sig skyldig i dette ran af kådhed § og ikke af ondskab, og da hans hjerte blødte ved tanken om, af nogen skulle lide fortræd for hans skyld, sagde han bønligt: „ Jeg vil sige hans navn, hvis du vil love mig fader ikke at fortælle til hans forældre hvad han har gjort... Du kan tale med ham selv, men hans fader og moder må ikke blive vrede på ham for nun skyld. “ „ Nuvel, det lover jeg dig, “ svarede faderen venligt, „ sig så mig hans navn/ “ Efter nogen tyven nævnede hans Christian da navnet på en dreng, der var ilde berygtet over hele Odense for sin uvornhed, der ofte antog en temmelig betænkelig karakter. „ Havde jeg ikke lovet dig, at der ikke skulle vederfares Hain noget ondt, “ sagde faderen nu til hans Christian, „ ville jegvære gået op på rådstuen og sørget for at han kunne få sig nogle velfortjente. Ris. Nu skal jeg lade mig nøje med at tale lidt alvorligt med ham selv. “ Med disse ord rejste faderen sig fra sin disk, kastede en frakke på sig og forlod det lille hus. i. Skomagerfamilien forte en temmelig ercmitagtig tilværelse. Dette var begrundet dels i dens økonomiske status og dels i mandens hang til ensomhed, der ikke tillod at holde selskaber. Konen var imidlertid ikke så menneskefly som manden og hun holdt derfor gerne af at så sig en lille passiar med alskens gadefolk, hvorved hun kunne være n jour med hvad der tildrog sig i staden. Denne slags nybeder satte mester Andersen aldeles ingen pris på, hvorimod han gerne ville høre lidt om, hvad d ' er tildrog sig i staten, ligesom han også satte pris på at have lidt kendskab til hvad der skete „ udenvælts “. Napoleon var hans, — som alles — helt og med stor interesse havde han fulgt denne mands vidunderlige skæbne fra hans udnævnelse til prokonsnl til hans udnævnelse til kejser og indtil hans udjagelse af Frankrig. Nu var Napoleon atter vendt tilbage til Paris for på ny at være kejser i en 100 dage. I hine dage faldt det ulige vanskeligere at følge med tiden end nuomstnnder, idet begivenhederne brugte en utrolig lang tid for at nå hertil. Man havde vel telegrafer, blandt andet på begge sider af beltcrne, men disse telegrafer vare højst mangelfulde, idet de vare opliste og arbejdede efter samme system, som nuomstunder anvendes ved jernbanesignaler, d. v. s. Med bevægelige trævinger, som sattes i forskellige stillinger efter de forskellige bogstaver, de betød. Denne telegrafering var højst mangelfuld og benyttedes derfor mest udelukkende fil at angive koursnoteringerne på Hamborg børs eller udfaldet af tallotteriets trækninger i wandsbeck. Politiske nyheder blev i neglen ikke besørgede pr. Telegraf, og skete dette imel-^ lem vare nyhederne af den Art, at de ikke turde komme fil almindelig kundskab. De få blade, som dengang eksisterede ved „ allerhøiesfe privilegium “ hentede derfor hele sin politiske visdom fra udenlandske, mest dog kun af hamborgste aviser, og disse nyheder vare i reglen mere end tarvelige efter vore begreber. Men datiden fandt dem tilstrækkelige, fordi den ikke kendte fil noget bedre, og desuden var interessen for politik i almindelighed kun såre ringe. Ligesom bønderne efter datidens begreb ikke forstod sig på agurkesalat, således forstod „ den simple mand “ Sig aldeles ikke på politiken, som for den sags skyld jo også var ham aldeles uvedkommende. Mester Andersen var en livlig, opvakt og begavet natur, og den lyst, han alt fra sine svendeår havde lagt for dagen fil at lære alt muligt, viste sig ikke mindre hos ham efter at han havde fået foden i under sit eget bord. Dersom han havde været en rig mand, ville han have holdt den Berlingske tidende eller „ Stafstidenden “, som den dengang hed, men dertil var der nu ingen råd, og han måtte derfor nøjes med at være halvt om Odenses daværende eneste blad, fhcns stiftstidende. Medabonnenten var en gammel, pensioneret skolemester, der regelmæssig kom hjem på enhver af de aftener, da der var udgået noget numer af dette lille blad, hvis indhold han da oplæste på en højst vigtig måde, der i og for sig selv var højst ubehagelig, men blev det endnu mere ved hans snøvlende stemme. Han havde imidlertid kun villet give halvt med til bladet på den udtrykkelige betingelse, at han kom til at læse op deraf, og hvor meget dette end var mester Andersen imod, måtte han dog bide i det sure æble og finde sig deri, da han ikke havde råd til at holde bladet for sin egen regning. Hvad der også forsonede ham en del med den mangelfulde oplæsning var den omstændighed, at oplæseren undertiden medbragte et numer af statstidenden, som han havde lånt eller tigget et eller andet sted. Det kunne nu hænde, at de „ nyeste postefterretninger “, som avisen bragte, vare hen ved en måned gamle, men de vare dog nyheder for vor skomagermester, og hans kone fik da ordre til at honorere skolemesteren for sin ulejlighed med en lille extrasnaps. Som ovenfor sagt plejede oplæsningen kun af sinde sted om aftenen, og man vidste ikke af kunne mindes nogensinde af have set skolemesteren her i huset medens solen stod på himlen. Såvel hans Christian som moderen gjorde derfor store øjne da de nu så skoleholderen træde ind i stuen nogle få øjeblikke efter af mester Andersen havde forladt huset for af hente drengens ranede hue tilbage. „ Tillader hun, af jeg i dag træder over hendes dørtærskel med mine nværdige fødder, som i dag er dobbelt nværdige dertil på grund af deres miserable udseende? Hvismor Andersen skulle blive meget fortrydelig over disse mine undersåtters slette udseende, må hun dog adressere sin klage til vor velvise magistrat, som har alt gadesnavset på sin samvittighed! “ Som man seer af denne indtrædelsestirade var skolemesteren et stykke af en livlig svend og en „ Stadssatyrikus “. Hvorvidt det var lystigheden eller satiren, der i sin tid havde skilt ham af med sit embede er ikke let af sige, men sandsynligvis havde dog hans røde næse mere ansvar end ære af denne tristeste tildragelse i hans liv. „ Hvad ligger ham på hjertet, siden vi seer ham her i dag? “ spurgte madamen i en noget mut tone. Den gode skoleholder hørte nemlig ikke til hendes yndlinge af den simple grund, af han var en ynder af brændevin og den slags folk stod kun dårligt anskreven hos hende., „ Jeg håber ikke af jeg kommer til ulejlighed, “ svarede skolemesteren, „ hvis så er kan hnn straks sige det. Er hendes mand forresten ikke hjemme? “ „ Nej, men han kommer vistnok snart. han kunne imidlertid tage plads og vente, hvis han har lyst dertil. “ Det var just det, skolcholdercn gerne havde lyst til, thi der faldt altid en snaps af derved og desuden opsteg der en så balsamisk grønkålslugt af madamens lille ihdepotte, af der jo endog var stor chance for af få en tallerken mad i tilgift til snapsen. Lr « o tog han plads på skomagerstolcn, ved siden af hans Chrisfian, der var endnu lige ivrig beskæftiget med af she klæder til sine dukker. „ Nå, hvordan går det med skræderiet, hans Chrisfian, “ spurgte han, idet han stoppede et forsvarligt kvantum snnsrobak op i sin røde næse. „ Man sår vel engang den fornøjelse, af se dig som skrædermester her i ehen. “ „ Skrædermester, “ udbrød drengen i en ejendommelig, forskrækket tone. „ Ja, skræ-der-mes-ter! “ gjentøg den anden, „ er det til at blive så forstrækket over. Cn god skrædermester er ikke til at putte i næsen. “ „ Men jeg vil ikke være skrædermester, “ Udbrød drengen med en vis energi, der ellers lå fjernt fra denne så bløde karaktcers side. „ Hvad har du da i sinde at være, min dreng? “ spurgte den anden i en halv ligegyldig tone. „ Jeg vil være en berømt mand, “ Svarede hans Christian, idet han med fornyet Iver tog fat på sit dukketøj. „ Berømt mand? Hm, “ udbrød skoleholderen, „ det lader sig, kigge mine knæ, høre! Ja, det ville jeg også engang være, men der kom en mand nied en slæde iveien og der blev ikke mad til Møns dengang. Forresten kan man også godt blive berømt fordi man kun er skræddermester! Bi kan mr ikke alle sammen blive skølemestre. “ „ Men jeg vil heller ilke være skolemester. “ „ Og hvorfor ikke? “ „ Fordi alle skølemestre er så onde og så fordrukne. “ „ Hvem har sagt det? “ udbrød den gamle idet han sprang i vejret og forbitret knyttede sin hånd som om han ville slå drengen, der forskrækket styrtede hen til moderen og skjulte sig bag hendes klæder. Skolcholdercn var vred og det for alvor, hvori man ikke vel kunne fortænke ham, thi den af drengen afsagtc karakteristik om datidens skoleholdere var jo ikke her betinget af nogensomhelsf undtagelse. Da det imidlertid var moderen, som erkendte at have ladet denne nforsigtige ytuing falde og da hun af hensyn til fin mand ikke ville opirre skoleholderen svarede hun: „ Hvad bekymrer han sig vel om, hvad en dreng siger? Han ved selv, at hans Christian ikke kunne finde på at sige noget sådant af sig selv, og han må altså have hørt det ude på gaden. “ „ Moder sagde det jo selv forleden dag, efterat skolemesteren var gået, “ bemærkede drengen, der endnu ikke havde lært at menneskene undertiden er tvunnge til at dække deres ord og handlinger med en nødløgn. kål ' en duftede så herligt i dette øjeblik fra jhdepotten og udsigten til at få både en snaps og en extrasnaps var så lokkende for vor skolemester, at ingen vil gå i rette med ham, fordi han gik på akkord med sin ære og gjorde gode miner til flet spil, idet han lod, som vin han ikke hørte det uskyldige barns sidste for moderen stærkt komprommiterende bemærkning, men sagde: „ Ia, de stakkels børn lærer en hel ' del ugudelighed nuomstunder på gaderne. Det er, kigge mine knæær, den forbandede fransfe revolutions skyld, fra den stammer al vor fortræd, selv en ærlig danst kornsopken er nu dobbelt så dyr som dengang. “ Den snildhed, hvormed han fik anvendt ordet kornsopken, forblev ikke ubelønnct. Madamen skænkede ham nemlig straks en stor extrasnaps, idet hun sagde: „ Drik, skolemester! Tiderne er gale, men det er altid en trøst, at de blive nok bedre. “ „ Det er noget snak, eller — som lærde folk siger — noget nonsens, hun kommer med? Hvornår har man vel hørt, at tiderne er blevne bedre? Nej, minmor, til alle tider har tiderne været dårlige, og til alle tider vil de vedblive at blive værre i “ Konen skænkede nu manden en snaps og sagde derefter: „ Har han noget nyt at fortælle af aviserne? “ „ Om jeg har? Jo, det skulle jeg, kigge mine knæær, mene. Jeg brænder — ah, hvor den sopkeu gjorde godt i maven — jeg brænder formelig af længsel efter at hendes mand skal komme hjem... Nå, hans Christian stå nu ikke der og træk rynkerne fra din moders kjole... Kom, og sæt dig hen igen ved dit dukketsi, medens din moder rører i kålen; jeg sy - nes, af den brænder på bunden af potten og sveden kål det er ikke min livret. “ „ Heller ikke vor! “ sagde kønen med en løjerlig betoning på ordet „ vor “ idet hun gik ud i det lille køkken. „ Nå, så du vil være en berømt mand, “ sagde skolemesteren, idet han flikkede det store frimnrerglas, hvori brændevinen havde været, „ men hverken skrædermester eller skolemester. Hvad før en slags mester vil du nu være? Jeg kan mærke på dig, af du ikke vil være længe om af blive mester, det er også så kedeligt! Kan du nu sige mig i hvilken profession man hurtigst bliver mester? “ Hans Christian kløede sig bag øret — derom havde han aldrig hørt tale. „ Jeg kan se på dig, at du ikke kan klare det skær, udbrød nu skolemesteren grinende, idet han på ny forsynede næsen med en ladning snns, „ nuvel, jeg skal sige dig, i hvilken profession man straks bliver mester. Det er i glarmesterprofessionen! Drengene blive straks glarmester-drenge! “ Hans Chrisfian, der aldrig havde hørt den slags „ Sprichwørter “ før, stirrede forbanset på den lærde mand, men han forstod dog godt, at manden på sin side havde ret. Skolemesteren, der nu, efter at have fået en snaps, var kommen i humør, havde straks flere vittigheder på hånden. „ Hvad er det du giver dig af med der? “ sagde han, idet han pegede på kludene, hvoraf drengen fhcde sit dukketøj. „ Dukketøj, “ svarede hans Chrisfian troskyldig. „ Nej, det du sidder ved er noget kluderi. “ Denne interessante konversation mellem drengen og den vittige skolelærer kunne vistnok have været fortsat i længere tid, men afbrødes ved at faderen trådte ind i stuen, medhavende ørengens hue som han kastede hen til ham med det samme frydefulde smil, hvormed en triumfator deler sit krigsbytte mellem sine undergivne. „ Ej, ej, “ sagde han dereffer henvendt til skolemesteren, „ hvad bringer ham hid i dag? “ Medens Andersen afførte sig sin frakke, forlod skolemesteren hurtig skomagerstolen, som han havde taget i besiddelse. „ Hvad der bringer mig hid? “ svarede den anden, „ jeg kommer aldrig herhen, uden at medbringe nyheder og gør det derfor heller ikke i dag... Tungen er færdig ved at kliste sig fast i ganen på en... Det er en skrækkelig tørke. “ Mester hans Andersen forstod straks en halvkvædet vise og skænkede en snaps i glasset for den gamle. „ Moder har allerede givet skolemesteren en snaps, “ sagde hans Christian i sin troskyldighed og forbavset over, at manden skulle have to snapse, inden han endnu havde begyndt at fortælle sine nyheder. Skoleholderen tilkastede drengen et vredt blik og skyndte sig dereffer med at tømme glasset i den trygge overbevisning, at hvad han engang havde fået af den slags var ikke så let at tage fra ham igen. „ Nå, hvad er det så for vigtige tidender, han har at fortælle mig? “ spurgte skomageren, idet han satte sig på sin „ Ttronstol “, som han kaldte træbenet. „ Den sørgeligste af alle, mester Andersen! Nu er det rent færdigt med Bonaparte. “ „ Hvad for noget? Rent færdigt med Napoleon, “ ndbrød mester Andersen og glemte af trække spandremmen over knæet. „ Ja, det kan han tage gift på, af det er! Bonaparte har tabt et stort slag ved en by, der hedder watcrproof eller sådant nøget, og har derefter overgivet sig til englænderne. “ „ Hvad, “ ndbrød skomagermesteren og sprang i vejret, ligbleg og skælvende over hele legemet. „ Som jeg siger ham! Det er aldeles ude med Bonaparte. Jeg vil ikke købe hans kejserkrone for en sur sild. “ „ Overgivet sig til englænderne, det tyvepak! “ råbte mester Andersen, der aldrig kunne tilgive briterne, af de havde bortført den danske flåde i året 1807. „ Det er jo landsforræderi, hvis ikke af det er... “ „ Nu, hvad for noget? ' - „ Løgn, “ svarede mester Andersen hurtig! Han kunne ikke gøre sig fortrolig urede, af denne sijændige historie skulle være sandhed. „ Løgn “, gentog skoleholderen. „ Det var nøget stygt af tage i munden, som skipperen sagde, da han af vanvare kom til at spise et væggetøj! “ „ Hvis han ikke vil tro mig vil han måske tro hvad der står her i avisen. “ Med disse ord rakte han mester Andersen et eksemplar af „ Statstidenden “ og vor skomager læste ord efter andet den for alle Napoleons forgudere sørgelige beretning om den store krigsførers nederlag ved waterloo og derpå følgende overgivelse til engellænderne, hvilket havde fundet sted for en uge siden. Tilsidst kunne den brave skomagermester ikke læse mere. Tårerne styrtede ham ud af øjnene og han hulkede højt. Så oprigtig gik sorgen over Napoleons skæbne ham til hjertet. Da hans Chrisfian så sin fadergræde brast også han i gråd og ilede ud i køkkenet til moderen, for at hente hende ind i stuen. Da hun nu kom herind fandt hun sin mand sammensunken i skolemesterens arme. Sorgen over Napoleons ulykke havde lamslået ham, og han var ikke den eneste mand i Danmark det gik således. „ Spring hurtig efter Stine klokkers, hans Chrisfian, “ sagde moderen idet hun skubbede drengen ud af døren, „ sig, at hun må komme straks. “ „ Ja, så er det vel bedst at jeg går, “ Udbrød skolemesteren slukøret. „ Ja og han må gerne glemme at komme igen, “ svarede moderen heftig, idet hun førte fin syge husbond hen til slagbænken i væggen. Iii. Hans Andersens forældre havde været velhavende bønderfolk, inen forskellige ulykker havde hjemsøgt dem, så at de vare gerådede i stor armod og næppe kunne bjerge føden. Den største ulykke, der var ramt familien var imidlertid den, at manden af sorg over al | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 753 |
1875_SoerensenC_IvarIvarson | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,875 | Ivar Ivarson | male | male | dk | 325 | Soerensen | Ivar Ivarson | Sørensen | Ivar Ivarson | Skildring af Hverdagslivet | null | 1,875 | 256 | n | gothic | Carl Lund | null | KB | Udkom som følgeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. Skal de med? | null | null | null | null | 7 | 258 | 765 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Skjøndt det endnu kun var tidligt på dagen, var billardstuen i et af Stockholms største hoteller dog opfyldt af mange spillere, som ved deres klædedragter, manerer og sprog betegnede sig som henhørende til hovedstadens elegante verden. De vare heldigvis således situerede i verden, at de ikke behøvede at arbejde hverken for den dag i dag eller for den dag i morgen og derfor anvendte de tiden til at muntre sindet ved hjælp af queuen og de rullende baller. Det er egentlig en fejl at sige,, at der var mange ivrige spillere og vi skynder os derfor med at korrigere den. Der var egentlig kun to spillere, men resten betragtede turneringen på det grønne klæde med et så stort liv og en så stærk interesse, at man måtte betragte dem som deltagere deri. De egenlige spillere vare to meget unge herrer, næppe nok nået ud over den første snes år. Det spæde dun på hagen, de spinkle stemmer og deres, man kunne fristes til at sige leddeløse holdning og manerer, viste, at der ville hengå nogle år før titlen mænd kunne passe på dem. Og dog vare disse to unge herrer i flere retninger mere udviklede end mangen mand i oldingeårene. Navnlig var deres kendskab til stockholmerlivet særdeles udviklet. Af deres hele måde at optræde på kunne man se, at de vare øvede billardspillere og stadige gæster på dette sted. Markøren tillod sig visse friheder i sit sprog lige overfor dem, som han ikke ville have benyttet lige overfor ganske fremmede herrer; de titulerede opvartningsjomfruen ved fornavn og var dusbrødre med alle de tilstedeværende, hvilket alt sammen beviste deres hyppige besøg på dette sted. vi vil lytte et øjeblik fil deres konversation. „ Jeg spiller som et asen i dag, “ udbrød den ene af dem, „ men det er rimeligvis det fordømte brevs skyld. “ „ Herre gud, hvor du er en naiv yndling, “ svarede den anden idet han lagde sig op på banden for bedre at kunne gøre et vanskeligt stød, „ jeg er så vant fil... nå, nå, nå, vil du løbe ned i hjørnehullet... der gik den!... Jeg er så vant fil at modtage grovheder hjemmefra, så at det ikke rører mig det ringeste. “ „ Det er heller ikke min faders grovheder, der har sat mig i bevægelse, “ svarede hans medspiller, „ men han truer med at komme hertil Stockholm for at erfare, om visse slemme rygter har talt sandt, og det ville dog være en meget. ubehagelig- sag om han gjorde alvor af sin trudsel. “ „ Ja, hvis han opdagede, at du skylder ikke mindre end tyvetusinde rigsdaler bort, “ bemærkede en leende. „ Og bragt i erfaring, at en stor del af disse tyvetusinde rigsdaler er ødslet på den lille henrivende ballet-nymfe... “ bemærkede en anden. „ Og at du ikke i det sidste halve år har hørt en eneste forelæsning på universitetet, “ tilføjede en tredie. „ Hold døg op med eders spot, “ udbrød den unge herre i en fortvivlelse, der døg var mere komisk end alvorlig, idet han samtidig fortsatte sit spil, „ jeg er til mode som et menneske, der har gjort en stor ulykke. “ „ Bah, er det en ulykke at have slået tyvetusinde daler ihjel i to år? “ udbrød hans modstander, „ din fader, smeden, vil vistnok ikke føle det mere, end om vi taber tyve rigsdaler. Desuden kan han jo betragte disse penge som forskud på din arv. “ „ Må jeg gøre dig opmærksom på, at min fader ikke er smev, “ svarede den anden indigneret, „ han er maskinbygger, brugspatron, kommandør af Nordstjernen og af vasa-ordenen. “ „ Spar døg alle disse titler, som døg intet beviser. Selv om din fader fik serafimerordenen ville han døg vedblive at være smed, men deri er der jo intet uhæderligt. Der skal også folk til den slags arbejde. “ „ Lad nu Ivarson have ro til at fortsætte spillet, “ udbrød en af de andre og tilføjede i en sphdig tone: „ I ved jo alle, hvor ubehageligt det er for ham at høre tale om, at hans fader er smed. “ „ Jeg kan ikke forstå det, “ svarede den unge mands medspiller, „ vor kære Ivarson plejer ellers ikke at yttre nogen stor ømhed for sin fader... “ „ Jeg ved ikke om det er eders mening, at jeg skal afbryde spillet, “ sagde den unge mand, de havde kaldet Ivarson, „ jeg er ked af at høre eders dumme bemærkninger om mig og mine forhold. “ „ Det er jo dig selv der har givet anledning dertil, ved at beklage dig over det brev, du har modtaget fra din fader. “ Ivarson svarede intet og fortsatte spillet, da han øjensynlig var en lidenskabeligere spilller end vogter over sin og sin families anseelse. En af selskabet førte nu konversationen over på andre, mindre personlige ttemaer, idet den kom til at dreje sig om det nyeste nyt fra hovedstadens aristokratiske verden. Talen blev blandt andet ført hen på de afholdte baller i sæsonen. „ Apropos om baller, “ sagde en af herrerne henvendt til Ivarson, der imidlertid havde fortsat sit spil, „ er du inviteret til enkegrevindens bal på fredag? “ „ Hvilken grevinde? “ „ Ih, grevinde romarhjerta, hvem ellers? “ „ Jeg har ikke erfaret, at der skal afholdes noget bal hos min tante. “ „ Opholder din søster sig da ikke længer hos grevinden? “ „ Jø, men jeg har ikke i snart fjorten dage besøgt huset. Min tid har været optaget af andre nyttige ting. “ „ Det er virkelig en skam af dig, “ udbrød den unge mand, der havde rettet spørgsmålet om ballet til ham, og tilføjede: „ Jeg kan vel til nød forstå, at det kan være mindre behageligt, at konversere den gamle grevinde, men din søster er jo en sand engel at tale med. “ „ Det skulle ikke mangle mig på opmærksomhed imød hende, “ svarede Ivarson, „ dersom min søster ikke tilfældigvis var min søster. Desuden stå vi ikke på nogen god fod med hinanden. “ „ Og hvorfor ikke? “ „ Fordi jeg har al mulig grund til at tro, at den lille sladderhank er skylden til min faders uvenlige sindelag imød mig. “ „ Jeg tror døg, at du heri gør din søster uret. Jeg kender kun meget lidt til frøken Constance, men det indtryk jeg har fået af hendes hele måde at være på, har været så gunstigt, som hun kan ønske det. Hun er ligeså blid som hun er skøn og jeg kan ikke tænke mig muligheden ask at hun med forsæt skulle volde noget væsæn på jorden den ringeste sørg eller fortræd, endsige da hendes Broder, som hun synes at elske så uværdigt højt. “ „ Jeg påståer heller ikke, at den lille sladderhank har villel volde mig nogen fortræd ved sine omstændelige meddelelser til hjemmet, men hvad enten villien har været den ene eller den anden — resultatet er blevet det samme. “ „ Du forsømmer da vel ikke at komme til din tantes bal? “ „ Jeg har jo ikke modtaget noget kort. “ „ Nuvel, så skaf dig et! Gå derop i dag og konverserer hende blot et kvarterstid og du vil da straks få to kort. “ „ To kort? Jeg har vel tilstrækkeligt af et? “ „ Ja, for din egen person kan det ene vel være tilstrækkeligt, men ikke for mig. Du må skaffe mig adgang til dette bal. “ „ Og hvorfor må jeg gøre det? “ „ Fordi jeg derved får en længe søgt lejlighed til at gøre din elskværdige søster min opvartning. Jeg har kun haft den fornøjelse en eneste gang at tale med hende og dette har været tilstrækkelig for mig til kun at drømme om hende. “ „ Forleden drømte du døg kun om den lille nydelige ting ved mnæro ureatren, “ svarede Ivarson lystigt. „ Du mener koristinden? Om sådan en lille gås drømmer man kun en eneste nat. Nej, din søster — “ „ Parti, “ råbte markøren og de to spillende kastede deres queuer hen ad billardet. „ Bil du ikke spille mere? “ spurgte flere Ivarson. „ Nej, jeg er ikke oplagt til at spille mere i dag. “ „ Vi troede døg, at du ville unde os den fornøjelse at give dig revanche for dit tab i går, “ bemærkede en husarlieutenant. „ O, lad os ikke tænke videre over den bagatel. “ „ Bagatel, siger du, “ udbrød løjtnanten med en komisk fortvivlelse, „ hvem der var så lykkelig at kunne kalde tabet af 2000 rigsdaler en bagatel! “ „ I og for sig er det vel ingen bagatel, “ svarede den unge mand i en flot tone, „ men set i forhold til hvad jeg i det hele har tabt på dette billard, er det jo en ren ubetydelighed. “ „ Du vil altså ikke spille en Blanche med mig? “ spurgte løjtnanten. „ Nej. “ „ Du har måske ingen penge hos dig? Du må dog ikke lade dig genere heraf, da du ved, at du har blanco-kredit hos mig. “ „ Jeg vil ikke spille. “ „ Sig heller at du ikke kan, “ bemærkede en af de andre i en drillende tone. „ Og hvorfor skulle jeg vel ikke kunne? “ spurgte Ivarson idet han sprang i vejret fra den chaiselong, hvori han havde kastet sig. „ Fordi vor fælles ven er ligeså drabelig imod dig her på billardet, som han er imod sine rekruter på rideskolen. “ „ Du mener altså, at jeg erkender ham for at være min overmand? “ „ Ja. “ „ Hvormeget holder du imod mig? “ „ Du påståer altså, at du vil vinde partiet fra ham? “ „ Ja, naturligvis. Fordi jeg, har tabt i forgårs, i går og alle andre gange kan jeg jo meget godt vinde fra ham i dag... 500 rigsdaler er holdt. “ „ De er svarede, “ sagde den anden. „ Vil du også parere med mig, “ spurgte en af de andre, „ her er ligeledes 500 rigsdaler... “ „ Ja, de er svarede, “ udbrød Ivarson og greb på ny sin queue. „ Jeg lægger uv. “ s dermed begyndte spillet. ' da Ivarson en halv time efter forlod billardstuen, var han bleven tusinde rigsdaler fattigere. „ Ieg er på gale veje, “ sagde han til sig selv, „ og jeg aner at der trækker et frygteligt uvejr op over mit hoved. Men lige meget, når jeg engang trækker mig ud af dette liv, kan jeg sige, at jeg har moret mig kongeligt i min ungdom. Det er ikke givet enhver, at kunne sige dette. “ I. Nogle minuter før den unge mand havde forladt billardværelsef, var en lukket rejsevogn kørt ind i hotellet. „ Har de værelser, Kellner? “ spurgte en herre der sad i vognen den tililende opvarter. „ Ja, herre, “ svarede kellneren, idet han ærbødigt åbnede vogndøren for den fremmede, som han derefter førte ind i hotellet. „ Ieg ønsker to værelser, “ svarede den rejsende; „ jeg forbliver her en otte dages tid. “ Kellneren gik foran den fremmede op ad trappen og standsede udenfor en af de mange døre i første etages korridor. Han åbnede døren for den rejsende og spurgte^ idet han pegede ind i en højst elegant salon: „ Er dette til Herrens tilfredshed? “ „ Ja, “ svarede den fremmede og trådte ind med en sikkerhed, der viste, at han var vant til at være omgivet af en sådan pragt, som han fandt her i værelset. „ Behag at bringe mit tøj herop, “ sagde han i en kold, men dog høflig tone til kellneren, der straks bortfjernede sig for at efterkomme denne befaling. Da han vendte tilbage medbragte han tillige fremmedbogen, hvori de rejsende skulle indskrive deres navne. Den fremmede dyppede en pen og skrev i bogen: „ Brugspatron silfverstolpe, Helsingfors. “ Han tøg derefter et brev ud af sin tegnebog, som han overrakte kellneren, og han sagde: „ Bring straks dette brev efter adressen og bring mig en kop chokolade tilligemed morgenaviserne. “ „ Ja, herre, “ svarede kellneren, idet han mere løb end gik ud af værelset. Den fremmede sad nogle øjeblikke og stirrede tavs hen for sig. Af hans alvorlige og mørke miner sås det let, at de tanker, som fløj igennem hans pande i denne stund, ikke vare af en behagelig natur. „ Brugspatron silfverstolpe, Helsingfors, “ sagde han med et bittert smil, „ det er nu kommen så vidt med Ivar Ivarson, at han må liste sig under et fremmed navn ind i den by, hvori hans børn opholder sig... O, ja-cobo, Jacobo! Dersom du vidste, hvilke kvaler din fader i dette øjeblik lider for din skyld, da ville du visselig vende dig bort fra den afgrund, ved hvilken du nu så letsindigt dandser. Men du ved det ikke, ja, i din letsindige rus aner du det end ikke og derfor vil du ikke fly fra afgrunden før den har opslugt dig! “... Opslugt dig, “ afbrød han pludselig sig selv, idet han sprang i vejret, „ nej, den skal ikke opsluge dig, så længe disse øjne er åbne og kan våge over dig! “ Han blev her afbrudt i sin monolog ved at opvart ningspigen bragte ham den forlangte chokolade og morgenbladene. Da hun ville forlade værelset, standsede han hende med det spørgsmål: „ Hvad betyder denne larm...? “ „ Herren mener sandsynligvis den støj, de unge herrer gør nede i billardværelset? “ „ Ah! Jeg anser det for noget ejendommeligt, at et hotel af denne rang vil tillade en sådan larm, “ sagde han. „ Billarderne er bortleiede til en anden mand, der ikke tør jage disse udmærkede gjæsfer bort. “ „ Og hvem er da disse, så udmærkede gjæsfer? “ „ O, det er unge mænd af god familie. “ „ Af god familie, “ gentog Ivar Ivarson med betoning og tilføjede: „ Kender de måske nogle af disse unge herrer? “ „ Jeg kender dem alle, “ svarede hun smilende. „ Også ved navn? “ „ Ja, herre. “ „ Nævn mig da nogle af disse navne. “ „ Det er vanskeligt, thi der kommer så mange herrer dernede. “ „ Nu, så begynd da... “ „ Og hvorfor ønsker Herren egentlig underretning derom, “ spurgte pigen, der pludselig havde fået skrupler ved at skulle sladdre af skole. „ Hvorfor jeg ønsker det, “ gentog Ivar Ivarson lidt forlegen, men genvandt straks herredømmet over sig selv. „ Jeg skal betro dem “ Sagen! Jeg har ikke i mange, mange år været her i Stockholm og derfor har jeg forglemt de fleste af de adresser og navne, jeg dengang kendte og havde kær. Det kunne nu være, at de ved at nævne nogle af disse navne kunne lede mig på et spor, for hvilket jeg ville være dem meget erkjendtlig. “ Ivar Ivarson talte med en så stor naturlighed, at han havde let ved at besnære hende, i særdeleshed da han stillede en „ Erkendtlighed “ i udsigt for hendes meddelelser og hun begyndte derfor at nævne en del navne, som ikke synderlig syntes at interessere den gamle herre. „ Hør, min kære, “ afbrød han hende pludselig, „ jeg kommer til at mindes en familie, som jeg havde meget kær i min ungdom. Kender de nogen af navnet Ivarson. “ „ Ivarson, “ gentog hun smilende og tilføjede: „ jeg burde egentlig have nævnet dette navn først. “ „ Og hvorfor det? “ „ Fordi her kommer en student af dette navn, o, en rigtig gentil herre, der ikke tager det så nøje med en hundreddalerseddel mere eller mindre. “ „ De kender ikke hans fornavn? “ spurgte den gamle herre med en let skælvende stemme. „ Nej, herre, men jeg ved, at hans fornavn begynder med et i. “ Den fremmede bed sig i læben og mumlede nogle uforståelige ord imellem tænderne. „ Ønsker Herren at se hans portræt? “ „ Har de hans portræt? “ udbrød Ivarson næsten forfærdet. „ Ja, er der noget ondt deri, “ spurgte hun troskyldig, „ han gav mig det en aften på en maskerade, hvor vi vare sammen. Jeg gav også ham mit portræt. “ „ Lad mig se dette portræt, “ sagde Ivarson med skælvende stemme, „ det kunne more mig. Måske jeg kan genkende, om denne unge mand er en søn af den hæderlige gamle Ivar Ivarson på Åkernæs. “ Pigen skyndte sig ud af værelset for derefter at vende tilbage med portræter af Jacobo Ivarson, hvilket hun holdl henimod den gamle herre med en mine som en sejrherre der peger på sit krigsbytte.. Er det ikke en smuk Karl, “ udbrød hun,. men han er alligevel langt smukkere i virkeligheden end på portræter, og så er han så god som om det kunne være en engel der var steget ned på jorden. “ „ Og på hvilken måde yttre denne englegodhed sig da? “ „ Herren synes at drive spot med mig, “ sagde hun og tilføjede derefter, „ det er virkelig sandt, at hr. Ivar Ivarson er god imod dem, han kan lide. Man behøver blot at bede ham om penge, så får man straks hele hånden fuld. “ „ Han må da være meget rig, “ sagde Ivar Ivarson med heftig skælvende stemme. „ Ja, han har en rigtig gammel knast af fader, som... ha, ha, ha... sender ham ligeså mange penge han forlanger. “ Ivar Ivarson måtte opbhde hele sin sjælsstyrke og sin sindsro for at synes ligegyldig overfor pigens hånende og frække tale, thi dersom han blot med en mine havde forrådt bevægelsen overfor hendes ord, ville sønnen utvivlsomt i næste øjeblik være vidende om hans ophold i hovedstaden, og dette burde for enhver pris undgås. „ Det er godt, “ sagde han derfor i en affærdigende tone til hende, „ jeg hører, at denne unge mans ikke kan være i slægt med den familie, jeg tænkte på. Her har de et par skilling fordi jeg har lagt beslag på deres vistnok kostbare tid. “ Han rakte hende en sølvmønt og blev alene med sin smerte. „ Gammel knast, “ udbrød han, idet han gik rasende frem og tilbage i værelset, „ det er denne hæderstitel, man giver en mand der har vidst at erhverve sig alles agtelse og anerkendelse og giver en fader, der omtrent har ruineret sig for sine børns skyld. O, jacøbo, jacøbo, gid jeg var død, hellere end at se enden på denne grusomme skæbne du bereder dig selv, din søster og dine gamle forældre! “ Han støttede ansigtet i hænderne og sad således tavs og indesluttet i en meget lang tid. Pludselig blev han revet ud af sine sørgelige tanker ved at det bankede på døren, og inden han endnu havde kunnet frigøre sig for de friske spor af tårer, som sås på hans kinder, hoppede en ung pige let og glad ind i værelset, efterfulgt af en gammel, sørgeklædt dame. „ Fader, “ udbrød den unge pige og i næste øjeblik hvilede hun i hans arme. „ Der bliver nok ingen hilsen tilovers til mig, “ ' sagde den gamle dame venligt idet hun satte sig i en stol. „ Om forladelse, kære tante stefana, “ udbrød jvar-son, „ det er så længe siden at jeg har set min lille Konstance, at du vel nok kan tilgive mig denne mangel på opmærksomhed. “ Han rakte hende hjerteligt den ene hånd, medens han med den anden holdt sin datter om livet. Efter en lille pause sagde grevinden: „ Tør jeg erfare grunden til denne besynderlige hem-meligheksfuldhed? Du sender bud til to damer, i stedet for at det var din pligt, som galant kavaller, at opsøge os! “ „ Jeg er ikke kommen hertil i egenskab af galant kavaller, “ sagde Ivarson alvorligt, „ men i min egenskab af fader. “ „ Hvilken alvorlig tone og mine, du antager, bedste Ivarson! Det er vel ikke min egen kære Konstance, der har lokket disse rynker frem på din pande? “ „ Nej, endnu ikke, “ svarede Ivarson idet han kyssede sin datter, „ Konstance har endnu ikke voldet mig nogen hjertesorg. “ „ Det er altså Jacobo, som har kaldet dig til hovedstaden. “ „ Jacobe vel ikke, dertil tænker han kun alt for lidet på sin fader, men vel jocobos bedrifter... Ak, tante stefana, dersom du kunne se ind i mit hjerte hvad det lider i dette øjeblik, da ville du kunne forstå, hvorfor jeg har furer i panden og tårer på kinden. “ „ Stakkels fader, “ sagde den unge pige idet hun på ny faldt ham om halsen. „ Du tager dig sagen mere nær, end det vistnok er nødvendigt, kæræ ivarsøn, “ bemærkede grevinden, „ Jacobo er ung og letsindig, men der findes intet ondt i ham. Hvorfor har du også sendt ham herind til hovedstaden i stedet for at beholde ham hjemme på Åkernæs og hvorfor ville du lade ham studere, da du dog selv har vundet et så berømmeligt navn ved legemets arbejde? “, jdet samme spørgsmål har jeg ofte gjort mig selv, kæræ tante, “ svarede ivarsøn, men jeg har dog stedse fundet et tilfredsstillende svar derpå. Den, der selv intet har lært, fatter bedst savnet deraf, og jeg har hundreder og atter hundreder af gange følt savnet af en ordentlig undervisning i min ungdom. For at min søn nu ikke skulle bebrejde mig, at jeg, formedelst min egen vankundighed, ikke havde fået et åbent blik for kundskabens velsignelse, satte jeg ham til bogen, i stedet for til ambolten, men det har været-mig en dyr bog, tante Stefano, den har snart opslugt alle amboltene i min fabrik. “ „ Man skal se verden i et frit og klart lys. Du er utvivlsomt for hård i din dom over Jacobs, fordi du selv har været et såre sjældent menneske i din ungdom. Dersom du havde været opdraget i et så rigt og smukt hjem, som du og Olga har kunnet berede ham, ville sagen måske have stillet sig anderledes. “ „ Du synes altså, kære tante, at ville give rigdommen skyld for Jacobos udskejelser? “ „ Ja, det er en streng konsekvents med den anskuelse jeg altid har næret, bedste Ivarson. Al den fortræd, der er i verden, skyldes rigdommen. “ Ivarson betragtede smilende den gamle dame, idet han sagde: „ I sandhed en ejendommelig bekendelse af en dame, der selv er i besiddelse af rigdom. “ „ Slige tilsyneladende inkonsekvsntser træffes hver dag, “ svarede hun, „ imidlertid er det dog som sagt en streng konsekvents fra min side, idet mit ophold i min ungdom i Amerika og England indgav mig visse demokratiske anskuelser, som hverken forandrede tider eller forandrede forhold har kunnet forandre hos mig. Det har altid været min anskuelse, at rigdommen var til større skade end gavn i verden, fordi at rigdommen netop forfrinsvis synes at tilhøre dem som savner hjertets guld. Der gives undtagelser fra denne regel og til disse hører du selv blandt andre... “ „ Og min kære tante stefana først og fremmest, “ svarede Ivarson og tilføjede derefter: „ Lad os atter vende tilbage til udgangspunktet for vor samtale, jeg frygter ellers for at vi kommer alt for langt tilbage derfra... Du synes altså at at tage Jacobo i forsvar? “ „ Det behøver jeg ikke, min kære Ivarson; den bedste forsvarer har han i sin faders ædle tænkemåde. Jeg ved, at du ikke vil hade vanskeligt ved at tilgive ham de små forsyndelser han begår og hvori hans hjerte ikke har nøgen del. Man er ikke berettiget til at dadle en ung mand fordi han kaster sig ind i et hovedsfadslivs ville tummel, når man fylder hans tegnebog med penge og ikke sætter ham under nøgen Art opsigt eller tilsyn. Jacobo har begået flere letsindige handlinger, men han har endnu ikke begået nøgen, som for alvor kan fremkalde rynker på hans faders pande. “ „ Jeg seer sagen i et andet lys end du, kære tante stefana. Du anfører som en Art forsvar for ham, at hans hjerte ikke har nøgen del i hans udskejelser, dette er netop min værste anklage imod ham. Hans hjerte må altid sige ham, at han har hensyn at tage til sine forældres og sin søsters velfærd, selv om han ikke vil tage noget hensyn til sit eget vel. “ „ De ekstravagancer, som Jacobo kan have tilladt sig, er næppe af en sådan natur at din og Olgas eller min lille Konstances velfærd kan være truet deraf. Selv om hans liv i Stockholm kostede dig hundredetusinde dalere vildedet ikke være af nogen betydning for ejeren af åkernces. “ Ivar Ivarson trak på skulderen og svarede intet. „ Min gud, skulle der virkelig være fare på færde, “ udbrød tante stefana overrasket ved hans tungsindige mine, „ tal Ivarson, du ved hvor meget dit og Olgas vel ligger mig på hjertet. “ „ Hvorfor skulle jeg vel bebyrde dit hjerte med hvad der hviler tungt på mit eget, “ svarede han, og tilføjede: „ Jeg vil kun sige dig så meget, at jeg ikke er den rige mand, som du antager. “ „ Det både fordanser og smerter mig at høre, “ svarede hun, „ er det da gået tilbage med fabrikken siden den blev din ejendom? Det var både min kære langes og min anskuelse, at når Åkernæs først kom i din besiddelse ville den ret for alvor blive en af landets største guldgruber. “ „ Det er et spørgsmål, som jeg meget nødigt besvarer, kæræ tante stefana. Jeg kan kun sige dig så meget, at der kan frygtes det værste... “ „ Hvad er da nu din hensigt? “ udbrød grevinden forfærdet. „ Jeg er kommen hertil Stockholm i et dobbelt anliggende. Det ene angår mig selv, det andet angår min søn. Jeg vil nu med egne øjne betragte hans liv her i hovedstaden for om muligt at afværge den katastrofe, jeg frygter. Jeg vil søge at gøre hans fejl god igen ved en klog og beregnet optræden. Det ville være mig en lel sag at kunne slå en streg over hele Jacobos bedrifter hvor talen er om gæld, thi Jacobo er jo umyndig endnu, men jeg ønsker ikke at det skal hedde sig om Ivar Ivarson, at han har ladet sin søns ære i stikken, jeg kunne dernæst pludselig afbryde Jacobos lystige hovedstadsliv og tage ham med tilbage til Åkernæs, men dels vil jeg ikke fremkalde skandale og dels har jeg ikke hjerte til så brat at afbryde hans studier. Jeg må derfor optræde med varsomhed i denne højst prekære sag. Jeg beder dig, tante og jeg forlanger af dig, Konstance, at Jacobo ikke med et ord underrettes om min tilstedeværælse her i hovedstaden. Af hans uvidenhed herom vil meget afhænge. “ Grevinden rejste sig. „ Stol på os, Ivarson. Hverken jeg eller Konstance skal krydse dine planer. Gid du må have held i dit forehavende med af redde din søn... “ ^, og mig selv, “ tilføjede jvarsor med et bittert smil, idet han trykkede deres hinder til afsked. Iii. I en af de små gyder i nærheden af ridderholmstorvet sås samme aften en ung mand af snige sig ind. Han gik hurtigt, men dog forsigtigt, med hatten trykket tæt ned i øjnene som om han frygtede for af blive bemærkek af nogen. For en mand af god familie kunne der også være grundet anledning til af snige sig ind i en af disse små-stræder, hvis navn ikke nævnes i det gode selskab. Her var nemlig opholdsstedet for alle sådanne folk, som af en eller anden årsag holdt det tjenligst af bo i et kvarter, hvor beboerne ikke tog synderlig notits og endnu mindre forargelse af hinandens bedrifter. Man kunne straks se, af det ikke var første gang af den unge mand besøgte dette skumle stræde. Han stirrede ikke ængsteligt, nysgerrig op af husene eller ledte efter noget gadennmer; han sneg sig hurtigt frem til et forud kendt mål. Endelig standsede han udenfor et hus, der ikke var bedre eller siettere bygget end de andre rønner i gaden. Han så op om der var lys i værelset på første sal, da han havde er khndiget sig herom, skyndte han sig ind ad den lille lave gadedør og steg hurtigt op ad den stejle og smalle trappe, som førte op til de to etager hvoraf huset bestod. Da han var kommen op på første sal, standsede han udenfor den eneste dør, som fandtes på gangen. Han bankede på og en svag stemme råbte: „ Kom ind! “ den unge mand trådte ind i et lille dårligt møbleret, koldt og knn sparsomt oplyst værelse, hvor man syntes at betragte renlighed som kontrabande. En kvælende atmosfæræ slog den unge mand i møde og han måtte be-ksæmpe en stærk modbydelighed før han kunne træde ind i dette forpestede rum. Midt på gulvet stod et stort bord, på hvilket der lå en mængde papirbunker af smudsigt udseende og foran hvilket en gammel jøde havde plads, indhyllet i en Kavai af en forhenværende, tvivlsom farve, og laset omtrent fra øverst til nederst. Henne ved den lille, osende kakkelovn sad et fruentimmer indhyllet i levningerne af et ubestemmeligt klædningsstykke, der dog vistnok engang i sin tid havde fungeret som rejscpells. Den gamle jøde lukkede hurtigt en skuffe i, og skød brillerne op på panden, da den unge mand trådte ind i værelset. „ Ah, det er dem, hr. Ivarson, “ sagde han smilende, „ vær så god at træde nærmere. “ Jøden pegede på en skrøbelig stol, der stod ved enden af bordet, og på hvilken den unge mand nu tog plads. „ Deres veksel er ikke forfalden endnu, “ sagde jøden, „ først om otte dage... “ „ Jeg ved det, hr. Levy; jeg er heller ikke kommet for at indløse den... “ „ De er måske kommen for at få den prolongeret, “ sagde jøden hurtigt, „ jeg må da sige dem, at jeg aldrig fornyer nogen veksel... “ „ Også dette ved jeg, hr.. Lsvh, “ sagde den unge mand i en lidt utålmodig tone. „ Jeg er kommen til dem fordi jeg er bleven stedt i en meget pinlig forlegenhed... “ „ Ah, de vil altså gøre en ny forretning med mig? “ „ Fuldstændig rigtig, hr. Levy! Jeg er bleven forlegen for fcmtusinde rigsdaler, som jeg må have senest i morgen middag. “ „ Femtusinde rigsdaler, “, gentog jøden, „ det er mange penge. “ „ Men kun en bagatel for dem, “ Hr. Levy, husk derer gode renter... “ „ Og sikkerheden...? “ Den unge mand stiftede farve og gjorde en lille pause. Endelig sagde han: „ Den sikkerhed, jeg kan stille, er den samme som sædvanlig. “ „ Altså deres meget ærede hr. ' fader? “ ' „ Ja. “ „ Han vil endossere en ny veksel for dem? “ „ Ja, hr. Ledy. “ „ Hm, “ sagde han, idet han polerede sine briller, „ De vil vel låne dem på det samme vilkår som sidst, at jeg ikke henvender mig til deres fader med forespørgsel om, at vexlcn er i orden. “. Ja, naturligvis, “ skyndte den -unge mand sig at sige. Jøden rømmede sig på ny og sagde derefter: „ Deres hr. Fader er jo brugspartron og kommandør af Nordstjernen? “ „ Ja... “ „ Og de er jo i familie med grevinde romar-hjerte...? “ „ Io, hr. Levy, men hvortil alle disse spørgsmål? Vil de ikke forstrække mig med dette lån? “ „ Ja, gudbevares, “ sagde Levy, „ min formue står fuldstændig til deres rådighed. Jeg havde kun visse årsager til at gøre disse spørgsmål. De ønsker den omtalte sum i morgen middag, hr. Ivarson? “ „ Ja, i det seneste! Jeg skal bruge dette beløb klokken tre. “ „ Har de vekslen hos dem? “ „ Ja, hr. Levy, “ svarede den unge mand og fremtog af sin lommebog en veksel, som han præsenterede jøden. Et skarpt øje ville have bemærket, at hans hånd skælvede let og et krampagtig træk lejrede sig om munden, idet han afleverede værdipapiret. Jøden betragtede vekslen med en flygtig mine og sagde derefter: „ De har angivet summen for lav, hr. Ivarson, når de kun lader vekslen lyde på femtusinde og trehundrede daler. Diskontoen er femhundrede daler. “ „ Femhundrede daler, “ udbrød den unge mand, „ fem-, hundrede daler for at låne mig femtusinde daler i en måned? “ „ Ja, pengene er dyre nu for tiden og hos mig bliver de ikke billigere for det første. Jeg vil indlade mig på forretningen dersom de vil udstede vekslen på femtusinde og femhundrede rigsdaler og lade dem nøje med en udbetaling af femtusinde rigsdaler. “ „ Men jeg skal bruge pengene i morgen og den nye veksel må jo først sendes til min fader, “ bemærkede den unge mand. „ Ja, denne sag må de selv ordne, kære hr. Ivarson, “ sagde jøden med et. lifligt smil, „ jeg er ikke så overordenlig forlegen for at gøre denne forretning. I vore tider, da byggeraseriet hersker så stærkt her i Stockholm, kan man anbringe sine penge på langt bedre vilkår end det, jeg her har forlangt. “ „ Nuvel, jeg skal indfinde mig i morgen middag, “ sagde den unge mand, idet han rejste sig. „ Jeg vil lade et ilbud rejse i nat til Åkernæs for at få vekslen ombyttet med en, der lyder på den forlangte sum. “ Han rejste sig derefter og bød farvel. „ Endnn et lille ord, hr. Ivarson, “ sagde den gamle jøde, „ har den lille mamsells Minna endnu den fornøjelse at være i besiddelse af deres venskab? “ „ Nej, “ svarede den unge mand, „ jeg har ikke talt med hende i de sidste par uger. “ „ Det er synd for hende og skade for dem, “ sagde jøden, „ thi hun elskede dem vist nok særdeles højt, men de unge elegante herrer er nu engang således. De flagrer fra blomst til blomst ligesom sommerfuglen... Og tør jeg derefter være så fri at spørge dem, om Minna har såt nogen efterfølgerske i deres hjerte...? “ „ Hvorfor spørger de mig derom, hr. Levy? “ „ Å, kun fordi min Sara der, som de ved, sælger brugte klæder til unge piger, i dag har truffet på en ung, forældreløs pige, som fortjente at blive hjulpet frem i verden af en eller anden fornem eller formuende ung mand. “ „ Hvem er denne unge pige, “ udbrød Ivarson hurtigt. „ Ja, derom må de tale med Sara, “ svarede jøden idet han pegede på fruentimmeret henne i kakkelovnskrøgen, „ som alle handelsfolk er hun lidt uvillig til at opgive adressen på sine handelshuse. “ Jøden lo ad sin egen „ Vittighed “ så at han fik hoste derved. Den unge mand vendte ^sig derefter om til konen og sagde i en flot, overlegen tone: „ Vil de henvise den omtalte unge pige til min bolig, som hr. Levy kender. Dersom hun måtte egne sig for tteatret, skal jeg ikke være uvillig til at tale med min ven, intendanten ved llinæra liroatrsn om hende... Men dersom hun ikke er elegant påklædt, skal hun ikke gøre sig den ulejlighed at komme. “ „ Dermed har det så sin sag, “ svarede jødens kone, „ til at være elegant påklædt skal der penge... “ „ Nuvel, de kan ekvipere hende for min regning, “ svarede den unge mand flot og i en afgørende tone; „ når jeg kommer her i morgen kan jeg måske få regningen på deres udlæg og vi kan da enes om tiden, på hvilken den unge dame kan gøre mig sin opvartning. “ Han safte hatten på hovedet og forlod derpå værelset med et nådigt nik til jøden og hans kone. „ Han er i vor magt, “ sagde jøden idet han atter safte sig hen ved sit bord. „ Nu har jeg Veksler på ham til et beløb af femten tusinde rigsdaler. “ „ Men desværre er disse Veksler falske, “ sukkede konen. „ Bryd dig ikke derom, Sara! En brugspatron samt kommandør og oven i købet en mand, der er i slægtskab med en af vore rigeste adelige familier lader ikke sin søn danse i tugthuset. I anledning af den forretning vil jeg drikke mig et extraglas i aften. Gå ned mutter og hent en flaske øl til fem øre, og du kan jo tage noget af kaffegrumset fra i morges og koge dig en kop kaffe af. Man må da også vide hvad det vil sige engang imellem at have sig en glad Asten. “ Iv. Fra hr. Levys ' pestsvangre bolig fører vi nu læsæren op i foyeren ved llinæra lpdontron. Forestillingen er endnu ikke begyndt, men regissørens klokke har lydt første gang, hvilket er signalet til at alle de rollehavende, der skal ind på scenen i stykkets første akt hurtigst muligt har at indfinde sig i foyeren, hvor intendanten da vil tage, n | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 754 |
1875_SoerensenC_KjaerlighedVedHoffet | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,875 | Kjærlighed Ved Hoffet | male | male | dk | 325 | Soerensen | Kjaerlighed Ved Hoffet | Sørensen | Kjærlighed ved Hoffet | Fædrelandshistorisk Skildring fra det attende Aarhundrede | null | 1,875 | 658 | y | gothic | Carl Lund | null | KB | Indeholder 4 dele, sidetallet er derfor sammenlagt af de fire i pages. Udkom som følgeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. Skal de med? Fortsættelse af Arbejdet adler Manden af Marie Sophie Schwartz | null | null | null | null | 9 | 686 | 768 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Midnatstimen var kommen. Den store malmklokke der hang oppe i Kronborgs slots-tårn, forkyndte langsomt og højtideligt, at nu var døgnet til ende og at et nyt skulle oprinde. Skildvagten, der stod på den yderste pynt af fæstningsvolden, trak sig ængsteligt tilbage fra skrænten, thi efter folketroen ' turde ingen stå ved randen, når spøgelsetimen oprandt. En usynlig magt havde kastet flere i havet, for først den næste dag at give dem tilbage til landet i en afsjælet tilstand. Helsingørs tro borgere hvilede sig ud efter dagens gerning. Der var næppe et lys at skimte i den hele by. Det samme syntes også at være tilfældet med Helsingborg, hvorfra man kun så de to blege lysskær fra indsejlingen til havnen, der på en meget tarvelig måde konkurrerede med det mægtige fyrbål, som brændte oppe på Kronborg til vejledning for de søfarende. Natten var mørk, kold og regnfuld. Engang imellem viste månen sig, men det var kun for straks igen at forsvinde bag det tætte skytæppe, som stormen piskede afsted frem foran sig, og havets stærke brusen imod strandbredden røbede, at det ikke var himlen alene, som i denne nat rynkede sine vrede bryn. Det store bål, der brændte oppe på platfonden af det høje fyrtårn, skammede højt mod himlen, belyste klart slottets nærmeste omgivelser og gjorde det muligt for toldopsynet at se alt, hvad der foregik ude på havet og inde ved kysten. Inat var dets opmærksomhed særlig bleven vakt ved forskellige omstændigheder, der tydede på, at smuglerne fra fiskerlejet rå ovre ved Helsingborg ville forsøge deres lykke på den danske kyst. Der hørte vel mod til at sejle over sundet i denne storm og denne bølgegang, men smuglerne vare også modige folk, der vare vante til at få en våd trøje, og som ikke tog det så nøje med skindet når de kun fik pungen fuld af de gøde danske sølvdalere. medens nogle af toldbetjentene sneg sig langsmed kysten under forskellige forklædninger, som f. Eks. i bønder- eller matrosklædær, lå nogle andre i baghold under et par buske på vejen, med hanerne spændte på deres flintebøsser, for at de kunne give ild såfrcmt det skulle behøves og en del andre igen lå i bunden af nogle både i havnen, rede til at gå ud, så snart der kundekøres årcslag ude i sundet. Medens det var de yngste og mest uforfærdede folk, som lå her i bådene, var det ældre og til dels udtjente toldbetjente, der lå skjulte under buskene. De dannede en Art reserve, hvis væsentligste betydning lå i den panik, deres pludselige fremtræden måtte gøre på smuglerne, når disse troede sig i stand til at kunne blive herrer over situationen. Under en af disse buske førtes følgende samtale: „ Hør du, Steffen, “ sagde en af betjentene, „ jeg føler mig ikke rigtig vel til mode i nat. “ „ Å, det er jo din gamle skavank, “ svarede den anden. „ Jeg er lige så gammel som du, men før jeg skulle blive sådan en ærtekærling, ville jeg liste mig op i Kronborgs højeste spir og ved hjælp af et stærkt stykke reb tage afsked med denne verden. “ „ Ærtekærling, siger du, “ gentog den anden fortrydelig. Du har nok glemt, at jeg har faret til orlcgs under Peder Tordenskjold inden jeg gik ind under told-rullen? “ ' „ Ja, jeg ved nok, at du har faret med Tordenskjold, men hvad beviser vel dette? Kender du ikke den gamle krønike om, at Tordenskjold knn havde en mand og han græd? Denne ene har sandsynligvis været dig, min Broder, Steffens kollega ville netop til at besvare denne uartighed, da de to mænds opmærksomhed pludselig blev henledet på noget andet end deres private daglige kjævlærier. Ad den vej, ved hvilken de lå skjnlle under buskene, og som førte ned til fiskerlejet Snekkersten, sås en mand at komme langsomt og forsigtigt gående, bærende på en stor pakke. De to toldbetjente havde lavet sig forskellige kighuller i buskene æg de havde derved fået en fri udsigt ned ad vejen, for så vidt der overhovedet kunne være tale om at se noget i denne nat. Da de imidlertid lå på jorden, kunne de høre ethvert fodtrin, der nærmede sig, æg da månen var så opmærksom i nogle få sekunder at kaste sine lysstråler ned ad den Bei, fra hvilken manden kom, blev det muligt for dem at observere ham alt i en længere afstand. „ Der har vi en af hallunkerne, “ sagde Steffens kammerat, „ lig blot ganske rolig. Vi lader ham passere uhindret forbi os æg forfølger ham derefter langs med disse buske. Når de andre nede i bådsne har fået kig på ham, er det tid for os at vise ham vore gamle fjæs. Er du parat? “ „ Ja, bøssen er i orden, “ hviskedee den anden æg tilføjede for sig selv: „ O, gid vi blot var vel herfra. “ Den fremmede havde imidlertid fortsat sin vandring. Han havde åbenbart ikke rent brød i posen, idet han gik ganske langsomt æg spejdende frem. Når månen et øjeblik tittede frem fra skyerne sneg han sig langsmed buskene som om han var ræd for at se sin egen skygge midt på vejen. Den pakke, han bar på armen, lod til at indeholde meget kostbare sager, at dømme efter den forsigtighed, hvormed han bar den. „ Hvad tror du den byldt indeholder, Steffen? “ hviskedee dennes kammerat til ham. „ Noget, som vi skal gøre os en god dag og en glad aften for i morgen, svarede Steffen, „ bare han ville skynde sig lidt mere; han er mig lidt langsom i sine bevægelser. “ „ O, gid vi vare slupne vel fra denne historie, “ sukkede den anden. „ Smugleren er naturligvis ikke alene og han har naturligvis også våben hos sig... “ „ Ja, naturligvis. Jeg tør bande på, at du inden morgengry ikke mere er blandt de levendes tal... “ „ Spøg ikke med sligt, Steffen, man har før set, at gud straffer sådanne spådomme-... “ „ Nå, ja, hvad så? Bi snaphaner må nu engang være beredte på at falde for en smuglers kugle og hvad betydning har det vel, om det skeer en dag eller et år før eller senere? Desuden lærte vor skolemester os jo et kønt gammelt ord, der siger, at fanden hytter nok sine... “ „ Lad dog være at føre en så gudsbespottende tale... “ „ Kujon, “ svarede Steffen og tilføjede derefter: „ må jeg bede dig holde mund. Manden nærmer sig mere og mere og han vil snart kunne høre vor tale... Rør-dig ikke ud af pletten... “ Steffen og hans kammerat vare ikke de eneste, som havde bemærket manden, der så mystisk sneg sig frem ad vejen. Udkiget oppe på fæstningsvolden havde alt for længe siden bemærket ham og der var gået bud ned til folkene i bådene om af være på deres post. Alle snaphanerne lå tavse på lur, og ventede den kommende. Ingen tvivlede om, af han var en smugler, thi hvem ville vove sig ud i et sådant vejr og hvilke lovlige ærinder kunne man have af udrette på denne tid af døgnet? Dertil kom også den ejendommelige måde på hvilken manden passerede vejen, idet han sprang ind og skjulte sig bagved hækkene, så snart månen trådte frem fra det mørke skydække. Selv om han ikke var nogen smugler, var han dog en mystisk person, som man burde holde øje med. Han passerede vejen særdeles langsomt, hvad enten dette nu var af mathed eller træthed, eller skete af hensyn til den pakke han bar, og som måske ikke kunne tåle en heftigere og hastigere bevægelse; han brugte mere end den dobbelte tid af hvad enhver anden, selv mindre rask fodgænger ville behøve til af gå dette stykke vej. Endelig nærmede han sig den busk, bag hvilken Steffen og hans kammerat lå, og disse hørte ham da sige disse ord til sig selv, idet han gik langsomt forbi deres skjulested. „ Den fordømte måne... Jeg ville have været på stedet for længe siden hvis det var vedblevet at være så mørkt som da jeg begyndte at gå... når blot ungen ville lade være med at skrige, kan det endda gå an... “ Mere hørte de to spejdere ikke. „ Lagde du mærke til hans ord? “ spurgte Steffen sin kammerat. „ Ganske rigtigt, “ svarede Steffen og tilføjede i en gnaven tone: „ Det er nok ingen smugler, vi har for os. “ „ Og du lovede mig dog en god dag og en glad aften for min part af pakkens indhold, “ bemærkede den anden i en spydig tone, „ det har nok så sin sag med al denne glæde. “ „ Hold mund, “ svarede Steffen i en ærgerlig tone, „ det vi får i morgen, bliver nok en sygdom på halsen. “ Steffen havde næppe talt til ende førend han greb sin kammerat om armen og hviskedee: „ Stille, rør dig ikke... han vender tilbage. “ Manden med pakken var kun gået nogle få skridt frem før han standsede og derefter vendte om. Hvad foranledigede denne beslutning? Steffen kunne ikke straks løse denne gåde men fik døg inart nøglen dertil. Ved hjælp af det stærke fyrblus havde manden opdaget, af en fremmed kom ham i møde og efter nøje af have betragtet ham gjorde han omkring og tiltrådte tilbagevejen. Han forstærkede døg ingenlunde sine skridt, så af det blev klart for Steffen, af han ikke flygtede for den fremmede. Hans, om muligt, endnu langsommere skridt end før, i forbindelse med den andens hastige gang, der næsten lignede et løb, tydede kun hen på et stævnemøde. Dien busk, bag hvilken de to toldbetjente vare skjulte, lå i en indskæring af vejen, således af den, som stod der, ikke ret vel kunne ses af udkiget oppe fra Kronborgs vold. Manden havde hurtigt opdaget dette, og så snart han nåde derhen, stod han skille og spejdede ned ad vejen. Steffen og hans kammerat hørte ham atter tale til sig selv. „ Der må være forefaldet noget, siden han kommer mig i møde... de store herrer plejer ellers ikke af komme småfolk i møde på halvvejen... ikke uden af de trænger til dem, vel af mærke... jeg ville ønske, af vor forretning snart var til ende... jeg er er våd som en druknet mus og det er ikke behageligt i flere timer af flæbe på et så tungt barn som denne unge... men det forstår sig, de penge er jo også gode af tage med... “ Steffen vovede næppe af drage ånde af frygt for, af enten han selv eller hans staldbroder ved nogen uvilkårlig bevægelse skulle skræmme den mystiske fremmede bort. At her forelå en forbrydelse eller skulle udøves en sådan, var hævet over enhver tvivl. Det ville have været ulige behageligere dersom forbrydelsen havde be-stået i smugleri, da dette kastede mere gevinst as sig end en forbrydelse, hvor et spædt barn øjensynligt spillede en hovedrolle. Medens Steffen anstillede disse betragtninger, kom den anden fremmede nærmere og nærmere, og til sidst var han også nået hen til busken, hvor manden med barnet stod. Det var en høj mand, af hans holdning af dømme, en militærperson, men af hans ansigt kunne intet ses, da han havde trukket kraven på sin kappe helt op over ørerne, så af kun øjnene vare af se. „ Vi må fatte os i korthed, “ sagde den nys ankomne på tysk til alanden, uden af gjengjælde hans ærbødige hilsen, „ det fordømte toldopsyn ligger i nat på vagt efter nogle svenske smuglere og det er derfor ikke muligt af gå ud i nogen båd, selv om vejret ikke var så hårdt som det er... Sover barnet? “ „ Ja, eders excellence, “ svarede manden. „ Jeg har lovet eder ti gode dalere dersom i kunne bringe mig dette barn ned til Helsingør, hvor jeg ville have sat det ud i en båd og stødt denne fra land, så kunne den jo have drevet hvorhen den selv ville. Nu må vi forandre planen... Jeg vil lægge fem daler til, dersom i vil kaste barnet ud i søen. “ „ Jeg? “ udbrød manden med en kjen-delig stor uvilje. „ Ja, jeg har ikke mod dertil og barnet må skaffes tilsive. Jeg havde vel mod til at lægge det i en båd, thi der kunne være al sandsynlighed for, at det kunne drive over til den svenske kysk, men jeg har ikke mod til at dræbe barnet. “ „ Og jeg har det endnu mindre, eders excellence. “ „ Femten daler er mange penge for en faftig mand som eder. “ „ Men en ren samvittighed er bedre, “ svarede manden. „ Samvittighed, det er ikke andet end tålemåder. Der er ingen her i verden, der har nogen samvittighed. “ „ Men hvorfor vil da eders excellence ikke selv dræbe dette barn? Efter eders eget sigende, må i jo altså heller ikke være plaget med nogen samvittighed. “ „ Stille, ingen ræsonnementer, tiden er kostbar... vil i have tyve rigsdaler. “ „ Nej, eders excellence. I har lovet mig ti rigsdaler for at bringe eder barnet i nat. Dette har jeg gjort, thi deri fandt jeg ingen synd, men derved bliver det også... vær så god, excellence, her er barnet, må jeg få mine penge. “ „ Havde i da ikke nogen anelse om, af hvilken grund jeg bad eder om at bringe mig barnet hertil ved nattetid og i et sådant vejr som dette? “ „ Nej, dette har jeg ikke skænket nogen tanke, eders excellence. Jeg er på en måde eders tjener, og i kan derfor befale mig at bære hvilkensomhelst pakke, men i kan ikke tvinge mig til at begå et barnemord. “ Detteordsyntes atgjøre en meget ubehagelig virkning på den fremmede, idet han veg et par skridt tilbage og lodsklnderhand-ligen gå iståe et øjeblik, uagtet han dog havde påbudt en hurtig afgørelse af sagen, og selv havde talt med stor, næsten feberagtig hast og Iver. Endelig brød han pausen, idet han sagde: „ I skulle dog betænke, at det kun gælder et eneste ord af mig for at få eder afskediget af tjenesten. “ „ Derom behøver eders excellence ikke af minde mig, “ svarede manden roligt og tilføjede: „ Jeg ved meget vel, af i besidder en sådan indskydelse, men jeg ved også, af i ikke vil brnge den lige overfor mig. “ „ Hvorfor lægger i en sådan vægt på ordet: mig? As hvilken grund skulle jeg vel tage noget hensyn til eder, når jeg fandt min regning ved, af i blev afskediget... Antager i måske, af jeg frygter for, af i skulle røbe, hvad i ved om dette barns herkomst?... Jeg frygter ingen. “ „ Det kan være, af eders excellence måske i en lignende stilling som min, ville benytte sig af angiveri og forræderi. Jeg gør det ikke. Den tanshed, i har pålagt mig, var aldeles overflødig, da jeg aldrig ville røbe noget om dette barns herkomst. Hemmeligheden er ikke min og jeg har ingen ret til af forråde den. Når jeg sagde, af i ikke ville brnge eders indskydelse til min skade, da var det min mening, af i umulig kunne brnge så lave og lumpne midler til en hævn. “ „ Lad os afbryde denne samtale, den fører ikke til noget, “ sagde den anden. Jeg vil give eder hundrede daler, såfremt i skiller mig af med dette ulykkelige barn. “ „ Om i bød mig tusinde daler ville jeg ikke gøre det, excellence. Jeg vil gerne erklære mig villig til at opfostre barnet som mit eget og give det mit navn, men i får mig ikke til at begå nogen forbrydelse. “ '.. Barnet må ikke leve, i alt fald ikke her sk landet, og skeg kan derfor ikke gås ind på eders forskag. Dersom i ikke har mod til at dræbe det, må jeg selv gøre det... Giv mig barnet. “ Manden tøvede nogle minuter inden han svarede: „ Lad os skåne dets liv, eders excellence. Jeg vil opdrage barnet uden nogen godtgørelse og på min taushed ved i, at i kan stole. Kongen har bevist mig så mange velgerninger, at ingen jordisk magt skulle være i stand til at bringe mig til at røbe barnets sande herkomst. “ „ I har en hustru, og kvinderne have ikke let ved at dølge hemmeligheder, tilmed, når de er af en sådan natur som denne. Barnet må dø eller i det mindste udsættes i en båd, der kan bringe det til long Christian den sjette. ( Ester b. Picartê kobberstik. ) et fremmed sted. Jeg kan ikke betroe mig til nogen om sagen, da jeg ikke tør have andre medvidere end i... Giv mig barnet. “ Der opstod atter en pause. Toldbetjenten så excellencen strække hænderne ud efter pakken, som manden bar, men uden at få den. „ Dersom eders excellence vil sørge for barnets fremtid, skal jeg få det anbragt hos en mand, der er ligeså tavs som jeg selv... “ „ Nej, nej, jeg vil intet høre derom. Befalingen går ud på at skaffe barnet afvejen og det kunne ikke lade sig gøre på nogen anden måde end ved at dræbe det eller udsætte det på havet... Giv mig nu barnet. “ Manden rakte ham pakken og vendte ham derpå pludselig ryggen for med meget hurtige skridt at forlade skuepladsen for denne udåd. Han vendte sig ikke en eneste gang om, men flygtede fra stedet som om han blev forfulgt af et eller andet glubende udyr. „ Fordømt! “ hørte de to toldbetjente excellencen sige, idet han betragtede barnet, som han havde modtaget af den fremmede. Barnet, der havde sovet på mandens arme, vågnede nu og gav sig heftig til at græde. „ Vil du tie, forbandede unge, “ udbrød excellencen, „ det manglede blot, at du ved dit skrig skulle lokke disse snaphaner herhen... Vil du tie eller jeg knuser dit hoved mod dette træ. “ Barnet havde åbenbart intet begreb om, hvilken frygtelig trudsel det var, som her blev hvisket det i øret, thi det vedblev at græde. Situationen trykkede åbenbart hans excellence, thi om han end ikke ville vedkende sig det, fandtes der dog endnu i en lille afkrog af hans hjerte noget, der måtte henregnes til kategorien samvittighed. „ Ieg har aldrig tænkt, at jeg var sådan en kujon, som jeg virkelig er, “ hørte de to toldbetjente ham sige til sig selv, „ her står jeg med dette fordømte barn og har ikke mod til at kaste det ud i vandet, skønt der ikke er en sjæl der seer det... Hvad var det? “ udbrød han pludselig, idet han vendte sig om, „ det var som om nogen hviskedee: „ Gud “... O, det har kun været et foster af min sygelige fantasi.. Han gik urolig frem og tilbage på strandbredden. Snart stirrede han ud imod havet, snart op imod den mørke, truende himmel og snart spejdede han om ingen nærmede sig ham fra nogen af siderne.! „ Ieg kunne lægge barnet her på vejen, “ mumlede han, „ det ville vistnok også være j dets visse død i dette uvejr, da vistnok ingen færdes her som kunne finde det og senere fremlyse sit fund... Men, jeg vil ikke udsætte mig for følgerne af dette skridt, dersom man dog virkelig fandt barnet. Hellere i havet med det. I det oprør, hvori havet er i nat, vil det snart føre det over til den svenske kyst, og der vil fundet af dets lig ikke kunne sætte de danske autoriteter i bevægelse... Ja, der er intet valg. “ Han gik hen til skrænten af vejen, ved hvis fod bølgerne brusede med voldsom kraft. Stormen piskede havfladen således, af den stod i et eneste, snehvidt frådende skum. Han stod nogle øjeblikke og stirrede ud over havet/ inden han kastede barnet ud. Han syntes af samle mod til af udøve udådcn og af have møje med af finde det. „ Skal vi rolig se på, af han kaster barnet i havet? “ hviskedee Steffen til sin kammerat. „ Vi har intet set, “ svarede den anden, „ det er en fornem herre og vi småfolk skal ikke spise kirsebær med de store. “ „ Men jeg kan ikke forsvare for min samvittighed, af en sådan udåd bliver begået, “ indvendte Steffens. „ Og jeg kan ikke forsvare for min samvittighed, af man måske arresterer mig og stopper munden på mig ved at sætte mig på Brcmerholm: min stakkels familie... “ „ Ja, du er og bliver en feig Karl... “ I det samme hørtes flere geværskud oppe ved fæstningen. Smuglerne måtte være gået iland nord for Kronborg og ikke, som man havde ventet det, syd for denne. „ Rejs dig, “ befalede Steffen hurtigt sin kollega, vore kammerater er måske i livsfare... kom, kom. “ De to toldbetjente styrtede frem fra krattet til stor forfærdelse for manden med barnet... Steffen og hans kollega hørte et plads! i havet, et skrig og derefter så de manden i det vildeste løb forlade stedet. Han havde således endelig fået mod til at begå et barnemord. De to. Toldbetjente betragtede målløs den flygtende og da de atter så ud over havet, var barnet forsvundet for deres øjne. Det var alt ført så langt ud i sundet, at det ville være umuligt at opdage det. „ Stakkels barn, “ sagde Steffen idet en tåre glimtede i hans øjne. „ Du blcv-tidligt et offer for denne verdens slethed. “ „ Kom, lad os gå, “ sagde hans kammerat, „ man trænger måske til vor hjælp. “ I næste øjeblik vare de engagerede i kampen med de svenske smuglere og sit ikke tid til længer at tænke over det drama, de nylig havde været tilskuere ved. Den næste dag skylledes dette barnelig op på den svenske kyst, hvor det blev jordet på øvrighedens foranstaltning. i. „ Er hans majestæt til at få i tale? “ „ Ja, høiærværdige herre. “ „ Behag at melde mig. “ Adjutanten gik ind til kong Christian -den sjette og meldte hans konsessionarins. „ Å, lad ham komme... lad ham komme, “ sagde kongen, idet han sprang op fra sin stol og i en hast gik hen til sin bogreol, fra hvilken han nedtøg en stor, sølvbeskagen bibel, som han derefter lagde foran sig, så at det havde udseende af, at han netop var beskæftiget med læsningen deri. Adjutanten var imidlertid går ud i forgemakkef, hvor han meddelte hr. Konsessionarins Bluhme, atkongenventede ham. Da den gejstlige trådte ind til kongen, gik denne ham i møde og bøjede ærbødigt hovedet, idet han rakte ham hånden. „ Det glæder mig at se eder herude på Hirschholm, “ sagde kongen, „ vi modtager så sjældent besøg af så kære venner som i. “ „ Eders majestæts ord fylder mig med stolthed, thi hvem vil vel ikke sætte pris på at blive kaldet ven af en så gudfrygtig og gudhengiven monark som i. “ „ Ask del står kun slet til med gudsfrygten, min kære Bluhme. Mennesket er skrøbeligt og jeg synder dagligt. “ „ Men netop dette er beviset på den sande tro, at man erkender sine skrøbeligheder. Forøvrigt er eders majestæt langtfra så skrøbelig som i vil give det udseende af. Eders moralitet overgås ikke af nogen fyrste i Europa, thi jeg vil se hvem der i eders stilling kan tale med så stor og berettiget stolthed om sin magt over kødets lyster. I lader-eder ikke forlede af den lethed, som kronens glans giver, til at tilfredsstille eders sandselige begæringer. Gud give, eders henfarne forgængere havde været i besiddelse af den karakteerfasthed og den moralske styrke som i, da ville man med stolthed have kunnet se op til dem. — desværre har dette ikke været tilfældet. Det var først eder forbeholdt at vise verden, at der også kan bo sand moral i et kongebryst. “ „ I smigrer mig, hr. Bluhme, og i begår en stor synd dermed. Istedetfor at revse mig for mine synder, bestyrker i mig i dem ved at opstille mig som et mønster på en gudfrygtig og dydig mand. Jeg er det aldeles ikke. “ „ Nu begår eders majestæt en. stor synd, “ svarede Bluhme, „ thi er det syndigt at ville gøre sig bedre end sine medmennesker, er det i en endnu højere grad syndigt at ville forringe sig, når man ved med sig selv, at ens Vandel er hævet over enhver roes og dadel. “ „ Det er rigtig, skænd kun på mig, “ sagde kongen i en ydmyg tone. „ Eders majestæt vedbliver stadigt at læsæ i Herrens ord? “ spurgte Bluhme, idet han pegede på biblen. „ Ja, i ved, at det er min kæreste læsning. Jeg har i dag læst deri lige siden morgenstunden. “ „ Det glæder mig at høre. Enhver konge burde ikke læsæ i nøgen anden bøg end biblen; kun den fører til lyset og sandheden. “ Efter en lille pause sagde kongen: „ Er der noget nyt i min kære hovedstad? “ „ Skandaler, eders majestæt, ikke andet end skandaler. Gcheimeråd Rosenkrands har opdaget, at hans kone bedrager ham... “ „ Nej virkelig? “ udbrød kongen fornøjet og gned sig veltilmode i hænderne. „ Det har altid været min tanke om denne kone. “ „ Ja, hun har ikke været forsigtig. Hun havde alt for megen elskov. Jeg har selv været... “ „ En af elskerne, “ udbrød kongen lystig og glemte nu aldeles af lægge sit ansigt i de andægtige folder. „ Eders majestæt behager af spøge, “ svarede Bluhme ligeledes i en lystig tone. „ Nej, jeg har selv været nødsaget til af foreholde hende hendes letsindige levnet. “ „ Og af hvilken grund vil i vel gøre dette? “ „ Jeg forstår ikke ganske... “ „ Jeg mener, af det døg er synd af gå så strengt irette med hende derfor. Gehejmeråden er en gammel og gnaven mand, hun er derimod ung, henrivende og nydelsessyg.. „ Eders majestæt synes af tage hendes letsindighed i forsvar? “ udbrød Bluhme og anlagde nu på ny den andægtige maske. „ Nej, kære Bluhme, “ svarede køngen^ der ligeledes pludselig fik sin gudfrygtige mine tilbage. „ I kender min moralitet alt for vel til af kunne lægge sligt i mine tanker. Det var naturligvis kun en spøg. “ „ Eders majestæt behøver ikke af forsikre mig derom. Jeg kender eders renhed i anskuelserne så nøje, af det ikke ville være mig muligt for alvor af kunne tro noget sådant om eder. “ Efter en lille pause sagde køngen: „ I talte om skandaler inde i København, der må vel altså være foregået flere af den natur? Skønt mit hjerte og min følelse oprøres ved den Art historier, vil jeg døg gerne kende dem, da dette udvider mit kendskab til verden og menneskene. “ „ Af andre skandaler ved jeg kun at fortælle, at der er udkommet en anonym pasquille mod biskop Worm... “ „ Det under jeg ham... det under jeg ham, “ udbrød hans majestæt fornøjet „ han vil gerne give sig en særdeles myndig mine. “ „ Pasquillen indeholder imidlertid også angreb på eders majestæt selv. “ „ På mig? “ udbrød kongen heftig, „ hvem har vel vovet sligt?... Kender i forfatteren?... Han skal ikke have gjort det omsonst... Udgive skandskrifter om mig... “ Kongen gik heftig frem og tilbage i gemakket. Hans lystige lune over at se andre hudflettet var straks forsvundet så snart han hørte tale om, at satiren også kunne rettes imod ham. „ Hvem forfatteren er, “ svarede Bluhme listig, „ derom har jeg selvfølgelig ikke noget bestemt begreb, men der er den største formodning om, at professor Holberg er manden for det. “ „ Holberg, “ udbrød kongen, „ og af hvilken grnnd skulle han vel drive spot med mig? “ „ Eders majestæt ved jø, at han sætter sin stolthed i at skrive disse afskyelige komedier, som kun er beregnede på at more den laveste pøbel. Eders majestæts gudhengivne forbud mod opførelsen af alskens skuespil og anden dårlig verdslig glædæ har naturligvis — det antager jeg i alt fald — berørt ham på hans ømmeste sted og af fortrydelse over ikke at kunne more pøblen længer med sine komedier, søger han nu at more dem med pamsleter. “ „ Den uforskammede, “ udbrød kongen heftig. „ Stille, eders majestæt! Mindes, hvad der står i biblen, at man skal til-oive sine fjender og man skal vende det højre øre til, når nogen slår på det venstre. “ „ Ja, den snak kan være god nok... “ „ Snak, “ gentog Bluhme forbavset og hans ansigt antog atter de vante skinhellige miner. „ Jeg beder eder om tilgivelse for dette stygge ord, “ sagde kongen, der ligeledes pludselig blev gudfrygtig, „ Gud vil vel nok tilgive mig denne synd. “ „ Eders majestæt lover mig altså ikke at ville foretage noget imod Holberg? “ spurgte Bluhme. „ Ja, som en god kristen bør man jo tilgive dem, som hade og forfølge os, “ svarede kongen. „ Efter at have modtaget denne forsikkring af eders majestæt tillader jeg mig at udbede mig tilladelse til at måtte trække mig tilbage. Jeg er endeel udmattet efter rejsen. “ „ I vil altså berøve mig fornøjelsen af eders kære selskab? Nuvel, jeg vil ikke nægte eder opfyldelsen af et ønske, der er så billigt som dette. Bi skilles for atter af mødes ved taflet. “ Kongen rakte prælaten hånden, og. dermed var audienlsen hævet. Da Bluhme var kommen udenfor gemakket, fløj der et nhyggeligt smil hen over hans ansigt. „ Jeg opnåede min hensigt af gøre ham rasende på Holberg. Det følger af sig selv, af han ikke vil undlade af tage hævn over den formentlige smædeskriver. Min gode Christian den sjette vil gerne spille den fromme kristne, men skade, af man for længst har liget ham i kortene. “ — da kongen var ene, sagde han til sig skelv: „ Den gæk af Bluhme, nu tror han straks, af jeg skal lægge min højre kind til, når nøgen slår mig på den venstre. Nej, det kunne være, af man var så gode for en attenhundrede år siden; nuom-stnnder har man andre begreber om tingene. “ Derefter tog han plads ved sit skrivebord og udfærdigede en håndskrivelse til polilimesteren i København om af forskaffe ham et eksemplar. af et skandskriff, der nylig var udkommet, og det pålagdes ham derhos af føre nøje tilsyn med professor Holberg. Så snart polilimesteren måtte erfare, af han gjorde sig skyldig i noget, som ikke var foreneligt med hans pligt som en god og loyal borger, skulle der straks indsendes meddelelse derom. „ På den måde lægger jeg den højre kind til, “ sagde kongen fornøjet, idet han forseglede brevet, „ udvendig er jeg som et lam, indvendig som en ulv, det er min livsfilosofi. “ Christian den sjette var kommen på ttronen i en alder af tredive år. Hans fader, Frederik den fjerde, havde bekostet lidet eller intet på hans opdragelse og uddannelse, men overladt den til et par præster, som i stedet for af udvide og skærpe hans blik, så af han kom til af læræ sine pligter imod sit folk af kende,. lærte ham, af han kun havde pligter imod gud, og som lidt efter lidt fik ham til af gå således op i religionen, af man snarere skulle have troet, af han blev forberedt til af overtage et præstekald end til af overtage en kongekrone. Disse præster havde lært ham af forsage alle denne verdens tåbelige og intetsigende nydelser, for kun af sinde den højeste nydelse i læsningen af biblen og de andre hellige skrifter, som de gave ham i hænderne. Au, hvad der glædede andre fik de givet ham afsky for, og hans første handling som konge var derfor af lukke tteatrene, og af forbyde al sang og spil og anden lystighed. Selv den hans slægt medfødte kærlighed fil kvinden var ham fremmed, eller ialtfald tilsyneladende srem-med, og det havde endog kostet stor møje af få ham fil af ' gifte sig. En sådan opdragelse var imidlertid så unaturlig, af dens første resullat måtte blive en i det store anvendt falskhed og hykleri. Hans slægts Lyder hang alt for meget i kødet fil af han kunne udrive dem, om han end lærte af give sig skinnet deraf. Han antog et fuldstændigt dobbeltvæsen, et som han viste aderver-denen, og et andet, som han bevarede for sig selv. Lam udvendig og ulv indvendig “ var hans valgsprog. Skjøndt han bestandig protesterede derimod, yndede han særdeles meget af høre sin fromhed og gudsfrygt blive lovprist i høje toner, og den, der bedst kunne tilfredsstille denne hans fornøjelse, var sikker på af erhverve og bevare hans gunst. Ingen forstod dog denne konst så godt som hans hofprædikant, eller rettere skriftefader Bartholomæus Bluhme. Han havde tidlig opdaget, af det eneste middel fil af komme frem i verden er af opdage sine medmenneskers fejl og af kæle for disse. Menneskene i almindelighed holder mindre af af høre deres dyder berømmede end deres fejl undskyldte og forsvarede. Bed en konsekvent anvendelse af dette livs-princip var det lykkedes ham af svinge sig således i vejret, at han var kommen til at udøve en » begrænset indskydelse på kong Christian, der i ham så et villigt redskab til fuldbyrdelsen af sine planer og hensigter, medens faktum tværtimod var, at det var Bluhme der benyttede kongen til fremme af sine planer. Han havde tidligt opdaget kongens tilbøjelighed til at ville synes from og gudfrygtig og han undlod derfor aldrig at lovprise disse ypperlige egenskaber, der gjorde hans majestæt til et mønster for alle andre monarker. Uagtet kongen for et syns skyld afværgede disse varme lovprisninger, yndede han dem dog så meget, at Bluhme uden resiko kunne gentage dem hvornår han ville. Bluhme var sig fuldt bevidst sin magt over kongen, men han var for fiffig til at lade denne magt komme til syne, i særdeleshed ikke for kongen selv. At blive anset af hele verden for at være kongens Andling eller rådgiver tillagde han intet værd, da han ikke var forfængelig; „ ej at synes men at være “ var for ham langt vigtigere. Den danske historie havde frembudt alt for mange afskrækkende eksempler på, hvortil konge-gunst fører, til at han skulle ville bejle dertil. Han beherskede kongen i kraft af sin snedighed og underfundighed og derved kom han også et langt stykke videre frem end ved en frimodig og mandig færd. Christian den sjette satte ingen pris på frimodighed. Som et nødvendigt middel. til at nå det eftertragtede mål, et fuldstændigt om end hemmeligt og uanet herredømme over kongen, havde Bluhme tidligt indset vigtigheden af at anvende bestikkelsessystemet i en meget udviklet grad. Enhver der kunne anvendes med held blev taget i sold af prælaten, enten for rede penge eller smigrende ord eller — om det skulle være — med hårde trudsler, og den mægtige og rige mand tog ikke i betænkning at tage selv de ringeste tjenere til fortrolige, når det blot gjaldt om at udspionere noget der havde tildraget sig ved hoffet og som han kunne anvende til sin fordel. „ Nå, “ sagde han således til den lakai der straks var bleven stillet til hans disposition efter at han havde trukket sig tilbage fra kongens audientsværelse, „ ved han noget nyt, kære ven. “ Lakaien, der vidste hvilken mand del var, han havde for sig, svarede ærbødigt: „ Jeg ved ikke andet nyt, end at jeg er ked af at være her længer ved hoffet. “ „ Er dette noget nyt? “ spurgte Bluhme smilende idet han lod ham tage hans paryk af. „ Og når han nu ikke længer var lakai, hvad ville han da være? “ „ Helst skovrider eller skovfoged eller sådant noget. “ Bluhme svarede hertil hurtigt og næppe hørligt: „ Jeg skal mindes dette ønske. “ Derefter sagde han i sin indsmigrende tone: „ Hvad andet nyt ved han her fra hoffef i den senere tid? “ Lakaien trak på skulderen og tav. „ Tal kun frit! Jeg seer jo så sjældent nøget til hoffef om sommeren, at jeg vel kan væ | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 755 |
1874_SoerensenC_KongensYndling | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,874 | Kongens Yndling | male | male | dk | 325 | Soerensen | Kongens Yndling | Sørensen | Kongens Yndling | Historisk-romantisk Skildring fra det 17de Aarhundrede | null | 1,874 | 690 | y | gothic | Carl Lund | null | KB | Indeholder 4 dele, sidetallet er derfor sammenlagt i pages. Udkom som føljeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. Skal de med? | null | null | null | null | 11 | 730 | 770 | Other | 0 | 0 | 0 | Foråret var atter kommet med sit lys og sin milde luft; snedækket, der nys var lejret over mark og Vang, var nu afløst af det silkebløde grønsværtæppe med fine indvirkede violer og stedmoderblomster. Alt var ligesom genfødt på ny og vågnet til nyt liv efter den lange vintersøvn, hvori naturen syntes at have hvilet. Trækfuglene vendte atter tilbage fra syden for at hilse på de gamle bekendte i nord, der — som det hedder i den gamle mai-vise „ ventede dem få såre. “ Mursvalen lappede lidt på sin gamle rede under kirketaget og storkefamilien var kommen højt på strå på bondens tag, hvorfra den så veltilfreds ud „ over mark og Enge “. Midt i alt det lid og al den lyst, naturen udfoldede, var der dog mørkt og tomt i mangt et menneskebryst, og de lette vinde, som nu luftede hen over jorden formåede ikke at bortblæse sorgerne og ulykkerne, når disse engang vare komne tilhuse. For mange lidende sjæle syntes forårets skønhed netop at være mere tyngende end frigørende, thi hvortil nytter liv og lyst, når man ikke kan glæde sig derved? Den, der er lænket til sygelejet eller indesluttet bag fængslets tykke, skumle mure, føler tidobbelt sine lidelser, når naturen stråler i sin fulde pragt, end når vinterhimlen er mørk og truende og ligesom er en afspejling af den mørke og triste stemning, der hersker i den fattiges og forladtes sind. En sådan fattig og forladt hensad Valborgs dag 1664 i fangehullet på Borgholm slot. Det var en gammel kvinde, der af en overtroisk almue stempledes som en hexekvinde, der stod i ledtog med „ den onde “ og forgjorde både mennesker og kreaturer. „ Folkets røst er guds røst “ og derfor var øvrigheden sat i bevægelse for at gøre en ende på dette „ Umenneskes “ onde gerninger og den første yttring af denne bevægelse var troldkvindens fængsling i en af det gamle herresædæs underjordiske fangehuller, hvortil lyset fandt en ligeså trang vej som luften og hvor derfor atmosfæren var fyldl med meftiske Dunster, som måtte virke nedbrydende på selv det yngste og karskeste legeme, endsige på en gammel svag kvinde, der hele sit liv havde kæmpet med armoden i dens frygteligste skikkelser. Blandt de store særrettigheder, som den danske adel i tidernes løb havde tilranet eller tiltvunget sig, var også jurisdiktionen på deres godser. En godsherre var dengang dommer, sålangt hans jorder nåde, og hans domme vare uden appel, idet han besad en fuldstændig hånd- og halsret over alle sine undergivne. Skjøndt man nu skulle antage, at det var i disse jorddrotters velforstående interesse, at de holdt deres menneskelige besætning — ligesom deres kvægbesætning — i den bedste stand, frembyder historien dog utallige eksempler på grusomme herremænd og ikke mindre grusomme herremænds fruer, som syntes at sknde en særdeles fornøjelse i at pine og mishandle deres bønder. * ) * ) om en herremands frue fortælles i Thieles folkesagn, at hun engang lod fingrene klippe af nogle små børn, fordi de samlede aks på hendes mark! Svøbeslag, træhesten og lignende pinselsmidler hørte til dagens orden og selv om en stakkels Bonde døde imellem hænderne på sine bødler af de mishandlinger, disse havde tilføjet ham, blev de dog aldrig dragne til ansvar derfor, da herremanden „ naturligvis “ ikke uden de gyldigste grunde lod sine bønder tildele så alvorlige straffe, at de mistede livet derved. En Bonde eller Bondekvinde der engang var bleven tiltalt for en eller anden brøde, kunne være aldeles sikker på, at der ikke ville blive faret med lempe, hverken under sagens undersøgelse eller under straffens eksekution. Det var derfor alt andet end lyse forhåbninger, som besjælede fangen på Borgholm, „ Hexekvinden “ Anna Kirstine. Trolddomssager blev behandlede med den yderste grad af strenghed og det er næsten ikke muligt at opvise eksempler på, at nogen „ Hexekvinde “ eller „ Hexemesfer “ er bleven frikendt, hvilket også lå i sagens natur, da man ved hjælp af torturen fremtvang bekendelsen og straks efter at denne var afgivet, lagde brændet tilrette på bålet, som skulle drive den onde sjæl ud af det syndige legeme. Anna Kirstine boede tilhuse i en lille udskyltergård på Borgholm gods, sammen med sin datter Ellen der, skønt i bondekofte, var ligeså skøn som de sine damer oppe på herregårde, ja mange ville endog påståe langt skønnere. Når rigsråden, der ejede Borgholm, holdt sine ville jagter i godsets vidtndstrakte skove, plejede de unge herrer af jagtselskabet gerne at forvilde sig hen i nærheden af Anna Kirstines hus, for at få et glimt at se af hendes yndige datter, men Ellen var ikke alene ligeså skøn, men også ligeså høvisk og ærbar som nogen adelig jomfru, og de unge herrer måtte skyndsomst ud at opsøge andet vildt end denne skovens skønneste hind, der hverken var at lokke for fagre ord eller gyldne smykker. Blandt bønderne på godset hviskedees der også om, at rigsrådcn i egen høje person betlede til den skønne unge piges hjerte — om hendes hånd kunne der naturligbiis ikke være tale — men at han havde ligesålidet held med sig som de unge junkere og bestandig stødte på en kinesisk mur når han ville nærme sig den fagre Ellen. - moderen skærmede fin datter for alle de snarer, han ville lægge for hendes fod og skummende af harme forlod hver gang den rige herremand den fattige kvindes hytte. Anua Kirstine og hendes datter søgte ikke megen omgang med godsets andre bønder. Dels var dette begrundet i, at deres lille hus lå i en af godfets udkanter og dels deri, at moderen ikke ville have sin datters unge, rene sjæl forgiftet ved al den uhøviske tale og levevis, der førtes imellem de uvidende og rå bønder. Dette opfattedes nu selvfølgelig som en stor fornemhed af disse, og det manglede. derfor ikke Anna Kirstine på uvenner og misundere af den yndest og hyldest, Ellen var den almindelige genstand for af de fornemme herrer. Det er givet ethvert menneske her i verden, at kunne gøre ondt og volde ulykker, hvorimod det kun er såre få givet, at kunne gøre godt og være til velsignelse for fine medmennesker. Blandt de tohundrede bønder, som rigsråden på Borgholm herskede over, var der næppe en eneste, der formåede at udrette noget godt eller ædelt, hvorimod der var utallige, som ved kiv og strid, bagtalelse og løgn skabte fortræd og sorg i mange huse og som ved deres ondskab forskaffede ridefogdens pisk og bondefogdens træhest fuldt op at bestille. Den, der er af trælleæt har trællesind. Skønt man skulle tro, at de ulykkelige bønder ville holde sammen og styrke hverandres mod og håb, fandtes der dog altid på godserne en del personer, der af lav egennytte spillede angivere hos herskabet, for derved at vinde dets gunst, da dette jo måtte være et ufejlbarligt tegn på troskab og oprigtighed, at en træl forrådte fine egne kammerater for at varetage sin herres tarv. På Borgholm gods fandtes også sådanne ildesinded ' e personer, som for gode ord og betaling røbede ethvert ubesindigt ord, der blev talt af de andre bønder, og som ved deres ondskab og sladder bragte dem i ulykke. Iblandt disse forrædere udmærkede sig særlig en gammel bondekone ved navn Karen, hvis giftige tunge aldrig stod stille og som med den største koldblodighed skaffede både mænd og kvinder under fogdens pisk for en lumpen vindings skyld. Idelig og altid havde hun noget at melde og fortælle oppe på slottet og selv ride fogden frygtede for hendes sladder, da hun ikke skånede nogen, som hun havde taftet ' blot det ringeste gran af uvilje imod, og det var såre let at vække denne onde kvindes uvilje. Anna Kirstine og hendes skønne datter havde navnlig, uden selv at vide det, pådraget sig hendes mishag, da de ikke kunne ane, at den venlighed, hvormed rigsråden besværede dem og som de helst havde ønsket sig fritaget for, var i stand til at vække nogens misundelse. Imidlertid var dette dog tilfældet og Karen svor, at ville tage en frygtelig hævn over dem. Hvorfor hun egentlig ville hævne sig, var hende ikke selv ganske klArt, men den Art karakterer tager det ikke så nøje: de synes næsten at betragte det som deres mission her i verden, at gøre så meget ondt som muligt. Det kunne ligesålidt være undgået hendes opmærksomhed — som de andre bønders — at rigsråden var i et meget ondt lune, når han kom fra sine resullatløse besøg i Anna Kirstines hytte, og da hun både anede hvad disse besøg gjaldt og hvorfor den nådige herre var i et så ondt lune efter dem, faldt det hende ikke vanskeligt at benytte dette onde lune til at få sin hævn over Anna Kirsfine og hendes datter fuldført. Skønt hun ikke var medlem af Jesu selskab hyldede hun dog dettes princip: at hensigten helliger midlet. En dag indfandt hun sig på slottet og begærede at få rigsråden i tale, og da han engang for alle havde givet ordre til at Karen skulle indlades til ham, når hun begærede det, varede det ikke mange sekunder førend hun stod i rigsrådens arbejdsværælse med de guldindvirkede lædertapeter, de højryggede stole og de metalbeslagne dragkister, som dengang fandtes i enhver riddersfue, men som senere fra borgen vandrede ud til bøndernes hytter, hvorfra de nu atter føres tilbage for igen at blive givet plads på herregårdene. Rigsråd Christen Munck var en høj, bredskuldret mand med et ansigt som kun en meget ekstraordinær smag og skøn hedssands kunne betegne som andet end hæsligl. Under de støre buskede øjenbryn lurede et par små, stikkende øjne, som i forbindelse med den opadbøjede næse, det brede underansigt med de fremstående fortænder, gav ham en vis lighed med en buldog og hans hæse stemme lignede også mere en hunds halsen end en mands røst. I modsætning til flertallet af sine standsfæller blandt den gamle danske adel, havde han ikke spor af nogen højere interesse end at nyde livet, gøre godt mod sig selv og ondt mod alle andre. Lærde adelsmænd var ham en vederstyggelighed og han søgte aldrig omgang med sådanne narre, som han kaldte dem, hvorimod han gerne så hos sig ligesindede gamle og unge riddere, som satte en fed dyreryg over alle Tycho Brahes værker og en frilles købte favntag over en ædel hustrus kærlighed. Rigsrådens to ugifte yngre søstre, som vare tilhuse hos ham, måtte ofte væræ ufrivillige vidner til hans og hans venners natlige orgier. Desværre forbød deres fattigdom dem at søge et andet asyl end under hans alt andet end gæstfrie tag. Men vi ville vende tilbage til vor fortælling. Da rigsråden så den gamle Karen fortrak hans ansigt sig til et hæsligl smil, der røbede, at det i dag var ham særligt kærkomment at høre på den gamle onde kvindes angiverier og at han allerede på forhånd lovede sig megen glæde af de blodige straffe,, som disse angivelser vel, som sædvanlig, ville give anledning til. „ Nu, hvad har i på sinde i dag,mor Karen? “ spurgte han med sin hæse, knurrende stemme. „ Jeg ved, af det altid er nådig Herren om af gøre, af modarbejde djævlen og alt hans væsen, og af i strengt våger over, af ingen hekse får lov til af drive sit spil her på gødset... “ „ Nu, hvad er da hændet? “ „ Vi har her på gødset en gammel kone, der lever ene og afsides med sin datter i udkanten af skoven, — nådig Herren gætter vel af jeg mener Anna Kirstine og hendes datter Ellen. Der har længæ været mumlet om, af disse to kvinder stod i forbindelse med den onde og flere af de andre her på gødset har snart mærket det ene, snart det andet, som viste, af det ikke var rigtig fat her på Borgholm. Jeg er, som nådig Herren ved, meget forsigtig med mine ord og det kunne aldrig falde mig ind, med forsæt af ville styrte nogen i ulykke, dertil elsker jeg den herre Jesus Kristus lære alt for højt, men når jeg tror af have opdaget nogen slethed eller noget, som kan være af den største farlighed for nådig Herren og nådig Herrens familie, så anser jeg det for at være min pligt at åbenbare det for at den skyldige kan blive straffet og forhindret fra at fremture i det onde... “ „ Ja, ja, alt det ved jeg,mor Karen, “ sagde rigsråden med en vis ivrighed, „ men hvad ved i nu om Anna Kirstine og hendes datter? “ „ Jeg ved nu aldeles bestemt, at de står i pagt med den onde. Igår gik jeg ud for at sanke ved i skoven og jeg kom da hen til Anna Kirstines hytte. Pludselig så jeg en gammel herre — gud må vide, hvorfra han kom — træde ind i huset, og da det kunne more mig at vide, hvem han var og hvor længe han blev der — nådig Herren ved nok, at vi fruentimmer altid er lidt nysgerrige af sig... “ „ Nu, nu — fortæl bare videre, “ afbrød rigsråden hende med voksende Iver. „ Nu, kort at fortælle. Jeg holdt mig skjult bag træerne, men det varede meget længe, over to timer, inden den fremmede kom ud igen og han fulgtes til døren både afmor Anna Kirstine og af Ellen. Den sidste gav ham endog hånden til afsked og stirrede længe efter ham. Jeg stillede mig nu således, bag et træ at jeg kunne se ham uden at han kunne se mig, og jeg kom da fil at se hans ansigt...! uh, ha, hvilke øjne, de vare gloende som et stykke kul... “ I rigsråden gik hastig frem og tilbage i værelset. Hans skinsyge var straks bleven vakt ved Karens fortælling. „ Og nu mener du —? “ udbrød han. „ Jeg mener nu, at det har været djævlen, jeg så, thi den skønne Ellen er såmænd alt for dydig og ærbar fil at ville modtage fremmedeherrer i sit hjem. Der har nu også straks vist sig følger af den ondes besøg her på godset, thi Steffen Peders blakkede ko har i dag ikke villet give mælk fra sig, og da Jørgen glarmesters kone i morges ville stå ud af sengen var hendes ene kind svullen, og ophovnet, hvad den ikke var, da hun gik til sengs iaftes. Både Steffen Peders og Jørgen glarmesters er ilde lidt af Anna Kirstine og Ellen. “ „ Du mener altså, Karen, at Anna Kirstine og hendes datter står i pagt med djævlen? “ udbrød rigsråden og han lagde aldeles intet dølgsmål på den glæde, som denne opdagelse forskaffede ham. Karen havde såt, hun skulle nu og høste. „ Ja, det er min overbevisning, at de to kvinder står i ledtog med den onde. “ Rigsråden gav hende en blank krondaler og sagde: „ Det gør mig ondt for den stakkels Anna Kirstine og Ellen, men jeg må jo nu lade dem tiltale for hekseri, jeg må værge over mit gods og mine folks sikkerhed. “ Ved en bevægelse med hånden bød han nu Karen at forlade ham og den gamle humpede veltilfreds bort med sine blodpenge. Allerede samme dag blev iustitsen sat i bevægelse angående denne hexerisag. Husfogden på Borgholm fik af sin herre befaling til at arrestere såvel Anna Kirstine som hendes datter og at bringe dem ned i fangehullet på slottet, dog skulle de hver have sin celle. Ellen skulle behandles med nogen større hensynsfuldhed end moderen, thi det var jo sandsynligt, at datteren kun modstræbende havde indvilliget i at pleje omgang med „ den onde “. Såsnart fogden meldte sin herre, at de to kvinder sad velbeholden i Borgholms kjælderhuller, gik rigsråden ledsaget af ham ned til cellerne og trådte først ind til Ellen. Hans ansigt syntes i dag at være mere hæsligt end ellers — såfremt dette for øvrigt kunne være en mulighed —, men han lagde også særlig vægt på, i dag at se så bøs og barsk ud som muligt, for aldeles at imponere de stakkels kvinder, som nu var i hans vold. Da han trådte ind i Ellens celle, lå den unge pige henstrakt på løibænken med ansigtet dybt begravet i sine hænder. Hun græd. Med sandselig henrykkelse betragtede rigsråden den yndige kvindeskikkelse, og i nogle minutter fortabte han sig i beskuelsen af de skjøntformede ben, som tittede frem under kjolen, den unge pige var så dybt greben af moderens og hendes ulykke, at hun aldeles ikke ænsede at hun ikke var alene; først da endelig rigsråden med sin ubehagelige stemme kaldte hende ved navn for hun i vejret og så sig til sin forfærdelse ankong Frederik den tredie. sigt til ansigt med den onde godsherre, som nu sandsynligvis ville tage revanche for hendes kulde imod ham. „ Du ved vel, “ begyndte rigsråden, „ for hvilken forbrydelse du og din moder er anklaget? “ „ Nej, “ svarede Ellen, der besluttede at opbyde hele sin kraft lige overfor ham. „ Jeg skal lede dig lidt på sporet... Hvem var den herre, der i går i flere timer besøgte dig og din moder i eders hytte? “ „ En herre? “ udbrød Ellen med værdighed; „ når herrer gøre os den ære at komme i vørt hus bliver de ikke i timevis hos os; det ved i vistnok bedst selv, nådige herre! “ Rigsråden bed sig i læberne da han ikke lige overfor fogden ville lade sig mærke med, hvor meget denne spydige bemærkning iriterede ham. „ Du nægter altså af give nogen oplysning om hvem den person var, der i går besøgte dig og din moder?... Derom skulle vi let blive enige... Pinebænken har før åbnet munden på folk, som havde tabt mælet og hukommelsen. “ „ Pinebænken? “ udbrød Ellen forfærdet. „ Ja, og hjælper pinebænken ikke har vi forskellige andre midler, der nok kan få en mund på gled... “ „ I vil altså ved mishandling tvinge mig til af tale... aldrig! “ udbrød Ellen, „ jeg er vel en stakkels svag kvinde, men jeg er døg stærk i min villie. “ „ Du behøver ikke af tage dig sagen få nær, lille ellers “ svarede rigsråden med sit mest hånlige smil, „ din moder sidder herinde ved siden af, og dersom hun bekender, behøver vi jo ikke af lægge dig på pinebænken. “ „ Store gud “, råbte Ellen forfærdet, „ vil i da lægge hende på... “ „ Ja naturligvis. I er begge anklagede for trolddom og for af stå i pagt med den onde, og derfor er det nødvendigt, af vi får eder til af bekende, enten med det gode eller med det onde, enten ved overtalelse eller ved pinebænken, enten ved lempe eller ved gloende tænger, enten ved... “ „ O, hold op, “ udbrød Ellen idet hurt forfærdet vred sine hænder ved tanken om de lidelser, som ventede hendes moder. „ Bekender i frivilligt, undgår i pinebænken, “ svarede rigsråden i en ligegyldig tone, „ men så kommer i ganske vist lidt hurtigere på bålet. “ Ellen sank fortvivletmed på løibænken og bedækkede atter ansigtet med sine hænder, idet hun gav sin smerte luft i tårer og veeklager, som måtte kunne røre selv det hårdeste hjerte. Rigsråden vendte sig om til fogden, der havde været et tavsf vidne til denne samtale, og sagde til ham: „ Vil i gå ind og forhøre den anden delinkventinde, foged; jeg vil da søge af bringe Ellen til bekendelse. “ Fogden forlod cEllen. Rigsråden og Ellen vare ene. Den unge pige hengav sig så aldeles til sin smerte, af hun ligesålidt bemærkede af fogden forlod cellen, som af rigsråden kom hen og satte. sig ved hendes side. først da han slog armen om hendes liv og hviskedee hendes navn i øret, kom hun atter til besindelse og sprang i vejret med et udbrud af skræk og harme. „ Skøn Ellen “, sagde rigsråden, „ det beroer på dig selv om, du vil skånes for af komme på pinebænken og bålet... Skænk mig din kærlighed og jeg skænker dig livet, friheden og lykken! “ „ Skænke eder min kærlighed? “ udbrød hun og betragtede ham med et så hånligt smil, af alt blodet for op i hans kinder; „ hellere døden end livet for den pris! “ „ Og hvorfor kan du ikke elske mig, Ellen, “ spurgte han, idet han søgte af dæmpe sin vrede over hendes hån; „ jeg er rig og jeg elsker dig over alt på jorden. Ethvert af dine ønsker skal være en befaling for mig... Du skal blive klædt i Fløiel og guldbaldyret silke... “ „ Spar eders ord, nådige herre, jeg lader mig ikke lokke af eders fagre løfter. “ „ Dåre som du er, af du ikke med det gode vil modtage hvad jeg byder dig? Ved du da ikke, af det står i min magt af tvinge dig med det onde... “ „ Jeg ved af i kan herske over mit legeme, men min sjæl vil i aldrig kunne komme til af herske over; den vil bestandig være som den isnende kulde imod eder, og jo meye i vil mishandle dette svage legeme, destomere vil min stærke sjæl foragte og ynke jer! “ Den pattos, hvormed dette udtaltes syntes at være noget unaturlig for en ung bondepige, men smerten og fortvivlelsen giver sig ofte et udtryk, der er aldeles forskellig fra den måde hvorpå den pågældende person ellers tænker og taler. Ellen vidste ikke selv, hvorfra hendes tunge sil de ord, den her udtalte, og de forbavsede også rigsråden i en ikke ringe grad. Trods det udtryk af harme og hån der var lejret i Ellens ansigt, var hun dog i dette øjeblik henrivende smuk og rigsråden stirrede med målløs beundring på hende. Efter en lille pause udbrød han endelig: „ Nuvel, jeg kan forstå, at du for din egen skyld ikke vil tage det så nøje med at udsætte dig for min berettigede vrede og hævn, men du glemmer, at der også er en anden person der vil lide ved din halsstarighed. Din moder... “ „ Min moder “, afbrød Ellen ham hurtig, „ vil i lade hende nndgjælde fordi jeg ikke kan elske eder? “ „ Ja, hvad andet?, når man hævner sig, tager man det ikke så nøje med midlerne. Jeg ved meget vel, at hverken du eller din moder er hekse eller pleje omgang med djævlen, men jeg har dog i sinde at benytte denne anklage imod eder, hvis du ikke vil føje dig efter min villie. Din moder vil komme på bålet, Ellen, hvis du ikke giver efter. “ Den stakkels unge pige vred fortvivlet sine hænder, idet hun anråbte gud om sjælsstyrke til at udholde den grusomme prøve, hvorpå hendes dyd og ærbarhed i. dette øjeblik blev sat. „ Jeg vil føje mig efter min moders villie, “ sagde hun endelig med fortvivlelsens resignation, „ befaler hun mig at give efter for eders fordring, da vil jeg adlyde hende, men nægter hun det, da er jeg uskyldig i hendes død og hendes blod komme da over eders hoved, nådige herre. “ „ Det er godt... Jeg skal nu tale med din moder om sagen. “ Han forlod cEllen og den ulykkelige Ellen var atter ene med sin smerte og sin fortvivlelse. Der forløb to dage, i hvilke Ellen intet erfarede om sin moders villie eller hendes skæbne. Den unge pige fortæredes næsten af sjælekval og uro. På den tredje dag — „ skøn Valborgs dag “ — åbnedes hendes fængselsdør og landsdommeren trådte ind for at befale hende at følge sig. Skælvende over hele legemet af rædsel og frygtelige anelser over hvad hun nu skulle være vidne til, gik hun bagefter denne retfærdighedens håndlanger, der førte hende igennem flere kjældergange indtil han endelig stødte hende ind i et stort rum, hvorfra en kvælende luft slog hende i møde. Det blotte syn af dette sted var tilstrækkelig til af bringe den kraftesløse Ellen til af synke afmægtig til jorden, men hun k “ m dog snart til sig selv igen for at blive vidne til en begivenhed, der skulle bringe blodet til af stivne i hendes årer og hårene til af rejse sig på hendes hoved af rædsel. Kælderen, hvori hun befandt sig, var et stort rum, hvortil aldrig en stråle af Vorherres milde sol trængte ned. En osende lampe der hang ned fra loftet og et lystigt bål, der knittrede i den ene ende af rummet, var al den lysning, som det fik. Trods dette mangelfulde lys så Ellen dog straks, hvor hun befandt sig, — pinebænken og tængerne i bålet sagde det med få, men veltalende ord. Hun befandt sig i torturkammeret. På pinebænken sad hendes moder, kun endnu snøret om benene og hænderne, remmene, der vare bestemte til snart af omslulte den øvrige del af hendes legeme lå rede dertil ved hendes side. Hun var nøgen indtil bæltestedet og det udmagrede legeme vidnede kun alt for vel om al den armod og lidelse, hele hendes liv havde været et bytte for. / foran pinebænken stod tre stole. På den ene sad rigsråden i egen høje person, på den anden tog landsdommeren plads og på den tredje, lige foran moderen fandt Ellen sig siddende, da hun kom til sig selv efter sin afmægtige tilstand. Henne ved bålet stod to mænd for at passe ilden og „ varme præssejernet “, som den ene af dem, en forhenværende Skræder, så vittigt udtrykte sig. „ Jeg har talt med din moder, “ sagde rigsråden henvendt til Ellen, „ men hult har foretrukket døden for friheden på det vilkår, jeg har tilbudt hende. Hun har nægtet at lære skyldig i trolddomskunster og hvor meget jeg end beklager det, må vi nu skride til at anvende de midler, som kongen og loven har stillet til min rådighed lige overfor forstokkede forbrydere. Jeg har besluttet at du, Ellen, skal være nærværænde, dels for at du kan overtale din moder til at modtage mit tilbud og dels for at du selv kan få en forsmag på hvad der venter dig, dersom du også vil nægte at være delagtig i trolddomskunsterne. “ Medens rigsråden havde holdt denne monolog, havde Ellen kastet sig om moderens Hals og bedækket hendes ansigt med sine tårer. „ O, moder “, råbte hun fortvivlet, „ hvad skal jeg gøre for at frelse dig? “ „ Intet, mit barn, “ svarede moderen med fasthed, „ jeg kender betingelserne, som denne Nidding har stillet, men jeg modtager ikke livet og friheden på sådanne vilkår. Dersom du er svag og giver efter, da vil jeg forbande dig hele mit liv igennem, hvis jeg beholder dette nsle liv, der dog ikke er af noget værd for mig, og hvis jeg dør da skal helvedes porte stå dig åbne, såfremt du handler imod mit bud. “ „ Men jeg vil ikke kunne udholde at se dig blive mishandlet! “ råbte Ellen fortvivlet, „ Du ved selv, hvor meget jeg har kæmpet, men nu vil jeg ikke kunne udholde kampen. “ „ Vær stærk mit barn og husk, at derover ' os er en gud, der hævner enhver niddingsdåd her på jorden. “ Rigsråden befalede nu Ellen at tage! Plads på stolen, da han ikke havde tid til at vente længer med eksekutionen. De to mænd ved bålet blev kaldt hen til pinebænken og ved et tegn af rigsråden blev nu Anna Kirstine strakt ud på denne og de stærke jernremme fastgjorte over hendes halvnøgne legeme. Ved hver ende af bænken var er dreieblad med skrue. Når denne sattes i bevægelse pressedes bænkens endestykker ind mod midten af den og forvoldte derved den ulykkelige, hvis hoved og ben således pressedes sammen, de navnløseste kvaler. Kun få mennesker var i stand til at udholde denne tortur, uagtet den dog hørte til de „ mildere “ Grader. Landsdommeren var formodentlig så vant til den Art tragiske skuespil, at de ikke længer interesserede ham eller også havde han ved hjælp af en kraftig nektar indtaget en sovedrik, der kunne forhindre hans kærlighedsfulde hjerte fra at overvære denne oprørende scene. Han var falden blidelig i slummer på sin stol, og det var derved bleven muligt for rigsråden at tale om de „ Betingelser “, på hvilke han ville lade Anna Kirstine skippe fri for pinskerne her i torturkammeret og senere på bålet. Ganske vist brød den nådige herre sig kun såre lidet om landsdommerens mening om ham, men det rygte kunder dog blive udspredt, at han havde ladet en kone pine og brænde fordi hun ikke ville gå ind på den betingelse, at lade fin datter blive hans frille, hvilket rygte kunne volde ham stor fortrædelighed. til hans glæde fik nu landsdommeren en blid søvn, hvoraf han kun engang imellem under det senere optrin for op, for dog snart igen at fortsætte fine behagelige drømmerier. — da de to mænd sfode opstillede hver ved sin ende af pinebænken, sagde rigsråden til Anna Kirstine: „ Endnu er det tid, ulykkelige, at sige ja! “ „ Aldrig! “ svarede hun idet hun sendte sin datter et blik fuldt af opmuntring til at vise fasthed og styrke. Bed en håndbevægelse af rigsråden satte de to mænd skruen i bevægelse og begge endestykkerne pressedes nu således mod den ulykkeliges ben og hoved, at øjnene trådte ud af deres hulinger og blev underløbne med blod, ligesom blodet også ved det stærke tryk flød ud af hendes mund og ører. Dette syn var så forfærdeligt for Ellen, at hun med el skrig styrtede over moderen, medens bødlerne forsatte deres værk. På el tegn af rigsråden standsede pludselig torturen og endestykkerne skruedes atter tilbage, hvorved det viste sig, at legemet ved det stærke tryk var bleven således sammenpresset og sammenskrumpet, at det nu næsten var blevet el kvarter kortere end for de få minuter siden. Den ulykkelige havde ikke under torturen givet noget skrig fra sig, fordi smerten var så overvældende, at den lammede tungen, — nu, da hun fik luft, udstødte hun derimod el langt, frygteligt skrig, og hendes øjne lukkedes, samtidig med at hendes legeme pludselig grebes af konvnlsivifle trækninger, der af de to bødler antages at være sikre dødstegn. Ellen lå også livløs over det mishandlede legeme. Rigsråden befalede den ene af mændene at hente en pøs vand, og da denne var kastet over den mishandlede, afmægtige kvinde kom hun atter til sig selv, og hun stirrede vildt omkring. Da hendes blik faldt på rigsråden, der imidlertid havde taget Ellen bort fra pinebænken og bestænkede det skønne ligblege ansigt med nogle dråber vand, — kom Anna Kirstine atter til besindelse om hvor hun var, og med en stemme så truende, at det selv gjorde et uhyggeligt indtryk på rigsråden, som dog ellers ikke lod sig ubehageligt påvirke af noget, udbrød hun: „ Usling som du er — se helvedes porte stå åbne for dig! “ Rigsråden satte Ellen ned på hendes stol, hvor hun igen lidt efter lidt kom til bevidsthed. Også landsdommeren var nu bleven vakt af sin slummer ved det frygtelige skrig, som den ulykkelige havde udstødt og han stirrede nu ligegyldig på det skuespil, der gik for sig. „ Du fremturer altså i det onde! “ sagde rigsråden ude af sig selv af raseri over den pintes ord, „ nuvel, vi må da gribe til andre midler. “ På et vink af ham hentede en af bødlerne den glødende tang ud fra bålet på skorstenen. „ Du siger altså endnu nej? “ spnrgte niddingen sit blødende, halvtdræbte offer. „ Jeg forbander dig! “ svarede den i ulykkelige, „ mit blod komme over dit hoved! “ I samme øjeblik blev den gloende tang fæstet i den ulykkeliges side. Et rædselsfuldt skrig undslap den ulykkelige i det øjeblik det glødende jern berørte hendes legeme. Dette skrig og dette syn var mere end Ellen kunne udholde, men det berøvede hende ikke hendes fatning eller sidste kraft, tværtimod syntes forfærdelsen og dødsangsten at give hende kjæmpekræster. Ligesom glenten styrter ned på sit bytte, således styrtede hun, den svage kvinde, sig over den store, kraftige mand, der i dette øjeblik med koldt blod var et villigt redskab i den adelige Niddings hånd. At støde ham til side og at rive det glødende jern fra ham var kun et øjebliks værk for Ellen. Hun kastede tangen langt hen ad jorden og omfavnede derefter moderen, som om hun ville dække hende med sit spæde legeme. „ Jeg dør, mit barn, “ hviskedee moderen „ men jeg dør glad, thi jeg har handlel imod dig, således at jeg frejdig kan træde frem for vor herres domstol. Modtag min velsignelse... vær stærk og lid hellere døden end at købe livet på betingelser som ville vanære dig i din grav. “ „ Tilbage, “ råbte rigsråden og søgte med magt at rive Ellen bort fra moderen, sandsynligvis for at torturen atter kunne fortsættes, men den unge pige klamrede sig med al sin kraft fast til pinebænken, på hvilken hendes moder lå spændt. Rigsråden stod nogle øjeblikke rådvild og betragtede afvekslende pinebænken med de to kvinder, landsdommeren og sine blodbesudlede medhjælpere. Han befalede nu den ene af disse atter at tage den gloende tang, der endnu lå sydende og gnistrende på lergulvet, hvor Ellen havde kastet den. „ Skulle vi ikke give delinkventinden en dags betænkningstid, inden vi atter søger at få hende til at bekende? “ spurgte landsdommeren, idet han rejste sig. „ Nej, “ svarede Christen Munck. „ Sagen skal afgøres i dag. “ „ Men hvis hun nu dør... “ „ Det bliver min sag, hr. Landsdommer. Hun er min trællekvinde og jeg har ret til at behandle hende, som det lyster mig. “ „ Nuvel, jeg vil ikke benægte eders ret hertil, hr. Rigsråd, men det er da ikke værd, at jeg bliver her, for at jeg kan komme til at konstatere et mord. Jeg er her i embeds medfør, for at overvære et jnkvisifionsforhør, men ikke for at... “ „ Det er godt, hr. Landsdommer. Jeg behøver heller ikke vidner til mine handlinger. “ Landsdommeren vendte sig derefter om imod døren. „ Bliv, “ råbte pludselig Ellen, idet hun sprang op fra pinebænken, „ bliv hr. Landsdommer, i skal være mit vidne til dette mord, når jeg klager for kongen. “ „ Vil du klage for kongen, “ udbrød rigsråden rasende og hævede sin sølvbeslagne stok for at slå hende til jorden. „ Dræb mig kun, “ udbrød Ellen roligt idet hun stillede sig foran ham, „ om i håret eller to mord på samvittigheden gør vel ikke så meget til sagen. “ De to mænd stod rede til på et givet vink af deres herre, med et slag at knuse den forvorpne, der turde føre et sådant sprog mod en adelsmand, hvilket næppe var hørt i mands minde af en trællemund. Opmærksomheden blev dog pludselig henledet på den døende på pinebænken... Hendes øjne lukkede sig for aldrig mere at åbnes. Hun havde nu indklaget sin sag foren domstol, der dømte retfærdigere end nogen jordisk dommer. I. Et par dage efter at Anna Kirstine var død under torturen, holdt rigsråden stort gilde på Borgholm i anledning af sin fødselsdag. Alle hans omgangsvenner og ligesindede kammerater vare indbudnc, vinen flød i strømme og de lystige sange lød ud i den stille aften fra ridderstnen. „ Ere i tilfreds med gildet? “ spurgte han sine gæster idet han på ny fyldte den store kredents med skummende rhinskvin. „ Naturligvis, “ lød det i almindeligt kor rundt omkring ham. Der var dog en af junkerne som ikke syntes at være af denne mening | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 756 |
1879_Soerensen_SkarpretterensDatter | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,879 | Skarpretterens Datter | male | male | dk | 325 | Soerensen | Skarpretterens Datter | Sørensen | Skarpretterens Datter | Original Roman | null | 1,879 | 428 | n | gothic | Carl Lund | null | KB | Udkom som følgeton i hæfter a 0,25 kr. under serietitlen Fædrelandshistorisk Romanbibliothek. Skal de med? + Filen består af romanen i fire dele, sidetal er derfor sammenlagt | null | null | null | null | 9 | 434 | 766 | Other | 0 | 0 | 0 | I. I det andet decennium af indeværende århundrede hørte agent Wulff til Københavns mest ansetes handlende. Som navnet antyder var han af jødisk æt, men han holdt dog ikke troen, ja, ikke nok hermed, han havde endog ladet sig døbe og giftet sig med en kristen pige. Hans forhenværende troesfæller vare ham ikke gunstige for denne fornægtelse af troen, men han havde penge og geni, og derfor tog de ærbødig hatten af for ham, når de mødtes på børsen med ham. Han havde under pengekrisen i 1813 ydet regeringen en væsenlig hjælp, og var derfor bleven udnævnt til „ kongelig agent “, en i hine dage sjælden, og derfor meget efterstræbt titel i handelsverdenen. Agentens hus var samlingsstedet for en mængde notabiliteter på konstens og vidensfabens område, og enhver, der -havde erhvervet sig noget navn, enten i den ene eller den anden retning, kunne være sikker på at blive modtaget med gjæstevensfab af Wulff og hans familie. Denne familie bestod af fruen, en søn og to døtre. Agentinden var af en temmelig tarvelig herkomst, idet hun oprindelig havde tjent som stupige hos den grosserer, hvor Wulff havde lært handelen. Wulff var bleven så forelflet i den smukke kristenpige, at han ikke alene giftede sig med hende, så snart han kunne sætte foden under eget bord, men endog for hendes skyld afsvoer sine fædres tro og lod sig døbe i frue kirke. Skjøndt det ordsprøg, der siger, at lige børn lege bedst, utvivlsomt har ret i mange tilfælde, er det dog også en kjendsgjerning, at det ulige og uensartede gør bedst fyldest i ægteskabet. Man vil således lægge mærke til, at en blond mand i reglen har en brunet hustru ( eller omvendt ), at den ene ægtefælle er høj, den anden lille, den ene smuk, den anden grim, den ene klog, den anden indskrænket eller dum osv. osv. Den ene ægtefælle ligesom supplerer den anden. Dette er reglen, men der gives naturligvis også undtagelser med hensyn til denne regel, som med enhver anden. Det skal imidlertid have vist sig, at de ulykkelige ægteskaber nærmest må søges blandt disse undtagelser. Agent Wulff og hans hustru hørte til reglen, ikke til undtagelsen. De vare hinanden aldeles ulige, både hvad det rent ydre, persønlige angik, og hvad de indre egenskaber angik. Han var lille, uanselig og grim, hun høj, rank og særdeles smuk; hun kunne i sin ungdom passende have været kaldet „ en nordisk skønhed. “ Wulfs var sparsommelig, hun var ødsel, han satte pris på livets alvor med dets slid og kamp, hun var forlystelsessyg og nydelseslysten. Han var beskeden og tilbageholdende, hun fremtrædende med et stærkt hang til at ville gøre sig gældende. Hvem, der under disse omstændigheder førte regimentet i huset, er ikke vanskeligt at begribe. Kun med hensyn til to ting havde de fælles anskuelse og sympatti. Den ene af disse var en fælles passion hos dem efter at se deres hus gjort til samlingsstedet for hovedstadens konstneriske og literære notabiliteter. Motivet til denne passion var vel forskelligt hos dem, men resultatet blev dog detsamyie: at de begge vare gjæstsriheden og venligheden selv lige overfor enhver konstner eller digter, som ville optages i deres kreds. Wulffs motiv hertil var en virkelig tilbøjelighed og sands for det skønne i konst og literatur, hvorimod agentindens motiv nærmest måtte være det, at hun følte sig smigret ved at være genstand for disse skjønåndersjhyldest. Hendes album var en hel prøvebog på digterisk artighed, og konstnerne vandt hendes gunst ved at anbringe hendes portræt på deres malerier, helst i et ridderligt kostume fra middelalderen. Denne fruens svaghed var velbekendt for husets kreds, og man bragte den villig sit offer, når der dermed kunne købe adgang til al den behagelighed, som et rigt og ødselt hus seer sig i stand til at byde sine gæster. Den anden af ægteparrets passioner var dets kærlighed til deres børn. Skjøndt disse ikke var udstyret rigere fra naturens og hjertets side end folk ' i almindelighed, betragtede agenten og agentinden dem døg som sande engle i mennesieliz lignelse og som personifikation af alt skønt og ædell. Dette er vel i og for sig en lille dødssynd, alle forældre gør sig skyldig i, men næppe i et sådant overmål som det, hvori Wulff og hans hustru gjorde sig skyldig. En sådan overvældende kærlighed fra forældrenes side er i almindelighed kun lidet gavnlig for børnene. Disse vænnes alt fra den tidligste alder til at betragte sig ikke alene som engle, men også som guder her på jorden; ved at alle deres ønsker opfyldes, får de til sidst intet ønske mere, de bliver blaserede, overmættede og livstrætte før de endnu ret har begyndt at leve. Også i forhold til forældrene, er disses abekærlighed af en ugunstig virkning. Med manglen på frygt og respekt viger kærligheden, børnene lære hurtig at blive små hustyranner for sluttelig at blive store despoter. Forældrene mister dag for dag mere terræn lige overfor børnene og tilsidsf er de disses lydige slaver. Et karakteristisk eksempel herpå afgav agentens søn, James. Han var lige fra sin tidligste alder bleven gjort fortrolig med, at han var indbegrebet af al menneskelig fuldkommenhed og dejlighed, og dette havde bevirket, at han gjorde påstand på at behandles med al den delikatesse en sådan fuldkommenhed og dejlighed kunne fordre. Under sin skolegang havde han omtrent været ligeså mange dage hjemme om ugen, som han havde været i skole, da det undertiden ikke behagede den unge herre at anstrenge sin ånd på skolebænken. Efter sin konfirmation havde han behaget at lade sig optage på faderens kontor, men ikke under nogen som helst tvang; han kom og gik, når han selv lystede. Følgen heraf var, at han lærte lidet eller intet, men hvad behøvede også han nogen lærdom til? Når papa engang døde — således ræsonnerede han — skulle han vel overtage forretningen, men han behøvede ikke selv at føre den; der var folk nok at få. Agenten ærgrede sig i al hemmelighed øver denne sønnens mangel på interesse for forretninger, men han turde ikke give sin ærgrelse luft lige overfor ham. James var „ dresseret i frihed “, som det hedder i beridersprøget, og han tålte ingen kritik. Øe to unge døtre, Mary og Sophie, vare ganske vakkre pigebørn, men uden synderlig begavelse. De havde begge arvet en blanding af forældrenes karakter, hvorved der kom noget udvisket eller ubestemt øver deres egen karakter. De vare hverken gøde eller onde, havde ingen udprægede lidenskaber eller passioner og vare i det hele taget så ubetydelige som det på nøgen måde kunne tillades. Men dette forhindrede dog ikke agentinden i at betragte dem som sande „ Lys “ og vidundere af skønhed og ånd. I så henseende dannede James en skarp modsætning til sine søstre. Hos ham var der en bestemt udpræget karakter, hvis væsenligste bestandele var trods, overmod og brutalitet. Han var nu gradevis avanceret op til at blive en hustyran og despot af reneste vand. Vi skal straks erfare et eksempel derpå. Agent Wulff førte et stort hus, og holdt som følge deraf mange tjenestefolk. I køkkenet var der to piger, og i værelserne en husjomfru, stuepige og kammerpige til damernes betjening. Familien havde fornylig såt en ny kammerpige. Den højtærede agentinde var ingen ven af at beholde tjenestetyende overvættes længe og navnlig var det en specialitet hos hende at stifte kammerpige hvert halvår eller undertiden endog tidligere, hvilket i hine dage var noget sjeldnere. Wulff, der for sit vedkommende beholdt sine folk så længe indtil de selv ønskede at stifte plads, og som så meget gennem fingre med syndernes mangfoldighed, blot for at undgå forandring i sit personale — da dette også, efter hans mening, svækkede forretningen — var ingen ven af disse idelige forandringer i hans frues personale, men han tillod sig dog aldrig nogen kritik i denne henseende, fordi han var vel vidende om, at hans tale kun ville være en røst i ørkenen. Agentinden havde således fæstet en ny kammerpige. Hendes navn var Mathilde og efter sit sigende var hun født i Nyboder, men efter sine forældres død havde hun måttet tage ud at tjene. Hun havde kun tjent hos en familie, forinden hun kom i Wulffs hus, og herfra havde hun en særdeles glimrende anbefaling for dygtighed og troflab. Hun havde kun fliftet tjeneste på grund af, at hendes forrige husbond var blevet pensioneret og derfor måtte indskrænke sit folkehold. Mathilde var en ganske køn pige, ja flere herrer havde endog forsikret hende „ på æresord “, at hun var en virkelig skønhed. Disse forestillinger havde hun imidlertid lånt ligesålidt øre, som hun havde skænket deres øvrige lokkende og dårende tale opmærksomhed. Hun havde vel fra anden kant erfaret, hvor stor værdi, en fornem herres smigrerier lige overfor en fattig ung pige kan tillægges. Mathilde var bly og ' beskeden i hele sin optræden. Hun talte kun, når hun blev spurgt om noget, gjorde sin pligt uden at blive opfordret dertil og gav ikke nogen Art af grund til misfornøjelse, i alt fald da ikke i udførelsen af den tjeneste, hun havde påtaget sig. Hun var sagtmodig selv lige overfor en uberettiget bebrejdelse, thi det må her bemærkes, at skjøndt hun til fuldkommenhed opfyldte sine pligter, forhindrede dette dog ikke agentinden fra at give sin lunefuldhed frit løb ligeoverfor den unge pige. Hvad husets unge damer angik, havde Mathilde straks forstået at vinde deres gunst. Dette var derimod ikke tilfældet med James. Den unge pige havde ikke været så heldig at finde nåde for hans øjne. Anledningen hertil var følgende: en dag, da han kom hjem fra et middagsgilde, var han i en særdeles oprømt stemning, hvad enten dette nu skyldtes den nydte vin eller andre grunde. Efterat han havde ringet på entredøren var Mathilde kommen for at lukke ham op, og han gik da ind i korridoren. Da han var kommen nogle skridt frem og ville åbne døren til sit værelse, sagde han pludselig til Mathilde, der var gået bag efter ham: „ Å, et ord, Mathilde! “ Hun fulgte tøvende efter ham ind i værelset, hvor han straks slog armen omkring hendes liv og ville kysse hende. Dette behagede ikke den unge pige og hun stødte ham derfor så heftig fra sig, at han faldt baglænds over imod et bord, der væltede, og hvorved en kostbar vase sønderfloges. Ophidset af vinen og ærgerlig over, at den unge pige satte så liden pris på hans galanteri, for han henimod hende og råbte: „ Giv mig straks et Kys og bed mig onr forladelse eller... “ „ Eller? “ spurgte hun og så rolig på ham. „ Eller min ridepisk skal lære dig moros, “ råbte han. „ Hr. Wulfs, de tager vistnok fejl! “ „ Tager fejl! Tager fejl! Hvad vil det sige? “ udbrød han ude af sig selv. „ De tager fejl hvis de tror at kunne tvinge mig til noget, som jeg ikke vil gøre godvilligt. “ „ Du vil?... Hm, har sådan et kreatur også villie?... Det skal vi snart så at se. “ Han greb sat i hendes klæder, men hun åbnede hurtig døren og råbte om hjælp. Agentinden åbnede salsdøren lige overfor og så med et blik, hvad der var på færde. Dette forhindrede hende imidlertid ikke fra at sige til Mathilde: „ Hvorfor skriger du? “ „ Den unge herre har tilladt sig en behandling imod mig, som jeg ikke vil tåle, “ svarede Mathilde, idet tårerne trådte hende i øjnene. „ Å, hvad behandling, “ svarede agentinden i en fornem tone, „ den unge herre har vel behaget at gøre lidt kur til dig, hvilket du ikke er kultiveret nok til at sætte den tilbørlige pris på. “ Mathilde stirrede overrasket på fruen og havde grund dertil. Hun havde ventet at finde medhold i sin opfattelse af det passende og modtøg nu, i stedet derfor, bebrejdelse af den værdige moder, fordi hun havde tilbagevist hendes søns „ Kurmageri “. Hun betvang den tårestrøm, der stod i begreb med at bryde frem og sagde: „ Hvis fruen tillader det ønsker jeg straks at fratræde min plads. “ „ Hvis jeg tillader det?... Er du forrykt?... Skulle jeg tillade dig at løbe af konditionen? “ udbrød fruen overraflet. „ Jeg løber ikke fra min plads, “ svarede Mathilde stolt, „ jeg tvinges til at forlade den. “ „ Jeg vil ikke høre et ord derom, “ Svarede agentinden i en afgjort tone og tilføjede: „ Gå straks ind i mit soveværelse og vent på mig. “ Mathilde adlød denne befaling uden at svare hverken med ord eller miner. Agentinden gik nu ind i sønnens værelse og sagde: „ Jeg holdt naturligvis med dig ligeøverfor hende, James, men jeg må dog tilstå, at det aldeles ikke behager mig at have været vidne til denne scene. “ „ Nuvel, så behager det dig ikke? “ Svarede James, idet han ligegyldig stoppede sin pibe. Moderen var så fortrolig med denne Art svar, at hun ikke tog nogen forargelse deraf, men sagtmødig svarede: „ Jeg vil bede dig om, ikke oftere at lade det komme til sådanne scener. Det er ikke for den dumme tøs ' skyld, thi hende behøver vi jo ikke at bryde os om p men vi kan ikke udsætte os for, at der bliver sat historier i ømløb om os hos rullekoner og urtekræmmere. “ „ Bah! Jeg blæser alverdens rullekoner og urtekræmmere et stykke, “ svarede James, idet han tog et par lange drag af sin pibe. „ Således kan man ikke tale! “ svarede agentinden belærende, „ vi befinder os så højt oppe på rangstigen, at vi ikke tør udsætte os for folkesnak. “ „ Nuvel, så lad denne dumme gås rejse, så er vi færdige med hende. “ „ Ved lejlighed, min rare James, men det er ikke politisk rigtigt, at lade hende skifte nu, thi vi ville have mere ærgrelse end glæde deraf... Det gør mig imidlertid ondt, at du er kommen i et så dårligt lune... Er der ikke en elleranden fornøjelse, jeg kan berede dig? “ „ Næst den, at jage dette uhyre på porten, ved jeg kun, at du kan betale trehundrede daler for mig, som jeg skylder kammerjnnker Holstein. “ „ Kammerjnnker Holstein?... Gudbevares! Hvorledes er du kommen til at skylde denne herlige unge mand penge? “ „ Ja, du må naturligvis ikke lade dig forlyde dermed, men forleden aften tabte jeg denne bagatel i Boston til ham. “ „ Jeg antog ikke, at han spillede så højt... “ „ Højt... Kalder du det, at spille højt... Når man vil være sammen med noblessen må man finde sig i at betale hvad det koster?... Men det forstår sig... Kan jeg ikke betale ham, må jeg snyde ham. “ „ Snyde ham!... Snyde en von Holstein?... Hvad er det dog du siger, James? “ „ Ja, når jeg ikke kan betale ham, må jeg snyde ham. “ „ Hvad er det for en tale? Har du ikke mig? Øm en times tid skal du få de... hvor meget var det, du sagde? “ „ Firehundrede daler... “ Moderen så lidt stift på sønnen, men sagde hurtig: „ Øm en time!.. Men på betingelse! “ „ Betingelse?... Øg hviken? “ „ At du ikke oftere... “ „ Spiller med Holstein? “ „ Nej!... “ „ Nu, hvilket? “ „ Indlader dig på at gøre kur til vore tjenestefolk. “ „ Ja, et sådant løfte vil jeg virkelig ikke give dig- mama... “ svarede han, idet han strakte sig på sofaen; „ men jeg skal gerne tænke over sagen! Det-kan jo være meget muligt, at du har ret... Altså om en time! “ i. Da agentinden havde fæstet Mathilde havde hun spurgt om dennes herkomst, og den unge pige havde da sagt, at hun var født i København, men at begge hendes forældre vare døde. Agentinden, der holdt meget af at gå i detailer, spurgte hende derpå, hvad hendes fader havde været, og fik da den oplysning, at han havde været justitssergent. Agentinden vidste vel ikke, hvad en „ Justitsserzent “ var for en person, men da det ikke gik an at lade uvidende lige overfor et tjenestetyende, svarede hun hurtig: „ Nej virkelig? “ I denne malhildes forklaring angående hendes forældre, var der halv sandhed og halv usandhed — det sidste påbudt af nødvendigheden. Det var sandt, at malhildes fader havde været „ Justitssergent “, men det var usandt, at han var død; han levede tværtimod i bedste velbefindende her i København. Af hvilken grund havde Mathilde da sagt til agentinden, at han var død? Forinden vi besvarer dette spørgsmål, må vi føre læseren hen til et sted, hvor han vistnok ingensinde tidligere har været. Ude på hjørnet af Østervold og Stenknlsgade ligger der en langstrakt bygning af et lidet imponerende og lidet hyggeligt udseende. Ud til voldgaden består huset kun af en lav, en etages bygning, hvorimod den ud til Stenkulsgade hæver sig tre etager i vejret. De kongelige ( fr. Iv. s ) navneziffer over porten ud imod volden angiver, at denne bygning tilhører det offentlige, men det er i så tilfælde ikke en af statens eller stadens pragtbygninger, thi alle vinduerne er forsynede med jernstænger på kryds og tværs. Det er altså en fangebygning? Ja, dette er bygningens egentlige bestemmelse, men den anvendes nu ikke mere til dette brug. Nn afventes kun det øjeblik, da hovedstadens tiltagende udvidelse vil gøre det nødvendigt, at grunden kommer under auktionshammeren, thi øgså denne bygning er et stykke „ forsvundet København “. Bygningen er opført i året 1701 til stokhus eller „ Slaveri “, som det hed idet populære sprøg, fordi de fanger, som idømtes slaveriet, d. v. s. til arbejde på Københavns fæstningsværker, her fandt et mere gjæstsrit end hyggeligt asyl. At „ komme i slaveriet “ hørte ikke til vanskelighederne i gamle dage. Det var ikke blot mordere og røvere, som fik jern om benet, men øgså forfærdigere af falske penge, tyve, der havde gjort indbrud i kongens gård osv. osv. inddømtes på kortere eller længere tid i slaveriet. Da der imidlertid bør være forskel på enhver ting her i livet, vare „ Slaverne “ Klassificerede i „ ærlige “ og „ uærlige “, hvilken sidste rangklasses medlemmer først skulle have gennemgået en opdragelse i tugt-, rasp- og forbedringshuset før de optoges i ashlet ved Østervold. Den forskellige ranglitel førte enkelte fordele med sig i retning af fangernes behandling, føde og klædedragt. Det ville imidlertid føre os for langt bort fra vor fortælling, dersom vi her kom ind på en nærmere redegørelse heraf. Til af føre opsynet med disse slaver hørte en særlig klasse af fangevogtere, der kaldtes „ Justitssergenter “ eller, populært, slavesergenter. De vare dels faste, og havde da bolig i stokhuset, dels assisterende, hvilke sidstes hverv det var af føre slaverne til og fra deres arbejde omkring i staden. De faste sergenter havde tiden besat med af holde justits hjemme i stokhuset, hvor det kom mere an på af have næverne end hjertet på det rette sted. Justitssergenterne rekrutteredes fra armeens underofficeersklasse. Når en underosficeer havde gjort sig værdig til af blive kasseret som sådan, kunne han i reglen straks få ansættelse som jusfitssergent i stokhuset, thi det var ofte vanskeligt af få alle pladserne besatte, dels på grund af det ubehagelige, ja farefulde ved stillingen, dels på grund af den ringe anseelse „ Slavesergenterne “ nød. At „ gå med slaver “ var en af de sidste bestillinger, nogen greb til, når han ikke kunne finde anden fortjeneste, thi for den almene bevidsthed stod det næsten som noget mere vanærende af være slavevogter end slave på grund af, at det, som sagt, ikke hørte til vanskelighederne at komme i slaveriet. Det var imidlertid ikke fordi, at justitssergenternes klasse var så lidet anset, at Mathilde sagde sin fader død; — hun havde en dybere grund dertil. Der var et statsembede, som i hine tider var lidet søgt og lidet agtet og hvis indehaver næsten skyedes af alle mennesker. Dette embede var skarpretterens. Der herskede en stør uvilje imod de mennesker, som ville hengive sig til denne bestilling og det var derfor ofte vanskelig under vakancer at kunne få det besat, uagtet det var meget godt lønnet, ja mangen skolelærer på landet måtte føde en stør familie for fjerdeparten af den løn, skarpretteren oppebar. Medens i vore dage skarprettertjenesten ikke forringer sin indehavers borgerlige anseelse, var forholdet i ældre tider således, at skarpretteren omtrent betragtedes som et udsfud af samfundet. Grunden var hertil vistnok mindre den, at hans embede pålagde ham at dræbe, som den, at det pålagdes ham at pine og mishandle mennesker. Mied hans embede var nemlig forbunden den bestilling at skulle „ stryge til kagen “, „ piske “, „ katte “ Og „ brændemærke “ Forbrydere, både mænd og kvinder, og det tør betragtes som en selvfølge, at en mand, der kunne være villig til at eksekvere sådanne afskyelige og rå straffe, af naturen selv måtte være en rå og foragtelig person. Skarpretteren! Var så godt som udstødt as det borgerlige samfund, hvilket forklarer både hvorfor så få søgte hans embede og hvorfor — Mathilde sagde sin fader død. Konrad Schou — således hed Mathildes fader — var en ditmarsker af fødsel. Han havde ladet sig hverve i sin ungdom til underofficer i Frederik den andens hær, men var deserteret fra preusserne og flygtet til København, hvor han straks blev stukket ind i et regiment. Han var imidlertid en vild krabat, og det varede ikke længe før han forsyndede sig så stærkt imod de militære love, at han blev afflediget og endda måtte føle en vis glæde over at flippe for så billigt køb. Han havde imidlertid giftet sig med en nyboderspige og måtte derfor hurtig se at sinde en anden virksomhed. Han tog nu tjeneste i stokhuset som fast justitssergent. På denne tid var det, at Mathilde kom til verden. Mathilde havde aldrig kendt sin moder, thi tre måneder efter hendes fødsel, blev moderen jaget ud af huset af Schou. Grunden hertil fortalte han aldrig senere Mathilde, men dette var også overflødigt, thi også i et slaveri er der onde tunger, som finder en glæde i at såre og forgifte. Fra den dag, Schou frivillig gjorde sig til enkemand, fattede han et vildt had til menneskene. Hos ham var pludselig al tro på redelighed, troflab og dyd bortvejret som af en hvirvelvind, og han betragtede enhver som sin fjende. Kun Mathilde undgik at blive et offer for hans had og hævnlyst. Da skarprettertjenesfen kort tid efter konens forjagelse blev ledig, søgte han den med en Art vild glæde, og da han snart derefter fik den, udførte han den med en sådan livslyst og øjensynlig sjælefryd, at han flere gange fik pålæg af sine foresatte om at gå frem med noget ringere energi. Det var en festdag for ham, når han fik befaling til at skulle foretage en exekntion og det var en højtidelighed for ham, når endelig denne exekntion skulle udføres. Han satte dog mindre pris på egenlige henrettelser end på de straffe, som gik ud på at pine og mishandle delikventerne og det var i særdeleshed en fornøjelse for ham at trykke det gloende brændemærke i panden på de ulykkelige, dertil dømte. Den, som han havde brændemærket, fik aldrig arret ud af sin pande. Selv for de rå og hjerteløse individer, som var hans kolleger i stokhuset, frembød Schous blodtørst og grusomhed en kilde til harme og afflh og det kom derfor ofte til rivninger imellem ham og dem. Øer blev gentagne gange gjort forsøg fra deres side på at så ham fjernet, men vanskeligheden ved at få hans embede besat stillede sig hindrende i vejen derfor og desuden ville hans forsatte naturligvis være lidet villig til at afskedige ham, når hans eneste brøde bestod deri, at hanrygtede sit embede med altforsfor energi. skapretterens datter. Da deres forsøg på at få ham fjernet, således strandede, besluttede de at få ham frivillig til at fortrække, ved en systematisk chikane imod ham, men han, der foragtede og hadede menneskene, følte ingen fortrydelse over, at de trak sig tilbage fra ham, om det end ikke behagede ham, at de tillige lod deres uvilje gå ud over hans barn. Ikke nok med, at de tidlig og silde lod Mathilde høre, hvilken kvinde hendes moder havde været, mishandlede de ofte barnet, der forgæves søgte beskyttelse hos faderen, thi han kunne ikke yde hende den. Mathildes barndom var glædeløs og uhyggelig. I hjemmet måtte hun omgås med en mørk og indesluttet fader, der ofte kunne sidde hele timer i rad og stirre ud i rummet med et vildt åndsfraværende blik, og når han var fraværende var hun genstand for spot og mishandling af de andre beboere i stokhuset. I skolen afskyede alle børnene „ Skarprettertøsen “, som ingensinde måtte deltage i deres lege og som var genstand for deres forfølgelse og ondflab. Hun havde ingen små veninder og ingen legekammerater og hun var i det hele taget så ensom og forladt som et barn, der hverken har hjem, slægt eller venner kan føle sig. Det ville ikke have været til at undres over, dersom denne sørgelige situation havde haft en fladelig indflydelse på barnet og forgiftet dets sjæl. Dette var døg ikke tilfældet. Istedetfor at afføde trods og hævnsølelse, affødte al den mishandling og forfølgelse hun måtte lide, blidhed og resignation. Hun havde læst og hørt om frelseren, der bøjede sig under korset og som bad: gud tilgive dem, der spottede og mishandlede ham, og hun havde efterhånden vundet et sådant herredømme over sig selv og en sådan fornegtelse og bekæmpelse af sine naturligt medfødte lidenskaber, at hun ikke ændsede spotten eller tog forargelse af den hån, man viste hende. Hun kunne vel i eenrum græde over sin sørgelige situation, men man hørte hende aldrig åbenlyst klage derover og det ville da også have været en spildt gerning, thi hvem ville vel have ændset hendes klager? På mere fintfølende sjæle, end stokhusets beboere, ville den store resignation og fromhed, barnet lagde for dagen, have gjort sin virkning, men forbittrelsen imod hendes fader var for stor til at sådant hensyn kunne gøre sig gældende, og derfor tog ingen notits af de fortræffelige egenskaber, barnet lagde for dagen. Således forløb tiden til hendes konfirmation. Dagen efter denne sagde faderen til hende: „ Mathilde, efter skik og brug i vor stilling skal du ud at tjene... Jeg ville dog gerne have beholdt dig hos mig, hvis vi ikke her var omgivet af noget pak, som sætter en glæde i at kunne ærgre og fortrædige os... Du må derfor ud forat fortjene dit brød... Når denne uge er til ende vil vi se os om efter en kondition til dig, men du må love mig en ting, når du har fået plads. “ „ Og dette er? “ spurgte Mathilde lidt ængstelig. „ Ikke længer at betragte ungt som din fader. “ Mathilde så overrasket på ham og brast derefter i gråd. „ Græd ikke, Mathilde, “ sagde faderen, der var temmelig følelsesløs for tårer, „ Gråd klareringen ærter! Jeg har mine gode grande til at pålægge dig, at lade som om jeg er død. “ Efter en lille pause vedblev ) ban i en bitter tone: „ Du er skarpretterens datter og del er ingen ærestitel... Hvor gerne vi end ville bilde os det modsatte ind, er det døg desværre vist og afgjort, at alle mennesker hader og foragter mig og det er ligeså afgjort, at man vil overføre en god portion af disse venlige følelser på dig... Sig derfor aldrig til nogen moders sjæl, at din fader er skarpretter, jeg beder dig derom... ja, jeg befaler dig det!... Lyv mig død eller ind i tugthuset, om du vil, men sig ikke til nogen at din fader er skarpretter, thi følgen heraf ville være ubehagelig for os begge. “ Både her fra stokhuset og fra skolen vidste mafhilde kun alt for vel, hvad det ville sige, at være „ Skarpretterens datter “. Hvor ofte havde denne titel ikke fået hendes øjne fulde af tårer og bragt hendes sjæl til at zittre? Faderen behøvede derfor ikke så mange ord for at motivere det lidet praktiske for hende i at kalde sig skarpretterens datter. Mafhilde var for naiv eller ærlig til — hvad måske en anden ville have gjort i hendes sted — at fremhykle en mening, der ikke var hendes. Hun så sig derfor ikke i stand til at modsige faderen eller gøre forsøg på at ville overbevise ham om, kvor stor uret, ban havde. Hendes eneste svar var den veltalende — taushed. Hvor sandt Konrad Schou end havde tall og kvor gennemtrængt han end selv var af sandheden af den betragtning, han gjorde gældende lige overfor mafhilde, må det døg siges, at han ikke følte sig tilfreds med datterens taushed og deraf stødende indrømmelse. Det er nu også en noget egen ting for forældre således al høre børnene indrømme, at de — forældrene — ikke fortjener nogen agtelse, og Schon ville gerne have offret et år af sit liv, dersom Mathilde havde gjort blot det ringeste tilløb til en modsigelse. Men nn tav hun og den gamle fyldtes med endnu mere bitterhed imod verden, end ban alt i forvejen var i besiddelse af. Denne dag mistede Mathilde sin hidtil eneste ben her på jorden, thi fra denne dag blev hun indbefattet i det dræbende had til menneskene, som karaktiserede Schou. Mennesket lever af modsigelser, har en stor digter sagt. I denne sætning har vi forklaring på mange fænomener, vi daglig er vidne til, og den giver os tillige en god forklaring på det særsyn, skarpretterens datter. Al Schon kunne vredes over at høre en mening stadfæstet, som var aldeles rodfæstet ved hans dybeste overbevisning. Ottende dagen efter hendes konfirmation, kom Mathilde da i kondition hos en militær embedsmand. Her var hun i nogle år, og ville utvivlsomt være forbleven der længere, dersom hendes husbond ikke var bleven pensioneret, og som følge af den derved formindskede indtægt, rar bleven nødsaget til at indskrænke sin husholdning. Mathilde blev bragt som offer på nødvendighedens alter, men fik et så fortrinligt vidnesbyrd, at det ikke kunne falde hende vanskeligt at finde en ny plads. En sådan plads havde hun da også erhvervet sig efter otte dages forløb hos agent Wulff. Efter denne lille nødvendige digression optager vi atter vor fortællings afbrudte tråd. Agentindens store svaghed var — som vi har set — en vis fremtrædende lyst til at gøre sig gældende. Hun var ikke i besiddelse af nogen sand åndsdanelse, thi den virkelig dannede kvinde er tilbageholden og beskeden. Hun havde overfladisk læst en del bøger og havde dels deraf, dels af konversationer med de skønånder der kom i hendes hus, tilegnet sig nogle fraser, som, båret oppe af den fornødene frejdighed, tog sig ud som veritabel åndrighed, men som på nært hold viste sig at være, hvad de i virkeligheden var, nogle kunstige tøiblomster uden indre værd. Det var agentindens store fejl at ville synes og gælde for mere end hun i virkeligheden var. Derfor var det hende som en pest at høre Wulff tale om deres tidligere ringhed og der udspandt sig ofte temmelig livlige diskussioner imellem dem i denne andledning. En sådan lille huslig scene opstod således en halv time efter at agentinden havde lovet at skaffe sin søn de firehundrede daler til kammerjunker Holstein. Det var ikke undgået hendes opmærksomhed, at James først havde nævnt tre hundrede daler, som summen, han skyldte kammerjunkeren, men hun havde dog ikke villet gøre nogen bemærkning, da James pludselig forhøjede dette beløb til fire hundrede. Det kunne jo være, af den kære dreng af frygt ikke straks havde villet nævne den nødvendige sum og desuden var det ikke moderlig handlet af gribe sin søn i en usandhed. Agentinde Wulffs søn kunne ikke lyve, ligesålidt som banken kan tælle fejl. Da en halv time var forløbet kom Wulff op fra sit kontor for af drikke kaffe. Imod sædvane bragte fruen ham denne og, hvad der ligeledes hørte til sjeldenhederne, tog derpå hun plads i sofaen hos ham og lagde armen omkring hans Hals. Wulff vidste af erfaringen, af en sådan ømhed „ kostede noget “, men han besluttede af forholde sig passiv indtil fruen af sig selv forklarede, hvad der lå hende på hjerte!. Han anede, af han tidsnok ville få dette af vide. „ Du er så tavs i dag lille wulffemand, “ Sagde hun, idet hun klappede ham på kinden og ruskede ham lidt i kindskjemt. „ Ja, det kan jo ikke altid være solskinsvejr. “ „ Jeg vil da ikke håbe, at nøgen alvorlig storm truer dig. “ „ Nej, det samme vil jeg håbe foralles skyld. Men forresten er det netop et stormvejr, jeg er bange for. “ „ Du gør mig angst og bange, lille wulfsemand... Hvad mener du? “ „ Jeg mener, at det nu kunne være på tide, at høre noget fra „ Elisa “. Den sidste efterretning, jeg fik fra skibet er snart et halvt år gammel og det er temmelig lang tid siden. “ „ Du har jo selv så ofte sagt, at kaptajn Mikkelsen var en smølepeer til at skrive. “ „ Ganske vist, men jeg er dog noget urolig. “ „ Det er jeg også. “ „ Du... og for hvilket? “ „ At du vil sige nej til noget, jeg vil bede dig om. “ „ Jeg ville da i dit sted foretrække ikke at komme frem dermed. “ „ Ja, det kunne du lide, “ svarede hun i en noget stødt tone og tog hånden til sig. hvorefter hun sad i nogle minuter og stirrede frem for sig med et højst fortørnet udtryk. Wnlff, der ikke var nogen ynder af af se dette udtryk sagde nu, idet han satte kopperne fra sig: „ Nå, lad mig så høre, hvad det var, du ville bede mig om... Hundrede daler fil en ny kjole? “ „ Nej, jeg trænger ikke fil nogen kjole, “ Svarede hun og skød hans hånd fil side, da han ville tage hende om livet. „ Jeg gratulerer, “ svarede han leende. „ Den dame, der ikke trænger fil hundrede daler fil en ny kjole må i sandhed være lykkelig. “ Da han mærkede, af hans „ Vittighed “ Gjørde ligeså liden virkning som hans ømhed, rejste han sig pludseligt og sagde: „ Død og pine! Jeg har glemt af ekspedere et brev. “ Han beredte sig fil af gå, men agentinden standsede ham med en betegnende gestus og et ikke mindre betegnende blik, han tog derefter på ny plads i sofaen^ men overlod nu fil hende selv, af knytte den afbrudte tråd. Endelig gjørde hun da også det | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 757 |
1875_SoerensenC_SkjaebnensVeie | Carl | Carl | Sørensen | Carl Hermann | 1,875 | Skjæbnens Veie | male | male | dk | 325 | Soerensen | Skjaebnens Veie | Sørensen | Skjæbnens Veie | Original-fædrelands-historisk Skildring fra det 16de Aarhundrede, med Portræter | null | 1,875 | 776 | y | gothic | Carl Lund | 2 | KB | udgivet 1875-76; Indeholder fem dele, sidetallet er derfor sammenlagt i pages | null | null | null | null | 9 | 802 | 772 | Other | 0 | 0 | 0 | Der var Dands og lystighed på Knudstrup. Den strenge ridder Brahe, godsets høibårne herre, gjorde en fest i anledning af sin tolvte søns fødsel, og imod sædvane bleve hansbpnder også delagtiggjorte i festens glæder. Medens de høje herrer og stolte fruer glædede sig oppe i borgens rigt oplyste sale, morede folkene sig på bedste vis ved at synge og danse nede i haven, og fornøjelsen her stod åbenbart ikke tilbage for den, som man fandt oppe på borgen. Ridefogdens pisk var i dag lagt på hylden; man var sig selv og tog det ikke så nøje med, hvad man sagde og gjorde. Dette var en fejl, som vi straks skal se. Medens de unge karle og piger fik sig en svingom på en åben plads, sad nogle ældre bønder ved et bord og gjorde god besked med de drikkevarer, som kjøgemesteren havde forsynet dem med i henhold til ridder Brahes befaling. Det var vel ikke udsøgte sager, man således satte for dem, men de vare heller ikke vante til at drikke fine vine og lød sig derfor særdeles godt tilfredsstille ved det, man bød dem, tilmed da nran overhovedet ikke var vant til her på godset at blive budt noget med undtagelse af knubbede ord og rå mishandlinger. De havde drukket så længe på den nyfødtes sundhed at de selv ikke følte sig ganske tilpas derved. Man fik hovedværk af al den mængde man drak, og når man har hovedpine bliver man let pirrelig i humøret, ligesom der også er en stor sandhed, i det gamle ordsprog som siger, at når vinen går ind går forstanden ud. Sandheden af dette ordsprog viste sig også her og kom til at vise sig på en meget sørgelig måde. Ester at disse mænd længe havde siddet og moret sig med at fortælle de samme lystige krøniker, som de altid gav filbedste når de kom sammen og efter at de havde sunget noget, som de kaldte lystige viser, blev der pludselig kastet en mørk alvor ind i deres tale ved at en af dem udbrød: „ Hør, sig mig, mens jeg husker det, skulle du, Ib, ikke være i stand til at sige mig, hvad jeg har gjort dig, eftersom du således efterstræber mig, som du har gjort i den sidste tid? “ „ Jeg? “ udbrød den anden overrasket. „ Jeg efterstræber ikke en kat, endsige dig, Jesper. “ „ Ja, du vil skikke dig fra det, men det er dog både vist og sandt, af du har kastet dit nag på mig. “ „ Hvem kommer med ven snak, Jesper? “ „ Den snak kommer jeg med, Jb, og jeg kommer med mere end det! “ Han tilkastede ved disse ord den anden et så hadefuldt blik, af det uvilkårligt gøs i ham. Jesper var bekendt for af være en stærk mand og af være en hensynsløs mand, for hvem det havde lidet eller intet af sige, om han kom til af tilføje et menneske en sådan skade, af det aldrig forvandt det igen. Det lå i disse rå og udannede bønders natur, af de andre, som hørte på talen ikke søgte af forhindre striden fra af komme til udbrud, men meget mere pustede til ilden, og det syntes dem endog, af det kunne høre med til festlighederne, af se „ Stærke Jesper “ prøve sine kræfter og mærke den gode Jb. En af dem sagde derfor: „ Ja, jeg må give Jesper ret i, af Jb er ham fjendsk. Dersom jeg skulle dø imorgen, kunne jeg fortælle noget i aften, men da jeg endnu ikke lider af nogen far- § sot vil jeg gemme det fil når den tid kommer. Skål! “ „ Hvad har du af fortælle? “ udbrød Ib forbitret, „ har jeg nogensinde sagt et ondt ord om Jesper fil dig eller fil nogen anden? “ „ Selv om han ikke har hørt dig sige noget, “ faldt Jesper ham i talen, henvendt fil Ib, „ ved jeg dog meget vel, af du pønser på af gøre mig den fortræd, som du er i stand fil. Men jeg siger dig, tag dig i agt, thi jeg hedder ikke stærkejesper omsonst! “ „ Jeg ved meget godt, af du er stærkere end jeg, og af det ville være en let sag for dig af slå mig fil krøbling for resten af mit liv. Det skal du øgså have lov fil af gøre, dersom du kan bevise, af jeg er din fjende, og har forvoldt eller vil forvolde dig nogen skade. “ „ Hm, bevise, “ gentog Jesper på en vrængende måde og tilføjede: „ Har jeg ikke beviser nok derfor?... Hvad er vel grunden fil, af mine to kvier døde på en og samme nat, af min ko ikke vil give mælk og at min dreng i går har fået kalden? “ „ Ja, det kunne være meget godt at få dette at vide, men her er vist ingen som kan give dig besked derom. “ „ Jo, her er! “ råbte Jesper, idet han slog i bordet, så glassene dansede der ved. „ Her er netop en i nærheden, som ikke alene kan sige mig det, men som allerede har sagt mig det! “ „ Hille den sorte død! “ udbrød Ib med en påtaget lystighed, „ før jeg få at vide, hvad den kloge mand hedder? “ „ Spar din lystighed og hust på, at den, der leer sidst, leer bedst. Hvis du forresten vil vide, hvem det er, der har sagt mig dette, så skal jeg gerne tjene dig deri. Igår kom den gamle Drude hjem til mig og spurgte, om jeg ikke i den sidste tid havde lagt mærke ' til, at der var ligesom en ond ånd, som forfulgte mig og påførte mig tab og ulykke. Jeg havde ikke tidligere tænkt over sagen, men så snart hun havde gjort mig opmærksom derpå, kunne jeg ikke tvivle om, at det jo forholdt sig således; djævlen havde taget indpas hos mig. Da mor Drude kan mere end sit fadervor, spurgte jeg hende derefter, hvad der var årsagen til, at jeg således havde fået djævlen på nakken, og efter at jeg havde givet hende en snaps eller to, sagde hun: „ Vil du vide, Jesper, hvem det er, som har forgjort dine to kvier, din ko og din dreng, så er det Ib, og ingen anden! “ Hun sagde derefter, at du selv havde fortalt hende, at du stod i pagt med den lede, og at det blot kostede dig et eneste ord at få gjort en ulykke på dem, som du ikke kunne lide, og imellem dem var jeg. Men det siger jeg dig endnu engang, Ib, giv dig ikke af med disse djævlekonster, hvis du ikke vil have, at jeg skal øve mine konsfer på dig! “ „ Harmor Drude virkelig sagt dig dette? “ spurgte Ib alvorlig og rynkede bryn. „ Jeg farer aldrig med løgn, “ svarede Jesper, „ og derfor siger jeg dig for tredje gang, at hvis du fortsætter dit fjendskab imod mig, skal du komme til at glemme gud og aldrig mig. “ Med disse ord reifte stærke Jesper sig fra sin plads og gik med hastige og temmelig vaklende skridt ud af haven i retning af sin bolig. „ Nå, så du står altså i ledtog med djævlen? “ udbrød en af de andre, idet han ligeledes rejste sig, og tilføjede: „ Kom, kammerater, det er farligt at sidde i hans nærhed, lad os slå kors for os og se at komme hjem forinden Jb sender os alle sine djævle og sataner på halsen! “ Denne opfordring blev straks efterkommet; man rejste sig og lod den stakkels Jb sidde alene tilbage. Men han forblev ikke længe siddende her. Da de andre vare ude af syne, rejste han sig og det så heftigt, at han rev de fleste glas ned ad bordet derved, men det ænsede han ikke. Han forlod haven ligesom de andre. Mor Drude, som stærke-jesper havde omtalt, var en gammel kvinde, der boede i udkanten af den store, skov, der hørte til Knudstrup gods- hun havde en lille hytte, som ridder Brahe havde indrømmet hende for livstid, fordi hun engang havde hjulpet hans frue ud af en hård barnsnød. Som stærke - Jesper havde sagt, kunne hun mere end sit fadervor; hun kendte nemlig en hel del, som duede, men hun befattede sig også med meget, som ikke duede, og vidt og bredt hed det om hende, at hun stod i ledtog med djævlen, og det var derfor ikke så underligt, at man heller skyede end søgte hendes selskab. Aloer Drude var en ond kvinde; hun vidste det selv, men hun fandt også et forsvar hos sig selv. „ Har man gjort mig noget godt? “ udbrød hun stedse, når den sidste rest af samvittighedsfølelse ville bebrejde hende en eller anden slet handling. Og hun havde net i, at verden ikke havde gjort hende noget godt. Fra sin tidligste tid havde hun lært verdens onde, flette og hårde, aldrig dens gode og skønne sider at kende. Fattigdom og trælsomt arbejde var blevet hendes arvelod, og glædæn havde kun været et tomt navn, en hul klang for hende. Det er ukristeligt, men menneskeligt at hade, og intet under derfor, at hun hadede en verden, som kun havde haft nød og elendighed at byde hende. Hun havde ikke godhed for et eneste menneske på jorden, selv godscieren, der gav hende hus og mad, hadede hun, og når hun havde undret hans hustrus lidelsen, da var dette ikke sket af menneskekærlighed eller barmhjertighed, men kun af hensyn til de fordele, som kunne flyde deraf. At gøre godt for det godes egen skyld kendte hun intet til, hun gjorde kun godt for pengenes skyld. Men ondt gjorde hun gratis. Ve den, på hvem hun havde kastet sit had, han var ingen dag sikker for hendes ondskab, og sit had kastede hun på enhver som hun syntes havde det bedre og lykkeligere end hende. Dette var tilfældet med Ib. Han havde en brav hustru, smukke børn, et glad og gudhengivent sind, kort sagt, alt det, som gør menneskene rige selv i deres fattigdom. Alt dette var grunde nok for Drude til at hade ham. Men hun havde tillige en anden grund dertil. Han havde nemlig vovet at tale til hende om nøget, som ingen før ham havde talt til hende om. Dette nøget gjaldt religionen. Hun havde ingen religion, ingen tro og hun foragtede dem, som vare tåbelige nok til at tro på, at der gives et forsyn, uden hvis villie ikke en spurv falder til jorden. Der kunne ingen gud være til, thi hun havde aldrig set noget vidnesbyrd om hans algodhed. Således dømte hun! Derimod eksisterede der et ondt væsen og dette troede hun på og tilbad fordi hendes svage syn lettere lod hende se de formodede virkninger af dets tilstedeværelse end af guds algodhed. Menneskene have jo lettere ved at fornemme og opdage det slette end det gode og skønne her i verden. At tro på gud var i Drudes øjne løgn og bedrageri og hun foragtede dem, som ville tillyve sig en sådan tro; Ib hadede hun, thi han havde søgt at påtvinge hende sin tro, ved at ville åbne hendes blik for alt det usigeligt skønne, som findes i verden og ved at minde hende om, at der gives et liv efter dette, hvor menneskene ikke alene skal dømmes efter deres gerninger, men også efter deres ord og tanker. Dersom dette var sandt ville hun jo være fordømt til alle helvedes pinsler. I hine tider, da overtroen spillede en så stor rolle i folkets bevidsthed og i hele folkets liv, var den blotte beskyldning for at kunne øve trolddom, for at stå i ledtog med djævlen og al hans væsen og for at have fraskrevct gud sin sjæl, tilstrækkelig til at ødelægge en mands eller kvindes timelige velfærd. Alle skyede en sådan person og alles hånd var hævet imod ham. Beskyldningen for trolddom var som en guds dom, der kastedes på den ulykkelige. Og denne beskyldning var nu kastet på Ib, der igennem hele sit liv havde afgivet et mønster på en streng gudstro, der havde elsket — hvor vanskelig det end stunddom faldt — menneskene som sig selv og som stedse havde fulgt den kristelige lære om ikke at handle anderledes imod andre, end vi vil at andre skulle handle imod os. En sådan gudsdom var nu kastet på ham! Han øvede trolddom, stod i ledtog med djævlen, ødelagde sine medmenneskers timelige vel, han, der ikke kunne se. et dyr blive mishandlet, uden at hans hjerte blødte derved! Intet under, at hans første vandring fra festpladsen gjaldt hytten, hvor hun boede, som havde kastet denne beskyldning på ham, som havde indviet resten af hans liv til hans medmenneskers foragt og afsky! Skjøndt skoven var dyb nåde han dog snart stedet; harmen gav hans skridt vinger og i dette øjeblik havde han en følelse, som han aldrig tidligere havde havt. Og denne følelse berørte ikke blot en enkelt streng i hans sjæl, den ligesom gjennemsyrcde hans hjerte, berørte enhver nerve, enhver fibre i hans sjæl. Denne følelse var hævn ', blodig hævn over den, der havde nedkaldt menneskenes forbittrelse og forhånelse over ham. Vel vidste han selv, at han end ikke i sin lønligste tanke havde ønsket ondt for noget menneske på jorden, men dette vidste menneskene ikke. Man ville tro hende og ikke ham, thi det ligger i den menneskelige natur, hellere at lytte til anklagen end til forsvaret og hellere at tro på hin end på dette. Han nåde snart hytten. Den onde kvinde var endnu oppe, han så det udefra; medens godsets øvrige beboere forlystede sig med sang og Dands, forlystede hun sig med at udruge planer imod dem, hun hadede, imod hele verden. Hun sad ved sit bord med det gamle hoved støttet i sine skælvende, knoklede hænder og stirrede ind i tællepråsen, som om hun misundte flammen dens evne til at kunne tilintetgøre alt, som kom i deres nærhed. Hun var så optaget af sine drømmerier, ' at hun ikke mærkede Ibs komme, skønt han da gik hårdt og tungt nok. Han gjorde ikke mange omstændigheder, men trådte rask ind i hytten og slog døren til, så huset knagede i alle sine Fuger og kjærlingen for forfærdet i vejret. „ Ja, i har ret til at blive bange og til at ryste over hele legemet, “ udbrød han og tilføjede derefter: „ I har holdt tom over mig, nu vil jeg holde dom over eder. “ Det var dog kun i nogle få minuter at en kvinde sommor Drude lod sig forfærde. Livets storme var ikke gået sporløst hen over hendes hoved, men havde skænket hende fasthed og mod, så at hun endog uden frygt kunne se det brase op til en orkan. Hun gættede straks hvad der havde givet Jb anledning til hans vrede, thi hun tog for nøje mål af sine folk til ikke at vide at stærke Jesper ikke ville lade mange hanegal gå hen før han gjorde brug af den beskyldning, hun havde udslynget imod Ib. Netop den omstændighed, at hun vidste, hvad der havde givet denne årsag til at trænge således ind i hendes hus ved silde aftenstider, gav hende straks mod og sikkerhed lige overfor ham. „ I siger, af jeg har holdt dom over eder og af i nu vil holde dom over mig, “ sagde hun roligt, „ begge ting er mig lige uforklarlige... “ „ I har beskyldt mig for af øve trolddom, for af stå i ledtog med djævlen og har derved kastet menneskenes dom, verdens foragt på mig. Jeg er kommen for af hævne mig på eder for denne beskyldning. I vil vel fralyve eder sagen, men dette er omsonst, thi stærke - Jesper har sagt det i manges påhør, og han er en mand, som ikke farer med løgn. “ „ Nu, og hvad så? “ „ Hvad så? “ Trøer i, af man ustraffet kan berøve mig mine medmenneskers agtelse og af man ustraffet tør sige om mig, af jeg har forskrevet min sjæl til satan for af kunne gøre brug af hans tjeneste til af skade andre? Dersom i tror dette, kender i ikke Jb rigtig. Jeg vil tage hævn over eder; i skal komme til af ligge på eders gerning. “ „ Vil i forgribe eder på en værgeløs kvinde, “ råbte mor Drude, der dog nu begyndte af føle sig uhyggelig til mode ved at være ene med den ophidsede mand. Værgeløs? “ gentog Ib, „ er i en værgeløs kvinde, i, hvis tunge og giftige ondskab angriber og sårer alle dem, som kommer for skade at pådragc sig eders had? Er i værgeløs? Det er jo tværtimod eder, som har ført våben imod mig, et våben, der er frygteligere end det skarpeste sværd; thi dette kan kun skille et menneske af med livet, men det sværd, i bruger, skiller det af med æren. Lige for lige, mor Drude. Jeg kan ikke berøve eder æren, af den grund, i ingen har. Jeg må derfor nøjes med at berøve eder livet. Dersom i vidste, hvad det vil sige at bede til gud, ville jeg opfordre eder dertil i denne stund, men nu er det overflødigt. “ Hun ville søge sin frelse i flugten, men han forhindrede det og i næste minut lå hun blødende for hans fødder. „ Jeg vil dræbe eder, “ sagde han idet han sparkede til hende med sin fod, „ som i har dræbt min ære og min lykke.. Men det skal ikke være nogen almindelig død, i får. Man vil komme til at tale Frederik i. ridt og bredt om den skammelige beskyldning, i har udslynget imod mig, men man skal komme til at tale endnu videre om den dom, jeg har fældet over eder! Jeg vil dræbe eder, thi hvorfor skulle jeg vel frygte for følgerne deraf? Ved eders beskyldning er jeg omtrent gjort til frcdsløs ntand og det har derfor mindre at sige om jeg yderligere gør mig selv dertil ved at blive eders morder. Inden hanegal ør i ikke mere blandt de levendes tal! “ Han lod nu sit blik løbe rundt i hytten indtil han fandt et stykke tov; dette skar han over med sin kniv og bandt dereffer den gamle kvindes hænder og fødder dermed, hvilket kostede en del anstrengelse, da hun under et frygtelig skrig og råben om hjælp søgte at frigøre sig for de lænker, han havde tiltænkt hende. En kamp imellem den gamle, svage kvinde og den stærke, robuste mand kunne kun ende med et resultat nemlig det, at hun bukkede under og han blev den sejrende. Da hun således var bunden på hænder og fødder rev han et tørklæde ned fra en snor, bandt en stor knude i det ene hjørne og vristede derpå med magt hendes mund op, for at stikke tørklædet deri som en knebel. Dette lykkedes ham kun efter en anstrengelse, som var endnu større end den, han før havde måtte anvende og hans hænder vare skrækkeligt tilredet af hendes bid. Da han var færdig hermed, sagde han: „ Jeg forlader eder nu, men når solens første stråler trænge ind igennem eders vindue, da skal i med det samme se mig trænge ind igennem eders dør. “ Han vendte sig derefter fra hende, åbnede hurtig klinkefaldet på døren og forlod hytten. Han styrede nu i retningen af sit hjem, der lå i den anden udkant af skoven. Han gik langsomt, mørk og grublende fremad, thi den plan, der opfyldte hans sind, tillod hverken hans gang at være let og dristig eller hans miner at være lyse og klare. Hævnen, der var lejret i hans sind var også lejret på hans pande og i hans blik. Han ville også give sig tid til endnu engang og nøjere at overlægge den plan med sig selv, som han havde fattet, forinden han bragte den til udførelse. Dog, denne fornyede overvejelse ændrede ikke planen. Han hørte til de stålsatte karakterer, der ikke det ene minut har en mening og en villie for i det næste at mene og ville det modsatte. Menneskene havde efter hans anskuelser fået en selvstændig frie villie for at benytte den, hvad enten denne benyttelse var rigtig eller urigtig. Han måtte vistnok indrømme lige overfor sig selv, at den beslutning, som han havde fattet, nemlig at dræbe den gamle kvinde, var mere urigtig end rigtig, mere fordømmelig end forsvarlig, men han havde nu engang fattet denne beslutning og derfor måtte den iværksættes. Og desuden, beslutningen var for hans vedkommende, og således som den stillede sig for hans egen opfattelse ikke så ganske uden forsvar, som den ville være det ligeoverfor andre. For en mand der, således som han, havde frygtet gud og elsket menneskene, der stedse havde søgt sin bedste trøst i religionens sandhed og sin styrke i overbevisningen om, at have handlet imod andre, som han forlangte, at disse skulle handle imod ham, for en sådan mand måtte den guds dom, som den onde kvinde havde kastet over hans hoved, fremkalde de sletteste tanker og det kunne ikke være vanskelig at sinde selv den grusomste hævn forsvarlig. Thi den guds dom — menneskenes afsky og foragt, der var kastet på ham, ville ikke alene hvile tungt på ham, men på alle hans kære, hans hustru og hans børn. Beskyldningen før, at han stod i pagt med djævlen og før at han øvcdc troldomskonsfcr til sine medmenneskers ulykke ville gå i arv til dem; man ville ikke alene afsky og foragte ham, men den afsky og rædsel, som man nærede før de folk, som havde solgt deres sjæle til djævelen ville også blive påført dem, thi fædrenes misgerning skulle hjemsøges på byrncnc og de ville til sidst blive ligeså fredløse som han selv. Han havde derfor fattet den faste besintning først at tage hævn over dem, der havde dræbt hans fred og lykke og derefter at forlade egnen med sin familie. Han ville flygte før rygtet havde brændemærket ham, thi han ville ikke være i stand til at svare før sig selv, dersom nogen vovede at gentage den beskyldning, som stærkc-jesper havde slynget ham i ansigtet. Han indså, at hans vedblivende ophold her kun ville blive til ulykke før alle, og han fattede derfor den beslutning, thi følgerne kunne kun blive skæbnesvangre før ham selv. Endelig nåde han sit hus og trådte ind. Hans hustru og børn, to dønner og en datter lå og sov og mærkede ikke hans komme før han med høj røst befalede dem at stå op. Han var vant til at blive adlydt og der skete nu heller intet brud på denne gode skik. „ Stå op, klæd eder på — jeg har noget at betro eder! “ indeholdt en tilstrækkelig motivering af denne for øvrigt meget usædvanlige befaling. Imedens man efterkom hans villie, tændte han lys, og da dette var sket, begyndte han til deres overraskelse at tømme dragkistens indhold ned i en stor sæk, men de spurgte ham ikke om grunden til denne besynderlige gerning, ja selv hans hustru forholdt sig tavs, vis på både at hun ville få forklaring derover, og få en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring. De vare omtrent alle færdige på samme tid, han med at fylde sækken, og de andre med at klæde sig på. Han bød dem derefter at tage plads omkring bordet således som de plejede under måltiderne og efter endt dagværk; selv satte han sig efter sædvane ved bordenden og greb i tanker og mekanisk den store bibel, som altid lå foran ham, men han greb den kun for i næste øjeblik at kaste den langt bort fra sig hen ad gnlvet med en så stor forbittrelse at alle sprang op fra deres pladser og ilede hen til ham under høje skrig og råb. „ Stille! “ befalede han dem og tilføjede: „ Sæt eder igen rolig ned og hør efter, hvad jeg har at sige eder! “ De efterkom befalingen og der indtrådte et øjebliks panse, under hvilket den gamle mand sad med hovedet støttet og stjull i hænderne; endelig rejste han sig og sagde: „ Jeg har fattet en beslutning, som står urokkelig fast. Ved daggry forlader vi dette sted for aldrig mere at komme her tilbage. Hvad der har givet mig anledning til at bestemme mig således, skal i erfare om en liden stund. I ved at jeg har eder alle for kær til at ville beslutte noget som ikke var os alle tjenligt. I kan ikke blive her længere, før dagen ret er brudt frem må vi alt være på vejen. Vi må derfor ikke spilde tiden, hverken med unyttig tale eller unyttig gråd, men straks lægge hånd på værket. Saml al eders tøj og når dette er gjort, tager vi afsted for at vi kan være så langt bortfjernede herfra som muligt, forinden man opdager vor flugt og før herremanden kan anstille klapjagt på os. Gør nu, som jeg har sagt, vi må bort, ethvert minut er kostbart. Hans hustru, var ikke mindre end hans børn, vant fil at bøje sig for hans villie, fordi hun indså, at denne villie stedse udsprang af kærlighedens grund. Hun modsatte sig derfor aldrig hans ønsker eller befalinger, men opfyldle dem uden at spørge om grunden dertil. Således også nu. Han havde næppe udtalt, før hun rejste sig for at samle de nødvendigsteeiendele, som de måtte føre med sig og hun skyndede på børnene, fordi det efter hendes mening ikke gik hurtig nok fra hånden for dem. Inden en times forløb var familien færdig fil opbrud og man stod tavs og ventede på, at ih skulle give signalet dertil. „ Forinden vi forlade dette sted, der har været vidne fil vor kærlighed og vor lykke, “ sagde han, „ vil vi opsende en takkebøn fil den herre, som har skænket os al denne kærlighed og lykke. Det styrker og letter sindet at hengive sig i bøn fil gud og vort sind trænger fil al den styrke, som vi kan forskaffe det. Hvad der end vil ske med os, ved vi at gud følger vore veje og vil lede alt til det gode for os. Han knælede derefter, hvilket eksempel straks efterfulgtes af de andre, og de søgte alle at sinde den styrke i bønnen, som han havde sagt, at deres sind trængte til. Derefter rejste han sig hurtig og befalede de andre at følge sig. Han og sønnerne gik i forvejen og bar de to sække, hvori de bortførte deres fattige ejendom, og hans hustru og datter fulgte efter. Han førte dem igennem skoven ud på landevejen, som de straks derefter fulgte, indtil de vare komne udenfor den velbyrdige Herr Brahes grændseskjæl. Her lå en stor skov og her gik de ind. Han og sønnerne lagde sækkene fra sig og han sagde derefter til sin hustru: „ Forinden vi forlade egnen har jeg en gæld at afgøre, som jeg ikke tør unddrage mig for. Jeg må tilbage til vor skov og Henrik og knnd skal følge mig. Du og Kirsfine blive her til vi kommer tilbage. Du skal ikke frygte for, at nogen her skal se eder, thi i denne del af skoven kommer der aldrig nøgen og mindst red nattetid. Desuden behøver den ikke at frygte, som har gud i hjertet. Om to timer skal vi være tilbage hos eder. “ Han omfavnede sin hustru og sin datter og forlod derefter hurtig skoven med sine to sønner. Det begyndte at dæmre og inden en halv time ville solen stige op over horizonten. Han fo-sfærkcde derfor sine skridt og bød sine sønner at gøre det samme. De nåde hurtigt skoven, fra hvilken de rar udgået og styrede tanse og alvorlige kursen hen ad den udkant, hvori Mo ' er Drudes hytte lå. Ib havde på hele vejen ikke mælet et ord til sine sønner, så opfyldt var han af den plan, han havde fattet. Hvormegen lyst de end havde dertil, vovede de ikke at spørge ham om grunden til al denne natlige færd, thi de vidste, at han af sig selv ville give dem al den oplysning, de ønskede, når han mente at tiden skikkede sig dertil således blev de ved at gå indtil de nåedemor Drudes hytte. Til sønnernes store overraskelse åbnede Ib døren og befalede dem at følge sig ind i huset. Halvt nysgerrige, halvt modvillige efterkom de denne befaling, thimor Drudes hytte var dem bekendt som et sted, hvor onde ånder havde tilhuse. Skønt de vare voksne, håndfaste karle ville de næppe af sig selv være gåde ind i dette hus, men da de så deres gamle fader gøre dette med frejdigt sind og oprejst hoved, samlede de deres mod sammen og fulgte efter ham, dog alligevel ikke uden en vis frygt for, af de i næste øjeblik skulle have et sammenstød med en af de helvedesfyrfter, med hvem møer Drude ifølge den almindelige folkemening stod i ledtog. Deres overraskelse blev større og deres skræk ikke mindre, da de ved af træde ind i stuen fandt den. gamle hexckvinde liggende bundet og basket på gulvet med vildtsiirrcnde øjne og mørkeblå kinder; hun var ved af kvæles og dersom ikke Ib var kommen netop i dette øjeblik, ville han sandsynligvis have genfundet hende som et lig. Han rev hurtig tørklædet ud af hendes mund og gav hende noget af drikke af en skål, der stod på bordet. Slige modsigelser gøre menneskene sig ofte skyldige i; han var kommen for af skille hende ved livet og søgte dog nu af opretholde det. Han vendte sig nu til sine to sønner, og sagde, idet han pegede på kvinden. „ I vil erfare, hvad der er årsagen til at jeg har besluttet at forlade dette sted, hvor vi alle er fødte og hvor vi havde troet at skulle finde vore grave? Jeg skal sige eder det — denne forbandede kvinde er anledningen dertil. Hun har udslynget den hårdeste beskyldning, som kan træffe en mand, der frygter gud og elsker menuesker, nemlig den, at jeg har forskrevet min sjæl til helvede, og at jeg har sluttet pagt med den onde selv, for at kunne gøre mine medmennesker fortræd på liv og ejendom. Denne beskyldning har hun fremsat med snedig beregning til den værste sladderkjælling af alle mænd her på godset, og inden aften vil enhver vide, at jeg driver troldomskonsfer, og alles foragt vil hvile på mig. Nu kan i forstå, hvorfor jeg har besluttet at flygte herfra, og i vil også nu kunne forstå til hvem det er, jeg står i en gæld som må betales inden vi drager herfra. Jeg har besluttet at denne kvinde skal dø for derved at gøre hende uskadelig for tid og evighed. I skal være mine vidner dertil og i skal få lov til at hævne mig... det vil i jo gerne? “ Dette spørgsmål turde være overflødig, da de alt nærede et had til den onde kvinde, der ikke var ringere end det, som nu opfyldte Jb; dette viste deres blik, deres miner, deres hele væsen. „ Men hun skal ikke dø nogen almindelig død, “ sagde han derefter, „ hun skal føle den helvedes kval, som hun har ønsket over mig og har villet påførc mig. O, gid hun havde ti liv, for at jeg kunne berøve hende dem det ene efter det andet. “ „ Lad os dræbe hende på stedet, “ udbrød den ældste af sønnerne, Hendrik. „ Ja, hun ejer vel en økse, hvormed man kan kløve hendes hoved, “ tilføjede den yngre. „ Nej, nej, “ afbrød faderen denne. „ Jeg har fattet min plan. Hun skal dø langsomt, thi den langsomste død er den kvalfnldeste. Hun skal minut efter minut mærke, hvorledes hendes liv udslukkes og hun skal føle en dødskvals rædsler. For en kvinde som hende er ingen lidelse for grusom. “ „ Hvorledes vil du da dræbe hende? “ Spurgte Hendrik nysgerrigt. „ Du skal erfare det om om nogle sekunder... “ svarede Ib. Under denne samtale imellem faderen og hans sønner, der var ført i kortere tid end vi har måttet bruge for at gjen-. Give den, havde den gamle udstødt det ene ville skrig efter det andet i det håb, at nogen skulle komme hende til hjælp. Men dette håb var kun forfængeligt, thi hendes hytte lå i en udkant af skoven, hvori der sjældent om dagen kom noget andet menneske undtagen hende selv og ved nattetid færdedes ingen her, thi rygtet om det ledtog, hvori hun syntes at stå til helvedes magter var løbet vidt om egnen, så at man skyede at findes i hendes nærhed og kun gik forbi hendes hytte, når man ikke havde nogen anden Bei at passere. Dette vidste Ib og hans sønner og derfor tog de ingen notits af hendes skrig og råb om hjælp, der for øvrigt også kun vare svage, da den gamle kvinde kun besad få kræffer. Da Ib havde givet sønnen det temmelig affærdigende svar på hans spørgsmål, befalede han begge de unge knøse at tage kvinden op på deres skuldre og. bære hende bort. Han ville gå foran dem og vise dem vejen. Medens de efterkom denne befaling gik han udenfor huset, hvor han havde set en spade stå stillet op til muren og han gav dem nu tegn til at følge sig. „ Skal vi ikke stoppe munden på hende? “ Spurgte den yngste af sønnerne, da hun fortsatte og forstærkede fine ynkelige, uhyggelige skrig. „ Nej, lad hende kun røre lungerne lidt, mens det endnu er tid, “ svarede broderen i en lystig tone, der ikke ganske passede til situationen og tilføjede: „ Ikke fandt, fader Ib? “ Deres gamle fader svarede dog ikke på flige rå bemærkninger og gik tans foran dem med sin spade over skulderen. Således gik de en stund. Endelig standsede Ib og bød sine sønner, at ligge kvinden ned på jorden, hvilken befaling de straks efterkom med stor glæde, da denne byrde ikke hørte til den behageligste Art. „ Tag spaden og grav et hul i jorden, “ Befalede Ib derefter sin ældste søn. „ Hvor dybt skal jeg grave, fader Ib? “ Spurgte Henrik, da han havde gjort nogle få spadestik. „ Grav indtil jeg siger, at hullet er dybt nok, “ svarede faderen mørk, idet han stod og så på sønnens arbejde. Den unge mand fortsatte altså gravningen og hvert øjeblik så hun op på faderen, om denne ikke ville give tegn til at standse med arbejdet. Men dette tegn udeblev og jorddyngen, som hentedes op fra hullet blev større og større. Endelig sagde Ib: „ Jeg tror nu, at det er dybt nok til at hun kan stå dernede. “ „ Skal hun begraves her? “ spurgte Henrik nysgerrig. „ Ja, hvad ellers? “ svarede Ib og tilføjede derefter: „ Kom og hjælp mig. “ Han og de to unge mænd gik derefter hen på engen, hvor de havde kastet den gamle kvinde, der lå og stirrede på deres arbejde, som hun hverken kunne for stå eller forhindre, selv om hun havde forstået det. „ Lad os løfte hende op, “ sagde Ib og lagde selv først hånd på værket. „ Hun skal stå oprejst i graven, vi har gravet til hende. “ „ Vil du begrave hende levende? “ råbte Knud forfærdet. „ Ja, “ svarede Ib fast. „ Det er jo en så stor forbrydelse du begår, at du ikke vil være i stand til at få guds tilgivelse derfor. “ „ Det bliver min sag... Kom og hjælp os. “ „ Aldrig, “ svarede Knud fast, og tilføjede med en energi, der ellers var fremmed for ham: „ Jeg vil være med til at dræbe hende, men ikke til at begrave hende levende. “ Ib og Henrik havde imidlertid båret den gamle kone hen til den for hende be » stemte grav. Hun vred sig imellem deres hænder som en orm for at slippe bort. men såvel armene som båndene, der holdt hende, vare for stærke til at hun var istand til at frigøre sig for dem. Knud forsøgte endnu engang at frelse hende. Han stillede sig i vejen for faderen og broderen og sagde i en halvt truende, halvt bedende tone, henvendt til Ib: „ For eders saligheds skyld, lav dette fare, fader Ib. “ „ Nej, “ svarede Ib og stødte ham til side med den arm, han havde fri. Under alt dette vedblev konen at skrige og jamre sig. Heraf tog de to mænd ingen notits. Ib og hans søn vare nu nåde hen til den for „ Hexekvinden “ bestemte grav. „ Dersom i gør alvor af eders trusel, sammenkalder jeg alle her på godset, “ Udbrød Knud heftigt. „ Ia, gør det kun, “ svarede Ib mørkt og tilføjede: „ Du gør mig endog en tjeneste dermed. “ Medens han sagde dette sænkede han og Henrik kvinden ned i jorden, trods al hendes modstand, de lod hende stå oprejst deri. Knud gjorde virkelig alvor af sin trusel. Han løb ligeså hurtig som hans fødder kunne bære ham gennem skoven henimod den del af godset, hvori de fleste bønderhytte | Carl Sørensen | Carl Soerensen | Carl Sørensen | 758 |
1898_Staehr_FritsOgMarie | S. Christensen | S. Christensen | Stæhr | null | 1,898 | Frits Og Marie | neutral | unknown | dk | 326 | Staehr | Frits Og Marie | Stæhr | Frits og Marie | Folke-Roman | null | 1,898 | 191 | n | gothic | K. Christensen | 1.2 | KB | null | null | null | null | null | 7 | 195 | 759 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Det er en smuk dag i juletiden, solen er lige ved at gå ned, da en ung, smuk lærer kom til en landsby i nærheden af Silkeborg. Han var en af sin tids mest ansete og dygtigste lærere, som rygtede sin gerning godt, og blev siden for sin nidkærhed og gudsfrygt en agtet mand der på egnen. Han styrede straks efter sin ankomst sin gang mod det lille hus, der omgivet af træer stod over ved den lyngbegroede bakkerække, som dannede dalens nordside. Det var just nu i denne aftenstund, at læreren skimtede sin tilkommende kone; o! hvor sødt var ikke dette syn for ham, han sammelignede hende med en rose, som stod omringet af lyngen; nu kom han for at afplukke den dejlige rose. Han ilede nu hurtigere til og var snart nede ved bækken, som han let som en fjer sprang over, og snart stod han side om side ved sin elskede. „ Goddag Anne “! sagde læreren, „ hvordan har du det “? „ Tak “, sagde den unge rødmende pige, „ ret vel “! „ Værsgod, vil du have en håndfuld nødder “, vedblev han, men hun svarede: „ Nej! jeg tør ikke tage mod dem, thi moder har strengt forbudt mig at tale med dig. Hun siger af det aldrig bliver til noget med dette ægte skab, thi du har ingen plads og for kan vi jo ikke holde lryllup “. „ Det var da et fosset indfald af din moder, “ sagde læreren undrende. „ Du må helst gå videre, sagde pigen, “ thi jeg er ked af af få fortræd af nun moder. “ „ Dien jeg vil ikke længere, “ indvendte læreren, „ jeg har kun ærende til dig, min pige, hvad har din moder imod mig? Du må ikke komme ind, førend du har sagt mig det. “ Hun smuttede alligevel fra ham, han stod nu ene en stund og hans hjerne blev gennembrudt af mange tanker. Nej, i dag var hun ikke hans egen tro mine, hun var i høj grad underlig. Han måtte efter hende for af få alle ting opklarede så måske han kunne gøre det godt igen. Gennem en lagdør, som vendte mod haven sneg han sig ind og var nu i nøkkenet, hvor mine gik og forrettede sin sidste affengerning ved af rage ilden. „ Hvor tør du komme her “, sagde hun forskrækket! „ for guds skyld, gå din vej. “ „ Jeg går ikke før du siger, hvorfor din moder er så vred på mig? i^s har to aldrig gjort hende noget. “ „ Hun er vel ikke vred på dig! men da jeg kom hjem fra rejsen fortalte jeg, at du havde været så flink mod mig. “ „ Men min søde pige, blev din moder vred på mig derfor? Det var dog mærkværdigt! “ „ Hun sagde, at de unge lærere ikke kunne forsørge en kone, og det var meget vanskeligt for dem at få embede nu i vore dage. Jeg tænker på dig så meget, ak gud, jeg tænker på dig altid, så tog hun mig i strengt forhør og jeg måtte jo bekende, at vi vare kærester. “ „ Nå, og det kunne hun ikke lide; men jeg kommer i dag for at sige dig, at jeg i disse dage er bleven kaldet til skolelærer, så at vi nu næsten er blevne naboer, og så håber jeg ikke at din moder har noget der imod. “ I det han sagde det sidste, klappede han hendes smukke kind og strøg hendes lyse krøllede hår; medens mine svarede „ Jeg skal nok være dig en tro pige. “ „ O, mine elskede mine, “ svarede læreren, hvor ofte kar jeg ikke set dig og drne klare og skønne træk i mine drømme de lyse, dine røde, friske kinder og dine blå øjne “ Ja, hun var i et og alt en skønhed i lærærens øjne. der hengik nu 3 uger i stilhed, inden de 2 elskende holdt deres bryllup i dunes fattige, men smukke hjem og dagen efter flyttede dune med sin diand over i skolen, og her boede de lykkelige og tilfredse i deres hjem, og 10 måneder efter brylluppet fik de en søn, og 6 år derefter en datter. De lærte tidlig deres børn af bede, og de fik en god og kristelig opdragelse, som er godt for børnehjertet tidlig af kende deres gud og skaber samt af blive holdt til orden og lydighed. Deres søn, som var den ældste af børnene, var forældrene hengiven i et og alt. Faderen glædæde sig meget ved sin søn, der var meget begavet, og forældrene ventede i ham af finde deres støtte, når de blev gamle. Dioderen var især stolt af sin søn da han til eksamen erholdt første karakfeer; han var meget afholdt af stne lærere og i alle diåder agtet og elsket af sine kammerater. Da han var færdig med sin eksamen ( læreren og hans kone forglemte ikke af takke Herren derfor ) skulle han nu blive hjemme for af hjælpe sin fader i skolen. Frits, som var en møllersøn derfra sognet, havde også valgt den unge lærer til sin fortrolige. De kom meget ofte sammen med hinanden, og de blev gode venner. Den unge lærersøn begyndte kort derefter af skrante, men ingen anede, af denne sygdom skulle blive til dsden, men det blev den desværre. Det blev desværre en sygdom til døden, den som man i daglig tale kalder tæring, og det blev også snart klart for hans forældre af hans bortgang herfra ville komme; han blev pirrelig og kunne ikke omgås nogen, nren møllerens Frits var den eneste, som han skuttede sig til under sin sygdom. Da Frits var et godt og kærligt menneske tiltrods han var ikke-kristelig, men af et godt gemyt, kunne han ofte trøste den syge lærer, som ikke længere kunne hjælpe sin fader, men måtte opgive det på grund af sin sygdom som stedse tiltog mere og niere. Frits var stedse mere og mere hos ham i sin fritid, og skolelæreren og hans kones ængstelse blev stedse større og større over af de skulle miste deres eneste søn. Læreren sagde en dag: hør, kæræ mine! ( således hed lærerens kone ), vi må sinde os i, hvad gud tilskikker os her i livet; det er første gang gud sender os sygdom, men du kan tro, kæræ mine, af det er til vort sande gavn, og derfor bør vi takke Herren, og være glad ved hans tilskikkelser og sinde os tålmodig i om vor kæræ søn skulle blive os berøvet ved døden, og som perren finder bedst både for os og ham. Vi skal være tilfredse med guds vise styrelse, og så sige som job, perren gav, perren tog, hans navn være lovet. det blev stedse dårligere med det unge menneske, og læreren måtte miste deres eneste søn, deres håb og trøst samt deres sidste støtte på deres gamle dage. Ak! nu var alt dette ikke mere for dem. Nu nærmede hans sidste tid sig mere og mere, det kunne den syge selv forstå, at tiden snart var omme, hvorfor han lod Frits, hans ungdoms vejr, komme fil sig; han ville sige ham et farvel for sidste gang, og med det samme tog han afsked med fader, moder og søster, og kun en kort stund derefter indfandt døden sig. Der blev stor sørg i skolehuset uden lige, da de mistede deres eneste og håbefulde søn, og mange vare de, som ledsagede ham fil hans sidste hvilested. Lærerfamilien levede derefter stille og holdt sig i bøn fil perren, ved tanken om, at de hisset skulle samles med deres kæræ søn og Broder, som er gået forud for dem for at modtage dein i de boliger, som perren har beredt sine, hvor de aldrig mere skulle skilles fra hverandre, men nyde den evige fryd og glæde. Mølleren og kone samt Frits besøgte flere gange lærerfamilien og trøstede dem på bedste måde. Læreren og mølleren samstemmede ikke rigtig i deres anskuelser, kun i Frits havde bedre følelser trængt sig frem. ved af omgås den syge lærersøn, som var Frits ' bedste ven, var han bleven rørt over af høre sin syge ven tale og gå døden frimodig i møde, hvilket havde virket en del på Frits, så han var kommen fil af tænke på det bedre, da han af naturen var et godt menneske. i. For af se i hvilket forhold møllerfolkene stå fil vor skolelærerfamilie kan vi se lidt tilbage i vor fortælling med den afdøde lærersøn. Det er en venlig høstmorgcn først i August. Solen står skinnende på himlen, men nede i den snævre Dal, ikke langt fra skolen, ser man endnu intet fil solstrålerne; der har lejret sig en tyk tåge dernede, og man kan næppe for tågen se de med vækst bedækkede høje, der hæver sig på begge rader af møllen, næppe 2 stenkast fra møllen, og dog er allerede alt i møllen i travl virksomhed. Mølleren er ingen syvsover, og hans folk tør heller ikke være det. Atollen klaprer frit og muntert, og Frits, atollerens son, en Karl på 2ø år, har nok at bestille med at hælde kornet op og sigte melet og kaste det i trugene, og andet i møllen forefaldende arbejde. Han har allerede arbejdet her siden kl. 2, da han afløste mollerdrengen, inen han var aldrig gnaven, og som morgenhilsen fløjter han den dejlige Melodi: „ Glæd dig ved livet “, og hjulene og vandets brusen spille den noget stærke Bas dertil, og hvorfor skulle han ikke glæde sig ved livet, der ligger så smilende for Harn? Er han ikke en stadselig og rask ung mand med hele lemmer? Arver han ikke sin fader, når han en gang begiver sig til ro, eller som man siger aftægt, møllen med gældfri tilliggender? Kan han ikke blandt egnens unge piger vælge sig en, som står ham an og som er smuk? Har han da ikke årsag til at fløjte og synge: „ Glæd dig ved livet “ så ofte det behager ham. Vel passer visen ikke så ganske til morgen- og aftenbøn, men i møllen bo ingen hængehoveder, som om morgenen istemme „ Vågn op min sjæl og syng “, og om aftenen „ Nu hvile alle skove “. Da bedstefaderen levede, var det anderledes; i hans tid ville man have skammet sig, om nogen tilfældigvis var falden på sligt. Hvorfor gik man i kirke om søndagen, når man derhjemme skulle synge salmer og andre åndelige sange? Det ville have været misbrug. I kirken turde man desuden ikke synge: „ Glæd dig ved livet “, langt mindre fløjte, men måtte synge efter hvad skolelæreren spillede på orglel. således tænke tusinder, og således tænkte Frits muligvis også, om han overhovedet nogensinde faldt på at tænke derover. I vor materielle tidsalder, har man aldeles glemt Luthers valgsprog: en god bøn er den halve studering, og tro ikke at komme frem ved arbejde alene. I hvor mange — eller rettere — i hvor få pnse træsker man endnu den gode gamle skik at holde husandagt før dagens arbejde begynder, eller når det holder op? Pvor forsamler pusfadercn nu som for sin familie og tyende og beder morgenbon for dem eller læser et kapitel af guds ord? Det tåler oplysningen ikke! Lad os gå videre frem i møllen og se, hvorledes det står til. Fra loen hører man tærskernes taktmæssige klapren, pigen kommer ud af stalden med mælkæmanden og træder ind ad køkkendøren, hvor hun møder husets herre. Med det ene øje skotter han ind i køkkenet, medens det andet opdager mælkæmanden. Det er forbandet lidt mælk, du har i spanden! par du sovet under koen? Det er morgenhilsen fil den forskrækkede pige! Pvor er karlen, sover han endnu? I det samme høres nogen på trappen, og den søvndrukne Karl løber lige i armene på den opbragte Møller. får du din søn for af sove? fra kl. 2—6 er det ikke længe nok? ved du ikke, af det er marked i dag? Melet må læsses på vognen! hvad står du efter? i stalden med dig! den brune bliver hjemme i dag! Karlen skyndte sig afsted over gården ind i hestestalden. Husets herre stod endnu i døren, tærskerne anede vist hans nærhed, thi plejlene hamrede endnu en gang så stærk som tidligere. Er melet færdig? råbte mølleren med sin vældige stemme ned i møllen, som lå nedenfor huset, så af Frits tydelig hørte ordene, tiltrods for hjulenes klapren. Straks, blot en halv time endnu! råbte Frits fil svar, og fløjtede derpå ligegyldig videre. Mølleren trak huen ned over ørene, thi tågen var kold, og med tunge skridt gik han over gården hen fil laden. Hvormange? spurgte han kort, idet han fil en prøve tog en håndfuld strå og lod dem glide mellem fingrene for af mærke om der ingen korn mere var i disse. „ Tyve “! er det ligeså lakoniske svar, men mølleren er allerede igen ude af loen, og er trådt ind i den ved siden af liggende hestestald, hvor der står prægtige heste. Karlen, der nu har glemt al søvn, strigler og børster den brune, der skinner som dens hud var af fløjl; men mølleren sætter også sin stolthed i af have de smukkeste heste i hele omegnen. Han klapper den gråsprængte hest på halsen, og lader hånden føle nede i krybben, om havren og hakkelsen også var tilbørlig blandet. „ Har du havre endnu “? „ Ja “! til middag har jeg nok. „ Du kan siden få nøglen, din satans knægt! “ Nu har du atter givet den brune korn blandt foderet! Du slæber nok til sidst hele loftet ned. Karlen lo ved sig selv, han behøvede jo ikke af gå op på loftet effer korn, da der var mere end nok i møllen, og denne kunne ikke låses for ham. „ Han er en pokkers flink Karl ved hestene “, brummede mølleren ved sig selv, da han gik bort. „ Jeg får vel give ham 2 rigsdaler mere, så han kan blive her til næste år “. Sluttelig gæstes kostalden og så har mølleren eftersef alt. Tilligemed mølleren træde tærskerne og hele husets øvrige folk ind i stuen, hvor den brune kaffe allerede dampede i kopperne. Blidt på bordet står et stort fad med kartofler, som skulle spises til kaffen, thi ellers ville de mange folk spise for meget brød, da en tønde korn nu koster 10 rigsdaler. Mølleren sætter sig ved enden af bordet i sin lænæstol, griber uden videre ned i fadet og piller en del kartofler, de andre lade sig ikke bede, men tage ligeledes fat, så det store fad i en forbavsende kort tid bliver tomt, hvorimod der ligger en anselig bunke foran enhver. På højre side af mølleren sad hans ægte-halvdel, møllekonen, som vi endnu sket ikke have haft lejlighed til al hilse på; hun er en stadselig, velnæret kone, på hvem man endnu ikke skulle se, at hun var over 50 år; hun var blid og stille, i tidligere tid havde hun måttet døje meget af mandens grovhed og rå væsen; deres ægteskab sluttedes på samme måde, som de fleste andres, idet deres forældre havde beregnet, at formuen passede så nogenlunde, og der var således ikke spurgt videre om også de unge folks hjerter passede sammen. Pengene var hovedbetingelsen, og hvor der er penge, der må der nok være lykke; — sandt nok, hvem der kunne se bag forhænget. Hvor megen fortræd og Kummer, hvor megen ufred og ulykke hersker der ikke i mange huse, hvor man ude fra kun ser rigdom, velstand, lykke og fred. I de første år af sit ægteskab græd møllerkonen meget oppe på sit Kammer, men i årenes løb var hun bleven vant fil forholdene, og levede stille og rolig for sit huslige kald. Af fem børn havde hun beholdt Frits tilbage, som nu var hendes stolthed og glæde, som hun havde forkælet tilbunds, og hun havde allerede givet ham mangen en daler, når hendes mand havde været alt for gerrig med Frits ' s markeds- og løndagspenge. Ved siden af møllerkonen sad pigen, lige overfor hende Frits, og længere nede karlene og tærskerne om det lange egebord. „ Har du melet færdig? “ „ Ja″! Så skal der vejes af fil kunderne, og endvidere kan der vejes nogle sække af i mindre partier. Peter kører med den brune og gråskimmelen hen fil bakken, og sørger for af agermarken er pløjet fil middag, der skal sås inden aften; kornet står allerede parat fil det. Du, Frits, kommer klokken 10 fil torvs! Når i have hundrede, kunne to af eder gå hen fil Peter og tage roerne op; de to kunne rense. I, fruentimmer, holde øje med malingen! Husk på, at Mads får dobbelt! Kaffen var nu drukket, og enhver gik atter til sit arbejde. Mølleren lavede sig imidlertid i stand, for at kunne være tidsnok på markedet, der månedlig holdtes i den lille Silkeborg, omtrent ½ mils vej derfra. På torvet var alt allerede i fuld travlhed, da mølleren ankom. Bønderne fra omegnen vare ankomne med korn, byg og havre, byens vejerbod og pladsen udenfor samme, vare allerede opfyldte af sække, og der kom endnu stedse flere vogne med korn. mølleren lo i skæget, da han så den stærke tilførsel; thi i dag var der håb om at købe temmelig billigt. Han købte nemlig korn, malede det til mel og gryn, som han så igen afsatte til byens borgere og andre fra omegnen hver lørdag, hvorved han havde en god fortjeneste. På torvet løb bønder, købmænd, mæglere, lærære, møllere, bagere, købelystne og tilskuere mellem hverandre. Mølleren skubbede sig igennem, og var snart midt inde i vrimlen. „ Halløj, Møller, er de der “! råbte en bekendt til ham. „ God morgen, hr. Møller “! Alt så tidlig i dag! Gør de god handel? „ Holdt, hr. Møller! “ Blot et ord! Mølleren nikkede med hovedet til alle sider, men indvendig lo han. „ Hvormeget skal de have i dag, Møller? “ Jeg har et parti udmærket korn, som er vokset på sandmarken, hvor den bedste rug avles. Mølleren gik videre, han havde nu trængt sig gennem til hvor de vejede, solgte og købte, da mærkede han nogen trak ham i ærmet; ved siden af ham stod en og tilbød sig at veje korn for ham, han havde skæppe og strygestokken under armen. „ Hr. Møller, skal jeg måle for dem i dag? “ De skal sikkert blive tilfreds med mig! „ Jeg har min måler med, svarede mølleren kort “. „ Om jeg skal råde eder, så tag ikke oftere Søren! “ „ Hvorfor “? „ Sidste gang havde han regnet ½ skp. mere end der var; han har rost sig deraf til Nikolai “. „ Så skal han da også ske en ulykke! “ „ Hallo! Godmorgen, Møller! sagde Søren, i dag giver de en flaske vin! jeg bruger slet ikke strygestokken, bønderne give topmål i dag, derer nok af det “. „ Hvormange skør. vil du da regne for meget i dag “? „ Søren for sammen “. „ Skrup af, du fordømte Søren! Du skal aldrig nogensinde komme til at måle korn for mig! afsted med dig “! En bevægelse med stokken, som mølleren holdt i hånden, der ikke let kunne misforstås, bragte den rystende Søren til skyndsomst at forføje sig bort. Så tør jeg altså måle for dem, hr. Møller? I dag vil jeg engang prøve det med dem; men ikke en eneste gang vil jeg se jernet, og jeg må mindst have 3/4 skp. mere af hver tønde, når jeg måler efter. Det er godt, hr. Møller! De skal blive tilfreds! Dette var bleven afhandlet så sagte, at ingen hørte det. Nn trådte mølleren hen for at købe korn, greb hist og her ned i en sæk for at undersøge dens indhold, bed også et og andet korn itu med sine stærke tænder, spurgte af og til om prisen og gik derefter videre. „ Nå, køb mit korn “! „ Køber intet i dag “! „ Hvorfor, Møller! “ I fordre jo som i vare gale, det kan jeg umuligt få ud af melet, vær dog fornuftig! Så beholder jeg hellere mine penge i lommen, så ved jeg dog hvad jeg har. Møller, kom og se på mit byg. Køber intet! Hvad skal du have for tønden? Fem daler og to mark! Du skulle hellere salte den! Nå, hvad vil du give? Behold den, jeg har ikke brug for den. Nå, giv et bud! Du skal have 4 daler og 3 mark for den. Vil du sælge, så sig fil. Så måtte jeg være gal! I tror måske man i dag forærer kornet bort, fordi der er nok af det? I giver nok køb! Mølleren gik videre. Markedet var flaut; der var kun afsluttet få køb og bønderne holdt fast ved de høje priser, men køberne ville ikke give så meget, idet de mente bønderne nok ville give efter. På den måde blev det middag og mølleren havde endnu intet købt. mølleren mødte da Nikolaj, en af de rigeste bønder der på egnen, af hvem han flere gange havde købt korn. Har du igen korn? Hvad vil du have? Rug og byg! Lad mig se engang. Kornet var godt, og de blev snart enige, hvilket var så meget mere påfaldende, da de begge hørte fil de sejeste. Kom hen fil mig på gæstgiveriet, du ved jo hvor jeg spiser til middag, så måler vi kornet når vi har spist. Imedens havde Frits derhjemme lavet melet i stand, læsset på vognen, og da han kørte gennem byen, så han en pige foran sig, som også skulle ti! Staden; han lod hestene hale ud, og havde snart indhentet hende — det var skolelærerens Marie. Vil du køre med Marie, så stig op, råbte Frits, medens vognen allerede holdt stille. Å, der er jo kun et kort stykke vej igen, indvendte Marie. Gør nu ikke så meget væsen, men sid op, det er dog bedre end af gå, nå ja, når du absolut vil det og ikke har for svær læs. De sorte trække sagtens dig med, du er jo så let som en fjer. Sidder du nu godt? læg min bluse over sækken, af du ikke gør din kjole hvid. Jeg har ikke set dig i lang tid. Hvorfor kommer du ikke om aftenen til de unge? Min fader vil ikke have det. Å, ham behøver du just heller ikke af sige det; de gamle behøve ikke af vide alt, så sove de langt roligere; tror du min gamle ved, når jeg går ud eller kommer hjem — han fortæller heller ikke mig, når han går ud. Frits lo højt over denne vittighed, men da han lagde mærke til det alvorlige og sørgmodige blik, hvormed Marie betragtede ham, så han til siden og standsede midt i latteren. Frits, deri gør du uret, sagde Marie blidt; jeg vil ikke gerne foretage mig noget, som min fader ikke vidste. Ak, din fader, svarede Frits ærgelig, det er en gammel mand! Desmere forstand har han! Slet ingen har han! Hvad ved han af, hvad der båder os unge mennesker! kom blot engang til os, så skal du se, hvor smukt det går til der. — søndag aften kommer jeg og henter dig, hvad? Nej, Frits, hvad min fader ikke gerne seer, det gør jeg ikke. Aha, det er altså sandt hvad folk mumle om, at i høre til de hellige. „ Stop, Frits, jeg vil ned “! Men Frits piskede på hestene så de begyndte at trave. Efter en lille stund begyndte han igen, men uden at se på Marie. Hvorfor lader din fader dig ikke gå ud? Skal karle og piger aldrig komme sammen? Jovist! om dagen, når forældrene er til stede, har fader slet intet imod, af de unge more sig med hverandre, svarede Marie. Da havde jeg sandelig lidt fornøjelse om min gamle altid var til stede — og om aftenen erdet dog bedst. Ved disse grd så han så tvetydig på Marie, af den stakkels pige rødmede. Lad ring komme ned - jeg vil ikke køre længre. Nå du lille nar — vær kun rolig — vi er straks ved byen, og på søndag kommer jeg. Når du vil holde os ved selskab, vil du være fader velkommen. Fader ser gerne folk kommer til ham, men jeg går ikke med dig. Du kunne måske også få lov til af synge salmer hos os, mumlede Frits ved sig selv. Nu var de nået til forstaden, og Marie bad Frits holde for af hun kunne komme ned, men han lod som han ikke hørte det, og kørte i trav hen til værtshuset, hvor hans fader sædvanlig tog ind. den stakkels pige skammede sig da de nysgerrige købstadbeboere stirrede på hende, medens hun således kørte ind i byen med den rige dksllerssn. hun ville meget hellere gået tilfods end således være genstand for nysgerrigheden.! Nen der skulle komme værre ting endnu; næppe holdl vognen før en flok unge karle omringede den og bød Frits et velkommen. Nå, Frits, råbte den ene — handler du måske ikke mere med nlel? — bringer du nu pigebørn til torvs? Palløj, Frits, du ved nok, hvem du tager — du har jo en kæreste som mælk og blod! Par du holdt bryllup, Frits, råbte en 3die, og har du for en gangs skyld taget konen vred - det var pænt af dig — kom min tøs, så skal jeg hjælpe dig ned, men til søn skal du give mig et Kys. Disse og lignende endnu mere simple ord og benævnelser ængstede den stakkels pige og jog blodet op i hendes kinder. Pvor glad var hun ikke, da hun var kommen ned af vognen, og hun lovede sig selv aldrig mere at køre med Frits, om hun end var nok så træt. Frits havde imidlertid fået pestens i stald, og han slæntrede omkring på torvet for at søge efter sin fader, inen kunne intet vteds finde Harn. Du ved ikke hvor min fader er, spurgte han en bekendt. han sidder allerede simmien med Nikolaj på gæstgivergården. Det er godt han ikke så, hvad jeg har set. Hvorfor det, spurgte Frits? Nå, nå, du har måske allerede glemt den smukke pige, hvormed du kom kørende som en Greve! Ja, hun er såmænd smuk nok fil af kunne være grevinde, og hende ville jeg tusinde gange hellere have fil kone end den grimme Ane. Frifs skoggerlo. Om du så aldrig har sagt et sandt ord i hele dit liv, har du gjort det i dag; den forskel kan da en blind opdage. Marie er en meget sin og smuk pige, som jeg kan møde med når jeg kører ud; — der kan jeg få mig en smuk kone, hvorimod den rige Nikolajs Ane ikke kan gøres nogen stads ud af da hun er en grimrian; hende vil jeg på ingen måde gifte mig med. Hvad, gør du nar af den rigeste pige her på egnen. Frifs var nærved af briste af latter. Aken hvad mener du egentlig med Ane? Sidder hun måske hos min gamle? Nej, nej, gå kun indenfor, din gamle vil nok fortælle dig det. Med disse ord gik den anden leende bort. Frifs straffede endnu en tid omkring på torvet og gik derefter ind på gæstgivergården. da vi forlod mølleren — eller som frifs kaldle ham den gamle, som havde købt Nikolajs korn, vare de gåde ind på gæstgivergården. Han gik langsomt over torvet ind i skænkestuen eller beværtningen, hvor alminde lige gæster plejede af komme. Der var et mindre værælse ved siden af fil de bedre gæster med finere møbler samt malerier af de kongelige og forskellige landskaber, som prydede væggene. Alt efter den tid en af de flotteste gæstgivergården der i byen. Værten var en lystig og snakkesalig mand, der havde et vittigt ord til hver af sine gæster, han var heller ikke stolt, men ganske ligefrem og tiltalte dem alle med hr., som det sig hør og bør, om de end ikke vare fint klædte. Han kunne tale om krig og fred, om fyrster, ministre, Napoleon og grever, som om han kendte de høje herrer personlig. Han oversatte fremmede ord for bønderne så de tabte både sands og samling af forbavselse over at høre hans lærdom, og han var aldrig forlegen, enten det så var latin, fransk, tysk eller engelsk -han gjorde det så godt han kunne, thi han vidste al ingen kunne rette ham - - han bandt også nogle en del løgne og røverhistorier på lermet. Værtens vin var som man ville have den, billig for en gnier og fattige bønder, og dyr for storpralere og finere herrer; de kunne få alt efter ønske. da mølleren trådte ind i det forreste værelse var dette allerede temmeligt fyldt vred gæster, der vare i ivrig samtale. En nød et krus øl og dejlig stegt pølse, en anden nøjedes vred vs glas og friskbagt rundstykke, eil tredie drak sig et glas øl fil sin mad, som han selv havde medbragt, og nu drog frem af lommen. Mølleren nikkede snart fil en og snart fil en anden, idet han forsvandt ind i stuen ved siden af — han fulgtes af ikke få hånende blikke og misundelige bemærkninger. Hvor han nu blærer sig, sagde en. Alan ved nok — hvor han er fra — niente en anden i Frits skal nok bringe de skimlede dalere ud iblandt folk, udbrød en tredie. Gid vinen bliver fil gift — om jeg nogensinde vil hilse på den storpraler — råbte en fjerde — idet han tømte sit glas. Du skulle være apotteker, sagde værten. Hvorfor det? Io, fordi du så godt tåler gift, sagde værten; det siger du hver gang du ser mølleren, der i sin tid snappede den rige Nikoline fra dig — og dog lever du endnu. En skraldende latter fulgte værten ovenpå denne vittighed. En ny gæst bortledte opmærksomheden fra den drillede Bonde. det var Nikolaj, hvis blik flsj spejdende over mængden, uden at kunne finde den han søgte. Søger de nogen, spurgte værten? Mølleren har sat mig stævne her, men han er endnu ikke kommen — efter hvad jeg ser - sagde Nikolaj og gjorde mine til atter at gå, da han ellers måtte have taget sig et halvt krus, hvilket han kunne spare, når han ventede lidt udenfor. Nikolaj hørte til de folk, der ikke drak når det kostede noget, at give penge ud afskyede han som en ulykke. Man fortalte om ham en gang han havde skrædere hjemme, og disse gjorde et betænkeligt indhug i de pillede kartofler om aftenen, havde sagt til mesteren, at alle de kartofler vi levne i aften, kan peder lade sig stege i morgen. Skræderen, som forstod den halvkvædede vise, lukkede sin kniv i, hvorefter hans folk fulgte exemplel, og på den måde reddede han sine kartofler. Således var Nikolaj, og ingen skulle se på ham han ejede de største og bedste ejendomme i omegnen. Den værts lykke er gjort, som han under sin søgning. På den måde regnede der spydigheder ned over hans hoved og han stod ligesom smørret i sollyset. Gæstgiveren, der i begyndelsen havde frydet sig over gnierens forlegenhed forbarmede sig over den plagede mand og sagde: mølleren sidder der inde; han har allerede bestilt en flaske af nr. s til dem. En regn af spottegloser fulgte ham, da han gik med værten ind i sideværelset. Forslug jer ikke, Nikolaj. De to have noget hemmeligt for. Måske et frieri. Lad os nu forlade spottcfnglene og træde ind i det hemmelige værelse, da de to derinde mere vedkomme os. Mølleren sad magelig i sofan og foran ham var på et lille rundt bord dækket til 2 personer.. Rom, ' kammerat, du har ladet mig vente længe, råbte han den indtrædende i møde; sæt dig her hen i sofaen! I dag må du give noget tilbedste, thi du har fået den højeste betaling for korn. Med et sødligsurt ansigt sneg Nikolaj sig nærmere, medens han hemmelig bad i sit hjerte: led mig ikke i fristelse og frels mig fra det onde. Han ville tage en stol, nren værten tillod det ikke, og førte ham helt til sofaen. Nikolaj satte sig betænksomt ned og lænede sig hnåleende tilbage i de bløde hynder. Sadan en sofa må de anskaffe dem, sagde værten. Å! Du almægtige, jeg ejer ikke en gang så mange penge. værten og mølleren lo himmelhøjt! Akal jeg dække, spurgte mølleren? Mølleren skænkede nu i glasset og klinkede på godt venskab med Nikolaj, som knapt drak et par dråber og satte glasset fra sig. Amager den dig ikke? Du er nok forvænt! Når værten kommer, skal han bringe en bedre. Gudbevaros! sagde Nikolaj ængstelig, denne her er jo allerede alt for dyr. Bryd dig bare ikke om det; i dag er du mm gæst, kammerat, jeg betaler det hele. Det var et ord i rette tid, og det andet forsøg på af drikke lykkedes så godt, af han så glassets bund og smækkede fornøjet med tungen. Nikolaj var en egen arabat, og blandt hans mange aærheder var også den, af vinen smagte ham ganske fortræffelig når han ikke behøvede af betale den, medens han stadig påstod, af hans natur ikke kunne tåle vin. Mølleren skænkede atter i glassene, og flasken var allerede halvt tømt da værten bragte maden. Nikolaj lod sig ikke bede længe, og det være sagt til ære for værtens aøkken, maden smagte ham fortræffeligt. Ubemærket havde værten sat en anden flaske vin på bordet, og Nikolaj var i det mest rosenfarvede lune, og da ingen af de mange lækkerbiskener mere ville glide ned hvilkel ikke gjorde ham så lidt ondt - lænede han sig magelig tilbage og stirrede helt salig frem for sig. nå, ' kammerat, sagde fristeren, endnu et glas på godt venskab. Bliver der snart bryllup hos dig? Hvad, om du gav din Ane til min Frits? Nå, kammerat, drik! Hvad siger du fil det? Nikolaj nikkede bifaldende og smilede end mere salig. -- -- -- -- - er du enig med mig, Møller? Ja, ja, Frits hm — hm — du mener måske at han ikke vil? Giv mig hånden, kammerat, der bliver et par af de to. Og vi skal holde bryllup, som endnu aldrig i mands minde er bleven fejret her på denne egn! Ja — ja — sagde Nikolaj og smålo idet han rakte mølleren hånden. Alen Frits er lidt løjerlig hm — hin — du mener måske han ikke synes om Ane? Han nikkede blot. Det skal du bare lade mig sørge for — derfor er jeg fader — og når han ikke vil lystr, så skal han tvinges. Frits er udenfor, rapporterede værten. Lad ham komme ind og drikke et glas med os råbte hans fader, hent ham herind, han kan senere måle kornet, vi skal have endnu en flaske, ikke sandt? Nikolaj samtykkede i alt, han var helt fortryllet. Frits havde allerede nogen tid været på gæstgivergården og havde ladet, sig give et glas i den forreste sine ved skænken, da han sket ikke længtes efter det hemmelig gemak, da han hørte hvem der var inde hos hans fader. Han havde allerede måttet høre mange drillerier, men betalte enhver med rente. Nu da værten kaldte ham ind til de gamle, brød det imidlertid atter løs. Til lykke med Ane! Tag dalerne og lad ham beholde den tørre Ane! ' det bliver et prægtigt par! I passe ligeså godt sammen som en knyttet næve i et blåt øje! — du kan stille Ane ud i haven, når spurvene ædæ din salat - - eller sætte hende op i kirsebærtræet. Således gik det i broget sniksnak, vredens spottegloser fløj påtværs over den stakkels pige, der for øvrigt heller ikke havde andet tiltrækkende ved sig end de mange penge. Frits opdagede straks Nikolajs utilregnelig « tilstand, og den ængstelige følelse, hvormed han var trådt ind, tabte sig hurtig. Ræd et smil på læben tog han glasset og sin værdige faders hånd og klinkede med sin tilkommende svigerfader, idet en uimodståelig spottelyst bevægede ham til at udbringe en skål for Nikolajs smukke Ane. deres dejlige Anes skål! råbte Frits til den salige gamle gnier. Bravo! Frits, sagde mølleren; drik glasset helt ud kammerat, det går fortræffelig; vi må have nok en flaske. Skal der i dag siet ikke måles korn, spurgte Frits. Iovisf! jeg har købt alt hvad min ven har bragt til torvs. Gå og pas på den satans Karl ikke stryger for meget bort. Søren måler ikke længere, men gå hen til Peter, han gør det godt. Du kan give ham en daler! Frits forlod stuen. Om mølleren den næste morgen fik vs skp. ud af hver tønde, da han målte kornet nøjere efter, fik aldrig nogen at vide, men peder har nu fuldstændig fortrængt Søren. Man tør vel også deraf slutte, at mølleren har været tilfreds med ham. I “, enighed er en skøn ting, selv blandt gavtyve. Næste morgen udbredte der sig nogle utrolige rygter i den by, hvor Nikolaj boede, og stedets vægter indestod for dets sandhed. Ifølge dennes mærkværdige meddelelse var der hen imod midnat kommen en mienervogn kørende hen til Nikolajs. Kusken bankede | S. Christensen Stæhr | S. Christensen Staehr | S. Christensen Stæhr | 759 |
1887_Steenbuch_RektorLassen | Axel | Axel | Steenbuch | null | 1,887 | Rektor Lassen | male | male | dk | 327 | Steenbuch | Rektor Lassen | Steenbuch | Rektor Lassen | En Fortælling | null | 1,887 | 212 | n | roman | Gyldendal | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 222 | 752 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Den bestandig broderlige. I. Nedenstående udklip af byens stiftstidende, den til forsendelse med de kongelige poster allernådigst priviligerede politiske og avertissements-avis, have i mange eksemplarer ligget gemte i syæsker tæt op ad lugtepuder: » Medborgere! » Mægtige, ædle strømninger i den store verdens åndelige liv have fundet vej til os-, med sit kraftige pust slynget os op af århundreders dvale, og med sin milde luftning blødgjort vore hjerter. » Det har været en frihedens strømning. Og den har for så vidt allerede sat sin herlige frugt inden vort lille lands grænser. » Men det er tillige en menneskekærlighedens strømning. Den kræver skranker nedbrudte, som hidtil have skilt Broder fra Broder; kræver alle vort dyrebare lands børn, med hvad navne de end nævnes, og hvilke deres kår end er, samlede under sine vinger. » Medborgere! » Vi tro, at den også for så vidt allerede har virket iblandt os, og at det er et almindeligt ønske vi komme i møde, når vi opfordre alle vor bys borgere til med os at give denne den ny ånds i stilhed udførte gerning en ydre offentlig bekræftelse. » Vi indbyde byens mænd og kvinder til at indtræde i » Den bestandig broderlige forening «, at vi her jævnlig kunne mødes og bekræfte og udvikle vor broderånd, vor kærlighed til hinanden og vor kærlighed til fædrelandet. » Foreningen vil sørge for passende lokaler, hvor ved vintertid foredrag kan veksle med sang og anden underholdning. Om sommeren have vi tænkt os udflugter med sang og taler. » Kontingentet er i rdlr. om året. » Indmeldelser modtages af enhver af os undertegnede. Den 15de juli 1849. Hvid, consul. Isak Benjamin Davidsen, Hansen, grosserer. Kunstdrejer. R. L. Lassen, cand, philol. » Vi tillade os at henlede vore ærede læseres opmærksomhed på foranstående opråb og varmt at anbefale tilslutning til samme. » Underskrifterne vise tilstrækkelig, hvad det er, som her tilsigtes: en sammenslutning af alle vor bys borgere, med ædel og højhjertet seen bort fra alle smålige hensyn, der — til dels rester af en åndsfattig tids overgemte traditioner — alt for længe have fået lov til at splitte og adskille dem, der bør slutte kreds og stå fast. Man skylder de mænd tak, som nu offentlig er trådte i skranken for denne ophøjede tanke. Og vi er forvissede om, at ingen vil holde sig tilbage fra at stille sig ved disse varmtfølende og fædrelandskærlige mænds side. » Det er ikke alene en hånd, som her af de bedrestillede i samfundet rækkes småborgerne til ligestillet, gensidigt venskab. Men det er tillige et tilbud, som rettes fra vor by til et ikke oprindelig dansk, stærkt repræsenteret element i samme, om at stryge ud af hjerterne det gamle had, der er levnet os som en uværdig arv fra forfædrene og her har holdt så sejt ved som intet andet sted i landet. En så smukt og åbent udstrakt hånd, tro vi at turde sige, ikke vil blive stødt tilbage af nogen. » Endnu skulle vi blot henlede opmærksomheden på, at indbyderne som følge af opofrende tilsagn fra formående medborgeres i* side er satte i stand til at sætte kontingentet til kun i rdlr. om året ( 8 sk. månedlig ), så at ingen som følge af ringe kår vil behøve at nægte sig den glæde at blive medlem. Red. « Den bestandig broderlige forening afholder stiftelsesfest på » Bakken « Søndagen den 19de August, hvortil medlemmerne med familjer indbydes. Man samles på torvet kl. 4 præcise for herfra at afmarschere til festpladsen med musik og faner. Det anbefales at medbringe madkurve. Om aftenen vil pladsen blive oplyst med kulørte lamper, og foreningen vil traktere med punsch og kager. B estyrelsen. » Den 19de August 1849 er en datum, som vor bys beboere ville mindes og fejre indtil de sildigste tider. Og for de nulevende, som have deltaget i dagens fest, vil mindet bevares blandt de rigeste og skønneste. Det er ikke få vanskeligheder, som foreningens utrættelige stiftere have haft at bekæmpe. Der var meget at betænke, meget at ordne; det hele arrangement har kostet stort arbejde. Men den tilfredsstillelse have de herrer da også fået, at deres anstrengelser lykkedes i fuldeste mål. Resultatet blev en folkefest, som aldrig vil glemmes. Meget stærkt blev det debatteret, hvor festen skulle holdes. Byens mangel på nærliggende skov var her et generende punkt. Og en udflugt til fjernere steder måtte opgives som følge af vanskeligheden ved befordringen. Tiltalende måtte det da også synes, at p'esten ikke unddroges det præg af familjefest, som den ville få, når den holdtes i kendte, hjemlige omgivelser. Imidlertid kom man lettere over denne vanskelighed, end man havde kunnet håbe. Med sædvanlig imødekommenhed stillede nemlig ejeren af det eneste træbevoksede terain i byens umiddelbare nærhed, den ene af indbyderne, hr. Consul hvid, sin omtalte ejendom — » Bakken «, som vi er vante til at kalde den i daglig tale — til foreningens disposition. Og nogen ypperligere festplads kunne man ikke tænke sig. Med sine efter vore nordlige forhold frodige unge bøge, sit kuperede terain og fornemmelig den egentlige bakke, fra hvis øverste, jævne og træløse plateau man har den storslåede udsigt over byen og fjorden med omgivende egne, ejer denne lund trods sit forholdsvis beskedne areal en ynde, som tør måle sig med mangt et sted, der for naturskønhed er bekendt i videre kredse. Det var en imponerende menneskemængde, som hen ad kl. 4 samledes på torvet, og et imponerende tog, som et kvarter senere satte sig i bevægelse ud ad storegaden med musikkorps og faner i spidsen. Stort var det i tal, forsåvidt næsten hele byens befolkning, små og store, vare med. Og gribende stort var det i sin sammensætning; alle vor bys forskellige elementer vandrede her i kærlig forening, i glad bevæget stemning, syngende i kor, hver gang musikken intonerede en af vore herlige fædrelandssange. Ved bakkens første træ var rejst en smagfuld æreport, hvorpå stod at læse et » Velkommen «, dannet af røde asters på hvid grund. Ved indgangen til den egentlige festplads vandrede man atter under en æreport, på hvilken der med hvide asters mellem røde var skrevet: » Enighed gør stærk «. Efter at man til musikkens toner havde marscheret pladsen rundt, blev fanerne plantede omkring den med grønt pyntede talerstol. Og her viste sig et øjeblik senere consul hvids velkendte, smukke skikkelse. Under jublende tilråb fra forsamlingen blottede han sit gråhvide hoved; og i den åndeløse forventningens tavshed, som straks efter indtrådte, udtalte han følgende: » Medborgere! danske mænd og danske kvinder! Vi er komne hid i klynge. Arm i arm, hånd i hånd have vi vandret ind under bøgeløvet og de vajende faner. Vort lands flag, vort lands lysgrønne løv har ikke bølget over fremmede, der gik hver sin vej mod hver sit mål, men over enige frænder, over brødre og søstre, som alle kun ville deres moders hæder. ( hør! hør! bravo! ) det er de små kilder, som skabe den stærke strøm i de store floder. Det er de enkelte byer, de små samfund, som i deres enighed og sammenslutning udgøre det store samfund. Lad det da ikke ængste os, at vor by ikke er nogen hovedstad! Lad os ikke spørge hinanden, hvad vel vi, som kun er så få tusinder, ved vor enighed formå at udrette for det hele land! Den lille kilde stanser ikke sit løb i tvivl; den bliver ved med sit rislende fald, som vidste den, at den store flod ikke kan undvære dens bølger. Vi vil da også i dag have lov til at tro og lov til at sige, at hvad vi her gør, det gør vi for fædrelandet. ( hør! jublende bravo! ) lad os tage det som et godt varsel, at bøgen vifter til os med sine løvrige grene, og at vort herlige, ældgamle flag lader sin fold bølge over vore hoveder! Og lad os selv give vor enighed, vor inderlige sammenslutning det skønneste varsellad os indvi vor forening med et » Leve vort elskede, vort dyrebare lille fædreland! « 8 rungende hurraråb, som aldrig syntes at ville få ende, besvarede disse opløftende ord. Da jubelen langt om længe var stilnet noget af, besteg hr. Adjunkt r. L. Lassen talerstolen: han ville fortælle forsamlingen, hvorfor man var samlet her i dag; hvad meningen var med denne forening, som nu blev holdt over dåben. Jo, sagen var den, at man ville ikke længere være med til at gøre det, som man bag efter måtte lé sig selv ud for. Og det, som var så latterligt, det var det, at i denne by, som ikke var større, end at alle burde og kunne leve sammen som én familje, og hvori der jo ikke fandtes andet end brave mennesker ( hør! hør! ), som alle elskede deres fædreland og alle kendte forskel på det skønne og det onde og foretrak det skønne, dér havde man gået endnu indtil denne dag og vadet i den gamle slendrian, som sorterede i kaster. Dér havde ikke den ene mand talt til den anden som den ene fri mand til den anden ligeså fri; og den ene kvinde havde ikke hilst på den anden som den ene hæderlige og dygtige og varmtfølende kvinde på den anden ligeså hæderlige og dygtige og varmtfølende. Men når en embedsmand, en købmand og en håndværker vare stødte sammen, så havde embedsmandens hilsen til de andre to været et helt nik og et halvt nik. Handelsmandens havde været et halvt buk og et helt nik, og håndværkerens havde været et helt buk og et halvt buk. ( hør! ) og når den rige dame havde ladet slæbet af sin dragt glide hen langs brostenene, så havde de retskafne husmødre i de små hjem stået i dørene og nejet så dybt og kun fået et ganske lille kast med nakken til svar. ( øredøvende bravo! ) den skulle være som blæst bort fra i dag, al denne gamle tåbelighed! ( ja! ja! den er borte! ) han kunne fra alle de, hvis kår havde ført med sig, at de vare komne i besiddelse af de flere kundskaber og den mere slebne dannelse, bringe den hilsen til de jævne folk med det jævne arbejde og den jævne følelse, at man brød sig ikke mere om det dybe buk og den ydmyge nejen, ja, ville ikke en gang tage imod den. ( nej, nej! ) den tid skulle være en svunden tid, da et nik blev betalt med et buk! der skulle ikke længere være kurs på hilsner! et nik gjaldt fra i dag et nik, et håndtryk et håndtryk! Forsamlingens begejstrede tilslutning gav sig her et så lydeligt og langvarigt udtryk, at det varede en stund, inden taleren kunne fortsætte. Der var endnu et mellemværende, som man havde at gøre op i dag — blev han ved. Nede i byen lå en beskeden lille bygning med hebraiske bogstaver over indgangsdøren, tæt ved byens egen store kirke. Og ude vesten for byen, i hjørnet af en mark, lå en indhegnet lille plet med hebraiske indskrifter på rejste mindesten, tæt ved byens egen store kirkegård. der var mennesker iblandt os, som vi havde betragtet som gæster, der havde snyltet sig ind; vi havde sét ned på dem, villet nægte dem alt, fædreland, broderkærlighed, som vi krævede for os selv. Det var ydmygende at måtte gøre en sådan tilståelse, ti dette had var en skam. Men det ville han sige om dette had og denne skam, at nu var det forbil ( jal jal hør! ) man ville bede disse medborgere lade alt være glemt; man ville strække sine hænder ud imod dem som brødre og søstre 1 atter måtte taleren gøre en stansning i sit foredrag. Under de uendelige jubelråb, som udfyldte Pavsen, forefaldt gribende scener. Man omfavnede hinanden'; håndtryk veksledes; og mangen glædeståre måtte viskes bort fra kind og øje. Så havde taleren endnu kun ét at sige forsamlingen, men det var for ham det vigtigste, hovedsummen af alt, hvad han følte i dag. Det var et stort øjeblik dette 1 den ædle, lykkelige følelse, som havde betaget alle, var så mægtig, så helt og sandt fyldende enhvers hele væsen, at den aldrig kunne svækkes. Den ville virke ned til de nulevendes børn. Den kommende slægt ville blive en lys, livsglad, smilende slægt, med solskin i øjet og sang på læben. Ja, dette var den sande, store betydning af foreningen, at ved dens stiftelse var lagt en usvigelig grundvold for børnenes lyse, 11 lykkelige fremtid. Leve den bestandig broderlige forening! — vi beklage ikke at kunne gengive dette ypperlige foredrag fuldstændigt og ordret. Men selv om dette var muligt, ville foredraget nedskrevet dog aldrig blive det, som det var, da det gled over vor begavede unge medborgers læber. Ti den glødende, ungdomsfriske begejstring, hvormed ordene rungede ud over den lyttende skare, kan ikke gengives. Musikken ledsagede hurraråbene med en fanfare og spillede derefter nationalsangen. Endnu havde såvel grosserer Davidsen som kunstdrejer Hansen ordet. Begge afgav de for de kredse af vor bys befolkning, som de så værdig repræsentere, det vidnesbyrd, at det var i oprigtighed, man sluttede sig til foreningen. At deres ord modtoges med levende bifald, vil det være overflødigt at bemærke. Efter at de officielle talers række således var udtømt, tillod nærværende blads redaktør sig at udtale en varm tak til de fire medborgere, hvem foreningens stiftelse skyldes. Af nærliggende grunde skulle vi ikke komme ind på en karakteristik af denne tale; blot så meget tro vi at turde sige, at taleren efter den tilslutning, hans ord vandt, at dømme, var ret heldig i henseende til valget af samme. Det stod, sagde han, for ham som et lykkeligt varsel, at ikke blot vare de tre yngste af stifterne eliten blandt byens unge mænd hver på sit 12 område; men at man også blandt foreningens grundlæggere kunne nævne en mand, hvis ord og handlinger havde det udførte livsarbejdes og de modne Års klippefaste grundvold, og som tillige var ætling af en slægt, der ved sin foretagelsesånd og sit borgersind gennem flere generationer havde været byens stolthed. Det var således sammen med ungdommens begejstring den af livets lange skole fremgåede erfaring og vor bys ædleste traditioner, som havde båret foreningen frem. Hermed var den alvorligere del af festen til ende. Man lejrede sig nu på den skrænt af bakken, som vender imod byen og fjorden. I maleriske klynger samlede man sig om madkurvene og nød med den herlige udsigt for øje og under musikkens toner, hvad de betænksomme husmødre, følgende bestyrelsens fortræffelige råd, havde medbragt. Det var et højst livligt og karakteristisk afsnit af sammenkomsten. Også her gav den jævne, naturlige og hjertelige stemning sig til kende. Det var som én stor familje, der holdt sit aftensmåltid; ingen holdt sig for sig selv til sit eget, men der var livlig udveksling mellem madkurvene. Selvfølgelig gav denne udveksling anledning til mange pudsige småscener, der vakte stor moro °g gav kryderi til mad og drikke. Bi. a. Blev et stykke pølse, som trillede bort og kom i fart ned ad bakkeskrænten, en velkommen 13 anledning for børnene til at begynde en vild jagt. I guld og purpur lagde solen sig til hvile. De bebudede kulørte lamper begyndte at titte frem mellem løvet, der til sidst strålede gennem mørket i en dragt, som var yderst fortryllende. Deltagerne i festen spredte sig nu mere over terainet. I fortrolige, hjertelig samtalende småklynger vandrede man rundt i lunden eller lejrede sig, forsynede med puncheglas, hvor en skrænt eller en åben plet indbød dertil. Størst trængsel vedblev der dog at være på selve festpladsen. Det viste sig nemlig at være de unges mening, at denne i mangel af bedre helt vel kunne bruges til danseplads. Og under skæret fra et ved pladsens ene ende anbragt mægtigt transparent, hvori læstes » Alt for fædrelandet «, dansedes der med liv og lyst, indtil musikken fik ordre til at blæse slutningsfanfaren, og man drog hjem og gik hver til sit med taknemlighed overfor hinanden både på læbe og i hjerte. Vi ønske vor by til lykke med denne dag. Og det ikke blot, fordi den vil blive begyndelsen til en række af opløftende og lykkelige timer for alle os, der deltog i den forædlende nydelse af foreningens første stund. Ingen tvivl er der om, at den største og dybeste betydning er den, som hr. Adjunkt r.l. Lassen så smukt påpegede i slutningen af sin tale: den næste generation, der fødes og opvokser under den fredens og forsoningens lykketindren de stjerne, som nu er tændt, vil velsigne fædrene, fordi de stiftede » Den bestandig broderlige forening «. » Ædelt. Hr. Consul hvid har ved gavebrev tilskødet » Den bestandig broderlige forening « sin ejendom » Bakken « med samtlige derpå værende træer og et tilliggende større jordstykke til yderligere beplantning. Samtidig hermed har han haft den smukke tanke i sit eneste barns, sin datters, navn at skænke foreningen en betydelig sum til vedligeholdelse af skoven. « I. Vedblivende at følge foreningens udvikling alene ved hjælp af den priviligerede stiftstidendes referater ville ikke være tilfredsstillende. De vare aftagende i kvantitativ henseende og nåde endog til nul. Men i og for sig var jo allerede denne aftagen en oplysning af interesse. Endogså som samtaleæmne i byen dalede foreningen i kurs allerede i sit andet år og var nogle få år efter sin stiftelse så langt nede, som et inden byens grænser værende forhold overhovedet kunne komme. Den næste generation, som man havde lovet, at den skulle vokse op under en lykketindrende stjerne, så’ ingen ting, da de små øjne fik så skarpt syn, at de overhovedet kunne kigge stjerner. Kun på sommersøndagene flimrede det lidt for dem. Lige fra om morgenen af blev der holdt skarpt udkig med vejret. Var det dårligt, blev der ingen sammenkomst på bakken; men skinnede solen, så hejsedes der om eftermiddagen oppe på bakkens øverste top et stort flag, som kunne sés nede fra byen, og dets flagren for vinden var signal for mødrene til at pynte deres døtre, både de små og de store, med lyse sommerkjoler, som kunne tage sig ud med løvet som baggrund, når de svingedes i dansen deroppe. De andre dage i ugen derimod og hele vinteren igennem vidste familjerne intet andet om foreningen, end at papa en gang om dagen gik hen i dens lokaler inde i byen for at læse aviser og af og til også var der om aftenen for at drikke en toddy og spille domino. Samtidig med at foreningen således gik over til at blive en ganske ordinær klub, hvis liv forløb stille uden mærkedage, mistede den også det, som først havde givet den karaktér og gjort dens stiftelse opsigtsvækkende, nemlig sammenholdet. Ingen kunne vel forklare, hvori6 ledes det gik til; men sandt var det, at lidt efter lidt gled de forskellige elementer igen ud fra hinanden, befriede sig for hinandens favntag, opgav den kraftige udveksling af håndtryk og indtog deres gamle positioner. Det fik for småborgernes vedkommende sit officielle udtryk ved konsul hvids begravelse, som fandt sted i året 1860. R. L. Lassen fik travlt i denne anledning. Han fandt på, at de tre efterlevende stiftere, som i de mellemliggende år tilligemed konsulen havde udgjort foreningens bestyrelse, burde give møde ved begravelsen som korporation, vandrende tre mand høj i ligfølget umiddelbart efter den nærmeste familje. Men den smukke tankes udførelse strandede på drejeren Hansen, som viste sig tvær og ikke ville være med. Det var en kold vinterdag, da konsulen blev begravet. Man havde vinterfrakker på. Efter den langsomt tumlende ligvogn bugtede sig det lange følge gennem de krogede, snevre gader, ikke uligt en slange, med sirlig afstrøgne silkehatte og frakker med fløjels kraver til hoved, og en hale af luvslidt vadmel og medtagne hatte af en svunden tids mode. R. L. Lassen og Davidsen strålede lige efter de nærmeste slægtninge. I halen af følget gik derimod drejeren mellem småfolkene, med en vandglinsende høj hat på hovedet og en stærkt falmet frakke af snit fra begyndelsen af fyrrerne. i/ endnu samme aften skrev Lassen til drejeren, om det var hans mening, at han ikke længere ville være medlem af bestyrelsen. Og drejeren svarede straks, at han ikke ville have det mindste imod at træde ud. Så blev der sammenkaldt en generalforsamling, for at der kunne vælges to nye bestyrelsesmedlemmer, et i stedet for ham og et i stedet for konsulen. Der mødte kun få. Det hele gik sløjt og livløst af. De mødende stemte straks for de to, som Lassen foreslog. Bagefter hed det sig i smug i byen, at de to nyvalgte vare i lommen på r. L. L. Søvnigt og uden åbenbare brydninger hengled foreningens liv atter nogle år. Dansen på bakken gik nu ikke længere mellem ungdom på den ene side og ungdom på den anden uden hensyn til rangforordningen; det var den selskabelige omgangs spidsborgerlige former, som styrede inklinationstourene. Kavalererne bød ikke andre damer op end de, som hørte til deres familjers omgangskreds. Lidt efter lidt ansås det overhovedet ikke længere for fint at danse på bakken; » man « Kunne kun være bekendt at overvære den lille koncert af byens musikkorps, som altid indledede sammenkomsten, men måtte tage hjem,, så snart dansen begyndte. Det blev da alene byens jævnere folk, der nød godt af den adgang til Dans, som foreningen bød. 2 således var det nu en tospaltning, som foreningen havde oplevet. Trespaltningen fuldkommedes også. De velhavende kristne og jøderne — der så godt som alle vare velhavende — viste sig snart kun enige om ét, nemlig at finde de andre simple. Lidt efter lidt stod de igen hver for sig i sin lejr og sårede hinanden med den smålige ringeagts, de smålige stikleriers lidet broderlige våben. Det blev en krig, lige så vel ment som i det rigtige jødehads tid, blot at den pyntelige dannelse, hvis grundprincip er hemmeligholdelse, havde borttaget det eneste hæderlige træk, som kampen havde haft, nemlig dens åbenhed. Man gik geheimt til værks, iagttog på gader og stræder ved højlys dag den ydre høflighed som dannede farisæere, men stiklede i kroge, bagvaskede i mørke som toldere uden idé om morallove. En halv snes år efter, at konsulen var bleven begravet, blev grosserer Davidsen stemt ud af foreningens bestyrelse. Der blev bagefter sagt, at det var en overrumpling. Man havde så ringe interesse for foreningen, ventede ingen kamp indenfor den og havde derfor ikke interesseret sig for denne generalforsamling og dette bestyrelsesvalg. Der mødte ikke mange. Enstemmig valgtes en anden end Davidsen, der dog havde erklæret sig villig til at modtage genvalg. i9 rygtet gik, at den valgte, der ikke var jøde, var i lommen på r. L. Lassen. Iii. 30/8 84. Hr. Rektor r. L. Lassen, r. af db. Af en bekendtgørelse i stiftstidenden for i aften sér jeg, at den bestandig broderlige forening fremtidig holder sammenkomst med Dans på bakken ikke blot som hidtil hver søndag aften, men tillige fredag aften. Da denne bestemmelse er taget så sent på sommeren, får den jo for indeværende Års vedkommende ikke stor praktisk betydning. Men mig personlig og vistnok også alle mine trosfæller ville det interessere i høj grad at erfare, om den ærede bestyrelse, da den traf den omtalte bestemmelse, havde i minde, at man ved netop at vælge fredag aften vil forhindre de jøder, som er medlemmer af foreningen, fra at være med. Jeg må antage, at bestyrelsen, da den traf sit valg, har oversét dette punkt. Men det ville være mig meget kært, hvis hr. Rektoren udtrykkelig ville bekræfte rigtigheden af min antagelse. Deres meget ærbødige Isak b. Davidsen. ❖ * * 2* den li te August 1884 hr. Grosserer David se ni højstærede! I gensvar på deres skrivelse af i går kan jeg meddele, at bestyrelsen har valgt fredag, fordi der var enighed om at vælge denne dag. Det er ikke let at stille alle medlemmer tilfreds. En kunne måské synes bedre om mandag, en anden om tirsdag, en tredje om onsdag o. s. v. Men at holde Dans på alle ugens syv dage ville dog muligen blive for meget af det gode. Hvad særlig jøderne angår, er antallet af dem her i staden ( til trods for, at der jo unægtelig er mere end almindelig velsignelse af dem ) dog ikke så stort i forhold til tallet på de andre beboere, at de kan have krav på, at der først og fremmest skal tages hensyn til dem ved enhver lejlighed. Ærbødigst r l. Lassen. 1/9 84. Hr. Rektor r. L. Lassen, r af db. Det må være mig tilladt at sige dem, at deres svar på mit brev af 30te f. M. i flere henseender synes mig utilfredsstillende. Det havde været mit håb, at de ville have givet det en høfligere form; og jeg havde i ethvert tilfælde ventet, at det ville være bleven et ærligt svar. Som det nu er, synes det mig nærmest en undvigelse men muligen har det været deres hensigt, at netop dette skulle være et svar, og at jeg altså skulle læse deres mening imellem linjerne. I så fald er det imidlertid et svar, som hverken gør dem eller de øvrige medlemmer af foreningens bestyrelse ære. Ti det tjener ikke en sådan til Ros, at den med forsæt søger at udelukke en del medlemmer fra foreningens goder, eftersom det netop er en af dens forpligtelser at gøre sit til, at disse goder så vidt mulig blive alle medlemmer til del. Fremgangsmåden karakteriseres imidlertid yderligere derved, at det jo ikke alene er jøderne, der er udelukkede fra at aflægge foreningen besøg fredag aften. Håndværkerne og småborgerne i det hele taget pleje ikke at tage sig flere festaftner ugenlig; de holde sig til søndagen, når butikker og værksteder er lukkede, have hverken tid eller råd til mere; og de ville ganske sikkert ikke give møde fredag aften. Da nu også jøderne er udelukkede, opnår altså hr. Rektoren på foreningens regning at få en festaften ugenlig i sommerens løb alene til deres egen lille selskabelige klikes private nytte og fornøjelse. Hvis dette arrangement er tilsigtet, kastes der lys tilbage på enkelte små begivenheder 22 i foreningens tidligere liv, om hvilke rygtet har været så indiskret at fortælle, at deres indtræden skyldtes rektor r. L. Lassens hemmelige virken. Og det hele samler sig da for øjet som en til hr. Rektorens værdige person knyttet kæde af nærsom arbejdsomhed, hvis mål kun er ét, nemlig at skrabe sammen til familjen; — eller, om de hellere vil det, en række af ivrige, stakåndede greb efter mere indflydelse, mere magt, mere tilfredsstillelse for en personlig ærgerrighed med tilsætning af despotiske tilbøjeligheder. Jeg misunder ikke hr. Rektoren den smukke lille stilling, de således har skabt dem, som formand for en bestyrelse, der foruden af dem selv består af tre så selvstændige, intelligente og ansete; personer som de herrer, der på rektorens anbefaling er valgte ind i den; samt som ansvarhavende for en ledelse af foreningens anliggender, der — uagtet den er stik imod foreningens opgave — utvivlsomt vil være til fornøjelse for deres frue og frøkner døtre med veninder og yde damernes livlige temperament mangen behagelig afveksling i vor bys noget ensformige sommerliv. Og det ville i og for sig være mig kært, om jeg kunne vise mig så galant ikke at bringe nogen skurrende mislyd ind i det lille selskabs almindelige glæde. Men desværre indser jeg, at den mulighed ikke er ganske udelukket, at jøderne •— hvis tilstedeværelse her i byen i et forholdsvis så 23 betydeligt antal rektoren er så opmærksom at kalde en velsignelse — i en nærmere eller fjernere fremtid vil sé sig nødsagede til at lade høre fra sig, udelukkende ledede af det princip, hvis berettigelse rektoren så smukt har anerkendt gennem deres mangeårige styrelse af foreningens anliggender, nemlig det egoistiske. Dette mit brev må de betragte som svar ikke på et høfligt brev, hellerikke på et ærligt brev, men på, hvad de har været så venlig at lade mig læse mellem deres linjer. Om jeg har læst rigtig, vil de nu måské være så god at lade mig vide. Ærbødigst Isak b. Davidsen. 4/9 84. Hr. Rektor Lassen. Efter i flere dage forgæves at have ventet på svar fra dem, undlader jeg ikke at lade dem vide, at jeg ønsker at få deres mening fuldstændig på' det rene. De tvinger mig derfor til at meddele dem, at såfremt jeg ikke inden i morgen aften har modtaget en tydelig og tilfredsstillende erklæring fra dem, vil deres brev af 31, f. M. tilligemed koncepterne til mine blive befordrede i trykken 24 og omdelte til samtlige foreningens medlemmer, sandsynligvis ledsagede af en redegørelse. Ærbødigst Isak b. Davidsen. Den 5te september 1884. Hr. Grosserer Davidsen! Forinden deres velbårenhed fandt det passende at indlede den korrespondance, som nu verserer imellem os, mente jeg at have nogen grund til at stole på, at den stilling, jeg indtager i samfundet, sikrede mig imod angreb af den første den bedste forretningsmand. Og i ethvert tilfælde er det mig en overraskelse, at man kan vente, at jeg vil tilsidesætte så meget af min værdighed, at jeg skulle indlade mig på at yde sådanne angreb ( hvis finhed ikke kan lade nogen med tilstrækkeligt lokalkendskab udrustet borger i tvivl om deres oprindelse ) andet svar end den dannede mands medlidende skuldertræk. Et svar på deres angreb agter jeg da hellerikke at give dem. Når jeg overhovedet skriver til dem, er det, fordi jeg finder anledning til ( jeg kan gerne sige, føler det som min pligt ) at gøre dem bekendt med forskellige sandheder, der endnu synes at ligge udenfor deres bevidsthed. 25 hvorvidt de herefter skulle ønske at gøre en større kreds delagtig i nydelsen af vor brevveksling, overlades fuldstændig til deres egen afgørelse. Det er menneskeligt, at de føler dem fristet dertil, ti jeg erkender, at deres skrivelser i thografisk og sproglig henseende ere tålelig fejlfri. ( sandsynligvis er de konciperede af deres herrer sønner, mine tidligere disciple, hvem jeg i sin tid med nogen møje fik lært at skrive jævnt ordentlige danske stile. ) der er noget, der går som en rød tråd ( just ingen indtagende rød farve ) igennem deres sidste skrivelse. Det er misundelsen, højstærede! De synes at være offer for et gammelt nag, første gang følt, da de i sin tid ved deres medborgeres stemmegivning blev berøvet deres plads i foreningens bestyrelse, stadig senere ægget til nyt liv, hver gang år efter år en fornyet afstemning har godtgjort, at man vedblivende ikke ønskede at betro dem det tillidshverv, som man én gang havde frataget dem. Jeg véd naturligvis ikke, hvad der kan have bevæget deres medborgere til at forholde sig således. ( som medlem af bestyrelsen har jeg ikke kunnet deltage i de omtalte afstemninger. ) men jeg kunne tænke mig, at grunden var følgende: man kan have lagt mærke til, at der i deres måde at optræde på var spor af en lyst til at bore sig ind, trænge sig frem, som ikke var fin, fordi den var for støjende; at der i deres miner sporedes en glæde over alt er2ø hvervet magt og indflydelse, som virkede stødende, fordi den var alt for lidt dulgt; muligvis også, at deres tale ofte fik en klang, som mindede lidt om et slag på en pengepung — en lyd, der lettelig i>liver for skarp, når talen er om øren, der er vante til at lytte.til et så blødt sprog som det danske. Alt dette er naturligvis gisninger. Og i endnu højere grad ville det være gætteri, hvis jeg forsøgte at forklare det faktum, at man, siden man stemte deres velbårenhed ud af bestyrelsen, overhovedet ikke har indvalgt i samme noget medlem af deres store familje ( dette ord taget i vid forstand ). Forklaringen måtte nemlig blive den, at man havde iagttaget en så betydelig familjelighed, at man ikke har kunnet ansé det, at få en af deres slægtninge ( i vid bemærkelse af ordet ) i stedet for deres velbårenhed, for egentlig at være noget bytte. Som sagt: det er kun gætning. Men sés der hen til, at deres misundelse udelukkende er vakt ved, at en anden er i besiddelse af en magt, eller lad mig nøjes med at sige — en indflydelse, en lejlighed til at gøre sig gældende, som de må savne, kunne man jo for den sags skyld gerne tro, at der var gættet rigtig. I så fald var det dog muligvis værd at lægge mærke til, om der ikke i deres udelukkelse af bestyrelsen lå gemt en lille advarsel, som de og deres familje ( stadig taget med 27 fjerne grænser ) ville kunne have nogen nytte af at agte på i fremtiden. Jeg tvivler ikke om, at deres velbårenhed med deres stærkt udviklede blik for tab og fordel bedre end jeg vil kunne bedømme, om det er så. Ærbødigst r. L. Lassen. * * * 6/9 84. Hr. Rektor r. L. Lassen, r. af db. De er jødehader. Ærbødigst Isak b. Davidsen. * - # * den 6te september 1884. Hr. Grosserer Davidsen! Uagtet det ikke står mig klart, at jeg i mit sidste brev er gået for vidt, viser dog deres korte, men indholdsrige skrivelse af i går mig, at der over formen, over et eller andet udtryk eller lignende mod min vilje må være kommen til at hvile en farve, som er noget hedere, end at jeg ønsker at vedkende mig den som ægte. i modsat fald var det umuligt, at jeg i den grad kunne blive misforstået. De må jo kunne sige dem selv, at jeg ikke er antisemit. De har kendt mig, fra jeg var ung; og jeg smigrer mig med at tro, ( de vil ikke finde det ubeskedent, at jeg siger det ) at de altid hos mig har bemærket så megen åndelig overlegenhed, så megen liberalitet, at de ikke for alvor kan ansé mig for så bornert, at jeg skulle være antisemit. Det er mig sandelig i høj grad pinligt at sé den beskyldning rettet imod mig. Ti det er så dumt, så middelalderligt, dette at være antisemit. ( folk i almindelighed, i det mindste de dannede, ansé det for dumt. ) at ansés for at være det, ville være yderst krænkende for en mand i min stilling og med mine kundskaber. Jeg har selvfølgelig den allerstørste agtelse for den jød | Axel Steenbuch | Axel Steenbuch | Axel Steenbuch | 760 |
1873_AndersenT_SvendEstridsen | Theodor | Rasmus Theodor | Andersen | Povl Strange | 1,873 | Svend Estridsen | male | male | dk | 328 | Strange | Svend Estridsen | Andersen | Svend Estridsen | Historisk Roman | null | 1,873 | 209 | n | gothic | R. Andersen | 1 | KB | Indeholder 1. og 2. del | null | null | null | null | 10 | 214 | 15 | Other | 0 | 0 | 0 | I. En hævn. I Nørrejylland, i nærheden af Limfjorden, lå Torkel gejses gård. Torkel gejse var en af sin tids mægtigste mænd i Danmark. Han var svend Estridsen en tro tilhænger og en kraftig støtte; det var også ham, der efter Magnus den godes død gav svend kongenavnet på Viborg ting. Hele hans familie var svend hengiven; der fortælles endog om hans døtre, at de en gang havde skåren ankere af oste og spottende sagt, at slige ankere var stærke nok til at holde kong Haralds skibe. Dette og meget andet var kommen Harald for øre, og han havde svoret at hævns sig, når han atter besøgte Danmarks kyster. Det var en aften i begyndelsen af sommeren 1048. Den unge ridder Niels Knudsen sad og spillede skak med sin fæstemø Signe, ridder Torkels ældste datter; hendes søster Astrid sad og så til; noget fra dem sad en Terne og spandt. Torkel gejse og hans svende var i Roskilde hos kong svend. „ Nu tabte du igen, min Signe, “ sagde Niels Knudsen, „ Du spiller helt tankeløst. “ „ Jeg har ingen lyst til at spille, “ svarede Signe, „ lad os holde op. “ „ Hvorfor er du så bedrøvet? Det er endnu i aften ikte lykkedes mig at lokke et smil frem på dine læber. “ „ Jeg kan godt se, at den munterhed, du viser, er fremhyklet, “ svarede Signe, idet et flygtigt smil ser over hendes åsyn; „ Du er selv ikke glad. “ „ Det kan jeg ikke være, når jeg ser, at der er noget, der tynger på dit sind. Men hvad er det da? Asfrid, hjælp mig at tale eders søster til rette. “ „ Når dote først er kommen i den stemning, “ svarede Asfrid, „ er det vanskeligt at få hende glad igen. Hun har været således hele dagen. “ „ Men hvad er det da, min dote, der gør dig så bedrøvet? “ spurgte Niels Knudsen og så hende kærligt ind i øjnene. „ Er der gået dig noget imod? Har du fået en sørgelig efterretning? Hvad har skabt din sorg? Betro dig til mig, jeg bør jo dog dele dine sorger, du skal ikke bære dem alene, så bliver de dobbelt tunge, og sorgen fortærær hjertet. “ „ Jeg ved ikke selv, hvorfor jeg er bedrøvet, — det er kun en grille, “ svarede dote. „ Inge, “ sagde Niels Knudsen til dotes Terne, „ tag harpen og syng en munter sang. “ „ Nej, syng sangen om ridder Oluf og liden Else, “ sagde dote. Inge tog harpen og sang: hr. Oluf fadled fin ganger grå og red så gennem lunds; han længtes efter til borgen at nå og red så stærk han kunne. Hr. Oluf trådte i borgen ind, — han blev så ilde til mode; alt var så tyst, hvert øje, hver kind forrådte, her sørgen boede. „ Hvi sørge i alle så såre her? Hvor går det med elseliden? Bring hende det bud: hendes hjertenskær er nu kommen hjem fra striden. “ — „ Så længe ventede elselil, hun græmmede sig så såre, så lukkede hun sine øjne til og hviler nu kold på sin båre. “ — „ Så give da Krist, at snart jeg må nu finde min død i striden, nu hører jeg jo de munke grå synger om elseliden. “ „ Hvorledes, min dote, “ sagde ridder Niels, da sangen var til ende, og slog sin arm om hendes liv, „ Du græder? “ „ Dote tænker vist på vor moder, “ svarede Astrid og faldt søsteren om halsen. „ Siden vor moder døde, har dote intet øjeblik været rigtig glad. Er det ikke så? “ „ Jo, “ hviskedee Dots. „ I nat så jeg vor moder; hun gik omkring min seng i sine lange hvide ligklæder med en så ængstelig mine, som om hun frygtede for, at nogen skulle gøre mig fortræd. “ „ Tro ikke det, “ sagde Niels. „ Det er ved stadig at tænke på din moder, at du har fremmanet hendes billede. “ „ Og siden i morges har den tanke stået for mig, “ vedblev dote, „ at der i dag ville hænde mig noget ondt, og derfor har jeg hele dagen været så ilde til mode. “ „ Tænk ikke mere derpå, “ sagde Niels Knudsen. „ Hvem tør vel gøre dig fortræd, når den hellige jomfru beskytter dig og jeg er ved din side? “ I det samme blev døren reven op og flere harniskklædte mænd trådte ind. Fra kvinderne lød et skrig; Niels Knudsen drog sit sværd. „ Hvem er i! “ råbte han, „ som således på stimandsvis trænger ind.... “ „ Har i aldrig set mig før? “ svarede den forreste. „ Og hvad vil i, kong Harald? “ vedblev Niels Knudsen. „ Hævne mig! “ „ På hvem? “ „ Torkel gejse! “ „ Han er i Roskilde hos kong svend. “ „ Det gør intet! Ridder tørkes hovmod vil nok blive knækket, når han kommer herhjem og skal søge sine børns forkullede lig mellem brandtomterne af sin gård; jeg tænker, det vil lære ham, at et glemmer kong Harald aldrig, nemlig at hævne sig. “ „ Det er altså eders agt, kong Harald, at slikke gården i brand? “ spurgte Niels Knudsen. „ Den brænder allerede! “ „ Vil i så gøre plads for disse kvinder! “ „ Nej, — de kan blive her! “ „ Så skal i selv dø! “ råbte Niels Knudsen og huggede til kong Harald med sit sværd. Harald modtog stødet med sit Skjold, greb hurtig sin daggert og borede den ind i fin modstanders side. Niels Knudsen vaklede og styrtede om. Dote gik rolig hen til ham, lagde sig på knæ ved hans side, greb hans hånd og sagde: „ Døden skal ikke skille os, — jeg følger dig uden frygt! “ Nu trådte også Astrid og Inge til. Heller ikke på deres åsyn sås tegn på frygt, kun sorg over deres døende forsvarer. De kendte deres fjende og vidste, han holdt ord. kong Harald stod et øjeblik tavs og betragtede denne Grubbe. „ Lad os kun tage Torkel gejses døtre med, “ sagde han derpå. „ Jeg gad nok se, hvorledes de norske bøjler passer til de danske møers lægge. “ Derpå vendie kong Harald sig om og gik ud af stuen, overladende sine folk at udføre hans befaling. Så lagde man Torkel gejses døtre lænker om arme og ben og flæbte dem gennem skoven ned til skibet, og kort efter sejlede Harald hårderåde til Norge med sine to fanger. Ternen lod man blive tilbage i det brændende hus hos den døende helt. Da kong Haralds mænd var borte, kastede hun en kåbe om sig og ilede hurtig ud på vejen. Natten var mørk og alt var stille. Den ene side af huset brændte nede ved jorden, man kunne endnu ikke se ilden i længere frastand; men som de fleste huse i den tid var dette kun bygget af træ og tættet med ler; indvendig var væggene behængt med vævede tapeter, så det ville ikke vare længe, før hele gården var lagt i Aske. Jomfru Inge løb hen ad landevejen og standsede omsider ved et hus. Hun bankede hårdt på døren. En væbner kom ud. Han trådte forbavset et skridt tilbage, da han så, det var en kvinde, der kom alene på denne tid af natten og bankede på. „ Skynd eder, “ sagde Inge, „ og følg med mig, — eders herre dør! “ „ Er det eder, jomfru Inge! Hvad er der skét? “ „ Kom bare straks med! “ vedblev hun. „ Sadl en hest og lad os komme afsted! Kong Harald har stukken ild på Torkel gejses G ård oG fører nu hans døtre lænkebundne til Norge. “ „ Og ridder Niels? “ spurgte væbneren. „ Han er måske død, “ svarede Inge med dæmpet, skælvende stemme, „ og er han ikke død endnu, så dræber flammerne ham nok, hvis i bliver ved at stå her og snakke. “ Væbneren trak hurtig en hest frem, svang sig op på den, tog Inge op foran sig og red tilbage til Torkel gejses gård. Den brændende bygning lyste nu som en mægtig fakkel i den mørke nat. Væbneren sprang af hesten, løftede Inge ned. Effer at have fået at vide, hvor Niels Knudsen lå, sagde han: „ Bliv i her! “ Han løb ind i gården. Da han åbnede døren, slog luerne ham imøde. Væggene og de prægtige vævede tapeter brændte. Niels Knudsen lå midt på gulvet med den venstre arm udstrakt og den højre hånd på brystet. „ Han er død! “ mumlede væbneren, „ de har dræbt ham! “ Han tog den unge kriger i sine arme og bar ham ud på vejen, hvor Inge stod og ventede. „ Lever han? “ spurgte hun. „ Nej, han er død! “ svarede væbneren. „ Vist ikke! Hørte i ikke det suk? Lad os bære ham hen i den gamle kones hytte her tæt ved, — måske han dog kan leve. “ „ Det er vist forsilde, — se, han bløder endnu, — men lad os gå derhen. “ „ Skal jeg hjælpe eder? “ spurgte Inge. „ Å nej, det er jo ikke så langt. “ De nåde snart hytten og bankede på. Den gamle kone så ud ad vinduet. „ Hvem er det, der kommer så silde her? “ Spurgte hun. „ Luk op, “ svarede Inge, „ det er ridder Niels Knudsen, — han er bleven overfaldet og såret. I må forbinde hans sår og og lave en urtedrik til ham. “ Lidt efter kom de ind i hytten og lagde den sårede på en løjbænk. „ Hvem har overfaldet ham? “ spurgte den gamle, idet hun opknappede ridderens trøje og undersøgte såret, vaskede og forbandt det. „ Røvere, “ svarede væbneren utålmodig. „ Så løb du vel din vej, siden de ikke har slået dig ihjel, “ vedblev konen, idet hun skar en urt i stykker, lagde den i en krukke med vand og satte den over ilden. „ Og i er nok også sluppet for godt køb, jomfru Inge? “ „ Ja, mig lod de gå, “ svarede Inge, „ men jomfru Astrid og dote tog de med. “ „ De har vidst, hvad de gjorde, “ vedblev den gamle. „ Ridder Torkel kommer til at betale en stor løsesum for at få dem tilbage. “ „ Måske han løser dem ud med sværdet, “ Sagde væbneren, og så ud af vinduet, idet han vedblev: „ Nu har snart ilden fortæret hans gård. “ Den gamle kone så også ud af vinduet hen imod den retning, hvor gården lå og sagde med sin sædvanlige ro og ligegyldighed for alt: „ Ja, nu er den snart ædt af den røde hans. Nå, det var en gammel gård; nu kan han jo bygge sig en ny af sten, den lader de vel stå. “ Da drikken var færdig, heldte hun noget af den i munden på den sårede; han åbnede øjnene et øjeblik, og faldt så atter hen i en døsig slummer. „ Hvad tror i? “ spurgte Inge. „ Han går det nok igennem, tænker jeg. “ „ Jeg bliver og plejer ham, “ vedblev jomfruen. „ Er det ikke bedst, i drager afsted til ridder Torkel og fortæller ham, hvad der er sket? “ sagde hun til væbneren. „ Jo, jeg stod just og tænkte på det samme, “ svarede han, steg op på hesten og for afsted. Jomfru Inge blev flere dage hos den gamle kone og plejede ridderen, der dag for dag blev bedre; men han var meget bekymret for de to kvindelige fangers skæbne. „ I kunne godt have ladet mig blive liggende, hvor jeg lå, “ sagde han en dag til Inge, „ nu bryder jeg mig dog ikke om at leve. “ „ I skal ikke være så urolig, hr. Niels, “ Svarede hun. „ Alt bliver nok godt igen, og ridder Torkel får vel sine døtre tilbage, når han betaler en løsesum for dem. “ „ Hvor længe er det siden min væbner rejste? “ spurgte Niels Knudsen. „ Ti dage. “ „ Nå, nu kan jeg vel snart rejse efter ham. “ i. En sørgelig efterretning. Svend Estridsen var omtrent 30 år, var en høj og smuk mand, med et mandigt, men dog godmodigt udseende. Han var som bekendt en søn af Ulf Jarl og Knud den stores søster Estrid. Han havde ført et meget bevæget liv; en del af sin barndom havde han tilbragt ved Knud den stores Hof i England, og efter faderens drab opholdt han sig hos sine slægtninge i Sverig, mest hos sin fætter, anund Jakob, hos hvem han gjorde krigstjeneste i 12 år og blev gift med hans datter, Gyda. Efter Olaf den helliges død fik hans søn, Magnus den gode, Norge, Knud den stores søn, hardeknud, der var konge i Danmark, rejste tik Flandern for at tilvejebringe midler til at tilbagevinde Norge. Men ved brenøerne ved gøtaelvens udløb, kom man overens om, at hver konge skulle beholde sit land til sin død, og når han døde sønneløs, skulle den anden arve hans rige. Svend stod sig meget godt med begge de to konger, der havde sluttet dette forlig. Med hardeknud havde han tilbragt en stor del af sin barndom, eftersom kongesønnen var bleven opdraget af Ulf Jarl, svends fader. Efter forliget på brenøerne begav svend sig til hardeknud, der den gang opholdt sig i Flandern, men blev på vejen dertil fanget og ført til erkebispen af Bremen, der dog snart srigav ham og forsynede ham med kongelige gaver. Dette ophold gjorde, at svend nu traf hardeknud i England, hvor han efter fin Broder Haralds død var bleven konge. Hardeknud tog godt imod ham og gjorde ham til Jarl i Danmark. Allerede 1042 døde pludselig hardeknud uden at efterlade sig nogen søn, og Magnus var således efter forliget herre over Danmark. For svend, der naturligvis måtte betragte det som hovedsagen at vinde England, var der intet andet for, end at anerkende Magnus, og Magnus erklærede svend for fremdeles at være Jarl i Danmark. Men svends urolige sjæl stilede højere. Som søn af Knud den stores søster betragtede han sig som den nærmeste arving til Englands trone efter hardeknuds død, og rejste derop. Der havde man valgt hardeknuds halvbroder, Edvard, til konge, og svend måtte vende tilbage med den besked, at selv om Edvard skulle efterlade sig sønner, skulle han få riget efter hans død. Svend, der havde ført et uroligt vikingeliv i en lang årrække, besluttede, da det større rige nægtedes ham, at forsøge på at bemægtige sig det mindre. Han sluttede sig til venderne; det kom til et slag ved lyrskovshede, venderne blev slagne og svend måtte flygte til Sverig. Efter at han her havde samlet en hær, kom det kort efter atter til et slag ved Århus, hvor svend havde hjælp af flere af de mægtigste mænd i Jylland, blandt andre Thorkel gejse; men svend kunne dog ikke stå sig mod Magnus og måtte flygte til Sjælland. Her stod et andet slag og et tredje i Skåne, men svend tabte stadig. Han opholdt sig nu i Sverig hos kong annnd Jakob; han turde ikke mere optage kampen på egen hånd. Da kom pludselig en berømt norsk høvding, Harald hårderåde, hjem fra Grækenland, medbringende en mængde skatte, som han havde samlet på vikingetog i syden. Hans hustru ellisif var en søsterdatter til anund. Harald havde en sammenkomst med Magnus i ørefund, hvor han gjorde fordring på det halve af Norge som sin arvelige ret. Da Magnus ikke ville indlade sig herpå, blev Harald forbitret og sluttede sig til svend, og de blev enige om at angribe Magnus. Anund Jakob understøttede svend og han fik også hjælp fra venden. 1046 var der et fuldstændig plyndringstog. Sjælland, især Roskilde, og Fyen blev stærkt medtagne, hvori nærmest Harald, der var vant til sligt på sine tog mod „ Blåmænd “ Og saracener, var skyld. Det lykkedes dem, da Magnus var i Norge, at underkaste sig det meste af Danmark. Harald gjorde endog et anfald på selve Norge, så Magnus så sig nødet til at gå ind på hans fordringer og delte Norge med ham. Så sluttede Harald sig til Magnus og svigtede svend. I slutningen af 1047 kom begge kongerne til Danmark og svend måtte flygte til Sverig. Da han en gang gik modløs om, bestemt på aldrig mere at vende tilbage til Danmark, kom der et bud og meldte ham, at kong Magnus var død, som følge af et fald med hesten, og at den norsfe flåde var sejlet tilbage til Norge for at føre kongens lig til tronhjem, råbte han: „ Nu hjælpe mig gud, så sandt jeg aldrig mere skal vente Danmark ryggen! “ ilte tilbage til Danmark og blev udråbt til konge. — en dag sad kong svend på et Kammer i sin Borg i Roskilde og talte med sin kusines to sønner, Thorkil og Heming, drenge på 14 og 12 år. Deres fader, Jarl Harald, blev på hjemvejen fra en pilgrimsrejse til rom dræbt af hertug ordulf. Hans enke, Knud den stores søsterdatter, opholdt sig i England, men kong Edvard tvang hende og hendes sønner til at forlade landet. Hun rejste til brygge i Flandern, hvorfra hun efter maguus den godes død begav sig til kong svend. „ Når nu Harald kommer igen herned i Danmark for at plyndre, vil du så drage ud og slås med ham? “ spurgte Heming. „ Ja, det vil jeg, “ svarede svend. „ Så må du give mig en økse, “ vedblev drengen, „ så vil jeg også slås med ham. “ „ Asmund vil vist ikke, “ bemærkede Thorkil. „ Hvorfor ikke? “ spurgte svend. „ For han kan godt tids at plyndre. Han fortæller så lidt, at han har røvet heste og guld og jomfruer. “ „ Asmund er en vanartig krabat, — jeg kan ikke passe nok på ham, “ sagde svend. Han rejste sig dg gik ud, fulgt af drengene. I borgestuen sad flere af kong svends mænd. Der var hans brodersøn Asmund, en angling på 18 år, men velvoksen, med et kækt og dristigt udseende og langt lyst hår; ridder Ivar Eriksen, Oluf mus, Bent Ulfsen og flere væbnere. „ Hvor er Thorlejf henne? “ råbte Asmund, tomts sit bæger og slog det hårdt imod bordet. „ Han kunne ligeså godt synge en sang for os, som at gå der ude og synge for fuglene. “ „ Han vil vist heller synge for dronning Gydas jomfruer end for jer, “ bemærkede Ivar Eriksen. „ Øet gør han ret i, “ svarede Asmnnd, „ han tragter efter kvindegunst. “ „ Thorlejf sanger er en høvisk ungersvend, “ Sagde Oluf mus, „ man skal ikke gøre ham uret. “ „ Nå, så er han høvisk, når i siger det, “ svarede Asmnnd. „ Lad os ikke trættes derom, “ udbrød Bent Ulfsen. „ I kan jo selv synge. Asmnnd. “ „ Øet kunne jeg godt, men jeg er stridig, — jeg vil ikke. “ „ Nej, i har mange gode dyder, “ vedblev ridder Bent og lo. „ Ia, heller end at sidde her og drikke, går jeg ud på eventyr, selv om der vanker blodige pander, “ svarede Asmnnd. “ „ Ia, det måman lade jer, “ sagde Ivar Eriksen, „ dragne sværd og jomfrutårer gør intet indtryk på eder. “ Asmnnd lo højt. „ Husker i, da vi to var til bryllupsgilde hos guldsmeden sidst? “ sagde han. „ Øet bryllup fik en sørgelig ende; men det var brudens skyld? “ „ I havde vel ingen skyld deri? “ sagde Oluf mus. „ Jo, måske nok lidt? “ svarede Asmnnd leende. „ Da bryllupsnatten kom, kunne brudgommen ikke finde sin brud. “ „ Det oar slemt, “ sagde Bent Ulfsen, „ hvor var hun så? “ „ Hun var redet til Hevringholm med mig, for at hente en bryllupsgave og i en fart komme tilbage igen og overraske de andre, “ svarede Asmnnd. „ I er listig som en ræv, “ sagde Oluf mus og lo. „ Da vi kom op i borgen, “ vedblev Asmnnd, „ forklarede jeg hende, at hun stod sig meget bedre ved at være min kæreste. Men så begyndte hun at græde og bede om at måtte komme hjem; så blev jeg vred, sagde at hun kunne betænke sig til i morgen, og lukkede hende inde. “ „ Det var ikke ridderligt handlet, “ sagde Oluf mus. „ Å, nej, det var i grunden syndigt, “ Svarede Asmnnd, „ det tænkte jeg også, da jeg vågnede efter at have sovet rusen ud, jeg gik op for at lukke hende ud, men — så var hun der ikke. “ „ Ha, ha, ha, “ lo Bent Ulfsen, „ så var fuglen fløjet. “ „ Ja, ud af vinduet, “ vedblev Asmnnd, „ og var i god behold kommen hjem til den gamle guldsmed og sin fæstemand. “ Nu trådte kong svend ind, fulgt af Torkel gejse og Skjalm hvide. „ Er det Asmnnd, der fortæller historier? “ Spurgte svend. „ Har du nu været på færde igen. For nylig har jeg måttet betale en bod for dig; det tager vist snart en ende med forfærdelse. “ „ Når nogen klager over mig, så vis dem hen til mig selv; jeg skal nok stå til ansvar for mine gerninger, “ sagde Asmnnd. „ Der er aldrig nogen, der véd, hvor du støjer, “ svarede svend, „ snart er du i øst og snart i vest. “ Asmnnd ville svare, men tav, da Niels Knudsens væbner i det samme trådte ind. „ Der har vi jo Erik, ridder Niels ' s væbner. Nu får vi nyt hjemme fra, “ udbrød Torkel gejse. „ Nå, “ vedblev han og vendte sig til væbneren, „ hvad nyt bringer du? „ Sørgeligt nyt! “ „ Hvorledes da? Hvor går det hjemme på gården? “ „ Den er brændt! “ „ Hvad, brændt? Taler du sandt! “ råbte Torkel gejse og blev rød af vrede. „ Hvem brændte den? “ „ Kong Harald. “ „ Og mine døtre.... “ „ Har han flæbt med som fanger! “ „ Milde Krist, hvad må jeg høre! “ udbrød ridder Torkel, smertelig bevæget. „ Han skal give eder dem tilbage, om jeg så selv skal rive dem fra ham! “ råbte svend. „ Men så fluide du skynde dig, farbroder, “ Sagde Asmund. „ Man kan ikke vide, hvad der kan hænde dem. “ „ Lad os ikke overile os, “ sagde Skjalm hvide, „ men først overveje, på hvilken måde vi lettest når målet. “ „ Jeg ser dem måfle aldrig mere, “ sagde Torkel gejse og gik, støttende sig til sit sværd, ud i rosengården. Han satte sig på en bænk og knugede krampagtig sværdhæftet imod sit bryst, som om han ville standse den heftige smerte, der rasede der inde; hans hoved sank modløst ned på brystet. Således sad han længe. Pludselig hævede han hovedet, da han hørte nogen nærme sig. Det var Erik Bjørnsen „ Hvorfor sidder i her så ene og modfalden, ridder Torkel? “ spurgte han. „ Jeg har nok grund til al være modfalden, “ Svarede Torkel gejse; „ begge mine døttrs.... “ „ Hvad de? “ „ Har man ranet fra mig! “ „ Hvad siger i! — og hvem har vovet det? “ „ Det har kong Harald, den stimand! Når den gamle ørn er borte, er det en let sag al fange ungerne. Mit hoved værker, — jeg kan ikke tænke mere. — hvordan skal jeg få dem tilbage? “ „ Tab ikke modet! I kan vel løse dem ud med en sum penge. Vil i, skal jeg og min væbner rejse derop. I skal se, jeg skal ikke komme tilbage, uden al have dem med. “ „ Vil i gøre det? “ spurgte Torkel gejse og rejste sig op. „ Ja, hvorfor ikke? “ „ Bringer i mig mine børn tilbage, vil jeg aldrig kunne belønne eder godt nok! “ „ Derom kan vi siden tale, “ sagde Erik Bjørnsen og lo. „ Hvor når tager i afsted? “ „ Tidlig i morgen. “ „ Nu skal i få de penge, jeg har, så kan i tinge med kong Harald som i vil. “ „ I kan trygt stole påmig. Nu vil jeg gøre mig i stand til rejsen. “ Med disse ord gik den unge ridder op i borgen. „ Det kunne jo være, “ sagde han ved sig selv, „ at jeg for dette tog får den løn, jeg helst ønsker. “ Iii. Hos våbensmeden. I nærheden af trefoldighedskirken i Roskilde lå et lille hus. Det var som de fleste huse den gang bygget af træ, med skråt tag, ligeledes af træ, der udvendig var tjæret; i taget var nogle firkantede åbninger, hvorigennem dagslyset trængte ind; i ugunstigt vejr lukkedes disse med en tynd, udspændt blære, således at der dog blev noget lyst i stuen. Døren var i gavlen og huset var indvendig ved en tvervæg delt i to rum; det første benyttedes til smedeværksted, det indvendige til gæstestue og soveværelse. her boede den gamle våbensmed vemund og hans skønne attenårige datter, Else. Det var hen ad aften. Smeden sad ved ilden og arbejdede på et Skjold. Længere tilbage i stuen sad Else og syede på et bælte. „ Nu kan hr. Oluf mus få sit Skjold, når han vil, “ sagde smeden. „ Og sit bælte med, “ svarede Else. „ Nå, er det også færdigt? “ vedblev den gamle og så hen på datterens arbejde, „ det ser jo helt stadseligt ud. “ „ Ridder Oluf kommer vel også i aften, “ Sagde Else. „ Han plejer jo stundom at se ned til os. “ „ Ja, det plejer han jo, “ svarede smeden, og vedblev derpå efter nogen tøven: „ Jeg tror ikke, at Uffe, din fæstemand, synes godt om, at hr. Oluf besøger os. “ „ Hvad angår det Uffe? — han har ingen grund til at være mistænksom, og mærker jeg, at han er det, bliver jeg alvorlig vred på ham. Hr. Oluf er altid ridderlig både i tale og handling. “ „ Ja, jeg har nok lagt mærke til, at du med velbehag lytter til hans fortællinger om sine krigstog og..... “ „ Men deri er dog ingen synd, “ afbrød Else sin fader. „ Nej, det siger jeg jo heller ikke, “ svarede smeden. Nu blev der banket på døren; Else åbnede den, og Thore fifler, våbensmedens nabo, trådte ind. „ Held være med eder, nabo, “ sagde den jndtrædende. „ Hvorledes går det? “ „ Som i ser, ret godt, “ svarede smeden. „ Else, hent et krus øl, “ sagde han til datteren, og vedblev, idet han henvendte sig til fiskeren: „ Tag plads her henne ved ilden, nabo. — er der flet noget nyt? “ „ Å ja! Nyt sker der jo hver dag, men sørgeligt nyt er det. Nu har jo igen de norskes konge været her og brændt og plyndrei. i sial se, en støn nat kommer han også herned ad roskildefjorden og morer sig med at oplyse byen med vore huse. “ „ Å. hvad, “ svarede smeden, „ I maler vist kong Harald sortere end han egentlig er, og førend han vover sig herned, har kong svend nok givet ham en alvorlig advarsel. “ „ Kong svend? Jo pyt! — nej, kong svend kan ingenting gøre, fordi hans folk ingen tillid har til ham, “ sagde fiskeren. „ Øet er knap et halvt år siden, at svend plyndrede og hærjede ligeså galt som Harald nu; flere gange har han indtaget landet og måttet flygte igen. Øet folk, han har brugt våben imod, må først glemme det, før det hjælper sin forrige fjende. “ „ Nej, i dømmer urigtig, nabo. Kong svend har altid været jydernes ven, og de har altid været ham hengiven og vil altid være rede til at hjælpe ham, når han byder dem det. “ „ Øet kan være i har ret, “ sagde fifleren. „ Mig kan det være ligegyldig, hvem der er herre i Danmark, når vi blot må få lov til at passe vore sysler i ro og fred. “ „ Jeg tror ikke, i er vel til mode i dag, nabo. Endnu er der da ingen, der har gjort eder fortræd. I har måaske ikke været heldig med eders fiskeri? “ „ Å jo, det var synd, hvis jeg ville klage derover. Men jeg bliver altid i slet lune, når jeg hører, at en mand som kong Harald, der har guld og skatte nok, for at hævne sig på kong svend, lader det gå ud over hans undersåtter, brænder og røver hos dem, der intet ondt har gjort ham. “ „ Deri har i ret, “ sagde smeden. „ Men i skal se, kong svend vil nok holde Harald borte fra vore kyster, og han vil snart gøre sig ligeså elsket af sit folk, som hans morbroder, den gamle kong Knud var. “ „ Måske i får ret, “ svarede fiskeren og tømte kruset. „ Men nu må jeg forlade eder.... “ „ Allerede? I er jo nylig kommen. “ „ Ja, jeg må assted. Farvel, nabo. “ Da fisferen var gået, sagde smeden: „ Han var i meget flet lune i dag; han var vred både på den ene og den anden. Men hvad er det, Else, jeg tror, du sidder og falder i tanker ved at betragte det bælte, du har tyet? “ „ Ja, jeg tænkte på hr. Oluf.... “ „ Igen på hr. Oluf! “ afbrød faderen hende leende. „ Dette bælte skal nu følge ham på hans krigstog, det skal måsfe blive vidne til hans død. “ „ Det vil Uffe ikke sørge over, “ svarede smeden og lo. „ Tal ikke mere derom, fader, “ sagde Else alvorlig. „ Uffe har ingen grund til at ønske Oluf mus død. “ der blev atter banket på døren og Oluf mus trådte ind. Han hilste og smilede venlig til Else. „ Hvorledes går det med mit Skjold? “ Sagde han til våbensmeden. „ Det er færdigt, “ svarede den gamle og holdt skjoldet for ilden, der spejlede sig i det. „ Ej, ej! “ udbrød Oluf mus, „ det skinner jo som solen! Ja, når jeg under slaget holder det mod solen, vil det skære mine modstandere i øjnene. “ „ Her er eders bælte, hr. Oluf, “ sagde jomfru Else. Oluf mus tog det og betragtede det længe. „ Hvor er det smukt! “ sagde han, „ og det har i virket, jomfru Else. Så længe jeg bærer det, vil jeg altid tænke på eder, og som det skal eders billede følge mig på kamppladsen som en valkyrie. “ „ I forstår altid at lægge eders ord så smukt, hr. Ridder, “ sagde Else rødmende. „ Det vil vel ikke vare lange, før i får en fæstemø, så vil hendes billede nok følge eder, og i vil snart glemme, hvem der har syet dette bælte. “ „ Tro ikke det, “ svarede Oluf mus alvorlig. „ Endnu har jeg ikke set en kvinde med så milde, venlige øjne, som i har, med et hår så langt og så lyst, et bryst så hvælvet.... “ „ I må ikke tale således til hende, hr. Ridder, “ afbrød smeden ham, „ hun kan let blive stolt og glemme det løfte, hun har givet Uffe. “ Else havde siddet rødmende, med blikket sænket mod gulvet; men ved den sidste attring hævede hun hovedet og sagde i en bestemt tone: „ Nej, det glemmer jeg aldrig! “ En tavshed indtrådte. Smeden blev helt forbavset over denne sin datters tilrettevisning, og en mørk sky ser over ridderens åsyn. Endelig brød Oluf mus tavsheden. „ Kunne i ikke have lyst til at blive optaget blandt dronning Gydas jomfruer, jomfru Else? “ spurgte han. „ Jo, det kunne jeg vel, “ svarede Else, „ men jeg vil dog ikke forlade min fader. “ „ Jeg tror, i betragter det, at tjene dronningen for det samme, som at blive nonne eller at rejse langt bort? “ sagde Oluf mus og lo. „ Nej, det gør jeg ikke, “ svarede Else, „ men når jeg er borte, hvem skal da gå og hygge om min fader, hvem skal passe ham, når han er syg, hvem skal sprede mismodets tåger, når de lejrer sig på hans pande? “ „ Det er nok, jomfru Else; i behøver ikke at sige mere! “ afbrød Oluf mus hende, „ nu kan jeg godt forstå eder. I er solen her; når i er borte, vil denne stue være kold og mørk. — skjoldet skal jeg siden lade hente, “ sagde han til smeden, og vedblev, idet han vendte sig til Else: „ Men det bælte, i har syet, tager jeg straks med mig, så er jeg sikker på, jeg har det. — jeg går! Alle helgene beskytte eder. “ Kort efter at Oluf mus var gået, trådte to mænd ind i stuen. Den ene var Elses fæstemand, Uffe, Erik Bjørnsens væbner; den anden var Aslak, Skjalm hvides styrmand. „ Kom Oluf mus herfra? “ spurgte Uffe. „ Jeg tror du blev bange for ham, “ bemærkede Aslak. „ Jo, han var her, “ svarede våbensmeden, „ jeg har lavet dette Skjold til ham. “ „ Og jeg har syet ham et bælte, “ tilføjede Else. Uffe lod, som om han ikke hørte, hvad Else sagde; han svarede ikke, men rynkede panden. „ Nu skal vi rejse, “ sagde Uffe efter nogen tavshed, og så på Else for at se, hvilket indtryk denne efterretning ville gøre på hende; men hun forandrede ikke en mine i sit åsyn. „ Hvorhen da? “ spurgte smeden. „ Til Norge, for at få Thorkel gejses døttre tilbage, “ svarede Uffe. „ Erik Bjørnsen har lovet Torkel gejse at hente dem tilbage, “ sagde Aslak. „ Er han da sikker på, at Harald vil udlevere dem? “ spurgte smeden. „ Å jo, det gør Harald nok, når ridder Torkel betaler ham godt derfor, “ svarede Aslak. „ Når få bare ikke sørøverne tager pengene fra eder på vejen, “ bemærkede smeden. „ Å, nej, “ sagde Aslak og lo, „ de mæn d ridder Erik tager med, vil nok forstå at passe på skatten, — ej sandt, Uffe? “ Uffe, der hidtil havde siddet i tanker og stirret på ilden, hævede nu hovedet. „ Jo, “ svarede han; „ det kan vel lykkes sørøverne at dræbe en af os, men om også de borede en pil ind i mit bryst, var der vel ingen, der ville sørge for det. “ Uffe sagde dette med svag, skælvende stemme; han turde ikke se på Else. Hun rødmede. „ Jeg tror du er syg, Uffe, “ sagde hun. „ Han må have haft et drømmesyn på vejen, “ bemærkede Aslak. Uffe svarede ikke. „ Han er stundom noget tungsindig, “ vedblev Aslak, „ men det er snart forbi; i morgen vil de mørke tanker nok henvejres af den friske, kolde søvind, når vi kommer ud i Kattegattet. “ „ I skal altså rejse, “ sagde smeden, „ så er det bedst, vi forinden tømmer et bæger på et heldigt udfald af eders rejse. Lad os gå herind. “ smeden rejste sig op og gik ind i stuen bag ved værkstedet, fulgt af Aslak. Da Else ville følge med, holdt Uffe hende tilbage. „ Hør lidt, Else, “ sagde han med skælvende stemme, „ har du fortrudt det løfte, du en gang gav mig? “ „ Selv om jeg har fortrudt det, vil jeg dog ikke bryde det, “ svarede Else. „ Således har du aldrig svaret mig før, Else, “ sagde Uffe sørgmodig. „ Det er siden Oluf mus begyndte at komme herned til eder, at du har forandret dig således. Jeg véd det godt, han kommer næsten hver dag, og du synes vist meget bedre om hans selskab, end om mit. Men han er også rigere end jeg, han er smukkere end jeg, han er en mester i at tale, han kan sige dig stønne ord; han vil nok bringe dig til at glemme det løfte, du gav mig, til at glemme mig, og til at glemme dig selv, Else; men læg mærke til, hvad jeg nu siger dig, “ vedblev han og lagde vægt på hvert ord, „ Du skal aldrig blive ridder Olufs hustru! “ Inden Else fik tid til at svare, var Uffe ude af døren. Et flygtigt smil ser over hendes flønne ansigt; hun tabte ikke et øjeblik sin fatning. Efter at hun havde stået et øjeblik tavs og tankefuld, gik hun ind til de to andre. „ Hvor blev Uffe af? “ spurgte våbensmeden. „ Han gik, — han var syg, “ svarede Else rolig. „ Han er bleven så underlig i den senere tid, “ sagde Aslak. „ Stundom kan han sidde hele timer og gruble, med hovedet sænket mod brystet og hænderne foldede i skødet. En sorg må tynge på hans hjerte, men hvad det er, véd ingen. “ „ Det vil vel ikke vare længe, førend han forandrer sig, “ svarede Else. Der blev ikke talt mere om Uffe. Efter at den gamle vemund og Aslak flere gange havde tømt deres bægere, mes de. Næste dags morgen sejlede Erik Bjørnsen tilligemed Uffe, Aslak og flere af sine huskarle til Norge. Iv. Et bryllup. Tre måneder var henrundne. Ridder Niels knndsen var ved jomfru Inges og den gamle kones omhyggelige omsorg og pleje hurtig kommen til kræfter igen. Torkel gejse havde taget en anden gård i besiddelse. Mod at betale en stor løsesum til kong Harald havde Erik Bjørnsen bragt ham hans døtre tilbage. Tiden til Niels Knudsens og jomfru dotes bryllup blev fastsat. Torkel gejse og Niels Knudsen sendte bud til alle deres venner og frænder og bad dem overvære bryllupshøjtideligheden. Til den fastsatte tid samledes Torkel gejses gæster hos ham, og Niels Knudsen samlede sine gæster hos sig. Da alle de indbudne var komne, drog Niels Knudsen med sit følge, der b. stod af både mænd og kvinder, til Torkel gejses gård. Derfra gik man i optog til kirken; først musikanterne, der spillede på horn, piber, Giger og Pauker; derefter kom brudgommen og bruden i prægtige brudedragter; dote havde en lyseblå kjole af kostbart tøj og på hovedet et langt, hvidt brudelin, der nåde ned til jorden. Efter dem kom først Torkel gejse og Niels Knudsens nærmeste mandlige slægtninge og så de øvrige mandlige og kvindelige gæster. Da vielsen i kirken var forbi, drog man tilbage til Torkel gejses gård i samme orden. Om aftenen tog man plads i hallen, der var ndpyntet e | Rasmus Theodor Andersen | Rasmus Theodor Strange | Rasmus Theodor Andersen | 761 |
1899_Stuckenberg_Asmadaeus | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,899 | Asmadæus | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Asmadaeus | Stuckenberg | Asmadæus | Roman | null | 1,899 | 291 | n | roman | Det Nordiske Forlag | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 301 | 758 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Det var en solskinseftermiddag sidst i september. oppe på landsbyens kirkegårdsdige sad en dreng og en pige og bestilte ingenting. De turde i øjeblikket ikke røre sig. Lige ved siden af dem stod den gamle kirkeejer og den gamle graver og søgte mellem gravene et hvilested for Anders Madsen, snedkeren, som var død for et par dage siden. Den gamle kirkeejer havde et kort over gravene i hånden, et stykke papir, fyldt med streger på kryds og tværs. De stod på en grønning midt imellem to sanddækkede tuer. — jamen her, sagde den gamle mand med kortet, — vi kan jo lægge ham her! Graveren stak med sin kæp i græsset. — nej, der har vi jo banevogteren! — jamen ved siden af ham! — nej — for se, banevogterens kone, hun er jo gammel, og så kunne det jo være, hun ville i jorden en dag, og så kunne hun da passende få den plads her! — ja vist så! Men hvem ligger da der? Den gamle herre pegede frem for sig. — der? — det er datteren til Ole Jørgens svigerinde. — nej, — her står på kortet Jens persen! — ja, — nej, — han kom op, da hun kom ned! Så fik den gamle kirkeejer øje på de to børn. — sikke to! smilede han, — hvad sidder i her efter? Og så strøg han drengen over kinden og pigen over håret. — hvem er det? spurgte han graveren. Graveren foldede begge hænder over sin stok og hvilede på den, men så hen over gravene, som var han ikke optaget af andet end i embeds medfør at skaffe Anders Madsen et hvilested. — det er blikkenslagerens dreng og træskolarses Signe! sagde han. Den gamle kirkeejer havde allerede glemt sit spørgsmål og hørte ikke svaret. — ja, her kan han altså ikke være! sagde han og ville til at gå videre men så vendte han sig, inden han gik, om imod drengen. — hør, mens jeg husker det, min dreng, sig til din far, at nu må vi snart have den mælkejunge! — i eftermiddag! — den skal jo blot loddes! graveren rettede sig pludselig og gloede på drengen. — har du hørt det, Asmadæus, hvad jægermesteren siger? Men i det samme gik jægermesteren, og graveren måtte følge. Asmadæus havde hørt det; både han og Signe havde hørt det. — nu må vi ned med den! sagde hun. For mælkejungen stod loddet og fiks og færdig på Marken nede under kirkegårdsdiget. — å skidt! sagde Asmadæus, — de skal vel ikke malke før klokken seks! Og så lagde han sig på maven og gav sig til at pille skallen af et agern, som han fandt i græsset under den store digeeg. Signe sad ret op og ned. — men du kan ikke vide, hvad klokken er! — så? sagde Asmadæus, — på denne tid af året! Bare klokken er fem, sidder stærene i Klump i pilene nede ved gadekæret. Men de flyver endnu! — jamen hvad skal vi bestille her? — du kan jo gå hjem! — det var meget bedre at få pengene for jungen! — det er jo ikke vores! — nej, men det er da penge! — hvad er der ved at gå med dem i hånden! — det er da hele fem og tyve øre! sagde Signe og knejsede i sædet med sin lange tolv Års pigekrop. Asmadæus rejste sig langsomt. Men først da han stod på sine træsko og så ud over det åbne land, svarede han. — ja! sagde han lavmælt. Og så var de begge to med det samme nede af diget, og Asmadæus havde den lette blikjunge i hanken, og de gik ned over stubmarken, ned imod vejen. Som de bedst gik, standsede Asmadæus, satte jungen, trak låget op og stod og stirrede ned i den. Signe så på ham. Han blev længe stående og kiggede ned i jungens mørke. Da hun ingenting sagde, tog han jungen i bunden, vendte op og ned på den og rystede den. — jeg syntes, der var noget, der raslede i den? Sagde han uden at se på hende og svang atter jungen op over skulderen, men blev rød i hovedet, som om den tomme blikjunge var meget tung, og travede videre. Han gik blot et par skridt, så standsede han påny. Men denne gang så han Signe lige i øjnene. — jeg kan godt selv bære den femogtyveøre hjem! sagde han tvært. Signe blev stående og stirrede et øjeblik på ham, som om hun havde fået skænd. Så tog hun i jungens ene hank og rev den blanke bøtte ned fra hans skulder, så han måtte dreje sig rundt. — du sagde jo selv, at jeg måtte gå med! Asmadæus greb i den anden hank og gik, uden et ord, duknakket og ludende, videre. Først da de kom ud på vejen, talte han til hende. Men da løb munden på ham med alskens vrøvl, op ad stolper og ned ad vægge. — hvor mange kranse tror du, Anders Madsen får? spurgte han. — det kan vi jo tælle på søndag! — bare der nu ikke er et lille hul i jungen alligevel, så vi får lov at rende hjem med den igen! Signe svarede ikke, og Asmadæus blev ved at se ned i hjulsporet. Hun gik og ludede som han. — ja, sagde hun pludselig, bare der lå en skilling! Asmadæus tog et tag i jungen. Så så han over på hende. Han næsten løb. — sludder! sagde han, der ligger ingenting! Vejen gik i en lang linje hen over de nøgne marker, ned mod en bred, grøn Dal, ind mellem en klynge træer midt i dalens bund. Omme bag træerne lå jægermesterens og kirkeejerens gård, en hoben hvide længer; de stråtækkede Tage løftede deres grønne Mos op under gamle, gule solskinslinde. Asmadæus og Signe svingede langsomt ind i den brede gård. De trådte så beskedent på de knudrede sten. En stor hund kom farende ud ad en dør og fulgte dem i hælene og snusede dem i læggene og snærrede bag jungen. De kendte vejen og kom ind i køkkenet. Der stod de på hosesokker på det kolde murstensgulv, og Asmadæus fik fem og tyve øre af en høj, fin dame i hvidt brystforklæde. Hunden fulgte dem ud igen, men fandt på noget andet henne ved hønsegården. — der! tag du og pas på den! sagde Asmadæus, da de var oppe på vejen, og rakte Signe femogtyveøren og gav sig til at plukke græsstrå og blæse i dem. Så kom der en vogn. Det var den gamle jægermester. Han standsede, da han mødte dem. — har i været nede med jungen? Asmadæus fik huen af og svarede, og den gamle jægermester kaldte ham hen til vognen og gav ham en tiøre. Da han var borte, og de havde gået lidt, hver på sin side af vejen, skråede Asmadæus over til Signe og åbnede den hånd, hvori han holdt tiøren varm. — skal vi bytte? spurgte han. Signe åbnede for femogtyveøren, og Asmadæus snappede den og lagde tiøren i stedet. — du må gerne beholde den! sagde han og stak hånden med femogtyveøren i lommen og snakkede så atter op ad stolper og ned ad vægge resten af vejen. Men da han vel var hjemme, for hans fader imod ham med en lussing. — skal du rende en halv dag og drive med tøsene! — kan du ikke gå ene? Og så rakte blikkenslageren den straffende hånd ud for at tage mod pengene. Men Asmadæus skød sin venstre underarm op for ansigtet, så det blev nogenledes dækket. — der var ingen hjemme! sagde han. Og da han var ene, luskede han om bag havediget og fik femogtyveøren ind imellem to stene og stak en tot græs ind i hullet for ikke at tage fejl af stedet. il asmadæus’ fader hed Cornelius og var en lille firskåren, mørk mand. Han havde et ansigt, hvoraf det meste var sort hår, — hovedhåret langt ned over panden, tykke øjenbryn, skægget højt op over kinderne, sorte hår i næsebor og øren, og midt i alt dette, under en smal, gulhudet pande, et par sorte øjne, der skinnede og stak så skarpt, som måtte de skinne og stikke alt, hvad de evnede, for ikke at vokse til som vandhuller i en skov. Han var tilflyttet egnen, hørte oprindelig ikke hjemme der, men havde en skønne dag lejet det yderste husi byen, en skæv og skiden Rønne, som en gårdmand havde købt på auktion efter den sidste ejer for at vide sin drukkenbold af en Broder under tag, uden at dette tag behøvede at lune over mandens egne Stuer. Men broderen var død et halvt år efter, og rønnen havde stået tom til den dag, Cornelius kom og tog den. Hvorcornelius kom fra, var ingen hemmelighed. Han kom fra København og havde konen og Asmadæus med sig. Konen kaldte han Mathilde. Hun var høj, mager, ganske blond, og bar sin pjaltesvøbte højde stiv og strunk. Der var ikke flere end to rynker i hele hendes smalle, lange ansigt; de sad ved munden og gik ned efter; resten var glat, blank hud. Panden skinnede som det hårde, polerede ben, og øjnene sad under den, lyseblå og kolde, og så ud, som lukkede de sig aldrig, men så på alting, så stift og roligt på alt. Den gang var Asmadæus seks år, blåøjet og blond og lignede sin moder. Men hvad Cornelius havde taget sig for inde i hovedstaden, var ingen kommet under vejr med. Han havde haft en kasse med blikkenslagerværktøj med sig og forstod at lodde og lappe, kunne også sætte hank på et flødemål og tud på en tagrende, men havde ellers fingre til, hvad det skulle være, mest til små fiksheder af alle slags. Men noget større arbejde havde aldrig nogen set ham udføre. Rønnen havde familien ganske ladet skøtte sig selv. Vinden blæste tagskægget i tjavser, regnen åd kalken af i store flager, og der stak gammelt papir i gamle ruderevner. Kun havens jord fik sig hvert forår nogle ny kartofler. Rønnen var byens usleste og familien den fattigste i sognet. Når undtages høstens tid sad Cornelius altid hjemme og pillede med et eller andet, — når undtages høstens tid og i ny og næ en søndag, der trak ham til købstaden og ud på natten gav ham døddrukken tilbage. Mathilde gik til hånde på gårdene, her og der, hvor der var lidt at skaffe, skred tavs hjemmefra og tavs tilbage. Og Asmadæus løb med byens børn, sad i skole, vogtede ungkvæg, svin og gæs, fik lidt føde og mange prygl, men var mest ude. Bag ved huset løb det stendige, hvor Asmadæus havde gemt sin femogtyveøre. Det skilte husets bid have — og længere henne naboens kalvevænge — fra de brede marker. Asmadæus stod derude, mens solen gik ned, og stirrede på græstotten. Han var den gang tretten år gammel og kendte hver sten i diget, lod øjnene løbe hen over det og bøjede sig så mod græstotten og trak den langsomt ud og stod og pillede den i stykker, strå for strå. Så bøjede han sig på ny, stak fingeren ind og følte, at femogtyveøren lå der, drev ned langs diget, sprang over og kom gennem kalvevænget ud ved gadekæret. Der legede de skjul, drenge og piger. — saltebrød for mig, en, to, tre! brølede Asmadæus, som havde han været med hele tiden. Signe var imellem dem. —- kom her! sagde han og tog hende i hånden og trak hende med sig, — jeg skal vise dig et gemmested! og så løb han med hende ned forbi rønnen og om bag diget. — Hys! — sæt dig ned! hviskedee han. — er du tosset! — det er alt for langt borte! — de hitter os aldrig! Asmadæus tyssede på hende og tav. Så smilede han pludselig. — der ligger den inde! sagde han. — hvad for en? — pengene! Signe så ikke på diget; hun stirrede på ham. — har du beholdt den? Asmadæus smilede hemmelighedsfuldt. — det er ikke sandt! — stik fingeren ind! — har du ikke givet din far den? — stik fingeren ind, siger jeg! — det er ikke sandt! Men hun løftede alligevel hånden for at få fingeren ind mellem de to sten. Asmadæus smilede stadig. Men lige som hun havde hånden ved hullet, væltede han hende bort med et ryk. — det er løgn! sagde han. Og så trak han hende med sig tilbage langs diget og ud på vejen. De blev set, og der blev slået for dem. — det er din skyld! sagde.hun og rev sig løs fra ham. Han lo blot og lod hende skøtte sig selv resten af aftenen. Da det var blevet mørkt, drev drenge og piger hver til sit, og Asmadæus gik hjemefter, fornøjet og varm af legen. Men som han var ret ud for huset og ville svinge ind, blev han pludselig stående. Der var lys tændt, men ruderne duggede, så han kunne ikke se igennem dem. Heller ikke så han; han lod blot blikket stjæle sig hen over ruden og tog så et par skridt, så han kom uden for lyskilen og lidt forbi huset, ind i mørket. Det gik hurtigt. Men der stod han så. Han havde ikke lyst til at gå ind. Ikke fordi det kedede ham, eller han ikke var træt. Det var han. Der kom blot over ham så ustyrlig en længsel efter, at noget ville hænde her ude i den fri luft og give ham påskud til at blive borte en stund endnu. Han stirrede ud i det store, kolde mørke, lyttede og slentrede videre ad vejen. Men der var intet at høre, intet at øjne, og ingenting skete. Han var ene ude, og højt oppe sad stjærnerne og stirrede tavse på ham alene. Og han tiggede et nu den stille nat, der gemte over så meget liv, om at slippe blot et løst får hen til ham, at han kunne give sig i lag med noget, der tog tid. Men natten var karrig. Så vendte han om og gik hjem. Han strøg træskoene sagte af sig og stod duknakket og tog forsigtig om dørklinken, men blev så med et en anden, løftede hovedet og lod klinken smelde. Hans moder var ene i stuen. Han så det straks. Hun sad ved den lille bliklampe og stoppede, og løftede blot øjnene, idet han kom ind. Men denne dumpe fred og ro trykkede Asmadæus. Han løftede armene og gabede højt. Fluerne summede henne om lampen og kravlede rundt om den på bordpladen. Moderen bed et stykke garn over. Så så hun på ham med sine underlige, vidt åbne øjne. — er du ikke i seng endnu? — klokken er da ikke så mange! Hun så på ham, eller på luften i stuen, så på et eller andet, som var foran hendes øjne. — jeg troede, du lå derinde! sagde hun, som dukkede denne tanke op af et hav og druknede påny deri. Asmadæus stod henne ved døren til sengekammeret. — sover han? spurgte han og løftede sin ene fod og så ned på den og gav sig til at klø sig på vristen. — nej. — hvor er han da? — nede på gården. Asmadæus slap foden ned. — hvad skal han der? — der var noget, som skulle laves med det samme! Asmadæus hulede sin hånd og strøg den ned over dørstolpen, som ville han fange fluer. — skal han have penge for det i aften? — det skal han vel nok. Asmadæus gav et grynt fra sig; det var noget luft, der pludselig blev stikkende i struben. — nå — så kan han jo få dem for jungen med det samme? sagde han og snurrede rundt på hosehælene og drev ind i sovekammeret. Men han trak døren til efter sig, så der blev ganske mørkt. Han klædte sig af, ganske mekanisk. Han var fuldstændig kold, trosset stiv indvendig. Nu kunne han længe nok tigge natten og alle mulige vidunderlige magter om hjælp. Nu blev sagen vanskelig. Nu var han opdaget. Det slog ham pludselig, at han havde båret sig dumt ad, — opdaget måtte han jo, hvordan det så var gået, blive. Men han ville ikke opdages, ikke give sig. Klø fik han. Det havde han fået så mange gange. Men røbe sig skulle han ikke. Døje det hele som en uskyldig! Der var nok en eller anden udvej at komme på, blot man fik tid til at tænke sig om, og-blot faderen ikke kom ligestraks. Tænderne klaprede i munden på Asmadæus. — han skal vel til byen og drikke sig fuld i morgen! tænkte han for at varme sig ved lidt overlegenhed. Men så var faderen der. Han hørte ham trampe ind i stuen ved siden af. Asmadæus lukkede øjnene. Fiffigheden sagde ham, at han burde lade, som om han sov som den gode samvittighed. Men øjnene ville ikke i, og faderen blev inde i stuen ved siden af. Han hørte ham rumstere med et eller andet, så underlig uroligt; men han hørte ham intet sige. — han har fået pengene! kom det omsider med faderens stemme, ganske lavmælt, og han hørte ham ikke rumstere længere. Der var ingen, der svarede. — han har fået pengene, siger jeg! Denne gang var det hvast og højt. — ja, det hører jeg! Det var moderen. Det kom så uanfægtet og roligt. — hvor har han gjort af dem? — ja, det ved han vel nok, når du spørger ham! — han sagde, der var ingen hjemme! Det var løgn! — du slog ham jo! — det var løgn, siger jeg! — han ved nok, hvor pengene er henne! — ja vist så! — og vi er grever og baroner! — og femogtyve øre det bare skidt! — det var løgn, siger jeg dig! — men jeg skal pille den knægt for hans humør, kan han tro! Døren til sengekammeret fløj op. — herut af sengen! Asmadæus nøjedes med at sætte sig mygt over ende. Cornelius krummede sig og tog et langt, katteagtigt skridt hen imod ham og åd ham med øjnene. — du har fået pengene! — ja! Cornelius’ hånd ramte ham, før han fik dækket sig. — hid med dem! Men Asmadæus havde begge arme for sit ansigt. Cornelius greb om dem og rev dem til side. — hvor er de? Asmadæus tav så længe, han turde. — jeg havde tabt dem! stammede han omsider, da Cornelius begyndte at ruske. Tabt dem! Cornelius rev og sled i ham. — hvor? — på vejen! — ud med dig og find dem! Han lettede ham halvt ud af sengen, men smed ham så tilbage, vendte sig, spyttede og drev ind i stuen. Det var jo derfor, jeg kom så sent hjem, — jeg gik og ledte efter dem! skingrede Asmadæus op og kastede sig hulkende ned i halmen. Lidt efter var Cornelius tilbage i døren. — i morgen går du med mig derned! Jægermesteren vil tale med dig! Asmadæus lå og græd, græd af al sin evne, og fandt i gråden den beskæftigelse, han havde ledt efter den hele aften, — græd, til han ikke længer vidste, hvad der var sandhed og hvad løgn, græd sig ind i en stor, ulykkelig forvirring. men i en pause hørte han stemmerne inde i stuen. Det var faderen, der talte, sky og lavmælt. — dér skal en anden en stå som en frakker og kræve penge, som er betalt! Han hørte moderen le, tørt og kort, som et vrinsk. — ja, det var skade, at du ikke kunne få dem to gange! — det var nok værd at prygle et barn for! så sank Asmadæus sammen af træthed og sov. Da han vågnede den næste morgen, måtte han op og vaske sig særlig omhyggeligt. Han gjorde alt, hvad faderen ville, men på en underlig bleg måde. De fulgtes ned ad vejen, hver på sin side. Asmadæus fornemmede ikke blodet i sig. Solen skinnede, der var fugle i luften, og duggen dryppede fra træernes halvdøde blade. Men det svømmede alt sammen forbi ham som noget underlig tomt og koldt, noget ligegyldigt, der var alt for vidt og stort. De kom ind til jægermesteren. Han sad i sit trange kontor og røg sin morgenpibe og talte sammen i en protokol, der lå på hans skrivebord. — nå, det er dem, Cornelius! Sæt dem, Cornelius! Brillerne kom op på hans pande, og han drejede sig i stolen. — sæt dem! Cornelius satte sig, og Asmadæus blev stående ved døren og hagede sig fast i sin hue. — ja, vi blev jo enige, ikke sandt? — jo, hr. Jægermester! — har de sovet på det? — ja. — og hvad siger du, min dreng? Jægermesteren så hen på Asmadæus. — ja, jeg har ikke sagt ham noget, kom det langsomt og forlegent fra Cornelius, — jeg ville, at jægermesteren selv skulle fortælle ham det! Jægermesteren smålo og rokkede med hovedet som den, der beskedent frabeder sig, at man gør et stort nummer ud af ingenting. — holder du af dyr, min dreng? spurgte han. Asmadæus sagde ja. Han havde sagt ja til, hvad det skulle være. — vil du hjælpe Jørgen røgter med at passe køerne i vinter? — ja. — ja, så er sagen jo i orden. Og det bliver ved opholdet og føden og fire kroner om måneden, som de får og gemmer til ham, til han er konfirmeret. Cornelius rejste sig. — ja, tak, hr. Jægermester! Og så begynder han i morgen! Jægermesteren fik atter b rillerne ned på næsen og bøjede sig over protokollen. — ja. Cornelius ville gå. Men ved døren blev han stående. — det var blot det, stammede han, — jeg synes, jeg ville sige jægermesteren det, — at han havde tabt femogtyveøren, — og så turde han ikke sige det. Det var derfor, jeg kom for skade at kræve den i aftes. Jægermesteren må undskylde! Den gamle jægermester så op. — herregud! sagde han. Ja, så er her en anden, Cornelius! Cornelius takkede så mange gange. Så gik de. Men Asmadæus var, som om han havde fået vinger og fjer og kunne flyve hen over alle ting, kæk og modig og glad. Oppe på vejen standsede han på et ganske tilfældigt sted. — her var det, jeg tabte den, far! sagde han og gav sig til at lede. Cornelius hjalp ham. Men de fandt den ikke. Hen på aftenen fik Asmadæus fat i Signe og trak hende om bag diget. — stik hånden ind! sagde han, — den er der! Signe stak hånden ind og stod med femogtyveøren i den. Hun var ganske bleg. — hvad vil du med den? spurgte hun med et og så rapt på ham. Asmadæus blev forlegen. — giv mig den! sagde hun hurtigt. Og han gav hende den. Iii. Det blev et koldt og klamt efterår. Køerne måtte tidlig på stald og med køerne Asmadæus. men det var blot morsomt. Ikke fordi en stald og en række køer var noget nyt for Asmadæus. Det var på en hel anden vis, at stalden og køerne var ham til behag og ydede ham et opmuntrende tidsfordriv. Han stod — det var en af de første aftener — midt i den smalle fodergang og fejede med en skævslidt riskost murstensgulvet rent for det hø, der flød efter fodringen. Lettede han et ben, kunne han til begge sider sparke en ko på mulen. Lige over hovedet på ham hang staldlygten og lyste op på det lave lofts ormædte brædder, og støvtykke spindelvævstråde dinglede frit ned i luften og virrede langsomt ud og ind for varmen fra lygten og prustet fra mulerne; blot en flue surrede forbi dem, svang de sig, og der var fluer uden tal, og de var alle vågne. Og lygten skinnede ned på de nærmeste hornede hoveder, på de blanke muler og de lyse horn, og foran sig så han horn og muler i to tætte rækker blive borte i mørket og hørte de tynde jærngrimer rasle mellem mætte støn og pludselig, fluetirret huggen. Luften var varm og fed af fordøjet velvære. Asmadæus var ene. Jørgen røgter sad inde i borgestuen og hvilede sine halvfjerdsindstyveårige lemmer. Det var denne ensomhed, der, mens han stod og drev med kosten, pludselig forærede Asmadæus alle disse køer, gjorde den hele stald til hans og satte hans hjerne i bred, velhavende bevægelse. Og han fejede videre, sindigt, grundigt og omhyggeligt, sådan som man pynter og piller med sit eget, og udtænkte imens små forbedringer, som han ville indføre, — for eksempel lave en ny kost, — hvis-------- men der ramlede det hele, — thi kosten var jægermesterens, og med det samme måtte Asmadæus af med den hele besætning. Døren til gården stod åben. Han var midt ud for den og så over koryggene ud i aftenen. En bred stribe gult lys faldt fra borgestuen inde ved siden af ud i mørket. De spillede på harmonika derinde. Lysstriben ramte helt over på ladelængen og malede en hvid, skinnende kalkfirkant frem på den. Asmadæus fejede videre. Den harmonika satte sin mageløse musik i velhavenhedens sted. Han fejede så festligt, stolt som en gammel Karl, der tjener penge og frit omgås andre voksne, og smed så jægermesterens kost i en krog og drev ind i borgestuen. Der var ingen, der lagde mærke til ham. Han satte sig nederst ved enden af det lange bord, på vindusbænken, lige inden for døren. Rundt om bordet hang — langt fra hinanden — fem seks mandfolk med albuer og arme ind over den brede, fedtede plade. Ovre i hjørnet i halvmørket, alene for sig selv, spillede Lars staldkarl sin harmonika, bøjet over den, og vippede lydløst takten med sin højre træsko. Men ved siden af ham stod en dør på klem, og det var døren ind til pigekammeret. Asmadæus hørte på spillet og hørte på stemmerne. Det var alt sammen så storartet, men mest af den grund, at han hørte med til det hele. Så kom der et halvgammelt pigehoved frem i kammerdøren og stirrede ned på Lars staldkarl. — kan vi snart få fred? skreg det op. En af mændene ved bordet vendte sig på vittige folks træede måde. — skal du barsle, Stine? Hovedet henne i døren drejede sig sejt og indædt, som sad det på en rusten halshvirvel. — det blev dog, gud ske lov, ikke ved dig! Den vittige mand spyttede. — føj! føj! — du er jo næsten på alder med min mor, Stine! Mændene gryntede, og hovedet var væk. På Lars staldkarl gjorde det hele ingen virkning; han spillede og blev ved at spille og tog ikke øjnene fra sin harmonika. Men den vittige havde et ord endnu. — du kommer til at vise dig i den bare særk, Stine, hvis du vil ha’ os ud! råbte han. Der var ellers ingen, der lo. Kun Jørgen røgter larmede. Han havde fået hoste og sad vissen og tjavset og gylpede og hvæsede og blev våd på kinderne. Døren til pigekammeret blev smækket i, men atter revet op på klem. Man hørte fnis derinde. Den vittige mand havde fået blod på tanden. — er du skæv, Lars! — sådan og sidde der og spille svensk! Denne gang så Lars i vejret med to store, mørke øjne, der trak som et tungt, dorsk uvejr hen over den vittige. I det samme gled døren til kammeret helt op. Der var sort derinde. Men i det mørke dørgab stod en høj, lys pige, på bare ben, i skørt og særk, med hænderne i siden og hovedet løftet akkurat så meget, at hendes blik kom til at måle mandfolkene ovenfra og nedefter. — å hør, du Asmadæus! sagde hun på bredt og festligt svensk, — mit tørklæde hænger på dørstolpen lige inden for i stalden! Asmadæus stirrede på hende. Han sad fast, kunne lige med et ikke røre sig, ikke andet end stirre, og så var han som oversvømmet af hendes blik. — kan du ikke hente det, — pøjke? Han bøjede pludselig hovedet, rejste sig ludende og gik ludende ud. Og han kom duknakket tilbage og drev over gulvet og rakte hende det. Hun stod endnu i døren. Men som han gav hende tørklædet, bøjede hun sig ned og slog armen om hans Hals. — søde lille svend! trallede hun ømt på sit svensk, slap ham og slog døren i. Asmadæus så sig fjottet om og mødte lutter lystige mandfolkeblik. — skal man være dreng for den mær! mumlede han og gik som en mand tilbage til bordet. — nå, Lars, giv os så en svensk! bad en, som var blevet smittet af den vittige. Lars var faldet i staver. Men pludselig klemte han løs på harmonikaen, svang den foran sig, nikkede takten med hovedet og trampede til med træskoen. Til sidst rejste han sig,- snurrede langsommeligt et par gange rundt og stoppede så op og lod harmonikaen hvæse ud i en lang, drævende tone. Han stod midt på gulvet. — Derer lige godt krummer! sagde han drabeligt som en, der er blevet tvunget til at være åbenmundet, og slog med hovedet hen imod den lukkede dør. Så stak han harmonikaen under armen og drev ud. Men da han kom forbi Asmadæus, tog han ham i nakkekraven. — du kan vare dig, din hvalp! — og det kan i andre med! sagde han og trampede ud. Mandfolkene så efter ham og skubbede sig bedre til hvile på armene. — det er en djævel, den Lars! sagde den vittige. Derover gryntede de andre bifaldende. — hun er sgu heller ikke fra himmerig! faldt en anden ind. Men dermed gik passiaren i stå som mellem folk, der er på det rene med, at der er sagt noget, som kræver omtanke. Sådan sad de tavse en tid; så tog de private mindelser om seng og søvn og nye halmviske i træskoene overhånd og slog al anden filosofering ihjel. De brød op og gik hver til sit. Asmadæus fulgte Jørgen røgter. Han gik bag efter den gamle, op gennem den smalle fodergang. Da de var under lygten, stoppede Jørgen op. Lygten hang så lavt, at de kunne nå den med hænderne, og Asmadæus strakte sig for at tage den ned. Jørgen så på ham med sine irrede øjne. — jeg er her vel nok endnu! sagde han gnavent og lettede lygten ned og bar den ind i røgterkammeret. Det lå oppe i den ene ende af stalden. To båse var taget ned og nogle gamle brædder slået op til væg. Inde bag dem var andre gamle brædder slået sammen til en stor kasse, der var Jørgens seng og fyldt med halm og skidne dyner. Oven over den hang et gammelt væggeskab med en skævt gabende dør. I muren sad en lille firkantet rude; bag den var den sorte nat. Og under ruden lå Asmadæus på halm bag tre brædder. Jørgen satte lygten på gulvet, fik et hosteanfald, skød træsko og vest af sig og krøb så under dynen og blev borte med bukserne på. — sluk lygten! snærrede det nede i bræddekassen. Men straks efter kom Jørgen til syne igen, lettede lygten op, pustede den ud og lod den dumpe, så det klirrede i dens glas. Asmadæus lå vågen. Fluerne summede, ude i stalden prustede det. Der var hedt af kvægdunst, varmt af dyr. Han lå og tænkte på så meget, på hende svensken, på larses harmonika og på karlenes tale, på tørklædet, han havde hentet, og på den arm, hun havde slået om hans Hals. Men først og sidst var han glad, vel til mode og spændt. Det var forbavsende så meget, der måtte kunne hænde i denne verden. Han gik den næste dag og ventede, og ventede den følgende; ikke på noget bestemt; han havde blot fået færten af, at der var noget til, som havde større fart på end en kostald og en fejekost. Dagene var delt således for Asmadæus, at hver anden var han oppe i skolen, hver anden hos jægermesterens køer. Oppe i skolen sad han og gabede og gad ikke drive børneleg, og i stalden rørte han lemmerne som en Karl for at vise, at han havde kræfter til at være med i dette med fart på. Så var det en eftermiddag ved aftenmalkningen. Svensken sad og malkede den fempattede, og Asmadæus stod ved siden af den. Der måtte altid være en ved hånden, når den fempattede blev malket. Men Asmadæus så på svensken og ikke på den fempattede. Hun sad med spanden mellem sine knæ og det rødprikkede hovedtørklæde ned over panden, og mælken strålede mellem hendes fingre. Så slap hun med sin højre hånd og strøg sig over panden. Derved faldt hendes øjne på Asmadæus. — står du der og patter på fingrene, lille! Sagde hun og malkede videre med den venstre. Asmadæus blev rød. Han havde stået og set så dybt på hende, at han intet svar kunne finde. — skal du ha’ lidt patte, svend? Hun drejede den fempattedes yver, som ville hun stråle ham op i ansigtet. Men derover blev den fempattede urolig. Asmadæus måtte gribe den i hornene. Svensken malkede færdig. Så rejste hun sig, gav koen et hug i siden med malkestolen og klemte sig ind bag den næste men inden hun satte sig, lagde hun begge arme ind over koens ryg og så, med hovedet på siden, på Asmadæus. — pst! hviskedee hun. Han kom. Og over koens ryg tog hun hans hoved mellem begge sine hænder. — gå og sig til Lars, at han lister ind på loen og skærer hakkelse! sagde hun sagte, nikkede til ham og satte sig til at malke. Asmadæus bøjede sig ned mod koens hovedtøj og gav sig til at pille ved det. Så skrævede han op i fodergangen og gik langsomt sin vej og vågnede ikke, før han hørte sine træsko klapre mod hestestaldens stenbro. der stod Lars og smurte seletøj. — du skulle over i loen og skære hakkelse! Lars smurte videre. Han så ikke op fra seletøjet. — du skulle over og skære hakkelse! — skulle jeg det! — så! — ja! Lars dyppede børsten. — det er vist noget, vi selv bestemmer! — ja, nu har jeg.sagt det! — farvel og hils den gamle! — det var svensken, som sagde det! Lars kørte sværtebørsten frem og tilbage over selen i et par lange tag. Så vendte han ansigtet mod Asmadæus og vrængede et smil. — du er da et farligt fjols! Asmadæus begreb i det samme, at det var han, og blev stejl. — ja, nu har jeg sagt det! gentog han for at få sat punktum for dumheden og gik. — tror du, hun har noget at kommandere her? hørte han Lars triumfere efter ham. Asmadæus var flov og havde ikke lyst til at gå ind i kostalden igen. Han gjorde sig et ærinde om bag længerne, og der blev han, til han vidste, at nu måtte malkningen være forbi. Men som han kom ind i gården, så han svensken i mørket smutte ind ad loporten. Han stod og lyttede, om Lars skar hakkelse. men der var ingenting at høre. Så gik gangdøren ovre i stuelængen op, og der faldt et bredt lampelys ud over stentrappen og rendestensbrættet. Jægermesteren stod i døren. — Lars! brølede han og ventede. Asmadæus fik fart på over mod kostalden. — å, skaf mig fat i Lars! Jægermesteren gik ind, og Asmadæus stak i løb op til hestestalden og råbte. Men der var ingen, som svarede. Asmadæus var helt inde i selekammeret og ude omkring. Lars var ingen steder. — Lars! — hvor fanden er den snøbel henne? Jægermesteren var atter ude i døren. Men da kom Lars frem af mørket og blev skældt ud. Og som Asmadæus ville ind til køerne, slog et par arme ned om ham og snurrede ham rundt. — lille, snilde Asmadæus! Det var svenskens stærke, bløde arme. Iv så var det en snevejrsaften hen ad jul. Asmadæus var i borgestuen, og der var alle karlene og et par af pigerne. De sad om det lange bord. Ude i gården tumlede vinden mellem længerne; der gik hyl igennem mørket; og sneen prikkede evindelig på vinduet. Lars var der, og svensken var der; men de sad langt fra hinanden. Der var kommet en ny Karl til november, en stor, lyshåret knippel med et ansigt som en buget træskosnude. Han sad lige over for svensken og stjal sig til at se på hende. Pludselig plirer den vittige med øjnene og siger over til knippelen: — Lars har en harmonika! Knippelen gaber over på ham. — hva’? Men den vittige nikker til Lars. — du skulle låne ham den, Lars! Lars sad ganske uberørt. Men svensken lo af fuld Hals. da fik Lars en hoven mine på. — hvad rager det mig! sagde han, uden at nogen var på det rene med, hvad det var, han svarede på. Den vittige strøg sig om hagen. Der var så stille, at enhver kunde" høre skægstubbene kradse mod hans ru håndflade. — skal vi så lege kispus! smiskede han. Lars flyttede lidt på sig; han lo fedtet. — ja, det kunne være plaser! Den vittige så på Lars med to fiffigt missende øjne. — kanske du ser dig om efter en kapellan, Lars? Svensken blev ganske overgiven. Hun trallede en forlibt visestump og sendte Lars de øjne, der hørte til. Men Lars lod sine øjne glansfuldt glide over på knippelen. — ja, hvad gi’r du for hende? spurgte han kry. Knippelen sad som et tungt stykke træ. -- hæ! hostede han langt om længe og så snedig ud. — byd du bare! sagde Lars opmuntrende. Da brast knippelen ud i et stort, hvidt tandgrin. Svensken så | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 762 |
1895_Stuckenberg_FagreOrd | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,895 | Fagre Ord | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Fagre Ord | Stuckenberg | Fagre Ord | En Mosaik | null | 1,895 | 216 | n | roman | Philipsen | 3 | KB | Skrevet i samarbejde med Ingeborg Stuckenberg | null | null | null | null | 11 | 222 | 757 | Other | 0 | 0 | 0 | Efteråret er inde. Sommeren er forbi. Solen skinner fra en dyb, blå himmel, og blæsten skiller den gamle haves grene i solfyldte gab og filtrer dem sammen igen i blinkende, hvileløs gyngen. Stormen kommer over de nøgne marker og rusker sommeren af grenene og slår mod gårdens ruder og mure. Højt oppe over trætoppene hvirvler bladene blanke efter nattens rim og flakker over haven og klæber sig læderbrune til den frosne jord, og ude bag havehegnets sorte stammer skinner åen hvid og blændende gennem de ensomme Enge. I den smalle lysfure mellem vindvets mørke Gardiner står Morten Jessen og ser ud på efteråret. En sødlig lugt af brænderøg fylder det lavloftede værelse. Fra den arrede jærnovn inderst i krogens skygge lyser ilden ud over gulvtæppet, og ovnens lange jærnrør heder den blåmalede væg og breder stank af varm farve i lugten af det brændende ved. På bordet under billedvæggen ligger mellem opslåede bøger Morten Jessens magisterkonferens og venter på den sidste gennemlæsning, og stolen er trukken frem over gulvtæppet. Men Morten bliver stående og ser ud i solen og blæsten. Nede under vindvet svajer, et bed sildig blomstrende asters, dybe lilla farver og rene hvide, — skære, brændende astersfarver under efterårets fuldt funklende sol, — og han mindes et blond hoved med grå, sørgmodige øjne, en hvid kjole, der blænder i solen som den hvide, vuggende asters — — han ser ud over haven. Den står ude endnu, den hvidmalede tremmebænk under de krøgede frugttræer oppe på plænen. Der ligger brunt løv over dens tremmer, og solen skinner gennem det bladløse, bredkronede æbletræ ned over bænkens hvide farve, og blæsten gynger grenenes tynde skygger hen over den. Og han husker den dybe sommerskygge, der lå over bænken og ham den eftermiddag i August, da han sad deroppe og så ned mod stuelængen og ventede. han husker denne eftermiddag og ser dens sol og skygger for sig, husker og ser, som han har husket og set hvert øjeblik han har rejst sig fra sit bord.... Han sad på den hvide bænk. Nede langs huset brændte solen i havegangens grus og i længens kalk. Alle vinduer stod åbne, og havedørens fløje var slåede på vid gab. Han sad på bænken under æbletræet og så over plænens sol ind i stuens kølige skygge, det runde bord midt på gulvet med blomsterne i glasskålen og fotografirammerne i kreds omkring, det blegrøde flor om lysekronen og dybest inde det firkantede spejl over klaveret. Og der, hvor stuelængen slap, løftede sig bag havehegnets grønt vandmøllens solbeskinnede gule gavl, og lyden af møllens hjul bredte sin sindige brummen i den stille luft. Så smeldede dørene dernede i stuerne bag de åbne vinduer, og ud igennem havestuen kom to pur-unge piger stormende. Den ene slank og spinkel, lys af hud og lys af hår. Solen sydede i hendes krøllede askeblonde hår-brus og stod som et Sus af lys om hendes blegblå kjole. Hun løb over gangen ind på plænen, let foroverbøjet, med hastig svirrende fodskifte, som flygtede hun leende for en usynlig arm, der ville lægge sig om hendes liv, og hun susede ham forbi og standsede først på kroketplænen bag ham og snappede i en fart en kølle med rød ring om skaftet. — jeg fik den røde! råbte hun og svang køllen over hovedet som et tyst hurra og bøjede sig for at lede kuglen op. Men han blev siddende på bænken og ventede, og hans øjne søgte over mod et nedrullet grønt shirtingsgardin, der blafrede svagt bag et af stuelængens åbne vinduer. Tæt foran vindvet stod de ftre store Linde i rund klynge og løftede deres kroner som en grøn kube over havens buske og højt over den hvide længes stråtag. Væggens kalk lyste grønlig i Lindenes skygge, og tagets Mos krusede sig mørkt og køligt, hvor skyggen faldt. Eftermiddagssolen skinnede over løvet, og bierne sværmede i solen og skyggen, oppe om kronerne som små sorte glidende prikker mod himlens blå, og nede om de underste grene som gule glimt og fløjelsmørk flugt. Og ud fra den summende løvkube strømmede Lindeblomsters Duft. Han havde stået dernede ved det åbne vindve, bøjet ind igennem det og med armene hvilende på karmen. Det grønne shirtingsgardin var trukket halvt op, og over hans hoved og bøjede ryg summede nu og da en bi fra lindene ind i det smalle, aflange spisekammer og surrede op over de skurede væghylder og ind mellem fade og terriner og krukker. Solen lyste i hvide fajancehanke og blanke blikdåser, og det summede ustandselig og travlt oppe under loftet og inde i alle kroge. Store blå fluer og gule krumme bier kravlede i vinduskarmen, og lindeblomsternes solvarme Duft strømmede ind fra haven og blandede sig med kammerets Duft af syltetøj og krydderi og brød og renskuret træ. Solen brændte hans hvide jakkeryg. Han stod og talte ind i spisekammeret, og ud til ham lød som svar unge pigers latter og glade stemmer. Lige inden for vinduet, i fuld sol, med den blå bomuldskjoles ærmer smøgede op til albuen, smurte hans søster mad og skar ost. — nu sidder bien på dit øre, Camilla! sagde han og så op på hende. Og da hun rolig smurte videre og ikke svarede, lænede han sig længere ind for at se uden om hende. i o — Jutta, sagde han, vil de ikke redde min søster? — å snak! svarede det længere inde fra kammeret, fulgt af et let bump, som om en sprang ned på gulvet, og i solen ved siden af Camilla dukkede frem en lille lavvoksen, højbrystet pigeskikkelse på tre-fire og tyve år med et skinnende sort hår knyttet i en svær knude i nakken og brusende ned om tindingerne i flammede bukler. Hun stillede sig ved siden af Camilla og så på hendes øre med to brune soltindrende øjne. — der er jo ingen! sagde hun og lo og vendte sig smilende imod ham. Han lå ubevægelig med nakken løftet, højtidelig stille, og så ufravendt på hende. — kender du ham ikke bedre? spurgte Camilla bøjet ned mod hylden under bordet for at tage ny ost frem. Jutta så igen på ham og løftede så som i pludselig forvirring begge sine hænder, to stærke, brede hænder, op mod tindingerne og strøg over det krusede hår og lukkede hånden over den fyldige nakkeknude som for at klemme hårnålene i i fast. Så lo hun og strøg i en kort latter al forvirring bort og gik tilbage i kammeret. — gå nu, sagde Camilla, så kommer vi ud til dig! Og det grønne' shirtingsgardin slog ned over hans nakke, så han måtte rejse sig — — han sad oppe på den hvide bænk og ventede. Solen skinnede på det nedrullede gardin, og bag ham lød kroketkøllernes rappe slag mod kuglerne og Brus af kjoler over græsset. Men den, han ventede på, kom ikke, hun kom ikke, hun blev dernede hos hans søster bag det grønne, solbeskinnede gardin. Og han blev siddende på den hvide bænk, til han kaldtes til aftensbordet. Og efter bordet stod han atter i haven. Inde i havestuen sang Jutta ved klaveret, og mens augustaftenens mørke langsomt sank over frugttræerne og plænen, bar hendes stemme, rund og fuld og mørk, sangens ord ud til ham. Prinsessen sad højt i sit jomfrubur, smågutten gik nede og blæste på lur... Han stod uden for havedøren og så ind på de brændende klaverlys. I lænestolen derinde sad hans fader og røg og slog takt med løftet pegefinger. Så sluttede sangen, og han hørte sin faders stemme og Juttas latter og lyden af klaver-låget, som blev lukket. — god nat! råbte han ude fra haven og gik længen rundt og forbi vandmøllen, som durede ensomt og fredelig i den lune sommeraften... Morten Jessen står bestandig ved vinduet og ser ud i solen og blæsten. Dér over plænen kom hun løbende forbi ham, og der oppe bag bænken står kroketbuerne i det våde græs. Der gik hun blond og lys og spillede, mens han sad og ventede på hendes søster, gik ham så nær hele sommereftermiddagen igennem, hun, barnet, som han tog hende for og ikke ænsede. Og den eftermiddag, som han mindes, deler sig, kløfter sig i to, og det er for ham, som om aftenen, da han stod under de gule stjærner og hørte på Juttas sang, ligger langt tilbage i hans barndom, og som var det den dag i går, Johanne løb den hvide bænk forbi, som sad han deroppe i dette øjeblik og så hende komme løbende over plænen slank og blond i solen. Sommeren vågner i hans minde, og spredte dage dukker frem på ny, bestandig de samme som drog ham fra hans arbejde timevis hver dag, siden løvet begyndte at falde. Han ser for sig de høje nælder, som de stod frodig og tæt i dyb skygge under baghavens gamle træer og ind mod kostaldens fugtgrønne mur. Han kom gående — han og hans fætter — med armene højt løftede over nælderne, langs den gamle keglebane, der rådnede i den klamme skygge og lå forfalden hen mellem grønt og bygedryp fra tagskægget. Han hører endnu de unge piger støje og le hvinende inde i havestuen og blive ved at støje — — de stod og så på hinanden, han og fætteren, og listede sig hen til et vindue og rørte sig ikke og så ind på fire par raske, runde ben, der sparkede til måls op ad spisestudøren under latter og hvin. Han så Juttas runde, lysebrune strømpelæg, der fløj op i kjolens gule Brus af blonder og satte en lakeret sko oppe på dørfyldingen højt over de andres. Han så hendes hvide hænders greb i kjoleskørterne, så det mørkhårede hoved dukke sig for at holde ligevægten, så alene hendes gule, runde skikkelse mellem de andres Brus af blåt og rødt---------- og Jutta med håret sort og udslagent over et broget toskansk silketæppe den samme dags aften oppe på hans søstres værelse, og han selv og de andre i kostyme — han stod i skumringen på det lange halvmørke loft, hvor sparreværkets tømmer skråner sammen opefter under tagets strå, og hvor der er krinkelkroge og mørke steder og spindelvæv for skrå, støvede ruder og lummer, indelukket luft og tør dunst af gammelt seletøj og hør og Timian — og døren ind til gavlværelset gled op, og Jutta stod i den og lo ham og fætteren i møde, — og bag hende det lille værelse fyldt af tarlatan og tyl og rødmende ansigter. Han sad på en lille puf ved siden af Johanne og hørte på Juttas latter og fætterens spøg. Selv sagde han intet, og Johanne tav som han. Så vendte han sig pludselig som vækket af sin egen tavshed og så på hende, på et par barnlige, spæde arme under en hvid forkrøllet tarlatanskjole og på et par slanke sorte ben under det korte skørt bag den klare nederdel. Og de lo til hinanden, så pludselig hinanden frejdig og glade i øjnene. Og ordene kom, og deres latter blandede sig med de andres — så rejste fætteren sig og foreslog, at de skulle danse, og de stormede over loftet og ned ad trappen, ind i havestuen. Camilla var i forvejen og sad ved klaveret og begyndte en Vals, og dansende faldt de ind i højrøstet kor — og standsede med et og tav, blændede, forvirrede, og så forfærdede på hinanden. Et lyn var flammet gennem den halvmørke stue, en dyb torden rullede hen over længen og rystede ruderne, og regnen susede ude gennem frugttræernes løv------------- minderne kæder sig sammen, og Morten Jessen ser de spredte sommerdage stige i følge som de lette krusninger på et kær, et vindpust har vækket.... Den morgen derefter — han lå vågen og så hen på sollyset i vindvets grønne shirtingsforhæng og hørte hanerne gale og ænderne snadre udenfor i gården. Ned over det sollyse, grønliggyldne forhæng tegnede vindusprosserne deres sorte skyggekors, og træsko-klampren slæbte morgenlydt over brostenene uden for vindvet, og vogne kørte til mølle, og mælke spande skingrede mod sten og spand mod spand. Han lå og hørte hammerslagene ude i smedien, hørte de morgenduelige, syngende slag på ambolten og blæsebælgens hede pust i sommermorgenens fugtige, friske luft. Så kom der lette, løbende skridt over gulvet ude i gangen, to lyse, hviskende stemmer og smeld af et dørhåndtag og lidt efter et Sus af kjoler forbi vindvet. Han rejste sig fra sengen, og i sprækken mellem det hvide, glatte gardin og det grønne forhæng så han et glimt af en blå og gul kjoleflig, der løftede for sorte strømper i højvristede sko, og forsigtig skød han gardinet til side. Ovre på broen foran vandmøllens hjul stod Jutta og Johanne lænede over broens rækværk, to unge, bøjede hoveder, et mørkt, og et blond på slanke skuldre, under store gule hatte. Og den mørke i den gule talte ufravendt og ivrig mod den blonde i den blå, talte med ansigtet vredt og truende. Han så kun den blondes bøjede nakke og hænderne, som lå ubevægelige på broens rækværk. Så gik de begge og blev borte bag broens duggede lægter og pilenes morgenblanke blade. han vendte sig og så hen på fætteren, der lå fortabt i dyb søvn, og klædte sig hastig på og gik ud over gården. Ovre fra broen så han Jutta og Johanne stige ned til badehuset ude i engen, hvor den lange, bugtede poppelalle ender. Han så Jutta stå nede på badehusbroen og Johanne pludselig gøre kort omkring og komme løbende tilbage, op gennem Alleen, mens Jutta rank og sikker forsvandt bag badehusets dør. Ganske langsomt gik han Johanne i møde. En bugt i Alleen skjulte hende, men han vidste, at om et øjeblik måtte hun komme frem. Han hørte allerede hendes kjole rasle for de hurtige skridt. Så stod hun der, et stykke fra ham, ganske forgrædt, og så forskrækket på ham. — gå! sagde hun vredt og stampede med foden i den våde vej og trak hatten ned over øjnene og vendte ryggen til ham. Men han blev stående og så på hendes nakkes blonde krøller. — gå! sagde hun igen, med ryggen til ham. Han hørte på hendes stemme, at hun var ved at briste i gråd på ny, og så gik han hen til hende og lagde lempelig sin hånd om hendes arm. — frøken Johanne! sagde han blidt, men hvad i al verden er der dog i vejen? Og i det samme vendte hun sig halvt om imod ham og trykkede sig ind til ham og gemte sit ansigt mod hans jakkeopslag og hulkede og talte en hel mængde forvirret, hvoraf han kun forstod noget om Jutta og om den foregående aften og om Johannes klare tarlatanskjole. Og forvirret af hendes ord og hendes gråd, af denne slanke unge pige, som stod der lænet ind til ham og talte så troskyldig og røbede så barnlig, vidste han et øjeblik hverken ud eller ind, men stirrede over mod badehuset i skræk for. at se en gul, skinnende kjole komme frem bag sivene, og ønskede Johanne bort og rødmede over hendes hidsige åbenmundethed. Men kun et øjeblik. Så bøjede han sig ned over hende for at trøste og lagde sin arm om hendes liv. I det samme var hun borte. Han stod alene under de svagt susende popler og så hende løbe ind mod gården, — hendes blonde, bøjede nakke over den blå kjole, — så hende løbe mellem poppelstammernes skygger og over Alleens brede bælter af tindrende morgensol —-------- den hvide asters nede under vindvet gynger i blæsten, og solen er gemt bag dragende byger, kragerne sejler hen over de svingende trætoppe, og langt ude står regnens grå slør over åen og de ensomme Enge. Morten Jessen ser det et kort sekund og glemmer det igen.... Og eftermiddagen, den samme dags eftermiddag, i skyggen under det nedrullede solsejl — han og Jutta og fætteren sad om havebordet og eftermiddagskaffen. Der var kommet fremmede fra nabogården, med københavnerinder. Han så lige over for sig to blege unge piger med store stumme øjne, to stive, slanke skikkelser med pandepur og græsk frisure med nakkekrøller, i blegrøde, festlige kjoler med store ophæftede ærmer. Han så på dem i tavshed og skottede imellem fra dem til Juttas sommernøgne arme, der hvilede i hendes lyse kjoleskød. Hun sad ved siden af ham tavs og tilbagelænet og stirrede over bordet med brune, missende øjne på de fikse ærmer og de nye frisurer og sænkede blikket under bordet til to par franske, stramme knapstøvier flot og skødesløst strakte under det tarvelig malede havebord. Han så hendes blik søgende og fikserende, stumt kritiserende og beundrende. Omme fra møllelængen kom Camilla med en hvid kattekilling i favnen. Hun lagde killingen på bordet foran de fremmede, og de greb begge efter den med svagt skrigende beundring og drillede og plagede den med smalle, blege hænder. Så lænede han sig tilbage mod bænkens ryg og sad tavs som før med cigaren udgået og forglemt imellem fingrene og stirrede på den grøn-malede rist foran havedøren og løftede først øjnene fra den, da han så en smal fod i en højhælet sko og en sortstribet strømpevrist vugge sig på risten. Hans blik gled op over et hvidt kjoleskørt med blåt silkebælte om et par unge, slanke hofter. Han så en solbrændt hånd mod alt det hvide og en solbrun, kraftig hage bøjet mod et spædt bryst bag en hvid blondebluse, og i et ovalt ansigt to øjne, der grå og sørgmodige fæstede sig i hans for pludselig igen at vige. Så søgte de atter hans, smilende. Han rejste sig uvilkårlig mod hende, og hun — Johanne — gik trinnet ned til ham med åbne, ivrig spørgende øjne. De gik ubeslutsomme et par skridt sammen ud i solskinnet. Et øjeblik stod de tøvende og vendte sig i forlegenhed halvt bort fra hinanden, som ville de hver sin vej. Så mærkede han, at hun spørgende drejede sig mod ham, og de fulgtes langsomt ned gennem havegangen og ind ad den løvtætte nøddesti og var gemte bag haslernes skyggende hæk. Han så flygtig på hende, medens hun gik der i solpletternes væv af lys over hendes klæder og hår, og så sænkede hans blik sig, mens han søgte efter ord, og han så kun den fugtige jord, han trådte på, og for hvert fodskifte et glimt af hendes smalle fødder under den hvide kjole. De gik lidt fra hinanden, undveg ængstelig blot et strejf af klæderne, og deres skridt fulgtes, hans lidt kortere end sædvanlig og hendes lidt længere. Oppe på højen i havehegnet, hvor nødde-stien ender, satte de sig på en lav bræddebænk og så ud over en havremark, hvis hav af strå brusede gyldent i solen og raslede og ringlede evindelig, et hav af kornklokker, en mark af tusinde sagte svungne, små ranke klokkespil. — her har vi det bedre, sagde han og så på hende. Hun sad med sænket blik og strøg som i uro tåspidserne frem og tilbage over gruset. — jamen det er vist rent galt •— for de fremmedes skyld! svarede hun. — fortryder de, at de gik med? spurgte han. — nej jeg gør ikke, svarede hun frimodig, — men hvorfor gik vi egentlig her op? — ja, sagde han langtrukkent, — vi fulgtes jo for resten pænt, så de må jo vide lige så god besked som jeg. Hun tav en stund. — ville de ikke hellere blevet dernede hos de andre? spurgte hun så. — og leget med kattekillingen? — ja, sagde hun, og talt med Camilla — og med Jutta. — jeg gik med dem! svarede han. Og de så begge på ny ud over det gyldne, åbne kornhav, ud mod den vide, blå himmel. — se ud på den havre, frøken Johanne, sagde han omsider, så glemmer de nok haven og alle de andre bag dem. Ikke sandt, føjede han til, der er kun havren og solen og os to for øjeblikket og ingen ting mere, — eller er de bange for mig? Hun rødmede og så ned. — nej, sagde hun og blev ved at bevæge tåspidserne frem og tilbage over gruset, — jeg synes, det er pænt af dem, at de gik med mig, for det kan de jo ingen fornøjelse have af. De som — — hun standsede og løftede to blanke, grå øjne op mod ham. — de, som ved så meget! føjede hun til og slog øjnene ned. — ved så meget! lo han, hvad vil det sige? Tror de, jeg ikke kan glæde mig over dem og sammen med dem for den smule, jeg ved, som de siger? — nej, svarede hun, jeg er bange, de kun har ondt af mig og synes, at jeg blot er et barn. — tror de? sagde han. Hvis jeg havde ondt af dem og troede, de var et barn, ville jeg måske have foreslået dem et parti kroket. Jeg gik med dem, Johanne, for min egen skyld, aflutter egoisme. Jeg tænkte ikke over det dernede og gjorde mig det ikke klart i det øjeblik. Men nu kan jeg sige dem det, — at de kom til mig netop i det øjeblik som en stilfærdig åbenbaring af barnlighed og naturlighed og alvor, — netop som jeg sad i tanker og gjorde menneskene bitre bebrejdelser. Ja, det var deres spørgende, alvorlige øjne, Johanne, tro mig kun. — jamen, jeg forstår ikke, sagde hun og så usikker på ham, — hvorfor gik de ikke med Jutta? Han så hurtig, forbavset på hende. — jeg ved det ikke, sagde han, som om han svarede sig selv, og knugede sine hænder sammen og lagde albuerne på knæene og så grublende frem for sig, — og det kan jeg vist ikke forklare. Dem, Johanne, blev han omsider ved. Det var ganske instinktmæssigt. Jeg kunne ikke lide hende, som hun sad dernede mellem de andre, jeg blev helt fremmed ved hende. Kan de forstå det, at man kan blive så fremmed ved et menneske, man kender, ganske fjendtlig fremmed? — nej, jeg forstår dem ikke, sagde hun, — kan de ikke lide Jutta mere? Han lo pludselig, en kort, befriende latter. — nej, det jeg ville sige, svarede han, var, at jeg aldrig har kunnet lide hende. Det var det, jeg begreb. Jeg så pludselig, at hun var en køn pige og ikke mere. Men, men — de, Johanne, med deres alvorlige øjne og deres skælmske øjne! Jeg kendte dem, og jeg huskede dem fra forleden aften, da vi dansede ind i tordenvejret, de i mine arme, da det lynede, og de ikke skreg sammen med de andre, men lyttede og tænkte dem om. Ja, jeg kan ikke sige det alt sammen, men jeg så det på deres øjne, før som forleden aften, at de var troskyldig og modig. — er det sandt, at de tror alt det om mig? Morten, de må ikke gøre nar af mig! — nej, nej, gøre nar! udbrød han og tog hendes hånd fra bænken, — det kan de godt høre, at jeg ikke gør, Johanne! — men har de da ikke sagt alt sådant noget til Jutta også? — jeg har aldrig talt med hende, rigtig talt, forstår de, sagde han, og aldrig fået lov dertil. hun vil altid helst lege, og siger man noget til hende, så ler hun. Hun svarer aldrig. Alle hendes svar er latter. — har de da virkelig aldrig talt til hende som nu til mig? udbrød hun igen og så op på ham med store, glade øjne og ned på hans hænder, der lukkede sig om hendes. — hvad tror de om mig, Johanne, siden de bliver ved — — — nej, sagde hun, — men når de aldrig har sagt sådan til nogen, — — jeg er så glad derover, for så bryder de dem jo om mig, og så kan jeg tale med dem, for så siger de ikke som de andre, at jeg er et barn. For hvad jeg så glæder mig over, og hvad jeg så er bedrøvet over, så siger de andre altid, at jeg er et barn. Men nu siger de, at jeg er alvorlig og modig, og så ved jeg, at de har forstået meget mere, hvad jeg mente, når jeg talte, end alle de andre. Hun havde siddet og uvilkårlig drejet sin hånd frem og tilbage mellem hans, mens hun talte. Nu trak hun den til sig og så op på ham med et stort smil. — å, jeg er så forfærdelig, forfærdelig glad! udbrød hun. Han rakte langsomt sin hånd ud imod hende. — vil de være min ven? spurgte han og så ind i hendes lysende grå øjne. Hun lagde sin hånd i hans, let og ængstelig, så hun næsten ikke rørte hans fingre, og hun tog den hurtig til sig igen. — vil de være min ven, gentog han, som jeg engang imellem må komme og tale med om, hvad der hænder mig? — ja — men, sagde hun pludselig modfalden og slog øjnene ned, men de har dog vist så mange, de kan tale med, og jeg ved så lidt. De kan lære mig så meget, men hvad tror de, jeg kan sige dem, som de kan have glæde af, og som de ikke har hørt i forvejen? — å, svarede han og rystede på hovedet, med mine venner er det tarvelig bevendt. De er den første unge pige, jeg rigtig taler med. Jeg kender ingen kvinder. Der er meget, meget, de kan lære mig. Hun sad en stund tavs og så ud over den sagte ringlende, sagte klemtende havre. — de vil straks tabe tålmodigheden, sagde hun så. — måske bliver det mig, der kommer til at bede dem være tålmodig, svarede han. Lov mig det, vær tålmodig og vent på mig, om vi nogensinde skilles. Hun så overrasket op på ham. Så bøjede hun hovedet og svarede stille — ja. Og de blev siddende ved siden af hinanden, i skæret fra solen og den skinnende havre, og han så på hende og fyldtes af glæde over den lille runde vrist og det blændende hvide i det strunkt stivede kjoleskørt, over den ranke, lige ryg og de runde skuldre under blonden, over nakkekrøllet og den skære profil under hatteskyggen. Og han så for sig de frimodige øjne og hørte stemmen, der smigrede for ham, bedende og med tillid og bly, underlig beundring. Han følte sin egen mandighed over for kvindebarnet der ved siden af ham, følte jublende beskyttelsestrang og fik lyst til at kaste sig i støvet for hende-------- så suser regnskyllet i pludselig plasken mod ruden, og Morten Jessen vender sig langsomt og går ind over gulvet. Det bløde tæppe dæmper hans trin, og ilden i ovnen lyser lunt gennem bygens halvmørke. Bag ham stænger de tunge Gardiner stormen ude. Og han ser hen over sit arbejdsbord og op over vægge og reoler og knuger sine hænder fast sammen, som drog han med et ryk alle sine minder fra sommeren ind i det lille lune rum og redte dem et hi mod vinteren og alle dages uvejr. Så retter han sin høje skikkelse, spænder skuldrene tilbage og løfter hovedet som i ubændig glæde og bliver stående midt på gulvet og ser frem for sig med sine store blå øjne. Han hører sine ord fra den dag, hun rejste, sin bøn til hende, den eneste, han havde mod til at bede. — stol på mig, jeg beder dem, Johanne, stol på mig! Han føler endnu, hvor hans læber bævede, og han ser hende stå ved hans side, bleg og angst som han, med angst i hjertet for adskillelse og forgængelighed, bleg som for et pust af døden. Og den lange tavshed, før han fik mod til sin bøn — han ser sig selv og hende stå i havestuens Duft af mange blomster fra krukker og glas, stå alene i den store, kølige stue og se ind på spisestuens solbeskinnede, festsmykkede bord, på blomsternes farveskrigende glædespragt, på de små buketter i champagneglassene, små rosenfarvet, indtil alle. disse ubekymrede, ligeglade farver drev hans fortvivlelse frem, så han greb for sig for at redde sig og vide sig tryg og tog hendes hånd og trak hende hen til sig og bad — og den lange afskedstur, de havde gået sammen, hvor de ikke havde vovet at se på hinanden og talt i stille ord om deres venskab og ikke haft mod til at nå videre end ti! dagligdags klager over adskillelsen og til minder om hastigt flygtede øjeblikke------- Morten Jessen går urolig frem og tilbage over gulvets tæppe, fra vindvets dagslys til ovnens glødeskær og tilbage til vindvet igen. Så sætter han sig ved skrivebordet og støtter hovedet i sine hænder. Og mens blæsten fælder de sidste blade og regnen skyller over ruderne kold som en vinter, synker sommerens stille drømmende lykke sammen i hans sjæl for hurtige, hvirvlende tanker om det, der skal være hans livsgerning. Han åbner de beskrevne ark ®g blader i dem og skyder dem fra sig igen for billedet af den hvide vuggende asters og vækkes på ny af efterårets kraftige kamp, der mestrer hans vilje sammen om hans hverdags jeg og hans hverdags gerning, og mindes på ny sin bøn til disse grå øjne, der spurgte efter mere og intet mere fik, mindes et par tynde, barnlige hænder, der trykkede sig skjulende i hans, da øjnene ikke turde spørge mere. Og han lægger sine hænder på sit bord, over sit arbejde, lægger dem fast og tillidsfuldt, og overbeviser i tankerne de spørgende øjne med dette sindige tryk.?dje december. Km søster, km Camilla! Hvis dette brev skulle falde dig noget højtideligt og noget forvirret, så svøb din lune tålmodighed om det. Læs det og gem det på dit værelse mellem alle dine adstadige småsager, lad det hvile sig i din lille stues beskedne besindighed og være hos dig og høre på din hækle-nåls flittige arbejden og på garnnøglets små pludselige, bløde rul over bordtæppet. For alle mine tanker kryber i aften til din stue og trækker døren tæt til bag sig og bilder sig selv og mig ind, at ingen andre steder kan de finde det hjem, som de i aften trænger til. Jeg ved ikke, hvori det ligger. Måske er det blot dårskab og almindelig skørhed oven på eksamensslidet. Snart fjorten dage igennem har jeg flakket om i de vintergrå gader og intet haft at gøre og døset timerne ihjel i kafeernes ovnvarme, ligget som en moden frugt i havegangen og ventet på at blive samlet op. Her går jeg inde med attest for min lærdom og kan ikke få min hjerne til at tænke på andet end på de hvide snemarker derhjemme. Jeg har ild i min kakkelovn og mange bøger i et lunt værelse, og alligevel fryser jeg nat og dag og er ved at blive vild af fortvivlet ensomhed. Du kender mig fra gammel tid som et hængehoved. Hver time jeg kan stjæle fra mit arbejde, vender jeg mig og ser tilbage. Og for tiden er jeg færdig med alt arbejde! Og så lidt har dette arbejde været min sjæls gerning, at jeg studser, hver gang det dukker op i min tanke, og ser på det med en fremmeds forundring og slår forvirret efter i min hjærnes katalog for at finde ud af, hvem det afsnit liv tilhører. For mit eget rider endnu på en kæp derhjemme i den lange poppelalle og skærer navn i Barken og jager den hele verden rundt på en traurig stump markvej. Hvor jeg har narret jer! I tror mig herinde i København og ser ikke, at i blot har strakt et stykke kautsjuk. Kære, lille søster, jeg er fordømt til at gå baglæns gennem verden. Jeg kommer nok frem, men mit ansigt vil bestandig vende den vej, hvorfra jeg kom. Netop i aften klamrer mine hænder sig om min barndom og holder den så tæt ind til mig, som lå nogen på lur for at stjæle den. Derfor tænker jeg på træerne derhjemme. De huser i usynlige reder lykke, som jeg ved er min. Og på agrene, som ligger der år for år i uforanderlig avlende ro, som jeg så dem, da jeg var barn. Men netop disse agre gør mig i aften urolig. Op af deres sne ser jeg noget spire, som gør mig højtidelig og forvirret, og som får mig til at krybe sammen ved ovnen i din stue og til at ønske, at jeg var barn endnu og ikke opfyldt af andet end af det stykke brænde, jeg sad med i min hånd og pillede splinter af og til sidst skød ind i det lille sydende bål. Det er skæbnen, kære søster, der er over mig, — og jeg er bange for skæbnen. Jeg har i aften mødt Johanne. Jeg kom i skumringen gående gennem Bredgade, ude fra grønningen. Sneen stod ind fra kongens Nytorv, og i dette hvide, bærende slør af vind og sne kom hun imod mig, frejdig løbende for vinden. Håret fløj hende om kinder og øjne, og hun var våd og hvid, tindrende af sne. Vi var ene på fortovet, og hun havde kendt mig langt borte. Og jeg — jeg blev ikke forbavset, heller ikke blot glad overrasket, skønt jeg ikke havde tænkt på hende og troede hende mange mile borte, — jeg vågnede, så naturlig pludselig efter lange tiders søvn, jeg vågnede og gik imod hende med åbne arme, på en gang morgenlykkelig og frisk i sjælen, uden minder om noget som helst for ti minutter siden. — Morten! Morten! nej, erdet virkelig dem! næsten sang hun mig i møde og så’ så selvfølgelig lykkelig på mig og kastede sig ind til mig. Og jeg greb om hendes hånds våde handske og vendte mig for at gå tilbage den vej, jeg var kommen, og tvang ved mit greb hende til at følge. — Johanne, sagde jeg, — ja, det er virkelig mig — og virkelig dem! Så trak hun sin hånd til sig og gik ved siden af mig. Hendes øjne var blanke af glæde og hendes gang hastig som båren af en henryk kelsens feber, og hun tav, som havde hun lukket sin hånd om et fund, der frydede ud over alle ord. Men efter mødets pludselige glæde vågnede forvirringen i mig, og jeg ledte som en blind efter ord for den varme, der brændte min sjæl. — jamen, hvordan kommer de her? spurgte jeg og vidste næppe selv, hvad jeg sagde. Hun så forundret op på mig, som havde hun ventet helt andre spørgsmål, og jeg følte, at feberen i hendes gang falmede. — jo, sagde hun, vi bor her nu, Jutta og jeg, hos onkel kårsen. — hver dag? — altid? — ja — jeg spiller, og Jutta lærer skræddersyning, fortalte hun, og ordene kom så ligegyldig, som stod hun og fejede med en gren i et vandhul og svarede en vildt fremmed. — nå sådan! var alt, hvad jeg fik sagt. Men mine tanker famlede om som bedøvede af Duft midt i et mørkt vildnis. — Morten! udbrød hun pludselig og standsede næsten og så på mig, jeg skulle vist ikke kommet hen til dem! — jeg glemte, at de har haft helt andre ting at tænke på end jeg! jeg følte blodet hede mine kinder, og en underlig angst dirrede mig gennem hjertet. — nej, Johanne, sagde jeg og spændte al min vilje for at tvinge mit hjerte til at tale, — de må ikke gå fra mig igen og ikke tale sådan. De har gjort mig gladere, end jeg selv kan sige! I dette øjeblik var al min ensomhed om mig, og sneen føg dobbelt kold mod mine kinder. — lad os følges længe endnu, — og tør de, så tag min arm! bad jeg, så ængstelig for et afslag, som drejede det sig om mit liv. Hun rystede på hovedet og rødmede. Men jeg så hendes øjne lyse af glæde, og i det samme var min forvirring død og min egen glæde fyldende som hendes. — tror de, jeg har brug for at vide dit eller dat, sagde jeg. 1 det samme øjeblik jeg så dem, faldt alle kulisser sammen, og jeg tænkte på ingen ting, — ikke på andet end, at de og jeg var sammen igen. Og det hele var mig så naturligt, at al den tid, der er gået, det hele møjsommelig lange efterår, forsvandt. Ikke sandt, Johanne, der har ikke været noget efterår. Det var i går, det var sommer! — jo, sagde hun ganske alvorlig, der har været et langt efterår, og det er ikke forsvundet for mig. For hver gang jeg har tænkt på dem, har jeg tænkt på deres arbejde, og da jeg så dem før, | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 763 |
1898_Stuckenberg_Hjemfalden | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,898 | Hjemfalden | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Hjemfalden | Stuckenberg | Hjemfalden | null | null | 1,898 | 133 | n | roman | Det Nordiske Forlag | 2 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 143 | 754 | Other | 0 | 0 | 0 | Nu tænder du lampen. Jeg står i min celles dunkleste krog, — der, hvor mørket først samler sig, — og ser ned på mine fødder. Mine hvide fangesokker lyser. Nu er det den tid, da du tænder lampen. Du står bøjet over bordet, og lampens lys falder skarpt på dit ansigt, føder det med et midt i den lille stues aftenmørke. Jeg kan se de enkelte hår spinde sig over din pande, se dit hoved under det brune hår, dine spinkle bryn, dine dunkle øjne og din munds og din Hages store, hede linjer. Og drengen kryber op på sin stol og ligger og spejler sig i lampens messingfod og ler. Jeg er så stolt af den lampe. Den lyser så godt. Nu kan du sy og sy, uden at dine øjne bliver trætte. Men jeg ser ikke, hvad du syr, ikke hvad det er, kræmmeren har givet dig at slide med, og jeg ser ikke de små lapper, som er drengens legetøj. Her tænder de så sent. der sidder en spinkel gasarm højt oppe på den nøgne væg. Når arrestforvareren har været her, bærer den et gult blus, der syder og koger. Lyset kan jeg ikke lide. Det slår så ubarmhjærtigt alting ihjel. Men denne lyd er så uforstyrrelig og trofast, den eneste, der giver sig tid og bliver hos mig. Alle de andre dør så hastigt. Men denne er herinde og bliver her som en sygeplejerske, der sidder stille og hækler. Det er dig og drengen, dig og drengen, jeg snakker med, evindeligt jer to. Jeg er blevet så veltalende. Husk på, jeg er blevet som en ånd. Hele min tilværelse er tanker. Hvad har jeg mit legeme til? Kun når jeg er træt, mærker jeg mine lemmer. Så bliver jeg til et indespærret dyr, og min forstand er borte. Og så er jeg ulykkelig. Men det står ikke længe på, mine tanker er så myldrende som maddiker, og de vækker mig ustandseligt. Det, at jeg sidder her, er kun en tør kendsgerning. Alle de små tildragelser, der udgør min lykke, kommer bestandigt væltende og æder det nuværende og gør det til ingenting. Blot det øjeblik, da jeg kørte bort i drosken, herud. Du stod på gaden, du og drengen. Du havde den kåbe på, du havde trængt til så længe, og som jeg købte for de sidste af de skillinger, jeg havde gjort til mine, og jeg så de ny galocher på drengens små barnefødder. Du var så bleg. Men drengen så mig ikke. Han stod og trippede og rykkede i din hånd og begreb ikke, hvorfor i stod stille. Jeg går rundt, går i en rundkreds så stor, som den kan blive på dette lille stykke stengulv. Mine skridt er lange og festlige. Jeg tænker på drengens øjne den dag, da vi købte galocherne. De strålede. Disse små, blanke galocher skinnede som en verden for ham. Det er den fryd, jeg vandrer i kreds omkring. Den er så stor som en hel klode; derfor går jeg festligt og med lange skridt. Det er en verden, jeg vandrer rundt. Hvad vil det så sige, at jeg er indespærret? Han sad på den lille stol i butikken. Der var grønt Plys på sædet. Denne lille butik, der var halvmørk af den grå dag og af alle de sorte gummisko i reolerne! Der var tæppe på gulvet, og disken var hvid, og der hang et stort spejl, som spejlede os alle sammen. Hvad kommer butikken mig ved? Hvad har dette tarvelige stykke ingenting at bestille med mine tanker? Som for eksempel det mønster i tæppet. Jeg ved ikke af, at jeg så på det. Men nu ser jeg det så skarpt, som lå det her på gulvet. Det er mine øjne, der er sultne. For gulvet her er nøgent og væggene tomme. Så disker de op. mine øjne er blevet så underlige. De er begyndt at hage sig fast ved den mindste ting, og de gemmer den som en gnier. Der er et skår i mit vandkrus, et lille brunt skår oppe ved randen. Det skår kan de stirre så længe på, til de får min tommelfinger til at stryge frem og tilbage over det, og mine tanker til at hænge ved det, som var det en oplevelse... Kan du huske kræmmeren og alle de kåber, han viste os? Der var mange med skindbræmme og silkeagtigt for. De var smukke. Men vi købte en, der kostede det samme. Den var tarvelig, men stærk. Den kunne holde længe. Jeg valgte den, for jeg vidste, hvad der ville komme. Og det kom. Lille pige, jeg fortryder det ikke! Jeg kunne ikke tåle, at du frøs. væggene er grå, malede med oliefarve, kornede af kalken. Disse små kalkkorn er så håndgribelige. Var de der ikke, kunne jeg fantasere de grå vægge om til skyer, hele cellen til et luftslot. Jeg har forsøgt det. Men de små kalkkorn er der. Når jeg sætter min finger imod dem, bliver det hele til en kold mur. Men det morer mig at lege med min fantasi og dræbe den. Det har længe været min eneste morskab. Jeg havde besøg af præsten i dag. Han har besøgt mig så tit. Men i dag hændte der noget. Han har en egen rask måde at lukke døren på, når han kommer ind. Den korte tid, det tager ham, vender han ryggen til mig, og så er hans ryg krummet som på en troldmand, der har et eller andet hurtigt hokuspokus for. Så vender han sig pludselig og står og ser på mig, rank og ret og med et par øjne, som var han Vorherre selv, der var dalet ned igennem loftet for desto mere uformodet og inderligt at komme bag på mig. Det går hver gang til på samme vis. Jeg står altid op ad muren, med vinduet højt oppe over mit hoved. Der er jeg i skygge. Og sådan stod jeg også i dag, og som sædvanlig lod han en lille stund forløbe i tavshed, en lille stund, hvis højtidelighed, jeg forstår, har bud efter min angrende sønderknuselse. Når den stund er forløbet, uden at noget sker, smiler han overbærende, som man smiler til et forstokket barn, og går, underligt svingiende, som et vandrende, bekymret » herregud! « hen over gulvet og sætter sig på min stol. Når han sidder dér, har jeg hans øjne lige på mig. De ligger så dybt inde under hans bryn og brænder af gennemborende inderlighed, som så de ikke andet end, hvad sjælens er, og som var de evig på vej indefter i ham selv. — er du bestandig lige vidt? spurgte han i dag, da han havde sat sig. Men derpå foregik der en forvandling med ham, som var mig ny og ukendt. Hans øjne blev sløve, munden stod halvåben, og han sad sammensunken og stirrede dødt på mig, som den, der, træt og modfalden, ikke gider mere, men hengiver sig til en gnaven hvile. — du har jo dog fået en god opdragelse! Sagde han omsider tørt og ganske ligegyldigt. Jeg havde bøjet hovedet. Mine øjne var faldet på hans støvler. Der sad frisk, vådt vejsnavs op om sålerne, — jord! I et øjeblik blev hans ord borte for mig. Jeg stod og så på disse våde, friske jordstænk og vidste ikke af andet. — kender du ikke til skam? spurgte han så og strøg sig over munden. Jeg grunder på det endnu. Er det ensomheden, der har gjort min hjerne så livlig, at den laver æventyr? Har jeg siddet her så længe, at jeg kan se i mørke? Jeg hørte hans spørgsmål, som fortalte det, at om nogen vidste, hvad det var at skamme sig, var det ham. — har de nogen sinde stjålet? spurgte jeg, og min stemme rystede, for jeg var sikker på, at jeg ramte noget, han hemmeligt rugede over. Men han misforstod min bevægelse. — så gør det dig dog ondt! sagde han og bøjede sig frem imod mig, langsomt og afventende, som vidste han ikke ret, om det var umagen værd allerede nu at genoptage inderligheden. men min ide havde alle mine tanker i sin magt og søgte tusinde veje for at komme ham på livet. Derfor greb jeg hans misforståelse. — ja, det gør mig ondt! sagde jeg. — hvor kunne du gøre det? var alt, hvad han svarede. Jeg lurede på tonefaldet. Det var hverken formanende eller mildt, ikke det mindste sørgmodigt, ganske almindeligt, som havde han mumlet et tal. Men det sagde mig, at det var ikke mig, han tænkte på. Så forsøgte jeg på ny, utålmodigt. Jeg gav mig til at bekende. Jeg ville leve, sagde jeg. Der var så mørkt på det kontor, hvor jeg arbejdede, og de gav mig så lidt for mit slid. Når aftenen kom, måtte jeg ud, hvor der var store rum og lyst. Dér fandt jeg venner og veninder. Det blev til gilder og piger... Jeg gjorde min bekendelse lang. — det var begærligheden, sagde jeg, da jeg sluttede, — den samme, der gør os alle til forbrydere! han rejste sig og stod et øjeblik foran mig. Så lagde han sin hånd på mit hoved. — ven, sagde han, giv aldrig andre end dig selv skylden. Det er en falsk lettelse, du føler ved at tage andre med i din brøde! Brøde! lo det i mig. Og jeg tænkte på dig og på drengen og på mig selv, som aldrig har kendt venner og gilder, og som kun har en eneste veninde i hele den store verden. Men præsten stod foran mig, ret og rank som da han kom ind, og mild, som havde jeg mættet ham. — Herren være lovet! sagde han, hans tålmodighed er stor, stor som hans længsel efter os. Forhold ham ikke din tak! Men det lød, som læste han ordene op af en bog. Tror han mig ikke? Sad han blot og sov? Hvad er det, jeg har set og hørt og gjort? Jeg går med noget jord i min hånd. Det lå ved stolen, hvor han havde siddet. denne lille Klump jord! Den var så kølig, da jeg tog den op. Nu er den varm som min hånd. Jeg står og ser på den. Hvor mon den lå for en time siden? Den er grå som landevejen. Det kan være, der er gået vognhjul over den, hjulene under et stort halmlæs, eller en raslende slagtervogns, eller hjulene under en vogn, der kørte ud i landet med en tom kiste under et hestedækken. Lad mig se engang!... Det er slet ikke jordklumpen, jeg tænker på. For et øjeblik siden var det den. Det er landevejen, de tre vogne, den grå regnvejrsdag, da jeg ikke gik på kontoret, men ud af byen, — dagen efter at jeg havde stjålet. Nej, jeg gik ikke på kontoret. Det vidste du ingenting om. Da jeg gik fra dig om morgenen, gik jeg hjem til mig selv og skrev, at jeg var syg. Så gik jeg ud i landet. Der var et øjeblik, da jeg tænkte på at gå op til dig og tage dig med, både dig og drengen. Jeg stod endogså i din gadedør. Jeg syntes, at nu hørte vi langt inderligere sammen, end lykken nogen sinde forener. Men du vidste jo intet, og så gik jeg alene. Tror du, det var af skam, dette, at jeg ikke gik på kontoret? Jeg følte mig så besynderlig stærk, alt for stærk til at sidde stille ved en pult i et lille rum midt inde i en Klump af tusinde andre små rum. Måske følte jeg mig som en tyv, men som en tyv, der har plyndret lykken, fordi den var for sendrægtig. Og sådan føler jeg mig endnu. Jeg har grebet livet i struben. Nu kan jeg ikke løbe ud, hvor jorden ikke er brolagt, men jeg fornemmer det samme som den morgen. Mine fødder vokser under mig. De bliver så store. De slår rødder som et træ. Derfor måtte jeg ud, hvor der var muld. Det var, som om det, de kalder min forbrydelse, med et havde kastet mig helt ind i livets hjerte, og jeg måtte ud, hvor jorden åndede frit og dybt. For alle mål var faldet sammen for mig, lykke og ulykke, godt og ondt. Alene livet var blevet mig så stort. De lumpne fem hundrede kroner! Jeg føler endnu denne papirbunke i min hånd. Gamle Svendsen var så underlig urolig, da han betroede mig dem. Men han skulle ud og spille l’hombre, i en helt anden kant af byen. Jeg ser det så tydeligt, den åbne pengekasse, brillerne langt nede på hans næse og hans magre, lange fingre, der blev ved at tælle om og om igen. — tæl dem! sagde han, — ikke sandt, de er der jo, — der er jo fem hundrede! Den gang så han ikke på mig. Hans øjne hang ved sedlerne. Jeg talte dem. De var der. — vil de besørge dem for mig? Han løftede hovedet. Brillerne hang ham bestandig nede på næsen, men hans øjne stirrede så besværgende på mig, som stod han nøgen og angst for vandet og spurgte mig: er der vel dybt her? — jeg skal besørge dem! sagde jeg tørt og ligefrem og tog om sedlerne. Den gang tænkte jeg på ingen ting. Men da jeg kom ud på den våde, sorte gade------- det kom over mig med et smil. Disse døde, knitrende papirlapper! Du og drengen og den halvvarme kakkelovn med dens hurtigt udbrændte fyrrepinde! Denne usle, usle fattigdom midt i det, der bar mit hele liv! Min lykke, alle mine tanker, hver bloddråbe i mig, — og så denne smule papir! Hvis var den? Hvem tjente dens værdi? Stille! — jeg kan tænke mig om til dommedag! Jeg finder aldrig det, der kan måle sig med den varme, du har født i mit hjerte! Ærlighed! Sig mig engang, du, — hvad er ærlighed? Jeg har dig, og jeg har et barn. I fryser, og i sulter. Jeg ser det, og jeg lider. Men det er ikke denne liden, der driver mig, det er ikke mig selv. Det er den lykke, jeg skylder jer, det, at alt i mig har et eneste mål, — jeg vil bære jer på hænder! Den eneste forbrydelse, jeg kan begå, er den, at lade jer lide. Jeg kan ikke forbryde mig mod andre end mod jer. Hvad kommer alle andre mig ved? Ærlighed! Der er kun en, jeg kan svige, — den, der har lagt sit liv under mit! Og disse pengesedler var som ingen ting, som malet papir. De talte til ingen, de kaldte på ingen, de var så dumme. Så købte jeg den lampe og bragte dig den. Dagen efter gik jeg på landevejen. Der så jeg de tre vogne. Og om eftermiddagen købte vi kåben og galocherne. Jeg havde vundet i lotteriet. Og jeg gik på kontoret på ny. Men kvitteringen havde jeg forlagt. Så kom den morgen, da chefen kaldte mig ind. Spidserne af hans overskæg knejsede, og hans hvide hånd lå på hans skrivebord som et stykke grundstødt is. — hvad har de brugt de penge til? spurgte han. Jeg svarede ikke. — hvor meget har de ellers taget? — ja, sagde jeg ganske vildt, sig mig, hvor meget de savner! Så bød han mig blive stående, hvor jeg stod, og gav sig til at blade i alle slags papirer. Og så kom politiet. Men du har pengene, og det ved ingen, og du har ingenting røbet! jeg har løjet af hjærtens lyst. Fra det øjeblik, de tog mig, kom der ikke et sandt ord over mine læber. Jeg løj så snedigt og koldt, så naturligt og let, løj så tilforladeligt. Aldrig i mit liv har jeg været så angst, som når de hentede mig til forhør. Sæt du sad der! Sæt de havde fundet dig og taget pengene fra dig! Men stod jeg først for skranken og så, at du ikke var der, blev jeg grebet af et livsmod, der kvidrede i mig som en lærke. Alle mine løgne kom så stolte! Hver en var et slør om dig, det ene tættere end det andet. Når jeg kom tilbage i min celle, slog jeg mig for brystet og knejsede, bukkede for mig selv, sagde: bravo! og vred mig af glæde. Hvor var de penge henne? S viret op. Hver evige øre? Hver evige øre. Hvor? Her og der, i alle byens varietéer. Med hvem? Med tilfældige folk, løse fugle, som jeg selv; jeg kender ingen af dem. Det var mærkeligt! Ja, men jeg har aldrig sluttet mig til nogen og aldrig holdt venner. men pigerne? Å, en hed Laura, en anden Karoline. Hvor Laura og Karoline boede? Det har jeg aldrig vidst; nætterne var jo ikke så kolde endnu, at man behøvede at trække i hus. En dag stod min vært der, tømmersvenden. Han var i sit bedste puds, stor og bredskuldret i sit gode tøj. Han var helt sørgmodig at se på, en solbrændt kæmpe forknyt af medfølelse, og han hilste på mig som på en kammerat, det er gået tilagters for. Om jeg havde boet hos ham i fire år? Ja. Om han i den tid havde bemærket noget særligt ved min måde at leve på? Nej. Hvem der kom hos mig? Han havde aldrig set nogen hverken komme til mig eller gå fra mig. Om han aldrig havde hørt eller mærket, at jeg trak fruentimmer med hjem? Nej. Om jeg tit var ude om natten? Ja. Hvor når det var begyndt? Det havde været sådan alle de fire år, jeg havde boet hos ham. Fandt han ikke det lidt besynderligt? Det kom jo ikke ham ved. Så kom turen til mig. De har fire år igennem jævnlig været ude om natten, men først for nylig har de været i besiddelse af penge; hvor tilbragte de de nætter? Det er ikke altid, den samme ting koster penge. Om der var noget ham og mig imellem, som han kunne beklage sig over? Nej, han kunne godt lide mig. Om han havde fået det indtryk, at jeg havde penge mellem fingre? Nej; hans kone vaskede for mig; hun havde en gang sagt, at mine skjorter var så slidte, at hun var bange for at gnide på dem; men det kom jo ikke dem ved.... Nej, du har aldrig været hos mig! Hvad skulle du der? Der, hvor alting er dit, hvor den mindste ting taler om dig, din træskammel, dine kopper med den blå fugl på, dit gule skab med den revnede dør og lysestagen med dens evige krans af størknet stearin, — der bor jeg! Når jeg kommer nede på trappen, kan jeg høre din symaskine snurre; det lyder mig så hyggeligt som bulderet i en ovn. Når jeg banker, standser den, og der bliver et øjeblik så stille som en hel helligdag. Så skraber din stol over gulvet, og jeg hører lyden af dine skridt gå mig i møde. Blot den måde, hvorpå du løfter din arm og stryger håret fra din pande, når du står i den åbne dør! Det faldt mig ind en gang, at den var som et violinstrøg. Du åbner altid døren først, du giver dig aldrig tid til at stryge håret bort, før du har åbnet. Sådan elsker du mig! Og jeg kommer ind, og drengen farer imod mig og slår sine små arme om mine ben, så jeg ikke kan flytte dem og må sætte mig og tage ham på skødet. Og så snurrer din maskine påny, og drengen og jeg pludrer. Du kan ikke høre, hvad vi siger, men du sidder ved dit arbejde og smiler.... Løgn! Vist ikke nej! vist er det sandt! Sandhed i al evighed! Men det var ikke sådan i den sidste tid! Den sidste tid, — å, den sidste tid! Den var så forkert og så forstyrret! Det var din fætter, der kom fra Amerika. Men hvad betyder den sidste tid? Min lykke er så dyb, at den sidste tid drukner i den. Og her, hvor jeg nu er, ser jeg det alt sammen så stort og så rent. Jeg har det hos mig som ætter i en flaske... Og jeg takker dig! gud ved, hvor længe jeg har siddet her? Den første tid talte jeg dagene, en for en. Men jeg har fået foragt for tiden. Døgnene er ikke andet end laser. Lad være, at de efterhånden flikker sig sammen til et helt livs længde. Det er kun udvortes. Et liv er ikke til at måle. Jeg har gået her og levet tusinde liv, tusind og dog et og det samme. Det ligger i mine tanker. Jeg har søgt at ordne dem, men bestandig vælter de over hinanden. Det er mig besynderligt, at de kommer så forvirret; deres mål er dog et, — solskin! Solskin! sådan som livet er født i mig, og som det har artet sig for mig, trods det, jeg sidder her. Jeg kan godt lide din fætter. Han er et godt menneske. Vær sikker på det og hav tillid til ham. Det gør mig næsten ondt, at du er så studs over for ham. Herregud, med alle sine penge er han ikke så lykkelig som du og jeg. Vi har mageligt råd til at være venlige imod ham. Det kan sommetider falde mig ind, — men det er vanvid, — at du ikke er så lykkelig, som jeg tror. Det er, når jeg tænker på din kulde imod ham. Lykkelige mennesker er milde imod alle. Du må ikke være gerrig. Men du synes, at ingen har noget at gøre, hvor vi to er sammen. Det er det, der viser mig, hvor falsk min forrige tanke var. Du må blot huske, at han står ganske ene. Jeg har dog dig. Tænk om det var mig, der kom så ensom til dig. Tænk på, tænk på, hvordan vi mødtes! — den aften, da jeg bar din symaskine hjem for dig fra jærnbanen. Å, det gik så vidunderlig naturligt til, så let og ligefremt som to summer, der går op i hinanden. Kan du huske, da vi sad over for hinanden i kupeen? Jeg kunne ikke lade være at se på dig. Du så så træt ud. Dine kinder var ganske hvide. Men dit hår var stort og brunt, så underlig svulmende brunt, som det er den dag i dag, og din mund var varm og rød af din ånde. Du var fattig, så jeg, så fattig, at din ungdom havde skjult sig og ikke ejede anden bolig end dit hår og din mund. Dine øjne, de var lyse og klare. Men hver gang du så på mig, kom deres blik så langt borte fra. Jeg troede, du som jeg og alle de andre søndagsfri folk havde været i skoven. Vi talte slet ikke sammen. Jeg sad og så på dig, og en gang imellem mødte du mit blik, første gang helt tilfældigt, anden gang roligt og langt, som det ene menneske kan se på det andet, når man sidder hinanden nær og ved, at man foreløbig må blive siddende, hvor man sidder. Så bøjede du dit hoved og vendte dig mod det åbne vindve og så ud i sommeraftenen. jeg stirrede bestandig på dig, til dine kinder begyndte at rødme, og du bøjede dig dybere imod vindvet. Så løftede jeg hovedet og lod mine øjne hvile på den døde, gule vognvæg. Men da vi steg ud, og du trak din symaskine frem under bænken, var det, at jeg tog den fra din hånd. Uden et ord. Du så op på mig. Du blev så rank. Så stod du et øjeblik som fortumlet. Og så gik du til. Vi fulgtes, til du nåde din gadedør. — tak! sagde du højt og koldt og tog hastigt maskinen fra mig. Da jeg var gået et par skridt, rev jeg en bøgekvist ud af mit knaphul. Jeg ville gå tilbage og kaste den på flisen foran din dør. Men den var visnet og forkrøllet. Jeg krammede den sammen og lod den falde i et kældervindves fordybning. men dagen efter, aftenen efter. Jeg stod på dine trapper med en buket inden for min frakke, en lille buket liljer. Ingen fremmede måtte se den. Jeg ringede på her og der og spurgte efter en syerske. Først allerøverst oppe var det dig, der åbnede. Du stod der i den åbne dør, som du stod på perronen, rank og stiv. Jeg gik dig som i drømme forbi, ind i din stue. Jeg hørte dig lukke din dør, nølende og sagte. Da jeg vendte mig, stod du henne ved den, støttet op ad den. For første gang stod vi over for hinanden, du og jeg, alene. Men da var det, at virkeligheden blev mig så naragtig grel, at jeg måtte le. Jeg følte, hvor jeg blev bleg under mit smil. Men det var, som om en fremmed magt pludselig tog mig i besiddelse og handlede på mine vegne, helt anderledes end jeg havde tænkt. Jeg tog buketten frem og lagde den på dit bord. — ja, sagde jeg, de kan vel forstå, at jeg har købt de blomster til dem? Du blev, hvor du var. — hvorfra skulle jeg forstå det? spurgte du tørt. — på samme måde som jeg selv, — siden jeg er kommet herop med dem! Du så rolig på mig. — hvad bilder de dem ind? — ingen ting! Jeg fik lyst til at bringe dem et par blomster. Hvis de vil gå bort fra døren, skal jeg gå med det samme! Du tog om låsen og åbnede døren på klem og trak dig til side. Jeg gik. Men i døren vendte jeg mig. Du stod tæt bag mig. — jeg ville blot selv bringe dem! sagde jeg. Jeg hørte dig lukke døren bag mig, langsomt og lydløst. Men som jeg gik ned over trapperne, måtte jeg gribe i rækværket og standse. Mine ben rystede under mig. Alt det, jeg dagen igennem havde drømt og vævet sammen, kom væltende tilbage og kaldte mig et pjog og en forræder. Det tryk af din hånd, som jeg havde lovet min, dit milde smil, som jeg havde lovet mit hjærte, alle de inderlige, skælvende ord, som havde gynget i mig dagen jeg blev så magtesløs og så ulykkelig. Jeg gik hjem og sad vågen og drømte om igen og om igen alt det, min længsel havde drømt sig skulle ske. Mit mod var borte. Der gik en hel uge, før det kom igen. Akkurat en uge. Jeg har et bestemt mål derfor. — mod?... som om det var mod! Er det mod, at man spiser og drikker og klæder sig på? Jeg gik jo til dig, som havde jeg kendt dig en evighed, og som var det den naturligste gang af verden. Der var ikke tvivl skabt i mig, ingen vaklen; jeg regnede ikke med muligheder; de faldt mig ikke ind. Der gik en uge. Men den er død for længe siden. Den kommer mig ikke mere ved. Det er min lykke, jeg fortæller om, alene min lykke, der fylder mig. Den følgende søndag tog jeg i skoven, blot for på ny at møde dig ved aftentoget. Det skulle være som tilfældigt. Jeg søgte efter dig, men du var der ikke. Jeg blev på banegården, til det sidste tog kom ind. Men du var der ikke. Dagen efter stod jeg uden for din dør. Jeg havde listet mig op, og jeg havde atter købt blomster. Jeg vidste ikke andet at købe. Min fantasi kom ikke længer end til blomster; så stille stod den, at jeg købte dem i den samme butik, hvor jeg havde købt liljerne. Men jeg bankede ikke på. Jeg stak mine blomster ind bag låsen og gik, listede ned, som jeg var kommen. Men så vågnede min vilje, og en aften gik jeg op og ned på gaden uden for dit hus. Det regnede, og jeg var våd. Jeg så en ven i regnen. Denne mørke, fattige aften måtte du komme, måtte jeg møde dig. Hvorfor skulle jeg —jeg — komme til dig under stjærner? Og du kom, og jeg gik hastigt imod dig, som var jeg i samme øjeblik drejet om hjørnet. jeg hilste dig. Du så på mig. Du kendte mig, — du gik et øjeblik så langsomt. Så var det, jeg gik ved din side. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. — er de vred på mig? spurgte jeg. Du løftede din bylt sytøj højere op på din arm, klemte den fastere ind til dig, som var den noget, du støttede dig til. — gå deres vej! sagde du hastigt. — kan de ikke se, sagde jeg, at jeg er fattig som de? — jeg har ingenting med dem at skaffe! — jeg vil ikke andet end være god imod dem! — hvem har bedt dem om det? — netop fordi ingen har bedt mig om det, kan de vel forstå, at det er sandt! Du lo, tørt og koldt; men du lo, og du talte til mig, og du bød mig ikke længer gå. — er de måske i understøttelsesforeningen, sagde du, — jeg har ingenting søgt! Jeg lo som du. Der var ingen bitterhed i dine ord. Du morede dig et øjeblik. — tro, hvad de vil! sagde jeg, — jeg har heller ikke søgt efter dem, — jeg har fundet dem! Det var så lette ord. Jeg vidste, hvad de betød. Men jeg sagde dem som en spøg. Du standsede og så på mig. Du så så alvorlig ud. — hvad er det, de vil mig, og hvad skal jeg med deres blomster? Ved de, hvad de har for? De ser jo ud som et barn! — se bare, sagde jeg, hverken de eller jeg ejer så meget som en paraply. Vi har ingenting at give hinanden. Jeg er så ensom, og da jeg traf dem første gang, syntes jeg, at jeg så på dem, at de var ensom, akkurat som jeg! Jeg syntes, at vi lignede hinanden. — å, jeg er ikke arbejdsløs! — nej, heller ikke jeg! — kun så alene.... Har jeg taget fejl? Du tav og så ned på flisen. Men du blev stående. — nej, de må gå! sagde du omsider, — kræmmeren lukker. Jeg har ikke tid. De skal gå hjem! — det er så let sagt! — nej, de må ikke følge mig længer! Og du gik fra mig, og jeg lod dig gå. Jeg så i lygteskinnet vandet pible så blankt om dine tyndsålede sko. Jeg fulgte dig ikke, jeg stod alene tilbage. Der var så varmt i mit hjerte. Bag mine dumme ord lå alt det, jeg gad sagt dig forleden i din stue, alt det, jeg syntes måtte frem i fred og ensomhed imellem fire hellige vægge. Og det var pibiet frem her i den fattige, våde aften, midt på den sorte gades stenbro — hvor din fætter er lille. Jeg er ikke ret stor, men jeg tror alligevel, han er mindre end jeg. Han fyldte næsten ingenting i stuen den aften, da jeg kom, og han var der--------- min lille pige! når jeg tænker på ham, er det blot for din skyld! Det var så besynderligt, at han skulle komme netop i de dage, som om himlen havde sendt ham og hans penge. For den sags skyld gjorde det ingenting, om de havde fundet dig og taget mine Sedler fra dig. Han ville hjælpe dig. Nej, det er på helt anden vis, jeg glæder mig, fordi de ikke fandt dig. Hvad kom det, som er imellem dig og mig, alle de fremmede mennesker ved? Så længe de ikke har rørt min hemmelighed, har de ingenting gjort mig. Lad dem dømme og straffe. Jeg ved det, som de ikke kan beskære. Den aften hørte jeg ikke din symaskine snurre, og du lukkede ikke op så hurtigt som ellers. Da du endelig stod i døren, strøg du dig ikke, som du plejede, over panden. Du så et øjeblik på mig, og så faldt du mig om halsen og pressede dit ansigt mod min skulder. Jeg blev så angst. Jeg troede, du vidste alt. Men så så jeg ham. Han stod bag bordet og stirrede på dig. Det var på dig, han så. Det var ikke mit blik, han mødte. Kan du huske, hvor jeg knugede dig ind til mig? Det var i samme nu, jeg fik øje på ham. Politiet! skreg det i mig. Jeg ved ikke, hvorfra jeg fik den ville sikkerhed, men da jeg så hans øjne søge dig og lade mig fri, vidste jeg, at jeg tog fejl, og tænkte ikke på andet, men kyssede dig i ubændig glæde. Fra det øjeblik holder jeg af ham. Og det var, som blev du så taknemlig for mit Kys. Du gav mig det tilbage og førte mig med din arm om mit liv frem i stuen. Han bukkede for mig med et smil. Og han ville gå. Men da jeg fik at vide, hvem han var, og hvor langt borte fra han kom, lagde jeg mine hænder på hans skuldre og trykkede ham ned på en stol. Jeg var så let og så befriet og følte mig som en konge. Du skulle vide, hvor denne mands pludselige dukken op gjorde mig godt. Du blev så rig for mig! Det, at du, som jeg troede så ene og forladt, havde en ven, — at der ude i den store verden havde siddet et menneske og tænkt ven3i ligt på digi jeg havde kunnet kysse hans hænder. Og min glæde fortalte mig, hvor længe det havde pint mig, at ingen andre end jeg havde set dit værd og været god imod dig. Du, som jeg gad tromme den hele menneskehed sammen om, for at den kunne ære dig, som du fortjener! Så sad vi der ved dit bord. Vi sad der alle. Drengen stod ovre hos ham med sine små hænder på hans knæ og stirrede op på ham, og hvert øjeblik lagde han sin hånd på drengens hoved og strøg ham over håret. Og hver gang han gjorde det, så han flygtigt på dig. Hans hånd var så stærk at se på. Årerne svulmede så fast over den. Ellers sad han der så spinkel. Når jeg så på hans ansigt, var det, som havde jeg set ham hundrede gange før, på gader og stræder, i alle fotografers billedskabe, — det sorte overskæg, det sorte, friserede hår, de mørke, glatte øjne, hagen og panden rund og glat, alt sammen som på et fotografi. Det var mest hans hånd, jeg så på. Du syede, som du plejer. Du mærkede slet ikke, at han så på dig. Du ville ikke holde op at sy. Jeg rejste mig og tog i spøg din symaskine og bar den ud på køkkenbordet. Men du hentede den igen. Du hørte slet ikke alt det, han fortalte. Se, det er det, jeg går her og bebrejder dig så mildt. Så kom drengen over til mig og krøb op på mit skød. Det var så langt over hans sengetid. Han sad hos mig og faldt i søvn. Men du slap ikke dit sytøj. Jeg sagde ingenting. Hvor kunne jeg skænde på dig, så længe han sad der. Og jeg har ikke fået tid til at skænde på dig. Men når jeg kommer ud! Vi gik på samme tid, han og jeg. Jeg ville ikke blive den aften. Og du bad mig ikke. Å, jeg forstår dig så godt. Hans øjne var dog en fremmeds øjne. Vi fulgtes ned ad gaden, han og jeg. Men så brød han pludselig af. Han var træt og måtte hjem og sove. Vi gav hinanden hånden. Hans var så fast som et stykke stål. jeg piller værk. I begyndelsen satte de mig til at skære propper. Men det gik ikke, det havde ingen Art. Jeg blev syg. Lægen sagde, det var af arbejdet. Og det var det — på sin vis. Jeg kunne ikke tænke på jer og passe korken og den larmende maskine på samme tid. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg kunne ikke. Så satte de mig til at pille værk. Og derfor er jeg dem taknemlig. Det hænder tit og mange gange, at jeg synes, du, min dreng, sidder på den anden side bunken og piller og hjælper mig. For det er som at lege med klude, dette arbejde; det er barnemorskab. så er vi to alene. Så er det dig, jeg taler til. Og jeg har så meget at fortælle dig. Det, jeg har at sige dig, trykker mig så trist. Men det lindrer at sige det. Jeg ved jo nok, at du ikke forstår det. Alligevel siger jeg det. Det er, som om dit rene, bløde barnesind virker på mig som den mildeste tilgivelse. det gør mig så ondt at tænke på, hvor din barndom er fattig! Nu er du tre år og kan se med dine øjne og le og glæde dig. Og hvad ser du så, og hvad er det ikke, din glæde må nøjes med? Dagen viser dig en række skidne Tage og en ussel stump himmel, en lille bitte stue, hvor alle møbler er nøgent, malet træ og kun din seng blød. Din sult kender kun grød og vælling og tyndt smurt brød, og når du klapper i dine hænder, er det af glæde over en flue, der kravler på vindvet. Og det er min skyld, — min lille dreng, det er ene og alene min skyld! Din moder arbejder fra morgen til aften. Det gjorde jeg også. Men det var mit arbejde, der skulle gøre det rigt for dig og for os alle. Men jeg kom aldrig længere end til min kærlighed. Den tog alle mine evner. Jeg har haft nok i den. Og du og din moder, i har aldrig klaget. Jeg slog mig til ro med, at i holdt af mig. Alle vegne løb jeg mod en mur. Der var så mildt hos eder. Når du bliver stor, vil du lære at forstå, hvor det at vide sig elsket kan give en fattig mand en fred, der får hans vilje til at drukne og hans forstand til at se livets lykke nået. Nej, når du bliver stor------ det vil vi ikke tænke på. Der kan ske alverden, og der vil ske alverden! Jeg lover dig det! Gjorde jeg ikke mit dertil, var jeg værre end en morder! Det er din barndom--------- det er mig så latterligt, at min egen var så lys, så latterlig uretfærdigt. Hvad skulle jeg med den, jeg, som ingen vegne er kommet?... Det kommer af denne brune bunke værk, der ligger på gulvet ved siden af mig. Det faldt mig ind før, da jeg så på den, at den ligner bakken bag min faders gård, når den lå pløjet og mørk. Kan du huske min faders gård? Det kan du ikke. Du har set den en gang, men da var du ganske lille. Vi tog derud alle tre en sommerdag og gik den forbi ude på vejen. Fremmede har ejet den i mange år. Jeg syntes blot, at i skulle se den. Og så var der det, at jeg ville vise disse marker, der kendte mig, min lykke. Men det faldt underligt ud. Din moder var træt af at bære dig, og på min arm græd du. Du var jo så lille og så mig så sjældent. Den gang kendte du mig ikke rigtig. Og jeg se | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 764 |
1888_Stuckenberg_IGennembrud | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,888 | I gennembrud | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Igennembrud | Stuckenberg | I Gennembrud | Fortælling | null | 1,888 | 178 | n | roman | Philipsen | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 188 | 755 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Aldeles bestemt! hjem gik Jørgen ikke mere. Hellere lige ud i stranden. Han var allerede langt ude i nørre allé. Han kunne se sundet. Sagen var den, han havde fået en lussing af sin fader. Den slags ting tager man ikke imod i sit fjortende år; og akkurat så gammel var Jørgen ja om den endda havde været fortjent. Skønt det skulle være svært at finde på noget, som gav ret til lussinger, når man først var så langt, at man Havde stemmen i overgang Havde han ikke siddet dér ganske stilfærdigt i gyngestolen, da faderen var kommet hæsblæsende ind og straks skulle haft ham afsted pokkerivold ud i Rosenvænget. Det jog vel ikke så stærkt, havde Jørgen ment. Og så sad lussingen der. Herregud, fordi ansigtet havde været lidt gnavent. Det kunne jo være. Man havde jo dog også visse rettigheder. han havde nær slået igen, da han var sprunget op fra gyngestolen og havde grebet faderen i armen. Jørgen kunne endnu høre sit eget hæse » Tag dig i agt! « og han kunne føle på sine kæber, at han måtte have skåret tænder, da han sagde det. Musklerne stod endnu så stramt om munden, syntes han. Han kunne ikke rigtig få ansigtet i orden igen. Og så de underlige ravende skridt, han var faret ud af værelset med. De havde vist taget sig lidt forfjamskede ud. Og det var det ærgerligste af det alt sammen. For Jørgen ville have imponeret. Der var også den entredør, han fik smækket for voldsomt i. Havde han bare lukket den en ubetydelig smule sagtere, var der kommet mandighed over det. Og nu var han langt ude i nørre allé. Gud ved hvordan han var kommet dér? Han stod lidt stille. Det var ham umuligt at huske, hvad vej han var gået. Han havde en fornemmelse af noget indvendigt noget, som gik med dampkraft og drev på. Og at han hellere ville dø end standse det dampvæsen, var han fuldstændig klar over. Det var allerede galt at stå stille. Tågen dryppede fra allétræernes nøgne grene. Stammerne stod sorte og våde. Og når vinden susede gennem de bladløse elme- o toppe, faldt tågedryppet som regn ned over vejen. Han måtte videre. Men hvor hen? Bare ud, ud i verden naturligvis. Tage tjeneste på en bondegård langt borte, slide sig nogle penge sammen og vende hjem som en stor mand. Tage tjeneste. Var der i grunden andet at gøre? Blive svinedreng. Jørgen smøgede kraven op om ørene. Tågen var så råkold. Og så skød han den idé fra sig. Det gøs i ham. Den var kommet så brutalt over ham. Han havde set gården for sig, set sig selv på gårdens mødding. Fællederne lå på begge sider af alléen og blev borte i tågen som store stepper med fattige brunvisne græstotter over våd, tungjord. Netop her havde han dage i træk leget sin bedste leg, været indianer, skudt steppens ville bøfler med bue, skreget krigsskrig og sprængt afsted. Eller ligget på ryggen og stirret op på himlen og drømt høvdingedrømme. Ligget her, træt af legen, og spekuleret på de virkelige stepper, som vinden gik hen over i jævn glidende fart som oppe under himlen, uden susen, bare bølgende græsset; hvor der var frit og vidt og skyggeløst og intet ekko. Og han havde fabiet sig en tung længsel til mod store marker, mod brede egne, hvor der var milelangt til horisonten. Gik han i gaderne, kunne han pludselig sætte i løb, styrte afsted for at komme ud af byen, inden husene kvalte ham. Og han holdt ikke af snevre døre. Nu var han endelig fri; fri for alt og alle. Der var ikke det mellem himmel og jord, Jørgen var afhængig af. Sundet kom mere og mere frem under tågen; det lå gråt og kruset. Han havde rent glemt det sund. Nu da han så det igen, vidste han med ét, hvorfor han netop var gået den vej. Han ville jo tage livet af sig. Det kildrede ligefrem i kroppen, når han tænkte på, hvad faderen og de andre ville sige, når de fik at høre, at han havde gjort det. Faderen ville angre og fortryde og erkende sin uret. Bondegården og svinedrengen og stepperne blev helt borte, mens han gik og nød al den anger og smerte. Og så skulle de få lov at indrømme, at der alligevel havde stukket en mand i ham. Men der hagede det kedelige ved sagen, at man selv skulle ligge lig og ikke kunne se de andre. Det slog til syvende og sidst et slemt skår. Blot det at kunne rejse sig op en eneste gang og få sagt sit » Der kan i se! «. Så kunne man gerne lægge sig til at dø igen. Men så meget måtte man have sagt. Jørgen fandt det bedst at tænke lidt nøjere over dette og opsætte det lidt. Vandet var der jo ikke langt til. Han ville følge strandvejen. Og så drejede han om hjørnet ved lille vibenshus. Der stod en betjent på hjørnet, ellers var der ikke et menneske at se. En vogn rumlede langt nede på vejen; men den kørte bort, ind i tågen; Jørgen kunne ikke se den. Han gik ganske langsomt, drev afsted med hænderne dybt nede i vinterfrakkens lommer og hørte efter sine egne trin; de knirkede i det våde grus. Vejen var sølet. Ovre på den anden side lå grøften fuld af gammel snavset sne. Der var tomt og stille som inde i de øde villahaver. Skulle han tage livet af sig? Vade ud i det grå vand dernede, som tågen stod over som kold damp. Tænderne ville klapre i munden på ham, bare han stak fødderne i det. Han så sig selv stå derude i vand til knæene, blågul af kulde, ene i denne døde tågestilhed, i færd med at drukne sig. Jørgen følte sig ganske hånlig stemt. Det kunne aldrig falde ham ind at gå ud i det vand. Men hvad ville han da her, her på strandvejen, klokken ti om formiddagen, i februar måned? Var der nogen mening i det? Hvert skridt han gik, var et skridt længere bort. Bort mod hvad? 6 han gik, gik videre, bare gik. Han tænkte egentlig ikke mere. Alle hans tanker endte i et sløvt, grædefærdigt had til faderen. Det var jo ham, der ene havde voldt det alt sammen. Og det var ikke første gang, dette had kom over ham. Mange gange før havde han stået med knyttede hænder og sammenbidte 'hænder, når faderen havde pryglet ham og var gået, eller havde forbudt ham en leg eller en bog. For faderen havde en barsk, buldrende måde at gøre det på, som lignede ondskab. En stor, rå tamp kaldte Jørgen ham ved sådanne lejligheder. Kom vreden over faderen, og det gjorde den tit, skulle man lede længe efter ondere øjne end hans. Egentlig var det første gang i dag, Jørgen rigtig havde set i dem. Jørgen kunne overhovedet ikke rigtig komme ud af at se folk i øjnene. Og nu gik han der med sit had, bare gik, sløv og ligegyldig. Underligt nok, dette had gjorde ham al tid forfjamsket, lammede ham. Det arbejdede i ham som en dampmaskine, han havde tabt herredømmet over, en dampmaskine, der snurrer mod sprængning. Jørgen gik tæt inde langs de våde træer; der var kommet som en uvilkårlig trang over ham til at gemme sig bag hvert enkelt af dem. En bagervogn kørte forbi ham, og lidt efter en vogn med jærn. Jærnet raslede og klaprede. han så efter de to vogne; de kørte ind ad byen til. Det klaprende jærn blev ved at lyde; han kunne længe høre det. Og da lyden endelig døde bort, og vejen igen lå for ham i tågen, gold og grå og tom, faldt denne tomhed over ham med centnervægt. Der inde bag ham arbejdede staden, sled og slæbte livet, hamrede maskinerne, og summede der stemmer. Og her stod han uden mål og med, på en øde vej, viljeløs, med to ledige hænder. Han havde sneget sig bort, følte han. Bag ham lå alt det, han længtes efter, og foran ham ingen store stepper, bare tåge og lange, øde veje. En kongelig vogn kom frem af tågen; den kørte ganske langsomt og inde på stien spaserede en dame med en lakej bag sig. Jørgen fik hjærtebanken. Det gik ham al tid sådan, når han opdagede det røde liberi. Inde i byen strøg han helst nedad en Sidegade; eller han blev stående glorød og bukkede, når han ingen Sidegade havde ved hånden. De generede ham al tid, de møder; der kom ligesom angst over ham; han vidste ikke hvorfor. Skulle han hilse eller ikke? Mens han prøvede på at samle sine tanker, gik han ud på vejen. Han kunne næppe få vejret for hjærtebanken. Så kom han udenom vognen og var bag dem, før han endnu havde fået tænkt. Bred og uforstyrret, i afmålt sindighed vandrede den røde lakejryg afsted og blev lidt efter lidt borte igen. Jørgen stod og så efter dem. Denne røde ryg, som gik der i tågen ind mod byen, lukkede ham vejen tilbage, syntes han. Han var sat udenfor; havde selv valgt det. Han måtte videre. Og så tog han igen fat på faderen og på hadet. Men der var ingen kræfter i tankerne. Han prøvede med længslen mod de store stepper. Men ingen ting lykkedes. Han var træt. Charlottenlund lå inde bag blegnet ligeså dryppende og død som villahaverne. Det var en lang vej, han allerede var gået. Om han nu vidste, hvad klokken var. Han havde ikke rigtig lyst til at tage uret frem. Men til sidst fik han et par våde frakkeknapper op og en valen hånd ind. Ja — det var nok det, han havde tænkt — elleve. Nu sad de hjemme og spiste frokost; moderen stille og som med gråden i halsen, faderen rolig og afmålt, som om der intet var hændt, og Johanne pludrende og vrøvlende med mælkesøl på hagen og ned over forklædet. Og så fo’r gråden ham selv i halsen, pludselig, næsten med et ryk; og i samme nu som gråden var tanken om stranden over ham. Den sugede sig ind i ham, holdt ham fast, mens han stod dér og stirrede så uhjælpelig fortvivlet ned mod det grå vand. Han frøs, og han var sulten. Atten øre havde han i lommen. Han fik dem op og blev stående og talte dem. En tiøre, en enøre, en femøre og en toøre. Jo, atten. Og så talte han dem en gang til og puttede dem i lommen igen. Han kunne altså få noget at spise. Det hjalp. Det var ligesom tågen blev lidt lindere og slap lidt mere lys igennem. Lige ved skovshoved bøde der en bager, vidste han. Dér kunne han gå hen. Og så gik han, lidt lettere i gangen. Den var dog en slags mål, den bagerbutik. Jørgen købte for ti øre hvedetvebakker. Butiken var trang og lav og med fattigt lys, og klokken over døren gneldrede som en arrig moppe, der ikke vil tie. En gammel bondeklædt kone gav ham fem indskrumpede små tvebakker i et ældegult stykke avispapir, der var alt for lille. Hun tog tvebakkerne fra en sortladen blikbakke, sådan en som de hjemme brugte ude i køkkenet til at stille tallerkenerne på før opvasken. Da Jørgen kom ud igen på vejen, havde han mest lyst til at lægge tvebakkerne på skærvebunken lige ved og lade dem ligge dér. Han stod med dem i armen. Nej, ved tvebakker forstod han rigtignok noget andet. Og så den butik. Han følte sig helt flad; det var slet ikke det, han var gået efter tågen lå tæt igen og uden lysbrud. Om der endda ville komme en unge, han kunne forære dem. Men der kom ingen. Så gik Jørgen ind i Charlottenlund. Lige indenfor stod der en våd bænk; den satte han sig på. Der var kun fire tvebakker i papiret, han måtte altså have tabt den ene. Han bed i en af overtvebakkerne; den var hård og sej. For at bløde den lidt, lod han nogle tågedryp falde på den; men det hjalp ikke synderlig. Rundt omkring ham stod de store, stille stammer, og dråberne faldt så højtideligt og tungt ned på det våde rustrøde bladelag. Oppe gennem trætoppene gik vinden i ensformig, slæbende susen. Og der fløj ingen fugle. Lidt borte fyldte tågen helt rummet mellem. Stammerne og skjulte skoven. Der kom ingen ud fra den tåge og gik ingen ind. Jørgen var ene ude. Han spiste bare den halve tvebak; resten lod han ligge. De var ikke til at bide itu, og han var heller ikke sulten længer. Han var ingen ting længer. Dum, tosset, et fæ, ligeglad. Og så rejste han sig op og gik hjem ad. Hænderne stak han i frakkelommerne igen; kun et smalt stykke håndled stod bart mellem lommen og ærmet. Det blev helt rødt af den råkolde luft. Og hans sko var sølede og våde. Han gik hurtigt, uden at tænke på noget bestemt, blot med en underlig tilspidset følelse af at vandre maskinmæssigt løs på noget uundgåeligt. Ingen ting lagde han mærke til undervejs. Og da han drejede ind i porten, og hans trin gav genlyd under loftet, og han så sig hjemme, gav det et sæt i ham, så han standsede. Hvad nu i grunden? Løbe sin vej igen, havde han størst lyst til, bare komme bort. Dér lå gården foran ham, og den måtte han ind igennem, forbi faderens kontorvindu. Han havde en fornemmelse, som skulle han tvinge sig tværs gennem en kugleregn. Sæt han mødte nogen; sæt nogen så ham. Så samlede han sig og gik hurtigt forbi vinduerne om til køkkendøren. Plan mødte ingen, men hans hjerte bankede, så det var ved at kvæle ham. Inde i køkkenet kunne han høre pigen stå og skure. Han blev udenfor døren. En kedel kogte over, og hun slap skuringen et øjeblik, og tog så fat igen. Jørgen greb hårdt i låsen og fik døren op på klem, så han kunne få hånden ind og nå nøglen til sit værelse; den havde sit søm lige indenfor. Pigen så hen på ham; han følte det; han så ikke på hende. Og så slog han døren rask i og sprang hurtigt og flot op ad trappen. Værelset lå ovenpå. Ingen skulle mærke det, allermindst hun, at han kom for at overgive sig. Det skrattede i den lange tomme gang deroppe, da han lukkede sig ind. Og så stod han i værelset. Der var gjort i stand, siden han var gået, det så han straks. Sengen var redt. Det hvide lagen lå glat over den og så så koldt ud, og morgenskoene stod ved siden af hinanden nede ved fodenden. Hans moder satte dem al tid dér. Henne på bordet lå den bog, han havde læst i i Morges, inden han stod op. Den havde moderen ikke flyttet; hun turde ikke røre hans bøger. Tågen udenfor fyldte værelset med et gråt, tungt lys. Jørgen satte sig på træstolen ved sengen. Henne ved vinduet, stod hans kurvestol; efter middag plejede han al tid at drive en halv times tid i den. Han lagde knap mærke til den nu, men sad og stirrede så dumt på væggen lige overfor og følte sig fremmed i sit eget værelse. Han ventede og lyttede efter trin i trappen. Hvad der ville ske, vidste han. Pigen ville gå ind og fortælle moderen, at nu var han hjemme, og så ville moderen komme op. der gik en dør nedenunder; en til. Jo, nu kom hun. Da moderen tog i låsen, stod Jørgen henne ved reolen og bladede i en bog. Hun kom ind så underlig forskræmt lydløst og blev7 stående henne ved døren. — Jørgen! Det lød så bedrøvet bønligt, så stille bebrejdende, akkurat sådan som Jørgen nødigst ville haft det. Han så ikke op fra bogen og vendte næsten ryggen til; men hans ja kom mere tyst, end han havde vildet det. Han fik det ikke gjort ligegyldigt nok. Så kom moderens » Jørgen! « igen; måske lidt mere bebrejdende. — ja vel. Denne gang lykkedes det ham at få det halvt irriteret. — hvor kunne du... Han smækkede bogen i og dinglede med overkroppen. — det er dog din far, Jørgen. — en rå ka’l. Madvigs grammatik blev puffet lidt længere ind på hylden og den danske læsebog halet lidt frem. — skam dig, Jørgen! at tale sådan! — han skulle ikke give anledning. — men når du var uartig. — ja vist ja; man skulle tåle al ting. Nej heldigvis, man er da ikke et rent fjols. Moderen svarede ikke men kom ganske stille hen til ham, lagde begge armene om hans Hals og hovedet ind mod hans skulder og græd. Jørgen havde ventet dette; han vidste det ville komme. Men alligevel tog det ham, så han næsten fik gråden frem, og alle de bedste løfter kom ham på tungen; han gjorde sin højre hånd fri, for at stryge den hen over moderens gråsprængte hår, der sad så tyndt om den rynkede, gulhudede pande; men tvang den så med en rå kraftanstrengelse om på ryggen og stod stiv og stirrede op i loftet. — ja vist, ja. Det kender vi. — Jørgen, Jørgen! du skal være en god dreng. Du ved ikke, hvor meget ondt du gør mig. Jeg kan ikke tåle det længer; jeg bliver syg til sidst. Bed din far om forladelse, Jørgen. Han kom næsten til at ryste, så usigelig træt følte han sig på én gang. Alle tanker blev som skyllet bort. Der hang et spindelvæv i loftet lige over reolen; på det stirrede han, som om han med øjnene klyngede sig om det for at stå, stirrede aldeles vildt. Og rent hen i vejret pressede han et stakåndet nej frem mellem tænderne. Moderen slap ham. Hendes øjne var røde og anstrengte og ansigtet underlig skarpt i trækkene efter gråden. De magre kinder var våde. Og stemmen blev så ensformig hård og så dump i tonen. — det er smukt af dig. Det er den tak, vi har fortjent. Sådan bærer en god søn sig ad. Men gå da i guds navn dine egne veje. Hun lagde fingrene på låsen, stod et øjeblik, slap så igen og gik tilbage mod Jørgen og tog hans hånd. — nej du mener det ikke; du kan ikke mene det. Du er ikke ond. Vær god. Jeg kan ikke tåle det. Jeg kan ikke tåle det, Jørgen. Og så tog hun igen med begge flænder om hans hoved. Hun måtte løfte på armen; han var jo højere end hun. Begge sine hænder pressede hun sammen om hans nakke og klamrede sig fast, så underlig angst og nervøst, og tvang hans hoved ned, så han måtte se på hende, se ned over den slidte kjole, der hang så fattigt om det spinkle legeme. Så udpint og sygelig havde han aldrig set hende, og så gammel. Han fik lyst til at løfte hende op; så træt som han var, ville det gå som ingen ting; dette lille legeme havde jo ingen vægt. Og så drev det med ét tåget forbi ham, at det var hans skyld, moderen så sådan ud. — tal med din far, Jørgen! — ja, mor. Han rettede sig anstrengt og fik øje på Blichers noveller, som stod med forgyldt ryg på øverste hylde i reolen. Og sådan blev han stående, mens moderen strøg sin magre hånd idelig og idelig over hans venstre kind. — gør det aldrig mere, Jørgen! Hun gav ham et langt Kys. Og han følte hendes våde kind op mod sin. Og så gik hun, stille og lydløst, som hun var kommet. Døren lukkede sig så let, som om ingen havde rørt låsen. Nu var han ene igen og svimmel af træthed. Det forekom ham, at tågen væltede sig ind gennem vinduerne og fyldte værelset; der lagde sig som en grå hinde for hans øjne. Og han fik ikke samlet sig, før han igen sad på træstolen. Straks han satte sig, faldt han sammen; og han blev siddende uden at røre sig, sløv, med halvåben mund. Hans tanke arbejdede af sig selv, og han lod den trække frem, hvad den ville; men hvert øjeblik, når den var længst borte, langt ude i et gammelt sommerferieminde, slap den, og Jørgen vågnede op med et uroligt: bare faderen snart ville komme. Han fik sin middagsmad op på værelset. Moderen bragte den. De talte ikke sammen; hun fortalte bare, at faderen ikke kom hjem til middag. Jørgen trak sin træstol hen til bordet og spiste. Og så lod han tankerne glide langt bort igen og halede dem til sig med et ryk og ønskede faderen hjem, og lod dem glide langt bort igen. Det blev mørkt, men lys tændte han ikke. Endelig klokken seks var faderen der. Moderen kom op og sagde ham det. — men du sidder jo i mørke! Jørgen svarede et kort ja, rejste sig, gjorde sig bred over brystet og gik ned. Han trådte hårdt i trappen, som da han kom hjem, og han gik hurtigt gennem stuerne. Udenfor faderens kontordør stod han et øjeblik for at kue det hamrende hjærteslag, og gik så ind uden at have kuet det. Faderen sad og skrev. Den lave lampe lyste ned over papiret og hans hårede hånd. Han så ikke op og skrev videre. Jørgen stillede sig ved enden af skrivebordet og sagde ingen ting, men stirrede ned i en glastærning, der lå som papirpresser, og flyttede et par gange øjnene over på faderensfingerring, der skinnede på den skrivende plånd. Han kunne ikke få et ord frem og stod så længe og hørte efter den skrattende pen, at lyden af hans egen stemme ville bragt ham til at fare sammen. Han turde ikke åbne munden. — vil du mig noget? spurgte så endelig; faderen, mens han skrev. — ja — jeg ville... Længere kunne han ikke komme. Hans hjærtebanken var standset, straks faderen spurgte. Men nu stod gråden og sved bag øjnene og tog magten fra stemmen. Faderen tørrede pennen af og lagde sig tilbage i stolen og så op på et fotografi, der hang over skrivebordet. — du skal aldrig lade en plistorie blive så gammel, min dreng. Hvorfor har du ventet så længe? Jørgen græd. — dine forældre skal du aldrig være bange for. Der er ingen på den hele jord, der vil dig det bedre end de. Kom al tid til dem. Men du må skamme dig over det i Morges. Hvad måtte din lille søster ikke tro? Og du, som ved, hvor ondt sådant noget gør din mor. Du er så hidsig, Jørgen. Faderen sad så rolig der i stolen, og hans stemme kom så stille. Der var varmt og lunt i værelset, og lampen lyste hyggeligt. Jørgen følte sig sikker her. Ja, vist var han hidsig; men faderen da? Det var underligt, det var den mand, der sad dér, som i Morges havde givet ham den lussing. De overgange forstod Jørgen aldrig. Han begreb ikke sit had og glemte det. Der var ingen, han var så tryg hos, som hos denne mand. Og alligevel, vidste han, ville hadet komme igen, næste gang faderen var hidsig. Han stod og snøftede. — ja ja min dreng — faderen tog hans hånd — lad nu den gråd være og gå ind og giv din mor et Kys. Det bliver næppe sidste gang, din hidsighed gør dig knuder. Vi kommer nok nogle gange endnu til at tale sammen om dette. Gå du så kun. Og sig til mor, jeg drikker the i aften. Og så bøjede faderen sig langsomt frem over papiret, blæste et fnug bort og skrev videre. Jørgen var gerne blevet stående lidt endnu; han befandt sig så vel der inde i det lille tarveligt møblerede kontor, hvor alt så stilfærdigt og afdæmpet ud; det nedrullede gardin, den overklattede almanak, de solide protokolrygge og lampelyset over skrivebordet. Og han begreb egentlig ikke, at det var overstået, det der havde jaget og fyldt ham den hele dag. At der ikke var mere. At han kunne gå ud og ind her og sætte sig i de stole, han ville, og tale og få svar, akkurat som i går og i forgårs. Var der da ikke sket noget i formiddags? Formiddagen stod på én gang så uendelig fjernt, gemt bag en uhyre parenttes. og Jørgen kunne sunget, da han kom ind i stuen igen. Ingen spurgte ham, hvor han havde været; ingen talte om i Morges. Ved ttebordet væltede Johanne sin kop og fik skænd og græd og kom i seng; og faderen var færdig længe før de andre og satte sig til at læse avisen. Bismarck var rejst til varzin, og en kone kørt over på hjørnet af Østergade og Købmagergade. Det ækle hjørne! sagde moderen. Ja det er uforskammet farligt! føjede faderen til. Og så kom det meteorologiske instituts vejrberetning. Aldeles som sædvanlig. Jørgen måtte ligefrem anstrenge sig for at holde fast, at han havde fået en lussing i Morges og været på strandvejen og villet drukne sig. Han gik tidlig i seng. Moderen kyssede ham, som hun plejede, da han sagde godnat. Og da han lå der oppe i sengen, tænkte han endnu en gang på strandvejen og det grå vand og de store uendelige stepper. Og så faldt han i en tung, træt søvn uden drømme. Udenfor var tågen blevet til regn, der drev mod vinduerne. i. Jørgen withs fader — cand. fil. Henrik with — var rodemester ude på Nørrebro og sad småt i det. Familien var ikke stor; faderen, moderen, Jørgen og Johanne; men penge havde den aldrig haft. Faderen havde været fattig alle sine dage og moderen ikke bragt spor af medgift, blot et grumme tarveligt udstyr. Hun havde så tit fortalt Jørgen om den dag, hun blev forlovet; det var ude på landet hos hendes søster, hvor faderen var huslærer; hun havde stået og pyntet sig med sin nye hvide kjole, og så var søsteren kommet og havde hjulpet hende, og, da hun var færdig, havde søsteren sagt: se så, nu kan i jo giftejer på svovlstikker! Moderen var blevet rød i hovedet og løbet ud i haven; hun forstod så godt hentydningen; og dér ude havde hun truffet ham, og så havde han friet. De havde gået rundt som forlovede i samfulde syv år, og var begge blevet op i trediverne, før faderen fik et kummerligt lille embede som skriver ved et hospital ude i provinsen. Det embede havde de giftet sig på. Ude ved hospitalet var Jørgen født. Det lå på en flad mark i en flad egn. Landevejen løb der forbi, hen over landet, og forsvandt i skoven, der stod i vest, en halv mils vej borte, og gemte for købstaden. I nord og øst og syd bredte sig marker med spredte gårde og enkelte landsbyer. Jærnbanen skar tværs over markerne og tværs gennem landevejen; man kunne følge toget fra horisont til horisont omtrent; der var ingen bakker. Af begge bedstefædrene havde Jørgen fået træheste og huse til at stille op. Af morfaderen, som han huskede ganske svagt som noget højt, mildt, hvidhåret; bedst mindedes han ham siddende på en vogn, en dag Jørgen havde været med oppe og hentet ham ved jærnbanestationen. Det var kort før han døde. Jørgen var fem år den gang. Og han huskede dagen, da brevet om hans død kom. Moderen sad på en skammel inde i dagligstuen med brevet i hånden og græd, og faderen gik op og ned ad gulvet. Når han tænkte på det nu, kunne han se moderens ansigt for sig, rødt og fortrukket af gråd, og et hvidtskuret gulv med en skinnende solplet på. Og så farfaderen, som var lubecker og sagde » Sture pusselanker «, når han red fedtelam med ham. Ham var han næsten bange for. Ikke fordi han nogen sinde gjorde Jørgen det ringeste. Han legede al tid med ham. Men hans bevægelser var så tunge, og så talte han tit så underlig hårdt, mest til faderen. Når han gik forbi, måtte Jørgen al tid stå stille og se efter ham med åben mund. Der var noget ved farfaderen, han ikke rigtig begreb. Største delen af året var de ene der ude ved hospitalet. Så løb Jørgen rundt på markerne og havde lege for med forvalterens to drenge; rendte over stenbunkerne på landevejen eller krøb i træerne. Ingen af delene måtte han; stenene skar hans fodtøj itu, og 'præerne flængede hans klæder. Han sad en dag oppe i en poppel, da faderen kom gående. Det gjaldt om at skynde sig ned, inden han blev set, og så greb han forkert og faldt ned i en tjørnebusk, der stod ved foden. Der fandt faderen ham og fik ham hjem og klædt af for at få tornene pillet bort; han sad på køkkenbordet imens og smågræd. Men prygl fik han ikke. Faderen havde ellers jævnlig en lussing ved hånden. Den kunne komme, når Jørgen mindst tænkte på det, blot han stod på et stolesæde eller væltede en ildrager. Og al tid kom den med disse masser af vrede ord foran sig og bag efter. Så fyldte faderens stemme de små værelser som et ondt vejr. Eller når Jørgen skulle hente noget og ikke kunne finde det; han fik jo aldrig mere end halv besked. Han frygtede den stemme meget mere end selve lussingen. Det var fest for ham, når moderen en dag skulle høre ham i hans lektier i stedet for faderen; det gik så hurtigt for ham. Hos faderen varede det syv lange og syv brede; han turde ikke komme, før han var fuldstændig sikker på, at nu kunne han dem, og det var det ham umuligt at blive, så længe faderen var i værelset. Han følte sig aldrig rolig, når han var inde. Og når han kom udenfor, søgte han al tid hen på steder, hvor de ikke kunne se ham hjemme fra. Kom så faderen forbi, standsede Jørgen al tid midt i legen og stod ganske stille og så på de andre og ventede, angst for at have gjort noget galt, på at faderen skulle kalde. Og ikke før faderen var langt forbi, turde han begynde igen. Han havde fået den ide, at alle mennesker ville faderen ondt. En dag mødte han hospitalets bogholder nede på landevejen. Den mand kunne faderen ikke lide. Bogholderen standsede ham og spurgte, om hans fader holdt foredrag i aften. Det vidste Jørgen ikke. Så gik bogholderen. Jørgen vidste overhovedet ikke, hvad foredrag var. Men han fik en fornemmelse af, at bogholderen ville komme og gøre faderen et eller andet. Og mange dage efter, at en mand var blevet henrettet der på egnen, gik Jørgen om i angst for, at skarpretteren skulle komme for at hente faderen. At denne havde mange underlige ting for, som de andre drenges fædre ikke gav sig af med, vidste han. Og så gik han og passede på moderen for at se, om hun ikke også var angst. Men han opdagede ikke noget, og spørge turde han ikke; hverken om dette eller om ret meget andet. Han spurgte næsten aldrig. For kom han til faderen, blev han for det meste bidt af; faderen havde aldrig tid. Og moderen gik så underligt udenom. Så opgav han at spørge, og troede sine tanker dumme og gemte dem. Heller ikke de andre drenge fik dem; Jørgen var al tid angst for, at de skulle le ad ham og gøre nar. Men hændte det så en sjælden gang, at faderen gav sig tid og hørte på ham og lod ham få svar, lyste øjnene på Jørgen, og han var så henrykt, at han syntes, alle de flade marker udenom lå og skinnede. Så snakkede han væk, til faderen blev træt og sagde: ja — men nu skal du tie! Jørgen tav al tid øjeblikkelig og satte sig hen, flov og misfornøjet over bestandig at bære sig dumt ad. moderen havde han mest om sig. Hun var så stille. Man mærkede næsten ikke, at hun sad i stuen. Enten syede hun eller tørte støv af, alt sammen så stilfærdigt og tyst. Var det sol ude, kunne hun synge, dér hvor hun sad, sang efter sang, afdæmpet og blødt, så det lige hørtes den lille stue over. I gråvejr sang hun aldrig. Kom faderen hjem og hørte hende, gik han al tid hen og tog hende om livet og strøg hendes hår glat og kyssede hende. Så kunne han blive stående henne hos hende med hånden på hendes hoved uden at sige noget, og moderen sidde ganske stille. Jørgen rørte sig ikke i sådanne øjeblikke, men sad og var ved at græde, så stille lykkelig følte han sig. Egentlig holdt Jørgen ikke rigtig af dette. Tanken om, at de kunne dø fra ham, de to, at han kunne miste dem, kom al tid bag på ham under sådanne scener. Det gik alligevel meget bedre, når de skændte, eller når faderen slog; så slap han meget lettere over den slags tanker. Han var for resten ikke god ved moderen. Det kunne godt falde ham ind at bruge mund mod hende og stampe i gulvet. Og en gang truede han med at tage livet af sig. Moderen sagde aldrig andet end: nu er du styg, Jørgen! Men den gang, han truede så voldsomt, tog hun ham i armen og så ham så underligt ind i øjnene uden at få sagt noget. Jørgen blev helt betuttet og gik længe efter hende og trak i hendes kjole og sagde: mor! til hun vendte sig og så ned på ham. Så tog hun ham ind til sig. — Jørgen, Jørgen, du ligner din far! Da faderen kom hjem den aften, var han oprømt og glad og talte så mildt til dem. Men moderen svarede næsten ikke og så ikke på ham. Nu bliver han vred, tænkte Jørgen; bare hun så ikke går hen og fortæller ham om mig; at hun ikke også kan være venlig mod ham nu! Men faderen blev ikke vred. Han rystede stille på hovedet og så hen for sig og sagde blot: herregud, Marie! Der var én person, Jørgen særlig holdt sig til i det lille tarvelige hjem med de trange Stuer og de gammelagtige møbler, og det var pigen. Hun havde været hos dem, siden han var tre måneder, og han så dag ud og dag ind hendes fregnede ansigt med de små ærlige øjne, der kunne plire så godmodigt og blive så sære, og hørte daglig hendes tunge trin, som fik alt i stuen til at ryste og glassene inde i skabet til at klirre. Han regnede hende med, når han tænkte på køkkenet og stuerne; hun hørte til dér, som den store sort betrukne sofa, faderen havde bragt med fra sin ungkarletid, som det aflange dagligstuebord, der var lavet af hospitalets snedker, og som de to små træsnit på væggen og flueskabet ude i køkkenet. Med hende gik han tur,, og med hende passiarede han. Hun sad al tid inde i spisestuen hos ham, når lampen var tændt, og hun var færdig i køkkenet. Så syede hun på bånd til sin hue eller rimpede sine blåtærnede forklæder sammen. Men han måtte al tid spørge hende først, før han fik hende på gled; og det var al tid det samme, han spurgte om; om Slagelse og vemmeløv; den egn var hun fra; og om hendes moder, som trak hende ud i fadeburet og viste hende en tallerken reven ost og spurgte hende, om hun kunne sige Fyn, og så sagde hun det, så al osten røg hende om ørene. Og om broderen. Ham havde Jørgen set. Han havde været der en dag og besøgt hende og gynget Jørgen i hans gynge oppe på loftet og spurgt ham, om det ikke var plaser. Efter the kom Karen — Karen hed hun — ind igen, og så sad hun der og syede, til hagen faldt ind mod hendes bryst, og de smalle øjne lukkede sig. Hun kunne sidde et kvarterstid og smånikke og småsove og tage et par sting en gang imellem, inden hun gik op på tagkamret, hvor sengen og kommoden stod, og hvor Kristus og jomfru Marie hang på væggen, Kristus på et forgyldt kors og jomfru Marie i glorød kjortel og med et salmevers nedenunder. Kommoden havde Jørgen en slags respekt for; Karen truede al tid med at tage den på ryggen og gå sin vej, når han slog til hende eller vrængede ad hende. Men først ville hun sige det til faderen. Rigtignok gjorde hun det aldrig, men Jørgen var ikke sikker. Mellem de tre levede Jørgen sin barndom ude ved hospitalet på den flade mark. Drengene, han legede med, blev aldrig hans kammerater. Han mente al tid, de gjorde nar, og de bad ham aldrig hjem, og han aldrig dem. Han måtte aldrig, når de endelig ville have ham med til en eller anden større drengebedrift. Jørgen forstod ikke hvorfor, men faderen sagde al tid nej. En dag ville de marscheret ud ad landevejen, og Jørgen var kommet med, men da de gik forbi, hvor Jørgen bøde, stod faderen i vinduet og kaldte ham ind. Bogholderens store dreng råbte pattegris efter ham. Jørgen gik mest alene om eller sad hjemme og så ud a | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 765 |
1889_Stuckenberg_Messias | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,889 | Messias | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Messias | Stuckenberg | Messias | Fortælling | null | 1,889 | 212 | n | roman | Philipsen | 3 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 220 | 756 | Other | 0 | 0 | 0 | I. — kan i se ham? - næ. - heller ikke du, Fog? Fog, som var lang og ranglet, strakte Hals. — er det ikke ham? — jo, der har vi ham! Oppe på tribunen! til højre! — gud hjælpe mig! med sin beskidte hvide hue på! — og helt fremme. Naturligvis! Klar til at presse Hostrup ned i hOvedet på folk. Han fylder sgu, lille Ove Eriksen! - pst! — vift ad ham! — Eriksen! — Ove! — av for fanden! jeg bliver klemt! — her er da også en syndig forsamling. Hvor mange skal vi sige? Drej hovedet, Fog, og tæl! — en snes tusind! sagde Fog uden at dreje hovedet. Fog og klejn og Jansen stod stuvet fast midt inde i menneskemylret. Rundt om dem, foran dem og bag dem, til alle sider var hoved ved hoved. Og midt i denne brede sø af sorte hatte og lysende ansigter, lidt fremme foran de to Russer og den lange maler, løftede tribunen sig i vejret som en stor firkantet træø, overhængt med rødt klæde og med et hegn af bannere og flag om sig. Det var 5te juni; og hele dette summende menneskemylr staden Københavns venstre. — flyt dig lidt, Fog! jeg må stå, så jeg kan se over på slotsskrænten, ellers kvæles jeg. Den ser så dejlig grøn og kølig ud. Hvem der havde en bid af skyggen under de store træer der ovre! sagde Jansen og skubbede sig lidt læng. er til venstre. — bare den sol snart ville stikke ned! ønskede Fog og trak den bløde grå filtlap, han bar som hat, helt frem over næsen. Omme bag mylret stod slotsbakken med Frederiksberg haves tunge, gamle træer på sin ryg. Der var sol over kronerne, men inde under dem, nede mellem stammerne dyb 'skygge, og bag stammerne og skyggen skinnende hvide stumper af slottets kalkede mure. — herre jemini! puh! — har i læst sangen? — Hostrups? — nej Eriksens! — lad os se på den. Jansen halede et skævt sammenlagt stykke papir op af brystlommen. — bravo! Bravo! Hurra! Frode Jensen leve! brølede det rundt om dem. Den stille, kogende summen var i et nu samlet som i én råbende vorherrerøst. Oppe på talerstolen havde Frode Jensens lille svære skikkelse vist sig, og hans runde ansigt med brillerne, den høje pande og det grå-sprængte skæg skinnede med planetro ud over forsamlingen. Jansen stak sangen i lommen igen. Frode Jensen lod hurraerne runge ud, slog så et par slag med dirigentklokken, hagede begge sine hænder fast om talerstolens rand, lænede overkroppen lidt tilbage og begyndte. — mine herrer! må jeg først og fremmest byde dem velkommen. Frode Jensens røst var fyldig og innd som hele hans person, men med en fed underklang, som havde han nylig spist. — må jeg dernæst udtale en tak til dem alle for det talrige møde. Så stor en forsamling som denne vil overtyde vore modstandere om, at bevidstheden om, hvad lov og ret er, dag for dag, time for time vågner viden om i det danske folk. Den vil stå dem som en trusel, de ikke kan gøgle bort. Bønderne derude, vore venner, vil med hurra hilse efterretningen om, at også København fylker sig til kamp for vor grundlov, for vor frihed. Har vi taget København, vil den dag ikke være fjern, da enkelt mands magtbrynde fejes bort af hele det samlede folk! da klikkeministres vilje bliver for død mands tale at regne! da folkets krav bliver landets lov! — hør! Bravo! — må jeg dernæst foreslå dem hr. Arnold hertz som dirigent! — hør! hør! Frode Jensen trak sig tilbage og blev borte inde bag bannerne, og Arnold hertz’ skaldede, skægløse hoved med den mægtige næse dukkede frem i sollyset og skinnede hvidt og nøgent som en plukket ravn. — Arnold Herz leve! Det hvide, nøgne ravnehoved huggede et par nik ud mod forsamlingen. — jeg takker for valget og giver derpå ordet til hr. Folketingsmand Søborg. Hovedet forsvandt inde i skyggen. — bravo! Bravo! Søborg leve! Hurra! han leve! op over den brede sø af hvide ansigter ragede arme og hænder og svingede hatte, og op over hænder og hatte steg hurraerne i takt. Søborg stod oppe på talerstolen, let lænet frem over dens rand. Omkring hans små øjne lå der et spædt lille smil, et næsten umærkeligt et, som ikke blev større og ikke mindre, men som spandt sig ned over hans hele ansigt, over hans lyse skæg. Hele personen var bare samme spæde lille smil oppe omkring øjnene. — ah! sagde klejn og stod på tæerne og skubbede for rigtig at komme til at se på Søborg. — mine herrer! Søborgs røst var sprød og klinger. — der står i deres geografi, at Danmark er et lavland, og at Danmark har øklima; det vil sige, at Danmarks jordbund og Danmarks luft er fedtet og fugtig. Fugtig luft og fugtig jord avler snegle, fede slimede sorte, fromme sindige hvide og skikkelige små grå; sådan artigt kryb, som er det vildeste dyr i Danmarks skove. Søborg tav et øjeblik og så ud over forsamlingen, der pressede sig tættere og tættere ind mod talerstolen, langsomt og lydløst, med strakte halse og alle ansigter vendte mod hans. Så fortsatte han. — de kender alle en sådan snegl; aldrig går den ad landevejen, altid i grøften, aldrig ind ad havelågen, altid under hækken. Vil de blæse den bort fra et blad, trækker den sig sammen med en mine så inderlig uskyldig og beskeden og — bliver liggende. Aldrig går en snegl sin vej, før de tager en pind og pirrer den væk. Klejn havde boret sig frem og stod og smålo og rokkede med det krøllede hoved og så glad og beundrende op på Søborg, der lod sneglen blive til ministeriet og landet til et kålblad. Og Søborg for fort og skiftede billede, drog ministeriet og al dets væsen og alle dets gerninger frem og skar det synder og sammen, alt så stilfærdigt og sikkert; talte om højres tog igennem byen og kejserens nye klæder, svøbte hver bitter skildring i lignelser, der tog latter og bravo, og vendte så til sidst tilbage til ministeriet og sneglene. — om de tog en pind, mine herrer! Jeg siger dem på forhånd,f de tager ingen pind! Og hvorfor skulle de vel? Om de fik sneglen ned, tror de så, de trådte på den? Nej, de gjorde ikke. Det skind! ville de sige, mens sneglen lå og så from ud; og så ville den krybe op igen, mens de vendte dem bort. Vi vælger en anden vej her hjemme. Vi sulter kræet ud, lader tomt rum om den, slår små paraplyer op over den, at den tid kan komme, da vi kan træde vort lands jord uden at ælte i klistrende snegleslim. Et leve for et frit, sundt Danmark! Søborg løftede sin højre hånd i vejret, og hattene svingede og hurraerne steg; og der blev blæst fanfare af et musikkorps omme bag tribunen. — Søborg leve! skingrede en røst et steds i mylret. Påny dundrende hurraer. Klejn råbte hurra og gjorde sin spinkle stemme dyb og mandig. Jansen løftede på hatten, og Fog stod og så op på Søborg, som bukkede ud imod forsamlingen, fint og velvilligt, med det spæde lille smil lysende oppe om øjnene. Så forsvandt Søborg, og hurraerne døde ud, og menneskesøen blev rolig igen. — nå! sagde Fog halvhøjt og så sig om, som kom han pludselig i tanker om noget, og lettede så på filtlappen op imod den tomme talerstol, hvor Søborg havde stået. Musikkorpset faldt ind, og der gik en knitren og raslen af papir gennem forsamlingen. Sangene kom frem. — det bliver Eriksens! sagde klejn. Enkelte stemmer ude i mylret brummede med. Men først, da melodien var spillet til ende og musiken atter tog fat, fik stemmerne tag i sangen og bar dens ord ud i luften, bredte dem over pladsen og op langs slotsbakkens græsskrænt. Klejn og Fog og Jansen sang ikke; de stod og stirrede i teksten og fik af og til øjnene over mod tribunen, hvor Eriksens hvide hue kom frem mellem et par høje, sorte hatte. Saltskarp hænger over landet havets klamme dis, dækker, at der står i sandet vrag i hundredvis, vrag af stærke, stolte drømme, vrag af tankers trods, døbte på de store strømme, strandede hos os! Tågedunst og mosedampe holder os i svøb, gemmer for os verdens kampe, skjuler tidens løb; ingen brådsø slog os vågen på en stormfrisk dag, — skal vi ligge da i tågen til vi selv er vrag! Der er tusind krav at løfte, tusind mål at nå, tusind nye ting at drøfte, tusind slag at slå! Vi vil grave os af disen, se bag tågens grå op til dåb i morgenbrisen arbejdshære stå! hære, som kan løfte tiden gennem tågen frem! Tvinge den igennem striden, rydde den et hjem! Folk med fremtidsstærke tanker! nye viljers stål, som kan hugge gennem skranker vej til nye mål! — hja — hvorfor ikke? sagde klejn og stak sangen i lommen. — Eriksen leve! brølede et par stemmer, og der fulgte enkelte hurraer. Klejn viftede med hatten og smilede opmuntrende over imod tribunen. — nu går jeg! sagde Jansen. — hjem? — nej udenfor. — vi må ha’ fingre i Eriksen! mente Fog. Jansen var allerede i færd med at trænge sig en sti mellem folk; de to andre fulgte ham i hælene; bag dem lukkede mylret sig igen. Så brød nye hurraer løs trindt omkring dem. — hvem er det? spurgte klejn. Fog drejede hovedet og så tilbage. — kender ham ikke. Klejn kom op på tæerne og fik hovedet vendt. — nå ikke andre! så blev der stille rundt om, og de hørte en røst tale langt bag dem; de enkelte ord kunne de ikke fange. Og så var de uden for mylret, ude mellem barnevognene og de liggende familier, som bare ventede på talernes ophør for at få madkurven frem. — hvordan får vi fat i ham? — vi må hen til tribunen. De gik om forbi teltene, langs de lange træborde, hvor svedige,, røde ansigter sad i skyggen og drak øl. — her bliver jeg! sagde Fog. De stod stille. — jamen vi skulle jo have fat i ham! indvendte Jansen lidt gnavent. — klejn, stik du hen og sig ham, hvor ri er! foreslog Fog. Vi venter her. Jeg er urimelig tørstig. Sæt dig ned, Jans! Jansen og Fog satte sig; Fog med de lange ben strakte ud fra sig. — opvarter, øl! brølede han. — gærne! Hvormange, herre? — to — begribeligvis! Nej, tre — naturlig! — ja, gerne! Klejn var på vej mod tribunen. — gud hjælpe os! for mange mennesker dog! Når alle de skal ha’ øl! — ja! sagde Jansen og så åndsfraværende ud; slotsbakkens skygge blev bredere og bredere og tog mere af menneskemylret ind under sig. — der! sagde Fog lidt efter til Jansen og puffede til ham. Se hvor hun dér vender sig om og ser hen på os. Da’, min pige! nikkede han. — hvor? — hvad fanden! brød Jansen ud og blev i det samme så tavs, som havde han aldrig talt. Langsomt drejede han hovedet fra pigebarnet og over mod den sorte menneskemur og blev siddende og stirrede på den, som ville han bore sig ind igennem den. — kendte du hende? spurgte Fog og blev ved at se efter den lille runde pigeskikkelse med det lyse nakkepur og det let bøjede hoved, til hun blev borte i sværmen. Jeg tror sgu hun blev rød! Jansen svarede ikke; han tog en slurk øl af det store krus og stirrede så atter mod menneskemuren. Fog drak. — der er vand i øllet! sagde han og gloede på opvarteren, som skyndte sig forbi med fire skummende krus i hånden. Og så satte Fog sig til at mønstre skaren, der i stadig strøm drog langs bordene og teltene. — nå, klejn, kommer han? — straks! sagde klejn og satte sig hos dem. — var han til at komme nær? — å ja; han var ret nådig. — dér! drik øl, klejn! Jansen rejste sig og så op over bakkeskrænten. — hvorhen? spurgte Fog og spilede sine lyseblå øjne op og lod munden stå halvt åben. — jeg går. — nej du gør ikke. — jeg gider ikke mere. — hvem siger, du skal gide noget? — jeg keder mig. — slå en kolbøtte. Jansen forandrede ikke en mine i sit store, brede ansigt. Han stod og stirrede, som var han ikke af denne verden. — hvad fanden er der i vejen? — god dag, gamle! sagde i det samme en lille fast røst. Jansen vendte sig. — nå, er det dig Eriksen? Eriksen gjorde et kast med hovedet og bød hånden flot frem til hilsen; der lå et lille, ligegyldigt smil over hans skægløse drengeansigt med de to store, brune øjne, som hverken så på Jansen eller på klejn eller på Fog, men holdt sig fæstede på et punkt et steds langt ude, fast fæstede, naglede som af store, stridige tanker. — nå, hvordan har du det så? spurgte klejn. — tak, rart. Og du, kære? — jeg — å! — hør, lad os så gå. — ja jeg går i ethvert tilfælde! sagde Jansen igen. — hvor vil i hen? spurgte Eriksen. — bare ud. Vi bliver nok enige, når vi først kommer ud på vejen. Er du med, Eriksen? — vi kan jo se, hvad det bliver til! Jansen var atter på vej mod udgangen. Eriksen og klejn fulgte efter ham. Fog sad lidt endnu; så rejste han sig trevent, betalte øllet og slentrede efter de andre. De stod uden for porten, da han nåde dem. — nå — hvorhen så? — har vi penge? De så på hinanden. Fog havde øjnene efter et par pigebørn, som strøg forbi. — klejn har! afgjorde Eriksen og klemte den fedtede hue bedre fast. Klejn stod og rokkede med hovedet og borede med stokken. — å! sagde han tørt. — vist har du så, klejn. Inde fra menneskemylret summede stemmerne ud over vejen, langt ud i sommeraftenen. — jeg går til damhuskroen! sagde Jansen og så op mod bakken, som havde han ikke talt til nogen. — gu’ gør du ej! svarede Fog over mod Søndermarken. — kom du nu bare! Jansen tog ham under armen, og Fog drejede sig langsomt for taget og fulgte. Han og Jansen gik godt sammen; de havde begge en egen, sindig måde at tage skridtene på. — kommer i? spurgte Jansen uden at se tilbage. — ja — lad gå! sagde klejn og satte sin lille trivelige krop i Marsch. Eriksen slog hovedet tilbage og pustede en røgsky op i luften og gik så bag efter de andre. — du, det slot og så springvandet der ovre, hele den park, det er i grunden dejligt! sagde klejn, da de kom op på Toppen af bakken. — finder du? Eriksen så hverken på slottet eller på springvandet, men ned over vejen, som sænkede sig med bakken og løb i lige linje frem gennem det flade landskab, ud mod aftensolen. — men de passer ikke her, disse vore dages borgermænd. Her skulle gå herrer med silkestrømper og rødhælede sko, trippende mademoiselle!' med udringet bryst. Eriksen tykkede på sin cigar; han svarede slet ikke. Og så gik de videre, ud ad landevejen, forbi de købstadssmå huse, der lagde sig længere og længere ud fra hinanden, til den tynde række endte i et hvidkalket lille et bag en svær, mørk tjørnehæk. Forbi møllen, der ragede op, stor og grå, med vingerne spilede ud mod husene; og så frem ad vejen med stille marker på begge sider. — nå, Jans — hvad syntes du om sangene? spurgte Eriksen pludselig og bed spidsen af en ny cigar. — å jo! svarede Jansen. Han og Fog blev stående for at få de to andre med. — pæn sang og rar Melodi! sagde Fog, da klejn og Eriksen kom på siden af dem. -- å ja; men tror du, de forstod den? indvendte klejn. — skulle man forstå den? spurgte Fog; han gik og så ud over markerne. Eriksen gav ham et knubs over armen. Men klejn gav sig til at le; hans latter var så fin og så stille, og så buttet trillende; og så lød den så godmodig beskyttende, som klappede en lille fed hånd den, klejn lo ad. — vist var den god; der er ikke tale om den ting! sagde Eriksen og gjorde sit kast med hovedet og sendte en røgsky i vejret. — jamen alligevel! mente klejn. Der var så meget tåge og vrag og brådsø i den. Sådan en sang skal gøres nede på jorden og ikke oven over tagryggene. — så arriverer du aldrig til det. — å — små mundfulde. — såmænd gør du ej! noter dig det! Hold dig til dine pigebørn med udringet bryst. Klejn svarede ikke. — der var sgu ingen af jer, der kunne gjort den! sluttede Eriksen af. Fog gik ude på vejen og så op i luften og fløjtede. — hisset fløj en fugl! sagde han. Klejn lo igen. Der rullede en vogn forbi dem; støvet stod op om den i en sky, og ud fra skyen kom et taktfast rungende: ned med Estrup! Så fjernede vognen sig igen, og støvet lagde sig langsomt over vejen og grøfternes græs. Men foran dem kørte vognen, og de hørte det samme råb gentages og gentages. Svagere og svagere lød det, til råb og vogn var helt borte. Vi må ind på damhuskroen! foreslog klejn. — hvor skulle vi ellers hen? bemærkede Fog. Eriksen gik hen til Jansen og stak sin arm ind under hans. — nå, gamle! hvad mener du? — ingen ting. — er der noget i vejen? — ikke spor. — er du lyrisk? — måske. — du går da med ind i kroen? — ja. — sig mig oprigtig, var sangen god? — jeg forstår mig ikke på den slags sange. — sludder, gamle! — de råbte jo leve for dig. — nå? — og så er du jo selv fornøjet med den. — derfor behøver du sgu da ikke at være det. — jeg beundrer bare, at dog en af os har haft energi nok til at nå så langt. — frækhed! henkastede klejn. — energi! sagde Jansen kort. i. Der holdt fem seks forspændte vogne på den brolagte plads uden for den store, gule krolænge; en Karl i klaprende træsko bar hakkelse til krybberne foran vognene, og en dreng kom slæbende med en spand vand; han spildte store, våde pletter efter sig. — du skan’te vande stenene, Niels! Bæsterne kan nok bruge det alt sammen! sagde karlen og tømte sækken ud i en krybbe. Niels satte spanden og gav sig til at stirre efter Fog og de tre studenter, som skråede over den knortede brolægning. — her er folk på kroen! sagde klejn, da han kom forbi karlen. — det er tydeligt! Gårdmænd, herre! svarede karlen og svingede den tomme sæk op under armen og klaprede over mod foderlængen. Nå, Niels, på ’en igen! Niels hev op i spanden og spildte sig frem til den nærmeste krybbe. Fog og Jansen var allerede oppe i gangen og klejn og Eriksen på stentrinet udenfor. — nåda, din kamel! ka’ du få snuden i vejret! hørte de Niels’ drengestemme skælde ude mellem hestene. Så tog Fog i låsen ind til skænkestuen og skød døren op. En tæt, grå tobakståge slog imod dem og fik klejn til at hoste tørt. Tågen stank af sødlig vindunst. Der var halvmørkt der inde, og de skimtede ikke andet for sig end et lille, lavloftet rum med et langt bord langs væggen til venstre, og rundt om bordet nogle sorte, klumpede skikkelser, der sad og tav og rettede øjne på dem gennem tågen. — god aften! sagde Eriksen fyndigt og ligefrem. — god aften! brummede skikkelserne lavmælt og tog langsomt øjnene til sig igen og dukkede sig sammen om bordet. I den modsatte ende af stuen blev en dør åbnet på klem og et hoved stukket ind gennem åbningen; en smal, rødlig lysstribe skød sig tværs gennem røgen og gled op over en flaske-række øverst på et gult væggeskab. Så gjorde hovedet et kniks, og døren gled helt op, og lysstriben bredte sig ud over gulvet. - god aften, mine herrer! hilste den glat- kæmmede, tykke lille skikkelse, der styrede frem imod dem midt i lysstriben. — god aften! sagde de fire. — dejligt vejr vi har fået! fint grundlovsvejr! Herrerne har været til grundlovsfest? Nå — her bliver mørkt, ser jeg. Solen er nede; her skal straks være lys. Den lille, trivelige mandsling forsvandt ud af lysstriben. Bønderne om bordet havde atter øjnene på de fire, der stod midt på gulvet og så på hinanden. — hvad skal vi ha’? hviskedee klejn. - mad! sagde Eriksen. — og øl! føjede Fog til. Så kom mandslingen igen med en stor, gul messinglampe, som han rakte ind over bønderne og stillede på bordet. — med forlov, Jens Andersen! immer virke for oplysningen! — ja ded æ reidi, Jørgen! sagde Jens Andersen, en svær, duknakket Bonde med to rødrandede øjne midt i et ansigt så furet som en brakjord. — måske herrerne kan få plads hos jer! sagde Jørgen. Flyt dig lidt, Jens Andersen! immer gæstfri, min far! • — kom ikke med den, Jørgen! svarede Jens Andersen og skubbede sig lidt til side. Fanden lære gæstfrihed af en krovært, næj, næj! — du med, Niels persen! Se så! Hvor der er hjærterum, der er også husrum! — og drikkepenge! mumlede Niels persen, en lille, tynd, spidsnæset gamling. — begribeligvis, Niels! får man fo’ret gratis i denne verden? — værsartig, herrer! henvendte han sig til de fire. Studenter, nåda! sagde han og slog ud med hånden mod briksens hue. Alle fire? — alle fire! sagde Fog. De andre smålo; så satte de sig mellem Niels persen og Jens Andersen. Bønderne tav og passede toddyglassene. — så var det altså noget smørrebrød og noget øl! sagde klejn. — hvor meget ønsker herrerne? — å — lad os se! — er vi sultne? — en tolv stykker. Kan vi få steg og salt kød? — mageligt! — og øllet? — vi har Marstrands! — hm! sagde klejn og så betænkelig ud. — kom bare med det! sagde Fog. — det skal være her straks. Jørgen kromand forsvandt og der blev stille i stuen. Fog sad og så på to billeder, der hang på væggen. Bag knækkede glas løb eskimoer på ski og kørte i hundeslæde. — har de været til grundlovsfest? spurgte Eriksen hen over bordet. — ja —a! svarede Niels persen og tog en slurk af toddyen. - hvor? — på Frederiksberg. — det er da ikke deres valgkreds. — næj, næj! sagde Jens Andersen. Vi hør’ til i Hersted øster. Vi ville bare se, hvordan københavnerne tog det oven på dette herre provisorium. — de er venstre altså? Jens Andersen så på Eriksen med sine rød-randede øjne. — er ikke i det? — jo, det er klart. — ja, ministeriet skal nok sørge for, at de fleste bliver det. Det er grove ka’le, de folk! Og det er det eneste go’e ved dem. — ja, mumlede Niels persen, der er ikke meget godt at sige om dem. — og der bliver mindre og mindre! føjede Jens Andersen til. ' — kan godt være, Jens, det ser ud efter det, synes jeg! sagde en bred, rundrygget Bonde, der sad så krum, som havde han en sæk korn over sig. Med forlov, hvad studerer de for videnskaber? henvendte han til klejn efter en toddyslurk. — å, vi er nærmest kun Russer og har ikke rigtig fået fat på studierne endnu. Politiken tager så meget af ens tid. — ja, på det lav! det forstår sig! De skriver vel i aviserne så? — nej, endnu ikke; men man er jo så optaget af, hvad der sker. Estrup skal nok sørge for, at man får noget at tænke på. Man har ingen ro. — næj, næj! sagde Jens Andersen, ungdommen har han allenfals ikke med sig; heller ikke vor. — højre er også nærmest syge folk og oldinge, hospitalslemmer! docerede Eriksen; han sad lænet tilbage og røg. — åh, de er fanden er de! mente bonden med den runde ryg. — absolut! påstod Eriksen. — ja, var de det bare, så havde vi sgu ingen nød! Nej, de er nok sejere end som så, de. Men de ka’ vel tage es med samt deres ministerium. — jeg var nu alligevel for at tage pinden og pirre lidt ved det, som han, Søborg talte om! sagde en undersætsig, mørkladen, yngre Bonde nede ved kakkelovnen. — ministeriet ødelægger sig selv! forklarede Eriksen. — jamen det ødelægger fanden fløjte mig først os! trumfede den mørke og så på sin nabo til højre. — værsartig! sagde i det samme Jørgen kromand og skød maden frem foran dem. Nå, hans Jesper, er du ude efter Estrup? han har da heller aldrig fred for dig! henvendte han til den mørke. — Pas din bestilling, Jørgen! mumlede hans Jesper tvært. — hans Jesper har ret! sagde Jens Andersen sindigt. Skål, hans Jesper! — hør, må vi ikke være med? spurgte klejn og fik i en fart noget øl skænket op i sit glas. Det gør så godt at høre en uforbeholden udtalelse. De andre skænkede og hilste med glassene ned mod hans Jesper. — ja, vi er vant til at sige vor mening her! forklarede Jens Andersen og klinkede med dem. Om så kongen og Estrup sad her i stuen, skulle de få den! — gud nåde os! sagde Jørgen kromand. De fire tog sig et stykke mad hver og gav sig til at spise. — ja det er nok ikke københavnermad! bemærkede Jens Andersen. — å! sagde klejn. — hvad for et dyr har gået med det kød, kromand? spurgte Fog. — en kalv, herre! — tror de ikke, den har manglet strøelse, eller ligget for meget på denne Skive her? — det er udmærket kød, forsikrer jeg dem. Fog bed og sled og fik hele skiven i munden på en gang. — det blev bart smørrebrød! sagde Jens Andersen. Ja, ja, det er også godt. — spis, Jans! Eriksen slog ham velvilligt på håret. Jansen havde et stykke sigtebrød med mejeriost stående foran sig; han tog en mundfuld en gang imellem, men sad mest og stirrede over på kakkelovnen. — op med humøret, gamle! — og ned med ministeriet! føjede den rundryggede til. Skål! — ja vel! jo før des bedre! sagde hans Jesper. — før bliver det alligevel ikke godt, nej! mumlede Niels persen hen for sig. — i råber ellers noget gevaltig meget, i københavnere! blev hans Jesper ved. — ja, der er lunger! svarede Eriksen. — kanske det var bedre, der var næver i disse tider. Jeg er ikke så meget for vrælene. man vræler sig lige godt ikke sin ret til. Det er meget godt, det de siger om at sulte ministeriet ud; men vi andre går lige godt også og bli’er magre imens. Har vi en lov, så har vi en lov, og så skal vi ikke forhandle, om den må gælde, for så er det vores, og så er det os, der bestemmer det. Og er der nogen, der har rapset den fra os. så ka’ vi vel hjælpe for det! — ha! ha! Hans Jesper! grinede Jørgen. — ja er vi ikke enige på de dele, om jeg må spørge? Er et provisorium kanske ikke rævegerning. Når én tage er penge, som ikke er hans, hvad gør han så? — ja vel! Hans Jesper! svarede den rundryggede. — enten han så hedder Jens persen eller hvad fanden ellers. Og er det værre at tage fra en sølle husmand end fra alle folk i landet på én gang? — gu’ bevares, hans Jesper! — hold din kæft, Jørgen! Rævetøj sender man hundene efter, om man ellers ikke er en bukseryster. Men det er nok næstens det man er, lader det til. — må jeg drikke med dem! sagde Eriksen og rakte sit glas ned mod hans Jesper. — der er ikke noget at drikke på! svarede hans Jesper uden at se på Eriksen. — ja, så klinker vi med hinanden bordet rundt! foreslog Jens Andersen. Så kan hver skåle for sit; det bliver kanske endda for det samme. — men de har jo ikke mere i glassene! sagde han og så på de fire tomme ølglas. De har vel ikke noget imod en god varm kognaker? Jørgen! fire toddyer til, og en til til mig! det bliver fem! De fire mumlede tak og så på hinanden. Der var heller ikke mere mad på fadet. — der er ikke tale om den ting! sagde Eriksen. Folketinget bevilger ikke ministeriet en øre mere. — hnæ! lo hans Jesper. Om det bare var gjort dermed. Nej, vi må æde hele højre ud af landet, tage brødet ud af munden på dem. Så får vi det først godt. — det bliver nu lige godt en sen død! mente den rundryggede. — så har vi vel vore skytteforeninger til at hjælpe på de dele! svarede hans Jesper og tav som havde han slået sin mund i lås. — vi holder lige godt grundlovsfest her! sagde Jørgen og satte de fem toddyer på bordet. -ja skal vi drikke en skål for grundloven! foreslog Jens Andersen. Han, Søborg, sagde nok, at den var væk; men den er dog alle tider ikke længer væk, end vi kan finde den igen, når vi rigtig leder. De her unge mennesker, som sidder her, kan hilse københavnerne og sige, at kan ikke de hitte grundloven, så kan de bare sende bud ud til Jens Andersen i Hersted øster, så skal han komme og vise dem, hvor de skal trække våddet. Skal vi så klinke for grundloven. Den er dog lige godt det eneste, der er været at klinke for her til lands! Skål! De klinkede med hinanden, sindigt og langsomt. og sølede toddy på bordpladen. — den dag, vi har grundloven igen og ministeriet på porten, — føjede Jens Andersen til, — giver jeg præsten syvdobbelt offer i guld, i hvor vel han er højremand og kun fortjener det lige nødvendige i kobber. — hørte du den, Jens, — spurgte den rundryggede, — at han forgangen søndag kaldte os alle sammen, hele venstre, nogle djævelens og ondskabens kængurunger? — hvad er det for djævelskab? spurgte Jens Andersen. — det er nok noget kryb ovre i ny kinesien eller sådan et sted langt borte, efter hvad Anders blegmand påstår. Men det må jo de dér lærde. Herrer bedre forstå. — jo, sagde klejn, det er fredelige, skikkelige dyr ovre i Australien. — ja, sådan noget var det jo, han sagde, Anders. Så de er til og med skikkelige og manerlige. Den kom de alligevel galt fra, hr. Pastor! lo den rundryggede. Må jeg klinke med dem! sagde han og stødte sit glas mod Kleins. — er det ikke de, der springer med rumpen og har ungerne på maven? spurgte Jens Andersen. — jo det er. Fog og Eriksen lo; Fog sad og prustede og hostede imellem; Eriksens latter kom i korte, hurtige småskud. — ja, ja! han er lige godt vittig, den pastor! Alligevel er han en af dem, der først skal ædes ud. — er han så slem? spurgte klejn. Han var endnu ikke helt færdig med at le. — han kan jo ikke dy sig, når han kan komme til. — så kan de jo drille igen! foreslog klejn. Det må være dejligt at drille en præst! Et par af bønderne skævede hen til ham; men klejn ' sad og rokkede med hovedet og så stille henrykt ud, som havde han allerede en præst mellem fingrene. — det var lige godt hans skyld, at Sørensen fik sin afsked! sagde den rundryggede. — hvem er Sørensen? spurgte klejn. — skolelæreren. Han havde lavet os en venstreforening og var bleven formand; så måtte han ud. — herregud! sagde klejn. Det var jo også slemt, sådan at gå hen og lave en venstreforening midt i al uskyldigheden. De to bønder fik atter øjnene på ham. — å. jeg skal sige os, blev den rundryggede ved, børnene lærte nok mere end deres katekismus. Og det må de jo en gang ikke. Ja, de begriber mig vel nok? — men herregud, Sørensen har jo virkelig været en fornuftig mand! mente klejn. — ja, det var netop det, han var. — hvor blev han af? — han går nok et steds inde i København på en fattigforstanders kontor. — stakkels Sørensen! sagde klejn med kælen, mild røst. I det samme skubbede Eriksen sin stol tilbage og tog sit glas. Han havde røget en halv cigar de sidste fem minutter og siddet og set langt frem for sig. — må vi fire københavnere, sagde han, hilse på dem. Vi står ikke som fremmede imellem dem, fordi vi er københavnere og de bønder. Har foregående slægter skilt os, så hører vi til en slægt, som vil bygge bro, samle land og by. Stjæler man deres frihed, har man stjålet vor. tag deres glas og tøm det med mig på vore fjenders snarlige undergang, at atter vor for-krøvlede frihed kan løfte stærke grene ud over landet! Bønderne tog deres glas og så på Eriksen og drak langsomt. — ja, ja! sagde Jens Andersen, de er Russer nu. Om et år er de noget andet. Man kan blive til meget i denne verden, skål! Mer toddy, Jørgen! — hør, sagde klejn, skal vi ikke ha’ os en sang. — jo, nok! kom med en! — Eriksens! foreslog Fog. — hva’ for ens? — hans! Fog nikkede mod Eriksen. — gør han også sange? — der står Eriksen under den, de sidder med der! — ja, min sæl gør der det. Ole Eriksen. — Ove! — nå, Ove, ja, Ove Eriksen. Men lige godt, er det dem? — for en gangs skyld er det mig! sagde Eriksen flot. Han var rød i hovedet. — begynd de selv! foreslog Jens Andersen. han holdt sangen op for sine rødrandede øjne. De kan naturligvis bedst. Saltskarp hænger over landet havets klamme dis sang klejn af fuld Hals og rokkede takten med hovedet. Eriksen faldt ind og Fog efter ham. Bønderne mest smånynnede. I de to sidste Vers gav Jens Andersen et par falske toner og læste teksten galt. — det er lige godt kønne ord! sagde han, da klejn og Fog og Eriksen var færdige med sidste Vers. Skål Eriksen! — nu vil jeg hjem til fruentimmerne. Dælen flække mæ ve jeg så! bandede i det samme en langlemmet, stor Bonde nede ved siden af hans Jesper, og rejste sig og satte begge næver mod bordet og ludede frem over med den lange krop. — du vipper os bordet, Søren! sæt dig! sæt dig, Søren! ivrede den rundryggede og tog om sit glas og stemmede albuen mod pladen. — dælen flække me! blev Søren ved og lagde sin venstre arm tungt om hans Jespers Hals. Hjem til fruentimmerne! savlede han. — hvor mange har han? spurgte klejn og rokkede og lo. — har! — siv! — siv har jeg! å nu ve jeg hjem te dem, ve jeg! — ded æ løvn, Søren! for du har lige godt otte! grinede Jens Andersen. Mænd har du ded! jo, jo! — otte! — næj, dælen — — — jo vist! gryntede den rundryggede. — har du forlist din mor? spurgte Niels persen sindigt; han sad med vandet i øjnene og hvæsede. — hun er da vel et fruentimmer, hun og! grinede Jens Andersen videre. — du har otte! ded har du! ded er vist! mumlede bønderne bordet rundt. — næj! — jov! - siv! Søren drog langsomt sin arm bort fra hans Jespers Hals og stavrede ud på gulvet. Hans Jesper lod Søren stavre; han sad og så ned i bordet eller op over væggene og tav. — hæj! hikkede Søren ude på gulvet. Desse herre konst eksercirer ingen i hele verden og Hersted øster mæj etter! Og så slog han ud med de lange arme og smaskede og så dvask frem for sig. — Pas nu pue! nu guer den! snøvlede han og gjorde et hop for at komme til at hinke og ramlede så over mod Jens Andersens stol. — var dig ad, Søren! kom heller hen, hvor du sad! Jens Andersen havde tag om armen på ham. — å, lad ham bare! bad klejn så mindeligt. Men Jens Andersen rejste sig tungt fra stolen og fik Søren stivet af og slæbte så tilbage til kakkelovnskrogen med ham. — bliv du nu bare der! Den lange krop kvaskede sammen på sin gamle plads, og hovedet nikkede tungsindigt fremover. Bønderne sad og smågrinede, og Fog var højrød i hovedet af at pruste og hoste. — ja, ja, da! sagde Jens Andersen, da han sad på sin stol igen. Han tåler ikke så meget, som han er lang til. Men ded er ikke været, vi andre kerer os om ded! fortsatte han og så på Eriksens og Jansens glas. Drik! Jansen rakte armen ud efter sit glas; han lå slapt tilbage på stolen og stirrede med fugtige øjne over på hans Jesper og kakkelovnen. — mer toddy, Jørgen! til os og Eriksen og herrerne! forlangte Jens Andersen. Jørgen drejede omkring på hælen og gik ud i køkkenet. Der blev ganske stille i stuen. Bønderne sa | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 766 |
1897_Stuckenberg_Sol | Viggo | Viggo | Stuckenberg | null | 1,897 | Sol | male | male | dk | 329 | Stuckenberg | Sol | Stuckenberg | Sol | null | null | 1,897 | 110 | n | roman | Det Nordiske Forlag | 1.75 | KB | null | null | null | null | null | 13 | 118 | 753 | Other | 0 | 0 | 0 | Der var engang to mænd, som livet havde ført sammen og gjort til venner. Det var gået ganske jævnt til. Dem begge havde det skubbet ind i en og samme lille by, og der havde de en skønne dag mødt hinanden og talt to ord sammen, — ingen af dem vidste hvorfor, næppe nok om hvad, — men ud af denne lille tåge var venskabet vokset. Den ene var købmand, den anden var maler, havde forsøgt sig som kunstner, men sagt kunsten farvel for at lakere vogne og male lofter i den lille by. Hvad det var, der bandt dem sammen, havde de aldrig tænkt over eller talt om; det var et eller andet afgjort, noget som nætternes Mælkevej, lige så uomtalt til dagligbrug, så stiltiende tilstede som blodets kredsløb og stjærnernes skin. en sommeraften sad de to mænd og talte sammen i en have i byens udkant. Haven tilhørte købmanden. Den var lille og strakte fra en hvid pakhusgavl sin smalle jordstrimmel ned mod en smule sø, der bleg og blikstille spejlede det eneste, som var stort i den lille by, en gammel slotsruin. Dunkelt sænkede det søndrede tårn sit stenbillede mod den skære himmel i søens dyb, og voldskræntens løvklynger sortnede breddens vand,... dunkelt og mørkt, med lyse, gabende glugger, strakte tårnet sin stenfirkant mod aftenens høje himmel, trækronernes mulm løftede sig op om det, og skyggespejlet i søen og træer og tårntinde på skrænten flød i et til en eneste kulsort sky gennemboret af et uhyre, brudt stenspær. De fjerne bakkekammes lunde stod sorte og stille og bar natten i deres løv, alle agre var et skumrende muld. Kun himlen var bleg og høj, åndet over af et skær, der løftede den uendeligt og bar den fri af jordens nat, som var dagen ikke sunken med solen i vest, men steget med aftenens svaler, løsnet fra jorden og gået til hvile højt oppe, drømt ind i hele denne vide himmel. De to mænd sad sammen på havens eneste bænk, tæt nede ved den lille sø. Om dem stod luften fyldt af dunst af våde sten og fugtig kalk. Duggen lå over byens gader og Tage. De sad og røg og tav, tav grundigt og dybt og røg langsommeligt, som fulgte de, hver for sig og begge sammen, noget, der stille fuldbyrdedes for deres øjne. Og det, som fuldbyrdedes, var det dagligdags, at natten sagte faldt på. Så gav den ene, han, der havde slået sig ned i den lille by som dekorationsmaler, sig til at tale. — ja, sagde han sagtmodig, — vi har den skønne fælles lod at blive gamle i gårde! Vennen ved hans side svarede ingenting, men lagde sin hånd over hans knæ og trykkede lempeligt til som den, der trøster i halvmørke og ikke vil forstyrre. maleren tog et langt drag af cigaren og åndede røgen ud, så den langsomt spredte sin grå tåge i den dunkle luft. Så rettede han sig trøgt, og den trøge bevægelse kom som en godmodig undskyldning for det, han havde sagt, en sej sanken kræfter. — man sidder og bliver så sart, når solen er gået ned! sagde han. Købmanden så ud over søen. — hvad er det, du taler med dig selv om? spurgte han. Maleren tav en stund. Så svarede han: — å, ingen ting! — det faldt mig blot ind, at man burde ligge i sin seng og lade naturen gå sin gang og ikke sidde her og stirre sig stor og afmægtig i samme åndedræt! Og købmanden tav som maleren en stund. Så lagde han på ny sin hånd over vennens knæ. — rider kunsten dig? spurgte han. — kunsten? Maleren så langt ud over søen. — å nej, svarede han, — jeg sidder blot og har en trist fornemmelse af, hvor ens smule liv kunne været højt og strømmende og fuldstændig et med det, vi to sidder og ser på! Købmanden strøg sin hånd frem og tilbage over vennens knæ, og hvert strøg, hånden gjorde, var som et uroligt, tyssende ord. — er der gået dig noget imod i dag? Spurgte han. — nej, ikke det ringeste! — så er det vel alligevel kunsten, du tænker på! — nej. Købmandens hånd hvilede rolig over vennens knæ. — når man er løbet fra en gammel flamme, sagde han, skal man tie stille. Der kommer kun bedrøvelighed ud af at vandre rundt i gamle tanker! Maleren rystede på hovedet. — det, du taler om, tænker jeg slet ikke på! Men købmanden overhørte hans ord. — man må hage sig fast et sted, med næsen i jorden! sagde han.... I middags var du fornøjet nok! — å ja, svarede maleren, — man finder altid, når det er dag, at vi er lykkelige, blot bordet er besat, så vi ikke går sultne fra det. Men så dumper sådan en aften som denne ned over os, og så ligger al dagens lykke og alt vort rørlige habengut som en eneste slatten kulsæk foran os! Jeg synes, vi er så forkvaklede og mishandlede alle sammen! Ingen evner har vi, som kan hjælpe os, — kun en eneste lille ondskabsfuld en, som håner os, — den, at vi forstår, hvor vrangt det alt sammen er! Købmanden, vennen, sad og rokkede besindigt frem og tilbage og tav en tid, som gav han aftenens stilhed stunder til at bære det, som var sagt, ind i sin fred. Omsider svarede han. — jeg er lykkelig alligevel. Jeg sidder her og er glad, fordi jeg har fred. I morgen har jeg arbejdet og er glad på ny. Lad være med at lede efter sammenhængen! Maleren stak sindigt to fingre i vestelommen og trak en lille kam frem og drog den gennem sit korte, kløftede hageskæg, langsomt til højre, langsomt til venstre. — ja vist så, — sammenhængen! Sagde han. Så stak hans fingre kammen i lommen igen. — det ligger måske alt sammen i, blev han sagtmodig ved, at jeg ser aftenen spejle sig i søen. Jeg kan ikke rigtig lide at se noget spejle sig. Sådant et livløst spejlbillede lever så mystisk. Man kan se sin sjæl i et spejl, og den ser altid ud som et barn, man har gjort ondt, eller som et løfte, man ikke har holdt! Og så er der det ved denne dunkle stilhed, at den gør en ensom som et træ på Marken, og den tager en ensomt i ed, og man sværger og bryder, når dagen kommer, det, man svor. Kravene er for store, men de er der! Gid de ikke var der! Købmanden rejste sig og strakte sig. — lad os gå, du, sagde han, inden vi helt og bart sidder og snakker os til oldinge! Men maleren blev siddende et øjeblik endnu. — jeg er ikke særlig led ved at stryge plankeværker, sagde han, og længes ikke efter at male billeder, — jeg kunne blot tænke mig det alt sammen så helt anderledes! — ja, svarede købmanden, akkurat som jeg og som alle vi andre borgere i små og store byer! Maleren rejste sig. — tænke det, ja, — men forsøge! Sagde han. Livet er dog egentlig bygget som et stort palads, — og så er alt det, vi driver det til, at kline os en hytte op uden for porten — i stedet for at gå ind. Kunst eller plankeværker, føde og lykke, hvad har de småting at betyde? Men det er sådan med os, at så såre noget rejser sig i os og truer med at bortskylle den brolægning, vi møjsommeligt har lagt under os, så dræner vi og fordeler. At dræne er vor fornemste kunst. Det er fysikken, der triumferer. Vi er fremragende ingeniører. Hvad om vi engang lod strømmen stige, som den ville!... Vi gør det ikke, — jeg ved det nok. Vi har fået den lære indpodet, at man skal stemme sine fordringer ned. Entbehren sollst du o. s. v. Det er en praktisk lære, —• den fører til rolige forhold, og lykken er jo nærmest det, man kalder rolige forhold, fred og ro. Men om den lære nu var bund falsk! et bedøvende middel, der, for at mageligheden kan trives, æder alt det i os bort, der bærer syvmilestøvlerne på sine fødder! Købmanden så i stor tavshed på ham. — når har du fået de tanker? Spurgte han. — finder du dem så urimelige? — jeg mener, svarede købmanden, at således som man har stillet sig sit regnestykke op, må man tælle det sammen. Menneskene er så mange, at vi ikke har alburum nok til at sidde og klatte og sprede ret mange nye udkast omkring os. Men hvor vil du ellers hen med de tanker? Maleren så ned på vennen. — først måtte jeg vel vide, hvor de tanker vil hen med mig! svarede han. — snak! hvorfor tænker du sådan? — hvorfor? — jeg er vel til mode, som jeg tænker! — til mode, gentog købmanden, — man er undertiden så forskelligt til mode, som dagen er lang. Tænker du på at leve efter de tanker? Maleren rettede sig trøgt. — hvor kan jeg vide det? svarede han. Der er blot visse ting, det ikke er muntert at opdage, for eksempel at se sig selv vandre rundt i ingenting eller ligge hen som en uindfriet veksel! Købmanden lo. — i morgen skal jeg betale husleje, og endnu i denne time har jeg den ikke! — der ser du — blandt andet! Men købmanden stillede sig, lille og trivelig, foran den høje maler. — tror du, jeg tænker derpå? spurgte han. I aften er det aften og ingenting andet! Om min forretning og min husleje findes, så er det på en anden planet, — som jeg giver døden og djævelen! Og så fulgtes de gennem den lille have, op gennem den duggede gård. Købmanden stak nøglen i portlåsen og skød maleren ud på gaden. — gid dagen gry sent! sagde han og drog porten til igen og låsede den indvendig fra. Maleren stod alene i den tomme, stille gade. Han så op over det hus, hvor vennen boede. Der brændte lys bag et vindue. Gardinet var ikke draget for. Han kunne se skyggen af en kvinde tegne sig op over væggens tapet. Skyggen rørte sig ikke, stod rank og rolig. Så gik han sin vej — —... gik langsomt, op igennem den lille, øde gade, der steg mod byens torv. Dugget og fuld af fred lå den i sommernatten, et stykke stilfærdig, melankolsk filosofi. Og langsomt nåde han bakkens top og skråede over det tomme torv, forbi kirken, der stod mørk og stum og rugede i natten over sine gamle ligstenes bedrøvelige ord om forgængelighed og død, — og atter gennem gyder, der skrånede nedefter, duggede og øde, fyldte af en stilhed, der talte hans skridt. Så blev husene færre, hørte til sidst op, og det, som var en gade, krøb ind til en sti, der løb ned over et engdrag. Engen selv var næppe til at se. En hvid tåge lå lavt hen over den, bredt til alle sider. Nærmest hvor han gik, så han græssets mørke grønne for sine fødder, ellers intet andet end den hvide røg, og højt oppe himlen, lys og kølig og med enkelte stjærner tændte. Han kom til en bro. Under ham spejlede en ås blanke vand broværkets planker, og over vandet svævede tågen, bølgede sagtelig frem og tilbage som en skov af em med linde, luftige rødder fæstede i åens spejl. Og atter var han på stien. Engsmonnet steg, løftede ham skridt for skridt op over tågen, ud af den. Han gik påny over brosten, var i en gade hinsides åen og engen, en gade af nye, spredte huse med høje, blanke ruder, forstadshuse med marker imellem og landets ensomhed vidt ud om sig. Foran et af disse huse standsede han. På et lille skilt ved siden af den lukkede dør stod malet » Margrethe Mamsen, fransk vask og strygning «. En vindue i stueetagen var oplyst, og han løftede sin stok og bankede sagte på ruden. rullegardinet gled op. Ved vinduet stod en kvinde, halvt afklædt, en dunkel skygge, med lampelysets gyldne rids om hovedets hårpur og de nøgne arme. Så gled gardinet ned igen, og lidt efter blev gangdøren åbnet. Ingen var at se. Som af sig selv gled døren op, åbnede et mørkt svælg, og maleren trådte ind i mørket. — hvor er du? spurgte han, og i gangens friske kalkluft vakte hans stemme klart ekko. Døren gled i bag ham, og hans udstrakte arm greb om et legeme, hvis varme han følte som gennem et tyndt flor. — gå ind! jeg kommer! hviskedee en stemme i stakåndet hast. Han skød døren op til den lyse stue, gik ind og blev stående med hatten på og stok i hånden og så ret ind i lampens kuppel. Så lukkedes stuens dør sagte, og hun, kvinden, Margrethe Mamsen, stod foran ham og lagde begge sine hænder på hans skuldre og så op på ham. — men hvor har du dog været så længe? — sig mig, sagde han og så sig om i stuen, som søgte han et sted at lægge sin hat, •— hvorfor er du så listende i aften? Er her flyttet folk ind? Hun svarede ikke straks, så blot på ham og tav. Så lo hun, pludseligt. — lister jeg? Nej, her er ingen flyttet ind! sagde hun og klemte sine hænder fast om hans skuldre, — jeg ved ikke af, at jeg listede, — jeg blev glad! — der er heller ikke noget at liste for! blev han ved og skød hendes hænder bort og lagde hat og stok fra sig. — er du i dårligt humør? Han satte sig på en stol, støttede et øjeblik albuerne på bordet og strøg sig gennem håret. Så så han op på hende. — nej! sagde han. — hvad er der da i vejen? — skal der absolut være noget i vejen? — ja ja, så er der ikke noget! sagde hun fredsommeligt og stod foran ham med sin ene hånd på hans skulder og så på ham. — der er ikke andet i vejen, sagde han, end at jeg er kommet over til dig! — men du kan jo gå igen! Hun sagde det roligt og med et smil. Han sad og tav og så på hende. — skal jeg svare dig, som jeg tænker? Spurgte han. — naturligvis — — — ja, — gid jeg kunne gå igen! — mener du det? — siden jeg siger det, mener jeg det vel, og siden jeg bliver, mener jeg det vel ikke, — om du ellers kan finde ud af dette! — du har let ved at spille helt i denne stue! — begriber du det måske? Hun strøg sin hånd gennem hans hår og lukkede den pludselig sammen om hans isses krøller, som ville hun holde ham fast eller hage sig til ham, —• men armen var strakt, og hun blev stående, hvor hun stod, et skridt fra ham. — jeg begriber, at du sidder dér! Sagde hun, — og det er mig nok! Men så slap hun hans hår og lagde begge sine hænder om hans kinder og bøjede sig ned over ham og så ham ind i øjnene. — hvor har du været så længe? — på månen — — vær nu alvorlig et øjeblik! — det er jeg! — ja ja da, som du vil! svarede hun og vendte ham ryggen og gik ind over gulvet. Han blev siddende et øjeblik. Så rejste han sig og gik efter hende og lagde sin arm om hendes liv. — Margrethe, sagde han, lad nu den snak fare! Jeg skal fortælle dig sandheden. Jeg vidste ikke, hvorhen jeg gik i aften. Da jeg stod her uden for dit vindu, vågnede jeg. Jeg havde ikke tænkt på at gå til dig. Jeg er blevet ført herhen, uvilkårlig. Er det dig ikke mere værd, end om jeg havde tænkt derpå? hun så op på ham. — er det dig mere værd? spurgte hun. Men han greb fast om hendes arm og drog hende hårdt ind til sig. — stakkels pige, sagde han, hvorfor hjælper du mig ikke? — hvormed? — hvormed? — jeg forstår dig ikke! Han så sig hastigt om i den lyse, lille stue, så på det nedrullede gardin og på den lukkede dør. — nej, sagde han, — nej, verden er ikke større! Og så løftede han hendes hoved og kyssede hendes mund. — du kan da forstå, blev han ved, at du ikke skal bryde dig om noget som helst. Jeg står jo her i din lille stue og er så tilfreds og fornøjet, som noget menneske kan blive. Der er en eneste kunst, som det kommer an på. Det er den at få verden klemt sammen i en nøddeskal. Og den har du hjulpet mig til! Hun så ham ind i øjnene og så, at de var lyse og dybe, åbne til deres bund. — hvorfor har du været så længe borte? spurgte hun og holdt hans hånd fast i sin. — længe? — tre dage. — du må ikke blive så længe borte! Han kyssede håret over hendes tinding og blev i det lille hus til den lyse morgen.... Da solen stod op, stod han uden for sin egen gadedør. » Hans haven, maler og vognlakerer « Stod der på skiltet over døren. Han så op på skiltet. — ja vist så! sagde han hen i vejret og gik ind. oppe på kvisten, hvor han havde sit værelse, blev han stående ved vinduet og så ud i den gryende dag. Alle den duggede bys Tage funklede i morgenglans, og over dem alle ragede ruinens tårn til vejrs i gylden luft. Han kunne se en flig af søen nede bag de perlende Tage, en blank guldflig, og længst ude, hvor byen slap, skinnede morgenens sol tværs gennem et garverlofts åbne træmmerader i lyse, luende striber. Han så det alt sammen, som han kom til vinduet. Derpå blev det til en eneste flimren for hans blik, en flimren, han stirrede ud i for at finde et fast punkt frem til hvile for sin stirren, ikke tag eller træ eller tårn, kun et eneste lille bitte punkt midt i alt det, der flød foran hans øjne, et fast punkt, noget at støtte sig til, at holde sig til, en part af ham selv, som ikke flyttede sig, men var som en stjærne, dagen ikke formåede at slukke. Men alt var flimmer, og han søgte forgæves. Alle hans tanker flød og flimrede som dagen derude. Han borede sine hænder i jakkelommerne og strakte sin krop og fyldte sine lunger med morgenens luft. — selvfølgelig! sagde han til sig selv, — i dag som i går! — siden du har gjort de samme dumheder om igen! — siden du bestandig er den selv samme! Så vendte han sig om og blev stående, hvor han stod, og så ind over det lille tagkammer. Der hang de samme billeder, som ingenting var, ikke engang færdige, og som aldrig blev det. Og billederne tog et øjeblik hans tanker fangen og fyldte dem med en trist medlidenhed, der svulmede op og skød sig ud over hans hele leven. — mennesket er dog en underlig ting! Faldt det ham ind, — det vil alverden og skaber ikke engang en flue, men går blot rundt og forringer alt det i sig, som er muligheder! Men denne tungsindige tanke satte hans legeme i gang, og han gav sig til at vandre op og ned ad gulvet. Og hans bens vandren smittede hans hjerne, så den gav sig til at arbejde. Først fo’r den ud med sit gamle, indædte: det nytter ikke! Men så strøg den denne påstand og alt det, som havde født den, og tog fat på bar bund. Og, som den plejede, begyndte den med sin eneste, evindelige opmuntring: du er ung, ung endnu, det er ikke for silde! Og så væltede den alle de gamle drømme frem om at arbejde stort og leve stort, fylde verden omkring sig med sit arbejde, siden intet andet end det, man selv skabte, blev til verden for en. Men så var mismodet der og sagde: du har arbejdet og ingenting gjort! Og det, som var ungdommen, fulgte efter med sit: du kan gøre det endnu!... Hvilket? kom det tørre spørgsmål. Male? Her sad han i denne by som vognlakerer, fordi han havde forstået, at male kunne han ikke, ikke male, som han ville, at der skulle males. Tjene penge?... Måske var han en døgenigt, en drivert. Ja, på sin vis. Der var meget, han ikke gad, for eksempel lakere vogne. Men når det var det, han havde sat sig for at leve af for at få has på livet! Han lakerede knebent til husbehov, og livet gik endda sin gang. Så var det vel ikke det at tjene penge, han forstod ved livet! Han forstod ikke andet ved livet end det at fyldes indvendig af, hvad han så, af det, som hændte ham. Men det, han så, ja det var for eksempel aftenen i aftes, og det, der hændte ham, det var Margrethe, — og de to ting slog hinanden ihjel!... Hvad var det da, han ville, hvad ville han? Det var, bedst som han gik, som om alle disse frem og tilbage travende tanker, disse evig samme skillings-overvejelser, der løb i kreds i hans hjerne som fanger i en fængselsgård, svandt ind som spøgelser og blev borte. Og en hån, der rejste sig i ham, lo dem til dørs... Ung! det brovtende, bredskuldrede ord, det bævrende udtryk for en sindets drukkenskab, der varede blot et stakket åremål! Arbejdet, kunsten, vognlakeringen, al denne fingrenes urolige tidsfordriv og hjærnens arme legen,... Tant og skalkeskjul og narrestreger! Kunstner eller arbejder, ung eller gammel, han tænkte ikke derpå! Som et træ så han sig plantet, midt i jordens levende frugtbarhed, med grene strakte imod himlen, med løvet spredt for at suge sol og regn, og med livet stigende fra roden, sejt og støt. Som en tåge gennemglimtet af sol rullede imod ham det levendes vælde, muldets, blodets, himlens stjærnebaners, — ikke livet sanket sammen af lykkens og sorgens skår. Lykke og sorg fik komme, som lykke og sorg fandt for godt. Et eneste krav så han der, hvor han stirrede hen, — det at ånde til, fuldt og stort, og dyrke som sit eneste det levendes evige forjættelse! Han stod ved vinduet og så ud over de morgenlyse Tage. Og der påkom ham en sugen om hjertet, som drog det safter til sig fra de dybeste rødder. Så lagde han sig påklædt på sengen og lå og stirrede ud i luften, til fuglene kvidrede ham i søvn. Da han vågnede op ad formiddagen, fyldte dagens fulde lys det lille tagkammer, og den uendelige stilhed, der lå i det lys, strømmede med al sin fred ind over ham. Han stod op, vaskede sig vågen, stod lidt og så ud i den klare, vide sommerdag, tog så sin hat og gik. nede på gaden gik livet sin vante gang, luntede godmodigt afsted. En stor, tung vogn fra en mølle ude i landet rumlede forbi, over brostenene skred mennesker og deres skygger, og over det hele skinnede solen. Folk gik ind ad åbne butiksdøre, folk kom ud, stod midt på gaden og snakkede, påny kom en vogn rumlende, — sindigt og langsomt alt sammen, uforstyrreligt som solskinnet selv. Hvad var der egentlig at plage sig med og gøre ophævelser over? Hvorfor skulle han brede sig mere i denne verden end alle andre? Livet var jo dog en jævn tummerum, en sagtelig slentren med sin skygge efter sig, ned ad en fredelig gade, — netop således som han havde malet det ud for sig, som en slags trøst, den gang han rejste her over, — en slags middelalderlig håndværkerhyggelighed, en nabo- og genbopassiaren mellem små, gamle huse, et stilfærdigt dageforløb med kiggen efter vejr og vind og godmodig smilen ad dem, som troede sig højere på strå, — til man engang døde. Der kom noget hvidt imod ham, noget hvidt i hvidt, tindrende i solen, og hans sind, som var på vandring mellem gamle huse og i gode tider, gled fuldt og purt midt ind i folkevisernes skønjomfru-dage og overlistede hans øjne, som i det hvide så vennens søster, født i slutningen af dette århundrede. Hun kom så festligt skridende, at da de begge, han og hun, standsede og hilste hinanden goddag, lå velbyrdige ord i højtidelig udskæring ham på tungen. I det samme begyndte kirkens klokker at ringe, lange, fulde slag ud i solskinnet og hen over alle Tage. han så op i luften som efter en pludselig smeldende dueflok og derpå spørgende på hende, som stod foran ham i hvid, glat kjole, blond og smilende under solen og klokkeklangen. — hvad skal der nu fuldbyrdes for Herrens åsyn? spurgte han. — bryllup! — ved de ikke det? Sommerdagen, solskinsluften tindrede om hende, og over hendes ansigt lå et varmt, gyldent skær. — nej — men hvem gifter sig da? — Mortensens datter og smedens søn nede fra sønderbro! Han lo. — hvorfor ler de? — er det så mærkeligt? spurgte hun. Og han så i hendes øjne en ilende skiften fra sol og klokkeklang til vagtsom fritten. — af deres » Søn og datter «, svarede han, — af deres ærværdige udtryksmåde! — men så skal de vel hen og se på det og synge bryllupssalme og stjæle dem til at stirre lykken i ansigtet, når brudeparret kommer ned gennem kirken? — ja, sagde hun, — er det måske ikke smukt? Han så ned over den lille bys gade. Mennesker og vogne bevægede sig lydløst frem i solskinnet. Klokkernes klang sank gennem luften og spandt al larm ind. — ja, sagde han, — hvem der var en ung pige som de, i denne by og i dette solskin! — har de virkelig så svært ved at glæde dem? — jeg ville gerne bytte med dem! Hun så på ham, lys og leende. — de!... De forstår jo ikke, hvad et bryllup er! — nej ikke så godt som de! — farvel! — er de bange for ikke at komme til? — ja — og for, at de gør nar. Han ville svare, men hun var borte. han stod og så efter hende. Solen skinnede over hendes hvide gang. Hun fjernede sig gennem sol, ind i sol, bort i sol, og svandt så for ham, som havde klokkernes klare klang svøbt sig om hende og løftet hende ind i sin lyse syngen. han gik hen til vennen. Købmanden sad ved sit skrivebord i det lille gråmalede kontor inde bag butikken og læste i en Avis, som bredte sig over det hele bord. — nå! sagde han og lænede sig tilbage i stolen og så op på maleren. Men maleren stod ret op og ned og stirrede gennem vinduerne ud i gården, hvor solen skinnede over pakkasser og brosten og kaglende høns, — stod og tav og stirrede, som havde han glemt, hvad han ville. — jeg traf din søster, sagde han omsider og så ned på vennen, — hun skulle hen og se på bryllup! — derfor behøver du da ikke at se så apoplektisk ud! svarede købmanden. men maleren tav og blev stående og stirrede ud i gården. Købmanden så bestandig på ham. Så trak han sit ene ben frem under bordet og skød med foden en stol hen foran ham. — sæt dig, for guds skyld! sagde han, — tager du fat, hvor du slap? — der var engang en lille dreng,------begyndte maleren og smilede og så højtidelig ud, så begge udtryk på komisk vis flød over i hinanden. Købmanden rystede på hovedet og lod sit blik løbe over avisens Spalter. Men maleren lagde sin hånd på hans skulder. — hold din mund og hør efter! — aldrig i evighed! Maleren klemte om hans skulder, så det sved. — nu er vittigheder billige! sagde han, — jeg er i værre klemme, end jeg nogen sinde har kendt! — hver ny klemme ser ud som den værste! — jeg ved hverken ud eller ind! —- så luk øjne og øren, til din hjærne bliver solvent igen! — jeg gad sprænge denne by i luften og skyde mig selv, — og jeg gad leve evigt og mangfoldiggøre hvert frø på jorden! Købmanden rejste sig og greb om begge hans arme. — og det siger du stående! sagde han og trykkede lempeligt maleren ned på stolen og sad og så på ham.... Hvad er du egentlig for en figur? spurgte han. — ser du, sagde maleren og talte pludselig med en sagtmodighed, der var bred og høj som hele hans legeme, — for et år siden løb jeg fra det, du kalder kunsten, og som du tror rider mig, men som jeg giver fanden, giver fanden, rundhåndet og af mit inderste hjerte. Jeg havde, da jeg løb, overbevisningens ro, den overbevisning, at på den kant havde ingen bud efter mig. Derfor løb jeg forholdsvis let. Og jeg løb til denne by, fordi den var lille og syntes mig afstukken efter mine evners og beklippede fordringers behov. Og sådan var den. Men nu er der det, at ens evner og ens behov ser ikke altid ud til at hænge sammen, og hænger de sammen, er det vist noget, der viser sig på et meget senere tidspunkt. I alle tilfælde er mit behov blevet det at løbe min vej fremdeles, hvis ikke jeg som den standhaftige tinsoldat skal ende i bugen på torsken. Du kan sidde der ved dit skrivebord og din hovedbog og tælle sammen for mig og til evig tid komme med beviser, der går mig imod, og dag og nat forfølge mig med dit: hvorfor? Jeg kunne til gengæld fornøje dig med små træk fra min barndom og små arveglimt fra mine forældres sind, men vi sidder jo ikke og laver roman! Maleren tav pludselig og sad og stirrede frem for sig. — le! råbte købmanden. Ude i butikken svarede en drengestemme, og et lyshåret hoved viste sig i døren i højde med låsen. — en flaske portvin og to glas, i en fart! •— og så er der det besynderlige, blev maleren ved, — jeg kan være så stilfærdig til mode, blive det midt i alt det andet, se mine tanker løbe ind i en pæn dagligstue, ind i en fire værelsers lejlighed med kælder og pulterkammer og solskin ind over potteplanter og stoleben! — nå — ja, sagde købmanden, — og så sidder du på en af de stole og er byrådsmedlem og taler med din kone om at optage din ældste søn i forretningen! I det samme kom drengen med portvinen! — ud med dig! brølede købmanden og stirrede drengen ind i ansigtet. Og drengen forsvandt. —• sig mig, hvad går der af dig? Sagde han og skænkede i glassene. Maleren tav en tid. — det nytter vist ikke at tale om det! Sagde han omsider. — klemmer de små gader dig? er byen blevet dig for lille? spurgte vennen. — å, byen! svarede maleren, — nej, det som er i vejen, er, at jeg synes, jeg har ophørt at leve her, — at her, hvor jeg selv går omkring, er mit liv gået i stå, hørt op, og draget så besynderligt på langfart og lever videre et eller andet fjernt sted, hvor jeg må hen, hvis jeg skal finde det igen! — hør nu, svarede vennen, og så ham ind i øjnene, — tror du, det du der siger, og alt det, du sagde i aftes, er noget du har for din egen mund? Også min lille kræmmersjæl har villet skridte ud og gramse alverden til sig. Men så kom jeg en dag til at se på mine hænder og fandt, at de var æselsagtig små. Deraf flød den betragtning, at det var bedst at lukke dem om det, der var så småt, at det kunne rummes i dem. Jorden er stor, og vore ben så usselig korte... Jeg tror på et, at netop det, at man har gået og længtes efter så forbandet meget, hjælper en til at glædes så meget mere over den smule, man får fat på. For al den værdi, man gik og lagde i det uopnåelige, den vender sig mod det, man virkelig fik, og smelter ind i det! — for resten tror jeg, du skulle gå hen og gifte dig! — skål! Og han stødte sit glas hårdt mod vennens. — ja, sagde maleren, der sidder du og taler som et gammelt hus. Netop sådan talte alle de små huse i gaden til mig. Også jeg forstod på dem, at jeg skulle gifte mig og stifte slægt, som kunne gro på den lille sammenfejede bunke, jeg fik skrabet mit liv sammen til, og forsvare den og pynte den så længe, som man kan tænke frem. Og jeg var glad ved den tanke. Men noget siger mig, at den var godtkøbs. Solskinnet og kirkeklokkerne og sagtens også din søster havde sin part i den! — kære ven, sagde købmanden, dine hænder er mindre endnu end mine; der må fire til for at hage dig fast! — men sæt jeg slap løs endda og løb min vej! — så var du en æsel! — mener du? Købmanden så et øjeblik på ham. Så lagde han sin hånd på hans skulder. — jeg dømmer ikke noget menneske! Sagde han. Maleren skænkede et glas vin, drak det ud, skænkede et nyt op og tændte en cigar. Ingen af dem talte. Købmanden læste, maleren røg og drak. Omsider løftede købmanden sine øjne fra avisen og så ud i den sollyse gård. — jeg synes, vi taler så flittigt! Sagde han, — hvad er det, du sidder og siger? maleren skænkede den sidste rest vin i sit glas og tømte det. — vi sidder og taler om, hvor den er lykkelig, der forstår at holde sin mund! Sagde han. Så rejste han sig og gik. ude på gaden blev han et øjeblik stående og så op i luften. Men luft og himmel kom ham for som en uhyre, hvidglødende tomhed, og han bøjede hovedet og gik ned gennem gaden, gik, til han så marker om sig og sig selv på en vej, der løb imod horisonten. Han så ud over landet. Sæden bølgede over alle marker. Det blæste varmt. Dybt nede lå den grønne eng, og åen bugtede sig blå hen over den og blinkede i solen. Og åen og engen, sank langt ude ind mellem banker, der bar blånende skove. Så vendte han sig. Bag ham lå den lille by, alle huse i rødtaget flok om ruinens uhyre tårn. Dagen skinnede gennem dets glugger, som så det med stive, hvide øjne ned på denne Klump af liv, der hyggede sig til rette og kogte middagsmad i ly af dets solbeskinnede urokkelighed. Så gik han videre, frem mod den lune blæst, og den vide, frie egn bredte sig for hans øjne, vid og fri og uden anden grænse end himlens. Byrådsmedlem! Han så for sig folk, han havde kendt. De sad i stillinger og havde nået magt over andre. Og de var alle stolte og lykkelige i deres magt. Men han var led ved dem, led langt ind i sin inderste sjæl. Han så ikke andet i deres glæde end frigivne trælles fryd over at blive hilst på gaden af dem, som endnu var det, de selv havde været, så ikke andet i menneskers stræben efter magt end den fattiges golde brynde efter rigdom, en tarvelig legen konge af småkårsfolk, som intet kongeligt bar i sig. Og han vidste, at jo dybere nede de kom fra, jo federe bredte de sig. Bondesøn blev hånligst herre. Som han var led ved de folk, var han led ved menneskenes magt. Der var en eneste vælde til, det levendes, som det steg fra muldet og flettede sig ind i den, der gik på sine fødder over jorden. Al denne magt, som slægt arvede fra slægt, dette slidte legetøjspurpur, som passede til alle skuldre, — en for en havde han set mennesker blive borte i det, fine sjæle, stolte unge, — set dem bytte deres sjæles mandighed bort for det herreskjold, man rakte dem, bytte deres sjæles mandighed for et våbens rå pral. Og han kendte de mennesker, som var blevet de små. De fyldte ham med en lede, hvorover medlidenhedens dugg lå. Mennesker, som langsomt havde skåret sig i stykker og lå hen og forblødte med vidt åbne øjne og alle nerver levende. Mennesker, som sad i deres Stuer bag lukkede ruder og stirrede indad og åd sig i fattige mundfulde noget til, som de gav lykkens navn. Mennesker, som var sunket gennem havets overflade og sad på dets bund og talte dønningerne over deres hoved og drømte de druknendes drømme, mens de ledte sig livet til i tangskovens evindelige, lydløse gyngen, — fine sjæle, stolte unge, som faldt over bord for en brådsø og lærte mismodets løgn, at bygge borge af bundens sand og kalde det livets gårde. Og han kendte sig selv, vidste så meget, at magt eller nederlag for ham var golde brikker, hvis træ hans fingre ikke gad løfte sig for at flytte. Der voksede hegn op om vejen, hvor han gik, og i hegnet hang hø, revet af brede læs. Solen bagte på den lune vej, og hegnene holdt blæsten ude. Han tænkte frem, tænkte tilbage, hans sind gyngede som kornet. Fremme for ham lå jorden lys under himlen, evig ung og grænseløs, bag ham lå hans barndom, hans ungdoms første år, tre fire spredte Stuer, som havde været hans hjem, tre fire små rum fyldte hver for sig med det, som var hans sjæls sammenskrabede gods. Men gods og rum flød sammen for ham til et eneste mosedrag, hvoraf hans liv steg som en damp mod himlen, op over alle de utallige, ens grønne strå. Og hans barndom sank i hans min | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | Viggo Stuckenberg | 767 |
1871_Suenssen_Aldrig | Fanny | Fanny | Suenssen | anonym | 1,871 | Aldrig | neutral | female | dk | 330 | Suenssen | Aldrig | Suenssen | Aldrig | null | null | 1,871 | 483 | n | gothic | Th. Gandrup | null | KB | Af Forf. til Amalie Wardum, Tekla Eichel osv. - i.e.: Fanny Svensson. Pris på 2. oplgag: 1,5 | null | null | null | null | 7 | 489 | 760 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Jeg kom forældreløs til verden. Min fader var sømand, min moder levede af af sye; deres vilkår vare ens, ligesom deres alder, opdragelse og familieforhold. Begge vare unge, gode, fattige, flittige og forhåbningsfulde. Beskrivelsen vidner ikke om noget stort hos nogen af dem; men den er sand, og gid alle mennesker kunne give deres forældre samme vidnesbyrd, da var der flere gode og retskafne sønner og døtre, end man nu støder på. Imidlertid ungdom og visdom følges sjældent ad, og derfor holdt mine forældre bryllup uden af eje mere end dagen og vejen. „ Skulle vi vente, til vi blive rige, få vi nok aldrig hinanden, “ sagde min fader; og moder svarede: „ Du har ret, Albert, ellers måtte den fattige altid forsage sin kærlighed og leve og dø ene. thi hvor få iblandt os blive nogensinde rige, eller få blot såmeget, af de have råd til af gifte sig. Nej, kærlighed og fattigdom er så vante til af gå hånd i hånd igennem verden, af de ikke frygte hinanden, når de blot tage t iden og flid med på vandringen. Så må Vorherre om resten. “ „ Allså på søndag. “ „ Ja, i guds navn da, på søndag. “ Og derved blev det. Brylluppet stod i rundekirke, ingen vogn holdt udenfor, men to varme hjerter lovede hinanden troskab og kærlighed ved alterets fod, to varme og trofaste hænder blev lagte i hinanden, og således forlod de hånd i hånd det hellige hus. Foden var let som pungen; men hjertet, denne lille Tue, hvorpå vor hele moralske bygning hviler, hjertet glødede af håb, tillid, mod og kærlighed. Idet de trådte ud af kirken, slog den unge sømand sin kraftige arm om sin bruds smækkre liv, og så gik vejen ud på Frederiksberg og ind til Lars Mathiesen. Der skulle bryllupsdagen holdes ved en kop kasse med kryderboller. Enhver, som mødte deres glade øjne, følte, at de vare lykkelige, men ingen, slet ingen kunne gætte, at hun i sin sorte merinos kjole, med det lille fattige shawl, var en brud, at han, den unge sømand med den tykke pijekkert, — var brudgommen. Deres stamtræ er snart givet, når jeg tilføjer, at de begge vare forældreløse, og af søskende havde de ingen. Deri delte de skæbne med deres forældre; jeg tror, det hører til familien. En uge efter brylluppet rejste min fader som styrmand til Vestindien med skibet „ Helene “, medens min moder ufortrødent sad ved sit sytøj — spiste lidt og sov endnu mindre, da hun om natten fuldendte, hvad hun om dagen havde påbegyndt; men hun lo og sang så lykkelig som nogen. Stundom græd hun vel også; dog det var kun længselens tårer, ikke bitre tårer, der blive fremkaldte ved længsel, som aldrig kan tilfredsstilles, fordi døden har sat skranken, men håbets vemodige tårer, som hige efter at dræbe tiden, der forlænger det velsignede gensyn. Ja, håbet havde slået dybe rødder i dette ungdomsfriske hjerte, og hver gang sparebøssen blev taget frem af kommodeskuffen, og en stol, et bord eller noget kjøkkentøi forøgede det fattige indbo, så strålede hendes ansigt af glæde og henrykkelse ved tanken om, hvad hendes elskede ville sige, når han vendte hjem. Kender også den rige, den af alle misundte stakkel, en sådan ren og ublandet glæde? Man vil måske indvende, at den glæde, min moder følte, ikke kan kaldes ublandet, da dens forløbere vare savn og nattevågen; men jeg drifter mig til at svare jo; thi den tanke faldt hende aldrig ind; hun glædede sig ved indkøbet uden at se tilbage, uden at måle tiden, anstrengelsen og savnene, som havde født hendes glæde. Det er den skønneste gave, gud har skænket sine fattige børn, en gave, som rigelig opvejer rigmandens skatte, at han lader dem glemme kampen, der er gået forud for sejren; ellers kunne de aldrig nyde en ublandet glæde. Det går dem som moderen, når hun vugger sin lille på armen, og med ømhed og glæde opdager det første smil, den første tåre i barnets øje. Da er lykken så ren, så ublandet i hendes hjerte, at smerten som skænkede barnet livet, er glemt; hun seer kun barnet, hun føler kun glæden og håbet. Er det ikke mærkelig! Når barnet er født, ejer det hverken tårer eller smil; det græder med tørre øjne, derfor er den første barnegråd så smertelig. Senere hen komme tårer og smil. Men her, som i hele livet, gør tåren sig først gældende; tåren glindser først i barnets øje, før smilet når læben. Det er, ligesom de første tårer bebude barnet, at sorg og smerte indtage den første plads i livet. Den første tåre i barnets øje hvisker: „ Gennem tårer, gennem sorg skal du lære glæden og livet efter døden at kende. “ Og derfor er det, at vi hilse sorgen som en ben, der vil bringe os smerte, men tillige et glad budskab om kommende glæde, når først den tunge dej er sejrrigt tilbagelagt. Jeg vender tilbage til min moder. Det var en søndag. Min moder stod op med fuglene og sang med disse af glad hjerte. De lyttede til hendes klare, ungdomsfrisfe stemme; thi sang er et sprog, som småfuglene forstå. Ligesom disse anede hun intet ondt. I dag en kjole, i morgen et forklæde — i dag en daler, i morgen en mark — således hengik tiden; kun uret gik jævnt sin rolige, ensformige gang, „ uden “, som gåden siger, „ at nå stuedøren “. Mine forældre havde lejet en lille kvist udenfor vesferport; den bestod af et rummeligt værelse, derpå engang udgjorde dagligstue, sovekammer og køkken. Og dog var det rummeligt, som jeg før sagde; thi indboet var så ubetydeligt, at selv den mindste stue ville have set tom ud. En seng, to stole, et rødmalet bord, en kuffert og en kommode udgjorde indboet; nogle tallerkener, en kaffekande, der om aftenen gav gjæsterolle som theepvtte, nogle kopper, der både blev brugte til flødekande og sukkerskål, samt to par knive og gafler med tilbehør af træefleer, udgjorde husgerådet; og når jeg dertil føler et lille forgyldt spejl, som sfrev sig fra min moders jomfrustand, er alt sagt om mine forældres ejendele. Det var fattigdom, og lykke. — øg dog var der rigdom i al denne fattigdom, thi hvert stykke var samlet ved flid og uden gæld. „ Gæld er bedrag, “ sagde min fader, „ når man ved, af man ikke kan betale den. “ Og moder nikkede og svarede: „ Vi behøve ikke mere svr af være glade; lidt efter lidt få vi et stykke til; til sidst bliver her dog hyggeligt. “ Og hun så sig om med sit glade, lykkelige smil. Fader greb hende i sine kraftige arme, trykkede et Kys på de friske læber og tilføjede: „ Her er kostbarere end i mangt et palais, thi alt er erhvervet led flid og redelighed, og vor ejendom er det — ngen rykker banker på vor dør; vi have ro foruden som forinden. Seer du, min pige, det er kostbart at have det således, thi det koster vor forfængelighed og vor bekvemmelighed et stort offer. “ Men nu vare alt tre måneder gåde efter bryllupsdagen, stuen var ikke mere så rummelig som før, en og anden tom plads var udfyldt, hyggeligheden større og bekvemmeligheden bedre. Moder lo og tænkte: „ Hvad mon Albert vil sige, når han kommer hjem? “ Men Albert kom aldrig tilbage. Storm, regn, solskin, glæde og sorg vekslede som dag og nat. Så var det en søndagmorgen, at moders blik faldt på en Avis, hvori hendes sytøj var indpakket; der var nogle typer, sou: var større end den øvrige tryk. Hun bøjede sig ned for at se, hvad de indeholdt, det lød således: „ Fra pålidelig kilde erfares, at skibet „ Helene “, som farer imellem København og Vestindien, i forrige måned under den stærke storm er gået under med alt, mandskabet iberegnet. Ingen er frelst. Rederiet lider et betydeligt tab, da det var ladet med kostbare varer, der ikke vare assurerede “. Men min moder da? Nu, det var kun et menneskeliv, et af de mange liv, som den nat kæmpede med døden og endelig fandt hvile på havsensbund, hvor så mangt et håb og mangen en fremtid, så mangt et brustent øje og hjerte fandt sin sporløst grav. En stund sad min dioder faus og tåreløs; den uventede smerte havde forstenet hende. Alt, hvad hun elskede og levede for, var ikke mere, hun stod ene, ganske allene i den store, tætbefolkede verden. Ingen at elske, ingen at arbejde for, intet at håbe på — hvad var den kommende dag nu for hende, hvad var hele livet, når han aldrig, aldrig mere skulle vende tilbage? Hun var jo ene! — men selv den mørkeste nat har en stjerne. Da smerten havde nået sit højdepunkt, og fortvivlelsen var nær, sænkede gud en solstråle i hendes sjæl; hun rejste sig pludseligt, foldede sine skælvende hænder og faldt på knæ; tårerne, både smertens og glædens velsignede tårer strømmede ubundne over de blege kinder; håb og liv strømmede på ny igennem hjertet, og en varm og taknemmelig bøn steg mod himlen til sorgens og glædens kærlige giver. Seks måneder efter denne begivenhed åbnede jeg for første gang mine øjne — i samme minut som min moder for sidste gang lukkede sine. Således mødes liv og død i samme åndedræt og under samme hjerte. Mit liv blev hendes død. som en forældreløs lille stakkel hilste jeg livet; dog gud antager sig de forændreløses sag, og hans faderhånd har ledet alle mine veje. Ja, det går forunderligt til i den store brogede verden. Hvem skulle have troet, da den unge kække sømand og den livsglade unge pige for ni måneder tilbage stod glade og sorhåbningsfulde for alteret, at de, inden året var udrundet, begge skulle hvile i deres grav så langt fra hinanden, efterladende en lille forældreløs dreng. Min moder boede tilleie hos tre gamle damer, der vare ugifte og levede af deres få rentepenge i forening med en sparsom leje, som de fik ud af huset, der var deres ejendom. Den ældste af disse tre søstre var tilstede ved min fødsel og min stakkels moders død. Jeg siger „ Stakkel “, som om den var at beklage, der fra kampen går igennem døden ind i det virkelige liv, der siger farvel til jorden og dens tunge lænker for at favne det mål, hvortil vi alle mere eller mindre stræbe hen. — når jeg siger „ stakkels moder, “ så er det ikke af beklagelse over, at hun måtte dø i sin livsvår og altså blev skånet for de øvrige år af sin prøvetid, men fordi hun måtte efterlade et lille levende væsen uden familie, slægt eller venner, uden så meget som en hvid, der kunne betrygge dets første svage tilværelse: fattigvæsnet var alt, hvad hun efterlod sit barns fremtid — det barn, som hun elskede uden at kende — til fattigvæsnets kolde, klamme favn satte hun ham ind i livet, derfor havde hun stridt, virket og lidt, derfor var hun gået i døden. Jomfru Sofie lukkede min moders trætte øjne, som endnu stirrede hen imod den side, hvor man havde lagt mig, men hendes blik var brustent, før det nåde mig; det har aldrig hvilet velsignende på mig, hendes arme have aldrig omsluttet mig kærfegnende, mit hoved har aldrig hvilet ved en moders bryst, en faders velsignelse er aldrig stegen til himlen for mig. Blomsten kan også trives uden solskin. Hvad skulle vi gøre med den lille? “ spurgte jomfru Sofie. Madame rafl svarede forundret: „ Hvad vi skulle gøre med ham? Ih, hvad andet end dringe ham til fattigvæsnet, det må sørge for ham. “ „ Fattigvæsnet! “ gentog jomfru Sofie langsomt og stirrede på ung med tårefyldte øjne, og som om jeg forstod hendes klage, begyndte jeg af græde, ville jeg bønfalde om nåde? Hnn greb mig i sine arme og trykkede mig fast op til sit bryst. „ Fattigvæsnet! “ gentog hun atter og atter, og hendes øjne hvilede medlidende på den hjælpeløse forladte. Madame rask ville „ straks ekspedere mig ind i livet “, som hun kaldte det; men jomfru Sofie tog et shawl, min moder havde båret, svøbte det om den lille grædende dreng, lagde ham i sine trofaste arme og forlod derpå stuen, endnu engang hviskende „ Fattigvæsnet “! Og som om jeg forstod hendes kærlighed, tav jeg straks stille. Min skæbne var afgjort. Gud velsigne den ejegode sjæl. Ubemærket trådte jomfru Sofie ind til sine søstre, som sagde ved et stort rundt bord og syede. Hun sagde intet, men hendes hjerte bankede hørligt. Thora og Mille så op. „ Hvorledes gik det med den stakkel? Men hvad er det, hvad er der hændet? “ De studsede ved af se søsterens blege, alvorsfulde træk, og deres øjne faldt på pakken, hun bar i armen. Jomfru Sofie svarede ikke; faus lagde hun ung på bordet, indsvøbt i shawlet. „ Hvad er det, Sofie? Det rører sig, det er levende! “ I det samme lød en spæd barnegråd. Thora rejste sig, trak forsigtigt shawlet til side, og to store blå øjne mødte hendes. „ Et barn — et lille barn, og det her i vor stue! “ Og et mildt og vemodigt smil oplivede de gamle pigers træk; de stirrede på barnet, de foldede deres hænder, og tårer duggede øjnene. Således stod de en stund, en liden stund, og dog lang nok til, at fortiden med sine glæder og sorger, sine håb og skuffelser fremtrådte af dens letbevægede grav for at søde smerte, tårer og endelig resignation. En kamp stod der inde — en kamp imellem fortid og nutid. Synet af barnet i de gamle pigers hjem vakte vemodig glæde; det var som om liv og håb var trådt ind i deres før så tomme hjem. Deres øjne mødtes. Så faldt de i hverandres arme, og Sofie sagde: „ Gud velsigne den lilles ankomst til vor Arne. Han er kommen forældreløs til verden; men vi tre gamle piger have nu fået en søn af leve for, og vort liv er ikke mere så betydningsløs som forhen. “ „ Ja, gud velsigne ham! “ gentage de andre. Så tog Sofie mig, trykkede mig varsomt mod sit bryst og lagde mig derpå i hver af de andres arme. De vovede næppe af røre mig af angst for af knuse den lille, så spæd og skrøbelig så jeg ud, så fremmede vare deres hænder for af berøre små børn. Således tabte og vandt jeg, før timeglasset endnu var udrundet. Min egen kære moders død skaffede mig tre plejemødre, som i sandhed fortjente dette navn. De plejede og opdroge mig i kærlighed og opoffrelse, uden af have båret mig under hjertet og født mig med smerte; dem skylder jeg dobbelt taknemmelighed og kærlighed, og derfor bærer jeg dyb agtelse og beundring for deres køn; thi jeg har set deres Vandel, og jeg har følt deres kærlighed, fra jeg blev sødt til jeg blev mand. Kvinden vil i mig altid finde en varm forsvarer, hende skylder jeg mit liv, hende skylder jeg, af den lille, svage dreng blev stor og stærk, af jeg lærte af elske gud og af tilgive menneskene. andet kapitel. Den jævne stilhed i de gamle søstres hjem havde min ringe ankomst forjaget. Sytøjet blev lagt til side, og rådslagningen tog sin begyndelse, ledsaget af mit svage skrig, der gjorde sig mere og mere gældende. Jeg græd så smerteligt; var det, fordi jeg havde kostet min moder livet? var det, fordi jeg savnede hendes naturlige varme, hendes bøn til himlen for min fremtid? Og alt, som jeg græd, smilte de gamle piger og vuggede mig på deres arme. En af dem gav mig sukkervand — men det var ikke min moders bryst. Jeg græd og græd, ret som om jeg kunne ane, hvad jeg havde tabt. Der var talt op og ned uden resultat. Da tog jomfru Sofie ordet. „ Først må der sørges for en vugge til den lille stakkel, for at vi kunne få ham til ro, og send så madame rask herind, for at vi kunne få underretning om barnets pleje. Således kunne vi ikke lade den lille skrige; han er i stand til at forskrige sig af mangel på rigtig behandling. “ Caroline trådte ind for at modtage ordre. Caroline var tjenestetyendet, den fjerde gamle pige i mit nye hjem og den ældste af dem alle. „ Vorherre bevare os, jomfru Sofie, hvilken ulykke har de ikke påført os ved at tage et sådant væsen i huset. Der er jo ingen af os alle, der forstår at svøbe eller made sådan en unge. Er det en pige eller en dreng? „ En dreng! “ lød svaret. „ En dreng! “ gentog Caroline forfærdet. „ Du forbarmende gud, en dreng! Med andre ord et vordende mandfolk. Men jomfru Sofie, har de også rigtig betænkt, hvad de har gjort, de, som er en ærbar jomfru? Skal han vokse op iblandt os gamle piger, for senere, når han bliver stor, at gøre nar af os. Hør, hvor han skriger og tager påveie. Det bliver Vorherre og død ikke til at holde ud, jeg bliver ganske ør i hovedet. “ Jomfru Sofie smille først over Carolines ordstrøm, men snart blev hendes ansigt alvorligere og hun befalede hende at hente madame rask og vuggen. Mille var gået ud i køkkenet for at tilberede tvebak, sukker og fløde til den nyfødte lille gæst, og Thora fulgte med pigen ind i min moders stue. Min moders stue! — hvor bliver mit hjerte blødt og vemodigt, når jeg tænker på min moder, når jeg nævner hendes navn! Det er så fast, så ukristeligt det bånd, som gud har knyttet imellem moderen og barnet, at, skønt adskilte fra livets første øjeblik, uden at øjnene have mødt og forstået hinanden, udspringer dog kjærlighen i fuld blomst, og aldrig, selv ikke når håret bliver hvidt og gangen tung, taber den sin varme og kraft. I min sidste time, vil min bortflygtende sjæl glæde sig til at favne min moder, og mine stivnende læber ville hviske hendes velsignede navn. Først trådte jomfru Thora og Caroline ind, bærende på vuggen, og derefter fulgte madame rast med sit blege, hårde ansigt, der vidnede om et hjerte, som var nimodtageligt for alle blidere indtryk. Hun holdt en lang forelæsning om spæde børns forplejning for de lyttende søstre, og snart lå jeg i min bløde vugge, som min egen kære moders hænder havde redet til mig, og sov ind. Det var min første søvn i denne verden; kun to værelser fra mig sov min moder sin sidste. Madame rask var gået, og mine tanter — således lærte de mig senere at kalde dem — sagde omkring det runde bord for at rådslåe om deres fremtidige levemåde, og hvilke skridt der burde gøres med hensyn til mig. Min moder havde kun haft råd til at sye mig få klæder; der måtte altså først og fremmest tænkes på at udvide min garderobe, og i den anledning skaffede de tre søstre alt deres gamle tøj frem for dagens lys, for nærmere at undersøge, hvortil det kunne bruges. At damer tale meget, det er vel bekendt, og derfor varede det en god stund, inden diskussionen blev endt. Det var altid tante Sofie, der måtte sige det sidste og afgørende ord. Hun var som sagt den ældste og tillige den fornuftigste; hun handlede, hvor de andre talte. Hun var styrmanden i huset, og hun styrede godt. Hun var kun seksten år gammel og lige konfirmeret, da hendes moder døde. Fra den tid af havde hun været sine yngre søstre i moders sted. Da faderen døde, var hun to og tyve år gammel, og ved hans bortgang overtog hun ene hele hunsholdningen og ansvaret. Det lille sted, som de endnu ejede, var så at sige det eneste, forældrene efterlade dem foruden nogle få rentepenge, og de måtte arbejde tidligt og sildigt for ikke at miste huset. Og Sofie arbejdede ikke mindst; hun var den første oppe, den sidste til at gå til hvile; men altid var hun venlig og mild, aldrig hørte man hende klage, og aldrig blev hun træt. Således findes der mange stærke sjæle iblandt det „ svage køn “, som vi kalde det. Jeg har omgåedes dem fra min tidligste barndom, jeg er opvokset iblandt dem og har daglig set deres travle virksomhed, og ingen kan være mere skikket til at udtale en dom over dem, end jeg. Tænk dig, kære læser, opfostret midt iblandt fire gamle jomfruer! Du gyser af forfærdelse, men jeg — vil du tro det? — jeg velsigner den time, da jeg blev bragt ind under deres gæstfrie tag, ligesom jeg dybt vil savne dem, nåar døden engang, tidligt eller sent, derøver mig disse trofaste sjæle og kærlige veninder. Min vugge stod i søstrenes soveværelse imellem to senge. I den ene lå tante Sofie, i den anden tante Thora og tante Mille. „ Godnat! “ hviskedee de alle tre ned til den lille forældreløse. „ Godnat, og gud bevare dig! “ Så flakkede Sofie lyset, men det svage skær as natlampen udbredte et halvmørke over det lille Kammer. Tante Sofie lukkede sine øjne, hun forsøgte at sove; men søvnen flyede hende, så mange tanker vare på ny fremdukkede i hendes sjæl, tanker, som synet af mig havde kaldt tillive, og bitre tårer banede sig vej over hendes kinder. Men de skjultes i mørket, hendes tårer vare kun nattens ejendom, hendes smil tilhørte dagen. Stueuhret slog tolv, og vægteren brummede sin sang; men tante Sofie rejste sig lydløst og, som hun troede, ubemærket, hun bøjede sig over vuggen og bad et fadervor før den lille, som lå skjult imellem puderne. Det var den tredje bøn, der denne aften var opstegen til himlen før mig, og søvnen lagde sig over hendes øjne og lullede de gamle minder til hvile. Men natlampen brændte svagt og stille, som om den ville sige: „ Livet føder sorg og glæde — døden, kun døden finder fred. “ tredie kapitel. Næste morgen indfandt madame rask sig før at se til mig. Hun påstod, jeg var vokset, til stor glæde før de gamle piger, der toge hendes ord foralvor. Nu var der liv i det før så ', stille huns, sang og barneskrig afløste hinanden, og Caroline puttede fingrene i ørene, hver gang hun trådte ind i stuen, af rædsel for duetten. „ Det er forfærdeligt at høre på, “ sagde hun gerne og rystede fortørnet på hovedet, „ det holder jeg ikke ud; nej, ved den levende gud, det holder jeg ikke ud! “ Min moders begravelsesdag skulle være min dåbsdag. Søstrene vare flittige og sparsommelige, det fordrede deres små indtægter. De mente, hvad de selv kunne udrette, burde der ikke betales for, og derfor gik synålen ud og ind, snart på min moders ligdragt, snart på hendes barns dåbstøi — alt imellem hinanden. Ja, det går forunderligt til her i verden. Den femtende Mai var sin slutning nær, lysene brændte klart og kastede et rødligt skin over den sorte kiste, der stod midt på gulvet i den stue, der kun for kort tid tilbage blev betrådt af et lykkeligt brudepar. Tante Sofie havde selv ydet min moder den sidste kjærlighedstjeneste; hendes hånd havde redet hendes sidste leje og pyntet det med grønt og blomster. Klokken elleve skulle rustvognen afhente kisten for at køre den til kirken, hvor moder for alterets fod skulle tilbringe sin sidste nat over jorden, det samme alter, hvor hun for så kort tid siden knælede som brud. Jeg lå og græd i min vugge; men Sofie tog mig på sine arme og bragte mig ind til den hedengangne, der lå bleg, med tillukkede øjne og brusten hjerte. Hvad enten det nu var instinkt eller tilfælde, da Sofie holdt mig hen over min moder, standsede mine tårer. Og hun tænkte: „ Han skal dog hvile engang i livet ved sin moders bryst, skønt døden har stivnet det. Engang bankede hjertet varmt og kærligt derinde; hendes hånd skal hvile velsignende på hans hoved, skønt den er kold og tung, vil den dog varme ham. “ Men klokken slog elleve, de andre søstre trådte ind, og vognen rullede tungt igennem de folketomme gader. Et helligt løfte blev aflagt ved kisten, et løfte, som englene bare til mine forældre, og som troligt blev holdt. Snedkeren lukkede det tunge kistelåg over det stakkels hjerte, der skulle sove blandt fire sorte fjæle — sjælen svang sig glad og fri gennem det store rum, som puppen, der har afkastet sin larve og henrykt spreder sine vinger til flugt. Næste morgen lød ligklokkens dumpe toner gennem den tågede luft, præsten stod med foldede hænder foran alteret; snart hville hans blik på kisten, snart på mig, der lå i tante Sofies arme, iført en hvid døbekjole med sorte sløjfer. Thora holdt døde- og sørgehuen over mit hoved. Af mandlige faddere havde jeg to, en gammel lieutenant og en gammel koffardikapitain, husets eneste venner, der havde kendt søstrenes vår, sommer og høst. De vare som prøvet guld. Disse fem vare de eneste, som fulgte min moder til det sidste, fredelige hvilested. Tante Sofie holdt mig over graven, for at mit øje kunne se, hvad min sjæl endnu ikke fattede. Men solen steg frem af tågen, og da præsten havde sluttet sin tale, og graven var lnkket, stod den frem i hele fin majestæt og kastede sine mildt varmende stråler hen over den kolde, sorte jord og faldt derpå på mit hoved. Var det min moders sidste farvel? Så forlod de graven, og jeg, Carl tulinius, lå snart sødt sovende i min bløde vugge, medens ormene gnavede på min moders kiste. fjerde kapitel. Carl Otto Emil, disse navne fik jeg i dåben. Hvorledes det gik til, skal jeg fortælle. Aftenen før min dåb blev der holdt rådslagning om, hvad jeg skulle hedde. Meningerne vare naturligvis delte; enhver af dem havde et navn, som de især ønskede, jeg skulle bære og kaldes, et navn, som var dem kærest, fordi det talte om ungdom og solskin. Derfor foreslog Sofie, at jeg skulle have et fra dem hver og kaldes ved mit fulde navn. Det eneste, der minder om mine forældre, er efternavnet tulinius. Således hed min fader. Jeg var fem år gammel, og man tænkte på at sætte mig i skole. „ Carl Otto Emil er for stor til at drive, “ Brummede lientenanten. Og kaptajnen tilføjede: „ Gudsdød, det er på tide, pinden springer om. Han har længe nok krydset for slappe sejl; en rafl kuling er ikke af vejen. “ Søstrene så på hverandre; de følte, at vennerne havde ret, men det huede dem ikke. De vare så vante til den muntre ørengs spillopper, at tanken om i flere timer at undvære mit selskab voldte dem sorg. „ Jeg tænkte, det var tidsnok, når Carl Otto Emil fyldte sit sjette år, “ indvendte tante Sofie. „ Imidlertid ville jeg selv forberede ham til skolen. “ Lientenanten tav; han var i det hele taget meget lidet talende, og kaptajnen nikkede bejaende. Dermed var den sag afgjort. Hver søndag og onsdag indfandt lieutenant borgen og capitain Gregersen sig i vort hjem, således havde det været i mange år. Præcis klokken tolv trådte de ind som efter aftale, for at spise til middag med søstrene, og maden lod aldrig vente på sig. „ Ærbødigste tjener! “ sagde lientenanten, når han stak hovedet ind ad døren; så rakte han dem hånden, slog mig med silkelommetørklædet over ansigtet og satte sig derpå i den gamle lænestol, hvor han blev, indtil man skulle til bords. Da bød han tante Sofie armen, og Gregersen tog de andre søstre på sin samvittighed. ved bordet gik samtalen livligt. Tante Mille og tante Thora vare meget talende, ligesom kaptajnen, der udmærket forstod at spinde en ende, undertiden så lang, at lientenanten, der for størstedelen var stum, uroligt rokkede frem og tilbage på sin stol, hvilket skulle sige så meget som: „ Nu have vi min sandten fået nok. “ Gamle borgen var en snurrig fyr, høj og stiv som en grenader, med store grå moustacher, der uafladeligt blev satte i bevægelse, snart til højre, snart til venstre og undertiden lige op imod øjnene, det sidste kun, når han var i stærk sindsbevægelse. Fra det øjeblik, han var trådt ind i dagligstuen og havde udtalt sit: „ Ærbødigste tjener, mine damer, hvorledes befinder de dem? “ åbnede han ikke munden før efter måltidet, når han sagde: „ Tak for mad. “ Derpå stoppede han sin pibe og satte sig i sin lænestol, der var hans udelukkende ejendom, og hvor han i almindelighed blev siddende, indtil han atter bød tante Sofie armen for at føre hende til theebordet. Jeg kan med agtelse for sandheden påståe, at jeg har oplevet ikke blot dage, men uger, hvor jeg ikke har hørt flere ord af gamle borgen end dem, jeg ovenfor har anført. Han var altid iført uniformen, stiv og stram i sine bevægelser, med kloge, alvorlige øjne, der antage et forunderligt mildt udtryk, når de hvilede på tante Sofie. Det forekom mig da altid, som om de havde en historie at fortælle, der i mange år havde ligget skjult på hjertets bevægelige grund. Han røg regelmæssigt sine tre piber, en efter bordet, en til kaffen og endelig en til groggen, der indfandt sig præcis klokken ni og var tømt klokken ti, hvorefter vennerne rejste sig og gik hjem. Skjøndt lieutenantsrangen i og for sig kun vejer grumme lidt, tyngede den dog hårdt på hans skuldre. Skæbnen havde været ham imod, hele hans liv var hengået under modvind, og dog var han en meget dannet mand med udmærkede kundskaber. Som ung deellog han i flere felttog, han manglede hverken mod eller lyst; dog, hvad nyttede det, Fortuna nægtede ham sin beskyttelse, og uden hende kommer ingen af os frem i denne verden. Arbejd så meget, du vil, fra den tidlige morgen til den sildige aften, vær ufortrøden og flid dig op, og du vil dog aldrig kunne nå en sikker havn, når hun, denne lille lunefulde kvinde, ikke vil skænke dig sin gunst. Lieutenant borgen var den personificerede ærlighed selv, han kunne ikke gå krumveie, og den lige vej spærrede man for ham; så tog han sin afsked „ i nåde “ Med så megen pension, at han akkurat kunne opholde livet, men heller ikke mere. Han søgte civile embeder, men modvinden fulgte ham også der; endelig besluttede han at blive, hvad han var, og dertil ndfordredes stort mod, da håret var gråt, om ikke af år, så af sorger. Men modgang føder sjældent smil, og derfor blev han mere og mere tans og indesluttet, alvor lagde sig om hans sjæl og sorg i hans hjerte. Hver lille blomst, håbet havde ndklækket, visnede af mangel på sol, fremtiden syntes ham en endeløs ørken, og dagen faldt ham lang, nætterne endnu længere. Men ingen bitterhed eller nag furede hans pande eller dræbte de gode Spirer i hans sjæl; han bar sit savn og sin smerte dybt i hjertet; der hvilede de, dog uden at slumre, til døden lukkede hans trætte øje. Hans eneste glæde og trøst var omgangen med mine tanter. Når han trådte ind ad deres tarvelige dør, kom der fred i hans rastløse ånd og mildhed over hans træk; de vare den gamle pebersvends eneste solskin, deres venskab forsonede ham med livet. nu og da har jeg set hans rolige ydre få liv og varme, men det var kun sjældent. Gregersen var stik modsat borgen. Som sømand havde han altid sejlet for god vind, rig var han og munter af natur, han talte meget og ofte godt, var altid glad og tilfreds med livet, og hans hjerte sad på rette sted. Han var sjælen i vor familie, og hvor modstridende borgens og Gregersens livsanskuelser end vare, holdt de dog meget af hinanden og vare oprigtige venner. Ja, hvor jeg husker dem godt; de stå så tydelige for min tanke; den høje mand med de kloge, sorgbetyngede træk og den lille trivelige Gregersen med det runde, smilende ansigt. De tvende udgjorde en betydelig del af min barndom. Således vare de to, som toge sig afmin opdragelse med de fire gamle piger. Hvis jeg ikke er bleven vel opdragen, så er det næppe sket med deres gode villie. De lod mig aldrig ude af syne, tolv øjne vogtede bestandig på mig; overalt, hvorhen jeg så, mødte jeg dem. Hvormangen gang er det ikke løbet mig koldt ned ad ryggen, når jeg, dreven til det højeste punkt af fortvivlelse, skjulte mig under det runde bord, i håb om der at være upåagtet, og da pludselig opdagede lientenantens hoved i lige linie med mit eget, stirrende på mig med de velbekendte øjne. Og dog hvilede alle de tolv øjne kun i kærlighed på mig; men den, som elsker sit barn, lugter det i tide, og derfor vogtede de altid på mig for at opdage mine fejl, at de i tide kunne gøre anskrig og standse det onde i spiren. Men mærkeligt er det, at jeg er bleven så god, som jeg endda er. Hvormange drenge ville ikke være gåde rent tilgrunde, hvis de havde levet under mine forhold! For meget og for lidet ødelægger alt. Og derfor findes der så store modsætninger i min karakter og hele fremtræden. Efter en pause sagde kaptajnen: „ Hvorledes har jomfru Sofie tænkt at udstyre hele takkelagen? “ „ Jeg mener, at vi ikke bør anstrenge barnet for meget fra begyndelsen. “ Resultatet på rådslagningen, som naturligvis straks fulgte efter, blev: Sofie skulle læse med mig, Thora skrive med mig, og Mille sknlle lære mig at regne. „ Hvad man i barndommen nemmer, man ikke i alderdommen glemmer, “ brummede løjtnanten. „ Ja, ikke sandt, borgen, ikke sandt? “ svarede Thora og tilføjede i en fortrolig og noget vigtig tone: „ Hvad om han lærte at sye og strikke, så kunne han altid hjælpe sig selv. “ „ Og stoppe, “ mente tante Mille. „ Ja, gudsdød, hvorfor ikke det, det er aldrig af vejen. Kommer han til Søes, er det godt at kunne klare sine sejl og i rette tid at tørne ud af køjen. “ Det var Gregersen, som ytrede disse visdommens ord. „ Eller bliver han militair, som rimeligt er, så er synålen en god og hjælpsom ven, ja, min sandten er den så, “ tilføjede løjtnanten langsomt og i dybeste Bas. Min forfærdelige skæbne var dermed afgjort, og hvem kan undres, om jeg hverken blev dreng eller pige. Medens denne samtale, hvoraf jeg har sparet læseren over tre fjerdedele, foregik, havde jeg i al hemmelighed listet mig op bag på lieutenantens stoleryg, og før han vidste et ord af det, spændte jeg benene om hans magre Hals for at tage mig en lille ridetour. „ Satans knægt! “ brummede borgen og slog bagom med sit lommetørklæde. Men jeg klemte til og trak i de lange moustacher, som jeg brugte til tømme. „ Hyp, hyp! “ råbte jeg og sparkede med fødderne. Og han brummede igen sit „ Satans knægt! “ Satte derpå skuldrene i stærkere og stærkere bevægelse, indtil han endelig rejste sig før højtideligt og langsomt at marchere op og ned ad gulvet med mig, der endnu sad på samme plads. Kom jeg i køkkenet og nærmede mig skorstenen eller kiggede før dybt i en af flødekanderne, slog Caroline mig karkluden om halsen. „ Han skal få al landsens ulykker, skal han, kommer han igen på den galej, “ råbte hun bistert og løb efter mig, som nok klogelig tog benene på nakken før at undflye hendes vrede. Men åbnedes døren i det samme, og en af de fem stak hovedet ud før a | Fanny Suenssen | Fanny Suenssen | Fanny Suenssen | 768 |
1898_Thisted_EnSkaersild | Peder | Peder | Thisted | Poul Hertel | 1,898 | En Skærsild | male | male | dk | 333 | Thisted | En Skaersild | Thisted | En Skærsild | Nutidsfortælling | null | 1,898 | 289 | n | roman | Jydsk Forlags-forretning | 3 | KB | null | null | null | null | null | 19 | 307 | 774 | Other | 0 | 0 | 0 | I. En fremmed, der kom til byen, ville rimeligvis kunne gætte sig til, at den lied Hulby; i hvert fald ville han finde navnet betegnende; for den lå bogstavelig i et hul; omgivet af bakker til de tre sider og eng og krat til den fjerde lå den bortgemt for hele den øvrige verden, som dens indbyggere, de ægte Hulbyer, heller ikke følte trang til at have mere med at gøre end nødvendigt. Hulby var en verden for sig, og i den havde Hulbyerne nok. — der gik det sagn, at der på en toft i byen, som man viste, og som endnu kaldtes » Kirketoften «, skulle have ligget en kirke; men den var for mange tider siden blevet nedbrudt af en herremand, der brugte stenene til stuebygning i sin herregård, som lå et par mil borte. Hvordan dette for øvrigt forholdt sig, så havde hulbyerne nu ingen kirke; de havde endogen hel mil til den nærmeste. Ret tit kom de der heller ikke; to gange om året, når de gik til alters, på de tre store højtidsdage, når der skulle ofres, og ellers ved brudefærd, dåb og begravelser, det var det hele. — om kvaliteten af de få prækener, de således havde lejlighed til at høre mellem år og dag, muligvis stod i omvendt forhold til kvantiteten, skal være usagt. Så meget var i hvert fald vist, at der var steder, hvor der levedes mindre kristeligt end just i Hulby. — ikke således, at Hulbyerne til daglig brug — for besten heller ikke om søndagen — havde videre med det kristelige at gøre; men de var ikke slemme til at bande, heller ikke værre til at drikke end de fleste andre; tilmed var de skikkelige og fredsommelige og, for hvem, der kunne indordne sig under deres livsvaner, meget fornøjelige at omgås. Men mage til kommers som den sommer allerførst i halvfjerdserne, da Jens Nymand byggede sin gård om efter branden, havde man alligevel ikke i mands minde kendt i Hulby. Der var en hel del fremmede svende, både murere og tømrere, og det var folk, der var liv i. Hele dagen igennem gik det med sang og muntre vitser, og det kunne Hulbyerne lide; for ganske vist var de efter svendenes mening nogle snurrige gammeldags patroner; men kedelige var de ikke, når man rigtig blev kendt med dem. — at mændene heller ikke fandt svendene kedelige, var let at se; for så snart dagen begyndte at helde, begyndte de at samles til; de forsømte jo ikke noget med det. — efter fyraften drev hele flokken, både de gamle og de unge, i reglen ud på gaden eller om i toften. Der hoppede de — det vil sige de unge — kragehop, trak skaden af reden, slog kolbøtter, stod på hovedet, sprang buk eller tog brydekampe. Det morede de gamle storartet; under tiden måtte de selv med; for de havde også i deres unge dage øvet idrætter, som svendene ikke kendte; men der blev voldsomt liv, når sådan en tyk gårdmand skulle vise, hvordan man bar sig ad med at trille til vævekone, og det gik ikke af uden pusten og sveden og tab af seleknapper. Efter sådanne kraftkunster trængte man til at trække vejret, og så var det om at gøre at få Frederik Hansen til at spille. Samme Frederik Hansen var tømrersvend og noget af et musikalsk geni, påstodes der, skønt han selv under tiden helt mismodigt erklærede, at hans spil ingen ting var værd. Noder, musikteori og alt det andet af den slags havde han kun et meget ufuldstændigt kendskab til; men når ban havde hørt en Melodi et par gange, kunne han spille den, og det skulle, forsikrede de andre, være et par mærkelige ben, der uden at være helt dødtrætte kunne forholde sig fuldstændig rolige, når han lod sine valser, polkaer og galoppader trille ud af violinen. Når han begyndte at spille, fik de andre svende shagpiberne frem, fandt sig et sæde på grønsværet eller på grøftekanten mellem de gamle og begyndte at sende længselsfulde blikke ned ad gaden og op til gårdenes porte og låger. Længe varede det heller ikke, før snart en, snart en anden af byens karle kom dryssende med store træpiber dinglende i mundvigene og hænderne begravede i bukselommerne lige efter albuerne. De kom aldrig helt hen til de andre, men standsede i behørig afstand og klumpede sig under svendenes fnisen og under ærgerlige tilråb fra de gamle, der skammede sig over deres sønner, sammen i hviskende små-grupper, hvor de stod og skuttede sig. Der bestod nemlig af gode grunde ikke det bedste forhold mellem svendene og den » indfødte « mandlige ungdom. De første brød forgæves deres hoveder med, hvorfor karlene var sådanne tørvetrillere, eftersom de gamle var så gemytlige. Lidt senere, når pigerne var blevet færdige med deres arbejde, optrådte også de på skuepladsen, og de var ikke så kede af at komme i kast med svendene: men det kunne karlene ikke tåle. Kunne de ikke forhindre det — o ir det kunne de kun i de færreste tilfælde — så puffede den ene den anden frem, og snart var de alle samlede i en flok. Ved den tid gik de gamle i regelen deres vej; men så blev der sjov for alvor; pigerne hujede, og svendene lo; men karlene kunne let risikere at få et mindre venskabeligt puf mellem ribbenene eller komme på hovedet i vejgrøften, hvis de ikke foretrak at gøre gode miner til slet spil. De måtte den sommer finde sig i megen tilsidesættelse; ikke en gang deres gode venner blandt pigerne kunne de stole på; de havde i den tid kun øje for svendene. — men når karlene kunne tie stille til, hvad de hørte og så — og det lærte de jo efterhånden — så kunne de for øvrigt nok få lov at være der, og under tiden endte det hele i en fredelig træskodans på det dugvåde grønsvær eller på skolens gymnastikplads; men under tiden tog hele flokken hinanden under armene og vandrede syngende ned i engen eller op i krattet. Alligevel var der med undtagelse af Frederik Hansen ingen af svendene, hvem karlene rigtig kunne lide; Frederik fornærmede ingen; men han var ikke al tid med til de andres løjer. Hans kammerater sagde om ham, at han under tiden var lidt underlig. Når det kom over ham — og det kunne komme på et øjeblik — så snakkede han ikke til nogen, men gik sin vej ned i engen, op i krattet eller ud i Marken, og så kom han aldrig i seng før langt ud på natten. Til andre tider var der intet at mærke på ham: så var han ligesom andre unge mennesker. Frederik var kun 19 år gammel, lidt højere end de fleste, kraftigt bygget, havde et smalt ansigt, en høj pande og en fremstående skarp næse, der drejede en streg til højre. Han varen skovfogedsøn fra en skov et par mil borte; som dreng var han blevet fortrolig med og mærket af skovens ensomhed, og endnu som voksen var det ham f. Eks. ukærkomment at få følgeskab, når han var ude på længere ture. I skolen havde han været flink; hans lærer-havde forstået at vække hans interesse for læsning og havde lånt ham bøger; han havde håbet at få en bogens mand af ham. Det havde hans fader imidlertid modsat sig, fordi det kostede for meget. Han så hellere, han blev musikanter, og Frederik havde god lyst til det også. — men så ofte han i det første halve år efter sin konfirmation var kommet til at tænke på det, var tanken om hans konfirma-tionsløfte gledet frem i hans sjæls forgrund. Konfirmationsløftet var faldet tungt på den unge grublers sjæl, så tungt, at han under den hellige handling havde bedet om døden med det samme, mens det gode havde magt i ham, og før han endnu kom ud på de ville veje. Forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Hvor skulle han kunne det som musikanter? — han erindrede, at hans barndomslærer en gang havde gjort opmærksom på, at der flere steder i bibelen stod berettet, at Jesus græd, men ikke et eneste sted, at han lo. Det var ham påfaldende, og han drog deraf den slutning, at gud var en fjende af alt sådant, og da hans moder også frarådede ham at blive musikanter, så valgte han at blive tømrer. — det var et raskt liv, da han først kom i gang med det, og det modvirkede for nogle år hans hang til grubleri. Han var stor af sin alder og stærk, og det, at han kunne spille, gjorde, at der blev taget mere hensyn til ham end ellers til læredrenge. Idet gjaldt al tid for svendene om at få ham med, og han blev en rask fyr. — men der var noget, som ingen af de andre fik at se: hans interesser fik ingen næring, kunne under disse omstændigheder ingen få, men det krævede de, og der var tider, da han foragtede alle de mennesker, han havde med at gøre; men der var andre tider, da tankerne og grublerierne var nær ved at knuge ham i støvet. Det var især dette med forudbestem-melsen, han ikke kunne klare sig. Både læreren og præsten havde sagt, at læren om forud-bestemmelsen, som de havde i den reformerte kirke, var en falsk lære; men samtidig havde de forklaret guds alvidenhed således, at gud kendte alt, også alt det, der skulle ske — og Frederik kunne nu ikke få andet.ud af det, end at han så også måtte vide, hvilke mennesker der ville gå fortabte, og hvilke der ville blive frelste; men når han nu vidste det, endog fra evighed af, hvorfor lod han da nogle blive fødte til fortabelse? — ja, gud havde givet menneskene en fri villie! — men han måtte jo dog i kraft af sin alvidenhed kende, hvad hver enkelt ville bruge sin frie villie til? — dette med den frie villie forklarede ikke sagen. — nej, så havde Frederik en anden tanke; der stod jo i lærebogen: » Gud er alvidende; det er, han kender på det fuldkomneste alt fra evighed af «. — skulle det ikke være således at forstå, at gud, netop fordi han havde givet mennesket en fri villie, ikke forud vidste, hvad det ville vælge? — ja, bare han kunne have slået sig til ro med det! men det var jo kun hans egen tanke, og den var han bange for; vi skal jo kun tro og må ikke fordre forståelse. — hvad om der alligevel var en forud-bestemmelse? — den lutherske kirke kunne jo lige så godt have taget fejl som den reformerte — hvad om han var forud bestemt til fortabelse, så han ikke kunne få sine synders forladelse!!! — syndernes forladelse? — å, ja, bare han dog havde haft den! — men hvor var det, man fik den? — i dåben? — ved bøn nen? — i omvendelsen? — eller ved nadveren? — det hele var ham så rent ud forfærdelig uklart og fortvivlet. Han havde ikke været til alters de to sidste år; han var bange for, at han skulle være » uværdig og uskikket «, skulle » æde og drikke sig selv til dom «. — dom? — han frygtede dommen og døden, fordi han frygtede straffen for det liv, han egentlig ikke ville leve, men som han dog alligevel levede. Men i kammeraternes selskab måtte han skyde de tanker til side, og han kunne det også så nogenlunde; han var ung og ville være glad endnu en tid; siden ville han omvende sig, bare han kunne, og bare døden ikke skulle komme bag på ham. I virkeligheden var han ulykkelig den sommer, og der var dem, der havde en anelse om det, men ingen, der vidste det; Frederik betroede sig ikke til nogen. En dag gik han op til byens gamle lærer for at bede om at låne en bog. Læreren sad i sin dagligstue og snoede simer* ); han havde kastet frakken, og Frederik lagde mærke til, at hans skjorteærmer var meget snavsede. » En bog? « — han så forundret op fra sit arbejde — » hvad skulle det være for en bog? « *; halmreb. å, det var for resten lige meget. Ja, Hansen havde ikke mange bøger; men bøger havde han da, og Frederik kunne også godt låne en. Da den var læst, fik han en anden, og således videre, indtil læreren ikke havde flere. — hver gang, han var inde hos ham, prøvede han på at få en samtale om noget af det, ingen af de andre forstod sig på eller brød sig om. — om forholdet mellem loven og evangeliet? — ja, det kunne lærebogen jo allerbedst give svar på. — Hansen forstod sig ikke på forholdet mellem loven og evangeliet. — om det sønderjyske spørgsmål? — ja, Sønderjylland fik vi vel ikke tilbage i vor tid, om ellers nogen sinde. — Hansen interesserede sig ikke for det sønderjyske spørgsmål. — om politikken? — ja, Hansen var højremand, men gav sig slet ikke af med politik. — men bønderne måtte skam ikke tro, at kunstgødningen kunne hjælpe deres marker; for så kunne de akkurat lige så godt så pengene på agrene. — Hansen kunne minsæl heller ikke tro, at det kunne blive ved at gå med alt det smør, der nu skulle laves; for hvem skulle spise det? Det var godt nok, at det skulle sendes til England; men der lærte de også nok at lave smør, og hvad skulle vi så med alt vort? Nej det kunne Frederik heller ikke forstå; det var liam for resten også så knusende ligegyldigt. — men sådanne lærere havde han ikke troet, der fandtes, og nu forstod han bedre end før, hvorfor der var så mange fæ blandt de unge i Hulby. Nogle uger efter høst var Jens Nymand færdig med sit byggeri, og da det andet tømrerarbejde var forbi, afskedigede den gamle Anders tømrer sine folk så nær som Frederik og en læredreng. Oven på den livlige sommer kom der en stille tid. Tømreren boede en god kvarters gang fra byen; der kom kun sjælden fremmede, og Frederik gik ikke meget i byen. Han spillede gerne en halv times tid hver aften og kedede sig resten af tiden. Men til november skulle naboen, Rasmus krog, der boede et lille stykke længere ude fra byen, skifte Karl. Frederik vidste om den nye, at han tjente i et nabosogn på en større bonde-gård, der hed Tulstrup. Han havde også hørt, at han var barnefødt i Hulby, hvor hans, nu afdøde forældre i sin tid havde været velstående gårdmandsfolk; men ellers kendte han ikke noget til ham. Novembersdag var en lørdag. Da Frederik dagen efter havde spist sin middagsmad, tændte han sin pibe og daskede over til Rasmus krogs for at hilse på den nye Karl og spørge ham, om han ville med til legestue om aftenen. det var en gråkold efterårsdag uden sol: men vejen var tør, og hist og her gjorde vinden en smule forsøg på at rejse en større støvsky, men resignerede og opgav det igen. En flok skrigende krager kredsede over en pløjemark et stykke borte; ellers syntes naturen at have opgivet kampen mod døden; kun havernes nøgne træer stod der endnu og strakte de lange, tynde arme mod himmelen, som bad de endnu en bøn for livet. Idet Frederik kom til gården, ville han gå ind ad køkkendøren, fordi den var nærmest; men der stod tjenestepigen Hansine og tog imod ham. » Hvad har du tænkt dig, Frederik? « spurgte hun med et forborgent smil. » Jeg har tænkt mig, at jeg skulle over at se til dig, Hansine! « svarede han og stillede sig med ryggen mod den modsatte dørstolpe lige over for hende. » Var det ikke kønt af mig? « » Jo, det var sgu godt, du kom. « » Så—å? — hvorfor det? — jeg tykkes nok, du ser så melantrist ud? « » Å, « kom det foragteligt, » det er vor nye Karl! Han er så hellig, så han lugter. « » Nej Pokker heller. « » Jo gu er han så. Han sidder og præker, så det står i en blå tåge omkring ham, og vor mor går og sukker helt ned i hendes træ skohæle, så det tegner sgu til en rigtig gemytlig vinter. « Ja det troede Frederik da med — » og jeg kom endda for at spørge ham, om han ville med til legestue; men det vil han vel så ikke. « » Ok! « — hun gjorde en afværgende gestus med hænderne — » ja det skulle du sgu prøve at spørge ham ad! — nej, han har siddet og præket for mig, at jeg skulle blive hjemme. « » Men du er vel ikke tosset, Hansine? « spurgte han med en tvungen latter. Nej, han kunne være vis på, hun var ikke tosset; de kunne præke så meget, de ville, hun gik alligevel. Frederik var ikke glad ved den efterretning, han der havde fået. Stå her og holde faddersladder med Hansine var der ikke stort ved; gå igen, syntes han, ikke han kunne; men han havde heller ingen lyst til at snakke med den anden. Han havde en forudfølelse af, at- dette let kunne fremkalde en afgørelse, han frygtede for. » Det er sært, Rasmus aldrig har sagt noget om det før, « syntes han. » Men det var jo i foråret, han fæstede ham, og da var han ikke hellig; men han blev det nok lige straks efter, « oplyste hun. Lidt efter blev der kaldt på Hansine, og Stine bød Frederik indenfor. Så var der jo ikke andet at gøre. den nye Karl sad på bænken inden for bordet; men han rejste sig og hilste på Frederik,. og denne så, at den anden var lige så høj som han selv; men han var mere spinkel; noget rund-skuldret var han også. Han havde en stor mund, store kraftige tænder, fremstående kindben og øren, og håret voksede ham helt ned i panden. Det lod til, at Rasmus var glad ved at få. Afløsning; for aldrig så snart var Frederik kommet, før han rejste sig og gik hen for at tage sig en middagssøvn. Stine satte sig med sin strikkestrømpe ved den nedre bordende, og Frederik ved den øvre; men det var ham ikke muligt at få nogen samtale i gang med karlen; denne sad og stirrede åndsfraværende ud i stuen. Omsider rejste han sig og spurgte Frederik, om han ville med ud og give hestene. Her fik den anden munden på gled, og Frederik snakkede også rask væk med om heste og kreaturer, skønt det var det kedeligste, han vidste. Han var allerede, ved at tro, at han slap for nogen præken, denne gang i det mindste; men lige med et brød den anden af, vendte sig om imod ham med et meget nærgående, kærligt blik og spurgte ham, hvordan han havde det med sin frelser. » Hvordan jeg har ’et med min frelser? « stammede Frederik forvirret og slog øjnene ned, skamfuld på den andens vegne, at han kunne nævne dette hellige navn i en stald. » Ja — elsker du Jesus? « Frederik følte vreden fare op i sig; men han tvang den ned igen. Han turde nok sige ja til, at han elskede Jesus, skønt ikke så højt, som han burde. » Nej, det har du ret i, « udbrød den anden inderligt, lagde hovedet på skrå og vendte øjnene mod loftet. » Hvor skulle du, vent kunne elske ham så højt, som du burde, han, som har lidt den grulige død på korset for dig? for det tror du vel, at han liar? « Ja, det vidste Frederik nok. — han følte den dybeste afsky for den anden. » Du ved, at han er død for dig, « vedblev denne; » men har du så dine synders forladelse? er du genfødt? « Frederik havde på munden at spørge, hvad det vedkom ham; men det kunne han dog ikke; derfor tav han. » Har du dine synders forladelse? « gentog den anden endnu mere indtrængende. » Nej, « svarede Frederik ærgerligt, » endnu ikke; men det får jeg vel nok. « Den anden så ham ind i øjet med usigelig bedrøvelse. » Du tror, du får dine synders. Forladelse? — hvornår, har du tænkt? — det bliver ikke, før du beder gud om det. — tykkesdu kanske, det er for tidligt at omvende dig? — ved du ikke, at i dag er nådens tid? — ved du ikke, at Jesus i næste sekund kan kræve din sjæl af dig? — ved du, hvor du går hen, hvis det skulle ske? “ » Næ—ej, det ved jeg ikke så lige, og det ved du heller ikke; men jeg håber, at gud vil være mig nådig. « » Ved jeg ikke? — jo, det ved jeg! — o kæreste menneske! « vedblev han med en stemme så sød, at det kriblede i Frederiks neglerødder, » o kæreste menneske! hvor tør du opsætte det med din omvendelse, da du ikke væd, om det næste sekund tilhører dig? « » Ja det har jeg nu ingen lyst til at stå og prate med dig om, « afbrød Frederik og gik sin vej. Anders blev længe stående i sørgmodige betragtninger: dette var mærkværdigt! » Endnu ikke «, havde han sagt. Han havde altså dog tænkt, at han ville omvende sig en gang. — » Kære herre Jesus! Du ser, hvad der bor i dette menneskes sjæl! Han vil omvende sig, inden han dør, men ikke endnu. Han tror vel, at al glæde er forbi, når han bliver et omvendt menneske. — o kæreste herre Jesus! riv ham ud af denne græsselige vildfarelse, og lær ham, at først så begynder den egentlige store, salige glæde, og hjælp ham frem til omvendelse, før det bliver for sent, at han må blive en af dine små, en af dine hellige — — —! « — guds sædemand! det var det, Anders Jensen følte sig kaldet til at være. — han havde selv været langt ude på syndens veje. Allerede før han var et år gammel, døde hans moder. Hans fader drak regelmæssig en pot brændevin om dagen, og han mishandlede drengen: men da denne var ni år gammel, døde han af delirium. Anders kom så i huset hos sin mormoder, og hun forkælede ham; men siden hendes død havde han været blandt fremmede, og han havde levet flere år i Sus og dus, i drik og slagsmål, indtil han nu i sit 25de år var blevet fundet af sin frelser, af ham, der kan give kraft til kampen mod synden og skænke sine venner den fred, som verden ikke kender — og nu vidste Anders intet saligere end at udbrede hans navn blandt menneskene. Han gik ind i sit Kammer og fremtog af sin kiste Luthers huspostil; han måtte se at få lov til at læse dagens prædiken for Rasmus og Stine eller i hvert fald for den sidste; thi i hendes hjerte var der sikkert ikke så lidt af den gode jord. Hen mod aften, da Hansine kom ind, sad han endnu og talte med de gamle. Hun spurgte, om hun så måtte gå til legestue. Stine så til Anders; men hans tanker var langt borte. » Jeg tror, du har bedre af at blive hjemme og høre, hvad Anders læser, og hvad han har at sige, « sagde hun; » men vil du endelig af sted, så — — « » Hvad vil du til legestue efter? « spurgte Anders. » For at danse, naturligvis. « » Hvem skal du danse med? « » Med karlene, har jeg tænkt. « » Ja, med karlene — men tror du ikke også, det bliver med djævelen? « Hansine fniste, idet hun gik sin vej. » Ja, ja, « formanede Anders, » læg nu mærke til, om djævelen ikke er der alligevel! « Denne samtale fortalte hun Frederik om, lige straks hun traf ham i legestuen. » Ja, han er jo tosset «, svarede Frederik flot, » og det er han glad ved. « Men Frederik var i virkeligheden slet ikke så stor Karl, som han ville give sig udseende af; det ringede alligevel bestandig for hans øren: » I dag er nådens tid, i dag er gud at finde; nu kan alvorlig flid hans milde hjerte vinde «. — ja i dag, ikke i morgen! « — han gik igen i denne forfærdelige uro for, at gulvet skulle briste under ham. » Sekstur! « blev der råbt: » her mangler et par! Frederik Hansen! op med dig! « Og han dansede. — væk med alle kedsommelige tanker for i aften! — det går vel heller ikke så strengt til, som præsten præker. Den aften skulle de, der hidtil havde været drenge eller anden-karle, men nu havde fået pladser som rigtige karle, drikkes ind i karlenes lav. Den akt af legestuen, der foregik ved punchebordet, havde derfor også til en begyndelse et lidt mere højtideligt præg end ellers; men da det jo gjaldt om, at de unge fik en værdig indvielse, blev der også drukket mere end ellers. — Frederik Hansen var al tid meget forsigtig, og han var tilmed slet ingen ynder af stærke drikke; men den aften fik han alligevel for meget. Idet han forlod bordet, følte han heftige opkastningsfornemmelser, og ganske sagte listede han bort fra selskabet, ud i gården og om på den anden side af ladelængen. Iler satte han panden mod den kolde mur og blev længe stående; men da det ikke hjalp, måtte han bekvemme sig til at forsøge det middel, han havde hørt anbefale som probat i et sådant tilfælde, at jage en finger i halsen. Heller ikke det hjalp; så tænkte han på at gå hjem, men fik ved det første svage forsøg overbalance og tumlede baglænds en halv snes skridt ud på agrene, hvor han endelig faldt. det var en ganske løjerlig fornemmelse, han havde ved at ligge der. Jorden kørte rundt med ham, rundt og rundt, og uvilkårlig greb han fat i de visne græstotter for ikke at falde ned. — » Å, det er jo bare dig, der er fuld «, huskede han så og opslog en hæs, fjollet latter. — han erindrede, at det havde været koldt om aftenen; men nu skulle han næsten mene, at det ikke var koldt; han lå jo her ude på agrene med uknappet frakke, og dog havde han det så varmt og hyggeligt som i den lu-neste seng. — var han vågen, eller sov han? — han spyttede på knoerne og gned sig i øjnene. — jo, han var vågen. Han hørte vindens vemodige hvislen mellem hæssene og omkring husene, og det forekom ham, at det var hviskende menneskestemmer et lille stykke borte. Flere gange rejste han sig på albuen og stirrede sløvt frem for sig; men han så intet, og så faldt han tilbage igen. — » Du er jo egentlig et svin, Frederik Hansen! « hviskedee det inden i ham, » og du ville omvende dig? — ja i morgen! — i morgen? — nej hik! i dag! — i dag — i dag hik! — i dag er nådens tid — i dag skal du hik! rejse dig og opstå fra de døde — nej i dag er han opstået fra de hik! — ja her ligger — hviler hik! Frederik Hansen i sit støv — han ville omvende sig; men han kunne hik! ikke — men han gik på —• på med kram hik! Hals — for lykken står den kække bi — men han var for svag i kar — hik! i karakten — han fik sig ikke omvendt — og derfor ligger han her i støvet — som en orm — i støvet hik! — og vrider sig — i smærter — i helvedns luer — å herre Jesus! at det skulle tage en sådan ende med ham! — vor herre var såmænd uden hik! Skyld — men han var for svag af karak — af karakterstyrke — alt — alt for hik! svag---------- til sidst faldt han i gråd og græd sig i søvn. — da han endelig vågnede, frøs han, så hans tænder klaprede i munden. Han forsøgte at rejse sig, og nu gik det nogenlunde; men han havde en fæl sammensnørende fornemmelse i ansigtshuden, og så denne kulde! Nu måtte han ind og have varmen i dansen! Men så kom han i tanker om, at han muligvis var snavset på ryggen. Han tog frakken af og efterså den; men den fejlede ingen ting; der var jo også tørt, hvor han havde ligget. Han redte håret i vejret med fingrene: » Nu er du igen en nobel herre, Frederik Hansen! « — så påtog han sig en kæk mine og gik på med sikre skridt, men dog i lønlig frygt for, at de andre skulle have savnet ham, eller skulle kunne se på ham, at han havde været fuld. dansen var endnu i fuld gang, og musi-kanteren filede strængene af alle livsens kræfter; men tonerne kom ikke fra violinen, men langt, langt borte fra. — Frederik snappede en af pigerne og hvirvlede sig ind i dansen. Men o ve! straks begyndte stuen at køre rundt med ham, og han dansede mod bænkene og ind i krogene. Så opgav han det, listede igen ud og gav sig på hjemvejen. — det blev en besværlig tur; flere gange gik han i vejgrøfterne; når han ret ville tage sig i agt for den ene, så gik han i den anden, og omvendt. Men endelig kom han da hjem og ind på sit Kammer. Nu kunne han imidlertid ikke få støvlerne af, og når han bukkede sig for at lede efter støvleknægten, så kom de ækle opkastningsfornemmelser på ham igen. Der var ikke andet for, end at han måtte smide alt det andet tøj, trække bukserne af over støvlerne og gå i seng med strømper og støvler på. Han skød både over- og underdynen godt op for ikke at snavse dem og lagenerne ti], og så krøb han i kassen. Plan havde kun dyne til knæerne, og lejet var ikke behageligt; men han faldt snart i søvn. Da han vågnede, var han forfærdelig tung i hovedet, og så havde han en hæslig smag på tungen og langt ned i halsen. Han frøs som en bindehund. Mon drengen var stået op? — han rejste sig over ende og kiggede? Jo sengen var tom — og han var endda kommet sidst hjem. — mon han havde set, hvordan han lå? — det var jo en nydelig historie! — å hvem der dog bare kunne blive liggende hele dagen! — men det gik ikke; han måtte stive den af og lade som ingen ting. Langt om længe kom han ned i værkstedet. Anders værdigede ham næppe et blik; men det forekom ham, at han så et ondskabsfuldt grin i drengens ansigt. — arbejdet ville heller ikke rigtig gå den dag; ingen ting kunne han spise; men han troede, hans hoved skulle splittes ad af pine. Ingen af de andre sagde et ord til ham; men dagen truede med aldrig at få ende, og aldrig så snart var det blevet fyraften, før han igen listede i seng.. Men heller ikke siden kunne han komme tilbage i det gamle trit. Livet var på en gang blevet så over al måde trist for ham. — hvad skulle der blive af ham? — og om han nu blev kaldt bort herfra? — han havde syndet, og han syndede stadig, fordi han ikke ville ud af synden. Han hørte til de ugudelige, der synder med fri vilje og forsæt, og dog havde han al tid vidst, at han skulle omvende sig, blive gudfrygtig, så han kun syndede af skrøbelighed, kun begik uvidenheds- og overilelsessynder. Mangfoldige gange havde han foresat sig at gøre alvor af sin omvendelse; men derved var det blevet; han havde ingen karakter. — » Å herre Jesus! tag mig dog ikke bort midt i mine synder! Nu vil jeg lyde dig! Nu vil jeg omvende mig! Nu vil jeg! « — men hvorledes? — han tænkte frem og tilbage på, hvad han havde lært i skolen og hos præsten, og, hvad han siden havde hørt, frem og tilbage. Men det ene syntes ham at stride mod det andet, og det var ham umuligt at finde nogen løsning. — bare der dog var et menneske, hos hvem han kunne hente vejledning, en, der forstod sig på det, en rigtig gudfrygtig mand! — ja der var jo Rasmus krogs Karl! Hvem kunne vide! — han sagde jo om sig selv, at han var hellig. Frederik syntes nok, at dette var.formasteligt; men lige meget, han måtte tale med ham! — han huskede jo nok, at han selv var blevet vred sidst, de talte sammen; men nu forstod han, at det var uden grund; Anders havde jo kun bekendt sin frelser for menneskene, og det var jo ikke mere, end Jesus udtrykkelig krævede af dem, der troede på ham. Til alt held kom Anders samme aften for at tale med Frederik, og det forundrede denne sig meget over. » Vred, fordi du blev vred? Nej min ven! et guds barn må ikke blive vred. « » Næ—ej, men « — — — » Du har ’et nok ikke godt Frederik «? spurgte Anders med denne irriterende sødladne stemme. » Næ—ej «. » Hvad er der i vejen med dig? « Frederik tøvede med svaret; mod dette menneske kunne han ikke vise fortrolighed. » Hvad er der i vejen med dig? « » Å ingen ting. « » Jo det er der Frederik! og jeg kan godt sige dig, hvad det er. « » Så—å? « » Du kan ikke finde fred. « » Næ—ej. « » Tror du da ikke på Jesus? « » Jo—o. « » Men prøv så at bede ham om dine synders forladelse! Så skal du se, du får fred! « » Nej, ’et hjælper ikke. « » Hjælper det ikke? Hvoraf ved du det? « » Nej, jeg kan jo ikke lade være at synde med fri vilje og forsæt, og så længe jeg ikke kan det, er jeg jo ugudelig; men et ugudeligt menneske kan gud jo da ikke tilgive dets synder. « » Det er noget, djævelen bilder dig ind «, svarede Anders med overbevisning. » Men djævelen var en manddraber fra begyndelsen, og han blev ikke bestående i sandheden; thi sandheden er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner og løgnens fader. « — han ser, du strider for at komme ud af hans lænker; men kunne han nu få dig den generalløgn bundet på ærmet, så havde han spillet vundet. — kære ven! det er jo netop sådanne ugudelige mennesker som dig, Jesus så gerne vil have fat i. — lad os derfor i fællesskab knæle ned og bede om dine synders forladelse! Så skal du se, den kære herre Jesus hjælper dig til at lade være med at synde med fri vilje og forsæt. — Jesus er så usigelig god og kærlig, så du kan ikke tænke dig det. — lad os bede, Frederik! « » Nej, det kan ikke nytte «, påstod Frederik. » Hvorfor kan ’et ikke nytte? « » Kan du da ikke forstå det, menneske! Det er jo ikke ham, der skal omvende mig, det er jo mig selv! « » Nej, det er virkelig Jesus. « » Så—å? Du tror måske slet ikke, jeg kender noget til bibelen? « spurgte Frederik utålmodigt, » men jeg har alligevel set mange steder, at der står: » Omvender eder! « men jeg-har aldrig set noget sted, der står, at Jesus vil gøre det. — har du det? « Det vidste Anders i øjeblikket intet at svare til. Han sad derfor længe med foldede hænder og med blikket hævet mod kammerets mørke loft. » Du vil altså blive et pænt menneske, før du kommer til Jesus? « spurgte han endelig; » er ’et det, du vil? « » Jeg ville omvende mig «, kom det forsagt, » blive således, at jeg aldrig synder mod bedre vidende; forsætlighedssynder kan der jo ikke gives forladelse for. « » Hvordan ved du nu alt det? « spurgte Anders. » Det ved jeg fra lærebogen, og sådan har jeg lært i skolen. « » Af hvem har du lært det? — ikke af Jesus! Det kan du stole på, men af en vantro lærer måske. — du vil nu forstå det hele; men det lader sig slet ikke forstå; den menneskelige tanke er afmægtig, ja ligefrem fjendtlig mod alt det, der hører til guds rige. — o kæreste menneske! Du må omvende dig fra dine tanker, mens det endnu er tid, at det ikke skal lyde til dig: » Gå bort fra mig, du forbandede! i den evige ild, der dig er beredt af djævelen og hans engle. « Omvende sig? — ja men det blev mere og mere sort for den stakkels Frederik. Han kom til at tænke på de tre tusinde sjæle, der blev vundet den første pinsedag, hvor let de var sluppet til det, og så faldt det ham ind, at det vistnok måtte have været meget lettere at få rede på sagerne den gang, da man havde apostlene at rådføre sig med, i stedet for en lærebog, der anviste en vej, som var så umådelig svær, og en missionsmand, der troede sig i overensstemmelse med denne lærebog og dog lærte tværtimod den. » Herre! hjælp mig at finde ud af alt dette! « bad han. Men på hjemvejen lovede Anders sig selv, snart at gentage besøget; thi dette stakkels menneske trængte visselig til vejledning. i. Det var en af de sidste søndage før jul. Rasmus krog og Stine skulle til alters; men Stine var i dårligt humør, mens hun gik og lavede davre. Da hun var kommet op i storstuen, havde hun nemlig set, | Peder Thisted | Peder Thisted | Peder Thisted | 769 |
1899_Thomsen_AfKainsSlaegt | Axel | Axel | Thomsen | null | 1,899 | Af Kains Slægt | male | male | dk | 334 | Thomsen | Af Kains Slaegt | Thomsen | Af Kains Slægt | En Nutidsfortælling | null | 1,899 | 329 | n | roman | Schubothe | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 17 | 345 | 775 | Other | 0 | 0 | 0 | I vårluft derude — tankefuld stod hun ved det åbne vindue, stirrende over fjorden ud i den tavse nat. Øjnene var dybe, åndedrættet tungt. Hvor stille dog som om al verden sov! Fred — fred overalt! Kun uro for hende... kun hendes blod som en brusende elv af længsel efter lykke og liv. Længe stod hun der... Øjnene blev duggede. Men nu var vinduet atter lukket og gardinerne rullet ned. Nu lå hun i sengen træt og resigneret tænkende på selskabet, hvorfra hun kom. — hvor de dog lignede hinanden alle disse fjordby-selskaber! Alle ens, med det evindelige pjalten-op om ingenting. Sladder og snak — ingen trang til andet og mere! Sukkende slukkede hun lyset og vendte sig om.... Og så var de så glade, fordi der nu kom et nyt menneske til byen — en ny fuldmægtig hos landinspektøren! Blot de da nu måtte få mere fornøjelse af ham end af den forrige, der altid sad på hotellet og drak øl med komisserne — det ville hun virkelig ønske dem. Naturligvis — så skulle vel også han straks trækkes rundt hos hele flokken og vises frem, og måles og vejes, og kritiseres, og lægges an på som nyt emne til at rende på gaden efter... få til forlovede og elske. — elske! Frk. Jessen elske? Alle de andre elske? De, der elskede at cycle, elskede at fange hundestejler i fjorden, elskede at læse » Politiken «, elskede at spise rød oksesteg —! Hun blev ivrig — opdagede del og smilede ad sig selv: herregud, var hun da så meget bedre og anderledes? Hun trak sig tilbage — men hvad så? Så lo hun ad de andre, hånede, gjorde nar, ganske stille bag deres ryg... og dog gik hun omkring med alle disse tanker om at blive mere kvinde og god! Ord, ord — vås! Hun sukkede og vendte sig i sengen vel for tiende gang. Så endelig faldt hun i søvn. Dog — denne gang blev det ikke maj-natten hun drømte om, derimod syntes hun politibetjenten trommede, og da hun ville lytte, var det alle lærer Sørensens dumme vittigheder,, der serveredes offentligt for den ganske by. Disse drømme —! Hvad hun hed? Hvordan hun var? » Man sagde «: de unge piger sagde » Vedgud « på, at hun var tavs og tvær og ikke til at få med til noget som helst. Og de unge mænd — lige fra den digtende herredsfuldmægtig til den øllede provisor — erklærede, at hun mildest talt var kedelig i sin fornemhed og dyd. Men de sagde for øvrigt, at det var en skam, for i grunden var hun jo ganske net: middelhøj, slank uden at være spinkel, store grågrønne øjne, askeblond bølgende hår, hvide tænder og en rød lille mund. Og forlovet var hun ikke, skønt hun allerede var enogtyve år og den rige teglværksejer, konsul Bjerres eneste barn. Nå, Pokker med hende for resten! Hun skulle naturligvis have en baron eller en anden overordentlighed, hvis hendes dyd da i det hele tillod hende at gå i brudeseng. Sådan lød de unges mening! Hvad de ældre sagde — hvis de overhovedet gjorde sig den ulejlighed at sige noget — vides ikke bestemt. Men formodentlig var der en og anden iblandt dem, der i stilhed ærgrede sig over, at hun aldrig foretog sig noget, der kunne snakkes og sladres om. Hvad der naturligvis også var kedeligt og al mulig ærgrelse værd. i den nye fuldmægtig var kommen. Visse unge piger var meget nysgerrige. Visse unge mænd trak hånligt på skuldrene, og spekulerede appetiten bort for at finde noget at sige om ham, der kunne forhindre, at hele interessen gik fra dem til ham. Frk. Jessen blev den lykkelige, der først fik set ham på gaden. Straks for hun til pensionatet: han var kommen! Ganske køn: høj, ikke tyk, stor næse, mørkt hår, blond fuldskæg, sådan spidst...! Øjnene? Ja, dem havde hun desværre ikke rigtig fået set, men han så’ noget skummel ud, og så havde han sådan et ækelt smil, når han så’ på folk. Uf! men han var nu vist heller ikke rar... Ja, og tænk så: han ville ikke engang bo hos landinspektørens, men havde lejet værelse helt udenfor byen. Det syntes hun nok var fjollet, og det syntes de da også alle sammen. Så løb hun videre med den interessante nyhed, men lovede glædesstrålende at komme tilbage til pensionatskaften kl. 5 præcis. Feststemning! Pensionatet — byens sladder-central — ventede den nye fuldmægtig med grådige øjne, ren dug og syltetøj. Og fuldmægtigen kom ikke, skønt pigen havde været nede med brev, og middagen var udsat for hans skyld. Besynderligt! Alle var de forsamlede. Søstrene hørming — centralens to gamle ugifte bestyrerinder — glimrede i dagens anledning med nye kjoler,, mens de andre — købmand Smitt, lærer Sørensen, forstandsøvelses-lærerinden frk. Lund, selveste by- og herreds-fuldmægtig, digter a. B. Hansen, o. s. v. — mere beskedent nøjedes med renvaskede hænder. Man så’ på urene. Man lyttede til frk. Jessens beretning, der nu for senere ankomne serveredes i stærk personlig gengivelse af den mest talende søster hørming. Kun hr. Smitt lod som om han aldeles ikke interesserede sig for slige ligegyldige bagateller og demonstrerede ved i det skønneste kræmmersprog at udvikle, hvor fortrinligt de kjoler dog klædte frøknerne. De var nu også syet hos ham. Så endelig ringede det. Pludselig tavshed! Den ældste søster hørming rejste sig højtideligt. Spændingen var stor! Kun lærer Sørensen vovede modigt en uartig bemærkning til forstandsøvelsen, men blev hurtigt standset ved de andres energiske hyssen. Hvorefter de alle uden undtagelse ventede stille — ganske stille. » Næ, har de kendt mage! « som en stormvind kom damen susende tilbage lysende af ophidselse. » Det var brev fra ham! Han vil have maden bragt i dag — og altid! « Man mumlede. Damerne erklærede det højst besynderligt — uforskammet ligefrem. Herrerne smilede og gjorde forsøg på at sætte et hånende — satiriskt ansigt op. Hvorefter man med dette nye samtaleemne gik til bords for mavernes skyld. Stakkels frk. Jessen! Hun blev meget skuffet, da hun kom tilbage allerede kl. halv 5. A. B. Hansen påstod endog, at hun var lige ved at briste i gråd. Dog — han var jo digter og så’ det meget, ingen anden kunne se. Men ét sås tydeligt af dem alle, og det var det, der atter hjalp humøret op: frøknerne hørming ærgrede sig over den rene dug og det gode syltetøj, der nu uden synlig virkning gik al kødets gang. Iii sladderen rumlede om, centralen gjorde sit. Alle måtte høre — Gerda Bjerre med. Hun smilede og glemte, eller tænkte sit derved, men sagde som sædvanlig ingenting. Det hele ærgrede hende blot. For det første, fordi det altid var så ondskabsfulde bemærkninger: herregud, de kendte ham jo dog ikke, og så var det en skam at tale sådan. Og for det andet, hvad havde han så egentlig gjort? Han tog ikke hatten af i butikerne, gik med flagrende kappe midt på dagen, når solen skinnede... havde blå flipper, så hverken til den ene eller anden side, røg shagpibe på gaden, pyntede sig ikke engang, når han skulle i selskab o. s. v. o. s. v. — ubetydeligheder, ikke brøkdelen af den spektakel værd! Dagene gik. Stadigt snakkede man. Mer og mere — stadigt mere som øste man af havet selv: han var storsnudet, •overlegen, vigtig... talte og svarede så rent nederdrægtigt — ironisk — uforskammet, at alle ærbare nerver dirrede, sukkede og bad til gud. Men Gerda studsede. Sådan havde man aldrig stemt violinerne før! Selv kunne hun desværre ikke dømme. Hun havde jo kun mødt denne frygtelige mand et par gange, men talt med ham havde hun aldrig, hun kom jo så sjældent i selskab nu. — nå, men herregud, sagde han dem virkelig nogle sandheder — og det var naturligvis det, der var i vejen — handlede han såmænd ikke så helt galt endda.... Så hændte det da undertiden — mod hendes vilje kanske — når hun om aftenen havde tændt sin lampe for at skrive i den røde dagbog, at pennen tøvede, fordi tankerne standsede ved denne fremmede mand: » Mon —? Det var dog, trods alt, som om han i hvert fald brød sig fejl om snak og vrøvl. Sagde og gjorde, hvad han tyslede, blot så velgørende sig selv. Ond eller god, dog noget af en karakter... lidt af en mand ti og pennen tegnede på klatpapiret, og tankerne høj fra hjemby og sladder bort til gyldne tåge-riger langt, langt ude.... Og kom så atter tilbage og lo ad sig selv. Dagene gik. Sladderen blev giftigere: han var menneskesky,, havde dårlig samvittighed o. s. v. Nu var han begyndt at sige nej til indbydelser, og sad i stedet for alene i sin stue med lys til langt ud på nat. Da — sent, når fornuftige mennesker sov — kunne man møde ham ude i anlæget eller helt ovre på den anden side fjorden, hvor han travede omkring — guderne måtte vide hvorfor. Gerda smilede og rystede på hovedet, og dog tog hendes tanker form. Den tyngende tro, at også han til syvende og sidst dog havde hjemme i den intet-villende, døsige flok, veg langsomt for det håb, der slog imod hende som et livsbringende pust, at her var dog måske endelig et menneske, der kunne frigøre hende for mængdens lamniende indflydelse, hvis han ikke slog porten hånende i, men bød hende til fest i sit eget forjættede land. I hvert fald ville hun sammen med ham — det lovede hun sig selv. Hun troede ikke de andre mere. selv ville hun høre og se, men ingen for andre synlige anstrengelser ville hun gøre derfor. Ingen skulle kende hendes tanker om ham. Måske var de dumme, ak, det følte hun jo godt, men de skulle i hvert fald ikke serveres som pålæg til den øvrige snak. Så ventede hun og håbede på det gunstige øjeblik. Iv » Candidat lyng — » Frk. Bjerre —. « Et øjeblik så’ han hende i øjnene med et eget søgende blik, så kom der noget som et lille smil og et kort buk uden håndtryk. Hun svarede med et almindeligt selskabsnik. Sådan gik præsentationen for sig en juli-aften hos landinspektørens. Det var byens ungdom og nogle ældre, der var samlede for at øve sig i den engang vedtagne selskabstone. Og virkelig — alt gik fuldkommen korrekt: kirkestemning i begyndelsen! Ærbare damer ganske forsigtigt siddende for ikke at krølle de line kjoler. Unge piger i klynger, fnisende og leende uden anden synlig grund end den, at de i øjeblikket ikke vovede nogen anden beskæftigelse. Og rundt i krogene — parvis eller i småklynger — unge mennesker, der halede i det debuterende overskæg, eller valgte at lade hænderne gå på eventyrrejse i bukselommerne; mens ældre herrer syntes at messe som værdige pastorer om — gud ved hvad. Dog, så snart teen var drukket, og man, styrkede af denne forfriskende og mindre skadelige drik, var nået ud i haven, skiftede stemningen på engang karakter. nu pludselig kunne alle snakke! Nu pludselig forsvandt fruens værdige mine og noksom bekendte ro for en munter opfordring til ungdommen, om at foranstalte en lille hyggelig leg. — liv og lystighed! » Tre mand frem « og » Munken går i Enge «, og de ældre som smilende, stille-forstående tilskuere — til man endelig kom til bords. Der var dækket i haven. For de unge under kulørte lamper i det åbne lindelysthus, mens de ældre anbragtes på fornuftigere måde i lukket skur eller havelelt. — Gerda Bjerre, den stakkel, blev lyksaliggjort med byens bøffel — den lokale postassistent. Skæbnen ville det så! Til gengæld fik hun da lyng på sin højre side — heldigvis. Så begyndte man: stemningen indfandt sig efter øjeblikkes forløb, men den utrættelige lærer Sørensen øvede sig jo også i vittighedsfaget for et forstående publikum, der lo af hjærtens lyst. Og midt i al denne larmende latter hørte man digler Hansens affekterte bemærkninger om poesien i en sådan sommeraften » under blegrøde stjerner i selskab med funklende stjerneskud «. Gerda Bjerre blev underholdt på sædvanlig fjordby-manér, dels med bøflens bifaldende latter over de andres vid, dels med hans egen sjældne opdagelse: det behagelige i at spise under åben himmel, og så — Fru vinges ualmindelige gæstfrihed! Hun svarede kun ja og nej. Langt borte var hendes tanker; hun følte dem som et mare-knugende tryk, der nåde sit højeste, da lyng pludselig bøjede sig imod hende. » Ilvad var det nu, de var for en? « spurgte han i en tone, der just ikke hverken røbede beundring eller ærbødighed for den unge fjordby-dame. » Ja — jeg mener, hvad bestiller de... er de mere end mors dejlige datter: en værdifuld dekoralionsgen- stand? « fortsatte han med et lidt spottende smil, da hun forlegen-forbavset stirrede på ham. » Mit navn er Gerda Bjerre, « svarede hun kort. Han så’ smilende på hende. » Rolig, kære dame — rolig! Hvorfor bliver de dog fornærmet, fordi jeg gerne vil vide lidt om dem, den eneste, jeg ikke før har haft fornøjelsen at se? — frk. Bjerre! Var det sådan? Nå, sig mig så ærligt: bestiller de mere end ingenting? « Hun svarede ikke. Så tømte han sit glas og vendte sig atter til frk. Apotekeren — hans borddame. Hvad han talte med hende om, hørte Gerda aldeles ikke, og bøflen bad to gange, om at måtte » have den ære « at drikke et glas med hende, før hun endelig fik tilfredsstillet ham. Hun ærgrede sig over sig selv: fordi denne fuldmægtig var overlegen — uartig, var der da sandelig ingen anledning til at lade ham mærke, at det berørte hende i nogen som helst grad. Hun tog da atter mod til sig og spurgte lidt efter, da han et øjeblik sad tavs, hvad han syntes om den lille by. » Mageløs — som deres hjemby må være det! « svarede han smilende. » Sådan et lille fredeligt sted, hvor ingen ville tanker forstyrre, og ingen smålig snak og strid bringer livets latterlighedssider frem. Hvor hønsene vækker én om morgenen til dagens indholdsrige arbejde, og aftenklokken maner én til hvile og søvn... Virkelig et slags børnenes Paradis midt på den sukkende jord! « De er skabagtig! fik hun lyst til at svare ham. Men hun gjorde det ikke. Hun tabte derimod en syltet pære ned i sit skød, men fik den til alt held fisket op i en fart. Igen havde han vendt sig fra hende og diskuterede nu atter kemi med den kemisklærde apotekerfrøken. Men nu ville hun for alvor tale med ham — ville forsøge at fange et glimt af, hvad han egentlig var for et menneske: en affektert, indbildsk nar, eller virkelig i slægt med ham, hvorom hendes drømme og ensomheds-længsler drog. » Savner de nu ikke København og deres gamle venner og bekendte? « spurgte hun da og så’ fast på ham et øjeblik. » Jo, naturligvis, frøken — naturligvis! « svarede han. » Det var jo selvfølgeligt derfor jeg tog herover, sådan for at elske lidt på afstand — forstår de? « Hun smilede tvungen, men samtalen opgav hun i hvert fald foreløbig. Han utide jo ikke svare og være sig selv et eneste øjeblik. Imidlertid — stemningen bølgede højere. Bøllen fortalte hende ivrigt om den ny bane, man tænkte på at anlægge ud til havet og troede derved for en gangs skyld at kunne blive såre interessant. Stakkel! Han huskede desværre aldeles ikke på, at konsul Bjerre selv var medindbyder til aktieforetagendet. Men sikkert ville han efter opdagelsen have rødmet endnu dybere end han gjorde, var ikke lærer Sørensens humoristiske tale kommen ham til hjælp i yderste øjeblik. Denne — og særlig slutningen: nogle forblommede ytringer om » en Art københavnske flyndere, der mindede svagt om mennesker « og tydeligt nok var myntet på lyng — tog nemlig bragende bifald; den rystede selskabets lattermuskler i den grad, at bordet hævedes, og den parvis-fortrolige spadseren-om begyndte. Nede i den bugtede, mørke stikkelsbærgang gik Gerda alene; tankerne gav hende selskab nok. Var hun skuffet? Vred? Ærgrede hun sig? Over ham? Over sig selv? Hvorfor blev hun også så umulig, hver gang hun ville tale med ham? Ganske som var hun endnu en skoletøs...! så pludselig mødte hun atter fuldmægtigen. » De går så alene, frøken! « sagde han, idet han standsede og gik tilbage med hende. » Såmæn! « vedblev han, da hun ikke svarede. » Måske bedst også, når de andre løber om med begejstringsblus på kinderne, som var de karikaturer af sig selv. « » De bryder dem måske ikke om selskaber? « så kejtet og banalt et spørgsmål! Hun indså og fortrød det straks. Men lyng smilede. Han mærkede jo tydeligere foi' hvert spørgsmål og svar, hvor tung og kejtet hun var — rigtig en fipfugl, trods sine dybe øjne og det nydelige hår. » Vanskeligt for mig at svare på deres dybe spørgsmål, frøken—? Hvad var det nu, de hed? Nå—å: Gerda var det! Frk. Gerda — ja! « Og som pludselig forglemmende sig selv, fortsatte han: » Gerda! Ja, hvor kunne der være meget, meget i det navn! Gerda — hin! Og så drømmer man sig langt bort og højt op, til de selv river én ud af drømmene, og jordbinder én med deres spørgsmål og svar - nå. « Hun studsede. Havde han blot talt i den labantone, der ville passe til sådanne ord, så havde hun med en utvetydig undskyldning frigjort sig fra hans selskab. Men nu? Det var hende, som listede de ord sig ud fra smertelige erindringer, og hun følte på engang lyst til at gribe hans hånd og sige ham — ja hvad? » De er vist et underligt menneske! « sagde hun blot, og stemmen dirrede svagt. Han så’ på hende med et ironisk smil. » Rigtigt! « fortsatte han. » Meget underligt.... meget interessant! Et lønnende studium for tøse i lømmelalderen, kan de tro! « Mere ville han måske have sagt, men hun næppe tålt. Der skulle dog være en grænse for alt! Imidlertid — nu blev de afbrudt af frk. Jessen og den unge købmand Jacob Smitt, der leende og pludrende kom imod dem gennem tusmørket. » Hvad siger nu de, frk. Bjerre? « begyndte købmanden og standsede dem. Frk. Jessen kan ikke finde det stilfulde, det, om jeg så må sige — karakterfaste i vinrødt liv, og nederdel omtrent som mit udstillede mønster. Jeg mener nu, at netop de farver stod ganske harmoniskt til frøknens prægtige sorte hår... « Frk. Jessen lo af fuld Hals og kastede sig anerkende ind mod den lille købniands karakterfaste diplomatfrakke, mens han stadigt pludrende søgte at holde Gerda fast. Hvad der virkelig også lykkedes ham for en-gangs skyld. I hvert fald fortsatte fuldmægtigen alene sin vej op mod huset gennem den smalle, mørke gang. Oppe i værelserne var livet vågnet på ny. Dér havde borgmesteren og hans kølvand, prokuratoren — » Føllet «, som han kaldtes — klumpet sig sammen med den vandkæmmede, » lærde « apoteker, for som byrådsherrer at forhandle byens tarv. Mens landinspektøren henne i et hjørne brølede om kunst og malerier for den tunghørige distriktslæge, der stadigt nikkede og sagde ja, uden at forstå et levende ord. Henne i sofaen sad den gamle hvidhårede konsul Bjerre og hørte smilende på stationsforstanderens profetier om, hvad den ny bane nødvendigvis måtte bringe fjordby og dens mænd. Lyng så’ ærefrygtigt på dem og gik videre ind til damerne. Dér var man i kampstemning. Fru landinspektøren, apotekersken og procuratorinden var at skue som skrigende gæs. Alle tre sad de lige ivrige og diskuterede opdragelsesteorier, indtil procuratorinden i en eller anden mærkelig forbindelse kom til at nævne ordet: tjenestepige. Da klamrede de sig alle tre til tjenestepigen som til et frelsens Anker, og nu var der atter den smukkeste enighed i deres udgydelser over dette upålidelige og højst usædelige f olkefærd. Henne ved klaveret stod konsulinden. Med ryggen vendt mod det talende trekløver bladede hun i nodebunken, opgav at finde, hvad hun søgte og satte sig atter hen i sofaen ved distriktslægens datter Elisabeth, idet hun på ny tog håndarbejdet frem. Lyng lod blikket glide rundt fra hende til de andre og til hende igen. Rejste sig så, bladede lidt i de udstillede bøger, kiggede ud mod haven, så’ på de opslåede noder og længtes atter ud. » Spiller de ikke, candidat lyng? « Konsulinden så’ smilende på ham henne fra sofaen. » Nå—å, ikke meget, frue. « » Men de spiller dog! Ville det være ubeskedent, hr. Lyng? « For femte gang så’ han opmærksomt på den høje gråhårede dame med det fine, intelligente ansigt — det eneste af dem alle, han syntes en smule om. Så fik han på engang en idé. Og nu, da trekløveren derhenne syntes udtømt for denne gang, gik han til klaveret, søgte i bunken, fandt og spillede væk — to, tre revynielodier, der indbragte de tilstedeværendes obligate tak. Kort efter forsvandt distriktslægens datter. Men den samtale, han — takket være musikken og fruens udtalelse: » hans evne til i hast at kunne finde sine omgivelsers smag! « — havde begyndt med konsulinden, fortsattes med stigende interesse fra begge sider om literatur og kunst. Hendes kundskaber og klare udtalelser forbavsede ham; og hvad end resultatet blev, så lovede han i hvert fald at aflægge en visit og for engangs skyld deltage i det kroketspil, der lod til at interessere hende og det ganske hus. Senere da lyng, træt af selskabet, atter søgte sit tøj i entréen, traf han Gerda, der, lige kommen fra haven, var i færd med al gå ind. » Går de allerede? « spurgte hun og rødmede svagt, mens hun et øjeblik blev stående med hånden på dørlåsen. » Ja—a? « han så’ på hende: nu syntes hun langt mere sikker og frejdig end før. » De holder skydeøvelser derinde — diskuterer, mener jeg. Krudtet bliver til røg og forpester luften — puh! « Han knappede kappen om sig, fik shagpiben tændt og fortsatte så: » Hvor har de for resten været? Alle de andre har siddet derinde og været veltalende den sidste times tid. « » Så å! Jeg har været ude i haven. « » I haven? « han så’ på hende. » Alene? « » Ja—a! « » Udi — måneskins-lyrik? Sådan vandre alene omkring, ikke sandt? « Hun svarede ikke. Et øjeblik så’ hun trodsigt, lidt udfordrende på ham, som om hun ville sige noget, så slog hun atter øjnene ned. Han lod som ingenting. Men idet han lukkede havedøren op, fortsatte han. » Skal de ind måske? Eller vil de med en lille Rønde, inden jeg går hjem? « » Nej tak! « kom det bestemt. » Ja ja, « han smilede. » Nu får jeg jo også fornøjelsen en af dagene... jeg liar lovet deres Mo len visit. « » Har de det? « hun hævede hovedet og så’ på ham med et roligt og sikkert blik. » Hvor vil de dog? De, der på forhånd mener, at kende os alle til bunds, og næppe værdiger os et alvorligt svar, når de kan nøjes med et smil! « hun rystede beklagende på hovedet, men stemmen dirrede, ivrig som hun blev: » Ja, vi er såmænd ikke meget beundringsværdige i nogen som helst retning, vi unge piger herovre — det skal jeg med fornøjelse indrømme dem. Vi er ubetydelige alle uden undtagelse, det véd jeg så godt. Men alligevel: vil de til stadighed byde mig, hvad jeg i aften, dumt nok, har taget imod, så skal de dog ikke oftere ulejlige dem. « hun bukkede kort » Godnat, candidat lyng. « Forbavset over den pludselige forandring stirrede lyng mod den lukkede dagligstuedør. » Det var fandens! mumlede han. » Ja ja da, ja ja! Det skulle virkelig glæde mig, hvis... » Så gik Ejnar lyng ind gennem den lille sovende by. v v. Det havde, ikke alene blandt de mennesker, der gennem fjordby-sladder vidste besked, men også blandt familiens mange bekendte, vakt en vis forundring, at den bekendte Københavnske etatsråd lyngs ældste og næsteneste søn havde valgt at tage ansættelse som simpel kontorist hos en stakkels vestjysk landinspektør i stedet for at fortsætte sine juridiske studier i København. Tilsyneladende var nu vel også denne forundring ganske på sin plads. Havde man imidlertid kendt den unge mands motiver rigtig til bunds, ville dog sagen alligevel nok — i hvert fald for nøgles vedkommende — være bleven mindre forunderlig, om de end ikke derfor kunne have indrømmet, at han just handlede fornuftigt og klogt. Etatsråd lyng var af bonde-slægt. Faderen, en jævn, forretningsklog bondemand, havde tjent ret gode penge på smøreksport, og ældste søn, den nuværende etatsråd, havde efter faderens død overtaget og udvidet forretningen, hvorved han efterhånden havde forøget den arvede formue så stærkt, at den meget formående, men ved dårlig økonomi også meget forgældede, højesleretsadvocat Dreyers datter havde fundet det rådeligst at give den rige smørmand sit ja, da han i et erotisk og ærgærrigt øjeblik havde erklæret hende sin brændende kærlighed. Man kunne efter dette måske være tilbøjelig til at antage, al disse to mennesker måtte høre til de naturer, der blev begavet med misundelsesværdig evne til at tage livet praktisk — en sådan antagelse ville under alle omstændigheder netop være ganske overensstemmende med virkeligheden. De havde brug for hinanden: hun for hans penge, han for svigerfaderens indflydelse, fine forbindelser og hvad dermed kunne følge for en ærgerrig, bondefødt smørgrosserer. Derfor elskede de hinanden, og derfor havde de grundet deres hjem. Rigt og pragtfuldt blev da hjemmet indrettet. Stor og kærlig blev gæstfriheden mod — folk af navn. Det gjalt jo om at skabe en position ved at drage et mere distingveret publikum til huse end det, Herren fra sit solide, men tarvelige barndomshjem var kommen i berøring med — og det må siges, at bestræbelserne lykkedes over al forventning godt. Takket være fruen, advokaten og de mange forbindelser, fik grosserer lyng hurtigt en mængde fremtrædende tillidshverv: indbydelser til aktieforetagender, byggespekulationer, velgørenhedsforanstaltninger, basarer, indsamlinger o. s. v., o. s. v. — snart sås hans navn daglig i avisernes Spalter, og skulle han virkelig endnu have en eller anden aristokratisk spotter — takket være den ulyksalige bondeslægt — så var også vedkommende falden til ro, da lyngs hele enorme betydning var bleven urokkelig fastslået ved den nydelige etatsråd-rang, og da hans gamle, jævne moder, efter al have tålt en årelang hensynsløs optræden af sønnen og særlig af etatsrådinden, endelig havde trukket sig tilbage fra husets » adlede « selskabelighed. I dette hjem var da Ejnar lyng fostret op. » Smørret først og smørret sidst! Smørret giver penge, kun penge giver ære og anseelse, og uden del er livet en ulykke « — i korte træk idealerne, hvorefter man havde opdraget ham og den to år yngre Broder — elatsrådhjemmets eneste børn. Broderen havde befundet sig godt ved denne opdragelse; for Ejnar derimod havde — end ikke som barn — noget som helst i hjemmel været tilpas. Det var, som kunne han ikke trives, men følte sig ene og fremmed her, hvor herrernes samtaler evig og altid drejede sig om smør og børs og Veksler og kurs, hvor damerne — unge og gamle — pjattede om pynt, flirt og pikante skandaler, og hvor hverken faderen eller moderen syntes særlig interesserede for noget som helst, der ikke netop stod i forbindelse med anseelse og en velfyldt pengepung. Ejnar selv havde nemlig allerede som dreng haft mange interesser. Måske var de fra begyndelsen til dels bleven udviklet for at afhjælpe den tomhed og fremmedfølelse, han altid havde følt i dette sit hjem — dog i så fald var målet ikke nået, thi netop ved de mange interesser var han efterhånden kommen endnu længere bort fra den engang vedtagne livsanskuelse i det lyngske hus. Nogen udpræget lyst til et specielt erhverv havde Ejnar lyng aldrig haft. Imidlertid — del var også ret ligegyldigt, thi del fulgte jo så ganske af sig selv, at denne ældste søn skulle være jurist for engang at kunne overtage den gamle advokats forretning og således vedligeholde og forøge højagtelsen for den lyngske slægt. Han var da også begyndt på dette studium, men allerede efter to Års forløb havde han alter opgivet de dumme, døde lovparagraffer trods advokat og forældres rasende protest. Da var Ejnar lyng 24 år og hans plan stod nu klar: han opgav jura og alle andre studier i al evighed. Han ville ikke ofre al sin tid og alle evner på et arbejde, han ikke nærede personlig interesse for. Han ville ikke sejre i livskampen ved at få plads i solen, og så til gengæld gøre sig til åndelig krøbling det hele liv. Men netop sådan skulle de jo være de hjemmets idealer af en » dygtig mand «. Og sådan var de også, det så’ han jo. General konsulen, justitsråden, ridder-direktøren? En var blevet til en smørbøtte, en til en kultønde, en til en salvekrukke, en til en gutlaperkaklump.... alle skæve og misdannede, mere og mere givende afkald på menneskeværdi og individualitet for at inddrage alt: tanker, længsler, glæder — ja, endog kærlighed i den usle jagt efter mammon, mammon! Nej — så tusinde gange hellere slå lidt af på sine fordringer: tjene lidt færre penge, vinde lidt mindre navn, lidt ringere ære og anseelse, men så til gengæld bevare sig uforkrøblet - holde sine interesser og frihed i ære, holde sig ung med evig udviklingsmulighed. Først og fremmest gøre sig værdig til livet ved ikke at svigte sig selv.... Sådan havde Ejnar lyng forsvaret sig. Forfærdet og forbavset havde forældrene hørt på denne galmands-snak, og nu var der fulgt scener endnu mere pinagtige end nogensinde før —. Indtil Ejnar lyng endelig, træt og ked af del hele, vrøvl, resolut sagde hjemmet farvel, frafaldt alle fordringer om støtte og hjælp, søgte praktisk ansættelse i København og klarede sig selv. Da han nu — halvandet år efter — var taget til fjordby, havde han modtaget de sidste skændsord, og den sidste rest af forbindelse var brudt mellem ham og hans hjem. Kun bedstemoderen havde han ikke svigtet. Tit og ofte havde han harmet sig syg over den utaknemmelige behandling, der i hans hjem var bleven udvist mod hende, den gamle, gode og hjælpsomme kvinde, hans barndoms legekammerat og eneste fortrolige, og hende elskede han måske endog højere nu end nogensinde før. Dog nok. Nu gik Ejnar lyng ud mellem de vestjyske lyngbakker glad og alene i den lyse, dejlige nat... vi. » Mon han kom? « Skulle hun være ganske ærlig, ønskede hun det, men meget håb nærede hun ikke derfor. Hvorfor skulle han komme? Hvorfor skulle han forny bekendtskabet med hende, når han trak sig tilbage fra de andre? Hun indså jo, hvor tøset-ubetydelig hun havde været hin aften lige fra først til sidst, hun, der havde tænkt... Imidlertid — alt det skete til trods — en skønne dag sad han alligevel i dagligstuen hos forældrene, da hun tilfældigt kom fra haven derind. Så talte de sammen, først dér, senere alene nede i haven men denne gang lettere og helt anderledes' end sidst. Visiten endte, fruen opfordrede atter — og visiten gentog sig. Det ene parti kroket afløste det andet, samtalerne med Gerda blev stadig flere... og så var han da nu — en månedstid derefter — blevet den faste spiller, der mødte hver eneste eftermiddag. Hurtigt og uventet var dette kommen, syntes han. Allerede hin aften hos landinspektøren havde han jo, med sit ret store kendskab til fjordby-menneskers selskabelighed, følt sig inderlig overbevist om, at han ikke gik glip af noget som helst, ved nu for fremtiden at hengive sig til en fuldstændig tilbagetrukken ensomhed. — og så var netop disse mennesker, som han ikke før havde set, på engang dukket frem. sandt nok — just begejstrings-overvældet af det første indtryk var han vel ikke blevet. Men på den anden side havde han dog straks fundet både fruen og den unge pige en smule mere sympatetiske end den øvrige ens-pludrende flok. Og det var virkelig med et dæmrende håb om at linde mennesker, der dannede — blot en hårfin undtagelse, at han havde indledet bekendtskabet og gjort den første visit. Nå, heldigvis — skullet var han da ikke heller blevet endnu. Tværtimod! Det var virkelig, som om han bestandig følte sig mere hjemme blandt disse mennesker, der — hvordan de nu end var — i hvert fald aldrig plagede ham med nysgerrige spørgsmål, småligt vås og ondskabsfuld snak, som det nu engang var skik, men viste ligesom noget linere og dybere i tale og tankegang. Derfor vedblev han at komme. Selve spillet interesserede ham ikke i ringeste grad; egentlig var det først, når dette var forbi, og fjerde deltager — den forlovede distriktslægedatter — var gået hjem, at de gode øjeblikke kom.... Så hændte det da, alt som dagene gik, når han om formiddagen sad i det lille mørke kontor og regnede og skrev og træt søgte e1 noget, hvorfra tankerne kunne vende tilbage med fornyet arbejdskraft, at billedet af den åbne veranda ud mod kroketpladsen og den bugtede fjord pludselig kunne titte frem og få ham til at tage fat på ny. Eller, når kontoret var lukket og kroketspillet forbi, og han alter sad ene på sit værelse læsende i sine bøger, eller måske gik aftentur opover bakkerne langt ud, at han da på engang kunne føle sig munter, lys og let, så han forundret måtte gribe sig i det og spørge hvorfor. Men ingen grublen fulgte — i samme øjeblik lå svaret parat. I samme øjeblik vidste han, at del var fruens og den unge frøkens skyld. Og atter så’ han hende for sig, som hun var dernede: lys som livskraftig sundhed, og dog engang imellem med et udtryk i øjnene, der røbede ligesom et savn.. Noget, der gnavede, tærede; noget, der ligesom bad, stille, hemmeligt: svar mig! Sig mig det, og det, og det —! Sådan tænkte og drømte han. Vågnende sympati vel! Sympati — hvid og let som den fly vende sommer, sart og skælvende som edderkoppens tynde tråd. Ingen, og allermindst han selv, ville have kaldt det ved andet navn. Og dog ejede denne spirende følelse ligesom usynlige kræfter, der åbnede hjærterne, og gav selv det ringeste blik og det ligegyldigste ord mere farve og klang. Naturligvis blev del ikke stadig ved kroketspil og verandakalfe! Solen gik ned, men atter mødtes de — først tilfældigt, senere efter dunkle, halve eller kvarte aftaler, altid lidt usikkert famlende efter ord og tone i mødets allerførste øjeblik. Dog, kom de udenfo | Axel Thomsen | Axel Thomsen | Axel Thomsen | 770 |
1879_Thoresen_HerlufNordal | Anne Magdalene | Magdalene | Thoresen | null | 1,879 | Herluf Nordal | female | female | dk | 335 | Thoresen | Herluf Nordal | Thoresen | Herluf Nordal | En Fortælling fra det forrige Aarhundrede | null | 1,879 | 499 | n | gothic | Gyldendal | 5.5 | KB | null | null | 1 | 1700 | undertitel | 6 | 504 | 777 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Der lå en sommermorgens milde dæmring over Bergens by. En lys tåge hang lig et flor omkring fjeldene, og hen over lunggårdsvandet drev den som svævende skyer, der briste for morgenens ånde. Hist og her hørtes en enkelt lyd i natstilheden. Den kom brat og ligesom uforvarende, men forkyndte dog livets opvågnen. Da slog klokken tre på den nærliggende domkirke, og forunderligt, som et varsel fra evigheden, gik den sittrende klang udover den sovende by. Tæt op til stadsporten, hvorigennem den offentlige postvej dengang førte, fra jsdalen og ned over kalfaret, lå en anselig gård med en have bagved, der sænkede sig i en lav skråning ned til lunggårdsvandet. Bygningen bestod kun af en eneste længe med en bred kvist, og det hele bares op af tykke mure; det var en af de våninger, som vidne om grundfaste forhold såvel i slægten som i forretningslivet. Dens ejer, købmand Ehrenreich nordal, havde imidlertid for et par år siden ombyttet denne faste Borg med en endnu fastere i den nordalske familjebegravelfe i koret af den førnævnte domkirke, og efter de tiders fornemme skik betegnedes dette ved en i muren indsat marmorsten, hvorpå slægtens register var indgravet med så kunstigt snirklede skrifttegn, at det næsten så ud soni det ene bogstav dansede springdans med det andet. I denne grundfaste gård boede nu for tiden hr. Ehrenreich nordals enke med sine to sønner, Herluf og Andreas, den første fjorten år gammel, den sidste syv; men også hende forestod den samme ømflytning, og i denne mildt fremdæmrende morgenstund, hvor tusinder opvågnede til nyt liv, styrkede af nattens hvile, lå hun henfalden på sygelejet, opgivende livet i hvert åndedrag. Ved sengen sad husets gamle tjenestepige, Ingeborg, tung af nattevågen og som det syntes træt af det hele. Alligevel rejste hun sig pludselig, tog lampen og lyste hen over den syges ansigt. Der var foregået en forandring, som hun ikke skønnede, og efter endnu en gang at have spejdet i de stivnede træk, satte hun lampen fra sig og gik mod døren. I nærheden af denne stod den yngste søns seng; et øjeblik standsede hun med den tanke at vække det sovende barn, men hurtigt betænkende sig, ilede hun ud af døren og op over den knirkende trappe til det kvistværelse, hvor Herluf sov ungdommens søvn, uanfægtet af det tab, som skjebnen skod færdig til at indskrive i hans livs bog — som et slags titelblad — med ordene „ fader- og moderløs “. „ Mojø! Mojø! “ råbte hun, ruskende ham dygtigt i armen. Det var åbenbart, at hun ingen videre respekt havde for ham, og at hun på denne måde gav det første varsel til skjebnens forandring. Herlus var dog ikke af dem, som føjede sig godvilligt i noget, og med en ophidset gebærde viske han hende brat fra sig. Dog gamle Ingeborg var bleven for meget herskerinde under madmoderens sygdom til at lade sig asvise af en gut, om han også var ældste mojø i huset, og efter et par fintende bemærkninger: at han lå her og sov som ingenting var, medens moderen lå nedenunder og droges med døden, kom hun frem med det hun egentlig havde at sige, nemlig, at hun fik fkynde sig efter lægen, og imens måtte han være hos den syge. Efter denne forklaring var hun hastigt ude af døren igen, overladende til ham at gøre som han ville, og med hvert knirkende trappetrin som et vredt ord kasket efter sig, ilede hun nedover til svalgangen og ud på den mennesketomme gade. Imidlertid havde Herluf rejst sig op i sengen og sad en stund overvældet af denne frygtelige underretning. At moderen havde været hvad man kalder hængesyg i længere tid, det vidste han; men at dette kunne ende med døden, det havde han ikke tænkt sig. Dog smerten, som havde givet ham det døvende slag, vækkede ham atter op deraf, og nu hengik ikke mange minuter før han tren ind i moderens sovestue. Her var alting ligesom helliget af dødens nærhed. Det matgule lys af lampen blandede sig forsagende med det stigende dagskær gennem vindusforhængene, og på lejet lå den blege kvinde, så mildt hensunken, at der vistes ikke på hendes hele skikkelse et åndepust af modstand. Der var i hendes stille liv overhovedet aldrig bleven kæmpet. Den verdslige anordning havde hendes ægtefælle behersket, over skjebnen herskede gud i himlen, hun havde bøjet sig i ydmyg hengivelse under begge og sagt amen. Ved Herlufs indtrædelse i rummet var imidlertid broderen vågnet; seende sig forskrækket omkring, fik hans barnlige sjæl en anelse om hvad der forestod, og hurtigt skyndte han sig den gammelkjendfe vej hen til moderens seng, krøb op i den, og lagde sit hoved på hendes bryst, dog så lempeligt og varsomt som om han forstod, at her var en stilhed, der ikke turde forstyrres. Men som om moderens den dybe åndsfraværelse endnu vækkedes til bevidsthed af barnets livsvarme tryk, løftede hun sine arme og omslyngede ham med dem, — og så lå de der forenede som knop til blad! Henblegnende i en bevidsthed: kærligheden til hinanden. der hengik en god stund, og endnu kom ingen læge. Herluf var dybt ængstet og uvis med sig selv. Det var for ham som noget forsømtes; men hvad. skulle der gøres? Ak, så gerne havde han talt til moderen, vækket hende til forståelse ask at også han var der med sorgfuldt barnehjerte. Men det han i hele sit unge liv ikke endnu havde ævnet, at bøje sig blødt og ømt imod et kærtegn, det kunne han heller ikke nu. Derfor tog broderen i denne stund højsædet ved moderens bryst som hidtil, medens Herluf sad udenfor nådebordet med sin hunger og sin tørst. Da hivede den syge tungt op efter et åndepust, og i det samme rev Herluf broderen væk, for at lette hendes bryst. Men barnet, som i sin forvænthed altid havde været bange for den mørke Broder, udstødte et skrig og søgte at løsne sig fra hans umilde tag. Dette skrig fløj som et nødråb efter den døende moders sjæl og kaldte den endnu engang tilbage til livets kyst for at beskjerme den forurettede; hun løftede de tunge øjenlåge og få med stirrende blik på sin ældste søn, der endnu holdt broderen fast. Herluf gøs i sit hjerte og flap barnets arm. Der var i dette sluknende syn, som ufravigeligt stirrede på ham — ingen trusel, ingen bøn, men hin gyselige manen, hvormed bevidstheden ser ind på den skjulte synd og ligesom forkynder mennesket, at han aldrig skal blive alene, men altid overvåges af denne mægtige seer. Endnu en gang forsøgte hun på at favne barnet, der på ny havde smyget sig ind til hende, men legemet var magtesløst, og sjælen fløj fra jordens kolde ler til de evige boliger for at iføre sig det nye legeme i gud. Endelig nærmede sig raske trin mod huset, og stunden efter tren lægen ind i værelset med den forstyrrede nattehviles pirrelige miner i sit bestemte, fornemme ansigt. Et par sekunder stod han stille og så med et prøvende blik på sin overmand, tog da det grædende barn fra moderens bryst, gav sin dom over den døde og sit råd til de levende — og gik, som han var kommen. Herluf havde under dette trukket sig til side, men nu, da ingen uden han var tilstede, indtog han atter sin plads, og støttet ind til stolpen af den med hvide Gardiner behængte himmelseng, sank han atter hen i beskuelse af den døde. Der var en uhyggelig sorg i hans hjerte. Han så bestandig hint manende blik, hvori jordens ild var sluknet og evighedens stjerne endnu ikke tændt, og han følte, at moderen havde vist ham fra sig — lige ind i døden, medens hun udåndede livet i angst og kærlighed for tit yngste barn. Hvad havde han da gjort? Hvad kunne han for, at han var så, og broderen anderledes, at hans tunge, frastødende væsen kastede skygge, hvor han gik og stod, medens broderens milde, føjelige sind drog alles kærlighed til sig? Havde han ikke få mangen gang ønsket at være med i hans leg, havde listet sig nærmere til, at det ikke skulle se ud, som han søgte det med forsæt, men kun af en hændelse, og havde da ikke det forkælede barn ved hans mindste bevægelse skreget op i sin egenrådighed, som om der blev øvet vold imod ham, og havde han ikke gang efter gang måttet lide straffende tilrettevisning af forældrene, hvilket kun havde gjort ham mere og mere studs i ord og adfærd, medens han i sit hjerte savnede bitterligt den kærlige hengivelse, der gjorde broderen til alles yndling? Alle disse spørgsmål kom og gik, og gik og kom i hans unge sjæl, og intet svar fulgte. Øm han end med hele sin sjæl råbte dem efter den døde moder, ville hun høre dem, ville hun give ham ret, — hun, som var gået bort i vrede til ham? Hans hjerte led grueligt, thi sorgen var blandet med den bitre harme af en uret, som ingen retfærdiggørelse blev forundt. Da begyndte det at røre sig i huset. Gamle Ingeborg havde hastigt iført sig husmoderværdigheden, og nu genlød de stille Stuer af hin uhyggelige rumsteren, der altid høres som den dødes sidste greb i livet. Dette vækkede Herluf af de tunge tanker, og hastigt vendte han sig fra det sørgelige syn. Solen var nu steget så højt, at dens fulde stråler skinnede hen over ulrikkens mørke kam og fyldte hele dalen og vigen, hvorom byen slyngede sig, med sin livsalige glans. Han trådte hen til vinduet og trak forhænget til side, og dagen lå herlig for hans tungsindige blik. Da åbnede gamle Ingeborg døren med myndighed, og Herluf skyndte sig til sit værelse; han havde en følelse, som om han flygtede for døden, og at han først, når døren var lukket, kunne være sikker for dens greb. En stund stod han her, som en, der er undsluppen en fare; da gik han til vinduet og åbnede det, og bøjet ud over karmen lod han solens varme lys omskinne sig, medens han i dybe drag indåndede duften fra det friske birkehang på fjeldet og den blomsterfulde kirkegård lige overfor. Der bares et helt jubelkor af spurvekvidren imod ham fra de ældgamle lindetræer, som stod i fyldige rækker langs med kørevejen, og bestandig højere steg suset af dagens virke op over byen. Alt dette berørte vækkende hans unge af rædselen døvede livsmod. Han rejste sin kraftige skikkelse med en slags trods: trods mod den kolde, rædselvækkende tilintetgørelse, han nylig havde været vidne til, og trods imod den uret, hans hjerte havde lidt. Livet var hans! I alle disse sammenklingende lyd af dagens gerning skulle han også tone ind med sin. Fra nu af skulle han være en anden; han var sin faders ældste søn, og ligesom denne havde bøjet alt med sin myndige vilje, således ville og han herste. Men dagene til gravfæstelsen gik hen med så megen forsfjelligartet virksomhed, at der blev sket ingen tid til at agte på Herlufs myndige person; der måtte desuden foregå en hel del ting under fremmed rådighed; thi efter hin tids brug krævede en begravelseshøjtid et stort husstel sat i bevægelse fra morgen til aften, ja stundom natten med, i de fire døgn, hvori liget stod over jorden. Der bagtes, kogtes og stegtes som til en glædesfest, og uagtet skikken bød, at dette foregik med dæmpede lyd, hørtes dog den hele rumsteren få sælsomt gennemtrængende i den øvrige gravstilhed, at det holdt Herlufs sjæl i en uafbrudt spænding, og når han om natten hørte de listende fodtrin af agtekonen, der holdt sin vagt ved den døde, da kom rædselen for døden på ny over ham, og han stred for livets ret, indtil søvnen tog kampen fra hans hjerte og gav ham sejrens hvile. Den sidste morgen vare alle tidligt på benene og i dæmpet, men desuagtet sprængende virksomhed. Til gaden var dødens højtidelige stilhed, de tunge sørgegardiner hang i dybe folder for vinduerne, og foran huset var der strøet rigeligen med enerlyng og sand, så selv den forbigående holdt sig på den anden side af vejen og keg med en vis skyhed over mod lighuset. Bagtil derimod flammede et stort bål på ildstedet, der var kogende kedler og vaskende fruentimmer med rødglinsende, velnærede ansigter; kun gamle Ingeborg holdt sig nogenlunde i begravelsesstilen, og da hun omsider i rette tid bragte Herluf den sørgedragt, som hørte til dagen, sfete det med de til anledningen passende ord og miner. At herlus modtog hendes tjeneste med kold værdighed, bemærkede hun slet ikke, og den spottende mine, hvormed han hørte hendes understregede bemærkning, at nu skulle hun ned og sørge for Andreas, gik hendes syn forbi. Hun virkede stort og småt i kraft af sin myndighed; at der stod rejst en overmagt i hendes nærhed, var himmelvidt fra hendes tanker. Så begyndte nu Herluf sin påklædning, og da han endelig stod iført dragten med den tunge, fodside kappe og den trekantede hat med langt sørgeslor nedhængende fra hver af hattens tre Tuter, da måtte der sorgens alvor til for at betage latteren sin ret. Men Herluf var dybt gennemtrængt af den værdighed, som sørgedragten udkrævede, og da omsider klokkerne løftes i de nærliggende kirker, der efter fornem skik ringede en halv time før gravfæstelsen og en halv time efter, og da følget begyndte at forsamle sig under den dumpe summende lyd af mange sammentrængte mennesker, da steg Herluf langsomt, som om hvert trin hørte med til ceremonien, ned over kvisttrappen ind i ligstuen, hvor allerede husets faste tjenerskab stod iført både sørgeminer og sørgeklæder og efter god skik istemte et grådhyl ved hans indtrædelse. Men Herluf agtede det ikke. Dødbleg og ligesom mandigt fremvoksen i den store sørgeklædning, skred han afmålt gennem stuen, tog uden omstændigheder den forskræmte Broders hånd og tren med ham hen til kistens hovedsted, hvor de indtog den plads, der tilkom dem som nærmeste slægtninge efter den døde. Andreas, der i disse dage havde skjult sig under Ingeborgs brede vinger, fulgte ham ræd, nien vovede dog ingen modstand og stod nu ved den strenge Herlufs side, ligeså nedkuet af sit kunstige sørgeskaberak, som hin var ophøjet deraf; thi den tunge kåbe hang ham over de spæde skuldre som et vandtrukkent klædningsstykke over en spædgrenet busk, og under den brede, florbehængte hat keg hans forskræmte barneansigt frem som om han søgte en redning fra denne skjebnens overlast. Endelig blev der taget fat, og den med forsirede messingplader rigeligt beskåede kiste bares ud af huset. Bedemanden opråbte følget, der i dette tilfælde blev ordnet efter rang og myndighed, såsom ingen slægtninge fandtes på stedet, hvorfor også de såkaldte „ Tonnemænd “, det vil sige dem, der regnede sine formuer i en eller flere Tønder guld, selvfølgelig gik nærmest kisten, hvor de da skred frem med sine store guldknappede stokke, der sattes imod stenbroen, så det sang gennem det kostbare beslag og ligesom udringede formuens vægt. Da nu det prægtige optog omsider oar nået ind i kirken, hvor bræderne vare optagne i gulvet og alt ordnet til bisættelsen, holdt Herluf sig værdigt til det sidste og bar ved sit faste håndtryk broderen, så den jammersakt, som her ellers hørte til, faldt ganske væk, til undren for mange og forargelse for fler! Men Herluf gik i dag for første gang frem i verden efter sin egen viljes lov, og hvordan end hjertets tilstand var — om der var strid eller fred, armod eller rigdom — det udvortes mærke, væsenets klædning og udstyr, skulle ingenting forråde. Derefter gik følget tilbage til sørgehufet i lamme højtidelige orden under klokkernes ringning og den nysgerrige mængdes ledsagelse, Herluf fremdeles med broderens hånd i sin, rolig og stolt i langsom sørgegang, medens barnet sjokkede med så gravitetisk som muligt. Og nu kom den sidste offentlige akt, idet bedemanden stillede sig midt på gulvet i den tomme ligstue og bukkede ceremonielt på familjens vegne for følget, der ligeså højtideligt bukkede til gengæld, hvorefter det skiltes ad; de, som vare indbudne til festen, spredte sig i husets øvrige værelser, resten gik hver til sit. - herpå indtoges efter skikken den kolde middag, og at Herluf ved denne tog værtens plads ved bordet og sad der som om han værgede for de dødes værdighed i det forladte hus, var der ingen som med god grund kunne undre sig over; men der blev dog tænkt over det som noget mærkeligt, og stemningen holdtes også uvilkårligt indenfor en vis grænse. Siden ud på eftermiddagen forsamlede de indbudne kvinder sig og nød kaffen i forening med herrerne, og medens disse derpå gjorde sig det bekvemt i de rigt udstyrede værelser og røg sine lange kridtpiber til et glas punsch, gik kvinderne til kirken for at kaste et sidste blik på kisten, før den dækkedes med et jordlag og bræderne på ny spigredes til. Til slut forsamledes alle ved det varme aftensmåltid, hvor de talløse retter afløste hinanden, og den afdøde husfaders kostelige vin flød i rigelige strømme til hans og hustruens minde. Det kan nok være, hvis Herluf ikke atter havde siddet der på sin æresvagt, at den gnistrende ophidselse, som lyste ud af de livsglade gæsters blikke og miner, var bleven til et sydende bacchanal; nu, til trods for hans barnlige alder, indjog han dem ved sit faste væsen og ved sit blege, stolte åsyn en vis skyhed og bandt den fremdansende bacchant, så springet blev til et buk og det jublende „ Vivat “ til et suk. Men da omsider festen var endt og de veltalende mænd og kvinder drog i flok og følge ud af det gæstfri sørgehus hen gennem de stille gader forbi den kirke, hvor støvet af det hensovede ægtepar nu var forenet, var der ikke mange, som sendte de afdøde en tanke til tak for dagens gode beværtning; de havde nydt livet alt for vel til at huske på døden. Men døden var derfor ikke glemt. I den store stille selflabsstue sad Herluf alene tilbage, og åndede befriet op efter anstrengelsen. Han havde næsten ikke talt og lige så lidt bevæget sig; med ubøjelig stivhed havde han holdt ud på sin post, fordi han uvilkårligt havde fornummet tøjlesløsheden ligesom en fjern torden give sine pludselige drøn og komme nærmere, og uden at vide hvad eller hvorledes, satte han sig med al sin naturlige trods imod denne nedværdigelse af de dødes højtid. Dog nu, som sagt, var sagen slut, det dæmpede bulder var efterfulgt af dødelig taushed, og det nylig oplevede gik frem i smertelige gentagelse: ' for hans indre syn. Kirkens faste gulv åbnedes, iorden lå i houg på de sammenlagte bræder, — en dybning var for hans fod, og ned så han på den kransede kiste, med moderens navnetræk på den skinnende plade! — han måtte med vold drage sig væk fra dette sorgfulde syn, men idet han rejste sig for at gå, faldt hans blik uvilkårligt på moderens portræt, der hang i brystbillede på væggen. Det var altid sagt, og med sandhed, at dette billede kun var en vansirende efterligning af hende, at hendes milde skønhed var bleven forvandlet til en livløs maske; men således som Herluf havde set hende i døden, var ligheden gennemtrængende. Med ubarmhjertig strenghed i det stirrende blik mødte hun hans syn, og på ny var det, som om hun viste ham fra sig med en trusel, hvori hun lagde sin sidste evne, og hvormed hendes livslys gik ud. Da kom den samme urettens vånde over ham — der var jo dog en retfærdiggørelse i hans sjæl! — og ganske fortumlet af disse tanker ilede han ud af stuen og op til sit værelse. Her var imidlertid efter hans befaling broderens seng flyttet op; det var hans ret at våge over ham, og denne ret hørte med tal hans værdighed, derfor skulle den hævdes til det yderste. Et øjeblik stod han stille og så med smertelig vrede ned på den sovende. Det var dette forkælede barn, som havde draget moderens hjerte så helt til sig, at der ikke var blevet andet end en tør pligtfølelse tilovers for ham! Brændende tårer trængte sig frem i hans øjne, og han syntes han kunne hade det væsen, som havde taget hele barndommens glæde fra ham. At han selv havde sin del i skylden, kunne han for sorg og harme ikke indse. Imidlertid trættedes han dog af sin egen kamp, og da det gode leje bød ind til hvile, hengav han sig snart til den og sov den sundes faste søvn. der kunne vel være hengået par timer, da han pludselig vækkedes op. Der foregik noget i hans nærhed — hvad var det? Han havde så længe beboet dette værelse alene, at han var bleven lydhør for den mindste rørelse. Imidlertid fattede han sig snart og forstod at det var broderen, og da han keg hen til siden, hvor denne lå, så han ham ligge hældet ud over sengestokken og kaldende med sagte røst på en liden hund, der havde hørt moderen til og var fulgt med ham hidop. Men den var gammel og ikke let at lokke; den huskede måske også, at husets yndling ikke altid havde behandlet den så blidt, og der hengik en god stund, før den bekvemmede sig til at komme. Da han endelig fik den op i sine arme, trykkede han sit ansigt tæt ind til dens lådne Pels og græd sagte. Herluf havde spændt iagttaget dette, og for første gang i sit liv følte han medlidenhed med en anden end sig selv. Den stakkels Broder, som hidtil havde været så omhuldet af moderens kærlighed, få påagtet af hendes årvågne bekymring, nu lå han der i sin forladthed og lokkede til sig en modstræbende hund for at give den det kærtegn, han selv længtes efter. Herluf følte sig mere og mere gennemtrængt af hjertets rørelse og fik en forunderlig trang til at tage imod den ømhed, som hunden ikke brød sig om. Han satte sig op i sengen og var et øjeblik i bilderede med sig selv. — „ Kom hid, Andreas! “ sagde han så venligt som han kunne. „ Kom! “ føjede han bønlig til, da barnet nølede forskrækket med at følge ordren. Men da han fremdeles ikke vovede at adlyde, stod Herluf op af sengen, tog ham i sine arme og bar ham hen til sig og lagde ham nu så varsomt ned, som om han fluide kunne gå istykker mellem hænderne på ham, derefter indtog han sin plads ved hans side. Dette var gået for sig så stille og så godt, at den villes frygt efterhånden forsvandt, og han undredes over, at en slig barsk og storvoksen person som broderen kunne ligge der så blødt og stille og hverken knuse eller sønderrive ham i sin vælde! Omsider drog han et let suk, søvnen bøjede hans hoved, og han sov trygt — ved kæmpens side. Indtil nu havde Herluf ligget stille af frygt for at skræmme ham. Han var desuden undselig og skammede sig over sin egen følelse. Men da broderen sov, fik han mere frimodighed; lempelig listede han armen hen om ham og lagde hans hoved nærmere til sig; og snart sov de omkaps, medens sommernatten stred frem imod den lyse dagning, og fuglekvidderet fra de høje lindetræer fyldte luften omkring det stille hus. Først da morgensolen skinnede langt ind i kvistkammeret vågnede brødrene ved gamle Ingeborgs indtrædelse, der bragte mosjøerne kaffen på sengen. Hendes overraskelse ved at se dem ligge arm i arm, smilende til hinanden, var imidlertid større end hun i øjeblikket fandt ord til at udtrykke; og da hun senere kom tilbage, for efter sædvane at vaske og påklæde barnet, og hun fandt ham fuldferdig gående omkring i værelset med en højst overmodig mine over at have hjulpet sig selv, og seende hen på broderen, som om han ville opfordre ham til endnu engang — og i vidners overværelse — at give sit bifald, da følte hun sig så krænket i sin ret at hun skyndte sig ud af stuen, og aldrig havde den knirkende trappe kastet så mange arrige lyd tilbage, som da hun denne morgenstund forlod sin post med visheden om at være afsat. Fra denne dag holdt Andreas sig udelukkende til Herluf og tog ham til eksempel både i tide og utide; men for dem begge — hver efter sin evne — var en ny livstanke gået op. De havde begge to sorgens minde med sig, i hvad de gjorde, men de havde også mindet om den lyse, solvarme morgen, da de vågnede op side om side, og forladtheden syntes som en bortsovet natlig skræk, medens broderkærligheden stod over den som en sollys morgenstund. Det næste, som nu forestod, var ordningen af de udvortes forhold. Der var en stor formue at arve, hvortil dog knyttede sig den særegne bestemmelse, at de to tredjedele deraf tilligemed handelshusets drift skulle gå over til den ældste søn, medens den yngste blev stillet i et stærkt underordnet forhold til ham. Årsagen til denne strenge bestemmelse måtte vistnok søges i Andreas ' svagelighed som barn, der så længe faderen levede, kun gav ringe håb om liv og sundhed. Hovedstyrken blev da henlagt til den, hvis legemlige og åndige evner syntes skabt til at frembære en stor sag. Moderen, som i sit hjerte følte uretten mod det svage barn, og som dog intet vovede at indvende imod sin strenge husbonds vilje, gav den forurettede det kærlighedsfulde medhold, som rejste livet over døden, men som og samtidigt rejste et skel mellem brødrene. Der hidførtes nu et samråd mellem formynderne og sønnerne, hvor Herluf, til trods for sin unge alder, dog styrede sagens gang. Han ville ikke være købmand, og da der for broderens vedkommende lå en få lang årrække før han som mand kunne træde styrende ind i forretningen, toges den bestemmelse, at alle rørlige ejendomme skulle sælges, og kapitalen sættes fast som rentebærende. Dernæst fastholdtes, at brødrene skulle træde ind i en agtet familje, og da en ven af den afdøde fader, en hr. Clas olden, tilbød sin faderlige vejledning, blev hans hus fundet godt og passende, og medens det store efterladenskab sattes under hammerskaget, og fremmede gik hver til sin kant med stykkerne af det adsplittede og opløste barndomshjem, vandrede brødrene hånd i hånd til den nye rede, hvor alt var hyggeligt og godt beredt til deres modtagelse. Clas olden var efter det almindelige omdømme en velslående købmand, han havde en af de bedste handelsstuer på bryggen, tilfalden ham både som fædrenearv og som slægtarv; thi den oldenske familje havde i årrækker siddet fast i deres jævne, hæderlige virksomhed, og det gode navn og rygte var uvægerligen gået over fra fader til søn. Omsider truede det dog med, at denne gamle slægt snart skulle dø ud. Clas olden var nemlig det sidste mandige led, der endnu var tilbage af den lange kede af „ Oldner “, som efterhånden havde betalt sin skyld til livet, og hvilede under firmaets mærke i den nærmeste kirke. Han havde imod skik og brug først giftet sig i en senere alder, og, som hin præst i „ Wakesield “, valgt sig en hustru „ ikke for den fine, skinnende overflades, men for sådanne egenskabers skyld, som kunne holde ud! “ Madame olden var i sandhed også en dygtig husholderske, og da hun godt og vel havde passeret ungdommens grænse, — ikke den, som sættes af konfirmanden, men den som sættes af den myndige kvinde, der ved, hvor hastig hin første ungdom går hen, — så var hun også ude over fantasier, sværmerier og al den slags uorden, og vidste med sikker hånd at stille og fastholde hver ting på sin rette plads — manden såvel som tyendet, og skønt ingen egentlig led ondt ved denne ordenssans, udbredte den dog en vis kølighed over huslivet. Dette ægteskab syntes at skulle blive barnløst, og efter at der i den anledning var bleven sukket, profeteret og håbet i nogle år, opgav man sagen og bøjede sig under skjebnen. Men skjebne » Har luner, som man ved; da den havde frataget dem hvert rimeligt håb, slog den erfaring som et lyn ned i familjens skød, at det gamle stamtræ havde sat skud til en ny gren! Denne åbenbarelse gik som et frisk livspust gennem det ødelignende hus. Clas oldens godmodige og noget enfoldige ansigt skinnede som en sol, og madam Lydia gik omkring med en højtidelighed i de indtørkede miner, som om der med hende skete et guds under. Og medens Clas olden, der var af en vis « åbenmundet Art, høj? Lydt forkyndte sagen i halve og hele ytringer, hvilede der en hemmelighedsfuldhed over hende, som holdt folk i en respektfuld afstand — noget de dog tog sig godt betalt for på hendes ryg. Da omsider timen kom, hvor Clas oldens længe forkyndte søn skulle fe dagens lys, var det en datter, et livskraftigt barn, der hurtigt forsonede den henrykte fader med tabet af sønnen — ved at sætte udsigten til en svigersøn isteden! Clas olden var nemlig altid forud med sine planer, derfor var det ikke så sjældent hændet ham, at de pæa en måde vare afjaskede før de kom til nytte. Fra denne begivenhed viste sig nu en slående forandring i familjens hele leven og væren under de næstfølgende år, dog særlig i dens forhold til udenverdenen. Madame Lydia olden med den tørre, sædeligt koldsindige mine, med det optårnede hovedsæt, den stadselige kirkegangsklædning, den imponerende holdning og det stive nik til naboer og kendinger — det var den barnløse kvinde, som ikke var dem noget skyldig, og som ved denne skjebnens ugunst pæa en måde var ude af deres rækkevidde. Den velvillige, venligthilsende og tarvelige madam Lydia derimod — det var moderen til et smukt barn, den af lykken begunstigede, som pludselig var kommen i deres vold, og som nu søgte at dække sig. Forandringen med Clas olden var langtfra så påfaldende. Han vedblev egentlig at være den han havde været, kun i en forstærket grad, hvilket ville sige så meget som, at han blev en god del løsere end før. Imidlertid var Clas olden en afholdt mand, han stod i et gemytligt forhold til de andre købmænd pæa bryggen, og uden at være i besiddelse af nogen egentlig handelskløgt, havde han dog en medfødt takt for sin stilling. Tro og redelig var han i høj ' grad, og han havde, til trods for al sin eftersnakken, mangen gang en egen beskeden mening og uagtet sin godmodige vigen og utrolige føjelighed dog et vist moralsk mod. Disse egenskaber i forbindelse med en god tro til alle mennesker, kunne — selv under hverdagslige forhold — ikke andet end stille ham på lyssiden i livet; intet under derfor, at han i denne sin feststemning gik omkring og overøste alle, både høje og lave, med sit hjertes velsignelse! Det stive skillerum mellem det oldenske hus og „ Folk “ var altså falden, og plads var åbnet både for ondt og godt. I denne åbning var det og at de to forældreløse lukkedes ind som medlemmer af det før så afsluttede familjeliv. Der var nemlig ingen ringe fordel ved dette skridt, og uagtet olden synlig stod fast, dels på grundlaget af en familjetradition, og dels ved den jevne skridtgang, som handelen efter mange grundstød og slingringer var kommet over i, kunne han dog ikke være i tvivl om, hvad han burde gøre, når en sådan udsigt til forøgelse af husets indkomster stilledes til hans fri valg. Og dog ville det ikke være falden ham ind, eller måske det endog var forekommet ham urigtigt, hvis ikke en anden — en større myndighed i huset — havde klaret sagen for ham, fornemlig fra den nyttige side; thi at være en faderlig beskytter for sin afdøde vens børn, det var ingen betænkning underkastet, men samtidigt ' at drage nytte af det, det veg hans redelige sjæl tilbage for, selv om han kunne gøre det med en god samvittighed. Men som sagt, der var en myndighed over ham, og hvad den bestemte, underkastede han sig ubetinget. Dette var hans hustrues eneste Broder, som vistnok ikke boede i hus med dem, men som alligevel udgjorde et med familjen, det vil sige, var dens egentlige overhoved. Foruden dette var han også et slags offentligt overhoved, thi han var, som en af byens mest ansete borgere, allerede i en temmelig ung alder udnævnt til stadshauptmand. Denne værdighed udkrævede en høj grad af formalitet. Skikkelsens egentlige kerne var af tvivlsomt mon, det var mest skallen, hvorpå det kom an, — den måtte være fejlfri, thi den skulle repræsentere arten. Stadshauptmand Rolf Enevoldsen var også i et og alt, hvad han burde være. Ingen havde nogentid set ham skifte miner eller takt; enten forholdene sprængte på eller sagtnede af, Rolf Enevoldsen aik i samme langsomme, fornemme skridtgang, løftede hatten til hilsen med uforandret sirlig armbøjning, idet han holdt den svævende over hovedet et sekund, og hans høje, smale pande fremviste sit handelsaristokratisfe præg, medens et velvilligt smil gled over ansigtets nedre parti. Alle kunne også rose sig af hans høflighed, ingen derimod af hans venskab; thi Enevoldsen kendte sine medmennesker og vidste: at så længe de endnu havde noget at opnå, kunne man stille dem sine betingelser, — siden gik det mere eller mindre som med musen og melet, hvilket som bekendt blev bittert i forhold til at hin blev mæt. Uagtet stadshauptmanden altså henhørte til dem, som reserverede sig, var han dog en søgt mand. På børsen og de forskellige samlingssteder for købmandsstanden blev han betragtet med overordentlig respekt, og i tvivlsomme fald altid taget til rådgiver og hjemmelsmand, og denne vanskelige post forstod han at beherske med en romersk augurs snedighed. Han havde aldrig gjort noget dybtgående studium i noget som helst fag, men han forstod den kunst at gøre indsamlinger på andres ager. Slående sætninger og domme, hvor han traf på dem i skrift eller tale, blev ikke undfangede, som den ene ånds sædekorn til den anden, men tagne som tørrede frugter til oplag, og mangen mand hørte sin egen ubemærkede vittighed gå frem til alles beundring fra Enevoldsens fmidige tunge. Dette var de to sider af stadshauptmandens karakter, de, som på en måde gjorde ham uangribelig, en tredje, der ikke var mindre udpræget, var derimod mere farlig, thi den var som en leg med skarpe våben. Det ser dristigt ud, og det holder tilskuerne i ængstlig spænding at se kastet med alle disse blinkende ord; men ved et fejlgreb kan den legende skære sig, og at se sit eget blod på en kniv er det ikke givet alle at kunne tåle, — med andre ord: han var raillø | Magdalene Thoresen | Magdalene Thoresen | Magdalene Thoresen | 771 |
1897_Thorsoee_InterioererFraDetDanskeHof | Alexander | Alex | Thorsøe | null | 1,897 | Interiører Fra Det Danske Hof | male | male | dk | 336 | Thorsoee | Interioerer Fra Det Danske Hof | Thorsøe | Interiører fra det danske Hof | Af en Hofmands Erindringer | null | 1,897 | 237 | n | roman | Bergmann | 3.25 | KB | null | null | 1 | 1800 | Om det danske hof anno 1800 | 14 | 250 | 786 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Sommeren 1805 havde for København og omegn været en ren idyl. Ingensinde havde skov og eng, marker og haver strålet i en frodigere og farverigere dragt. Stille og varmt vare de lange, lyse dage gåde hen. Havde end af og til skyerne trukket sig sammen til et uvejr med stærke lyn, så bevirkede dog selve naturen ved opførelsen af slige skuespil, at man følte sig dobbelt behagelig stemt, når den forfrisket igen lagde sit åsyn i blide folder. Hvor fyldigt havde ikke livet rørt sig overalt! Lærkesang, spurvekvidder, gøgens kukken, droslernes og svalernes kor havde daglig været det store orkester, hvis slutningsnumer indtil st. Hansdag nattergalens triller havde dannet. Når dagens fredelige, landlige færd var endt, når solen var sunken ned bag de purpurbræmmede skyer i vesten, da havde himlen, ren og klar, spændt sit stjernebesatte telt over jorden. Aldrig havde man set skønnere, mere høitidsfulde måneskinsnætter end i løbet af denne sommer. Under indvirkningen af dette herlige vejrlig bølgede et tæt, spraglet blomsterflor i haverne. Markerne bugnede af sæd, som bønderne i midten af August havde begyndt at høste. For landmanden stillede udsigterne sig så lyse som nogensinde, og tidsforholdene tilsmilede også hovedstadens rige handelsstand, der i sine lyststeder i hovedstadens omegn og langs strandvejen havde nydt sommerlivets glæder, som bestod i udflugter til det nordøstlige Sjællands dejlige skove og til øresundets bred. Havde man i den venlige sommertid begivet sig ind i villaerne, særlig i dem, hvori den „ gyldne handelsperiodes “ Koryfæer havde deres residens, og havde man lyttet til samtalerne, hvad ville man da have hørt? De ældre drøftede de mærkelige politiske begivenheder i udlandet. Grossererne vare optagne af de forberedelser, Frankrigs kejser, den beundrede Napoleon, ved Boulogne traf til en landgang i England. Man diskuterede ivrigt de fremtidige udsigter for Københavns handel, hvis hans foretagende lykkedes og han som triumfator holdt sit indtog i London. For slige „ Konjunkturer “ havde de unge piger og herrer ikke Sans. Deres tanker vare delte mellem tteatret og skjønliteraturen. Forårssæsonens perle havde især danserinden jomfru lauerwald været. Hendes optræden i „ Den forladte datter “ havde været en førsterangs sukkes. Ved sin fine sylfeagtige skikkelse, sine skønne ansigtstræk og sin yndefulde plastik i bevægelser og stillinger havde hun henrevet publikum til et begejstret bifald og gjort et uudsletteligt indtryk på den unge generation: i ubevogtede øjeblikke øvede de unge damer sig foran spejlet i attituder å la lauerwald. Det var imidlertid mimens forgængelige kunst, men hvor begejstret var ungdommen ikke af det væld af poesi, der åbnede sig i oehlenschlagers „ St. Hans aftenspil “ Og „ Aladdin “ 1 det skønne, billedrige sprog udøvede en betagende virkning på den yngre slægt. Hvor dannede samfundskredse samledes til selskabelige sammenkomster, var fremsigelsen af oehlenschliigerske digte stedse et af aftenens glansnumre. Efter høstens afslutning havde bønderne som sædvanlig givet det himmelske og det jordiske hver sin part. De vare gåde i kirke for at høre høstprædikenen. Med andagt havde de lyttet til de velærværdige pastorer, som i deres taler forstode at forbinde det religiøse med det nyttige og derfor særlig havde lagt menigheden gavnligheden af jordens dyrkning på sinde. Derefter havde både ældre og yngre hengivet sig til høstgildernes glæder. Hine samledes, rygende deres „ Blåmand “, om punschebollerne, medens karlene og pigerne til fiolernes og klarinetternes skingrende toner svang sig i reel, Vals eller sekstur. Aldrig havde der været større lystighed i Brønshøj, Gladsaxe og i gjentofte. Det var lige ved september måneds udgang. Landliggerne begyndte at vende tilbage til hovedstaden. Bonden havde just tilendebragt vintersædens såning og var nu i færd med at tage efterslæt på engene. Alt tydede på, at efterårets fredelige sysler skulle uforstyrrede til at begynde i staden og på landet, da gik der pludselig ligesom en krigersk luftning hen over Danmark. Med et gav kronprins-regenten befaling til, at der skulle samles en militærstyrke på over en snes tusind mand i det østlige Holsten. I de byer, hvor de opbudte regimenter lå, blev man nu vidne til et livligt røre. Fra Sjælland og Fyn overførtes i orlogsskibe tropper til Kiel, fra Jylland og Slesvig marscherede regimenterne syd på. Det vrimlede af kavalleri og ridende artilleri på landevejen mellem København og Korsør, hvorfra det om bord i smakker gik til Nyborg og derfra videre over land til Middelfart, hvor fartøjer holdtes rede til overskibning til halvøen. De mange regimenter med deres forskelligt farvede uniformer afgav et broget skue, der overalt, hvor de drog igennem, vakte den tililende befolknings nysgerrighed. Våbnenes klirren, kommandoråbene, fodslagene, bagage- og ammunitionsvognenes rummel og støvskyerne dannede trækkene i det billede, der oplod sig for den studsende mængdes blikke. Stadig for bønderne ligesom skræmmede op, når trompeterne blæstes i de landsbyer, hvor der rastedes, hvad enten det nu var til tappenstreg eller til reveille. Det var en forsmag på krigerlivets uro og strenghed, de skikkelige mænd og kvinder her fik, men blide følelser kom dog også med i laget. De tårer, hvormed mangen en ung bondepige rakte den bortdragende soldat hånden til afsked, vare vidnesbyrd om, at hjertets -- 4 — sprog også var blevet ralt under de få timers rast. Henimod midten af oktober var troppesamlingen tilendebragt. Det hele var sket med anerkendelsesværdig hurtighed og punktlighed. Kronprins Frederik indtraf til Kiel, i hvis slot han opslog sin residens og tog overkommandoen. I. På kjøbenhahns indrerhed lå linieskibet „ Prinsesse Sofie Frederikke “ under kommando af kommandørkaptajn Cornelius Krieger, der havde befaling til at tage prins Frederiks regiment om bord og overføre det til Kiel. Regimentets chef, prins Kristian Frederik, ville selv følge med. I flere dage havde matroserne haft travlt med at indrette skibet til dets bestemmelse. For at vinde plads vare det mellemste batteris kanoner blevne fjernede, og chefens kahyt var bleven således udstyret, at den kunne være et komfortabelt opholdssted for hs. Højhed. Efterhånden som regimentets delinger stillede på toldboden, sattes de i store både ud til linieskibet. En tæt folkestrøm, der bevægede sig frem og tilbage på Langelinie, overværede troppernes indskibning, hvilken desuden havde hidkaldt en sværm af sælgekoner og jøder, der falbød de forskelligste sager. Hele dagen over lød der på nordre toldbod en summen og larmen af hundreder af råbende eller skrigende stemmer. De adstadige borgere, der betragtede hele dette skuespil, vidste nok, at Kiel var regimentets bestemmelsessted; men hvad det egentlig skulle der, og hvad meningen med troppeafsendelserne overhovedet var, havde de ingen forestilling om. Og man vogtede sig for offenlig at udtale formodninger eller drøfte rygter. Thi nogle måneder forinden havde regeringen udstedt en forordning, ifølge hvilken kolportører af rygter om almindelige foranstaltninger straffedes med bøde og fængsel. Da aftenen faldt på og larmen stilnede af, hørte man sang og hurraråb fra „ Brokkensbod “ ved indgangen til toldboden. Denne matroskneipe udmærkede sig både ved sin folkelige navnkundighed og ved sin simpelhed. Det var en lille, grå enetages bygning med højt teglstenstag og midtgavl. Under denne var en dør, der førte ind til en kort gang, fra hvilken man til begge sider trådte ind til en to fags stue med lavtliggende loft og stenfliser til gulv. Vægge og loft vare kalkede, men røgen fra osende talgpråse, tranlamper og kridtpiber havde i årenes løb farvet dem temmelig sorte. Midt på gulvet stod i hver af de to Stuer et smalt, firkantet bord med stole omkring, og ved hvert vindue et lille bord med en stol ved hver side. Møblementets kulør var mørkebrun, men farven havde vanskelig kunnet holde sig overfor de strømme af øl, brændevin og punsch, der under de hyppige slagsmål havde udgydt sig over den. Billedgalleriet på væggene indskrænkede sig til silhouetter af kongen og kronprinsen og til nogle simple træsnit, der forestillede træfninger mellem engelske og franske krigsskibe. I stuen til venstre for indgangen fandtes skænken, bag hvilken værten, mester Hannibal, som matroserne kaldte ham, havde sit stade. Det var en velvoksen, før mand med rødt skæg og hår, grå, svinepoliske øjne og et bredt ansigt, hvis skrammer og lød vidnede om, at han havde bestået mangen en dyst, hvor det gik løs enten med tollekniven eller med flasken. Han havde i sin tid været kok i et af de asiatiske kompagnis skibe, og han havde som sådan indvundet de erfaringer, der rigtig kom ham til Pas i hans nuværende stilling. Som mester Hannibal stod der med sit hvide forklæde og sin mørkeblå runde hue på hovedet, følte man, at han var manden for at klare situationen i „ Brokkensbod “, hvis den under dunsternes virkning undertiden udartede til babylonisk forvirring. Omkring i lokalet haltede en lille, halvgammel opvarter, hvis ene fod var bleven beskadiget i.slaget på reden. Der var i dette øjeblik kun få gæster, som sad samtalende ved småbordene og røg på deres pibe til et glas øl og en snaps. Fra køkkenet trængte lugten af stegt flæsk ind i stuen. Med et kraftigt tag gik døren til gangen op. Peter stjert og Ole pli, begge matroser om bord i „ Prinsesse Sofie Frederikke “, trådte ind; hver af dem bar en pakke, som de lagde fra sig. „ Husk på den, mester Hannibal, hvis vi mulig skulle komme til at glemme den, “ sagde Peter stjert til værten. De havde besørget ærinder for proviantforvalteren og vare nu på tilbagevejen. Næppe havde de tvende matroser taget sæde og forlangt „ To og en halv “, før døren igen gik op, og tre musketerer af prins Frederiks regiment viste sig. De havde af løjtnanterne fået tilladelse til at fjerne sig en lille time fra kompagniet på toldboden, da der ville hengå mindst den dobbelte tid, inden dettes tur til indskibning kom. „ Tre glas grog, “ råbte de til opvarteren. Mester Hannibals ansigt lyste af tilfredshed over, at søgningen således tog til. „ Det er dog en himmelsk lugt, det flæsk har, “ sagde Ole pli. „ Ja, tænderne løber ordenligt i vand, “ svarede Peter stjert. „ Lad os få en stor portion til deling. “ Opvarteren bragte flæsket. Matroserne begyndte at spise med en storartet appetit. „ To snapse til, “ udbrød Ole, „ og lad flasken stå her på bordet! “ Opvarteren skottede hen til mester Hannibal, der med fast stemme sagde: „ Nej, den taktik bruger vi ikke her. “ „ Nej, kammerater, her går den på tælling, “ råbte en af musketererne. „ Skål! “ „ Skål! “ var svaret. Soldaterne og matroserne satte sig derpå sammen om det firkantede bord midt i stuen. De bestilte i forening en bolle punsch for at klinke på det forestående togts velgående. Da det mørknedes, tændtes to bliklampetter på væggen. Den dampende bolle var lige sat på bordet, og Peter stjert var i færd med at fylde glassene, da der lød kvindelige hvin fra gangen. Mester Hannibal gik hurtig hen og åbnede døren. „ Å, lad os slippe her ind, “ råbte to piger på en gang. „ Vi forfølges af hosekræmmer hørrings to svende; de ved nok ham i store Kongensgade. “ „ Ja, kom i kuns ind til mig, mine små snepper, “ sagde Hannibal, „ her finder i godt selskab. “ To sypiger, Lene og Nora, lange og ranglede, i slutningen af tyverne, mørkøjede og brunhårede, for ind ad døren, som mester Hannibal slog i med eftertryk. Musketererne og matroserne betragtede dem med nysgerrige blikke. Det samlede mandskab fandt, at de i deres grønne sirtses kjoler, med det sorte, uldne shawl og kapothatten, toge sig ganske dejlige ud. „ Måske jomfruerne vil tage plads og hvile lidt ud; i er så forpustede, “ sagde Peter stjert. „ Pivad var det for sejlere, der var i jeres kølvand? “ „ Jeg skal sige jer, vi var til Dands i „ de tre ruller “ i går aftes, og der.... “ „ Var de påtrængende svende fra hørring også, “ afbrød Nora Lene. „ Men vi kan ikke med dem; de er så gruelig kalleknæede. “ „ Det kan jeg li’e. Jomfruerne har smag, “ sagde Ole pli. „ Sæt jer nu ned! “ lød det fra hele selskabet. De to piger tog plads ved bordenden nærmest ved matroserne, efter at opvarteren havde skilt dem af med shawl og hat. Deres bare Hals, som den nedringede kjole lod til syne i hele dens glorie, vakte almindelig beundring. Peter stjert fandt, at nogle brune skjolder i huden vare sande skønhedspletter, og alle tiltrådte hans mening. „ Holder jomfruerne af stegt flæsk? “ spurgte en af musketererne. „ Det er netop vor livret! “ råbte Nora og Lene i munden på hinanden. „ Vel, “ faldt Ole pli ind, „ to portioner, mester Hannibal. “ Da måltidet var endt, fyldte Peter stjert pigernes punscheglas. „ En skål for vore gratsier, kammerater i “ udbrød han. „ Hør vil de ikke benævne os anstændig, “ sagde Lene. „ Ja, vi tåler ingen ukvemsord, “ ytrede Nora. „ Hvad fanden er grasier? “ spurgte musketererne. „ Jeg ved det fanden forhyre mig ikke, “ svarede Peter. „ Men sådan plejede kaptajnen på „ den store Bjørn “ at sige, når han i lystige lag drak pigernes skål.... Nå væk med alle nykker; lad os drikke 1 “ „ Ja, drikke! “ lød det fra hele kompagniet. Stemningen kom op. Af og til listede de to matroser armen om livet på pigerne og klinkede med dem. Op gik døren, og ind trådte Palle spillemand, en forsoren Karl, der om sommeren havde fast station på dyrehavsbakken og var det der søgende publikum vel bekendt. Han tog violinen, der var skjult indenfor kjolen, frem og gjorde et par buestrøg, så det hvinede i strengene. På dette tidspunkt rejste musketererne sig, da de nu skulle stille igen. De betalte, tog til chakot’en for pigerne og gik. „ Tre mand i stedet! “ råbte Ole pli og så hen mod småbordene ved vinduerne. „ Ja, nok! “ lød svaret, og tre matroser indtoge straks den ledige plads. „ Drik et glas og spil en Vals! “ råbte Peter til Palle, „ så skal vi have os en svingom men pigerne her. “ Spillemanden tømte glasset og stemte violinen. Peter stjert, der nu under punschens indvirkning var kommen i perlehumør, sang af fuld Hals: „ Frisk, fatter Mikkel, stem dine strenge, tøsen i Kina jeg glemmer så længe, glemmer endog Cap de bønne esperanz, der, hvor den yndige halvbrune tøjte, spillede skælmsk på sin hyldetræsfløjte og bød mig op til en hottentotdans! “ „ Det var en ækel vise, “ råbte de to piger. „ Never mind, min glut, “ svarede matroserne, „ kom så! “ Peter stjert valsede ud med Lene, Ole pli med Nora, og rundt om bordet gik det under matrosernes klinken og lydelige bifald. „ Stop Manne, “ råbte pludselig mester Hannibal og pegede på det bornholmske stueuhr; „ nu må i tage e kursen herfra. Glem ikke bagagen. “ „ Den danske Matros parerer orlogsordre, “ udbrød Peter og Ole uvilkårlig på en gang. De førte Lene og Nora til deres plads, betalte opvarteren og drak et glas med selskabet. „ Farvel, min engel, “ sagde de begge, vendende sig til pigerne; „ et Kys med ved falderebet! “ „ Næste gang skreg Lene og Nora og tyede om bag skænken under mester Hannibals beskyttelse. „ Adjos, min skat, “ vare Peters og Oles afskedsord, idet de kyssende på fingeren gik ud af døren. Iii. Den følgende morgen var orlogsskibet „ Sofie Frederikke “ Klar til afgang. Himlen var skyfri, en' frisk nordlig vind blæste. Alt tydede på den heldigste overfart. Kammerlakaien havde bragt prinsens toiletrekvisiter og lekture om bord i kahytten. Hs. Højhed delte for øjeblikket, når han ikke var tvungen til at varetage militærsager, sin tid mellem naturvidenskab og æsttetik. Det sidst udkomne hefte at „ Flora Danica “ var lagt på hans bord tilligemed hans herbarium, hvori han ville indføje nogle efterårsblomster, han et par dage før havde plukket i Sorgenfri slotshave. Skjønliteraturen repræsenteredes af oehlenschlagers „ Poetiske skrifter “ Og Goethes „ Hermann und Dorothea “. Da prinsen også ønskede at følge med dagsbegivenhederne, havde lakaien medbragt de „ Københavnske tidender “ og „ Dagen “. Klokken 9 lå chaluppen ved toldbodtrappen. Kort efter kom prins Kristian kørende fra Amalienborg, ledsaget af kammerjunker v. H. v. Harbou, fra hvem han skiltes, efter at han smilende havde rakt ham en lille lyserød billet til videre besørgelse. Prinsen gik derefter hurtig i chaluppen og blev roet ud til orlogsskibet. Han betrådte dette som general og regimentschef. Ved faldrebstrappen modtoges han af kommandørkaptain Krieger og søofficererne. Til den modsatte side stod landofficererne. Grenaderkompagniet paraderede på dækket. Prinsen hilste særlig på Krieger og de to bataillonskommandører, ytrede et par ord til kaptajn, grev bentheim-steinfurth, og gik ned i kahytten. Lakaien modtog hans trekantede hat og sablen, hvorefter hs. Højhed satte sig i en magelig lænestol og greb nysgerrig efter „ Dagen “. Imidlertid lettede linieskibet klokken 10. Det vekslede salut med „ Trékroner “ og „ Sixtus “; for underseil, mersseil, bramseil, mesan og klyver satte det som en mægtig svane kursen mod syd. Snart forsvandt Københavns tårne for besætningens blikke. Til middagstaflet i kahytten vare foruden Krieger, bataillonskommandørerne og Bentheim et par officerer af hver af etaterne indbudte. Retterne var just ikke mange, men de vare solide, thi den nittenårige prins satte overordenlig pris på et godt bord og spiste med ungdommens appetit. Spisesedlen lød her på suppe, fiskebudding, kalkun og lagkage. Vinene vare rødvin, rhinskvin og Madeira. Prinsen førte ikke blot sin gaffel med en elegant virtuositet, men han ledede også med dygtighed konversationen. Han var begavet, vel belæst og i åndelig henseende langt mere udviklet, end unge mennesker i hans alder pleje at være det. Han havde en god højde, en rank figur, et sort, krøllet hår, livlige blå øjne og en romersk profil. Hans øvrige egenskaber ville fremtræde i fortællingens løb. „ Det er kun kort tid siden, jeg besvarede en hilsen af dem, kommandørkaptain Krieger, “ sagde prinsen. „ Det var, da kronprinsen lagde grundstenen til rådog domhuset, deres højhed. “ „ Rigtigt. Ah, den hele handling var magnifik. Statsminister Reventlows tale var fortræffelig. Det borgerlige infanteri og brandkorpset tog sig ypperligt ud. Har de tilfældigvis set tegningen til rådhuset? “ „ Nej, deres højhed, det har jeg virkelig ikke, “ svarede kommandørkaptainen, med et forundret smil. „ Skade 1 de ville da have beundret den joniske kolonnade, der danner indgangen. Professor Hansen vil sikkert høste ære af sit værk... Fiskebuddingen er delikat — ikke sandt, mine herrer? “ „ Henrivende! “ lød det i kor med Bentheim som korfører. Lakaien og hovmesteren, der besørgede opvartningen, havde travlt med at fylde rhinskvinsglassene, der hyppig bleve tømte. „ Deres højhed vil tillade mig at spørge, hvorledes arveprinsen befinder sig? “ ytrede'bataillonskommandør Holsten. „ Min faders nervøsitet er desværre i tiltagende “, svarede prinsen. „ Vi havde sat store forventninger til hans ophold ved badet i nenndorf og Pyrmont i fjor sommer, men da de ikke gik i opfyldelse, besluttede min fader i år at forbliye i ro på Sorgenfri. Mine søskende og jeg håber stadig på, at der vil indtræde en afgjort bedring i hans tilstand. “ „ Alle officererne ved regimentet deler deres højheds håb, “ sagde Holsten. Konversationen standsede en kort tid. Kalkunen serveredes nemlig og gjorde et så lifligt indtryk på ganen, at man kun havde Sans for nydelsen. Prinsen afbrød Pavsen. Han løftede et glas Madeira, vendte sig mod Krieger og udbrød: „ Som regimentets chef udbringer jeg en skål for dem, idet jeg ønsker os alle et lykkeligt togt. “ Stående drak selskabet skålen, men ligesom det rejste sig, faldt en glasvase med en blomsterkost ned fra et lille bord i kahyttens hjørne og splintredes. Årsagen var en øjeblikkelig stærk bevægelse i skibet, men prinsen følte sig uhyggelig berørt af tilfældet. Efter at kagen var indtagen og samtalen kommen i gang igen, blev efter prinsens ønske kaffen straks drukken. Likøren var en rom, der havde passeret linien flere gange. Prinsen hævede taflet; officererne gik til deres funktion. Da tusmørket indtrådte kl. fem, tændtes vokslysene i to til bordet fastgjorte armstager. Prinsen læste en time i oehlenschliiger „ Vaulundurs saga “. Derpå lod han grev Bentheim kalde. „ Tag plads i stolen her lige overfor mig “, sagde han til den indtrædende kaptajn. „ Jeg ønsker at underholde mig lidt med dem. “ Grev Bentheim, der havde stået med en stram holdning, satte sig. „ Deres højhed befaler? “ „ De var jo for nogle år siden en hyppig gæst hos landgrev Karl af Hessen, både på Gottorp og i louisenlund? “ „ Hds. kgl. Højhed landgrevinden og hs. Durchlauchtighed beærede mig ofte med en indbydelse. “ „ De ved, at for mange år tilbage stod landgreven i forbindelse med den gådefulde grev Saint Germain? “ „ Jeg har hørt ham meget omtale. Flan skal have fortalt, at han var et par tusinde år gammel, at han havde kendt Kristus og apostlene personlig.......... “ „ Det er. ikke den side af hans virksomhed, der interesserer mig, lige så lidt som jeg skøtter om historierne angående hans guldmagerkunst. Derimod har hans fortællinger om drømme og varsler fængslet mig. Hørte de aldrig landgreven tale om de varsler, Saint Germain havde haft? “ „ Nej, landgreven berørte undertiden hans guldmageri. Det vakte min opmærksomhed. Hvis den kunst virkelig eksisterede, ville de fleste lære den. Men hos landgreven beskæftigede jeg mig iøvrigt med andre ting end med mystik. Sligt ligger ikke for os bentheimere. Nej, vi spillede kort. Kortspillets tteori er egentlig den videnskab, der interesserer mig mest. “ De er åbenhjertig, grev Bentheim, det kan jeg godt lide. “ „ Må jeg dristigt spørge, om deres højhed for nylig har oplevet noget gådefuldt, siden de berørte varsler? “ „ Ikke ligefrem noget gådefuldt. Men under kørslen fra Amalienborg til skibet her blev jeg uhyggelig berørt. Jeg mødte sekondløjtnant Lous. “ „ Jeg forstår ikke deres højhed. “ „ De ved måske ikke, at orlogsskibet „ Prins Frederik “, opkaldt efter min fader, løb på grund og sattes til under kommando af en Lous. “ „ Nej, deres højhed, det er mig ubekendt. Men hvad slutter de af mødet med løjtnanten? “ „ At mødet kunne være et varsel om en lignende skæbne for skibet her. “ „ Deres højhed kan være forvisset om, at himlen beskytter dem. “ „ Nu vel, grev Bentheim, jeg ynder ellers ikke at tale om mig. selv. Men der er dog et lille mærkeligt træk, jeg vil fortælle dem. Den nat, jeg blev født, drømte geheimerådinde Høegh-guldberg, at en engel viste sig for hende og sagde, at jeg skulle benævnes med et persisk navn, dej betød: den lykkelige sejrherre. “ „ En vidunderlig stadfæstelse af, hvad jeg før ytrede “, udbrød Bentheim. „ Deri søger jeg også min beroligelse “, svarede prinsen. „ For hver samtale jeg har med dem, grev Bentheim, får jeg større interesse for dem. “ Greven rejste sig, rettede sig og bukkede derefter dybt. „ Hvis skibets bevægelser ikke bliver stærkere, vil jeg sysle lidt med mit herbarium “, tilføjede' prinsen. Han nikkede venligt til grev Bentheim, der forlod kahytten. Men skibets slingren hindrede prinsen i at foretage botaniske studier. Han gik ind i sit lukaf, hvor lakaien hjalp ham til køis. Omtrent ved midnat nåde orlogsskibet Gedser odde, og kursen sattes nu i vestlig retning. Vinden var bleven nordøstlig og søen var urolig. Regimentets tropper viste sig til morskab for matroserne alt andet end søstærke. Muskettererne måtte spy, og medens de klynkede, sagde matroserne grinende, at det var da godt, at mellemste batteris kanoner vare væk, for så kunne jo portene gøre tjeneste som brækhuller. Men de få af regimentets folk, der holdt stand, trøstede deres lidende kammerater med forsikring om, at de nok skulle garve ulkenes rygstykker, når de først fik fast grund under fødderne. „ Landkrabberne “ begyndte dog at føle sig bedre til Pas, da orlogsskibet efter en dags sejlads ved nattetid ankom ud for Kieler fjord, hvor det bjergede alle sejl og gik for Anker. Klokken syv omtrent indtraf morgenen med en pragtfuld solopgang og nordlig vind med laber kuling. „ Prinsesse Sofie Frederikke “ lettede Anker, satte sejl til og stod fjorden ind. En time senere nådes Kiel, hvor troppernes udskibning straks begyndte. Iv. På Kieler fjords vestlige bred ved stadens nordøstlige hjørne ligger slottet. Den massive bygning, der består at tre fløje, lod kejserinde Katharina at’rusland opføre for sin søn og myndling, storfyrst Poul, de gottorpske hertugers arvinger. Fra slottet, der er højt beliggende, har man en herlig udsigt over fjorden og det skønne, skovrige, bakkede landskab på begge dens sider. I den store have nord for slottet afveksle elm, lind og bøg med hinanden, omkransende græsplæner med rige blomsterbede. Langs fjordens inderste vestlige bred løber en prægtig lindealle, der anlagdes af kong Frederik den tredies datter, prinsesse Frederikke Amalie, som ægtede hertug Kristian Albrecht. Om sommeren er slottet i Kiel og dets omgivelser en henrivende plet, og intet sted tager skoven om efteråret en farverigere afsked med sommeren end netop der. Men for øjeblikket kunne man på slottet i Kiel mindst af alt hengive sig til idylliske naturstemninger, thi fra morgen til aften drønede kanonskud, geværsalver knaldede, hornsignaler lød, jorden dundrede under hestehovenes slag, og kommandoråb svirrede om i luften. Hvor man vendte og drejede sig hen, så man soldater og ryttere. Der marscheredes, ekserceredes, paraderedes og inspiceredes. Alle disse bevægelsers tråde løb sammen i hånden på den højstkommanderende, kronprins Frederik, der havde sit hovedkvarter i slottets østlige fløj. Han var idet virksomhed og uro. Han stod på dette tidspunkt op klokken halvsyv lidt efter solopgang, iførte sig generalsuniform, spaserede en tur i haven, drak the, hvortil han nød noget franskbrød, og satte sig derpå ved skrivebordet i sit arbejdsværelse, der var møbleret i empirestil. Hurtig gennemgik han de indkomne sager, både den militære og den civile korrespondance. Kronprinsen ville personlig se alt og selv træffe den sidste afgørelse. Hurtigt nedskrev han sine resolutioner, snart på tysk, snart på dansk. Hvad enten sagen drejede sig om et statsanliggende af første rang eller om en lille pengehjælp til en lakais børneflok, så tog han begge dele med samme alvor og samvittighedsfuldhed. Men hvilket spørgsmål der end kom for, havde han dog ikke sin opmærksomhed så meget henvendt mod helheden som mod enkelthederne; som oftest så han ikke skoven for lutter tlæer. Af og til kastede kronprinsen pennen, rejste sig og gik med febrilsk hurtighed frem og tilbage i værelset, eller han trådte hen foran vinduet og så over til Ellerbeck, hvor fiskerne vare i færd med et sætte deres både i vandet. Klokken otte indfandt generaladjudant Bulow sig for at modtage parolen og feltråbet. „ Troppernes dislokation vil snart være tilendebragt, “ Sagde kronprinsen. „ Senest i morgen eftermiddag vil hvert regiment være i sit kantonnement. Det er et mesterstykke, drs. kgl. Højhed der har udført som generalissimus, “ ytrede Bulow. „ Når mine ordrer blot blev så nøjagtigt udførte som i dette tilfælde. Men man glemmer eller tilsidesætter dem undertiden. “ „ Hvorledes, deres kgl. Højhed? “ „ Bulow, de kender min forordning af 23. Juli 1803 om officerers hilsen? “ „ Ganske vist, “ svarede generaladjudanten, der søgte at skjule sin forlegenhed. „ Tænk dem, i går passerer jeg forbi kaptajn Gimpel; han er uden skærf, og han hilser mig alligevel med højre hånd!... Bulow, betænk, med højre hånd! stik imod forordningen? Å, det er horribelt! “ „ Ja, formidabelt, deres kgl. Højhed! “ Kronprinsen gik et par gange med hurtige skridt frem og tilbage i værelset. Pludselig standsede han foran Bulow og udbrød: „ Hvor jeg ærgrede mig ved den sidste parade over andet jyske infanteriregiment. “ „ Deres kgl. Højhed tog dem prægtig ud, da de red ned forbi fronten; de mindede om Napoleon! “ „ Godt, godt, min kære Bulow!... Jeg var i en fortræffelig militær stemning; men da opdager jeg pludselig, at der mangler en knap i en af fløimændenes kjoler, og sekondløjtnant pilkers Rabat var skæv... Jeg blev i højeste grad forbitret... Eksercitsen gik særdeles godt, jeg indrømmer det: men i mine udtalelser til chefen betonede jeg skarpt denne forsyndelse mod munderingsreglementet. “ „ Der er da intet, som kan undgå deres kgl. Højheds falkeblik, “ ytrede Bulow. „ Streng nøjagtighed i de mindste enkeltheder er betingelsen for, at helheden kan blive fortræffelig. Dog nok herom. Jeg skal nu overveje spørgsmålet, om jægerkompagnierne ikke bør have fjer i hatten, da sligt kan opflamme modet. “ Adjudant Rømer meldte generalmajor, prins Kristian. Bulow forlod værelset, med honnør først for kronprinsen, derpå for den indtrædende prins. Kronprinsen rakte prins Kristian hånden og anmodede ham om at tage plads i kanapeen, hvor han også selv satte sig. „ Jeg meddeler dig straks, fætter, at jeg har stadfæstet valget af Clauson kås til din adjudant. “ „ Derfor er jeg min høje fætter meget forbunden, “ Svarede prinsen. Kronprinsessen befinder sig forhåbentlig vel? “ „ Hun har snart opholdt sig en månedstid hos sin fader på louisenlund. Jeg var sammen med hende et par dage, før jeg kom her til Kiel, og da var hun i bedste velgående. “ „ Har landgreven sporet heldige virkninger af sit ophold i karlsbad! “ „ Fodgigten er forsvunden, og.han bevæger sig lettere. Det glædede iøvrigt ham og min svigermoder overordentlig, at du nu skulle ligge i kantonnement. De ventede, at der skulle blive en rigtig soldat ud af dig, og det er også mit håb. “ „ Jeg skal bestræbe mig for at tage dig til forbillede, fætter, “ svarede prinsen på flofmandsvis; „ så ved jeg da, at jeg ikke kan gøre noget bedre valg. “ Kronprins Frederik ønskede derefter at vide, hvorledes det var gået med troppernes indskibning på orlogsskibet „ Prinsesse Sofie Frederikke “ og med overfarten. Prins Kristian gav en udførlig skildring deraf. Derpå beklagede kronprinsen, at de mange uopsættelige forretninger tvang ham til at afbryde samtalen. Idet de skiltes, gav kronprins Frederik sin fætter løfte om, at han ville besøge ham i hans kvarter på slottet i piøen. V. Omtrent fire mil sydøst for Kiel ligger piøen med det gamle, interessante slot. Byen er anlagt på en tange mellem store og lille pløener sø, og slottet er opført på en bakke, hvorfra der er vid udsigt mod nord og syd over småøerne i de to søer, som omkranses af skovbevoksede højder. Den store slotsterrasse beskygges af høje elmtræer; i slotshaven, der på det heromhandlede tidspunkt var i fransk stil, fandtes prægtige lindealleer, og rundt om i landskabet tonede dejlige bøgeskove frem. Baggesen, „ Gratiernes sanger “, erklærede piøen for at være et af de skønneste steder i verden. Det var et Paradis, hvortil der ikke fandtes mage på jordkloden. Slottet, der består af tre fløje, har højt tag, der brydes af flere gavle, som vender ud til begge sider. Den gamle bygning hidrørte i sin daværende skikkelse fra den første halvdel af det syttende århundrede og var opført af hertug Joakim Ernst, hvis sarkofag står i gravhvælvingen ved slotskapellet. Hertugen, en brodersøn af kong Frederik den anden af Danmark, var stifter af den pløenske hertuglinie, der uddøde omtrent i midten af forrige århundrede, hvorefter piøen forenedes med kronens besiddelser. Amtmanden og et par adelige familier fik efter den tid bolig på slottet, men den mærkeligste blandt dettes beboere var dog den åndssvage hertug Vilhelm af Oldenborg, der siden året 1 7 78 under kongen af Danmarks kuratel residerede i den vestlige fløj. Medens hans fætter, hertug Peter, som regent styrede Oldenborg for ham, var hs. Durchlauchtighed i piøen væsenlig beskæftiget med at strikke strømper til byens fattige befolkning. Hertug Vilhelm var nu en mand på over halvtredsindstyve år. Det var en ejendommelig genbo, prins Kristian her fik, da han opslog sit kvarter i slottets østlige fløj. Da prins Kristian havde fået sig indrettet i sit kvarter, steg minderne fra hans tidligere besøg i Holsten levende frem i hans erindring. Vel havde han kun rejst gennem landet, med korte ophold i Rendsborg og Altona, men turen var gået gennem frugtbare egne, hvis naturskønhed man som en følge af datidens befordringsmidler havde mere ro til at beundre end nu til dags. Prins Kristian havde første gang set udlandet 1803, da han sammen med sin fader og sin Broder, prins Ferdinand, havde opholdt sig ved badene i nenndorf og Pyrmont og aflagt en visit ved det kurfyrstelige Hof i Kassel. Her havde han foretaget en udflugt op ad Rhinen. Det var i månederne juli og August. Hjemrejsen til København var gået over Århus, hvor arveprinsen havde besøgt gehejmeråd Ove Høegh Guldberg, til hvem han stedse var vedbleven at være knyttet ved et oprigtigt venskab. Det følgende år gik arveprinsens baderejse atter til nenndorf og Pyrmont. Han var denne gang ikke blot leds | Alex Thorsøe | Alex Thorsoee | Alex Thorsøe | 772 |
1889_Thorson_BagDisken | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | null | 1,889 | Bag Disken | male | male | dk | 338 | Thorson | Bag Disken | Thorson | Bag Disken eller Jens Peters Historie | null | null | 1,889 | 250 | n | roman | Reitzel | 3.5 | KB | I Dansk bogfortegnelse står under udgiveren: Reitzel, Grøn. Ingen udgiver på titelbladet. | null | null | null | null | 9 | 258 | 783 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. » Nu kommer han, morl « råbte Jens Peter. » Jeg kan ikke se ham, « sagde moderen. » Nej, vi kan ikke se ham, for han er ikke om hjørnet endnu; men jeg kan høre, at putter gøer, og så er han begyndt at køre. « » Har vi nu alting, hvad du skal have med? « » Ja. — nej, min nye paraply! « Han rendte ind og kom straks efter igen med paraplyen, som stak i et gråt overtræk. Imidlertid var fragtmanden, som han skulle køre med, nået hen til huset og holdt stille. Putter, hans store sorte pudel, balancerede gøende frem og tilbage ovenpå læsset, men logrede dog tillige velvilligt med halen. » God morgen, madam Ingstrup! « råbte fragtmanden ned fra sædet. » Ti stille, du skabhals! God morgen! Er det hele kommersen? Lad os så se at få det hevet op. « moder og søn toge hver i sin hank af en mellemting mellem kuffert og kiste, og langede den op til fragtmanden; derefter fulgte en sort klædespose, som struttede af sokker og andre underbeklædningsgjenstande. Da begge dele vare vel anbragte, sagde fragtmanden: » Nå, lad os så få fyren herop! « » Hvor meget er jeg dem skyldig, Olsen? « spurgte madam Ingstrup. » Å, det kommer vi nok ud af, « lød svaret. » Det kan blive til en anden gang. Jens Peter kan betale, når han kommer hjem som en rig mand. Ikke sandt, Jens Peter? « tilføjede han og lo. » Ja, mange tak! « sagde madam Ingstrup. » Men vil de ikke drikke en bajer? « » Nej, ellers mange tak; jeg har fået, li vad jeg skal ha’. « » Nå, ja, så farvel, min dreng, lad mig se, du bliver hink og husker, hvad jeg har sagt dig! Og glem ikke at skrive? « » Nej, det skal jeg ikke. « Hun omfavnede ham og trykkede et Kys på hans pande. Han klatrede op på læsset, hvor putter straks var på færde og slikkede et par tårer bort, som vare i færd med at trille ned ad hans kinder. Madam Ingstrup gav et lille skrig Ira sig, da hun så det store dyr i ansigtet på Jens Peter. » Han gør ingen fortræd, madam, « sagde Olsen leende. » Det er bare sådan et lille goddag-kys. « » Vi er gode venner, « sagde Jens Peter og trykkede det lodne hoved op til sig. » Ja, sæt dig nu, min dreng! « vedblev Olsen. » Og så vil jeg råde dig til, at du knapper frakken og trækker huen ned over orene, for det er en slem østenblæst. Nå, farvel, madam Ingstrup! « Vognen satte sig i bevægelse, og da vejen straks efter gjorde en svingning, måtte Jens Peter skynde sig med at sende sin moder den sidste hilsen. » Farvel, Jens Peter! Lykke på rejsen! « lød det lidt længere fremme fra to drenge, som ventede ved et led. » Farvel, Peter og Kristian! « svarede Jens Peter og svingede med huen. De blev stående og så efter vognen, og da den var kommen et stykke frem, sendte de et rungende hurra efter den. » Sikke nogle gavtyve! « sagde Olsen leende. » Skal man råbe hurra, når folk rejser! Det var, ligesom om de vare glade over at blive af med dig. « det gik kun småt fremad, da folk stod udenfor husene og ventede på fragtmanden for at give ham kommissioner med. Endelig var dog den langstrakte landsby til ende, og hestene løb i småt luntetrav hen ad den gode Chausse, medens Olsen bestræbte sig for at få ild på piben, hvilket ikke var så meget let i den stærke blæst. Pludselig greb Jens Peter ham i armen, pegede frem på vejen og råbte: » Se, se! « Fra et tæt hegn, som strakte sig ned over Marken til venstre, var en underlig uformelig skikkelse dukket frem; man skulle se nøje til for at opdage, at det var et fruentimmer, som havde kastet skørtet over hovedet. Ludende og med vaklende skridt bevægede hun sig over vejen; men hvad enten det var på trods, eller fordi hun ikke lagde mærke til vognen, blev hun stående lige foran hestene, med ryggen vendt imod dem og imod blæsten. » Hvad satan går der af kvinde mennesket i « råbte fragtmanden, som med et kraftigt tag i tømmerne søgte at kaste hestene til side. » Nå, der ligger hun! « Afstanden havde været for kort, til at et sammenstød kunne undgås, og den ene hest gav hende et puf, som kastede hende overrende. Det lod dog ikke til, at hun havde taget synderlig skade; thi hun var hurtig oppe igen, strakte armene ligesom truende ivejret, mumlede nogle uforståelige ord og trak sig tilbage til hegnet, hvorfra hun var kommen. » Det var gale Marie fra fattighuset « sagde fragtmanden. Jens Peter havde også kendt hende; så længe han kunne huske, havde hun været hans og alle landsbybørnenes skræk; når de så hende langt borte, vendte de om eller listede sig en lang omvej over markerne. » Hun kan takke sin gud, at hun slap sådan fra det «, vedblev fragtmanden. » Hun kunne ligeså nemt have fået, hvad hun behøvede, sådan som hun skabede sig. Ja, det skulle have været i forrige tider, så havde man bildt sig ind, at det varet varsel. « » Et varsel! « gentog Jens Peter spørgende. » Ja, et varsel om ondt for en af os, dig eller mig; men så dumme er vi da ikke længere. « Forresten gik hejsen uden noget uheld; thi som et sådant kan det vel ikke betragtes, at blæsten en gang førte Jens Peters hue med sig ind over Marken, så at han fik sig en lille rask løbetur; den eneste, der tog sig det mere, var putter, som ved en lydelig gøen tilkendegav sin misbilligelse af en sådan uorden. da de vare nåde til stationen, hjalp Olsen sin passager med at få tøjet indskrevet til den lille fynske søkjøbstad, hvothan skulle i lære; og til afsked trakterede han ham med en kop kaffe og hvedebrød; her skiltes nemlig deres veje, idet han selv med sit fragtgods skulle til Odense. Det var en Fynsk landsby, hvorfra Jens Peter drog ud i verden; han var Fynbo, hvorimod hans forældre vare jyder. Hans fader havde først været skolelærer på den jyske vestkyst; men da hans lunger vare angrebne, søgte han kald i det mildere Fyn. Det er vel rimeligt, at hans levetid herved forlængedes noget; men den grådige orm er ikke let at fordrive fra det bryst, hvor den en gang har gravet sin hule, og det var nu allerede to år siden, at han i en streng vinter bukkede under. Jens Peter var da li en ved tretten år gammel. Hans moder havde aldrig rigtig kunnet linde sig tilrette mellem fynboerne; det var efter hendes mening et blødagtigt og letsindigt folkefærd. Da hun havde mistet sin mand, var hun gerne vendt tilbage til sin hjemstavn; men med sin jyske økonomiske Sans indså hun, at det ikke kunne betale sig for hende at forlade en egn, hvor man på mange måder lettede hendes små kår. Hun boede ikke alene frit i et af herregårdens huse, men de velstående bønder forsynede hende flittigt med flæsk og torv og deslige gode sager. Hun havde desuden andre grunde til at blive, hvor hun var. Hun var selv i de senere år bleven noget svag for brystet, muligvis smittet af manden; dette måtte jo gøre hende betænkelig ved at vende tilbage til det kolde vestjylland. Og da hun nu oven i købet ved bekendtskab havde været så heldig at få Jens Peter anbragt på Fyn, kunne der jo sletikke være tale om at rejse bort; skulle hun gøre nogen forandring, måtte hun da snarere flytte nærmere til ham. Han var hendes eneste barn; hun anså ham ikke for noget lys og drømte ikke om nogen stor fremtid for ham; men hun følte sig forvisset om, at han ville opføre sig vel, og håbede sikkert, at han med tiden ved flid og stræbsomhed skulle arbejde sig frem, så hun kunne få den glæde at se ham i en selvstændig stilling, hvis det måtte blive hende forundt at leve så længe. Det er en selvfølge, at hun satte mærke ved denne første november, da han rejste bort, og at hun fra den dag regnede et nyt tidsafsnits begyndelse. andet kapitel. Klokken ringede tolv i den lille søkjøb-stads kirke; og at tolvtiden her i mange familier faldt sammen med middagstiden, kunne man se på røgen, som nok så sorgløst kom dansende ud i den blå, kolde luft, men pludselig blev taget i nakken af den lurende vind og trakteret med en sådan trykseksten, at den skyndsomt måtte dukke sig ned bag mure og havegærder. Der blev også lavet til middag inde hos Jens Peters fremtidige principal, manufakturhandler hammer, som havde en solid lille butik i en Sidegade. En gammel pige med et ganske skikkeligt, men rynket og noget gnavent, ansigt var i færd med at dække bord i dagligstuen. Den luksus at holde særskilt spisestue kendte man ikke; men dagligstuen var da også så stor, at hammer, som rigtignok var en bedre spiser end fodgænger, en gang spøgende sagde, at når man spiste frokost ved den ene ende, kunne man lige nå den anden ende ved middagstid. Møblerne fyldte derfor heller ikke meget, skønt de til dels vare af den gammeldags solide og massive slags. Stuens ene ende indtoges af en fire alen lang egetræs sofa, som i stedet for endestykker havde vældige skabe. Det runde bord foran sofaen var så omfangsrigt, at det egnede sig fortrinligt til at stilles op imellem et par duellanter, som ville hytte deres skind. Midt for den anden ende af stuen førte en dør med en kigrude ind til butikken; på den ene side af denne dør stod et gammelt ur, til hvilket der knyttede sig det sagn, at byen en gang havde haft en lille vims urmager, som helt kunne forsvinde i dets bugede indre. Og et sidestykke dertil var skabet, som stod på den anden side af døren; thi deri kunne man godt have redt seng for en velvoksen person. Det benyttedes som opbevaringssted for dækketøj, porcellæn, glas osv. Til disse gammeldags sager svarede det lave loft og vinduerne med de mange små ruller, som ikke formåede at drage stuens baggrund frem af dens mørke; men dette arrangement var netop tilpas for et par gamle eamilieportræter, der vare anbragte på bagvæggen, hvert på sin side af den mægtige ovn; thi de ville kun dårligt have kunnet tåle en stærk belysning. Om resten af inventariet er der intet særligt at bemærke. Hr. Hammers skrivebord, som stod under vinduet nærmest butikken, tog sig i sammenligning med de beskrevne møbler noget spinkelt ud. Foran det midterste vindue var der anbragt en forhøjning med et par lænestole og et mindre bord. Spisebordet, på hvilket pigen netop satte terrinen med den dampende suppe, stod lige ud for denne forhøjning, midt i stuen. Hustruen, som sad ved sit sybord, under et af vinduerne, passede ikke dårligt til det meget gammeldags i værelset: i den folderige sorte kjole og med den stive, hvide kappe kunne hun gerne selv tages for et gammelt arvestykke. Det alvorlige, blege ansigt syntes at vidne om en fred, som var vunden gennem lidelser. Da hun rejste sig for at gå hen til bordet, viste det sig. at hun bevægede sig med besvær ved hjælp af en krykkestok. » Skal jeg så kalde på Herren? « spurgte den gamle pige, og da fruen svarede med et nik, gik hun hen og bankede på døren til butikken. Lidt efter trådte hammer ind. Det var en trivelig person med blussende ansigt og små, gemytligt plirende øjne; omkring havens runding daskede den korte jakke; fødderne stak i et par kulørte morgensko, og det skaldede hoved dækkedes af en grå paryk, under hvilken nakken svulmede i al sin friske rødme. Hans bevægelser vare forholdsvis raske og lette, hvilket rimeligvis skyldtes den stadige øvelse i butikken; thi her havde han hidtil været ene om at ekspedere kunderne. Det vil sige, når der var meget travlt, kunne det hænde, at han kaldte pigen til hjælp, og i ugen før jul havde han også været nødt til at søge assistance; men Jens Peter var den første lærling, som huset optog. Hammer, som holdt af at spise og drikke godt, havde nemlig i den senere tid fået stærkere og stærkere mindelser om, at han burde sørge for at have en stadig medhjælper. Havde der ikke været andet end disken at passe, kunne han brillant have klaret sig: i oprejst stilling ekspederede han efter sin egen forsikring lige så flinkt, som da han var tyve år; men det var de forbandede skuffer og hylder. Skulle han bukke sig, kunne det hænde, at det svimlede for ham, så han var nær ved at gå på næsen; og skulle han slæbe kjoletøjer ned fra hylderne, blev han så forpustet, at han var ude af stand til at tale for varerne. Til forretningens ære må det nu ganske vist siges, at de nok kunne tale for sig selv; men folk vil nu en gang gerne med et par rosende ord opm untres til at købe. » Nå, hvordan går det, mutter? « spurgte han sin kone, idet han gav hende et lille dask på ryggen. » Puh, sikken varme du har herinde! Se på termometret, lille Ane. « » Her er femten grader. « » Femten grader! Å, hvor vil du hen! Jeg mærker nok, at i liar lagt råd op om at stege mig levende. « og så lo han, så det klukkede i ham. » Jeg véd ikke, om jeg skal dække til drengen. « » Nå, du mener måske, at han kan have godt af at sulte? « » Nej, men han har nylig sat en god frokost tillivs. « » Å, sådanne fyre kan spise til enhver tid. Lad ham bare komme ned, at vi kan jå at se, hvad han duer til. « Ane kaldte da på Jens Peter, som havde fået anvist et værelse ovenpå, hvortil der kun var adgang gennem køkkenet. Han var naturligvis noget forlegen; men hvad maden angik, gjorde han besked; han betragtede det åbenbart som en forpligtelse at sætte tillivs alt, hvad der blev sat for liam. Hammer så snart på ham, snart på de andre; han morede sig kosteligt over situationen, og det holdt hårdt for ham at bevare en [lassende alvor og værdighed. Han var nemlig af dem, der, som det hedder, kunne le ad alting eller ingenting. Nogle kaldte ham en grinebider, andre betragtede ham som et stykke af en satirikus, og noget sandt var der i begge dele. Ligesom der gives mennesker, hvem gråden altid sidder i halsen, således er der andre, hos hvem latteren altid er på nippet til at bryde løs, og til disse sidste hørte hammer. Jo alvorligere miner han så omkring sig, desto mere ondt havde han ved at bare sig for latter. Man vil nu forstå hans vanskelige situation ved middagsbordet. På den ene side skulle han imponere som tilkommende principal, på den anden side følte han en sådan kildren for mellemgulvet, at han flere gange blev nødt til at stoppe servietten i munden. Når allerede pigens gnavne høflighed og hans kones stilfærdige og højtidelige væsen virkede pirrende på hans lattermuskler, måtte Jens Peters forlegne gebærder og kejtede arbejden med kniv og gaffel sætte ham på en endnu hårdere prøve. » Nå, lille Jens Peter, har du så fået dit tøj pakket ud? « spurgte han med en beskyttende mine. » Ja, det meste af det, « lød svaret. » Ja, det er jo en meget vigtig sag. « » Ja, « svarede Jens Peter i al troskyldighed. Det begyndte at klukke indvendig i hammer, men han lod, som om det var et lille hosteanfald. » Ja, nu skal vi ikke begynde alt for strengt, « vedblev han, » men tage den med ro. Jeg har tænkt, at du skulle have fri i dag og i morgen. Ikke sandt, det har du vel ikke noget imod? « » Jeg kan godt begynde straks, « svarede Jens Peter. » Kan du det. Ja — nej, det skal du dog ikke; det var for meget forlangt. Jeg kan jo nok begribe, at du har lyst til at afsøge terrænet. Byen er vel ikke så forfærdelig stor; den kan langtfra måle sig med København og andre hovedstæder; men der kan dog være et og andet nyt at studere for dig, da du, så vidt jeg véd, ikke er videre berejst. « » Jeg har ingen steder været, « svarede j ens Peter. » Nu skal du bare tage dig i agt for hundene, især de små køtere; de kan straks lugte, at du er fremmed, og kunne gerne få i sinde at fare i benene på dig. « » Hvorfor vil du nu forskrække ham? « spurgte hans kone bebrejdende. » Hundene er ikke så slemme, Jens Peter; de gør dig såmænd ikke noget, når du bare passer dig selv. « » Ja, ja, « vedblev hammer, » det kan dog aldrig skade, at han er forsigtig. « middagen trak længe ud; thi hammer spiste ikke alene meget, men også langsomt; og han skulle desuden have tid til at drikke de to bajere, som hørte til hans daglige ration. Da han endelig var færdig, rejste han sig med et » Tak for mad, mutter « og et » Velbekomme « til Jens Peter, der viste sin gode levemåde ved at bukke og sige » Tak for mad. « Butiken var lukket i middagsstunden, for at hammer kunne få sig en lille lur. Hed i hovedet og tung i kroppen vraltede han hen til sofaen. » Ja, gå du nu kun ud og mor dig, Jens Peter, « sagde han, da han havde fået sig lagt tilrette. » Det er tidsnok, når du kommer hjem klokken syv; så drikker vi te. Skulle du blive sulten før den tid, kan du bare melde dig hos Ane, så skærer hun dig en mellemmad. « Jens Peter ville gå, men fruen vinkede ham hen til sig, talte opmuntrende ord til ham og spurgte ham om hjemmet, om moderen og om rejsen. » Ja, hvis der nu skulle være noget, du ønsker, eller noget, som trykker dig, « således sluttede hun, » så kom til mig; jeg skal gøre hvad jeg kan, for at du ikke skal savne dit hjem og din moder alt for meget. « han takkede og gik op på sit værelse med lettere sind, end han var kommen ned. Hendes ansigt fik et vemodigt udtryk: hun kom til at tænke på sit eneste barn, som døden havde berøvet hende. Henne fra sofaen lød hammers dybe snorken. Tredie kapitel. Jens Peter tænkte ikke på at gøre sig behagelig, da han sagde, at han godt kunne begynde straks; det var hans virkelige mening og ønske. Han var nemlig et fornuftigt lille menneske og trods sin unge alder vant til at tage livet fra den nyttige side, hvilket vel dels lå i hans jyske afstamning, dels i at han efter faderens død var bleven moderens naturlige hjælper. Han kunne nemt regne ud, at de mange år, han skulle være her, ville levne ham mere end tid nok til at se alle byens mærkværdigheder; dermed havde det altså ingen hast. Derimod længtes han ifølge sin virksomme natur efter at få begyndt på det nye arbejde og vise, hvad han duede til. Men da han nu, hvadenten han ville eller ikke, skulle have to dage til at se sig om, mente han, at det var bedst at tage det grundigt og bringe så meget ud deraf som muligt. Han fandt det derfor rigtigt at lægge en ordentlig plan for sine vandringer. Først skulle han undersøge havnen og hvad dertil hørte; det var noget helt nyt for ham; han havde kun lige set et glimt af den, da han første gang var i byen for at blive præsenteret for sin tilkommende principal. Når han var færdig med den, ville han tage den øvrige by, og til sidst omegnen. » Skal du nu ud? « spurgte Ane, som stod og vaskede op. » Ja! « svarede han og standsede lidt, i den tanke, at hun havde mere at sige; men da hun ikke gjorde mine dertil, gik han ud gennem gården. Det er en løjerlig prås, tænkte hun ved sig selv; man skal klemme hvert ord ud af ham. Men dersom han havde snakket op med hende, havde det vistnok været lige så galt; så ville hun have fundet, at han var næsvis; thi hun var ikke let at gøre tilpas, skønt ellers godmodig og skikkelig. Da Jens Peter kom ud på gaden, huskede han på, hvad hammer havde sagt ham om hundene. Han plejede ellers at komme godt ud af det med alle hunde; men det kunne jo være, at hundene her vare værre, end andetsteds. Der kom netop en af de små køtere, som hammer havde advaret ham imod; men « iet lod ikke til, at den havde ondt i sinde. Han gik nær hen forbi den; men den brød sig sletikke om ham. Så kunne han ikke dy sig; han begyndte at.gø ad den og trampede hårdt i stenene. Ja, den gøede jo nok lidt igen; men da han så lod, som om han blev bange og stak i at rende, løb den ikke en gang efter liam. Den næste, som han mødte, var en stor pudelhund, som havde et så skikkeligt udseende, at han klappede den på. Hovedet og kløede den på hyggen, og det behagede den så vel, at den fulgte et stykke efter ham og logrede med halen. Efter disse erfaringer følte han sig fuldkommen beroliget i henseende til byens hunde. Gennem et stræde kom han ud i byens Hovedgade og stilede ifølge den lagte plan ned imod havnen, som ikke var langt borte. Den imponerede ham ikke just overordentlig meget; efter afbildninger, som han havde set af skibe og havne, ventede han noget mere; der var ikke en gang et dampskib. Derimod lå der en række fiskerbåde, og det morede ham at se, hvorledes de blanke sild blev pillede ud af nettene. En halvvoksen, køn pige, som hjalp sin moder med dette arbejde, fik øje på ham og sagde så højt, at han kunne høre det: » Det er ham, der skal være hos hammers. « » Hvoraf véd du det? « spurgte moderen. » Jo, jeg så, da de kom med hans tøj. - v^il du købe sild? « råbte hun med et skælmsk blik og rakte en af de største ivejret. » Å, skab dig ikke, din tossede tøs! « sagde moderen. Jens Peter blev hov, lod, som om det ikke var til ham, hun havde talt, og gik videre langs med bolværket. Endelig kom han da til et rigtig stort skib med to høje master. Her morede det ham at se, hvorledes de ved hjælp af et spil hejsede kullene op af lasten og halede dem ind over vognene. Da han var ked af at se herpå, gik han videre og kom endelig til den åbne strandbred med dens tang og vragstumper, med dens brogede, i mange former afslebne stene, dens konkylier og muslingskaller. Det var noget helt nyt for ham, og han gav sig ivrigt i færd med at søge det smukkeste ud. Til sidst havde han da også alle lommerne fulde og endda i den ene hånd et par konkylier og i den anden en dusk blæretang, ved hvilken der hængte en -smuk oval sten. Men da han nu satte sig på vraget af en båd for rigtig at betragte de fundne herligheder, følte han sig noget skuffet; han opdagede, at mange af stenene havde matte farver og så mindre godt ud nu, da de vare blevne tørre i hans lommer. Enden på det blev da, at han kastede en hel bunke af dem ud i vandet og kun beholdt nogle få af de pæneste tilbage; her var jo også nok af dem, tænkte han ved sig selv; hvis han fik lyst, kunne han altid hente flere. Han sad under en skrænt, som var bevokset med høje træer; der var ingen mennesker at se eller høre; mørket begyndte at lægge sig over hav og land. Da blev følelsen af, at han var borte fra hjemmet, for første gang rigtig levende og trykkende. Det var netop ved den tid, da moderen plejede at bringe ham hans mellemmad og hans krus mælk; og så satte hun sig gerne ved siden af ham og passiarede med ham, mens han spiste og drak; han kunne ikke rigtig tænke sig, at alt dette for bestandig var forbi. Tårerne trillede ned ad hans kinder. Men ban tørrede dem hurtigt' bort og rejste sig. Det var på tiden, at han vendte tilbage til byen. Han gik rask tilbage ad den samme vej, ad hvilken han var kommen. Stjærnerne begyndte at vise sig, og enkelte lys skinnede ham i møde fra byen. Før han nåde havnen, var det allerede helt mørkt, og alting havde fået et underligt fremmed udseende. En stor, skummel, mørk masse dukkede frem lige foran ham, som om den ville spærre vejen. Hvad kunne det være 1 han begyndte at blive bange for, at han var gået vild; men en gammel fisker, som han traf på, beroligede ham i denne henseende. Den mørke masse var et gammelt pakhus, som han ikke havde lagt mærke til om eftermiddagen; så optaget havde han været af alt det nye, som stranden frembød. I et af de første huse ved havnen var der en oplyst bagerbutik. Han blev stående og betragtede det dejlige hvedebrød, som lå på disken derinde. Skønt han ikke var nogen slikmund eller ødeland, kunne han ikke modstå lysten til at spendere en tiøre på sig selv. Bagerkonen så meget rar ud, så « ler syntes ikke at være noget at risikere. Han greb lejligheden, da der ikke var andre kunder i butikken, og slap også lykkelig og vel ud igen. En dreng kom fløjtende forbi og sagde i en næsvis tone: » Giv mig et stykke, du? » Jens Peter gik stilfærdig sin vej og lod, som om han ikke hørte det. » Sikken tosset rad! « sagde drengen og gik fløjtende videre. oppe i byens lange Hovedgade blev Jens beters opmærksomhed vakt ved et lys, som syntes at krydse fra den ene side af gaden til den anden. da han kom nærmere, så han, at det sad på enden af en Stang og blev båret af en mand, som stak det op i lygterne, der straks blussede med et klart skær. Det er gassen, der bliver tændt, sagde han til sig selv. Det var noget ganske nyt for ham. Derude på landet måtte de selv tage lygter med, når de skulle ud i mørket. I Jan fulgte efter manden og så den ene lygte hamme op efter den anden; og da han nu vendte sig om, var det helt morsomt at se de to Rader af lyspunkter blive mindre og mindre, og nærme sig mere og mere til hverandre. Han havde ur på lommen, faderens ur, som siden konfirmationen var blevet betroet til ham; og han kunne således stadigt holde øje med, hvad klokken var. Nu var den bleven halvsyv, og han måtte da. tænke på at vende hjem; men det gik ikke så let, som han troede; det var, ligesom om byen var bleven helt forhekset. Snart kom han ud på landevejen, snart ned til havnen; og da han endelig troede, at han var på rette.vej, stod han foran en gammel kirke, som han ikke havde set før. Så måtte han, så nødigt han end ville, spørge sig for, og nu viste det sig, at hammers boede lige ved, bare om hjørnet, så at han endda nåde at komme hjem til klokken syv. Da han igennem køkkenet gik op på sit Kammer, underrettede Ane ham om, at 'feen var færdig, og han skyndte sig derfor ned i stuen. Hammer og hans kone sad allerede ved bordet, over hvilket hængelampen var tændt. Fruen smurte en tallerken smørrebrød til ham, og Ane bragte ham en stor kop te. Han måtte fortælle, hvorledes turen var gået, og lagde ikke skjul på, at han var gået vild. » Ja, se nu til, « sagde hammer, » at du i morgen bider rigtig mærke i gader og stræder, for du kommer naturligvis også til at gå i byen — det vil sige — gå ærinder, du forstår mig nok, jeg mener ikke, at du skal gå på kommers. « Jo, Jens Peter forsikrede, at han forstod det godt. » Jeg kan jo nok tænke, at du er dygtig træt, « sagde hammer lidt efter; » det står dig frit for, om du vil gå iseng straks, eller om du vil blive siddende hernede. Hvis du vil læse, så kan du måske tinde noget derhenne i bogskabet. Her er også aviser. Nu kan du gøre, som du vil. « kort efter rejste hammer sig og gik ud. Jens Peter tænkte, at han gik i seng; men senere fik han at vide, at han hver aften tilbragte nogle timer på en af byens gjæstgiver-gårde, hvor han spiste varm aftensmad og drak toddy sammen med nogle gamle bekendte. Da Jens Peter snart mærkede, at det kneb med at holde øjnene åbne, rejste han sig og sagde godnat. Ane fulgte med ham ud og gav ham en lille lampe, idet hun opfordrede ham til at behandle den med forsigtighed. Han fik lov til at sove rigtig ud den næste morgen, og klokken var over ni, da han begyndte sin vandring omkring i byen. Ved dagen forekom det ham nu så let at hitte rede i den, at han sletikke kunne begribe, hvorledes han den foregående aften havde kunnet gå sådan og tosse om. Han havde taget papir og blyant med, og lavede sig et lille kort over gader og stræder, som han tik Ros for af hammer. Der var dog altid noget at rette, og hermed gik det meste af eftermiddagen. Han fik derfor ikke synderligt at se af omegnen; men det tog han sig heller ikke nær; det kunne oprettes til foråret, så ville alting tage sig bedre ud. Aftenen tilbragte han med at skrive brev til sin moder. Det var et drøjt stykke arbejde, som kostede ham både sved og hovedbrud; men det var jo også det første forsøg. For ikke at tage fejl af udskriften, havde han været så forsynlig at tage en gammel konvolut med, hvori hans moder havde fået brev fra Jylland. Frimærker havde han nok af; hans moder havde købt for en hel krone til ham. Og da han nu, efter at have bragt brevet på posthuset, gik i seng, var det med den glade bevidsthed, at han havde fået så meget ud af denne to dages ferie, som det med rimelighed kunne ventes. Fjerde kapitel. Det var en fjorten dages tid siden, Jens Peter havde begyndt i butikken, og han var allerede kommen så godt efter det, at hammer ikke tog i betænkning at lade ham være alene, mens han selv læste sine aviser i dagligstuen. Indtraf der da et eller andet, som Jens Peter endnu ikke kunne klare, var han jo i nærheden og kunne straks kaldes til. Men de mest gængse artikler, såsom tråd, bændler, strømper, trøjer, tørklæder, osv., var han allerede helt fortrolig med. Det var jo ingen sag, når priserne stod på; men på nogle ting stod der bare et mærke for de indviede, og det var just ikke alletider så let at tyde det i en fart; på andre ting var der hverken pris eller mærke, og dér gjaldt det da at huske. Men det viste sig, at Jens Peters lyst til handelen virkelig støttedes af et naturligt anlæg: han både huskede og regnede godt, og ærekær som han var, gjorde han sig al mulig flid for ikke at blive greben i fejltagelser. Når der ikke var nogen kunne at ekspedere, sad han gerne og regnede priser ud eller øvede sig i hurtigt at finde de forskellige varer. Og her kom det ham til gode, at han ikke havde nogen synderlig levende fantasi, som jo stundom kan drage menneskene, navnlig de unge, bort til alt muligt andet end det, de netop skulle rette deres opmærksomhed på. Men hans glæde skulle dog ikke være ublandet; dei’ var en egenskab, som efter hammers udsagn var aldeles nødvendig, og som han mistvivlede om nogensinde at kunne tilegne sig. En skøn dag, netop som han troede, at han havde været rigtig flink, sagde hammer til ham: » Ja, lille Jens Peter, det er jo alt sammen meget godt; men der mangler dog endnu en lille ting. « Jens Peter så spørgende på ham. » Har du ikke selv opdaget det? « » Nej «, sagde Jens Peter lidt forknyt. » Ser du, det er ikke nok at rage i skuffer og fægte med alenmålet. Nej, det aller vigtigste er at være kavaller, galant imod damerne, sige smukke ting. Derpå kender man mesteren, ser du. Læg mærke til hvorledes jeg bærer mig ad, dér kommer netop en ung dame. « » Goddag, lille frøken, hvad er til tjeneste i dag? Et lille silketørklæde! Med for nøj else! De smukkeste er ikke for gode til dem. Vær så god! Vil de behage at vælge! — ja, det er ganske lækkert, så blødt, som deres kinder; vil de behage at føle! — de synes bedre om det røde! Ja, de har smag, det passer udmærket til deres mørke hår, ganske udmærket! — jeg skal lade dem få det for ( hvisker ); men sig det ikke til nogen; det er alt for billigt. — farvel, lille frøken, og kom snart igen! « Han fulgte hende meget galant til døren, lukkede op for hende og blev stående, til hun var nede på gaden. » Nå, hvad siger du til det? « spurgte han Jens Peter. » Kan du gøre mig det efter? « » Nej, det kan jeg ikke «, svarede Jens Peter med et lille smil. Han havde en følelse af, at hammer spøgede, men han var ikke rigtig vis på det. Hammer var virkelig nær ved at briste ud i latter; men han holdt sig og sagde med en stemme, som dog ikke var fri for at skælve lidt: » Hvorfor kan du ikke? Man kan alt, hvad man vil! Det gælder kun om at fatte en kraftig beslutning, så går det. « » Nej, jeg kan ikke! « gentog Jens Peter i en bedrøvet tone. » Hvorfor? Hvorfor? « » Jeg ville blive så flov! De måtte jo tro, at jeg gjorde nar ad dem. « » Nej, det behøver du såmænd ikke at være bange for. Dér har vi netop en pæn lille tøs, som du kan øve dig på! Nu skal vi se, hvad du duer til. Jeg trækker mig lidt tilbage og overlader dig kamppladsen; gå du bare på med dødsforagt, så skal du se, det kommer alt sammen! « Plan gik ind i et lille, til butikken stødende værelse, der benyttedes som et slags pulterkammer, og lod døren stå åben; men netop den bevidsthed at piammer stod derinde og passede på, gjorde Jens Peter langt mere forlegen, end han ellers ville have været. Den pæne lille rpøs var en stor, fyldig og rødmusset tjenestepige, der så ud, som om hun kunne være hans moder. De ting, hun forlangte, vidste han ellers god besked med; men nu løb det helt sur for ham, og det varede længe, før han fik det samlet alt sammen. » De er nok ikke rigtig inde i det endnu, « sagde hun med et lille smil. han svarede ikke, men gav sig ivrigt til at regne summen ud. » Nå, hvor meget bliver det så? « » Femogfyrre ty ve øre, « sagdehanhviskende. » Er de nu sikker på det? « » Nej, det bliver kun femogtredive — nej, så kommer de ruller til, så bliver det — en halv krone. « » Ja, det mener jeg også. « Hun betalte og gik; han vovede næppe at sige et meget stilfærdigt farvel. » Nå, det gik jo brillant, hvad! « sagde hammer leende; » Du var nok lige ved at bedåre hende «. Jens Peter svarede ikke, men så ned for sig og fortrak mundvigerne på en så foruroligende måde, at hammer, som i grunden var godmodig, mærkede, at han var gået for vidt. » Du kan nok forstå spøg, « sagde han trøstende. » Jeg har været akkurat lige så genert som du; når en smuk dame så på mig, kunne jeg gerne krybe i et musehul; men nu er jeg kommen over det værste. Herre gud, vi skal jo alle sammen arbejde os frem; man kan ikke forlange, at det skal komme på én gang «. » Jeg lærer det aldrig! « sagde Jens Peter hulkende. » Jo, såmænd gør du så. Du skal se, inden du véd af det, er du en rigtig hjærte-knuser. « Da de om aftenen sad ved tebordet, kunne Fru hammer se, at der var noget i vejen med Jens Peter, og spurgte ham, om han fejlede noget. Han svarede lidt nølende med nej; men hammer kunne ikke dy sig. » Å, « sagde han, » det har ikke noget at betyde; det var bare sådant et lille eventyr, vi havde derinde. Han skulle probere på at bedåre postmesterens Trine, men det ville jo ikke gå; hun er alt for dreven. « Da h | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 773 |
1875_Thorson_DeToVenner_2 | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | J. V. | 1,875 | De To Venner | neutral | male | dk | 337 | Thorson | De To Venner | Thorson | De to Venner | Skildringer af Livet | 2 | 1,875 | 849 | n | gothic | Hagerup | null | KB | 1873-75: Vi har en anden fil med 3. og 4. del fra 1875, tredje del 450 s., fjerde del 399 s. sidetal er derfor sammenlagt i pages | null | null | null | null | 11 | 863 | 785 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Fredrik forelsker sig. En otte dages tid ind i April 1844 var Fredrik på Hellebjerggård i et besøg. Ved aftensbordet sagde Jespersen til ham: „ Men hvor har du egentlig slået dine folder i denne tid; jeg synes, at det er en evighed, siden du har været her? “ „ Jeg? Det synes jeg dog ikke. “ „ Jo! det er det rigtig nok “, forsikrede md. Hanne. „ Det er så længe siden, at jeg ikke kan huske, når det var. “ „ Er det så længe siden “, svarede Fredrik med et smil, „ må det virkelig være meget længe siden; thi de plejer at have en god hukommelse. Kan de derfor ikke sige mig, når deres hr. Gemal var hos mig sidst, for det kan jeg nu ikke huske? “ „ Nej dermed må de undskylde mig; jeg fører ikke bog over, hvor min mand tager hen; det ville nok bekomme mig ilde! “ „ Jeg tror ikke, at det er så længe siden, at jeg var hos dig “, sagde Jespersen førend Fredrik fik samlet sig til at svare; „ men om også så var, er der dog i denne henseende forskel på dig og mig. Jeg behøver kun at tage hensyn til din højhed; men om du også synes, at det kan gå an at negligere mig, burde du dog vise min kone nogen opmærksomhed. “ „ Jo pyt! “ tog madammen hurtig ordet, «, du skal nok se, at en sådan ung, fejende herre tager notits af en gift kælling. Men herefter dags få vi nok besøg af Herren; det skal ikke fejle. “ Da Fredrik så spørgende på hende, tilføjede hun: „ Ja! Der kommer snart en ung, meget smuk dame her i huset. “ „ Hvem er det? Kender jeg hende? “ spurgte Fredrik i en tone, der skulle røbe nysgjærrighed. „ Ja det skulle de bare vide. Hun kommer her til maj; til den tid må Herren have tålmodighed. Det skal de have for deres uopmærksomhed. “ „ Men, bedste md. Jespersen! De må ikke således spænde mig på pinebænken. Lad nu blot denne ene gang nåde gå for ret! Med anger og ruelse bekender jeg, at jeg har forset mig. “ „ Nej! at vise barmhjærtighed her, var dumhed. De ved for resten nok, at forsilde, er forspildt. “ „ Er du, Jespersen! lige så ubønhørlig som din kone? “ „ Jeg burde være det af tvende grunde. Først og fremmest fordi du ingen nåde fortjener, dernæst fordi det aldrig båder en mand, at handle mod sin kones ønsker; men, da jeg besidder et ejegodt gemyt, har din store anger rørt mig, og jeg vil derfor fortælle dig, at det forholder sig rigtigt, at der til maj kommer en ung og meget smuk dame her i huset; ja hvad mere er, hun vil nimodsagt blive egnens smukkeste dame. “ „ Fikst du pæren, Zakarias? “ udbrød Fredrik og tilføjede, i det han efterlignede kammerherrens stemme: „ Men navnet, min gode! mangler endnu. “ „ Må jeg sige det Hanne? “ „ Nej, hvor min-mand er god i aften! Det må vi have skrevet på bjælken. “ „ Der kan du se, hvilken virkning tøffelen gør. Men siden min kære ægtehalvdel ikke har noget der imod, kan jeg gerne, skade! sige dig hendes navn: det er Julie bækløv, som du nok har set her. “ „ Jeg har aldrig vidst, at pastor bækløv havde en voksen datter, hvorimod jeg nok har set nogle småpiger her, som blev sagt, vare små bækløver. På en måde kan man nok kalde dem unge damer; men din kone og du kunne dog umuligt stille den fordring til mig, at jeg skal forelske mig i så pur en ungdom. “ „ Er Julie ikke snart sytten år, Hanne? “ „ Jo! Hun bliver det til høst. “ „ Så kender jeg hende ikke. “ „ Du er skudt, min ven! siden du lader så fremmed. “ „ Det er egentlig mærkværdigt, at du ved bedre besked med min hukommelse, end jeg selv. “ „ Det kunne dog være Peter! “ tog nu madammen ordet, „ at hr. Skade har ret. Det sidste år har hun jo ikke været ret meget hjemme, og det år, hun gik til præsten, kom hun her heller ikke ret meget; the og de to andre kom her mange gange, uden hun var med. “ „ Det er sandt! og to år gør meget i den alder “, svarede Jespersen i det han rejsde sig fra bordet. Da Fredrik rakde md. Jespersen hånden og takkede for mad, tilføjede han: „ Nu kan jeg se, af de er bedre, end deres hr. Gemal, de troede mig dog på mit ord. “ Herrerne skulle nu have dem en pibe tobak oven på maden, og talen faldt nu på andet. Da dette imidlertid ikke kan interessere læserne, ville vi tillade os, af fremstille Julie bækløv. Det var næsten halvtredie år siden, af Fredrik sidst så hende. Da var hun, hvad man kalder, et opløbent pigebarn, og han havde aldeles overset hende; havde han ikke det, ville han have set, af hun tegnede til af blive smuk. På den omhandlede tid var hun, som alt bemærket langt henne i sit syttende år og var således en sig udfoldende rosenknop. Hun var lidt over middelhøjde, havde en smuk figur, små hænder og fødder samt en blændende hvid teint, men af ansigtstræk var hun ikke nogen regelmæssig skønhed. Der lå imidlertid i disse så megen velvilje og hjærtegodhed, af hun kunne betvinge den værste grobrian, når hun med et smil så på ham med sine store blå øjne. Skønt hun som klassisk skønhed ingenlunde kunne sættes ved siden af den yngre jomfru Clausen, kunne det dog gerne være, af Jespersen havde ret, da han sagde, at hun ville blive anset før egnens største skønhed; thi hun var den opgående sol og en skønhed af en hel anden slags. Hele det foregående år havde hun næsten uafbrudt været i København og i huset hos hendes moders forældre, dels før at erhverve sig verdenstone, dels før at perfektionere sig i musik og den ædle kogekunst. Moderen ville først og fremmest uddanne hende til en dygtig ' husmoder, derfor skulle hun gå i et af Københavns første køkkener — således havde hun før hende —; men, før at kunne blive husmoder, niende hun, at det var godt, om en ung pige var i besiddelse af et eller andet fængslende talent. Da nu Iulie visde anlæg før fortepianospil, skulle dette udvikles så meget, som tid og omstændighederne tillade det. Men det var ikke md. Bækløv nok, at Iulie forstod sig på den finere madlavning, hun skulle også være hjemme i landhusholdningen og mælkevæsnet; derfor skulle hun i huset hos Jespersens, hvor moderen troede, at det gik til, som det burde. Da Fredrik kjorde hjem, forsøgte han at tænke sig, hvorledes Iulie bækløv kunne se ud; men dette var ham umuligt, da han, som alt berørt, havde betragtet hende som et barn og derfor overset hende. Han ledte derfor samtalen hen på hende på steder, hvor han kunne vente at få oplysning om hende. Alle vare enige om, at hun havde udviklet sig til sin fordel, og at hun var en meget smuk pige. Af denne grund var det ikke uden en vis nysgjærrighed i forbindelse med store forventninger, at Fredrik et par dage ind i maj kjørde til Hellebjerggård. Disse forventninger blev imidlertid overtrufne. Rigtig nok ærende kunne Fredrik ikke sige med Cæsar: „ Jeg kom, så og vandt “; men det måtte hedde: „ Jeg kom, så og blev besejret “; thi, da han kjørde hjem, sølde han, at den bevingede dreng havde været på spil med hans hjerte. — dog vi ville ikke foregribe historiens gang; men fortælle alt i kronologisf orden. Det var hen på eftermiddagen, da Fredrik kom til hellebjerg gård. Julies læretid indskrænkede sig væsentlig til formiddagen, så at hun sad fuldt påklædt i stuen, da Fredrik trådte ind. Som alle unge damer i den alder var hun undselig navnlig mod fremmede; men forvalter stade var ingen fremmed for hende. Hun havde jo tidligere set ham tit, og hun vidste, at Jespersen regnede ham for sin bedste ven. Da md. Jespersen gik ham i møde og rakde ham hånden, gjorde hun det samme. Fredriks øjne havde allerede før den tid hvilet på hende og han havde sagt sig selv, at rygtet ikke havde overdrevet hendes skønhed. En ejendommelig sitren gjennemfor ham nu, medens han let trykkede hendes fremrakte hånd. Den samtale, som Jespersen derpå indledte med ham, var ikke tilstrækkelig til at fængsle hans tanker; thi md. Jespersen lagde mærke til, at hans øjne uafladeligt søgte Julie, der atter havde taget plads ved vinduet og var beskæftiget med noget damearbejde. Fredrik sad således for hende, at han kunne betragte hende i profil, men hun kunne ikke se ham uden at vende hovedet. Efter at dette havde varet en tid, gav md. Jespersen Julie et ærende betræffende aftensbordet. Julie rejsde sig og gik ud. Så snart der derefter blev en standsning i herrernes samtale, sagde md. Jespersen: „ Nå, hr. Støde! hvad synes de så om jomfru bækløv? “ „ Hun er virkelig ret smuk. “ „ Ikke mere end ret smuk? Øet kan aldrig være deres hjertes mening. “ „ For at gøre dem til behag, md. Jespersen! Vil jeg gerne sige, ' at hun er dejlig, at hun er yndig. “ „ Jeg takker for den opmærksomhed, de viser mig; men skulle det ikke også være deres oprigtige mening? De har mest ære af at gå til bekendelse; deres øjne have allerede sladret af skole, det var jo lige som, der ikke var andre mennesker i stuen, end hun. “ Fredrik rødmede let, som om han var greben i noget ulovligt, dog fattede han sig hurtigt og svarede: „ Men herre gud! jeg var jo dog nødt til at betragte hende, for jeg kunne jo nok vide, at fruen i huset ville eksaminere mig. “ „ Nå, det vidste de, og derfor var de så adspredt, medens de talte med min mand? Nej, kom nu bare ikke med historier. “ Fredrik ville have svaret, men i det samme åbnedes døren og Julie trådte ind. Ordene døde nu på hans læber, medens hans øjne fulgte hendes slanke skikkelse, der atter indtog den forrige plads ved vinduet. Samtalen ville nu ikke rigtigt komme i gang. Fredrik var lidt ærgerlig over, at madammen havde beluret ham, hvilket både hun og Jespersen kunne mærke. Pludselig udbrød den sidste, der havde gået op og ned ad gulvet: „ Hvad fanden er der nu på færde der nede? Undskyld mig et øjeblik, stade! jeg kommer straks igen. “ Kort derefter, enten det nu skede tilfældigt eller med overlæg, forlod også madammen stuen. Fredrik, der således blev ene med Julie, troede sig forpligtet til at konversere hende og sagde, i det han nærmede sig hende: „ Efter hvad jeg hører, har de, jomfru bækløv! opholdt dem hele vinteren i København! “ „ Ja! “ Svarede hun, i det hun lod sine store øjne hvile på ham, „ jeg var kun et lille besøg hjemme i julen. “ „ Så har de vel set mange komedier? “ „ Det kan de tro “, tog hun livlig ordet. „ Hver torsdag havde jeg en plads i teateret tillige med tante, og somme tider gav bestefader mig også en billet, når det var et godt stykke, som vi ikke havde haft. “ Vi vide, at Fredrik også havde været teatergænger medens han var i København; da han siden sjældent havde forsømt lejligheden, når der kom rejsende skuespillere til en af de nærmeste købstæder, samt da han stadigt læsde avisernes kritik over de på det kongelige teater opførte stykker, var han nogenlunde à jour med, hvad der foregik i teaterverdenen og kunne godt tale lidt med om de sidste nyheder. Da nu Julie besvarede hans spørgsmål med interesse, opstod der snart en livlig samtale mellem dem. Fredrik fandt sig tiltrukken ved hendes naive svar, og han følde en vis lykkelig tilfredshed; men hvor længe var Adam i Paradis? Døren ådnedes og md. Jespersen trådte ind. Det var for Fredrik lige som han atter blev greben på fersk gerning; samtalen mellem ham og Julie forstummede og han gik hen i den anden ende af stuen. Kort efter kom Jespersen tilbage; men trods at han og hans kone gjorde alt, for at bringe en samtale i gang, således som man ' ellers plejede at have den med Fredrik, forblev han dog ordknap og et kvarters tid, efter at man havde rejst sig fra aftensbordet, forlangte han sin vogn. På hjemvejen var Fredrik ikke fornøjet med sig selv, som han forelagde det spørgsmål, hvorfor han var bleven forstemt? og han måtte indrømme, at han aldeles ingen gyldig grund havde haft dertil. Således som md. Jespersen havde talt til ham om jomfru bækløv, havde hun jo tit gjort om jomfru Clausen, jomfru bue og andre damer, uden det i fjerneste måde havde rørt ham. Der var jo intet ondt i, at han talde med jomfru bækløv. Hvorfor havde det da generet ham, at md. Jespersen kom? Og hvorfor havde han ikke fortsat samtalen? Han havde i det hele taget båret sig meget dumt ad. Ved at sammenholde alt dette var det, at han kom til det resultat, at den bevingede dreng havde leget med sine pile. Men om også det var tilfældet, var der dog ingen grund til, at han skulle gå fra koncepterne for mester fiks ' s skyld. Man havde jo lov til at forelske sig i enhver dame, selv om det var en dronning. Den platoniske kærlighed var jo en under alle forhold tilladelig ting. Og nu i dette tilfælde, da var han jo af samme stand som hun, og i en stilling, at han kunne forsørge en kone. Hun kunne vel ikke heller gøre sig håb om et stort bedre parti. Om han kunne vinde hendes kærlighed? Ja det var en hel anden snak; det måtte tiden lære. Men selv om det ej skulle blive tilfælde, behøvede han jo ikke at skamme sig over, at han havde forelsket sig i hende. Skønt Fredrik sagde sig selv alt dette, ærgrede det ham dog, at md. Jespersen straks havde gennemskuet ham. Hans førstand sagde, at det gjorde ingen ting, men han sølde, at det var flovt. Ja det var den gamle historie. Når der mod forventning mødte ham noget vigtigt, lod han sig konfundere, så han vidste hverken af syv eller fem, og det var kedeligt, at han aldrig kunne blive klogere. Men næste gang skulle det blive anderledes. Det skulle for det første vare en tid, før han kom der; og så skulle han nok spøge og le med jomfru bækløv, ligeså vel som med de andre; det skulle han være Karl for. Desuden tænkde han måske helt anderledes om sagen i morgen; sådan noget var det bedst, at man sov på. Da Jespersen og hans kone gik til sengs, sagde den sidste: „ Jeg tror virkelig, atstade er forelsket i Julie. “ „ Å snak! han har jo først set hende i dag. “ „ Man har jo før hørt, at folk have forelsket sig i hinanden den første gang, de sås. Synes du ikke, Peter! at han var så sær i dag? “ „ Han var rigtig nok både fraværende og ordknap; men derfor behøvede han da ikke at være forelsket. “ „ Jamen jeg lagde mærke til ham. Det var egentlig også først i sidstningen, at han blev det. Da du var nede i gården, var jeg også ude et øjeblik. Da jeg atter kom ind, var han i en livlig samtale med Iulie; men han trak sig straks bort fra hende, lige som han skammede sig derved. “ „ Da behøvede han såmænd ikke at skamme sig derover. Iulie er netop en pige for ham; det sagde jeg til mig selv allerede i julen. “ „ Iulie har altid været en rar pige; men det er først nu, at hendes karakter skal udvikle sig, derfor er det ikke så godt at sige, om de passe for hinanden. “ „ Snak Hanne! hvorfor skulle de ikke passe for hinanden. Når jeg blot har set folk, ved jeg sådant noget. Iulie passer for stade, og stade for hende; det er afgjort. “ „ Lad det nu være godt, Peter! jeg ved nok, at det ikke kan nytte noget, at disputere med dig om dine syner, men jeg mener blot, at stade fortjener en rigtig god kone. “ „ Det er også min mening; men derfor skal han have Julie. Men hør, Hanne! nu må du ikke mere drille ham med Julie, for så kan du forpurre det hele. “ „ Nej! det skal jeg nok vogte mig for. Jeg havde heller ikke gjort det i dag, hvis det den gang var faldet mig ind, at han allerede var forelsket i hende. “ Fredrik havde, som alt er bemærket i et af de foregående kapitler, aldrig været virkelig forelsket; han havde nok haft nogle små inklinationer; men dem havde han sovet væk. Derfor troede han, at det skulle gå ligeså denne gang. Jo pyt! Han drømde om Julie hele natten, og da han vågnede om morgenen, stod hun lys levende for ham og det, enten han åbnede eller lukkede øjnene. Efter at han havde spekuleret noget på det fænomen, kom han til det resultal, at Amor, den skælm, der rimeligvis holdt skridt med tiden, måtte have fotograferet hende på spjdsen af den pil, han skød ham i hjertet. Derved var så intet at gøre; thi ligeså lidt som han kunne trække pilen ud, om han også havde villet, ligeså lidt kunne han befri sig for billedet. Men hvorfor skulle han overhovedet ønske sig fri for det? Bar det ikke lystelig at skue, og hvem kunne vide, om det ikke også var godt til at få førstand af? Styrkek ved disse betragtninger stod Fredrik op og gik til sine sædvanlige beskæftigelser. Skønt han således ikke kunne nægte for sig selv, at han var overvunden, holdt han dog fast ved den beslutning ', at det skulle vare en tid, førend han kom til Hellebjerggård. Den dag over var det også let at overholde; thi hendes billede var jo hans tro ledsagerinde. Næste dag skulle han til barreborg. Den dag gik også godt nok, men, da han den påfølgende dag skulle køre hjem, påkom der ham en næsten uimodståelig lyst, til at sammenligne billedet med originalen. Dog visde han også den dag fasthed i sine principer og lagde ikke vejen om af Hellebjerggård, som ikke kunne have gjort ham stort, da han jo havde hurtigløberne. Natten gjorde ingen forandring i hans sammenlignelseslyst, dog gjorde han tapper modstand om formiddagen og det meste af eftermiddagen; men, da han havde spist til aften, tog lysten magten fra viljen. At skrive var ikke at tænke på, hvorfor han tændte en cigar og gik ud i haven; men også her koncentrerede alle hans tanker sig om, enten billedet lignede originalen eller ej. Forgæves gik han på akkord med sig selv og lofde, at han næste dag ville tage til Hellebjerggård; han kunne dog ikke bringe sit sind i ligevægt. For nu at opnå dette, besluttede han at ride en tur. Da han nu red ud af porten drev billedet atter sit spil, og han lagde derfor ikke mærke til, at hesten tog den vej, som fsrde til Hellebjerggård. Lidt efter opdagede han dst vel, men så tænkde han; „ Nå det kan også være det samme. Du kan jo ride om af løng og hjem af den anden vej, så behøver du ikke at ride en vej frem og tilbage. “ — men, da det blev så nær, ville hesten ikke ad løng, den ville til Hellebjerggård. Vel kunne Fredrik nok have tvunget den; men han tænkde: „ Lad gå! Du kan jo ride til bakken; når du har set gården, kan du jo vende, det er jo for sildigt, at komme til dem i aften. “ — snart hereffer holdt han på bakken og sendte „ længselsfulde blikke “ mod Hellebjerggård; da forekom det ham, at der stod en af folkene i porten. „ Det ville dog egentlig være flovt “, tænkde han, „ om Jespersen fik at vide, at du havde holdt her på bakken og begloet gården. Jeg vil ride op for døren og tale et par ord med ham; men jeg vil ikke stå af; det er det jo for sildigt til. “ — vi må lade være usagt, om ikke håbet hviskedee ham i øret: „ Md. Jespersen og jomfru bækløv ville nok komme ud på trappen, så du kan dog komme til at sammenligne billedet med originalen. “ Da Fredrik holdt for gangdøren, kom en Karl løbende, for at tage mod hesten. Til ham sagde Fredrik, at han ikke stod af, men red straks igen. „ Hvad for en Brems har nu stukket dig “, udbrød Jespersen, der havde åbnet gangdøren og stod på trappen, „ siden du er bleven så storsnudet, at du ikke vil sætte dine fødder over min dørtærskel, da du nu engang er her i gården? “ „ Nej! det er for sildigt i aften. Jeg følde trang til at gøre mig en motion, så red jeg her hen bare for at se dit milde ansigt; og nu er det bestilt. “ „ Skønt jeg føler mig meget smigret ved din forklaring, må jeg dog gøre dig opmærksom på, at du viser en uhøflighed mod damerne. Stå nu bare af og se, hvorledes du rider. “ „ Nej, lad det blive til en anden gang, Jespersen! Det er vist ligeså stor en uhøflighed mod damerne at komme nu; solen er jo gået ned. Det bliver desuden sildigt nok, før jeg kommer hjem. “ „ Snak med din sildighed! Natten er jo vor egen, som pigerne sige. Du må komme med en bedre grund. “ Md. Hanne visde sig nu i gangdøren og sagde, i det hun nejede dybt: „ Må jeg spørge dem, hr. Stade! om jeg har fornærmet dem, siden de ene vil lyksaliggjøre min mand med deres nærværelse? “ Fredrik kunne naturligvis kun svare med et nej til dette spørgsmål, og, for at vise, at han niende med, hvad han sagde, måtte han stå af. Det havde moret Julie, som også var ude i gangen og havde hørt det hele, at stade måtte give efter. Så snart Fredrik trådte ind i gangen, gik hun ham i møde og rakde ham hånden på sin ugenerte måde. Han havde bestemt at sige til karlen, at han skulle blive holdende med hesten, da det var hans hensigt at ride straks igen; men nu glemde han det, og karlen trak uantastet hesten i stalden. Efter at Fredrik havde samlet sig lidt, erindrede han, at han skulle være munter og ikke surmule som sidst. Han ville gerne have sagt nogle spøgeord til jomfru bækløv; men han kunne ikke sinde nogle, hvorfor han vendte sig mod Jespersen og sagde: „ Men alvorligt talt, synes du, at det er en passende tid at aflægge visiter på? “ „ Nu! hvorfor skulle det ikke være en passende tid, vi er jo ikke gåde i seng? På denne tid behøver man jo ikke at byde dig noget, så at den af økonomiske grunde er bedre, end nogen som helst anden tid af dagen. “ „ Det havde jeg ikke tænkt på; men du har net. Da jeg betaler md. Pilmand lige meget enten jeg spiser hjemme eller ej, er der ingen fornuftig grund til af sætte dig i udgift. Må jeg ikke byde dig en cigar? “ „ Tak! den som byder. Du havde nok ellers tænkt af gøre mig flov; men jeg bliver ikke flov af så lidt. “ „ Siden du havde tvunget dig til af være vært, havde jeg oprigtig talt håbet, af du ikke havde undstået dig for af opfylde en værts pligter, især når man havde givet dig et lille vink. “ „ Å ser du! jeg giver husly, det er allerede store ting; det er ikke sagt, af du al tid slipper for entre, fordi du bliver opfordret til af komme ind. Men nu skal jeg vise mig genereux og give dig fri ild “, lagde Jespersen til, i det han strøg en svovlstikstrax, efter af de havde fået tændt cigarerne, kom md. Jespersen, der havde forladt stuen umiddelbart efter af Fredrik var trådt ind, atter tilbage med en præsenterbakke, hvorpå der stod to glas. Hnn satte den på bordet og opfordrede herrerne til af drikke. „ Hvad er det, md. Jespersen! De der kommer med? “ spurgte Fredrik. „ Det er nok ikke det rene pompenhejmer. “ „ Å vi skulle have et lille selskab i morgen, og jeg har lavet lidt kold punsch i eftermiddag, som jeg vil bede herrerne smage til Pas. “ „ Du har ikke indviet din kone i dine strenge økonomiske grundsætninger. Dette glas til mig kunne være sparet “, sagde Fredrik, i det han vendte sig mod Jespersen. „ Å! der går stel ikke mere til derfor “, forsikrede Jespersen. „ Skulle jeg ene have smagt det til Pas, kunne jeg ikke have gjort det med et glas; men, når jeg får din ufejlbarlige mening at vide, tror jeg nok, at jeg kan. Men det var for resten godt, at du kom i aften “, tilføjede han. „ Johan med kone og min svigermoder have meldt i går, at de ville komme i morgen. I eftermiddag har jeg været omme hos Nissens og præstens, for at invitere dem, og er nylig kommen hjem — du kan nok se, at jeg er i kisteklæderne —. Jeg havde bestemt at skrive til dig i morgen tidlig, men nu kan jeg skippe derfor. Vil du gøre os den fornøjelse, at beære os med din nærværelse i morgen eftermiddag? Men kom ikke for sildig. “ > „ Fornøjelsen ville være på min side; men — “ „ Er du måske allerede inviteret ud, eller har du andet forfald? “ „ Nej! ikke det jeg ved; men nu har jeg besøgt dig i aften, og jeg kan dog ikke løbe dig på dørene hver dag. “ „ Du vil vel aldrig kalde dette hersens et besøg, for så må jeg rigtig nok sige dig, at du leger snydeleg? “ „ Hvis de havde bestemt at tage hen til forpagter Clausen “, begyndte nu madammen, „ kan jeg nok indse, at min mands invitation kommer ubelejligt, for der er noget, som trækker. “ „ Hvad skulle det vel være? “ spurgte Fredrik med påtagen forundring. „ Å det ved de nok “, niende madammen og lagde til, i det hun truede af ham med fingeren: „ Gør dem bare ikke så fremmed. “ Fredrik, der allerede havde drukket det halve af sit glas, tog sig atter en slurk og må derved have drukket sig mod til; thi han svarede, i det han så hen til Julie: „ Men md. Jespersen! De glemmer, at her er en ung dame tilstede; de gør mig næsten flov. “ „ Å — å! det skulle være det; man kan for resten ikke se det på dem. Og hvad den unge dame angår, da har hun godt af at kende deres inklinationer. “ „ De er ubarmhjærtig som altid; men det vil falde dem vanskelig at bevise, at jeg har inklineret for jomfru Clausen uden i Dans, og det regnes ikke med. “ „ Nu kan man da høre, at du virkelig er en tingstud “, tog Jespersen ordet, da hans kone tøvede med at svare, „ når du fordrer bevis for sådant noget. Man har da lov til at tro sine egne øjne. “ „ Sanserne bedrage, min ven! og, når du går ud fra falske præmisser, blive dine konklutioner også falske. Det er logik og ej jura. “ „ Hold dig nu bare til jorden og gå ikke op i den højere kemi, for så kan ingen fanden følge dig. “ „ Du mener nok den højere ridekunst, og meningen skulle vel være, at jeg måtte vogte mig for, at jeg ikke brækker halsen ved mine badutspring. “ „ Har du nu, Hanne! hørt mage til snak? Når jeg råber i øst, svarer han i vest. Nej! Stade! nu fortryder jeg, at jeg ej tog betaling, for at lade dig komme ind. “ „ Ja sådan skal du have det, det har du godt af; du kunne ladet mig have haft min vilje. Og nu takker jeg fruen for i aften “, vedblev Fredrik, i det han rejsde sig, bukkede for md. Jespersen og tømde sit glas. Se så! “ tilføjede han og satte glasset fra sig: „ Nu er tønden tom og tappen tør, nu kan hun hedde moder, som hed madamme før. “ * herpå begyndte han at sige farvel. „ Stop lidt! opfordrede Jespersen, „ så skal jeg sige om din hest. “ „ Står den ikke uden for? * „ Dersom du ikke har tænkt på jomfru Clausen, så ved jeg ikke hvor du har haft dine øjne henne. Karlen trak den jo ind i stalden, da du stod af. “ „ Skal jeg sige om hesten? “ spurgte Julie, som havde rejst sig. „ Ja tak! hvis de vil, for nu vil jeg ikke holde længere på spektaklet. “ „ Ingen årsag! Spektakel igen! “ led det fra Fredrik. Da Fredrik red hjem, var han vel til mode og fortred ingenlunde, at han var tagen ind på Helle « Bjerggård. For det første havde han overtydet sig om, at billedet lignede originalen, dernæst var det heller ikke ganske afgjort, at md. Jespersen troede, han elskede jomfru bæklev; endelig mende han også, at han, ved selv at slå på strengen, havde hjulpet til her sigtes til en bekendt sjællandsk anekdote. En godsejer havde fået en lille titel og gjorde i denne anledning et gilde for sine bønder — øl og brændevin -. Medens de drak, kom Herren og fruen ned til dem, og han underrettede nu forsamlingen om, at hans kone var frue. Da man ikke havde mere at drikke, digtede en Bonde ovenstående Vers. at vildlede hende i denne retning. Kort sagt, han var tilfreds med sig selv og hele verden; og medens han overlod det til hestens forgodtbefindende, enten den ville gå eller løbe, gav han sig til at lægge planer mod jomfru bækløvs hjerte, som han jo måtte liste sig til. Fredrik havde rigtig nok vænnet sig til at blunde lidt om middagen; men det stede i en lænestol og varede næppe over et kvarter. Da man nu spisde til middag lidt over tolv, og han havde hurtigløberne, var det ikke så underligt, at klokken ikke var stort over tre, da han næste dag holdt for trappen ved Hellebjerggård. Jespersen og hans kone modtoge ham i gangdøren og rosde ham, fordi han kom så tidlig. „ Min svoger og svigermoder “, lagde Jespersen til, „ er her — de kom i formiddags — ellers er der ingen kommen. “ Men vi erindre nu, at vi have glemt at underrette læserne om, at købmand Krogsgård var bleven gift. Dette var flet efteråret i forvejen, og han havde fået en rig og smuk pige. Nu var moderen naturligvis bleven overflødig i huset; men hun havde fået smag på at leve i købstaden — her kunne selskabeligheden bedre plejes —, hvorfor Johan, som havde en af de store, gamle købmandsgårde og ikke regnede sine ting så nøje ud, havde indrettet hende en pæn lille lejlighed i den ene ende af facadebygningen. Hun førde sin egen husholdning, holdt pige og havde taget the, som var bleven konfirmeret om påsken til sig. Hun gjorde vel af og til sin svigerdatter nogle små bryderier, men endnu havde de ikke for alvor været på kant med hinanden. Da Fredrik havde aftaget sit overtøj, førde man ham ind i havestuen, hvor de andre opholdt dem; men det varede imidlertid ikke længe, førend han gjorde sig ærende tilbage til dagligstuen, hvor han havde bemærket, at Julie var i færd med at tragte kaffe. For selskabs skyld var the Krogsgård inde hos hende, og, da Fredrik trådte ind, lød begges muntre latter. „ Skal de lave kaffe i dag? “ spurgte Fredrik, i det han nærmede sig dem. „ Jeg synes, at md. Jespersen plejer at gøre det selv. “ „ Ja! men jeg er her for at lære husholdningen, så skal jeg også lære det. “ „ Kan de få finde rede på det? “ „ Jo det er let. Her er et mål. Til hver kontorkop skal der være top på målet, men for hver lille kop skal det ikke være rigtig fuldt. “ „ Måler de også vandet? “ „ Nej, det tager man på stump; men det skal tragtes tre gange, derved måler man hvor megen kaffe man har, så skænker man i kopperne, ligesom man vil gøre kaffen stærk eller svag til og tager vand for resten. “ „ Det vil sige, de brygger deres kaffe, ligesom de under folk. “ The gav sig til at le; men Julie svarede ganske rolig: „ Nej! den gamle md. Krogsgård og herrerne ville nok have stærk kaffe; men den unge md. Krogsgård, md. Jespersen, the og jeg kunne ikke tåle den så stærk. Men de, hr. Skade! vil vel nok have stærk kasse? “ „ Ja ellers vil jeg nok have den lidt stærk; men i dag skal jeg ikke have kaffe, for jeg har allerede drukket. “ „ Jo de må endelig drikke en kop med for selstabs skyld; jeg har også kommet bønner på til dem. “ „ Må jeg spørge, hvis jeg nu ikke drikker, kan den kaffe, jeg skulle have, så ikke gemmes til en anden gang? “ „ Det ved jeg ikke; så vidt gå mine kundskaber ikke. Men de drikker nok en lille kop? “ „ Jeg burde rigtig nok ikke drikke mere kaffe; men for deres skyld en ganske lille halv kop. “ „ Og den skal naturligvis være stærk? “ „ Ja lidt; men godt. “ Medens Fredrik var inde i havestuen, havde Julie fortalt the, som godt kendte stade og vidste, hvilket forhold der fandt sted mellem ham og Jespersen, hvorledes Hanne aftenen forud havde drillet ham med mine Clansen. Da nu samtalen lod til at ville gå i stå, tænkde the, at hun også kunne trække på samme veksel og sagde: „ Jeg kan hilse dem, hr. Stade! fra mine Clansen, hvis de ikke har talt med hende siden. Jeg talde med hende i forgårs. “ „ Jeg takker dem mange gange, jomfru Krogsgård! Men bad jomfru Clansen dem om at hilse mig? “ „ Det kan jeg ikke husfe; men vi kalde om dem og hun blev, ved gud! rød i hovedet, da jeg nævnede deres navn, svarede the med latter, idet hun selv blev ganske rød i hovedet. „ Tror de ikke, jomfru bæklsv! at jomfru Krogsgård kommer med en lille historie; jeg synes at jeg kan se det på hende? “ „ Nej! The lyver aldrig. Det er nok sandt, hvad hun siger. “ „ Og jeg kan se på dem, hr. Stade! at de helst vil have, at det skal være sandt, “ tilføjede the „ Nej, hvor de er klarsynet! “ udbrød Fredrik; „ men de kan måske dog tage fejl. “ The og Julie gave sig nu til at le af hjærtens lyst, hvilket også smittede Fredrik. Da de vare færdige med at le, sagde Julie, som alt havde skænket i nogle kopper og sat dem på en præsenterbakke: „ Vil du nu, the! tage bakken med fløden og sukkeret, ' så tager jeg kaffen, og hvis hr. Stade vil have den godhed at lukke dørene op, så have vi alle noget at bestille. “ „ Med fornøjelse! “ svarede Fredrik. „ Men de har kun skænket fem kopper. “ „ Jeg kan ikke godt bære flere på en gang. Den kontorkop, der er så lidt i, er til dem, hr. Stade! “ „ Det er meget for meget, “ forsikrede Fredrik. „ Kan de ikke hælde lidt tilbage i kanden? “ „ Nej! det kan jeg ikke; men det er heller ikke for meget; skal de have noget, kan de ikke have mindre. “ Toget satte sig nu i bevægelse, og, da man nåde ind i havestuen; sagde købmand Krogsgård: „ Nå! nu kan man da se, hvem der er ungkarl. “ Fredrik, til hvem disse ord vare rettede, svarede ikke; men md. Jespersen tilsendte sin Broder et betydningsfuldt øjekast, så at de ord, der allerede spillede på hans læber, forstummede. Man var ikke mere, end bleven færdig med kaffen, da der atter kom en vogn. Det var Nissens — mand, kone samt tre børn —, og lidt efter kom ligeledes præstens. De havde deres tvende andre døtre med, hvoraf den ældste var hen ved 14 og den ængste 12 år, samt lærerinden, som var en ældre dame på hen ved de halvhundrede. Fredrik fik den dag egentlig ikke mere lejlighed til at tale med Julie. Derimod forsvinde han ikke at sammenligne billedet med originalen, hvilket var en meget interessant beskæftigelse for ham, da originalen ikke var den ene gang fuldkommen, som den anden. Det var derfor også nødvendigt, at han tog originalen i øjesyn, få ofte han kunne finde lejlighed dertil. Ved aftensbordet havde Fredrik mad. Nissen til bords, men han fik på den anden side mad. Bækløv, som var Jespersens borddame. Han kom derfor også i samtale med hende, og hun fornyede sin tidligere opfordring til ham, at besøge præstegården. Fredrik bad at undskylde sin uopmærksomhed, og lovede snart at indhente det forsømte, hvilket løfte ha | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 774 |
1873_Thorson_DeToVenner_1 | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | anonym | 1,873 | De To Venner1 | neutral | male | dk | 337 | Thorson | De To Venner | Thorson | De to Venner | Skildringer af Livet | 2 | 1,873 | null | n | gothic | Hagerup | null | KB | 1873-75: Vi har en anden fil med 3. og 4. del fra 1875, tredje del 450 s., fjerde del 399 s. sidetal er derfor sammenlagt i pages | null | null | null | null | null | null | null | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Hjemmet. Lidt afsides fra landevejen mellem Ålborg og Viborg, dog nærmest den sidste købstad, ligger kirkebyen Tårs. Skønt det ikke er i den allersorteste timiansegn, er der dog nok af store heder der omkring. Fra hvilken side man end nærmer sig Tårs, må man over betydelige hedestrækninger; men man bliver behageligt overrasket, især om sommeren, når man fra den sidste hedebakke øjner den temmelig store landsby, omgivet af frugtbare marker; medens ojet hidtil kun har kunnet opdage det brune lyng, schatteret med grønne enebærbuske. I og for sig er heden ikke uden en vis unde, især, som ofte er tilfælde med hederne, når små stykker kratskov af bøg eller eg — de såkaldte purler — afvepler med det ovenomtalte lyngtæppe. Ia hedeboeren kan lige så godt længes efter sine heder, som den, der er født ved strandkanten efter søen, og bjergboeren efter bjergene. Det er også mere tanken om ufrugtbarhed og en vis ensformighed, der gør hederne stygge i deres ojne, som ikke er vante til dem og ej forstå at opsatte deres poesi. Hertil kommer, når man er kørende, endnu de skette veje, hvor hestene næppe kunne flæbe vognen op ad sandbakkerne, hvorfor hederne også forekomme ukendte folk større end de i virkeligheden ere. Vi sagde at Tårs var en anselig landsby og nærmest omgivet af frugtbare marker, og disse igen alle vejne af hede, så at den og de dannede ligesom en oase midt i heden. Således var det for nogle og fyrretyve år siden, på hvilken tid vor fortælling begynder, nu er det rigtignok forandret en del, i det meget af den omliggende hede ikke alene er opdyrket; men også bebygget dels med bolssteder dels med huse. Det er imidlertid kun Dalene og lavningerne, som er opdyrkede; de egentlige lyngbakker, der næsten udgøre de to tredjedele af heden, ligge endnu så godt som i urjord, da man ikke tror at jorden kan betale gjsdningen og driftsomkostningerne; det eneste de due til, mener man, er at beplantes med nåleskov. Har også en eller anden husmand bygget sig et hus der og opdyrket noget af denne golde jord, så beviser dog den ringe sæd, han avler, at ovenstående mening er rigtig. I tyverne var heden på nogle enkelte huse nær ubeboet; men der lå nogle og tyve gårde og vel tredive huse samlet i byen. Blandt disse beboere var upåtvivlelig præsten og degnen de fornemste mænd. Vel vare de øvrige beboere selvejere, og flere af dem havde endog penge; men dog kunne ingen af dem i indtægter måle sig med præsten eller degnen; thi dels var det i tyverne simple år for landmanden, og dels var det en lille lod, som var til gårdene i Tårs; det vil sige, når man blot tog hensyn til den gode jord, for af hede havde man nok. Denne blev som sagt ikke dyrket; men kende kun til tarvelig ernæring for nogle små får. Hans velærværdighed, pastor stade var hverken værre eller bedre end præster er flest. Skønt han havde bedste karakter til sin embedseksamen, generede det ham dog ikke, ved enden af året at vende bøtten om og hver søndag året rundt at opbygge menigheden med samme præken, som han alt havde afbenyttet i ti år. Kan være, at han tænkde ret, når han troede, at menigheden ikke kunne huske hans præken fra det ene år til det andet; men selv om dette ikke var tilfælde, ville man dog komme til at forstå den bedre, jo tiere man hørde den. Der var såmænd! Ikke heller nogen af hans sognebørn, som tænkde derpå; men da han memorerede sine prækener og talde med stærke gestiknlationer samt en vis salvelse, blev han anset for en betydelig prædikant. Vel sandt! Han ville have hvad der tilkom ham — det var da ikke til at fortænke ham i —; men han var ikke mere nærig end præster er i almindelighed. På den anden side var han god mod fattigfolk; han gav såmænd! Grumme meget væk. Han havde også den Ros i menigheden, at han var gemen at komme til; ja der var aldrig nogen gårdmand eller velstående husmand, som kom til ham, uden han blev budt brød og brændevin; men det estertænkde man ham så også igen. Imidlertid var det dog mest afskaffelsen af håndkysset, på hvilket hans tvende formænd havde holdt strengt, som skaffede ham ord for gemenhed. lægger man nu hertil, at han var selskabsmand og spillede en god l ' ombre, hvorfor han også var vel set af sine herredsbrødre og på de nærmeste herregårde, vil man sikkert indrømme mig, at han var som præster er flest, det vil sige, trods nogle små svagheder en hæderlig og anset mand. Degnen var derimod en mere mærkværdig person, først var han en virkelig degn, som allerede da begyndte at blive en sjældenhed; dernæst var han født i Tårs og havde på en ganske usædvanlig måde arbejdet sig i vejret. Skomager Wachmann fortalde tit, at det ej var sunget ved hans vugge, at han skulle have levet og døet som en fattig skomager i Tårs. Han stammede egentlig fra „ dar aussen bei mir “; men han kendte ikke noget til sine tyske aner; derimod var han stolt af sine jyske, hvilke alle i fem led havde været velhavende købmænd i Århus. Da han var tolv år gammel døde hans fader — moderen var allerede død et Års tid tidligere —, og boet kom under skiftebehandling. Enten det nu var skifteforvalterens eller lavværgens skyld, det vidste fader Wachmann ikke; men boet blev opgjort således, at der ikke blev noget tilovers, og uden at rådføre sig med ham, satte man ham i skomagerlære. Det er en selvfølge, at han som alle skomagerdrenge lærde spanderemmen at kende i mere end en henseende, hvorfor det ikke heller var så underligt, at han, så snart han blev svend, snørde sin Randsel og vendte sin fødeby ryggen. I tolv år berejsde han Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn og Polen, hvorpå han over København vendte tilbage til sin fødeby. at han i den tid havde uddannet sig i sin profession, var unægtelig!; men han havde tillige lært at drikke sig en tår over tørsten, slås og fægte, når det gjordes nødvendigt. Da han var duelig i sin profession, var det ikke vanskeligt for ham, at få arbejde; men såsom og efterdisom han både ville holde fri mandag og blå tirsdag, blev han ikke længe hos nogen mester eller i nogen by. Der forløb nu atter syv a otte år, i hvilke han gæstede de skeste af Danmarks og Norges købstæder, hvorfor han også tilbragte mere tid på rejser end ved arbejde. Således hændte det sig, at han en dag i efteråret 1788 befandt sig på rejse mellem Ålborg og Viborg. Da han havde drukket alle sine penge op i Ålborg, var det en nødvendighed for ham at fægte, hvis han ikke ville sulte og tørste. For fægteriets skyld fulgte han ikke landevejen; men gik på kryds og tværs ind i landet efter byer og herregårde. Omtrent halbanden mil fra Viborg kom han ind på en herregård; han traf ejeren i gården, og efter en ærbødig hilsen bad han om lidt hjælp på rejsen. I det herremanden greb i lommen, betragtede han Wachmanns fordrukne ansigt og fik stor ulyst til, at give ham noget. „ Hvad profession er i af? “ spurgte han uden at tage hånden af lommen. „ Jeg er skomager, herre! “ „ Hvorfor arbejder i da ikke; men løber således omkring og tigger? “ „ Ak herre! “ svarede Wachmann stadig med hatten i hånden; jeg har ventet så længe på arbejde i Ålborg, så alle mine penge gik med, nu vil jeg til Viborg og forsøge min lykke der. “ „ Har han ikke kunnet så arbejde i Ålborg, må han enten være en fusker eller en bønhas. “ Ved det ord bønhas satte Wachmann sin hat på hovedet og sagde med en stolt mine: „ Nej herre! Jeg er zunffig. “ — herpå gav han sig til at fremsige en hel ramse, som han ledsagede af nogle underlige lader og fagter; men hvoraf herremanden få godt som ikke forstod et ord. — „ Og hvad det angår, at jeg er en fusker “, tilføjede han efter at være kommen til ende med Ramsen, „ så ville jeg skamme mig ved, at have syet og tildannet de støvler Herren der har på. “ Den ekstase, hvori Wachmann var kommen, morede herremanden og han sagde smilende: „ Jeg kunne have lyst til af tage ham på ordet og se om han ikke var en pralhals; jeg trænger nætop til et par støvler. “ „ Pralhals har endnu ingen kaldt mig, og, hvis de ikke er fornøjet med støvlerne, forlanger jeg ingen arbejdsløn. “ „ Nu så er det afgjort; kom ind med og tag mål af mig. “ „ Det kan snart være gjort “, forsikrede Wachmann, „ men “, tilføjede han, i det han kløde sig bag oret, „ til af fy støvler hører læder og risp og jeg har ingen af delene eller penge til af købe dem for. “ „ Det kan der blive råd for “ mende herremanden. „ I dag kører jeg til Viborg, så kunne vi købe læder, og hvad der behøves. Gå nu ind i køkkenet og få sig noget af leve af. “ For af være kort: Wachmann syde et par støvler til herremanden, og aldrig havde denne haft et par støvler, som sad så godt på benene eller hvori der havde været så god en gang. Det var derfor intet under, af Wachmann også måtte sy fodtøj til fruen, samt de små frøkner og junkere. Da herremanden var en god ven af amtmanden, skaffede han med lethed Wachmann tilladelse fil at arbejde på sin egen hånd som skomager på landet. Han fik nu arbejde nok fra de omliggende herre- og præstegårde, ja også bønderne søgte fil ham. Da han havde fri station på den herregård, som han først kom fil, var det ikke så underligt, at han fik penge mellem hænder, så meget mere som det uvante tiltalde ham i den grad, at han glemde både fri mandag og blå tirsdag. Det varede derfor heller ikke længe, førend han fik sig en ordentlig klædning og for egen regning kunne gøre passende indkøb af læder; ja i denne periode drønede han endog om, at samle så mange penge, at han kunne rejse fil en købstad, gøre mesfersfykke, sætte sig ned der samt holde svende og drenge. Men naturam furca pellas eks. Hun kommer dog igen den heks siger Baggesen, og således gik det også vor kære skomager. Det varede ikke længe, efter at han var bleven ved muffen, førend han fandt, at skytten, tjeneren og kusken vare meget gode kammerater ved et drikkelag og nu blev fri mandag atter indført som en belønning for ugens flid og møje. Hertil kom endnu, af, når han var i Viborg for af gøre indkøb af læder, måtte han nødvendigt gøre en afstikker ind på svendekroen; thi han måtte dog også engang imellem se nogen af sine lige. Her blev han da så længe han havde en skilling i lommen, og, når det traf sig, af han kom derind, førend han havde gjort sit læder - indkøb, måtte han borge, hvilket også kunne gå, da herremanden fra først af var gået i borgen for ham, uden af have taget sit ord tilbage. På denne måde forløb der over et år, fra den dag han første gang satte sine ben i herregården. Så lang en tid havde han ikke været i nogen by, siden han var bleven svend; men dette var nu Anne kokkepiges skyld; thi rejselysten havde tit nok mindet ham. Anne kokkepige var vel ikke nogen bar og pur ungmø; men dog havde hun fængslet Wachmanns hjærte, hvortil de lækkerbiskner, hun stak fil ham, vistnok også meget bidrog; i det mindste sagde han tit fil skytten og kusken, af han levede lige så godt som herskabet; thi Anne havde altid noget godt fil ham. Anne kokkepige kunne vel dengang være sine tredive år; men for en tolv, tretten år siden, da hun var barnepige på en herregård et par mil derfra, var hun smuk og søgt af de unge karle. Dog den gang var hun kræsen og slog med nakken både af podemesteren, skytten, tjeneren og kusken. Så var der også på gården en ung, sin skriverkarl; ham syndes hun bedre om, hvoraf følgen blev, at hun bekom en lille datter. Som alle folk nok kunne tænke, ville skriveren nu ikke vide mere af Anne at sige, og, skønt barnet døde, førend det blev en måned gammel, måtte Anne dog stå offentlig skrifte. Nu ville hun måske gerne have søbet den kål, hun før havde spyttet i; men de unge karle trak sig nu tilbage for hende. Således forløb tiden og Anne blev en gammel pige; ikke desto mindre syndes hun, at det kunne være skønt nu at få sig en mand. Nu kom Wachmann. Da han var kommen i skuddet og havde såt klæder på kroppen, sagde en stemme inden i Anne: her er manden. Som sagt, Annes falmede skønhed og lækkerbiskner havde fanget Wachmanns hjerte og betvunget hans rejselyst. Ved den tid, da han havde været noget over et år på gården, fandt Anne anden gang, skønt hun endnu ikke var gift, sit snøreliv for trangt. Hun åbenbarede sagen for fruen og denne talde atter med sin mand. Han kaldte nu Anne for sig og foreholdt hende det fejlagtige i hendes handlemåde, i det hun havde indladt sig med Wachmann, der på grund af sin kærlighed til flasken næppe ville kunne ernære kone og børn. Anne tilstod grædende sin fejl; men hun håbede, at Wachmann, når han blev mand og fader, ville forbedre sig; desuden ville hun så nødig anden gang stå offentlig skrifte. Nu blev Wachmann kaldt ind. Kløende sig bag oret tilstod han, at det gerne kunne være, at sagen forholdt sig, som Anne sagde; men han ville nødig gifte sig endnu; han ville først samle så mange penge, at han kunne blive mester i en købstad. Herremanden niende, at dermed havde det lange udsigter. Ester nogen snakken frem og tilbage blev det enden på sagen, at Wachmann og Anne blev mand og kone. Imidlertid gjorde dette foreløbig ingen forandring i deres opholdssted. Da fruen var godt fornøjet med Anne, vedblev hun at være kokkepige, for at Wachmann kunne få lejlighed til at samle penge til mesterskab i en købstad. På denne måde forløb en tre år, da Anne atter følte sig i velsignede omstændigheder. Nu måtte der ske en forandring, og de måtte have et hjem. Anne havde opspurgt, at der var et hus fæsteledigt i Tårs. Wachmann havde som sædvanligt ingen penge, skønt han havde bidraget meget lidt til barnets underhold, som var sat ud i pleje; men Anne havde nogle sparepenge. Disse vare tilstrækkelige for dem til at fæste huset og sætte Bo. Således kom skomager Wachmann til Tårs. Det første Års tid eller halvandet gik det meget godt. Wachmann manglede ikke arbejde; det ny i hans stilling interesserede ham, og han lod flaske være flaske. Man fik det ene stykke bohave efter det andet, og deres hus blev både indvendig og udvendig pudset op, så at det var det smukkeste hus i Tårs. Anne var lykkelig; men hvor længe var Adam i Paradis? Wachmann havde også i Tårs fundet kammerater, flasken kom frem igen og slugte så at sige alt, hvad han kunne fortjene, så at Anne blev ene om at skaffe føden; klæderne måtte det gå med som det kunne. Imidlertid var hun glad ved, at de havde fået huset. De havde græsningsret på byens mark til en ko; for dens gjodning fik de lov til, at så til halvt hos en eller anden gårdmand; når man nu blot sørgede for, at bjerge lidt hø om sommeren, havde man det vigtigste af føden inden huset. Det er ligefrem, at, da de slyltede til Tårs, toge de deres førstefødte, den lille Ernst, til sig. Da han voksede til, blev det Annes største sorg, at få noget til at hænge på kroppen af ham, som hun udtrykke sig. Det er en selvfølge, ask siden Wachmann atter lod sig beherske af flasken, måtte Anne søge alt det erhverv, hun kunne få. Således spandt hun også for præstens madamme. Da hun engang havde bragt spind til præstegården, beklagede hun sin nød for madammen, om at få klæder til Ernst, og spurgte, om præsten ikke havde lagt nogle gamle klæder af som madammen ville unde hende? — jo det havde præsten rigtignok og madammen undte hende dem også. — klæderne vare bedre end Anne havde ventet; og, da hun havde fået dem syet om til Ernst, så han ud som en lille Junker, da han fik dem på. Nu måtte han i sine ny klæder hen og takke præsten og madammen. Ernst var et smukt, opvakt barn, hvorfor præsten og hans kone, som selv ikke havde børn, syndes godt om ham; derfor tog Anne ham også med, så ofte hun havde ærende i præstegården. Således blev Ernst bekendt med præstens køkken; og det varede ikke heller længe, førend han gik derhen på sin egen hånd, lokket af det gode stykke smørrebrød, som han altid fik. således forløb nogle år og Ernst var nu omtrent ni år. I de dage var aviser ikke så almindelige som nu; dog fik præsten aviser, og han holdt dem sammen med den nærmeste herremand, som fik dem først og lod dem tillige med sin post hente i Viborg. Præsten måtte hente dem hos ham. Det var en travl høstdag, og alle præstens folk vare beskæftigede i Marken, da præsten fra vinduet i sit studerekammer fik øje på Ernst, som gik i gården. Han åbnede vinduet, kaldte Ernst hen til sig og spurgte, om han kunne hente aviserne? Ernst svarede tappert ja, skønt han aldrig havde været på eller set herregården; og stolt over at udføre et hverv, som plejede at blive forrettet af voksne eller store ørenge, begav han sig straks ud af porten. Som han nu luntede ned af gaden, faldt vanskeligheden af hans hverv ham ind; han vidste nok, i hvilken retning gården lå; men vejen kendte han ikke. I sin nød søgte han ud på Marken til sin akoder, hvor hun var i høstarbejde for en gårdmand. Hun erklærede først, at det var umuligt for ham at finde dertil, desuden var det også alt for langt. Ernst gav sig nu til at græde og sagde, at han havde loft præsten at hente aviserne, og, hvis han ikke gjorde det turde han aldrig mere komme i præstegården. Moderen gav ham nu så nøjagtig besked om vejen, at han fornøjet sprang afsted. Han kom også lykkelig over heden; — thi her var han bekendt, da han havde været der og leget med de andre ørenge —7; men, da vejen delde sig på den anden side af heden var han vildfarende. Dog han så folk arbejde på Marken og spurgte sig for. Bed endnu et par gange at spørge sig for, lykkedes det ham at nå herregårde ». Hjemvejen var ham nu bekendt, og da han tog benene med sig, forbavsede han præsten ved den korte tid, han havde været om at hente aviserne. Fra den tid hentede han jævnlig præstens aviser og gik andre ærender for ham. Der gik nu en tre Års tid. Ernst var bleven en stor dreng i sine egne tanker, han begyndte at kunne hjælpe sin fader at sy, og i skolen var han øverst. Det var atter høst og Ernst kom ind i præstens køkken med aviserne, hvor madammen havde travlt med indsyltning. „ Præsten er oppe i sit studerekammer, “ Sagde hun, som var ene hjemme; „ han længes vist efter aviserne, og du kan gerne, Ernst! Gå op med dem til ham. “ Med bankende hjerte gik Ernst over gården og ind i gangen. Han havde flere gange været inde i dagligstuen; men i det allerhelligste, studerekammeret, havde han ikke været. I gangen tørrede han sine bare fødder af på en måtte og bankede sagte på døren; hvorpå inden fra lød et „ Kom ind! “ Så snart denne opfordring var efterkommen, sagde præsten: „ Nå det er dig med aviserne; det er flinkt! “ Ernst, der havde ladet øjnene løbe rundt i stuen, stod forbavset. „ Sikke mange bøger! “ udbrød han. Præsten, hvis stolthed var hans bogsamling, fandt sig smigret og sagde: „ Har du aldrig set så mange bøger før? “ „ Nej! “ „ Hvad ville du gøre med dem, hvis det var dine. “ „ Læse dem. “ „ Det kan du ikke, Ernst! for der er også mange latinske. “ „ Jo, fader! a kan både læse dansk og latin. “ Præsten tog en bog ned af en reol, lagde den opslået på bordet og sagde: „ Kom så her hen og læs! “ Ernst adlød, lod øjnene løbe hen over linierne, hævede dem derpå atter i vejret og sagde: „ Nej, fader! Det kan a ikke læse, det er tydsklatin. “ Præsten smilede; men sagde dog i en alvorlig tone: „ Nej! det er rigtig latin. Du skulle ellers vogte dig for at sige ældre folk imod; det lader så ilde for drenge at være næsvise.. Nå, nå bitte Ernst! græd så ikke. Jeg ved nok, at du mende, at du kunne læse dansk, enten det så er prentet med danske eller latinske bogstaver. Jeg ved også nok, at du er en stink dreng i skolen. Sig mig, har du læst andre bøger end dine skolebøger? “ „ Ja a har læst Holger danske, tusinde og en nat, Bryde Skytte; men, “ tilføjede han opmundret ved præstens venlige smil, „ der er en bog, som a så gerne ville læse. “ „ Hvad er det for en bog? “ „ Det er carolles manes. “ „ Carolles manes! Den bog kender jeg ikke. Hvor har du hørt tale om den? “ „ True Niels taler så meget om den. Der skal være en kejser, som førde krig med tyrken. Holger danske hjalp ham da også. “ „ Å! Du mener Carolus magnus, Karl den store. Nej! den bog har jeg ikke. Den slags bøger tror jeg ikke heller, du har nogen nytte af at læse. Vil du handle ordentlig med den og ikke låne den ud til nogen, skal jeg låne dig en bog, som du både kan have nytte og fornøjelse af “ Ernsf lovede det, og præsten gav ham en fædrelandshistorie. Næste gang ernsf kom med aviser, kaldte præsten ham ind til sig og spurgte ham, hvorledes han syndes om bogen. Da Ernst svarede „ Godt “, udspurgte præsten ham om det, som han havde læst. Herved slilde han sig så godt, at præsten sagde: „ Det er godt, min dreng! Læs det bare en gang igennem endnu, førend du går vidre, så vil du få mere nytte af det “. Efterat præsten på denne måde to a tre gange havde afhørt ham og overtydet sig om, at han havde læselyst samt kunne opfatte og beholde, hvad han havde læst, sagde han: „ Kunne du have lyst til at blive skolelærer? “ „ Jo! det kunne a rigtignok, fader! “ „ Nu der kan vel blive råd for det. “ -- dog vi ville ikke trætte læserne; men kun i korthed fortælle, at præsten fra nu af gav ham undervisning i historie, naturlære samt retskrivning og regning. Med dette vedblev han endog et godt Års tid, efter at Ernst var bleven konfirmeret. Til Tårs sogn hørde foruden byen af samme navn tvende små byer, Knagstrup og Ellerup, tilsammen med 10 a 11 gårde og omtrent ligeså mange huse. De lå en god halv mil vest for Tårs på den anden side af heden. Den gang var der ikke tale om, af børn på landet i Jylland gik i skole uden om vinteren. Børnene fra Knagstrup og Ellerup, der skulle søge skole i Tårs, blev på grund af den lange vej ved sket vejer og ufremkommelig føre meget hyppigt afholdt derfra, så af deres skolegang kun var ringe. De børn, som kunne læse — af skrive var der ikke tale om havde lært det hjemme. Det var derfor intet under, af præsten, når de skulle forberedes til konfirmation, fandt, af disse børns skat af kundskaber var let, ja for let, hvorfor han også ofte havde talt med beboerne om, af de måtte se, af få en skole i en af deres byer, som kun lå en god halv Fjerdingvej fra hverandre. Beboerne syndes, af det kunne være skønt nok; men hvor skulle pengene komme fra? Og herved var det blevet. Et Års tid efter af Ernst var konfirmeret optog præsten atter sagen og sagde, af nu kunne de få en skolelærer i Ernst Wachmann. Da man vidste, af præsten havde læst med ham, gjorde man ingen indvending mod hans person. Man gik også ind på, af han skiftevis skulle holde skole en dag i hver gård og have kosten der den dag; men, da præsten forlangte, at man skulle skyde sammen så at han kunne få 40 rigsdaler. i løn, slog man hænderne sammen og forsikrede, at man vidste ikke hvor de penge skulle komme fra. Ja det hele var nær ved at gå over styr, da de mænd, som ingen børn havde, erklærede, at penge ville de ikke give. Præsten opbød imidlertid hele sin avtoritet og erklærede, at, hvis skolen ikke kom i stand, ville han vise alle de børn bort fra konfirmation, som ikke havde de lovbefalede kundskaber. Dette hjalp, da nogle af de mest velhavende og ansete gårdmæend havde børn, som stod for at gå til præsten. Man gav sig til at tinge, og efter nogen prutten fra bøndernes side, blev man enige om, at Ernst skulle have 20 rigsdaler. i løn. Men det var da også en grov vinterløn for sådan en knægt, mende man. Vi have allerede antydet, at Ernst meget tidlig begyndte at hjælpe sin fader med at sy. På den tid, han tiltrådte sin lærerpost i Knagstrup og Ellerup, blev han af beboerne i Tårs anset for en næsten lige så duelig skomager som faderen, i det han både kunne tage mål og skære til. Da han modtog tilbudet om bestillingen, betingede han sig den halve løn udbetalt ved tiltrædelsen. For disse penge kjøbde han læder; alt som han nu læsde med børnene og imellem, som det skede, syde han på sko og seletøj; thi han havde også udvidet professionen til sadelmageriet. Hermed tjende han samme vinter en køn skilling, som beløb sig til langt mere end det, han fik i løn som skolelærer. Næste sommer flyttede Ernst hjem; men han kjøbde selv læder og drev skomageriet for sin egen regning, medens han betalde sin moder for kosten. Udskiftningen var for flere år siden foregået i Tårs, hvorved Wachmanns havde fået en lille lod i Marken og et stort stykke hede. For at så lodden dyrket, havde Anne måttet gøre høstarbejde; thi Wachmann ville ikke befatte sig med bondearbejde. Anne begyndte at blive gammel; gårdmanden, som drev jorden for dem, var ikke tilfreds med det arbejde, hun nu kunne præstere; derimod ville han nok tage Ernst god, som nu var vokset op til en stor, stærk knippel. Så måtte da Ernst gøre høstarbejde hos ham. I Tårs var der en skrædder; som tillige var spillemand. Han havde lært hos stadsmusikanten i Ålborg, kunne både spille på violin og blæse på trompet, samt læse og skrive noder. Han tjende mange penge ved bryllupper, barsler og ungdommens legestuer. Hos ham gav Ernst sig i lære første sommer, efter at han var bleven skolelærer. Da han virkelig havde anlæg for musiken, bragte han det i løbet af sommeren så vidt, at skrædderen om efteråret kunne tage ham med til et bryllup som tredje violinist. Næste år forløb på samme måde for Ernst, kun at han nu også tjende penge som spillemand; thi skrædderen fog ham med både til bryllupper og barsler; desuden svillede han ved ungdommens legestuer i Knagstrup og ellernp. Skønt de gik sammen fra begge byerne, vare de dog få nok, til at betale en dyr spillemand, og de vare derfor glade ved, at Ernst ville gøre det for en billig betaling. Præsten havde flere gange sagt, at han håbede, at han skulle leve den dag, at han så Ernst som degn i Tårs. Da nu øegnen i Tårs var en gammel mand og en del ældre end præsten, troede Ernst, at det var meningen, at han skulle avancere fra skolelærer i Knagstrup og Ellerup til degn i Tårs. Dette var imidlertid ikke ganske præstens mening; det var hans hensigt at skaffe Ernst en friplads på et seminarium, når han 4 a 5 år havde været lærer i de nævnte byer. Han ønskede, at Ernst skulle blive der så længe, for at knagstrupperne og ellerupperne skulle komme til at skatte det gode, at have en skolelærer og ved Ernsts afgang selv ønske en anden. Han omtalde imidlertid ikke denne plan for Ernst, for at han ikke skulle få nykker og overhænge ham om, at komme på seminariet. Den fjerde vinter, Ernst var skolelærer, døde imidlertid præsten, uden at have åbenbaret ham sin plan. Den ny præst forekom Ernst noget fornem, og det varede halvandet år, førend han fik så meget mod, at han kunne spørge, om præsten troede, at han kunne blive degn i Tårs, når den gamle afgik. Præsten studsede; thi, skønt han havde lagt mærke til, at børnene fra Knagstrup og Ellerup vare de flinkeste i pastoratet, syndes han dog, at det var en uting at have en skomager og spillemand til skolelærer. Han svarede derfor, at det troede han næppe. Dette var en streg i Ernsts regning, og han begyndte nu af blive ked af af være skolelærer. Hertil kom endnu, af han næste vinter blev uenig med mændene i sit skoledistrikt om lønnen. Papirspengene begyndte nu af blive af ringe værdi, hvorfor Ernst gjorde fordring på, af lønnen skulle udbetales ham i sølv. Dette ville mændene ikke; de ville nok give noget mere i løn; men sølv ville de ikke indlade dem på. Det ene ord fog det andet, og enden på det blev, af Ernst flyttede hjem til sit hus i Tårs. Ja Ernst ejede sine forældres hus. Faderen var død for en halvandet år siden, og Ernst, som ved flid og sparsommelighed ikke havde samlet sig så få penge, mende, da præsten mistrøstede ham med hensyn til Tårs degnekald, af det altid var godt af have et hjem; hvorfor han kjøbde huset af herskabet. Ernst havde kun en søster og hun havde fået en god tjeneste i Ålborg. Da han skulle svare aftægt til moderen, kunne hun egentlig ikke have fået noget; men Ernst gav hende alligevel 30 rigsdaler. i blankt sølv, og han havde endda et par skilling tilovers. Så sad han nu et par år som skomager og spillemand og holdt det med moderen. Den ny præst i Tårs var af den slags mennesker, hvis penge aldrig kunne slå til. Han havde ikke heller været ret længe i Tårs, førend han længdes efter et mere indbringende embede. For lettere af opnå dette, talde han med biskoppen om, af blive Provst, hvilket han også blev. Han havde mange børn, som begyndte af vokse til og hårdt trængte til undervisning. På grund af sine forretninger kunne han ikke selv læse med dem, og han syndes ikke, af han havde råd til af holde en dyr huslærer, hvorfor han kastede sine ojne på Ernst. Han bød Ernst 40 rigsdaler. om året; men han svarede, af han var bleven ked af af være skolelærer. Vessel siger et sted, af, hvad man ikke kan få, er man mest forhippet på; anderledes gik det ikke præsten i Tårs med hensyn til, af få Ernst til lærer for sine børn. Han opdagede pludseligt, af øegnen sang under al kritik, og af Ernst, når han var i kirke tog stemmen fra ham og førde menigheden an. Sandt nok! Øegnen havde aldrig sunget godt, og nu, han var bleven gammel, var det vel sagtens ringere, provsten kaldte ham derfor en dag for sig og sagde, at han fandt, at degnen ikke mere kunne bestride sit embede — hvilket jo ikke var nogen skam for ham, da han var så gammel en mand —; men at han kom til at holde sig en medhjælper. Det kneb også for degnen med penge; thi kunne han ikke selv bruge alle dem, som han kunne få fat på, så kunne hans madamme. Han gav sig derfor også gudsjammerligt, så snart han hørde tale om en medhjælper. Efter nogen Tingen kom man overens om, at det for det første skulle bero ved, at degnen tog sig en substitut til kirkesangen. Som substitut udpegede han Ernst Wachmann, som han mende, at han kunne formå dertil for 15 sølvdaler. Degnen syndes rigtig nok, at det var lovligt meget; men i sit inderste var han dog godt fornøjet med, at være sluppen for så godt køb. Provsten begav sig herpå til Ernst med dette forskag; men endnu vaklede han. Da måtte provsten gribe til det sidste middel og love ham, at gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at Ernst kunne få kaldet, når den gamle degn døde. Skønt dette var alt hvad Ernst ønskede, slog han dog ikke straks til; men betingede sig endnu, at provsten uden godtgørelse, skulle besørge hans lod dreven. Det kunne da heller ikke passe sig for den vordende degn, at gå som høstkarl for en eller anden Bonde. Straks efter flyttede Ernst ind i præstegården som huslærer og substiTut ved kirkesangen, eller Tut, som det hed i daglig tale. Skønt han vedblev at være skomager og spillemand, regnede han dog sin indtræden i den gejstlige stand fra den tid, og han plejede at sige: „ I slutningen af 1813 kom jeg i kjolen “; thi han anskaffede sig straks en sort klædning. Imidlertid gik det ene år efter det andet; men degnen ville ikke dø, ja ikke engang så meget som blive syg, hvorfor Ernst begyndte at tabe tålmodigheden og spurgte provsten, om han ikke kunne blive ansat som virkelig substitut hos degnen, da denne jo nu var for gammel til at læse med børnene. Provsten indrømmede, at det var dårligt bevendt med børnenes undervisning, lovede guld og grønne skove; men herved blev det også. Da Ernst havde været noget over seks år huslærer, begyndte det dog at dages. Provsten var nemlig bleven underrettet om, at biskoppen hen i slutningen af høsten ville holde visitats i Tårs. Han indså at Tårs skole ville blive en dårlig anbefaling til hans forfremmelse. For at børnene dog kunne lære noget, formåede han degnen dels ved det gode dels ved det onde til, også at tage ernsf til substitut i skolen. Såsnart ernsf var bleven dette, spekulerede han på, at sætte sig fast i sadlen. Ved hans antagelse var det ikke bleven omtalt, hvilken godtgørelse han skulle have for sin tjeneste; men, da han havde været der en måneds tid, stillede han i denne henseende meget store fordringer til degnen, hvorfor denne også sagde, at det oversteg hans evner. Ernsf truede nu med at forlade skolen, og degnen turde ikke tale med provsten om sagen. Efter flere dages drøftning af tingene, hvor degnen søgte at bevise, at han, hvis han selv skulle leve, umuligt kunne give så meget, som ernsf forlangte, medens ernsf opgjorde nøjagtigt, at han ikke kunne have mindre, da han formedelst skolen led meget tab ved sit skomageri, rykkede den sidste frem med sin virkelige mening og foreslog degnen, at frasige sig kaldet til fordel for ham mod en stor aftægt ( pension ). Degnen, der som sagt, var en gammel mand, kunne ikke straks opfatte denne ny ide, men måtte have betænkningstid; desuden turde han ikke have nogen mening, førend han havde rådført sig med sin zegtehalvdel. En hel uge varede rådslagningen mellem ægtefolkene, endelig spurgte degnen Ernst, hvor meget han kunne give i pension? Ernst bød straks sit hus med jordlod til aftægts - bolig og den halve degnetrave, mod at han fik degneboligen med jord, samt kaldets øvrige indtægter. Atter fulgte flere dages rådslagning mellem segtefolkene. Endelig kom degnen til Ernst og sagde, at han ville tage sin afsked; men så ville han foruden E | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 775 |
1883_Thorson_DenForlorneSoen | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | anonym | 1,883 | Den Forlorne Søn | neutral | male | dk | 337 | Thorson | Den Forlorne Soen | Thorson | Den forlorne Søn | Fortælling | null | 1,883 | 214 | n | roman | Reitzel | 2.75 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 224 | 781 | Other | 0 | 0 | 0 | Der gives mennesker, om hvilke man kan sige, at de ville vise sig flinke, ihvad man så sætter dem til. Det falder dem ikke ind at ville være ledere, de møde ikke med nye ideer, men dér, hvor de stilles i rækken, tage de fat med god vilje og godt humør, vel oplagte til at bringe så meget som muligt ud af deres gerning, og det til gavn og glæde for deres næste, så vel som for dem selv. Pastor Fuurbo hørte til dette slags mennesker. Hvis man mødte den lille blonde mand med opstoppernæsen, de røde kinder og det godmodige smil, hvis man så ham passere gaden med livlige bevægelser i rask forretningsgang, og hvis man spurgte sig selv, hvad han vel kunne være, ville man let komme i forlegenhed, forudsat at han ikke var i det gejstlige ornat; thi det kunne godt være en kontorchef, der gik til sine forretninger, men også en pæn mester, der skulle hen at se til sine folk; det kunne være en grosserer, en proprietær, en fæstemand, en bedemand, ja til nød en kunstner eller digter, dog ikke romantisk. Kort sagt, man ville for gætte på alt andet, end på det, han virkelig var; og når man så fik at vide, at han var præst, ville man dog ikke forundres derover, om man end ville have en følelse af, at hans plads snarere var på landet, end i hovedstaden. Dersom nogen skulle finde det forklejnende for pastor Fuurbo, at han ikke havde noget udpræget gejstligt ved sig, må vi dog protestere: man kan vistnok sige, at jo lavere religionerne stå, desto større er kløften mellem præster og lægfolk. I katolicismen er præstestanden endnu en særlig benådet stand; protestantismen stiler hen imod, at vi alle skulle være præster, enhver i det mindste sin egen sjælesørger. Den tid kan komme, da man om morgenen står bag disken, om aftenen på prædikestolen, og det ville måske ikke være det galeste. Det er sikkert et godt tegn, når præsterne ligne flertallet af andre skikkelige mennesker, dog naturligvis ikke gerne hverken laskede eller gustne spekulanter. Man ville, som sagt, snarere have gættet på, at Fuurbo var landsby- end hovedstadspræst. Det var også kun et Års tid siden, at han var forflyttet til København; og hvis det havde beroet på ham selv, var han vistnok aldrig faldet på at søge bort fra det hyggelige landliv, hvor beskæftigelsen med et lille nemt avlsbrug dannede en for ham særdeles behagelig afveksling med de præstelige forretninger. Han kunne føle stor glæde over en lovende afgrøde, næsten lige så stor som over et lovende sædekorn, nedlagt i et sognebarns sjæl. Han kunne ikke rigtig forsone sig med den tanke at skulle gå helt op i præstelig virksomhed; dertil var han for solid, prosaisk, hvad man nu vil kalde det: han havde en følelse af, at han ville komme til ligesom at svæve i luften, når han skulle savne det faste støttepunkt, som han havde fundet i præstegårdsjorden. At han bestemte sig til at søge om forflyttelse til hovedstaden, skyldtes egentlig hans kone. Hun, som var født og opdraget i København, kunne aldrig forsone sig med stillingen som jysk præstekone, men betragtede de tolv år, hun tilbragte derovre, som sin udlændighedstid. Hun var bleven gift med Fuurbo, medens han endnu var teologisk kandidat og som lærer ved skoler afventede den tid, da han kunne søge kald. Hendes fader, den velstående grosserer Berlong, holdt ikke af lange forlovelser, og havde derfor ved et klækkeligt årligt tilskud sat dem i stand til at gifte sig. Disse første år af hendes ægteskab, i hvilke hun, tilbedt af sin lykkelige og taknemlige mand, om just ikke svævede — thi en skade i hoften gjorde hendes gang besværlig — så dog kørte fra den ene adspredelse til den anden, stod for hende som hendes livs skønneste tid. Der gik tre år, før de fik deres førstefødte; men så kom der hurtigt en datter og igen en søn og en datter. En nervøs sygelighed blev tilbage som følge af de fire barselsenge, og hun havde under disse omstændigheder ikke tilstrækkelig resoluthed til at modsætte sig, da hendes mand fandt det rigtigt at søge kald på landet, dels for hendes egen skyld, eftersom forandring af luft efter lægens formening ville virke gavnligt på hende, dels for børnenes skyld. Tolv år gik hen i to forskellige kald, uden at hun mærkede noget til den gavnlige indflydelse, og nu kom turen for hende til at gøre gældende, at de dels for hendes egen, dels for børnenes skyld burde søge om forflyttelse tilbage til hovedstaden. Den yngste son skulle netop være student, og den yngste datter var nylig konfirmeret. De kunne ganske vist derovre ikke vente indtægter, som svarede til landsbykaldets; men det behøvede de heller ikke; thi i løbet af disse tolv år var både den gamle grosserer Berlong og hans kone gåde til deres fædre, og Fru Fuurbos part af arven havde været temmelig betydelig, eftersom hun kun havde én eneste Broder at dele med. Spørges der nu, om fruen fik de forventninger opfyldte, hvormed hun drog tilbage til det kære København, kan svaret ganske vist ikke lyde bekræftende. Hvad den selskabelige tilknytning til hovedstadslivet angik, ventede hun sig navnlig meget af broderens hus. Han var bleven gift med en rig pige, hvis fader først havde været handlende, derpå grosserer. I forening med sin svoger havde han oprettet en bankierforretning, som allerede havde taget et betydeligt opsving. Fru f'uurbo var meget stolt af sin Broder bankieren, af hans store bekendtskaber og fine forbindelser, og hun betragtede det som en selvfølge, at de, når de kom til hovedstaden, ville træde i nært forhold til disse kredse; men heri blev hun skuffet. Skylden må til dels søges i hendes sygelighed, som fulgte hende fra Jylland tilbage til hovedstaden, og som lagde hendes selskabelige lyst hindringer i vejen; men dernæst vare forholdene i broderens hus anderledes, end hun havde ventet. Berlong havde en stor omgangskreds, men mest af herrer; hans kone satte derimod ikke synderlig pris på selskabslivet, og hendes omgang indskrænkede sig væsentlig til nogle veninder fra tidligere tider. Endelig kunne og ville pastor Fuurbo ikke byde på en sådan vinkælder og sådanne delikatesser, som pengematadorerne i hans svogers omgangskreds; en guds mands indbydelse burde efter hans overbevisning ikke lyde på andet end „ en tarvelig middag", og heri var hans hustru trods sin ærgjærrighed enig med ham. Men der er en god gammel sandhed, som ikke mindst gælder i selskabslivet, nemlig at der skal lige for lige, når venskab skal holdes. Hermed skal det dog ' ingenlunde være sagt, at der ikke kunne bringes meget behagelige og ønskværdige sager ind under den tarvelige middags område. Medens Fru Fuurbo således led nogle skuffelser, fandt hendes mand sig derimod hurtigt bedre til rette, end han havde ventet. Hans sogn talte adskillige tusind flere sjæle, end store provindsstæder, og befolkningen bestod for en betydelig del af arbejdere, der jo som bekendt er særlig oplagte til at indgå ægteskaber, sætte børn i verden og lægge sig til at dø, alt sammen begivenheder, der kalde præsten frem. Når hertil føjes den megen tid, der gik hen med at skrive attester, indhente oplysninger, hjælpe med råd og dåd, vil man forstå, at pastor Fuurbo havde nok at bestille; thi han var en god mand, der med nidkærhed tog sig af sit sogns nødlidende; og han havde jo heldigvis noget at undvære. En fordel, hvorpå både Fuurbo og hans kone satte megen pris, var opnået ved flytningen, nemlig den, at de kunne vedblive at være sammen med alle deres børn. Den ældste søn, Knud, havde allerede været et par år som student i København; den ældste datter, Anna, havde også tilbragt en vinter derovre hos sin onkel for at uddanne sig videre i musik, hvorfor hun havde mere end almindeligt talent. Den yngste søn skulle, som allerede bemærket, netop derover. Fuurbo, som var hvad man i almindelighed forstår ved en god familiefader, betænkte sig under disse omstændigheder ikke et øjeblik på at forlade sit kære landsbykald. Hans børns fremtid lå ham særdeles på hjerte. At stille et kristeligt ideal frem for dem, lå ikke for ham; overhovedet moraliserede og prædikede han så lidt som muligt udenfor kirken. Det havde altid været anset for en given sag, at de vare artige og flinke, lærte deres lektier og i det hele opfyldte deres pligter. Der blev talt så lidt som muligt om disse ting, og det syntes som om denne fremgangsmåde havde været rigtig: børnene vænnede sig til at passe sig selv og betragte enhver påmindelse eller tilrettevisning som en beskæmmelse. Når forældrene talte alvorligt med dem, var det mest om deres udsigter, om hvorledes man skulle stille sig for at komme frem i verden, om hvad der kunne bringes ud af gode evner, når man brugte dem på rette måde, osv. Det var, som sagt, et Års tid siden, at familien var flyttet til København, og de beboede en bekvem første sal i den nordre del af byen. Lige for førte en fløjdør ind til salen; til højre kom man ind i en rummelig entré, hvorfra døre førte til dagligstue, spisestue og køkken; bagved disse lå døtrenes stue samt forældrenes soveværelse; til venstre førte døre fra trappegangen ind til sønnernes værelser, hvoraf det ene var fælles studerestue, det andet sovekammer. Den eneste ulempe ved lejligheden var, at der savnedes et værelse, som kunne bruges til kontor; thi et sådant kunne præsten ikke undvære. At tage salen, kunne han ikke bekvemme sig til; thi det var det bedste værelse i hele lejligheden, og der var intet andet sted, hvor deres fine møbler kunne anbringes. At tage det ene af sønnernes værelser, der begge havde udgang til trappegangen, nænnede han heller ikke; thi så havde de kun ét værelse til at læse, sove og ryge tobak i. Enden på det blev da, at han lejede et værelse i stueetagen; således arrangeredes alt på bedste måde til mindst gene for familien og til størst bekvemmelighed for dem, der kom til ham. Da værelset var temmelig stort, lod der sig endogså ved en simpel mellemvæg indrette et lille venteværelse for dem, der ikke straks kunne indlades. Af børnene lignede de to ældste, Knud og Anna, nærmest moderen; som hun, vare de velvoksne, mørke, med smukke, regelmæssige træk, de lige linier fremherskende både i pandens, næsens og, mundens form; de to yngste, Otto og Karoline, havde derimod mest lighed med faderen; de vare blonde, næsen havde, uden egentlig at være opstopper, en bøjning opad, og ligesom faderen vare de snarere under end over middelhøjde. I åndelig henseende vare de lige så forskellige fra de to ældre søskende; ganske i almindelighed kan forkjellen måske udtrykkes således, at medens Knud og Anna vare praktisk anlagte, følte sig tiltrukne af verden og ønskede at komme i virksomhed, gøre sig gældende, var det modsatte tilfældet med de to yngste: de følte sig snarere frastødte af verden og trak sig tilbage i sig selv. Hos hine var forstanden og beregningen mest fremherskende, hos disse følelsen. Otto havde fra moderen arvet en skade i den ene hofte, som medførte en besværlig, noget haltende gang, og det er rimeligt, at denne legemssvaghed havde indflydelse på hans sind. Det var ham ligesom en lettelse at spotte over alt og alle; dog betragtede han sig ikke som angriber, men som den, der efter bedste evne forsvarede sig; thi hans grundstemning var en følelse af skuffelse, en følelse af, at verden narrede ham for alt det, som han ifølge sin natur følte trang til. En sådan stemning er måske almindeligere end man tror, og man gør vel i at mindes det; thi man vil da blive mere overbærende imod den, der såret med viddets pile: medlidenhed vil ofte træde i vredens sted. Karoline, den yngste, var, skønt konfirmeret, egentlig endnu et barn, men sluttede sig dels af medfølelse, dels af sympati, nærmest til Otto, som hun fra den første barndom havde været mest sammen med. Den bankierforretning, hvori Fru Fuurbos Broder, Berlong, var parthaver, hørte ikke til de gamle grundmurede, som skjule sig og sætte en ære i, ikke at have andet skilt end deres soliditet og traditioner; men den var heller ikke af de nymodens, der med glasdøre og pynt trænge sig ind på publikum som et slags fortsættelse af fortovet med dets støv og støj. Den holdt en middelvej: kontorerne fandtes i en stueetage på det bedste strøg; men for publikum var der ikke anden anvisning, end firmaets navn i porten. på første sal havde Berlong sin private lejlighed; men desuden ejede han et landsted på strandvejen, hvor familien opholdt sig i den smukke årstid. Selv havde Berlong ikke den indsigt og det overblik, som en sådan forretning krævede; det var under hans svogers kyndige ledelse, at den var gået heldigt fremad. Men netop på det tidspunkt, da denne fortælling begynder, var svogeren efter et kort sygeleje afgået ved døden. Berlong havde allerede gjort forberedelser til at indskrænke virksomheden; da traf det sig så heldigt, at hans opmærksomhed blev henledet på en mand, som syntes i et og alt at være den, han trængte til. Han hed Vilsgård, havde i flere år opholdt sig i udlandet, deraf de to sidste ved en bankierforretning i London, og ønskede nu at vende hjem for at gøre sin indsamlede erfaring frugtbringende. Vel kunne han ikke indskyde en kapital, der svarede til Berlongs; men dette opvejedes ved hans over enhver tvivl hævede dygtighed og hæderlighed. Det blev da bestemt, at han foruden forholdsvis andel i udbyttet skulle have en fast årlig gage; og det er en selvfølge, at hans ankomst ventedes med utålmodighed. Berlong var en kraftig, livsglad mand, stundom noget brovtende, som det jo ikke er ualmindeligt, når folk have haft lykken med sig, men på den anden side ligefrem og godmodig. Han satte stor pris på selskabslivet i dets forskellige former, og hans mange venner vare enige om, at hans gode humør gav vinen en særlig buket. Med sin frodige natur var han dog allerbedst hjemme på landet; og ved festlige udflugter, ved jagtgilder hos gode venner var han rigtig i sit es. Det er derfor intet linder, at det blev en landlig skønhed; han førte hjem som brud. Han havde ingen interesse for blege, pikante baldronninger; men hun, som blev hans hustru, mødte også med forcer af en hel anden Art, som han villigt bøjede sig for; de hed: sundhed, naturlighed, skjælmeri, indfattet i en gylden ramme. Det var langt fra, at han friede for rammens skyld, men det er på den anden side tvivlsomt, om han ville være optrådt som liebhaver, hvis den havde været simplere. Den rette kender opdagede let, at hun var en langt finere og dybere natur end han. Hun havde hans fortrin, men tillige meget mere: sundheden, livsglæden var' hos hende bærer for noget ædlere; både på fantasiens, følelsens og tankens område var hendes Sans opladt for meget, som lå udenfor hans rækkeevne. Man kunne spørge, hvorfor hun da tog ham. Der var, som så ofte, meget af tilfældet deri; han var den, der tiltalte hende mest af dem, som hidtil havde bejlet til hende. Men dertil kom, at hun udviklede sig ualmindelig langsomt; skønt hun allerede var oppe i tyverne, havde længselen efter inderlig sammenslutning med en beslægtet sjæl endnu ikke indfundet sig. Blandt veninderne gjaldt hun for at være kold og hjerteløs, fordi hun altid var rede til at spotte over hvad der gik i erotisk retning. Selv da denne trang på et senere stadium vågnede hos hende, var den, som man vil få at se, i en ualmindelig grad blottet for det sanselige element: hele hendes liv igennem var der noget rent, kysk, barnlig naivt udbredt både over hendes alvor og hendes skæmt, både i storm og i stille. I de ti år, der vare gåde hen siden deres giftermål og i hvilke de havde fået to børn, en dreng og en pige, havde hun vel lidt skuffelser, men dog ikke egentlig fortrydt sit valg. Når deres interesser og fornødenheder i så mange henseender viste sig forskellige, trøstede hun sig med, at det var noget, som ægteskabet nu en gang førte med sig. Berlong var af de godmodige mennesker, som man vanskeligt kunne blive alvorligt vred på; han viste sig på sin måde elskværdig og opmærksom og indrømmede hende al mulig frihed, men fordrede rigtignok den samme for sig selv. i nærheden af hauserpladsen beboede madam Jensen en tarvelig lille lejlighed på tredje sal i en mellembygning. Hun var enke efter en mursvend og havde to voksne børn, en søn og en datter, som begge boede sammen med hende. Hendes erhverv var at gå ud i familier og hjælpe til med rengjoring og vask; datteren, Margrete, syede for folk, og sønnen, Karl, var oplært i snedkerhåndværket, uden dog at have lyst dertil eller dygtighed deri. En eftermiddag i marts sad moder og datter i den lille stue; moderen stoppede, datteren syede. Fra et værelse ved siden af, hvortil døren stod på klem, lod en snorkende lyd sig høre. Som det syntes, havde denne lvd noget søvndyssende ved sig, thi madam Jensens spidse næse gjorde af og til små nik ned imod hendes bryst, medens hånden med strømpen sank ned på skødet. „ Du er nok søvnig, mor? “ sagde Margrete. „ Hvad siger du? “ „ Du er nok søvnig? “ „ Søvnig? Ja, det har du ret i; det er ikke så underligt, når man skal op midt om natten. Hu, her er koldt! Hvad er klokken? „ Den er straks seks. “ „ Så er det vel for tidligt at sætte vandet på. Skal du ud i-aften? “ „ Jeg skal blot hen med tøjet. “ Den omtalte snorken i sideværelset var ophørt, men i stedet for hørte man miaven og hvæsen derinde' fra. „ Nu piner han igen det arme dyr, “ sagde madam Jensen; „ å, lad dog være, Karl! “ Råbte hun derind. Lidt efter hørte man en latter, så en ed, hvorpå en hvid kat kom springende ind i stuen. Straks efter viste Karl sig i døren. „ Sikken et skabet asen! “ råbte han; „ han har revet mig en flænge i hånden. Ja “, vedblev han og truede ad den, „ Du skulle hænges op ved ørene og piskes, dit gale spektakel! “ „ Fy! Skam dig! “ sagde moderen; „ det er rimeligt, at han bruger kløerne, når du piner ham. “ „ Jeg legede bare med ham, “ svarede Karl og slikkede et par dråber blod af riften. Det var en opløben fyr på en snes år; han havde moderens spidse næse, slappe træk og rødlige hår. En modsætning til ham dannede den et par år yngre Margrete; hun var lille, men vel proportioneret, havde brune øjne og prægtigt brunt hår, og over hele hendes person var der udbredt noget af det nette og kvikke, som ikke er ualmindeligt hos københavnske sypiger. Karl havde slængt sig i den ene ende af en gammel sofa, som fyldte det meste af stuens bagvæg. Han hældede sig lidt frem, så han kunne se et par vinduer på tredje sal i forhuset. Hvad han opdagede her, syntes at more ham. „ Hvad 1er du ad? “ spurgte moderen. „ Å, det er ham, klistertampen derovre; han skal immer gøre grin med jomfruen. “ På et lille sidebord ved enden af sofaen lå der en gammel fedtet roman; han tog den og kiggede lidt i den, men gabede og smed den hen igen. „ Jeg er bleven tørstig, “ sagde han lidt efter, og da ingen syntes at lægge mærke dertil, vedblev han: „ Hør, Margrete, du kunne gjærne springe hen og hente mig en tårøl! “ Hun lod, som om hun ikke hørte opfordringen, og blev ved med at sy. „ Florer du! “ begyndte han igen; „ der står to tomme flasker i krogen; hent mig en bajer hos Petersen! “ „ Tea: har ikke tid, “ svarede hun kort. „ Den smule tid, det er også noget at gøre vrøvl for! Gå nu! Hører du! “ „ Vi skulle også have brød, “ bemærkede moderen. „ Ja, tag så en bajer med til mig! “ „ Ja, kom med penge! “ „ Penge! Det behøves ikke; sig bare, at det er til mig. “ „ Jeg har ikke lyst til at rende som nar. “ „ Gud i himlens riger! “ råbte han patetisk og løftede de foldede hænder i vejret, „ Gud i himlens riger, sikke mennesker man skal plages med på denne jord! De under en ikke en gang en tår øl! “ Moderen åbnede en komodeskuffe, tog nogle småpenge, som hun gav Margrete, og sagde: „ Vi får ingen ro for ham. “ Margrete kastede et uldent tørklæde over sig og gik med sin kurv på armen. Moderen gav sig i færd med at lægge i kakkelovnen og satte en lille kedel vand derind; derpå fremtog hun lidt koldt kød, der var levnet fra middagen, samt smør og ost. Det varede ikke længe, før Margrete kom med brødet og øllet, og de nøde nu i tavshed det tarvelige måltid. Moder og datter drak kaffe, hvorimod sønnen nøjedes med bajeren, som han havde stridt så tappert for. Da han var færdig, sagde han: „ Du, mor, du må hen og snakke med præsten i morgen. “ „ Hvad kan det nytte, at jeg bliver ved at overrende ham, “ svarede hun; „ han har jo lovet at gøre, hvad han kan, så snart der bliver en plads ledig. “ „ Du frelsens gud, sikke brægeskralder de opvarter med i det kor! Der skulle fejes ud hellere i dag end i morgen. Det er en skam for guds hus. “ „ Du skulle hellere se at få noget arbejde hos din gamle mester. “ „ Du skulle bare høre, mor, hvad Mortensen, han, ligbæreren, siger om min stemme: den slags stemmer, siger han, kan de søge efter fra Nyboder til Amager. “ Han begyndte med en udannet, temmelig høj, men spinkel stemme at synge et par salmevers. „ Hvis jeg ville, “ vedblev han, „ kunne jeg tjene penge som snavs. Bare jeg meldte mig på Talia eller kasino, skulle i se løjer; jeg skulle klæde jer op som prinsesser. Men jeg vil ikke ind mellem de slikkepander med deres gøgl. Man må dog tænke på, at man er et kristent menneske; så vil jeg hellere suge på labben og bie efter, hvad Vorherre bestemmer med mig. “ „ Bare du ville blive i din profession? “ Mumlede moderen. „ Det kommer du immer med, hvor lidt jeg så siger dig, at der er ikke noget at gøre. “ „ Da véd jeg, at Olsen tjener godt. “ „ Ja, Olsen, det har du ret i, for Olsen, forstår du, han er af dem — ja du må ikke blive vred, Margrete — når man stikker ham ned i en kasse med spåner, så bliver han stående, til man tager ham op igen. Når mester siger: Olsen, nu kører vi, så traver han ud, enten det så er søndag eller søgn. Men jeg er ikke sådan en hedning: jeg kommer sabbatens dag i hu. “ Han tømte den sidste rest af øllet og sagde: „ Jeg må hen og tale med Petersen. “ „ Petersen! Nå, lejetjeneren. Er der noget? “ „ Der skal være et gilde på lørdag; men jeg véd ikke, om jeg kommer med. “ „ Så sover du jo alligevel søndagen bort og kommer ikke i kirke. “ „ Nej det er rimeligt: når Vorherre vil have, at man skal rende og svede med bakker og glas hele natten, må han også finde sig i, at man sover ud om dagen. Hør, mor, du fik fem kroner af mig forleden. “ „ Forleden! det er snart så længe siden, at jeg har glemt det igen. “ „ Lån mig en krones penge? “ „ Du skulle hellere give mig noget. “ „ På søndag skal du få penge. Der må smøres, forstår du: når jeg ikke slæber den tamp ned i en kælder og fedter ham op, så gaber han ligesom en anden tosk og forstår ingen ting. “ Enden på det blev da, at hun måtte give ham nogle småpenge, hvorpå han gik. „ Nu tror jeg, jeg vil lægge mig, “ sagde moderen, da hun havde sat maden til side; „ jeg kan dog ikke bestille noget. “ I stuen var der kun én seng, dækket med et kulørt tæppe; dette tog hun af og foldede det forsigtigt sammen; derpå flyttede hun noget sengetøj over i sofaen, hvor datteren sov. „ Kommer Olsen? “ spurgte hun. „ Han står henne på hjørnet, “ lød svaret. Olsen var en skikkelig og flink fyr, som gjærne ville være kæreste med Margrete; men hun havde sagt ham, at det kunne der ikke blive noget af. Han bad da om, at han en gang imellem ' måtte spasere med hende, og det var hun gået ind på. Knud Fuurbo studerede teologi, ikke fordi han havde særlig lyst til dette fag, men fordi han ikke havde bestemt lyst til noget andet. Det fulgte ligesom af sig selv, at han gik samme vej som faderen: havde denne været jurist, ville han rimeligvis have valgt dette studium. Det var kun sjældent, at teologiske eller i det hele taget religiøse spørgsmål kom på bane imellem dem. Som allerede omtalt, betragtedes det i den fuurboske familie som en stiltiende forudsætning, at alt, hvad der vedrørte moral og fligt, var i orden; og det samme var tilfældet, hvad troen angik: der blev talt så lidt derom som muligt. En gang følte Knud dog selv trang til at spørge sin fader til råds på dette gebet. Han havde egentlig ikke tænkt videre over, hvorvidt han stod i et pérsonligt forhold til det religiøse; men det kunne ikke være andet, end at dette spørgsmål måtte komme frem. „ Jeg frygter for, “ sagde han til faderen, „ at troen ikke vil blive rigtig levende i mig. “ „ Det skal du ikke tage dig alt for nær, “ Lød svaret; „ ingen af os præster slipper for anfægtelser; dem kender vi så godt alle sammen. “ „ Det ville dog være meget uheldigt, hvis man skulle blive nødt til at træde tilbage, efter at man var bleven præst. “ „ Ja, ganske vist; men jeg tror virkelig ikke, du behøver at frygte derfor. Jo ældre man bliver, desto bedre går det, og nu til dags indrømmer man præsterne al mulig frihed. Det vigtigste er jo dog, ikke sandt, at man tager sig rigtig kristeligt og kærligt af menigheden; det er det, der bliver stående. Hvad det andet angår, om man har tvivlet i et eller andet punkt, det vedkommer jo egentlig ingen anden, end en selv, og man kan jo altid undgå at drage det frem i sin prædiken. “ „ Jeg hørte forleden, “ vedblev Knud, „ en missionsprædiken, hvori der blev lagt afgjorende vægt på rettroenheden. Patriotisme, venskab, kærlighed, opofrelse blev reduceret til ingenting, når troen ikke var kilde dertil, og det at være et vantroende menneske blev erklæret for værre end at være en morder, røver, horkarl. “,.ja, “ sagde præsten og trak på skuldrene; „ det er disse overdrivelser, som gjorde mere skade end gavn. “ „ Jeg kom til at tænke på, om det ikke var sådanne strenge troeshelte, vor tid trænger til? “ „ Nej, disse fanatikere kan ikke blive andet end undtagelser; det er min mening. Naturligvis, man må ikke være hedning; hedningenes dyder er glimrende laster, det véd vi jo nok; men det er her jo ikke tale om: du er jo hverken ateist eller hedning. Nej, jeg holder mig til ordet: vis mig din tro af dine gerninger! Når man gør det gode efter bedste evne og så for resten beder: hjælp mig at tro, herre! mener jeg, at man kan have en ren samvittighed. “ Knud beholdt dog en tvivl tilbage; han indså vel, at man ved at følge hans faders anvisning kunne blive et brugbart medlem af præsternes store skare og tillige hytte sit skind, men der var noget i ham, som drev ham imod et højere mål. Imidlertid beroligede han sig med, at fordi man blev teologisk kandidat, behøvede man da endelig ikke at søge præstekald. Otto Fuurbo havde bestemt sig for det juridiske studium. Om teologi kunne der ikke være tale, dels på grund af hans legemsfejl, dels på grund af hele hans åndelige retning. Men man kan med sikkerhed sige, at alene det, at hans fader var præst, ville have været nok til at skræmme ham bort fra denne livsstilling. Det kunne synes besynderligt, at en og samme årsag kunne frembringe to så forskellige virkninger; men det forklares ved modsætningen mellem de to brødres naturer. Knud var, som allerede bemærket, praktisk anlagt; han greb instinktmæssigt efter tilknytningspunkter, efter hvad der kunne lette hans vej fremad i verden. Det var derfor naturligt, at han besluttede sig til at blive i den livssfære, hvori han var vokset op, og hvormed han gennem faderens gerning var bleven fortrolig: her vare jo så at sige forarbejderne gjorte og alt lagt til rette. Den pessimistisk anlagte Otto følte derimod uvilje imod alt, hvad han var trådt i berøring med, og således også imod præstelig gerning. Minderne, som ellers give livet dets bedste, om end ofte vemodblandede indhold, vare for ham en plage; den langsomme omdannelse i sindet, som i almindelighed medfører, at det ubehagelige træder tilbage i dunkelhed, medens det fornøjelige vinder forhøjet glans, gik hos ham i modsat retning: fra livet i præstegården bevarede han således ikke erindringen om forårets friskhed eller sommerens frodighed, men om den uhyggelige barske vinter, ikke om bondebefolkningens jævnhed og godmodighed, men om det drævende i deres tale, det plumpe i deres manerer; til tanken om kirken knyttede sig mindet om et koldt stengulv, om en gammel kællings snorken, om degnens snøvlende stemme; fra skolen mindedes han ikke fornøjelige skovture, glade sange eller udveksling af tanker og følelser med en kær ven, men derimod rå kammeraters overfald, ville optog, hvori han skulle tvinges til at tage del, netop fordi hans legemsfejl gjorde ham det til en plage. En smuk dag i slutningen af maj havde pastor Fuurbo lejet en rummelig char-å-banc; han ville som sædvanligt ud at se den frisk udsprungne bøgeskov. Han tog selv ud fra morgenstunden med sin kone, sine døtre og sin svigerinde. Sønnerne, som holdtes tilbage ved manuduktør og forelæsninger, skulle støde til op ad dagen, og Berlong havde lovet at komme til middag. Vi træffe brødrene på deres værelse mellem et og to i færd med at bryde op til jærnbanen. Uagtet forskellen i deres karakter var deres samliv som studenter i de første år om ikke just hjerteligt eller fortroligt, så dog upåklageligt. Otto havde vænnet sig til at se op til sin ældre Broder og nærede endnu en vis sky for at drage ham ind under sin kritik. Knud kunne derfor i reglen uforstyrret more sig over sin Broders pirrelighed og særhed. Når Otto, som det var ham naturligt, søgte lettelse i vittighed og satire, opfattede Knud det som en bestræbelse efter at være interessant. Heri havde han på en vis måde ret, idet Otto, som havde mærket, at han kunne omskabe sine lidelser, om just ikke til musik, så dog til morskab for andre, stundom gjorde bevidst brug af dette talent. Men han var langtfra nogen almindelig spasmager eller vittighedsjæger; som oftest morede han uden at gøre sig nogen ulejlighed derfor, uden at vide af det; thi den nervøse pirrelighed prægede sig på en så komisk måde i hans ord og miner, at latteren sjælden lod vente på sig. „ Du kom sent fra universitetet, “ sagde Knud. „ Det kom af, at professoren dikterede med ualmindelig begejstring, så at han glemte tiden. “ „ Var der da ingen, der kunne stanse ham i hans begejstrings flugt? “ spurgte Knud leende. „ Min sidemand viftede med sit kollegiehefte, men professoren tog det for et tegn på glæde og blev bare ivrigere. “ Knud lo. Otto havde under disse bemærkninger været beskæftiget med sit kravetøj, men kunne ikke rigtig komme afsted med det. „ Uh! “ sagde han og sled i det; „ de skal altid passe at stive det, så det skærer halsen fordærvet. “ „ Det er netop dyden ved det, “ sagde Knud drillende. „ Bare jeg kunne blive hjemme! “ sagde Otto og smed sig i sofaen. „ Hvor vil du hen? Det ville vække en skrækkelig opsigt. “ „ Der er ingen ting, jeg hader mere end at traske sådan i flok, som et offer for alle menneskers kritik. “ „ Herre gud, “ sagde Knud leende; „ man skal dog en gang imellem slå sig los og nyde livet “ „ Nå, skal det være, lad os så komme afsted. “ „ Ah kan godt vente et kvarters tid endnu. “ „ Nej, tak, jeg kender nok din beregning, “ Svarede Otto; „ det ender altid med, at man skal løbe med tungen ud af halsen. Så går jeg hellere i forvejen. “ „ Vent bare et øjeblik, så er jeg færdig. “ De kom i god tid ud til halvtretoget og kunne i ro og mag vælge deres plads. Men de havde ikke siddet mere end et øjeblik, så blev kupéen stormet af en skare lystige skoledrenge. „ Lad' os skifte plads, “ sagde Otto. „ Å, det er såmænd ikke umagen værd for det øjeblik, “ svarede Knud. Otto steg dog ud, og Knud fulgte ham; men nu vare alle kupéer fulde, den ene af grosserere, den anden af fiskerkoner. „ Frisk mod, Antonius! “ sagde Knud drillende; „ bare rask på, så klemmer vi os nok ind. “ „ Nej, mange tak! “ svarede Otto; „ jeg går her ind. “ Han nærmede sig en første klasses kupé. „ Nej, véd du hvad, “ sagde Knud; „ en sådan flothed! Der er desuden ikke tid til at bytte billet. “ „ Vi kan afgøre det med konduktøren. “ Han steg ind, og Knud fulgte, trods sin protesteren, efter. „ Jeg har dog ikke lyst til at blive puffet og overskrålt, når det skal hedde, at man er på en fornøjelsestur, “ sagde Otto. „ Første klasse! “ sagde Knud; „ det må jeg sige, du har en vild fantasi! “ „ Ja, det er underligt, at jeg ikke er født i orienten, “ svarede Otto. Ved Klampenborg kom pastor Fuurbo dem i møde. „ Nå, er i dér, drenge! “ sagde han; „ det var rart. Vi har haft en rigtig dejlig tur. Sig mig, har i spist frokost? “ Jo, de havde. „ Ja, men kan i stå jer til klokken seks? For får i ikke middagsmad. Vi skal langt omkring. “ De mente, at det kunne de nok. „ Ja, det er på jeres eget an- og tilsvar. Jeg kan for resten fortælle jer en nyhed, og det er, at onkel har meldt, at han moder med sin nye kompagnon; det skal være en meget interessant mand. “ Man var imidlertid nået hen til damerne, og efter at hilsner vare udvekslede, særlig med Fru Berlong, som var den eneste udenfor præstefamilien, vedblev pastor Fuurbo: „ Det er vor agt at køre ud og se på en sommerlejlighed ved Skodsborg. Derpå lægge vi vejen over eremitagen til fortunen, hvor vi spise til middag. Jeg har sendt Jensen derop i forvejen for at alting kan være i orden. Det skind, han er så taknemlig, fordi han er kommet med; han kan have godt af at få rystet støvet af sig en gang. | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 776 |
1884_Thorson_FraForlovelsestiden | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | anonym | 1,884 | Fra Forlovelsestiden | neutral | male | dk | 337 | Thorson | Fra Forlovelsestiden | Thorson | Fra Forlovelsestiden | Fortælling | null | 1,884 | 228 | n | roman | Reitzel | 3 | KB | Udgivet anonymt | null | null | null | null | 9 | 234 | 782 | Other | 0 | 0 | 0 | I. En varm avgustmorgen travede en rytter hen ad landevejen i en af vestsjællands skovrige og bakkede egne. Til højre var der skygge fra granskoven, som rejste sine mørke pyramider bag hegnet, og rytteren tog. taknemlig imod deres tjeneste, ikke blot for sin egen skyld, men også for hestens, som de blodtørstige fluer forfulgte. Det ellers sindige dyr var helt uroligt, piskede sig hvert øjeblik med halen, som man havde været barmhjærtig nok til at lade den beholde, ja tog stundom endogså hovedet til hjælp og søgte at nå sine plageånder med mulen. Det lykkedes nu rigtignok ikke; men rytterens opmærksomhed vaktes, og han lod medlidende pisken glide hen over de blanke, skælvende sider. Det var en ung velvoksen mand, med lyst hår og skæg; udtrykket alvorligt og tænksomt, blikket klart, noget uroligt. Holdning og tøjleføring var ikke korrekt; en kender ville let se, at han ikke havde gennemgået skolen; men til gengæld havde han øvelsen, sad frit og sikkert, og tog sig godt ud i det lyse sommertøj med den hvide panamahat. Granskoven trak sig tilbage og gav plads for en tjørnehæk, over hvilken man fik indblik til et vænge, og bag dette til nogle af træer omgivne avlsbygninger; en elmeallé førte lidt længere fremme op til disse. Den unge mand rettede sig i sadlen og kastede spejdende blikke ind over hækken; men der var ikke andet levende at opdage, end en gammel hest, som trak et kjærneværk, og dens styrer, en halvvoksen knægt. Hun er vel ikke oppe endnu, sagde han til sig selv, idet han langsomt red videre; hun kom jo først i går og sover formodentlig efter københavnsk vane den halve formiddag bort. Flun sagde dog i pinsen, at hun havde lært at sætte pris på morgenens friskhed, og hun siger ikke noget for at tage sig ud; hun kunne snarere få i sinde at lyve sig selv på; således som dengang vi talte om romaner og hun åbenbart på trods sagde, at hun læste de værste franske forfattere. Det var dette frejdige og hensynsløse, denne ejendommelige blanding af skjælmeri, naivitet og emanciperthed, der straks gjorde indtryk på mig. Smuk kan hun måske egentlig ikke kaldes, når øjnene undtages; der er dem, som finde, at hun er for fri til at kunne kaldes elskværdig, i alt fald i dette ords almindelige betydning; men jeg kunne ikke tænke mig det mindste forandret. Man forelsker sig dog ikke i en enkelthed, i et smukt hår, en nakke, en arm, en fod. Alt sligt kan vække æstetisk behag eller sanselig lyst, men ikke kærlighed. Dersom man spurgte mig, jeg tror næppe, jeg kunne gøre rede for, om hun har smukke øren eller hænder eller noget af alt det, man plejer at opregne. Men hvor godt vidste jeg ikke besked dermed hos Fru strehling, skønt hun i dybere betydning var mig ligegyldig. Hvad der tiltrækker, er denne bestemte, fra alle andre forskellige sjæl, således som den udformer sig i sit fra alle andre forskellige lægerne. Dermed er det ikke sagt, at alt er fuldkomment eller harmonisk. Der kan på sjælen, som på planten og på alt, være meget, der snylter, meget, der hemmer den gode udvikling. Her er min opgave, dersom jeg er så lykkelig at vinde hende. jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan holde det onde, det stygge, det urene borte fra hende. Den tid er forbi, da kvinden skulle leve uvidende om alting, da man troede, at hun ikke kunne være ren og uskyldig uden at være et barn. Hvorledes skulle et barn kunne være min fortrolige eller støtte mig i kampen! Men ikke alene for mandens, nej, først og fremmest for sin egen skyld må hun vinde en videre horizont, se ud over toiletspejlet og kjøkkengryden, lære at skelne mellem godt og ondt og nødes til at vælge. Under sådanne betragtninger var han nået til de første gårde i en landsby. På brakmarken drev en Bonde sine heste frem for ploven; et føl tumlede sig med lystige Spring omkring moderen, som for at opmuntre hende under det besværlige arbejde. En lille vims køter pilte, som om det var livet om at gøre, over Marken og vejgrøften, røg bjæffende løs på den næsvise rytter og jog ham i et skarpere trav ned gennem landsbygaden. Foran posthuset, en kedelig kjøbstadsagtig bygning med skifertag, gjorde han holdt og bad gennem det åbentstående vindue om posten til bøgumgård. Assistenten fandt, at en sådan vigtig herre havde godt af at vente lidt, og lod derfor en passende tid gå hen, før han stak næven med en pakke breve og aviser ud gennem vinduet. Den unge mand red samme vej tilbage og fik fra denne side bedre overblik over herregården arildslund, hvortil den omtalte elmeallé førte op. En gammel grå hovedbygning med takkede gavle lå op imod skoven, halv skjult af den foran liggende haves træer. Bag en fiskepark, som tindrede i sollyset, kom forpagterboligen til syne, en lang, hvid, enetages bygning med kvist på midten; det var åbenbart, at rytteren interesserede sig mest for denne; i alt fald var det hen over den han lod blikket strejfe på opdagelser. Pludselig blev han opskræmmet ved noget, der lød som et angstråb. Kort efter hørtes der hovslag i Alleen, og noget hvidt gled forbi træerne. Han red rask frem, og da han var ud for enden af Alleen, så han, at det var en dame, som i rask trav stilede ned imod landevejen, hvor han befandt sig. Men — hvad var det — hun sad jo på en herresadel og holdt sig fast i bommene, medens tøjlen hængte løs på hestens Hals. Idet hun fik øje på ham, råbte hun; „ Jeg kan ikke mere! Jeg må lade mig falde! “ Men han passede godt på, og lige som hun ville udføre sit forsæt, var han så heldig at gribe hende om livet og drage hende over til sig. Hesten, som følte sig lettet for sin byrde, gjorde i samme øjeblik omkring og blev stående med strittende ben og øren, stirrende med opspilede øjne halv forskrækket, halv nysgerrig, som om den vidste, at den havde gjort noget galt og ville have rede på, hvad der var sket; derpå satte den i galop ud ad landevejen „ Tusind 'l ak, hr. Vold, tusind tak! Det skal jeg aldrig glemme dem! Dersom de vidste, hvor jeg var angst! “ „ Jeg tror ikke, jeg havde holdt dem oppe, hvis de ikke selv havde hjulpet så godt til. “ „ Ja, “ svarede hun leende, „ De må ikke blive vred; jeg klamrede mig fast, så godt jeg kunne. “ Imidlertid vare forpagterens søn og datter komne til. „ Om forladelse, frøken! “ bad den første; „ om forladelse! Jeg véd godt, at det var min skyld! De troede, at jeg holdt på hesten. “ „ Ja, de er en rar en! “ lød svaret;..jeg kunne magelig have slået mig fordærvet! Men lad os nu ikke tale mere om det; kom bare og hjælp mig ned! “ han gjorde, som hun bad ham, og løb derpå for at få fat på hesten. „ Gud ske lov, at det gik, som det gik! “ Sagde forpagterens datter, som havde grebet hendes hænder. „ Du kan ikke tænke dig, Karen, hvor det var et skrækkeligt syn, da hesten løb med dig! Jeg troede, jeg skulle besvime! “ „ Nu skal jeg fortælle dem, hvordan det kom, “ sagde Karen; „ Hr. Illerup havde været ude at ride og spurgte mig, om jeg ikke ville sætte mig lidt op, så ville han trække hesten rundt i gården. Og jeg tossehoved var dum nok til at lade ham hjælpe mig op! Å, jeg kan ikke bare mig for at le, når jeg tænker på det! Sikken en komedie! “ Hun brød ud i en hjertelig latter, som også smittede de to andre. „ Hør, nu må de endelig følge med ind, hr. Vold, “ vedblev hun, da hun mærkede, at han ville tage afsked; „ det er så varmt; de må bestemt være bleven tørstig efter den dyst. Å, jeg kan ikke forstå, at de sådan kunne holde mig; jeg vejer over syv lispund. “ Og så lo hun igen og de andre med hende. Vold undskyldte sig med, at hans onkel ventede på posten, og tog afsked, med løfte om at komme snart igen. „ Ja, det er sandt, vi ses vel hos skovriderens? “ Råbte Karen efter ham. „ Det håber jeg, “ svarede han. Ude på vejen kom forpagterens søn trækkende med hesten, som havde været skikkelig nok til at lade sig fange; men Oskar følte ingen lyst til at indlade sig i passiar med ham og red derfor hilsende videre. Han trængte til at være alene for at kunne udmale sig det hele, som det var gået til, lige fra han hørte angstråbet og til hun lå i hans arm; det forekom ham endnu, som om han havde en tydelig fornemmelse af det bløde, elastiske legeme, der trykkede sig så fast op til ham. Hvor rask og resolut havde hun ikke vist sig i faren! Og hvor varmt havde hendes blik ikke været, da hun sagde, at hun aldrig skulle glemme ham det! Han kunne ikke andet end se et godt varsel i dette lille eventyr. På den anden side gjorde det ham lidt betænkelig, at hun var kommet i et slags taknemlighedsgæld til ham. Ville det ikke let kunne bringe uklarhed i hendes følelser? Det var måske bedst at lade nogen tid gå hen. Nej, nej! Han måtte have en afgørelse i denne sommerferie! Det var jo derfor han havde lukket bøgerne og var rejst herned. skønt højt oppe i tyverne, havde Oskar vold endnu ikke afsluttet sine studier. Begavet i forskellige retninger, havde han længe søgt efter sit egentlige kald. Han havde tidlig følt drift til at komme i praktisk virksomhed, til at lære livet og menneskene at kende, og hans første ideal var lægevirksomheden. Efter et par år at have studeret medicin, opgav han det imidlertid, da han frygtede for ikke at opnå den nødvendige ro og det rette håndelag. Så tænkte han på at gå skolevejen, kastede sig over sprogene og oversatte et værk om socialismen. Herved kom han i forbindelse med dagspressen, fik større og større interesse for sociale og politiske æmner, og besluttede sig endelig til at tage statsvidenskabelig eksamen. Efter fire Års studium var han nu nået så vidt, at han tænkte på at gå op til julen. Så langt han kunne huske tilbage, havde han tilbragt sine sommerferier, og desuden adskillige andre, hos sin ugifte farbroder vold, ejer af bøgumgård, som efter hans faders, amtsprovst volds død, havde taget sig af ham og erklæret at ville sørge for ham. I adskillige år havde det været skik, at hans moder og søster også fik indbydelse til at tilbringe sommerferien på bøgumgård; men denne gang var indbydelsen udebleven. Man kunne ikke tænke sig nogen anden grund dertil end den, at Oskars søster Birgitte havde forlovet sig; thi onkel vold havde ord for ikke at synes om forlovelser, og navnlig havde Birgittes udkårne, en snaksom teologisk kandidat, ikke været så heldig at finde'*nåde for hans øjne. Skønt godt vant til sin onkels luner, følte Oskar sig stødt herover, og det er meget muligt, at han ikke var rejst alene, dersom han ikke havde været under indflydelse af en magnet, imod hvilken hverken hensynet til eksamen eller til moder og søster kunne holde stand. Magneten var Karen isgård, som skulle tilbringe sommerferien hos forpagter Illerup på arildslund. Siden han i pinsen havde set hende herude, forekom han sig som en helt anden; han følte sig som skattegraveren, der endelig hørte den længselsfuldt ventede, forjættelsesrige klang. Nu var øjeblikket kommet; utålmodig havde han talt ugerne og dagene; nu skulle det vise sig, om han kunne hæve skatten, eller om det hele havde været tomt gøglespil. i. Bøgumgårds ejer gik gerne under navn af „ Godsejeren “; men det var en tom titel: bøndergårdene havde han for længe siden solgt fra; hvad der var tilbage, var kun nogle huse i en udkant af gårdens jorder, samt møllen, der lå på en høj et bøsseskud fra gården, og som han havde givet i forpagtning til en søstersøn. Den simple toetages hovedbygning viste tegn på forfald; derimod vare de gamle grave, af sundhedshensyn, stensatte og velholdte. Af levninger fra middelalderen fandtes der ellers kun et par hvælvede kælderrum. Over gravene førte to broer, den ene til gårdspladsen, som var omsluttet af avlsbygningerne, den anden til haven, som var temmelig betydelig, med væksthuse og smukke alleer. Den var også ejerens yndlingsopholdsted, hvor man til enhver tid på dagen sikrest traf ham, dog ikke efter solnedgang, da han frygtede for jordens skadelige uddunstninger. for bekvemmeligheds skyld havde han midt i haven ladet bygge en grundmuret pavillon, rummende en hyggelig stue med tilstødende lille kabinet. Her fandtes omtrent alt, hvad han kunne trænge til, så at han ikke for enhver bagatels skyld behøvede at løbe den lange vej op til hovedbygningen. Her var sofa og lænestol, et spejl, hvori han kunne studere sin tunge, et lille medicinskab og en boghylde. Om det så var en kakkelovn, fandtes den, med alt hvad der hører til for hurtigt at tænde ild op. Når han da havde gjort sig en lille motion med spade eller skuffejern, kunne han ty herind for at hvile ud; og det er en selvfølge, at her ikke savnedes et rigt udvalg af overtøj, filtsko, paraplyer, mavebælter og vanter. Ejeren af alle disse herligheder var ikke lykkelig, i det mindste ikke i dette ords almindelige betydning. Dersom det ikke lød altfor meget som et paradoks, kunne man fristes til at sige, at hans lykke egentlig bestod i at føle sig ulykkelig. Han havde en naturlig trang til at se alting sort, og befandt sig bedst, når verden svarede til hans sorte tanker, når kalvene vare dødfødte, når sæden mislykkedes, eller når menneskene plagede ham med deres dumheder. Af og til led han af mavebesværligheder, dog efter lægernes formening ikke i højere grad end mange ældre personer, som desuagtet kunne glæde sig ved livet; men selv var han overbevist om, at hans mave var komplet ødelagt, og derfor gik hans bestræbelser stadigt ud på at pleje den, det vil sige at pine og spæge, sulte og plage den på alle mulige måder. Hvad hans humør angik, var det i grunden temmelig ligegyldigt, om den var rask eller syg; thi når han ikke mærkede noget til den, gik han i stadig spænding og ængstelig forventning om, hvad der nu skulle komme. Han påstod nemlig, at når djævelskabet gik fra maven, var det blot for at tage fat i hovedet eller ryggen eller andetsteds; og så kunne det næsten være en lettelse, når det igen begyndte at rumstere på sin gamle tumleplads, maven. „ Der kommer godsejer vold og hans mave “ Var en godtkjøbs vittighed, som efter sigende skyldtes apotekeren. Overhovedet var det meget almindeligt, at man gjorde sig lystig på hans bekostning. Man kunne fortælle om, hvorledes han pludselig under en samtale begyndte at skære grimaser og gnide sin mave med en ulden vante, som han til det brug altid havde i sin lomme; eller hvorledes han h om natten krøb i en skindpose for ikke at få træk, eller om en sindrig maskine, han havde ladet indrette, hvori han for motions skyld kunne sidde og jumpe som på en travende hest, osv. Men når han var tilstede, havde piben en ganske anden lyd; så var det rysten på hovedet og beklagende bemærkninger; så hed det: ja, man kan såmænd ikke være forsigtig nok! Helbreden, helbreden, det er det vigtigste af alt! osv. Nå, sådanne er nu en gang menneskene, og det skal ikke tages dem ilde op; men nægtes kan det alligevel ikke, at madam søndervejle bar sig smukkere ad. Hun var enke efter en jysk skolelærer og havde i en række af år været husbestyrerinde på bøgumgård. Hun var ganske vist den, der led mest under ejerens særheder; men hun forsvarede ham, når han var borte, og sagde ham derimod sandheden lige i øjnene. Ingen havde sagt hende, at man ikke skal give hypokondre folk medhold i deres ængstelser og klager; hun var kommet på det af sig selv, og hun. brød sig ikke om, at hendes frimodighed pådrog hende ubehageligheder. Det var var dog også for galt, at der skulle rynkes næse ad hendes gode mad, som hun ikke var bange for at sætte for Provst og biskop. Vold betragtede det som en lidelse at spise; han mødte op ved bordet som en dødsdømt forbryder og skulede til maden som til gift eller pinebænk. Når han da, med hele ansigtet trukket i én grimase, prikkede til alting og lod det stå, kunne madam søndervejle ikke dy sig, men sagde på sin halvjydsk. „ De behøver ett’ å prekk’ så’en ve’et, hr. Vold; der er ingenting i vejen; hvad jeg sætter for dem, det svarer jeg for. “, der skulle hver dag være blødkogte æg på bordet, ikke just fordi han spiste dem, men fordi han her havde et fortræffeligt angrebspunkt: i reglen slog han hul på dem allesammen, lugtede til dem og lod dem ligge. '„ Ligner det nu noget, så’en å vrag’ på guds gaver? “ sagde hun så; „ jeg har sæl’ stået over ægen’, så jeg véd, at de har fået, hvad de skal ha’. Men det er såmænd lige møjet, for man kan aldrig gjør’ dem tilpas, hr. Vold; dersom hviden er klar, så har de få’t for lidt, og li’ så snar’ som den er løben sammen, så har de få’t for møjet; det er no så vis’, som to og to er fir. “ Stundom svarede hr. Vold ikke, men nøjedes med at mumle noget hen for sig, hvoraf man bedst forstod ordet: „ Skidt! “, et udtryk, som han altid havde på rede hånd, og som måske kunne siges i korthed at rumme hans livsanskuelse. Til andre tider sagde han, at hun tog livet af ham, og bad hende rejse fanden i vold, hvilket hun dog ikke tog sig nær, da hun vidste, at han straks efter fortrød det. Men selv om han skulle gøre alvor af at sige hende op, var hun ikke forknyt, eftersom hun havde sin pension efter manden og ellers lidt til bedste. Således levede de to til daglig dags; men var der fremmede tilstede, viste madam sondervejle den takt at tie; og vold benyttede sig da også af lejligheden og ærgrede hende ved at udslynge den ene salve af „ Skidt! “ Efter den anden. Det var måske endogså en af grundene, hvorfor han længtes éfter sommerferien og Oskars ankomst; vist er det i alt fald, at han gnavede over, når han føjtede for meget om på besøg og savnedes ved måltiderne. For resten holdt han meget af ham på sin vis og mistænktes for at ville gøre ham til sin hovedarving, hvad der naturligvis ikke var efter hans sostersons, jorgen blussings, mølleforpagterens, kogebog. Jørgen blussing mente, at ingen kunne være nærmere end han selv til at arve den gamle æddikebrygger, og hvad den stedlige nærhed angik, kunne dette ganske vist ikke benægtes, da møllen, som allerede omtalt, kun lå et bøsseskud fra gården. — en otte dages tid efter den ridetur, hvormed vor fortælling begynder, sad onkelen, brodersønnen og søstersønnen ved frokosten i den tarvelige spisestue på bøgumgård. Oskar indtog hæderspladsen i sofaen, som onkelen havde anvist ham, ikke for at gøre stads af ham, men fordi han selv ikke holdt af at sidde der. Det er ikke desto mindre meget muligt, at han gjorde sig den lille extrafornøjelse at ærgre sig over sådan en fyr, som sad og bredte sig på en plads, der ikke tilkom ham. Den dag var det for resten synd at sige, at Oskar bredte sig; han ønskede tvært imod at gøre sig så lille og ubemærket, som muligt, ja, rent ud sagt, komplet at forsvinde; thi han havde vigtige forretninger på Vildbjerg i arildslund skov. Han ventede bare på, at Jørgen skulle blive færdig; men det lod til at have lange udsigter; den store svære Møller sad der med sit glinsende ansigt og brugte munden lige flinkt både til at snakke og til at tygge. „ Nå, “ sagde han, idet han smurte sig en ny forsvarlig rundenom, „ I morede jer nok rigtig godt hos skovriderens. Jeg har hørt en fugl synge om, at du var skudt, fætter, helt væk, som man siger. “ „ Så! “ stammede Oskar, halv forlegen, halv ærgerlig. Det var nok i hende, frøkenen, som er i besøg derovre hos den nye forpagter på arildslund, den samme, som forleden kastede sig i armene på dig, da hesten rendte med hende. Den historie har han da vel fortalt dig, onkel? “ „ Nej! “ loddet korte svar fra onkelen, som var ivrig beskæftiget med at gnide sig på maven. „ Se, se! “ vedblev mølleren med et polisk blik på Oskar; „ det har han gået så lunt med! Hvad fanden, det er da ikke noget at skamme sig over, at en køn pige flyver om halsen på en! “ „ Hvad er det for noget? Hvad er det, du sidder og fortæller? “ spurgte onkelen gnavent. „ Ja, det lader jo til, at det skal holdes hemmeligt. “ „ Fortæl du kun! “ sagde Oskar; „ jeg gad nok høre, hvad folk har fundet på at lave sammen. “ Mølleren fortalte nu begivenheden, som han havde hørt den, og det viste sig, at den på sin vandring havde fået en helt romantisk udpyntning. Den unge pige skulle have set Oskar komme ridende i Alleen og med vilje have bragt sig i fare, for at han kunne redde hende. Oskar fortalte nu, hvorledes det virkelig var gået til; men ved begge ender af bordet gav vantroen sig tilkende igennem fætterens smil og onkelens grimaser. Det kom ham for resten ikke utilpas; thi da han, som man siger, var ligeså klog som et menneske, begreb han, at han havde en god anledning til at spille fornærmet og trække sig tilbage. Han rejste sig med et kort „ Tak for mad “ og „ Velbekomme “, mumlede noget om, at han ville gå sig en tur, og forsvandt. „ Han blev nok fornærmet, “ sagde mølleren; „ ja, der er sku noget om det: han er jo altid på farten; de andre år kunne han dog en gang imellem kigge over til en, men i år ser man ham aldrig. Nå ja, Vorherre være med ham. De siger, hun har penge, og det kan han jo nok bruge. Jeg skal såmænd ikke misunde ham, skønt min kone ikke bragte mig en skilling. Det er jo dog manden, der skal føde konen og ikke omvendt. Gud véd, det kan sommetider holde hårdt nok; men man skal bare hænge i og ikke lade sig forknytte. Det eneste, jeg be’er om, det er, at Vorherre ville give lidt vind, for det er nu på tredje uge, at vi ligger død. Det skal nok passe, at når der er en smule at bestille, så står røgen lige op af skorstenene. Gud véd, jeg skal altid skønne på og være dig taknemlig, onkel, fordi du var så god imod mig og lod mig få møllen folen billig afgift; men jeg tror rigtignok, at både du og jeg ville have større glæde deraf, dersom du kunne bestemme dig til at sætte noget på den. “ „ Sætte noget på den! Sætte noget på den! “ gentog onkelen med et udtryk, der lå midt imellem grin og grimase, „ når jeg aldrig ser en skilling af den. “ „ Det er såmænd ikke min skyld, onkel. Jeg har jo ikke selv udkommet. Jeg kan ikke leve af at se folk køre forbi ned til vandmøllen. Nej, lad mig få dampen til hjælp, så skal du se. “ Onkelen rystede på hovedet. „ Min bestræbelse “, vedblev mølleren, „ har altid været den, at komme så vidt, at jeg kunne klare for mig og betale enhver sit. Så kan du nok begribe, kære onkel, hvor det må være kreperligt for mig at sidde sådan og stampe i det. Det kunne aldrig falde mig ind at forlange, at du selv skulle have nogen ulejlighed dermed; jeg skal nok besørge det hele, når du bare vil overlade det til mig. “ „ Det vil koste alt for meget “, svarede onkelen. „ Ja, jeg siger, at de penge ville være godt anvendte. En skøn dag bliver jeg nødt til at rende fra det hele. Høsten er der ingenting ved; det eneste, jeg har at trøste mig med, det er mine grise, bare Vorherre vil blive ved at holde sin hånd over dem! — det er sandt, jeg skulle hilse dig fra min kone, at hun har nogle dejlig fede, unge duer, dersom du ville se over en dag til middag, når du selv vil bestemme. Det er noget, du har godt af. “ „ Nej, nej! Jeg går ingen steder i denne tid! “ „ Ja, så sender jeg din gudsøn, lille Nikolaj, over med et par af de bedste. “ „ Nej, igd bare være! Jeg spiser dem ikke! “ „ Jo, du skal have dem. Tak for mad og farvel! Husk nu på, hvad jeg har bedt dig om! “ — Iii. Det stod ikke rigtig klart for Oskar, om han havde spurgt hende, eller om hun uopfordret havde sagt ham, hvor han kunne træffe hende alene; det var kommet ligesom afsig selv, da de sidst vare sammen og følte, at de havde noget at sige hinanden, som ikke var for andres Oren. Han vidste, hvorledes det nu end var gået til, at han den formiddag kunne træffe hende på Vildbjerg, hvor hun ville optage en skizze. Det var en bakke, som lå i en udkant af arildslund skov, en god Fjerdingvej fra bøgumgård. Forskellige smukke skovstier førte derhen, da stedet var meget søgt på grund af dets ejendommelige karakter og den vide udsigt. Navnet passede godt, der var noget vildt over den af dybe kløfter gjennemfurede, vældige jordbølge, hvis top sandet bedækkede ligesom med skum. Ved beplantningen, for største delen gran og Birk, havde man søgt at blive i karakteren; stierne stege stejlt op igjenem kløfterne og vare på flere steder' labyrintisk snoede, så at man let kom til at fare vild. Oskar stak den korteste vej derover, langs grøfter og markskjæl med mylrende blomster, omkring ved små klare vandøjne, der spejdede efter solen, ad bugtende stier gennem den høje sæd. I dag havde han dog ikke øje for landskabets ejendommelige ynde, for perspektivets vekslen i det bakkede terrain; skønt fuld af håb, var han dog urolig, indadvendt, opfyldt af tanken om alt det, han ville sige til hende. Der måtte ikke være noget skjult imellem dem; hun måtte ikke tro, at han var bedre, end han virkelig var; hun skulle kende det forhold, hvori han havde stået til en anden kvinde. Hun ville ikke dømme hans fortid, men kun gøre krav på fremtiden. Dog hvorfor nu bedrøve hende med sådanne bekendelser? Var det ikke bedre at vente til en senere tid, til hun havde fået fuld tillid til ham? Nej, tilliden skulle netop vindes ved oprigtighed. Desuden følte han, at han selv ikke ville kunne støtte sig rigtigt til hende, for hun kendte hans natur med alle dens mangler; hun skulle vide, hvorledes han havde tumlet sig søgende igennem livet, ja endnu ikke var på det rene med sit egentlige kald. Men hun skulle tillige vide, at siden han havde lært hende at kende, var der brudt ligesom nye livsspirer frem i ham. Under tankernes arbejden blev gangen hurtigere og hurtigere; han greb sig stundom deri og måtte formelig tvinge sig i ro; thi jo nærmere mødet kom, desto mindre forberedt følte han sig; men det varede kun kort, så stormede han atter frem. Da han endelig stod på Toppen af Vildbjerg ved udsigtsbænken, var hun intetsteds at opdage, og han blev nu greben af en eneste følelse: frygt for, at han ikke skulle træffe hende, at det hele var en misforståelse, at hun måske allerede var rejst. Med feberagtig hast gav han sig til at afsøge Vildbjergs mange fordømte krinkelkroge og var nær ved at skræmme livet af en stakkels hare, som legede med sine killinger, — da standsede han pludseligt, idet han hørte sit navn nævne. Hun sad med sine malerredskaber halv skjult af buskadset. Da han nærmede sig, rejste hun sig og gik ham i møde med de ord: „ Bliv ikke vred, hr. Vold, fordi jeg kaldte på dem! Jeg tænkte, det var mig, de søgte efter? “ Som hun stod der, smilende troskyldigt og naivt, rødmende let af undseelse og forventning, forekom hun ham elskeligere end nogensinde, og han følte sit mod stige. „ Endelig! “ udbrød han; „ jeg har søgt dem overalt! “ „ Jeg satte mig her for at male, “ sagde hun; „ men det blev ikke til noget. “ „ Må man se? “ „ Der er ikke noget at se, “ svarede hun og rakte ham smilende rammen med det hvide lærred; „ jeg kunne slet ikke få begyndt: jeg sad og tænkte — “ „ Hvad tænkte de på? “ „ Å, jeg véd ikke — “ „ Tænkte de på, hvad svar de ville give mig? “ „ Nej, det vidste jeg. “ „ Hvordan lyder det? “ „ Ja! “ svarede hun med et varmt blik. Han lagde sin arm om hendes liv, kyssede hende og drog hende med hen ad vejen. „ Men mine malersager! “ udbrød hun leende. „ Dem henter vi siden; jeg har så meget at sige dig — ja, nu må jeg have lov til at sige du? “ De spaserede en halv times tid arm i arm, og han fik sagt en del af det, han havde forberedt sig på; men hun lod det for største delen gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Hun forstod nok, at han anklagede sig selv; men hun følte sig kun så meget desto mere overbevist om, at han var ærlig og god. Det kunne ikke falde hende ind, at han, mere end andre mænd, hun kendte, skulle være et dydsmønster; men hun følte sig jublende glad, medens hun gik dér og lyttede mere til klangen af hans stemme, end til hvad han sagde. Hun undrede sig kun lidt over, at det hele var gået så stille, næsten koldsindigt, at hans Kys havde været så blidt, så broderligt. Nå, det var nu hans måde at være på; hun følte det ikke som en skuffelse; hvad der havde tiltrukket hende hos ham, var jo netop dette alvorlige, beherskede, der udmærkede ham frem for alle andre mænd, hun var truffet på. Hun tænkte sig ham helst under billedet af rytteren, som greb hende med sin stærke arm og holdt hende fast. Overfor ham følte hun sig rigtig barnagtig og tosset; men hun var lykkelig og stolt over, at han havde valgt hende, og lovede sig selv, at hun skulle bestræbe sig for at blive ham værdig. „ Jeg er så bange for, at din moder ikke skal synes om mig! “ sagde hun til ham; „ er hun meget streng? “ „ Nej, hun er mild og from, “ svarede han; „ hun vil tage imod dig som en kær datter. “ „ Hvor det må være dejligt at have en sådan moder! “ sagde hun sukkende; „ min moder døde, da jeg var barn. “ — på arildslund var Karen imidlertid bleven savnet. Forpagteren, som røg sin pibe på verandaen, spurgte sin kone, som sad ved siden af ham og syede, hvor frøken isgård var henne. „ De er vel ude at male, “ svarede hun. „ Hvadfor de? “ „ Emma og Karen. “ „ Emma sidder jo nede i haven og maler blomster. “ „ Så er Karen der vel også. “ „ Jeg har ikke set noget til hende. “ „ Det skal vi snart få at vide, “ sagde Fru lllerup og råbte: „ Emma! “ „ Emma! “ sekunderede forpagteren med en basrøst, der bragte skaderne til at gøre anskrig og flyve op...ja! “ lød det nede mellem buskene, og lidt efter kom den unge pige til syne. „ Hvor er Karen? “ spurgte moderen. „ Karen! Det véd jeg ikke. Hun er vel ude at male i skoven. “ „ I plejer jo at følges ad. “ „ Ja, men jeg skulle male blomster. “ „ Karl skulle vel ikke? — “ spurgte Fru Illerup med et blik på sin mand. „ Nej, han er i tørvemosen. Det er egentlig ikke rigtigt, at vi lade hende strejfe sådan om alene. “ „ Hun er jo vant til at have sin frihed, “ Bemærkede Fru Illerup; „ efter hvad hun siger, kan hun jo derinde hos onkelen gå og komme, ligesom hun selv har lyst. “ „ Du skulle dog gå hende i møde, Emma, “ Sagde forpagteren. „ Ja, det kan jeg gerne. “ Da hun var gået, vedblev han: „ Der er sku snushaner på alle kanter; hun er jo en satans rask pige og et godt parti. “ „ Ja, det bliver hendes egen sag, “ svarede fruen. De to ægtefolk fortsatte i stilhed deres respektive beskæftigelser; men han havde ikke taget mange sug af piben, og hun havde ikke gjort mange sting, før tre personer kom frem imellem flavens træer. „ Hvad sagde jeg, mo’erlil! “ udbrød forpagteren; „ nu skal du se løjer! “ „ Hvad er det? “ spurgte hun. Han nikkede med hovedet i retning af de ankommende; det var Oskar med Karen under armen; Emma havde truffet dem straks udenfor haven. „ Skulle det være afgjort! “ udbrød Fru Illerup; „ det lader næsten til det. “ Et øjeblik efter havde hun vished, og så afleveredes gratulationerne, ledsagede af udråb som: „ Nej, det var da morsomt! Hvem kunne have anet det, “ osv. Emma måtte dog bekende, at hun havde haft en lille anelse derom. De forlovede meddelte, at de vare blevne enige om at gøre rejsen tilbage til København i hinandens selskab og lidt tidligere end egentlig bestemt; de ville kun gøre de allernødvendigste visiter. Oskar tog snart efter afsked. På hjemvejen til bøgumgård kom han først rigtig til at tamke på, hvorledes hans onkel ville optage efterretningen om hans forlovelse. Skulle det gnavne ansigt, som han kendte så godt, også paradere ved denne lejlighed! Fra barn af havde han vænnet sig til at se på sin onkel som på andre naturmærkværdigheder, der tages for hvad de er og anses for fuldkomne i deres slags; ja, han havde holdt af ham med alle hans særheder og kun i stilhed af og til moret sig lidt over ham; men nu vågnede kritiken, nu nødtes han til at stille fordringer, nu så han, at det ville vidne om en betydelig mangel på følelse hos onkelen, hvis han ikke kunne glæde sig over hans glæde. Han håbede imidlertid det bedste; det med søsteren havde været en ganske anden sag, thi hans onkel havde straks fået noget imod hendes forlovedes person; men Karen ville sikkert tage ham med storm. Da han kom hjem, var det over middagstid. Han spiste alene og gik derpå ud i haven for at søge sin onkel. Idet han passerede broen over graven, blev han stående et øjeblik og betragtede vandet, der lå mørkt og stille i de mægtige kastanietræers skygge; svanerne, som stod på land og gjorde toilette, strakte hvæsende de slangeagtige halse ud imod ham. Da han var kommet noget frem i den brede hovedallé, fik han øje på onkelen, som var i færd med at grave kartofler op; en dreng som fulgte efter ham, rensede de opgravede knolde for jord og kastede dem i en medbragt kurv. Oskar ville ikke forstyrre ham, men tog plads i den åbentstående pavillon. Det varede ikke længe, for onkelen også kom derind for at hvile sig; efter at have trukket en overfrakke på, kastet sig i en armstol og tørret den svedige pande, sagde han uden at se på Oskar: „ Nå, er du endelig der! Hvor har du været? “ „ Jeg har været ovre på arildslund, “ lød svaret; „ og jeg kommer for at meddele dig, at jeg har forlovet mig. “ „ Nå, det har du, “ svarede onkelen med sammenknebne øjne og med ansigtet trukket i én stor grimase; „ jeg tænkte det nok! Jeg tænkte det nok! “ „ Vil du ikke ønske mig til lykke? “ „ Ønske dig t | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 777 |
1887_Thorson_GjennemIlden | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | null | 1,887 | Gjennem Ilden | male | male | dk | 338 | Thorson | Gjennem Ilden | Thorson | Gjennem Ilden | Fortælling | null | 1,887 | 162 | n | roman | Reitzel | 2 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 168 | 778 | Other | 0 | 0 | 0 | Juni 1883. Kære ven! Glæd dig med mig; jeg er nu kommen til ro og sidder hyggeligt ved mit trofaste' gamle skrivebord, som tjente mig så ærligt i alle mine studenterdage, og som nu har fulgt mig her op i præstegården, hvor det, som jeg håber, skal være min lige så trofaste støtte under udarbejdelsen af de mange dejlige prædikener, hvormed jeg har foresat mig at forbavse verden. I dette øjeblik er det imidlertid en beskednere opgave, jeg har sat mig, nemlig at ærgre dig med, at jeg endnu ikke har mærket noget til de mange ubehageligheder, du har lovet mig her oppe, — ærgre dig, for så vidt som du altså har profeteret dårligt, men på den anden side glæde dig, for så vidt som du er min ven og ønsker mig alt godt. Så sammensatte væsener ere vi, at den samme ting kan på én gang glæde og ærgre os. Ikke sandt, jeg må være filosofisk anlagt, da jeg ikke kan sætte pen til papiret, uden at det mylrer med sådanne dybe, om end just ikke ganske nye, sandheder? For resten kommer jeg til at tænke på, at du måske slet ikke ærgrer dig. Det kunne ligne dig med din sindige natur at sige: jeg har ikke spået, at ubehagelighederne skulle komme straks; vent bare lidt, de melde sig nok. Ja, det kan såmænd gerne være, at du får ret; men så siger jeg: lad dem komme i guds navn. Det var ikke for at synke i bløde dyner, at jeg søgte hen til vor nationale udmark. Hvis ikke vi unge skulle være på forposterne, hvem skulle så være der? Ja, jeg skammer mig næsten ved at tale derom, når jeg tænker på dem, der i ordets egentlige betydning er på forpost, dem, som drage ud og ofre helbred og liv i kamp med ville hedninger. Det ville være frækt, om jeg hermed ville sammenligne de små vanskeligheder, som muligt kunne vente mig hos en jævn og skikkelig landbefolkning, der måske endnu er en smule stædig, men ganske sikkert vil falde tilføje, når man kun behandler den med roligt alvor og kærlig overbærenhed. Efter alt hvad jeg hører, har der været et smukt patriarkalsk forhold imellem den gamle præst, min formand, og menigheden. Han havde jo været her i en lang række af år og havde set størsteparten af sine sognebørn vokse op omkring sig. „ Det var en herlig mand “, hører jeg, hvor jeg kommer; „ det vil blive vanskeligt for dem at fylde hans plads. “ Jeg kan ikke andet end glæde mig herover, både på menighedens og mine egne vegne. Ganske vist kan der for selvfølelsen være noget tilfredsstillende ved at optræde som frelsende engel i en dårlig menighed; men der er ingen tvivl om, at hvad der gælder på det materielle område også gælder på det kristelige: det er bedre at komme til en vel gødet og vel dyrket jord, end til en forsømt. Hvad min formand har virket til velsignelse i menigheden, vil også komme mig til gode. Han var rigtignok dansk født, en af de gamle præster, som blev her, efter at landet var kommet under tysk herredømme; men jeg skal jo også være dansk, hvad min gerning angår: prækenen er jo her dansk, og af denne, som det første og vigtigste, må alt det øvrige få sit præg. Derimod er jeg på det rene med, at jeg vil og bør holde mig fjern fra alt, hvad der kan tænkes på nogen måde at berøre nationale og politiske antipatier eller sympatier. Jeg er ikke så sprogkyndig, at jeg kan afgøre, om den dialekt, der tales her, nærmer.sig mest til tysk eller til dansk; men det er mig nok, at befolkningen ansér sig for dansk, og at regeringen har anerkendt denne opfattelse, idet den har opretholdt den danske gudstjeneste. Du véd, at jeg stod mig udmærket ved prøven i dansk, og siden er jeg daglig vedblevet at øve mig både i at læse og skrive sproget. Det er meget rimeligt, at de fleste af mine sognebørn ikke er således hjemme i det finere dansk, at de ville opdage mindre sprogfejl; men her findes jo dog også adskillige dannede mennesker, og jeg skal ikke nægte, at jeg ville tage mig det meget nær, om jeg skulle komme til at forarge nogen ved ukyndighed. Jeg husker nok, hvilken indignation det vakte hos mig, da jeg i sin tid læste om danskfødte præsters forsyndelser imod det tyske sprog i årene mellem 1848 og 1864, og der er jo ingen grund til at tro, at man fra dansk side vil se mere igennem fingre med os. Jeg er da, gud være lovet, for længe siden ude over det standpunkt, at jeg kunne opfordre mine sognebørn til at „ forgive “, istedet for at „ tilgive “, hverandre. Du kan ikke tænke dig, hvilken landlig fred der omgiver mig, medens jeg sidder og skriver til dig. Mit skrivebord står lige for et vindue, som vender ud imod haven, og der ude blomstrer syrén og guldregn, som eftermiddagssolen i dette øjeblik kærtegnet- og forskønner. Lige op til min have støder kirkegården, og gennem en række unge popler, der danne skj ellet, skimter jeg kirkens grå mure, mens hanen på det lave tårn glimter i solen. Véd du, hvorfor det er en hane og ikke en høne? Jo, for ellers måtte præst og degn op at se, om der ikke var æg i den; det er i det mindste den forklaring, folkehumoren har slået fast, og den kan vel have sin sandhed, som vi gøre vel i at lægge os på hjærte. Ude i haven galer i dette øjeblik min egen hane; men det skulle den hellere lade være, for den må ikke komme der ud, og når „ Susse “ Hører det, bliver der straks jaget efter, den. Jeg har ikke blot høns, men også en hest og en ko og en gris; lænkehunden og mis regner jeg slet ikke med. Jeg synes, at når man er på landet, skal man også mærke til det, og hertil hører, blandt andet, at man har nogle dyr omkring sig; jeg kan ikke tænke mig rigtig landlig hyggelighed uden det. Min hest får hver dag brød af min egen hånd, og du skulle bare se det inderlig fornøjede fjæs, hvormed den tygger det. Af tyende har jeg en pige og foreløbig en Karl; præstegårdsjorden er jo nok forpagtet ud, men efter kontrakten skal jeg have en hel del både sæd og hø in natura; hvis det ikke var, kunne jeg nok undvære karlen. alt var i den skønneste orden, da jeg kom. Du véd jo, at „ Susse “ tog afsted otte dage før jeg, og hun havde sat en ære i at forvandle det tomme hus til et hyggeligt hjem. Naturligvis var der ikke møbler til den uendelighed af værelser, som her findes; men det var jo også ganske overflødigt. Dagligstuen tager broderparten; den er som en hel sal og har vinduer til begge sider; op til den støder mit kontor, hvorimod „ Susse “ har sit værelse på den anden side af forstuen; desuden er en pæn stue udsét til gæsteværelse og de nødvendige møbler bestilte, hvorom du herved underrettes, for at du kan indsé, at der vil samles gloende kul på dit hoved, dersom du ikke kommer her op. „ Susse “ var også betænksom nok til at hente mig på stationen; hun vidste, at det ville glæde mig, og at jeg havde adskillige sager med, som nok kunne trænge til at tages med nænsomme hænder. Vognstyreren var min forpagters ældste søn Frands, en robust, rødmusset, polisk udseende fyr, som tiltalte mig på tysk. Jeg ytrede min forundring derover, da jeg vidste, at familien var dansk; han meddelte mig da, at han talte begge sprog; han havde besøgt en skole i Slesvig by for at uddanne sig; desuden havde han været tre år i tjenesten og stået vagt udenfor det kejserlige palais i Berlin. han var åbenbart af den formening, at det hørte med til præsters natur og væsen at være lige så skrøbelige som min formand; thi han bar mig næsten op i vognen og puslede om mig, som om jeg kunne være et svøbelsebarn. Under kørselen stirrede dette svøbelsebarn nysgjærrigt, på det sommerlige landskab. I begyndelsen var der pletter af lyng imellem agerlandet; så kom der en lille skov eller plantage; men da så min landsby dukkede frem med de mange havers festlige pynt og med åen som skinnende smykke, forekom den mig ret som en oase, der smilende bød mig sine rigdomme. Ja, nu farvel, kære ven, jeg skal min sædvanlige eftermiddagstur ud på besøg iblandt folk. Man modtager mig i reglen med en vis opmærksom og kølig venlighed. Det er åbenbart, at man forbeholder sig sin dom, til man kender mig nærmere, og det er jo ganske i sin orden. juli 1883. Kære ven! Du advarer mig imod at fordybe mig med altfor megen interesse i sproget, imod at glemme præsten for filologen; du minder mig om, at jeg i sin tid var nær ved at vælge filologien i stedet for teologien. Jeg nægter ikke, at sproglige sysler endnu er mig en kær- adspredelse i ledige timer; men jeg kan ikke indsé, at det på nogen måde kommer i kollision med mine præstelige pligter; jeg tror tvært imod, at det er i fuld overensstemmelse med dem. Jeg skal forkynde guds ord på dansk, og jeg ville føle det som en forsyndelse, dersom jeg ikke forkyndte det på så godt og smukt dansk, som jeg med mine evner ser mig i stand til at præstere. Derfor må jeg stadig læse ikke alene danske prædikener, men også anden dansk literatur, digterværker osv. Jeg skal dernæst være sjælesørger for en menighed, som taler en fra skriftsproget i mange punkter afvigende dialekt. Derfor må jeg efter evne sætte mig ind i denne dialekt; hvorledes skulle jeg kunne virke som sjælesørger, når jeg måtte gætte mig' frem og kun forstod det halve af, hvad der blev sagt til mig? En advarsel ville derimod, det indrømmer jeg, være på rette sted, dersom min sproglige interesse forledede mig til at optræde agiterende for den ene eller den anden nationalitet; men det kunne aldrig falde mig ind: mine sympatier kan jeg ikke undertrykke, men jeg kan og bør våge over, at de ikke få indflydelse på mine handlinger. Jeg ønsker som du, at mit kære tyske modersmål må have fremgang; men jeg ønsker, at det skal være en fredelig erobring; vore naboer skulle frivilligt slutte sig til os, fordi de anerkende vort sprogs overlegenhed, dets heldbringende, kultiverende indflydelse. De tider ere forbi, da man med sværd i hånd tvang folkene til at blive kristne; er det bedre, fornuftigere, mere berettiget at tvinge dem til at blive franskmænd, russere, tyskere? Nej, de skulle frit bøje sig hen imod os, ligesom planterne bøje sig hen imod solen. Og komme de ikke, foretrække de deres egen lille sol, hvad gør det os så? Ere vi ikke stærke nok til at være højmodige? Små, svage folk, som kæmpe for livet med fortvivlelsens hensynsløshed, have dog et slags undskyldning, når de gribe til tvang og vold, men vi have det ikke. Ja, det er i korthed, hvad jeg tænker om den sag; men jeg gemmer mine tanker hos mig selv, fordi jeg nødigt vil såre til nogen af siderne. Det er ikke af fejhed, ikke fordi jeg er bange for mit skind, men fordi jeg frem for alt må vogte mig for, hvad der kunne skade min virksomhed i menigheden. At det er vanskeligt at gennemføre et sådant diplomatisk tavshedssystem, har jeg allerede erfaret og erfarer det så at sige hver dag. Det er min skikkelige forpagter, Morten Hansen, der fører mig på glatis. Han er født i Jylland og kom herned med sin fader, da han kun var 7 år gammel; efter at have været i krigstjeneste i København, kom han tilbage, giftede sig og bestyrede gården for sin gamle fader, indtil han selv overtog den. Han var også min formands forpagter, hvilket jo var ganske naturligt, da han er den af bønderne, hvis jorder ligge bekvemmest til at dyrkes sammen med præstegårdsjorderne. Hans gård ligger ikke længere borte, end at jeg undertiden, navnlig om natten, kan høre hans heste sparke imod træværket i stalden. I begyndelsen blev jeg forskrækket ved dette dumpe bulder; jeg lå og lyttede efter tyve og gud véd hvad; men det varede ikke længe, før jeg kom på det rene med sammenhængen, og nu finder jeg det endogså ganske hyggeligt, som en hilsen fra andre væsner, der våge ligesom jeg selv. Hansen og jeg have jo haft en del at tale om i denne første tid; og han møder da gerne op i skjorteærmer, med træsko, som skydes af fødderne, før han går ind, og med en gammel kasket, som han beholder på, men under samtalen uafbrudt gnider frem og tilbage på sit skaldede hoved; i venstre side af munden hænger gjærne en lille pibe. Jeg skammer mig næsten, når jeg besøger Hansens, over at jeg beholder fodtøjet på; men så tager jeg til gengæld hatten af; det ene kan vel veje op imod det andet. Når vi er færdige med at tale om forretninger, har Hansen en sær lyst til at friste mig ind på de spørgsmål, som jeg helst ønsker at være fri for. Den lille tætbyggede mand, hvis glatragede ansigt omgærdes af et kraftigt rundskæg, der går under hagen fra øre til øre, synes at være skabt til filosof, i alt fald har han dannet sig en jævn, praktisk livsfilosofi, som vistnok ikke er sjælden blandt bønder. Man beskylder ham for, undertiden at tage en tår over tørsten; jeg har endnu ikke mærket noget dertil, men hans noget blussende ansigtsfarve modsiger det i alt fald ikke. Nå, hvilken livsfilosofi bar ikke sine svage punkter. véd de hvad, hr. Pastor, siger han — i et sprog, som jeg i begyndelsen kun forstod det halve af — jeg tænker som så, at det kan være os lige meget, om majestæten hedder kejser eller konge, når han bare mener os det godt, og det tror jeg nu alligevel om ham, den gamle der nede i Berlin. De klager over, at han vil have så mange soldater; ja, det kan jo være strengt nok for os; men vi må jo da også huske på, at han har et stort land, og jo større landet er, desto flere karle skal der jo til at forsvare det; hvad skulle det blive til, hvis vi ville drive en stor gård med én Karl og ét par heste? Det kunne jo aldrig gå. Så vil han have, at vi skal lære tysk. Ja, det mener jeg, vi skal takke ham for: når vi kan tysk, så kommer vi frem dér, hvor vi ellers ikke kan klare os. Jeg selv kan ikke snakke tysk, jeg er aldrig kommen videre, end at jeg kan forstå, når folk snakker tysk til mig; men jeg har lidt og'mange gange været ked af det. Kommer vi lidt sønder på, så er der såmænd ikke mange, der kan forstå vores danske snak. Derfor har jeg også betalt både for min søn og min datter nede i Slesvig by, for det er først i de sidste år, at vi har fået en skolelærer, som klemmer på med det tyske; den forrige lod det gå, som det kunne bedst. de præker jo nok om, at vi skal holde på vores danske mål, og at vi skal tilbage til Danmark og alt dette her; men det vil jeg ikke have noget med at bestille; jeg mener, at de gør mere skade end gavn med deres foreninger og skrifter og hvad de nu finder på. Vi kan da sige os selv, at kejseren han slipper os ikke igen, og når han driver på med det tyske, så må det være det rigtige; han véd nok, hvad der tjener os bedst. Ja, der er jo mange, som holder igen, og jeg har måttet døje både det ene og det andet, fordi jeg ikke vil gå med; men jeg siger: vent bare lidt, jeg får dog ret til sidst. De havde en svær støtte i vores gamle præst, men nu er det jo forbi; nu har de kun hans søsterdatter tilbage, Klausen, som trækker hele ungdommen ud til sig på møllegården. Hun holdt jo først hus for præsten; men da så foreningen blev stiftet, og hun påtog sig at dele bøger omkring i sognet og begyndte at læse og skrive og synge med børnene, så kunne det jo ikke gå, så måtte han have en anden husbestyrerinde. Ja, de viser så mange ud af landet; men jeg har sagt til herredsfogden, at dersom nogen skulle vises ud, så var det hende, for hun gør mere skade end nogen skulle tro, og så længe hun er her, kan det såmænd ikke nytte, hvad skolelæreren indprænte!’ børnene, for hun piller det ud igen, hver en stump, det er vist og sandt; men de må vel sagtens ikke kunne komme hende tillivs, for ellers var det vel sket for længe siden. Sådanne betragtninger og mange variationer på dem disker min gode Hansen op med, hvor der er lejlighed dertil; og jeg kan jo tydeligt mærke, at han venter Ros og samstemning fra min side. På en vis måde er han jo også berettiget hertil; men, mit princip tro, har jeg holdt mig tilbage og erklæret, at disse spørgsmål ere mig som præst uvedkommende, og at jeg ikke ønsker at blande mig deri. Jeg må også tilstå, at jeg ikke fuldt ud kan sympatisere med ham. Jeg betragter nationalfølelsen, kærlighed til det folk og det sprog, man tilhører, som en af de store og dybe følelser, der hæve mennesket op over den ' snævre stræben for udkommet og de lavere nydelser. Den må i denne henseende stilles sammen med den religiøse og familiefølelsen, og jeg kan derfor ikke ansé det for heldigt, når den med lethed smøges af. Med hvilken stolthed og glæde læste vi ikke om de djærve angelboers seje modstand, da de danske i deres overmod ville påtvinge dem en fremmed eller i alt fald en aflagt nationalitet! De kæmpede jo ikke for sig selv alene, men for hele det tyske fædrelands ret. Lad os da ikke være så ensidige, at vi efter vor sejr fordømme hos de danske slesvigere, hvad vi roste og berømmede hos vore egne; det er naturligt og smukt at de kæmpe for at opretholde deres nationale ejendommelighed. Jeg tror ny heller ikke, at Hansen er nået så let til sin filosofiske resignation, som han vil give det udseende af. Man mærker tydeligt en vis bitterhed, et slags fanatisk ilterhed, når han taler om befolkningens holdning og navnlig når han kommer ind på jomfru Klausens virksomhed; dette tyder på, at han har bestået en kamp med sig selv, at han ligesom trænger til at stramme sig op, til at råbe højt for ikke at høre andre røster, som måske endnu søge at få lyd i hans indre. Hvis det er tilfældet, så er det så langt fra, at jeg bebrejder ham det, at jeg tvært imod nærer større agtelse for ham. Hansen er enkemand, og huset styres af en søster til hans afdøde kone; hun er vistnok overordentlig flink og dygtig, men det er også alt hvad jeg kan sige om hende; thi skønt jeg ikke så sjældent kommer der over, har jeg aldrig talt med hende, ja, jeg kan næsten sige, at jeg endnu ikke rigtig har sét hende. Hun har nemlig altid travlt og iler afsted med et eller andet / lem hænderne, snart et fad mælk, snart et stykke lærred, snart et reb, ved hvis anden ende der hænger en hest eller ko; min indtræden er altid signalet til en raslen med tallerkener, kopper og glas, en løben med snaps og brød og kaffe og kager, så det halve kunne være nok. Sætter hun sig endelig, så farer hendes blik uroligt frem og tilbage mellem strikkestrømpen og vinduet; og vender man bare et sekund øjnene bort fra hende, kan man være rolig for, at hun ikke længere er tilstede, men straks efter vil ses at færdes ud og ind ad døre på den anden side af gårdspladsen. Jeg tror derfor, at det må bero på en fejltagelse, når hun kalder sig petræa; hun må vistnok hedde Martha. Datteren Kristiane holder sig mere i ro, uden at jeg derfor vil påstå, at hun er nogen Maria. Hun syr på maskine og spiller ganske nette, men ubetydelige, ting på et gammelt klaver. „ Susse “ er meget glad ved hende; hun siger, at det er det eneste menneske, hun kan underholde sig med og beder hende derfor flittigt her over. Hun taler meget ordentlig tysk og er oplagt til at lade munden løbe om alt muligt. Hvad dragten angår, så er den helt kjøbstadagtig, og hun ser ikke ilde ud med sit lysegule hår og de poliske øjne, der ligne broderens. I begyndelsen var hun komplet stum i min nærværelse; hun betragtede mig åbenbart som en bussemand: nu tror jeg endogså, hun morer sig ved at kokettere lidt med mig i al uskyldighed. Passende selskabelig omgang er vistnok det, jeg vil komme til at savne mest. Min nærmeste kollega bor over en mil her fra; så er dçr herredsfogden og stationsforvalteren, som jeg dog endnu kun kender ganske flygtigt, skønt de begge bo i mit sogn. Men lad mig ikke beklage mig; jeg har iblandt mine sognebørn fundet mere end ét menneske, som er i stand til og glæder sig ved at føre en virkelig samtale med mig om de ting, der må være os kristne de dyrebareste; med det andet får det da gå, som det kan. Vi har nu høsten for døren, og den tegner til at blive god, hvilket dog ikke har så afgørende betydning her som andetsteds, da man væsentlig beskæftige!' sig med opdrætning af og handel med kreaturer. Jeg må komme hvor jeg vil, så slipper jeg sjældent bort, før jeg enten har været ude i „ æ Boes “ ( båsen ) for at se en „ niedertræchtig “ stor kalv eller ude i „ æ tout “ ( toften ) for at beundre et „ lumsk “ Stykke roer. Det er et mageløst blik mine sognebørn har for at bedømme kreaturer, og en ubegribelig øvelse i at kende en ko imellem hundrede, når de bare har sét den én gang. Jeg har allerede fået at høre, at jeg ikke kunne kende min egen ko mellem Hansens; de er jo røde alle sammen, siger jeg, og så 1er man ad min enfoldighed; men nu har jeg også foresat mig, at jeg rigtig skal bide mærke i den. Ja, nu må jeg slutte; jeg kan høre, at mine „ Præstebørn “ er komne; det er gode, skikkelige børn, men det var jo for meget forlangt, at de skulle sidde stille som mus, før katten viser sig. Farvel. August 1883. Kære ven! Siden jeg skrev sidst, er jeg omtrent bleven færdig med mine besøg omkring hos sognets beboere, og jeg er mere og mere bleven bestyrket i den tro, at det med guds hjælp vil lykkes mig at komme i et godt forhold til menigheden, så at mit arbejde kan blive til glæde og velsignelse både for den og for mig. Vi tyskfødte præster er på forhånd mistænkte for at være spioner og agenter for det tyske sprogs udbredelse; men for mit vedkommende er, gud være lovet, denne uhyggelige mistanke i færd med at forsvinde. Dag for dag får man mere tro på mit ærlige ansigt, mere mod til at åbne sit hjerte for mig. En Bonde betroede mig således forleden, at hvad der havde givet ham tillid til mig, var, at jeg i en prædiken stærkt havde betonet, at man skulle hjælpe sig selv, dersom man ville have hjælp fra gud. Han havde i et nabosogn hørt en prædiken, som næsten ikke handlede om andet, end hvor smukt det var at tåle og lide og bøje sig. Det var jo ganske sandt, at vi skulle bære det kors, Vorherre lagde på os; men når vi bad: din vilje ske! måtte vi dog ikke glemme, at det hørte med til guds vilje, at vi skulle bruge de kræfter, han havde givet os,* især til at bekæmpe, hvad der var uret, for det kunne ikke være guds vilje, at der skulle ske uret. En anden spurgte mig, om det var sandt, hvad de sagde, at præsterne havde ordre for, hvordan de skulle præke imellem de danske. Jeg kunne med god samvittighed forsikre ham, at det var usandt: ingen autoritet kunne give en sådan ordre, og ingen præst ville modtage den; jeg ville ikke nægte, at der kunne være præster, som prækede resignation og hengivelse i skæbnen, fordi de mente, at det var velsét på højere steder, men det var efter min overbevisning en undtagelse. Da jeg bestemte mig til at søge embede i disse egne, vidste jeg jo, at befolkningen her i lange tider havde levet under uregelmæssige forhold, og at jeg derfor rimeligvis ville træffe mennesker med et ejendommeligt præg. Dette har da også bekræftet sig. Man kan vistnok sige, at betingelserne have været gunstige for udviklingen af alvor, selvstændighed og energi; men det træffer sig også, at svage karakterer netop under forholdenes tryk kunne blive så forstyrrede, ja forfjamskede, at man ikke véd, om man skal le eller græde over dem. Jeg tænker her navnlig på en gårdejer eller lille proprietær ved navn Smitt, hvis historie er bleven mig fortalt på følgende måde: han boede i en jysk købstad og slog sig tarveligt igennem ved en lille handel. Så døde hans onkel her nede og testamenterede ham ganske uventet sin gård, men på den betingelse, at han skulle bo her og aldrig måtte skille sig ved den; han ville formodentlig være sikker på, at den ikke kom i tyske hænder. Smitt flyttede da her ned med sin familie, tog med Iver fat på den nye virksomhed og blev en ret velstående mand. Tillige optrådte han som ivrig agitator og lod ingen lejlighed gå forbi til at lægge sin misfornøjelse med alt tysk for dagen. I lang tid gik det godt; man så igennem fingre med ham, fordi han i sit private liv var en hæderlig person og godt lidt; men til sidst nødtes man til at drage ham for retten og idømme ham en bøde. Tillige blev det ham betydet, at han måtte være forsigtig, da han ellers som dansk undersåt ville risikere at blive udvist. Da faldt det som skæl fra hans øjne; det gik pludselig op for ham, at hele hans velfærd hængte i en tråd: han havde jo arvet gården på den betingelse, at han skulle bo der; dersom han nu blev udvist, ville de tilsidesatte arvinger selvfølgelig tage den i besiddelse, og han ville være en ødelagt mand. Havde han hidtil været kry og måske for opsat på at spille en rolle, går han nu til den modsatte yderlighed og stræber at holde sig så stille som en forskrækket mus. Angsten for udvisningen synes at beherske ham som en fiks ide, og når man ser hans stive og spændte blikke fare spejdende omkring til alle sider, får man uvilkårligt det indtryk, at den skæbnesvangre udvisningsordre står for ham i skikkelse af en drage eller andet rædsomt dyr, der ligger på lur for at gribe ham i sine klør. Der fortælles flere træk, som vise, hvilken forvirring der er kommen i hans begreber. Skønt han er dansksindet, eller måske netop fordi han er sig bevidst at være det, tror han sig nødt til at vise alt, hvad tysk er, særlig opmærksomhed. Søger en tysker tjeneste hos ham, vover han næppe at afvise ham og disker i alt fald op med en uendelighed af undskyldninger. Han sørger da også altid for at have i det mindste én tysker i sit brød, og denne kan roligt tage sig adskillige flere friheder, end hans danske medtjenere. Det fortælles endogså, at en fiffig tysk Karl under trusel om at rejse vidste at skaffe sig den ene forhøjelse af lønnen efter den anden. Gendarmer er den stakkels mands rædsel; sér man ham forsynet med kikkert på udkig i loftsvinduer eller på andre høje punkter, kan man være sikker på, at det. er disse bussemænd, han spejder efter; og får han en gang øje på dem, opstår der en hård kamp i hans indre: skal han krybe i skjul under sengen eller gå de mægtige i møde med fyldte kruse og bægre og hvad andet godt, der kan formilde et vredt sind? Naturligvis er han en Skive for folks vittigheder, og herredsfogden sagde forleden spøgende til mig, at han kun behøvede at rynke sine bryn for at få den skælvende Smitt til at ofre ham guld, røgelse og myrra. Alt dette har jo sin komiske, men tillige sin bedrøvelige side; man kan le ad mandens ynkelighed og føle med sig selv, at man i hans sted ville vide at indtage en værdigere holdning; men lige sikkert er det dog, at de uregelmæssige forhold for en væsentlig del bære skylden. Man kan ikke undre sig over, at svage hoveder blive forstyrrede og hverken vide ud eller ind, hvor øvrigheden har en så vilkårlig magt, og hvor friheden er i den grad indskrænket, at det er farligt at lægge i og for sig naturlige følelser for dagen. Jeg skal ikke nægte, at man efter min formening gør mere skade end gavn ved et sådant strengt regimente; men selv om det modsatte skulle være tilfældet, mener jeg, at både stolthed og humanitet burde forbyde os at fremme vore planer ved sådanne midler. Jeg selv befinder mig naturligvis også i en skæv stilling overfor Smitt; kommer jeg til ham, er han så ydmyg, at jeg må overvinde mig for ikke at skamme ham ud; møder jeg ham, kan jeg se, at han helst luskede bort ad en sidevej; men det kunne jo være farligt, og jeg må da stå og høre på hans forskrækkede elskværdighed med den ubehagelige bevidsthed, at han giver sin galde så meget desto friere løb, så snart jeg er ude af syne. Jeg kan ikke slutte dette brev uden at omtale et andet bekendtskab, som rigeligt har erstattet mig den ærgrelse, jeg har haft af Smitt. Det er min formands søsterdatter, jomfru Ellen Klausen, eller mamsellen, præstemamsellen, som hun også kaldes. Jeg har vist allerede omtalt hende i et tidligere brev, men da kendte jeg hende kun gennem det ikke meget rosende skudsmål, min forpagter gav hende. Senere erfarede jeg på mine besøg i sognet, at den almindelige opfattelse af hende var en ganske anden, og det forstår jeg så godt, efter at jeg selv har lært hende at kende. hun bor hos en Bonde på den såkaldte møllegård, som bærer sit navn med urette; thi der er ingen mølle, og intet menneske kan huske, at der har været mølle; den er heller ikke længere nogen gård, men højst en halvgård, idet en betydelig part af jorden er bleven solgt fra. Kan således hendes residens ikke siges fri folden i verden så gængse fejl: praleri og upålidelighed, er det mig derimod en glæde at kunne bevidne, at hun selv er så sanddru og så fri for pral, som man sjælden træffer noget menneskebarn. Men lad mig ikke begynde med at udbasune hendes Ros; så ville du vel tro, at jeg var forelsket, hvilket dog ingenlunde er tilfældet: det er en højere, mere uinteressert følelse, hun indgyder mig. Lad mig begynde med at fortælle om mit første besøg hos hende; det vil altid være et af mine betydningsfulde og smukke minder. Når jeg fra præstegården går op igennem landsbyen og er kommen et par hundrede skridt frem, drejer der en vej af til venstre, som jeg en eftermiddag for en fjorten dages tid siden slog ind på; thi jeg vidste, at den førte til møllegården, som det var min agt at hjemsøge. Der var faldet en mild sommerregn; solen stod endnu i dæmpet glans bag et tyndt skyslør, men augustvarmen var kraftig nok til at mætte luften med lette krydrede dampe. Høsten skulle begynde om et par dage, og bag et lavt stendige stod den gule sæd tung og tæt; grøften prangede med en rigdom af blomster i alle afskygninger; på den anden side af vejen spærredes udsigten ved en tjørnehæk, hvor fugleungerne pippede i rederne, mens de gamle vimsede travlt frem og tilbage. Jeg traskede med tykke støvler mandigt frem igennem vandpytter og vådt græs, og jeg følte mig så let og fri; det eneste, der foruroligede mig, var et rytteri af småbitte frøer, som i uendelige skarer mylrede op af grøften og satte tværs over vejen hen til tjørnehækken; det var kun ved den yderste forsigtighed, jeg som den anden Gulliver undgik at anrette et sørgeligt blodbad mellem de dumdristige lilleputter. Lidt fremme sænker vejen sig og slår med det samme en fornøjelig bugt; man kommer over et lille vandløb og forbi nogle huse. Et af dem udmærker sig ved en smuk lille forhave med georginer og roser i spalier. Her nede i dalen er udsigten begrænset; man ser kun de snævre engdrag til højre og venstre; men straks når man er kommen op på den anden side, har man foran sig den venlige å, som slynger sig mellem rige græsgange, og nu først får man udsigt til møllegården, som titter frem til venstre mellem træer. At den en gang har været en betydeligere ejendom, derom vidner Alleen med gamle lindetræer, som fører der ind; derom vidne også de vidtløftige, noget forfaldne bygninger. Vejen gik udenom „ ækolgård “, det vil sige haven, og jeg hørte bag hækken en klar kvindestemme, som rettede et barn, der læste noget op. Jeg kunne slutte mig til, at det var præstemamsellen; men jeg fandt det bedst stemmende med etiketten, at jeg først hilste på f'amilien, og gik derfor videre forbi havelågen ind i gården; her traf jeg imidlertid ingen mennesker, hverken ude eller inde, og for ikke at være gået forgæves, måtte jeg da bestemme mig til at søge ind i haven. Hun sad i et syrenlysthus med et par børn, en dreng og en pige. Da hun så mig komme, rejste hun sig, gik mig i møde og sagde venligt: „ Velkommen, lir. Pastor! “ Jeg gjorde undskyldninger, fordi jeg kom og forstyrrede undervisningen. „ Nej, såmænd gør hr. Pastoren ikke, “ Sagde hun smilende; „ vi er færdige. Ja, nu kan i gerne gå hjem, lille Johan og Sissel, og lad mig se, at i ikke stænker jer til, for så bliver mo’er vred. Lad nu præsten se, hvor pænt i kan bukke og neje! Sådan! Giv så hinanden hånden! “ De små gjorde med stor alvor og højtidelighed, som hun sagde, og gik derpå så adstadigt som et par gamle mennesker; men de vare næppe komne udenfor hækken, før vi hørte dem le og pludre nok så lystigt. „ Ja, fejsens ( Feddersens ) er vistnok i Marken, “ Sagde hun; „ men må jeg bede pastoren om at træde indenfor. “ Jeg foreslog, at vi skulle blive ude, og vi satte os da overfor hinanden. I kirken havde jeg allerede set hende på afstand, men først nu så jeg hende rigtigt. Trækkene er måske for store, for udprægede, til at være smukke; men man glemmer det, når de i samtalen gennemlyses af ånden. Det overvejende udtryk er glad frejdighed; særligt indtryk gøre de mørke øjne med deres forunderlige blanding af uskyld, kjækhed og skjælmeri. Må jeg endnu kun tilføje, at hun snarere er under end over middelhøjde, at hun bærer en simpel sørgedragt, og at hendes alder er i nærheden af de tredive, så skal det være nok; ja, du mener formodentlig, at det er mere end nok, da du dog alligevel ikke heraf kan danne dig noget billede af hende; thi det centrale, individualitetens særmærke, unddrage!sig j° beskrivelsen; men jeg er fornøjet, når kun de få træk, jeg har givet, bidrage lidt til, at du får et livligere indtryk af vor samtale, som du nu heller ikke kan blive fri for at døje. „ Nå, hvorledes finder de dem tilfreds her, hr. Pastor? “ således begyndte hun. Jeg svarede, som sandt er, at jeg befandt mig vel, og jeg tilføjede, at jeg følte mig taknemlig mod hendes afdøde onkel som den, der havde jævnet vejen for mig. Jeg tror, det ko | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 778 |
1882_Thorson_Rivaler | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | anonym | 1,882 | Rivaler | neutral | male | dk | 338 | Thorson | Rivaler | Thorson | Rivaler | Fortælling | null | 1,882 | 173 | n | roman | Reitzel | 2 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 179 | 779 | Other | 0 | 0 | 0 | Particulier Lavrids billing, candidatus filosofi samt ex-bog- og papirhandler, plejede gjærne at spasere en tur på en halvanden l imes tid om eftermiddagen for at få motion efter middagsmaden og appetit til sin té. Fra sin hyggelige bolig i omegnen af universitetet stilede han som oftest ud til nørreboulevard, og her havde han da valget imellem to retninger: enten at gå imod vest og passere den elegante nørrevoldpark og dæmningen om gamle st. Jørgenssø, eller at gå imod øst og passere botanisk have og den romantiske østervoldpark. Men hvad enten han valgte den ene eller den anden af disse to retninger, måtte han gerne til sidst gennem kongens have, denne smukke folkepark, som altid vil beholde sin tiltrækning, hvor mange anlæg der end i årenes løb vokse op omkring Danmarks hovedstad. En smuk junieftermiddag var han da også havnet her inde og havde sat sig til hvile på en af bænkene i kavaliergangen; og imedens hans øjne fulgte de legende børn, gik hans tanker deres egne veje. Når jeg tænker et år tilbage, sagde han til sig selv, hvor langt syntes det da ikke at være fra, at jeg skulle få mit ønske opfyldt, og nu sidder jeg her fri og uafhængig. Jeg havde jo næsten opgivet håbet om at blive af med boghandelen på nogenledes rimelige vilkår; jeg havde allerede belavet mig på, enten at blive lænket til den kedelige lille by lige til min dødsdag eller at måtte sælge for spotpris, — så kommer netop den rette mand. I dag er det lige et år siden, han besøgte mig og vi blev enige om betingelserne. Var det nu et tilfælde eller en styrelse, som bragte denne velkomne køber til mig? Ja, det er vanskeligt at sige. Jeg er tilbøjelig til at tro, at der trods tingenes og begivenhedernes tilsyneladende sammenkædning dog på visse punkter gribes ind af højere kræfter. Og dog er det vist, at man savner denne indgriben på steder, hvor det skulle synes, at den nødvendigt måtte gøre sig gældende. Historien, ja livet viser os så godt som hver dag eksempler på gruelige misgjærninger, som kun en forfærdelig hårdhudet styrelse kunne lade passere, og dog gribes der ikke ind. På den anden side er vi tilbøjelige til at se ledelse i småting, især når de gå efter ønske. „ Halløj! op igen! det var ret! Du er jo en rask pige! “ En lille pige, som skulle fanges, var faldet så lang hun var; klasket havde vakt billing af hans betragtninger, og han var ilet hen for at rejse hende op og sætte mod i hende. Efter denne lille afbrydelse fortsatte han sine betragtninger: ja, efter ønske kan jeg sige at det er gået; jeg har haft held med mig, og jeg har indrettet mig så fornuftigt og betænksomt, som jeg har forstået det, og dog — i morgen kan jeg ligge med et klask ligesom den stakkels tøs; vi gå jo her i livet så usikkert som de, der bade sig på en ubekendt strand: når vi mindst tænke på det, synke vi måske i et hul for ikke mere at komme op. Men foreløbig har jeg ingen grund til at fortryde min beslutning. Jeg kunne ganske vist være bleven derovre endnu i nogle år; jeg kunne endnu have skrabet nogle tusinde kroner sammen. Det kunne have gået godt; men det kunne også have gået galt. Mit bryst tålte ikke støvet imellem bøgerne; jeg kan tydelig mærke, at Hosten er bleven bedre; og skulle jeg nogen sinde vente at blive af med gigten, så måtte jeg bort fra den træk, som er uundgåelig i en sådan butiksforretning. Det går i de yngre år; men når man bliver ældre, skal man være forsigtig. Alderdommens skrøbeligheder komme nok alligevel. Min kære fætter holdt ganske vist ikke af, at jeg tog en rask beslutning og rev mig ud af alt vrøvlet derovre. Han havde nok levet sig ind i den tro, at jeg mere og mere skulle blive rodet ind i hans anliggender og ligesom gjort medansvarlig for de dumheder, han begår. Men jeg kan ikke se, at jeg har den fjerneste forpligtelse overfor ham. Hvad jeg har gjort, var af min gode villie. Jeg har sagt ham, at alle tilskud fra min side nu for eftertiden må falde bort, da jeg kun har mit visse at leve af, og ikke mere, end at jeg netop kan slå mig igennem. Da jeg sad i forretningen, vare forholdene anderledes, og han vidste sandelig også at benytte sig deraf. Den foregivne interesse for mig giver jeg ikke meget for; det var tydeligt, at jeg blev betragtet som en citron, man skulle se at presse så meget ud af som muligt. Selv de stakkels børn var man begyndt at dressere; de skulle vise mig særlig opmærksomhed; men det var af den slags, som man viser en kage, hvoraf man venter at få en god mundfuld; det var en opmærksomhed, som var værre end påtrængenhed. Nej, det var den høje tid, jeg kom derfra. Jeg har aldeles ingen forpligtelse til at sætte liv eller helbred til for hans letsindigheds skyld. Hvorfor begynder han så stort, at han ikke kan magte det? hvorfor gifter han sig anden gang med en ung kone og sætter en flok børn ind i verden, som han ikke har udsigt til at se voksne eller i vej? Du er ugift, hedder det; du er fri for alle sorger og plager; du må tage dig af os og komme os til hjælp. Men så havde jeg jo slet ikke noget for, at jeg har valgt den ugifte stand. Ville jeg have plager af den slags, så kunne jeg jo have giftet mig. For resten må min kære fætter vel også have fundet behageligheder derved, siden han har giftet sig anden gang. Har jeg ikke plagerne, så har jeg heller ikke behagelighederne. Jeg kunne med lige så god ret begynde at beklage mig og sige: jeg er en stakkels ulykkelig mand, som hverken har kone eller børn, derfor må i skrabe dygtig mange penge sammen til mig, at jeg til gengæld kan nyde livets andre glæder! jeg tror, at jeg er bedre skikket end de fleste til at leve som pebersvend, og dog har ensomheden ofte trykket mig. Det er ingenlunde noget Paradis at skulle have fremmede til at sørge for alle ens små fornødenheder. Men det har nu ikke været min lod at træffe nogen, — jo én kvinde, har jeg dog truffet — måske og måske ikke; vist er det, at jeg så på hende med andre øjne, end på alle andre; det var et ganske særeget begær, ikke sanseligt, heller ikke åndeligt alene, men en forening af begge dele. Havde jeg den gang haft mod, havde jeg kunnet bestemme mig, hvo véd, måske mit liv så havde fået et helt andet indhold! Men det skulle nu ikke være; hun har jo også senere været gift. Nå, jeg beklager mig ikke over min skæbne; men jeg beklager sandelig heller ikke dem, der, som min kære fætter, hyle og skrige over den lykke, de selv have valgt, ja som de have sat himmel og jord i bevægelse for at opnå. Nu kunne det nok være på tiden at lette; jeg har jo også et par ærinder. Lad mig se — smør, ja, det vil jeg selv købe, så får frøken Sørensen se så surt, hun vil; jeg får det aldrig så godt, når konen købet det, og så er det endda dyrere. hermed rejste den lille firskårne, gråhårede, glatragede mand sig op og vandrede hen ad imod udgangen til Kronprinsessegade, kastende livlige og opmærksomme blikke omkring sig og ikke mindst iagttagende de mødende kvindelige væsner, som i sommerlig lette dragter lod smukke former komme til syne. Et kvarters tid efter steg han med en pakke i hånden op ad trappen i et net lille sted i Krystalgade. Ankommen på anden sal, lukkedd han sig ind ad døren lige for. Her var hans dagligstue med sofa, skrivebord og nogle bogreoler og skilderier. Til højre førte en dør ind til hans temmelig rummelige soveværelse med jernseng, dobbelt klædeskab og badeindretning; til venstre førte en anden dør ind til en stue, hvor frøken Sørensen residerede, men hvor billing tillige indtog sin frokost og aftensmad. Morgenkaffen blev bragt ham ind i hans eget værelse, og middagsmaden spiste han ude. Frøken Sørensen, abet Sørensen, var bleven ham anbefalet som en i enhver henseende, respektabel person, og i de par måneder, de havde været sammen, havde han ikke haft nogen grund til at tvivle derom. Hun holdt hans sager i særdeles god orden og arrangerede til rimelig pris et godt borgerligt og aftensbord. Hendes fader havde været møbelhandler; efter moderens død havde hun holdt hus for ham, indtil han for et par år siden også blev hende berøvet. Han var anset for temmelig velstående; men ved boets realisation kom der ikke så meget ud af det, som man havde ventet. Hvad der havde været anslået til titusinder, svandt ind til tusinder, og hvad der havde været anslået til tusinder, blev til hundreder. Hun modtog pladsen som Billings husbestyrerinde; men hun anså det i grunden for under sin værdighed, og hun vidste at give denne følelse udtryk i et vist højtideligt væsen, der sagde så meget som: jeg behøver egentlig slet ikke at påtage mig nogen bestilling; det er en nedladenhed, når jeg gør det; thi jeg har så meget, at jeg kan leve for mig selv, især hvis jeg vil købe mig en livrente; men nu vil jeg se tiden an, håbende, at mine fortjenester blive påskønnede. Man ville allerede kunne føle dette højtidelige ud af den måde, hvorpå hun bankede på døren til Billings stue for at tilkendegive, at der var serveret. Det var hverken postbudets raske, hårde slag eller den unge rødmende piges ængstelige berøring eller skomagerdrengens flotte dunken med alle knoer. Det var tre rolige, faste, afmålte slag, næsten som en klemten fra et tårn ved ildebrand; det kunne ordentlig give et lille sæt i billing, når han sad i sine egne tanker. Han havde været uvis med sig selv, om han til sin opvartning skulle tage en simpel kone, mod hvem han ikke havde anden forpligtelse end at betale hende hendes løn og så naturligvis vise hende almindelig høflighed, eller foretrække en person, der stod på et højere trin af den sociale stige og kunne gøre fordring på at behandles med større hensyn. Efter grundig overvejelse var han dog kommen til det resultat, at han stod sig bedst ved at have en person, der kunne gøre ham selskab ved måltiderne og tage del i en samtale; thi han var lidt bange for, at ensomheden ellers let kunne komme til at trykke ham i det store København, hvor han kun havde få bekendte. Vel sandt, han havde sine studier, og de ville optage en stor del af hans tid; men det var dog ikke nok: rent bortsét fra det udbytte, som en tankeudvexling kunne give, hvilket vel næppe ville være meget stort, så var her et sundhedshensyn at tage: lungerne trængte ganske sikkert til den motion, som opnåedes ved talen, og man burde altså sørge for, at der kunne være passende anledning dertil. Da billing den her omtalte aften trådte ind i spisestuen med sin lille krukke smør i hånden, gik frøkenen, med korslagte arme og indhyllet i et let sommershavi, langsomt op og ned i værelset, af og til standsende for at hælde vand på tepotten eller sligt. Uden just at være knoglet, var hun temmelig høj og mager, og man tør nok sige, at det var kvindens sikre takt i henseende til at dække naturens mangler, der drev hende til fortrinsvis at gribe efter de løse flagrende gevandter. Men som det nu så ofte er tilfældet, at menneskene ikke er sig bevæggrundene til deres handlinger bevidst, således også her: hun troede, at hun gjorde det, fordi det var koldt, og hun var kommen i vane med at finde det køligt selv midt om sommeren, når andre mennesker pustede af hede. Nødtes hun til at indrømme, at det var varmt, så havde hun dog altid den udflugt, at det vistnok ikke var så varmt som dagen i forvejen, eller som det kunne blive dagen efter, en formening, der næsten altid holdt stik; og hertned havde da også gevandtet fået sin be- rettigelse. hun vedblev at gå frem og tilbage, efter at billing havde taget plads og var begyndt at spise. Pludselig standsede hun, rettede sig, som om hun havde fattet en stor beslutning, og sagde: „ Hr. Kandidat, jeg har en bøn til dem! “ „ Det skal være mig kært at opfylde den, frøken, hvis det står i min magt. “ „ Må jeg forsøge på, om jeg kan træffe deres smag i henseende til smør, må jeg selv købe det? “ „ Ja, det må de så gerne, frøken Sørensen; men det er en skam, at de skal have ulejlighed dermed. “ „ Jeg burde have tænkt på, at en stakkels simpel kone ikke ville have forstand derpå; men jeg tror sikkert, at jeg skal kunne stille dem tilfreds både i henseende til kvaliteten og prisen. “ „ Ja, det tvivler jeg ingenlunde på; de skal have mange tak; men de glemmer rent at spise, frøken Sørensen. “ „ Å, de har vist bemærket, hr. Kandidat, at jeg er temmelig småtærende. Især når jeg har haft en smuk nydelse af min læsning, kan jeg med min bedste villie ikke hverken spise eller drikke. De har rigtig gjort mig megen glæde med det, at de har tilladt mig at låne af deres bøger. Oehlenschlæger og bulwer det er dog noget ganske andet, end de fortællinger om bønder og hverdagsfolk, som lejebibliotekerne nu til dags er så fulde af. “ „ Ja, det er meget sandt; men man må jo dog også følge med tiden. “ „ Nej, jeg kan ikke. Og så er de bøger så fedtede, man kan ordentlig blive modbydelig ved dem. Jeg sætter stor pris på en smukt indbundet og vel konserveret bog “. Under den samtale havde frøken Sørensen skænket Billings té og budt ham; derpå tog hun ligeledes plads ved bordet og nød, som det syntes, mest for et syns skyld en lille bid, medens hun nippede til teen. Da billing efter en halv times passiar trak sig tilbage til sit eget værelse, lod det imidlertid, som om hun fik bedre appetit, og til den anden kop té lykkedes det hende at få bugt med adskillige skiver smørrebrød med pålæg. Da der næste gang skulle købes smør, gik hun selv hen i et af de større udsalg og forlangte af det fineste smør, og for at være vis på sin triumf, førte hun det på regning til en billigere pris, end hun virkelig havde givet. Herved opnåede hun da også, at billing ydede hende fuld anerkendelse, både hvad kvaliteten og prisen angik. Billing havde i sin tid studeret teologi; men det ville ikke gå. Så besluttede han at tage en magisterkonferens i filosofi, men var ikke bleven færdig dertil, da den nævnte boghandel i Jylland blev ham tilbudt. Han mente, at han ikke burde lade dette tilbud gå fra sig, tog derover, arbejdede nogen tid som medhjælper og købte derpå forretningen. Men hans interesse for filosofien vedblev at holde sig, og navnlig studerede han moralen med megen Iver. En af grundene til at han havde søgt bolig i Krystalgade, var den, at han således ville være i nærheden af universitetsbiblioteket, som han flittigt besøgte. Men han ikke blot læste; han tænkte selv og selvstændigt; og han håbede en gang at komme så vidt, at han skulle have et ord at sige, som der ville blive lagt mærke til. Allerede fra lang tid tilbage havde han liggende optegnelser og udkast, som han stadig rettede og omarbejdede. Et af de problemer, som havde givet ham meget at bestille, og som han aldrig kunne blive færdig med, var den menneskelige frihed, viljens frihed. Han havde aldrig kunnet forsone sig med den tanke, som den moderne videnskab synes at gøre til sin, at hele verdens gang, og følgelig også hvert enkelt menneskes liv, skulle være bestemt af en jernhård nødvendighed, at det f. Eks. fra det allerførste øjeblik af, da der begyndte at komme bevægelse i urtågen, var givet med nødvendighed, at der på den og den planet efter så og så mange tusinder eller millioner af år i en gade, som hed Krystalgade, måtte ligge et hus, i hvilket en forhenværende boghandler ved navn billing og en i et shavl indhyllet frøken, som hed Sørensen, ved tébordet skulle tale om et stof, der hed smør. Det var dog alt for urimeligt ja uhyggeligt. Og sæt bare, at konen havde købt godt smør, så ville der jo ikke være blevet noget af denne smørpassiar. Ja, men det var naturligvis fra ivvighed af bestemt, at en kone, lydende navnet Maren, skulle gå ned til den og den høker og købe dårligt smør. Nej, han kunne ikke forsone sig dermed. Dersom et menneskes liv og handlinger fulgte med samme nødvendighed af hans natur som f. Eks. Smørrets smeltning;, når det varmes, så ville der jo ikke mere være tale om noget som helst ansvar. Den onde kunne undskylde sig med, at han var nødt til at slå folk ihjel, og den gode ville vanskeligt kunne undgå at sløves, når han måtte sige sig selv, at ihvad han så gjorde eller ikke gjorde, gik alt, som det måtte og skulle gå. Billing havde det held at træffe et menneske, med hvem han kunne disputere om disse og lignende spørgsmål, og som netop ved sin opposition satte hans tanker i en gavnlig bevægelse. Det var en teologisk kandidat Kjellbjørn, student fra samme år som han selv. Kjellbjørn var under sine studier kommen bort fra åbenbaringstroen, havde derfor som ærlig mand måttet give afkald på at benytte sin embedseksamen og ernærede sig som oversætter ved et af de store blade. Han var gift, men havde, som han selv sagde, heldigvis ingen børn, da de ville have sikker udsigt til at dø af sult. Af denne ytring ses allerede hans mørke sindsstemning; thi vel var hans stilling ikke glimrende, men hans arbejde blev dog forholdsvis godt lønnet, og det beroede til dels på ham selv, om han ved forøget arbejde ville forøge sine indtægter; desuden havde hans kone medbragt en lille sum, der som en nødskilling stod i sparekassen og stadig forøgedes ved tillæg af rente og rentesrente. han var egentlig en ideel og blød natur. Opdraget i et religiøst hjem på landet, udviklede han sig langsomt og bevarede den for barnet naturlige naivitet og tillidsfuldhed ind i en alder, da ungdommen i vor hastende tidsalder som oftest allerede har tilegnet sig en del af manddommens erfaringer. Herved forklares det, at religionen, som for mange kun er en pynt, en søndags- eller konfirmationsdragt, der med lethed skiftes, havde slået så dybe rødder i hans sjæl, at bruddet, da det kom, måtte fremkalde ulægelige sår. Teologien, til hvilken han havde søgt som til sit naturlige studium, og i hvilken han havde ventet at finde en støtte, kom mere og mere til at påvirke ham i modsat retning: ved at ville forklare og forsvare de religiøse lærdomme, vakte den ham netop til bevidsthed om de svage punkter. Kun med møje holdt han tvivlen nede, til han havde endt sine studier og taget eksamen; men så åbnede han også alle sluser og styrtede sig med lidenskabelig lyst ud i den nedbrydende videnskabs buldrende strømme. Resultatet blev da, at han mere og mere fyldtes af bitterhed imod kristendommen, netop fordi han havde været så inderlig knyttet til den; thi fra kærlighed er, som bekendt, overgangen til had lettere end til ligegyldighed. Hertil kom endnu forskellige skuffelser i livet, sorg over Danmarks nationale ulykke og over vore bedrøvelige indre tilstande. I et blødt sind efterlade indtrykkene dybe mærker, og Kjellbjørn prækede nu med bitter glæde en trøstesløs, rent pessimistisk livsanskuelse: verden var en jammerdal, dens tilværelse skyldtes enten en slet spas eller det rene tilfælde, en blind samvirken af atomerne; menneskene vare, når hykleriet blev skrabet af dem, ikke andet end dyr; fordelen var den eneste bevæggrund til deres handlinger, penge og magt det eneste, de respekterede; for et menneske, der havde fået øjnene op, var der ikke andet råd end at leve lystigt og så forsvinde i det intet, hvorfra han var kommen. Således talte den, der i sit liv var ren som få, den, der søgte sine bedste nydelser hos de store digtere, og hvis lykke det ville være at opofre sig for en ven, hengive sig for en stor sag. Således talte den, hvis liv var optaget af at pleje en svagelig hustru, som han havde taget mere af medlidenhed, end af virkelig sympati. Billing, hvis kølige, moderate, iagttagende natur trængte til impulser, til at oppes, som man siger, fandt netop hos Kjellbjørn en passende udfyldning; han anede sammenhængen med de voldsomme udtalelser og vænnede sig til at drage en del fra. Kjellbjørn på sin side skønnede på en i reglen tålmodig og roligt opponerende tilhører. Stundom kunne ganske vist hans bitre udfald tage en så personlig form, at billing havde møje med at beherske sig og lovede sig selv, at det skulle være sidste gang han udsatte sig for sligt; men hans vrede holdt sig ikke længe. De trængte i virkeligheden begge til hinanden og henlagde efter et slags stiltiende overenskomst deres spasereture til tider og steder, hvor de kunne vente at mødes. Dog skuffedes den spejdende billing mangen en gang i sin forventning om at få en fassiar; thi Kjellbjørn var ikke så uafhængig som han, ( men snart bunden til hjemmet, til sin syge kone, snart til arbejdet. „ De er en lykkelig mand “, sagde Kjellbjørn, da de en dag mødtes, „ De har ikke andet end dem selv at tænke på. De kan spasere fra morgen til aften, om de har lyst. Nu har jeg siddet i fire samfulde timer med næsen i den rådne engelske kræmmerpolitik; puh, jeg synes endnu, jeg mærker stanken! Kan de ikke lugte den, hvad? “ på hans brede ansigt, i hvilket kun rynkerne mellem de ærlige blå øjne vidnede om smertelige oplevelser, kom der et smil, og billing lo med. „ Å, “ svarede han, „ jeg tror ikke, de andre magter give englænderne synderlig efter. “ „ Nej, de har ret i det; det er hip som hap. Diplomaterne er et rart folkefærd, de tænke kun på at snyde og bedrage. Gud nåde den, der tror på deres ord. Ja, når der ikke er noget at risikere, når de stå med kniven på struben af folk, kan det undertiden more dem at være frækt oprigtige, at føje hån til ondskaben, og så skal man endda tage sig i agt for, at der ikke stikker noget djævelskab bag ved. “ „ Gud véd, om vi skulle opleve, “ sagde billing, „ at der kommer ærlighed og oprigtighed i forholdet imellem nationerne. “ „ Det kommer der aldrig, “ svarede Kjellbjørn, „ det hører til de fromme ønsker. “ „ De vil dog ikke nægte, at der er en stadig udvikling til det bedre, et stadigt fremskridt. “ „ Fremskridt, “ sagde Kjellbjørn med et bittert smil, „ ja, fremskridt i at myrde og plyndre, fremskridt i at skjule sine kjæltringestreger og udskejelser, det er det eneste slags fremskridt. “ „ Dersom det var tilfældet, var det jo ikke værd at leve. “ „ Det er det heller ikke. “ „ Det mener de jo ikke, kjelbjørn. “ Under denne samtale vare de komne ud i det østre anlæg, et af dem, hvor naturen mest ugenert får lov til at være sig selv, til at more sig med at lave små mudderbanker og bestorme dem med lette sivhære, til at flette buskadserne sammen i stærke næt, hvori den fanger uartige børn osv. På et af de steder, hvor den fordums stadsgrav får lighed med en flod, der bugter sig mellem skovklædte skrænter, standsede kjellbjorn og sagde, idet han lod blikket hvile på det smukke landskab: „ Hvorfor skulle jeg ikke mene det! hvad glæde tror de der er ved at gå og slide og slæbe fra morgen til aften i den kvalme by! Får man en enkelt gang et grønt træ at se, så er det kun, for at man endnu stærkere skal føle, hvor hårdt man er lænket. Ja, mig kunne det endda være det samme med, for det er mig i grunden „ ens bier “, enten jeg sér på en skarnbøtte eller et rosenbed; men der sidder min kone hjemme i den lumre stue; hun kan ikke røre sig; det ville være en ren velgerning for hende, om hun bare havde et lille hul i en af de store grossereres villaer. -jeg ville gerne leje til hende, blot et par små værelser med lidt have, hvor hun kunne sidde i den friske luft; jeg har tilbudt hende det, men hun vil ikke. Og hvorfor? Fordi hun ikke et øjeblik kan undvære min hjælp; der ude véd hun, at jeg umuligt kunne være således bestandig om hende, så trælbunden som jeg er. “ „ Men kunne de ikke tage dem permission på nogen tid? “ bemærkede billing. „ Det er der ikke tale om. Man må hænge i; flokke af sultne hunde ligge på lur efter ethvert lille ben. Man er nu én gang udsét til at være slave i denne forbandede verden, hvor man er kommen med uden at bede om det. Ja, havde jeg gjort som andre, pisket mig til at tro på det, jeg havde fordel af, eller ligefrem hyklet, så kunne jeg have siddet i et fedt embede; men det kunne jeg dog ikke bekvemme mig til. “ „ Jeg tror heller ikke, de ville have haft nogen sand glæde deraf. “ „ Å hvad, glæde! man har sku lige megen glæde, hvad man så gør. Narrene ville have haft én løgner mere at føde, det var det hele; den ulykke var ikke så stor; men de skal ikke være bange, jeg gør det ikke. “ „ Det behøver de ikke at forsikre, “ bemærkede billing; „ jeg véd, de har for megen æresfølelse dertil. “ „ Æresfølelse, ja hvad har man for det? Slynglerne er sku de lykkeligste i denne slyngelagtige verden. Æresfølelsen er egentlig ikke andet end en dum rest af gammel fordom, fra den tid, da man bildte sig ind, at der var en himmel deroppe over skyerne, hvor man fik rang og sæde efter sine fortjenester. “ „ Ja, jeg kender nok deres tanker om et andet liv. Det er ganske vist af de spørgsmål, man må henvise til rent personlig overbevisning; en videnskabelig afgørelse er umulig. “ „ Der er ikke noget ud over dette liv, det kan de være så sikker på, som på at den frø, der ligger dér, ikke hopper mere. Når hjernen er opslidt, så er den historie ude. “ „ Det er ganske sandt, at ånden her på jorden kun virker igennem hjernen; men er det dermed afgjort, at den ikke andetsteds kan leve og virke på helt andre betingelser? Overhovedet forekommer det mig at være en underlig pedantisk mening, at der ikke skulle være højere væsner til, end menneskene, at naturen eller den frembringende kraft, hvad de nu vil kalde den, skulle have stanset sin virksomhed på et forholdsvis så lavt trin. Jeg kan meget godt tænke mig, ja ansér det for sandsynligt, at vi er omgivne af en Mylr af højere væsner “ „ Det er en fantasi, som jeg ingen interesse har for. Spørgsmålet er, om kristendommens gud er til; men det er en dårskab at tro det. Man behøver blot at betragte verden. Ville de og jeg ikke skamme os, hvis vi havde skabt en sådan verden, hvor alle, lige fra det usleste kryb og til konger og fyrster, pine og æde hverandre, hvor klør og tænder, bråd og gift er drivkraften i alting? Kristi korsfæstelse var jo en ren bagatel mod de forbrydelser, der ske hver dag. Dersom der er en gud, så er det en molok, et grusomt væsen, der lever af blod og Jammer, eller også en ynkelig pjalt, som ikke er værd, havde jeg nær sagt — „ Ja, jeg har tænkt meget over den sag og — “ „ Jeg har ikke alene tænkt, men jeg har følt, jeg har lidt; jeg har revet tanken om en gud ud af mit hjerte, kastet den fra mig som en uting, som et gøgleri. “ „ Man må ganske vist komme til e't af to, enten at opgive almagten eller algodheden “ — „ Opgiv de, hvad de vil, “ sagde kjellbjorn, idet han tørrede sveden af panden, „ jeg véd, hvad jeg har opgivet; men det er ting, som man ikke skal tale om. Jeg må skynde mig, jeg har allerede taget mig for megen fritid. Farvel, billing. “ Under den sidste del af samtalen vare de komne ind i rosenborghave, og billing satte sig som sædvanlig lidt på en bænk, før han gik hjem. Han er en ren fanatiker, sagde han ved sig selv; han har formelig kastet sit had på Vorherre. Flan giver en meget at tænke på; skade, at man aldrig kan komme til nogen ordentlig drøftelse med ham, fordi han er så ensidig og lidenskabelig. Da billing kom hjem, lå der et brev til ham med sort rand. Han kendte håndskriften; det var fra hans fætter i Jylland. Flan åbnede det og læste: „ Kære fætter! Det er med dyb vemod, jeg må bringe dig den sørgelige efterretning, som jeg véd også vil berøre dig smerteligt, at min kære hustru efter et kort sygeleje i går Morges er afgået ved døden. Jeg er i sandhed en hårdt prøvet mand, anden gang at skulle friste en sådan skæbne, og det med seks stakkels børn, som ikke vide, hvad de miste. Jeg kan endnu ikke samle mine tanker; slaget var for hårdt og pludseligt. Jeg må vel se at få en opdragerinde til børnene, tror du ikke? Du kan ikke tænke dig, hvor vi savne dig i denne sorgens stund, både jeg og børnene, der hængte ved dig med så megen kærlighed. Jeg håber, at du kommer herover til begravelsen, som er ansat til på fredag. Det vil trøste os at se dig, og der er så meget, jeg gerne ville tale med dig om. Du har altid været så god og haft hjertet på det rette sted. Levvel, kære fætter, på snarligt gensyn din dybt bedrøvede fætter Jakob billing. “ Der har vi det, sagde billing til sig selv, tænkte jeg ikke nok, at der ville komme noget. Stakkels mand, det gør mig virkelig ondt for ham, og især for børnene. Han læste brevet igen. Ja, smukke ord, vedblev han ved sig selv, dem har han altid haft nok af. Han vil have mig derover; der er så meget, han vil snakke med mig om. Jeg forstår jo nok, hvad meningen er. Jeg er så god og har hjertet på det rette sted. Ja, „ mit speck fængt man mæuse “, som tysken siger. Hvad kan det hjælpe, at jeg rejser derover. Var jeg rig, havde jeg noget at undvære, så var det en anden sag; men jeg har så tydelig sagt ham, at jeg ikke har mere, end at jeg lige kan slå mig igennem på mine gamle dage. Rejser jeg nu derover, så vækker jeg kun forhåbninger, som jeg ikke kan opfylde. Hans kone har velstående slægt; de er langt nærmere til at hjælpe, end jeg. Så gerne jeg end ville opfylde hans ønske og følge hende til jorden, er det dog, alt vel overvejet, det fornuftigste, at jeg bliver hjemme; man véd ikke, hvilke forhold og forpligtelser man kunne blive rodet ind i, som kunne forstyrre ens hele livsplan. Jeg føler alt for godt, at jeg begynder at blive invalid, og så gør man bedst i at holde sig i ro. De kræfter, jeg har tilbage, må jeg samle på mine studier. Kan jeg få held med at ende dem og udgive mine betragtninger over moralen, så tror jeg, at det er - den smukkeste og værdigste måde, hvorpå jeg kan afslutte min livsgerning. Han besluttede altså at skrive og undskylde sig. Men eftersom han var af en ræsonnerende og selvkriticerende natur, kan man ikke undres over, at sagen ikke dermed var afgjort. Da han var ved at gå i seng og stod'med den ene fod i støvleknægten, stan- y sedes han af det spørgsmål, om han dog i grunden ikke handlede som en egoist og som en fej Karl. Det ville dog glæde dem derovre, at han kom; og hvad var der at frygte? Ingen kunne tvinge ham til at gå videre, end han selv ville; fordi han ikke så sig i stand til at hjælpe, kunne han dog gerne vise en høflighed, som der sattes pris på — nej, det var ikke andet end sentimentalitet; han ville blive ved sin beslutning — — og her fløj den i knægten siddende fod ved et rask træk ud af støvlen — at rejse derover, det var at vække forhåbninger, at foranledige pinlige samtaler, unyttige forhandlinger. Det var meget bedre at. hugge knuden over; det var netop et bevis på kraft og ikke på fejhed. Med den glade forvisning at have fået fornuften og moralen på sin side, sov billing da ind og skrev næste dag et venligt kondolencebrev med beklagelse over, at han af hensyn til sin helbred og af andre grunde ikke kunne møde ved begravelsen. Der gik nu en fjorten dages tid hen, hvori han ikke hørte noget derovre fra; men så fik han igen brev fra sin fætter, og indlagt i dette et andet fra hans lille guddatter, som var opkaldt efter ham og hed Lavrine; dette sidste, hvori hun med bogstaver, der snart vare så store som elefanter, snart små som knappenålsho veder, tolkede sin længsel efter den kære onkel, var øjensynligt dikteret af faderen. „ Kan du huske “ hed det deri, „ at jeg sad på dit skød og du viste mig de dejligste billeder? “ Jo, han huskede det nok, men holdt ikke af at mindes derom på denne måde; det gjorde ikke den forventede virkning på ham, snarere det modsatte. Fætterens eget brev var komponeret med megen omhyggelighed og bestod egentlig af tre parter, af hvilke den første var helliget begravelsen med dertil hørende bedrøvelse over, at den kære fætter ikke havde kunnet være tilstede; den anden omhandlede vidtløftig de voksende forlegenheder, de stigende udgifter og det sikre håb, at den gode fætter ville optræde som den mod undergangen ilende families frelsende engel; den tredje indeholdt beskrivelsen af en helt ny kalamitet, som ganske vist i høj grad var skikket til at forøge medlidenheden, nemlig af fætterens under de store sorger og tryk svækkede helbred og af den glæde, hvormed han skulle følge sin kære hustru i graven, dersom ikke hensynet til de stakkels umyndige børn gjorde ham det til pligt at stride og lide med tålmodighed. I anden part forekom blandt andet følgende passus: „ Du har ganske vist, kære fætter, ladet mig vide, at du ikke har større indtægter, end at du lige kan slå dig igennem; men jeg tror og håber både for din egen og for min skyld, at dette ikke skal tages aldeles bogstaveligt. Jeg kender dig som en såa besindig og forsynlig mand, at jeg nok tør sige, at du ikke har opgivet din forretning uden at have sikret dig dit rigelige udkomme. Ikke sandt, du kan leve godt og fornøjeligt, hvad jeg i sandhed ikke misunder dig; du behøver ikke at nægte dig noget, kan købe dig bøger og hvad du ellers får lyst til, og du har vistnok også lagt en lille nødskilling hen, som du med dit gode hjerte har tænkt dig anvendt til hjælp for virkelig trængende slægtninge. “ Uforskammet! fløj det ud af munden på billing, da han var kommen til dette sted i brevet: hvor kan han falde på at holde forhør over, hvad jeg har og ikke har! Det ærgrede ham måske netop, fordi det til dels var rigtigt: han kun | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 779 |
1886_Thorson_UdenAnsvar | Alfred Balduin | Alfred | Thorson | null | 1,886 | Uden Ansvar | male | male | dk | 338 | Thorson | Uden Ansvar | Thorson | Uden Ansvar | Fortælling | null | 1,886 | 205 | n | roman | Reitzel | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 211 | 780 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Iltoget fra Berlin til Hamburg holdt ved stationen wittenberge; de knapt tilmålte minuter vare snart forbi, og de ængsteligere blandt passagererne havde allerede søgt tilbage til deres pladser. „ Nach Hamburg einsteigen! “ råbte konduktøren ind i spisesalen. Blandt efternølerne var en mager, solbrændt herre med en mørk havelok kastet over skuldrene; han tømte sit vinglas, smed rejsehuen op på det tætklippede mørke hår og slentrede ud på perronen, søgende numeret på sin kupé. En konduktør ville give ham anvisning; men det var overflødigt, thi han skimtede allerede gennem den åbne kupédør det gamle veirslagne jæger- eller forstmandsfjæs, hvis kamp med søvnen omtrent havde været hans eneste studium på turen fra Berlin til witten- berge. 4 uden ansvar. Sikker på ikke at blive ladt i stikken, blev han da stående på perronen og tændte i ro og mag en ny cigar, medens han med øjnene fulgte en ung dame, der ved indstigningen viste et velskabt smalben. Først i det øjeblik døren skulle lukkes, sprang han op på sin plads, forberedt på at skulle fortsætte det nævnte interessante studium af det nikkende hoved. Da så han, at en ny passagér var kommen til; han sad henne i det modsatte hjørne, noterende i en lille bog, med ansigtet skjult af den store bløde filthat, ubekymret om larmen rundt omkring. Først da toget var kommet i gang, hævede han hovedet og sendte blikket igennem vinduet langt ud i det fjerne, som om det skulle søge efter en tanke eller en erindring. Herren i havelokken betragtede ham opmærksomt, og tog derpå plads skrås over for ham, medens et lille forventningsfuldt smil spillede om hans mund. Nogle minuter efter faldt den noterende herres blik på ham. „ Vejrum! Skal vi træffes her! “ udbrød han. „ God dag, Musbæk! Jeg kendte dig straks, men jeg ville se, om du kendte mig. “ „ Kendte dig! Johan Peter Vejrum, en gammel skolekammerat! “ „ Med øgenavnet: Johan ehrenprejs, “ fortsatte den anden. „ Ja, du havde ét øgenavn til: Don Johan. “ „ Det er rigtigt, det fik jeg i øverste klasse, fordi jeg kyssede den kønne bagerdatter; og kan du huske dit? „ Å, sådant noget glemmer man aldrig. Det var: musvågen, på grund af min store næse. “ „ Måske også på grund af ligheden med dit navn. Du har ikke været med fra Berlin? “ „ Nej, jeg er kommen på her; jeg er taget fra sveitz over munchen og Leipzig. “ „ Der er smukt i sveitz i september. “ „ Ja, jeg havde nok haft lyst til at strejfe lidt omkring i bjergene, men tiden ville ikke slå til. “ „ Nå, det er ikke som turist, du rejser? “ „ Nej, jeg har været i Zurich til et møde. “ „ Jeg har jo set af bladene, at du er bleven et ivrigt reformmenneske. Hvad var det for et møde? “ „ Det drejede sig væsentlig om kvindens frigørelse; men der blev for resten også holdt taler af et par gedigne kvindehadere. “ „ Kvindehadere! “ „ Ja, jeg mener dem, der gøre kvinden til et lavere væsen og nægte hende lige ret med manden. “ 6 uden ansvar„ Å, lad bare være at kvakle med kvinden jeg holder mest af hende, som hun er. “ „ Mændene have indrettet alting efter deres egen fordel og behagelighed. “ „ Læs hvad Hartmann siger. “ „ Pessimisten? “ ♦ „ Han mener, at det ville gå ravruskende galt, når kvinden skulle råde; så ville alting blive afgjort efter luner, efter antipati og sympati. “ „ Det er ingen sag at rive ned på kvinden, når hun aldrig har fået lov til at vise, hvad hun duer til. “ „ Hun kender ikke til retfærdighed; den, der kan klage sig ynkeligst, får altid ret. “ „ Vi leve på stumper af gammel fordom og uretfærdighed; men vi skal nok få fejet ud; det er i god gænge; der er dygtige kræfter overalt, bare de kan finde hverandre. “ „ Du er nok rigtig radikal? “ Toget holdt ved en station; den gamle nikkende forstmand fik hovedet i vejret, gabede, tog sig en lille hjertestyrkning af lærken, som han havde i tasken, og nikkede videre; Musbæk kastede et blik i sin notitsbog, som han hele tiden havde haft i hånden. „ Se den kønne unge kone derhenne med barnet på armen, “ sagde Vejrum, og lagde uden ansvar. y hånden på hans knæ; „ var det nu ikke synd at gøre hende til rigsdagsmand eller politimester? “ „ Hvad skulle der være i vejen, hvis hun havde lyst og duede dertil? “ Toget dampede videre. „ Når vi skal have lighed, “ vedblev Vejrum smilende, „ tænker jeg, at det ikke vil vare længe, før kvinden gør fødselsstrike. “ „ Fødselsstrike? “ „ Ja, nu har hun jo så længe haft det besvær at sætte børn i verden; en skøn dag vil hun sige: nu kan i mænd tage fat på det stykke arbejde, så vil vi kvinder tage musketten på nakken og slås med fjenden? “ Det lykkedes ham at lokke et flygtigt smil frem på Musbæks ikke let bevægelige ansigt; men svaret kom med den sædvanlige alvor: „ Alting kan jo stilles på spidsen; den pligt at føde børn vil hun aldrig falde på at unddrage sig; men hun skal fritages for børnepleje og børneopdragelse; ellers vil det være umuligt at stille hende på lige fod med manden. “ „ Hvad skal der da blive af børnene? “ „ De skal opdrages i store fælleshjem. “ „ Jeg er bange for, at der vil blive sat alt for mange éøm i verden, når forældrene kan slippe for al ulejlighed og bekostning. “ 8 uden ansvar. „ Nej, du misforstår mig, “ sagde Musbæk, „ Forældrene må naturligvis betale for deres børn; den bevidsthed vil mere og mere trænge igennem, at ingen må sætte børn i verden uden at være i stand til at sørge for deres opdragelse. “ „ Du har nok hele systemet færdigt, “ sagde Vejrum smilende. „ Det er netop ulykken, at der er mænd, som er feje nok til at løbe fra ansvaret, når de har bedåret en pige og skaffet hende et barn på halsen. “ Der gik ligesom en lille skygge eller trækning hen over veirums ansigt; men om det var en næsvis flue eller en ubehagelig erindring, han jog bort, skulle der en skarp iagttager til at afgøre, og det var Musbæk ikke; han tænkte kun på at give sin indignation udtryk. „ Sådanne slyngler, “, vedblev han, „ skulle tages ved vingebenet: det er dem, der er skyld i de allerfleste barnemord; det er deres sæd, der fylder tugthusene. “ „ Ja, jeg vil gerne tro det, “ svarede Vejrum; „ men for at tale om noget andet: du har endnu dit svære krøllede hår, ser jeg; mit begynder allerede at blive lidt tyndt. Vi nærme os stærkt til de fyrre. Det er jo den kraftigste alder, siger uden ansvar. ç man. — hvordan er det — du er jo gift og har vel også børn? “ „ Jeg har været gift i fire år, men har ingen børn. “ „ Ja, ja, så er du dog videre end jeg, for jeg har hverken kone eller børn; men jeg har gigt i benene og svage øjne, — følger af ungkarlelivet — dårligt levnet! “ „ Hvordan var det, du arvede jo, så vidt jeg har hørt, en hel del penge? “ „ Ja, det er en gammel historie. “ „ Jeg kan måske få dig til at bidrage — det er et selskab, vi har dannet, for at redde drenge og unge mennesker, der er komne på afveje. “ „ Ja, med fornøjelse. Det skal vi snakke om, når vi kommer hjem. Jeg står jo helt fremmed for alting. “ „ Du har været længe borte? “ „ I den sidste halve snes år har jeg egentlig ikke været hjemme uden som gæst; men nu skal det rejseri også være forbi: det tager sku dog på kræfterne. Mens du redder menneskeslægten, vil jeg leve for at stramme mig op til de gamle dage. Det ene skal gøres, det andet ikke forsømmes. “ „ Hvor kommer du nu fra? “ „ Fra Italien, fra rom. “ Io uden ansvar. „ De er kommet godt med dernede; tror du, republiken lader vente længe på sig? “ „ Å, kære, spørg ikke en driver som mig om sådant noget! Det har jeg ingen anelse om. “ „ Jeg synes næsten, det ser ud, som om noget af den gamle romerske ånd kunne komme frem igen. “ „ Politiken, det er noget, jeg har gjort mig til regel at sky som pesten. Dersom nogen kommer og præker for mig, siger jeg ja og amen til alting, så slipper man nemmest. “ „ Der er ingen anden måde at opdrage folket på end gennem politiken, gennem selvstyrelsen. Der bliver naturligvis gjort mange fejl; men gennem fejlene arbejder man sig frem til det rigtige. “ „ Jeg vil sku gerne tro dig; men kan det ikke også hænde, at man bliver ved at hobe fejl på fejl, så det tager en ende med forskrækkelse? “ „ Det viser historien os ganske vist eksempler på; man må da trøste sig med, at opløsningen bærer nye Spirer i sig. “ „ Nu er vi nok i Hamburg; men jeg håber, vi skal fortsætte bekendtskabet i København. “ „ Det håber jeg også. Tager du ikke over i aften? “ „ Nej, jeg bliver her i morgen over. “ „ Så skilles vore veje. Må jeg give dig min adresse. “ „ Tak! “ — da Vejrum var borte, fik Musbæk atter sin bog frem og fortsatte noteringen, som om han ikke var bleven forstyrret. Han havde vigtigere sager at tænke på end et tilfældigt møde med en skolekammerat: beretningen om mødet i Zurich skulle være færdig snarest muligt. Overhovedet beskæftigede han sig mere med sine egne opgaver og ideer end med andre mennesker. Anderledes med Vejrum; for ham, driveren, som han selv kaldte sig, blev dette møde udgangspunkt for en hel række af betragtninger. Det er en skikkelig fyr, tænkte han ved sig selv, mens drosken førte ham til hotellet, en ærlig sjæl, alvorsmand lige ud til fingerspidserne; jeg er vis på, at han slider sig op uden tanke om egen f ordet. I skolen var der ingen, vi kunne rende døre op med, som med ham; han havde ikke ide om at forsvare sig. Jeg husker, hvorledes vi gavtyve toge cigarer og morskabsbøger fra ham og hvorledes han i stedet for at bruge næverne, blev helt forbløffet og søgte at føre bevis for,, at han lige så vel havde lov til at 12 uden ansvar. Ryge og læse morskabsbøger som vi andre. I sin naivitet havde han ingen anelse om, at det netop var denne forbløffelse, der skaffede os den kosteligste morskab. Men ligeså spagfærdig som han var, når det gjaldt hans person, lige så kækt forstod han at forsvare sine ideer. — her blev hans opmærksomhed tagen i beslag af et par unge damer, som forekom ham at have noget usædvanligt i figur og bevægelser, og han gjorde sig megen umage for at få deres ansigter at se, hvilket dog til hans ærgrelse ikke lykkedes. Han bliver aldrig fører, således fortsatte han sine betragtninger; dertil mangler han både snildhed og menneskekundskab; men jeg kan tænke mig, at han må være meget nyttig som murbrækker og stødpude i det parti, han tilhører; jeg skulle tage meget fejl, om han ikke sætter en ære i at gå på med dødsforagt, hvor de andre forsigtigt holde sig tilbage. — han vil naturligvis tidligere eller senere føle sig skuffet, når vennerne have melet deres kage og lade ham i stikken med hans idealer. Nå, så finder han vel nok på en eller anden trøst: bevidstheden om, at man er en ædel sjæl, kan jo skaffe naive naturer stor tilfredsstillelse. Han talte om feje mennesker, som løb fra ansvaret, når de havde bedåret en pige. Underuden ansvar. Ligt nok, altid når der bliver slået på den stræng, skal den gamle historie komme mig i tanker! Heldigvis seer jeg alt for objektivt på tingene til at det på nogen måde kan forstyrre mig: det gik den gang, som det måtte gå, og det ville være galskab af mig, om jeg gjorde mig bebrejdelser. — u uden ansvar. Andet kapitel. Droskekusken standsede ved det opgivne hotel; det lå ikke, som de fleste store hoteller, ved alsterbassinet. Det havde tilfældigvis været det første, Vejrum gjorde bekendtskab med i Hamburg, og da han befandt sig vel, vedblev han af gammel vane at tage derind. Opvarteren, som fulgte ham op på hans værelse, en blegfed, godmodigt udseende fyr med håret skilt i panden, viste sig at være en gammel bekendt. „ Nå, de er her endnu, Vilhelm; hvorledes går det? “ spurgte han. „ Mange tak, hr. Vejrum, nogenledes! “ „ De er ikke bleven gift endnu? “ „ Nej, desværre, hr. Vejrum, men jeg har da, gud ske lov, udsigter. “ „ Er Anna her ikke mere? “ „ Nej, hun er her ikke mere. “ „ Så, nå, hun er her ikke mere. “ „ De kan tro, hr. Vejrum, jeg har gået meget igennem, siden de sidst var her. “ uden ansvar. y „ Syntes jeg ikke nok, de havde skæmmet dem. “ „ De véd jo nok, hr. Vejrum, at jeg var forlovet med Anna? “ „ Ja. “ „ Det var alt sammen klappet og klart imellem os; så gør hun mig den sorg, at løbe bort med en laban af handelsagent, som satte hende fluer i hovedet. Jeg vidste ikke engang, hvor han havde gemt hende, før en af mine bekendte for en fjorten dages tid siden kom og fortalte mig, at han havde truffet hende; og så vidt han kunne mærke, havde hun allerede fået nok af det. “ „ Hvad er det for en fyr? “ „ Å, det er en rigtig pjalt, han kan ikke føde sin egen kone, langt mindre holde kæreste. Så snart som jeg kunne få fri, var jeg jo derhenne; han skyldte både for leje og alting; og hendes ur var fløjten, et rigtigt fint guldur, som hun fik af mig til sin fødselsdag, enten han nu har fået hende til at sælge det eller sætte det ud; og hendes silkekjole er nok gået samme vej. Jeg skammede hende jo rigtig ud, kan de nok begribe; men i førstningen kunne jeg ingen vej komme med hende; hun bralrede op: hvad jeg havde dér at bestille, jeg skulle bare pakke mig og alt dette hersens. Men jeg brød mig om ingen ting, og lod hende snakke; jeg kender hende jo så godt og vidste, at det havde ikke noget at betyde. Til sidst gav hun sig da også til at tude, og før jeg gik, lovede hun mig, at hun skulle tage bort fra ham. “ „ Nå, så kan det jo blive godt en gang endnu. “ „ Ja, men nu er der det i vejen, at hun vil tilbage i sin plads her på hotellet, og det vil jeg ikke have; det fører ikke til andet end vrøvl. Jeg mener, at de par måneders tid, til vi kan gifte os, skal hun ingen tjeneste tage, men bare sørge for at få sit tøj i orden. “ „ Hun må jo være glad ved, at de vil tage hende til nåde. “ „ Ja, hun! — ja, det er ganske sandt, det er også det, jeg mener. “ „ Der er de, som ville have vendt hende ryggen efter den historie og sagt: nej, mange tak! “ „ Ja, ikke sandt! Men jeg skal sige dem, hr. Vejrum, — undskyld, der blev nok kaldt på mig — “ Vilhelm smuttede ud af døren, og et smil viste sig på Vejrums ansigt; kun med nød og næppe havde han vidst at vedligeholde alvoren, så længe som situationen krævede det; det lille billede af livet, som var blevet skitseret for ham, forekom ham overvejende komisk. „ Undskyld, hr. Vejrum, “ vedblev Vilhelm, som efter en diskret banken atter var trådt ind, „ undskyld, det var bare det, jeg ville have bemærket: hun er jo en køn pige, og hvad det angår at arbejde, så har jeg sét, hvad hun duer til — og så — så mener jeg, hr. Vejrum, når en pige har så mange gode sider, må man ikke være for streng; herre gud, fejl har vi jo alle sammen! “ „ Ja, det har de ret i, Vilhelm. “ „ Med dem, herre, i deres stand, dér er det noget andet; dersom en fin dame ville komme med sådant noget, gud bevares, det kunne jo aldrig gå; men jeg og mine lige, — kan vi få et æble, som der er bidt af, så må vi være fornøjede; det kan smage lige godt for det. “ „ Men er de nu ikke bange for, at hun skal gøre dem knuder, når de er bleven gift med hende. “ „ Nej, nej, det er jeg ikke bange for; nej, når vi først er gifte, så får hun andet at tænke på. Jeg véd ikke, om jeg har sagt Herren, at jeg skal have en lille ølstue hernede på torvet, en rigtig solid og pæn forretning, som jeg har købt; der kommer mest ældre og pæne borgere, uden ansvar. 2 som får deres slag kort om aftenen. Hvis hr. Vejrum en gang skulle komme forbi, håber jeg, at de ser ind. “ „ Tak, skal de have. “ „ Ønsker Herren noget at spise? “ „ Tak, jeg kommer ned. Lad mig se — det skal være rigtig på dansk — de kunne bestille mig en karlsberger, det har de jo, og så rugbrød og smør og lidt koldt pålæg, lidt steg og røget kød og hollandsk ost — om en halv times tid. “ „ Gjærne! “ En skikkelig fyr, tænkte Vejrum ved sig selv, alt for skikkelig, er jeg bange for, til at beholde sit æble i fred, skønt der allerede er bidt af dej.. Han vil være let at narre, ligesom alle ægtemænd. Kvinden er listig og manden er blind. Jeg kommer til at tænke på den unge frue derude hos krolis, som stod med manden under armen og smilte uskyldigt til ham, mens hun i al hemmelighed trykkede sig op til mig; sådan er de. Jeg kunne fortælle ham adskilligt om hans Anna. Anna! sådan hed hun jo også. Det lader til, at jeg i dag uafbrudt skal mindes om hende. Man kunne fristes til at tro, at der er skjulte væsner, som har deres morskab af at drille os, ligesom børn drille hunde og katte. Men på uden ansvar. Iq mig bider det ikke. Dril mig ikke, kære djævle, jeg er selv en djævel! • det skulle da være, at jeg kunne ærgre mig over, at de er dumme nok til at tro, at de kan drille mig. Jeg og Anna blev gode venner, fordi jeg var den, jeg var, og hun den, hun var, det er hele hemmeligheden: havde jeg været en Musbæk, var jeg rimeligvis gået ligegyldig forbi hende. Hun var et rigtig godt barn, andet kan jeg egentlig ikke kalde hende, så ydmyg, og hengiven, at det næsten blev generende, og dog tillige så fuldt udviklet og attrående. Måske afstanden — det er jo over seksten år siden — bringer mig til at idealisere; men vist er det, at jo flere kvinder jeg har lært at kende, desto smukkere er hendes billede kommet til at stå i min erindring. Det gjorde mig ondt nok at forlade hende; men jeg tvivler ikke om, at havde vort forhold varet længere, ville jeg før eller senere været blevet ked af hende: dannelse må der dog til i længden; men hvad der tiltalte mig hos hende, var jo egentlig kun ungdommen, og en, vistnok i hendes stilling sjælden, naturlig finhed og takt. Den gang ejede jeg ikke noget; efter at have taget min eksamen, måtte jeg søge en dårlig plads på et herredskontor for at få det daglige brød. Jeg besluttede da at forsvinde 2' uden at sige noget til hende; jeg har aldrig kunnet lide afskedsscener, og hvorfor skulle vi gøre os det, der måtte ske, besværligere end nødvendigt! Jeg havde for resten sagt hende, at jeg søgte plads på landet, så hun vidste, at det måtte komme tidligere eller senere. Hun kom da som sædvanligt, uden anelse om, at det var sidste gang. Det forekom mig, at der var noget usædvanligt, noget ligesom stille, højtideligt, over hende; jeg begyndte allerede at blive bange for, at hun på en eller anden måde havde fået nys om min bortrejse; men det var ikke det. Mens hun sad tæt op til mig, passiarende som sædvanligt med hovedet på min skulder, kom der en lille ytring, der vistnok ikke var tydelig, men dog syntes at antyde en mulighed, som jeg selv af og til havde tænkt på, muligheden af, at hun kunne blive moder. Det var som om hun udsendte en prøveballon, som om hun ville opfordre mig til at spørge. Men jeg lod, som om jeg ikke havde forstået noget, og hun gentog ikke forsøget; hun tænkte vel, at det kunne hun altid gøre en anden gang. Dagen efter rejste jeg, som jeg havde bestemt, og jeg har aldrig senere set eller hørt noget til hende. Det var stygt, det var fejt, det var hjerteløst! jeg kender hele remsen; mit svar er: det skete og det måtte ske; det var den form, livet måtte tage på dette punkt; resultatet lå færdigt i min åndelige natur, i hele situationen: der kunne ikke være sket andet. Det er meget muligt, ja sandsynligt, at jeg ville handle anderledes, hvis jeg nu var i samme situation; men det er ørkesløst at snakke derom; thi nu er jeg en anden: situationen ville altså i virkeligheden ikke være den samme. Hvad godtkjøbsmoralen dømmer om mig, er mig altså komplet ligegyldigt; den går ud fra, at et menneske kan lægge en tomme til sin vækst; det gør jeg ikke. Men jeg er rede til at prøve en dyst med den jævne sunde Sans, som går ud fra, at vi bør gøre hverandre så lidt fortræd som muligt. Det er der dog i en vis forstand mening i. Hvad skulle jeg altså have gjort? Jeg havde ikke lovet hende noget som helst; hun var fuldkomment på det rene med, at jeg ikke ville gifte mig med hende. Men havde hun ikke ret til at vente, at jeg ville hjælpe hende, hvis der kom nogen frugt af vort forhold? Jo, det havde hun ligefrem juridisk ret til at kræve; det ville ikke have været vanskeligt at finde mig; og rent forretningsmæssigt kunne man have afkrævet mig et årligt bidrag. Det måtte jeg naturligvis være forberedt på; men at jeg selv skulle melde mig på det uvisse, og da jeg knap havde fra hånden i munden, det var noget, man efter forretningsmæssig coutume ikke kunne vente. Ingen har krævet noget af mig, og jeg har altså ikke unddraget mig nogen forpligtelse. Ja, men burde ikke en naturlig følelse have drevet mig til at søge vished? Burde jeg ikke have følt en faders forpligtelse? Selv dyret sørger jo for sit afkom. Dyret ledes af instinkter og drifter, som skaffe det tilfredsstillelse. Mennesket søger lykken ad bevidste veje, det ene menneske på én måde, det andet på en anden. Ingen kan foreskrive mig, hvori jeg skal unde lykken, eller hvilke følelser der skulle skaffe mig glæde. Hvis forestillingen om at skulle overtage en faders rolle havde fyldt mig med glæde, ville jeg naturligvis have budt mig til; men hele situationen var sådan, at tanken om besværlighederne måtte være overvejende, og jeg var da fuldt berettiget til at holde mig tilbage: min lykke er lige så vigtig som noget andet væsens, og den ligger mig nærmest. Men ædle sjæle ville måske mene, at jeg derfor ikke behøvede at trække mig helt. ud af spillet: jeg skulle have vedligeholdt en skriftlig korrespondance, opmuntret og understøttet hende efter evne; det var dog det mindste, jeg kunne gøre, og det ville ikke have voldet mig synderligt besvær. Ja, det tager sig smukt ud; men spørgsmålet er, om det ville have været en heldigere løsning, end den jeg valgte: et ubetinget brud. Det sikre var besværet og — under visse omstændigheder — risikoen for mig, hvorimod det var meget usikkert, om hun vandt derved. Et vedvarende, selv nok så løst, forhold til mig kunne muligt have holdt forhåbninger ilive, som aldrig ville være blevne realiserede, men som kunne være trådt hindrende i vejen, hvis der en gang skulle have tilbudt sig en passende forbindelse for hende. Jeg nægter ikke, at sagen ville have stillet sig anderledes, dersom hun havde stået alene og hjælpeløs; men jeg vidste jo, at dette ikke var tilfældet. Noget havde hun arvet efter forældrene, og hos mosteren på landet, som efter deres død tog hende til sig, havde hun, efter hvad hun selv sagde, et godt tilhold; det var nok efter eget ønske, hun tog ud at tjene, fordi hun ikke ville ligge mosteren til byrde, og muligt også fordi hun havde ungdommens længsel efter at lære mere af livet at kende, end der var lejlighed til i den lille afsides landsby. Jeg tror således at have ganske gode kort på hånden overfor en ædruelig kritik af min opførsel; men al denne ræsonneren og retfærdiggøren ansér jeg dog i virkeligheden for ørkesløs og vildledende; thi den går ud fra den fejlagtige anskuelse, at det er mig selv, der har valgt at komme til verden som Johan Peter Vejrum, født på østerbro, døbt o. s.v.; medens sandheden er, at ingen har spurgt mig, om jeg ikke hellere ville være Napoleon eller robespierre eller Goethe eller måske en eller anden menneskeædende australneger. Jeg indrømmer med største beredvillighed muligheden af, at det kunne have været bedre for Anna og vort eventuelle barn, om jeg havde været en anden; jeg indrømmer, at det var uheldigt for hende, at hun ikke faldt i hænderne på en ædlere eller dummere eller mindre egoistisk elsker; men dersom nogen siger, at det var min skyld, så erklærer jeg det for den sorteste usandhed; thi jeg kunne lige så nemt vende troldhættens fald opad, som jeg kunne forandre mine tanker og følelser og beslutninger. Skal jeg have hug derfor, må jeg finde mig deri; men jeg protesterer til det yderste. Er der sket nogen skade, lad så Musbæk få æren af at bøde derpå; han er den rette mand til at tage sig af enker og faderløse; og det er jo i sin orden, at jeg giver mit bidrag: det var himlens vilje at jeg skulle træffe ham her og således få lejlighed til at vende hjem som et andet og bedre menneske. — tredie kapitel. I en af sidegaderne på Nørrebro lå der et langstrakt hus med kvist på, lidt have foran og en tørreplads bagved. På et skilt over døren stod med store bogstaver: Bardahls vaskeri. Det var gammelt og godt bekendt; her var man sikker på ikke at få sit tøj ødelagt ved ædende midler, og når vejret tillod det, blev der tørret i det fri; ellers var der også indretning både til at tørre på loftet og ved varme i den store stue med strygeovnen. Der vaskedes i sidehuset; og her var der tillige plads til en lille vogn og en hest. Gamle Bardahl kørte selv omkring med tøjet, skønt han var svært plaget af gigt over lænderne, og skønt hans hoste var kendt over det halve Nørrebro. Han måtte hænge i, sagde han; fortjenesten var ikke til at holde Karl. Men det er et spørgsmål, om det var blevet anderledes, selv om fortjenesten havde været bedre; thi han var et gammelt slid, og desuden kunne han ikke tænke sig muligheden af, at nogen anden end han selv skulle køre hans gamle gnavne „ Stoffer, “ som han kaldte den, en. lille mager, stivbenet amagerkrik, som han havde. Haft, så længe nabolavets ungdom kunne huske. Egentlig var det et skikkeligt gammelt dyr; men Bardahl havde i sin tid fundet på at give den en halmvisk bag øret, fordi det ærgrede ham, at drengene aldrig kunne lade den være i fred; og da han nu i mange år, havde set den med denne prydelse, var han til sidst selv kommet til at tro, at den ville bide, medens drengene netop bleve mere næsvise, for at overbevise sig, om den også virkelig ville bide. Når de så trak den i ørene eller klemte den i siden, kunne den jo nok give sig til at grine lidt ondskabsfuldt for at skræmme dem; men den mente ikke noget ondt med det. For et Års tid siden havde han mistet sin kone, som i de sidste år havde været svag og sengeliggende, og som i deres lange ægteskab ikke havde skænket ham børn. Han tog sig hendes død meget nær, for det første fordi han virkelig holdt af hende, og for det andet fordi han blev forstyrret i sine vaner: hendes sygeværelse var lidt efter lidt blevet hans kæreste opholdssted. Her var så fredeligt og hyggeligt; her havde han haft sin magelige stol, hvori han blundede så trygt, fordi hun lå på vagt ved siden af ham; her havde han med virkeligt velbehag kunnet hoste og humpe omkring og stønne, fordi han vidste, at det beklagende: „ Herre gud, din stakkel! “ der kom fra hende, var ment, og at hun led lige så meget ved hans svagheder som ved sine egne. På forretningens gang havde hendes død ingen indflydelse, da hun allerede i flere år ikke havde kunnet bestille noget; den bestyredes til fuld tilfredshed af jomfru hilberg, en sand perle, der var godt lidt både af kunderne og af vaskerpigerne, noget af det sidste, den betænksomme madam Bardahl hviskedee sin mand i øret, var da også et ønske om, at jomfru hilberg måtte blive hans hustru. Han havde tænkt meget derpå i det år, der var gået: han indså meget godt, at dersom han nogensinde skulle miste jomfru hilberg, ville han ligeså godt kunne lukke butikken. Der var dog siden hans kones død indtruffet noget, som havde gjort sagen noget mere indviklet og givet ham en hel del at tænke på. Jomfru hilberg havde en søn; det var en bekendt sag; hun havde aldrig søgt at holde det hemmeligt. Han kom ofte og besøgte hende; medens han gik i skole, — en bedre privat skole, — kom han stundom to gange om dagen, både på henvejen og hjemvejen. Man kunne jo ikke godt forbyde disse besøg; men Bardahl havde hellere været fri derfor; han, der ikke selv havde haft børn, følte sig irriteret ved den uro, der var over sådan en knægt: snart skulle deltages fat på det ene, snart på det andet; så skulle der drejes på vridemaskinen og så rykkes i snorene; det var som at have mus i spisekamret: man var aldrig rolig. Hertil kom, at drengen — Johan hed han, — havde den samme lyst som alle drenge til at komme i lag med „ Stoffer. “ Der var ikke andet for end at lukke stalden i lås, og så skulle han endda hen og kige ind ad vinduet og probere på, om han ikke kunne rykke døren af lave. Glad var Bardahl, da fyren endelig blev konfirmeret; nu kom han i lære hos en isenkræmmer og fik andet at bestille; nu måtte det renderi vel få en ende. • nej, det var ikke så vel; det blev arrangeret således, at han skulle gå og spise til middag hjemme, hvor han boede, og så skulle han naturligvis lægge vejen om ad vaskeriet. ganske vist havde han fået et pænere væsen, men til gengæld begyndte den lange laban at spille kavaller og skæmte med vaskerpigerne på en måde, som Bardahl sletikke syntes om. Han gjorde moderen opmærksom derpå, og hun sagde formodentlig noget til sønnen; thi den. unge herre følte sig åbenbart fornærmet og lod sig sjældnere se, hvilket Bardahl ingenlunde tog sig nær. Der gik et par måneder; så fik jomfru hilberg en morgenstund et brev, som øjensynligt satte hende i ualmindelig sindsbevægelse. Hun klædte sig på og gik ud om formiddagen, hvad hun ellers aldrig plejede; og da hun kom hjem, så hun helt forknyt ud og lukkede sig inde på sit værelse. Bardahl fik nogen tid efter tilfældigt at vide, at Johan ikke længere var hos isenkræmmeren, men gik og drev hjemme, det hed sig nok, at han ikke havde passet for den forretning, men det hængte vist anderledes sammen: knægten havde naturligvis gjort dumheder og var blevet jaget bort. Men så kom han atter i lære, denne gang hos en bogbinder, og nu bar han næsen lige så højt som nogensinde. Det var dette, som gav Bardahl meget at tænke på: han var bange for, at dersom han fik moderen, skulle han have sønnen i tilgift; men det kunne der på ingen måde være tale om. Han havde ikke noget imod at hjælpe ham i læretiden; men i huset ville han ikke have ham, det måtte være ren aftale, ellers var han bange for, at det dog til sidst skulle blive enden på det, når de først vare gifte. Så kom han endelig en søndagformiddag, da han og jomfru hilberg sad alene ved kaffen, frem med sit forslag; begyndende med almindelige betragtninger over de menneskelige tings usikkerhed, fandt han en passende overgang til vaskeriets usikre fremtid og til en udvikling af de fordele, som både hun og han selv ville opnå ved en forbindelse; til sidst berørte han også sin betingelse, hvad hendes søn angik. Hun takkede ham for hans tilbud, men svarede, at hun ikke havde i sinde at gifte sig. Han meddelte hende nu, hvad hans kone havde sagt på dødslejet, og da det faldt ham ind, at hun, der så ud som en fin dame og var mere end tredive år yngre end han, måske afskrækkedes ved hans affældighed, forsikrede han hende, at de skulle leve ganske som sædvanlig, hver for sig: kæleri og den slags var han for gammel til, det var der ikke noget som hed; hvad det angik, kunne hun være ganske rolig. Han tilføjede, at han rimeligvis ikke havde lang tid tilbage, og efter hans død, var det jo altsammen hendes; så kunne hun, om hun ville, tage sin søn som medhjælper og lade ham køre med „ Stoffer. “ Sin sidste trumf havde han endnu tilbage: dersom hun ikke ville gifte sig med ham, måtte han se at sælge forretningen, inden han blev alt for aflægs; lidt havde han jo allerede skrabet sammen, og han tænkte vel, at det ene med det andet ville slå til, så han kunne købe sig ind i en stiftelse. Hans veltalenhed syntes at falde i god jord; hun bad om tid til at overveje sagen, hvilket han fandt ganske i sin orden og anså for et godt tegn. — dette foregik samme dag, da Vejrum og Musbæk traf sammen på jernbanen; og om aftenen, da Vilhelm på hotellet meddelte Vejrum sine sorger og forhåbninger, sad jomfru hilberg på sit hyggelige kvistværelse og tænkte over det forslag, der var gjort hende. Hun havde ikke noget imod Bardahl, hvis gode sider hun havde lært at kende, men hun kunne ikke forsone sig med tanken om at skulle være hans kone. Bare hun kunne blive her under de gamle betingelser; men han ville jo sælge forretningen, og hun kunne ikke byde på den, da hun ingen penge havde: det sidste, hun ejede, var gået med til at redde hendes stakkels dreng fra vanære. Hun fik tårer i øjnene ved tanken om alt det, hun havde gået igennem; og medens hun sad dér med hånden under kinden og blikket vendt imod den stjerneklare septemberhimmel, bleve erindringerne fra de tidligere dage vakte, som det jo er naturligt ved vendepunkter i livet. fjerde kapitel. Hendes fader døde, da hun var ganske lille, moderen, da hun var ti år; hendes arv efter dem bestod i et hus med en smule jord til. Salget deraf indbragte en lille sum; men med renterne deraf ville hun ikke være kommet langt, og det var derfor en lykke for hende, at hendes moders ugifte søster tilbød at tage hende i huset. Hun havde tjent i en årrække på en herregård i nærheden og levede dels af en lille pension derfra, dels af at vaske for folk. Legemlig svag og trist af humør, hvad enten dette nu skyldtes skuffede forhåbninger eller temperament, var hun ikke desto mindre overordentlig virksom og opfyldte med samvittighedsfuldhed de pligter, hun havde påtaget sig imod sin lille søsterdatter, som skyldte hende, både at hun blev holdt til regelmæssig skolegang, og at hun senere, efter konfirmationen | Alfred Thorson | Alfred Thorson | Alfred Thorson | 780 |
1875_Tommesen_HerredfogdensDoettre | Julie | Julie | Tommesen | anonym | 1,875 | Herredfogdens Døttre | neutral | female | dk | 339 | Tommesen | Herredfogdens Doettre | Tommesen | Herredsfogdens Døttre | Original Fortælling | null | 1,875 | 381 | n | gothic | Jordan | 3 | KB | Består af to dele, sidtal er derfor sammenlagt: Del 1: 218 sider, del 2: 163 sider | null | null | null | null | 7 | 387 | 787 | Other | 0 | 0 | 0 | Stille og mørkladen er vel min hede, døg under lyngtoppen blomsterne groe, lærken bag gravhøje bygger sin rede og sine triller i ørkenen slår. St. Steensen Blicher en varm forårsaften i slutningen af Mai 1859 vandrede to unge piger, arm i arm, gennem den smulte bøgeflov, som i en halvkreds omgiver den lille venlige by l— i Jylland. — foråret havde været koldt og de sidste uger regnfulde og stormende, så at det den dag syntes som om jorden pludselig var vågnet af sin dvale og havde udgydt sine rige gaver over alt. — træerne stod friske og duftende med deres næppe udfoldede blade, et broget blomstertæppe bedækkede jorden og fyldte luften med skovmærkers, violers og lilieconvallers Duft, myggene surrede, fuglene qviddrede — og fra det nære krat lød drosflens vemodige sang. — alt åndede liv og lyst. På den klare, mørkeblå himmel svævede lette hvide forårsflyer, i vesten kantede med en gylden rand — thi solen var netop ved at gå ned og kastede sit purpurfljær over alle genstande, spejlede sig i søens blanke flade og forgyldte vinduerne på den lige overfor liggende gamle herregård Rosenfeldt. begge pigerne standsede ved søen, hvor der under en gruppe skyggefulde træer var anbragt en græsbænk, omgiven af blomstrende buske. — efter en pause, hvori begge med beundring havde betragtet det for dem udbredte dejlige landflab, sagde den ældste: „ Sig, Emma, kan der vel gives noget smukkere end vort kære Jylland? Andre steder kunne vel være venligere og mere frugtbare, men denne asvexling af smilende, grønne Enge og brune, lyngklædte bakker, hvorpå utallige gravhøje aftegne sig mod horizonten, disse store skove med ranke bøge og ærværdige ege, disse stille, dybe søer, indesluttede af flovbekrandste bakker, ja selv de store, øde tørvemoser, i hvis skød så mange rige fortids-minder gemmes, med deres lygtemænd, som almuen tilskriver troldsolkets natlige Dands, alt har et vildtog romantisk præg, som ingen anden af Danmarks provindser kan opvise, ja selv de øde sandklitter i vort gamle hjem ved Vesterhavet, den ville, udstrakte endeløse hede med sine kæmpestuer og offersteder — om sommeren bedækket med blomstrende lyng — hvor vandreren på de uvejsomme stier kun møder en omvankende taterfamilie, alt dette har for mig en ynde og tillokkelse, som intet andet sted. “ „ O ja! “ svarede Emma, den yngste, „ her er i sandhed dejligt, men man bliver næsten ængstelig tilmode i denne ensomhed. Mellem disse lyngbeklædfe bakker og dybe skove er det som om man var afsondret fra hele den øvrige verden; nej, da ville jeg dog hellere vælge et livligere sted, hvor jeg kunne se og hore mennesker, som s. Eks. i nærheden af en by, hvor man både kunne nyde landet og staden. “ „ Øg netop af den grund, “ svarede Julie, „ ville jeg søle mig træt af at bo et sligt sted, hvor der næppe ville findes rigtig landlig ro og fred. Overalt ville man møde pyntede folk, som ofte tænke mere på stadsen end på den skønne natur; nej, vil man nyde landet, da må man langt bort fra de store stæder — ud til stille, fredelige egne, ligesom disse, og jeg takker gud, at han har beredet mig et hjem her, som jeg inderligt ønsker at jeg aldrig må forlade, thi skilsmissen herfra ville smerte mig dybt. “ En alvorlig pause opstod. Endelig tog Julie atter ordet, idet hun satte sig på bænken. „ Se, Emma, hvor dejligt solen går ned, hvor smukt tager ikke den gamle Borg sig ud i denne belysning! Se, hvor vinduerne glimre og tårnfløiene skinne som guld! Hvilket smukt maleri kunne det ikke blive? Den mørke skov bagved afvekslende med de brune lyngbakker, i forgrunden det smukke gamle slot med sine tårne og søen med de små grønne Holme — jeg har længe tænkt på at tage en skitse deraf og udføre den til faders fødselsdag. — tror du ikke, det vil blive smukt, Emma? “ sagde hun, vendende sig til søsteren, thi i dette forhold stod de til hinanden: vare døtre af den for et par år siden her ansatte herredsfoged, justitsråd rosen. men den yngste datter Emma havde tilbragt denne tid hos en tante i København for at uddanne sig i alle kvindelige færdigheder og var nylig vendt tilbage til det nye hjem, hvis smukke omgivelser nogle regnfulde uger havde forhindret hende fra at gøre sig bekendt med. På Julies spørgsmål svarede hun: „ O ja, meget smukt, men dødt, og du kommer i det mindste til at fremtrylle et par levende væsener derpå, thi man kan sidde hele dagen og betragte udsigten uden at se et menneske, eller så meget som en båd at bevæge sig på søen. — tilgiv mig, kære Julie, men her er forskrækkelig kedsommeligt. Jeg ved, du elsker dette sted og keder dig aldrig, men jeg, som nu så længe har været vant til det muntre liv i hovedstaden, finder det forskrækkeligt øde og ensomt herhjemme, og jeg bliver rent melankolsk ved bestandig at have det gamle, skumle slot for øje — som du elsker så højt, ja, om aftenen trækker jeg ofte tæppet op over hovedet, for ikke at høre uglens tuden derovre fra tårnet, og for alt i verden ville jeg da ikke tilbringe en nat under dets tag, thi at det spøger der, det kan der aldrig være tvivl om. Nej, da priser jeg rigtignok vor egen hyggelige og moderne bolig, der gives da ingen gamle kroge, hvor man ikke tør færdes i mørke, der er alt nyt og smukt. “ „ Ja, deri kan jeg heller ikke være enig med dig, kære Emma, “ svarede den ældre søster, „ i hvor højt jeg end elsker vort gamle hjem — nej, langt fra. For mig have disse gamle minder om fortiden en egen interesse, og alt som barn lyttede jeg med stille henrykkelse og lønlig gysen til alle de gamle sagn, som min amme fortalte mig om slottet histovre og den rosenfeldfle slægt. Jeg er vokset op dermed, og hvor ofte, når jeg i de år, du var borte, sad alene på altanen i smukke sommernætter og betragtede de grå mure histovre, fik mine drømme liv, og når månens skin oplyste de gamle, malede ruder i riddersalen, tænkte jeg mig indenfor et lystigt lag af riddere og væbnere, medens troubadourens sang lød fjernt over søen. Eller jeg forestillede mig den skønne borgfrøken i midnattens time fra den gamle steenbalcon flue længselsfuldt ud over søen, ventende på et tegn fra den beskedne riddersvend, som har vundet hendes hjerte i løn, hvorledes hun slår der med rosen, hendes families våbenmærke, i hånden for at give ham et tegn på sin kærlighed. „ Snart tænker jeg mig scenen forandret, hornet lyder fra borgtinden og kalder alle til våben. Sørøverskibet har i nattens mørke under gildets støj lagt til under borgvolden, et øjeblik, og slottet ville være indtaget; men et øje våger og kalder til våben. — kampen raser, pilene hvine, forsvaret fra borgen bliver stedse svagere, da ses en enlig båd styre mod det fjendtlige skib, i stavnen slår en yngling med en rose på hjælmen, ham følger harniskklædte mænd. Båden lægger til skibet, en vild kamp begynder, og snart slår han på dækket. Anførereren falder, sejren er hans. Den gamle borgherre slår ham til ridder og giver ham sin datter — stammemoderen til den rosenseldfle slægt. „ Ja, således lyder omtrent sagnet, kære Emma, “ vedblev Julie, smilede over sin egen begejstrede skildring, „ og du seer, at denne, dig så øde og kedelige egn ikke er fri for romantik. Du må vide, at havet skal være gået helt op til borgvolden og have lesfyllet murene i fangetårnet, som det endnu kaldes, og hvor der forefindes mange rustne lænker og jernkroge. I stormfulde nætter, når linden peb og søens bølger væltede sig mod land, har jeg ofte drømt om de ulykkelige i fangetårnet, hvis jamren blandede sig med stormens hylen, men gudskelov, at det kun var en drøm. “ „ Ja, gudsfeelov! “ svarede Emma gysende, „ men det forundrer mig rigtignok at høre dig tale således, jeg troede, du for alvor ønskede den grå oltid tilbage? “ „ O, nej! “ svarede Julie, „ sikkert ikke. Jeg erkender, hvormeget vi er skredne fremad til det bedre, i det mindste i mange retninger, men derfor kan man gerne ære, elske og sfatte det gamle. Disse ærværdige boliger, der gå i arv fra slægt fil slægt, hvilke dyrebare minder indeslutte de ikke om forfædrenes færden! Århundreder er forsvundne, og endnu sindes på dette sted spor af deres virksomhed, deres billeder flue ned fil os fra væggene og anspore deres efterkommere fil ædle gerninger. 0, hvis jeg var ejerinde af et sligt sted, hvor ville jeg værne og stede om enhver ting, alt skulle være mig helligt! “ „ Men, “ indvendte Emma, „ så fik man aldrig noget nyt, og det er døg langt bedre og smukkere end alt det gamle. “ „ Om end ikke det, “ svarede Julie, „ er det døg langt fra min mening at fordomme det nye; man kan gerne afskaffe forældede misbrug eller ting, og døg stede om det gode, skønne gamle. Det er et stort fortrin flige stamhuusbesiddere have forud for embedsstanden, idet skæbnen fører disse fra et sted fil et andet. Knap have de fæstet Bo og gjort sig det hyggeligt, når da hjemmet er bleven dem kært, træerne, som de plantede, begynde at give skygge, Marken sit udbytte, da drage de fil andre steder, idet deres eftermænd forandre og forstyrre alt, hvad de have udrettet, så at der om få år intet er tilbage af deres virksomhed, og i dødstilfælde bliver alt adspredt og fordelt mellem børnene, hvorimod på et sted som dette alt værdifuldf bliver samlet og bevaret i århundreder. “ „ Ja, “ sagde Emma, „ men man seer jo også øste med stammesæderne, at sønnerne nedrive og ødelægge hvad fædrene opbyggede, og hvem ved, om ikke den nye stamherre her vil nedrive den gamle Borg og opbygge en ny. “ „ O nej, sikkert ikke! “ svarede Julie ivrigt, „ o nej! Vel erindrer jeg kun lidt af Aksel Rosenfeldt, men efter hvad jeg har hørt af fader og den gamle Johan, da er hans charakteer alt for ædel og ridderlig til at han ikke skulle holde sine forfædres Borg i ære. “ „ Nu måske, “ svarede Emma ligegyldigt, idet hun afbrød en grøn green for at holde myggene borte, „ måske, men kedelig er han da i ethvert tilfældæ, idetmindste siger man da, at han skal være så alvorlig og streng, uagtet han endnu ikke har fyldt det tredivte år, ikke sandt, Julie? “ Men uden at give søsteren tid til at svare, vedblev hun: „ Huh! det er sørgelige udsigter, ingen baller, ingen selskaber, i det mindste kun for mandfolk, siger papa, og jagter, de gyselige jagter, hvor der kun spises, spilles og drikkes, og så så herrer, som vi have her på egnen, thi den stive herre kommer da vistnok ikke til ballerne i det lille.... g, dertil er han vistnok alt for fornem. “ „ Nå, nå, “ afbrød Julie hende leende, „ nu har da det stakkels menneske fået sit skudsmål, inden du endnu kender det mindste til ham, han må imidlertid have forandret sig meget, hvis din beskrivelse skulle passe på ham. Han var i sin barndom en munter og elskværdig dreng, ædel og oprigtig, stedse rede til af beskytte den undertrykte, det være mennesker eller dyr. Du var for lille til af erindre noget fra den tid, da vi besøgte bedstefader hver sommer på dette sted, thi jeg var kun seks år, da vi vare her sidste gang, men jeg husker tydeligt, hvor glad jeg var ved daglig af kunne følge med fader til Rosenfeldt, hvor hans ungdomsven, baron Aksels fader, dengang opholdt sig, og jeg blev snart meget gode venner med sønnerne, som syntes glade ved den lille legekammerat. Baron Aksel var dengang omtrent femten år — broderen nogle år ældre. Denne var meget vild og heftig, baron Aksel derimod var stedse god og venlig imod mig, kom aldrig tomhændet, men bragte mig stedse smukke blomster, frugt og stene. — da jeg næste år med mine forældre besøgte baronen, vare begge sønnerne borte, og jeg har ikke set nogen af dem siden. Den ældste døde jo pludselig i vinter, og den gamle baron fulgte ham kort efter. Det har været en tung sorg for baron Aksel, som elskede faderen så højt. Også hans eneste søster er død for et par år siden, han står nu alene tilbage, og kender jeg ham ret, vil den store arv ikke erstatte ham tabet af alle de kære, han har mistet. “ Efter en længere taushed, vedblev Julie: „ Se dog, Emma, hvor smukt solen går ned, alt er så stille og fredeligt, ikke en vind bevæger træernes blade. Tys! “ Fra den gamle kirke i landsbyen lød aftenklokken, som forkyndte solens nedgang, og som endnu mere sorhøiede den stille fred, der var udbredt over landskabet. Julie sad en tid hensunken i beskuelsen, endelig stod hun op og vendte sig til søsteren, som sad ved hendes side i færd med af sammenbinde en såkaldet lykkekrands af græsstrå, idet hun mindede hende om, af det nu var på tide af vende hjem; men overrasket trådte hun nogle skridt tilbage, thi i kort afstand fra bænken, på den sti, som førte gennem skoven, stod en ung mand, skødesløst lænende sig til bøssen. Hans ansigt, hvorover der hvilede et tungsindigt præg, var vendt mod søen, og han syntes med interesse af betragte det for ham udbredte landflab. Han lar en simpel jægerdragt, men hans holdning havde noget militairisk og elegant, der lod formode, af det ikke kunne være en Skytte fra et af de nærliggende godser. Ved den bevægelse, Julie gjorde, så han op, og idet han hilste høfligt, bortfjernede han sig langsomt, fulgt af en stor hvidplettet jagthund. Begge søstrene stirrede et øjeblik efter ham, derpå så de forlegne på hinanden. Endelig udbrød Emma: „ Hvem var det, kendte du ham, hvor kom han fra? Gud, om han havde hørt hvad jeg sagde om baronen, om det var ham selv, man siger jo, at han ventes k “ vedblev Emma, idet hun hastigt sprang op og kastede den så forsigtigt sammenføjede lykkekrands i græsset. „ Nå, Julie, tal dog! Hvorfor fir du? Hvor hans figur var smuk! Så du hans ansigt? Det var bestemt baron Aksel! “ Således vedblev hun længe uden at vente på svar. Også Julie var det meget ubehageligt at have udtalt sig så frit i en fremmeds nærværelse, og i særdeleshed hvis det virkelig skulle have været baronen eller en af hans venner, hvilket var meget sandsynligt, da bænken, hvor de sad, udgjorde grændsen mellem byens og herregårdens grund, og egentlig hørte til sidstnævnte. Det var så sjældent, at søstrene på denne deres spadseretour mødte nogen fremmed, at der var al grund til at antage, at den unge jæger måtte være en nys ankommen gæst på herregårde ». Begge de unge piger vandrede hjem i den dejlige aften, og medens Julie plukker en bouket markblomster og Emma endnu bryder sit hoved med hvem den smukke jæger kan være, ville vi fremstille dem for vore læserinder. Som før sagt, var deres fader herredsfoged i den lille smukke bye —l, hvilket embede han dog først for et par år siden var tiltrådt, efter i et længere tidsrum at have været ansat oppe ved Vesterhavet. — han var enkemand og havde kun disse to døtre, hvoraf Julie, den ældste, var nitten, medens Emma nylig havde fyldt seksten år. De vare begge smukke, men meget forskellige, såvel i det ydre som i det indre. Julie var lidt over middelhøjde, flank og dog fyldig, blændende hvid; hun havde smukke mørkeblå øjne med lange mørke øjenhår. Det dejlige blonde hår faldt i naturlige lokker om det smukke ovale ansigt med den fine, lidt bøjede næse. En smuk mund — med tænder som Perler — gjorde hende endnu smukkere, når hun smilede eller lo, noget, som ellers klæder så få. Dertil havde hun en blid, men dog fast charakteer. Af naturen munter og gerne tagende del i enhver uskyldig glæde, havde det tidlige tab af den elskede moder givet hendes charakteer noget alvorligt, som ikke naturen, men omstændighederne havde meddelt den, thi i den alder, da andre piger ofte endnu lege med dukker, havde hun alt omsorg for faderen, og forsagte at erstatte ham det store tab, og tog sig moderligt af den tre år yngre søster, der havde udviklet sig langt senere. Folk, som ikke kendte hende, anså hende ofte for stolt og måske lidt romantisk, fordi hun tidligt skrev Vers, som hun havde et stort talent til; men hun forsømte ikke de daglige pligter, skønt hun ofte ved enkelte huslige arbejder sysselsatte sin ånd med behageligere ting. Altid beskæftiget, var hun stedse glad og veltilmode, havde et åbent øje for alt skønt og godt i naturen og vidste ikke, hvad det var at kede sig, ja, dagen kunne næppe strække til for alle de forskellige arbejder, hun ønskede at udføre. Besøge de fattige og syge, besørge huset, musicere, male, uddanne sig i sprog, dermed gik dagen og aftenen i en hast. Dog, over vor lange beskrivelse af den ene søster glemme vi ganske den anden, og for at være retfærdig må vi også fremhæve Emmas gode egenskaber og smukke ydre, der vel endnu ikke var fuldstændig udviklet. — hun var næsten ligeså smuk som søsteren, men et halvt hoved mindre, med en let og sirlig figur, brune, spillende øjne, mørkt, lokket hår, en smuk lille mund, små hænder og fødder, der hellere dansede end gik. Dertil sang hun ret smukt og spillede lidt, men havde kun liden lyst og stadighed til alvorlige sysler, og var i det hele endnu temmelig barnagtig og flygtig, et charakteertræk, som opholdet hos tanten i København just ikke havde forbedret. Da begge søstrene den aften, vi ovenfor have beskreven, nærmede sig deres smukke hjem, beliggende på en bakke i udkanten af byen, begyndte Emma igen at tale om hr. Grønkjolens udseende, og idet hun ivrigt plukkede bladene af en gåseurt, sagde hun halvhøjt: „ Han gør — han gør ikke — han gør „ Hvad er det, du bestiller? “ spurgte Julie leende, „ spår du nu igen? “ „ Javist! “ svarede Emma, „ jeg så, om — han — du ved nok, om han kommer i morgen og hilser på fader; thi hvis det er baronen, da må han jo komme, siden fader var en ven af hans fader, og har alle hans forretninger og sager at besørge. “ „ Nu er jeg rigtignok snart ked af at høre tale om denne os aldeles uvedkommende herre, “ sagde Julie med en hende uvant misfornøjelse. „ Mig interesserer han ikke det mindste. Så, nu er vi da hjemme, fader har vist længe ventet! “ Med disse ord åbnede hun døren til havestuen, og begge trådte ind. Herredsfoged rosen var en endnu smuk og kraftig mand på nogle og halvtreds. — Julie lignede ham påfaldende, såvel i holdning som i ansigtstræk. han var en kærlig fader, en retskaffen embedsmand, god mod de fattige og undertrykte, men øgså streng og ubøjelig mod forbryderen as ondstab og overlæg. Forresten var han en behagelig selskabsmand, en ivrig jæger, dygtig rytter og mester i alle spil, ja deeltøg øgså gerne, uden at lade sig bede ret længe, i en lille svingom ved et lystigt gilde. Det var endog ikke så aldeles umuligt at træffe faderen og den yngste datter i en mørkningssvingom, når Julie spillede en Dands. Ved de unge pigers indtrædelse i havestuen traf de faderen i færd med at aflokke violinen, der var hans opmuntring i ledige timer, nogle gamle melodier. Ved døttrenes ankomst hørte han op og råbte: „ Hvor blive i af, børn! Jeg har allerede været over en time hjemme og er dygtig sulten, men ville vente til i kom. Hvor har i været henne? “ „ Ved søen, fader, som sædvanligt, “ svarede Julie, „ hvor det gør mig ondt, at fader har ventet, der skal straks blive anrettet, “ og hun ilede ud. Imidlertid fortalte den muntre Emma om et møde, de havde haft, og hendes formodning, at at det kunne have været Herren til Rosenfeldt, hvilket justitsråden fandt meget troligt, da han, som han fortalte, havde mødt en rideknægt med flere smukke heste, som havde taget vejen dertil. Hvis, som han drillende tilføjede, det ikke havde været denne herre, som hun havde antaget for baronen, en formodning, som Emma tog meget unådigt op, idet hun på det bestemteste forsikrede meget vel at være i stand til at skelne imellem en baron og en rideknægt, en påstand, som justitsråden høilig betvivlede, uden for så vidt hun fulgte den regel, at den mest pyntede og fordringsfulde måtte være rideknægten. Under denne spøgende strid blev Julies ofte gentagne opfordring til at begive sig til spisestuen overhørt, indtil hun endelig leende tog faderens arm og trak ham med sig. Efter endt aftensmåltid begav justitsråden sig tidlig til ro. Også søstrene forlod snart spisestuen, og vi genfinde dem kort efter i deres egne smukke værelser ovenpå, hvortil vi nu ville ledsage dem. Herredsfogedboligen var, som før omtalt, beliggende på en skråning, som gik ned mod søen. Det var en smuk, ny enetages bygning medkjælder, hvori køkken og bolig for tjenestefolkene. Stueetagen bestod af en række lyse og smukke værelser, hvoriblandt den før omtalte havestue var familiens yndlingsopholdssted. En smuk yvistleilighed var alene beboet af søstrene, og det er her vi indføre dig, kære læserinde, thi der findes vanskeligt et yndigere sted til enhver tid og i enhver belysning. Da søstrene den omtalte aften trådte ind i deres hyggelige, luftige stue, var månen netop stået op og belyste det foran liggende landskab, det på den anden side af søen liggende gamle herresæde med sine spir og tårne, medens dens stråler siftrede på den spejlblanke vandflade. — himlen var klar og blå, enkelte stjerner begyndte at vise sig, da Julie trådte ud på den lille altan, der var anbragt over havestuedøren, og hvortil to store glasdøre førte, som alene gav værelset lys. Frodige slyngplanter, vedbende og blomstrende roser dannede en tæt løvhytte og hang i smukke guirlander ud over rækværket og bekrandsede indgangen til havestuen nedenunder. Det var som sagt en dejlig aften. Månens milde lys udgød sig over alle genstande, en yndig vellugt fra blomsterne i haven og det friske grønne blandede sig med køligheden fra søen. — fuglene vare gangne til ro, kun en enkelt ugles skrig lød imellem fra skoven. „ Kom hid, Emma, og se hvor alt er smukt i aften! “ sagde Julie, idet hun satte sig på et af de små der anbragte sæder, „ hvilket himmelsf vejr, det ville da være synd at gå til ro så snart. Kom dog og se, hvor alt er dejligt! “ „ Å ja! “ svarede Emma gabende, idet hun stillede sig i den åbne dør, i færd med at opløse de brune, yppige fletninger. „ Det er vel i Asten ikke smukkere end sædvanligt. Smukt, men kedeligt, når nu vor nye genbo histovre ikke kan bringe lidt liv i egnen; thi ham var det dog vist. “ „ Taler du endnu om din baron, “ sagde Julie smilende, idet hun vendte blikket mod den kant, hvor herregården lå, „ da glæd dig, thi en gæst er i det mindste kommen. Seer du ikke for første gang et lys skinne fra det tårn, som ligger her ligeover for, og da det var den afdøde baronesses yndlingsværelse, kan jeg ikke antage, at rideknægten er bleven placeret der, “ tilføjede hun spøgende. „ Du har ret! “ udbrød Emma glad. „ Det er vist — det er ham — hvor det er herligt, nu er kedsomheden forbi! “ og hun begyndte at danse rundt i stuen, indtil hun kastede sig åndeløs på en stol. „ Nå! “ råbte hun, „ skulle vi nu ikke snart til sengs, eller vil du sidde her hele natten og sværme? — hvor vil du passe til baronen histovre, som man jo siger er en lærd, særling, digter, astronom, kunstner og en hel del mere, du, som sværmer for alt det samme. Nå, jeg forudser da, at jeg aldrig kommer i betragtning, så ubetydelig, som jeg er ved siden af dig. “ „ Tie dog med flig snak! “ sagde Julie lidt ærgerlig, „ han er næsten allerede bleven mig forhadt ved al den talen om ham, som om det angik os, enten han er det ene eller det andet. Lad os husfe på, at vi ikke kunne være tilbageholdne nok mod dem, der stå over os i rang, og aldrig hentyde til vor barndoms bekendtskab. Det er ikke altid, af den voksne, indtrådt i andre forhold, holder af af mindes den beskedne legekammerat. — lad dem opsøge os, da have vi den behagelige følelse, af de oprigtigt ønske vort venskab. Men lad os nu gå til ro og ønsfe baron Aksel, af fred og lykke må med ham drage ind i hans faders gamle Borg. “ Hun stod op, og idet hun endnu engang så efter lyset histovre, som nu var slukket, for et prægtigt stjernflud over himlen og forsvandt bag de mørke mure. — vi ville nu lade de smukke søstre sove i fred, og vende os til et mindre smilende billede på den anden side af søen og føre vore læserinder til herregården. Den gamle herregård — som den almindelig kaldtes — var en stor, vidtløftig toetages bygning med et rundt tårn på midten af hovedbygningen, hvorigennem indgangen fandtes. En høj stentrappe førte op til stueetagen og dannede på begge sider en bred steenaltan med flere sæder. Bygningen var opført af røde muursteen, som af ælde havde antaget en rødgrå farve, hvilket gav den et gammelt og skummelt udseende. Ruderne vare små, som i en kirke, og indfattede med bly. To sidefløje vare noget lavere og indeholdt gjæste-, billardværelser etc. Borggården var aflukket med et smukt jernstakit, hvori, som overalt, det rosenfeldtfle våben — en rose — var anbragt. I en kort afstand fra hovedbygningen førte en alle til de store lader og udhuse. Gården lod til at være meget gammel, men en udførligere bestridelse tillader pladsen ikke. Beliggenheden var ualmindelig skøn. Når man gennem et ottekantet tårnværelse fra den store stentrappe trådte ind i bygningen, strakte en lang gang, belagt med fliser, sig til begge sider, ved enden af hvilken en vindeltrappe førte op til første sal. Det værelse, hvori vi nu ville indføre dig, kære læserinde, befandt sig i denne del af bygningen og havde en vid udsigt til den store have og lystskov over søen til den modsatte bred. — det var stort og lyst, thi skjondt ruderne vare små, vare vinduerne dog høje og brede. Det stak besynderligt af mod de øvrige, med gammeldags meubler og tapeter beklædte værelser, da det var smukt og bekvemt indrettet efter nutidens mode. Et par trin førte op til et ottekantet tårnkammer, som befandt sig over indgangen. Det havde tilhørt den afdsde baronesse, og alt stod endnu uforandret fra den tid. Her sad en ung mand i en lænestol ved vinduet, af og til læste han nogle linier i den bog, han holdt i hånden, men endnu oftere hvilede hans blik på det skønne landskab, som var udbredt foran ham. Det var den samme, som havde indjaget de smukke søstre så stor skræk. — han bar endnu den simple jagtdragt, men da ingen hue bedækkede hans hoved, så man den smukke, åbne pande, beflygget af bløde, brune lokker, øjne af det mørkeste blå, dybe og blide, smukke og regelmæssige træk, en temmelig mørk hud, men som mest lod til at være en virkning af sol og vind. En lille sort moustache krusede sig over den udmærket smukke mund. Hans ansigt havde et alvorligt, lidt melankolsk præg, men var et af dem, som straks opvækker tillid, da der lå noget venligt og godmodigt i hans øjne, som heller ikke skuffede. — den gamle tjener viste sig netop i døren for at spørge, hvor hr. Baronen ville spise, da værelserne endnu ikke vare i orden ved Herrens uventede ankomst. „ Bring mig det her, Johan, “ sagde baronen, thi det var virkelig baron Aksel Rosenfeldt, som uventet og uanmeldt havde besøgt sin ejendom en hel måned før man ventede ham, til stor fortvivlelse for husholdersken, som havde gjort støre forberedelser for at have alt i den skønneste orden til Herrens ankomst. Efter baronens anvisning blev maden anrettet på et lille bord foran vinduet, og medens han spiste, bad han den gamle tjener give sig underretning om egnen, da så meget havde forandret sig i de mange år, han havde været fraværende. „ Kirken derovre, “ sagde han, „ den hilste mig allerede i frastand som en god, gammel ven, men den smukke bygning her ligeover for med altanen og den store have, den erindrer jeg ikke mere. “ „ Nej, det tror jeg nok, kære herre, “ svarede Johan, „ thi den er først opført for tre år siden, da den forrige herredsfoged lod den gamle embedsbolig nedrive og byggede denne i stedet for, men han blev samme år forsat til Sjælland, og da var det, at den salig hr. Baron ønskede at få sin gamle ven, justitsråd rosen, hertil; men desværre, han fik kun liden glæde deraf. “ Efter en sørgmodig pause sagde baronen: „ Ja, desværre, gud give jeg havde ham endnu; jeg føler det næsten som en bebrejdelse, at jeg var så længe borte fra ham i de sidste år, og dog var det hans eget ønske. Jeg bad ham ofte at forkorte tiden, men han ville intet høre derom. Når du først får en ansættelse, stred han, så bliver der ingen rejsen af mere. “ Efter en længere taushed vedblev baronen: „ Ja, min fader bad mig på det yderste i alt at hente råd og vejledning hos hans ungdomsven, justitsråd rosen. Jeg erindrer tydeligt ham og hans kone og datter fra min barndom. Har han flere børn? “ „ Hans kone er død for flere år siden, medens han var ansat oppe ved Vesterhavet, han har kun to døtre, hvoraf den ældste har været her hjemme hos faderen og er elsket af alle, der kende hende; den yngste er nylig kommen hjem. “ „ Ah! “ tænkte baronen halvhøjt, men kort efter tilføjede han: „ En anden gang, min gode Johan, må du fortælle mig noget mere om mine naboer, som jeg nu skal leve imellem, thi du er jo født her på godset, og har levet her i så mange år. “ „ Ak ja, kære herre! “ sukkede den gamle, „ jeg har tilbragt hele mit liv her på de par år nær, jeg var på rejser med deres salig hr. Fader, men da den salig baronesse døde her, kunne han ikke tåle at bo her, og da han tog bort, overdrog han mig omsorgen for alt, som han forlod det, og således har det nu stået i alle de år. Jeg har so haft det så godt, men jeg sørgede dog stedse over, at jeg ikke var hos ham. Da jeg forrige år besøgte ham, som jeg plejede, var han så glad og fornøjet, som jeg længe ikke havde set ham. Nu kommer jeg snart igen til dig, gamle Johan, sagde han. Når nu min søn gifter sig og Aksel — tilgiv, hr. Baron — kommer hjem, så flytte vi alle til rosenseldt, og ville da ikke gruble mere over det tabte, men blive unge igen ved de unges lykke. Ja, gud hjælpe os, “ sukkede Johan, idet tårerne trillede ned ad de furede kinder, „ Gud ville det anderledes. Men tilgiv, kære herre, jeg er en gammel sladdrer, jeg burde opmuntre dem og ikke bedrøve dem endnu mere med min snak. “ „ Du bedrøver mig ikke ved at tale om min fader, kære Johan, jeg kan aldrig høre nok om ham, den ædle og gode, “ svarede baron Aksel bevæget, „ Måtte jeg kun ligne ham, men det skal være min ivrigste bestræbelse at følge i hans fodspor, udføre hvad han begyndte og iværksætte hans planer, så vidt jeg kender dem, og deri må du hjælpe mig, kære Johan, du kendte ham dog bedst. I have jo været drenge sammen. “ „ Ja tilvisse, “ stammede den gamle, nu aldeles overvældet, idet han vaklede ud, ikke mere i stand til at skjule de frembrydende tårer. Også baron Aksel sad i lang tid hensunken i sørgelige tanker, som denne samtale havde fremkaldt påny. Han falke sig så forladt, det store hus var så tomt og ode. Hist ved vinduet stod hans moders sybord, hist hængte hendes billede. Da han sidst besøgte dette sted, havde han været rig, moder og fader og søster havde smilet til ham, thi han var alles yndling, langt mere end den ældre Broder, der søgte sit selskab udenfor hjemmet og kedede sig ved det stille, landlige liv. Nu vare de alle borte, han stod ene tilbage, fattig i al sin rigdom. Længe sad han således, fordybende sig i fortiden. Tjeneren, der fog af bordet, vækkede ham af denne sørgelige grublen. Han stod op, greb sin hat og gik en lang spadseretour gennem havens gange, idet han med bevæget hjerte opsøgte de gamle kendte steder. Sent på aftenen finde vi ham atter ved vinduet i tårnkammeret. Han var nu roligere, og medens han støttede sit høved mod hånden, betragtede han den klare aftenhimmel, hvorpå allerede enkelte stjerner tindrede. En klar lysning i øst forkyndte månens opgang, hvis fulde runde Skive et øjeblik efter viste sig over horisonten. Det var, som sagt, en yndig aften, alt var så stille og fredeligt. Det for ham udbredte landflab så i denne belysning næsten feagtigt ud. Søen lå så stille og blank, og fra haven luftede det første grønne. Enkelte lys viste sig i landsbyen og husene rundt om, og langt borte ved horisonten sås over moser og Enge ligesom en fin sølvtråd, når månens stråler sittrede på havet. „ Hvor her er dejligt, “ tænkte baron Aksel, „ hvilken fred og ro efter de store stæders støj og jagen efter tomme forlystelser, som jeg nu så længe har måttet døje. Havde jeg kun et bæsen, en elflet ven ved min side, hvor kunne jeg være lykkelig her med mit store mål for øje. Og dog havde jeg jo stedse hang fil ensomhed; når mine venner søgte deres glæde i klubben eller i selskaber, følte jeg mig lykkeligst inden mine fire vægge med mine skatte, mine kære bøger. Og dog ville det være behageligt i denne ensomhed at finde lidt » åndrigt selskab. Man forfalder så let fil at blive særling, som den smukke unge pige sagde, og det var just ikke nogen smigrende bestridelse, hun gjorde af mig, thi jeg var så fordybet i beskuelsen af min gamle fædreneborg, at jeg vågnede som af en drøm, da jeg hørte mit navn. Efter beliggenheden at dømme, må det sikkert have været justitsråd rosens døtre, hvoraf jeg må have kendt den ældste som barn. Hun var dengang en lille sød, venlig pige, som jeg holdt særdeles meget af, men det er sjældent, at barndomsfølelserne vedblive hos den voksne. Da jeg sidst opholdt mig her, var jeg kun en dreng, og der var ingen udsigt fil at jeg skulle blive ejer af alt. Havde jeg altid vidst det, gud ved, om jeg da ville have benyttet min tid til af lære så mege | Julie Tommesen | Julie Tommesen | Julie Tommesen | 781 |
1875_Topsoee_JasonMedDetGyldneSkind | Vilhelm | Vilhelm | Topsøe | anonym | 1,875 | Jason Med Det Gyldne Skind | neutral | male | dk | 340 | Topsoee | Jason Med Det Gyldne Skind | Topsøe | Jason med det gyldne Skind | En Fortælling | null | 1,875 | 314 | n | gothic | Gyldendal | null | KB | null | null | null | null | null | 11 | 324 | 790 | Canon | 1 | 0 | 1 | Første kapitel. Ude på Atlanterhavet gik det kongelige, brittiske postdampskib Bombay. Det kom fra kalkutta, havde passeret suezkanalen og var efter en hurtig og heldig fart gennem Middelhavet og den spanske sø nu på slutningen af sin lange fart mod den engelske kyst. Det var frisk sommervejr. Det store, sorte dampskib skar langsomt gyngende gennem disse bredt opsvulmende vandhøje, hver enkelt dækket med mange mindre toppe og krusninger, som udgjore de store haves bølger. Lidt sejl havde man sat til, men de stærke maskiner arbejdede tilsyneladende lige anstrengt alligevel, og røgen afvekslende hvæsede og bølgede ud af skorstenen, der var bred og tyk som et lille tårn. Køligt var der derude, mange grader lavere temperatur end inde på det usynlige land, der lå langt østenfør; men luften var et mønster på denne stærke, sfrappe søluft, som synes at fæstne legemet i sit omsluttende tag. Det var en prægtig sommerdag på søen. En prægtig sommerdag, meget rolig og ikke fri for at være kedelig. Thi dagene ombord er Jason med det gyldne skind. - 1 - lange på de lange sørejser; men den del af dagen, hvorom dette især gælder er eftermiddagen, ialfald gælder det før dem, der ikke ville sidde ved whistbordet i kahytssalonen hele dagen. Formiddagen kan man nok få ende på. Den mesf morgenivrige vover ikke at vise sig for stewarterne i salonen før kl. 8, og frokosten kan trækkes ud til et godt stykke efter kl. 9. Et par timer efter at denne er endt kan godt gå med læsning og betragtning af loftet og spadseren og rygen på dækket og så kommer lunchen. Så går det igen nogle timer på samme vis, og så kommer middagen, der holdes tidlig ombord. Øg ikke blot måltiderne ombord blive genstand for interesse, men selve tilberedelserne fordrive ofte tiden for de tilskuere, der ligge på sofaerne langs kahytten og gabe. De følge med interesse ikke blot, hvad der sættes ind, men også hvorledes det går, den sømandsmæssige lethed hvormed øpvarteren selv i det hårdeste vejr, under de stærkeste duvninger af skibet, komme løbende med høje stabler af fade og tallerkener og anbringe dem med et glidende kast, ligesom alt hvad der hører til øpdækningen går ikke mindre sikkert og adskilligt mere hurtigt end deres kolleger gøre arbejdet på landjorden; der væddes ombord om alt muligt; der kan også væddes om at øpvarterne skulle tabe porcellain, en stabel, seks tallerkener blot på hele rejsen, men disse væddemål vindes sjælden. Spisning og hvad dertil horer kan altså bidrage en del til at så tiden til at gå ombord, men det forslår ikke, navnlig ikke når den del af dagen hvortil de er konecntrerede er forbi og den lange eftermiddag begynder. Så gennemsøges for tyvende gang det lille skibsbibliothek, hvis hovedbestanddele er den almindelige bønnebog og Charles levers romaner, eller der arrangeres små spillepartier på de lange afdækkede borde, eller man får ved de søstærke damers hjælp en mere selskabelig underholdning i gang. Eller man samler sig i tobakssalonen på dækket. Dette er en institution ombord på et stort passagerskib. Forsædet føres gerne af kaptajnen, lægen eller en af skibets øfficerer. En mere fremtrædende rolle spilles også af den eller de særlig søkyndige passagerer, som have gjort den lange rejse adskillig gange eller endog gøre den til stadighed, og som kunne have en nogenlunde fornuftig mening om vind og vejr og farten og om de skibe, man møder. Under ledelse af disse folk forhandles så skibets anliggender og den vorige verdens, for så vidt disse formenes at vedkomme folk, der er ombord, hvilket iøvrigt kun i ringe grad er tilfældet, thi både betragte de, der svømme på søen sig som en ganske særlig del af menneskeslægten og den ømstændighed, at man ikke får daglig tilførsel af meddelelser om hele den ikke svømmende verden, bevirker, at interessen for denne sygner hen. Ni der er anlæg for godt kammeratskab ombord. Bevidstheden om at have et par hundrede favne mørkt, koldt vand under sig udvikler mellem dem, der sammenflyde ovenpå en solidaritetsfølelse, der meget fremmer det gode forhold. På den anden side modvirkes dette af de ømstændigheder og de anlæg i den menneskelige natur, der altid tilintetgøre enighed i de små samfund, og som følge deraf opstår der gerne ombord et par indbyrdes godt sammenhængende, men lige overfor hinanden temmelig uenige kliker. Der var to sådanne ombord på Bombay. Den ene aristokratisk, stiv og kedelig. I spidsen for den stod en engelsk general og hans ældre datter. Den anden var demokratisk, livlig og morsom; i spidsen for den stod en franskmand mr. Caillou, der var selskabets komiker ombord, og hans nnge datter. Til denne gruppe hørte det aldeles overvejende flertal, generalens parti bestod kun af et halvt dusin personer, der havde mere eller mindre ægte berøringspunkter med den fine verden i kalkutta. Generalen var gammel, før, stiv og sygelig og rejste ikke fil England med en formue, hans datter var ikke ung, tør, stiv, kantet og ikke genstand for herrernes tilbedelse. Monsieur caillou rejste hjem jour en rig mand, der nu skulle fil at nyde livet, hans datter var køn, yppig, meget livlig, meget pyntet og meget koket. Modsætningerne var tilstede i tilstrækkelig styrke. Monsieur caillou havde nået det franske ideal at samle en formue, hvis renter man kan leve as, ved at slide hårdt i nogle og tyve år som restaurateur- i kalkutta. Han var kommet ud fil Indien som øpvarter, havde ved hjælp af sine opsparede drikkepenge etableret en lille restaurant, som havde fået et godt ry på sig og var vokset op fil at blive et anseeligt etablissement, som han nu havde afhændet meget fordelagtigt. Mademoiselle var datter af en af hans øpvartningspiger, med hvem han for øvrigt var bleven gift på det lovformeligste. Hun var sin faders asgud og var ligeledes genstand for den mandlige besætnings tilbedelse i salonen. Caillou ville hjem for at leve i Bordeaux, sin fødeby, som nabo fil den bedste vin i verden og på det sted, hvor man havde opdaget, at Krebs kunne tillaves, og hvad de så kunne blive til. Han fortalte, til hvem der ville høre derpå og så ofte nogen ville høre derpå, om sine fremtidsplaner. Øm vinteren ville han leve i byen, til sommerhus ville han have et lille landsted, hvis beliggenhed skulle være således, at han kunne fra sine vinduer følge en eller anden af de fine vinmarkers udvikling og udsigter lige fra foråret af og til høstens tid om efteråret. Da ville han mætte sine blikke på den, svælge. i menneskekærlige fantasier over den skat af sol og lykke, som nu skulle spredes mellem menneskene og hvoraf naturligvis en lille stråle også skulle glide ned i hans kælder, der lille i omfang skulle kende alt hvad der var ædelt og godt fra de skrånende marker ved Bordeaux. Han havde altid publikum til sine fremtidsbetragtninger, skjøndt de udelukkende drejede sig om, hvad han ville gøre for sig selv og sin datter. Men ikke alene sad hun oftest i nærheden af sin snaksomme fader, men denne var også morsom. Da han først var bleven så søstærk, at han kunne krybe frem af fin køje, var han lutter liv og munterhed. Han havde ikke gjort som de fleste af hans landsmænd, der selv når det gælder deres velfærd ikke kunne tilegne sig et fremmed sprog, han talte flydende engelsk. Han lagde ikke dølgsmål på sin tidligere stand, og den var ham tilgivet as de sleste engelske gentlemen, i al fald så længe uran var ombord. Generalen hørte naturligvis ikke til de forsonlige. Til gengæld forsikrede caillou, af han ikke skyldte ham nogen andel i sin lykke, thi det havde vel en tid været en af hans kunder, men en af dem man ikke tjente på, og han bankede neglene sammen for af illustrere sin forsikkring. De to fjendtlige partier havde naturligvis deres særlige pladser ved bordene. For enden af et fad mr. Caillou, hans datter og nærmest dem nogle unge engelskmænd der hørte til hendes ivrigste beundrere. Der gik det livlig til. Mr. Caillou havde en fast tro på champagne som middel mod alle lidelser og særlig som præservativ mod søshge, og da han i den glade stemning i hvilken han befandt sig øver af kunne vende hjem med sine renter, ikke ville drikke den alene, og da hans unge naboer vare meget villige til af hjælpe ham ud over denne forlegenhed, så gik det særdeles livligt til her. Generalen og hans datter havde plads ved den tilsvarende ende af et andet bord. De indtog en holdning, som skulle indeholde en protest mod deres gjenboeres. Jo ivrigere champagneflaskerne derovre cirkulerede, desto tavsere så generalen på sin halve flaske ale, og desto værdigere forlangte hans datter det ene glas band efter det andet. Jo bedre man ved slutningen af måltidet syntes at more sig under caillous forsæde, desto - ivrigere var miss ' en for at komme så vidt med sin spisning, at hun kunne rejse sig og dermed bekjendtgjøre, at anstændige damers mållid burde være endt, og hun vedblev trofast hermed, skønt belært af daglig erfaring om, at mademoiselle ikke i mindste måde lod sig anfægte herved, men holdt ud i sin kreds, drikkende sin champagne og gnaskende rosiner og mandler, med begge sine smukke arme lagte op på bordet, snakkende og smilende og nikkende, så længe hendes garde holdt stand. Til de temmelig neutrale ombord hørte en yngre dansk mand Anton Hasting, som var på § hjemrejsen fra Indien. Han havde arbejdet der i en syv a otte år som civilingeniør og været heldig. Han gik ikke som mr. Caillou hjem med rigdom, men med en anstændig lille kapital, som han ville bruge som driftskapital, og som det havde været hans øpgave af få samlet derovre. Han var begyndt som baneingeniør i en underordnet stilling, men havde endt som heldig entreprenør ved afskyelige banelinier, som anlagdes i det indre af landet, og hvor man efter ømftændighederne døde af klimatfeber eller tjente penge. Han havde fået det sidste lod, men der var noget anstrengt i hans ansigt og hele holdning, som viste, af det ikke var gået let fremad. Ved hans sociale stilling ombord var der det ejendommelige, af han, da han kom ombord hørte til generalens trop, ja var den ene af de tv, hvoraf denne da bestod. Han havde gjort bekendtskab med generalen, da denne engang var på en sørgelig inspektionsrejse for af undersøge, om nogle sørgelige indfødte havde riskorn nok til af kunne trække hungersdøden ud i nogle måneder. I en gul rørlandsby på en gul slette omgivet af gule bjerge, den fortvivlede hovedstad i et fortvivlet distrikt havde de tilbragt en fjorten dags tid i hinandens nærhed under sådanne forhold, af de nok skulle huske hinanden. Så kendte da også generalen han: igen, den dag han kom ombord, skønt skibet endnu lå stille og var en del af landjorden og generalen som følge deraf i højeste grad var general i hendes brittiske majestæts tjeneste, kommandør af den meget hæderlige bath-orden og af „ 8tar ok India “, så meget general, at han kun gav kaptajnen på skibet, der dog er genstand for alles ærefrygt, et par fingre og mr. Caillou kun et halvt nik, der tydeligere end ord sagde: „ Sir! Jeg lader dem ikke kaste ombord, men hermed ere vi to færdige på denne rejse “. Efter denne modtagelse kunne altså Anton Hasting have betragtet sig som generalens vasal på rejsen. Men dels lå det i det hele ikke for ham at ofre meget for selskabelige hensyn, dels var han efter adskillige Års omtumlen i mere eller mindre ville egne bleven sløvet for det indsmigrende i slige sociale udmærkelser, nok er det, han tog ikke videre notits af generalen og hans datter, som han straks var bleven præsenteret for, og da den betydningsfulde ceremoni at vælge bordpladser skulle foregå, tog han simpelthen, hvad tilfældet bød ham, og dette var en plads i nærheden af de glade franske. Kun en enkelt plads skilte ham fra den unge garde, som havde taget flankestillingcrne hos caillou ' s. Han kendte imidlertid en af disse unge fyre og blev derfor hurtig kendt med de andre og så med den stjerne, de drejede sig om. Mademoiselle havde med det kvindeblik, som ser alt og vurderer alt, bemærket, af Hasting havde debuteret med af blive præsenteret for den højvelbårne generalsdatter, og dette var hende en garanti for, af det var en gentleman, som burde høre til hendes stab og til den alene. Hertil kom noget andet. Hvad der skilte Anton Hasting fra hende og hendes garde var en fyrretyveårig enke, som ikke var tilstrækkelig styg til helt af kunne ignoreres, men som ikke ville hylde mademoiselle og derfor burde bemærkes så vidt, af hun blev knust. I den anledning var der lagt særlig an på af få hafting bragt ind i en samtale, hvis repliker gik tværs over enken. Generalen og hans datter overså ikke, af den ene af de to hvervede unge mænd var i færd med af desertere. Hans dom var snart fældet. Forholdet til hafting blev køligt i den persiske havbugt og var som is ved bab-el-mandeb. Imidlertid var Hasting dog ingenlunde af de ivrige ved mademviselles Hof. Både i kahytten og på dækket, når hun var omgivet af garden, der med kulørte crickethuer, der fremtoges på søen, så ud så broget som en skare pappegojer, og hvor de ellers færdedes, trådte han kun til på udtrykkelig kommando. Han kom endnu med al den tilbageholdne stivhed et årelangt ophold mellem ørkener og stenede bjerge og fortvivlede junglestrækninger indgyder. Men det var ham en ejendommelig behagelig følelse at komme til civilisation igen under en af livslyst sprudlende ung piges ledelse. Han havde begravet erotik og romantik for tørre og mere ivrige, ængstelige fvrretningsbetragtninger, men der var en elektrisk heftighed over den måde, hvorpå den franske pige vakte disse følelser øm ikke til live, så dog til erindring før ham. Og således var det selskab, der færdedes ombord på det kongelige brittiske postdampskib Bombay, da det gik ude på Atlanterhavet, en frisk sommerdag, glidende gennem disse brede opsvulmende vandhøje, dækkede med mangfoldige toppe og krusninger, som er det store havs bølger. Man var nu nærved den engelske kyst, den næste dag skulle være den sidste, der helt skulle tilbringes på søen. Man var, skønt rejsen var gået særdeles godt, gennemtrængt af en behagelig følelse af, at der var noget stort og vanskeligt, der var overstået og tilbagelagt, noget, der for manges vedkommende ikke skulle gøres om igen. De flesle vare nu meget utålmodige efter at fe land, og da dette aldeles ikke lod sig gøre, trøstede de sig med af bemærke den voksende talrighed af skibe. Disse viste, af man fra den store ensomme landevej var i begreb med af dreje ind i havets befærdede gader. Fraregnet dette mere uskyldige tegu på, af man var ked af rejsen og for så vidt også af rejseselskabet, var man meget elskværdig mod hinanden som følge af det almindelige gode humør. Den meddelelse om skibets fart i de sidste fireogtyve timer, kl. 12 som sædvanlig, var bleven opslået i salonen, havde været så tilfredsstillende som mulig. Vejret var smukt og stille, alle vare på dækket. Generalen spadserede med sin datter under armen, ganske ligesom de andre, og som om han, når galt skuloe være, kunne være en ret medgørlig mand. De brogede crickethuer satte hinanden stævne i udsøgte løndønnerrestaurants, damerne begyndte af tale øm, hvorledes deres stakkels kufferter mon havde haft det i rammet, hvor de havde været usynlige under hele rejsen, og om udsigterne til af få dem nogenlunde hele op igen, og mademoiselle caillou sukkede, så af hendes livstykke frnede med af sprænge, når hun tænkte på, af noget menneskeligt kunne have ramt de skatte af ukendt indisk fashion, hun sorte med sig for at gøre bordelaiferne misundelige. Det var lidt sildig på eftermiddagen, solens stråler faldt skråt hen ad dækket over de spadserende klynger og skød en gylden strålebjælke ind i tobakssalonen, som var aldeles fuld af herrer og derfor ogfå af røg, og det skønt døren i læsiden var helt åben. Røgen var så stærk, at et par af garden, til hvem hafting havde sluttet sig, havde smuglet deres små shagpiber hen på det stykke af dækket, hvor der ellers ikke må ryges og var vandrede ud til pladsen i skibets agierende bag rorgængerens hus. En herlig plads! Man står på det høje skib som på en hævet altan med en udsigt uden grændse. Man ser vandhøjene bag sig glide over hinanden, forsvinde og atter opstå efter en udestemmelig regel, i en uendelig bevæget leg, som bliver dobbelt forunderlig i fin bevægethed, når man tænker pan den ensomhed, der atter bliver over disse vandflader, under denne himmel, når det skib, man står på, er gledet bort, og på, at bevægelsen og legen bliver ved uden at noget dødeligt øje se derpå. Skibet trækker helt ud i horizonten sin brede, ndglattede stribe efter sig over det mørke vand. Stødvis, med korte regelmæssige mellemrum sender skruens ømdrejninger de udbrud af skum op fra dybet og skyer af klare, boblende Perler lægge sig som en bort langs striben. „ Der er vejen til Asien “, sagde, idet han pegede på denne, en af garden, en ung engelsk ingeniør. „ Den er ikke så let at finde igen. “ „ Men de tænker vel heller ikke på at gåden en gang til, “ sagde Anton Hasting. „ Jeg ved det ikke, jeg er ikke så sikker i min sag som de, “ svarede englænderen. „ Går det ikke herhjemme, må jeg ud igen og, ligesågodt tilbage til vore fanse brune venner som til Australien eller Afrika. Helst i Skotland, det er vist, men ellers gasværk i det indre Afrika, vandværk på patagonien eller jernbane op ad himmalaya, det er mig så temmelig et. Bien penge, sir, penge må jeg have ud af det ellers bliver det aldrig til noget med den kollage, de gør nar af. “ „ og den unge viv, der selv laver mufsins til sin mand og de to børn, “ sagde en af hans venner. „ To børn, Dick! Jeg vil se dig hængt. Et dusin, ikke et eneste mindre. To børn! Det er kun franskmænd, som ikke ønske fler! “ „ Så er mademoiselle ikke noget for dig. “ „ Det har jeg jo heller aldrig sagt, at hun var. Alen derfor er hun alligevel en fordømt køn pige, fuld af kommers og liv, og den gamle har penge, og det gør ikke noget de lugte af branket smør. “ „ Så tag din chance! Det var dog bedre at komme til at leve med hende i Frankrig, hvor i jo rigtignok kom til at leve efter hvad hun altid lover sin mand, bedre det end at komme til at leve i patagonien. Det er dog overtro med disse frøer og snegle franskmændene leve af. Tag hende, jeg troer hun tog dig. “ „ Tag selv din chance og tag hende, “ svarede ingeniøren. „ Jeg tror, at hun også kunne tage dig, ialsald når vi havde et par uger endnu, inden hun fik en anden besætning at se, end vi har ombord. “ „ Måske, men nu have vi engang ikke et par uger tilbage men kun en dag eller halvanden. Jeg er forresten ikke giftesyg. Jeg siger som vor danske ven: skal det komme, så lad det komme af sig selv og så snart som mulig. “ „ Ja, hvad vil han og hvad vil han ikke, “ svarede den første, idet han smilende så til Hasting, „ han har jo åbenbart rent glemt, at der er andre fruentimmere til end vaskekoner, og det er derfor, at han ikke tror på andre. „ Ja, måske de har ret, “ sagde Hasting, „ jeg er selv noget forundret over mig selv, jeg synes derer noget tørt over mig, jeg er sprukken og revnet som sletterne i deres tørre tid. “ „ Og længes efter vand, tørster efter vederkvægelse? “ „ Nej, jeg mærker det var et dårligt billede, jeg brugte; thi jeg tørster netop slet ikke. “ „ Så foreslår jeg hellere at ligne dem ved tørt tommer, det skal være tørt, men tag dem så iagt for ilden. “ „ Fare fra en anden kant, “ sagde en af deltagerne i samtalen, som havde hørt halvt efter og afleverede en replik, der mere passede til ordlyden af, hvad der var gleden forbi ham end til indholdet. Den slags deltagere i en samtale er gerne de frugtbareste, og således blev det også her. Frem fra rorgængerens hus gled mademoiselle, der følte sig skammelig forladt og havde begivet sig ud for at søge efter garden, da garden ikke lod til at ville føge hende. „ Hvad er det for farer, de taler om, “ spurgte hun og trådte ugenert ind i kredsen. „ Fare for at blive gift, “ sagde hurtig Hasting og mere på en gnaven eller i al fald afvigende måde end i en høflig konversationstone. Han var i grnnden bleven i siettere humor, da de vare komne på slutningen af rejsen, end han havde været i begyndelsen. „ Fra hvilken side skulle faren true? Og hvem? Os damer eller dem og de andre herrer, “ riposterede mademoiselle. „ Vi talte egentlig ikke om farerne fra denne eller hin side, “ svarede Hasting, stadig lidet oplagt til at være behagelig, „ men om farerne ganske i almindelighed. “ „ Man skulle tro, de i det mindste var tre gange missionær, når de taler således, “ sagde hun. „ Forresten tror jeg for mit vedkommende ikke at jeg ville tale således, selv om jeg var det! “ Hun sagde disse ord med et udtryk, som i det øjeblik gjorde hende mere end køn. „ De må huske på med mig, mademoiselle, til undskyldning for min barbariske tænkemåde, at jeg har boet adskillige år mellem hinduer. “ „ Og hindupiger, “ tilføjede mademoiselle med øjekast, der gav det i og for sig uskyldige ørd en frivol farve. „ Jeg vædder, at mr. Hasting er gift om et år, “ sagde pludselig eu af de unge englændere. „ Dettr et ørd, “ sagde mademoiselle, „ jeg holder uhyre af væddemål. Vi vædde om en diner i dag et år hos „ Irois ireres “. Mr. Hafting, er de gift om et år, ja eller nej? “ „ Nej. “ „ Så taber de bæddemålet. Det skulle fornøje mig om jeg vandt. Tabe. r jeg, er jeg vgfå glad og få lader jeg papa betale. Ham må jeg dog have med for mit rygtes skyld. “ „ Bien vi andre, “ spurgte en af garden. „ De skal naturligvis med, “ sagde mademoiselle. „ Den tabende skal invitere. Dem med. Jeg har i al fald ikke glemt dem om et år. Mod kun på pletten i dag om et år kl. 6. Det bliver magnefikt en lyslig diner, en dame og fem herrer, det kan jeg lide. “ De andre lo. „ Ja, jeg tager det alvorligt, “ sagde hun, „ De skal møde. “ Klokken ringede til the. „ Hr. Barbar, deres arm, “ sagde mademoiselle, tog Hasting under armen, og man gik ned i kahytten. Siden på aftenen samledes herrerne atter i tobakssalonen i den samme rolige, men behagelige stemning, som havde hersket hele dagen. Mr. Caillou havde en del hvisken for med stewarten, og det vifte sig snart, af resultatet af denne var en kold punsch, hvis komposition caillou påstod havde været ham mange penge værd i kalkutta, hvad der kunne være rimeligt nok, thi både smagte den fortræffeligt og var den sammensat af de dyreste Jason med det gyldne skind. 2 ingredienser. Den blev skænket rundt i glassene as den glade restauratør, der optrådte som vært inviterede alle ind, han kunne få fat på. Han sad i den lille sofa ved siden af kapitajnen, der altid behandlede denne passager som sin kæreste ven, når generalens ærefrygtindgydende øje ikke hvilede på ham. Den glade caillou beklagede kun, af han ikke havde sin hvide hue på for ret af befinde sig i sit es. Kaptajnen foreslog af afhjælpe denne mangel ved et hvidt lommetørklæde. Han havde just såt dette arrangeret på en tilfredsstillende måde, og man troede sig til af være et så glad selskab, som flod på noget af de fem verdenshave, da generalens høje skikkelse viste sig i den åbne dør. I et anfald af nedladende elskværdighed ville han den aften besøge tobakssalonen, hvor han hidtil ikke havde sat sin fod. Det lod ikke til af denne gode hensigt blev tilstrækkælig påskjønnct. Foreløbig indtrådte der en almindelig taushed. Generalen på sin side syntes også straks af få et stærkt skår i det glade humør, der havde syldt ham, da han så, af man havde arrangeret en hel lille kollads. Caillou, der var vært af profession, var den første, der gjorde forsøg på af få det hele på føde igen. Han skænkede et glas og tilbød generalen det med høflighed og rejsende sig op i sofaen. „ Kan jeg betale for det, “ sagde generalen i en tone, der gjorde det tydelig, af han for sit vedkommende ikke ville være behagelig mod den tykke franskmand. Denne blev lidt blegere i sit gule ansigt, men fattede sig hurtigt og sagde i en flot tone, der var meget forskellig fra den, han først havde talt i: „ Ja, giv mig en af deres cigarer, min er l næsten særdig. Jeg vil hævde mit renomme for ikke af t trække folk op, “ tilføjede han efter en kort pause. Generalen blev aldeles forvirret ved denne l uartighed og svarede kort i en forbitret tone: „ Jeg har ingen cigarer til dem. “ Han gav med u det samme sit glas et lille stød, så af det kom læng gere ind på bordet, hvor det skvulpede en del af is sit indhold ud. Caillou greb det, tømte det roligt, smækkede med 8 læberne og sagde til de andre med et leende Anis sigt: „ Jeg minder mig selv om fremgangsmåden i i den bekendte knejpe, som der går sagn om i lo alle lande, hvor sprøjten atter suger suppen op, m når gæsterne ikke betale. “ De fleste gæster kunne ikke lade være med af k le eller smile ad den måde, hvorpå kokken med ys sin firskårne satire gav generalen lige for lige. L som en lille reservation lagde dog kapitajnen, som an - nu engang sad ved caillous side, sig så langt tit tilbage i sofaen, som han kunne komme. Han oß havde vist foretrukket at være i al fald på en selvin skændig stol ved siden af den. Generalen var dog, når alt kom til alt, general i hendes brittiske majestæts tjeneste, og vred var han. Hans hvide hår og skæg kransede et ildrødt ansigt, og hans små arrige øjne vare næsten helt skjulte under den rynkede pande. Caillou tog nu tingene med den største ro. Han drak og skænkede i, heldte mere champagne i bollen og begyndte på sit yndlingsttema, sine memoirer som opvarter, som han fortalte med en parisergamins liv, opfattelsestone og satiriske talent. At sidde i en kreds, hvor en mand præsiderede, der fortalte: „ Jeg stod udenfor med servietten. “ „ Jeg kiggede ind ad nøglehullet, “ o. s. v. var rent forskrækkeligt. Han vred sig på sin feltstol henne ved døren. Han ville ikke vige pladsen, det var at erklære sig slået, men det kneb at blive. Ved siden af ham sad en lang amerikaner, han halede yderst veltilfreds. i sit bukkeskjæg og slog sig med larmende munterhed på lårene med begge hænder, hver gang caillou havde endt en historie og kastede tillige ondskabsfulde sideblikke på sin fause forbittredc sidemand. Endelig blev det denne for galt, han vendte sig om mod amerikaneren og beærede ham, hvem han iøvrigt ikke havde vekslet et ord med, ved halvhøjt at sige til ham: „ Det er næsten for galt, at en sådan fyr sidder mellem gentlemen. “ „ Vel, sir, “ svarede amerikaneren efter et oieblik at have set på generalen, „ men man finder sig i det selskab, man kommer ind i. Jeg havde engang i distraktion skrevet en af mine bekendtes navn på en veksel, og sksøndt distraktion er en fejl vi i min familje lide meget af, tog man ikke denne undskyldning for god og satte mig i tugthuset. Det selskab der var der, det gør de dem vanskelig nogen forestilling om, “ og han tog generalen, der målløs stirrede på ham, fortrolig i knaphullet. „ Lykkeligvis traf jeg snart min Broder, som ofte havde taget en anden mands ur op af hans best og glemt at levere det tilbage, når manden gik videre; det var også kun den ulykkelige tilbøjelighed til distraktion, der ligger i familien, som han ytrede sig, en arv fra mødrene side antager jeg, vor moder var det i høj grad, det var hende aldeles umuligt at huske, hvem vi havde til fader. “ Generalen for op med en voldsom ed og røg ud af døren. „ Det stod han ikke for, “ sagde polisk amerikaneren, der i virkeligheden var en skikkelig uldhandler sra vesten, til de andre, som var begyndt at se lidt foruroligende ud ved disse familiemcmoirer. „ Lad mig så få et glas for den forretning. “ Det gode humør blev herefter helt overgivent. Det blev ganske mørkt udensor, lanternerne vare forlængst hængte ud, men man blev siddende. Endelig begyndte en tåge, der vel ikke var meget tæt, men som dog gjorde det mindre behagelig at sidde for åbne døre, og lukket kunne døren ikke være for røg. Så bestemte endelig det muntre selskab sig til at bryde op og gå ned i kahytten. Næsten alle, der havde siddet dernede, vare gåde i seng. As damerne sad mademoiselle tilbage. Den store salon så med sine mange lamper, sine livlige farver og rige forgyldning hyggelig og venlig ud, og mademoiselle, hvem lampelys klædte særlig godt, sad som den mest bedårende og besnærende, ventende, nnge husmoder i sin stol og broderede med et allerkæreste lille præg as fortrydelighed i ansigtet over af være ladt alene, som enhver as garden kunne tage til indtægt, da den stillede for af sige godnat. „ Godnat, godnat, godnat! “ nikkede hun. „ Sig mig blot, mr. Hasting, skulle jeg ikke gøre den rose mørkere. Ja, jeg ville dem ikke andet end det. Godnat. “ Snart var hele skibet gået til ro. Lamperne i den lange gang, hvortil de forskellige kahytter vendte ud, vare slukkede på et par stykker nær, og inde i kahytten var alt nu stille. Kun i kapitajnens hytte oppe på dækket var der bevægelse, og lyset over sokårtet skinnede gennem den tågede luft. Alting blev mere og mere stille. Man hørte kun vandene og skibet. Vandene plaskede og sfodte med dumpe kolleslag på de tynde vægge, bag hvilke de mange mennesker lå trygt og sov. skibet knirkede og knagede og sakkede langtrukkent som alle skibe gøre, og maskinernes ensformige slag og skruens travle banken nede i dens mørke aflukke under vandet hørtes over det hele. Og således gik det i den mørke sommernat, nædens tågen blev tættere og søvnen dybere ombord, skjont vandenes kølleslag lød truende og hårdere og hårdere i den hule sø, der var begyndt. Men pludselig afbrydes stilheden ved et højt råb på dækket, signalklokken i maskinrnmmet ringer med en skingrende ihærdighed, der vidner om, af den udfører en ordre det haster med, hurtig trampende fødder styrte øm på dækket, flere høje råb og kommando på kommando lyde efter hinanden. Hasting delte kahyt med den unge engelske ingeniør; sådanne folk vide straks, af der er noget alvorligt på færde, og de stod i et nu halvt påklædte i gangen, som førte til dækstrappen for af ile op. I det samme lød der et knagende brag, som nok skulle vække alle de sovende, nok et brag, efter et sekunds stilhed råben og skrigen af mange stemmer og så som ekko af dette, forplantende sig skibet igennem, udbrud af skræk og forfærdelse. Støjen og larmen, støden og puffen til døre, som man i forskrækkelsen glemte, hvorledes man skulle åbne, og støden og puffen og vild trængen sig mellekn hinanden for af komme op på dækket eller blot et andet sted hen, end der hvor man var. Hafting og hans kammerat havde været de første på dækket. Det var dem umuligt af finde sig tilrette. Skibet var stoppet, men gyngede uroligt op og ned, som i krampe og angst, natten var mørk og glandsløs, lyset fra lygter og lanternerblændæde kull uden at kunne trænge igennem tågen, som nu var meget tæt. Dampen fra den stoppede maskine for ud fra skorstenen med bedøvende larm og hvæsen og slog ned på dækket i tætte skyer. Udover rælingen var intet at se, jo! Forude noget uformeligt, som de mere anede end så. Da de følgende lyden af stemmerne ilede derhen, så skimtede de stænger og rejsning af et andet skib, der lå foran deres, og udover hvilket en stump af Bombays spryd ragede. I mørket og tågen og under skødesløs udkig var de løbne i et andet, temmelig stort skib, der foreløbig syntes at være det, der havde lidt mest og at være i størst fare. Mængden af passagererne for om imellem hinanden på dækket, halvpåklædte og i den største forvirring og forskrækkelse. Den scene der havde vist sig for dem i den mørke, fugtige, uigennemtrængelige nat, havde fyldt dem med rædfel, og de bidrog naturligvis alle deres til at forøge forvirringen. Gennem den udeladtc damps buldren og sydende hvæsen, råbene fra Bombay og fra det støre andet, der lå foran, hørte man uafladelige kommandoråb, som bidrog til af forøge forstrække isen, thi folk ville kun opfatte dem som yderligere tegn på overhængende fare. og da kapitajnen gennem sin råber meddelte, hvad der var passeret, og af han håbede, af Bombay ikke var i nøgen farlig forfatning, blev denne sidste meddelelse af de fleste opfattet som en forberedelse på det værste. Gråd, hulken og udbrud as fortvivlelse lod fra alle sider, og paniken forøgedes; nogle bemærkede af der blev gjort anstalter til af gøre bådene klare, de gjorde anskrig, store hobe styrtede derhen og der opstod de uhyggeligste scener, medens matroserne, som skulle arbejde, puffede, slog, stodtc og bandede til alle sider. Kun nogle af de yngre engelske herrer, Hasting og, det må siges til deres ære,. Generalen og hans datter tabte ikke fatningen og gjorde hvad de kunne for af berolige folk. Det sidste fornemme par nedlod sig i den anledning til af tale til alle uden forskel. Stakkels monsieur caillou var derimod, som de fleste gemytlige folk ved slige lejligheder, aldeles ude af sig selv as skræk og forvirring og fik hurtig sin datter med sig og. kom endelig forud, hvorfra man ellers føgte af holde passagererne borte. De så det andet skib, som man arbejdede ivrig på af blive klar as. Caillou, som havde en ubestemt tro på, af der alle steder var sikkrere en | Vilhelm Topsøe | Vilhelm Topsoee | Vilhelm Topsøe | 782 |
1878_Topsoee_Nutidsbilleder | Vilhelm | Vilhelm | Topsøe | anonym | 1,878 | Nutidsbilleder | neutral | male | dk | 340 | Topsoee | Nutidsbilleder | Topsøe | Nutidsbilleder | null | null | 1,878 | 381 | n | roman | Gyldendal | 4.5 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 389 | 791 | Canon | 1 | 0 | 1 | Første kapitel. Det var en af de allerførste sommerdage, men meget varmt, og så varmt, som det var, kunne der godt have været lukket endnu mere op, især da værelset endnu var i vinterdragt og opfyldt med tæpper og puder og udpolstrede møbler. Man kunne nok se, at man var hos 'en gammel dame, der selv på en varm sommerdag var bange for at få for megen frisk luft. I stuen var kun to personer, en ung dame og en yngre mand. Den unge dame, frøken Helene, var husets datter, den unge mand, Flemming hed han, var en ven af huset. De to vare ikke i slægt sammen, men der var en vis lighed imellem dem, begge vare høje og slanke, smukke skikkelser med smukke ansigter og udprægede træk. Hun havde mørkere øjne og mørkere hår og et mere livfuldt udtryk. Han havde egentlig også et livligt ansigt, men det livfulde kom mest fra sarkastiske blink. De to sad og talte sammen ved bordet midt i stuen. Han holdt sin hat i hånden; hun havde et arbejde liggende på bordet foran sig, hvormed hun legede med den ene hånd på en måde, der ikke røbede megen respekt for det i egenskab af håndarbejde. « hvorlænge bliver de borte? » spurgte hun. « ikke mere end et par måneder i det højeste, » sagde han, « det vil være mere end nok. Det er kun for at føje fader, jeg overhovedet tager til Berlin, og det er en ren fiktion, at jeg prøver, om jeg mulig skulle synes om at være legationssekretær. Prøvens resultat er afgjort i forvejen. » « de vil ikke være det? » « nej, jeg vil ikke være det. » « har de nogen særlig indvending imod den stilling, eller er det den samme...? » « ganske rigtigt, » sagde han. « den samme, som jeg har haft imod forskelligt andet, som fader har søgt at tvinge mig ind på, kunden, at jeg ikke har lyst til den, og ikke vil kunne udrette noget i den, som er værd at udrette. « således taler de altid. » « således tænker jeg? » « men hvad vil de da egentlig? » « ingenting. Blot have lov til at være i fred og se på det hele. Det er både det morsomste og det mageligste, » sagde han med et ham eget smil, som man ellers oftere så, når han hørte efter andre, end når han selv talte. « det er underligt, jeg har stundom ønsket, at jeg var en mand for at kunne komme til at virke og udrette noget i verden. Og de er mand og de har udmærkede evner, ja det ved vi jo alle, og de ønsker blot at være fri. » « jeg ønsker blot at være fri. Der er blevet virket og udrettet så meget i verden af narre, °g lige galt er det alt blevet, så nu må da den tid være begyndt at komme, da fornuftige folk har lov til at holde sig i ro. » « jeg tror, de har uret, jeg ved, de har uret. Det har man aldrig lov til. Og jeg synes, ( hun krammede stærkere på arbejdet og talte her lidt genert, tvungent og undselig, som om hun gjorde en slags undskyldning, fordi hun talte om sådanne ting, og i en sådan tonart ) jeg synes, at der er så meget i tiden, som kræver, at alle skulle tage hånd i med, for at gøre verden bedre og lykkeligere. Jeg synes, at jo længere man kommer frem, des flere opgaver viser der sig for os alle, desmere er der, som kalder og opfordrer til at tage del i livet. » « å nej, nej, nej, Helene, » sagde han, atter smilende og vinkede med hånden, som om han talte til et uroligt barn. « de misforstår ganske, hvad tiden vil. Tiden er træt, den kalder og opfordrer slet ikke mere. Overfor sine stedbørn tier den stille og lader dem tumle sig forstyrret om på egen hånd, men sine egne sande børn hvisker den i øret, at der ikke er noget at ulejlige sig med, at det hele hverken kan blive siettere eller bedre eller lykkeligere. Jeg smigrer mig med at høre til de yndlingsbørn, der have fået dette betroet, og derfor ønsker jeg blot at blive på min sofa og se på mine kønne malerier og til afveksling på verden, thi så ødelagt er den heldigvis ikke, at den er bleven lutter kedsommelighed. » « og således tror de, at de vil blive lykkelig. » « lykkelig. Det forlanger jeg virkelig ikke — det ville også være det sikkreste middel til ikke at blive det. Jeg ved, at jeg er en overgangsformation, noget der også er brug for i naturen, og jeg stiller mine krav til det, de kalder lykken, efter hvad jeg ved, at jeg er. » « jeg ved ikke, om jeg også er det, de kalder en overgangsformation, men jeg ved, at jeg må forlange noget mere, end de synes at ville. Jeg har også nok lyst til.at være lykkelig. » « ved de hvad, Helene, dem tror jeg, min fader ville have haft mere fornøjelse af at have til søn end mig. » « måske, » svarede hun, halvt tankeløst, idet hun lod et hende eget uroligt og ligesom søgende blik glide over omgivelserne. « vist er det, her sker intet, her er roligt og uforstyrret, her forlanges der ikke noget. Måske det var noget for dem? » « og de havde måske endogså lyst til at rejse til Berlin. » « å ja, i mangel af andet er det jo altid noget at rejse. » Åbenbart ovre i en anden tankerække og med et prøvende blik på hende, der ville have været for forskende, når det ikke havde været halvt ubevidst, sagde han: « det kan egentlig altid have sin fordel at rejse bort i nogen tid. Man bliver dog altid klarere over et og andet. » Hun svarede ikke, men idet hun rejste sig og gik hen til vinduet, var der over hendes ansigt mere rødme end før og ligesom en skygge af harme. Vinduet var i stueetagen; Amaliegade lå udenfor, den så så solrig og fredelig ud, som nogen af sommersolen bagt gade kan se ud, i timer, da skyggen er smeltet ind til at være en ganske smal stribe på den ene side, en lille sti ved siden af heden for de få forbivandrende. Der var ikke engang forbivandrende nu; nogle spurve, der befandt sig synlig vel i solen, var det eneste levende i den stille gade. Hun vendte sig atter fra vinduet og gik frem og tilbage i stuen, rørende ved en blomst hist — der var mange blomster i stuen, og det gjorde luften mere tung — flyttende en bog her. Han så efter hende. Den lyse, elegante sommerdragt klædte hende udmærket. Gang, holdning, figur, alt var smukt. Han blev ved at se efter hende på sin ubestemte, grublende måde. Tausheden havde snart varet noget længe. « jeg tror ikke, de ville synes, om Berlin, » Sagde han, åbenbart for at sige noget. « å, hvorfor ikke det? » der var en vis heftig klang i hendes stemme ved disse første korte ord efter tausheden. « ja, det er sandt, » vedblev han, uden at mærke noget: « de finder jo altid noget i verden, noget smukt og interessant. Men de må selv om, hvad den tro bringer dem. » « måske jeg bliver skuffet, så skal jeg finde mig i skuffelserne. Jeg er vis på, at det ikke bliver skuffelse alt; fordi jeg er — uheldig i et og andet, hvad jeg mulig nok bliver, har jeg ret i hovedsagen. Det er den sande måde at se livet på, når man i det vil finde noget stort og skønt. » Han trak let på skuldrene: « livet? Mener de dermed menneskene? » Hun var på sine vandringer i dette øjeblik noget fra ham, lidt bagved. Hun vendte sig halvt om, og så på ham, der ikke kunne se hende og svarede: « også menneskene — skønt det kan falde noget vanskeligt. » « de digter om på dem. » « måske. Men jeg kan ikke lade være. » « det er kun, fordi de er en aristokratisk natur, der altid vil leve i godt selskab; er der ikke godt selskab, digter de dem det selv. » « det kan vise sig til slutningen, at digterne ere dem, der have ret. » Atter blev der et øjebliks pause, i hvilken man kun hørte den svage klapren af den lunkne sommervind i den nedslåede markise udenfor vinduet; ellers stod alting stille, sol, luft, samtale. Han lænede sig tilbage i lænestolen og så op imod den aldeles klare, blå himmel. Hun satte sig ned, og sendte atter sit søgende blik omkring, begyndende ved ham og endende, gud ved hvor. « moder bliver længe borte, » sagde hun, som denne gang følte trang til at bryde pausen. Han svarede ikke, og blev ved at stirre ud i luften; i og hun vare så gamle bekendte, at han nok kunne være lidt uhøflig. Der blev atter ganske stille. Så hørte man det ringe. Hun havde hele tiden vogtet på hans ansigt, hun så også nu deri noget, som viste, at en afbrydelse ikke var så uvelkommen. den indtrædende var en herre, og hun modtog ham med stor elskværdighed. Herren var grev Schwerin, en tysk diplomat; han og Flemming vare gode bekendte og hilste venligt på hinanden. Helenes afdøde fader havde været ansat i Berlin i en årrække, og han og hendes moder havde haft mange bekendte der. Dette havde været anledningen til, at Schwerin havde opsøgt damerne, da han kom til staden. Helenes moder, kammerherreinden, havde altid syntes godt om Berlin, hun havde mange venlige erindringer derfra, og hendes bløde sind var glad ved, til trods for alt, hvad der var kommet imellem, at høre lidt om gamle bekendte. Schwerin var bleven vel modtaget og kom ikke sjælden i huset. Han kendte godt forholdene og vidste, at Flemming var en • barndomsven af huset. Han havde dog set lidt spejdende på begge, da han afbrød deres tête-à-tête. Helene havde følt sig lidt trykket derved, Flemming mærkede ikke noget. Men Helene viste ham som sagt megen venskabelighed. Schwerin fortalte, at han nu tog på landet, han havde endelig bestemt, hvor han ville ligge. « nå, hvad blev det så til? » spurgte Helene. « jeg valgte Marienlyst? » sagde Schwerin. Helene lo. « nå det kom der ud af deres sværmeri for Lyngby kirkegård. Ja, det tænkte jeg nok! » « jeg forsikrer dem for, at det var, fordi jeg var nødt dertil, » svarede Schwerin. « det var ikke muligt at få en brugelig lejlighed for mig lige overfor kirkegården. Ellers havde jeg sandelig taget den; jeg har aldrig set magen til kirkegård. Det, at man har givet dem, der hører til på den, den bedste flads i hele byen som dem, der var aristokratiet, dem, der var komne bedst an, er noget, jeg finder så rigtigt og tiltalende, at jeg gerne ville have udtrykket for denne opfattelse for øje hver dag. » « nu må de nøjes med hamiets grav, uden en hamlet i », sagde Helene. « jeg må trøste mig med, at jeg, ligesom manden, der roste sig af altid at føre med sig, hvad han behøvede for at være lykkelig, således også altid kan føre al den kirkegård, jeg behøver for at være glad ved verden omkring med mig. Men det kan da for den sags skyld ethvert fornuftigt menneske. » « hvad, vil de gøre proselytter her i huset? » Spurgte Flemming. « naturligvis, » svarede Schwerin. « jeg er en skikkelig fyr og vil her som alle vegne gøre godt. Der er ingen glade og lykkelige mennesker til her i verden uden os, der have set til bunds i det heles elendighed og værdiløshed, tilfredsheden finder man først på bunden af utilfredsheden, og verden tager sig aldrig så dejlig ud som på baggrund af den. Viden, at universet er et uhyre gravkapel, hvor den ene verden skal hensættes efter den anden. En ganske ny og frisk verden med en lang, solbeskinnet dag ville jo være et forfærdelig kedsommeligt opholdssted, selv om der i den var nok så dejlige haver, hvor skønne kvinder lod sig traktere med æbler af de behagelige slanger. Nej, kølig aften, nat, mørke, død, det er en baggrund for livet til at tage sig ud på. » « lutter sort emaille om brillanter, finder jeg, hverken klæder emaillen eller brillanterne. » « undskyld, frøken, de har måske ikke før truffet en guldsmed, der har gjort det rigtig godt. » han smilede lidt sikkert. han var en af de mest yndede herrer i det diplomatiske korps og vant til at gøre en vis lykke ikke mindst iblandt damerne med sin sorte lære og livlige dødsbetragtninger. Med Helene kunne han naturligvis ikke blive enig om nogenting, men det morede hende at tale med ham eller høre ham tale; og når han gik for vidt og på en noget for kåd måde sårede hendes følelser, trak hun sig altid hurtig tilbage. Hvad der tiltalte hende ved ham var følelsen af, at der hos ham var en betydelig, spænstig energi, i kraft af hvilken han til trods for al den ringeagt for livet, han førte i munden og til dels virkelig følte, arbejdede meget ivrigt. Man vidste, at han besørgede alt arbejde ved legationen for sin chef, der var et godt hoved, men af dem, der ikke selv gøre det mindste ved deres arbejde, når de på nogen måde kunne få det gjort af andre. Schwerin kunne imidlertid ikke lide at anses for arbejder og slog det altid hen. Derfor drillede Helene h^m og sagde: « de tager vel egentlig ud på landet for ret at være flittig. Hvad er det egentlig, de arbejder så ivrigt på? » « ja gør kun nar af mig, » svarede han, « jeg indrømmer, at jeg er så tåbelig at arbejde. Det er en ulykkelig mangel ved min organisme, som kræver nogen virksomhed nu og da, og som ikke kan nøjes med den blotte ro. Det er en organisk fejl, jeg er født med, noget arveligt, frugten af andres fejl. Mine forfædre har været nogle forfærdelig virkende og virksomme mennesker, og der må ved al deres arbejden i århundreders løb være aflejret en drift til virken i vor slægts blod, som det måske kræver nogle generationer at få ret afstumpet. Vi har alle haft den samme hage, lige fra det femtende århundrede. Det hænger måske sammen med den. Men både hagen og driften skal vi nok få effacerede. » Helene så på ham; det var en noget stor hage, han havde i sit kolde, stive, næsten mørke ansigt, hvis udtryk egentlig lidt harmonerede med den lette, 'livlige måde, hvorpå han talte. Fra Schwerin så hun på Flemming. Denne opfangede hendes blik og sagde: « de tænkte, at jeg ikke har arvet en sådan række forfædre. Nej, jeg mærker i virkeligheden ikke spor af noget organ for energi, vi må have været meget blødere. » « de har forresten, tror jeg virkelig, » sagde Schwerin, « ganske gode anlæg for mig. De er en elev, som læreren måske kan blive skinsyg på, hvjs jeg må blive deres lærer. Nå, hils nu Berlin fra mig og benyt tiden, og når de kommer hjem, håber jeg, at jeg kan lugte dens rette gravkjælderluft i deres klæder, ligeså tydeligt, som man i stuen, kan lugte luften udefra i dens klæder, som kommer ind. » han tog afsked med Helene og gik. « hvorledes synes de egentlig om ham, » Spurgte Flemming, da han var gået. « godt! Hvorledes synes de om ham? » « godt! Han kommer her ikke så meget i den sidste tid, tror jeg. » « ligesom ellers. Hvorfor troede de det? » « han har ikke talt så meget om dem i den senere tid. » « talte han meget om mig før? » « å ja, » sagde Flemming i en mere ligegyldig tone, end Helene syntes om. Og så kom atter en pause, hvori man atter kun hørte den svage klapren af markisens sejl i den lunkne sommervind og en enkelt forbi gåendes skridt og fuglenes svirren. « tager de over til gården i Jylland i sommer? » « jeg tror nok, moder har lyst til, at vi skal være en måned eller to på færgegården. Næppe længer; der er ikke meget bekvemt nu. » Atter pause. « deres moder bliver længe borte, » sagde så Flemming. « jeg tror ikke, jeg har tid til at vente længer. » Hun svarede ikke; da han rejste sig op, rejste hun sig også, og de stod lige overfor hinanden, et smukt par. « hvad vil de have, Helene, jeg skal tage med til dem fra Berlin, » spurgte Flemming. « intet. » « slet intet? Å, jeg ved det, de er ligesom den beskedne prinsesse i eventyret, der kun for langer, atman skal bringe en rose. » « ja; bring mig den. Farvel. » Flemming gik hjem for at fuldende sine rejsetilberedelser; dette var det sidste besøg, han havde haft at gøre. Han så ikke videre oplivet ud efter det, han gik så langsoriit i de solhede gader og var så fordybet i sine tanker, at han flere gange syntes lige ved at gå istå. Så gik det op for ham i hans grublen, at det var meget varmt, og han skyndte sig hjem, hvor der var svalt og stille — på sin vis. Han boede med sin fader, en gammel mand, der havde været minister ved slutningen af enevældens tid, i en stille gammel gård i en af de stille. Gader bagved slottet, som havde bevaret en vis smag af dette naboskab. i gården stod et gammelt lindetræ. Det var ikke en af disse bedrøvelige fanger, som føre en forkrøblet tilværelse i en indelukket baggård, fra hvilken de kummerfuldt strække deres magre grene op efter et glimt af sol og et pust af frisk luft, men kun modtage skorstensrøg og fidtede Dunster, medens al mulig urenlighed gennem den snavsede stenbro siver ned og forgifter de lidende rødder. En sådan forsømt vækst var ikke det gamle lindetræ her, men som en hædret, velbehandlet gæst stod det smukt i den store, renligt fejede gård og førte sig da også op, som et træ skal gøre, der har en mission i byen. Kraftigt og uforknyt hele vinteren igennem meldte det sig om foråret med knopper, hvis frodige rigdom forkyndte folkene i huset, at det selv i sin københavnske gårdsplads betragtede foråret som sig i ligeså høj grad vedkommende som noget andet træ. Om efteråret strøede det gården så tæt med gule blade, fra hvilke der udstrømmede den friske, søde lugt, som boer i de visnede blade, at det gjorde løvfaldet til et anliggende, der angik hele dette hus og aldeles ikke kunne overses, og det ikke blot ikke af portneren, der skulle feje gården, men heller ikke af nogen af de andre i hele huset. Men i sommertiden var det naturligvis især et ypperligt gammelt træ. Det holdt liv og sommer til huse, malede et venligt spil af lys og skiftende skygge på murene og kastede et dæmpet, grønlig gyldent skær ind ad de store vinduer på trappen med det gammeldags rækværk og brede trin. Flemming havde dets grønne grene lige udenfor vinduet i det værelse, han havde valgt til sit dagligværelse, fordi det ikke, således som det, han under et påskud havde taget til soveværelse, lå lige ved siden af faderens værelse. Sagen var den, at han kom bedre ud af det til dagligbrug med træet end med sin fader. Og dog var den gamle gehejmeråd en brav og ret medgørlig gammel herre. Han havde uden bitterhed trukket sig tilbage fra sin høje embedsstilling, om end ganske vist ikke uden sorg; thi han havde kun beklædt den i få år. Han havde stor arbejdsiver og mente, at han endnu ville have haft meget at udrette. Med kants moral og ørsteds jura mente han, at verden kunne blive tilstrækkelig god og lykkelig, når det blot var de rette folk, der tog fat. For ham med hans strenge og i bestemte former fæstnede forestillinger om ansvar og pligt var det ulideligt at se den eneste søn,- han havde, og hvem han havde lovet sig så meget af, gå om som, hvad han fandt en drømmer, vel en uskadelig drømmer, men tillige en unyttig drømmer. Sønnen havde taget alle sine eksaminer, taget dem med al mulig honnør, thi han var et ypperligt hoved. Men derved var det også blevet. Det var den gamle mands højeste ønske, at se sønnen træde ind i statstjenesten, ikke blot fordi han hørte til en generation, i hvilken fædrene endnu ikke frem for alt ønske deres sønner, at de ikke må komme til at gå den vej, de selv have gået og følt sig skuffede ved, men også fordi han i højeste måde havde alle de ældres forestillinger om, at det var en særlig ypperlig livsgerning at tjene staten; alle forestillingerne om almenvel og borgerheld fra århundredskiftet vare lyslevende i ham, ganske vist omtrent med uforandret indhold. Men sønnen ville ikke føje ham. Han kunne ikke bekvemme sig til at bytte sin flanerende « frihed » med en gerning, som ikke tiltalte ham. « han har det ikke fra mig, han har det snarere fra sin salig moder, » kunne faderen sukke, når han grublede over det hele. Hans moder havde været en fin holstensk dame, zart og skrøbelig, sværmende til overmål for den poesi, som fyldte hendes tid, for hendes danske fædrelands store digtere ikke mindre end for ^f^tyske, og altid med henrykkelse mindende, at hun som barn havde leget for Baggesen og fremsagt tyske Vers for ham i forældrenes hus. « han har det fra sin moder! » når sønnen hørte dette, tog han sig vel i agt for at modsige det, thi til en vis grad mærkede han nok, at det var en antagelse, der dækkede ham i disse diskussioner, som han fandt inderlig ubehagelige og trættende. Men han smilte lidt ironisk ved tanken om, at faderen slet ikke kunne se, at selv om grundlaget var det samme, var der kommet nye momenter til fra den tidsalder, hvori han levede, i al fald var han langtfra at være en af den forrige tids lykkelige drivere, der fandt tilværelsen så såre skøn og fyldt med velklang og glæde. Han hørte til en talrig yngre skole; født idealist, havde han alt for let, ja endog med et vist velbehag ladet sig skræmme tilbage af den tid, han var kastet ind i. Der kom for ham som for alle de mangfoldige, der er disponerede for tidens sygdom, anledninger nok til at finde, at livet var netop så indholdsløst og løst, som de blev oplagte til at forudsætte. Sligt sker ikke igennem en enkelt katastrofe, den slags ødelæggende virkninger kommer lidt efter lidt gennem en langsom forvitring, når der først er slået en lille revne, og således var også for ham overgangen sket lidt efter lidt fra en drømmer til en skeptiker, der i fornem fjernhed nok ville se lidt til i livet, men heller ikke mere — sket gradvis gennem forskellige indflydelser, både af højere og lavere Art. Han havde altid været en ærlig natur, men måske der dog var lidt sofisteri i det, når han ligeoverfor sin faders forgæves opfordringer til at søge sig en stilling i livet trøstede sig selv med, at han var for ærlig til at ville binde sig til en livsgerning, der ikke tiltalte hans egentlige væsen. Idet han mere og mete afskyede virkeligheden, fyldte han sin tid væsentlig med kunstneriske interesser. I dem var der et fristed at finde for ham, og han yndede mere og mere at dvæle i dets drømmende læ. Han syslede imidlertid med disse interesser på en rent passiv og nydende måde. Hans indtægter, renterne af hans mødrene arv, tillode ham ikke synderlig store udgifter, og han turde ikke heller for faderen bringe for mange malerier eller smågrupper eller afstøbninger i huset; han nøjedes med selv at besidde enkelte udmærkede ting, men han havde rejst ikke lidt, alene for at se og nyde andetsteds. Og når det gjaldt, kunne han for at nyde kunstens værker nok gøre noget. Han var engang, under et påskud rejst til Dresden blot for at se på de små billeder af Adrian van der werff, hvis polerede og elegante finhed, han på grund af et tilfældigt indtryk havde fået lyst til at beskue. Således stod sagerne imellem fader og 2* søn, og derfor var det ikke så underligt, at den sidste foretrak lindetræets selskab også på denne sidste dag inden afrejsen. Han havde taget imod en konstitution i en diplomatisk post efter faderens ønske, der håbede, at han i livet i en stor hovedstads bedste kredse mulig kunne finde noget, der tiltalte ham. Men sønnen var ganske på det Rene med sig selvom, at han ikke ville andet end gøre prøven. Og når han havde føjet faderen heri, så var der en grund til, og det var måske den afgørende, et forhold han ville klare sig selv; det mente han måske kunne nås ved en fraværelse. Og derpå tænkte han, medens han den varme sommerdag lå og betragtede lindens grene. Da Flemming var gået, blev Helene siddende lidt stille i det hede værelse. Flemming havde på sin halvt adspredte måde set på hendes håndled og arm, som viste sig i den lyse lærredskjoles vide ærmer; hun havde, da hun bemærkede det, taget armen til sig. Nu så hun på håndleddet og på det smukke armbånd; så rejste hun sig op og gik hen til spejlet og så sig i det. ' hun kunne være ganske rolig; det var et smukt og frisk billede, hun der så, og dog syntes hun ikke tilfreds, thi hun rystede på hovedet, da hun gik bort derfra. Så satte hun sig atter hen og lod sit søgende blik glide over alle de udpolstrede omgivelser, hvor det intet fandt, og ud over den stille, solskinnede gade, hvor det heller intet fandt. Det var ganske vist et stille og ubevæget liv, hun og hendes moder førte. De to udgjorde hele familien, faderen var død for adskillige år siden, og de havdet trukket sig temmelig tilbage fra verden. Synderlig formuende vare de ikke; familien havde været rig, men jordegodset var blevet splittet ad i de sidste generationer, og kammerherreindens mand havde, skjøndt ingen ødeland, gjort sit hertil, thi han var temmelig ligegyldig i pengesager. Han havde før haft et mindre gods i Jylland, og af det var der, da alt bragtes i orden, kun en mindre ejendom tilbage, hvis værdifuldeste eller eneste værdifulde bestanddel var en færgegård. Det privilegium, der fra gammel tid havde været knyttet til denne, var imidlertid ret indbringende, og da alt var forpagtet bort, havde hun sine indkomster uden synderligt bryderi, og de slog til, til det komfortable, men meget rolige liv, den gamle dame forlangte. Et meget roligt liv. Altfor roligt forekom det datteren; ikke fordi hun forlangte mere adspredelse, men der var i hende et stort fond af liv og energi, som forgæves søgte anvendelse i dette dæmpede, stille liv. Flemming havde kaldt sig selv en overgangsformation i modsætning til hende; deri havde han ikke ret; også i hende var der en egen brydning; nyere forestillinger om kvindens opgave i livet havde gjort dybt indtryk på hende, eller i al fald vakt uro og længsel. Men ved siden heraf var der i hendes fine og hensynsfulde sind en stærk uvilje imod ethvert brud med den f'orestilling om kvindelighed, hun var opvokset i. Alle hendes skønne drømme og inderlige længsler efter at komme til at udrette noget godt og heldbringende i livet nødtes derfor til at holde sig i det ubestemte. Men følelsen heraf pinte hende, pinte hende stærkt i det stille, indelukkede liv og hjem, pinte hende, syntes hun, bestandig stærkere. Dag gik efter dag og uge efter uge og år efter år over den udpolstrede lejlighed, hvor man næppe led, at et vindue stod åbent, men hun blev ikke roligere ved al denne ro. Hun var alt fyldt sit femogtyvende år; blodet kunne banke i hende med en hel ængstelig følelse, når hun tænkte på, hvad hendes liv hidtil havde indeholdt, og hvad det fremtidig skulle indeholde. Der kunne ved tanken herpå komme en så trykkende angst over hende, at hun om natten ikke kunne sove og kunne fare op i mørket og knuge sine hænder, og ønske at komme til at græde, skjøndt hun ikke selv ret vidste hvorfor, uden af ubestemt medlidenhed med sig selv. Stundom fik hun unægtelig det ønske opfyldt. Om dagen, og når hun var hos sin moder, som hun holdt inderlig af, og som hun vidste for ingen pris ville undvære hende, så var det bedre, men selv da kunne uroen finde hende imellem alle blomsterne og puderne, og der kunne melde sig ligesom en bebrejdelse over, at der hos hende var så stort et Spring imellem virkelighed og ønsker, den inderlige trang til dog at have noget, hun kunne bringe et stort og alvorligt offer. Således sad hun den dag. Og uroen var ikke bleven mindre ved Flemmings besøg. Hendes moder kom hjem. Det var en blid, stilfærdig, ældre dame, i hvis væsen der altid lå noget sympathetisk; gennem en slags stille, men helt passiv velsindethed lige overfor alle, hun kom i berøring med, erhvervede hun sig også ret til, at alle skulle være elskværdige ligeoverfor hende. Datteren fortalte, at Flemming havde været der for at sige farvel inden sin afrejse. Hun beklagede, at hun ikke havde været hjemme, beklagede også, at hun ikke havde fået sagt ham en mængde ting, som forresten vare ganske ligegyldige, om Berlin, som hun holdt meget af fra den tid, hun og hendes mand havde levet der. Og om dette småsnakkede hun stille de næste timer, medens sommereftermiddagen gled hen over den stille gade. Den gamle dame holdt ikke af landet, hendes lune Stuer i byen var det eneste sted i verden, hvor hun befandt sig rigtig vel. Helene sukkede efter skove og søer, men måtte slå sig til tåls med de uger ovre på deres færgegård, der vare stillede i udsigt. Men det var hårdt at sidde i Amaliegade den eftermiddag. Hun fik et indfald: hun kunne ride sig en tur. Hest holdt de naturligvis ikke selv, men hos en gammel officer af deres familie, som boede i nærheden, kunne hun altid få heste at låne, og hun benyttede sig jævnlig deraf. Hvergang gjorde moderen nogle stilfærdige indvendinger, mest fordi hun var i vane med at gøre indvendinger mod detk mindste brud på det stille, tilvante, fra hvem det så kom, men når hun havde gjort sine indvendinger, havde hun i virkeligheden intet imod, at Helene gjorde hvad hun ville. Portneren blev sendt afsted med anmodning om hestene, og en times tid efter red hun ud, fulgt af en kedelig oppasser, som den gamle herre altid plagede hende med som eskorte, når han ikke selv kunne ride med. Hun red ud ad Langelinie og videre ud ad strandvejen. Over den brede, flade og lidt kedsommelige forstrand, som gør begyndelsen af strandvejen til dennes mindst smukke parti, så hun på sundet. Det lå stille, blegt i sine farver, efter den varme dag, men det gjorde hende godt at se derpå, kølede og forfriskede, thi det forekom hende, at hun også var så legemlig træt efter alle de tanker, hun havde tumlet med. Der var adskillige, der færdedes på vejen den lune, smukke sommeraften, især kørende og ridende af det fine publikum, der af en eller anden grund endnu ikke vare komne fra byen. Et stykke foran sig så hun en rytter, der også red ud efter. Han syntes at benytte den gode plads, han havde til at øve sin hest. Han vekslede med forskellige galoparter og øvede den tillige i øjeblikkelig parering. Han gjorde indtryk af at være en udmærket rytter. En herre og to damer kom ridende hende imøde, åbenbart søskende, alle tre høje, blonde, med kønne, halvt aristokratiske, halvt kuskeagtige fysiognomier, alle tre siddende fortrinligt til flest. De standsede fornøjet for at hilse på Helene, og med det samme godmodige smil på deres godmodige ansigter sagde de alle goddag. « har de set Schwerin foran? » sagde Herren, den unge falkenhjelm. « han rider udmærket. » « han rider udmærket, » sagde hans ældste søster. « han rider udmærket, » sagde hans yngre søster. Alle tav og så venligt på hinanden indbyrdes og på Helene. Helene tav pgså. Hun tænkte over, hvad hun egentlig skulle gøre. Blev hun ved at ride ud efter, havde hun en sikker følelse af, at hun ville komme til at følges med Schwerin. Vendte hun om, måtte hun følges med falkenhjelms. Det var gode, vakkre mennesker, som hun godt kendte, og som alle tre vare lige passionerede for hende. « rider de langt ud endnu? » spurgte broderen. « rider de langt endnu? » spurgte den ældste søster. « rider de langt endnu? » spurgte den yngste søster. Helene havde taget sit parti, inden den sidste endnu var færdig, og sagde: « ja, jeg vil en længere tur, jeg har hovedpine. » « vi rejse i morgen til falkenborg, det var rart, vi mødtes endnu engang, » sagde Herren. « det var rart, vi mødtes endnu engang. » « det var rart, vi mødtes endnu engang. » Og afsted red de tre søskende så ind ad byen til. Helene fortsatte sin vej. Schwerin var bleven borte, imens de holdt stille. Men da hun havde ladet sin hest trave ud et stykke, så hun ham ved en omdrejning lige foran sig, tumlende hesten til en eller anden kunst, som den ikke ville gøre ham rigtig tilpas. Så holdt han ganske stille, og i stilheden hørte han nogen ride bag sig. Han vendte sig om og i den lyse aften genkendte han straks Helene. Han red hen til hende: « er det dem? Jeg kunne høre, det var en dame, der kom. » « det er vel ikke nogen kompliment? » « nej, » sagde han tørt og red så videre ved siden af hende. « så meget desto bedre, » svarede Helene efter et øjeblik, « så har jeg ikke noget at svare på. » Han nikkede lidt skødesløst med hovedet, men sagde ikke noget; hun var ikke langt fra at finde, at det var en lidt for nonchalant måde, han opførte sig på, for nonchalant i forhold til deres bekendtskab. Hun beskæftigede sig derfor udelukkende med sin hest og tav også stille. Han mærkede det og sagde: « tillader de, at jeg rider et stykke med dem? » nu nøjedes Helene med at bøje hovedet i taushed; han havde jo også taget tilladelsen, inden han bad derom. Det gik således et stykke, så mødte de en vogn, hvori der sad en ældre mand, som Helene ikke kendte. Schwerin hilste med den dybeste ærbødighed, kastende hesten om næsten som for en kongelig person. O o « hvem var det? » spurgte hun nysgerrigt; « jeg kendte ham ikke. » « det var den pavelige kardinallegat, der går til Stockholm og Petersborg; han har været til taffel i dag hos kongen. » « og ham hilser de så ærbødig? » spurgte hun ligefrem. « de mener, at det ikke sømmer sig for en mand med mine anskuelser om religion. Åh! Ser de, han der er en stærk mand, en meget stærk mand, hvad det så er, der giver ham styrke. Den slags folk viser jeg altid ærbødighed. » « fordi de selv føler dem svag måske? » « nej, tværtimod; kun fordi jeg selv føler mig stærk. Og han der er stærk, jeg siger dem meget stærk. » han talte pludselig meget livligt. « ser de, man kan indrette det, som man vil, i den politiske verden med alle mulige arrangementer for det indres vedkommende, det er og bliver dog lapperier; historiens gang og verdens skæbne bestemmes til enhver tid kun af et halvt dusin mænd, i det højeste. Bliver man ikke en af dem, så er der ikke noget ved det hele. Han der bliver en af dem. Og — de ved jo ikke, om jeg ikke også kan blive en af dem; jeg skal betro dem noget, man behøver slet ikke at være en stor ma | Vilhelm Topsøe | Vilhelm Topsoee | Vilhelm Topsøe | 783 |
1882_TopsoeV_SlagneFolk | Vilhelm | Vilhelm | Topsøe | null | 1,882 | Slagne Folk | male | male | dk | 340 | TopsoeV | Slagne Folk | Topsøe | Slagne Folk | Et efterladt Novellefragment | null | 1,882 | 172 | y | roman | Gad | 2.25 | KB | null | null | null | null | null | 5 | 174 | 788 | Canon | 1 | 0 | 1 | I. Det var en solskinsdag' i oktober, og når solen skinner i oktober, forstår den at give alt en særegen festlig glans; den klare luft, det spillende vand, det farverige lov, alt nyder solen dobbelt, fordi det ved, at afskeden fra alt, hvad der minder om sommer, er nær. inde på den store værftsplads skinnede solen fornøjelig på al den afveksling, der var at se der. Pladsen var meget stor og indeholdt højst forskellige partier. På et strøg lå der store pakhuse, gamle, men endnu stærke bygninger, hvis lange lugerader loft over loft talte om store oplag af varer af alle mulige arter. Et andet strøg var kullandet, der lå vældige bunker, en række af sorte høje. Mangfoldige skibsladninger af stenkul; jorden var sort i bunden af alt det kul i en vid omkreds fra bunkerne, det var ikke noget behageligt territorium at passere, hverken i regn, når jordbunden var dækket med et lag af sort mudder, eller i rigtig tort vejr, når skyer af kulstøv tog anledning af det ringeste vindpust til at rejse sig. Så længere borte, der hvor’vandet fra havnen skar sig ind i de brede kanaler, var der en hel anden Art af liv, der lå skibe til reparation, thi det gav man sig af med her, men ikke med at bygge nye; der regerede store tømmerbunker og planker, savspåner og høvlspåner som kulstøvet og kulbunkerne på den anden kant, men hovedpræget fik stedet dog af skibene. Nogle lå i kanalerne, andre vare på bedding. De fleste af dem vare ældre kamerater, der havde faret mange tusind mile, der kendte til vandet i Nordsøen og i Middelhavet, og hvis sider vare blevne slåede af Atlanterhavet og af det stille hav. Disse store skibe med deres mørke, slidte skrog vare som agtværdige veteraner; de kunne fortælle om mangen alvorlig dyst med vældige fjender, kampe, som havde været på liv og død, som vare vel overståede, og som de ikke vare bange for at optage om igen nu, når de havde pustet lidt og samlet nye kræfter. Men de kunne også fortælle om lystige farter og lyse dage i gyldne egne, de kendte stille, blå vande, der plaskede venlig mod plankerne, så godt som rasende bølger i slud og vinter, der vikle på livet les. Disse veteraner, der havde så meget på samvittigheden af, hvad der er ubekendt for landjorden, gav nu deres egn af pladsen et eget præg af at stå i forbindelse med, hvad der er noget fjernt og fremmed. På denne del af pladserne havde pladsforvalteren sin bolig. Det var et ejendommeligt hus; det lå på et slags næs, på de to sider var der brede kanaler og omkring det en lille have, en ganske lille have, egentlig kun nogle bede, som trak sig omkring imellem stakittet og huset. De blomster, der voksede i den, vare mest af tarvelige arter; thi de fine og zartø hørte ikke hjemme på en sådan plads; men de trivedes godt, deres farver vare livlige og deres løv friskt og grønt til alle de tider af året, hvor blomster vare fremme. Men huset selv bar den fornemste pryd af planteverdenen. Det var en stor vinranke, som fra en kraftig stamme gik over hele sydsiden. Huset var gammelt, omtrent et hundrede år; hvor gammel vinranken var, vidstes ikke ret, men gammel var den. Pladsforvalteren, som var søn af Nyboders folk, og som var vokset op under et indtryk af, at alt, hvad der i København var noget smukt og aparte og gammelt ved foruden Nyboder, var fra Kristian den fjerdes tid, var ikke utilbøjelig til at ville slå fast, at også hans gamle vinranke var fra » Kristian den fjerdes tid «. Han gjorde det dog i de senere år mest, når ingen af familien hørte på det, især ikke hans datter. Hun havde gået i de bedste skoler, og da hun var kommen til skjelsår og alder, gik det engang, da faderen havde viist et par skibskaptejner » Vinranken fra Kristian den fjerdes tid » i hendes påhør, op for hende, at det var en i historisk henseende aldeles uholdbar påstand. Hun sagde ikke noget, så længe de to skibskaptejner vare der; de stod og så på vinranken og vedtog sammen med forvalteren, at den « nok så ud til det «; men da hun var alene med faderen, sagde hun polisk: » Fader, hvor gammelt er huset? « » Det kan du jo selv se, din tosse, « sagde han og viste på den gamle sandstensplade over døren, hvorpå stod indhugget: 1760. » Men hør, du gamle kaptajn « — det var en titel, forvalteren fik af sin datter i spøg, men som han nok kunne lide — » så kan vinranken vist ikke være fra Kristian den fjerde, for han regerede fra 1588 til 1648. « » Han gjorde fanden, gjorde han, « sagde forvalteren. » Hvoraf ved du forresten det? « » Det har vi læst; vi har lært, når alle konger regerede. « » Nå så det har i? Ja, det er en god skole, min tøs, vi har holdt dig i. « og så klappede han hende på hovedet, og hun kyssede ham på hans grå skæg, og man talte ikke mere om ranken; men siden den tid var det kun, når han talte med folk, der ikke vare kritiske, at han kom med sin hypottese, og selv da sagde han lidt mere henkastende, at » han troede «, den var fra Kristian den fjerdes tid, og stundom tilføjede han: » Min tøs tror forresten ikke rigtig på det, det stemmer ikke med hendes lærdom — men de lærer jo så meget.nutildags. « Og når han sagde noget sådant, hovmodede han sig måske ligeså n eget over den tvivl, der var rejst, som over selve træets historiske ranker i sin oprindelige påstand. Den familie, der boede i dette hus, bestod uf forvalteren, hans kone og datter, som sagt. Forvalteren hed » Kaptejnen « for spøg og var ret glad over at kaldes således. Det hang sammen med hans ungdoms drøm, som havde været at blive koffardikapitejn. Men han var ikke kommen til at gå tilsøs. Han var, så snart han var konfirmeret, kommen på pladsens kontor, der fik han straks løn, og det gjorde udslaget, thi hans fader var død, og de vare meget fattige hjemme. Så var han bleven på det kontor, som forresten af et kontor at være havde en del skibsluft og også skibslugt, og hvor det meste drejede sig om skibe. Han var en hel kender af disse, skønt få havde været så lidt på søen som han. En dag var han kommen ud til Dragør — en rejse, der havde været tænkt på og talt om i mange tider. Der havde han hørt et par lodser stå og mumle med kikkert for øjet om, hvad det var for et skib,, der gik derude; de syntes, at de skulle kende det, men vare dog ikke sikre i deres sag. Han trådte til og sagde: » Det er Christensens » Bellona «, der må være kommen hjem fia Riga. « Og ganske rigtigt: det var Christensens » Bellona «. Det var en lille triumf, han nok holdt af at erindre. De skibe, der havde ligget inde på pladsen til reparation, fik han meget tilovers for, som en læge for sine patienter på hospitalet. Han havde ikke noget at gøre med ledelsen af skibsværftet, han var kun pladsinspektør, men han styrkede hele værftets kredit i den søfarende verden ved den interesse, han. Viste for skibene. I de smukke sommeraftener var det hans fornøjelse at sidde på sin havehalvø på en lille bænk ved gavlen og se ud på skibene, der lå i kanalerne. Men det var lidt drøjt for ham, når pladsen så en dag blev tom efter et af de store, kønne skibe, der havde ligget der i længere tid. Så vågnede den gamle længsel, som han var » født « med, og han faldt i mange tanker over, hvor det nu gik på sin vej gennem de raske bølger, og havde en lignende fornemmelse, som han kunne huske han bavde haft i sin ungdom, når en eller anden god. Ven eller slægtning var gået på de lange rejser, især ved sommertid, mens han blev hjemme, eller når de havde haft besøg af familien på landet, og gæsterne atter vare rejst bort. Men om han end om aftenen, når han med sin pibe i munden sad på sin halvø og så på de skibe, som lå der, nok kunne lide at tænke sig førende dem med mesterskab på farlige farter, så var han dog ingenlunde den mand, der tungsindig gik og drømte om at leve under en anden stjerne end den, han var født under. Thi vel ville det være en stor misforståelse, at en pladsforvalter slet ikke kunne bære på sådanne drømme, aldenstund dø fleste mennesker gå med enten en lille længsel eller et lille nag over ikke at være blevne førte andetsteds hen i livet. Men hos ham var denne længsel stille og godmodig og efter hans hele naturel afdæmpet yderligere ved den erkendelse, at han dog virkelig havde det ret godt, hvor han var. Det var altså en dag i oktober, solen skinnede, luften var frisk; over det hele var der en festlig klarhed. Det var søndag, arbejdet hvilede på pladserne, disse gjorde et vist indtryk af at være fejede og rensede lige fra kulstøvslandet op til savspånsegnen, men det kunne jo nok være, at det meste af det ordnede indtryk skyldtes den klare luft og så det, at man vidste, det var søndag. Men henne ved pladsforvalterens hus var der virkelig pudset og ordnet. Den lille have var reven og de visnede blade fejede sammen og førte bort, så godt det lod sig gøre, thi der faldt bestandig så et stort blad fra kastanietræerne, så et par små gule fra buskene; skønt ingen vind rejste sig, havde de dog ikke kræfter til at holde ud, til en af disse stormdage komme, der rydde så ubarmhjertig op på grenene; og bedre var det for den sags skyld jo også at lægge sig til hvile en stille lys dag, seende endnu et glimt af sol, end at piskes ned af regnskyl og blæst. De visnede blade faldt ned så småt, men ellers var alting som blæst. Huset selv skinnede så lyst i solen, som om det også havde fået en ekstra pudsning, fra den lille flagstang i gavlen af huset vajede der et flag, der ganske vist ikke var meget større end et lommetørklæde, men som dog pyntede på det hele. » Kaptejnen « havde selv hejset det; det var noget, han altid selv ville være om. Inde i huset havde der været travlhed, men nu var man færdig. » Kaptejnen « havde, efter at han havde bragt haven i orden, været nede i sin kælder og hentet et par flasker af de mærkelige vine, som han stundom fik til gave af sine venner, de rigtige kaptejner. Det var vine, der sommetider nok kunne have udviklet sig på en egen måde, men ægte og mærkelige vare de altid. Nu var han i pudsen, der selvfølgelig var blå og med et vist kaptejnsnit over det hele. Hans kone havde endnu noget at varetage i køkkenet til middagsmaden, thi hun nærede for megen mistillid til sin pige til at lade hende være ene om den, og det skønt det var en pige, der havde været der en snes år og ovenikjøbet var fra pladsen selv, funden som en lille forvoxen tøs, der gik og samlede spåner, datter af en af de faste ar-bejdsmænd, der boede inde på pladsen. Det var en efterårsdag, det regnede småt og fint, men gennemtrængende, og den lille pige havde en tynd og slidt kjole på. Forvalteren og hans kone havde set hende fra vinduet gå og samle spåner i sækken. Det var egentlig forbudt arbejdsfolkene at gøre det, for det første fordi det stred imod god orden, at de og deres gik omkring med sådanne sække, hvori der kunne være adskilligt andet end just værdiløse spåner, og for det andet, fordi alt affald af brændbar Art hørte til de sportler, der tilkom forvalteren. Da tøsen imidlertid havde fået sækken helt fuld, gik forvalteren ud, råbte hende an og sagde, at hun ikke måtte understå sig at samle spåner, men bare skulle pille af med det, hun havde, og bie, til han så hende igen med sin sæk. Og da han var færdig, kom hans kone frem; den bortviste var ikke kommen langt med sin store sæk, og det faldt derfor ikke så vanskeligt at få hende råbt an for anden gang, men denne gang med det pålæg at gå ind af køkkendøren for at få sig en bid mad og en tår kaffe. Om det andet pålæg, forvalteren havde givet, blev ligeså akkurat efterkommet som dette fra hans kones side, det vides ikke; nok er det, at den lille pige siden den tid oftere og oftere blev set i køkkenet, og da hun var bleven konfirmeret, blev hun der med det samme, og både forvalteren og hans kone vare enige om, at der ikke i København og kristiaushavn tilsammen fandtes en flinkere enepige, hvoraf forvalteren uddrog den slutning, når han anstillede moraliserende betragtninger, at selv ud af et onde som spånsamling kunne der komme noget godt. Men hvor flink hun end var, turde husmoderen dog ikke i dag betro hende alene at passe ændernesstegning og den store kage, der var bagt. De to færdedes derfor i køkkenet. Datteren derimod havde fri ligesom sin fader. Hun havde klædt sig på oppe på sit værelse og forvisset sig om, at hun så godt ud. Så havde hun endnu engang set sin franske stil igennem — hun læste til lærerindeexamen — thi som bekendt finder man lettere en eller anden fejl i sine stile, og hvad andet man skriver, når man ser det igennem dagen efter, end om man løber det igennem, medens blækket endnu er vådt. Og frøkenen ville gerne finde fejl, thi hun var en meget samvittighedsfuld og flittig ung dame. Men der var ikke en forkert accent at finde — for hendes egne spejdende blikke i al fald. Så gik hun ned. Først forhørte hun sig som en god datter, om hun ikke skulle hjælpe sin moder med et eller andet, og blev ret glad, da der ikke var noget af nogen Art, og så gik hun udenfor. » Er fader her? « Jo, foder var her. så gik hun hen, fik ham under armen, og så spaserede de frem og tilbage udenfor huset, i den lille have. Hun kunne ikke lade være under den langsomme Marsch at se på sine små støvler, thi de vare ganske nye, og hun havde ikke kunnet modstå at tage dem på i dag, skønt ingen ville lægge mærke til det uden højst hendes moder, som egentlig helst måtte lade være at opdage det, da hun sikkert ville finde, at hun slet ikke behøvede at bruge dem straks, og indskærpe den erfaringssætning, at fodtojet bliver meget mere durabelt, når man lader det stå noget, inden man bruger det. Nok er det, hun havde nu i ethvert fald taget dem på, hun var i sådant godt humør og trængte til at tage lidt nyt og pynteligt på, bare for sin egen skyld. Lidt ny pynt og godt humør passe godt sammen. Frem og tilbage gik de så i den lille have. » Jeg begynder at blive sulten, min pige, « sagde kaptejnen. » Jeg ville ønske, at onkel morbroder snart ville komme. « » Å, han kommer nok snart, han er jo temmelig akkurat af sig. « Atter gik de frem og tilbage, luften var så frisk, og solen skinnede så muntert. Eva gav sig til at fløjte. Hun fløjtede godt, utilladelig godt. » Men, min tøs, « sagde kaptajnen, » Du er rigtig overstadig. Du fløjter, tror jeg, det er da godt, at der ingen er, der hører det, sådan en stor pige. « Hun bøjede sig ind imod ham og fløjtede smilende lige op i ansigtet på ham. han lagde spøgende sin hånd på hendes mund, hun kastede sig leende bagover for at undgå denne knebling, men legen stoppede pludselig, idet en stemme ligeved hilste: » Goddag, Møller, goddag, frøken. « Fader og datter vendte sig om; for dem stod en høj, noget ældre herre og ved hans side en yngre, meget elegant klædt, der ligeledes hilste høflig. » Hr. Grosserer, « hilste kaptejnen meget høflig og lidt flov over at være greben i en så lystig situation; thi grossereren var pladsens ejermand. » Undskyld, vi forstyrrer dem, « sagde grossereren; » jeg gik en tur herinde med Adolf, som de ser her. Han er nu kommen hjem for at blive her. « » Og efter de år, der er gåde, havde jeg nok lyst til i dag at opfriske gamle erindringer og se på disse lokaliteter, « tilføjede den unge mand. » Efter den gode frokost, jeg fik guvernøren « — han slog sin fader på skulderen — » til at rykke ud med, har man godt af at tage sig en vending i fri luft. « » Ja, hvad mener de, Møller! disse folk, der kommer fra Frankrig og England, forlanger varm mad til frokost, og frokost først klokken halv et, og så vil de have rødvin — rødvin! jeg beder dem! Jeg drikker selv min kaffe og dermed Basta; man kunne endda gå ind på et lille glas portvin, men rødvin — der er jeg ikke med. « Han så dog ret stolt og velvillig hen på opfinderen af disse noviteter. Denne så atter på frøken Eva, som igen på sin side følte sig noget generet ved hans beskuen, så smilende høflig han end så ud. Den unge herre mærkede formodentlig, at de to ældre mænd iagttog hans beskuen af den kønne pige; han tog øjnene til sig og sagde til forvalteren: » Ved de hvad, Møller! Jeg siger til fader, at denne plads her på ingen måde indbringer, hvad den skulle og kunne. « » Hvad for noget! « sagde kaptejnen halvt forskrækket. Han betragtede etablissementet som en ren guldmine. » Et egentligt skibsbyggeri ville betale sig ganske anderledes. « » Ih, Vorherre bevares! det egner pladsen sig vist ikke til, og det ville koste forskrækkelig meget. — hvor meget tror de? « » Ja, det kan jeg naturligvis ikke sige på en studs, « sagde den unge mand. » Penge ville det koste, naturligvis, men penge ville det også bringe ind. « » Det ville være forskrækkelig risikabelt, « sagde Møller aldeles forknyt. » Vær de kun ganske rolig, « sagde grossereren. » Lad ham kun snakke. Dermed er han tilfreds, og vi andre lader det blive, som det er. « » Ja, guvernøren er sej, « lo den unge mand. » Nå, vi må vel føje ham. Han er forvænt, han forlanger, at de yngre skal rette sig efter de ældre, det er den forkerte verden, men han har nu engang fået en skikkelig sen;—en dampmølle kunne forresten heller ikke være dårlig. « » Ja, lad os nu gå, for ellers tror Møller, du er bleven rent forstyrret i Frankrig og England. « Og han trak ham afsted i armen. » Stadig den forkerte verden! Jeg retter mig efter ham; jeg er bange for, jeg rent ødelægger ham. Nå, farvel da! « Så gik de, og der blev atter stille på pladsen. De så godt ud, den høje, sirlige mand og det unge menneske, der med alt det flotte og lapsede, der var over ham, var et meget kønt menneske. Møller rystede på hovedet og brummede: » Dersom jeg ikke vidste, at der er så meget gammelt kjøbmandsblod i ham, og havde set, at han godt kunne være en kneben rad, da han var ung, ville jeg være bange for, at han kunne få det til at gå galt. Nu løber han det nok af sig. « Eva fandt i sit stille sind, at han egentlig ikke gjorde noget rigtig godt indtryk, men var dog glad over, at hun havde haft de nye støvler på. Men de blev ikke længe ene. Medens grossereren og hans son fjernede sig til den ene side, kom der frem fra en plankestabel en anden gæst, der åbenbart havde holdt sig tilbage, til de andre vare gåde. Det var en ældre, lidt bøjet mand med et fint, men alvorligt og tungsindigt ansigt. Da kaptejnen og hans datter fik øje på ham og hilste ham med det fornøjede udbrud: » Onkel morbroder! Goddag! Vi gratulerer, vi gratulerer! « —så gik det tungsindige udtryk over til et smil, der havde noget højst bestikkende ved sig. Og da kaptejnen løb hen til flagstangen og løste snoren og lod flaget kippe tre gange, idet gæsten betrådte haven, lo han helt fornøjet. » Jeg må også gratulere eder, « sagde han.. » Hvor er Mariane? « » Hun er indenfor og venter dig vist med længsel. — mest for madens skyld. Du kommer ikke et minut for tidlig. « » I havde jo gratulanter lige til nu — så vidt jeg så. « » Å — du har stået på lur — ja, jeg kender dig. « » Nå, du ved, at jeg generer mig for den slags folk, « sagde den gamle lidt gnavent; » lad os nu ikke talø mere om det. « De gik ind i det gamle hus. Det begyndte at blive eftermiddag, men det var endnu fuldt af oktobersolens skin. » Å, hvor her er godt! « sagde onkel morbroder •og satte sig velbehagelig ned. » Her er det jo en ren fornøjelse at blive tres. « Søsteren kom ind og hilste på ham. Han pakkede et blad ud, som han, omhyggelig indsvøbt, havde haft under armen. » Siden i nu er så godmodige at holde af mine kradserier, « sagde han, » så vær så god at tage dette. « han rakte en lille håndtegning hen, udført i vandfarve. De andre roste den meget, især Eva. Hun tog den så og stillede den forsigtig bort og førte ham højtidelig hen til » Fødselsdagsbordet «, der var dækket med en pyntelig hvid dug, på hvilken hun havde henlagt en krans af; blomster og blade. Der stod et par nye mundkopper, thi de, han havde fået netop for ti år siden, da han blev halvtreds, vare ved et ulykkeligt tilfælde blevne slåede istykker i sommerens løb. Der lå en broderet ulden vest af den gamle Art, som han stadig gik med. Den havde Eva syet, og det var et stort offer, ikke så meget for alt det brodergarn, der var gået med, som fordi det slet ikke morede hende at have et sådant håndarbejde for. Onkel morbroder var overordentlig tilfreds med sine ting og takkede hver især hjertelig, og det glædede dem, thi det var tydeligt, at han var en, som man lagde vægt på at gøre tilpas. Hans tegning gik nu også fra hånd til hånd. Det var frelserens kirke, set fra enden af Dronningensgade, hvorfra den virkelig tager sig overordenlig godt ud. » Kaptejnen « kunne ikke noksom prise, hvorledes alting lignede og hvert vindue sad, som det skulle,. I den gode gamle kirke, som han hørte til. Eva var glad over den levende måde, hvorpå det hele var opfattet. » Opfattet, « sagde kaptejnen, » ja, det er ordet. Jeg har altid bildt mig ind, at de fire — jeg ved nu egentlig ikke, hvad det er for en slags evangelister, der sidder på tårnet — er vrede qver alt det, de ser foregå dernede, og det kan man også godt se på billedet; jo, det er sgu godt opfattet. « Onkel morbroder lo fornøjet og kneb Eva i øret. » Opfattet, opfattet, hvor lærer den små de ord fra? Jeg tænker snart, du også kan skrive i bladene. « » 'du tror nu altid, at man er så uvidende og aldrig bliver voksen, « sagde Eva. « det må du virkelig vænne dig af med. « » Kom nu til bords, børn, « sagde husmoderen og lukkede døren op til spisestuen, hvis veldækkede og velbesatte bord så nok så fristende ud. » Gå nu ind, ellers svarer jeg for ingenting. « Man satte sig til bords, og måltidet gik overmåde godt. Maden var vellykket; der havde ingen grund været til at nære bekymringer, og den gamle flaske sjældne græske, spanske eller afrikanske vin, hvor nu dens herkomst måtte være, smagte de to ældre herrer fortræffelig. Kristian den fjerdes vinranker afgav en noget sur dessert. » Kaptejnen « udbragte en skål for sin svoger i et helt foredrag, og onkel morbroder takkede ligeså pænt. Der blev hentet nok en flaske, og passiaren blev livligere og livligere mellem de tre ældre. Man talte om gamle dage og om nutiden. Onkel morbroder var just ikke lystig, endsige overgiven, men han var i rigtig godt humør. Eva var efterhånden kommen udenfor samtalen; hun lænede, sig tilbage i stolen og sad og så ud på himlen, der endnu var lys og klar med lette, vekslende skyer. Onkel morbroder fulgte hendes blik. » Å ja, hvor har man det godt i sådan en fredelig afkrog, » sagde han. halvt ved sig selv, men også halvt til hende. Hun blev lidt forvirret ved denne henvendelse, men svarede dog, om end lidt undselig: » Det er vist, men jeg synes dog, man må have det bedre på et stille sted, når man først har oplevet noget. « » Hvad er det, du siger der, min pige? « sagde hendes moder; » opleve — ligesom vi ikke oplevede mange ting herinde på pladsen, skønt vi ikke har gaden lige forbi os. Det er jo ikke mere end i forrige uge, at Jens Olsen faldt ned fra kranen og brækkede sit ben; jeg vil nu slet ikke tale om, hvad man kan opleve i sit hus. « » Ja, mutter, det kan nu ikke nytte noget, « Sagde » Kaptejnen «, » det er noget, hun har arvet efter mig. Vorherre skal vide, at jeg er tilfreds med, hvorledes jeg har det her, og jeg takker ham hver dag derfor. Men når jeg dog blot vidste, at jeg havde været over Atlanterhavet, blot en eneste gang, så ville jeg endnu føle mig meget bedre. Jeg vil nu slet ikke tale om kap. « » Om kap? « » Ja, jeg ved såmænd ikke selv, hvorfor -om det er, fordi det ligger helt dernede på hjørnet af Afrika, eller fordi jeg fik ug i kaplandet til eksamen, men det har min lyst stået til at få at se frem for noget andet. Kapstaden og taffelbjerget, det gode håbs, og på vejen det grønne forbjerg og Guinea - kysten! Ja, så. ville jeg have været glad. Jeg kan endnu om natten drømme om, at jeg har været der og ved så livagtig, hvorledes der ser ud. Men det forslår ikke. « Hans kone rystede på hovedet. Egenlig troede hun, at han havde drukket lidt for meget af den stærke vin, men hun nøjedes med at sige: » Ja, menneskene er nogle underlige nogen. « Nu var onkel morbroder bleven tavs, og lidt efter rejste man sig fra bordet og gik ud i den lille have. Der var endnu ganske lyst, på den klare dag, skønt solen var sin nedgang nær; og alting i det brogede sceneri, som omgav den lille halvø, tog sig ypperligt ud. Eva satte sig på den lave bænk ved gavlen og så ud på kanalen og skibene, hvis master og hejsning tegnede sig skarpt på den blege aftenhimmel og fortalte om det fjerne. » Så du synes også, det kunne være rart at opleve noget, min ven? « sagde onkel morbroders stemme pludselig ganske nær ved hende. Han talte lidt sagtere og mere fortrolig, end han plejede. » Det synes jeg nok «, svarede hun lidt undselig, thi det lå ikke for hende at udtale sig meget om sine tanker og følelser. Hun var tilbageholdende af naturen, og hendes hele opdragelse og levevis havde yderligere udviklet denne egenskab. Såmeget hun holdt af sine forældre, egnede de sig ikke til at vinde et ungt, blødt pigesinds fortrolighed, og veninder havde hun ikke haft nogen af, knap nogen jevnaldrende omgang. Pladsen havde i hej grad været hele hendes omverden. » Det synes jeg nok, « svarede hun derfor lidt trykket på spørgsmålet, om hun så gerne ville opleve noget. Morbroder rystede på hovedet med sit lille smil og sagde: » Ja, ja, du er så ung, min pige. Vær du ganske rolig, det, man oplever, er sjældent til ens fornøjelse, det er allerbedst at opleve så lidt som muligt, at blive siddende i en lun krog som den, i har her. Hvad behøver man mere? Huset er ikke højt, men det ligger fredelig skjult, ingen har ondt af det. Haven er lille, men årstiderne veksler i den som i de store. Sommeren har grønt og blomster. Vinteren har sne og stilhed. Og vil i se videre ud, og tænker i på den store verden, så har i skibene i kanalen; de kommer stadig med hilsen fra den og giver liv og bevægelse og kan give eder nok at tænke på. Nej, min pige, herinde er nok, her er godt. « Dette sidste ville Eva nu mindst af alt benægte, og alligevel —. Ja, hun vidste ikke rigtig selv, hvad hun mente, det, der mest formørkede hendes tilværelse, var tanken om den lærerindeexamen, som skulle tages, og særlig regneopgaverne, det andet var hun ikke så bange for. Men selv om hun tænkte sig, at hun havde denne eksamen overstået, og vel overstået, forekom det hende, at der kunne være et eller andet, som nok tillige turde arrivere. Men det var noget, som onkel morbroder var for gammel til at tænke på. Og ellers havde han naturligvis ret. Da det gik således frem og tilbage i hendes tanker, svarede hun ikke, men nøjedes med at rulle en blomst, hun havde plukket i astersgruppen, frem og tilbage i hænderne. Onkel morbroder så på hende med et fiffigt sideblik og et lille smil og sagde: » Ja, ja, du skal have lov til at sætte et lille spørgsmålstegn ved, hvad jeg siger om at blive i krogen hele livet. Vi kan jo ikke alle være lige kloge. Og var du så klog som jeg, min tøs, så så det galt ud for de unge herrer;- der går vel allerede nok af dem og snuser? « » Gud ved, hvor de skulle komme fra — og snuse, « sagde Eva overgivent. » Herinde på pladsen er der såmænd ingen, der kommer og finder en; her kan man få lov til at sidde og vente sin hele levetid som gammel, gammel jomfru. « Der var et lille, et ganske lille smil om hendes mund, da hun talte om, hvor uset man var på pladsen; men det opdagede onkel morbroder ikke. i. Onkel morbroder boede omme i en af destille gamle tvergader på Kristianshavn. Det er en ganske egen by for sig, dette kristanshavn, der endog for de fleste københavnere kun står som en ligegyldig og forsvindende tilføjelse til selve hovedstaden. Men således er det ikke. Kristianshavn er noget for sig, og det har været det i endnu højere grad, inden den nye Knippelsbro brød en bred bane igennem den for den store trafik. Når man da havde passeret den løjerlige gamle bro med dens portlignende opstandere med de løjerlige figurer, blandt hvilke en imod, dansk handel og skibsfart velsindet neger var bleven særlig mishandlet, kom man ind i en by, der var halvtredsindstyve år bagefter det København, der lå på den anden side af det møre forbindelsesled. Der var i denne by ingen store butikker med moderne udstillinger, ingen pralende skilter. Husene selv vare alle således, som København havde dem i århundredets begyndelse. Der var en del gamle. anselige kjobmandsgårde, nogle af disse endog meget smukke bygninger, og imellem dem almindelige borgerhuse, der alle lignede hinanden i deres snit, de fleste huse med borgerlige gadedøre, adskillige med små stenmærker, der viste tilbage til ældre tider. Over dem alle var der det nøgterne, noget kedelige, men beskedne og ligesom agtværdige, der prægede de bygninger, imellem hvilke vore bedsteforældre færdedes i Frederik den sjettes dage. Kristianshavn så ud, ganske som hele København må have set ud på den tid. Ingen huse vare moderniserede, ingen pyntede sig koket med nymodens lapserier på deres facader, med spejlglasruder, altanvinduer og lignende hoffærdigheder; byggedes der engang imellem et nyt hus, så holdt det sig uden alle fordringer i samme stil som sine naboer og genboer. I disse gader havde også færdslen sin egen karakter, især inden man kendte noget til sporvogne og der af omnibusser kun sås de mærkelige gamle invalider, sande veteraner af kjøretejer, som besørgede amagerkonerne.ud til sundbyerne og til Dragør. Man så vel nok enkelte herskabsvogne, thi adskillige rige folk høre til derude, men ellers ikke mange vogne; droschker have ikke meget at gøre på Kristianshavn. Folk give sig heller ikke meget af med at gå på gaderne, undtagen lige i midtgaden. I alle sidegaderne er det mest børn, som lege, thi der er i disse rolige egne ikke meget at risikere ved at sende dem ud; ellers ser man ikke flere folk end i provinsbyerne. der var enkelte grusomme rønner, fattigdommens og elendighedens kaserner, der var enkelte slemme kroer, men de fleste vare skikkelige, gammeldags gæstgivergårde med ligeså gammeldags navne. Det borgerlige, det jevne, det var i det hele præget for byen. Den brede kanal, som strækker sig påtvers gennem Kristianshavn, giver denne del af byen dens ejendommelige præg; det er en temmelig snavset kanal, hvis vand ved sommertid kan være slemt at se på og endnu værre at lugte, men den ser slet ikke ilde ud med sine gamle bolværker og sine små broer, og længere ud ad havnen til, hvor der ligger skibe og pramme i den, er der partier ved den og dens gammeldags omgivelser, som ingen kjebenhavner ville tro vare fra hans naboskab, men henvise til Amsterdam eller rotterdam eller et andet sted med et lignende navn — hvis ikke frelserens tårn stadig knejsede i baggrunden. Det var i en af disse stille gamle gader, i et stille gammelt flus, tarveligt; men ordentligt, at onkel morbroder boede. Han graverede kort, især søkort, og kaldte sig kobberstikker. Han var anset for et mønster på en fin og omhyggelig arbejder og havde nok at bestille i sit fag. Der så også pænt og hyggeligt ud i hans lejlighed. Hans arbejdsværelse havde meget mere præg af at være en kunstners atelier end en kobberstikkers stue. Det vindue, han sad og arbejdede ved, var lavet om og gjort så stort og lysrigt, som stuens dimensioner tillod, så at der kunne falde den rette belysning over de blanke kobberplader, hvor det gjaldt at sætte linierne og punkterne med den største nøjagtighed. Omkring på vægge og konsoler sås afstøbninger og rejseminder — gamle, støvede palmeblade, ja endog en gammeldags chakot, som ikke var det mindst mærkelige stykke i denne samling af relikvier fra de bevægede dage. Den øvrige plads på væggene indtoges af håndtegninger og studier, dels med blyant, dels også med oliefarve, og desuden nogle enkelte udførte malerier. Så man ind i stuen ved siden af — og døren stod i keglen åben, det livede op — så hang også der malerier, og iblandt dem et større, for hvis skyld dette værelse i virkeligheden var lejet med til lejligheden. De -arbejder, der hang på væggene, vare nu undertiden nok værd at se på. Noget af det var løst henkastet, andet var omhyggeligt, ja pillent udført, med hollandsk kærlighed til detaillens behandling og respekt for det mindste, selv for de mest hverdagsagtige genstande, som lyset og livet helligede. I det alt sammen var der talent, aldeles utvivlsomt talent. Og dog sad han der og stak kort, og gjorde det oven i købet efter eget frit valg. Sagen er den, at han havde villet være kunstner, men havde opgivet det temmelig hurtig og trukket sig tilbage i sin beskedne og fordringsløse stilling, hvor han var tilfreds. han boede ene her i lejligheden, men han havde sig en slags husfælle. Det var en gammel mand. som havde et værelse oppe på kvisten. Han havde i sin tid været grosserer, og det var gået ham ret godt, han havde kunnet leve som en velstående mand, indtil han under en af kriserne gik fallit. Havde han duet til at fere sin forretning respektabelt i rolige og stille tider, så lå det over hans kræfter at rejs | Vilhelm Topsøe | Vilhelm TopsoeV | Vilhelm Topsøe | 784 |
1899_Hornbeck_TomBosOgJeg | Vagn Ludvig Eduard | Vagn | Hornbeck | Søren Torp | 1,899 | Tom Bos og Jeg | male | male | dk | 341 | Torp | Tom Bos Og Jeg | Hornbeck | Tom, Bos og jeg | Fortælling | null | 1,899 | 194 | n | roman | Jydsk Forlags-forretning | 2.5 | KB | Derudover står Gyldendal i parentes ved siden af Jydsk Forl.forr. | null | null | null | null | 11 | 198 | 328 | Other | 0 | 0 | 0 | i. Kapitel. Tom, Bos og jeg. tom, Bos og jeg. — o! hvilket overmål af enhed rummes ikke i disse tre navne. Hver for sig et levende væsen udgøre vi tilsammen ét menneske: et kød og en ånd, idet dog kødet væsentligst repræsenteres af Bos. tom og jeg fandt hinanden i skolen. I vort venskab optoges kort efter Bos, som vi knyttedé til os med faste og solide bånd, væsentlig bestående af rullepølse på fedtebrød, hvilket var Bos’ livret. — Bos er feinsmecker, og hans venskab var i begyndelsen ikke frit for at præges af egennytte, idet han ikke lagde ringeste skjul på, at den af os, der kunne møde op med gåsefedt, i øjeblikket stod uendelig højere i hans øjne end den, der blot ville stikke ham ganske ordinært svinefedt ud. — medens Bos således bogstavelig sugede næring af vort forhold, var Toms og mit forhold kun idet uegennytte. Hver for sig kun 8 skrøbelige kar udgjorde vi tre imidlertid tilsammen en fæstning af uindtagelig og frygtet styrke. ve den dreng, vi vare på nakken af. Havde således en ulykkelig fyr fundet unåde for vore øjne, og vi vare blevne enige om, at han burde tugtes, gik vi frem efter følgende hårdhjertede regler: jeg yppede klammeri med synderen, til han lidet tænkende over følgerne ubesindigt lod falde et krænkende ord; umiddelbart derefter rendte tom som en vædder hovedet ind i maven på ham, så han faldt, hvorefter tykke Bos ganske roligt lagde sig ovenpå ham. En dreng, der én gang var behandlet efter denne fremgangsmåde, lod sig aldrig tiere henrive til ubesindige ytringer. Blev han nødt til at tale til os, skete det i stille, velovervejede og beskedne ord med en dør åben bag til at smutte ud af. medens vi således udadtil tiltvang os agtelse og respekt, holdt vi indadtil strengt på den indbyrdes lighed. Besjælet af en hellig Iver for, at den ene ikke skulle udmærke sig frem for den anden, hvilket kunne,avle hovmod hos den ene og vække misundelse hos den anden, skiftedes vi til fuxepladsen, eftersom skolereglementet trådte hindrende i vejen for, at tre på samme tid kunne sidde inde med denne hæderspost. Ikke engang eksaminernes fristende appel til drengeærgerrigheden formåede at rokke vore principper. Vi toge eksamen ens. — vi dumpede alle tre. 9 vort venskab ophørte ikke med skoletiden. Det var baseret på et godt og solidt grundlag, der ligesom størknede med årene og blev klippefast. og således er det også i det øjeblik, jeg præsenterer os for læseren: tom. allerede dengang tom var lille, var han meget stor. almindelige, civiliserede mennesker vokse langsomt og diskret uden at genere deres omgivelser. Ikke således med tom. Han voksede aldeles vildt og hensynsløst. Han syntes at udvikle sine ben ved knopskydning og dag til anden at lægge en alen til sin vækst. Jeg har aldrig set et par ben så hurtigt forvandle lange benklæder til uanstændige, korte svømmebukser og aldrig et par arme så hurtigt præsentere sine albuer udenfor skjortelinningen som Toms. Og tom rager nu et hoved op over alt folket. alt her i livet stiler hen mod ligevægt og symmetri. Af denne grund er det rimeligvis også, at Toms åndelige jeg har holdt trit med hans legemlige og til daglig bevæger sig i en sfære, hvortil almindelige dødelige ikke vove sig op uden svimmelhed. Tom går altid og spekulerer på dybsindigheder. Eller skriver Vers, der er så lange som et ondt år, så fulde af overflødige 10 fødder som et tusindben og så smægtende som en trediveårs mø i måneskin. Eller gør opfindelser, hvis praktiske anvendelighed ingen nogensinde har kunnet udfinde, og som nok engang medfører, at han knækker halsen. alle disse beskæftigelser, skulle man tro, måtte opfylde tom så fuldstændig, at han ikke havde tid til at beskæftige sig med andre folks affærer. Men det er ingenlunde tilfældet. Tværtimod. Der er ikke noget, tom er mere forfalden til end at begejstres for andres sager. Træk tom op med en ganske ordinær idé og sæt ham så hen for sig selv i en krog; inden et øjeblik begynder begejstringen at hæve sig i ham, og kort tid efter syder og sprutter han af sindsbevægelse og dirrer som en elektrisk klokke af Iver efter at sætte sagen i værk. tom — hvis borgerlige navn er Thomas — er 23 år. Han studerer for tiden sanskrit, hvilket studium han agter at hellige al sin arbejdskraft, indtil han — antagelig efter 14 dages forløb — opdager, at hele hans tilværelse i virkeligheden er baseret på studiet af persisk mytologi, gammelarabisk kunsthistorie eller et andet samfundsnyttigt studium, hvilket han så kaster sig over på en måde, der, hvad begejstring og hidsighed angår, kun kan sammenlignes med den, hvormed han forlader det igen. Bos! herlige, tykke Bos — den, der var i besiddelse af din flegma og urokkelige sindsligevægt! Aldrig liar nogen sindsbevægelse af større Art gennemrystet dine næsten 200 pund eller noget uvejr draget hen over det solbeskinnede bakkelandskab, du kalder dit ansigt. Du ville alene ved at vise dig kunne få en gravhvælving til at smile og en smilende egn til at le. Bos har forstået at forvalte det ham givne pund. Han er som en ballon under fyldning, man kan ligefrem se ham blive tykkere og tykkere, og skulle den ulykke nogensinde indtræffe, at Bos faldt i hænderne på en menneskeæderbande, ville den kunne se en sorgfri alderdom i møde. Den kunne røge ham og stege og koge ham og lave ragout på ham og variere hele kogebogen igennem uden at blive færdig med ham. Bos’ ydre menneske beskrives bedst med en passer. Man slår en stor cirkel, ovenover denne tegner man en lille cirkel, på siderne og nedenunder 4 større cirkler, og man har Bos’ veltrufne billede i omrids. Der går det sagn, at Bos’ fader — en ivrig keglespiller — en dag i blind Iver greb Bos, som den gang var meget lille, og. Benyttede ham som kugle og først opdagede sin fejltagelse, da Bos kom trillende tilbage ned ad kuglerenden; men det er sagtens en fabel af den slags, som slette mennesker ynde at servere under 12 et præg af pålidelighecl, der skal skjule deres trang til at være vittige. — men hvad enten nu historien er sand eller ikke, faktum er det, at man aldrig vil kunne se noget mere blødt og afrundet end Bos, og medens Toms skeletbygning nærmest henleder tanken på en vandrende knagerække, er der hos Bos absolut intet, man kan hænge sin hat på. Skal Bos’ udseende endelig betegnes med et billedligt udtryk, kan dette bedst lånes fra benævnelsen på hans ungdomsyndlingsspise: en rundtenom med fedt. Bos er nu 24 år og sidder inde med en ansvarsfuld stilling i samfundet, idet han hver dag i et forholdsvis begrænset antal timer skal udfylde en del af luften i et af magistratens kontorer. Jeg. enhver kan tænke sig, at det er en meget delikat og kilden affære at skulle så at sige udlevere sig selv til publikum. At rose mig selv, forbyder min beskedenhed mig, og tale nedsættende om mig, modsætter min selvfølelse sig. Det er alt i alt en sag, jeg ikke kan have med at gøre. — gudbevares! Jeg kunne sagtens lave en interessant skildring af mig selv. Jeg kunne f. Eks. gøre mig lille i virkningsfuld modsætning til tom eller mager i spændende modsætning til Bos eller både lille og mager i virkningsfuld og spændende modsætning til tom og Bos, — alt dette kunne jeg 13 gøre, hvis jeg ikke ved denne bogs begyndelse havde sat mig som formål at skrive en sandfærdig beretning. Jeg, erklærer derfor åbent og ærligt, at der ikke er noget som helst mærkværdigt ved mig. Jeg er ikke mager og ikke tyk. Jeg er ikke stor og ikke lille. Jeg har ikke Bos’ flegma, men heller ikke Toms ilterhed. Jeg erkort sagt et ganske almindeligt menneske, der i triumviratet så at sige udgør overgangsledet mellem tom og Bos, idet jeg virker dæmpende på den ene og opildnende på den anden. — og med disse oplysninger må læseren sandelig stille sig tilfreds. i. Kapitel. ti'e livstrætte unge mænd. — tom åbenbarer tilsyneladende et stort skuespillertalent. — fiffighed over fiffighed. — Toms tanker løbe løbsk, og Bos bremser. — udi den vide verden! — ak ja — puli! — sådan er livet, — sagde Bos. — ja, sådan er det, sagde jeg. pause. — men hvad fan’en skal man sige til ’et — kom det så eftertænksomt. pause. — næ — der er vel ikke noget at sige til ’et — svarede jeg velovervejet. med disse og lignende samtaler havde Bos og jeg henslæbt det halve af en eftermiddag. Vel udmærkede vore bemærkninger sig ikke ved sprudlende vid eller frapperende åndrigheder, — de vare nærmest, som det vil ses, af tørt, filosofisk indhold — men de vare et tydeligt udtryk for en stemning, nemlig den, at vi vare i højeste grad uf 15 utilfredse med livet i almindelighed og vort i særdeleshed. udenfor skinnede solen lodret ned i gaderne, kviksølvet i termometrene løb opad og opad, og Bos lå henstrakt på sofaen i flydende tilstand, kun havende de klæder på, hvormed han kunne skjule sin nøgenhed. Og medens fuglene sang himmelfornøjet, og alt blinkede og gnistrede i solbadet, sad vi to menneskebørn og gabede hinanden kæberne af led, utidige af varme, lede og kede af det hele og opfyldte af en usigelig lyst til et eller andet, ikke nærmere bestemt eventyr, der kunne rive os ud af vor sløvhedstilstand. — puh — ja, — sikken en — begyndte så Bos, men gad ikke fuldende. jeg nikkede forstående og lod mat sveden drive ned ad mig. på dette spændende punkt af vor samtale kom tom. han sagde ikke et ord, men smed sig med en selvopgivende mine ned i en lænestol, lagde benene ud af vinduet ( der er nemlig dårlig plads til dem i Bos’ wigwam ), og sendte os et døende blik. Bos stønnede og pustede, jeg gispede, og tom sad og hev efter vejret som en torsk, der har været 2 timer på land. i disse beskæftigelser blev vi afbrudte ved, at vort fælles blad blev stukket gennem revnen i døren. Uden at røre os fulgte vi med øjnene dets 16 fald ned på gulvet og sank så tilbage i vor sløvliedstilstand igen. endelig gispede tom med øjnene på avisen: — i dag er lotteriet nok trukket. denne meddelelse vækkede os et øjeblik. Tom, Bos og jeg spillede nemlig sammen på en halv seddel. — så må trækningslisten være i avisen derhenne, — sagde Bos, idet nu også han fæstede sine øjne på den. — ja, det må den vel, — sagde jeg og skelede hen til den. vi vare alle tre nysgerrige, selv om vi fuldkomment vare på det rene med, at vi ikke havde vundet, og vi nærede det lønlige håb at kunne lokke hinanden til at gøre sig den anstrengelse at rejse sig og tage avisen op. — ja, jeg er egentlig ligeglad, — sagde Bos endelig nonchalant, dog med øjnene stadig fæstede på avisen, — men når du absolut er så nysgerrig, tom, synes jeg dog, du skulle se efter. — nysgerrig? — jeg'?! — svarede tom i største forbavselse. — jeg er ikke det ringeste nysgerrig — jeg sagde det kun, fordi jeg ved, det plejer at more Søren at sé efter. dette benægtede jeg med stor ivrighed. og så sad vi alle tre og skelede hen til avisen, uden at den kom os nærmere for det. endelig sagde tom: 17 — sæt nu, at der stod derhenne i avisen: nr. 53271: 1000 kr., hvad skulle vi så gøre med dem? — — å — hold mund med sådant noget vrøvl — sagde jeg, — den blotte tanke får det til at svimle for mig. — ja, — jeg begriber sgu heller ikke, hvor tom gider — stønnede Bos. Havde vi for øvrigt vundet, ville jeg benytte min part af gevinsten til at købe is for. Is og viftepalmer — og en umådelig mængde øl, koldt øl, men frem for alt is. — Bos hensank i blide drømmerier. — jeg ville flygte langt bort fra denne stegeovn — Pokker i vold, til Sibirien, Nordpolen, ligegyldigt hvor; blot til et sted, hvor man kunne blive fri for at få sine egne tanker serverede i stegt tilstand, — sagde jeg, idet jeg gik ind på Toms idé. — og jeg — sagde tom blidt og med det åndssvage udtryk i øjnene, han altid får, når den poetiske ånd kommer over ham, — jeg ville også rejse, langt bort — til et uopdaget land. — det ville sgu falde dig lidt vanskeligt —• mumlede Bos. — et klipperigt land — fortsatte tom uforstyrret — med palmer og underlige træer med store blade, under hvis skygge man kunne lægge sig og lade sig indlulle af det øde, umådelige havs 18 sagte bølgeskvulp, fri for alle disse idiotiske, ophedende klæder. — tom med figenblad — å, næ — hold op — klukkede Bos mat. tom så med et blik fuldt af foragt på Bos. — men forresten — vedblev denne, — var det en nydelig, virkelig en nydelig og poesifuld idé. Men ved et hastigt overblik synes jeg, den tager sig lidt vanskelig ud, tom. For det første måtte du udruste et skib særligt i den anledning, — for jeg tænker da ikke, der er daglig postforbindelse til den uopdagede 0, — er der vel, tom? tom så anråbende op mod loftet. — vel! — fortsatte Bos. — for din tredjedel af et halvt lod af en gevinst på tusinde kroner køber du først et skib, — det bliver ganske vist ikke en af de redens stolte svaner, hvorom sømanden kvæder så smukt; men jeg tænker nok, du vil kunne få en pæn lille brugt jolle for omtrent den pris. — derefter skal du proviantere — det gør mig ondt, tom, for jo mere jeg tænker over din idé, jo større bliver vanskelighederne — du må også hyre mandskab! men hvor Pokker vil du gøre af det, for i båden er der kun plads til dig og fire stykker smørrebrød, tyndt belagt. Dette her bliver mere og mere indviklet! Selv om nu alt andet gik i orden, og du fik plads til provianten og hængte mandskabet udenbords, hvor ville du så sejle hen, — for hvis du véd, hvor 19 øen med grøntsagerne ligger, så er den jo allerede opdaget, og det var jo kun til en uopdaget 0, du ville — og ved du ikke, hvor den ligger, så.... men nu fløj tom op. — er du færdig, hvad? sagde han og gloede arrigt på Bos. — men sådan er det altid. Hver gang jeg kommer med en poesifuld idé, der går blot lidt udover det rent materielle, skal du altid trævle den op og trampe den ud med dine prosaiske ræsonnementer. — uh! Du er så fantasidød som et afgnavet sildehoved. Fanden skulle sidde og kaste Perler for jer. tom snappede avisen op af gulvet og gav sig desperat til at læse. men næppe havde han kastet et blik i den, før det gav et spjæt i ham, og hans øjne åbnede sig som et par broklapper; han stirrede i avisen, stirrede på os og stirrede atter i avisen, — holdt den en armslængde ud fra sig og trak den derefter helt op til næsen. — hov! — hvad går der af ham? udbrød Bos. — gør du håndvægtsøvelser med avisen, tom? — hvad er der i vejen, tom? spurgte jeg. — hvad er der, tom, — så svar da i Pokkers skind og ben! vrælede Bos. — jeg tror Herren hjælpe mig, han har fået solstik! men tom ænsede ikke vore tilråb. Han sæn- 2* 20 kede blot avisen og sagde så med en stemme af uendelig, englelig blidhed: — nr. 53271: 1000 kroner! — hverken Bos eller jeg havde nogensinde troet, at tom var i besiddelse af et sådant skuespillertalent, og jeg indrømmer, at vi vare ligeved at gå i fælden. Men vi opdagede den snart. — bravo, tom, — det gjorde du sgu godt, klukkede Bos, medens hele sofaen dinglede under ham. — udmærket, tom — det var virkelig udmærket gjort. Men du fik os dog ikke til at gå i vandet, sagde jeg krumbøjet af latter. det fuldstændig uforstående og idiotiske blik, hvormed tom betragtede os under disse ord, fik os til at buse ud igen. Tom var virkelig storartet. — ho—ho—ho — hirr—hirr—hirr — puh! •— å, næ la’ vær' tom. — du må sgu ikke, gispede Bos, — husk på i denne varme, — ho— ho—ho. men pludselig kastede tom sig bagover og gav sig til at le — ikke som man skulle tro med en fin, diskret latter, hvormed han kunne dække sit nederlag, men med nogle aldeles uartikulerede, langstrakte hyl, alt medens han klaskede sig på lårene og sparkede med benene i luften. nu var det vor tur til at blive forbavsede. — hvad i alverden går der nu af ham? udbrød Bos — og så uroligt på ham, — få ham 21 til at holde op, Søren, det er jo ligefrem væmmeligt at se på. men der var ikke noget at stille op med ham; han blev ved at le, til han til sidst smækkede sammen som en klud, aldeles slatten af latter. endelig stønnede han: — næ, det er storartet. I—hi—hi—hi. I er så durkdrevne og snedige og så — p—t—u—u! — så, tom — sagde jeg lidt ærgerlig, lad det nu være godt. Du ser jo, at vi ikke gik i fælden, og du får os heller ikke til det nu! disse ord havde den mærkelige virkning på tom, at han rullede hen ad gulvet overvældet af et nyt latteranfald. til sidst samlede han sig dog sammen og sagde med tårer i øjnene, idet han forsøgte at se alvorlig ud: — vi har virkelig vundet. Bos og jeg trak foragteligt på skuldrene. — så se da selv! — råbte han tilsyneladende ærgerlig og holdt avisen hen til Bos. Bos strakte afværgende hånden ud. — næ, lille tom, gå til Søren, han bider nok på. — nej tak — sagde jeg — jeg er ikke det ringeste nysgerrig. — er i da bindegale begge to, hvæsede tom rasende, — vi har min sæl og salighed vundet, se selv her, — å, det er til at blive tosset over! 22 tom fo’r edderspændt op og ned ad gulvet. I mit stille sind indrømmede jeg, at lians raseri var udmærket naturligt gjort, men det forekom mig at være en aldeles mislykket idé sådan at blive ved at forfølge en og samme vittighed, og jeg skulle lige til at tilkendegive ham min mening, da han med ét standsede ud for mig og sagde: — må jeg da få din andel af gevinsten? — ja, det ved gud du.... det vil sige — næ — for — æ... spørgsmålet forvirrede mig og satte sagen i et helt andet lys. — må jeg få din andel af den gevinst, der i dag er faldet på port nummer? gentog tom med vægt. — næ — gu’ må du ej, — fo’r det ud af mig — det vil sige, hvis — jeg mener — æ — hør nu engang, tom — har vi vundet eller ikke? tom rakte tavs avisen hen imod mig. det var en meget kilden situation. Jeg vidste hverken ud eller ind. Tog jeg mod avisen, ville jeg selvfølgelig se, at vi ikke havde vundet. Og umiddelbart derefter ville tom og Bos vende benene i vejret og udstøde hyl af glæde over, at de havde fået mig til at bide på krogen. Jeg ville få den historie serveret under forskellige former hele livet igennem; tom ville komme stikkende med den, hver gang han selv havde gjort noget dumt, og jeg ville se et bredt grin trække op på 23 Bos’ ansigt hver gang, der blev tale om noget, der havde den fjærneste lighed med lotteri. Jegvidste, at det ville gå således. — men alligevel. — jeg besluttede at trodse Toms og Bos’ vittigheder. Jeg sagde til dem: — jeg ved meget vel, at vi ikke har vundet. Det er derfor, når jeg nu ser efter, slet ikke af nysgerrighed. korsbevares, nej! mumlede Bos. — ikke af nysgerrighed — gentog jeg og så indtrængende på Bos — men jeg sér kun efter for at gøre ende på Toms vittighed. Se, nu tager jeg avisen, tom — ser du det også, Bos, og nu åbner jeg den — ja værsågod, mor jer bare, jeg.... det svimlede for mine øjne. Der stod: nr. 53271: 1000 kroner. jeg fløj op: — hvad Pokker er det, tom, vi har jo vundet! — — jeg har måske fortalt jer noget andet? Svarede tom arrig. Men gudbevares, i var så durkdrevne og så snedige. jamen, du store — råbte jeg — » 500 kroner. — Bos, op med dig af sofaen, dit dovendyr, vi har virkelig vundet! « men Bos betragtede os ganske roligt med et svedent smil og et underfundigt blink i øjnene og var ikke til at få et ord ud af. 24 til sidst sagde tom rasende: — lad os tale om noget andet, Søren. Bos er alt for klog, det er sagen — han vil absolut ikke have vundet, og så må vi to dele gevinsten. Der er ikke mere ved den sag at gøre. vi vendte med tavs foragt ryggen til Bos også fornærmede ud af vinduet. der opstod en pause, som blev afbrudt af en rømmen fra Bos. Vi skænkede den ikke øre. Så hørte vi ham vende sig i sofaen og rømme sig sig engang til. Derefter sagde han: — hin — he — hør tom. tom svarede ikke. — du — Søren. jeg var døv. — hør — ræk mig — hm — æ — den Avis dér et øjeblik. — avisen? — sagde jeg i højeste forbavselse — hvad i alverden vil du med den? — jeg vil se noget — æ — som står i avisen. — da vel ikke trækningslisten, Bos? — jo, netop trækningslisten! — sagde han og gloede galt på os. — ja værsågod, glæd jer bare børn, jeg blæser jer et langt stykke. Men jeg vil have en ende på den morsomhed! Bos snappede avisen til sig og huggede øjnene i den. Hans blik løb ned ad trækningslisten, til det standsede med et ryk, og han selv af overraskelse trillede en halv omgang rundt i sofaen. 25 de nærmest påfølgende sekunder benyttede han til at fægte fortvivlet med armene i luften under sine forgæves forsøg på at genfinde balancen, greb så fat i min stol som støttepunkt og væltede sig selv, stolen, mig og tom, som jeg greb fat i, ned på gulvet, hvor vi lå og rodede i en syndig sammenfiltret bunke. derefter sagde han: — hvad Pokker! » Vi har jo vundet! « — ja — vist har vi vundet! — svarede jeg og søgte at løse mig fra Toms ben, der vare gåde i hårdknude med mine. — jamen — hvad i alverden skulle da alle de narrestreger til? — narrestreger! udbrød tom og jeg — har vi måske ikke hele tiden brølet dig ind i ørene, at vi har vundet — hvad? — jo, men, du gode gud, det var jo for at få mig til.... Næ det er sandt, det.... Å — Pokker i vold med al det vrøvl — 1000 kroner — det vil altså sige 500 kroner — det vil altså sige 166²/₃ kroner pr. Mand. — jamen, du glade Jerusalem, hvad skal vi med alle de penge! tom, Bos og jeg nedsatte på stedet en ekstraordinær generalforsamling til afgørelsen af dette vanskelige spørgsmål. Bos valgtes til formand, tom til dirigent, og jeg til sekretær. Men da tom straks begyndte at udvikle en enorm tale- 26 færdighed om socialøkonomien, belyst af storkapitalen og dennes anvendelse i det store og uanvendelighed i det små med særligt henblik på den faldende sølvfod i Amerika, og Bos og jeg i den anledning protesterede, og tom derefter som dirigent fratog os ordet og kørte videre og viste sig aldeles utilbøjelig til at fratage sig selv ordet, blev han afsat som dirigent. Og da Bos og jeg derefter hver for sig foreslog hinanden som dirigent, og tom nægtede at stemme med og en simpel stemmeflerhed således ikke kunne opnås, så vi os nødsagede til at hæve generalforsamlingen og prøve på under en mindre højtidelig form at komme overens. Et punkt blev vi straks enige om. kapitalen skulle ikke deles, men virke samlet til fælles bedste. men hvorledes? tom var der straks med en idé: — vi anbringer kapitalen i en fast ejendom, forrenter den med 5 procent — rører ikke kapitalen og ikke renten — forrenter også renten og kapitalens rentes rente og rentens rentes ren... — halløj! Stop! Stop! råbte Bos — det er da Pokker til gallop, din tankegang altid bevæger sig i, tom — du skulle se at få bremse på. Du flyver uden videre over alle de forhindringer, som vi andre dødelige med besvær må se at rede os ud af. — se, nu for det første — har du tænkt, 27 at vi selv skulle have gavn af den kapitalanbringelse? — ja — naturligvis! svarede tom, medens hans tanker arbejdede videre hen ad renternes uendelige rentesrække. vel! — 5 procent af 500 kroner om året er 25 kroner. Om 100 år — og længere tid tænker du vel ikke at leve — er vor kapital altså med rente og rentes rente lidt over tredssindstyvetusinde kroner. tom så lidt forbløffet ud ved denne oplysning. nå — sagde han — og hvad så; hvorfor skal kapitalen absolut benyttes i vor levetid; vi lader kapitalen blive stående i hundrede — to hundrede — i flere hundrede år; den bliver større og større — tom hæver sig begejstret — den vokser og vokser, sluger al kapital — vore efterkommeres efterkommere blive ejere af al jordens rigdom, Bos, Sørens og mit navn behersker hele jorden, vi... så — nu løber han gudhjælpemig løbsk igen! — udbrød Bos. — tom! for guds skyld, få gjort noget ved det, medens det endnu er tid, ellers springer din tankemaskine i luften engang. Og så lægge penge op til sine efterkommere — det manglede bare! Har de måske nogensinde lagt penge op til os? Nej lad os hellere se at finde på en fornuftig anvendelse af pengene til fordel for os selv. Jeg foreslå!’, at vi spiser dem op. 28 Bos slikkede sig om munden. Kors, sikke middage vi kunne få. Lad os se — første dag hummersuppe med.... — afbryd ham, Søren! — råbte tom — stands munden på ham, ellers får vi hele madam Mangor igennem. — ja, sagde jeg — jeg foreslår også en anden anvendelse af vore penge. Toms idé er for fantasifuld, for luftig, og Bos’ er på den anden side for håndgribelig. Skulle der nu ikke kunne findes en gylden middelvej, hvorved Toms skønhedstrang kunne forenes med Bos’ mere jordbundne lyster? Jo, tilvisse! ( tilvisse og sandelig er to brillante ord, at benytte i en tale, når man vil vinde sine tilhøreres tillid ). — jeg foreslår, at vi sadler vore gangere — in casu cykler — og drager på togt i fremmede lande. næ —• tom og Bos rynkede foragteligt næse. — til nærmere forklaring — fortsatte jeg — skal jeg bemærke, at vi selvfølgelig undervejs tager ind i de bedste hoteller, hvor vi med udmærket appetit forspise os i allehånde delikate retter. — — hm — slet ikke så tosset alligevel — mumlede Bos interesseret og rykkede nærmere. — dårlig ide! — sagde tom og trak på skuldrene. — delikate retter — fortsatte jeg ufortrødent — hvorefter vi drage ud i naturens skød og nyde dens skønhed og pragt. 29 — ikke så galt forresten — slet ikke så galt! mumlede nu også tom og rykkede nærmere. — og så kommer vi frem foralt ud af denne stegeovn, ud i fri luft, røre os, more os, bliver solbrændte, få ny luft i lungerne, nyt blod i årerne, kraft i benene og ben i næsen! sluttede jeg effektfuldt. sådan skulle de have det. tom spruttede af begejstring, og Bos kom til at nyse af bare Iver. men hvor skulle vi hen? Bos var ligeglad, når vi blot kom til et sted, hvor han rigtig ofte kunne tilfredsstille sin trang til at bede. I kroer vel at mærke. tom var ligeglad, om der var kroer. Han ville blot et sted hen, hvor en skønhedssøgende sjæl kunne leve i samklang med naturen — helst til et vildt klippeland. Bos foretrak vedblivende kipperne for klipperne og spurgte tom, hvor i Danmark han ville finde ville klippelandskaber. I enkelte gader i København ledte brolægningen ganske vist tanken hen på bjerglandskaber, uden at de dog nåde et så markeret præg, at en udflugt på dem kunne betragtes som en fornøjelses- og rekreationstur. Og i hvert tilfælde var det jo ikke for at blive i byen, at vi tog ud af den. derefter bad tom himlen bevare sig for Bos, når han begyndte at blive vittig. 30 — jamen vi må da kunne finde et sted, der tilfredsstiller alles fordringer — mente jeg og lagde hovedet i blød — Bos ville have kroer, tom klipper og jeg landeveje, man kan cykle på — det bliver vanskeligt — — — jeg fik en idé. — hvad siger i om Bornholm? — det slog ned. i mindre end et minut var Bornholm vedtaget med enstemmig begejstring. den øvrige forhandling tilendebragtes hurtig. — Bos skulle skaffe sig ferie, tom havde det allerede, og jeg kunne få det. Udflugtens længde sattes til ca. 12 dage, og pengene skulle så vidt muligt alle bruges — til sorg for tom, der stadig havde en lille venlig tanke til sine efterkommere. og så skulle det allerfineste humør med- bringes. Iii. Kapitel. Om at vente. — de mærkværdige følger al at stå tidligop. — præsentation af vore cykler. — tom på krigsstien som opfinder. — da Bos lærte at cykle. — Bos og jeg opdager Toms træskhed og hævne os sødt. — filosofiske betragtninger over madens indvirkning på mennesket. — vi opdage land! — hvor Pokker bliver Bos af? spurgte tom for tiende gang, og for tiende gang gentog jeg spørgsmålet: ja, hvor i alverden bliver han af? vi stod begge på den lille bornholmerdampers dæk og spejdede efter ham, jeg i en praktisk, men simpel sportsdragt, tom i et fantasifuldt kostume, i hvilket et par brogede, skotske halvstrømper spillede en så virkningsfuld rolle, at skibskaptajnen besvor tom enten at skjule sig eller putte sine i^en i bukselommen, da han i modsat fald ikke kunne svare for en rolig overrejse. Vore cykler havde vi bragt ned dagen iforvejen. — — travlheden steg, og det ringede 1. Gang. Men Bos kom stadig ikke. Klokken var 8 om 32 morgenen, og det var fint vejr. Der var røre omkring os, pakvognen rullede knirkende hen ad stenbroen, rundt om lød afgangssignaler og piben, dampskibe kom og gik, og over det hele kredsede de hvide måger skrigende i den klare, blå morgenluft. Men Bos blev stadigvæk borte, jeg kender tre ting på denne jord, der er modbydelige: at tabe sin stok ned i en rendesten, når man spadserer med et damebekendtskab, at fortælle et dårligt rygte videre og så opdage, at den, man fortæller det til, er den, rygtet går ud over og last not least — at vente. jeg ved ikke noget, der i den grad kan forvandle et menneske fra lam til tiger som netop det: at vente. — jeg ventede engang sammen med en præst. Ti minutter over den fastsatte tid var gået, men hs. Velærværdighed trippede gladelig om på gulvet så velvillig og overbærende som en julesalme, medens han med et tilgivende smil sagde: vor kære, fælles ven er nok bleven lidt forsinket, lader det til. Han vil dog visselig snart komme! En halv time senere — den ventede var stadig ikke kommen — kunne man imidlertid se den samme mand stryge op og ned ad gulvet, sparkende til møblerne og omtalende den kære, fælles ven og hans slægt indtil syvende led på en måde, der stod i åbenbar modstrid med både religionens, moralens og det daglige livs grund- sætninger. 33 således gik det også med tom og mig. vi ventede og ventede på Bos, alt medens vort sind gennemgik forskellige forvandlinger, lige fra det mest markerede arrigskab til den dybeste resignation. vi burde have vidst, at Bos ville sove over sig — for naturligvis er han sovet over sig, sagde tom med indestængt raseri, da det ringede første gang. Vi skulle have blevet hos ham i går nat og vækket ham om morgenen og klædt ham på og vasket ham og fulgt ham herned — alt det skulle vi have gjort. Bos kommer altid drivende bagefter. Det er hans specialitet. dette og meget mere sagde tom, hvorefter han og jeg henfaldt til at bande langsomt og sivende. det ringede anden gang. allehånde uhyggelige tanker vældede ind på os. — Bos måtte være kommen tilskade — han havde fået en tagsten i hovedet og lå nu blødende af mange sår på hospitalet. Eller han var faldet ned ad trappen og havde brækket både arme og ben; og imens vi stod her ubekymrede og glade, lå vor ven — vor stakkels, stakkels ven — værkbruden og lemlæstet. kaptajnen nærmede sig for tredje gang mod afgangsklokken. gid en vis herre sad og for og fløj i det bæst til Bos. Flan var Pokker ikke kommen tilskade; næ — han hyttede sig såmænd nok! — 34 det hele var blot den gamle historie med ham og i så fuld overensstemmelse med hans karakter, som, når man så ret til, under en maske af blidhed skjulte en hårrejsende hensynsløshed og uordholdenhed. Man troede, når man så ham, at han var en hjertensgod tosse — jo, pyt! Han var lav af tænkemåde, lumsk, nederdrægtig, skurkeagtig. Ved nærmere overvejelse havde ingen af os egentlig syntes rigtig om Bos. Vi havde hele tiden haft på følelsen, at han vistnok var en farlig person, som man skulle vogte sig for, en kalket grav, hvid og ren at skue, men indvendig fyldt med edder og forgift. og tom og jeg gav os til at bande lange og indviklede eder mod Bos — eder af den slags, som ellers kun enkeltvis benyttes ved festlige lejligheder. — efter at have udtømt' hele vort lager af kendte eder uden at kunne opfinde nye, satte vi os ned i hver sin ende af en lav bænk og hensank i fuldstændig sløvhedstilstand, overladende aldeles til Bos selv, om han ville komme eller blive borte. Intet her på jorden var os mere ligegyldigt. Bos var den, han var, og om vi sejlede alene uden ham eller med ham eller i det hele taget sejlede, var så rentud revnende ligegyldigt. med himmelsk resignation så vi kaptajnen betragte sit ur og dernæst højtideligt og alvorsstemt tage fat i klokkerebet. men pludselig for tom op og gav sig til at 35 danse kankan på dækket, svingende med armene som et par møllevinger, idet han råbte: der er han — Bos! Skynd dig, Bos! Sky—nd — dig!! den første umiddelbare virkning af Toms forandring af stilling var, at bænken, vi sad på, vippede i vejret og spyede mig hen ad dækket, den næste, at samtlige ombordværende stimlede sammen og stirrede i samme retning som tom og vinkede og råbte og vare så ivrige for at få Bos med, som om han havde været deres siamesiske tvillingebroder. da jeg kom på benene igen, kiggede jeg samme vej som de andre og opdagede et godt stykke borte en stor grå kugle komme trillende. Kuglen var Bos, der galopperede afsted med sine små, tykke ben strittende vildt ud, medens han beroligende daskede med armene, der lignede et par trøstere. I det samme lød afgangssignalet — råbene til Bos forstærkedes. Han var nu kommen så nær, at man kunne skælne hans glødende ansigt og høre ham gennem pusten og stønnen råbe: hov! Halløj! Vent lidt — jeg skal med! — det lykkedes Bos — og han havde ikke fortjent det — at nå op på damperen i samme øjeblik, landgangsbroen kastedes af, hvorefter mængden skiltes, og ingen mere tænkte på ham. så vendte han sig om mod os, der stod og ventede på ham som et livagtigt billede på straffende retfærdighed. — men der blev ikke nogen 3* 36 straffepræken denne | Vagn Hornbeck | Vagn Torp | Vagn Hornbeck | 785 |
1889_Trafall_DanskePeterssmuleHollandsreise | Vincent | Vincent | Trafall | null | 1,889 | Danske Peters Smule Hollandsreise | male | male | no | 342 | Trafall | Danske Peters smule Hollandsreise | Trafall | Danske-Peters smule Hollandsreise | Fortælling | null | 1,889 | 199 | n | roman | V. Pontoppidan | 2.5 | KB | Illustreret forside | null | null | null | null | 9 | 207 | 792 | Other | 0 | 0 | 0 | I. O guder, i svigefulde bestier, hvis i ikke skaffer mig penge inden i morgen middag, så skal djævlene æde marven ud af eders benpiber! “ — sagde han halvhøjt med et ligegyldigt sideblik på de forbifarende og slentrede videre med sit galgenhumør op gennem boulevard des Arts, med cylinderen duppende lidt ned i nakken og den brunskjoldede vårfrakke, som oprindelig havde været sort, skødesløst heftet sammen med en knap foran; han så’ med stiv trods ind i den tykke røggrå sky, som hang fantastisk over athenoeum, og holdt hænderne løst knæppet bag på ryggen med den tynde spanskrørstok frit dinglende imellem et par fingre — „ satans pengekniber! “ — udbrød han heftig igen og kylte den udbrændte cigarstump mod brolægningen ved siden af, så ildgnisterne sprutede yr indunder benene på en prustende droschkehest — „ disse stædige mennesker der oppe, som ikke kan sende penge, når de hører jeg trænger så hårdt til dem! pak! “ — dermed skrådde han over mod tteatre francais — „ jeg holder det dægeren bepudre mine kreditorer ikke ud længer... i morgen til Holland og banke på lykkens port... det koster jo ikke... det er ingen genstand! “ — en foroverbøjet snegl af en boudiner svingede i det samme op i spyttelinjen for ham og tvang Danske-peter til at kaste et misundeligt blik på hans nye frakke, der holdt sig i ærbødig afstand fra ejerens knæskjæl.... Han tøflede foran ham ind gennem gaden. Det var en skyfuld oktoberaften, og klokken nærmede sig syv. Antwerpen lå varetyk og livstræt og døsede og snorkede under den tyngende tågedamp, som ség jævnt indover fra havet i nordvest. En flom af fortvivlet lys fra pragtfulde butiker og luksuriøse beboelsesleilig-heder spyedes ud over centrums gader og små ængstelige plæner og skyllede overvældende ind over trætte fortouger og melankolske tramspor, jog selvtillidsfuldt op i spalten mellem tagraderne, hvor det slikkede tågevævens fine dun, og nede på gaden lyste den dristig opmuntrende op i ansigtet på travle mennesker med brødnid i sindet og på træilende bæst med hov eller klør, der med livets byrde sjokkede ilfærdig frem og skyndsomt forsvandt og for ligenæset bort til alle sider med de tusinder af hemmeligheder og det utal af suk og bøjet håb, som tilværelsen i trængsel fører med sig. De klumpede træskoknipper udenfor hos småhandlerne hang der dvaske og resignerte og rugede over de uklare minder om en svunden „ jomfrustand “ i Jyllands bøgeskoge, hvor man vokste sig stor og sterk og levede fuldt og frit og ingen ting ante om en fremtidens skjebne. Poteteskogerne med de små vogne på rad langs rendestenen sad der fattige, sammenkrøbne i den kolde luft under halvteltet og klaprede med træskone for at få lokket blodet ud i ekstremiteterne igen, mens de om-hyggehg tællede de francs og centimer, som dagens bedrift havde indbragt, og vandet i gryden boblede i kog, jog muntert omkring med poteternes hvidfine legemer og sendte en hyggelig damp ud i luften, hvor den med begærlighed blev opsuget. Værdige, elefantagtige nord-mannergampe med stolt holdning, trodsig buet hals og gravitetisk gang skred sikkert og fodfast hen ad gaderne med den dyre last efter sig på sporet, uanfegtelige, intet ænsende uden det — at komme frem; en liden tyndklædt flam-lænderkarl med spinkle lemmer, markerede træk og rødsprængte kinder af vin jabbede utålmodig ved siden af uhyret, nu og da replicerende til „ Hans majestæt “ i en vistnok mindre ærbødig tone, som ikke blev så ilde optaget på højere sted alligevel. „ Socialistens “ bladtræl med et helt fange aviser i en kasse på brystet gav sine enstonige stød i hornet på hvert hjørne og got en lang remse, mens han hændede ud til højre og venstre. Inde i nurnbergerbutikerne stod de lejede garqons i døren og deklamerede hele lange spalter for de forbipasserende. Alvorsfulde „ st. bernharder “ med afmagret legeme og ømme ben pilte hæseblæsende afgåre med brød-, sand- eller frugtvogne, hylede og tudede, sprang og pæsede, og karlen havde sin arme nød med at følge med. Tram’er — eller sporvogne — svingede under klokkernes singlingkling glidende smukt om alle kvartaler... tyve af... tyve på... altid fuldt... fort måtte det gå-----„ Voila place verte, madame! “------ „ Oui, monsieur, tenier! “ — — „ Afvejen, gut! Pas dine ben; det koster at få et par igen! “ — — „ Stop, kusk!... en, som skal på. “ — — „ Javel, min herre, — place de Meir... Musée plan tin! “... „ Lad gå igen! “ — il carillionne, monsieur! - kvarter-ringning i kattedralen. Huj og skrig til højre og venstre. Pjutter og pjatter til alle sider. Tusinder af lyd, en summen af toner, som steg brusende op i luften og samlede sig til et dønnende hav af skrigende dissonnanser og abrupte hauk, der greb fanatisk ind i hverandre, trak over til sydøst og samlede sig i virkningsfulde masser for så at gjennemskære luften i et overvældende kor, der gled hen i en lang, fjern, svag dur....! Folk, som piler, og folk, som springer; i hundredevis omfares de og ligger hverandre i vejen... farer på... udenom, sagde bølgen. — — „ Pardon, mynheir! “ — „ Din lømmel, som...! “ — væk var han... alle travelt... forretninger, penge, konkurrance! Afdankede lirekasser, som græder glæden af sig. Tiggere i tyltevis, enkelte med pul i hatten, andre uden, atter andre uden både hår og hat! Røde lygter med indskriften bal / bal! på småkneiperne i stræderne; dans og zitherspil og glassenes klirren og klinken inden-lor; demimondedamer i tyltevis promenerende udenfor. Runners, ruffere, tyve af alle fag og grader. Slagsmål i krikene. Arrestationer og højrøstet tale. Kvinder i barnsnød falder om i portrummene. Prangere af alle udgaver... fisk, muslinger, gulrødder, kål, æbler, pærer og apelsiner. Djævelske hyl og dyriske skrig. Børns gråd og kvinders hvin. Hjemvendende fabrikspiger arm i arm, to og tre i bred, syngende og skrålende. Ud af danseboderne styrter fem, sek par og stanser ikke i galopen før midt ude i gaden. Almindelig spærring af passagen. Knurren, banden. Latter og morro. Danske-peter skar tvært udenom og tørnede i det samme mod en stor mave, som snart skulle vise sig at tilhøre en hellig pater ved kathe-dralen; Danske-peters blik mødte forskrækket paterens, der lynte... Han stønnede højt og stod der truende og mystisk som en åbenbaring — i den side sorte talar og den omfangsrige prælathat, hvis bræm gik i bølgegang — foran Danske-peter, som med et sæt tog til sprangs, alt hvad sæler og tøj kunne tåle, bent over gaden på skrå og forsvandt i stimmelen på den anden side; han gjorde sig smal som en snog, smøg liden og let indimellem forbi, og når folkesværmen blev tilstrækkelig tynd, opmuntrede han sine spinkle underfogder til en liden galop, der snart løb ud i vildt ur-sprang; han sprang, og han rendte over gader, boulevarder og pladser, fniste og lo og standsede ikke, før han kom langt ind i rue van bray, hvor han løb lige på porten i no. 46. Lukket! Han rykkede voldsomt i klokken, så hele portrummet stod i et eneste forskrækkeligt skrot. „ Helvedes by!... fortvivlede historier!... til Holland i morgen den dag, det er vist! “ mumlede han for sig selv og spidsede ører til porten, mens han giodde hult ned på en gul kat, som i det samme småt undrende frem af en åbning — „ fanden, kommer der ingen! “ — han kimede på endnu en gang, og der hørte han en dør blive smældt i... En kraftig hånd vred nøglen om, og porten dansede som en pisksky cirkushest på vid væg; midt i åbningen kom en bred, sværbygget, mørk flamlænderpige med dristige bryster, kraftige, bare arme og et par store, lysende øjne til syne. „ Olaf at home? “ spørger Danske-peter og løfter skødesløst på hatten. Hun bliver stående ubevægelig og glane stumt på ham. Hun syntes at prøve, om hun kunne drage kjendsel på ham; men det kunne hun nok ikke, og forstod ham gjorde hun øjensynlig heller ikke. Bare stirrede stort og målte ham med et langt blik fra top til tå. Danske-peter trak på et lunt smil; for først nu gik det op for ham, at det var engelsk, han i distraktion havde kommet til at overfuse hende med. „ Verstehen si — — parlez-vous — — compr — “ hakkede han — „ uhm, est — ce qu’il demeure ici, monsieur Olaf Blaker? “ blev det endelig til. Den flamske amazone gjorde en umiddelbar bevægelse til siden: „ Monsieur Olaf Blaker, oui “ — sagde hun raskt og pegede ret ned i gulvet; — det skulle nok betyde, at vedkommende bodde der i huset — „ flams, monsieur! “ lagde hun til og gjorde forenede bevægelser med hoved og hånd ind mod brystet på sig. „ Jeg kan nok skønne det “ — mumlede han lidt ondskabsfuldt ved sig selv; men det første forstod han derhen, at vennen måtte holde til underan i kælderen, hvilket han nok fandt mindre sandsynligt; han gav sig alligevel til at stikke med næsen ud til højre og venstre for at se, om han kunne komme på spor efter noget, som lignede en nedgang — — „ — — non monsieur! “ — udbrød hun da og gav nogle ivrige gestuser til bedste — „ monsieur Olaf “ — sagde hun og vinkede indover portrummet — „ oui, oui...! “ „ Så sig det i tide, dit torskehoved! “ — brumlede Danske-peter på sit gamle moders-mål — „ altid skal man ha’ historier med disse folk, som ikke kan fransk! “ dermed sneglede han surmulende forbi hende indover rummet. Han standsede imidlertid straks og gav sig til at glo tvivlrådig på alle de døre, han så’... Hun lukkede og skyndte sig efter ham. „ Non monsieur, non, non! “ sagde hun og rystede på hovedet ( et enkelt fransk ord havde hun allerede lært, som det lod til ) — „ hinauf! “ sagde hun og pegede op trappen. — tysker måtte han jo være, når han ikke forstod flamsk... „ Hvor har hun lært tysk? “ tænkte Danske-peter ved sig selv og lagde behjertet til, så det knagede i trappetrinene, og i lange hop på to trin i skridtet skød han sig opover foran hende; hun kom fjompende efter med sin tunge krop og holdt skjorterne samlet i et stort tag foran; hun pæsede og pustede og vinkede videre med et strålende smil; — for Danske-peter havde stanset ved den første den bedste entredør og sat spørgsmålstegn på den. „ Så til helvede med alle de trapper “ — tænkte han, og vips, var han allerede som en kastet vante midt oppe i den anden trappe igen. I tredje etage pegede hun på døren til venstre, og selv blev hun stående på øverste trin og vente, til han havde undersøgt, om nogen var hjemme. et rungende: „ Entrez! “ hørtes indenfra, idet samme han pikkede på; Danske-peter tilkastede hende, der stod der med et smilende ansigt og støttede sig til gelendret, som tak et fornøjeligt nik; dermed samlede han benene til sig og småt liden og nervøs som en gammel rheumatisk hankat ind gennem døren, og amazonen styrtede lattersvanger under knald og brag ned over trapperne igen. „ Nå godaften, kære ven “ — sagde Blaker fra stolen, hvor han sad og lagde kabale; dermed kastede han kortene lige fra sig på bordet og rejste sig — „ så du er i komplet levende forfatning endnu, og alle hanker sidder forsvarlig på... jeg var borte på hotelet i middagsstunden og så’ efter dig, som ingen steds var til at kåre frem igen! Hvorledes går det med pekunia da? “ lagde han til og rakte en cigar frem til vennen, der gik løs på spidsen med kniven. „ Å fanden, pengene! “ — udbrød Danske-peter med et håbløst suk og rev af en fyrstikke — „ pengene har ingen brug for mig, lader det til; derfor nytter det ikke, at jeg har brug for dem. “ „ De kom ikke i dag heller? “ — dermed fordybede Blaker sin lade krop ned i stolen igen. „ Jeg skal vel ingen ha’ “ — sagde Danske-peter og slap sig ligeledes ned på en stol — „ Gud ved, hvorledes klokkerne kommer til at kime denne juleaften... “ Blaker så’ opmærksomt deltagende på vennen, mens han trak nogle lange drag på cigaren og sendte store røgringe ud i værelset. „ Jeg gratulerer med dit nye logis, som ser ud til at kunne gøre de provisoriske ungkarls-vilkår tålelig udholdelige, og med din store godmodige samfundsseng, som nok er ligeså gæstfri som den forrige...! “ — sagde Danske-peter, idet han slængte sin hat langt ind på sengen og kastede blikket ret op i taget ligesom for at opfange nye indtryk — „ men gardinerne er nu de samme gule, hvor man vender sig hen her tillands “ — lagde han til — „ jeg trolde så’ bedre ud, hvis man aldrig lod vask vederfares dem... men du har da rigtig et spændstigt dyr af en velbygget flamlænderinde her; hun kan rigtignok ikke gale andet end flamsk; jeg havde en lang parlamenteren før med hendes snevre begrebsevne... “ Blaker brast ud i en trilrende latter og sprang op fra stolen: „ Du er den samme altid, du Peter Gottlieb, både i medvind og modvind “, sagde han og gjorde nogle trevne vendinger fremme på gulvet, mens han samlede jakken til en stor stuv ud i vejret bag... de prikkede øjne bag lorgnetten forsvandt fuldstændig inde imellem hudens rynkninger, som latteren fremkaldte, og de tætte gulrøde børster på det snauklippede hoved mindede frappant om guldglimmer i solen. „ Ja men nu ser det sort ud i papirerne ' alligevel, for at tale om det “ — sagde Danske-peter og sendte vennen et sløvt blik fra de rødkantede øjne, og vingerne på den lange, lige næse stod trodsig spændt på begge sider; han knipsede flot asken af sin cigar i det store østersbæger på bordet — „ i morgen bærer det til Holland med mig, forstår jeg; antwerpen er jeg færdig med; den har jeg fået nok af; hvis du ønsker i få ord at få et billede af denne de salige maleres forhenværende by, så vil jeg sige: at når du helder indholdet af en sæk med nurnbergervarer i én hang i gaden, så en del bliver liggende med hovedet ned og de andre med benene i vejret, hulter til bulter om hverandre og på hverandre, så er det antwerpen! — der er ebbe i pungen og flod i nøden ( dette gælder mig ) sindet er indhyllet i mørke, og skjorten ser snart, gud bedre mig, heller ikke lysere ud! Kære ven, giv mig et råd! “ „ Å gud hjælpe mig, arme stymper “ — sukkede Blaker og gik med et ubestemt smil og ludet hoved bortover mod vinduet, hvor han kastede et flygtigt blik ned på gaden — „ kan ti francs være dig til nogen hjælp? “ Danske-peter hufsede let på skuldrene med en ledsagende ansigtsgrimace: „ Ti francs er bedre end ti slag “ — sagde han — „ når meningen er god, må gerne tiggeren være en prest... Kommer jeg til venlo, finder jeg vel haserne på Kuhn, og er han borger af dette liv mere, så skal hans samfundssamvittighed få svide for resten! Landsmandsskab er et dårligt og hjemme; men ude er det et friskt tospand. “ Blaker havde vendt sig og stod nu med hænderne støttet mod vindueskarmen bag og vuggede sig i denne stilling, mens han havde blikket altid rettet på vennen: „ Hvad tænker du at tage dig for i Holland da, Peter Gottlieb? “ spurgte han. „ Ta’ mig for?! “ — gentog den anden og skottede sky til siden op på ham; så greb han pennekniven og stak den i cigarstumpen til mundstykke. — „ Hvad mener du? “ sagde han og lagde sig bred med en mine, som ville han sige: kom an..., tilbage i stolen, mens han sirlig førte cigaren til munden og lagde den frie hånd over til støtte under albuen på den anden. „ Jeg mener, om du har udsigt til noget ærligt erhverv? “ „ Erhverv?! ærligt erhverv?! “ — gentog Danske-peter og gjorde en vuggende bevægelse med hovedet, idet han sendte bordpladen et missende blik og skød læberne frem — „ ærligt eller ikke ærligt, det overlades til omstændighederne; det doktrinære ligger ikke for mig... “ — sagde han — „ det så’ forresten mørkt ud ofte, hvis alle skulle være nødt til at ernære sig på en ærlig måde! “ lagde han til med et svagt smiltræk om munden. „ Ganske vist, kære! “ brølede Blaker og sprutede ud i en knaldrende latter igen. „ Livet blev fattigere, end det er, hvis alle var ærlige “ — vedblev Danske-peter og gjorde et langt strøg nedover brystet på sig med den ene hånd — „ det er ikke altid ærligheden, som kaster den sikre landgangsbro, der fører folk til magt og velstand. Buk, vil du i verden frem, heder det jo! — sno dig, hvis det er trangt! Dersom et kongeligt dansk postbud pludselig, fandt sig midt oppe i en studedrift, tænker jeg han smukt dækkede sin røde uniformsfrakke med, hvad han først kunne få fat i, jeg! “ — dermed kastede han den udbrændte cigarstump, som han skilte fra knivspidsen, ned i bægret og vendte sig pludselig om mod Blaker med en mere indsmigrende mine — „ men det var nu heller ikke det, jeg ville tale med dig om. Da nu de asens tatere deroppe i Jylland ikke vil løsne på gjimet til pengesækken, står jeg, kan du se, så forbandet fast som saltstøtterne i Sodoma. Vil du hjælpe mig, kæreste Olaf? men vent, til jeg får talt ud! — det er et øjebliks sag; jeg må ha’ mit tøj på det tørre... du forstår? “ Blaker nikkede forstående. „ Jeg kan ikke gøre det kup alene, og i morgen må jeg afsted... det må foregå i nat, mens værten slumrer, forstår du; — for pengene, han skal ha’, får han få sendt fra et eller andet sted, hvor skjebnen er mig gunstigst! De, der oppe i „ Mesopotamiens land “ tænker at sætte mig i bét; men jeg tænker noget andet, jeg; Peter Gottlieb tænker neigu’ nej, og han skal vel forstå at fegte for sig, så længe der er nogen erter igen i fadet. — i nat, som sagt... Her bliver karantænestation... alt må vi hamle med undtagen den største kuffert, som jeg sætter i stikken og lader stå igen på værelset; hvis min vej senere skulle falde her igennem endnu engang, så kan jeg jo gøre den til min igen...! “ pigen kom i det samme i døren og meldte, at thén var på bordet. Blaker tilsagde ham sin bistand, og så gik de sammen ned til de gamle frøkener, som ventede med dækket bord. i. Peter Gottlieb Fischer hed han; danske-Peter kaldte han sig gerne, når han om aftnerne agede på livets glade rutchebane i selskab med skandinaviske brødre, belgiske søstre og amerikanske, engelske, tyske bekendte. Han stod nu i sit 22de år og havde taget del i alt. Han var en halvtysk søn af en hedengangen kattolsk skomager fra Koblenz, der i sin ungdom havde forvildede sig til jydernes land, hvor han blev naturaliseret borger og opslog sin residens lige overfor „ Landsoldaten “ i Fredericia; der trællede han hen sit fattige liv med en robust jydinde og ni børn i en kælder oppe ved volden. Peter var den ældste af børnene, og straks efter konfirmationen blev han sendt til København, hvor han fik plads i en forretning. Ved gode mænds støtte i Fredericia blev det ham mulig at nyde en del privatundervisning, især i sprog, og da han viste sig i besiddelse af gode evner, og da principalen var særdeles tilfreds med, hvad han gjorde i forretningen, lagde også han en støttende hånd til, og efter tre og et halv års forløb lykkedes det Peter Gottlieb ved hjælp af en varm anbefaling fra sin chef at opnå ansættelse hos en dansk mand, der var skibshandler i antwerpen. I den skandinaviske kolonni gaves adskillige unge mænd på Peter Gottliebs alder, og næppe nogen af dem, han kom i nærmere berøring med, kunne siges at kimse just ad de flydende varer. Hver aften samledes de i en eller anden estaminé, i cafée ardbique eller på eldorado, og aldrig fandt de vejen hjem igen, før klokken to om natten. Følgen af det blev, at Peter Gottlieb inden kort tid var halvt forfalden. Hans principal var bestyrelsesmedlem i den skandinaviske forening og vidste således tålelig god besked med de forskellige medlemmers intime liv; han var også en strengt religiøs mand, og derfor var det desto mere påfaldende, at han stadig lukkede sine øjne for Peter Gottliebs svage sider; han lod, som han ikke mærkede, at den unge mand sad og halvsov ved pulten om morgenerne, og at tingene gik, som de kunne, og ikke som de skulle... Dog, da Peter Gottlieb tilslut tillod sig at komme en hel time for sent i forretningen, kunne ikke principalen holde sig fra at ytre nogen mis-nøie; det blev dog med en advarsel den gang, og det så nu en stund ud, som alt skulle være glemt, indtil det en dag viste sig, at et mindre beløb på en eller anden mystisk måde var forsvundet udaf en skuffe; da så’ Peter Gottlieb sig nødt til at tage det på sin kappe, og endskønt han øjeblikkelig betalte det tilbage, fik han samme dag sin afsked på gråt papir. Der stod han da uden erhverv og uden en eneste skilling opsparet; ja det er ikke synd at sige, at han, hvad mere og værre var, havde betydelig gæld. Han flyttede øjeblikkelig ud af det logis, han hidtil havde haft, og indlogerede sig i det lille hotel „ Luxembourg “ i rue de la station, hvor det var billigt. Han lagde vistnok alle årer ud for at opdrive en ny ansættelse; men al hans anstrengelse var forgæves. Og Olaf Blaker, kontorist ved „ De forenede dampskibsselskaber “, der var den prægtigste og fornuftigste af alle hans venner og et par år ældre end Peter Gottlieb, var også den eneste, som lagde en formildende hånd under ham i faldet; han stormede mere end én kontordør og skrev mere end ét brev i sine fritider for at sé, om det ikke skulle lykkes at udvirke noget for vennen; men det slog også klik for ham. De mænd i Jylland, som Danske-Peter i nødens tryk og angst havde anmodet om en pengeforstrækning i form af lån, udeblev også med hjælpen. Men så gik det endelig op for ham, at han, der var døbt kattolik, kunne have en del udsigter til en midlertidig hjælp hos oberem i borgerhout kloster. Han lokkede derfor frem en gammel falmet attest fra en krog i sin lommebog, og med denne præsenterede han sig den næste dag for hans høiærværdighed. Besøget indbragte ham kun usle ti francs til rejse-penge foruden en anbefalingsskrivelse til pater vicarius Keller ved dominikanerne i venlo med anmodning om, at pateren ville interessere sig for den unge mand og skaffe ham en post af et eller andet slags; men det var trøst nok for Peter Gottlieb, at han kunne komme bort fra antwerpen og netop til venlo, hvor hans fordums lærer, cand. fil. Kuhn, skulle opholde sig; kanske han kunne hitte på noget... Olaf Blakers og Peter Gottliebs natlige ekspedition faldt godt ud; over midnat, efter at hele huset var gået til ro, listede de sig raskt og forsigtig ned ad trapperne med de små håndkufferter under armene og forsvandt skyndsomt og uantastet med det gennem gaderne til Blakers logis, mens en rasende skyl regn piskede susende ned over deres syndige hoveder. Peter Gottlieb stod sent op den morgen. Og da han nede i restaurationen havde fået plukket en del mad i livet, sagde han til madamen, at hun ikke burde vente ham hjem til middag, da han havde al grund til at tro, at han skulle spise hos en ven. Kl. 3 brød han op fra Blakers værelse, og da han havde taget en hjertelig afsked med de elskværdige gamle frøkner, fulgte vennen ham til nærmeste tram, hvor danske Peter efter en del lykkelige underhandlinger med den lille halvsøvnige konduktør — som han på forhånd vidste skulle lade sig afbarbere alle tjenstlige hensyn — fik lov til at placere sine lyssky kufferter ved siden af sig i vognen. „ O du uforlignelige Belgiens land! Guddommelig udødelige slaphed, du de rejsendes underdeilige paradis...! “ sagde han ved sig selv på sit gamle modersmål, da det gled afsted til stationen, og han heldede sig tilbage ind i hjørnet, mens han i. tanken lod sig vugge sammen med de mange minder om glade aftner og fortryllende blikke... i denne by, som han nu forlod, måske for bestandig, hvor han så længe havde spillet ivrig og højt på livets lokkende tombola. pludselig for han sammen ved tanken på, at værten tilfældigvis kunne komme ind i samme tram og finde ham i fuld rejsefærdighed! Fattig og bleg og ængstelig spejdende til alle sider med et prøvende blik krøb han ud ved stationen med begge hænder fulde og stak en biljet i postkassen med følgende indhold: hr. Tigerhelm! „ Fik desværre ikke tid til at komme tilbage til hotelet, da jeg pludselig blev bestemt på at gøre den omtalte tur ind i Holland i dag. Min ven var netop fri... Toget går straks. Jeg kommer igen om nogle få dage. De vil være så venlig at tage vare på min kuffert. Deres inituPinit==P. heruPher==g. heruPher==fischer. “ Han trængte sig frem med stort besvær til biljetlugen-; thi pakkenellikerne indklinerede uheldig til belgiske knæskjæl og tysk hab’ und gut og prestelige vadsække fra wilworden og gjorde mislykket forsøg til kompromis med frue-lige attributer og frøkenlige forlorne hoftetrøstere; men man måtte finde sig i en sådan sinkelse, da man gerne ikke ustraffet sætter fra sig rejsegods og vender ryggen til det på en belgisk hanegård... „ Tredje klasse, rurmonde-venlo! “ råbte han på tysk ind gennem gluggen til en spinkel, transversalttænkende tyveåring med lorgnet på „ roret “ og spørgsmålstegn på „ sirenen “. „ One tikket? “ peb det astmatisk indenfra; — man antog ham altså for en spleenhest fra hint faraoernes land. — Danske-peter fandt spørgsmålet noget utidigt, og han gentog fortrydelig: „ Tredje klasse, rurmonde! “ En satanisk fødders tråtten hørtes: „ One tikket? “ fistlede det med et fortvivlet spiritusagtigt snurrenrundt i stemmen. „ Hvad fanden vil fyren i England? “ tænkte Danske-peter ved sig selv og begyndte at finde situationen noget næsten kreperlig — „ jeg skulle lukke op bagdøren til hans begrebsevne, jeg, bare jeg nådde i ørlapperne på ham. “--- „ — — tredje klasse — — “ begyndte han igen drilagtig, da han med ét afbrødes af et skærende: „ Sacramento! “ der akkompagneredes af en slig forskrækkelig trampen med et par ben, at det hørtes bogstaveligt ud, som man tråk-kede livet af rotter... — „ I ask you: one tikket? two tikkets? “ fræsede fyren ud gennem gluggen til ham og stoppede åbningen helt til med sin rasende planet. Danske-peter så’ både krigslysten og højst forbløffet på sin kontrapart., — da nærmede en herre sig ( som i paren-these sagt: til al guds lykke var begavet med ligeså seigt tålmod, som han var yderst presseret for at få biljet til første tog ) og lagde sit taleapparat tæt indtil Danske-peters øre, idet han med det velvilligste ansigt af verden betrodde ham på tysk: at han var hollænder, og at biljetøren ønskede vide, hvormange bil-jeter herren plejede bruge... „ Så til helvede, én biljet — — ein — — one, one! “ brølede Danske-peter ind gennem gluggen igen og rystede over hele kroppen til de omståendes udelte munterhed. Dermed blev det slængt i ham med en vis flothed, som ikke var besværet med det omstændeliges astma, og en del franske eder, som også havde det travelt, skranglede i det samme ned mellem tænderne på manden hinsides udsigten. Han rodde sig nu frem gennem det folkelige hav for at finde den nærmeste sortie; men han syntes overalt at se knyttede næver, som hvilede truende over hovedet på ham, fra sine mange utålmodige medbejlere, og fler end et skiddengult matronegesicht sendte ham et krigerisk blik, da han dannede barrikader for fødderne på dem, han mødte, med sine fire ' kollis, som aldrig svigtede ham... Manden med uniformskasketten og de dybe „ spyttebakker for kærlighedsgudindeme “ i kinderne plukkede besindig til sig adgangstegnene til platformen; men for Danske-peter spærrede han udgangen med det ene ben, indtil denne havde fået frigjort et par fingre og lirket frem tegnet af biljetlommen. Med en ubestemt blanding af hemmelig angst og letnende glæde styrtede han frem over platformen med en uhyggelig tanke om, at værten kunne være tilstede ved togets afgang... Hårtjafserne vimplede vildt ved ørene på ham, og øjnene stod ganske stive i hovedet, mens han sprang med bøjede knæ og kastede et mistænksomt blik til alle togskilt, som stod der selvsikre på stager til højre og venstre. Han læste og han sprang; han bandede småt og tænkte lavt, og et brusende hav af ilfærdige og højrøstede rejsebedrivende skvulpede rundt om ankler og albuer på Danske-peter.------der stod: rtirmonde-venlo, langt bort på den anden side. Hovedkuls afsted, over perroner, spor og gods og halv-drukne dragere...! „ Er toget til rurmonde gået, konduktør? “ spurgte han, nærmest for at ha’ noget at sige. „ Der ser de det står “ — svarede den uniformerede med et nonchalant vink med hånden — „ går om femten minuter, min herre! “ „ Tak skal de ha’! “ mente Danske-peter og følte nærmest lyst til at mynte en liden uforskammet ed; men det glemte han nok, da han netop i det samme kastede sine vrantne pakkenelliker bent ned for sig, der han stod, og gav sig til at tælle sine penge. Midt i spadseregangen lå det til skue for alle, som gik forbi: det miserable hattefuteral af pap, som låget forlangte hel skilsmisse med, stod der og gren ad de forbipasserende, og en grøn, aldrende paraply med adskillige skavanker stak ud af remmerne på den lille sorte håndkuffert, der lod til at være lige så mæt af livet som øm i skindet; da låsen var ødelagt, var kufferten forsynet med et snøre rundt, for at den skulle holde tæt med, hvad der var betroet den... De rejsende af alle aldre og køn, de af intetkøn ikke mindst, giodde næsten hukommelsen af sig på Danske-peters uskyldige ejendele, og besidderen fandt også efter et fornyet blik på tingen, at hans sager var noget kritikable; derfor stillede han sig truende op foran og sendte de nysgerrige et' strengt, knusende blik, som syntes at ville sige: tag næsen til jer, folkens; for ellers kan der falde smuds på’n! Ja videre stor var unegtelig ikke hans kassebeholdning; for med de ti kroner, Blaker forstrak ham med, beløb den samlede sum sig til 25 frcs og 8 centimer. — og knapt var han færdig med tællingen, da det ringede, og vognene begyndte at proppes. Danske-peter fik i en fart ombyttet sin skimlede cylinder med en liden rund rejsehue og lukket hattetinen forsvarlig igen, da han hørte, at dørene blev lukket, og så i sidste øjeblik stuvede man ham ind i en 3dje klasses kupé sammen med tretten andre tobenede skabninger, hvoraf den ene var en liden enøjet jøde uden rejsetøi, den anden en skjævmundet hollænderkjøbmand, der ragede tre alen på vej til det andet liv, når han rejste sig, og som altid tøg på en røgelig cigar til seks cents. Dernæst var der to tyske guldsmedsvende med blege ansigter, små hjerner og en pistende stemme, som så’ fattig ud på livet, fem glatkindede belgiske bønder fra grænsen i bomuldsbluser, hvoraf den ene var begavet med en rund, kortbenet kone, og alle seks var de såre livlige og snakkesalige; endelig var der en voksen, tyklæbet, plump flam-lænderpige i selskab med to små, hvilke sad tause og iagttagende inde i hjørnet lige overfor Danske-peter og jøden. Under hakkende, knittrende pjutter og pjatter bar det afgår’e indover de flade, frugtbare Belgiens enge med de utallige grøfter i den sorte jord og de små stille vande, der omgives af en fin linje velpyntede pile, popler og ahorn.,. yndige, stille landsbyer med de røde teglstenshuse hilste smilende i farten, og de flittige, beskedne beboere gav sig knapt tid til at se op fra hakken, spaden og børen;.. Vognene hoppede og dansede i overgiven ustyrlighed på sporet efter alle fysikens love om svingninger, en idelig skratten og kaklen og larm, snart dæmpet snart mere højrøstet, medens passagerer og gods i angst og vrede kastedes ind på hverandre og blev ufrivillig nødt til at dunke hverandre på maven... skog, gærder, trær, hysteriske vogterboliger og stupide telegrafstolper og hemmelighedsfulde klostre sprang op og styrtede i vild flugt afsted den modsatte vej, og jorden dansede rasende og forskræmt rundt for deres øjne, omstyrtede i et øjeblik alle proportionslove og kastede alt i en kaotisk forvirring langt indover. Danske-peter blev fuldstændig svimmel af at se ud af vinduet, han blev søvnig, og inden kort tid var han séget tilbage mod væggen og slumret ind i sin trykkende stilling mellem jødens runde skuldre og hollænderens brede side, og den snørede kuffert var dumpet ned på gulvet mellem benene på ham og sagde basta. I søvne forfulgte den samme tæven og kommers ham, og han stod på låven og tærskede korn i Alslev hos tanten, da der pludselig brød et gennemtrængende: „ Rurmonde, ti minuter! — byttes tog til venlo! “ ind i hans forestillingskreds og spredte alle tåger ad; en rødskægget, robust konduktør i prøiserhue purrede ham ud og bragte ham lempelig tilbage til hans Hollandsrejse... De åbne vogndøre spyede søvndrukne passagerer ud på platformen som et mylder af halvrøgte fluer, og Danske-peter indgik et anstændigt kompromis med sin gnavenhed og stejlede over til venlotoget med sine fire kollis mellem demonstranterne... Han satte sig nu ved vinduet og lod blikket glide sløvt udover de golde sandmor med den elendige furuskog, og dette skue fremkaldte en del forbavselse hos ham, der altid havde hørt, at Holland skulle sé ud som en eneste grøn, frodig kålhave. Men det var vel bare på grænsen, at det så’ så fattigt og magert ud... Han gad næsten ikke se efter, hvilke med-passagerer han nu havde fået; men han hørte sig døv på alt dette hollandske og flamske pjatter og vræl, der lød, som man brækkede tørre kviste eller rullede varme poteter i munden, når man siger mere mad. Han lukkede sine øjne og gav en god dag i alle stationer, og straks var han falden i slummer igen. I gladbach gjorde han en undtagelse for at bestyrke regelen, og da han var kommen ind på plads igen, opdagede h | Vincent Trafall | Vincent Trafall | Vincent Trafall | 786 |
1888_Trafall_KjaempendeMagter | Vincent | Vincent | Trafall | null | 1,888 | Kjæmpende Magter | male | male | no | 342 | Trafall | Kjaempende Magter | Trafall | Kjæmpende Magter | Fortælling | null | 1,888 | 231 | n | roman | Salmonsen | 3 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 241 | 793 | Other | 0 | 0 | 0 | I. ------------- » Denne dags strid er formodentlig forbi; jeg sidder her enslig i natten. Lampen kaster et dæmpet skin; regnen drøpler på ruden min, — og mørket og stilheden kappes derude! Jeg må skrive til dig. — å hvor tankerne ilende krydser, den éne, den anden, den tredje, de mange hverandre! Å hvor minderne kommer og går, højtidelig som slægtninge til og fra gravene! De stormer ind på mig som en ruskende hvirvelvind, når jeg således sidder alene, stedt i en stilhed, som intet af livsspil forrå’r uden denne éntonte drøplen! Jeg dvæler væsentlig ved fortiden. Jeg er en gammel mand, ser du... sværmer ikke, bare grubler. —-—ja fortiden, den svundne, den hendøde med alle dens dyrebare minder! Det er da først og fremst din mo’r, min, min elskede ven...!! hun, som jeg alt for tidlig mistede, som jeg så høilig skattede, og som jeg nu så dybt må savne! — — du hellige, hellige minde, hold altid så din milde hånd om mit savntunge hjerte! Hvor herlige var ikke de dage, jeg nød sammen med hende!!----------ja, gives der noget efter dette... og skal så hun lønnes efter fortjeneste, da må vel hun blive lykkelig? — Tomas, du som så sikkert tror på en gud, der favner om alt, der formår alt, der styrer og leder alt, — på en gud, som tillige anviser én ens plads i en anden verden, bed ham fra mig: at han må give hende goder og herligheder ligeså store som det savn, jeg føler ved tabet af hende! Bed ham tillige at give hende lov til at besøge mig i mine drømme, at hun engang iblandt kan omgive mig med sin vidunderlige duft, at jeg — om end kort — kan få nyde bare illusjonen... bare i mine drømmes verden få mødes med hende, omfavne hende, kysse disse læber, der meddelte lyksalighed, slutte min mund om de øjne, ét for ét, disse øjne, der strålede af skønhed og fryd, og få varme min pande ved hendes mægtige bryst, der højnede af livsglædens sterke bølgeslag! Hun har efterladt et tomt rum om mig; hun lod mig tilbage i en ørken, i en gold egn; hun har fløjet bort fra mig midt i et evigvintret land! — der er bare mørke, kun tyngende stilhed, bare trættende ensformighed og tærende livslede igen efter hende! Jeg er ikke mere mig selv, siden hun gik bort; jeg kaver og stræver, men altid bare som i uføre. Alting falder mig tungt; til den mindste ting kvier jeg mig. Jeg kender intet mere af den styrkende følelse, som fulgte med forvisningen om, at til éns bedste gjorde jeg alt. — denne enes lykke skabte min lykke. Å hvor tungt, hvor tungt...! du kan ikke forestille dig, hvor tungt jeg føler det! Ofte kommer det så fristende over mig: at jeg skal opgive det hele, — gå ned i elven og drukne mig, lade dette uudholdelige liv skylles bort med ét! — — men nej, nej, å nej... Tomas! — kanskjé hun alligevel har efterladt sig noget, noget dyrebart for mig, noget jeg kan sé på og si’ til mig selv: dette har ståt i et nøjere forhold til hende; det kan du glæde dig ved; det skal du leve for; dette skal være din trøst i mismodet og din oprejsning for tabet! Tror du? Jo, hun har! — dig har hun ladt tilbage, formodentlig for at udfylde hendes plads; dig har jeg, i sandhed en fortræffelig amindelse om hende! — kære Tomas, min søn, hendes søn — å hvor smukt det ord søn — og så den, der er det! Tomas, nu vil jeg åbne mit hjerte for dig og lade faderkærligheden få frit løb. Al den elsk, jeg havde bygget op om hende, men som hun for bort fra, denne umættelige elsk har jeg siden overført på dig, du hendes udtrykte billede, på dig, du min ærebringende søn! Vid, at du sættes så højt af din gamle fa’r, at end ikke den ædleste kvindes kærlighed kan overgå min! Mine tanker er altid om dig; jeg længes ofte så usigelig efter at få komme til dig og tale lidt med dig. Det trykker mig meget dette, at vi så sjældent kan få være sammen! Hvad er og livet for mig, når jeg ikke har dig? Tomas, jeg har et glødende begær efter at sé dig blive noget stort, noget rigtig forbavsende stort, sé: at du svinger dig op over alle, op på » tidens tinde «, sé dig feteret, elsket og berømt! Å Tomas, hvis jeg bare var en åndelig gartner...! men, hvor ondt er det vel ikke at vide, at jeg gjorde så lidet for dig dengang, da jeg kunne have været noget for dig! — — vil du tilgi’ din gamle, skrøbelige fa’r?------dette var det væsentligste i det brev, Tomas borge modtog fra faderen. Han sad endnu med albuerne støttet mod bordet og hvilte hovedet i hænderne, idet han lod blikket glide henover det sirlig skrevne brev, der lå lige for ham. Han havde læst det gentagne gange igennem; nu var han faldt i tanker. Tomas borge var en smuk mand, allerede oppe i tredverne, og han var videnskabsmand. Hans navn begyndte så småt at arbejde sig ud over de literært interessertes kreds; thi med sin anden bog » Den engelske renæssance « gjorde han ikke ringe lykke. Han var særdeles meget afholdt af sine kammerater, og de havde stor tro om hans fremtid. Damerne beundrede ham altid, og der var måske en og anden iblandt, som i sine opmerksomme blikke lagde en vis længsel til. Det var vanskeligt at vinde hans fortrolighed; thi i sin tidligste ungdom var han ofte bleven skuffet af de mange slyngler, som drev kammeratskab. Han fordrede meget af en ven; derfor havde han få; men venskabets bånd var ham helligt. Borge elskede naturen mere end menneskene, og videnskabelige studier var hans kæreste sysler. Det var kunsthistorie han havde kastet sig over. Han følte sig just ikke skuffet af livet; thi han havde aldrig ventet sig større herligheder af verden end dem, han fandt for sig. Borge forstod tidlig, at man måtte knappe dygtig af på sine fordringer, når man regnede med mennesker. Han havde gjennemgåt adskilligt, ofte lidt meget ondt,, stridt for det meste på egen hånd for at komme frem; thi hvad det økonomiske angik, var faderen i tidligere dage mindre godt stillet, da han som regel tilbragte tiden i susende og dusende drikkelag i selskab med stedets berygtede subjekter. Således forsømte han sin forretning som sagfører. — i de sidste år havde han dog helt forbedret sig og opnådde omsider at få et godt lensmandsombud. Fra den tidlige alder af nærede sønnen religiøse tilbøjeligheder. Han var nok påvirket af moderen, der altid havde været en oprigtig kristen. — fader og søn var aldrig rigtig kommet på den fortrolige side til hinanden; den første var fritænker og årsagen lå vist der... Men med den fremrykkede alders modenhed og kundskabernes tiltagende fylde fik den abstrakte tænkning en del hånd i hanker med Tomas, og der gjorde sig nu lidt efter lidt en sund skepticisme gældende, som også til sidst skulle følge ham under hans rekognossering på det religiøse område. Dette vidste vel faderen intet bestemt om; thi de var lidet sammen — og desuden var Tomas en tavs og indesluttet natur, der såre sjældent plejede fortrolighed. Om sommeren talte de en del med hinanden; thi da gjorde sønnen stadig en tur op og besøgte faderen; men det varede kun kort, eftersom han altid havde så meget at bestille i hovedstaden. — — faderens brev rørte ham dybt; han sad nu lenet tilbage i stolen og havde blikket fast rettet på det billede af gamle borge, som hang på væggen over bordet, midt imod ham. Han tænkte nøje tilbage på alt i sit barndomshjem, over faderens stilling til sin forretning, til sine omgivelser, forholdet mellem ham og moderen og alt. Der var vistnok mange mørke punkter iblandt; men det er dog så rart med det hjemmet: det har noget ved sig, som for erindringen er så uforklarlig fængslende.... » Stakkels fa’r « — sukkede Tomas — » bare jeg kunne hjælpe... 1 « — kunne han? — trøste? ja trøste! » Var jeg endda en datter! kvinden kan så meget bedre med sådant — hun! « i. Han var fornøjet af at arbejde og ville gå en tur. Det tog allerede på at mørknes. Borge gik ned en af hovedgaderne, og søndag aften som det var, vrimlede det af folk overalt bortover. Pigerne jog arm i arm afgå’re, to og flere i følge, hindrede de spadserende, skvaldrede og øvede sjou og lod sine dumme bemerkninger gå ud over den første den bedste, som gik forbi. Studenter, militære, håndverkssvende og pøbelgutter af alle slags stormede i flok og følge lige løs på disse dragende klynger af kvindelige væsener, greb efter pigerne, trak dem lange stykker med, slogs og kj ævlede med dem, når ikke alt faldt tilpas, og' da pigernes skældsord blev alt for drøje, slap de dem endelig for at tage fat på nogen ny. Gamle pebersvende og udsøgte lapser gik enkeltvis omkring i hobene, helst på yderkanterne, luskede lurende frem og tilbage for ved den første passende lejlighed at tilbyde en liden donna sin » ledsagelse «.... med megen vanskelighed arbejdede Tomas borge sig frem gennem myldret, idet han fra alle kanter blev dyttet til og overalt genstand for skånselsløs puf. Nu og da ofrede vel en og anden af disse kåde kvindemennesker nogle » velmenende « ord også på hans ryg; men han følte sig bare ubehagelig berørt. deraf. Det kom jo så forstyrrende ind i hans sindsstemning; thi hans tanker dvælede ved fædrenehjemmet. Han søgte hurtigst mulig at komme ud af denne ulidelige trængsel og kommers. Snart nådde han frem på drammensveien, hvor menneskesværmen lidt efter lidt tyndedes ud. Det værste var over. Han kunne atter hengive sig frit og uhindret til sine egne betragtninger. — kun en enkelt nu og da kom og gik. Men stemningen var tabt; han kunne gå, så langt han ville. Uf, at han gik ud! Hvorfor, blev han ikke inde med sine tanker? Han satte mere damp på og traskede videre med sin ærgrelse, idet han syntes merke en flou smag i munden. Da borge en stund havde slentret slig omkring mellem korsvejene derude ved skillebæk, uden mål og med, uden at vide, hvilken han skulle vælge, vendte han endelig om. Han tog den bredeste tilbage. I munkedamsveien mødte han en liden flok drukne studenter, der målte afstanden mellem fortougene, og et par af dem sang: ah, freedom is a noble tting; freedom makes men to have liking o. s. v. o. s. v. Snart nådde han op til tivoli; inde imellem trærne på den anden side gaden kunne han sé glædestøsene promere frem og tilbage; thi de ventede på herrerne, som havde sat stevne; men den første forestilling var endnu ikke til ende derinde på teatret... — ved grand hotel inde under gaslygten stod en klynge af herrer; de var i livliv passiar. Han var netop passeret og skulle tage ind på kafén, da én af herrerne indhenter ham og kalder hans navn. Det var hans ven ås. De gjorde følge. Da den bukvillige opvarter havde anvist dem et bord, og borge forlangt noget at drikke, hentede han en del blade og indtog sin plads ved siden af ås. Denne var tteologisk student. — Havde været det i mange år. Han interesserede sig nok mere for det smukke køn og fornøjelser end for sit studium. Søn af en fattig bonde, understøttet af en hovedstadsmand, forfængelig, fordi han ldtes for at være vakker, rå, fordi han aldrig havde omgås virkelig dannede mennesker, karakterløs, fordi han havde haft dårlig omgang, indbildsk, fordi et digt fra hans hånd engang var stumpet til at blive tålelig smukt, — således Peter ås.... Han og borge havde gået sammen på latinskolen; derfra skrev sig det løse kammeratskab, som bestod mellem dem. Den sidste havde aldrig haft noget tilovers for den anden. Borge var ikke kommet mere end fem linjer ned i en artikel, da Peter ås kastede sin avis fra sig og afbrød den anden i læsningen.... Han skulle høre noget rigtig morsomt, som tildrog sig igåraftes.... det var en pige, det gjaldt.... Ås og en anden havde været på kymmel.... ståt i en vejgrøft og holdt eksegetiske forelæsninger for en politibetjent.... Gadespektakel.... rømt fra politiet.... slåt ud en vindusrude.... forskræmt en pige.... Ødelagt et spejl for hende.... atter blevet indhentet af politiet.... ført på stasjonen.... Holdt tale for vagthavende.... havnede i hullet.... o. s. v. en lang kedelig beretning om deslige ting, til borge ganske utålmodig begyndte at hoppe frem og tilbage på sofan. Ås forstod snart, at det ikke interesserede borge, og han følte en vis bebrejdelse deri. Var også borge en af disse banditer, der gik tiskende om i krogene og » førte tteologernes regnskaber «?! — han blev ærgerlig inde hos sig selv, men søgte at skjule det. » Hvorledes går det så med forfatterskabet borge? « spurgte han. Borge lagde merke til det ondskabsfulde i betoningen og forstod straks hensigten med spørgsmålet. » Å jo, det går! « lød det tørt fra borge, idet han sænkede bladet som i distraksjon, begyndte så at læse igen. Peter ås var en afgjort hader af alle unge, der truede med at vække opsigt, selv om det var en ven. Han forsøgte altid på alle mulige måder at såre vedkommende, og var det muligt for nogen, så kunne netop han få berøvet manden al tillid til sig selv, før han slap ham.— han var i besiddelse af en vis veltalenhed. » Det er så længe, siden du lod høre fra dig, borge « — vedblev han — » du har jo en del manuskript....? « Den anden sænkede atter avisen og så ham stift ind i øjnene; i en truende tone sagde han: » Interesserer det dig? « » Ja kære dig, det er vel nok så rimeligt, at man interesserer sig for de store i ens land! « Svarede den anden.... Borge rejste sig: » Hvis du er kommet for at fortrædige mig, da gå! « » Nej kære dig, min ven — — « » ----------min ven?! « gentog borge med foragtelig betoning. » Ja jeg vil bare si’, at det ikke er alle, der viser den interesse for dig, som jeg har —----- « » ----------det tror jeg nok, « mumlede borge, satte sig igen og vendte ansigtet bort fra ås. » Der er dem « — vedblev ås — » som vil si’, at du allerede er færdig............( jeg gendriver det naturligvis ), at du ikke har mere at skrive om, at du kanskjé ikke har videnskabelig begavelse nok! « Borge værdigede ikke disse talemåder noget svar; han bare vippede ligegyldig med hovedet og læste vek i sin avis. Efter en mindre pause sagde Peter ås: » Du forekommer mig noget misanttropisk i den sidste tid? « Borge lod, som han ikke hørte; han bare ønskede, at fyren ville gå sin vej. » Er der tilstødt dig noget? « spurgte så den anden eggende. » Jeg ønsker ikke at ha’ noget snak med dig! « udbrød borge, idet han vendte sig helt om mod ham. » Jaså? « » Nej sådanne personnager som du vil jeg helst være fri for, og hvis du ønsker grunde, så kan du få dem med det samme! « Disse strenge, greje ord syntes ikke at gå Peter ås dybt i hjertet; den mand havde rendt hodet mod væggen engang før. » Hvad er det så, du har at udsætte på mig? « spurgte han ganske frækt. Borge så først strengt på ham; derpå sagde han: » Du er nu for det første en skandaløs person, thi du studerer tteologi, på samme tid som du går omkring blandt dine kammerater og spotter over bibelen, — si’er du ikke tror noget på det hele, går til glædespigerne og opfører hele orgier....for det andet er du en sjofel fyr, som frir til unge piger for at narre dem til at skrive breve, som du kopierer af og læser op for alle, du kender. Dernæst er du en slet kammerat; thi du hykler venskab med én; men når du har vendt ham ryggen, bagtaler du og belyver ham på den simpleste måde! « » Gør jeg?! « » Å gå; jeg vil ikke ha’ noget mere med dig at bestille; thi jeg sætter ikke pris på folk, der i den grad er blottet for karakter som du! « Dermed rejste borge sig, ringede på klokken og gik hen til et andet bord i den modsatte ende af salonen. Han bad opvarteren om en kop kaffe med kyraså. Salonen var næsten fuld af mennesker. Borge så derborte ved et bord en del kunstnere; den intelligente literat b., der hørte til det » kompagni «, og som var skøn som lucifer, begejstret som petøfi, førte ordet........... Her ved bordet inde i hjørnet, midt imod borge, havde. jurister. og politici taget plads. Den fint dannede, noble overretssagfører r., der havde den slemme lyde, at han drak vel meget vermutt og således skæmmede sin fornemme næse, var i livlig disput med redaktøren af » Krokodillen «, og den blegfede, forædte grosserer l. med den » vidtløftige « mave og de oppustede kinder applauderede den første nu og da — for ikke at tage sig ud for omgivelsen som den, der var » udenfor «.... Den gamle professor k. med det åndfulde ansigt og de forlegne bevægelser med hænderne sad ved bordet midt på gulvet; han holdt selskab med en ung student, der habiliterede sig til philologicum. Forresten bestod de små grupper rundt omkring af velsoenjerede kontorfolk, og så handelsmænd, der ikke var ganske fri for at være lidt lapsede, og som satte en del pris på, at man beglodde deres » nydelige « pandehår, deres moderne skårne dress eller finspidse støvler. Nu og da gjorde de sig erinder om i salonen — en gang med hat, en anden gang uden — for at være desto sikrere på, at de fra alle sider « blev rigtig grundig mønstret og lagt merke til. Løjtnanter sad der med opstrammet mine og gjorde sig brede, idet de snurrede betydningsfuldt på sine barbariske mustasjer, lod det engang iblandt, med passende mellemrum, klirre i sabel og gehæng og kastede nu og da et nådigt blik på dem, der sad til siden. Gamle selvtilfredse spidsborgergubber med måne og sviresviet ansigt nippede flittig til absintten eller pjolteren, mens de oprippede gamle skandalhistorier for sine drikkebrødre. bebrillede, blærede studenter overdøvede med sit skvalder alle de andres, spækket som det var med plagierede udtryk og pyntet med indbildte » finheder «, som det nu altid er tilfældet med dem, der har lærdommen klistret udenpå. » Det menneskeliv! » — tænkte borge ved sig selv — » hvor rigt, og dog så tomt.... Hvor meget interessant, og dog så meget latterligt.... hvor meget stort, og dog så ubetydeligt! Alligevel, hvis alle var ligedan, blev livet kedeligt.... jo flere former, desto større værdi.... Intet er overflødigt.-----men hvad lever de for, alle disse mennesker? — hvad lever vi for? Han blev siddende et øjeblik og tænke over forskellige ting. Da var det, at disse ord faldt ham på læben: » — for kvinden! « » Tøv! « — holdt han på at udbryde; han tænkte to gange over det — » sandt nok, kanskjé.... sandt nok.... « • • men det var jo ham, som havde bestemt sig til at leve alene; thi han fandt aldrig nogen kvinde, han kunne lige; — han havde ikke tillid til kvinden. Borge fik nu med ét slig ubeskrivelig trang til at elske. Hvad var dette? Tøv og tant? Sygelig tilstand? Nej han ville elske! Var der da ingen, han",kunde elske? Å, hvor han ville være god og øm og fortrolig og... » Sandt nok.... sandt nok.... « sagde han igen og grublede — » vi lever ikke for at bli’ lykkelige, men — for at gøre andre lykkelige. « Var det sandt? En opdagelse! — han så på uhret, — halv tolv! Han betalte og listede sig ud den nærmeste dør for at gå hjem. Iii. Det var en af disse dejlige augustdage i Kristiania, som de kommer igen hvert år. Da borge gik igennem slotsparken, syntes han der lå sådan en dyb tanke over naturen. Luftningen var mild og velgørende som en ung piges ånde. Trærne ville ikke vide, at nu snart kom forfaldets tid. Han skulle flytte. — en hel spalte avertissementer havde han klippet ud af avisen. En formiddag og nok én var sat til bare på at flyve omkring i byn og se på værelser. Han havde rendt trapper op og trapper ned, til han var ganske træt, men intet værelse fundet, som han var tilfreds med. — så kom han til det næstsidste avertissement........ » Å ja, i den gård på hjørnet dernede! « I det samme han var kommet op trappen og netop greb efter klokkestrengen, åbnedes døren, og et dameansigt viste sig... » Var det her man havde et værelse tilleie? « » Jo, værsgo’! « Hun går foran og viser ham ind. Et rigtig koseligt værelse var det, godt møbleret, disponerede tillige over formiddagssol, og borge følte sig meget tiltalt af det. » Her er stille og fredeligt « — sagde hun — » vi er kun tre damer i huset, mine » tanter « Og jeg. « Borge stjal sig lejlighed til at betragte hende nøiere; der var noget ved denne dame, som gjorde, at han måtte lægge merke til hende. Men hvad var det? Rigtignok ikke længer, hvad man egentlig forstår ved en ung pige. Hun gjorde heller intet for at lægge beslag på ens opmerksomhed; men der var noget så overordentlig venligt’ og ærligt forenet i det ansigt. Det sagde ham på samme tid, at hun havde været meget smuk; men nu bar øjenomgivelserne sterke spor af sorg. — Havde hun haft sorg? Om munden ytrede sig allerede antydning til smårynkninger i huden, som altid viser sig- tidlig hos zarte kvindenaturer og får én uvilkårlig til at tænke på svækkelse. Der lå noget vist stille indesluttet over hendes lille skikkelse. Men de øjne, de lyste ud af umiskendelig ynde og sjælsadel, og hele væsnet var elskværdigheden selv. Borge blev betaget af hende. Han måtte gøre vold på sig, for at hans fiksering ikke skulle forråde hans tanker. Men man kunne holde ud at sé på hende, hvor længe det skulle være; — man blev ikke stødt af noget tillært eller affekteret. Iblandt fandt han på en eller anden ny ting at bemerke, vedkommende værelset, fik derved anledning til at gøre nogle omdrejninger mere på gulvet, medens han ligesom uden nogen bestemt tanke iagttog hende. Da han fik vide prisen, rakte han hende sit kort og bestemte sig for værelset. Så bød han farvel med det sidste beundrende blik på hende. Otte dage senere flyttede borge ind. Det var mandag og sent på aftenen. Bybudet havde knapt fået alt op, da det blev spisetid. Medens borge holdt på at ordne det vigtigste i sit nye værelse, kom pigen og sagde ham til; — maden var på bordet. Allerede midt på gulvet, da han trådte ind, blev han modtaget af en af de ældre damer. » Velkommen, hr. Borge! « hun var så sød, og hun så ham så åbent ind i ansigtet. — hans bekendt fra leiedagen stod ved bordet, hvor hun lagde hånd til under dækningen. » Min tante, fru eng-er « — sagde hun, i det samme han gjorde en udsøgt hilsen til hende— » og hr. Borge! « » — det er min svigerdatter, også fru Enger « — skyndte den ældre sig, idet hun vendte sig mod den anden frue, som endnu sad med broderiet henne ved det lille bord — » værsgo’ tag plads, hr. Borge! « Der blev tøvet endnu lidt; thi der skulle mere på bordet. Han underholdt sig med fruerne, men benyttede omhyggelig lejligheden til at kaste strejfende blikke på frøkenen.... Da de var komne til bords, og passiaren havde albuet sig ind i det mere rummelige, kunne damerne oplyse ham om, at de vidste, hvem han var, — at han var historiker og forfatter. Ungfruen havde et par skarpe øjne, der trængte igennem alt, og hun sparede dem ikke. De undersøgte borge lige ind til benet og de mindste sømme. Han fik næsten rædsel i kroppen ved at sidde ved siden af hende. Omsider sagde hun: » Dere videnskabsmænd har vel meget at studere? « Han så bestemt på hende, før han svarede: » Åja frue, vi burde i alle fald---------- « » ---------jeg hørte engang « — vedblev hun — » en mand si’e, at de slags mennesker studerede omtrent alt muligt. « » Det var vel meget sagt! « mente borge; hans blik mødte frøkenens. » Hvilket studium interesserer dem mest, hr. Borge? « spurgte denne. Hans opmerksomme blik dvælede først en stund ved hendes ansigt; — hvilken ynde...: » Menneskesjælen frøken! « skyndte han sig at sige. Hun bøjede sig atter over talerkenen og tænkte lønlig for sig selv. Så hevede hun hovedet igen og vendte et meget velvilligt ansigt til ham, idet hun iagttog de fine vidfulde trækninger, som han havde om munden. » Han tør være intelligent. « » Altså er de også filosof? « sagde hun. » Tilnød kan jo frøkenen gi’ det det navn! « Svarede han med et ironisk smil. » Å de behøver ikke anstille dem så beskeden « — bad frøkenen — » men det må være et højst interessant studium... « » Det er det! « bekræftede borge. Han var så optaget af at studere hendes ansigt, at han svarede uden at være rigtig med... Borge tænkte ved sig selv, at han vist havde en højt dannet dame for sig her. Han syntes at forstå det på den måde, hun formede sine spørgsmål på, og det samme røbede forresten hele hendes tale. Det ville interessere ham i høj grad at komme tilbunds i denne kvindesjæl. » De læser måskjé filosofisk literatur? « Spurgte han. » leg?! nej jeg forstår mig desværre ikke på de materier! « » Men frøken, tør jeg bé’ om deres navn? « » Å, er de ikke... « — udbrød fru Enger den ældre — » hendes navn er Francine Angel! « -----hun har læst en bog af dem! « » Hvilken da frøken? « spurgte borge smigret. » Deres digtsamling «, sagde hun og så ham ubevidst fortrolig ind i øjnene. « Han blev rent fortryllet af det blik. Blodet strømmede ham op i kinderne, og han holdt på at slippe kniven. — et stort smil viste sig om Francine Angels mund. Det var det eiendommeligste smil, borge nogensinde havde sét... hvor det lyste op i hendes ansigt, dette smil! » Å den bog « — sagde han — » ja jeg har også forsøgt mig som versemager... de er dårlige, de digte! « » Det skal de ikke si « —mente frøkenen — » når de tillader mig at udtale min mening om dem, er vist en del nok så tarvelige; men til gjengjæld findes der mange ypperlige iblandt, f. eks. Stedmorsblomsten — — « » Man har beskyldt mig for at være romantiker « — vedblev borge — » nu ser jeg selv, at jeg ville have skrevet anderledes; men ser de, dengang var jeg en begejstret tyveåring; en amatør, som ikke var blevet enig med sig selv om, hvad han egentlig skulle bli’... nu er det anderledes... jeg er ikke ganske den samme... og jeg agter heller ikke at give noget indlæg i den sag! « Frøkenen forstod, hvad han mente med det sidste: han ville altså ikke yde flere bidrag til skjønliteraturen. Hun blev noget vemodig stemt.,. hun havde ærbødighed for alt ædelt, der søger opad, men som ikke kommer, fordi det støder på uoverstigelige hindringer.... Disse kan ligge i tiden... kan ligge i meget... Frøken Angel ville dog ikke undlade at si, at lidt romantik skader ikke. Hun kunne ikke fordrage disse mennesker, som altid gik omkring og hylede over romantiken. » Vi kvinder kan godt lige en del romantik; « sagde hun — » alle måder af kunst er berettiget; det måtte verden engang bli’ klar over. Bare skaf os gode verker...! « Halvanden uge var gået. — han havde haft det så travelt i denne tid, siddet næsten den hele udslagne dag ved skrivebordet. — men nu var da bogen afsluttet. Han havde arbejdet på den i over et år og nydt to stipendier. Så bestemte han sig til at afsé flere stunder til damernes underholdning; han var jo også så velkommen, når han havde en tid tilovers. De så ham mere end gerne inde hos sig. borge skulle gå sin sædvanlige morgentur, og fruen mødte han i gangen. Hun fortalte, at frøken Angel var rejst den morgen. » Rejst?! « udbrød han. » Ja; hun rejste hjem igen. « » Hjem igen?! er da ikke hendes hjem her? « » Nej, — faderen lever. « » I al verden, « — udbrød borge høilig forundret — » alt dette har jeg ikke hørt det mindste om! det må være kommet hurtig på? « Mente han. » Ånd, der har da været tale om det længe. — men jeg spurgte hende, om hun ikke ville byde farvel med dem; så svarede hun, at jeg bare skulle hilse dem. Hun rejste ellers så tidlig, med første tog! « Borge studsede lidt, var også bange for, at han skulle have forrådet sig... det forekom ham, som fruen havde en liden skælm i den venstre øienvig. Men han måtte gå. Han skulle jo have sin regelmæssige tur, medens pigen gjorde værelset i stand. Fruen. lukkede efter ham; han glemte næsten at sige farvel. På vejen tænkte han meget over, hvad dette skulle betyde, at frøken Angel tog afgår’e på denne måde. Jo mere han tænkte, desto mere uforklarligt blev det. Om aftenen gik han ind til fruerne for at slå af en passiar med dem. Han fandt snart anledning til at lede samtalen ind på frøken Angels person og pludselige bortrejse — der kunne jo så let falde en eller anden oplysning, som var god for ham... — borge forstod snart af det, han hørte, at hun måtte være en noget fornem dame. Hendes fader var en højere embedsmand, og hendes afdøde moder fandtes i slægtsregistret over en af landets ældste og bedste familier. Hun døde, da datteren endnu var ganske liden. Fru Enger var en søster af hendes fader, var barnløs, og hun blev en anden moder for broderdatteren. I de senere år havde frøkenen været meget hos tanten. Fruen sagde, at hun ikke kunne have holdt mere af hende, om det så havde været hendes egen datter. Fra den dag af blev frøkenen det sædvanlige samtaleemne. Borge var ligeså glad ved at høre på, som de var villige til at fortælle. Alt, hvad gamle fru Enger sagde, syntes han passede fortræffelig på frøken Angel; thi borge havde jo selv sét det ligesom udtrykt i hendes væsen. — hun havde så lidet tilfælles med nutidens damer, blev der sagt. Frøken Angel var ikke forfængelig, ikke indbildsk. Hun hadede uvirksomhed, holdt mere af at være hjemme og hygge for sine omgivelser end at fare omkring på gaderne.... » Det er en pige, som har betingelser for at kunne gøre en mand lykkelig! « blev der engang bemerket. Hun sad også inde med adskillige kundskaber. Francine var knapt konfirmeret, da faderen sendte hende til Tyskland for at lade hende uddanne i musik, hvilket hun tidlig ytrede ønske om. Men det viste sig snart, at hun ikke havde nok anlæg. Ved samme lejlighed kom hun til at tage ind i Frankrige. Der blev hun en længere tid i pensjon og opnådde samtidig at tilegne sig det franske sprog til fuldkommenhed. Faderen syntes, at han burde lade hende nyde en højere uddannelse; han havde nu bare det ene barn, og hans formuesomstændigheder kunne godt tillade en sådan ekstraudgift. Da det nu ikke blev noget af med musiken, fik hun kaste sig over noget andet, gerne sprog, forresten hvad hun helst lystede. Efter flere års forløb vendte Francine tilbage; da var hun fire europæiske sprog mægtig. Hun havde tillige erhvervet sig betydelige kundskaber på andre områder, f. eks. i kunst og literatur. Efter at være kommet hjem, lagde hun sig med stor ihærdighed efter kvindeligt arbejde, som hun før havde forsømt. Fruerne forsikrede, at nu kunne hun måle sig med, nærsagt hvem det skulle være, hvad sådanne ting angik.-----det varede ikke længe, før en ung mand fridde til hende. Faderen satte sig imod forbindelsen, af mange grunde. Men efter gentagne forestillinger fra tantens side gik han endelig efter. Forlovelsen stod dog ikke længe ved lag. Hendes kæreste opførte sig ikke således, at man kunne vedligeholde sympattien for ham. Familjen kom i en vis bevægelse; venner og bekendte af huset makinerede så godt, de kunne, for at få Francine til at hæve det. Hun ventede lidt. Men efter en tids idelige småstridigheder blev også hun ked af at tage hans parti; thi hun blev mere og mere overbevist.... Forbi blev det, og siden den tid gjorde der sig gældende en merkbar indesluttethed hos hende. Hun var overmåde ærekær. Iv. Man fik vinter. Borges nye bog var trykt. Alle ængstelser var nu en saga blot. Trykkeridjævlenes rend på dørene var forbi. De høivise kriticis dom var kendt, og alt gik godt. — andet oplag, havde forlæggeren sagt, kunne allerede ventes til jul. Så stak da borge atter ned i bøgernes støvede gravkamre. Damerne så ikke meget til ham i det sidste. Han tilbragte den største del af dagen på bibliotteket. Uger kom; uger gik, og julen var i vente. Borge havde fået nys om, at frøken Francine skulle komme på et kortere besøg i højtiden; det var en fornøjelig efterretning! Men dagene ville ikke gå hurtig nok. Det hjalp intet alt, hvad han arbejdede; thi så går det altid, når man venter. — almanaken blev daglig taget frem én gang og to; men trods alt blev december ved at holde én og tredve dage. Borge tællede desuden på en måde, som er lidet anbefalelsesværdig, og for ham selv var den alt andet end heldig. — når der var sytten dage igen, sagde han til sig selv: » Det er jo ikke stort mere end en halv måned.... vi siger det er fjorten dage igen til jul «. Næste dag han tog op almanaken, fandt han det var mere end fjorten, dagen derpå at det endnu var én dag over, og først nok en dag senere var det fjorten dage igen. De følgende dage, ned til elve, regnede han det fremdeles for ijorten — bare på et lidet næsten nær, og således viste dét sig, at tiden en hel uge havde ståt i stampe; det var dog fortvilet! Første juledag. Ud på eftermiddagen blev han budt ind til sjokolade. Da var frøkenen kommet. Borges glæde var ubeskrivelig ved synet af Francine Angel. Han holdt hendes hånd længe, da han hilste på hende, og ønskede en glædelig jul. Hun var så indtagende og meddelsom, og så fik han vide, at hun var kommet med middagstoget. » De ville ikke sé ind, borge? « sagde gamle fru Enger og satte stole til bordet. » Jeg?! « » Da frøkenen kom? « » Jeg var jo ude! « svarede han og søgte at lægge al mulig undskyldning ind i betoningen. » De var jo hjemme en svip efter middagen? « Mente fruen. — borge spiste nemlig middag på hôtelet. » Jeg kunne jo ikke vide, at — — « » — — vi tænkte de vidste... « » Å de er slem mod mig, frue! « sagde borge. » — ja nu lader vi den ting fare og så tænker vi på julen! « afbrød frøkenen, der ikke syntes om den slags passiarer. — Fru Enger var nemlig så bange for, at man ikke skulle gøre nok væsen af he | Vincent Trafall | Vincent Trafall | Vincent Trafall | 787 |
1898_Tuxen_BrudtOvermod | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,898 | Brudt Overmod | female | female | dk | 343 | Tuxen | Brudt Overmod | Tuxen | Brudt Overmod | Fortælling | null | 1,898 | 283 | n | roman | Hagerup | 3.5 | KB | bearb. efter det Tyske af Fanny Tuxen | null | null | null | null | 11 | 287 | 796 | Other | 0 | 0 | 0 | Fødselsdagen. Et mere henrivende jomfrubur kunne ikke tænkes, end det, Paula nu kunne kalde sit. Generalkonsul Heger havde overrasket sin eneste datter dermed i dag, på hendes femten-årige fødselsdag. Hvor forvænt Paula end var fra sin tidligste barndom, hvor vant til at se alle sine ønsker og forhåbninger overtrufne, blev hun dog denne gang så overvældet af sin faders godhed, at hun stod ganske stum og næppe kunne tro sine egne øjne. Endelig brød hendes glade jubel stormende frem. Hun slog armene om sin faders Hals, kyssede ham atter og atter og endte omsider med trods al hans modstræben at svinge ham rundt i en lystig Dans; så faldt hun ham atter om Halsen og overøste ham med de kærligste ord. » Du kære, gode, elskede papa! Hvor har du dog kunnet få alt indrettet så utrolig smukt. Nu forstår jeg, hvorfor adgangen til det lille tårn var aflåset, og at Frederik ikke kunne finde nøglen og altid glemte at sende bud til smeden. Hvor har jeg været vred og skændt på ham, hvad han nok så tålmodig tog imod, den hykler. — o, men det er næsten alt for dejligt! Det er jo, som om det vai- til en prinsesse! Kære miss Allan, har de nogensinde set noget mere henrivende? Og her er jeg herskerinde, siger fader, ikke sandt, min søde, kære, lille fader? « Generalkonsulen tilnikkede hende smilende sit ja og blev øjeblikkelig genstand for nye, stormende kærtegn. Så vendte Paula sig mod sin opdragerinde, den gamle englænderinde, hvis rynkede ansigt i dag så mindre strengt ud, og udbrød triumferende: » Har de hørt det, miss Allan? Her kan de kun besøge mig med min ganske særlige tilladelse. Når jeg nu gør en eller anden dum streg, så flygter jeg ind i mit kongerige og kommer ikke frem, førend stormen har lagt sig, og miss Allan højtideligt har lovet mig ikke at ville forstyrre min sindsro. « » Hvad du dog er og bliver for en trold, « sagde generalkonsulen og truede smilende ad sin yndling; » havde jeg vidst det, skulle jeg vel vogtet mig for at gøre dig til herskerinde her. Det bliver vel til sidst så galt, at du ikke mere lader os have en rolig time, men gør dine udfald fra denne forskansede lejr, hvortil du så trækker dig tilbage, så selv jeg ikke kan få dine galskaber tilretteviste, fordi fæstningen er uindtagelig. « » For dig vil porten altid stå på vid gab, « sagde Paula, idet hun kærligt lagde sit hoved op til hans bryst. » Du har jo altid været den bedste og kærligste fader. Når har du skændt på mig? Aldrig har jeg hørt andet end kærlige ord af dig, altid har du overøst mig med gaver og fornøjelser, meget, meget mere, end jeg fortjente. « Paula talte alvorligt. Det unge ansigt, som ellers strålede af lykke og munterhed, hk nu et bevæget udtryk, og de klare øjne, hvormed hun i overstrømmende taknemlighed så op på den elskede fader, havde et fugtigt skær. » Jeg lovede din døende moder at gøre dig lykkelig, min skat, « sagde generalkonsulen rørt, » for dig lever og arbejder jeg, al min stræben går kun ud på at glæde dig. Jeg nærer intet inderligere ønske, end at dit liv må blive så lyst og lykkeligt, som det er muligt, det kan blive for et menneske. « » Hvorledes skal jeg kunne gjengjælde dig al din kærlighed og alle dine opoffrelse!’! « sagde Paula inderligt. » Det gør du altid, kære barn, « svarede hendes fader, » dit glade sind og din munterhed gør mig lykkelig. Og må jeg ikke være stolt af den datter, der altid kommer hjem med de bedste vidnesbyrd, er nummer et i alt, langt forud for alle sine veninder, fuld af talenter, der overalt sikkrer hende anerkendelse. « Miss Allan sukkede dybt, ja næsten stønnede. » Vor gode miss synes ikke ganske at være i overensstemmelse med mig, « bemærkede generalkonsulen smilende, » men i dag vil vi ikke optage den gamle strid. De, kære miss Allan, har jo altid repræsenteret det strenge princip i vor fælleds opdrager-opgave. Men i dag fylder Paula femten år og er således nu i den alder, da hun sikkert vil bestræbe sig for at allægge de små fejl og svagheder, som de undertiden har måttet dadle hos hende; ikke sandt, mit barn? « Paula rystede smilende på hovedet. » Det kan jeg ikke love, « svarede hun skælmsk. » Jeg har jo nu så længe været vant til at følge mine yndlingstilbøjeligheder; jeg skal gerne indrømme, at de ikke altid er ganske fornuftige, men det nytter sikkert ikke, at jeg gør mig den ulejlighed at indlade mig i kamp med dem; jeg ville absolut trække det korteste strå. Med tiden bliver jo alle mennesker fornuftigere; førend jeg fylder halvtredsindstyve år, vil jeg sandsynligvis være lige så sat og alvorlig og ærbar som selve min kære miss Allan, men indtil den tid vil jeg rigtignok gerne nyde livet en smule. « » Der ser de, der er intet at stille op med hende, « sagde husherren smilende til den gamle englænderinde, » vi må bære det kors med tålmodighed, som hun lægger på os. Nå, ja, ja, mor dig nu godt på din fødselsdag, barnlille, jeg må desværre forlade dig for besten af dagen. Mødet hos direktøren for » Dania « vil trække længe ud, og bagefter er der fad lesspisning, hvori jeg må deltage. « » O, hvor afskyligt, « råbte Paula og så meget vred ud, » aldrig kan jeg få lov til at glæde mig over noget, førend det ødelægges for mig. Jeg har glædet mig så meget over, at min fødselsdag faldt i pintsen, så jeg rigtig kunne nyde den, og så skal jeg undvære dig, min egen fader. O, lad det kedelige møde fare, « bad hun indsmigrende. » De andre herrer kan jo spise din portion, og er vinen god, drikker de såmænd også nok for dig. Du holder så også en gang ferie og bliver hos mig, og vi er da begge glade og fornøjede. « » Ja, hvis det blot gik an, mit barn! « mente hendes fader med et mørkt smil. » Derhenne venter mig vigtige, ikke just behagelige forretningssager. — — nå, gud være lovet, deraf forstår du ikke noget! Send nu i god tid vognen afsted efter dine veninder og gør alt, hvad du kan, for at gøre dagen så fornøjelig som mulig. « Han kyssede sit barn, sagde farvel til den engelske dame og forlod værelset. Da generalkonsulen kom udenfor, formørkedes hans træk, og han lod sin hånd glide lien over den grånende isse, som ville han dermed afværge de fremstormende, tunge tanker. Han rystede dem imidlertid hurtig af sig, kaldte på sin private tjener, den gamle Frederik, lod sig af ham iføre selskabsdragten og de forskellige ordener og steg så med den rolige anstand, som altid udmærkede hans væsen, ind i den ventende, elegante ekvipage. De tilfældige bekendte, som mødte ham og ærbødigt hilste, tænkte sikkert: » Hvor de rige dog har det godt, dem byder livet alle behageligheder. « hvilke tunge sorger, der rugede i den ansete, indflydelsesrige mands sind, anede ingen, og han vat-glad over, at det lykkedes ham så godt at skjule sine bekymringer for verdens øjne. » Kunne miss Allan dog bare være gået til mødet i stedet for fader! « tænkte Paula ærgerlig i hu. » Intet dér ville undgået hendes skarpsynede opmærksomhed, og jeg kunne så have beholdt min kære, gamle fader for mig selv, hvor dejligt havde det ikke været. Men intet er jo fuldkomment her i verden, « trøstede hun sig selv, » Miss Allan er nu engang den bitre dråbe i mit bæger. Men selv om jeg satte igennem hos fader, at hun skulle tage herfra, hvad hjalp det så mig? Jeg fik kun en anden Argus, hvorimod hun er gammel og vanskelig ville kunne få en anden plads; så må jeg hellere se at finde mig i min skæbne. « Miss Allan afbrød her Paulas betragtninger. Hun fandt det nuværende tidspunkt særlig egnet til en af sine lange, højtidelige formaningstaler, med hvilke hun rigtignok aldrig plejede at udrette noget, hvorfor det heller ikke forundrede hende synderligt, at Paula ikke lod hende tale ud, det var dog beroligende at tænke på, at hun i det mindste havde gjort forsøget. » Jeg ved iforvejen alt, hvad de vil sige, kære miss Allan, « sagde det kåde barn halvt spøgende. » Den, der er så godt opdraget som jeg, er som en lirekasse. Drejer man blot til den rigtige side, så går det løs — prædiken over livets hod'ærdighed — formaning til orden — opmuntring til beskedenhed — afskrækkende følger af overmod o. s. v. Jeg kan det alt sammen udenad, både på engelsk og dansk, nu skal de høre. « og idet Paula efterlignede den gamle dames holdning og stemme, begyndte kun: » It is a sad trutt that the young lady of our days — « eller også: » Jeg linder det shocking at se nutidens ungdom — — « » 1 beg to leave off, « afbrød miss Allan oprørt, » jeg vid.ste, du havde ingen respekt — at du ler over mig — thi du er en slemme pige — — « Miss Allans dansk var ikke meget grammatikalsk og svigtede hende nu helt; Paula slog desuden armene om hende og gav hende så mange, gode, kærlige ord, at det gamle, gode menneske ikke længe kunne modstå hende; hun vidste jo også, at Paula ikke mente det så slemt; så var det oven i købet den unge piges fødselsdag, man måtte jo bære over med hende. Landaueren blev straks efter sendt afsted, og da den vendte tilbage med Paulas tre, kæreste veninder, stod hun længselsfuld ved havedøren for at modtage de kære gæster. Medens jomfruen hjalp de unge damer af med tøjet, løb hun imidlertid hurtig op til sin lille tårnlejlighed for at modtage veninderne ved sin egen dørtærskel og føre dem ind til alle de herligheder, hun nu alene regerede over. » Hvor henrivende! — det er jo et feslot! — ja, du er lykkens forkælede barn! — nej, noget så dejligt har jeg ikke engang kunnet tænke mig! «. — således lød det imellem hverandre. De unge piger betragtede, beundrede og kunne ikke linde ord for deres henrykkelse. Det var i sandhed også et aldeles fortryllende opholdssted, generalkonsulen havde ladet indrette til sin yndling. Det højloftede, lirkantede rum med sine tre store, brede vinduer, hvorfra der til forskellige sider havdes udsigt over den udstrakte, parklignende have med sine dejlige trægrupper og sundets altid vekslende bølger, havde tapetsereren udsmykket med stor kunst. Væggene vare betrukne med blomstret silketøj, portierer af samme stof som Gardiner, og i hjørnerne mellem vinduer og døre vare disse drapperede således, at der dannedes små hyggelige kroge, hvor bløde sofaer og lænestole, ordnede mellem pragtfulde grønne planter, indbød til fortrolig samtale eller stille nydelse af gode bøger. Elise storm havde sat sig ved den lille skrivepult i det ene vindueshjørne; den var et mesterstykke af udskæringsarbejde og tog sig meget smuk ud under en mægtig stor viftepalme. Over den hængte et stort kobberstik af rafacls sixtinske Madonna, og på den lå en sjælden smuk skrivemappe foruden alle andre skrivebordssager og enkelte nipsgenstande i rig og elegant udstyrelse. » I skal få at se, kære børn, « begyndte Elise højtideligt, » at har Paula end hidindtil leveret gode skriftlige arbejder, så vil hun aldeles selvfølgeligt fra denne henrivende plads blive så beåndet, at hun vil udarbejde mesterværker, som overtræffer alt, hvad der endnu er fremkommet i dette århundrede. De vil begejstre selve doktor Selmer. < » Nej, det skal han blive fri for, « udbrød Paula ivrig. » Jeg har slet ikke i sinde at aspirere til hans bifald. Han talte jo sidst til mig, som om jeg ikke besad spor af evne. « » Da sagde han dog, at både tankegangen var klar og rigtig og ordføjningen god, « indskød Marie Blom. » Såmeget desto værre synes jeg det er, at han gjorde så stort et nummer af den smule kommaer og semikoloner, « svarede Paula ærgerlig. » Jeg kan nu engang ikke komme tilrette med interpunktionen. Spørgsmålstegnet kommer af sig selv, og hvor udråbstegnet skal sættes har jeg også altid på følelsen; punktum kan jeg ligeledes i regelen sætte på sin rette plads, men kommaer og semikoloner kommer jeg altid galt afsted med, « klagede Paula; » enten glemmer jeg dem, det sker for det meste, eller også anbringer jeg dem på gale steder. « » Det forstår jeg ikke, « mente Marie; » der gives jo dog bestemte regler, og når man kender dem — « Paula trak utålmodig på skuldrene. » O, de utålelige regler! Dem lærer jeg ikke i hele min levetid. Jeg kan ikke en eneste, ikke i nogen som helst retning. Hvis monsieur Dubois og miss Johnson ikke var så betagne af min gode udtale og min færdighed i at tale de fremmede sprog, ville det også gå mig dårligt i dem, « bekendte Paula oprigtig; » men når man lige fra sin tidligste barndom altid har haft en fransk dame eller en englænderinde ved siden af sig, er det intet kunststykke at bruge de fremmede sprog på rette måde, og det er det, der hjælper mig over de skriftlige mangler. » Du har dog gennem hele skolen altid haft gode karakterer under dine stile, « sagde Anna Thorsen, en høj, alvorlig pige, temmelig bleg, med smukke, mørke øjne, som i dag så så tilslørede ud, som om hun havde grædt. » Ja, lærerne lukkede ofte øjnene for mine små svagheder, « svarede Paula, » men efter at vi er komne ind i fortsættelsesklassen eller på kursus, går det mig kun dårligt. — — og jeg, som havde glædet mig så meget til dr. Selmers timer, jeg sværmede straks for ham, nu kan jeg slet ikke lide ham. « » O, det mener du ikke! « » Og han er så elskværdig! « » Hans timer er de allerbedste! « lød det rundt om hende. » Jeg siger ikke noget imod hans undervisning, « ivrede Paula, » tværtimod, den er højst interessant; men han er og bliver en tyran, og når han smiler, sådan — så er jeg vis på, at han gør sig lystig over os. Han har ikke den mindste respekt for, at vi er voksne piger; jeg tror, det er hans største glæde at finde fejl hos os. — » Først når man bliver sig bevidst, at man intet véd, begynder man at vide « — skrev han i mit album, — uh, hvor jeg ærgrer mig over, at jeg bad ham derom. Han har nu ganske særlig udsét mig, formodentlig fordi jeg kom ind som nummer et i klassen. Nå, jeg skal nu også nok engang spille ham et puds, jeg er ikke så lamme-from, at jeg vil finde mig i alt. Tænk blot på, hvor god og overbærende skolebestyreren altid har været imod mig. « » Ja, du var jo altid professorens særlige yndling, « istemmede veninderne. » Og han er.en ærværdig, ældre mand, som forstår at bedømme de unge, « vedblev Paula, » medens denne unge hr. Doktor betragter os som skoletøse og glemmer, at vi er unge damer, der går på kursus, og lader os føle, hvor ubetydelige, han synes, vi er. « Her blev Paula heldigvis afbrudt ved, at Anna, som havde sat sig ved flygelet, nu allokkede dette de skønneste toner. » Hvilket pragtfuldt instrument, « udbrød Elise, » det har du vel også fået i dag? « » Naturligvis, « svarede Paula med selvfølelse, » Fader ville, at mine værelser skulle være fuldkomment indrettede, og dertil hørte absolut også et godt instrument. Den gamle lirekasse, hvorpå jeg hidindtil har spillet, fandt han ikke længere god nok til min musik. « » Hvor du er lykkelig, « sagde Marie med et suk. » Ingen af os andre vil kunne blot drømme om at få det så elegant. « » Det er, fordi jeg er eneste barn og min fader den velhavende generalkonsul Heger, « svarede Paula uden at tænke på, hvor overlegent det lød. » Å ja, « udbrød Marie lidt bittert, » og vi fattige piger skal vel oven i købet takke dig, fordi du tillader os at se dine herligheder. « Paula vendte sig Ira hende for at svare på Annas beundrende udtalelser over hendes bogskabs smukt indbundne, med megen omhu udvalgte bogsamling, medens Elise glædede sig over det nydeligt udstyrede lille sybord, som stod ved det ene vindue. nu trak Paula forhænget til side fra døren til sit soveværelse. Gardiner, seng- og toiletbords-omhængene var af elfenbensfarvet stof med kniplinger, underforet med blegrødt; fra loftet hang en pragtfuld matrosa ampel, og over gulvet var bredt et stort isbjørneskind. Denne lille, hyggelige kede var indrettet med megen skjønhedssans og smag. En dør førte fra den ind i miss Allans værelser, hvortil det Kammer sluttede sig, som benyttedes af den pige, der havde med de to damers opvartning at gøre. De unge piger udbrød i ny begejstring, og Paula hørte fornøjet på dem. Det var en tilfredsstillelse for hende at eje så mange skønne herligheder og se dem beundret af veninderne. Det var dog dejligt at være rig. Dette barn, som var vokset op i overflod, kunne ikke tænke sig noget sørgeligere end armod. Hun tænkte derfor ofte med en vis medlidenhed på sine veninder, især på Anna Thorsen; hendes klæder så ofte lidt medtagne ud og ude af mode, og hvor tarvelige var ikke hendes hatte. Dog hørte man hende aldrig beklage sig, og de gaver, hvormed Paula gerne ville have overøst hende, afviste hun alle, kærligt, men bestemt. Marie Blom forholdt sig tavs, hun ville ikke lade sin beundring komme tilorde. Den glæde undte hun ikke Paula; afog til undslap der hende derimod små indvendinger, som hun næppe ænsede. » Jeg ville have indrettet mig anderledes, « sagde hun engang, idet hun så sig om. » Et op-retstående piano ville taget sig bedre ud end det store flygel, og jeg ville langt have foretrukket malerier for kobberstik. « » Jeg finder alt så smukt, « sagde Paula med Fanny Tuxen: brud! Overmod. 2 et glædestrålende smil, » og netop således, som det er, behager det mig. « • Marie ville sikkert tænke som du, hvis hun var i dit sted, « spottede Elise, » Historien om ræven og rønnebærrene går stadig igen. « Marie blev blodrød og ville givet et heftigt svar, men Paula lagde beroligende sin arm om hende og hviskedee: » Bryd dig ikke om den spottefugl. Vi ved jo alle, at Elise hellere bed sin tunge af end holdt den fra at udtale hendes kåde bemærkninger, men du véd jo, hun mener ikke noget ondt med det. — se, der kommer chocoladen, kom nu alle til bords. Vi har det ganske for os selv, thi jeg har bedt miss Allan, om hun, som en fødselsdags begunstigelse, ville lade mig selv præsidere ved ghocoladen heroppe. « » Hvilken glæde for os alle sammen. « lød det fornøjet fra Elise; » jeg bliver altid så kold, så mit glade humør daler helt ned til frysepunktet, når jeg ser den /erefrygt indgydende miss Allan nærme sig. Jeg véd ikke, hvad jeg synes mindst om, hendes kedelige moralsentenser, eller hendes lange, stive krøller, sådanne proptrækkere ville bringe mig i fristelse til at gøre løjer med dem. Har du ikke samme fornemmelse, Paula? Tænk blot hvor morsomt at binde nogle små bjælder i hver af disse prydelser, medens hun sover efter middag, og så se hendes forfærdelse, når de klingrede, hver gang hun rørte hovedet. « De unge piger lo, kun Paula sagde afværgende: » Miss Allan er, trods alle sine besynderligheder, alligevel så god og holder så meget af mig, at jeg, skønt jeg lidt nok ærgrer hende, dog aldrig med min gode vilje ville krænke hende. « » Hun må dog være en stor plage for dig, « mente Marie, » sådan en stiv, gammel guvernante ville forbittre livet for mig, jeg kunne ikke udholde hende. « » Du har en moder, « sagde Paula dæmpet, med en svag skælven om de ellers så glade læber. Der bleven øjeblikkelig pause; men så gjorde Elise brat ende på den pinlige taushed: » Af bare Iver for at betragte alle dine herligheder har vi rent glemt at give dig vore gaver. De er naturligvis meget ubetydelige, men vi véd jo, at du vil tage venligt imod dem. « » Jeg har malet disse kopper til dig, « sagde Marie, glad over atter at få samtalen i gang, » mit talent er ikke stort, så du må tage tiltakke med min gode vilje. « » Ja, jeg er jo altid mest for det huslige, véd du nok, « sagde Elise nu, » og da du er så stor en ven af marcipan, så har jeg selv lavet denne til dig efter moders lubeckcropskrift. Jeg er den eneste, der har haft med den at gøre, moder har kun haft overopsynet, « og hermed rakte hun Paula den nydeligste æske med den vellykkede kage, hvis tillavning Fru storm, den indfødte lubecker-inde, var berømt for. Anna kom nu frem med et sybordstæppe, et sandt lille mesterværk i broderi, syet på fløjel med silke, guld- og sølvtråd og derimellem filetguipure. Paula var meget taknemlig foi- venindernes arbejder; mest beundret af dem alle blev Annas nydelige broderi. » Hvor er det smukt! Hvilket uendeligt arbejde det har været for dig! « sagde Paula gientagende, rørt og taknemlig. » Det har moret mig at sy det til dig. « svarede Anna roligt, » Nålen er jo det eneste, jeg formår at skabe noget med. « » Jamen, hvad får du ikke ud af det med den, « udbrød Elise begejstret. Hun sværmede for Anna og så op til hende med beundring, hvorfor Anna også havde en del indflydelse på det kådmundede pigebarn. » Små stykker fløjel eller silke, som vi andre ikke agter på, « fortsatte hun, » forvandler dine hinke hænder straks til et kunstværk. « » Og jeg er desværre så lidet fingernem og så utålmodig, « sukkede Paula; » jeg begynder på mange ting, får så en eller anden til at hjælpe mig med det vanskeligste og ødelægger så selv besten. Hvad det skal blive til med den sofapude, jeg ville brodere til fader, kan jeg slet ikke tænke mig; den ser grulig ud, og det er rent umuligt for mig at finde ud af, hvad jeg skal gøre med den; den bliver nok en pind til min ligkiste. « Veninderne lo ad hende, hvad hun næsten fandt var hjerteløst. » Hvorfor vælger du ikke et mindre vanskeligt og indviklet arbejde? « spurgte Anna. » Fordi jeg har forvænt min fader,- svarede Paula. » Fra mine tidligste børneår har mine bønner og guvernanter sat arbejder i gang, som altid blev forærede fader som mine kunstværker; hvor få sting, jeg syede på dem, blev aldrig omtalt, ingen nænnede at oplyse ham derom, for ikke at berøve ham den store glæde at beundre min dygtighed, som han er så overbevist om, at han ikke ville tvivle om, at jeg kunne forfærdige kunstværker som Fru o. Hansen eller frøken sass, og i den alder, jeg nu har, kan jeg da ikke berede ham den skuffelse at fremstille mig som den udygtighed, jeg i virkeligheden er. « » Men kalder du det at være sand? Du skufler jo både ham og dig selv, « sagde Anna alvorlig. » Da er jeg dog ingen løgnerske, « sagde Paula halv urolig, halv såret. » Noget syer jeg jo også altid selv på mine gaver, således bærer de heste damer sig ad. Du stiller nu også altid sagen på spidsen, Anna, så man bliver helt fortumlet. « Anna tav, hun kunne ikke tale mod sin overbevisning, eller kalde uret for ret; det gjorde hende dog så ondt for Paula. » Lad os se den pude, som gør dig så meget hovedbrud, « bad Marie. Paula hentede det ulykkelige arbejde, og hun havde ret, det så ynkeligt ud med sit fortrukne stof, og det kostbare materiale af guld og silke var blevet glandsløst og mat. » Hele fejlen stikker i, at det ikke er syet i ramme, « sagde Elise, » i hånden er det umuligt. « » Ja, naturligvis, « klagede Paula, » men det blev mig alt for trættende således at stikke nålen op og ned, så løste jeg det ud af rammen, og se nu, hvor ødelagt det er. Hvis jeg bare var pr. Kasse, så købte jeg en anden pude, men dels er tiden for kort, og dels er jeg så fattig som en kirkerotte, det er jeg altid sidst i måneden. Gå til broderihandelen med det gyselige arbejde har jeg ikke mod til, og bede fader om penge lige forud for hans fødselsdag, det forbyder min finfølelse mig; hvad i al verden skal jeg så gribe til? « » Jeg kan måske hjælpe dig ud af din forlegenhed, « sagde Anna, medens blodet langsomt steg hende til hovedet, og hun lod til at føre en kamp med sig selv. » Jeg kender en øvet bro-dererske, som kan bringe arbejdet i orden for dig og gøre det færdigt. « » Kære, velsignede Anna, « jublede Paula med en stormende omfavnelse, » du redder jo hele situationen og giver mig min ro tilbage. Hvor bor den engel"? Jeg vil straks i morgen gå til hende. « » Jeg kan besørge det for dig, « sagde Anna lidt forlegen. » Det er nemlig en dame af moders bekendtskab, som ikke gerne vil, at nogen skal vide, hun er nødt til at arbejde for penge. ». » Den stakkel! « udbrød Paula medlidende, » hvor det må være svært at kæmpe med små kår. Men jeg skal rigelig godtgøre hendes ulejlighed; i næste måned får jeg igen penge, og jeg er hende så ubeskrivelig taknemlig, som også dig, kære Anna. — er der nogen af jer, der vil have mere chocolade? — ikke, nå ja, så siger jeg, der skal spændes for — — men, jeg har jo rent glemt at fortælle eder, hvilken plan jeg har lagt for denne dag. Jeg syntes, da jeg i morges så, at vejret var så dejligt, måtte vi ture ud i vore smukkeste egne. Så gav fader mig lov til. at vi nu efter chocolade! ) må køre til Skodsborg, hvortil der er telefoneret, at en middag står parat til os kl. 3. Så kan vi enten tilbringe nogle timer der, eller køre en tur rundt i egnen, og senere arrangerer Frederik en tidlig aftenspisning på et henrivende sted, som jeg tror, 1 ikke kender. Mari været i bøllemose? Nej, det tænkte jeg jo nok; jeg har selv først opdaget det for et par dage siden på en tur med fader. Det bliver noget ganske nyt; der er nemlig ingen restaurant, vi skal sidde i græsset og indtage vort måltid, kun smørrebrød, vin og øl. The skal i få herhjemme senere med en dessert, som ganske bliver efter vor smag. Kokkepigen var lige ved at græde, da hun hørte, vi ikke skulle have middag herhjemme. Hun havde nemlig be tænkt os med en dejlig is, og blev først trøstet, da jeg lovede hende at komme hjem til the og dessert — nå, hvad siger i så, kære børn? « Der var enstemmig, jublende tilslutning, og kort efter rullede det muntre selskab, med miss Allan på bagsædet og Frederik hos kusken, hen ad strandvejen, den skønne tur langs sundet til Skodsborg. Det blev en dejlig dag. Vejret var uafbrudt stille, strålende solskin. Der blev kørt, spist, spaseret, slået smut nede ved stranden, medens miss Allan hvilede sig i en magelig havestol i skyggen af et buskads, og omsider, omtrent kl. 6, vandrede den lille skare gennem skoven til bøllemose, hvis ukendte skønhed gjorde dybt indtryk på de unge. Herhen havde Frederik med kuskens hjælp båret de med lækkre smørrebrød, kager, vin og øl fyldte kurve og ordnet alt så festligt som muligt på en lille forhøjning i jordsmonnet, som i midten havde en sænkning, der dannede ypperlige siddepladser. Trætte og sultne efter det uvante ophold og turen om i fri luft hele dagen jublede de unge piger ved dette syn og lejrede sig hurtig om det. Det var et smukt syn, denne gruppe dannede under de høje, tætløvede træer, og de muntre stemmers livlige passiar og den lystige latter lød som den gladeste fuglekvidder. En herre, som i nogen afstand havde ligget i græsset, rejste sig ved lyden, og da han mellem træerne opdagede et selskab, der havde slået sig til Bo, tog han hurtig sin hat, kastede en stor Botaniserkasse over skulderen og belavede sig på at forsvinde, men måtte, for ikke at gøre en omvej, passere selskabet. da han kom nærmere, opdagede Elises langsynede blik ham: » Det er doktor stimer, « udbrød hun. » Hvad mon han vil her? « sagde Marie forundret. » Du kan se, han har botaniserkasse med, han er jo en lidenskabelig botaniker, « svarede Paula med lidt ærgerlig stemme. » Han kommer her forbi, « sagde Elise nu, » du må da vist indbyde ham til at deltage i vort måltid, Paula, « tilføjede Elise hurtigt. » Nej, det gør jeg ikke, « erklærede Paula bestemt. » Du kan slet ikke være andet bekendt; og her er jo masser af mad, « udbrød den lille husmoderlige Elise. Paula rystede på hovedet. » O, miss Allan, de vil sikkert ikke linde et sådant brud på gæstfrihedens love rigtigt, « sagde Marie, ligeså ivrig som Elise for at få doktoren indbudt til dette festmåltid. » I do not know hin, « sagde miss Allan usikkert, » han synes en meget ung herre. « » Det er vor mest agtede lærer, « indvendte Marie ivrigt. » Jeg vil ikke have nogenting imod det, « bestemte miss Allan sig omsider til. Men Paula stred imod. » Jeg vil ikke gå hen og indbyde ham, han har såmænd ærgret mig nok. « » Men du må, hvis du ikke vil være meget uhøflig, Paula, « ivrede Elise. » Vil ikke du gå, så vil jeg, men jeg må indbyde ham i dit navn. Giver du mig fuldmagt? « Paula nikkede, og den sirlige lille Elise trippede modig hen til doktoren og bragte ham venligt indbydelsen, som han overrasket, thi nærsynet som han var, havde han ikke endnu genkendt dem, og glad modtog. Miss Allan rejste sig med ceremoniel høflighed, Paula gjorde sit bedste, og de andre, selv Anna, hilste glædestrålende på den meget afholdte lærer. Doktor Selmer hilste venligt på dem alle og satte sig så ved siden af miss Allan, medens hans elever kappedes om at byde ham det bedste af de mange gode sager. Der hvilede dog stadig en vis forlegen tilbageholdenhed over dem, og doktoren, som helt havde aflagt den strenge lærer, gjorde sig derfor umage for atter at fremkalde den muntre stemning, han havde hørt, tidligere beherskede den lille kreds. » Man skal dog aldrig tabe modet, « sagde han livligt. » Jeg har siden i formiddags strejfet langt omkring hei- i egnen, indtil jeg træt og sulten faldt isøvn derhenne under træerne. Min sidste klare tanke, før jeg sov ind, var et bekymret suk over, hvor langt jeg havde at gå, førend jeg kunne få min sult tilfredsstillet, thi mit medbragte forråd havde vist sig alt for utilstrækkeligt. Og så vågner jeg og tror i første øjeblik, at skovens alfer og ånder er komne i nærheden af mit tilflugtssted. Gode ånder var det jo i ethvert tilfælde, « tilføjede han og hævede sit glas, idet han lod sit blik glide hen over alle damerne, » og jeg tillader mig at tømme mit glas på deres velgående. « Opmuntret af hans ord og med det inderlige ønske at bidrage sit til underholdningen ytrede Elise nu meget mod Paulas vilje: » Vi er komne herud i dag for at højtideligholde Paulas fødselsdag. « » I så tilfælde er det en dobbelt glæde at være med til denne fest, « sagde doktor Selmer, » og jeg vil da, som hendes ven, opfordre dem alle med mig til at tømme glassene med et ønske for Paulas held og lykke i det nye år. « Han så på hende med et venligt blik og smil, som hun imidlertid ikke besvarede; hun holdt øjnene sænkede, for ikke at forråde, hvor utilpas og ærgerlig hun følte sig. Det lykkedes imidlertid snart doktoren at oplive selskabet; han talte og spøgte, aflagde al den alvorlige bestemthed, som omgav ham i timerne, var livlig og gemytlig og smittede snart sine elever dermed. Han vandt mis Allans udelte bifald, så at hun endog opfordrede ham til at deltage i deres hjemkjørsel, hvad han dog afslog, da han skulle til Helsingør. Han fulgte dem imidlertid gennem skoven til vognen og hjalp damerne op i den. Paula var den sidste og da han stod med hendes hånd i sin og takkede for modtagen gæstfrihed, tilføjede han, idet han med et alvorligt smil så hende fast i øjet: » Øg så fremtidig godt venskal ). « » De er ikke min ven, « svarede hun, idet hun slog øjnene ned for hans alvorlige blik. » Måske dog den oprigtigste, de har, «, svarede han inderligt. Hun tav, og han hjalp hende nu op i vognen og trådte så til side, men blev stående indtil vognen drejede om ad en sidevej. » Hvilken dejlig tur, « udbrød de unge piger, medens vognen i det klare måneskin kørte langs kysten. » Så godt tror jeg aldrig, at jeg har moret mig, « forsikrede Marie Blom. » Hvilken lykke, at vi traf doktor Selmer, « sagde Anna inderligt. » Nu må du da indrømme Paula, at doktoren er det elskværdigste menneske på jorden, « sagde Elise begejstret til den tavse Paula. » Ja, han var virkelig ganske manerlig i dag, « indrømmede hun lidt tøvende. » Ganske manerlig? « gentog den forargede Elise, » hvor du dog er hårdnakket forudindtaget imod ham. « » Mr. Selmer is a true gentleman, jeg holde meget af ham, « udbrød miss Allan på sit mangelfulde dansk, og denne gang var hun i fuld overensstemmelse med de unge. Sorg og modgang. Generalkonsulens vogn kørte Paulas veninder til deres forskellige hjem, og da Anna Thorsens forældre boede langt ude ad vesterkanten, var hun den sidste i vognen. Næppe var hun bleven ene, førend det livlige udtryk i hendes mørke øjne og smilet om læberne forsvandt, idet hun pludselig mindedes sorgen over de forandrede forhold i hendes hjem, som var indtrufne samme dags formiddag. Bittert bebrejdede hun sig, at hun havde moret sig så godt, medens hun vidste sine forældre så nedtrykte, skønt moderens afskedsord havde været: » Vær nu glad og fornøjet mit barn, og nyd de glæder, der bydes dig. « At hun havde kunnet det! Hvor var det muligt, at det muntre, sorgløse liv, der omgav Paula, således havde kunnet rive hende med? hvor havde hun kunnet glemme sorgen i hjemmet. Dette hjem, som hun elskede så højt. Det var så langt fra at være ligt det over-dådige, pragtfulde hjem, hun kom fra, men hvor lykkelig havde hun ikke, trods de savn, hun havde måttet bære i det, været i sin familiekreds, hos brødrene, som hun elskede så højt, hos den ømme, kærlige moder, der kun levede og åndede for sine børn, hos faderen, som for hende var indbegrebet af alt ædelt og stort. Men savn havde der som sagt været; thi familien var uden formue og faderens lønning som kaptajn i armeen kunne vanskelig slå til; havde han ikke, trods sit ikke stærke helbred og sin samvittighedsfulde opfyldelse af sine militærpligter, arbejdet ihærdigt privat og derved forøget sine indtægter, støttet og hjulpet af sin hustrus gode økonomi, havde han umulig kunnet givet sine børn den udmærkede undervisning som | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 788 |
1887_Tuxen_EllinorFalsen | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,887 | Ellinor Falsen | female | female | dk | 343 | Tuxen | Ellinor Falsen | Tuxen | Ellinor Falsen | Fortælling | null | 1,887 | 300 | n | roman | Hagerup | 3.75 | KB | null | null | null | null | null | 17 | 308 | 797 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Smuk og statelig, fin og; elegant, trådte oberstinde falsen ud af sit påklædningsværelse. Langsomt gik hun gennem den række oplyste værelser, der var ordnede til at modtage balgjæsterno. Køkken, spisekammer og anretningsværelse havde hun inspiceret, førend hun gik til påklædningen, og her som der var alt i den skønneste orden. Oberstinden førte husets tøjler med fast, sikker hånd og aldrig svigtende hukommelse for selv de mindste enkeltheder, derfor var der altid en velgørende ro over hendes husvæsen, dets maskineri knirkede aldrig, ingen rastløs, forjaget travlhed virkede sløvende eller nervepirrende på nogen af husets medlemmer, alt var altid færdigt og ordnet i god tid. Selv på denne balaften, en god time før nogen gæst kunne ventes, var alt lyst, varmt og hyggeligt, og med et tilfreds smil betragtede oberstinden sine festlige arrangements. Plusets tjener nærmede sig ærbødigt og rakte hende to buketter, sendt fra byens første gartneri, med vedføjede visitkort. „ Gå op Petersen og bed de unge damer komme ned til mig, så snart de er færdige, og lad mig straks vide, når vognen efter frøken Ellinor er kommet. “ tjeneren bukkede og forsvandt. Først nu så’ oberstinden på de to buketter, begge adresserede til frøken Marguerite falsen, hver af dem sendt fra en af dennes beundrere, begge så forskellige. Hun læste smilende de to navne på kortene, og stak dem så i to tomme blomsterglas, tjeneren havde bragt hende. Døren til oberstens værelse åbnedes nu, og oberstinden gik smilende sin mand i møde, stak sin arm ind i hans og begav sig atter gennem værelserne med ham, for at vise ham alt i den blændende, flatterende gasbelysning. „ Nå, er det ikke smukt? Gør det ikke min smag ære? “ Spurgte hun, fuldtud vis på hans samstemning. „ Naturligvis, naturligvis, “ udbrød den lille, trivelige oberst på sin korte, hurtige måde, „ det er alt sammen meget smukt, udmærket smukt, disse plantegrupper med lamper imellem, og de mange hyggelige siddepladser, nydeligt, virkelig nydeligt, og balsalens dekoration er ganske overordentlig smagfuld, men, men kostbar, min kære Emilie, kostbar — — “ Hun lagde smilende sin endnu smukke hånd på hans mund og sagde: „ Javist koster det ikke lidt, men denne gang, skal du se, vil summen bære renter — ja mere derom senere, der har vi børnene. “ Obersten stirrede et øjeblik forbløffet på hende, men var straks efter fuldt optaget af sine døtre. Hvor var de forskellige, disse to unge, nydelige piger, hans hjertes stolthed og hans øjnes lyst, aldrig måske mere forskellige end netop i dette øjeblik. Marguerite, den ældste, var lille, fin og' nydelig, og den rosenrøde baldragt klædte hendes askeblonde hår og dybe blå øjne smukt, der var en rolig stille ynde i enhver af hendes bevægelser, og som hun stod der i den lette, elegante dragt, med rosenknopper gyngende på kjole, hår og bryst, med vifte og handsker i de små hænder, med forventningens glæde tindrende i øjet, og sit ejendommelig blide smil, var hun et meget tiltalende syn. Ellinor var høj og mørk, i de store, sortbrune øjne lyste ingen glæde, og hendes påklædning vidnede også tydeligt om, at hun ikke skulle deltage i dansens glæde. Hun var, trods sine seksten år, endnu ikke konfirmeret, men gik denne vinter til præsten, og hendes moder havde derfor bestemt udtalt sig imod hendes deltagen i ballet. Hendes fader havde varmt talt hendes sag. men selv havde hun ikke ytret et eneste ord. Hun stod rolig og så’ på søsteren og på det festligt smykkede hjem, uden at en mine forrådte noget ønske om at blive. I sin mørkeblå, uldne, tætsluttende kjole, det blåsorte hår flettet højt og lagt som et diadem på det fint formede lille hoved, uden noget smykke eller bånd, dannede hun en underlig modsætning til sine festklædte slaigtninge. I hånden holdt hun en lille spånkurv, medens hendes fader straks tog den anden som han medlidende klappede. „ Vognen efter Ellinor må være her om et øjeblik “, sagde oberstinden, „ vil du se balsalen oplyst, er det bedst du straks går derind. “ „ Det er jo næsten synd at vise hende den, “ mumlede obersten. Hun kyssede sin faders kind, og lagde sin arm i hans idet hun sagde: „ Kom med far og lad mig se den. “ Idet de gik førte oberstinden sin ældste datter hen til det lille bord, hvorpå hun havde stillet buketterne, og præsenterede dem for hende med de ord: „ Se Marguerite, de er sendt til dig. “ Den unge pige bøjede sig over dem, dels for at beundre deres skønhed, dels for at læse navnene på kortene — Aksel Smitt — Alexander stern. Der fløj et glad smil og en let rødme over det nydelige lille ansigt, og hun så’ hurtigt op på moderen og sagde halvhøjt: „ Kan jeg bære en af dem i aften? “ I dette øjeblik kom obersten skyndsomst ilende med de ord: „ Emilie, det går ikke med den store viftepalme så nær det gasblus — vi stikker ild på hele den bladgruppe, og så i gardinerne. “ Oberstinden skyndte sig, fulgt af obersten, ind i balsalen. Ellinor var imidlertid kommet tilbage, og stod nu ved siden af søsteren og så’ på buketterne. „ Naturligvis fra lieutenant Smitt og kammerjunker stern, “ udbrød hun og så’ alvorligt på søsteren. „ Ja “, svarede denne, „ de er meget smukke begge to. “ „ Det er de, “ indrømmede Ellinor, „ og jeg kan af deres forskellige sammensætning straks gætte mig til, hvilken er fra hvem. Den der, af lutter hælvtudsprungne blegrøde roser, er kammerjunkerens, den passer så nydeligt til din dragt, og derfor vil du helst bære den. “ Den betoning, hvormed hun understregede dette — derfor — bragte blodet til at fare op i Marguerites kinder. „ Stakkels lieutenant Aksel “, fortsatte hun, idet hun tog hans buket i hånden, „ han har ikke været så heldig at træffe stilen eller farven i din baldragt. Se, han har sikkert været poetisk stemt og lagt betydning i blomsternes sammensætning. Ved denne store hvide kamelia i midten har han tænkt på den unge kvindes uskyld, og violkransen uden om, ja — véd du hvad Margit, den minder mig om den gamle sang, tante Marie lærte os, da vi var børn og hun nynnede — „ Troskab er violet, sig mig, hvor findes det? “ Hvilket ansigt Marguerite satte op til denne tale, kunne ikke iagttages. Hun havde bøjet sig ned for at rette på en af rosenbuketterne på kjolens nederdel. Nu rettede hun sig langsomt og svarede roligt: „ Jeg tror du husker fejl, det hed vist ikke „ Troskab “, men „ Venskab “. “ „ Det kan såmænd gerne være, “ svarede Ellinor ligegyldig, idet hun atter satte buketten i sit glas- i det samme så’ hun hen på rosenbuketten, som Marguerite holdt i hånden og vedblev: „ Hvor den kammerjunker dog har truffet din smag heldigt, den passer unægtelig aldeles til dragten, kun vil den fordunkle de døde roser, og derved dog måske skade den. “ „ Barn du dog er, “ udbrød Marguerite lidt utålmodig, „ hvorlidt du dog endnu forstår dig på, hvad der er passende. Tror du, man kan udmærke en herre ved at bæro hans buket, de bliver selvfølgelig stående her, “ og hun stak ligeledes rosenbuketten i glasset. Tjeneren mældte nu, at vognen var kommet, og bragte samtidig overtøjet. Obersten og oberstinden kom ind til de unge, og med megen moderlig omhu sørgede oberstinden for, at Ellinor blev varmt indpakket. „ Jomfru Olsen har vel sørget for, at dit nattøj og øvrige påklædnings rekvisitter er pakket i den lille vadsæk? “ Spurgte hun. „ Ja, mor, alt er i orden. “ „ Hvad har du i den kurv. Barn? “ „ Jeg bad dig jo i går, om jeg måtte sende lidt gode sager ud til Anna hotte, og da jeg nu kører lige der forbi, pakkede jeg lidt steg, vingelée og nogle småkager i kurven og fyldte lidt vin om på en lille flaske til hende hun trænger så meget til kræfter, sagde Karen, da hun var her iforgårs, og jeg lader blot vognen holde, medens jeg afleverer det og ser et øjeblik til hende. Det må jeg jo nok ikke sandt? “ „ Å jo, “ svarede oberstinden lidt langtrukkent, „ Karen fik jo forresten suppe og lidt andre sager med til hende. Du burde helst have spurgt mig tidligere derom, du véd, jeg holder ikke meget af, at du vedblivende går ud til Holtes — — „ Nå, ja ja, “ afbrød obersten sin hustru, „ men da Ellinor nu går glip af ballets glæder, så lad hende i det mindste have den smule fornøjelse at traktere sin ammes datter, der dog i lang tid var hendes legekammerat, det synes jeg ikke, hun kan tage nogen skade af “ Oberstinden trak på skuldrene: „ Ja ja, kære falsen, som du vil da. Jeg sender så vognen efter dig i morgen aften mit barn, farvel så længe, “ Oberstinden fulgte hende nedad trappen, lige til vognen som holdt i porten, „ og hils dem nu alle mange gange. Du træffer en god ven derude, som du også må hilse fra os, Erik storm, han besøger Knudsens i denne tid. “ Ellinor, som var i færd med at stige ind i vognen, trak foden tilbage fra vogntrinnet og vendte sig hurtigt mod moderen: „ Hvoraf véd du det, mor? “ „ Han omtalte det, da han var her sidst. Hils ham venligt. Det gør mig ondt, at vi på grund af hans onkels død ikke har kunnet bede ham til vort bal i aften, men så liar du fordelen af din barndomsvens selskab. “ „ Ja, Erik og jeg har altid været gode venner, det vil glæde os begge at træffes, “ svarede Ellinor, idet hun nu for alvor steg ind i vognen, som derpå rullede ud ad porten, gennem de sparsomt oplyste gader ud på de mørke lande-. Veje, bort fra det festligt smykkede, strålende oplyste hjem, hvor musik, Dans og ungdommelig glæde snart skulle holde sit indtog, og nu, men også først nu, da ingen mere kunne se hende, gemte hun ansigtet i sit lommetørklæde og brast i gråd. andet kapitel. Hun var kun seksten år, og holdt af dansens glæder med hele barnets friskhed og fryd, og dog var dette bal i hjemmet, som hun var tvunget til at give afkald på, ikke den dybeste kilde til hendes sorg. Stakkels Ellinor, hendes tidligt modne, klare tanke åbnede hendes øje for mangt og meget, som hendes omværende ikke anede, hun havde forståelsen af. Vel kunne hun ofte komme med en eller anden generende lille bemærkning, men ingen af dem troede dog, der lå så megen viden og rigtig opfattelse bag ved hendes ord, som tilfældet var. Hun var i det hele taget endnu ikke rigtig kendt af sin familie i fædrenehjemmet, hvilket havde sin grund i hendes særegne opdragelse. Hendes moders fortvivlelse over, fire år efter Marguerites fødsel, atter at vente et barn, steg til et sådant højdepunkt, at hendes omværende alvorligt begyndte at frygte for hendes forstand. Da den lille Ellinor så omsider kom til verden som et gyselig grimt lille uhyre, var moderens tilstand så elendig, at hun hverken kunne tåle at se barnet eller høre det skrige. Oberstens svoger, doktor lind, som var hendes læge, mente derfor, det var rigtigst, at barnet kom ud af huset, og da han og hans hustru ingen børn havde, tilbød de at tage det spæde barn hjem til sig, indtil moderen blev stærk nok til at varetage sine pligter. Efter et årstids forløb var oberstinden fuldstændig restitueret, men barnet forblev stadig hos sin onkel og tante. De elskede den lille med en faders og moders ømhed, og ville selvfølgelig hellere end gerne beholde hende, og så arrangerede oberstinden sagen. Arrangements lå i det hele taget godt for hende. Skønt det aldrig blev udtalt imellem dem, var hun selv, svogeren og svigerinden fuldstændig på det Rene med, at den lille grimme unge var sin moder en torn i øjet, et syn, hun helst ville fritages for. Al sin moderlige kærlighed offrede hun sin dejlige lille Marguerite, men for obersten og den øvrige verden fremstillede hun det som et offer, hendes moderhjerte skyldte at bringe de slægtninge, der så kærligt havde taget sig af det lille- barn, da hun selv ikke evnede det. Da Ellinor var fyldt ti år, blev obersten forflyttet fra hovedstaden til en af vore mindre regimentsbyer, og nu mente oberstinden at -øjeblikket var. kommet, da hun var nødsaget til at tage sit yngste barn med sig til det ny hjem. Hendes forfængelige tanke sagde hende tydeligt, hvor uforståeligt og lidet klædeligt det var, at en moder kunne lægge så mange mil mellem sig og sit barn, når ingen anden nødvendighed talte derfor, ond hendes eget ukærlige sindelag imod sin lille, grimme pige. Doktor linds modsatte sig imidlertid nu barnets flytning fra deres hjem. De var overbeviste om, at hun kun ville blive en stakkels lille askepot hos moderen, og med deres dybe kendskab til barnets karakter mente de, at intet ville virke mere nedbrydende på hendes sjælelige og legemlige udvikling, end en sådan uretfærdig og ukærlig tilsidesættelse. Obersten stod med sin godmodige hensynsfuldhed på søsterens og svogerens side, men han var ingen stormagt, og de havde næppe sejret, trods den mægtige bundsforvandt de havde i oberstindens. Ulyst til at have barnet om sig, hvis det, vi så ofte kalder et tilfælde, ikke var kommet dem til hjælp. Ellinors helbredstilstand blev foruroligende. Hun var vokset stærkt, og blev nu pludselig mager, tabte kræfterne og appetitten, hendes mørke hudfarve blev gulbleg og øjnene så’ unaturlig store ud i det smalle ansigt. Doktor lind foreholdt nu forældrene det urigtige i at flytte det svage barn bort fra de tilvante forhold og bringe hende under en fremmed læges tilsyn, der ikke kendte hendes konstitution som han. Dette var antagelig grund for at lade Ellinor blive tilbage. Dog byder retfærdigheden at tilstå, at det ikke alene var denne, der tilskyndede oberstinden til at samtykke i linds ønske. • måske for første gang rørte der sig en moderlig følelse overfor Ellinor i hendes hjerte. Det gustne barns sygelige udseende vakte uro i hendes sind, og der var noget lig bekymring i hendes hjerte og tårer i hendes øjne, da hun tog afsked med sit yngste barn. I et par år var Ellinors helbred vaklende, men i det kærlige, fordomsfri, intelligente hjem, i hvilket hun voksede op, blev hendes legemlige som sjælelige pleje så omhyggelig fredet og vogtet, at hun udviklede sig til en sund og kraftig pige. Det opvakte, begavede barn blev udmærket undervist uden at blive overanstrengt. Hun blev ikke kun proppet med kundskaber, men øvet i selvtænkning. Hun lærte at overveje, før hun handlede, at tænke, før hun talte, at søge sine egne fejl, og gennem kendskabet til disse, at være overbærende med andres. Det var en kristelig, mild, fornuftig ånd, der rådede i det hjem, hvori det unge barn fik sin uddannelse, men desværre fik denne en alt for tidlig afslutning. Fru lind døde, da Ellinor var fyldt sit femtende år, og hvor sørgeligt det end var for doktoren, at skulle miste dem begge samtidig, indså han dog, at han ikke kunne modsætte sig forældrenes fordring på, nu at få hende hjem. Men det var med tungt hjerte, han tænkte sig sin yndling under den moders varetægt, der så let og så længe havde ladet sine moderpligter hvile. Med sit kendskab til Ellinors karakter og til forholdene i hendes forældres hjem, frygtede han for, at disse skulle virke hæmmende på hendes naturs smukke sider og give de mindre gode vækst. Ellinor imødeså denne store omvæltning i sit liv med stærkt blandede følelser. Sorgen over skilsmissen fra alt hvad hun havde elsket i det kære, lykkelige barndomshjem, og glæden over at skulle indtage sin plads i forældrenes, fyldte hendes hjerte. Heftig og varmtfølende, var hun derfor snart fortvivlet, snart opfyldt af lyse forhåbninger. Hendes kendskab til forholdene i hendes fædrenehjem var meget ufuldkomment. Siden obersten flyttede fra hovedstaden, havde hun kun besøgt det i to korte sommerferier, og nu var der gået år siden hun havde været hjemme, thi så længe tante Betty var svag, kunne hun ikke forlade hende. Hun havde elsket onkel Paul og tante Betty som en fader og moder. Sin egen fader holdt hun vel af, han havde altid været kærlig og god imod hende, men barnet havde levet for lidt sammen med ham til at en dybere, inderligere følelse havde kunnet udvikle sig hos hende. Havde han ikke været hendes fader, ville hun aldrig have tænkt på ham, hun havde kun barnets instinktive følelse for sit livs ophav, nu skulle hun først lære at elske ham, og med en forunderlig trøstesløshed følte hun det selv, da hun ved afskeden fra onkelen, med armene om hans Hals, i sin heftige sorg udbrød: „ Jeg kommer aldrig, aldrig til at holde så meget af far, som jeg holder af dig, onkel Paul. “ Om sin moder udtalte hun sig ikke, det havde hun aldrig gjort. Hvorfor vidste hun ikke selv. Thi var hun end, både af karakter og udvikling, et reflekterende barn, så var hun dog for ung til at se klart i dette unaturlige forhold. Hendes tine følelse sagde hende imidlertid allerede tidligt, at onkel og tante ikke holdt af hendes moder, denne moder, hun selv så stille og længselsfuldt elskede. Hun havde altid følt sig hendraget til sin smukke, fine, elegant klædte moder. Da hørte hun en dag, kort før forældrenes flytning, sin moder halv hviskende betro en dame, hvor smerteligt hun følte det store offer, hun bragte sin svoger og svigerinde, ved at lade sit barn blive hos dem, men hvor kunne hun andet — - og så kom forklaringen, som, sammensat af oberstindens fantasi, stillede hende selv, med al anerkendelse af doktorens og hans hustrus omhyggelige kærlighed til hendes barn, i det allerskjønneste lys, som den hensyntagende, opoffrende kvinde, for hvis fine følelse det særlig var magtpåliggende, at plejeforældrene aldrig fik at vide, hvor stort det offer var, hun bragte ved denne adskillelse fra et af sine elskede børn. Fra den dag beundrede og elskede Ellinor sin moder. Barnet gemte alt, hvad hun havde hørt, i sit hjerte og tav samvittighedsfuldt for plejeforældrene. Moderen ville jo ikke, at de måtte vide, hvor meget hun led under savnet af sit barn, men hvor lykkelig og stolt var den lille pigo ikke over denne moder. Det var derfor med forventningsfuld glæde, hun i sommerferierne rejste til forældrene, men hver gang beredte disse besøg hende kun dyb skuffelse. Det var umuligt ikke at se, at moderens kærlighed blev ødslet på Marguerite, og at det kun var en yderst tarvelig følelse der blev vist hende selv. Hvormange tårer kostede dette forhold ikke det varmtfølende barn, hvormange undskyldninger opfandt hendes tanke’ ikke for moderen. Snart mente hun, at det var så naturligt, at hendes søde, nydelige søster Margit, som altid var hos moderen, måtte vinde den største part af hendes hjerte, snart håbede hun, at moderens kølige venlighed kun var et pantser hun omgjordede sig med, for at væbne sig mod sin længsel efter at beholde det barn, hun så længe havde måttet afse, hos sig. Det lyseste punkt i hjemmet blev så søsteren. Der fandtes ikke skinsyge i det varme, lille hjerte, som trængte så meget til at slutte sig kærligt til sine nærmeste. Hun klyngede sig derfor til Marguerite, som var glad over sin unge søsters beundring, og med sit søde smil villigt tog imod alt hvad der ydedes hende af opoffrelse og tjenstvillighed. Men, hvor den ene altid er nydende, den anden kun ydende, affødes en tomhed, som ubevidst føltes af Ellinor. Det var derfor såre naturligt, at hun, endnu før feriens slutning, længtes tilbage til det hjem og de forældre, der altid modtog hende med åbne arme og omgav hende med en kærlighed, ligeså inderlig og dyb som den, hun selv følte for dem, og hvor der fandtes en gensidig tillid, forståelse og fortrolighed, som hun, om end uklart, følte savnet af hos forældrene. Så kom hjemflytningen nogle måneder efter at hun var fyldt sit femtende år. Hun havde ikke været i sit hjem i næsten to år og havde i den tid udviklet sig til sin fordel. Hun var nu en høj, slank skikkelse, ansigtets skarpe, grimme træk var bleven afrundede og hun tegnede til at blive usædvanlig smuk. Hendes forældre og søster, som kun huskede hende som den lille, stygge, gulladne, spidsnæsede grimrian, med de alt for uhyggelig store, mørke øjne, blev højlig overraskede over denne forvandling. faderen klappede hende gentagne gange og ytrede på sin korte, hurtige, godmodige måde, at han ikke ville have kendt hende, hvis han ikke havde vidst hvem hun var. For hendes forfængelige, verdslige moder var det en fryd at se, at også hendes yngste datter blev en skønhed, og Marguerite, som ikke et øjeblik tvivlede om sin egen overlegenhed, var glad over at kunne vise sig sammen med en søster, hvis mørke skønhed ville tjene til at fremhæve hendes egen fine, blonde ynde. Før Fru linds død havde det været en bestemmelse, at Ellinor skulle konfirmeres i sit sekstende år. Da tre eller fire af oberstindens bekendte imidlertid havde ladet nogle bemærkninger falde om den yngste datters forbavsende vækst og udvikling, så at hun nu tegnede til at blive den smukkeste af de to søstre, mente den betænksomme moder, at det mest praktiske ville være, at udsætte konfirmationen et årstid, for derved at holde Ellinor endnu en stund i skolepigens halvlange kjole, og borte fra de voxnes selskabelige kreds. Det lykkedes som sædvanlig oberstinden, ved mange andre gode grunde end den sande, at overbevise obersten om det rigtige i denne omordning. Doktor lind rystede på hovedet, da han hørte om konfirmationens udsættelse, netop nu, efter at alvor og sorg havde fyldt det unge sind under tantens langvarige sygdom og dødsfald, mente han. Ellinor var mest og bedst modtagelig for religionens lærdomme, men han havde jo sluppet tøjlerne og kunne kun se til. I over et år havde Ellinor nu været i sine forældres hjem. På denne balaften ( den 10. Marts ), da hun blev forvist derfra, fyldte Marguerite tyve år, og sidst i April skulle hun selv konfirmeres, i en senere alder end de fleste unge piger, idet hun fyldte sytten år i August. Hvor meget havde dette unge barn ikke gennemgået i denne tid. Hun var kommet til sit hjem med så lyse forhåbninger. Vel følte hun smerteligt savnet af tanten og onkelen, men hvor inderligt håbede hun ikke at vinde sine nærmeste slægtninges kærlighed i samme rige mål som hun havde ejet plejeforældrenes, og komme til at leve et ligeså lykkeligt hjemliv her som der. Men netop dette, at blive hjemme, syntes aldrig at skulle lykkes hende. Hvad kunne der dog være i vejen? For enhver, der kom indenfor dette hjems mure, måtte livet i dets smagfuldt udstyrede værelser med sin venlige vært, sin omhyggelige værtinde og de to smukke, livlige, godt begavede døtre, få udseende af at være særlig hyggeligt. Ja, det syntes at være det, men at det, efter Ellinors begreber om et hyggeligt hjem, slet ikke var det, gjorde det så særlig, pinligt, så uforståeligt, det faldt som en stadig frostkold regn over hendes håb. Hun var begyndt med helt at give sig hen i de ny forhold, varmt at åbne hele sin sjæl og sit hjerte for de tre, hun var så nær knyttet til, men det var som stødte hun stadig, mod en mur. De var vel egentlig ikke uvenlige, men ingen brød sig om at modtage, hvad hun ville give, ingen ønskede eller gav fortrolighed. Så tav hun og gemte hos sig selv, hvad ingen ænsede. Men til gengæld vågnede så hendes iagttagelsesevne, hun begyndte at reflektere over forholdene og sammenligne dem med hendes barndomshjems. Hvor forskellige var de ikke. Her kendtes ikke den tillidsfulde, åbenhjertige fortrolighed, de hyggelige, snart alvorsfulde, snart muntre samtaler, som havde gjort livet i hint så lyst og lykkeligt. Her var aldrig tale om at berede hinanden en eller anden glæde, opfylde et eller andet ønske, foranstalte en eller anden fornøjelig lille overraskelse. Enhver gik her sine egne veje, fremmede sine egne ønsker, tog kim hensyn til sit eget. Langsomt gik dette efterhånden op for hende. Hun så’, at hendes fader ganske vist blev forespurgt om alt, at hans mening først blev hørt om enhver ting der vedrørte husets vigtigere anliggender, at han hensynsfuldt blev udspurgt om sine ønsker, uden at han dog nogensinde fik sin vilje, med mindre den tilfældigvis faldt sammen med hans hustrus. Hun så’, at dette skete så behændigt, at den gamle mand selv troede, det var ham, der rådede. Det forekom hende, at han derved blev holdt for nar i sit eget hus, hvis overhoved han dog var, og dette pinte hende utroligt. Der vågnede nu det alvorlige ønske hos hende, at være noget for denne, så underlig til side satte fader. Men da hun prøvede herpå, opdagede hun snart, hvor vanskeligt et hverv hun havde villet påtage sig, thi hans eneste interesser var at ryge tobak, læse aviser og få et parti om aftenen, enten i klubben eller i sit eget værelse. Han var ganske vist stolt af sin elegante kone og måske endnu mere af sine smukke døtre, men det tilfredsstillede ham fuldstændig at se dem være fornøjede og velklædte. Var der en sky på deres pande, spurgte han dem godmodigt, om de ønskede noget, han kunne give dem, og var villig til at afhjælpe deres savn med mindre summer. Men han skøttede ikke om tålmodig! At høre på deres små bekymringer, komme dem til hjælp med et godt råd, en mild advarsel eller en forklaring, således som onkel Paul altid havde hjulpet hende. Satte hun sig ind til ham for at passiare lidt med ham, brød han sig lige så lidt derom, som om at høre hende synge eller spille lidt, hvad onkel Paul så ofte havde bedet hende om. Og dog var hendes fader den, der voldte hende mindst sorg og skuffelse. hvor langt smerteligere var det ikke for hende, efterhånden langsomt og modstræbende at afføre moderen, denne så beundrede moder, og søsteren, hun så tillidsfuldt havde troet på, så meget af, hvad hendes begejstrede fantasi havde iført dem. Hvor hadede hun ikke sig selv, fordi hun ikke altid kunne undgå at se, at der bag hendes moders milde ord, venlige smil og tilsyneladende hensynsfulde væsen lå en eller anden egenkærlig hensigt, et eller andet beregnet mål, at hun altid gennemførte sin egen vilje, medens hun gav det udseende af, at hun kun varetog de andres tarv. Dette barn, der havde tilbragt hele sin levetid i sunde og sande forhold, i et hjem, hvor sandheden sattes over alt, kunne ikke lukke øjnene for al den usahde færd, den fuldstændige mangel på åben tillidsfuld fortrolighed, på kærlig trang til at gennemføre andres ønsker, med tilsidesættelse af sine egne, der gjorde luften i hjemmet så tung og fyldte hendes sind med bitre knugende følelser. Længst bevarede hun sin tro -på og fulde tillid til søsteren. Denne unge pige, som efter sin moders vilje ikke måtte slutte sig fortroligt til nogen jævnaldrende veninde, men kun omgikkes byens og omegnens unge piger selskabelig høfligt, følte trang til ungdommelig omgang, så meget mere, som der mellem hende og moderen ikke herskede det ømme, fortrolige forhold, som kan gøre samlivet mellem forældre og børn så ubeskrivelig lykkeligt. Hun hengav sig derfor, med en for hende fremmed uforbeholdenhed, i dette ny søsterforhold, glad over, at have en med hvem hun kunne småsnakke om de mange ting. som ungdommen omfatter med en så ivrig, brændende interesse, men som det aldrig kunne falde hende ind at tale til sin moder om. Og Ellinor, med sin inderlige trang til et liv i kærlig fortrolighed, tog begejstret imod det lidet, der ydedes hende, og lagde, af sin egen dybe følelse, alt det ind i forholdet, som hun ønskede skulle være der. Hun klyngede sig til søsteren med al sin naturs inderlighed og troede, at hengivenheden var gensidig. Hendes unge, tillidsfulde hjerte forstod ikke straks, at hun kun var et nyt oplivelsesmiddel for en egenkærlig natur, der altid kun søgte sit eget. Det var et hav af egenkærlighed og usand færd Ellinor levede i, og forfærdet og fortumlet stod hun i disse uvante forhold. Hun så’ og forstod dog langtfra alt. Thi vel så’ hun skarpt og opfattede klart, når hendes mistanke og agtpågivenhed var vakt, og da hun var en reflekterende natur, så’ hun dybere end de fleste af hendes jævnaldrende. Men dels var hun for ung til at kunne lodde disse dybder sikkert, og dels trængte hendes kærlige natur til at undskylde hvad der var muligt, og til at søge lyssider, hvor de blot kunne formodes. I sin vredes første bitterhed havde hun begge gange, da hun først opdagede, at ikke alt var godhed og sandhed, opgivet alt, ja næsten følt had mod dem, der havde skuffet hende så sørgeligt. Men hun havde ikke for intet, i hele sin opvækst lært at standse sin vrede tanke og dømme overbærende og mildt. Hun gik desuden til præsten dette år, og religiøst opdraget, var hun inderlig modtagelig for kristendommens milde lære. Hver gang ordet — dømmer ikke — lød, bøjede hun angerfuldt sit hoved og stræbte at afholde sig fra streng fordømmelse af den færd, der var hende så ubeskrivelig imod, og kun at se det lyse og gode. Det var imidlertid ofte så svært så svært. Hun havde et heftigt sind, det vrede blod brusede hedt igennem hende, lagde bitre ord på hendes tunge, og fyldte hendes unge hjerte, med hadefulde følelser. Hvor lidet lignede hun så den Ellinor, der engang levede hos onkel Paul og tante Betty. Hvilken lettelse ville det være, at kaste sig i den kære onkels arme, åbne ham hele sit hjerte, betro ham alle sine tanker. Men det var umuligt, hun kunne ikke blotte moderens eller søsterens fejl for noget menneske. Sørge, knytte hænderne i vrede, græde derover, det havde hun gjort, tale derom var umuligt, selv ikke til onkel Paul. En eneste gang havde hun i et brev til ham hentydet til sit forhold i hjemmet i de ord: „ Du ville vistnok ofte være bedrøvet over mig, kære onkel, hvis du så’ mig herhjemme. Jeg føler godt. at jeg ikke mere er den samme som jeg var hos dig og tante Betty, mit sind vokser sig hidsigt og ondt med årene, tror jeg, det var så let at være god hos eder. “ Hans svar lød således: „ Er din godhed så afhængig af omgivelserne, at den forsvinder med dem, så har den ikke havt noget værd, ikke sin rod i dit inderste. Men det tror jeg ikke, jeg håher, at kun en midlertidig forsagthed har sænket sig over dit sind og gjort dig modløs, men kender jeg min stærke pige ret, så vil hun modig tage kampen op mod sit eget syndige jeg, du véd, hvor du skal søge hjælpen, det behøver jeg ikke at lære dig. “ Denne aften, da hun ensom kørte ad mørke landeveje, var hendes sind nedtrykt. Havde alt andet været lyst om hende, ville tanken om at køre bort fra et bal med al dets festlige glæde, sikkert have bragt hendes tårer til at flyde, men det var mørkere tanker og bitrere tårer der fyldte hendes sind og øje. Hendes værste mistanke var for nogen tid siden bleven vakt, og alt bekræftede den. Hvor inderligt havde hun ikke håbet at hun så’ fejl, men nej, det var ingen fejltagelse. Hun vidste vel. at Marguerite ikke var så sand og god, som hun længe havde håbet og troet, men så falsk og usand som hun nu stod for hende, kunne hun næsten ikke udholde at tænke på. Samtidig med hende kom lieutenant Aksel Smitt til byen, og længe varede det ikke, førend hun så’, hvor ivrigt han søgte Marguerites selskab. Med hele den unge piges interesse for al erotik havde hun iagttaget ham og Marguerite, hun så’, hvorledes hans øjne strålede af glæde, når han fik øje på hendes nydelige lille søster, hun morede sig over alle de anledninger han fandt til at træffe sammen med hende, og han gjorde hende det let at opdage meget, thi han lagde så åbenbart sine følelser for dagen, når hun alene var tilstede, i alle andres nærværelse var han mere tilbage holdende. Efter kort tids forløb var hun også fuldstændig på det rene med, at Marguerite delte hans følelser, det var ikke til at tage fejl af, næsten stødte det Ellinors følelse, at søsteren koketterede så stærkt med ham, ligesom også den lethed, hvormed hun opdigtede usande historier, når hun for moderen ville skjule, at hun havde set og talt med ham, pinte Ellinor, der ofte følte sig som medskyldig, fordi hun tav til, hvad hun vidste var usandhed. Hun undskyldte det imidlertid så godt hun kunne, mente, at det var ængstelse for indblanding i de dybeste, helligste følelser, som ingen måtte vide noget om, før forholdet havde ordnet sig mellem de to pågældende, og gjorde sig derfor selv umage for at se ud, som hun hverken hørte eller så. Men netop da Ellinor mente, at hver dag måtte bringe en afgørelse, fik sagen et nyt udseende. Kammerjunker stern var bleven præsenteret for oberstinden og Marguerite under et flere dages besøg på et af de omliggende godser. Efter den tid blev han en stadig gæst i oberstens hus, og Ellinor, så, nu med sorg, med hvilket utroligt koketteri søsteren forstod at holde både Smitt og stern fangen. Hun så’ ligeledes, at moderen begunstigede den rige stern, og med bitter vrede så’ Ellinor snart, at Aksel Smitt, denne stakkels, blindt forelskede unge mand, blev benyttet som et ansporende middel til at drive stern frem til en afgørelse. Hvor gerne ville hun ikke have mistroet sine egne øjne og øren, men det var umuligt. Nogle hurtigt hviskedee ord af moderen til Marguerite, som Ellinor hørte, da hun tilfældigvis var i værelset ved siden af, uden at de andre vidste det, havde alt for tydeligt bekræftet, hvad hun så’. Derefter var det såre let at slutte sig til resten. Hvor godt vidste Ellinor ikke, at hun denne balaften var sendt fra hjemmet, fordi kammerjunkeren de sidste gange han havde besøgt dem havde vist hende en opmærksomhed, som i høj grad gen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 789 |
1895_Tuxen_EvaRoss | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,895 | Eva Ross | female | female | dk | 343 | Tuxen | Eva Ross | Tuxen | Eva Ross | Fortælling for unge Piger | null | 1,895 | 277 | n | roman | Hagerup | 3.5 | KB | null | null | null | null | null | 15 | 285 | 795 | Other | 0 | 0 | 0 | Indledning. På den. smukke promenade ved det stærkt besøgte tyske badested nauhejm, spaserede en ældre, dansk dame, støttet til sin jomfrues arm. De kloge øjne så ud over den skarpt buede næse og den energiske mund og hage med et spejdende blik til alle sider. „ Jeg ser dem heller intetsteds i dag, “ udbrød frøkenen omsider. Jomfruen, som efter den lange taushed i hvilken de havde vandret frem og tilbage, pludselig blev reven ud af sine egne drømmerier, så op med et hurtigt: „ Hvem mener den nådige frøken? “ „ Naturligvis barnet med den sygeligt udseende moder, “ svarede frøkenen, „ vi plejede jo altid at møde dem på denne tid her på promenaden, men hverken i går eller i dag har jeg set noget til dem. “ „ De er måske afrejste, “ mente jomfruen, „ det vil jeg nemt kunne skaffe frøkenen at vide — — “ „ Nej tak, det skal jeg have mig frabedt, lille Meyer “, afbrød frøken rosgård sin jomfru lidt kort. „ Ingen udspørgen om nogetsomhelst, og ingen svar på udspørgen om os, det have vi jo tidligere talt om. Forresten troede jeg, det faldt af sig selv, da de jo hverken kan tale eller forstå tysk. “ „ Men en af stupigerne har været i Danmark på et hotel i et halvt år, og leg kan da forstå det meste af hvad hun siger, “ indvendte jomfruen lidt mut. „ Ja, ja, tal de så med hende om hvad de vil, kun ikke om mig, ogforlang heller aldrig oplysninger til mig, jeg- hader al fritten, det ved de. “ Da frøken rosgård næste dag spaserede alene i en af alleerne, så hun det savnede barn sidde ene på en bænk, optaget af at ordne nogle smukke, ville blomster. Den danske frøken, som i de fjorten dage, hun havde tilbragt ved badestedet, havde levet strengt isoleret, hvilket var faldet hende så meget lettere, som ingen af de andre kurgæster havde syntes hende tiltalende, havde i de sidste fire dage interesseret sig lidt for det dejlige ti-elleveårs pigebarn; det var kun barnets store skønhed, der havde vakt hendes opmærksomhed, thi intet ord var hidindtil vekslet imellem dem; de havde kun en gang smilet til hinanden, efter at de en dag flere gange havde passeret hinanden, den lille med sin gulblege moder under armen, frøken rosgård støttet til sin jomfru. Måske var det dette.smil, der nu fik barnet til at nikke venligt og flytte sine blomster til side, som for at indbyde damen til at tage plads hos sig. Frøken rosgård, som for første gang havde vovet sig ud alene, hun følte sig allerede noget bedre, var lidt træt, og tiltrukket af det yndige ansigt og søde smil, satte hun sig hos barnet på bænken, med et venligt nik. Hun kunne godt læse enhver tysk bog, men, da hun aldrig havde talt tysk, holdt hun ikke af at indlade sig i samtale, det var såmænd besværligt nok at finde de ord, hun nødvendig måtte- benytte sig af på hotellet. Den lille pige så på hende med et smil, så samlede hun et par ville roser til en lille buket og rakte den henimod frøkenen, idet hun til dennes store forundring på dansk sagde: „ Holder de af ville roser? Vil de have disse? “ „ Tak lille ven, “ svarede frøkenen, idet hun rakte hånden ud efter blomsterne, „ nå, så du er et dansk barn? “ Pigen rystede smilende på hovedet. „ Nej, jeg er egentlig tysk, for jeg er født her i Tyskland. Men jeg vidste, at de var dansk, for jeg har hørt dem tale dansk med hende, de gik med under armen. “ „ Og du er så godt inde i det danske sprog, at man ikke engang kan høre, du er en lille tysker, “ udbrød frøken rosgård, stadig højst forbavset. „ Det går nu alligevel ganske naturlig til, “ lo barnet, „ for moder og jeg tale altid « dansk sammen. Stakkels moder er født i Danmark og fader var også dansk, men ham har jeg aldrig set, han var død førend jeg blev født, “ pludrede den lille pige videre. „ Se nu er min buket færdig, er den ikke nydelig? “ vedblev hun, idet hun holdt den ivejret, den bliver moder nok glad for. Stakkels moder, bare hun måtte blive helt rask her, men jeg synes snarere at hun bliver dårligere. Hun spiser næsten ingenting og nu har hun været sengeliggende i tre dage. “ „ Så er det derfor, jeg ikke har set dig og din moder på promenaden i disse dage, “ sagde frøken rosgård deltagende. „ Ja, og de kan tro, det var kedeligt at sidde indelukket i hele to dage, “ svarede det livlige barn. „ Jeg blev derfor også glad, da sygeplejersken overtalte moder til at lade mig gå ud i dag, for moder holder ikke af at lade mig gå alene, “ og pigen rystede på hovedet over hvad hun syntes var en urimelighed. „ Det holder jeg med din moder i, “ og frøkenen nikkede energisk med hovedet. „ Sig til hende, at ønsker hun, du skal have nogen at spasere med, så kan du hver formiddag kl. 12 og hver eftermiddag kl. 6 komme til at gå med mig. Jeg er hendes landsmand og hedder frøken rosgård fra Rosgårdsholm. Måske kender hun vor slægt, den er godt kendt derhjemme, “ tilføjede hun med nogen selvfølelse, jeg hører til familien rosgård fra rosgårdseje. “ „ Så hedder jeg halvvejs det samme som de, “ smilede barnet, hvem det store navn slet ikke havde imponeret, „ for jeg hedder Eva Ross. “ Hermed nikkede hun og forsvandt. Da frøken rosgård noget senere vendte hjemad, traf hun ved indgangen til hotellet på gode bekendte fra hjemmet, godsejer Ernst med frue og søn. Glæden var gensidig. Familien var ankommet aftenen forud og skulle allerede om et par dage videre sydpå. De vare spaserede til badehotellet for at hilse på deres kære, gamle veninde og få hende med på en køretur samme eftermiddag, ud i den smukke omegn. Dette gik frøkenen gerne ind på, og først hen ad aften vendte hun atter hjem til sit eget hotel, hvor jomfruen modtog hende med den forbavsende udtalelse: „ Gud være lovet, at frøkenen endelig kommer, her har allerede tre gange været bud, om den nådige frøken ikke var kommet hjem, for hun dør nok snart, men hun kom herned og sagde, at hun gerne ville tale med frøkenen, for da hun er så syg, kan hun ikke komme ned til frøkenen og beder derfor den nådige frøken ulejlige sig til hende. “ Frøken rosgård stirrede på sin jomfru, hun var ikke langt fra at tro, at hun var sindsforvirret. Da hun omsider, næsten åndeløs standsede, udbrød hendes herskab: „ Men menneske tal dog så man kan forstå det. Hvad er det for en „ hun “ som dør, og en „ hun “ som har været herinde for at bede mig komme til sig, forklar mig det ordentligt. “ Jomfruen samlede sig lidt og forklarede da nogenlunde forståeligt, at den lille piges moder var dødssyg, men ønskede inderligt at tale med den danske dame, og bad derfor frøkenen ulejlige sig op til hende, så snart hun kom hjem. „ Og her har været bud tre gange, siger de? Hvor er hendes værelser? “ Efter at have fået dette at vide, skyndte frøkenen sig, så hurtig hendes endnu svækkede kræfter tillode hende det, til den syge dames værelser. Sygeplejersken åbnede døren da hun bankede på, men næppe var hun kommen over tærskelen, førend den høje, tyske pige med en alvorsfuld rysten på hovedet sagde: „ De kpmmer desværre for silde, nådige frøken, for fem minutter siden døde den stakkels syge dame. “ Frøken rosgård måtte nu ty til sine tyske kundskaber og stødte da frem i korte sætninger: „ Jeg kom først hjem i dette øjeblik. Hun ville tale med mig — ved de hvorom? “ Sygeplejersken forklarede nu, at den afdøde, da barnet kom hjem med sine blomster, havde ligget i en døs. Da hun en times tid senere var vågnet af denne og havde nydt lidt the, havde den lille pige givet hende blomsterne og fortalt om sit møde. Moderen var bleven heftig bevæget ved at høre, at der var en landsmandinde af hende på samme hotel og havde ivrig fordret, at man skulle bede denne komme til hende, hun ville vist ikke afslå en døendes bøn. Da hun fik at høre, at frøkenen var kørt ud, var hun bleven meget urolig, havde forlangt papir og blyant og var begyndt at skrive; hun var imidlertid snart bleven træt og havde atter sendt bud. Da dette også var forgæves, skrev hun atter ivrig, drak af og til vin og skrev så videre, indtil blyanten omsider faldt ud af hendes hånd. Så bønfaldt hun både barnet og sygeplejersken om bestemt at love sig, at det skrevne, ufuldendt som det var, i tilfælde af at hendes død indtraf før det blev fuldendt, skulle gives til den danske dame. Hun havde set på, at det blev puttet i en konvolut og lukket til, og fik det lagt på sin seng, hvor hun lagde hånden ovenpå det; der lå det endnu. I dette øjeblik åbnedes døren ind til sygeværelset, og Eva stod i den, bleg og forgrædt. Da hun så frøken rosgård, rakte hun begge sine hænder ud imod hende og sagde hulkende: „ O, kom ind med og sig mig, om det er sandt, at min moder er død; jeg troer- det ikke, hun ligger som hun sov. “ Havde barnet kendt frøken rosgård fra sin fødsel, og Havde hun i uger studeret på at vinde hende for sig, ville hun ikke have kunnet vælge en bedre fremgangsmåde. Hendes tillid rørte det forunderlige, ofte strenge og dog så letbevægelige, ældre menneskes hjerte; med tårer i øjnene lagde hun armen om barnets Hals og gik med hende ind til den døde moder. Dog fornægtede hendes praktiske Sans sig ikke; i døren vendte hun sig om mod sygeplejersken med det spørgsmål: „ Er hotelejeren underrettet? ‘ „ Endnu ikke, nådige frøken, “ lød svaret. „ Vil de være så god at sørge for, at det skeer, “ og så først fulgte hun barnet. Det var sørgeligt, men ikke vanskeligt at gøre den lille begribeligt, at døden virkelig havde berøvet hende den eneste slægtning, hun nogensinde havde kendt. Da sygeplejersken vendte tilbage, lå hun på knæ ved moderens seng og hulkede, som om hendes hjerte skulle briste. Hotelejeren var ikke hjemme, man ventede ham først om en times tid. Frøken rosgård stod endnu med det ulæste brev i hånden, som Eva havde rakt hende, og så alvorlig på det grædende barn. Omsider spurgte hun: „ Bliver de her i nat? og hvor? „ Ja, jeg mente at våge i værelset her ved siden af. “ „ Vel, få så en seng sat op derinde til barnet; sørg for at hun snart får en kop the og lidt aftensmad, og læg hende så til ro, vil de “? Sygeplejersken bøjede hovedet. „ Den nådige frøken vil imidlertid gøre os alle en stor tjeneste, hvis jeg turde bede dem opholde dem her de få minutter, jeg samler frøken Evas sager og bærer dem ind i det andet værelse. Hvis frøkenen da vil aflåse døren og tage nøglen med dem, og senere for autoriteterne bevidne, at ingen har været et øjeblik alene i den afdødes værelse, frøken Eva var der sammen med mig, fra dødsstunden til den nådige frøken kom, så vil al mistanke falde bort. “ „ De er en fornuftig pige. Jeg skal gøre som de beder, “ svarede frøken rosgård og henvendte nu sin opmærksomhed på det stakkels barn, som måtte love hende, at forsøge på at nyde lidt og så lægge sig til ro. Da alt var ordnet her oppe, trippede frøkenen med nøglen og brevet i hånden nedad trappen til sin egen lejlighed. Mørket var faldet på. Hun ringede på sin lampe og beordrede the om en halv times tid. Men da den kom, var det hende en umulighed at nyde denne så kære drik. Hun havde læst den afdøde landsmandindes sidste brev, og skønt det var standset midt i en sætning, var virkningen på hende dog overordentlig. „ Hvad er dog dette, “ mumlede hun oftere hen for sig, medens hun rastløs vandrede op og ned ad gulvet. Så standsede hun foran lampen, for atter at gennemlæse det skrevne. „ En døendes bøn — det bliver jo en samvittighedssag — herre min gud og frelser, mente du dette med at føre mig hertil? — “ begyndte hun atter, fortsættende sin urolige gang. Theen blev bragt ind. „ Gå blot med det tøjeri, “ udbrød hun. Jomfruen forsvandt betuttet med hele anretningen. Badehotellets ejer kom, han modtog nøglen og forsikringen om hendes vidnesbyrd overfor lovens håndhæver. Højtideligt beklagede han den uro, dette dødsfald havde voldt frøkenen, hun hørte utålmodig på ham og udbrød lidt kort — at hun også trængte stærkt til ro. Han bukkede og trak sig tilbage. Hun begyndte atter at vandre frem og tilbage, frem og tilbage, indtil dagen gryede. Så gik hun til ro, hun havde nu lagt den plan, hun foreløbig ville følge. Næste morgen var hun tidlig på færde, og længe varede det heller ikke, før hotelejeren lod forespørge, om det var den nådige frøken belejligt at modtage skifterettens folk. Hun svarede, at hun var parat til at modtage dem, men ønskede at sygeplejersken skulle følge med dem ind til hende. hun aflagde nu det vidnesbyrd, hun havde lovet, og fremkom derpå med følgende: „ Sygeplejersken vil kunne underrette dem om, mine herrer, at min afdøde landsmandinde, i sine sidste øjeblikke, skrev nogle linier til mig, som ufuldendte faldt ud af hendes' hånd. Jeg kan ikke vise dem begyndelsen, som den afdøde kun ønskede jeg skulle kende, men vil de behage at læse slutningen, derfra hvor jeg har ombøjet papiret, så tror jeg, det vil være tilstrækkeligt. “ Efterat sygeplejersken havde erklæret brevet for at være det, hun selv havde foldet sammen og stukket i konvolutten, efter at hun havde set den syge frue skrive det, blev det rakt til den fornemste af rettens folk, som læste højt: „ Jeg beder og bønfalder derfor dem, kære frøken, afvis ikke en døendes bøn, en moder, som, stolende på deres barmhjertighed, overdrager dem sit barn og beder dem handle for hende som for deres — — —. Her var brevet afbrudt. Den ældre fuldmægtig, som ledede ekspeditionen, kunne så meget dansk, at han ved frøkenens hjælp forstod meningen. Frøken rosgård begyndte atter: „ Ifølge disse linjer har jeg besluttet at tage mig af barnet. Hvad den afdøde har ført med sig i rede penge vides jo endnu ikke, så lidt som hvilke ressourcer stå til boets rådighed, men, da hun var min landsmandinde, erklærer jeg mig villig til at dække, hvad der mulig måtte komme til at mangle til begravelsesomkostninger, hotelregning o.s. v. Forstår de? “ sluttede hun dette lange foredrag, som hun havde sat sammen med stort besvær, ved hjælp af den ordbog, hun førte med sig. Jo, de havde alle forstået den nådige frøken og udtalte nogle smigrende sætninger, som det er tvivlsomt om hun forstod, hun så ganske uberørt ud og bad blot endnu sygeplejersken sende Eva ned til hende, førend herrerne begyndte at rumstere deroppe. Alt var nu snart ordnet. Frøken rosgård underrettedes få dage efter oM, at dei’ i den afdødes eje beroede en 1500 M., og at de efterretninger, Man havde indhentet oM hende i den lille sydtyske by, i hvilken hun havde boet de sidste ti år, vare højst ubetydelige. Hun havde levet Meget stille, kun haft oMgang Med få agtværdige faMilier, soM iMidlertid ikke vidste andet oM hende, end at hun havde været enke oMtrent et halvt år før Evas fødsel, var dansk født af tyske forældre og havde for sin helbreds skyld taget ophold så sydligt. Hvert kvartal var der koMMet et anbefalet brev til hende, og Man antog den indeholdt en veksel på byens bank, da hun altid der, efter brevets Modtagelse, hævede penge. De sidste havde hun hævet kort førend sin afrejse, for en tre, fire uger siden. Hun havde beboet en Møbleret lejlighed og taget alle sine ejendele Med sig. Til posthuset havde hun ved afrejsen skrevet et par ord, Med anModning oM at få sine breve sendt efter sig, foreløbig til dette hotel, hvor døden havde indhentet hende. Frøken rosgård havde kun et at anmode dem om, og det var, at skrive til posthuset, med bøn om at returnere brevene til hende med påskrift: addressaten død. Dette skete og hermed var alt i orden. Frøken rosgård blev endnu en seks ugers tid ved det lille, smukke badested med Eva, og for hver dag sluttede de sig inderligere til hinanden. Det var som om den ældre dame levede op både sjæleligt og legemligt under påvirkning af det unge liv, der så brat var bleven indpodet i hendes. ____________ i. Søster og Broder. På en kold, blæsende novemberaften brændte et hyggeligt, lysende og varmende brændebål i den store, gammeldags porcellænsovn i dagligstuen på Rosgårdsholm. Tjeneren havde stillet eftermiddagskaffen på det lille bord foran den nådige frøken og fjernet sig med et buk. Athalie rosgård skænkede altid selv den brune drik op i de fine kinesiske kopper. Hun rakte nu den ene til broderen Edvard, hofjægermesteren, familiens overhoved, ejeren af rosgårdseje, hvorunder Rosgårdsholm tidligere havde hørt som enkesæde, indtil frøken Athalie havde købt den af ham og således nu sad på sin egen grund. De to enlig levende søskende, de ældste af hele den store flok, der engang fyldte salene på rosgårdseje med ungdomsliv og glæde, holdt meget af hinanden og kom hyppigt sammen. Ofte havde de siddet som i denne stund, passiarende efter middagen, dog var der i dag noget uroligt, nerveust over frøken Athalie. Det undgik imidlertid hofjægermesterens opmærksomhed, ingen tanke var ham fjernere, end at hans rådsnare, viljestærke, sundttænkende søster Athalie kunne være nerveus. Han nippede langsomt til kaffen og fortsatte derpå den afbrudte samtale: „ Nu tror jeg nok at være til ende med mine beretninger, om hvad her er hændt siden din bortrejse, kære Athalie. “ Hun nikkede til ham, men sagde intet, hvorfor han vedblev: „ Er du nu også sikker på at ville fastholde, hvad du skrev i dit sidste brev, at denne sommerrejse, der har varet til så langt hen på efteråret, skal være din sidste? “ „ Ja, hvis ikke noget meget mærkeligt og uforudset, hvad gud forbyde, skulle tvinge mig til at rejse, så er det i sandhed min agt at forblive herhjemme herefter “, svarede søsteren, næsten højtidelig. „ Ja, “ Hofjægermesteren smilede, „ jeg har savnet dig altformeget, hver gang du har været borte, til ikke personligt at være særdeles tilfreds med denne ordning. Men jeg bør jo ikke være egoist og tænke på, at du dog altid er kommen så frisk og oplivet, ja næsten forynget hjem fra disse rejser, hvorfor jeg frygtede, du ville savne dem. “ Frøken Athalie satte den tømte kaffekop fra sig og lænede sig tilbage i stolen. „ Du berører netop der, hvad jeg ønsker at tale med dig om, Edvard. For det første, anledningen til mine rejser i disse år, og hvorfor de nu skulle ophøre. “ Broderen så opmærksomt på hende og sagde: „ Alle dine rejser have altså haft en særlig hensigt? “ „ Ja, en særlig anledning alle sammen, “ bekræftede hun. „ Da jeg for otte år siden, for mit svækkede helbreds skyld, gjorde den baderejse, min læge ønskede, husker du måske, at jeg skrev til dig'og fortalte dig, at en syg dame var død på samme hotel, i hvilket jeg opholdt mig, og havde bedet mig tage mig af hendes barn, og at jeg havde i sinde at opfylde denne bøn, da barnet tiltalte mig. Dit svar på dette brev blev afgørende for mig, og anledningen til mine rejser. “ „ Men jeg forstår ikke, kære Athalie, hvorledes det kunne have den indflydelse, “ og hofjægermesteren så virkelig også meget forbavset ud. „ Nej, det kan du naturligvis ikke, “ svarede søsteren, „ men jeg skal forklare dig det. Nu husker du måske ikke mere tydeligt indholdet af de breve, vi vekslede om den sag. Du frarådede mig ubetinget at påtage mig ansvaret for et barns opdragelse, hvis moder var en falden kvinde, og hvis fader og hele slægt jeg intet vidste om. — jeg forstod så godt din ængstelse for at min opoffrelse, som dit kaldte det, skulle lønnes med skuffelse. Jeg svarede imidlertid herpå, at moderen havde sagt mig, hvem faderen var, for at jeg kunne bringe barnet til ham, men da jeg var kommen til at holde af den lille kærlige, velopdragne pige og havde fået vished for, at hun var opvokset i gode, sunde forhold, og da det desuden var overladt mig at handle efter eget tykke, så ønskede jeg at beholde barnet hos mig. Efter min mening var det urigtigt at lade hende undgælde for sin letsindige faders og ulykkelige moders synd. Herpå fik jeg ikke et brev med svar, men en hel pakke tætskrevne breve blev leveret mig. Du, Broder Christian og svigerinde Augusta, ja selv min svage søster, Elisabeth see-dorf sendte mig en styrtesø af råd og advarsler, som alle endte med, at i bønfaldt mig om at give barnet til sin familie og ikke at føre det ind i vor uplettede slægt “. Frøken Athalie havde talt sig ivrig, nu rejste hun sig og gik hurtig frem og tilbage over gulvet. En lille stund tav hofjægermesteren stille, med blikket fæstet på de glødende brændestykker, så vendte han sig mod den stadig vandrende søster og sagde rolig: „ Ja, min kære Athalie, alt dette mindes jeg,' som også din hjemkomst uden barnet “. „ Ja nu kommer det mærkelige “, Athalie smilede bittert, idet hun atter lod sig falde ned i lænestolen lige overfor broderen. „ På alle disse skrivelser svarede jeg ikke, i blev kun pr. Telegram underrettede om dag og tid foi’ min ankomst til Københavns banegård; vi skulle jo alle samles i hovedstaden i anledning af Christians fødselsdag. Havde jeg været i stemning til at more mig, ja, da havde jeg leet, da hele slægten i flok stod på banegården, og med spejdende miner stirrede efter det stakkels barn. Og så den tilfredshed, der spredte sig over alle ansigterne, da i endelig havde forvisset eder om, at jeg var ene. Jeg hørte Augusta halvhøjt ytre til Elisabeth, — tænk dig, Athalie er falden tilføje — ja det var sandelig meget mærkeligt. — jeg, Athalie rosgård, der altid høje overlægger enhver sag, før jeg beslutter mig for den, eller forkaster den, men så også gennemfører den, nål’ den først er besluttet, uden at se til højre eller venstre, om den billiges eller misbilliges af andre, jeg skulle være „ falden tilføje “ i hvad der var en hjertesag for mig. “ „ Men kære søster “, kom det dæmpet, beroligende fra hofjægermesteren, „ selve den kjendsgjerning, at pigebarnet ikke var med dig og aldrig senere har vist sig, bekræfter dog denne mening. “ » Jeg lod eder blive i troen, ja kære edvard/ fortsatte frøken Athalie ivrigt. „ Eders taknemmelighed over min føjelighed bevægede eder, alle som en, til hensynsfuldt aldrig at spørge, sagen skulle ties ihjel. Og det lykkedes eder. I otte år have i nu kunnet gnide eder i hænderne af glæde over, at det lykkedes eder, at frelse eders blanke Skjold fra den plet, jeg ville tilføje det. Som om det kunne falde Athalie rosgård ind, at føre så meget som skyggen af en plet lienover det. Jeg, som betalte det, Christian, kaldte sin æresgjæld, og reddede stakkels søster Alvilda i tide ud af kløørne på den uværdige laban, der sandelig ikke ville været bange for at plette det og som — — nå ja, jeg er vel næppe endnu færdig med det arbejde at polere skjoldet —hun var sprunget op og vandrede atter med store skridt og hænderne på ryggen frem og tilbage i værelset. Omsider standsede hun foran hofjægermesteren og sagde: „ Altså, i så ikke barnet, i hørte aldrig tale om hende, så måtte hun jo være sendt bort, ud af min synskreds — — men deri toge i fejl. I tvang mig til at opgive at lade hende opdrage og opvokse i mit hjem under mine egne øjne, hun skulle ikke møde kolde blikke, hånes og overses, dertil var hun mig for kær. Jeg lod hende opdrage i gode forhold, og kun de to sommermå-neder hentede jeg hende og rejste med hende, snart hist, snart her, derfor kom jeg forfrisket og forynget hjem, thi jeg elskede barnet, og for hver gang vi vare sammen, kom jeg til at holde mere og mere af hende. “ Store tårer samlede sig i hendes øjne, men hun borttørrede dem hurtig. Idet hun atter sænkede hånden, greb broderen den og trykkede den kærligt. „ Min stakkels Athalie; men ingen af os anede jo, at du holdt så meget af dette barn. “ „ Nej, det kunne i ganske vist ikke vide noget om, “ svarede frøken Athalie hurtigt. „ Jeg lovede mig selv, at i hverken skulle høre noget om, eller se noget til hende, førend jeg var sikker på, at selv eders kritiske blikke intet ville have at udsætte på hende og hendes færd. “ „ Og alt dette har du gået så hemmeligt med". Hofjægermesteren rystede på sit grå hoved. * „ Jeg havde kun betroet mig til to “, svarede søsteren, „ min gamle Brandt, som var med mig på alle mine rejser, derfor var det altid, at jeg til stor forbavselse for eder alle, ingen anden ville have med mig. “ „ Nå, og den anden? “ spurgte hofjægermesteren efter en lille pause og så smilende op på hende. Hun overhørte hans spørgsmål, fordybet som hun var i sine tanker, medens hun stirrede ind i det rødglødende bål. Så rettede hun pludselig blikket imod ham og sagde: „ Nu har du hørt anledningen til mine rejser, Broder Edvard. Vi komme dernæst til anledningen til deres ophør. “ Plun satte sig atter i den dybe lave lænestol og vedblev: nu står min lille pige i sin ungdoms fejreste tid, hun fyldte nitten år, imedens jeg var hos hende, hun har fået en ligeså god og omhyggelig opdragelse, som enhver af vor slægts unge, nu er tiden endelig til at få hende hjem her til Rosgårdsholm, — og dermed, forstår du nok, Broder Edvard, ophører mine sommerrejser. “ Hofjægermesteren sad tavs. En stund iagttog frøken Athalie ham ligeledes i stilhed, så spurgte hun: „ Har du slet intet at sige hertil, Edvard? “ Han så et øjeblik lidt åndsfraværende på hende, men samlede sig så og sagde: „ Jeg tænkte på, at du før talte om, at du ikke ville udsætte den unge dame for at blive overset, eller i det mindste for at blive mindre venligt modtaget af — ja, lad os sige — selv kun af enkelte af vor families. Medlemmer — du er altså ganske kommet over den tanke nu, min kære Athalie? “. Frøken Athalie rejste sig i sædet, rank som et lys, da hun svarede: „ Den hengivenhed for mig, som mine søskende og søskendebørn så ofte have hentydet til, burde sikre mit plejebarn, det barn, jeg tager ind i mit hjem som min datter, imod endog det svageste pust af uvenlighed. Men vi er for blandet en race, min kære Edvard, til at jeg ville slå mig til ro dermed, hvis jeg ikke havde andre kort på hånden, der, efter min mening, absolut vil sikre min plejedatter venlighed og hensynsfuldhed fra alle medlemmerne af vor pletfri slægt “. Hofjægermesteren så med spændt opmærksomhed på søsteren, som med et sejrsikkert smil sagde: „ Baron v. Hortens mærkelige testamente sikrer os elskværdighed nok. “ Hofjægermesteren så konfunderet ud, da han udbrød: „ Kære Athalie, jeg kan sandelig nu ikke følge din tankegang; hvad har baronens testamente med den sag afgøre? “ „ Nå, det indser du ikke? Forstår du ikke, at denne store formue, som jeg kan testamentere bort til en af slægten, efter eget forgodtbefindende, sikrer mig imødekommende elskværdighed mod mine ønsker hos dem af familiens medlemmer, som jeg ellers kunne have mest at frygte af for Evas vedkommende? Nu tør man ikke vise nogen uvilje, ja end ikke den ængstelse, som mulig vil vækkes hos dem, for at jeg skal indsætte Eva til arving af den. “ Hofjægermesteren var endnu ikke klar over situationen. „ Men kære søster, det kan du jo ikke. Testamentet lyder jo på, at du skal lade arven gå udelt over til et af dine kvindelige søskendebørn — — “ „ Du har glemt testamentets ordlyd, Broder Edvard “, afbrød frøken Athalie ham, „ eller også er den passus i det gledet dig uændset forbi; du anede jo ikke, hvor stærkt den berørte mig. “ — — Athalie tav og stirrede hen for sig. Længe sad hun således, førend hun fortsatte: „ Baronen, stakkel, holdt meget af mig. Vi have jo for længst engang talt derom, da han havde betroet dig sit frieri og mit afslag. Du kan derfor sikkert tænke dig min forbavselse, da jeg dengang, ja — nu for omtrent to år siden, så mange, mange år efter, vi sidst havde set hinanden, i forårstiden fik brev fra ham, hvori han beder mig indtrængende komme til sig endnu en gang i dette liv; han var nu syg til døden, jeg måtte komme snart, hvis jeg ville opfylde hans bøn. Du ved, at jeg naturligvis rejste, traf ham som en elendig gammel skygge af sig selv — ja, jeg havde da aldrig kendt ham igen. “ Frøken Athalie talte nu dæmpet, med små pauser ind imellem sætningerne, det var mere som gennemlevede hun det i tanken end fortalte en anden det. „ Han talte dengang slet intet om sine hensigter, men omtalte gentagende, hvor forfærdeligt det var at leve ensomt, og beklagede atter og atter mit ensomme liv. Jeg var netop i de dage optaget af planer til min rejse med min lille pige og glædede mig meget dertil, jeg var desuden lidt træt af at høre disse stadige beklagelser og så sagde jeg — — ja ja, baron, jeg er nu ikke så meget at beklage som de tror. Jeg ved, at jeg kan stole på deres diskretion og vil derfor betro dem, at jeg har et plejebarn, en sød, prægtig lille pige, og vi to holde meget af hinanden. Mine søskende kunne jeg ikke godt nævne til ham, som kun havde sorg af sine. Han lovede mig taushed og kom da med den sætning, som jeg først senere ret forstod meningen af — „ hvor det var godt, de betroede mig den hemmelighed, kære frøken Athalie. “ Så rejste jeg kort efter, og da jeg hen ad efteråret kom hjem, var han død dagen før; aldrig har noget forbavset mig mere end hans testamente, der ( lagde den store formue i mine hænder, og nu forstod jeg ham og blev rørt over hans hensynsfuldhed, da jeg så den passus i testamentet, som du ikke mindes, Edvard, at formuen, efter min død, efter mit eget valg, skal gå udelt over til et af mine kvindelige søskendebørn, eller, hør nu efter Edvard, — til en adoptivdatter. “ Hun havde hævet stemmen ved de sidste ord og rejste sig nu atter, for med hænderne på ryggen igen at begynde sin vandring over gulvet. Hofjægermesteren så en stund efter hende, så sagde han: „ Ja nu forstår jeg nok, at du, kære Athalie, mener, gennem det dobbelte bånd, dine slægtninges hengivenhed og deres naturlige ønske om, at en udenfor slægten ikke skal arve dig----- “ Athalie vendte sig hurtig imod ham. „ Undskyld, jeg afbryder dig, Broder Edvard. Hvad mener du med at kalde det et naturligt ønske, at ingen udenfor slægten arver? “ „ Fordi, “ svarede broderen roligt, „ jeg finder det rimeligt, at vi alle ønske, den store formue må blive i slægten. “ Frøken Athalies øjne lynede af vrede: „ Men det er mit ønske — ja min vilje, at enhver af mine søskende og deres børn, som vedblivende ville komme til mig her på Rosgårdsholm, skulle betragte det barn, jeg fører ind i dette hus, som min datter, som hørende slægten til og ikke som en fremmed. “ Hun tav et øjeblik og fortsatte da med rystende stemme: „ I otte ål’ have i røvet mig den lykke at have det kære barn om mig — bort fra mit hjem måtte jeg for at samles med hende — og du Edvard, den af hvem jeg ventede mig den bedste støtte og hjælp, du taler endnu om hende som om en fremmed. “ Hun trak vejret dybt og fortsatte så roligere: „ Dog det er sandt, du har endnu ikke set min lille Eva; når hun først er her, og hun kommer allerede i næste uge, så vil du sikkert lære at holde af hende — lov mig, Broder Edvard, at du vil gøre dig umage derfor — også for min skyld. “ Hofjægermesteren havde rejst sig, og idet han kærligt lagde armene om hendes skuldre og bøjede sig ned imod hende, sagde han: „ Stol du på mig, Athalie —du skulle vide, hvor ondt det gør mig, at jeg tildels-har været skyld i de mange Års savn. “ Frøken Athalie hævede sig lidt op på tåspidserne og kyssede hans kind. „ Alt skal være dig tilgivet, min kære Edvard, når du nu blot vil holde ret inderligt af hende, og det bliver du nok nødt til, du kan ikke andet, hun er så elskelig og god. “ „ Hvor du holder af det barn, Athalie, “ sagde han smilende, idet han slap hende og gik hen for at åbne flygelet. „ Ja, det gør jeg, sagde hun, idet hun tankefuld så hen for sig, „ men hun ligner også sin fader i så meget ---- “ „ Sin fader? “ Hofjægermesteren så spørgende på hende. „ Ja, “ Søsteren nikkede, „ og han er dog, trods den store skuffelse, han har beredt mig, det menneske der er og altid har været mig det kæreste på jorden. “ Hun vendte sig stille om og gik ind i sit soveværelse. Hofjægermesteren havde set hendes tårefyldte øjne og hørt ordene ganske tydeligt, ingen fejltagelse var mulig, og med et næsten komisk forbavset ydre stirrede han på den lukkede dør, bag hvilken hun var forsvunden. Omsider satte han sig, efter gammel sædvane, til flygelet og begyndte at fantasere, hvad han havde et smukt talent for, men i aften ville det slet ikke lykkes for ham. Den forbavsende, aldrig anede nyhed, at Athalie havde båret på en skuffelse gennem hele livet og endnu var så trofast mod denne ungdomsdrøm, at hun følte sig lykkelig ved at være moder for det illegitime barn, forvandlede alle harmonier til disharmonier. I. Eva på Rosgårdsholm. Dagen efter at Eva Ross, hentet i hovedstaden af den højt betroede jomfru Brandt, Rosgårdsholms mangeårige husbestyrerinde, var bleven modtaget af frøken Athalie og højtideligt forestillet for hele tyendepersonalet som hendes plejedatter, sad den gamle frøken i sin dagligstue, ivrig beskæftiget med at skrive breve. Døren åbnedes, og Eva kom frisk og smilende hen til hende. Frøken Athalie rakte hånden ud imod hende med et kærligt smil. „ Hvor har min lille pige været henne siden frokosttid? “ „ O, tante Athalie, jeg har været rundt omkring, “ udbrød den unge pige, idet hun lod sig falde ned i den lave stol ved siden af skrivebordet, „ og jeg har set så meget smukt, og tænkt så meget og lagt så mange planer, gid du blot ville give mig lov til at realisere dem alle sammen. “ „ Hvad er da alt det, du har set | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 790 |
1899_Tuxen_Hvorfor | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,899 | Hvorfor | female | female | dk | 343 | Tuxen | Hvorfor | Tuxen | Hvorfor? | Fortælling | null | 1,899 | 187 | n | roman | Hagerup | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 193 | 794 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel i et højt, smukt hus ude ved en af søerne med den tiltalende udsigt over dem og de gamle træer på den anden side, boede Arthur Harding, den unge, fremadstræbende læge. Denne lyse, tidlige forårsaften var han hjemme og stod ved sit vindue; ikke et af dem mod søen med udsigten, men i sit sovekammervindue, der vendte ind mod gården, en smuk, lys fliselagt gård, i hvis midte stod en høj, slank sirenbusk, hvis brune knopper endnu ikke havde åbnet sig for de grønne blade, der længselsfuldt higende endnu hvilede sammenfoldede i deres hylstre. Han stirrede uafbrudt i samme retning. Hvilken forbavselse ville grebet både hans venner og hans modstandere, hvis man havde meddelt dem, at denne alvorlige mands øje kun søgte vinduerne i bagbygningen, for at iagttage genboernes færd; dog kun familiens i stueetagen. Den var flyttet ind for en månedstid siden, direkte indkommen fra landet, og bestod, så vidt Harding kunne udgrunde det, kun af en ældre, svagelig udseende herre og en ung pige. Det var kun alt for let at holde øje med deres bevægelser, thi døren mellem de to værelser, der vendte lige mod hinanden, med vinduer til begge sider, stod altid åben, så at beboerne befandt sig som i en lygte. Den ældre herre sad i regelen ved det ene vindue, der vendte ud mod gårdsrummet, enten læsende, skrivende eller passiarende med den unge kvinde, som let og yndefuldt bevægede sig gennem de to værelser, der lå åbne for Hardings blik. Han så hende gå omkring og ordne de mange nipssager og fotografier, eller gardinernes folder, eller vande planterne, der fyldte begge vinduerne i det bagerste værelse og sætte blomster i glas og vaser. Han havde endog set hende sidde ved faderens lille bord og opgøre husholdningsregnskabet med det aldrende tyende, som var fulgt med dem til hovedstaden, eller flittigt bøjet over sit håndarbejde, medens hun samtidig passiarede livligt med faderen og smilede kærligt til ham. Ja, det var ikke lidt doktor Harding håvde iagttaget af genboernes liv i de få dage, der var hengået, siden den unge pige første gang viste sig for ham ovre i vinduet, hvor et modstræbende rullegardin lagde beslag på hendes opmærksomhed. Han så uden at ses, idet de smukke, brogede glasruder i hans soveværelse skærmede mod ethvert indblik. Tjeneren bankede på hans dør, og hurtig fjernede han sig fra vinduet, ærgerlig og skamfuld over at gribe sig selv i denne udspionering af forhold, der slet ikke vedkom ham. Han modtog den sorte selskabskjole og mældingen om, at vognen holdt for døren, i en temmelig ærgerlig stemning, medens han halv ubevidst undskyldte sin indiskretion ved ivrigt at gentage for sig selv, at det dog var for galt, at han således lod sin skjøn-hedssans løbe af med sig, så betaget var den bleven af den usædvanlige ynde i hver af den unge piges bevægelser og den uskyldige ubevidsthed, der gjorde sig gældende i hele hendes færd. Nu kunne og skulle det have slut. Men hvad er vi mennesker? Næste dag og mange følgende glemte doktoren, alvorsmanden, den af skæbnen hårdt prøvede Arthur Harding denne bestemmelse; i det mindste fik tjenerens beskedne banken ham oftere til hurtigt at træde tilbage fra de, i pragtfulde farver strålende ruder, der ganske skjulte hans tilstedeværelse. Da kom endelig den dag, der bragte ham i nærmere berøring med den lille familie. Han sad ved sit skrivebord fordybet i sit studium, da han fik mælding om, at den gamle pige hos familien i baghuset ængsteligt bad doktoren komme øjeblikkelig over til dem, hendes herre var pludselig bleven syg; få minutter senere stod han i det lille hjem, som han kendte så godt. Her var tilstanden alvorlig. Den gamle mand var ramt af et slag, som lammede hele den højre side og oven i købet havde berøvet ham mælet; kun nogle få uartikulerede lyde undslap hans læber. Dette rettede sig imidlertid i løbet af nogle få dage, han fik efterhånden talens brug, men forresten blev det et langt, og om end uden store smerter, så dog et pinefuldt sygeleje, som den stakkels syge bar med stor tålmodighed. Fromt og resigneret imødeså han døden, som han selv ikke tvivlede om ville blive følgen af dette anfald. Nu så doktoren Ebba Vittrup på nært hold, og hvor beundrede han hende! Det var ikke alene hendes ynde, hendes hele nydelige fremtoning, der aftvang ham denne følelse, men endnu mere hendes store åndsnærværelse og aldrig svigtende selvbeherskelse. De angstfulde tider, de anstrengende dage og søvnløse nætter blegede hendes kinder og afmagrede hendes slanke, fyldige skikkelse, men hun havde altid et lyst smil, milde, opmuntrende ord og et sorgløst væsen overfor faderen; det ængsteligt spørgende blik, hvormed hun ofte så på lægen, hvor roligt og kærligt så det ikke i næste øjeblik på den syge. han havde tilbudt at skaffe en sygeplejerske, men det afslog hun venligt, men bestemt; hun havde lært tilstrækkelig sygepleje af den diakonisse, der for et par år siden havde plejet hendes afdøde moder, til at kunne fyldestgøre faderens pleje. Og det kunne hun i sandhed. Ja hvor beundrede han ikke denne stærke sjæl hos den unge kvinde. Han var altid en omhyggelig, om end noget streng, alvorlig læge. Her anspændte han om muligt endnu yderligere sine evner, og var mild og deltagende som aldrig før. Denne unge pige, der stred så tappert, med en aldrig svigtende omhu, vakte hans inderligste deltagelse. Han udstrakte sin hjælp også til hende, idet han, så ofte han havde en aften til sin rådighed, gik over til patienten for at sidde hos ham nogle timer, medens han beordrede frøken Ebba til at lægge sig og sove. Hun faldt også i regelen hurtigt i søvn, træt som hun var på sjæl og legeme og tryg ved at vide faderen i så gode hænder. Kun en af de mange aftener, doktoren var sygeplejer, sov hun ikke. Den foregående nat havde været rolig, hun havde sovet flere timer og følte sig ikke meget træt; hun ville derfor nøjes med at tage en lettere hvile i sin faders store lænestol i dagligstuen, hvortil døren stod åben fra sygeværelset. i det dybe, magelige sæde kunne man udmærket få sig en lille lur. Da hun havde sat sig hyggeligt tilrette og lagt hovedet tilbage mod stolens ryg, hørte hun faderen på sin nu så besværlige måde spørge, hvad doktorens familie dog sagde om de mange aftentimer, han berøvede den på grund af den opofrende pleje, han ydede herovre. » Jeg har ingen familie, « lød det korte svar, » i den henseende kan de være rolig, ingen savner mig. « Ebba løftede interesseret hovedet fra dets hvilested. Hun havde aldrig skænket dette spørgsmål en tanke, men interessen vågnede i samme nu, det blev omtalt. » De er ugift, « begyndte faderen igen. » Ja, de er jo en ung mand endnu; men vent dog ikke for længe, førend de gifter dem, det er en erfaren gammel mands råd, der ved, at lykken har sit rette hjem i ægteskabet. « » Den ægteskabelige lykke er imidlertid et meget omtvistet punkt, « mente Harding, » min er-faring går ikke i samme retning som deres. « » Deres erfaring! « udbrød den syge forundret. » Ja netop, min erfaring, « bekræftede doktoren. » Jeg har været gift. « » Ah, således, « sagde den ældre herre, » De er altså enkemand. « » Nej, jeg tilhører ikke den klasse, « var svaret. » Det er en bekendt sag, at min hustru efter halvtredje Års samliv forlod mig, hvorefter lovformelig skilsmisse let blev ordnet. » Ebba sad nu helt oprejst, lutter øre. Efter denne udtalelse hørte hun sin fader mumle nogle deltagende, beklagende ord, så blev der ganske stille, og Ebba var snart på det Rene med, at faderen havde et af de små anfald af søvn, som ofte pludselig kom over ham. Hun kunne umuligt sove. En bølgesværm af tanker strømmede ind over hende. Han, doktoren, var forladt af sin hustru. Hvor umuligt at begribe. Nu begyndte hun pludselig at tænke på, hvordan han var. Ubevidst, uden analyse af hans væsen havde han været hende tiltalende. Da hun nu lod sin taknemlige tanke belyse hans færd, blev han en strålende skikkelse for hende. Hvor omhyggelig, kærlig og deltagende var han ikke mod faderen og hende; med hvilken fin takt forstod han ikke at tilbyde sin hjælp; hvor vittigt spøgende kunne han ikke opmuntre patienten; hvor fuldendt dannet var han ikke; hvilket varmt hjerte måtte ikke denne mand eje, om hvem hun gennem hans tjener og sin egen gamle pige vidste, at han hjalp så mange fattige både med sin videnskab og sin pung, og hvor smukt var ikke hans ansigt, hvor elegant hans høje slanke skikkelse. Og denne mand kunne den kvinde, han elskede, forlade! Hvor måtte han ikke have lidt, hvilken bitter, bitter skuffelse. Ebbas medlidenhed var grænseløs, hendes harme mod den hustru, der havde kaldt sorg, ydmygelse og savn ned over denne udmærkede mand så dyb, at den fyldte hendes øjne med vrede og dog tillige deltagende tårer. I denne time vågnede kvinden i det unge barn. Knoppen åbnede sig for den første ubevidste stråle af kærlighedens sol, der lysende og varmende sænkede sig over de fine sammenfoldede hjerteblade. Det kom så stille, så ubemærket. Ak, hvor skæbnesvangert skulle det ikke blive! Faderen vågnede og talte, men Ebba hørte ikke efter; hendes egne tankers strøm brusede om hende. Medens de alle beskæftigede sig med doktoren og hans sorg, gik alle hans i ring om hende, medens faderen oprullede billeder af hendes barndoms og ungdoms liv for ham. Hvor levende fulgte hans tanke ikke disse skildringer af hendes og forældrenes samliv på den smukke gård i sydsjælland ved Østersøens kyst. Hun var det yngste barn, det eneste forældrene havde beholdt af seks. Hun blev således lysstrålen i hjemmet, kærlig, from og god som hun var, sund på sjæl og legeme. Ingen sky formørkede dette samliv, førend det begyndte at gå ned ad bakke med indtægterne, og da en ulykke sjelden kommer alene, blev hans hustru samtidig angrebet af den sygdom, som fem fjerdingår senere endte hendes liv og deres lykke. Ejendommen tabte nu år efter år i værdi, indtil han omsider solgte den og derved reddede så meget, at han ved at sætte størsteparten på livrente, kunne føre en tarvelig, men dog sorgløs tilværelse med datteren i København. Resten af købesummen var sikret datteren, som efter hans død ville få sit hjem hos sin gudmoder. Med hvilken deltagelse lyttede den unge læge ikke til det lidet, der var at fortælle om dette bårne- og ungpigeliv, som var gledet så stille og fattigt på begivenheder hen på landet. Men han var sig bevidst, at denne interesse var affødt af en følelse, han havde håbet at kunne unddrage sig for resten af sit liv, men som han følte sneg sig over ham med uimodståelig magt, trængende dybere og dybere ind, til hver en fold i hans sjæl var indtaget, hver drømmende tanke bar hendes billede; det nyttede ikke at stride imod. Måske var Ebba tidligere kommet til erkendelse om sine følelsers styrke og natur, hvis faderens sygdom ikke havde lagt så stærkt beslag på hendes hele væsen. I syv uger gik det skridt for skridt ned ad bakke med den syges kræfter, indtil han omsider en dejlig lys sommer aften lukkede sine øjne i sin datters arme, med sin hånd i doktor Hardings. I flere dage havde denne kæmpet med sig selv. Han så døden nærme sig og tænkte ofte på at ville udtale sit ønske til den døende om fuldt og helt at få ret til at beskytte Ebba mod verdens storme som hendes ægtefælle, men altid var der noget, der hindrede ham, særlig gjorde den tanke ham ængstelig, at den unge pige ikke var klar over sine følelser, at hun kunne svare overilet, fordi det hele overrumplede hende. Nu var sorgen der så dyb, så betagende, nu stod hun så ene og forladt, nu ville han ikke spørge, thi denne forladtheds følelse ville lettest kaste hende i hans arme; men netop dette frygtede han. Han tænkte altid med beklemthed på de mange år, han havde forud for hende; hun var kun nitten år, han treogtredive. Kunne hun elske ham, hvor lykkelig ville han da ikke være. Hvor længtes han ikke efter at tage dette søde, uskyldige og dog så fornuftige væsen i sine arme, åbne sit hjems døre, som den trygge havn det skulle være, for hende. Men han måtte væbne sig med tålmodighed. Begravelsen var overstået, og Ebba var nu parat til at følge med sin gudmoder, som straks ved efterretningen om Vittrups død var kommet til hovedstaden fra Vordingborg, hvor hendes hjem fremtidig skulle være. Han måtte således- foreløbig skilles fra hende. I lidt over en måned levede han i erindringen om hende og i det håb, at hendes øjensynlig stærke bevægelse ved afskeden fra ham skyldtes en dybere og stærkere følelse, end blot taknemlighed for hans opofrende lægevirksomhed; så rejste han til Vordingborg, officielt for at besøge sin fætter overlægen på Oringe, som for kort tid siden var bleven ansat derude. Han var taget med iltoget og passerede således Vordingborg station uden at standse, først ved masnedsund kunne han stige ud. Den lille lukkede vogn fra hotellet i Vordingborg, som holdt parat til at køre de rejsende tilbage til denne gamle kongestad, så så varm ud denne strålende sommerdag, at Harding foretrak at spadsere til byen, da han viselig havde bestemt at aflægge en visit hos Fru Gerner, Ebbas gudmoder, førend han gik ud på anstalten. Lykken var ham meget gunstig. Han var ikke gået halvvejen, førend han mødte den, alle hans tanker var opfyldt af. Aldrig var hun forekommet ham yndigere, end da hun stod foran ham med dybtrødmende kinder og øjne funklende af en så overstrømmende glæde ved dette pludselige gensyn. Uvilkårlig havde han rakt hende begge sine hænder, og hun lagde sine i dem med et så henrykt smil, at han, idet han slap den ene, hurtig lagde den anden i sin arm, og idet han bøjede sin høje skikkelse ned imod hende, inderligt udbrød: » Hvor jeg har længtes efter dem, Ebba! « » Ja, « svarede hun sagte, aldeles umotiveret, men hans hjerte jublede ved dette lille ord, der for ham tolkede, at også hun havde længtes. Så gik de nogle skridt ganske langsomt og i taushed, hun med bøjet hoved i henrykt tanke-forvirring, han i lyksalig beskuelse af hende, hvis lille hånd stadig hvilede roligt på hans arm. Da han endelig genvandt mælet, spurgte han dæmpet: » Har de tænkt lidt på mig i denne lange tid, frøken Ebba? « Trods hendes hjertes stormende banken var der nu kommet lidt ro over hende, hun så op på ham og svarede med lidt bæven om munden — » Ja, hvor kunne jeg andet, de var så meget for os i den tid, som alle mine tanker endnu dvæler ved. « sagte trak hun i det samme sin hånd til sig. Han greb den imidlertid og holdt den fast i sin. » Deres svar lyder køligt, « sagde han, idet han standsede og stod foran hende, stadig med hendes hånd i sin, bøjet ned imod hende, » Deres øjne talte før et varmere sprog; Ebba, svar mig, var de ikke sandere end deres læber nu, eller tog jeg fejl, da jeg troede at læse i deres sanddru blik, al de droges imod mig i uimodståelig kærlighed, som jeg mod dem, så at de ville følge mig gennem livet som min hustru? « Hun svarede ikke et ord, men rakte ham også den anden hånd, idet hun så op på ham med et blik, som gennem de klare tårer, der fyldte dem, gav ham et ja så tillidsfuldt og veltalende, som ord næppe kunne givet det. » Ebba, min Ebba! « jublede han og slog armen om hende, medens hun stille lagde sit hoved til hans bryst. Forlovelsen var fuldbyrdet, og således gik det til, at den lille trivelige Fru Gerner nær havde fået et tilfælde, da hun overraskedes af denne nyhed, og at Hardings fætter ikke så et glimt af sin københavnske slægtning. Denne fik derimod udvirket en så fuldstændig ordning af alle forhold med Fru Gerner og Ebba, at bryllupet fejredes sidst i september i Vordingborg kirke, og da var fætteren med som forlover, så at doktoren kunne tage ferie i oktober, hvilken han tilbragte i Frankrig og norditalien med sin unge hustru. Fru Gerner og fætteren havde fulgt det nygifte par til banegården, og da de nu efter at det sidste glimt af det bortfarende tog var forsvundet, langsomt vandrede tilbage til den ventende vogn, så den ældre Frue med en dyb rynke i panden frem for sig og rystede lidt på sit grå, gallaklædte hoved. Fætteren, overlægen ved sindssygeanstalten, hjalp hende ind i vognen og satte sig selv lige overfor hende, og atter lagde han mærke til hendes tankefulde ydre, hendes taushed og den gentagne rysten på hovedet. » De ser så betænkelig ud, Fru Gerner, « sagde han, » næsten bekymret, og det efter at vi har fulgt det nygifte par på vej til selve livets lykke. « » Give gud, det var så vel, « svarede fruen, » min lille Ebba er et elskeligt barn, men hun er ubefæstet i troen, ung og uerfaren; hvordan mon hun vil magte livets opgaver, som nu pålægges hende som hustru i disse forhold. « » Min fætter er ikke nogen vanskelig mand at leve sammen med, « sagde overlægen nu, » han anses af alle, der kende ham, for en elskværdig, omgængelig natur. « » Ja, jeg finder ham også selv meget forekommende og elskværdig, men — — — « fruen standsede pludselig. » Frygter de hans alder, Fru Gerner, at de år han er ældre end sin ganske unge hustru, skal gøre noget afbræk i deres lykke? « spurgte overlægen. » O nej, « lød svaret, » det var langt fra min tanke. Men jeg hørte først i dag tilfældigt, thi alt er jo gået så forskrækkelig hurtigt, at han er en fraskilt mand, det er ulykken, « og atter rystede hun på hovedet. » Det er uden skyld fra hans side, « udbrød overlægen hurtigt. » Hans første hustru var meget smuk, endogså overordentlig smuk og havde et særligt vindende væsen, hun var morsom og vittig, men letsindig og koket — hendes ildfulde natur ville ikke tåle nogen hæmmende skranke, selv ikke den, den rolige sunde fornuft påbød, de passede ikke sammen. Men de må ikke se mørkt eller mistrøstigt på deres guddatters fremtid derfor. « » Mon Ebba ved noget derom? « sagde Fru Gerner efter en lille pause. » Det har Arthur ganske sikkert meddelt hende. Han har iøvrigt aldrig gjort nogen hemmelighed af den sag, skønt han ikke holdt af at omtale den; der blev såmænd talt nok om den endda; det skyldes sikkert en ren tilfældighed, at de intet har hørt derom, « var overlægens svar. Vognen holdt nu ved Fru Gerners bopæl, overlægen hjalp hende ud, tog afsked og kørte så videre, medens den ældre dame. i dybe tanker trådte ind i sit festligt smykkede, men nu så ensomme hjem. » Hvad kunne det nytte at tale med ham om den ting, « mumlede Fru Gerner halvhøjt, som hun altid plejede, når hun var ene, » han ville dog ikke kunne forstå mig, det opdagede jeg snart. Hvad for snak dog, at Harding er uden skyld i skilsmissen, som om nogensinde en sådan ulykke indtræder, uden at der er skyld på begge sider. Men naturligvis står Hardings familie på hans side. « Hun begyndte at afføre sig sine prydelser; hun skulle jo rydde til side i huset, der trods den stille fest dog var en del omordnet; alt imens var hendes tanker hos den unge brud, som hun elskede inderligt. » Det stakkels barn, « mumlede hun gjenta-gende, » blind og uvidende har hun indgået denne forening med en mand uden tro. Han kan ikke lede hende på de rette veje. Min lille, kære Ebba, hvordan skal alt dette ende? Gud hjælpe dig! Andet kapitel afsted for imidlertid del unge par til Europas skønneste egne. Elskede og elskende nøde de i dybtfølt lykke al den naturskønhed, der i vekslende billeder gled forbi deres henrykte blik. På deres lykkes lyse himmel havde der kun vist sig en eneste lille sky, som kun en meget kort tid fik lov at kaste en skygge over dem. de havde haft bryllup en onsdag og opholdt sig den følgende søndag i Berlin. Lørdag aften spurgte Ebba lidt tøvende, ligesom halv ængstelig sin mand, om han ikke ville gå med hende i kirke næste formiddag, det ville hun så gerne. » Min søde pige, gå du i kirke nårsomhelst du har lyst, « svarede han, » jeg skal endogså gerne følge dig lige til kirkedøren, men bed mig blot ikke gå med derind. Husker du ikke nok, da vi talte om, hvorledes vi skulle ordne vort bryllup, sagde jeg dig, at jeg aldrig ville lægge dig nogen hindring i vejen, for hvad du ønskede i betning af din religion, og at jeg derfor opgav mit ønske om borgerligt bryllup, da du så afgjort ønskede kirkebryllup. » Jo, det husker jeg alt sammen, « svarede Ebba med stor alvor. » Jeg har mange gange tænkt på, hvad du den gang sagde, og så var det mig altid en trøst al tænke på, ikke alene at du gik ind på at vies i kirken, men at du overhovedet uden videre giftede dig. « » Vardet dig en trøst? « spurgte han lidt ufor-stående og så smilende på hendes lille alvorsfulde, betænksomme ansigt, der i regelen altid mødte hans øje med et smil. » Ja, « svarede hun og tilføjede efter et øjebliks pause — » jeg vil gerne forklare dig, hvad jeg har gået og tænkt så meget på. Noget, jeg ikke har forstået. « han satte sig ved siden af hende og sagde — » Lad os da se, om vi ved forenede bestræbelser kunne finde rede på sagen, min ven.* efter en lille pause begyndte Ebba: » Fader læste engang en bog, som lod til at interessere ham. Doktoren havde lånt ham den med de ord, at den var god til at få forstand af, det sagde han i min nærværelse. Naturligvis fik jeg lyst til at læse den; der kom så godt som aldrig bøger til gården, og jeg kunne alle dem vi ejede udenad. Men fader gemte den under lås og lukke og sagde, at den ikke var læsning for mig. Da jeg kort efter traf vor rare gamle doktor, og han spurgte mig, hvad jeg syntes om bogen, sagde jeg ham, at jeg ikke havde læst den, men jeg syntes ikke jeg ville sige, at fader havde forbudt den. — nå det kunne jeg næsten tænke mig, sagde han, din fader mener vel, at den let kunne vildlede dine små ungdommelige tanker, da den er udgået fra fritænkernes kamplystne lejr. — jeg-havde af og til hørt ordet fritænker, men vidste ikke, hvad det var, og spurgte derfor nu doktoren derom. —- fritænker, sagde han; begrebet ligger i ordet; det er en mand, der tænker frit om alle ting, ikke tror andet, end hvad han selv har set og oplevet, eller hvad hans egen forstand kan erkende og opfatte som mulighed, og som i det hele taget vil have sin frihed i alle retninger. — den forklaring kunne jeg ikke straks forstå, og gik derfor og tænkte lidt over det, så udbrød doktoren — du går vel der og får lyst til selv at være fritænker? Der er noget fristende i ordet frihed, i tanken om at sprænge alle de bånd, gamle lærdomme, sædvaner og skikke pålægge. — jeg forstod det ikke rigtig og spurgte derfor, hvad det var for skikke, der sprængtes? — jeg vil nævne dig de værste to, svarede doktoren, de ville måske straks forjage din spirende lyst til selv at afkaste al tvang. Ser du, en fritænker har ingen tro; hvorledes skulle han kunne bøje sin tanke ind under Christi guddommelige oprindelse og frelsergerning, som han med sin forstand ikke kan opfatte, eller tro på miraklerne, som han ikke har set. Ægteskabets bånd foragter han ligeledes i højeste grad. Enkelte af fritænkerne lade sig mod deres gode vilje tvinge ind i ægteskabet, når det ikke kan være andet, men følge de deres overbevisning, så skal kærligheden frigøres som alt andet, så at mand og kvinde uden vielse flytte sammen og leve som ægtefolk, indtil de blive kede af hinanden, og den ene smider den anden ud, for så at begynde samlivet med en ny genstand for den troløse følelse, fritænkeren kalder kærlighed. — jeg husker denne samtale ord til andet, den gjorde naturligvis stærkt indtryk på mig, især da jeg hørte og forstod, med hvilken alvor og indignation den ellers så lystige doktor talte — — « hun gjorde et lille ophold og da hun fortsatte, så hun op på sin mand med et lidt usikkert blik —. » Da du nu talte med mig om vort bryllup og den gang udtalte, at du helst ønskede borgerligt ægteskab, men ville føje dig efter mine ønsker, skønt alt kirkeligt væsen var dig imod, tænkte jeg straks, at du vist var fritænker. Men skønt det forundrede mig, og jeg naturligvis ønskede, du havde haft samme tro, som jeg er opdraget i, kunne jeg dog ikke svare andet på dit spørgsmål, om jeg holdt mindre af dig for denne forskel i vore anskuelser, eller nærede betænkelighed ved at gifte mig med dig, end hvad jeg svarede, « og hpn rakte ham kærligt sin hånd, som han ømt trykkede et Kys på. Gudmoder kom ind i det samme, og vi fik derfor ikke talt videre derom, thi en times tid senere rejste du jo. Ser du, Arthur, jeg huskede jo doktorens ord, at fritænkeren kun nødtvungen gifter sig, men du blev jo slet ikke tvungen, og derfor forstår jeg ikke, hvorledes det egentlig forholder sig med dig! Det har jeg tænkt så meget på — « hun tav og han tog nu ordet. » Og når du i aften beder mig gå med dig i kirke i morgen, er resultatet af din tænkning altså den, at jeg dog egentlig ikke er fritænker? « » Jeg er slet ikke kommet til noget resultat, « svarede hun og rystede alvorligt på hovedet. » Jeg har undertiden hørt præsten tale med fader om den megen misfornøjelse, der var imellem folk over kirkeforholdene her i Danmark, og jeg tænkte da, at del kunne være grunden til, at du havde sagt, alt kirkeligt væsen var dig imod; du havde jo giftet dig, som sagt, uden tvang, og var vel altså dog et menneske med samme tro som vi andre. « » Min egen lille ehha, « han lagde armen fast om hende, » dit svar på mit spørgsmål, så åbent og kærligt som det var, gør det lettere for mig at give dig fuld forklaring, selv om den går imod dine ønsker. Vi havde så lidt samkvem mellem vor forlovelse og vort bryllup, og jeg har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til dig, idet jeg mente, at jeg i vor omtalte samtale fuldtud havde belyst min livsopfattelse for dig. Jeg glemte, at du er så ung og uerfaren, fordi din fader kærligt, men lidt uklogt holdt alt, hvad der rørte sig i tiden, borte fra dig, hvad der faldt ham let i det stille landliv, i førte. Ja, Ebba, jeg er fritænker, men en fritænker er ikke ganske som doktoren har skildret ham for dig. Netop det, at han er fritænker, betyder jo, at han tænker frit over alle forhold, ikke føler sig bundet til bestemte, fastslåede dogmer eller regler, men selv danner sig dem. Der gives ganske vist mange fritænkere, som hylde den såkaldte fri kærlighed, men det er langtfra alle. Jeg for mit vedkommende er fuldt overtydet om ægteskabets store betydning såvel for staten som for mennesket, og mener det bør opretholdes i så fast en form, og så lykke ligt som muligt; derfor holder jeg så absolut på troskaben i ægteskabet, det vil sige, at enten kærligheden endnu er i sin fulde kraft og varme, eller selv om den svækkes, bør ægtefællerne gøre alt for at bevare og forny den. Dør den endda, må såvel mand som hustru gøre deres muligste for at bevare freden, venligheden, ja om end kun høfligheden inden hjemmets vægge, thi så kan der, trods smerten og skuffelsen, leves fredeligt, og det bør der føres en kamp for af hensyn til børnene, der repræsentere fremtiden, for hvem intet er så demoraliserende som at vokse op i ufred, bitterhed og had, eller endnu værre, i lastefulde forhold, der ikke kan skjules for den op-voxende ungdom. Alt for hjemmene, fremtidens vugge. Derfor bør intet ægteskab indgås, som ikke begrundes i kærlighed og føres i trofast samliv og kamp for at bevare freden og lykken. Forstår du mig ikke nu fuldstændig, min elskede lille skat? « Hun svarede ikke med ord, men så op på ham med et lidt vemodigt smil og tårefyldte øjne og nikkede. Han løftede det lille ansigt op imod sit og tørrede tårerne bort, idet han sagde — » Du forstår mig, men du er bedrøvet over, at jeg ikke tror som du? Kære Ebba, det kan jeg ikke, umuligt. At bekende mig til de fra Arilds tid vedtagne kristelige dogmer, ville bringe mig i uoverensstemmelse med sandheden, og jeg kan kun leve og ånde i frihed og sandhed. « » Kristus har selv sagt, at han var sandheden, vejen og livet, « kom det lidt frygtsomt over Ebbas læber. » Ja, jeg har også lært det, « svarede han, og tilføjede efter et øjebliks ophold — » Der er stor, dyb skønhed i den kristne lære, og kan du tro på den, så meget bedre vel for dig; de bedste mennesker, jeg har kendt, have været troende kristne, min fader, den gamle præstemand, og moder der fulgte kort efter ham i graven i den faste overbevisning, at hun i den himmel, hun nu ventede at komme ind i, ville kunne bede mig ind i sin tro; min bedste ven, en ung tteolog, der døde tidlig, stred ivrig for at omvende mig til troen, og nu du, min elskede lille hustru, alle have i bekendt eder til denne skønne rene, så naive lære, som det er så umuligt at få fat på for den skarpe, kritiske søgen efter sandheden. Men, ikke sandt, Ebba, vi ville aldrig stride om vor tro eller ikke tro, men roligt lade hver beholde sin. Vor kærlighed er jo ikke afhængig af vor tro, og i den er vor lykke, har jeg ikke ret? « Hun stirrede tankefuldt hen for sig, medens han så på hende med et uroligt spørgende blik. Omsider så hun op på ham og sagde — » Jo, du har ret Arthur, jeg er jo så ubeskrivelig lykkelig ved at elske dig og vide mig elsket af dig. « han trykkede hende fast ind til sig, medens en regn af kærtegn, Kys og kærlige ord strømmede ned over hende — aldrig havde han elsket nogen som hende. Trods alle disse berusende ord, trods hendes dybe følelse af deres kjærlighedslykke, havde denne samtale dog kaldt stor alvor tillive på bunden af Ebbas sjæl. Hun følte det uden selv ret at forstå det, det uudviklede ureflekterende unge væsen, hun endnu var. Det holdt hende vågen en del af natten, idet hendes tanker uroligt kredsede om ( iet faktum, at hendes mand ikke delte hendes tro, den hun var opdraget i og aldrig havde tænkt sig muligheden af at kunne slippe. Så mindedes hun, at hendes moder engang havde fortalt hende, at hendes fader, da de blev forlovede, ikke havde været en rettroende kristen, og at hendes bedstefader, præsten, der var en streng, alvorlig mand, i flere år nægtede dem sit samtykke til at ægte hinanden; men så var moderen en dag gået ind til sin fader, var knælet ned foran ham og havde blot sagt— » Fader, du glemmer rent det ord i bibelen — hvad ved du hustru, om du kan frelse din mand — « han sad længe ganske stille, medens moderen i angst og spænding hulkende havde lagt hovedet mod hans knæ. Endelig lagde han hånden på hendes skulder og sagde — » Du har ret Anna, Vorherres veje er urandsagelige. Når i nu er i orden med alt, skal jeg lyse for eder fra prædikestolen. « og da moderen havde fortalt det, havde hun foldet sine hænder og sagt — » Gud ske lov, han lagde sin velsignelse i min stræben — det måtte vel også kunne lykkes for hende; ganske vist var lykken jo ikke afhængig deraf, men hun syntes dog bedst om den tanke, at de havde samme tro, og hun selv ville dog nødig slippe den, hun var døbt og konfirmeret i — — — og så sov hun ind. Næste morgen gik hun i kirke, fulgt til kirkedøren af sin mand. Hun hørte kun flygtigt på præstens tale, som hun heller ikke fuldt forstod, men tænkte mere på, at hun, når hun kom hjem, for alvor ville læse om og tænke over religionen, nu, da hun havde et så alvorligt mål at stræbe hen til. Resten af dagen blev tilbragt i solskin og lyksalighed; skyen var drevet over. Tredie kapitel et år fuldt af lys, skyfri lykke svandt. Et hidtil ukendt liv i en fint dannet, livlig selskabelighed, nød Ebba med vågnende Sans og glæde, og blev til Hardings store tilfredshed beundret, dette yndige, lidt naive, fint udviklede væsen fortryllede hele kredsen. Da året gik mod enden, og julen stod for døren, sad Ebba med sit førstefødte barn på skødet. Kun tre uger gammelt, men hvilken ubeskrivelig lyksalighed rummede disse tre uger ikke for den unge moder; dette lille væsen, der lå diende ved hendes bryst, hvilken rigdom var det ikke for hende; denne lille blege dreng med den svage stemme, fyldte hende ikke et øjeblik med ængstelse; hun havde aldrig set et spædt barn, anede ikke, hvorledes et kraftigt barn så ud, og Harding nænnede ikke at sige hende, at deres dreng var en ynkelig, svag lille fyr. Han håbede, den unge, blomstrende moders sunde mælk skulle gøre underværker. En aften, Harding var kaldt ud til en patient, syntes Ebba, at barnet pludselig kom til at se så besynderligt ud. Det havde ligget og sovet, blegt som sædvanlig, men nu blev farven grålig og uafbrudt kastede det sit lille hoved stødvis tilbage, som snappede det efter vejret. Hun blev ængstelig, og da det havde varet en times tid, og Harding endnu ikke var kommet hjem, sendte hun bud efter en læge i nabohuset. Han kom straks, og efter at have iagttaget den lille en stund, sagde han, at barnet var sygt, og at han ville tilråde, at det snarest blev døbt. » Døbt! « gentog Ebba og så forskrækket og forundret på den læge, der rådede til et så mærkeligt middel. » Ja, « svarede denne, » det beroer selvfølgelig ganske på dem selv, frue; men det er min pligt at sige dem, at barnet er meget svagt, og at de, hvis de ønsker det døbt, før det mulig kaldes bort, bør lade det døbe endnu i aften. « » De tror — de mener — at min lille dreng ikke kan leve? « stammede Ebba rædselslagen. Den fremmede læges bedrøvede, medfølende blik svarede hende, og idet hun fortvivlet knugede sine hænder sammen, udbrød hun — » O, min gud, og Harding er her ikke | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 791 |
1891_Tuxen_PaaLovensGrund | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,891 | På Lovens Grund | female | female | dk | 343 | Tuxen | Paa Lovens Grund | Tuxen | Paa Lovens Grund | Fortælling | null | 1,891 | 407 | n | roman | Hagerup | 4.25 | null | null | null | null | null | null | 11 | 417 | 799 | Other | 0 | 0 | 0 | Første kapitel. Dagen ville snart være til ende, denne indholdsrige dag, hvis store betydning endnu fyldte alles tanker. I køkkenet talte tyendet kun om den unge frøkens udsigter. I kontoret sad godsejeren med et tilfreds udtryk over hele sin mægtige person, ved tanken om sin ældste datters forsørgelse. Det unge par — grosserer Herning og Johanne krag, som havde forlagt scenen for deres unge lykke fra de mørknende værelser, ud i septemberaftenens dæmrende skygger, under havens pragtfulde trægrupper, talte hviskende om deres korte bekendtskabs uro og ængstelse og fremtidens lyse håb. I havestuen sad godsejerens lille forskræmte hustru i sin lænestol og tænkte stille over denne uventede begivenhed, og ved vinduet stod den yngste, endnu ukonfirmerede datter, Paula og så efter de lykkelige to, som vandrede arm i arm under træerne, indtil aftenskumringen skjulte dem for hende. Da vendte hun sig om, gik langsomt hen og satte sig på skamlen ved moderens fødder, hendes yndlingsplads i mørkningen, og forsøgte at tænke roligt over, hvad der var hændet Johanne i dag, og hvilken forandring det mulig ville bevirke i hendes og søsterens forhold. Men det var hende umuligt at samle tankerne om noget bestemt, de trodsede alle hendes bestræbelser og fløj rundt imellem deklarationsgilde, bryllup, brudepiger, udstyr, brudedragt o. s. v. » Å moder, « udbrød hun omsider, » hvor det dog er underligt at tænke på, at Johanne skal giftes, men jeg er glad over, at det er med Herning, og ikke med den lange, grimme fuldmægtig hos herredsfogden. Jeg har virkelig været ganske bange for at få ham til svoger, Herning tænkte jeg slet ikke på. Havde du nogen anelse om, at hun holdt af ham, moder? « » Nej, jeg havde ikke, lille Paula, « svarede Fru krag stille og med et så alvorligt udtryk, af datteren hurtigt så op på hende og spurgte: » Men du er dog vel glad derover, ikke sandt, moder? « » Glad!? « Fru krag så hen for sig og svarede med samme alvorlige udtryk som før: » Jeg er naturligvis glad over at se Johanne så lykkelig, og inderligt håber jeg til gud, at hendes lykke må blive af varighed. « det lød så højtideligt, næsten tvivlende, syntes Paula, og halv nysgerrig, halv forarget udbrød hun derfor: » Men moder, hvorfor er du ikke rigtig glad, ligeså glad som alle vi andre over Johannes lykke? Jeg kan godt se, at der er noget, du ikke synes om. « Fru krag lod sin hånd kærtegnende glide hen over den unge piges lyse hår og svarede stille, ligesom tilbageholdende: » Det er ikke så let for en moder, lille Paula, at tænke på, at hendes barn drager ud af sit gamle hjem og ind i nye forhold, især når hun ikke nøje kender den mand, barnet har valgt, og derfor ikke med fuld tillid kan tænke påa, at han snart vil føre hende bort med sig. « » Ja moder, det kunne jeg forstå, hvis Johanne havde valgt fuldmægtig rosen, som har gjort så styrtende kur til hende. Men det er da en hel anden sag med Herning, så dygtig som han er, som alle synes så godt om, « Paula talte sig mere og mere varm, » som holder så ubeskrivelig af hende; han fortalte dig jo selv, at han i hele det år, han har kendt hende, ja fra det første øjeblik han så hende, blev så indtaget i hende, og kun har ventet til han kom i en stilling, han syntes, han turde byde hende. Og nu har han endelig stridt og stræbt i kærlighed til hende, så han kan føre hende ind i et velhavende hjem. Og Johanne holder så meget af ham, det var jo umuligt andet, så elskværdig og smuk som han er, så godt han fører sig; å, jeg finder ham så indtagende, og husk blot hvorledes konsul Møller omtalte ham, da han var herude i søndags, som en yderst behagelig mand at have forretninger med. Hvad er det da, du frygter for, hvad kan du have imod ham, moder? « Moderen så med et halvt smil ned på det lille kønne, ivrige ansigt, men alvoren lagde sig atter hurtig over hendes træk, da hun svarede: » Jeg har ikke noget imod Herning, kære barn, og skal villig indrømme, at han har noget meget vindende og behageligt i sit væsen, ligesom jeg også er overbevist om, at han er meget indtaget i Johanne; deres gensidige kærlighed er det, der bedst skal betrygge deres fremtid. « » Flvad er det da, som bekymrer dig, søde moder? « sagde panla, som var dybt interesseret i spørgsmålet; denne forlovelse havde, beslaglagt alle hendes tanker. » Bekymrer mig, « gentog Fru krag eftertænksomt, det er vel for stærkt et udtryk, lille Paula, alt ser jo så lyst og forhåbningsfuldt ud. Jeg ville blot ønske, at Herning mere var Johannes ligemand — — — « Paula for op: » Johannes ligemand! Men moder, hvad mener du dog? Jeg synes, han er fuldt ud hendes-lige, både i skønhed, i forstand, i godhed, i dygtighed og ganske vist hendes over mand i formuesomstændigheder. Hvad vil du så mere, du fordringsfulde moder? « » Det er slet ikke det, jeg mener, barn, « svarede moderen. » Jeg tænker på det hjem, hvorfra han er udgået, det var et simpelt, dårligt arbejderhjem. Faderen var en stakkels nedbrudt, fordrukken mand. Moderen vaskede for folk, søsteren var et kønt, men simpelt, flanet pigebarn----------det er under usle forhold, han er vokset op, « afbrød hun sig selv, » de er ikke lette at ryste af sig, og der er en dyb sandhed i det gamle ordsprog: at lige børn lege bedst. « » Men moder, det ligner slet ikke dig at tænke således, « udbrød Paula mere og mere forbavset. » Du, som under vore besøg inde i byen, hos tante og onkel Brandt, altid holdt af, at vi, lige fra vi vare børn, omgikkes Rudolf og Cathinca Thomsen og altid indbød dem til at være hos os i deres ferier. Og hvor fattigt var dog ikke deres hjem. Cathinca, som fortalte alt til Johanne og mig, sagde os, at deres middagsmad som oftest kun bestod af sild og kartofler eller stegt flæsk, ja undertiden kun af vandgrød, og at de måneder igennem kun fik tyndt skrabet fedt på deres brød. Deres stakkels lille skæve tante, gamle jomfru Thomsen, kunne ikke tjene så meget ved sin smule trådhandel, at hun kunne give dem det bedre. Det var et usselt hjem, jeg glemmer aldrig stakkels Rudolfs kvistkammer, lige under tagstenene, uden kakkel ovn, med den dårlige seng; Cathinca viste mig engang det hele; men netop derfor forstår jeg også hendes og tantens stolthed over, at det går ham så godt, at han ved sin flid gør sig så afholdt, at han bliver hjulpen som nu med Regensen og stipendier- han bliver nok til noget, det skal du få at se, moder. Men ligeså stolte synes jeg, vi bør være over, at Herning, fra sine små, fattige kår, selv har arbejdet sig frem til at blive en anset og velhavende mand. Hvor kan du tænke så aristokratisk i dette tilfælde, moder? « Ordene vare i en ustandselig strøm fløjet over den unge piges læber. Hun havde rejst sig op og stod nu foran moderen, som, overvældet af denne ungdommelige Iver, lidt træt lagde hovedet mod stoleryggen og svarede: » Det er slet ikke aristokrati, kæreste Paula. Du må jo dog kunne indse forskellen imellem et fattigt og et simpelt, udannet hjem. Den lille, lidt sky, og af naturen så tarveligt udstyrede, svagelige jomfru Thomsen er opdraget i et udmærket hjem, skønt i små forhold, hos sine forældre i den vestjyske præstegård. Hun er ikke alene en fuldstændig dannet pige, men er en sjælden udmærket personlighed, fin, sjælfuld og ædel i al sin tanke og færd; ganske ofrende sig for de forældreløse broderbørn, der, elskværdige og velopdragne, er voksede op under hendes vejledning og indflydelse « — » Men, « afbrød den ivrige Paula hende, » Her ning er jo ligeledes elskværdig og velopdragen, og skønt vi ikke kende hans forældre, kunne vi dog deraf forudsætte, at de rimeligvis er ligeså ædle og gode som Rudolfs tante. « Det gik nu op for Fru krag, at hun denne gang, som så ofte tidligere, havde talt om noget, som hun helst burde tiet med, en fejl, hun ligeså hyppig gjorde sig bebrejdelser for, som for den, at hun burde talt, hvor hun havde tiet, uden at det dog var lykkedes hende at rette nogen af dem. Hun svarede derfor kun: » Ja, det er naturligvis altid tåbeligt at ængste sig uden tilstrækkelig grund. « Det forlovede par' trådte nu ind gennem havedøren, og Paula gik for at hente lys. Snart samledes de alle om det runde bord i dagligstuen. Fru krag fik sit strikketøj i gang, og Paula satte sig til at snitte, hendes yndlingsarbejde for øjeblikket. En samtale ville ikke rigtig komme i gang. Bemærkninger om det tidlige mørke, om den usædvanlig milde luft og om havens udstrækning, frodighed og skønhed fremsattes og besvaredes kort og lidt adspredt; det var åbenbart, at tankerne ikke rigtig fulgte mere! Ordene. Omsider viste godsejerens brede, anselige skikkelse sig i døren. Dampende af sin lange pibe kom han hen til bordet, satte sig tilrette i sin dybe lænestol og spurgte: » Er afrejsen så uigenkaldelig bestemt til i morgen, Herning? « » Ja desværre, « svarede denne og vendte sig høfligt om mod den smukke gamle mand, » jeg skal nødvendig være i København i overmorgen tidlig, jeg må derfor køre herfra i morgen middag, for at kunne nå toget. « der blev en lille pause, så fortsatte Herning: » Da tiden er så knapt til-målt, håber jeg at de vil undskylde, at jeg allerede i aften fremkommer med nogle anmodninger. Skønt jeg «, tilføjede han smilende, idet han tog Johannes hånd, » i dag har fået en så stor rigdom i eje, at det kan se overmåde ubeskedent ud, at jeg allerede fremkommer med bøn om mere. « » Ja, hvad siger du, mor? Skal vi give ham lov til at bede om mere? « — og godsejeren så med et fornøjet smil over bordet hen på sin lille hustru. Hun så lidt usikkert op på ham, men da hun mødte hans milde blik, smilede også hun, skønt lidt mat, og svarede, idet hun vendte sig imod Herning: » Have vi sagt ja til den store bøn, er det vel næppe rimeligt, at vi ville sige nej til de små. « » Ja, mindre er de, men derfor dog ikke små. « Herning så et øjeblik ned for sig og fortsatte så: » Først vil jeg bede Johannes forældre om at optage mig fuldt og helt i deres kreds, som deres søn, at de vil begynde med at tiltale mig med det fortrolige — du — kalde mig Aksel og give mig lov til at sige fader og moder; så vil forholdet nok efterhånden vokse sig inderligt og fortroligt. — min egen fader er, som jeg tidligere har omtalt, død for et par år siden, og min stakkels moder, « hans stemme sank næsten til en hvisken, og der gled en skygge hen over hans sænkede pande, » hun som har slidt og slæbt for sine børn, er nu sunken sammen og lever i et pensionat, syg og nedbrudt, som en skygge af sit gamle, arbejdsdygtige, frejdige jeg. Således er jeg næsten forældreløs. « han så op med et bedende udtryk i sine smukke, mørke øjne, » vær derfor 1 mine forældre, som 1 er Johannes, jeg skal sikkert blive eder en kærlig søn. « Han rakte en hånd ud imod hver af de to gamle. Godsejeren greb straks den ene hånd og svarede med et venligt nik: » Tilstået, min kære Aksel. « hans hustru rakte ham med tårefyldte øjne sin hånd og nikkede kærligt smilende til ham. » Så vil Paula også nok være som min søster? « han lagde sin hånd på hendes skulder og bøjede sig smilende ned over hende. » Ja Aksel, « svarede hun frimodig og glad og så tillidsfuldt op på ham, hvorefter hun sendte sin moder et strålende blik, thi havde hun ikke haft ret, var ban ikke uimodståelig elskværdig? der blev et øjebliks pause, medens Herning atter indtog sin plads ved Johannes side. Godsejeren afbrød den med de ord; » Nå, hvad har du så mere på hjerte, søn? « » Havde det kedelige telegram, jeg modtog i middags, ikke kaldt mig så hurtigt herfra, « sagde Herning, » ville jeg ganske sikkert have opsat endnu nogen tid at fremkomme med denne min sidste anmodning til eder, men nu må den frem, da jeg synes, den bedst afgøres mundtlig. Altså kort og godt — ville i samtykke i, at Johanne og jeg holder bryllup til foråret, om muligt i April? « Godsejeren tog piben ud af munden og stirrede alvorlig frem for sig, og så længe han tav, var der ingen rimelighed for, at nogen af de andre ville tale. Omsider begyndte husfaderen atter at ryge, idet han først med lidt anstrengelse fik ilden til atter at tage fat, og derpå udbrød: » Førend jeg svarer afgjort på dette spørgsmål, har også jeg noget at sige dig. Når du har hørt det, kan vi genoptage dit ønske. Selvfølgelig giver min hustru og jeg Johanne et passende udstyr, såvel til husets tarv som til hendes eget personlige brug. Men, kære børn, om nogen medgift kan der forresten slet ikke være tale. Med en vis berettigelse kunne du have ventet en sådan, min søn, thi dels antages jeg stadig for en velhavende mand, og dels har jeg jo også engang ejet en formue. Men, da jeg som en ung, uerfaren mand købte denne ejen dom, havde jeg intet begreb om, hvilke uhyre summer der krævedes, for at bringe den i god drift. Da jeg havde bygget, fået anlæg og mejeri ordnet, havde drainet og merglet o. s. v., vare mine penge gået betydeligt med, men alt var nu i så god stand, at jeg tillidsfuldt så fremtiden i møde, nu skulle renterne nok komme. Men sygdom og mange andre uheld slog sig til, jeg havde jo desuden købt godset alt for dyrt — forrente sig gjorde det aldrig. Tage nogen pengesum ud af gården kan slet ikke lade sig gøre, jeg kan kun give mine pigebørn et godt udstyr, min dreng en god opdragelse, han koster sandelig svære penge, og så håbe, at moder og jeg kan hænge ved ejendommen så længe vi leve, så må i forliges om stumperne når vi er borte, som i bedst kunne. « Under denne kortfattede redegørelse, med sin'noget bratte afslutning, herskede der den dybeste tavshed i værelset. Fru krag var blevet noget blegere end sædvanlig, medens hun, med sænket hoved, stirrede ned i skødet, hvor hendes hænder lå fast sammenfoldede over strikketøjet. Paula gned nerveust med sit lommetørklæde på et af sine små skæreinstrumenter, hun havde ganske vist hørt lignende udtalelser, og vidste godt, hvor trykkende småt forældrene sagde i det, især under de frygtede terminstider, men således at se det hele stillet frem for den mand, der skulle ægte søsteren, det var pinligt; sæt han havde troet, han fik en rig pige — mon han ville føle sig meget skuffet —• gid hun turde se på ham — men det var umuligt — og så gned hun endnu ivrigere på det lille blanke stålblad. Johanne sad med sænket hoved, hele ansigtet overgydt af en brændende rødme, hun havde en halv ubevidst følelse af at være på en vægtskål; det måtte fader helst have talt med Aksel om under fire øjne. Hun var vis på, at han holdt lige meget af hende, enten hun var fattig eller rig, denne redegørelse kunne godt været udeladt, fader talte jo næsten, som om han mente, Aksel havde ventet at få formue med hende, det kunne let krænke ham — hun løftede øjnene op for at se på ham, men de sænkedes atter hurtigt — nej, hun kunne ikke. Ingen så på Aksel, thi godsejeren så ufravendt på væggen lige overfor, og han fik derfor tid til at fatte sig, endnu førend de sidste ord vare udtalte. Da den ældre mand tav, lagde Herning sin hånd på Johannes skulder og sagde ømt, idet han løftede det bøjede hoved op og så kærligt ind i det blussende ansigt: » I have givet mig eders bedste skat, kære forældre, og jeg attråer ingen anden rigdom, har end ikke tænkt på nogen, skønt jeg nu godt erindrer at have hørt tale om, at i vare formuende folk. At Johanne ingen medgift får, må ikke sætte eder grå hår i hovedet. Må jeg vedblivende have held med min gerning som hidindtil — og hvorfor tvivle derom, når jeg stræber med lige flid — så vil jeg ikke alene kunne berede min tilkommende hustru et sorgfrit hjem, men endog kunne omgive hende med luksus, og der gives ikke de skatte, jeg ikke kunne ønske at lægge for hendes fod. « han bøjede sig og kyssede hende ømt på panden. Med en lidt tteatralsk gestus lod godsejeren sit lommetørklæde hurtigt glide hen over øjnene, pudsede næsen stærkt og rakte derpå svigersønnen sin hånd med et yderst veltilfreds udtryk. Lille Fru krag så taknemlig op på Aksel med en fin rødme på kinderne, der gjorde hende mange år yngre. Hvad Paula angik, da havde hendes begejstring over svogeren nået sit højdepunkt, hun følte en voldsom trang til at give sine følelser udtryk, men kunne ikke ( inde noget mere passende, end at komme ham til hjælp med hensyn til hans ønskes opfyldelse, og udbrød derfor: » Og hvad siger fader og moder så til at her holdes bryllup i April? Jeg tror godt, vi kan blive færdige, jeg skal hjælpe til af alle kræfter. « Herning nikkede fornøjet til hende: » Det var ret, lille søster, hjælp mig med at få den sag i orden. « » Ja, hvad siger Johanne dertil? « spurgte gamle krag. » Hun har selvfølgelig givet sit samtykke, førend jeg talte til dig og moder derom, « svarede Herning. » Når alle børnene er imod os, kan det vel ikke være andet end at vi to gamle føjer os efter dem, mor, ikke sandt? « og godsejeren så sig gemytligt om i kredsen. Der var ikke den mindste sandsynlighed for, at lille Fru krag skulle sige nej, hvor hendes mand havde sagt ja, og således var den sag bragt i orden. Aftenen forløb hyggeligt med at lægge en mængde fornøjelige planer. Aksel måtte give en tegning af den villa, han stod i begreb med at købe; der blev talt om møbler og Gardiner til huset, om zir- og frugttræer til haven; således fløj timerne til sengetid, og snart havde alle trukket sig tilbage til soveværelserne. Paula var hurtigt smuttet i sin seng, hvor hun nu sad oprejst, og iagttog Johanne, som endnu var beskæftiget foran spejlet med at børste og ordne sit dejlige, sølvskinnende, askeblonde hår, denne moderens eneste skønhed, som begge døtrene havde taget i arv. Måske for første gang gik det op for Paula, hvor overordentlig smuk Johanne var, med de mørkeblå øjne, den fine sorte bue over dem, og de lange sorte øjenfryndser, sin klare, sunde hudfarve, fintbuede lille næse og smukt-formede mund med de skinnende hvide tænder, og dertil den høje, slanke skikkelse, hvis mindste bevægelse var så yndefuld. » Hvor du dog er smuk Johanne «, udbrød den yngre søster uvilkårlig, » jeg kan godt forstå, at Aksel øjeblikkelig er bleven indtaget i dig, da han så dig første gang. Kom hen til mig og lad mig i aften sige dig rigtig godnat. « Johanne vendte sig smilende om til hende og nærmede sig hendes seng. Paula slog begge armene om hendes Hals og kyssede hende ømt på kinden, idet hun inderligt sagde: godnat, du lykkelige, lykkelige pige, hvor jeg er glad over din lykke, men hvor jeg dog vil savne dig. Se så, nu lægger jeg mig til ro, men det vil vist vare længe før jeg falder i søvn, dertil har jeg alt for meget at tænke på, « Hun puttede sig ned under tæppet, og fem minutter vare ikke forløbne, førend hun var langt inde i drømmenes rige. Johanne satte sig atter hen foran spejlet. Ja hun var smuk, det havde hun længe vidst, og hun var glad over at Aksel Herning fik en smuk hustru; hun var vis på, at han satte pris derpå. Men heldigvis vidste hun, at han satte endnu mere pris på det indre værd, hun var sig bevidst at besidde. Det første, der havde vakt hendes interesse for Aksel, var jo netop en samtale, i hvilken han talte om indre og ydre skønhed, og udtalte, at skønt han vurderede sidstnævnte højt, ville den straks tabe sit værd for ham, når han opdagede, at der intet var bagved den. Han havde jo dernæst tydelig givet hende at forstå, at han, bag hendes rolige, lidt kølige væsen, havde opdaget en tankerigdom, en varm stræben efter at tilegne sig, hvad der var godt og ædelt. Johannes kind rødmede ved erindringen om alt det, han havde ment at have opdaget, han havde set meget mere end der var, og hun havde ærligt i dag sagt ham, at han langt havde overvurderet hende, men at hun ville stræbe efter at blive alt det for ham, som en trofast, kærlig hustru burde være. Hvor naturligt, at hendes hjerte havde bøjet sig imod dette menneske, det eneste, hun følte, havde forstået hende. Alle andre anså hende for kold, fordi hendes væsen var roligt og tilbageholdende, fordi hun ikke kunne lade munden løbe om alt, op ad vægge og ned ad stolper. Fordi hun ikke fik tårer i øjnene hver gang der blev talt om sørgelige hændelser. Men hun var ikke kold, det vidste hun. Hvor ofte var hun ikke gået irette med sig selv, når hun havde set de andre grebne og bevægede ved fortællinger om ulykker, som tilsyneladende ikke gjorde videre indtryk på hende. Men så havde hun senere med glæde opdaget, at hun ejede varme følelser overfor den lidende og sørgende menneskehed, thi hvilken lykke følte hun ikke over at kunne yde hjælp og bistand, når blot ingen lagde mærke dertil. Ja, hun var tilbageholdende og måtte derfor finde sig i at blive antaget for kold, hun havde intet udtryk for den begejstring eller inderlige deltagelse, hun kunne føle, hun kunne handle, men ikke tale. Om det var et naturanlæg, eller om det havde udviklet sig hos hende, fordi hun fra børneårene, i hjemmet, selv af forældrene, aldrig var bleven rigtig forstået, kunne hun ikke afgøre. Hun havde jo egentlig opholdt sig så lidt i hjemmet. Efter Paulas fødsel havde moderen været så svag, at de to ældste børn blev sendte fra hjemmet. William, som den gang var otte år, kom til en opdragelsesanstalt, hun blev sendt til sin farmor, en gammel, få-talende kvinde, som for det meste overlod det fire år gamle barn til sig selv, men dog vænnede sig således til at have hende om sig, at hun, da Johanne året efter blev kaldt hjem, bad om at måtte beholde hende hos sig endnu en stund. Det blev en længere stund end forældrene havde tænkt, thi først da den gamle kone, i barnets ottende år, døde, kom hun hjem, og der blev da antaget en guvernante til hende. Hvad der havde været i vejen i det halve år, eller så omtrent, Johanne var hjemme, havde hun ikke forstået, men uhyggeligt havde det været. Faderen havde kun vist sig streng, ofte urimelig imod hende, så hun undertiden havde en følelse af, at hun var ham i vejen, og moderen var forskræmt og næsten altid opløst i gråd, ingen; af dem tog sig videre af barnet. Lærerinden huskede hun kun utydeligt, det eneste hun mindedes klart var, at hun ganske pludselig rejste fra gården, og aldrig senere lod sig se. Og da faderen kort efter talte om, at Johanne trængte til en ny lærerinde, havde hendes moder, for første, eneste og sidste gang, sat sin vilje op imod mandens, ved at erklære, at hun ikke ville se en lærerinde indenfor sit hjems døre, og hun havde sejret, thi Johanne blev i stedet for sat i en kostskole i København. Her forblev hun til hun, femten år gammel, var bleven konfirmeret, så var hun et halvt år hjemme, men kom så atter til hovedstaden for at uddanne sit umiskendelig store talent for musik. Dette medtog to år, så endelig kom hun atter hjem, hvor hun særligt påtog sig at undervise Paula i finere håndarbejder og musik, to fag der vare blevne forsømte for den yngste datters vedkommende, der havde fået sin øvrige uddannelse sammen med præstens børn af en huslærer. Hun havde nu været i hjemmet i omtrent et år. Hun var i den tid ikke kommet sin fader nærmere, tværtimod, efterhånden afkøledes hendes datterlige følelser for ham. Gnaven imod sin familje og smålig nøjeregnende med hver en udgift i det daglige liv, gemytlig, livlig, behagelig og ødsel lige over for fremmede, forekom han hende upålidelig og usand, og intet foragtede hun dybere. For sin stakkels moder nærede hun den inderligste medlidenhed, men hvorledes give den udtryk. Hun så hende vandre om, forpint og forskræmt, viljeløs og kuet under mandens væsen, men her mente Johanne, efter hele sit tankesæt, at det var barmhjertigst, ikke at lade moderen ane, åt hun så det tryk, hvorunder hun led. Dertil kom at hendes egen stærkere natur ikke fuldtud kunne føle sympatti med den svage, modstandsløse vilje, der havde bøjet moderen under åget. Johannes hjerte blødte af medlidenhed og kærlig hengivenhed for den stakkels moder, men hun forstod ikke at bringe trøst, kunne heller ikke glide let hen over det og være opmuntrende, og stod således kejtet og tilsyneladende udeltagende lige overfor moderen, som derfor ikke forstod hende, men næsten følte sig mere sky i datterens nærværelse. Paula var husets yndling, dette glade barn var hjemmets solstråle, og op-voxet som hun var i forholdene, tog hun dem som noget der naturligt hørte til, og følte sig derfor ikke så tilbagestødt. Da søstrene imidlertid næsten vare ganske fremmede for hinanden ved Johannes hjemkomst, og hun straks blev den yngste søsters lærerinde, hæmmede dette udviklingen af et mere søsterlig fortroligt forhold, så meget mere som Johannes natur ikke let bøjede sig mod andre. De kom imidlertid efterhånden til at holde meget af hinanden, særlig var Paula begejstret for sin smukke, dygtige søster, og fortrolighed og deraf affødt, inderlig forståelse ville sikkert udviklet sig imellem dem, hvis forlovelsen nu ikke havde vendt Johannes sind og tanker i anden retning. Kun for et af familiens medlemmer, og kun en eneste gang havde Johanne åbnet sit hjerte og ladet nogle af dets skatte komme til syne. Og det var da hun en dag havde talt alvorligt til sin Broder William, der ved sin letsindighed havde øget misforholdet i hjemmet, ved at opbringe faderen og dobbelt forstørre moderens sorger. Den fire år ældre Broder havde været hendes alt, hendes forgudede ideal, da hun var en lille pige, hvem han, som en stor, godmodig dreng, ofte hjalp tilrette eller forskaffede en og anden lille glæde. Af hans få breve til hende gennem adskillelsens år, som også af moderens udtalelser om ham, fik hun stadig indtryk, som snarere forhøjede end fordunklede hendes barnlige opfattelse, og hun havde, i sin skuffelse og bitre sorg over hans letsindige opførsel, talt ud af sit. Hjertes varme følelse for ham. Han havde besvaret hendes indtrængende, kærlige ord med et håndtryk og et Kys, og var rejst en time efter, efterladende hende med det håb, at han ville bevare, hvad hun havde sagt, og tænke derover, og dermed lukkede hun sig atter sammen over sit indre jeg; der måtte en så dyb angst for et elsket væsen til for at åbne det. Om han havde opfattet hende ret, eller om hun også stod uforståelig overfor Broderen, vidste hun ikke, men lige meget, hun sluttede denne aften sin tankes flugt med det glade håb, at hun nu havde fundet et hjerte, der forstod hende og elskede hende som hun var. Lykkelig som aldrig tilforn lagde hun sit hoved til hvile og sov snart trygt. I ægtefællernes soveværelse drøftedes dagens begivenhed ligeledes. Det var længe siden, at Fru krag havde set sin ægteherre så oplivet i selskab med hende alene, som denne aften. » Det er en sten fra mit hjerte, Bertha, at Johanne er bleven forsørget, thi efter alt, hvad jeg har hørt om Herning, er han en sjælden dygtig forretningsmand. Da jeg sidst var i Århus, talte William derom — nå, hans mening ville jeg ikke lægge synderlig vægt på, hvad forstår sådan en forfløjen lieutenant sig på forretninger, men senere traf vi ved tabte d’hôte en af de større handlende der, og han omtalte ham som særdeles dygtig, udmærket praktisk og flink, hvorfor også hans forrige principal, den bekendte store grosserer Højer i København, har fået interesse for ham. Den gamle er selv en mand, der har kæmpet sig frem fra små kår, og han fik nu lyst til at hjælpe Herning, lånte ham kapital til at begynde med, og det er, langt over hans forventning, gået den unge mand godt. Han har allerede efter få Års forløb arbejdet sin forretning brillant i vejret og har afbetalt ikke så lidt på driftskapitalen. Johanne bliver således godt forsørget, ramler så måske engang det hele sammen her over vore hoveder, så behøver hun ikke, som jeg engang tænkte, at tjene sit brød ved sin musik. Den dyre undervisning kunne da være sparet — nå, ja, ja, du behøver jo ikke at gloe sådan på mig, jeg ved nok, at det ikke var mig, men din hr. Broder, der betalte for den historie, han er jo også musikgal. « Han gjorde gnaven en pause, men opfyldt af emnet, som han var, begyndte han kort efter igen: » Han er en fiks ung mand, det må man lade ham, han tog det overmåde net, at han ingen medgift fik, og som flink forretningsmand, oven i købet uden kapital, har han vel ikke helt ladet den ude af beregningen, men han gjorde det godt, og benyttede jo desuden lejligheden til at vise sig for Johanne fra en ædel og skøn side. « Et øjeblik følte hans hustru en stærk fristelse til at sige ham, at han ikke burde dømme andre efter sig selv, men også kun et øjeblik, hun havde for længst opgivet at sige noget, der kunne opirre hendes ægtefælle. Forbi hendes tanke gled atter den altid faste overbevisning, at hun aldrig var bleven sin mands hustru, hvis hun ikke havde ejet den store formue, han så fuldstændig havde sat overstyr. » Men du lovede dem et udstyr, « vovede hun sig forsigtigt frem med. » Og det skal de få, « svarede han, idet han lagde sig tilrette i sin seng, » Johanne arvede jo 7000 kr. efter gamle mor, som bestemte dem enten til hendes udstyr, eller til at købe hende en livrente for, det skulle jeg mene er tilstrækkeligt. Nå godnat, Bertha. « De penge vare altså i behold, hun havde ofte frygtet for, at også de vare opbrugte, men aldrig turdet spørge. Måske deres pecuniaire stilling dog ikke var slet så dårlig, som mandens idelige klager over, at hun, trods al sin yderlige sparsommelighed, brugte mere end de havde evne til, hans vrede hver gang der måtte anskaffes noget nyt, havde bragt hende til at tro, hun var jo vistnok overdreven ængstelig af sig —----------- og mere rolig og let i sindet, end hun i lange tider havde følt sig, faldt den lille frue omsider i søvn. I det hyggelig udstyrede gjæstekammer havde Aksel Herning imidlertid kastet sig på chaiselonguen. Det var, syntes han, endnu for tidligt at gå til sengs, han havde derfor tændt sig en cigar og dampede velbehagelig på den, medens hans tanker, som alle de andres, dvælede ved den store begivenhed i hans liv, som denne dag havde bragt. » Du har lykken med dig, Aksel, « tænkte han, medens de lette, blå røgskyer slyngede sig op mod loftet, » ganske vist var det en skuffelse, at der slet ikke kan ventes nogen arv eller medgift. Så havde den gamle, snurrige fyr på dampskibet dog ret, da han modsagde præsten, som mente, at krag var en velhavende mand, der ganske vist drev sit landvæsen vel flot, men dog altid i rette tid betalte sine skatter og afgifter og mange renter, og jo også havde fået stor formue med konen. Så er det dog nok rigtigt, hvad den anden mente, at han stadig tog op af kapitalen, spiste ejendommen op for at dække udgifterne. Ja, på den måde kan man jo nok holde det gående til det revner. — en skuffelse er det alligevel, jeg havde håbet at kunne afbetale en del til gamle Højer dermed, nå — det er heldigvis ingen nødvendighed----- jeg har jo desuden planer, som nok skal vise sig at være af betydenhed. Af Helmers telegram ser jeg allerede, hvor heldigt det var, at jeg købte den store ladning korn — jeg skal nok blive en holden mand, der kan indfatte sin perle så kostbart som hun fortjener. — — — Johanne — min Johanne —, så blev hun da min — min dejlige, unge hustru, ja, hvor er hun skøn, og så dette jevne sind, altid i ligevægt, denne fornemme ro hvormed hun fører sig, — ja fornemt, rigt skal vort hjem være, pragtfuld skal min villa monteres, slår svigerfaders udstyrspengé ikke til, så kan jeg selv lægge til, den skal være min skønne, fine Johanne værdig--------------------------------, hvor de ville misunde mig, alle de, som har set arbejdsmandens og vaskerkonens søn over hovedet, de har allerede begyndt at undre sig over den raske fart der er i mine foretagender, de havde ikke tiltroet mig den praktiske dygtighed, det omløb, eller den dannelse, jeg har forstået at tilegne mig. — i skulle få endnu mere at undre eder over — Højere op vil den barbenede dreng, der engang løb omkring med vaskertøj i Nyborg gader og blev hånet af realskoledrengene. — jo, jeg skal vise verden, hvorledes en selfmade man ser ud — helt og holdent selfmade, ikke skubbet frem af en formuende svigerfader, eller eksperimenterende med sin hustrues penge — — det passer mig, når alt kommer til alt, måske nok så godt, at Johanne ingen penge har, så meget friere står jeg lige over for hende og hendes familie, så meget mere er jeg ved min egen dygtighed, og ingen kan så meget som hentyde til, at jeg er bleven hjulpen frem af min kones penge. « Cigaren var brændt ud, Aksel Herning sprang op, vandrede et par gange frem og tilbage over gulvet og gik så omsider, veltilfreds med sig selv og sine fremtidsudsigter, til hvile. Andet kapitel. Sidst i April holdt det unge par bryllup. Godsejeren, som mente, at dette var en lejlighed, ved hvilken han burde vise sig sin stilling og titel værdig, skønt det sandelig kun var en meget ringe del af godset, han ejede, havde indbudt alle, hvem han i årenes løb havde haft omgang med der på egnen. Festen var ordnet pragtfuldt og med smag, bruden var henrivende skøn, og Herning følte sig på lykkens toppunkt, blændet af alt det, der strå lede for hans øje, når han lod det vandre fra sin yndige brud ud over hele denne skare af adelige og bo | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 792 |
1898_Tuxen_PaaVildspor | Fanny | Fanny | Tuxen | null | 1,898 | På Vildspor | female | female | dk | 343 | Tuxen | Paa Vildspor | Tuxen | Paa Vildspor | Fortælling | null | 1,898 | 325 | n | roman | Hagerup | 3.75 | KB | null | null | null | null | null | 15 | 333 | 798 | Other | 0 | 0 | 0 | Indledning. Det var en råkold aften sidst i november, sneen føg gennem gaderne i en af vore små jyske kjøb-stæder, at en sørgeklædt dame langsomt kæmpede sig frem mod blæsten. Endelig standsede hun udenfor et lille enetages hus med tre fag vinduer til gaden og en smal gadedør. Idet hun løftede hånden for at trække i klokken, hvis blanke messingknap skinnede hende i møde gennem sneskære, standsede en lille tjenestepige med en spand mælk i hånden ved samme dør, og med de ord — » Den er åben « — skød hun gadedøren op og begge stod snart i en lille, bitte mørk entré. Pigen gik videre’ for at åbne døren ind til dagligstuen, men damen lagde afværgende hånden på hendes arm; der lød sang til pianoaccompagnement derinde fra, pigen nikkede forstående og forsvandt gennem en anden dør. Ordene, som blev sungne af en tynd barnestemme, medens en dyb, men svag mandsrøst brummede en anden stemme til, hørtes tydelig af den lyttende dame gennem stilheden efter pigens forsvinden. » Den drager dig til helvede ned, hvor jamrer sjælen sig derved, men intet kan det både; du må alt bort, skønt ej du vil, din synd har lukket himlen til, og skilt dig ved guds nåde. « Damen rystede på hovedet; det var en underlig sang i en barnemund. Hun var lige ved at banke på døren, da hun i det samme hørte pigen mælde, at der stod en fremmed i entréen. Hurtige, slæbende trin over gulvet lod formode, at nogen flygtede; så åbnedes døren og en skarp kvindestemme spurgte ud i mørket — » Er her nogen? « » Ja « svarede en mild stemme, idet den fremmede dame trådte ind i den lidt lysere dagligstue, » men de kender mig vel næppe igen? Jeg er Elise klejn. « » Ih, men nej dog, er det dem Fru klejn, det er sandelig en overraskelse, « den høje, kantede kvindeskikkelse trådte hurtig til side for at gøre plads for den fremmede. » Og de kommer her i mulm og mørke i dette Herrens vejr, « fortsatte hun, idet hun trak en kurvestol lidt frem og med en håndbevægelse indbød damen til at tage plads. » Ja, jeg er kommet hertil med dampskibet for et par timer siden, « svarede damen, » så jeg har følt vejrets heftighed fra første hånd. Heldigvis lider jeg ikke af søsyge, så da jeg havde hvilet mig lidt på hotellet og fået middagsmad, kunne jeg straks gå herhen for at søge dem og min svoger; jeg håber han er rask og hjemme? « » Nå, så de boer på hotellet? « disse ord havde udjevnet nogle betænkelige rynker i de skarptskårne ansigtstræk. » Jo, min Broder er hjemme, han vil straks være her, jeg vil dog sige ham, hvem her er og få lampen tændt,* og hermed skyndte hun sig bort. Der lød en sagte støj henne fra det mørke hjørne ved et højt skab, og i næste øjeblik slog en halv-voxen pige armene om halsen på den fremmede dame. » O tante Elise, endelig, endelig kommer du, hvor har jeg ventet og længtes efter svar fra dig, det faldt mig aldrig ind, at du ville rejse herover, men jeg er så glad over, at du kom — — « » Min egen, kære Ingeborg.* tanten kyssede hende kærligt, og medens niecen hjalp hende hat og kåbe af, vedblev hun, » da jeg fik dit sidste brev, tænkte jeg allerede på at foretage denne rejse, derfor skrev jeg ikke, jeg ville helet trælle din fader uforberedt og tale med ham om dig — — —* » Jamen tante* afbrød Ingeborg hende, » Fader ved jo ikke, at jeg skrev til dig--< » Det er også ganske ligegyldigt barn, jeg skal nok bevare din hemmelighed,* sagde tanten. » Som jeg nylig sagde, jeg var kommet herover, selv om du ikke havde skrevet, jeg ville i ethvert tilfælde tale med din fader — — * » Om mig? « afbrød den ivrige pige hende. » Om dig barn, « bekræftede tanten, » jeg har en plan at forelægge ham, som jeg tror, du vil synes om og som jeg håber, han vil billige; modsætter din fader sig den, vil det gøre mig ondt, men så må vi som to fornuftige mennesker finde os deri, ikke sandt min kære Ingeborg? « Ingeborg stod foran hende med en dyb rynke mellem de mørke øjenbryn: » Om fader vil gå ind på din plan eller ej, vil ganske komme an på, om tante Rikke synes om den, fader gør eller mener aldrig andet, end hvad hun mener. « » Ja, ja, nu få vi se,* svarede tanten, og hermed var samtalen til ende, idetlngeborgs fader trådte ind fulgt af tante Rikke med lampen. Han havde så skinnende hvide flipper, skjortebryst og manchetter, så velbørstet hår og så ny en frakke, at man vanskelig kunne tænke sig, han havde set således ud hele dagen. » Min kære Elise, « sagde han med sin dæmpede stemme, idet han venligt greb begge hendes hænder og trykkede dem varmt, » det er i sandhed en stor, overraskende glæde at se dig, men det er en barsk årstid, du har valgt til denne udflugt, kære.* » Ja, jeg havde intet andet valg,* svarede Fru klejn, » enten måtte jeg opgive at rejse, eller rejse straks, og da min rejses hensigt ligger mig på hjerte, foretrak jeg dette sidste. « Ingeborgs fader lagde hovedet på siden og så på hende med det ene øje som en nysgerrig spurv, idet han samtidig gned sine hænder, som om tanken om en rejse på denne barske årstid fik ham til at gyse af kulde. Så skottede han til søsteren med et halvt undskyldende, halvt opmuntrende smil — » Mon ikke en varm kop the kunne være behagelig for vor kære Elise? « » Tak, kære brun, « skyndte Fru klejn sig at svare, » jeg har for ikke ret mange timer siden spist til middag på hotellet, hvor jeg bor, og førend jeg gik herhen, bestilte jeg the ved min hjemkomst. « Glad bevæget over denne Fru Kleins fuldstændige mangel på en, ganske vist befrygtet påtrængenhed, udbrød tante Rikke ivrig — » Ja, men en god kop kaffe skal de sandelig have, den kan gøre dem godt, og Alfred vil være alt for glad ved at gøre dem selskab; var han ikke min Broder, ville jeg kalde ham en kaffesøster, « og med denne vittighed, hvoraf ingen lo uden hun selv, vimsede hun ud af stuen, halv undselig over sin egen sjældne gæstfrihed. Da hun havde lukket døren efter sig, vendte Fru klejn sig hurtig til svogeren. » Jeg er kommet hertil for at tale med dig, brun. « Han så ganske forvirret og næsten ængsteligt på hende, idet han satte sig foran hende. Hun vedblev — » Der er foregået en stor forandring i vort hjem. Jeg har ganske uventet arvet en temmelig betydelig formue, i det mindste efter vore forhold, idet en gudmoder til mig, på grund af at hendes eneste slægtning, en niece, giftede sig imod hendes ønske og vijje, gjorde sit testamente om til fordel for mig. Jeg havde ingen anelse herom, førend nu, ved hendes død. Du ved jo, hvor bedrøvede klejn og jeg vare, da vi måtte skilles fra Ingeborg, efter at hun havde været hos os et helt år efter din sørgelige fallit. Men vi forstøde så godt, at du ønskede dit barn hjem til dig selv, da din søster dels åbnede sit hus for eder begge, dels skallede dig bogholderpladsen her. Nu, da som sagt, vor stilling så uventet har forbedret sig, var en af mine første tanker imidlertid den at gøre noget for min afdøde søsters eneste barn. Jeg lagde forskellige planer, men besluttede til sidst at rejse herover for at tale med dig om sagen, istedet for at skrive derom. « Hun tav og så betænksomt frem for sig. » Ja, min kære Elise, « begyndte svogeren med et forvirret udtryk i øjnene, » det er så overordentlig smukt af dig, men det er jo meget vanskeligt at vide, hvad der kan siges eller gøres. « Døren til køkkenet åbnedes halvt og frøken Bruns skarpe stemme kaldte: » Ingeborg, kom ud til migi « Den unge pige adlød med et uvilligt skuldertræk. Fru klejn så efter hende, til hun forsvandt, så vendte hun sig ivrigt mod svogeren: » Kom i morgen formiddag hen til mig på hotellet, og lad os to drøfte, hvad der kan og bør gøres; men lov mig ikke at omtale til din søster, at jeg har planer for med Ingeborg, førend vi er komne til et resultat. Det vil kun gøre sagen mere indviklet at blande flere ind deri. « » Jamen, kære Elise, « han så rådvild på hende, » jeg kan dog sandelig intet beslutte uden at have talt med Rikke, som åbnede hjemmet her for mig og mit barn. « — — — » Selvfølgelig må du tale derom med din søster « afbrød svigerinden ham, » men kære brun, bliv ikke vred, når jeg siger — tag ikke for meget hensyn til hende, lad dit eneste hensyn være, hvad der båder Ingeborg bedst,* da brun tav og kun stirrede forundret på hende, fortsatte hun, idet hun blidt lagde sin hånd på hans arm: » Tro ikke, jeg mener, du tilsidesætter dit barn, jeg ved, du ville bringe hvilket som helst offer for at gøre hende lykkelig, men dit sidste brev talte i så høje toner om alt, hvad din søster havde ofret af tid og evner på dig og Ingeborg, og hvor meget du nu stolede på. at dit barn skulle gjengjælde hende det ved at bøje sine ønsker og sin vilje ind under sin tantes planer for hende, at jeg mente, du med dit kærlige, taknemlige sind mulig tog lidt for stærkt på den side af sagen, der vedrører din søster.* » Jeg skylder hende dog virkelig også meget, kære Elise,* kom det på hans stilfærdige, dæmpede måde, » hun skaffede mig arbejde og indtægt, da det andet ramlede sammen under mig. « — — » Ja, og det bør du være hende taknemlig for, « afbrød Elise ham atter, » men udover det synes jeg ikke, der er nogen grund til så megen taknemlighed. » Svogeren så mildt bebrejdende på Fru klejn: » Kære Elise, du glemmer, at hun i de forløbne halvtredje år har varetaget min og Ingeborgs forplejning og opdragelse, delt sit hus og hjem med os. » ---------- » Det har- du, efter dine egne ord til os i et af dine breve, rigelig betalt hende for, kære brun, « fløj det hurtigt afbrydende over Fru Kleins læber. » Har jeg virkelig skrevet det til eder? « brun så yderlig forbavset ud. Med et lille smil over hans komiske, næsten lige så forfærdede, som forundrende udseende, svarede hun: » Jeg mener ikke, at du ordret udtrykte dig således. Du skrev, at du var glad over, at dine få rentepenge dog kunne slå til til din og Ingeborgs påklædning og skolegang, da du så kunne give din'søster hele din gage for eders ophold hos hende. Da den, hvis jeg husker ret, er 1600 kroner, så er eders ophold i dette lille hjem i en afsidesliggende lille by, rigelig betalt dermed. Du og dit barn ville selv i hovedstaden kunne finde et ordentligt pensionat for den pris. « » Noget lignende udtalte min kusine, Hanne brun, engang til Rikke og mig, « ytrede brun nu på sin spagfærdig rolige måde, » men den anskuelse er vist ikke ganske korrekt, kære svigerinde; i det mindste beviste Rikke for Hanne, at forskellige udgifter som vask, reparationer og lignende, som min søster her besørger for os, skulle betales aparte andetsteds, og kunne løbe op til en stor sum. Jo, sandelig have vi stor grund til at være taknemlige, det er både Rikke og mig en sorg, at Ingeborg, der dog nu er en voksen pige, ikke kan indse det, og vise lidt imødekommende venlighed mod tanten, der gør så meget for hende, « og den bekymrede fader rystede alvorligt på sit gråsprængte hoved. » Nej, jeg vil ikke nærmere gå ind på spørgsmålet om Ingeborgs utaknemlighed, « sagde Fru klejn alvorligt, ♦ vi tales jo ved i morgen. Men det undrer mig, at du betragter din dattei' som en voksen pige, thi ikke sandt, bedste ven, det er dog ikke konfirmationen, der gør et menneske voksen du ved, jeg bad dig, ikke lade Ingeborg konfirmere ’så tidlig; det er godt nok, at din søster vil lære hende at sy skræddersyning, men hvor venligt det end mulig er ment, så tages det opvakte, lærenemme, læselystne barn efter min mening alt for tidlig bort fra al anden undervisning. Husk hun er lige fyldt fjorten år------dog alt dette kunne vi tale om i morgen, thi ikke sandt, du kommer hen til mig på hotellet, jeg venter dig mellem 12—2, og så håber jeg din søster og Ingeborg ville komme kl. 3 i spise da eders middag hos mig på hotellet, og vi tilbringe så dagen sammen, thi iovermorgen ganske tidlig må jeg atter rejse hjem. Men lov mig ikke at tale til din søster om, at også jeg har lagt planer for vor kære Ingeborg; når vi er samlede ved middagsbordet, ville vi underrette de to om vor samtale og den bestemmelse, der tages, men ikke et ord forinden, lover du mig det? « Han rakte hende sin hånd, og hun vidste, hun kunne stole på ham. Kort efter kom kaffen på bordet Ingeborg satte sig hurtig ved Fru Kleins side og begyndte en række ivrige spørgsmål om hele familien Kleins befindende og foretagender, næppe afventende svarene. Tante Rikke stod imidlertid med en streng højtidelighed udbredt over hele sin skikkelse bag sin stol, med de foldede hænder hvilende på dens ryg. Et dæmpet advarende — » Ingeborg « — fra faderen fik hende til at se op, og hurtig sænkede hun hovedet, efter ængsteligt at have skottet til den nys ankomne tante, foldede hænderne og lyttede nu som alle de andre til den lange takkebøn, tante Rikke foredrog med langsom salvelse. Den mere end tilstrækkeligt afkølede kaffe blev nu skænket, og der indtraf en længere pause, medens alles tanker kredsede rundt for at finde et passende samtale-emne. Ingeborg var pludselig skræmmet bort fra sine ivrige spørgsmål og ikke fri for at surmule indvendig over tante Rikke evindelige beden lange bønner både i tide og utide og således ikke oplagt til at sige noget i øjeblikket. Eru klejn stirrede ned i sin kaffekop, som søgte hun emnet der. Vejrets barskhed havde hun berørt til begge søskende, kaffen var der ikke andet at sige om, end at den var halvkold og temmelig tynd, hvilket ikke egnede sig til omtale, ligesom også det over-sukkrede brød var for gammelt og tørt til at bevises den ære. Brun var ellers langtfra en mand af mange ord, men da den almindelige taushed syntes ham fortrykkende, greb hans famlende tanke dog den tørre kringle, han holdt i eiånden, og som om genstanden var omtanke værd, kom det langsomt og betænksomt. — » Jeg synes ikke vore bageres brød plejer at være så tørt, og det er da ret uheldigt----- « » Nej, det har du ret i Alfred, « afbrød tante Rikkes skarpe, høje stemme ham, » men det kan du takke din datter for; skønt hun havde Fru klems eksempel for øje, hun skyede ikke det hårde vejr, løb hun dog til den nærmeste bager og tog ubeset, hvad man bød hende. « Ingeborg så med et halvt skræmmet, halvt ærgerligt ansigt på sine omgivelser og sagde med lidt rystende stemme: » Det var slet ikke, fordi vejret var dårligt, men fordi jeg gerne ville snart hjem igen til tante Elise. « » Ja, er det din hengivenhed for mig, der er anled ningen, « udbrød Fru klejn smilende, » så kan jeg jo kun glæde mig over det og finde brødet velsmagende om end lidt tørt. « » Det glæder mig, at det er lykkedes dem at vinde Ingeborgs hengivenhed, « tante Rikke så alt andet end glad ud. Brun derimod så venligt smilende på Ingeborg og sagde: » Ja det er jeg også glad ved, og ikke sandt, lille Rikke, « vendte han sig til søsteren, » det er en form ildende omstænd ighed? « Formildet følte tante Rikke sig slet ikke, forpint som hun oven i købet var af ængstelig nysgerrighed efter at erfare anledningen til Fru Kleins rejse. At hun ikke var kommen på denne årstid, i storm og kulde, blot for at se hvorledes svogeren og det barn, hun så grundigt havde forkælet i det år, det havde tilbragt i hendes hjem, var tante Rikke fuldt overbevist om. Fru klejn billigede naturligvis heller ikke de planer, der vare lagte for Ingeborgs fremtid. Det var selvfølgelig ikke fint nok for denne tante, at hendes søsterdatter skulle lære skræddersyning, for senere at gøre det til sit livs erhverv, nu skulle der vel gøres stormløb herimod, men Fru klejn skulle finde hende på sin post med denne bestemmelse for øje svarede hun: » Hengivenhed og kærlighed til næsten er i sandhed gode følelser, som den herre Jesus selv pålægger os, dog mener jeg, at de ikke bør hindre os i at opfylde vore andre pligter, om disse end aldrig er så små, thi vi skulle være tro i det lidet, lyder ordet. Det lærer Ingeborg nok at indse, hun er jo ung endnu; imidlertid skal jeg såvist ikke svigte hende, men være hende en stadig, pligttro påminder, og med årvågen omhu vogte hende for at fristes ind på djævelens veje. » Trods alle de fattede beslutninger om ikke at op irre frøken Rikkes irritable » Sind, kunne Fru klejn ikke tilbageholde den ytring: » Dem var Ingeborg da heldigvis ikke inde på, da hun gik til bageren. Men, » tilføjede hun hurtig, » forresten er jeg enig med dem i, at selv gode følelser kunne friste os bort fra det rette, og det bør vi vogte os for. « Frøken Rikke bøjede majestætisk anerkendende sit hoved, og Fru klejn førte så samtalen ind på andre områder. » Da de kom ind med kaffen, havde jeg kort før udtalt til deres Broder, at det ville glæde mig, om de rille tre i morgen ville spise til middag hos mig på hotellet kl. 3. De må endelig komme, thi det er den eneste dag vi kunne samles, da jeg allerede iovermorgen tidlig skal sydpå med toget « » Det vil selvfølgelig være os en fornøjelse at komme, « svarede tante Rikke; » De er her altså kun på gjennem-rejse; men det er rigtignok et meget kort ophold, de lader os nyde godt af. Er det ikke muligt at forlænge det? « » Det kunne ikke ordnes på anden måde, « sagde Fru klejn. » Sagen er nemlig den, at min mand er bleven forflyttet til Fyen; han møder mig iovermorgen i Odense, hvorfra vi så følges ad for at søge lejlighed o. s. v. « » Det er jo en overraskende nyhed, « udbrød brun, as « åar » er det en stilling, klejn selv har søgt? Ere i glade derover? « » Å, hverken glade eller nedslåede derover, » svarede Fru klejn smilende, » det hele varer kun et årstid, eller så omtrent. Der er forhold der på egnen, som trænge til omordning, og det er ret ærefuldt og også, indbringende for klejn, at han er udset til foreløbig at undersøge dem og give indberetning, om hvad der mulig tiltrænges. Men på den anden side må vi skilles fra vore drenge, som ikke på så kort en tid kunne tages ud af deres skole. « Hun vil have Ingeborg med sig i drengenes sted, fløj gennem tantes Rikkes hjerne samtidig med en kraftig protestfølelse. » Det ville de naturligvis ikke have godt af, « indrømmede brun, » men det bliver- jo et svært savn. « » Det blev det også, hvis klejn var taget alene derover, hvad vi først tænkte på, « svarede Fru klejn, » men han påstår nu, at han ikke kan undvære mig. « » Ja, når blot mand og hustru kunne følges ad, « faldt tante Rikke ind, » så er de jo hinandens bedste selskab, og så kan alt andet undværes, « hun så kampberedt på Fru klejn. » Det har de fuldstændig ret i, bedste frøken, « svarede Fru klejn forekommende, » og da vi have fået vore to drenge anbragte hos gode venner af os, glæde klejn og jeg os til at begynde vort nye liv som et par nygifte. « Altså truede faren ikke fra den kant, det var næsten flovt at nedlægge de skarpt slebne våben, uden at have fået brug for dem. Hvad i al verden mon mennesket da vil herovre? Neppe havde Fru klejn forladt det lille hjem, førend tante Rikke gentog dette spørgsmål for broderen. Ingeborg så stærkt interesseret men tillige ængsteligt på sin fader, blot han nu ikke røbede noget for tanten, som kunne skade hendes sag. Hun beroligedes imidlertid hurtig ved at høre hans spagfærdige svar. » Se til os og tale med os, kære Rikke, jeg ved ikke andet. « » Og det skulle hun være rejst herover for i mulm og storm, det er jo umuligt, « udbrød tante Rikke. » Hvad talte hun med dig om Alfred? « » Om Ingeborgs konfirmation. « » Ja, den var der da ikke meget at sige om, hun havde jo skrevet nok om, at hun syntes, vi konfirmerede hende for tidlig, « vrissede tante Rikke, » I må da have talt om mere end det. « Brun tænkte sig øjensynlig om og var så heldig at huske følgende: » Min svigerinde talte også om, at jeg måtte være dig taknemlig, for at du skaffede mig bogholderposten heroppe. « » Nå ja, det kan der også nok være grund til, « var det elskværdige svar. » Men, « begyndte hun atter, » talte hun slet ikke noget om at tage Ingeborg bort herfra byen og sætte hende i andre omgivelser? « » Nej, ikke et ord, « forsikrede broderen. Dermed var forhøret så til ende, men frøken Rikke følte sig overtydet om, at morgendagen nok ville vise, at Fru klejn ikke var rejst derover for kun at aflægge en visit. den næste morgen strålede solen fra en skyfri, frostklar himmel, og sneen lå diamantskinnende over den lille haves afbladede træer og buske, hvortil Ingeborg havde udsigt fra sit lille kvistvindue. Hendes ansigt strålede om kap med solen, medens hun gjorde et omhyggeligt toilette; tante Elise havde inviteret hende til at spise frokost med sig kl. 11, og ved tanken om denne glæde var intet af de utallige arbejder, tante Rikke den morgen pålagde hende, for vanskeligt eller blot kedsommeligt. Medens de sad ved frokostbordet, meddelte tanten hende den plan, hun selv fandt var den bedste af de mange, hun havde udtænkt for den elskede søsterdatter, fra den stund arven satte hende i stand til at gøre noget for hende. Hun ville anbringe Ingeborg i et pensionat for unge piger, hvor hun ville få udmærket uddannelse i sprog, musik og alle andre undervisningsgjenstande, som høre til for nutidens unge damer. Særlig vidste hun, at alt lededes i kristelig ånd, og at forstanderinden var besjælet af virkelig interesse for de unge, og deraf følgende sand forståelse af deres krav. Ingeborg følte sig ikke absolut begejstret for denne plan. Hun havde tænkt sig, at tanten ville tage hende i sit hus, og nu, da hun var bleven formuende, ville give hende smukke dragter og føre hende i selskaber og til fornøjelser, og ganske vist havde hun også glædet sig til at genoptage undervisning i forskellige yndlingsfag, men dette liv fjernt fra tante Elises hjem, den plet af jorden hun elskede højest, og helt igen i skolegerning, tiltalte hende såre lidet. Men havde hun valget mellem dette sidste og at fortsætte livet i tante Rikkes hjem, så behøvede hun ikke at betænke sig et sekund; alt andet hellere end dette. Udtrykket » kristelig ånd «, skurrede også slemt i Ingeborgs øre hun var så træt, så led og ked af den kristelige ånd, tante Rikke omgav hende med, denne tunge, mørke tro, der fordømte al ungdommelig fornøjelse. Skulle den nu også kaste sine skygger i det nye hjem, så ville hun dog der ikke være ene om at bære det, sammen med en hel flok andre unge, måtte det dog til en vis grad kunne bydes trods, og som sagt, hellere alt andet end det bestående. Da tante Elise senere meddelte brun sine planer, modsatte han sig bestemt at sende datteren bort fra søsterens hjem, fordi han vidste, hvor meget det stred mod dennes vilje. I sit hjertes uskyldighed, sin hjernes indskrænkethed og sin naturs feje vigen tilbage for al modstand, havde han jo aldrig vovet at modsætte sig, hvad hans søster ville, tilmed da han ihærdigt var bleven påvirket til at tro, at hun var den mest opofrende, kærlige om end retfærdig strenge, udmærkede opdragerinde for hans barn. Tante Elise, som godt kendte sin svogers uselvstændige karakter, havde håbet, når hun fik ham udenfor søsterens rækkevidde, at kunne få det løfte af ham, at han ville gå ind på hendes planer, der vare så kærligt udtænkte og så helt til gunst for ham og hans barn, et løfte, som hun vidste var ubrødeligt, selv om Rikke brun bagefter gjorde sig vred, thi svag som han ellers var, var han slave af sit givne ord, det blev ikke rokket. Til sin forundring opdagede hun nu, at han ikke lod sig overtale; selv Ingeborgs tårer og bønner overvandt ikke hans modstand, uden for så vidt at han lovede ikke at modsætte sig, hvis tante Rikke gav det sit bifald. Så var der ikke andet for end at fremlægge sagen for frøken brun selv, men det var ikke med så godt håb om dens udfald, at Fru klejn tænkte herpå, ligesom også Ingeborgs nedtrykte ydre tydede på håbløshed. Frøkenen ankom præcis, og kort efter gik man til bords; under måltidet, med den frem og tilbage vimsende opvarter, førtes en temmelig trang konversation om ligegyldige ting, medens Fru Elises hjerne arbejdede for at finde den mest praktiske måde at tage sagen på. Neppe var kaffen drukket, førend hun opfordrede brun til at ryge en cigar; hun havde taget en kasse med til ham af en sort, hendes mand- holdt så meget af, og brun smilede henrykt ved synet af de kære, små, brune genstande for hans varme attrå. Desværre tålte jo hverken hun eller frøken brun røgen af dem, men vejret var så smukt, og Ingeborg gjorde ham vist gerne selskab, hvis han ville nyde et par af dem i det fri. Et lille øjekast til Ingeborg fik hende til forstående at opmuntre faderen til turen, og kort efter sad de to damer ene sammen. Mange minutter vare ikke forløbne, førend frøken brun kendte anledningen til Fru Kleins rejse. I taushed hørte hun på denne meddelelse og sad endda lidt og overtænkte sagen, førend hun svarede: » Jeg formodede, eller rettere sagt, var overbevist om, at deres komme hertil på denne årstid, gjaldt noget lignende, i ethvert tilfælde et forsøg på at skille Ingeborg fra hendes hjem hos mig. « Hun tav pludselig, men der var en bitter klang i stemmen, som Fru klejn ikke rigtig forstod. Hun havde kun tænkt, at frøkenen ville gøre modstand på grund af det pecuniaire tab, hun ville lide ved at miste den ene pensionair, som desforuden var hende til megen hjælp i huset, hvor der kun holdtes en lille bypige. Hun vidste også af Ingeborgs lange klagebrev, at hun efter konfirmationen, foruden skræddersyningen, som hun først skulle sættes til om et årstid, ville få alt husarbejdet på sine fjortenårige skuldre, og derfor var taget så tidlig ud af skolen. Denne medhjælp var Fru klejn vis på, tanten mindst ville undvære, hun havde altid forstået at læsse så meget som muligt af sin gerning over på andre. Lidt uklar på situationen kom det forsigtigt: » Ja, skilsmissen fra hjemmet er jo en følge af, at en første rangs undervisning må til, hvis Ingeborg i tiden skal gøre den frugtbringende, så hun kan stå selvstændig i livet, når hun mulig engang kommer til at stå ene, thi leve af den lille kapital efter moderen, som faderen nu oppebærer renten af, og som efter hans død tilfalder hende, kan hun umulig. Men en sådan undervisning kan hun ikke få i denne lille by. « » Vi er fuldtud enige om, at Ingeborg bør stilles således, at hun kan tjene sit livs ophold, « svarede frøkenen med den rolige værdighed, der havde hvilet over hende under hele besøget i dag, » kun er valget af midlerne dertil forskellige, jeg mente, at hun ved at lære » Skræddersyning, kunne komme lige så vidt som ved at give undervisning. « » Ganske viet, « indrømmede Fru klejn, » det gælder her kun at blive klar over, hvad der ligger bedst for Ingeborgs evner og tilbøjeligheder — « hun standsede uvilkårlig ved » Synet af det harmfulde udtryk, der rødglødende for op over frøkenens skarptskårne træk. Og nu brød den opdæmmede, vredfyldte krænkelse løs; med dirrende stemme begyndte hun: » Fru klejn behøver ikke med alle de søgte grunde at dække over, hvad det egentlig gælder, thi det har jeg længe været på det Rene med. Ingeborg er, som deres søsters datter, for god, for fin til at følge sin tarvelige tantes eksempel og holde skrædderstue i denne lille by. Det er dette verdslige hovmod, der altid har besjælet dem, og som jeg vil vogte min Broders barn for at komme ind under, dette hovmod, der omskabte en engel til den djævel, der nu åbner os helvedes porte, når vi følge ham efter på den brede vej og afvige fra den ydmygliedens tornestrøede sti, den herre Jesus vandrede på, han i hvis fjed vi skulle træde, men som de og deres ligesindede, forblindede af det vantro hovmod ikke ville følge. « Men nu blev det den lille Fru klejn for meget: » Med hvilken ret dømmer de således, frøken brun? De, som kun sjældent har været i berøring med mig, hvor tør de tale om min vantro og mit hovmod?-------- « » Fordi jeg har følt den fra den første tid, vi kom sammen, efter at min stakkels Broder så tåbeligt havde indladt sig i en forlovelse med en datter af en betitlet embedsmand; det blev hans ulykke. « Fru klejn stirrede ængsteligt på hende. Var hun bleven sindssyg? » Jeg kan slet ikke forstå dem, « mumlede hun. » Nej, de har naturligvis ikke set på Tingen som jeg, « kom det overlegent. » Jeg har derimod fulgt den i hele sin fremgang. Fader sad her i byen i en pæn lille handel med ret god fortjeneste, og hans planer med os to søskende gik ikke højere, end han kunne evne. Mig lod han lære skræddersyning, og min systue var allerede godt igang, da Alfred, som jo er så meget yngre end jeg, rejste hjemmefra. Det var altid faders mening, at han skulle have handelen efter ham, den kunne brødføde sin mand, og mere drømte vi ikke om; men da fader ofte i sit forretningsliv, havde følt manglerne ved sin tarvelige opdragelse, bestemte han sig til at lade min Broder komme på en handelsskole i København. Der greb hovmodsdjævelen ham, men fader modstod hans anmodninger om at sætte ham i vej i store foretagender, han ville have ham hjem for at overtage arbejdet ved hans handel, da den gamle mand følte sig træt. Men så så han deres søster, og nu var der ikke tale om at give efter, han var jo nu desuden myndig og uafhængig, da han havde fået plads på et handelskontor. Kort efter døde fader, og nu ville Alfred absolut sælge eller afvikle handelen herovre, og bruge den kapital, fader havde efterladt, til at sætte en forretning igang i hovedstaden. Jeg forestillede ham, hvor langt fornuftigere det var, at han fortsatte den gode, solide handel, fader havde siddet og tjent så meget i, at Alfred nu godt kunne bygge sig et større, smukkere hjem og føre hus, som det ville sømme sig for en af byens større købmænd, en stilling, han godt kunne byde hvilken som helst pige at dele med sig. Men han, der ellers altid har været føjeligheden selv, var dengang ikke til at rokke. Om jeg troede, at han ville byde en af Københavns skønheder, en højere embedsmands datter sådan en stilling, særlig når det lå i hans egen hånd at danne sig en langt smukkere og bedre, netop nu var der gode chancer for ham. Det viste sig jo også, at han til dels havde ret. Han etablerede sig, blev grosserer og skabte sig i få år en stilling, og jeg var dum nok til at sætte det meste af min arvepart i hans forretning, jeg var jo som hans søster den nærmeste til at støtte ham. « » Ja, jeg husker nok, at de anmodede ham om at forrente deres penge i sin forretning, « svarede Fru klejn, kæmpende med en irriteret stemning. » Dengang trængte ban endnu ikke til støtte, og i de år der forløb, svarede han dem jo også ligeså store renter som sine øvrige creditorer. Det var først nogle måneder før falliten, at han bad dem om hjælp « — — —. Frøken brun rejste sig i sædet og afbrød hende heftigt: » De vil da vel ikke bebrejde mig, at jeg ikke tåbeligt bortkastede min sidste ejendom, for måske kun at holde ham oppe en kort tid; begynder det først at gå nedad « — — hun tav pludselig og fortsatte roligere: » De må tro, det kostede mig en hård kamp. Jeg berådte mig med min herre og frelser, og kom omsider til det resultat, at jeg burde bevare, hvad jeg ejede, for at kunne byde min Broder og det moderløse barn et ophold, når han, hvad jeg forudså, ikke mere havde noget hjem; og de ser, hvorledes Herren ledte mig til at gribe det rette. Havde Alfred vandret ad Herrens ydmyge veje, var det dybe fald vel næppe kommet; men det blev til velsignelse for ham alligevel, thi herovre, i det stille hjem, blev han ført ind på den rette vej, her kan han forlige sig med den herre Jesus, som han fortørnede ved det liv i vellevnet og frådseri, han førte. « » De gør deres Broder uret, frøken brun, « udbrød Fru klejn ivrigt. » Der var hverken ødselhed eller frådseri i husførelsen; der førtes et godt, hyggeligt og lykkeligt liv, så længe min søster- var rask. Ulykken stammer vistnok nærmest fra hendes sygdom; thi deres Broder ville i sin store hengivenhed for sin hustru, ikke lade hende rejse ene, men fulgte med til Italien, hvor sygdommen straks tog sådan overhånd, at døden var uundgåelig. Det trak imidlertid ud i flere måneder, og det unge hus, som i al den tid måtte savne sin chef, kom da i tilbagegang. Da min svoger så omsider vendte tilbage som en nedbrudt, sønderknust enkemand, ramte uheld efter uheld ham. Hans trykkede sind og knækkede helbred lammede hans handledygtighed, det gik stadig nedad bakke, til falliten omsider styrtede ind over ham — og siden den tid har han jo aldrig rejst sig, hverken åndeligt eller peku niairt. At han nu ved deres og deres venners hjælp er havnet i denne by og har fundet en livsstilling, er en stor lykke for ham, thi leve af renterne af den lille kapital, min fader satte fast for hver af sine døtre, kunne han ikke. Han er en hårdtprøvet mand, som ulykken knækkede, men han har hverken ødslet eller frådset, de dømmer her med ligeså megen ukjend-skab, som når de dømmer om min tro eller mit hovmod. « » Det er vist ikke værd, at vi to disputere om anledningen til min stakkels Broders ulykke, da vi næppe ville blive enige derom, vi se den fra så forskellige sider, « kom det atter med stor værdighed fra frøkenen, » ligeså lidt vil jeg omtale deres tro, men deres og hele deres families hovmod er en kjendsgjerning, de vanskeligt vil kunne benægte, når de | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | Fanny Tuxen | 793 |
1872_Valdemar_KjaerlighedHaevnOgFrelse | null | null | Valdemar | Valdemar | 1,872 | Kjærlighed Hævn Og Frelse | male | unknown | null | 344 | Valdemar | Kjaerlighed Haevn Og Frelse | null | Kjærlighed, Hævn og Frelse | En original Fortælling | null | 1,872 | 1,024 | n | gothic | Jordan | null | KB | Forf. ikke identificeret, navn i file-name er derfor pseudonymet | null | null | null | null | 4 | 1,025 | 887 | Other | 0 | 0 | 0 | 1ste kapitel. I Nørrejylland, i en egn, der på den ene side er omgiven af en stor skov og en sø, og på den anden side af hedeland, lå i slutningen af det forrige århundrede en gammel herregård, et stamhus Rosenfeldt, der tilhørte den adelige slægt rosenhjelm. I et af gårdens værelser, hvis pragtfulde udstyrelse vidnede om dens ejers rigdom, sad en dame, der, skønt nær de halvtredsindstyve år, endnu var en ret smuk kvinde; men, en kender af det menneskelige physjognomi, ville straks have opdaget i hendes ansigtstræk spor af hovmod, stolthed og sandselighed. Hendes påklædning var ikke alene yderst elegant, men vidnede i en høj grad om damens forfængelighed, thi hun bar kostbare guldprydelser såvel på brystet som om halsen, håndleddene og fingrene, der næsten alle vare besatte med kostbare juveler. ved hendes side i den prægtige med Atlas betrukne sofa sad en ung mand på omtrent fem og tyve år, hvis ansigtstræk vare damens aldeles lig, men i en endnu højere grad end hos hende bare præget af hovmod og af udsvævelser. Det var damens søn. „ Se at undertrykke din tåbelige lidenskab til den stivsindede kvinde, “ sagde moderen til ham. „ Jeg ved intet bedre råd. “ „ Jeg kommer for af søge bistand hos dig, for af overvinde hendes modstand til af række mig sin hånd, og så ved du intet andet råd, end af jeg skal undertrykke min kærlighed, “ svarede sønnen. „ Jeg kan intet bedre råd give dig, “ sagde moderen. „ Du har bemærket, af hun elsker din Broder, og af hun aldrig vil komme til af elske dig, ja, af hun næsten afskyer dig, og det burde undertrykke din kærlighed til hende. “ „ Jeg opgiver aldrig hendes besiddelse, “ svarede sønnen. „ Jeg skulle lide den oval af se hende som min Broders hustru, nej, det skal aldrig ske! Før skal jeg anråbe helvedes magter om hjælp, før det skal lykkes min forhadte halvbroder af blive foretrukket for mig. “ „ Hvad vil du da gøre, Eduard? “ spurgte moderen. „ Jeg vil afvente alt af tiden, “ svarede han. „ Jeg ved, af min halvbroder er kommen i sket selskab ved universitetet i Paris, af han i stedet for af høre professorerne, sværmer omkring med svirebrødre og begår excesser. Du ved, af en ven af mig, baron Rosenfeldt, studerer også i Paris. Af ham har jeg fået den efterretning. Til ham vil jeg skrive, af han ville bevise mig en rigtig venskabstjeneste, hvis han ville skrive et anonymt brev til min fader, hvori han underretter ham om, af min Broder Carl begår skette streger i Paris, og i stedet for af studere hengiver sig til de værste udsvævelser, så af det er af befrygte, af han vil blive relegeret, og således gøre sin hæderlige familie skam og vanære sin stand. “ „ Jeg mærker, Eduard, af du har arvet noget af mit snille, “ sagde hans moder. „ Sandelig, du gør mig ære. Det er en prægtig intrigue, du der har indledet. Jeg skal fra min side understøtte den så meget som muligt. Jeg hader din halvbroder, fordi han, som den ældste søn, skal arve stamgodset efter sin fader, medens du er af betragte som et udskud. “ „ 0, hvor det ' skulle glæde mig, “ sagde Eduard, „ hvis jeg kunne bevæge hans fader til af forstøde ham, gøre ham arveløs. “ „ Det er en vanskelig opgave, “ sagde moderen. „ Du ved, af Carl er den gamles øiesteen. Hans ansigtstræk minder ham om hans første hustru, hvem han har elsket højt, ja, langt højere ænd mig, der kun blev hans hustru ved af bruge alle mulige forføriske midler, indtil jeg nåde mit mål. Fem og tyve år er næsten henrundne siden den tid. Din fader var dengang i sin bedste alder, hen ved fhrgethve år. Hans kone, Carls moder, var død for et år siden. Jeg var en fattig enke med en datter, han var en rig stamhuusbesidder. Jeg anvendte alle koquetteriets midler. Jeg lod, som jeg var forelsket i ham; jeg kastede blikke på ham, som skulle forråde min kærlighed til ham. På baller, som gaves i nabolaget, trykkede jeg hans hånd, så han følte mit hjertes banken, en følge af min heftige Dands, men som han troede forrådte mit hjertes følelse. Hans blod var varmt, han kunne ikke modstå mine angreb, der vakte hans sandselighed, han gik i snaren i et overilet øjeblik, da han havde nydt stærke drikke; efter af vi havde dandset, kunne han ikke modstå mine fyrige blikke; han bad om min hånd, som jeg gav ham med tilsyneladende modstræben, medens jeg jublede højt i mit indre, fordi min plan var lykkedes. Fjorten dage efter var jeg hans hustru. da hvedebrødsdagene vare til ende, mærkede jeg^ at hans kærlighed til mig var kølnet. Jeg var ked af at forstille mig, den store forskel imellem hans og min alder var en hindring for at jeg kunne elske ham, og, jeg vil tilstå dig det, jeg elskede en ung mand, der desværre var ligeså fattig som jeg. Han drog bort, fortvivlet over mit ægteskab, og begav sig i fremmed krigstjeneste. Hans billede stod altid for mine øjne, hvor kunne jeg så elske en mand, der var 15 år ældre end jeg. Jeg havde hyllet kærlighed til ham, men nu, da jeg var bleven hans hustru, formåede jeg ikke mere at forstille mig. Jeg blev kold imod ham, og skønt jeg inden ni måneder efter vort bryllup fødte dig, bidrog det kjærlighedspant, jeg havde skænket ham, dog ikke til at forandre min sindsstemning mod ham. Han har vist mange gange fortrudt, at han ægtede mig. Jeg overraskede ham ofte stående for fin første kones portrait på væggen, idet han udstødte suk, der formodentlig gjaldt den sammenligning, han gjorde mellem hende og mig. Jeg lod, som jeg ikke bemærkede det, men harmedes dog over det. Men jeg fik endnu langt større grund til at harmes. Din halvbroder, der var lidt over et år ældre end du, blev hans kæledægge. Ham elskede han med en faders hele ømhed, dig viste han sjælden kærtegn, og skete det da, var det fordi han følte det urigtige i, at vise forskel imellem sine to børn. Din søster, Louise, der var tre år > da din fader blev hendes stedfader, har altid været en torn i din faders øjne. Hun nærer heller ingen datterkærlighed for sin stedfader, der, som du ved, nærer en ømhed for sin søsterdatter, Amalie, der næsten grænser til forgudelse. “ „ Ja, moder, “ afbrød Eduard hende, „ ingen datter kan heller være kærligerc mod sin faderend hun mod min fader. Hun er den elskværdigste skabning, jeg nogensinde har set. “ „ Kan du se ind i hendes hjerte? “ svarede moderen. „ Troe mig, jeg kender mit eget køn. Det er lutter hykleri, forstillelse. Ved at gå sin morbroder under øjnene, mener hun at formå ham til alt, hvad hun vil. Lad dig ikke blænde, min søn, af hendes væsen, det er en maske. Kunne du se bag den, ville dine øjne blive åbne for, af det er en komedie, hun opfører, og af hun er en ypperlig komediantinde. “ „ Det er forgæves, moder, af du vil fremstille Amalie som en hyklerske, en falsk kvinde, “ Sagde sønnen. „ Boer der falskhed i hendes hjerte, så gives der ingen kvinde uden falskhed. “ „ Ulyksalige tilbøjelighed! “ råbte moderen. „ Den kaster en glorie over denne kvinde. Har du ikke før set kvinder, ligeså skønne som hende, ligeså indsmigrende som hende? Du har under dit treårige ophold i Frankrigs hovedstad vistnok lært af kende kvinder, der i skønhed, ynde og åndsgavcr kunne stå ved siden af, om ikke over hende? “ „ De franske kvinder tåle ingen sammenligning med hende, “ svarede ednard. „ Det var foragtelige skabninger, der lagde garn for alle unge mænd, der behagede dem. Flygtige væsner, der have haft den ene kjærlighedsforftåelse efter den anden; der, oplærte i alle koketteriets kunstgreb, ved deres indbydende blikke, fremstilte yppige ynder, forskede af gøre en erobring i ethvert uerfarent mandligt hjerte. Skønne kvinder, der, besiddende slangernes skønne udvortes, også besad deres falskhed og underfundighed. Der blev jeg forført til udsvævelser, jeg ikke tidligere kendte, og der fik jeg den mening om kvinderne, at de alle vare falske, kokette, intrigante og vellystige. “ „ Men nu har du fået en anden mening ved synet af komtesse Amalie? Ikke sandt? “ Spurgte moderen ham i en spodsk tone. „ Ia, det tilstår jeg, “ svarede sønnen. „ Da jeg kom tilbage fra Paris og så Amalia, mente jeg at se en kvinde, der ikke var bedre end de franske kvinder. Men hvor bedrog jeg mig. Da jeg tiltalte hende på den samme letfærdige måde, som man almindelig tiltaler en pariserinde, rammede et lyn af hendes øjne mig, så jeg måtte, hvilket var uhørt, slå mine til jorden. Der lå en majestæt i hendes blik, der udtrykte den krænkede kvindelighed. Fra det øjeblik havde hun erobret mit hjerte. Hun lærte mig at agte qvindekjønnet. I hende fandt jeg forenet alle en kvindes fuldkommenheder. Hvilke øjne, de funkle som stjernerne på den mørke aftenhimmel; hvilken skønt formet næse, hvilken lille mund med læber, røde som koraller. Hvilken midie, hvilken holdning. Gratierne have ikke været mere yndige væsner. “ „ Vil du ikke sammenligne hende med Venus, kærlighedsgudinden selv? “ sagde moderen i samme spodsk tone som før. „ Din søster er vel et monstrum imod hende? “ „ Min søster er vel en skøn kvinde, men hendes blik mangler Amalias renhed, uskyld og forråder sandselighed. Amalies tale er klokkefoner og kan ikke sammenlignes med Louises tale. Amalie står hævet over alle kvinder. “ „ Hvor har den kvinde fordrejet dit hoved, “ sagde moderen. „ Troe mig, hun forstår ligeså godt at forstille sig som en fransk kvinde. “ „ Nej, moder, tal ikke således. Hun har forvandlet mit hele væsen. Ville hun elske mig, så føler jeg, at hun kunne forædle min sjæl, at jeg kunne undlade at skride frem ad udsvævelsernes vej, som jeg hidtil har gjort. Kort sagt, at jeg kunne blive et bedre menneske! “ „ Ha! ha! ha! “ lo moderen hånligt. „ Hun har forhekset dig, så du seer i hende et væsen, ophøjet over alle andre jordiske skabninger. Jeg vil sige dig en ting, som du kan lægge dig på hjertet. Jeg hader denne Amalie, der øver en magt over din fader, som er større end min. Hun har indsmigret sig ved søde ord og venlige lader i hans hjerte. Han elsker hende ligeså højt som sin Carl, du har kun en tom plads i det. “ „ Dg jeg gør dog alt for at behage ham, “ Svarede sønnen. „ Jeg søger at læse i hans øjne, hvad han ønsker. Jeg viser den største sønlige kærlighed imod ham, men skønt han takker mig, skeer det ikke i den tone, som når han taler til min halvbroder, som jeg har begyndt at hade, siden han har vundet Amalies kærlighed. “ „ Er du overbevist derom, Eduard? “ spurgte moderen. „ Det er dog blot en gisning! “ „ Har jeg ikke set hende rødme, når han tiltalte hende, medens hun er så kold som is, når jeg taler til hende. Jeg har beluret hendes samtale med min fader og hørt, hvorledes hun, når han talte om sin Carl, bifaldt al hans roes, ja endog tilføjede adskilligt til den gamles store glæde. “ „ Det har blot været for at indsmigre sig hos ham, som jeg sagde dig før, “ sagde moderen. „ Troe mig, hun er en falsk kvinde. “ „ Hvis hun er falsk, moder, “ svarede han, „ så gives der ingen oprigtig kvinde på jorden. Det nag, du nærer til hende, lader dig se alt, hvad hun foretager sig, i et sort lys. Hvor kan du hade denne yndefulde skabning, hvis lige ingen mejsel nogensinde har udhugget, selv ikke de største græske mestere! “ „ Din søsters skønhed regner du vist for intet, “ sagde moderen. „ I mine og vist i mange andres øjne seer man straks, at hun er af adel, medens Amalies hele væsen bærer præget af en borgerlig kvinde, der er lige mild mod sine ligemænd og sine underhavende. Men nok om hende. Medens du havde øje for Amalies kærlighed til din Broder, bemærkede du nok ikke, at hun ikke var den eneste, hvis kærlighed han havde vundet? “ „ Hvor kan jeg vide, hvilke kvinder der elske ham? “ sagde Eduard. „ Kender jeg hans kjærlighedshistorier? “ „ Har du været blind for, at din søster ligeledes er forgabet i din Broder? “ „ Hvad siger du! “ råbte Eduard. „ Louise skulle elske Carl! Det har jeg aldrig kunnet ane. Har hun betroet dig sin kærlighed? “ „ Hun ved, at jeg hader ham og har hørt mig ofte ønske, at en ulykke umatte ramme hank. Derfor har hun også altid søgt undgå at tale til mig om ham. Men mit blik er skarpt, det trænger iud i sjælens dyb. Jeg er bleven vaer, hvorledes hun, når hun troede, at ingen lagde mærke til hende, betragtede Hain med blikke, der vidnede om en lidenskab, hun ikke kunne undertrykke. Jeg så de hadefulde blikke, hun kastede på Amalie, når Carl talte til hende med en varme, som han aldrig talte med til hende. ' jeg er vis på, at når hun vidste, at hun kunne forgifte hende, uden at det kunne opdages, ville hun intet øjeblik betænke sig på det. Hun har arvet min mandige charakteer. Men jeg tror at høre hendes fjed, tael ikke til hende om, hvad jeg har bemærket. Hun er af den mening, at ingen aner de følelser, der opfylder hendes hjerte. “ nu åbnedes der en sidedør til, salen og frøken Louise trådte ind. Det var moderens udtrykkelige billede, som da hun var 25 år. Ravnsort hår beskyggede en høj, hvid pande. Svære sorte øjenbryn hvælvede sig over steenkulsorte øjne, hvis ild vidnede om et lidenskabeligt sind. Hun smilte bestandigt, men om hendes mund lå der et træk, som tilkendegav bestemthed og hårdhed, om ikke grusomhed. Hendes holdning forrådte hovmod og stolthed ligesom moderen. Hun var iført en smagfuld ridedragt og sagde, idet hun trådte ind og i det samme gav et smeld med ridepisken: „ Eduard, gør du en ridetour med mig ud på heden? Vejret er fortræffeligt. Jeg vil se, om jeg kan opdage nogle rævehuler eller hareleier, thi jeg er ked af det skille liv, vi føre her på borgen, siden Carl forlod os. Det var en mand efter mit hoved. Liv og fhrighed i enhver bevægelse, rede til de forvovneste gerninger, en fortræffelig ledsager på jagten efter ræve, harer, som han bedre forstår at opspore end vore jagthunde. Gaves her bjørne og ulve, som i gamle dage, ville der vist ikke være en mere forvoven jæger end ham, det er jeg overbevist om. Han besidder alle en ægte adelsmands gode egenskaber! “ „ Måske han døg tillige ejer nogle af en borgerligs skette egenskaber, som jeg har fornylig hørt, “ afbrød broderen hende ondskabsfuldt. „ Hvad har du hørt for skette ting om Carl? “ Spurgte Lonise ivrigt. „ Du har altid haft et horn i siden på ham og kan ikke tåle, at man taler godt om ham. “ „ Og du kan ikke tåle, at man finder en eneste fejl hos denne din yndling, “ svarede broderen. „ Kendte du mere end det overfladiske af ham, ville du bedømme ham anderledes. “ „ Du har igen som sædvanligt noget ondskabsfuldt at berette om ham, kan jeg mærke, “ Sagde søsteren; „ men det lykkes dig hverken hos mig eller hos min fader at finde tiltro. “ „ Det kunne døg være muligt, at din og faders blinde tro kunne rokkes ved bevislige gerninger, “ Svarede broderen. „ Fremlæg sådanne, som er troværdige, “ sagde søsteren. „ Med tiden kan jeg gøre det, “ svarede broderen. „ Det er blot dit sædvanlige, unaturlige had til din Broder, der giver sig luft i bitre yttringer, som jeg imidlertid ikke tager nogen notice af. “ „ Når jeg nu ville fortælle om Carls pariserliv, som jeg kender, så troede du mig vel heller ikke? “ sagde broderen. „ Jeg ved godt, at unge mennesker ikke kunne være dhdshelte, “ svarede søsteren, „ i det mindste giver dit eget eksempel et bevis derpå; visse træk i dit ansigt bærer spor deraf. “ „ Du forstår at være spydig, mærker jeg, “ Sagde broderen harmfuld. „ Jeg frygter for, at når du seer din yndling igen, bærer han værre spor af pariserlivet i sit ansigt end jeg; thi jeg har sikre efterretninger, at han forglemmer sin adelige byrd og hengiver sig til udsvævelser med personer, der hører så at sige til pøbelens bærme. “ „ Bagvaskelse, lutter bagvaskelse, “ svarede søsteren. „ Han, hvis ansigt bærer præget as et ædell sind, hvis holdning charakkerisier ham som en adelsmand af den gamle skole, han skulle have omgang med personer, der er udskud af samfundet, det er usandhed. — det er en løgn! “ tilføjede hun i en heftig tone. „ Hvor varmt du dog tager ' dig af min Broder, “ sagde Eduard. „ Det er mere end almindelig interesse, du nærer for ham. Skulle du elske ham, som jeg næsten tror, så beklager jeg dig, thi da er din kærlighed håbløs og vil vist ikke blive gjengjældt. “ „ Hvem siger dig, at jeg er forelsket i min halvbroder, fordi jeg forsvarer ham imod uretfærdige angreb? “ spurgte søsteren, medens hendes pludselige rødmen syntes at modsige hendes påstand. „ Hvor ved du, at min kærlighed, når jeg nærede en sådan følelse for ham, ville være håbløs eller blive ubesvaret? “ „ Fordi jeg ved genstanden for hans kærlighed, “ Gjensvarede Eduard. „ Hvem er denne gjensfand da? “ spurgte søsteren, tilsyneladende ligegyldig, men hendes hjertes banken tilkendegav alt andet end ligegyldighed. „ Hvor har du haft dine øjne henne, da Carl sidst var her? “ spurgte Eduard, „ siden du ikke kunne bemærke genstanden for hans » delte opmærksomhed? “ „ Du mener Amalie, der dengang nylig var kommen her på gården, og som han aldrig havde set før? “ spurgte søsteren. „ Hvem andre skulle jeg mene, end hende, “ Svarede Eduard. „ Medens hans blikke bestandig vare fæstede på hende, syntes han aldeles at overse dig, hans søster. Jeg havde derfor ogsaæ den mening, at du ikke elskede ham, thi kærligheden er skarpsynet. “ „ Du mener vel skinsygen? “ afbrød Louise ham med en påtagen rolig mine, medens denne lidenskabs furie tog plads i hendes hjerte. „ Men når man ikke elsker nogen, kan man heller ikke være skinsyg. “ „ Det glæder mig at høre dig tale således, så tager jeg min mening tilbage, “ sagde broderen. Louise trådte frem for et stort spejl, der nåde næsten fra gulvet op til loftet og hvori hun kunne se sin hele person. Med velbehag betragtede hun sig selv. Mismodet forlod hendes hjerte og med et smilende ansigt sagde hun: „ Ved du hvad, Eduard. Hvis jeg elskede Carl og trådte op mod Amalie med et fortryllende smil, så kunne det dog være, at jeg fejrede over min medbejlerinde. “ Smuk var hun, som hun stod der, lig jagtens gudinde, og mangt et mandshjerte ville ikke kunne have modstået hendes fyrige blikke og henrivende ynder; hendes brøder sagde derfor også smilende: „ Intet skulle glæde mig mere, end at du gjorde denne erobring. Jeg kunne da muligen vinde en plads i et hjerte, der nu slår ene for min Broder. “ „ Er du så overbevist om, at hun elsker Carl? “ spurgte Louise. „ Kan du læse i hjertets indre? “ „ Ja, desværre er jeg overtydet derom. „ O! “ Råbte han, idet han knyttede sine hænder, „ min forhadte Broder er min lykkelige medbejler, såvel i kærlighed, som i lykkens goder! Den, jeg elsker, elsker ham; min faders store besiddelser ville have tilfaldet mig, når han ikke havde rettigheder som den ældste søn til stamhuset. Er det ikke nok til at fylde mit hjerte med det bittreste had. “ „ Hvem kan kuldkaste, hvad skæbnen engang har bestemt? “ spurgte søsteren. „ Find dig i den, trodse den nytter dig dog intet. “ „ Så siger du, “ sagde Eduard. „ Før skal jeg kalde de mørke magter til hjælp, før han skal komme i besiddelse af Amalie! Troe mig, søster, jeg skal finde midler til at opnå mit ønske. Aldrig! Det sværger jeg ved himlens og helvedes herre, skal hun komme til at række ham sin hånd, undtagen det skeer over mit lig! “ Hans ansigt var bleven til en hæslig maske ved dette udbrud af hans harme, og alle onde lidenskaber stod tegnede i det. „ Min søn, “ sagde nu moderen, „ stol på. Mig. Mit herredømme over din fader er ikke ringe. Det skal blive anvendt som et Skjold imod en forbindelse imellem Amalie og Carl. Der gives også midler, som kunne bortsjerne en forhadt medbejler på en måde, som ingen dødelig kan opdage. Herlige Italien, hvor jeg tilbragte med din fader et par af vort ægteskabs første år. Der lærte jeg at kende en kvinde, erfaren i naturens hemmeligheder. Maria tofana hed hun. Hun gav mig i et fortroligt øjeblik en lille flakon med en kostbar væske, som jeg mulige » engang kunne gøre brug af. “ „ Du vil da ikke begå et mord, moder? “ Råbte Louise forfærdet. „ Nej, mit barn, tro ikke, jeg handler så tåbeligt, “ svarede moderen, „ nej, et par dråber af den dræber ikke legemet, men afkræfter... Ånden. Den bliver et villieløst redskab, som man kan benytte efter sit eget ønske. Se ikke så forundret på mig, børn! Den skal ikke blive anvendt uden i højst nødvendig tilfælde. Det er kun, når milde midler ikke kunne føre til målet, at jeg vil bruge den. Men jeg håber, at det ikke vil blive nødvendigt. “ En ond tanke opsteg i samme øjeblik i ednards indre. Hans hjerte var allerede så forhærdet, at han ikke gøs tilbage for den, men at den prægede sig i hans ansigt og gav det udtrykket af den høiesfe grad af ondskab, så at moderen, der bemærkede det, endog blev forskrækket derover. Men yun fattede sig snart og sagde: „ Eduard, tænk nu ikke mere over det, jeg har sagt. Gud bevare mig for at begå et mord. Det tynger alt for meget på samvittigheden. Glem, hvad jeg fortalte. Og du, Louise, som blev forfærdet over min yttring, læg dig ikke den på hjertet. Rid dig nu en tur, ledsaget af din Broder. Opsøg rævehuler og hareleier. Adspred dig og tænk ikke såmeget på fremtiden. Dit hjertes ønsker kunne nok blive opfyldte. “ „ Det håber jeg også, “ svarede Louise, hvis lette sind let beroligedes. „ I den frie luft vil jeg forjage alle mørke tanker. Følger du med mig, Eduard? “ „ Ikke gerne, “ svarede han. „ Tag du med Louise, “ sagde moderen. „ Du vil have godt af at adsprede dig. “ „ Gud ved, hvilken adspredelse jeg skulle finde på den øde, lyngbevoksede hede, “ svarede Eduard. „ Det triste udseende af den ensformige røde lyng, hjalens uhyggelige skrig oven over ens hoved, rørdrummens enslydende skrig i mosens dynd, skulle vel ikke stemme en til munterhed. Uforvarende at dumpe ned i hængedyndet i mosen, der ligger midt i heden, tror jeg ikke hører til behageligheder. “ „ Således betragter jeg ikke heden, Eduard, “ Afbrød Louise ham. „ Højt oppe i luften slår lærken sine melodiske triller og sætter en straks i en behagelig stemning, og regner du ikke jagten efter rævene og harerne for noget, så er jagten efter agerhøns og snepper langt fra noget, der stemmer en til alvor. Kom nu, Eduard, og følg med mig. Tag dit jagtgevær med dig, du seer jø, at jeg har taget det nye, jeg har fået fra England, på ryggen. Jeg har lyst til agerhønsesteg, og du ved, at jeg er en fortræffelig Skytte, der næsten flyder ligeså godt som Tordenskjold. “ „ Når du endelig vil have det, så vil jeg ledsage dig, skønt ikke med den bedste villie, “ Svarede broderen. „ Men du må medtage sultan og Diane, de lugte i en afstand en agerhønerede eller et hareleie, og halse straks, så fuglen slyver af angst i vejret, og man kan øjeblikkelig tage den på kornet. “ Broderen havde snart iført sig sin jægerdragt, medens Louise så ud af borgens vinduer til gården, hvor hendes hingst stampede i stenbroen og broderens vallak vrinskede af utålmodighed efter at komme i det frie. Endelig var broderen beredt til jagten, begge forløde moderen, der, da hun trådte hen til vinduet, hørte datteren synge omkvædet af en af datidens jægerviser: „ Hvad kan vel lignes ved jægerens fryd når til jagten kalder ham hornets lyd! “ Idet hun skred hen ad slotsgårdens stenbro. „ Hvor hun dog er letsindig, “ sagde moderen. „ For jagtens glæder glemmer hun sin kærlighed. Det er en lykkelig charakteer. Ligner hun mig i mange henseender, så er hun heri mig ulig. Hvad her nager, “ hun lagde hånden på sit hjerte, „ det bortkaster jeg ikke så let, som hun har bortkastet sin sorg. Nå, det er også således bedre. Et ægteskab imellem hende og Carl ville volde mig ærgrelse, da mine planer med at få min søn i besiddelse af stamgodset derved ville hindres. “ Hun sank nu hen i dybe tanker, og vi ville derfør vende os til hendes datter og søn på deres ridt på heden. andet kapitel. Omtrent en halv Fjerdingvei fra stamhuset begyndte heden. I en Fjerdingvejs afstand sås ikke et træ, ikke en busk, med undtagelse af nogle gamle hyld; blot den mørkbrune lyng, blandet med enkelte hedeblomster, dækkede jordbunden, indtil moradset eller mosen begyndte med sit grønne dække, under hvis frodige græs døden lurede på den dødelige, der betrådte det. Var han kommen et ringe stykke ud på hængedyndet, så formåede han ikke at drage benene op af det feige mudder, men sank lidt efter lidt dybere ned indtil mudderet nåde hans mnnd og lukkede den for bestandig. Ingen rytter forstod bedre at styre sin vælige hingst end Louise. Oprøret i hendes indre havde vel ikke ganske lagt sig, og for at give det luft sporede hun sin ganger, så den i vældige Spring for hen ad vejen til heden. Hendes Broder kunne blot med møje følge hende i en afstand. Jagthundene fulgte hendes hingst med ligeså vældige Spring, men blev, da de vare komne et stykke hen ad heden, stående ved en høj lyngbusk og halsede af alle kræfter. „ De fossede hunde, “ sagde Lonise, „ de jage ved deres gøen harerne tilbage i deres smuthuller, så vi kunne ikke få fingre på dem. Jeg vil dog stige af og se, om jeg ikke kan opdage åbningen fil harens eller måske rævens hule, der plejer af være godt skjult. “ Hun steg af hesten og trak den ved tømmen hen fil den høje lyngbusk, bag hvilken hun formodede, af harens smuthul var. Men hvor blev hun forbavset, da lille en pige, hvis gulbrune ansigtsfarve, ejendommelige påklædning, udtryksfulde gebærder, da hun gav et skrig fra sig, idet den ene jagthund for ind på hende, som om den ville hugge sine tænder i hende, tilkendegav en taterpige. „ Halloh, Diane! “ råbte Lonise fil hunden, „ kom straks herhid. “ Hunden sorlod knurrende pigen, som kastede et taknemmeligt blik med sine sorte funklende øjne på Lonise. I del samme havde hendes Broder nået stedet, hvor hun stod, og da han så pigen, råbte han: „ Er det forbandede taterpak igen kommet her på heden! Pak dig, straks bort! “ tilføjede han i en barsk tone, „ ellers hidser jeg hundene på dig. “ „ Jeg tager hende under min varetægt, Broder, “ Sagde hans søster. „ Vær ikke bange, “ vedblev hun henvendt til taterpigen, „ Hundene skulle ikke gøre dig noget. “ „ Hvad vil det tyvepak her? Formodentlig stjæle vore lam og gæs, som det plejer, “ sagde Eduard. „ Jeg kan ikke tåle at se det udskud af menneskeheden for mine øjne. Du gør derfor rigtigst i, “ vedblev han henvendt til taterpigen, „ at begive dig til din bande, som vel opholder sig her i nærheden bag en eller anden lynghøi eller måske også der ude i mosen, hvor tidligere en bande af dine folk skal have haft et opholdssted, som ikke det skarpeste øvrighedsøie har kunnet opdage. Pak dig, siger jeg endnu engang. “ Taterpigen begyndte at græde, så tårerne randt hende ned ad kinden. Ikke af medlidenhed, thi hendes hjerte var ikke let at røre, men af en grund, som vi snart skal erfare, sagde Louise i en blid tone til hende: „ Græd ikke, min pige, der skal ikke blive rørt et hår på dit hoved. Jeg skal nok beskytte dig mod enhver. Stille, Diane og sultan, “ bød hun, da hundene vedvarende knurrede og vare øjensynlig rede til af springe løs på pigen, som stod forknyt og ængstelig, frygtende for hvert øjeblik af se hundene fare løs på sig. „ Hør, “ sagde hun derpå til broderen, „ jeg seer der hen ad mosen en flok agerhøns højt oppe i luften. Gør jagt på dem og tag hundene med dig, som stå her og vise tænder ad det stakkels pigebarn. “ „ Gud, hvor du er bleven ømtfølende mod det tyvepak, “ sagde broderen. „ Husker du, af du for nogle år siden var så forbitret på dem, fordi de havde røvet et lam, som du havde så kært, et dæggclam. Dengang sagde du, af det skulle glæde dig, hvis man piskede alt det tyvepak ud af landet. Hvad er vel grunden til, af du nu er bleven få ømtfølende, af du holder din beskyttende hånd over denne taterpige, der vist gerne stjal et af dine guldsmykker, som hun seer så begærlig på, fra dig, når hun kunne slippe godt fra det. “ „ Jeg har aldrig stjålet nogensinde, gode herre, “ sagde taterpigen med en bønlig miue. „ Jeg vil også gerne gå min vej, når blot hundene ikke forfølge mig. “ „ Du fortjener vist ikke bedre, for hvad ligger du sådan her og lurer bag lyngbusken? Måske der er nogen af din bande her i nærheden, som du skal give et vink, når der nærmer sig nogen, fra hvem de kunne rapse noget ved din hjælp. “ „ Lad nu det stakkels pigebarn være i ro, “ Afbrød Lonise ham, „ forfølg den flok agerhøns derhenne, at vi dog kunne medbringe noget fra vør jagt. “ „ Hvorfor vil du da ikke følge med, du, som elsker fuglejagten med liv og sjæl? “ spurgte broderen. „ Jeg vil underholde mig lidt med den lille, “ Svarede søsteren. „ Jeg har længe været nysgerrig efter at få at vide, hvor disse tateres rette hjem er. “ „ Det kan jeg sige dig ligesågodt som hun, “ Tog Eduard ordet. „ Det er imellem himmel og jord. De stnde hus bag ethvert træ eller busk; jorden er deres sengeleje, himlen er taget over det. Føden sinde de overalt, hvor de kan gøre lange fingre. Kniber det på den, fcrsmåe de ikke at koge en suppe på snoge, stålorme, skruptudser og snegle. Det behøver du ikke at spørge hende om. “ „ Begiv dig nu bare på jagten efter fuglene, som jeg seer, dale ned der, i nærheden af mosen. Lad hundene jage dem i vejret, så kan du bedre tage dem på kornet. “ „ Jeg skal da endelig opfylde dit ønske, at fjerne mig, og også medbringe nogle agerhøns og sneppery som min fader gør så meget af. Imidlertid kan du jo holde konversation med taterpigen der. Komtesse falkenhjelm og taterpigen i fortrolig samtale. Det er latterligt! “ Leende besteg han fin hest på ny og jog afsted, fulgt af sine hunde, der ved ' deres gøen skulle opjage agerhønsene, der havde søgt fil deres reder. Vi ville nu lade ham gøre jagt på fuglene, forat få at vide bevæggrunden fil søsterens begærlighed efter at være alene med taterpigen. „ Hvad hedder du, min pige? “ spurgte hun denne. „ Sara! “ svarede pigen. „ Lever din fader og moder? “ spurgte Lonise. „ Min fader er den ældste af vor trop, der består af seks mænd og tre kvinder foruden mig. “ „ Sig mig, er det sandt, at i kan i håndens linier se et menneskes skæbne? “ „ Min moder kan det, “ svarede pigen. „ Har hun ikke lært dig sin kunst, Sara? “ Spurgte komtessen. „ Jo, jeg kender visse linier i menneskehånden af navn, “ svarede pigen. „ Kan du udtyde deres betydning, Sara? “ „ Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg har endnu aldrig udtydet linierne i nogen hånd. “ „ Men du kender sieres betydning, ikke sandt? “ „ Jo, “ svarede pigen. „ Se, om du kan udtyde nogle af linierne i min hånd, “ og med disse ord rakte hun hende sin højre hånd. „ Det er kun af den denstre hånds linier, at man kan læse, hvad der vil møde et menneske, “ Sagde taterpigen. „ Så læs da i den, “ sagde comtessen og rakte taterpigen den venstre hånd. Pigen tog hånden med en frygtsom mine. „ Hvilken snehvid hånd, hvor stikker min brune hånd af mod den, “ sagde hun. „ Det var ikke det, du skulle se efter, men linierne i hånden, som du skal udtyde. “ Pigens ansigt blev nu alvorligt. „ Jeg seer her en linie, som går nede fra håndleddet lige op til pegefingeren. “ „ Hvad betyder den? “ spurgte Lonise. „ Jeg har hørt min moder kalde den hjertelinien. “ „ Åh, “ Sagde komtessen. „ Fortæller den hjertets historie? “ „ Af den kan man se en persons skæbne i kærlighed, “ sagde Sara. „ Så sig mig da, “ sagde Lonise i levende bevægelse, „ hvad du kan udtyde af den linie. “ „ Det tør jeg just ikke indlade mig på, da jeg kunne bedømme dens retning fejlagtigt, “ sagde Sara forlegen. „ Sig du kun din mening om den. Det er kun for spøg, at jeg vil vide den, “ sagde Lonise smilende, men hendes hjertes slag vidnede om det modsatte. „ 2a, jeg har hørt moder sige, at når hjertelinien gjcnnemskæres i midten af den tværstreg der, “ her pegede hun på en streg, der gik fra tommelfingeren lige over til den modsatte side, „ så betyder det hjertesorg eller at hjertets ønsker ikke blive opfyldte. “ „ At hjertets ønsker ikke bliver opfyldte, “ Sagde komtessen langsomt. „ Skulle virkelig den tværsfreg have den betydning. Hvad kaldes den linie? “ „ Jeg synes, at min moder har kaldt den modgangslinien. “ „ Sig mig da, hvad betyder den dybe linie, som går tværs over hånden ovenfor modgangslinien? “ „ Jeg tror, den kaldes ægteskabslinien, “ Svarede taterpigen. „ Når den gjennemskæres af flere linier, som her i deres hånd, så betyder det ugift stand. “ „ Jeg er altså fordømt til at blive ugift, “ Sagde Louise estertænksomt. „ Kan du se flere ting i min hånd? “ „ Ja, — den dybe linie der langs med håndleddet, siger min moder, er det bedste tegn, hun kan se i en menneskehånd. “ „ Sig mig hurtigt, hvad betyder den? “ spurgte Louise nysgerrig. „ Betyder den noget godt? “ „ Ja, den betyder rigdom, velstand og vellevnet, “ Svarede Sara. „ Ikke andet, “ sagde Louise ligegyldig. „ Ikke andet, siger i, smukke dame, „ sagde taterpigen. „ Agter i ikke rigdom og velstand for noget? “ „ Den, der som jeg, er opvokset i rigdommens skød, den har ganske anderledes ønsker. „ Og hvad ønsker i eder da? “ spurgte Sara, der var bleven dristigere i sin tale ved Louises venlige væsen. „ Ja, mit barn, kunne du bevirke, af jeg kunne få de ønsker, jeg nærer i min barm, opf | null | Valdemar | null | 794 |
1890_Valseth_HotelHaukenaes | Otto | Otto | Valseth | null | 1,890 | Hotel Haukenæs | male | male | no | 345 | Valseth | Hotel Haukenaes | Valseth | Hotel Haukenæs | null | null | 1,890 | 155 | n | roman | Cammermeyer | 2.5 | KB | (Ikke tilgængelig på Bokhylla) | null | null | null | null | 11 | 161 | 800 | Other | 0 | 0 | 0 | Til dig — til dig, som var frejdig på færden, til du stod foran pligtbudets: skælv! — til dig, som blev færdig med verden, den dag, du blev helt dig selv — til dig, hvem jeg mistede i fråden, som føg om et livshåbs forlis, — med tak, for du løste mig gåden: at leve — på flere slags vis. i. Doktor gram rettede sig lidt op i vognen i og puffede til sin rejsefælle, kandidat Bryhne, som sad tavs og ubevægelig i en tvungen stilling, med hovedet på skakke og stråhatten langt ned over ansigtet. » Se — dér ligger det - - haukenæs! Hånd på hjerte: har jeg ikke sagt sandt? Er her ikke dejligt? « Bryhne skjøv hatten tilbage, klippede med øjnene og gav sig så til at gnikke dem. Han havde halvsovet en stund og kunne ikke se for bare solskin. » Jeg tror, vi gør holdt, til du er blevet vågen, « — vedblev doktor gram. — » For du bør se det heroppefra! Du bør ta med dig ned i bygden et totalindtryk af denne naturs vidunderlige skønhed — desto bedre vil du siden kunne nyde dens mange enkeltheder ----- -hej, Ola! Lad hesten stå lidt. « Tømmerne strammedes, og den skindmagre, udkørte skydsgamp stansed straks. Den drejede det lille, lurvede hode om mod bygden og så nedover, som om den målte den afstand, der var igen. Så skrævede den ud med alle fire og sænkede hovedet så dybt, at mulen næsten kom ind mellem forbenene. Slig blev den stående, med lukkede øjne og uden andet tegn på liv end nu og da et søvnigt vift med halen. » Er her ikke dejligt? « — gentog doktoren. Han var så ivrig, at han ikke kunne sidde stille. Bondekærren knagede under hans livlige bevægelser. Bryhne så udover —: » Jo, her er meget smukt, « — - så han. » Det skulle jeg mene! « — triumferte doktoren. — » Selv hardanger har ikke mange steder, som kan måle sig med dette. « Under fortsat lovprisning udpegte han enkelte punkter, som han især ville, den anden skulle fæste sin opmærksomhed ved. Så blev han rolig, rettede på næseklemmerne, fandt sig en stilling så magelig som mulig på den hårde fjæl og nød i stille velbehag synet af dette stykke storslagen natur, som han elskede. Ti han kendte den godt. I flere år havde han nu bodd dér i bygden nogle uger i sommerens bedste tid. Den var blevet ham et fristed, denne bygd, hvor han flygtede hen for at få puste lidt ud fra sin travle og slidsomme livsgerning. Og for hvert år var bygden blevet ham kærere. Bryhne havde ingenlunde et så åbent øje som hans ven, doktor gram, for skønhed i naturen. Og dog blev han også siddende ganske tavs og helt betat af, hvad han så. De var nådd frem til den yderste rand af den milebrede, i sin ensformighed lidt trættende højslette, som skilte mellem to bygder. En lang li sænkede sig stejlt ned til fladbygden, som lå dér så sommerfrodig og stærk i det drivende solskin, — med store, gjilde gårde på fed jord, hvor græs og korn lovede fulde hus til høst. En vandrig bæk bugtede sig blinkende hen gennem markerne, -— snart flød den stilt i bredt leje, snart snævrede den sig sammen og satte afsted i skummende stryk — fra fod til top var lien bevokset med skog, mest furru, men med løvtrærs lyse tegninger indimellem. Hist og her en liden åben flæk, —- en stump eng, som stak lys og skinnende frem i furruskogen, eller svære, mos-grodde stenrøjser, rundt hvilke ormegræs i halv mandshøjde stod og skyggede — vejen drog sig som en uhyre, støvgrå snog nedover hældet i dj^be bugtninger, ud og ind mellem træerne. Længst, nede blev den et langt stykke helt borte, indtil den i skog-brynet brød ud gjennetn et birkeholt og satte hen over sletten i en ret linje bent imod kirken, hvor den bøjede af langs kirkegårdsmuren, løb tværs over klokkerboligens tun og derfra nedad en liden bakke hen til hotellet, som lå dér flunkende nyt og glinste hvidmalt i solskinnet. » Hotel haukenæs « stod der med kjæmpebog-staver på den ene tværvæg, hvor det kunne ses langt bortefra, enten man kom til lands eller til vands. Fra hotellet førte en vejstump ned til fjorden, som på dette sted havde en betydelig bredde og så ud som en indsø, fordi landet syntes at stænge både indover og udover. Kysten på denne side tungede sig nemlig ud i næs på næs, — de fleste grønklædte, træ-bevokste og jævnt skrånende, men indimellem dem en og anden snau og tværbrat berg-knaus —, og de borteste til begge kanter stak så langt ud, at de syntes at række sammen med landet på den anden side. Derover var naturen anderledes: skrinde enge og agerflækker, små skogholt og spredte gårde på en smal strimmel af dyrkbart fladland nede ved vandet — fjældene gav ikke plads for mere. Snaue, svartblå og stupende bratte, så ingen menneskelig fod kunne klare at klyve dem, rejste de sig som en vældig, kompakt masse til flere tusen fods højde. Øverst oppe lå skinnende sne i store flaker, så faste og dybe, at sommersolen aldrig vandt at få tinet op stort af dem. Fra disse evige snelag kom der smale, iltre, skumhvide fosse, der hang som lange, glinsende tråde nedover de mørke bergvægge. Bag fjæld-muren glitrende snetoppe, så langt synet rak. — der var ikke et fnug af en sky på himlen. Intet drag kunne kendes i den sol-mættede, dirrende luft. Ikke ét strejfende vindpust skar krusning i den blanke fjord, som bare havde nogle svage strømstriber hist og her mellem de mange næs på denne side, hvor vandet var blågrønt. Længer ude blev det rent blåt, og henne ved det andet land, hvor der var dybest, og fjældene skyggede, fik det en endnu mørkere farvetone — indtil det længst inde blev næsten sort. — nedenfor hotellet, som både i størrelse og stil ragede pralende frem mellem de fire—fem ældre bygninger, der lå i en halvkreds omkring det, stak en nybygd brygge langt ud fra en gammel, skæv sjøbod med græstørv på taget. For enden af bryggen lå et fjorddampskib, lidt længere ude to jagter, den ene tom, den anden lastet med planker til langt op på masten. I tjæren ved siden af sjøboden sås et mylder af både — for det meste store stasbåde med brede rænder af skrigende farver langs siderne — det var kirkesøndag, og almuen havde git talrigt møde. Hverken på bryggen eller ombord i fartøjerne var et menneske at se. Men nede i tjæren rørte det sig. De sidst ankomne stræved med at få sine både kilet ind mellem alle de andre og gjort fast. Nogle kvindfolk, som havde entret i land fra båd til båd, stod henne ved sjøboden og hjalp hverandre med at rette på kirkepynten. på klokkergårdens brede tun var kjøre-tøjerne stuvet sammen, og alle de heste, som stalden ikke kunne rumme, stod bundet omkring udhusene og knegged til hverandre. En tæt, grå klump af mandfolk fyldte den del af tunet, som ikke var optat af kærrer og karioler. De andre havde slåt sig ned i grøftekanten på begge sider af vejen. Helt op til kirkegårdsporten sad de i rad og række og ventede på, at klokken skulle ringe dem ind i det lille, hvidmalte gudshus, hvis tagryg buede sig under vægten af et tungt, firkantet tårn. Kvindfolkene holdt til på kirkegården, hvor de stod i større klynger eller gik tre-fire sammen i det høje græs mellem sunkne grave og skæve kors. Derinde lyste det af hvide skaut, brystlin og røde livstykker. — Bryhne var blevet færdig med at se og beundre. Den varme luft, fyldt til overmål med skarpe uddunstninger fra lyng og barskog, fik ham igen til at halvsove så småt. Doktoren sad fremdeles vendt mod bygden og stirrede med store, grådige øjne — han kvap til, da kirkeklokken satte i at ringe med en hæs, sprukken lyd, som skar stygt ind i stilheden. » Huf dal « — så han. — » Man skulle tro, de bruger en gammel kasseret gryde. « Han fik benene i den stilling, som var nødvendig, for at han ikke under kj ørselen pludselig skulle finde sin runde person igen på bunden af kærren —: » Ja, så skal vi vel videre —. « Gampen vågnede og sled i med et mat tilløb til trav, og kærren skrangled nedover de dybe slangebugtninger, som vejen gjorde i lien. Da de kørte forbi kirken, var almuen så vidt begyndt at sige ind. Der blev en liden stans, mens alle giodde. Nogle af dem, som endnu sad i grøftekanten, lettede lidt på sig, en enkelt tog til hatten. På klokkerens stentrap stod et lidet, korpulent fruentimmer i bymæssig dragt. Hun holdt en rød parasol højt i vejret og stirrede skarpt på de kommende — så gav hun sig pludselig til at nikke med alle tegn på en genkendelsens overstrømmende glæde — » Velkommen til haukenæs i år igen! « — råbte hun med dyb, kraftig stemme. Doktoren hilste og takkede forbindtligst. » Var det klokkermadamen? « — spurte Bryhne, da de var kommet forbi. » Fejl — så fuldstændig fejl som vel mulig. Det var såmænd ingen mindre end frøken Inga flatebø, datter af bygdens krøsos, proprietær Gunnar flatebø. Hun er forlovet med ervik, ejeren af hotellet. Ja — det vil sige, det er ham, som står som ejer, men foreløbig — indtil datterens giftermål — er det nok gamlingen på flatebø, som ejer det meste af herligheden. « De holdt foran hotellet. Et rankt, sortklædt fruentimmer med et smukt, men ejendommelig hårdt ansigt, kom ud på den overbyggede trap. Doktoren hoppede ud, tog trappen i lange sprang og trykkede den sortklædte i begge hænder. » Goddag, goddag, fru Margrete! Ja, her har de mig i år også — og ikke alene, som de ser. Men det kan vel ikke være vanskeligt for husrum nu, da de har fået denne pragtbygningen færdig. Det er sandelig gået fort med den, for man var ikke kommet stort længer end til grundmuren, da jeg måtte drage i fjor. « » Det gjaldt jo om at være færdig, til -engelskmændene kom, « — svarede Margrete med tør, forretningsmæssig kulde. — » Rigtignok har vi ikke set stort til dem, for ruten er ikke indarbejdet endnu. Men en og anden kunne jo stumpe til at komme indom. Vi venter for resten et selskab på fem-seks stykker om nogen tid. De skal ligge her og fiske. « —- doktor gram stansed lidt foran tavlen i gangen. Der stod bare tre navne, et højt oppe og de to længst nede. » Ja, desværre — næsten tomt hus, som de ser, « — så Margrete. — » Vi har bare en enkefrue fra Kristiania, som skal være her hele sommeren, og et par studenter, som rejser billigt og spiser smørogbrød tre gange om dagen. « — doktor gram løb ud på trappegangen og råbte om vaskevand efter den national-klædte jente, som havde vist dem rum. » I fald de ønsker det mere fuldstændigt, så har vi badeværelse også, « — så Margrete nedenfra. » Tidsmæssigt i enhver henseende altså! « — doktoren bøjede sig ud over gelænderet. — » Det har nok kostet, dette her — « » Ervik-slægten har aldrig været ræd for at gi penge ud, den, « — så Margrete. Hun blev borte i gangen. » Nej — hverken egne eller andres, « — mumlede doktoren. — Bryhne stod i skjorteærmer i døren mellem deres værelser. » Du fortalte jo, at det var bønder, som havde hotellet, « — så han. — » Men den Margrete er da ikke noget bondefruentimmer — « » Bondefødt, men dame så perfekt som nogen. Hun har sin historie — trist som slægtens, hun er kommet af. Ja, i grunden er det da bare én historie, som der kanske bliver tid til før middag — skønt den passer ikke egentlig ind i landligger! og sommerglæder. Men ønsker du det, skal du få den så omstændelig, som jeg har den fra Margrete selv, fra hendes bror og fra andre. « Han begyndte at rode i en håndkuffert efter de toiletgjenstande, som han skulle ha med sig ned til badet, — opdagede så, at hans værelse havde dør til en altan, og måtte straks ud for at se — om en stund råbte han på Bryhne, som kom med et spraglet sommerslips i hver hånd — han skulle just til at vælge — » Ikke sandt —, « doktoren pegede ud over fjordpartiet, som de havde lige imod sig, — » her må selv en sløv og nikotinforgiftet melankolikus som du kvikne op og kende sig sund på sjæl og legeme? « Bryhne klaskede slipsene mod hinanden —: » Får håbe det bedste, « — så han. i. Det var historien om en slægts storhed og fald,, som doktoren fortalte, da de en stund efter sad i » salonen «, — et rum så flot udstyret, at det fortjente denne benævnelse, som var malet på døren. Ervik-slægten havde gennem flere led været den rigeste og mægtigste i bygden. Myndig og stolt sad den ældste gren på odelsgården, — de yngre gjorde rige gifter og samlede meget jordegods. Men skønt slægten engang var adskillig forgrenet, vedblev den dog altid at være én. Samholdet var stærkere end rivningerne. Det, som bandt, var nok i grunden den fælles stamme-stolthed. Men det, som den gang holdt slægten sammen og øgede dens magt, skulle senere blive grunden til dens svækkelse og undergang. Der kom den tid, da erviks-folket ikke fandt nogen anden god nok for sig, og så begyndte familierne i stor udstrækning at gifte sig ind i hverandre. Det blev næsten regel, at ingen valgte udenfor slægten. Og så kom forfaldet, snigende som en fut sot — slægten visnede hen. Den fostrede ikke længer mænd med slig krops-kraft og gløghed som i svunden tid. Klejne folk og tomsinger blev der fler og fler af, enkelte tilfælde af galskab forekom også. Mange døde i barnealderen, slægten tyndedes stærkt, den ene gren skrumpede helt ind — jævnsides med denne slægtens bortvisnen gik dens økonomiske forfald. Sløvhed og van-skjøtsel, drukkenskab og pralfuldt sløseri virkede i fællesskab til at sprede midlerne og dynge gæld op over det, som blev igen — det var Tore ervik, den nuværende hotelejers bedstefar, som gav slægten det afgørende økonomiske knæk. Samtidig bragte han den i vanrygte ved sit forargelige levnet. Hos ham var alle slægtsejendommelighederne udartet. Myndigheden var blevet til brutalitet, stoltheden til latterligt hovmod på grænsen af galskab. Skønt skral og vissen fra ungdommen af, var han alle sine dage en storsnudet og brautende kranglefant. Mang foldige gange fik han kende kny tnævers dans på sin ryg, og ikke så sjælden var han i fare for at få værre medfart end tørre bank. Meget og mangt, som han tog sig for, viste tydelig nok, at han til sine tider havde mere end én skrue løs. Snyderier og tvilsomme affærer kunne han være nok så giøg om at greje til sin fordel, men alting strøg med igen, så fort som han fik det. Brændevinsflasken brugte han til stadighed, og ingen skjønte, hvordan hans åbenlyst uterlige liv kunne undgå lovens straf. Hans kone — også af ervik-slægt — blev sindssyg tilslut. Hele barneflokken, med undtagelse af den ældste søn, døde i ung alder. Da Tore var borte, mente de fleste, at slægten måtte gå fra odelsgården — så overtag behæftet med gæld, som den var. Men det blev dog ordnet slig, at sønnen fik beholde den — og beholdt den til sin død. Denne søn — Kristian hed han — var anderledes end faren. Stilfærdig, nok så ordentlig og strævsom, men tungsindig og nedbøjd under det tryk, han fra første stund havde på sig. Han giftede sig med en stærk og frisk jente fra nabobygden og fik med hende tre barn, en datter først og så to sønner. At redde slægten fra undergangen, som hang truende over den — det var målet, som Kristian ervik stilede imod. Dag og nat pinte han sig med at finde midler til at tjene penge, så han kunne ryste af sig alle disse tyngsler, som gjorde hans fædregård til andres ejendom — han begyndte småt og forsigtig. Men da det intet monned, slog han større på, og inden få år var han oppe i ville spekulationer og dristige foretagender. Han drev skoghandel, oprettede et sagbrug, anla en mølle og havde svært mange jærn i ilden, — holdt det gående på denne vis i længere tid, fik andre med sig på det, som han ikke magtede alene, tjente penge og tabte dem igen — så en dag skjønte han, at han aldrig nådde did, han ville. Heldet blev borte — slægten var dømt. Han fik en slem tid, delt mellem mørk fortvilelse bag lukket dør og vild rangel i det selskab, som først kunne opdrives. Men så tog han sig sammen og begyndte at fundere på, hvordan han lettest burde møde det, som ikke var til at undgå — sig selv havde han ingen bekymring for. Han kunne sagtens holde det gående sin tid, og hvis ikke, så behøvede han jo ikke at trækkes med det, længer end han selv skjøt-ted om. Men barnene — dem gjaldt det at sikre, eller i det mindste at hjælpe dem nogenlunde ivej, for til dem blev der nok ikke synderligt hverken af løst eller fast — så en dag havde han sin beslutning færdig: barnene skulle ud af bondestanden — højere op. Det ville koste penge, men dem måtte han vel kunne skaffe, hvis han forstod at sno sig. Og da, når barnene var holdt så langt frem, at de kunne greje sig på egen hånd, da var vel grunden blevet så hul under ervik, at den ikke kunne bære længer — men da måtte det også så gladelig ramle alt sammen! Barnene blev straks sendt ind til Kristiania for at sættes i fin skole. Datteren, Margrete, var den gang i konfirmationsalderen. Gutterne skulle studere — til hvad de selv ville. I de følgende seks-syv år så man dem ikke på ervik, undtagen engang imellem i sommerferien. Det gik imidlertid så ynkelig småt med erviks-gutterne. De var begge to så underlig træge og uden fremfærd. Hvor ofte og hvor strengt end Margrete — som i modsætning til brødrene var anspændt energi helt ud i fingerspidserne — faldt over dem for deres slappe dagdriveri — lige trægt og småt gik det med dem. De ranglede slemt, sommetider rent vetløst. Penge forstod de ikke at behandle, men brugte i frejdig ligegladhed det dobbelte af, hvad faren formådde at sende. Halvor, den ældste, drev det omsider til at blive student. Men så blev han gående og klusse uden at begynde på noget studium, tog lidt undervisning i musik, som han havde lyst og anlæg for, men uden at det blev til noget med det heller, kom i dårligt selskab og skejede mere og mere ud — den anden, Svejn, blev i tyveårsalderen ked af at sidde på skolebænken, og en dag strøg han fra landet, uden at nogen vidste om det. Han skrev hjem fra England, at han var rejst did for at lære sig op som handelsmand — og at han trængte penge — erviks-manden blev gammel og grå længe før tiden. Til alt det mere kom også, at konen døde fra ham. Syg og træt gik han derhjemme og stilhed og stræved, så godt han kunne. Datteren var hans eneste glæde. Der kom ligesom sol og varme i de store, triste stuer, når hun var hjemme i besøg. Hun var blevet så staut og ferm og vakker, og allerede i flere år havde hun underholdt sig selv som lærerinde — en dag kom der brev, som fortalte, at hun var blevet forlovet, — med en ingeniør af stor og landskendt embedsmands-æt. Han var ansat ved en udenlandsk fabrik — var bare hjemme en snartur — måtte straks tilbage til sin post, men kom igen til høsten, og da skulle bryllupet stå. Enhver kunne se, hvordan Kristian ervik livned til og blev rankere fra den dag, han fik dette brev. — det var en uges tid, før han skulle rejse ind til datterens bryllup, — en mørk og kold høstaften med regn. Han sad alene i stuen og tænkte på meget og mangt, — tænkte op igen, hvad han havde tænkt så mangfoldige gange før, — tænkte på slægten og dens triste saga, — på sin egen lange, håbløse kamp for at afvende forbandelsen fra dein, som intet havde forbrudt — — nu som før stansed tankerne i en stor, tung anklage — gårdshunden satte i med en gneldrende bjæffen, og straks efter kørte nogen ind på tunet. Han gik hen til vinduet — det var endnu så vidt lyst af dagen, at han kunne se lidt — en kariol holdt nedenfor trappen. Skyds-gutten stræved med at få skvætlæret op. Et højt fruentimmer steg ud — hun var indpakket for stygvejret og havde slør for ansigtet, men han kendte hende straks — det var Margrete — og i samme nu anede det ham, at en ulykke var hændt. Han blev iskold og greb fat i vinduskarmen — kendte sig ikke i stand til at gå imod hende — hun stansed lidt i døren, indtil hun fik øje på sin far henne i mørket — » God aften 1 « — hilste hun, højtog hårdt. Han svarede ikke. Denne døde stemme havde sagt ham, at ulykken atter var over erviks-lægten. Endelig magtede han et par skridt frem imod hende — » Hvad er det? « — spurte han. Margrete gik hen og satte sig — » Jeg er blevet enke, « — så hun. » Enke —? Å ja — jeg skjønte det straks — « Margrete rev regnkåben op og trak frem et krøllet og smudsigt papir, som hun rakte ham. » Se — der står det! — — det er telegrammet, det der. « Han stod og fingrede ved papiret, holdt det med rystende hånd op mod den grå lysning fra vinduet — » Jeg kan intet se, « — så han. — » Men det gør vel også det samme — « Margrete stak papiret til sig. Om en stund så hun, hårdt og tonløst som før: » Der er rendt to jærnbanetog mod hinanden etsteds nede i Frankrig — og han var med det ene. De fandt ham som en blodig kødklump under en knust vogn. « Den gamle gik langsomt hen i krogen ved ovnen, hvor han satte sig — » Så er det da slut, « — så han stilt. Han ludede fremover, med albuerne på knæene og hovedet i hænderne —• » Å herregud — å herregud! « — sukkede han, gang på gang. Margrete sad rank på stolen, med dybt, tungt åndedrag. Hun bevægede hænderne i små, hidsige ryk, og hver gang raslede det skarpt i regnkåben — så sprang hun op, stampede, så det sang i gulvplankerne, og skreg: » Hvad er det da, vi har gjort, siden skæbnen altid forfølger os? Hvad har vi forbrudt, siden ulykke på ulykke vælter ind over os? Hvad er det for slags mand, han som sidder deroppe og styrer? « Den gamle kom hen til hende —: » Hys — du skal ikke rase! Jeg har også rast, men det gagner ikke noget. Man får finde sig i det — og bøje sig under det. « » Bøje sig under det! « — hun hånlo — ledte efter ord, men kunne ingen finde. Så stampede hun igen, stærkere end før — » Å-å! « — hvislede hun mellem sammenbidte tænder — hænderne holdt hun knyttet frem foran sig — » Margrete! « — så den gamle strengt. — » Tag vare på din forstand. Der har været gale folk før i vor slægt. « Hun tog sig til hovedet, faldt ravende ind mod væggen og seg helt ned på gulvet — » Å gud — jeg holdt så meget af ham! « — stønnede hun. Så løsnede gråden, en voldsom krampegråd med rallen og skrig indimellem. Den tog helt magten fra hende — hun lå flad på gulvet og fægtede med armene — den gamle løb efter folk. De fik hende båret op. Og så gik der ilbud efter doktor. — hun stod det snart over. Stille og bleg, med et underlig hårdt udtryk, som om noget var frosset i hende, kom hun ned i sørgedragten og tog fat på det huslige stel. Hun blev hjemme. Men gamlingen faldt rent sammen efter dette, som slog hans sidste håb så brutalt til marken. Han blev ijantet, gik omkring og småsnakkede med sig selv og ville helst være alene. Han dudde ikke længer til noget slags arbejde, sov ikke om nætterne, men tusled omkring i stuerne nedenunder og drak i smug, så han lå både her og der — Margrete gjæted ham ved dag og ved nat. Men hvor godt hun end gjæted, så fandt man ham dog en morgen ud på vårparten hængende under en af bjælkerne i storstuen. så kom fordringshaverne og skifteretten, og gården skulle til auktions. — dagen før auktionen humpede Morten haukenæs opover erviks-bakkerne. Han var i puds og sveded under filthatten. Morten haukenæs var en halvgammel og temmelig stivbenet ungkar, som sad særdeles godt i det. Han ejede en veldyrket liden gård, holdt skydsstation, drev landhandel og havde desuden, efter hvad man vidste at fortælle, en bankbog, som lød på adskillige tusener. Der var nok mange, som gerne ville blevet kone på haukenæs, skønt Morten alle sine dage havde været både styg af person og sur tilsinds. Han slog sig ned på en krak indenfor køkkendøren, pustede godt ud og tørked omstændelig sveden af ansigtet og sneslapset af støvlerne. Så spurte han, lidt usikker i stemmen, om jomfru Margrete var at træffe, blev vist ind i stuen og satte sig også der lige ved døren — han prated en stund, tungt og tvungent, om den sorgens og hjemsøgeisens tid, som nu var på ervik. Margrete lod ham snakke alene — så kom der en ny svedebyge over ham, han blev rød i ansigtet — og fik endelig under megen kropsvriden og næsesnøften krystet frem det, som var hans ærinde — hun måtte ikke ta det fortrydeligt op, men han var kommet for at fri til hende. Det var jo nok så, at han ikke var ung længer — og endnu mindre vakker, gud bedre det —, og han kunne da skønne, at en simpel landhandler sagtens ikke var noget til mand for hende, som havde været så længe mellem de fine og fået dannelse og boglig lærdom. Men alligevel — han havde nu gået og set på hende — og forelsket sig i hende — og han havde jo det at gifte sig på, som mange andre manglede — og han troede ikke, hun skulle komme til at angre det, om hun tog ham — Margrete stirrede længe på manden — hun forstod ham ikke først. Så gik sammenhængen op for hende, og hun havde allerede det korte afslag på læben — men hun gav det ikke ord. En tanke greb hende — det var jo rigdom, som her lagdes i hendes hånd. Og rigdom, penges vældige magt — den var det, hun nu tørstede efter. Hun var blevet besat af en vild, ubændig trang til at trodse den skæbne, som havde slåt hende selv med så tunge slag og jaget hendes nærmeste ud i svarede elendigheden. Hun var syg af begær efter at rejse ervik-slægtens magt og anseelse på ny, så vidt det stod i kvindemagt, — og netop her, mellem alle disse mennesker, som havde set dens fornedrelse og undergang — og som pinte hende til fortvilelse med sin medynk, hvad enten den var hyldet eller oprigtig — det var sidste dag, hun sad på sine fædres gård. I morgen skulle hun gå fattig ud i verden for at tjene brødet — og nu kom denne mand med sit tilbud — hun rejste sig og drev et par gange frem og tilbage, mens hun så på ham fra siden. Han sad andægtig i betragtning af årstal og fabrikstempel på kakelovnen — liden og uanselig var han, krum i ryggen og rødblisset i ansigtet. Lange, grå hår-tjavser var såpestrøget glat bagover for at skjule issens snauhed. Hun kendte væmmelse, vendte sig bort og gik hen til vinduet. Men ved synet af det velflidde tun, hvor ikke en kat rørte sig, hvor alting stod opstillet og ventede på morgendagen, — ved tanken på, at da skulle rub og stub under hammeren og spredes for alle vinde, så der ikke blev mere igen til hende end det, hun gik og stod i — seg armodens og hjem-løshedens tyngsel over hende — og magt-begjæret vågnede, hastigt og hidsigt — hun satte sig rask hen til den ventende og spurte: » Er de så rig, som folk siger? « Morten haukenæs så et øjeblik forbløffet på hende. Så svarede han: » Jeg har gård og grund — en bedrift, som lønner sig godt — og denne her. « Han trak frem bankbogen, som han havde taget med for sikkerheds skyld. Hun så i den, faldt i tanker, rejste sig og så: » Ja — det haster vel ikke. De kan jo hente svaret en anden gang. « Morten haukenæs fik åndenød, blev urolig på stolen og snød sig — ja — han var jo taknemmelig for det — men bedst var det kanske, om hun ville ta sin bestemmelse før auktionen — for han kunne nok skønne, der var mange ting, som hun hadde lyst til at beholde — og han skulle såmænd i tilfælde købe alt, hun bare pegede på — af løsøret da, for gården kunne der jo ikke være tale om — » Før auktionen — den skal være i morgen, den--------ja, ja — kom de i morgen tidlig. Nætterne kan være lange, de. « Morten haukenæs var ualmindelig rap til-bens nedover erviks-bakkerne. Margrete stængte sig inde på sit værelse, hvorfra der hørtes både gråd og stønnen udover natten. Da hun kom ned næste morgen, var hun blevet år ældre. Morten haukenæs købte meget løsøre på auktionen. — et halvt års tid efter bryllupet døde han pludselig. Så var da Margrete alene om den vidtløftige bedrift. Hun skrev til sine brødre og bad dem komme til haukenæs. Hun kunne skaffe dem beskæftigelse, og de kunne være hende til hjælp. Den ældste svarede, at han ikke ville friste arbejdsmands kår dér, hvor hans fædre havde været odelsbønder. Siden hørtes der ikke mere fra ham eller om ham. Men den yngste fulgte opfordringen, og ham fik Margrete gagn af. Han styrtede sig formelig glubsk ind i arbejde, så tungt, som han kunne finde det, og sled som en hest fra morgen til kvæld. Der var ikke i bygden den husmand, som til stadighed gik så stupende træt i seng som Svejn ervik. — turisterne begyndte at finde vej til den naturskønne, men bortgemte bygd. Der kom flere og flere af dem for hvert år, og Margrete skjønte, at om ikke længe ville det være alt for småt stel med det gæstgiveri, som fra gammel tid var på haukenæs. Så blev det da målet for hendes aldrig hvilende ærgerrighed at få i stand et stort, flot, tidsmæssigt indrettet turisthotel. Men hun kunne ikke komme langt på vej med et sådant foretagende, om hun end tømte Morten haukenæs's bankbog til sidste hvid. Der var ikke andet for: hun måtte indtil videre slå sig til ro med de tolv små og tarvelige gjæsterum i den gamle, halvrådne bygning, hvor de rejsende ikke kunne få sove, fordi rotterne holdt sligt leven fra kælder til loft. Tilfældet kom hende uventet hurtig til hjælp. Inga flatebø, som havde været i hovedstaden for at blive dame, vendte hjem, blev daglig gæst på haukenæs og forelskede sig både fort og grundig i Svejn ervik. Da al hendes signalisering blev upåagtet af denne, meddelte hun sig til Margrete, som efter en del overlæg tog sig af hende og talte hendes sag. Svejn stod imod en tid, for han brød sig ikke det bøs om den trinde, udspjåkede gård-mandsjente. Men Margrete drev hårdt på med sine forestillinger om, hvor uhyre meget ville være vundet til slægtens genrejsning, dersom dette rige gifte kom i stand, — og at Inga, trods sine naragtigheder, var en bra’ og skikkelig jente — Svejn var viljevek og lidt af en tutling, når han havde med en stærkere at gøre. Desuden var han blevet så ulysten til at råde for sin egen skæbne — og så gav han efter i slap resignation — » Ja, ja — lad det ske, som du vil da, « — så han. — » Lykkeligt bliver ægteskabet ___37 _. Sagtens ikke, men lykke har vel vi ingen ret til at fordre — som det synes. Og når du, som var den bedste af os, kunne sælge dig for levebrødets skyld, så kan vel jeg også. « — gamle Gunnar flatebø likte slet ikke partiet og skabte sig sint, fordi datteren ville gifte sig ind i slig en dårlig og halvgal slægt. Men Inga var af den natur, at når hun for alvor ville ha noget drevet igennem, så brød hun ned og sopte væk alt, som kom hende påtværs — og gamlingen måtte fire. Margrete begyndte straks at lirke om turisthotellet, som nok kunne blive til noget, når Inga flatebøs medgift sloges sammen med Morten haukenæs’s bankbog. Inga var med uden betænkning, og efter at hun en tid havde tumlet med gamle flatebø’en, som bandte og svor på, at han ikke ville leve den dag, da hans datter blev » værtshusmadam «, fik hun ham til at lukke ordentlig op for pungen. — — » Se, det er historien, « — sluttede doktor gram. — » Nu vajer flaget over hotel haukenæs, hvor ervik-slægtens nye æra skal udfolde sig. Vorherre må vide, hvordan det vil gå. « Bryhne blev i den stilling, som han havde havt hele tiden, mens den anden fortalte —: dybt nedsunken i en lænestol, stirrende ud gennem fløjdørene, som var vidt åbne — solsejlet skyggede over den brede terrasse, hvor de store, broncemalte urner endnu stod tomme. Den indhegnede plads nedenfor, som med tiden skulle blive have, lå i stærkt, hvidt sollys — nogle ungbirke dernede skinnede som sølv. Doktoren drev omkring og keg på de fine møbler, som glinste af frisk politur, — klunked lidt på pianoet, tog så en avis og satte sig lige over for Bryhne på den anden side af bordet. Fra et par blomstrende rosentrær henne ved det ene vindu sivede en fin, sødlig duft ud i rummet. Fluernes summen gjorde stilheden endnu mere mærkbar. Af og til hørtes hurtige, dæmpede skridt gennem den matte-belagte gang, — en dør blev åbnet og lukket langt borte i køkkenregionen — så kom der nogen hastig farende opad trappen til terrassen, og et øjeblik efter stod en slank, smekker dame i døren. Hun var varm efter anstrengelsen, solhatten holdt hun i hånden, det blonde hår fløj i flur om panden. Bryhne kom på benene med et sæt, så det knagede i lænestolen. Stiv og bleg stirrede han på den unge dame, som stansed brådt og stirrede på ham igen, mens rødmen svandt fra hendes kinder. Doktoren så forbavset op fra sin avis, vendte sig mod døren, rejste sig ligeledes og blev stående, med den yderste grad af forfjamskelse malet i sit ansigt — » Laura— er du her! « så Bryhne endelig. » Ja, som du ser. « Hun tog sig sammen og kom ind, gjorde en bevægelse, som om hun ville række ham hånd, men stansed halvvejs. Så så hun, med et mislykket tilløb til latter: » Et højst overraskende møde — ikke sandt, mine herrer? « » Jo, tilforladelig, « — svarede doktoren. — » Vi havde ingen anelse om, at de var her. « Laura la hatten fra sig og gik hen foran spejlet, hvor hun begyndte at ordne sit hår —: » Jeg har såmænd bodd her halvanden måned allerede. « » Der står fru Berg på tavlen, « -— så doktoren langsomt. » Der står fru Berg på tavlen, ja. « Bryhne havde sat sig. Doktoren så halvt ulykkelig, halvt sint ud, mens han stod og brættede avisen på kryds og tværs — Laura blev færdig med håret, slog noget mos og strå af sin kjole, satte sig og så smilende på de to herrer. Da ingen af dem brød tavsheden, så hun: » Så forfærdelig en begivenhed er da dette møde ikke, at vi behøver at tabe mund og mæle derover. Kom nu | Otto Valseth | Otto Valseth | Otto Valseth | 795 |
1892_Valseth_TidligHoest | Otto | Otto | Valseth | null | 1,892 | Tidlig Høst | male | male | no | 345 | Valseth | Tidlig Hoest | Valseth | Tidlig Høst | null | null | 1,892 | 325 | n | roman | Gyldendal | 4 | KB | null | null | null | null | null | 6 | 330 | 801 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Lillestrømmen — otte minutter! » Konduktøren løb langs vognrækken og rev kupédørene op. Størsteparten af de rejsende hastede ud og spredte sig hen over den store, overbyggede perron, hvor der allerede var nok så fuldt af mennesker. En høj, slank, ganske ung fyr med svært, krøllet mankehår under en liden stråhat bøjede sig ud gennem døren til en tredieklasses kupé og så sig rundt, ligesom uvis om, hvorvidt han skulle røre benene en smule. Så bukkede han sig og skjøv en gammel kuffert længer ind under bænken, steg ned på perronen og begyndte at drive omkring, — langsomt, forsigtigt, næsten smygende sig frem, som om han var ræd for at komme i vejen for nogen af de mange andre, der også drev omkring. Han keg ind under bænken til sin kuffert, hver gang han passerte forbi kupédøren, og syntes at befinde sig uvel ved al denne larmende travlhed, som skulle være færdig på minuttet. Da han et par gange, under idelig vigen til side for de andre, havde slentret hen ad perronen, stansed han ved aviskjosken og spurte, om de havde de sidste numre af kristiania-bladene. En rød, pløsen hånd i hæklet halvhanske samlede hurtig sammen tre-fire af de udlagte blade, rakte ham dem og lukkede sig glubsk over tiøringérne. Han stak aviserne i lommen og blev stående en stund for at se på bøgerne, som lå til salgs. Den røde hånd i halvhansken holdt fristende et par stykker hen imod ham, — et par tykke bøger med tydelige spor af, at de havde ligget ude i mange slags vejr og var blevet befamlet af mange slags fingre. Nej — han skulle ikke ha nogen af de to, hvorimod han efter en del overvejelse købte en liden, tynd, hæftet bog til tyve øre. Da den røde hånd i halvhansken havde git ham igen på tokronen, han leverte, gik han langsomt tilbage til sin kupé, mens han tælled over den mængde kobberslanter og tiører, som kvindemennesket derhenne havde velsignet ham med. Nå — det var såmænd alt andet end hyggeligt at krybe ind i den kupé igen. Gud fader vel, hvor de tre halvfulde bønder havde rakket til med sin evige tobaksspytting! Gulvet var som en sø af ækkel, brun sauce — de afrevne svovlstikker flød formelig omkring. Sligt skulle man finde sig i — være forpligtet til at sætte sine fødder op i det sauce-hav! Og endnu værre blev det vel, når de tre halvfulde kom ind igen, formodentlig som helfulde, ti han havde set dem sjangle bortover til restaurationen, så fort som benene kunne føre dem. Nå — når man havde haft det uheld at komme i kupé med slige bæster, så var der vel ikke andet at gøre end at finde sig i sin skæbne. Å jo, for resten — konduktørerne måtte vist gi ham medhold, i fald han forlangte, at der skulle blive slut med den afskyelige spytting — han kunne forsøge det. Men de uniformerte havde så ustyrtelig travlt og så desuden så brøsige ud, at han ikke dristede sig til at bringe sagen på bane for nogen af dem. Resigneret entrede han ind i kupéen, tog plads og søgte så vidt mulig at holde sig fri af griseriet efter bønderne. Han bladede lidt i bogen, han havde købt, fik frem en lommeblyant og skrev på det gråbrune omslag: Ivar Hasselberg — med stor, flot slyng rundt navnet. Så la han bogen ved siden af sig på bænken, bøjede sig fremover, stak hovedet ud gennem døråbningen og så på livet, som havde hast og gjorde larm derude på den store jernbanestation. dette var jo næsten, som om man skulle være i byen allerede. Slig travlhed — sligt leven — så fuldt af mennesker! Nå ja — der var jo heller ikke så langt igen til byen nu, og Ivar Hasselberg krøb sammen ved tanken på, at om kort tid skulle han være i byen, i hovedstaden. Ti han gruede for at komme til den store, larmende by, hvor han nu skulle hen for at skabe sig en fremtid, - gruede for at komme til den by, som i lang tid havde været målet for hans længsel. Ja, gruede — det var dumt at nægte det for sig selv længer. Han havde været så kæk, da han drog hjemmefra, i trods og mod sin fars vilje, men nu var modet sunket betydelig, — det sank, for hver station han kom byen nærmere, og snart ville det vel være fuldstændig fløjten. Ti jo mere han tænkte over det, som nu forestod ham, desto mere indlysende syntes det ham, at han vist i mange måder var svært uskikket til at opta kampen for livet derinde i det store samfund, hvor tusener sled og sloges om livets ophold. For at komme sig frem dér måtte man uden tvil være i besiddelse af adskillige egenskaber, som han var nok så blottet for, og frem for alt måtte man vel ha ben i næsen, om man ikke skulle blive skjøvet til side, hundset, trampet ned. Og ben i næsen — nej, Hasselberg måtte indrømme, at det havde han ikke. Bare dette, at han ikke dristede sig til at snakke til konduktørerne, som naturligvis var forpligtede til at ta notis af enhver høflig henvendelse — bare det viste jo tydelig nok, hvor sørgelig dybt han stak i den utroligste krysteragtighed. Nå ja, herregud — stort bedre kunne vel ikke ventes af ham, som aldrig, så at sige, havde sat foden udenfor stuedøren, skønt han var over tyve år allerede. Man havde tvunget ham til at sidde derhjemme i kakkelovnskrogen som en umyndig smågut, længe efter at han var blevet voksen mand, — og så var det slet ikke underligt, at han opdagede sig at være en tosk og en rædhare, når han kom ud af kakkelovnskrogen og skulle til at klare sig på egen hånd. Slet ikke underligt, men overmåde naturligt, — naturligt og bedrøveligt, for nu slog det ned alt hans mod. Og han havde ikke andet end sit mod og sin tillidsfuldhed at flyde på, — slet ikke andet, intet at vise for sig, ingen at gå til med bøn om retledning og hjælp. Ak ja — det var nok så, desværre, at han hadde været lidt for rask til på trods at kaste sig ud sådan rent på det uvisse i kampen for tilværelsen — det indså han nu. Men han var blevet så forpint af at gå derhjemme og slænge år efter år, ganske alene, uden anden omgang end den gamle, sure far, som prækte og moraliserte og gren og aste med ham både tidlig og sent, — så forpint indtil fortvilelse. Han blev jo aldrig til nogen verdens ting på den vis, — ikke til et selvstændigt menneske engang! Og da så faren kom med bestemt forlangende om, at han skulle ind på sagførerkontor mod en fille løn, som knapt ville blevet nok til, at han kunne ha holdt sig klær for den da blussede han op i flammende vrede og ubøjelig trods og sprængte tvangstrøjen af sig. For første gang så den gamle sin ubegrænsede magt og myndighed over sønnen brudt — og lod ham rejse. Og nu sad da Ivar Hasselberg her som sejerherre, som den, der havde trumfet sin vilje igennem og skulle ud i verden for at friste lykken. Ja, her sad han og krøb sammen i frygt og gru for det, som ventede ham, — her sad han og gjorde sig selv bebrejdelser, fordi han havde været så hidsig på at drive sin krig igennem! Men han kendte jo ikke sig selv, før han kom ud, — han vidste ikke, at den ufornuftige tvang, som han var vokset op i, havde gjort ham til slig en kryster, gjort ham så uskikket til at handle på egen hånd, til at kile sig frem og hage sig fast. Hadde han haft fuldt kendskab til sig selv, så skulle han nok betænkt sig lidt bedre, før han gjorde dette skridt, — ja kanske han da til og med hadde taget imod den post på sagførerkontoret, i ethvert fald indtil videre. Nu var det for sent — nu var han på vej til Kristiania, hvor han snart ville være — Huf nej — det var da fælt, at han skulle komme i sligt humør! Han fik se til at stramme sig op, for dersom han gik forknyt til værket, så blev det naturligvis bare den rene elendighed alt sammen. I ethvert fald fik han holde sig kæk, så længe han ikke havde nogen mere påtagelig grund til benauelse. Det var jo kærringagtigt at sidde sådan og Sture, med gråden i halsen, næsten! Herregud — at slig traurighed kunne komme så uforvarende over én! At han skulle være så latterlig følsom og ta sig nær af ting, som ikke var at ænse engang! Ja — han var en tosk, som tog sig nær af, at alle mennesker så så barske og bryske ud, at de ligesom ville skufle ham til side, — at der ikke var én af dem, som gav ham et venligt ord eller bare så lidt blidt på ham. Han måtte da vide, at enhver kunne ha nok i sig selv, og at ingen af disse mange havde forpligtelse til at ta sig af ham. Han var en stor tosk, at han gav sig til at skræmme sig selv med, hvad elendighed det ville blive, når han nu skulle til at ta fat! Det kunne kanske blive slemt nok, men ikke ville han sidde her og skabe galt om til værre ved at gøre sig modløs på forhånd, — ved ligesom at bane vej for det slemme, han frygtede. Han ville slet ikke tænke på fremtiden, ikke huske, hvad hensigt han havde med sin rejse — han ville bare la det stå til. Det var ingenlunde umuligt, at det kunne gå nok så glat for ham, når han bare ikke skabte sig ufornuftig, — og rent ødelæggende var det jo at skabe sig ufornuftig allerede på dette stadium. Han for sammen, da klokken satte i at ringe, — hastig, brutalt bydende. Så, — nu bar det da afsted igen. Kupédørene blev smældt i, hans også. De halvfulde bønder var ikke kommet endnu, skønt de skulle videre. Der lå et par sække, et knytte og en fæl rejsevæske, som hørte dem til. Ja, for hans del kunne de fyldebæster såmænd gerne blive tilbage — så slap han da for den styggedom. Lokomotivet peb og rykkede til — toget satte sig langsomt i bevægelse —. Så blev der hujen og skrå! og dundrende trampen henne ved restaurationen. Det var de tre bønder, som kom farende med ville fagter og skreg, at de skulle være med. En af konduktørerne fik dem under almindelig munterhed og med forlis af den enes hat slængt ind gennem en dør langt bag — og så rullede toget hurtig afsted. Hasselberg satte sig magelig til rette med benene op på bænken lige overfor og så ud på det solbeskinnede landskab, de jog igennem, — indtil han blev ked af at sidde sådan og glo på bondegårde, grønne marker og telegrafstænger, som dansede forbi ruderne. Så huskede han aviserne, han hadde købt, tog dem frem og begyndte at læse i avertissements-spalterne under rubriken « ledige tjenester ». Omhyggelig læste han denne rubrik igennem, flere gange i hvert blad, gjorde et par optegnelser i sin lommebog — og var færdig. Med et suk stak han bogen ind.* der var mange ledige tjenester, men bare trefire, som han kunne søge. Tre-fire — det var svært lidet. Nå — han kunne vel få anvisning på flere, når han først kom ind til byen. Han skulle såmænd ikke være kræsen - han skulle ta, hvad der lod sig opdrive, når det ikke var alt for fælt, da, og når han bare kendte sig dygtig til at gøre det, som krævedes. Han skulle for den sags skyld gerne gi sig til som opvarter — og når man havde så små fordringer, måtte det gå underligt til, om man blev stående fast. Ja, for resten — den dag, den sorg — han ville ikke tænke på dette nu. Han tog den tynde, tyveøres bog og søgte at fordybe sig i den. Men det gik ikke med læsningen. Vognen rystede så alt for stærkt — de tæt sammenstuvede bogstaver dansede for hans øjne. Og desuden var han slet ikke oplagt heller, i ethvert fald ikke til at læse sådant som det, han havde købt for at fordrive tiden ved. Denne populære afhandling om Darwin — ja, det kunne såmænd godt hænde, at den var nok så interessant, men den passede alligevel ikke nu. Til rejselektyre burde man vælge noget lettere, — noget, som ikke egentlig krævede tænkning. Han la bogen bort, strakte sig på bænken og sparkede til den bondske rejsevæske, så det klunked i brændevinsflasken, som stak halvt op af den. Han kunne trænge til at få sove lidt, ti han havde ikke lukket et øje på over et døgn nu. Men søvnen ville ikke indfinde sig. Å nej, hvor underligt det dog i grunden var, at han nu lå her, alene, uden opsigt, selvstændig, — at han nu skulle ud i verden for at slå sig igennem på egen hånd! Han kunne næsten ikke fatte, hvordan det var gået til, at han havde drevet det så vidt. Han kunne ikke forstå, hvordan han hadde fået magt til at gøre oprør mod og sige sig løs fra det åg, som altid havde hvilet så tungt over ham. Ja — usigelig tungt havde farens åg hvilet over ham, — dette strenge, ufornuftige, tyranniske åg, som med jernhånd holdt ham borte fra alt, hvad barndommen og ungdommen higede imod — ja fra livet selv. Da han forlod sit hjem nu for nylig, kendte han det, som om han brød ud fra et trangt og kvalmt fængsel, hvor han ville gåt til grunde, om han skulle ha været dér længer. Ja, fængsel — han havde levet i fængsel alle sine dage, savnet friheden og dens goder, helt fra han fik så meget vet, at han kunne begynde at længes efter dem. Intet havde han fået lov til at eje, intet foreta sig, undtagen det, som hans far satte ham til, — ingen anden omgang havde han havt end faren og det par gamle knarke, som i egenskab af dennes ungdomsvenner vedblev at vanke i huset, skønt de aldrig blev bedt om at komme. Hans mor var død så tidlig, at han ikke huskede hende, søskende havde han aldrig haft — det var bare faren, faren og altid faren. Denne far, hvis begær efter at ha ham under sin tugt og for sig selv alene gik så vidt, at det smagte af galskab. Ti det smagte af galskab, når en far vågede nidkært over, at hans søn i skoledagene ikke skulle slutte sig i venskab til nogen af kammeraterne. Og det hadde hans far gjort. Ivar Hasselberg forstod ikke sin far, denne hadske, altid prækende mand, som ingensinde havde ladet ham høre et kærligt ord, men bare maset med ham og plaget ham så utidig, at det næsten så ud, som om han fandt fornøjelse i at pine og plage en stakkars gut. Så meget forstod han nok, at faren engang måtte være blevet grundig brændt, kanske snydt for sit livs lykke, og at hans sind derefter havde lukket sig i indædt had mod alt og alle. Men at han kunne ha hjerte til at la dette had gå ud over en stakkars værgeløs, som til og med var hans søn — den gåde hadde Ivar Hasselberg aldrig kunnet løse. Han så jo rigtignok det, den gamle, at det var af omsorg for sønnen, han holdt ham så strengt, holdt ham helt borte fra det, som verdsligt var, og altid prækede for ham om det hinsidige, — ti livet og alt, hvad dertil hørte, skulle være idet dårlighed og synd, som bare fortjente foragt og afsky. Men selv om det virkelig forholdt sig så, at livet var slig en jammerlig suppedas, så forstod Ivar Hasselberg alligevel ikke det berettigede og fornuftige i den faderlige omsorg, som ytrede sig på sådan måde. Det kunne være bra nok at ha blikket til stadighed rettet på det hinsidige, men når man engang var sat ind i dette liv, så skulle man leve det også, begribeligvis, og da hadde man sandelig krav på at blive gjort skikket for den ting. Det var både fornuftstridigt og samvittighedsløst, om man ikke fik det krav opfyldt, for så måtte det jo blive den rene sultihjæl, når man ikke længer havde nogen anden at stole på. Og han for sin del ville såmænd anse det for en hård skæbne at sulte ihjæl, selv om han derved skød snarvej til den evige salighed — hvorhos det under alle omstændigheder ikke var menneskers bestemmelse at sulte ihjæl. - et nok så dumt påfund for at dække pyntelig over sin tyranniske underkuelseslyst — det var, hvad Ivar Hasselberg dømte om sin fars « omsorg ». Eor resten - faren tænkte nu ikke bare på det hinsidige, han heller. 1 al den tid, siden Ivar sluttede på skolen, havde det evige præk haft en tone, som om den gamle ærgrede sig over, at den lange gut blev gående hjemme og spiste hans brød. Og alligevel ville han ikke la ham søge ud, hvor der kunne være skikkeligt livsophold at finde, men ha ham gående under sit opsyn for at passe på ham — passe på ham, så han ikke « tog skade på sin sjæl! » med mindre smukke ord: for at kunne pine ham, plage ham, tvinge ham bort fra alt det, som et ungt blod havde smag for! denne tyranniske lyst til altid at ha sønnen under umiddelbar tugt var det vist også, der bevirkede, at Ivar ikke fik blive student, som bestemmelsen havde været. Den gamle ombestemte sig i sidste øjeblik, under påskud af, at han ikke havde råd til at holde sønnen til studeringerne — men den pengemangel var vist bare blevet lavet, fordi han ikke ville slippe sit offer fra sig. — Ivar var blevet syg af sorg, den gang hans håb om at komme ud i det frie, skønne studenterliv ramlede sammen, — så syg, at det tog lang tid, før han kom nogenlunde i folder igen. Siden havde han tuttet omkring så inderlig sløv i sin kuethed — indtil nu for nylig, da han rejste sig i trods og brød det faderlige åg, - til lige stor overraskelse for sig selv som for den gamle. Ivar Hasselberg hadede sin far. Han vidste ikke den grund, hvorfor han ikke skulle hade ham. Selv den overordentlige omsorg, som den gamle viste for hans velfærd i det kommende liv — selv den gav næring til hans had. Ti denne omsorg havde ytret sig som tvang, som stenhård tvang fra den tidligste barndom. Iskold havde den været, al denne religiøsitet derhjemme, aldrig et pust af varme, af kærlighed. Bare tvang, bare: du skal! Å gud hvor var han ikke blevet tvunget til at tro og bekende, til at bede, til at ligge på knæ med foldede hænder! hvor var han ikke blevet forgit med bibelsprog og gudelige talemåder, — så forgit, at han nu havde rædsel for alt sådant. Var han kommet bort fra kristendommen? Å nej — ti han havde aldrig ejet den. Han var, som barn allerede, blevet så usigelig træt og lej af alt, som stod i forbindelse med religionen. Og dette, som kanske var sørgeligt nok, hadde han bare sin far at takke for. Ja, nu skulle da Ivar Hasselberg aldrig ha mere med sin far at bestille. Aldrig ville han vende tilbage til sit fangehul af et hjem, — aldrig, hvor dårlig det end gik med ham. Heller ville han sulte og lide alskens nød end ta imod hjælp af den hånd, som havde knuget ham så hårdt, at han kanske fik beholde mén af det for livet. Å, bare det nu ville lage sig lidt godt for ham! Bare der ikke blev for meget at kæmpe med! Herregud — det var.da ikke stort, han tragtede efter, og han havde haft det så ondt alle sine dage, så det var ikke mere end billigt, om han nu fik det lidt godt, — om det formede sig lidt villig for ham. Ti han var jo sligt et skrøbeligt rør, altså, som vaklede for den mindste vind — og snart ville være knækket. Når han endda havde haft nogen, han kunne ventet lidt' hjælp af! Men han havde ingen sådan, han kendte ikke et menneske i den store by, undtagen tante Dahl, som han havde skrevet til og bedt om at få bo hos, — og så grande, student Elias grande, hvem han for resten bare kendte sådan rent løselig fra skoledagene. Ti grande var adskillig ældre og gik flere klasser foran ham i skolen, som han havde forladt for fem-seks år siden, mens Hasselberg blev gående derhjemme — så det bekendtskab var jo omtrent for ingenting at regne. Men Hasselberg havde alligevel som et håb om, at grande ville blive ham både til nytte og hygge, ti han følte sig forvisset om, at grande var en prægtig fyr, — ja han sværmede ligefrem for Elias grande. Dette sværmeri stammede fra en syttendemajtale, som grande i sit sidste skoleår havde holdt for kammeraterne. Han var selvskreven til at holde den tale, Elias grande, først fordi han var så flink og afholdt af alle sammen, men især fordi han mere end nogen anden — glødede af begejstring for alt, hvad der var stort, skønt og sandt, og bare higede efter at komme ud til kamp for det, han glødede for. Så holdt han da ved hin ungdommelige tilstelning en tale, som gjorde uudsletteligt indtryk på Hasselberg, — en tale, som med udgangspunkt i dagen og dens minder la an på at indprente den opgave, der burde være ethvert menneskes: at øve storværk, om end i det små og skjulte. I tændende ord blev der talt om den hellige pligt at gå oprejst, uskadt og uplettet gennem livets smålighed og smuds, med det evig sande og evig skønne som øjemærke — og Hasselberg blev så grebet af de ord, at han med tårer i øjnene gik hen og trykkede grande i hånd, da talen var slut. Fra den stund havde han sværmet for grande, elsket ham. Og derfor troede han heller ikke en snus af de rygter, som i årenes løb var kommet listende hjemover, — stygge rygter om, at den, han omfattede med sådan sværmerisk beundring, skulle ha brudt skændig med sine idealer, skulle være kommet så rent på ville veje, at han nu holdt på at gå fuldstændig i sumpen. Det var umuligt, rent umuligt, at det kunne ha taget slig en vending med Elias grande. Ti når man havde set så stort på sit kald som menneske, som grande den gang gjorde, når man havde giødet som han i begejstringens mægtigste fylde — da gik det jo ikke an at dille sig bort i « smålighed og smuds », medmindre man blev et helt andet menneske, fuldstændig skiftede karakter og naturel. Og aldrig i verden havde grande gjort det — dertil var hans begejstring for sand, hans tro for stærk. Hasselberg følte sig usvigelig sikker på, at han ville gjenfmde sin beundrede 2 helt ganske sådan, som han altid havde husket ham — og han glædede sig så til det møde. Han glædede sig til at snakke med grande om alt det, han i sin ensomhed havde gået og tænkt over, — glædede sig til, at grande kanske ligesom ville ta ham ved hånd og føre ham ud i livet. Ud i livet, som ganske vist havde overmåde meget skønt og godt og ædelt at by på alligevel, hvor stærkt end de gamle, sure pessimister skreg sin fordømmelsesdom over det. Ud i livet, som han hadde hungret efter. Ja, hungret havde han efter at komme ud i det store, brogede spil og finde et virke, — hungret efter mennesker, han kunne slutte sig til, for selv at kende sig som menneske, kende sig lykkelig som menneske, — efter skønhed, kærlighed, efter alt det, som gav livet værd. Nu skulle hans hunger stilles! Ti af det, der gav livet værd, fandtes der vel fuldt så meget i de samfundslag, hvor han skulle færdes, som oppe i højden og glansen, hvor han aldrig ville nå — han rejste sig hurtig med blussende kinder. Han kendte sig med ét helt varm af glæde over, at han hadde trumfet sin vilje igennem, — over at han nu sad her som den, der skulle ud i verden for at friste lykken. en uges tid havde han været i byen, men endnu var det, som om han ikke havde set noget af den. Han gik bare omkring med indtryk af, at han var kommet op i noget stort, myldrende, larmende, uhyre travlt. Han havde ikke haft tid til at se sig om, ikke haft ro på sig til at stå stille et øjeblik. Han havde bare travet omkring for at finde noget at leve af. Og dog var intet fundet endnu — ikke så meget som en udsigt til at få noget. Han var begyndt med at spørge sig for hos et par avisredaktører, om de ikke skulle ha lidt brug for ham. Ti det var jo så, at han i løndom bar på en brændende lyst for journalistiken og literaturen, og et beskedent håb nærede han om, at han kanske kunne drive det til noget med sin pen. Han afleverte som duelighedsprøve et par småting, han havde taget med sig hjemmefra, og han skulle få lov til at.hente bedømmelsen den følgende dag. Hans småting blev git ham tilbage med forretningsvant opmuntring til at fortsætte — det indleverte røbede evner, skønt det ganske vist ikke kunne bruges — samt med beklagelse af, at nogen plads ikke for tiden var ledig. Og han trak sig tilbage så inderlig skamfuld, for han skjønte jo, de ikke betragtede ham som stort andet end en skrivetrængt skolegut, der ville være digter. Å ja — 2* de småting var vel ikke meget værd, og i det hele tat havde det sagtens været et forfængeligt håb, at han skulle due til noget i den retning. Det smerted ham at måtte gøre sig op dette resultat, men han var belavet på det og fandt sig i det. Så begyndte han at søge kontorposter, — bukkede og skrabede, hvor han kom, og viste frem det eneste, han havde at vise for sig: karaktersedlerne for sine vigtigste skoleeksamener. Der blev set flygtig i de sedler, spurt om et og andet, snakket lidt frem og tilbage, i fald vedkommende kunne afse tid til det — og så kom afslaget, høfligt og hensynsfuldt, motiveret ved, at man havde så mange rutinerte og i det hele taget bedre kvalificerte ansøgere på hånden. Han opgav at søge sig ind på kontor og begyndte at løbe omkring efter ledige butikposter. Men da gik det ham endnu uheldigere. Der blev som regel ikke taget i karaktersedlerne engang, foldet var jo ikke sådan duelighed, det først og fremst kom an på for at kunne gøre fyldest for sig bag en disk. Han fik afslag på afslag, men blev ved at løbe omkring i febertilstand, ti det gjaldt jo livet, — og træt og fortvilet stod han en dag udenfor G. F. Schlenks manufaktur- oG kortevareforretninG i storgaden. dér var også en post ledig, — den sidste, han vidste-om. Fik han ikke den heller, så — ja, gud måtte vide, hvordan det da skulle gå med ham. For det ville jo næsten være alt for trøstesløst, om han skulle forsøge på at blive opvarter. — han trådte ind i den dybe, mørke butik, blev vist hen til en dør, som hans solblindede øjne knapt kunne skimte, og kom ind i et endnu mørkere kontor til en trang gårdsplads. Henne i den grå lysning gennem et bredt vindu uden gardiner stod der en pult, og ved denne pult sad en førladen mand med et stort, skægget, ualmindelig venligt ansigt. Hasselberg fremførte sit ærinde og krammede ved karaktersedlerne, — men han rakte dem ikke fra sig. Det venlige ansigt gav ham mod, og han fortalte om sin stilling, om sit liv derhjemme, — fortalte, hvordan han havde rendt omsonst - hvor fortvilet det nu så ud for ham, — og han havde gråden i halsen, da han sluttede. Der blev stilt en stund, — en lang, lang stund, syntes den bange ansøger. G. F. Schlenk strøg sig et par gange gennem håret, og så så han: « ja — vi skulle jo egentlig ha én med øvelse. Men dersom de vil love at gøre deres bedste, så kan vi forsøge. Posten bliver ledig på mandag. Velkommen da! » En stor, varm hånd blev rakt ud imod ham. Hasselberg trykkede denne hånd, knugede den —: « tak, tak! Jeg skal gøre mit bedste! » — han var som drukken af glæde, da han skyndte sig op gennem de solhede gader. Endelig, endelig havde han fast grund under sig! Nu begyndte det — livet, lykken. Mandag — der var tre dage til mandag. Og de dage ville han anvende til at nyde sin lykke og sin unge frihed. Han fik se til at finde Elias grande, som han ikke havde haft tid til at spørge op endnu. Det kunne vel ikke være vanskeligt at finde ham — der var sagtens besked at få hos en eller anden af de mange studenter på Karl Johan. Med lange, ilende skridt gik Ivar Hasselberg op mod hovedbyen. i. Holme, førstemand i butiken hos G. F. Schlenk, stod med ryggen mod disken og pudsede sine negle. Af og til så han med et syrligt smil hen på den nye betjent, som uden spor af hensigt rodede omkring i en skuffe, hvor der var sysager. « jeg synes det, hr. von Hasselberg, at de kunne ta dem noget nyttigere for end sådan at bringe uorden mellem de sager, » — slængte Holme tilslut hen til den nye mand. — « de tørklær dér, for eksempel — de skal vel ikke blive liggende på disken til i morgen. » « det er Johansen, som har haft dem fremme, » — så Hasselberg uden at røre sig af flækken. « hør på ham — efter en uges tjeneste! » — kvækkede Johansen, en liden, fed person med blegt, poset, altid svedende ansigt og vel indsmurt hår. han sad og tyggede pebermynte henne i trappen, som de brugte for at nå de øverste hylder. « Hasselberg — de tørklær skal lægges op! » — så Holme og så bister ud. « ja, ja! » — Hasselberg samlede ilsomt tørklæerne sammen og kørte dem op i hylden. — « men ikke vidste jeg, at jeg var kommet her i butiken for at rydde op efter andre, » — mumlede han. Holme strøg sig et par gange over sit flade, skægløse ansigt, klødde sig hårdt og længe i baghodet, som — for modsætningens skyld, kom man uvilkårlig til at tænke — var stærkt buet, og tog så fat på neglepudsen igen. Hasselberg skjøv skuffen med sysagerne så hårdt ind, at frøken Simonsen, kasserersken, hoppede højt på sin stol. « å gud! » — klynkede hun, med hånden mod brystet. « hm! » — Holme kremted skarpt og så uhyre bister ud. Johansen smålo stakåndet henne i trappen. Hasselberg purrede op i sit lyse hår og gik hen til vinduet, hvor han blev stående og så på færdslen udenfor. En vrimmel af mennesker strøg forbi langs begge fortog, udover og indover, hastig ilende og langsomt slentrende, klaprende, knirkende og klampende mod de flade brøstene. Og mellem de menneskemyldrende fortog rullede drosker hurtig forbi hverandre, store, svært lastede arbejdsvogne humpede langsomt og rumlende frem på brede hjul, og sporvognene gled med jævn dur langs ad de glatte skinner, mens klangen af hestenes bjælder skar hårdt gennem larmen. Jo — dette var andet liv end derhjemme i fillebyen, hvor man kunne sidde i timevis og glo ud af vinduet uden at se andet end en og anden ensom synder, som kom slentrende hen ad gaden. Og om aftenerne — hvor kunne man ikke more sig herinde om aftenerne, når man var oplagt til sligt og havde råd til det! Mon ikke klokken snart havde rustet sig så langt fremover nu, at de skulle lukke? Han syntes, han kunne næsten ikke puste længer i det mørke og lavloftede hul af en butik — der stod slig en stram, ubehagelig lugt ud fra de store lærredsruller i hylden nærmest ved. Han så på uret — gud ske lov, bare et kvarter igen! Holme blev færdig med neglepudsen, foldede kniven sammen og plirede over til frøken Simonsen, som holdt på at pakke sit strikketøj og sin morskabsbog ned i en gammel pose. Hun plirede opmuntrende igen med det ene øje, og Holme gik hen til vinduet, hvor Hasselberg fremdeles stod og keg ud mellem alt det kram, som var ophængt dér. « iaften også? » — spurte Holme og slog sin nye kollega på skuldren. Hasselberg vendte sig om —: « hvad behager? » « de er så flittig til at se på klokken. Skal de rangle i aften også? » « rangle —? » « eller, om de vil: more dem sådan, som de har gjort de sidste aftener? — å nej da — ingen helgenmine! Den onde samvittighed røber sig så tydelig ved den livlige farveskiftning i deres ansigt. » « hø, hø! » — lo Johansen, idet han viftede sig køling og vellugt til med et gult silkelommetørklæ. — « han rødmer! » Hasselberg fingrede forlegen ved sin urkæde. Så strammede han sig op og spurte: « hvorfra har de deres kundskab om, at jeg rangler om aftenerne? » « kan se det så grangivelig på dem morgenen efter. De kommer her, bleg om næbbet og mat i øjnene og i det hele taget i en tilstand, som gør dem — mindre skikket til at ekspedere. » — han kastede et blik til kontordøren, som stod på klem, og fortsatte halvhøjt: « de var lovlig slap i formiddag — og i går formiddag ikke mindre. Unge kollega, lad mig i den anledning gi dem en faktisk oplysning og et godt råd: vi har i vor forretning ikke brug for folk, som går i søvne til klokken tolv. Og: bøj af i tide fra den vej, de synes at ha slåt ind på! Den kan være vanskelig nok at slippe, når man har fulgt den et stykke. » Johansen gottede sig og lo henne i trappen. Denne fede latter, mere end Holmes ord, fik Hasselberg til at blusse op. « tak — overflødige formaninger har’jeg fået så mange af i mine dage, » — så han. — « jeg troede, jeg skulle være kvit dem, når jeg kom hjemmefra. » Holme trak på skuldrene —: « det turde være, de endnu en tid trængte til både formaninger og andet. Men når éns velmente ord bliver optat på den måde, skal jeg ikke bry dem oftere. » — han gik hen og gav sig til at ordne de tørklær, som var blevet slængt op i hylden. Hasselberg så lidt usikker på ham og kendte sig ikke videre kæk længer. Kanske han i grunden var både snild og velmenende, skønt han havde skinnet sådan imod sig, denne Holme med det løjerlige, halvkugleformede hode, det ubehagelige smil og den snøvlende stemme. Kanske det ikke var for at være overlegen og anmassende, men virkelig i en god mening, at han tog sig for at komme med råd og formaninger. Hasselbergs vrede dunstede hastig væk og gav plads for skamfuldhed og anger. Han havde nemlig dårlig samvittighed. Når han skulle være ærlig, blev han desværre nødt til at indrømme, at det var nok så beføjet af den anden at komme med formaninger, — ja at selv en ordentlig skrabe ikke ville været ganske på urette sted. Ti adskillige aftener i rad havde han nu nydt sin unge frihed ved at ture slig, at han — fuldstændig uvant som han var til alt sådant — måtte være slap og elendig morgenen efter. Han havde turet vildt - han blev nødt til at kalde det så —, ikke fordi han fandt det morsomt netop, men fordi han var blet narret til at gå med på det. Og han tålte ikke at ture vildt — han var blevet i høj grad dårlig af det. I dag for eksempel kendte han sig mere end halvdød, da han med blytungt hode og myg i knæene drog sig afsted til butiken, og det var ganske sandt: helt udover til middagstid havde han ikke git sig stort af med at ekspedere, men bare ståt og hængt med voldsomme hodesmerter og sorte pletter for øjnene. Det var jo galt, at han begyndte på den vis i stedet for at gøre sit bedste, som han havde lovet, — rispende galt både for ham selv og for forretningen, hvor der til sine tider kunne være fuld hyre for tre mand. Så han behøvede slet ikke at blive fornærmet, om en ældre kollega, som til og med var associé, efter hvad der sagdes, tog sig myndighed ti | Otto Valseth | Otto Valseth | Otto Valseth | 796 |
1887_Vandel_Dobbeltgaengere | Carl Scheel | Carl | Vandel | null | 1,887 | Dobbeltgængere | male | male | dk | 346 | Vandel | Dobbeltgaengere | Vandel | Dobbeltgængere | En Ungdomstudie | null | 1,887 | 248 | y | roman | Schou | 3 | KB | En enkelt illustration i starten | null | null | null | null | 7 | 254 | 803 | Other | 0 | 0 | 0 | Yndefuldt, yndefuldt ligger Svenborg i Danmarks frodigste egn. Høje bakker hæver sig rundt herom. De ligner bjærge. Dog rummer de ikke bjærgenes stenede muskler men den blødeste muld. Det kan markernes grøde bevidne! Markerne kranses af sirlige, levende hegn, der taber sig i yppige skove. Stedets natur er evig ung og sikkert som ung lidt forfængelig. Den gør jo alt for at smykke sig og bedåre! Tag den på en sommermorgen, når den laver sig til at hilse på sine gæster! Sé da, hvor.omhyggelig den bader sig i duggen og overgyder sig med blomsterduft. Timevis kan dens toilette stå på. Solen kommer for at tørre dens jordsmon, der glinser som varm, fugtig hud. så gives der avdiens... Sé Svenborg og dø! er parolen. Og alle begejstres, alle rives med. Fuglene kvidrer endog i dialekt, i fynske, højt 'syngende’ toner! Men bedre end med lovprisninger forstod havet en gang at smigre den skønne Agnete — havet lånte hende sit spejl, og hun spejlede sig bestandig... Hvad under da, at hun blev sig sin skønhed bevidst, hvad under, at forfængeligheden pirrede hende! Å hvad — en lille streg! lidt farve... blot hist og her! Havets blanke spejl forrådte snart, at slig kunstig 'stads', som var dannet af menneskehænder, kun skulle vansire dette guds barn.. Den gamle by, der i tidens løb havde ædt sig ind i naturens friske teint, så’ nu så harsk og sprukken ud som en anden klat sminke! Og så blev pudderkvasten brugt! — stejle gader med stenbro, der synker, og stolte grundmure mellem udslidt bindingsværk blev hele følgen af nytidens stræben. Gå en gang op ad Gjerritsgade — javel, brostenene tager af for sølet, de fleste huse svarer til tidens krav, men selve gaden er en fortvivlet zigzag. Omtrent midtvejs ligger der en købmandsgård. Også den er blevet pusset op, dens pynt er dog à la æslets løvehud; dens ælde stikker straks igennem. Over porten står et Vers at læse: så stå i Herrens navn til du er træt af alder, velsignelse og fred udi din giemme Boe. Gid gudsfrygt blive det, hvor til de hierter falder, som under dette tag får bolig, skiul og roe. jeg har stanset ofte ved denne gamle gård. Atter og atter har jeg læst dette Vers, hvormed bygmesteren har lagt sidste hånd på værket. Ja... den er blevet gammel men ikke træt af alder — velsignelse og fred er lyst over dens alderdom. Den rummer minder, velsignede minder for mig — i denne gård blev jeg født, i denne gård levede jeg min tidligste barndom. Mine minder derfra har været dunkle, de lå jo forvaret i sjælens dybeste dyb... et glimt nu og da kunne lyse op, det var alt! Men jeg har søgt at gribe disse lysglimt. Senere har man fortalt mig meget derfra, og min hukommelse synes at være vågnet af sin dvale. Nu er det, som om de mange lysglimt på én gang er samlet i et mægtigt strålehav! Tydeligst erindrer jeg da den gamle spisestue i sit grønlige mørke. Vinranken udenfor på muren hang tyk og tæt ned over ruderne. En hél væg i stuen dækkedes af et kæmpemæssigt skab til spisestæl. Skabets underste skuffe, der var så dyb og stor, havde man — af viselig nåde — forbeholdt mig og mit eje. Dunkle var minderne fra selve den gamle gård men ikke de fra skuffen. Det var egentlig i skuffen, at min første barndomstid svandt hen. Og Alfred vrang, han, der blev min bedste ven, skønt han var 6 år ældre, kom daglig til mig. Han var en smuk, en velvoksen dreng, og han førte sig med et fint og vindende væsen. Han havde blondt, krøllet hår, så blødt og føjeligt som den fineste uld. Vel var ansigtet gammelklogt — der var små, fine rynker i panden og buskede bryn — men de store øjne var barneøjne. Og i et bestemt blik, der syntes at bore sig ind i alt, hvad det ramte, havde han sin magt. Han kendte sikkert denne sin magt, ti han var ligeså kry, som jeg var svag; derfor sluttede vi os vel så inderlig til hinanden. Skuffen var vor hele verden! Dér lå jo vore trommer og Trompeter, tinsoldater og — gud véd hvad! Hvad ikke der havde været før, det kom der med Alfred. Ikke mennesker blot og alt levende forstod han at vinde for sig, alt kunne han få, det kostede ham kun et blik og et ord. Blev han så ked af sit kram, sønderrev han det uden barmhjærtighed... Det var karakteristisk nok, hvad der var sagt og skét i hans første time. Jeg har senere hørt derom: et skrig, der ikke syntes undsluppet af et kvindebryst, så umenneskeligt havde det været, men kun ét skrig — og barnet var født. For sovekammerdøren var der hængt tykke tæpper. Den nygifte prokurator havde hele natten løbet ud og ind, nu som i bersærkergang, nu med læmpelig forsigtighed. Havens træer og buske var blevet ordenlig rystet i den stormfulde nat. Men morgensolen bebudede en yndig forårsdag. Solen skinnede sig gennem de duggede ruder for at hilse på den nys fødte dreng. Hvor gjorde drengen ikke store øjne! Det var, som om han ikke i vågen tilstand ville gå glip af at sé. Der hang et par kobberstik i vindusnischen, ældgamle, halvt viskede ud. Det ene forestillede en vredladen, sygelig grubler, det andet en smilende yngling. man ville vide, at den vrede var en Faust og den smilende en Don Juan... Billederne var et familierelikvi, gået i arv gennem slægters mangfoldighed. Nu prangede de i sovekammeret for snart at begraves på loftet. Men det så’ ud, som om den lille dreng slugte disse billeders sidste glans med sine øjne eller tryglede den til sig — snart lo han nok så skælmsk, snart græd han med den beskeste mine. Han rakte de bitte hænder ud mod lyset. » Luft — luft! « Et vindue blev åbnet. Da faldt der nogle blomsterknopper ind, de havde ligget klemt mellem skådderne. Nattens storm havde sagtens rusket dem ud af espalieret. Man lagde dem hen i vuggen... den lille lo et øjeblik, så krammede han dem i stumper og stykker. » Det er nok et ondt varsel! udbrød gamle bedstemoder. Allerede nu skal de uskyldige vårblomster lide under hans grumhed. Fy dig an, du lille hjærteknuser! « Tiden lod vokse vårblomster på Alfreds vej. Han brød dem og trådte dem under fødder. Var der end en enkelt, han ikke handlede så grumt imod, han knækkede dog dens stængel, han berøvede den vand og sol. Han kælede først for den, da den var visnet. Og den var visnet hen, før jeg kendte Alfred, den lå gæmt i hans erindring som en blomst i en bog. Man mindes dens pragt og glemmer, at den er falmet. i. » Børn, lader os glæde os alle ved julen! Julen er ungdommens hellige højtid, vi blive alle som unge, når julen stunder til. Bør vi møde vintertiden med uro og bekymring, selv om den røver naturens pragt og jager vore fugle på flugt — jeg mener nej! Ti den kære jul vinker i den mørke årstid, ligesom julestjernen vinkede i den mørke nat! Det var om natten, at frelseren blev født; det var om natten, at hans stjærne lyste. Ja, der var nat og vinter, førend guds søn kom herned, nat i alles hjerter, frelseren var den lyse stjærne. Og i — i små!, der endnu ej kunne rumme julens sande glæde — i må dog lære at skatte den dejlige højtid. Derfor gøre vi voksne julen til børnenes fest. Den barnlige glæde bereder os hellig stemning. Så må i da vide, børn, at julen vel er eders glade fest, men den har sin store og dybe betydning. Juletræet er ikke det samme som et fødselsdagsbord! Juletræet med dets grønne grene og med dets strålende pragt midt i den kolde vinter er kun et billede på stjærnen i julenatten, på frelserens lys i hedningernes og de vantros nat! « ja — jeg har haft let nok ved at gengive adjunktens tale! Den var jo identisk med den, han senere år for år ved juletid holdt for os i skolen. Jeg hører ham endnu med sin slesvigske akcent og sit pedantiske sprog, hvori man endog næsten kunne skælne konsonanterne. Måske var det med vilje, at han gav hver tøddel sin ret og udtalte alle ord så skarpt, at de rigtig skurrede i vore ’fynske’ øren, måské med vilje for at vise sin lidenskab for alt, hvad der var dansk. Han elskede sit lille Danmark! Med sin unge hustru var han flygtet bort fra sin hærjede hjemstavn, da tysken havde gjort sig til herre dér. Så var han rejst til Svenborg, her havde sjælen ro, her var den ’ægte’ danske natur i hele sin ynde. End ikke i selve den tarvelige by fattedes der ham hans 'øjenlyst’. Hans bolig lå jo højt oppe på terrassen ved den gamle, idylliske ’klosterplads’, hvorfra haverne strakte sig hélt ned til sundet. Her boede han side om side med familjen vrang. Alfred havde han hurtig lært at kende og med ham tillige hans forældre. — en efterårsdag, just som adjunkten var kommet til ro i de forandrede forhold, ankom lille Valborg, hans datter, til sit ny hjem. Middagskaffen nød man i haven. Betuttet, vildt fremmed på stedet stod Valborg dér under det gamle pæretræs krone, så rank som en flora-figur. Og Alfred, den seksårs purk, der heller sprang over plankeværker end gik ad omveje, lod sig hive ned med en gren. — så segnede han om for den lille piges fødder... » Presenter gevær! « kommanderede adjunkten. Lille Valborg blev snart i Alfreds regiment en modig amasone. Ganske vist var wienerfreden sluttet, men Alfred holdt dog tappert ud endnu. Hvorfor skulle ikke han været grebet af, hvad den hele by så længe havde talt om! Han gjorde sit plankeværk til sankelmark og havehøjen til dybbøl-skanse. Valborg fulgte. Men gik hende så naturen over optugtelsen, forstod hun også at mildne sin krigslystne ven. Fra stridens hede udhvilede helten lykkelig i Valborgs dukkestue. Den første sne faldt. Havestuedøren var lukket, og de mørke Gardiner var kommet op. Nu stod lysthuset tomt, nu sad man i mørkningen ved kaffen lunt om den gamle bilæggerovn. Skådderne var endnu ikke trukket for. Man så’ bag ruderne det friske, hvide landskab og sundet. Uvilkårlig måtte man mindes den forrige vinters strænghed, og man tænkte på den megen nød, som den danske armé havde udholdt. Men om end ikke vejret nu ville varsle om det bedre, var det dog kært nok at sé snefald på ny, mens det lakkede ad julen til. Da var det, at adjunkten holdt sin juletale. Den syntes at have vakt Alfreds sjæl, at have givet ham tanker, som han aldrig før havde næret. Ingen kunne vel ane, hvad hans lille hjerne gik svanger med. Nu kom han kun sjældent ud på klosterpladsen, hvor de mange andre børn jublede og boltrede sig i den bløde sne. Mest påfaldende var det dog, at han unddrog sig lille Valborg, når hun besøgte ham, mens han til gengæld kun talte om hende, når hun var borte... Mama og gamle bedstemoder havde travlt inden lukkede døre. Men Alfred kiggede ikke gennem nøglehullet. Han sad i ro og mag ved sit lille bord, sysselsat som oftest med at tegne: krig og soldater, grønne skove og søer med svaner og endelig lille Valborgs billede -— men det ville aldrig ligne. Sparepengene kom frem. Alfred ville købe en dukke til Valborg. » Men fem rigsdaler er mange penge, min dreng! Sagde moderen. — du skal vel også købe lidt til os andre? « » Nej! « svarede Alfred bestemt. Moderen så’ forundret på ham. » Nej! gentog Alfred, det behøver jeg ikke... I forstår jo julens sande glæde! « Drengens underlige svar lod moderen tabe mål og mæle. Alfred blev ivrig: » I skal jo glæde jer ved vor herre, så glæder jeg mig ved Valborgs jul! « Hans lille hjerte bankede stærkt, hans puls slog hammerslag. Han rev sig fra moderens skød og tørnede mod sekretæren. Da faldt den store kristus-figur ned og knustes for hans fødder. Alfreds henrykte smil forvandledes lynsnart til gråd. Gamle bedstemoder var kommet til og skånede drengen for skænd. Han kastede sig over hende — hun løftede ham op; ikke et ord blev der talt. Han faldt i søvn i hendes favn. Moderen sankede tavs de spredte stykker op af kristus-figuren, hjemmets penat, der var blevet sønderknust af en uskyldig synder! Dagene gik. Men Alfred havde nu og da holdt samråd med gamle bedstemoder. De hviskedee i kroge, de talte under fire øjne... Endelig kom julen, den længselsfuldt ventede fest. De to familjer ville fejre den sammen. Mødrene pyntede juletræ — børnene kunne intet steds være. Alfred var ejendommelig resigneret. Men for lille Valborg var dagen bedrøvelig og lang. Han jublede, hver gang hun græd, ti netop hendes spænding og utålmodighed betingede 'barnets jul’ — Valborgs jul! I skumringen samledes man inde hos adjunkten. De. små slugte julekagen og spildte den halve kaffe for at skynde på tiden. Julens hellige stemning betog de voksne; alt var så stille, så tyst... » Det er nok juleenglen, der går gennem stuen! « Hviskedee gamle bedstemoder. Klokkerne ringede til kirke. Både store og små måtte til aftensang. Alfred gik hånd i hånd med Valborg op ad kirkegulvet som en tommeliden, der førte sin alfebrud til altret... Jubelsalmen lød fra orglet som englekor, og den hvide hvælving skinnede over kronens mange lys. Da ønskede præsten sin menighed en glædelig jul! Og dette ønske måtte vel ské fyldest — fred over jorden, menneske, fryd dig! ja — den mørke årstids yndige fest talte om den fred, som Danmark atter skulle møde efter krigens bitre nød! Snart gjorde man sig til gode derhjemme ved det rigt besatte bord. Den sidste ventetid var kommet. Så blev fløjdørene lukket op, og jublen kendte ingen grænse. Dér stod jo det dejlige juletræ med de strålende lys og den glimrende pragt! I Toppen lo julenissen nok så glad, og under ham hang en vældig, rosenrød pakke til Valborg. Man dansede om træet, og man sang en salme. Pakkernes indhold kom frem. Og da lille Valborg så’ den mageløse dukke med de bevægelige øjne og det uldne hår, faldt hun kyssende Alfred om halsen. Han rødmede om end ubevidst ved dette første kærlighedskys. Nu åbnede bedstemoder en sidste pakke, som hun på Alfreds vegne havde bragt til huset. Papir og bomuld blev lagt af vejen — dér stod en figur i biskuit, en smilende dreng med pilekogger og bue. Alfred stirrede spørgende og overrasket på figuren. Men gamle bedstemoder udbrød nok så naivt: » Herre gud ja, for Kristus var udsolgt, så købte jeg den lille Amor i stedet! « » Hvem er Amor? « spurgte Alfred. » Kærlighedsguden! « svarede adjunkten, og så kyssede han sin kone. Valborg så’ på sin dukke, Alfred så’ på den hvide Amor, og ingen kunne sé sig mæt. juleugen gik — den gik snart for de små. De havde med alt det ny legetøj nok at tage vare. Nytårsaften samledes man igen. Der blev spillet lotteri om lækre godter. Udenfor knaldede skud på skud, rundt om sloges der potter på dørene —• året, det gamle år, skulle jages på flugt! På bordet derinde brændte ’nytårslyset’. Adjunkten råbte numrene op. » Banko! Banko! « udbrød lille Valborg hvert øjeblik. Alfred betragtede skinsyg de glasdækkede rækker på hendes seddel. Han kunne ikke forsones med skuffelsen, lykken var ham jo ellers aldrig imod. Og han kastede arrig brikker og Sedler bort. Faderen skændte. Men gamle bedstemoder ledte efter trøst og sagde halvt hen i tåget: » Slå dig til tåls, min søde dreng! Man siger for et gammelt ord, at den, der er uheldig i spil, er heldig i — kærlighed. « Alfred blev rolig. Det var, som om han fra nu af begreb sit væsens magt. Valborg fik lov til at pusse nytårslyset. Men hun tog for rask fat på saksen — lyset gik ud. » Fy fy! råbte gamle bedstemoder ganske højt — det var nok et ondt varsel, kan jeg tro! « » Varsel! gentog adjunkten og lo — nej, vil i sé varsler, så lad mig om det! Kom hid med et æg og et glas vand! « Han fik, hvad han havde forlangt. Så læste han nogle hemmelighedsfulde ord over vandet, og nu blev æggehviden hældt deri. Børnene stirrrede nysgærrig derpå, men adjunkten satte glasset til side og dækkede det til med en serviet. » Hvad nu? « » Ja, svarede adjunkten, vent til i morgen! « Nytårsmorgen havde æggehviden i vandet dannet et kors. De voksne studsede ved dette syn, børnene anede intet. Men gamle bestemoder rystede vemodig på hovedet, hendes øjne fyldtes med tårer. » Å, det er noget pjank med disse varsler! « Sagde adjunkten ærgerlig. Så gik han ud med glasset og smed kogleriet i vasken. Vinteren blev strengere og strengere. Det ny år var begyndt, som det gamle var endt — sne og is uafladelig, ingen ende derpå. Alfred blev igen den underlige, grublende dreng, der helst gik på egen hånd. Lille Valborg græd og bad, men han jog hende fra sig med sit skadefro smil. Så blev Valborg syg — måské syg, fordi hun ikke kunne tåle eller bære den stærke skuffelse i hendes barnlige kærlighed. Hun kom til sengs. Hun måtte have ro. Hendes tilstand blev med hver dag værre. Da følte Alfred savnet, og han blev øm og god igen — men nu var døren stænget for ham. Han vidste, hun led, men han måtte ikke mildne hendes kvaler. Han længtes, han græd — ingen kunne trøste ham. » Kom nu, Alfred! sagde adjunkten for at opmuntre ham, kom nu, så skal jeg læse dig et af Andersens eventyr. kan du sé, dérude på klosterpladsen have drengene lavet en snemand i dag? Nå ja — jeg skal læse for dig om 'snemanden*! « Og adjunkten læste den kostelige historie om snemanden og den hæse lænkehund... » Kærrrrr-restefolk! « sagde lænkehunden. Snemanden stod i den knagende frost og så’ på den dejlige, varme kakkelovn i kælderen. Så fik han kakkelovnslængsel! » Det er en slem syge for en snemand, sagde lænkehunden, jeg har også lidt af den syge, men jeg har overstået den. Væk, væk, væk! Nu får vi vejrskifte! « — adjunkten læste med påtaget humør, men han lagde bogen fra sig med et suk, og Alfred var bedrøvet som før. » Nå! sagde adjunkten, du er nok også en snemand, der har kakkelovnslængsel! « Og så blev det vejrskifte. Det slog om til tø og blev så tykt og gråt i vejret. Alfred var mørk og modfalden. Da kom hans moder ind til ham en formiddag, dybt bevæget: — » Alfred, sagde hun, det er tungt, men det var vor herres vilje! « » Mor! « udbrød drengen i en mærkelig alvorstone. » Lille Valborg er død — « hviskedee moderen til ham. » Død! « Han fattede ordets triste betydning. Han kastede sig i moderens skød og græd. Han følte, at hans lille, elskede veninde var ham berøvet for stedse. Iii. Alfred skulle tidlig friste sorgen. Det er tungt at møde skuffelse, tungest for barnet, når døden med sin ufattelige ret tilintetgør det eneste, man elsker. Alfred skulle hærdes. Mennesker gav ham alt, men for naturens stærke vilje måtte han bøje knæ. Snart blev han moderløs. Det var, som om han ikke kunne møde livet med frejdig lyst. Hans mine var mørk, skønt hans læber helst ville smile; hans væsen var behersket, skønt han havde et fyrigt sind. Som denne sære og dog indtagende dreng lærte jeg ham at kende. Bestandig var han hos mig. Hans eget hjem husede kun triste minder. Han læste med mig, han lærte mig at skrive — ja, at prænte og tegne... han vakte min længsel efter skolen, som han fortalte mig så meget om. Men også overfor mig var han streng og kold. Jeg var hans fange, kuet blot af hans blik. » Hvorfor er du vred, og hvorfor er dit ansigt nedslået?... Gør du ikke godt, da ligger synden for døren, og til dig står dens hu, men du skal herske over den. — men kajn agtede ikke på Herrens advarsel, og da han en gang var på Marken med sin Broder, slog han ham ihjæl. « Vi havde læst i biblen sammen. Jeg gøs ved tanken om Broder drabet. Men Alfred lo hånlig ad mig... Alfred holdt med kajn — kajn var jo den stærke, der var tilsidesat for den svage, hvor kunne han da kende til barmhjærtighed. Jeg var snart dygtig nok til at følge med de små i frøknerne Pipers skole. De gamle frøkner modtog mig med Kys og klap, og eleverne flokkedes omkring mig lidt efter lidt ligesom burvante fugle om en fangen spurv. Der var to klasser, den store og den lille. I den store klasse gik de store piger, i den lille klasse sad både drenge og piger mellem hverandre. Det var den store, pædagogiske idé om fællesundervisning, der her var realiseret! Frøken Gine præsiderede for bordenden. Hun var så Pokkers ferm i regning. Så havde hun mest med de viderekomne at gøre. Frøken Line havde plads ved en gammel servante, hvor hun fredede om skolens mindste poder. Hun førte deres hænder i skrivning og — snød deres næser! frøken sine opholdt sig i 'pigeklassen’ — sådan kaldte vi med en vis ironi den store klasse. Hende så’ vi kun i frikvartéret, når hun kom ind for at spejle sig og rette på sine lokker. Ti toilettespejlet var selvfølgelig bragt ud af de store pigers synsvidde. Jo, det var en dejlig skole! Men kun få af de små verdensborgere følte sig hjemme på skolebænken. De fleste syntes modne nok til at træde ud i livet. Skolen var nærmest en børs, hvor dagens brændende spørgsmål blev diskuteret, mens man satte sig ind i konjunkturernes tilstand. Jeg følte mig hævet over dette kræmmerliv, denne spidsborgergriskhed. Så byggede jeg et kunstens tempel i frøknerne Pipers pogeskole! Vi små måtte ikke gå ned i frikvartéret. Det var ofte faldet os hårdt, men nu gik tiden nok så dejlig... der blev spillet komedje. Jeg skrev komedjerne selv og uddelte rollerne i timen. De skulle læres frem for vor bibel. Og selv fyrene ved servanten, der pløjede tungt gennem abcen, fik nu hurtig lært at stave. Kunsten lokkede dem opad, fremad! Det rungende bifald, som vi høstede, æggede os ydermere. Kun når frøken Gine klappede, sluktes vor begejstring, for det betød, at frikvartéret var omme. Vi fik det dog maget så ved vore bønner, at et stykke måtte spilles til ende, selv om klokken slog forinden. Selvfølgelig var jeg da snedig nok til at udfylde programet med et femakts drama, forspil, prolog og epilog. Og nu fik kunsten så mange bejlere, at vi til sidst ikke havde noget publikum. Så fik de store piger fribilleter. Hver mødte henrykt både med kikkert og shawl. Jeg for min part havde nu mest talent for den komiske rolle. Jeg var den gamle fatter med nathue på, der overraskede de elskende i måneskinsnatten. Rolf skærmng, en af mine jævnaldrende, var oprindelig primadonna. Men da Alfred skulle spille frier, blev Rolf fortrængt. Alle de store piger forlod straks skuepladsen og bestormede scenen for skiftevis at overtage elskerindens parti. Rolf dumpede ned i soufflørkassen. Og jeg — den gamle nathue, jog de kyssesyge elskende på flugt, så de i reglen løb ud af klassen og blev borte med det samme. O vé! o vé! o plage! Jeg fik som forfatter og chef megen modgang. Hele styrken kunne snart alle repliker udenad, Rolf blev anden gang aldeles tilovers, og det utaknemlige publikum råbte på nyt repertoire. Hver dag skulle bringe en ny idé, og det var mere, end jeg kunne orke. De store piger sneg sig efterhånden ned i gården. Alfred fik lov til at følge med — han var jo gammel nok til det. Og vi små sad da atter vemodig bag ruden og stirrede ned på de stores leg. Min glansrolle var udspillet i frøknerne Pipers skole! kun Rolf, dette skumpelskud, der ikke en gang kunne bruges til soufflør, havde ikke opponeret. Måské derfor syntes jeg bedst om ham blandt mine ny kamerater. Han var præstesøn fra landet men boede som kostgænger i byen. Ingen brød sig rigtig om ham. Han var allerede som dreng et af de mennesker. Der er ugleset overalt uden dog at være sig nogen brøde bevidst. Aldrig kunne han svigte, aldrig var han drilsk. Han fulgte som en tro hund, snart springende, snart krybende, men alligevel blev hans venskab aldrig skattet. Alfred var mig hengiven på en anden måde. Han luskede ikke fejt bagefter men var altid forrest. Og mine forældre betragtede ham omtrent som søn af huset. — jeg husker tydelig en gang, min fader var kommet hjem fra en udflugt til sachsisk Schweitz. Nu pakkede han kufferten ud — jeg fik den dejligste trompét af verden. Til Alfred var der en skitsebog med farvede blade. Tilsidst trak fader en lille lavrbærgren frem og kransede den om Alfreds hoved: » Glem aldrig, hvormed du krones! Det koster fare, det koster savn at vinde lavrbær. Men får du dem en gang, så véd du, du har sejret; glem da, hvad de har kostet dig at få! « Og fader beskrev den smukke bjærgegn. Fra det høje bastei, hvoromkring de stumpe sandstenskegler hævede sig som pyramider, øjnede man Elben. snekkerne med de kridhvide sejl skvulpede på dens bølger, der blinkede i solskin. Højt over bredden stod det skudfaste kønigstein og gav dumpt drønende salut: gluckwunsch! Liebesgruss! På tinden voksede et lavrbærtræ — fader havde vovet sig ud for at afplukke grenen. Men her mødte ham et skue, der lod den blotte tanke svimle. Bjærget lå brat afskåret ned — hvor dybt der var til flodens bred, kunne ingen vide. Langt nede så’ man kun kronerne af de højeste træer. Alfred stod længe fortabt i beskuelsen af de sejrsæle lavrbær. Så kransede han dem igen om sin pande. Men jeg blæste lystig fanfare i min trompét. Vi var for længst flyttet fra den gamle købmandsgård. Jeg havde under flytningen boet hos mine bedsteforældre på belvedere. Fader hentede mig en aftenstund for at følge mig til mit ny hjem. Så havde jeg da sagt farvel til skuffen og til mine tidligste barndomsår. Jeg sendte et langt blik til verset over porten. Det var mig så underligt, at vi nu skulle gå dér forbi. Uvilkårlig udbrød vi begge på én gang: » Så stå i Herrens navn, til du er træt af alder! « Iv. Hurra —! Musiken faldt ind. Og hattene svingede i luften omkap med de vajende flag. Rektor steg ned af talerstolen. Så havde man festlig indviet den ny realskole i Svenborg. Ungdommen fra frøknerne Pipers skole var mødt fuldtallig. I de ny forhold krævedes der alvor. Komedjespillet var forbi. Men hjemme havde jeg ombyttet skuffen med et Kammer under taget. Herhen blev skuepladsen forlagt. Jeg havde indrettet mig et dukketeater, der blev al min lyst og min glæde. Samme år — hin skrækkelige 13de novemberdag — bragte en begivenhed, som sént går af minde. Tidlig på morgenstunden mældte et skybrud stormens komme. Den fredsvante egn, der kun havde haft tilbedere, aldrig fjender, måtte åbne sine porte. Nu skulle den altså gives til pris for voldtægt og det lumskeste overfald. bølgerne skummede af harme.. De tørnede mod skibsbroen og knuste dens halvrådne bolværk. Men stormen forfulgte dem og overdøvede deres ramaskrig. Bølgerne sprang i fortvivlelse over kajen og søgte skjul i gaderne, hvor der var læ... » Hej du, gutten min! sit op på akslerne mine! « Jeg kom just fra skole. Normanden fra Kullinggade løftede mig op; vandet gik ham til livet, han ænsede det ikke men vadede med mig til mit hjem. Nedad mod havnen til stod alt under vand. Her svømmede vindussprosser og smadrede døre omkring. Jagter og både havde forvildet sig med bølgerne langt op i byen. Jeg så’ en pram blive vrikket frem mod et vindue, hvis karm allerede var våd... En lille pige, hvid af angst, skreg om hjælp. Drengen i prammen — en i4års dreng — løftede hende ned til sig og fik hende bragt i land. Da jublede mængden over drengens dåd. Man kalder Svenborg for Danmarks Neapel! På stormflodsdagen måtte vi heller, om ikke det var for vejrets skyld, have sammenlignet byen med — Venedig! I skolen kørte vi frem med luntetrav fra klasse til klasse. Jeg søgte igen at hæve mig over denne hverdags-kedsommelige slendrian. Så skrev jeg viser og udgav blade. jeg blev satirisk! Rektors svøbe holdt ikke stik med min. Aldrig fik han banket min tilkæmpede glorie ud. Overalt var jeg indtil min sidste skoledag kendt under navnet 'poeten’. Vinterdage var teatret mit ét og alt. Men om sommeren holdt jeg af at komme i luften. Da gjaldt vor valfart en eng, der sædvanlig kaldtes ’bag lunden’; jeg tror, vi opfattede navnet som ’badelunden’, ti i svenborg-sprog er der næppe forskæl på disse lyd. Her var vort badested. Efter badet lejrede vi os i krattet, resterne af 'lunden’. Alfred fortalte os æventyr. Han fortalte om ridder Jørgen og dragen. » Her! udbrød han begejstret, netop her slog ridderen uhyret, der ville ha’ ædt vor kongedatter! Her kan ikke en gang græsset gro — jorden er rød endnu af dragens blod. Sankt jørgensgård kirke blev bygget til tak og ære for hans bedrift. Hans billede er ridset ind i kirkeklokken! « En lille, rødhåret knægt, en feriegæst fra København, vovede at sige Alfred imod: » Den drage er nok alle vegne! Der er dem, der siger, at den er dræbt ved Roskilde på Sankt jørgensbjærg! « Alfred syntes skuffet. Roskildes oprindelse tilhørte såvel som dragens historie en askegrå fortid. Han bed harmen i sig. Så fortalte han om Roar, der havde grundlagt Roskilde, og om broderen Helge og om hans vikingefærd — » Men, tilføjede Alfred stolt, vi har også en Viking at rose os af! Hvad mener i om palnatoke? « » Hvad kommer han os ved? « spurgte den røde opponent. » Nå, det véd du ikke? Palnatoke boede jo herved byen på ørkildslot. Sven tveskæg var hos ham, og han gav Svenborg sit navn! « » Nej! grinte den røde, Svenborg har navn efter svinene! « Det blev Alfred for grovt. Han kastede sig over slynglen og slog fyndig for gamle Svenborgs ære. Vi andre slog kreds om Alfred og sang hosianna! Lidt efter hørtes en hvislen i luften — Alfred styrtede om, en stor sten havde ramt ham i hans tinding. Johan — den hårfagre — var kommet til sig selv, og de fejeste sluttede sig nu til ham. Rolf tog hjælpeløs flugt. Alfred lå badet i sit blod ved stranden: » Carlo! råbte han til mig... han kan bare vente sig — han skal få det betalt! « Midt i byen lå en gang, og længe er det ikke siden, en gammel kirke uden tårn og spir. Franciskanerne havde bygget den. Endnu i fædrenes erindring var den benyttet til tolvprædiken i fasten. Men tidens tand havde tæret på den. Nu stod den kun som en sørgelig rest fra det trettende århundrede... Borgerskolen brugte den til brændeskur. Tæt ved lå hospitalet — man kaldte det klostret — hvor der boede seks tandløse matroner. Pladsen her — ’klosterpladsen’ — der aldrig blev luget eller mejet, var næsten tropisk frodig. Hyldetræerne slog kæmpeskud, havehækkene var tykke som fæstningsmure, og blomsterfloret gjorde luften mere kvalm end frisk. Overfor klostret så’s på en terrasse et lille bindingsværkshus med et par karnapper og et behørigt soli deo Gloria over døren. Her boede Alfred. Trolig besøgte jeg ham. Han måtte holde sengen, til såret var lægt. Så blev det mig, der nu kunne hjælpe ham med lektien; jeg læste højt for ham. Og da han blev så vel, at han kunne være oppe, fortsatte vi studjet på bænken udenfor i det fri. Historien om hertug abet kom for. Jeg gentog, hvad jeg vidste, der skulle huskes: » Det var 1250, Sankt lavrentiimorgen... Broderdrabet i missundefjord! « » Lavrentiimorgen! « gentog en stemme bag os. Vi tog til huen — vor lærer, adjunkten, var kommet til. » Nå, det kan jeg lide, vedblev han, du er rask igen! Vi længes efter dig, Alfred, ude på skolen. I vide jo, at jeg er flyttet ud til Pasop, og dér har jeg aldrig sét noget til jer! Men kom nu med mig, børn, så skal jeg nok fortælle jer om hertug abet på vejen! « Det var vand på vor mølle! Vi holdt begge af at høre adjunkten fortælle, Alfred af interesse for historien, jeg for at hente stof til mine komedjer. Og adjunkten fortalte om hertug abet, der en gang havde brændt Svenborg af. Men brodermorderen fik ikke ro i sin kiste; han spøgede i Slesvig - kirke; så blev hans lig rammet ned med pæle i pølekær mose. Også dér slog han om sig ved midnatstid... Kulsort, som han var, red han til jagt på en kridhvid hingst under glam af gloende hunde... Og adjunkten tilføjede: » Pæst over abet og abeliderne, dette den onde dronning Bengerds kuld! Faderens synd går i arv... Dog, der ligger en hertug abet begravet i den gamle gråbrødrekirke på klosterpladsen —. Han fandt da fred! Alt i Svenborg synes mig fredlyst! « Vi var nået til Pasop, en lille forstad til Svenborg. Vi fulgte med adjunkten ind... Da vi senere gik hjemad over galgebakken, stansede Alfred pludselig. Han stirrede længe ud over svenborgby, der lå bakkebeskanset i dalen foran syv gange land og vand. Han udbrød dæmpet: » I Svenborg fik selv abeliderne fred! « v. Besyng kun i store ord den lykkelige barndom! Pris dens uskyld, dens englesalighed! Men der gives en tid, hvor hjertet tager til at vokse... en kysk elskov uden attrå, uden drift, en åndsudvikling, der er forud for legemets, vil spiænge det unge bryst og bringe blodet i kog... Dunkle anelser vågner. Man føler en ubestemt længsel... Man vil fremad — langt ud over sin alder. Da er selv barndommens blinde lykke forbi, da træder man sine børnesko skæve. Jeg blev et offer for denne uransagelige elskov. Den brød frem som en kilde mellem klipper, der hverken kan overskrides eller trænges igennem. Dens strøm måtte stanse. Og den fordampede i rene, usynlige tåger. Nu kan jeg kun lé ad en dårskab, som jeg dog ufrivillig kom til, og som jeg én gang stolede så meget på. Alfred kunne jeg takke derfor. Han fortalte mig hver dag om søde smil og skælmske øjne. Jeg fattede ikke, hvor han ville hen dermed — men snart begreb jeg ham kun alt for godt. og dukketteatret kom atter frem. Dér blev elskovs kval og sødme trakteret i alenlange fraser. Det var noget andet end nathuekomedjen i frøknerne Pipers skole! Og vi gik til Dans hos Flora Hoffmann. Men damerne holdt sig til Alfred og de unge kavallerer — jeg skulle danse med Rolf. Nu følte jeg savnet! Rolf passede heller ikke her til sin rolle. Jeg slendrede vankelmodig over klosterpladsen.. En yndig, ung pige kom mod mig.. Hendes blik ramte mig som lyn | Carl Vandel | Carl Vandel | Carl Vandel | 797 |
1889_Vandel_Kraemmerliv | Carl Scheel | Carl | Vandel | null | 1,889 | Kræmmerliv | male | male | dk | 346 | Vandel | Kraemmerliv | Vandel | Kræmmerliv | En Nutidsskildring | null | 1,889 | 117 | n | roman | Schou | 1.75 | KB | null | null | null | null | null | 9 | 125 | 802 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Vinduspynt. Det drøner og bruser langt ude. Bølgerne styrter af sted, tørner med sprøjtskum mod brændingerne, de kommer frådende, skummende, skvulpende ind mod land — men viger sagte tilbage. Bag strandbreddens skrænt, dybt inde mellem klitterne, er der læ og p'red. Klitterne sænker sig mod den vide hede, hvorover lærken slår på en solskinsdag, mens hugormen lurer i lyngen. Fra en ukendt mose risler der en å ud mod havet. Ved åens frodigste bred ligger Varde. Det er en by, som kun har grundmurede huse. Her lever man højt med at købslå og handle. Varde behersker et mægtigt Opland, og bysfolket forstår at snakke for sine varer. Stundom er det, som hørte man havets drøn i det fjerne, man synes at fornemme et svalende pust fra den store, fremmede verden. Da kan man gribes af en kildrende lyst til at bryde med alt, flygte bort fra byen og den golde egn, langt ud, derud, hvor man ånder frit. Da lærer man at håbe og at længes. Dog — kræmmeren lærer det næppe. Han har levet sig ind i den triste natur og gider ikke sé ud over sin egen snævre synskreds. Han føler sig bedst tilrette bag sin disk. Og han forstår at lokke kunder til butikken med reklame og vinduspynt. i. Saks og alen. » Om det er ægte? det skulle jeg mene... Ja vist går der en rød tråd igennem, men det er sandelig ingen væverfejl. Og føl så kvali-téten.. « Det var markedsdag, og det var netop på en sådan dag, at kræmmeren kunne komme af med alt det gamle stads, der i lange tider havde ligget og samlet støv. På skiltet udenfor over døren stod der malet: Bertel Andreasen, -og det navn havde god klang over hele Vardes Opland. Vinduspynten gjorde ypperlig virkning. Husets facade var behængt med spraglede hovedklæder og lommeklæder med billeder på; og på krogene under skiltet hang der en sæk damprensede sengefjer og en stor pakke tvist. Der var trængsel i butikken. Folk snakkede løs i munden på hverandre, Andreasen selv var bleven ganske hæs. Ekspedienterne brugte flittig saks og alen, bønderne snapsede i en krog, mens madamerne traf bekendte fra sognet, som skulle tages med på råd, før indkøbet kunne få ende; tøsene blev sat til at lulle ungerne ind, når de brølede; knøsene havde nok at gøre med at bakke på deres piber; karlene skyndede på de unge piger, at de kunne få dem med til Dans; og de drævende toner fra invalidens lirekasse udenfor blandede sig ind i al den pludren og mudren, som på samtale tid opfyldte butik og gade. Der stod en lille, elegant klædt mand i trængslen. Alene den måde, hvorpå han røg sin cigar, tydede på, at han.. var vant til bedre selskab. Han nød den' i lange drag, smagte grundig på røgen, og når han endelig pustede den ud, var det, som om han snappede efter den på ny for ikke at indånde den kvalme luft og sveddunst gennem hvergarn og vadmel, der omgav ham. Han lod sig tålmodig skubbe og træde over fødderne, men ville ikke indsé, at han var og blev en besværlig gæst. Han havde før sin ankomst sendt Andreasen sit kort og vidste altså, at han havde iagttaget formalitetens regler. Han var rejsende for et hamborgerhus. Hans ørnenæse, hans nærsynede, skulende øjne, og det sorte, glatte hår røbede hans mosaiske herkomst. Hans navn var Ibrahim Meyer. Som jøde var han bestandig sit handelstalent tro. » Man må fiske i rørte vande, « mumlede han. Det var ikke tilfældigt, at han betjente sig af ordsprog. Der havde næppe nogen været så bevandret i ordsprog og mundheld som han siden Peder låtes dage. Han ventede og ventede, ingen brød sig om ham. Andreasen havde på trods givet sig i lag med en potjydekærlir^, der var fulgt med strømmen ind i butikken, hvor hun stod og gloede uden i ringeste måde at vide, hvad hun ville derinde efter. Brønner lå i øjeblikket skjult under disken for at lave 'rester’, og Mortensen prøvede drejlskorsetter på en ung, frisk bondepige, et lille gudsord fra landet, hos hvem end ikke en så delikat betjening formåede at fremkalde blufærdighedens rødme. Brønner var kommis, havde plads i Kolding, men var på markedsdagen kommen til Varde for at assistere Andreasen, hos hvem han i sin tid havde lært. Gensynet af de mange, kendte ansigter og bevidstheden om, at der i dagens anledning ville vanke et klækkeligt honorar, havde bragt ham i godt humør. Mortensen var mindre lystig. Han stod på femte år bag Andreasens disk, og den ene dag var for ham som den anden. Han-førte sig med takt og elegance. Han var byens levende modejournal for herreekvipering, og at dømme efter hele hans måde at té sig på måtte moden i Varde være mere værd end selve parisermoden. Om natten svang han sin billardqueue med samme overlegenhed, som han om dagen svang sin alen. Han var selvfølgelig for god til det grove arbejde — forretningen havde endnu en lærling. Han hed Hjalmar Randbøl. Han var på alder med Mortensen og kun nogle måneder yngre i tjenesten, men det var dog ham, der stedse havde måttet pusse lamper, feje gulv, støve af, lægge i kakkelovn og løbe med trækvogn. Særlig på en markedsdag var Hjalmar at beklage... Tvinge sig selv til at være idiot, til man virkelig blev det, snakke kunderne efter munden, spille galant overfor hver ’stejler’, der fordrede den halve butik reven ned for øjnene af sig for — når omsider alt var sét efter — at gå bort og ikke købe for en hvid, det led han, ja pintes under, pintes bestandig og fortvivlede. Selv ud på aftenen ventede der ham drøje timer, skønt travlheden sagtnede af. Der skulle ryddes op. Herren sagde: tænd lys! — og der blev lys. Hvilket virvar! Overalt på disk, reoler og gulv kæmpedynger af varer, silke og atlask mellem hessians og stovt; knapper og blonder og bånd filtret ind i stumper af sejlgarn og papir. Den sidste kunne, en fanøbo, fik for sjætte gang en cigar til at ryge på og for tiende gang en dram. Så gik han. Andreasen satte sig op på disken og fægtede med en alen i luften. Han hævede sin hæse røst: » Randbøl! rask! Trækvogn! Pakkerne dér til banen! « Hjalmar slæbte pakkerne bort. Meyer så’ med kenderblik på den unge mand: » Noget træven —? « » Korrekt, bekræftede Andreasen og gav Hjalmar et slag med sin alen — fornem kavaller og kløgtigt hoved. Det er også derfor, jeg siger de til ham. « Meyer fniste. » Fornem. Grenen må bøjes, mens den er ung. « Han gik nogle gange op og ned ad gulvet Andreasen fløjtede. Denne fløjten generede Meyer. Man kunne sé på ham, at han belavede sig på den tale, som han nu endelig efter lang ventetid kunne få anbragt. Han sendte Andreasen et blik med missende øjne, vrængede munden og hviskedee: » Når man fløjter om aftenen, fløjter man for fanden. « » De er selv den skinbarlige fanden, « sagde Andreasen og lo. Mortensen lo med. Meyer udbrød med et listigt smil, som sikkert ingen fanden kunne lave ham bedre efter: » Sé da til, min kære Andreasen, om de længer kan slippe af mine klør. « » Nej, min kære Meyer, svarede Andreasen med et lignende smil, jeg hytter nok mit skind. Jeg har ikke tid i dag til at indlade mig med dem. « » Nej, ingen har jo mindre tid end den, som intet har at bestille. « Andreasen så’ forundret på ham: » Men højstærede, sagde han, sér de ikke den uendelige travlhed? Hvad ligner det af dem at komme her på en markedsdag? « » Man må gå på jorden, om den så er gloende. « » Travlheden er langt fra forbi endnu, « forsikrede Andreasen. » Nej, jeg sér det, sagde Meyer. Her er rigtignok ikke et menneske, men man har jo lært at vente... « Han gik atter op og ned, vendte sig endelig og spurgte: » Kender de et ordsprog som siger: hvo, som venter på død mands sko, kan længe komme til at gå barfodet? « » De er svært bevandret i ordsprog, « udbrød Andreasen i den dybeste anerkendelse. Meyer bukkede for komplimenten: » De mange kunder, som de venter på, løber nok af med hele butikken. Piller man fjer efter fjer, bliver gåsen plukket. « » Jeg har lageret i reserve, « sagde Andreasen. » De mener: træet falder ikke for det første hug? « » Jeg mener, jeg har varer, om det så var til hele Ribe stift. « » Nye drejler? « spurgte Meyer. » Drejler nok, « var svaret. » Bolster? Olmerdug? « » Kan de alt sammen få hos mig, « sagde Andreasen, så jeg har ikke nødig at købe af dem. « Der opstod en pause. Andreasen tændte sig en cigar. » Vil de ryge? « spurgte han Meyer. » For at tale om noget andet — nå ja, lad gå. « » Ja, for så har jeg tændstikker, « lo Andreasen, og Mortensen lo — det måtte være en dårlig kræmmer, som ikke i en snæver vending havde en lille Witz på hånden. » Men jeg har sgu ingen cigar «, sagde Meyer tørt. Andreasen syntes oplagt til spas. Han blinkede med øjnene til Mortensen: » Å — giv hr. Meyer en cigar. « Mortensen hentede en kasse cigarer, der stod på snapsebordet. Meyer tændte cigaren men mærkede snart, at man havde haft ham til bedste: » Pf! Stincadores infamos, importeret fra koldingegnen. « så lagde han den fra sig. » Alle, der har været her i dag på for-retningsom råde, har dog røget det mærke, « fortalte Andreasen. » Ja, købere — ikke sælgere, « svarede Meyer. » De har ret, udbrød Andreasen, vi bør holde på værdigheden, « og nu bød han Meyer af sit futteral. » Den er bedre? « spurgte Meyer. » Ja, sagde Andreasen — den anden skulle jo helst ryges på gaden. Så beholder man fortogsret. « » Denne tåles inden døre? « vedblev Meyer. » Ja, det skulle jeg mene, « svarede Andreasen med en mine, der fortalte, at han for sit vedkommende kun satte pris på rén habana. » Så, min kære Andreasen, vil jeg slå mig til ro, « udbrød Meyer og satte sig på en stol ved vindusstativet. » Dér fangede han nok mig, « hviskedee Andreasen ærgerlig. Meyer dampede. » Men vi gør ingen forretninger. « » He! fniste Meyer: man må bie efter børen, når den er imod. « » Så får de lov til at bie længe. « » Å, mente Meyer: vinden blæser ikke altid fra samme hjørne. « » Mit barometer står på bestandig, « erklærede Andreasen, der også stundom kunne tale i billeder. » For højt på denne årstid, sagde Meyer. Det slår nok om til foranderlig. « » Nej, det skulle så være til regn eller bi æst, « råbte Andreasen og sprang ned af disken. » Efter regn kommer altid solskin, « sagde Meyer. Andreasen gik frem og tilbage med lange skridt. » De er uforbederlig. Sig så for Pokker heller rént ud, hvad de vil. « « kun holde dem med selskab, til de mange kunder kommer, « forsikrede Meyer. » Å sludder, der kommer selvfølgelig ingen mere, folk er nu ved at tage hjem; det er mørkt. •< » Ha ha! lo Meyer: ja så, min kære Andreasen, må jeg nok til at gøre det lyst — i deres hjerne. «. Han rejste sig, betragtede med alvorlig mine reol og disk, rømmede sig og begyndte så at tale så hurtig, at han næsten ikke gav sig tid til at trække vejret: » Det er for silde at lukke brønden, når barnet er druknet. De har i sin tid købt en dél varer — køb ej mere, end du kan salte, ellers får du sure stege — fortærskede mønstre, folk får dem prakkede på, men folk kommer ikke igen, når folk får lugtet lunten — det går tilbage, Hakon, for slige bagatellers skyld. — de véd vel, hvad man siger om liden Tue? — moden skifter også med hensyn til bolster og olmerdug, før tærnede, nu stribede, før lette, nu svære, før fine, nu grove og videre i den retning. Folk har det i blodet. — lær ulven pater noster, han siger dog lam. — i dag har de solgt de gamle mønstre, næste gang vil folk ha’ ny. I dag lér de, fordi det gik, som det var smurt, i morgen bliver der øde og tomt og mørkt over det hele. — efter søde klø, kommer sure svie... « » Det er nok, det er nok, afbrød Andreasen, der endelig mærkede, at han stod for sin overmand. De er dog den nederdrægtigste plage-ånd. Så kom for Pokker herned i morgen formiddag med deres prøver. « Meyer nød sin triumf. Han tændte atter cigaren; dens aroma var vel egnet til at gøre et nydelsens øjeblik yderligere pikant — det var jo en cigar for sælgere, uden tvivl dygtige sælgere — høg over høg — ah! Andreasen gik om bag disken, rullede et stykke vare sammen — og nu ét stykke til — men herre gud, det arbejde kunne han jo dog lige så godt lade sine folk være ene om. » Skal de ikke snart spise til aften? « spurgte Meyer endelig. » Nå — de bliver her naturligvis for at spise til aften med? « Meyer lettede på hatten: » Tak den, som byder. Jeg siger det ikke for min skyld, som ræven sagde, men der er ellers god gåsegang i skoven. « Andreasen standsede med sit arbejde; det havde været strengt nok for ham, sveden drev ned ad hans kinder. Han betragtede med kendelig tilfredshed sine undergivne, der virkelig, så længe principalen var til stede, arbejdede energisk på at bringe alt på rette plads. Nå — Brønner fik jo ekstra betaling for denne dags slid, men den anden... Andreasen gik ind i kontoret. » Mortensen, « råbte han. Mortensen fulgte. » Han glemmer sgu aftensmaden, « mumlede Meyer, lod sig glide over disken og løb ind bagefter. Døren til kontoret blev lukket. Nu kom Hjalmar tilbage. Hans kinder blussede, han så’ anstrengt ud. Han lænede sig op ad reolen og lagde mekanisk et stykke vare på plads... » Hvorlænge har jeg dog endnu tilbage, « hviskedee han og sukkede dybt. » Randbøl, vær fornuftig, « udbrød Brønner. » Det bliver man ikke på kommando, Brønner, svarede Hjalmar. Ja vist, jeg skulle lé af alt det, som krænker mig... Det har jo været en god dag, denne markedsdag... jeg har grund til at glæde mig over fortjenesten... sé her, Brønner. « Han lod en femøre trille hen ad disken. » Det er drikkepenge, « tilføjede han, og om han end ikke lo, han smilede dog... det var et bittert smil — » Drikkepenge. « » Hvad vil det sige? « spurgte Brønner. » Det vil sige — simpelt hen — at jeg dog skulle have lidt for min ulejlighed. Jeg har jo slæbt af sted med varer til et sølle drog, der sagtens har været glad ved krediten men angst for prokuratoren. Så har han villet bestikke mig, for at jeg en gang i tiden kunne lægge et godt ord ind for ham « Brønner betragtede ham. » Og de, Randbøl, var ikke for stolt? « » Jeg, for stolt, udbrød han og smilede som før — skal en kræmmer være for stolt til at tjene penge? Min hele tid har jeg levet på mine forældres pung — nu har jeg for første gang i mit liv fået penge, som jeg selv har tjent. Lad mig få min femøre igen, jeg vil gæmme den som en lykkeskilling. « Han stak den til sig. Brønner lo. » For stolt, gentog Hjalmar. Ja, om jeg havde afvist pengene, så havde vel Klaus fanøbo sladret til principalen, og da havde det hedt, at jeg var for stolt. Jeg har jo ærlig fortjent disse penge i mit kald jeg tog dem med kyshånd... jeg sagde t usen d tak. Det var to hundrede tak for hver øre. « Det gærede i ham, han bed læberne sammen, han stred med sig selv for at kvæle gråden. » Jeg vidste det, sagde Brønner, der nu slog om i en anden tone, jeg vidste det allerede for fem år siden i den korte tid, jeg var sammen med dem her i forretningen. De var ikke skabt til at stå, bag disken. « » Til at løbe med trækvogn, mener de? « » Nej, forstå mig ret, til at stå i lære, til at ofre dem for et fag og en gærning, hvortil de aldrig har haft anlæg eller lyst. Randbøl, jeg taler til dem som en ven — de skulle have brudt med det hele eller også stræbt efter at vinde principalens tillid, så var pinen ikke bleven dem så lang. » Tror de, spurgte Hjalmar, jeg bliver lykkeligere, når man en gang fortæller mig, at nu er jeg kommis? « » Nej, svarede Brønner, her bliver de aldrig tilfreds. « » Tilfreds, « gentog Hjalmar vemodig. Brønner stirrede på ham. » Randbøl, sagde han. Også jeg har kørt med trækvogn en gang — tror de, jeg lod mig ydmyge? Det hele var kun en overgang. Dem beskylder man for at være fornem. Hvorfor knejser de da ikke i stedet for at lade dem kujonere? Alle véd jo dog, hvor de hører hjemme. Er der nogen skam i det arbejd, som bydes dem, falder skammen tilbage på principalen. Jeg ville i deres sted trække man-schetterne ud til neglene, glatte på slipset og så køre med min vogn gennem alle hovedgader, lé til bekendte og hilse til de fineste kunders vinduer. Ja, selv om jeg mødte landets prinsesse på gaden, jeg ville stanse og råbe: hallo, kør med. Jeg er fuldblodshest. « » Prinsesse, « gentog Hjalmar sagte. Brønner nikkede: » Og var det den, som for dem er langt bedre endnu, hun ville lé med dem. Det stod dog ikke skrevet over deres vugge, at de skulle gå verden igennem som et skumpelskud. De tror, at alle sér ned på dem med hån og spot, skønt ingen spotter dem uden de selv. « « da de var her, Brønner, gik alt bedre. De trøstede mig. « » Hvad bryder de dem om trøst? spurgte Brønner i en heftig tone: jeg véd det, jeg véd det jo... De har vredet dem som en orm, hver gang de stod ansigt til ansigt med den, som langt bedre end jeg kunne være deres trøster. De kunne være daglig gæst i et hus, som de trodsig har skyet, skønt de led derunder... « » Brønner, jeg kan ikke nu, « sagde Hjalmar pludselig og vendte sig om. » Lad mig da « — og Brønner stod rede til at ekspedere. En ung pige var trådt ind. Hun rødmede — og hun skulle rødme. Denne rødme, fin og let, varmede i et nu hendes kinder og gav dem en lød, den sundeste farve. Hun var ung og frisk. Der var spil i de brune øjne og skælmeri i det flygtige smil. Rødmen veg og tog smilet med sig. Men over hendes ansigt blev det blide, venlige udtryk tilbage. Brynene var rolige, hendes træk skarpere end før. Blot hendes blik fortalte da om hendes følelsesfuldhed og drømmelyst, ja forrådte, at hun inderst inde trykkedes af en sorg, måské hjærtesorg. Hun var smuk i hver stemning men kun ung at sé til, når hun kom med sit smil. Rank var hun og smagfuldt klædt. Men man så’ ikke hendes figur, langt mindre hendes klædedragt, når først man havde sét hendes ansigt. Hun havde en arbejdstaske hos sig, hun lukkede den op, hun ledte og ledte — det var en lille stramajnål, som var købt her forleden — kun en bagatel — men hun måtte endelig have den byttet. Det var så irriterende at blive ved med at træde — og nu kom smilet frem igen — ikke engang en sytråd kunne gå gennem nålens øje, hvad skulle man så sige om brodér-garn. En skoggerlatter hørtes inde fra kontoret. I det samme blev døren reven op. » Nej Meyer, sagde Andreasen. Efter engod markedsdag spiser man til aften på hotellet. « Meyer nikkede: » Som man reder, så ligger man. « De kom ud. Andreasen studsede ved ikke at finde butikken tom. Han hilste i forbigående på den unge dame. Meyer hjalp ham overfrakken på. » Tak, sagde Andreasen, det kunne ellers drengen besørge... Haløj Randbøl, sover de? Eller er de for fornem? Rask, lad os få butikken fejet. « Hjalmar blev forlegen. » Jeg sagde rask, « tordnede Andreasen. Han så’ pengeskuffen efter, som han altid gjorde af gammel vane, før han forlod butikken. Så gik han ud på gaden. Meyer fulgte. Men næppe var de komne ud, før Andreasen atter kaldte på Randbøl: » Er de døv derinde'? Kom herud med en riskost, før de fejer butikken. Vi kan ikke ha’ det søle i rendestenen her, hvor folk skal gå ind og ud. « han tilføjede, idet han tog Meyer under armen. » Ikke sandt, Meyer, der er jo et ordsprog, som siger: fej først for din egen dør. « Brønner fulgte den unge dame til dørs. Hun gik modsat vej af den, Andreasen var.gået. Brønner blev stående i døren. Inde i butikken lå Hjalmar over disken, skjult af en dynge varer. — netop i dette øjeblik, hvor ingen så’ ham, turde han græde... Det var fem lange Års undertrykt gråd. Blot græde ud, ikke græde af smærte men kun for at lettes... græde, nej lé, lé og kun lé. På latter kendes dåren. Hvorfor ikke møde stolt frem med alle sine koste, både riskost og skruppekost og børstekost og stråkost, og ville man endelig spille fornem, kunne man jo for en gangs skyld tage en fjerkost i stedet. Bare en kost og så feje, feje, så støv og snavs stod alle om ørerne. Hallo, min fine frøken, tag fødderne i agt. Hvad bryder jeg mig om, at de hedder Frida har bo og hører til den rigeste familje i hele byen. Her råder jeg, mit navn er klods-hans. Kom kun, og hjælp mig. Tag en kost, her er nok at vælge mellem. Fej, så deres fine hænder slår rynker. Jeg lér af det hele, jeg lér... men... « Gråden kvalte hans latter. Brønner kom tilbage, gik hen foran Hjalmar, så’ længe på ham og udbrød endelig: » Randbøl — også hun havde tårer i sine øjne. « Det blev sent, før der igen så’ anstændigt ud i butikken. I skuffer, i æsker og kasser lå alt endnu i fortvivlet roderi, men disken var blank, stativerne behængte, og på reolen lå hver varestabel som efter en snor. Gulvet var blevet fejet. Det var hen ad lukketid. Butiken stod tom. Brønner tilbragte aftenen hos genboens; Mortensen havde man ikke sét noget til, siden han var bleven kaldt ind til principalen — ude på gaden stod Hjalmar Randbøl med kosten. Der var markedsrøre endnu derude. Fra teatret oppe i gaden lød der dansemelodier for fuldt orkester, lirekassen hørtes i det fjerne, og fra værtshusene i nabolaget blev der sunget og skrålt op. Torvet var illumineret med lygter og fakkelblus i kræmmerboder og gøglertelte. Her var nok, der var værd at sé: bartholo-mæusnattens rædsler og Kristi korsfæstelse med 50 mekaniske figurer, længere nede verdens sværeste dame. Bajads gav trompét- signal i cirkus til uigenkaldelig allersidste forestilling. Nærved Andreasens butik flokkedes folk om gamle Søren, der utrættelig gned sin fiol. Kong Frederik havde givet ham brev på, at han på livstid måtte kvæde sine viser langs den hele vestkyst — han var kongelig privilegeret sanger. Puddelen dansede, og Søren sang: » Hvorfor vil du mig forla-hade... Trofast, kom her — hvorfor bortstøder mig enhver... « Han fik en toøre — » Tak, mange tak. Venner og frænder vil os ha-hade, ingen kender trofast! Os nu mér... « Uden varsel slog Søren pludselig over i en anden dur: » Har Frankrig glemt sin gode gamle kejser? Har Frankrig glemt hver sej-er, som han vandt? Sé, julisøjlen endnu herlig knejser... « Der sprang en stræng på fiolen. Og nu var Søren henvist til at røre andre strænge. Han begyndte på en gammel folkevise, der gik så rart i det dybe: » Liden Gunver vandrer som helst i kvæld så tankefuld... Hendes hjerte var voks, hendes unge sjæl var prøvet guld. O vogt dig, mit barn fag dig i agt for hunden, dreng. Kan du ikke høre... For de falske mandfolk. « Visen slog an. Søren kunne alle versene om, hvorlunde den havmand besnærede liden Gunver med fagre, smigrende ord, så hun rakte ham begge hænder: » Han trak hende fra den stejle bred, glad ved sin svig. Som storm var hans latter, men fiskerne græd ved Gunvers lig. « Bønderpigerne sang omkvædet med: » O vogt dig, mit barn, for de falske mandfolk. « » Det var en vise, der var som reven ud af mit hjerte, « sagde Kaya, øltapperpigen fra kælderen under Andreasens butik. — hun sagde det én gang til, men Hjalmar svarede ikke. » En vise til at få forstand af, siger jeg. Jeg skal nok vogte mig for havmænd. « Hjalmar vendte hende ryggen. » Haløj, sagde Kaya. har du øjne i nakken, eller bruger i måske ikke hos jer at sé på den, som i taler til? —jeg siger, som i taler til. « Hjalmar gik nogle skridt fremad. Kaya trak i ham: » Du er havmand. « Hun rev kosten fra ham: » Er det din fork? Den er noget sløv, det jeg sér — det er stumpe gejte. Vil du drage mig med dig, så må vejen ikke være så trang. — nu skal jeg rode lidt op i pølen. « Hun tog nogle raske tag med kosten; rendestensmudret og det skidne vand sprøjtede ud til alle sider. -- hun greb fast om kosten med begge hænder og satte brystet mod enden af skaftet, så gik hun fremad med lange skridt, idet hun førte kosten foran sig. Kosten drev mudret med sig langs den hele rendesten hen til gadehjørnet, hvor hun fejede det sammen i en Klump. Hjalmar gik ind i butikken. Kaya kastede kosten fra sig og løb ind bagefter. » Ja, gik det ikke, som jeg tænkte, nu kom vi til havmandens slot. « — hun pegede på stablerne med det brogede bomuldstøj. — » Det er søjler af koraller. « — hun stillede sig op foran spejlet. — » Det er spejlblankt hav og det både på langs og på tværs. Jeg er havfru, « — hun løsnede sit hår. — » Håret stritter som tang. « » Hvad vil de her? « spurgte Hjalmar barskt. » Jeg vil holde dig med selskab. « » Her trænger vi ikke til selskab, sagde Hjalmar. I butikken er jeg kun for at betjene kunden. « » Det var ikke for at feje og pusse lamper. « Hjalmar rødmede. Kaya slog en skingrende latter op: » Så det er en butik. — hun lo igen. — så lad mig være kunne. Du kan gi’ mig en rulle tråd, du diskenspringer. Jeg tænker, at jeg snart skal sy barnetøj. « Hjalmar stampede i gulvet: » Gå deres vej. « Hun hældede hovedet på siden og så’ på ham med et trodsigt blik. » Tror du, det var derfor, jeg fejede gaden? Mine hænder er lige så fine som dine, vort arbejd er jo éns til daglig. Du skulle sige tak til, at jeg ville skåne dig. « » Der var ingen, der bad dem om at gøre det, « sagde Hjalmar. » Nå, kan du ikke forstå spøg? Så må jeg blive mere alvorlig. Jeg har en rigtig alvorlig sag at tale med dig om. « » Fri mig for deres elendige romaner i det mindste i aften, « råbte Hjalmar. Bagdøren gik. » Kaya, der kommer nogen. « » Jeg vil tale med dig i Enrum, « sagde Kaya. » Det er måské principalen eller, hvem véd, deres egen husbond. « » I Enrum, hviskedee Kaya. — vi to og ingen skal sé os,.. jeg venter. « » Kaya. « » Ja vel, her er plads... jeg får vente. « Hun rev et schawl ned af det store stativ, kastede sig om på gulvet, svøbte schawlet om sig og krøb hen i krogen. Det gøs i Hjalmar. Han skyndte sig bort fra hende. Mortensen kom ind fra kontoret. Mortensen var kommen i søndagstøjet. Han havde måttet tømme en hel pomadekrukke til håret, tør det havde fået sit rette fald, og et splinternyt silkeslips, der kunne gå en 3 — 4 gange om halsen, var bundet i en mægtig sløjfe ned over det skinnende skjortebryst. Han dampede på en cigar. Han spaserede nogle gange op og ned, og vendte sig så mod Hjalmar: » Skal fejeskarnet ligge dér? « spurgte han i en æggende tone. Hjalmar blev forlegen: » Lad det i det mindste blive, til vi lukker. « » Gal, råbte Mortensen. — h’rut med’et, rask. « Hjalmar gik ud med kost og skovl. Mortensen skyndte sig om bag disken og åbnede pengeskuffen. Han var alene, ingen kunne sé ham, ingen kunne lure. Ti slag drønede fra byens store tårnur. Vægteren gik forbi. Mortensen råbte ham an, han kom ind og fik en cigar. » De er nok så god, vægter, at kalde på mig iovermorgen, det er pinse? Jeg skal hænge snoren ud som sædvanlig. « » Jo tak, « sagde vægteren. » Er mester hjemme? « blev der i det samme hvisket ude fra gaden. » Nej -— kom kun ind. « Ind trådte tre nydelige, unge mennesker. Bonde-billund var den ældste, et par og tyve år, flot i klæderne som hver god kræmmer. Han var Bonde af fødsel, en stærkt bygget fyr, der struttede af sundhed. Han var ordknap af sig og stammede. Men han havde nogle mundheld eller interjektioner, som han efter lang øvelse havde lært at udtale rént og upåklagelig. Dem fik han stadig anvendelse for, når han overhovedet fandt sig beføjet til at sige noget. Den anden var pip-høyer, endnu kun lærling, men på grund af sin alder og sin længde værdig til at omgås de udlærte. Han var desværre skeløjet. Fødeby: Nibe. Øgenavnet ’pip’ skyldtes hans pibende stemme. Hilmers hin gale, i følge egen angivelse evig ung og dog sat af alder, var barnefødt i Varde, ud over hvis territorium han endnu til dato ikke havde sat sin fod. Alligevel var han, som han ofte udtrykte sig: svært med på spørgsmålet og på noderne og på grisen og i det hele taget med på det gamle liv, der rørte sig ude over hele ’jordklodsen’. Hilmers var ubetalelig som selskabets vittige, oplivende element. Han kom sidst, men var ikke destomindre ordfører for deputationen: » Hør du, sagde han til Mortensen, kan du ikke knibe ud i aften? Ovenpå en slem dag kan vi nok trænge til at få noget puttet i ansigtet, både varmt og koldt. Hvad mener du om en portion kogende is og en kold toddy? « » He he, « grinte vægteren. De andre havde vanen gjort mindre modtagelige overfor hilmers’ morsomheder. » Jeg spørger ikke længer om lov til at gå ud, « svarede Mortensen. » Bravo, « peb Høyer men rigtignok med et hjærtesuk. » Ja, der har vi’et, « mumlede Billund for også at give sit bifald tilkende. Hjalmar kom tilbage. Hilmers slog ham på skuldren: » Nå, hr. Professor, har de fået alle trævler og tråde pillet op? « Hjalmar gad ikke svare. » Jeg tror sgu snarere, han har tabt tråden, « sagde Hilmers. » He he, « grinte vægteren igen. » Disse markedsdage, fortsatte Hilmers, skaffer én til sidst en hel rygmarvstæring på halsen. Man må jo min sandten ligge hele timer næsegrus på ryggen og kravle på knæerne for at slikke Perler og knappenåle op. Også du, min stolte Mortensen, krymper dig alene ved tanken om’et. Du sér mig heller ikke ud i dag til at være rigtig i ryggen. « Mortensen rettede sig uvilkårlig, slog ud med hånden og udbrød: » Mine herrer, sligt er jeg hævet over. Fra i dag af er jeg kommis. « » Kommis, « gentog de andre. Hjalmar veg nogle skridt tilbage. » Gratulerer, « råbte Mortensens højt imponerede venner. Vægteren lettede på huen i den andægtighed, som et helligt øjeblik indskyder. » I aften giver jeg champagne. « » Hurra, « jublede de alle sammen — dog ikke Hjalmar, der stod som forstenet. » Dér, dér, sé sé dér, « stammede Billund og pegede ud. » Champagne, « gentog Mortensen, og hurra-råbene og jublen blev hæftigere end før. » Dér... Satan,... « stammede Billund og rykkede Hilmers i frakken. » Plager satan dig? « spurgte Hilmers. » Andre’sen, « peb Høyer. » Ja, der har vi’et, « bekræftede Billund. Mortensen rev et stykke vare ned og fik travlt med at bringe det i ulave for at give sig noget at bestille. » Han går kun forbi, sagde Mortensen. Stille alle sammen. « » Ørerne stive og tungen lige ud af munden, « kommanderede Hilmers. » Sæt, han sér mig og sladrer til mester, sagde Høyer forknyt — jeg har ikke fået lov i aften... Jeg må hen i krogen. « » I skammekrogen, « sagde Hilmers. » He he, « grinte vægteren trods øjeblikkets alvor. Høyer sparkede mod en bylt, og bylten blev levende... et hvin, så latter... Hjalmar løb ind i kontoret. » Ti, « råbte Mortensen. » Elleve, « tilføjede Hilmers. Stor forbavselse... nyt hvin. Kaya styrtede ud af døren og løb lige i armene på Andreasen. » Jeg skal blot hente nogle cigarer, « havde man hørt Andreasen sige, og Meyer ventede udenfor. Forvirring på ny. Kaya slap ud. Vægteren forsøgte det samme men var ikke så heldig. han skurede sig op ad døren med et ærbødigt godaften. » Når katten er ude —, « lo Meyer. Vægteren gentog sit godaften. » God aften, vægter, udbrød Andreasen strengt —, klokken går til elleve. « » Så mange tak, « sagde vægteren, skyndte sig ud på gaden og lod hurtig Andreasens oplysning gå videre, idet han sang: » Vægter, klokken er slagen ti. « Mortensen vendte ryggen mod principalen og lagde rødmende sit stykke vare på plads. » Så må de nok heller lukke! « udbrød Andreasen, og gik ind i kontoret. » Ja — der har vi’et, « stammede Billund. Iii. Brogede mønstre. Næste dag var lørdag før pinse. Folk var dog tidlig kommen hviledagen i hu og havde gjort det fornødne indkøb ved markedet, så der nu herskede stilhed over alt. Brønner var rejst; Mortensen lå den meste tid på sin seng og sov; Hjalmar Randbøl var eneherre i butikken, hvor han havde nok at gøre med at dukke tråd og sortere knapper. Meyer havde allerede på morgenstunden været hos Andreasen, hans prøver var nøje blevne gennemséte... hundreder af mønstre og for hvert mønster et ordsprog. Som tak for sidst havde Meyer indbudt Andreasen til en glad aften på hotelet. Præcis klokken i o blev butikken lukket. Så var det årets eneste, virkelige festdag, som oprandt. det hele år bragte kun to fridage foruden. Men hvad var julen? en mørk, trist vinterdag, hvor man kun kunne sidde indesnéet eller i hvert fald forfrossen på det kolde Kammer. Eller hvad betød påsken, hvor man hverken kunne være ude eller inde. Man ville i påsken fange den første solstråle — et helt livs erfaring gjorde ikke én klogere — og man fik dog altid storm og: slud. Nej pinsen var en fest, pinsedagen var frihedens dag. Så var det vår, og der var vårstemning over hele naturen. Spirer, knopper og skud var brudte frem i en sådan mængde og fylde, at man skulle forsværge, de havde suget livskraft i den magre jord. Endog i gaderne var der tykke totter græs, der gjorde vejen over stenbroen blød. Lyngen blev lys som træernes blade. Og blomsterne, hvor små og sarte de end var, de måtte op og springe ud. Alt og alle pyntede sig for at tage dél i naturens glade pinsefest med solskin og de fri fugles sang. I morgen er det pinse. Solen danser, jeg danser med, jeg er fri. » Vægter. « » Hvad godt? « » Kalder de på mig i morgen tidlig? « » Jeg véd besked, « svarede vægteren. Hjalmar så’ spørgende på ham. » Ja, forklarede vægteren, den anden, ham — hr. Mortensen, — var jo i lav med mig allerede i går desangående. I er skrappe derovre til at stå tidlig op. « » Morgenstunden er vor eneste fritid, « svarede Hjalmar. » Å, mente vægteren, i har for den sags skyld også hele natten. « » Nej, vægter. Ikke ud efter lukketid, ikke heller lys på kamret. Jeg | Carl Vandel | Carl Vandel | Carl Vandel | 798 |
1888_Vedel_Stavnsbaand | Valdemar | Valdemar | Vedel | null | 1,888 | Stavnsbånd | male | male | dk | 347 | Vedel | Stavnsbaand | Vedel | Stavnsbaand | Fortælling | null | 1,888 | 237 | n | roman | Joh. Møller | 2.5 | KB | null | null | null | null | null | 11 | 247 | 804 | Other | 0 | 0 | 0 | I. Han lagde bogen hen og strakte sig, — endnu lidt morgensløj; gik så til vinduet, åbnede det og lænede sig ud, Ahl hvor luften smagte frisk — septembermorgenens tynde, rene luft, og sollyset gnistrede allerede fra tagenes skifer. Nede i Gothersgade var dagens færdsel og vognrumlen i fuld gænge, og på de mange skrigende og løbende skolebørn kunne han regne sig til, at klokken måtte være nær 9. Det var først kl. 10, han havde sin time på skolen,... I grunden var det ganske morsomt at give sådan et par timer om dagen.... Altid en afveksling i den evige studeren. Og så så man dog andre ansigter og talte daglig med mennesker.... For det var jo egentlig underligt, således at sidde og læse i sine historiebøger evig og altid om mennesker og deres handlinger, — og så slet ikke kende noget til dem i virkeligheden. Ikke bryde sig om det heller; for ærgerrig var han ikke og de erotiske børnesygdomme var overståede med skoledrengevers, han havde i skuffen; han vidste jo ud og ind, hvordan det hele gik til.... Ja vel havde de ret, som sagde, han var ufrisk og gamlingebarn ved at være således, ikke 30 år gammel; men det var dog bedst at være klar på, hvordan man nu engang er. Og bare ikke skabe sig — hverken weltschmerz eller blaserthed; — bare man lærte sig at forstå alt, så blev man rolig og klar. Han følte det så vel, han var født til at være tilskuer og studere livet.... Som ste beuve, han just læste. Hvilken nydelse dette, at forstå det menneskelige i alle livets former... at være vis.... Eller er dette sygelig affektation af mig? Nej: sygeligt er det måske, ikke at være ung eller have været det. Men jeg er nu engang ældre end mine år, så må man tage sin natur som den er. Bare værd sober og sand helt udi ah! hvor solen kildrer éns ansigtshud.... Igåraftes skulle man da have forsvoret at få sådant vejr i dag.... Jeg tager vist for hårdt på moder, når vi sådan disputerer om aftnerne inde i dagligstuen. Som nu iaftes; — hun bliver så ulykkelig, når hun ser, man keder sig ved det hele og intet gider... men jeg ved ikke, jeg bliver somme tider så irriteret over dette idiotiserende kør-i-ring-liv.... Men hvad kan jeg forlange?... i huset med en moder og søster, der hæger og kæler for en, med akkurat så megen formue, at man ikke behøver at slide sig op for brødet, og så sit studie, man kan vie al sin tid til, som interesserer en, og hvori alle spå en en smuk fremtid. Under de sidste tanker havde den unge mand sat sig igen ved skrivebordet og åbnet et skrevet hefte; men efter at have kikket lidt i det, kastede han det ærgerlig hen og splang op. Åh 1 når jeg kunne engang tage mig sammen og arbejde.... Det er år og dag siden jeg virkelig har bestilt noget.... Når jeg tænker på, hvor jeg har spildt den sidste tid... men jeg kan ikke... kan ikke presse tankerne sammen... de flyder vage om... Åh! alle de bortdrevne lange formiddage, hvor jeg bare går mig træt op og ned ad gulvet. Hvad går der da af mig?... Før — da kunne jeg arbejde — hvilken fornøjelse, og hvor der var flugt i det! —, dengang da jeg tvang min vilje igennem at læse til magisterkonferents i historie og opgive juraen, til gamle faders og alle ahnernes forargelse.... Men nu: jeg gider ikke, jeg kan ikke... jeg får såmænd aldrig den velsignede doktorhat.... » Godmorgen, mor «! » Goddag, min dreng «. Det var moderen, der listede ind på filtsko, med støvekluden i hånden for at gøre i stand i Henriks værelse. Medens hun nuslede om ved reolerne og sofaen med det runde bord henne ved det andet vindue, satte Henrik sig igen til at læse. » Hør Henrik « lød det lidt efter henne fra moderen, » det gør mig så ondt at høre dig tale så mistrøstig.... I nat lå jeg og tænkte over, hvad du sagde igåraftes.... Du kan jo nok vide, at jeg troede, jeg havde gjort alt så godt for mine børn, som jeg kunne. « Og da Henrik intet svarede, men sad og drejede på en papirkniv, vedblev hun; og den gamle dames stemme, som før var stilfærdig klynkende, blev nu så underlig tør og vægtig. » Ved du, Henrik, der er i grunden noget stygt i dette, at du går således om og piber. Ikke blot overfor mig, der virkelig gør alt for dig, og for Bertha, der går et ganske ledes glædesløst liv i møde end du. Men tænk selv efter, hvor lidt ret du har til at klage, du som har både sundhed og et ordentligt hjem og en tryg fremtid, — imod alle dem, der ikke har noget af alt det. « Hun ventede efter svar. Til sidst sagde Henrik, beroligende og trevent: » Ja, det ved jeg jo nok, lille mor; det er jo meget rart. Men, herregud, når jeg nu alligevel ikke finder det videre morsomt alt sammen? « » Ikke morsomt? « sagde moderen ivrig, » det er al denne snak om, at livet skal være så morsomt. Du skal kunne finde det morsomt, når du er sund og uafhængig og med gode evner. « » Nej «; man hørte støvekluden daske vredt på reolens bogrækker; » nej! Fejlen er, at i har haft det for godt altid; havde du døjet noget ondt, skulle du nok skønne på. « » Ja, det kan jo godt være, mor. Men nu er jeg éngang et gammelfødt blodfattigt, elendigt konferentsrådsbarn. Hvordan i alverden skal man kunne være frisk og livsglad, når man er det saftløse skud af en gammel og bogslægt?... Men derfor er der jo ingen grund til at være højtidelig « kastede han flot ud. Nu skulle moderen til at støve af blandt skrivebordets bogstapler, og Henrik rejste sig og slentrede op og nedad gulvet. » Det er så trist, mit barn « sagde den gamle dame nu blødt og sørgmodig » at høre en ung tale således. Og du, min egen dreng, som skulle blive så glad og stolt og stor... Alle mennesker taler så godt om dig og venter sig så meget af dig.... Du kan tro, jeg har også døjet noget i mit liv.... Men Henrik « Hun blev alvorlig og ilter igen » dette er så — fejt, ja så pjaltet. « Hun så hen på sin søn, — så køn. så kraftig og høj, som han gik dér; det blege ansigt trak sig fortrædelig i lyset. Så standsede han ved vinduet, pillede åndsfraværende ved en buket, der halvvisnet flammede i morgensolen. Han sank ned i sofaen, og moderen så, hvordan i det stærke lys Henriks øjne blev vædeblanke. Ordene kom så stilfærdig og trætte: » Ja moder, — lyse udsigter er det ikke, kan du jo nok forstå. Gå her — år ud, år ind — blive lærdere og dummere — vissen og grå. « det lød barnligt og så ægte, som om hele den tidlidere maske af overlegenhed og railleri var gledet bort. Og derpå bittert spøgende » men jeg duer jo ikke til det andet — det virkelige liv. « det blev sagt som en gammel, selvfølgelig sandhed, man for længst har gjort sig fortrolig med. » Men vidste du da noget andet i verden, du ville være? « spurgte moderen bekymret indtrængende. Hun havde sluppet afstøvningen og stod og så på sin søn, som han lå dér i vindueskarmen; hun ligesom mættede de gamle øjne med den kære skikkelse, — det buskede, blanktmørke hår, det krøllede randskæg, den tynde hud, der strammede over pandens og kindens knogler, den fine skarpe næse. Og det blødte i hende. Hendes unge prægtige falk, som skulle kløve luften i stærke vinge tag, nu flaksede den kraftløst med vingen og gemte sig fra dagen. Hvor var hun stolt af sin søn, og hvor havde det varmet i hende, når folk talte godt til hende om ham; alt det, han skulle blive till — der var et skuffet livs overførte ærgerrighed, der var vågne sygenætters igen og igen opbyggede kære fantasier i dette; — og nu denne syge håbløshed, overfor hvilken hun ikke vidste sit arme råd. Han svarede ikke. » Hvad mener du med, at du ikke duer til det andet? « frittede hun. for så lidt havde hun hørt denne stille klage, der ikke ventede hjælp, dette resignerte savn, der sugede i det unge sind, uden at hige, attråløst, tærende som en dødelig sot. Og moderen blev mistænksom, for nu dukkede hendes egen ungdom op — langt bagest fra sjælen, hvor hun havde knuget den ned hele sit liv, — hun så sig som den voldsomme, udover higende kvinde, som ingen tvang tålte, romantisk og kamplysten. Og så — da hun, handelsmandsdatteren, havde ægtet kontorchef kraft, — tæmmet og ribbet gennem et langt liv, til hele hendes livs lærdom, hele hendes sinds attrå havde samlet sig i dette: ro.... Tugt... et ensformigt pligtliv i lovbundet gænge.... Men nu — måtte hun ikke til sin skræk se — gengangerlydløs og uafvendelig — denne navnløse uro dukke op, den hun troede sonet og stynet, og det i sine adstadige, nøjsomme børn, som hun stolt og tryg havde set vokse op til flittige og ordentlige mennesker, vokse sammen med den regelfaste stilfærdige husorden, hun havde skabt. Og dog: dette var ikke hendes egen ungdom, hun så — ikke hendes svulmende og rebelske virketrang;... men noget så træt, så uhyggelig sygt. Med sit sunde borgerlige blod begreb hun ikke disse en udtørret slægtstammes forfinet blege skud. Havde hun ingen midler til at dæmpe og afvende denne higen? spurgte hun sig ængstelig. Hun var sunket ned på skrivebordstolen. » Sig mig, skal r dig noget? Er der noget i dine bøger der ærgrer dig? Om jeg bare vidste, hvordan jeg skulle glæde min dreng. Skulle du ikke rejse lidt? Og ved du, jeg har lidt tænkt: hvorfor beder du aldrig nogle venner til dig? « Således blev hun ved. Men han sad og så med missende øjne ned over gaden, som bællede morgenlyset. Hvor så folk glade og friske ud 1 to gule køtere nappedes, en bluset dreng løb fløjtende afsted med en trillevogn, tjenestepiger løb i butiker, kontormennesker, damer, studenter summede forbi. Og gennem det åbne vindue strøg den stofmætte harske gadeluft hen til ham. Og i ham vældede op denne ubestemmelige følelsesbølge, der periodevis kom igen.... Bitterhed og misundelse mod dette friske, virksomme liv udenfor, den kvalte ungdoms indestængte klynken, gammelfødningens udve mod det liv, han dog følte sig vanmægtig til at leve. Han ville jo ikke kunne vælge disses liv. Solen ville blot stikke ham, varmen trykke, støvet ryge i øjnene. Hvad skulle han sige til disse folk, hvorledes le med deres fulde latter? » Nej mor « og han trommede utålmodig på ruden — » jeg siger dig; det er ikke noget sådant bestemt, der mangler mig. Jeg gider heller ikke noget af det andet. « Men den sygelige gamle sad og talte livets og glædens og ungdommens sag til Henrik, og hun følte magtesløs, hvorledes alt gled af. Indtil — som altid ved slige lejligheder — Henrik blev øm om hjertet og trøstede moderen: » Lille mor! Tager også alting så højtidelig. Fordi man er lidt gnaven et øjeblik. Så! nu må jeg vist afsted til skolen. « Henrik skyede alt, hvad der lignede scener, og skød alt sligt væk ved en spøg eller ved at slå over i en ligeglad tone. I det samme kom også Bertha og spurgte om de skulle følges ad; hun havde også time kl. io. » Og — det er sandt— mor; du husker jo, at estter kommer i aften. Skal jeg tage nogle småkeks på hjemvejen? « il når estter Thortsen om aftenen havde trukket i den gammeldags klokkestreng i Gothersgade, og var lukket ind af den stilfærdige pige, syntes hun, hun trådte ind i en egen, halvt uvirkelig verden. Efter formiddagens travle kil rundt på timer — for nu hen på efteråret var hun begyndt at læse til studentereksamen — holdt hun af, fra den uhyggelige lejlighed, hvor hun og broderen holdt menage sammen, og hvor de spiste hastig selvlavet middagsmad ved køkkenbordet, mindst en aften om ugen at svippe op til kusinen, Bertha kraft, og hendes moder. Herinde i den rummelige mørke dagligstue, hvor de to damer sad hyggelig henne i sofahjørnet under den tunge, gamle lampe, mellem de gammeldags snørklede møbler med stive umagelige rygge, de gule nøgne vægge med store malede fugle og frugter, efeuranken om hjørnevinduets fordybning, det store fortepiano og porcellainsovnen med brændekurven, — det var, som om gadestøjen blev borte mellem de dobbelte vinduer eller filtredes ind i de brunrøde gardinforhæng; som om moderens og datterens egne dæmpede væsen og moderens sygelighed — skønt hun aldrig klynkede — stilnede estters talen og dæmpede hendes bevægelser; hun gik så lydløst ind over det gamle brysselertæppes slidte blomster. På landet, hvor hun var gået indtil langt ud på høsten i faderens øde hus — Thortsen var enkemand og distriktslæge, oppe i halvfjerdserne — for at hvile ud på iste del af artium,, dér havde hun formelig gået og længtes tilbage til byen, for hun trængte til at komme i hjemmet i Gothersgade: hvor dér dog var hygge og en sådan hjertevarm lykke mellem den moder og de søskende. — estter tænkte på sin egen moderløse barndom hos den hårde, mørke fader—; og hun syntes, hun inddrak en renere og finere luft her: fra lampeskærmen med de pressede markblomster, og lampebakken med kransen af fintfrynset, forskelligfarvet tang til... ja bare opstillingen dér på Berthas skrivebord af fotografier, det simple, nydelige blækhus — det var vink fra en så fornem og stilfærdig smag, en så indlevet dannelses taktsikre skønhedssans..,. Men da hun kom til byen, havde hun udsat at gå derop, hun vidste ikke selv hvorfor, men hun syntes, hun burde prøve at undvære det... Til hun havde mødt Bertha, og det var bestemt til i aften. Og dér sad de to, moderen og datter, just som sidste vinter; herregud! hvor Bertha egentlig var i færd at indtørres; det ynkede hende ret at se sin legesøsters endnu barnlig bløde ansigtslinier indskrumpe i stramme lærerindefolder og de fine skære kinder få gullige rynker om øjne og mundvig. Men hun blev aldrig træt af at se på moderens falmede ansigt, det askegrå hår, den brede lige pande, de klare stærke øjne under brynene, den tynde, skarpe næse. Goddag! goddag! hvor længe hun havde været i byen? hvordan sommeren var gået?... Men først var der en fransk stil, Bertha måtte rette for hende, inden de kunne sidde hyggelig og snakke... for du er jo lærerinde i fransk, ikke? « Under stileretningen kom Henrik hjem, han havde læst med nogle arbejdere ude i byen. » Goddag, frk. Estter! jeg må gratulere dem til eksamenen. Jeg har jo ikke set dem siden. «... Det var snart thetid, så han blev inde. I begyndelsen, da denne halvkusine fra landet var dukket op, var Henrik genert overfor sin barndoms legesøster, der var så forandret; han sad forresten altid stum og indelukket, når der var fremmede ansigter i stuen; kun når han sad ene med moderen og søsteren, kunne han undertiden søge afspænding fra dagens ensomme læsearbejde i en nervøs, næsten barnagtig snaksomhed... snart drillende og spøgende, snart hidsig diskuterende og fortællende.... Og estters raske manerer og tvangløse deciderede talesæt, hendes fulde latter og hendes meningers næsten kyniske positivitet — og skønt hun ellers lagde bånd på sig eller uvilkårlig afdæmpedes, når hun sad her mellem Bertha og moderen, så brød ofte netop i samtaler med Henrik undertiden hendes egentlige natur glimtvis igennem — det irriterede Henriks nerver, og han syntes, det næsten profanerede deres hjem. Og lidt sammenlignede han for sig søsteren, der sad dér ved siden, — så fin og nobel, med de kloge øjne under de tynde brynstreg, det fine, bløde hår, de fine læber og den blege teint, — med estter Thortsens strittende hårtjavser, stikkende øjne, den bestemte opstoppernæse, de kantede, drengeagtige manerer med skulder og Hals.... Men så lidt efter lidt var kusinen — egentlig næstsøskendebarnet — med sine aftenbesøg gledet ind i husets regelrette gænge; han kom nu ind om aftenen og læste højt for dem eller de diskuterede så det var en lyst; der var noget så fremmedartet, friskt og paradoksalt ved estter, der morede Henrik. » Ja lad os høre lidt om, hvordan det så var at være ved det grønne examensbord? Vi har jo slet ikke ordentlig fået talt med dig siden da. « Estter fortalte. Om portvinsflasken, hun havde pakket ud midt under skriftlig eksamen, og budt sin nabo, et sølle skind, hun havde så ondt af; om disciplenes kejtede vaklen mellem tølperagtig ugenerthed overfor » Damen « eller herreagtig ridderlighed; om lærernes bedemandsminer, når hun ikke tog situationen alvorlig nok og det stød af forargelse, sønderknuselse, medlidenhed, der for igennem censoren, da hun lod Philip af Makedonien dø » af en heftig feber, han havde pådraget sig ved, ophedet af marschen, at bade sig i floden tarsus. « » Jeg har aldrig lét sådan, som jeg lo i den tid ad alle de stødere. Men bag efter kommer folk og kondolerer mig til ( her vrængede hun ) » det mindre heldige udfald af eksamenen « og til min Broder ved jeg, at nogen har sagt, at jeg har » skadet sagen «, så jeg begynder virkelig at skamme mig, « » Åh — nu kan du jo gøre dem til skamme ved en så meget des bedre artium « sagde Bertha, halvt trøstende. Bertha var — på sin stilfærdige maner — en trofast støtte for kvindesagen og var lidt forarget på dens vegne over estters eksamen. » Gøre til skamme?... nej det er virkelig de pedanter ikke værd.... Åh! når man tænker, hvor stupidt det hele er « udbrød Henrik. » Tror de, frk. Estter, at de bliver salig, når de engang bliver student og får hovedet stoppet fuldt af alt det stads? « » Nu taler du jo Henrik som din fader gjorde. Men du mener sagtens ikke, hvad du siger, « sagde moderen. » Jo mor! han bliver mere og mere reaktionær. « Tonen i den kraftske familie var — siden bureauchefens død — meget frisindet i religiøs, literær og politisk henseende, og moderen læste — skønt oppe i 6oerne — stadig moderne videnskabelige værker, især engelske, som Henrik lånte hende hjem. men Henrik blev ivrig. Jo mæn mente han det. Hvis de kunne sige ham, hvad rart der var i at, om vi ulykkelige mandfolk fik en vanvittig opdragelse — bare fyld at stoppe i hjernen, — så » Kvinderne « straks skulle have del i den salighed. « » Men hvorfor sidder de da selv og fylder dem med alt det? « » Jeg? — jo fordi jeg ikke dur til andet. Vi mandfolk er efterhånden dresserede sådan, at vi kun dur til pakheste.... Men for fribårne mennesker... nu en som de’, der ikke ligefrem er nødt til at tjene brødet... kunne de ikke tænke dem en anden dannelse end denne lurvede stoppen... noget finere, mere form, mere virkelig udvikling af føle- og tænkesættet. Jeg ved ikke noget mere idiotisk end vor akademiske » Dannelse «. » Men hvordan skulle så din dannelse være? « sagde Bertha. Henrik gik op og ned og udviklede. Men estter sad stille og hørte. For havde hun ikke selv følt dette? og kun af stolthed holdt ved med disse døde tørre lektier, hvor hun havde søgt et rigere, finere liv, og som nu forblev stene for hendes friske hunger.... Og nu sagde han det — denne underlige støder, som umærkelig var begyndt at øve en sælsom magt over hendes tanker. For der var noget, som både drog og stødte bort — noget både fremmedartet og energisk —, i disse øjne, der lynede som en kats i ansigtets mathvide henne fra gyngestolens halvmørke; og når han gik op og ned ad gulvet — som nu —, så ligesom knugede rent fysisk denne høje magre skikkelse på hende og øret hang ved den halvt faldende og dog så spændstige gang. Talte han, aldrig flydende eller frit ud, men enten mat slippende ordene ud i en vis flot, æggende ironi eller stødende dem frem, stakåndet, næsten med besvær, så det lød brutalt, men med en egen f.ftertrykkelighed — så bemestrede hans ord sig altid så underlig estters sind, for der dirrede en så voldsom kraft i dem, det var — syntes hun — som strøg et tørt, hedt pust ud af en magt, der ikke tålte modstand; og hans anskuelsessæt påtvang sig hende, hvor uenig hun end var med ham.... Tilslut sagde hun: » Nej, jeg tror virkelig ikke, jeg længer gider gå og studere.... Jeg kan ikke holde ud, hele min dag — dag efter dag — at leve efter skema — den time: det, den time: dér, og så læse den stump dér og lægge den bog hen, og så den bog: derfra og dertil... det er jo som man var ikke et eget, frit menneske... Man glemmer rent at leve.... Jeg har overhovedet tænkt på i sommer — det har jeg forresten lidt tænkt — at det er i grunden en blød institution, livet... d. v. s. sådant, som vi gør det.... Og det måtte jo kunne være noget helt andet... helt andet.... Men hvorfor forandre vi det ikke? hvorfor ikke? « » Historien gøres ikke — ved de ikke det? « Smilte Henrik, som nu lå i gyngestolen, med drillende belærende tone. » Hvad skal det sige? « » Jo, at vi d. v. s. vor bevidste vilje og vore forsætter — de formår så uendelig lidet, de rækker ikke et fjed frem. Det er vor natur, som langsomt, af sig selv må gro og forandres af tiden. Alt andet bliver fuskeri.... Vi kan ikke leve det nye liv, som vi kan fantasere os op, — vi kan det ikke, for, hvor udtilbens vi end gør os, og hvor utilfredse vi end bilder os ind vi er, så er det nu de gamle folder, og den gamle gænge, der til syvende og sidst er den eneste tålelige for os alligevel.... « » Uf... dette synes jeg er så... ja så fejt • • • ja og tillige er det noget vrøvl, synes jeg... når man indser noget,... hvad vil 2* det sige: ikke kan? Hvem binder mig, når jeg vil. Jeg er aldrig vant fra lille af til at tage mange hensyn.... « » Ja, sådan er ungdommen altid, lille estter « Lød det fra moderen i sofahjørnet. Hvor ofte, når hun talte sig stakåndet om frihed og revolte og viljens magt, hvor ofte hørte estter ikke så de samme trætte, forbeholdne ord fra denne sørgmodig myndige stemme, hvori der var noget ligesom brudti og hun tænkte på alt, hvad hun havde hørt om konferentsråd krafts stivhed og tyranniskhed.... Imens havde pigen og Bertha hjulpes ad at dække ttebordet i dagligstuen, — og nu skulle Henrik vise, hvor huslig han var, og skænke the, mens estter vel som en lærd » Kvinde « — snærrede han spøgende — var ubrugelig til andet end latin.... Efter bordet læste Henrik højt i en ny bog. Henrik læste gerne højt, men var genert, når der var andre tilstede; han hørte sin egen » træede « stemme; hvor estter måtte synes, han var en tørvetrilleri — men estter syntes først, hun rigtig lærte Henrik at kende, når han læste. For når de talte sammen, var der altid dette overlegent forbeholdne, hun ikke kunne udstå hos herrer — » man ved aldrig, hvad de mener eller hvad der skal være spøg « —, men under læsningen, når han glemte de omsiddende, var det, som om der gled hylster af hans sjæl, og han fik fri og gav sig hen. Klangløs og ensformig gled stemmen forbi så underlig fjernt, men den var så gennemsigtig, så forstående og rig på nuancer, denne oplæsning, at intet gik tabt. Og estter sporede så vel, med kvindens fine forståelse — så lydhør og sneltgribende, som manden ikke aner — hun fornemmede, hvorledes i disse enstonige ord dirrede en sjæl, så rig og ejendommelig, at hun tænkte, hun i et liv ikke kunne blive færdig med den, noget så nervøst ugribeligt i stemningsbrud og følelsesbølger, og i reflektioner, hun så kime frem og flyde bort; og estter læste i hans stemme som i et havspejl, så uudgrundelig omskifteligt, dette noble og sygelige sjæleliv, så snelt i sin fatten, så fint i sin følen, så hurtig træt til at slippe, så mangfoldigt, så spredt og så febrilt.... Og den stærke unge pige følte sig selv så grov, så alt for levende: hele den store ærlige attrå, hun havde gået og samlet op på landet, i fædrenehuset, efter noget højere, finere, den samlede sig på dette forfinede, zarte liv, hun ville pleje og hæge om, dette rige, så overlegne menneske, hun kunne tænke sig et helt liv med bare at søge at forstå og leve sig ind i.... Eller — det var der også øjeblikke — hun følte medynk med Henriks skyggeagtige halvliv; hun ville puste liv i den blege ulegemlige tænker. Der kunne komme op i hende en ustyrlig attrå efter at kryste dette magre nervøse mandfolk til sit fulde bryst og varme ham op. » Du bliver hæs nu « sagde Bertha. » Må jeg læse? « sagde estter ivrig. Henrik rakte bogen; han blev rød ved at se sine lange knoklede fingre ved siden af de fine damehænder. Da han bøjede sig hen for at pege i bogen, hvortil han ikom, mærkede han noget af hendes løse pandehår strøjfe mod sin kind. Det blev ved at brænde på hans kind, endnu længe efter mens han sad i gyngestolen og daskede med papirkniven og hørte på den livlige skiftende stemme; hans øjne hang ved strubens fine trækninger, mens hun læste. Et afsnit var ude, og hun lagde bogen hen. » Jeg kan nu ikke lide Brandes «, sagde hun, » for han vil forarge. Jeg synes, folk skulle tage sig i agt for at være så uforskammede mod andre... det er så ondt.... Jo, han er slet ikke god. Jeg ved ikke, men siden i skolen har jeg ikke været ondskabsfuld eller drillet. Det er ligesom på landet; det kunne ikke falde mig ind at gøre nar.... Jeg kan ikke forstå, hvordan de folk må se ud indvendig, som ikke kan lade andre i fred, men altid skal kritikere. « » Ja men, det gale må jo da ud af verden.;.. Og tage dem au serieux og diskutere — det hjælper ikke. Så må de bare hånes ihjæl — bare hånes, « sagde Henrik.... » Jeg synes ikke, man har lov at håne.... Det er ikke for det, for jeg synes, han har så ret... også dette med snerpetheden.... Jeg har i Korsør, da jeg var dér, kendt et utal af unge provinsdamer, der for ramme alvor ville bilde sig selv og andre ind, at de ikke vidste, der kunne foregå andet mellem en mand og en kvinde mere end at kysses.... Alt det andet oversattes af tanterne for dem ved at kysse.... » Ja, provinsdamer er vist et [slemt folkefærd » Sagde Henrik til sidst, da hverken Bertha eller moderen svarede noget til estters bemærkninger, og Bertha endog fik sit stramme gammeljomfrusmil frem. Der taltes i den kraftske familje aldrig om kærlighed uden som noget latterligt og foragteligt gøgl og der var en snerpet sky for alt kønsligt, der helt fortiedes. » Å ja, de skulle vide, hvor jeg forargede dem ved at svømme i åben sø... dem hader jeg. «. •. Og så fortalte hun historier................... — da Bertha kom tilbage efter at have lyst hende ud — hun lod sig aldrig følge hjem — sagde hun: » Vi skal tage os lidt af hende.... Nu da jeg fulgte hende ud, sagde hun helt rørt: » hvor du har det lykkeligt.... Jeg mærker, jeg bliver så god og fredsommelig stemt, når jeg har været her.... Nej du aner ikke, hvor ond jeg er i reglen... en ren skruptudse. « — » Stakkel! sagde moderen, hun har ikke haft det lykkeligt i sit liv. Intet hjem, den hårde fader.... Og så ligge her og jadske om i byen alene med broderen. Tænk, om hun havde levet under andre forhold, i ordentligt familieliv. « — » Familieliv — Pokker stå i alt det familieliv.... Jeg ved da, jeg ville ønske, jeg, fra jeg blev student, havde været ude af dette hjem og ikke gik her og ompylredes og forsumpede i bare hygge og familiefølelser. « » Ja, ja Henrik « sagde moderen med indbidt smerte og vrede, » jeg har hørt det så lidt, og jeg venter mig jo nok en skønne dag at få se dig flytte bort og bo for dig selv og gå hen og blive et dårligt subjekt. Det er jo så rart; den fornøjelse og tak har man i reglen af at opdrage sine børn i et rent og ordentligt hjem og have plejet og agtet på dem fra små af — for at se dem flyve bort og være » fri «.......... « » Mor, klokken er vist halv 11 « skød Bertha ind. — så gjorde moderen sin Rønde i huset, i køkken og pigekammer, i entreen for at aflåse; klokken 11 var det husets skik, som hun, lige fra børnene var små, havde vidst at skaffe overholdt, at alle var i seng og hvert lys slukket. Ih. Afhandlingen skred ikke fremad, og til April skulle den nu endelig engang være færdig og forsvaret og alt. Men Henrik kunne ikke få presset sine tanker hen til Rousseau — om ham skrev han —; han sad og gennemså mekanisk de bunker af notitser, der flød i mappen; det ville ikke » gå sammen « og danne sig i former og billeder. Og han kunne ikke sidde rolig. Måtte slentre op og ned, op og ned; alt arbejde var ham ledt. — linierne, hvorfor krummede og bugtede de sig, og hvorfor blev bogstaverne blå? Før — da kunne han dog flittig samle sammen og få indskydelser nu og da. Og den kedsomhed og magtløshed, han havde klaget over, det var jo dog bare som en rekonvalescents behagelige svaghedsfornemmelser, en vis jævnt hyggelig uberørthed og ligegladhed inderst inde overfor alt udenom, og kun stødvis en Art spagfærdig udvé ganske i det vage, og som det gjorde ret godt at kæle for. Men nu dønnede det til i ham, som et hav, der langsomt rejser sig; nu var uberørtheden flænget, og han gik om i en hvileløs attrå — og ville ikke tilstå sig, mod hvad. For han ville ikke opgive sin trygge selvsikkerhed, den han var så stolt af, han ville være helt herre over sig selv; — hvor spottede han sig og skammede sig ud og ville skræmme det borti indtil han stundom var for ærlig og stolt til at ville lyve det bort og måtte gentage for sig dette flove: forelsket. Forelsket! — det vamle pjaltede ord. Hvor havde han ikke i gamle dage, da han havde venner, hånet dem for deres forelskelsestjatterier, deres pjaltede forfjamskethed. Og nu han — højt oppe i 20erne — forelsket som en skoledreng! — og så ufrisk og vanekær var denne natur, at han bare følte en kold uhygge overfor dette ny, urationelle, der rev ham ud af den gamle gænge; så indskrumpet og bagvendt var dette forkunstlede følelsesliv, at den ny, stærke og fri følelse blot blev en slags feberløs værk.... Men så var der også stunder, hvor Henrik søgte hen til denne kærlighedsfølelse, tog den frem og befølte den, om den virkelig også var der. For der var en hemmelig trillrende jubel, et trygt, sejrrigt håb i den bevidsthed. For her var kan hænde hans livs redning. Al hans livs tomhed — dette svimlende intet, han altid havde følt ved siden af sig og stundom med lammende gru var kommen til at se ned i, — skulle den nu fyldes? Og han, som var så træt af at tænke og våge altid, altid lægge mærke og analysere, altid at ville og overveje, skulle han engang få sove og glemme, være menneske og plante engang? O! det var en varm strøm, som skød sig op gennem struben, denne vished at han var menneske som de andre, kunne andet end blot være tilskuer — kunne elske 1----------- — » Du Bertha, nu går han igen op og ned, op og ned der inde. Jeg har hørt de trin hele formiddagen. «... » Ja « — datteren bøjede sig igen ned over stilebogsbunken. » Du... synes du ikke, at Henrik... han er så underlig på det sidste. « Ville den gamle i dag have det frem? Der var i de sidste uger noget tvungent mellem moder og datter, så mange pauser, hvor der ligesom ventedes fra begge sider på, at det skulle siges,‘sorn de begge tænkte på og skød bort og uvilkårlig bøjede af for, så såre den anden ledte talen derhen.... » Så, synes du... jeg ved ikke, hvad det skulle være « Sagde.bertha så ligefremt og ligegyldig, hun kunne. Og da hun blot hørte linnedets raslen og moderens saks, der klippede, kastede hun hen: » det er vel noget i det, han skriver, der ikke vil gå. « — » Ja... forstår sig... det kan jo være « —............og så slog opbruddets forløsende time. Under hele aftenen havde Henrik stået opad en dørstolpe og gloet. Præsentationen for sin borddame havde han snedig fået udsat, til salsdørene åbnedes; og da han havde fundet sin billet, der angav pladsen, og fået sig og sin dame placeret, opgav han hurtig alle forsøg på vidtløftigere conversation; ret.gik efter ret, lejetjenerne fyldte i glassene og betroede med andagtsfuld alvor vinenes navn; så kom kaffen og rygningen, hvorunder Henrik afvekslende hørte en assessor og en bankdirektør debattere de sidste svigagtige falitter og en ældre filolog holde monolog om et interessant foredrag i » Filologisk samfund «, endelig en kammerjunker og en juridisk kandidat diskutere om, når man på gaden kunne holde op at hilse en dame, man kun éngang havde truffet i selskab.... Så var det, Henrik havde gnedet dørstolpen inde hos damerne, indtil hans albu kom til at støde mod thebrikkerne, som tjenerne bragte rundt.... Og nu da estter gik — hvor muntert hun havde kunnet sidde og snakke med —, nu fik han lov til at følge hende hjem, for han fik hende betroet, at han, hvis han blev længere, ville gøre skandale ved at snorke.... » Ved de noget mere stupidt end et sådant selskab? « » Nej... « lo hun; de var nu begge løssluppent muntre, som skoledrenge, der har fået lov. » Men beundrede de ikke, hvor » dannet « jeg var mellem de andre? « » Selv Henningsen og hans kone... tænk, hvor flinke og fri folk de var, da de blev gifte! « sagde Henrik.... » Men sådan går det vel os alle med tiden. « » Alle? — — ja de, som lader sig stække og svinebinde af de andre... som bliver forlovet — med ring og kort og visitter og skåltaler... Åh! jeg finder noget så... så ukyskt i dette, at alle skal trommes sammen for at vide, at to mennesker holde af hinanden... og så ægteskab, hvor man for anstandens og vanekedsomheds skyld holder sammen, når man længst er bleven mætte af hinanden, hvor man enten slæber og trækker evig og altid på hinanden, til man keder livet af sig, eller bare bor sammen.... Pfuj! Se nu de ægtepar her i aften, og de var dog alle, hvad man kalder lykkelige.... Og de gennemgik dem, til vejret gik fra begge. Så gik de stille. Og en stor sørgmodighed lagde sig over dem. » Mange af disse mennesker har måske engang tænkt som vi nu «, sagde Henrik hen for sig. Og han syntes, der var noget både vovet og sejrende i det: vi, og som om det ord bragte dem fl | Valdemar Vedel | Valdemar Vedel | Valdemar Vedel | 799 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.