Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
grundtvigs-works / source-data /1806_52_txt.xml
Kenneth Enevoldsen
Added source data and processing code
f1e5b38 unverified
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Lidet om Sangene i Edda</title>
<title rend="shortForm">Lidet om Sangene i Edda</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student2">Jesper Lorenzen</editor>
<editor role="student1">Rebekka Sofie Bohse Meyer</editor>
<editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.1</idno>
<idno type="content">1.6</idno>
<idno type="technic">1.6.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.11</idno>
<idno type="changeVersion">1.23</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>87 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted"><p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
<publisher>Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov</distributor>
<authority></authority>
<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
<respStmt>
<name>Knud Lyne Rahbek</name>
<resp>Professor</resp>
</respStmt>
<idno>2014-10-31</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note type="txt" target="1806_52_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1806_52_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1806_52_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1806_52_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva</title>
<title type="part">Lidet om Sangene i Edda.</title>
<author>Grundtvig,
<note>Cand. Theol.</note>
</author>
<pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
<publisher>
<note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
<note>Trykt og forlagt af Directeur Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</note>
</publisher>
<date>1806.</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="52"><desc>Førstetrykket</desc><num>1806</num></witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>anmeldelser</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>mytologi</term> <term>norrønt</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2011-03-09">head kopieret fra 1807_65 og delvis tilrettet. Com-numre indsat. Personnavne og mytologiske navne delvist opmærket</change>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2011-11-10"></change>
<change xml:id="RSB" who="RSB" when="2011-03-09">Første kollationsrettelser indført</change>
<change who="RSB" when="2011-03-10">Indsættelse af nye sidetalskoder</change>
<change who="VAP" when="2011-03-10">ordne lineGroups. titlePage + docTitle + titlePart 'grønnet ind'. seriesStmt indsat. "graphic" erstattet af "shortLine"</change>
<change who="RSB" when="2011-03-14">Opmærkning af navne til person- og mytedatabasen</change>
<change who="VAP" when="2011-03-17">hægtet kommentarer p&#x00E5; 1-89 og ændret i kommentarrækkefølge (til og med 89).</change>
<change who="VAP" when="2011-03-18">hægtet kommentarer p&#x00E5; 90-135 og ændret i kommentarrækkefølge.</change>
<change who="RSB" when="2011-03-21">flere kollationsrettelser samt sideskift fra udvalgte skrifter indført</change>
<change xml:id="JEL" who="JEL" when="2011-03-25">kustoder indført</change>
<change who="VAP" when="2011-03-30">ændringer i henvisninger til rnc-skemaer. </change>
<change who="JEL" when="2011-03-30">opmærkning af sideskift i Udvalgte Skrifter (for anden gang!)</change>
<change who="VAP" when="2011-03-30">indsat forskellige indrykninger. </change>
<change who="VAP" when="2011-03-31">indsat "A" ved pb. Ordnet flere lg, som erstattes med p. Udvidet myth-henv. Ændret p&#x00E5; title-henv. Rettet i pers-opmærk. Indsat !!!, hvor der er problemer med valideringen. indsat com 200-204 (verificeringer af citater)</change>
<change who="VAP" when="2011-04-01">indsat com 205-213 (verificeringer af citater). </change>
<change who="VAP" when="2011-04-06">indsat com 63, 136, 137. </change>
<change who="VAP" when="2011-04-08">tekstrettelser opmærket. </change>
<change who="VAP" when="2011-04-11">fodnoter opmærket. Indsat com 138-144</change>
<change who="VAP" when="2011-04-12">title rettet. Indsat højreindryk ved forfatter og profession. Bindestreger erstattet af tankestreger p&#x00E5; relevante steder. To skillestreger indsat. Div. lg. rettet</change>
<change who="JEL" when="2011-04-13">Kollationsrettelser indført</change>
<change who="VAP" when="2011-04-14">Indsat com 145-48</change>
<change who="VAP" when="2011-05-18">Tilføjelse af com 149-51.</change>
<change who="VAP" when="2011-06-15">Tilføjelse af com 152.</change>
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2011-08-19">Tredje kollation</change>
<change who="VAP" when="2011-08-23">Rettelser efter Kims kommentar til punktkommentar</change>
<change who="VAP" when="2011-08-24">Tilføjelse af com 153-57. Konsekvensrettelser. </change>
<change who="VAP" when="2011-08-25">com158</change>
<change who="VAP" when="2011-08-26">rettelser efter kollation</change>
<change who="VAP" when="2011-11-03">rettelser efter tjekliste og ny teiheader</change>
<change who="VAP" when="2011-11-21">konsekvensrettelser efter JK. Indsættelse af com 160-64</change>
<change who="FDS" when="2011-11-22">Erstatning af omlyds-e'r med almindelig omlyd.</change>
<change who="VAP" when="2011-11-25">rettelser af pb. Indføring af afsnit i tei-header. Rettelse i div</change>
<change who="VAP" when="2011-11-28">konsekvensrettelser i forh.t. FLN. Kom 165-75</change>
<change who="KSR" when="2011-11-28">tilretning af teiHeader</change>
<change who="VAP" when="2011-11-29">konsekvensrettelser i forh.t. FLN.</change>
<change who="VAP" when="2011-11-30">rettelser i tei-head: skrifter til værker.</change>
<change who="VAP" when="2011-12-01">rettelser i tei-header: thisFile, editorroles. Sidetal i 1.trykket indsat inden for l i lg.</change>
<change who="JMR" when="2011-12-12">indsat nye faksimile-numre - b&#x00E5;de tekst og peritekst</change>
<change who="VAP" when="2011-12-14">rettelser i noteStmt</change>
<change who="VAP" when="2012-01-20">ommøblering m.v. i titleStatement.</change>
<change who="VAP" when="2012-01-26">flyttet s-genitiv ind i opmærkning ved pers og myth</change>
<change who="VAP" when="2012-01-20">ændr. i titleStatement. Flytte seg-elementer med comStart og comEnd inden for line i linegrooups</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-04-13">fjernet pe4 opmærkning</change>
<change who="VAP" when="2012-04-25">ÆNDRET I TEI HEADER efter Kims mails af g.d.</change>
<change who="VAP" when="2012-08-14">ÆNDRET I TEI HEADER: edition; edition p&#x00E5; henv. til andre udgaver. døbning af tekst til rullegardin efter Kims mails af g.d.</change>
<change who="VAP" when="2012-08-17">ÆNDREt til gardin</change>
<change who="FDS" when="2012-08-20">Ændret apostroffer fra &amp;#x2019; til &amp;#x0027;</change>
<change who="VAP" when="2012-10-28"> ændret i publicationStmt og flyttet et lemmamærke</change>
<change who="JMR" when="2012-10-30">flyttet pb-elementer</change>
<change who="VAP" when="2012-11-08">omkodet ved title. Ændret til minusVar. Grønnet US ind i witness</change>
<change who="FDS" when="2013-01-28">omrokeret og korrigeret pb-elementer</change>
<change who="FDS" when="2013-02-08">ensrettet fodnoter iht. gældende praksis.</change>
<change who="VAP" when="2013-04-18">rettet fejl fra mytebaseopmærkningen. oprettet com 176</change>
<change who="VAP" when="2013-04-23">rettet fejl fra mytebaseopmærkningen.</change>
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2013-04-30">Rettet til unknownVar i noteStmt.</change>
<change who="VTH" when="2013-04-30">Puttet genitiv-s inden for person- og stedopmærkning. Ikke rettet seg.</change>
<change xml:id="KN" who="KN" when="2013-05-01">Typografi rettet</change>
<change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet og en liste tilpasset typografisk</change>
<change who="VAP" when="2013-05-02">tilrettet head m/ extent, date og versionsnummer. tilrettet første tekstrettelse</change>
<change who="VAP" when="2013-07-30">rettet gl. myteopmærkninger</change>
<change who="VAP" when="2013-07-31">fjernet fejl i mytebaseopmærkning efter Karsten Kyndes korpuskørsel. Ændret topreferencerne til Prometeus (følgefejl i head)</change>
<change who="VAP" when="2013-09-18">fjernet overflødigt s i noteStm og mellemrum i shortTitle. Men 1 mill. mæslinger er dukket op</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2012-09-20">rettet versions-streng</change>
<change who="VAP" when="2013-09-25">ændret rækkefølge i tei-header og indsat ny prolog for at fjerne mæslinger</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="VAP" when="2014-03-20">ændret til version 1.4 i editionStmt</change>
<change who="VAP" when="2014-03-28">fjernet mæslinger efter valideringskørsel</change>
<change who="VAP" when="2014-04-22">indsat peritxt efter valideringskørsel (eller?) af 11. april</change>
<change who="VAP" when="2014-08-28">ændret i head. Stdig førstetryksmæslinger + et par andre</change>
<change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger</change>
<change who="VAP" when="2014-10-09">rettelser i indent i fodnoter</change>
<change who="VAP" when="2014-10-22">rettelser i char space i fodnoter</change>
<change who="VAP" when="2014-10-30">fjernet lb i head</change>
<change who="VAP" when="2015-03-18">sat mottoet i div1</change>
<change who="VAP" when="2015-04-16">slettet com13</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
<change who="VAP" when="2015-11-12">rettet seg i seg</change>
<change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
<change when="2017-04-19" who="VAP">lavet comStart og comEnd hen over et pb</change>
<change when="2024-09-10" who="KSR">rettet fejkodning af pb-elemneter; ditto seg-elementer</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<body rendition="schwab">
<div type="[Tekst]">
<pb type="periText" facs="1806_52_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1806_52_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1806_52_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1806_52_fax004.jpg"/>
<pb type="text" facs="1806_52_fax005.jpg" ed="A" n="270"/>
<pb type="edition" n="117" ed="US"/>
<head rend="2">Lidet om <seg n="com1" type="com">Sangene i Edda</seg>.</head>
<fw type="shortLine"/>
<div1 type="motto">
<lg>
<l>
<seg n="com2" type="com">
<placeName key="fak4">Island</placeName>! hellige
&#x00D8;e, Ihukommelsens vældigste Tempel!</seg>
</l>
<l>&#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013;</l>
<l>Altid en <seg n="com165" type="com">Marv</seg> af Ild udvikled' din skinnende Iisfrugt,</l>
<l>Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand!</l>
</lg>
</div1>
<p rend="secondIndentRight">
<persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName>
<fw type="shortLine"/>
</p>
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">I</hi>ngen tvivler vel længere paa, at jo de
ærværdige Sagn, <rs key="myth64" type="myth">Saga</rs> med Griffel og Skjold
optegnede i sit Tempel paa den af <seg n="com3" type="com">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> store
Skiald</seg>
<seg n="com4" type="com">værdig besiungne &#x00D8;e</seg>, tyde i Samklang med <seg n="com5" type="com">Eddas høie Qvad</seg> hen paa en <seg n="com6" type="com">episk Old</seg>, der, liig Grækenlands, ligger bag vor Historie.
En ligesaa skiøn som priselig <seg n="com7" type="com">Id</seg> er det for <seg n="com8" type="com">
<rs key="myth8" type="myth">Bragas</rs> yngre
Sønner</seg>, at fremtrylle for
<pb facs="1806_52_fax006.jpg" type="text" ed="A" n="271"/>vort &#x00D8;ie Billedet af det betydningsfulde Liv, der, skiult
under Mythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af det forældede Sprogs dækkende
<seg n="com9" type="com">Klædemon</seg>. Er det aandshævende, at indtrylles
i en høiere Tilværelse, Digterens Phantasie selv skabte, da vorder det dobbelt,
naar denne, ved sit historiske Anstrøg, ligesom paatrykker Virkelighedens Præg;
det ligger jo selv i Tingens Væsen, at Nydelsen af et saadant Konstværk maa være
langt friere, da det ei nær saa stærk <seg n="com149" type="com">opfordrer til
den sørgelige Sammenligning mellem det Ideale og Virkelige, det poetiske og
prosaiske Liv</seg>. Hvad vi skue, som engang <seg n="com150" type="com">tilværende</seg>, <seg type="com" n="com166">opluer</seg> Haab om Fornyelse; men hvad der optræder, som det
bestemt Modsatte af Tilværelsen, bedrøver os, og det saa meget mere, jo
skiønnere det er. Hvilken Nydelse derimod bør af os agtes som den høieste, er en
ligesaa interessant Opgave, men som ikke hører hid.</p>
<p rend="firstIndent">Et andet Spørgsmaal opstaaer derimod med trængende Fordring
paa Svar, det nemlig: hvorledes bør <seg n="com1" type="com">Eddas Sange</seg>
benyttes af Nutidens Digtere?</p>
<p rend="firstIndent">
<persName key="pe6">Hr. J. Møller</persName> har &#x2013; i
Minervas Maihæfte &#x2013; søgt kortelig at besvare det, og leveret en
Bearbeidelse af Digtet: <rs type="title" key="title73">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">En Materie, der er blevet saa lidet afhandlet, og dog har saa
stor Interesse for hver, der kiænder den, bør <seg n="com153" type="com">ustridig</seg> betragtes fra flere
Sider, og dette
<pb facs="1806_52_fax007.jpg" type="text" ed="A" n="272"/>er min eneste Hensigt, i det jeg drøfter hans Meninger, og
det Forsøg, der maa ansees som et Foster af samme.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="118" ed="US"/>
<persName key="pe6">Hr. M.</persName> troer, der gives trende
Maader at behandle hine Oldtidens Levninger paa, og angiver disse at være:</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="firstIndent">1) At give en tro Oversættelse af
samme.</p>
<p rend="firstIndent">2) At laane enkelte Træk, og bringe
disse ind i et nyt Malerie.</p>
<p rend="firstIndent">3) At udfylde den gamle Skyggeridsning
til et Heelt.</p>
<fw type="blank"/>
<p rend="noIndent">Saa enige, vi tildeels ere i Ordene, saa lidet torde vi vel
være det i en stor Deel af disses Betydning, hvilket vil vise sig i den følgende
Undersøgelse.</p>
<p rend="firstIndent">Hvad vi <seg n="com138" type="com">kunne</seg> vente af de
eddiske Sanges tro Oversættelse, behøve vi ei at lære i Tydskland, da vor
<persName key="pe1">Sandvig</persName> tilstrækkelig har viist det; men
dette vilde jeg ikke kalde en poetisk Benyttelse, da det egentlig kun er et
Arbeide til Digternes Brug.</p>
<p rend="firstIndent">Ingen kan med mere Længsel end jeg hige efter Opfyldelsen af
vor <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName>
<seg n="com10" type="com">Løvte</seg> om en Oversættelse af <seg n="com11" type="com">Islands Sagaer</seg>; men herved maa jeg anmærke, deels, at hiint
<seg n="com10" type="com">Løvte</seg>, saavidt jeg erindrer, ei strakte sig
til <seg n="com1" type="com">Edda</seg>, og deels, at han tillige lovede, med
varsom Haand at afviske det <seg n="com12" type="com">giennem Aarhundreder
paafaldne Støv</seg>, der <seg n="com145" type="com">vanhældede</seg> deres
Aasyn. Under denne Betingelse, men ogsaa kun
under den, <pb facs="1806_52_fax008.jpg" type="text" ed="A" n="273"/>maatte man, af en Mand, som <seg n="com14" type="com">Aladdins Forfatter</seg>, ønske <seg n="com11" type="com">Sagaerne</seg>
givne paa vort <seg n="com15" type="com">Maal</seg>, men neppe nogen af Sangene
i <seg n="com1" type="com">Edda</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">At enkelte Træk <seg n="com138" type="com">kunne</seg> laanes,
og indbringes i et nyt Maleri, er vist; men naar der lægges til: <seg n="com146" type="com"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">&#x201C;af</lem><rdg wit="A">af</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvilken Skole det end er</seg>,&#x201D; da trænger dette til
en nøiere Bestemmelse. Skuede vi et Træk af <persName key="pe352">Raphaels</persName> Pensel i et Maleri af en anden Skole, hvis Figurer
allerede i sig selv viste en høi Tendents, og altsaa kunde slutte sig til hiint,
da vilde det end mere hæves ved dette ene Træk; men overflyttedes det paa et
Maleri af en lavere Skole, der laante sine Idealer af Virkeligheden, da maatte
der enten fremstaae en saare ubehagelig Contrast, eller det Høiere maatte
nedstemmes til det Lavere, hvorved det tabte sin Betydning, og da kunde man ei
længere sige, det var et caracteristisk Glimt af den store Maler.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes ogsaa her. I et sandt Digt, men ogsaa kun i et
saadant, er det tilladt at laane et eller flere Træk af Oldtidens Digtning, der
da enten maa forene sig til Digtets kulminerende Punkt, eller, som Straaler fra
en høiere Sol, tiene til at give enkelte Partier et, i Følge deres Stilling
nødvendigt, stærkere Lys.</p>
<p rend="firstIndent">Den, som veed, at det blot Behagelige, udvortes Harmoniske <pb type="edition" n="119" ed="US"/>ofte fremtraadte, som var det Poesi, og troede at smiggre Oldtiden, ved at nedværdige <pb facs="1806_52_fax009.jpg" type="text" ed="A" n="274"/>dens Figurer til betydningsløse Udvexter paa sit uorganiserede Hele, eller til Materialier i en Bygning af laveste Stiil, vil ikke antage dette for Ordstrid.</p>
<p rend="firstIndent">At <persName key="pe6">H. M.</persName> ei har forbundet samme Begreb med hine Udtryk, som jeg, synes at vise sig derved, at han forvexler denne Brug af Oldtiden med sammes comiske Behandling, der dog er noget ganske andet. At jeg ikke har misforstaaet ham, derfor borge disse hans Ord: &#x201C;Saaledes har <persName key="pe20">Baggesen</persName> giort, i det han skiænkede os en af vor Litteraturs <seg n="com16" type="com">ypperste comiske Fortællinger: <hi rend="schwab"><rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Reise til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Dovre&#x201D;</lem><rdg wit="A"> Dovre</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi></seg><hi rend="schwab">.</hi></p>
<p rend="firstIndent">Det er ikke her Stædet, at udvikle <seg n="com17" type="com">Ideen om comisk Digtning</seg>, men at den ingenlunde tillader al mulig <seg n="com18" type="com">Licents</seg> for at tilveiebringe Contrasten, <seg n="com19" type="com">
<rs key="myth151.a" type="myth">Comus's</rs> Yndlingssøn</seg>, er dog nok vist; thi kun i Synspunkten, hvorfra Æmnet betragtes, er <seg n="com20" type="com">den negative Poesi forskiællig fra den positive</seg>, og begge maa gaae frem med samme Strænghed og Nødvendighed. Den paa Overfladen spillende Vittighed, <seg n="com21" type="com">Jovialitetens letspøgende Fader</seg>, der corresponderer med det <hi rend="schwab">Behagelige,</hi> fortiener ikke Navn af comisk Digtning, skiøndt jeg vel veed, de ofte ere blevne, og <seg n="com160" type="com">end</seg> daglig blive forvexlede.</p>
<p rend="firstIndent">Endog blot af dette Vink vil man kunde slutte, jeg ikke troer,
at <persName key="pe20">Baggesen</persName> i <seg n="com16" type="com">nysnævnte Fortælling</seg> har truffet den Synspunkt, hvorfra <seg n="com22" type="com">Mythen om Poesiens Oprindelse</seg> komisk burde sees,
skiøndt jeg derfor <pb facs="1806_52_fax010.jpg" type="text" ed="A" n="275"/>ingenlunde nægter den meget spillende Vid, og enkelte sande
comiske Træk, blandt hvilke jeg vel frit tør udpege det, der lader Dumhed blive
en betinget Nødvendighed for Menneskene, <seg type="com" n="com161">paa det de ei</seg>, liig <rs key="myth43" type="myth">Qvaser</rs>, skulle briste af Klygt.</p>
<p rend="firstIndent">Det var at ønske, at <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;ger</persName>
, med sit dybe Kiændskab til Oldtiden, og
den comiske Styrke, der undertiden, som det synes, mod hans Villie, trænger sig
frem, vilde skiænke os noget i dette Fag; thi nødig vilde jeg antage, at han
virkelig, hvad <seg n="com23" type="com">nogle hans Yttringer halv lade formode,
troer, den negative Digter staaer paa et lavere Trin end den positive</seg>,
<seg n="com24" type="com">da jeg mener, der ei var vovet meget i den Paastand,
at hiin stedse, under forandrede Omstændigheder, kunde blive, hvad denne,
denne derimod ingenlunde altid, hvad hiin er</seg>. Uden at udvikle dette
nøiere, ved at vise <seg n="com25" type="comStart"/>Forskiællen mellem Digternes og Digtarternes <seg n="com26" type="com">Superioritet</seg><seg n="com25" type="comEnd"/>, vil jeg
blot anmærke, at <seg type="com" n="com148">Alderdommens komiske
Behandling</seg> ingenlunde bestaaer i at fratage Mytherne deres Betydning, men i at
give dem en anden, der, uden selv at være et Noget, <seg n="com27" type="com">bestyrtser</seg> ved sin tilsyneladende Dybde.</p>
<p rend="firstIndent"><pb type="edition" n="120" ed="US"/>Nu komme vi til den tredie Maade at behandle <seg n="com1" type="com">Sangene i Edda</seg> paa, den, at udfylde den gamle
Skyggeridsning til et Heelt. Bedre kunde vel Udtrykkene ei være valgte, og komme
omtrent overeens <pb facs="1806_52_fax011.jpg" type="text" ed="A" n="276"/>med, hvad <persName key="pe3">&#x00D8;ehlenschl&#x00E4;ger</persName>
siger om sin underskiønne Bearbeidelse af
<rs key="title324" type="title">Vaulunds Qvæde</rs>.
<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette gamle og ærværdige <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Sagns</lem>
<rdg wit="A">Sagas</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> fierne og halv hendøde Toner &#x2013; siger <seg n="com29" type="com">Digteren</seg> &#x2013; har jeg, saa godt det
stod til mig, samlet i min Siæls &#x00D8;re, og udfyldt med, hvad, en indvortes
Stemme sagde mig, var udslettet af Tidens Haand. Jeg maa ellers
bekiænde, at dette mindede mig ubehagelig om, at jeg ei levede i
Oldtiden, og har derfor neppe sit rette Sted i Digtet selv.</p>
</note></p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com164">Ustridig</seg> er en saadan Udfyldning, der tilsætter af samme Malm,
hvad Tidens Haand udslettede, og lader den dybe <seg n="com94" type="com">Sands</seg>, der skiuler sig bag
Digtet, træde tydeligere frem, den Bearbeidelse, der aabner os det herligste
Blik i Oldtiden. Stolte <seg n="com138" type="com">kunne</seg> vi være af, at
vor Litteratur ei længere mangler et Mynster af dette Slags. Vi eie det i
<rs type="title" key="title324">Vaulundurs Saga</rs>, og saa mange Modificationer, end det Ydre maatte kunne
tilstæde, tør jeg troe, at hvert Arbeide, der fremtræder som Udfyldning af <seg n="com1" type="com">Eddas Sange</seg>, bør i sin indre Organisation ligne
denne skiønne Blomst, hvis Rod staaer fast i <seg n="com28" type="com">Eddas
hellige Jord</seg>, og hvis Krone, skiøndt paasat af den yngre Digter, synes
udsprungen af dens egne Safter.</p>
<p rend="firstIndent">Saaledes maa <persName key="pe6">H. M.</persName> ei have tænkt; thi da havde han ei givet os
dette Forsøg, der dog ogsaa skal være en Udfyldning, men, som han selv anmær
<pb facs="1806_52_fax012.jpg" type="text" ed="A" n="277"/>ker, mere beregnet efter Nutidens Smag. Saare studsede jeg
ved at læse dette; thi vel veed jeg, at <seg n="com30" type="com">den
forstandige Periode</seg> ogsaa har viist sig conseqvent nok til at berøre
<seg n="com31" type="com">Oldtidens Helligdomme</seg> med ligesaa uskaansom og afklædende Haand, som ethvert andet Menneskets Høieste; men jeg troede, det
dog engang var Tid at aflægge den underlige Grille, at ville assimilere Oldtid
til Nutid, det er: giøre hiin ligesaa betydningsløs, som denne, istædenfor at
man burde stræbe at <seg n="com32" type="com">eludere</seg> Tilværelsen, ved
Fremstilling af den høiere svundne.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg veed ikke, om Hr. Ms. <seg n="com33" type="com">Arbeide</seg> vil behage det Publikum, der paastaaer at have varm Følelse for Oldtiden, men det veed jeg, at samme ei derved vilde lægges for Dagen. Ja
jeg tvivler endog paa, at selv <seg n="com34" type="com">Smagen, denne hinkende
Vrager og Maaler</seg> i <seg n="com35" type="com">Skiønhedens nyere
Rige</seg>, vil paatrykke dette Product sit anbefalende Stempel.</p>
<p rend="firstIndent">Det Følgende maa afgiøre, om Ovenstaaende er en løselig
henkastet Dadel, eller Resultatet af den strængeste Prøvelse, hvilken jeg troede
nødvendig, ei saameget for Arbeidets egen Skyld, som for den Skade, det, leveret
af en Mand, hvis Kund<pb type="edition" n="121" ed="US"/>skaber fortiene Agtelse, og indrykket
i et saa meget læst, og med Rette <seg n="com139" type="com">yndet <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Tidsskrift</lem>
<rdg wit="A">Tidsskrifr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
</seg>, kunde volde, ved at udlokke flere paa
denne ligesaa jevne, som vildfarende Vei. <fw type="shortLine"/>
</p>
<p rend="firstIndent"><pb facs="1806_52_fax013.jpg" type="text" ed="A" n="278"/>Det synes næsten, som Forfatteren ei ret er enig med sig selv
om Synspunkten, hvorfra han ønsker sit Arbeide betragtet, thi skiøndt han siger
sig, at ville udfylde den gamle Skyggeridsning, og indbringe mere Lys og Eenhed
i Fortællingen, paastaaer han dog, det er ingen Kopi, men blot et Maleri af
Oldtiden. Det beroer her ganske paa Begrebet om Ordet: Kopi; men for ei at
efterlade Noget, vil jeg, efter at have betragtet det som en Bearbeidelse af
Digtet: <hi rend="schwab"><rs key="title133" type="title"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs>,</hi> tilføie et Par Ord om det som et blot Oldtidsmaleri.</p>
<p rend="firstIndent">Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er <rs key="title133" type="title">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs> et af dem blandt <seg n="com1" type="com">Eddas Digte</seg>, der
mindst trængte til en Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og
bestemt angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af Reisen.
Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere Interesse, uden for
dem, der ere saa vante til Romanintriger, at de endog ville gienfinde dem blandt
Guderne, og man maa ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have
digtet noget derind, som <seg n="com154" type="com">jo</seg> stemmer overeens med Personernes Karakter, og
Fabelalderens Kost&#x00FC;me. Intet var lettere end at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">godtgiøre</lem><rdg wit="A">godtg
øre</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som indvortes Bygning, <pb facs="1806_52_fax014.jpg" type="text" ed="A" n="279"/>for at udfinde Resultatet, om det derved er blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste angiver <persName key="pe6">Hr. M.</persName> selv som sit Maal, og hans <seg type="com" n="com155">Forbindtlighed</seg> til at give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe Nogen drage i Tvivl.</p>
<p rend="firstIndent">Forandringerne i Digtets Indhold ere foruden nogle mindre betydelige:</p>
<p rend="firstIndent">Udeladelsen af <seg n="com36" type="com">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Tale til Hesten</seg>, og Digtets
Slutning.</p>
<p rend="firstIndent">Benyttelsen af en Tryllestav og et usynligt Tryllespeil,
istæden for Trudslerne i Digtet, til at forandre <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Sind.</p>
<p rend="firstIndent">Denne sidstnævnte Forandring har Forfatteren havt i Tanker,
naar han ei tvivler paa, at <seg n="com167" type="com">jo</seg> den <seg n="com37" type="com">skiønsomme</seg>
Kiænder vil bifalde den Maade, hvorpaa han forklarer og hæver <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Vægring.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="122" ed="US"/>Imidlertid kunne dog nok her med
Føie giøres adskillige Indvendinger.</p>
<p rend="firstIndent">Brugen af Runer, Elskovsdrikke, og indviede Frugter, er
bekiændt nok<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Som levende i et litterairt <seg n="com41" type="com">
<placeName key="fak160">Tomos</placeName>
</seg>, haaber jeg, det tilgives mig, at jeg ei kan opgive de
Sider og Linier i Volsunga, Thorstein Vikingsons Saga &amp;c., hvor
Beviserne findes for &#x2013; hvad der ei
trænger til Beviis!</p>
</note>, men ved en Tryllestav at oplukke en saadan <seg n="com39" type="com">Perspektivkasse</seg>, som <seg type="com" n="com162">Leviathan</seg> for <seg n="com40" type="com">Faust</seg>, og derved forandre Pigens Sind, finder <pb facs="1806_52_fax015.jpg" type="text" ed="A" n="280"/>neppe nogen Hiemmel i Levningerne fra <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Oldtid <note type="footnote">
<p rend="noIndent">Noten under Ordet <seg n="com43" type="com">
<hi rend="romanType">tams v&#x00F6;ndr</hi>
</seg> i <seg n="com44" type="com">Eddas magnæanske Udgave</seg>, som maaskee har forledt
<persName key="pe6">Hr. M.</persName>, troer jeg med Ret at kunne
forbigaae, da den deels er ubestemt, og deels ei støtter sig paa noget
Oldtidens Sagn, men blot paa en saare vilkaarlig Forklaring af Ordet
<seg n="com45" type="com">
<hi rend="romanType">gambantein</hi>
</seg>
i det Følgende.</p>
</note>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, om hiin Tryllestav og dens Virkninger end ikke vare saa
fremmede for gamle <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som jeg troer dem, saa vilde de dog aldrig her være
at anvende, eller foretrække for Maaden, hvorpaa <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> i <seg n="com140" type="com">det gamle Qvæde</seg> naaer sit
Maal. Man behøver blot at huske, at <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> ei
var en af Nutidens Damer, der, følende Mangel paa indvortes Glands, ofte saa
gierne sælge sig for udvortes Glimmer, laantes den end fra Jordens meest
underordnede Guder. Nei, <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> var den
ubestikkelige Oldtidens Mø, der lukkede &#x00D8;ret for <seg n="com42" type="com">de
elleve Æbler af luende Guld</seg>, ja selv for <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, denne over al Priis ophøiede Ring, der lader Jordens største
Underværker bag sig, i det den, som Konstens høieste Triumph, forbandt den
livløse Naturs skinnende Krone med det organiske Legems frembringende Kraft<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Man huske her den skiønne Mythe, at:
<lg n="1">
<l>Otte lige tunge (Ringe)</l>
<l>Dryppe fra den</l>
<l>Hver niende Nat.</l>
</lg></p>
</note>. Vilde hun ladet sig <pb facs="1806_52_fax016.jpg" type="text" ed="A" n="281"/>bevæge ved at see den Pragt, hun desuden vel vidste, fulgte
med Guden? neppe! men en ganske anden Virkning maatte det giøre paa Pigen, hvad
<rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> sagde, hvilket jeg her, for at
sætte flere i Stand til at dømme, end dem, der have Originalen, eller <seg n="com135" type="com">
<persName key="pe1">Sandvigs</persName> Oversættelse</seg>, vil udskrive.</p>
<lg>
<l>
<seg n="com200" type="comStart"></seg>Seer du det Sværd, Mø!</l>
<l>Tyndt og smidigt,</l>
<l>Jeg har i Haanden!</l>
<l>Vist for dets Egge</l>
<l>Falder <seg n="com46" type="com">gamle <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>
</seg>,</l>
<l>
<seg type="com" n="com168">Feig</seg> bli'r din Fader.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="123" ed="US"/>Jeg dig med <seg n="com47" type="com">Tvangs Kiæp</seg>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Den omtalte <hi rend="romanType">
<seg n="com43" type="com">tams
v&#x00F6;ndr</seg>,</hi>
der enten er en blot Omskrivning af <seg n="com48" type="com">
<hi rend="romanType">mæki</hi>
</seg> Sværdet i det Foregaaende,
eller den <seg n="com49" type="com">Runestav</seg>, hvormed <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> siden trues.</p>
</note>
</l>
<l>Dræber, eller tæmmer</l>
<l>Efter min Villje, Mø!</l>
<l>Did skal du gange,</l>
<l>Hvor ei Folkets Sønner</l>
<l>Siden dig see.</l>
</lg>
<lg>
<l>Hist du paa &#x00D8;rns Høi</l>
<l>Tidlig skal sidde,</l>
<l>See ud fra Verden,</l>
<l>Vendt imod <rs key="myth33" type="myth">Hel</rs>.</l>
<l>Ledere Mad du</l>
<l>
<pb type="text" facs="1806_52_fax017.jpg" ed="A" n="282"/>End hver Mand da fange,</l>
<l>Styggeste Orm paa Jorden!</l>
</lg>
<lg>
<l>Til Under du vorder,</l>
<l>Naar du udkommer,</l>
<l>
<seg n="com156" type="com">Studsende</seg> <rs key="myth141" type="myth">Hrimner</rs>
</l>
<l>Og Alt dig beskuer;</l>
<l>Meer kiændt du skal vorde,</l>
<l>End <seg n="com50" type="com">Gudernes Vægter</seg>.</l>
<l>
<seg n="com51" type="com">Bortgab saa din Længsel!</seg>
</l>
</lg>
<lg>
<l>&#x00D8;de og Angest,</l>
<l>Fængsel og Utaal</l>
<l>Smertens de bittre</l>
<l>Taarer forøge!</l>
<l>Sid du paa Sædet!</l>
<l>Men jeg dig forkynder</l>
<l>Grumtbølgende Smerte,</l>
<l>Og dobbelte Jammer.</l>
</lg>
<lg>
<l>Spøgelser skulle dig</l>
<l>Ængste om klaren Dag</l>
<l>Hist udi <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Gaard.</l>
</lg>
<lg>
<l>Til <rs key="myth98" type="myth">
<rs type="myth" key="myth114">Hrimthussers</rs> Sale</rs>
</l>
<l>Skal du hver Dag</l>
<l>Vanke udtæret,</l>
<l>Vanke fortvivlet.</l>
<l>Graad du for Gammen</l>
<l>Stedse skal have,</l>
<l>Bade din Smerte i Taarer.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="124" ed="US"/>
<pb facs="1806_52_fax018.jpg" type="text" ed="A" n="283"/>Til <seg n="com52" type="com">trehov'det <rs key="myth116" type="myth">Thusse</rs>
</seg>
</l>
<l>Skal du bindes,</l>
<l>Eller mandløs være.</l>
<l>Din Lyst skal gribe dig</l>
<l>Hver en Morgen,</l>
<l>Du vorde som <seg n="com53" type="com">Tidslen</seg>,</l>
<l>Der trængt henvisner</l>
<l>I golde Jord!<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Jeg tør ikke paastaae, at have truffet den retteste
Oversættelse af dette mørke Sted, men til Sammenhængen troer jeg den
passende. Man kunde ellers ogsaa oversætte:
du vorde som Tidselen, der <seg n="com59" type="com">trængt af Ilden, hendøer ufrugtbar</seg>.&#x201D;
Meningen bliver den samme.</p>
</note>
</l>
</lg>
<lg>
<l>Jeg gik til Høien,</l>
<l>Til grønne Skove,</l>
<l>
<seg n="com54" type="com">Hævnstaven</seg> at faae,</l>
<l>
<seg n="com54" type="com">Hævnstaven</seg> jeg fik.</l>
</lg>
<lg>
<l>Vred er dig <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>,</l>
<l>Vred er dig <seg n="com55" type="com">Asers Fyrste</seg>,</l>
<l>
<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> dig skal hade,</l>
<l>Men ei før, onde Mø!</l>
<l>Dig haver rammet</l>
<l>Gudernes hævnende Vrede.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<seg n="com56" type="com">Hører</seg>, <rs key="myth111" type="myth">Jetter</rs>!</l>
<l>
<seg n="com56" type="com">Hører</seg>, <rs key="myth114" type="myth">Hrimthusse</rs>r!</l>
<l>
<seg n="com57" type="com">Suttungs <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Sønner!</lem>
<rdg wit="A"> Sønuer!</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
</seg>
</l>
<l>
<seg n="com58" type="com">Selv <rs key="myth106" type="myth">Asers</rs> Venner</seg>!</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1806_52_fax019.jpg" ed="A" n="284"/>Hvor jeg forbyder,</l>
<l>Hvor jeg forbander</l>
<l>Mands Fryd for Pigen,</l>
<l>Mands Nyden for Pigen!</l>
</lg>
<lg>
<l>
<rs key="myth142" type="myth">Hrimgrimner</rs> er Thursen</l>
<l>Dig have skal.</l>
<l>Neden for <rs key="myth143" type="myth">Nagrind</rs>,</l>
<l>Ved Træernes Rødder,</l>
<l>Der skal dig Trælle</l>
<l>Gedepis give.</l>
<l>Aldrig du bedre</l>
<l>Drikke skal nyde,</l>
<l>Mø! efter din Villje,</l>
<l>Mø! efter min Villje.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="125" ed="US"/>
<seg n="com60" type="com">
<rs key="myth116" type="myth">Thurs</rs>
</seg> jeg dig <seg n="com61" type="com">skiærer</seg>
</l>
<l>Kun udi tre Træk,</l>
<l>Kraftløshed, Galskab,</l>
<l>Dertil og Utaal,</l>
<l>Saa jeg det <seg n="com61" type="com">afskiær</seg>,</l>
<l>Som jeg det <seg n="com61" type="com">paaskiær</seg>,</l>
<l>Om vi behøve det.<seg n="com200" type="comEnd"></seg>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Herved maatte <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> rystes, og
vi finde det saare naturligt, at hun svarer:</p>
<lg>
<l>
<seg type="com" n="com157">Held dig ind heller</seg>, Svend!</l>
<l>Tag imod <seg n="com169" type="com">Iiskalken</seg>,</l>
<l>Fuld af den gamle Miød!</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Dog, jeg forudseer, at <persName key="pe6">Hr. M.</persName> vil
sige, <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> troede <pb facs="1806_52_fax020.jpg" type="text" ed="A" n="285"/>ei, at <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> var <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Sendebud, og denne Tvivl kunde ei
<seg type="com" n="com170">betages</seg> hende ved Trudsler, men vel ved et Glimt af hans Guddom.</p>
<p rend="firstIndent">Først maa jeg anmærke, at <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> slet ikke tvivlede, men strax troede, han maaskee var en af <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne, og siden antog ham for det, han sagde
sig at være. Men sæt, hun havde tvivlet, maatte da ei Tvivlen flux forsvinde,
naar hun skuede <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, der brændt med <rs key="myth6" type="myth">Balder</rs>, og af <rs key="myth129" type="myth">Hermoder</rs> hiembragt til <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>, vel ei
kunde være uden i Guders <seg n="com171" type="com">Værge</seg>? Var dette hende ei nok, vilde hun neppe
<seg type="com" n="com172">overtydes</seg> ved et Syn, der snarere kunde <seg n="com63" type="com">henregnes til Troldevid</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Da altsaa Intet nødte <persName key="pe6">Hr. M.</persName>
til at forbigaae <seg n="com62" type="com">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> stærke Qvad</seg>, der ved en fri Bearbeidelse <seg n="com163" type="com">end</seg> burde
vundet, vil neppe Nogen med Sands for det Skiønne tilgive, mindre bifalde denne
Forandring.</p>
<p rend="firstIndent">Uden nogen Erstatning er <seg n="com36" type="com">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Tale til Hesten</seg> udeladt,
som lyder saaledes:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com201" type="comStart"/>Mørkt er ude,</l>
<l>Tid for os at fare</l>
<l>Over lyngfulde Field,</l>
<l>Over Thursernes Land.</l>
<l>Begge hiemkomme vi,</l>
<l>Eller os begge</l>
<l>Fanger <seg n="com64" type="com">hiin mægtige <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs></seg>.<seg n="com201" type="comEnd"/>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Neppe er dette saa ligegyldigt, som <persName key="pe6">Hr. M.</persName> synes at have anseet det for; thi foruden dets eiendommelige <pb facs="1806_52_fax021.jpg" type="text" ed="A" n="286"/> Styrke, viser det os, at <pb type="edition" n="126" ed="US"/><rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>, skiøndt rede til at vove Alt, dog ogsaa veed, hvad han vover blandt grumme <rs key="myth111" type="myth">Jetter</rs>, der stundom end ei vege for den knusende <rs key="myth52" type="myth">Mjølner</rs>. Han betragter da ei Reisen som et Legeværk,
og vi slutte os fastere til ham, i det vi dele hans Fare.</p>
<p rend="firstIndent">I Forbigaaende maa jeg anmærke, at her, om ellers noget Sted,
var Rum for en Tilsætning, naar den var saadan, at vi, trods vor paa Udfaldet
spændte Forventning, nødtes til at dvæle ved den, for ei maaskee ene at komme
til <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaard, og segne for hans dræbende
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">Blik</lem>
<rdg wit="A">Biik</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,
uden at kunde lindre <rs key="myth18" type="myth">Freirs</rs> <seg n="com65" type="com">Qvide</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Den anden Udeladelse har uhældigviis truffet et ikke mindre
skiøndt Sted i Digtet, dets Slutning, der kun erstattes os med det magre
&#x2013; næsten maatte jeg sige, platte &#x2013; <lg>
<l>Saa endtes <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Frieri,</l>
</lg> hvis eneste Fortrin dog <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">
<seg n="com153" type="com">ustridig</seg>
</lem>
<rdg wit="A">nstridig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> er det saare relative,
at det rimer med: &#x201C;de Dage ni.&#x201D;</p>
<p rend="firstIndent">Da <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> kommer hiem, <seg n="com141" type="com">stander</seg>
<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> ude, og siger:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com202" type="comStart"></seg>Siig du mig det, <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>!</l>
<l>Før Sadel er tagen af Hest,</l>
<l>Før fremad du flytter din Fod,</l>
<l>Hvad du udretted'</l>
<l>I <rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>verden</l>
<l>Efter min og din Villje!</l>
</lg>
<p rend="secondIndent">
<pb facs="1806_52_fax022.jpg" type="text" ed="A" n="287"/>
<rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>.</p>
<lg>
<l>
<rs key="myth155" type="myth">Barri</rs> hedder,</l>
<l>Som begge vi vide,</l>
<l>Lueglindsende Lund,</l>
<l>Efter Nætterne ni</l>
<l>
<rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> vil <rs key="myth58" type="myth">Niords</rs> Søn</l>
<l>Der <seg n="com173" type="com">unde Gammen</seg>.</l>
</lg>
<p rend="secondIndent">
<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>.</p>
<lg>
<l>Lang er Nat,</l>
<l>Længere tvende,</l>
<l>Hvor kan jeg udholde tre?</l>
<l>Ofte mig Maaned</l>
<l>Kortere tyktes,</l>
<l>End nu den halve</l>
<l>Længselens Nat.<seg n="com202" type="comEnd"></seg>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent"><pb type="edition" n="127" ed="US"/>Er denne Udeladelse Nutiden kiær, da ville dog vist Mange frabede sig Indlemmelsen i en saadan Nutid.</p>
<fw type="longLine"/>
<p rend="noIndent">Vende vi nu &#x00D8;iet til det ydre eller poetiske <seg n="com9" type="com">Klædemon</seg>, da blive vi mange Forandringer vaer, og kun saare
faa af de gamle Vendinger ere beholdte. Først maa jeg i Almindelighed bemærke,
at Originalen stedse vedligeholder det rolige Alvor, der er den høie Gienstand
værdig, og altsaa ei har selv fierneste Deel i det utidige Spas, der overalt er
indblandet i den ny Fortælling. Al Spøg er her paa urette <pb facs="1806_52_fax023.jpg" type="text" ed="A" n="288"/>Sted, meget mere en saadan som Bemærkningen, da <rs key="myth18" type="myth">Freirs</rs>
Moder mærkede hans Tungsind: "Sligt Mødre først dog altid see," og
mange andre i samme Skik.</p>
<p rend="firstIndent">Dernæst vil jeg give nogle faa Prøver til Sammenligning mellem
Stilen i begge.</p>
<p rend="firstIndent">Istæden for den lange Tiltale og Giensvar, som vi i <seg n="com142" type="com">det Ny</seg> finde mellem <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>, udtrykker
Originalen sig kortelig saalunde:</p>
<p rend="secondIndent">
<rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>.</p>
<lg>
<l>
<seg n="com203" type="comStart"></seg>Siig du mig det, <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>!</l>
<l>
<seg n="com66" type="com">Gudernes Vældige!</seg>
</l>
<l>Som jeg vilde vide,</l>
<l>Hvi du sidder ene</l>
<l>Her i lange Sale,</l>
<l>Herre! om Dagen?</l>
</lg>
<p rend="secondIndent">
<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>.</p>
<lg>
<l>Hvi skal jeg sige dog</l>
<l>Kæmpe hiin unge</l>
<l>Min uhyre Smerte?</l>
<l>
<seg n="com67" type="com">Alfers Bestraaler</seg>
</l>
<l>Lyser alle Dage,</l>
<l>Men fryder ei mig.<seg n="com203" type="comEnd"></seg></l>
</lg>
<p rend="firstIndent">
<rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> beskriver sin Mø
saaledes:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com214" type="comStart"></seg>Armen lyste,</l>
<l>Men af Armen</l>
<l>Luften og Havet.<seg n="com214" type="comEnd"></seg></l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Den <seg n="com68" type="com">ny Bearbeider</seg> har:</p>
<lg>
<l>
<pb facs="1806_52_fax024.jpg" type="text" ed="A" n="289"/>
<seg n="com204" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; Hvilken Ynde</l>
<l>I Blik og Skabning, hvilket Skiær</l>
<l>Af Majestæt rundtom <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">gienlyde</lem>
<rdg wit="A"> gienlynde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
</l>
<l>Af Luft og Hav, da hun <seg n="com69" type="com">fremtreen</seg>!<seg n="com204" type="comEnd"></seg>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent"><pb type="edition" n="128" ed="US"/>Hvilken Skildring giver os det høieste Begreb om <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Skiønhed, og hvilken passede bedst for gamle <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Gud?</p>
<p rend="firstIndent">
<rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> forlanger i al
Enfoldighed
<lg>
<l>
<seg n="com213" type="comStart"></seg>Det <seg n="com70" type="com">Sværd</seg>,</l>
<l>Der selv sig blotter</l>
<l>Mod <seg n="com71" type="com">
<rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Æt</seg>;<seg n="com213" type="comEnd"></seg></l>
</lg>
men her maa han minde <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> om, at han i sin <seg n="com72" type="com">Elskovs
Drøm og Sorgens Ruus</seg> (?) glemte den Mand, der, som han om sig selv
heel sindrig mælder:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com205" type="comStart"></seg> &#x2013; &#x2013; &#x2013; Omgiordet med dit Sværd,</l>
<l>(Hvis du det gier, mit Navn det bær)</l>
<l>De <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Pande vel skal finde,</l>
<l>Som vove tør en blodig <seg n="com73" type="com">Leeg</seg>
</l>
<l>Mod <seg n="com74" type="com">ham, som Lykken aldrig sveeg</seg>.<seg n="com205" type="comEnd"></seg>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">
<seg n="com75" type="com">Eddas Sanger</seg> lader <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> spørge:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com206" type="comStart"></seg>Hvad er det dundrende Bulder,</l>
<l>Som jeg hører lyde</l>
<l>Hid til vor Huus?</l>
<l>Jord bæver,</l>
<l>Alle <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaarde</l>
<l>Skiælve derved.<seg n="com206" type="comEnd"></seg>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Men <persName key="pe6">Hr. M.</persName> lader hende kun
lytte</p>
<lg>
<l>
<seg n="com207" type="comStart"></seg>Til <seg n="com76" type="com">Gangeren</seg>s Trin, som Gienlyd gav</l>
<l>I Hallen &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013; &#x2013;<seg n="com207" type="comEnd"/>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">
<pb facs="1806_52_fax025.jpg" type="text" ed="A" n="290"/>At det Nye her &#x2013; som vel paa flere Stæder &#x2013; har
Fortrinet med Hensyn paa den alt Muligt og Rimeligt nøie afmaalende Forstand,
tilstaaer jeg gierne; men nu opstaaer Spørgsmaalet: om den Tilværelse, Digteren
skaber, bør være indkneben mellem samme Skranker, som den os omringende
Virkelighed? Er det saa, da seer jeg ingen Grund til at yde den <seg n="com77" type="com">saakaldede Digter</seg> Tak for sine Vers; thi da har han ingen
anden Fortieneste, end ved sine <seg n="com78" type="com">Fodmaal ligesom
at have nødt os til at tælle</seg> Hverdagslivets matte
Pulsslag.</p>
<p rend="firstIndent">Istæden for at opholde Læseren med flere Prøver, vil jeg med
faa Ord berøre Arbeidet, som et Oldtids Maleri, hvori <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise har maattet tiene som Bygværk.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="129" ed="US"/>Strax studser &#x00D8;iet ved Titelen: <seg n="com80" type="com">&#x201C;Kiærlighedsgudernes Straf;&#x201D;</seg>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Den Anmærkning rammer blot en hidtil urettet Trykfeil.
Den rigtige Titel er: <hi rend="schwab">Kiærlighed, Gudernes
Straf.</hi> <char rend="space3"/> <hi rend="schwab"><seg n="com83" type="com">
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">K.R.</lem>
<rdg wit="A">K R. </rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
</seg>
</hi></p>
</note> thi hvem kiænder i <placeName key="fak24">Norden</placeName> nogen Gud, end sige Guder, for Kiærlighed?</p>
<p rend="firstIndent">
<seg n="com81" type="com">Indgangen</seg> lyder saa:</p>
<lg>
<l> <seg n="com208" type="comStart"></seg>Hvi tæmmer ei din Almagtshaand,</l>
<l>O <rs key="myth8" type="myth">Braga</rs>! den forvovne Haand,</l>
<l>Som uindviet sig tør driste,</l>
<l>Din høie Harpe at bortliste?</l>
<l>At aabne dine <seg n="com82" type="com">Tempeldørre</seg>
</l>
<l>For en vanhellig <seg type="com" n="com174">Afkoms</seg> Blik?<seg n="com208" type="comEnd"/>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">
<pb facs="1806_52_fax026.jpg" type="text" ed="A" n="291"/>Ei vil jeg opholde mig ved den underlige Stemning, det sætter
Læseren i, naar en Forfatter strax erklærer sig ubeføiet til at behandle Æmnet,
han valgte; thi det er nu engang blevet Mode, skiøndt Gud veed, hvorfor? thi,
det være Sandhed, eller ikke, bliver det lige upassende.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg udskrev kun hine Linier, for at vise, hvad <seg n="com84" type="com">Forfatteren</seg> har givet os Ret til at fordre. Enten maa vi
see <seg n="com85" type="com">
<rs key="myth101" type="myth">Valhals</rs>
Guder</seg>
ved værdig Konst nedstyrtede fra deres Throner,
hvis Glands og Høide dog i Baggrunden maa skimtes, for at Faldets Dybde kan
beregnes, eller vi maa kunne kaste et lyst Blik ind i <seg n="com87" type="com">Digtgudens skiolddækkede Tempel</seg>. <seg n="com89" type="com">Smaaheds Børnespil</seg> maa da ikke trygle om et Smiil, og Svagheds <seg n="com90" type="com">Vaandeklage</seg> ikke naae vort &#x00D8;re. Kun den høistemte
Harpes rystende Toner maa lyde om de <seg n="com91" type="com">alraadende
Guder</seg>s betydningsfulde Kamp, eller de <seg n="com92" type="comStart"/>
<seg n="com151" type="com">gudlige</seg> Heltes Stræben efter <rs key="myth110" type="myth">Einheriers</rs> Fryd<seg n="com92" type="comEnd"/>. Intet maa da
heller møde os paa denne Vandring, uden <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Guder og <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mænd.</p>
<p rend="firstIndent">Men hvad faae vi at see og høre? En Gud fornærmer <seg n="com93" type="com">Overguden</seg>, og straffes derfor, ved at elske, og
komme i Besiddelse af Gienstanden for sin Kiærlighed. Skal heri være nogen <seg n="com94" type="com">Sands</seg>, da maa man ansee den tilfredsstillede
Kiærlighed for en Ulykke; thi antager man Kiærligheden for Livets eneste sande
Poesi, for Guddomsgnisterne, der ved Berørelse op
<pb ed="A" type="text" facs="1806_52_fax027.jpg" n="292"/>blusse til en hellig Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de
Elskende, at de stande liig en <seg n="com95" type="com">samvoxet</seg> Plante,
hvis Dobbelthed ene kiændes i de tvende Kroners evige Kys, og af det <seg n="com96" type="com">tofoldige</seg> Liv, der udgyder sig giennem deres <seg n="com98" type="com">Porer</seg>, hvo vilde da ikke synde, for at fortiene <pb type="edition" n="130" ed="US"/>en saadan Straf? Potensere vi nu Kiærligheden saaledes,
som den maatte udtale sig giennem <seg n="com99" type="com">Guden</seg>, da
vorder Straffen en end mere glimrende Belønning. Dog dette maa <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> ei have følt, ligesom han i det Hele opfører sig
&#x2013; om jeg saa maa tale &#x2013; saare ugudelig. En <seg n="com143" type="com">fremmed Mythologi</seg> med nordisk Anstrøg møde vi strax; thi
hvem gienfandt i <seg n="com1" type="com">Eddas hellige Sange</seg>
<seg n="com100" type="com">den skinsyge <rs key="myth172.a" type="myth">Juno</rs>,
den forliebte omflagrende <rs key="myth171.a" type="myth">Jupiter</rs>
</seg>,
de usle ægteskabelige Stride mellem Gudernes Ypperste? Hvo kiænder anden Strid
mellem <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> og <rs key="myth133" type="myth">Frigga</rs>, end den, hvori <seg n="com175" type="com">de modsatte hinanden deres Klygt</seg>, for at hæve
den Dødelige, hver havde udkaaret til sin Yndling, uden at denne forbittrede
deres Samliv, der stedse var Udtrykket af reen Harmoni? hvo deelte <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne? hvo lod <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs> optræde som <rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Medbeiler?
Sikkert ikke Oldtidens Digtning; thi den skildrer <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne som en Klippekiæde, enig med sig selv, kun anfægtet af de hule
Storme, i hvilke de gamle Guders Røst hvinede om deres Tinder, af de høie
Jordskiælv, der udgik fra <seg n="com101" type="com">
<rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> giftbesprudlede Lemmer</seg>, af <seg n="com102" type="com">
<rs key="myth53" type="myth">Muspels</rs> Flammer</seg>, der,
giennembrydende, truede at splitte <pb type="text" facs="1806_52_fax028.jpg" ed="A" n="293"/>dem, og af Havets stigende Bølger, der hævede sig paa <rs key="myth105" type="myth">Midgardsormens</rs> Ryg. <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> har ei, som <seg n="com103" type="com">
<rs key="myth171" type="myth">Zeus</rs>, ved en Lynstraale knuset <rs key="myth159" type="myth">Titanerne</rs>
</seg>; nei, fængslede vente de
paa <rs key="myth104" type="myth">Ragnarokr</rs>, for at maale deres Kraft med
hans, og de andre Guders, som derfor slutte sig tæt til hinanden mod de fælles
Fiender.</p>
<p rend="firstIndent">Saare urigtigt er det, at lade <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> være vred paa <rs key="myth18" type="myth">Freir</rs>, fordi
denne paa Jorden lovsynges som <seg n="com104" type="com">Freds og Frugtbarheds
Giver</seg>; thi, forudsat, at <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne
burde være saaledes uenige, maa man, for at troe hiint, bestemt antage <seg n="com136" type="com">
<rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> som
Krigens</seg>, og <seg n="com104" type="com">
<rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> for Fredens Gud</seg>. Men, mon der ikke ofredes til <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> for god Grøde, mon ikke Krigen ligesaavel
kaldtes <seg n="com105" type="com">
<rs key="myth18" type="myth">Freis</rs>
Leeg</seg>, som <seg n="com106" type="com">
<rs key="myth73" type="myth">Thyrs</rs> Thing</seg>, og <seg n="com107" type="com">
<rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Uveir</seg>?<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Saasom i <seg n="com621" type="com">
<rs key="title303" type="title">Glyms Drape</rs>
</seg>.</p>
</note> Sikkert have Alle, der ei bleve paa Overfladen af <seg n="com108" type="com">
<placeName key="fak24">Nordens</placeName> Mythologi</seg>, fundet, hvor vanskeligt, eller rettere
umuligt, det er, at tillægge enhver af <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne
sin bestemte Forretning, og jeg seer heri en <seg n="com109" type="com">større
Fuldkommenhed, end hos Grækernes Guddomme med den strængere
Individualitet</seg>. Af det Sagde troer jeg det indlysende, at <seg n="com110" type="com">Grækernes Gudestrid</seg> ei kan eller bør omplantes
paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Grund, og vil da end et <seg n="com111" type="com">Sagn</seg>, at
<rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> vrededes, fordi <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> besteg <rs key="myth145" type="myth">Hlidskialf</rs>,
maa det ansees for <seg n="com112" type="com">Tilsætning af en senere
Haand</seg>, der, kiændt med <seg n="com113" type="com">Græker eller
Romere</seg>, vilde gienfinde deres Gudelære i sit Fædrelands. Dette er <pb facs="1806_52_fax029.jpg" type="text" ed="A" n="294"/>saameget des troligere, som Sagnet først findes i <pb type="edition" n="131" ed="US"/>den saakaldede <rs key="title122" type="title">Snorres
Edda</rs>. Vil man end ei give mig Ret, skiøndt hele Gudelæren er mit
Beviis, da <seg n="com158" type="com">forbinder</seg> man sig ogsaa til at oplyse, hvorledes <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Kiærlighed kunde være en Følge af <rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Vrede, og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>
dog medbringe <hi rend="schwab">
<rs key="myth59" type="myth">Odins</rs> Ring,</hi> <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, for derved at vinde Pigen, men det er dog nok
umuligt. Dog, antog man ogsaa for et &#x00D8;ieblik, at <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> skulde straffes af <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs>, vandtes derved Intet for <persName key="pe6">Hr. M.</persName>; thi da opstode tvende retmæssige Fordringer, som han ei har fyldestgiort. Straffen maatte udøves af En, som kunde straffe, og være afpasset efter Forseelsen, hvis Storhed er antaget. Freia kunde ikke straffe, thi hun havde ei, liig <rs key="myth146" type="myth">Aphrodite</rs>, en buevæbnet <rs key="myth147" type="myth">Eros</rs>, der med barnagtig Ondskab forbittrede Menneskers Liv; men var <seg n="com115" type="com">Kærlighedens milde Gudinde</seg>, hvis <seg n="com137" type="com">Rok</seg> &#x2013; som <seg n="com116" type="com">Digteren</seg> saa skiønt siger &#x2013; </p>
<lg>
<l> <seg n="com117" type="comStart"></seg>fremluer &#x2013; &#x2013; &#x2013; saa blid</l>
<l>Ved Kiærligheds salige Midnatstid,</l>
<l>Sødtstraalende, bævende, hvid<seg n="com117" type="comEnd"/>.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Gudinden, som</p>
<lg>
<l rend="secondIndent">
<seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; deilig, mild,</l>
<l>Med runde Fingre den Silke spinder<seg n="com117" type="comEnd"/>,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">der skal omvinde de Rosenkiæder, hvormed hun</p>
<lg>
<l>
<seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; &#x2013; kiærlig og elskovsvarm,</l>
<l>Med den runde, snehvide Arm,</l>
<l>Slynger Yngling og Pige Barm til Barm<seg n="com117" type="comEnd"/>,</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Som</p>
<lg>
<l><seg n="com117" type="comStart"></seg>&#x2013; &#x2013; bønhører hvert kiærligt Ord,</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb facs="1806_52_fax030.jpg" type="text" ed="A" n="295"/>Der opstiger til hende fra det</l>
<l>Sukkende Nord<seg n="com117" type="comEnd"/>.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Straffens Upasselighed har jeg forhen omtalt, men vil her
tilføie, at skulde der straffes, kunde det skee paa det stærkeste, hvilket
Enhver vil indsee, ved at læse, hvad <rs key="myth48" type="myth">Loke</rs>
siger til <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> i <seg n="com609" type="com">Ægirs Drekke</seg>:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com209" type="comStart"></seg>For Guld du kiøbte</l>
<l>Dig <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Datter,</l>
<l>Og solgte dit Sværd;</l>
<l>Men naar <seg n="com318" type="com"><rs key="myth53" type="myth"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Muspels</lem><rdg wit="A">Mørvels</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></rs> Sønner</seg></l>
<l>Over <rs key="myth158" type="myth">Mørkvid</rs> ride,</l>
<l>Ulykkelig ei veed du,</l>
<l>Hvormed du skal stride<seg n="com209" type="comEnd"/>.</l>
</lg>
<p rend="noIndent"><pb type="edition" n="132" ed="US"/>Det ikke ganske sløve &#x00D8;ie vil her see en værdig Straf for <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> formastelige <seg n="com144" type="com">Id</seg>; men for det lidet skarpere vorder det klart, at <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> aldrig kunde straffe saaledes, og derved berøve sig en
drabelig Medstrider i <seg n="com118" type="com">
<rs key="myth102" type="myth">Vigridris</rs> taagede Dale</seg>, der maaskee kunde, væbnet med sit
Sværd, <seg n="com119" type="comStart"/>splittet <rs key="myth14" type="myth">Fenrisulvens</rs> Gab, før det lukkede sig over <seg n="com67" type="com">Alfbestraaleren</seg> og <seg type="com" n="com176">den høie As</seg><seg n="com119" type="comEnd"/>.</p>
<p rend="firstIndent">End maa jeg anmærke, at Indbydelsen til, i <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> og <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs>
<seg n="com152" type="com">at see <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <rs key="myth149" type="myth">Orest</rs> og <rs key="myth148" type="myth">Pylad</rs>
</seg>, er meget
utidig, da her, i det mindste efter nærværende Fremstilling, ei er fierneste
Liighed; samt at det røber saare nedstemte Begreber om Freias Magt, at hun selv
maa reise til <rs key="myth99.a" type="myth">Jotunheim</rs>, for at udlokke <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> af sit Jomfrubuur.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1806_52_fax031.jpg" ed="A" n="296"/>Resultatet vorder da, at det er saa langt fra, enten Oldtid
eller Nutid vinder ved slige Bearbeidelser og Malerier, at man tvertimod
inderlig maa ønske, aldrig Nogen oftere vil træde i dette Fodspor.</p>
<p rend="firstIndent">Er det virkelig saa, at vor Tidsalder ei vil værdige Oldtiden
et Blik, uden naar den lader sig tilsyne i et saadant <seg n="com9" type="com">Klædebon</seg>, lad da gamle <placeName key="fak24">Norden</placeName> hvile rolig bag den hellige Taage, som
omgiærder den, og ei vanhelliges, ved i <persName key="pe351">Harleqvins</persName> Dragt at fremledes til Latter for udartede Slægt!</p>
<p rend="firstIndent">Engang vil dog vel <seg n="com120" type="com">Jordens onde
Dæmon</seg>, <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> Afkom, der spottede det
Høieste og Dybeste, vorde som hiin, <seg n="com121" type="com">med sine
udryddede Børns stærke Tarme, bunden til de nøgne Klipper, af hvis frodige
Vexter hans giftige Aande udpustede Saften</seg>; og Menneskenes &#x00D8;ie atter
oplades for det betydningsfulde Liv, der skiuler sig bag Historiens Ophav, og
spirer i Ahnelsen af den fierne Fremtid. <fw type="shortLine"/>
</p>
<p rend="noIndent">Jeg vil angive Synspunkten, hvorfra jeg seer <seg n="com603" type="com">
<rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</seg>, dette
herlige Digt, der, fra jeg første Gang saae det, svævede for mit &#x00D8;ie med høi
Betydning.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg betragter det som et <seg n="com122" type="com">Glimt af
de ubøielige <rs key="myth112" type="myth">Norners</rs> Virken, i det de med
sikker Haand forberedede Catastrophen i det store Drama</seg>, da Tidens Dør <pb facs="1806_52_fax032.jpg" type="text" ed="A" n="297"/>skulde lukkes ved dens Guddommes Undergang. <seg n="com123" type="com">Et saadant Glimt, eller maaskee endnu høiere, see vi i <rs key="myth6" type="myth">Balders</rs> Død</seg>, hvilket jeg maaske
ved en anden Leilighed vil søge at udvikle. <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne skulde gaae under, men disse, med det Evige Forlenede, maatte
selv assimilere sig til det Endelige, for at staae under dettes Love, de maatte
selv bortgive deres Evighed. Saaledes havde <rs key="myth112" type="myth">Norner</rs>ne bestemt, at Frei <pb type="edition" n="133" ed="US"/>skulde giøre sig selv
vaabenløs, for at erholde <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>. Dette maatte
skee, og selv <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne kunde kun modsætte sig,
men ikke afværge det. <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> vrededes over, at
<rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> satte sig i <rs key="myth145" type="myth">Hlidskialf</rs>, ei fordi han derved troede sig fornærmet, men
fordi Synet af <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> var det første Led af
Ulykkens Kiæde, som de andre med Nødvendighed maatte følge. <rs key="myth106" type="myth">As</rs>erne samles ved <rs key="myth103" type="myth">Ydrasils</rs> Rod, for at raadslaae om, hvorledes <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs>, uden at miste sit Sværd, kunde erholde <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>, og <rs key="myth59" type="myth">Odin</rs> sparer end ikke <rs key="myth140" type="myth">Drupner</rs>, for
at afvende Ulykken. Dog, <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> vover ei at
fare giennem <rs key="myth111" type="myth">Jetters</rs> Lande, uden at være
væbnet med <rs key="myth18" type="myth">Freis</rs> Sværd, og det kunde vel endnu
være reddet for Guden, dersom <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> havde
overgivet sig for Guldet og Ringen; men da <rs key="myth66" type="myth">Skirner</rs> maa lade det blinke for hendes &#x00D8;ie, da han maa tye til <seg n="com124" type="com">Hævnstaven</seg>, han med det afskar, da er det tabt
for evig. &#x2013; Antog man &#x2013; hvilket i det mindste maatte være Digteren
tilladt &#x2013; at <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Moder, <rs key="myth150" type="myth">Aurboda</rs>, var den samme, som <rs key="myth4" type="myth">Angrboda</rs>, <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs>
uheldsvangre <seg n="com125" type="comStart"/>Fril
<pb facs="1806_52_fax033.jpg" type="text" ed="A" n="298"/>le<seg n="com125" type="comEnd"/>, da vilde det
end vorde betydningsfuldere, og mange Steder i Digtet vilde lade sig bedre
forklare, da saae vi mere klart, hvi Frei sagde:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com210" type="comStart"></seg>Min Elskov til Møen</l>
<l>Er større end Nogens</l>
<l>I <seg n="com126" type="com">Alderens Vaar</seg>;</l>
<l>Men <rs key="myth106" type="myth">As</rs>er og Alfer</l>
<l>Det aldrig tillade,</l>
<l>At vi blive eens<seg n="com210" type="comEnd"/>.</l>
</lg>
<p rend="noIndent">og hvi <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs> med saadan Bestemthed erklærede:</p>
<lg>
<l>
<seg n="com211" type="comStart"></seg>Jeg og <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs>,</l>
<l>Medens vort Liv varer,</l>
<l>Bygge aldrig sammen<seg n="com211" type="comEnd"/>;</l>
</lg>
<p rend="noIndent">thi hun hørte da til <seg n="com127" type="com"><rs key="myth106" type="myth">Asernes</rs> svorne Fiender</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Paa denne Maade vilde vi ogsaa bedre begribe hine <rs key="myth24" type="myth">Gerdas</rs> Ord, da Jorden bævede ved <rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Komme:</p>
<lg>
<l><seg n="com212" type="comStart"></seg>&#x2013; Mig ahner,</l>
<l>At herude er</l>
<l>Min <seg n="com128" type="com">Broders Bane</seg>.<seg n="com212" type="comEnd"/></l>
</lg>
<p rend="noIndent">Vi behøvede da ikke med <persName key="pe6">Hr. M.</persName> at
troe, hun her meente en Elsker, der vilde ægte hende mod hendes Villie, og i
Kamp <pb type="edition" n="134" ed="US"/>med hvem hendes Broder var falden<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Dette er desuden urimeligt, deels fordi hun da
allerede maatte været i Elskerens Vold, og deels fordi Lyden der ei blot
ryster <rs key="myth29" type="myth">Gymers</rs> Gaarde, men hele Jorden,
maa forkynde selv meer end en <rs key="myth111" type="myth">Jettes</rs>
Færd.</p>
</note>. Nei, hun mener, da <rs key="myth74.b" type="myth">Asa-Thor</rs>, der i Rag
<pb facs="1806_52_fax034.jpg" type="text" ed="A" n="299"/>narokr skal dræbe <rs key="myth105" type="myth">Midgardsormen</rs>, <seg n="com129" type="com">hendes Moders Søn</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Vi behøvede da ei at antage nogen Sindsforandring hos <rs key="myth24" type="myth">Gerda</rs>; men hendes Vægring var, maaskee efter <rs key="myth48" type="myth">Lokes</rs> Indskydelse, ene beregnet paa, at <rs key="myth18" type="myth">Frei</rs> skulde miste sit Sværd.</p>
<p rend="firstIndent">Da begrebe vi ogsaa det, ellers Underlige, at <rs key="myth29" type="myth">Gymer</rs> slet ikke lader sig tilsyne.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, <seg n="com130" type="com">Digteren</seg> maatte antage det Sidste, eller ikke, saa vilde han dog stedse i <rs key="title133" type="title"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Reise</rs> finde Æmne til et af de skiønneste <seg n="com131" type="com">Dramer</seg>, Oldtiden kan avle.</p>
<p rend="firstIndent">Beslægtet hermed er en Anvendelse, jeg længe troede, med Held kunde giøres af vor hele Gudelære; men da selv en tydelig Fremstilling af det styrende Princip fordrede et langt dybere Studium af Oldtiden, end Omstændighederne &#x2013; desværre! &#x2013; tillode mig, vil jeg oppebie Fremtrædelsen af <seg n="com132" type="com">Edda, <persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> Digt</seg>
; thi maaskee blev det denne <seg n="com133" type="com"><rs key="myth8" type="myth">Bragas</rs> Udkaarne</seg> forbeholdet, at udføre den <seg n="com134" type="com">store Idee</seg>, jeg kun halv dunkelt ahner.</p>
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">Grundtvig,</hi></p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="romanType">Cand. Theol.</hi></p>
<fw type="shortLine"/>
</div>
</body>
</text>
</TEI>