Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
parquet
Languages:
Danish
Size:
< 1K
Libraries:
Datasets
pandas
License:
grundtvigs-works / source-data /1807_65_txt.xml
Kenneth Enevoldsen
Added source data and processing code
f1e5b38 unverified
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Om Asalæren</title>
<title rend="shortForm">Om Asalæren</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
<editor role="student2">Jesper Lorenzen</editor>
<editor role="student1">Rebekka Sofie Bohse Meyer</editor>
<editor role="student3">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.0</idno>
<idno type="content">1.8</idno>
<idno type="technic">1.8.1</idno>
<idno type="changeVersion">1.7</idno>
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
<idno type="changeVersion">1.23</idno>
<idno type="changeVersion">1.25</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>82 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Maanedsskriftet Ny Minerva</title>
<respStmt>
<name>Knud Lyne Rahbek</name>
<resp>Professor</resp>
</respStmt>
<idno>2014-10-31</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note type="txt" target="1807_65_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1807_65_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1807_65_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1807_65_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="minusVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Maanedsskrifte Ny Minerva.</title>
<title type="part">Om Asalæren.</title>
<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
<note>Kanditat i Theologien.</note>
</author>
<pubPlace>Ki&#x00F6;benhavn.</pubPlace>
<publisher>
<note>Udgivet ved Knud Lyne Rahbek, Professor</note>
<note>Trykt og forlagt hos Directeur Johan Frederik Schultz</note>
<note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker</note>
</publisher>
<date>1807.</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="65"><desc>Førstetrykket</desc><num>1807</num>
<!-- <desc>Rettelseslisten</desc>/>--></witness>
</listWit>
<listWit xml:id="pageNumber">
<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>1</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>afhandlinger</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>mytologi</term>
<term>norrønt</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2010-11-10">navne</change>
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2010-11-10">validering, unicodes, etc.</change>
<change who="VAP" when="2010-11-10">navne; bindestreger ved sideskift</change>
<change who="VAP" when="2010-11-15">nummer p&#x00E5; Gimle rettet</change>
<change who="JEL" when="2010-11-17">flere korrektioner, samt midlertidig henvisning til Begtrups
US indført</change>
<change who="KSR" when="2010-11-17">nye deklarationer</change>
<change who="JEL" when="2010-11-19">indførelse af punktkommentarskoder (ikke selve
kommentaren)</change>
<change who="RSB" when="2010-11-24">noget med punktkommentarskoder (ikke selve
kommentaren)</change>
<change who="VAP" when="2010-11-25">stednavne, personnavne; ombytning af xml-id og myt</change>
<change who="VAP" when="2010-11-29">ny teiHeader indsat og rettet</change>
<change who="KSR" when="2010-11-29">ny teiHeader indsat og rettet</change>
<change who="VAP" when="2010-12-01">SIDETAL FRA BEGTRUP: US</change>
<change who="JEL" when="2010-12-01">Punktkommentarkoder ændres til transformaering</change>
<change who="KSR" when="2010-12-01">elementet pb rettet</change>
<change who="JEL" when="2010-12-03">kontrol af korrekturrettelser</change>
<change who="VAP" when="2010-12-09">indføring af kommentarnumre 1-101</change>
<change who="VAP" when="2010-12-10">rettelse af invaliditeter ved hjælp af udr&#x00E5;bstegnmarkering; indføring af kommentar 501-506 - disse skal senere rettes! Elementerne i kommentar 501-506 skal senere overflyttes til basic base. To kustoder slettet
</change>
<change who="VAP" when="2010-12-20">indføring af kommentarnumre 102- Sletning af dobbeltmarkering af note og henvisning til mytologisk base fra nr. 101 og frem</change>
<change who="VAP" when="2011-01-04">indføring af enkelte henvisninger til div. baser og indføring af evt. dobbelthenvisninger til samme note (com)</change>
<change who="VAP" when="2011-01-05">indføring af enkelte henvisninger til div. baser og indføring af evt. dobbelthenvisninger til samme note (com)</change>
<change who="KSR" when="2011-01-06">elementet titlePage</change>
<change who="VAP" when="2011-01-06">overlappende hierarkier</change>
<change who="KSR" when="2011-01-06">validering, lemmakodning</change>
<change who="VAP" when="2011-01-07">overlappende hierarkier, RETTELSER EFTER kIMS SKRIV</change>
<change who="VAP" when="2011-01-10">RETTELSER EFTER kIMS SKRIV. Opmærkning af grafik: longLine, shortLine</change>
<change who="VAP" when="2011-01-11">erstatte visse com-mærker med henv. til myt. base</change>
<change who="VAP" when="2011-01-12">indsat kommentar 38</change>
<change who="VAP" when="2011-01-18">indre hierarki</change>
<change who="VAP" when="2011-01-19">Rette Thund til henv. til Odin. </change>
<change who="VAP" when="2011-01-31">forsøg p&#x00E5; indre hierarki - men kodebogen giver ikke eksempler</change>
<change who="VAP" when="2011-02-01">forsøg p&#x00E5; emenderinger og indre hierarki</change>
<change who="VAP" when="2011-02-02">korrekturrettelser</change>
<change who="KSR" when="2011-02-04">skema txtTest.rnc + typografi</change>
<change who="VAP" when="2011-02-08">rettelser efter nyt skema</change>
<change who="VAP" when="2011-02-10">rettelser efter nyt skema. Sigler rettet. Rebekkas kollationsrettelser indført. o/e udest&#x00E5;r
</change>
<change who="KSR" when="2011-02-25">head, størrelser p&#x00E5; første side</change>
<change who="VAP" when="2011-02-28">rettelser af unicodes p&#x00E5; 2 x thorn</change>
<change who="VAP" when="2011-03-10">slette alle henvisninger til com 500-511 og ændre til myth 106-199 (altsammen mængdebetegnelser p&#x00E5; mytologiske væsener, fx aser og norner)</change>
<change who="VAP" when="2011-03-11">Sletning af dobbeltmarkering af note og henvisning til mytologisk base</change>
<change who="KSR" when="2011-03-25">validering i forhold til nyt skema og xslt</change>
<change who="VAP" when="2011-03-28">indryk ved afsnit mv.</change>
<change who="VAP" when="2011-04-05">indføjet myth som type. Opsplittet dobbeltlemmata. Erstattet henvisninger til kommentarer i 70'erne med 600'er</change>
<change who="VAP" when="2011-04-08">opmærke eddasange til title</change>
<change who="VAP" when="2011-05-23">konsekvensrettelser i forhold til Kims gennemgang af punktkommentar</change>
<change who="VAP" when="2011-05-24">sidste konsekvensrettelser i forhold til Kims gennemgang af punktkommentar</change>
<change who="VAP" when="2011-08-15">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
<change who="VAP" when="2011-08-16">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
<change who="VAP" when="2011-08-17">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
<change who="VAP" when="2011-08-18">konsekvensrettelser efter FLN til com</change>
<change who="VAP" when="2011-08-19">konsekvensrettelser efter FLN til com, bl. a. Ny com433-434, 443 efter FLNs forslag</change>
<change who="VAP" when="2011-10-07">Rettelser efter opsamlingsliste af 6. oktober 2011</change>
<change who="VAP" when="2011-10-21">Kontrol af rettelser efter opsamlingsliste af 6. oktober 2011 og FLN</change>
<change who="VAP" when="2011-10-31">Rettelser efter omorganisering af mytebasen </change>
<change who="VAP" when="2011-11-02">nye sigler </change>
<change who="VAP" when="2011-11-04">RETTELSER i header</change>
<change who="VAP" when="2011-11-25">rettelser af pb. Indføring af afsnit i tei-header </change>
<change who="KSR" when="2011-11-28">rettelser i tei-header</change>
<change who="VAP" when="2011-12-01">rettelser i tei-header. : thisFile, editorroles. Sidetal i 1.trykket indsat inden for l i lg</change>
<change who="JEL" when="2011-12-14">indsat peritekst referencer</change>
<change who="JMR" when="2012-01-13">rettet henvisninger til faksimile</change>
<change who="VAP" when="2012-01-26">flyttet s-genitiv ind i opmærkning ved pers og myth</change>
<change who="VAP" when="2012-01-27">rettelser i head til: "2012-01-31"&gt;Version 0.9. Flytte seg-elementer med comStart og comEnd inden for line i linegrooups</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2012-04-13">fjernet pe4 opmærkning</change>
<change who="VAP" when="2012-04-25">&#x00C6;NDRET I TEI HEADER efter Kims mails af g.d.</change>
<change who="VAP" when="2012-06-21">docIn henvisningerne korrekte</change>
<change who="VAP" when="2012-08-14">&#x00C6;NDRET I TEI HEADER: edition; edition p&#x00E5; henv. til andre udgaver. døbning af tekst til rullegardin efter Kims mails af g.d.</change>
<change who="VAP" when="2012-08-17">&#x00C6;NDRET versionsnummer + omkr. variant</change>
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-08-20">&#x00C6;ndret apostroffer fra &amp;#x2019; til &amp;#x0027;</change>
<change who="VAP" when="2012-08-22">rettet Miverva til Minerva i kolofon</change>
<change who="VAP" when="2012-10-25">rettet i kolofon og emenderinger</change>
<change who="VAP" when="2012-10-28"> ændret i publicationStmt og kildeliste</change>
<change who="JMR" when="2012-10-30">flyttet pb-elementer</change>
<change who="VAP" when="2012-10-31">fjernet et x i ordet underlig</change>
<change who="FDS" when="2013-01-28">omrokeret og korrigeret pb-elementer</change>
<change who="VAP" when="2013-02-08">slettet com 14</change>
<change who="FDS" when="2013-02-08">ensrettet fodnoter iht. gældende praksis.</change>
<change who="VAP" when="2013-03-21">erstattet italic med spaced de relevante steder.</change>
<change who="VAP" when="2013-04-15">fjernet mæslinger lb til fw</change>
<change xml:id="KN" who="KN" when="2013-04-29">Fjernet myth2-opmærkning ved Alvider: konflikt med com78</change>
<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2013-04-30">Rettet sigler</change>
<change who="KN" when="2013-05-01">Typografi rettet</change>
<change who="KN" when="2013-05-01">Strofenumre fjernet</change>
<change who="VAP" when="2013-05-02">tilrettet head m/ extent, date og versionsnummer</change>
<change who="VAP" when="2013-05-16">udkommenteret div faxnumre i peritxt</change>
<change who="VAP" when="2013-05-31">fjernet mellemrum efter fodnoteindvisning</change>
<change who="VAP" when="2013-07-31">fjernet fejl i mytebaseopmærkning efter Karsten Kyndes korpuskørsel. &#x00C6;ndret topreferencerne til Prometeus (med masser af følgefejl til følge, især i head)</change>
<change xml:id="AP" who="AP" when="2013-09-19">rettet versions-streng</change>
<change who="VAP" when="2013-09-25">ændret rækkefølge i tei-header og indsat ny prolog for at fjerne mæslinger</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="VAP" when="2014-03-20">ændret til version 1.4 i editionStmt</change>
<change who="VAP" when="2014-04-22">afgrønnet peritxt efter valideringskørsel (eller?) af 11. april</change>
<change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i head samt forsøg på helbredelse af mæslinger. HangingIndent i fodnoter giver problemer. Jeg kan ikke få rettelseslisten anbragt i listWit</change>
<change who="VAP" when="2014-10-09">rettelser i indent i fodnoter</change>
<change who="VAP" when="2014-10-30">fjernet lb i head</change>
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
<change who="VAP" when="2015-11-12">slettet com50</change>
<change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
<change who="VAP" when="2016-10-25">fjernet noget i noteStm</change>
<change who="VAP" when="2016-11-02">inkorporeret et genitivs-s i et seg-element</change>
<change who="VAP" when="2017-04-28">delt seg- og myth-elementer ved pb</change>
<change who="VAP" when="2020-10-05">rettet mæslinger</change>
<change who="VAP" when="2022-03-23">tegn inden for hi</change>
<change when="2024-09-10" who="KSR">rettet fejlkodning af fremhævelser; rette p-element</change>
<change when="2025-02-10" who="SKP" xml:id="SKP">tilrettet kodning på titelbladet (nu) linje 261 Nordens Nyrup</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<!--<pb type="periText" facs="1807_65_fax001.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax002.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax003.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax004.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax005.jpg"/>-->
<!-- <pb type="periText" facs="1807_65_fax006.jpg"/>-->
<pb type="periText" facs="1807_65_fax007.jpg" />
<!-- <pb type="periText" facs="1807_65_fax008.jpg"/>-->
<pb type="periText" facs="1807_65_fax009.jpg"/>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax010.jpg"/>
<front />
<body>
<div type="[Tekst]">
<pb facs="1807_65_fax011.jpg" type="text" n="156" ed="A" />
<head rend="2">Om Asalæren.</head>
<fw type="shortLine" />
<p rend="center"><hi rend="size1"><seg type="com" n="com1">Nordens <persName key="pe2"><hi rend="spaced">Nyrup</hi></persName></seg>,</hi></p>
<fw type="blank" />
<p rend="center"> hiin Sagakyndige,
<fw type="blank" />
<hi rend="size-1">helliges disse Blade, som et svagt Tegn paa min
<fw type="blank" />
fulde Høiagtelse.</hi>
<fw type="shortLine" />
</p>
<lg>
<l><seg n="com2" type="comStart" />Alf&#x00F6;&#x00F0;r<!-- gammelt o med lille e over --> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">orkar</lem><rdg wit="A ekspl. 1">orhar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</l>
<l>Visa nornir</l>
<l>Aldir bera,</l>
<l><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">&#x00DE;reyia &#x00FE;ursar</lem><rdg wit="A">&#x00DE;regia &#x00FE;arfar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></l>
<l>&#x00DE;ra valkyrior.<seg n="com2" type="comEnd" /><note type="footnote"><p rend="noIndent"><lg><l><rs key="myth1" type="myth"><seg type="com" n="com7">Alfader</seg></rs> raader,</l>
<l><rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vise (lede Tingenes Gang),</l>
<l>Tiderne vaandes,</l>
<l><rs type="myth" key="myth116">Thurserne</rs> vente (paa <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fald),</l>
<l><rs type="myth" key="myth117">Valkyrier</rs> længes (efter Strid).</l>
</lg>
</p>
<p rend="firstIndent">Jeg anseer disse Linier, især den første, anden og fierde, som vore Fædres korte <seg type="com" n="com12">Symbolum</seg>, hvorfra Intet kan tages, og hvortil Intet kan lægges, som ei stemmer dermed.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="right"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com3"><rs type="title" key="title140">Hrafnagaldr O&#x00FE;ins</rs></seg>.</hi></p>
<fw type="shortLine" />
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et lider nu hen mod <seg type="com" n="com4">et Aar</seg>, siden jeg vovede at tale den <seg type="com" n="com5">vanhelligede <seg type="com" n="com6"><rs type="title" key="title121">Eddas</rs></seg> Sag</seg>. Jeg tilkiændegav
<pb type="text" facs="1807_65_fax012.jpg" n="157" ed="A" />
da min Beslutning, at være rolig Tilskuer af, hvad Andre maatte virke til en <pb type="edition" n="205" ed="US" />
<seg type="com" n="com13"> renere Erkiændelse af gamle Nord</seg>; men aldrig
kunde denne Yttring være mit Væsens Søn; thi,
hvorledes kunde jeg <seg type="com" n="com15">aflade</seg> at bevæge mig i en Verden, hvis
Herlighed ene hielper mig at bære Livets Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk
for min Tro paa <seg type="com" n="com16">Umuligheden af et dybere Oldstudium i min Stilling</seg>, og et
uvilkaarligt Udbrud af min Datids mørke Stemning. Jeg sagde da med <rs type="myth" key="myth18">Frej</rs>:
<lg>
<l>
<seg n="com18" type="comStart" />
<rs type="myth" key="myth108">Alfers</rs> Bestraaler</l>
<l>Lyser alle Dage,</l>
<l>Men fryder ei mig.<seg n="com18" type="comEnd" />
</l>
</lg>
og kun den <seg type="com" n="com19">underlige Parodie</seg> over <seg type="com" n="com20">Gudens da dybe,
vaandefulde Toner, og <rs type="myth" key="myth106">Asens</rs> betydningsfulde Liv</seg>, var det, som kunde
bringe mig til en øiebliklig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp for min Helligdom.
<p rend="firstIndent">Jeg har siden giort et Forsøg paa at blive nærmere kiændt med Skatten,
hvis høie Værd jeg kun anede som den <seg type="com" n="com23">rugende Drage</seg>, og
<seg type="com" n="com24">gamle Nords enthusiastiske Ven, Nordboen <persName key="pe2">Nyrup</persName>
</seg>, mødte mig med den ædelste Velvillie og
Opmuntring. Det Sorte i mit Indre har udviklet sig i et noget lysere Farvespil, og Natten, der
aldrig kunde vorde Solens Ven, lod sig opklare af de blinkende Stierner.</p>
<p rend="firstIndent">Ved disses dæmpede Skin staaer jeg nu rede at giøre en Vandring til <seg type="com" n="com25">Hedenold</seg>, for, om jeg kunde <!-- finde -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax013.jpg" n="158" ed="A" />
finde de <seg type="com" n="com26">dødvækkende Runer</seg>, at
fremmane deres Skygger, og føre dem tilbage til Livet.</p>
<p rend="firstIndent">Lang er Veien, Aar ville henrinde, og ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig frem giennem
Mørket, eller jeg maa tabe mig i det. Mit Legeme er <seg type="com" n="com27">Jettens ufarvede
Gave</seg>, og maaskee vil det snart sande, at <seg type="com" n="com28">Muld er Mandens
Frænde</seg>, naar <seg type="com" n="com29">
<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, som gav Aanden</seg>,
vinker den til høiere Kamp.</p>
<p rend="firstIndent">Jeg læste med Gruen, at <seg type="com" n="com30">
<rs key="title121" type="title">Eddas Udgivere</rs>
</seg> maatte <seg type="com" n="com31">undskylde deres store Daad</seg>, og jeg tør vel ikke haabe, at den voxende Forstand,
der saa godt veed at maale Nytten af alle Ting, har skaffet Oldtiden flere Venner siden hine
Dage. Dog, <seg type="com" n="com32">
<persName key="pe3">Oehlenschl&#x00E4;gers</persName> gamle Harpe
klang</seg>, og nogle gribes dog vel af de dybe Toner.</p>
<p rend="firstIndent">I Mænd, som bygge paa Norges Fielde og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end saa
vanslægtede fra Eders Fædre, at I ville nægte den af Eders
Landsmænd al Deeltagelse, der i <seg type="com" n="com33">Alderens Foraar</seg> frembærer
sit Liv, som et Offer til Norden. Jeg <pb type="edition" n="206" ed="US" /> ønskede, at I vilde ansee mig
som staaende paa Gravbredden, <seg type="com" n="com34">mærket med Spydsodden</seg>, og ikke
vredes over mit Farvel; thi <seg type="com" n="com35">Nutiden fratog mit Liv</seg> sin Betydning, og det
er uvist, om Oldtid giengiver det Tabte. Jeg saae engang et <seg type="com" n="com36">Billede af det
Evige</seg>. Kunde og turde jeg male det, som det stod for mig, da vilde I tilbede
knælende. Kunde og turde jeg ud<!-- tale -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax014.jpg" n="159" ed="A" />tale Smerten, jeg følte, da det ei mere var for mig, da
skulde Eders <seg type="com" n="com37">Ledemod</seg> dirre, og Eders Aasyn blegne. Dette Billede
svæver evindelig for mit &#x00D8;ie, som den olympiske <rs key="myth171.a" type="myth">Jupiters</rs> for de gamle Græker. Jeg kan ikke nægte, at
have seet det; men dets harmoniske Høihed maa jeg gienfinde i gamle
Nord, eller <seg n="com71" type="com">jeg har levet</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com39">Følger</seg> mig da, Landsmænd! ei paa min eensomme Vandring;
men op paa den Punkt, hvor jeg nu staaer! Jeg vil stræbe at vise Eder et Glimt af den
herlige <seg type="com" n="com40">Old</seg>, hvorhen jeg stunder, og lære Eder, hvorefter jeg
leder. Kommer jeg nogensinde levende tilbage, da vil jeg bede Eder skue, hvad jeg fandt; men
kommer jeg ikke, ville I da <seg type="com" n="com38">og</seg> være <seg type="com" n="com42">billige</seg> nok til at unde mig
Trøsten: <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com41">in magnis, voluisse, sat est</seg>
?</hi>
<fw type="longLine" />
</p>
<p rend="firstIndent">Endog den løseligste Beskuelse af gamle Nord maa vække
Undren hos hver den, hvis &#x00D8;ie ei er ganske uvant med at maale det Store. Naar andre
Nationer fremstille en enkelt Skabelse, da opviser Norden en dobbelt, ja næsten en
tredobbelt, uden endda at blive fyldestgiort. Naar Andre lade alt Liv forgaae i Graven, da
begynde vore Fædre deres bag den, stande kraftfulde i <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>, og stræbe endda mod et høiere Liv. <rs type="myth" key="myth106">
Aserne</rs> fremskride med en Majestæt og Fylde af Kraft, Eenhed og
Harmoni, som vi anden<!-- steds -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax015.jpg" n="160" ed="A" />steds forgiæves søge, og dog, medens de andre Folk
holde fast paa deres deelte Guder, vover den stærke Nordbo at lade sine blegne og
forgaae. Det er saa langt fra, at han frygter for, Alt skal i dem gaae under, at han meget mere
kalder deres Fald Seier.</p>
<p rend="firstIndent">Skulde dette, og saameget Andet, blot være en regelløs Phantasies barnagtige
Spil, som de Uindviede forvovne paastaae, eller ligger ikke heri en høiere Betydning,
som <seg type="comStart" n="com45"/>Nordens Bedre <pb type="edition" n="207" ed="US"/> og Kyndige<seg type="comEnd" n="com45"/> stedse ahnede, selv
naar de ei vovede at vedkiænde sig <seg type="com" n="com46">Ahnelsen</seg>?</p>
<p rend="firstIndent">Fuldt og fast troer jeg det Sidste; men blive vi staaende i Nutiden, og stirre hen paa
<rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, da lære vi aldrig at kiænde dem, thi de ere et
Særsyn, Artens eneste, og lade sig ei forklare af nogen anden Gudelære. Medens vi
stræbe at trække Grændselinier mellem Individerne, tabe vi os i de meest
skiærende Modsigelser; thi de ere Eet. Medens vi ville gaae ad forskiællige Veie
til <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs> og <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>, <rs type="myth" key="myth1">Alfader
</rs> og
<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, forfeile vi begge; thi de ere Punkter i samme
Linie.</p>
<p rend="firstIndent">Dristige maa vi da vove en Flugt ind blandt de evige Guder selv, der hvor de raadslaae under
<rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> Grene. Følge maa
vi <seg type="com" n="com55">
<rs type="myth" key="myth59.m">
<seg type="com" n="com54">Hærfader</seg>
</rs> paa hans tunge Vei
til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>
</seg>, blegne med ham ved Synet af de guldbeprydede
Bænke, der reistes for <seg type="com" n="com56">den Herlige</seg>, sørge med ham og de
andre <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> paa <seg type="com" n="com58">Banetuen</seg>
<seg type="com" n="com61">trindt</seg>
<pb facs="1807_65_fax016.jpg" type="text" n="161" ed="A" />
den <seg type="com" n="com59">faldne <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>
</seg>. <seg type="com" n="com60">Men
da maa vi gribe den løgnglade <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, stille
ham ved Siden af <seg type="com" n="com62">
<rs type="myth" key="myth77">Urda</rs>s hellige Kilde</seg>, og der
beskue <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Ophav, Alder, Ende og Gienfødelse</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Nu forvandler hele Asalæren sig til en <seg type="com" n="com64">Kosmogonie</seg>, saa
høi, og saa dyb, som ingen Nation havde den, eller kunde have den; thi kun den
stærke Nordbo, der saa gierne ofrede sit hele Liv til Kamp for en Plads blandt <rs type="myth" key="myth110">Einherier</rs>, kunde avle den Kæmpeidee, at ofre hele Tiden til Strid, for
at naae Harmonien.</p>
<p rend="firstIndent">Asalæren er en omstyrtet Bygning, og kun enkelte Støtter finde vi, mere eller
mindre hele, i Gruset
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Saadanne ere <seg type="com" n="com614">
<rs type="title" key="title144">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</rs>
</seg>,
<seg type="com" n="com606">
<rs type="title" key="title136">Hamarrheimt</rs>
</seg>, <seg type="com" n="com601">
<rs type="title" key="title131">Vegtams Kvida</rs>
</seg>, <seg type="com" n="com603">
<rs type="title" key="title133">Før Skirner</rs>
</seg>,
og <seg type="com" n="com610">
<rs type="title" key="title140">Rafnagaldr Odins</rs>
</seg>.
</p>
</note>.
Vi have Ret til at ordne det Hele efter dem, men
længe maa vi prøve, før vi med Sikkerhed kunne bestemme det giensidige
Forhold, og anvise Alt sin rigtige Plads.</p>
<p rend="firstIndent">Følgende Fremstilling af Gangen i, og <seg type="com" n="com66">Sandsen</seg> af Fædrenes
Gudelære, kan derfor kun være et Forsøg.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth1">
<seg type="com" n="com67">Alfader</seg>
</rs> (det Evige) var, men
<seg type="com" n="com68">Massen</seg> var ogsaa, og den udviklede sig selv til Liv.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com67">
<rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>
</seg> var, eller hvem plantede
<rs type="myth" key="myth103">Ydrasil</rs>, <seg type="com" n="com69">hvalvte</seg> dens rod
over <seg type="com" n="com70">Jettens Sønner</seg>, og dens Grene over salige Guder?</p>
<p rend="firstIndent">
<pb facs="1807_65_fax017.jpg" type="text" n="162" ed="A" />Hvem er
<lg>
<l>
<seg n="com84" type="comStart" />
<seg type="com" n="com76">Den Rige</seg>, som kommer</l>
<l>Til Herredømmet,</l>
<l>
<seg type="com" n="com77">Den Stærke</seg> foroven,</l>
<l>Som Alting styrer,</l>
<l>Domstol sætter,</l>
<l>
<pb type="edition" n="208" ed="US" />Og Sager dømmer,</l>
<l>Hellig Lov giver,</l>
<l>Som skal evig vare,
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com614">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg> i Beskrivelsen om
Tilstanden efter <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>.
</p>
</note>
<seg n="com84" type="comEnd" />
</l>
</lg>
eller naar blev han?</p>
<p rend="firstIndent"> <seg n="com86" type="comStart" />Hvem er <seg type="com" n="com78">Alvider</seg>, som, naar de <seg type="com" n="com79">himmelbærende Dverges Magt</seg> forgaaer, og Verdener nedsænkes med
Bulder i den gabende Afgrund, taber Noget, og det Tabte atter samler?<seg n="com86" type="comEnd" />
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com610">
<rs type="title" key="title140">Rafnagaldr Odins</rs>
</seg>.
</p>
</note>
</p>
<p rend="firstIndent">Hvem er endelig <seg type="com" n="com80">den Stærkere end den Største, som <rs key="myth38" type="myth">
<seg type="com" n="com81">Hyndle</seg>
</rs> ikke tør nævne</seg>, fordi
han ei kommer, før <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> har sluget den <seg type="com" n="com83">høie As</seg>?
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Det er mig ubegribeligt, hvorledes <seg type="com" n="com87">Commissionens Udgave</seg> her kan finde talt
om <rs type="myth" key="myth71">Surtur</rs>; thi deels var han ikke mægtigere
end <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, hvem han først blev lig i Magt ved Forening med <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>,
<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> og <seg type="com" n="com92">hans Afkom</seg>, og deels peges her tydelig hen paa en Punkt bag <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>.</p>
</note>
</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1807_65_fax018.jpg" n="163" ed="A" />
<seg type="com" n="com94">Massen</seg> var, og udviklede sig selv til Liv; thi da <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> <seg type="com" n="com613">fordum spurgte</seg> <rs type="myth" key="myth78">Vaftrudner</rs>:
<lg>
<l>Hvorfra kom <rs type="myth" key="myth84.a">Aurgelmer</rs>,</l>
<l>Første blandt <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>?</l>
</lg>
fik han til Svar:
<lg>
<l><seg type="comStart" n="com100" /><seg type="com" n="com99">Edderdraaber</seg></l>
<l>Af <rs type="myth" key="myth88">Elivaga</rs></l>
<l>Udsprang, da voxte</l>
<l>Og blev en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>.</l>
<l>Ved Gnisters Varme</l>
<l>Fra sydlig Verden</l>
<l>Fik Rimfrost Liv.<seg type="comEnd" n="com100" /></l>
</lg>
<p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> var Aftrykket af det Eviges Kraft, frembragte til Kamp imod <seg type="com" n="com105">Massen</seg>; thi naar <seg type="com" n="com106"><seg type="com" n="com105">Massen</seg> havde Liv af sig selv</seg>, var et altopfyldende Liv, som reent Udspring fra det Evige, umulig.</p>
<p rend="firstIndent">Hvorfra kom <rs type="myth" key="myth86">&#x00D8;dumla</rs>, hvorfor er Styrke
det, som udmærker <rs type="myth" key="myth10">Bur</rs>, hendes
nærmeste Afkom, og hvorfor ere <seg type="com" n="com110">Aserne strax <rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Fiender?</seg>
</p>
<p rend="firstIndent">Hvad vil det sige, at <rs type="myth" key="myth84">Ymer</rs>, før <rs type="myth" key="myth10">Burrs</rs> Fødsel, nærede sig af
<rs type="myth" key="myth86">&#x00D8;dumlas</rs> Melk, <seg type="com" n="com114">uden at</seg> han (<seg type="com" n="com115">den levende Masses Symbol</seg>) stræbte at suge
Saften fra det evige Liv, og hindre <seg type="com" n="com116">Kraftens</seg> Fremkomst?</p>
<p rend="firstIndent">Til at bestyrke dette, findes et mærkeligt Sted i <seg type="com" n="com117">Runekapitlet</seg>,
hvor <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> siger: at <rs type="myth" key="myth59.q">Thundr</rs> (<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>) gaaer i
Folks Nat (<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>) didhen, hvor han
før kom fra. At <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> efter
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> <pb type="edition" n="209" ed="US" /> kom til <rs type="mythStart" key="myth1"/>Al<!-- fader</rs> -->
<pb facs="1807_65_fax019.jpg" type="text" n="164" ed="A" />fader<rs type="mythEnd" key="myth1"/>, er bekiændt nok, og der kan da ei
længer være Tvivl om, hvor de kom fra.</p>
<p rend="firstIndent">Et andet Sted findes i <seg type="com" n="com124">
<rs type="title" key="title138">
<rs type="myth" key="myth38">Hyndlas</rs>
Sang</rs>
</seg>, der - som jeg troer - bør oversættes saaledes:</p>
<lg>
<l>
<rs type="myth" key="myth10">Burr</rs> blev stærk</l>
<l>Af Jordens Kraft,</l>
<l>Af den frostkolde Sø,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com126">Soneblodet</seg>.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent"> <lg>
<l>Seg var aukinn <rs type="myth" key="myth10">burr</rs>
</l>
<l>Jar&#x00FE;ar megni</l>
<l>Sval-kavllslum sæ</l>
<l>Ok sonar dreyra.</l>
</lg></p>
<p rend="firstIndent">I Noterne til <seg type="com" n="com78">Commiss. Udgave</seg> tilstaaes, at disse fire Linier ere i
de fleste <seg type="com" n="com132">Haandskrifter</seg> skilte fra det foregaaende Vers, og det synes
klarlig at hænge sammen med det 39te. Der kan maaskee giøres nogle
Indvendinger imod at ansee <rs type="myth" key="myth10">Burr</rs> som et
<seg type="com" n="com133">Navnord</seg>; men at her, ligesom i det 39te Vers, tales om
<rs type="myth" key="myth10">Burr</rs>, eller <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, hans Arving, vil neppe kunne nægtes.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Dette Sted anførte jeg kun her, fordi Nogle have, istedenfor <seg type="com" n="com127">Jar&#x00FE;ar megni</seg>, læst <seg type="com" n="com128">Ur&#x00FE;ar megni</seg>, og er denne
Læsemaade rigtig, da siges her udtrykkelig, at <rs type="myth" key="myth10">Bur</rs> blev til efter <seg type="com" n="com130">
<rs key="myth77" type="myth">Urd</rs>as (den evige
Visdoms) Villie</seg>. Stedet hører ellers mere til det Følgende.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb facs="1807_65_fax020.jpg" type="text" n="165" ed="A" />Saasnart <seg type="com" n="com136">Kraften</seg> var blevet, traadde den i Strid med den levende <seg type="com" n="com68">Masse</seg>, overvandt den, og indkneb dens Liv til et Minimum.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth10">Burrs</rs> Sønner
dræbte <rs type="myth" key="myth84">Ymer</rs>, og i hans Blod druknede alle
<rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, undtagen <rs type="myth" key="myth7">Bergelmer</rs>. <rs key="myth10" type="myth">Burrs</rs> Afkom blev stærk ved <seg type="com" n="com142">Soneblodet</seg>,
<rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Blod; thi vel kunde dette
kaldes <seg type="com" n="com144">Forsoningsblodet</seg>, naar vi huske <seg type="com" n="com145">
<rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Forbrydelse</seg>, og nu see, at <seg type="com" n="com146">
<rs type="myth" key="myth1">Alfaders</rs> Børn</seg> ved det befries fra deres
Fiender, samt at hans Legeme, alt Liv berøvet, er <seg type="com" n="com147">Bygværk i <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Haand</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Nu traadde <seg type="com" n="com149">Kraften</seg> i Pagt med <seg type="com" n="com150">Klogskaben</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com151">
<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>
blev <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Fostbroder</seg> i Tids
Fødsel.</p>
<p rend="firstIndent">At <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> maa tænkes, først som
<rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Ven, og dernæst som deres Fiende, bliver især
klart ved at sammenligne <seg type="com" n="com606">
<rs key="title136" type="title">Hamars Heimt</rs>
</seg>, hvor han paa det bestemteste
optræder som Ven, og <seg type="com" n="com155">
<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gis Drekka</rs>, hvor han selv tilstaaer
at have styrtet <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>
</seg>.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg n="com609" type="com">
<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gir Drekke</rs>
</seg>.</p>
</note>
</p>
<p rend="firstIndent">Da <seg type="com" n="com157">Kraften</seg> var traadt i Pagt med <seg type="com" n="com158">Klogskaben</seg>,
stræbte den at vedligeholde sin Tilværelse som uafhængig Individ; men, for
at kunne det, maatte den slutte Fred med <seg type="com" n="com159">Massen</seg>, da den ellers ved
Stridens Ende maatte vendt tilbage til sit Udspring.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> faldt fra <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>,
og sluttede Fred med <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs>, hans Fjender.</p>
<!-- Aser -->
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="210" ed="US" />
<pb n="166" facs="1807_65_fax021.jpg" type="text" ed="A" />
<seg n="com171" type="comStart" />
<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> mødtes</l>
<l>Paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Marke</rs>,</l>
<l>Hvor de Huus og Støtter</l>
<l>Høit byggede,</l>
<l>Esser giorde,</l>
<l>Guld smeddede,</l>
<l>Tænger danned,</l>
<l>Og Smedeværktøi.</l>
<l>Spilled' i Vangen,</l>
<l>Vare glade<seg n="com171" type="comEnd" />.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com172">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Man skulde rigtig nok ved første &#x00D8;iekast troe, at her taltes om den gyldne Tid;
men man behøver blot at erindre, at det var paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Marke</rs>, <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> efter <rs type="myth" key="myth104">
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>
</rs> skulde gienfinde
<lg>
<l>
<seg n="com174" type="comStart" />De gyldne Tavler,</l>
<l>Prægtiggiorte,</l>
<l>Som i Tids Fødsel <seg type="comStart" n="com168" />Guders</l>
<l>Forstander<seg type="comEnd" n="com168" /> eied,<seg n="com174" type="comEnd" />
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg n="com172" type="com">Sammesteds</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
og at de vel maatte være tabte der, hvor de atter findes. Man vil da indsee, at her er
Tidspunkten, da de bortkastede hine Tavler, Symbolet paa den <seg type="com" n="com169">evige Visdoms
Villie</seg>, og at deres Nydelse kun var den <seg type="com" n="com170">skuffende Glæde</seg>,
<seg type="com" n="com171">frihedsdrømmen skiænkede</seg> dem.</p>
<!-- Man -->
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1807_65_fax022.jpg" n="167" ed="A" />Man vil af dette <seg type="com" n="com173">
<rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> fald</seg> kunde forklare sig,
hvi endeel Nordboer, der dog troede Odins Guddom, alligevel ansaae ham for et ondt
Væsen.</p>
<p rend="firstIndent">Nu var <rs type="myth" key="myth104">
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>
</rs> nødvendig, og at det i sin Tid kunde komme, derfor havde <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs> forudvidende sørget, i det han havde afpræget sin
Visdom, der skulde styre Kraften, selv mod dens Villie, til Maalet.</p>
<p rend="firstIndent">Dette den evige Visdoms Aftryk var <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs>, der fremstege af <rs type="myth" key="myth100">Urdas Kilde</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Efter deres Bud komme de tre <seg type="com" n="com178">Kæmpemøer</seg> af <seg type="com" n="com179">Jetteverden</seg>, som forstyrrede <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Glæde, og herpaa
hentyder Sagnet om <rs type="myth" key="myth27">Gulveig</rs>, skiøndt jeg
gierne tilstaaer, at dette har nogen Dunkelhed for mig.</p>
<p rend="firstIndent">Nu synes det, som <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> have erkiændt deres Forseelse og
været et &#x00D8;ieblik tvivlraadige, før de atter begyndte <seg type="com" n="com183">Jettekampen</seg>.</p>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="211" ed="US" />Da <seg type="com" n="com184">ginge</seg> Guder</l>
<l>Alle til Raadstol,</l>
<l>De evig Hellige</l>
<l>Derom raadsloge,</l>
<l>Om <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> skulde</l>
<l>For ondt Raad straffes,</l>
<l>Eller <seg type="comStart" n="com186" />alle Guder</l>
<l>Gilder holde<seg type="comEnd" n="com186" />.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com187">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>.</seg>
</p>
</note>
</l>
<!-- Dog -->
</lg>
<p rend="noIndent">
<pb type="text" facs="1807_65_fax023.jpg" n="168" ed="A" />Dog, Kampen baade mod <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> blev Besluttet, skiøndt
<lg>
<l>Mordspaaende <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>
</l>
<l>Nedtraadte Marken,</l>
</lg>
og forkyndte <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>; thi <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>
</p>
<lg>
<l>Var iilsindet,</l>
<l>Siælden han tier,</l>
<l>Naar han hører sligt;</l>
<l>Brudte blev Eeder,</l>
<l>Ord og Løfter,</l>
<l>Al den Forening,</l>
<l>
<!-- denne linie har speciel indrykning -->Som mellem dem var giort.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com199">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Da nu <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> havde besluttet at fornye Kampen, stræbte de at
forøge deres Magt, og forvisse sig om Seieren i
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>. Derfor skabtes Mennesker.</p>
<lg>
<l>De funde paa Landet</l>
<l>Lidet mægtende</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth5">Ask</rs> og <rs type="myth" key="myth11">Embla</rs>,</l>
<l>Skiæbneløse,</l>
<l>Aand de ei havde,</l>
<l>Forstand ei heller,</l>
<l>Skiønhed, Tale,</l>
<l>Farve de mangled.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com200">Sammesteds</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">
<rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> vare ved <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Tilblivelse ligesom
over<!-- rump -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax024.jpg" n="169" ed="A" />rumplede ved Skabningsværket i det &#x00D8;ieblik, da de vilde <seg type="com" n="com201">multiplicere</seg> deres Magt. Menneskebygningen var færdig, men den havde kun et
mekanisk Livsskin. Det indvortes bevægende Princip manglede den, og <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">altsaa tillige</lem> <rdg wit="A">altsaa.tillige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Farven, det indre Livs Bebuder, og Talen, dets høie
Forkynder.</p>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="212" ed="US" />Aand gav <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>,</l>
<l>Forstand <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs>,</l>
<l>Skiønhed <rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs>,</l>
<l>Og yndig Farve.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com208">Sammesteds</seg>. Det maa
nødvendig bestyrke Enhver at see, hvorledes Menneskene <seg type="com" n="com209">finge</seg> deres Forstand fra den
dummeste blandt <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>, og man kunde fristes til at ansee det som en
bitter Satire paa Forstandens Børn; men sikkert er her skeet en Omsætning, da
det burde hedde:</p>
<p rend="firstIndent"><lg>
<l>Forstand <rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs>,</l>
<l>Skiønhed <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs>,</l>
<l>Og yndig Farve.</l>
</lg></p>
<p rend="firstIndent">Det skulde glæde mig, hvis noget af Haandskrifterne <seg type="com" n="com213">stadfæstede denne Rettelse</seg>; men, hvis ikke, tør jeg dog troe den
beføiet, da <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs> netop var
Skiønheds Symbolet, ligesom <seg type="com" n="com214">
<rs type="myth" key="myth49">Lødur</rs> (<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>)</seg> Klogskabens
og Forstandens. Da <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> skilte sig fra <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, traadde <seg type="com" n="com216">Klogskaben</seg> i
Strid mod <seg type="com" n="com217">Aanden</seg>, og end føres denne sørgelige Strid i
os.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Nu vare Menneskene satte i <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> tieneste, indviede til <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> og Kampen paa <rs type="myth" key="myth102">Vigrids Marke</rs>;
<pb type="text" facs="1807_65_fax025.jpg" n="170" ed="A" />
men da Legemet var dannet af <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, kunde Mennesket ei heller ganske
rives løs fra disses Herredømme, og naar <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Aande i Døden bortveg fra Legemet, maatte dette være i <seg type="com" n="com220">
<rs type="myth" key="myth111">Jettens</rs> Magt</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">Af døde Mænds Negle var det, at <rs type="myth" key="myth54">Naglfari</rs> skulde
bygges.</p>
<p rend="firstIndent">Nu kunne vi begribe, hvorfor <seg type="com" n="com222">Jorden kaldes Odins Kone</seg>, hvorfor <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> vare Menneskenes svorne Fiender, og hvi de Nordboer, der ellers
foragtede <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, dog dyrkede <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>, thi ham var det, der forsvarede sin <seg type="com" n="com225">Moder, Jorden,</seg> mod Jetters <seg type="com" n="com229">Anfald</seg>, som
han selv siger i <seg type="com" n="com616">
<rs type="title" key="title146">Harbards Liod</rs>
</seg>:</p>
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com227" />Stor var <seg type="com" n="com228">Jetters &#x00C6;t</seg> nu,</l>
<l>Om alle leved',</l>
<l>Neppe var Folk til</l>
<l>Da under <rs type="myth" key="myth94">Midgard</rs>.<seg type="comEnd" n="com227" />
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Kampen begyndte mellem <seg type="com" n="com230">Kraften</seg> og <seg type="com" n="com68">Massen</seg>; men hin
var ved <seg type="com" n="com232">Godheden</seg> lænket til sit Udspring, og kunde derfor ikke
tabe noget, saalænge denne Kiæde ei sønderbrødes.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> stræbte at berøve <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
deres evige Ungdom (<seg type="com" n="com233">
<rs type="myth" key="myth41">Idunnas</rs> &#x00C6;bler</seg>), og
Udtrykket for deres Kraft (<rs type="myth" key="myth52">Miølner</rs>), men
Alt var forgiæves; thi <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Magt kunde ikke forringes,
saalænge <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> var hos dem, og herpaa
hentyde de <seg type="com" n="com26">dødvækkende Runer</seg>, som tillægges ham.
<rs type="myth" key="myth111">Jettekongen</rs> <rs type="myth" key="myth75">Thrymer</rs> dræbes, og <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> henfalde i Afmagt.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1807_65_fax026.jpg" n="171" ed="A" />Nu synes <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> uretmæssige Seier
nær, men da skille de vise <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs>
<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> fra dem, <seg type="com" n="com245">Klogskaben</seg>
fra <seg type="com" n="com246">Kraften</seg>, og lade den ved Forening med Ondskaben blive til List.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="213" ed="US" />At <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> var <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Værk, synes den skiæbnekyndige
<rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs> selv at pege hen til i <seg type="com" n="com250">
<rs key="title139" type="title">&#x00C6;gis Drekke</rs>
</seg>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Dersom Oversættelsen i <seg type="com" n="com253">Comm. Udg.</seg> er rigtig, da kan herom neppe være Tvivl, thi saa lyder
den:
<lg>
<l>
<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> ei veed det,</l>
<l>At selv han bedrages,</l>
<l>At Skiæbnen ham tvinger</l>
</lg>
til at være <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fiende. <seg type="com" n="com255">
<persName key="pe1">Sandvigs</persName> Oversættelse</seg> er herfra meget afvigende, og eg skulde vel betænke mig paa at kalde den urigtig, dersom jeg ikke vidste, at enhver Oversættelse af Linien:
<lg>
<l>
<seg type="com" n="com256">Ok hann fjørgvali fria</seg>,</l>
</lg>
maa være <seg type="com" n="com257">Konjektur</seg>. Mig synes ellers, her giordes mindst Vold
paa Ordenes primitive Bemærkelse, saavidt samme kiændes, hvis man
oversatte: <lg>
<l>Og han beiler til sit Livs Aften.</l>
</lg></p>
<p rend="firstIndent">Dette lod sig meget godt forklare ved at sige: <rs type="myth" key="myth22">Gefion</rs>, som vidste Alles Skiæbne, vidste ogsaa, at <seg type="com" n="com259">
<rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald</seg> fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> medførte
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, hvori <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> selv skulde gaae under.
Læste man <seg type="com" n="com256">fiorvali</seg>, blev der slet intet Tvungent i
Oversættelsen.</p>
</note>, og at hans Frafald betegnes ved Foreningen med <rs type="myth" key="myth4">
<seg type="com" n="com251">Angrboda</seg>
</rs>, syntes mig klart, før jeg endnu blev det udtrykkelige Vidnesbyrd
herom</p>
vaer i <seg type="com" n="com608">
<rs type="title" key="title138">
<rs type="myth" key="myth38">Hyndlas</rs> Sang</rs>
</seg>:</p>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax027.jpg" n="172" ed="A" />
<seg type="comStart" n="com265" />
<rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> blev svigfuld</l>
<l>Ved den onde Kone.<seg type="comEnd" n="com265" />
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Nu staaer <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> i Spidsen for <seg type="com" n="com267">
<rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Fiender</seg>; men han veed, at ingen Skade kan dem tilføies,
før <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> er borte, og snart opdager han,
at <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> selv have forberedet hans Fald, ved at plante <rs type="myth" key="myth51">Mistiltejn</rs>, som ei vilde aflægge Eden, ikke at skade <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">At <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ved <seg type="com" n="com272">
<rs type="myth" key="myth6">Balders</rs>
Død</seg> troede at tabe al Lykke, og hvad de giorde, for at afværge Ulykken,
skiønnes af <seg type="com" n="com601">
<rs key="title131" type="title">Vegtams Kvida</rs>
</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> nedstyrtes til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>, og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ere utrøstelige. Deres
Angest og Raadvildhed skues i <rs key="title140" type="title">Hrafnagaldr Odins</rs>.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">At dette Digt hverken indeholder Tegnene for <seg type="com" n="com278">
<rs type="myth" key="myth6">Balders</rs> Død</seg>, eller nogen anden Ulykke, uden <rs type="myth" key="myth104">
Ragnarokr</rs>, synes mig klart, og det lader sig vel bevise af Digtet selv, at det handler om <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Tilstand umiddelbar efter <rs type="myth" key="myth6">Balders</rs>
Død; thi at Ordene:
<lg>
<l>
<seg type="com" n="com281">Seirguder</seg> skuede</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth56">Nanna</rs> sørge</l>
<l>I <seg type="com" n="com283">Helas Vaaning</seg>,</l>
</lg>
maa forstaaes om <rs type="myth" key="myth56">Nanna</rs>, da hun foer til <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs> med sin elskede <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>, synes upaatvivleligt.</p>
</note>
</p>
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com277" />Da slumre Evner,</l>
<l>Hænder Synke,</l>
<!-- Af -->
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax028.jpg" n="173" ed="A" />Af Mathed falder</l>
<l>Fra <seg type="com" n="com287">hvid As</seg> Sværdet.</l>
<l>
<pb type="edition" n="214" ed="US" />Kraftig Troldoms</l>
<l>
<seg n="com290" type="com">Sindløshed</seg> al</l>
<l>Kraft forjager</l>
<l>Af oprørt Mod.</l>
<l>Da syntes <rs type="myth" key="myth59.n">
<seg type="com" n="com288">Jolmer</seg>
</rs>
</l>
<l>Slangen være kommet,</l>
<l>Tyk af Skrække.<seg type="comEnd" n="com277" />
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">
<rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> troe at see <rs type="myth" key="myth104">
Ragnarokr</rs> komme, og deres eneste Haab er at faae <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> tilbage; men de
skuffes.</p>
<p rend="firstIndent">Nu stræber <seg type="com" n="com292">Listen at
søndre Kraften selv</seg>. <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> har alt
oplukket sit Gab, da det lykkes <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> at binde ham; men allerede her
miste de en Deel af deres Kraft; <rs type="myth" key="myth73">Thyr</rs> mister sin
Arm. Nu mister <rs type="myth" key="myth18">Frey</rs> sit Sværd, og snart
vilde <seg n="com606" type="com">
<rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> mistet Hammeren</seg>, dersom <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> ei var blevet
standset i sin Udaad. <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vilde, det skulde skee; thi <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs>
Magt maatte vel svækkes, men ikke synke under <rs type="myth" key="myth111">Jetternes</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Men, hvorledes kunde den blotte <seg type="com" n="com299">Kraft</seg> seire over <seg type="com" n="com300">Listen</seg>?
Hvorledes kunde <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> gribe <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>,
der svævede let hen over Jorden og Vandene? En tidligere udstrømmet Forstand
maatte komme Kraften til Hielp, og det var <rs type="myth" key="myth43">
Kvaser</rs>, som i Asken fandt Spor af Garnet, hvormed <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
fangede <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Nu er <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> bundet, og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
synes at triumphere, da <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> segne for <rs type="myth" key="myth52">Mjølners</rs> Slag, da <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>
<!-- er -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax029.jpg" n="174" ed="A" /> er blevet viis af <rs type="myth" key="myth96">Mimers Vande</rs>, og har ved
Nydelsen af <seg type="com" n="com310">Suttungs Miød</seg> faaet Kraft til at opsvinge sig til det
Evige, og sammenblande sig med <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs>.</p>
<p rend="firstIndent">Dog, de vise <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs> vente blot efter, at <seg type="com" n="com312">Lokes
Børn</seg> skulle blive voxne.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com313">Visdommen</seg> vil, at der først skal opstaae den fuldkomneste
Ligevægt mellem <seg type="com" n="com314">Kraften</seg> og <seg type="com" n="com315">Massen</seg>, paa det
ingen af dem skal seire, men begge giensidig ødelægge hinanden.</p>
<p rend="firstIndent">Saasnart det &#x00D8;ieblik kommer, da lyder <rs type="myth" key="myth112">Nornernes</rs> Røst:</p>
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com340" />Hos <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> galer</l>
<l>
<seg type="com" n="com319">Den guldkammed</seg>,</l>
<l>Som vækker Helte</l>
<l>Hos <rs type="myth" key="myth59.m">
<seg type="com" n="com320">Hærfader</seg>
</rs>.</l>
<l>En anden Hane,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth69">Sodrød</rs>, galer</l>
<l>Nedenfor Jorden</l>
<l>I <seg type="com" n="com322">
<rs type="myth" key="myth33">Helas</rs> Sale</seg>.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="215" ed="US" />
<rs type="myth" key="myth21">Garm</rs> gøer høit</l>
<l>For <rs type="myth" key="myth90">Gnyppa Hule</rs>,</l>
<l>Lænkerne briste,</l>
<l>Vindtid, Ulvtid</l>
<l>Før Verden falder.</l>
</lg>
<lg>
<l>
<rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> taler</l>
<l>Med <seg type="com" n="com326">
<rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Hoved</seg>,</l>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax030.jpg" n="175" ed="A" />
<seg type="com" n="com327">Det gamle Træ</seg> sukker,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com328">Jetten løses</seg>,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> Ask</l>
<l>Staaer da skiælvende.</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth105.b">Jormungardr</rs> væltes</l>
<l>Med <seg type="com" n="com331">Jettestyrke</seg>,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth105">Ormen</rs> trykker Havet,</l>
<l>Og <rs type="myth" key="myth54">Naglfari</rs> løsnes.</l>
<l>
<seg type="comStart" n="com333" />Køl kommer øst fra,</l>
<l>Derpaa seile <rs type="myth" key="myth53">Muspels</rs>
</l>
<l>Folk over Havet,</l>
<l>Men <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> styrer.<seg type="comEnd" n="com333" />
</l>
</lg>
<lg>
<l>Imedens høres</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth26">Giallarhorns</rs> Lyd,</l>
<l>Høit blæser <rs type="myth" key="myth32">Hejmdal</rs>
</l>
<l>I løftede Horn.<seg type="comEnd" n="com340" />
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com614">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Nu vækkes <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth110">Einherier</rs> til Strid.
Kampen begynder, og endes med en almindelig Undergang.</p>
<lg>
<l>Solen sortner,</l>
<l>Jord synker i Hav,</l>
<l>Af Himlen falde</l>
<l>Klare Stierner,</l>
<l>Hede Dampe</l>
<l>Alt fortærende</l>
<!-- Spille -->
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax031.jpg" n="176" ed="A" />Spille med Ilden</l>
<l>Ved høien Himmel.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com348">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Nu er alt selvtaget Liv forsvundet, og Alt kan opfyldes af det evige Liv.</p>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="216" ed="US" />Og da kommer</l>
<l>Atter fornyet</l>
<l>Jord af Havet,</l>
<l>Eviggrøn,</l>
<l>
<seg type="com" n="com341">Usaaede Agre</seg>
</l>
<l>Skulle da bære.</l>
</lg>
<lg>
<l>Alt Ondt er borte,</l>
<l>Thi hist kommer sorte</l>
<l>
<seg type="com" n="com342">Flyvende Drage</seg>
</l>
<l>&#x00D8;sten fra Fieldets</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth97">Nidas</rs> Rødder.</l>
<l>
<seg type="com" n="com344">Nidhøge</seg> bære</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth111">Jetternes</rs> Lig</l>
<l>Hen over Marken,</l>
<l>Og flux forsvinde.</l>
</lg>
<lg>
<l>Da kommer <seg type="com" n="com346">den Rige</seg>
</l>
<l>Til Herredømmet,</l>
<l>
<seg type="com" n="com346">Den stærke</seg> foroven,</l>
<l>Som Alting styrer,</l>
<l>Domstol sætter,</l>
<!-- Og -->
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax032.jpg" n="177" ed="A" />Og Sager dømmer</l>
<l>Ved hellige Love,</l>
<l>Som skal evig vare.</l>
</lg>
<lg>
<l>Hist stander <seg type="com" n="com349">Salen</seg>,</l>
<l>Herlig som Solen</l>
<l>Paa <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>,</l>
<l>Der skulle gode</l>
<l>Herrer evindelig</l>
<l>Bygge og nyde</l>
<l>Godhedens Alt.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com358">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Dog, <seg type="com" n="com351">Kraften</seg> maa vende tilbage til sit Udspring. Ogsaa dette skeer, thi
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> er <seg type="com" n="com353">Asernes Tusmørke</seg>, Aftenen paa deres selvskabte Dag; men
tillige den sande Dags Morgendæmring. <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs> er opstegen fra <rs type="myth" key="myth33">Hel</rs>,
og <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> rensede fra deres Stræben efter Individualitet. <seg type="com" n="com354">De
herske ei mere; men de ere stedse Kraftens Udtryk, det Eviges stærke
Arm</seg>.</p>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="217" ed="US" />
<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> samles</l>
<l>Paa <rs type="myth" key="myth93">Idas Slette</rs>.</l>
<l>Sig erindrende</l>
<l>Fordums Vælde,</l>
<l>De om <seg type="com" n="com346">den stærke</seg>
</l>
<!-- Jord -->
</lg>
<lg>
<l> <pb type="text" facs="1807_65_fax033.jpg" n="178" ed="A" />
<seg type="com" n="com359">
<rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>
</seg>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Hvad der menes med denne <rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>, er vel ikke let at sige, skiøndt
det maaskee netop er <!-- her skal indføjes en tekstrettelse, VAP 20. dec. 2010 -->
<rs type="myth" key="myth104">
Ragnarokr</rs>, der med Rette kunde kaldes en stærk <rs type="myth" key="myth105.a">Jordtorn</rs>.</p>
</note> tale,</l>
<l>Og om <seg type="com" n="com360">
<rs type="myth" key="myth59.e">Fimbultyr</rs>
</seg>s</l>
<l>Gamle Runer.</l>
<l>Derefter blive</l>
<l>Prægtiggiorte</l>
<l>
<seg type="com" n="com361">Gyldne Tavler</seg>
</l>
<l>I Græsset fundne,</l>
<l>Som før Tidens</l>
<l>Fødsel eied</l>
<l>
<seg type="com" n="com362">Guders Forstander</seg>
</l>
<l>Og <seg type="com" n="com363">Fiølners Børn</seg>.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<seg type="com" n="com374">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">Ville vi nu gaae forbi <rs type="myth" key="myth110">Einherierne</rs>, der tillige med <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>
rensedes i <seg type="com" n="com366">Ulvstriden</seg>, kaste et sørgende Blik paa
Salen, bygt af Ormerygge, hvor de pines, som, forledte af <seg type="com" n="com367">Klogskaben, Lokes
Gave</seg>, skyede <seg type="com" n="com368">Odins haarde Lege</seg>, brøde deres Eeder, eller
smittede <seg type="com" n="com369">fremmed Vivs &#x00D8;re</seg>, og derpaa spørge med <seg type="com" n="com370">Gagnrad</seg>:
<lg>
<l> <seg type="comStart" n="com371" />Hvilke Folk leve,</l>
<l>Naar hengaaet er den store</l>
<l>Vinter blandt Mennesker?<seg type="comEnd" n="com371" />
</l>
</lg>
da faae vi til Svar af <rs type="myth" key="myth78">Vaftrudner</rs>:</p>
<!-- Lif -->
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax034.jpg" n="179" ed="A" />
<seg type="comStart" n="com372" />
<rs type="myth" key="myth45">Lif</rs> og <rs type="myth" key="myth46">Lifthrasir</rs>
</l>
<l>De sig skiule skulle</l>
<l>I <rs type="myth" key="myth92">Hoddmimers Høie</rs>,
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">De bevaredes af <seg type="com" n="com385">Viisdommen</seg>.</p>
</note>
</l>
<l>Morgenduggen</l>
<l>Da til Mad sig have,</l>
<l>Af dem skulle Folk avles.<seg type="comEnd" n="com372" />
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Hvor betydningsfuldt er ikke dette? Paa det alt Spor af <rs type="myth" key="myth111">Jetters</rs> Virken
kunde uddøe, skal Menneskets Livskraft af den <pb type="edition" n="218" ed="US" /> rene Morgendug faae et nyt Legeme, passende til den fornyede, rene Jord.</p>
<p rend="firstIndent">Vil man endnu sige: <seg type="com" n="com380">Asalæren</seg> mangler Betydning? Skal den unge
Slægt i Nord endnu bestandig indbildes, at vore Fædres Religion, der kun veeg, og
kun viger for <persName key="pe45">Kristi</persName> den rene, var Overtro? Skiøndt <seg type="com" n="com382">
<seg type="com" n="com620">
<rs key="title121" type="title">Edda</rs>
</seg>
</seg> stedse vandrede ved min Side, kan min Anskuelse af Asalæren dog gierne i mange enkelte Dele være falsk, men neppe kan Nogen
rokke den Grundsandhed, at vore Fædre havde den reneste Idee om en fuldkommen Harmonie,
og at Tiden kun var den Formel, under hvilken det store Alt stræbte imod den.</p>
<p rend="firstIndent">Gierne rækker Nordboen Prisen til <seg type="com" n="com384">Grækeren</seg>, naar denne
spørger om Figurernes Bestemthed, og det udvortes Smykke; men er Talen om indvortes
<!-- Kraft -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax035.jpg" n="180" ed="A" />
Kraft og høieste Betydning, da peger han rolig paa <rs type="myth" key="myth121">Gimle</rs>, og <seg type="com" n="com384">Grækeren</seg> maa tie.</p>
<p rend="firstIndent">Er det saa, at et Folk maler sig i sine Guder, da behøve vi i Sandhed ei at
rødme over vore Fædre, med mindre det skulde være over deres
Betydningsfulde Kamplyst; thi deres Gudelære er den høieste Poesie; eller kan der
tænkes noget høiere, end Udtalelsen af <rs type="myth" key="myth1">Alfaders</rs> egen Anskuelse af Tidslivet? Uden videre at forfølge denne Idee,
vil jeg blot bemærke det karakteristiske Træk, at ligesom Nordboen
udmærker sig ved sin dybe Agtelse for Qvinden, saa synes denne Agtelse paa en i
&#x00D8;ine faldende Maade at have afpræget sig i hans Fabellære. Jeg mener den
Besynderlighed, at <seg type="com" n="com389">Maanen hører til Han- og Solen til Hun-kiønnet</seg>, ret som han vilde sige, at det var Qvinden, der, som et høiere
Væsen, beskinnede Manden med sine Straaler, og gav ham sin Glands.
<fw type="longLine" />
</p>
<p rend="firstIndent">Ingen sige mig nu: dersom du troer at vide det, hvorefter vil du da lede? Troede jeg ikke at
vide det, hvorefter vilde jeg da lede?</p>
<p rend="firstIndent">Have de ikke leedt, <seg type="com" n="com390">Skandinaviens Herlige</seg>, uden at finde noget Heelt,
fordi de vilde, at Brudstykkerne skulde sammensætte sig selv, skiøndt Tidens
Storme omkastede Bygningen, og blandede hine i en betydningsløs Dynge? Vilde de ikke
have fundet, der<!-- som -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax036.jpg" n="181" ed="A" />som de havde vovet at omfatte Dyngen med alle dens, som det syntes,
ueensartede Stoffe, og bevaret det Heles Indtryk?</p>
<p rend="firstIndent">Det Lidet, jeg vidste, har jeg nu næsten sagt, men hvorledes kunde jeg opregne alt
det, jeg ikke veed?</p>
<p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="219" ed="US" />Dersom <seg type="com" n="com370">
<rs type="myth" key="myth59.h">Gagnrad</rs>
</seg> spurgte mig:
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com392" />Hvorfra <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs> kom</l>
<l>Blandt <seg n="com393" type="com"> <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Sønner</seg>,</l>
<l>Og styrer de fleste</l>
<l>Templer og Altre,</l>
<l>Skiøndt ei født af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>?</l>
</lg>
hvor meget kunde jeg da lægge til <seg type="com" n="com395">Vaftrudners Svar</seg>:</p>
<lg>
<l>I <rs type="myth" key="myth118">Vaners</rs> Verden</l>
<l>Skabte ham vise Guder,</l>
<l>Og gav ham som Gidsel til Guder.</l>
<l>I Tidens Ende</l>
<l>Han atter kommer</l>
<l>Hjem til viise <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>.<seg type="comEnd" n="com392" />
</l>
</lg>
<p rend="noIndent">Jeg kunde vel jevnføre det med Odins Udsagn i <seg type="com" n="com604">
<rs key="title134" type="title">Grimnis Mal</rs>
</seg>:
<lg>
<l> <seg type="comStart" n="com398" />Han, den <seg type="comStart" n="com399" />meenløse</l>
<l>Menneskens Konge<seg type="comEnd" n="com399" />,</l>
<l>Styrer høitbyggede Templer, <seg type="comEnd" n="com398" />
</l>
</lg>
og deraf, som af mere, drage den Slutning, at<seg type="com" n="com400"> Niord og hans Afkom</seg> ere
at ansee som en senere Digtning (om jeg saa maa sige) af <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> selv,
hvorved de vilde knytte et fastere Baand mellem sig og Menne<!-- skene -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax037.jpg" n="182" ed="A" />skene, og skaffe sig den Kiærlighed, de, som blot Kraft, ei
selv kunde erhverve. Derfor kommer <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs> tilbage til <rs type="myth" key="myth118">Vanerne</rs>,
naar <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> i <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs> nedstige fra deres <seg type="com" n="com406">uretmæssige Throne</seg>. Jeg kunde gaae
videre, og stræbe at tyde Mythen om <seg type="com" n="com407">Odins Samfund</seg> med <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>, og <seg type="com" n="com408">Valens Deling</seg> imellem dem; men her bliver
endda meget at eftersøge.</p>
<p rend="firstIndent">Spurgte man mig, hvorfor <rs type="myth" key="myth81">Vidar</rs> giennemlever
<rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, da hielper vist nok hans tause Styrke mig til Svar, og ved at benytte <seg type="com" n="com410">Odins Vink i <rs key="title134" type="title">Grimnismal</rs>
</seg>:
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com412" />Ris voxer</l>
<l>Og høit Græs</l>
<l>
<seg type="com" n="com61">Trindt</seg> <seg type="com" n="com411">
<rs type="myth" key="myth81">Vidars</rs> Land</seg>,<seg type="comEnd" n="com412" />
</l>
</lg>
kunde jeg sige: en Deel af <seg type="com" n="com413">Kraften stræbte, indsluttet i sig selv,
tilbage mod sit Udspring</seg>. Den var ikke besmittet, og behøvede ei at renses; men
dermed er endnu ikke Alt sagt.</p>
<p rend="firstIndent">Vil man vide <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Oprindelse, kunde jeg maaskee afvise
<pb type="edition" n="220" ed="US" /> Spørgsmaalet, ved at spørge: om den <seg type="com" n="com414">isolerede Klogskab</seg> kan have nogen anden Fader til sit Intet, end sig selv, og om
Fædrene ikke giorde den kiændelig nok, ved at sige: <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>
var avlet af <seg type="com" n="com416">Jetten</seg> og <seg type="com" n="com417">Hexen</seg>? men med Ret kunde man
dog fordre de billedlige Motiver til hans Frafald, og her maatte jeg næsten være
stum.</p>
<!-- Jeg -->
<p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1807_65_fax038.jpg" n="183" ed="A" />Jeg veed, at <rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs> vare mere end hine <seg type="com" n="com419">Parcer med
Traad, og Sax, og Spinderok</seg>. Jeg veed at skiælne mellem <seg type="com" n="com420">
<rs key="myth1" type="myth">Alfaders</rs> og <rs key="myth59.k" type="myth">Herjans</rs> <rs key="myth112" type="myth">Norner</rs>
</seg>, og jeg kan ikke
blande dem, Skiøndt <rs type="myth" key="myth68">Skuld</rs> er <rs type="myth" key="myth117">Valkyrie:</rs>
</p>
<lg>
<l>
<seg n="com429" type="comStart" />Thi <rs type="myth" key="myth77">Urd</rs> og <rs type="myth" key="myth80">Vardandi</rs>
</l>
<l>Skare paa Skiolde</l>
<l>Guders og Menneskers</l>
<l>Skiæbner i Løn.</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth68">Skuld</rs>
som <rs type="myth" key="myth117">Valkyrie</rs>
</l>
<l>Stander med Skjoldet,</l>
<l>Runerne tyder</l>
<l>
<seg type="com" n="com425">Hun</seg> giennem de lange,</l>
<l>De løbende Tider.<seg n="com429" type="comEnd" />
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com430">
<rs type="title" key="title144">Voluspa</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<p rend="firstIndent"> Men, jeg vilde læse:</p>
<lg>
<l>
<seg type="comStart" n="com427" />
<rs type="myth" key="myth59.e">Fimbultyrs</rs> gamle</l>
<l>Hellige Runer,</l>
<l>Som paa de gyldne</l>
<l>Herlige Tavler</l>
<l>Stande indgravne.<seg type="comEnd" n="com427" />
</l>
</lg>
<lg>
<l>Jeg vilde lytte</l>
<l>Til <rs type="myth" key="myth77">Urdas</rs> de hvide,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth100">De hellige Vande</rs>,</l>
<l>Naar de med Raslen</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth103">Ydrasils</rs> grønne</l>
<l>Blade bestænke;</l>
<!-- Thi -->
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax039.jpg" n="184" ed="A" />Thi det er <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs>
</l>
<l>Alviise Røst.</l>
</lg>
<lg>
<l>Jeg vilde lytte</l>
<l>Til <seg type="com" n="com432">Odins de lønlige</seg>
</l>
<l>Taler med <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>,</l>
<l>Da blev jeg viis,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> jeg kiændte da,</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth108">Alfer</rs> og <seg type="comStart" n="com435" />Stenes</l>
<l>
<seg n="com434" type="com">Høitbydende</seg> Herrer<seg type="comEnd" n="com435" />.</l>
<l>
<pb type="edition" n="221" ed="US" />Vide jeg skulde da</l>
<l>Alt, hvad som findes</l>
<l>I Verdner ni.</l>
</lg>
<lg>
<l>Finde jeg skulde da</l>
<l>
<seg type="com" n="com433">Retten</seg>, som skiules</l>
<l>Af <seg type="com" n="com436">guldkammet Hane</seg>
</l>
<l>Paa <seg type="com" n="com437">Mimamejds Qviste</seg>,</l>
<l>Og frit da indgange</l>
<l>For <seg type="com" n="com438">
<rs key="myth17.a" type="myth">Gifr</rs> og <rs type="myth" key="myth23">Geri</rs>
</seg>
</l>
<l>I <rs type="myth" key="myth89">Gastrognies</rs> Sale,</l>
<l>At skue det <seg type="comStart" n="com441" />herligste</l>
<l>
<seg type="com" n="com440">Jertegn</seg> blandt Guder<seg type="comEnd" n="com441" />.<note type="footnote">
<p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com602">
<rs key="title132" type="title">Fiølsvins Mal</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<fw type="shortLine" />
<lg>
<l> Kan jeg vel finde,</l>
<l>Hvad dristig jeg søger?</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax040.jpg" n="185" ed="A" />Kan jeg omfatte</l>
<l>De lette Gestalter,</l>
<l>Som luftige svæve</l>
<l>Paa Fædrenes Høie,</l>
<l>Paa <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Altre</l>
<l>I kiølige Lunde;</l>
<l>Som flagre i Nattens</l>
<l>Indhyllende Skyer,</l>
<l>For lukkede &#x00D8;ie</l>
<l>I <seg type="com" n="com443">skuffende</seg> Drøm?</l>
</lg>
<lg>
<l>Nei, sløvet er Sandsen.</l>
<l>De Runer saa <seg n="com444" type="com">tunge</seg>
</l>
<l>Forvildes af <rs type="myth" key="myth109">Dverge</rs>
</l>
<l>For &#x00D8;iet, som stræber</l>
<l>Mod flygtede Old,</l>
<l>Og &#x00D8;ret ei fatter</l>
<l>De herlige Toner</l>
<l>I Gienlydens dumpe,</l>
<l>Forvirrede Klang.</l>
</lg>
<lg>
<l>Men, kunde jeg finde</l>
<l>Det Billed af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>,</l>
<l>
<pb type="edition" n="222" ed="US" />Som klygtige <rs type="myth" key="myth201">Otar</rs>
</l>
<l>Indpræged' i Steen,</l>
<l>Og vilde det Billed'</l>
<l>Sig atter forvandle</l>
<l>Til skinnende Glas,</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax041.jpg" n="186" ed="A" />Saa Sandsen, der skiuler</l>
<l>Sig bag det, blev skuet;</l>
<l>Da Slægterne skulde</l>
<l>Tilbedende knæle,</l>
<l>Og Billedet farve</l>
<l>Med rygende Blod.<note type="footnote">
<p rend="noIndent"> See <seg type="com" n="com453">
<rs type="title" key="title138">Hyndlu Liod</rs>
</seg>.</p>
</note>
</l>
</lg>
<lg>
<l>Da skal <rs type="myth" key="myth117">Valkyrien</rs>,</l>
<l>
<seg type="com" n="com448">
<rs type="myth" key="myth9">Brynhild</rs>
</seg>, frembære</l>
<l>Det prunkløse Qvæde.</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth65">Sigurd</rs> skal kiænde</l>
<l>Den løgnglade <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>,</l>
<l>Som plager <seg type="com" n="com450">hans &#x00C6;t</seg>;</l>
<l>Kiænde sin Stamfaders</l>
<l>Kraftige liv.
<note type="footnote">
<p rend="noIndent"> Hvem kiænder ikke <seg n="com454" type="com">
<rs type="myth" key="myth65">Fofners Bane</rs>
</seg>, og <rs type="myth" key="myth119">Volsungerne</rs>? Eller lyde maaskee
nu i Nord disse Navne, som Navnene paa <seg type="com" n="com456">Indiens Nabober</seg> i <seg type="com" n="com457">fremfarne Sekler</seg>?</p>
</note>
</l>
</lg>
<lg>
<l>Nordboer! ønsker</l>
<l>Mig Lykke paa Reisen,</l>
<l>At til de <seg n="com451" type="comStart" />viise</l>
<l>
<rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>
<seg n="com451" type="comEnd" /> jeg kunde</l>
<l>
<seg type="com" n="com452">Bruden hiemføre</seg>!
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">
<rs type="myth" key="myth18">Frej</rs> var en <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>, og
<rs type="myth" key="myth66">Skirner</rs> reiste at hente <seg type="com" n="com461">hans
Brud</seg>. <seg type="com" n="com462">Vaner er Græker</seg> og <rs type="myth" key="myth60">Olymp</rs> deres Stolthed.</p>
</note>
</l>
<!-- Bru- -->
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="text" facs="1807_65_fax042.jpg" n="187" ed="A" />Bruden er herlig;
</l>
<l>Thi Nordboen sagde:</l>
<l>
<seg type="com" n="com389">Solen er Qvinde</seg>,</l>
<l>Og <seg type="com" n="com389">Maanen er Mand</seg>.</l>
<l>
<seg type="com" n="com66">Sandsen</seg>, jeg <seg type="com" n="com466">ahned'</seg>,</l>
<l>Skal mig ledsage</l>
<l>Frem giennem Natten,</l>
<l>Og flagrende Luer,</l>
<l>Jeg dem med <seg type="comStart" n="com467" />
<rs key="title133" type="title">Skirners</rs>
</l>
<l>Qvæde<seg type="comEnd" n="com467" /> vil hilse:</l>
</lg>
<lg>
<l>
<pb type="edition" n="223" ed="US" />Mørkt er nu ude,</l>
<l>Tid er at fare</l>
<l>Over lyngfulde Field,</l>
<l>Over <rs type="myth" key="myth98">Thursernes Land</rs>.</l>
<l>Begge hiemkomme vi,</l>
<l>Eller os begge</l>
<l>Fanger <seg type="com" n="com469">hiin mægtige Jette</seg>!</l>
</lg>
<p rend="firstIndent">I, som kiænde Begeistringens høie Fryd, naar man troer at have fundet Noget, og
iler at finde Mere! I, som vide, at, skal man skride Maalet nærmere, da maa Vandringen
begyndes med Tillid, ja næsten med Vished om at naae det! I ville ikke miskiænde
min Afskedstone! Vil Nogen lee, da under jeg ham Latteren af mit ganske Hierte, og vil kun sige
ham, at han loe af <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> fra <rs type="myth" key="myth87">Asgaard</rs> selv, naar kun
det <seg type="com" n="com471">dybe Sund</seg> skillede mellem dem.
Men, vil<!-- No- -->
<pb type="text" facs="1807_65_fax043.jpg" n="188" ed="A" /> Nogen harmes, da troe han mig paa mit Ord, at det med gloende Runer
er skrevet i mit Bryst, hvorlidet jeg mægter!</p>
<p rend="firstIndent">
<hi rend="size-1">
<placeName key="fak2">Egelykke</placeName>, den 22de Mai 1807.</hi>
</p>
<p rend="right">
<hi rend="size-1">Nik. Fred. Sev. Grundtvig.</hi>
</p>
<p rend="right">
<hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi>
</p>
</p>
<pb type="periText" facs="1807_65_fax045.jpg" />
<pb type="periText" facs="1807_65_fax046.jpg" />
</div>
</body>
</text>
</TEI>