Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode</title>
	<title rend="shortForm">Om Oehlenschlägers Baldur</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
	<editor role="contributor">dr.phil. Flemming Lundgreen-Nielsen</editor>
	<editor role="student1">Jesper Lorenzen</editor>
	<editor role="student2">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.0</idno>
	<idno type="content">1.5</idno>
	<idno type="technic">1.7.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>27 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2013-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.2, 2. maj 2013</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Ny Minerva, for October Maaned 1807.</title>
	<respStmt>
	<name>Knud Lyne Rahbek</name>
	<resp>Professor</resp>
	</respStmt>
	<idno>1807-07-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1807_73_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1807_73_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1807_73_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1807_73_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode.</title>
	<author>Nik. Fr. Sev. Grundtvig.
	<note>Kandidat i Theologien.</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
	<publisher>Trykt og forlagt af Directeur Johans Frederik Schultz.
	<note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker.</note>
	</publisher>
	<date>1808</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="73">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1807</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>afhandlinger</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>filologi</term>
	<term>mytologi</term>
	<term>norrønt</term>
	<term>litteratur</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change who="KSR" xml:id="KSR" when="2011-03-09">Generated 2009-10-21 BookPartnerMedia</change>
	<change who="KSR" when="2011-03-09">teiHeader; oplysning fra BookPartnerMedia flyttet til revisionDesc</change>
	<change who="KSR" when="2011-03-17">rettelser fra 1. kollation (JEL) indført</change>
	<change who="KSR" when="2011-03-24">indrykninger, unicodes, sidetal</change>
	<change who="KSR" when="2011-03-28">rettelser fra 2. kollation (KSR) indført</change>
	<change who="KSR" when="2011-10-11">tekstrettelser</change>
	<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2011-11-23">Begyndt indførsel af persName rs-titler og rs-myter.</change>
	<change who="FDS" when="2011-11-24">Færdiggjort ovenstående.</change>
	<change who="JMR" when="2012-01-27">Indført manglende rs-myter</change>
	<change who="VAP" when="2012-01-31">Ændret i Head: version 1.0; Førstetrykket, 1807</change>
	<change who="KSR" when="2012-07-02">placering af pb-elementer harmoniseret</change>
	<change who="KSR" when="2013-04-16">nummer på lg rettet</change>
	<change who="FDS" when="2013-09-30">Ændret fax3 til fax303</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="KSR" when="2014-10-10">validering</change>
	<change who="KSR" when="2015-10-27">genre og emneord</change>
	<change who="KSR" when="2017-03-13">tag in tag rettet, firstUpload</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>
	<text type="txt">
	<body>

	<div type="[Motto]">
	<pb type="text" facs="1807_73_fax301.jpg" n="301" ed="A"/>

	<head rend="2"><seg type="com" n="com1">Om</seg> <persName key="pe3">Oehlenschlägers</persName> <seg type="comStart" n="com300"/><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> hiin Gode<seg type="comEnd" n="com300"/>.</head>

	<fw type="shortLine"/>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com200"></seg><rs key="myth133" type="myth">Frygg</rs> um griet</l>
	<l>I <rs type="myth" key="myth170">Fensølum</rs></l>
	<l>Vordur <rs type="myth" key="myth101">Valhallar</rs>.</l>
	<l>Vitid þeir enn eda hvad?<seg n="com200" type="comEnd"></seg>
	<note type="footnote">
	<p rend="noIndent"><lg><l><seg type="comStart" n="com407"/><rs type="myth" key="myth133">Fryg</rs> begræd</l><l>I <rs type="myth" key="myth170">Fensal</rs></l><l><rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>s Vogter (<rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>).</l><l>Forstaa I det eller ei?<seg type="comEnd" n="com407"/></l></lg></p>

	<p rend="noIndent">Da jeg ingen anden Text havde for mig, vilde jeg <seg type="comStart" n="com201"/>ingen Forandring giøre ved <persName key="pe15">Resens</persName> skiødesløse<seg type="comEnd" n="com201"/>.</p>
	</note>
	</l>
	</lg>
	<p rend="right"><hi rend="bold"><seg type="com" n="com400">Voluspa</seg>. <seg type="comStart" n="com2"/><persName key="pe15">Resens</persName> Text<seg type="comEnd" n="com2"/>.</hi></p>
	</div>

	<div type="[Tekst]">

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">K</hi>un med Jubel og Stolthed nævner Nordboen <seg type="com" n="com408">den første ægte nordiske Digter i næsten et Aartusinde</seg>, <seg type="com" n="com3">Eivinds Broder</seg> og hine <seg type="com" n="com4">Navnløses Frænde</seg>, fra hvis Læber Eddas hellige Qvad udstrømmede, <seg type="com" n="com5">Skialden</seg> <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>. Hans <seg type="com" n="com6">nordiske Digte</seg> i Samklang med <seg type="com" n="com203">Vaulunders Saga</seg> ere det, som hævde ham dette Hædersnavn, og skal <seg type="com" n="com8">omværne</seg> det giennem Sekler.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar jeg nu, efter denne Bekiendelse, det simple Udtryk for mit Kiendskab til <seg type="com" n="com204">Digteren</seg>s Produkter, frimodig med <rs type="title" key="title121">Edda</rs> i Haand betragter et af disse, Dra<!-- kustode: maet --> <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax302.jpg" n="302"/> maet <seg type="com" n="com10"><rs type="title" key="title339"><rs key="myth6" type="myth">Baldur</rs> hiin Gode</rs></seg>, bør jeg vel ikke frygte en Udlæggelse, som om det var egne eller Andres Meninger jeg vilde forsvare, og ei Sandheden ene jeg søgte.</p>

	<p rend="firstIndent">Da jeg imidlertid veed, at Meningerne ere saare ulige om, hvorvidt det er Ret, at den, der ei selv har Digternavn, paatager sig at dømme om et Digterværk; saa staaer maaskee følgende korte <seg type="com" n="com11">Forerindring</seg> ei aldeles paa urette Sted.</p>

	<p rend="firstIndent">Poesi, som noget Indvortes, er <seg type="com" n="com12">Anskuelse</seg> af en ædlere, renere og dybere Tilværelse, end Hverdagslivet byder eller kun byde, og som noget Udvortes, Fremstillingen eller det synlige Præg af hin <seg type="com" n="com13">Anskuelse</seg>. Poesien tænkt i høieste Potens kan kun være een, da Udtalelsen af den høieste Tilværelse ligesaalidet kan være Forandring undergiven, som Guddommen kan anskue sig selv anderledes. Det er klart, at Poesiens Ideal ei kan fremtræde i nogen Dødelig, og at Menneskepoesien maa, som noget Indvortes, opholde sig mellem den <seg type="com" n="com14">lave Beskuelse</seg> og den <seg type="com" n="com15">høieste Anskuen</seg>; som noget Udvortes være Fremstilling af en mellemliggende Punkt. Heraf følger <seg type="com" n="com301">vist nok</seg>, at et Digt hverken kan eller bør bedømmes efter Begreber, der abstraheredes fra et andet Produkt om dette endog med største <seg type="com" n="com17">Føie</seg> erkiendtes som poetisk; thi da den høieste Punkt ei kan naaes, maa der ei blot stedse være en høiere, men ved Siden af den høieste op <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax303.jpg" n="303"/> naaede maa endog være en anden ligesaa høi, der bestiges ad en ganske forskiellig Vei. Men heraf følger <seg type="com" n="com19">ligesaavist</seg> at Digteren, den største som den mindste, maa kunne anvises den Plads, han enten ved sin samlede Produktion, eller ved et enkelt Produkt har hævdet sig, samt at denne Anviisning kan skee ei blot af den, der fremstillede sig som Digter, men af Enhver, der ved Anviisningen selv dokumenterer den Grad af poetisk Anskuelse, som <seg type="com" n="com307">udfordres</seg> til at <seg type="com" n="com20">fatte Ideen om Anskuelsens Maximum</seg>, og den Grad af Skarpsind, der behøves for at skiønne, hvorvidt Anskuelsen er værdig udtalt. Skulde det ei være saa, da maatte det kunne bevises, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com21">mens divinior</seg></hi> stedse var forenet med os <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com22">magna sonaturum</seg>.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Poesien lader sig <seg type="com" n="com600">endnu</seg> betragte som Kunst, og bestaaer da deri, at Digteren fæster Fantasien eller det indre <seg type="com" n="com23">Skiønorgan</seg> paa en bestemt Punkt, og da bevæger sig med fri Nødvendighed <seg type="com" n="com601">inden</seg> selvsatte Grændser. Herved motiveres en anden Art af Digterkunst, den nemlig, som bestemmer, hvorvidt Digteren har <seg type="com" n="com24">lydt</seg> sin egen Lov, bevæget sig med Enshed og Konseqvens. At en saadan Bedømmelse, tænkt isoleret, ei engang udfordrede saa meget som hin første, indsees let.</p>

	<p rend="firstIndent">Er nu den Punkt, som Digteren valgte til Gienstand for sin Anskuelse, <seg type="com" n="com25">alt forhen</seg> <seg type="com" n="com302">beskuet</seg> poetisk, og sammenvoxet med denne første Beskuelse, da har han <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax304.jpg" n="304"/> endnu indskrænket sig i et snævrere Rum, og sat Fantasien ganske vilkaarlige Grændser; thi da er det et gammelt Billede, han enten vil efterligne eller opfriske. Det Produkt, der <seg type="com" n="com700">end</seg> fremstaaer, kan, som saadant, bedømmes af Enhver, som kiender Hint, hvoraf det skal være Afbildning eller Istandsættelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Paa denne Maade avles det Særsyn, at <seg type="com" n="com27">Anskuelse</seg> og Fremstilling kunne være <seg type="com" n="com418">sand poetiske</seg>, ja at Digteren endog som Konstner kan have <seg type="com" n="com29">lydt</seg> sin egen Lov, og dog have høieste Uret; thi han kan have overskredet eller ikke udfyldt de gamle Omrids; han kan have feilet i Figurernes Ordning og han kan endelig have forfalsket det Heles eller <seg type="com" n="com205">enkelte Partiers Kolorit</seg> ved at indblande fremmede Farver.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com30"/>Da <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName> traadte frem som nordisk Digter<seg type="comEnd" n="com30"/>, og navnlig, da han udarbejdede <seg type="com" n="com206"><rs type="title" key="title339">Baldur</rs></seg>, indskrænkede han sig til at fremstille <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com31">Edda</seg>s</rs> halvudslettede Billede, og om dette er lykkedes ham, skal være Gienstand for min undersøgelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad der fordres af mig er, at jeg maa have giort mig deelagtig i den poetiske Anskuelse af <seg type="com" n="com32">Asadramet</seg>, som <seg type="com" n="com207">avlede Eddas Sang</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Disse Blades faa Læsere beder jeg at lægge <seg type="com" n="com33">hine Bemærkninger</seg> – <seg type="com" n="com34"><rs type="title" key="title125">Ny Minerva</rs>, Mai 1807</seg> – ved Siden, da adskilligt, som der bevistes, kun staaer her og omvendt.</p></note>. Mine Bemærkninger om <seg type="com" n="com208">Asalæren</seg>, saa umodne og ufuldstændige <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax305.jpg" n="305"/> de end i det Enkelte ere, maa vidne, om saa er eller ikke, eller, om man saa vil, Følgende maa selv afgiøre det.</p>

	<fw type="longLine"/>

	<p rend="firstIndent">At <seg type="comStart" n="com303"/>Evalds <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs><seg type="comEnd" n="com303"/> var <seg type="com" n="com36">eiendommelig</seg> hans og ikke <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs>, har <seg type="comStart" n="com209"/><persName key="pe3"><hi rend="bold">Ø</hi></persName><seg type="comEnd" n="com209"/>. <seg type="com" n="com402">forhen</seg> sagt os, og den, som ei troede ham, maatte kiende saare lidet til <seg type="comStart" n="com37"/><rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Slægt<seg type="comEnd" n="com37"/>; men saa let det var at skiønne, hvem <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> ikke var, saa vanskeligt var det at sige, hvem han var, og fremstille ham saaledes. Det var ikke engang nok at have beskuet Asalæren <seg type="com" n="com210">fra en høiere Standpunkt</seg> end den sædvanlige, men et grundigt Studium af samme maatte nødvendig gaae foran Fremstillingen af den høieste Vendepunkt – og det er <seg type="comStart" n="com211"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død<seg type="comEnd" n="com211"/> – hvis den i det Hele skulde lykkes.</p>

	<p rend="firstIndent">Dersom det ei klang lidt <seg type="com" n="com38">synderlig</seg>, vilde jeg sige, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var kiendt af <seg type="com" n="com212">Digteren</seg>, men kun halv af de andre <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs>; men tydeligere og mere bestemt er det vel at sige: <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> aabenbarede sig for den <seg type="com" n="com39">gudyndede Digter</seg>, men denne undte ei sig selv Tid til at beskue ham nøie. Troede han maaske, at <seg type="com" n="com213">den Gud, fra hvis Borg Troldstavene maatte flye</seg>, ei kunde have nogen Hemmelighed skiult hos sig? Men da glemte han, hvad han dog vidste, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var, liig <seg type="com" n="com41">Baandet</seg>, der knytter Siel til Legeme, en Hem<!-- kustode: melighed --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax306.jpg" n="306"/>melighed for sig selv. Af en saadan halv Beskuelse lader denne Vaklen sig forklare som tydelig spores i Forestillingerne.</p>

	<p rend="firstIndent"><rs type="title" key="title144"><rs key="myth82" type="myth">Vola</rs></rs> har sagt, at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Vogter, og naar man læser Slutningen af <seg type="com" n="com42">den mageløse Scene</seg> mellem <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> og <rs type="myth" key="myth167">Svartalfernes</rs> Kor, hvor Glæden over det staalbelagte og hærdede <seg type="com" n="com701">Mistiltejn</seg> udbryder saa betydningsfuldt:</p>

	<lg>
	<l rend="center"><seg type="comStart" n="com214"></seg>Snart tuder <rs type="myth" key="myth32">Hejmdal</rs> <app select='yes' type="corrNote"><lem wit="GV efter Oehlenschläger">forfærdet</lem><rdg wit="A">forfærder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i <rs type="myth" key="myth26">Giallarhorn</rs>,</l>
	<l>Da jeg ned med en susende <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Gnist-Regn</lem><rdg wit="A">Gnist Regn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> styrter</l>
	<l><rs type="myth" key="myth166">Bifrost</rs> Bro.</l>
	<l>Ha, <seg type="com" n="com409">grønspraglede Slange</seg> jeg seer!</l>
	<l>Hvor Du <seg type="com" n="com603">børster</seg> den <seg type="com" n="com215">æddrede</seg> <seg type="com" n="com610">Mids-Ryg</seg>,</l>
	<l>Slyng Dig i slimede,</l>
	<l>Knugende, kvælende</l>
	<l>Bugter om <rs type="myth" key="myth74.a">Aukathor</rs>!</l>
	<l>Opspær fraadende Flab,</l>
	<l>Hylende <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs>!</l>
	<l>Slug <rs type="myth" key="myth59.r">Valfaudur</rs> til <rs type="myth" key="myth99">Utgards</rs> Fryd!<seg type="comEnd" n="com214"></seg></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">da tillades neppe nogen Tvivl om, at Digteren jo har hørt og forstaaet <rs type="title" key="title144"><rs type="myth" key="myth82">Vola</rs></rs>. Men er da ogsaa <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Tab vurderet som Omstyrtelsen af den Hiørnesteen, hvorpaa <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> hvilede, eller er det ikke mere <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> og <rs type="myth" key="myth133">Friggas</rs> Søn, den af Alle elskede <rs type="myth" key="myth106">As</rs>, som falder og beklages ? Seer man hen til enkelte dybe Blik, maa det Første, men beskuer man det Hele, maa det Sidste besvares med: ja.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax307.jpg" n="307"/></p>

	<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> siger til <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>:</p>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com216"/>Du est det Baand, som sammenholder <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> Krands!<seg type="comEnd" n="com216"/></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">og <rs type="title" key="title121">Edda</rs> kalder ham selv i <seg type="com" n="com217"><rs key="myth59.s" type="myth">Vegtams</rs> Kvida</seg> <hi rend="bold"><seg type="com" n="com702">Hapt-Baandet</seg></hi>, men mellem hvilke Punkter er dette Baand befæstet? <seg type="com" n="com218">Digteren</seg> lader det kun omslynge <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, som Blidhed og Godhed binde den egensindig stolte Kraft, og forkynder, at naar dette Baand brister, da vil Asakraften raa og vild ødelægge sig selv, ja han anseer endog <seg type="comStart" n="com219"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf som en Følge af Baandets Bristen<seg type="comEnd" n="com219"/>, <seg type="com" n="com220">Godhedens Tab</seg>. Her er det første og vigtigste Misgreb, som drog mange flere efter sig, med en vis Nødvendighed. Hiin Forestilling kan ikke være rigtig, thi <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> vare fra Fødselen af alle delagtige i eet Væsen, og kunde altsaa aldrig komme i Strid med sig selv. <seg type="com" n="com40">Ogsaa</seg> vidner hele Udviklingen af <seg type="com" n="com221">Asadramaet</seg> ligetil <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, at Enigheden aldrig forstyrredes, skiøndt <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var borte.</p>

	<p rend="firstIndent">Nei, <seg type="comStart" n="com424"/><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var det Baand, som lænkede Asakraften til sit Udspring<seg type="comEnd" n="com424"/>, og da det brast, kunde denne, berøvet al ny Tilstrømmelse, formindskes. <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs> havde mistet <seg type="com" n="com43">sin uovervindelige Vogter</seg>, og maatte nu ved ethvert Angreb rykke sin Undergang nærmere. Hverken <rs type="myth" key="myth18"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth18">Frejs</rs></lem><rdg wit="A">Frigs</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></rs> Sværd eller <rs type="myth" key="myth73">Tyrs</rs> Arm lode sig mere erstatte, og <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokur</rs> var uundgaaelig.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax308.jpg" n="308"/></p>

	<p rend="firstIndent">At dette er den sande, høieste Synspunkt, nøder <seg type="com" n="com222"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg> mig til at tro; men derfor nægter jeg ingenlunde, at den <seg type="com" n="com223">Digteren</seg> valgte, jo med nogen Forandring kun bestaae under hiin; thi man kan sige, at saalænge <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var hos <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>, maatte ethvert Angreb være stilet paa dem Alle, og allerede derfor mislykkes. Da <seg type="com" n="com703">Krandsens</seg> Baand derimod brast, kunde hver Blomst anfaldes enkelt og lettere tvinges. Men ogsaa da maa vi ikke glemme, at skiøndt den høiere Enhed gik under i <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, saa levede dog Sønnen <rs type="myth" key="myth196">Forsete</rs>, boende paa <rs type="myth" key="myth168">Glitner</rs>, som det svage Efterskin af Faderens Glands, og saalidet han var istand til at bevare <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> Helhed, snarest kunde han dog vedligeholde den indbyrdes Fred. <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> siger selv, at han <seg type="com" n="com45">dysser alle Trætter</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">I <seg type="com" n="com224"><rs type="title" key="title134">Grimnis-Mal</rs></seg>, hvor det hedder om ham, at han <seg type="com" n="com225">svæfer allar saker</seg></p></note>.<seg type="com" n="com705">End</seg> synes det, som <seg type="com" n="com226">Digteren</seg> anseer <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> for Menneskenes himmelske Repræsentant, om jeg saa maa sige, og motiverer saaledes Jordens store Sorg over hans Død, der gik saavidt, at <seg type="com" n="com706">den ei engang vilde give Slip paa hans Liig</seg>. Da denne skiønne Forestilling ei strider mod <rs type="title" key="title121">Edda</rs>, kunne vi ogsaa derom forenes, naar kun Jordens Tab ei vurderes alt for <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">høit</lem><rdg wit="A">høtt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, thi huske maa vi, at <rs type="myth" key="myth118">Vanerne</rs> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth58">Njord</rs>, <rs type="myth" key="myth18">Frej</rs></lem><rdg wit="A">Njord Frej</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og <rs type="myth" key="myth19">Freja</rs>, disse menneskelige Guddomme, endda vare til, og kunde langt be<!-- kustode: dre --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax309.jpg" n="309"/>dre udfylde Jordens, end <rs key="myth196" type="myth">Forsete</rs> Himmelens Trang.</p>

	<p rend="firstIndent">Dersom nu Digteren kun halv fattede Hovedsynspunkten, da maatte han nødvendig feile saavel i Valget som Sammenføiningen af det Enkelte.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com228"></seg>Skiøndt <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> tilstaaer, at der er Grund til at frygte for <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, at hans <seg type="com" n="com47">sanddru Ravne</seg> ofte herom gave ham dunkle Vink, og at <rs type="myth" key="myth77">Urdur</rs> ei meer var giennemsigtig, saa ængstes han dog ikke. Rolig aflægger han Løftet at lade hvert Nattens og Dagens Lys straale <seg type="com" n="com48">huldt</seg> paa <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, og synes i øvrigt ubekymret<seg type="comEnd" n="com228"></seg>. Dette passede saare vel paa <seg type="com" n="com229">Nordens stærke Gud</seg>, naar det blot var hans Søns Liv, der stod i Fare, men indsaae han at hans egen Magt og Existens maatte gaa under i <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>, da kunde han ei tee sig saaledes.</p>

	<p rend="firstIndent">Ogsaa strider dette samt hele <seg type="com" n="com403">Løfteaflæggelsen</seg> bestemt mod den eneste ægte Kilde: <seg type="comStart" n="com230"/><rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Kvide<seg type="comEnd" n="com230"/>. Her siges, at <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> <seg type="com" n="com410">samledes paa Tinge</seg>, for at raadslaae om <seg type="comStart" n="com404"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Drømme<seg type="comEnd" n="com404"/>; at de adspurgte de <seg type="com" n="com50">Fremtidskyndige</seg>, og <seg type="com" n="com51">finge</seg> til Svar at <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> var <seg type="com" n="com604">feig</seg> – <seg type="comStart" n="com52"/>dødtegnet af <rs type="myth" key="myth112">Norner</rs><seg type="comEnd" n="com52"/> – da betog Angest <rs type="myth" key="myth285">Svafner</rs> <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs>, samt det hele Gudeting, og de sendte Bud til alle <seg type="comStart" n="com53"/><rs type="myth" key="myth232">Vætter</rs><seg type="comEnd" n="com53"/> – Naturtingenes Aander – med Bøn at de vilde skaane <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs>. De svore, og <rs type="myth" key="myth133">Frygg</rs> modtog Ederne; men <rs type="myth" key="myth59.r">Valfadur</rs> frygtede at <seg type="com" n="com54">Edtagelsen</seg> var forgieves, og skiønnede at <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> <seg type="com" n="com231">Fylgier</seg> vare <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax310.jpg" n="310"/> forsvundne, eller maaskee, at <seg type="comStart" n="com55"/><rs type="myth" key="myth112">Nornerne</rs><seg type="comEnd" n="com55"/> ei havde bekræftet <seg type="com" n="com232">Eden</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Saa lyde Ordene i <seg type="com" n="com233"><rs key="myth59.s" type="myth">Vegtams</rs> Qvide</seg>:</p>

	<p rend="noIndent">
	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com500"></seg><rs type="myth" key="myth59.r">Valfaudur</rs> uggir</l>
	<l>Van se tekib</l><l>Hamingior ætlar</l><l>Horfnar mundo.<seg type="comEnd" n="com500"></seg></l>
	</lg>
	</p>
	</note>.

	Atter <seg type="com" n="com56">stævner han Ting</seg>; men da Ingen veed noget frelsende Raad, sadler han selv <rs type="myth" key="myth169">Sleipner</rs> og rider til <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs>. Med <seg type="com" n="com57">galdrende Runer</seg> vækker han <seg type="com" n="com234">den Snedækkede</seg>, og hører forfærdet, at de <seg type="com" n="com58">guldbesvømmede Hynder</seg> ere bredte, og den <seg type="com" n="com59">skiolddækkede Miød</seg> brygget for <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> i <rs type="myth" key="myth91">Helas Sal</rs>; at den blinde <rs type="myth" key="myth128">Hødur</rs> skal svinge <seg type="com" n="com60">det berømte Træ</seg> og giennembore sin Broders Bryst<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="comStart" n="com235"/>See <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Qvide!<seg type="comEnd" n="com235"/> Jeg læser her med <persName key="pe539">Gunnar Povlsen</persName>: <hi rend="bold"><seg type="com" n="com236">hrodr badm</seg></hi> for <hi rend="bold"><seg type="com" n="com237">hrodr barin</seg>,</hi> da Meningen synes at kræve det. Vel kan <rs type="myth" key="myth51">Mistiltejn</rs> kaldes berømt, naar vi huske hvad <rs type="title" key="title144"><rs key="myth82" type="myth">Vola</rs></rs> siger derom: berømmelig kunde <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs>, som <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Fiende, med Føie kalde det, <seg type="com" n="com707">og</seg> berømmeligt var det som et saa vigtigt Redskab i <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs> Haand.</p></note>. Efterat være spottet og erindret om <rs type="myth" key="myth104">Ragnaroke</rs>, hiemrider <rs type="myth" key="myth59.s">Vegtam</rs>, fuld forvisset om, at ingen Hielp er mere.</p>

	<p rend="firstIndent">Enhver som forstaaer at vurdere et poetisk Stof, vil udentvivl indrømme, at naar en <persName key="pe3">Oehlenschlägers</persName> Pensel have udfyldt disse ægte Omrids, vilde vi nu skuet et Malerie ei blot sandere, men og betydnings<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax311.jpg" n="311"/>fuldere end det <seg type="com" n="com708">vist nok</seg> skiønne, der nu henrykker uden at tilfredsstille os.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com239"/><persName key="pe3">Ø</persName><seg type="comEnd" n="com239"/>. har deels fulgt <seg type="com" n="com240"><rs type="title" key="title122">Snorres Edda</rs></seg>, og deels digtet selv. Saaledes lader han Guderne sværge som Tingenes Herrer, istedenfor at det efter <seg type="com" n="com241">begge Eddaer</seg> være disses <seg type="comStart" n="com62"/><rs type="myth" key="myth232">Vætter</rs><seg type="comEnd" n="com62"/>, der selv <seg type="com" n="com63">raadte</seg> for Tilbageholdningen af deres skadende Kraft, hvis Eder <rs type="myth" key="myth133">Frygg</rs> modtog. Kun i <seg type="comStart" n="com605"/><rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>s Lund<seg type="comEnd" n="com605"/> ere Tingene mere selvstændige og sværge paa <rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Vink. <seg type="com" n="com305">Ei lettelig</seg> skiønner jeg, hvi denne Forandring giordes, uden fordi det maaskee syntes fornedrende for Guderne at bede det dem Underlagte, men her kan Talen ei være om <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> større eller mindre Magt, men kun om Oldtidens rene Billeder<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg forstaaer Tingen saaledes: da <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> skabte Verden, meddeelte de enhver Ting noget af deres Kraft, men da <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ei havde Kraften af sig selv, stod <seg type="com" n="com709">den meddeelte</seg> ved Siden blot som beslægtet, ei som underlagt, kunde derfor let bedes, men ei befales. Eller Guderne gave hver Ting Kraft til at opfylde sin Bestemmelse, Ilden til at brænde, Jernet til at saare o. s. v. Naar de nu vilde <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">f. Ex.</lem><rdg wit="A">f Ex.</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at Ilden ei skulde brænde, maatte de vel nødes til at bede Ildens <rs type="myth" key="myth232">Vætte</rs> tilbageholde sin Kraft. Saaledes troer jeg ogsaa at Fædrene ved det udtryk at <seg type="com" n="com242">døve</seg> Sværde, forstode, at binde, overtale eller ved <seg type="com" n="com243">omvendt Galdren</seg> søvndysse Sværdets <seg type="comStart" n="com244"/><rs type="myth" key="myth232">Vætte</rs><seg type="comEnd" n="com244"/>.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax312.jpg" n="312"/></p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, seer man ogsaa bort fra alt dette, saa skiønnes dog let: at en Eed, giort af <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> om at beskytte den, af hvem deres Tilværelse hængte, er en betydningsløs Ceremoni, der vel, hvilket her <seg type="com" n="com67">ustridig</seg> er Tilfældet, kan som isoleret Fremstilling have meget poetisk Værd, men aldrig Sandhed.</p>

	<p rend="firstIndent">At en <seg type="comStart" n="com245"/>Lund tillægges <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs>, som Gudernes uafhængige Ven, troer jeg urigtigt<seg type="comEnd" n="com245"/>, fordi dertil, saavidt jeg veed, ingen Hiemmel findes i <seg type="com" n="com246"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg>, og fordi det nødvendig maa søndre, ja vel gandske ophæve Ideen om <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs>, som de eneste modsatte Størrelser, naar man antager en tredie koordineret. At <rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Existens og Forhold til Guderne er en af <seg type="com" n="com71">Asalærens gaadefulde Puncter</seg>, nægter kun den, som ei veed, hvorom Talen er, men end mere at indvikle dette Forhold er den Hensigt at skabe Lys ganske modsat<note type="footnote"><p rend="noIndent">Længe stirrede jeg paa <rs type="myth" key="myth50">Mimer</rs> og <rs type="myth" key="myth32">Heimdallur</rs>, paa <rs type="myth" key="myth96">Mimers Brønd</rs> og <rs type="myth" key="myth100">Urdurs Kilde</rs>. End <seg type="com" n="com72">gøgler</seg> Lyset, men under det mig at skue klart engang, da skal jeg tolke mit Syn.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com247">Digteren</seg> har fulgt <seg type="com" n="com248"><rs type="title" key="title122">Snorres Edda</rs></seg> i at lade <seg type="comStart" n="com724"/><rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> foragte det tynde unge <rs type="myth" key="myth51"><seg type="com" n="com710">Mistetejn</seg></rs> med samt dets Eed<seg type="comEnd" n="com724"/>; men udentvivl feile de begge; thi, er det sandt, hvad <rs type="title" key="title144">Vola</rs> siger, at dette vel tynde, men fagert opvoxende Træ syntes Mænd at være til stor Ulykke, saa kunde <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> hverken glemme eller for<!-- kustode: agte --><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax313.jpg" n="313"/>agte det<note type="footnote"><p rend="noIndent">Stedet i <seg type="com" n="com249">Voluspa</seg>, som her og flere Steder sigtes til, lyder efter <seg type="comStart" n="com73"/><persName key="pe15">Resens</persName> Text saalunde:</p><p rend="noIndent"><lg><l>Ek sa <rs type="myth" key="myth6">Balldri</rs></l><l>blodgum tivas</l><l><rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> barni</l><l>ørløg folginn</l><l>stod umm vaxinn</l><l>vollu hæm</l><l>mjør ok mjøg fager</l><l><rs type="myth" key="myth51">mistiltein</rs></l><l>vard af þeim meidi</l><l>er mønnam syndest</l><l>harmslog hætteg.<seg type="comEnd" n="com73"/></l> </lg></p><p rend="noIndent">Under Dramaets gientagne nydelsesrige Læsning kiæmpede jeg ret alvorlig med mig selv, for om muligt at frafalde denne min Mening, da det bedrøvede mig at see, især den saa skiønne Scene, hvor <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> udlokker <rs type="myth" key="myth133">Frygs</rs> Hemmelighed, hvile paa en usikker <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Grund.</lem><rdg wit="A">Grund,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></p></note>. <seg type="comStart" n="com711"/>At det derimod, plantet af <rs type="myth" key="myth112">Norners</rs> usynlige Haand, nægtede Eden<seg type="comEnd" n="com711"/>, synes mig saa overensstemmende med det Heles Gang og forklarer saa aldeles den Frygt, der efter Edtagelsen opstod hos <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, at det vel bør ansees for vist, endskiøndt <seg type="com" n="com251"><rs type="title" key="title121">Edda</rs> tier</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">I <seg type="com" n="com712">Drabs-Scenen og den foregaaende</seg> mellem <rs type="myth" key="myth128">Hødur</rs> og <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, disse efter min Følelse saa mesterlige Sidestykker, er ogsaa <seg type="com" n="com252"><rs type="title" key="title121">den prosaiske Edda</rs></seg> for største <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax314.jpg" n="314"/> Delen fulgt; men det glædede mig ved nøie Undersøgelse at finde denne maleriske Stilling i Overeenstemmelse med Forestillingerne i <rs type="title" key="title121">den gamle Edda</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Kun een Bemærkning har jeg her at gøre, og den vil finde sin rette Plads der hvor Talen bliver om <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Med <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død maatte Dramaet endes naar <rs type="title" key="title121">Sæmunds Edda</rs> blev fulgt, skiøndt en Deel af <rs type="myth" key="myth133">Frygs</rs> deilige <seg type="com" n="com74">Samtale med Koret</seg> ogsaa da kunde været beholdt, da det var høist passende at Himmelens og Jordens samflydende Taarer sluttede det sørgelige Digt; men <seg type="comStart" n="com253"/><rs type="myth" key="myth129">Hermoders</rs> Reise til <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs><seg type="comEnd" n="com253"/> og <seg type="comStart" n="com254"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com254"/> vilde aldrig fundet Plads.</p>

	<p rend="firstIndent">Da <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> engang var kommen til <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs>, vidste <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> saare vel, at hans Gienkomst var umulig. De vidste, at det ikke blot var <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs>, deres <seg type="com" n="com419">afsagde</seg> Fiende, der først maatte vindes, men at de ubøielige <seg type="comStart" n="com75"/><rs type="myth" key="myth112">Norner</rs><seg type="comEnd" n="com75"/> selv maatte bøies til atter at <seg type="com" n="com76">udskrabe Runerne</seg> af de hellige Skiolde; bøies til at fornægte den evige Viisdom, hvis Udtryk de vare. Derfor nævnes ei heller <seg type="comStart" n="com255"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> Tog<seg type="comEnd" n="com255"/> i nogen af <seg type="com" n="com256">de eddiske Sange</seg> jeg kiender, og hvad mere er, disse fremstille det som aldeles umuligt. Man erindre sig, hvad <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs> siger til <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> i Slutningen af <seg type="comStart" n="com257"/><rs type="myth" key="myth59.s">Vegtams</rs> Kvide<seg type="comEnd" n="com257"/>:</p>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com258"></seg>Hiemrid du <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>,</l>
	<l>og vær stolt (af din Færd)<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax315.jpg" n="315"/></l>
	<l>saa kommer ingen</l>
	<l>meer mig at see,</l>
	<l>før <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> løs</l>
	<l>slippes af Baand,</l>
	<l>og <rs type="myth" key="myth104">Ragnamørk</rs></l>
	<l>rivende kommer.<seg type="comEnd" n="com258"></seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">At <persName key="pe1"><seg type="com" n="com259">Sandvig</seg>s</persName> og <seg type="com" n="com260"><rs type="title" key="title121">Eddas</rs> latinske Udlægger</seg> her have med Rette oversat: <seg type="com" n="com420">“saa kommer <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ingen”</lem><rdg wit="A">ingen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> &c.</seg>, synes mig at være klart; men sæt ogsaa, at der bør læses: <seg type="com" n="com261">komir for komit i tredie</seg>, og <seg type="com" n="com262">er for undz i femte</seg> Linie, maatte det jo dog oversættes: <seg type="comStart" n="com421"/>“saa kommer En atter at see mig, naar (men ei før) <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> løs slippes af Baand.”<seg type="comEnd" n="com421"/> Dog de to første Linier, hvorom ingen Tvist er, bestemme tydelig nok Læsemaaden i de følgende; thi hvoraf skulde <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> rose sig, dersom det blev muligt for Andre at efterligne ham.</p></note></l></lg>

	<p rend="firstIndent">Da <seg type="comStart" n="com78"/><rs type="myth" key="myth140">Drupner</rs> brændtes med <rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs><seg type="comEnd" n="com78"/>, og dog efter <seg type="com" n="com263"><rs key="myth66" type="myth">Skirners</rs> Kvæde</seg> sees at være efter den Tid i Guders Eie, kunde det ved første Øiekast synes nødvendigt at antaste enten <seg type="comStart" n="com264"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> Tog<seg type="comEnd" n="com264"/> eller en anden senere Samfærsel mellem <rs type="myth" key="myth87">Asgard</rs> og <rs type="myth" key="myth33">Hæl</rs>; men jeg troer ogsaa, at denne tilsyneladende Nødvendighed avlede hele Fortællingen om <seg type="comStart" n="com265"/><rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> Hælrid<seg type="comEnd" n="com265"/>. Det Hele lader sig meget simpelt forklare ved at tillægge <rs type="myth" key="myth140">Drupner</rs> samme Egenskab som andre <rs type="myth" key="myth106">Asernes</rs> <seg type="com" n="com80">Mon</seg>, f. Ex. <rs type="myth" key="myth52">Mjølner</rs>, at den nemlig stedse selv vendte tilbage, hvor langt den end bortkastedes af sin Eier.<pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax316.jpg" n="316"/></p>

	<p rend="firstIndent">End staaer tilbage at tale om <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>. At jeg anskuer <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs>, hans Forhold til og Adskillelse fra <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> anderledes end <seg type="comStart" n="com266"/><rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Digter<seg type="comEnd" n="com266"/>, kan ikke komme i Betragtning, <seg type="com" n="com713">saalænge min Mening endnu ikke er viist at grunde sig paa</seg> <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com82">Edda</seg>s</rs> bestemte Udsagn, eller at være nødvendig i den Grad, at det Beviste maatte være usandt, dersom den ikke antoges. <seg type="com" n="com608">Hertil trøster jeg mig ikke end saa ganske</seg>, og antager derfor i dette Øieblik <seg type="com" n="com268">Digterens</seg> skiønne Fremstilling for sand; men nødes derimod til at erklære <seg type="comStart" n="com269"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com269"/> umiddelbar efter <rs type="myth" key="myth6">Balders</rs> Død, eller – som her er det samme – efter <rs type="myth" key="myth129">Hermods</rs> <seg type="com" n="com84">Hælreise</seg>, for <seg type="com" n="com714">at staa paa en urigtig Plads</seg>. <seg type="com" n="com271"><rs type="title" key="title139">Ægirs Giestebud</rs></seg> maa nødvendig tænkes mellem denne og hiin, ikke blot fordi Beretningen om <seg type="comStart" n="com273"/><rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Straf<seg type="comEnd" n="com273"/> netop findes i den prosaiske Slutning af <seg type="com" n="com85">Ægirs Drekke</seg>, men især fordi <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> først hos <rs type="myth" key="myth85">Ægir</rs> fik at vide, hvem der var Skyld i <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død. Heraf følger da ogsaa, at <rs type="myth" key="myth128">Hødur</rs> ei maa vide eller kunne aabenbare, af hvem han fik <rs type="myth" key="myth51">Mistiltein</rs>. At <seg type="com" n="com274">Digteren</seg> <seg type="comStart" n="com715"/>lader <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> kiende <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs><seg type="comEnd" n="com715"/> i <rs type="myth" key="myth255">Toke</rs> giør heri ingen Forandring; thi foruden at en <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com275">ældre Edda</seg></rs> ei veed noget af sligt, saa bliver det jo stedse lige sandt, at <seg type="comStart" n="com276"/><rs type="title" key="title139"><rs type="mythStart" key="myth85"/>Ægirs<rs type="mythEnd" key="myth85"/> Giestebud</rs><seg type="comEnd" n="com276"/> var – ifølge <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> eget udsagn – <note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="comStart" n="com277"></seg><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> sagde til <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs>:</p><p rend="noIndent"><lg><l>jeg det voldte at</l><l>ei meer du seer ride</l><l><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> til Solen.<seg type="comEnd" n="com277"></seg></l></lg></p></note><pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax317.jpg" n="317"/> efter <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død; at <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> den Gang var i <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Selskab som Ven, og altsaa ikke da kiendt som <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> <seg type="com" n="com88">Bane</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> udjages først efterat have dræbt <rs type="myth" key="myth266">Finnafeingur</rs>, og sættes endda siden i <seg type="com" n="com716"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Vidar</lem><rdg wit="A">Sidars</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Plads</seg>.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Til Slutning nogle faa Blik paa enkelte mytologiske Yttringer.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com89">Af Scenen</seg>, hvor Guderne sværge, sees at <seg type="com" n="com278">Digteren</seg> antager <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs> som Lysets, <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> som Vindens, og <rs type="myth" key="myth85">Ægir</rs> som Havets Gud; ligeledes <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs> som Jordens og <rs type="myth" key="myth19">Freia</rs> som Luftens Gudinde.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg har <seg type="com" n="com279">før</seg> yttret min, i <seg type="com" n="com280"><rs type="title" key="title121">Edda</rs></seg> grundede, Uvillie mod alle Embeds-Uddelinger til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> <seg type="com" n="com90">efter græsk og romersk Skik</seg>, og jeg nødes til her at gientage Yttringen af samme, skiøndt ovenstaaende Inddeling, hvad <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, <rs type="myth" key="myth133">Frig</rs> og <rs type="myth" key="myth19">Freia</rs> angaaer, <seg type="com" n="com717">vist nok</seg> har langt mere Betydning end den sædvanlige<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com281"><rs type="title" key="title121">Den gamle Edda</rs></seg> deler Guderne i <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> og <rs type="myth" key="myth118">Vaner</rs>, de stærke og de milde, og anden Inddeling turde jeg ei tillade mig.</p></note>; gandske anderledes er det derimod med <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> og <rs type="myth" key="myth85">Ægir</rs>. Den Første styrede efter <seg type="com" n="com282">Grimmismal</seg> Templer og Ofringer, og den Sidste hverken hørte til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> eller erkiendtes af dem som Havets Herre, da endog <rs type="title" key="title121">den <seg type="com" n="com283">prosaiske Edda</seg></rs> fremstiller <rs type="myth" key="myth58">Njord</rs> som saadan; <seg type="comStart" n="com718"/>vel siger denne, at <rs type="myth" key="myth85">Ægir</rs> var <rs type="myth" key="myth106">Asers</rs> Ven<seg type="comEnd" n="com718"/>, men <rs type="title" key="title121"><seg type="com" n="com284">Sæmunds Edda</seg></rs> vidner derimod, at han var en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>, at <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> kun <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax318.jpg" n="318"/> af ondt Sind <seg type="com" n="com94">hiembøde sig selv hos ham</seg>, og at han satte fiendtlig Prøve paa deres Magt og Kløgt ved at fordre en <seg type="com" n="com95">Kiedel, hvori Miød kunde brygges</seg> til dem alle<note type="footnote"><p rend="noIndent">See <seg type="com" n="com285"><rs type="title" key="title137">Hymes Kvida</rs></seg>!</p></note>. Da han ogsaa kaldes <rs type="myth" key="myth29">Gymer</rs>, var det vel ikke saa urimeligt at ansee ham for <seg type="comStart" n="com286"/><rs type="myth" key="myth24">Gerdas</rs> Fader<seg type="comEnd" n="com286"/>, <seg type="comStart" n="com719"/>hvem <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> vilde tugte for det Tab, <rs type="myth" key="myth18">Frei</rs> havde liidt<seg type="comEnd" n="com719"/>.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="comStart" n="com720"/><rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> kan neppe tænkes bundet før <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død<seg type="comEnd" n="com720"/>, thi naar <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> først havde øvet denne Gierning, maatte <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> traadt op som deres aabenbare Fiende, og desuden kunde <rs type="myth" key="myth73">Tyr</rs> ligesaalidet før <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død miste sin Arm, som <rs type="myth" key="myth14">Fenris</rs> før kunde være <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> farlig. At <seg type="com" n="com287">Antagelse af en Tidsfølge</seg> i de mytologiske Begivenheder er nødvendig, sees let, og jeg vil ved denne Lejlighed <seg type="com" n="com422">hidsætte</seg> den af mig antagne, saavidt samme har Hensyn paa Begivenhederne efter Jettekampens Fornyelse. <seg type="comStart" n="com97"/><rs type="myth" key="myth41">Idunas</rs> Bortførelse<seg type="comEnd" n="com97"/><note type="footnote"><p rend="noIndent">omtales vel ikke i <seg type="com" n="com288"><rs type="title" key="title121">den rytmiske Edda</rs></seg>, men modsiges ei heller, og lader sig godt forene dermed.</p></note><seg type="com" n="com98">Hammeren</seg>s Tab og Gienerobring, <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Frafald, eller maaskee rettere hans Forhexelse, <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Drømme, Raadspørgselen om sammes Betydning<note type="footnote"><p rend="noIndent">Fortællingen om denne Raadspørgsel indeholder maaskee <seg type="com" n="com289"><rs type="title" key="title140">Hrafnagaldr Odins</rs></seg>, thi af flere Grunde har jeg troet mig nød til at frafalde min <seg type="com" n="com607">førhen havte Mening</seg> om dette underlige Kvæde, og derimod at antage <persName key="pe539">Gunner Poulsens</persName>, saavidt denne sætter det i samme Fortalte før <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død.</p></note>, <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax319.jpg" n="319"/> <seg type="com" n="com405">Edtagelsen</seg>, <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Hælrid, <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død, <rs type="myth" key="myth14">Fænrirs</rs> Bindning, <rs type="myth" key="myth66">Skirners</rs> Reise, <rs type="myth" key="myth74">Thors</rs> Kamp med <rs type="myth" key="myth105">Midgardsormen</rs>, <rs type="myth" key="myth85">Ægirs</rs> Giestebud, <rs type="myth" key="myth48">Lokes</rs> Fængsling, Pandtsættelsen af <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Øie. Nu følger <seg type="com" n="com100">Asers fulde Herredom</seg> <seg type="com" n="com721">til</seg> <rs type="myth" key="myth104">Ragnarokr</rs>, eller den egentlige Tid. En Følge af det bevislige rigtige i denne Bestemmelse er, at <seg type="comStart" n="com722"></seg><rs type="myth" key="myth226">Utgardeloke</rs> har Uret, naar han før <rs type="myth" key="myth6">Baldurs</rs> Død minder <rs type="myth" key="myth48">Loke</rs> om <seg type="com" n="com290"><rs key="myth85" type="myth">Ægirs</rs> Giestebud</seg><seg type="comEnd" n="com722"></seg>, og at <seg type="comStart" n="com723"></seg><rs type="myth" key="myth6">Baldur</rs> endnu har det i høiere Grad, naar han erindrer <rs type="myth" key="myth8">Bragi</rs> om <seg type="comStart" n="com101"/><rs type="myth" key="myth63">Rolfs Krakes</rs> Død<seg type="comEnd" n="com101"/><seg type="comEnd" n="com723"/>; thi saa heldig en Ide det var af <seg type="com" n="com291">Digteren</seg> at indføre <seg type="com" n="com102">Menneskene som Kor i sit Drama</seg>, maa dog det Hele tænkes i Menneskelivets allerførste Morgenrøde, længe før Sagaen kunde udpege en enkelt eller give ham Navn og Daad. Disse tvende Ting vare da udelukkende Gudernes, og kunde først tilhøre Menneskene, efterat hines daadfulde Kamp var gaaet over til den rolige Modsætning.</p>

	<p rend="firstIndent">Det synes som <seg type="com" n="com292">Digteren</seg> antager <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> <seg type="com" n="com103">Jomfrumødre</seg> for at være Regnbuens Farver, men det gaaer neppe an. I Mangel af andet Oplysende har jeg giort mig megen Umage for at bringe <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> <seg type="com" n="com104">Mødrenenavne</seg> tilbage til deres Udspring, og de blandt dem, hvis Betydning er mig nogenlunde klar, tyde forenede hen paa Vandet og Bølgerne, hvilket ogsaa <pb type="text" ed="A" facs="1807_73_fax320.jpg" n="320"/> stemmer med hvad jeg troer at maatte antage om <rs type="myth" key="myth32">Heimdals</rs> Fødsel og Forhold til <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>.</p>

	<p rend="right"><hi rend="bold">Nik. Fr. Sev. Grundtvig.</hi></p>

	<p rend="right"><hi rend="size-1">Kandidat i Theologien.</hi></p>

	</div>

	</body>
	</text>
	</TEI>