| I Anledning af mit Syns Mistydning. | |
| (See Stykket om mit Maskeradebal i Skilderiet No. 66.) | |
| Meer end man veed, | |
| Trænges og taaler | |
| Ygdrasils Ask. | |
| Høit bider Hjorten, | |
| Trøsket er Siden, | |
| Nidhøg gnaver for neden. | |
| Grimnismal. | |
| Hvorfor mon | |
| Danmarks Tale lød | |
| Ved Siden af de Gamles Sange, | |
| Ifald jeg troede Kraften død, | |
| Og Jorden gold i Nordens Vange? | |
| Nei, vække vilde jeg den Aand, | |
| Der slumrede i Fortids Grave, | |
| Og derfor grov min svage Haand | |
| I Bautastenen Runestave; | |
| Men er jeg feig, fordi jeg ei | |
| Tiltroer mig Vegtams høie Galder, | |
| At | |
| Odin reed som Vegtam til Helas Bolig og vakte ved galdrende Runer den Halvdøde, Sneebedækkede, skulde dette behøve at anmærkes? | |
| Og seer vel den, som skuer ei | |
| Tungsøvned' | |
| Hela i vor Alder? | |
| Jeg føler det, om Nordens Træ | |
| End stod med tørre, visne Grene, | |
| Et nyt dog i det Gamles Læ | |
| Opvoxed' vist blandt Klippens Stene; | |
| Men, synker under tunge Vægt | |
| Den gamle Eeg i Baalets Flamme, | |
| Da ligefuldt dog vee den Slægt, | |
| Som falde laer den gamle Stamme! | |
| Jeg henrykt skuer hver en Gnist, | |
| Som minder mig om Oldtids Lue; | |
| Men – | |
| Valhal faldt ved Lokes List, | |
| O maa da Nordens Søn ei grue! | |
| Naar Ormen gnaver Træets Rod, | |
| Da maa, trods Ørnens ædle Vrede, | |
| Det falde, hvis i Mandeblod | |
| Ei drukne, dødes kan den Lede. | |
| Vil | |
| Nidhøg Luxus med sin Hær | |
| Fra Danmark flye til fjerne Lande; | |
| Da skal i Ly af Fredriks Sværd | |
| Den gamle Eeg urokket stande. | |
| Men, hist i Salen seierriig | |
| Uhyret klædte Herresæde, | |
| Og derfor lød ved Danmarks Liig | |
| De gamle Heltes Sørgekvæde. | |
| Nic. Fred. Sev. Grundtvig. | |