| Krigssang for Nordmænd. | |
| Hører! gamle | |
| Norrig | |
| kalder, | |
| Kalder os til Vaabengny. | |
| Tryg hun stod i lange Alder | |
| Bag ved sine Børn i Ly. | |
| Kommer, kommer! Moder | |
| kalder | |
| , | |
| Før hun falder, | |
| Skal hun svømme i vort Blod. | |
| Norges Mø, og Norges Qvinde! | |
| Hvorfor er Jer Kind saa vaad? | |
| Ei for os maa Taarer rinde, | |
| Thi vi haste frem til Daad. | |
| Giennem Blod skal Fienden vade, | |
| Vil han skade | |
| Gubbe, Qvinde, Barn og Mø. | |
| Der hvor Fædre vilde bygge | |
| Dybt i Dal, og høit paa Fjeld, | |
| Bo'de vi blandt Grander trygge, | |
| Fred og Frihed gav os Held. | |
| Trodse List ved Mod og Styrke, | |
| Gud at dyrke, | |
| Lærte vi af Fædres Mund. | |
| Sverrigs Mænd vort Land vil hærge, | |
| Fare frem med Rov og Brand; | |
| Men med Staal i Haand vi værge | |
| Hver en Klippe, hvert et Spand. | |
| Gamle | |
| Norrig | |
| har os baaret, | |
| Og udkaaret | |
| Til at værge Odels Land. | |
| Tit, ei sjelden, Svenske droge | |
| Paa vor Grund med stolte Ord. | |
| Fædre stode, Fædre sloge, | |
| Knuset Fienden sank til Jord. | |
| Er vor Arm da svag af Ælde? | |
| Skal han fælde | |
| Søn, hvis Fader fældte hans? | |
| Nei! som Fædrene vi stande, | |
| Som vor Prinds ved Høland stod. | |
| Der vel Svenske maatte sande: | |
| I os rinder Nordmænds Blod. | |
| Norge | |
| staae | |
| som Norges Fjelde, | |
| Ingen Vælde | |
| Skal betvinge Klippens Hjem. | |
| Gud! som fordum skiænkte Seier, | |
| Han, vor Gud, er med os end. | |
| Guldbrandsdøler og Haleier! | |
| Trønder! Nordmænd! Fredriks Mænd! | |
| Kiækt I Fiendens Skare bryde! | |
| Harmoniens store Tolk! til dig vender jeg mig, og føler du som jeg, at disse Lyde ere Klippens Børn værdige; da lad Norges uforgængelige Storhed gribe dig, som den greb mit hele Væsen, og fremman ved Musikens Troldom Aanden, der vil | |
| skjule | |
| sig i det døde Ord! da skulle dine Toner gienlyde fra Norges Fjelde. I dem og i Nordmænds Bryst skal du leve. | |
| Høit det lyde! | |
| Frem med Gud og Kristian! | |
| Hører! gamle | |
| Norrig | |
| kalder, | |
| Kalder os til Vaabengny. | |
| Tryg hun stod i lange Alder | |
| Bag ved sine Børn i Ly. | |
| Kommer, Nordmænd! Moder kalder, | |
| Før hun falder, | |
| Skal hun svømme i vort Blod. | |
| Nik. Fred. Grundtvig, | |
| Kandidat i Theologien. | |