| Til min Ven. | |
| (I Anledning af Brevet fra Sorø | |
| Se Kiøbenhavns Skilderi No. 79 og 80. | |
| ). | |
| Til Absalons nedsjunkne Grav | |
| Du gange hen i Kvælde! | |
| Et Baand omslynger Sværd og Stav, | |
| I Andagt luer Vælde. | |
| Jeg stander i den svundne Old | |
| Og skuer i dens Indre. | |
| Mod Verden vendes brede Skjold, | |
| Og lyse Sværde tindre; | |
| Men Øiet stiger længselsfuld, | |
| Didop mod Solens Lue, | |
| Og Helten sukker dybt fra Muld | |
| Mod høien Himmelbue. | |
| Saa stræber Aanden mod sit Hjem, | |
| Men kæmpende den stræber; | |
| Da stiger Daad paa Jorden frem, | |
| Og Sang fra fromme Læber. | |
| Det Evige forsonet, ned | |
| En herlig Straale sender, | |
| Og Straalens Navn er Kærlighed, | |
| Den lyser og den brænder, | |
| Paa Jord den brænder som en Glød | |
| Og brændte Fod sig hæver; | |
| Men blid igennem skumle Død | |
| Den lysende hensvæver. | |
| Ak! at den svandt den skønne Old, | |
| Kun fængslet halv i Norden! | |
| Da hæved sig forstandig, kold, | |
| En anden Tid paa Jorden. | |
| Man kæmped for at vinde Jord | |
| Og agted Himlen ringe: | |
| Saa brat den Straale da opfor | |
| Alt paa sin lyse Vinge. | |
| Ei mere tvinger heden Glød | |
| Vor Fod | |
| til sig | |
| at hæve. | |
| O! skued vi vor store Nød: | |
| Da maatte vi vist bæve. | |
| Bag Straalen luktes Porten i | |
| Som staar for Evigheden, | |
| Thi drømme vi om Harmoni, | |
| Om Harmoni herneden. | |
| Du Ædle! mod den brudne Form | |
| Saa længselsfuld henskuer. | |
| Du ser den svøbt i hellig Storm, | |
| Du vender Dig – og gruer! | |
| Din Længselstaare tørres hen, | |
| Og svag Dig selv Du kalder: | |
| Da Absalons saa hulde Ven | |
| Lovpriser sjunkne Alder. | |
| Jeg stander i den svundne Old, | |
| Og rører Harpens Strænge. | |
| O, kan da gennem Tidens Vold | |
| Ei Tonen mere trænge? | |
| Til Absalons nedsjunkne Grav | |
| Du gange hen i Kvælde! | |
| Der vies Sværd af hellig Stav, | |
| I Andagt luer Vælde. | |
| Nedknæl! Bekend! Den høie Glands | |
| Den svandt – og maatte svinde. | |
| Men ei vanhellig | |
| Seierskrands | |
| For Nutids Prunk Du binde! | |
| Nik. Fred. Sev. Grundtvig. | |