title
stringlengths 0
4.23k
| date
stringlengths 10
10
| eurovoc_concepts
sequence | url
stringlengths 82
82
| lang
stringclasses 2
values | formats
sequence | text
stringlengths 0
87.1M
⌀ |
|---|---|---|---|---|---|---|
Rättelse till kommissionens förordning (EG) nr 316/2004 av den 20 februari 2004 om ändring av förordning (EG) nr 753/2002 om vissa tillämpningsföreskrifter till rådets förordning (EG) nr 1493/1999 när det gäller beteckning, benämning, presentation och skydd av vissa vinprodukter (EUT L 55 av den 24.2.2004) | 2005-02-19 | [
"designation of origin",
"labelling",
"preparation for market",
"product designation",
"viticulture"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/9e0094f8-55ba-47d4-bd03-0656fc6dc5ac | swe | [
"pdf",
"print"
] | 19. 2. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning L 48/47 RÄTTELSER Rättelse till kommissionens förordning (EG) nr 2256/2004 av den 14 oktober 2004 om ändring av rådets förordning (EG) nr 747/2001 när det gäller gemenskapstullkvoter för vissa produkter med ursprung i Arabrepubliken Egypten, Republiken Malta och Republiken Cypern och när det gäller referenskvantiteter för vissa produkter med ursprung i Republiken Malta och Republiken Cypern (Europeiska unionens officiella tidning L 385 av den 29 december 2004) På sidan 24, i det första domskälet, skall det i stället för: ”beslut 2004/664/EG,” ”beslut 2005/89/EG. ” vara: På sidan 24, i referenserna till fotnot 3, skall det i stället för: vara: ”EUT L 303, 30. 9. 2004, s. 28. ” ”EUT L 31, 4. 2. 2005, s. 30. ” Rättelse till kommissionens förordning (EG) nr 316/2004 av den 20 februari 2004 om ändring av förordning (EG) nr 753/2002 om vissa tillämpningsföreskrifter till rådets förordning (EG) nr 1493/1999 när det gäller beteckning, benämning, presentation och skydd av vissa vinprodukter (Europeiska unionens officiella tidning L 55 av den 24 februari 2004) På sidan 18 i artikel 1. 9, under b, skall det i stället för: vara: ”5. En geografisk beteckning som avses i punkterna 1 och 2 får förekomma i märkningen av ett importerat vin om detta vin har framställts till högst 85 % av druvor som skördats i det produktionsområde vars namn vinet bär. ” ”5. En geografisk beteckning, som avses i punkterna 1 och 2, får förekomma i märkningen av ett importerat vin även om endast 85 % av vinet i fråga har framställts av druvor som skördats i det produk- tionsområde vars namn vinet bär. ” |
Skriftlig forespørgsel E-012641/13 Christel Schaldemose (S&D) til Kommissionen. Produktion af sojabønner til dyrefoder | 2013-11-07 | [
"animal nutrition",
"import (EU)",
"seed",
"soya bean"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/a8943111-ebe0-4caf-b83a-b78735e32085 | dan | [
"print"
] | null |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 4095/96 af Ulla SANDBÆK til Kommissionen. Fiskeriaftalen mellem EU og Mozambique | 1997-01-17 | [
"Mozambique",
"agreement (EU)",
"bilateral agreement",
"common fisheries policy",
"fishing agreement",
"sea fishing",
"trade agreement"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8806da94-cfca-46f2-8b2d-79c5b4f49a68 | dan | [
"print"
] | null |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2442 af 8. december 2017 om ændring af afgørelse (EU) 2016/2164 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2017/39) | 2017-12-08 | [
"Italy",
"euro",
"issuing of currency",
"participating country"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/736ccc61-e805-11e7-9749-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2017344DA. 01005901. xml 23. 12. 2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 344/59 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/2442 af 8. december 2017 om ændring af afgørelse (EU) 2016/2164 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2017/39) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2, under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2332 af 4. december 2015 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter der skal udstedes (ECB/2015/43) (1), særlig artikel 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta. (2) På grundlag af de skøn for efterspørgslen efter euromønter i 2017, som de medlemsstater, der har euroen som valuta, forelagde ECB, godkendte ECB den samlede mængde af euromønter bestemt til at sættes i omløb og euromønter til samlerbrug ikke bestemt til at sættes i omløb for 2017, ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43) (2). (3) Det italienske finansministerium anmodede den 19. oktober 2017 om, at mængden af euromønter, som Italien kan udstede i 2017 blev forøget fra 96,0 millioner EUR til 141,0 millioner EUR, for at gøre det muligt at imødekomme en uventet efterspørgsel efter mønter. ECB har godkendt denne anmodning om at øge mængden af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Italien kan udstede i 2017. (4) Afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Ændring Tabellen i afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43), artikel 1, erstattes af nedenstående tabel: (mio. EUR) Mængde af euromønter, som er godkendt til udstedelse i 2017 Mønter i omløb Mønter til samlerbrug Omfang af udstedelsen af mønter (ikke bestemt til at sættes i omløb) Belgien 51,0 1,0 52,0 Tyskland 419,0 219,0 638,0 Estland 9,7 0,3 10,0 Irland 30,7 0,8 31,5 Grækenland 106,3 0,6 106,9 Spanien 359,3 30,0 389,3 Frankrig 224,3 51,0 275,3 Italien 139,2 1,8 141,0 Cypern 14,0 0,1 14,1 Letland 16,3 0,3 16,6 Litauen 30,0 0,3 30,3 Luxembourg 17,7 0,2 17,9 Malta 10,2 0,2 10,4 Nederlandene 25,0 4,0 29,0 Østrig 87,2 181,8 269,0 Portugal 62,0 3,0 65,0 Slovenien 24,0 2,0 26,0 Slovakiet 15,6 1,4 17,0 Finland 35,0 10,0 45,0 I alt 1 676,5 507,8 2 184,3 « Artikel 2 Virkning Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne. Artikel 3 Adressater Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta. Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. december 2017. Mario DRAGHI Formand for ECB (1) EUT L 328 af 12. 12. 2015, s. 123. (2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2164 af 30. november 2016 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2016/43) (EUT L 333 af 8. 12. 2016, s. 73) |
Förhandsanmälan av en koncentration (Ärende COMP/M.2960 - Keolis/AB Storstockholms Lokaltrafik/Busslink) (Text av betydelse för EES) | 2002-11-09 | [
"Sweden",
"carriage of passengers",
"economic concentration",
"exchange of information",
"means of public conveyance",
"merger control",
"transport company"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c5897d26-02ef-4e45-a280-c3da7eaa0fc0 | swe | [
"pdf",
"print"
] | 9. 11. 2002 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 273/17 Förhandsanmälan av en koncentration (Ärende COMP/M. 2960 – Keolis/AB Storstockholms Lokaltrafik/Busslink) (2002/C 273/04) (Text av betydelse för EES) 1. Kommissionen mottog den 4 november 2002 en anmälan om en föreslagen koncentration enligt artikel 4 i rådets förordning (EEG) nr 4064/89 (1), senast ändrad genom förordning (EG) nr 1310/97 (2), genom vilken företaget Keolis SA (Keolis), kontrollerat av The French SNCF Participations, förvärvar, på det sätt som avses i artikel 3. 1 b i förordningen, gemensam kontroll över företaget Busslink i Sverige AB (Busslink) genom förvärv av aktier. Den andra aktieägaren är AB Storstockholms Lokaltrafik (SL). 2. De berörda företagens affärsverksamheter omfattar följande: — Keolis: huvudsakligen offentlig lokaltrafik. — SL: offentlig lokaltrafik. — Busslink: offentlig lokaltrafik. 3. Kommissionen har vid en preliminär granskning kommit fram till att den anmälda koncentrationen kan omfattas av förordning (EEG) nr 4064/89, dock med det förbehållet att det slutliga beslutet på denna punkt fattas senare. Kommissionen uppmanar intresserade tredje parter att lämna eventuella synpunkter på den före- 4. slagna koncentrationen. Synpunkterna måste vara kommissionen tillhanda inom tio dagar efter det att denna förhandsanmälan har offentliggjorts. Synpunkterna kan skickas per fax (32-2) 296 43 01, 296 72 44 eller per post med referens- nummer COMP/M. 2960 – Keolis/AB Storstockholms Lokaltrafik/Busslink till följande adress: Europeiska kommissionen Generaldirektoratet för konkurrens Direktorat D – Arbetsgruppen för kontroll av företagsfusioner J-70 B-1049 Bryssel (1) EGT L 395, 30. 12. 1989, s. 1. Rättelse i EGT L 257, 21. 9. 1990, s. 13. (2) EGT L 180, 9. 7. 1997, s. 1. Rättelse i EGT L 40, 13. 2. 1998, s. 17 |
Godkendelse af Catherine Ashtons udnævnelse til medlem af KommissionenEuropa-Parlamentets afgørelse af 22. oktober 2008 om godkendelse af udnævnelsen af Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland, til medlem af Kommissione | 2008-10-22 | [
"European Commission",
"appointment of members"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b7b792e7-005c-4e12-b019-6c629102a1a7 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | CE2010015DA. 01013701. xml 21. 1. 2010 DA Den Europæiske Unions Tidende CE 15/137 Onsdag, den 22. oktober 2008Godkendelse af Catherine Ashtons udnævnelse til medlem af Kommissionen P6_TA(2008)0505 Europa-Parlamentets afgørelse af 22. oktober 2008 om godkendelse af udnævnelsen af Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland, til medlem af Kommissionen 2010/C 15 E/41 Europa-Parlamentet, der henviser til EF-traktatens artikel 214, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 215, der henviser til punkt 4 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (1), der henviser til, at Peter Mandelson den 3. oktober 2008 indgav begæring om sin fratræden som medlem af Kommissionen, der henviser til Det Forenede Kongeriges regerings indstilling af Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland, som medlem af Kommissionen, der henviser til Rådets afgørelse 2008/779/EF, Euratom af 6. oktober 2008 om udnævnelse af et nyt medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (2), der henviser til høringen af det udpegede medlem af Kommissionen i det kompetente parlamentsudvalg den 20. oktober 2008, der henviser til forretningsordenens artikel 99, 1. godkender udnævnelsen af Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland, til medlem af Kommissionen frem til afslutningen af Kommissionens mandatperiode den 31. oktober 2009; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer. (1) EUT C 117 E af 18. 5. 2006, s. 123. (2) EUT L 267 af 8. 10. 2008, s. 31 |
Yttrande från Europeiska ekonomiska och sociala kommittén om ”Förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om ändring av rådets förordning (EG) nr 1005/2008 om upprättande av ett gemenskapssystem för att förebygga, motverka och undanröja olagligt, orapporterat och oreglerat fiske” – COM(2012) 332 final – 2012/162 (COD) | 2012-09-18 | [
"common fisheries policy",
"conservation of fish stocks",
"exchange of information",
"fishing controls",
"fishing regulations",
"fishing vessel",
"fraud",
"ship's flag",
"third country"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/2e7cf3e6-2f0c-11e2-9b72-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | C_2012351SV. 01009001. xml 15. 11. 2012 SV Europeiska unionens officiella tidning C 351/90 Yttrande från Europeiska ekonomiska och sociala kommittén om ”Förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om ändring av rådets förordning (EG) nr 1005/2008 om upprättande av ett gemenskapssystem för att förebygga, motverka och undanröja olagligt, orapporterat och oreglerat fiske” COM(2012) 332 final – 2012/162 (COD) 2012/C 351/21 Europaparlamentet och rådet beslutade den 2 juli 2012 respektive den 10 juli 2012 att i enlighet med artikel 43 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt rådfråga Europeiska ekonomiska och sociala kommittén om ”Förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om ändring av rådets förordning (EG) nr 1005/2008 om upprättande av ett gemenskapssystem för att förebygga, motverka och undanröja olagligt, orapporterat och oreglerat fiske” COM(2012) 332 final – 2012/162 (COD). Eftersom kommittén stöder förslaget beslutade man vid sin 483:e plenarsession den 18–19 september 2012 (sammanträdet den 18 september 2012) med 141 röster för, inga röster emot och 7 nedlagda röster att avge ett positivt yttrande om förslaget. Bryssel den 18 september 2012 Europeiska ekonomiska och sociala kommitténs ordförande Staffan NILSSON |
Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om decharge til direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2003 | 2005-04-12 | [
"European Agency for Safety and Health at Work",
"budgetary discharge",
"financial year",
"implementation of the budget"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/26751e43-6ec2-4d00-a170-8a4f19d93050 | dan | [
"pdf",
"print"
] | 27. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 196/87 EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING med bemærkningerne til afgørelsen om decharge til direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2003 EUROPA-PARLAMENTET, — der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2003 med Arbejdsmiljøagenturets svar (1), — der henviser til Rådets henstilling af 8. marts 2005 (6851/2005 — C6-0069/2005), — der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, — der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185, og til Rådets forord- ning (EF) nr. 1654/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2062/94 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (3), særlig artikel 14, — der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 94, — der henviser til forretningsordenens artikel 70 og 71 og bilag V, — der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0074/2005), A. B. der henviser til, at Revisionsretten i ovennævnte særlige årsberetning fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2003, var rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet var lovlige og formelt rigtige, der henviser til, at Europa-Parlamentet den 21. april 2004 meddelte agenturets direktør decharge (5) for gennemførelsen af dets budget for regnskabsåret 2002 og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl. a. — understregede nødvendigheden af, at agenturet forbedrer planlægningen af sine aktiviteter med henblik på at reducere det store antal fremførsler — opfordrede agenturet til at udnytte de erfaringer, der var gjort med forvaltningen af SMV-støtte- ordningen for 2002, med henblik på at sikre større stringens og rentabilitet i forbindelse med de kommende ordninger, (1) EUT C 324 af 30. 12. 2004, s. 1. (2) EFT L 248 af 16. 9. 2002, s. 1. (3) EUT L 245 af 29. 9. 2003, s. 38. (4) EFT L 357 af 31. 12. 2002, s. 72. (5) EUT L 330 af 4. 11. 2004, s. 8. L 196/88 DA Den Europæiske Unions Tidende 27. 7. 2005 1. bemærker følgende tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs regnskab for regnskabsårene 2003 og 2002; Forvaltningsregnskab for regnskabsårene 2003 og 2002 (1 000 EUR) 2003 2002 Indtægter Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab 11 641 12 324 66 157 824 252 81 0 Indtægter i alt (a) 12 688 12 657 Andre tilskud Andre indtægter Phare-indtægter Udgifter Personale — Budgetafsnit I Betalinger Fremførte bevillinger Driftsudgifter — Budgetafsnit II Betalinger Fremførte bevillinger Aktionsudgifter — Budgetafsnit III Betalinger Fremførte bevillinger Phare-udgifter Betalinger Fremførte bevillinger 3 245 87 1 146 186 2 559 5 859 548 502 14 131 – 1 443 – 1 108 766 1 – 191 4 – 16 – 1 987 850 3 207 – 186 – 1 873 – 1 113 3 024 136 1 140 247 2 030 5 623 0 0 12 199 458 – 2 185 609 0 0 4 7 – 1 108 0 0 0 0 0 0 – 1 108 Udgifter i alt (b) Regnskabsårets resultat (c = a – b) (1) Saldo fremført fra det foregående regnskabsår Bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår og bortfaldet Indtægter fra det foregående regnskabsår, som kan anvendes på ny, men ikke er blevet det Betalinger over forpligtelser, der blev annulleret i 2002r Kursdifferencer Periodeafgrænsningsposter Regnskabsårets resultat før regnskabskorrektion (d) Budgetindtægter at inkassere Diverse indtægter at inkassere Erhvervelse af ejendom Afskrivninger (2) Diverse udgifter Regnskabskorrektion (e) Regnskabsårets saldo (d + e) (3) (1) Beregnet efter principperne i artikel 15 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 (EFT L 130 af 31. 5. 2000, s. 8). (2) Arbejdsmiljøagenturet har i 2003 for første gang foretaget afskrivninger af anlægsaktiverne. (3) Regnskabets negative saldo skyldes, at fremførsler fortsat er at betragte som udgifter, og at der ikke er foretaget en korrektion af regnskabet. Efter et groft skøn vil regnskabsårets saldo efter korrektion af regnskabet være på ca. 1 mio. EUR. NB: Tallene er afrundet, og summen af tallene i tabellerne kan derfor afvige fra totalen. Kilde: Arbejdsmiljøagenturet. Tabellerne er udarbejdet på grundlag af tallene i Arbejdsmiljøagenturets eget regnskab. 27. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 196/89 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. glæder sig over agenturets bestræbelser, som har resulteret i en betydelig reduktion af fremførslerne af aktionsbevillinger; er ligesom Revisionsretten af den opfattelse, at fremførselssatsen for disse bevil- linger stadig er høj; forventer, at agenturet gør en større indsats for at begrænse fremtidige frem- førsler; opfordrer i den forbindelse agenturet til at udarbejde en plan med henblik på at reducere antallet af fremførsler, hvori der fastsættes årlige mål for reduktionen, som er forenelige med gennemførelses- planen for agenturets arbejdsprogram; opfordrer agenturet til klart at angive, hvilke af dets operationelle aktiviteter der bedst kan finansieres ved hjælp af opdelte bevillinger; gentager sin opfordring til agenturet om at lægge strammere planer og forbedre kontrollen med de operationelle aktiviteter; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser på at fastsætte mere præcise og mere realistiske operationelle målsætninger, således som det blev foreslået i Kommissio- nens evaluering i 2003; bemærker agenturets redegørelse om dets bestræbelser på at gennemføre sit arbejdsprogram i samar- bejde med et mindre antal temacentre; opfordrer agenturet til i sin årlige aktivitetsrapport for 2004 at foretage en analyse af de erfaringer, der er opnået i forbindelse med dets arbejde med temacentre, som er omtalt i agenturets grundforordning, med en redegørelse for fordele og ulemper ved denne samarbejdsmodel; opfordrer endvidere agenturet til i sin rapport at fremhæve merværdien af de hidtidige resultater; opfordrer agenturet til yderligere at skærpe overvågningen og kontrollen med de udgifter, som temacentrene anmelder, og anmode om en ekstern revisors certificering af deres arbejde, som Revisionsretten har foreslået; beklager, at der ikke findes nogen ligestillingsplan, og forventer, at agenturet snarest udvikler en plan, som gør det muligt for det som arbejdsgiver at sikre lige muligheder; forventer, at agenturet ikke blot behandler ligestillingsspørgsmål i forbindelse med ansættelse, men også gør en proaktiv og langsigtet indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene; glæder sig over agenturets løfte om at udlevere oplysninger om dets aktiviteter til borgerne og håber at se yderligere foranstaltninger, der bidrager til udvikling og styrkelse af agenturets informations- og kommunikationsstrategi; Generelle bemærkninger til Kommissionen og agenturerne 9. 10. gør opmærksom på, at det ganske vist støttede Kommissionens bestræbelser på at fastlægge et begrænset antal modeller, i det mindste for fremtidige »reguleringsagenturer«, men at det samtidig indtog den holdning, at nuværende og fremtidige agenturers opbygning burde overvejes grundigt på interinstitutionelt plan; understreger desuden, at der bør indgås en interinstitutionel aftale om fælles retningslinjer, inden Kommissionen fastlægger rammebetingelserne for anvendelsen af regulerings- agenturer; mener, at dette bør ske, før der fastlægges en harmoniseret ramme for agenturernes struktur; noterer sig Kommissionens holdning (1) med hensyn til uddelegering af ansvar for gennemførelse af opgaver til andre organer end Kommissionens hovedadministration, herunder agenturer; mener ikke, at den tager højde for Europa-Parlamentets krav om grundig overvejelse på interinstitutionelt plan af de eksisterende agenturers struktur; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe klarhed med hensyn til dette punkt og den fremtidige generelle interinstitutionelle aftale vedrørende de nye ordninger, der skal indføres inden for rammerne af eller sideløbende med de finansielle overslag (2); 11. opfordrer Kommissionen til at indføre og med jævne mellemrum, f. eks. regelmæssigt hvert tredje år, udarbejde en tværgående analyse af de evalueringer, der er foretaget af de enkelte agenturer, med henblik på a) at drage konklusioner med hensyn til overensstemmelsen mellem agenturernes aktiviteter og EU's politikker generelt, hvad angår de synergier, der findes eller bør udvikles mellem agenturerne og Kommissionens tjenestegrene samt undgåelse af overlapning mellem dem (1) Se bilag 1 til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »Fremtiden skaber vi Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013« (KOM(2004) 101, s. 38). i fællesskab — (2) Se bilaget til Kommissionens beretning om opfølgningen af decharge for 2002 (KOM(2004) 648, s. 108). L 196/90 DA Den Europæiske Unions Tidende 27. 7. 2005 b) at vurdere den generelle europæiske merværdi, der opnås som følge af agenturernes resultater inden for deres respektive arbejdsområder, og agenturmodellens relevans, produktivitet og effek- tivitet, når det drejer sig om at gennemføre eller bidrage til EU's politikker c) at fastslå og øge virkningen af agenturernes aktioner, hvad angår EU's nærhed til samt tilgænge- lighed og synlighed for borgerne; forventer, at en sådan samlet analyse foreligger inden udgangen af 2005, således at den dækker den treårige periode fra indførelsen af den nye finansforordning og den deraf følgende nye struktur for agenturerne; opfordrer agenturerne til at deltage aktivt i denne proces og samarbejde med Kommissionen ved at bidrage med de nødvendige oplysninger om emner, som de mener har betydning for deres arbejde, rolle, mandat og behov, samt om et hvilket som helst emne, som kan bidrage til at forbedre hele dechargeproceduren, med henblik på at medvirke til, at processen lykkes og agenturernes regnskabs- pligt og gennemsigtighed øges; opfordrer agenturerne til også at give Europa-Parlamentets kompe- tente udvalg disse oplysninger; 12. 13. 14. opfordrer Kommissionen til sideløbende med denne proces og senest inden udgangen af 2005 at fremsætte forslag til ændring af de eksisterende retsakter om oprettelse af agenturerne bl. a. med henblik på at forbedre forholdet til agenturerne mest muligt; mener, at disse forslag bør tage sigte på a) at øge kommunikationen mellem Kommissionen og agenturerne b) at etablere et samarbejde eller udvide et eventuelt eksisterende samarbejde om fastlæggelse af behov, der skal dækkes, af målsætninger og af tilstræbte resultater og strategier til at nå dem samt om fastsættelse af standarder for kontrol og evaluering c) at øge komplementariteten, forbedre organiseringen af de nødvendige ressourcer og den effektive fordeling heraf med henblik på at opnå resultater samt udarbejde en kommunikationsstrategi med henblik på udbredelse af disse resultater; 15. 16. understreger, at Kommissionen, inden der træffes nogen afgørelse om at foreslå oprettelse af et nyt agentur, bør foretage en grundig vurdering af nødvendigheden og merværdien af de funktioner, som dette agentur skal udfylde, idet der tages hensyn til de bestående strukturer, subsidiaritetsprincippet og budgetdisciplinen samt forenkling af procedurerne; forventer, at Kommissionen hurtigt forelægger de retningslinjer for agenturernes personalepolitik, som Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at forelægge inden afslutningen på 2005-budgetproceduren; Generelle bemærkninger til agenturerne 17. 18. 19. forventer, at hvert enkelt agentur fra nu af sender det beretningen, som opsummerer det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget af den interne revisor, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger, jf. artikel 72, stk. 5, i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002; opfordrer agenturerne til fortsat at bestræbe sig på at anvende ordningerne og forordningerne for tjenestemænd og øvrige ansatte korrekt på deres personale (ansættelsesprocedurer og dertil knyttede afgørelser, personlige akter, beregning af vederlag og andre rettigheder, forfremmelsespolitik, andelen af ledige stillinger, kønskvotering osv. ); bemærker, at den procentvise andel af henholdsvis mandlige og kvindelige ansatte i agenturerne viser, at kønsfordelingen er skæv; beklager, at mændene udgør ca. en tredjedel af de ansatte, men er overrepræsenteret i stillinger i de højere lønklasser, mens kvinderne generelt er overrepræsenteret i stillinger i de lavere lønklasser; forventer, at agenturerne træffer omgående og effektive foranstalt- ninger til at afhjælpe denne situation; 27. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 196/91 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. opfordrer agenturerne til at sikre, at alle de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennem- førelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, indføres i deres respektive personalepoli- erhvervsuddannelse, tikker; forfremmelse samt arbejdsvilkår (1) forventer, at agenturerne tager Revisionsrettens bemærkninger til efterretning og nøje følger de især principperne om budgettets budgetmæssige principper, der er fastlagt i finansforordningen, ikke har gjort enhed og om, at budgettet skal være realistisk; opfordrer de agenturer, der hidtil det, til at opfylde finansforordningens regnskabsmæssige krav og yderligere stramme deres procedurer for intern forvaltning og kontrol med henblik på at øge regnskabspligten, gennemsigtigheden og den europæiske merværdi; opfordrer agenturerne, især dem, hvis aktiviteter på nogle punkter overlapper andre agenturers aktiviteter eller opgaver, til at forstærke deres samarbejde og derved skabe mulighed for udvikling af synergier; opfordrer dem til, hvor det er hensigtsmæssigt, at formalisere dette samarbejde igennem specifikke aftaler (fælleserklæringer, aftalememoranda, beslutninger om fælles planlægning og komplementære aktioner/programmer) for at sikre, at deres arbejde ikke overlapper hinanden, at det klart fremgår, hvilket agentur der har lavet hvad, og at resultatet af fælles bestræbelser skaber størst mulig merværdi og får den størst mulige virkning; forventer at blive holdt løbende underrettet om dette spørgsmål; opfordrer agenturerne til at være særligt opmærksomme på procedurerne for tildeling og forvaltning af kontrakter; opfordrer dem til at træffe alle egnede foranstaltninger, for så vidt angår deres admi- nistrative strukturer, for at styrke deres interne kontrolprocedurer, kanaler og forvaltning; mener, at disse foranstaltninger, hvor det er nødvendigt eller muligt, kan omfatte etablering af specialiserede enheder, der får til opgave på basis af risikoanalyser at vejlede i, hvordan procedurer for kontrakt- tildeling bedst kan tilrettelægges, at sikre kontrol og sørge for den opfølgning, der måtte være nødvendig; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at forstærke samarbejdet med agenturerne på dette område; noterer sig de problemer, nogle direktører, især direktører fra de »nyoprettede« agenturer, har gjort gældende med hensyn til agenturernes overholdelse af tidsplanen og fristerne for aflæggelse af beretning som fastsat i finansforordningen; opfordrer agenturernes direktører til med henblik på den revision af finansforordningen, der skal finde sted i 2005, at underrette Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om de problemer, de hidtil er stødt på, således at de kan blive taget med i betragtning ved revisionen; forventer, at direktørerne fremsætter specifikke forslag til alternative ordninger med hensyn til tidsfrister, som passer bedst muligt til arbejdsgangen, samtidig med at agenturernes pligt til at aflægge beretning, som fastsat i finansforordningen, overholdes; noterer sig, at agenturernes direktører har reageret positivt på anmodningen fra Europa-Parlamentets udvalg med ansvar for decharge om, at der indføres et mere præcist kommunikationssystem, især med hensyn til agenturernes fremsendelse til dette udvalg af dokumenter, der vedrører deres pligt til at aflægge beretning; er af den opfattelse, at bedre tilrettelæggelse af kommunikationen vil forstærke samarbejdet med agenturerne og øge den demokratiske kontrol; opfordrer agenturernes direktører til fra nu af at lade deres årlige aktivitetsrapport, som forelægges sammen med oplysninger om den finansielle og administrative situation, ledsage af en erklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed i lighed med de erklæringer, der underskrives af Kommissionens generaldirektører; opfordrer agenturerne til at udvikle en omfattende kommunikationsstrategi for at tage højde for nødvendigheden af, at resultaterne af deres arbejde i passende form når ud til den brede offentlighed og ikke kun forelægges institutionerne, medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, specialister, part- nere eller specifikke modtagere; opfordrer agenturerne til med henblik på udvikling af en sådan strategi at forstærke deres samarbejde og udveksling af oplysninger om bedste praksis til opfyldelse af denne målsætning; forventer, at de kompetente udvalg inden den næste dechargeprocedure under- rettes behørigt af agenturerne om de fremskridt, der er sket med udviklingen af en sådan strategi med henblik på at sikre effektiv og rettidig overvågning af deres aktiviteter; (1) EFT L 269 af 5. 10. 2002, s. 15. L 196/92 DA Den Europæiske Unions Tidende 27. 7. 2005 Generelle bemærkninger til Revisionsretten og agenturerne 28. 29. 30. glæder sig over, at Revisionsretten har vedføjet de særlige årsberetninger om agenturerne en tabel, der giver en oversigt over det pågældende agenturs kompetenceområder, ledelse, disponible ressourcer og produkter/tjenesteydelser; mener, at denne tabel gør disse fællesskabsorganers arbejde mere klart og gennemskueligt, samtidig med at den danner et nyttigt grundlag for sammenligning, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, med henblik på at etablere den harmoniserede struktur for agenturerne, som Europa-Parlamentet har krævet; opfordrer Revisionsretten og agenturerne til at forstærke deres samarbejde med henblik på at forbedre procedurerne og de tekniske redskaber til fremme af forsvarlig forvaltning af alle budgetmæssige og finansielle områder med henblik på at udvikle metoder, som kan berede vejen for en positiv dechar- geprocedure lige fra begyndelsen; forventer at blive holdt løbende underrettet om de fremskridt, der gøres, og om anvendelsen af bedste praksis; opfordrer Revisionsretten og agenturerne til at forbedre gennemsigtigheden af den kontradiktoriske procedure forud for Revisionsrettens beretning om decharge for at undgå uoverensstemmelser eller tvetydigheder, som kan true hele processens troværdighed; opfordrer i den forbindelse Revisionsretten og Kommissionen til at foreslå en realistisk metode til opdatering af oplysninger om de forbedringer, der er sket, og/eller de problemer, der er konstateret, fra det tidspunkt, hvor Revisionsrettens forbe- redende beretning drøftes første gang, til det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles decharge, for at give et så nøjagtigt billede af agenturernes situation som muligt |
Uppgifter från medlemsstaterna om stängning av fiske | 2018-01-10 | [
"Atlantic Ocean",
"Germany",
"Greenland",
"catch area",
"catch by species",
"catch quota",
"fishing rights",
"international waters",
"sea fish",
"sea fishing"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/f534601d-f5dc-11e7-b8f5-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2018007SV. 01000902. xml 10. 1. 2018 SV Europeiska unionens officiella tidning C 7/9 Uppgifter från medlemsstaterna om stängning av fiske (2018/C 7/05) I enlighet med artikel 35. 3 i rådets förordning (EG) nr 1224/2009 av den 20 november 2009 om införande av ett kontrollsystem i unionen för att säkerställa att bestämmelserna i den gemensamma fiskeripolitiken efterlevs (1), har ett beslut fattats om att stänga det fiske som anges i följande tabell: Datum och tidpunkt för stängning 9. 12. 2017 Varaktighet 9. 12. 2017–31. 12. 2017 Medlemsstat Tyskland Bestånd eller grupp av bestånd COD/N1GL14 och tillhörande särskilda villkor COD/GRL1 and COD/GRL2 Art Cod (Gadus morhua) Område Grönländska vatten i Nafo 1F och grönländska vatten i XIV Typ av fiskefartyg – Referensnummer 51/TQ127 (1) EUT L 343, 22. 12. 2009, s. 1 |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 3665/97 af Maria BERGER til Kommissionen. Pakkerejsedirektivet | 1997-11-10 | [
"EC Directive",
"consumer protection",
"financial solvency",
"hotel industry",
"insurance",
"package travel"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/14ba7ada-15da-4a58-b185-2d7377d6a42a | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 30. 4. 98 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende C 134/177 (98/C 134/242) SKRIFTLIG FORESP(cid:216)RGSEL P-3615/97 af Eva Kjer Hansen (ELDR) til Kommissionen (6. november 1997) Om: Beskyttelse af F(cid:230)llesskabets finansielle interesser Hvilke konkrete initiativer agter Kommissionen at tage p(cid:229) baggrund af (cid:230)ndringen i Amsterdam-traktaten af artikel 209 A? Vil Kommissionen tage konventionen om beskyttelse af F(cid:230)llesskabets finansielle interesser (som ingen medlemslande endnu har ratificeret) op til fornyet behandling med henblik p(cid:229) at dele deraf kan vedtages under den nye artikel 209 A? Svar afgivet p(cid:229) Kommissionens vegne af Anita Gradin (8. december 1997) Kommissionen ser med tilfredshed p(cid:229) de (cid:230)ndringer, som Amsterdam-traktaten medfłrer i EF-traktatens artikel 209A. Denne artikel bliver artikel 280 i EF-traktaten og bliver retsgrundlag for forslag vedrłrende beskyttelsen af F(cid:230)llesskabets finansielle interesser, hvor Europa-Parlamentet skal spille en mere aktiv rolle (f(cid:230)lles beslutningstagning). Medlemsstaterne har endnu ikke ratificeret traktaten. Kommissionen undersłger i łjeblikket, hvilke muligheder der ligger i den nye artikel 280, men det er endnu for tidligt at tr(cid:230)ffe beslutning om konkrete initiativer. Som anfłrt i Kommissionens svar p(cid:229) skriftlig forespłrgsel E-3349/97 fra fru Torres Marques (1) er den helt klar over, at ingen af medlemsstaterne endnu har ratificeret konventionen om beskyttelse af F(cid:230)llesskabets finansielle interesser. P(cid:229) R(cid:229)dsmłde den 28. april 1997 om retlige og indre anliggender blev sk(cid:230)ringsdagen for denne ratificering fastsat til medio 1998, hvilket derefter blev godkendt p(cid:229) Det Europ(cid:230)iske R(cid:229)ds młde i Amsterdam. Kommissionen mener, at ratificeringen er hastende og fłlger til stadighed nłje situationen i de enkelte medlemsstater. Efter vedtagelsen af de to protokoller til konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser og vedtagelsen af konventionen om bek(cid:230)mpelse af korruption kan de medlemsstater, der ikke łnsker foretage s(cid:230)rskilt ratificering af hver enkelt af de retsinstrumenter, der er har retsgrundlag i EU-traktatens artikel K. 3, nu ratificere dem alle samtidig. (1) EFT C 117 af 16. 4. 1998, s. 177. (98/C 134/243) SKRIFTLIG FORESP(cid:216)RGSEL P-3665/97 af Maria Berger (PSE) til Kommissionen (10. november 1997) Om: Pakkerejsedirektivet 1. Agter Kommissionen at udvide pakkerejsedirektivet, s(cid:229)ledes at det ogs(cid:229) bliver obligatorisk for hoteller at tegne en passende aflysnings- eller konkursforsikring, hvilket allerede nu ville v(cid:230)re muligt p(cid:229) frivillig basis i alle stater? Tilbageholdelse af pas eller bagage kan ikke v(cid:230)re nogen egnet m(cid:229)de at lłse problemer p(cid:229) og svarer bestemt ikke til hensigten med n(cid:230)vnte direktiv. 2. Agter Kommissionen i direktivet n(cid:230)rmere at definere begrebet »nłdvendige udgifter til hjemtransport«, s(cid:229) man undg(cid:229)r, at f. eks. hotelg(cid:230)ster skal betale opholds- og hoteludgifter endnu en gang for overhovedet at f(cid:229) lov til at forlade hotellet? |
mål T-169/04: Talan mot Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) väckt den 12 maj 2004 av Société Calliope S.A. | 2004-07-10 | [
"EU trade mark",
"European Union Intellectual Property Office",
"action for annulment (EU)",
"insecticide",
"trademark law"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/05609540-6f2e-4e50-9e39-775164b471f0 | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 179/14 SV Europeiska unionens officiella tidning 10. 7. 2004 Talan mot Europeiska gemenskapernas kommission väckt den 13 maj 2004 av Carmelo Morello Talan mot Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) väckt den 12 maj 2004 av Société Calliope S. A. (mål T-166/04) (2004/C 179/27) (Rättegångsspråk: franska) (mål T-169/04) (2004/C 179/28) (Rättegångsspråk: franska) Carmelo Morello, Bryssel, har den 13 maj 2004 väckt talan vid Europeiska gemenskapernas förstainstansrätt mot Europeiska gemenskapernas kommission. Sökanden företräds av advoka- terna Jacques Sambon och Pierre Paul Van Gehuchten, delgiv- ningsadress: Luxemburg. Société Calliope S. A. , Mourenx (Frankrike) har den 12 maj 2004 väckt talan vid Europeiska gemenskapernas förstainstans- rätt mot Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller). Sökanden företräds av advokaten Stéphanie Legrand. Sökanden yrkar att förstainstansrätten skall Även BASF A. G. var part nämnden. i förfarandet vid överklagande- 1. ogiltigförklara det underförstådda avslaget på sökandens ansökan av den 28 mars 2003 och, om nödvändigt, ogiltig- förklara avslaget på sökandens klagomål, 2. förplikta kommissionen att till sökanden utge 1 000 000 euro i ersättning för ideell skada och 1 000 000 euro i ersättning för materiell skada, 3. förplikta kommissionen att ersätta samtliga rättegångskost- nader. Sökanden yrkar att förstainstansrätten skall — ogiltigförklara det beslut som första överklagandenämnden vid harmoniseringsbyrån fattade den 4 mars 2004 som innebar avslag på sökandens överklagande (ärende R 289/2003-1), — förplikta harmoniseringsbyrån att registrera gemenskapsva- rumärket CARPOVIRUSINE enligt ansökan nr 1 422 641 för de produkter som avses i denna ansökan, — förplikta harmoniseringsbyrån att ersätta rättegångskostna- Grunder och huvudargument derna. Sökanden, som är tjänsteman vid kommissionen, yrkade inom ramen för ett annat mål att förstainstansrätten skulle ogiltigför- klara kommissionens beslut att utse en annan tjänsteman till avdelningschef. Sökanden hade också sökt denna tjänst. Förstainstanrätten i enlighet med sökandens yrkande. tillsättningsbeslutet ogiltigförklarade Vid tidpunkten för avkunnandet av förstainstansrättens dom i ovannämnda mål hade den tillsatta tjänstemannen redan befordrats och förflyttats till en annan tjänst. Tjänsten som avdelningschef, vilket på detta sätt hade blivit ledig, hade tillde- lades en tjänsteman som återträdde i tjänst efter att ha varit tjänsledig. Efter ovannämnda doms avkunnande begärde sökanden att fråga. Sökanden kommissionen skulle verkställa domen i anförde därefter klagomål mot kommissionens underförstådda avslag på denna begäran. Kommissionen avslog klagomålet med hänvisning till att den saknaden möjlighet att verkställa den aktuella domen eftersom det inte fanns någon ledig tjänst. Förevarande talan avser avslaget på sökandens begäran. Till stöd för sina yrkanden har sökanden åberopat åsidosättande av artikel 233 EG, artiklarna 4,7, 24, 25 och 45 i tjänsteföreskrif- terna, principen om god förvaltningssed samt maktmissbruk eller rättegångsmissbruk. Sökanden har också gjort gällande ideell och materiell skada till följd av att han förlorat en chans att nå lönegrad A3 under sin yrkeskarriär och begär skadestånd härför. Grunder och huvudargument Sökande skapsvarumärke: av gemen- Sökanden gemenskapsvaru- Sökt märke: Innehavare av det varu- märke eller kännetecken som som åberopats hinder för registrering i invändningsförfarandet: Varumärke eller känne- tecken som åberopats som hinder för registre- ring i invändningsförfa- randet: Invändningsenhetens beslut: Överklagandenämndens beslut: Grunder: Ordmärket ”CARPOVIRUSINE”, för varor som ingår i klass 5 — Ansökan nr 1 422 641 (preparat för bekämpning av insekter m. m. ) BASF A. G. Det nationella och internationella ordmärket ”CARPO” för varor som ingår i klass 5 Avslag på ansökan om registrering Avslag på överklagandet Felaktig tillämpning av artikel 8. 1 b i förordning (EG) nr 40/94 (1) (1) Rådets förordning (EG) nr 40/94 av den 20 december 1993 om gemenskaps- varumärken (EGT L 11, 1994, s. 1; svensk specialutgåva, område 17, volym 2, s. 3) |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2004 i sag C-277/02, (angående en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht): EU-Wood-Trading GmbH mod Sonderabfall-Management-Gesellschaft Rheinland-Pfalz mbH (»Miljø — affald — forordning (EØF) nr. 259/93 om overførsel af affald — affald til nyttiggørelse — indsigelser — afsendelsesmyndighedens beføjelse — nyttiggørelse, der ikke opfylder kravene i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF eller de nationale bestemmelser — afsendelsesmyndighedens beføjelse til at gøre sådanne indsigelser«) | 2005-02-19 | [
"environmental protection",
"infringement of EU law",
"interpretation of the law",
"intra-EU transport",
"public health",
"transport of dangerous goods",
"waste recycling"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b3d43602-f0b2-4d46-96da-b824bc6c3419 | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 45/2 DA Den Europæiske Unions Tidende 19. 2. 2005 januar 2002, (Østrig), ved afgørelse af 20. december 2001, Gerichtshof indgået til Domstolen den 29. i sagen: Viktor Hlozek mod Roche Austria Gesellschaft mbH, har Domstolen (Første Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og S. von Bahr; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. -F. Contet, den 9. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således: 1. Kongeriget Sverige har for 1995 og 1996 tilsidesat sine forplig- telser i henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur og i henhold til artikel 2, artikel 21, stk. 1 og 2, samt artikel 31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, idet det har undladt: En overgangsydelse som den, der er omhandlet i hovedsagen, henhører under begrebet »løn« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 141 EF og i artikel 1 i Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv- ninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder. Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er disse bestemmelser ikke til hinder for anvendelsen af en socialplan, hvorefter mænd og kvinder behandles forskelligt for så vidt angår den alder, de skal have for at få ret til en overgangsydelse, når de pågæl- dende mænd og kvinder i henhold til den lovbestemte nationale før- tidspensionsordning befinder sig i forskellige situationer i relation til de forhold, der er afgørende for tildelingen af nævnte ydelse. — at vedtage egnede foranstaltninger for udnyttelsen af de kvoter, det har fået tildelt, og at gennemføre de inspektioner og øvrige kontrolforanstaltninger, som er foreskrevet i de pågældende fællesskabsforordninger — at træffe passende foranstaltninger til at forebygge overskri- delse af kvoterne — at træffe de administrative eller strafferetlige foranstaltning, som det var forpligtet til at træffe over for de skippere, som har overtrådt de nævnte forordninger, eller over for enhver anden, der er ansvarlig for overtrædelsen. (1) EUT C 109 af 4. 5. 2002. 2. Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger. (1) EFT C 289 af 23. 11. 2002. DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) af 16. december 2004 i sag C-271/02, Kommissionen for De Europæiske Fælles- skaber mod Kongeriget Sverige (1) (Traktatbrud — fiskeri — bevarelse og forvaltning af ressourcerne — kontrolforanstaltninger over for fiskeriet) (2005/C 45/03) (Processprog: svensk) I sag C-271/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 24. juli 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. van Rijn og C. Tufvesson) mod Kongeriget Sverige (befuldmægtigede: A. Kruse og A. Falk), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. -P. Puissochet (refererende dommer), S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó Caoimh; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitsse- kretær: R. Grass, den 16. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således: DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) af 16. december 2004 i sag C-277/02, (angående en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht): EU-Wood- Trading GmbH mod Sonderabfall-Management-Gesell- schaft Rheinland-Pfalz mbH (1) (»Miljø — affald — forordning (EØF) nr. 259/93 om overførsel af affald — affald til nyttiggørelse — indsigelser — afsendelsesmyndighedens beføjelse — nyttiggørelse, der ikke opfylder kravene i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF eller de nationale bestemmelser — afsendelsesmyndighedens befø- jelse til at gøre sådanne indsigelser«) (2005/C 45/04) (Processprog: tysk) I sag C-277/02, angående en anmodning om præjudiciel af afgørelse 234 EF, henhold indgivet artikel til i 19. 2. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende C 45/3 (Tyskland) Rheinland-Pfalz juli 2002, indgået til Domstolen den 29. ved Oberverwaltungsgericht juli afgørelse af 3. 2002, i sagen: EU-Wood-Trading GmbH mod Sonderabfall- Management-Gesellschaft Rheinland-Pfalz mbH, har Domstolen (Første Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, har Domstolen (Første Afdeling), den 16. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således: som ændret 1) Artikel 7, stk. 4, litra a), første led, i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol til og fra Det Europæiske med overførsel af affald inden for, Fællesskab, beslutning Kommissionens ved 98/368/EF af 18. maj 1998 og beslutning 1999/816/EF af 24. november 1999, skal fortolkes således, at de indsigelser mod en overførsel af affald til nyttiggørelse, som de kompetente afsen- delses- og bestemmelsesmyndigheder har kompetence til at gøre, kan støttes på hensyn, der ikke alene er forbundet med selve trans- porten af affaldet på hver kompetent myndigheds geografiske område, men ligeledes på den nyttiggørelsesoperation, som er påtænkt med den nævnte overførsel. 2) Artikel 7, stk. 4, litra a), første led, i forordning nr. 259/93, som ændret ved beslutning 98/368 og beslutning 1999/816, skal fortolkes således, at den kompetente afsendelsesmyndighed, for at modsætte sig en overførsel, ved sin vurdering af de sundheds- og miljømæssige virkninger af den planlagte nyttiggørelse på bestemmelsesstedet og under overholdelse af proportionalitetsprin- cippet kan henvise til de regler, som nyttiggørelsen af affaldet – for at undgå sådanne virkninger – er undergivet afsendelsesstaten, selv når disse regler er strengere end dem, der er gældende i bestemmelsesstaten. 3) Artikel 7, stk. 4, litra a), andet led, i forordning nr. 259/93, som ændret ved beslutning 98/368 og beslutning 1999/816, skal fortolkes således, at en kompetent afsendelsesmyndighed ikke kan henvise til disse bestemmelser for at gøre indsigelse mod en overførsel af affald på grundlag af den omstændighed, at den påtænkte nyttiggørelse ikke tager hensyn til nationale love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse. (1) EUT C 200 af 23. 8. 2003. DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) af 14. december 2004 i sag C-309/02 (angående en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Stuttgart), Radl- berger Getränkegesellschaft mbH & S. Spitz KG mod Land Baden-Württemberg (1) (»Miljø — frie varebevægelser — emballage og emballageaf- fald — direktiv 94/62/EF — forpligtelser til pantopkrævning og tilbagetagelse af engangsemballager i forhold til den samlede procentdel af genbrugsemballage«) (2005/C 45/05) (Processprog: tysk) I sag C-309/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungs- gericht Stuttgart (Tyskland) ved afgørelse af 21. august 2002, indgået til Domstolen den 29. august 2002, i sagen: Radlberger Getränkegesellschaft mbH & Co. , S. Spitz KG mod Land Baden- Württemberg, har Domstolen (Store Afdeling) sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P Jann og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne C. Gulmann, J. - P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og J. N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. -F. Contet, den 14. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således: 1) Artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaf- fald er ikke til hinder for, at medlemsstaterne træffer foranstalt- ninger, der har til formål at fremme genbrugsordninger for embal- lage. 2) Artikel 7 i direktiv 94/62 giver ikke de berørte producenter og forhandlere nogen ret til fortsat at deltage i en given ordning for håndtering af emballageaffald, men bestemmelsen er til hinder for, at en samlet ordning for indsamling af dette affald erstattes af en ordning med pantopkrævning og individuel tilbagetagelse, såfremt den nye ordning ikke ligeledes er egnet til at nå målene med direk- tivet, eller såfremt overgangen til denne nye ordning ikke sker uden afbrydelse samt således, at den mulighed, som de erhvervsdrivende i de berørte sektorer har for faktisk at deltage i den nye ordning umiddelbart fra ordningens ikrafttrædelse, ikke bringes i fare |
Sag T-572/11 R II: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. april 2012 — Hassan mod Rådet (Særlige rettergangsformer — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — begæring om foreløbige forholdsregler — ny begæring — nye faktiske omstændigheder — foreligger ikke — begæring ikke taget til følge) | 2012-04-23 | [
"Syria",
"capital movement",
"common foreign and security policy",
"economic sanctions",
"international sanctions"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/53ee7c9d-c9d9-11e1-b84a-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | C_2012174DA. 01002303. xml 16. 6. 2012 DA Den Europæiske Unions Tidende C 174/23 Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. april 2012 — Hassan mod Rådet (Sag T-572/11 R II) (Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om foreløbige forholdsregler - ny begæring - nye faktiske omstændigheder - foreligger ikke - begæring ikke taget til følge) 2012/C 174/39 Processprog: fransk Parter Sagsøger: Samir Hassan (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne É. Morgan de Rivery og E. Lagathu) Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Kyriakopoulou og M. Vitsentzatos, som befuldmægtigede) Sagens genstand Begæring om foreløbige forholdsregler, i det væsentlige begæring om udsættelse af gennemførelsen af de restriktive foranstaltninger, som Rådet har indført over for Syrien, for så vidt som disse foranstaltninger omhandler sagsøgeren Konklusion 1) Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. 2) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes |
YTTRANDE från utskottet för jordbruk och landsbygdens utveckling till budgetutskottet över Europeiska unionens allmänna budget för budgetåret 2023 - alla avsnitt (2022/0212(BUD)) Föredragande av yttrande: Andrea Caroppo | 2022-09-29 | [
"EU expenditure",
"agri-foodstuffs",
"agricultural productivity",
"common agricultural policy",
"draft budget (EU)",
"financial year",
"food security",
"general budget (EU)",
"policy on agricultural structures"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/2bd76dab-56ae-11ed-92ed-01aa75ed71a1 | swe | [
"URI"
] | null |
Tillkännagivande om inledande av en översyn vid giltighetstidens utgång och en partiell interimsöversyn av de antidumpningsåtgärder som tillämpas på import av okouméplywood med ursprung i Folkrepubliken Kina | 2009-11-11 | [
"China",
"anti-dumping legislation",
"anti-dumping measure",
"import",
"originating product",
"plywood",
"wood industry"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8586eed4-80c2-4fb8-be3c-b0021d54ccd5 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | C_2009270SV. 01002401. xml 11. 11. 2009 SV Europeiska unionens officiella tidning C 270/24 Tillkännagivande om inledande av en översyn vid giltighetstidens utgång och en partiell interimsöversyn av de antidumpningsåtgärder som tillämpas på import av okouméplywood med ursprung i Folkrepubliken Kina 2009/C 270/10 Efter offentliggörandet av ett tillkännagivande om att giltighetstiden snart kommer att löpa ut (1) för de antidumpningsåtgärder som tillämpas på import av okouméplywood med ursprung i Folkrepubliken Kina (nedan kallat Kina eller det berörda landet), mottog kommissionen en begäran om översyn enligt artikel 11. 2 i rådets förordning (EG) nr 384/96 om skydd mot dumpad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen (2) (nedan kallad grundförordningen). Kommissionen har också bevisning som gör det motiverat att i enlighet med artikel 11. 3 i grundförordningen inleda en partiell interimsöversyn, begränsad till en undersökning av skadenivån. 1. Begäran om översyn Klagomålet ingavs den 13 augusti 2009 av European Federation of the Plywood Industry (nedan kallad sökanden), såsom företrädare för tillverkare som svarar för en betydande del, i detta fall mer än 40 %, av gemenskapens sammanlagda tillverkning av okouméplywood. 2. Produkt Den produkt som berörs är okouméplywood, varmed avses kryssfanér bestående enbart av träskikt som vart och ett har en tjocklek av högst 6 mm, med minst ett yttre skikt av okoumé, ej belagd med ett filmbelagt skikt av andra material, med ursprung i Kina, (nedan kallad den berörda produkten), för närvarande klassificerad enligt KN-nummer ex 4412 31 10. 3. Gällande åtgärder De åtgärder som för närvarande är i kraft är en slutgiltig antidumpningstull som infördes genom rådets förordning (EG) nr 1942/2004 (3). 4. Grund för översynerna 4. 1 Grund för översynen vid giltighetstidens utgång Begäran motiverades med uppfattningen att dumpningen och skadan för gemenskapsindustrin sannolikt skulle fortsätta eller återkomma om åtgärderna skulle upphöra att gälla. Med tillämpning av artikel 2. 7 i grundförordningen beräknade sökanden normalvärdet för de exporterande tillverkare i Kina som inte beviljades marknadsekonomisk status under den undersökning som ledde till att åtgärderna infördes, på grundval av ett konstruerat normalvärde i ett lämpligt land med marknadsekonomi (se punkt 5. 1 d i detta tillkännagivande). För de företag som beviljades marknadsekonomisk status under undersökningen fastställdes normalvärdet utifrån ett konstruerat normalvärde i Kina. Påståendet om fortsatt dumpning grundas på en jämförelse mellan detta normalvärde, enligt vad som anges ovan, och exportpriserna för den berörda produkten vid försäljning på export till gemenskapen. Av jämförelsen framgår att den beräknade dumpningsmarginalen är betydande. Sökanden gör också gällande att det är sannolikt att den skadevållande dumpningen återkommer. Sökanden lägger i detta avseende fram bevisning för att den nuvarande importnivån för den berörda produkten sannolikt kommer att öka om åtgärderna upphör att gälla, eftersom det finns outnyttjad produktionskapacitet i det berörda landet. Undanröjandet av skadan beror enligt sökanden huvudsakligen på att åtgärder är i kraft, och om dessa upphör att gälla skulle betydande mängder återigen kunna importeras till dumpade priser från det berörda landet, vilket sannolikt skulle leda till att skadan för gemenskapsindustrin återkommer. 4. 2 Grund för interimsöversynen Ett antal franska tillverkare av okouméplywood är föremål för ett franskt domstolsförfarande rörande påstått konkurrensbegränsande beteende. Det kan inte uteslutas att detta kan ha snedvridit skadebedömningen i den ursprungliga undersökningen. Kommissionen ansåg det därför lämpligt att på eget initiativ inleda en partiell interimsöversyn för att se över skadesituationen för gemenskapsindustrin, särskilt jämfört med den situation som rådde under undersökningsperioden i den ursprungliga undersökningen. 5. Förfarande Kommissionen har efter samråd med rådgivande kommittén fastslagit att bevisningen är tillräcklig för att motivera en översyn vid giltighetstidens utgång och en partiell interimsöversyn som endast avser en undersökning av skada. Kommissionen inleder därför översyner enligt artikel 11. 2 och 11. 3 i grundförordningen. 5. 1 Förfarande för fastställande av dumpning och av sannolikheten för dumpning och skada Undersökningen kommer att avgöra om det är sannolikt eller inte att dumpningen och skadan fortsätter eller återkommer om åtgärderna skulle upphöra att gälla. Vid den partiella interimsöversynen kommer det att fastställas om åtgärdernas nuvarande nivå är lämplig för att motverka den skadevållande dumpningen. a) Stickprovsförfarande Eftersom ett stort antal parter förefaller vara berörda av förfarandet, kan kommissionen komma att besluta att tillämpa ett stickprovsförfarande i enlighet med artikel 17 i grundförordningen. i) Stickprovsförfarande avseende exportörer och tillverkare i Kina För att kommissionen ska kunna besluta om huruvida ett stickprovsförfarande är nödvändigt och i så fall göra ett urval, ombeds alla exportörer och tillverkare, eller företrädare som agerar på deras vägnar, att inom tidsfristen i punkt 6 b i och på det sätt som anges i punkt 7 ge sig till känna genom att kontakta kommissionen och lämna följande uppgifter om sitt eller sina företag: — Namn, adress, e-postadress, telefonnummer, faxnummer och kontaktperson. — Försäljning av den berörda produkten på export till gemenskapen under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009: omsättning (i lokal valuta) och volym (i m3) för var och en av de 27 medlemsstaterna och sammanlagt. — Försäljning av den berörda produkten på hemmamarknaden under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009: omsättning (i lokal valuta) och volym (i m3). — Försäljning av den berörda produkten till andra tredjeländer under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009: omsättning (i lokal valuta) och volym (i m3). — Noggrann beskrivning av företagets verksamhet på världsmarknaden när det gäller den berörda produkten. — Namn på och detaljerade uppgifter om verksamheten hos alla närstående företag (4) som är inbegripna i tillverkning eller försäljning (på exportmarknaden eller hemmamarknaden) av den berörda produkten. — Andra relevanta uppgifter som kan vara kommissionen till hjälp vid urvalet. Genom att lämna ovanstående uppgifter samtycker företaget till att eventuellt ingå i urvalet. Om företaget väljs ut för att ingå i urvalet, innebär det att företaget måste besvara ett frågeformulär och gå med på att svaren kontrolleras på plats. Om företaget uppger att det inte samtycker till att eventuellt ingå i urvalet, anses det inte ha samarbetat i undersökningen. Följderna av att inte samarbeta framgår av punkt 8 nedan. För att kommissionen ska få de uppgifter som den anser vara nödvändiga för att göra ett urval bland exportörerna/tillverkarna kommer den också att kontakta de kinesiska myndigheterna samt alla kända intresseorganisationer för exportörer och tillverkare. ii) Stickprovsförfarande avseende importörer För att kommissionen ska kunna avgöra om ett stickprovsförfarande är nödvändigt och i så fall göra ett urval, ombeds alla importörer, eller företrädare som agerar på deras vägnar, att inom tidsfristen i punkt 6 b i och på det sätt som anges i punkt 7 ge sig till känna genom att kontakta kommissionen och lämna följande uppgifter om sitt eller sina företag: — Namn, adress, e-postadress, telefonnummer, faxnummer och kontaktperson. — Noggrann beskrivning av företagets verksamhet när det gäller den berörda produkten. — Volym i m3 och värde i euro av importen till och återförsäljningen på gemenskapsmarknaden under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009 av den berörda produkten med ursprung i Kina. — Namn på och detaljerade uppgifter om verksamheten hos alla närstående företag (5) som är involverade i tillverkning eller försäljning av den berörda produkten. — Andra relevanta uppgifter som kan vara kommissionen till hjälp vid urvalet. Genom att lämna ovanstående uppgifter samtycker företaget till att eventuellt ingå i urvalet. Om företaget väljs ut för att ingå i urvalet, innebär det att företaget måste besvara ett frågeformulär och gå med på att svaren kontrolleras på plats. Om företaget uppger att det inte samtycker till att eventuellt ingå i urvalet, anses det inte ha samarbetat i undersökningen. Följderna av att inte samarbeta framgår av punkt 8 nedan. För att kommissionen ska få de uppgifter som den anser vara nödvändiga för att göra ett urval bland importörerna, kommer den också att kontakta alla kända intresseorganisationer för importörer. iii) Stickprovsförfarande avseende tillverkare i gemenskapen Eftersom ett stort antal tillverkare i gemenskapen stöder begäran om översyn, avser kommissionen att tillämpa ett stickprovsförfarande för sin undersökning av om gemenskapsindustrin vållats skada. För att kommissionen ska kunna göra ett urval ombeds alla tillverkare i gemenskapen att inom tidsfristen i punkt 6 b i och på det sätt som anges i punkt 7 lämna följande uppgifter om sitt eller sina företag: — Namn, adress, e-postadress, telefonnummer, faxnummer och kontaktperson. — Noggrann beskrivning av företagets verksamhet på världsmarknaden när det gäller den berörda produkten. — Försäljning av den berörda produkten på gemenskapsmarknaden under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009: värde (i euro). — Försäljningsvolym (i m3) för den berörda produkten på gemenskapsmarknaden under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009. — Volym (i m3) av tillverkningen av den berörda produkten under perioden 1 oktober 2008–30 september 2009. — Namn på och detaljerade uppgifter om verksamheten hos alla närstående företag (6) som är involverade i tillverkning eller försäljning av den berörda produkten. — Andra relevanta uppgifter som kan vara kommissionen till hjälp vid urvalet. Genom att lämna ovanstående uppgifter samtycker företaget till att eventuellt ingå i urvalet. Om företaget väljs ut för att ingå i urvalet, innebär det att företaget måste besvara ett frågeformulär och gå med på att svaren kontrolleras på plats. Om företaget uppger att det inte samtycker till att eventuellt ingå i urvalet, anses det inte ha samarbetat i undersökningen. Följderna av att inte samarbeta framgår av punkt 8 nedan. För att kommissionen ska få de uppgifter som den anser vara nödvändiga för att göra urvalet bland gemenskapstillverkarna kommer kommissionen dessutom att kontakta alla kända intresseorganisationer för tillverkare i gemenskapen. iv) Slutligt urval för stickproven Alla berörda parter som önskar lämna uppgifter som kan vara av betydelse för urvalet för respektive stickprovsförfarande måste göra detta inom tidsfristen i punkt 6 b ii. Kommissionen avser att göra det slutliga urvalet efter samråd med de berörda parter som har förklarat sig villiga att ingå i urvalet. De företag som ingår i ett urval måste besvara ett frågeformulär inom tidsfristen i punkt 6 b iii och måste samarbeta med kommissionen i undersökningen. Om företagen inte samarbetar i tillräcklig utsträckning får kommissionen, i enlighet med artiklarna 17. 4 och 18 i grundförordningen, träffa sina avgöranden på grundval av tillgängliga uppgifter. Ett avgörande som träffas på grundval av tillgängliga uppgifter kan, såsom framgår av punkt 8, vara mindre fördelaktigt för den berörda parten. b) Frågeformulär För att kommissionen ska få de uppgifter som den anser nödvändiga för sin undersökning kommer frågeformulär att sändas till gemenskapsindustrin och till alla kända intresseorganisationer för tillverkare i gemenskapen, till de exportörer och tillverkare i Kina som ingår i urvalet, till alla kända intresseorganisationer för exportörer och tillverkare, till de importörer som ingår i urvalet, till alla kända intresseorganisationer för importörer samt till myndigheterna i det berörda exportlandet. c) Insamling av uppgifter samt utfrågningar Alla berörda parter uppmanas att lämna synpunkter och uppgifter utöver svaren på frågeformuläret samt att lägga fram bevisning till stöd för dessa. Uppgifterna och bevisningen ska ha inkommit till kommissionen inom tidsfristen i punkt 6 a ii. Kommissionen kan dessutom komma att höra berörda parter, om de lämnar in en begäran om detta och visar att det finns särskilda skäl att höra dem. Denna begäran måste lämnas inom tidsfristen i punkt 6 a iii. d) Val av land med marknadsekonomi I den tidigare undersökningen användes Turkiet som lämpligt land med marknadsekonomi för fastställande av normalvärdet för Kina. Kommissionen har för avsikt att åter använda Turkiet för detta ändamål. Berörda parter uppmanas att inom den särskilda tidsfristen i punkt 6 c lämna synpunkter på om detta är ett lämpligt val. 5. 2. Förfarande för bedömning av gemenskapens intresse Om det skulle visa sig att sannolikheten för att dumpningen och skadan fortsätter eller återkommer kan bekräftas, kommer det i enlighet med artikel 21 i grundförordningen att fattas beslut om huruvida det ligger i gemenskapens intresse att bibehålla antidumpningsåtgärderna. Av denna anledning kan kommissionen komma att sända frågeformulär till gemenskapsindustrin, importörer och deras representativa intresseorganisationer samt representativa användare och representativa konsumentorganisationer. Dessa parter, däribland de som kommissionen inte känner till, får ge sig till känna och lämna uppgifter till kommissionen inom de allmänna tidsfristerna i punkt 6 a ii, under förutsättning att de visar att det finns ett objektivt samband mellan deras verksamhet och den berörda produkten. De parter som handlat i enlighet med föregående mening får inom tidsfristen i punkt 6 a iii begära att bli hörda och ska härvid ange de särskilda skäl som finns att höra dem. Det bör noteras att de uppgifter som lämnas enligt artikel 21 i grundförordningen endast kommer att beaktas om de åtföljs av styrkande handlingar när de lämnas in. 6. Tidsfrister a) Allmänna tidsfrister i) För att begära ett frågeformulär Berörda parter som inte samarbetade i den undersökning som ledde till de åtgärder som är föremål för denna översyn bör snarast möjligt, dock senast 15 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning, begära ett frågeformulär. ii) För att ge sig till känna, lämna in svar på frågeformulär eller lämna andra uppgifter För att de berörda parternas uppgifter ska kunna beaktas vid undersökningen måste parterna, om inget annat anges, ge sig till känna genom att kontakta kommissionen, lämna sina synpunkter, lämna in besvarade frågeformulär och lämna eventuella andra uppgifter inom 40 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Det bör noteras att de flesta av de förfaranderelaterade rättigheter som anges i grundförordningen endast är tillämpliga om parterna ger sig till känna inom denna tidsfrist. Företag som ingår i ett urval måste lämna in besvarade frågeformulär inom tidsfristen i punkt 6 b iii. iii) Utfrågningar Alla berörda parter kan också inom samma tidsfrist på 40 dagar begära att bli hörda av kommissionen. b) Särskild tidsfrist för stickprovsförfarandet Uppgifterna enligt punkterna 5. 1 a i, 5. 1 a ii och 5. 1 a iii bör ha inkommit till kommissionen senast 15 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning, eftersom kommissionen avser att inom 21 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning samråda med de berörda parter som förklarat sig villiga att ingå i det slutliga urvalet för stickprovsförfarandet. Alla andra uppgifter av betydelse för urvalet enligt punkt 5. 1 a iv ska ha inkommit till kommissionen inom 21 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. De besvarade frågeformulären från de parter som ingår i urvalet måste vara kommissionen till handa inom 37 dagar efter det att parterna har underrättats om att de ingår i urvalet. c) Särskild tidsfrist för val av land med marknadsekonomi Berörda parter som så önskar kan lämna synpunkter på valet av Turkiet som ett lämpligt land med marknadsekonomi för fastställandet av normalvärdet för Kina (se punkt 5. 1 d). Synpunkterna ska ha inkommit till kommissionen inom 10 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. 7. Skriftliga inlagor, besvarade frågeformulär och korrespondens Alla inlagor eller framställningar från berörda parter måste inges skriftligen (inte i elektronisk form såvida inte annat anges) och innehålla den berörda partens namn, adress, e-postadress, telefonnummer och faxnummer. Alla skriftliga inlagor, inbegripet sådana uppgifter som begärs i detta tillkännagivande, svar på frågeformulär och korrespondens som de berörda parterna tillhandahållit konfidentiellt ska märkas Limited (7) och i enlighet med artikel 19. 2 i grundförordningen åtföljas av en icke-konfidentiell version som ska märkas For inspection by interested parties. Kommissionen kan kontaktas på följande adress: European Commission Directorate-General for Trade Directorate H Office: N-105 04/92 1049 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Fax +32 22956505 8. Bristande samarbete Om en berörd part vägrar att ge tillgång till eller underlåter att lämna nödvändiga uppgifter inom de fastställda tidsfristerna eller i betydande mån hindrar undersökningen, får enligt artikel 18 i grundförordningen positiva eller negativa avgöranden träffas på grundval av tillgängliga uppgifter. Om det framkommer att en berörd part har lämnat oriktiga eller vilseledande uppgifter ska dessa enligt artikel 18 i grundförordningen lämnas utan beaktande och tillgängliga uppgifter får användas. Om en berörd part inte samarbetar eller endast delvis samarbetar och tillgängliga uppgifter därför används, kan resultatet bli mindre gynnsamt för den berörda parten än det hade blivit om denna hade samarbetat. 9. Tidsplan för undersökningen Undersökningen kommer i enlighet med artikel 11. 5 grundförordningen att slutföras inom 15 månader efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. 10. Möjlighet att begära en översyn enligt artikel 11. 3 i grundförordningen Denna översyn vid giltighetstidens utgång inleds i enlighet med artikel 11. 2 i grundförordningen och kommer därför inte att leda till en ändring av nivån på de gällande åtgärderna, utan till ett bibehållande eller upphävande av dessa åtgärder i enlighet med artikel 11. 6 i grundförordningen, såvida inte den partiella interimsöversynen, som begränsats till skada enligt artikel 11. 3 i grundförordningen, visar på skadenivåer som är lägre än de dumpningsmarginaler som konstaterades i den ursprungliga undersökning som låg till grund för de nu gällande åtgärderna. Om någon part i förfarandet anser att det är befogat med en översyn av nivån på de konstaterade dumpningsmarginalerna i syfte att möjliggöra en ändring av dessa (dvs. en höjning eller en sänkning), kan denna part begära en översyn i enlighet med artikel 11. 3 i grundförordningen. Parter som önskar begära en sådan översyn, vilken kan företas oberoende av den översyn vid giltighetstidens utgång och den partiella interimsöversyn som avses i detta tillkännagivande, kan kontakta kommissionen på den postadress som anges ovan. 11. Behandling av personuppgifter Alla personuppgifter som samlas in under undersökningens gång kommer att behandlas i enlighet med Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 45/2001 om skydd för enskilda då gemenskapsinstitutionerna och gemenskapsorganen behandlar personuppgifter och om den fria rörligheten för sådana uppgifter (8). 12. Förhörsombud Om de berörda parterna anser sig ha svårigheter vid utövandet av sina rättigheter att försvara sig, kan de begära att förhörsombudet (Hearing Officer) vid generaldirektoratet för handel (GD Trade) ingriper. Förhörsombudet agerar mellanhand i kontakterna mellan de berörda parterna och kommissionen och fungerar vid behov som medlare i förfarandefrågor som påverkar skyddet av parternas rättigheter, särskilt när det gäller tillgång till handlingarna i ärendet, sekretess, förlängning av tidsfristerna och behandling av skriftliga eller muntliga synpunkter. För närmare information och kontaktuppgifter, se förhörsombudets webbsidor på GD Handels webbplats (http://ec. europa. eu/trade). (1) EUT C 114, 19. 5. 2009, s. 11. (2) EGT L 56, 6. 3. 1996, s. 1. (3) EUT L 336, 12. 11. 2004, s. 4. (4) För vägledning beträffande innebörden av närstående företag, se artikel 143 i kommissionens förordning (EEG) nr 2454/93 om tillämpningsföreskrifter för rådets förordning (EEG) nr 2913/92 om inrättandet av en tullkodex för gemenskapen (EGT L 253, 11. 10. 1993, s. 1). (5) Se fotnot 4. (6) Se fotnot 4. (7) Detta innebär att dokumentet endast är för internt bruk. Det är skyddat i enlighet med artikel 4 i Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1049/2001 om allmänhetens tillgång till Europaparlamentets, rådets och kommissionens handlingar (EGT L 145, 31. 5. 2001, s. 43). Det är ett konfidentiellt dokument i enlighet med artikel 19 i grundförordningen och artikel 6 i WTO-avtalet om tillämpning av artikel VI i allmänna tull- och handelsavtalet 1994 (antidumpningsavtalet). (8) EGT L 8, 12. 1. 2001, s. 1 |
National kapacitetsvurderingsramme. | 2020-12-30 | [
"EFTA countries",
"EU Member State",
"computer crime",
"computer network",
"computer systems",
"information security",
"information technology",
"report",
"risk management"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/e37d259f-604d-11eb-8146-01aa75ed71a1 | dan | [
"pdf"
] | NATIONAL KAPACITETSVURDERING SRAMME DECEMBER 2020 0 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 OM ENISA Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed, ENISA, har til formål at bidrage til målsætningen om et højt fælles niveau af cybersikkerhed i Europa. Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed blev oprettet i 2004 og yderligere styrket ved EU's forordning om cybersikkerhed. Det bidrager til EU's politik for cybersikkerhed, fremmer troværdigheden af IKT- produkter, -tjenester og -processer gennem ordninger for cybersikkerhedscertificering, samarbejder med medlemsstater og EU-organer og ruster Europa til morgendagens cybersikkerhedsudfordringer. Gennem videndeling, kapacitetsopbygning og oplysningskampagner samarbejder agenturet med sine centrale interessenter om at styrke tilliden til den netforbundne økonomi, om at øge modstandsdygtigheden i EU's infrastruktur, og om i sidste instans at garantere EU's og EU-borgernes digitale sikkerhed. Yderligere oplysninger findes på www. enisa. europa. eu. KONTAKT Forfatterne kan kontaktes på team@enisa. europa. eu. Ved pressehenvendelser vedrørende dette dokument benyttes press@enisa. europa. eu FORFATTERE Anna Sarri, Pinelopi Kyranoudi – Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) Aude Thirriot, Federico Charelli, Yang Dominique - Wavestone TAK ENISA vil gerne takke og anerkende alle de eksperter, der deltog i og gav værdifulde input til denne rapport, navnlig følgende, i alfabetisk rækkefølge: Afdelingen for cybersikkerhedspolitik, ministeriet for miljø, klima og kommunikation (Irland), James Caffrey Center for Cybersikkerhed (Belgien) CFCS – Center for Cybersikkerhed (Danmark), Thomas Wulff Den italienske regering (Italien) Den nationale sikkerhedsmyndighed (Slovakiet) Den nationale sikkerhedstjeneste (Spanien), Maria Mar Lopez Gil Det centrale statskontor for udvikling af det digitale samfund (Kroatien), Marin Ante Pivcevic Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet – EC3, Alzofra Martinez Alvaro Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet – EC3, Adrian-Ionut Bobeica Det nationale cyber- og informationssikkerhedsagentur (Tjekkiet), Veronika Netolická Forbundsministeriet for indre anliggender (Tyskland), Sascha-Alexander Lettgen Informationssikkerhed i forvaltningen (Republikken Slovenien), Marjan Kavčič Maltas agentur for informationsteknologi (Malta), Katia Bonello og Martin Camilleri Ministeriet for digital politik (Grækenland), George Drivas, Nestoras Chouliaras, Evgenia Tsaprali og Sotiris Vasilos Ministeriet for retfærdighed og offentlig sikkerhed (Norge), Robin Bakke Ministeriet for økonomi og kommunikation (Estland), Anna-Liisa Pärnalaas NCTV, Justits- og sikkerhedsministeriet (Nederlandene) Portugals nationale center for cybersikkerhed (Portugal), Alexandre Leite og Pedro Matos 1 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 University of Oxford – Center for global cybersikkerhedskapacitet, Carolin Weisser Harris ENISA vil også gerne takke alle de eksperter, der har leveret input, men som foretrækker at forblive anonyme, for deres værdifulde bidrag til denne undersøgelse. JURIDISK MEDDELELSE Det skal bemærkes, at denne publikation repræsenterer ENISA's synspunkter og fortolkninger, medmindre andet er angivet. Denne publikation skal ikke fortolkes som en retlig foranstaltning truffet af ENISA eller et organ under ENISA, medmindre den vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 2019/881. Denne publikation repræsenterer ikke nødvendigvis den seneste udvikling, og ENISA kan til enhver tid opdatere publikationen. Tredjepartskilder er citeret, hvor det er relevant. ENISA er ikke ansvarlig for indholdet af de eksterne kilder, herunder eksterne websteder, der henvises til i denne publikation. Denne publikation offentliggøres alene til orientering. Den skal være tilgængelig gratis. Hverken ENISA eller nogen person, som handler på kontorets vegne, kan gøres ansvarlig for, hvordan oplysningerne i denne publikation anvendes. MEDDELELSE OM OPHAVSRET © Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), 2020 Gengivelse tilladt med kildeangivelse. Ved enhver anvendelse eller gengivelse af fotos eller andet materiale, der ikke er omfattet af ophavsret tilhørende EASO, skal der indhentes tilladelse direkte fra indehaverne af ophavsretten. ISBN: 978-92-9204-515-9 DOI: 10. 2824/66151 KATALOG: TP-06-20-047-DA-N 2 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 1. INDHOLDSFORTEGNELSE OM ENISA KONTAKT FORFATTERE TAK JURIDISK MEDDELELSE MEDDELELSE OM OPHAVSRET 1. INDHOLDSFORTEGNELSE ORDLISTE RESUMÉ 1. INDLEDNING 1. 1 UNDERSØGELSENS OMFANG OG FORMÅL 1. 2 METODE 1. 3 MÅLGRUPPE 2. BAGGRUND 2. 1 TIDLIGERE ARBEJDE MED EN NCSS' LIVSCYKLUS 2. 2 FÆLLES MÅL, DER ER FASTLAGT INDEN FOR RAMMERNE AF DEN EUROPÆISKE NCSS 2. 3 VIGTIGSTE KONKLUSIONER FRA BENCHMARKØVELSEN 2. 4 UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED NCSS-EVALUERINGEN 2. 5 FORDELE VED EN NATIONAL KAPACITETSVURDERING 1 1 1 1 2 2 3 5 7 9 9 9 10 11 11 12 16 17 18 3. METODE I RAMMEN FOR VURDERING AF NATIONAL KAPACITET 3. 1 GENERELT FORMÅL 3. 2 MODENHEDSNIVEAUER 20 20 20 3 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 3. 3 KLYNGER OG DEN OVERORDNEDE STRUKTUR I SELVVURDERINGSRAMMEN 3. 4 SCORINGSMEKANISME 3. 5 KRAV TIL SELVVURDERINGSRAMMEN 4. NCAF-INDIKATORER 4. 1 RAMMEINDIKATORER 4. 2 RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF RAMMEN 5. NÆSTE TRIN 5. 1 FREMTIDIGE FORBEDRINGER 21 22 25 26 26 57 59 59 BILAG A – OVERSIGT OVER RESULTATERNE AF DOKUMENTATIONSUNDERSØGELSEN 60 BILAG DOKUMENTATIONSUNDERSØGELSEN B – LITTERATURLISTE BILAG C – ANDRE UNDERSØGTE MÅL TIL 89 95 4 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 ORDLISTE AKRONYM DEFINITION AI Kunstig intelligens C2M2 Cybersecurity Capability Maturity Model CCRA Aftalen om anerkendelse af de fælles kriterier CCSMM Community Cybersecurity Maturity Model CII Kritisk informationsinfrastruktur CMM Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations CMMC Cybersecurity Maturity Model Certification CPI Cyber Power Index CSIRT Enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser CVD DBM DSM Koordineret offentliggørelse af sårbarheder Databeskyttelseslov Digitalt indre marked ECCG Den Europæiske Cybersikkerhedscertificeringsgruppe ECSM Den europæiske måned for cybersikkerhed ECSO Den Europæiske Cybersikkerhedsorganisation EFTA Den Europæiske Frihandelssammenslutning EQF Europæisk referenceramme for kvalifikationer EU FoU GCI Den Europæiske Union Forskning og udvikling Globalt indeks for cybersikkerhed GDPR Generel forordning om databeskyttelse GDS Regeringens digitale tjeneste IA-CM Model til intern revisionsfunktion for den offentlige sektor ICT Informations- og kommunikationsteknologi ISMM Information Security Maturity Model til NIST's cybersikkerhedsramme ITU LEA MS Den Internationale Telekommunikationsunion Retshåndhævende agentur Medlemsstat 5 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 NCSS Nationale strategier for cybersikkerhed NIS Net- og informationssikkerhed NIST National Institute of Standards and Technology NLO OES OPP OT PET Nationale forbindelsesofficerer Operatører af væsentlige tjenester Offentlig-private partnerskaber Driftsteknologi Teknologier til beskyttelse af privatlivet PIMS Informationsstyringssystem vedrørende databeskyttelse Q-C2M2: Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model SMV'er Små og mellemstore virksomheder SOG-IS MRA Senior Officers Group for Information Systems' Security, aftale om gensidig anerkendelse 6 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 RESUMÉ I takt med at det nuværende trusselsbillede vedrørende cybersikkerhed løbende udvides, og antallet af cyberangreb er stigende og mere omfattende, bliver EU's medlemsstater nødt til at gribe effektivt ind ved yderligere at udvikle og tilpasse deres nationale cybersikkerhedsstrategier (NCSS). Siden offentliggørelsen af ENISA's første NCSS-relaterede undersøgelser i 2012 har EU's medlemsstater og EFTA-landene gjort store fremskridt i forhold til at udvikle og gennemføre deres strategier. I denne rapport beskrives ENISA's arbejde på at opbygge en national kapacitetsvurderingsramme (National Capabilities Assessment Framework, NCAF) Formålet er at tilbyde medlemsstaterne en ramme for selvvurdering af deres modenhedsniveau ved at vurdere deres NCSS-mål, hvilket vil hjælpe dem med at styrke og opbygge kapacitet inden for cybersikkerhed, både på strategisk og operationelt plan. Den giver et enkelt repræsentativt overblik over medlemsstaternes modenhed inden for cybersikkerhed. NCAF er et værktøj, der hjælper medlemsstaterne med at: ▶ Give nyttige oplysninger for udvikling af en langsigtet strategi (f. eks. god praksis, retningslinjer) ▶ Være med til at fastlægge de elementer, der mangler i NCSS'erne ▶ Bidrage til yderligere opbygning af cybersikkerhedskapaciteter ▶ Understøtte pålideligheden af politiske tiltag ▶ Styrke troværdigheden over for offentligheden og internationale partnere ▶ Støtte opsøgende arbejde og styrke dets omdømme i offentligheden som en gennemsigtig organisation ▶ Bidrage til at foregribe fremtidige problemstillinger ▶ Bidrage til at identificere indhøstede erfaringer og bedste praksis ▶ Definere en basislinje for cybersikkerhedskapaciteten i hele EU for at lette drøftelser ▶ Bidrage til at evaluere den nationale kapacitet inden for cybersikkerhed. Denne ramme blev udformet med støtte fra ENISA's eksperter på området og repræsentanter fra 19 medlemsstater og EFTA-lande1. Rapportens målgruppe er politiske beslutningstagere, eksperter og embedsmænd, der er ansvarlige for eller er involveret i udformning, gennemførelse og evaluering af en NCSS og, mere generelt, cybersikkerhedskapacitet. 1 Repræsentanter fra følgende medlemsstater og EFTA-lande blev interviewet: Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Liechtenstein, Malta, Nederlandene, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige. 7 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 Den nationale kapacitetsvurderingsramme omfatter 17 strategiske mål og er opdelt i fire hovedgrupper: ▶ Gruppe nr. 1: Forvaltning af og standarder for cybersikkerhed 1. Udvikle en national cyberberedskabsplan 2. Definere grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger 3. Sikre digital identitet og opbygge tillid til digitale offentlige tjenester ▶ Gruppe nr. 2: Kapacitetsopbygning og bevidsthed 4. Tilrettelægge cybersikkerhedsøvelser 5. Etablere en beredskabsenhed 6. Bevidstgøre brugere 7. Styrke uddannelsesprogrammer 8. Fremme FoU 9. Give incitamenter til den private sektor til at investere i sikkerhedsforanstaltninger 10. Forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden ▶ Gruppe nr. 3: Love og administrative bestemmelser 11. Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester 12. Bekæmpe cyberkriminalitet 13. Oprette mekanismer for indberetning af hændelser 14. Styrke privatlivets fred og databeskyttelse ▶ Gruppe nr. 4: Samarbejde 15. Etablere et offentligt-privat partnerskab 16. Institutionalisere samarbejdet mellem offentlige organer 17. Deltage i internationalt samarbejde 8 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 1. INDLEDNING I henhold til direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS), der blev offentliggjort i juli 2016, skal EU's medlemsstater vedtage en national strategi for sikkerheden i net- og informationssystemer, også kaldet en NCSS (national cybersikkerhedsstrategi), jf. artikel 1 og 7. En NCSS defineres i denne forbindelse som en ramme, der fastlægger strategiske principper, retningslinjer, strategiske mål, prioriteter og passende politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger. Det planlagte mål for en NCSS er at nå og opretholde et højt niveau af net- og systemsikkerhed og dermed gøre det muligt for medlemsstaterne at afværge potentielle trusler. Desuden kan NCSS også være en katalysator for industriel udvikling samt økonomisk og social fremgang. I henhold til EU's forordning om cybersikkerhed skal ENISA fremme udbredelsen af bedste praksis i forbindelse med udformning og gennemførelse af en NCSS ved at støtte medlemsstaterne i tilpasningen af NIS-direktivet og ved at indsamle værdifuld feedback om deres erfaringer. Med henblik herpå har ENISA udviklet adskillige værktøjer til at bistå medlemsstaterne med at udvikle, gennemføre og evaluere deres nationale cybersikkerhedsstrategier (NCSS). En af ENISA's opgaver er at udvikle en ramme for selvvurdering af national kapacitet for at måle modenheden af de enkelte NCSS'er. Formålet med denne rapport er at fremlægge den undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med udformningen af rammen for selvvurdering. 1. 1 UNDERSØGELSENS OMFANG OG FORMÅL Hovedformålet med denne undersøgelse er at udarbejde en ramme for selvvurdering af national kapacitet, i det følgende benævnt NCAF, med henblik på at måle modenheden af medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet. Rammen bør konkret sætte medlemsstaterne i stand til at: ▶ Udføre vurderingen af deres nationale cybersikkerhedskapacitet ▶ Øge bevidstheden om landets modenhedsniveau ▶ Udpege områder, hvor der er plads til forbedringer ▶ Opbygge cybersikkerhedskapacitet. Denne ramme bør hjælpe medlemsstaterne, og navnlig de nationale politiske beslutningstagere, med at foretage en selvvurdering med henblik på at forbedre den nationale cybersikkerhedskapacitet. 1. 2 METODE Den metode, der blev anvendt til at udvikle rammen for selvvurdering af national kapacitet, omfatter fire hovedfaser: 1. Dokumentationsundersøgelse: Den første fase bestod af en omfattende litteraturgennemgang for at indsamle bedste praksis vedrørende udvikling af en ramme for vurdering af nationale cybersikkerhedsstrategiers modenhed. Dokumentationsundersøgelsen er koncentreret om en systematisk analyse af relevante dokumenter om kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og fastlæggelse af en strategi, om medlemsstaternes NCSS'er og om en sammenligning af eksisterende modenhedsmodeller for cybersikkerhed. Der blev gennemført en benchmarkøvelse for eksisterende modenhedsmodeller med vedtagelse af en 9 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 analysemetode, der blev udviklet med henblik på denne undersøgelse. Analysemetoden bygger på Becker2-metoden til udvikling af modenhedsmodeller, som fastsætter en generel og konsolideret proceduremodel til udvikling af modenhedsmodeller og opstiller klare krav til udviklingen af dem. Analysemetoden blev yderligere tilpasset med henblik på at opfylde behovene i denne undersøgelse. 2. Indsamling af eksperters og interessenters synspunkter: På grundlag af de data, der blev indsamlet via dokumentationsundersøgelsen og de dermed forbundne foreløbige resultater af analysen, omfattede denne fase udpegning og indbydelse af de udpegede eksperter, der har erfaring med udvikling og gennemførelse af en NCSS eller modenhedsmodeller, med henblik på interview. ENISA kontaktede sin ekspertgruppe vedrørende nationale cybersikkerhedsstrategier og nationale forbindelsesofficerer for at finde frem til de relevante eksperter i den enkelte medlemsstat. Derudover blev nogle eksperter, der var involveret i udviklingen af modenhedsmodeller, interviewet. Der blev i alt gennemført 22 interview, hvoraf 19 blev gennemført med repræsentanter for cybersikkerhedsagenturer i forskellige medlemsstater (og EFTA-lande). 3. Analyse af input fra statusrapporten: De data, der blev indsamlet gennem dokumentationsundersøgelsen og interviewene, blev efterfølgende analyseret for at identificere bedste praksis for udformningen af en ramme for selvvurdering til måling af NCSS'ernes modenhed, forstå medlemsstaternes behov og fastslå, hvilke data der kan indsamles i de forskellige europæiske lande3. Denne analyse gjorde det muligt at trimme den foreløbige model, der blev udviklet i de foregående faser, og finjustere sættet af indikatorer i modellen, modenhedsniveauerne og dimensionerne. 4. Færdiggørelse af modellen: Derefter blev en ajourført version af rammen for selvvurdering af national kapacitet gennemgået af ENISA's emneeksperter og efterfølgende godkendt af eksperter på en workshop, der blev afholdt i oktober 2020 forud for offentliggørelsen. 1. 3 MÅLGRUPPE Rapportens målgruppe er politiske beslutningstagere, eksperter og embedsmænd, der er ansvarlige for eller involveret i udformning, gennemførelse og evaluering af NCSS'en og mere generelt cybersikkerhedskapacitet. Desuden kan de resultater, der formaliseres i dette dokument, være nyttige for eksperter i cybersikkerhedspolitik og forskere på nationalt eller europæisk plan. 2 J. Becker, R. Knackstedt og J. Pöppelbuß, “Developing Maturity Models for IT Management: A Procedure Model and its Application,” Business & Information Systems Engineering, vol. 1, no. 3, s. 213–222, juni 2009. 3 I denne undersøgelse omfatter de "europæiske lande", der henvises til i denne rapport, de 27 EU-medlemsstater. 10 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 2. BAGGRUND 2. 1 TIDLIGERE ARBEJDE MED EN NCSS' LIVSCYKLUS Som det fremgår af EU's lovgivning om cybersikkerhed, er et af ENISA's vigtigste mål at støtte medlemsstaterne i udviklingen af nationale strategier for sikkerhed i net- og informationssystemer, fremme udbredelsen af disse strategier og overvåge gennemførelsen af dem. ENISA har som led i sit mandat udarbejdet flere dokumenter om dette emne for at fremme udvekslingen af god praksis og støtte gennemførelsen af NCSS'er i hele EU: ▶ ▶ "Practical guide on the development and execution phase of NCSS"(praktisk vejledning om NCSS' udviklings og gennemførelsesfase 4, der blev offentliggjort i 2012 "Setting the course for national efforts to strengthen security in cyberspace"5, der blev offentliggjort i 2012 ▶ Den første ENISA-ramme for evaluering af en medlemsstats NCSS, der blev offentliggjort6 i 2014. ▶ ▶ ▶ ▶ "Online NCSS Interactive Map" (interaktivt kort til NCSS online)7, der blev offentliggjort i 2014. "NCSS Good Practice Guide"8, der blev offentliggjort i 2016. "National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool" (evalueringsværktøj for nationale cybersikkerhedsstrategier)9, der blev offentliggjort i 2018. "Good practices in innovation on Cybersecurity under the NCSS"10, der blev offentliggjort i 2019. BILAG A indeholder en kort oversigt over ENISA's vigtigste publikationer om dette emne. Ovennævnte vejledninger og dokumenter blev gennemgået som led i dokumentationsundersøgelsen. Navnlig "National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool" (11 er et grundlæggende element i NCAF. NCAF bygger på de mål, der er beskrevet i NCSS- onlineevalueringsværktøjet. 4 NCSS: Practical Guide on Development and Execution (ENISA, 2012) https://www. enisa. europa. eu/publications/national-cyber-security-strategies-an-implementation-guide 5 NCSS: Setting the course for national efforts to strengthen security in cyberspace (ENISA, 2012) https://www. enisa. europa. eu/publications/cyber-security-strategies-paper 6 En evalueringsramme for NCSS (ENISA, 2014) https://www. enisa. europa. eu/publications/an-evaluation-framework-for-cyber-security-strategies 7 National Cybersecurity Strategies - Interactive Map (ENISA, 2014, ajourført i 2019) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber-security-strategies- interactive-map 8 Dette dokument er en ajourføring af vejledningen fra 2012: NCSS Good Practice Guide: Designing and Implementing National Cybersecurity Strategies (ENISA, 2016) https://www. enisa. europa. eu/publications/ncss-good-practice-guide 9 National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool (2018) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/national-cyber-security-strategies-guidelines- tools/national-cyber-security-strategies-evaluation-tool 10 https://www. enisa. europa. eu/publications/good-practices-in-innovation-on-cybersecurity-under-the-ncss-1 11 National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool (2018) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/national-cyber-security-strategies-guidelines- tools/national-cyber-security-strategies-evaluation-tool Please use footnotes for providing additional or explanatory information and/or relevant links. References should be listed in a dedicated section. Use only the function References/Insert Footnote 11 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 2. 2 FÆLLES MÅL, DER ER FASTLAGT INDEN FOR RAMMERNE AF DEN EUROPÆISKE NCSS Forskellene mellem de enkelte medlemsstater gør det vanskeligt at fastlægge fælles aktiviteter eller handlingsplaner på tværs af forskellige nationale sammenhænge, retlige rammer og politiske dagsordener. De strategiske mål for medlemsstaternes NCSS'er er imidlertid ofte formuleret omkring de samme emner. På grundlag af ENISA's tidligere arbejde og analysen af medlemsstaternes NCSS'er blev der således identificeret 22 strategiske mål. 15 af disse strategiske mål blev allerede identificeret i ENISA's tidligere arbejde, 2 blev føjet til under denne undersøgelse, og der blev udpeget 5 mål til efterfølgende behandling. Fælles strategiske mål, der dækkes af medlemsstaterne Baseret på ENISA's tidligere arbejde, nemlig National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool12, vises i nedenstående tabel ovennævnte 15 strategiske mål, der normalt indgår i medlemsstaternes NCSS'er. Målene beskriver kernen i den overordnede "nationale filosofi" om emnet. Yderligere oplysninger om de mål, der er beskrevet nedenfor, findes i ENISA's rapport om "NCSS Good Practice Guide"13. Tabel 1: Fælles strategiske mål, der dækkes af medlemsstaternes NCSS ID Strategiske mål i NCSS Mål 1 Udvikle nationale cyberberedskabsplaner 2 Definere grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger ▶ Fremlægge og forklare de kriterier, der bør anvendes til at definere en situation som en krise ▶ Fastlægge de vigtigste processer og tiltag til håndtering af krisen ▶ Klart definere de forskellige interessenters roller og ansvarsområder under en cyberkrise ▶ Fremlægge og gøre rede for kriterierne for, hvornår en krise er overstået, og/eller hvem der har beføjelse til at erklære dette. ▶ Harmonisere de forskellige praksisser, som organisationer i både den offentlige og den private sektor følger ▶ Skabe et fælles sprog mellem de kompetente offentlige myndigheder og organisationerne samt åbne sikre kommunikationskanaler ▶ Tillade forskellige interessenter at kontrollere og benchmarke deres cybersikkerhedskapacitet ▶ Udveksle oplysninger om god praksis inden for cybersikkerhed i alle erhvervssektorer ▶ Hjælpe interessenter med at prioritere deres investeringer i sikkerhed. ▶ Identificere, hvad der skal afprøves (planer og processer, mennesker, infrastruktur, indsatskapacitet, samarbejdskapacitet, kommunikation osv. ) 3 Tilrettelægge cybersikkerhedsøvelser ▶ Oprette et nationalt team med et klart mandat til at planlægge 4 Etablere en beredskabsenhed cyberøvelser ▶ Integrere cyberøvelser i livscyklussen for den nationale cybersikkerhedsstrategi eller den nationale cyberberedskabsplan. ▶ Mandat – dette vedrører de beføjelser, roller og ansvarsområder, som den pågældende regering skal tildele teamet ▶ Tjenesteportefølje – dette omfatter de tjenester, som et team leverer til sine medlemmer eller anvender til sin egen interne funktion ▶ Operationel kapacitet – dette vedrører de tekniske og operationelle krav, som et team skal opfylde 12 National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool (2018) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/national-cyber-security-strategies-guidelines- tools/national-cyber-security-strategies-evaluation-tool 13 Dette dokument er en ajourføring af vejledningen fra 2012: NCSS Good Practice Guide: Designing and Implementing National Cybersecurity Strategies (ENISA, 2016) https://www. enisa. europa. eu/publications/ncss-good-practice-guide 12 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 ID Strategiske mål i NCSS Mål 5 Bevidstgøre brugere ▶ Samarbejdskapacitet – dette omfatter krav til udveksling af oplysninger med andre teams, som ikke er omfattet af de foregående tre kategorier, f. eks. politiske beslutningstagere, militæret, lovgivere, operatører (kritisk informationsinfrastruktur) og retshåndhævende myndigheder. ▶ Identificere mangler i viden om spørgsmål vedrørende cybersikkerhed eller informationssikkerhed ▶ Afhjælpe manglerne ved at øge bevidstheden eller udvikle/styrke videngrundlaget. ▶ Forbedre de eksisterende informationssikkerhedsmedarbejderes operationelle kapacitet ▶ Tilskynde studerende til at beskæftige sig med og forberede dem på at 6 Styrke uddannelsesprogrammer beskæftige sig med cybersikkerhedsområdet ▶ Fremme og styrke forbindelserne mellem det akademiske miljø for informationssikkerhed og informationssikkerhedsindustrien ▶ Tilpasse uddannelse i cybersikkerhed til erhvervslivets behov. ▶ Identificere de reelle årsager til sårbarheder i stedet for at udbedre virkningerne af dem ▶ Samle forskere fra forskellige fagområder for at finde løsninger på flerdimensionelle og komplekse problemer, såsom fysiske cybertrusler ▶ Samle industriens behov og forskningsresultater og dermed lette overgangen fra teori til praksis ▶ Finde måder til ikke kun at opretholde, men også øge cybersikkerhedsniveauet for produkter og tjenester, der understøtter eksisterende cyberinfrastrukturer. ▶ Identificere mulige incitamenter for private virksomheder til at investere i sikkerhedsforanstaltninger ▶ Give virksomheder incitamenter til at fremme investeringer i sikkerhed. ▶ Identificere kritisk informationsinfrastruktur ▶ Identificere og afværge relevante risici for CII. 7 Fremme af FoU 8 9 Give incitamenter til den private sektor til at investere i sikkerhedsforanstaltninger Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester (CII) 10 Bekæmpe cyberkriminalitet ▶ Udarbejde love vedrørende cyberkriminalitet ▶ Forbedre retshåndhævende myndigheders effektivitet. 11 Indføre mekanismer til indberetning af hændelser ▶ Opnå viden om det overordnede trusselsmiljø ▶ Vurdere konsekvenserne af hændelser (f. eks. brud på sikkerheden, netfejl, driftsafbrydelser) ▶ Indhente viden om eksisterende og nye sårbarheder og typer af angreb ▶ Ajourføre sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse hermed ▶ Gennemføre NIS-direktivets bestemmelser om indberetning af hændelser. 12 Styrke privatlivets fred og databeskyttelse ▶ Bidrage til at styrke de grundlæggende rettigheder vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse. 13 Etablere et offentligt-privat partnerskab (OPP'er) 14 Institutionalisere samarbejdet mellem offentlige organer ▶ Afskrækkelse (for at afskrække angribere) ▶ Beskyttelse (anvender forskning i nye sikkerhedstrusler) ▶ Detektion (anvender informationsudveksling til at imødegå nye trusler) ▶ Reaktion (for at levere kapacitet til at håndtere de indledende konsekvenser af en hændelse) ▶ Genopretning (for at levere kapacitet til at udbedre den endelige konsekvens af en hændelse). ▶ Øge samarbejdet mellem offentlige agenturer med ansvar for og kompetencer inden for cybersikkerhed ▶ Undgå overlapning af kompetencer og ressourcer mellem offentlige organer ▶ Forbedre og institutionalisere samarbejdet mellem offentlige agenturer på forskellige områder inden for cybersikkerhed. 15 Indgå i internationalt samarbejde (ikke kun med EU's medlemsstater) ▶ Drage fordel af at skabe en fælles videnbase mellem EU's medlemsstater 13 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 ID Strategiske mål i NCSS Mål ▶ Skabe synergieffekter mellem nationale cybersikkerhedsmyndigheder ▶ Tillade og øge bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Yderligere strategiske mål På grundlag af ENISA's dokumentationsundersøgelse og de interview, der blev gennemført af ENISA, blev der fastlagt yderligere strategiske mål. Medlemsstaterne behandler i stigende grad disse emner i deres NCSS, eller de fastlægger handlingsplaner for samme emne. Der fremlægges også eksempler på aktiviteter, som medlemsstaterne har gennemført. Hvis et eksempel stammer fra en offentligt tilgængelig kilde, refereres der hertil. Når eksempler er baseret på fortrolige interview med EU-medlemsstaternes tjenestemænd, angives ingen referencer. Der blev udpeget følgende yderligere strategiske mål: ▶ Forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden og ▶ Sikre digital identitet og opbygning af tillid til digitale offentlige tjenester. Forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i den europæiske økonomi. De udgør 99 % af alle virksomheder i EU14, og i 2015 blev det anslået, at SMV'er har skabt omkring 85 % af de nye arbejdspladser og bidraget med to tredjedele af den samlede beskæftigelse i den private sektor i EU. Eftersom SMV'er desuden leverer tjenesteydelser til store virksomheder og i stigende omfang samarbejder med offentlige myndigheder15, skal det bemærkes, at SMV'er i den nuværende indbyrdes forbundne kontekst udgør det svage led i tilfælde af cyberangreb. SMV'er er de mest udsatte for cyberangreb, men de har ofte ikke råd til at investere tilstrækkeligt i cybersikkerhed16. Forbedring af cybersikkerheden i forsyningskæden bør derfor gennemføres med fokus på SMV'er. Ud over denne systemiske tilgang kan medlemsstaterne også lægge vægt på indsatser vedrørende cybersikkerhed i specifikke IKT-tjenester og -produkter, der anses for at være særligt vigtige: IKT-teknologier, der anvendes i kritisk informationsinfrastruktur, sikkerhedsmekanismer, der håndhæves i telekommunikationssektoren (kontroller på ISP- niveau. ), tillidstjenester som defineret i eIDAS-forordningen og udbydere af cloudcomputing. I sin nationale cybersikkerhedsstrategi for 2019-202417forpligtede Polen sig f. eks. til at udvikle et nationalt system til vurdering og certificering af cybersikkerhed som en mekanisme til kvalitetssikring i forsyningskæden. Dette certificeringssystem vil blive tilpasset EU's certificeringsramme for digitale IKT-produkter, tjenester og processer, der er fastlagt ved EU's forordning om cybersikkerhed (2019/881). Det er således yderst vigtigt at forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden. Dette kan bl. a. opnås ved at indføre stærke politikker til at styrke SMV'er, udsende retningslinjer om 14 https://ec. europa. eu/growth/smes/ 15 https://www. oecd. org/fr/publications/smes-in-public-procurement-9789264307476-en. htm 16https://www. eesc. europa. eu/en/news-media/news/european-companies-especially-smes-face-growing-risk-cyber-attacks- study 17 http://isap. sejm. gov. pl/isap. nsf/download. xsp/WMP20190001037/O/M20191037. pdf Please use footnotes for providing additional or explanatory information and/or relevant links. References should be listed in a dedicated section. Use only the function References/Insert Footnote 14 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 cybersikkerhedskrav i offentlige forvaltningers udbudsbetingelser, fremme samarbejde inden for den private sektor, opbygge OPP'er, fremme mekanismer til koordineret offentliggørelse af sårbarheder (CVD)18, udarbejde produktcertificeringsordninger, herunder cybersikkerhedskomponenter i digitale initiativer til SMV'er, og finansiere udvikling af færdigheder. Sikre digital identitet og opbygge tillid til digitale offentlige tjenester I februar 2020 fremlagde Kommissionen sin vision for EU's digitale omstilling i meddelelsen "Europas digitale fremtid i støbeskeen"19 med det formål at levere inklusive teknologier, der tjener alle og respekterer EU's grundlæggende værdier. I meddelelsen fremhæves det, at det er afgørende at fremme den digitale omstilling af offentlige forvaltninger i hele Europa. I den henseende er opbygning af tillid til offentlige forvaltninger i forbindelse med digital identitet og tillid til offentlige tjenester af afgørende betydning. Dette er endnu vigtigere i betragtning af, at transaktioner og dataudvekslinger i den offentlige sektor ofte er af følsom karakter. Mange lande har givet udtryk for, at de har til hensigt at tage fat om dette emne i deres NCSS, heriblandt: Danmark, Estland, Frankrig, Luxembourg, Malta, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Nogle af disse lande har givet udtryk for, at dette strategiske mål kan indgå i en mere overordnet plan: ▶ Estland knytter sin tilhørende handlingsplan om "sikkerhed for elektronisk identitet og elektronisk autentifikationskapacitet" sammen med den overordnede digitale dagsorden 2020 for Estland. ▶ Af den franske NCSS fremgår det, at ministeren med ansvar for digital teknologi fører tilsyn med udarbejdelsen af en køreplan "til beskyttelse af franskmænds digitale liv, privatliv og personoplysninger". ▶ Af den nederlandske NCSS fremgår det, at cybersikkerhed i offentlige forvaltninger samt offentlige tjenesteydelser til borgere og virksomheder drøftes mere indgående i den overordnede dagsorden for digital forvaltning. ▶ Da Det Forenede Kongeriges regering gør stadig flere af sine tjenesteydelser online, har den med støtte fra British National Cybersecurity Centre (NCSC) udpeget regeringens digitale tjeneste (Government Digital Service, GDS) til at sikre, at alle nye digitale tjenesteydelser, der udvikles eller anskaffes af staten, også "som udgangspunkt er sikre". Andre overvejede strategiske mål Under ENISA's dokumentationsundersøgelse og de interview, der blev gennemført af ENISA, blev der undersøgt andre strategiske mål. Det blev imidlertid besluttet, at disse mål ikke skulle indgå i rammen for selvvurdering. BILAG C – Andre undersøgte mål indeholder definitioner af hvert af disse mål, der kan anvendes som input til fremtidige drøftelser af eventuelle forbedringer af en NCSS. Følgende strategiske mål blev undersøgt med henblik på fremtidige drøftelser: ▶ Udvikle sektorspecifikke cybersikkerhedsstrategier ▶ Bekæmpe misinformationskampagner ▶ Sikre banebrydende teknologier (5G, AI, kvantedatabehandling. ) 18 https://english. ncsc. nl/publications/publications/2019/juni/01/coordinated-vulnerability-disclosure-the-guideline 19 Europas digitale fremtid i støbeskeen, COM(2020) 67 final: https://ec. europa. eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_3. pdf 15 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 ▶ Sikre datasuverænitet ▶ Give incitamenter til udvikling af cyberforsikringsbranchen. 2. 3 VIGTIGSTE KONKLUSIONER FRA BENCHMARKØVELSEN Dokumentationsundersøgelsen af eksisterende modenhedsmodeller vedrørende cybersikkerhed blev udført med det formål at indsamle oplysninger og dokumentation til støtte for udformningen af rammen for selvvurdering af national kapacitet i forbindelse med en NCSS. I den forbindelse blev der foretaget en omfattende litteraturgennemgang af eksisterende modeller for at supplere resultaterne fra den indledende screeningsundersøgelse af modenhedsmodeller for cybersikkerhed og eksisterende NCSS, der er udviklet i afsnit 2. 1 og 2. 2. Denne systematiske gennemgang understøtter udvælgelsen af og begrundelsen for modenhedsniveauer i vurderingsrammen og definitionen af de forskellige dimensioner og indikatorer. Under den systematiske gennemgang af modenhedsmodeller blev 10 modeller overvejet og analyseret på grundlag af deres vigtigste karakteristika. Den samlede oversigt over de vigtigste karakteristika for hver model, der blev gennemgået inden for rammerne af denne undersøgelse, fremgår af Tabel 2: Oversigt over analyserede modenhedsmodeller, og BILAG A indeholder en mere detaljeret analyse. Tabel 2: Oversigt over analyserede modenhedsmodeller Modelnavn Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) Ramme for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Community Cybersecurity Maturity Model (CCSMM) Information Security Maturity Model for NIST Cybersecurity Framework (ISMM) Modellen for intern revisionskapacitet (IA- CM) for den offentlige sektor Antal modenhe dsniveau er 5 4 Antal områder Vurderingsmetode Præsentation af resultater 5 primære dimensioner Samarbejde med en lokal organisation om at finjustere modellen, inden den anvendes i national kontekst Radar med 5 sektioner 10 primære områder Metode og værktøjskasse til selvvurdering Resultattavle med cirkeldiagrammer Ikke relevant (4 lag) 5 kernefunktio ner Selvvurdering Ikke relevant 5 5 5 5 5 5 primære områder Ikke relevant Ikke relevant 17 primære områder Vurdering foretaget af tredjepartsrevisorer Ikke relevant Vurdering inden for lokalsamfund med input fra statslige og føderale retshåndhævende myndigheder Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 6 primære dimensioner 23 vurderede områder 6 elementer Selvvurdering Ikke relevant Globalt indeks for cybersikkerhed (GCI) Ikke relevant 5 søjler Selvvurdering Rangordning 16 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 Cyber Power Index (CPI) Ikke relevant 4 kategorier Benchmarking foretaget af Economist Intelligence Unit Prioriteringstabel Denne systematiske gennemgang gjorde det muligt at drage konklusioner om bedste praksis i eksisterende modeller for at støtte udviklingen af den konceptuelle model til den nuværende modenhedsmodel. Benchmarkøvelsen understøttede navnlig definitionen af modenhedsniveauer, oprettelsen af dimensionsklynger og udvælgelsen af indikatorer samt en hensigtsmæssig metode til visualisering af modellens resultater. De mest relevante resultater for hvert af disse elementer er beskrevet i Tabel 3. Tabel 3: Vigtigste konklusioner fra benchmarkøvelsen Element Vigtigste konklusion Modenhedsniveau er Attributter ▶ Generelt anses en modenhedsskala med fem niveauer for rammer for vurdering af cybersikkerhedskapacitet for at være passende og i stand til at give detaljerede vurderingsresultater (se Tabel 6 Sammenligning af løbetidsniveauer for et udtømmende overblik over definitionen af modenhedsniveauer for hver model) ▶ Alle modeller giver en kvalificeret definition af hvert modenhedsniveau, som efterfølgende tilpasses de forskellige dimensioner eller klynger af dimensioner ▶ Ved måling af en cybersikkerhedskapacitets modenhed vurderes normalt to primære aspekter: strategiernes modenhed og modenheden af de processer, der er indført for at gennemføre strategierne. ▶ Den komparative analyse af egenskaberne ved eksisterende modenhedsmodeller viser heterogene resultater med i gennemsnit fire og fem attributter pr. model ▶ En model, der er baseret på omkring fire eller fem attributter, giver landene det rette datadetaljeringsniveau ved at gruppere relevante dimensioner og sikre resultaternes læsbarhed (se Tabel 7: Sammenligning af attributter/dimensionerbeskrivelsen af attributterne for hver model) ▶ Det centrale princip, der anvendes i alle modeller til definition af klyngerne, er baseret på sammenhængen mellem elementer, der er grupperet inden for hver klynge. ▶ Der er stor forskel på de vurderingsmetoder, der anvendes i de forskellige Vurderingsmetode analyserede modeller ▶ Den mest udbredte vurderingsmetode er baseret på selvvurdering. Præsentation af resultater ▶ Det er vigtigt at opdele resultaterne efter de forskellige detaljeringsniveauer ▶ Visualiseringsmetoden bør være selvforklarende og letlæselig. Den konceptuelle model var baseret på benchmarkingøvelsen med de forskellige modenhedsmodeller samt på ENISA's tidligere arbejde. Det blev også besluttet at bygge videre på ENISA's interaktive onlineredskab til udvikling af de modenhedsindikatorer, der anvendes til hver enkelt attribut. 2. 4 UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED NCSS-EVALUERINGEN Medlemsstaterne står over for mange udfordringer, når de skal opbygge cybersikkerhedskapacitet, og mere specifikt når de skal sikre, at deres kapacitet er opdateret med den seneste udvikling. Nedenfor findes en oversigt over de udfordringer, medlemsstaterne registrerede og drøftede som led i denne undersøgelse: ▶ Vanskeligheder i forbindelse med koordinering og samarbejde: Koordinering af tiltag vedrørende cybersikkerhed på nationalt plan for at have en effektiv respons på 17 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 problemer med cybersikkerhed kan vise sig at være en udfordring på grund af de mange involverede interessenter. ▶ Manglende ressourcer til at udføre vurderingen: Afhængigt af den lokale kontekst og den nationale forvaltningsstruktur for cybersikkerhed kan det eventuelt kræve mere end 15 manddage at evaluere NCSS'en og dens mål. ▶ Manglende støtte til udvikling af cybersikkerhedskapacitet: Nogle medlemsstater var enige om, at de for at godkende et budget og få støtte til at udvikle cybersikkerhedskapacitet først blev nødt til at gennemføre en evalueringsfase for at identificere mangler og begrænsninger. ▶ Vanskeligheder med at tilføre strategien succeser eller ændre den: Eftersom trusler udvikler sig dagligt, og teknologien forbedres, skal handlingsplanerne løbende tilpasses. Det er imidlertid fortsat en vanskelig opgave at evaluere en NCSS og ændre selve strategien. Det gør det igen vanskeligt at identificere begrænsninger og mangler i en NCSS. ▶ Vanskeligheder med at måle effektiviteten af en NCSS: Der kan indsamles parametre til måling af forskellige områder såsom fremskridt, gennemførelse, modenhed og effektivitet. Det er forholdsvis let at måle fremskridt og gennemførelse sammenlignet med måling af effektivitet, omend sidstnævnte stadig er den mest relevante for evalueringen af resultaterne og virkningerne af en NCSS. På grundlag af de interview, der blev gennemført af ENISA, anførte et stort antal medlemsstater, at det er vigtigt kvantitativt at måle effektiviteten af en NCSS, men at det også er en meget krævende opgave, som i nogle tilfælde er ret umulig. ▶ Vanskeligheder ved at vedtage en fælles ramme: EU's medlemsstater opererer i forskellige sammenhænge med hensyn til politik, organisationer, kultur, samfundsstruktur og modenhed af deres NCSS'er. Visse medlemsstater, der blev interviewet som led i denne undersøgelse, gav udtryk for, at det kan være vanskeligt at forsvare og anvende en selvvurderingsramme, der passer alle. 2. 5 FORDELE VED EN NATIONAL KAPACITETSVURDERING Alle EU-medlemsstater har siden 2017 haft en NCSS20. Dette er en positiv udvikling, men det er også vigtigt, at medlemsstaterne er i stand til at foretage en korrekt vurdering af disse NCSS'er og dermed øge værdien af deres strategiske planlægning og gennemførelse. Et af målene for vurderingsrammen for national kapacitet er at vurdere cybersikkerhedskapaciteten på grundlag af de prioriteter, der er fastsat i de forskellige NCSS'er. Rammen vurderer grundlæggende niveauet af modenhed for medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet på de områder, der er fastsat i de forskellige NCSS'er. Resultaterne af rammen hjælper således medlemsstaternes politiske beslutningstagere med at definere den nationale strategi for cybersikkerhed ved at give dem oplysninger om situationen i de enkelte lande21. Formålet med NCAF'en er i sidste ende at hjælpe medlemsstaterne med at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer, og opbygge kapacitet. Formålet med rammen er at tilbyde medlemsstaterne en selvvurdering af deres modenhed ved at vurdere deres NCSS-mål, hvilket vil hjælpe dem med at styrke og opbygge kapacitet inden for cybersikkerhed, både på strategisk og operationelt plan. 20 https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber-security-strategies- interactive-map 21 Weiss, C. H. (1999). The interface between evaluation and public policy. Evaluation, 5(4), 468-486. 18 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 På et mere praktisk plan og baseret på de interview, som ENISA har gennemført med flere agenturer, der er ansvarlige for cybersikkerhed i de enkelte medlemsstater, blev følgende fordele ved vurderingsrammen for national kapacitet identificeret og fremhævet: ▶ Give nyttige oplysninger til udvikling af en langsigtet strategi (f. eks. god praksis, retningslinjer) ▶ Bidrage til at identificere manglende elementer i NCSS'erne ▶ Bidrage til yderligere opbygning af cybersikkerhedskapacitet ▶ Understøtte ansvarligheden af politiske tiltag ▶ Skabe troværdighed over for offentligheden og internationale partnere ▶ Støtte opsøgende arbejde og styrke dets omdømme i offentligheden som en gennemsigtig organisation ▶ Bidrage til at foregribe fremtidige problemstillinger ▶ Bidrage til at identificere indhøstede erfaringer og bedste praksis ▶ Definere en basislinje for cybersikkerhedskapaciteten i hele EU for at lette drøftelser ▶ Bidrage til at evaluere den nationale kapacitet inden for cybersikkerhed. 19 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 3. METODE I RAMMEN FOR VURDERING AF NATIONAL KAPACITET 3. 1 GENERELT FORMÅL Hovedformålet med NCAF'en er at måle niveauet af modenhed formedlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet for at hjælpe dem med at foretage en evaluering af deres nationale cybersikkerhedskapacitet, øge bevidstheden om landets modenhedsniveau, identificere områder, hvor der kan ske forbedringer, og opbygge cybersikkerhedskapacitet. 3. 2 MODENHEDSNIVEAUER Rammen er baseret på fem modenhedsniveauer, der definerer de faser, som medlemsstaterne gennemgår, når de opbygger deres cybersikkerhedskapacitet på det område, der er omfattet af hvert NCSS-mål. Niveauerne repræsenterer stigende modenhed fra det indledende niveau 1, hvor medlemsstaterne ikke har en klart defineret tilgang til opbygning af cybersikkerhedskapacitet på de områder, der er omfattet af NCSS-målene, til det øverste niveau 5, hvor strategien for opbygning af cybersikkerhedskapacitet er dynamisk og tilpasset miljøudviklingen. Tabel 4 viser skalaen for modenhedsniveauet med en beskrivelse af hvert modenhedsniveau. Tabel 4: ENISA's ramme for vurdering af national kapacitet med fem modenhedsniveauer NIVEAU 1 – INDLEDENDE/AD HOC Medlemsstaten har ikke en klart defineret tilgang til kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed på de områder, der er omfattet af NCSS- målene. Landet kan dog have vedtaget nogle generelle mål og have gennemført nogle undersøgelser (tekniske, politiske) for at forbedre den nationale kapacitet. NIVEAU 2 – TIDLIG DEFINITION NIVEAU 3 – ETABLERING NIVEAU 4 – OPTIMERING Der er fastlagt en national tilgang til kapacitetsopbygning på det område, der er omfattet af NCSS- målene. De handlingsplaner eller aktiviteter, der skal levere resultaterne, er indført, men er i en tidlig fase. Desuden kan aktive interessenter være blevet identificeret og/eller inddraget. Handlingsplanen for kapacitetsopbygning på det område, der er omfattet af NCSS- målene, er klart defineret, og de berørte parter bakker op om den. Praksis og aktiviteter håndhæves og gennemføres ensartet på nationalt plan. Aktiviteterne er defineret og dokumenteret med klar ressourceallokering og -styring samt et sæt frister. Handlingsplanen vurderes regelmæssigt: den er prioriteret, optimeret og bæredygtig. Resultaterne af kapacitetsopbygge nde cybersikkerhedsak tiviteter måles regelmæssigt. Succesfaktorer, udfordringer og mangler i gennemførelsen af aktiviteterne registreres. NIVEAU 5 – TILPASNINGSEGNE T Strategien for kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed er dynamisk og fleksibel. Konstant fokus på udvikling i miljøet (teknologiske fremskridt, globale konflikter, nye trusler osv. ) styrker evnen til at træffe hurtige beslutninger og handle hurtigt med henblik på forbedring. 20 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME December 2020 3. 3 KLYNGER OG DEN OVERORDNEDE STRUKTUR I SELVVURDERINGSRAMMEN Selvvurderingsrammen består af fire klynger: (I) Forvaltning af og standarder for cybersikkerhed, (II) Kapacitetsopbygning og bevidsthed, (III) Love og administrative bestemmelser, og (IV) Samarbejde. Hver af disse klynger dækker et centralt tematisk område for opbygning af cybersikkerhedskapacitet i et land og indeholder en pulje af forskellige mål, som medlemsstaterne kan medtage i deres NCSS. Navnlig: ▶ (I) Forvaltning af og standarder for cybersikkerhed: Denne klynge måler medlemsstaternes evne til at indføre relevant forvaltning, standarder og god praksis på cybersikkerhedsområdet. Denne dimension tager højde for forskellige aspekter af cyberforsvar og modstandsdygtighed og støtter samtidig udviklingen af den nationale cybersikkerhedsindustri og opbygning af tillid til regeringerne. ▶ (II) Kapacitetsopbygning og bevidsthed: Denne klynge vurderer medlemsstaternes evne til at øge bevidstheden om cybersikkerhedsrisici og -trusler og om, hvordan de skal håndteres. Desuden måler denne dimension landets evne til løbende at opbygge sin cybersikkerhedskapacitet og øge det overordnede videns- og færdighedsniveau på dette område. Den omhandler udvikling af markedet for cybersikkerhed samt fremskridt i FoU inden for cybersikkerhed. Denne klynge omgrupperer alle de mål, der udgør fundamentet for at fremme kapacitetsopbygning. ▶ (III) Love og administrative bestemmelser: Denne klynge måler medlemsstaternes kapacitet til at indføre de nødvendige love og administrative instrumenter til at håndtere og bekæmpe stigningen i cyberkriminalitet og beslægtede cyberhændelser samt beskytte kritisk informationsinfrastruktur. Derudover vurderer denne dimension medlemsstaternes kapacitet til at oprette en retlig ramme for beskyttelse af borgere og virksomheder, hvis det f. eks. skulle blive nødvendigt at afveje sikkerhed og privatlivets fred. ▶ (IV) Samarbejde: Denne klynge evaluerer samarbejdet og informationsudvekslingen mellem forskellige interessentgrupper på nationalt og internationalt plan som et vigtigt redskab til bedre at forstå og reagere på et trusselsmiljø i konstant forandring. De mål, der indgår i modellen, er dem, der i vid udstrækning vedtages af medlemsstaterne, og de er blevet udvalgt blandt de mål, der er anført i afsnit 2. 2. Modellen vurderer navnlig følgende mål: ▶ 1. Udvikle nationale cyberberedskabsplaner (I) ▶ 10. Forbedre cybersikkerheden i ▶ 2. Opstille grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger (I) ▶ 3. Sikre digital identitet og opbygning af tillid til forsyningskæden (II) ▶ 11. Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester (III) digitale offentlige tjenester (I) ▶ 12. Bekæmpe cyberkriminalitet (III) ▶ 4. Oprette en beredskabsenhed (II) ▶ 13. Indføre mekanismer til indberetning af ▶ 5. Bevidstgøre brugere (II) ▶ 6. Tilrettelægge cybersikkerhedsøvelser (II) ▶ 7. Styrke uddannelsesprogrammer (II) ▶ 8. Fremme FoU (II) ▶ 9. Give incitamenter til den private sektor til at investere i sikkerhedsforanstaltninger (II) hændelser (III) ▶ 14. Styrke privatlivets fred og databeskyttelse (III) ▶ 15. Institutionalisere samarbejdet mellem offentlige agenturer (IV) ▶ 16. Deltage i internationalt samarbejde (IV) ▶ 17. Etablere et offentlig-privat partnerskab (IV) De fire klynger og de underliggende mål kombineres i modellen for at få et helhedsbillede af modenheden af medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet. Figur 1 viser den overordnede struktur i rammen for selvvurdering og viser, hvordan disse elementer, dvs. mål, klynger og selvvurderingsrammer, er knyttet til vurderingen af et lands resultater. 21 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Figur 1: Opbygning af selvvurderingsrammen For hvert mål, der indgår i selvvurderingsrammen, er der en række indikatorer fordelt på de fem modenhedsniveauer. Hver indikator er baseret på et ja/nej-spørgsmål. Indikatoren kan være obligatorisk eller frivillig. 3. 4 SCORINGSMEKANISME Scoringsmekanismen i rammen for selvvurdering tager højde for ovennævnte elementer og de principper, der er anført i afsnit 3. 5. Modellen genererer en score baseret på værdien af to parametre, modenhedsniveauet og dækningsniveauet. Hvert parameter kan beregnes på forskellige niveauer: i) pr. mål, ii) pr. klynge af mål eller iii) generelt. Score på objektivt niveau Score for modenhedsniveau giver et overblik over modenhedsniveauet ved at vise, hvilken kapacitet og praksis der var indført. Scoren for modenhedsniveau beregnes som det højeste niveau, for hvilket respondenten opfyldte alle kravene (dvs. svaret på alle obligatoriske spørgsmål var JA), samt at alle krav på forrige modenhedsniveauer var opfyldt. Dækningsniveauet viser omfanget af dækningen af alle de indikatorer, for hvilke svaret er positivt, uanset deres niveau. Det er en supplerende værdi, der tager højde for alle de indikatorer, der måler et mål. Dækningsgraden beregnes som forholdet mellem det samlede antal spørgsmål inden for målet og antal spørgsmål, hvor svaret er positivt. Det er vigtigt at præcisere, at ordet score i resten af dokumentet henviser til værdien af både modenhedsniveauet og dækningsgraden. Figur 2 – Scoringsmekanismen pr. mål er en visualisering af den evalueringsmekanisme, der er beskrevet i afsnit 3. 1, og som vil blive præciseret yderligere nedenfor. 22 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Figur 2: Scoringsmekanisme pr. mål Figur 2 viser et eksempel på, hvordan modenhedsniveauet beregnes efter mål. Det er værd at bemærke, at respondenten opfyldte alle kravene til de tre første modenhedsniveauer og kun delvist opfyldte kravene på niveau 4. Scoren viser derfor, at respondentens modenhedsniveau erniveau 3 for målet "Tilrettelæggelse af cybersikkerhedsøvelser". I det eksempel, der er vist i Figur 2, er det i modenhedsniveauet for målet imidlertid muligt at registrere oplysningerne fra de indikatorer, der har en positiv score, og som ligger over niveau 3. I dette tilfælde kan dækningsgraden give et overblik over alle de elementer, som respondenten har gennemført for at nå dette mål, til trods for det faktiske modenhedsniveau. I dette tilfælde er forholdet mellem det samlede antal spørgsmål inden for målet og antal spørgsmål, hvor svaret er positivt, 19/27, dvs. at dækningsgraden er 70 %. For at være tilpasset de særlige forhold i medlemsstaterne og samtidig give mulighed for en ensartet oversigt, beregnes scoren ud fra to forskellige stikprøver på klyngeniveau og det overordnede niveau: ▶ Generelle scorer: En komplet stikprøve, der dækker alle de mål, der er medtaget i klyngen eller inden for den overordnede ramme (fra 1 til 17). ▶ Specifikke scorer: Én specifik stikprøve, der kun dækker de mål, som medlemsstaten har udvalgt (normalt svarende til målene i det pågældende lands NCSS) inden for klyngen eller den overordnede ramme. Scorer på klyngeniveau Det generelle modenhedsniveau for hver klynge beregnes som det aritmetiske gennemsnit af modenhedsniveauet for alle målene i den pågældende klynge. Det specifikke modenhedsniveau for hver klynge beregnes som det aritmetiske gennemsnit af modenhedsniveauet for målene inden for den klynge, som medlemsstaten valgte at vurdere (de svarer normalt til målene i det pågældende lands NCSS). 23 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME F. eks. viser Figur 1, at klyngen (I) forvaltning af og standarder for cybersikkerhed består af tre mål. Hvis det antages, at respondenten valgte kun at vurdere de to første mål, men ikke det tredje, og hvis det antages, at de to første mål havde et modenhedsniveau på henholdsvis 2 og 4, er klyngens modenhedsniveau, når alle målene tages i betragtning, niveau 2 (klynge (I) generelt modenhedsniveau = (2 + 4)/3), hvorimod klyngens modenhedsniveau, hvis kun de specifikke mål, som den ansvarlige for vurderingen har valgt, tages i betragtning, er niveau 3 (klynge (I) specifikt modenhedsniveau = (2 + 4)/2). Den generelle dækningsgrad for hver klynge beregnes som forholdet mellem det samlede antal spørgsmål inden for klyngen og antal spørgsmål, hvor svaret er positivt. Den specifikke dækningsgrad for hver klynge beregnes som forholdet mellem det samlede antal spørgsmål i klyngen, der vedrører mål, som medlemsstaten valgte at vurdere (hvilket normalt svarer til målene i det pågældende lands NCSS), og antallet af spørgsmål, for hvilke svaret er positivt. Scorer på overordnet niveau Et lands overordnede generelle modenhedsniveau beregnes som det aritmetiske gennemsnit af modenhedsniveauet for alle målene i rammen, fra ét til 17. Et lands specifikke modenhedsniveau beregnes som det aritmetiske gennemsnit af modenhedsniveauet for målene inden for den ramme, som medlemsstaten valgte at vurdere (den svarer normalt til målene i det pågældende lands NCSS). Et lands overordnede generelle dækningsgrad beregnes som forholdet mellem det samlede antal spørgsmål inden for de mål, der er medtaget i rammen (fra 1 til 17) og antal spørgsmål, hvor svaret er positivt. Et lands overordnede specifikke dækningsgrad beregnes som forholdet mellem det samlede antal spørgsmål inden for målene i den ramme, som medlemsstaten valgte at vurdere (som normalt svarer til målene i det pågældende lands NCSS), og antallet af spørgsmål, for hvilke svaret er positivt. For hver indikator kan respondenterne vælge en tredje svarmulighed "ved ikke/ikke relevant". I dette tilfælde indgår indikatoren ikke i den samlede beregning af resultaterne. Modenhedsniveauerne på klyngeniveau og overordnet niveau beregnes med et aritmetisk gennemsnit for at vise fremskridtene mellem to vurderinger. Alternativet, dvs. beregning af klyngens modenhedsniveau og det samlede modenhedsniveau som det mindst udviklede måls modenhedsniveau, kan – omend det er relevant ud fra et modenhedssynspunkt – ikke tage højde for de fremskridt, der er gjort på områder, som er omfattet af andre mål. Da klyngeniveauet og det overordnede niveau er konsolideret med henblik på rapportering, har man valgt at anvende det aritmetiske gennemsnit. Hvis der ønskes en højere nøjagtighed, anvendes scorerne på objektivt niveau til rapporteringsformål. Figur 3 nedenfor opsummerer scoringsmekanismerne på modellens forskellige niveauer (mål, klynge, samlet). 24 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Figur 3: Samlet scoringsmekanisme 3. 5 KRAV TIL SELVVURDERINGSRAMMEN Den ramme for vurdering af national kapacitet, der præsenteres i dette afsnit, er baseret på de behov, som medlemsstaterne har fremhævet, og den er bygget op omkring en række krav, der er anført nedenfor: ▶ NCAF'en anvendes på frivillig basis af medlemsstaten som en ramme for selvvurdering ▶ NCAF'en har til formål at måle medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet med hensyn til de 17 mål. Medlemsstaten kan dog vælge de mål, den ønsker at vurdere i forhold til, og vælge kun at vurdere en undergruppe af de 17 mål. ▶ Rammen for selvvurdering har til formål at måle niveauet af modenhed for medlemsstatens cybersikkerhedskapacitet. ▶ Resultaterne af vurderingen offentliggøres ikke, medmindre medlemsstaten på eget initiativ beslutter at gøre det. ▶ Medlemsstaten kan vise vurderingsresultaterne ved at fremlægge modenhedsniveauet for landets cybersikkerhedskapacitet i en klynge af målsætninger eller endda for et enkelt mål. ▶ Alle vurderede mål er lige relevante inden for vurderingsrammen, og de har derfor samme betydning. Det samme gælder for de indikatorer, der anvendes inden for den. ▶ Medlemsstaten har mulighed for at følge sine fremskridt over tid. Rammen for selvvurdering har til formål at støtte medlemsstaterne i opbygningen af cybersikkerhedskapacitet, og den omfatter derfor også en række anbefalinger eller retningslinjer, der skal vejlede de europæiske lande med hensyn til at forbedre deres modenhed. Bemærk: disse anbefalinger eller retningslinjer er generelle og er baseret på ENISA's publikationer samt erfaringer fra andre lande og vil være baseret på resultatet af selvvurderingen. 25 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 4. NCAF-INDIKATORER 4. 1 RAMMEINDIKATORER I dette afsnit præsenteres indikatorerne for ENISA's ramme for vurdering af national kapacitet. De følgende sektioner er opdelt efter klynge. For hver klynge viser en tabel det omfattende sæt indikatorer i form af spørgsmål, der er repræsentative for et bestemt modenhedsniveau. Spørgeskemaet er det vigtigste instrument til selvvurderingen. For hvert mål er der to sæt indikatorer, der skal noteres: ▶ Et sæt generelle strategiske spørgsmål vedrørende modenhed (9 generelle spørgsmål), der er markeret fra "(a)" til "(c)" for hvert modenhedsniveau og gentaget for hvert mål og ▶ Et sæt spørgsmål om cybersikkerhed (319 spørgsmål om cybersikkerhedskapacitet), der er nummereret fra "1" til "10" for hvert modenhedsniveau, der er specifikt for det område, der er omfattet af målet. Hvert spørgsmål er markeret med et mærke (0-1), der angiver, om spørgsmålet er en obligatorisk indikator (1) eller en frivillig indikator (0) for modenhedsniveauet. Hvert spørgsmål kan identificeres ved hjælp af et identifikationsnummer bestående af: ▶ målets nummer ▶ modenhedsniveauet ▶ spørgsmålets nummer. Spørgsmål med ID 1. 2. 4 er f. eks. det fjerde spørgsmål i modenhedsniveau 2 for det strategiske mål (I) "Udvikling af nationale cyberberedskabsplaner". Det skal bemærkes, at spørgsmålene i hele spørgeskemaet er på nationalt plan, medmindre andet er angivet. I alle spørgsmål henviser pronomenet "I" til medlemsstaten som helhed og henviser ikke til det individuelle eller statslige organ, der foretager vurderingen. Der er en definition af hvert mål i kapitel 2. 2 – Fælles mål, der er fastlagt inden for rammerne af den europæiske NCSS. 26 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Gruppe nr. 1: Forvaltning af og standarder for cybersikkerhed NCSS-mål # (a) (b) (c) 1 Niveau 1 Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Begyndte I at udarbejde nationale cyberberedskabsplaner, f. eks. ved at fastsætte beredskabsplanernes generelle mål, anvendelsesområde og/eller principper osv. ? 1 Har I en doktrin/national strategi, der omfatter cybersikkerhed som en krisefaktor (dvs. en plan, en politik osv. )? 1 Har I en cyberkrisestyringsplan på nationalt plan? 1 Er I tilfredse med antallet eller procentdelen af kritiske sektorer, der er medtaget i den nationale cyberberedskabsplan? 1 Har I indført en procedure for indhøstning af erfaringer efter cyberøvelser eller faktiske kriser på nationalt plan? 1 1 – Udvikle nationale cyberberedskabsplaner 2 Er den almindelige opfattelse, at cyberhændelser udgør en krisefaktor, der kan true den nationale sikkerhed? 0 Har I et knudepunkt til at indhente oplysninger og informere beslutningstagere, dvs. metoder, platforme eller steder, der sikrer, at alle kriseaktionsaktører har adgang til de samme realtidsoplysninger om cyberkrisen? 1 Har I cyberkrisespecifikke procedurer på nationalt plan? 1 Organiserer I tilstrækkeligt ofte aktiviteter (dvs. øvelser) vedrørende den nationale cyberberedskabsplanlægning? 1 Har I en proces til regelmæssigt at teste den nationale plan? 1 3 4 5 - - Er der foretaget undersøgelser (tekniske, operationelle, politiske) inden for cyberberedskabsplanlægning? 0 Er der afsat relevante ressourcer til at føre tilsyn med udviklingen og gennemførelsen af nationale cyberberedskabsplaner? Har I en metode til vurdering af cybertrusler på nationalt plan, som omfatter procedurer for konsekvensanalyse? 1 0 Har I et kommunikationsteam, der er specielt uddannet til at reagere på cyberkriser og informere offentligheden? Inddrager I alle relevante nationale interessenter (national sikkerhed, forsvar, civilbeskyttelse, retshåndhævelse, ministerier, myndigheder osv. )? 1 Er der tilstrækkeligt mange mennesker, der beskæftiger sig med kriseplanlægning, ser på de indhøstede erfaringer og gennemfører ændringer? 1 Har I passende værktøjer og platforme til at opbygge situationskendskab? 1 Har I tilstrækkeligt mange mennesker, der er uddannet til at reagere på cyberkriser på nationalt plan? 1 Følger I en specifik modenhedsmodel til at overvåge og forbedre cyberberedskabsplanen? - Har I passende krisestyringsfaciliteter og situationsrum? 1 - Har I ressourcer, der enten er specialiseret i foregribelse af trusler eller arbejde med fremtidig cybersikkerhed med henblik på at afværge kommende kriser eller fremtidens udfordringer? 1 0 0 27 NCSS-mål 2 – Definere grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger 6 7 # (a) (b) (c) 1 2 3 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Inddrager I internationale interessenter i EU, hvis det er nødvendigt? Inddrager I internationale interessenter i lande uden for EU, hvis det er nødvendigt? Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? 0 0 R 1 1 - - Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen med hensyn til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 R 1 1 - - - - Niveau 1 Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Har I gennemført en undersøgelse for at identificere krav og mangler for offentlige organisationer baseret på internationalt anerkendte standarder, f. eks. ISO27001, ISO27002, BS 15000, EN ISO27799, PCI-DSS, CobiT, ITIL, BSI IT-Grundschutz, IETF, IEEE, NIST, FIPS, ITU, ISA, IEC, CIS osv. ? Har I gennemført en undersøgelse for at identificere krav og mangler for offentlige organisationer baseret på internationalt anerkendte standarder, f. eks. ISO27001, ISO27002, BS 15000, EN ISO27799, PCI-DSS, CobiT, ITIL, BSI IT-Grundschutz, IETF, IEEE, NIST, FIPS, ITU, ISA, IEC, CIS osv. ? 1 Er sikkerhedsforanstaltningerne truffet i overensstemmelse med internationale/nationale standarder? 1 Er grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske? 1 Er der en procedure for hyppig opdatering af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger? 1 Har I en proces til at forstærke IKT, når hændelser ikke er omfattet af foranstaltningerne? 1 1 Høres den private sektor og andre interessenter i forbindelse med fastlæggelsen af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger? 1 Gennemfører I horisontale sikkerhedsforanstaltninger på tværs af kritiske sektorer? 1 Findes der en overvågningsmekanisme til at undersøge udbredelsen af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger? 1 Vurderer I relevansen af nye standarder, der er udviklet som reaktion på den seneste udvikling i trusselsbilledet? 1 - - Gennemfører I sektorspecifikke sikkerhedsforanstaltninger på tværs af kritiske sektorer? 1 Findes der en national myndighed til at kontrollere, om grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger håndhæves? 1 Har eller fremmer I en national procedure for koordineret offentliggørelse af sårbarheder? 1 28 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 4 5 # 6 NCSS-mål 2 – Definition af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger - - Er grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med relevante certificeringsordninger? Er der indført en selvvurderingsprocedure for grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger? - Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 - - 1 1 R 0 R 1 1 Har I indført en procedure til at udpege organisationer, der ikke opfylder kravene inden for et bestemt tidsrum? Findes der en revisionsprocedure til at sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne anvendes korrekt? Niveau 4 Fastlægger eller tilskynder I aktivt til vedtagelse af sikre standarder for udvikling af kritiske IT-/OT- produkter (medicinsk udstyr, opkoblede og selvkørende køretøjer, professionelt radioudstyr, tungt industriudstyr osv. )? Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? 1 1 R 0 R 1 1 Gennemgår I de obligatoriske grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med offentlige organers indkøb? Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) 3 – Sikre digital identitet og opbygge tillid til digitale offentlige tjenester (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 1 Har I gennemført undersøgelser eller mangelanalyser for at afgrænse behovet for at sikre digitale offentlige tjenester til borgere og virksomheder? 1 Foretager I risikoanalyser for at afgøre aktivernes eller tjenesternes risikoprofil, inden de flyttes til skyen, eller for at anvende projekter til digital omstilling? 1 Fremmer I metoder til "privacy- by-design" i alle e- forvaltningsprojekter? 1 Indsamler I indikatorer for cybersikkerhedshændelser, der omfatter brud på digitale offentlige tjenester? 1 - - Niveau 5 R - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Deltager I i europæiske arbejdsgrupper for at opretholde standarder og/eller udforme nye krav til elektroniske tillidstjenester (e-signaturer, e- segl, e-registrerede leveringstjenester, tidsstempling, webstedsautentifikation), f. eks. ETSI/CEN/CENELEC, ISO, IETF, NIST, ITU osv. ? 1 29 NCSS-mål 3 – Sikre digital identitet og opbygge tillid til digitale offentlige tjenester - - Har I en strategi for at opbygge eller fremme sikre nationale elektroniske identifikationsordninger (eID'er) for borgere og virksomheder? Har I en strategi for at opbygge eller fremme sikre nationale elektroniske tillidstjenester (e- signaturer, e-segl, e-registrerede leveringstjenester, tidsstempling, webstedsautentifikation) for borgere og virksomheder? Niveau 1 R Niveau 2 Har I en strategi for statslig cloudcomputing (en cloudcomputing-strategi rettet mod statslige og offentlige organer, såsom ministerier, statslige agenturer og offentlige forvaltninger osv. ), som tager højde for konsekvenser for sikkerheden? - - - - - - - 2 3 # 4 5 6 7 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 1 Inddrager I private interessenter i udformningen og leveringen af sikre digitale offentlige tjenester? 1 Har I gennemført gensidig anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler med andre medlemsstater? 1 Deltager I aktivt i peerevalueringer som led i en anmeldelse af eID-ordninger til Europa-Kommissionen? 1 1 R 0 Implementerer I et minimumsniveau for sikkerheden for alle digitale offentlige tjenester? Niveau 3 Findes der nogen elektroniske identifikationsordninger for borgere og virksomheder med et betydeligt eller højt sikringsniveau som defineret i bilaget til eIDAS-forordning (EU) nr. 910/2014? Har I digitale offentlige tjenester, der kræver elektroniske identifikationsordninger med et betydeligt eller højt sikringsniveau som defineret i bilaget til eIDAS-forordning (EU) nr. 910/2014? Har I udbydere af tillidstjenester for borgere og virksomheder (e- signaturer, e-segl, e-registrerede leveringstjenester, tidsstempling, webstedsautentifikation)? Tilskynder I til vedtagelsen af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger for alle modeller for udbredelse af cloudcomputing (f. eks. private, offentlige og hybride modeller? IaaS, PaaS, SaaS)? 1 R 1 1 1 0 - - Niveau 4 R Niveau 5 R - - - - - - - - 30 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Gruppe nr. 2: Kapacitetsopbygning og bevidsthed Niveau 2 Niveau 1 NCSS-mål R # (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? 1 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 0 Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? Har I uformel beredskabskapacitet, der administreres inden for eller mellem den offentlige og den private sektor? - - - 1 Har I mindst én officiel national CSIRT? 1 Har I beredskabskapacitet for de sektorer, der er nævnt i bilag II til NIS-direktivet? 1 Har jeres nationale CSIRT('er) et klart defineret interventionsområde, f. eks. afhængigt af den sektor, der rammes, hændelsestype, konsekvenser? 1 Findes der i jeres land en CSIRT- samarbejdsmekanisme til at reagere på hændelser? 1 Har I defineret og fremmet standardiseret praksis for beredskabsprocedurer og systemer til klassificering af hændelser? Evaluerer I jeres beredskabskapacitet for at sikre, at I har tilstrækkelige ressourcer og færdigheder til at udføre de opgaver, der er fastsat i punkt (2) i bilag I til NIS-direktivet? Er der klart definerede forbindelser mellem jeres nationale CSIRT('er) og andre nationale interessenter vedrørende det nationale cybersikkerhedslandskab og beredskabspraksis (f. eks. retshåndhævende myndigheder, militæret, internetudbydere, NCSC)? 0 Er beredskabskapaciteten i jeres nationale CSIRT('er) i overensstemmelse med bilag I til NIS-direktivet, dvs. tilgængelighed, fysisk sikkerhed, driftskontinuitet, internationalt samarbejde, overvågning af hændelser, kapacitet til tidlig varsling og advarsler, beredskab, risikoanalyse og situationsrapporter, samarbejde med den private sektor, standardpraksis osv. ? 1 Findes der en samarbejdsmekanisme med andre nabolande om hændelser? 1 - - 4 – Etablere en beredskabsenhed (b ) (c) 1 2 3 4 R 1 1 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? Har I en mekanisme til tidlig opdagelse, identifikation, forebyggelse, reaktion og afhjælpning af nuldagssårbarheder? - - - R 1 1 31 - - Har I formelt defineret klare politikker og procedurer for håndtering af hændelser? Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 5 # 6 7 # NCSS-mål 4 – Etablere en beredskabsenhed NCSS-mål - - Niveau 1 - - Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? Har I afgrænset en specifik målgruppe for brugeroplysning, f. eks. brugere i al almindelighed, unge, erhvervsbrugere (som kan opdeles yderligere: SMV'er, OES, distributionssystemoperatører osv. )? R 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) (c) Er der en minimal erkendelse fra staten, den private sektor eller almindelige brugere af, at der er behov for at øge bevidstheden om cybersikkerhed og privatlivets fred? 1 5 – Bevidstgøre brugere 1 2 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME - - Niveau 4 R Niveau 5 R - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 1 R 1 0 R 1 1 Deltager jeres nationale CSIRT('er) i cybersikkerhedsøvelser på både nationalt og internationalt plan? Er jeres nationale CSIRT('er) tilknyttet FIRST (forum for enheder, der håndterer sikkerhedshændelser)? Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 0 1 Har I udarbejdet kommunikationsplaner/strategier for kampagnerne? 1 Udarbejder I parametre for evaluering af kampagnen i planlægningsfasen? 1 Har I indført mekanismer til at sikre, at oplysningskampagner hele tiden er relevante i forhold til teknologiske fremskridt, ændringer i trusselsbilledet, retlige bestemmelser og nationale sikkerhedsdirektiver? Foretager I periodiske evalueringer eller undersøgelser for at måle holdningsændringer eller adfærdsændringer i forhold til cybersikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred på tværs af den private og offentlige sektor? R 1 1 1 32 Gennemfører offentlige agenturer lejlighedsvise kampagner om cybersikkerhed inden for deres organisation, f. eks. i kølvandet på en cybersikkerhedshændelse? 0 Udarbejder I en projektplan for at øge kendskabet til informationssikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred? 1 Har I en procedure for at skabe indhold på statsligt niveau? 1 Evaluerer I kampagnerne efter gennemførelsen? 1 NCSS-mål # Niveau 1 R Niveau 2 Gennemfører offentlige agenturer lejlighedsvise oplysningskampagner om cybersikkerhed over for den brede offentlighed? F. eks. i kølvandet på en cybersikkerhedshændelse. 0 Råder I over tilgængelige og let identificerbare ressourcer (f. eks. en fælles onlineportal, oplysningsværktøjer) til alle de brugere, der ønsker at få mere at vide om cybersikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred? 3 4 5 6 7 # 5 – Bevidstgøre brugere NCSS-mål - - - - Niveau 1 - - - - (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? 6 – Tilrettelægge cybersikkerhedsøvelser (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 R 1 Niveau 3 Har I nogen mekanismer til at identificere målområder for bevidstgørelse (dvs. ENISA's trusselslandskab, nationale landskaber, internationale landskaber, feedback fra nationale cyberkriminalitetscentre osv. )? R 1 Samler I interessenter, eksperter og kommunikationshold for at skabe indhold? 1 Inddrager og samarbejder I med den private sektor i jeres oplysningsarbejde for at fremme og udbrede budskaberne til et bredere publikum? Udarbejder I specifikke oplysningstiltag for ledere i den offentlige, private eller akademiske sektor eller civilsamfundssektoren? Deltager I i ENISA's kampagner i den europæiske måned for cybersikkerhed? Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? 1 1 0 R 1 1 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Niveau 4 R Niveau 5 R Har I indført mekanismer til at identificere de mest relevante medier eller kommunikationskanaler afhængigt af målgruppen for at maksimere udbredelsen og engagementet, f. eks. forskellige typer digitale medier, brochurer, e-mails, undervisningsmateriale, plakater på områder med mange mennesker, tv, radio osv. ? 1 Rådfører I jer med adfærdseksperter for at tilpasse kampagnen til målgruppen? 1 - - - - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 33 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Har I et program for cybersikkerhedsøvelser på nationalt plan? 1 Involverer I alle relaterede myndigheder i den offentlige forvaltning? (selv hvis scenariet er sektorspecifikt) 1 Skriver I efter handlingsrapporter/evalueringsra pporter? 1 Har I analysekapacitet for indhøstede erfaringer vedrørende cybersikkerhed (rapporteringsprocedurer, analyse, afhjælpning)? 1 1 Inddrager I den private sektor i planlægningen og gennemførelsen af øvelserne? 1 Afprøver I planer og procedurer på nationalt plan? 1 Har I en fastlagt procedure for indhøstede erfaringer? 1 Gennemfører eller prioriterer I øvelser i cyberkrisestyring vedrørende vitale samfundsmæssige funktioner og kritisk infrastruktur? Har I udpeget et koordineringsorgan, der skal føre tilsyn med udformningen og planlægningen af cybersikkerhedsøvelser (offentligt agentur, konsulentvirksomhed. )? 6 – Tilrettelægge cybersikkerhedsøvelser 1 2 3 4 5 6 Gennemfører I kriseøvelser i andre sektorer (ud over cybersikkerhed) på nationalt eller paneuropæisk plan? Er der afsat ressourcer til udformning og planlægning af krisestyringsøvelser? 1 1 - - - - 0 Organiserer I sektorspecifikke øvelser på nationalt og/eller internationalt plan? 1 Deltager I i cybersikkerhedsøvelser på paneuropæisk plan? 1 - - - Organiserer I øvelser på tværs af alle de kritiske sektorer, der er nævnt i bilag II til NIS-direktivet? 1 Organiserer I cybersikkerhedsøvelser mellem og/eller på tværs af sektorer? 1 Organiserer I cybersikkerhedsøvelser, der er specifikke for forskellige niveauer (teknisk og operationelt niveau, procedureniveau, beslutningsniveau, politisk niveau osv. )? 0 - - - Tilpasser I øvelsesscenarierne afhængigt af den seneste udvikling (teknologiske fremskridt, globale konflikter, trusselsbillede. )? Justerer I jeres krisestyringsprocedurer med andre medlemsstater for at sikre en effektiv fælleseuropæisk krisestyring? Har I en mekanisme til hurtigt at tilpasse strategien, planerne og procedurerne på grundlag af erfaringerne fra øvelserne? 1 1 0 - 34 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME R 1 1 1 NCSS-mål # Level 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 1 Overvejer I at udvikle uddannelsesprogrammer inden for cybersikkerhed? 1 Har I kurser, der er dedikeret til cybersikkerhed? 1 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? Indgår cybersikkerhedskultur i jeres land i den tidlige fase af de studerendes uddannelsesforløb? Prioriterer I f. eks. cybersikkerhed på mellemskole- og gymnasieniveau? 1 Opfordrer I til, at medarbejdere i den private og offentlige sektor bliver akkrediteret eller certificeret? 1 Har I indført mekanismer til at sikre, at uddannelsesprogrammer hele tiden er relevante i forhold til nuværende og nye teknologiske fremskridt, ændringer i trusselsbilledet, retlige bestemmelser og nationale sikkerhedsdirektiver? 7 – Styrke uddannelses- og undervisningsprogramm er 2 3 4 5 - - - - Tilbyder universiteter i jeres land ph. d. -forløb inden for cybersikkerhed som en uafhængig disciplin og ikke som datalogi? Har I planer om at uddanne undervisere, uanset deres fagområde, i spørgsmål vedrørende informationssikkerhed og privatlivets fred, f. eks. onlinesikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og cybermobning? - - 1 Har I nationale forskningslaboratorier og uddannelsesinstitutioner, som er specialiseret i cybersikkerhed? 1 Har jeres land udarbejdet uddannelses- eller mentorprogrammer inden for cybersikkerhed for at støtte nationale nystartede virksomheder og SMV'er? 1 Opretter I akademiske ekspertisecentre inden for cybersikkerhed, der skal fungere som knudepunkter for forskning og uddannelse? 1 Tilskynder/finansierer I særlige cybersikkerhedskurser og uddannelsesplaner for ansatte i medlemsstaternes arbejdsformidlinger? Har I kurser i cybersikkerhed og/eller et specialiseret pensum for EQF (den europæiske referenceramme for kvalifikationer) på niveau 5-8? 1 1 Tilskynder og/eller støtter I initiativer til at indarbejde kurser i internetsikkerhed i grundskolen og på ungdomsuddannelser? 1 Støtter I aktivt indarbejdelse af kurser om informationssikkerhed på højere læreanstalter, ikke kun for datalogistuderende, men også for andre fagområder, f. eks. kurser, der er skræddersyet til erhvervets behov? 1 Deltager akademiske institutioner i ledende drøftelser inden for uddannelse og forskning i cybersikkerhed på internationalt plan? 0 Vurderer I regelmæssigt kvalifikationskløften (mangel på medarbejdere inden for cybersikkerhed) inden for informationssikkerhed? Fremmer I netværkssamarbejde og informationsudveksling mellem akademiske institutioner på både nationalt og internationalt plan? 1 1 - 35 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål 7 - Styrke uddannelses- og undervisningsprogramm er # 6 7 Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 R Niveau 4 - - - - Finansierer I, eller tilbyder I gratis kurser i grundlæggende cybersikkerhed til borgerne? 0 Afholder I årlige informationssikkerhedsarrangem enter (f. eks. hackingkonkurrencer eller hackathons)? 0 Inddrager I på nogen måde den private sektor i uddannelsesinitiativer vedrørende cybersikkerhed, f. eks. udformning og gennemførelse af kurser, praktikophold, praktikforløb osv. ? Benytter I finansieringsordninger for at fremme optaget på cybersikkerhedsuddannelser, f. eks. stipendier, garanterede lærlingepladser/praktikophold, garanteret beskæftigelse i bestemte brancher eller roller i den offentlige sektor? NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? Niveau 5 R - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 R 1 0 R 1 1 Har I gennemført undersøgelser eller analyser for at fastlægge prioriteter for FoU inden for cybersikkerhed? 1 Har I en procedure til at definere FoU-prioriteter (f. eks. nye emner inden for afskrækkelse, beskyttelse, opdagelse og tilpasning til nye former for cyberangreb)? 1 Er der planer om at forbinde FoU- initiativer med realøkonomien? 1 Er FoU-initiativer inden for cybersikkerhed i overensstemmelse med relevante strategiske mål, f. eks. det digitale indre marked, Horisont 2020, det digitale Europa og EU's strategi for cybersikkerhed? 1 Viderefører I på nationalt plan samarbejdet med eventuelle internationale FoU-initiativer vedrørende cybersikkerhed? 1 - Er den private sektor involveret i fastsættelsen af FoU-prioriteter? 1 Er der iværksæt nationale projekter vedrørende cybersikkerhed? 1 Findes der en evalueringsordning for FoU-initiativer? 1 Er FoU-prioriteterne tilpasset den nuværende eller kommende lovgivning (på nationalt plan)? 1 36 8 – Fremme FoU (b ) (c) 1 2 Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 R Niveau 4 R Niveau 5 R NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål 8 – Fremme FoU # 3 4 5 6 Er den akademiske verden involveret i fastsættelsen af FoU- prioriteter? 1 Findes der nationale FoU- initiativer vedrørende cybersikkerhed? 0 - - Har I lokale/regionale startup- økosystemer og andre netværkskanaler (f. eks. teknologiparker, innovationsklynger, netværksarrangementer/- platforme) for at fremme innovation (herunder nystartede cybersikkerhedsvirksomheder)? Investeres der i FoU-programmer inden for cybersikkerhed i den akademiske verden og i den private sektor? Har I professorater inden for industriel forskning på universiteter for at sikre sammenhæng mellem forskningsemner og markedsbehov? Har I FoU- finansieringsprogrammer, der er specifikt målrettet cybersikkerhed? - - - - NCSS-mål # Level 1 9 – Give incitamenter til den private sektor til at investere i sikkerhedsforanstaltning er (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? 1 Er der indgået samarbejdsaftaler med universiteter og andre forskningsfaciliteter? 1 Deltager I i førende drøftelser om et eller flere af de seneste FoU- emner på internationalt plan? 0 1 1 0 R 1 1 Findes der et anerkendt institutionelt organ, der fører tilsyn med FoU-aktiviteter inden for cybersikkerhed? 0 - - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 37 NCSS-mål 9 – Give incitamenter til den private sektor til at investere i sikkerhedsforanstaltning er 1 # 2 3 4 5 Findes der en industripolitik, eller er der politisk vilje til at fremme udviklingen af cybersikkerhedsindustrien? 1 Er den private sektor involveret i udformningen af incitamenter? 1 Findes der økonomiske/lovgivningsmæssige eller andre typer incitamenter til at styrke investeringer i cybersikkerhed? Niveau 1 R Niveau 2 Har I udpeget specifikke cybersikkerhedsemner, der skal udvikles, f. eks. kryptografi, privatlivets fred, ny form for autentifikation, kunstig intelligens til cybersikkerhed. ? - - - - - - - R 0 Niveau 3 Yder I støtte (f. eks. skatteincitamenter) til nystartede cybersikkerhedsvirksomheder og SMV'er? Giver I investorer fra den private sektor skatteincitamenter eller anden økonomisk motivation til at investere i nystartede cybersikkerhedsvirksomheder? Letter I adgangen for nystartede cybersikkerhedsvirksomheder og SMV'er i forbindelse med offentlige udbud? Er der midler til rådighed til incitamenter for den private sektor? NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? 10 – Forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Er der nogen private aktører, der reagerer på incitamenter ved at investere i sikkerhedsforanstaltninger, f. eks. investorer med speciale i cybersikkerhed og ikke- specialiserede investorer? Niveau 4 Giver I den private sektor incitamenter til at fokusere på sikkerheden ved banebrydende teknologier, f. eks. 5G, kunstig intelligens, tingenes internet, kvantedatabehandling. ? 1 R 1 - - - Bliver incitamenter målrettet cybersikkerhedsspørgsmål i henhold til den seneste trusselsudvikling? Niveau 5 1 R - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 1 R 1 1 0 0 R 1 1 38 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 1 Har I gennemført en undersøgelse om god sikkerhedspraksis vedrørende administrationen af den forsyningskæde, der benyttes i forbindelse med indkøb i forskellige industrisegmenter og/eller i den offentlige sektor? 1 Udfører I cybersikkerhedsvurderinger i hele forsyningskæden for IKT-tjenester og -produkter i kritiske sektorer (som anført i bilag II til direktivet om net- og informationssikkerhed (2016/1148))? 1 Benytter I en sikkerhedscertificeringsordning for IKT-baserede produkter og tjenester, f. eks. SOG-IS MRA i Europa (gruppen af højtstående embedsmænd for informationssystemers sikkerhed, aftale om gensidig anerkendelse), aftalen om anerkendelse af de fælles kriterier, nationale initiativer, sektorspecifikke initiativer. ? 1 Har I indført en procedure for ajourføring af cybersikkerhedsvurderingerne af forsyningskæden for IKT-tjenester og -produkter i kritiske sektorer (som anført i bilag II til NIS- direktivet (2016/1148))? 1 Har I detektionssonder i centrale elementer i forsyningskæden for at opdage tidlige tegn på sikkerhedsbrud, f. eks. sikkerhedskontrol på ISP-niveau, sikkerhedssonder i vigtige infrastrukturkomponenter osv. ? 1 39 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål 10 – Forbedre cybersikkerheden i forsyningskæden # 2 3 4 5 Niveau 1 R Niveau 2 Er der i offentlige myndigheders indkøbspolitikker indført standarder for at sikre, at udbydere af IKT-produkter eller - tjenester opfylder grundlæggende informationssikkerhedskrav, f. eks. ISO/IEC 27001 og 27002, ISO/IEC 27036. ? - - - - - - R 1 Niveau 3 Fremmer I aktivt sikkerhed og privatlivets fred ved at udforme bedste praksis inden for udvikling af IKT-produkter og -tjenester, f. eks. proces for udvikling af sikker software, proces for tingenes internet? Udvikler og tilbyder I et centraliseret katalog med uddybende oplysninger om eksisterende standarder for informationssikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, som kan tilpasses og anvendes af SMV'er? Deltager I aktivt i udformningen af en EU-certificeringsramme for digitale IKT-produkter, -tjenester og -processer som fastsat i EU's cybersikkerhedsforordning (forordning (EU) 2019/881), f. eks. deltagelse i den europæiske cybersikkerhedscertificeringsgrup pe, fremme af tekniske standarder og procedurer for sikkerhed af IKT-produkter/- tjenester? R 1 1 Niveau 4 Har I indført en procedure for identifikation af cybersikkerhedsmæssige svage led i forsyningskæden til kritiske sektorer (som anført i bilag II til NIS-direktivet (2016/1148))? Har I indført mekanismer til at sikre, at IKT-produkter og - tjenester, der er kritiske for operatører af væsentlige tjenester, er cyberrobuste (dvs. at de er i stand til at opretholde tilgængelighed og sikkerhed i tilfælde af en cyberhændelse), f. eks. gennem afprøvning, regelmæssige vurderinger, opdagelse af kompromitterede elementer osv. ? 0 Fremmer I udviklingen af certificeringsordninger, der er rettet mod SMV'er, for at styrke indførslen af standarder for informationssikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred? Giver I nogen form for incitamenter til SMV'er for at indføre standarder for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred? 0 Har I nogen bestemmelser, der kan tilskynde store virksomheder til at øge cybersikkerheden for små virksomheder i deres forsyningskæder, f. eks. cybersikkerhedsknudepunkt, uddannelses- og oplysningskampagner. ? R 1 1 0 0 Niveau 5 R - - - - 40 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 6 - - Tilskynder I softwareleverandører til at støtte SMV'er ved at garantere sikre standardkonfigurationer i produkter, der er målrettet små organisationer? 0 - - Gruppe nr. 3: jura og offentlige udbud NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? 11 – Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 1 Er der generel enighed om, at CII- operatører bidrager til den nationale sikkerhed? 1 Har I en metode til at identificere væsentlige tjenester? 1 Har I gennemført NIS-direktivet (2016/1148)? 1 Har I en procedure for ajourføring af risikoregistret? 1 Udarbejder og ajourfører I rapporter om trusselslandskabet? 1 41 Har I en metode til indkredsning af CII'er? 1 Har I gennemført direktivet om europæisk kritisk infrastruktur (2008/114) om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre? 1 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Har I andre mekanismer til at måle, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som OES'ere har gennemført, er hensigtsmæssige i forhold til at styre sikkerhedsrisiciene i net- og informationssystemer, f. eks. regelmæssige cybersikkerhedsrevisioner, nationale rammer for gennemførelse af standardforanstaltninger, tekniske værktøjer, der stilles til rådighed af staten, såsom detektionssonder eller systemspecifik konfigurationsrevision. ? 1 Kan I, afhængigt af den seneste udvikling i trusselslandskabet, medtage en ny sektor i jeres handlingsplan for kritisk informationsinfrastruktur? 1 Har I en metode til at identificere en OES? 1 Har I et nationalt register over identificerede OES'er opdelt efter kritisk sektor? 1 Reviderer og ajourfører I regelmæssigt, mindst hvert andet år, listen over identificerede OES'er? 1 Kan I, afhængigt af den seneste udvikling i trusselslandskabet, indarbejde nye krav i jeres handlingsplan for kritisk informationsinfrastruktur? 1 2 3 - - 42 NCSS-mål # 4 - Har I en metode til at identificere udbydere af digitale tjenester? 1 Har I et nationalt register over identificerede udbydere af digitale tjenester? 1 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Har I andre mekanismer til at måle, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som udbydere af digitale tjenester har gennemført, er hensigtsmæssige i forhold til at styre sikkerhedsrisiciene i net- og informationssystemer, f. eks. regelmæssige cybersikkerhedsrevisioner, nationale rammer for gennemførelse af standardforanstaltninger, tekniske værktøjer, der stilles til rådighed af staten, såsom detektionssonder eller systemspecifik konfigurationsrevision. ? 1 - 11 – Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester 5 6 7 - - - Er der en eller flere nationale myndigheder, der fører tilsyn med beskyttelsen af kritisk informationsinfrastruktur samt net- og informationssystemers sikkerhed, f. eks. som krævet i henhold til direktivet om net- og informationssikkerhed (2016/1148)? Udvikler I sektorspecifikke beskyttelsesplaner, der f. eks. omfatter grundlæggende cybersikkerhedsforanstaltninger (obligatoriske eller vejledende)? 1 Har I et nationalt risikoregister over identificerede eller kendte risici? 1 Reviderer og ajourfører I regelmæssigt, mindst hvert andet år, listen over identificerede udbydere af digitale tjenester? 1 0 Har I en metode til at kortlægge afhængigheder i CII? 1 - Anvender I metoder til risikostyring til at identificere, kvantificere og styre risici, der er relateret til CII'er på nationalt plan? 1 Benytter I en sikkerhedscertificeringsordning (national eller international) til at hjælpe OET og udbydere af digitale tjenester med at identificere sikre IKT-produkter, f. eks. SOG-IS MRA i Europa, nationale initiativer? Benytter I en sikkerhedscertificeringsordning eller kvalifikationsprocedure til at vurdere tjenesteudbydere, der arbejder med OET'er, f. eks. tjenesteudbydere inden for opdagelse af hændelser, beredskab, cybersikkerhedsrevision, cloudtjenester, smart cards. ? 1 1 - - - 43 NCSS-mål 11 – Beskytte kritisk informationsinfrastruktur, OES og udbydere af digitale tjenester 8 # 9 10 - - Deltager I i en høringsproces for at identificere grænseoverskridende afhængighed? Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 Har I et centralt kontaktpunkt med ansvar for koordinering af spørgsmål vedrørende sikkerheden i net- og informationssystemer på nationalt plan og grænseoverskridende samarbejde på EU-plan? Definerer I grundlæggende cybersikkerhedsforanstaltninger (obligatoriske eller vejledende) for udbydere af digitale tjenester og alle sektorer, der er anført i bilag II til direktivet om net- og informationssikkerhed (2016/1148)? NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME - Niveau 5 R Har I indført mekanismer til måling af OES og udbydere af digitale tjenesters overholdelse af grundlæggende cybersikkerhedsforanstaltninger? Niveau 4 Har I indført foranstaltninger til at sikre kontinuiteten i de tjenester, der leveres af kritiske informationsinfrastrukturer, f. eks. foregribelse af kriser, procedurer for genopbygning af kritiske informationssystemer, forretningskontinuitet uden IT, backup-procedurer for luftgab. ? 0 R 0 1 R 1 1 11 - - Stiller I værktøjer eller metoder til rådighed for at opdage cyberhændelser? 1 - - 44 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? 12 – Bekæmpe cyberkriminalitet 1 Har I gennemført en undersøgelse for at identificere kravene til retshåndhævelse (retsgrundlag, ressourcer, færdigheder osv. ) for effektivt at bekæmpe cyberkriminalitet? 1 Er jeres nationale retlige ramme i fuld overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, herunder direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer, f. eks. ulovlig adgang til informationssystemer, ulovligt indgreb i systemet, ulovligt indgreb i data, ulovlig opfangning, redskaber, der anvendes til at begå lovovertrædelser. ? 1 Har anklagemyndigheden enheder, der er dedikeret til at håndtere cyberkriminalitet? 1 Indsamler I statistikker i henhold til bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/40/EU (direktivet om angreb på informationssystemer)? 1 Har I interinstitutionelle uddannelsesworkshopper for retshåndhævende myndigheder, dommere, anklagere og nationale/statslige CSIRT'er på nationalt plan og/eller på multilateralt plan? Har I gennemført en undersøgelse for at identificere kravene til anklagere og dommere (retsgrundlag, ressourcer, færdigheder. ) med henblik på effektivt at bekæmpe cyberkriminalitet? 1 Er der nogen lovbestemmelser om identitetstyveri på nettet og tyveri af personoplysninger? 1 Har I et øremærket budget til enheder til bekæmpelse af cyberkriminalitet? 1 Har jeres land undertegnet Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet? 1 Er der lovbestemmelser om krænkelse af intellektuel ejendom og ophavsrettigheder på internettet? 1 Har I oprettet et centralt organ/en central enhed til at koordinere aktiviteterne inden for bekæmpelse af cyberkriminalitet? 1 2 3 Indsamler I særskilte statistikker om cyberkriminalitet, f. eks. operationelle statistikker, statistikker over tendenser inden for cyberkriminalitet, statistikker over indtægter fra cyberkriminalitet og forvoldte skader. ? 1 Evaluerer I, om uddannelsen af retshåndhævende myndigheder, medarbejdere i retsvæsenet og nationale CSIRT'er er tilstrækkelig til at bekæmpe cyberkriminalitet? 1 Deltager I i koordinerede tiltag på internationalt plan for at afskære kriminelle aktiviteter, f. eks. infiltration af fora for kriminel hacking, organiserede cyberkriminelle grupper, fjernelse af markeder på det mørke internet og botnets. ? Er der en klar adskillelse af opgaver på tværs af CSIRT'er, retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet (anklagere og dommere), når de samarbejder om at håndtere cyberkriminalitet? R 1 1 1 1 45 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål 12 – Bekæmpe cyberkriminalitet 4 # 5 6 7 8 Er der lovbestemmelser om bekæmpelse af chikane på internettet og internetmobning? 1 Niveau 1 R Niveau 2 Er der nogen lovbestemmelser om computerrelateret svig, f. eks. overholdelse af bestemmelserne i Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet Er der nogen lovbestemmelser om beskyttelse af børn på nettet, f. eks. overholdelse af bestemmelserne i direktiv 2011/93/EU og Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet? Har I udpeget et operationelt nationalt kontaktpunkt til at udveksle oplysninger og besvare hasteanmodninger om oplysninger fra andre medlemsstater vedrørende lovovertrædelser i henhold til direktiv 2013/40/EU (direktivet om angreb på informationssystemer)? - - R 1 1 1 Har I etableret samarbejdsmekanismer mellem relevante nationale institutioner, der er involveret i bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder retshåndhævende nationale CSIRT'er? Niveau 3 Samarbejder og udveksler I oplysninger med andre medlemsstater om bekæmpelse af cyberkriminalitet? Samarbejder og udveksler I oplysninger med EU-agenturer (f. eks. Europols EC3, Eurojust, ENISA) om bekæmpelse af cyberkriminalitet? Har I de rette værktøjer til at bekæmpe cyberkriminalitet, f. eks. taksonomi og klassificering af cyberkriminalitet, værktøjer til indsamling af elektronisk bevismateriale, computerkriminaltekniske værktøjer, platforme for pålidelig deling. ? Foretager I regelmæssige evalueringer for at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer (menneskelige ressourcer, budget og værktøjer) til enheder inden for de retshåndhævende myndigheder til bekæmpelse af cyberkriminalitet? Niveau 4 Foretager I regelmæssige evalueringer for at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer (menneskelige ressourcer, budget og værktøjer) til enheder inden for retsforfølgende myndigheder til bekæmpelse af cyberkriminalitet? Har I afdelinger med særlige domstole eller specialiserede dommere til at behandle sager om cyberkriminalitet? 1 R 1 1 1 R 1 1 Fremmer lovgivningen samarbejdet mellem CSIRT'er/retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet (anklagere og dommere)? Niveau 5 Deltager I i opbygningen og vedligeholdelsen af standardiserede værktøjer og metoder, formularer og procedurer, der skal deles med EU-interessenter (retshåndhævende myndigheder, CSIRT'er, ENISA, Europols EC3. )? Har I indført avancerede mekanismer til at afskrække enkeltpersoner fra at blive tiltrukket af eller involveret i cyberkriminalitet? 1 R 1 0 1 Er der nogen bestemmelser om at yde støtte og bistand til ofre for cyberkriminalitet (almindelige brugere, SMV'er, store virksomheder)? 1 Anvender jeres land EU's plan og/eller beredskabsprotokollen om retshåndhævelsesindsats (EU LE ERP) til effektivt at reagere på omfattende cyberhændelser? 0 Er der en dedikeret cyberkriminalitetsenhed i jeres retshåndhævende myndighed? 1 Har I standardprocedurer for håndtering af elektronisk bevismateriale? 1 Har I oprettet en interinstitutionel ramme og samarbejdsmekanismer mellem alle relevante interessenter (f. eks. retshåndhævende myndigheder, nationale CSIRT'er, retsvæsen), herunder, hvor det er relevant, den private sektor (f. eks. operatører af væsentlige tjenester, tjenesteudbydere) for at reagere på cyberangreb? 1 - 46 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 9 # NCSS-mål Har I, jf. artikel 35 i Budapestkonventionen, udpeget et 24/7-kontaktpunkt? Niveau 1 R Niveau 2 10 - 12 – Bekæmpe cyberkriminalitet 11 12 13 - Har I udpeget et operationelt nationalt 24/7-kontaktpunkt for EU's beredskabsprotokol vedrørende retshåndhævelse (EU LE ERP) til at reagere på større cyberangreb? Tilbyder I regelmæssigt specialiseret uddannelse til interessenter, der er involveret i bekæmpelse af cyberkriminalitet (retshåndhævende myndigheder, retsvæsen, CSIRT'er), f. eks. uddannelseskurser om indberetning/retsforfølgning af cyberrelaterede forbrydelser, uddannelse i indsamling af elektronisk bevismateriale og sikring af integritet i hele den digitale opbevaringskæde og computerkriminalteknik? Har jeres land ratificeret/tiltrådt Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet? Har jeres land undertegnet og ratificeret tillægsprotokollen (kriminalisering af handlinger af racistisk og fremmedfjendsk karakter begået ved hjælp af computersystemer) til Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet? 1 R 1 1 1 0 Deltager jeres land i uddannelsesmuligheder, der tilbydes og/eller støttes af EU- agenturer (f. eks. Europol, Eurojust, OLAF, Cepol, ENISA)? Niveau 3 Overvejer jeres land at vedtage den 2. tillægsprotokol til Europarådets Budapestkonvention om it- kriminalitet? 0 R 0 Fremmer lovgivningen samarbejdet mellem CSIRT'er og retshåndhævende myndigheder? Niveau 4 Har I indført mekanismer (f. eks. værktøjer og procedurer) til at lette informationsudvekslingen og samarbejdet mellem CSIRT/retshåndhævende myndigheder samt eventuelt retsvæsenet (anklagere og dommere) inden for bekæmpelse af cyberkriminalitet? - - - - 1 R 1 - - Niveau 5 R - - - 47 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? (b ) (c) R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 1 Har I uformelle informationsudvekslingsmekanis mer om cybersikkerhedshændelser mellem private organisationer og nationale myndigheder? 1 Har I en ordning for indberetning af hændelser for de sektorer, der er nævnt i bilag II til NIS- direktivet? 13 – Indføre mekanismer til indberetning af hændelser 1 Har I en obligatorisk ordning for indberetning af hændelser, der fungerer i praksis? 1 Har I en harmoniseret procedure for sektorspecifikke ordninger for indberetning af hændelser? 1 Udarbejder I årlige hændelsesrapporter? 1 2 - Har I gennemført kravene til underretning for udbydere af telekommunikationstjenester i overensstemmelse med artikel 40 i direktivet (EU 2018/1972)? I henhold til direktivet skal medlemsstaterne sikre, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester uden unødig forsinkelse underretter den kompetente myndighed om en sikkerhedshændelse, der har haft en betydelig indvirkning på driften af net eller tjenester. 1 Findes der en koordinerings- /samarbejdsmekanisme for forpligtelser om indberetning af hændelser vedrørende GDPR, NIS-direktivet, artikel 40 (tidl. artikel 13a) og eIDAS? 1 Har I en ordning for indberetning af hændelser for andre sektorer end dem, der er nævnt i NIS- direktivet? 1 Findes der rapporter om cybersikkerhedslandskabet eller andre former for analyser udarbejdet af den enhed, der modtager hændelsesrapporterne? 1 48 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME R 1 Niveau 3 Har I passende værktøjer til at sikre fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der udveksles via de forskellige indberetningskanaler? R 1 Niveau 4 Måles effektiviteten af procedurerne for indberetning af hændelser, f. eks. indikatorer for hændelser, der er blevet indberettet via de relevante kanaler, tidsplan for hændelsesindberetningen. ? R 1 1 Har I en platform/et værktøj til at lette underretningsprocessen? 0 Har I en fælles taksonomi på nationalt plan for klassificering af hændelser og kategorier af tilgrundliggende årsager? 0 Niveau 5 R - - NCSS-mål # Niveau 1 R Niveau 2 13 – Indføre mekanismer til indberetning af hændelser 3 - 4 - Har I gennemført kravene til underretning for udbydere af tillidstjenester i overensstemmelse med artikel 19 i eIDAS-forordningen (forordning (EU) nr. 910/2014)? I henhold til artikel 19 skal udbydere af tillidstjenester bl. a. underrette tilsynsorganet om væsentlige hændelser/brud. Har I gennemført kravene til underretning for udbydere af digitale tjenester i overensstemmelse med artikel 16 i NIS-direktivet? I henhold til artikel 16 skal udbydere af digitale tjenester uden unødig forsinkelse underrette den kompetente myndighed eller den nationale CSIRT om enhver hændelse, der har en væsentlig indvirkning på leveringen af en tjeneste som omhandlet i bilag III, som de udbyder i Unionen. 49 NCSS-mål # Niveau 1 (a) Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? 14 – Styrke privatlivets fred og databeskyttelse (b ) (c) Har I gennemført undersøgelser eller analyser for at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer for bedre at beskytte borgernes ret til privatlivets fred? Har I udarbejdet et retsgrundlag på nationalt plan for at håndhæve den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), f. eks. fastholdelse eller indførelse af mere specifikke bestemmelser eller begrænsninger af forordningens regler? - - 1 2 3 4 R 1 1 0 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Fremmer I bedste praksis for sikkerhedsforanstaltninger og indbygget databeskyttelse for den offentlige og/eller private sektor? 1 Foretager I regelmæssige evalueringer for at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer (menneskelige ressourcer, budget og værktøjer) til databeskyttelsesmyndigheden? 1 Har I indført mekanismer til overvågning af den seneste teknologiske udvikling med henblik på at tilpasse relevante retningslinjer og retlige bestemmelser/forpligtelser? 1 R 1 1 0 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? Er den nationale databeskyttelsesmyndighed involveret i cybersikkerhedsrelaterede områder (f. eks. udarbejdelse af nye love og bestemmelser om cybersikkerhed, fastlæggelse af minimumssikkerhedsforanstaltnin ger)? - - - Lancerer I bevidstgørelses- og uddannelsesprogrammer om dette emne? Koordinerer I procedurerne for indberetning af hændelser med databeskyttelsesmyndigheden? Fremmer og støtter I udviklingen af tekniske standarder for informationssikkerhed og privatlivets fred? Er de specifikt tilpasset små og mellemstore virksomheder (SMV'er)? 1 1 0 Opfordrer I organisationer og virksomheder til at blive certificeret i henhold til ISO/IEC 27701: 2019 om sikkerhedsteknikker udvidet til at omfatte privatlivsbeskyttelse? 1 Deltager/fremmer I aktivt FoU- initiativer vedrørende teknologier til beskyttelse af privatlivet (PET)? 0 - - - - 50 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 5 - - Tilbyder I praktiske og skalerbare retningslinjer til støtte for forskellige typer dataansvarlige om overholdelse af lovkrav og forpligtelser vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse? 0 - - 51 Gruppe nr. 4: Samarbejde Niveau 1 # NCSS-mål Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? Er det den almindelige opfattelse, at OPP'er på forskellige måder bidrager til at øge cybersikkerhedsniveauet i landet, f. eks. udveksling af interesse i udbredelsen af cybersikkerhedsindustrien, samarbejde om udarbejdelse af en relevant lovramme for cybersikkerhed, styrkelse af FoU. ? (a) (b) c) 1 2 3 4 15 – Etablering af et offentligt-privat partnerskab (OPP'er) NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? R 1 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 1 Har I en national handlingsplan for oprettelse af OPP'er? 1 Har I oprettet nationale offentlig- private partnerskaber? 1 Har I oprettet offentlig-private partnerskaber på tværs af sektorer? 1 Kan I tilpasse eller oprette OPP'er afhængigt af den seneste teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling? 1 - - - Fastsætter I et retsgrundlag eller et kontraktligt grundlag (specifik lovgivning, NDA'er, intellektuel ejendomsret), der omfatter OPP'er? 1 Har I oprettet sektorspecifikke offentlig-private partnerskaber? 1 Er fokus i de oprettede OPP'er også på samarbejde mellem offentlige organer og mellem offentlige og private enheder? 1 - - Tilbyder I finansiering til oprettelse af OPP'er? 1 Fremmer I OPP'er blandt små og mellemstore virksomheder (SMV'er)? 1 Står offentlige institutioner generelt i spidsen for OPP'erne, dvs. et centralt kontaktpunkt fra den offentlige sektor, der styrer og koordinerer OPP'et, er offentlige organer på forhånd enige om, hvad de ønsker at opnå, er der klare retningslinjer fra de offentlige myndigheder om deres behov og begrænsninger for den private sektor. ? 1 Måles resultaterne af OPP'er? 1 - - 52 NCSS-mål 5 # 6 15 – Etablere et offentligt- privat partnerskab (OPP'er) 7 8 # (a) (b) (c) NCSS-mål 16 – Institutionalisere samarbejdet mellem offentlige organer - - Er I medlem af det kontraktlige offentligt-private partnerskab med Den Europæiske Cybersikkerhedsorganisation (ECSO)? Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 - - - - Har I et eller flere OPP'er, der arbejder med CSIRT-aktiviteter? Har I et eller flere OPP'er, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur? Har I et eller flere OPP'er, der arbejder på at øge bevidstheden om cybersikkerhed og udvikle kompetencer? Niveau 1 Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? R 1 1 0 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME - - Niveau 4 R Niveau 5 R - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 0 R 0 0 0 R 1 1 53 1 2 # 3 4 5 NCSS-mål 16 – Institutionalisere samarbejdet mellem offentlige organer Har I uformelle samarbejdskanaler mellem offentlige organer? 1 Findes der en national samarbejdsordning med fokus på cybersikkerhed, f. eks. rådgivende udvalg, styringsgrupper, fora, råd, cybercentre eller ekspertmøder? 1 Deltager de offentlige myndigheder i samarbejdsordningen? - - Har I oprettet samarbejdsplatforme til udveksling af oplysninger? Niveau 1 R Niveau 2 R Niveau 3 - - - - - - Har I defineret samarbejdsplatformens anvendelsesområde (f. eks. opgaver og ansvarsområder, antal emneområder)? Afholder I årlige møder? 1 Har I samarbejdsmekanismer mellem kompetente myndigheder på tværs af geografiske regioner, f. eks. netværk af sikkerhedskorrespondenter pr. region, cybersikkerhedsmedarbejder i regionale handelskamre? NCSS-mål 17 – Deltage i internationalt samarbejde (ikke kun med EU- medlemsstater) # (a) (b) Niveau 1 Er målet dækket ind i den nuværende NCSS, eller planlægger I at dække det i næste udgave? R 1 Niveau 2 Findes der uformelle metoder eller aktiviteter, som bidrager til at nå målet på en ikke- koordineret måde? Har I defineret de tilsigtede resultater, vejledende principper eller nøgleaktiviteter i handlingsplanen? R 1 1 Niveau 3 Har I en formelt defineret og dokumenteret handlingsplan? Har I en handlingsplan med en klar ressourceallokering og - styring? NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Garanterer I, at der som minimum findes samarbejdskanaler for cybersikkerhed mellem følgende offentlige organer: efterretningstjenester, nationale retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder, statslige aktører, nationale CSIRT'er og militæret? Måles de forskellige samarbejdsordningers succeser og begrænsninger i forhold til at fremme et effektivt samarbejde? Niveau 4 1 1 R Modtager offentlige agenturer ensartede minimumsoplysninger om den seneste udvikling i trusselslandskabet og situationsrapporter om cybersikkerhed? 1 - Niveau 5 R - - - - - - Niveau 5 Har I indført mekanismer til at sikre, at handlingsplanen tilpasses udviklingen i miljøet på en dynamisk måde? R 1 Niveau 4 Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at teste resultaterne af den? Gennemgår I handlingsplanen i forhold til målet om at sikre, at den er korrekt prioriteret og optimeret? R 1 1 54 1 1 R 1 1 R 1 1 (c) Er handlingsplanen eventuelt gennemført og allerede effektiv i begrænset omfang? 0 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 1 Har I en strategi for internationalt engagement? 1 Har I uformelle samarbejdskanaler med andre lande? Niveau 1 1 R Har I samarbejdsaftaler med andre lande (bilaterale, multilaterale) eller partnere i andre lande, f. eks. informationsudveksling, kapacitetsopbygning, bistand? Har I et centralt kontaktpunkt, der kan varetage en forbindelsesfunktion for at sikre grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaternes myndigheder (samarbejdsgruppe, CSIRT-netværk. )? 1 Udveksler I oplysninger på strategisk niveau, f. eks. politik på højt niveau, risikoopfattelse osv. ? 1 Deltager nationale offentlige cybersikkerhedsagenturer i jeres land i internationale samarbejdsordninger? 1 Fører I drøftelser om et eller flere emner inden for rammerne af multilaterale aftaler? 1 1 Udveksler I oplysninger på taktisk niveau, f. eks. efterretninger om trusselsaktører, ISAC, TTP'er? 1 Vurderer I regelmæssigt resultaterne af internationale samarbejdsinitiativer? NCSS-mål 17 – Deltage i internationalt samarbejde (ikke kun med EU- medlemsstater) 2 # 3 4 5 6 Niveau 2 R Niveau 3 Har ledere i den offentlige sektor udtrykt intentioner om at deltage i internationalt samarbejde på cybersikkerhedsområdet? 1 Har I engagerede personer, der er involveret i internationalt samarbejde? 1 Udveksler I oplysninger på operationelt plan, f. eks. oplysninger om operationel koordinering, igangværende hændelser, IOC'er? - - - - - - Deltager I i internationale cybersikkerhedsøvelser? Deltager I i internationale kapacitetsopbygningsinitiativer, f. eks. uddannelse, kompetenceudvikling, udarbejdelse af standardprocedurer? Har I indgået aftaler om gensidig bistand med andre lande, f. eks. retshåndhævende myndigheders aktiviteter, retssager, gensidiggørelse af indsatskapaciteter for hændelser, deling af cybersikkerhedsaktiver? R 1 1 0 0 Niveau 4 - - - - 1 R Fører I drøftelser om et eller flere emner inden for rammerne af internationale traktater eller konventioner? Niveau 5 Fører I drøftelser eller forhandlinger om et eller flere emner i internationale ekspertgrupper, f. eks. den globale kommission for stabilitet i cyberspace (GCSC), ENISA-NIS- samarbejdsgruppen, FN's gruppe af regeringseksperter om informationssikkerhed (UNGGE)? 1 R 1 - - - 55 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 7 - - Har I undertegnet eller ratificeret internationale traktater eller konventioner på cybersikkerhedsområdet, f. eks. den internationale adfærdskodeks for informationssikkerhed, konventionen om it-kriminalitet? 0 - - 56 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 4. 2 RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF RAMMEN Formålet med dette afsnit er at give medlemsstaterne nogle retningslinjer og anbefalinger til gennemførelsen af rammen og udfyldelsen af spørgeskemaet. Nedenstående anbefalinger stammer hovedsagelig fra den feedback, der er indsamlet fra interviewene med medlemsstaternes repræsentanter: ▶ Forberede koordineringsaktiviteter med henblik på indsamling og konsolidering af data. De fleste medlemsstater er enige om, at det bør tage ca. 15 manddage at foretage en sådan selvvurdering. For at kunne foretage selvvurderingen skal der rettes henvendelse til en lang række interessenter. Det anbefales derfor, at der afsættes tid til forberedelsesfasen for at identificere alle relevante interessenter i statslige organer, offentlige organer og den private sektor. ▶ Identificere et centralt organ med ansvar for at gennemføre selvvurderingen på nationalt plan. Eftersom der kan være mange interessenter involveret i indsamlingen af materiale for alle indikatorer i NCAF'en, anbefales det at udpege et centralt organ eller agentur, der får til opgave at gennemføre selvvurderingen ved at samarbejde og koordinere med alle relevante interessenter. ▶ Bruge vurderingsøvelsen til at dele og kommunikere oplysninger om emner relateret til cybersikkerhed. Medlemsstaternes erfaringer viste, at drøftelser (uanset om de er i form af individuelle interview eller kollektive workshopper) er en god lejlighed til at fremme dialog om cybersikkerhedsspørgsmål og udveksle fælles synspunkter og områder, hvor der kan ske forbedringer. Ud over at kaste lys over de vigtigste resultater kan deling af resultater også bidrage til at fremme cybersikkerhedsspørgsmål. ▶ Bruge NCSS som ramme til at udvælge de mål, der er genstand for vurderingen. De 17 mål, der udgør NCAF'en, er fastsat med udgangspunkt i de mål, der normalt indgår i medlemsstaternes NCSS. De mål, der indgår i NCSS'en, bør anvendes til at afgrænse vurderingen. NCSS'en bør dog ikke begrænse vurderingen. NCSS'en er naturligvis koncentreret om prioriteter, og derfor er visse områder bevidst udeladt fra den. Det betyder imidlertid ikke, at en given kapacitet ikke er til stede. I tilfælde hvor et specifikt mål udelades fra NCSS, men hvor landet har cybersikkerhedskapacitet relateret til dette mål, kan der f. eks. foretages en vurdering af dette mål. ▶ Når NCSS'ens anvendelsesområde udvides, skal det sikres, at fortolkningen af scorer er i overensstemmelse med udviklingen i NCSS. NCSS' livscyklus er en flerårig proces. Nogle medlemsstaters NCSS gennemføres med en køreplan på normalt 3-5-år med ændringer i anvendelsesområdet for to på hinanden følgende udgaver af NCSS. Der skal i det lys udvises særlig omhu ved fremlæggelsen af resultaterne af selvvurderingen mellem to versioner af NCSS: ændringer i anvendelsesområdet kan helt konkret påvirke den endelige modenhedsscore. Det anbefales at sammenligne scorerne for de strategiske måls fulde anvendelsesområde fra et år til et andet (dvs. samlet generel score). Påmindelse om scoringsmekanismen – eksempel på dækningsgrad Scoringsmekanismen omfatter to niveauer af scorer: (i) en samlet generel dækningsgrad baseret på den fuldstændige liste over strategiske mål i selvvurderingsrammen og (ii) en samlet specifik dækningsgrad baseret på de strategiske mål, som medlemsstaten har udvalgt (og som normalt svarer til de mål, der er fastsat i det pågældende lands NCSS). Som følge af metoden (se afsnit 3. 1 om scoringsmekanismen) vil den samlede specifikke dækningsgrad være lig med eller højere end den generelle dækningsgrad, da sidstnævnte kan omfatte mål, som medlemsstaten ikke dækker, hvorved den generelle dækningsgrad reduceres. Når en medlemsstat tilføjer et nyt mål, vil den samlede dækningsgrad stige (dvs. at der 57 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME medtages flere modenhedsindikatorer), hvorimod den samlede specifikke modenhed kan falde (hvis det nyligt tilføjede mål er i startfasen og dermed har et lavt modenhedsniveau). ▶ I forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet til selvvurderingen skal det bemærkes, at det primære mål er at støtte medlemsstaterne i kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed. Ved udfyldelsen af selvvurderingen anbefales det derfor, at der vælges det mest alment accepterede svar, selv om det i visse situationer kan være vanskeligt at besvare spørgsmålet på en bestemt måde. Hvis svaret på et spørgsmål f. eks. er JA for et bestemt anvendelsesområde, men er NEJ på et andet område, bør medlemsstaterne være opmærksomme på, at et NEJ- svar kræver handling: enten en afhjælpningsplan eller en plan for forbedring på et bestemt område, der skal tages i betragtning i den fremtidige udvikling 58 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 5. NÆSTE TRIN 5. 1 FREMTIDIGE FORBEDRINGER Under interview med medlemsstaternes repræsentanter og i løbet af dokumentationsundersøgelsen blev der også udpeget følgende anbefalinger til forbedring af den nuværende ramme for vurdering af national kapacitet som potentiel fremtidig udvikling: ▶ Udvikle scoringsmekanismen for at forbedre nøjagtigheden. Der kan f. eks. indtastes en procentdel af dækningen i stedet for det binære JA/NEJ-svar for bedre at kunne tage højde for kompleksiteten ved at konsolidere kapaciteten på nationalt plan. Der blev i første omgang valgt en enkel tilgang med JA/NEJ-svar. ▶ Indføre kvantitative parametre til at måle effektiviteten af medlemsstaternes NCSS'er. Rammen for vurdering af national kapacitet fokuserer nemlig på evaluering af modenhedsniveauet af medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet. Dette kan suppleres med parametre til at måle effektiviteten af de aktiviteter og handlingsplaner, som medlemsstaterne gennemfører for at opbygge denne kapacitet. Det forekom ikke realistisk at udarbejde sådanne effektivitetsparametre i den nuværende fase, fordi der kun var lidt feedback fra området, det var vanskeligt at finde meningsfulde indikatorer, der forbinder output med gennemførelsen af NCSS, og der var vanskeligheder med at opbygge realistiske indikatorer, der efterfølgende kan indsamles. Dette er dog fortsat et emne for det fremtidige arbejde. ▶ Skifte fra en selvvurderingsøvelse til en vurderingsmetode. En mulig fremtidig udvikling af rammen kunne være at gå over til en vurderingsmetode med henblik på at vurdere modenheden af medlemsstaternes cybersikkerhedskapacitet på en mere ensartet måde. Hvis en tredjepart udfører vurderingen, kan det faktisk vise sig muligt at minimere eventuelle skævheder. 59 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME BILAG A – OVERSIGT OVER RESULTATERNE AF DOKUMENTATIONSUNDERSØ GELSEN Bilag A indeholder en sammenfatning af ENISA's tidligere arbejde med NCSS og en gennemgang af relevante offentligt tilgængelige modenhedsmodeller om cybersikkerhedskapacitet. Følgende antagelser blev taget i betragtning ved udvælgelsen og gennemgangen af modellerne: ▶ Ikke alle modeller er baseret på en stringent forskningsmetodologi ▶ Modellernes struktur og resultater forklares ikke altid grundigt med klare forbindelser mellem de forskellige elementer, der karakteriserer hver model ▶ Nogle modeller giver ikke nærmere oplysninger om udviklingsprocessen, strukturen og vurderingsmetoden ▶ Andre modeller og værktøjer, vi fandt, giver ingen nærmere oplysninger om strukturen og indholdet og er derfor ikke opført på listen ▶ Valget af modeller til gennemgang er baseret på geografisk dækning. Fokus vil primært være på modenhedsmodeller for cybersikkerhedskapacitet, der udarbejdes for at vurdere, hvordan de europæiske lande klarer sig. Det er imidlertid vigtigt at udvide den geografiske dækning for at analysere god praksis for opbygning af modenhedsmodeller i hele verden. Denne systematiske gennemgang af relevante offentligt tilgængelige modenhedsmodeller for cybersikkerhedskapacitet blev gennemført ved hjælp af en tilpasset analyseramme, der er baseret på den metode, som Becker har defineret for udvikling af modenhedsmodeller22. Følgende elementer blev analyseret for hver eksisterende modenhedsmodel: ▶ Navn på modenhedsmodel: Navn på modenhedsmodel og de vigtigste referencer ▶ Ansvarlig institution: Den institution, uanset om den er offentlig eller privat, der er ansvarlig for udformningen af modellen ▶ Generelt anvendelsesområde og mål: Modellens overordnede anvendelsesområde og tilsigtede mål: ▶ Antal og definition af niveauer: Antal modenhedsniveauer i modellen og generel beskrivelse af disse ▶ Antal attributter og navn på disse: Antal og navn på attributter, som anvendes i modenhedsmodellen. Der er et tredobbelt formål med analysen af attributterne: o Opdeling af modenhedsmodellen i let forståelige afsnit o Samling af flere attributter i klynger af attributter, der opfylder samme mål o Angivelse af forskellige synsvinkler for modenhedsniveauet. ▶ Vurderingsmetode: Modenhedsmodellens vurderingsmetode ▶ Præsentation af resultater: Definere visualiseringsmetoden for resultaterne af modenhedsmodellen. Logikken bag dette skridt er, at modenhedsmodeller har en tendens 22 J. Becker, R. Knackstedt og J. Pöppelbuß, “Developing Maturity Models for IT Management: A Procedure Model and its Application,” Business & Information Systems Engineering, vol. 1, no. 3, s. 213–222, juni 2009. 60 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME til at ramme ved siden af, hvis de er for komplekse, og præsentationsmetoden skal derfor opfylde nogle praktiske behov. Tidligere arbejde med NCSS ENISA offentliggjorde to dokumenter om NCSS'er i 2012 som led i sin tidlige indsats. Først "Practical guide on the development and execution phase of NCSS"23, der indeholder en række konkrete tiltag for effektivt at gennemføre en NCSS samt en præsentation af en NCSS' livscyklus i fire faser: strategisk udvikling, strategisk udførelse, strategisk evaluering og strategisk vedligeholdelse. Dernæst et dokument med overskriften "Setting the course for national efforts to strengthen security in cyberspace"24, som redegjorde for status for cybersikkerhedsstrategier i og uden for EU i 2012 og foreslog, at medlemsstaterne skulle fastlægge fælles temaer og forskelle mellem deres NCSS'er. Den første ENISA-ramme for evaluering af en medlemsstats NCSS blev offentliggjort i 201425. Denne ramme indeholder anbefalinger og god praksis samt et sæt kapacitetsopbygningsværktøjer til evaluering af en NCSS (f. eks. klarlagte mål, input, resultater, centrale resultatindikatorer osv. ). Disse værktøjer er tilpasset landenes forskellige behov på forskellige modenhedsniveauer i deres strategiske planlægning. Samme år offentliggjorde ENISA "Interactive Map Online NCSS Interactive Map"26, som giver brugere mulighed for hurtigt at konsultere alle medlemsstaters og EFTA-landes NCSS'er, herunder deres strategiske mål og gode eksempler på gennemførelse. Kortet, der først blev udviklet som et NCSS-register (2014), blev ajourført med eksempler på gennemførelse i 2018, og siden 2019 har kortet fungeret som et informationsknudepunkt for centralisering af data fra medlemsstaterne om deres bestræbelser på at forbedre den nationale cybersikkerhed. "NCSS Good Practice Guide"27, der blev offentliggjort i 2016, udpeger femten strategiske mål. Denne vejledning analyserer også status for gennemførelse af hver medlemsstats NCSS og udpeger forskellige mangler og udfordringer i forbindelse med denne gennemførelse. Efterfølgende offentliggjorde ENISA i 2018 "National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool"28: et interaktivt selvvurderingsværktøj, der skal hjælpe medlemsstaterne med at evaluere deres strategiske prioriteter og mål i forbindelse med deres NCSS. Via en række enkle spørgsmål giver dette værktøj medlemsstaterne specifikke anbefalinger til gennemførelsen af hvert mål. Endelig introducerer "Good practices in innovation on Cybersecurity under the NCSS"29, der blev offentliggjort i 2019, emnet innovation inden for cybersikkerhed under NCSS. Dokumentet beskriver udfordringer og god praksis på tværs af de forskellige innovationsaspekter, således som de opfattes af emneeksperter, med henblik på at bidrage til udarbejdelsen af fremtidige innovative strategiske mål. A. 1 Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) 23 NCSS: Practical Guide on Development and Execution (ENISA, 2012) https://www. enisa. europa. eu/publications/national-cyber-security-strategies-an-implementation-guide 24 NCSS: Setting the course for national efforts to strengthen security in cyberspace (ENISA, 2012) https://www. enisa. europa. eu/publications/cyber-security-strategies-paper 25 An evaluation framework for NCSS (ENISA, 2014) https://www. enisa. europa. eu/publications/an-evaluation-framework-for-cyber-security-strategies 26 National Cybersecurity Strategies - Interactive Map (ENISA, 2014, ajourført i 2019) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber-security-strategies- interactive-map 27 Dette dokument er en ajourføring af vejledningen fra 2012: NCSS Good Practice Guide: Designing and Implementing National Cybersecurity Strategies (ENISA, 2016) https://www. enisa. europa. eu/publications/ncss-good-practice-guide 28 National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool (2018) https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/national-cyber-security-strategies-guidelines- tools/national-cyber-security-strategies-evaluation-tool 29 https://www. enisa. europa. eu/publications/good-practices-in-innovation-on-cybersecurity-under-the-ncss-1 61 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) er udviklet af Global Cyber Security Capacity Centre (kapacitetscenter), der er en del af Oxford Martin School ved universitetet i Oxford. Formålet med kapacitetscentret er at øge omfanget og effektiviteten af kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, både i Det Forenede Kongerige og internationalt, gennem anvendelse af Cybersecurity Capacity Maturity Model (CMM). CMM er direkte rettet mod lande, der ønsker at øge deres nationale cybersikkerhedskapacitet. CMM, der oprindeligt blev indført i 2014, blev revideret i 2016 efter dens anvendelse i forbindelse med gennemgangen af 11 nationale cybersikkerhedskapaciteter. Attributter/dimensioner I CMM antages cybersikkerhedskapacitet at omfatte fem dimensioner, der repræsenterer klyngerne i cybersikkerhed. Hver klynge repræsenterer forskellige "forskningsbriller" for undersøgelse og forståelse af cybersikkerhedskapacitet. Inden for de fem dimensioner beskrives detaljerne ved at råde over cybersikkerhedskapacitet gennem faktorer. Disse detaljer er elementer, der bidrager til at forbedre cybersikkerhedskapacitetens modenhed inden for hver dimension. Inden for hver faktor repræsenterer flere aspekter forskellige bestanddele af faktoren. Aspekterne repræsenterer en organisatorisk metode til at opdele indikatorerne i mindre klynger, som er lettere at forstå. Hvert aspekt evalueres derefter ved hjælp af indikatorer for at beskrive de trin, aktioner eller byggesten, der angiver et bestemt modenhedsniveau (defineret i næste afsnit) inden for et bestemt aspekt, en specifik faktor og en specifik dimension. De begreber, der er nævnt ovenfor, kan inddeles som vist i figuren nedenfor. Figur 4: Eksempel på CMM-indikatorer Dimension e. g. Dimension 3: Cybersecurity Education, Training and Skills Dimension f. eks. dimension 3: Cybersikkerhedsuddannelse og -færdigheder Factor e. g. D 3. 2: Framework for Education Aspect e. g. Administration Faktor f. eks. D 3. 2: Uddannelsesramme Aspekt f. eks. administration Start-up Stage Indicators e. g. The for enhancing national cybersecurity education is not yet considered Indikatorer for opstartsfasen der er f. eks. endnu ikke overvejelser om at forbedre uddannelse inden for national cybersikkerhed Formative Stage Indictors e. g. A national budget focused on cybersecurity education is not yet established Indikatorer for forberedelsesfasen der er f. eks. endnu ikke fastlagt et nationalt budget med fokus på uddannelse i cybersikkerhed. Established Stage Indicators e. g. National budget is dedicated to national cybersecurity research and laboratories at universities Indikatorer for den etablerede fase der er f. eks. vedtaget et nationalt budget for forskning i cybersikkerhed og laboratorier på universiteter 62 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Strategic Stage Indicators e. g. Government has established academic center of excellence in cybersecurity education can be evidenced. Indikatorer for den strategiske fase f. eks. regeringens oprettelse af et akademisk ekspertisecenter inden for uddannelse i cybersikkerhed kan dokumenteres. Dynamic Stage Indicators e. g. Routinized cooperation between all stakeholder Indikatorer for den dynamiske fase f. eks. standardiseret samarbejde mellem alle interessenter. De fem dimensioner er beskrevet nedenfor: Udformning af cybersikkerhedspolitik og -strategi (6 faktorer) Tilskyndelse til en ansvarlig cybersikkerhedskultur i samfundet (5 faktorer) i ii iii Udvikling af viden om cybersikkerhed (3 faktorer) iv Etablering af effektive retlige og administrative rammer (3 faktorer) v Risikostyring ved hjælp af standarder, organisationer og teknologier (7 faktorer). Modenhedsniveauer CMM anvender 5 modenhedsniveauer til at afgøre, i hvilket omfang et land har gjort fremskridt med hensyn til en bestemt faktor/et bestemt aspekt af cybersikkerhedskapacitet. Disse niveauer giver et øjebliksbillede af den eksisterende cybersikkerhedskapacitet: ▶ Opstartsfasen: I denne fase er der enten ingen cybersikkerhedsmodenhed, eller den er meget lidt udviklet. Der kan være indledende drøftelser om kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, men der er ikke truffet nogen konkrete foranstaltninger. I denne fase er der ikke nogen håndgribelig dokumentation. ▶ Forberedelsesfasen: Man kan begynde at registrere og formulere nogle karakteristika ved aspekterne, de kan være enkeltstående, ustrukturerede, dårligt definerede – eller simpelthen "nye". Der kan dog klart påvises dokumentation for denne aktivitet. ▶ Den etablerede fase: Elementerne i dette aspekt er på plads og fungerer. Der tages imidlertid ikke tilstrækkeligt hensyn til den forholdsmæssige fordeling af ressourcer. Der er kun truffet få beslutninger om udbyttet af de "forholdsmæssige" investeringer i de forskellige elementer i dette aspekt. Aspektet er imidlertid funktionelt og defineret. ▶ Den strategiske fase: Der er truffet valg om, hvilke dele af aspektet der er vigtige, og hvilke der er mindre vigtige for den pågældende organisation eller nation. Den strategiske fase afspejler det forhold, at disse valg er truffet, med forbehold for nationens eller organisationens særlige forhold. ▶ Den dynamiske fase: I denne fase er der klare mekanismer på plads til at ændre strategien afhængigt af de aktuelle omstændigheder, f. eks. teknologien i trusselsmiljøet, globale konflikter eller en væsentlig ændring inden for et område, der giver anledning til bekymring (f. eks. cyberkriminalitet eller privatlivets fred). Dynamiske organisationer har udviklet metoder til at ændre strategier på en afbalanceret måde. Hurtig beslutningstagning, omfordeling af ressourcer og konstant opmærksomhed på det skiftende miljø er kendetegnende for denne fase. Vurderingsmetode Da kapacitetscentret ikke har en detaljeret og indgående forståelse af hver national kontekst, som modellen anvendes i, arbejder det sammen med internationale organisationer, værtsministerier eller organisationer i det pågældende land for at gennemgå cybersikkerhedskapacitetens modenhed. For at vurdere modenhedsniveauet af de fem dimensioner, der indgår i CMM, mødes kapacitetscentret og værtsorganisationen med relevante nationale interessenter i den offentlige og private sektor over 2 eller 3 dage for at gennemføre fokusgrupper om dimensionerne af CMM'en. Hver dimension drøftes mindst to gange af forskellige grupper af interessenter. Dette udgør den foreløbige samling data, der ligger til grund for den efterfølgende vurdering. Resultaternes form eller præsentation CCM'en giver et overblik over modenhedsniveauet i det enkelte land via en radar bestående af fem afsnit, ét for hver dimension. Hver dimension repræsenterer en femtedel af grafikken, og de 63 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME fem modenhedsfaser for hver faktor strækker sig udad fra midten af grafikken. Som vist nedenfor er "opstartsfasen" tættest på grafikkens centrum, og "den dynamiske fase" er i den yderste kreds. Figur 5 CMM: Resultatoversigt Standards, Organisations and Technologies Legal Regulatory Frameworks Cybersecurity Education, Training and Skills Cybersecurity Policy and Strategy Cyber Culture and Society Responsible Disclosure Cybersecurity market place Cryptographic Controls Technical Security Controls Software Quality Internet Infrastructure Resilience Adherence to Standards Formal and Informal Cooperation Frameworks to Combat Cybercrime Criminal Justice System Legal Frameworks Standarder, organisationer og teknologier Retlige og administrative rammer Cybersikkerhedsuddannelse og -færdigheder Cybersikkerhedspolitik og -strategi Cyberkultur og samfund Ansvarlig videregivelse Markedsplads for cybersikkerhed Kryptografiske kontroller Teknisk sikkerhedskontrol Softwarekvalitet Modstandsdygtighed i internetinfrastruktur Overholdelse af standarder Formelle og uformelle samarbejdsrammer for bekæmpelse af cyberkriminalitet Strafferetssystemet Retlige rammer 64 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Framework for Professional Training Framework for Education Awareness Raising Media and Social Medai Reporting Mechanisms User Understanding of Personal Information Protection Online Trust and Confidence on the Internet Cybersecurity Mind-set Communications Redundancy Cyber Defence Consideration Crisis Management CI Protection Incident Response National Cybersecurity Strategy Ramme for erhvervsuddannelse Uddannelsesramme Bevidstgørelse Medier og sociale medier Rapporteringsmekanismer Brugerforståelse af beskyttelse af personoplysninger online Tiltro og tillid til internettet Cybersikkerhedstankegang Kommunikationsredundans Overvejelser om cyberforsvar Krisestyring Beskyttelse af CI Beredskab National cybersikkerhedsstrategi Global Cyber Security Capacity Centre, Oxford Martin School, University of Oxford, 2017. A. 2 Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) Cybersecurity Capacity Maturity Model (C2M2) er udviklet af det amerikanske energiministerium i samarbejde med eksperter fra den private og den offentlige sektor. Formålet med kapacitetscentret er at hjælpe organisationer i alle sektorer, af alle typer og enhver størrelse med at evaluere og forbedre deres cybersikkerhedsprogrammer og styrke deres operationelle modstandsdygtighed. C2M2 fokuserer på gennemførelsen og forvaltningen af cybersikkerhedspraksis i forbindelse med information, informationsteknologi (it) og driftsteknologiske (OT) aktiver samt de miljøer, de opererer i. C2M2 definerer modenhedsmodeller som: "et sæt karakteristika, attributter, indikatorer eller mønstre, der repræsenterer kapacitet og udvikling inden for en bestemt disciplin". C2M2 blev oprindeligt indført i 2014 og blev revideret i 2019. Attributter/dimensioner C2M2 behandler ti områder, der repræsenterer en logisk gruppering af cybersikkerhedspraksis. Hvert sæt af praksisser repræsenterer de aktiviteter, som en organisation kan udføre for at etablere og modne sin kapacitet på området. Hvert område forbindes derefter med et unikt forvaltningsmål og flere mål for tilgangen. Inden for både tilgangs- og forvaltningsmål er der anført flere typer praksis til at beskrive institutionaliserede aktiviteter. Forholdet mellem disse begreber er opsummeret herunder: Figur 6: Eksempel på C2M2-indikatorer 65 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Domain eg Situational Awareness (SITUATION) Several Approaches Objectives e. g. Perform Monitoring Practices at MIL1 e. g Cybersecurity monitoring activities are performed (e. g. , periodic reviews of log data), at least in an ad hoc manner Practices at MIL2 e. g Monitoring and analysis requirement are established and maintained for the function and adress timely review of event data Practices at MIL3 e. g Indicators of anomalous activity are evaluated and updated at an organization-defined frequency A unique Management Objectve e. g. Management Activities Practices at MIL2 e. g Adequate resources (people, funding, and tools) are provided to support activities in the SITUATION domain Practices at MIL3 e. g Documented practices for activities in the SITUATION domain are standardized and improved across the entreprise Område, f. eks. situationsbevidsthed (SITUATION) Mål med flere tilgange, f. eks. udførelse af overvågning Praksis på MIL1, f. eks. aktiviteter til overvågning af cybersikkerhed (f. eks. periodisk gennemgang af logdata), som minimum på ad hoc-basis Praksis på MIL2, der er f. eks. fastlagt krav til overvågning og analyse, og de fastholdes med henblik på og rettidig gennemgang af hændelsesdata Praksis på MIL3, f. eks. evalueres indikatorer for unormal aktivitet, og de opdateres med en hyppighed, der er fastlagt af organisationen Et unikt forvaltningsmål, f. eks. forvaltningsaktiviteter Praksis på MIL2, f. eks. at der stilles tilstrækkelige ressourcer (mennesker, finansiering og værktøjer) til rådighed for at støtte aktiviteter inden for området SITUATION Praksis på MIL3, f. eks. at dokumenteret praksis for aktiviteter på området SITUATION standardiseres og forbedres i hele virksomheden De ti områder er beskrevet nedenfor: Risikostyring (RISKO) i Forvaltning af aktiver, ændringer og konfiguration (ASSET) ii iii Identitets- og adgangsforvaltning (ACCESS) iv Forvaltning af trusler og sårbarheder (THREAT) v Situationsbevidsthed (SITUATION) vi Hændelser og beredskab (RESPONSE) vii Forvaltning af forsyningskæde og eksterne afhængighedsforhold (DEPENDENCIES) viii Forvaltning af arbejdsstyrken (WORKFORCE) ix Cybersikkerhedsarkitektur (ARCHITECTURE) x Forvaltning af cybersikkerhedsprogrammer (PROGRAM). Modenhedsniveauer C2M2 anvender fire modenhedsniveauer (benævnt modenhedsindikatorniveauer – MIL) til at bestemme fremskridt på to planer, hvad angår modenhed: fremskridt inden for tilgang og forvaltning. MIL'erne går fra MIL0 til MIL3 og skal anvendes hver for sig for hvert domæne. ▶ MIL0: Praksis udføres ikke. ▶ MIL1: Indledende praksis udføres, men kan være ad hoc. ▶ MIL2: Forvaltningskarakteristika: o Praksis er dokumenteret o Der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at støtte processen o Det personale, der udfører praksis, har tilstrækkelige færdigheder og viden o Ansvaret for og bemyndigelsen til at gennemføre praksis er tildelt. Karakteristika ved metode: o Praksis er mere fuldstændig eller avanceret end på MIL1. ▶ MIL3: Forvaltningskarakteristika: o Aktiviteter udføres i henhold til politikker (eller andre organisatoriske retningslinjer) 66 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME o Der er fastlagt resultatmål for områdeaktiviteter, og de overvåges med henblik på at følge resultater o Dokumenteret praksis for områdeaktiviteter standardiseres og forbedres i hele virksomheden. Karakteristika ved metode: o Praksis er mere fuldstændig eller avanceret end på MIL2. Vurderingsmetode C2M2 er udformet til brug med en selvvurderingsmetode og værktøjskasse (som kan fås efter anmodning), så en organisation kan måle og forbedre sit cybersikkerhedsprogram. En selvvurdering ved hjælp af værktøjssættet kan færdiggøres på én dag, men værktøjssættet kan også tilpasses med henblik på en mere dybdegående evaluering. Desuden kan C2M2 anvendes som rettesnor for udviklingen af et nyt cybersikkerhedsprogram. Modellens indhold præsenteres på et højt abstraktionsniveau, så det kan fortolkes af organisationer af forskellige typer, strukturer, størrelser og industrier. En udbredt anvendelse af modellen i en sektor kan understøtte benchmarking af sektorens cybersikkerhedskapacitet. Resultaternes form eller præsentation C2M2 indeholder en evalueringsrapport med scorer, der er genereret ud fra undersøgelsesresultaterne. I rapporten fremlægges resultaterne i to formater: det objektive format, hvor svar på spørgsmål vedrørende praksis fremlægges for hvert domæne og de tilhørende mål; og domæneformatet, hvor svar fremlægges for alle domæner og MIL'er. Begge formater er baseret på et præsentationssystem, der er karakteriseret ved cirkeldiagrammer (eller "donuts"), ét pr. svar, og en scoringsmekanisme baseret på trafiklyssystemet. Som vist i Figur 7 viser de røde sektorer i et cirkeldiagram en optælling af antal spørgsmål i undersøgelsen, hvor svaret var "ikke gennemført" (mørkerød) eller "delvist gennemført" (lyserød). De grønne sektorer viser antal spørgsmål, hvor svaret var "stort set gennemført" (lysegrøn) eller "fuldt gennemført" (mørkegrøn). Figur 7 nedenfor er et eksempel på et scorekort ved afslutningen af en modenhedsvurdering. På X-aksen viser de 10 områder i C2M2, og Y-aksen angiver modenhedsniveauerne (MIL). I diagrammet er der for området risikostyring (RM) tre cirkeldiagrammer, hvor hvert cirkeldiagram svarer til et modenhedsniveau MIL1, MIL2 og MIL3 For området RM viser grafen, at der skal evalueres to elementer for at nå det første modenhedsniveau MIL1. I dette tilfælde er den ene score, "stort set gennemført", og én score "delvist gennemført". Med hensyn til det andet modenhedsniveau, MIL2, er der i modellen fastsat 13 elementer, der skal evalueres. To af disse 13 elementer hører til det første niveau, MIL1, og 11 til det andet niveau, MIL2. Det samme gælder for tredje niveau MIL3. Figur 7: C2M2 – eksempel på domæneformat Fully implemented Largely implemented Partially implemented Not implemented MIL1 Kvalitetsstyringssystemet er implementeret Kvalitetsstyringssystemet er implementeret Delvist er gennemført Kvalitetsstyringssystemet er implementeret MIL1: 67 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME MIL2 MIL3 RM ACM IAM TVM SA ISC IR EDM WM CPM MIL2: MIL3: RM ACM IAM TVM TM ISC IR EDM WM CPM Kilde: Det amerikanske energiministerium, Office of Electricity delivery and energy reliability, 2015. A. 3 Ramme for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur Rammen for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur blev udviklet af det nationale institut for standarder og teknologi (NIST). Den fungerer som vejledning for cybersikkerhedsaktiviteter og risikostyring i en organisation. Den er rettet mod alle typer organisationer uanset størrelse, grad af cybersikkerhedsrisiko eller kompleksitet inden for cybersikkerhed. Da der er tale om en ramme og ikke en model, er den opbygget anderledes end de modeller, der er analyseret tidligere. Rammen består af tre dele: rammens kerne, gennemførelsesniveauer og rammeprofilerne: ▶ Rammens kerne er et sæt cybersikkerhedsaktiviteter, ønskede resultater og gældende referencer, der er fælles for alle sektorer med kritisk infrastruktur. Disse svarer til de attributter eller dimensioner, der findes i modenhedsmodeller for cybersikkerhedskapacitet. ▶ Rammens gennemførelseslag ("lag") viser i hvilken sammenhæng, en organisation opfatter cybersikkerhedsrisici og de processer, der er indført for at styre denne risiko. Lagene, der går fra delvist (lag 1) til tilpasningsegnet (lag 4), beskriver en stigende grad af stringens og kompleksitet inden for risikostyringspraksis for cybersikkerhed. Lag repræsenterer ikke modenhedsniveauer, men har til formål at støtte organisatoriske beslutninger om, hvordan cybersikkerhedsrisici skal håndteres, og hvilke områder af organisationen, der har højere prioritet, og bør tildeles yderligere ressourcer. ▶ En rammeprofil ("profil") repræsenterer resultaterne baseret på de forretningsmæssige behov, som en organisation har valgt blandt rammekategorierne og underkategorierne. Profilen kan karakteriseres med hensyn til tilpasning af standarder, retningslinjer og praksis til rammens kerne i et bestemt gennemførelsesscenarie. Profiler kan anvendes til at identificere områder med muligheder for at forbedre status for cybersikkerhed ved at sammenligne en "aktuel" profil (status "som beset") med en "målprofil" ("kommende" status). Rammens kerne Rammens kerne består af fem funktioner. Når disse funktioner anvendes samlet, giver de et strategisk overblik på højt niveau af livscyklussen for en organisations håndtering af cybersikkerhedsrisici. Dernæst fastlægger rammens kerne underliggende centrale kategorier og underkategorier for hver funktion og matcher dem med eksempler på informative henvisninger såsom eksisterende standarder, retningslinjer og praksis for hver underkategori. Funktioner og kategorier er beskrevet nedenfor: i Fastlægge: Udarbejde en organisatorisk forståelse af, hvordan cybersikkerhedsrisici for systemer, mennesker, aktiver, data og kapaciteter håndteres. • Underkategorier: Forvaltning af aktiver, erhvervsmiljø, ledelse, risikovurdering og strategi for risikostyring ii Beskytte: Udvikle og gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre levering af kritiske tjenester. 68 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME • Underkategorier: Identitetsforvaltning og adgangskontrol, bevidstgørelse og uddannelse, datasikkerhed, processer og procedurer for informationsbeskyttelse, vedligeholdelse og beskyttende teknologi iii Detektere: Udvikle og gennemføre relevante aktiviteter for at identificere forekomsten af en cybersikkerhedshændelse. • Underkategorier: Anomalier og hændelser, løbende sikkerhedsovervågning og detektionsprocesser iv Reagere: Udvikle og gennemføre relevante aktiviteter for at træffe foranstaltninger vedrørende en detekteret cybersikkerhedshændelse. • Underkategorier: Beredskabsplanlægning, kommunikation, analyse, afhjælpning og forbedringer. v Genoprette: Udvikle og gennemføre passende aktiviteter med henblik på at opretholde planer for modstandsdygtighed og genoprette kapaciteter eller tjenester, der er blevet forringet som følge af en cybersikkerhedshændelse. • Underkategorier: Genopretningsplanlægning, forbedringer og kommunikation Figur 8: Eksempel på ramme for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur Function e. g Project Categories e. g Awarness and Training Subcategories e. g Privileged useres understand their roles and responsibilities Informative References e. g ISO/IEC 27001:2013 A. 6. 1. 1,A. 7. 2. 2 Funktion, f. eks. et projekt Kategorier, f. eks. bevidstgørelse og uddannelse Underkategorier, f. eks. priviligerede brugeres forståelse af deres roller og ansvarsområder Informative henvisninger, f. eks. ISO/IEC 27001:2013 A. 6. 1. 1,A. 7. 2. 2 Lag Rammen for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur bygger på 4 lag, som hver er defineret ved hjælp af tre akser: en risikostyringsproces, et integreret risikostyringsprogram og ekstern deltagelse. Lagene skal ikke betragtes som modenhedsniveauer, men som en ramme, der giver organisationerne mulighed for at anskue deres holdninger til cybersikkerhedsrisici i sammenhæng og de processer, der er indført for at styre denne risiko. ▶ Lag 1: Delvis o o Risikostyringsproces: Praksis i organisationen for risikostyring i forbindelse med cybersikkerhed er ikke formaliseret, og risikoen forvaltes på ad hoc-basis og til tider reaktivt Integreret risikostyringsprogram: Der er begrænset opmærksomhed på cybersikkerhedsrisici på organisationsniveau. Organisationen gennemfører risikostyring for cybersikkerhed på uregelmæssig og individuel basis og har eventuelt ikke indført processer, der gør det muligt at dele cybersikkerhedsoplysninger inden for organisationen o Ekstern deltagelse: Organisationen forstår ikke sin rolle i det større økosystem med hensyn til hverken afhængighedsforhold eller afhængighedsgrupper. 69 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Organisationen er generelt ikke vidende om risici i cyberforsyningskæden for de produkter og tjenester, den leverer og anvender. ▶ Lag 2: Information om risici o Risikostyringsproces: Ledelsen har godkendt en risikostyringspraksis, men den o o er måske ikke indført som en politik, der gælder for hele organisationen. Integreret risikostyringsprogram: Der er opmærksomhed på cybersikkerhedsrisici på organisationsniveau, men der er ikke fastlagt en organisatorisk tilgang til styring af cybersikkerhedsrisici. Cyberrisikovurdering af organisatoriske og eksterne aktiver forekommer, men kan typisk ikke gentages eller foretages kun én gang. Ekstern deltagelse: Organisationen forstår generelt sin rolle i det større økosystem med hensyn til egne afhængighedsforhold eller afhængighedsgrupper, men ikke begge dele. Desuden er organisationen bekendt med de risici i cyberforsyningskæden, der er forbundet med de produkter og tjenester, den leverer og anvender, men den handler ikke konsekvent eller formelt i forbindelse med disse risici. ▶ Lag 3: Repeterbar o o Risikostyringsproces: Organisationens risikostyringspraksis er formelt godkendt og formuleret som en politik. Organisatorisk cybersikkerhedspraksis ajourføres regelmæssigt på grundlag af risikostyringsprocesser for at medtage ændringer i forretnings-/missionskrav og ændringer i trussels- og teknologilandskabet. Integreret risikostyringsprogram: Der er en organisatorisk tilgang til håndtering af cybersikkerhedsrisici. risikobaserede politikker, processer og procedurer defineres, gennemføres som aftalt og revideres siden. Den øverste ledelse sikrer, at cybersikkerhed er en indarbejdet faktor i alle organisationens aktivitetsområder. Ekstern deltagelse: Organisationen forstår sin rolle, sine afhængighedsforhold og afhængighedsgrupper i det større økosystem og kan bidrage til samfundets bredere forståelse af risici. Organisationen er bekendt med risici i cyberforsyningskæden, der er relevante for de produkter og tjenester, den leverer og anvender. o ▶ Lag 4: Tilpasningsegnet o o Risikostyringsproces: Organisationen tilpasser sin cybersikkerhedspraksis i henhold til tidligere og nuværende cybersikkerhedsaktiviteter, herunder indhøstede erfaringer og prognoseindikatorer. Integreret risikostyringsprogram: Der er en organisatorisk tilgang til styring af cybersikkerhedsrisici med inddragelse af risikobaserede politikker, processer og procedurer til håndtering af potentielle cybersikkerhedshændelser. Ekstern deltagelse: Organisationen forstår sin rolle, sine afhængighedsforhold og afhængighedsgrupper i det større økosystem og bidrager til samfundets bredere forståelse af risici. o Vurderingsmetode Rammen for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur er beregnet til, at organisationer selv kan vurdere deres risiko med henblik på at gøre deres cybersikkerhedstilgang og - investeringer mere rationelle, effektive og værdifulde. For at undersøge investeringernes effektivitet skal en organisation først have en klar forståelse af sine organisatoriske mål, forholdet mellem disse mål og understøttende cybersikkerhedsresultater. Cybersikkerhedsresultaterne af rammens kerne bidrager til selvvurdering af investeringers effektivitet og cybersikkerhedsaktiviteter. A. 4 Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) blev udviklet af det juridiske fakultet på universitetet i Qatar i 2018. Q-C2M2 er baseret på forskellige eksisterende modeller for at opbygge en omfattende vurderingsmetode til at forbedre Qatars ramme for cybersikkerhed. Attributter/dimensioner Q-C2M2 anvender det nationale institut for standarder og teknologis (NIST's) metode med fem kernefunktioner som de vigtigste områder i modellen. De fem kernefunktioner er anvendelige i Qatar, fordi de gælder for alle sektorer med kritisk infrastruktur, hvilket er et vigtigt element i 70 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Qatars ramme for cybersikkerhed. Q-C2M2 er baseret på fem områder, der hver er inddelt i flere delområder for at dække hele spektret af cybersikkerhedskapacitetens modenhed. De fem områder er beskrevet nedenfor: i Området forståelse omfatter fire underområder: cyberstyring, aktiver, risici og uddannelse ii Underområder under området sikre omfatter datasikkerhed, teknologisk sikkerhed, sikker adgangskontrol, sikker kommunikation og medarbejdersikkerhed iii Området eksponere omfatter underområderne overvågning, håndtering af hændelser, detektion, analyse og eksponering iv Området reagere omfatter beredskabsplanlægning, afhjælpning og beredskabskommunikation v Området opretholde omfatter genopretningsplanlægning, kontinuitetsstyring, forbedring og eksterne afhængigheder. Modenhedsniveauer Q-C2M2 benytter fem modenhedsniveauer til måling af en statslig enheds eller en ikke-statslig organisations kapacitetsmodenhed for kernefunktionerne. Disse niveauer har til formål at vurdere modenhed inden for de fem områder, der er beskrevet i det foregående afsnit. ▶ Indledende: Anvender ad hoc-cybersikkerhedspraksis og -processer på nogle af områderne. ▶ Gennemførelse: Der er vedtaget politikker til at gennemføre alle cybersikkerhedsaktiviteter på områderne med henblik på at afslutte gennemførelsen på et bestemt tidspunkt. ▶ Udvikling: Der er gennemført politikker og praksisser, der skal udvikle og forbedre cybersikkerhedsaktiviteter på områderne med henblik på at foreslå nye aktiviteter, der skal gennemføres. ▶ Tilpasningsegnet: Cybersikkerhedsaktiviteter revideres og gennemgås, og praksis vedtages på baggrund af prognoseindikatorer udledt af tidligere erfaringer og foranstaltninger. ▶ Fleksibel: Tilpasningsfasen videreføres med øget vægt på fleksibilitet og hurtighed i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter på områderne. Vurderingsmetode Q-C2M2 befinder sig på et tidligt forskningsstadium og er endnu ikke klar til gennemførelse. Det er en ramme, der kan anvendes til at udføre en detaljeret vurderingsmodel for organisationer i Qatar i fremtiden. A. 5 Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) blev udviklet af det amerikanske forsvarsministerium i samarbejde med Carnegie Mellon University og Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory. Det amerikanske forsvarsministeriums vigtigste mål for udformningen af denne model var at beskytte oplysninger fra forsvarsindustrien. De oplysninger, der vurderes i CMMC, klassificeres enten som "oplysninger i en kontrakt med staten", dvs. oplysninger, der stammer fra eller genereres til staten i henhold til en kontrakt, og som ikke er bestemt til offentliggørelse, eller "kontrollerede uklassificerede oplysninger", dvs. oplysninger, der kræver beskyttelse eller kontrol med formidling i henhold til og i overensstemmelse med love, forskrifter og statslige politikker. CMMC måler modenhedsniveauet af cybersikkerhed og leverer bedste praksis sammen med et certificeringselement for at sikre gennemførelsen af praksis i forbindelse med hvert modenhedsniveau. Den seneste udgave af CMMC blev offentliggjort i 2020. Attributter/dimensioner 71 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME CMMC behandler 17 områder, der repræsenterer klynger af cybersikkerhedsprocesser og - kapaciteter. Hvert område er opdelt i flere processer, der ligner hinanden på tværs af områder, og en eller flere kapaciteter, der omfatter fem modenhedsniveauer. Kapaciteterne (eller kapaciteten) er dernæst opdelt i praksis for hvert relevant modenhedsniveau. Forholdet mellem disse begreber er vist nedenfor: Figur 9: Eksempel på CMMC-indikatorer DOMAIN e. g. Asset Management (AM) Processes e. g Establish a policy that includes Asset Management Capabilities e. g Manage Asset Inventory Practices at ML 3 e. g Define procedures for the handling of CUI data Practices at MIL4 e. g Employ a capability to discover and identify systems with specific component attributes within inventory OMRÅDE, f. eks. aktivstyring (AM) Processer f. eks. udforme en politik, der omfatter aktivstyring Kapacitet f. eks. styre aktivfortegnelse Praksis på MIL 3, f. eks. definere procedurer til håndtering af CUI-data Praksis på MIL 4, f. eks. anvende kapacitet til at opdage og udpege systemer med særlige komponentattributter i fortegnelsen. De 17 områder er beskrevet nedenfor: Adgangskontrol (AC) Identifikation og autentificering (IA) i ii Aktivstyring (AM) iii Revision og pålidelighed (AU) iv Bevidstgørelse og uddannelse (AT) v Konfigurationsstyring (CM) vi vii Beredskab (IR) viii Vedligeholdelse (MA) ix Mediebeskyttelse (MP) x Medarbejdersikkerhed (PS) xi Fysisk beskyttelse (PE) xii Genopretning (RE) xiii Risikostyring (RM) xiv Sikkerhedsvurdering (CA) xv Situationsbevidsthed (SA) xvi System- og kommunikationsbeskyttelse (SC) xvii System- og informationsintegritet (SI). Modenhedsniveauer 72 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME CMMC anvender fem modenhedsniveauer, der er defineret på grundlag af processer og praksis. For at opnå et vist modenhedsniveau i CMMC skal en organisation opfylde forudsætningerne for processerne og praksis for det pågældende niveau. Dette indebærer også opfyldelse af forudsætningerne for hele niveauet under det pågældende niveau. Figur 10: Modenhedsniveauer i CMMC PROCESSES Optimizing Reviewed Managed Documented Performed PRACTICES Advanced/Progressive Proactive Good Cyber Hygiene Intermediate Cyber Hygiene Basic Cyber Hygiene Level 5 Level 4 Level 3 Level 2 Level 1 ▶ Niveau 1 PROCESSER Optimering Gennemset Administreret Dokumenteret Udført PRAKSIS Avanceret/progressiv Proaktiv God cyberhygiejne Middelgod cyberhygiejne Basal cyberhygiejne Niveau 5 Niveau 4 Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 o Processer – Udført: Organisationen er måske kun i stand til at udføre denne praksis på ad hoc-basis og kan eller kan ikke henholde sig til dokumentation. Procesmodenhed vurderes ikke for niveau 1. o Praksis – Grundlæggende cyberhygiejne: På niveau 1 er fokus på beskyttelse af føderale oplysninger (FCI) og omfatter kun praksis, der svarer til grundlæggende beskyttelseskrav. ▶ Niveau 2 o Processer – Dokumenteret: På niveau 2 er det et krav, at en organisation fastlægger og dokumenterer praksis og politikker for at vejlede gennemførelsen af dens CMMC-indsats. Dokumentation af praksis gør det muligt for enkeltpersoner at gentage praksis. Organisationer udvikler modenhedskapacitet ved at dokumentere deres processer og derefter anvende dem i henhold til dokumentationen. 73 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME o Praksis – Middelgod cyberhygiejne: Niveau 2 er en videreudvikling af niveau 1 på vej mod niveau 3 og omfatter en del af de sikkerhedskrav, der er specificeret i NIST SP 800-171, samt praksis fra andre standarder og referencer. ▶ Niveau 3 o Processer – Administreret: På niveau 3 er det et krav, at en organisation udarbejder, vedligeholder og anvender en plan, der godtgør administration af aktiviteter til gennemførelse af praksis. Planen kan omfatte oplysninger om missioner, mål, projektplaner, ressourcer, obligatorisk uddannelse og inddragelse af relevante interessenter. o Praksis – God cyberhygiejne: På niveau 3 er fokus på beskyttelsen af CUI, og det omfatter alle de sikkerhedskrav, der er specificeret i NIST SP 800-171, samt yderligere praksis fra andre standarder og henvisninger for at afværge trusler. ▶ Niveau 4 o Processer – Revideret: På niveau 4 er det et krav, at en organisation reviderer og måler effektiviteten af praksis. Ud over at måle effektiviteten af praksis er organisationer på dette niveau i stand til at træffe korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt, og løbende informere den øverste ledelse om status eller forhold. o Praksis – Proaktiv: Niveau 4 fokuserer på beskyttelsen af CUI (kontrollerede uklassificerede oplysninger) og omfatter en undergruppe af de skærpede sikkerhedskrav. Denne praksis styrker en organisations detektions- og reaktionskapacitet i forhold til at håndtere og tilpasse sig skiftende taktikker, teknikker og procedurer. ▶ Niveau 5 o Processer – Optimering: Niveau 5 kræver, at en organisation standardiserer og optimerer procesgennemførelsen i hele organisationen. o Praksis – Avanceret/Proaktiv: Niveau 5 fokuserer på beskyttelsen af CUI. Flere praksisser gør cybersikkerhedskapaciteten mere detaljeret og avanceret. i nogen organisation. Vurderingsmetode CMMC er en relativt ny model, som blev færdiggjort i første kvartal af 2020. Den er indtil nu ikke blevet anvendt forventer det amerikanske forsvarsministeriums leverandører at kontakte certificerede tredjepartseksaminatorer med henblik på at gennemføre revisioner. Det amerikanske forsvarsministerium forventer, at leverandørerne gennemfører bedste praksis for at fremme cybersikkerhed og beskyttelse af følsomme oplysninger. Ikke desto mindre A. 6 Community Cyber Security Maturity Model (CCSMM) Community Cyber Security Maturity Model (CCSMM) blev udviklet af Centre for Infrastructure Assurance and Security på University of Texas. Formålet med CCSMM er bedre at definere metoder til at fastlægge den aktuelle status for et samfunds cyberberedskab og opstille en køreplan, som lokalsamfundene skal følge i deres forberedende arbejde. CCSMM er primært rettet mod lokalsamfund, der er lokale eller statslige myndigheder. CCSMM blev udformet i 2007. Attributter/dimensioner Modenhedsniveauer defineres i henhold til seks hoveddimensioner, der dækker de forskellige aspekter af cybersikkerhed i lokalsamfund og organisationer. Disse dimensioner er klart defineret for hvert modenhedsniveau (og er nærmere beskrevet i Figur 31: Oversigt over CCSMM). De seks dimensioner er: Imødegåelse af trusler i ii Parametre iii Udveksling af oplysninger iv Teknologi v uddannelse 74 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME vi Afprøvning. Modenhedsniveauer CCSMM omfatter fem modenhedsniveauer baseret på de vigtigste typer af trusler og aktiviteter, der håndteres på det pågældende niveau: ▶ Niveau 1: Sikkerhedsbevidst Det primære tema for aktiviteter på dette niveau er at gøre enkeltpersoner og organisationer opmærksomme på trusler, problemer og spørgsmål vedrørende cybersikkerhed. ▶ Niveau 2: Procesudvikling Niveau, der skal hjælpe lokalsamfund med at etablere og forbedre de sikkerhedsprocesser, der er nødvendige for effektivt at håndtere cybersikkerhedsspørgsmål. ▶ Niveau 3: Formidling af oplysninger Dette niveau er udformet for at forbedre mekanismerne for udveksling af oplysninger inden for lokalsamfundet for at sætte det i stand til effektivt at sammenholde tilsyneladende uensartede oplysninger. ▶ Niveau 4: Udvikling af taktik Elementerne på dette niveau er udformet for at udvikle bedre og mere proaktive metoder til at opdage og reagere på angreb. På dette niveau bør de fleste forebyggelsesmetoder være på plads. ▶ Niveau 5: Fuld operationel sikkerhedskapacitet Dette niveau repræsenterer de elementer, der bør være på plads, for at enhver organisation kan betragte sig selv som fuldstændig parat på operationelt plan til at imødegå enhver form for cybertrussel. Figur 31: Oversigt over CCSMM-dimensioner pr. niveau 75 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Level 1 Security Aware Level 2 Process Development Level 3 Information Enabled Level 4 Tactics Development Level 5 Full Security Operational Capability Threats Addressed Metrics Information sharing Technology Training Test Unstructured Governement Industry Citizens Information Sharing Committee Rosters, GETS, Assess Controls, Encryption 1-dat Community Seminar Dark Screen – EOC Unstructured Governement Industry Citizens Community Security Web site Secure Web Site Firewalls, Backups Conudcting a CCSE Community Dark Screen Structured Governement Industry Citizens Information Correlation Center Event Correlation SW IDS/IPS Vulnerability Assessment Operational Dark Screen Structured Governement Industry Citizens State/Fed Correlation 24/7 manned operations Operational Security Limited Black Demon Highly Structured Governement Industry Citizens Complete Info Vision Automated Operations Multi-Discipline Red Teaming Black Demon Niveau 1 Sikkerhedsbevidst Niveau 2 Procesudvikling Niveau 3 Formidling af oplysninger Niveau 4 Udvikling af taktik Niveau 5 Fuld operationel sikkerhedskapacitet Imødegåelse af trusler Parametre Udveksling af oplysninger Teknologi Uddannelse Afprøvning Ustruktureret Stat Industri Borgere Udvalg for Informationsudveksling Lister, GETS, adgangskontrol, kryptering Seminar i lokalsamfundet af 1 dags varighed Mørk skærm — EOC Ustruktureret Stat Industri Borgere Sikkerhed på lokalsamfundets hjemmeside Sikre firewalls, backups af hjemmeside Gennemførelse af en CCSE Mørk skærm i lokalsamfundet Struktureret Stat Industri Borgere Informationskorrelationscenter Hændelseskorrelation SW IDS/IPS Sårbarhedsvurdering Operationel mørk skærm Struktureret Stat Industri Borgere Korrelation region/stat Døgnbemandede operationer Operationel sikkerhed Begrænset sort behov Meget struktureret Stat Industri Borgere Fuldestgørende Info Vision Automatiske Operationer Multidisiplinær Red Teaming Black Demon Vurderingsmetode CCSMM som vurderingsmetode skal anvendes af lokalsamfund med input fra statslige og føderale retshåndhævende myndigheder. Den har til formål at hjælpe lokalsamfund med at 76 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME definere, hvad der er vigtigst, hvilke der er de mest sandsynlige mål, og hvad der skal beskyttes (og i hvilket omfang). Med disse mål for øje kan der udarbejdes planer for at bringe hvert aspekt af lokalsamfundet op på det krævede niveau af cybersikkerhedsmodenhed. De specifikke oplysninger, der genereres af CCSMM, bidrager til at definere målene for forskellige afprøvninger og øvelser, der kan bruges til at måle effektiviteten af etablerede programmer. A. 7 Information Security Maturity Model for NIST's cybersikkerhedsramme (ISMM) ISMM (Information Security Maturity Model) er udviklet af College of Computer Sciences and Engineering på universitetet King Fahd University of Petroleum and Minerals i Saudi-Arabien. Den foreslår en ny model for kapacitetsmodenhed til at måle gennemførelsen af cybersikkerhedsforanstaltninger. Formålet med ISMM er at sætte organisationerne i stand til at måle fremskridt i deres gennemførelse over tid ved regelmæssigt at anvende samme måleværktøj for at sikre, at den ønskede sikkerhedsstilling opretholdes. ISMM blev udviklet i 2017. Attributter/dimensioner ISMM bygger på de eksisterende vurderede områder i NIST-rammen og føjer en dimension til overensstemmelsesvurderingen. Dermed omfatter modellen 23 vurderede områder vedrørende en organisations sikkerhedsstilling. De 23 vurderede områder er: Informationsbeskyttelsesprocesser og -procedurer Aktivstyring i ii Erhvervsmiljø iii Ledelse iv Risikovurdering v Risikostyringsproces vi Overensstemmelsesvurdering vii Adgangskontrol viii Bevidstgørelse og uddannelse ix Datasikkerhed x xi Vedligeholdelse xii Beskyttelsesteknologi xiii Anomalier og hændelser xiv Løbende sikkerhedsovervågning xv Detektionsprocesser xvi Beredskabsplanlægning xvii Beredskabsmeddelelser xviii Beredskabsanalyse xix Beredskabsafhjælpning xx Forbedringer af beredskab xxi Genopretningsplanlægning xxii Forbedringer af genopretning xxiii Genopretning af meddelelser Modenhedsniveauer ISMM er baseret på 5 modenhedsniveauer, som desværre ikke er beskrevet i den tilgængelige dokumentation. ▶ Niveau 1: Gennemført proces ▶ Niveau 2: Styret proces ▶ Niveau 3: Etableret proces ▶ Niveau 4: Forudsigelig proces ▶ Niveau 5: Optimering af processen. Vurderingsmetode 77 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME ISMM foreslår ikke nogen specifik metode, som organisationer kan anvende til at foretage vurderingen. A. 8 Modellen for intern revisionskapacitet (IA- CM) for den offentlige sektor Modellen for intern revisionskapacitet for den offentlige sektor (IA-CM) blev udviklet af Institute of Internal Auditors Research Foundation med henblik på at opbygge kapacitet og formidling gennem selvvurdering i den offentlige sektor. IA-CM, der henvender sig til revisionseksperter, giver et overblik over selve modellen samt en vejledning om anvendelse, der skal hjælpe med at bruge modellen som et selvvurderingsværktøj. Selv om IA-CM er fokuseret på intern revisionskapacitet frem for kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, er modellen opbygget som et selvvurderingsværktøj for enheder i den offentlige sektor, der kan anvendes globalt til at forbedre processer og effektivitet. Da anvendelsesområdet ikke er koncentreret om cybersikkerhed, vil attributterne ikke blive analyseret. IA-CM blev færdiggjort i 2009. Modenhedsniveauer Modellen for intern revisionskapacitet (IA-CM) omfatter 5 modenhedsniveauer, som hver især beskriver karakteristikaene og kapaciteterne ved en intern revisionsaktivitet på dette niveau. Modellens kapacitetsniveauer udmunder i en køreplan for løbende forbedringer. ▶ Niveau 1: Indledende Ingen vedvarende, repeterbar kapacitet – afhængig af individuelle tiltag o Ad hoc eller ustruktureret o Isolerede enkeltstående revisioner eller gennemgange af dokumenter og transaktioner med henblik på nøjagtighed og overholdelse o Resultater, der afhænger af færdighederne hos den specifikke person, der beklæder stillingen o Der er ikke indført anden faglig praksis end den, der tilbydes af faglige sammenslutninger o Godkendelse af finansiering fra ledelsen efter behov o Mangel på infrastruktur o Revisorer vil sandsynligvis være en del af en større organisatorisk enhed o Der er ikke udarbejdet institutionel kapacitet. ▶ Niveau 2: Infrastruktur Bæredygtige og repeterbare praksisser og procedurer o Det centrale spørgsmål eller den centrale udfordring på niveau 2 er, hvordan processer gøres repeterbare, hvordan de fastholdes og dermed bliver til en repeterbar kapacitet Interne revisionsrapporteringsrelationer, ledelsesmæssige og administrative infrastrukturer samt faglig praksis og processer er under udarbejdelse (intern revisionsvejledning, processer og procedurer) o o Revisionsplanlægning er primært baseret på forvaltningsprioriteter o Der er fortsat stor afhængighed af specifikke personers færdigheder og kompetencer o Delvis overholdelse af standarderne. ▶ Niveau 3: Integreret Forvaltning og faglig praksis anvendes konsekvent o o o Interne revisionspolitikker, -processer og -procedurer er defineret, dokumenteret og indbyrdes integreret og integreret i organisationens infrastruktur. Intern revisionsstyring og faglig praksis er veletableret og anvendes ensartet på tværs af den interne revisionsaktivitet. Intern revision er ved at blive tilpasset organisationens virksomhed og de risici, den står over for. 78 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME o Intern revision udvikler sig fra kun at udføre traditionel intern revision til at blive integreret som holdspiller og yde rådgivning om resultater og risikostyring. o Fokus er på teambuilding og aktiviteten i den interne revisionsfunktion samt dennes uafhængighed og objektivitet o Generel overholdelse af standarderne. ▶ Niveau 4: Administreret Integrerer oplysninger fra hele organisationen for at forbedre ledelsen og risikostyringen o Der er overensstemmelse mellem intern revision og centrale interessenters forventninger. o Der er indført resultatparametre til måling og overvågning af interne o o revisionsprocesser og -resultater. Intern revision anses for at yde væsentlige bidrag til organisationen. Interne revisionsfunktioner er en integreret del af organisationens ledelse og risikostyring. Intern revision er en velforvaltet forretningsenhed. o o Risici måles og håndteres kvantitativt. o De nødvendige færdigheder og kompetencer er på plads med kapacitet til fornyelse og vidensdeling (inden for intern revision og på tværs af organisationen). ▶ Niveau 5: Optimering Læring i og uden for organisationen med henblik på løbende forbedring o o Intern revision er en læringsorganisation med løbende procesforbedringer og innovation. Intern revision benytter oplysninger inde fra og uden for organisationen til at bidrage til at nå strategiske mål. Intern revision er en helt central del af organisationens ledelsesstruktur. o Resultater i verdensklasse/anbefalet/bedste praksis. o o Faglige og specialiserede kvalifikationer på højeste niveau. o Præstationsmål på individuelt plan, enhedsplan og organisatorisk plan er fuldt integreret for at fremme præstationsforbedringer. o Vurderingsmetode Modellen til intern revisionsfunktion er klart udarbejdet med henblik på selvvurdering. Den indeholder detaljerede skridt til brug af IA-CM og et eksempel på trin, der kan tilpasses. Inden selvvurderingen påbegyndes, skal der udpeges et specifikt team, hvor mindst én person er kvalificeret til at foretage interne eller eksterne vurderinger af interne revisioner, og én person der beskæftiger sig med forbedringer på dette område. Figur 12: Trin i IC-AM-selvvurderingen 79 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Step 0 Step 1 Step 2 Step 3 Step 4 Step 5 Step 6 Step 7 Identify a Team to conduct the assessment includiong a person skilled in conducting internal of external assessments and one involved in making improvments. Familiarize with the IA-CM, onboard all participants with the understanding of the model and its features. Identify the indicators that appear to be institutionalized by the internal audit activity through discussion among team members. Source and review related documentation to the internal audit activity. These are used to identify relevant indicators. Source and review realted documentation to global organisation and the external environment (regulations, legislative system, financial management regime …). Interview senior management and key stakeholders using a simple one-page matrix of the model to gather insights. Based on the results of steps 2-5, confirm which indicators have been institutionalized within the internal audit activity and determine the capacity level. Present the results of the self-assessment highlighting the activity’s strenghts and areas for improvement. Trin 0 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Trin 7 Udpege et team, der skal foretage vurderingen, herunder en person, der er kvalificeret til at foretage interne eller eksterne vurderinger, og én person der beskæftiger sig med forbedringer. Blive bekendt med IA-CM, introducere alle deltagere for og give dem en forståelse af modellen og dens karakteristika. Kortlægge de indikatorer, der synes at blive institutionaliseret af den interne revisionsaktivitet gennem drøftelser blandt teammedlemmerne. Indhente og gennemgå dokumentation vedrørende den interne revisionsaktivitet. Denne dokumentation anvendes til at kortlægge relevante indikatorer. Indhente og gennemgå dokumentation vedrørende den globale organisation og det eksterne miljø (forordninger, lovgivningssystem, finansiel forvaltningsordning osv. ). Gennemføre samtaler med den øverste ledelse og de vigtigste interessenter ud fra en 1-siders matrix i modellen for at indsamle viden. På grundlag af resultaterne af trin 2-5 bekræfte, hvilke indikatorer der er blevet institutionaliseret inden for den interne revisionsaktivitet, og fastlægge kapacitetsniveauet. Fremlægge resultaterne af selvvurderingen med fokus på aktivitetens styrke og områder, hvor der kan ske forbedringer. A. 9 Globalt indeks for cybersikkerhed (GCI) Det globale indeks for cybersikkerhed (GCI) er et initiativ fra Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), der har til formål at revidere tilsagn og status vedrørende cybersikkerhed i alle ITU-regioner: Afrika, Nord-, Syd- og Mellemamerika, de arabiske lande, Asien og Stillehavsområdet, SNG og Europa, og fremhæver lande med et stort engagement og anbefalet praksis. Målet med GCI er at hjælpe lande med at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer inden for cybersikkerhed, og motivere dem til at træffe foranstaltninger til at forbedre deres placering og dermed bidrage til at højne det generelle cybersikkerhedsniveau på verdensplan. 80 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Da GCI er et indeks og ikke nogen modenhedsmodel, anvender den ikke modenhedsniveauer, men derimod point til at indplacere og sammenligne nationers og regioners overordnede cybersikkerhedsforpligtelse. Attributter/dimensioner Det globale indeks for cybersikkerhed (GCI) er baseret på de fem søjler i den globale dagsorden for cybersikkerhed (GCA). Disse søjler udgør de fem delindekser i GCI og omfatter hver især et sæt indikatorer. De fem søjler og indikatorer er som følger: i Juridiske: Mål baseret på eksisterende retlige institutioner og rammer, der beskæftiger sig med cybersikkerhed og cyberkriminalitet. • • • Lovgivning om cyberkriminalitet Forskrifter om cybersikkerhed Lovgivning om inddæmning/begrænsning af spam. ii Tekniske: Mål baseret på eksisterende tekniske institutioner og rammer, der beskæftiger sig med cybersikkerhed. • CERT/CIRT/CSRIT • Ramme for gennemførelse af standarder • Standardiseringsorgan • • Anvendelse af cloudcomputing til cybersikkerhedsformål • Mekanismer til beskyttelse af børn online. Tekniske mekanismer og kapaciteter, der anvendes til at bekæmpe spam iii Organisatoriske: Mål baseret på eksisterende politiske koordineringsinstitutioner og strategier for udvikling af cybersikkerhed på nationalt plan. • National cybersikkerhedsstrategi • Ansvarligt agentur • Cybersikkerhed. iv Kapacitetsopbygning: Foranstaltninger baseret på eksisterende forskning og udvikling, uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, certificerede fagfolk og offentlige agenturer, der fremmer kapacitetsopbygning. • Offentlige oplysningskampagner • Ramme for certificering og akkreditering af cybersikkerhedseksperter • • Uddannelsesprogrammer eller akademiske læseplaner inden for Faglige uddannelseskurser i cybersikkerhed cybersikkerhed FoU-programmer inden for cybersikkerhed Incitamentordninger. • • v Samarbejde: Mål baseret på eksisterende partnerskaber, samarbejdsrammer og informationsdelingsnetværk. • Bilaterale aftaler • Multilaterale aftaler • Deltagelse i internationale fora/sammenslutninger • Offentlig-private partnerskaber • Partnerskaber mellem/inden for agenturer • Bedste praksisser. Vurderingsmetode GCI er et selvvurderingsværktøj, der er opbygget gennem en undersøgelse30 af binære og åbne spørgsmål, der er kodet på forhånd. Anvendelsen af binære svar udelukker meningsbaseret evaluering og eventuelle forudindtagede holdninger til visse typer svar. Svar, der er kodet på forhånd, sparer tid og giver mulighed for en mere nøjagtig dataanalyse. Desuden giver en enkel dikotomisk skala mulighed for en hurtigere og mere kompleks evaluering, da den ikke kræver lange svar, hvilket fremskynder og strømliner processen med at svare og yderligere evaluering. Respondenten skal blot bekræfte tilstedeværelsen af eller manglen på visse på forhånd fastlagte cybersikkerhedsløsninger. En online undersøgelsesmetode, der anvendes til at 30 https://www. itu. int/en/ITU-D/Cybersecurity/Documents/GCIv4/GCIv4_English. pdf 81 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME indsamle svar og uploade relevant materiale, gør det muligt at udlede god praksis og et sæt tematiske kvalitative evalueringer foretaget af et ekspertpanel. Den overordnede GCI-proces gennemføres som følger: ▶ Der sendes en invitation til alle deltagere med information om initiativet og en anmodning om et kontaktpunkt med ansvar for at indsamle alle relevante data og udfylde online GCI-spørgeskemaet. Under onlineundersøgelsen opfordrer ITU officielt det godkendte kontaktpunkt til at besvare spørgeskemaet. ▶ Indsamling af primære data (for lande, der ikke besvarer spørgeskemaet): • ITU udarbejder et første udkast til besvarelse af spørgeskemaet ved hjælp af offentligt tilgængelige data og onlineundersøgelser • Udkastet til spørgeskema sendes til kontaktpunkterne med henblik på gennemgang • Kontaktpunkterne forbedrer nøjagtigheden og returnerer derefter udkastet til spørgeskema • Det korrigerede udkast til spørgeskema sendes til hvert kontaktpunkt til endelig godkendelse • Det godkendte spørgeskema anvendes til analyse, bedømmelse og indplacering. ▶ Indsamling af sekundære data (for lande, der besvarer spørgeskemaet): ITU kortlægger eventuelt manglende svar, støttedokumenter, links osv. • • Kontaktpunktet forbedrer eventuelt nøjagtigheden af svarene • Det korrigerede udkast til spørgeskema sendes til hvert kontaktpunkt til endelig godkendelse • Det godkendte spørgeskema anvendes til analyse, bedømmelse og indplacering. A. 10 Cyber Power Index (CPI) Cyber Power Index (CPI) blev oprettet af forskningsprogrammet Economist Intelligence Unit og blev sponsoreret af Booz Allen Hamilton i 2011. CPI er en "dynamisk kvantitativ og kvalitativ model, [. ] der måler specifikke attributter ved cybermiljøet på tværs af fire drivkræfter for cyberkraft: retlige og administrative rammer, økonomisk og social sammenhæng, teknologisk infrastruktur og anvendelse i industrien, som undersøger digitale fremskridt på tværs af centrale industrier"31. Formålet med Cyber Power Index er at benchmarke G20-landenes evne til at modstå cyberangreb og indføre den nødvendige digitale infrastruktur med henblik på at skabe en blomstrende og sikker økonomi. Det benchmark, der genereres af CPI, fokuserer på 19 lande i G20 (ekskl. EU). Indekset giver derefter en indplacering af landene for hver indikator. Attributter/dimensioner Cyber Power Index (CPI) er baseret på fire mekanismer for cyberpower. Hver kategori måles derefter ved hjælp af flere indikatorer for at give hvert land specifikke point. Der er følgende kategorier og søjler: i Retlig og administrativ ramme • Statsligt engagement i cyberudvikling • Politikker om cyberbeskyttelse • Cybercensur (eller mangel herpå) • Politisk effektivitet • Beskyttelse af intellektuel ejendom ii Økonomisk og social kontekst • Uddannelsesniveau • Tekniske færdigheder 31 www. sbs. ox. ac. uk/cybersecurity-capacity/system/files/EIU%20- %20Cyber%20Power%20Index%20Findings%20and%20Methodology. pdf 82 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME • Åbenhed i samhandelen • Innovationsgrad i forretningsmiljøet iii Teknologisk infrastruktur • Adgang til informations- og kommunikationsteknologi • Kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi • • Udgifter til informationsteknologi • Antal sikre servere Informations- og kommunikationsteknologi med lavere omkostninger iv Anvendelse i industrien Intelligente net • • E-sundhed • E-handel • • E-forvaltning Intelligent transport Vurderingsmetode CPI er en kvantitativ og kvalitativ model til rangordning. Vurderingen blev foretaget af The Economist Intelligence Unit ved hjælp af kvantitative indikatorer fra tilgængelige statistiske kilder og ved at foretage skøn, når der manglede data. De vigtigste kilder var Economist Intelligence Unit, FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Verdensbanken. A. 11 Cyber Power Index (CPI) I dette afsnit opsummeres de vigtigste resultater af analysen af de eksisterende modenhedsmodeller. Tabel 5: Oversigt over analyserede modenhedsmodeller giver et overblik over de vigtigste karakteristika ved hver model i henhold til den ændrede Becker-model. Tabel 6 Sammenligning af løbetidsniveauer beskriver de overordnede definitioner af de analyserede modellers modenhedsniveauer. Tabel 7 giver et overblik over de dimensioner eller attributter, der anvendes i hver model. 83 Tabel 5: Oversigt over analyserede modenhedsmodeller Modelnavn Ansvarlig institution Formål Mål Antal niveauer Antal attributter Vurderingsmetode Præsentation af resultater NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) Center for global cybersikkerhedskapacitet University of Oxford Øge omfanget og effektiviteten af kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed på internationalt plan Lande Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) Det amerikanske energiministerium (DOE) Det nationale institut for standarder og teknologi (NIST) (National Institute of Standards and Technology) Det juridiske fakultet ved universitetet i Qatar Ramme for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Bistå organisationer med at evaluere og forbedre deres cybersikkerhedsprogrammer og styrke deres operationelle modstandsdygtighed Organisationer i alle sektorer, af enhver type og størrelse Ramme, der har til formål at fungere som vejledning for cybersikkerhedsaktiviteter og risikostyring i organisationer Organisationer Levering af en brugbar model, der kan anvendes til at benchmarke, måle og udvikle Qatars cybersikkerhedsramme Organisationer i Qatar Organisationer inden for forsvarsindustrien Det amerikanske forsvarsministerium (DOD) Fremme bedste praksis for cybersikkerhed for at beskytte oplysninger Community Cybersecurity Maturity Model (CCSMM) Centre for Infrastructure Assurance and Security, University of Texas Fastlægge den aktuelle status for et samfunds cyberberedskab og opstille en køreplan, som lokalsamfund skal følge i deres forberedende arbejde Lokalsamfund (lokale eller statslige forvaltninger) College of Computer Sciences and Engineering King Fahd University of Petroleum and, Minerals, Dhahran, Saudi-Arabien Tillade organisationer at måle fremskridt i deres gennemførelse over tid for at sikre, at de opretholder den ønskede sikkerhedsstilling Organisationer Information Security Maturity Model for NIST Cybersecurity Framework (ISMM) Modellen for intern revisionskapacitet (IA- CM) for den offentlige sektor 5 primære dimensioner Samarbejde med en lokal organisation om at finjustere modellen, inden den anvendes i national sammenhæng Radar med fem sektioner 10 primære områder Metode og værktøjskasse til selvvurdering Scorecard med cirkeldiagrammer 5 4 Ikke tilgængel ig (fire lag) 5 kernefunktion er Selvvurdering 5 5 5 5 5 primære områder - 17 primære områder Vurdering foretaget af tredjepartsrevisorer 6 primære dimensioner Vurdering inden for lokalsamfund med input fra statslige og føderale retshåndhævende myndigheder 23 vurderede områder - - - - - - - Institute of Internal Auditors Research Foundation At opbygge intern revisionskapacitet og formidling gennem selvvurdering i den offentlige sektor. Organisationer i den offentlige sektor 5 6 elementer Selvevaluering Globalt indeks for cybersikkerhed (GCI) Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) Revidere engagement i og status for cybersikkerhed og hjælpe lande med at identificere områder, hvor der kan ske forbedringer på cybersikkerhedsområdet Lande Ikke relevant 5 søjler Selvvurdering Rangordning 84 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Cyber Power Index (CPI) The Economist Intelligence Unit & Booz Allen Hamilton Benchmarke G20-landenes evne til at modstå cyberangreb og indføre den nødvendige digitale infrastruktur med henblik på at skabe en blomstrende og sikker økonomi. Tabel 6 Sammenligning af løbetidsniveauer G20-landene Ikke relevant 4 kategorier Benchmarking foretaget af Economist Intelligence Unit Prioriteringstabel Model Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) Opstartsfase Enten er der ingen cybersikkerhedsmodenhed, eller den er meget lidt udviklet. Der kan være indledende drøftelser om kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, men der er ikke truffet nogen konkrete foranstaltninger. I denne fase er der ikke nogen egentlig dokumentation. Forberedelsesfase Man kan begynde at registrere og formulere nogle karakteristika ved aspekterne, de kan være enkeltstående, ustrukturerede, dårligt definerede – eller simpelthen "nye". Der kan dog klart påvises dokumentation for denne aktivitet. Oprettet Elementerne i dette aspekt er på plads og fungerer. Der tages imidlertid ikke tilstrækkeligt hensyn til den forholdsmæssige fordeling af ressourcer. Der er kun truffet få beslutninger om udbyttet af de "forholdsmæssige" investeringer i de forskellige elementer i dette aspekt. Aspektet er imidlertid funktionelt og defineret. Strategisk Der er truffet valg om, hvilke dele af aspektet der er vigtige, og hvilke der er mindre vigtige for den pågældende organisation eller nation. Den strategiske fase afspejler det forhold, at disse valg er truffet, med forbehold for forholdene i landet eller organisationen. Dynamisk Der er indført klare mekanismer til at ændre strategien afhængigt af de aktuelle omstændigheder, f. eks. teknologien i trusselsmiljøet, globale konflikter eller en væsentlig ændring inden for et område, der giver anledning til bekymring (f. eks. cyberkriminalitet eller privatlivets fred). Dynamiske organisationer har udviklet metoder til at ændre strategier på en afbalanceret måde. Hurtig beslutningstagning, omfordeling af ressourcer og konstant opmærksomhed på det skiftende miljø er kendetegnende for denne fase. Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) MIL0: Praksis udføres ikke. MIL1: Indledende praksis udføres, men kan være ad hoc. MIL2: Ledelseskarakteristika: • Praksis er dokumenteret • Der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at støtte processen • Det personale, der udfører praksis, har tilstrækkelige færdigheder og viden • Ansvaret for og bemyndigelsen til at gennemføre praksis er tildelt. Karakteristika ved metode: • Praksis er mere fuldstændig eller avanceret end på MIL1. MIL3: Ledelseskarakteristika: • Aktiviteter udføres i henhold til politikker (eller andre organisatoriske retningslinjer) • Der er fastlagt resultatmål for områdeaktiviteter, og de overvåges med henblik på at følge resultater • Dokumenteret praksis for områdeaktiviteter standardiseres og forbedres i hele virksomheden. Karakteristika ved metode: • Praksis er mere fuldstændig eller avanceret end på MIL2. - Information Security Maturity Model for NIST's Gennemført proces Styret proces Etableret proces Forudsigelig proces Optimering af processen. 85 cybersikkerhedsra mme (ISMM) Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) Indledende Anvender ad hoc- cybersikkerhedspraksis og - processer på nogle af områderne. Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Processer: Udført Fordi organisationen eventuelt kun er i stand til at udføre denne praksis på ad hoc-basis og eventuelt henholder sig til dokumentation, vurderes modenhedsniveau ikke for niveau 1. Praksis: Grundlæggende cyberhygiejne På niveau 1 er fokus på beskyttelse af FCI (oplysninger i en kontrakt med staten) og omfatter kun praksis, der svarer til grundlæggende beskyttelseskrav. Udvikling Der er gennemført politikker og praksis med henblik på at udvikle og forbedre cybersikkerhedsaktiviteter på områderne med henblik på at foreslå nye aktiviteter, der skal gennemføres. Processer: Dokumenteret På niveau 2 er det et krav, at en organisation fastlægger og dokumenterer praksis og politikker for at vejlede gennemførelsen af deres CMMC's indsats. Dokumentation af praksis gør det muligt for enkeltpersoner at gentage praksis. Organisationer udvikler modenhedskapacitet ved at dokumentere deres processer og derefter anvende dem i henhold til dokumentationen. Praksis: Middelgod cyberhygiejne Niveau 2 er en videreudvikling af niveau 1 på vej mod niveau 3 og omfatter en del af de sikkerhedskrav, der er specificeret i NIST SP 800-171, samt praksis fra andre standarder og referencer. Gennemførelse Der er vedtaget politikker til at gennemføre alle cybersikkerhedsaktiviteter på områderne med henblik på at fuldføre gennemførelsen på et bestemt tidspunkt. Processer: Administreret På niveau 3 er det et krav, at en organisation udarbejder, vedligeholder og anvender en plan, der godtgør administration af aktiviteter til gennemførelse af praksis. Planen kan omfatte oplysninger om missioner, mål, projektplaner, ressourcer, obligatorisk uddannelse og inddragelse af relevante interessenter. Praksis: God cyberhygiejne. På niveau 3 er fokus på beskyttelsen af CUI (kontrollerede uklassificerede oplysninger), og det omfatter alle de sikkerhedskrav, der er specificeret i NIST SP 800-171, samt yderligere praksis fra andre standarder og henvisninger for at afbøde trusler. Community Cyber Security Maturity Model (CCSMM) Sikkerhedsbevidsthed Det primære tema for aktiviteter på dette niveau er at gøre enkeltpersoner og organisationer opmærksomme på trusler, problemer og spørgsmål vedrørende IT-sikkerhed. Procesudvikling Niveau, der skal hjælpe lokalsamfund med at etablere og forbedre de sikkerhedsprocesser, der er nødvendige for effektivt at håndtere cybersikkerhedsspørgsmål. Formidling af oplysninger Dette niveau er udformet for at forbedre mekanismerne for udveksling af oplysninger inden for lokalsamfundet for at sætte det i stand til effektivt at sammenholde tilsyneladende uensartede oplysninger. NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Tilpasningsegnet Cybersikkerhedsaktiviteter revideres og gennemgås, og der vedtages praksis på baggrund af prognoseindikatorer udledt af tidligere erfaringer og foranstaltninger. Processer: Revideret. På niveau 4 er det et krav, at en organisation reviderer og måler effektiviteten af praksis. Ud over at måle effektiviteten af praksis er organisationer på dette niveau i stand til at træffe korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt, og løbende informere den øverste ledelse om status eller problemer. Praksis: Proaktiv Niveau 4 fokuserer på beskyttelsen af CUI (kontrollerede uklassificerede oplysninger) og omfatter en undergruppe af de skærpede sikkerhedskrav. Denne praksis styrker en organisations detektions- og reaktionskapacitet i forhold til at håndtere og tilpasse sig skiftende taktikker, teknikker og procedurer. Udvikling af taktik Elementerne på dette niveau er udformet for at udvikle bedre og mere proaktive metoder til at opdage og reagere på angreb. På dette niveau bør de fleste forebyggelsesmetoder være på plads. Fleksibel Tilpasningsfasen videreføres med øget vægt på fleksibilitet og hurtighed i gennemførelsen af aktiviteter på områderne. Processer: Optimering På niveau 5 er det et krav, at en organisation standardiserer og optimerer procesgennemførelsen i hele organisationen. Praksis: Avanceret/Proaktiv Niveau 5 fokuserer på beskyttelse af CUI (kontrollerede uklassificerede oplysninger). Flere praksisser gør cybersikkerhedskapaciteten mere detaljeret og avanceret. Fuld operationel sikkerhedskapacitet Dette niveau repræsenterer de elementer, der bør være på plads, for at enhver organisation kan betragte sig selv som fuldstændig parat på operationelt plan til at imødegå enhver form for cybertrussel. 86 Modellen for intern revisionskapacitet (IA- CM) for den offentlige sektor Grundlæggende Ingen vedvarende, repeterbar kapacitet – afhængig af individuelle tiltag Infrastruktur Bæredygtige og repeterbare praksisser og procedurer Integreret Forvaltning og faglig praksis anvendes konsekvent Administreret Indarbejder oplysninger fra hele organisationen for at forbedre ledelsen og risikostyringen Optimering Læring i og uden for organisationen med henblik på løbende forbedring NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME 87 Tabel 7: Sammenligning af attributter/dimensioner NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM) Fem dimensioner, der igen er inddelt i flere faktorer, herunder flere aspekter og indikatorer (Figur 4) i ii Udformning af cybersikkerhedspo litik og -strategi Tilskyndelse til en ansvarlig cybersikkerhedsku ltur i samfundet iii Udvikling af viden om cybersikkerhed iv Etablering af effektive retlige og administrative rammer v Risikostyring ved hjælp af standarder, organisationer og teknologier. Niveauer Attributter/d imensioner Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model (Q-C2M2) Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Cybersecurity Maturity Model Certification (CMMC) Information Security Maturity Model for NIST's cybersikkerhedsram me (ISMM) Ramme for forbedring af cybersikkerhed i kritisk infrastruktur Globalt indeks for cybersikkerhed (GCI) Cyber Power Index (CPI) Fem søjler, herunder flere indikatorer Fire kategorier med flere indikatorer i Juridisk Teknisk ii iii Organisatorisk iv Kapacitetsopbygni ng v Samarbejde. i Retlig og administrativ ramme ii Økonomisk og social kontekst iii Teknologisk infrastruktur iv Anvendelse i industrien. Ti domæner, herunder et unikt ledelsesmål og flere objektive tilgange (Figur 6) i ii iii Risikostyring Forvaltning af aktiver, ændringer og konfiguration Identitets- og adgangsforvaltning iv Forvaltning af trusler og sårbarheder v Situationskendska b vi Hændelser og beredskab vii Forvaltning af forsyningskæde og eksterne afhængighedsforh old viii Forvaltning af arbejdsstyrken ix Cybersikkerhedsar x kitektur Forvaltning af cybersikkerhedspr ogrammer. 17 domæner opdelt i processer og én til flere kapaciteter, som igen opdeles i forskellige praksisser (Figur 9). Adgangskontrol i ii Aktivstyring iii Revision og ansvarlighed iv Bevidstgørelse og uddannelse v Konfigurationsstyri vi ng Identifikation og autentificering vii Beredskab viii Vedligeholdelse ix Mediebeskyttelse x Personalesikkerhe d xi Fysisk beskyttelse xii Genopretning xiii Risikostyring xiv Sikkerhedsvurderi ng xv Situationskendska b xvi System- og kommunikationsbe skyttelse xvii System- og informationsintegrit et. Fem domæner opdelt i underdomæner i Forståelse (cyberstyring, aktiver, risici og uddannelse) ii Sikkerhed (datasikkerhed, teknologisk sikkerhed, sikker adgangskontrol, sikker kommunikation og medarbejdersikker hed) iii Eksponering (overvågning, hændelseshåndter ing, detektion, analyse og eksponering) iv Beredskab (beredskabsplanl ægning, afhjælpning og beredskabskommu nikation) v Opretholde (genopretningspla nlægning, kontinuitetsstyring, forbedring og eksterne afhængigheder). Seks primære dimensioner 23 vurderede områder Fem funktioner med underliggende nøglekategorier og underkategorier (Figur ). i Imødegåelse af trusler ii Parametre iii Udveksling af oplysninger iv Teknologi v Uddannelse vi Afprøvning Aktivstyring i ii Erhvervsmiljø iii Ledelse iv Risikovurdering v Risikostyringsproc Fastlægge i ii Beskytte iii Detektere iv Reagere v Genoprette es vi Overensstemmels esvurdering vii Adgangskontrol viii Bevidstgørelse og uddannelse ix Datasikkerhed x Informationsbeskyt telsesprocesser og -procedurer xi Vedligeholdelse xii Beskyttelsesteknol ogi xiii Anomalier og hændelser xiv Løbende sikkerhedsovervåg ning xv Detektionsprocess er xvi Beredskabsplanlæ gning xvii Beredskabsmedde lelser xviii Beredskabsanalys e xix Beredskabsafhjæl pning xx Forbedringer af beredskab xxi Genopretningsplan lægning xxii Forbedringer af genopretning xxiii Genopretning af meddelelser 88 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME BILAG B – LITTERATURLISTE TIL DOKUMENTATIONSUNDERSØ GELSEN Almuhammadi, S. og Alsaleh, M. (2017) "Information Security Maturity Model for Nist Cyber Security Framework", i Computer Science & Information Technology (CS & IT). Sixth International Conference on Information Technology Convergence and Services, Academy & Industry Research Collaboration Center (AIRCC). Almuhammadi, S. og Alsaleh, M. (2017) "Information Security Maturity Model for Nist Cyber Security Framework", i Computer Science & Information Technology (CS & IT). Findes på: https://airccj. org/CSCP/vol7/csit76505. pdf Anna, S. et al. (2016) Stocktaking, analysis and recommendations on the protection of CIIs. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0415821:EN:HTML Becker, J. , Knackstedt, R. et al. (2009) Developing Maturity Models for IT Management – A Procedure Model and its Application. Findes på: https://link. springer. com/content/pdf/10. 1007/s12599-009-0044-5. pdf. Bellasio, J. et al. (2018) Developing Cybersecurity Capacity: A proof-of-concept implementation guide. RAND Corporation. Findes på: https://www. rand. org/content/dam/rand/pubs/research_reports/RR2000/RR2072/RAND_RR207 2. pdf Bourgue, R. (2012) "Introduction to Return on Security Investment". Carnegie Mellon University Software Engineering Institute Pittsburgh United States (2019) “Cybersecurity Capability Maturity Model (C2M2) Version 2. 0. Findes på https://apps. dtic. mil/sti/pdfs/AD1078768. pdf Center for Security Studies (CSS), ETH Zürich (2019) National Cybersecurity Strategies in Comparison – Challenges for Switzerland. Findes på: https://css. ethz. ch/content/dam/ethz/special-interest/gess/cis/center-for-securities- studies/pdfs/Cyber-Reports-2019-08- National%20Cybersecurity%20Strategies%20in%20Comparison. pdf Creese, S. (2016) Cybersecurity Capacity Maturity Model for Nations (CMM). University of Oxford. CSIRT Maturity - Self-assessment Tool (uden dato). Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/csirts-in-europe/csirt-capabilities/csirt-maturity/csirt-maturity- self-assessment-survey CyberCrime@IPA project of the Council of Europe and the European Union, Global Project on Cybercrime of the Council of Europe and European Union Cybercrime Task Force (2011) Specialised cybercrime units - Good practice study. Findes på: https://rm. coe. int/2467-htcu- study-v30-9nov11/16802f6a33 89 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Cybersecurity Incident Report and Analysis System – Visual Analysis Tool (uden dato). Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/incident-reporting/cybersecurity-incident-report-and- analysis-system-visual-analysis/visual-tool Cyperns kommissær med ansvar for elektronisk kommunikation og postvæsen (2012) Cybersecurity Strategy of the Republic of Cyprus. Darra, E. (2017) Public Private Partnerships (PPP). Darra, E. (uden dato) "Welcome to the NCSS Training Tool". Dekker, M. A. C. (2014) Technical Guideline on Incident Reporting. Findes på: https://resilience. enisa. europa. eu/article-13/guideline-for-incident- reporting/Article_13a_ENISA_Technical_Guideline_On_Incident_Reporting_v2_1. pdf Dekker, M. A. C. (2014) Technical Guideline on Security Measures. Findes på: https://resilience. enisa. europa. eu/article-13/guideline-for-minimum-security- measures/Article_13a_ENISA_Technical_Guideline_On_Security_Measures_v2_0. pdf Dekker, M. A. C. (2015) Guideline on Threats and Assets. Findes på: https://resilience. enisa. europa. eu/article- 13/guideline_on_threats_and_assets/Guideline_on_Threats_and_Assets_v_1_1. pdf Den belgiske regerings cybersikkerhedsstrategi (2012). Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/belgian-cyber-security- strategy/@@download_version/a9d8b992ee7441769e647ea7120d7e67/file_en Den bulgarske regering (2015) National Cyber Security Strategy - Cyber-resistant Bulgaria 2020. Den danske regering - finansministeriet (2018) Danish Cyber and Information Security Strategy. Findes på: https://en. digst. dk/media/17189/danish_cyber_and_information_security_strategy_pdf. pdf Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2017) Handbook on security of personal data processing. Findes på: http://dx. publications. europa. eu/10. 2824/569768 Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2014) ENISA CERT inventory inventory of CERT teams and activities in Europe. Findes på: http://www. enisa. europa. eu/activities/cert/background/inv/files/inventory-of-cert-activities-in- europe Den Europæiske Unions Tidende (2008) RÅDETS DIREKTIV 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre. Findes på: https://eur-lex. europa. eu/legal- content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0114&from=EN Den franske premierministers kontor (2014) French National Digital Security Strategy. Findes på: https://www. ssi. gouv. fr/uploads/2015/10/strategie_nationale_securite_numerique_en. pdf Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) (2018) Guide to developing a national cybersecurity strategy. Findes på: https://ccdcoe. org/uploads/2018/10/D-STR-CYB_GUIDE. 01- 2018-PDF-E. pdf Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) (2018) The Global Cybersecurity Index. Findes på: https://www. itu. int/dms_pub/itu-d/opb/str/D-STR-GCI. 01-2018-PDF-E. pdf Den nederlandske regering (2018) National Cybersecurity Agenda. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/national-cyber-security-strategy- 1/@@download_version/82b3c1a34de449f48cef8534b513caea/file_en 90 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Den rumænske regering (2013) Cyber security strategy of Romania. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/cyber-security-strategy-in-romania Den slovakiske regering (2015) Cyber Security Concept of the Slovak Republic. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/cyber-security-concept-of-the-slovak-republic Den svenske regering (2017) Nationell strategi för samhällets informations- och cybersäkerhet. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss- map/swedish-ncss/view Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2012 NCSS: Practical Guide on Development and Execution. Heraklion: ENISA Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2012 NCSS: Setting the course for national efforts to strengthen security in cyberspace. Heraklion: ENISA Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2016) Guidelines for SMEs on the security of personal data processing. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2016) NCSS good practice guide: designing and implementing national cyber security strategies. Heraklion: ENISA Det Hvide Hus (2018) National Cyber Strategy of the United States of America. Findes på: https://www. whitehouse. gov/wp-content/uploads/2018/09/National-Cyber-Strategy. pdf. Det portugisiske ministerråd (2019), Den Portugisiske Republiks statstidende, serie 1 – nr. 108 – Ministerrådets resolution nr. 92/2019. Findes på: https://cncs. gov. pt/content/files/portugal_- _ncss_2019_2023_en. pdf Det schweiziske forbundsråd (2018) National strategy for the protection of Switzerland against cyber risks. Det tyske forbundsindenrigsministerium (2011) Cyber Security Strategy for Germany. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national- cyber-security-strategies-interactive-map/strategies/cyber-security-strategy-for- germany/@@download_version/8adc42e23e194488b2981ce41d9de93e/file_en Digital Slovenia (2016) Cybersecurity Strategy. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/cyber-security-strategy-in-slovenia Domingo-Ferrer, J. et al. (2014) Privacy and data protection by design - from policy to engineering. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0514111:EN:HTML Europa-Kommissionen (2012) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked. Findes på: https://eur-lex. europa. eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012PC0238&from=EN Executive Office Of The President (2015) Memorandum for Heads of Executive Departments and Agencies. Findes på: https://www. whitehouse. gov/sites/whitehouse. gov/files/omb/memoranda/2016/m-16-04. pdf Ferette, L. (2016) NIS Directive and national (2015) Information security and privacy standards for SMEs: recommendations to improve the adoption of information security and privacy standards in small and medium enterprises. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0215977:EN:HTML Ferette, L. , Den Europæiske Union og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (2015) The 2015 report on national and international cyber security exercises: survey, analysis and recommendations. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0115948:EN:HTML 91 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Foreningen af Interne Revisorer (ed. ) (2009) Internal audit capability model (IA-CM) for the public sector: overview and application guide. Altamonte Springs, Fla: Institute of Internal Auditors, Research Foundation. Formandskabet for det italienske ministerråd (2017) The Italian Cybersecurity Action Plan. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss- map/national-cyber-security-strategies-interactive-map/strategies/national-strategic-framework- for-cyberspace-security Galan Manso, C. et al. (2015) Information security and privacy standards for SMEs: recommendations to improve the adoption of information security and privacy standards in small and medium enterprises. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0215977:EN:HTML Ghent University et al. (2017) "Evaluating Business Process Maturity Models", Journal of the Association for Information Systems. Findes på: https://aisel. aisnet. org/cgi/viewcontent. cgi?article=1775&context=jais Grækenlands regering (2017) National Cyber Security Strategy. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/national-cyber-security-strategy-greece/view Irlands regering (2019) National Cyber Security Strategy. Findes på: https://www. dccae. gov. ie/documents/National_Cyber_Security_Strategy. pdf J. D. , R. D. B. (2019) "Towards a Qatar Cybersecurity Capability Maturity Model with a Legislative Framework", International Review of Law. Kroatiens regering (2015) The National Cyber Security Strategy of The Republic of Croatia. Findes på: https://www. uvns. hr/UserDocsImages/en/dokumenti/Croatian%20National%20Cyber%20Securit y%20Strategy%20(2015). pdf Letlands regering (2014) Cyber Security Strategy of Latvia. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/lv-ncss Liveri, D. et al. (2014) An evaluation framework for national cyber security strategies. Heraklion: ENISA Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0714017:EN:HTML. Luxembourgs regeringsråd (2018) National Cybersecurity Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/strategie-nationale-en-matiere-de-cyber- securite/@@download_version/d4af182d7c6e4545ae751c17fcca9cfe/file_en Mattioli, R. et al. (2014) Methodologies for the identification of critical information infrastructure assets and services: guidelines for charting electronic data communication networks. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0614120:EN:HTML Ministry for Competitiveness and Digital, Maritime and Services Economy (2016) Malta Cyber Security Strategy. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security- strategies/ncss-map/national-cyber-security-strategies-interactive-map/strategies/national- cyber-security-strategy-of-malta National Cyber Security Strategies - Interactive Map (uden dato). Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map. National Cybersecurity Strategies Evaluation Tool (2018) Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/national-cyber-security- strategies-guidelines-tools/national-cyber-security-strategies-evaluation-tool. National Institute of Standards and Technology (2018) Framework for Improving Critical Infrastructure Cybersecurity, Version 1. 1. Gaithersburg, MD: National Institute of Standards and Technology Findes på: http://nvlpubs. nist. gov/nistpubs/CSWP/NIST. CSWP. 04162018. pdf. 92 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Object Management Group (2008) Business Process Maturity Model. Findes på: https://www. omg. org/spec/BPMM/1. 0/PDF OECD, Den Europæiske Union og Det Fælles Forskningscenter - Europa-Kommissionen (2008) Handbook on Constructing Composite Indicators: Methodology and User Guide. OECD. Findes på: https://www. oecd. org/sdd/42495745. pdf. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) (2012) Cybersecurity policy making at a turning point. Findes på: http://www. oecd. org/sti/ieconomy/cybersecurity%20policy%20making. pdf Ouzounis, E. (2012) "National Cyber Security Strategies - Practical Guide on Development and Execution". Ouzounis, E. (2012) Good Practice Guide on National Exercises. Portesi, S. (2017) Improving Cooperation between CSIRTs and Law Enforcement: Legal and Organisational Aspects Rady Ministrów (2019) Dziennik Urzędowy Rzeczypospolitej Polskiej. Findes på: http://isap. sejm. gov. pl/isap. nsf/download. xsp/WMP20190001037/O/M20191037. pdf Republikken Estlands ministerium for økonomiske anliggender og kommunikation (2019) Cybersecurity Strategy – Republic of Estonia. Findes på: https://www. mkm. ee/sites/default/files/kyberturvalisuse_strateegia_2022_eng. pdf Republikken Litauens forsvarsministerium (2018) National Cyber Security Strategy Republikken Tjekkiets nationale center for cybersikkerhed (2015) National Cyber Security Strategy of the Czech Republic. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber- security-strategies/ncss-map/CzechRepublic_Cyber_Security_Strategy. pdf Republikken Østrigs forbundskancelli (2013) Austrian Cyber Security Strategy. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/austrian-cyber-security- strategy/@@download_version/1573800e2e4448b9bdaead56a590305a/file_en Sarri, A. , Kyranoudi, P. og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (2019) Good practices in innovation on cybersecurity under the NCSS: good practices in innovation on cybersecurity under the national cyber security strategies. Findes på: https://op. europa. eu/publication/manifestation_identifier/PUB_TP0119830ENN. Sikkerhedsudvalgets sekretariat (2019) Finland’s Cyber Security Strategy 2019. Findes på: https://turvallisuuskomitea. fi/wp- content/uploads/2019/10/Kyberturvallisuusstrategia_A4_ENG_WEB_031019. pdf Smith, R. (2015) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 Smith, R. (2016) "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010", i Smith, R. , Core EU Legislation. London: Macmillan Education. Findes på: https://eur- lex. europa. eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016L1148&from=EN. Spaniens regering (2019) National Cyber Security Strategy. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/topics/national-cyber-security-strategies/ncss-map/national-cyber- security-strategies-interactive-map/strategies/the-national-security- strategy/@@download_version/5288044fda714a58b5ca6472a4fd1b28/file_en Stavropoulos, V. (2017) European Cyber Security Month 2017. Trimintzios, P. , et al. (2011) Cyber Europe Report. Findes på: https://www. enisa. europa. eu/publications/ce2010report 93 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Trimintzios, P. , Gavrila, R. and European Network and Information Security Agency (2013) National-level risk assessments: an analysis report. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0413112:EN:HTML Trimintzios, P. , Gavrila, R. , et al. (2015) Report on cyber-crisis cooperation and management. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0514030:EN:HTML Trimintzios, P. , Ogee, A. , et al. (2015) Report on cyber crisis cooperation and management: common practices of EU-level crisis management and applicability to cyber crises. Findes på: http://bookshop. europa. eu/uri?target=EUB:NOTICE:TP0115966:EN:HTML UK National Cyber Security Strategy 2016-2021 (2016). Findes på: https://assets. publishing. service. gov. uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/fi le/567242/national_cyber_security_strategy_2016. pdf. Ungarns regering (2018) Strategy for the Security of Network and Information Systems. Findes på: https://www. kormany. hu/download/2/f9/81000/Strat%C3%A9gia%20honlapon%20k%C3%B6zz %C3%A9t%C3%A9telre-20180103_4829494_2_20190103130721. pdf#!DocumentBrowse University of Innsbruck et al. (2009) Understanding Maturity Models. Wamala, D. F. (2011) ‘ITU National Cybersecurity Strategy Guide. Findes på: https://www. itu. int/ITU-D/cyb/cybersecurity/docs/ITUNationalCybersecurityStrategyGuide. pdf White, G. (2007) "The Community Cyber Security Maturity Model", i 2007 40th Annual Hawaii International Conference on System Sciences (HICSS’07) 94 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME BILAG C – ANDRE UNDERSØGTE MÅL De mål, der er beskrevet nedenfor, blev undersøgt som led i dokumentationsundersøgelsen og de interview, der blev gennemført af ENISA. Følgende mål er ikke en del af rammen for vurdering af national kapacitet, men de kaster lys over emner, som det er værd at drøfte. Hvert af de følgende underkapitler indeholder en redegørelse for, hvorfor målet ikke blev medtaget. ▶ Udvikle sektorspecifikke cybersikkerhedsstrategier ▶ Bekæmpe misinformationskampagner ▶ Sikre banebrydende teknologier (5G, AI, kvantedatabehandling. ) ▶ Sikre datasuverænitet ▶ Give incitamenter til udvikling af cyberforsikringsbranchen. Udvikle sektorspecifikke cybersikkerhedsstrategier Vedtagelsen af sektorspecifikke strategier, der er rettet mod tiltag og -incitamenter i bestemte sektorer, introducerer uden tvivl en stærkere decentraliseret kapacitet. Dette gælder navnlig for medlemsstater, hvis OES'er skal håndtere forskellige rammer og regler, og hvor der er mange afhængigheder, fordi cybersikkerhed er relevant på alle planer. I flere medlemsstater er der almindeligvis mange nationale myndigheder og tilsynsorganer med kendskab til de særlige forhold i hver enkelt sektor, og som har mandat til at håndhæve specifikke bestemmelser for hver sektor. Danmark lancerede f. eks. seks målrettede strategier for de mest kritiske sektorers cyber- og informationssikkerhedsindsats for at udvikle en stærkere decentraliseret kapacitet inden for cyber- og informationssikkerhed. Hver "sektorenhed" vil bidrage til bl. a. trusselsvurderinger på sektorniveau, overvågning, beredskabsøvelser, etablering af sikkerhedssystemer, videndeling og instrukser. De sektorspecifikke strategier omfatter følgende sektorer: ▶ Energi ▶ Sundhedspleje ▶ Transport ▶ Telekommunikation ▶ Økonomi ▶ Det maritime område. Andre medlemsstater har udtrykt interesse for at overveje sektorspecifikke cybersikkerhedsstrategier for at afspejle alle lovgivningsmæssige krav. Det skal dog påpeges, at et sådant mål eventuelt ikke er egnet til alle medlemsstater afhængigt af deres størrelse, nationale politikker og modenhed. De store udfordringer ved at sikre, at rammen kan tage højde for alle særlige forhold, betød, at ENISA ikke medtog dette mål i rammen. Bekæmpe misinformationskampagner Medlemsstaterne integrerer beskyttelsen af grundlæggende principper såsom menneskerettigheder, gennemsigtighed og offentlighedens tillid i deres nationale cybersikkerhedsstrategier. Dette er meget vigtigt, især hvad angår misinformation, der udbredes via traditionelle nyhedsmedier eller sociale medieplatforme. Derudover er cybersikkerhed i øjeblikket en af de største udfordringer i forbindelse med valg. Der er i flere lande forud for 95 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME vigtige valg blevet registreret aktiviteter som f. eks. udbredelse af falske oplysninger eller negativ propaganda. Denne trussel har potentiale til at underminere EU's demokratiske proces. På europæisk plan har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan32 for at fremskynde bestræbelserne på at bekæmpe misinformation i Europa: denne plan fokuserer på fire centrale områder (detektion, samarbejde, samarbejde med onlineplatforme og bevidstgørelse) og har til formål at opbygge EU's kapacitet og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne. 4 ud af 19 interviewede lande har givet udtryk for, at de har til hensigt at tackle problemet med misinformation og propaganda i deres NCSS. I den franske NCSS33 hedder det f. eks. , at: "Det er statens ansvar at informere borgerne om risikoen for manipulation og propagandateknikker, der anvendes af ondsindede aktører på internettet. Efter terrorangrebene mod Frankrig i januar 2015 oprettede regeringen f. eks. en informationsplatform om risiciene i forbindelse med islamisk radikalisering via elektroniske kommunikationsnet: "Stop-djihadisme. gouv. fr". ” Denne tilgang kan udvides til at reagere på andre eksempler på propaganda eller destabilisering. I et andet eksempel, Polens NCSS for 2019-202434, fremgår det, at: "Over for manipulerende aktiviteter, såsom misinformationskampagner er der behov for systemiske indsatser for at gøre borgere opmærksomme på kontrol af oplysningernes ægthed og reaktion på forsøg på at forvride dem. " Under de interview, som ENISA gennemførte, anførte flere medlemsstater imidlertid, at de ikke behandler problemet som en cybersikkerhedstrussel i deres NCSS, men at de derimod håndterer problemet på et bredere samfundsmæssigt plan, f. eks. gennem politiske initiativer. Sikre banebrydende teknologier (5G, AI, kvantedatabehandling. ) Eftersom det nuværende cybertrusselsbillede gradvist bliver mere omfattende, vil udviklingen af nye teknologier højst sandsynligt resultere i en stigning i intensiteten og antallet af cyberangreb og en diversificering af de metoder, midler og mål, der anvendes af trusselsaktører. Samtidig har disse nye teknologiske løsninger i form af avancerede teknologier potentiale til at blive byggestenene på det europæiske digitale marked. For at beskytte medlemsstaternes stigende digitale afhængighed og fremkomsten af nye teknologier bør der indføres incitamenter og fuldt udbyggede politikker, der skal understøtte en sikker og pålidelig udvikling og udbredelse af disse teknologier i EU. Under dokumentationsundersøgelsen af medlemsstaternes NCSS'er blev følgende avancerede teknologier fremhævet som relevante for medlemsstaterne: 5G, AI, kvantedatabehandling, kryptografi, edge computing, opkoblede og selvkørende køretøjer, big og smart data, blockchain, robotteknologi og tingenes internet. I begyndelsen af 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen en meddelelse, hvori den opfordrede medlemsstaterne til at tage skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der anbefales i konklusionerne om 5G-værktøjskassen35. Denne 5G-værktøjskasse kommer i kølvandet på henstilling (EU) 2019/534 om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net, som Kommissionen vedtog i 2019, og som opfordrede til en fælles europæisk tilgang til sikkerheden i 5G-net36. 32 https://ec. europa. eu/digital-single-market/en/news/action-plan-against-disinformation 33 https://www. ssi. gouv. fr/uploads/2015/10/strategie_nationale_securite_numerique_en. pdf 34 http://isap. sejm. gov. pl/isap. nsf/download. xsp/WMP20190001037/O/M20191037. pdf 35https://ec. europa. eu/digital-single-market/en/news/secure-5g-deployment-eu-implementing-eu-toolbox-communication- commission 36 https://eur-lex. europa. eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019H0534 96 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME Under interview, der blev gennemført af ENISA, blev det fremhævet, at dette snarere er et tværgående emne, der behandles i hele NCSS'en, end som et specifikt mål i sig selv. Sikre datasuverænitet På den ene side kan cyberspace betragtes som et fantastisk globalt fælles rum, som er let tilgængeligt, giver en høj grad af konnektivitet, og som samtidig kan bane vej for socioøkonomisk vækst. På den anden side er cyberspace også kendetegnet ved en uklar jurisdiktion, vanskeligheder med at tilskrive handlinger, manglende grænser og indbyrdes forbundne net, som kan være skrøbelige, og hvis data kan stjæles eller tilgås af udenlandske regeringer. Ud over disse to perspektiver er det digitale økosystem kendetegnet ved en koncentration af platforme og infrastruktur til onlinetjenester, som er i hænderne på meget få interessenter. Alle ovennævnte aspekter får medlemsstaterne til at fremme digital suverænitet. Digital suverænitet betyder, at borgere og virksomheder er i stand til fuldt ud at udnytte deres potentiale ved at anvende digitale tjenester og IKT-produkter, der er pålidelige og uden at frygte for deres personoplysninger eller digitale aktiver, deres økonomiske autonomi eller politiske indflydelse. Datasuverænitet eller digital suverænitet fremmes af medlemsstaterne på nationalt plan og på europæisk plan. Det ser ikke ud til, at medlemsstaterne behandler spørgsmålet direkte i deres NCSS som et specifikt mål, men at de enten behandler det som et tværgående princip, eller at de beskriver deres hensigt om at sikre digital suverænitet på nationalt plan i ad hoc- publikationer ved at fokusere på centrale teknologier. I Frankrigs strategiske gennemgang af cyberforsvar i 2018 anføres det f. eks. , at "kontrol med følgende teknologier er af afgørende betydning for at sikre digital suverænitet: kryptering af kommunikation, detektion af cyberangreb, professionel mobilradio, cloudcomputing og kunstig intelligens"37. På europæisk plan deltager medlemsstaterne aktivt i udformningen af den europæiske strategi for data (COM/2020/66 final) og i opbygningen af EU's certificeringsramme for IKT-produkter, - tjenester og -processer, der er fastlagt ved EU's forordning om cybersikkerhed (2019/881) for at sikre strategisk digital autonomi på europæisk plan. Interviewfasen med medlemsstaterne viste, at spørgsmålet om digital suverænitet ofte betragtes som et mere overordnet spørgsmål end et spørgsmål, der er begrænset til cybersikkerhed. Derfor dækker medlemsstaterne ikke emnet i deres nationale sikkerhedsstrategier, og de få, der gør, dækker det ikke som et specifikt mål i sig selv. Give incitamenter til udvikling af cyberforsikringsbranchen Den aktuelle situation i cyberforsikringsbranchen viser, at det globale marked ubestrideligt er vokset. Det er imidlertid stadig i en indledende fase, da der skal indsamles data og registreres mange fortilfælde (f. eks. stiltiende dækning, systemiske cyberrisici osv. ). Desuden er de anslåede tab som følge af cyberangreb i hele verden langt højere end den nuværende dækningsgrad i cyberforsikringsbranchen (IMF's arbejdsdokument – Cyber Risk for the Financial Sector: A Framework for Quantitative Assessment WP/18/143). Der er dog afgjort fordele ved at udvikle cyberforsikringsindustrien, og dette kan blive udgangspunktet for positive mekanismer. Cyberforsikringsmekanismer kan specifikt bidrage til: ▶ Bevidstgørelse af virksomheder om cybersikkerhedsrisici ▶ Kvantitativ evaluering af eksponeringen for cyberrisici ▶ Forbedring af styring af cybersikkerhedsrisiko 37 http://www. sgdsn. gouv. fr/uploads/2018/03/revue-cyber-resume-in-english. pdf 97 NATIONAL KAPACITETSVURDERINGSRAMME ▶ Støtte til organisationer, der er ofre for cyberangreb ▶ Dækning af skader (både økonomiske og ikkeøkonomiske) som følge af et cyberangreb. Nogle medlemsstater har påbegyndt arbejdet med dette emne. F. eks. : ▶ har Estland i sin NCSS antaget en "vent og se"-tilgang: "For at afbøde cyberrisici i den private sektor i almindelighed vil efterspørgslen efter og udbuddet af cyberforsikringstjenester i Estland blive analyseret, og dette vil danne grundlag for vedtagelsen af samarbejdsprincipper for tilknyttede parter, herunder udveksling af oplysninger, forberedelse af risikovurdering osv. I dag er der kun få udbydere af cyberforsikringstjenester på det estiske marked, og det er nødvendigt først at kortlægge, hvem der tilbyder hvad. Forsikringsbeskyttelsens kompleksitet anses ofte for en hindring for udviklingen af cyberforsikringsmarkedet. " ▶ Luxembourg støtter specifikt udviklingen af cyberforsikringsbranchen i sin NCSS: "Formål 1: Udvikling af nye produkter og tjenester. For at samle risici og tilskynde ofre for digitale cyberhændelser til at søge hjælp fra eksperter til at håndtere hændelsen og genoprette et system, der blev ramt af en ondsindet handling, vil forsikringsselskaber blive tilskyndet til at skabe specifikke produkter til cyberforsikringsområdet. " Der var meget forskellig feedback fra dem, der blev interviewet, om dette emne: Nogle medlemsstater anførte, at man for nylig er begyndt at drøfte cyberforsikringsspørgsmål, mens andre udtalte, at emnet ganske vist er lovende, men at industrien endnu ikke er tilstrækkeligt moden. Et stort antal interviewede erklærede imidlertid, at emnet ikke er behandlet som en del af NCSS, enten fordi det blev anset for at være for specifikt, eller fordi det ikke anses for at være inden for rammerne af NCSS. 98 Om Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed, ENISA, har til formål at bidrage til målsætningen om et højt fælles niveau af cybersikkerhed i Europa. Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed blev oprettet i 2004 og videre styrket ved EU's forordning om cybersikkerhed. Det bidrager til EU's politik for cybersikkerhed, fremmer troværdigheden af IKT-produkter, -tjenester og -processer gennem ordninger for cybersikkerhedscertificering, samarbejder med medlemsstater og EU-organer og ruster Europa til morgendagens cybersikkerhedsudfordringer. Gennem videndeling, kapacitetsopbygning og oplysningskampagner samarbejder agenturet med sine centrale interessenter om at styrke tilliden til den netforbundne økonomi, om at øge EU- infrastrukturens modstandsdygtighed og om i sidste instans at garantere EU's og EU- borgernes digitale sikkerhed. Yderligere oplysninger findes på www. enisa. europa. eu |
Rättelse till kommissionens genomförandebeslut 2011/851/EU av den 12 december 2011 om ett extra ekonomiskt bidrag från unionen för 2006 och 2007 för att täcka Portugals utgifter för att bekämpa Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (tallvedsnematod) ( EUT L 335 av den 17.12.2011 ) | 2011-12-20 | [
"EU financing",
"Portugal",
"economic aid",
"plant disease",
"plant health control",
"supplementary financing"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/4c6f141a-3235-47b6-99cb-0dd7fd101fe8 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | L_2011336SV. 01008501. xml 20. 12. 2011 SV Europeiska unionens officiella tidning L 336/85 Rättelse till kommissionens genomförandebeslut 2011/851/EU av den 12 december 2011 om ett extra ekonomiskt bidrag från unionen för 2006 och 2007 för att täcka Portugals utgifter för att bekämpa Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (tallvedsnematod) ( Europeiska unionens officiella tidning L 335 av den 17 december 2011 ) I titeln på omslaget, i titeln på sidan 107 och i slutformuleringen på sidan 108 ska det i stället för: ”12 december 2011” vara: ”15 december 2011” |
Sag T-251/16 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. juli 2016 — Generaldirektøren for OLAF mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — regler for institutionerne — afgørelse om at ophæve generaldirektøren for OLAF’s retlige immunitet — retsakt, der kan rejse tvivl om generaldirektørens uafhængighed — begæring om udsættelse af gennemførelse — ingen uopsættelighed) | 2016-07-20 | [
"Protocol (EU)",
"infringement of EU law",
"interinstitutional relations (EU)",
"managing director",
"powers of the institutions (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/a29e9ce2-733a-11e6-b076-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2016326DA. 01002802. xml 5. 9. 2016 DA Den Europæiske Unions Tidende C 326/28 Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. juli 2016 — Generaldirektøren for OLAF mod Kommissionen (Sag T-251/16 R) ((Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - afgørelse om at ophæve generaldirektøren for OLAF’s retlige immunitet - retsakt, der kan rejse tvivl om generaldirektørens uafhængighed - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)) (2016/C 326/50) Processprog: fransk Parter Sagsøger: Generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (ved L. Jelínek, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne G. M. Roberti og I. Perego) Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Banks, J. -P. Keppenne og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede) Sagens genstand Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF vedrørende udsættelse af gennemførelse af Kommissionens afgørelse C(2016) 1449 endelig af 2. marts 2016 vedrørende anmodning om ophævelse af immunitet. Konklusion 1) Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. 2) Kendelse af 6. juni 2016 i sag T-251/16 R ophæves. 3) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes |
Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/38.784 — Wanadoo España/Telefónica (i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21 ) | 2007-06-15 | [
"Internet",
"Spain",
"competition law",
"exchange of information",
"restriction on competition",
"telecommunications industry",
"transmission network",
"wholesale trade"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/322797f0-8190-4d80-9143-2b6703acd900 | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 2. 4. 2008 DA Den Europæiske Unions Tidende C 83/3 Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/38. 784 — Wanadoo España/Telefónica (i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsu- lentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19. 6. 2001, s. 21) (2008/C 83/03) Udkastet til beslutning giver anledning til følgende bemærkninger: Indledning Denne sag er opstået på grundlag af en klage, som Wanadoo España, SL (nu France Telecom España, SA, »France Telecom«) den 11. juli 2003 indgav mod Telefónica, SA (»Telefónica«). Efter at have undersøgt klagen og på grundlag af supplerende oplysninger kom Kommissionen til den foreløbige konklusion, at Telefónica siden september 2001 havde ført en prispolitik, der var i strid med artikel 82 i EF-traktaten ved at presse avancerne mellem de priser, som Telefónicas datterselskaber, Telefónica de España, SAU (»TESAU«), Telefónica Data de España, SAU (»TDATA«) og Terra Networks España, SA (»TERRA«) anvender over for deres konkurrenter for engrosbredbåndsadgang i Spanien og de detailpriser, de anvender over for slutbrugerne. Klagepunktsmeddelelse og svarfrist Klagepunktsmeddelelsen blev fremsendt til Telefónica, TESAU, TDATA og TERRA (»parterne«) den 20. februar 2006. Efter en begrundet anmodning fra parterne forlængede jeg svarfristen til 19. maj 2006. Parterne svarede (»svaret«) inden for den fastsatte tidsfrist. En ikke-fortrolig version af klagepunktsmeddelelsen blev fremsendt til France Telecom med henblik på eventuelle bemærkninger. Under proceduren tillod jeg, efter at der var fremsat anmodning herom, at en række virksomheder og virk- somhedssammenslutninger, der er Telefónicas konkurrenter, deltog i proceduren som tredjeparter. Det drejede sig om Tele2 Telecommunication Services, SL (»Tele2«), Grupo Corporativo ONO, SA (»ONO«), Jazz Telecom, SA (»Jazztel«) og Associación de Empresas Operadoras y de Servicios de Telecomunicaciones (»ASTEL«). Aktindsigt Det blev givet adgang til Kommissionens sagsmateriale via CD-ROM den 21. februar 2006. Den 7. april 2006 udvidede den relevante tjenestegren i Kommissionen denne aktindsigt ved at give adgang til nye ikke-fortrolige versioner af visse dokumenter. Den 21. april 2006, anmodede Telefónica skriftligt om at få yderligere adgang til nogle af Kommissionens dokumenter. Den relevante tjenestegren havde afvist at give adgang til disse dokumenter, da de var fortrolige. Telefónica hævdede, at disse dokumenter, bl. a. oplysninger om konkurrenternes omkostninger og forbin- delser, der var aftalt via alternative engrostilbud, kunne indeholde bevismateriale, der var afgørende for Telefónicas forsvar. Jeg var af den opfattelse, at de begærede oplysninger indeholdt forretningshemmeligheder og ikke var nødvendige for Telefónicas forsvar. Jeg tillod derfor ikke, at de blev offentliggjort. Mundtlig høring En mundtlig høring fandt sted den 12. og 13. juni 2006 efter anmodning fra Telefónica og andre interesse- rede parter. Klageren, France Telecom, og endvidere Jazztel, ONO og ASTEL deltog i høringen og fremsatte deres synspunkter. Sagsfremstillingsmeddelelse Den 11. januar 2007 fremsendte den relevante tjenestegren i Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til Telefónica og orienterede virksomheden om nye forhold, som Kommissionen agtede at lade indgå i en endelig afgørelse. Der blev givet ny aktindsigt via en ny CD-ROM. Telefónica svarede på sagsfremstillings- meddelelsen den 12. februar 2007. I sit svar rejste Telefónica nogle spørgsmål, som virksomheden anså for at være relevante for sit forsvar. Telefónica hævdede bl. a. , at man ikke havde haft mulighed for at fremsætte relevante bemærkninger til visse punkter i sagsfremstillingsmeddelelsen. C 83/4 DA Den Europæiske Unions Tidende 2. 4. 2008 Efter at have undersøgt sagen konstaterede jeg, at den relevante tjenestegren i Kommissionen efter anmod- ning fra Telefónica havde givet nye forklaringer og forlængede fristen med en uge på grund af disse nye oplysninger. Telefónica anmodede ikke om yderligere oplysninger. Jeg konstaterede, at Telefónica var blevet korrekt informeret og havde haft tilstrækkelig mulighed for at kommentere spørgsmålene i sagsfremstillings- meddelelsen og de konklusioner, som Kommissionen ville drage på grundlag heraf. Beslutningsudkast I beslutningsudkastet opdaterede Kommissionen beregningerne over de pressede avancer for andet halvår 2005 og 2006 som angivet i sagsfremstillingsmeddelelsen. Det udkast til beslutning, der er forelagt Kommissionen, indeholder kun indsigelser, over for hvilke parterne har haft mulighed for at fremsætte deres synspunkter. Jeg mener derfor, at parternes ret til at blive hørt er overholdt i denne sag. Bruxelles, den 15. juni 2007. Karen WILLIAMS |
MEDDELANDE FRÅN KOMMISSIONEN TILL EUROPAPARLAMENTET enligt artikel 294.6 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt om rådets ståndpunkt vid första behandlingen inför antagandet av Europaparlamentets och rådets direktiv om insättningsgarantisystem [omarbetning] 2010/0207 (COD) | 2014-03-04 | [
"bank deposit",
"credit guarantee",
"credit institution",
"management audit"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/bf2cfab2-2a0f-11e5-9f85-01aa75ed71a1 | swe | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | EUROPEISKA KOMMISSIONEN Bryssel den 4. 3. 2014 COM(2014) 140 final 2010/0207 (COD) MEDDELANDE FRÅN KOMMISSIONEN TILL EUROPAPARLAMENTET enligt artikel 294. 6 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt om rådets ståndpunkt vid första behandlingen inför antagandet av Europaparlamentets och rådets direktiv om insättningsgarantisystem [omarbetning] 2010/0207 (COD) (Text av betydelse för EES) SV SV 2010/0207 (COD) MEDDELANDE FRÅN KOMMISSIONEN TILL EUROPAPARLAMENTET enligt artikel 294. 6 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt om rådets ståndpunkt vid första behandlingen inför antagandet av Europaparlamentets och rådets direktiv om insättningsgarantisystem [omarbetning] 2010/0207 (COD) (Text av betydelse för EES) 1. Datum för överlämnande av förslaget till Europaparlamentet och rådet (dokument KOM(2010) 368 slutlig – 2010/0207 (COD)): Datum för Europeiska centralbankens yttrande: Datum för Europeiska ekonomiska och sociala kommitténs yttrande: 12. 7. 2010 17. 2. 2011 — Datum för Europaparlamentets ståndpunkt vid första behandlingen: 16. 2. 2012. Datum då det ändrade förslaget överlämnades: Ej tillämpligt. Datum för påteckning av politisk överenskommelse i Coreper: 20. 12. 2013. Datum för antagande av rådets ståndpunkt: 3. 3. 2014 2. SYFTET MED KOMMISSIONENS FÖRSLAG Insättningsgarantisystem finns för närvarande i alla medlemsstater enligt direktiv 94/19/EG (direktivet om insättningsgarantisystem). Insättningsgarantisystemen måste ersätta insättarna med upp till 100 000 euro för indisponibla insättningar. Insättningsgarantisystemet är ett viktigt instrument för att bevara förtroendet för banksystemet och undvika massuttag från banker. I juli 2010 antog kommissionen sitt lagstiftningsförslag om omarbetningen av direktivet om insättningsgarantisystem. Förslagets mål är följande: – Att förbättra insättarnas tillgång till garantin, med kortare tidsfrister för utbetalning, gemensamma kontaktpunkter vid gränsöverskridande konkurser och förbättrad individuell information till insättare. SV 2 SV – – – Att införa finansieringsregler för insättningsgarantisystem, särskilt kravet på obligatorisk förhandsfinansiering från banksektorn. Att ytterligare harmonisera garantins omfattning. Att ange insättningsgarantisystems roll inom ramen för krishantering. 3. KOMMENTARER TILL RÅDETS STÅNDPUNKT 3. 1. Allmänna kommentarer Politisk överenskommelse nåddes vid trepartsmötet mellan lagstiftarna den 17 december 2013. Coreper godkände den politiska överenskommelsen den 20 december 2013. Utskottet för ekonomi och valutafrågor skickade den 10 januari 2014 en skrivelse utan invändningar till Coreper. 3. 2. (1) (2) (3) Uppföljning av Europaparlamentets ändringar Omfattning: Europaparlamentet strävade efter att bibehålla en högre täckning av insättningar som gjorts före den 31 december 2010 och som innehades av insättare med huvudsaklig hemvist i en medlemsstat som före den 1 januari 2008 hade ett lagstadgat insättningsgarantisystem med en täckningsnivå på högst 300 000 euro. Den politiska överenskommelsen förtydligade detta ändringsförslag. Som en följd av kompromissen skulle medlemsstater med en täckningsnivå på högst 300 000 euro tillämpa denna högre täckning till och med den 31 december 2018. Kommissionen anser att detta förtydligande ger fördelar och respekterar grundtanken i Europaparlamentets ändringsförslag. Tidsfrister för utbetalning: Europaparlamentet föreslog att medlemsstaterna skulle kunna behålla nuvarande utbetalningsperiod på 20 arbetsdagar fram till slutet av 2016, då den skulle förkortas till fem arbetsdagar. Under övergångsperioden ska en ”akututbetalning” på högst 5 000 euro kunna göras på begäran. Enligt den politiska överenskommelsen skulle tidsfristerna för utbetalning förkortas i tre steg: – – – Femton arbetsdagar från och med den 1 januari 2019. Tio arbetsdagar från och med den 1 januari 2021. Sju arbetsdagar från och med den 1 januari 2024. Finansiering: Europaparlamentet krävde en målnivå av insättningsgarantisystemens medel på 1,5 % av täckta insättningar som skulle nås under 15 år (i stället för 1,5 % av de ersättningsberättigade insättningarna1 inom 10 år som kommissionen föreslagit). I den politiska överenskommelsen föreskrivs en målnivå på 0,8 % av täckta insättningar som ska uppnås inom 10 år. Den andel av de betalningsgarantier som får räknas av mot målnivån höjs från 10 % i enlighet med Europaparlamentets förslag, till 30 %. Om det saknas medel för förhandsfinansiering, skulle insättningsgarantisystem samla in medel i efterhand från banksektorn, samt – som en sista utväg – få tillgång till alternativa finansieringsmöjligheter, exempelvis lån från offentliga eller privata aktörer. Den politiska överenskommelsen stöder den ursprungligen föreslagna principen att bidrag från banker måste riskviktas. Den ursprungligen föreslagna bilagan om beräkning av riskvikter skulle dock ersättas med riktlinjer från Europeiska bankmyndigheten (EBA). 1 Täckta insättningar är ersättningsberättigade insättningarna under täckningsnivån på 100 000 euro. SV 3 SV (4) Användning av medel: I den politiska överenskommelsen bibehålls principen att insättningsgarantisystemets medel huvudsakligen ska användas för att ersätta insättare, men också kunna användas för förebyggande av konkurser eller som avvecklingsåtgärder på vissa villkor, såsom den föreslagits av kommissionen och godkänts av Europaparlamentet. I fråga om förebyggande av konkurser planeras kvalitativa villkor liknande dem som föreslås av Europaparlamentet, särskilt när det gäller att se till säkerställa att – – – systemet är utrustat med lämpliga mekanismer och förfaranden för att välja ut och genomföra alternativa åtgärder och övervaka risker kopplade till det, åtgärderna är knutna till villkor som ålagts det kreditinstitut som erhåller stöd, däribland en riskövervakning och utökade kontrollrättigheter för insättningsgarantisystemen, och lägsta nivå av strängare de åtgärder som vidtagits av insättningsgarantisystemen kopplas till åtaganden som gjorts av kreditinstitutet erhåller stöd, i syfte att säkerställa tillgången till täckta insättningar. Genom den politiska överenskommelsen införs ytterligare skyddsmekanismer för att förhindra överdrivet risktagande och garantera tillräcklig finansiering för systemet, t. ex. krav på att ingen avvecklingsåtgärd vidtagits i fråga om kreditinstitutet. 3. 3. (1) Nya åtgärder i den politiska överenskommelsen Finansiering: genom den politiska överenskommelsen införs två viktiga delar som inte ingick i parlamentets lagstiftningsresolution vid första behandlingen. för det första, anpassas, kompromissen Genom om insättningsgarantisystem till den politiska överenskommelsen om förslaget till ett direktiv om återhämtning och rekonstruktion av kreditinstitut,2 då möjligheten att öka bidragen täcka kostnaderna för systemrisker, konkurser och återhämtning. Dessa medel gör att bankavgifter får räknas av mot uppnåendet av målnivån, under förutsättning att de inte redan räknas av mot avvecklingsfonder, och under förutsättning att insättningsgarantisystemen är berättigade till dessa belopp. insättningsgarantisystem införs för att kunna till befintliga direktivet För det andra sägs i den politiska överenskommelsen att kommissionen kan tillåta en medlemsstat att ha en målnivå mellan 0,5 och 0,8 % av täckta insättningar på följande villkor: (a) Sänkningen bygger på antagandet att en betydande andel av tillgängliga medel sannolikt inte kommer att användas för andra åtgärder än för att upprätthålla insättares tillgång till insättningar i kreditinstitut som är föremål för avveckling eller nationella insolvensförfaranden. (b) Banksektorn i den berörda medlemsstaten är mycket koncentrerad, med en stor mängd tillgångar som innehas av ett litet antal kreditinstitut eller bankgrupper. Dessa är föremål för gruppbaserad tillsyn och blir, på grund av deras storlek, sannolikt föremål för avvecklingsförfaranden vid konkurs. 2 Förslag till EUROPAPARLAMENTETS OCH RÅDETS DIREKTIV om inrättande av en ram för återhämtning och rekonstruktion av kreditinstitut och värdepappersföretag och om ändring av rådets direktiv 77/91/EEG och 82/891/EG och direktiven 2001/24/EG, 2002/47/EG, 2004/25/EG, 2005/56/EG, 2007/36/EG och 2011/35/EG samt förordning (EU) nr 1093/2010, COM(2012) 280 final, 6. 6. 2012. SV 4 SV (2) Användning av medel: Den politiska överenskommelsen innehåller även en nationell möjlighet att använda nationella medel från insättningsgarantisystem inom ramen för nationella förutsatt att de kostnader som bärs av insättningsgarantisystemet inte överstiger det nettobelopp som används för att kompensera insättare i det berörda kreditinstitutet. insolvensförfaranden, 4. SLUTSATS Även om den politiska överenskommelsen i stor utsträckning avviker från kommissionens förslag, gör den att målen i kommissionens ursprungliga förslag uppsnås. Kommissionen ställer sig därför bakom rådets ståndpunkt som återspeglar den politiska överenskommelsen av den 17 december 2013, så att medlagstiftarna kan anta den slutliga texten vid en tidig andra behandling före slutet av mandatperioden. SV 5 SV |
Mål T-732/15: Tribunalens beslut av den 16 september 2016 – ICA Laboratories m.fl. mot kommissionen | 2016-09-16 | [
"citrus fruit",
"consumer protection",
"food contamination",
"food inspection",
"food safety",
"foodstuff",
"pesticide",
"pesticide residue"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8b44a5e2-d648-11e6-ad7c-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2017006SV. 01005602. xml 9. 1. 2017 SV Europeiska unionens officiella tidning C 6/56 Tribunalens beslut av den 16 september 2016 – ICA Laboratories m. fl. mot kommissionen (Mål T-732/15) (1) (2017/C 006/71) Rättegångsspråk: engelska Ordföranden på sjunde avdelningen har förordnat om avskrivning av målet. (1) EUT C 78, 29. 2. 2016 |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3822/00 af Jens-Peter Bonde (EDD) til Rådet. Den nordiske pasunion kontra Schengen-konventionens artikel 45. | 2000-12-07 | [
"EU national",
"Northern Europe",
"Schengen Agreement",
"foreign national",
"hotel industry",
"passport"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/fd567465-ff2a-4e6c-b3fd-90023913bbd9 | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 21. 8. 2001 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende C 235 E/23 I mellemtiden har Kommissionen konstateret et mindre antal problemer med direktiv 97/66/EF, hvor en vis mangel p(cid:229) teknologineutralitet i nogle af bestemmelserne risikerer at fłre til forskellige niveauer af databeskyttelse afh(cid:230)ngigt af, hvilken type elektronisk kommunikationstjeneste der anvendes. Da Kommis- sionen er forpligtet til at sikre et hłjt databeskyttelsesniveau i informationssamfundet, ser den ingen grund til at vente med at lłse disse problemer. (2001/C 235 E/027) SKRIFTLIG FORESP(cid:216)RGSEL E-3822/00 af Jens-Peter Bonde (EDD) til R(cid:229)det (7. december 2000) Om: Den nordiske pasunion kontra Schengen-konventionens artikel 45 Vil den nordiske pasunion blive undermineret af Schengen-konventionens artikel 45, der forpligter alle deltagerlande til at sikre, at alle hoteller, campingpladser, vandrerhjem og andre overnatningssteder registrerer og samtidig f(cid:229)r forevist gyldig legitimation af alle udenlandske g(cid:230)ster? Med andre ord: Vil Schengen-konventionen betyde, at eksempelvis danskere fremover skal have pas med til eksempelvis Sverige, s(cid:229)fremt der łnskes overnatning, og dermed for(cid:229)rsage en (cid:230)ndring i forhold til de nuv(cid:230)rende regler i den nordiske pasunion? Svar (7. maj 2001) I henhold til den nordiske pasunion kan nordiske statsborgere rejse inden for de nordiske landes omr(cid:229)de uden at skulle forevise pas. Aftalerne om Kongeriget Danmarks, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltr(cid:230)delse af konven- tionen om gennemfłrelse af Schengen-aftalen og aftalen mellem R(cid:229)det for Den Europ(cid:230)iske Union, Kongeriget Norge og Republikken Island om disse to staters associering i gennemfłrelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne indeholder en bestemmelse, hvorefter disse aftaler »ikke« błr »hindre samarbejdet inden for rammerne af den nordiske pasunion, for s(cid:229) vidt et s(cid:229)dant samarbejde ikke er i modstrid med eller h(cid:230)mmer« anvendelsen af aftalerne (1). I henhold til Schengen-konventionens afsnit III, kapitel 1, artikel 45 stk. 1, litra a), om politisamarbejde forpligter de kontraherende parter sig til at tr(cid:230)ffe de nłdvendige foranstaltninger for at sikre, at hotelv- (cid:230)rter eller disses stedfortr(cid:230)dere słrger for, at udenlandske g(cid:230)ster, herunder ogs(cid:229) statsborgere fra andre kontraherende parter og andre af De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers medlemsstater, dog ikke ledsagende (cid:230)gtef(cid:230)ller og mindre(cid:229)rige błrn eller deltagere i grupperejser, personligt udfylder og underskriver anmel- delser, og at de identificerer sig ved forevisning af gyldig legitimation. De nordiske landes anvendelse af Schengen-reglerne er hverken i modstrid med eller h(cid:230)mmer den nordiske pasunion. N(cid:229)r de nordiske lande tager disse regler i anvendelse (fra den 25. marts 2001), vil statsborgere i de nordiske lande fortsat kunne rejse inden for de nordiske landes omr(cid:229)de og overnatte p(cid:229) hoteller, campingpladser osv. uden at skulle forevise pas. Den ansvarlige for overnatningsstedet eller dennes stedfortr(cid:230)der skal dog sikre sig, at statsborgere fra andre kontraherende parter personligt udfylder og underskriver anmeldelser, og at de identificerer sig ved forevisning af gyldig legitimation, jf. artikel 45 i konventionen om gennemfłrelse af Schengen-aftalen. (1) EFT L 239 af 22. 9. 2000, s. 115 ff. samt EFT L 176 af 10. 7. 1999, s. 36 ff |
Kommissionens förordning (EG) nr 581/2001 av den 23 mars 2001 om ny tilldelning av importrättigheter enligt förordning (EG) nr 1081/1999 avseende import av tjurar, kor och kvigor av vissa alp- och bergraser som inte är slaktboskap | 2001-03-23 | [
"bull",
"cow",
"heifer",
"import licence",
"tariff quota"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/85537cc5-6bfa-40b4-aa9e-076d5be1a2bb | swe | [
"pdf",
"print"
] | L 85/12 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 24. 3. 2001 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 581/2001 av den 23 mars 2001 om ny tilldelning av importrättigheter enligt förordning (EG) nr 1081/1999 avseende import av tjurar, kor och kvigor av vissa alp- och bergraser som inte är slaktboskap EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av Fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av kommissionens förordning (EG) nr 1081/ 1999 av den 26 maj 1999 om öppnande och förvaltning av tullkvoter för import av tjurar, kor och kvigor av vissa alp- och bergraser som inte är slaktboskap, om upphävande av förord- ning (EG) nr 1012/98 och om ändring av förordning (EG) nr 1143/98 (1), särskilt artikel 9. 3 i denna, och av följande skäl: I artikel 1 i förordning (EG) nr 1081/1999 föreskrivs att under perioden 1 juli 2000–30 juni 2001 skall två tullkvoter om vardera 5 000 djur öppnas avseende tjurar, kor och kvigor av vissa alp- och bergraser som inte är slaktboskap. I artikel 9 i den förordningen föreskrivs för respektive kvot en ny tilldel- ning av de kvantiteter som till den 15 mars 2001 inte blivit föremål för någon ansökan om importlicens. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 De kvantiteter som avses i artikel 9. 1 i förordning (EG) nr 1081/1999 uppgår till: — 265 djur för löpnummer 09. 0001, — 687 djur för löpnummer 09. 0003. Denna förordning träder i kraft den 24 mars 2001. Artikel 2 Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 23 mars 2001. På kommissionens vägnar Franz FISCHLER Ledamot av kommissionen (1) EGT L 131, 27. 5. 1999, s. 15 |
Rådets förordning (EU) 2019/998 av den 13 juni 2019 om ändring av förordning (EU) nr 1388/2013 om öppnande och förvaltning av autonoma unionstullkvoter för vissa jordbruks- och industriprodukter | 2019-06-13 | [
"EU production",
"agricultural product",
"common organisation of markets",
"import (EU)",
"industrial product",
"suspension of customs duties",
"tariff quota",
"underproduction"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8696bf78-9325-11e9-9369-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2019163SV. 01001301. xml 20. 6. 2019 SV Europeiska unionens officiella tidning L 163/13 RÅDETS FÖRORDNING (EU) 2019/998 av den 13 juni 2019 om ändring av förordning (EU) nr 1388/2013 om öppnande och förvaltning av autonoma unionstullkvoter för vissa jordbruks- och industriprodukter EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, särskilt artikel 31, med beaktande av Europeiska kommissionens förslag, och av följande skäl: (1) För att säkerställa en tillräcklig och oavbruten tillgång till vissa jordbruks- och industriprodukter vars produktion är otillräcklig i unionen och för att undvika störningar på marknaderna för sådana produkter öppnades autonoma tullkvoter genom rådets förordning (EU) nr 1388/2013 (1). Inom dessa tullkvoter kan produkter importeras till unionen med nedsatt tullsats eller nolltullsats. (2) Eftersom det ligger i unionens intresse att säkerställa ett tillräckligt utbud av vissa industriprodukter och med tanke på det faktum att identiska, likvärdiga produkter eller ersättningsprodukter inte produceras i tillräcklig mängd inom unionen är det nödvändigt att öppna nya tullkvoter med löpnumren 09. 2594, 09. 2595, 09. 2596, 09. 2597, 09. 2598 och 09. 2599 till nolltullsats för lämpliga kvantiteter av dessa produkter. (3) När det gäller tullkvoterna med löpnumren 09. 2679, 09. 2683 och 09. 2888 bör kvotvolymen ökas, eftersom en sådan ökning ligger i unionens intresse. När det gäller tullkvoten med löpnummer 09. 2723 bör kvotvolymen ökas retroaktivt för perioden 1 januari–31 december 2018. (4) För tullkvoten med löpnummer 09. 2740 omfattas de produkter som omfattas av den tullkvoten inte endast av KN-nummer 2309 90 96 utan även av KN-nummer 2309 90 31. Angivandet av KN-nummer för denna tullkvot bör därför anpassas. (5) Eftersom det inte längre ligger i unionens intresse att bibehålla tullkvoten med löpnummer 09. 2870 bör den stängas med verkan från och med den 1 juli 2019. (6) Tullkvoterna med löpnumren 09. 2633, 09. 2643, 09. 2620 och 09. 2932 bör stängas till följd av genomförandet av det avtal i form av förklaringen om utvidgning av handeln med informationsteknikprodukter (2) genom vilket tullsatsen för de berörda produkterna sattes ned till noll. (7) Med beaktande av de ändringar som genomförs och av tydlighetsskäl bör bilagan till förordning (EU) nr 1388/2013 ersättas. (8) För att undvika avbrott i tillämpningen av systemet med tullkvoter och för att följa de riktlinjer som anges i kommissionens meddelande om autonoma tullbefrielser och tullkvoter (3), bör de ändringar som fastställs i denna förordning gällande tullkvoterna för de berörda produkterna tillämpas från och med den 1 juli 2019, och för tullkvoten med löpnummer 09. 2723, från och med den 1 januari 2018. Denna förordning bör därför träda i kraft så snart som möjligt. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Bilagan till förordning (EU) nr 1388/2013 ska ändras på följande sätt: 1. Raden för tullkvoten med löpnummer 09. 2723 ska ersättas med följande: ”09. 2723 ex 3911 90 19 10 Poly(oxi-1,4-fenylensulfonyl-1,4-fenylenoxi-4,4'-bifenylen) 1. 1. –31. 12. 5 000 ton 0 %” 2. Den ska ersättas med texten i bilagan till den här förordningen. Artikel 2 Denna förordning träder i kraft dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Den ska tillämpas från och med den 1 juli 2019. Artikel 1. 1 ska dock tillämpas från och med den 1 januari 2018. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Luxemburg den 13 juni 2019. På rådets vägnar M. C. BUDĂI Ordförande (1) Rådets förordning (EU) nr 1388/2013 av den 17 december 2013 om öppnande och förvaltning av autonoma unionstullkvoter för vissa jordbruks- och industriprodukter och om upphävande av förordning (EU) nr 7/2010 (EUT L 354, 28. 12. 2013, s. 319). (2) EUT L 161, 18. 6. 2016, s. 4. (3) EUT C 363, 13. 12. 2011, s. 6. BILAGA Löpnr KN-nummer TARIC Beskrivning Kvotperiod Kvotmängd Kvottullsats 09. 2637 ex 0710 40 00 ex 2005 80 00 20 30 Sockermajskolvar (Zea mays var. saccharata), även skurna i stycken, med en diameter av minst 10 mm men högst 20 mm, för användning vid framställning av produkter i livsmedelsindustrin för annan bearbetning än enkel ompackning (1) (2) (3) 1. 1. –31. 12. 550 ton 0 % (3) 09. 2849 ex 0710 80 69 10 Svampar av arten Auricularia polytricha (även ångkokta eller kokta i vatten), frysta, avsedda att användas för beredning av färdiga maträtter (1) (2) 1. 1. –31. 12. 700 ton 0 % 09. 2664 ex 2008 60 39 30 Söta körsbär med tillsats av alkohol, med ett sockerinnehåll av högst 9 viktprocent, med en diameter av högst 19,9 mm med kärna, avsedda för tillverkning av chokladvaror (2) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 10 % 09. 2740 ex 2309 90 31 ex 2309 90 96 87 97 Proteinkoncentrat av sojaböna, innehållande i viktprocent: — 60 % (± 10 %) råprotein, — 5 % (± 3 %) växttråd, — 5 % (± 3 %) råaska, och — minst 3 %, men högst 6,9 % stärkelse, för användning vid tillverkning av djurfoderprodukter (2) 1. 1. –31. 12. 30 000 ton 0 % 09. 2913 ex 2401 10 35 ex 2401 10 70 ex 2401 10 95 ex 2401 10 95 ex 2401 10 95 ex 2401 20 35 ex 2401 20 70 ex 2401 20 95 ex 2401 20 95 ex 2401 20 95 91 10 11 21 91 91 10 11 21 91 Råtobak, ostripad eller helt eller delvis stripad, med ett tullvärde av minst 450 euro/100 kg netto, avsedd att användas som omblad eller täckblad i tillverkningen av varor enligt nr 2402 10 00 (2) 1. 1. –31. 12. 6 000 ton 0 % 09. 2828 2712 20 90 Paraffin, innehållande mindre än 0,75 viktprocent olja 1. 1. –31. 12. 120 000 ton 0 % 09. 2600 ex 2712 90 39 10 Slack wax (råparaffin) (CAS RN 64742-61-6) 1. 1. –31. 12. 100 000 ton 0 % 09. 2928 ex 2811 22 00 40 Fyllnadsmedel (kiseldioxid) i form av granulat, med en kiseldioxidhalt av minst 97 % 1. 1. –31. 12. 1 700 ton 0 % 09. 2806 ex 2825 90 40 30 Volframtrioxid, inbegripet blå volframoxid (CAS RN 1314-35-8 eller CAS RN 39318-18-8) 1. 1. –31. 12. 12 000 ton 0 % 09. 2872 ex 2833 29 80 40 Cesiumsulfat (CAS RN 10294-54-9) i fast form eller i en vattenlösning innehållande över 48 viktprocent men högst 52 viktprocent cesiumsulfat 1. 1. –31. 12. 160 ton 0 % 09. 2929 2903 22 00 Trikloreten (CAS RN 79-01-6) 1. 1. –31. 12. 15 000 ton 0 % 09. 2837 ex 2903 79 30 20 Bromklormetan (CAS RN 74-97-5) 1. 1. –31. 12. 600 ton 0 % 09. 2933 ex 2903 99 80 30 1,3-Diklorbensen (CAS RN 541-73-1) 1. 1. –31. 12. 2 600 ton 0 % 09. 2700 ex 2905 12 00 10 1-propanol (propylalkohol) (CAS RN 71-23-8) 1. 1. –31. 12. 15 000 ton 0 % 09. 2830 ex 2906 19 00 40 Cyklopropylmetanol (CAS RN 2516-33-8) 1. 1. –31. 12. 20 ton 0 % 09. 2851 ex 2907 12 00 10 O-kresol (CAS RN 95-48-7) med en renhetsgrad av minst 98,5 viktprocent 1. 1. –31. 12. 20 000 ton 0 % 09. 2704 ex 2909 49 80 20 2,2,2′,2′-tetrakis(hydroximetyl)-3,3′-oxidipropan-1-ol (CAS RN 126-58-9) 1. 1. –31. 12. 500 ton 0 % 09. 2624 2912 42 00 Etylvanillin (3-etoxi-4-hydroxibensaldehyd) (CAS RN 121-32-4) 1. 1. –31. 12. 1 950 ton 0 % 09. 2683 ex 2914 19 90 50 Kalciumacetylacetonat (CAS RN 19372-44-2) för tillverkning av stabilisatorsystem i tablettform (2) 1. 1. –31. 12. 200 ton 0 % 09. 2852 ex 2914 29 00 60 Cyklopropylmetylketon (CAS RN 765-43-5) 1. 1. –31. 12. 300 ton 0 % 09. 2638 ex 2915 21 00 10 Ättiksyra (CAS RN 64-19-7) med en renhetsgrad av minst 99 viktprocent 1. 1. –31. 12. 1 000 000 ton 0 % 09. 2972 2915 24 00 Ättiksyraanhydrid (CAS RN 108-24-7) 1. 1. –31. 12. 50 000 ton 0 % 09. 2679 2915 32 00 Vinylacetat (CAS RN 108-05-4) 1. 1. –31. 12. 400 000 ton 0 % 09. 2728 ex 2915 90 70 85 Etyltrifluoracetat (CAS RN 383-63-1) 1. 1. –31. 12. 400 ton 0 % 09. 2665 ex 2916 19 95 30 Kalium(E,E)-hexa-2,4-dienoat (CAS RN 24634-61-5) 1. 1. –31. 12. 8 250 ton 0 % 09. 2684 ex 2916 39 90 28 2,5-dimetylfenylacetylklorid (CAS RN 55312-97-5) 1. 1. –31. 12. 400 ton 0 % 09. 2599 ex 2917 11 00 40 Dietyloxalat (CAS RN 95-92-1) 1. 7. –31. 12. 250 ton 0 % 09. 2769 ex 2917 13 90 10 Dimetylsebacat (CAS RN 106-79-6) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2634 ex 2917 19 80 40 Dodekandisyra (CAS RN 693-23-2), med en renhetsgrad av mer än 98,5 viktprocent 1. 1. –31. 12. 4 600 ton 0 % 09. 2808 ex 2918 22 00 10 O-acetylsalicylsyra (CAS RN 50-78-2) 1. 1. –31. 12. 120 ton 0 % 09. 2646 ex 2918 29 00 75 Oktadecyl-3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxifenyl)propionat (CAS RN 2082-79-3) — där en fraktion av mer än 99 viktprocent passerar genom en sikt med maskstorleken 500 μm, och — med en smältpunkt på minst 49 °C, men inte mer än 54 °C, för användning vid tillverkning av ”one-pack” PVC-stabilisatorer baserade på pulverblandningar (pulver eller pressade granulat) (2) 1. 1. –31. 12. 380 ton 0 % 09. 2647 ex 2918 29 00 80 Pentaerytritoltetrakis(3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxifenyl)propionat) (CAS RN 6683-19-8) — där en fraktion av minst 75 viktprocent passerar genom en sikt med maskstorleken 250 μm och en fraktion av minst 99 viktprocent passerar genom en sikt med maskstorleken 500 μm, och — med en smältpunkt på minst 110 °C, men inte mer än 125 °C, för användning vid tillverkning av ”one-pack” PVC-stabilisatorer baserade på pulverblandningar (pulver eller pressade granulat) (2) 1. 1. –31. 12. 140 ton 0 % 09. 2975 ex 2918 30 00 10 Benzofenón-3,3′,4,4′-tetrakarboxyldianhydrid (CAS RN 2421-28-5) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2688 ex 2920 29 00 70 Tris(2,4-di-tert-butylfenyl)fosfit (CAS RN 31570-04-4) 1. 1. –31. 12. 6 000 ton 0 % 09. 2648 ex 2920 90 10 70 Dimetylsulfat (CAS RN 77-78-1) 1. 1. –31. 12. 18 000 ton 0 % 09. 2598 ex 2921 19 99 75 Oktadecylamin (CAS RN 124-30-1) 1. 7. –31. 12. 200 ton 0 % 09. 2649 ex 2921 29 00 60 Bis(2-dimetylaminoetyl)(metyl)amin (CAS RN 3030-47-5) 1. 1. –31. 12. 1 700 ton 0 % 09. 2682 ex 2921 41 00 10 Anilin (CAS RN 62-53-3) med en renhetsgrad av minst 99 viktprocent 1. 1. –31. 12. 150 000 ton 0 % 09. 2617 ex 2921 42 00 89 4-fluor-N-(1-metyletyl)benzenamin (CAS RN 70441-63-3) 1. 1. –31. 12. 500 ton 0 % 09. 2602 ex 2921 51 19 10 O-fenylendiamin (CAS RN 95-54-5) 1. 1. –31. 12. 1 800 ton 0 % 09. 2730 ex 2921 59 90 80 4,4′-Metandiyldianilin (CAS RN 101-77-9) i form av granulat, för användning vid tillverkning av prepolymerer (2) 1. 1. –31. 12. 200 ton 0 % 09. 2854 ex 2924 19 00 85 3-jod-2-propynylbutylkarbamat (CAS RN 55406-53-6) 1. 1. –31. 12. 250 ton 0 % 09. 2874 ex 2924 29 70 87 Paracetamol (INN) (CAS RN 103-90-2) 1. 1. –31. 12. 20 000 ton 0 % 09. 2742 ex 2926 10 00 10 Akrylonitril (CAS RN 107-13-1), för användning vid tillverkning av varor enligt kapitel 55 och nr 6815 (2) 1. 1. –31. 12. 50 000 ton 0 % 09. 2856 ex 2926 90 70 84 2-Nitro-4-(trifluormetyl)bensonitril (CAS RN 778-94-9) 1. 1. –31. 12. 900 ton 0 % 09. 2708 ex 2928 00 90 15 Metylhydrazin (CAS 60-34-4) i form av en vattenlösning innehållande 40 viktprocent (± 5 viktprocent) metylhydrazin 1. 1. –31. 12. 900 ton 0 % 09. 2685 ex 2929 90 00 30 Nitroguanidin (CAS RN 556-88-7) 1. 1. –31. 12. 6 500 ton 0 % 09. 2597 ex 2930 90 98 94 Bis[3-(trietoxisilyl)propyl]disulfid (CAS RN 56706-10-6) 1. 7. –31. 12. 3 000 ton 0 % 09. 2596 ex 2930 90 98 96 2-kloro-4-(metylsulfonyl)-3-((2,2,2- trifluoretoxi)metyl)bensoesyra (CAS RN 120100-77-8) 1. 7. –31. 12. 150 ton 0 % 09. 2842 2932 12 00 2-furaldehyd (furfuraldehyd) 1. 1. –31. 12. 10 000 ton 0 % 09. 2955 ex 2932 19 00 60 Flurtamon (ISO) (CAS RN 96525-23-4) 1. 1. –31. 12. 300 ton 0 % 09. 2696 ex 2932 20 90 25 Dekan-5-olid (CAS RN 705-86-2) 1. 1. –31. 12. 6 000 kg 0 % 09. 2697 ex 2932 20 90 30 Dodekan-5-olid (CAS RN 713-95-1) 1. 1. –31. 12. 6 000 kg 0 % 09. 2812 ex 2932 20 90 77 Hexan-6-olid (CAS RN 502-44-3) 1. 1. –31. 12. 4 000 ton 0 % 09. 2858 2932 93 00 Piperonal (CAS RN 120-57-0) 1. 1. –31. 12. 220 ton 0 % 09. 2878 ex 2933 29 90 85 Enzalutamid INN (CAS RN 915087-33-1) 1. 1. –31. 12. 1 000 kg 0 % 09. 2673 ex 2933 39 99 43 2,2,6,6-tetrametylpiperidin-4-ol (CAS RN 2403-88-5) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2674 ex 2933 39 99 44 Klorpyrifos (ISO) (CAS RN 2921-88-2) 1. 1. –31. 12. 9 000 ton 0 % 09. 2880 ex 2933 59 95 39 Ibrutinib (INN) (CAS RN 936563-96-1) 1. 1. –31. 12. 5 ton 0 % 09. 2860 ex 2933 69 80 30 1,3,5-Tris[3-(dimetylamino)propyl]hexahydro-1,3,5-triazin (CAS RN 15875-13-5) 1. 1. –31. 12. 600 ton 0 % 09. 2595 ex 2933 99 80 49 1,4,7,10-tetraazacyklododekan (CAS RN 294-90-6) 1. 7. –31. 12. 20 ton 0 % 09. 2658 ex 2933 99 80 73 5-(Acetoacetylamino)benzimidazolon (CAS RN 26576-46-5) 1. 1. –31. 12. 400 ton 0 % 09. 2675 ex 2935 90 90 79 4-[[(2-metoxibensoyl)amino]sulfonyl]bensoylklorid (CAS RN 816431-72-8) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2710 ex 2935 90 90 91 2,4,4-trimetylpentan-2-aminium (3R,5S,E)-7-(4-(4-fluorfenyl)-6-isopropyl-2-(N-metylmetylsulfonamido)pyrimidin-5-yl)-3,5-dihydroxihept-6-enoat (CAS RN 917805-85-7) 1. 1. –31. 12. 5 000 kg 0 % 09. 2945 ex 2940 00 00 20 D-Xylos (CAS RN 58-86-6) 1. 1. –31. 12. 400 ton 0 % 09. 2686 ex 3204 11 00 75 Färgämne C. I. Disperse Yellow 54 (CAS RN 7576-65-0 ) och preparat på basis av detta som innehåller minst 99 viktprocent C. I. Disperse Yellow 54 1. 1. –31. 12. 250 ton 0 % 09. 2676 ex 3204 17 00 14 Preparat på basis av färgämne C. I. Pigment Red 48:2 (CAS RN 7023-61-2) med ett innehåll därav av minst 60 viktprocent men mindre än 85 viktprocent 1. 1. –31. 12. 50 ton 0 % 09. 2698 ex 3204 17 00 30 Färgämne C. I. Pigment Red 4 (CAS RN 2814-77-9) och beredningar baserade därpå med ett innehåll av färgämne C. I. Pigment Red 4 på minst 60 viktprocent 1. 1. –31. 12. 150 ton 0 % 09. 2659 ex 3802 90 00 19 Diatomit, kalcinerad med soda som flussmedel 1. 1. –31. 12. 35 000 ton 0 % 09. 2908 ex 3804 00 00 10 Natriumlignosulfonat (CAS RN 8061-51-6) 1. 1. –31. 12. 40 000 ton 0 % 09. 2889 3805 10 90 Sulfatterpentin 1. 1. –31. 12. 25 000 ton 0 % 09. 2935 ex 3806 10 00 10 Kolofonium och hartssyror erhållna från färska barrträdsbalsamer 1. 1. –31. 12. 280 000 ton 0 % 09. 2832 ex 3808 92 90 40 Beredning bestående av minst 38 men högst 50 viktprocent zinkpyrition (INN) (CAS RN 13463-41-7) i vattendispersion 1. 1. –31. 12. 500 ton 0 % 09. 2876 ex 3811 29 00 55 Tillsatser bestående av reaktionsprodukter av difenylamin och grenade nonener med — mer än 28 men högst 55 viktprocent 4-monononyldifenylamin, — mer än 45 men högst 65 viktprocent 4,4′-dinonyldifenylamin, och — högst 5 viktprocent sammanlagt av 2,4-dinonyldifenylamin och 2,4′-dinonyldifenylamin, för användning vid tillverkning av smörjoljor (2) 1. 1. –31. 12. 900 ton 0 % 09. 2814 ex 3815 90 90 76 Katalysatorer bestående av titandioxid och volframtrioxid 1. 1. –31. 12. 3 000 ton 0 % 09. 2820 ex 3824 79 00 10 Blandningar innehållande: — minst 60 viktprocent men högst 90 viktprocent 2-klorpropen (CAS RN 557-98-2), — minst 8 viktprocent men högst 14 viktprocent (Z)-1-klorpropen (CAS RN 16136-84-8), — minst 5 viktprocent men högst 23 viktprocent 2-klorpropan (CAS RN 75-29-6), — högst 6 viktprocent 3-klorpropen (CAS RN 107-05-1), och — högst 1 viktprocent etylklorid (CAS RN 75-00-3) 1. 1. –31. 12. 6 000 ton 0 % 09. 2644 ex 3824 99 92 77 Preparat innehållande — minst 55viktprocent men högst 78viktprocent dimetylglutarat, — minst 10viktprocent men högst 30viktprocent dimetyladipat, och — högst 35viktprocent dimetylsuccinat 1. 1. –31. 12. 10 000 ton 0 % 09. 2681 ex 3824 99 92 85 Blandning av bis(3-trietoxisilylpropyl)sulfider (CAS RN 211519-85-6) 1. 1. –31. 12. 9 000 ton 0 % 09. 2650 ex 3824 99 92 87 Acetofenon (CAS RN 98-86-2), med en renhetsgrad av minst 60 viktprocent men högst 90 viktprocent 1. 1. –31. 12. 2 000 ton 0 % 09. 2888 ex 3824 99 92 89 Blandning av tertiära alkyldimetylaminer innehållande — minst 60 men högst 80 viktprocent dodecyldimetylamin (CAS RN 112-18-5), och — minst 20 men högst 30 viktprocent dimetyltetradecylamin (CAS RN 112-75-4) 1. 1. –31. 12. 25 000 ton 0 % 09. 2829 ex 3824 99 93 43 Extrakt i fast form, olösligt i alifatiska lösningsmedel, av den återstod som erhålls vid extraktion av kolofonium ur trä, med följande egenskaper: — en halt av hartssyra av högst 30 viktprocent, — ett syratal av högst 110, och — en smältpunkt av minst 100 °C 1. 1. –31. 12. 1 600 ton 0 % 09. 2907 ex 3824 99 93 67 Blandningar av växtsteroler i pulverform, innehållande — minst 75 viktprocent steroler, — högst 25 viktprocent stanoler, som används för framställning av stanoler/steroler eller stanol- och sterolestrar (2) 1. 1. –31. 12. 2 500 ton 0 % 09. 2639 3905 30 00 Polyvinylalkohol, även innehållande ohydrolyserade acetatgrupper 1. 1. –31. 12. 15 000 ton 0 % 09. 2671 ex 3905 99 90 81 Polyvinylbutyral (CAS RN 63148-65-2): — innehållande 17,5–20 viktprocent hydroxigrupper, och — med en medianpartikelstorlek (D50) på över 0,6 mm 1. 1. –31. 12. 12 500 ton 0 % 09. 2846 ex 3907 40 00 25 Polymerblandning av polykarbonat och poly(metylmetakrylat) med en polykarbonatandel på 98,5 % eller mer, i form av pellets eller granulat, med en ljustransmittans på minst 88,5 %, mätt på en 4,0 mm tjock provkropp vid våglängden λ= 400 nm (enligt ISO 13468-2) 1. 1. –31. 12. 2 000 ton 0 % 09. 2723 ex 3911 90 19 10 Poly(oxi-1,4-fenylensulfonyl-1,4-fenylenoxi-4,4′-bifenylen) 1. 1. –31. 12. Med verkan fr. o. m. 1. 1. 2018 5 000 ton 0 % 09. 2816 ex 3912 11 00 20 Cellulosaacetatflingor 1. 1. –31. 12. 75 000 ton 0 % 09. 2864 ex 3913 10 00 10 Natriumalginat, extraherat från brunalger (CAS RN 9005-38-3) 1. 1. –31. 12. 10 000 ton 0 % 09. 2641 ex 3913 90 00 87 Natriumhyaluronat, icke-sterilt, med: — en genomsnittlig molekylvikt (Mw) av högst 900 000 , — en endotoxinnivå av högst 0,008 endotoxinenheter (EU)/mg, — ett etanolinnehåll av högst 1 viktprocent, — ett isopropanolinnehåll av högst 0,5 viktprocent 1. 1. –31. 12. 200 kg 0 % 09. 2661 ex 3920 51 00 50 Skivor av polymetylmetakrylat som uppfyller standarderna — EN 4364 (MIL-P-5425E) och DTD5592A, eller — EN 4365 (MIL-P-8184) och DTD5592A 1. 1. –31. 12. 100 ton 0 % 09. 2645 ex 3921 14 00 20 Poröst block av cellulosaregenerat, impregnerat med vatten innehållande magnesiumklorid och kvartär ammoniumförening, med måtten 100 cm (± 10 cm) x 100 cm (± 10 cm) x 40 cm (± 5 cm) 1. 1. –31. 12. 1 700 ton 0 % 09. 2848 ex 5505 10 10 10 Avfall av syntetfibrer (inbegripet kamavfall, garnavfall och rivet avfall samt riven lump) av nylon eller andra polyamider (PA6 och PA66) 1. 1. –31. 12. 10 000 ton 0 % 09. 2721 ex 5906 99 90 20 Vävd och laminerad gummerad textilvävnad med följande egenskaper: — med tre skikt, — ett yttre skikt består av akrylväv, — det andra yttre skiktet består av polyesterväv, — mellanskiktet består av klorobutylgummi, — mellanskiktet har en vikt av 452 g/m2 eller mer, men inte mer än 569 g/m2, — textilvävnaden har en total vikt av 952 g/m2 eller mer, men inte mer än 1 159 g/m2, — textilvävnaden har en total tjocklek av 0,8 mm eller mer, men inte mer än 4 mm, för användning vid tillverkning av nedfällbara tak till motorfordon (2) 1. 1. –31. 12. 375 000 m2 0 % 09. 2594 ex 6909 19 00 55 Patron av keramiskt kol för absorption: — strängsprutad bränd keramik i form av flercellig cylindrisk struktur, — minst 10 men högst 30 viktprocent aktivt kol, — minst 70 men högst 90 viktprocent keramiskt bindmedel, — med en diameter på minst 29 men högst 41 mm, — med en längd på högst 150 mm, — bränd vid en temperatur på minst 800 °C, — för adsorption av ånga, av sådant slag som används för montering i absorbenter av bränsleångor i motorfordons bränslesystem 1. 7. –31. 12. 500 000 styck 0 % 09. 2866 ex 7019 12 00 ex 7019 12 00 06 26 Roving av S-glas, — sammansatt av ändlösa glasfiberfilament med diametern 9 μm (±0,5 μm), — med en längdvikt av 200 tex eller mer, men högst 680 tex, — inte innehållande kalciumoxid, och — med en brotthållfasthet på mer än 3 550 MPa (bestämd enligt ASTM D2343-09-metoden), för användning vid tillverkning av flygteknikprodukter (2) 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2628 ex 7019 52 00 10 Vävnader av glasfibrer, överdragna med plast, vägande 120 g/m2 (± 10 g/m2), av sådana slag som vanligtvis används för tillverkning av upprullbara insektsnät och insektsnät med fast ram 1. 1. –31. 12. 3 000 000 m2 0 % 09. 2799 ex 7202 49 90 10 Ferrokrom innehållande minst 1,5 men högst 4 viktprocent kol och högst 70 viktprocent krom 1. 1. –31. 12. 50 000 ton 0 % 09. 2652 ex 7409 11 00 ex 7410 11 00 20 30 Folier och band av raffinerad koppar, elektrolytiskt belagda 1. 1. –31. 12. 1 020 ton 0 % 09. 2734 ex 7409 19 00 20 Plåt eller skivor som består av — ett lager av keramisk kiselnitrid med en tjocklek av minst 0,32 mm (± 0,1 mm) men högst 1,0 mm (± 0,1 mm), — täckt på båda sidor av en folie av raffinerad koppar med en tjocklek av 0,8 mm (± 0,1 mm), och — på ena sidan delvis täckt med en silverbeläggning 1. 1. –31. 12. 7 000 000 styck 0 % 09. 2662 ex 7410 21 00 55 Plattor: — som består av minst ett lager glasfiberväv impregnerad med epoxiharts, — som på ena sidan eller båda sidorna är täckta med kopparfolie med en tjocklek av högst 0,15 mm, — som har en dielektricitetskonstant (DK) av mindre än 5,4 vid 1 MHz, mätt enligt IPC-TM-650 2. 5. 5. 2, — som har en förlustfaktor av mindre än 0,035 vid 1 MHz, mätt enligt IPC-TM-650 2. 5. 5. 2, — som har ett CTI-värde (comparative tracking index) av minst 600 1. 1. –31. 12. 80 000 m2 0 % 09. 2834 ex 7604 29 10 20 Stänger av aluminiumlegeringar med en diameter av 200 mm eller mer men högst 300 mm 1. 1. –31. 12. 2 000 ton 0 % 09. 2835 ex 7604 29 10 30 Stänger av aluminiumlegeringar med en diameter av 300,1 mm eller mer men inte över 533,4 mm 1. 1. –31. 12. 1 000 ton 0 % 09. 2736 ex 7607 11 90 83 Band eller folier av aluminium- magnesiumlegering: — av en legering som överensstämmer med standarden 5182-H19 eller 5052-H19, — i rullar med en ytterdiameter av minst 1 250 mm, men högst 1 350 mm, — med en tjocklek (med en tolerans på -0,006 mm) av 0,15 mm, 0,16 mm, 0,18 mm eller 0,20 mm, — en bredd (med en tolerans på ±0,3 mm) på 12,5 mm, 15,0 mm, 16,0 mm, 25,0 mm, 35,0 mm, 50,0 mm eller 356 mm, — med en avvikelse från rakhet på högst 0,4 mm/750 mm, — ett planhetsmått i I-enhet ± 4, — en draghållfasthet på mer än (5182-H19) 365 MPa eller (5052-H19) 320 MPa, och — en A50-förlängning på mer än (5182-H19) 3 % eller (5052-H19) 2,5 %, för användning vid tillverkning av lameller för persienner (2) 1. 1. –31. 12. 600 ton 0 % 09. 2906 ex 7609 00 00 20 Rördelar av aluminium att anbringas på motorcykelkylare (2) 1. 1. –31. 12. 3 000 000 styck 0 % 09. 2722 8104 11 00 Magnesium i obearbetad form, innehållande minst 99,8 viktprocent magnesium 1. 1. –31. 12. 80 000 ton 0 % 09. 2840 ex 8104 30 00 20 Magnesiumpulver: — med en renhetsgrad av minst 98 viktprocent, men högst 99,5 viktprocent, — med en partikelstorlek på minst 0,2 mm men högst 0,8 mm 1. 1. –31. 12. 2 000 ton 0 % 09. 2629 ex 8302 49 00 91 Hopskjutbara handtag av aluminium, avsedda att användas för tillverkning av resgods (2) 1. 1. –31. 12. 1 500 000 styck 0 % 09. 2720 ex 8413 91 00 50 Pumphuvud för tvåcylindrig högtryckspump gjord av smidesstål, med: — frästa gängade anslutningar med en diameter på minst 10 mm, men högst 36,8 mm, och — borrade bränslekanaler med en diameter på minst 3,5 mm, men högst 10 mm, av sådant slag som används i dieselinsprutningssystem 1. 1. –31. 12. 65 000 styck 0 % 09. 2850 ex 8414 90 00 70 Kompressorhjul i aluminiumlegering med: — en diameter på minst 20 mm men högst 130 mm, och — en vikt på minst 5 g men högst 800 g, för användning vid hopsättning av turboladdare utan ytterligare bearbetning (2) 1. 1. –31. 12. 5 900 000 styck 0 % 09. 2909 ex 8481 80 85 40 Avgasventil för användning vid tillverkning av avgassystem för motorcyklar (2) 1. 1. –31. 12. 1 000 000 styck 0 % 09. 2738 ex 8482 99 00 20 Mässingshållare — stränggjutna eller centrifugalgjutna, — svarvade, — innehållande minst 35 viktprocent, men högst 38 viktprocent tenn, — innehållande 0,75 viktprocent, men högst 1,25 viktprocent bly, — innehållande minst 1,0 viktprocent, men högst 1,4 viktprocent aluminium, och — med en draghållfasthet på minst 415 Pa, av sådant slag som används för tillverkning av kullager 1. 1. –31. 12. 35 000 styck 0 % 09. 2690 ex 8483 30 80 20 Vågglidlager för axialtillämpningar, av FeP01-stål (enligt EN 10130-1991) med ett glidlager av porös sinterbrons och poly(tetrafluoreten), lämpliga för montering i upphängningsenheter för motorcyklar 1. 1. –31. 12. 1 500 000 styck 0 % 09. 2763 ex 8501 40 20 ex 8501 40 80 40 30 Elektriska kommutatormotorer för växelström, 1-fas, med en uteffekt av minst 250 W, med en tillförd effekt av minst 700 W men högst 2 700 W, med en ytterdiameter av mer än 120 mm (± 0,2 mm) men högst 135 mm (± 0,2 mm), med ett märkvarvtal av mer än 30 000 r/min men högst 50 000 r/min, utrustade med en sugfläkt, för användning för tillverkning av dammsugare (2) 1. 1. –31. 12. 2 000 000 styck 0 % 09. 2672 ex 8529 90 92 ex 9405 40 39 75 70 Kretskort med lysdioder (LED) — med eller utan prismor/linser, och — med eller utan kopplingsdon, för tillverkning av bakgrundsbelysningsenheter för varor enligt nr 8528 (2) 1. 1. –31. 12. 115 000 000 styck 0 % 09. 2003 ex 8543 70 90 63 Spänningsstyrda frekvensgeneratorer, bestående av aktiva och passiva element monterade på en tryckt krets innesluten i ett hölje vars mått inte överstiger 30 mm x 30 mm 1. 1. –31. 12. 1 400 000 styck 0 % 09. 2910 ex 8708 99 97 75 Fäste av aluminiumlegering, med monteringshål, med eller utan fästmuttrar, för indirekt anslutning av växellådan till karossen, för användning vid tillverkning av varor enligt kapitel 87 (2) 1. 1. –31. 12. 200 000 styck 0 % 09. 2694 ex 8714 10 90 30 Axelklämmor, kåpor, gaffelbryggor och klämstycken, av aluminiumlegering, av sådant slag som används för motorcyklar 1. 1. –31. 12. 1 000 000 styck 0 % 09. 2868 ex 8714 10 90 60 Kolvar för upphängningssystem med en diameter på högst 55 mm, av sintrat stål 1. 1. –31. 12. 2 000 000 styck 0 % 09. 2668 ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 21 31 75 Cykelramar av kolfiber och konstharts, för användning vid tillverkning av cyklar (inkl. e-cyklar) (2) 1. 1. –31. 12. 350 000 styck 0 % 09. 2631 ex 9001 90 00 80 Omonterade glaslinser, prismor och sammanfogade element, avsedda att användas för tillverkning eller reparation av varor enligt nr 9002 , 9005 , 9013 10 och 9015 (2) 1. 1. –31. 12. 5 000 000 styck 0 % (1) Tullbefrielsen är dock inte tillåten då beredning utförs av detaljhandels- eller restaurangrörelser. (2) Tullbefrielse omfattas av tullövervakning i samband med varors användning för särskilda ändamål, i enlighet med artikel 254 i rådets förordning (EU) nr 952/2013 av den 9 oktober 2013 om fastställande av en tullkodex för unionen (EUT L 269, 10. 10. 2013, s. 1). (3) Tullbefrielsen gäller endast värdetull. Den specifika tullsatsen ska fortsätta att gälla |
Mål C-287/16: Domstolens dom (sjätte avdelningen) av den 20 juli 2017 (begäran om förhandsavgörande från Supremo Tribunal de Justiça – Portugal) – Fidelidade-Companhia de Seguros SA mot Caisse Suisse de Compensation, Fundo de Garantia Automóvel, Sandra Cristina Crystello Pinto Moreira Pereira, Sandra Manuela Teixeira Gomes Seemann, Catarina Ferreira Seemann, José Batista Pereira, Teresa Rosa Teixeira (Begäran om förhandsavgörande — Ansvarsförsäkring för motorfordon — Direktiv 72/166/EEG — Artikel 3.1 — Andra direktivet 84/5/EEG — Artikel 2.1 — Försäkringsavtal som ingåtts på grundval av felaktiga uppgifter om äganderätten till motorfordonet eller om vem som normalt framför fordonet — Försäkringstagare — Inget ekonomiskt intresse av att ingå avtalet — Försäkringsavtalets nullitet — Rättsverkan i förhållande till skadelidande tredje man) | 2017-07-20 | [
"approximation of laws",
"civil liability",
"contract",
"drivers",
"insurance contract",
"motor vehicle",
"motor vehicle insurance",
"third-party insurance"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/30ecbb13-acb8-11e7-837e-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2017338SV. 01000201. xml 9. 10. 2017 SV Europeiska unionens officiella tidning C 338/2 Domstolens dom (sjätte avdelningen) av den 20 juli 2017 (begäran om förhandsavgörande från Supremo Tribunal de Justiça – Portugal) – Fidelidade-Companhia de Seguros SA mot Caisse Suisse de Compensation, Fundo de Garantia Automóvel, Sandra Cristina Crystello Pinto Moreira Pereira, Sandra Manuela Teixeira Gomes Seemann, Catarina Ferreira Seemann, José Batista Pereira, Teresa Rosa Teixeira (Mål C-287/16) (1) ((Begäran om förhandsavgörande - Ansvarsförsäkring för motorfordon - Direktiv 72/166/EEG - Artikel 3. 1 - Andra direktivet 84/5/EEG - Artikel 2. 1 - Försäkringsavtal som ingåtts på grundval av felaktiga uppgifter om äganderätten till motorfordonet eller om vem som normalt framför fordonet - Försäkringstagare - Inget ekonomiskt intresse av att ingå avtalet - Försäkringsavtalets nullitet - Rättsverkan i förhållande till skadelidande tredje man)) (2017/C 338/02) Rättegångsspråk: portugisiska Hänskjutande domstol Supremo Tribunal de Justiça Parter i målet vid den nationella domstolen Klagande: Fidelidade-Companhia de Seguros SA Motparter: Caisse Suisse de Compensation, Fundo de Garantia Automóvel, Sandra Cristina Crystello Pinto Moreira Pereira, Sandra Manuela Teixeira Gomes Seemann, Catarina Ferreira Seemann, José Batista Pereira, Teresa Rosa Teixeira Domslut Artikel 3. 1 i rådets direktiv 72/166/EEG av den 24 april 1972 om tillnärmning av medlemsstaternas lagar och andra författningar om ansvarsförsäkring för motorfordon och kontroll av att försäkringsplikten fullgörs beträffande sådan ansvarighet och artikel 2. 1 i rådets andra direktiv 84/5/EEG av den 30 december 1983 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om ansvarsförsäkring för motorfordon ska tolkas så, att de utgör hinder för en nationell lagstiftning som resulterar i en möjlighet att, under sådana förhållanden som i det nationella målet, mot skadelidande tredje män göra gällande den omständigheten att ett avtal om ansvarsförsäkring för motorfordon är ogiltigt på grund av de oriktiga uppgifter som försäkringstagaren från början lämnat om vem som äger motorfordonet och vem som normalt framför det, eller på grund av att den person för vem eller i vars namn försäkringsavtalet ingicks saknade ekonomiskt intresse av att ingå avtalet. (1) EUT C 326, 6. 9. 2016 |
Kommissionens förordning (EG) nr 1121/98 av den 29 maj 1998 om inledandet av en stående anbudsinfordran för korn från skördar före 1997 som innehas av det irländska interventionsorganet | 1998-05-29 | [
"Ireland",
"award of contract",
"barley",
"export",
"intervention agency"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/ae259559-ba8d-4879-afaa-bb005dcceeb1 | swe | [
"pdf",
"print"
] | L 157/64 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning 30. 5. 98 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 1121/98 av den 29 maj 1998 om inledandet av en stående anbudsinfordran för korn från skördar före 1997 som innehas av det irländska interventionsorganet EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING 2. De regioner där de 69 919 tonnen korn från skördar före 1997 lagras anges i bilaga I. med beaktande av Fördraget om upprättandet av Euro- peiska gemenskapen, med beaktande av rådets förordning (EEG) nr 1766/92 av den 30 juni 1992 om den gemensamma organisationen av ändrad genom marknaden för kommissionens förordning (EG) nr 923/96 (2), särskilt artikel 5 i denna, och spannmål (1), senast med beaktande av följande: I kommissionens förordning (EEG) nr 2131/93 (3), senast ändrad genom förordning (EG) nr 2193/96 (4), fastställs förfarandet vid och villkoren för försäljning av spannmål som innehas av interventionsorgan. Under den rådande situationen på marknaden är det lämpligt att inleda en stående anbudsinfordran för export av 69 919 ton korn från skördar före 1997 som innehas av det irländska interventionsorganet. Det bör fastställas särskilda bestämmelser för att säker- ställa regelbundenheten hos och kontrollen av insatserna. Det är därför lämpligt att föreskriva ett system med säker- heter som säkerställer att de fastställda målen uppfylls utan att det medför alltför betungande utgifter för aktö- rerna. Därför bör undantag göras från vissa bestämmelser, särskilt i förordning (EEG) nr 2131/93. Om uttaget av korn försenas med mer än fem dagar eller om frisläppandet av någon av de ställda säkerheterna skjuts upp av skäl som kan tillskrivas interventionsorga- net, skall den berörda medlemsstaten betala skadestånd. De åtgärder som föreskrivs i denna förordning är förenliga med yttrandet från Förvaltningskommittén för spannmål. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Med förbehåll för bestämmelserna i den här förordningen, får det irländska interventionsorganet inleda en stående anbudsinfordran enligt de villkor som fastställts i förord- ning (EEG) nr 2131/93 för export av korn från skördar före 1997 som innehas av interventionsorganet. Artikel 2 1. Anbudsinfordran skall omfatta en kvantitet på högst 69 919 ton korn från skördar före 1997 som skall expor- teras till tredje land. (1) EGT L 181, 1. 7. 1992, s. 21. (2) EGT L 126, 24. 5. 1996, s. 37. (3) EGT L 191, 31. 7. 1993, s. 76. (4) EGT L 293, 16. 11. 1996, s. 1. Artikel 3 Trots artikel 16 tredje stycket i förordning (EEG) nr 1. 2131/93, skall det pris som skall betalas vara det som anges i anbudet. 2. För export som utförs enligt denna förordning skall det varken tillämpas exportbidrag, exportavgifter eller månatliga höjningar. Artikel 8. 2 i förordning (EEG) nr 2131/93 skall inte 3. tillämpas. Artikel 4 Exportlicenserna skall gälla från och med dagen för 1. utfärdandet i den mening som avses i artikel 9 i förord- ning (EEG) nr 2131/93 och till och med utgången av den fjärde påföljande månaden. 2. De anbud som läggs inom ramen för denna anbuds- infordan får inte åtföljas av ansökningar om exportlicenser som görs i enlighet med artikel 44 i kommissionens förordning (EEG) nr 3719/88 (5). Artikel 5 1. Utan hinder av bestämmelserna i artikel 7. 1 i förord- ning (EEG) nr 2131/93 skall tidsfristen för inlämnade av anbud för första delanbudsinfordran löpa ut den 4 juni 1998 kl. 9. 00 (belgisk tid). Tidsfristen för inlämnande av anbud för påföljande löpa ut varje torsdag kl. 9. 00 2. delanbudsinfordran skall (Brysseltid). Tidsfristen för den sista delanbudsinfordran skall 3. löpa ut den 27 maj 1999 kl. 9. 00 (belgisk tid). Anbuden skall lämnas in till det irländska interven- 4. tionsorganet. Artikel 6 1. Interventionsorganet, lagerhållaren och köparen, om denne så önskar skall genom en gemensam överenskom- melse ta referensprover på minst vart 500:e ton och analy- (5) EGT L 331, 2. 12. 1988, s. 1. 30. 5. 98 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 157/65 sera dessa, antingen före eller vid uttaget från lagret enligt köparens val. Interventionsorganet kan företrädas av en representant under förutsättning att denne inte är lager- hållaren. Analysresultaten skall meddelas kommissionen om det uppstår tvistemål. Referensprov skall tas och analyseras inom sju arbetsdagar från den dag då köparen lämnade in sin begäran eller inom tre arbetsdagar om provtagningen görs vid uttag slutliga analysresultatet visar en från lagret. Om det kvalitet som är a) högre än den som angivits i tillkännagivandet om anbudsinfordran skall köparen godta partiet i befintligt skick; b) högre än minimikraven för intervention men lägre än tillkännagivandet om den kvalitet anbudsinfordran, men inte överskrider nedanstående gränsvärden: som angivits i — 2 kg/hl avseende specifika vikten, som dock inte får understiga 60 kg/hl, — 1 procentenhet avseende vattenhalten, — 0,5 procentenheter avseende de orenheter som anges i punkt B. 2 och B. 4 i bilagan till kommissio- nens förordning (EEG) nr 689/92 (1), — 0,5 procentenheter avseende de orenheter som anges i punkt B. 5 i bilagan till förordning (EEG) nr 689/92, utan att detta ändrar de tillåtna procentsat- serna för skadliga kärnor och mjöldryga, skall köparen godta partiet i befintligt skick; c) högre än minimikraven för intervention men lägre än den kvalitet tillkännagivandet om anbudsinfordran och skillnaden överskrider de gräns- värden som anges i b, kan köparen som angivits i dröjsmål underrätta kommissionen om detta i enlighet med bilaga II. först d) lägre än minimikraven för intervention, får köparen inte överta partiet i fråga. Köparen fritas dock från alla förpliktelser avseende partiet i fråga, inbegripet säker- heter, sedan han utan dröjsmål underrättat i enlighet kommissionen och interventionsorganet med bilaga II. Köparen kan emellertid begära att inter- skall ytterligare ventionsorganet leverera av parti föreskriven kvalitet. I detta fall skall säkerheten inte frisläppas. Partiet skall ersättas inom högst tre dagar efter en sådan begäran från köparen. Köparen skall utan dröjsmål underrätta kommissionen om detta i enlighet med bilaga II. interventionskorn utan annat kostnader ett 2. Om uttaget av korn sker innan analysresultaten före- ligger, skall dock köparen stå för alla risker från tiden för uttaget av partiet, utan att detta påverkar hans möjligheter att vidta rättsliga åtgärder gentemot lagerhållaren. 3. Om köparen inte erhållit ett ersättningsparti av före- skriven kvalitet inom en månad efter det att han begärt ersättningsleverans och efter upprepade ersättningsleve- ranser, skall han fritas från alla förpliktelser, inbegripet snart han utan dröjsmål underrättat säkerheter, i kommissionen och interventionsorganet om detta enlighet med bilaga II. så 4. Kostnaderna för den provtagning och de analyser som avses i punkt 1 skall bekostas av EUGFJ upp till ett maximum av en analys per 500 ton exklusive kostnaderna för transsilage, utom i de fall det slutliga analysresultatet medger sämre kvalitet än den minimikvalitet som krävs transitlagerkostnader och för kompletterande skall bekostas av denne. intervention. Eventuella som köparen begär analyser — antingen godta partiet i befintligt skick, eller Artikel 7 i fråga, — avvisa partiet i fråga. Köparen fritas dock från alla förpliktelser avseende partiet inbegripet säkerheter, först sedan han utan dröjsmål under- i rättat kommissionen och interventionsorganet enlighet med bilaga II. Om han emellertid begär att interventionsorganet utan ytterligare kostnader skall leverera ett annat parti interventionskorn av föreskriven kvalitet, skall säkerheten inte frisläppas. Partiet skall ersättas inom högst tre dagar efter en sådan begäran från köparen. Köparen skall utan Genom undantag från artikel 12 i kommissionens förord- ning (EEG) nr 3002/92 (2) skall de handlingar som avser försäljningen av korn i enlighet med den här förordnin- gen, i synnerhet exportlicensen, den uttagsorder som avses i artikel 3. 1 b i förordning (EEG) nr 3002/92, exportdekla- ration och, i förekommande fall, kontrollexportdeklara- tionen och, i förekommande fall, kontrollexemplaret T 5, innehålla följande angivelse: (1) EGT L 74, 20. 3. 1992, s. 18. (2) EGT L 301, 17. 10. 1992, s. 17. L 157/66 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning 30. 5. 98 — Cebada de intervención sin aplicación de restitución ni gravamen, Reglamento (CE) no 1121/98 censen och resterande 20 ecu per ton skall ställas före uttaget av spannmålen. — Byg fra intervention uden restitutionsydelse eller -afgift, forordning (EF) nr. 1121/98 — Interventionsgerste von Aus- fuhrerstattungen oder Ausfuhrabgaben, Verordnung (EG) Nr. 1121/98 ohne Anwendung — Jqih ˜g paq ˜elbasgr wyq˜ir evaqloc ˜g epistqov ˜gr ˜g v ˜oqou, jamomisl ˜or (EJ) aqih. 1121/98 — Intervention barley without application of refund or tax, Regulation (EC) No 1121/98 — Orge d’intervention ne donnant pas lieu à restitution ni taxe, règlement (CE) no 1121/98 — Orzo d’intervento senza applicazione di restituzione né di tassa, regolamento (CE) n. 1121/98 — Gerst uit interventie, zonder toepassing van restitutie of belasting, Verordening (EG) nr. 1121/98 — Cevada de intervenç˜ao sem aplicaç˜ao de uma resti- tuiç˜ao ou imposiç˜ao, Regulamento (CE) nº 1121/98 johon ei sovelleta vientitukea eikä — Interventio-ohraa, vientimaksua, asetus (EY) N:o 1121/98 — Interventionskorn, utan tillämpning av bidrag eller avgift, förordning (EG) nr 1121/98. Artikel 8 1. Den säkerhet som ställs i enlighet med artikel 13. 4 i förordning (EEG) nr 2131/93 skall frisläppas så snart exportlicenserna har utfärdats till anbudsgivarna. Trots artikel 15. 2 i förordning (EEG) nr 3002/92 skall — beloppet på 30 ecu/ton frisläppas inom 20 arbetsdagar efter den dag då anbudsgivaren lämnar in beviset på att korn har lämnat gemenskapens tullområde, — beloppet på 20 ecu/ton frisläppas inom 15 arbetsdagar efter den dag då anbudsgivaren lämnar in det bevis som avses i artikel 17. 3 i förordning (EEG) nr 2131/ 93. 3. När de säkerheter som avses i denna artikel frisläpps efter utgången av de tidsfrister som anges i denna artikel skall medlemsstaterna, utom i välgrundade undantagsfall, särskilt om en förvaltningsundersökning inletts, betala ett skadestånd motsvarade 0,015 ecu per 10 ton och dag som förseningen gäller. Europeiska utvecklings- och garantifonden för jordbruket (EUGFJ) skall inte ta över detta skadestånd. Artikel 9 irländska interventionsorganet underrätta Det kommissionen om de inkomna anbuden senast två timmar efter det att tidsfristen för inlämnande av anbud löpt ut. Anbuden skall överlämnas i enlighet med schemat i bilaga III, och skickas till de nummer som anges i bilaga IV. skall Artikel 10 Förpliktelserna att exportera till tredje land skall 2. täckas av en säkerhet på 50 ecu per ton, varav en summa på 30 ecu per ton skall ställas vid utfärdandet av exportli- Denna förordning träder i kraft samma dag som den offentliggörs i Europeiska gemenskapernas officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 29 maj 1998. På kommissionens vägnar Franz FISCHLER Ledamot av kommissionen 30. 5. 98 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 157/67 BILAGA I Lagringsplats Waterford Kilkenny Wexford Cork Tipperary Laois Offaly Carlow Kildare Westmeath Wicklow (i ton) Mängd 541 18 392 30 138 3 402 693 506 1 572 4 348 2 415 2 033 5 879 BILAGA II Meddelande om avvisning av partier inom ramen för den stående anbudsinfordran för ex- port av korn från skördar före 1997 som innehas av det irländska interventionsorganet (Artikel 6. 1 i förordning (EG) nr 1121/98) — Namn på den anbudsgivare som förklarats som köpare: — Datum för anbudet: — Datum då köparen avvisat partiet: Partiets nummer Mängd i ton Adress till silon Motivering till att partiet avvisats — Specifika vikten (kg/hl) — % grodda kärnor — % andra orenheter — % andra beståndsdelar än basspannmål av felfri kva- litet — Annat L 157/68 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning 30. 5. 98 BILAGA III Stående anbudsinfordran för export av korn från skördar före 1997 som innehas av det irländiska interventionsorganet (Förordning (EG) nr 1121/98) 1 2 3 4 5 6 7 Anbuds- givare nr Parti nr Mängd i ton Anbudspris (i ecu per ton) (1) Höjningar (+) Sänkningar (–) (i ecu per ton) (preliminärt) Kommersiella omkostnader (i ecu per ton) Destination 1 2 3 etc. (1) Priset inkluderar höjningar och sänkningar för de partier som anbudet gäller. BILAGA IV De enda nummer som skall användas för kontakt med GD VI (C/1) i Bryssel är — telex nr: — fax nr: 22037 AGREC B 22070 AGREC B (grekiska alfabetet) 296 49 56 295 25 15 |
Beslutning om Schengen-samarbejdet nu og i fremtiden | 1997-03-11 | [
"Schengen Agreement",
"cross-border cooperation",
"drug traffic",
"enlargement of the Union",
"free movement of persons",
"migration control",
"personal data",
"political asylum"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/9ce3b2ec-fb3e-4dee-8289-8886b3d24003 | dan | [
"html",
"print"
] | null |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2439/2001 af 13. december 2001 om indstilling af fiskeri efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag | 2001-12-13 | [
"Spain",
"authorised catch",
"catch quota",
"fishing area",
"fishing rights",
"ship's flag"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/ee304bb4-ee19-465f-a03b-4cce2446ad10 | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | L 329/14 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 12. 2001 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2439/2001 af 13. december 2001 om indstilling af fiskeri efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2001 (2), særlig artikel 21, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: I Rådets forordning (EF) nr. 2848/2000 af 15. december 2000 om fastsættelse for år 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/2001 (4), fastsættes rødfiskkvo- terne for 2001. For at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen fastsætter den dato, på en hvilken fiskeriet medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt. fiskerfartøjer, som fører fra (1) (2) (3) regioner, hvor kyststaternes jurisdiktion er gældende inden for fiskeri) nået den tildelte kvote for 2001. Spanien har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 22. oktober 2001. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Fiskeriet efter rødfisk fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, i farvandene i ICES-område V, XII og XIV (EF-farvande og områder uden for de regioner, hvor kyststa- ternes jurisdiktion er gældende inden for fiskeri) har medført, at Spaniens rødfiskkvote for 2001 må anses for at være opbrugt. Fiskeriet efter rødfisk i farvandene i ICES-område V, XII og XIV (EF-farvande og områder uden for de regioner, hvor kyststa- ternes jurisdiktion er gældende inden for fiskeri) fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, er forbudt ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand fanget af de nævne fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato. Artikel 2 Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag eller er registreret i Spanien, i farvandene i ICES-område V, XII og XIV (EF-farvande og områder uden for de Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 22. oktober 2001. Denne medlemsstat. forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2001. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 261 af 20. 10. 1993, s. 1. (2) EFT L 268 af 9. 10. 2001, s. 23. (3) EFT L 334 af 30. 12. 2000, s. 1. (4) EFT L 223 af 18. 8. 2001, s. 4 |
Rådets förordning (EG) nr 2155/97 av den 29 oktober 1997 om införande av en slutgiltig antidumpningstull på import av vissa skodon med överdelar av textilmaterial och med ursprung i Folkrepubliken Kina och Indonesien och slutgiltigt uttag av den preliminära tullen | 1997-10-29 | [
"China",
"Indonesia",
"anti-dumping duty",
"footwear industry",
"import",
"textile industry"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/a6330f81-0a19-4fb3-99d4-d2858f575407 | swe | [
"html",
"pdfa1b",
"print"
] | null |
SKRIFTLIG FRÅGA E-0543/04 från Erik Meijer (GUE/NGL) till kommissionen. GJP — Det sjunkande bidraget av EU-bidrag för de små jordbrukarnas överlevnad i samband med låga konsumentpriser och låga världsmarknadspriser. | 2004-02-26 | [
"EU financing arrangements",
"common agricultural policy",
"distribution of EU funding",
"farm income",
"medium-sized holding",
"smallholding",
"support policy"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/874f8e7d-3efc-43e2-96bb-6560efe96f37 | swe | [
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 27. 3. 2004 SV Europeiska unionens officiella tidning C 78 E/955 Är kommissionen beredd att i samråd med rådet se till att en sådan öppenhet blir möjlig i alla 7. medlemsstater inom EU? Om svaret är ja, vilka åtgärder tänker den vidta, och när? Om svaret är nej, varför inte? Källor: (cid:1) Den nederländska dagstidningen ”de Volkskrant” av den 23 januari 2004: ”Rijkste Britten innen meeste landbouwsubsidies” (de rikaste britterna inkasserar mest jordbruksstöd). (cid:1) http://www. oxfam. org. uk/press/releases/subsidies220104. htm (cid:1) http://www. oxfam. org. uk/press/releases/subsidies220104_facts. htm (cid:1) http://www. minlnv. nl/infomart/parlemnt/2003/par03100. htm Svar avgivet på kommissionens vägnar av Franz Fischler (9 mars 2004) Kommissionen håller på att inhämta de upplysningar som behövs för att kunna besvara frågan. Den kommer att vidarebefordra dessa så snart som möjligt. (2004/C 78 E/1011) SKRIFTLIG FRÅGA E-0543/04 från Erik Meijer (GUE/NGL) till kommissionen (26 februari 2004) Ämne: GJP (cid:1) Det sjunkande bidraget av EU-bidrag för de små jordbrukarnas överlevnad i samband med låga konsumentpriser och låga världsmarknadspriser 1. Har den gemensamma jordbrukspolitiken enligt kommissionens åsikt under tidigare årtionden bidragit till att de medelstora och små företagen inom åkerbruk och djurhållning trots relativt låga konsumentpriser på världsmarknaden med ekonomiskt stöd av gemenskapsmedel kunde nå en acceptabel inkomst och därmed garantera en kontinuitet i produktionen? 2. Kan kommissionen med anledning av en ny studie från utvecklingsorganisationen Oxfam bekräfta att dagens penningströmmar inom ramen för den gemensamma jordbrukspolitiken verkar fungera allt sämre som en garanti för småböndernas överlevnad och i stället till stor del hamnar hos stora företag och stora jordbruk? 3. När inträffade det omslag som avses i fråga 2? Var det efter anslutningen av nya medlemsstater med större skillnader i omfattningen av markinnehav än fallet var i de ursprungliga sex medlemsstaterna i Europeiska gemenskaperna? 4. I vilken utsträckning har dagens finansieringsmetod bidragit till att tidigare skalförstoringar under perioden 1995−2002 ytterligare minskade jordbruksföretagen inom dagens 15 medlemsstater med 15,7 procent? Varför har denna finansieringsmetod inte kunnat förhindra denna utveckling? Svar avgivet på kommissionens vägnar av Fischler (22 mars 2004) Kommissionen håller på att inhämta de upplysningar som behövs för att kunna besvara frågan. Den kommer att vidarebefordra dessa så snart som möjligt |
WRITTEN QUESTION No. 522/99 by Françoise GROSSETÊTE Scope of Directive 90/434/EEC on the common system of taxation applicable to mergers, division, transfers of assets and exchanges of shares concerning companies of different Member States | 1999-03-08 | [
"EU law - national law",
"Gibraltar",
"VAT",
"common agricultural policy",
"company law",
"corporation tax",
"customs union",
"holding company",
"parent company",
"subsidiary"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/ae8d6ccb-4315-4754-b18e-27ba97125668 | swe | [
"html",
"print"
] | null |
Meddelande från kommissionen i enlighet med det förfarande som föreskrivs i artikel 4.1 a i rådets förordning (EEG) nr 2408/92 – Ändring av bestämmelser om allmän trafikplikt för reguljär lufttrafik i Portugal (Text av betydelse för EES) | 2005-12-01 | [
"Portugal",
"air transport",
"airline",
"carriage of goods",
"carriage of passengers",
"public service",
"transportation tariff"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/02207d08-e380-46dd-8862-c3ee4f30577f | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 1. 12. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning C 304/15 Meddelande från kommissionen i enlighet med det förfarande som föreskrivs i artikel 4. 1 a i rådets förordning (EEG) nr 2408/92 Ändring av bestämmelser om allmän trafikplikt för reguljär lufttrafik i Portugal (2005/C 304/06) (Text av betydelse för EES) 1. I enlighet med artikel 4. 1 a i rådets förordning (EEG) nr 2408/92 av den 23 juli 1992 har Portugal beslutat att från och med den 1 januari 2006 ändra bestämmelserna om allmän trafikplikt för reguljär lufttrafik mellan följande flyg- platser: — Lissabon/Ponta Delgada/Lissabon — Lissabon/Terceira/Lissabon — Lissabon/Horta/Lissabon — Funchal/Ponta Delgada/Funchal — Porto/Ponta Delgada/Porto — Lissabon/Santa Maria/Lissabon — Lissabon/Pico/Lissabon 2. Den allmänna trafikplikten omfattar följande: Trafikens kapacitet och kontinuitet På varje linje skall den sammanlagda kapaciteten för reguljär lufttransport av passagerare och gods som tillhandahålls av alla trafikföretag tillsammans minst motsvara den kapacitet som anges i bilaga I. Trafiken skall bedrivas under minst ett kalenderår och får endast avbrytas med sex månaders varsel, utom i nedan nämnda fall. Kapacitetsminskningar måste först godkännas av det portugisiska luftfartsverket. Om den sammanlagt tillhandahållna kapaciteten på grund av minskningen hamnar under den tröskel som avses i första stycket i denna punkt, får kapaciteten inte minskas förrän efter sex månader. Det portugisiska luftfartsverket skall svara lufttrafikföretaget inom 30 dagar efter det att minskningen anmälts. Utom i fall av force majeure får antalet inställda flygningar av skäl som är direkt hänförbara till lufttrafikföretaget inte överstiga 2 % av antalet planerade flygningar per säsong. Med ”inställd” menas att en flygning inte genomförs trots att den har planerats och minst en passagerarplats har bokats. Om lufttrafiken tillfälligt avbryts på grund av oförutsedda händelser, force majeure eller andra skäl, skall den planerade kapaciteten ökas med minst 60 % från och med att driften på linjen kan återupptas tills man har hunnit ikapp hela den transporteftersläpning som orsakats av trafikavbrottet. Punktlighet Utom i fall av force majeure får högst 15 % av flygningarna vara försenade med mer än 15 minuter av skäl som är direkt hänförbara till lufttrafikföretaget. Flygplanstyp och driftsvillkor Trafiken skall bedrivas med certifierade plan med turbojet- motorer och minst 90 passagerarplatser. För trafik mellan Hortas och Picos flygplatser skall lufttrafikföretagen följa villkoren i Aeronautical Information of Portugal (AIP). Minsta antal flygningar: — På linjen Lissabon/Ponta Delgada/Lissabon, minst en tur- och returresa per dag, mellan kl 8. 00 och 21. 00, året om. En resa per vecka får kombineras med linjen Lissabon/Santa Maria/Lissabon. — På linjen Lissabon/Terceira/Lissabon, minst fyra tur- och returresor per vecka, på olika dagar, mellan kl 8. 00 och 21. 00, året om. En resa per vecka får kombineras med linjen Lissabon/Pico/Lissabon. — På linjen Lissabon/Horta/Lissabon, minst tre tur- och returresor per vecka, mellan kl 8. 00 och 21. 00, året om, med minst en dags mellanrum. — På linjen Funchal/Ponta Delgada/Funchal, minst en tur- och returresa per vecka, året om. — På linjen Porto/Ponta Delgada/Porto, minst två tur- och returresor per vecka, året om. Från oktober till och med juni får resan kombineras med Lissabon. — På linjen Lissabon/Santa Maria/Lissabon, minst en tur- och returresa per vecka som får kombineras med linjen Lissabon/Ponta Delgada/Lissabon. — På linjen Lissabon/Pico/Lissabon, minst en tur- och retur- resa per vecka, året om, som får kombineras med linjen Lissabon/Terceira/Lissabon. Om ett lufttrafikföretags trafikplan omfattar fler än en flyg- ning per dag, skall trafiken bedrivas mellan kl 6. 30 lokal tid vid avreseorten och kl 00. 30 lokal tid vid bestämmelseorten. Minst en flygning per dag skall tillhandahållas mellan kl 8. 00 och 21. 00, och minst tre dagar i veckan skall en av dessa flygningar tillhandahållas före kl 14. 00. C 304/16 SV Europeiska unionens officiella tidning 1. 12. 2005 Trafikföretagen får genomföra flygningar utanför de tidta- beller som fastställs ovan, under förutsättning att de har uppfyllt det minsta antal flygningar och den minsta kapa- citet som fastställs i kommissionens meddelande. Använd- ningen av detta alternativ förutsätter att de trafikrestriktioner som juridiskt är upprättade av de nationella flygplatserna följs. För linjerna Funchal/Ponta Delgada/Funchal, Lissabon/Santa Maria/Lissabon och Lissabon/Pico/Lissabon gäller att om ett lufttrafikföretags trafikplan omfattar fler än en flygning per vecka, så skall trafiken bedrivas på olika dagar. På linjerna Lissabon/Terceira/Lissabon, och Porto/Ponta Delgada/Porto måste trafiken fördelas jämnt under veckan. Om alla lufttrafikföretag tillsammans på någon linje tillhandahåller fler än sammanlagt sex flygningar per vecka, skall minst en flygning per dag tillhandahållas. Lissabon/Horta/Lissabon Biljettpriser: 1. Prisstrukturen skall inkludera följande: a) Ett pris i ekonomiklass utan villkor och ett utbud med olika priser med villkor som har skräddarsytts för olika affärsresenärer, (turister, kundsegment styckegods, särskilda produkter, osv. ). b) Ett PEX-pris på 221 euro för en tur- och returresa mellan Azorerna och det portugisiska fastlandet, samt ett PEX-pris på 162 euro för en tur- och returresa mellan Azorerna och Funchal. c) Personer som i minst sex månader har varit bosatta i den autonoma regionen Azorerna, eller på öar med direktflygningar till det portugisiska fastlandet eller till Funchal har, liksom invånarna i den autonoma regionen Madeira, rätt till 33 % rabatt på normal- priset i ekonomiklass utan villkor. d) Studenter på upp till 26 år som är bosatta i den auto- noma regionen Azorerna men studerar på annan ort i Portugal, eller som är bosatta på annan ort i Portugal men studerar i regionen Azorerna, har rätt till 40 % rabatt på normalpriset i ekonomiklass utan villkor. e) Dagar utan direkt trafik på linjen Funchal/Ponta får studenter upp till 26 år, som Delgada/Funchal reser till eller från autonoma regionen Azorerna, resa via Lissabon, förutsatt att de på alla delsträckor använder sig av samma lufttransportföretag. Det valda flyget får inte möjliggöra uppehåll i Lissabon. f) Högsta tillåtna frakttaxor framgår av bilaga II. Vart och ett av lufttrafikföretagen måste på samtliga linjer som nämns i punkt 1 tillämpa samma tariffsystem utan diskriminering, oberoende av om avrese- eller bestämmelseorten är Lissabon eller Porto. Från tid till annan är dock reklamerbjudanden för direktflyg tillåtna. Priserna måste offentliggöras, både på försäljningsställena och vid incheckningsdiskarna. 2. Efter avdrag av rabatterna enligt punkt 1 c och 1 d skall bofasta och studenter betala följande nettopriser: a) Personer som är bosatta i den autonoma regionen Azorerna betalar 184 euro för tur- och returresor till det portugisiska fastlandet. b) Personer som är bosatta i de autonoma regionerna Azorerna och Madeira betalar 160 euro för tur- och returresor mellan Azorerna och Funchal. c) Studenter betalar 143 euro för en tur- och returresa mellan Azorerna och det portugisiska fastlandet, och 101 euro för en tur- och returresa mellan Azorerna och Funchal. De priser som anges i punkt 1 b och 1 f samt i punkt 2 a-c skall ses över varje år den 1 april med början 2006 på grundval av föregående års inflationstakt, som offent- liggörs i dokumentet Grandes Opções do Plano (”Viktiga planeringsalternativ”) och som det portugisiska luftfarts- föregående år skall ha verket senast den 28 februari meddelat de lufttrafikföretag som bedriver trafiken i fråga. Trafikföretagen får ta ut en avgift för att kompensera för den extra kostnad de har för priset för flygbränsle (EK) som skall revideras varje kvartal, genom att tillämpa följande fomel, avrundat till närmaste enhet: EK = k x (b – 50,00) där EK Extra kostnad för flygbränsle OW K 0,684862 x den genomsnittliga valutakursen USD/ euro under föregående kvartal B genomsnittligt pris per fat i USD under föregående kvartal Trafikföretagen får även ta ut en avgift på högst 16 euro för bokning och och 4 euro för utfärdande av biljetter genom deras direktförsäljningsställen respektive ”call center”. 3. Förutsatt att de kriterier och priser som anges i punk- terna 1 och 2 tillämpas kommer Portugal att subventio- nera resor gjorda av bofasta och studenter på lagstadgade villkor. År 2006 subventioneras en tur- och returresa med 87 euro. 1. 12. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning C 304/17 Biljettpriser och avgifter för frakt från eller till en flyg- plats i den autonoma regionen Azorerna som inte har någon reguljär direktförbindelse med det portugisiska fastlandet eller Funchal skall vara desamma som de som anges ovan. För passagerarflygningar mellan det portugi- siska fastlandet och den autonoma regionen Azorerna och mellan de autonoma regionerna skall högst två flyg- kuponger användas, dvs. en i varje riktning, och för regionen passagerarflygningar Azorerna skall följande begränsningar gälla: inom den autonoma Frakt och post Det måste vara möjligt att vid varje flygning transportera minst två ton frakt, inklusive post. Den kapacitet som ett lufttrafikföretag tillhandahåller måste vara jämnt fördelad under veckan och uppfylla följande minimivillkor: — 30 ton per dag på linjen Lissabon/Ponta Delgada/ Lissabon. — två flygkuponger (icke bofasta), — 25 ton per dag om minsta antal flygningar tillhandahålls på linjen Lissabon/Terceira/Lissabon. — tre flygkuponger (bofasta och studenter), På linjen Lissabon/Pico/Lissabon måste 2 ton frakt och post garanteras per tur-och-returresa. — en ytterligare flygkupong för Corvo de dagar då det inte bedrivs någon trafik. Varje flygnings kapacitet i fråga om frakt och post skall beräknas med hjälp av följande formel: De dagar då det från någon ö inte finns några direktflyg till det portugisiska fastlandet eller Funchal, får bofasta och studenter resa via annan ort. Utöver ovannämnda subvention kommer staten även i fortsättningen att betala kostnaden för transport av passagerare för resor till och från öar som saknar direkt- förbindelse med fastlandet eller Funchal. De priser som godkänts av Azorernas regionala regering för flygningar inom den autonoma regionen måste beaktas vid beräk- ning av transportkostnaderna. En straffavgift på upp till 10 % av referenspriset för motsvarande biljett i ekonomiklass får tas ut av passage- rare som inte kommer till flygningar trots att de har bekräftade platsbokningar (”no-show”). Den allmänna trafikplikten skall tillämpas utan att detta påverkar interlineavtal med andra lufttrafikföretag om priser för trafik från eller till andra orter än Lissabon, Porto och Funchal. Lufttrafikföretagen får kombinera olika flygningar och använda samma flygnummer, om detta har godkänts av det portugisiska luftfartsverket. Biljettförsäljning: Biljettförsäljningen skall ske med hjälp av minst ett datori- serat bokningssystem. Transfervillkor: Om trafiken på linjerna i fråga bedrivs av olika lufttrafikfö- retag, skall dessa lufttrafikföretag sluta avtal med varandra så att bofasta och studenter som vill resa till eller från någon flygplats i autonoma regionen Azorerna kan använda sig av olika lufttrafikföretag för olika delsträckor. K = V – (0,75 x S x 97) där K V är en flygnings frakt- och postkapacitet i kg, är den totala vikten i kg av de passagerare, det resgods, den frakt och den post som ett flygplan får transportera i en given sektor (”allowed traffic load”), som erhålls genom att man från den högsta tillåtna startvikten drar av vikten på det körklara flygplanet (flygplan, besättning, bränsle, proviant och annan driftsutrustning), S är antalet passagerarplatser på flygplanet, 0,75 är koefficienten för en beläggningsfaktor på 75 %, 97 är normalvikten på en vuxen passagerare med baggage (84 kg + 13 kg) enligt JAR-OPS 1 620. 3. Mot bakgrund av de berörda linjernas särskilda betydelse och kontinuitetskravens särdrag, informeras EU:s lufttrafik- företag härmed om följande villkor: — Lufttrafikföretag som vill bedriva trafik på samtliga berörda linjer måste inom 30 dagar efter offentliggö- randet av detta meddelande lämna in sina trafikplaner för ett år i enlighet med kraven. — Trafikplaner som inte omfattar samtliga linjer enligt punkt 1 kommer bara att godkännas, om anbuden ingår i code sharing-system, vilket innebär att uppfyllandet av den allmänna trafikplikten i fråga om minsta antal flyg- ningar bedöms med hänsyn till samtliga flygningar i den gemensamma trafikplanen. I så fall måste följande villkor vara uppfyllda: a) Lufttrafikföretag som inom ramen för ett code sharing-system tillhandahåller en trafikplan för en eller fler linjer ansvarar för planens genomförande. C 304/18 SV Europeiska unionens officiella tidning 1. 12. 2005 b) Lufttrafikföretag som undertecknar ett code sharing- avtal måste uttryckligen ange att de har ett kollektivt ansvar för uppfyllandet av den allmänna trafikplikten och att de ansvarar för följderna av ett bristande uppfyllande, inklusive administrativa böter. c) Vid incheckningsdisken på flygplatsen, och när biljet- terna bokas, utfärdas eller säljs, måste lufttrafikföre- tagen upplysa passagerarna om vilket lufttrafikföretag som faktiskt respektive delsträcka, om trafiken bedrivs inom ramen för ett code sharing-system. kommer trafikera att — Det portugisiska luftfartsverket skall inom 30 dagar efter att ha mottagit trafikplanerna meddela lufttrafikföretagen sitt slutliga beslut om de inlämnade planerna. — Om ett lufttrafikföretag meddelar att det har för avsikt att återkalla eller ändra sitt förslag till trafikplan, skall det portugisiska luftfartsverket underrätta de övriga luft- trafikföretagen om detta. De övriga lufttrafikföretagen har i så fall femton dagar på sig att ändra sina trafik- planer. — Alla lufttrafikföretag som har ett giltigt tillstånd för som har utfärdats av en bedrivande av flygtrafik, medlemsstat i enlighet med bestämmelserna i rådets förordning (EEG) nr 2407/92 om utfärdande av tillstånd för lufttrafikföretag, och ett trafikcertifikat (”air opera- tor's certificate”, AOC) får bedriva trafiken. — Alla lufttrafikföretag som har ett giltigt tillstånd för bedrivande av flygtrafik och ett (”air operator's certificate”, AOC) enligt ovan får bedriva trafiken om de dessutom uppfyller följande villkor: trafikcertifikat a) De har betalat alla skatter till den portugisiska staten. b) De har betalat alla sociala avgifter i Portugal respek- tive i den stat där de är medborgare eller där före- taget är etablerat. — Med tanke på trafikens särart måste lufttrafikföretagen visa att merparten av kabinpersonalen på linjerna i fråga kan tala och förstå portugisiska. — I enlighet med gällande lagstiftning får trafikföretagen sluta underleverantörskontrakt med andra trafikföretag avseende den ytterligare som är nödvändig trafikplanen. Detta genomföra för påverkar inte deras ansvar för uppfyllandet av alla plikter och genomförandet av trafikplanen. transportkapacitet att — Lufttrafikföretagen skall till det portugisiska luftfarts- verket inom utsatt tid och skilt från andra trafikplaner överlämna en trafikplan för var och en av de linjer som omfattas av denna ändrade allmänna trafikplikt. Trafik- planerna skall innehålla följande uppgifter: a) Linjen i fråga. b) IATA-säsonger. c) Flygnummer. d) Tidtabeller. e) Tillhandahållen kapacitet (per månad, antingen som antal flygningar eller som antal passagerarplatser). f) Period och dagar då trafiken kommer att bedrivas. g) Flygplanstyp/antal passagerarplatser/fraktkapacitet. h) Passagerarutrymmets utformning. i) Skriftlig förklaring att lufttrafikföretaget tagit del av och godtar de villkor som fastställts för trafiklinjens kontinuitet i samband med den ändrade allmänna trafikplikten. j) Nuvarande eller framtida försäkringspremier. Lufttrafikföretagen måste också inkomma med en skriftlig redogörelse för sina priser och därmed förknip- pade villkor. De måste dessutom lämna in en övergripande affärs- och finansieringsplan som dock måste innehålla detalje- rade uppgifter om de uppskattade driftskostnaderna för att man skall kunna beräkna borgensumman, i form av en bankgaranti. — Ett lufttrafikföretag som avbryter trafiken i fråga utan varsel enligt ovanstående trafikplikt eller som bryter mot trafikplikten måste betala administrativa böter — Portugal förbehåller sig rätten att införa ny trafikplikt enligt gällande lag, om de trafikplaner som inkommer inom 60 dagar efter offentliggörandet av detta medde- lande tillsammans inte motsvarar en regelbunden luft- transportvolym som åtminstone är lika stor som den kapacitet som anges i bilaga I, eller om det totala utbudet vid någon tidpunkt är mindre än nämnda kapa- citet utan att detta kan motiveras med minskad efter- frågan. — EU:s lufttrafikföretag upplyses härmed om att det portu- gisiska luftfartsverket kommer att kontrollera att de uppfyller den allmänna trafikplikten. 1. 12. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning C 304/19 BILAGA I Minsta antal passagerarplatser totalt Linje IATA sommar Lissabon/Ponta Delgada/Lissabon Lissabon/Santa Maria/Lissabon Lissabon/Terceira/Lissabon Lissabon/Horta/Lissabon Lissabon/Pico/Lissabon Porto/Ponta Delgada/Porto Ponta Delgada/Funchal/Ponta Delgada 240 000 8 100 140 000 60 000 8 100 55 000 17 000 IATA vinter 111 900 5 500 64 600 28 000 5 500 22 500 5 600 Minsta totala fraktkapacitet (ton) Linje IATA sommar IATA vinter Ytterligare kapacitet under högsäsong Lissabon/Ponta Delgada/Lissabon 14 000 7 500 Lissabon/Santa Maria/Lissabon Lissabon/Terceira/Lissabon Lissabon/Horta/Lissabon Lissabon/Pico/Lissabon Porto/Ponta Delgada/Porto Ponta Delgada/Funchal/Ponta Delgada 8 000 1 000 30 4 400 500 20 40 C 304/20 SV Europeiska unionens officiella tidning 1. 12. 2005 BILAGA II Högsta tillåtna frakttaxor (EUR) Lägsta pris Normal Stora kvantiteter Produkter med begränsad hållbarhet/stora kvantiteter Särskilda produkter Särskilda produkter/stora kvantiteter Lissabon och Porto/Azorerna Funchal/ Azorerna 8,44 EUR 1,01 EUR/Kg 0,90 EUR/Kg 0,63 EUR/Kg 0,80 EUR/Kg 0,73 EUR/Kg 8,44 EUR 0,82 EUR/Kg 0,62 EUR/Kg 0,53 EUR/Kg 0,58 EUR/Kg |
Kommissionens förordning (EG) nr 760/98 av den 3 april 1998 om ändring av förordning (EG) nr 658/96 om vissa villkor för beviljande av kompensationsbetalning enligt stödsystemet för producenter av vissa jordbruksgrödor | 1998-04-03 | [
"EU aid",
"aid per hectare",
"aid system",
"aid to agriculture",
"area of holding",
"cereals"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/9d9939e9-3d6a-4824-a904-a06cb03d753f | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | L 105/8 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning 4. 4. 98 KOMMISSIONENS F(cid:153)RORDNING (EG) nr 760/98 av den 3 april 1998 om (cid:132)ndring av f(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 om vissa villkor f(cid:148)r beviljande av kompensationsbetalning enligt st(cid:148)dsystemet f(cid:148)r producenter av vissa jordbruks- gr(cid:148)dor EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA F(cid:153)RORDNING med beaktande av F(cid:148)rdraget om uppr(cid:132)ttandet av Euro- peiska gemenskapen, med beaktande av r(cid:134)dets f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92 av den 30 juni 1992 om uppr(cid:132)ttande av ett st(cid:148)dsystem f(cid:148)r producenter av vissa jordbruksgr(cid:148)dor (1), senast (cid:132)ndrad genom f(cid:148)rordning (EG) nr 2309/97 (2), s(cid:132)rskilt artiklarna 11. 1 och 12 i denna, och med beaktande av f(cid:148)ljande: I f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92, genom vilken systemet med register (cid:148)ver individuella r(cid:132)ttigheter f(cid:148)r durumvete upph(cid:132)vs, f(cid:148)reskrivs att det till(cid:132)gg till kompensationsbetal- ning som avses i avdelning I i den f(cid:148)rordningen skall beviljas producenter av durumvete i traditionella produk- tionsomr(cid:134)den med en begr(cid:132)nsning f(cid:148)r varje ber(cid:148)rd medlemsstat till en maximal garantiareal. Denna maxi- mala areal kan f(cid:148)rdelas mellan olika produktionsomr(cid:134)den. F(cid:148)r att undvika en uppsplittring av produktionsomr(cid:134)den och f(cid:148)r att iaktta proportionalitetsprincipen vid till(cid:132)mp- ning av p(cid:134)f(cid:148)ljder vid (cid:148)vertr(cid:132)delse (cid:132)r det n(cid:148)dv(cid:132)ndigt att f(cid:148)reskriva en regel om minsta storlek f(cid:148)r dessa omr(cid:134)den. N(cid:132)r det g(cid:132)ller Italien har man vid fastst(cid:132)llandet av den maximala arealen tagit h(cid:132)nsyn till de arealer som omfattas av det fem(cid:134)riga arealuttaget, och detta m(cid:134)ste tas i beak- tande (cid:132)ven vid en eventuell uppdelning av denna areal. av den maximala Det b(cid:148)r n(cid:132)rmare anges p(cid:134) vilket s(cid:132)tt ett eventuellt (cid:148)ver- skridande arealen ber(cid:132)knas och tidpunkten f(cid:148)r underr(cid:132)ttelse om ett eventuellt (cid:148)verskri- dande. P(cid:134) grund av (cid:132)ndringen av systemet b(cid:148)r man f(cid:148)r de tv(cid:134) f(cid:148)rsta reglerings(cid:134)ren f(cid:148)rl(cid:132)nga tidsfristen f(cid:148)r att l(cid:132)mna underr(cid:132)ttelse till kommissionen om den slutgiltiga procentsatsen f(cid:148)r (cid:148)verskridande. Nya arealer i icke-traditionella omr(cid:134)den har tilldelats vissa medlemsstater. Man b(cid:148)r d(cid:132)rf(cid:148)r fastst(cid:132)lla vilka regioner i en medlemsstat som drar f(cid:148)rdel av detta, samt hur (cid:148)ver- skridandet skall ber(cid:132)knas. vidtas f(cid:148)r att s(cid:132)kerst(cid:132)lla att s(cid:134)dant uts(cid:132)de anv(cid:132)nds. En minimikvantitet b(cid:148)r fastst(cid:132)llas liksom en (cid:148)verg(cid:134)ngsperiod f(cid:148)r att uppn(cid:134) denna kvantitet i syfte att undvika problem med f(cid:148)rs(cid:148)rjningen och st(cid:148)rningar av marknaden f(cid:148)r certi- fierat uts(cid:132)de. Inom ramen f(cid:148)r subsidiaritetsprincipen och med h(cid:132)nsyn till skillnaderna med avseende p(cid:134) jordbruket mellan medlemsstaterna och mellan medlemsstaternas regioner, b(cid:148)r det (cid:148)verl(cid:132)mnas till ber(cid:148)rda medlemsstater att fastst(cid:132)lla denna kvantitet och besluta om eventuella (cid:148)verg(cid:134)ngs(cid:134)tg(cid:132)rder. I kommissionens f(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 (3), senast (cid:132)ndrad genom f(cid:148)rordning (EG) nr 1779/97 (4) fastst(cid:132)lls, f(cid:148)r till(cid:132)mpningen av artikel 4. 3 och 4. 4 i f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92, vissa regler n(cid:132)r det g(cid:132)ller villkoren f(cid:148)r st(cid:148)dber(cid:132)t- tigande inom ramen f(cid:148)r till(cid:132)gget till kompensationsbetal- ningen och det s(cid:132)rskilda st(cid:148)det f(cid:148)r durumvete. Genom f(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 begr(cid:132)nsas r(cid:132)tten till kompensationsbetalning som till anv(cid:132)nder vissa fr(cid:148)kvaliteter och fr(cid:148)sorter. Fukthalten vid m(cid:132)tning av glukosinolathalten b(cid:148)r n(cid:132)rmare anges. rapsfr(cid:148)producenter Producenterna f(cid:134)r framdeles anv(cid:132)nda nya rapssorter som uppfyller de fastst(cid:132)llda kriterierna f(cid:148)r st(cid:148)dber(cid:132)ttigande. Dessa sorter b(cid:148)r ocks(cid:134) l(cid:132)ggas till i listan. Enligt artikel 10. 2 i f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92 skall producenterna av spannm(cid:134)l, oljev(cid:132)xter och proteingr(cid:148)dor ha s(cid:134)tt uts(cid:132)det senast den 15 maj. I vissa fall f(cid:134)r den sista dagen f(cid:148)r s(cid:134)dd p(cid:134) grund av klimatf(cid:148)rh(cid:134)llandena senare- l(cid:132)ggas till efter den 15 maj. Den till(cid:132)mpliga tidsgr(cid:132)nsen b(cid:148)r f(cid:148)rl(cid:132)ngas f(cid:148)r s(cid:134)dd av vissa gr(cid:148)dor och i vissa regioner. F(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 inneh(cid:134)ller en f(cid:148)rteckning (cid:148)ver dessa regioner. Erfarenheten visar att denna f(cid:148)rteckning b(cid:148)r (cid:132)ndras n(cid:132)r det g(cid:132)ller Frankrike. F(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 b(cid:148)r f(cid:148)ljaktligen (cid:132)ndras. I f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92 f(cid:148)reskrivs att det (cid:132)r obliga- toriskt att anv(cid:132)nda certifierat uts(cid:132)de. S(cid:132)rskilda (cid:134)tg(cid:132)rder b(cid:148)r De (cid:134)tg(cid:132)rder som f(cid:148)reskrivs i denna f(cid:148)rordning (cid:132)r f(cid:148)renliga med yttrandet fr(cid:134)n Gemensamma f(cid:148)rvaltningskommitt(cid:130)n f(cid:148)r spannm(cid:134)l, oljor och fetter samt torkat foder. (1) EGT L 181, 1. 7. 1992, s. 12. (2) EGT L 321, 22. 11. 1997, s. 3. (3) EGT L 91, 12. 4. 1996, s. 46. (4) EGT L 252, 16. 9. 1997, s. 18. 4. 4. 98 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 105/9 H(cid:142)RIGENOM F(cid:153)RESKRIVS F(cid:153)LJANDE. Artikel 1 F(cid:148)rordning (EG) nr 658/96 (cid:132)ndras p(cid:134) f(cid:148)ljande s(cid:132)tt: 1. Artikel 4 (cid:132)ndras p(cid:134) f(cid:148)ljande s(cid:132)tt: a) Punkt 2 skall ers(cid:132)ttas med f(cid:148)ljande: ”2. Medlemsstaterna skall genomf(cid:148)ra en kvalitets- politik f(cid:148)r raps- och rybsfr(cid:148) genom att begr(cid:132)nsa endast kompensationsbetalning r(cid:132)tten till dubbell(cid:134)ga raps- och rybssorter. Med dubbell(cid:134)ga sorter avses sorter som p(cid:134)visats producera fr(cid:148) med en h(cid:148)gsta glukosinolathalt p(cid:134) 25 lmol/gram vid en fuktighetsgrad p(cid:134) 9 %, best(cid:132)mt i enlighet med EN ISO 9167-1:1995, och h(cid:148)gst 2 % erukasyra av det totala inneh(cid:134)llet av fettsyra, best(cid:132)mt i enlighet med EN ISO 5508:1995. ” till b) Punkt 3 b skall ers(cid:132)ttas med f(cid:148)ljande: ”b) Uts(cid:132)de som erh(cid:134)lls vid sk(cid:148)rd efter s(cid:134)dd inom samma jordbruksf(cid:148)retag av certifierat uts(cid:132)de av n(cid:134)gon av de sorter som anges i bilaga II och f(cid:148)r vilket det, genom analys av ett representativt prov uttaget av en utsedd representant f(cid:148)r den beh(cid:148)riga nationella myndigheten, visats att glukosinolathalten (cid:132)r h(cid:148)gst 18,0 lmol/gram fr(cid:148) vid en fuktighetsgrad p(cid:134) 9 %. ” 2. Artikel 6 skall ers(cid:132)ttas med f(cid:148)ljande: ”Artikel 6 Vid till(cid:132)mpningen av artikel 4. 3 i f(cid:148)rordning 1. (EEG) nr 1765/92 skall producenterna i de regioner som anses i bilaga II i den f(cid:148)rordningen erh(cid:134)lla det till(cid:132)gget till kompensationsbetalningen f(cid:148)r h(cid:148)gst det antal hektar som g(cid:132)ller f(cid:148)r den maximala areal som anges i bilaga III till den f(cid:148)rordningen. Detta till(cid:132)gg beviljas i (cid:153)sterrike f(cid:148)r de omr(cid:134)den i Pannonien som anges i bilaga Va. 2. Vid f(cid:148)rdelning av den maximala garantiarealen mellan de produktionsomr(cid:134)den som avses i artikel 4. 3 tredje stycket f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92 skall f(cid:148)ljande g(cid:132)lla: i a) Om arealen i ett produktionsomr(cid:134)de understiger 500 ha f(cid:134)r de ber(cid:148)rda medlemsstaterna sl(cid:134) ihop omr(cid:134)det i fr(cid:134)ga med ett angr(cid:132)nsande produktions- omr(cid:134)de. b) Italien f(cid:134)r ta h(cid:132)nsyn till de arealer som traditionellt anv(cid:132)nts f(cid:148)r odling av durumvete och som omfattas av under perioden arealuttaget det 1993–1997. fem(cid:134)riga september det reglerings(cid:134)r som f(cid:148)reg(cid:134)r det (cid:134)r f(cid:148)r vilket kompensationsbetalning har beg(cid:132)rts. F(cid:148)r att konstatera ett eventuellt (cid:148)verskridande av 3. den maximala garantiarealen skall medlemsstatens beh(cid:148)riga myndighet dels beakta den maximala garanti- areal som fastst(cid:132)lls i bilaga III till f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92, eventuellt f(cid:148)rdelad p(cid:134) omr(cid:134)den, och dels den sammanlagda areal durumvete f(cid:148)r vilken ans(cid:148)kningar om till(cid:132)gget till kompensationsbetalningen har l(cid:132)mnats in, justerad enligt artikel 1. 2 i kommissionens f(cid:148)rord- ning (EEG) nr 2836/93 (*). De arealer som ber(cid:132)ttigar till till(cid:132)gget skall minskas proportionellt efter till(cid:132)mpning av artikel 2. 6 f(cid:148)rsta strecksatsen i f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92. Om ett (cid:148)verskridande konstateras skall medlemsstaten underr(cid:132)tta kommissionen snarast och senast den 30 september om med hur mycket i procent som arealen har (cid:148)verskridits och den eventuella f(cid:148)rdelningen mellan produktionsomr(cid:134)dena. 1999/2000 reglerings(cid:134)ret Utan hinder av vad som s(cid:132)gs i andra stycket skall medlemsstaten f(cid:148)r och 2000/01 senast den 30 september underr(cid:132)tta kommis- sionen om den procentsats med vilken arealen ber(cid:132)knas (cid:148)verskridas och den eventuella f(cid:148)rdelningen senast den 31 mellan produktionsomr(cid:134)dena samt december om den slutliga procentsats med vilken arealen har (cid:148)verskridits och den eventuella f(cid:148)rdel- ningen mellan produktionsomr(cid:134)dena. i bilaga VI 4. Det s(cid:132)rskilda st(cid:148)d som avses i artikel 4. 4 i f(cid:148)rord- ning (EEG) nr 1765/92 skall beviljas i de omr(cid:134)den som avses till denna f(cid:148)rordning, med en begr(cid:132)nsning till det antal hektar som anges i bilaga IIIa till f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92, f(cid:148)r alla de skiften som ber(cid:132)ttigar till kompensationsbetalning f(cid:148)r de jord- bruksgr(cid:148)dor som avses i artikel 2 i f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92 och som (cid:132)r bes(cid:134)dda med durumvete samt (cid:132)r bel(cid:132)gna i de ifr(cid:134)gavarande omr(cid:134)dena. I det fall d(cid:134) den sammanlagda arealen durumvete, f(cid:148)r vilken ans(cid:148)kningar om s(cid:132)rskilt st(cid:148)d har l(cid:132)mnats in, justerad enligt artikel 1. 2 i f(cid:148)rordning (EEG) nr 2836/ 93, (cid:148)verstiger de gr(cid:132)nser som avses i f(cid:148)rsta stycket, skall de arealer som ber(cid:132)ttigar till s(cid:132)rskilt st(cid:148)d minskas proportionellt efter till(cid:132)mpning av artikel 2. 6 f(cid:148)rsta strecksatsen i f(cid:148)rordning (EEG) nr 1765/92. Medlems- staten skall snarast och senast den 30 september under- r(cid:132)tta kommissionen om den procentsats med vilken arealen har (cid:148)verskridits. reglerings(cid:134)ren 1999/2000 Utan hinder av vad som s(cid:132)gs i andra stycket skall och medlemstaten f(cid:148)r 2000/01 senast den 30 september underr(cid:132)tta kommis- sionen om den ber(cid:132)knade procentsatsen och senast den 31 december om den slutliga procentsats med vilken arealen har (cid:148)verskridits. c) De ber(cid:148)rda medlemsstaterna skall underr(cid:132)tta produ- centerna och kommissionen om f(cid:148)rdelningen av senast den 30 garantiarealen, den maximala 5. F(cid:148)r beviljande av det st(cid:148)d f(cid:148)r durumvete som avses i punkt 1 och 4 skall de ans(cid:148)kningar om arealst(cid:148)d som avses i artikel 4 i kommissionens f(cid:148)rord- L 105/10 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning 4. 4. 98 ning (EEG) nr 3887/92 (**) inneh(cid:134)lla alla uppgifter som kr(cid:132)vs f(cid:148)r att identifiera de skiften som (cid:132)r bes(cid:134)dda med durumvete och (cid:134)tf(cid:148)ljas av ett bevis f(cid:148)r att certifierat uts(cid:132)de har anv(cid:132)nts. Ans(cid:148)kan om st(cid:148)d f(cid:148)r durumvete kan endast l(cid:132)mnas in om a) en ans(cid:148)kan om kompensationsbetalning f(cid:148)r motsva- rande antal hektar durumvete l(cid:132)mnas in, b) certifierat uts(cid:132)de enligt r(cid:134)dets direktiv 66/402/ EEG (***) anv(cid:132)nds. De sorter som utesl(cid:148)ts fr(cid:134)n produktionsst(cid:148)dordningen f(cid:148)r durumvete f(cid:148)r reglerings(cid:134)ret 1992/93 skall ocks(cid:134) uteslutas vid till(cid:132)mpningen av denna artikel. 6. Medlemsstaterna skall fastst(cid:132)lla den minimikvan- titet av certifierat uts(cid:132)de som skall anv(cid:132)ndas enligt den lantbrukspraxis som g(cid:132)ller i den ber(cid:148)rda medlemssta- ten. Om s(cid:132)rskilda (cid:134)tg(cid:132)rder kr(cid:132)vs f(cid:148)r att underl(cid:132)tta inf(cid:148)- randet av detta krav f(cid:134)r medlemsstaterna fastst(cid:132)lla en (cid:148)verg(cid:134)ngsperiod p(cid:134) h(cid:148)gst tre (cid:134)r f(cid:148)r att uppn(cid:134) denna kvantitet. De skall senast den 30 juni 1998 underr(cid:132)tta kommis- sionen om de (cid:134)tg(cid:132)rder som har vidtagits och s(cid:132)rskilt de som avser minimikvantiteten och bevisningen att certi- fierat uts(cid:132)de har anv(cid:132)nts. Till(cid:132)gget till kompensationsbetalningen och det f(cid:148)r durumvete skall betalas ut vid 7. s(cid:132)rskilda st(cid:148)det samma tidpunkt som kompensationsbetalningen. (*) EGT L 260, 19. 10. 1993, s. 3. (**) EGT L 391, 31. 12. 1992, s. 36. (***) EGT L 125, 11. 7. 1966, s. 2309/66. ” 3. Bilaga II (cid:132)ndras p(cid:134) f(cid:148)ljande s(cid:132)tt: a) F(cid:148)ljande sorter skall l(cid:132)ggas till: ”Adder, Adelie, Alba, Alexis, Angus, Basun, Belmondo, Booster, Boston, Britta, Buffalo, Campus, Canary, Captain, Cleo, Cocoon, Colibri, Colonel, Colosse, Colyse, Comando, Comet, Complex, Concept, Corlee, Corona, Coronet, Corsair, Cosmic, CSH 09, CSH 17, CSH 18, Diego, Eden, Eliot, Elite, Embleme, Enrico, Epik, Erik, Evora, Fimbul, Focus, Folck, Kanela, Kutiba, H3, H4, Harp, ISH 95-11, Laser, Impulse, Leopard, Liratun, Lisbeth, Lorbas, Lucia, Madrigal, Mammut, Maximus, Maximus VA 75, Mocco, Mondea, Morgan, Mustang, Orient, Partner, Pirate, Pluto, Poseidon, Praska, Quantum, Rock, RPC 550, Sandra, Savoy, Savoy VA 75, SH 5005/94, Skye, SPE 520, Superior, Teco, Terra, Troika, Zebra, Zenith. ” Ibrix, b) Sorten Maplus skall utg(cid:134). 4. Rubriken till bilaga Va skall ers(cid:132)ttas med f(cid:148)ljande: ”Omr(cid:134)den som anges i artikel 6. 1 andra stycket”. 5. Bilaga VI skall ers(cid:132)ttas med bilagan till den h(cid:132)r f(cid:148)rord- ningen. 6. I bilaga IX, tabell 1, skall omr(cid:134)det ”Franche-Comt(cid:130)” l(cid:132)ggas listan (cid:148)ver de franska omr(cid:134)den som omfattas av den tidsgr(cid:132)ns f(cid:148)r s(cid:134)dd av majs som fast- st(cid:132)llts till den 31 maj. till i Artikel 2 Reglerings(cid:134)ret 1998/99 (cid:132)r det Maplus ber(cid:132)ttigar till kompensationsbetalning. sista f(cid:148)r vilket sorten Artikel 3 Denna f(cid:148)rordning tr(cid:132)der i kraft den tredje dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska gemenskapernas officiella tidning. Artiklarna 1. 2, 1. 3b och 1. 5 skall till(cid:132)mpas fr(cid:134)n och med reglerings(cid:134)ret 1999/2000. Denna f(cid:148)rordning (cid:132)r till alla delar bindande och direkt till(cid:132)mplig i alla medlemsstater. Utf(cid:132)rdad i Bryssel den 3 april 1998. P(cid:134) kommissionens v(cid:132)gnar Franz FISCHLER Ledamot av kommissionen 4. 4. 98 ‹ SV ‹ Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 105/11 BILAGA ”BILAGA VI OMR(cid:143)DEN SOM OMFATTAS AV DET S(cid:142)RSKILDA ST(cid:153)DET F(cid:153)R DURUMVETE TYSKLAND Kreise Baden-W(cid:129)rttemberg: Stadt Stuttgart, Ludwigsburg, Rems-Murr-Kreis, Stadt Heilbronn, Heilbronn, Hohenlohekreis, Main-Tauber- Kreis, Stadt Karlsruhe, Karlsruhe, Stadt Baden-Baden, Rastatt, Stadt Heidelberg, Stadt Mannheim, Rhein- Neckar-Kreis, Stadt Pforzheim, Enzkreis, Ortenaukreis Bayern: Stadt Ingolstadt, Dachau, Eichst(cid:132)tt, Freising, F(cid:129)rstenfeldbr(cid:129)ck, Neuburg-Schrobenhausen, Pfaffenhofen a. d. Ilm, Kelheim, Stadt Ansbach, Neustadt-Bad Winsheim, Stadt Aschaffenburg, Aschaffenburg, Bad Kissingen, Rh(cid:148)n-Grabfeld, Haßberge, Kitzingen, Main-Spessart, Stadt Schweinfurt, Schweinfurt, Stadt W(cid:129)rzburg, W(cid:129)rzburg Rheinland-Pfalz: Ahrweiler, Stadt Koblenz, Mayen-Koblenz, Bad Kreuznach, Rhein-Lahn-Kreis, Westerwald-Kreis, Bern- kastel-Wittlich, Bitburg-Pr(cid:129)m, Daun, Trier-Saarburg, Stadt Trier, Stadt Frankenthal, Landau i. d. P. , Ludwigs- hafen, Mainz, Neustadt/Weinstr. , Speyer, Worms, Alzey-Worms, Bad D(cid:129)rkheim, Donnersbergkreis, Germers- heim, S(cid:129)dl. Weinstraße, Ludwigshafen, Mainz-Bingen Hessen: Stadt Frankfurt/Main, Wiesbaden, Bergstraße, Stadt Darmstadt, Darmstadt-Dieburg, Groß-Gerau, Hoch- taunuskreis, Main-Kinzig-Kreis, Main-Taunus-Kreis, Stadt Offenbach, Offenbach, Rheingau-Taunus-Kreis, Wetteraukreis, Lahn-Dill-Kreis, Limburg-Weilburg Saarland: Stadt Saarbr(cid:129)cken, Merzig-Wadern, Neunkirchen, Saarlouis, Sankt Wendel Sachsen: Mittweida, Muldentalkreis Sachsen-Anhalt: Bernburg, K(cid:148)then, Burgenlandkreis, Mansfelder Land, Merseburg-Querfurt, Saalkreis, Sangerhausen, Aschers- leben-Straßfurt, Halberstadt, Jerichower Land, Quedlinburg, Sch(cid:148)nebeck Th(cid:129)ringen: Unstrut-Hainich-Kreis, Kyffh(cid:132)userkreis, Gotha, S(cid:148)mmerda, Hildburghausen, Stadt Weimar, Weimarer Land, Altenburger Land, Stadt Erfurt SPANIEN Comarcas Agr(cid:146)colas Almaz ´an (SO), Bajo Arag(cid:155)n (TE), Campi ˜na (GU), Campo de G(cid:155)mara (SO), Centro (AB), El Cerrato (P), Hoya de Huesca (HU), La Monta ˜na (A), Las Vegas (M), Logros ´an (CC), Monegros (HU), Noroeste (MU), Requena- Utiel (V), Rioja Baja (LO), Segr(cid:146)a (L), Sierra Rioja Baja (LO), Sur (VA), Suroeste y Valle de Guadalent(cid:146)n (MU), Trujillo (CC), Urgel (L), Valle de Ayora (V) FRANKRIKE D(cid:130)partements Aisne, Aube, Charente, Charente-Maritime, Cher, Deux-S(cid:138)vres, Essonne, Eure, Eure-et-Loir, Indre, Indre-et- Loire, Loir-et-Cher, Loiret, Lot-et-Garonne, Maine-et-Loire, Marne, Ni(cid:138)vre, Orne, Sarthe, Seine-et-Marne, Vend(cid:130)e, Vienne, Yonne, Yvelines ITALIEN Province Alessandria, Bologna, Brescia, Cremona, Ferrara, Forl(cid:141), Gorizia, Mantova, Milano, Modena, Padova, Parma, Pavia, Piacenza, Pordenone, Ravenna, Reggio Emilia, Rimini, Rovigo, Torino, Treviso, Udine, Venezia, Vercelli, Verona, Vicenza F(cid:153)RENADE KUNGARIKET England” |
Europaparlamentets beslut (EU) 2022/1816 av den 4 maj 2022 om ansvarsfrihet för genomförandet av budgeten för det gemensamma företaget Clean Sky 2 (numera det gemensamma företaget för ren luftfart) för budgetåret 2020 | 2022-05-04 | [
"European Joint Undertaking",
"aeronautical industry",
"budgetary discharge",
"financial year",
"general budget (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/551c42a6-4493-11ed-92ed-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2022258SV. 01044601. xml 5. 10. 2022 SV Europeiska unionens officiella tidning L 258/446 EUROPAPARLAMENTETS BESLUT (EU) 2022/1816 av den 4 maj 2022 om ansvarsfrihet för genomförandet av budgeten för det gemensamma företaget Clean Sky 2 (numera det gemensamma företaget för ren luftfart) för budgetåret 2020 EUROPAPARLAMENTET FATTAR DETTA BESLUT — med beaktande av den slutliga årsredovisningen för det gemensamma företaget Clean Sky 2 för budgetåret 2020, — med beaktande av revisionsrättens årsrapport om EU:s gemensamma företag för budgetåret 2020, med de gemensamma företagens svar (1), — med beaktande av förklaringen om räkenskapernas tillförlitlighet och de underliggande transaktionernas laglighet och korrekthet (2), som avgetts av revisionsrätten för budgetåret 2020 i enlighet med artikel 287 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, — med beaktande av rådets rekommendation av den 28 februari 2022 om att bevilja det gemensamma företaget ansvarsfrihet för genomförandet av budgeten för budgetåret 2020 (06005/2022 – C9-0105/2022), — med beaktande av artikel 319 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, — med beaktande av Europaparlamentets och rådets förordning (EU, Euratom) 2018/1046 av den 18 juli 2018 om finansiella regler för unionens allmänna budget, om ändring av förordningarna (EU) nr 1296/2013, (EU) nr 1301/2013, (EU) nr 1303/2013, (EU) nr 1304/2013, (EU) nr 1309/2013, (EU) nr 1316/2013, (EU) nr 223/2014, (EU) nr 283/2014 och beslut nr 541/2014/EU samt om upphävande av förordning (EU, Euratom) nr 966/2012 (3), särskilt artikel 71, — med beaktande av rådets förordning (EU) nr 558/2014 av den 6 maj 2014 om bildande av det gemensamma företaget Clean Sky 2 (4), särskilt artikel 12, — med beaktande av rådets förordning (EU) 2021/2085 av den 19 november 2021 om bildande av gemensamma företag inom ramen för Horisont Europa och om upphävande av förordningarna 219/2007, (EU) nr 557/2014, (EU) nr 558/2014, (EU) nr 559/2014, (EU) nr 560/2014, (EU) nr 561/2014 och (EU) nr 642/2014 (5), särskilt artikel 26, — med beaktande av kommissionens delegerade förordning (EU) nr 110/2014 av den 30 september 2013 om den modellbudgetförordning för offentlig–privata partnerskap som avses i artikel 209 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU, Euratom) nr 966/2012 (6), — med beaktande av kommissionens delegerade förordning (EU) 2019/887 av den 13 mars 2019 om den modellbudgetförordning för offentlig-privata partnerskap som avses i artikel 71 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7), — med beaktande av artikel 100 i och bilaga V till arbetsordningen, — med beaktande av yttrandet från utskottet för transport och turism, — med beaktande av betänkandet från budgetkontrollutskottet (A9-0070/2022). 1. Europaparlamentet beviljar verkställande direktören för det gemensamma företaget för ren luftfart ansvarsfrihet för genomförandet av det gemensamma företagets budget för budgetåret 2020. 2. Europaparlamentet redovisar sina iakttagelser i resolutionen nedan. 3. Europaparlamentet uppdrar åt talmannen att översända detta beslut och den resolution som utgör en del av beslutet till verkställande direktören för det gemensamma företaget för ren luftfart, rådet, kommissionen och revisionsrätten samt att se till att det offentliggörs i Europeiska unionens officiella tidning (L-serien). Roberta METSOLA Ordförande Klaus WELLE Generalsekreterare (1) EUT C 458, 12. 11. 2021, s. 20: https://eur-lex. europa. eu/legal-content/SV/TXT/?uri=CELEX%3A52021TA1112%2801%29&qid=1650460517287 (2) EUT C 458, 12. 11. 2021, s. 20: https://eur-lex. europa. eu/legal-content/SV/TXT/?uri=CELEX%3A52021TA1112%2801%29&qid=1650460517287 (3) EUT L 193, 30. 7. 2018, s. 1. (4) EUT L 169, 7. 6. 2014, s. 77. (5) EUT L 427, 30. 11. 2021, s. 17. (6) EUT L 38, 7. 2. 2014, s. 2. (7) EUT L 142, 29. 5. 2019, s. 16 |
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb | 2011-12-20 | [
"award of contract",
"public expenditure",
"services contract",
"small and medium-sized enterprises",
"supplies contract",
"works contract"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c1419fe3-3150-4168-a0b4-15f2e2b9c8a6 | dan | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20. 12. 2011 KOM(2011) 896 endelig 2011/0438 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb (EØS-relevant tekst) {SEC(2011) 1585} {SEC(2011) 1586} DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET • Forslagets begrundelse og formål Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020) er baseret på tre forbundne og gensidigt forstærkende prioriteter: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation; fremme af en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; og fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed. indkøb spiller en vigtig rolle Offentlige i Europa 2020-strategien som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at nå disse mål ved at forbedre erhvervsklimaet og betingelserne for erhvervslivets innovationsmuligheder og ved større udbredelse af grønne offentlige indkøb ved at støtte overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at politikken for offentlige indkøb skal sikre en mere effektiv brug af offentlige midler, og at markederne for offentlige indkøb skal være åbne i hele EU. Stillet over for disse udfordringer er det nødvendigt at revidere og modernisere den gældende lovgivning om offentlige indkøb, så den bliver bedre egnet til tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og økonomiske situation. Europa-Kommissionen medtog i sin meddelelse af 13. april 2011 om "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" blandt de tolv prioriterede nøgleaktioner til vedtagelse af EU-institutionerne før udgangen af 2012 en revideret og moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige kontrakter med det formål at gøre tildelingen af kontrakter mere fleksibel samt sikre, at offentlige kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker. Dette forslag har to supplerende mål: • Mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler for at sikre de bedst mulige resultater af indkøb med hensyn til penge. Dette vedrører især en forenkling og fleksibilisering af de gældende regler om offentlige indkøb. Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil være en fordel for alle økonomiske aktører og vil lette SMV'ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse. • Give ordregiverne bedre mulighed for at anvende offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige mål såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af innovation, beskæftigelse og social integration samt sikring af de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale tjenester af høj kvalitet. • Generel baggrund Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i EU's generelle økonomiske formåen. De offentlige myndigheder bruger ca. 18 % af EU's BNP på varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder. Under hensyntagen til mængden af indkøb kan indgåelse af offentlige kontrakter anvendes DA 2 DA som en virkningsfuld løftestang til at nå et indre marked, der fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den gældende generation af direktiver om offentlige indkøb - direktiv 2004/17/EF1 og 2004/18/EF2 - er resultatet af en lang udviklingsproces, som startede i 1971 med vedtagelsen af direktiv 71/305/EØF. Ved at garantere gennemsigtige og ikkediskriminerende fremgangsmåder er det primære formål med disse direktiver at sikre, at økonomiske aktører i hele det indre marked i fuld udstrækning kan drage nytte af de grundlæggende rettigheder ved konkurrencen om offentlige kontrakter. En omfattende økonomisk vurdering har vist, at direktiverne om offentlige indkøb i betydelig grad har nået deres mål. De har ført til større gennemsigtighed og mere konkurrence, samtidig med at de har resulteret i målbare besparelser via lavere priser. De berørte parter har ikke desto mindre stillet krav om en gennemgang af direktiverne om offentlige indkøb med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre egnede til at tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og økonomiske situation. Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil øge de ordregivende myndigheders fleksibilitet, være en fordel for alle økonomiske aktører og vil lette SMV'ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse. Forbedrede regler for offentlige indkøb vil desuden give de ordregivende myndigheder bedre mulighed for at anvende offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige mål, såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af innovation og social integration samt sikring af de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale tjenester af høj kvalitet. Disse målsætninger blev bekræftet af resultaterne af en høring af de berørte parter udført af Kommissionen i foråret 2011, hvor langt størstedelen af aktørerne støttede forslaget om at revidere direktiverne om offentlige indkøb for at tilpasse dem bedre til de nye udfordringer, som både offentlige ordregivere og økonomiske aktører står overfor. • Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Forslaget vil sammen med det foreslåede nye forsyningsvirksomhedsdirektiv erstatte direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF som hovedelementerne i EU's lovgivningsmæssige ramme for offentlige kontrakter. Direktivet suppleres af de øvrige elementer i denne lovgivningsmæssige ramme: • Direktiv 2009/81/EF3 fastsætter særlige regler for indgåelse af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet 1 2 3 Direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, EUT L 134 af 30. 4. 2004, s. 1. Direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, EUT L 134 af 30. 4. 2004, s. 114. Direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og myndigheders eller ordregiveres tjenesteyderlseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EUT L 216 af 20. 8. 2009, s. 76. DA 3 DA • Direktiv 89/665/EØF4 fastsætter fælles normer for nationale klageprocedurer for at sikre, at der findes hurtige og effektive klagemuligheder i alle EU's medlemsstater, hvor tilbudsgivere mener, at kontrakterne er tildelt på uhæderlig vis. • Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål Dette initiativ gennemfører Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020) og Europa 2020-flagskibsinitiativerne om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245), Innovations-EU (KOM(2010) 546), en integreret industripolitik for en globaliseret verden (KOM(2010) 614), Energi 2020 (KOM(2010) 639) samt et ressourceeffektivt Europa (KOM(2011) 21). Initiativet gennemfører også akten for det indre marked (COM(2011) 206), især den tolvte nøgleaktion "Revideret og moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige kontrakter". Det er et strategisk initiativ i Kommissionens arbejdsprogram 2011. 2. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRING AF INTERESSEREDE PARTER • Høring af interesserede parter Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb5, der lancerede en bred offentlig høring om mulighederne for lovgivningsmæssige ændringer for at gøre tildelingen af kontrakter lettere og mere fleksibel samt sikre, at offentlige kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker. Formålet med grønbogen var at udpege en række vigtige reformområder og høre interessenternes mening om konkrete muligheder for ændringer i lovgivningen. Blandt de emner, der blev taget op, var behovet for forenkling og fleksibilisering af fremgangsmåder, strategisk udnyttelse af offentlige indkøb for at fremme andre politiske målsætninger, SMV'ers forbedrede adgang til offentlige kontrakter samt bekæmpelse af favorisering, bestikkelse og interessekonflikter. Den offentlige høring sluttede den 18. april 2011 og blev modtaget med stor interesse. Der blev i alt modtaget 623 svar, som kom fra en lang række interessegrupper, herunder centrale myndigheder i medlemsstaterne, lokale og regionale offentlige indkøbere og deres sammenslutninger, akademikere, (herunder arbejdstagerorganisationer) samt offentligheden civilsamfundsorganisationer generelt. Størstedelen af svarene kom fra Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og i mindre omfang fra Belgien, Italien, Nederlandene, Østrig, Sverige, Spanien og Danmark. branchesammenslutninger, virksomheder, Resultaterne af høringen blev opsummeret i et referat6 og blev fremlagt og drøftet ved en offentlig konference den 30. juni 20117. 4 5 6 Direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, EFT L 395 af 30. 12. 1989, s. 33. KOM(2011) 15: http://eur- lex. europa. eu/LexUriServ/LexUriServ. do?uri=COM:2011:0015:FIN:EN:PDF. http://ec. europa. eu/internal_market/consultations/docs/2011/public_procurement/synthesis_ DA 4 DA Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Langt størstedelen af interessenterne bifaldt Kommissionens initiativ om at revidere den nuværende politik for offentlige indkøb. Blandt de forskellige emner i grønbogen lagde interessenterne især stor vægt på behovet for at forenkle fremgangsmåderne og gøre dem mere fleksible. Et klart flertal blandt alle interessentgrupper støttede eksempelvis idéen om i større udstrækning at bruge udbud med forhandling. Der var desuden kraftig støtte til foranstaltninger, der kan lette de administrative byrder i forbindelse med valget af tilbudsgiver. Der var delte meninger blandt interessenterne om den strategiske brug af offentlige indkøb til at nå Europa 2020-strategiens samfundsmæssige mål. Mange aktører, især erhvervslivet, var generelt tilbageholdende over for ideen om at bruge offentlige indkøb til støtte for andre politiske mål. Andre berørte parter, især civilsamfundsorganisationer, var meget positive over for en sådan strategisk brug og slog til lyd for vidtrækkende ændringer af selve principperne for EU's politik for offentlige indkøb. • Inddragelse og udnyttelse af ekspertise Ud over høringen om grønbogen foretog Kommissionen i 2010/2011 en omfattende evaluering af indvirkningen og effekten af EU's lovgivning om offentlige indkøb med udgangspunkt i en omfattende række beviser samt ny uafhængig forskning. Undersøgelserne vurderede primært omkostningerne ved og effekten af fremgangsmåderne ved indkøb, spørgsmål om grænseoverskridende indkøb, SMV'ers adgang til markeder for offentlige indkøb samt den strategiske anvendelse af offentlige indkøb i Europa. Resultaterne af evalueringen viste tydeligt, at direktiverne om offentlige indkøb (2004/17/EF og 2004/18/EF) har bidraget til at skabe en kultur med gennemsigtighed og resultatorienterede indkøb, der tilvejebringer besparelser og forbedrede kvalitetsmæssige og indkøbsmæssige resultater, som langt overgår offentlige indkøberes og leverandørers omkostninger ved at gøre brug af fremgangsmåderne. Evalueringen fandt desuden, at forskelle i gennemførelsen og anvendelsen af direktiverne har medført forskellige resultater i de enkelte medlemsstater. Den tid, det tager at gennemføre fremgangsmåderne, og offentlige indkøberes omkostninger varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. • Konsekvensanalyse Konsekvensanalysen og resuméet heraf giver en oversigt over de forskellige muligheder for hver af de fem grupper af grundlæggende problemer (administrativ organisation, omfang, fremgangsmåder, strategiske indkøb og adgang til indkøbsmarkeder). På grundlag af en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder blev der identificeret en række foretrukne løsninger med det formål at optimere synergien mellem de forskellige løsninger og dermed gøre det muligt at spare, når én type foranstaltning neutraliserer forbundne omkostninger som følge af en anden type (f. eks. eventuelle øgede krav om fremgangsmåde forårsaget af strategiske indkøbsforanstaltninger kan til dels neutraliseres ved besparelse i forbindelse med den forbedrede udformning af fremgangsmåderne ved indkøb). Disse foretrukne løsninger udgør grundlaget i nærværende forslag. 7 document_en. pdf. http://ec. europa. eu/internal_market/publicprocurement/modernising_rules/conferences/index_en. htm. DA 5 DA Udkastet til rapporten om konsekvensanalysen blev grundigt gennemgået af Udvalget for Konsekvensanalyse, som udbad sig tilføjelser især om identificeringen af de særlige elementer i de lovgivningsrammer, der skal behandles, beskrivelsen af de løsninger, der skal drøftes, en dyberegående cost-benefit-analyse af de udvalgte overordnede foranstaltninger samt den systematiske integrering af aktørernes synspunkter, både for så vidt angår problemstilling og supplerende konsekvensanalyse. Disse henstillinger til forbedring blev indarbejdet i den endelige rapport. Udtalelsen fra Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) vedrørende forslag, den endelige konsekvensanalyse og et resumé heraf. rapporten er offentliggjort sammen med dette 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD • Retsgrundlaget Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 53, stk. 1, artikel 62 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). • Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund: Samordningen af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb over visse tærskelværdier har vist sig at være et vigtigt redskab for virkeliggørelsen af det indre marked på området for offentlige indkøb ved at garantere økonomiske aktører faktisk og lige adgang til offentlige kontrakter i hele det indre marked. Erfaringerne med direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt med de tidligere generationer af direktiver om offentlige indkøb har vist, at europæiske fremgangsmåder ved indkøb giver gennemsigtighed og objektivitet i offentlige indkøb, som fører til betydelige besparelser og forbedrede resultater på indkøbsområdet, hvilket medlemsstaternes myndigheder og i sidste instans de europæiske skatteydere drager fordel af. Dette mål kunne ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem foranstaltninger fra medlemsstaternes side, som uvægerligt vil forskelligartede krav og mulige modstridende procedureordninger, som vil øge reglernes kompleksitet og medføre uberettigede hindringer for grænseoverskridende aktiviteter. føre til Derfor opfylder forslaget nærhedsprincippet. • Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde målsætningen om at sikre et velfungerende indre marked gennem en række europæiske samordnede fremgangsmåder ved indkøb. Forslaget er desuden baseret på en "værktøjskasse"-tilgang, som giver den enkelte medlemsstat maksimal fleksibilitet til at tilpasse fremgangsmåderne og værktøjerne til dens særlige situation. Sammenlignet med de gældende direktiver om offentlige indkøb vil forslaget i betydelig grad nedbringe den administrative byrde forbundet med gennemførelsen af fremgangsmåden både for de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. Hvor der forventes nye krav DA 6 DA (f. eks. i forbindelse med strategiske indkøb), modsvares de af fjernelsen af begrænsninger på andre områder. • Reguleringsmiddel/reguleringsform Eftersom grundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1, artikel 62 og 114 i TEUF, vil det, til bestemmelser, der skal finde anvendelse på både vareindkøb og indkøb af ydelser, være i strid med traktaten at anvende en forordning. Det foreslåede reguleringsmiddel er derfor et direktiv. forbindelse med I løsningsmodeller forkastet af årsager nærmere angivet i konsekvensanalysen. konsekvensanalyseprocessen blev ikkelovgivningsmæssige 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. 5. ANDRE OPLYSNINGER • Ophævelse af gældende lovgivning Vedtagelse af forslaget medfører ophævelse af den gældende 2004/18/EF). lovgivning (direktiv • Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul Forslaget tærskelværdierne. indeholder en revisionsklausul vedrørende de økonomiske virkninger af • Overgangsforanstaltninger og skriftlige redegørelser Forslaget vedrører et område, hvor formålet med EU-lovgivningen er samordning, hvilket har væsentlig indvirkning på en lang række nationale lovområder. Uden at det berører samordningsformålet, udgør mange bestemmelser fuld harmonisering, og forslaget omfatter mange lovmæssige forpligtelser. Medlemsstaterne supplerer EU-bestemmelser med nationale yderligere bestemmelser, således at hele systemet bliver operationelt. I denne forbindelse har Kommissionen identificeret en række faktorer, som nødvendiggør redegørelser forståelse af gennemførelsesforanstaltningerne, og for at hele billedet af udbudsreglerne bliver rigtigt på nationalt plan: fra medlemsstaterne, både for at opnå en korrekt – – – gennemførelsesforanstaltningerne vedtages på forskellige institutionelle niveauer (nationalt/føderalt, regionalt og lokalt) ud over de forskellige medlemsstater også efter den berørte sektor eller det pågældende udbuds art lovgivningslag fastsættes bestemmelserne i mange administrative foranstaltninger af almen eller særlig art supplerer og overlapper af og til den primære lovgivningsramme. DA 7 DA Kun medlemsstaterne kan forklare, hvordan de forskellige foranstaltninger gennemfører EU- direktiverne om offentlige indkøbskontrakter, og hvordan de virker på hinanden. Derfor bør dokumenter, som redegør for forbindelsen mellem de forskellige dele af dette direktiv og de tilsvarende dele af nationale gennemførelsesforanstaltninger, fremsendes sammen med gennemførelsesforanstaltningerne, særlig sammenligningstabeller, som er et operationelt værktøj til analyse af de nationale foranstaltninger. • Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området. • Nærmere beskrivelse af forslaget 1) Forenkling og fleksibilisering af fremgangsmåderne ved indkøb Det foreslåede direktiv indeholder bestemmelser for en forenkling og fleksibilisering af procedureordningen fastsat i de gældende direktiver om offentlige indkøb. Til dette formål indeholder det følgende foranstaltninger: Præcisering af anvendelsesområde: Det grundlæggende koncept i "indkøb", som også forekommer i titlen på det foreslåede direktiv, er blevet nyindført for bedre at fastlægge anvendelsesområdet for og formålet med indkøbslovgivningen og lette anvendelsen af fastsætter direktivets tærskelværdierne. Definitionen af visse nøglebegreber, der anvendelsesområde (såsom offentligretligt organ, offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, blandede kontrakter), er blevet revideret på baggrund af Domstolens retspraksis. Forslaget tilstræber samtidigt at opretholde kontinuitet i anvendelsen af begreber og koncepter, der er udviklet i årenes løb gennem Domstolens retspraksis, og som er velkendt af embedsmændene. Det bør i den forbindelse bemærkes, at mindre afvigelser i ordlyden og fremlæggelsen kendt fra de tidligere direktiver ikke nødvendigvis betyder et ændret indhold, men kan skyldes forenklingen af teksten. Den traditionelle skelnen mellem såkaldte prioriterede og ikkeprioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser) vil blive afskaffet. Resultaterne af evalueringen har vist, at det ikke længere er berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om indkøb til en afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Det blev imidlertid også klart, at den lovmæssige indkøbsordning ikke er tilpasset sociale tjenesteydelser, som behøver et særligt regelsæt (se nedenfor). Tilgangen med værktøjskassen: Medlemsstaternes systemer vil indeholde to grundlæggende fremgangsmåder, offentlige og begrænsede udbud. De kan endvidere, i henhold til visse betingelser, gøre brug af udbud med forhandling, den konkurrenceprægede dialog og/eller innovationspartnerskaber, en ny fremgangsmåde ved innovative indkøb (se nedenfor). Ordregivende myndigheder vil desuden råde over seks specifikke indkøbsteknikker og -værktøjer til samlet og elektronisk indkøb: rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer, elektroniske auktioner, elektroniske kataloger, indkøb. Sammenlignet med det nuværende direktiv er disse værktøjer blevet forbedret og præciseret med henblik på at lette elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. indkøbscentraler og fælles Lempet ordning for ordregivende myndigheder på lavere niveau: I overensstemmelse med WTO's aftale om offentlige indkøb indeholder forslaget en forenklet indkøbsordning, som DA 8 DA regionale myndigheder. Disse gælder for alle ordregivende myndigheder på et lavere niveau end statslig forvaltning, såsom indkøbere kan anvende en vejledende lokale og forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud. Hvis de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke offentliggøre en særskilt udbudsbekendtgørelse, før de iværksætter indkøbsproceduren. De kan også fastsætte visse frister mere fleksibelt efter gensidig aftale med deltagerne. Fremme af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer: Offentlige indkøberes anvendelse af elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling kan give betydelige besparelser og forbedrede resultaterne af offentlige udbud og samtidig mindske spild og fejl. Forslaget har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre overgangen til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og gøre det muligt for leverandørerne at deltage i offentlige onlineindkøbsprocedurer i hele det indre marked. Med henblik herpå indeholder det foreslåede direktiv bestemmelser om den obligatoriske fremsendelse af meddelelser i elektronisk form, den obligatoriske tilgængelighed af udbudsdokumenterne og pålægger overgangen især elektronisk indsendelse, for alle indkøbsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år. Forslaget strømliner og forbedrer dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger, som er fuldt ud elektroniske værktøjer til offentlige indkøb, og som er særligt tilpassede indkøbscentralers stærkt aggregerede indkøb. Anvendelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil også give de ordregivende myndigheder mulighed for at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der generelt skyldes forkert forståelse eller fortolkning af reglerne for offentlige indkøb. fuldstændig elektronisk kommunikation, til Modernisering af fremgangsmåderne: Forslaget fastsætter en mere fleksibel og brugervenlig tilgang til visse vigtige funktioner i fremgangsmåderne ved indkøb. Frister for deltagelse og indsendelse af tilbud er blevet afkortet, hvilket giver mulighed for hurtigere og mere strømlinede indkøb. Sondringen mellem udvælgelse af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt, som ofte fører til fejl og misforståelser, er gjort mere fleksibel, så de ordregivende myndigheder kan bestemme den mest praktiske rækkefølge ved at undersøge tildelingskriterierne før udvælgelseskriterierne og tage hensyn til tilrettelæggelse og kvalitet af de medarbejdere, der er udpeget til at udføre kontrakten som et tildelingskriterium. Begrundelserne for udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og præciseret. Ordregivende myndigheder vil være berettiget til at udelukke økonomiske aktører, som har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved udførelsen af tidligere kontrakter. Forslaget giver desuden mulighed for "selvrensning". De ordregivende myndigheder accepterer muligvis ansøgere eller tilbudsgivere trods tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund, hvis der er truffet passende foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af ulovlige handlinger og effektivt forhindre yderligere forekomster af illoyal adfærd. Ændring af kontrakterne i deres løbetid er blevet mere og mere relevant og problematisk for embedsmændene. En særlig bestemmelse om ændring af kontrakter omhandler de grundlæggende løsninger udformet på baggrund af retspraksis og giver en pragmatisk løsning til imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid. 2) Strategisk brug af offentlige indkøb til håndtering af nye udfordringer Det foreslåede direktiv er baseret på bemyndigende tilgang, som giver ordregivende myndigheder de nødvendige instrumenter til at bidrage til opnåelsen af de strategiske Europa 2020-mål ved at anvende deres købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser, som fremmer DA 9 DA innovation, beskæftigelsen, forbedrer folkesundheden og de sociale forhold. respekterer miljøet og bekæmper klimaændringer og samtidig øger Livscyklusomkostninger: Forslaget giver offentlige indkøbere mulighed for at basere beslutningen om tildeling på de livscyklusbaserede omkostninger af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der skal indkøbes. Livscyklus omfatter alle stadier af varen eller arbejdet eller ydelsen af en tjeneste, fra anskaffelse af råvarer eller generering af ressourcer indtil bortskaffelse, rydning og afslutning. De omkostninger, der skal tages hensyn til, omfatter ikke kun direkte monetære udgifter, men også eksterne miljøomkostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Hvis der foreligger en fælles EU-metode til beregning af livscyklusomkostninger, skal de ordregivende myndigheder gøre brug af den. Produktionsproces: De ordregivende myndigheder kan henvise til alle de faktorer, der er direkte knyttet til produktionsprocessen, i de tekniske specifikationer og i tildelingskriterierne. Dette omfatter eksempelvis anvendelse af særlige miljø- og klimavenlige metoder i produktionsprocessen for indkøbte varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser eller, til en vis grad, arbejdsforholdene for personer i produktionsprocessen eller beskæftigelse af handicappede. Det udelukker på den anden side krav, der ikke er forbundet med produktionsprocessen for de varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er omfattet af indkøbet, f. eks. de generelle krav til virksomhedernes sociale ansvar for hele virksomheden. Mærkning: Ordregivende myndigheder kan kræve, at bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser har særlig mærkning, der certificerer miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, forudsat at de også accepterer lignende mærkning. Dette gælder eksempelvis den europæiske eller (multi-)nationale økomærkning eller mærkning, der certificerer, at en vare ikke er fremstillet ved børnearbejde. De pågældende certificeringsordninger skal vedrøre egenskaber forbundet med kontraktens genstand og være baseret på videnskabelige oplysninger, tilvejebragt ved en åben og gennemsigtig fremgangsmåde og tilgængelige for alle interesserede parter. Sanktion af overtrædelser af obligatorisk social lovgivning, arbejdsret eller miljølovgivning: I henhold til det foreslåede direktiv kan en ordregivende myndighed udelukke økonomiske aktører fra proceduren, hvis myndigheden finder overtrædelser af forpligtelserne fastsat ved EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige bestemmelser. De ordregivende myndigheder kan endvidere afvise tilbud, hvis de har fastslået, at de er unormalt lave, som følge af overtrædelser af EU- lovgivningen på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område. at sociale, indkøb har vist, Sociale tjenesteydelser: Evalueringen af indvirkningen og effektiviteten af den europæiske lovgivning om offentlige sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser har særlige egenskaber, som gør det uhensigtsmæssigt at anvende de normale fremgangsmåder ved tildelingen af offentlige tjenesteydelseskontrakter. Disse tjenesteydelser leveres typisk i en bestemt sammenhæng, som er vidt forskellige fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige administrative, organisatoriske og kulturelle forhold. Tjenesteydelserne har i sagens natur kun en meget begrænset grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne bør derfor have større frihed til at planlægge valget af leverandører. Forslaget tager hensyn hertil ved at indeholde en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskelværdi på 500 000 EUR og kun pålægge overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling. En kvantitativ analyse af værdien af kontrakterne for de DA 10 DA relevante tjenesteydelser tildelt udenlandske økonomiske aktører har vist, at kontrakter lavere end dette beløb almindeligvis ikke er af grænseoverskridende interesse. Innovation: Forskning og innovation spiller en central rolle i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Offentlige indkøbere bør være i stand til at købe innovative varer og tjenesteydelser, der fremmer fremtidig vækst og forbedrer effektiviteten og kvaliteten af offentlige formål tjenesteydelser. Forslaget innovationspartnerskabet, en ny, særlig procedure til udvikling og efterfølgende anskaffelse af nye, innovative varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, forudsat de kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt. Forslaget forbedrer og forenkler desuden den konkurrenceprægede dialog og letter grænseoverskridende fælles indkøb, som er et vigtigt instrument ved innovative indkøb. indeholder til dette 3) Bedre adgang for SMV'er og nystartede virksomheder Der er et enormt potentiale for jobskabelse, vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Nem adgang til indkøbsmarkederne kan hjælpe dem med at frigøre dette potentiale og samtidig give de ordregivende myndigheder mulighed for at udvide leverandørgrundlaget med større konkurrence om offentlige kontrakter som en positiv virkning. For at gøre offentlige kontakter så tilgængelige som muligt for SMV'erne offentliggjorde Kommissionen i 2008 "Europæisk kodeks for bedste praksis for SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter"8. Forslaget bygger på dette arbejde og indeholder konkrete foranstaltninger til at fjerne hindringer for SMV'ers markedsadgang. Forenkling af oplysningskravene: Den generelle forenkling af oplysningskravene ved indkøbsprocedurerne vil være en stor fastsætter bestemmelserne for obligatorisk accept af egenerklæringer som umiddelbart bevis for udvælgelsesmæssige formål. Den faktiske tilvejebringelse af dokumenterede beviser lettes med et standarddokument, det europæiske indkøbspas, som er dokumentation for, at der ikke er grundlag for udelukkelse. for SMV'erne. Forslaget fordel Inddeling i delkontrakter: De ordregivende myndigheder vil blive opfordret til at opdele offentlige kontrakter i - homogene eller heterogene - delkontrakter for at gøre dem lettere tilgængelige for SMV'er. Hvis de ikke gør dette, skal de afgive en forklaring herom. Begrænsning af deltagelseskravene: For at undgå urimelige hindringer for SMV'ernes deltagelse indeholder det foreslåede direktiv en udtømmende liste over mulige betingelser for deltagelse i indkøbsprocedurerne og anfører udtrykkeligt, at alle sådanne betingelser skal begrænses "til, hvad der er hensigtsmæssigt for at sikre, at en kandidat eller tilbudsgiver har. kapacitet og. evner til at udføre den kontrakt, der skal tildeles". Omsætningskrav, som ofte er en formidabel hindring for SMV'ernes deltagelse, er udtrykkeligt begrænset til tre gange den anslåede kontraktværdi, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde. Endeligt skal alle deltagelseskrav for grupper af økonomiske aktører - et instrument, der er særligt relevant for SMV'er - berettiges af objektive og afbalancerede årsager. fastsætte Direkte betaling af underentreprenører: Medlemsstaten kan endvidere bestemmelser, så underentreprenører kan anmode om direkte betaling fra den ordregivende til myndighed for varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser leveret 8 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEC(2008) 2193. DA 11 DA hovedentreprenøren underentreprenører, som ofte er SMV'er, effektivt beskytte deres ret til betaling. forbindelse med kontraktens udførelse. På den måde kan i 4) Sunde procedurer De finansielle interesser og det tætte samspil mellem den offentlige og den private sektor gør offentlige f. eks. indkøb interessekonflikter, forbedrer de nuværende beskyttelsesforanstaltninger mod sådanne risici og giver yderligere beskyttelse. til et favorisering og korruption. Forslaget forretningspraksis risikoområde for usund som Interessekonflikter: Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om interessekonflikter, der omfatter nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter, som har indflydelse på medarbejderne hos den ordregivende myndighed eller hos leverandørerne, som deltager i proceduren, samt medlemmer af den ordregivende myndigheds ledelse, som kan påvirke resultatet af en indkøbsprocedure, selv om de ikke formelt er inddraget i den. Ulovlig adfærd: Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om ansøgeres og tilbudsgiveres ulovlige adfærd, f. eks. forsøg på uretmæssig påvirkning af beslutningsprocessen eller indgåelse af aftaler med andre deltagere for at manipulere resultatet af fremgangsmåden, skal udelukkes fra proceduren. Sådanne ulovlige aktiviteter krænker de grundlæggende principper for EU's resultat og kan medføre alvorlig konkurrencefordrejning. Urimelige fordele: Markedshøringer er et nyttigt instrument for de ordregivende myndigheder til at indhente oplysninger om markedets struktur, kompetence og kapacitet og samtidig informere markedets aktører om offentlige indkøberes indkøbsprojekter og krav. Dog må til urimelige fordele og indledende kontakt med markedets deltagere konkurrencefordrejning. Forslaget særlig bestemmelse om beskyttelsesforanstaltninger mod urimelig favorisering af deltagere, der har rådgivet den ordregivende myndighed, eller som har været inddraget i forberedelsen af proceduren. ikke føre indeholder derfor en 5) Forvaltning Nationale tilsynsorganer: Evalueringen har vist, at ikke alle medlemsstater konsekvent og systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er gennemført og velfungerende. Dette kompromitterer den effektive og ensartede anvendelse af EU's lovgivning. I henhold til forslaget skal medlemsstaterne derfor udpege en enkelt national myndighed til at have ansvaret for overvågning af, gennemførelse af og kontrol med offentlige indkøb. Kun et enkelt organ med overordnede opgaver kan sikre en oversigt over de vigtigste gennemførelsesmæssige vanskeligheder og kan stille forslag om relevant afhjælpning af mere strukturelle problemer. Dette organ vil være i stand til at give omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de potentielle svagheder i national lovgivning og i praksis og på den måde bidrage løsninger og forbedring af indkøbsprocedurer. identificering af til hurtig Videncentre: De ordregivende myndigheder har i mange tilfælde ikke intern ekspertise til at tage sig af komplekse indkøbsprojekter. Relevant og uafhængig professionel støtte fra administrative strukturer kan i betydeligt omfang forbedre indkøbsresultaterne ved at udvide offentlige indkøberes videnbasen og deres professionalisme og yde bistand til virksomheder, især SMV'er. Forslaget forpligter derfor medlemsstaterne til at sørge for støttestrukturer, der juridisk og økonomisk rådgivning, vejledning, uddannelse og bistand ved tilbyder forberedelsen og udførelsen af indkøbsprocedurerne. Strukturer eller mekanismer for støtte DA 12 DA findes allerede på nationalt plan, selv om de er meget forskellige og dækker forskellige interesseområder for de ordregivende myndigheder. Medlemsstaterne vil derfor være i stand til at anvende disse mekanismer, bygge på deres ekspertise og fremme deres tjenesteydelser som et relevant og moderne redskab, der kan yde passende støtte for de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. For at styrke bekæmpelsen af korruption og favorisering vil de ordregivende myndigheder være forpligtet til at indsende teksten til de indgåede kontrakter til tilsynsorganet, som så kan granske disse kontrakter for at se, om der er mistænkelige mønstre, og give interesserede personer adgang til disse dokumenter i det omfang, at dette ikke går ud over legitime offentlige eller private interesser. Det skal imidlertid undgås at skabe uforholdsmæssige store administrative byrder. Forpligtelsen til at indsende den fulde tekst til indgåede kontrakter, bør derfor fortsat være begrænset til kontrakter med relativ høj værdi. De foreslåede tærskelværdier vil sikre den rette balance mellem øgede administrative byrder og en større grad af gennemsigtighed: med en tærskelværdi på 1 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser og på 10 000 000 EUR ville den forpligtelse gælde for 10-20 % af alle indkøb offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det forventes ikke, at kravene om tilsynsorganer og videncentre vil påføre medlemsstaterne en yderligere finansiel byrde. Hvis der forudses omkostninger til at omorganisere eller finjustere de eksisterende mekanismer og strukturer, vil disse blive opvejet af en reduktion i sagsomkostninger (både for ordregivende myndigheder og virksomheder), omkostninger i forbindelse med forsinkelser ved tildelingen af kontrakter, som følge af ukorrekt anvendelse af reglerne om offentlige indkøb eller dårlig forberedelse af indkøbsprocedurerne samt omkostningerne i forbindelse med den kendsgerning, at rådgivning til de ordregivende myndigheder i øjeblikket sker ineffektivt og fragmenteret. Administrativt samarbejde: Forslaget indeholder også bestemmelser om effektivt samarbejde, som gør det muligt for nationale tilsynsorganer at udveksle oplysninger og bedste praksis og samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked (IMI). DA 13 DA 2011/0438 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og 114, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter9, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg10, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget11, efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) (2) i Indgåelse af kontrakter af eller på vegne af medlemsstaternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med principperne traktaten om den Europæiske Unions funktionsområde, og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en bestemt værdi skal der imidlertid fastsættes bestemmelser til samordning af de nationale indkøbsprocedurer, så det sikres, at disse principper udmøntes i praksis, og offentlige indkøb åbnes for konkurrence. Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020-strategien12 som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler. I denne forbindelse skal de nuværende udbudsregler, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af 9 10 11 12 EUT C …. EUT C …. EUT C …. KOM(2010)2020 endelig udg. af 3. 3. 2010. DA 14 DA (3) (4) fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester13 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter14 revideres og moderniseres for at øge de offentlige udgifters effektivitet, navnlig ved at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb og for at gøre det muligt for indkøbere at udnytte offentlige indkøb bedre til støtte for fælles samfundsmål. Der er også behov for at præcisere grundlæggende begreber og koncepter med henblik på at sikre bedre retssikkerhed og integrere visse aspekter af EU-Domstolens tilhørende veletablerede retsspraksis. De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger har gjort det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om offentlige indkøb tager ikke sigte på at omhandle alle former for udbetaling af offentlige midler, men kun de midler, der betales som vederlag for anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke nødvendigvis med krav om overdragelse af ejendomsretten til de ordregivende myndigheder. Desuden omfatter reglerne om offentlige indkøb almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål. Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af alle kontrakter indgået med henblik på dette indkøb skal tages i betragtning med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er nødvendiget for at udføre et bestemt projekt, f. eks. et bygge- og anlægsprojekt eller en helhed af bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser. Tegn på, at der findes et enkelt projekt, kan eksempelvis bestå af den ordregivende myndigheds overordnede forudgående planlægning og udformning, den kendsgerning, at de forskellige indkøbte elementer opfylder en enkelt økonomisk og teknisk funktion, eller at de på anden måde er logisk forbundne og udføres inden for en snæver tidsramme. (5) I henhold til artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Det præciseres i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne. (6) Selv om de ikke nødvendigvis fører til korrupt adfærd, kan der ved nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter være stor risiko for uretmæssig påvirkning af beslutninger om offentlige indkøb med konkurrencefordrejning og fare 13 14 EUT L 134 af 30. 4. 2004, s. 1. EUT L 134 af 30. 4. 2004, s. 114. DA 15 DA (7) (8) (9) for tilbudsgivernes ligebehandling til følge. Der skal derfor fastsættes effektive mekanismer til at forebygge, identificere og afhjælpe interessekonflikter. Deltagernes ulovlige adfærd i en indkøbsprocedure, f. eks. forsøg på urimelig indflydelse på beslutningstagningen eller indgåelse af aftaler med andre ansøgere for at manipulere af resultatet grundprincipperne for EU-lovgivningen og i alvorlig konkurrencefordrejning. Økonomiske aktører skal derfor fremsende en erklæring på tro og love om, at de ikke deltager i sådanne ulovlige aktiviteter og kan udelukkes, hvis denne erklæring viser sig at være falsk. af proceduren, kan medføre overtrædelser Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multinationale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986 to 1994)15, der hører under Fællesskabets kompetence, godkendte særlig WTO-aftalen om offentlige indkøb, herefter benævnt "aftalen". Formålet med aftalen er at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som EU er bundet af, opfylder de ordregivende myndigheder forpligtelserne i medfør af disse aftaler ved at gøre nærværende direktiv gældende for økonomiske aktører fra tredjelande, som har undertegnet aftalerne. Aftalen finder anvendelse på kontrakter over visse tærskelværdier, fastsat i aftalen og udtrykt as særlige trækningsrettigheder. Tærskelværdierne fastsat i dette direktiv skal tilpasses, så det sikres, at de svarer til værdierne i euro af aftalens tærskelværdier. Det justering af vil også være hensigtsmæssigt at tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem, ved hjælp af en rent matematisk beregning, til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til de særlige trækningsrettigheder. foretage en regelmæssig (10) Resultaterne af evalueringen af indvirkningen og effektiviteten af den europæiske lovgivning16 viste, at udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra direktivets fulde anvendelse burde gennemgås. Som følge heraf er dette direktivs fulde anvendelse udvidet til en række tjenesteydelser (f. eks. hotelvirksomhed og juridiske tjenester, som begge viste en særlig høj procentdel af grænseoverskridende aktivitet). (11) Andre kategorier af tjenesteydelser har fortsat i sagens natur en begrænset grænseoverskridende dimension, især hvad der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse tjenester ydes i en særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige kulturelle traditioner. Der skal derfor oprettes en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskelværdi på 500 000 EUR. Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tærskelværdi vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra andre medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som f. eks. ved EU- for personlige finansiering af grænseoverskridende projekter. Kontrakter 15 16 EFT L 336 af 23. 12. 1994, s. 1. SEK(2011) 853 endelig udg. af 27. 6. 2011. DA 16 DA tjenesteydelser over denne tærskelværdi bør være underlagt gennemsigtighed på EU- plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Direktivets bestemmelser tager hensyn til dette krav og pålægger kun overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling og sikrer, at de ordregivende myndigheder er i stand til at anvende specifikke kvalitetskriterier ved valget af leverandører af tjenesteydelsen, såsom kriterierne fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser fra EU's Udvalg for Social Beskyttelse17. Medlemsstaterne og/eller de offentlige myndigheder kan fortsat selv yde disse tjenester eller arrangere de sociale tjenesteydelser på en sådan måde, at det ikke omfatter indgåelse af offentlige kontrakter, eksempelvis gennem udelukkende at finansiere tjenesterne eller ved at udstede licenser eller tilladelser til alle økonomiske aktører, der opfylder de på forhånd af den ordregivende myndighed fastlagte betingelser, uden begrænsninger eller kvoter, forudsat at systemet sikrer tilstrækkelig og annoncering ikkeforskelsbehandling. gennemsigtighed principperne overholder om og (12) De offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og energiforsyning samt transport og posttjenesterne, og som indgår i disse aktiviteter, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […] af […] om indgåelse af kontrakter transport samt posttjenester18. Kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og flodtransport og kystnær transport, er omfattet af det foreliggende direktivs anvendelsesområde. inden for vand- og energiforsyning, (13) Dette direktiv, der er rettet til medlemsstaterne, finder ikke anvendelse på indkøb foretaget af internationale organisationer på egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at præcisere, i hvilken udstrækning direktivet skal finde anvendelse på indkøb, der er underlagt specifikke internationale regler. (14) Der hersker betydelig retsusikkerhed med hensyn til, i hvor vid udstrækning samarbejde mellem offentlige myndigheder skal være dækket af regler om offentlige indkøb. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat samt endog mellem ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at afklare, i hvilke tilfælde kontrakter indgået mellem ordregivende myndigheder ikke er underlagt anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb. Afklaringen bør afstemmes med principperne fastlagt i Domstolens relevante retspraksis. Den kendsgerning, at begge aftaleparter selv er ordregivende myndigheder, udelukker ikke i sig selv anvendelsen af reglerne om indkøb. Anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb bør imidlertid ikke indvirke på de offentlige myndigheders frihed til at beslutte, hvordan de vil udføre deres offentlige tjenesteydelsesopgaver. Kontrakter tildelt kontrollerede enheder eller samarbejde om fælles udførelse af de deltagende ordregivende myndigheders offentlige tjenesteydelsesopgaver bør derfor undtages fra reglerne, hvis betingelserne fastsat i dette direktiv er opfyldt. Dette direktiv har til formål at sikre, at til alt undtaget forbindelse med private økonomiske aktører. En konkurrencefordrejning samarbejde mellem offentlige organisationer fører ikke i 17 18 SPC/2010/10/8 endelig udg. af 6. 10. 2010. DA 17 DA ordregivende myndigheds deltagelse som tilbudsgiver i en procedure med henblik på tildelingen af en offentlig kontrakt må heller ikke forårsage konkurrencefordrejning. (15) Der er et stort behov for yderligere fleksibilitet og især bredere adgang til en indkøbsprocedure, der fastsætter bestemmelser om forhandlinger, som det er udtrykkeligt beskrevet i aftalen, hvor forhandling er tilladt i alle procedurer. Medmindre andet er bestemt i den berørte medlemsstats lovgivning, bør de ordregivende myndigheder kunne anvende udbud med forhandling i henhold til bestemmelserne i dette direktiv i forskellige situationer, hvor offentlige eller begrænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et tilstrækkelige tilfredsstillende sikkerhedsforanstaltninger, om gennemsigtighed og ligebehandling. Dette vil give de ordregivende myndigheder større frihed til at købe bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov. Det bør samtidigt øge grænseoverskridende handel, eftersom evalueringen har vist, at kontrakter indgået ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse er særligt succesfulde i forbindelse med grænseoverskridende tilbud. resultat. Denne procedure bør ledsages af af overholdelse principperne sikrer der (16) Af samme grund bør ordregivende myndigheder frit kunne anvende den konkurrenceprægede dialog. Anvendelsen af denne fremgangsmåde er steget voldsomt - udtrykt i kontraktværdi - i løbet af de seneste år. Fremgangsmåden har vist sig at være nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, finansielle eller juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med integrerede transportinfrastrukturprojekter, store edb-net eller projekter, der indebærer kompleks, struktureret finansiering. innovative projekter, gennemførelsen af store (17) Forskning og innovation, herunder økoinnovation og social innovation, er blandt de vigtigste drivkræfter for fremtidig vækst og er blevet sat i centrum for Europa 2020- strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De offentlige myndigheder opfordres til bedst muligt at gøre strategisk brug af offentlige indkøb til at fremme innovation. Indkøb af innovative varer og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af større effektivitet og højere kvalitet i offentlige tjenesteydelser samtidig med håndteringen af store samfundsmæssige udfordringer. Det bidrager til at opnå, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt for offentlige midler såvel som bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til at skabe nye ideer, omsætte dem til innovative varer og tjenesteydelser og således fremme bæredygtig økonomisk vækst. Dette direktiv skal bidrage til at lette offentlige indkøb af innovation og hjælpe medlemsstaterne opnå Innovations-EU's mål. Der skal derfor fastsættes bestemmelser for en særlig indkøbsprocedure, som giver de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe et langsigtet innovationspartnerskab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat de kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt. Partnerskabet skal struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den nødvendige tiltrækningskraft fra markedet, som kan være incitament for udviklingen af en innovativ løsning uden at sætte markedet ud af kraft. (18) I betragtning af de negative konsekvenser for konkurrencen bør udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kun DA 18 DA anvendes under ganske særlige omstændigheder. Denne undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse enten ikke er mulig som følge af force majeure i overensstemmelse med EU-Domstolens gældende retspraksis, eller hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke vil udløse mere konkurrence, ikke mindst fordi der objektivt kun er én økonomisk aktør, der kan udføre kontrakten. Kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørelse, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af den ordregivende myndighed selv med henblik på den fremtidige indkøbsprocedure, og hvor der efter grundig vurdering ikke findes tilstrækkelige alternativer. (19) Elektroniske informations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle offentliggørelsen af kontrakter og øge effektiviteten og gennemsigtigheden af indkøbsprocesserne. De bør være standarden til kommunikation og udveksling af oplysninger i indkøbsprocedurerne. Anvendelse af elektroniske midler er desuden tidsbesparende. Der bør derfor reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Desuden gør elektroniske informations- og kommunikationsmidler med egnede funktionaliteter det muligt for ordregivende myndigheder at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, som opstår under indkøbsprocedurerne. indføres bestemmelser om (20) Der er ved at udvikle sig en kraftig tendens på EU-markederne for offentlige indkøb i retning af koncentration af offentlige indkøberes efterspørgsel med henblik på at opnå stordriftsfordele, herunder lavere priser og transaktionsomkostninger og at forbedre og professionalisere forvaltningen af offentlige indkøb. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøb enten gennem antallet af berørte ordregivende myndigheder eller gennem mængde og værdi over tid. Aggregeringen og centraliseringen af indkøb bør imidlertid overvåges nøje for at undgå uforholdsmæssig stor koncentration af købekraft og hemmelige aftaler og for at opretholde gennemsigtighed og konkurrence samt små og mellemstore virksomheders muligheder for adgang til markedet. (21) Rammeaftaler er blevet anvendt i stor udstrækning og anses for at være en effektiv indkøbsteknik i hele Europa. De bør derfor bibeholdes stort set, som de er. Visse koncepter bør imidlertid præciseres, især betingelserne for ordregivende myndigheders anvendelse en rammeaftale, som de ikke selv er part i. (22) På baggrund af de indhøstede erfaringer er der også brug for at tilpasse reglerne for dynamiske indkøbssystemer, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes muligheder. Systemerne skal forenkles, især når de anvendes ved et begrænset udbud, således at behovet for vejledende tilbud fjernes, hvilket er blevet anført som en af de største hindringer i forbindelse med disse systemer. Alle økonomiske aktører, der indsender anmodning om at deltage, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør således have lov til at deltage i de indkøbsprocedurer, der foretages via det dynamiske indkøbssystem. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder at råde over et særligt bredt udvalg af tilbud og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på grundlag af omfattende konkurrence. (23) Der udvikles desuden til stadighed nye elektroniske indkøbsteknikker, såsom elektroniske kataloger. De bidrager til at øge konkurrencen og forenkle offentlige indkøb, navnlig fordi de sparer både tid og penge. Der bør dog fastsættes regler, så det DA 19 DA sikres, at anvendelsen af de nye teknikker overholder bestemmelserne i direktivet og principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed. Især i forbindelse med fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved indførelsen af et dynamisk indkøbssystem, og hvor der ydes tilstrækkelig garanti for sikring af sporbarhed, ligebehandling og forudsigelighed, bør de ordregivende myndigheder have lov til at indhente tilbud i forbindelse med særlige indkøb på grundlag af tidligere overførte elektronisk kataloger. I overensstemmelse med kravene i reglerne om elektroniske kommunikationsmidler skal de ordregivende myndigheder undgå urimelige hindringer for økonomiske aktørers adgang til de indkøbsprocedurer, hvor tilbud skal fremlægges i form af elektroniske kataloger, og som garanterer overholdelse af de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling. (24) Centraliserede i stadig højere grad indkøbsteknikker anvendes i de fleste medlemsstater. Indkøbscentraler har til opgave at forestå indkøb eller indgå offentlige kontrakter/rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder. På grund af de store mængder, der indkøbes, vil disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og professionalisere de offentlige indkøb. Der bør derfor fastlægges en EU-definition af indkøbscentraler rettet mod ordregivende myndigheder uden at forhindre fortsatte mindre institutionaliserede og systematiske fælles indkøb eller fast praksis med anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og håndterer indkøbsprocedurerne på en ordregivende myndigheds vegne og for dennes regning. Der skal også fastsættes regler, der fordeler ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også i tilfælde af retsmidler, mellem indkøbscentralen og de ordregivende myndigheder, der foretager indkøbscentralen. Hvor sidstnævnte har eneansvaret for gennemførelsen af indkøbsprocedurerne, bør denne ligeledes alene og direkte være ansvarlig for procedurernes lovlighed. Hvis en ordregivende myndighed udfører visse dele af proceduren, f. eks. fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller tildelingen af individuelle kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, skal den fortsat være ansvarlig for de dele, den udfører. indkøb fra eller gennem (25) Elektroniske kommunikationsmidler er særligt velegnede til at støtte centraliseret indkøbspraksis og -værktøj i betragtning af den mulighed, de byder på i forbindelse med genanvendelse og automatisk behandling af data og til at reducere oplysninger og transaktionsomkostninger. Anvendelsen af disse elektroniske kommunikationsmidler bør derfor i første omgang gøres obligatoriske for indkøbscentraler samtidig med, at de letter tilnærmelsen af praksis i EU. Dette skal følges af en generel forpligtelse til at anvende elektroniske kommunikationsmidler ved alle indkøbsprocedurer efter en overgangsperiode på to år. (26) Offentlige kontrakter tildelt i fællesskab af ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater støder nu på særlige juridiske vanskeligheder, navnlig i forbindelse med konflikter mellem national lovgivning. Til trods for at direktiv 2004/18/EF implicit tillod grænseoverskridende fælles offentlige indkøb, har forskellige nationale retssystemer i praksis eksplicit eller implicit gjort grænseoverskridende fælles indkøb usikre eller umulige i retlig henseende. Ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan være interesseret i at samarbejde og i fællesskab tildele offentlige kontrakter for at drage størst mulig fordel af det indre markeds muligheder med hensyn til stordriftsfordele og risiko-/resultatdeling, ikke mindst ved innovative projekter, der indbærer større risiko end med rimelighed kan accepteres af en enkelt DA 20 DA ordregivende myndighed. Nye regler om grænseoverskridende fælles indkøb, der anfører lovvalg, bør derfor fastsættes for at lette samarbejdet mellem ordregivende myndigheder i hele det indre marked. Desuden kan ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater etablere fælles retlige enheder i henhold til national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige regler for sådanne former for fælles indkøb. tekniske forskellige løsningsmuligheder, så der opnås (27) Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer, at der skabes muligheder for en konkurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange tilstrækkelig konkurrence. De tekniske specifikationer skal derfor udformes på en sådan måde, at kunstig indsnævring af konkurrence undgås gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør, ved at spejle de vigtigste egenskaber for de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der normalt tilbydes af den pågældende økonomiske aktør. Udarbejdelse af de tekniske specifikationer i form af funktionelle og udførelsesrelaterede krav gør det almindeligvis muligt at opnå dette mål på bedste måde og fremmer innovation. Når der henvises til en europæisk standard, eller i mangel heraf til en national standard, skal tilbud baseret på tilsvarende ordninger tages i betragtning af de ordregivende myndigheder. For at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende ordning, kan det kræves, at tilbudsgiverne fremlægger verificeret dokumentation fra teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør også tillades, hvis den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne certifikater eller testrapporter eller ikke har mulighed for at fremskaffe dem inden for de fastsatte frister. tredjepart. Anden relevant dokumentation, såsom (28) Ordregivende myndigheder, der ønsker at anskaffe bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise til særlig mærkning, såsom de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet mærke, forudsat at kravene til mærket er forbundet med kontraktens genstand, f. eks. beskrivelsen af varen og dets udformning, herunder emballagekrav. Det er desuden vigtigt, at disse krav udformes og vedtages på grundlag af objektivt kontrollerbare kriterier ved hjælp af en fremgangsmåde, som de berørte parter, f. eks. organer inden for det offentlige, forbrugere, producenter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage i, og at mærket er til rådighed og tilgængeligt for alle interesserede parter. (29) I forbindelse med alle indkøb til brug for personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende myndigheds medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende myndigheder fastsætter tekniske specifikationer under hensyntagen til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. (30) For at fremme små og mellemstore virksomheders (SMV'er) inddragelse i markederne for offentlige indkøb bør de ordregivende myndigheder tilskyndes til at opdele kontrakter i delkontrakter, og de skal være forpligtet til at afgive forklaring, hvis de ikke gør dette. Når kontrakter opdeles i delkontrakter, kan de ordregivende myndigheder, til forsyningssikkerheden, begrænse antallet af delkontrakter, som en økonomisk aktør kan byde på. De kan desuden begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver. for at opretholde konkurrence eller af hensyn f. eks. DA 21 DA (31) Alt for strenge krav vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet udgør ofte en urimelig hindring for SMV'ernes inddragelse i offentlige indkøb. Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at økonomiske aktører har en minimumomsætning på mere end tre gange kontraktens anslåede værdi. Højere krav kan imidlertid gøres gældende i behørigt begrundede tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet med kontraktens udførelse eller den kendsgerning, at kontraktens rettidige og korrekte udførelse er kritisk, eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for andre kontrakters udførelse. (32) Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er, anser administrative byrder som følge af kravet om at fremlægge et stort antal certifikater og andre dokumenter forbundet med udelukkelses- og udvælgelseskriterierne for at være en væsentlig hindring for deres deltagelse i offentlige indkøb. Begrænsning af sådanne krav, eksempelvis gennem egenerklæringer, kan resultere i betydelig forenkling til fordel for både ordregivende myndigheder og økonomiske aktører. Den tilbudsgiver, som det er besluttet at tildele kontrakten, bør imidlertid fremlægge de relevante beviser, og de ordregivende myndigheder bør ikke indgå kontrakter med tilbudsgivere, der ikke kan gøre dette. Der kan opnås yderligere forenkling med standarddokumenter, f. eks. det europæiske indkøbspas, som bør anerkendes af alle ordregivende myndigheder og bør fremmes bredt blandt økonomiske aktører, navnlig SMV'er, for hvem de i væsentlig grad kan mindske den administrative byrde. (33) Kommissionen tilvejebringer og forvalter et elektronisk system, e-Certis, som opdateres og verificeres på frivillig basis af de nationale myndigheder. Formålet med e-Certis er at lette udvekslingen af certifikater og anden dokumentation, som ofte kræves af ordregivende myndigheder. De hidtil indhøstede erfaringer viser, at frivillig opdatering og verificering er utilstrækkelig til at sikre, at e-Certis fuldt ud kan opfylde potentialet med at forenkle og lette udvekslingen af dokumenter til fordel for især små og mellemstore virksomheder. Vedligeholdelse bør derfor gøres obligatorisk som et første trin; anvendelse af e-Certis vil blive gjort obligatorisk på et senere tidspunkt. (34) Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er kendt skyldige i korruption eller svig til skade for EU's finansielle interesser eller hvidvaskning af penge. Manglende betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger bør ligeledes pålægges sanktioner i form af obligatorisk udelukkelse på EU-plan. Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere som følge af overtrædelser af miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede eller andre former for alvorlige fejl i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser af konkurrenceregler eller regler for intellektuel ejendomsret. (35) Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden, for at økonomiske aktører kan iværksætte overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle strafbare handlinger eller fejl og effektivt forebygge især omfatte yderligere personalemæssige og organisatoriske foranstaltninger, f. eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer involveret i den illoyale adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemførelse af rapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en intern revisionstruktur til at overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne illoyale adfærd. Dette kan forekomster af den DA 22 DA foranstaltninger yder tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere udelukkes på dette grundlag. Økonomiske aktører bør have mulighed for at trufne anmode ordregivende myndigheder overensstemmelsesforanstaltninger med til indkøbsproceduren. de adgang på mulig gennemgår henblik om, de at (36) De ordregivende myndigheder kan kræve, at miljøstyringsforanstaltninger eller -systemer anvendes under udførelsen af en offentlig kontrakt. Miljøstyringssystemerne kan, uanset om de er registreret i overensstemmelse med EU's instrumenter, f. eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)19, vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen til at udføre kontrakten. En beskrivelse af de foranstaltninger, som er gennemført af den økonomiske aktør for at sikre samme miljøbeskyttelsesniveau, bør accepteres som alternativ dokumentation i stedet for de registrerede miljøstyringssystemer, hvor den registrerede pågældende økonomiske aktør miljøstyringssystemer eller ikke har mulighed for at opnå dem inden for de relevante frister. ikke har adgang sådanne til (37) Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive kriterier, som sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling. Disse kriterier bør garantere, at tilbud vurderes under forhold med effektiv konkurrence, også hvor ordregivende myndigheder kræver bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, som matcher deres behov optimalt, f. eks. hvor de valgte tildelingskriterier omfatter faktorer, der er direkte knyttet til produktionsprocessen. Som følge heraf bør de ordregivende myndigheder kunne vedtage enten "det laveste omkostning" som økonomisk mest tildelingskriterier under hensyntagen til, at det i sidstnævnte tilfælde står dem frit for at fastsætte tilstrækkelige kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for udførelse af kontrakten. tilbud" eller "den fordelagtige (38) Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal de bestemme tildelingskriterierne på grundlag af hvilke, de vurderer tilbuddene for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktgenstanden, idet de skal gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau tekniske specifikationer og at måle forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud. Desuden bør de valgte tildelingskriterier ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed, og de bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. til kontraktgenstanden som defineret i forhold i de (39) Det er yderst vigtigt at udnytte potentialet for offentlige indkøb fuldt ud for at opnå målene for Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst. I betragtning af de betydelige forskelle mellem de enkelte sektorer og markeder vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle obligatoriske krav for miljømæssige, sociale og innovative indkøb. EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske indkøbskrav med henblik på at opnå specifikke mål på områderne for køretøjer til 19 EUT L 342 af 22. 12. 2009, s. 1. DA 23 DA fællesskabsprogram vejtransport (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport20) og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. for energieffektivitetsmærkning af januar 2008 om et kontorudstyr21). Desuden er der sket betydelige fremskridt med hensyn til fastlæggelsen af fælles metoder til bestemmelse af livscyklusomkostninger. Det forekommer derfor relevant at fortsætte ad denne vej og overlade det til sektorspecifik lovgivning at fastsætte obligatoriske målsætninger og mål som funktion af de særlige politikker og forhold i den pågældende sektor, og at fremme udviklingen og anvendelsen af europæiske indfaldsvinkler til livscyklusomkostninger som en yderligere understøtning for anvendelse af offentlige indkøb til støtte for bæredygtig udvikling. (40) Disse sektorspecifikke foranstaltninger skal suppleres af en tilpasning af direktiverne om offentlige indkøb, som sætter de ordregivende myndigheder i stand til at realisere målene i Europa 2020-strategien i deres indkøbsstrategier. Det bør således gøres klart, at de ordregivende myndigheder kan beslutte sig for det mest økonomisk fordelagtige tilbud og den laveste omkostning ved hjælp af en tilgang med livscyklusomkostninger, forudsat at den anvendte metode er fastlagt på en obbjektiv og ikke-diskriminerende måde og er tilgængelig for alle interesserede parter. Begrebet livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i løbet af livscyklussen for bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, både de interne omkostninger (f. eks. omkostninger i forbindelse med udvikling, samt bortskaffelse) og de eksterne omkostninger, for så vidt de kan værdisættes og overvåges. Der bør udarbejdes fælles metoder på EU-plan for beregningen af livscyklusomkostninger for specifikke kategorier af varer eller tjenesteydelser. Når en sådan metode er udarbejdet, bør brugen heraf gøres obligatorisk. fremstilling, anvendelse, vedligeholdelse (41) De ordregivende myndigheder bør endvidere i de tekniske specifikationer og i tildelingskriterierne have lov til at henvise til en særlig fremstillingsproces, en særlig udførelse af tjenesteydelser eller en særlig proces for ethvert andet trin i livscyklussen for en vare eller en tjenesteydelse, forudsat at de har tilknytning til den offentlige kontrakts genstand. For bedre at integrere sociale hensyn i offentlige indkøb bør indkøbere også have lov til i tildelingskriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud at inkludere karakteristika vedrørende arbejdsforholdene for de personer, der deltager direkte leveringsproces. Disse karakteristika må kun vedrøre helbredsbeskyttelsen af de personer, som deltager direkte i den pågældende produktion, eller fremme af integrationen af ugunstigt stillede personer eller medlemmer af sårbare grupper i det personale, der udpeges til at gennemføre kontrakten, herunder adgangsmuligheder for handicappede. Alle kriterier, der omfatter sådanne kriterier bør under alle omstændigheder begrænses til de karakteristika, der har umiddelbar betydning for personalet i arbejdsmiljøet. De bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser22 og på en måde, der hverken direkte eller indirekte diskriminerer økonomiske operatører fra andre medlemsstater eller tredjelande, der er parter i denne i den pågældende produktions- eller 20 21 22 EUT L 120 af 15. 5. 2009, s. 5. EUT L 39 af 13. 2. 2008, s. 1. EFT L 18 af 21. 1. 1997, s. 1. DA 24 DA aftale eller i frihandelsaftaler, som EU er part i. I forbindelse med kontrakter om tjenesteydelser og kontrakter, der omfatter projektering af bygge- og anlægsarbejder, bør de ordregivende myndigheder desuden kunne anvende organiseringen af de medarbejdere, der er udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaringer som et tildelingskriterium, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af kontraktens udførelse og følgelig på tilbuddets økonomiske værdi. (42) Tilbud, der er unormalt lave i forhold til anlægs- og byggearbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, kan være baseret på teknisk, økonomisk eller retligt uforsvarlige antagelser eller praksis. For at forhindre eventuelle ulemper under kontraktens udførelse bør de ordregivende myndigheder bede om en forklaring på den opkrævede betaling, hvis et tilbud i betydelig grad underbyder andre tilbudsgiveres pris. Hvis tilbudsgiveren ikke kan give en tilstrækkelig begrundelse, kan den ordregivende myndighed afvise tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk i tilfælde, hvor den ordregivende myndighed har konstateret, at den unormalt lave pris skyldes manglende overholdelse af obligatorisk EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område arbejdsretlige bestemmelser. eller overtrædelser internationale af (43) Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, hvis de er forbundet med kontraktens genstand, og hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen, den vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud eller udbudsdokumenterne. Vilkårene kan bl. a. have til formål at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til personer med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte miljøet eller dyrevelfærd. Som eksempler kan bl. a. nævnes krav om - ved udførelsen af kontrakten - at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for unge, at overholde substansen i de grundlæggende ILO-konventioner, selv hvis sådanne konventioner ikke er gennemført i national ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver. (44) De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i EU, for så vidt angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved udførelsen af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. I tilfælde af grænseoverskridelse, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at udføre en offentlig kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser23 de mindstekrav, der skal opfyldes i værtslandet over for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl fra den økonomiske aktørs side, og som kan medføre, at denne økonomiske aktør udelukkes fra udbudsproceduren. (45) Det er nødvendigt at præcisere vilkårene, hvorunder ændringer af en kontrakt, der stadig er i kraft, kræver en ny indkøbsprocedure under hensyntagen til EU-Domstolens relevante retspraksis. En ny indkøbsprocedure er nødvendig, hvis der foretages til i den oprindelige kontrakt, væsentlige ændringer især med hensyn 23 EFT L 18 af 21. 1. 1997, s. 1. DA 25 DA anvendelsesområdet og indholdet i parternes gensidige rettigheder og pligter, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer viser parternes vilje til at genforhandle vigtige betingelser eller vilkår i den pågældende kontrakt. Dette er især tilfældet, hvis de ændrede vilkår ville have haft indvirkning på resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure. (46) De ordregivende myndigheder kan komme ud for eksterne omstændigheder, som de ikke kunne forudse ved tildelingen af kontrakten. I dette tilfælde er det nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet, så kontrakten kan tilpasses disse omstændigheder uden en ny indkøbsprocedure. Begrebet uforudsigelige omstændigheder henviser til omstændigheder, der ikke kunne forudsiges trods rimeligt omhyggelige forberedelser ved den ordregivende myndigheds oprindelige tildeling under hensyntagen til de tilgængelige midler, det specifikke projekts art og kendetegn, god praksis på det pågældende område og nødvendigheden af at sikre et relevant forhold mellem de ressourcer, der anvendes til at forberede tildelingen, og dens forudsigelige værdi. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis en ændring medfører, at arten af det samlede indkøb forandres, f. eks. ved at erstatte bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, der skal indkøbes, med noget andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen, da der i en sådan situation må forudsættes en hypotetisk påvirkning af resultatet. (47) I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed må den valgte tilbudsgiver ikke erstattes af en anden økonomisk aktør uden genåbning af udbuddet. Den valgte tilbudsgiver, der udfører kontrakten, kan imidlertid foretage visse strukturelle ændringer under kontraktens udførelse, såsom rent interne reorganiseringer, fusioner og erhvervelser eller insolvens. Disse strukturelle ændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye indkøbsprocedurer for alle offentlige kontrakter, der udføres af den pågældende virksomhed. (48) De ordregivende myndigheder bør i de enkelte kontrakter selv have mulighed for at fastsætte bestemmelser om ændringer af en kontrakt med revisionsbestemmelser, men sådanne bestemmelser må ikke give dem ubegrænset spillerum. Dette direktiv bør derfor fastsætte, i hvilken udstrækning der kan fastlægges bestemmelser om ændringer i den oprindelige kontrakt. (49) Evalueringen har vist, at medlemsstaterne ikke konsekvent og systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er gennemført og velfungerende. Dette har en negativ indvirkning på den korrekte gennemførelse af disse direktivers bestemmelser, hvilket er en væsentlig årsag til omkostninger og usikkerhed. Flere medlemsstater har udnævnt et nationalt central organ til at tage sig af offentlige indkøb, men de opgaver, disse organer er betroet, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Klarere, mere konsekvente og autoritative overvågnings- og kontrolmekanismer vil øge kendskabet til indkøbsreglernes funktion, forbedre retssikkerheden for virksomheder og ordregivende myndigheder samt bidrage til at skabe ensartede vilkår. Disse mekanismer kan anvendes til at opdage og hurtigt løse problemer, især for så vidt angår projekter samfinansieret af EU, og til identificeringen af strukturelle mangler. Der er især et stort behov for at samordne disse mekanismer for at sikre konsekvent anvendelse, kontrol og overvågning af politikken for offentlige indkøb samt systematisk vurdering af resultaterne af indkøbspolitikken i hele EU. DA 26 DA (50) Medlemsstaterne bør udpege en enkelt national myndighed til at have ansvaret for overvågning af, gennemførelse af og kontrol med offentlige indkøb. Dette centrale organ skal have oplysninger på første hånd og rettidigt, især med hensyn til forskellige problemer, der påvirker gennemførelsen af lovgivningen om offentlige indkøb. Organet skal kunne give omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de potentielle svagheder i national lovgivning og i praksis samt bidrage til hurtig identificering af løsningerne. Med henblik på effektivt at bekæmpe korruption of svig, bør dette centrale organ og offentligheden også have mulighed for at kontrollere ordlyden i de indgåede kontrakter. Kontrakter for store beløb bør derfor fremsendes til tilsynsorganet, og interesserede personer bør have adgang til dokumenterne, hvis dette ikke går ud over legitime offentlige eller private interesser. (51) Ikke alle ordregivende myndigheder har intern ekspertise til at håndtere økonomisk eller teknisk komplicerede kontrakter. Derfor vil relevant professionel støtte være et effektivt supplement til overvågnings- og kontrolaktiviteterne. Denne målsætning kan på den ene side opfyldes med anvendelsen af instrumenter til udveksling af viden (videncentre), der tilbyder teknisk bistand til ordregivende myndigheder. På den anden side kan virksomheder, ikke mindst SMV'er, drage nytte af administrativ bistand, især ved deltagelse i grænseoverskridende indkøbsprocedurer. (52) Overvågnings-, tilsyns- og støttestrukturer og -mekanismer findes allerede på nationalt plan og kan naturligvis anvendes til at sikre overvågningen, gennemførelsen og kontrollen med offentlige indkøb og til at give den nødvendige støtte til ordregivende myndigheder og økonomiske aktører. (53) Effektivt samarbejde er nødvendigt for at sikre konsekvent rådgivning og praksis inden for de enkelte medlemsstater og i hele EU. Organer udpeget til overvågning, gennemførelse, kontrol og teknisk bistand bør kunne udveksle oplysninger og samarbejde. På samme måde bør den nationale myndighed udpeget af hver medlemsstat fungere som den foretrukne kontakt med Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med indsamling af data, udveksling af oplysninger og overvågning af gennemførelsen af EU's lovgivning om offentlige indkøb. (54) Med henblik på tekniske tilpasning fremgangsmåder til den hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde have beføjelse til at vedtage retsakter om en række ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv. Som følge af kravet om at overholde internationale aftaler bør Kommissionen reelt have bemyndigelse til at ændre de for beregningsmetoderne vedrørende tærskelværdier samt regelmæssigt revidere selve tærskelværdierne og tilpasse bilag V og XI. Fortegnelserne over statslige myndigheder kan variere som følge af administrative ændringer på nationalt plan. Disse meddeles Kommissionen, som bør have bemyndigelse til at tilpasse bilag I. Der kan forekomme lovgivningsmæssige ændringer af henvisninger til CPV-nomenklaturen på EU-plan, og det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i dette direktivs tekst. De tekniske beskrivelser af og kendetegn for anordningerne til elektronisk modtagelse bør ajourføres med den teknologiske udvikling og de administrative krav. Det er også nødvendigt at bemyndige Kommissionen for elektronisk kommunikation obligatorisk for at sikre interoperabiliteten af tekniske formater, processer og kommunikation ved de indkøbsprocedurer, der udføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, under hensyntagen til den teknologiske udvikling tekniske standarder til at gøre DA 27 DA og de administrative krav. Desuden skal indholdet i det europæiske indkøbspas afspejle de administrative krav og lovgivningsmæssige ændringer på både nationalt plan og EU-plan. Fortegnelsen over EU's retsakter, der fastsætter fælles metoder til beregning af livscyklusomkostninger bør hurtigt tilpasses, så de foranstaltninger, der er vedtaget på sektorbasis, indarbejdes. For at opfylde disse krav bør Kommissionen bemyndiges til at ajourføre fortegnelsen over retsakter, herunder metoderne til beregning af livscyklusomkostninger. (55) Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (56) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, hvad angår til offentliggørelse af bekendtgørelser; udarbejdelsen af standardformularerne standardformularen til det europæiske indkøbspas og den fælles skabelon, som skal anvendes af tilsynsorganerne til udarbejdelse af rapporten om gennemførelse og statistik, tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne af gennemførelsesbeføjelser24. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, som ikke har nogen indvirkning, hverken fra et finansielt synspunkt eller ud fra arten og omfanget af de forpligtelser, der følger af dette direktiv. Disse retsakter er derimod kendetegnet ved udelukkende at have administrative formål og tjener til at lette anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv. Kommissionens kontrollere udøvelse skal (57) Målet for dette direktiv, nemlig samordningen af de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige indkøb kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, der er fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (58) Direktiv 2004/18/EF bør derfor ophæves. (59) Medlemsstaterne har i henhold til den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om skriftlige redegørelser af [dato] forpligtet sig til at vedføje et eller flere dokumenter, som beskriver forbindelsen mellem elementerne i et direktiv og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter, til meddelelsen om deres gennemførelsesforanstaltninger. Med hensyn til dette direktiv betragter lovgiveren fremsendelsen af disse dokumenter som berettiget. 24 EUT L 55 af 28. 2. 2011, s. 13. DA 28 DA UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: AFSNIT I: ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER KAPITEL I: Anvendelsesområde og definitioner AFDELING 1: Genstand og definitioner Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde Artikel 2: Definitioner Artikel 3: Blandede indkøbskontrakter AFDELING 2: Tærskelværdier Artikel 4: Tærskelværdier Artikel 5: Metoder til beregning af den anslåede kontraktværdi Artikel 6: Revision af tærskelværdier AFDELING 3: Undtagelser Artikel 7: Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester Artikel 8: Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet Artikel 9: Kontrakter indgået og projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale regler Artikel 10: Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter Artikel 11: Relationer mellem offentlige myndigheder AFDELING 4: SÆRLIGE SITUATIONER Artikel 12: Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud Artikel 13: Forskning og udvikling Artikel 14: Forsvar og sikkerhed KAPITEL II: Generelle regler Artikel 15: Principper om offentlige udbud Artikel 16: Økonomiske aktører Artikel 17: Reserverede kontrakter Artikel 18: Fortrolighed DA 29 DA Artikel 19: Regler for kommunikation Artikel 20: Nomenklaturer Artikel 21: Interessekonflikter Artikel 22: Ulovlig adfærd AFSNIT II: REGLER OM OFFENTLIGE KONTRAKTER KAPITEL I: Procedurer Artikel 23: Betingelser vedrørende aftalen om offentlige internationale aftaler indkøb (GPA) og andre Artikel 24: Valg af procedurer Artikel 25: Offentligt udbud Artikel 26: Begrænset udbud Artikel 27: Udbud med forhandling Artikel 28: Konkurrencepræget dialog Artikel 29: Innovationspartnerskab Artikel 30: Anvendelse af proceduren med forhandling uden offentliggørelse KAPITEL II: Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb Artikel 31: Rammeaftaler Artikel 32: Dynamiske indkøbssystemer Artikel 33: Elektroniske auktioner Artikel 34: Elektroniske kataloger Artikel 35: Centraliserede indkøbsprocedurer og indkøbscentraler Artikel 36: Hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb Artikel 37: Lejlighedsvise fællesindkøb Artikel 38: Fællesindkøb mellem ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater KAPITEL III: Procedureforløb AFDELING 1: FORBEREDELSE Artikel 39: Indledende markedshøringer DA 30 DA Artikel 40: Tekniske specifikationer Artikel 41: Mærker Artikel 42: Testrapporter, certificering og andre bevismidler Artikel 43: Alternative tilbud Artikel 44: Opdeling af kontrakter i delkontrakter Artikel 45: Fastsættelse af tidsfrister AFDELING 2: OFFENTLIGGØRELSE OG GENNEMSIGTIGHED Artikel 46: Forhåndsmeddelelser Artikel 47: Udbudsbekendtgørelser Artikel 48: Bekendtgørelser om indgåede kontrakter Artikel 49: Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser Artikel 50: Offentliggørelse på nationalt plan Artikel 51: Elektronisk adgang til udbudsdokumenter Artikel 52: Opfordringer til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen Artikel 53: Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere AFDELING 3: UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG TILDELING AF KONTRAKTER Artikel 54: Generelle principper Underafdeling 1: Kriterier for kvalitativ udvælgelse Artikel 55: Udelukkelsesgrunde Artikel 56: Udvælgelseskriterier Artikel 57: Egne oplysninger og andre dokumentationsformer Artikel 58: Online certifikatbase (e-Certis) Artikel 59: Europæisk udbudspas Artikel 60: Certifikater Artikel 61: Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder Artikel 62: Påberåbelse af andre enheders kapacitet DA 31 DA Artikel 63: Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer Underafdeling 2: Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger Artikel 64: Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage Artikel 65: Begrænsning af antallet af tilbudsgivere og løsninger Underafdeling 3: Kontrakttildeling Artikel 66: Kriterier for tildeling af kontrakter Artikel 67: Livscyklus og beregning af livscyklusomkostninger Artikel 68: Hindringer for tildeling Artikel 69: Unormalt lave tilbud KAPITEL IV: Kontraktudførelse Artikel 70: Betingelser vedrørende kontraktens udførelse Artikel 71: Underleverancer Artikel 72: Ændring af kontrakter i deres gyldighedsperiode Artikel 73: Opsigelse af kontrakter AFSNIT III: SÆRLIGE ORDNINGER FOR INDGÅELSE AF KONTRAKTER KAPITEL I: Sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 74: Tildeling af kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 75: Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser Artikel 76: Principper for indgåelse af kontrakter Kapitel II: Regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser Artikel 77: Almindelige bestemmelser Artikel 78: Anvendelsesområde Artikel 79: Bekendtgørelser Artikel 80: Regler for afholdelse af en projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere Artikel 81: Bedømmelseskomitéens sammensætning DA 32 DA Artikel 82: Bedømmelseskomitéens afgørelser AFSNIT IV: FORVALTNING Artikel 83: Retshåndhævelse Artikel 84: Offentligt tilsyn Artikel 85: Individuelle rapporter om udbudsprocedurer for kontrakter Artikel 86: National rapportering Artikel 87: Bistand til ordregivende myndigheder og virksomheder Artikel 88: Administrativt samarbejde AFSNIT V: UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 89: Uddelegering af beføjelser Artikel 90: Hasteprocedure Artikel 91: Udvalgsprocedure Artikel 92: Gennemførelse Artikel 93: Ophævelse Artikel 94: Evaluering Artikel 95: Ikrafttræden Artikel 96: Adressater BILAG BILAG I STATSLIGE MYNDIGHEDER BILAG II AKTIVITETER LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 7, LITRA a), OMHANDLEDE BILAG III LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET BILAG IV KRAV TIL ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER BILAG V ARTIKEL 23 LISTE OVER INTERNATIONALE AFTALER, DER ER NÆVNT I DA 33 DA BILAG VI OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER BILAG VII OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER (ARTIKEL 33, STK. 4) BILAG VIII DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER BILAG IX KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE INDHOLD I OPFORDRINGER TIL AT AFGIVE TILBUD, DELTAGE I BILAG X DIALOGEN ELLER BEKRÆFTE INTERESSETILKENDEGIVELSEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 52 BILAG XI SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3, LITRA a) OG 69, STK. 4 LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIAL- OG MILJØKONVENTIONER BILAG XII REGISTRE BILAG XIII INDHOLD I DET EUROPÆISKE INDKØBSPAS BILAG XIV DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER BILAG XV FORTEGNELSE OVER EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 4 BILAG XVI TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74 BILAG XVII SAMMENLIGNINGSTABEL DA 34 DA AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner AFDELING 1 GENSTAND OG DEFINITIONER Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. 2. I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende myndigheders indkøbsprocedurer med hensyn til offentlige kontrakter samt projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre end tærskelværdierne fastsat i artikel 4. Indkøb i henhold til dette direktiv er en eller flere ordregivende myndigheders køb og anden form for anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål. Bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser i sin helhed, selv hvis indkøbt gennem forskellige kontrakter, udgør et enkelt indkøb i henhold til dette direktiv, hvis kontrakterne er del af et enkelt projekt. I dette direktiv forstås ved: Artikel 2 Definitioner 1. 2. 3. lokale myndigheder, "ordregivende myndigheder": offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer regionale eller staten, "statslige myndigheder": de i bilag 1 anførte ordregivende myndigheder, og i det omfang der på nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet herfor" "myndigheder på lavere niveau": alle ordregivende myndigheder, som ikke er statslige myndigheder DA 35 DA 4. 5. "regionale myndigheder": alle myndigheder i de administrative enheder, der falder ind under NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200325. "lokale myndigheder": alle myndigheder i de administrative enheder, der falder ind under NUTS 3, samt mindre administrative enheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1059/2003 6. "offentligretlige organer": organer med følgende karakteristika: a) de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter; i henhold hertil et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at skabe indtjening og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktiviteter, er det ikke oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dvs. ikke har industriel eller kommerciel karakter. b) de er en juridisk person c) deres drift finansieres enten for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller den er underlagt disses kontrol, eller staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. "offentlige kontrakter": gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som levering af varer eller vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv "offentlige bygge- og anlægskontrakter": offentlige kontrakter, der har et af følgende formål: a) udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende et af de i bilag II omhandlede aktiviteter b) udførelse eller både projektering og udførelse af et bygge- og anlægsarbejde c) udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering. resultatet af et sæt bygge- og forstås Ved "bygge- og anlægsarbejde" anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. "offentlige vareindkøbskontrakter": offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer; en offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte monterings- og installationsarbejde 7. 8. 9. 10. 25 EUT L 154 af 21. 6. 2003, s. 1. DA 36 DA 11. 12. 13. 14. 15. "offentlige tjenesteydelseskontrakter": tjenesteydelser, bortset fra kontrakter omhandlet i stk. 8 offentlige kontrakter, der vedrører "økonomisk operatør": enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser på markedet "tilbudsgiver": en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud "ansøger": en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til, eller som er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, udbud med forhandling eller i et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller i et innovationspartnerskab "udbudsdokumenter": alle dokumenter, som de ordregivende myndigheder udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbuddet eller proceduren, herunder udbudsbekendtgørelsen og forhåndsmeddelelsen, hvor den anvendes til iværksættelse af udbud, de tekniske specifikationer, det beskrivende dokument, foreslåede kontraktbetingelser, formater for ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter, oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser og eventuelt supplerende dokumenter 16. "centraliserede indkøbsaktiviteter": aktiviteter, der udføres permanent basis, på en af følgende måder: a) b) indkøb af varer og/eller tjenesteydelser for ordregivende myndigheder tildeling af offentlige kontrakter eller indgåelse af rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for ordregivende myndigheder. 17. "accessoriske aktiviteter i forbindelse med indkøb": omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter, navnlig på følgende måder: a) teknisk infrastruktur, der gør det muligt for de ordregivende myndigheder at indgå rammeaftaler om bygge- og tildele offentlige kontrakter eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser b) rådgivning om udførelsen eller udformningen af offentlige indkøbsprocedurer 18. 19. 20. c) udarbejdelse og forvaltning af ordregivende myndigheds vegne og for denne regning. indkøbsprocedurer på den pågældende "indkøbscentral": en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøb og muligvis accessoriske aktiviteter i forbindelse med indkøb "indkøbsleverandør": et offentligt eller privat organ, som tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet "skriftlig(t)": ethvert udtryk bestående af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes, herunder informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler DA 37 DA 21. 22. 23. 1. 2. "elektronisk middel": et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler "livscyklus": alle fortløbende og/eller sammenhængende faser, herunder produktion, transport, anvendelse og vedligeholdelse, i hele eksistensen af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller leveringen af en tjenesteydelse, fra erhvervelse af råvaren eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og færdiggørelse "projektkonkurrencer": procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling. Artikel 3 Blandede indkøbskontrakter Kontrakter, der vedrører mindst to typer indkøb (bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer), tildeles i overensstemmelse med bestemmelserne, der finder anvendelse på den indkøbstype, der kendetegner den pågældende kontrakts primære genstand. I forbindelse med blandede kontrakter, der består af tjenesteydelser i henhold til kapitel I i afsnit III og andre tjenesteydelser, eller af tjenesteydelser og varer, fastsættes den primære genstand ved en sammenligning af værdierne af de pågældende tjenesteydelser eller varer. I forbindelse med kontrakter, hvor indkøbet af genstanden er omfattet af dette direktiv, samt indkøb eller andre elementer, der ikke er omfattet af dette direktiv eller af direktiverne [erstatning af 2004/17/EF] eller 2009/81/EF26, tildeles den del af kontrakten, som består af indkøb omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. For så vidt angår blandede kontrakter, der indeholder elementer af offentlige kontrakter og koncessionskontrakter, tildeles den del af kontrakten, som udgør en offentlig kontrakt omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Hvis de forskellige dele af den pågældende kontrakt ikke objektivt kan adskilles, afgøres anvendelsen af dette direktiv på grundlag af kontraktens primære genstand. 26 EUT L 217 af 20. 8. 2009, s. 76. DA 38 DA AFDELING 2 TÆRSKELVÆRDIER Artikel 4 Tærskelværdier Dette direktiv gælder for indkøb, hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende tærskelværdier: a) b) c) d) 1. 2. 3. 4. 5 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter. 130 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af statslige myndigheder, samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. Når offentlige vareindkøbskontrakter indgås af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet, gælder denne tærskelværdi kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag III. 200 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af myndigheder på lavere niveau, samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. 500 000 EUR for offentlige kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI. Artikel 5 Metoder til beregning af den anslåede kontraktværdi Den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som anslået af den ordregivende myndighed, herunder enhver form for optioner og eventuelle videreførelser af kontrakten. Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af kontraktens anslåede værdi. Metoden til beregning af en kontrakts anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke kontrakten fra dette direktivs anvendelsesområde. En enkelt kontrakt må således ikke deles med henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde, medmindre det berettiges af objektive årsager. Denne anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, eller såfremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tidspunkt hvor den ordregivende myndighed indleder indkøbsproceduren, specielt med definition af de væsentlige karakteristika for den påtænkte kontrakt. I forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid. DA 39 DA 5. 6. 7. 8. 9. I forbindelse med innovationspartnerskaber skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udføres på alle trin i det planlagte partnerskab, samt alle varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udarbejdes og indkøbes ved afslutningen af det planlagte partnerskab. Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til arbejdets værdi samt den anslåede samlede værdi af de til til arbejdets udførelse nødvendige varer og entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder, forudsat de er nødvendige for arbejdets udførelse. tjenesteydelser, som stilles Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. Når et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 4, litra b) og c). Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. De ordregivende myndigheder kan indgå kontrakter for særskilte delkontrakter uden at anvende procedurerne fastsat i dette direktiv, hvis den anslåede værdi af det pågældende parti eksklusive moms er under 80 000 EUR for varer eller tjenesteydelser og under 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder. Den samlede værdi af delkontrakterne indgået uden anvendelse af direktivet må dog ikke overstige 20 % af den samlede værdi af alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, den påtænkte anskaffelse af ensartede varer eller det påtænkte indkøb af tjenesteydelser er opdelt i. 10. For offentlige vareindkøbs- eller indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på grundlag af: tjenesteydelseskontrakter, der a) b) enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv måneder. 11. Ved offentlige kontrakter om leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi: DA 40 DA a) b) kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede offentlige kontrakter, hvis løbetid er 12 måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere. 12. Ved beregningen af offentlige tjenesteydelseskontrakter er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi: a) b) c) forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provision samt andre former for vederlag. 13. Når det drejer sig om tjenesteydelsesaftaler uden angivelse af en samlet pris, er beregningsgrundlaget for aftalens anslåede værdi: a) b) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med 48. Artikel 6 Revision af tærskelværdier 1. Hvert andet år fra den 30. juni 2014 kontrollerer Kommissionen, at de i artikel 4, litra a), b) og c) fastsatte tærskelværdier svarer til tærskelværdierne i aftalen om offentlige indkøb og reviderer dem om nødvendigt. Kommissionen beregner i overensstemmelse med beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb tærskelværdierne på grundlag af euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der justeres således, afrundes om nødvendigt ned til nærmeste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i WTO-aftalen, og som er udtrykt i SDR. 2. I forbindelse med den i denne artikels stk. 1 omhandlede justering reviderer Kommissionen endvidere: a) den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra a), ved at tilpasse den til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter DA 41 DA b) den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra b), ved at tilpasse den til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder. 3. Kommissionen fastsætter hvert andet år fra den 1. januar 2014 værdiernei den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union af de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4, litra a), b) og c), som er revideret i kraft af denne artikels stk. 1. Kommissionen fastsætter samtidig værdien i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, af de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4, litra d). Fastsættelsen af denne modværdi baseres i henhold til beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs, der svarer til den gældende tærskelværdi i forhold til euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. De justerede tærskelværdier, der er omhandlet i stk. 1, og modværdien af tærskelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende ved begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen. Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse den metode, der er fastsat i andet afsnit i stk. 1-4, til enhver ændring af metoden fastsat i aftalen om offentlige indkøb, med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), og fastsætte tærskelværdierne i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, som nævnt i denne artikels stk. 3. Den tillægges også beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), i henhold til denne artikels stk. 1. Den tillægges også beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i henhold til denne artikels stk. 2. Hvis det er nødvendigt at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), og tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a) og b), når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 89 fastsatte procedure, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 90 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 5, andet afsnit, i nærværende artikel. 4. 5. 6. DA 42 DA AFDELING 3 UNDTAGELSER Artikel 7 Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som falder ind under (direktiv om erstatning af direktiv 2004/17/EF), og som indgås eller afholdes af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel (5-11) i nævnte direktiv, og vedrører sådanne aktiviteter eller; det gælder heller ikke for offentlige kontrakter, som falder uden for nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel (15, 20 og 27) i nævnte direktiv. Artikel 8 Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation Dette direktiv gælder ikke offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsageligt har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt kommunikationsnet til rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden. Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved: a) b) c) d) "offentligt kommunikationsnet": et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende eller overvejende bruges til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og danner grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter "elektronisk kommunikationsnet": transmissionssystemer og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, som ikke er aktive, som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder Internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til fremføring af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres "nettermineringspunkt (NTP)": et fysisk punkt, hvor en abonnent får adgang til et offentligt kommunikationsnet. For net, hvor der anvendes kobling eller rutning, identificeres nettermineringspunktet ved hjælp af en specifik netadresse, der kan være knyttet til abonnentens nummer eller navn "elektroniske kommunikationsnet": en tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet, herunder telekommunikationstjenester og transmissionstjenester på net, der anvendes til radio- og tv-spredning, men ikke tjenester, der består i tilrådighedsstillelse af eller udøvelse af redaktionel kontrol over indhold fremført via ikke elektroniske kommunikationsnet –tjenester; begrebet omfatter og DA 43 DA informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1 i direktiv 98/34/EF, og som ikke udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet. Artikel 9 Kontrakter indgået og projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale regler Dette direktiv gælder ikke for kontrakter eller projektkonkurrencer, som den ordregivende myndighed er forpligtet til at tildele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre udbudsprocedurer end dem, der er indeholdt i dette direktiv, eksempelvis som følger: a) b) c) d) en international aftale indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder med henblik på signatarstaternes fælles udførelse eller udnyttelse af et bygge- og anlægsarbejde, eller om tjenesteydelser med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt en international aftale i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland en international organisations særlige procedure udbudsregler, der er fastsat af en international organisation eller en international finansieringsinstitution for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der fuldt ud finansieres af denne organisation eller institution; i tilfælde af, at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer i vidt omfang samfinansieres af en international organisation eller et internationalt finansieringsinstitut, aftaler parterne relevante indkøbsprocedurer, som skal være i overensstemmelse med traktaten. Alle aftaler, der er nævnt i stk. 1, litra a), meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er omtalt i artikel 91. Artikel 10 Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter: a) b) c) d) om erhvervelse eller leje - uanset finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil. Dog er kontrakter i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv om indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle medietjenester, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller kontrakter om sendetid, der tildeles udbydere af audiovisuelle medietjenester voldgifts- og mæglingstjenesteydelser finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets DA 44 DA og Rådets direktiv 2004/39/EF27, centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet e) f) arbejdsaftaler offentlig personbefordring med jernbane eller metro. De audiovisuelle medietjenester, der er nævnt i stk. 1, litra b), omfatter enhver transmission eller distribution via enhver form for elektronisk net. Artikel 11 Relationer mellem offentlige myndigheder 1. En kontrakt, der tildeles af en ordregivende myndighed til en anden juridisk person falder uden for direktivets anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: a) Den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene. b) Mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af denne ordregivende myndighed c) Der er ikke nogen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person. En ordregivende myndighed anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, jf. stk. 1, litra a), hvis den udøver en afgørende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person. 2. 3. Stk. 1 finder også anvendelse, når en kontrolleret virksomhed, som er en ordregivende myndighed, tildeler en kontrakt til sit kontrollerende selskab eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, forudsat at der ikke er nogen privat deltagelse i den juridiske person, som får tildelt den offentlige kontrakt. En ordregivende myndighed, som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en offentlig kontrakt uden at anvende dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder, når følgende betingelser er opfyldt: a) De ordregivende myndigheder underkaster den juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, de fører med deres egne tjenestegrene. b) Mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder 27 EUT L 145 af 30. 4. 2004, s. 1. DA 45 DA c) Der er ikke nogen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person. I henhold til litra a) har ordregivende myndigheder i fællesskab kontrollen med en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: a) b) c) d) den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordregivende myndigheder de ordregivende myndigheder kan i fællesskab få afgørende indflydelse på de strategiske mål og væsentlige beslutninger vedrørende den kontrollerede juridiske person den kontrollerede juridiske person varetager ikke andre interesser end de offentlige myndigheders, som de er tilknyttet den kontrollerede juridiske person opnår ikke andre fordele end godtgørelse af aktuelle omkostninger i forbindelse med de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder. 4. En aftale, der er indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder, anses ikke for at være en offentlig kontrakt i henhold til artikel 2, stk. 6, i nærværende direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: a) aftalen etablerer et ægte samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder med henblik på i fællesskab at udføre deres opgaver af offentligretlig interesse med gensidige rettigheder og forpligtelser b) aftalen vedrører udelukkende forhold af offentligretlig interesse c) d) de deltagende ordregivende myndigheder er ikke aktive på det frie marked med mere end 10 % for så vidt angår omsætningen for de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med aftalen. aftalen omfatter ikke andre finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder end dem, der svarer til godtgørelsen af aktuelle omkostninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller indkøb e) der er ikke privat deltagelse i nogen af de involverede ordregivende myndigheder. 5. Den manglende private deltagelse omtalt i stk. 1-4 skal verificeres på tidspunktet for tildelingen af kontrakten eller indgåelsen af aftalen. De udelukkelser, der er omhandlet i stk. 1-4, finder ikke længere anvendelse fra det tidspunkt, hvor der finder privat deltagelse sted, med den virkning, at løbende kontrakter skal åbnes for konkurrence via sædvanlige udbudsprocedurer. DA 46 DA AFDELING 4 SÆRLIGE SITUATIONER Artikel 12 Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud Dette direktiv gælder for indgåelse af følgende kontrakter: a) b) Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 5 000 000 EUR, når disse kontrakter vedrører en af de følgende aktiviteter: i) anlægsarbejder som omhandlet i bilag I ii) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til administrative formål tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 200 000 EUR, såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra a). De ordregivende myndigheder, som bevilger de tilskud, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), sørger for, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når de ikke selv indgår de kontrakter, hvortil der ydes tilskud, eller når de selv indgår kontrakterne i andre enheders navn og for deres regning. 1. 2. Artikel 13 Forskning og udvikling Dette direktiv finder anvendelse på tjenesteydelsesaftaler vedrørende forskning og udvikling med referencenumre 73000000-2 til 73436000-7 i CPV-nomenklaturen, bortset fra 73200000-4, 73210000-7 eller 73220000-0 under forudsætning af, at begge de nedenstående betingelser er opfyldt: a) udbyttet tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed b) tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed. Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling med CPV-referencenumre 73000000-2 til 73436000-7, bortset fra 73200000-4, 73210000-7 og 73220000-0, hvis én af de betingelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a) eller b), ikke er opfyldt. tillægges beføjelser Kommissionen i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre de CPV-referencenumre, der er omtalt i stk. 1, for at afspejle ændringer i CPV-nomenklaturen, forudsat at de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendelsesområde. til at vedtage delegerede retsakter DA 47 DA Artikel 14 Forsvar og sikkerhed 1. 2. Med forbehold af artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder dette direktiv anvendelse på tildeling af offentlige kontrakter og på projektkonkurrencer, som afholdes på forsvars- og sikkerhedsområdet, med undtagelse af følgende kontrakter: a) Kontrakter, der falder ind under direktiv 2009/81/EF. b) Kontrakter, for hvilke direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse i henhold til artikel 8, 12 og 13 heri. finder Dette direktiv ikke anvendelse på andre offentlige kontrakter og projektkonkurrencer end dem, der nævnes i stk. 1, i det omfang, at beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres i en udbudsprocedure som fastsat i dette direktiv. KAPITEL II Generelle regler Artikel 15 Principper om offentlige udbud De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde. Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt indskrænke konkurrencen. Artikel 16 Økonomiske aktører 1. 2. Økonomiske operatører, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person. Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser eller monterings- og installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for de personer, der skal levere den pågældende ydelse. Grupper af økonomiske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere. Ordregivende myndigheder fastsætter ikke særlige betingelser for sådanne gruppers deltagelse i udbudsprocedurer, som ikke også gælder for individuelle ansøgere. I forbindelse med afgivelse af et tilbud eller indgivelse af en ansøgning om deltagelse kan de DA 48 DA ordregivende myndigheder ikke kræve, at disse grupper antager en bestemt retlig form De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser for en gruppes opfyldelse af kontrakten, hvis disse betingelser er begrundet af objektive grunde og er forholdsmæssige. Navnlig kan den udvalgte gruppe i henhold til disse betingelser være nødsaget til at antage en bestemt særlig form, når den har fået tildelt ordren, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten. Artikel 17 Reserverede kontrakter Medlemsstaterne kan lade retten til at deltage i offentlige udbudsprocedurer være forbeholdt beskyttede værksteder og økonomiske operatører, hvis vigtigste mål er social og faglig integration af handicappede og dårligt stillede arbejdstagere, eller beslutte, at sådanne kontrakter skal udføres i forbindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, forudsat at mere end 30 % af arbejdstagerne i de pågældende beskyttede værksteder, hos de pågældende økonomiske operatører eller i de pågældende programmer er handicappede eller dårligt stillede arbejdstagere. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning herom. Artikel 18 Fortrolighed 1. 2. 1. Medmindre andet er fastsat i dette direktiv eller i den nationale lovgivning om adgang til oplysninger, og med forbehold af forpligtelserne om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 48 og 53 i dette direktiv, må den ordregivende myndighed ikke offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som tekniske til fortrolige, herunder men hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud. ikke begrænset Ordregivende myndigheder kan pålægge økonomiske aktører krav om beskyttelse af oplysninger af fortrolig karakter, som de meddeler under hele udbudsproceduren. Artikel 19 Regler for kommunikation Undtagen hvor anvendelsen af elektroniske midler er obligatorisk i henhold til artikel 32, 33, 34, 35, stk. 4, artikel 49, stk. 2, eller artikel 51 i nærværende direktiv, kan de ordregivende myndigheder vælge mellem følge kommunikationsmidler og informationsudveksling: a) elektroniske midler i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5 b) post eller telefax DA 49 DA c) telefon i de tilfælde og under de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 5, eller d) en kombination af disse midler. Medlemsstaterne kan gøre anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler obligatorisk i andre situationer, end dem der er fastsat i artikel 32, 33, 34, 35, stk. 2, 49, stk. 2, eller 51 i nærværende direktiv. 2. Det valgte kommunikationsmiddel skal være alment tilgængeligt og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til indkøbsproceduren. I forbindelse med al kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sørger de ordregivende myndigheder for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse beskyttes. De undersøger indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse, når fristen for indgivelse heraf er udløbet. 3. De værktøjer, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikkediskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til den offentlige indkøbsprocedure. De regler og tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse, der anses for at være i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke, er anført i bilag IV. tillægges beføjelser Kommissionen i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre reglerne og de tekniske bestemmelser som omhandlet i bilag IV, der skyldes den tekniske udvikling eller administrative årsager. til at vedtage delegerede retsakter For at sikre interoperabilitet mellem de tekniske formatter samt mellem processen og meddelelsesstandarderne, især i en grænseoverskridende sammenhæng tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at fastlægge den obligatoriske anvendelse af særlige tekniske standarder, i det mindste med hensyn til anvendelsen af elektronisk fremsendelse, elektroniske kataloger og metoder for elektronisk certificering. 4. De ordregivende myndigheder kan om nødvendigt kræve, at der skal anvendes redskaber, som tilgængelige, hvis de giver alternative adgangsmuligheder. ikke er alment De ordregivende myndigheder anses adgangsmuligheder i enhver af de følgende situationer: for at give passende alternative a) de giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til disse redskaber fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag IX eller fra den dato, hvor opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen sendes; det angives til bekendtgørelsen eller opfordringen, på hvilken internetadresse disse redskaber kan findes teksten i DA 50 DA b) de sikrer, at tilbudsgivere, der er etableret i andre medlemsstater end den ordregivende myndigheds medlemsstat, kan få adgang til udbudsproceduren ved hjælp af foreløbige mærker, som stilles til rådighed online gratis c) de har en alternativ kanal til elektronisk indgivelse af tilbud. 5. Følgende regler gælder for systemer til elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for systemer til elektronisk modtagelse af ansøgninger om deltagelse: a) b) c) d) oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelsen, herunder kryptering og tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter systemer, elektroniske certificeringsmetoder og elektroniske signaturer skal overholde kravene i bilag IV ordregivende myndigheder skal angive det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for de elektroniske kommunikationsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure. Niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de hermed forbundne risici hvis der kræves avancerede elektroniske signaturer som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF28, accepterer de ordregivende myndigheder signaturer, når blot de er gyldige, og som er baseret på et kvalificeret certifikat, der er anført på positivlisten i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/767/EF29, med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem, hvis følgende betingelser er opfyldt: i) ii) den ordregivende myndighed opretter det nødvendige format for elektroniske signaturer på grundlag af de formater, Kommissionen har træffer de nødvendige fastsat foranstaltninger for at kunne behandle disse formater teknisk i afgørelse 2011/130/EU30, og når et tilbud er underskrevet ved hjælp af et autoriseret certifikat, som er opført på positivlisten, kan der ikke anføres yderligere krav, som kan forhindre tilbudsgivernes brug af disse underskrifter. 6. Følgende regler gælder for fremsendelse af ansøgninger om deltagelse: a) b) ansøgninger om deltagelse i procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter kan indgives skriftligt eller telefonisk; i sidstnævnte tilfælde skal der sendes en skriftlig bekræftelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse de ordregivende myndigheder kan kræve, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel 28 29 30 EFT L 13 af 19. 1. 2000, s. 12. EUT L 274 af 20. 10. 2009, s. 36. EUT L 53 af 26. 2. 2011, s. 66. DA 51 DA Den ordregivende myndighed anfører i henhold til litra b) i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at tilkendegive interesse, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, skal bekræftes pr. post eller elektronisk, samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse. 7. Medlemsstaterne sikrer senest to år efter den dato, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, at alle udbudsprocedurer under dette direktiv gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, herunder navnlig elektronisk indgivelse i overensstemmelse med kravene i denne artikel. filformater, der ikke er almindeligt Denne forpligtelse gælder ikke, hvis brugen af elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller i alle medlemsstaterne som defineret i stk. 2. Ordregivende myndigheder, som bruger andre kommunikationsmidler i udbudsdokumenterne at godtgøre, at brugen af elektroniske midler kræver særlige i alle værktøjer eller medlemsstaterne, på grund af den særlige karakter af de oplysninger, der skal udveksles med de økonomiske aktører. ikke er almindeligt tilbud, er ansvarlig filformater, som indgivelse af tilgængelige tilgængelige for til De ordregivende myndigheder skal have legitime grunde til ikke at anmode om elektroniske kommunikationsmidler i udbudsprocessen, når følgende gælder: a) b) c) beskrivelsen af de tekniske specifikationer kan på grund af udbuddets særlige art ikke fremsendes ved hjælp af filformater, som generelt understøttes af almindeligt anvendte programmer de programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer, er omfattet af en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af den ordregivende myndighed de programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer, anvender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne programmer, som kan downloades. De ordregivende myndigheder kan anvende data, der er behandlet elektronisk i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer, til at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der kan opstå de forskellige trin, ved at udvikle egnede værktøjer. Artikel 20 Nomenklaturer Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med offentlige indkøb er baseret på "det fælles glossar for offentlige kontrakter" (Common Procurement Vocabulary – CPV)" som vedtaget af forordning (EF) nr. 2195/200231. i Kommissionen overensstemmelse med artikel 89 for at tilpasse de referencenumre, der er anvendt i til at vedtage delegerede tillægges beføjelser retsakter 8. 1. 2. 31 EFT L 340 af 16. 12. 2002, s. 1. DA 52 DA bilag II og XVI, når ændringer i CPV-nomenclaturen skal afspejles i dette direktiv, og de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendelsesområde. Artikel 21 Interessekonflikter 1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, der effektivt kan forebygge, identificere interessekonflikter, der opstår under udførelsen af og omgående udbedre udbudsprocedurer, som er underlagt dette direktiv, herunder udformning og forberedelse af proceduren, udformning af udbudsdokumenterne, udvælgelse af ansøgere og tilbudsgivere og tildeling af kontrakten, med henblik på at undgå konkurrencefordrejning og sikre ligebehandling af alle tilbudsgivere. Begrebet "interessekonflikt" omfatter mindst de situationer, hvor de kategorier af personer, der er nævnt i stk. 2, direkte eller indirekte har en personlig interesse i resultatet af udbudsproceduren, der kan antages at påvirke den upartiske og objektive udøvelse af deres virksomhed. forbindelse med denne artikel I interesser" familiemæssige, følelsesmæssige, økonomiske, politiske interesser eller andre fælles interesser med herunder modstridende erhvervsmæssige interesser. forstås der ved "personlige tilbudsgiverne, ansøgerne eller 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på interessekonflikter, der mindst berører følgende kategorier af personer: a) b) personalet hos den ordregivende myndighed, udbydere af den indkøbte tjeneste eller andre i gennemførelsen af udbudsproceduren tjenesteydere, der er involveret den ordregivende myndigheds formand og medlemmer af den ordregivende af som myndigheds beslutningsorganer, udbudsproceduren, selv om de i ikke nødvendigvis er gennemførelsen af udbudsproceduren. involveret resultatet påvirke kan 3. Medlemsstaterne skal navnlig sikre: a) b) at personale omhandlet i stk. 2, litra a), pålægges at oplyse enhver interessekonflikt vedrørende ansøgere eller tilbudsgivere, så snart de bliver bekendt med sådanne konflikter, så den ordregivende myndighed kan træffe afhjælpende foranstaltninger. at tilbudsgivere og ansøgere ved begyndelsen af udbudsproceduren skal fremsende en erklæring om eksistensen af eventuelle privilegerede forbindelser til de personer, der nævnes i stk. 2, litra b), som sandsynligvis vil medføre interessekonflikter for disse personer. Den ordregivende myndighed angiver i den individuelle rapport, der nævnes i artikel 85, hvorvidt en tilbudsgiver eller ansøger har fremsendt en erklæring. I tilfælde af interessekonflikt træffer den ordregivende myndighed passende foranstaltninger. Den pågældende medarbejder kan f. eks. erklæres inhabil i forhold DA 53 DA til gennemførelsen af den berørte udbudsprocedure, eller personalets opgaver og ansvar kan omfordeles. Hvis en interessekonflikt ikke kan afhjælpes effektivt på anden måde, udelukkes den pågældende ansøger eller tilbudsgiver fra proceduren Hvis der identificeres privilegerede forbindelser informerer den ordregivende myndighed straks det tilsynsorgan, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 84 og træffer relevante foranstaltninger for at forhindre uretmæssig påvirkning af tildelingsprocessen og sikre ligebehandling af ansøgere og tilbudsgivere. Where the conflict of interests cannot be effectively remedied by other means, the candidate or tenderer concerned shall be excluded from the procedure. 4. Enhver foranstaltning, der iværksættes i overensstemmelse med denne artikel, skal dokumenteres i den i artikel 85 omhandlede rapport. Artikel 22 Ulovlig adfærd Ansøgerne skal ved begyndelsen af proceduren fremlægge en erklæring på tro og love om, at de ikke har udøvet eller vil udøve: a) b) c) uretmæssig påvirkning af den ordregivende myndigheds beslutningsproces eller modtage fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren indgå aftaler med andre ansøgere og tilbudsgivere med det formål at fordreje konkurrencen bevidst give vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på belutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling. DA 54 DA AFSNIT II REGLER OM OFFENTLIGE KONTRAKTER KAPITEL I Procedurer Artikel 23 Betingelser vedrørende aftalen om offentlige indkøb (GPA) og andre internationale aftaler 1. 2. 1. For så vidt omfattet af bilag I, II, IV og V og de forklarende bemærkninger til EU's tillæg 1 til aftalen om offentlige indkøb og af andre internationale aftaler, som EU er forpligtet af som anført i bilag V til nærværende direktiv, skal de ordregivende myndigheder give bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler en behandling, som ikke må være mindre gunstig end den, der gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører i EU. Ved anvendelse af dette direktiv på økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler skal ordregivende myndigheder opfylde aftalerne. tillægges beføjelser Kommissionen i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre listen i bilag V på grund af indgåelsen af nye internationale aftaler eller ændring af eksisterende internationale aftaler. til at vedtage delegerede retsakter Artikel 24 Valg af procedurer For at indgå offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nationale procedurer, der er tilpasset i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at der med forbehold af. artikel 30 er offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende myndigheder kan anvende offentlige eller begrænsede udbud som omhandlet i dette direktiv. Medlemsstaterne kan bestemme, at ordregivende myndigheder kan anvende innovationspartnerskaber som fastsat i nærværende direktiv. De kan også bestemme, at ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, i nedenstående tilfælde: a) ved bygge- og anlægsarbejder, hvis bygge- og anlægskontraktens genstand omfatter både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. artikel 2, stk. 8, eller hvis det er nødvendigt med forhandling for at fastlægge projektets juridiske eller finansielle opbygning DA 55 DA b) c) d) e) ved offentlige bygge- og anlægskontrakter, hvis der er tale om bygge- og anlægsarbejder, der udføres udelukkende med henblik på forskning eller innovation, prøvning eller udvikling, og ikke med det formål at sikre indtjening eller opnå dækning af omkostninger til forskning og udvikling ved tjenesteydelser eller vareindkøb, hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist med henvisning til standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer eller tekniske referencer, jf. punkt 2-5 i bilag VIII i tilfælde af ukorrekte eller uacceptable tilbud, jf. artikel 30, stk. 2, litra a), i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud hvis kontrakten som følge af særlige omstændigheder med hensyn til arbejdernes, leverancernes eller tjenesternes art og kompleksitet og risici i forbindelse med dem ikke kan tildeles uden forudgående forhandling. Medlemsstaterne kan bestemme ikke at omsætte procedurerne med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskaber til national lovgivning. 2. Udbuddet kan lanceres på en af følgende måder: a) b) ved hjælp af en udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 47 når en kontrakt tildeles i et begrænset udbud eller udbud med forhandling af en myndighed på lavere niveau ved hjælp af en vejledende forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 46, stk. 2 I det tilfælde, der nævnes i litra b), opfordres økonomiske operatører, som har tilkendegivet deres interesse efter offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen, efterfølgende gennem en "opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen" til at bekræfte deres interesse skriftligt i henhold til artikel 52. 3. Medlemsstaterne kan bestemme, at de ordregivende myndigheder kun i de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, kan anvende en fremgangsmåde med udbud efter forhandling uden forudgående at have offentliggjort en udbudsbekendtgørelse. Artikel 25 Offentligt udbud 1. Ved offentligt udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en udbudsbekendtgørelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse er 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen Hvert bud skal ledsages af de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse. DA 56 DA 2. 3. 4. 1. 2. 3. de ordregivende myndigheder Hvis offentliggjort vejledende iværksættelse af udbud, kan forhåndsmeddelelse, som minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk. 1, andet afsnit, i denne artikel reduceres til 20 dage, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt: ikke anvendes har til en a) b) forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, afsnit I, del B, i det omfang disse oplysninger foreligger ved forhåndsmeddelelsensoffentliggørelse, den er blevet sendt til offentliggørelse mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde den frist, der er fastsat i stk. 1, andet afsnit, kan den fastsætte en frist, som ikke må være mindre end 20 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Den ordregivende myndighed kan reducere fristen i stk. 1 for modtagelse af tilbud i henhold til stk. 1, andet afsnit, fem dage, hvis den accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, 4 og 5. Artikel 26 Begrænset udbud Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan afgive tilbud efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, som skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive bud. de ordregivende myndigheder vejledende en offentliggjort Når forhåndsmeddelelse, som iværksættelse af udbud, kan minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger i henhold til stk. 2, andet afsnit, i denne artikel reduceres til 15 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:. ikke anvendes har til a) forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, del B, afsnit I, i det omfang disse oplysninger foreligger ved forhåndsmeddelelsens offentliggørelse DA 57 DA b) den er blevet sendt til offentliggørelse mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Myndigheder på lavere niveau kan fastsætte fristen for modtagelsen af tilbud ved indbyrdes aftale mellem den ordregivende myndighed og de udvalgte ansøgere, når der gives alle ansøgere samme tid til at udarbejde og indsende tilbud. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om fristen for modtagelse af tilbud, fastsætter den ordregivende myndighed en frist på mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at afgive bud. Den i stk. 2 omhandlede frist for modtagelse af tilbud kan reduceres med fem dage, hvis den ordregivende myndighed accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, 4 og 5. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde de frister, der er fastsat i nærværende artikel, kan den fastsætte: 4. 5. 6. a) b) en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse, der ikke skal være mindre af end udbudsbekendtgørelsen afsendelsen datoen regnet dage for fra 15 en frist for modtagelse af bud, der ikke må være kortere end 10 dage fra den dato, hvor udbudsbekendtgørelsen sendes. Artikel 27 Udbud med forhandling 1. Ved udbud med forhandling kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse. I udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen skal de ordregivende myndigheder beskrive udbuddet og de minimumskrav, der skal opfyldes, samt angive tildelingskriterierne med henblik på at sætte de økonomiske aktører i stand til at identificere udbuddets karakter og omfang og til at beslutte, hvorvidt de ansøger om at deltage i forhandlingerne. De ordregivende myndigheder skal angive de dele af de tekniske specifikationer, hvori minimumskravene er fastlagt. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Fristen for modtagelse af ansøgninger udgør mindst 30 dage, regnet fra datoen for regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen. Artikel 26, stk. 3-6, finder anvendelse. 2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som efter en vurdering af de ønskede oplysninger kan afgive skriftligt tilbud, der skal danne grundlag for den efterfølgende dialog. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. DA 58 DA 3. De ordregivende myndigheder forhandler med tilbudsgiverne om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddene, således at de bedre svarer til tildelingskriterierne og minimumskravene i stk. 1, andet afsnit. Følgende forhold ændres ikke i løbet af forhandlingerne: a) Beskrivelsen af udbuddet b) Den del af de tekniske specifikationer, hvori minimumskravene er fastlagt c) Tildelingskriterierne. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i den forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. De skal navnlig sørge for at sikre, at alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i medfør af stk. 5, informeres skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer end dem, der vedrører minimumskravene, i tilstrækkelig god tid til, at disse tilbudsgivere eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud. De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i forhandlingerne har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en generel ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af særlige løsninger eller andre fortrolige oplysninger. Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne. I udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte i udbudsdokumenterne skal de ordregivende interessetilkendegivelsen eller myndigheder angive, om de vil benytte denne mulighed. tildelingskriterier, der er indeholdt Hvis de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte forhandlingerne, skal de informere de restende tilbudsgivere herom og fastsætte en fælles frist, inden for hvilken de kan afgive nye eller ændrede tilbud. De skal vurdere tilbuddene på grundlag af de indledningsvis anførte tildelingskriterier og tildele kontrakten i overensstemmelse med artikel 66-69. Artikel 28 Konkurrencepræget dialog Ved konkurrenceprægede dialoger kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvægelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen. 4. 5. 6. 1. DA 59 DA 2. 3. 4. 5. 6. 7. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan deltage i dialogen efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. Kontrakten skal udelukkende tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a). ordregivende myndigheder De i udbudsbekendtgørelsen, og de beskriver disse behov og krav i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument. Samtidig fastsætter og beskriver de også de valgte tildelingskriterier i de samme dokumenter. fastsætter behov deres krav og De ordregivende myndigheder indleder med de ansøgere, som er udvalgt i henhold til relevante bestemmelser i artikel 54-65, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte ansøgere. Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en generel ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af særlige løsninger eller andre specifikke fortrolige oplysninger. En konkurrencepræget dialog skal finde sted i flere faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen på grundlag af de tildelingskriterier, der i det beskrivende dokument. I er udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende dokument, skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne mulighed. i udbudsbekendtgørelsen eller indeholdt Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov. Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet deltagerne herom opfordrer de ordregivende myndigheder deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på grundlag af de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse. tilbud på basis af De ordregivende myndigheder vurderer de modtagne tildelingskriterierne, der er fastsat i udbudsbekendtgørelseneller i det beskrivende dokument. Hvis det er nødvendigt, kan den ordregivende myndighed med henblik på at udforme økonomiske forpligtelser eller andre kontraktvilkår forhandle det endelige indhold af kontrakten med den tilbudsgiver, hvis tilbud er valgt som det økonomisk mest fordelagtige i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a), forudsat at disse forhandlinger ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller det offentlige DA 60 DA 8. 1. 2. udbud ændres, herunder de behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, og at det ikke fører til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling. De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i dialogen. Artikel 29 Innovationspartnerskab Ved innovationspartnerskaber kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse med henblik på at etablere et struktureret partnerskab for udvikling af innovative varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, forudsat at de svarer til de aftalte tjenesteydelsesniveauer og omkostninger. Partnerskabet struktureres i flere på hinanden følgende faser i henhold til rækkefølgen i forsknings- og innovationsprocessen, eventuelt op til fremstillingen af varerne eller tilvejebringelsen af tjenesteydelserne. Det skal opstille mellemfristede mål, der skal nås af partneren, og sørge for betaling af vederlag i passende rater. På grundlag af disse mål kan den ordregivende myndighed beslutte efter hver fase at bringe partnerskabet til ophør og indlede en ny udbudsprocedure for de resterede faser, forudsat at den har erhvervet de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder. 3. Kontrakten skal tildeles i henhold til de regler for udbud med forhandling, der er fastsat i artikel 27. Ved udvælgelse af ansøgere lægger de ordregivende myndigheder særlig vægt på kriterier vedrørende tilbudsgivernes kapacitet og erfaring på området for forskning og udvikling og udvikling af innovative løsninger. De kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. af de ønskede oplysninger, kan Kun de økonomiske aktører, der opfordres af den ordregivende myndighed efter dens vurdering forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at opfylde de behov, som den ordregivende myndighed har identificeret, og som ikke kan opfyldes af eksisterende løsninger. Kontrakten skal udelukkende tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a). fremlægge 4. Partnerskabets struktur og navnlig varigheden og værdien af de forskellige faser skal afspejle innovationsgraden af den foreslåede løsning og rækkefølgen af de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning, der endnu ikke er tilgængelig på markedet. Værdien og varigheden af en kontrakt vedrørende indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder skal fortsat ligge inden for passende grænser under hensyntagen til behovet for at få omkostningerne dækket, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med udviklingen af en innovativ løsning og med henblik på at opnå en tilstrækkelig fortjeneste. DA 61 DA 1. 2. De ordregivende myndigheder må ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Artikel 30 Anvendelse af proceduren med forhandling uden offentliggørelse Medlemstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at tildele offentlige kontrakter ved en procedure med forhandling uden offentliggørelse i de tilfælde, der er fastsat i stk. 2-5. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter offentlige kontrakter i følgende tilfælde: a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud, eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt, og at der på anmodning fra Kommissionen eller det nationale tilsynsorgan, som er udpeget i henhold til artikel 84, forelægges disse en rapport. b) når formålet med udbuddet er skabelsen eller erhvervelsen af et kunstværk c) Når bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør af én af følgende årsager: i) manglende konkurrence af tekniske årsager ii) beskyttelsen ejendomsrettigheder af patenter, ophavsret eller andre intellektuelle iii) beskyttelsen af andre eksklusive rettigheder. Denne undtagelse gælder kun, hvis der ikke findes noget rimeligt alternativ eller erstatning, og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af indkøbsparametrene d) i strengt nødvendigt omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som følge af force majeure gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder. I litra a) anses et tilbud for at være ikke egnet, når: – – det ikke er forskriftsmæssigt eller uantageligt, og det er fuldstændigt irrelevant i forhold til kontrakten, og det ikke kan opfylde den ordregivende myndigheds krav som angivet i udbudsdokumenterne. DA 62 DA Navnlig skal tilbud anses for at være ikke forskriftsmæssige, når de ikke er i overensstemmelse med udbudsdokumenterne, eller når de tilbudte priser er beskyttet mod normale konkurrencevilkår. Tilbud skal især anses for at være uacceptable, hvis: a) de modtages for sent b) de er indgivet af tilbudsgivere, der ikke har de krævede kvalifikationer c) prisen enten overstiger den ordregivende myndigheds budget som fastsat inden iværksættelsen af udbudsproceduren. Den forudgående fastlæggelse af budgettet skal dokumenteres skriftligt d) de er fundet at være unormalt lave i overensstemmelse med artikel 69. 3. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for offentlige indkøbsaftaler: a) b) c) d) når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, ikke undersøgelse serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger udvikling. Denne bestemmelse omfatter eller ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse; løbetiden for disse kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år for varer, der noteres og købes på en varebørs eller andre lignende markeder såsom elektricitetsudveksling ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt en konkursbehandling, tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter erhvervsvirksomhed, likvidatorer indstiller sin i 4. 5. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for tjenesteydelsesaftaler, når den pågældende tjenesteydelseskontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til dette direktiv, og som i henhold til de gældende indgås med vinderen eller en af vinderne af projektkonkurrencen; i sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne opfordres til at deltage i forhandlingerne. regler skal Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af de samme DA 63 DA ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med et basisprojekt, og at den oprindelige kontrakt om dette arbejde er indgået i henhold til en procedure i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1. Det grundlæggende projekt skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder og betingelserne for tildelingen heraf. Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud, og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 4. Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt. KAPITEL II Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb Artikel 31 Rammeaftaler 1. De ordregivende myndigheder kan indgå rammeaftaler under forudsætning, at de anvender procedurerne i dette direktiv. Ved "rammeaftale" forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder. Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål. 2. Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i dette stykke og i stk. 3 og 4. Disse procedurer kan kun anvendes mellem de ordregivende myndigheder, der er klart identificeret til dette formål i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, og de økonomiske aktører, der oprindeligt var parter i rammeaftalen. Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan parterne under ingen omstændigheder foretage væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde. De ordregivende myndigheder må ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. 3. Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. DA 64 DA De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud. 4. Når en rammeaftale indgås med mere end en økonomisk aktør, kan den udføres på en af følgende to måder: a) b) i henhold til bestemmelser og betingelser i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence, når den fastlægger alle bestemmelser vedrørende udførelsen af de pågældende bygge-og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer og de objektive betingelser for fastlæggelse af, hvilke af de økonomiske aktører der er part i rammeaftalen, der skal udføre dem, idet sidstnævnte betingelser skal fremgå af udbudsdokumenterne når ikke alle bestemmelser vedrørende udførelse af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer er fastlagt i rammeaftalen, ved at iværksætte en fornyet konkurrence blandt de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen. 5. Den konkurrence, der anføres i stk. 4. litra b), skal baseres på de samme vilkår, der anvendes i forbindelse med tildelingen af rammenaftalen, og hvor det er nødvendigt mere præcist formulerede vilkår, og hvor det er relevant, andre vilkår, som der henvises til i udbudsbetingelserne i rammeaftalen, i overensstemmelse med følgende procedure: a) b) c) d) for hver kontrakt, som skal indgås, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen. Artikel 32 Dynamiske indkøbssystemer 1. 2. Ved almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende myndigheders krav, kan de ordregivende myndigheder anvende et dynamisk indkøbssystem. Det dynamiske indkøbssystem skal anvendes som en fuldt elektronisk indkøbsproces, der i hele sin varighed er åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne. Med henblik på at tildele kontrakter under et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndigheder reglerne for det begrænsede udbud. Alle ansøgere, der DA 65 DA opfylder udvælgelseskriterierne, skal optages i systemet; antallet af ansøgere, der skal optages af systemet, skal ikke begrænses i overensstemmelse med artikel 64. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem skal udelukkende ske elektronisk i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2-6. 3. Med henblik på indgåelse af kontrakter under et dynamisk indkøbssystem skal de ordregivende myndigheder: a) b) c) offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem præcisere i udbudsbetingelserne mindstarten og den anslåede mængde af det indkøb samt anføre alle de nødvendige oplysninger om planlagte indkøbssystemet, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning give fri, direkte og fuld elektronisk adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsbetingelserne og eventuelle yderligere dokumenter i overensstemmelse med artikel 51. De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems varighed alle økonomiske aktører mulighed for at afgive et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i systemet på de betingelser, der er omhandlet i stk. 2. De ordregivende myndigheder afslutter deres vurdering af disse ansøgninger i henhold til udvælgelseskriterierne inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf. Den ordregivende myndighed skal informere den økonomiske aktør, der nævnes i det første afsnit, ved snarligst mulige lejlighed om, hvorvidt den er eller ikke er optaget i det dynamiske indkøbssystem. De ordregivende myndigheder skal opfordre alle kvalificerede deltagere til at afgive bud for hvert udbud under det dynamiske indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 52. De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelingskriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem eller, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Disse kriterier kan eventuelt præciseres i udbuddet. De ordregivende myndigheder anfører varigheden af det dynamiske indkøbssystem i udbudsbekendtgørelsen. De skal underrette Kommissionen om enhver ændring i varighed ved hjælp af følgende standardformularer: a) b) når varigheden ændres uden at bringe systemet til ophør, den formular, der blev anvendt indledningsvis i forbindelse med udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem når systemet bringes til ophør, en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 48. 4. 5. 6. DA 66 DA 7. 1. 2. Der kan ikke pålægges interesserede økonomiske aktører eller parterne i det dynamiske indkøbssystem noget administrationsgebyr. Artikel 33 Elektroniske auktioner De ordregivende myndigheder anvender elektroniske auktioner, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres. Til dette formål anvender de ordregivende myndigheder en gentagen elektronisk proces (elektronisk auktion) efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk behandling. Ved offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan de ordregivende myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en kontrakt, når kontraktspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt. Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale, jf. artikel 31, stk. 4, litra b), og ved udbud af kontrakter, der skal indgås inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 32. 3. Den elektroniske auktion baseres på en af følgende kriterier: a) b) kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af det tilbud med de laveste omkostninger på priserne og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. 4. 5. i De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette bekræfte interessetilkendegivelsen. Specifikationerne skal mindst omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VII. udbudsbekendtgørelsen opfordringen eller til at i Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuldstændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er fastlagt. Et tilbud skal anses for at være antageligt, hvis det er indgivet af en kvalificeret tilbudsgiver og er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer. Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at deltage i den elektroniske auktion ved anvendelse af, fra og med den anførte dato og tidspunkt, forbindelserne i overensstemmelse med anvisningerne i opfordringen. Den elektroniske auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud. DA 67 DA 6. Når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ledsages opfordringen af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud udført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 66, stk. 5, første afsnit. Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Denne formel indarbejder vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som det er angivet i udbudsbekendtgørelsen, der anvendes til at iværksætte udbud, eller i udbudsbetingelserne. Med henblik herpå skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi. Såfremt varianter er tilladt, skal en formel angives særskilt for hver variant. 7. Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående alle de bydende i det mindste de oplysninger, der giver dem mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at kende deres respektive klassificering, og de kan ligeledes give andre oplysninger om andre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne samt give meddelelse om antallet af deltagere i enhver specifik fase af auktionen. De må imidlertid under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktionens forskellige faser. 8. De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller flere af følgende fremgangsmåder: a) b) på tidligere anførte dato og tidspunkt når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving, forudsat at de tidligere har angivet den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion c) når det tidligere anførte antal auktionsfaser er afsluttet. Når de ordregivende myndigheder har besluttet, at den elektroniske auktion skal litra c), eventuelt kombineret med afsluttes fremgangsmåden i litra b), indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase. i overensstemmelse med 9. Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med artikel 66 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion. DA 68 DA Artikel 34 Elektroniske kataloger 1. 2. Hvis de ordregivende myndigheder kræver elektroniske kommunikationsmidler i henhold til artikel 19, kan de kræve, at udbuddene præsenteres i form af et elektronisk katalog. anvendelse af Medlemsstaterne kan bestemme, at anvendelsen af elektroniske kataloger skal være obligatorisk i forbindelse med visse typer indkøb. Bud, der præsenteres i form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter, som fuldstændiggør buddet. Elektroniske kataloger skal udfærdiges af ansøgerne eller tilbudsgiverne med henblik på deltagelse i en bestemt udbudsprocedure i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og den form, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. til elektroniske Desuden skal de elektroniske kataloger overholde kravene kommunikationsværktøjer samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat af den ordregivende myndighed i overensstemmelse med artikel 19. 3. Hvis det accepteres eller kræves, at buddene udformes i form af elektroniske kataloger, skal de ordregivende myndigheder: a) Angive dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte til at forhåndsmeddelelse anvendes interessetilkendegivelsen, hvis en iværksætte udbud 4. 5. b) Præcisere i udbudsbetingelserne alle de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 19, stk. 5, vedrørende formattet, det anvendte elektroniske udstyr samt de tekniske ordninger og specifikationer for kataloget Hvis der er indgået en rammekontrakt med mere end en økonomisk aktør efter afgivelsen af bud via elektroniske kataloger, kan de ordregivende myndigheder bestemme, at den fornyede konkurrence i forbindelse med specifikke kontrakter skal finde sted på basis af opdaterede kataloger. I så fald skal de ordregivende myndigheder anvende en af følgende alternative metoder: a) opfordre tilbudsgivere til at indgive deres elektroniske kataloger igen, således at de er tilpasset til kravene i den pågældende kontrakt b) Underrette tilbudsgivere om, at de planlægger at indsamle de oplysninger fra de allerede fremsendte kataloger, der er nødvendige for at kunne afgive tilbud, der er tilpasset kravene i den pågældende kontrakt (i det følgende benævnt "punch out"), forudsat at anvendelsen af denne metode er blevet meddelt i udbudsdokumenterne for rammeaftalen. Når de ordregivende myndigheder genåbner konkurrencen for specifikke kontrakter i henhold til stk. 4, litra b), skal de angive datoen og tidspunktet for, hvornår de påtænker at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at afgive tilbud, der er tilpasset til kravene i den pågældende kontrakt og give tilbudsgivere mulighed for at afvise denne indsamling af oplysninger. DA 69 DA De ordregivende myndigheder skal afsætte en passende periode mellem meddelelsen og den faktiske indsamling af oplysninger. Inden tildeling af kontrakten skal de ordregivende myndigheder fremlægge de indsamlede oplysninger for den pågældende tilbudsgiver, og dermed give denne mulighed for at anfægte eller bekræfte rigtigheden af det således afgivne tilbud. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem gennem "punch out", forudsat at ansøgningen om deltagelse i det dynamiske indkøbssystem ledsages af et elektronisk katalog i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og det format, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. Dette katalog færdiggøres efterfølgende af ansøgerne, når de informeres om den ordregivende myndigheds planer om at afgive tilbud ved hjælp af "punch out". "Punch out" udføres i overensstemmelse med stk 4. , litra b), og stk. 5. Artikel 35 Centraliserede indkøbsprocedurer og indkøbscentraler De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral. Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende myndigheder har ressourcer til at varetage de centraliserede indkøbsaktiviteter, som udbydes af indkøbscentraler, der er etableret i en anden medlemsstat. En ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den køber ved at anvende centraliserede indkøbsaktiviteter, i det omfang, at de pågældende af indkøbscentralen i alle faser fra offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse til afslutningen på gennemførelsen af den fremtidige kontrakt eller kontrakter. indkøbsprocedurer og udførelsen heraf forestås alene Når visse faser af indkøbsproceduren eller opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af den pågældende ordregivende myndighed, er det fortsat den ordregivende myndighed, der er ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv med hensyn til de faser, som den gennemfører. Alle indkøbsprocedurer, der varetages af et centralt indkøbsorgan, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse med kravene i artikel 19. De ordregivende myndigheder kan uden at anvende procedurerne i dette direktiv bestemme, at det er et centralt indkøbsorgan, der skal varetage centraliserede indkøbsaktiviteter, herunder når det centrale indkøbsorgan modtager vederlag herfor. De centrale indkøbsorganer sørger for dokumentationen for alle transaktioner, der udføres i løbet af gennemførelsen af kontrakterne, rammeaftalerne eller dynamiske indkøbssystemer, som de indgår i forbindelse med deres centrale indkøbsaktiviteter. 6. 1. 2. 3. 4. 5. 6. DA 70 DA Artikel 36 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb Leverandørerne af hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb udvælges i overensstemmelse med udbudsprocedurerne i nærværende direktiv. 1. 2. 1. 2. 3. Artikel 37 Lejlighedsvise fællesindkøb En eller flere ordregivende myndigheder kan blive enige om at gennemføre visse specifikke indkøb i fællesskab. en ordregivende myndighed Når pågældende indkøbsprocedurer i alle dens faser fra offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen til opfyldelsen af fremtidige kontrakter, har den ordregivende myndighed eneansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv. gennemfører alene de Når visse faser af indkøbsproceduren eller opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af mere end en af de deltagende ordregivende myndigheder, er det fortsat den enkelte ordregivende myndighed, der er ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv med hensyn til de faser, som den gennemfører. Artikel 38 Fællesindkøb mellem ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater Med forbehold af artikel 11 kan de ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater i fællesskab tildele offentlige kontrakter ved hjælp af en af de metoder, der er beskrevet i denne artikel. De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, der er beliggende i en anden medlemsstat. I så fald gennemføres indkøbsproceduren i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende. Flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan i fællesskab tildele en offentlig kontrakt. I så fald skal de ordregivende myndigheder indgå en aftale, der fastlægger: a) b) hvilke nationale bestemmelser gælder for indkøbsproceduren. den interne organisering af indkøbsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelingen af ansvarsområder, fordelingen af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af kontrakter. Ved bestemmelse af, hvilken national lovgivning der finder anvendelse i henhold til litra a), kan de ordregivende mndigheder vælge de nationale bestemmelser i en hvilken som helst medlemsstat, hvor mindst én af de deltagende myndigheder er beliggende. DA 71 DA 4. Når flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater har etableret en fælles juridisk enhed, herunder "europæiske grupper for territorialt samarbejde" (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200632 eller andre enheder oprettet i henhold til EU-lovgivningen, skal de deltagende ordregivende myndigheder ved en beslutning i det kompetente organ under den fælles juridiske enhed blive enige om de gældende nationale indkøbsregler for en af følgende medlemsstater: a) b) de nationale bestemmelser i medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed er beliggende de nationale bestemmelser i medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed udfører sine aktiviteter. Denne aftale kan enten gældei en ubestemt periode, hvis det er fastsat i stiftelsesakten for det fælles juridiske enhed, eller kan begrænses til en bestemt individuelle periode, visse kontrakttildelinger. typer af kontrakter eller til en eller flere 5. Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som fastlægger lovgivningen om offentlige indkøb, fastsættes den nationale lovgivning vedrørende kontrakttildeling i henhold til nedenstående regler: a) b) hvis proceduren udføres eller forvaltes af én deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, finder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den ordregivende myndighed er beliggende, anvendelse. hvis proceduren ikke udføres eller forvaltes af en deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, og i) ii) vedrører en bygge- og anlægskontrakt, anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor størstedelen af arbejdet finder sted vedrører en tjenesteydelses- eller varekontrakt, skal de ordregivende myndigheder anvende de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor størstedelen af tjenesteydelserne eller varerne leveres c) hvis det ikke er muligt at bestemme den gældende nationale lovgivning i henhold til litra a) eller (b), anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, der bærer den største andel af omkostningerne. 6. Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som fastlægger den gældende lovgivning om offentlige indkøb under stk. 4, fastsættes den nationale lovgivning vedrørende udbudsprocedurer, som udføres af fælles juridiske enheder, der er oprettet af flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater, i henhold til nedenstående regler: 32 EUT L 210 af 31. 7. 2006, s. 19. DA 72 DA 7. 8. 9. a) b) c) hvis proceduren udføres eller forvaltes af det kompetente organ i den fælles juridiske enhed, finder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed er beliggende, anvendelse. hvis proceduren udføres eller forvaltes af et medlem af den juridiske enhed på vegne af denne juridiske enhed, finder reglerne i stk. 5, litra a) og b), anvendelse. hvor det ikke er muligt at bestemme den gældende national lovgivning i henhold til stk. 5, litra a) eller b), anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed har sit hjemsted. En eller flere ordregivende myndigheder kan tildele individuelle kontrakter under en rammeaftale, der er indgået af eller i fællesskab med en ordregivende myndighed, der er beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at rammeaftalen indeholder særlige bestemmelser, der giver den pågældende ordregivende myndighed eller de pågældende ordregivende myndigheder mulighed for at tildele de individuelle kontrakter. Beslutninger om grænseoverskridende offentlige tilsynsmekanismer i henhold til den gældende nationale lovgivning. af offentlige kontrakter skal være underlagt tildeling indkøb i forbindelse med almindelige Med henblik på at muliggøre en effektiv drift af tilsynsmekanismerne skal medlemsstaterne sikre, at de beslutninger, som i henhold til Rådets direktiv 89/665/EØF33 træffes af tilsynsorganer, der er beliggende i en anden medlemsstat, gennemføres fuldstændig i deres nationale retsforskrifter, når sådanne beslutninger involverer ordregivende myndigheder, der er beliggende på deres område, og som deltager i den pågældende grænseoverskridende offentlige indkøbsprocedure. KAPITEL III Procedureforløb AFDELING 1 FORBEREDELSE Artikel 39 Indledende markedshøringer 1. Inden de ordregivende myndigheder indleder en udbudsprocedure, kan de gennemføre markedshøringer med henblik på at vurdere markedets struktur, evne og kapacitet og informere de økonomiske aktører om deres udbudsplaner og -krav. 33 EFT L 395 af 30. 12. 1989, s. 33. DA 73 DA Med henblik herpå kan ordregivende myndigheder søge eller modtage rådgivning fra administrative støttestrukturer eller fra tredjemand eller markedsdeltagere, forudsat at denne rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres, og ikke medfører en overtrædelse og gennemsigtighedsprincippet. forskelsbehandling forbud mod princippet om af 2. Når en ansøger eller tilbudsgiver eller en virksomhed, der har tilknytning til en ansøger eller tilbudsgiver, har rådgivet den ordregivende myndighed eller på anden måde været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren, skal den ordregivende myndighed træffe passende foranstaltninger til at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes af denne ansøgers eller tilbudsgivers deltagelse heri. Sådanne foranstaltninger skal omfatte meddelelse til de andre ansøgere og tilbudsgivere af alle relevante oplysninger, der er udvekslet som led i eller som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens tilknytning til forberedelsen af udbudsproceduren, samt fastsættelsen af tilstrækkelige tidsfrister for modtagelsen af bud. Den pågældende ansøger eller tilbudsgiver skal kun udelukkes fra proceduren, når der ikke er andre måder at sikre overholdelse af forpligtelsen til at overholde princippet om ligebehandling. Inden en eventuel udelukkelse skal ansøgere eller tilbudsgivere have mulighed for at godtgøre, at deres deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan fordreje konkurrencen. De trufne foranstaltninger skal dokumenteres i den individuelle rapport, der er fastsat i artikel 85. Artikel 40 Tekniske specifikationer 1. De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VIII anføres i udbudsdokumenterne. De definerer de egenskaber, som kræves af et arbejde, en tjenesteydelse eller vare. Disse karakteristika kan også vedrøre den specifikke proces for produktion eller levering af de ønskede bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer eller for en anden fase i deres livscyklus som omhandlet i artikel 2, stk. 22. De tekniske specifikationer skal desuden angive, hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektuel ejendomsret. Ved alle indkøb, hvis genstand er beregnet til anvendelse af personer, hvad enten det er offentligheden eller personale ved den ordregivende myndighed, skal disse tekniske specifikationer undtagen i behørigt begrundede tilfælde fastsættes således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. Hvis obligatoriske standarder for tilgængelighed indføres ved EU-lovgivning, defineres vedrørende angår adgangsmuligheder, ved henvisning til denne lovgivning. specifikationer, tekniske kriterier hvad 2. De tekniske specifikationer skal sikre de økonomiske operatører lige adgang til udbudsproceduren, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter. DA 74 DA 3. For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er forenelige med EU-lovgivningen, skal de tekniske specifikationer affattes på en af følgende måder: a) med hensyn til funktionsdygtighed eller funktionelle krav, herunder miljømæssige egenskaber, forudsat at parametrene er så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakten b) c) d) tekniske godkendelser, ved henvisning til tekniske specifikationer og i nævnte rækkefølge ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller - når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af varerne, skal hver henvisning efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende" tekniske godkendelser eller nationale tekniske fælles som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra a), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til de tekniske specifikationer i litra b) ved henvisning til de tekniske specifikationer i litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra a), for så vidt angår andre karakteristika. 4. 5. 6. Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. En sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende". Når en ordregivende myndighed benytter sig af muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i stk. 3, litra b), kan den ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med egnede midler, at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i de pågældende tekniske specifikationer. Når en ordregivende myndighed benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra a), til at fastsætte tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan den ikke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference DA 75 DA udarbejdet af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funktionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat. Tilbudsgiveren skal i sit tilbud godtgøre ved hjælp af relevante midler, herunder de i artikel 42 omhandlede midler, at bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne i overensstemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Artikel 41 Mærker 1. Når de ordregivende myndigheder fastsætter miljømæssige, sociale eller andre egenskaber for bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav som omhandlet i artikel 40, stk. 3, litra a), kan de kræve, at bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser er forsynet med et mærke, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt: a) kravene til mærket i forbindelse med etiketten vedrører kun egenskaber, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten b) kravene til mærket er udviklet på grundlag af videnskabelig information eller baseret på andre objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier c) mærkerne udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i forbrugere, hvilken alle fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage interessenter, herunder statslige institutioner, d) mærkerne er tilgængelige for alle interesserede parter e) kriterierne for mærkerne er fastsat af en tredjepart, som er uafhængig af den økonomiske operatør, der ansøger om mærket. De ordregivende myndigheder, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle lignende mærker, der opfylder kravene til det mærke, som de ordregivende myndigheder har fastsat. For produkter, der ikke er forsynet med mærket, skal de ordregivende myndigheder også acceptere teknisk dokumentation fra fabrikanten eller enhver anden passende dokumentation. 2. Når et mærke opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), c), d) og e) men også omhandler krav, der ikke er knyttet til kontraktens genstand, kan de ordregivende myndigheder definere de tekniske specifikationer med henvisning til de detaljerede specifikationer for dette mærke, eller hvor det er relevant dele heraf, der er knyttet til kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved denne genstand. DA 76 DA 1. 2. 3. 4. 1. 2. Artikel 42 Testrapporter, certificering og andre bevismidler De ordregivende myndigheder kan kræve, at økonomiske aktører fremlægger en testrapport fra et anerkendt organ eller en attest, der er udstedt af et sådant organ som dokumentation for overensstemmelse med de tekniske specifikationer. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der fremlægges attester udstedt af anerkendte organer til attestering af overensstemmelse med bestemte tekniske specifikationer, skal attester fra tilsvarende anerkendte organer også accepteres af de ordregivende myndigheder. De ordregivende myndigheder skal acceptere enhver anden passende dokumentation end den, der er nævnt i stk. 1, f. eks. teknisk dokumentation fra fabrikanten, når den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til at få udstedt de i stk. 1 omhandlede attester eller testrapporter, eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist. Anerkendte organer som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel er test- og inspektionsorganer, der er kalibreringslaboratorier og alle certificerings- og akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/200834. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater, som vedrører de beviser og de dokumenter, der er fremlagt i henhold til artikel 40, stk. 6, artikel 41, og stk. 1, 2 og 3 i denne artikel for at godtgøre overholdelse i krav. De etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 88. kompetente myndigheder tekniske af Artikel 43 Alternative tilbud De ordregivende myndigheder kan angive, at der kan afgives alternative bud. De angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der anvendes en vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, om de tillader alternative tilbud eller ej. Alternative tilbud er ikke tilladt, uden at dette er anført. De ordregivende myndigheder, der i udbudsdokumenterne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der stilles til deres indgivelse. De sørger også for, at de valgte tildelingskriterier kan anvendes nyttigt i forhold til alternative tilbud, der opfylder mindstekravene, samt i forhold til tilbud, der opfylder betingelserne, men som ikke er alternative tilbud. tillader alternative tilbud, angiver 3. De tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de krævede minimumskrav. 34 EUT L 218 af 13. 8. 2008, s. 30. DA 77 DA I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende myndigheder, der har givet tilladelse til alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt. Artikel 44 Opdeling af kontrakter i delkontrakter Offentlige kontrakter kan underopdeles i homogene eller heterogene delkontrakter. For kontrakter med en værdi, der svarer til eller er højere end tærsklerne i artikel 4, men ikke mindre end 500 000 EUR, fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, skal, den ordregivende myndighed, hvis den finder det uhensigtsmæssigt at opdele kontrakten i delkontrakter, i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud afgive en forklaring af grundene herfor. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvorvidt bud er begrænset til et eller flere delkontrakter. De ordregivende myndigheder kan, selv når muligheden for at afgive tilbud på alle delkontrakter, der er anført, begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles til en tilbudsgiver, forudsat at maksimumsantallet er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller interessetilkendegivelsen. De ordregivende i opfordringen myndigheder fastsætter og anfører i udbudsdokumenterne de objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler for tildeling af forskellige delkontrakter, hvor anvendelsen af de valgte tildelingskriterier ville resultere i, at en tilbudsgiver får tildelt flere delkontrakter end maksimumsantallet. til at bekræfte Hvis den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end et parti, kan de ordregivende myndigheder fastsætte, at de enten vil tildele en kontrakt for hvert parti eller tildele en eller flere kontrakter, som omfatter flere eller alle delkontrakter. De ordregivende myndigheder skal angive i udbudsdokumenterne, om de forbeholder sig retten til at foretage et sådant valg, og hvis det er tilfældet, hvilke delkontrakter, der kan grupperes under en kontrakt. 1. 2. 3. De ordregivende myndigheder skal først afgøre, hvilke bud der bedst opfylder tildelingskriterierne i henhold til artikel 66 for hvert enkelt parti. De kan tildele en kontrakt for mere end et parti til en tilbudsgiver, der ikke er rangeret først med hensyn til alle individuelle delkontrakter, der er omfattet af denne kontrakt, forudsat at tildelingskriterierne i henhold til artikel 66 opfyldes bedre for så vidt angår alle de delkontrakter, der er omfattet af kontrakten. De ordregivende myndigheder angiver de metoder, de har i udbudsdokumenterne. Disse metoder skal være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende. til denne sammenligning til hensigt at anvende 4. De ordregivende myndigheder kan kræve, at alle ordremodtagere koordinerer deres aktiviteter under ledelse af den økonomiske aktør, som har fået tildelt et parti, der inkluderer den samlede koordinering af projektet eller de relevante dele af det. DA 78 DA 1. 2. 1. 2. Artikel 45 Fastsættelse af tidsfrister Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de ordregivende myndigheder hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i artikel 24-30. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsdokumenterne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges, således at alle de berørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud. AFSNIT 2 OFFENTLIGGØRELSE OG GENNEMSIGTIGHED Artikel 46 Forhåndsmeddelelser forhåndsmeddelelse De ordregivende myndigheder kan tilkendegive deres påtænkte offentlige indkøb gennem offentliggørelsen af en snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag VI, del B, afsnit I, anførte oplysninger. De offentliggøres enten af Kommissionen eller af de ordregivende myndigheder i deres "køberprofil", jf. punkt 2, litra b), i bilag IX. Hvis bekendtgørelsen offentliggøres af de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, i skal de sende en meddelelse om offentliggørelsen overensstemmelse med punkt 3 i bilag IX. i deres køberprofil Ved begrænset udbud og udbud med forhandlinge kan ordregivende myndigheder på lavere niveau anvende en forhåndsmeddelelse som udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 24, stk. 2, hvis meddelelsen opfylder følgende betingelser: a) Det fremgår specifikt af bekendtgørelsen, hvilke vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser den pågældende kontrakt vedrører. b) Det angives i bekendtgørelsen, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en udbud med udbudsbekendtgørelse, og interesserede økonomiske aktører opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse. c) Bekendtgørelsen indeholder, ud over oplysningerne i bilag VI, del B, afsnit I, oplysningerne i bilag VI, del B, afsnit II. d) Bekendtgørelsen har været offentliggjort højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 52, stk. 1, omhandlede opfordring. Disse bekendtgørelser offentliggøres ikke i en køberprofil. DA 79 DA Artikel 47 Udbudsbekendtgørelser Alle ordregivende myndigheder kan anvende en udbudsbekendtgørelse til indkaldelse af bud i forbindelse med alle procedurer. Udbudsbekendtgørelserne skal indeholde de i bilag VI, del C, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49. 1. 2. 3. 4. 1. Artikel 48 Bekendtgørelser om indgåede kontrakter Senest 48 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller rammeaftale sender de ordregivende myndigheder en bekendtgørelse om indgåede kontrakter vedrørende resultaterne af udbudsproceduren. Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag VI, del D, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49. Såfremt udbuddet iværksat som en for den pågældende kontrakt blev forhåndsmeddelelse, og den ordregivende myndighed ikke agter at indgå yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som forhåndsmeddelelsen dækker, anføres dette udtrykkeligt i bekendtgørelsen om indgåede kontrakter. Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 31, er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at sende en bekendtgørelse for hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale. De ordregivende myndigheder fremsender en bekendtgørelse for de indgåede kontrakter, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, senest 48 dage efter indgåelsen af hver kontrakt. De har dog mulighed for at fremsende disse bekendtgørelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede bekendtgørelser senest 48 dage efter udgangen af hvert kvartal. Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse. Artikel 49 Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og 48, skal indeholde de i bilag VI anførte oplysninger i form af standardformularer, herunder standardformularer til rettelsesliste. Kommissionen gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91. standardformularer. opretter disse tilknyttede De 2. Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og 48, udarbejdes, fremsendes elektronisk til Kommissionen og offentliggøres i overensstemmelse med bilag IX. DA 80 DA 3. 4. Bekendtgørelser offentliggøres senest fem dage efter afsendelsen. Omkostningerne ved Kommissionens offentliggørelse af bekendtgørelserne afholdes af EU. Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, stk. 2, og i artikel 47 offentliggøres i deres helhed på et af Den Europæiske Unions officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger, og kun denne sprogudgave er autentisk. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres på de øvrige officielle sprog. Kommissionen sikrer, at offentliggørelsen af forhåndsmeddelelser i deres helhed og i resumé, jf. artikel 46, stk. 2, og udbudsbekendtgørelser, der indfører et dynamisk indkøbssystem, jf. artikel 32, stk. 3, litra a), gentages: a) b) i forbindelse med forhåndsmeddelelse i 12 måneder eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 48, hvori det anføres, at der ikke vil blive indgået yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som udbudsbekendtgørelsen dækker forbindelse med udbudsbekendtgørelser, der i indkøbssystem, under hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode. indfører et dynamisk 5. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne. Kommissionen sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på modtagelsen af bekendtgørelsen og offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen. 6. 1. 2. 3. De ordregivende myndigheder kan offentliggøre bekendtgørelser vedrørende offentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse, såfremt disse bekendtgørelser er fremsendt elektronisk efter de til Kommissionen fremsendelsesregler, der er anført i bilag IX. i overensstemmelse med det format og Artikel 50 Offentliggørelse på nationalt plan Bekendtgørelser, der er omtalt i artikel 46, 47 og 48, og oplysningerne deri må ikke offentliggøres på nationalt plan før offentliggørelsen i henhold til artikel 49. De bekendtgørelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser, der er sendt til Kommissionen eller offentliggjort i en køberprofil, og afsendelsesdatoen for meddelelsen til Kommissionen af offentliggørelsen. eller offentliggørelsen i køberprofilen fremgå skal Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentliggørelse i denne form er sendt til Kommissionen. De skal anføre datoen for denne afsendelse. DA 81 DA Artikel 51 Elektronisk adgang til udbudsdokumenter 1. 2. 1. 2. 1. 2. fra De ordregivende myndigheder giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til i udbudsbetingelserne overensstemmelse med artikel 49 eller datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Det angives i bekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte internetadresse denne dokumentation kan findes. interessetilkendegivelsen, på hvilken bekendtgørelsens offentliggørelse datoen for Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide. Ved udbud med forhandling efter hasteproceduren, jf. artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 5, er fristen fire dage. Artikel 52 Opfordringer til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerskaber og udbud med forhandling henvender de ordregivende myndigheder sig samtidigt og skriftligt til de udvalgte ansøgere med en opfordring til at afgive tilbud eller, ved konkurrencepræget dialog, til at deltage i dialogen. Når der er anvendt en forhåndsmeddelelse til udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 46, stk. 2, opfordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de interesserede økonomiske aktører, der har tilkendegivet deres interesse, til at bekræfte denne interesse. Opfordringerne i stk. 1 skal indeholde en henvisning til den elektroniske adresse, hvor der er direkte elektronisk adgang til udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument og eventuelle andre supplerende dokumenter. De skal desuden indeholde de i bilag X anførte oplysninger. Artikel 53 Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt hver enkelt ansøger og tilbudsgiver om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl. a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været udbudt, at påbegynde proceduren på ny eller ikke at indføre et dynamisk indkøbssystem; På anmodning af den berørte part meddeler den ordregivende myndighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning: a) alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres anmodning om deltagelse er forkastet DA 82 DA b) c) d) alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 40, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- tjeneste- ydelseskontrakterne ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion samt vareleverance- og alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og dialog med tilbudsgiverne. 3. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse. AFSNIT 3 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG TILDELING AF KONTRAKTER Artikel 54 Generelle principper 1. Kontrakttildelingen sker på grundlag af kriterierne opstillet i artikel 66 - 69, hvis følgende betingelser alle er til stede: a) b) i tilbuddet opfylder de krav, betingelser og kriterier, der er fastsat udbudsbekendtgørelsen bekræfte interessetilkendegivelsen og i udbudsdokumenterne under hensyntagen til artikel 43 opfordringen eller til at tilbuddet er afgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i henhold til artikel 21 og 55 og som opfylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet af den ordregivende myndighed i henhold til artikel 56, og, hvor dette er relevant, de i artikel 64 omhandlede ikke-diskriminerende regler og kriterier. 2. 3. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at tildele den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, en kontrakt, hvis de har fastslået, at buddet ikke, i det mindste på ækvivalent vis, opfylder forpligtelserne i henhold EU's social- og arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige lovbestemmelser, der er anført i bilag XI. I offentlige udbud kan de ordregivende myndigheder frit beslutte at undersøge tilbuddene, før de kontrollerer, om udvælgelseskriterierne er opfyldt, når blot de relevante bestemmelser i dette afsnit er overholdt, herunder bestemmelsen om at kontrakten ikke må tildeles en tilbudsgiver, som skulle have været udelukket i DA 83 DA henhold til artikel 55, eller som ikke opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat af den ordregivende myndighed, i henhold til dette afsnits underafsnit 1. 4. tillægges beføjelser Kommissionen i overensstemmelse med artikel 89 om ændring af listen i bilag XI, når sådanne ændringer er nødvendige efter indgåelse af nye internationale aftaler eller ændring af eksisterende aftaler. til at vedtage delegerede retsakter UNDERAFDELING 1 KRITERIER FOR KVALITATIV UDVÆLGELSE Artikel 55 Udelukkelsesgrunde 1. Enhver ansøger eller tilbudsgiver, der ved en endelig dom er dømt for et af følgende forhold, udelukkes fra deltagelse i en offentlig kontrakt: a) b) c) d) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA35 bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater36, og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA37, og bestikkelse som defineret i den nationale ret gældende for den ordregivende myndighed eller den økonomiske operatør svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser38 terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i rammeafgørelse 2002/475/RIA39 og anstiftelse, medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4 e) hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF40. Forpligtelsen til at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en offentlig kontrakt gælder også, når virksomhedsledere eller enhver anden person, der har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere ansøgeren eller tilbudsgiveren eller til at træffe beslutninger på dennes vegne, er dømt ved endelig dom. En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i en kontrakt, hvis den ordregivende myndighed er bekendt med en retskraftig afgørelse, der fastslår, at den økonomiske EUT L 300 af 11. 11. 2008, s. 42. EFT C 195 af 25. 6. 1997, s. 1. EUT L 192 af 31. 7. 2003, s. 54. EFT C 316 af 27. 11. 1995, s. 48. EFT L 164 af 22. 6. 2002. s. 3. EFT L 166 af 28. 6. 1991, s. 77. 2. 35 36 37 38 39 40 DA 84 DA aktør ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skat eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i den medlemsstat, hvor denne er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. 3. En ordregivende myndighed kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en offentlig kontrakt, hvis en af følgende betingelser er til stede: a) b) c) d) hvis myndigheden er bekendt med en tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til EU's social- og arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser. Overensstemmelse med EU's lovgivning eller med internationale bestemmelser omfatter også ækvivalent overensstemmelse. hvis den økonomiske aktør er under konkurs eller likvidation, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning hvis den ordregivende myndighed med ethvert middel kan bevise, at den økonomiske aktør i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået andre alvorlige fejl hvis den økonomiske aktørs opfyldelse af væsentlige krav inden for en tidligere kontrakt eller kontrakter af samme art med den samme ordregivende myndighed har udvist betydelige eller vedvarende mangler. For at kunne anvende den udelukkelsesgrund, som er nævnt i stk. 1, litra d), forelægger de ordregivende myndigheder en metode til at vurdere kontraktens opfyldelse, som er baseret på objektive, målbare kriterier og anvendes på en systematisk, konsekvent og gennemsigtig måde. En eventuel vurdering af opfyldelsen meddeles den pågældende entreprenør, som skal have mulighed for at gøre indsigelse mod resultatet og få retsbeskyttelse. 4. En ansøger eller tilbudsgiver, som er i en af de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede situationer, kan forelægge den ordregivende myndighed dokumentation for sin pålidelighed på trods af den relevante udelukkelsesgrund. Med henblik herpå skal ansøgeren eller tilbudsgiveren bevise, at denne har ydet erstatning for eventuelle skader som følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen, har gjort indgående rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med undersøgelsesmyndighederne og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personlige foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven eller forsømmelse. De ordregivende myndigheder vurderer de foranstaltninger, der er truffet af ansøgerne og tilbudsgiverne under hensyntagen til grovheden af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen. Såfremt den ordregivende myndighed anser foranstaltningerne for at være utilstrækkelige, begrunder den sin afgørelse. DA 85 DA 5. 6. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder og økonomiske aktører har nem adgang til oplysninger og bistand i forbindelse med anvendelsen af denne artikelvia det forbindelsespunkt, som oprettes i henhold til artikel 88. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de i denne artikel anførte udelukkelsesgrunde til rådighed for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i i overensstemmelse med artikel 88. etableringsmedlemsstaten meddeler oplysninger disse Artikel 56 Udvælgelseskriterier 1. De ordregivende myndigheder kan opstille betingelser for deltagelse vedrørende: a) egnethed til at udøve det pågældende erhverv b) økonomisk og finansiel formåen c) teknisk og faglig formåen De har ikke pligt til at stille alle de i stk. 2, 3 og 4 anførte betingelser, men må ikke stille andre krav end de anførte. De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence. Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende erhverv, kan de ordregivende myndigheder kræve, at økonomiske aktører er optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, jf. bilag XII. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse med indgåelsen af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab. Hvad angår tilstrækkelig økonomisk og finansiel formåen, kan de ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig finansiel og økonomisk kapacitet. Med henblik herpå kan de kræve, at de økonomiske aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det område, som kontrakten dækker, og en tilstrækkelig erhvervsansvarsforsikring. 2. 3. Minimumsårsomsætningen må ikke være højere end den tredobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet med bygge- og anlægsarbejdet, tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Den ekstraordinære anfører ordregivende myndighed omstændigheder i udbudsdokumenterne. pågældende de DA 86 DA Når en kontrakt er opdelt i delkontrakter, gælder denne artikel for hvert enkelt parti. Den ordregivende myndighed kan dog fastsætte minimumsårsomsætningen i forbindelse med grupper af delkontrakter med henblik på den situation, at tilslagsmodtageren tildeles flere delkontrakter, som skal udføres samtidig. Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, ved en fornyet konkurrence, beregnes det i andet afsnit i dette stykke omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den forventede maksimale størrelse af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig, eller hvis denne ikke er kendt, på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen. 4. Hvad angår teknisk og faglig formåen, kan de ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard. De ordregivende myndigheder kan konkludere, at økonomiske aktører ikke vil gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard, hvis den ordregivende myndighed har fastslået, at de har modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning. leverancer, der kræver I forbindelse med offentlige kontrakter vedrørende monterings- eller installationsarbejder, vedrørende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske aktørers formåen med hensyn til at udføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder eller bygge- og anlægsarbejder vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed. 5. De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen de betingelser for deltagelse, som kræves opfyldt, som kan være udtrykt som minimumskrav til formåen. De anfører samtidig, hvordan dette dokumenteres. Artikel 57 Egne oplysninger og andre dokumentationsformer 1. De ordregivende myndigheder accepterer egne oplysninger som foreløbige beviser på, at ansøgere og tilbudsgivere opfylder en af de følgende betingelser: a) de er ikke i en af de i artikel 55 omhandlede situationer, hvor økonomiske aktører vil eller kan blive udelukket b) de opfylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet i henhold til artikel 56 c) d) de opfylder i givet fald de objektive regler og kriterier, som er opstillet i henhold til artikel 64 de vil på anmodning og uden forsinkelse kunne fremlægge de underbyggende dokumenter, som de ordregivende myndigheder har krævet i henhold til artikel 59 og 60 og eventuelt artikel 61 og 63. 2. En ordregivende myndighed kan når som helst i løbet af proceduren anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at fremlægge hele eller en del af den krævede DA 87 DA 3. 4. 1. 2. 1. dokumentation, hvis dette anses for nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Før tildelingen af kontrakten kræver den ordregivende myndighed, at den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at tildele kontrakten, fremlægger dokumentationen i henhold til artikel 59 og 60 og eventuelt artikel 61. Den ordregivende myndighed kan anmode økonomiske aktører om at supplere eller uddybe den i medfør af artikel 59, 60 og 61 forelagte dokumentation. De ordregivende myndigheder må ikke kræve andre certifikater end de i artikel 60 og 61 omhandlede. Hvad angår artikel 62, kan økonomiske aktører gøre brug af alle passende metoder til over for den ordregivende myndighed at godtgøre, at de råder over de nødvendige ressourcer. Det kan ikke kræves, at ansøgere og tilbudsgivere på ny forelægger et certifikat eller anden dokumentation, som allerede er blevet forelagt for den samme ordregivende myndighed inden for de seneste fire år i forbindelse med en tidligere procedure, og som stadig er gyldig. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende de i artikel 55 omhandlede udelukkelsesgrunde, tilbudsgiverens egnethed og finansielle og tekniske kapacitet, som omhandlet i artikel 56, samt indholdet og arten af den i denne artikel omhandlede dokumentation til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 58 Online certifikatbase (e-Certis) For at lette udbud på tværs af grænserne sikrer medlemsstaterne, at oplysningerne i c-Certis om certifikater og andre former for dokumenter løbende ajourføres. Det gøres obligatorisk at anvende c-Certis, og de ordregivende myndigheder forpligtes til senest to år efter den i artikel 92, stk. 1, omhandlede dato kun at kræve typer af certifikater eller former for dokumentation, som foreligger i e-Certis. Artikel 59 Europæisk udbudspas De nationale myndigheder udsteder et europæisk udbudspas på anmodning af en økonomisk aktør, der er etableret i den relevante medlemsstat og opfylder de nødvendige betingelser. Det europæiske udbudspas skal indeholde de i bilag XIII anførte oplysninger og udarbejdes på grundlag af en standardmodel. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at tilpasse bilag XIII på grund af tekniske fremskridt eller af administrative årsager. Den opretter også standardmodellen for det europæiske udbudspas. De tilknyttede gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91. DA 88 DA 2. 3. 4. 5. Senest to år efter den i artikel 92, stk. 1, omhandlede dato udstedes passet udelukkende i elektronisk format. Den myndighed, der udsteder passet, indhenter de relevante oplysninger direkte fra de kompetente myndigheder, medmindre dette er forbudt i henhold til nationale regler om beskyttelse af personoplysninger. Det europæiske udbudspas anerkendes af alle ordregivende myndigheder som dokumentation for, at de betingelser for deltagelse, som det omfatter, er opfyldt, og kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. En sådan begrundelse kan vedrøre den omstændighed, at passet er udstedt mere end seks måneder tidligere. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende det europæiske udbudspas ægthed og indhold til rådighed for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i i overensstemmelse med artikel 88. etableringsmedlemsstaten meddeler oplysninger disse Artikel 60 Certifikater 1. De ordregivende myndigheder godtager følgende som tilstrækkelig dokumentation for, at ingen af de i artikel 55 anførte tilfælde gælder for den økonomiske aktør: a) b) c) i det i stk. 1 i denne artikel nævnte tilfælde fremlæggelse af et uddrag fra det relevante register, f. eks. en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den økonomiske aktørs hjemland eller i det land, hvor den økomiske aktør er etableret, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt i de i stk. 2 og stk. 3, litra b), i denne artikel nævnte tilfælde et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat hvis det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller certifikater, eller hvis disse ikke dækker alle de i stk. 1 og 2 og stk. 3, litra b), i denne artikel nævnte tilfælde, kan de erstattes af en officiel erklæring herom fra det nationale forbindelsespunkt, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 88. 2. Som generel regel kan bevis for den økonomiske aktørs økonomiske og finansielle formåen føres ved en eller flere af de i bilag XIV, del 1, anførte oplysninger. Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed forlangte dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet. 3. De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af de i bilag XIV, del 2, anførte måder, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne. DA 89 DA 4. 1. 2. 3. 1. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende udelukkelsesgrunde, dokumentationen for egnethed til at udøve det pågældende erhverv og tilbudsgiveres finansielle og tekniske kapacitet samt andre former for dokumentation anført i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 61 Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder, herunder adgang for handicappede, henviser disse myndigheder til kvalitetssikringssystemer, som bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang til at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist. og miljørevision -standarder, henviser de Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller for anerkendte (EMAS) miljøledelse miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/200941 eller andre miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder udstedt af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang til at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist. til EU-ordningen dokumentation acceptere anden andre form eller for for til På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende den i stk. 3 omhandlede dokumentation for overholdelse af kvalitets- og miljøstandarder, jf. stk. 1 og 2, i denne artikel, til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 62 Påberåbelse af andre enheders kapacitet Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen i henhold til artikel 56, stk. 3, og kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 56, stk. 4, kan økonomiske aktører i givet fald og i forbindelse med en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet, uanset den retlige karakter af forbindelserne mellem dem. Aktøren skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de nødvendige ressourcer, f. eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende. Med hensyn til økonomisk og finansiel formåen kan de ordregivende myndigheder kræve, 41 EUT L 342 af 22. 12. 2009, s. 1. DA 90 DA at den økonomiske aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 16 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og monterings- og installationsarbejde under en aftale om vareleverancer kan de ordregivende myndigheder kræve, at visse centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud indgives af en sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, af en deltager i sammenslutningen. Artikel 63 Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer Medlemsstaterne kan enten oprette eller føre officielle lister over godkendte entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller indføre certificering, der foretages af organer, der opfylder de europæiske normer for certificering i henhold til bilag VIII. De informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om adressen på certificeringsorganet eller det organ, der er ansvarlig for de officielle lister, som ansøgningerne skal sendes til. Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på de lister, der er nævnt i stk. 1, og for certificeringsorganernes udstedelse af certifikater til bestemmelserne i dette underafsnit. Medlemsstaterne tilpasser ligeledes disse betingelser til bestemmelserne i artikel 62, for så vidt angår anmodning om optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en koncern og kan gøre gældende, at de har fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i koncernen. I et sådant tilfælde fremlægger dise aktører over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de råder over disse midler under hele den periode, hvor certifikatet, der dokumenterer optagelsen på den officielle liste, er gyldigt, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder de krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er omfattet af den officielle liste eller det certifikat, som disse aktører gør gældende ved deres optagelse. Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har et certifikat, kan for hver kontrakt forelægge den ordregivende myndighed et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed eller det certifikat, der er udstedt af det kompetente certificeringsorgan. Det skal fremgå af disse certifikater, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen af disse økonomiske aktører på listen eller udstedelse af certifikatet, og hvilken klassifikation der følger af listen. En af et kompetent organ certificeret optagelse på en officiel liste eller et certifikat udstedt af certificeringsorganet udgør en formodning om kvalifikation, hvad angår de krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, som er omfattet af listen eller certifikatet. 2. 1. 2. 3. 4. DA 91 DA 5. 6. 7. 8. 1. De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller certificeringen, kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt. De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværende stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste. Kravene om dokumentation vedrørende de kriterier for kvalitativ udvælgelse, som indgår i listen eller certifikatet, skal være i overensstemmelse med artikel 59, 60 og, i givet fald, artikel 61. I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel liste eller certificering af disse kan der ikke kræves yderligere dokumentation eller erklæringer end dem, der kræves af landets egne økonomiske aktører. Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste eller om certificering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af den myndighed, der udarbejder listen, eller det kompetente certificeringsorgan. En sådan optagelse eller certificering kan ikke pålægges økonomiske aktører fra andre medlemsstater med henblik på deres deltagelse i en udbudsprocedure. De ordregivende myndigheder anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere andre tilsvarende former for bevis. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende de dokumenter, der er fremlagt til bekræftelse af, at de økonomiske aktører opfylder kravene for at blive optaget på listen over godkendte økonomiske aktører, eller af, at økonomiske aktører fra en anden medlemsstat har en tilsvarende certificering, til rådighed for andre medlemsstater. UNDERAFDELING 2 BEGRÆNSNING AF ANTALLET AF ANSØGERE, TILBUD OG LØSNINGER Artikel 64 Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som opfylder udvælgelseskriterierne, og som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller til dialog, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største antal ansøgere. DA 92 DA 2. Ved begrænsede udbud er dette mindsteantal ansøgere på fem. Ved udbud med innovationspartnerskaber er forhandling, ved konkurrencepræget dialog og mindsteantallet tre. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence. De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindsteantal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne og minimumskravene som omhandlet i artikel 56, stk. 5, er lavere end minimumsantallet, kan den ordregivende myndighed gå videre med proceduren ved at opfordre den ansøger, der er i besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed lader ikke proceduren omfatte andre økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er i besiddelse af den krævede formåen. Artikel 65 Begrænsning af antallet af tilbudsgivere og løsninger Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, jf. artikel 27, stk. 5, eller løsninger, der skal diskuteres, som omhandlet i artikel 28, stk. 4, gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. I den afsluttende fase skal der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal løsninger eller kvalificerede ansøgere. UNDERAFDELING 3 KONTRAKTTILDELING Artikel 66 Kriterier for tildeling af kontrakter 1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder et af følgende kriterier til grund for tildelingen af offentlige kontrakter: a) det økonomisk mest fordelagtige tilbud b) de laveste omkostninger. Omkostningerne kan efter den ordregivende myndigheds valg vurderes udelukkende på grundlag af prisen eller ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivitet, f. eks. beregning af livscyklusomkostninger på de betingelser, der er omhandlet i artikel 67. 2. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1, litra a), set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt udvælges på grundlag af kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt. Disse kriterier omfatter, ud over pris eller omkostninger som omhandlet i stk. 1, litra b), andre kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt som f. eks. : DA 93 DA a) b) c) d) kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende i projektering af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning, således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet kundeservice og færdiggørelsestid teknisk bistand, leveringsdato, leveringstid eller den specifikke proces med fremstilling eller levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en anden fase af deres livscyklus som omhandlet i artikel 67, stk. 22, for så vidt som kriterierne angives i overensstemmelse med stk. 4, og at de vedrører faktorer, der indgår direkte i disse processer, og karakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at visse typer kontrakter tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud som omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2. Tildelingskriterier giver ikke den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed. De skal sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. Derfor skal de ordregivende myndigheder på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder tildelingskriterierne. I det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde angiver den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, i udbudsbetingelserne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende dokument, hvordan den relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving. Hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, angiver den ordregivende myndighed kriterierne i prioriteret rækkefølge. 3. 4. 5. Artikel 67 Beregning af livscyklusomkostninger 1. Beregning af livscyklusomkostninger skal i relevant omfang omfatte følgende tjenesteydelses eller et bygge- og omkostninger gennem et produkts, en anlægsarbejdes livscyklus som defineret i artikel 2, stk. 22: DA 94 DA a) b) interne omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med erhvervelse, f. eks. produktionsomkostninger, brug, f. eks. omkostninger til energiforbrug og vedligeholdelse, samt bortskaffelse, f. eks. omkostninger til indsamling og genvinding eksterne miljøomkostninger, som er direkte knyttet til livscyklussen, såfremt deres pengemæssige værdi kan bestemmes og og verificeres, hvilket kan forbundet med drivhusgasemissioner og andre omfatte omkostninger forbindelse med forurenende emissioner samt andre omkostninger afhjælpning af klimaændringer. i 2. Hvis de ordregivende myndigheder vurderer omkostningerne ud fra en beregning af livscyklusomkostningerne, angiver de i udbudsdokumenterne, hvilken metode der er anvendt til at beregne livscyklusomkostningerne. Den anvendte metode skal opfylde alle følgende betingelser: a) den skal være udviklet på grundlag af videnskabelig information eller baseret på andre objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier b) den skal være uarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse c) den skal være tilgængelig for alle interessenter. De ordregivende myndigheder skal tillade økonomiske operatører, herunder økonomiske operatører fra tredjelande, at anvende en anden metode til fastlæggelse af deres tilbuds livscyklusomkostninger, hvis de påviser, at denne metode opfylder kravene i litra a), b) og c) og er ækvivalent med den metode, der angivet af den ordregivende myndighed. 3. Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en delegeret til af sektorspecifik livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 66, stk. 1, omhandlede tildelingskriterier. i henhold beregning retsakt hvis lovgivning, anvendes denne, Bilag XV indeholder en liste over sådanne retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om ajourføring af denne liste, når ændringer er nødvendige på grund af vedtagelse af ny lovgivning eller ophævelse eller ændring af lovgivning. Artikel 68 Hindringer for tildeling De ordregivende tildeler ikke kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, hvis en af følgende betingelser er til stede: a) b) c) DA Tilbudsgiveren er ikke i stand til at forelægge de certifikater og dokumenter, som kræves i henhold til artikel 59, 60 og 61. Erklæringen fra tilbudsgiveren i henhold til artikel 22 er urigtig. Erklæringen fra tilbudsgiveren i henhold til artikel 21, stk. 3, litra b), er urigtig. 95 DA Artikel 69 Unormalt lave tilbud 1. De ordregivende myndigheder kræver, at økonomiske aktører gør rede for deres priser eller omkostninger, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: a) b) Tilbudsgiverens pris eller omkostninger er mere end 50 % lavere end gennemsnittet af de øvrige tilbudsgiveres pris eller omkostninger. Tilbudsgiverens pris eller omkostninger er mere end 20 % lavere end prisen eller omkostningerne i det næstlaveste tilbud. c) Der er afgivet mindst fem tilbud. Hvis tilbud forekommer at være unormalt lave af andre årsager, kan ordregivende myndigheder ligeledes anmode om sådanne redegørelser. De redegørelser, der henvises til i stk. 1 og 2, kan disse især vedrøre: a) b) c) d) besparelser i forbindelse med byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af tjenesteydelserne de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller for at levere varerne eller tjenesteydelserne originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, vareleverancer eller tjenesteydelser opfyldelse af forpligtelser, i det mindste på ækvivalent vis, i henhold til EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning eller miljølovgivning eller i henhold til de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser eller, hvis dette ikke er relevant, opfyldelse af andre bestemmelser, der sikrer en tilsvarende beskyttelse e) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren. Den ordregivende myndighed verificerer de fremlagte oplysninger ved at konsultere tilbudsgiveren. Myndigheden kan kun afvise tilbuddet, hvis pris- eller omkostningsniveauet ikke kan begrundes ud fra dokumentationen, efter at de i stk. 3 nævnte elementer er taget i betragtning. De ordregivende myndigheder afviser tilbuddet, hvis de har fastslået, at det er unormalt lavt, fordi det ikke opfylder forpligtelserne i henhold til EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning eller miljølovgivning eller i henhold til de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser. Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne begrundelse alene, hvis den ordregivende myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte var forenelig med det indre marked som 2. 3. 4. 5. DA 96 DA omhandlet i artikel 107 i traktaten. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud under disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom. 6. På anmodning stiller medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 88 alle oplysninger vedrørende den dokumentation, der er fremlagt med hensyn til de i stk. 3. KAPITEL IV Kontraktudførelse Artikel 70 Betingelser vedrørende kontraktens udførelse De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende udførelsen af en kontrakt, hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne. Disse betingelser kan navnlig vedrøre sociale og miljømæssige hensyn. De kan også omfatte krav om at økonomiske operatører tager højde for kompensation for risikoen for prisstigninger som følge af prissvingninger (hedging), som i væsentlig grad vil kunne påvirke kontraktens udførelse. Artikel 71 Underleverancer 1. 2. I udbudsdokumenterne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat forpligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår. Medlemsstaterne kan bestemme, at den ordregivende myndighed efter anmodning fra underleverandøren, og hvis kontraktens art giver mulighed herfor, overfører forfaldne betalinger direkte til underleverandøren for tjenesteydelser, vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder, som er leveret til eller udført for hovedentreprenøren. I så fald indfører medlemsstaterne passende ordninger, hvorved hovedentreprenøren kan gøre indsigelse mod uretmæssige udbetalinger. Ordningerne i forbindelse med denne betalingsform anføres i udbudsdokumenterne. 3. Stk. 1 og 2 berører ikke den økonomiske aktørs ansvar som hovedmand. Artikel 72 Ændring af kontrakter i deres gyldighedsperiode 1. i dens En væsentlig ændring af bestemmelserne gyldighedsperiode betragtes som indgåelse af en ny kontrakt i dette direktivs forstand og kræver en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser. i en offentlig kontrakt DA 97 DA 2. En ændring af en kontrakt i dens gyldighedsperiode anses for væsentlig i medfør af stk. 1, hvis ændringen bevirker, at kontrakten er væsentligt forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 3 og 4 anses ændringen for væsentlig, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt: a) Der indføres med ændringen betingelser, som ville have givet mulighed for at vælge andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte eller mulighed for at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, hvis disse betingelser var fremgået af den oprindelige udbudsprocedure. b) Ændringen ændrer kontraktens økonomiske balance til tilslagsmodtagerens fordel. c) Ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontrakten til at omfatte vareleverancer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, som ikke oprindeligt var omfattet. 3. Udskiftning af medkontrahenten udgør en væsentlig ændring i medfør af stk. 1. 4. 5. 6. Stk. 1 finder imidlertid ikke anvendelse i tilfælde af en universel eller delvis efterfølgelse af en anden økonomisk aktør, der opfylder de kriterier for kvalitativ udvælgelse, der var gældende for den oprindelige entreprenør, efter omstrukturering af virksomhed eller insolvens, såfremt dette ikke medfører andre væsentlige ændringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv. Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 4 og er under 5 % af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved udbuddets generelle karakter. Hvis der foretages flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den samlede værdi af de på hinanden følgende ændringer. Ændringer af kontrakten anses ikke for væsentlige i medfør af stk. 1, hvis der i udbudsdokumenterne herfor er klare, præcise og entydige revisionsklausuler eller - muligheder. I disse klausuler fastsættes omfanget og arten af mulige ændringer samt betingelserne for deres anvendelse. Klausulerne giver ikke mulighed for ændringer, som vil ændre det samlede udbuds karakter. Som en undtagelse fra stk. 1 kræver en væsentlig ændring ikke en ny udbudsprocedure, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: a) Behovet for ændring er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende myndighed. b) Ændringen berører ikke den overordnede kontrakts karakter. c) En eventuel prisstigning er ikke større end 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt. De ordregivende myndigheder bekendtgør disse ændringer i Den Europæiske Unions Tidende. Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag VI del G anførte oplysninger og offentliggøres i henhold til artikel 49. DA 98 DA 7. De ordregivende myndigheder må i følgende tilfælde ikke foretage ændringer i kontrkaten: a) b) hvis målet med ændringen er at rette op på kontrahentens mangelfulde udførelse af kontrakten eller konsekvenserne heraf, hvis dette kan ske ved håndhævelse af kontraktlige forpligtelser hvis målet med ændringen er at kompensere for risiciene for pristigninger, som kontrhenten har taget højde for (hedging). Artikel 73 Opsigelse af kontrakter Medlemsstaterne sikrer, at ordregivende myndigheder har mulighed for, på de betingelser, der er fastsat ved gældende national aftaleret, at opsige en offentlig kontrakt i dens gyldighedsperiode, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) b) c) Betingelserne fastsat i artikel 11 er ikke længere gældende som følge af privat deltagelse i den juridiske person, som er tildelt kontrakten, jf. artikel 11, stk. 4. En ændring af kontrakten svarer til indgåelse af en ny kontrakt som omhandlet i artikel 72. Den Europæiske Unions Domstol fastslår i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i traktaten, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaterne som følge af, at en ordregivende myndighed i denne medlemsstat har indgået den pågældende kontrakt uden at overholde sine forpligtelser i henhold til traktaterne og dette direktiv. DA 99 DA Afsnit III Særlige ordninger for indgåelse af kontrakter KAPITEL I Sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 74 Tildeling af kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI, tildeles i overensstemmelse med dette kapitel, når kontrakternes værdi svarer til eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, litra d). 1. 2. 3. 4. 1. 2. Artikel 75 Offentliggørelse af bekendtgørelser Ordregivende myndigheder, som har til hensigt at tildele en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelsede. i artikel 74, Ordregivende myndigheder, der har tildelt en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74, meddeler resultaterne af udbudsproceduren ved en bekendtgørelse om indgåede kontrakter. De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2, skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VI, del H og I, i overensstemmelse med standardformularerne. Kommissionen opretter standardformularerne. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91. De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49. Artikel 76 Principper for tildeling af kontrakter Medlemsstaterne indfører passende udbudsprocedurer for kontrakter, der er omfattet af dette kapitel, og sikrer samtidig fuld overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af økonomiske aktører samt giver de ordregivende myndigheder mulighed for at tage hensyn til de pågældende tjenesteydelsers særlige karakter. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til behovet for at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og kontinuitet, og at der er adgang til dem, samt at de er alment tilgængelige, og de forskellige brugeres særlige DA 100 DA behov, at brugerne inddrages og får indflydelse samt innovation. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at valget af tjenesteyderen ikke sker udelukkende på grundlag af prisen for leveringen af tjenesteydelsen. KAPITEL II REGLER FOR PROJEKTKONKURRENCER OM TJENESTEYDELSER Artikel 77 Almindelige bestemmelser 1. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence fastsættes i overensstemmelse med dette kapitel og stilles til rådighed for dem, der er interesserede i at deltage i konkurrencen. 2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses: a) b) til en medlemsstats område eller en del heraf af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer. Artikel 78 Anvendelsesområde Dette kapitel finder anvendelse på: a) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt b) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne. I de i litra a) omhandlede tilfælde beregnes tærskelværdien i artikel 4 på grundlag af den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne. Artikel 79 Bekendtgørelser 1. Ordregivende myndigheder, der har til hensigt at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse. Hvis de har til hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i henhold til artikel 30, stk. 3, anføres dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. DA 101 DA 2. 3. 1. 2. Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i af overensstemmelse med projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen. en meddelelse om artikel 49 resultaterne Det kan undlades at offentliggøre visse oplysninger om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere. De bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 i denne artikel, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2-6 og artikel 50. De skal indeholde de format som oplysninger, der er anført standardformularerne. i bilag VI, del G, i samme Kommissionen opretter standardformularerne. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91. Artikel 80 Regler for afholdelse af en projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere Når de ordregivende myndigheder afholder en projektkonkurrence, skal de anvende procedurer, som er i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencer, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence. Artikel 81 Bedømmelseskomitéens sammensætning Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer. Artikel 82 Bedømmelseskomitéens afgørelser 1. 2. 3. Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser. Bedømmelseskomitéen behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer bedømmelseskomitéen projekternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver. DA 102 DA 4. 5. 6. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne. Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne. DA 103 DA AFSNIT IV FORVALTNING Artikel 83 Retshåndhævelse Medlemsstaterne sikrer i henhold til Rådets direktiv 89/665/EØF korrekt gennemførelse af nærværende direktiv ved hjælp af effektive, tilgængelige og gennemskuelige foranstaltninger, som supplerer det nuværende system for klager over afgørelser truffet af ordregivende myndigheder. 1. 2. Artikel 84 Offentligt tilsyn Medlemsstaterne udpeger et uafhængigt organ, som er ansvarlig for tilsynet med og følgende benævnt koordinationen af gennemførelsesforanstaltninger "tilsynsorganet"). Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvem de har udpeget. (i det Alle ordregivende myndigheder er underlagt et sådant tilsyn. De kompetente myndigheder, der deltager i gennemførelsesforanstaltningerne, sammensættes på en sådan måde, at interessekonflikter undgås. Det offentlige alle tilsynssystem vejledningsdokumenter og udtalelser og en årlig som belyser gennemførelsen og anvendelsen af regler, som er fastlagt i dette direktiv, offentliggøres. skal være gennemsigtigt. Med henblik herpå rapport, skal Den årlige rapport skal indeholde følgende: a) b) c) d) en angivelse af små og mellemstore virksomheders succesrate med hensyn til indgåelse af offentlige kontrakter; hvis denne procentdel er lavere end 50 % med hensyn til værdien af kontrakter, som er tildelt små og mellemstore virksomheder, skal rapporten indeholde en analyse af grundene hertil samlet overblik et bæredygtige indkøbsforanstaltninger, herunder over procedurer, der tager højde for hensyn relateret for til miljøbeskyttelse, social handicappede, eller fremme af innovation inklusion, herunder adgang gennemførelsen over af oplysninger om overvågning og opfølgning af overtrædelser af udbudsregler, der påvirker Unionens budget, i overensstemmelse med stk. 3-5 i denne artikel centrale data vedrørende svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige uregelmæssigheder inden for offentlige kontrakter, herunder tilfælde, der påvirker projekter, der samfinansieres over Unionens budget. indberettede tilfælde af DA 104 DA 3. Tilsynsorganets opgaver omfatter følgende: a) b) c) d) e) f) g) at overvåge de ordregivende myndigheders, og særlig indkøbscentralernes anvendelse af udbudsreglerne og den tilknyttede fremgangsmåde juridisk til ordregivende myndigheder vedrørende at yde fortolkningen af udbudsregler og -principper og vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde rådgivning at udarbejde initiativudtalelser og vejledning om spørgsmål af almen interesse vedrørende fortolkningen og anvendelsen af udbudsregler, almindeligt stillede spørgsmål og systemiske problemer forbundet med anvendelsen af udbudsregler på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv og EU- Domstolens relevante retspraksis at etablere og anvende omfattende advarselssystemer ("red flagging") for at forhindre, opdage og på egnet vis rapportere tilfælde af udbudssvindel, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige uregelmæssigheder at gøre de nationale kompetente institutioner, herunder kontrolmyndigheder, opmærksom på påviste krænkelser og systemiske problemer at behandle klager fra borgere og virksomheder vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde og fremsende analysen til de kompetente ordregivende myndigheder, som har pligt til at tage højde for den i deres afgørelser, eller hvis analysen ikke følges, at give en begrundelse for, hvorfor den tilsidesættes at overvåge afgørelser truffet af de nationale domstole og myndigheder efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol på grundlag af artikel 267 i traktaten eller påvisninger fra Den Europæiske Revisionsret, som fastslår overtrædelser af EU's udbudsregler vedrørende projekter, som modtager støtte fra EU; tilsynsorganet rapporterer enhver overtrædelse af EU's udbudsregler til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, hvis sådanne vedrører kontrakter, som direkte eller indirekte finansieres af EU. De opgaver, der er nævnt i litra e), berører ikke udøvelsen af appelrettigheder i henhold til national lovgivning eller det system, der er oprettet i henhold til direktiv 89/665/EØF. Medlemsstaterne bemyndiger til den domsmyndighed, som er kompetent i henhold til national lovgivning, vedrørende en klage over de ordregivende myndigheders afgørelser, hvis det har konstateret en overtrædelse i forbindelse med dets overvågning og juridiske rådgivning. til at henvende sig tilsynsorganet 4. Uden at det berører de almindelige procedurer og arbejdsmetoder, som for dens kommunikation og kontakter med Kommissionen har etableret medlemsstaterne, fungerer tilsynsorganet som kontaktpunkt for Kommissionen, når den overvåger anvendelsen af EU-lovgivning og gennemførelsen af EU's budget på grundlag af artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det indberetter enhver overtrædelse af DA 105 DA dette direktiv til Kommissionen vedrørende udbudsprocedurerne for tildeling af kontrakter, som modtager direkte eller indirekte støtte fra EU. Kommissionen kan navnlig henvise behandlingen af individuelle sager, når en kontrakt endnu ikke er indgået, eller der stadig kan gennemføres en klageprocedure, til tilsynsorganet. Den kan også pålægge tilsynsorganet de overvågningsaktiviteter, som er nødvendige foranstaltninger, medlemsstaterne har pligt til at anvende for at rette op på en overtrædelse af EU's udbudsregler og -principper, som Kommissionen har påvist. for at sikre gennemførelsen af de Kommissionen kan anmode tilsynsorganet om at analysere påståede overstrædelser af EU's udbudsregler, som påvirker projekter samfinansieret over EU's budget. Kommissionen kan overlade det til tilsynsorganet at opfølge visse sager og at sikre, at passende konsekvenser for overtrædelser af EU's udbudsregler, der berører samfinansierede projekter, træffes af de kompetente nationale myndigheder, som vil være forpligtede til at følge dets anvisninger De undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, som tilsynsorganet træffer for at sikre, at de ordregivende myndigheders afgørelser er i overensstemmelse med dette direktiv og traktatens principper, erstatter eller foregriber ikke Kommissionens institutionelle rolle som traktatens vogter. Når Kommissionen beslutter at overdrage behandlingen af en individuel sag i medfør af stk. 4, bevarer den retten til at gribe ind i overensstemmelse med de beføjelser, som traktaten tillægger Kommissionen. De ordregivende myndigheder tilsender det nationale tilsynsorgan den fulde tekst til alle kontrakter indgået for en værdi svarende til eller større end a) 1 000 000 EUR for offentlige indkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter b) 10 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter. Med forbehold af national ret med hensyn til adgang til oplysninger og i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning om databeskyttelse skal tilsynsorganet efter skriftlig anmodning give ubegrænset og fuld direkte gratis adgang til de indgåede kontrakter, der er omhandlet i stk. 6. Adgang til vise dele af kontrakterne kan afvises, hvis deres offentliggørelse ville være til hinder for retshåndhævelse eller på anden måde i modstrid med offentlighedens interesser, ville skade økonomiske operatørers – offentlige eller private - legitime kommercielle interesser eller ville hindre en fair konkurrence mellem operatørerne. Adgang til de dele, der kan frigives, skal gives inden for en rimelig frist og senest 45 dage efter datoen for anmodningen. Den ansøger, der indgiver en anmodning om adgang til en kontrakt behøver ikke påvise nogen direkte eller indirekte interesse i den pågældende kontrakt. Modtageren af oplysninger bør have ret til at offentliggøre disse. 5. 6. 7. 8. Den årlige rapport, der er omtalt i stk. 2, skal indeholde et sammendrag af alle de foranstaltninger, tilsynsorganet har gennemført i henhold til stk. 1-7. DA 106 DA Artikel 85 Individuelle rapporter om udbudsprocedurer for kontrakter For hver kontrakt eller rammeaftale og hver indførelse af et dynamisk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en skriftlig rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger: a) b) c) d) e) f) g) h) den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi navnet på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem navnet på de forbigåede ansøgere eller tilsidesættelsen af dem tilbudsgivere og begrundelsen for begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse de i artikel 30 af denne omhandlede omstændigheder, der har begrundet fremgangsmåde anvendelse i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en rammeaftale eller indføre et dynamisk indkøbssystem i givet fald påviste efterfølgende. interessekonflikter og foranstaltninger, som er truffet De ordregivende myndigheder dokumenterer afviklingen af alle udbudsprocedurer, uanset om de er foregået elektronisk eller ej. I denne forbindelse dokumenterer de alle faser af udbudsproceduren, herunder al kommunikation med økomiske operatører og interne drøftelser, udarbejdelse af tilbuddene, i givet fald dialog eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten. Rapporten eller hovedelementerne heri fremsendes til Kommissionen eller det nationale tilsynsorgan, hvis de anmoder om det. Artikel 86 National rapportering og liste over ordregivende myndigheder 1. De organer, der er oprettet eller udpeget i henhold til artikel 84, fremsender senest den 31. oktober det følgende år til Kommissionen en gennemførelsesrapport og en statistisk opgørelse for hvert år på grundlag af en standardformular. 2. Rapporten i stk. 1 skal mindst indeholde følgende oplysninger: DA 107 DA a) en fuldstændig og ajourført fortegnelse over alle statslige myndigheder, andre understatslige ordregivende myndigheder og organer, som er offentligretlige organer, herunder understatslige myndigheder og sammenslutninger af ordregivende myndigheder, eller for hver myndighed angives det entydige rammeaftaler, identifikationsnummer, hvis dette er fastsat i den nationale lovgivning; denne liste skal være inddelt efter myndighedstype tildeler offentlige kontrakter idet der som b) en komplet og ajourført fortegnelse over alle statslige indkøbsorganer c) for alle kontrakter over de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv: i) ii) antallet og værdien af tildelte kontrakter, som for hver myndighedstype er opdelt efter procedure og bygge- og anlægsarbejde, varer og tjenesteydelser i henhold til opdelingen i CPV-nomenklaturen hvis kontrakterne er indgået ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, skal de oplysninger, der er nævnt i litra i), også inddeles efter de omstændigheder, der er nævnt i artikel 30, og nummeret på og værdien af de indgående kontrakter skal anføres fordelt efter medlemsstat og tredjeland for den entreprenør, hvis tilbud er antaget d) for alle kontrakter, som ligger under de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv, men som ville være omfattet af dette direktiv, hvis deres værdi oversteg tærskelværdien, nummeret på og værdien af de indgående kontrakter fordelt efter hver myndighedstype. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 89 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på: at ændre bilag I med henblik på at ajourføre fortegnelsen over ordregivende myndigheder efter meddelelse fra medlemsstaterne, hvis sådanne ændringer viser sig at være nødvendige for korrekt at kunne identificere de ordregivende myndigheder korrekt Kommissionen kan periodisk offentliggøre en fortegnelse over offentretlige organer, der fremsendes i henhold til stk. 2, litra a), til orientering i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne stiller oplysninger om deres institutionelle opbygning til rådighed for Kommissionen vedrørende gennemførelsen, overvågningen og retshåndhævelsen af dette direktiv samt om nationale initiativer, der er truffet for at give vejledning om eller bistå med gennemførelsen af EU-bestemmelserne om offentlige kontrakter, eller imødegå udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser. Kommissionen opretter standardformularen for den årlige gennemførelsesrapport og statistiske opgørelse, der er nævnt i stk. 1. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91. 3. 4. 5. DA 108 DA Artikel 87 Bistand til ordregivende myndigheder og virksomheder Medlemsstaterne stiller tekniske støtteforanstaltninger til rådighed med henblik på at give juridisk og økonomisk rådgivning, vejledning og bistand til de ordregivende myndigheder med udarbejdelsen og gennemførelsen af udbudsprocedurer. Medlemsstaterne sikrer også, at den enkelte ordregivende myndighed kan få kvalificeret bistand og rådgivning vedrørende individuelle spørgsmål. Medlemsstaterne sikrer med henblik på at forbedre økonomiske operatørers adgang til offentlige kontrakter, særlig SMV'er, og med henblik på at fremme en korrekt forståelse af bestemmelserne i dette direktiv, at der er passende bistand til rådighed, herunder ad elektronisk vej, eller ved hjælp af de eksisterende netværk for virksomhedsbistand. Der skal være specifik administrativ bistand til rådighed for de økonomiske operatører, som har til hensigt at deltage i en udbudsprocedure i en anden medlemsstat. En sådan bistand skal mindst omfatte de administrative krav i den pågældende medlemsstat samt eventuelle forpligtelser i forbindelse med elektroniske offentlige indkøb. Medlemsstaterne sikrer, at interesserede økonomiske operatører har let adgang til skatter og afgifter, passende oplysninger om i den miljøbeskyttelse og gældende social- og arbejdsmarkedslovgivning medlemsstat, i den region eller på det sted, hvor arbejdet skal udføres, eller hvor ydelserne skal præsteres, og som finder anvendelse på arbejdets udførelse på byggepladsen eller på de leverede tjenesteydelser under kontraktens opfyldelse. forpligtelserne vedrørende I forbindelse med stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne udpege et enkelt eller flere organer eller administrative strukturer. Medlemsstaterne skal sikre behørig koordination mellem disse organer og strukturer. Artikel 88 Administrativt samarbejde Medlemsstaterne yder bistand til hinanden og træffer foranstaltninger med hensyn til effektivt samarbejde med hinanden for at sikre udveksling af oplysninger om emner, som er nævnt i artikel 40, 41, 42, 55, 57, 59, 60, 61, 63 og 69. De sikrer fortroligheden af de udvekslede oplysninger. De kompetente myndigheder i alle berørte medlemstater udveksler oplysninger i overensstemmelse med de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF42 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF43. Medlemsstaterne udpeger forbindelsespunkter og meddeler kontaktoplysningerne herfor forbindelse med denne artikel et eller flere til de andre i EFT L 281 af 23. 11. 1995, s. 31. EFT L 201 af 31. 7. 2002, s. 37. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 42 43 DA 109 DA medlemsstater, tilsynsorganerne og Kommissionen. Medlemsstaterne offentliggør og ajourfører regelmæssigt fortegnelsen over forbindelsespunkter. Tilsynsorganet er ansvarligt for koordinationen af forbindelsespunkterne. 4. Udvekslingen af oplysninger sker gennem informationssystemet for det indre marked, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets44 forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om administrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (IMI- forordningen) KOM(2011)0522]. Medlemsstaterne leverer oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om, hurtigst muligt. 44 EUT L [. ]. DA 110 DA AFNIT V UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 1. 2. 3. 4. 5. 1. 2. Artikel 89 Uddelegering af beføjelser Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser. De delegerede beføjelser i artikel 6, 13, 19, 20, 23, 54, 59, 67 og 86 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Den i artikel 6, 13, 19, 20, 23, 54, 59, 67 og 86 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer uddelegeringen af den beføjelse, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den har virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er gældende. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa- Parlamentet og Rådet meddelelse herom. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne artikel, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Denne periode forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Artikel 90 Hasteprocedure Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft hurtigst muligt og finder anvendelse, så længe der ikke gøres indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen om en delegeret retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet angives grundene til anvendelsen af hasteproceduren. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 89, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten hurtigst muligt efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. DA 111 DA Artikel 91 Udvalgsprocedure Kommissionen bistås af det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF45. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. Når der henvises til denne artikel, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Artikel 92 Gennemførelse Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2014. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. tilsender Kommissionen til de vigtigste nationale teksten 1. 2. 1. 2. Artikel 93 Ophævelse Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra den 30. juni 2014. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XVII. Artikel 94 Evaluering Kommissionen vurderer de økonomiske virkninger på det indre marked som følge af anvendelsen af tærskelværdierne i artikel 4 og rapporterer derom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2017. Hvis de tærskelværdier, der finder anvendelse i henhold til WTO-aftalen, ændres, skal rapporten om nødvendigt efterfølges af et lovforslag, som ændrer de tærskelværdier, der er fastsat i dette direktiv. 45 EFT L 185 af 16. 8. 1971, s. 15. DA 112 DA Artikel 95 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 96 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. 12. 2011. På Europa-Parlamentets vegne Formanden På Rådets vegne Formanden DA 113 DA BILAG I STATSLIGE MYNDIGHEDER Belgien 1. Services publics fédéraux (Ministries): 1. Federale Overheidsdiensten (Ministries): SPF Chancellerie du Premier Ministre; FOD Kanselarij van de Eerste Minister; SPF Personnel et Organisation; FOD Kanselarij Personeel en Organisatie; SPF Budget et Contrôle de la Gestion; FOD Budget en Beheerscontrole; SPF Technologie de l’Information et de la Communication (Fedict); FOD Communicatietechnologie (Fedict); Informatie- en SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et Coopération au Développement; FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking; SPF Intérieur; SPF Finances; FOD Binnenlandse Zaken; FOD Financiën; SPF Mobilité et Transports; FOD Mobiliteit en Vervoer; SPF Emploi, Travail et Concertation sociale; FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de Sécurité Sociale; FOD Sociale Zekerheid Instellingen van sociale Zekerheid en Openbare SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimentaire et Environnement; FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu; SPF Justice; FOD Justitie; SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie; FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie; Ministère de la Défense; Ministerie van Landsverdediging; Service public de programmation Intégration sociale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale; Programmatorische Maatschappelijke Armoedsbestrijding en sociale Economie; Overheidsdienst Integratie, Service public fédéral de Programmation Développement durable; Programmatorische federale Overheidsdienst Duurzame Ontwikkeling; Service public fédéral de Programmation Politique scientifique; Programmatorische federale Overheidsdienst Wetenschapsbeleid; 2. Régie des Bâtiments; 2. Regie der Gebouwen; DA 114 DA Office national de Sécurité sociale; Rijksdienst voor sociale Zekerheid; Institut national d’Assurance sociales pour travailleurs indépendants Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der Zelfstandigen; Institut Invalidité; national d’Assurance Maladie- Rijksinstituut voor Invaliditeitsverzekering; Ziekte- en Office national des Pensions; Rijksdienst voor Pensioenen; Caisse Invalidité; auxiliaire d’Assurance Maladie- Hulpkas voor Invaliditeitsverzekering; Ziekte-en Fond des Maladies professionnelles; Fonds voor Beroepsziekten; Office national de l’Emploi; Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening Bulgarien – Администрация на Народното събрание – Aдминистрация на Президента – Администрация на Министерския съвет – Конституционен съд – Българска народна банка – Министерство на външните работи – Министерство на вътрешните работи – Министерство на държавната администрация и административната реформа – Министерство на извънредните ситуации – Министерство на земеделието и храните – Министерство на здравеопазването – Министерство на икономиката и енергетиката – Министерство на културата – Министерство на образованието и науката – Министерство на околната среда и водите – Министерство на отбраната – Министерство на правосъдието DA 115 DA – Министерство на регионалното развитие и благоустройството – Министерство на транспорта – Министерство на труда и социалната политика – Министерство на финансите Statslige enheder, statslige udvalg, forvaltningsorganer og andre statslige myndigheder, som er oprettet ved lov eller ved dekret fra Ministerrådet, og som har en funktion, der vedrører udøvelsen af udøvende beføjelser: – Агенция за ядрено регулиране – Висшата атестационна комисия – Държавна комисия за енергийно и водно регулиране – Държавна комисия по сигурността на информацията – Комисия за защита на конкуренцията – Комисия за защита на личните данни – Комисия за защита от дискриминация – Комисия за регулиране на съобщенията – Комисия за финансов надзор – Патентно ведомство на Република България – Сметна палата на Република България – Агенция за приватизация – Агенция за следприватизационен контрол – Български институт по метрология – Държавна агенция ‘Архиви’ – Държавна агенция ‘Държавен резерв и военновременни запаси’ – Държавна агенция ‘Национална сигурност’ – Държавна агенция за бежанците – Държавна агенция за българите в чужбина – Държавна агенция за закрила на детето – Държавна агенция за информационни технологии и съобщения DA 116 DA – Държавна агенция за метрологичен и технически надзор – Държавна агенция за младежта и спорта – Държавна агенция по горите – Държавна агенция по туризма – Държавна комисия по стоковите борси и тържища – Институт по публична администрация и европейска интеграция – Национален статистически институт – Национална агенция за оценяване и акредитация – Националната агенция за професионално образование и обучение – Национална комисия за борба с трафика на хора – Агенция ‘Митници’ – Агенция за държавна и финансова инспекция – Агенция за държавни вземания – Агенция за социално подпомагане – Агенция за хората с увреждания – Агенция по вписванията – Агенция по геодезия, картография и кадастър – Агенция по енергийна ефективност – Агенция по заетостта – Агенция по обществени поръчки – Българска агенция за инвестиции – Главна дирекция ‘Гражданска въздухоплавателна администрация’ – Дирекция ‘Материално-техническо осигуряване и социално обслужване’ на Министерство на вътрешните работи – Дирекция ‘Оперативно издирване’ на Министерство на вътрешните работи – Дирекция ‘Финансово-ресурсно осигуряване’ на Министерство на вътрешните работи – Дирекция за национален строителен контрол DA 117 DA – Държавна комисия по хазарта – Изпълнителна агенция ‘Автомобилна администрация’ – Изпълнителна агенция ‘Борба с градушките’ – Изпълнителна агенция ‘Българска служба за акредитация’ – Изпълнителна агенция ‘Военни клубове и информация’ – Изпълнителна агенция ‘Главна инспекция по труда’ – Изпълнителна агенция ‘Държавна собственост на Министерството на отбраната’ – Изпълнителна агенция ‘Железопътна администрация’ – Изпълнителна агенция ‘Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и имущества’ – Изпълнителна агенция ‘Морска администрация’ – Изпълнителна агенция ‘Национален филмов център’ – Изпълнителна агенция ‘Пристанищна администрация’ – Изпълнителна агенция ‘Проучване и поддържане на река Дунав’ – Изпълнителна агенция ‘Социални дейности на Министерството на отбраната’ – Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози – Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия – Изпълнителна агенция по лекарствата – Изпълнителна агенция по лозата и виното – Изпълнителна агенция по околна среда – Изпълнителна агенция по почвените ресурси – Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури – Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството – Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол – Изпълнителна агенция по трансплантация – Изпълнителна агенция по хидромелиорации – Комисията за защита на потребителите – Контролно-техническата инспекция DA 118 DA – Национален център за информация и документация – Национален център по радиобиология и радиационна защита – Национална агенция за приходите – Национална ветеринарномедицинска служба – Национална служба ‘Полиция’ – Национална служба ‘Пожарна безопасност и защита на населението’ – Национална служба за растителна защита – Национална служба за съвети в земеделието – Национална служба по зърното и фуражите – Служба ‘Военна информация’ – Служба ‘Военна полиция’ – Фонд ‘Републиканска пътна инфраструктура’ – Авиоотряд 28 Den Tjekkiske Republik – Ministerstvo dopravy – Ministerstvo financí – Ministerstvo kultury – Ministerstvo obrany – Ministerstvo pro místní rozvoj – Ministerstvo práce a sociálních věcí – Ministerstvo průmyslu a obchodu – Ministerstvo spravedlnosti – Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy – Ministerstvo vnitra – Ministerstvo zahraničních věcí – Ministerstvo zdravotnictví – Ministerstvo zemědělství DA 119 DA – Ministerstvo životního prostředí – Poslanecká sněmovna PČR – Senát PČR – Kancelář prezidenta – Český statistický úřad – Český úřad zeměměřičský a katastrální – Úřad průmyslového vlastnictví – Úřad pro ochranu osobních údajů – Bezpečnostní informační služba – Národní bezpečnostní úřad – Česká akademie věd – Vězeňská služba – Český báňský úřad – Úřad pro ochranu hospodářské soutěže – Správa státních hmotných rezerv – Státní úřad pro jadernou bezpečnost – Česká národní banka – Energetický regulační úřad – Úřad vlády České republiky – Ústavní soud – Nejvyšší soud – Nejvyšší správní soud – Nejvyšší státní zastupitelství – Nejvyšší kontrolní úřad – Kancelář Veřejného ochránce práv – Grantová agentura České republiky – Státní úřad inspekce práce DA 120 DA – Český telekomunikační úřad Danmark – Folketinget Rigsrevisionen – Statsministeriet – Udenrigsministeriet – Beskæftigelsesministeriet 5 styrelser og institutioner – Domstolsstyrelsen – Finansministeriet 5 styrelser og institutioner – Forsvarsministeriet 5 styrelser og institutioner – Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Adskillige styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut – Justitsministeriet Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1 direktorat og et antal styrelser – Kirkeministeriet 10 stiftsøvrigheder – Kulturministeriet 4 styrelser samt et antal statsinstitutioner – Miljøministeriet 5 styrelser – Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration 1 styrelse – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 4 direktoraterog institutioner DA 121 DA – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger – Skatteministeriet 1 styrelse og institutioner – Velfærdsministeriet 3 styrelser og institutioner – Transportministeriet 7 styrelser og institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet – Undervisningsministeriet 3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5 andre institutioner – Økonomi- og Erhvervsministeriet Adskilligestyrelser og institutioner – Klima- og Energiministeriet 3 styrelser og institutioner Tyskland – Auswärtiges Amt – Bundeskanzleramt – Bundesministerium für Arbeit und Soziales – Bundesministerium für Bildung und Forschung – Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz – Bundesministerium der Finanzen – Bundesministerium des Innern (only civil goods) – Bundesministerium für Gesundheit – Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend – Bundesministerium der Justiz – Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung – Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie DA 122 DA – Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung – Bundesministerium der Verteidigung (no military goods) – Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit Estland – Vabariigi Presidendi Kantselei; – Eesti Vabariigi Riigikogu; – Eesti Vabariigi Riigikohus; – Riigikontroll; – Õiguskantsler; – Riigikantselei; – Rahvusarhiiv; – Haridus- ja Teadusministeerium; – Justiitsministeerium; – Kaitseministeerium; – Keskkonnaministeerium; – Kultuuriministeerium; – Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium; – Põllumajandusministeerium; – Rahandusministeerium; – Siseministeerium; – Sotsiaalministeerium; – Välisministeerium; – Keeleinspektsioon; – Riigiprokuratuur; – Teabeamet; – Maa-amet; – Keskkonnainspektsioon; DA 123 DA – Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus; – Muinsuskaitseamet; – Patendiamet; – Tarbijakaitseamet; – Riigihangete Amet; – Taimetoodangu Inspektsioon; – Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet; – Veterinaar- ja Toiduamet – Konkurentsiamet; – Maksu –ja Tolliamet; – Statistikaamet; – Kaitsepolitseiamet; – Kodakondsus- ja Migratsiooniamet; – Piirivalveamet; – Politseiamet; – Eesti Kohtuekspertiisi Instituut; – Keskkriminaalpolitsei; – Päästeamet; – Andmekaitse Inspektsioon; – Ravimiamet; – Sotsiaalkindlustusamet; – Tööturuamet; – Tervishoiuamet; – Tervisekaitseinspektsioon; – Tööinspektsioon; – Lennuamet; – Maanteeamet; DA 124 DA – Veeteede Amet; – Julgestuspolitsei; – Kaitseressursside Amet; – Kaitseväe Logistikakeskus; – Tehnilise Järelevalve Amet. Irland – President’s Establishment – Houses of the Oireachtas — [Parlamentet] – Department of theTaoiseach — [Premierministeren] – Central Statistics Office – Department of Finance – Office of the Comptroller and Auditor General – Office of the Revenue Commissioners – Office of Public Works – State Laboratory – Office of the Attorney General – Office of the Director of Public Prosecutions – Valuation Office – Office of the Commission for Public Service Appointments – Public Appointments Service – Office of the Ombudsman – Chief State Solicitor’s Office – Department of Justice, Equality and Law Reform – Courts Service – Prisons Service – Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests – Department of the Environment, Heritage and Local Government DA 125 DA – Department of Education and Science – Department of Communications, Energy and Natural Resources – Department of Agriculture, Fisheries and Food – Department of Transport – Department of Health and Children – Department of Enterprise, Trade and Employment – Department of Arts, Sports and Tourism – Department of Defence – Department of Foreign Affairs – Department of Social and Family Affairs – Department of Community, Rural and Gaeltacht — [de regioner, som taler gælisk] Affairs – Arts Council – National Gallery. Grækenland – Υπουργείο Εσωτερικών; – Υπουργείο Εξωτερικών; – Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών; – Υπουργείο Ανάπτυξης; – Υπουργείο Δικαιοσύνης; – Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων; – Υπουργείο Πολιτισμού; – Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης; – Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων; – Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας; – Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών; – Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων; – Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής; DA 126 DA – Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης; – Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας; – Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης; – Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς; – Γενική Γραμματεία Ισότητας; – Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων; – Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού; – Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας; – Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας; – Γενική Γραμματεία Αθλητισμού; – Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων; – Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος; – Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας; – Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας; – Εθνικό Τυπογραφείο; – Γενικό Χημείο του Κράτους; – Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας; – Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών; – Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης; – Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης; – Πανεπιστήμιο Αιγαίου; – Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων; – Πανεπιστήμιο Πατρών; – Πανεπιστήμιο Μακεδονίας; – Πολυτεχνείο Κρήτης; – Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων; – Αιγινήτειο Νοσοκομείο; DA 127 DA – Αρεταίειο Νοσοκομείο; – Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης; – Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού; – Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων; – Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων; – Γενικό Επιτελείο Στρατού; – Γενικό Επιτελείο Ναυτικού; – Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας; – Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας; – Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων; – Υπουργείο Εθνικής Άμυνας; – Γενική Γραμματεία Εμπορίου. Spanien – Presidencia de Gobierno – Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación – Ministerio de Justicia – Ministerio de Defensa – Ministerio de Economía y Hacienda – Ministerio del Interior – Ministerio de Fomento – Ministerio de Educación, Política Social y Deportes – Ministerio de Industria, Turismo y Comercio – Ministerio de Trabajo e Inmigración – Ministerio de la Presidencia – Ministerio de Administraciones Públicas – Ministerio de Cultura – Ministerio de Sanidad y Consumo DA 128 DA – Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino – Ministerio de Vivienda – Ministerio de Ciencia e Innovación – Ministerio de Igualdad Frankrig 1. ministerier – Services du Premier ministre – Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports – Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités territoriales – Ministère chargé de la justice – Ministère chargé de la défense – Ministère chargé des affaires étrangères et européennes – Ministère chargé de l’éducation nationale – Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi – Secrétariat d’Etat aux transports – Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur – Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité – Ministère chargé de la culture et de la communication – Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique – Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche – Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche – Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement durables – Secrétariat d’Etat à la fonction publique – Ministère chargé du logement et de la ville – Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie – Secrétariat d’Etat à l’outre-mer – Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative DA 129 DA – Secrétariat d’Etat aux anciens combattants – Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité nationale et du co- développement – Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques – Secrétariat d’Etat aux affaires européennes, – Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme – Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme – Secrétariat d’Etat à la politique de la ville – Secrétariat d’Etat à la solidarité – Secrétariat d’Etat en charge de l’industrie et de la consommation – Secrétariat d’Etat en charge de l’emploi – Secrétariat d’Etat en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du tourisme et des services – Secrétariat d’Etat en charge de l’écologie – Secrétariat d’Etat en charge du développement de la région-capitale – Secrétariat d’Etat en charge de l’aménagement du territoire 2. Institutioner, uafhængige myndigheder og retskredse – Présidence de la République – Assemblée Nationale – Sénat – Conseil constitutionnel – Conseil économique et social – Conseil supérieur de la magistrature – Agence française contre le dopage – Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles – Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires – Autorité de régulation des communications électroniques et des postes – Autorité de sûreté nucléaire DA 130 DA – Autorité indépendante des marchés financiers – Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel – Commission d’accès aux documents administratifs – Commission consultative du secret de la défense nationale – Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques – Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité – Commission nationale de déontologie de la sécurité – Commission nationale du débat public – Commission nationale de l’informatique et des libertés – Commission des participations et des transferts – Commission de régulation de l’énergie – Commission de la sécurité des consommateurs – Commission des sondages – Commission de la transparence financière de la vie politique – Conseil de la concurrence – Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques – Conseil supérieur de l’audiovisuel – Défenseur des enfants – Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité – Haute autorité de santé – Médiateur de la République – Cour de justice de la République – Tribunal des Conflits – Conseil d’Etat – Cours administratives d’appel – Tribunaux administratifs – Cour des Comptes DA 131 DA – Chambres régionales des Comptes – Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d’Appel, Tribunaux d’instance et Tribunaux de grande instance) 3. Nationale offentlige institutioner – Académie de France à Rome – Académie de marine – Académie des sciences d’outre-mer – Académie des technologies – Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS) – Agence de biomédicine – Agence pour l’enseignement du français à l’étranger – Agence française de sécurité sanitaire des aliments – Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail – Agence Nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances – Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs – Agences de l’eau – Agence Nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations – Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT – Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH) – Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances – Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM) – Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA) – Bibliothèque publique d’information – Bibliothèque nationale de France – Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg – Caisse des Dépôts et Consignations – Caisse nationale des autoroutes (CNA) – Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS) DA 132 DA – Caisse de garantie du logement locatif social – Casa de Velasquez – Centre d’enseignement zootechnique – Centre d’études de l’emploi – Centre d’études supérieures de la sécurité sociale – Centres de formation professionnelle et de promotion agricole – Centre hospitalier des Quinze-Vingts – Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro) – Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale – Centre des Monuments Nationaux – Centre national d’art et de culture Georges Pompidou – Centre national des arts plastiques – Centre national de la cinématographie – Centre National d’Etudes et d’expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF) – Centre national du livre – Centre national de documentation pédagogique – Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS) – Centre national professionnel de la propriété forestière – Centre National de la Recherche Scientifique (C. N. R. S) – Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS) – Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS) – Collège de France – Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres – Conservatoire National des Arts et Métiers – Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris – Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon DA 133 DA – Conservatoire national supérieur d’art dramatique – Ecole centrale de Lille – Ecole centrale de Lyon – École centrale des arts et manufactures – École française d’archéologie d’Athènes – École française d’Extrême-Orient – École française de Rome – École des hautes études en sciences sociales – Ecole du Louvre – École nationale d’administration – École nationale de l’aviation civile (ENAC) – École nationale des Chartes – École nationale d’équitation – Ecole Nationale du Génie de l’Eau et de l’environnement de Strasbourg – Écoles nationales d’ingénieurs – Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes – Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles – École nationale de la magistrature – Écoles nationales de la marine marchande – École nationale de la santé publique (ENSP) – École nationale de ski et d’alpinisme – École nationale supérieure des arts décoratifs – École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre – École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix – Écoles nationales supérieures d’arts et métiers – École nationale supérieure des beaux-arts – École nationale supérieure de céramique industrielle DA 134 DA – École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications (ENSEA) – Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles – Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l’information et des bibliothécaires – Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale – Écoles nationales vétérinaires – École nationale de voile – Écoles normales supérieures – École polytechnique – École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze) – École de sylviculture Crogny (Aube) – École de viticulture et d’œnologie de la Tour- Blanche (Gironde) – École de viticulture — Avize (Marne) – Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon – Établissement national des invalides de la marine (ENIM) – Établissement national de bienfaisance Koenigswarter – Établissement public du musée et du domaine national de Versailles – Fondation Carnegie – Fondation Singer-Polignac – Haras nationaux – Hôpital national de Saint-Maurice – Institut des hautes études pour la science et la technologie – Institut français d’archéologie orientale du Caire – Institut géographique national – Institut National de l’origine et de la qualité – Institut national des hautes études de sécurité – Institut de veille sanitaire – Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes DA 135 DA – Institut National d’Etudes Démographiques (I. N. E. D) – Institut National d’Horticulture – Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire – Institut national des jeunes aveugles — Paris – Institut national des jeunes sourds — Bordeaux – Institut national des jeunes sourds — Chambéry – Institut national des jeunes sourds — Metz – Institut national des jeunes sourds — Paris – Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I. N. P. N. P. P) – Institut national de la propriété industrielle – Institut National de la Recherche Agronomique (I. N. R. A) – Institut National de la Recherche Pédagogique (I. N. R. P) – Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I. N. S. E. R. M) – Institut national d’histoire de l’art (I. N. H. A. ) – Institut national de recherches archéologiques préventives – Institut National des Sciences de l’Univers – Institut National des Sports et de l’Education Physique – Institut national supérieur de formation et de recherche pour l’éducation des jeunes handicapés et les enseignements inadaptés – Instituts nationaux polytechniques – Instituts nationaux des sciences appliquées – Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA) – Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS) – Institut de Recherche pour le Développement – Instituts régionaux d’administration – Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l’environnement (Agro Paris Tech) – Institut supérieur de mécanique de Paris – Institut Universitaires de Formation des Maîtres DA 136 DA – Musée de l’armée – Musée Gustave-Moreau – Musée national de la marine – Musée national J. -J. -Henner – Musée du Louvre – Musée du Quai Branly – Muséum National d’Histoire Naturelle – Musée Auguste-Rodin – Observatoire de Paris – Office français de protection des réfugiés et apatrides – Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC) – Office national de la chasse et de la faune sauvage – Office National de l’eau et des milieux aquatiques – Office national d’information sur les enseignements et les professions (ONISEP) – Office universitaire et culturel français pour l’Algérie – Ordre national de la Légion d’honneur – Palais de la découverte – Parcs nationaux – Universités 4. Andre nationale offentlige organer – Union des groupements d’achats publics (UGAP) – Agence Nationale pour l’emploi (A. N. P. E) – Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF) – Caisse Nationale d’Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS) – Caisse Nationale d’Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés (CNAVTS) Italien • Indkøbsorganer DA 137 DA – Presidenza del Consiglio dei Ministri – Ministero degli Affari Esteri – Ministero dell’Interno – Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace) – Ministero della Difesa – Ministero dell’Economia e delle Finanze – Ministero dello Sviluppo Economico – Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali – Ministero dell’Ambiente — Tutela del Territorio e del Mare – Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti – Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali – Ministero dell’ Istruzione, Università e Ricerca – Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche • Andre nationale offentlige organer: – CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici) Cypern – Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο – Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης – Υπουργικό Συμβούλιο – Βουλή των Αντιπροσώπων – Δικαστική Υπηρεσία – Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας – Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας – Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας – Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας – Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως – Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού DA 138 DA – Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου – Γραφείο Προγραμματισμού – Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας – Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα – Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων – Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών – Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών – Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων – Υπουργείο Άμυνας – Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος – Τμήμα Γεωργίας – Κτηνιατρικές Υπηρεσίες – Τμήμα Δασών – Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων – Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης – Μετεωρολογική Υπηρεσία – Τμήμα Αναδασμού – Υπηρεσία Μεταλλείων – Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών – Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών – Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως – Αστυνομία – Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου – Τμήμα Φυλακών – Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού – Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη – Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων DA 139 DA – Τμήμα Εργασίας – Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων – Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας – Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου – Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου – Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο – Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας – Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων – Υπουργείο Εσωτερικών – Επαρχιακές Διοικήσεις – Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως – Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως – Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας – Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών – Πολιτική Άμυνα – Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων – Υπηρεσία Ασύλου – Υπουργείο Εξωτερικών – Υπουργείο Οικονομικών – Τελωνεία – Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων – Στατιστική Υπηρεσία – Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών – Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού – Κυβερνητικό Τυπογραφείο – Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής – Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού DA 140 DA – Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων – Τμήμα Δημοσίων Έργων – Τμήμα Αρχαιοτήτων – Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας – Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας – Τμήμα Οδικών Μεταφορών – Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών – Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών – Υπουργείο Υγείας – Φαρμακευτικές Υπηρεσίες – Γενικό Χημείο – Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας – Οδοντιατρικές Υπηρεσίες – Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας Letland • Ministerier, ministersekretariater med særlige opgaver og de underordnede institutioner – Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Ārlietu ministrija un tas padotībā esošās iestādes – Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošas iestādes – Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Kultūras ministrija un tas padotībā esošās iestādes – Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes DA 141 DA – Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes – Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes – Satversmes aizsardzības birojs • Andre statslige institutioner – Augstākā tiesa – Centrālā vēlēšanu komisija – Finanšu un kapitāla tirgus komisija – Latvijas Banka – Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes – Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes – Satversmes tiesa – Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes – Valsts kontrole – Valsts prezidenta kanceleja – Tiesībsarga birojs – Nacionālā radio un televīzijas padome – Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries) Litauen – Prezidentūros kanceliarija – Seimo kanceliarija – Institutioner, som er ansvarlige over for Seimas [parlamentet]: – Lietuvos mokslo taryba; – Seimo kontrolierių įstaiga; – Valstybės kontrolė; DA 142 DA – Specialiųjų tyrimų tarnyba; – Valstybės saugumo departamentas; – Konkurencijos taryba; – Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras; – Vertybinių popierių komisija; – Ryšių reguliavimo tarnyba; – Nacionalinė sveikatos taryba; – Etninės kultūros globos taryba; – Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba; – Valstybinė kultūros paveldo komisija; – Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga; – Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija; – Valstybinė lietuvių kalbos komisija; – Vyriausioji rinkimų komisija; – Vyriausioji tarnybinės etikos komisija; – Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba. – Vyriausybės kanceliarija – Institutioner, som er ansvarlige over for Vyriausybės [regeringen]: – Ginklų fondas; – Informacinės visuomenės plėtros komitetas; – Kūno kultūros ir sporto departamentas; – Lietuvos archyvų departamentas; – Mokestinių ginčų komisija; – Statistikos departamentas; – Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas; – Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba; – Viešųjų pirkimų tarnyba; DA 143 DA – Narkotikų kontrolės departamentas; – Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija; – Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija; – Valstybinė lošimų priežiūros komisija; – Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba; – Vyriausioji administracinių ginčų komisija; – Draudimo priežiūros komisija; – Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas; – Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras – Konstitucinis Teismas – Lietuvos bankas – Aplinkos ministerija – Institutioner under Aplinkos ministerija [Miljøministeriet]: – Generalinė miškų urėdija; – Lietuvos geologijos tarnyba; – Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba; – Lietuvos standartizacijos departamentas; – Nacionalinis akreditacijos biuras; – Valstybinė metrologijos tarnyba; – Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba; – Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija. – Finansų ministerija – Institutioner under Finansų ministerija [Finansministeriet]: – Muitinės departamentas; – Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba; – Valstybinė mokesčių inspekcija; – Finansų ministerijos mokymo centras. DA 144 DA – Krašto apsaugos ministerija – Institutioner under Krašto apsaugos ministerijos [Forsvarsministeriet]: – Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas; – Centralizuota finansų ir turto tarnyba; – Karo prievolės administravimo tarnyba; – Krašto apsaugos archyvas; – Krizių valdymo centras; – Mobilizacijos departamentas; – Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba; – Infrastruktūros plėtros departamentas; – Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras. – Lietuvos kariuomenė – Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos – Kultūros ministerija – Institutioner under Kultūros ministerijos [Kulturministeriet]: – Kultūros paveldo departamentas; – Valstybinė kalbos inspekcija. – Socialinės apsaugos ir darbo ministerija – Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos [Ministeriet for socialsikring og beskæftigelse]: – Garantinio fondo administracija; – Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba; – Lietuvos darbo birža; – Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba; – Trišalės tarybos sekretoriatas; – Socialinių paslaugų priežiūros departamentas; – Darbo inspekcija; – Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba; DA 145 DA – Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba; – Ginčų komisija; – Techninės pagalbos neįgaliesiems centras; – Neįgaliųjų reikalų departamentas. – Susisiekimo ministerija – Institutioner under Susisiekimo ministerijos [Ministeriet for transport og kommunikation]: – Lietuvos automobilių kelių direkcija; – Valstybinė geležinkelio inspekcija; – Valstybinė kelių transporto inspekcija; – Pasienio kontrolės punktų direkcija. – Sveikatos apsaugos ministerija – Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerijos [Sundhedsministeriet]: – Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba; – Valstybinė ligonių kasa; – Valstybinė medicininio audito inspekcija; – Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba; – Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba; – Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba; – Farmacijos departamentas; – Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras; – Lietuvos bioetikos komitetas; – Radiacinės saugos centras. – Švietimo ir mokslo ministerija – Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerijos [Uddannelses- og videnskabsministeriet]: – Nacionalinis egzaminų centras; – Studijų kokybės vertinimo centras. – Teisingumo ministerija DA 146 DA – Institutioner under Teisingumo ministerijos [Justitsministeriet]: – Kalėjimų departamentas; – Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba; – Europos teisės departamentas – Ūkio ministerija – Įstaigos prie the Ūkio ministerijos [Ministry of Economy]: – Įmonių bankroto valdymo departamentas; – Valstybinė energetikos inspekcija; – Valstybinė ne maisto produktų inspekcija; – Valstybinis turizmo departamentas – Užsienio reikalų ministerija – Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų – Vidaus reikalų ministerija – Institutioner under Vidaus reikalų ministerijos [Indenrigsministeriet]: – Asmens dokumentų išrašymo centras; – Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba; – Gyventojų registro tarnyba; – Policijos departamentas; – Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas; – Turto valdymo ir ūkio departamentas; – Vadovybės apsaugos departamentas; – Valstybės sienos apsaugos tarnyba; – Valstybės tarnybos departamentas; – Informatikos ir ryšių departamentas; – Migracijos departamentas; – Sveikatos priežiūros tarnyba; – Bendrasis pagalbos centras. DA 147 DA – Žemės ūkio ministerija – Institutioner under Žemės ūkio ministerijos [Landbrugsministeriet]: – Nacionalinė mokėjimo agentūra; – Nacionalinė žemės tarnyba; – Valstybinė augalų apsaugos tarnyba; – Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba; – Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba; – Žuvininkystės departamentas – Teismai [Courts]: – Lietuvos Aukščiausiasis Teismas; – Lietuvos apeliacinis teismas; – Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas; – apygardų teismai; – apygardų administraciniai teismai; – apylinkių teismai; – Nacionalinė teismų administracija – Generalinė prokuratūra – Andre statslige offentlige administrationsenheder (institucijos [institutioner], įstaigos [institutter], tarnybos[agenturer]) – Aplinkos apsaugos agentūra; – Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija; – Aplinkos projektų valdymo agentūra; – Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba; – Miško sanitarinės apsaugos tarnyba; – Valstybinė miškotvarkos tarnyba; – Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras; – Lietuvos AIDS centras; – Nacionalinis organų transplantacijos biuras; DA 148 DA – Valstybinis patologijos centras; – Valstybinis psichikos sveikatos centras; – Lietuvos sveikatos informacijos centras; – Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras; – Valstybinis aplinkos sveikatos centras; – Respublikinis mitybos centras; – Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras; – Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras; – Visuomenės sveikatos ugdymo centras; – Muitinės kriminalinė tarnyba; – Muitinės informacinių sistemų centras; – Muitinės laboratorija; – Muitinės mokymo centras; – Valstybinis patentų biuras; – Lietuvos teismo ekspertizės centras; – Centrinė hipotekos įstaiga; – Lietuvos metrologijos inspekcija; – Civilinės aviacijos administracija; – Lietuvos saugios laivybos administracija; – Transporto investicijų direkcija; – Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija; – Pabėgėlių priėmimo centras Luxembourg – Ministère d’Etat – Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration – Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural – Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement DA 149 DA – Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche – Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur – Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle – Ministère de l’Egalité des chances – Ministère de l’Environnement – Ministère de la Famille et de l’Intégration – Ministère des Finances – Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative – Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire – Ministère de la Justice – Ministère de la Santé – Ministère de la Sécurité sociale – Ministère des Transports – Ministère du Travail et de l’Emploi – Ministère des Travaux publics Ungarn – Egészségügyi Minisztérium – Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium – Gazdasági és Közlekedési Minisztérium – Honvédelmi Minisztérium – Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium – Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium – Külügyminisztérium – Miniszterelnöki Hivatal – Oktatási és Kulturális Minisztérium – Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium – Pénzügyminisztérium DA 150 DA – Szociális és Munkaügyi Minisztérium – Központi Szolgáltatási Főigazgatóság Malta – Uffiċċju tal-Prim Ministru (Office of the Prime Minister) – Ministeru għall-Familja u Solidarjeta’ Soċjali (Ministry for the Family and Social Solidarity) – Ministeru ta’ l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg (Ministry for Education Youth and Employment) – Ministeru tal-Finanzi (Ministry of Finance) – Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (Ministry for Resources and Infrastructure) – Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministry for Tourism and Culture) – Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Ministry for Justice and Home Affairs) – Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (Ministry for Rural Affairs and the Environment) – Ministeru għal Għawdex (Ministry for Gozo) – Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunita’ (Ministry of Health, the Elderly and Community Care) – Ministeru ta’ l-Affarijiet Barranin (Ministry of Foreign Affairs) – Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta’ Informazzjoni (Ministry for Investment, Industry and Information Technology) – Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (Ministry for Competitiveness and Communications) – Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (Ministry for Urban Development and Roads) Nederlandene – Ministerie van Algemene Zaken – Bestuursdepartement – Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid – Rijksvoorlichtingsdienst – Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties – Bestuursdepartement DA 151 DA – Centrale Archiefselectiedienst (CAS) – Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD) – Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR) – Agentschap Korps Landelijke Politiediensten – Ministerie van Buitenlandse Zaken – Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC) – Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ) – Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS) – Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES) – Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI) – Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS (Support services falling under the Secretary-general and Deputy Secretary-general) – Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk) – Ministerie van Defensie — (Ministry of Defence) – Bestuursdepartement – Commando Diensten Centra (CDC) – Defensie Telematica Organisatie (DTO) – Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst – De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst – Defensie Materieel Organisatie (DMO) – Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie – Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie – Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie – Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO) – Ministerie van Economische Zaken – Bestuursdepartement – Centraal Planbureau (CPB) – SenterNovem DA 152 DA – Staatstoezicht op de Mijnen (SodM) – Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa) – Economische Voorlichtingsdienst (EVD) – Agentschap Telecom – Kenniscentrum Professioneel & Overheidsopdrachtgevers (PIANOo) – Regiebureau Inkoop Rijksoverheid – Octrooicentrum Nederland – Consumentenautoriteit Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor – Ministerie van Financiën – Bestuursdepartement – Belastingdienst Automatiseringscentrum – Belastingdienst – de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (the various Divisions of the Tax and Customs Administration throughout the Netherlands) – Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD)) – Belastingdienst Opleidingen – Dienst der Domeinen – Ministerie van Justitie – Bestuursdepartement – Dienst Justitiële Inrichtingen – Raad voor de Kinderbescherming – Centraal Justitie Incasso Bureau – Openbaar Ministerie – Immigratie en Naturalisatiedienst – Nederlands Forensisch Instituut – Dienst Terugkeer & Vertrek DA 153 DA – Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit – Bestuursdepartement – Dienst Regelingen (DR) – Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD) – Algemene Inspectiedienst (AID) – Dienst Landelijk Gebied (DLG) – Voedsel en Waren Autoriteit (VWA) – Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen – Bestuursdepartement – Inspectie van het Onderwijs – Erfgoedinspectie – Centrale Financiën Instellingen – Nationaal Archief – Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid – Onderwijsraad – Raad voor Cultuur – Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid – Bestuursdepartement – Inspectie Werk en Inkomen – Agentschap SZW – Ministerie van Verkeer en Waterstaat – Bestuursdepartement – Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart – Directoraat-generaal Personenvervoer – Directoraat-generaal Water – Centrale diensten (Central Services) – Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat DA 154 DA – Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut KNMI – Rijkswaterstaat, Bestuur – De afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (Each individual regional service of the Directorate-general of Public Works and Water Management) – De afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (Each individual specialist service of the Directorate-general of Public Works and Water Management) – Adviesdienst Geo-Informatie en ICT – Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV) – Bouwdienst – Corporate Dienst – Data ICT Dienst – Dienst Verkeer en Scheepvaart – Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW) – Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ) – Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA) – Waterdienst – Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie – Port state Control – Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO) – Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht – Toezichthouder Beheer Eenheid Water – Toezichthouder Beheer Eenheid Land – Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer – Bestuursdepartement – Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie – Directoraat-generaal Ruimte – Directoraat-general Milieubeheer DA 155 DA – Rijksgebouwendienst – VROM Inspectie – Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport – Bestuursdepartement – Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken – Inspectie Gezondheidszorg – Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming – Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM) – Sociaal en Cultureel Planbureau – Agentschap t. b. v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen – Tweede Kamer der Staten-Generaal – Eerste Kamer der Staten-Generaal – Raad van State – Algemene Rekenkamer – Nationale Ombudsman – Kanselarij der Nederlandse Orden – Kabinet der Koningin – Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken Østrig – Bundeskanzleramt – Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten – Bundesministerium für Finanzen – Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend – Bundesministerium für Inneres – Bundesministerium für Justiz – Bundesministerium für Landesverteidigung – Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft DA 156 DA – Bundesministerium für Soziales und Konsumentenschutz – Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur – Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie – Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit – Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung – Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft m. b. H – Bundesbeschaffung G. m. b. H – Bundesrechenzentrum G. m. b. H Polen – Kancelaria Prezydenta RP – Kancelaria Sejmu RP – Kancelaria Senatu RP – Kancelaria Prezesa Rady Ministrów – Sąd Najwyższy – Naczelny Sąd Administracyjny – Wojewódzkie sądy administracyjne – Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i apelacyjne – Trybunat Konstytucyjny – Najwyższa Izba Kontroli – Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich – Biuro Rzecznika Praw Dziecka – Biuro Ochrony Rządu – Biuro Bezpieczeństwa Narodowego – Centralne Biuro Antykorupcyjne – Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej – Ministerstwo Finansów – Ministerstwo Gospodarki DA 157 DA – Ministerstwo Rozwoju Regionalnego – Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego – Ministerstwo Edukacji Narodowej – Ministerstwo Obrony Narodowej – Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi – Ministerstwo Skarbu Państwa – Ministerstwo Sprawiedliwości – Ministerstwo Infrastruktury – Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego – Ministerstwo Środowiska – Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji – Ministerstwo Spraw Zagranicznych – Ministerstwo Zdrowia – Ministerstwo Sportu i Turystyki – Urząd Komitetu Integracji Europejskiej – Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej – Urząd Regulacji Energetyki – Urząd do Spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych – Urząd Transportu Kolejowego – Urząd Dozoru Technicznego – Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych – Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców – Urząd Zamówień Publicznych – Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów – Urząd Lotnictwa Cywilnego – Urząd Komunikacji Elektronicznej – Wyższy Urząd Górniczy DA 158 DA – Główny Urząd Miar – Główny Urząd Geodezji i Kartografii – Główny Urząd Nadzoru Budowlanego – Główny Urząd Statystyczny – Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji – Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych – Państwowa Komisja Wyborcza – Państwowa Inspekcja Pracy – Rządowe Centrum Legislacji – Narodowy Fundusz Zdrowia – Polska Akademia Nauk – Polskie Centrum Akredytacji – Polskie Centrum Badań i Certyfikacji – Polska Organizacja Turystyczna – Polski Komitet Normalizacyjny – Zakład Ubezpieczeń Społecznych – Komisja Nadzoru Finansowego – Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych – Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego – Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad – Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa – Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej – Komenda Główna Policji – Komenda Główna Straży Granicznej – Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych – Główny Inspektorat Ochrony Środowiska – Główny Inspektorat Transportu Drogowego DA 159 DA – Główny Inspektorat Farmaceutyczny – Główny Inspektorat Sanitarny – Główny Inspektorat Weterynarii – Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego – Agencja Wywiadu – Agencja Mienia Wojskowego – Wojskowa Agencja Mieszkaniowa – Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa – Agencja Rynku Rolnego – Agencja Nieruchomości Rolnych – Państwowa Agencja Atomistyki – Polska Agencja Żeglugi Powietrznej – Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych – Agencja Rezerw Materiałowych – Narodowy Bank Polski – Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej – Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych – Instytut Pamięci Narodowej — Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu – Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa – Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej – Państwowe Gospodarstwo Leśne ‘Lasy Państwowe’ – Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości – Urzędy wojewódzkie – Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, centralny organ administracji rządowej lub wojewoda Portugal – Presidência do Conselho de Ministros – Ministério das Finanças e da Administração Pública DA 160 DA – Ministério da Defesa Nacional – Ministério dos Negócios Estrangeiros – Ministério da Administração Interna – Ministério da Justiça – Ministério da Economia e da Inovação – Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas – Ministério da Educação – Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino Superior – Ministério da Cultura – Ministério da Saúde – Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social – Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações – Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional – Presidença da Republica – Tribunal Constitucional – Tribunal de Contas – Provedoria de Justiça Rumænien – Administraţia Prezidenţială – Senatul României – Camera Deputaţilor – Inalta Curte de Casaţie şi Justiţie – Curtea Constituţională – Consiliul Legislativ – Curtea de Conturi – Consiliul Superior al Magistraturii – Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casaţie şi Justiţie DA 161 DA – Secretariatul General al Guvernului – Cancelaria primului ministru – Ministerul Afacerilor Externe – Ministerul Economiei şi Finanţelor – Ministerul Justiţiei – Ministerul Apărării – Ministerul Internelor şi Reformei Administrative – Ministerul Muncii, Familiei şi Egalităţii de Sanse – Ministerul pentru Intreprinderi Mici şi Mijlocii, Comerţ, Turism şi Profesii Liberale – Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării Rurale – Ministerul Transporturilor – Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice şi Locuinţei – Ministerul Educaţiei Cercetării şi Tineretului – Ministerul Sănătăţii Publice – Ministerul Culturii şi Cultelor – Ministerul Comunicaţiilor şi Tehnologiei Informaţiei – Ministerul Mediului şi Dezvoltării Durabile – Serviciul Român de Informaţii – Serviciul de Informaţii Externe – Serviciul de Protecţie şi Pază – Serviciul de Telecomunicaţii Speciale – Consiliul Naţional al Audiovizualului – Consiliul Concurenţei (CC) – Direcţia Naţională Anticorupţie – Inspectoratul General de Poliţie – Autoritatea Naţională pentru Reglementarea şi Monitorizarea Achiziţiilor Publice – Consiliul Naţional de Soluţionare a Contestaţiilor DA 162 DA – Autoritatea Naţională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilităţi Publice(ANRSC) – Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor – Autoritatea Naţională pentru Protecţia Consumatorilor – Autoritatea Navală Română – Autoritatea Feroviară Română – Autoritatea Rutieră Română – Autoritatea Naţională pentru Protecţia Drepturilor Copilului – Autoritatea Naţională pentru Persoanele cu Handicap – Autoritatea Naţională pentru Turism – Autoritatea Naţională pentru Restituirea Proprietăţilor – Autoritatea Naţională pentru Tineret – Autoritatea Naţională pentru Cercetare Stiinţifica – Autoritatea Naţională pentru Reglementare în Comunicaţii şi Tehnologia Informaţiei – Autoritatea Naţională pentru Serviciile Societăţii Informaţionale – Autoritatea Electorală Permanente – Agenţia pentru Strategii Guvernamentale – Agenţia Naţională a Medicamentului – Agenţia Naţională pentru Sport – Agenţia Naţională pentru Ocuparea Forţei de Muncă – Agenţia Naţională de Reglementare în Domeniul Energiei – Agenţia Română pentru Conservarea Energiei – Agenţia Naţională pentru Resurse Minerale – Agenţia Română pentru Investiţii Străine – Agenţia Naţională pentru Intreprinderi Mici şi Mijlocii şi Cooperaţie – Agenţia Naţională a Funcţionarilor Publici – Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Agenţia de Compensare pentru Achiziţii de Tehnică Specială DA 163 DA – Agenţia Naţională Anti-doping – Agenţia Nucleară – Agenţia Naţională pentru Protecţia Familiei – Agenţia Naţională pentru Egalitatea de Sanse între Bărbaţi şi Femei – Agenţia Naţională pentru Protecţia Mediului – Agenţia naţională Antidrog Slovenien – Predsednik Republike Slovenije – Državni zbor Republike Slovenije – Državni svet Republike Slovenije – Varuh človekovih pravic – Ustavno sodišče Republike Slovenije – Računsko sodišče Republike Slovenije – Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil – Slovenska akademija znanosti in umetnosti – Vladne službe – Ministrstvo za finance – Ministrstvo za notranje zadeve – Ministrstvo za zunanje zadeve – Ministrstvo za obrambo – Ministrstvo za pravosodje – Ministrstvo za gospodarstvo – Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano – Ministrstvo za promet – Ministrstvo za okolje in, prostor – Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve – Ministrstvo za zdravje DA 164 DA – Ministrstvo za javno upravo – Ministrstvo za šolstvo in šport – Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo – Ministrstvo za kulturo – Vrhovno sodišče Republike Slovenije – višja sodišča – okrožna sodišča – okrajna sodišča – Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije – Okrožna državna tožilstva – Državno pravobranilstvo – Upravno sodišče Republike Slovenije – Višje delovno in socialno sodišče – delovna sodišča – Davčna uprava Republike Slovenije – Carinska uprava Republike Slovenije – Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja – Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo – Uprava Republike Slovenije za javna plačila – Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna – Policija – Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve – General štab Slovenske vojske – Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje – Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo – Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami – Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij DA 165 DA – Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence – Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov – Tržni inšpektorat Republike Slovenije – Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino – Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto – Inšpektorat za energetiko in rudarstvo – Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja – Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano – Fitosanitarna uprava Republike Slovenije – Veterinarska uprava Republike Slovenije – Uprava Republike Slovenije za pomorstvo – Direkcija Republike Slovenije za caste – Prometni inšpektorat Republike Slovenije – Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo – Agencija Republike Slovenije za okolje – Geodetska uprava Republike Slovenije – Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo – Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor – Inšpektorat Republike Slovenije za delo – Zdravstveni inšpektorat – Urad Republike Slovenije za kemikalije – Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji – Urad Republike Slovenije za meroslovje – Urad za visoko šolstvo – Urad Republike Slovenije za mladino – Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport – Arhiv Republike Slovenije DA 166 DA – Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije – Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije – Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije – Služba vlade za zakonodajo – Služba vlade za evropske zadeve – Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko – Urad vlade za komuniciranje – Urad za enake možnosti – Urad za verske skupnosti – Urad za narodnosti – Urad za makroekonomske analize in razvoj – Statistični urad Republike Slovenije – Slovenska obveščevalno-varnostna agencija – Protokol Republike Slovenije – Urad za varovanje tajnih podatkov – Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu – Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj – Informacijski pooblaščenec – Državna volilna komisija Slovakiet Ministerier og andre statslige myndigheder i henhold til lov nr. 575/2001 Coll. om opbygningen af regeringens og statsadministrationens myndigheders aktiviteter i affattelsen af senere bestemmelser: – Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky – Národná rada Slovenskej republiky – Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky – Ministerstvo financií Slovenskej republiky – Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky DA 167 DA – Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky – Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky – Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky – Ministerstvo obrany Slovenskej republiky – Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky – Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky – Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky – Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky – Ministerstvo školstva Slovenskej republiky – Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky – Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky – Úrad vlády Slovenskej republiky – Protimonopolný úrad Slovenskej republiky – Štatistický úrad Slovenskej republiky – Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky – Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky – Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky – Úrad pre verejné obstarávanie – Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky – Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky – Národný bezpečnostný úrad – Ústavný súd Slovenskej republiky – Najvyšši súd Slovenskej republiky – Generálna prokuratura Slovenskej republiky – Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky – Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky – Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky DA 168 DA – Úrad pre finančný trh – Úrad na ochranu osobn ý ch udajov – Kancelária verejneho ochranu prav Finland – Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet – Liikenne- Ja Viestintäministeriö — Kommunikationsministeriet – Ajoneuvohallintokeskus AKE — Fordonsförvaltningscentralen AKE – Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen – Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet – Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket – Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet – Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen RHK – Rautatievirasto — Järnvägsverket – Tiehallinto — Vägförvaltningen – Viestintävirasto — Kommunikationsverket – Maa- Ja Metsätalousministeriö — Jord- Och Skogsbruksministeriet – Elintarviketurvallisuusvirasto — Livsmedelssäkerhetsverket – Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket – Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket – Oikeusministeriö — Justitieministeriet – Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens byrå – Tuomioistuimet — domstolar – Korkein oikeus — Högsta domstolen – Korkein hallinto-oikeus — Högsta förvaltningsdomstolen – Hovioikeudet — hovrätter – Käräjäoikeudet — tingsrätter – Hallinto-oikeudet –förvaltningsdomstolar DA 169 DA – Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen – Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen – Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen – Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden – Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet – HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä kriminaalipolitiikan kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta Nationerna instituutti — HEUNI — Europeiska toimiva Euroopan för institutet – Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens byrå – Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden – Oikeushallinnon palvelukeskus — Justitieförvaltningens servicecentral – Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus — Justitieförvaltningens datateknikcentral – Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) — Rättspolitiska forskningsinstitutet – Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen – Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för undersökning av olyckor – Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket – Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets utbildningscentral – Rikoksentorjuntaneuvosto Rådet för brottsförebyggande – Saamelaiskäräjät — Sametinget – Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet – Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet – Opetusministeriö — Undervisningsministeriet – Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen – Valtion elokuvatarkastamo — Statens filmgranskningsbyrå – Puolustusministeriö — Försvarsministeriet – Puolustusvoimat — Försvarsmakten – Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet – Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen DA 170 DA – Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen – Liikkuva poliisi — Rörliga polisen – Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet – Lääninhallitukset — Länstyrelserna – Suojelupoliisi — Skyddspolisen – Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan – Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral – Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral – Helsingin kihlakunnan poliisilaitos — Polisinrättningen i Helsingfors – Pelastusopisto — Räddningsverket – Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket – Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket – Sisäasiainhallinnon palvelukeskus — Inrikesförvaltningens servicecentral – Sosiaali- Ja Terveysministeriö — Social- Och Hälsovårdsministeriet – Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden – Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för socialtrygghet – Lääkelaitos — Läkemedelsverket – Terveydenhuollon oikeusturvakeskus — Rättsskyddscentralen för hälsovården – Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen – Kansanterveyslaitos — Folkhälsoinstitutet – Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO — Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling – Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus — Social- och hälsovårdens produkttill-synscentral – Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för social- och hälsovården Stakes – Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen – Työ- Ja Elinkeinoministeriö — Arbets- Och Näringsministeriet DA 171 DA – Kuluttajavirasto — Konsumentverket – Kilpailuvirasto — Konkurrensverket – Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och registerstyrelsen – Valtakunnansovittelijain toimisto — Riksförlikningsmännens byrå – Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset– Statliga förläggningar för asylsökande – Energiamarkkinavirasto − Energimarknadsverket – Geologian tutkimuskeskus — Geologiska forskningscentralen – Huoltovarmuuskeskus — Försörjningsberedskapscentralen – Kuluttajatutkimuskeskus — Konsumentforskningscentralen – Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för turistfrämjande – Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen – Tekes — teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus −Tekes — utvecklingscentralen för teknologi och innovationer – Turvatekniikan keskus (TUKES) — Säkerhetsteknikcentralen – Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens tekniska forskningscentral – Syrjintälautakunta — Nationella diskrimineringsnämnden – Työneuvosto — Arbetsrådet – Vähemmistövaltuutetun toimisto — Minoritetsombudsmannens byrå – Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet – Valtioneuvoston Kanslia — Statsrådets Kansli – Valtiovarainministeriö — Finansministeriet – Valtiokonttori — Statskontoret – Verohallinto — Skatteförvaltningen – Tullilaitos — Tullverket – Tilastokeskus — Statistikcentralen – Valtiontaloudellinen tutkimuskeskus — Statens ekonomiska forskiningscentral – Ympäristöministeriö — Miljöministeriet DA 172 DA – Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral – Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus — Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet – Valtiontalouden Tarkastusvirasto — Statens Revisionsverk Sverige A – Affärsverket svenska kraftnät – Akademien för de fria konsterna – Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden – Allmänna pensionsfonden – Allmänna reklamationsnämnden – Ambassader – Ansvarsnämnd, statens – Arbetsdomstolen – Arbetsförmedlingen – Arbetsgivarverk, statens – Arbetslivsinstitutet – Arbetsmiljöverket – Arkitekturmuseet – Arrendenämnder – Arvsfondsdelegationen – Arvsfondsdelegationen B – Banverket – Barnombudsmannen – Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens – Bergsstaten – Biografbyrå, statens DA 173 DA – Biografiskt lexikon, svenskt – Birgittaskolan – Blekinge tekniska högskola – Bokföringsnämnden – Bolagsverket – Bostadsnämnd, statens – Bostadskreditnämnd, statens – Boverket – Brottsförebyggande rådet – Brottsoffermyndigheten C – Centrala studiestödsnämnden D – Danshögskolan – Datainspektionen – Departementen – Domstolsverket – Dramatiska institutet E – Ekeskolan – Ekobrottsmyndigheten – Ekonomistyrningsverket – Ekonomiska rådet – Elsäkerhetsverket – Energimarknadsinspektionen – Energimyndighet, statens – EU/FoU-rådet DA 174 DA – Exportkreditnämnden – Exportråd, Sveriges F – Fastighetsmäklarnämnden – Fastighetsverk, statens – Fideikommissnämnden – Finansinspektionen – Finanspolitiska rådet – Finsk-svenska gränsälvskommissionen – Fiskeriverket – Flygmedicincentrum – Folkhälsoinstitut, statens – Fonden för fukt- och mögelskador – Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas – Folke Bernadotte Akademin – Forskarskattenämnden – Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap – Fortifikationsverket – Forum för levande historia – Försvarets materielverk – Försvarets radioanstalt – Försvarets underrättelsenämnd – Försvarshistoriska museer, statens – Försvarshögskolan – Försvarsmakten – Försäkringskassan G DA 175 DA – Gentekniknämnden – Geologiska undersökning – Geotekniska institut, statens – Giftinformationscentralen – Glesbygdsverket – Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning – Granskningsnämnden för radio och TV – Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar – Gymnastik- och Idrottshögskolan – Göteborgs universitet H – Handelsflottans kultur- och fritidsråd – Handelsflottans pensionsanstalt – Handelssekreterare – Handelskamrar, auktoriserade – Handikappombudsmannen – Handikappråd, statens – Harpsundsnämnden – Haverikommission, statens – Historiska museer, statens – Hjälpmedelsinstitutet – Hovrätterna – Hyresnämnder – Häktena – Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd – Högskolan Dalarna – Högskolan i Borås DA 176 DA – Högskolan i Gävle – Högskolan i Halmstad – Högskolan i Kalmar – Högskolan i Karlskrona/Ronneby – Högskolan i Kristianstad – Högskolan i Skövde – Högskolan i Trollhättan/Uddevalla – Högskolan på Gotland – Högskolans avskiljandenämnd – Högskoleverket – Högsta domstolen I – ILO kommittén – Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen – Inspektionen för strategiska produkter – Institut för kommunikationsanalys, statens – Institut för psykosocial medicin, statens – Institut för särskilt utbildningsstöd, statens – Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering – Institutet för rymdfysik – Institutet för tillväxtpolitiska studier – Institutionsstyrelse, statens – Insättningsgarantinämnden – Integrationsverket – Internationella programkontoret för utbildningsområdet J – Jordbruksverk, statens DA 177 DA – Justitiekanslern – Jämställdhetsombudsmannen – Jämställdhetsnämnden – Järnvägar, statens – Järnvägsstyrelsen K – Kammarkollegiet – Kammarrätterna – Karlstads universitet – Karolinska Institutet – Kemikalieinspektionen – Kommerskollegium – Konjunkturinstitutet – Konkurrensverket – Konstfack – Konsthögskolan – Konstnärsnämnden – Konstråd, statens – Konsulat – Konsumentverket – Krigsvetenskapsakademin – Krigsförsäkringsnämnden – Kriminaltekniska laboratorium, statens – Kriminalvården – Krisberedskapsmyndigheten – Kristinaskolan – Kronofogdemyndigheten DA 178 DA – Kulturråd, statens – Kungl. Biblioteket – Kungl. Konsthögskolan – Kungl. Musikhögskolan i Stockholm – Kungl. Tekniska högskolan – Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien – Kungl Vetenskapsakademin – Kustbevakningen – Kvalitets- och kompetensråd, statens – Kärnavfallsfondens styrelse L – Lagrådet – Lantbruksuniversitet, Sveriges – Lantmäteriverket – Linköpings universitet – Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet – Livsmedelsverk, statens – Livsmedelsekonomiska institutet – Ljud- och bildarkiv, statens – Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk – Lotteriinspektionen – Luftfartsverket – Luftfartsstyrelsen – Luleå tekniska universitet – Lunds universitet – Läkemedelsverket – Läkemedelsförmånsnämnden DA 179 DA – Länsrätterna – Länsstyrelserna – Lärarhögskolan i Stockholm M – Malmö högskola – Manillaskolan – Maritima muséer, statens – Marknadsdomstolen – Medlingsinstitutet – Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges – Migrationsverket – Militärhögskolor – Mittuniversitetet – Moderna museet – Museer för världskultur, statens – Musikaliska Akademien – Musiksamlingar, statens – Myndigheten för handikappolitisk samordning – Myndigheten för internationella adoptionsfrågor – Myndigheten för skolutveckling – Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning – Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning – Myndigheten för Sveriges nätuniversitet – Myndigheten för utländska investeringar i Sverige – Mälardalens högskola N – Nationalmuseum DA 180 DA – Nationellt centrum för flexibelt lärande – Naturhistoriska riksmuseet – Naturvårdsverket – Nordiska Afrikainstitutet – Notarienämnden – Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens – Nämnden för statligt stöd till trossamfund – Nämnden för styrelserepresentationsfrågor – Nämnden mot diskriminering – Nämnden för elektronisk förvaltning – Nämnden för RH anpassad utbildning – Nämnden för hemslöjdsfrågor O – Oljekrisnämnden – Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning – Ombudsmannen mot etnisk diskriminering – Operahögskolan i Stockholm P – Patent- och registreringsverket – Patentbesvärsrätten – Pensionsverk, statens – Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden – Pliktverk, Totalförsvarets – Polarforskningssekretariatet – Post- och telestyrelsen – Premiepensionsmyndigheten – Presstödsnämnden DA 181 DA R – Radio- och TV–verket – Rederinämnden – Regeringskansliet – Regeringsrätten – Resegarantinämnden – Registernämnden – Revisorsnämnden – Riksantikvarieämbetet – Riksarkivet – Riksbanken – Riksdagsförvaltningen – Riksdagens ombudsmän – Riksdagens revisorer – Riksgäldskontoret – Rikshemvärnsrådet – Rikspolisstyrelsen – Riksrevisionen – Rikstrafiken – Riksutställningar, Stiftelsen – Riksvärderingsnämnden – Rymdstyrelsen – Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige – Räddningsverk, statens – Rättshjälpsmyndigheten – Rättshjälpsnämnden – Rättsmedicinalverket DA 182 DA S – Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund – Sameskolstyrelsen och sameskolor – Sametinget – SIS, Standardiseringen i Sverige – Sjöfartsverket – Skatterättsnämnden – Skatteverket – Skaderegleringsnämnd, statens – Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor – Skogsstyrelsen – Skogsvårdsstyrelserna – Skogs och lantbruksakademien – Skolverk, statens – Skolväsendets överklagandenämnd – Smittskyddsinstitutet – Socialstyrelsen – Specialpedagogiska institutet – Specialskolemyndigheten – Språk- och folkminnesinstitutet – Sprängämnesinspektionen – Statistiska centralbyrån – Statskontoret – Stockholms universitet – Stockholms internationella miljöinstitut – Strålsäkerhetsmyndigheten – Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll DA 183 DA – Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA – Styrelsen för Samefonden – Styrelsen för psykologiskt försvar – Stängselnämnden – Svenska institutet – Svenska institutet för europapolitiska studier – Svenska ESF rådet – Svenska Unescorådet – Svenska FAO kommittén – Svenska Språknämnden – Svenska Skeppshypotekskassan – Svenska institutet i Alexandria – Sveriges författarfond – Säkerhetspolisen – Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden – Södertörns högskola T – Taltidningsnämnden – Talboks- och punktskriftsbiblioteket – Teaterhögskolan i Stockholm – Tingsrätterna – Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens – Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet – Totalförsvarets forskningsinstitut – Totalförsvarets pliktverk – Tullverket – Turistdelegationen DA 184 DA U – Umeå universitet – Ungdomsstyrelsen – Uppsala universitet – Utlandslönenämnd, statens – Utlänningsnämnden – Utrikesförvaltningens antagningsnämnd – Utrikesnämnden – Utsädeskontroll, statens V – Valideringsdelegationen – Valmyndigheten – Vatten- och avloppsnämnd, statens – Vattenöverdomstolen – Verket för förvaltningsutveckling – Verket för högskoleservice – Verket för innovationssystem (VINNOVA) – Verket för näringslivsutveckling (NUTEK) – Vetenskapsrådet – Veterinärmedicinska anstalt, statens – Veterinära ansvarsnämnden – Väg- och transportforskningsinstitut, statens – Vägverket – Vänerskolan – Växjö universitet – Växtsortnämnd, statens Å DA 185 DA – Åklagarmyndigheten – Åsbackaskolan Ö – Örebro universitet – Örlogsmannasällskapet – Östervångsskolan – Överbefälhavaren – Överklagandenämnden för högskolan – Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag – Överklagandenämnden för studiestöd – Överklagandenämnden för totalförsvaret Det Forenede Kongerige – Cabinet Office – Office of the Parliamentary Counsel – Central Office of Information – Charity Commission – Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only) – Crown Prosecution Service – Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform – Competition Commission – Gas and Electricity Consumers’ Council – Office of Manpower Economics – Department for Children, Schools and Families – Department of Communities and Local Government – Rent Assessment Panels – Department for Culture, Media and Sport – British Library DA 186 DA – British Museum – Commission for Architecture and the Built Environment – The Gambling Commission – Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage) – Imperial War Museum – Museums, Libraries and Archives Council – National Gallery – National Maritime Museum – National Portrait Gallery – Natural History Museum – Science Museum – Tate Gallery – Victoria and Albert Museum – Wallace Collection – Department for Environment, Food and Rural Affairs – Agricultural Dwelling House Advisory Committees – Agricultural Land Tribunals – Agricultural Wages Board and Committees – Cattle Breeding Centre – Countryside Agency – Plant Variety Rights Office – Royal Botanic Gardens, Kew – Royal Commission on Environmental Pollution – Department of Health – Dental Practice Board – National Health Service Strategic Health Authorities – NHS Trusts DA 187 DA – Prescription Pricing Authority – Department for Innovation, Universities and Skills – Higher Education Funding Council for England – National Weights and Measures Laboratory – Patent Office – Department for International Development – Department of the Procurator General and Treasury Solicitor – Legal Secretariat to the Law Officers – Department for Transport – Maritime and Coastguard Agency – Department for Work and Pensions – Disability Living Allowance Advisory Board – Independent Tribunal Service – Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions) – Occupational Pensions Regulatory Authority – Regional Medical Service – Social Security Advisory Committee – Export Credits Guarantee Department – Foreign and Commonwealth Office – Wilton Park Conference Centre – Government Actuary’s Department – Government Communications Headquarters – Home Office – HM Inspectorate of Constabulary – House of Commons – House of Lords – Ministry of Defence DA 188 DA – Defence Equipment & Support – Meteorological Office – Ministry of Justice – Boundary Commission for England – Combined Tax Tribunal – Council on Tribunals – Court of Appeal — Criminal – Employment Appeals Tribunal – Employment Tribunals – HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts (England and Wales) – Immigration Appellate Authorities – Immigration Adjudicators – Immigration Appeals Tribunal – Lands Tribunal – Law Commission – Legal Aid Fund (England and Wales) – Office of the Social Security Commissioners – Parole Board and Local Review Committees – Pensions Appeal Tribunals – Public Trust Office – Supreme Court Group (England and Wales) – Transport Tribunal – The National Archives – National Audit Office – National Savings and Investments – National School of Government – Northern Ireland Assembly Commission DA 189 DA – Northern Ireland Court Service – Coroners Courts – County Courts – Court of Appeal and High Court of Justice in Northern Ireland – Crown Court – Enforcement of Judgements Office – Legal Aid Fund – Magistrates’ Courts – Pensions Appeals Tribunals – Northern Ireland, Department for Employment and Learning – Northern Ireland, Department for Regional Development – Northern Ireland, Department for Social Development – Northern Ireland, Department of Agriculture and Rural Development – Northern Ireland, Department of Culture, Arts and Leisure – Northern Ireland, Department of Education – Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade and Investment – Northern Ireland, Department of the Environment – Northern Ireland, Department of Finance and Personnel – Northern Ireland, Department of Health, Social Services and Public Safety – Northern Ireland, Office of the First Minister and Deputy First Minister – Northern Ireland Office – Crown Solicitor’s Office – Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland – Forensic Science Laboratory of Northern Ireland – Office of the Chief Electoral Officer for Northern Ireland – Police Service of Northern Ireland – Probation Board for Northern Ireland DA 190 DA – State Pathologist Service – Office of Fair Trading – Office for National Statistics – National Health Service Central Register – Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners – Paymaster General’s Office – Postal Business of the Post Office – Privy Council Office – Public Record Office – HM Revenue and Customs – The Revenue and Customs Prosecutions Office – Royal Hospital, Chelsea – Royal Mint – Rural Payments Agency – Scotland, Auditor-General – Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service – Scotland, General Register Office – Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer – Scotland, Registers of Scotland – The Scotland Office – The Scottish Ministers – Architecture and Design Scotland – Crofters Commission – Deer Commission for Scotland – Lands Tribunal for Scotland – National Galleries of Scotland – National Library of Scotland DA 191 DA – National Museums of Scotland – Royal Botanic Garden, Edinburgh – Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland – Scottish Further and Higher Education Funding Council – Scottish Law Commission – Community Health Partnerships – Special Health Boards – Health Boards – The Office of the Accountant of Court – High Court of Justiciary – Court of Session – HM Inspectorate of Constabulary – Parole Board for Scotland – Pensions Appeal Tribunals – Scottish Land Court – Sheriff Courts – Scottish Police Services Authority – Office of the Social Security Commissioners – The Private Rented Housing Panel and Private Rented Housing Committees – Keeper of the Records of Scotland – The Scottish Parliamentary Body Corporate – HM Treasury – Office of Government Commerce – United Kingdom Debt Management Office – The Wales Office (Office of the Secretary of State for Wales) – The Welsh Ministers – Higher Education Funding Council for Wales DA 192 DA – Local Government Boundary Commission for Wales – The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Wales – Valuation Tribunals (Wales) – Welsh National Health Service Trusts and Local Health Boards – Welsh Rent Assessment Panels DA 193 DA BILAG II LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 8, LITRA A), OMHANDLEDE AKTIVITETER I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og NACE gælder NACE-nomenklaturen NACE Rev. 1 (1) HOVEDAFDELING F BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED Hoved- gruppe Gruppe Under- gruppe Beskrivelse Bemærkninger CPV- kode 45 Bygge- anlægsvirksomhed og Denne hovedgruppe omfatter: 45000000 Opførelse af nye bygninger og bygværker, restaurering og almindelige reparationer 45. 1 Forberedende byggepladsarbejder 45100000 45. 11 Nedrivning af bygninger Denne omfatter: undergruppe 45110000 — Nedrivning bygninger bygværker og af andre — byggepladser Rydning af — Jordarbejder: afgravning, påfyldning, nivellering og planering af byggepladser, grøftegravning, fjernelse af klippe og sten, sprængning etc. — Klargøring minedrift: til — Fjernelse af overjord og anden samt klargøring andet forberedende arbejde med i mineanlæg forbindelse DA 194 DA Denne omfatter også: undergruppe — Byggepladsafvanding — Afvanding landbrugs- skovbrugsarealer af og 45. 12 Prøveboringer og former for boringer andre Denne omfatter: undergruppe 45120000 og — Prøveboringer udtagning af prøver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, geofysiske geologiske og undersøgelser til eller lignende formål Denne omfatter ikke: undergruppe — Boring af olie- og gasproduktionsbrønde, jf. 11. 20 — Brøndboring, jf. 45. 25 — Skaktsænkning, 45. 25 jf. og — Olie- gasprospektering, geofysiske, geologiske og seismiske undersøgelser, jf. 74. 20. 45. 2 Opførelse af bygninger eller dele heraf; anlægsarbejder 45200000 45. 21 Almindelige byggearbejder Denne undergruppe 45210000 omfatter: — opførelse af alle typer bygninger, anlægsarbejder — broer, hovedveje pæledæk, herunder udført tunneler til som og Undtagen: - 45213316 45220000 DA 195 DA undergrundsbaner — fjernrørledninger, kommunikations- elledninger 45231000 45232000 og — rørledninger kommunikations- elledninger i byer samt og — supplerende anlægsarbejder i byer — samling og opførelse af præfabrikerede bygninger på stedet Denne omfatter ikke: undergruppe servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, jf. 11. 20 — Opførelse af komplette, præfabrikerede bygninger af dele — ikke af beton — som er af egen produktion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28 og — Bygge- anlægsarbejder, undtagen opførelse af bygninger, i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, golfbaner sportsanlæg, jf. 45. 23 tennisbaner, andre og — Installationsvirksomhed, jf. 45. 3 — Færdiggørelse bygninger, jf. 45. 4 — Arkitekt- ingeniørvirksomhed, 74. 20 af og jf. DA 196 DA i — Byggeledelse forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jf. 74. 20 45. 22 Udførelse af tagdækning og tagkonstruktioner Denne omfatter: undergruppe 45261000 45. 23 Anlæg af veje — Udførelse tagkonstruktioner — Udførelse tagdækning — Fugtisolering af af Denne omfatter: undergruppe 45212212 og DA03 — Anlæg af motorveje, veje, gader og andre køreveje og gangstier 45230000 undtagen: - 45231000 - 45232000 - 45234115 — Anlæg af jernbaner — Anlæg af landingsbaner til fly start- og — Anlægsarbejder i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, golfbaner sportsanlæg tennisbaner, andre og — Vejafstribning afmærkning parkeringsbåse og af Denne omfatter ikke: undergruppe — Forberedende jordarbejder, jf. 45. 11 45. 24 Udførelse vandbygningsanlæg af Denne omfatter: undergruppe 45240000 — Anlæg af: — sejlløb, havne- og DA 197 DA flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser etc. — dæmninger og diger — opmudring — arbejder under vand 45. 25 Anden bygge- anlægsvirksomhed og Denne omfatter: undergruppe 45250000 45262000 og Bygge- anlægsaktiviteter inden for et område, som er fælles forskellige for byggearbejder, og som kræver specialisering eller specialudstyr: — udførelse fundamenter, nedramning af pæle af herunder — brøndboring, skaktsænkning — opstilling af stålprofiler, som ikke er af egen produktion — bøjning af stålprofiler — opmuring stensætning og — opstilling og demontering af stilladser arbejdsplatforme, og herunder også udlejning heraf af — opførelse/opstilling skorstene og montering af industriovne Denne omfatter ikke: undergruppe — Udlejning af stilladser og opstilling uden DA 198 DA demontering, jf. 71. 32 45. 3 Bygningsinstallations- virksomhed 45300000 45. 31 El-installations-virksomhed Denne undergruppe 45213316 omfatter: 45310000 Installation eller andre bygværker af: i bygninger Except: — elkabler og elarmaturer — telekommunikationsanlæg - 45316000 — elektriske varmeanlæg — lokale antenneanlæg og radioantenner — brandalarmer — tyverialarmer — elevatorer og rullende trapper — lynafledere etc. 45. 32 Isoleringsarbejder Denne omfatter: undergruppe 45320000 — Udførelse af varme-, eller lyd- vibrationsisolering i bygninger andre eller bygværker Denne omfatter ikke: undergruppe — Fugtisolering, jf. 45. 22 45. 33 VVS-installatører blikkenslagerforretninger og Denne omfatter: undergruppe 45330000 Installation eller andre bygværker af: i bygninger DA 199 DA — rør- og sanitetsudstyr — gasarmaturer — varme-, køle- airconditionudstyr -kanaler ventilations-, eller og — installation sprinkleranlæg af Denne omfatter ikke: undergruppe og — Installation reparation af elektriske varmeanlæg, jf. 45. 31 45. 34 Anden installationsvirksomhed Denne omfatter: undergruppe 45234115 — Installation af belysning til veje, og signalanlæg jernbaner, lufthavne og havne 45316000 45340000 — Installation af armaturer ikke og komponenter andetsteds i andre bygninger bygværker nævnt eller 45. 4 Færdiggørelse af bygninger 45400000 45. 41 Stukkatørvirksomhed Denne omfatter: undergruppe 45410000 — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af indvendige og udvendige pudse- og stukkatørarbejder, herunder også underliggende pudslag af det 45. 42 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger Denne omfatter: undergruppe 45420000 — I- og opsætning af DA 200 DA udstyr, som ikke er af egen produktion: døre, vinduer, dør- og vinduesrammer, elementkøkkener, trapper, butikstilbehør o. l. af træ eller andre materialer — Indvendige færdiggørelsesarbejder som f. eks. vægbeklædning flytbare skillevægge etc. af lofter, træ, Denne omfatter ikke: undergruppe — Lægning af parketgulve og andre gulve af træ, jf. 45. 43 45. 43 Udførelse gulvbelægninger vægbeklædning af og Denne omfatter: undergruppe 45430000 — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af arbejder vedrørende: — væg- eller gulvfliser af eller keramik, tilhuggede sten beton og — parket gulvbelægning tæpper og gulvbelægninger, anden træ, til af linoleum herunder også af gummi eller plast eller — gulvbelægninger vægbeklædninger af terrazzo, marmor, granit eller skifer 45. 44 Maler- glarmesterforretninger — tapet og Denne omfatter: undergruppe 45440000 DA 201 DA — Indvendig og udvendig maling af bygninger — Maling af broer — Isætning af glas, spejle etc. Denne omfatter ikke: undergruppe — Isætning af vinduer, jf. 45. 42 45. 45 Andet færdiggørelsesarbejde Denne undergruppe omfatter: 45212212 og DA04 — Anlæg af svømmebassiner private 45450000 — Damprensning, sandblæsning facader o. l. af — Andet færdiggørelsesarbejde i og på bygninger i. a. n. Denne omfatter ikke: undergruppe — Indvendig rengøring af bygninger andre bygværkskonstruktioner, jf. 74. 70 og 45. 5 Udlejning entreprenørmateriel betjeningspersonale af med 45500000 45. 50 Udlejning entreprenørmateriel betjeningspersonale af med Denne omfatter ikke: undergruppe 45500000 — Udlejning af entreprenørmateriel uden betjeningspersonale, jf. 71. 32 Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90/EØF af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24. 10. 1990, s. 1). DA 202 DA Ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3. 4. 1993, s. 1). DA 203 DA BILAG III LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET Den eneste tekst, der er gældende ved anvendelsen af dette direktiv, er teksten i bilag 1, punkt 3, i aftalen om offentlige indkøb, som følgende vejledende liste over produkter er baseret på: Kapitel 25: Salt, svovl, jord og stenarter, gips, kalk og cement Kapitel 26: Malme, slagger og aske Kapitel 27: Mineralske brændstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminøse stoffer, mineralsk voks undtagen: ex 27. 10: Særlige maskinbrændselsstoffer Kapitel 28: kemikalier, uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters radioaktive grundstoffer og af isotoper undtagen: ex 28. 09: Eksplosive stoffer ex 28. 13: Eksplosive stoffer ex 28. 14: Tåregas ex 28. 28: Eksplosive stoffer ex 28. 32: Eksplosive stoffer ex 28. 39: Eksplosive stoffer ex 28. 50: Giftige stoffer ex 28. 51: Giftige stoffer ex 28. 54: Eksplosive stoffer Kapitel 29: Organiske kemikalier undtagen: ex 29. 03: Eksplosive stoffer ex 29. 04: Eksplosive stoffer DA 204 DA ex 29. 07: Eksplosive stoffer ex 29. 08: Eksplosive stoffer ex 29. 11: Eksplosive stoffer ex 29. 12: Eksplosive stoffer ex 29. 13: Giftige stoffer ex 29. 14: Giftige stoffer ex 29. 15: Giftige stoffer ex 29. 21: Giftige stoffer ex 29. 22: Giftige stoffer ex 29. 23: Giftige stoffer ex 29. 26: Eksplosive stoffer ex 29. 27: Giftige stoffer ex 29. 29: Eksplosive stoffer Kapitel 30: Farmaceutiske produkter Kapitel 31: Gødningsstoffer Kapitel 32: Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og malervarer, kit ogspartelmasse, trykfarver, blæk og tusch Kapitel 33: Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumer, kosmetik og toiletmidler Kapitel 34: Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøremidler, syntetisk voks og tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende produkter, modellermasse og dentalvoks Kapitel 35: Proteiner, lim og klister, enzymer Kapitel 37: Produkter til fotografisk og kinematografisk brug Kapitel 38: Diverse kemiske produkter undtagen: ex 38. 19: Giftige stoffer DA 205 DA Kapitel 39: Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser) samt varer deraf undtagen: ex 39. 03: Eksplosive stoffer Kapitel 40: Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf undtagen: ex 40. 11: Bildæk Kapitel 41: Råhuder og skind samt læder Kapitel 42: Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign. , varer af tarme Kapitel 43: Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf Kapitel 44: Træ og varer deraf, trækul Kapitel 45: Kork og varer deraf Kapitel 46: Kurvemagerarbejder og andre varer af flettemateriale Kapitel 47: Materialer til papirfremstilling Kapitel 48: Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap Kapitel 49: Bøger og andre boghandlerartikler samt grafik Kapitel 65: Hovedbeklædning og dele dertil Kapitel 66: Paraplyer, parasoller, spadserestokke, piske og ridepiske samt dele dertil Kapitel 67: Bearbejdede fjer og dun og varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af menneskehår Kapitel 68: Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer Kapitel 69: Keramiske produkter Kapitel 70: Glas og glasvarer Kapitel 71: Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse materialer DA 206 DA Kapitel 73: Jern og stål Kapitel 74: Kobber Kapitel 75: Nikkel Kapitel 76: Aluminium Kapitel 77: Magnesium og beryllium Kapitel 78: Bly Kapitel 79: Zink Kapitel 80: Tin Kapitel 81: Andre uædle metaller Kapitel 82: Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller undtagen: ex 82. 05: Værktøj ex 82. 07: Værktøj, dele Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller Kapitel 84: Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber undtagen: ex 84. 06: Motorer ex 84. 08: Andre kraftmaskiner ex 84. 45: Maskiner ex 84. 53: Automatiske databehandlingsmaskiner ex 84. 55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84. 53 ex 84. 59: Atomreaktorer Kapitel 85: Elektriske maskiner og apparater og elektrisk materiel samt dele dertil undtagen: DA 207 DA ex 85. 13: Telekommunikationsudstyr ex 85. 15: Sendere Kapitel 86: Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk) undtagen: ex 86. 02: Pansrede elektriske lokomotiver ex 86. 03: Andre pansrede lokomotiver ex 86. 05: Pansrede vogne ex 86. 06: Reparationsvogne ex 86. 07: Vogne Kapitel 87: Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) undtagen: ex 87. 08: Tanks og andre pansrede køretøjer ex 87. 01: Traktorer ex 87. 02: Militærkøretøjer ex 87. 03: Kranvogne ex 87. 09: Motorcykler ex 87. 14: Påhængsvogne Kapitel 89: Skibe, både og flydende materiel undtagen: ex 89. 01A: Krigsskibe Kapitel 90: Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, målekontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater undtagen: ex 90. 05: Kikkerter (binokulære) ex 90. 13: Forskellige instrumenter, lasere ex 90. 14: Afstandsmålere DA 208 DA ex 90. 28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter ex 90. 11: Mikroskoper ex 90. 17: Instrumenter til medicinsk brug ex 90. 18: Apparater til mekanoterapi ex 90. 19: Ortopædiske artikler ex 90. 20: Røntgenapparater Kapitel 91: Ure Kapitel 92: Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater Kapitel 94: Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater undtagen: ex 94. 01A: Flysæder Kapitel 95: Varer af udskærings- og støbematerialer Kapitel 96: Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter Kapitel 98: Diverse DA 209 DA BILAG IV KRAV TIL ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER Anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter skal ved tekniske midler og passende procedurer mindst garantere følgende: a) b) c) d) e) f) g) h) det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter kan fastslås med sikkerhed det kan med rimelighed sikres, at ingen kan få adgang til oplysninger, som er fremsendt i medfør at disse krav, før udløbet af de fastsatte frister det kan ved overtrædelse af dette forbud med rimelighed sikres, at overtrædelsen klart kan spores kun bemyndigede personer kan fastsætte eller ændre datoerne for åbning af de modtagne oplysninger på de forskellige stadier af udbudsproceduren eller de forskellige konkurrencestadier må kun bemyndigede personer, der optræder sammen, få adgang til alle eller en del af de indsendte oplysninger de bemyndigede personer, der optræder sammen, kan kun få adgang til de indsendte oplysninger efter den anførte dato oplysninger, som er modtaget og åbnet i overensstemmelse med de foreliggende krav, er kun tilgængelige for personer, der er bemyndiget til at få kendskab hertil, og bekræftelsen af tilbuddenes ægthed skal være i overensstemmelse med kravene i dette bilag. DA 210 DA BILAG V LISTE OVER INTERNATIONALE AFTALER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23 Aftaler med følgende lande eller grupper af lande: – – – – – – – – – Albanien (EUT L 107 af 28. 4. 2009) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUT L 87 af 20. 3. 2004) Cariforumlandene (EUT L 289 af 30. 10. 2008) Chile (EFT L 352 af 30. 12. 2002) Kroatien (EUT L 26 af 28. 1. 2005) Mexico (EFT L 276 af 28. 10. 2000 og L 157 af 30. 6. 2000) Montenegro (EUT L 345 af 28. 12. 2007) Sydkorea (EUT L 127 af 14. 5. 2011) Schweiz (EFT L 300 af 31. 12. 1972) DA 211 DA BILAG VI OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER DEL A OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSEN OM OFFENTLIGGØRELSE AF EN VEJLEDENDE FORHÅNDSMEDDELELSE I EN KØBERPROFIL (jf. artikel 46, stk. 1) 1. 2. 3. 4. 5. 6. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. "Køberprofilens" internetadresse (URL). Dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af den vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende køberprofilen. DEL B OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I FORHÅNDSMEDDELELSEN (jf. artikel 46) I. OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER 1. 2. 3. 4. 5. 6. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i forbindelse med vareindkøbs- og DA 212 DA 7. 8. 9. 10. 11. Kort beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Hvis denne bekendtgørelse ikke anvendes til indkaldelse af bud, de foreløbige datoer for offentliggørelse af en bekendtgørelse eller bekendtgørelser vedrørende den eller de kontrakter, der er nævnt i denne forhåndsmeddelelse. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Andre relevante oplysninger. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af WTO-aftalen. II. YDERLIGERE OPLYSNINGER, SOM SKAL ANGIVES, NÅR BEKENDTGØRELSEN ANVENDES TIL INDKALDELSE AF BUD (ARTIKEL 46, STK. 2) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. En henvisning til, at interesserede økonomiske operatører underretter myndighederne om deres interesse i kontrakten eller kontrakterne. Udbudsprocedurens art (begrænset udbud eller udbud med forhandling, dynamisk indkøbssystem, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab). Følgende angives: a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette. b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette. Hvis det allerede er fastsat, anlægsarabejder eller tjenesteydelser og kontraktens varighed. tidsramme for levering af varer, bygge- og Hvis de allerede er fastsat, betingelserne for deltagelse, herunder: a) b) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession c) kort beskrivelse af udvælgelseskriterierne Hvis de allerede er fastsat, en kort beskrivelse af kriterierne for tildeling af kontrakten: "den laveste pris" eller "det økonomisk mest fordelagtige tilbud". Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakter er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. Sidste frist for modtagelse af interessetilkendegivelser. Den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes. 10. Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal være affattet på. DA 213 DA 11. Følgende angives: a) Om der kræves eller accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse. b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling. c) Om der vil blive anvendt elektronisk fakturering. d) Om elektronisk betaling vil blive accepteret. 12. 13. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger. DEL C OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER (jf. artikel 47) Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i forbindelse med vareindkøbs- og Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmuligheder. Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. Accept af eller forbud mod alternative tilbud. DA 214 DA 10. Tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og så vidt muligt kontraktens varighed a) b) I tilfælde af rammeaftaler oplyses ligeledes rammeaftalens planlagte løbetid, i givet fald med begrundelse af en løbetid, der overskrider fire år; i det omfang det er muligt, værdien og hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås, og eventuelt påtænkt største antal økonomiske aktører, der kan deltage. I tilfælde af et dynamisk indkøbssystem oplyses ligeledes systemets planlagte løbetid; i det omfang det er muligt, værdien og hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås. 11. Betingelser for deltagelse, herunder: a) b) c) i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession; henvisning til den pågældende lov eller administrative bestemmelse en liste over og kort beskrivelse af kriterier vedrørende de økonomiske aktørers til deres udelukkelse, og af føre personlige udvælgelseskriterier; eventuelle specifikke minimumstærskelkrav; angivelse af krævede oplysninger (egne oplysninger, dokumentation). som kan forhold, 12. Udbudsprocedurens art; eventuelt begrundelse for anvendelse af en hasteprocedure (offentligt og begrænset udbud og udbud med forhandling). 13. Følgende angives: a) Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette. b) Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette. 14. 15. c) Hvis der er tale om en elektronisk auktion, angives dette (i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud eller udbud med forhandling). Når kontrakter er opdelt i delleverancer, angivelse af, om de økonomiske aktører har mulighed for at afgive tilbud på en, flere og/eller samtlige delleverancer; angivelse af enhver mulig begrænsning af antallet af delleverancer, som kan tildeles en og samme tilbudsgiver. Hvis kontrakten ikke er opdelt i delleverancer, oplyses grundene dertil. I forbindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab, hvor der gøres brug af muligheden for at begrænse antallet af ansøgere, der opfordres til at indgive tilbud, at forhandle eller til dialog: mindste antal og eventuelt største antal ønskede ansøgere og objektive kriterier til udvælgelse af de relevante ansøgere. 16. I forbindelse med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab oplyses i givet fald, at der er tale om en procedure, der finder DA 215 DA 17. 18. 19. 20. 21. sted i flere faser for efterhånden at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, eller løsninger, der skal drøftes. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten. Kriterier, der skal anvendes for tildeling af kontrakten eller kontrakterne: "den laveste pris" eller "det økonomisk mest fordelagtige tilbud". Kriterierne for udvælgelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud samt deres vægtning anføres, når de ikke fremgår af udbudsbetingelserne, eller ved konkurrencepræget dialog af det beskrivende dokument. Sidste frist for modtagelse af tilbud (offentlige udbud) eller anmodninger om dynamiske og deltagelse indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerskaber). udbud med forhandling, (begrænset udbud Den adresse, hvortil tilbud eller anmodninger om deltagelse skal sendes. I forbindelse med offentlige udbud: a) periode, i hvilken tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit bud b) dato, klokkeslæt og sted for åbningen af tilbuddene c) personer, der har adgang til at overvære åbningen. 22. Det eller de sprog, tilbuddene eller anmodningerne om deltagelse skal være affattet på: 23. Følgende angives: a) Om der accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse. b) Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling. c) Om der accepteres elektronisk fakturering. d) Om der vil blive anvendt elektronisk betaling. 24. 25. 26. 27. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i EU-Tidende, som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse. I forbindelse med kontrakter, der kan fornyes, den anslåede tidsplan for yderligere bekendtgørelser, der skal offentliggøres. DA 216 DA 28. 29. 30. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af WTO-aftalen. Andre relevante oplysninger. DEL D OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER (jf. artikel 48) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmuligheder. Udbudsprocedurens art; i forbindelse med udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse (artikel 30), begrundelse. Følgende angives: a) Hvis der var tale om en rammeaftale, angives dette. b) Hvis der var tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette. Kriterier, jf. artikel 66, der blev lagt til grund ved tildeling af kontrakten eller kontrakterne: Angivelse af, om der blev afholdt en elektronisk auktion (i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud eller udbud med forhandling). Datoen for beslutningen eller beslutningerne om tildeling af kontrakten. Antal modtagne tilbud for hver kontrakttildeling, herunder: a) antal tilbud modtaget fra økonomiske operatører, som er små og mellemstore virksomheder b) antal tilbud modtaget fra udlandet. DA 217 DA c) antal tilbud modtaget elektronisk. 12. For hver kontrakttildeling, navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte tilbudsgivere, herunder: a) oplysninger om, hvorvidt den valgte tilbudsgiver er en lille og mellemstor virksomhed b) oplysninger om, hvorvidt kontrakten blev tildelt et konsortium. Værdien af det eller de antagne tilbud eller af det højeste og det laveste tilbud, der blev taget i betragtning ved tildeling af kontrakten. I givet fald, for hver kontrakttildeling, hvilken del af kontrakten der vil kunne gives i underentreprise, samt værdien af denne del. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Andre relevante oplysninger. DEL E OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM PROJEKTKONKURRENCER (jf. artikel 79, stk. 1) Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 1. 2. 3. 4. 5. DA 218 DA 6. 7. 8. 9. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika. Eventuelt oplysninger om præmiernes art og værdi. Konkurrencens art (åben eller lukket). I forbindelse med en åben konkurrence, sidste frist for indsendelsen af projekter. 10. I forbindelse med en lukket konkurrence: a) påtænkt deltagerantal b) eventuelt navn på tidligere udvalgte deltagere c) kriterier for udvælgelse af deltagere d) sidste frist for ansøgninger om deltagelse 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 1. 2. 3. 4. 5. Eventuel angivelse af, om deltagelse er begrænset til et bestemt erhverv. Kriterier, der vil blive lagt til grund for vurderingen af projekterne. Eventuelt navn på personer, som er udpeget til medlemmer af udvælgelseskomitéen. Angivelse af, om den ordregivende myndighed er bundet af udvælgelseskomitéens afgørelse. Eventuelt oplysninger om de beløb, der udbetales til samtlige deltagere. Angivelse af, om de kontrakter, der tildeles på grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til vinderen eller vinderne af konkurrencen. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Andre relevante oplysninger. BILAG VI F OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER AF RESULTATERNE AF EN PROJEKTKONKURRENCE (jf. artikel 79, stk. 2) Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika. DA 219 DA 6. 7. 8. 9. Præmiernes værdi. Konkurrencens art (åben eller lukket). Kriterier, der blev lagt til grund for vurderingen af projekterne. Dato for udvælgelseskomitéens afgørelse. 10. Antal deltagere. a) antal deltagere, som er små og mellemstore virksomheder b) antal deltagere fra udlandet. 11. 12. 13. 14. 15. Navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for vinderne af konkurrencen og angivelse af, om vinderne er små og mellemstore virksomheder. Oplysninger om, hvorvidt projektkonkurrencen vedrører et projekt eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for den eller de projekter, der vedrører denne bekendtgørelse. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Andre relevante oplysninger. DEL G OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM ÆNDRINGER I EN KONTRAKT I DENS GYLDIGHEDSPERIODE (i henhold til artikel 72, stk. 6) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. Beskrivelse af kontrakten før og efter ændringen: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. En eventuel prisstigning som følge af ændringen. Beskrivelse af de omstændigheder, der har gjort ændringen nødvendig. Dato for afgørelsen om tildeling af kontrakten. DA 220 DA 8. 9. 10. 11. 12. 13. I givet fald navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e- mail- og internetadresse for den eller de nye økonomiske operatører. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, der er relevante for den eller de kontrakter, som denne bekendtgørelse vedrører. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. Andre relevante oplysninger. DEL H OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER VEDRØRENDE KONTRAKTER OM SOCIALE TJENESTEYDELSER OG ANDRE SPECIFIKKE TJENESTEYDELSER (jf. artikel 75, stk. 1) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Eventuelt e-mail- eller internetadresse, hvor udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter er til rådighed. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser. Beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet fald accessoriske arbejder og leveringer, der skal leveres. Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. Betingelser for deltagelse, herunder: DA 221 DA a) b) i givet fald angivelse af, at det er en kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession. Sidste frist for at kontakte den ordregivende myndighed med henblik på deltagelse. Kort beskrivelse af hovedelementerne i den udbudsprocedure, der skal anvendes. Andre relevante oplysninger. 10. 11. 12. DEL I OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER VEDRØRENDE KONTRAKTER OM SOCIALE TJENESTEYDELSER OG ANDRE SPECIFIKKE TJENESTEYDELSER (jf. artikel 75, stk. 2) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb. Referencenummer/numre delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser. Kort beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet fald accessoriske arbejder og leveringer, der leveres. Antal modtagne tilbud. Betalt pris eller prisramme (maksimum/minimum). For hver kontrakttildeling navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte økonomiske operatører. 10. Andre relevante oplysninger. DA 222 DA BILAG VII OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER (artikel 33, stk. 4) De udbudsbetingelser, der skal anvendes, når de ordregivende myndigheder har besluttet at afholde en elektronisk auktion, skal omfatte mindst følgende oplysninger: a) b) c) de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens genstand de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed d) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion e) f) de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for at byde de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifikationer for tilslutning. DA 223 DA BILAG VIII DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER I dette direktiv forstås ved: 1) "teknisk specifikation" en af følgende: a) b) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter: samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, som findes i udbudsbetingelserne, som fastlægger krævede egenskaber for et materiale, et produkt eller et indkøb, således, at de opfylder kravene til den anvendelse, som den ordregivende myndighed har bestemt dem til. Disse egenskaber omfatter miljø- og klimapræstation, for handicappede), udformning efter alle behov overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, sikkerhed eller dimensioner, herunder procedurer for kvalitetssikring, terminologi, symboler, afprøvning og afprøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering, brugsvejledning samt produktionsprocesser og -metoder. De omfatter ligeledes regler for projektering og omkostningsberegning, betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af bygge- og anlægsarbejder samt konstruktionsteknik og konstruktionsmetoder samt alle andre tekniske forhold, som den ordregivende myndighed ved almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de materialer eller dele, der indgår deri (herunder adgang i forbindelse med offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger krævede egenskaber ved et produkt eller en tjenesteydelse, som f. eks. kvalitetsniveau, miljø- og klimapræstation, udformning efter alle behov (herunder adgang for handicappede), overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse og terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering, brugsvejledning, produktionsprocesser og -metoder på et hvilket som helst tidspunkt i indkøbets eller tjenesteydelsens levetid samt procedurer for overensstemmelsesvurdering 2) teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt "standard": en standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk, og som falder ind under en af følgende kategorier: a) b) c) international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig europæisk standard: en standard, der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig national standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig standard: en standard, der er vedtaget af en national 3) "europæisk teknisk godkendelse": positiv teknisk vurdering af et produkts egnethed til anvendelse til et bestemt formål, som bygger på, at produktet opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder, til grund for hvilke lægges materialets iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og DA 224 DA anvendelse. Europæisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten 4) 5) "fælles tekniske specifikationer": tekniske specifikationer, der er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure eller i henhold til artikel 9 og 10 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning [XXX] om europæisk standardisering [og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF], som er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende "teknisk reference": enhver leverance fra europæiske standardiseringsorganer, bortset fra europæiske standarder, som er frembragt efter procedurer, der er indført med henblik på udvikling af markedsbehovene. DA 225 DA BILAG IX KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE 1. Offentliggørelse af bekendtgørelser De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46, 47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret i overensstemmelse med følgende regler: for Den Europæiske Unions Publikationer og offentliggøres De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46, 47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer eller af de ordregivende myndigheder, hvis der er tale om vejledende forhåndsmeddelelse i en køberprofil, jf. artikel 46, stk. 1. De ordregivende myndigheder kan desuden offentliggøre disse oplysninger på internettet i form af en "køberprofil", jf. punkt 2, litra b). Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer sender ordre giveren en bekræftelse af den i artikel 49, stk. 5, andet afsnit, omhandlede offentliggørelse. 2. Offentliggørelse af supplerende oplysninger a) De ordregivende myndigheder offentliggør samtlige udbudsbetingelser og supplerende dokumenter på internettet. b) Køberprofilen kan indeholde de i artikel 46, stk. 1, omhandlede vejledende forhåndsmeddelelser, oplysninger om igangværende frie udbud, planlagte indkøb, indgåede kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysninger af almen interesse såsom kontaktpersoner, telefon- og faxnummer, postadresse og e-post-adresse. 3. Format og regler for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser Formatet og reglerne for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser, som fastlagt af Kommissionen, er til rådighed på internetadressen "http://simap. europa. eu". DA 226 DA BILAG X Indhold i opfordringer til at afgive tilbud, deltage i dialogen eller bekræfte interessetilkendegivelsen i henhold til artikel 52 1. Opfordringen til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. artikel 52, skal mindst indeholde følgende: a) b) c) d) e) en henvisning til det offentliggjorte udbud fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal være udfærdiget på ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen samt det eller de sprog, der anvendes en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 59 og 60 og, hvor det er relevant, artikel 61, eller som supplement til de oplysninger, der kræves i samme artikler, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 59, 60 og 61 vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. Hvis der imidlertid er tale om kontrakter indgået gennem en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, anføres oplysningerne i dette stykkes litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dialogen eller til at forhandle, men angives i opfordringen til at afgive et tilbud. 2. Hvis udbud sker ved vejledende forhåndsmeddelelse, skal de ordregivende myndigheder efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse. Denne opfordring skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) art og mængde, herunder alle optionsklausuler vedrørende yderligere kontrakter og om muligt den foreløbige tidsfrist for brugen af disse klausuler; ved kontrakter, der kan fornyes, art og mængde samt den foreløbige tidsfrist for offentliggørelse af senere udbudsbekendtgørelser vedrørende de bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjenesteydelser, der udbydes, hvis en sådan frist foreligger b) hvorvidt der er tale om et begrænset udbud eller et udbud med forhandling c) eventuel dato for påbegyndelsen eller afslutningen af leveringen af varerne eller udførelsen af bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne DA 227 DA d) e) f) g) h) i) adresse og frist for indsendelse af ansøgninger med henblik på opfordring til at afgive tilbud samt det eller de sprog, ansøgninger skal være affattet på adresse på den ordregiver, der indgår kontrakten og giver de nødvendige oplysninger med henblik på rekvirering af udbudsbetingelserne og andre dokumenter økonomiske og tekniske betingelser, finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de økonomiske aktører gebyr og betalingsbetingelser udbudsproceduren for rekvirerede dokumenter vedrørende den type kontrakt, der udbydes: køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer, og kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier, eller eventuelt den prioritering, som disse kriterier tillægges, hvis disse oplysninger ikke er anført i den forudgående bekendtgørelse, udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud eller til at forhandle. DA 228 DA BILAG XI LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE, ARBEJDSRETSLIGE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTIONER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3, LITRA a) OG 69, STK. 4 – – – – – – – – – – – – Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger Konvention nr. 29 om tvangsarbejde Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde Konvention nr. 138 om lavalder Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv Konvention nr. 100 om ligeløn for samme arbejde Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde. Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og dens Montrealprotokol om stoffer, der nedbryder ozonlaget Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (Baselkonventionen) Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen) Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("PIC- proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (UNEP/FAO), Rotterdam 10. 9. 1998, og de 3 regionale protokoller hertil. DA 229 DA BILAG XII REGISTRE46 De relevante faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og attester for hver medlemsstat er: – – – – – – – – – – – 46 Belgien: i du tjenesteydelseskontrakter "Ordres professionnels"/"Beroepsorden" Commerce"/"Handelsregister" "Registre og for i Bulgarien: "Търговски регистър" i Tjekkiet: "obchodní rejstřík" i Danmark: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" i Tyskland: "Handelsregister", "Handwerksrolle" og for tjenesteydelseskontrakter der "Vereinsregister", Berufskammern der Länder" "Mitgliedsverzeichnisse "Partnerschaftsregister" og i Estland: "Registrite ja Infosüsteemide Keskus" i Irland: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" eller "Registrar of Friendly Societies", eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn i Grækenland: "Μητρώο Εργοληπτικών Επιχειρήσεων – MEΕΠ" under Ministeriet for Miljø, Fysisk Planlægning og Offentlige Arbejder (Υ. ΠΕ. ΧΩ. Δ. Ε) for bygge- og anlægskontrakter, "Βιοτεχνικό ή Εμπορικό ή Βιομηχανικό Επιμελητήριο" og "Μητρώο Κατασκευαστών Αμυντικού Υλικού" for tjenesteydelseskontrakter kan tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en erklæring afgivet under ed for en notar om udøvelsen af det pågældende erhverv, i de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for tjenesteydelser vedrørende undersøgelser som omhandlet i bilag I, erhvervsregistret "Μητρώο Μελετητών" og "Μητρώο Γραφείων Μελετών" indkøbsaftaler, for i Spanien: "Registro Oficial de Licitadores y Empresas Clasificadas del Estado" for bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og for indkøbskontrakter "Registro Mercantil" eller, når det drejer sig om personer, der ikke er registrerede, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv i Frankrig: "Registre du commerce et des sociétés" og "Répertoire des métiers" i Italien: "Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato", for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter også "Registro delle commissioni I artikel 56, stk. 2, forstås ved "registre" de registre, der er anført i dette bilag samt, i det omfang der er sket ændringer heraf på nationalt niveau, de registre, der måtte have erstattet disse. DA 230 DA provinciali per l'artigianato" eller ud over de allerede nævnte registre "Consiglio nazionale degli ordini professionali" for tjenesteydelseskontrakter i Cypern: Entreprenøren kan anmodes om at fremlægge en attest udstedt af "Council for the Registration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors (Συμβούλιο Εγγραφήςκαι Ελέγχου Εργοληπτών Οικοδομικών και Τεχνικών Έργων)" i overensstemmelse med Registration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors Law for bygge- og anlægskontrakter, indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter kan leverandøren eller tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en attest udstedt af "Registrar of Companies and Official Receiver" (Έφορος Εταιρειών και ΕπίσημοςΠαραλήπτης) eller, hvis dette ikke er muligt, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn for i Letland: "Uzņēmumu reģistrs" i Litauen: "Juridinių asmenų registras" i Luxembourg: "Registre aux firmes" og "Rôle de la Chambre des métiers" i Ungarn: "Cégnyilvántartás", "egyéni vállalkozók jegyzői nyilvántartása" og for tjenesteydelseskontrakter visse "szakmai kamarák nyilvántartása" eller i forbindelse med visse aktiviteter en attest, som viser, at den pågældende har ret til at udøve handels- eller erhvervsaktiviteten i Malta: En økonomisk aktør skal anføre sit "numru ta' registrazzjoni tat- Taxxa tal- Valur Miżjud (VAT) u n- numru tallicenzja ta' kummerc" og, hvis der er tale om et partnerskab eller selskab, det relevante registreringsnummer, der er udstedt af Maltas Myndighed for Finansielle Tjenesteydelser i Nederlandene: "Handelsregister" i Østrig: "Firmenbuch", "Gewerberegister" og "Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern" i Polen: "Krajowy Rejestr Sądowy" i Portugal: "Instituto da Construção e do Imobiliário" (INCI) for bygge- og anlægskontrakter; "Registro Nacional das Pessoas Colectivas" for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter i Rumænien: "Registrul Comerţului" i Slovenien: "Sodni register" og "obrtni register" i Slovakiet: "Obchodný register" i Finland: "Kaupparekisteri"/"Handelsregistret" i Sverige: "aktiebolags-, handels- eller föreningsregistren" – – – – – – – – – – – – – – – DA 231 DA – i Det Forenede Kongerige: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" om, at han er certificeret som værende registreret, eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn. DA 232 DA BILAG XIII INDHOLD I DET EUROPÆISKE INDKØBSPAS Det europæiske indkøbspas indeholder følgende oplysninger: a) b) c) d) e) identifikation af den økonomiske aktør attestering af, at den økonomiske aktør ikke er dømt ved en endelig dom af en af de i artikel 55, stk. 1, nævnte årsager attestering af, at den økonomiske aktør ikke er genstand for konkurs eller likvidation, jf. artikel 55, stk. 3, litra b) hvor det er relevant, attestering af optagelse i et fagligt register eller handelsregister som foreskrevet af den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, jf. artikel 56, stk. 2 hvor det er relevant, attestering af, at den økonomiske aktør har en bestemt autorisation eller er medlem af en bestemt organisation i den i artikel 56, stk. 2, anførte forstand f) angivelse af passets gyldighedsperiode, som ikke må være under seks måneder. DA 233 DA BILAG XIV DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER Del 1: Økonomisk og finansiel formåen Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en eller flere af følgende oplysninger: a) b) c) relevante erklæringer fra en bank eller erhvervsansvarsforsikring i givet fald bevis for relevant fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Del 2: Teknisk formåen Midler, der fremlægger bevis for de økonomiske aktørers tekniske formåen som omhandlet i artikel 56: a) godtgøres ved hjælp af følgende lister: i) ii) forelæggelse af en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder. Hvor det er nødvendigt for at sikre reel konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante arbejder, der er udført mere end fem år før forelæggelse af en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af højst de seneste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private modtager. Hvor det er nødvendigt for at sikre reel konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante leveringer eller tjenesteydelser, der er udført eller leveret mere end tre år før b) c) d) oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, og især dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrollen, uanset om de hører til den økonomiske aktørs virksomhed eller ej, og, hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, om dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, den økonomiske aktør har til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og truffet forskningsfaciliteter hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller DA 234 DA e) f) g) h) i) j) tjenesteyderen er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne kontrol vedrører leverandørens produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af kvaliteten oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved udførelsen af kontrakten en erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de seneste tre år erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til opfyldelse af kontrakten oplysning om, hvor stor en del af kontrakten den økonomiske aktør eventuelt agter at give i underentreprise for så vidt angår de varer, der skal leveres: i) ii) prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregivende myndigheds anmodning attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse. DA 235 DA BILAG XV FORTEGNELSE OVER EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 3 Direktiv 2009/33/EF47. 47 EUT L 120 af 15. 5. 2009, s. 5. DA 236 DA BILAG XVI TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74 CPV-kode 79611000-0 og Varebeskrivelse Sundheds- og socialvæsen 85000000-9 til 85323000-9 (undtagen 85321000-5 og 85322000-2) 75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra 79995000-5 til 79995200-7; fra 80100000-5 til 80660000-8 (undtagen 80533000-9, 80533100-0, 80533200-1); fra 92000000-1 til 92230000-2, (undtagen 92700000-8 92231000-9, 92232000-6) Administrative uddannelses-, sundheds- og kulturtjenester 75300000-9 Lovpligtig socialsikring 75310000-2, 75311000-9, 75312000-6, Velfærdsydelser 75313000-3, 75313100-4, 75314000-0, 75320000-5, 75330000-8, 75340000-1 98000000-3 98120000-0 98131000-0 Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser Tjenester ydet af fagforeninger Religiøse tjenester DA 237 DA BILAG XVII SAMMENLIGNINGSTABEL48 Dette direktiv Direktiv 2004/18/EF Artikel 1 Artikel 2, stk. 1 nyt Artikel 1, stk. 9, første afsnit = Artikel 2, stk. 2 Artikel 7, stk. 2 tilpasset Artikel 2, stk. 3 Artikel 2, stk. 4 Artikel 2, stk. 5 nyt nyt nyt Artikel 2, stk. 6, litra a), 1. del Artikel 1, stk. 9, andet = afsnit, litra a) Artikel 2, stk. 6, litra a), 2. del Artikel 2, stk. 6, litra b) Artikel 2, stk. 6, litra c) Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra b) Artikel 1, sk. 9, andet afsnit, litra c) Artikel 2, stk. 7 Artikel 1, stk. 2, litra a) nyt = = = Artikel 2, stk. 8 Artikel 2, stk. 9 Artikel 1, stk. 2, litra b), første sætning ændret Artikel 1, stk. 2, litra b), anden sætning = Artikel 2, stk. 10 Artikel 1, stk. 2, litra c) tilpasset Artikel 2, stk. 11 Artikel 1, stk. 2, litra d) ændret Artikel 2, stk. 12 Artikel 2, stk. 13 Artikel 1, stk. 8, andet afsnit tilpasset Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit tilpasset 48 Betegnelsen "tilpasset" angiver, at teksten er ændret, men at indholdet svarer til det direktiv, der er ophævet. Ændringer med hensyn til selve bestemmelserne i det direktiv, der er ophævet, er angivet ved betegnelsen "ændret". DA 238 DA Artikel 2, stk. 14 Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit ændret Artikel 2, stk. 15 Artikel 23, stk. 1 Artikel 2, stk. 16 Artikel 1, stk. 10 Artikel 2, stk. 17 Artikel 2, stk. 18 Artikel 1, stk. 10 Artikel 2, stk. 19 Artikel 2, stk. 20 Artikel 1, stk. 12 Artikel 2, stk. 21 Artikel 1, stk. 13 Artikel 2, stk. 22 ændret ændret nyt ændret nyt = = nyt Artikel 2, stk. 23 Artikel 1, stk. 11, litra e) = Artikel 3, stk. 1, første afsnit nyt Artikel 3, stk. 1, andet afsnit Artikel 1, stk. 2, litra d) ændret Artikel 3, stk. 2 Artikel 4 Artikel 7, stk. 67 Artikel 5, stk. 1 Artikel 9, stk. 1 Artikel 5, stk. 2 Artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 7, andet afsnit nyt ændret tilpasset ændret Artikel 5, stk. 3 Artikel 9, stk. 2 ændret Artikel 5, stk. 4 Artikel 9, stk. 9 Artikel 5, stk. 5 = nyt Artikel 5, stk. 6 Artikel 9, stk. 4 ændret Artikel 5, stk. 7 Artikel 5, stk. 8 Artikel 5, stk. 9 Artikel 9, stk. 5, litra a), første og anden sætning Artikel 9, stk. 5, litra b), første og anden sætning = = Artikel 9, stk. 5, litra a), tredje afsnit tilpasset Artikel 9, stk. 5, litra b), DA 239 DA tredje afsnit Artikel 5, stk. 10 Artikel 9, stk. 7 Artikel 5, stk. 11 Artikel 9, stk. 6 Artikel 5, stk. 12 Artikel 9, stk. 8, litra a) Artikel 5, stk. 13 Artikel 9, stk. 8, litra b) = = = = Artikel 6 Artikel 78, artikel 79, stk. 2, litra a) tilpasset Artikel 7 Artikel 12 Artikel 8, første afsnit Artikel 13 Artikel 8, andet afsnit Artikel 1, stk. 15 ændret ændret ændret Artikel 9, stk. 2 Artikel 15, stk. 2 tilpasset Artikel 9, litra b) Artikel 15, litra b) Artikel 9, litra c) Artikel 15, litra c) Artikel 9, litra d) Artikel 10, litra a) Artikel 16, litra a) = = new = Artikel 10, litra b) Artikel 16, litra b) tilpasset Artikel 10, litra c) Artikel 16, litra c) = Artikel 10, litra d) Artikel 16, litra d) ændret Artikel 10, litra e) Artikel 16, litra e) Artikel 10, litra f) Artikel 11 Artikel 12 Artikel 8 Artikel 13, stk. 1 Artikel 16, litra f) = nyt nyt tilpasset tilpasset Artikel 13, stk. 2 Artikel 79, stk. 2, litra f) tilpasset Artikel 14 Artikel 15 Artikel 10 Artikel 2 ændret ændret Artikel 16, stk. 1 Artikel 4, stk. 1 tilpasset DA 240 DA Artikel 16, stk. 2 Artikel 4, stk. 2 Artikel 19 Artikel 6 Artikel 17 Artikel 18, stk. 1 Artikel 18, stk. 2 Artikel 19, stk. 1 Artikel 19, stk. 2 Artikel 42, stk. 1, artikel 71, stk. 1 ændret Artikel 42, stk. 2 og 3, artikel 71, stk. 1 tilpasset ændret ændret tilpasset nyt Artikel 19, stk. 3, første afsnit Artikel 42, stk. 4, artikel ændret 71, stk. 1 Artikel 19, stk. 3, andet afsnit Artikel 79, stk. 2, litra g) = Artikel 19, stk. 3, tredje afsnit Artikel 19, stk. 4 Artikel 19, stk. 5 nyt nyt Artikel 42, stk. 5, artikel 71, stk. 3 ændret Artikel 19, stk. 6 Artikel 42, stk. 6 tilpasset Artikel 19, stk. 7 Artikel 19, stk. 8 Artikel 20, stk. 1 Artikel 1, stk. 14 Artikel 20, stk. 2 Artikel 79, stk. 2, litra e) og f) Artikel 21 Artikel 22 Artikel 23, stk. 1 Artikel 5 Artikel 23, stk. 2 nyt nyt tilpasset tilpasset nyt nyt ændret nyt Artikel 24 Artikel 28, artikel 30, stk. 1 ændret Artikel 25, stk. 1 Artikel 38, stk. 2, artikel 1, stk. 11, litra a) ændret Artikel 25, stk. 2 Artikel 38, stk. 4 ændret DA 241 DA Artikel 25, stk. 3 [se artikel 38, stk. 8] nyt nyt Artikel 25, stk. 4 Artikel 26, stk. 1 Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra b) ændret Artikel 26, stk. 2 Artikel 38, stk. 3 Artikel 26, stk. 3 Artikel 38, stk. 4 Artikel 26, stk. 4 Artikel 26, stk. 5 Artikel 26, stk. 6 Artikel 38, stk. 8 Artikel 27, stk. 1 ændret ændret nyt nyt ændret nyt Artikel 27, stk. 2 Artikel 1, stk. 11, litra d) ændret Artikel 27, stk. 3 Artikel 30, stk. 2 Artikel 27, stk. 4 Artikel 30, stk. 3 ændret ændret Artikel 27, stk. 5 Artikel 30, stk. 4 tilpasset Artikel 27, stk. 6 Artikel 30, stk. 2 Artikel 28, stk. 1 Artikel 28, stk. 2 Artikel 28, stk. 3 ændret ændret Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) Artikel 29, stk. 2, artikel 29, stk. 7 tilpasset Artikel 29, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) ændret Artikel 28, stk. 4 Artikel 29, stk. 4 Artikel 28, stk. 5 Artikel 29, stk. 5 Artikel 28, stk. 6 Artikel 29, stk. 6 Artikel 28, stk. 7 Artikel 29, stk. 7 Artikel 28, stk. 8 Artikel 29, stk. 8 Artikel 29 tilpasset tilpasset ændret ændret = nyt Artikel 30, stk. 1 Artikel 31, første sætning ændret DA 242 DA Artikel 31, stk. 1, litra a) ændret Artikel 31, stk. 1, litra b) ændret Artikel 31, stk. 1, litra b) ændret Artikel 31, stk. 12, litra c) =tilpasset Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra a) Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra b) Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra c) Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra d) Artikel 30, stk. 2, andet til fjerde afsnit Artikel 30, stk. 3, litra a) Artikel 31, stk. 2, litra a) Artikel 30, stk. 3, litra b) Artikel 31, stk. 2, litra b) =nyt = = Artikel 30, stk. 3, litra c) Artikel 31, stk. 2, litra c) ændret Artikel 30, stk. 3, litra d) Artikel 31, stk. 2, litra d) tilpasset Artikel 30, stk. 4 Artikel 31, stk. 3 tilpasset Artikel 30, stk. 5 Artikel 31, stk. 4, litra b) tilpasset Artikel 31, stk. 1 Artikel 32, stk. 1, artikel 1, stk. 5 ændret Artikel 31, stk. 2 Artikel 32, stk. 2 tilpasset Artikel 31, stk. 3 Artikel 32, stk. 3 = Artikel 31, stk. 4 Artikel 32, stk. 4 Artikel 31, stk. 5 Artikel 32, stk. 4 Artikel 32, stk. 1 Artikel 33, stk. 1, artikel 1, stk. 6 Artikel 32, stk. 2 Artikel 33, stk. 2 Artikel 32, stk. 3 Artikel 33, stk. 3 Artikel 32, stk. 4 Artikel 33, stk. 4 Artikel 32, stk. 5 Artikel 33, stk. 6 Artikel 32, stk. 6 tilpasset tilpasset ændret ændret tilpasset ændret ændret nyt DA 243 DA Artikel 32, stk. 7 Artikel 33, stk. 1 Artikel 33, stk. 7, tredje afsnit = Artikel 54, stk. 1, artikel 1, stk. 7 ændret Artikel 33, stk. 2 Artikel 54, stk. 2 Artikel 33, stk. 3 Artikel 54, stk. 2, tredje afsnit Artikel 33, stk. 4 Artikel 54, stk. 3 Artikel 33, stk. 5 Artikel 54, stk. 4 Artikel 33, stk. 6 Artikel 54, stk. 5 tilpasset tilpasset tilpasset tilpasset tilpasset Artikel 33, stk. 7 Artikel 54, stk. 6 = Artikel 33, stk. 8 Artikel 54, stk. 7 tilpasset Artikel 33, stk. 9 Artikel 34 Artikel 54, stk. 8, første afsnit = Artikel 35, stk. 1 Artikel 11, stk. 1 Artikel 35, stk. 2 Artikel 35, stk. 3 Artikel 11, stk. 2 Artikel 35, stk. 4 Artikel 35, stk. 5 Artikel 11, stk. 2 Artikel 35, stk. 6 Artikel 36 Artikel 37 Artikel 38 Artikel 39, stk. 1 Betragtning 8 Artikel 39, stk. 2 Artikel 40, stk. 1 Artikel 23, stk. 1 Artikel 40, stk. 2 Artikel 23, stk. 2 nyt ændret nyt ændret nyt ændret nyt nyt nyt nyt ændret nyt ændret tilpasset DA 244 DA Artikel 40, stk. 3 Artikel 23, stk. 3 tilpasset Artikel 40, stk. 4 Artikel 23, stk. 8 = Artikel 40, stk. 5 Artikel 23, stk. 4 tilpasset Artikel 40, stk. 6 Artikel 23, stk. 5 Artikel 41, stk. 1 Artikel 23, stk. 6 ændret ændret Artikel 41, stk. 2 Artikel 23, stk. 6 tilpasset Artikel 41, stk. 3 nyt Artikel 42, stk. 1 Artikel 23, stk. 4, 5, 6 og 7 ændret Artikel 42, stk. 2 Artikel 23, stk. 4, 5, 6 ændret Artikel 42, stk. 3 Artikel 23, stk. 7 tilpasset Artikel 42, stk. 4 nyt Artikel 43, stk. 1 Artikel 24, stk. 1 og 2 ændret Artikel 43, stk. 2 Artikel 24, stk. 3 Artikel 43, stk. 3 Artikel 24, stk. 4 Artikel 44 Artikel 45, stk. 1 Artikel 38, stk. 1 Artikel 45, stk. 2 Artikel 38, stk. 7 Artikel 46, stk. 1 Artikel 35, stk. 1 Artikel 48 Artikel 35, stk. 4 Artikel 46, stk. 2 Artikel 47 Artikel 49, stk. 1 Artikel 49, stk. 2 Artikel 35, stk. 2, artikel 36, stk. 1 tilpasset Artikel 36, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a) Artikel 36, stk. 2, 3 og 4, andet afsnit ændret tilpasset tilpasset nyt tilpasset ændret tilpasset nyt ændret ændret Artikel 49, stk. 3 Artikel 36, stk. 4 tilpasset Artikel 49, stk. 4 nyt DA 245 DA Artikel 49, stk. 5 Artikel 36, stk. 7 og 8 Ændret Artikel 49, stk. 6 Artikel 37 Artikel 50, stk. 1 Artikel 36, stk. 5, første afsnit ændret ændret Artikel 50, stk. 2 og 3 Artikel 36, stk. 5, andet og tredje afsnit tilpasset Artikel 51 Artikel 38, stk. 6, artikel 39, stk. 2 ændret Artikel 52 Artikel 40, stk. 1, 2 tilpasset Artikel 53, stk. 1 Artikel 41, stk. 1 Artikel 53, stk. 2 Artikel 41, stk. 2 tilpasset tilpasset Artikel 53, stk. 3 Artikel 41, stk. 3 = Artikel 54, stk. 1 Artikel 44, stk. 1 tilpasset Artikel 54, stk. 2 Artikel 54, stk. 3 Artikel 54, stk. 4 Artikel 55, stk. 1 Artikel 45, stk. 1 Artikel 55, stk. 2 Artikel 45, stk. 2, litra e) og f) Artikel 55, stk. 3 Artikel 45, stk. 2 Artikel 55, stk. 4 Artikel 55, stk. 5 og 6 Artikel 45, stk. 4 Artikel 56, stk. 1 Artikel 44, stk. 1, 2 Artikel 56, stk. 2 Artikel 56, stk. 3 Artikel 56, stk. 4 Artikel 46 Artikel 47 Artikel 48 nyt nyt nyt ændret ændret ændret nyt ændret ændret tilpasset ændret ændret Artikel 56, stk. 5 Artikel 44, stk. 2 tilpasset Artikel 57 nyt DA 246 DA Artikel 58 Artikel 59 Artikel 60, stk. 1 Artikel 45, stk. 3 nyt nyt tilpasset tilpasset tilpasset nyt ændret ændret nyt Artikel 47 Artikel 48 Artikel 49 Artikel 50 Artikel 47, stk. 2, 3, artikel 48, stk. 3, 4 tilpasset nyt Artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 7 tilpasset Artikel 60, stk. 2 Artikel 60, stk. 3 Artikel 60, stk. 4 Artikel 61, stk. 1 Artikel 61, stk. 2 Artikel 61, stk. 3 Artikel 62, stk. 1 Artikel 62, stk. 2 Artikel 63, stk. 1 Artikel 63, stk. 2, første afsnit Artikel 52, stk. 1, andet ændret afsnit Artikel 63, stk. 2, andet afsnit Artikel 52, stk. 1, tredje = afsnit Artikel 63, stk. 3 Artikel 52, stk. 2 = Artikel 63, stk. 4 Artikel 52, stk. 3 ændret Artikel 63, stk. 5, første afsnit Artikel 52, stk. 4, første tilpasset afsnit Artikel 63, stk. 5, andet afsnit Artikel 52, stk. 4, andet = afsnit Artikel 63, stk. 6, første afsnit Artikel 52, stk. 5, første tilpasset afsnit Artikel 63, stk. 6, andet afsnit Artikel 52, stk. 6 Artikel 63, stk. 7 Artikel 52, stk. 5, andet afsnit Artikel 63, stk. 8, første afsnit Artikel 52, stk. 8 = = = DA 247 DA Artikel 63, stk. 8, andet afsnit nyt Artikel 64 Artikel 65 Artikel 44, stk. 3 tilpasset Artikel 44, stk. 4 = Artikel 66, stk. 1 Artikel 53, stk. 1 ændret Artikel 66, stk. 2 Artikel 53, stk. 1, litra a) ændret Artikel 66, stk. 3 Artikel 66, stk. 4 nyt Betragtning 1, betragtning 46, tredje afsnit ændret Artikel 66, stk. 5 Artikel 53, stk. 2 ændret Artikel 67 Artikel 68 Artikel 69, stk. 1 Artikel 55, stk. 1 Artikel 69, stk. 2 Artikel 55, stk. 1 Artikel 69, stk. 3, litra a) Artikel 55, litra a) Artikel 69, stk. 3, litra b) Artikel 55, litra b) Artikel 69, stk. 3, litra c) Artikel 55, litra c) nyt nyt ændret tilpasset = = = Artikel 69, stk. 3, litra d) Artikel 55, litra d) ændret Artikel 69, stk. 3, litra e) Artikel 55, litra e) = Artikel 69, stk. 4, første afsnit Artikel 55, stk. 2 Artikel 69, stk. 4, andet afsnit ændret nyt Artikel 69, stk. 5 Artikel 55, stk. 3 tilpasset Artikel 69, stk. 6 Artikel 70 Artikel 26 Artikel 71, stk. 1 Artikel 25, første afsnit Artikel 71, stk. 2 nyt ændret = nyt Artikel 71, stk. 3 Artikel 25, andet afsnit tilpasset Artikel 72, stk. 1-4, 5, 7 nyt DA 248 DA Artikel 72, stk. 6 Artikel 31, stk. 4, litra a) ændret Artikel 72, stk. 7 Artikel 73 Artikel 74 Artikel 75 Artikel 76 Artikel 77 Artikel 78 Artikel 79, stk. 1-2 Artikel 79, stk. 3 Artikel 80, stk. 1 Artikel 80, stk. 2 Artikel 81 Artikel 82 Artikel 83 nyt nyt nyt nyt nyt = tilpasset tilpasset tilpasset nyt = = = Artikel 66 Artikel 67 Artikel 69 Artikel 70, artikel 79, stk. 1, litra a) Artikel 72 Artikel 73 Artikel 74 Artikel 81, første afsnit tilpasset Artikel 84, stk. 1 Artikel 81, andet afsnit ændret Artikel 84, stk. 2-8 Artikel 85 Artikel 86, stk. 1 Artikel 86, stk. 2 Artikel 86, stk. 3 Artikel 86, stk. 4 Artikel 43 Artikel 75 Artikel 76 nyt ændret tilpasset ændret nyt nyt Artikel 86, stk. 5 Artikel 79, stk. 1, litra a) tilpasset Artikel 87 Artikel 88 Artikel 89 nyt nyt Artikel 77, stk. 3 og 4 ændret DA 249 DA Bilag III Bilag V Bilag IV a)-g) Bilag X b)-h) Artikel 90 Artikel 91 Artikel 92 Artikel 93 Artikel 94 Artikel 95 Artikel 96 Bilag I Bilag II Bilag IV, h) Bilag V Bilag VI Bilag VII Bilag VIII Bilag IX Bilag X, 1 Bilag X, 2 Bilag XI Bilag XII Bilag XIII Artikel 77, stk. 5 ændret Artikel 77, stk. 1, 2 tilpasset Artikel 80 Artikel 82 Artikel 83 Artikel 84 Bilag IV Bilag I tilpasset tilpasset nyt ændret = = = undtagen første sætning (ændret) = = nyt nyt Bilag VII ændret Artikel 54, stk. 3, litra a)-f) = Bilag VI Bilag VIII Artikel 40, stk. 5 tilpasset (bortset fra punkt 4, der er ændret) tilpasset tilpasset nyt nyt Bilag IX tilpasset Bilag XIV, del 1 Artikel 47, stk. 1 nyt = Bilag XIV, del 2 Artikel 48, stk. 2 ændret for litra a), e) og f) Bilag XV nyt DA 250 DA Bilag XVI Bilag XVII Bilag II Bilag XII ændret ændret DA 251 DA |
Meddelande från kommissionen till rådet och Europaparlamentet - Europeiska gemenskapens deltagande i regionala fiskeorganisationer | 1999-12-08 | [
"fishery management",
"fishery resources",
"fishing regulations",
"international cooperation",
"international organisation"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/2143ed3d-b3c4-4c76-9c30-8218e1cc2eae | swe | [
"html",
"pdf"
] | EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION Bryssel den 08. 12. 1999 KOM(1999) 613 slutlig MEDDELANDE FRÅN KOMMISSIONEN TILL RÅDET OCH EUROPAPARLAMENTET Europeiska gemenskapens deltagande i regionala fiskeorganisationer 1. 2. Inledning De regionala fiskeorganisationernas centrala roll i förvaltningen av världens fiskeresurser 2. 1. Behovet att förvalta fiskeresurserna 2. 2. Regionala fiskeorganisationer på stark framväxt 2. 2. 1. Ursprung och uppgift 2. 2. 2. De befintliga regionala fiskeorganisationerna 2. 2. 3. Struktur och befogenheter 2. 3. De regionala fiskeorganisationerna - smältdegel för en rättsordning för förvaltning av fiskeresurser 2. 3. 1 Åtgärder som tillämpas för de fördragsslutande parterna 2. 3. 2. Åtgärder som kan användas mot de icke-fördragsslutande parterna 3. Gemenskapens ökade och nödvändiga närvaro inom de regionala fiskeorganisationerna 3. 1. Gemenskapen och de regionala fiskeorganisationerna 4 5 5 6 6 6 7 8 8 8 9 9 3. 2. Skyldigheter som följer av deltagandet i de regionala fiskeorganisationerna 10 3. 2. 1. Att företräda gemenskapens intressen 3. 2. 2. Att bidra till budgeten 3. 2. 3. Att delta i arbetet 3. 2. 4. Att införliva rekommendationerna 3. 2. 5. Att tillämpa åtgärder för förvaltning och bevarande 4. Komplementaritet mellan kommissionen och medlemsstaterna i fördelningen av arbetsuppgifterna 4. 1. Kommissionen inriktar sig på sina viktigaste uppdrag 4. 1. 1. Att företräda gemenskapen 4. 1. 2. Lagstiftande uppgifter 10 10 11 11 12 12 12 12 12 2 4. 2. En uppdelning av de uppgifter som rör insamling och förvaltning av data 4. 2. 1. Överföring av data 4. 2. 2. Deltagande i tekniska och vetenskapliga kommittéer 4. 3. System för inspektion och kontroll 5. Slutsatser 13 13 14 14 15 3 1. INLEDNING Europeiska gemenskapen har vid upprepade tillfällen uttryckt sin vilja att hävda sin närvaro på den internationella scenen och att förstärka sin förmåga till gemensamma åtgärder på området för yttre förbindelser. Denna vilja är särskilt påtaglig inom fiskeområdet. Det oroväckande tillståndet för de flesta fiskbestånden i världen kombinerat med den överdimensionerade utnyttjandekapaciteten hos världens största fiskeflottor, kräver att det internationella samarbetet när det gäller förvaltning av fiskeresurserna förstärks. Detta samarbete måste avse såväl förvaltning av de bestånd som kan fiskas i zoner som står under flera kuststaters suveränitet som de bestånd som finns helt eller delvis utanför dessa zoner. Detta är viktigt dels för att se till att de åtgärder som antas för öppet hav överensstämmer med de som avser de exklusiva ekonomiska zonerna (EEZ) och dels för att undvika att principen om frihet på öppet hav, som gemenskapen fäster stort avseende vid, inte förändras till jungelns lag. Det är därför ytterst viktigt att gemenskapen, som har världens fjärde största fiskekapacitet, för intensifierar sin medverkan för att utforma, fiskeresurserna som överensstämmer med dess internationella förpliktelser i syfte att på ett hållbart försvara sina fjärrfiskande flottors ekonomiska intressen samt effektivt genomförande av en ansvarsfull fiskeripolitik. inrätta och fastställa bestämmelser sätt De regionala fiskeorganisationerna är den viktigaste pådrivande kraften i detta internationella samarbete. De härstammar från internationella avtal och utgör en ram inom vilken staternas företrädare samlas för att på basis av bästa tillgängliga vetenskapliga rön fastställa bestämmelser för förvaltning av fiskeresurserna. En regional fiskeorganisation utgör alltså ett särskilt lämpligt verktyg eftersom den erbjuder en rättslig ram som i kraft av organisationens regionala karaktär ger möjligheter att ta hänsyn till de särdrag och egenskaper som präglar den egna zonen. Under de senaste åren har de regionala fiskeorganisationer ökat väsentligt både i antal och betydelse. Deras insatser har också blivit mer kraftfulla. Organisationernas roll, som från början var begränsad och huvudsakligen bestod i att utarbeta utlåtanden i frågor som rörde bevarande och förvaltning av fiskeresurser, har utsträckts till utövande av befogenheter när det gäller förvaltning och reglering av utnyttjandet av dessa resurser. De åtgärder som antas inom denna ram medför att begrepp och principer inrättas och fastställs varigenom en internationell rättsordning för förvaltning av fiskeresurser gradvis tar form. Denna rättsordning baseras på Havsrättskonventionen och tillämpas i första hand för de fördagsslutande parterna men inbegriper också alltmer genomförande av bestämmelser som avser de icke-fördragsslutande parterna. I kraft av sin exklusiva behörighet i fiskefrågor, har gemenskapen fört en aktiv politik för att företräda och försvara sina intressen inom de regionala fiskeorganisationerna. Gemenskapen är för närvarande medlem i tio regionala fiskeorganisationer, har sökt anslutning till ytterligare en organisation och deltar aktivt i inrättandet av två nya organisationer. Detta deltagande bör ses i ljuset av enhetlighet mellan den gemensamma fiskeripolitikens interna och externa aspekter. Om gemenskapen har en roll att spela för att påverka utvecklingen av det arbete som bedrivs på internationell nivå på området för förvaltning av 4 fiskeresurser är det i gengäld obestridligen så att detta arbete också påverkar de regler för intern förvaltning som gäller för denna politik. Deltagande i detta arbete medför betungande uppgifter som t. ex. att representera gemenskapen, delta, tillhandahålla och överföra uppgifter och genomföra de antagna åtgärderna, särskilt när det gäller kontroll av fiskeverksamheterna. Utan att påverka den nödvändiga analys av de principer och begrepp som gemenskapen skall försvara inom de regionala fiskeorganisationerna vilken kommer att göras vid ett senare tillfälle, kommer detta meddelande att begränsas till att behandla faktorer som hänför sig till inom de regionala fiskeorganisationerna och till en bedömning av gemenskapens roll fördelningen mellan gemenskapen och medlemsstaterna av de uppgifter som denna medverkan resulterar i. 2. DE REGIONALA FISKEORGANISATIONERNAS CENTRALA ROLL I FÖRVALTNINGEN AV VÄRLDENS FISKERESURSER Olika händelser har lett till större insikt om behovet att bevara och förvalta fiskeresurser inte endast i det öppna havet utan också de resurser som tillhör kuststaternas jurisdiktion. Detta har som viktiga sin tur förvaltningsinstrument. framväxten av regionala fiskeorganisationer lett till i 2. 1. Behovet att förvalta fiskeresurserna När Europeiska gemenskapen anslöt sig till Förenta Nationernas havsrättskonvention 1982, åtog sig den och de övriga fördragsslutande staterna bland annat att upprätta jämvikt mellan de rättigheter och skyldigheter som å ena sidan kuststaterna har och å andra sidan de som innehas av de stater som fiskar på öppet hav. Denna jämvikt har som första mål ett hållbart utnyttjande av fiskeresurserna. Efter den utvidgning av de exklusiva ekonomiska zonerna till 200 nautiska mil som genomfördes på 70-talet, måste de fjärrfiskande flottorna omstrukturera sina verksamheter ledde till ett oroväckande och intensifierade därmed beskattningen av resurserna, vilket överutnyttjande av de flesta bestånden, något som de tekniska framstegen också bidrog till. Stabilisering av de rättsliga internationella förbindelserna och införande av ett effektivt samarbete utgör en mycket viktig uppgift för gemenskapens framtida djuphavsfiske. Därför i utarbetandet av följande tre nya instrument som har gemenskapen deltagit aktivt kompletterar för och havsrättskonventionen: som antagits inom ramen bestämmelser förtydligar de – Ett avtal som syftar till att främja att de fartyg som fiskar på öppet hav följer de internationella åtgärder för bevarande och förvaltning som antogs inom ramen för FAO 1993. – En uppförandekod för ett ansvarigt fiske, som antogs av FAO:s konferens i november 1995 och som följer upp Cancun-deklarationen från 1992. – Ett avtal om tillämpning av bestämmelserna i Förenta Nationernas havsrättskonvention om bevarande och förvaltning av fiskbestånd som förflyttar sig såväl inom som utanför de exklusiva ekonomiska zonerna (gemensamma fiskbestånd) och ständigt vandrande arter, det s. k. "New York-avtalet", som antogs 1995. 5 i de två första instrumenten och inför en förstärkning och Gemenskapen är redan part stabilisering av den internationella rättsordningen, är det angeläget att gemenskapen kan deponera samtidigt med det medlemsstaterna. ratifikationsinstrumenten instrumentet tredje för I dessa instrument bekräftas de regionala fiskeorganisationerna avgörande roll för att säkerställa genomförandet av detta internationella samarbete. Det ovannämnda New York- avtalet har påtagligt förstärkt deras roll i detta hänseende eftersom det innebär att – – – – de befintliga organisationernas insatser blir mer dynamiska och att nya organisationer skall inrättas där inga finns, de stater som inte är medlemmar och som har fiskeintressen i de berörda zonerna ansluter sig till relevant organisation eller accepterar att tillämpa dess föreskrifter, de åtgärder för bevarande och förvaltning som tillämpas i öppet hav och i de exklusiva ekonomiska zonerna skall vara förenliga, lämpliga kontrollsystem införs inom dessa organisationer för att garantera den faktiska tillämpningen av de beslut som organisationerna har fattat, – obligatoriska förfaranden för lösande av tvister i godo införs. 2. 2. Regionala fiskeorganisationer på stark framväxt 2. 2. 1. Ursprung och uppgift Även om de första regionala fiskeorganisationerna såg dagens ljus i början av detta århundrade, har de allra flesta av dem skapats under de senaste fyrtio åren. Dessa organisationers roll har utvecklats hand i hand med en växande insikt om behovet av att förvalta fiskbestånden på ett hållbart sätt. De regionala fiskeorganisationerna har under lång tid främst spelat en rådgivande roll när det gällt bevarande av resurserna och det var inte förrän i början av 70-talet som de började bedriva förvaltningsverksamheter vilka, allteftersom tillståndet för bestånden förvärrades, medförde att åtgärder för bevarande av dessa bestånd antogs. Därefter följde begränsningar av fiskemöjligheterna och senast rent av avskräckande åtgärder gentemot icke fördragsslutande parter. Efter Förenta nationernas konferens om miljö och utveckling den 3-14 juni 1992 i Rio de Janeiro har utvecklingen mot en allt mer aktiv roll för de regionala fiskeorganisationerna påskyndats betydligt. De regionala fiskeorganisationerna har alltså till uppgift att förhindra intressekonflikter mellan nationerna när det gäller utnyttjandet av marina resurser och att säkerställa hållbar jämvikt mellan utnyttjandet av resurserna och bevarandet av dem. 2. 2. 2. De befintliga regionala fiskeorganisationerna Det finns en lång rad olika regionala fiskeorganisationer. Vissa tog form under FAO:s ledning, medan andra skapats fristående från denna organisation. När det gäller den förstnämnda kategorin, har vissa organisationer en rent rådgivande karaktär utan egen administrativ organisation (t. ex. CECAF1), medan andra har förvaltningsbefogenheter och har 1 Fiskerikommissionen för östra Centralatlanten. 6 utrustats med fristående strukturer och budget (t. ex. IOTC2). Majoriteten av organisationerna har behörighet för bevarande och förvaltning av resurserna. Vissa organisationer ägnar sig åt alla biologiska resurser som finns inom deras behörighetszon (t. ex. NAFO3). Andra är inriktade på ett fiskbestånd eller en grupp av bestånd (t. ex. ICCAT4). När det gäller organisationernas geografiska behörighetsområde kan det vara begränsat till öppna havet eller omfatta både öppna havet och kuststaternas exklusiva ekonomiska zoner (EEZ) på grund av beståndens biologiska enhetlighet. Därutöver finns vissa organisationer som endast omfattar zoner inom kuststaternas jurisdiktion, som IBSFC5. För närvarande omfattas de flesta av de zoner i öppna havet där det bedrivs fiskeverksamheter under en regional fiskeorganisations behörighet. Vid en inventering nyligen konstaterades att det finns 35 regionala fiskeorganisationer vilka tillsammans täcker större delen av haven och oceanerna, och att 32 av dessa organisationer bedriver förvaltningsverksamheter. år kommer nästan hela det öppna havet Om några av regionala fiskeorganisationer. Tre nya organisationer håller på att bildas, för zonerna Sydvästatlanten (SEAFO), Sydostatlanten och västra delen av centrala Stilla havet. att omfattas 2. 2. 3. Struktur och befogenheter Inom de regionala fiskeorganisationerna uttrycks en stark önskan att stärka strukturer och självbestämmande. Detta kan bland annat konstateras inom NEAFC6 som för närvarande håller på att se över sina strukturer och har inrättat ett fristående sekretariat, eller CGPM som inom kort kommer att förfoga över en fristående budget. CECAF studerar för närvarande möjligheterna till liknande utveckling. I allmänhet utformas de regionala fiskeorganisationernas strukturer kring följande organ: – Ett verkställande organ (kommission) som bland annat har til uppgift att anta åtgärder för bevarande och förvaltning av bestånden. – Ett vetenskapligt organ som avger vetenskapliga utlåtanden och rekommendationer i syfte att utforma och anta åtgärder för bevarande7, – Ett sekretariat som handhar de administrativa uppgifterna inom organisationen. – Underordnade organ som förbereder arbetet (finanskommitté, tillämpningskommitté, statistikkommitté etc. ). Dessa organ består av företrädare för de fördragsslutande parterna vilka kan åtföljas av experter och rådgivare. De sammanträder minst en gång om året i plenarmöte, och detta föregås vanligen av ett möte i det vetenskapliga organet. Till dessa ordinarie möten kan tillkomma extraordinära möten om organisationen står inför särskilda problem. Parallellt med 2 3 4 5 6 7 Tonfiskkommissionen för Indiska oceanen. Nordvästatlantiska fiskerikommissionen. Interntionella konventionen om bevarande av atlantisk tonfisk. Fiskerikommissionen för Östersjön. Konventionen om framtida multilateralt samarbete om fisket i Nordostatlanten. Förutom NEAFC och IBSFC som kan utnyttja ett fristående organ, Internationella havsforskningsrådet (ICES). 7 detta sammanträder en lång rad olika tekniska eller vetenskapliga arbetsgrupper som är särskilt aktiva i perioderna mellan varje plenarmöte. 2. 3. De regionala fiskeorganisationerna - smältdegel förvaltning av fiskeresurser för en rättsordning för De regionala fiskeorganisationerna utgör navet fiskeresurserna. i ett allt mer omfattande regelverk för 2. 3. 1. Åtgärder som tillämpas för de fördragsslutande parterna De regionala fiskeorganisationerna fastställer åtgärder för bevarande och förvaltning i enligt av vetenskapliga utlåtanden. Dessa synnerhet på grundval organisationens beslutsprocess (konsensus, enkel eller kvalificerad majoritet). Förutom tekniska åtgärder (som maskstorlek eller ministorlek för fångsten) innefattar de regelbundet fastställande av totala tillåtna fångstmängder liksom regler för fördelningen mellan de liten kontraktsslutande parterna som exempelvis för hälleflundra inom ramen för NAFO, blåvittling inom ramen för NEAFC eller landnoting inom ramen för CCAMLR. tonfisk inom ramen för åtgärder ICCAT, antas Den viktigaste aspekten är dessa åtgärders tvingande karaktär, för när de väl har antagits blir de obligatoriska för de fördragsslutande parter som inte har utnyttjat den rätt att resa invändningar som vanligen återfinns i organisationernas stadgar. Organisationerna utrustar (uppföljning av fångster, sig med förvaltningsmekanismer statistiska program, kontroll av handelsflöden) som gör det möjligt för dem att följa hur de fördragsslutande parterna genomför åtgärderna för bevarande. Därutöver inför organisationerna system för inspektioner, kontroller och övervakning för att kontrollera att de fördragsslutande parterna följer åtgärderna. Dessa system innefattar förfaranden för bordning och inspektion som förstärker samarbetet mellan de fördragsslutande parterna. Förutom organisationernas befogenheter när det gäller förvaltning av resurserna i egentlig mening, kan de också tolka, förtydliga och tillämpa de allmänna principer eller rättsliga begrepp som följer av FAO:s uppförandekod eller New York-avtalet som exempelvis begreppet staternas faktiska intresse inom de berörda fiskena, försiktighetsmetoden, principen om öppenhet, flaggstatens skyldigheter eller tvistlösning i godo. 2. 3. 2. Åtgärder som kan användas mot de icke-fördragsslutande parterna I detta sammanhang bör särskild uppmärksamhet ägnas de åtgärder som de regionala (icke fiskeorganisationerna vidtar för att avskräcka de icke-fördragsslutande parternas samarbetande parter) fartyg från att äventyra uppnåendet av de överenskomna målen när det gäller förvaltning av resurserna. Denna uppmärksamhet är så mycket mer nödvändig eftersom de förvaltningsåtgärder som de regionala fiskeorganisationerna antar är av en alltmer tvingande art, vilket kan få den oönskade effekten att stimulera vissa fartygsägare att föra sina fartyg under ett tredje lands flagg vilket inte är medlem av organisationen. Detta fenomen, som brukar benämnas att segla under "bekvämlighetsflagg", har en särskild återklang inom fiskesektorn ty det medför inte bara orättvisa konkurrensvillkor utan riskerar 8 också att omintetgöra de förvaltningsåtgärder som utvecklats av de stater som deltar i de regionala fiskeorganisationernas arbete. Även om den internationella rätten vilar på principen att internationella fördrag eller konventioner inte kan skapa skyldigheter för de icke fördragsslutande parterna, erkänner den skyldigheten att samarbeta. Det organiserade internationella samfundet måste sålunda, med beaktande av samma internationella rätt, utrusta sig med medel för att "försöka avskräcka verksamheter från sådana fartyg som seglar under staters flagg vilka varken är medlemmar eller deltagare (i de regionala fiskeorganisationerna) och som ägnar sig åt verksamheter som äventyrar de åtgärder för bevarande och förvaltning som antagits av dessa organisationer" (Uppförandekoden 7. 7. 5). De regionala fiskeriorganisationerna har sålunda en mycket viktig roll att spela när det gäller att fastställa åtgärder som kan genomföras av staterna för att undvika att unilaterala åtgärder genomförs på öppet hav. De bidrar därmed till utformning och genomförande av inslag i den internationella rätten som omfattar mycket varierade områden. ICCAT har exempelvis nyligen antagit rekommendationer om internationell handel med tonfisk som är direkt inriktade på de icke-fördragsslutande parterna. Aktuella ämnen inom de regionala fiskeorganisationerna innefattar såväl tillträde till hamnar och förbud att landa illegal fångst, som frågor som rör marknadstillträde med möjligheter att tillämpa handelssanktioner mot de stater som vägrar att samarbeta, eller frågor som rör åtgärder knutna till fastställande och omfattning av staternas jurisdiction över sina medborgare. Härvid bör också nämnas de inspektions- och kontrollåtgärder som följer av bestämmelserna i New York-avtalet vilka, när det avtalet träder i kraft, kan komma att användas mot de parter som inte har anslutit sig till de regionala fiskeorganisationer som har ratificerat avtalet. 3. GEMENSKAPENS ÖKADE OCH NÖDVÄNDIGA NÄRVARO INOM DE REGIONALA FISKEORGANISATIONERNA Med hänsyn till att vissa medlemsstaters flottor i över hundra år har bedrivit fjärrfiske, att alla dessa flottor tillsammans har världens fjärde största fiskekapacitet, att dessa flottor är beroende av fiske av gemensamma fiskbestånd och ständigt vandrande arter, och till de förpliktelser som gemenskapen har ingått på den internationella scenen, har gemenskapen en mycket viktig roll att spela inom de regionala fiskeorganisationerna. Om man bortser från flottans fiskeverksamheter, kan det erinras om att gemenskapens marknad, tillsammans med Förenta staternas och Japans, är en av världens tre största marknader för avsättning av världens fångst och att gemenskapen mot denna bakgrund är skyldig att medverka till utveckling av ett ansvarigt fiske. 3. 1. Gemenskapen och de regionala fiskeorganisatioerna Gemenskapen är fördragsslutande part i tio regionala fiskeorganisationer och observatör i ytterligare två (se bilagan). Den har anslutit sig till en tredjedel av dem under de fyra senaste åren. Gemenskapen är bland annat särskilt engagerad i fastställande och inrättande av SEAFO och ordningen för Sydvästatlanten. Den har slutligen visat sitt intresse att spela en aktiv roll i 9 bildandet av organisationen för västra delen av centrala Stilla havet och har ansökt om anslutning till ICCAT8. Detta ökade deltagande motiveras av en vilja att aktivt medverka i fastställandet av åtgärder för bevarande och förvaltning av de resurser som utnyttjas av gemenskapens redare i syfte att säkerställa dels att de fjärrfiskande nationernas intresse tas i beaktande på samma sätt som kuststaternas intressen och dels att de principer och begrepp som genomförs i de olika regionala fiskeorganisationerna är enhetliga samtidigt som de tar hänsyn till varje organisations särdrag. Detta deltagande gör det också möjligt för gemenskapen att säkerställa konsekvens och samverkan mellan åtgärderna och den politik som gemenskapen för inom ramen för sina bilaterala fiskeförbindelser med tredje land. Ur tredje lands synpunkt utgör medverkan i fiskeorganisationerna en garanti för gemenskapens åtagande när det gäller hållbar förvaltning av resurserna. I detta avseende och i enlighet med de skyldigheter som följer av New York- avtalet, ger gemenskapen finansiellt stöd, inom ramen för de fiskeavtal som den har slutit med utvecklingsländerna, regionala fiskeriorganisationerna. deltagande berörda länders dessa till de i 3. 2. Skyldigheter som följer av deltagandet i de regionala fiskeorganisationerna Deltagandet i de regionala fiskeorganisationerna medför följande fem typer av skyldigheter: – Att företräda gemenskapens intressen. – Att lämna ett finansiellt bidrag till de regionala fiskeorganisationernas budget och till dess arbete. – Att delta i arbetet. – Att införliva rekommendationerna. – Att genomföra de åtgärder för bevarande och förvaltning som antagits. 3. 2. 1. Att företräda gemenskapens intressen I enlighet med artikel 300 i fördraget företräds gemenskapen av kommissionen. När gemenskapen deltar i inrättandet av nya regionala fiskeorganisationer eller ansluter sig till en befintlig sådan organisation, förhandlar kommissionen i gemenskapens namn på grundval av förhandlingsdirektiv från rådet och i samråd med en särskild kommitté som utsetts av rådet. inrättats eller när gemenskapen blivit medlem i en sådan När dessa organisationer intressen i dessa företräda gemenskapens organisation, sörjer kommissionen för att organisationer, och ansvarar gentemot dessa organisationer och övriga fördragsslutande parter för de åtaganden som gemenskapen har kunnat samtycka till. Inom denna ram bevakar kommissionen att dess politik på olika områden är konsekvent. 8 Interamerikanska tropiska tonfiskkommissionen. 10 3. 2. 2. Att bidra till budgeten De flesta regionala fiskeorganisationer förfogar över en fristående budget som erhåller sina medel genom bidrag från de fördragsslutande parterna, beräknade enligt olika kriterier (fångster, staternas ekonomiska ställning etc. ). Vissa regionala fiskeorganisationers budget visar för närvarande tecken på att öka för att täcka finansiering av administrativa kostnader men också finansiering av programmen för vetenskaplig forskning med hänsyn till hur dessa organisationers roll på den internationella scenen har utvecklats. Man kan däremot konstatera att budgetarna för de organisationer som redan är väl etablerade istället tycks stabiliseras. Deltagande i organisationernas arbete medför också utgifter förknippade med mer eller mindre vanligt förekommande deltagande i arbetsgrupper. det gäller gemenskapen regionala det När fiskeorganisationerna genom gemenskapens budget. För närvarande uppgår de anslag som finns tillgängliga för detta ändamål till 3,7 miljoner ecu. Dessa anslag bör anpassas allt eftersom behoven förändras och beroende på vissa organisationers utveckling. finansiella bidraget betalas till de Gemenskapens deltagande på detta område måste följa samma regler för exklusiv behörighet som de som tillämpas för de regionala fiskeorganisationernas övriga verksamheter både när i fråga om utvecklingen av varje det gäller fastställande av gemenskapens ståndpunkt organisations budget och utövande av rösträtt. Kommissionen måste dessutom se till att de anslag som de regionala fiskeorganiationerna får finansieringsverksamheter eller utnyttjas enligt bestämmelserna särskilt när det gäller medfinansiering av enskilda projekt där det måste finnas bestämmelser om revision. 3. 2. 3. Att delta i arbetet När gemenskapen deltar i egenskap av fördragsslutande part i regionala fiskeorganisationers plenarmöten är det kommissionen som förhandlar, begär ordet och röstar i gemenskapens namn enligt de "gemenskapsståndpunkter" som fastställts av rådet på basis av förslag från kommissionen. I syfte att se till att gemenskapens strategier inom de olika regionala fiskeorganisationerna är konsekventa, utarbetar kommissionen förslag till gemensam ståndpunkt i alla de ämnen som tas upp, samtidigt som den försäkrar sig om att gemenskapen uppfyller sina internationella skyldigheter i övriga internationella organ. Kommissionen åtföljs på plats av experter från medlemsstaterna och står i ständig kontakt med dem genom samordningsmöten på plats, för att förfina dessa ståndpunkter och för att vid behov anpassa dem om oförutsedda händelser skulle inträffa. Vid sidan av detta deltagande i de regionala fiskeorganisationernas plenarmöten, deltar kommissionen också i arbetet i dessas underordnade organ och i arbetsgrupperna. Slutligen måste den sörja för deltagande i de vetenskapliga rådens möten antingen direkt eller genom att begära stöd från vetenskapsmän från medlemsstaterna. 3. 2. 4. Att införliva rekommendationerna Om inga invändningar rests, gäller de handlingar (rekommendationer) som antagits av en regional fiskeorganisation i vilken gemenskapen deltar för gemenskapen så snart som de har blivit obligatoriska i enlighet med den berörda organisationens bestämmelser. För att dessa handlingar skall kunna anföras mot aktörerna måste de införlivas gemenskapens rättsordning. i 11 3. 2. 5. Att tillämpa åtgärder för bevarande och förvaltning Kommissionen vakar över att medlemsstaterna tillämpar rekommendationerna enhetligt och effektivt. Inom gemenskapens rättsliga ram faller tillämpningen av de åtgärder för bevarande och förvaltning som antagits av de regionala fiskeorganisationerna på medlemsstaterna, som skall tillämpa dessa åtgärder införlivade i gemenskapsrätten på samma sätt som de åtgärder som antagits för förvaltning av de interna resurserna. När det exempelvis gäller förvaltning av kvoter skall samma mekanismer gälla som de som avser för gemenskapsvattnen (insamling av fångstdata, stängning av fisken etc. ). Samma sak gäller för kontroll av gemenskapsfartygens fiskeverksamheter på öppet hav. förvaltning av kvoter 4. KOMPLEMENTARITET MELLAN KOMMISSIONEN OCH MEDLEMSSTATERNA I FÖRDELNINGEN AV ARBETSUPPGIFTERNA Det ökade antalet regionala fiskeorganisationer och dessas allt mer omfattande befogenheter kräver en ökad närvaro av gemenskapen, ett större antal rekommendationer att införliva och skyldigheter att uppfylla, särskilt när det gäller överföring av uppgifter, inspektioner och kontroller. I syfte att förena sina internationella skyldigheter och de restriktioner både när det gäller budget och personal som gemenskapsinstitutionerna har att följa, är det nödvändigt att mer exakt ange vilka uppgifter som ankommer på kommissionen och vilka som åligger medlemsstaterna, baserat på att kommissionen inriktar sig på sina ursprungliga uppdrag utan att ifrågasätta definitionen av gemenskapens ansvar på den internationella scenen. Denna fördelning påverkar inte på något sätt det faktum att gemenskapen förblir den enda interlokutören som inom de regionala fiskeorganisationerna ansvarar för skydd och förvaltning av resurserna. 4. 1. Kommissionen inriktar sig på sina viktigaste uppdrag 4. 1. 1. Att företräda gemenskapen Kommissionen företräder gemenskapen i möten i de regionala fiskeorganisationerna och måste fortsätta att närvara vid de möten där beslut fattas, för att med en enda röst ge uttryck till för gemenskapens medlemsstaterna. Den bör sålunda i framtiden fortsätta att sörja för lämplig representation i det dussintal organisationer som gemenskapen kommer att vara medlem i. ståndpunkt. Kommissionen kan inte delegera denna uppgift Förutom att man skall punktligr närvara vid samtliga dessa möten, kräver denna funktion som gemenskapens företrädare ett icke försumbart förberedelsearbete såväl av redaktionell art (förberedelse av den gemensamma ståndpunkten för de olika dagordningspunkterna och utkasten till (samordning med medlemsstaterna, informella kontakter med de övriga fördragsslutande parterna etc. ). som när det gäller kontakter rekommendationer) 4. 1. 2. Lagstiftande uppgifter Införlivandet av rekommendationerna i gemenskapens rättsordning motiveras av två faktorer. Dels behovet att fastställa tydliga och precisa skyldigheter för gemenskapens fiskare och dels 12 behovet att på gemenskapsnivå klargöra medlemsstaternas respektive kommissionens roll i tillämpningen av dessa rekommendationer. införlivande Detta formen gemenskapernas officiella tidning. tar av rådsförordningar offentliggjorda i Europeiska Dessa förordningar avser främst antagandet av totala tillåtna fångstmängder (TAC) och kvoter, tekniska åtgärder och kontrollåtgärder. För varje år har omfattningen av detta regelverk tenderat öka i samband med att antalet rekommendationer som dessa organisationer antar flerdubblats till vilket kommer ökningen av antalet organisationer i vilka gemenskapen är engagerad. Härvid kan noteras att till den kvantitativa aspekten kan också tidsmässiga krav läggas. För att uppfylla sina skyldigheter och sörja för sina fiskares rättssäkerhet, måste gemenskapen genomföra rekommendationerna så snart som de har trätt i kraft, vilket lyfter fram problemet med de handläggningstider som råder vid antagande av rådets förordningar. Det är därför nödvändigt att gemenskapens instanser genomför en fördjupad analys för att förenkla och rationalisera införlivandet av dessa rekommendationer i gemenskapens rättsordning. En av de vägar som skulle kunna utforskas vore möjligheten att rådet till kommissionen skulle överlåta behörigheten att anta tillämpningsföreskrifter för slutakter antagna av de regionala fiskeriorganisationerna i vilka gemenskapen är part. Kommissionen skulle inte kunna agera förrän en sådan akt har blivit obligatorisk för gemenskapen, med andra ord när gemenskapen inte har rest invändningar inom den tid som anges i organisationens stadgar. Kommissionen skulle i förväg officiellt anmäla rekommendationerna till rådet, som den gör för närvarande, och till Europaparlamentet, varmed den säkerställer att dess åtgärder är öppna, och i syfte att möjliggöra för gemenskapen att vid behov utöva sin rätt att resa invändning. 4. 2. En uppdelning av de uppgifter som rör insamling och förvaltning av data 4. 2. 1. Överföring av data Varje fördragsslutande part måste sända in ett visst antal uppgifter om sin flottas aktiviteter till de regionala fiskeorganisationerna så att de kan förvalta de åtgärder för bevarande och förvaltning som antagits. Dessa uppgifter är av varierande slag: fångstdata och uppgifter om fiskeansträngning, lista över de fartyg som är behöriga att fiska, uppgifter om statistik och urval etc. I praktiken samlar medlemsstaterna in dessa uppgifter från fartygen och sänder in dem till kommissionen för överföring till de regionala fiskeorganisationerna. Kommissionen spelar sålunda en roll som mellanhand mellan organisationerna och medlemsstaterna vilket motiveras av det för genomförande av dess skyldigheter. Dessa överföringar tenderar att bli allt fler och i vissa fall spelar kommissionen endast rollen av "brevlåda", samtidigt som den dock avsätter icke försumbara personalresurser för uppgiften. faktum att den företräder gemenskapen och ensam ansvarar 13 Man skulle kunna skilja mellan följande två typer av uppgifter: – Uppgifter av administrativ karaktär. – Uppgifter avsedda för statistikändamål vilka är nödvändiga för det vetenskapliga arbetet. Kommissionen anser att det skulle vara lämpligt att varje medlemsstat, med avseende på gemenskapens skyldigheter och när det gäller det som rör den staten, direkt sände in uppgifter avsedda för statistikändamål, med en kopia till kommissionen. Kommissionen skulle därefter gripa in endast om svårigheter uppstår vid överföringen eller om uppgifterna måste föras samman på gemenskapsnivå. Överföringen av dessa uppgifter skulle också kunna underlättas och rationaliseras genom utnyttjande av lämpliga dataverktyg. Det ankommer emellertid på gemenskapen att sörja för att de uppgifter som skall samlas in är homogena såväl när det gäller kvalitet som kvantitet i syfte att säkerställa att de är kompatibla och för att beakta principen om lika behandling mellan medlemsstaterna. 4. 2. 2. Deltagande i tekniska och vetenskapliga kommittéer teknisk och vetenskaplig personal i tillräckligt stort antal Kommissionen förfogar inte över för att täcka alla kommittéer i de regionala fiskeorganisationerna. Med beaktande av fördelningen i behörighet när det gäller forskning, skulle den sålunda, inom ramen för dessa möten, låta sig företrädas av tekniska och vetenskapliga experter från medlemsstaterna som skulle ta på sig rollen att samordna gemenskapens ståndpunkt. Detta är redan fallet i de vetenskapliga råden i NAFO och ICCAT. Kommissionen träder endast in i efterhand för att samordna gemenskapens politiska ståndpunkt mot bakgrund av resultatet av detta arbete. Detta arrangemang med medlemsstaterna gör det möjligt att kompensera kommissionens brist på vetenskaplig personal. I syfte att sörja för öppenhet vad avser deltagande av vetenskaplig personal som är beroende av medlemsstaternas forskningsorgan, vore det lämpligt att bestämmelser för detta deltagande samt för spridande av resultaten av arbetet fastställs gemensamt av kommissionen och rådet. 4. 3. System för inspektion och kontroll Den uppenbara konsekvensen av ansvarig och hållbar förvaltning av fiskeresurser är kontroll av fiskeaktiviteter. Utvecklingen av de regionala fiskeorganisationernas roll åtföljs av ökande problem med kontroll som gör denna aspekt särskilt tillspetsad. Utan att ifrågasätta principen om gemenskapens exklusiva behörighet i fråga om fisket och sålunda kommissionens roll, bär medlemsstaterna det främsta ansvaret för tillämpningen av kontrollåtgärderna, nämligen främst tillämpningen av systemen för inspektion och kontroll med avseende på deras egna polisiära befogenheter i egenskap av flaggstat. Denna rollfördelning, som formaliserats genom förordning EG nr 2847/93 bekräftades och förtydligades inom ramen för den ändring av förordningen som syftar till att förstärka systemet för kontroll av fiskeverksamheter och som antogs av rådet i december 98. Härvid upprepas flaggstatens principiella ansvar för de egna fartyg som utnyttjar resurser i tredje lands vatten eller i internationella vatten 14 I synnerhet NAFO har infört ett noggrant utarbetat system för inspektion och kontroll och för att genomföra detta system har en fördelning av arbetsuppgifterna gjorts mellan kommissionen och medlemsstaterna9. Kommissionen leder också Europeiska gemenskapens pilotprogram för observation som gäller för gemenskapens fiskebåtar som fiskar i NAFO- zonen. För att förstärka samarbetet mellan gemenskapen och Kanada på kontrollområdet har kommissionen slutligen under några års tid chartrat ett inspektionsfartyg. Under de senaste åren har vissa medlemsstater stött gemenskapens insats genom att anslå personal och materiel till inspektionssystemet. Kommissionens insats i genomförandet av NAFO:s inspektionssystem och av systemet med observatörer kräver placering av två gemenskapsinspektörer på heltid i zonen liksom ständig avsättning av personalresurser i Bryssel för att sörja för den operativa uppföljningen. Denna investering, som motiveras dels av NAFO:s roll som föregångare och av det särskilt allvarliga tillståndet för resurserna i denna zon liksom de ansträngda förbindelser som rådde mellan Kanada och gemenskapen i början av 90-talet, kan dock inte tillämpas för de inspektionss- och observationssystem som de övriga organisationerna förr eller senare kommer att förse sig med, i likhet med NEAFC som antog sitt system i november 1998. I enlighet med de allmänna riktlinjer som antagits av kommissionen är det i själva verket nödvändigt att kommissionen på detta område inriktar sig på sina urpsrungliga uppdrag att övervaka och samordna medlemsstaternas tillämpning av systemen för inspektion och observatörer och söker frigöra sig från direkta kontrolluppgifter, dvs. genomförandet av dessa system. Medlemsstaterna borde därför i enlighet med sina skyldigheter när det gäller kontroll, sörja för att avsätta den materiel (inspektionsfartyg eller övervakningsfartyg), personalresurser (inspektörer, obseratörer) och de finansiella medel som krävs för införande av dessa nya inspektions- och kontrollsystem och för observatörer. Det rör sig här om direkta utgifter från medlemsstaterna utan att detta utgör ett bidrag till de regionala fiskeorganisationernas budget. Kommissionen skulle då ingripa från fall till fall och tillfälligt för att underlätta införandet av ny politik eller nya system för inspektion, kontroll och observatörer, varvid en förutsättning för detta ingripande vore att dessa uppgifter gradvis tas över av medlemsstaterna. Kommissionen skulle för övrigt ingripa i exceptionella situationer exempelvis genom att chartra ett inspektionsfartyg. 5. SLUTSATSER Gemenskapen har givit uttryck för sin vilja att förstärka sin roll på den internationella scenen, och bekräftar därmed, på fiskeområdet och särskilt när det gäller förvaltning av fiskeresurserna i öppna havet, de förpliktelser som den åtog sig när den ratificerade Förenta Nationernas Havsrättskonvention och övriga internationella rättsliga instrument som kompletterar den konventionen. Denna förstärkta roll förutsätter följande: 9 Rådets förordning (EEG) nr 1956/88 av den 9 juni 1988 om fastställande av tillämpningsföreskrifter för den ordning för gemensam internationell inspektion som antagits av Fiskeriorganisatinen för Nordatlantens västra del. 15 – Att gemenskapen deltar kraftfullt och aktivt i enlighet med dess exklusiva behörighet när det gäller de externa förbindelserna på fiskeriområdet. i de regionala fiskeorganisationerna, – Att kommissionen såväl som medlemsstaterna ställer upp med den personal och det materiel som krävs för att kunna delta effektivt i de regionala fiskeorganisationernas arbete. – Att det fastställs bestämmelser för införlivande av de regionala fiskeorganisationernas rekommendationer som säkerställer att processen är både effektiv och öppen. – Att ett nära och väl fungerande samarbete upprättas mellan kommissionen och medlemsstaterna, grundat på en omläggning av kommissionens verksamheter till dess viktigaste uppdrag, nämligen att företräda gemenskapen för att försvara unionens och dess fiskares intressen, liksom att handha de lagstiftande uppgifterna. – Att medlemsstaterna tar ansvar, såväl på det finansiella planet som i fråga om materiella och personella resurser, för de förpliktelser som kontrollverksamheterna resulterar i, eftersom exemplet NAFO endast kan och bör utgöra ett undantag som det vore bäst att snart avsluta. 16 BILAGA FÖRTECKNING ÖVER REGIONALA FISKEORGANISATIONER i vilka gemenskapen är fördragsslutande part eller observatör Namn Fransk förkortn. Engelsk förkortn. Gemenskapens ställning Nordvästatlantiska fiskeriorganisationen OPANO NAFO Medlem Kommissionen för bevarande av Antarktis marina levande resurser CCAMLR CCAMLR Medlem Nordostatlantiska fiskerikommissionen CPANE NEAFC Medlem Tonfiskkommissionen för Indiska oceanen CTOI IOTC Medlem Fiskerikommissionen för Östersjön CIPMB IBSFC Medlem Nordatlantiska laxorganisationen OCSAN NASCO Medlem Internationella konventionen om bevarande av atlantisk tonfisk CICTA ICCAT Medlem Allmänna fiskerirådet för Medelhavet CGPM GFCM Medlem Fiskerikommittén för östra Centralatlanten COPACE CECAF Medlem Interamerikanska tropiska tonfiskkommissionen CIATT IATTC Observatör Fiskerikommissionen för Indiska oceanen CPOI IOFC Medlem 10 Internationella valfångstkommissionen CBI IWC Observatör 10 Håller på att upplösas. 17 FINANSIERINGSÖVERSIKT 1. ÅTGÄRDENS BETECKNING Gemenskapens deltagande i regionala fiskeriorganisationer 2. BERÖRDA BUDGETPOSTER Avdelning I A2 A4 A5 A7 A 7000 A 7002 A 7003 A 7010 B7-8001 B2-902 3. RÄTTSLIG GRUND B7-8001: - Internationella fördragsslutande part i: fiskeorganisationer som Europeiska gemenskapen är Rådets beslut av den 4 september 1981 om antagande av konventionen om bevarande av marina levande tillgångar i Antarktis (EGT L 252, 5. 9. 1981) (CCAMLR). Rådets beslut av den 13 december 1982 om antagande av konventionen om bevarande av laxbestånden i Nordatlanten (EGT L 378, 31. 12. 1982, s. 24) (NASCO). Rådets beslut av den 25 juli 1983 om anslutning av gemenskapen till konventionen rörande fisket och bevarandet av de levande tillgångarna i Östersjön oh Bälten (EGT L 237, 26. 8. 1983, s. 4) (IBSFC). Rådets beslut av den 9 juin 1986 om anslutning av gemenskapen till internationella konventionen för bevarande av tonfisk i Atlanten, ändrat genom det protokoll som bifogas till utskottets slutbetänkande vid konferensen av staternas befullmäktigade ombud som i Paris undertecknat konventionen den 10 juli 1984 (EGT L 162, 18. 6. 1986, s. 33) (ICCAT). Rådets beslut av den 13 juli 1981 om antagande av konventionen om framtida multilateralt samarbete om fisket i Nordostatlanten (EGT L 227, 12. 8. 1981, s. 21) (NEAFC). Förenta Nationernas organisation för livsmedel och jordbruk (FAO). 18 Rådets förordning (EEG) nr 3179/78 av den 28 december 1978 om Europeiska gemenskapens antagande av konventionen om framtida multilateralt samarbete om fisket i Nordatlantens västra del (EGT L 378, 30. 12. 1978, s. 1) (NAFO). Rådets beslut av den 18 september 1995 om gemenskapens anslutning till avtalet om inrättande av en tonfiskkommission för Indiska oceanen (EGT L 236, 5. 10. 95, s. 24) (CTOI). Rådets beslut 98/416/EG av den 16 juni 1998 om gemenskapens anslutning till Allmänna rådet för fiske i Medelhavet (EGT L 190, 4. 7. 1998, s. 34) (CGPM). Förberedande arbete i de nya internationella fiskeorganisationerna (IATTC, SEAFO) och de Internationella fiskeorganisationer i vilka gemenskapen har observatörsstatus (Internationella havsforskningsrådet (ICES), Internationella valfångstkommissionen (IWC), Organisationen för ekonomiskt samarbete och utveckling (OECD). B2-902: Rådets förordning (EEG) nr 1956/88 av den 9 juni 1988 om fastställande av tillämpningsföreskrifter för den ordning för gemensam internationell inspektion som antagits av Fiskeriorganisationen för Nordatlantens västra del (EGT L 175, 6. 7. 1988, s. 1), senast ändrad genom förordning (EEG) nr 436/92 (EGT L 54, 28. 2. 1992, s. 1). förordning (EG) nr 3069/95 av den 21 december 1995 om ett Rådets inspektionssystem i gemenskapens regi för gemenskapens fiskefartyg som fiskar i regleringsområdet för Fiskeriorganisationen för Nordatlantens västra delar (NAFO) (EGT L 329, 30. 12. 1995, s. 5). 4. 4. 1 BESKRIVNING AV ÅTGÄRDEN Allmänt mål Gemenskapens exklusiva behörighet i fiskefrågor kräver att den ansluter sig som fördragsslutande part i ett ökande antal regionala fiskeorganisationer, vars arbete blir allt mer omfattande. är närvarande gemenskapen fördragsslutande För regionala fiskeorganisationer och observatör inom två andra. Detta betydande deltagande är motiverat av viljan att ta aktiv del i fastställandet av åtgärder för bevarande och förvaltning av de resurser som utnyttjas av gemenskapens redare i syfte att säkerställa dels att de fjärrfiskande nationernas intressen tillvaratas på samma sätt som kuststaternas intressen, och dels att de principer som genomförs i de olika regionala fiskeorganisationerna är konsekventa, samtidigt som varje organisations särart beaktas. part tio i Deltagandet skyldigheter: i de regionala fiskeorganisationerna innebär följande fem typer av - Att företräda gemenskapens intressen (del A i budgeten): kommissionen företräder gemenskapen i möten med de regionala fiskeorganisationerna och måste vara lägga fram närvarande vid möten av beslutskaraktär för att med en enda röst 19 gemenskapens ståndpunkt. Kommissionen tar också hand om förberedelsearbetet, såväl det redaktionella som när det gäller kontakter. - Ett finansiellt bidrag till de regionala fiskeorganisationernas budget och verksamhet (budgetpost B7-8001). - Att delta i de regionala fiskeorganisationernas arbete (budgetpost B7-8001): Eftersom kommissionen inte förfogar över tillräcklig teknisk och vetenskaplig personal för att täcka alla tekniska och vetenskapliga kommittéer i de regionala fiskeorganisationerna och med hänsyn till behörighetsfördelningen när det gäller foskning, låter sig kommissionen företrädas av experter från medlemsstaterna i dessa kommittéer. - Att införliva rekommendationer i gemenskapens rättsordning (del A i budgeten): Denna skyldighet faller på kommissionen och motiveras dels av behovet att fastställa klara skyldigheter för gemenskapens fiskare och dels av behovet att klargöra dessa medlemsstaternas rekommendationer. kommissionens genomförandet och roll av i Detta införlivande tar formen av rådets förordningar som offentliggörs i EGT. - Att genomföra de åtgärder för bevarande och förvaltning som antagits (Budgetpost B2-902) 4. 2 Period som omfattas av åtgärden och bestämmelser om förlängning Icke tidsbestämd period 5. 5. 1 KLASSIFICERING AV UTGIFTER OCH INKOMSTER Obligatoriska utgifter : B7-8001/ Icke-obligatoriska utgifter : Del A B2-902 5. 2 Differentierade anslag: B7-8001 B2-902 Icke-differentierade anslag: A 5. 3 Typ av inkomster som avses: ej tillämplig 6. TYP AV UTGIFTER OCH INKOMSTER – B7-8001: bidrag med 100% – B2-902: finansiering med 100% – Del A: finansiering med 100% 20 7. 7. 1 BUDGETKONSEKVENSER Metod för att beräkna åtgärdens totala kostnad (samband mellan de enskilda kostnaderna och den totala kostnaden) 7. 2 Kostnadernas fördelning mellan åtgärdens olika delar Fördelning Budgetpost B7- 8001 till Bidrag internationella organisationer Förberedande arbete organisationer i nya Pilotprojekt Beräknad kostnad i miljoner euro (löpande priser) 1999 2000 Var. i % Kod rättslig grund (= punkt 3) 3,404 2,525 -25,8 0,296 0,344 +16,2 TOTALT 0,000 3,700 0,236 3,105 +100 -16 Fördelning Budgetpost B2- 902 Kod rättslig grund (= punkt 3) 1999 2000 Var. i % av för i Chartring inspektionsfartyg Observatörer Tjänsteresor inspektörer internationella farvatten 1,499 1,410 p. m 1,499 0 1,500 p. m 6,38 TOTALT 2,909 2,999 21 7. 3 Driftsutgifter för studier, experter etc. som ingår i del B i budgeten Varav inom budgetpost B7-8001: 1999 2000 Var. i % Beräknade kostnade i miljoner euro, upp till 3:e decimalen 0,110 0,200 0,175 0,110 0,375 +240 0,090 0,090 0,465 2000 0 +100 +320 Var. en % Vetenskapliga a) Tekniskt och administrativt stöd (A. T. A. ) - samordnare (ICCAT, IOTC, SEAFO, IATTC) - MS experter som deltar punktvis fiskeorg. regionala i de tekniska och vetenskapliga kommittéer IOTC, (IBSFC, IATTC, ICCAT,. ) b) Utgifter för (Strukturfonderna forskningsprogram) under utarbetande. särskilt deltotal a) stöd och deltotal b) c) Övriga utgifter för stöd: - Studier - Expertmöten - Information och skrifter deltotal c) (a+b+c) = TOTALT 0,110 Varav för budgetpost B2-902: 1999 TOTALT 0,05 22 7. 4 Tidsplan för åtagandebemyndiganden / betalningsbemyndiganden Beräknade kostnader i miljoner euro År n n+1 n+2 N+3 n+4 Totalt N+5 och följand e år Åtagandebemyndiganden Betalningsbemyndiganden År n n+1 n+2 n+3 n+4 n+5 och följande år Totalt 8. BESTÄMMELSER OM BEDRÄGERIBEKÄMPNING Ingående av avtal med de internationella fiskeorganisationerna som syftar till att införa bestämmelser om revision vid genomförandet av särskilda åtgärder/projekt. 9. 9. 1 ANALYS AV KOSTNADSEFFEKTIVITET Särskilda och kvantifierbara mål. Målgrupp – Särskilda mål: Aktivt deltagande från Europeiska gemenskapernas sida i de långsiktigt internationella fiskeorganisationer vars uppgift är att sörja för ett bevarande och ett hållbart utnyttjande av fiskeresurserna i öppna havet. – Målgrupp: - Internationella Europeiska gemenskapen har ställning som fördragsslutande part eller observatör (IOTC, CCAMLR, CGPM, FAO, IWC, NAFO, NASCO, NEAFC, ICES, ICCAT, SEAFO). fiskeorganisationer IBSFC, vilka i – Den fjärrfiskande flottan 9. 2 Skäl för åtgärden – Behov av gemenskapsfinansierat till stöd subsidiaritetsprincipen. Med avseende på gemenskapens exklusiva behörighet på fiskeområdet måste den utöva denna externa behörighet och närvara inom dessa organisationer för att försvara gemenskapsflottans intressen liksom för att visa sin strävan att bevara resurserna synnerhet med hänsyn i 23 9. 3 Uppföljning och utvärdering av åtgärden internationella De de fördragsslutande parterna. Då kan kommissionen granska, kontrollera och kommentera dessa projekt. Varje år granskar också de fördragsslutande parterna genomförandet av budgeten. fiskeorganisationerna budgetförslag inlämnar varje till år Därutöver bestämmelser om revision medfinansieras av Europeiska gemenskapen. ingår kommissionen avtal med de genomförandet för internationella organisationerna om som av åtgärder/projekt särskilda Dessa bestämmelser ger kommissionen möjligheter att kontrollera verifikationshandlingar och göra kontroll på plats av genomförandet av de projekt/åtgärder som den medfinansierar. 10. ADMINISTRATIVA UTGIFTER (DEL A I AVSNITT III I ALLMÄNNA BUDGETEN) 10. 1 Konsekvens för antalet tjänster Typ av tjänster Erforderlig personal för att förvalta åtgärden Fasta tjänster Tillfälliga tjänster Fast anställda eller tillfälligt anställda 11,75 5,25 A B C Andra tjänster END Kontraktsanställd A Totalt 17 4 1 1 6 varav Period Befintliga tjänster inom berört GD eller berörd enhet Ytterligare tjänster 8,75 7,25 16 3 2 1 1 7 obestämd Den faktiska avsättningen av nödvändiga administrativa medel kommer att baseras på kommissionens årliga beslut om fördelning av medel, med hänsyn till vilket antal tjänster och vilka ytterligare medel som beviljas av den budgetansvariga myndigheten. För ytterligare medel, ange enligt vilken rytm de behöver ställas till förfogande. 1 A; 1 END; 1 B (från och med år 2000) 2 A; 1 AUX A; 1 B (från och med år 2001) 24 10. 2 Total budgetkonsekvens av ytterligare personal Fast anställda Tillfällig personal Övriga budgetpost) END A-7003 Kontraktsanställd A-7000 resurser (ange Belopp 540. 000 € 5 x 108. 000 € Beräkningsmetod Avdelning A1 A2 A4 A5 A7 (euro) € € 41. 000 87. 000 € € 1 x 41. 000 1 x 87. 000 Totalt 668. 000 € 10. 3 Ökning av andra administrativa utgifter till kostnader som följer av möten i kommittéer och expertgrupper följd av åtgärden, särskilt Belopp Beräkningsmetod (euro) Budgetpost (nr och benämning) A-7010 tjänsteresor 87. 500 Totalt 87. 500 Genomsnittlig kostnad för en tjänsteresa x tjänsteresor/år x antal personer 2. 500 x 5 x 7 € € € 25 |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2236 af 5. december 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 3199/93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift | 2017-12-05 | [
"EU Member State",
"alcohol",
"chemical alcohol",
"chemical process",
"denaturing",
"excise duty",
"tax exemption"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8d01b3ed-da4f-11e7-a506-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2017320DA. 01000601. xml 6. 12. 2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/6 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2236 af 5. december 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 3199/93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift EUROPA-KOMMISSIONEN HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (1), særlig artikel 27, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF skal medlemsstaterne punktafgiftsfritage alkohol, der er blevet fuldstændig denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i nævnte artikel. (2) Denatureringsmidler, som agtes anvendt i den enkelte medlemsstat med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, er beskrevet i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 (2). (3) Den 8. juni 2017 meddelte Rumænien Kommissionen de denatureringsmidler til fuldstændig denaturering af alkohol, som landet agter at anvende, for så vidt angår nævnte direktivs artikel 27, stk. 1, litra a), fra den 1. september 2017. (4) Kommissionen videregav denne meddelelse til de øvrige medlemsstater den 14. juni 2017. (5) Den 5. juli 2017 meddelte Bulgarien Kommissionen de denatureringsmidler til fuldstændig denaturering af alkohol, som landet agter at anvende, for så vidt angår nævnte direktivs artikel 27, stk. 1, litra a), fra den 1. august 2017. (6) Kommissionen videregav denne meddelelse til de øvrige medlemsstater den 7. juli 2017. (7) Kommissionen har ikke modtaget nogen indsigelser. (8) Af hensyn til retssikkerheden bør nærværende forordning træde i kraft så hurtigt som muligt. (9) Forordning (EF) nr. 3199/93 bør derfor ændres. (10) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Punktafgifter — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2017. På Kommissionens vegne Jean-Claude JUNCKER Formand (1) EFT L 316 af 31. 10. 1992, s. 21. (2) Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 af 22. november 1993 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift (EFT L 288 af 23. 11. 1993, s. 12). BILAG » BILAG Liste over produkter med deres Chemical Abstracts Service (CAS) registreringsnummer, som er godkendt til fuldstændig denaturering af alkohol. Acetone CAS: 67-64-1 Denatoniumbenzoat CAS: 3734-33-6 Ethanol CAS: 64-17-5 Ethyl(tert-butyl)ether CAS: 637-92-3 Fluorescein CAS: 2321-07-5 Benzin (herunder blyfri benzin) CAS: 86290-81-5 Isopropylalkohol CAS: 67-63-0 Petroleum CAS: 8008-20-6 Lampeolie CAS: 64742-47-8 og 64742-48-9 Methanol CAS: 67-56-1 Methylethylketon (butanon) CAS: 78-93-3 Methylisobutylketon CAS: 108-10-1 Methylenblåt (52015) CAS: 61-73-4 Solventnafta CAS: 8030-30-6 Terpentinolie CAS: 8006-64-2 Rensebenzin CAS: 92045-57-3 I dette bilag har udtrykket »absolut ethanol« samme betydning som »absolut alkohol«, der anvendes af Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi (IUPAC). I alle medlemsstater kan den denaturerede alkohol tilsættes et farvestof for at give den en karakteristisk farve, hvilket gør den umiddelbart identificerbar. I. Den fælles denatureringsprocedure for fuldstændig denatureret alkohol, som anvendes i Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland: Pr. hektoliter absolut ethanol: — 1,0 liter isopropylalkohol — 1,0 liter methylethylketon — 1,0 gram denatoniumbenzoat. II. En øget koncentration af den fælles denatureringsprocedure for fuldstændig denatureret alkohol, som anvendes i følgende medlemsstater: Tjekkiet og Det Forenede Kongerige Pr. hektoliter absolut ethanol: — 3,0 liter isopropylalkohol — 3,0 liter methylethylketon — 1,0 gram denatoniumbenzoat. Kroatien Pr. hektoliter absolut ethanol: Mindst: — 1,0 liter isopropylalkohol — 1,0 liter methylethylketon — 1,0 gram denatoniumbenzoat. Sverige Pr. hektoliter absolut ethanol: — 1,0 liter isopropylalkohol — 2,0 liter methylethylketon — 1,0 gram denatoniumbenzoat. III. Yderligere denatureringsprocedurer for fuldstændig denatureret alkohol, som anvendes i visse medlemsstater: Pr. hektoliter absolut ethanol kan følgende formuleringer anvendes: Tjekkiet 1. 0,4 liter solventnafta 0,2 liter petroleum 0,1 liter rensebenzin. 2. 3,0 liter ethyl(tert-butyl)ether 1,0 liter isopropylalkohol 1,0 liter blyfri benzin 10 milligram fluorescein. Grækenland Det er alene alkohol af lav kvalitet (for- og efterløb fra destillationer) med en alkoholstyrke på mindst 93 og ikke over 96 volumenprocent, som kan være denatureret. Pr. hektoliter vandig alkohol på 93 volumenprocent tilsættes følgende stoffer: — 2,0 liter methanol — 1,0 liter terpentinolie — 0,50 liter lampeolie — 0,40 gram methylenblåt. Ved en temperatur på 20 °C bør slutproduktet i den uændrede form ligge på 93 volumenprocent. Finland — godkendt indtil den 31. december 2018 Pr. hektoliter absolut ethanol kan følgende formuleringer anvendes: 1. 2,0 liter methylethylketon 3,0 liter methylisobutylketon. 2. 2,0 liter acetone 3,0 liter methylisobutylketon. « |
WRITTEN QUESTION No. 710/98 by Amedeo AMADEO , Salvatore TATARELLA to the Commission. Food legislation - consumer health | 1998-03-18 | [
"approximation of laws",
"consumer information",
"consumer protection",
"food inspection",
"foodstuffs legislation",
"labelling",
"mutual recognition principle",
"public health"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c6161416-0331-476b-8269-f06b7f88b1f3 | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | C 386/34 Europeiska gemenskapernas officiella tidning SV 11. 12. 98 (98/C 386/043) SKRIFTLIG FR¯GA E-0710/98 fr(cid:229)n Amedeo Amadeo (NI) och Salvatore Tatarella (NI) till kommissionen ˜mne: Livsmedelslagstiftning och konsumenters h(cid:228)lsa (18 mars 1998) Med anledning av kommissionens gr(cid:246)nbok Allm(cid:228)nna principer f(cid:246)r livsmedelslagstiftningen i Europeiska unionen (KOM(97) 0176) och meddelande fr(cid:229)n kommissionen Konsumenters h(cid:228)lsa och livsmedelss(cid:228)kerhet (KOM(97) 0183) vill vi st(cid:228)lla f(cid:246)ljande fr(cid:229)ga: Kan kommissionen se till att det blir medlemsstaternas uppgift att i enlighet med direktiv 83/89/EEG se till att de nationella standarderna inte utg(cid:246)r hinder f(cid:246)r den inre marknaden? (98/C 386/044) SKRIFTLIG FR¯GA E-0711/98 fr(cid:229)n Amedeo Amadeo (NI) och Salvatore Tatarella (NI) till kommissionen ˜mne: Livsmedelslagstiftning och konsumenters h(cid:228)lsa (18 mars 1998) Med anledning av kommissionens gr(cid:246)nbok Allm(cid:228)nna principer f(cid:246)r livsmedelslagstiftningen i Europeiska unionen (KOM(97) 0176) och meddelande fr(cid:229)n kommissionen Konsumenters h(cid:228)lsa och livsmedelss(cid:228)kerhet (KOM(97) 0183) vill vi st(cid:228)lla f(cid:246)ljande fr(cid:229)ga: Kan Europeiska kommissionen se till att enbart rent tekniska fr(cid:229)gor hanteras genom kommittØf(cid:246)rfaranden, och att grundl(cid:228)ggande fr(cid:229)gor (cid:228)ven i forts(cid:228)ttningen blir f(cid:246)rem(cid:229)l f(cid:246)r politiska beslut? (98/C 386/045) SKRIFTLIG FR¯GA E-0712/98 fr(cid:229)n Amedeo Amadeo (NI) och Salvatore Tatarella (NI) till kommissionen ˜mne: Livsmedelslagstiftning och konsumenters h(cid:228)lsa (18 mars 1998) Med anledning av kommissionens gr(cid:246)nbok Allm(cid:228)nna principer f(cid:246)r livsmedelslagstiftningen i Europeiska unionen (KOM(97) 0176) och meddelande fr(cid:229)n kommissionen Konsumenters h(cid:228)lsa och livsmedelss(cid:228)kerhet (KOM(97) 0183) vill vi st(cid:228)lla f(cid:246)ljande fr(cid:229)ga: Kan Europeiska kommissionen se till att principerna om stumpanalysens kritiska kontrollpunkt g(cid:228)ller f(cid:246)r hela livsmedelskedjan (fr(cid:229)n tillverkare till konsument), oavsett det ber(cid:246)rda f(cid:246)retagets typ och storlek? (98/C 386/046) SKRIFTLIG FR¯GA E-0713/98 fr(cid:229)n Amedeo Amadeo (NI) och Salvatore Tatarella (NI) till kommissionen ˜mne: Livsmedelslagstiftning och konsumenters h(cid:228)lsa (18 mars 1998) Med anledning av kommissionens gr(cid:246)nbok Allm(cid:228)nna principer f(cid:246)r livsmedelslagstiftningen i Europeiska unionen (KOM(97) 0176) och meddelande fr(cid:229)n kommissionen Konsumenters h(cid:228)lsa och livsmedelss(cid:228)kerhet (KOM(97) 0183) vill vi st(cid:228)lla f(cid:246)ljande fr(cid:229)ga: Kan Europeiska kommissionen harmonisera kvalitetsstandarderna enbart f(cid:246)r hygieniska fr(cid:229)gor? Handelshinder som skapas av nationella kvalitetskrav m(cid:229)ste bem(cid:246)tas med en konsekvent till(cid:228)mpning av principen om (cid:246)msesidigt erk(cid:228)nnande |
Beslutning om samarbejdet med Middelhavslandene om indvandringsspørgsmål | 1998-10-08 | [
"Mediterranean region (EU)",
"Mediterranean third countries",
"aid to refugees",
"migration policy"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b19fbcd3-9932-4b65-a3f8-35cfa179faa2 | dan | [
"html",
"print"
] | null |
Förhandsanmälan av en koncentration (Ärende COMP/M.3775 – Gluma Holding/Glud & Marstrand) – Ärendet kan komma att behandlas enligt förenklat förfarandeText av betydelse för EES#Text av betydelse för EES | 2005-05-12 | [
"banking",
"economic concentration",
"foodstuff",
"investment transaction",
"merger control",
"packaging product",
"tobacco"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/285998d6-4ef0-4122-93c7-1fbe0da4c91c | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 12. 5. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning C 112/7 Förhandsanmälan av en koncentration (Ärende COMP/M. 3775 – Gluma Holding/Glud & Marstrand) Ärendet kan komma att behandlas enligt förenklat förfarande (2005/C 112/03) (Text av betydelse för EES) 1. Kommissionen mottog den 28 april 2005 en anmälan om en föreslagen koncentration enligt artikel 4 och en begäran om hänskjutning enligt artikel 4. 5 i rådets förordning (EG) nr 139/2004 (1), genom vilken företaget Gluma Holding A/S (”Gluma”, Danmark), som tillhör ABN AMRO-koncernen, på det sätt som avses i artikel 3. 1 b i förordningen förvärvar fullständig kontroll över företaget Glud & Marstrand Invest A/S (”Glud”, Danmark) genom förvärv av aktier. 2. De berörda företagen bedriver följande affärsverksamhet: — Gluma/ABN AMRO: privata värdepapper, bankverksamhet och finansiella tjänster, — Glud: tillverkning och försäljning av livsmedels-, tobaks- och skokrämsförpackningar i metall. 3. Kommissionen har vid en preliminär granskning kommit fram till att den anmälda koncentrationen kan omfattas av förordning (EG) nr 139/2004, dock med det förbehållet att ett slutligt beslut i denna fråga fattas senare. Det bör noteras att detta ärende kan komma att handläggas enligt ett förenklat förfarande, i enlighet med kommissionens tillkännagivande om ett förenklat förfarande för handläggning av vissa koncentrationer enligt rådets förordning (EG) nr 139/2004 (2). Kommissionen uppmanar berörda tredje parter att till den lämna eventuella synpunkter på den före- 4. slagna koncentrationen. Synpunkterna skall ha kommit in till kommissionen senast tio dagar efter detta offentliggörande. Synpunk- terna kan sändas till kommissionen per fax (nr (32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller per post, med angi- vande av referens COMP/M. Gluma – Holding/Glud & Marstrand, till Europeiska kommissionen Generaldirektoratet för konkurrens Registreringsenheten för företagskoncentrationer J-70 B-1049 Bryssel (1) EUT L 24, 29. 1. 2004, s. 1. (2) EUT C 56, 5. 3. 2005, s. 32 |
Förslag till Europaparlamentets och rådets beslut om gemenskapens statistiska program 2008-2012 | 2006-11-16 | [
"EU programme",
"EU statistics",
"statistical method"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/463d6761-5dde-4855-a02d-7cec6b1daa22 | swe | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION Bryssel den 16. 11. 2006 KOM(2006) 687 slutlig 2006/0229 (COD) Förslag till EUROPAPARLAMENTETS OCH RÅDETS BESLUT om gemenskapens statistiska program 2008-2012 (framlagt av kommissionen) SV SV MOTIVERING 1. BAKGRUND Motiv och syfte Tillförlitliga statistiska uppgifter om det ekonomiska, sociala och miljörelaterade läget inom EU och deras komponenter på nationell och regional nivå är en ofrånkomlig förutsättning för den europeiska integrationsprocessen. Därigenom förses EU:s institutioner, medlemsstaterna, företagen och medborgarna med de objektiva instrument som krävs för att avgöra behov och framsteg inom europeiska politiska initiativ. Harmoniserad och jämförbar statistik är också oumbärlig för allmänhetens förståelse av Europa, för medborgarnas deltagande i debatten och den demokratiska processen när det gäller Europas framtid och för de ekonomiska aktörernas deltagande i den inre marknaden. Mot denna bakgrund syftar förslaget till att upprätta ett omfattande strategiskt program för officiell gemenskapsstatistik. Det bör omfatta produktion och tillhandahållande av varor och tjänster till användarna, förbättring av statistikens kvalitet och ytterligare utveckling av det (partnerskapet mellan Eurostat, de nationella statistik- europeiska statistiksystemet myndigheterna och de övriga myndigheter som i varje medlemsstat ansvarar för framställning och spridning av europeisk statistik). Allmän bakgrund Kravet på ett flerårigt statistiskt program för gemenskapen grundar sig på artikel 3. 1 i rådets förordning (EG) nr 322/97 enligt vilken gemenskapens statistiska program skall definiera inriktning, huvudområden och mål för de åtgärder som planeras för en tid som inte överstiger fem år och som utgör ramen för framställning av all gemenskapsstatistik. Gemenskapens statistiska program genomförs genom årliga arbetsprogram där mer detaljerade arbetsmål anges för varje år och genom en särskild lagstiftning när det gäller mer omfattande åtgärder. Gemenskapens statistiska program är föremål för en lägesrapport efter halva tiden om framsteg samt en formell utvärdering efter programperiodens utgång. Gällande bestämmelser Det nuvarande statistiska programmet för gemenskapen enligt Europaparlamentets och rådets beslut nr 2367/2002/EG omfattar perioden 2003-2007 och är det sjätte av sitt slag. Förenlighet med unionens politik och mål inom andra områden Det huvudsakliga syftet med den officiella gemenskapsstatistiken är att med tillförlitliga, objektiva, jämförbara och samanvändbara faktauppgifter fortlöpande stödja utveckling, övervakning och utvärdering av gemenskapspolitiken. Inom vissa områden används statistiska uppgifter också direkt vid gemenskapsinstitutionernas hantering av viktiga politikområden. I bilaga 2 till förslaget förklaras hur de olika politikområdena i enlighet med fördragets avdelningar stöds av officiell gemenskapsstatistik. Även om den officiella statistiken används som stöd för nästan all gemenskapspolitik styrs emellertid programmet av följande övergripande politiska prioriteringar: SV 2 SV – Välstånd, konkurrenskraft och tillväxt. – Solidaritet, ekonomisk och social sammanhållning samt hållbar utveckling. – Säkerhet. – Ytterligare utvidgning av Europeiska unionen. 2. SAMRÅD MED BERÖRDA PARTER OCH KONSEKVENSANLYS Samråd med berörda parter Samrådsmetoder, huvudsakliga målsektorer och deltagarnas allmänna profil Medlemsstaterna samt Efta- och kandidatländerna har direkt deltagit i utarbetandet av förslaget. Samrådet har inriktats på de nationella statistikmyndigheter vars chefer är ledamöter av eller observatörer i kommittén för det statistiska programmet, inrättad genom rådets beslut 89/382/EEG. Olika delar av programmet har dessutom mera i detalj diskuterats i de tekniska arbetsgrupper inom det europeiska statistiksystemet som också omfattar de institutionella användare och internationella organisationer som ingår i det mer omfattande internationella statistiksamarbetet. Europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska och sociala området, upprättad genom rådets beslut 91/116/EEG (ändrat genom rådets beslut 97/255/EG), har avgett ett yttrande om utkastet till program. Kommittén för valuta-, finans- och betalningsbalansstatistik, upprättad genom rådets beslut 91/115/EEG (ändrat genom rådets beslut 96/174/EG), har också lämnat ett yttrande om programutkastet. Sammanfattning av svaren och hur dessa beaktats svar efter Vederhäftiga och konstruktiva samråd med de nationella erhölls statistikmyndigheterna. De huvudsakliga synpunkter som framfördes av medlemsstaterna bestod av: förhållandet mellan gemenskapens statistiska program och andra delar av den grundläggande rättsliga ramen för gemenskapsstatistik och den europeiska uppförandekoden avseende statistik, prioriteringar av åtgärder och krav inom statistiken, svarsbördan på företagen, det europeiska statistiksystemets flexibilitet och förmåga att tillgodose användarnas behov samt insynsskydd för statistik. På grundval av dessa svar klargjordes ett antal frågor för medlemsstaterna och ett antal förbättringar infördes i lagtexten och i bilaga 1 till förslaget. Vissa förslag från medlemsstaterna kunde emellertid inte tillgodoses i sin helhet, i synnerhet inte prioriteringar. Svaren rörande ett antal inriktningar och mål med anknytning till fördragets olika avdelningar utmynnade i många klargöranden och förbättringar i bilaga 2 till förslaget. I yttrandet från den europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska och sociala området välkomnades förslaget men kommittén såg också utrymme för förbättringar, i huvudsak rörande det europeiska statistiksystemets samanvändbarhet och konsekvens, inriktningen på större användargrupper, tillhandahållandet av metadata, uppdelningen av statistiken efter kön och tillräckligheten i den nuvarande förteckningen över de strukturella indikatorer som används för att mäta framsteg i förhållande till Lissabonmålen. Kommittén SV 3 SV framförde också reservationer när det gällde skillnader i statistikkrav mellan stora och små medlemsstater. På grundval av dessa svar infördes vissa förbättringar i förslaget, t. ex. när det gäller uppdelning av socialstatistiken efter kön samt utveckling och uppbyggnad av ett register över metadata. Kommittén för valuta-, finans- och betalningsbalansstatistik välkomnade förslaget och ansåg det vara välstrukturerat och välavvägt. Kommittén stödde i allmänhet de huvudsakliga prioriteringar och mål som definieras i programmet, i synnerhet när det gäller statistiken över den ekonomiska och monetära politiken, förutsatt att de inte försenar den utveckling som inom dessa områden redan planeras till år 2007. Kommittén stöder den tonvikt som läggs på styrning och prioriteringar inom statistikområdet och delar således Ekofinrådets åsikt om behovet att säkerställa lämpliga metoder, resurser och lämplig förmåga att framställa statistik av hög kvalitet på europeisk och nationell nivå. I fråga om instrument välkomnades de mål som avsåg ökad förmåga att tillgodose användarbehov, förbättrad samanvändbarhet inom all statistik och alla statistiksystem samt behovet att förbättra utbytet av konfidentiella uppgifter mellan statistikmyndigheterna. Extern experthjälp Någon extern experthjälp har inte behövts. Konsekvensanalys På grund av kraven i artikel 3. 1 i förordning (EG) nr 322/97 är frågan inte huruvida lagstiftning skall införas eller inte, utan hur kraven i förordning (EG) nr 322/97 kan uppfyllas fördelaktigast för unionen. Det är både begreppsmässigt och i praktiken komplicerat att bedöma ”statistikens effekter”. Statistikens effekter är för det första mestadels av indirekt natur. De härrör ur beslut som fattas och åtgärder som vidtas - på olika nivåer, helt eller delvis och av politiska eller ekonomiska skäl - på grundval av statistikuppgifter och där dessa beslut och åtgärder indirekt återspeglar de statistiska uppgifternas tillgänglighet och kvalitet. Det skulle ofta inte vara vare sig praktiskt genomförbart eller ekonomiskt rimligt att bedöma dessa effekter i detalj. Det är därför svårt att tala om de statistiska uppgifternas sociala, ekonomiska eller miljörelaterade effekter. Värdet av statistik ligger snarare i förmågan att bedöma effekterna av annan politik. Gemenskapens statistiska program är för det andra en ram som definierar inriktningen hos den kommande utveckling och de övergripande mål som därefter definieras mer konkret i de årliga programmen och i särskild lagstiftning. En mer preciserad analys av effekter och följder kan således inte göras vid denna tidpunkt men kommer att utföras vid utarbetandet av de särskilda förslagen. Det står emellertid också klart att det finns några direkta effekter av en given inriktning av ett statistikprogram för gemenskapen som kan bedömas i allmänna ordalag och med avseende på två alternativ - den ”snävare” strategin i förhållande till den ”heltäckande”. Dessa effekter rör: A. Det europeiska statistiksystemets förmåga att leverera statistik av tillräcklig kvalitet (dvs. relevant, tillförlitlig, aktuell och punktlig, tillgänglig och tydlig, jämförbar, samanvändbar) - för att effektivt stödja gemenskapspolitiken. B. Kostnader för de medlemsstater som ansvarar för att genomföra statistikåtgärderna. SV 4 SV C. Belastningen på företag och hushåll vid besvarandet av undersökningarna. Beträffande A: En snävare strategi skulle säkerställa ett fortsatt tillhandahållande av befintlig statistik men skulle troligen inte sörja för en förbättrad förmåga att snabbare uppfylla nya användarbehov. Den skulle troligen inte heller säkerställa avsevärda förbättringar av aktualiteten hos europeiska aggregat då dessa fortfarande skulle vara beroende av det europeiska statistiksystemets traditionella instrument och de strategier där sammanställningen av gemenskapsstatistik alltid bestäms av tillgängligheten till alla nationella aggregat. I motsats till detta kommer en heltäckande strategi - där gemenskapens statistiska program å ena sidan anger riktningen för utvecklingen av en rad instrument för det europeiska statistiksystemet, t. ex. sampling i Europeiska unionen, ökad användning av ad hoc-moduler, uppdelning av krav eller utökad användning av administrativa uppgiftskällor, och å den andra definierar principer för översyn av prioriteringar och minskning av de krav som inte längre är kostnadseffektiva - att öka det europeiska statistiksystemets förmåga att uppfylla nya behov som rör gemenskapens politik medan det fortfarande är i stånd att uppfylla befintliga grundläggande behov. Beträffande B: Allt annat lika skulle troligen den snävare strategin medföra antingen gradvis ökade kostnader för medlemsstaterna då nya (ytterligare) uppgiftsbehov måste uppfyllas med hjälp av traditionella instrument eller att vissa statistikbehov skulle behöva täckas med hjälp av källor utanför det officiella statistiksystemet. Detta skulle å andra sidan bli till skada för relevans och sammanhang i och kontroll av det statistiska systemet i dess helhet. En heltäckande strategi - där gemenskapens statistiska program omfattar allmän politik och allmänna mål för sådana instrument - kommer däremot att öka förmågan hos gemenskapens statistiska program att tillgodose användarnas behov på det kostnadseffektivaste sättet och därigenom göra det möjligt för medlemsstaterna att bättre avväga kraven mot resurserna. Beträffande C: En snävare strategi skulle troligast medföra en betydande risk för en gradvis ökad svarsbörda. Orsaken till detta skulle vara att flexiblare instrument inom det europeiska statistiksystemet inte införts för att lätta den börda som uppstår ur nya politikrelaterade behov. En heltäckande strategi kommer däremot att göra det möjligt för det europeiska statistiksystemet att styra svarsbördan och samtidigt bibehålla en hög relevansnivå. En heltäckande strategi har därför valts för gemenskapens statistiska program. 3. RÄTTSLIGA ASPEKTER Sammanfattning av den föreslagna åtgärden I förslaget upprättas gemenskapens statistiska program för perioden 2008-2012. I programmet definieras inriktning, huvudområde och mål för de planerade åtgärderna och där ges också en sammanfattning av de statistiska behoven och kraven mot bakgrund av de politiska behoven inom Europeiska unionen. Rättslig grund Programmet grundar sig på artikel 285 i fördraget. SV 5 SV Subsidiaritetsprincipen Målen i den föreslagna åtgärden, dvs. gemenskapens statistiska program 2008-2012, kan inte i tillräcklig utsträckning nås av medlemsstaterna utan kan bättre nås på gemenskapsnivå med utgångspunkt i en gemenskapsrättsakt och endast kommissionen kan samordna den harmonisering av de statistikuppgifter som krävs på gemenskapsnivå inom alla de statistikområden som omfattas av denna rättsakt, medan själva uppgiftsinsamlingen kan genomföras av medlemsstaterna, varför gemenskapen får vidta åtgärder i enlighet med subsidiaritetsprincipen i artikel 5 i fördraget. Proportionalitetsprincipen Förslaget är förenligt med proportionalitetsprincipen av följande skäl. I förslaget definieras målen för femårsperioden. Dessa mål är föremål för en mer detaljerad definition och planering i de årliga statistiska arbetsprogram inom kommissionen som utarbetas i nära samarbete med medlemsstaterna och som antas med beaktande av yttrandet från kommittén för det statistiska programmet. Nya statistiska krav kommer dessutom att bli föremål för en särskild lagstiftning som utarbetas i tidigt och direkt samarbete med medlemsstaterna. Som anges i artikel 4. 2 i förslaget skall vid utarbetandet av kommissionens årliga statistiska arbetsprogram den framställda statistikens kostnadseffektivitet beaktas och en fortlöpande översyn av prioriteringarna säkerställas så att största möjliga nytta dras av medlemsstaternas och kommissionens resurser och svarsbördan görs så lätt som möjligt. I förslaget definieras dessutom ett särskilt mål för införande av de metoder och förfaranden för att bedöma statistikens kostnader – på grundval av samma principer och metoder som används i andra sådana system, t. ex. EU:s nettokostnadsmodell, standardkostnadsmodell – och vinster som skall användas vid översynerna av gällande statistikkrav och vid bedömningen av nya användarönskemål, samt ett särskilt mål för att övervaka svarsbördan på företagen och söka efter vägar att minska denna. Val av regleringsform Föreslagen regleringsform: annan. Övriga regleringsformer skulle vara olämpliga av följande skäl. Med hänsyn till förlagets syfte och innehåll är ett beslut det lämpligaste instrumentet. 4. BUDGETKONSEKVENSER De budgetmedel som Eurostat behöver för att genomföra programmet bedöms för närvarande uppgå till totalt 274,2 miljoner euro under programperioden. Detta belopp motsvarar de budgetmedel som Eurostat behöver för att bedriva all den verksamhet som beskrivs i programmet, med följande undantag: – Personal- och administrationskostnader. – Budgetmedel för andra budgetposter rörande statistik som kan tillkomma för att täcka nya regleringsbehov under perioden 2008-2012 (Edicom-åtgärder). SV 6 SV – Budgetmedel som avsätts till andra generaldirektorat under deras respektive budgetposter. – Medel på nationell och regional nivå. Eurostat kommer att omfördela sina egna budget- och personalresurser så att de tillgodoser programmets övergripande prioriteringar. Med beaktande av statistikarbetets utveckling - och trots syftet att omfördela resurser med utgångspunkt i översynen av prioriteringar - bör beredskap emellertid finnas för att den planerade resursnivån inte kan tillgodose alla krav. Under sådana omständigheter kommer alla krav på att senarelägga den verksamhet som planeras i detta program att anges i de årliga arbetsprogrammen när det gäller – de medel som budgetmyndigheterna anslagit till kommissionen och – de medel som finns tillgängliga inom hela det europeiska statistiksystemet för att genomföra verksamheten. 5. ÖVRIGA UPPLYSNINGAR Översyn/ändring/tidsbegränsning Förslaget innehåller en bestämmelse om översyn. Förslaget innehåller en bestämmelse om tidsbegränsning. Europeiska ekonomiska samarbetsområdet (EES) Den föreslagna rättsakten avser en fråga som rör EES och bör därför omfatta EES. SV 7 SV 2006/0229 (COD) Förslag till EUROPAPARLAMENTETS OCH RÅDETS BESLUT om gemenskapens statistiska program 2008-2012 (Text av betydelse för EES) EUROPAPARLAMENTET OCH EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DETTA BESLUT med beaktande av fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, särskilt artikel 285, med beaktande av kommissionens förslag1, med beaktande av Europeiska ekonomiska och sociala kommitténs yttrande2, med beaktande av Regionkommitténs yttrande3, i enlighet med förfarandet i artikel 251 i fördraget4 och av följande skäl: (1) (2) (3) (4) 1 2 3 4 5 6 rådets Enligt gemenskapsstatistik5 skall ett flerårigt statistiskt program inrättas för gemenskapen. (EG) nr 322/97 av den 17 februari 1997 om förordning I enlighet med förordning (EG) nr 322/97 skall gemenskapen vid varje tidpunkt ha tillgång till statistikuppgifter som är jämförbara mellan medlemstaterna, aktuella, tillförlitliga och ändamålsenliga och som kan upprättas så effektivt som möjligt så att gemenskapen kan utforma, tillämpa, övervaka och utvärdera sin politik. För att säkerställa att de statistiska uppgifterna är enhetliga och jämförbara inom gemenskapen krävs att ett femårigt statistiskt program inrättas för gemenskapen, i vilket strategier, huvudsakliga områden och mål fastställs för de åtgärder som enligt dessa prioriteringar kommer att vidtas. Den särskilda metoden för att upprätta gemenskapsstatistik kräver ett särskilt nära samarbete inom gemenskapens framväxande statistiksystem genom kommittén för det statistiska programmet, inrättad genom rådets beslut 89/382/EEG, Euratom6, i fråga EUT C , , s. EUT C , , s. EUT C , , s. EUT C , , s. EGT L 52, 22. 2. 1997, s. 1. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 1882/2003 (EUT L 284, 31. 10. 2003, s. 1). EGT L 181, 28. 6. 1989, s. 47. SV 8 SV om anpassningen av systemet, i synnerhet genom att införa de rättsliga instrument som krävs för att upprätta denna gemenskapsstatistik. Hänsyn kommer att tas till belastningen på uppgiftslämnarna, oavsett om dessa är företag, centrala eller lokala myndigheter, hushåll eller enskilda. Framställning av gemenskapsstatistik inom det femåriga programmets rättsliga ram erhålls genom ett nära, samordnat och konsekvent samarbete mellan Eurostat och de nationella myndigheterna. För detta ändamål bör Eurostat se till att i olika former samordna de nationella myndigheterna i ett nätverk som utgör det europeiska statistiksystemet för att säkerställa tillgång till aktuell statistik som underlag för Europeiska unionens politiska behov. Vid framställning och spridning av gemenskapsstatistik enligt detta beslut bör medlemsstaternas och gemenskapens statistikmyndigheter iaktta de principer som fastställs i den europeiska uppförandekoden avseende statistik, som bilagts kommissionens rekommendation av den 25 maj 2005 om medlemsstaternas och gemenskapens statistikmyndigheters oberoende, integritet och ansvar7. Vid utarbetandet av kommissionens årliga statistiska arbetsprogram bör behovet av fortlöpande översyn av statistiska prioriteringar beaktas, inbegripet förenkling av förfarandena och minskning av krav av avtagande betydelse under iakttagande av bästa möjliga utnyttjande av tillgängliga resurser. Då målen i den föreslagna åtgärden, nämligen gemenskapens statistiska program 2008-2012, inte i tillräcklig utsträckning kan nås av medlemsstaterna utan bättre kan nås på gemenskapsnivå får gemenskapen vidta åtgärder i enlighet med den subsidiaritetsprincip som återfinns i fördraget. I enlighet med proportionalitetsprincipen som denna fastställs i artikeln i fråga går detta beslut inte utöver vad som krävs för att nå dessa mål. i artikel 5 Genom detta beslut fastställs en finansieringsram för programmets hela löptid som bör utgöra den särskilda referensen för budgetmyndigheten enligt ordalydelsen i punkt 37 i det interinstitutionella avtalet av den 17 maj 2006 mellan Europaparlamentet, rådet och kommissionen om budgetdisciplin och sund ekonomisk förvaltning8. I enlighet med artikel 3. 1 i förordning (EG) nr 322/97 har riktlinjer för programmets inrättande framlagts för kommittén för det statistiska programmet, europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska och sociala området, inrättad genom rådets beslut 91/116/EEG9, samt kommittén för valuta-, finans- och betalningsbalansstatistik, inrättad genom rådets beslut 91/115/EEG10. (5) (6) (7) (8) (9) (10) 7 8 9 10 KOM(2005) 217 slutlig. EUT C 139, 14. 6. 2006, s. 1. EGT L 59, 6. 3. 1991, s. 21. Beslutet senast ändrat genom beslut 97/255/EG (EGT L 102, 19. 4. 1997, s. 32). EGT L 59, 6. 3. 1991, s. 19. Beslutet senast ändrat genom beslut 96/174/EG (EGT L 51, 1. 3. 1996, s. 48). SV 9 SV HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Inrättande av det statistiska programmet Härmed inrättas gemenskapens statistiska program för perioden 2008-2012 (nedan kallat ”programmet”). Programmet återfinns i bilagorna I och II. I bilaga I fastställs inriktningar, huvudområden och mål för de åtgärder som planeras för denna period. I bilaga II ges en sammanställning över statistikkraven med utgångspunkt i Europeiska unionens politiska behov. Artikel 2 Politiska prioriteringar 1. Med hänsyn till tillgängliga resurser hos de nationella myndigheterna och kommissionen skall programmet inriktas på gemenskapens viktigaste politiska prioriteringar, nämligen – välstånd, konkurrenskraft och tillväxt, – solidaritet, ekonomisk och social sammanhållning samt hållbar utveckling, – säkerhet och – ytterligare utvidgning av Europeiska unionen. 2. Programmets övergripande prioriteringar och allmänna mål skall vara föremål för en detaljerad årlig planering i enlighet med förordning (EG) nr 322/97. Artikel 3 Styrning på statistikområdet 1. Programmet skall genomföras i enlighet med principerna i den europeiska uppförandekoden avseende statistik för att framställa och sprida harmoniserad gemenskapsstatistik av hög kvalitet och säkerställa en korrekt funktion hos det europeiska statistiksystemet i dess helhet. De nationella myndigheterna och gemenskapens statistikmyndighet skall (a) (b) inrätta en institutionell och organisatorisk miljö som främjar effektivitet och trovärdighet gemenskapens statistikmyndigheter när de framställer och sprider officiell statistik, statistikmyndigheter nationella och hos iaktta europeiska normer, riktlinjer och goda metoder vid de förfaranden som gemenskapens används statistikmyndigheter för att organisera, insamla, bearbeta och sprida officiell statistikmyndigheter nationella och av SV 10 SV statistik och för att eftersträva ett anseende för god förvaltning och effektivitet så att trovärdigheten i denna statistik stärks, (c) säkerställa att gemenskapsstatistiken uppfyller europeiska kvalitetsstandarder och tillgodoser behoven hos institutionella användare inom Europeiska unionen, regeringarna, forskningsinstituten, organisationerna i det civila samhället, företagen och allmänheten i stort. Artikel 4 Prioritering, effiektivitet och flexibilitet Programmet skall säkerställa ett fortlöpande statistikstöd för beslut och utvärderingar inom gemenskapens nuvarande politikområden och tillhandahålla statistikstöd för varje ytterligare krav som uppstår ur nya initiativ inom gemenskapspolitiken. Kommissionen skall vid utarbetandet av de årliga statistiska arbetsprogrammen beakta den framställda statistikens kostnadseffektivitet och säkerställa en fortlöpande översyn av prioriteringarna så att största möjliga nytta dras av medlemsstaternas och kommissionens resurser och så att den börda som åläggs uppgiftslämnarna görs så lätt som möjligt. Programmet skall säkerställa utvecklingen av instrument som ökar det europeiska statistiksystemets flexibilitet och förbättrar dess förmåga att tillgodose förändrade användarbehov så snart de uppstår. Artikel 5 Finansiering Finansieringsramen för genomförandet av detta program under perioden 2008-2012 fastställs härmed till 274 200 000 euro. De årliga anslagen skall godkännas av budgetmyndigheten inom finansieringsramens gränser. Artikel 6 Rapportering Under det tredje året av programmets genomförande skall kommissionen utarbeta en lägesrapport om framsteg och förelägga kommittén för det statistiska programmet denna. Vid utgången av den period som omfattas av programmet skall kommissionen efter samråd med kommittén för det statistiska programmet framlägga en rapport med utvärdering av programmets genomförande. Denna rapport skall färdigställas före utgången av år 2013 och därefter föreläggas Europaparlamentet och rådet. 1. 2. 3. 1. 2. 1. 2. SV 11 SV 3. Rapportering av omprioriteringarnas resultat skall ingå i lägesrapporten och i den slutliga utvärderingsrapporten. Artikel 7 Ikraftträdande Detta beslut träder i kraft den tredje dagen efter det att det har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Artikel 8 Adressater Detta beslut riktar sig till medlemsstaterna. Utfärdat i Bryssel den […] På Europaparlamentets vägnar Ordförande […] På rådets vägnar Ordförande […] SV 12 SV BILAGA I DET FEMÅRIGA STATISTISKA PROGRAMMET: ÖVERGRIPANDE FRÅGOR Denna bilaga berör övergripande aspekter av strategisk betydelse för gemenskapsstatistikens utveckling på medellång och lång sikt. Här beskrivs för det första hur den statistiska politiken i sig bidrar till europeisk integration, för det andra det europeiska statistiksystemets egenskaper samt samarbetet med användare och producenter, för det tredje de huvudsakliga i samarbete med de nationella instrument som gemenskapsmyndigheten använder myndigheterna. För var och en av dessa aspekter sammanfattas i denna bilaga de viktigaste mål som skall nås och de initiativ som skall tas under denna femårsperiod. 1. STATISTIKENS ROLL I DEN EUROPEISKA INTEGRATIONEN Tillförlitliga statistiska uppgifter om det ekonomiska, sociala och miljörelaterade läget inom EU och deras komponenter på nationell och regional nivå är en oundgänglig förutsättning för den europeiska integrationsprocessen. Därigenom förses EU:s institutioner, medlemsstaterna, företagen och medborgarna med de objektiva instrument som krävs för att avgöra behov och framsteg inom europeiska politiska initiativ. Harmoniserad och jämförbar statistik är också oumbärlig för allmänhetens förståelse av Europa, för medborgarnas deltagande i debatten och den demokratiska processen när det gäller Europas framtid och för de ekonomiska aktörernas deltagande i den inre marknaden. i själva det europeiska Fördjupningen och utvidgningen av unionen återspeglas statistiksystemet. Strategierna och åtgärderna inom det europeiska statistiksystemet omfattar fortlöpande harmonisering av begrepp, definitioner och metoder och, om så krävs, att framställningsprocesserna integreras och gemensamma samverkande system införs. Det europeiska statistiksystemet behöver emellertid vidareutveckla sina strukturer, strategier och åtgärder för att säkerställa att systemet upprätthåller och utvecklar den kvalitet och effektivitet som krävs för att tillgodose alla användares behov. Forskning inom officiell statistik kan bl. a. bidra till att ytterligare utveckla gemenskapsstatistikens infrastruktur, effektivitet och kvalitet. Programmets mål utgörs av följande: • Att det ”gemensamma statistikspråkbruket” för begrepp, klassificeringar och metoder ytterligare skall harmoniseras, utvecklas och genomföras. Bland viktigare europeiska åtgärder inom statistiska nationalräkenskapssystemet näringsgrensindelningen NACE rev. 2. finns genomförande område och det den översyn detta av av • Att ett europeiskt statistikregister över multinationella företagsgrupper skall upprättas och integreras i statistikframställningsprocesserna. • Att standarder och gemensamma instrument för ett effektivt och säkert utbyte av statistiska data och metadata skall vidareutvecklas och införas i samarbete med andra berörda avdelningar inom kommissionen, internationella organisationer. Dessa standarder skall upprätthållas inom alla berörda områden. centralbankssystemet i det europeiska statistiksystemet Europeiska och • Att ett metadataregister – tillgängligt för såväl användare som producenter - skall inom hela förena data och metadata utarbetas och införas samt SV 13 SV dataproduktionscykeln. • Att ökad användning av Internet – inte endast för spridning till slutanvändarna utan också inom andra delar inom statistikframställningsprocessen – skall främjas. • Att metoder och instrument för harmoniserad konfidentiell hantering inom det europeiska statistiksystemet skall utvecklas och införas. Harmoniserade metoder för att bereda godkända forskare optimalt tillträde till avidentifierade mikrodata skall också utvecklas och införas. Risken för avslöjande skall bedömas på lämpligt sätt och tekniska metoder skall utvecklas för att underlätta tillgång till och utbyte av statistiska uppgifter. • Att metoder för utbyte av instrument inom det europeiska statistiksystemet skall utarbetas. Användningen av programvara med öppen källkod skall för detta ändamål främjas. • Att metoder skall införas för att förbättra den operativa användningen av forskningsresultaten inom officiell statistik. 2. RELATIONER MED INTRESSENTER 2. 1. Det europeiska statistiksystemet Eurostat ansvarar för att säkerställa framställning av gemenskapsstatistik för EU:s politiska ändamål. En effektiv framställning av den gemenskapsstatistik som omfattas av detta program där medlemsstatens myndigheter ansvarar för framställning av harmoniserad nationell statistik och Eurostat ansvarar för framställning av gemenskapsstatistik på grundval av de uppgifter som mestadels tillhandahålls av de nationella statistikmyndigheterna kräver ett nära och samordnat samarbete. Detta samarbete uppnås genom det europeiska statistiksystemet. Det europeiska statistiksystemet är det partnerskap som omfattar Eurostat, de nationella statistikinstituten och de övriga nationella statistikorgan som i varje medlemsstat ansvarar för att framställa och sprida europeisk statistik enligt principerna i den europeiska uppförandekoden avseende statistik. Eurostat skall svara för den ledning och samordning av denna struktur som krävs för att se till att statistik tillhandahålls i rätt tid som stöd för EU:s politiska behov. Utbyte av erfarenheter, goda metoder, kunnande och grundläggande tekniska metoder mellan medlemmarna av det europeiska statistiksystemet är också av grundläggande betydelse för att systemet skall fungera smidigt. Detta främjas genom utvecklingen av det europeiska programmet för statistikutbildning. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att kommissionen och medlemsstaterna skall ta lämpliga initiativ så att den europeiska uppförandekoden avseende statistik iakttas. • Att strukturer och förfaranden skall införas för att inom Eurostat och de nationella statistikmyndigheterna övervaka och ge råd om hur uppförandekoden skall iakttas. Ett rådgivande organ på hög nivå skall komplettera ledningsstrukturen. SV 14 SV • Att ett förfarande för kvalitetsmärkning av europeisk officiell statistik skall införas. • Att det europeiska programmet för statistikutbildning skall syfta till att förbättra den övergripande kvaliteten i europeisk statistik genom att höja statistikernas kvalifikationer, främja deras oberoende, uppmuntra både teoretisk och praktisk utbildning samt medföra utbyte av goda metoder och erfarenheter. 2. 2. Samarbete med användarna En nära fortlöpande dialog med användarna av gemenskapsstatistiken om deras behov, faktiska användning och prioriteringar är nödvändig. Det pågående samarbetet med användarna är nyttigt och omfattar bl. a. verksamhet inom den europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska och sociala området, samarbete med europeiska företagarorganisationer och formella diskussioner med kommissionens avdelningar om det statistiska arbetsprogrammet. Då emellertid antalet användare av gemenskapsstatistik ökar och användarnas behov mer och mer skiljer sig åt kommer Eurostat att ytterligare stärka dialogen mellan det europeiska statistiksystemet och dess användare. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att avståndet mellan användare och producenter skall minskas genom att förbindelserna med olika grupper och nätverk av användare förbättras. • Att användarnas behov skall utredas med god framförhållning. Det skall därigenom bli möjligt för det europeiska statistiksystemet att effektivare tillgodose uppkommande behov. • Att den europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska och sociala området skall stärkas. Det kommer därigenom att bli möjligt att få gemenskapsstatistiken mer användarinriktad. 2. 3. Tekniskt samarbete med länder utanför EU EU:s samverkan med närliggande länder och med andra regioner och länder i hela världen kräver tillförlitlig officiell statistik om ekonomiska och sociala förhållanden i dessa länder. Ett omfattande tekniskt samarbete pågår för att bygga upp dessa länders statistikkapacitet och tillhandahålla den statistik som krävs för förvaltningen av EU:s politik. Detta är i synnerhet fallet när det gäller EU:s kandidatländer. Samarbetet engagerar expertkunskap hos många partner i det europeiska statistiksystemet. Målet under programperioden utgörs av följande: • Att utarbeta och genomföra regionala utvecklingsprogram och säkerställa en nära förbindelse mellan statistikåtgärderna och EU-programmens mer omfattande mål. SV 15 SV 2. 4. Samarbete med internationella organisationer Statistik skall vara jämförbar inte endast mellan EU:s medlemsstater utan också på en mer allmän internationell nivå, och många områden inom det europeiska statistiksystemet bygger på internationellt överenskomna metoder. I många fall tar det europeiska statistiksystemet ledningen och utvecklar standarder före de globala. I sådana fall är det väsentligt att de allmänna metoderna beaktar den europeiska utvecklingen. I det internationella samarbetet ingår också gemensam förvaltning av större projekt och samordning av arbetsprogram och uppgiftsinsamling för att undvika dubbelarbete. Erfarenheten har visat att en samordnad, gemensam ståndpunkt är viktig för att EU:s prioriteringar skall få genomslag på dagordningen samt på utarbetande och harmonisering av de internationella statistiksystemen. Av detta skäl har initiativ tagits till fördjupade förberedelser och samordning av EU:s ståndpunkter inför internationella möten på hög nivå. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att säkerställa att EU fortlöpande företräds och, i förekommande fall, samordnar sina ståndpunkter inom de viktigaste internationella statistikforumen och de områden som prioriteras för EU:s politik. • Att främja det internationella samarbetet och samordningen av arbetsprogrammen så att dubbelarbete undviks och jämförbarheten inom internationell statistik förbättras. 3. INSTRUMENT 3. 1. Förbättrad lagstiftning I artikel 3. 2 i förordning (EG) nr 322/97 framförs tre slags ”särskilda statistiska åtgärder” som kan användas för att genomföra gemenskapens statistiska program: för det första den i enlighet med medbeslutandeförfarandet, enligt vilket lagstiftning som antagits genomförandebehörighet kan delegeras till kommissionen; för det andra de åtgärder som på mycket begränsade villkor kan vidtas direkt av kommissionen, där åtgärden inte får löpa längre än ett år, där de uppgifter som skall insamlas redan skall finnas tillgängliga eller kunna erhållas hos de ansvariga nationella myndigheterna och där alla ytterligare kostnader som uppkommer på nationell nivå skall bäras av kommissionen; för det tredje överenskommelser mellan Eurostat och medlemsstaternas myndigheter. Ett antagande av lagstiftning i enlighet med fördragets bestämmelser skall i de flesta fall väljas i första hand där insamling av statistik krävs. Detta skall grundas på en realistisk lagstiftningspolitik som överensstämmer med kommissionens politik för enklare och mer målinriktad lagstiftning. Nya lagstiftningsinitiativ skall ingående beredas tillsammans med intressenterna och de skall vara inriktade på användarbehov, undvika överdrivna svarsbördor på deltagarna samt vederbörligen beakta prioriteringar, kostnader och leveransmöjligheter. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att initiativ skall tas inom vissa områden av regelbunden gemenskapsstatistik som SV 16 SV nått en tillräcklig utvecklingsgrad för att ersätta överenskommelser med gemenskapslagstiftning. • Att initiativ statistikområden med gemenskapslagstiftning för att omarbeta och förenkla lagstiftningen. inom skall tas komplicerad • Att initiativ skall tas inom de statistikområden där gemenskapslagstiftningen inte effektivt avspeglar användarnas behov och prioriteringar eller det socioekonomiska och tekniska sammanhanget så att lagstiftningen upphävs eller omarbetas. 3. 2. Övervakning av efterlevnaden I gemenskapsstatistikens kvalitet ingår - utöver kraven på vetenskaplighet - det grundläggande kravet på efterlevnad av fördragets principer och sekundärlagstiftningen. En noggrann och systematisk övervakning av lagstiftningens tillämpning prioriteras därför. En allomfattande och enhetlig strategi för efterlevnad, som är uppbyggd kring principerna om en realistisk lagstiftningspolitik tillämpa tillsammans med en enhetlig och systematisk statistiklagstiftningen skall övervakning av efterlevnaden. Nära kontakter med behöriga nationella myndigheter ingår under alla faser som en del av efterlevnadsförfarandet. och medlemsstaternas tillämpas systematiskt skyldighet att Målet under programperioden utgörs av följande: • Att säkerställa en systematisk övervakning av gemenskapslagstiftningens efterlevnad. 3. 3. Ökad förmåga att tillgodose användarnas behov För att förbättra de statistiska tjänsterna till användarna och för att förbättra det europeiska statistiksystemets effektivitet i dess helhet krävs en starkare inriktning på de grundläggande behoven inom europeisk politik. Denna kommer att utgå från principen ”Europa först”, som är en pragmatisk strategi för att underlätta sammanställning av de europeiska aggregat som är av särskild vikt för gemenskapens politik. Det europeiska statistiksystemets flexibilitet och förmåga att snabbt möta förändringar i användarbehoven måste därför stärkas. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att samanvändbarheten mellan alla statistiksystem skall förbättras. Förmågan att möta användarbehov genom att kombinera olika statistikkällor kommer därigenom att stärkas. • Att användningen av ad hoc-moduler i gemenskapens undersökningar i vissa fall skall utökas. Detta kommer att öka lyhördheten inför nya behov. • Att den differentiering av krav som beror på ländernas vikt i europeiska aggregat i större utsträckning skall användas. Därigenom kommer kostnaderna för vissa nationella myndigheter och svarsbördan på deltagarna att väsentligt minskas. Dessutom SV 17 SV kommer aktualiteten i EU:s aggregat att förbättras. • Att europeisk sampling som syftar till att på europeisk aggregatnivå tillhandahålla uppgifter av hög kvalitet kan användas i vissa fall. Därigenom kommer samanvändbarhet och jämförbarhet att förbättras och produktionsförfarandena att uppstramas. 3. 4. Ekonomiskt stöd till åtgärder som bidrar till gemenskapsmål För att säkerställa att användarbehoven uppfylls i tid kan kommissionen stödja framställning av statistik och kapacitetsutbyggnad inom det europeiska statistiksystemet genom att tilldela tjänsteavtal eller sluta avtal om anslag. Målet under programperioden utgörs av följande: • Att tjänsteavtal och avtal om anslag skall tilldelas i avsikt att säkerställa bästa möjliga framställning av statistik och kapacitetsuppbyggnad inom det europeiska statistiksystemet där tillgängliga resurser används på bästa möjliga sätt. 3. 5. Utnyttjande av expertkunskap hos partner för gemenskapsändamål För att uppnå det europeiska statistiksystemets mål och säkerställa den förbättring av program, förfaranden och produkter som krävs för att möta användarnas ökande behov krävs inte endast tillräckliga resurser utan också kreativitet och kompetens i hela det europeiska statistiksystemet. Nya vägar för att utforma den praktiska organisationen av viss verksamhet – användning i förekommande fall av expertkunskap och goda metoder – skall införas för att erhålla synergieffekter och förbättra effektiviteten i dess helhet. Målet under programperioden utgörs av följande: • Gemensamma organisationer, instrument och förfaranden skall inrättas, där nationella myndigheter och berörda EG-avdelningar deltar och där vissa medlemsstaters specialisering inom särskild statistikverksamhet underlättas till förmån för det europeiska statistiksystemet i dess helhet. 3. 6. Spridning Målen och instrumenten för spridning kommer att underkastas genomgripande förändringar under programperioden, något som inte endast kommer att på ett avgörande sätt ändra spridningsfunktionens natur i sig utan också kommer att få en avgörande inverkan på övriga steg i förfarandet för framställning av statistik. Den snabba utvecklingen när det gäller kapaciteten hos och tillgängligheten till Internet kommer att göra detta till det främsta instrumentet för att sprida statistiska uppgifter i framtiden. Det kommer att påtagligt öka den tänkbara användarkretsen och sålunda skapa nya spridningsmöjligheter. Det kommer dessutom att skapa möjligheter för ett fördjupat SV 18 SV samarbete mellan Eurostat och de nationella statistikinstituten. Genom Internet kommer för ett användarvänligt emellertid också påtagliga nya utmaningar att framställningssätt av uppgifter som kommer att hjälpa användarna att finna, visa och förstå statistiken. Den nuvarande spridningen av publikationer på papper och via elektroniska medier som inte är kopplade till Internet kommer att behöva utvecklas till kompletterande spridningsinstrument. Lämpligt användarstöd och förbindelse med användargrupper utgör viktiga delar av en effektiv spridning. införas Målen under programperioden utgörs av följande: • Eurostats webbplats kommer att utvecklas när det gäller innehåll, användarvänlighet och funktioner; den skall motsvara de bästa metoderna. • Samarbetet med det europeiska statistiksystemets övriga plattformar för spridning och övriga av kommissionens avdelningar kommer att öka för att underlätta användningen av webbplatser och öka värdet av den statistiska informationen för användarna. 3. 7. Avvägning mellan behov och resurser Inom det europeiska statistiksystemet skall vaksamhet utövas när det gäller avvägningen mellan informationsbehoven för ändamålet med gemenskapens politik och de resurser som krävs såväl på EU-nivå som på nationell och regional nivå för att få fram denna information. Att ställa tillräckliga resurser till förfogande i ett nationellt sammanhang är av särskild betydelse när kraven på statistisk information för beslut inom EU:s politik skall tillgodoses. Det är emellertid också viktigt att tillräcklig flexibilitet bibehålls så att de nationella myndigheterna kan använda de mest kostnadseffektiva lösningarna för att tillgodose gemenskapens behov av statistisk information. Fastställandet av prioriteringar kommer att grundas på följande tre generella riktlinjer: – Bedömning av användarnas behov, inbegripet relevans för politiken på gemenskapsnivå. – Bedömningar av kostnader för uppgiftslämnarna, medlemsstaterna och kommissionen. – Bedömning av särskilda statistiska frågor av vikt för kostnadseffektiviten inom viss statistik, inbegripet kompromisser mellan olika delar av statistikens kvalitet, t. ex. mellan ”tillförlitlighet” och ”aktualitet” samt möjligheterna till en flexibel rapporteringsskyldighet med inriktning på centrala europeiska behov. För att göra den totala kostnadseffektiviteten så stor som möjligt och för att stödja en välavvägd verksamhetsprioritering inom de årliga statistiska arbetsprogrammen kommer dessa principer att tillämpas öppet och enligt de praktiska riktlinjer som skall utarbetas och bibehållas av Eurostat i samarbete med de nationella statistikmyndigheterna. Målen under programperioden utgörs av följande: • Att metoder skall införas för en ingående översyn av befintliga områden inom gemenskapsstatistiken och för bedömning av nya eller avsevärt ändrade användarkrav. Detta kommer att bli viktigt för en fortlöpande förbättring av gemenskapsstatistiken genom att fastställa de krav som kan minskas eller avskaffas och SV 19 SV för införande av reviderade eller nya statistikinitiativ. • Att åtgärder skall vidtas inom statistikområden med en tung svarsbörda på företagen för att införa övervakning av denna och för att utreda hur denna börda kan minskas. Ökad användning av administrativa uppgifter för statistikändamål kommer att bli ett viktigt instrument för detta. Målen för minskningen skall uppsättas inom de områden som har den tyngsta svarsbördan. SV 20 SV BILAGA II DET FEMÅRIGA STATISTISKA PROGRAMMET: MÅL OCH ÅTGÄRDER I denna bilaga sammanfattas behoven av och kraven på statistik mot bakgrund av Europeiska unionens politiska behov. Efter det första avsnittet med tvärgående statistisk verksamhet som stöd till övergripande politiska prioriteringar följer en indelning av dessa behov i enlighet med avdelningarna i fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen. Detta kan leda till vissa upprepningar då viss statistisk verksamhet faller under mer än en avdelning. För varje politikområde anges i denna bilaga rättslig ram, nuvarande läge samt de viktigaste initiativ som skall tas under denna femårsperiod. De prioriteringar som definieras av kommissionen skall varje år diskuteras med medlemsstaterna för att åstadkomma förslag till förenkling av de krav på statistik som skall integreras i förfarandet för antagandet av nya rättsliga grunder och åtgärderna för dessas genomförande. Bästa metoder för uppgiftsinsamling skall regelbundet diskuteras med och utbytas mellan medlemsstaterna för att främja förenkling och modernisering av metoderna för uppgiftsinsamling, något som skulle kunna lätta belastningen på deltagarna. TVÄRGÅENDE STATISTISK VERKSAMHET SOM STÖD TILL ÖVERGRIPANDE POLITISKA PRIORITERINGAR Strukturindikatorer och indikatorer för hållbar utveckling Rättslig ram Strukturindikatorer härrör från Lissabonstrategin som antogs av Europeiska rådet i mars 2000 och som huvudsakligen är inriktad på ekonomisk tillväxt och sysselsättning enligt de integrerade riktlinjerna för tillväxt och sysselsättning år 2005 (artikel 99 i EG-fördraget). Indikatorerna för hållbar utveckling har fått en ny grundval genom den strategi för hållbar utveckling som antogs av Europeiska rådet i juni 2006. Nuvarande läge Statistik och indikatorer krävs för att övervaka genomförandet och verkningarna av såväl Lissabonstrategin som strategin för hållbar utveckling då båda är av övergripande natur. Utvecklingsåtgärder vidtas fortlöpande för att anpassa uppsättningarna av indikatorer till befintliga behov och för att förbättra kvaliteten i den information som ges till allmänheten. livsmedel, kemiska ämnen och Vissa områden – som säkerhet och kvalitet hos bekämpningsmedel, hälsa och miljö, företagsansvar, biologisk mångfald, naturresurser, transport, marina ekosystem, goda styrelseformer och finansiella tjänster – omfattas ännu inte på lämpligt sätt av indikatorer. Viktiga initiativ 2008–2012 • Strukturindikatorer och indikatorer för hållbar utveckling skall anpassas till nytillkommande användarbehov och till särskilda nationella program. SV 21 SV • Nya indikatorer för hållbar utveckling skall utvecklas i samarbete med andra av kommissionens avdelningar och Europeiska miljöbyrån för att bättre motsvara befintliga och kommande behov, i synnerhet inom områdena för säkerhet och kvalitet hos livsmedel, kemiska ämnen och bekämpningsmedel, hälsa och miljö, företagsansvar, biologisk transport, marina ekosystem, markanvändning och goda mångfald, naturresurser, styrelseformer; uppdelningen på regioner kommer att vidareutvecklas på lämpligt sätt. • Kvaliteten hos de befintliga indikatorerna skall förbättras och informationen om kvaliteten hos offentliggjorda indikatorer skall färdigställas. • Uppgifterna om strukturindikatorer och indikatorerna för hållbar utveckling skall förbättras i linje med de underliggande strategiernas betydelse. Utvidgning Rättslig ram Inför anslutningsförhandlingarna skall kommissionen kunna stödja sig på en fullständig uppsättning tillförlitlig statistik som är metodiskt jämförbar med statistiken inom Europeiska unionens länder. Statistikstödet till nya medlemsstater, kandidatländer och länder som ännu inte är kandidatländer styrs av en stark rättslig ram, inbegripet anslutningsakten och rådets förordning (EG) 1085/2006 av den 17 juli 2006, där ett instrument för stöd inför anslutningen inrättas. Nuvarande läge När den uppfyller sina syften inom området för statistikstöd kommer unionen att möta tre något skiljaktiga utmaningar, nämligen: – att integrera de potentiella nya medlemmarna i alla gemenskapens system, t. ex. budgetar över egna medel och strukturfonder och alla andra ämnen och program, – att före deras anslutning korrekt i förhandlingsprocessen samt att under förhandlingarna fram till deras anslutning noga övervaka deras åtaganden, förbereda kandidaterna genom att delta – att fortsätta att förbereda återstående kandidatländer och hjälpa dem att nå fullständig efterlevnad av gällande gemenskapslagstiftning. inre marknaden som varuhandel, handel med Detta ställer höga krav på kandidaternas statistikproduktion. Grundläggande ekonomisk statistik är ofrånkomlig, bl. a bruttonationalproduktens, befolkningens och sysselsättningens fördelning sektorsvis och regionalt. Annan viktig statistik är den som mäter genomförandet av tjänster och etableringsfrihet, den betalningsbalans, kapitalflöden, rörlighet för personer, industriell produktion och struktur osv. Det som är känsliga vid anslutningsförhandlingarna och rör grundläggande EU-politik som jordbruket, transporterna, regionerna och miljön. finns dessutom krav på sektorer statistik inom Viktiga initiativ 2008–2012 • Insamling av harmoniserade uppgifter på centrala politiska områden skall konsolideras inför förhandlingar och för interna kommissionsändamål. SV 22 SV • Stöd till nya medlemsstater, kandidatländer och länder som ännu inte är kandidatländer skall fortgå så att deras statistiska system förbättras i syfte att uppfylla gemenskapskraven. AVDELNING I FRI RÖRLIGHET FÖR VAROR Rättslig ram Bestämmelser i fördraget: artikel 133 (gemensam handelspolitik). De rättsakter som gäller relevanta statistikområden är: Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 638/2004 om gemenskapsstatistik över varuhandeln mellan medlemsstaterna och om upphävande av rådets förordning (EEG) nr 3330/91, Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 184/2005 om gemenskapsstatistik över betalningsbalansen, internationell handel med tjänster och utländska direktinvesteringar. Nuvarande läge rapportsystemet med i huvudsak med hänsyn av handelsstatistiklagstiftningen, till Anpassningarna i de nya Intrastatförordningen, genomförandet av medlemsstaterna och minskningen av punkterna i den kombinerade nomenklaturen utgjorde mera betydande landvinningar under den gångna programperioden. Denna utveckling genomfördes för att bättre kunna möta behoven hos användarna av statistiska uppgifter på tolkning av den både gemenskaps- och medlemsstatsnivå genom att en korrekt makroekonomiska utvecklingen samt en bedömning av EU:s och medlemsstaternas konkurrenskraft möjliggjordes. Samtidigt optimerades insamlingen och bearbetningen av statistiska uppgifter och som resultat minskades den administrativa belastningen på dem som lämnar information för statistik. Dessa resultat ligger i stort sett i linje med målen i Lissabonagendan. Intrastat att att fortsätta att vara främja Målet under perioden 2008-2012 kommer förenklingsansträngningarna, harmoniseringen av olika slags statistik som rör internationell befordran av och handel med varor samt betalningsbalansstatistiken, medan möjligheterna att förena uppgifter för handelsstatistik och nomenklaturer med andra slags statistik, i huvudsak företagsstatistik eller nomenklaturer över industriell verksamhet, samtidigt utreds. Resultatet kommer att bli ytterligare ett steg mot en mer förenklad, öppen och överskådlig ram för sammanställning och användning av handelsstatistik, vilket kommer att ytterligare minska den administrativa belastningen på företagen och på så sätt gynna den europeiska ekonomins konkurrensläge. Samtidigt bör sammanlänkningen av de olika slagen av statistik göra det möjligt att använda nya sätt att analysera ekonomisk och strukturell utveckling samt hållbar resursanvändning inom EU. Viktiga initiativ 2008-2012 • Ett enda flödessystem för Intrastat kommer att föreslås av kommissionen som skall träda i kraft år 2010. • Metoder och instrument kommer att utarbetas som syftar till en bättre integration av de olika slags uppgifter för statistik som avkrävs företagen. SV 23 SV • Överensstämmelsen mellan varuhandels- och betalningsbalansstatistik skall ytterligare förbättras genom att dessa två former av varustatistik samordnas. AVDELNING II JORDBRUK Rättslig ram I jordbruksstatistiken återspeglas den höga graden av EU:s integration inom jordbruket, vikten av den gemensamma jordbrukspolitiken i EU:s budget och jordbruksstatistikens väsentliga roll vid beslutsprocessen inom den gemensamma jordbrukspolitiken. Nuvarande läge jordbrukspolitiken Den traditionella jordbruksstatistiken kommer att fortsätta att förbli avgörande för den (marknadsstyrning) och måste konsolideras och gemensamma rationaliseras. Å andra sidan kommer nya politiska frågor (landsbygdsutveckling, miljölagstiftningens efterlevnad och verkningar, livsmedelssäkerhet) att kräva strukturstatistik som kan bli mindre frekvent men som kan möta behovet av den detaljerade och ibland specifika geografiska uppdelning som kan sammanföras med t. ex. rumsliga uppgifter om markyta, vattendelare och biologisk mångfald. Jordbruksräkningen år 2010 kommer i detta hänseende att bli en mycket värdefull källa. Ett av de viktiga förslag som ingår i Europeiska kommissionens handlingsplan om ekologiskt jordbruk är inriktat på en informationsledd utveckling av marknaden för ekologiska livsmedel. I detta syfte kommer insamling av statistikuppgifter om såväl produktion som marknadsföring av ekologiska produkter att planeras. Den rättsliga ramen för EU:s system för jordbruksstatistik skall inom en nära framtid förenklas och kommer att införas i EU och i kandidatländerna. Särskild uppmärksamhet kommer att ägnas utarbetandet av särskilda indikatorer för miljömässig och hållbar förvaltning av skogar och träindustrier. EU-handlingsplanen för skog kommer att behöva övervakas efter inledningsfasen som planerats till 2006/2007. I fiskestatistikprogrammet kommer det fortsatta genomförandet av befintlig lagstiftning att ingå, bl. a. statistik om vattenbruk, utarbetande av socioekonomiska indikatorer och av hållbarhetsindikatorer samt utarbetande av försörjningsbalanser för fiskeriprodukter. Eurostat kommer att följa utvecklingen inom den föreslagna havspolitiken och anpassa sitt arbetsprogram därefter. Viktiga initiativ 2008–2012 • En jordbruksräkning skall i princip utföras år 2010 (med resultat tillgängliga senast 2011) enligt rättsakterna jämte en undersökning vart tionde år av vingårdar. Resultaten av 2007 års undersökning av företagsstrukturen i jordbruket skall göras tillgängliga år 2008 (jämte resultaten av 2007 års undersökning av fruktträd). • Undersökningar av produktionsmetoderna inom jordbruket, av landanvändningen, av resursanvändningen och av det ekologiska jordbruket skall utföras enligt rättsakter och miljöindikatorerna för jordbruket kommer att utvecklas ytterligare. SV 24 SV • Pågående undersökningar av grödor och animalieproduktion skall utföras enligt reviderade rättsakter. De föreslagna rättsakterna syftar till att integrera och förenkla gällande lagstiftning. • Beroende på de slutsatser som dras av den pågående genomförbarhetsstudien kan inkomsterna inom jordbrukshushållssektorn komma att behöva sammanställas. • Landsbygdsutvecklings- och jordbruksmiljöindikatorena kommer att utvecklas ytterligare och göras tillgängliga. • Särskild uppmärksamhet kommer att ägnas utarbetandet av ett effektivare system för insamling och validering av jordbruksstatistik. • Ny statistisk information kommer att behöva sammanställas och lanseras för vägledning inom den föreslagna havspolitiken, där kommissionen för närvarande utarbetar ett utkast. AVDELNING III FRI RÖRLIGHET FÖR PERSONER, TJÄNSTER OCH KAPITAL 11 Rättslig ram Fri rörlighet för kapital och tjänster är avgörande för EU:s inre marknad. De tillhör de s. k. ”grundläggande friheter” som är centrala för den inre marknaden. I sitt ansvar för övervakningen av en korrekt och lämplig tillämpning av de bestämmelser i fördraget som styr den fria rörligheten för kapital och tjänster behöver Europeiska kommissionen tillförlitliga och jämförbara uppgifter för statistik. De relevanta bestämmelser i fördraget som styr den fria rörligheten för kapital återfinns i artiklarna 56-60 i EG-fördraget. Friheten att tillhandahålla gränsöverskridande tjänster fastställs i artikel 49 i samma fördrag. De rättsakter som styr de statistikområden som är berörda är: Europaparlamentets och (EG) nr 184/2005 om rådets gemenskapsstatistik över betalningsbalansen, internationell handel med tjänster och utländska direktinvesteringar, Europaparlamentets och rådets beslut nr 1608/2003/EG om produktion och utveckling av gemenskapsstatistik om vetenskap och teknik samt kommissionens förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om gemenskapsstatistik över utländska dotterbolags struktur och verksamhet (KOM(2005) 88 slutlig). förordning Nuvarande läge Den ökande betydelsen av fri rörlighet för tjänster och kapital leder till en ökande efterfrågan på statistik av hög kvalitet. Utmaningen består av att på ett lämpligt sätt offentliggöra relevanta uppgifter och att anpassa systemet till beslutsfattarnas växlande krav samtidigt som belastningen på uppgiftslämnarna hålls på en låg nivå. Från och med år 2006 kommer genomförandet av förordningen om betalningsbalans att förbättra kvaliteten i uppgifterna om handeln med tjänster och direktinvesteringarna. 11 Fri rörlighet för personer behandlas i avdelning IV. SV 25 SV Statistiken om utländska dotterbolag kommer dessutom att göra det möjligt att mäta globaliseringen av produktionssystemen. Den producerade statistiken kommer att fortsätta att omfatta handeln såväl utom som inom EU och på så sätt möta den inre marknadens behov. Den ökande betydelsen av multinationella företag kommer att kräva nya former av uppgiftsinsamling. I den nya förordningen om företagsregister ingår överföring av enskilda uppgifter om multinationella företagsgrupper till Eurostat och återkoppling av harmoniserad information till medlemsstaterna något som leder till ett gemenskapsregister över multinationella företagsgrupper (EuroGroups), som kommer att vara fullständigt infört från och med år 2008 och framöver. Regelbunden framställning av högkvalitativ statistik om posttjänster är väsentlig för europeiska beslutsfattare, nationella tillsynsmyndigheter och postoperatörer för att bidra till att utveckla postsektorn i riktning mot en öppen postmarknad och gå vidare. Villkoren för uppgiftsinsamlingen kommer att grundas på utvärderingen av 2006 års pilotstudie för att säkerställa uppgifter av hög kvalitet. Internationaliseringen av forskning och utveckling och därtill hörande mänskliga resurser är avgörande för den europeiska ekonomins prestationsförmåga. Det är därför viktigt att uppgifter om forskning och utveckling insamlas i samband med betalningsbalansen, de utländska dotterbolagen och mätningarna av de multinationella företagen. Viktiga initiativ 2008-2012 • Klassificering enligt NACE rev. 2 av ekonomisk verksamhet med en mer detaljerad uppdelning av tjänster kommer att tillämpas inom alla berörda områden. • Genomförande och uppdatering av central lagstiftning (betalningsbalans, internationell handel med tjänster, utländska direktinvesteringar och utländska dotterbolag) kommer att säkerställas. • Förbättrad mätning av internationaliseringen av forskning och utveckling skall fullföljas. • Arbete med statistik om uppehållstillstånd – omfattande medborgare från både EU och tredjeländer – kommer att fortgå så länge det finns behov inom gemenskapspolitiken av detta slags uppgifter. SV 26 SV AVDELNING IV VISERING, ASYL, INVANDRING OCH ANNAN POLITIK SOM RÖR FRI RÖRLIGHET FÖR PERSONER 12 Rättslig ram Statistik om migration och asyl och om brottslighet och straffrättskipning kommer att framställas för att möta de framväxande statistikbehoven för att stödja kommissionens handlingsplan för att genomföra Haagprogrammet om frihet, säkerhet och rättvisa. Denna handlingsplan omfattar förslag om hantering av migrationsströmmar, social och ekonomisk integration av migranter, gränskontroller, asyl och förstärkning av säkerheten genom gemensamma åtgärder mot brottslighet, i synnerhet organiserad brottslighet. Betydligt ökad tillgänglighet till och kvalitet i statistiken kommer att krävas för att stödja dessa åtgärder. Detta är i synnerhet fallet när det gäller att införa de fyra nya fonder som föreslås i ramprogrammet om solidaritet och hantering av migrationsströmmar för perioden 2007- 201313. Denna utveckling kommer att inledas före år 2008 men kommer att fortgå under hela detta statistiska programs livstid samt därefter. Nuvarande läge Gemenskapsstatistiken om migration och asyl har för närvarande allvarliga problem med avsaknad av uppgifter och dålig harmonisering. Åtgärder för att överkomma dessa svårigheter pågår för närvarande och kommer att fortgå under hela programperioden. Dessa förbättringar kommer att genomföras genom att ny lagstiftning för gemenskapsstatistik om migration och asyl införs under detta programs första år. Brottslighetsstatistik kommer att upprättas i överensstämmelse med EU:s handlingsplan 2006-2010 om en övergripande och samordnad strategi för mätning av brottslighet och straffrättskipning. Genomförbarheten och tillrådligheten i att införa en rättslig grund för denna statistik kommer att undersökas. Som ett erkännande av de stora skillnaderna mellan nationella system för administration och statistik när det gäller migration och asyl samt brottslighet och straffrättskipning kommer åtgärderna för att förbättra statistikens jämförbarhet att koncentreras på harmoniseringen av de statistiska resultaten snarare än på att införa gemensamma uppgiftskällor och förfaranden. I vissa fall (t. ex. statistik om organiserad brottslighet) kan det emellertid krävas att nya uppgiftskällor utvecklas. Viktiga initiativ 2008–2012 • Genomförande av lagstiftningen om gemenskapsstatistik om migration och internationellt skydd skall fullbordas. Detta kommer att ge en ram för pågående åtgärder för att förbättra tillgänglighet, jämförbarhet, aktualitet och politisk relevans hos denna statistik. 12 13 Antagande av åtgärder inom området för polissamarbete och straffrättsligt samarbete ingår inte i avdelning IV i EG-fördraget utan utgör en del av avdelning VI i fördraget om Europeiska unionen. De har införts under avdelning IV i detta dokument då såväl migrationspolitik som polissamarbete och straffrättsligt samarbete ingår i området för frihet, säkerhet och rättvisa. KOM(2005) 123 SV 27 SV • Statistik som ger socioekonomisk information om invandrare skall utvecklas, inbegripet genomförande av ad hoc-moduler i arbetskraftsundersökningen och insamling av uppgifter om invandrare som en del av gemenskapens folkräkningsprogram år 2011. • Gemenskapsstatistik om brottslighet (inbegripet organiserad brottslighet), brottsoffer och straffrättskipning skall utvecklas och jämförbarheten hos denna information skall förbättras, t. ex. genom att utveckla och om möjligt genomföra en gemensam EU-modul för brottsoffer. AVDELNING V TRANSPORTER Rättslig ram EU:s transportpolitik har utvecklats snabbt under de senaste 15 åren. Dess mål har definierats i vitböckerna om transport av år 1992 och år 2001 samt i kommissionens meddelande från juni 2006 till rådet och Europaparlamentet ”Hållbara transporter för ett rörligt Europa. Halvtidsöversyn av EU-kommissionens vitbok från 2001 om den gemensamma transportpolitiken” (KOM(2006) 314 slutlig). Denna transportpolitik syftar till att optimera transportsystemet för att möjliggöra en effektiv, konkurrenskraftig, pålitlig, säker och miljövänlig prestationsförmåga hos de enskilda transportsätten och kombinationerna av dem i intermodala transportkedjor. Renare och effektivare transporter krävs för att undvika den ökade rörlighetens negativa biverkningar som utsläpp av växthusgaser. Unionens transportpolitik ligger nära EU:s strategi för hållbar utveckling och Lissabonagendan för tillväxt och sysselsättning. Nuvarande läge Gemenskapens transportstatistik syftar till att vara ett samlat transportinformationssystem, inbegripet uppgifter om gods- och passagerarflöden, infrastruktur, transportsätt, utrustning, rörlighet för personer, pålitlighet, säkerhet, energiförbrukning och miljöpåverkan, transportkostnader, investeringar i infrastruktur, transportföretag samt strukturella indikatorer och indikatorer för hållbar utveckling. Statistikens täckning när det gäller passagerar- och godsflöden samt trafik är tillfredsställande för alla transportsätt utom för passagerartransport på landsväg och icke-motoriserade transportsätt. Inom trafikstatistiken om alla transportsätt saknas dessutom för närvarande vissa viktiga uppgifter som krävs för att övervaka stockningar, utsläpp i luften och ytterligare negativa påverkningar på miljön. Statistiken om fraktgodstransport är fortfarande huvudsakligen inriktad på enskilda transportsätt och ger inte tillräcklig information om intermodala transportkedjor. För närvarande saknas det i transportinformationssystemet såväl information om investeringar och kostnader inom transportinfrastrukturen som geografiskt uppdelad information om transportnätverk och transportflöden jämte de länkar mellan geografisk representation av trafiknätverket och de uppgifter som insamlats om nätverket som krävs för att stödja investeringar i europeisk transportinfrastruktur och gemenskapens regionalpolitik. SV 28 SV Viktiga initiativ 2008-2012 • De rättsliga grundernas omfattning när det gäller gemenskapsstatistik om transporter för alla transportsätt skall konsolideras och färdigställas. Det pågående arbetet med att upprätta uppdelningsindikatorer inom både passagerar- och fraktgodstransporter skall ytterligare utvecklas. Särskild vikt skall läggas vid passagerartransporter på landsväg. • Insamlandet av ytterligare statistik såväl om transportkedjor och stadstrafiktransporter som om upprättande av de indikatorer som behövs för att övervaka integreringen av miljö- och säkerhetsfaktorerna i transportpolitiken skall främjas. Insamlandet av uppgifter om utgifter och kostnader för investeringar i infrastrukturen skall ses över. Behovet av indikatorer för logistikutförandet skall också beaktas. Särskild vikt skall läggas vid insamling av trafikuppgifter som är uttryckta i fordonskilometer. intermodala AVDELNING VI GEMENSAMMA REGLER OM KONKURRENS, BESKATTNING OCH TILLNÄRMNING AV LAGSTIFTNING Inget direkt statistikprogram krävs. Statistikuppgifter för denna avdelning hämtas i mån av behov från de uppgifter och indikatorer som upprättas för andra avdelningar i programmet. AVDELNING VII EKONOMISK OCH MONETÄR POLITIK Rättslig ram Fördragsbestämmelser: artiklarna 99 (samordning och övervakning av den ekonomiska politiken), 104 (övervakning av budgetutvecklingen), 105 (monetär politik och prisstabilitet), 133 (gemensam handelspolitik) och 269 (egna medel). Viktiga rättsakter: rådets förordning (EG) nr 2223/96 om det europeiska national- och regionalräkenskapssystemet (ENS95), rådets förordning (EG, Euratom) nr 1287/2003 om harmonisering av bruttonationalinkomsten till marknadspris (BNI-förordning), rådets beslut 2000/597/EG, Euratom om systemet för Europeiska gemenskapernas egna resurser, rådets förordning (EG) nr 3605/93 om tillämpningen av det protokoll om förfarandet vid alltför stora underskott som är bifogat fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, rådets förordning (EG) nr 2494/95 om harmoniserade konsumentprisindex, (EG) nr 1165/98 om konjunkturstatistik, Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 184/2005 om gemenskapsstatistik över betalningsbalansen, internationell handel med tjänster och utländska direktinvesteringar samt EU:s tjänsteföreskrifter. förordning rådets Nuvarande läge Övervakningen och samordningen av den makroekonomiska politiken i Europeiska unionen, förvaltningen av den monetära politiken i den ekonomiska och monetära unionen samt gemenskapens strukturpolitik kräver en stabil statistisk underbyggnad. Tillhandahållande av statistik för EU:s administrativa ändamål är dessutom av yttersta vikt. SV 29 SV Eurostat och medlemsstaterna behöver säkerställa ett framgångsrikt genomförande av programmet för överförande av uppgifter från det europeiska räkenskapssystemet. Dessa uppgifter ingår som en avgörande beståndsdel i konjunktur- och strukturanalys. En betydande insats kommer att göras för att mäta produktiviteten, med stöd av Euklem- projektet. Tillhandahållandet av statistik för EU:s administrativa ändamål förblir av yttersta vikt. Detta omfattar tillhandahållande av bruttonationalinkomst- och mervärdesskatteuppgifter för beräkning av egna medel, de makroekonomiska uppgifter som krävs som stöd för strukturpolitiken (i synnerhet köpkraftspariteter) och de uppgifter som krävs för EU- personalens löner och pensioner. Harmoniseringen av och jämförbarheten hos de uppgifter som används för övervakning av budget- och finanspolitik kommer att bli föremål för granskning för att förse beslutsfattarna med jämförbara statistiska verktyg av hög kvalitet som stöd för välgrundade bedömningar av läget i varje medlemsstat. Under senare år har utvecklingshastigheten i det harmoniserade konsumentprisindexet dämpats och förbättringen av kvaliteten i det harmoniserade konsumentprisindexet behöver fullföljas kraftfullare (i synnerhet när det gäller bostäder som är bebodda av sina ägare, kvalitetsanpassning och provtagning). En fortlöpande förbättring av de europeiska ekonomiska huvudindikatorernas aktualitet, täckning och spridning behövs. När det gäller konjunkturstatistik krävs förbättringar i täckningen av tjänster, i synnerhet priserna på utbudet av tjänster, tidsseriernas längd och uppgifternas aktualitet. När det gäller betalningsbalansstatistik omfattar de pågående utmaningarna att tillhandahålla lämplig inmatning i nationalräkenskaperna och att säkerställa fortlöpande kvalitet i medlemsstaternas källuppgifter där trösklar upprättats för bankrapporteringen. Viktiga initiativ 2008–2012 • Aktivt deltagande i översynen av de internationella standarderna för nationalräkenskaps- (SNA93) och betalningsbalansstatistik (BPM5). • Översyn av det europeiska räkenskapssystemet (ESA95). • Genomförande av klassificeringen enligt NACE rev. 2 av nationalräkenskaper, betalningsbalans- och konjunkturstatistik; genomförande av annan avgörande lagstftning. • Upprättande av ett europeiskt system för konsumentprisstatistik kring det harmoniserade konsumentprisindexet, förenkling och konsolidering av den rättsliga ramen för det harmoniserade konsumentprisindexet och säkerställande av det harmoniserade konsumentprisindexets trovärdighet med hjälp av effektivare kommunikationer och en efterlevnadsstrategi. SV 30 SV AVDELNING VIII SYSSELSÄTTNING Rättslig ram EU:s arbetsmarknadsstatistik kommer att vägledas av den reviderade Lissabonstrategin, som nu åter inriktats på tillväxt och sysselsättning i Europa, de mål och riktmärken som fastställts inom ramen för den europeiska sysselsättningsstrategin och den ekonomiska och monetära unionen som kräver en sammanhängande uppsättning statistik som omfattar kortare tid än ett år för att beskriva arbetsmarknadsutvecklingen inom euroområdet och Europeiska unionen. Nuvarande läge Arbetsmarknadsstatistiken styrs av en solid rättslig ram för att säkerställa regelbunden överföring av uppgifter för bedömning av sysselsättning, arbetslöshet, inkomster och arbetskostnader. Nya politikområden kommer icke desto mindre att kräva utvidgning av statistiklagstiftningen till andra områden som i) statistik över lediga tjänster, utvärdering av arbetsmarknadens efterfrågesida och kompletterande statistik om sysselsättning och arbetslöshet, ii) arbetsmarknadsläget för invandrare, främjande av bättre integrering av denna befolkning och iii) övergången från skola till arbete genom att understödja en lämplig politik som säkerställer en smidigt inlemmande av de unga på arbetsmarknaden. Andra områden som arbetets och sysselsättningens kvalitet hos en åldrande arbetsstyrka, arbetstagarnas och företagens anpassningsförmåga samt arbetsmarknadens behov av informationssamhället kommer fortsättningsvis att rikta uppmärksamheten på statistikens utveckling. om arbetskraftsundersökning arbetsmarknaden. Gemenskapens Förbättringen under de gångna åren av gemenskapens arbetskraftsundersökning gör denna undersökning och dess årliga moduler till den viktigaste källan för att erhålla jämförbara uppgifter en hushållsbaserad undersökning vars resultat behöver kompletteras med företagsbaserade uppgifter som struktur- och konjunkturstatistik om inkomster och arbetskostnader. Det behövs emellertid ytterligare utveckling inom arbetsmarknadsstatistiken med kvalitetsförbättring som bättre samanvändbarhet av sysselsättningsuppgifter från nationalräkenskaper och från andra undersökningar införa europeiska stickprovtagningssystem och snabbskattningar förbättras spridningen av indikatorerna. Insatser bör också göras för en djupgående analys av befintliga uppgiftskällor så att flexiblare spridningsförfaranden av konfidentiella enskilda uppgifter till forskare säkerställs och att en reviderad klassificering av yrken införs år 2011 som bättre återspeglar sysselsättnings- strukturen och möjliggör förbättrade internationella jämförelser jordbruk, och genom att inom näringsliv och är Viktiga initiativr 2008–2012 • 2008 års arbetskraftsundersöknings ad-hoc modul om arbetsmarknadsläget för invandrare och deras ättlingar, 2009 års arbetskraftsundersöknings ad-hoc modul om övergången från skola till arbete och arbetskraftsundersökningprogrammets ad-hoc moduler 2010-2012 skall definieras och genomföras. • Strukturundersökningarnas täckning av inkomster och arbetskostnader skall utökas till hela års arbetskostnadsundersökningar 2010 och års ekonomin 2008 inkomststrukturundersökning skall genomföras. och SV 31 SV • Europeiska stickprovtagningssystem som grundar sig på en bredare användning av befintliga uppgifter bör införas i konjunkturstatistiken för arbetsmarknaden, vilket gör det möjligt sysselsättnings- och arbetslöshetsaggregat för euroområdet. att kvartals- och månadsvis upprätta aktuella • Arbetsmarknadsstatistiken skall göra det möjligt att övervaka informationssamhällets behov av sysselsättning och yrkesskicklighet. • Rådets förordning om statistik över lediga platser skall genomföras i sin helhet. AVDELNING IX GEMENSAM HANDELSPOLITIK Rättslig ram Europeiska kommissionens ansvar för förhandlingar om handelsavtal med tredjeländer inbegripet handelsavtal om tjänster anges i artikel 133 i fördraget. De rättsakter som gäller relevanta statistikområden är: rådets förordning (EG) nr 1172/95 om statistik avseende icke-medlemsstater, gemenskapens Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 184/2005 om gemenskapsstatistik över betalningsbalansen, internationell handel med tjänster och utländska direktinvesteringar samt kommissionens förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om gemenskapsstatistik över utländska dotterbolags struktur och verksamhet (KOM(2005) 88 slutlig). dess medlemsstaters varuhandel med och Nuvarande läge Kraven på uppgifterna ökar då nya konkurrenter och partner inom handel (t. ex. Kina, Indien, Brasilien och Latinamerika) uppträder på världsscenen och även som en följd av strukturförändringar inom området för handel med varor och tjänster. Högkvalitativ insamling, analys och harmonisering av av uppgifter från kandidatländer och EU:s huvudsakliga partnerländer förblir dessutom prioriterade. Ansträngningar kommer samtidigt att göras för att vidmakthålla kvalitetsstandarderna med avseende på gränsöverskridande handel med tjänster, utländska direktinvesteringar och utländska dotterbolags handel. För detta ändamål kommer genomförandet av förordningen om betalningsbalansstatistik och antagandet av förordningen om utländska dotterföretag att vara av yttersta vikt. Viktiga initiativ 2008–2012 • En ny lagstiftning om Extrastat skall införas med det huvudsakliga målet att göra ytterligare relevant tullinformation och kompletterande statistik tillgängliga genom användning av register över handelsaktörer. • Genomförande och uppdatering av central lagstiftning (betalningsbalans, internationell handel med tjänster, utländska direktinvesteringar och utländska dotterbolag) skall säkerställas. • Internationella valutafondens nya metodstandarder skall införas i EU:s sammanställning av betalningsbalansstatistik. SV 32 SV • Införande i EU av handboken om statistik i internationell handel med tjänster och dess reviderade version. AVDELNING X TULLSAMARBETE Inget direkt statistikprogram krävs. Statistikuppgifter för denna avdelning hämtas i mån av behov från de uppgifter och indikatorer som upprättas för andra avdelningar i programmet. AVDELNING XI SOCIALPOLITIK, UTBILDNING, YRKESUTBILDNING OCH UNGDOMSFRÅGOR Rättslig ram Statistiken inom detta område kommer att ledas av den öppna samordningsmetoden inom områdena för social utestängning, pensioner och vård och omsorg, strategin för hållbar utveckling, artiklarna 143 (rapport om det sociala läget) och 13 (bekämpning av diskriminering) i EG-fördraget, strategin för hälsa och säkerhet i arbetet, rådets resolution från år 2003 om främjande av sysselsättning och social integrering för personer med funktionshinder och kommissionens meddelande om lika möjligheter för funktionshindrade personer. I UNECE-strategin för utbildning för hållbar utveckling framhålls också uppgiftsutveckling. Nuvarande läge Systemet för statistik om levnadsvillkor och socialt skydd vilar på två viktiga pelare: ESSPROS (systemet för statistik över socialt skydd) och EU-SILC (statistik över inkomst- och levnadsvillkor). Genom dessa båda pelare underbyggs den öppna samordningsmetodens Laeken- och pensionsindikatorer. Framsteg måste fortfarande göras när det gäller regional fattigdom och barns fattigdom. i upprättad utbildningsstatistik Uppgifter om livslångt lärande omfattar information om formellt, icke-formellt och informellt lärande inom utbildnings- och yrkesutbildningssystemen eller självlärdhet. Med utgångspunkt sammanställdes nya uppgifter om yrkesutbildning inom företag (företagets engagemang och bidrag till yrkesutbildning av anställda mättes) eller om vuxenutbildning. Uppgifterna om ungdomar finns tillgängliga i befintliga undersökningar och dessa kommer att utnyttjas i sin helhet innan ytterligare insatser görs för att bättre integrera ungdomsaspekterna i befintliga undersökningar. När det gäller hälsa och säkerhet i arbetet kommer insamlingen och analysen av uppgifter att inriktas på arbetsolycksfallens orsaker, omständigheter och kostnader, på yrkessjukdomar och arbetsrelaterade problem samt på de faktorer som negativt påverka de anställdas hälsa. Regelbunden synnerhet harmoniserade för undersökningsmoduler om funktionshinder kommer att utvecklas och genomföras. Statistiken kommer att förbättras ytterligare för att stödja nationella strategier för att utveckla tillgänglig och hållbar vård och omsorg av hög kvalitet. av uppgifter insamling statistik, i Förberedelser för att utveckla en gemensam metod för statistik om diskrimineringens omfattning och verkningar har inletts. SV 33 SV Det centrala målet för demografisk statistik kommer att vara att tillhandahålla en samlad uppsättning uppgifter och analyser som krävs för att bedöma verkningarna av demografiska förändringar i Europa. Detta kommer att uppnås genom att metoderna för och innehållet i de lagstiftningen om 2011 års demografiska uppgiftssamlingarna förbättras genom att långtidsprognoser för befolknings- och bostadsräkningar genomförs och genom att befolkningen regelbundet upprättas. Viktiga initiativ 2008–2012 • Utveckling av en begränsad uppsättning grundläggande variabler och av det nya instrumentet för det europeiska systemet för socialstatistiska undersökningsmoduler. • Konsolidering av statistikprojektet om inkomst- och levnadsvillkor, utveckling av den longitudinella spridningen och med fullt idrifttagande av bruttoinkomstbegreppet. • Utvecklande av indikatorer för regional (med användande av skattningsmetoder för små områden) fattigdom och för barns fattigdom. • Utvecklande av genomförandeförordningar för systemet för statistik över socialt skydd så att uppgifternas täckning, jämförbarhet och aktualitet förbättras. • Förbättring av den befintliga statistikramen för livslångt lärande avseende kvalitet (inbegripet täckning, aktualitet, jämförbarhet och relevans) och prestationsförmåga, inbegripet att utfylla luckor i uppgifterna (t. ex. avseende investeringarnas effektivitet, rörligheten, kvaliteten hos lärare och handledare, utbildningens kvalitet, yrkesutbildning och yrkesträning, högskolestudenternas sociala bakgrund) samt av till information på utbildningsinstitutionsnivå. tillgången • Ungdomsstatistiken behöver gradvis byggas upp med användande av befintliga källor och, vid behov, med bättre integrering i befintliga undersökningar. • Alla sociala uppgifter som insamlas om enskilda på EU-nivå skall uppdelas efter kön och en grundläggande uppsättning indikatorer om jämställdhet mellan män och kvinnor kommer att definieras. • En gemensam metod för att erhålla eller förbättra befintliga statistiska uppgifter om diskrimineringens omfattning och verkningar kommer att definieras. AVDELNING XII KULTUR Framställningen av kulturstatistik är för närvarande begränsad. Det finns därför ingen samlad och samanvändbar ram för kulturstatistik lika litet som någon särskild lagstiftning därom. Om ny politik behöver utvecklas skulle kulturstatistiken behöva konsolideras genom uppnående av en varaktig (grundad på olika uppgiftskällor). Dessutom krävs hellre ett samlat metodarbete för att t. ex. mäta kulturens sociala verkningar samt kultursektorns roll i en kunskapsbaserad ekonomi. regelbunden uppgiftsframställning SV 34 SV AVDELNING XIII FOLKHÄLSA Rättslig ram Rådets direktiv 89/391/EEG om åtgärder för att främja förbättringar av arbetstagarnas säkerhet och hälsa i arbetet, Europaparlamentets och rådets beslut nr 1786/2002/EG om antagande av ett program för gemenskapsåtgärder på folkhälsoområdet (2003-2008) och kommissionens förslag till Europaparlamentets och rådets förordning om gemenskapsstatistik om folkhälsa och hälsa och säkerhet i arbetet. Nuvarande läge som upprättats hälsoinformationssystem ’information och kunskap om hälsa’ inom Det tidigare gemenskapshandlingsprogram om folkhälsa kommer att utvecklas ytterligare genom åtgärder för om gemenskapsåtgärder samarbete med folkhälsoområdet 2007-2013. medlemsstaterna, kandidatländerna och EES/Efta-länderna kommer Eurostat att med hjälp av det europeiska statistiksystemet ytterligare utveckla statistikdelen av detta system, i synnerhet när det gäller Europeiska gemenskapens hälsoindikatorer. inom det kommande programmet I nära grundval på av Statistiska uppgifter om folkhälsa krävs också för indikatorer för hållbar utveckling, strukturella indikatorer, kontextindikatorer för funktionshinder samt de indikatorer som i samband med den öppna samordningsmetoden utvecklats för stöd till nationella strategier för utveckling av tillgänglig och hållbar hälsovård och omsorg av hög kvalitet. och med I samverkan med verksamheten inom gemenskapens folkhälsoprogram, med berörda EU- institutioner inom folkhälsostatistikområdet (WHO, OECD och UNECE) har inriktningen lagts på att ytterligare utveckla och genomföra metoderna, i synnerhet inom områdena för hälsotillstånd (inbegripet funktionshinder och sjuklighet) hälsobestämmande faktorer (som livsstil och miljöfaktorer), hälsovård (inbegripet hälsokostnader) samt dödsorsaker. organisationer med internationella behörighet Viktiga initiativ 2008–2012 • Där så är möjligt kommer kommissionsförordningar att antas för genomförande av Europaparlamentets och rådets förordning om gemenskapsstatistik om folkhälsa och hälsa och säkerhet i arbetet. • Infrastrukturen för det grundläggande systemet för folkhälsostatistik skall förstärkas med särskild uppmärksamhet på prövning, konsolidering och genomförande av relevanta metoder, som europeiska hälsoenkäten och systemet för redovisning av utgifterna för hälso- och sjukvården, • Folkhälsostatistikens tillgänglighet, jämförbarhet, aktualitet och politiska relevans – inbegripet statistik om funktionshinder och hälsovård – skall förbättras med särskild uppmärksamhet på förbättringar av metoderna och med beaktande av olika sammanhang i varje land. SV 35 SV AVDELNING XIV KONSUMENTSKYDD Rättslig ram Konsumentpoliken har fått en mycket högre profil inom EU:s institutioner under senare år (artikel 153 i fördraget). Eurostats arbete kommer att grunda sig på hälso- och konsumentskyddsstrategin och på det förslag till Europaparlamentets och rådets beslut om gemenskapsprogrammet för hälso- och konsumentskydd 2007-2013 som antogs av kommissionen i april 2005. Det större området ”konsumentskydd” har uppdelats i två huvudområden: ”konsumentfrågor” och ”livsmedelssäkerhet”. Nuvarande läge När det gäller konsumentfrågor utger Eurostat årligen en publikation i serien Panorama ’Konsumenter i Europa: fakta och siffror’ och har upprättat en arbetsgrupp mellan de olika avdelningarna som skall tillhandahålla detaljerad prisstatistik. Livsmedelssäkerhet är ett viktigt ämne i konsumentskyddspolitiken och Europeiska unionen har utvecklat omfattande lagstiftning och andra åtgärder som är tänkta att säkerställa effektiva kontrollsystem över hela livsmedelskedjan, inbegripet lagfästa normer för miljö och djurskydd. Syftet med Eurostats insatser inom detta område är att tillhandahålla metodrådgivning och statistikuppgifter som är av intresse inte endast för beslutsfattare utan också för enskilda intressenter och för den stora allmänheten. Viktiga initiativ 2008–2012 (konsumentfrågor) • Utvecklande av ’hård’ officiell statistik (t. ex. detaljerade prisuppgifter, utgifter för konsumtion över gränserna, förhållandet mellan företag och konsument osv. ) skall främjas. • Utarbetande av en åtgärdsplan som följd av slutsatserna från den arbetsgrupp mellan de olika avdelningarna som skall tillhandahålla detaljerad prisstatistik. • Framläggande för konsumentskyddsfrågor som skall ingå i det nya instrument (E4SM) som för närvarande utvecklas av Eurostat. en detaljerad undersökning om en möjlig modul av Viktiga initiativ 2008-2012 (livsmedelssäkerhet) • Utvecklandet av relevant statistik för övervakning av livsmedelssäkerhet skall fortsätta. • Tillgänglighet till och kvalitet på statistik om märkta produkter (ekologiska produkter, produkter baserade på genetiskt modifierade organismer osv. ) skall förbättras. SV 36 SV AVDELNING XV TRANSEUROPEISKA NÄT Inget direkt statistikprogram krävs. Statistikuppgifter för denna avdelning hämtas i mån av behov från de uppgifter och indikatorer som upprättas för andra avdelningar i programmet. AVDELNING XVI INDUSTRI Företagsstatistik Rättslig ram Statistik om europeisk företagsamhet krävs för att stödja analys av konkurrenskraft, produktivitet och tillväxt och för att bilda nyckelinformation för övervakningen av de förnyade Lissabonmålens framsteg. Rådets förordning (EG, Euratom) nr 58/97 om statistik rörande företagsstrukturer (med ändringar), Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 48/2004 om framställning av gemenskapsstatistik om stålindustrin för referensåren 2003-2009 samt rådets förordning (EEG) nr 3924/91 om en statistisk undersökning av industriproduktionen i gemenskapen. Kommissionens (EG) om företagsregister. Kommissionens förslag till Europaparlamentets och rådets förordning (EG) om gemenskapsstatistik över utländska dotterbolags struktur och verksamhet. Kommissionens förordning (EG) nr 1450/2004 om produktion och och utveckling av gemenskapsstatistik om innovation. till Europaparlamentets och förordning förslag rådets Nuvarande läge företagsstatistik används Strukturell för detaljerad analys av den europeiska företagssektorn. Användarnas huvudsakliga oro gäller uppgifternas otillräckliga aktualitet och den långsamma anpassningen till nya och uppkommande politiska behov, t. ex. otillräcklig information om tjänstesektorn, företagsamhet, globalisering och övergång till hållbara produktionsmönster. För särskilda tillverkningssektorer är produktionsstatistik ett väsentligt komplement för att förstå sektorns prestationsförmåga. Gemenskapens innovationsstatistik är det viktigaste mätverktyget för innovation i Europa. Denna statistik framställs med en frekvens av två år från och med 2004 och därefter. Tillgång till uppgifter om gemenskapens innovationsstatistik säkerställs mer och mer genom mikrodata. Statistiken om utländska dotterbolag håller på att utvecklas och i den nya förordningen kommer en grundläggande uppsättning variabler för globliseringsmätning att ges. Det europeiska registret över multinationella företagsgrupper (EuroGroups), enligt åläggande i den nya företagsregisterförordningen, befinner sig i en pilotfas. Viktiga initiativ 2008-2012 SV 37 SV • Fullständigt genomförande av avgörande lagstiftning skall säkerställas (omarbetning av förordningen om strukturell företagsstatistik, förordningen om utländska dotterbolag, register över multinationella företagsgrupper (EuroGroups)). De pilotstudier som planeras i lagstiftningen skall utföras och utvärderas i sin helhet. • För gemenskapens innovationsstatistik planeras ett fullständigt genomförande av Oslomanualen av år 2005 för gemenskapens innovationsstatistik år 2008. I gemenskapens innovationsstatistik för 2010 och i efterföljande innovationsundersökningar i gemenskapen skall också uppgifternas kvalitet och tillgången till uppgifterna ytterligare förbättras. • Ny statistik för att fördjupa förståelsen för ekonomins globalisering skall utvecklas. • Användarnas oro för aktualiteten och trögheten när det gäller att motsvara nya behov skall bemötas genom utprovning av nya och flexibla sätt att insamla uppgifter genom ad hoc- undersökningar och europeiska stickprovtagningsmetoder. • Samtidigt som företagens rätt att hålla sina uppgifter konfidentiella skyddas kommer sätt att offentliggöra de europeiska aggregaten på den mest detaljerade verksamhetsnivån att utvecklas. • En reviderad klassificering av ekonomisk verksamhet (NACE Rev. 2) kommer att genomföras i all företagsstatistik från och med referensåret 2008 och därefter. • Sätt att minska belastningen på företagen kommer att utvecklas, som ökad användning av administrativa uppgifter, av mindre men målinriktade undersökningsmetoder, av användning av offentligt tillgängliga uppgifter om företagen samt av eXtensible Business Reporting Language-tekniken. Statistik om informationssamhället Rättslig ram Användningen av informations- och kommunikationsteknik är bland de viktigaste drivkrafterna för ett samhälle utan socialt utanförskap, bättre arbeten och stärkt konkurrenskraft för europeiska företag. Eurostats statistik om informationssamhället är en central grundval för europeiska beslutsfattare för att bedöma strukturförändringarna i riktning mot en kunskapsbaserad ekonomi och för att bidra till att övervaka framstegen i riktning mot de förnyade Lissabonmålen. Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 808/2004 om gemenskapsstatistik om informationssamhället. Nuvarande läge I flera år har Eurostat bidragit till mätningen av informationssamhället genom att tillhandahålla indikatorer för användningen av informations- och kommunikationsteknik såväl i företag som av hushåll/privatpersoner. Denna verksamhet kommer fortsättas och förbättras för anpassning till politiska krav, t. ex. i2010-initiativet (Europeiskt informationssamhälle för tillväxt och sysselsättning) som grundar sig på den reviderade Lissabonstrategin samt ytterligare politiska initiativ. Detta kan medföra krav på att utvidga den nuvarande rättsliga grunden utöver dess nuvarande begränsningar. SV 38 SV För att gå utöver tonvikten på beredskap och användning kommer insamlingen av uppgifter om investeringar i informations- och kommunikationsteknik och om informations- och kommunikationsteknikens inverkan på företagens resultat och beteende samt på samhället att komplettera de pågående gemenskapsundersökningarna. Behoven att anpassa den rättsliga grunden för statistiken om informationssamhället för att säkerställa en samlad, aktuell uppsättning uppgifter om informations- och kommunikationstekniksektorerna och den elektroniska kommunikationen och som är förenlig med nationalräkenskaperna kommer att utvärderas och omsättas i handling. Viktiga initiativ 2008-2012 • Indikatorerna för informtionssamhället, inbegripet indikatorerna för informations- och kommunikationstekniksektorn och dess konkurrenskraft, skall fortlöpande anpassas till de föränderliga politiska behoven, med beaktande av ett bredare internationellt samarbete vid mätningen av informations- och kommunikationstekniken. • Statistiken om investeringarna i informations- och kommunikationstekniken och om antagandet av informations- och kommunikationstekniken skall utvecklas så att målet att mäta den hållbara utvecklingen och informationssamhällets verkningar bättre uppfylls. Statistik om turism Rättslig ram Turism är en viktig ekonomisk verksamhet i Europeiska unionen med stora möjligheter att bidra till högre sysselsättning och ekonomisk tillväxt samt till utveckling och socioekonomisk integration även på landsbygden och i avlägsna och underutvecklade områden. Rådets direktiv 95/57EG om insamling av statistisk information om turism. Nuvarande läge För närvarande insamlas statistiken efter tillgång och efterfrågan på turistinkvartering samt efter ekonomiska synpunkter på turistbeteendet. Avgörande angelägenhetsområden utgörs av att uppnå en högre grad av jämförbarhet i den befintliga statistiken och av att upprätta harmoniserade satelliträkenskaper för turism som ingår i det större sammanhang om hållbar turism, för vilket relevanta indikatorer kommer att behöva definieras och mätas. På grund av den omedelbara inverkan på turistindustrin som händelser såsom terroristattacker eller spridning av överförbara sjukdomar har, kommer en viktig fråga att vara förbättring av uppgifternas aktualitet. Viktiga initiativ 2008-2012 • Den nuvarande uppsättningen statistik om turism och dess rättsliga grund skall moderniseras. • Harmoniserade satelliträkenskaper för turism skall genomföras och indikatorer för hållbar turism skall utvecklas och mätas. Energistatistik Rättslig ram SV 39 SV En säker försörjning med prismässigt överkomliga energiprodukter på ett miljövänligt sätt är väsentlig för EU:s energipolitik. Energistatistiksystemet har utvecklats som svar på de behov som uppstår i samband med denna politik. Energistatistiksystemet grundar sig i huvudsak på ett avtal. Vissa juridiska åtaganden finns som omfattar särskilda synpunkter på systemet utöver rådets direktiv 90/377/EEG av den 29 juni 1990 om ett gemenskapsförfarande för att främja öppenheten beträffande prissättningen på gas och el till industriella slutanvändare. Nuvarande läge Under de senaste åren har oljemarknaden blivit instabil och oförutsägbar samtidigt som priserna nått höga nivåer. EU:s energiberoende ökar kontinuerligt; efterfrågan på energi stiger och sprider tvivel på förmågan att minska växthusgasutsläppen samtidigt som EU:s el- /gasmarknad ännu inte utvecklats till en inre marknad där konkurrens råder. I detta politiska sammanhang reagerade kommissionen – som svar på en uppmaning från stats- och regeringscheferna år 2005 – med en rad förslag (grönboken: En europeisk strategi för en hållbar, konkurrenskraftig och trygg energiförsörjning) som inrättandet av ett europeiskt energiförsörjningsobservatorium för att övervaka efterfråge- och tillgångsmönstren på EU:s kylning, energimarknader, övervakning/definiering av målen om förnybar energi för tiden efter år 2010 (inbegripet el och flytande biobränslen) samt övervakningen av förbättringarna av effektiviteten i energins slutanvändning. gemenskapsdirektiv uppvärmning nytt och om ett Viktiga initiativ 2008–2012 • En förordning om energistatistik som omfattar de nuvarande kraven och således höjer kvaliteten. • En lagfäst skyldighet att insamla statistik om de el- och gaspriser som erläggs av hushållen. • En metod/ett för (bestämmelseort) för gasimport (export). tillvägagångssätt redovisning av faktiska ursprungsländer; • Förbättring av metoder/nomenklaturer för insamlingen av statistik om flytande biobränsle. • Definition av indikatorer/uppgiftsinsamling för bedömning av energieffektivitet enligt direktiv 2006/32/EG. • En utvidgning, om så krävs, av de konkurrensindikatorer med vilka konkurrensens effektivitet och integreringen av gas-/elmarknaderna bedöms. AVDELNING XVII EKONOMISK OCH SOCIAL SAMMANHÅLLNING Rättslig ram Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1059/2003 om inrättande av en gemensam nomenklatur för statistiska territoriella enheter (NUTS) och kommissionens förslag till SV 40 SV Europaparlamentets och rådets direktiv om upprättande av en infrastruktur för rumslig information i Europeiska gemenskapen (INSPIRE). Nuvarande läge Regionala statistiska uppgifter insamlas för ca ett dussin omfattande statistikområden av vilka några täcks av en rättsakt medan andra styrs genom ett avtal. I det typiska fallet sänds uppgifterna fortlöpande till Eurostat. Uppgifter om stadsmiljön för kartläggning av läget i städerna (urban audit) insamlas vart tredje år från och med år 2003 och därefter. Geografisk information insamlas och lagras i GISCO-databasen för användning inom Eurostat och av generaldirektoraten inom hela kommissionen. Avsaknaden av standarder och av en harmoniserad ram för informationsinsamlingen kräver en betydande mängd resurser för en korrekt lagring och uppdatering. Å andra sidan ökar den växande medvetenheten om möjligheterna att kombinera geografisk samt statistisk och tematisk information efterfrågan på kartläggning, analyser och tillämpningar. Viktiga initiativ 2008-2012 Det arbete som skall utföras under det statistiska programmet 2008-2012 kommer att bestämmas av gemenskapens nya regionalpolitik under den nya programperioden för strukturfonderna. Konsolideringsarbetet med de befintliga uppgifterna kommer att fortsättas, framför allt inom områdena för kartläggning av läget i städerna, transporter, miljö samt forskning och utveckling. Införandet av en rättslig ram för uppgifter om regional befolkning och den emotsedda revision av förordningen om ESA95 som omfattar uppgifterna för regionalräkenskaper kommer att bli av betydande vikt för arbetet med strukturindikatorer. Metodkonsekvensen inom regionalstatistiken skall förbättras genom att striktare metoder införs i den berörda lagstiftningsramen när den revideras och den tillämpning av kvalitetsstandarder som redan inletts i uppgifterna för regionalräkenskaper skall utvidgas till övrig regionalstatistik för att säkerställa jämförbarhet och aktualitet. Tillgången och tillträdet till geografisk information inom hela EU kommer att i grund förändras med genomförandet av det direktiv om upprättande av en infrastruktur för rumslig information i Europeiska gemenskapen som syftar till att utveckla en europeisk infrastruktur för rumslig information som skall stödja såväl miljöpolitiken som annan politik. Detta kommer i sin tur att få betydande verkningar för kommissionsavdelningarnas organiserande och användning av denna information. Under denna programperiod kommer Eurostats arbetsgrupp för geografisk information inte endast att behöva bidra till att utveckla det tekniska genomförandet och säkerställa den organisatoriska infrastrukturen (inbegripet att inrätta och leda kommittén för en infrastruktur för rumslig information i Europeiska gemenskapen) utan också till att stödja genomförandet av infrastrukturen för rumslig information inom hela EU. Främjandet av tekniken för rumslig analys genom att kombinera statistiska uppgifter med geografiska kommer att fortsätta när det gäller kommissionens användare; den ökade tillgången till rumsliga uppgifter kommer som följd av infrastrukturens utveckling att kraftigt förbättra möjligheten att definiera noggranna indikatorer. SV 41 SV AVDELNING XVIII FORSKNING OCH TEKNISK UTVECKLING Rättslig ram förordning teknik, kommissionens Statistik avseende vetenskap och teknik samt innovation: Europaparlamentets och rådets beslut nr 1608/2003/EG om produktion och utveckling av gemenskapsstatistik om vetenskap (EG) nr 753/2004 om genomförande av och Europaparlamentets och rådets beslut nr 1608/2003/EG med avseende på statistik om vetenskap och teknik samt kommissionens förordning (EG) nr 1450/2004 om produktion och och utveckling av gemenskapsstatistik om innovation. Statistisk forskning, metod och nomenklatur: Europaparlamentets och rådets beslut om Europeiska gemenskapens sjunde ramprogram inom området forskning, teknisk utveckling och demonstration (2007-2013) [KOM(2005) 119-1 och KOM(2006) 364 slutlig, rådets gemensamma ståndpunkt]. Hantering av mikrodata och förtrolighet: Kommissionens förordning (EG) nr 1104/2006 om ändring av förordning (EG) nr 831/2002 om genomförande av rådets förordning (EG) nr 322/97 om gemenskapsstatistik med avseende på tillgång till förtroliga uppgifter för vetenskapliga syften. Nuvarande läge Statistik avseende vetenskap och teknik samt innovation: EU:s politik avseende vetenskap, teknik och innovation är en hörnsten i Lissabonstrategin, vilket understrukits i slutsatserna från Europeiska rådets möte i Barcelona och i halvtidsutvärderingen av år 2005. Produktion och spridning av statistik om forskning och utveckling, mänskliga resurser inom vetenskap och teknik, patent och spetsteknik samt kunskapsbaserade tjänster har avsevärt förbättrats under senare år. Denna produktion grundar sig på egna uppgiftsinsamlingar, användning av administrativa källor och användning av andra officiella eller icke-officiella uppgiftskällor. Den rättsliga ramen har upprättats. Statistisk forskning, metod och nomenklatur: På grund av förändrad arbetsmiljö, huvudsakligen utvidgningen, globaliseringen och IT-tekniken samt kostnaden för insamling av statistik, föreligger ett behov av förbättring av alla delar i uppgiftskvaliteten (se förordning nr 322/97), som motsvarar nya krav från EU:s beslutsfattare och andra, och av anpassning av statistiken till förändringarna i samhället. Hantering av mikrodata och förtrolighet: Lättillgänglighet till mikrodata är ett starkt krav från forskarna för produktion av aktuella och noggranna analyser som kan tillhandahålla ett starkt stöd till politiken, men å andra sidan utgör efterlevnaden av den i och för sig motiverade lagstiftningen om förtrolighet ett hinder. Nya säkra lösningar måste finnas. Mikrodata är dessutom en källa till statistisk information som är underutnyttjad. Viktiga initiativ 2008–2012 Statistik avseende vetenskap och teknik samt innovation: Under kommande år kommer arbetet med statistik avseende vetenskap och teknik samt innovation att koncentreras på att uppnå bättre uppgiftskvalitet, genom att förbättra statistiska metoder, nomenklaturer, begrepp och definitioner (för att t. ex. mäta kunskapsflödena bättre använda den internationellt harmoniserade källan för obearbetade uppgifter Patstat), genom att öppna för ytterligare uppgiftskällor och för fullständigt genomförande av statistiken över doktorsgradinnehavarnas SV 42 SV karriärutveckling såväl som genom uppdatering av befintlig lagstiftning om de olika i statistiska områden som omfattas samt genom att nationalräkenskaperna. tillhandahålla bättre insatser Statistisk forskning, metod och nomenklatur: I det sjunde ramprogrammet skall förbättring av tematiska områden proriteras men också den forskning som syftar till förbättring av uppgiftskvalitet genom innovativa metoder såsom modeller, skattningar eller imputering. Forskningen inom officiell statistik skall få ny fart genom att nätverk uppmuntras. Spridning och användning av forskningsresultat från officiell statistik inom de sjätte och sjunde ramprogrammen och tillämpningen av resultaten på arbetsnivå skall främjas och underlättas. Ytterligare arbete behöver också utföras genom att de nomenklaturer som används blir förbättrade (t. ex. europeiska undersökningar av de företagsgrupper som bedriver forskning och utveckling) och genom att den europeiska infrastrukturen av register över företagsgrupper används och utökas. Hantering av mikrodata och förtrolighet: Ett integrerat tillvägagångssätt och en integrerad metod för utveckling av europeiska infrastrukturer för att underlätta forskarnas tillträde till anonymiserade uppgifter inom ramen för nuvarande lagstiftning och för definition, framställning och insamling av primäruppgifter skall främjas. AVDELNING XIX MILJÖ Rättslig ram och EU:s miljöstatistik vägleds av kraven på statistik, redovisning och indikatorer som är högkvalitativa, sammanhängande, tillförlitliga och relevanta för att ytterligare utveckla, genomföra sjätte gemenskapens miljöpolitik, miljöhandlingsprogrammet och dess ’temainriktade strategier’, miljömålen i EU:s strategi för hållbar utveckling, Lissabonstrategin och Cardiffprocessen om miljöfrågornas integrering i alla politikområden. För närvarande insamlas endast statistik om avfall14 och miljökostnader15 i enlighet med lagstiftningen. synnerhet övervaka det i Nuvarande läge närvarande För forskningscentret, lagrar Europeiska miljöbyrån, Gemensamma Generaldirektoratet för miljö och Eurostat miljöuppgifter. Ett tekniskt arrangemang om fördelning av ansvar och arbete som leder till inrättande av miljödatacentraler har slutits inom denna s. k. 4-grupp16. En ökad driftskompabilitet av IT-infrastukturen mellan dessa fyra partner kommer att säkerställas. Det nära partnerskapet med internationella organisationer (t. ex. handböcker) och uppgiftsinsamling (FN, OECD) när det gäller metoder (Eurostats/OECD:s gemensamma enkät) kompletterar för miljöstatistik och miljöredovisning. ramen 14 15 16 Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 2150/2002 av den 25 november 2002 om avfallsstatistik. Rådets förordning (EG, Euratom) nr 58/97 av den 20 december 1996 om statistik rörande företagsstrukturer Ett tekniskt arrangemang av den 14 november 2005 om inrättande av miljödatacentraler, som slutits mellan de fyra gemenskapsorgan som deltar i miljörapportering och spridning av uppgifter. SV 43 SV Att uppfylla efterfrågan på uppgifter om ’temainriktade strategier’, t. ex. ’förebyggande och återvinning av avfall’, ’hållbar användning av naturresurser’ och ’hållbar användning av bekämpningsmedel’, utgör nyckelprioriteringar medan framställningen av grundläggande miljöstatistik fortsätter samtidigt som andra miljödatacentraler förses med statistik över och indikatorer för vatten, luft, biologisk mångfald, jord, skogar och markanvändning. Bättre analys och kvantifiering av sambandet mellan de ekonomiska och miljörelaterade pelarna i strategin för hållbar utveckling kräver ytterligare utveckling av miljöekonomisk redovisning. Vissa underavdelningar inom miljöinformationen uppvisar betydande luckor och är inte alltid helt aktuella. Andelen miljöstatistik och miljöredovisning i enlighet med EU:s lagstiftning är liten, varför rättsliga grunder för andra centrala områden bör beaktas. Viktiga initiativ 2008–2012 För att förbättra synergieffekter, planering och genomförande av miljöstatistiken kommer arbetet under 2008-2012 att samordnas genom de ”direktörsmöten om miljöstatistik och miljöräkenskaper” som omfattar de båda nätverken med 4-gruppen och medlemsstaterna. • Genom datacentralerna för avfall, naturresurser och naturprodukter samt förordningarna om avfallsstatistik och bekämpningsmedel (planerad) kommer sådana uppgifter av hög kvalitet att tillhandahållas som uppfyller kraven i de temainriktade strategierna. • Befintliga miljöindikatorer kommer att strömlinjeformas, nya indikatorer kommer att utvecklas och tekniskt stöd kommer att tillhandahållas för beräkning av indikatorer på EU- nivå och för översyn av rapportskyldigheterna för bättre inriktad och kostnadseffektiv insamling av miljöuppgifter. • Metodutveckling och forskning om miljöekonomiska räkenskaper kommer att ytterligare främjas och viktigare miljöredovisningsmoduler kommer att införas. • Skattning och nowcasting-metoder för att fylla uppgiftsluckor och öka aktualiteten hos miljöstatistik och miljöredovisning skall ytterligare förbättras. • Rättsliga grunder skall, där så befinns lämpligt, utvecklas för de centrala områden av den miljöuppgiftsinsamling som för närvarande inte täcks av rättsakter. AVDELNING XX UTVECKLINGSSAMARBETE Rättslig ram Artikel 180 i fördraget. statistik är väsentlig för bedömning God framgång. Utvecklingsländer behöver den för evidensbaserat beslutsfattande. Dessutom utgör statistik i samband med konsolidering av demokrati och rättskipning och när det gäller respekt för mänskliga rättigheter ett exempel på goda styrelseformer och kan bidra till att främja goda styrelseformer och öppenhet, förutsatt att lämpliga kvalitetstandarder för statistikframställning uppfylls och att tillträde till och spridning av officiell statistik säkerställs. av utvecklingspolitikens SV 44 SV Nuvarande läge Mycket behöver göras i utvecklingsländerna för att öka kapaciteten inom statistikområdet. Det övergripande målet är att stödja EU:s utrikespolitiska förbindelser genom att tillhandahålla lämpligt och välriktat statistiktekniskt bistånd för att stärka den statistiska kapaciteten i länder som mottar bistånd från EU. Detta stöd måste vara varaktigt. I detta hänseende bör insatser göras för att säkerställa att statistiken ingår som en integrerad del i nationella och regionala utvecklingsplaner. Den mest betydelsefulla delen av denna politik är den ökade och tydliga inriktningen på minskning av fattigdomen i EG:s utvecklingspolitik, i synnerhet i länderna i Afrika, Västindien och Stilla havet och särskilt i Afrika. Samarbetet inom statistiken är därför i ökad omfattning inriktat på att stärka mätning och övervakning av fattigdomen, med en särskild tonvikt på indikatorerna för millenniemålen om utveckling. Teknisk rådgivning och tekniskt stöd kommer att ges inom området för mätning av verkningarna av EU:s utvecklingsprogram och när det gäller de statistiska delarna av EU:s regionala utvecklingsprogram i allmänhet. Den regionala integrationen betonas fortlöpande i programmet, något som avspeglar den ökande tendensen bland länderna själva att stärka sina regionala strukturer. Stödområdena omfattar multilateral övervakning, förbättring av nationalräkenskaperna, prisstatistik, jordbruksstatistik, utrikeshandel, företagsstatistik och utbildning i statistik. Det europeiska statistiksystemet fortsätter med och förstärker sina insatser för att förbättra samordningen mellan givarna (dvs. bilaterala och multilaterala givare). Eurostat och medlemsstaterna stöder därför arbetet, i synnerhet tillsammans med OECD:s kommitté för utvecklingsbistånd, FN och Världsbanken, för att bedöma utvecklingssamarbetets verkningar när det gäller att nå millenniemålen om utveckling. I denna egenskap deltar systemet aktivt i PARIS 21-initiativet. Inom det tekniska samarbetet understryks i synnerhet vikten av inriktning på användarna och främjas värdet av flerårig planering. Viktiga initiativ 2008–2012 • Statistikens genomslag i nationella och regionala utvecklingsplaner skall ökas. • Teknisk rådgivning och vetenskapligt stöd skall, om möjligt, tillhandahållas för att genomföra statistiska utvecklingsprogram, i synnerhet på regional nivå, stödja projekt med statistiska verkningar och harmonisering av statistik i länder som mottar bistånd från EU och bidra till bedömningen av de statistiska prioriteringarna vid planering av EU:s statistiska samarbetsverksamhet. • Särskild tonvikt skall läggas på mätning och övervakning av fattigdom, framsteg inom den indikatorer för millenniemålen om sociala sammanhållningen, hållbar miljö och utveckling. SV 45 SV AVDELNING XXI EKONOMISKT, FINANSIELLT OCH TEKNISKT SAMARBETE MED TREDJELÄNDER Rättslig ram Rådets förordning (Euratom, EG) nr 1279/96 om bistånd till de nya oberoende staterna och Mongoliet samt kommissionens meddelande (KOM(2004) 795 slutlig) till rådet om kommissionens förslag till handlingsplaner inom den europeiska grannskapspolitiken. Nuvarande läge Det statistiska samarbetet med de länder som ingår i den europeiska grannskapspolitiken syftar till att stödja utvecklingen av dessa länders statistiska system i avsikt att tillhandahålla en grundläggande uppsättning harmoniserade uppgifter som uppfyller EU:s krav inom områden där EU:s politik kan ha sådana krav. Det statistiska stödet till dessa länder genomförs genom det europeiska grannskaps- och partnerskapsinstrumentet. Viktiga initiativ 2008–2012 • De nyckelområden som skall utvecklas är ekonomisk statistik, nationalräkenskaper och prisstatistik, utrikeshandel, migrationsstatistik och socialstatistik. Dessutom bör andra sektorer såsom energi- och miljöstatistik – och mer allmänt indikatorer för hållbar utveckling – gradvis införas som ett viktigt underlag för beslutsfattande. • Samarbetet bör också syfta till uppbyggnad och förstärkning av de nationella statistikinstitutens institutionella kapacitet och av det interinstitutionella samarbetet. SV 46 SV FINANSIERINGSÖVERSIKT FÖR RÄTTSAKT 1. FÖRSLAGETS NAMN: Förslag till Europaparlamentets och rådets beslut om gemenskapens statistiska program 2008-2012 8. BERÖRDA DEN DELAR FÖRVALTNINGEN/BUDGETERINGEN I VERKSAMHETSBASERADE Berört politikområde och därmed förknippad verksamhet: Statistik (framställning av statistisk information, politisk strategi och samordning, administrativt stöd) 9. BERÖRDA BUDGETRUBRIKER 9. 1. Budgetrubriker (driftsposter och tillhörande tekniska och administrativa stödposter (f. d. B. A-poster)) inkl. rubriker: 29. 0201 Statistisk informationspolitik 29. 010401 Statistisk informationspolitik — administrativa utgifter 9. 2. Åtgärdens och budgetkonsekvensernas löptid: Fem år: 2008-2012 9. 3. Budgettekniska uppgifter: Budgetrubrik Typ av utgifter Nya Deltagande av Efta Deltagande av ansökarländer Rubrik i budgetplanen 29. 020101 29. 010401 Icke- oblig. Icke- oblig. Diff. 17 NEJ JA Icke- diff. 18 NEJ JA NEJ NEJ nr 1 nr 1 17 18 Differentierade anslag. Icke-differentierade anslag. SV 47 SV 10. FÖRTECKNING ÖVER MEDEL 10. 1. Finansiella medel 10. 1. 1. Förteckning över åtagandebemyndiganden och betalningsbemyndiganden Miljoner euro (avrundat till tre decimaler) Avsnitt nr 2008 2009 2010 2011 2012 2013* och följand e budget år Totalt Typ av utgifter Driftsutgifter19 Åtagandebemyndiganden 8. 1 Betalningsbemyndiganden a b 48,800 49,800 50,700 51,700 52,700 253,700 5,622 27,720 47,807 50,390 51,350 70,811 253,700 Administrativa utgifter som ingår i referensbeloppet20 Tekniskt och administrativt stöd 8. 2. 4 c 3,900 4,000 4,100 4,200 4,300 20,500 TTOOTTAALLTT RREEFFEERREENNSSBBEELLOOPPPP Åtagandebemyndiganden Betalningsbemyndiganden a + c b + c 52,700 53,800 54,800 55,900 57,000 274,200 9,522 31,720 51,907 54,590 55,650 70,811 274,200 Administrativa utgifter som inte ingår i referensbeloppet21 Personalutgifter och därtill hörande utgifter Andra administrativa utgifter än personalutgifter och därtill hörande utgifter som ej ingår i referensbeloppet 8. 2. 5 d 76,444 76,543 76,644 76,747 76,852 383,230 8. 2. 6 e 5,891 6,009 6,129 6,251 6,378 30,658 Totala beräknade utgifter för finansiering av åtgärden TOTALA ÅTAGANDEBEMYNDI GANDEN inkl. personalutgifter a + c + d + e 135,036 136,352 137,573 138,898 140,230 688,088 19 20 21 Utgifter som inte omfattas av kapitel xx 01 i den berörda avdelningen xx. Utgifter som omfattas av artikel xx 01 04 i avdelning xx. Andra utgifter inom kapitel xx 01 än artiklarna xx 01 04 eller xx 01 05. SV 48 SV TOTALA BETALNINGSBEMYND IGANDEN inkl. personalutgifter b + c + d + e 91,858 114,272 134,680 137,588 138,880 688,088 * Endast betalningsbemyndiganden är berörda för detta år Uppgifter om samfinansiering Om förslaget omfattar samfinansiering med medlemsstaterna eller med andra organ bör en skattning av denna samfinansieringsnivå anges i tabellen nedan: Samfinansier ande organ Medlemsstate rna Andra organ TOTALA ÅTAGANDE BEMYNDIG ANDEN inkl. samfinansieri ng f a+c +d +e +f Miljoner euro (avrundat till tre decimaler) 2008 2009 2010 2011 2012 Totalt 2013 och följande budgetår 9,934 10,138 10,321 10,525 10,728 0,523 0,534 0,543 0,554 0,565 51,646 2,719 144,969 146,490 147,894 149,423 150,958 0 739,734 10. 1. 2. Förenlighet med den ekonomiska planeringen (cid:59) Förslaget är förenligt med nuvarande ekonomiska program. 10. 1. 3. Påverkan på inkomsterna (cid:59) Förslaget påverkar inte inkomsterna. 10. 2. Personal uttryckt i heltidsekvivalenter (inkl. tjänstemän, tillfälligt anställda och extern personal) – se uppgifter i punkt 8. 2. 1. Årsbe hov Totalt perso nalan tal 2008 200922 2010 2011 2012 2013 och följande budgetår 818 818 818 818 818 22 Anhållan om tilläggsposter och fördelningen av dem skall göras inom APS-förfarandets ram, inkl. poster för utvidgning. SV 49 SV 11. BESKRIVNING OCH MÅL 11. 1. Behov som skall uppfyllas på kort eller lång sikt förordning Kravet att framlägga ett flerårigt statistiskt arbetsprogram härrör ur artikel 3. 1 i för rådets gemenskapsstatistik. I detta program skall inriktning, huvudområden och mål för de åtgärder som planeras för en tid av högst fem år bestämmas; det utgör ramen för framställningen av all gemenskapsstatistik. (EG) nr 322/97 – den grundläggande rättsakten 11. 2. Mervärde som tillförs genom gemenskapens deltagande och förslagets förenlighet med övriga finansiella instrument samt eventuella synergieffekter Politiska belutsfattare och aktörer på marknaden behöver ständigt statistik för att fatta sina beslut samt för att övervaka och utvärdera deras genomförande. Med statistik tillhandahålls en väsentlig infrastruktur för en sund och effektivt fungerande demokrati och en modern ekonomi. För att utföra sitt uppdrag behöver Europeiska unionen en statistikinformationstjänst av hög kvalitet. Gemenskapsstatistik skall vara tillförlitlig, oberoende av politiskt inflytande, tillgänglig i rätt tid och i en form som är lämpad för användarna. Utarbetandet bör dessutom inte medföra en orimligt tung belastning på uppgiftslämnarna och insamlandet av uppgifterna skall bedrivas i enlighet med subsidiaritets- och proportionalitetsprinciperna. Eurostat har tillsammans med de nationella statistikbyråerna upprättat ett nätverk, kollektivt benämnt det europeiska statistiksystemet. Det europeiska statistiksystemets mål är att: – utveckla ett system av standarder, metoder och organisationsstrukturer som kan framställa jämförbar, tillförlitlig och relevant statistik, – förse de europeiska institutionerna och medlemsstaternas regeringar med den information som de behöver för att utforma, genomföra, övervaka och utvärdera sin politik, – inför deras beslutsfattande sprida statistisk information till Europa i allmänhet, till företag och till alla som berörs av ekonomiska och sociala frågor, – söka förbättra statistiksystemen i medlemsstaterna och EES-länderna samt stödja utvecklingen av statistiksystem i de länder som övergår till marknadsekonomi och i utvecklingsländerna. 11. 3. Mål, förväntade resultat och motsvarande indikatorer inom ramen för verksamhetsbaserad förvaltning Ramprogrammet skall ge en översikt över de strategier, prioriteringar och arbetsplaner som avses för planeringsperioden. Allmänna mål (övergripande frågor) fördragets avdelningar) uppställs. och särskilda mål Femårsprogrammet stöds av årliga program där mer detaljerade mål för arbetet uppställs varje år. (klassificerade enligt SV 50 SV 11. 4. Metod för genomförande (preliminär) (cid:59) Centraliserad förvaltning (cid:59) Direkt av kommissionen 12. ÖVERVAKNING OCH UTVÄRDERING 12. 1. Övervakningssystem I artikel 2 i förslaget anges att gemenskapens statistiska program 2008-2012 skall genomföras genom årliga statistiska program i enlighet med förordning (EG) nr 322/97. Dessa program tillsammans med finansieringen av dem skall vara föremål för de beslut av kommissionen där de utfall och resultat (mål och indikatorer) som skall nås under referensperioden anges närmare. Övervakningen skall säkerställas genom regelbundna rapporter om medelsförbrukning och om de framsteg som gjorts för att uppnå målen. 12. 2. Utvärdering 12. 2. 1. Förhandsutvärdering Förslaget till ett gemenskapsstatistiskt program som omfattar perioden 2008-2012 är det sjunde i sitt slag. De båda föregående (1998-2002 och 2003-2007) blev nyligen vart och ett till Europaparlamentet och rådet och en halvtidsrapport som förelagts kommittén för det statistiska programmet. Utarbetandet av detta förslag grundade sig på dessa utvärderingar och i detta avsnitt ges ytterligare information. för en efterhandsutvärdering som överlämnats föremål Behovet att fortsätta med gemenskapens statistiska program Kravet på ett flerårigt gemenskapsstatistikprogram följer av artikel 3. 1 i rådets förordning (EG) nr 322/97 enligt vilken gemenskapens statistiska program skall definiera tillvägagångssätt, huvudområden och mål för de åtgärder som planeras för en period som inte överstiger fem år och utgöra ramen för framställningen av all gemenskapsstatistik. Gemenskapens statistiska program genomförs genom årliga arbetsprogram som tillhandahåller mer detaljerade arbetsmål för varje år och genom en särskild lagstiftning för mer omfattande åtgärder. Giltigheten i de mål som skall uppnås Framställare och användare av gemenskapsstatistik har varit starkt engagerade i utarbetandet av förslaget och följaktligen i bedömningen av relevansen i dess mål. Samrådet med framställarna har genom kommittén för det statistiska programmet varit inriktat på de nationella statistikmyndigheterna i medlemsstaterna och i Efta- och kandidatländerna. Dessutom har olika delar av programmet diskuterats i detalj i det europeiska statistiksystemets tekniska arbetsgrupper. Beträffande externa användare har relevansen i de mål och resultat som skall uppnås diskuterats i den europeiska rådgivande kommittén för statistik på det ekonomiska SV 51 SV och sociala området och i kommittén för valuta-, finans- och betalningsbalans- statistik. Båda kommittéerna uppmanades att yttra sig om programutkastet. Programmets genomförande och förväntad resursnivå Inom det europeiska statistiksystemet har ett vaksamt öga hållits på förhållandet mellan informationsbehoven för gemenskapspolitikens ändamål och de resurser som krävs på europeiska, nationella och regionala nivåer för att tillhandahålla denna information. Tillgången till tillräckliga resurser i nationella sammanhang är av särskild vikt för genomförandet av de statistiska informationskraven för EU:s politiska beslut. Det är emellertid också viktigt att bibehålla en flexibilitet som är tillräcklig för att göra det möjligt för de nationella myndigheterna att på det mest kostnadseffektiva sättet tillfredsställa gemenskapens behov av statistisk information. Ett system för prioriteringar definieras i förslaget, som grundar sig på tre vägledande principer på hög nivå: – Bedömning av användarbehov, inbegripet relevansen för beslutsfattande på gemenskapsnivå. – Bedömningar av kostnaderna för uppgiftslämnarna, medlemsstaterna och kommissionen. – Bedömning av särskilda statistiska frågor av betydelse för kostnadseffektiviteten i särskild statistik, inbegripet kompromisser mellan olika delar inom statistikens kvalitet, t. ex. ”noggrannhet” gentemot ”aktualitet” och möjligheterna till flexibla rapporteringsskyldigheter med inriktning på centrala europeiska behov. För att göra den övergripande kostnadseffektiviteten så tillfredsställande som möjligt och för att göra en välavvägd verksamhetsprioritering inom de årliga statistiska arbetsprogrammen kommer dessa principer att tillämpas på ett öppet sätt och enligt de praktiska riktlinjer som skall utvecklas och upprätthållas av Eurostat i samarbete med de nationella statistikmyndigheterna. 12. 2. 2. Åtgärder som vidtagits efter en halvtids-/efterhandsutvärdering (erfarenheter från liknande åtgärder) Eurostat utförde en efterhandsutvärdering av gemenskapens statistiska program 1998-2002. Rapporten överlämnades till Europaparlamentet och rådet (KOM(2005) 1 slutlig av den 13 januari 2005). En halvtidsutvärdering av programmet 2003-2007 utfördes också och framlades den 23 februari 2006 för kommittén för det statistiska programmet. I dessa rapporter utvärderas de framsteg som gjorts inom varje rubrik i det statistiska programmet och där ingår rekommendationer till förbättringar. Dessa rekommendationer beaktades sorgfälligt vid utarbetandet av gemenskapens statistiska program 2008-2012. Utöver gemenskapens nuvarande politiska prioriteringar lades tonvikten på styrningen av statistiken, likvärdig tillgång till statistik, prioritering, flexibilitet och det europeiska statistiksystemets lyhördhet. Eurostat har dessutom infört ett program för intern utvärdering av all sin uppgiftsproducerande verksamhet som grundar sig på s. k. rullande översyner. Varje rullande översyn medför en genomgripande översyn av interna arbetsförfaranden, SV 52 SV nivåer för användartillfredsställelse, partnertillfredsställelse beträffande samordning och organisation, förbindelser med internationella organisationer samt kostnader för Eurostat och medlemsstaterna. I varje rullande översyn görs rekommendationer till de förbättringar som får följder för medlen och en tidtabell upprättas för genomförandet av den föreslagna förbättringen. Dessa rekommendationer beaktas vid utarbetandet av det årliga programmet. 12. 2. 3. Villkor och periodicitet för framtida utvärderingar Under tredje året av gemenskapens statistiska program 2008-2012 skall en halvtidsrapport föreläggas kommittén för det statistiska programmet. En slutlig utvärderingsrapport kommer att lämnas till Europaparlamentet och rådet vid utgången av år 2013. 13. BESTÄMMELSER OM BEDRÄGERIBEKÄMPNING Genom att kommissionens standarder för internkontroll genomförs och effektiviseras inför den årliga övervakningen av verksamheten har förekomsten av och funktionen hos förfarandena för att förhindra bedrägeri och oegentligheter säkerställts. införts rutiner har Regler och för de viktigaste budgetprocesserna, dvs. upphandlingar, anslag, åtaganden, avtal och utbetalningar. För att klargöra ansvarsfördelningen, förenkla arbetsflödena och ange de viktiga punkter som bör kontrolleras har alla som har att göra med finansiella frågor fått tillgång till handböcker om förfarandena. Utbildning ges när det gäller deras användning. Handböckerna granskas och uppdateras regelbundet. Kontroller skall med utgångspunkt i en preliminär riskbedömning utföras på plats när det gäller anslag som beviljats inom programmet. SV 53 SV 14. UPPGIFTER OM MEDEL 14. 1. Förslagets mål i form av finansiella kostnader 2008 2009 2010 2011 2012 Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader 2013 och följande budgetår* Antal result at Totala kostnader TOTALT Antal result at Totala kostnader Åtagandebemyndiganden i miljoner euro (avrundat till tre decimaler) Typ av resultat Geno msnitt liga kostn ader Projekt 0,130 Projekt 0,500 Projekt 0,372 Projekt 0,570 Projekt 0,294 Projekt Projekt Projekt Projekt 0,070 0,312 0,100 0,200 Projekt 0,158 Projekt 0,193 Projekt 0,050 DRIFTSMÅL NR 1 – STÖD FÖR STATISTIKRESULTAT - Kvalitetsstyrning och utvärdering - Utbildning inom statistik - IT-infrastrukturer och IT-tjänster för Eurostat - Standardisering av IT och infrastrukturer för det europeiska statistiksystemet - Referensdatabaser och metadatalager - Information - Spridning - Samordning av statistik - Statistiksamarbete med kandidatländerna - Statistiksamarbete med andra tredjeländer - Forskning och analys inom statistik - Datasäkerhet och insynsskydd för statistiska uppgifter Delsumma för område 1 2 1 6 2 2 2 8 2 1 8 4 1 0,260 0,500 2,232 1,140 0,588 0,140 2,496 0,200 0,200 1,264 0,772 0,050 2 1 6 2 2 2 8 2 1 8 4 1 0,260 0,500 2,232 1,140 0,588 0,140 2,496 0,200 0,200 1,264 0,772 0,050 2 1 6 2 2 2 8 2 1 8 4 1 0,260 0,500 2,232 1,140 0,588 0,140 2,496 0,200 0,200 1,264 0,772 0,050 2 1 6 2 2 2 8 2 1 8 4 1 0,260 0,500 2,232 1,140 0,588 0,140 2,496 0,400 0,200 1,264 0,772 0,050 2 1 6 2 2 2 8 2 1 8 4 2 0,260 0,500 2,232 1,140 0,586 0,140 2,496 0,400 0,200 1,264 0,772 0,100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0,000 0,000 0,000 0,000 10 5 30 10 1,300 2,500 11,160 5,700 0,000 10 2,940 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 10 40 10 5 40 20 0,700 12,480 1,400 1,000 6,320 3,860 0,000 6 0,300 0 198 49,660 Projekt 39 9,842 39 9,842 39 9,842 40 10,042 41 10,092 SV 54 SV Typ av resultat Geno msnitt liga kostn ader 2008 2009 2010 2011 2012 Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader Antal result at Totala kostnader 2013 och följande budgetår* Antal result at Totala kostnader TOTALT Antal result at Totala kostnader Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt 0,265 0,275 0,317 0,100 0,180 0,879 0,250 0,081 2 2 3 1 5 7 1 2 0,530 0,550 0,951 0,100 0,900 6,153 0,250 0,162 1 2 3 1 5 8 2 2 0,265 0,550 0,951 0,100 0,900 7,032 0,500 0,162 2 2 3 1 5 8 2 2 0,530 0,550 0,951 0,100 0,900 7,032 0,500 0,162 2 2 3 2 5 8 2 2 0,530 0,550 0,951 0,200 0,900 7,032 0,500 0,162 2 2 3 2 5 8 2 2 0,530 0,550 0,951 0,200 0,900 7,032 0,500 0,162 Projekt 23 9,596 24 10,460 25 10,725 26 10,825 26 10,825 Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt 0,339 0,493 0,130 0,398 0,124 Projekt 0,373 Projekt 0,007 5 2 2 17 10 1 2 1,695 0,986 0,260 6,766 1,240 0,373 0,014 5 2 2 17 9 1 2 1,695 0,986 0,260 6,766 1,116 0,373 0,014 5 2 2 17 9 2 2 1,695 0,986 0,260 6,766 1,116 0,746 0,014 5 2 2 18 9 2 2 1,695 0,986 0,260 7,164 1,116 0,746 0,014 5 2 2 18 10 2 2 1,695 0,986 0,260 7,164 1,240 0,746 0,014 Projekt 39 11,334 38 11,210 39 11,583 40 11,981 41 12,105 Projekt 0,459 8 3,672 8 3,672 8 3,672 8 3,672 8 3,672 Projekt Projekt Projekt Projekt 0,047 0,103 0,243 0,070 3 13 3 1 0,141 1,339 0,729 0,070 3 13 3 1 0,141 1,339 0,729 0,070 4 13 3 2 0,188 1,339 0,729 0,140 4 14 3 2 0,188 1,442 0,729 0,140 4 14 3 2 0,188 1,442 0,729 0,140 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 9 10 15 7 25 39 9 10 2,385 2,750 4,755 0,700 4,500 34,281 2,250 0,810 0,000 124 52,431 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 25 10 10 87 47 8 10 8,475 4,930 1,300 34,626 5,828 2,984 0,070 0,000 197 58,213 0,000 40 18,360 0,000 0,000 0,000 0,000 18 67 15 8 0,846 6,901 3,645 0,560 DRIFTSMÅL NR 2 – BEFOLKNINGS- OCH SOCIALSTATISTIK - Befolkning - Arbetsmarknad - Utbildning - Kultur - Hälsa och säkerhet - Inkomstfördelning och levnadsvillkor - Socialt skydd - Övrig befolknings- och socialstatistik Delsumma för område 2 DRIFTSMÅL NR 3 - EKONOMISK STATISTIK - Årsräkenskaper - Kvartalsvisa räkanskaper - Finansiella räkenskaper - Priser - Statistik för konjunkturcykelanalys - Monetära och finansiella indikatorer - Handel med tjänster och betalningsbalans Delsumma för område 3 DRIFTSMÅL NR 4 - FÖRESTAGSSTATISTI K - Statistik över företagens ekonomiska verksamhet - Energi - Transporter - Informationssamhället - Turism SV 55 SV Typ av resultat Projekt Projekt Projekt Geno msnitt liga kostn ader 0,460 0,255 Projekt 0,140 Projekt 0,102 Projekt 1,000 Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt 0,083 0,113 0,332 0,303 0,269 Projekt 0,013 Projekt 0,100 2008 2009 2010 2011 2012 Antal result at 2 11 41 Totala kostnader 0,920 2,805 9,676 Antal result at 2 12 42 Totala kostnader 0,920 3,060 9,931 Antal result at 2 12 44 Totala kostnader 0,920 3,060 10,048 Antal result at 2 12 45 Totala kostnader 0,920 3,060 10,151 Antal result at 2 13 46 Totala kostnader 0,920 3,315 10,406 3 2 1 6 3 9 4 7 7 2 1 0,420 0,204 1,000 1,624 0,249 1,017 1,332 2,121 1,883 0,026 0,100 3 2 1 6 3 9 4 7 7 2 1 0,420 0,204 1,000 1,624 0,249 1,017 1,332 2,121 1,883 0,026 0,100 4 2 1 7 3 9 4 7 7 2 1 0,560 0,204 1,000 1,764 0,249 1,017 1,332 2,121 1,883 0,026 0,100 4 2 1 7 3 10 4 7 7 2 2 0,560 0,204 1,000 1,764 0,249 1,130 1,332 2,121 1,883 0,026 0,200 4 2 1 7 3 10 4 8 8 2 2 0,560 0,204 1,000 1,764 0,249 1,130 1,332 2,424 2,152 0,026 0,200 Projekt 33 6,728 33 6,728 33 6,728 35 6,941 37 7,513 181 48,800 182 49,795 187 50,690 193 51,704 198 52,705 - Företagsregister - Handel med varor Delsumma för område 4 DRIFTSMÅL NR 5 – JORDBRUK, SKOGSBRUK OCH FISKE - Statistik över jordbruksinkomster - Statistik över jordbrukets förädlingsindustri - Samordning och förbättring av jordbruksstatistiken Delsumma för område 5 DRIFTSMÅL NR 6 – STATISTIK SOM OMFATTAR FLERA OMRÅDEN - Hållbar utveckling - Miljöstatistik - Regionalstatistik -Vetenskap och teknik - Regional och geografisk information - Internationella och interinstitutionella kontakter - Förvaltning och statistiska program Delsumma för område 6 TOTALA KOSTNADER * Endast betalningsbemyndiganden är berörda för detta år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2013 och följande budgetår* Antal result at Totala kostnader 0,000 0,000 0,000 TOTALT Antal result at 10 60 218 Totala kostnader 4,600 15,300 50,212 0,000 0,000 18 10 2,520 1,020 0,000 5 5,000 0,000 33 8,540 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 15 47 20 36 36 10 1,245 5,311 6,660 10,908 9,684 0,130 0,000 7 0,700 0,000 171 34,638 0,000 941 253,694 SV 56 SV 14. 2. Administrativa utgifter 14. 2. 1. Antal och typ av personal Typ av tjänster Personal som krävs för att förvalta åtgärden, dvs. befintliga plus ev. ytterligare personalresurser (antal tjänster/heltidsekvivalenter) 2008 200923 2010 2011 2012 2013 291 291 291 291 291 371 371 371 371 371 101 101 101 101 101 55 55 55 55 55 Tjänstemän eller tillfälligt anställda24 (29 01 01) A*/AD B*, C*/AST Personal som finansieras25 genom art. 29 01 02 Övrig personal26 som finansieras genom art. 29 01 04/05 TOTALT 818 818 818 818 818 14. 2. 2. Beskrivning av de arbetsuppgifter som skall utföras i samband med åtgärden De arbetsuppgifter som skall utföras rör huvudsakligen å ena sidan metoder och å andra sidan insamling, validering, bearbetning och spridning av statistisk information inom de områden som förtecknas i bilagorna till beslutsförslaget. De hänför sig likaledes inom Eurostats båda horisontala verksamhetsbaserade budgetområden (’Administrativt stöd’ och ’Politisk strategi och samråd’). till arbeten 14. 2. 3. Personalresurskällor (som omfattas av tjänsteföreskrifterna) (cid:59) De poster som för närvarande anslagits till fördelningen av programmet skall för år 2006, 624 poster som omfattas av ersättas eller utökas: tjänsteföreskrifterna (cid:59) Poster som på förhand anslagits inom APS/PDB-förfarandet för åren 2007 och 2006 reserv: 1827 (15 + 3) (cid:59) Poster som bedöms bli fördelade i nästkommande APS/PDB-förfarande: 20 23 24 25 26 27 Anhållan om tilläggsposter och fördelningen av dem skall göras inom APS-förfarandets ram, inbegripet poster för utvidgning. Kostnader som INTE täcks av referensbeloppet. Kostnader som INTE täcks av referensbeloppet. Kostnader som ingår i referensbeloppet. Behovet av personalresurser och administrativa resurser skall täckas genom den fördelning som inom ramen för det årliga fördelningsförfarandet beviljats förvaltningstjänsten. SV 57 SV (cid:59) Poster som skall omfördelas med hjälp av befintliga resurser förvaltningsavdelningen (intern omfördelning): Skall bestämmas inom 14. 2. 4. Övriga administrativa utgifter som ingår i referensbeloppet (XX 01 04/05 – Utgifter för administration) Budgetrubrik (nummer och benämning) 1 Tekniskt och administrativt stöd (inkl. tillhörande personalkostnader) Genomförandeorgan28 Övrigt tekniskt och administrativt stöd - internt - externt Totalt tekniskt och administrativt stöd Miljoner euro (avrundat till tre decimaler) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 och följande budgetår TOTALT 0,228 0,255 0,280 0,303 0,325 3,672 3,745 3,820 3,897 3,975 0 0 0 0 0 3,900 4,000 4,100 4,200 4,300 1,391 19,109 20,500 14. 2. 5. Finansiella kostnader för personal och därmed sammanhängande kostnader som inte ingår i referensbeloppet Miljoner euro (avrundat till tre decimaler) Typ av personal 2008 2009 2010 2011 2012 2013 och följande budgetår Tjänstemän och tillfälligt anställda (29 01 01) Personal som finansieras genom artikel XX 01 02 (extraanställda, nationella experter, kontraktsanställda, osv. ) budgetrubrik 29. 01. 02 Totala kostnader för personal och därmed sammanhängande kostnader (som EJ ingår i referensbeloppet) 71,496 71,496 71,496 71,496 71,496 4,948 5,047 5,148 5,251 5,356 76,444 76,543 76,644 76,747 76,852 Beräkning – Tjänstemän och tillfälligt anställda 108 000 euro per år x 5 år 28 En hänvisning skall göras till den särskilda finansieringsöversikten för rättsakt för det (de) berörda genomförandeorganet(en). SV 58 SV Beräkning – Personal som finansieras inom ramen för artikel XX 01 02 Ökning med 2 % (inflation), varje år 14. 2. 6. Övriga administrativa utgifter som inte ingår i referensbeloppet Miljoner euro (avrundat till tre decimaler) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 och följan de budg etår TOTAL T XX 01 02 11 01 – Tjänsteresor 1,632 1,665 1,698 1,732 1,767 8,494 XX 01 02 11 02 – Möten och konferenser 2,203 2,247 2,292 2,338 2,385 11,465 XX 01 02 11 03 – Kommittéer 0,561 0,572 0,584 0,595 0,607 XX 01 02 11 04 – Studier och samråd 0,204 0,208 0,212 0,216 0,221 XX 01 02 11 05 - Informationssystem 1,020 1,040 1,061 1,082 1,104 XX 01 02 11 06 - Utbildning 0,271 0,277 0,282 0,288 0,294 2,919 1,061 5,307 1,412 2 Övriga förvaltningsutgifter totalt (XX 01 02 11) 3 Övriga administrativa utgifter Totala administrativa utgifter, andra än personalkostnader och därmed sammanhängande kostnader (som EJ ingår i referensbeloppet) 5,891 6,009 6,129 6,251 6,378 30,658 Beräkning - Övriga administrativa utgifter som ej ingår i referensbeloppet: För alla rubriker har en ökning med 2 % (inflation) beräknats. SV 59 SV |
Förslag till akt om anpassning av villkoren för anslutning av Förenade republiken Cypern till Europeiska unionen | 2004-04-16 | [
"Cyprus",
"accession criteria",
"accession to the European Union"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c6bf1846-11b4-4d91-a9d6-8c332e0855d1 | swe | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION Bryssel den 7. 4. 2004 KOM(2004) 189 slutlig Förslag till AKT OM ANPASSNING AV VILLKOREN FÖR ANSLUTNING AV FÖRENADE REPUBLIKEN CYPERN TILL EUROPEISKA UNIONEN (framlagd av kommissionen) SV SV MOTIVERING Den 31 mars 2004 överlämnade FN:s generalsekreterare, Kofi Annan, det slutliga förslaget till en allsidig lösning av Cypernproblemet till de berörda parterna. Detta förslag skall läggas fram för de båda cypriotiska befolkningsgrupperna för godkännande vid separata folkomröstningar som skall äga rum samtidigt den 24 april 2004, enligt en överenskommelse mellan samtliga parter som uppnåddes i New York den 13 februari 2004. Om resultatet av folkomröstningarna blir positivt kommer ön att återförenas och anslutas till Europeiska unionen. Det bör erinras om att Europeiska rådet vid upprepade tillfällen har bekräftat att det med eftertryck föredrar en anslutning av ett återförenat Cypern. Europeiska rådet har även vid upprepade tillfällen hävdat att unionen är beredd att anpassa villkoren i en uppgörelse efter de principer som ligger till grund för Europeiska unionen. I slutsatserna från Europeiska rådets möte den 26 mars 2004 välkomnades ”kommissionens fortsatta vilja att bidra till en snar lösning inom ramen för regelverket”. I anslutningsfördraget föreskrivs det, i den händelse en uppgörelse skulle uppnås, ett särskilt förfarande för anpassningar av villkoren för Cyperns anslutning till Europeiska unionen med avseende på den turkcypriotiska befolkningsgruppen. Den rättsliga grunden till bifogade förslag till anpassningsakt när det gäller att tillgodose villkoren i uppgörelsen är artikel 4 i protokoll nr 10 till anslutningsakten. Denna bestämmelse innebär att medlemsstaterna ger rådet fördragsslutande befogenheter när det gäller anpassning av Cyperns anslutningsvillkor och därigenom av primärrätten och anger att kommissionen skall lägga fram ett förslag om hur denna befogenhet skall utövas. 1 Den rättsakt som blir resultatet av detta är med nödvändighet unik i sitt slag. 2 Eftersom förslaget till rättsakt måste ingå i det förslag till allsidig lösning som lagts fram av FN:s generalsekreterare var även det förfarande som ledde fram till denna unikt i sitt slag. Texten till denna rättsakt färdigställdes i slutfasen av förhandlingarna med stöd av kommissionens delegation, under ledning av kommissionsledamot Günter Verheugen under överinseende av ordförande Romano Prodi. Med hänsyn till omständigheterna togs gemenskapens intresse och kommissionens initiativrätt enligt artikel 4 i protokoll nr 10 därigenom till vara på bästa sätt och i överensstämmelse med rådets slutsatser av den 26 mars 2004. Genom detta förslag till rättsakt tillgodoses villkoren i uppgörelsen och erkänns Cyperns särskilda nationella identitet samt behovet att skydda den övergripande jämvikten mellan grekcyprioter och turkcyprioter. Det tas hänsyn till de betydande ekonomiska skillnaderna mellan de (framtida) cypriotiska delstaterna och det ekonomiska läget i allmänhet i den (framtida) turkcypriotiska delstaten. I rättsakten tas det också hänsyn till de särskilda förbindelserna mellan grekcyprioterna och Grekland samt mellan turkcyprioterna och Turkiet. Det bör betonas att förslaget till rättsakt inte innehåller några permanenta undantag från 1 2 I artikel 4 anges följande: ”Vid en uppgörelse skall rådet enhälligt på förslag av kommissionen besluta om anpassningar av villkoren för Cyperns anslutning till Europeiska unionen med avseende på den turkcypriotiska befolkningsgruppen. ” FN:s generalsekreterare har i skrivelser av den 31 mars 2004 underrättat parterna om att kommissionen har förbundit sig att för rådet lägga fram förslaget till akt om anpassning och att uppnå ett definitivt resultat som kommer att leda till en anpassning av primärrätten och sörja för rättslig säkerhet och trygghet inom Europeiska unionens rättssystem för alla parter som berörs. 2 gemenskapens regelverk utan att det enbart rör sig om övergångsperioder. Förslaget till rättsakt innehåller följande huvudsakliga delar: – – – – – – tillstånd för förvärv av fast egendom Den turkcypriotiska delstaten får på icke-diskriminerande grund under en period av tills delstatens högst 15 år kräva bruttonationalprodukt (BNP) har uppnått en nivå på 85 % av BNP i den grekcypriotiska delstaten. Under denna övergångsperiod på högst 15 år kommer det inte att råda något förbud mot förvärv av fast egendom, men det kan komma att införas ett tillståndsförfarande som skall bygga på offentliga, objektiva, stabila och öppna kriterier och tillämpas på icke-diskriminerande grund. Kommissionen skall lägga fram en rapport vart femte år och kan komma att rekommendera att restriktionerna upphävs. Rätten för cypriotiska medborgare att bosätta sig i den delstat där de inte är medborgare kan komma att begränsas (”intern restriktion”). Rätten för grekiska och turkiska medborgare att bosätta sig på Cypern kan komma att begränsas. Om det skulle ske en allvarlig försämring av det ekonomiska läget i den turkcypriotiska delstaten kan lämpliga skyddsåtgärder komma att vidtas under en period av tre månader (endast kommissionen kan förlänga giltighetstiden för dessa åtgärder). Tillämpningsföreskrifter när det gäller inrese- och bosättningsrättigheter för turkiska medborgare, vilka skall vara förenliga med principen om likabehandling av grekiska och turkiska medborgare och Cyperns deltagande i Schengenområdet, skall fastställas inom sex månader genom förhandlingar mellan gemenskapen och Turkiet. Turkiska skall bli officiellt språk när behovet av nödvändig personal och de tekniska kraven har tillgodosetts. Det bör påpekas att den slutgiltiga allsidiga uppgörelsen innebär att Förenade republiken Cypern kommer att kunna uttala sig samstämmigt i internationella forum och förfoga över strukturer som är tillräckligt starka för att gemenskapens regelverk skall kunna genomföras. Denna rättsakt bör därför utan dröjsmål läggas fram för rådet för att omedelbart kunna antas av rådet om folkomröstningarna leder till ett positivt resultat. Efter det att ön har återförenats måste tillämpningen av gemenskapens regelverk dessutom enligt artikel 1. 2 i protokoll nr 10 till anslutningsakten stegvis utsträckas till att omfatta den turkcypriotiska delstaten. I ett första steg måste gemenskapens institutionella regelverk och de allmänna bestämmelserna utsträckas till att omfatta den turkcypriotiska delstaten. Såsom FN:s generalsekreterare angav i sina skrivelser innebär den allsidiga lösningen det bästa tillfället någonsin för Cypern att återförenas så att EU-medlemskapet till fullo kan komma alla cyprioter till godo. 3 Förslag till AKT OM ANPASSNING AV VILLKOREN FÖR ANSLUTNING AV FÖRENADE REPUBLIKEN CYPERN TILL EUROPEISKA UNIONEN EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DENNA AKT OM ANPASSNING AV VILLKOREN FÖR ANSLUTNING med beaktande av protokoll nr 10 till 2003 års anslutningsakt, särskilt artikel 4 i detta, med beaktande av kommissionens förslag, och har därvid (1) (2) beaktat grekcyprioternas och turkcyprioternas godkännande av det grundläggande avtalet den 24 april 2004, beaktat garantifördraget och alliansfördraget, tilläggsprotokollet till dessa och upprättandefördraget, (3) uppmärksammat och respekterat demilitariseringen av Cypern, (4) (5) (6) (7) funnit att anslutningsakten inte skall utgöra något hinder för genomförandet av det grundläggande avtalet och att villkoren i denna skall anpassas i enlighet med de principer som Europeiska unionen vilar på, beaktat principen att det är Europeiska unionens uppgift att åstadkomma ett samarbete under fredliga former mellan stater och medborgare som bygger på principerna om frihet, demokrati, respekt för de mänskliga rättigheterna och grundläggande fri- och rättigheterna samt på rättsstatsprincipen, principer som är gemensamma för medlemsstaterna och återspeglas i det grundläggande avtalet genom vilket det införs nya förhållanden på Cypern och som innebär att landet under fredliga former kan integreras i Europeiska unionen, betonat att den politiska jämställdheten mellan grekcyprioter och turkcyprioter, de två delstaternas lika ställning och förbudet mot ensidiga ändringar av de förhållanden som fastställs i det grundläggande avtalet är förenliga med artikel 6. 1 i Fördraget om Europeiska unionen, erkänt Cyperns särskilda nationella identitet och behovet att skydda jämvikten på Cypern mellan grekcyprioter och turkcyprioter, uppdelningen av Förenade republiken Cypern i två zoner och den utmärkande identiteten och integriteten hos delstaterna, vilket kräver vissa skyddsåtgärder och tillfälliga restriktioner när det gäller rätten till bosättning för såväl cypriotiska medborgare som medborgare i Grekland och Turkiet, 4 (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) funnit att de främsta artiklarna i det grundläggande avtalet utgör en del av Förenade republiken Cyperns nationella identitet, som Europeiska unionen skall respektera, uppmärksammat att Förenade republiken Cypern skall vidta alla de allmänna eller särskilda åtgärder som krävs för att säkerställa att de skyldigheter som följer av medlemskap i Europeiska unionen fullgörs i överensstämmelse med bestämmelserna i anslutningsfördraget och i denna rättsakt, betonat att anslutningen till Europeiska unionen skall komma såväl grekcyprioter som turkcyprioter till godo och bidra till att främja utvecklingen i avsikt att minska de ekonomiska skillnaderna, erinrat om att unionen i enlighet med ordförandeskapets slutsatser från Europeiska rådets möte i Bryssel den 12 december 2003 är beredd att ge finansiellt stöd till utvecklingen av norra delen av Cypern när en lösning uppnåtts, övertygats om att det på grund av de ekonomiska skillnaderna mellan såväl den turkcypriotiska delstaten och Europeiska unionens medlemsstater som mellan de båda delstaterna krävs tillståndsförfaranden för förvärv av egendom i den turkcypriotiska delstaten för att oacceptabla plötsliga prishöjningar och omfattande uppköp av mark skall kunna undvikas, också övertygats om att det ekonomiska läget i den turkcypriotiska delstaten även kan komma att göra det nödvändigt att under en begränsad tidsperiod införa särskilda skyddsåtgärder i syfte att skydda vissa sektorer i delstatens ekonomi, beaktat de särskilda förbindelser och starka band som råder mellan grekcyprioterna och Grekland samt mellan turkcyprioterna och Turkiet, uppmärksammat att Cypern såsom medlemsstat i Europeiska unionen skall fullgöra de skyldigheter som följer av associeringsavtalet från 1963 mellan Turkiet och Europeiska gemenskaperna, tilläggsprotokollet till detta och de beslut som fattats av associeringsorganen, däribland beslutet om upprättandet av en tullunion mellan Turkiet och Europeiska unionen, och därigenom bevilja Turkiet EU-behandling på de områden som omfattas av tullunionen, i den utsträckning som det är förenligt med Cyperns medlemskap i Europeiska unionen velat bevilja grekiska och turkiska medborgare samma rättigheter i förhållande till Cypern, funnit att grekiska och turkiska medborgare enligt det grundläggande avtalet har samma rättigheter till inresa till och bosättning på Cypern. Genomförandet av den principen kräver undantag från gemenskapsrätten när det gäller Cypern. Vare sig grekiska eller turkiska medborgare kan emellertid beviljas obegränsad rätt till invandring av hänsyn till den interna jämvikten bland befolkningen på Cypern, och (18) betonat att alla de förberedelser som krävs omedelbart bör inledas för att turkiska så snart som möjligt skall kunna bli och användas som officiellt språk och arbetsspråk i Europeiska unionen. 5 HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Egendom 1. 2. 3. 1. Utan hinder av gällande bestämmelser i gemenskapslagstiftningen skall det inte uteslutas att rätten för fysiska personer, som inte i minst tre år har haft fast bosättning i den turkcypriotiska delstaten, och för juridiska personer att förvärva fast egendom i denna utan tillstånd från den behöriga myndigheten i den delstaten på icke- diskriminerande grund kan komma att begränsas under femton år eller tills bruttonationalprodukten per invånare i den delstaten har uppnått en nivå på 85 % av bruttonationalprodukten per invånare i den grekiskcypriotiska delstaten, beroende på vilket som sker först. Det tillståndsförfarande för förvärv av fast egendom som de behöriga myndigheterna i den turkcypriotiska delstaten tillämpar skall bygga på offentliggjorda, objektiva, stabila och öppna kriterier och tillämpas på ett icke-diskriminerande sätt. Vart femte år skall kommissionen för Europaparlamentet och rådet lägga fram en rapport om tillämpningen av punkterna 1 och 2. I samband därmed kan kommissionen avge en rekommendation till den turkcypriotiska delstaten om att helt eller delvis upphäva restriktionerna, om den anser att de politiska, ekonomiska och sociala förhållandena på Cypern medger detta. Artikel 2 Cypriotiska medborgares bosättning Utan hinder av gällande bestämmelser i gemenskapslagstiftningen skall det inte uteslutas att rätten för en cypriotisk medborgare att bosätta sig i en delstat, i vilken vederbörande inte är medborgare, på icke-diskriminerande grund kan komma att begränsas a) b) c) i form av ett moratorium under de första fem åren efter det att denna rättsakt har trätt i kraft, om andelen personer som befinner sig i denna situation i förhållande till den sammanlagda befolkningen i en kommun eller by där de har sin bosättning har uppnått 6 % mellan det sjätte och det nionde året och 12 % mellan det tionde och det fjortonde året efter det att denna rättsakt har trätt i kraft, och om andelen personer som befinner sig i denna situation i förhållande till den sammanlagda befolkningen i en delstat har uppnått 18 % under en period av högst nitton år efter det att denna rättsakt har trätt i kraft eller tills Turkiet ansluts till Europeiska unionen, beroende på vilket som sker först. 2. Därefter kan endera delstaten i avsikt att skydda sin identitet vidta skyddsåtgärder för att säkerställa att minst två tredjedelar av de cypriotiska medborgare som har fast bosättning talar dess officiella språk som sitt modersmål. 6 Artikel 3 Grekiska och turkiska medborgares bosättning 1. Utan hinder av gällande bestämmelser i gemenskapslagstiftningen skall det inte uteslutas att restriktioner på icke-diskriminerande grund kan komma att tillämpas när det gäller a) b) rätten för grekiska medborgare att bosätta sig på Cypern om antalet bosatta grekiska medborgare har uppnått 5 % av antalet bosatta cypriotiska medborgare som har internt medborgarskap i den grekcypriotiska delstaten och inte har dubbelt medborgarskap, och rätten för turkiska medborgare att bosätta sig på Cypern om antalet bosatta turkiska medborgare har uppnått 5 % av antalet bosatta cypriotiska medborgare som har internt medborgarskap i den turkcypriotiska delstaten och inte har dubbelt medborgarskap under en övergångsperiod av högst nitton år efter det att denna rättsakt har trätt i kraft eller tills Turkiet ansluts till Europeiska unionen, beroende på vilket som sker först. Därefter får Cypern i samråd med kommissionen vidta skyddsåtgärder för att säkerställa att den demografiska fördelningen mellan de personer på Cypern som har fast bosättning och antingen grekiska eller turkiska som modersmål inte i väsentlig grad ändras. Artikel 4 Skyddsåtgärder Utan att det påverkar tillämpningen av artiklarna 37 och 38 i anslutningsakten och fram till utgången av en period av högst sex år efter det att denna rättsakt har trätt i kraft, får de behöriga cypriotiska myndigheterna, om tillämpningen av Europeiska unionens bestämmelser om den inre marknaden orsakar, eller riskerar att orsaka, svårigheter som är av allvarligt slag och sannolikt kan förväntas bestå inom någon sektor av ekonomin eller skulle kunna föranleda en allvarlig försämring av det ekonomiska läget i den turkcypriotiska delstaten, vidta lämpliga skyddsåtgärder som skall gälla under en period av tre månader. Dessa åtgärder skall vara proportionella och inte utgöra förtäckta handelshinder och alla berörda parters intressen skall beaktas. 2. 1. 2. Kommissionen får på begäran helt eller delvis förlänga dessa åtgärder eller anta andra åtgärder för vilka den skall bestämma giltighetstiden inom den sexårsperiod som anges i punkt 1. 7 Artikel 5 Lika rättigheter för grekiska och turkiska medborgare Utan att det påverkar tillämpningen av de restriktioner som gäller enligt artiklarna 1–3 och reglerna för turkiska medborgares rätt till inresa till och bosättning i andra medlemsstater, bemyndigas Cypern att bevilja turkiska medborgare samma behandling som grekiska medborgare när det gäller rätt till inresa och bosättning. Tillämpningsföreskrifter för dessa inrese- och bosättningsrättigheter för turkiska medborgare, vilka skall vara förenliga med ovan nämnda principer och Cyperns deltagande i Schengenområdet, skall fastställas inom sex månader genom förhandlingar mellan Europeiska gemenskapen och Turkiet. Artikel 6 Europeiska säkerhets- och försvarspolitiken När det gäller Cyperns deltagande i Europeiska säkerhets- och försvarspolitiken skall det tas full hänsyn till bestämmelserna i det grundläggande avtalet och bestämmelserna i garantifördraget och alliansfördraget samt till dessa, och dessa bestämmelser skall inte något avseende undergrävas. tilläggsprotokollen Artikel 7 Representation I Europaparlamentet Cypern kommer att företrädas i Europaparlamentet enligt principen om proportionell representation förutsatt att varje delstat tilldelas minst en tredjedel av de cypriotiska platserna i Europaparlamentet. Artikel 8 Turkiska som officiellt språk i Europeiska unionen 1. 2. 3. Turkiska skall vara officiellt språk och arbetsspråk i Europeiska unionens institutioner. Rådet skall besluta om den faktiska tillämpningen av punkt 1 när behovet av nödvändig personal och de tekniska kraven har tillgodosetts. Under tiden fram till dess att detta beslut fattas får turkiska språket användas vid Europeiska rådets och rådets möten. Texterna till de rättsakter som antas av institutionerna och Europeiska centralbanken innan punkt 1 börjar gälla och upprättas på turkiska av rådet, kommissionen eller Europeiska centralbanken skall från och med den dagen vara autentiska på samma villkor som de texter som upprättas på de övriga officiella språken. De skall offentliggöras i Europeiska unionens officiella tidning om texterna på de övriga officiella språken offentliggörs på detta sätt. 8 Artikel 9 Tillämpning Denna rättsakt skall offentliggöras i Europeiska unionens officiella tidning och börja tillämpas samma dag. Utfärdad i Bryssel den […] På rådets vägnar Ordförande […] 9 |
Rådets beslut (EU) 2020/793 av den 12 juni 2020 om den ståndpunkt som ska intas på Europeiska unionens vägnar i transportgemenskapens regionala styrkommitté vad gäller vissa administrativa frågor och personalfrågor samt fastställandet av finansiella regler för transportgemenskapen | 2020-06-12 | [
"Western Balkans",
"agreement (EU)",
"common transport policy",
"inland waterway transport",
"interim agreement (EU)",
"land transport",
"maritime transport",
"signature of an agreement",
"trans-European network",
"transport network"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/dcfe79b7-b06d-11ea-bb7a-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2020193SV. 01001101. xml 17. 6. 2020 SV Europeiska unionens officiella tidning L 193/11 RÅDETS BESLUT (EU) 2020/793 av den 12 juni 2020 om den ståndpunkt som ska intas på Europeiska unionens vägnar i transportgemenskapens regionala styrkommitté vad gäller vissa administrativa frågor och personalfrågor samt fastställandet av finansiella regler för transportgemenskapen EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DETTA BESLUT med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, särskilt artiklarna 91 och 100. 2 jämförda med artikel 218. 9, med beaktande av Europeiska kommissionens förslag, och av följande skäl: (1) Fördraget om upprättande av en transportgemenskap (fördraget om en transportgemenskap) undertecknades av unionen i enlighet med rådets beslut (EU) 2017/1937 (1). Det godkändes på unionens vägnar den 4 mars 2019 genom rådets beslut (EU) 2019/392 (2) och trädde i kraft den 1 maj 2019. (2) Den regionala styrkommittén inrättades genom fördraget om en transportgemenskap med avseende på förvaltningen och ett korrekt genomförande av fördraget om en transportgemenskap. Enligt fördraget om en transportgemenskap ska den regionala styrkommittén anta regler om arbetsvillkoren för personalen vid transportgemenskapens ständiga sekretariat samt ett beslut med närmare föreskrifter när det gäller förfarandet för genomförande av budgeten och för redovisning och revision. (3) Den regionala styrkommittén ska inom kort anta beslut om reseregler för transportgemenskapens personal, om regler för ersättning för kostnader som uppkommit för personer som inte arbetar vid transportgemenskapens ständiga sekretariat och som bjuds in att delta i transportgemenskapens möten i egenskap av experter och om finansiella regler och revisionsförfaranden tillämpliga på transportgemenskapen. (4) Det är lämpligt att fastställa den ståndpunkt som ska intas på unionens vägnar i den regionala styrkommittén, eftersom sådana beslut är nödvändiga för att transportgemenskapens ständiga sekretariat ska fungera väl och kommer att vara bindande för unionen. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Den ståndpunkt som ska intas på Europeiska unionens vägnar i den regionala styrkommitté som inrättats genom fördraget om upprättande av en transportgemenskap, vad gäller resereglerna för transportgemenskapens personal, reglerna om ersättning för kostnader som uppkommit för personer som inte arbetar vid transportgemenskapens ständiga sekretariat och som bjuds in att delta i möten i egenskap av experter och de finansiella regler och revisionsförfaranden som är tillämpliga på transportgemenskapen, ska baseras på motsvarande utkast till beslut av den regionala styrkommittén (3). Europeiska unionens företrädare i den regionala styrkommittén får godkänna mindre ändringar av utkasten till beslut utan att ett nytt rådsbeslut erfordras. Artikel 2 Detta beslut träder i kraft samma dag som det antas. Utfärdat i Bryssel den 12 juni 2020. På rådets vägnar A. METELKO-ZGOMBIĆ Ordförande (1) Rådets beslut (EU) 2017/1937 av den 11 juli 2017 om undertecknande på Europeiska unionens vägnar och om provisorisk tillämpning av fördraget om upprättande av en transportgemenskap (EUT L 278, 27. 10. 2017, s. 1). (2) Rådets beslut (EU) 2019/392 av den 4 mars 2019 om ingående på Europeiska unionens vägnar av fördraget om upprättande av en transportgemenskap (EUT L 71, 13. 3. 2019, s. 1). (3) Se dokument ST 8100/20 på http://register. consilium. europa. eu |
WRITTEN QUESTION No. 769/97 by Jean-Yves LE GALLOU to the Commission. Operating appropriations of the European Institutions (SUPPLEMENTARY ANSWER) | 1997-03-10 | [
"EU institution",
"EU publication",
"administrative expenditure (EU)",
"budget appropriation",
"conference proceedings",
"developing countries",
"dissemination of EU information",
"self-employed person"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/cd5d8144-1de4-4996-9157-7871751c0e3d | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 11. 3. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 76/31 › utgifter fo¤r konferenser och kongresser, › utgifter fo¤r information och publikationer. Kan kommissionen a¤ven ange vilken proportion de ha¤r fyra typerna av utgifter f(cid:229)r i det totala anslagsbeloppet som avsatts fo¤r ovanna¤mnda budgetpost och ange om den anser att denna proportion a¤r rimlig? Gemensamt kompletterande svar p(cid:229) de skriftliga fr(cid:229)gorna E-0698/97, E-0699/97, E-0700/97, E-0701/97, E-0702/97, E-0703/97, E-0704/97, E-0705/97, E-0706/97, E-0707/97, E-0708/97, E-0709/97, E-0710/97, E-0711/97, E-0712/97, E-0713/97, E-0714/97, E-0715/97, E-0716/97, E-0717/97, E-0718/97, E-0719/97, E-0720/97, E-0721/97, E-0722/97, E-0723/97, E-0724/97, E-0725/97, E-0726/97, E-0727/97, E-0728/97, E-0729/97, E-0730/97, E-0731/97, E-0732/97, E-0733/97, E-0734/97, E-0735/97, E-0736/97, E-0737/97, E-0738/97, E-0739/97, E-0740/97, E-0741/97, E-0742/97, E-0743/97, E-0744/97, E-0745/97, E-0746/97, E-0747/97, E-0748/97, E-0749/97, E-0750/97, E-0751/97, E-0752/97, E-0753/97, E-0754/97, E-0755/97, E-0756/97, E-0757/97, E-0758/97, E-0759/97, E-0760/97, E-0761/97, E-0762/97, E-0763/97, E-0764/97, E-0765/97, E-0766/97, E-0767/97, E-0768/97, E-0769/97, E-0770/97, E-0771/97, E-0772/97, E-0773/97, E-0774/97, E-0775/97, E-0776/97, E-0777/97, E-0778/97, E-0779/97, E-0780/97, E-0781/97, E-0782/97, E-0783/97, E-0784/97, E-0785/97, E-0786/97, E-0787/97, E-0788/97, E-0789/97 och E-0790/97 ingivna av Erkki Liikanen fo¤r kommissionen (19 september 1997) Som komplement till sitt svar av den 5 maj 1997 (1) kan kommissionen nu ge fo¤ljande information. D(cid:229) svaret a¤r mycket omfattande, sa¤nder kommissionen det direkt till ledamoten och till parlamentets generalsekretariat. (1) EGT C 21, 22. 1. 1998, s. 28. (98/C 76/100) SKRIFTLIG FR¯GA E-0894/97 fr(cid:229)n Johanna Maij-Weggen (PPE) till r(cid:229)det (11 mars 1997) A¤mne: FN:s kommission fo¤r de ma¤nskliga ra¤ttigheterna FN:s kommission fo¤r de ma¤nskliga ra¤ttigheterna sammantra¤der i Gene‘ve mellan den 10 mars och 18 april 1997. Kan r(cid:229)det ge ett exakt besked om vad r(cid:229)det har anfo¤rt mot Turkiet, Algeriet, Colombia, Indonesien/O¤ sttimor, Nigeria och Burma och hur r(cid:229)det da¤rvid tagit Europaparlamentets st(cid:229)ndpunkter i beaktande? Svar (25 september 1997) Den a¤rade parlamentsledamoten kan ka¤nna sig fo¤rvissad om att r(cid:229)det som fo¤rberedelse info¤r detta (cid:229)rs 53:e mo¤te i kommissionen fo¤r de ma¤nskliga ra¤ttigheterna, tog ha¤nsyn till och anva¤nde sig av Europaparlamentets resolution som antogs vid dess session den 17-21 februari 1997. I (cid:229)r har Europeiska unionen tagit initiativ till utarbetandet av sa¤rskilda resolutioner om enskilda la¤nder, na¤mligen O¤ sttimor, Iran, Irak, Myanmar (Burma), Nigeria och Zaire. Alla resolutioner som har f(cid:229)tt sto¤d av Europeiska unionen har antagits. Det bo¤r a¤ven na¤mnas att en FN-kommitte· med uppdrag av underso¤ka morden i O¤ stra Zaire har uppra¤ttats, med hja¤lp av medlemsstaterna |
WRITTEN QUESTION No. 3674/98 by Gerhard HAGER The 1999 budget | 1998-12-04 | [
"Community budget",
"European Parliament",
"administrative expenditure (EU)",
"administrative responsibility",
"budgetary expenditure",
"costing"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/131f0884-1395-4111-bb87-d1998df4123e | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | C 289/70 Europeiska gemenskapernas officiella tidning SV 11. 10. 1999 Svar från Pádraig Flynn på kommissionens vägnar (24 februari 1999) Kommissionen är medveten om problem med mobbning på arbetsplatsen i Europa. Sådana handlingar och sådant beteende kan kränka arbetstagarens integritet och få allvarliga följder för arbetsmiljön. För närvarande finns det inga Europa-omfattande sifferuppgifter om mobbning på arbetsplatsen. I den europeiska undersökningen om arbetsvillkor som genomförts av Europeiska fonden för förbättring av levnads- och arbetsvillkor finns vissa uppgifter om liknande frågor. Till exempel anges det att 2 % av EG:s arbetstagare uppger att de under de senaste 12 månaderna blivit utsatta för oönskad sexuell uppmärksamhet på arbetsplatsen. Kommissionen undersöker mobbningsfrågan i samband med sitt inledande arbete för genomförandet av den nya artikel 13 när Amsterdamfördraget träder i kraft. (1999/C 289/092) SKRIFTLIG FRÅGA E-3674/98 från Gerhard Hager (NI) till rådet (4 december 1998) Angående: Budget ’99 Europaparlamentet godkände under första läsningen budgeten med titeln ”budget för skattebetalaren”. Man har framför allt ansträngt sig för att genomföra besparingar på utgiftsidan. För Europaparlamentet har dock budgetposterna höjts med 1,7 % i förhållande till föregående år. Man förklarar detta bland annat med till- läggskostnader för de kommande valen. 1. 2. Vilka konkreta åtgärder avses härmed, och hur stora är nämnda höjningar? Vem kommer att ha kontroll över dessa tilläggsmedel? Svar (29 mars 1999) Den ärade parlamentsledamoten ställer frågor till rådet om ökningen av Europaparlamentets budget mellan 1998 och 1999. Rådet har emellertid genom sin resolution om det avsnitt av budgeten som rör Europaparlamentet och som är förd till protokollet för mötet den 22 april 1970 förbundit sig att inte ändra beräkningen av Europa- parlamentets utgifter, så vitt inte denna beräkning påverkar gemenskapens bestämmelser. Följaktligen har Europaparlamentet ensamt ansvar för sin budget. (1999/C 289/093) SKRIFTLIG FRÅGA E-3677/98 från Gerhard Hager (NI) till rådet (4 december 1998) Angående: Budgetåtgärder inom området för asyl och invandring Uppgifter från pressen (Bulletin quotidien Europe nr 7307, sid. 8) säger att man i samband med ministerrådet för finans och inrikesfrågor i september vid ett möte med representanter från kandidatländerna informerade dessa om de budgetåtgärder som EU fastställt gällande åtgärder inom området för asyl och invandring |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2701/00 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Landbrugsstøtte og Estlands EU-medlemskab. | 2000-09-01 | [
"Estonia",
"accession to the European Union",
"agricultural expenditure"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/385b4610-2fe4-4508-8a17-a9d204cda65e | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | C 103 E/212 De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende DA 3. 4. 2001 (2001/C 103 E/245) SKRIFTLIG FORESP(cid:216)RGSEL E-2700/00 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen (1. september 2000) Om: Landbrugsstłtte og Sloveniens EU-medlemskab 1. Kan Kommissionen give et overslag over, hvor meget de (cid:229)rlige udgifter til landbrugsstłtte vil vokse, hvis den nuv(cid:230)rende EU-landbrugsstłttepolitik udvides til at omfatte Slovenien, n(cid:229)r landet bliver medlem af Den Europ(cid:230)iske Union, og det foruds(cid:230)ttes a) b) at der ikke sker (cid:230)ndringer i den nuv(cid:230)rende slovenske landbrugsproduktion; at der sker (cid:230)ndringer i den slovenske landbrugsproduktion i takt med (cid:230)ndrede łkonomiske incita- menter, efterh(cid:229)nden som stłtte- og strukturforanstaltninger bringes p(cid:229) linje med de nug(cid:230)ldende EU-politikker? Hvor hłje bliver de ansl(cid:229)ede (cid:229)rlige udgifter for Garantifonden og for strukturfondene i hvert enkelt 2. tilf(cid:230)lde? (2001/C 103 E/246) SKRIFTLIG FORESP(cid:216)RGSEL E-2701/00 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen (1. september 2000) Om: Landbrugsstłtte og Estlands EU-medlemskab 1. Kan Kommissionen give et overslag over, hvor meget de (cid:229)rlige udgifter til landbrugsstłtte vil vokse, hvis den nuv(cid:230)rende EU-landbrugsstłttepolitik udvides til at omfatte Estland, n(cid:229)r landet bliver medlem af Den Europ(cid:230)iske Union, og det foruds(cid:230)ttes (a) at der ikke sker (cid:230)ndringer i den nuv(cid:230)rende estiske landbrugsproduktion; (b) at der sker (cid:230)ndringer i den estiske landbrugsproduktion i takt med (cid:230)ndrede łkonomiske incitamenter, efterh(cid:229)nden som stłtte- og strukturforanstaltninger bringes p(cid:229) linje med de nug(cid:230)ldende EU-politikker? Hvor hłje bliver de ansl(cid:229)ede (cid:229)rlige udgifter for Garantifonden og for strukturfondene i hvert enkelt 2. tilf(cid:230)lde? Samlet svar afgivet p(cid:229) Kommissionens vegne af Franz Fischler p(cid:229) skriftlige forespłrgsler E-2690/00, E-2691/00, E-2695/00, E-2699/00, E-2700/00 og E-2701/00 (29. september 2000) For at kunne ansl(cid:229) de yderligere (cid:229)rlige udgifter til landbrugsstłtte som fłlge af Polen, Tjekkiet, Cypern, Ungarn, Slovenien og Estlands tiltr(cid:230)delse af EU er det nłdvendigt med nogenlunde sikkerhed at kende dato, vilk(cid:229)r og betingelser for landenes tiltr(cid:230)delse af EU. Disse aspekter skal fastl(cid:230)gges under tiltr(cid:230)delses- forhandlingerne med landene, hvoraf landbrugskapitlet blev (cid:229)bnet i juni 2000. Ethvert overslag over udgifter p(cid:229) grundlag af de antagelser, der fremfłres af det (cid:230)rede medlem, m(cid:229) derfor nłdvendigvis have en hypotetisk, spekulativ og usikker karakter. P(cid:229) det nuv(cid:230)rende tidspunkt forhandlingsprocessen er Kommissionen derfor ikke i stand til at besvare de spłrgsm(cid:229)l, som det (cid:230)rede medlem har stillet. i |
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om handels- og investeringshindringer 1. januar 2017 - 31. december 2017 | 2018-06-26 | [
"World Trade Organisation",
"common commercial policy",
"foreign trade",
"free-trade agreement",
"investment abroad",
"liberalisation of trade",
"market access",
"protectionism",
"third country",
"trade restriction"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/22566896-1802-11e9-8d04-01aa75ed71a1 | dan | [
"docx",
"pdf",
"xhtml"
] | DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26. 6. 2018 COM(2018) 489 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om handels- og investeringshindringer 1. januar 2017 - 31. december 2017 INDLEDNING Som led i EU's markedsadgangsstrategi analyseres i denne ottende udgave af rapporten om handels- og investeringshindringer de hindringer, som europæiske virksomheder og for medlemsstaterne har markedsadgang mellem Kommissionen, medlemsstaterne og europæisk erhvervsliv1. Desuden gives der en oversigt over de hindringer, der blev fjernet i 2017. til Kommissionen gennem partnerskabet indberettet Partnerskabet har vist sig at være meget værdigfuldt til indsamling af oplysninger, opstilling af prioriteter og udformning af en fælles strategi for helt at fjerne de hindringer, som EU-eksportørerne oplever. Med disse erfaringer i bagagen og i lyset af den stigende protektionisme præsenterede Kommissionen i sin meddelelse om "Handel for alle"2 et "udvidet partnerskab", som skal styrke og udvide det eksisterende samarbejde, så det udover udryddelse af handels- og investeringshindringer også omfatter gennemførelse af frihandelsaftaler3. og -interessenterne, Når det gælder traditionel markedsadgang inden for rammerne af vores "udvidede partnerskab", har vi øget indsatsen på tre områder. Vi har øget samordningen mellem EU-institutionerne af handelshindringerne og forbedret kommunikations- og oplysningsarbejdet. For at sikre bedre kommunikationen blev fokus i sidste års rapport ændret til at omhandle netop de hindringer, der har størst betydning for EU-virksomhederne – dvs. de hindringer, som ifølge virksomhederne selv direkte berører dem i tredjelandene4. Som følge af den positive feedback følger dette års rapport samme fremgangsmåde og undersøger de mest relevante hindringer, der berører EU's eksport til 57 tredjelande5, og som er udpeget af prioritering opstillet bedre en 1 Partnerskabet for markedsadgang blev oprettet i 2007 for at styrke samarbejdet mellem Kommissionen, medlemsstaterne og europæisk erhvervsliv i både Bruxelles og ude i medlemsstaterne. Det er baseret på månedlige møder i det rådgivende udvalg for markedsadgang og sektorspecifikke arbejdsgrupper om markedsadgang i Bruxelles samt regelmæssige møder i markedsadgangsteams og mellem handelsrådgivere i tredjelande. 2 http://trade. ec. europa. eu/doclib/docs/2015/october/tradoc_153846. pdf 3 Der blev i den sammenhæng vedtaget en ny rapport om gennemførelsen af frihandelsaftaler i 2017. Den næste rapport ventes senere i 2018. 4 Med denne fremgangsmåde går man bort fra at analysere de generelle protektionistiske tendenser, der blev undersøgt i rapporterne indtil 2016. 5 Algeriet, Angola, Argentina, Armenien, Australien, Bangladesh, Hviderusland, Bolivia, Bosnien-Hercegovina, Colombia, Cameroun, De Forenede Arabiske Emirater, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Hong Kong, Indien, Indonesien, Iran, Israel, Japan, Kasakhstan, Kina, Libanon, Malaysia, Marokko, Mexico, Moldova, Mozambique, New Zealand, Nigeria, Norge, Oman, Pakistan, Paraguay, Peru, Filippinerne, Den Russiske Føderation, Saudi-Arabien, Schweiz, Serbien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, USA, Venezuela og Vietnam. Brasilien, Canada, Chile, 1 EU-virksomheder og registreret i EU's database for markedsadgang (MADB)6. Analysen af de foranstaltninger, der berører EU-virksomhederne, bekræfter tendensen mod stadig stigende protektionisme, som vi har set i de seneste år. Det første afsnit af rapporten indeholder en numerisk analyse – opdelt efter land, type hindring og sektor – af de i alt 396 aktive7 handels- og investeringshindringer, der er registreret i databasen, og af de 67 nye hindringer, der blev registreret i 2017. Andet afsnit indeholder en mere detaljeret analyse af de nye hindringer, der blev indberettet i 2017 (fra 1. januar til 31. december 2017), med en beskrivelse af de særlige tendenser i de forskellige lande og sektorer og en vurdering af, hvilke handelsstrømme der potentielt berøres. Det tredje afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af de værktøjer, der anvendes i markedsadgangsstrategien til at fjerne hindringer, og giver et overblik over de 45 hindringer, der blev fjernet i 2017. Desuden analyseres de økonomiske virkninger af, at hindringerne er blevet fjernet, med udgangspunkt i de potentielt berørte handelsstrømme og økonomiske modeller. Til slut beskrives en række store hindringer, der er blevet fjernet, mere indgående. I. OVERBLIK OVER HANDELS- OG INVESTERINGSHINDRINGER Dette kapitel indeholder en numerisk analyse af handelshindringer i tredjelande og relaterede tendenser, sådan som de er blevet indberettet til EU's database for markedsadgang, hvor der indberettet af EU-virksomheder, og hvor det registreres, hvilke foranstaltninger der er truffet for at fjerne dem. indsamles oplysninger om hindringer 6 Databasen for markedsadgang (http://madb. europa. eu/madb/indexPubli. htm) indeholder oplysninger til virksomheder, der eksporterer fra EU, om importbetingelserne på tredjelandsmarkeder. Dette omfatter oplysninger om handelshindringer, men også om told og oprindelsesregler, procedurer og formaliteter ved import til tredjelande, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), statistik samt om små og mellemstore virksomheder. EU's eksporthelpdesk specifikke eksporttjenester (http://exporthelp. europa. eu/thdapp/index. htm) giver også oplysninger om betingelserne for at importere fra handelspartnerlandene til EU (herunder gældende told og krav, præferenceordninger samt kvoter og statistik). til 7 "Aktive" hindringer betyder, at der aktivt følges op på dem af partnerskabet for markedsadgang (i modsætning til hindringer, der er blevet fjernet). 2 Det er vigtigt at bemærke, at databasen (og denne rapport) ikke giver et fuldt overblik over alle de handelshindringer, som EU's erhvervsdrivende støder på8. Virksomheder vælger måske ikke at indberette visse hindringer, fordi de håber, at de kan fjerne eller omgå dem. Nogle virksomheder er måske ikke klar over, at hindringerne kan tackles ved hjælp af EU's arbejde for at sikre markedsadgang. Kommissionen er ivrig efter at sikre, at kendskabet hertil bliver udbredt mest muligt, især blandt små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne. Dette har givet lokale virksomheder en nyttig mulighed for at få adgang til specifikke oplysninger om, hvordan de kan indberette hindringer, og hvordan Kommissionen og medlemsstaterne kan udforme og gennemføre en skræddersyet strategi for at fjerne dem. "markedsadgangsdage" (SMV), og har initiativet lanceret Databasen og denne rapport vurderer ikke, hvorvidt de registrerede foranstaltninger er lovlige eller ulovlige, men hindringerne er alle blevet udpeget som problematiske for EU-virksomheder og prioriteret med henblik på yderligere foranstaltninger i vores arbejde med at sikre markedsadgang, fordi de potentielt er diskriminerende, uforholdsmæssige eller handelsbegrænsende. A. SAMLET STATUS OVER HANDELS- OG INVESTERINGSHINDRINGER Ved udgangen af 2017 var der 396 aktive handels- og investeringshindringer, hvilket er det højeste antal nogensinde. I forhold til de 372 hindringer, der var registreret ved udgangen af 20169, bekræfter tallet den fortsat stigende tendens til protektionisme, som berører EU-interessenterne. Samtidig er det et tegn på stadig større fremgang for vores partnerskab for markedsadgang som et forum for kortlægning af handelshindringer. Databasen giver mulighed for at sondre mellem registrerede handelshindringer opdelt efter tredjeland, type foranstaltning og sektor. Denne opdeling anvendes således i rapporten. 8 Jf. f. eks. den nylige fælles rapport fra Det Internationale Handelscenter og Kommissionen, "Navigating Non-tariff Measures: Insights From A Business Survey in the European Union", december 2016 (http://trade. ec. europa. eu/doclib/docs/2016/december/tradoc_155181. pdf), oversigten over potentielt handelsbegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i den forrige rapport (http://trade. ec. europa. eu/doclib/docs/2016/may/tradoc_154568. pdf; http://trade. ec. europa. eu/doclib/docs/2016/june/tradoc_154665. pdf), eller protektionisme. rapporter om tidligere 9 En sammenlægning af sidste år foranstaltninger (372) med tallene fra 2017 (67 nye og 45 hindringer, der er blevet fjernet) giver 394. Forskellen (2 hindringer fra 396) skyldes, at 2 hindringer blev delt i 4 – de forskellige aspekter af hindringerne blev indkodet forskelligt. Fra 2018 registrerer Kommissionen hindringer på denne mere detaljerede måde. De forskellige aspekter af en hindring registreres separat, hvilket gør det muligt at overvåge de enkelte hindringer mere effektivt. Det medfører et større antal hindringer, men det ændrer ikke på tendenserne. 3 1. Hindringer opdelt efter tredjeland Selv om G20-lederne gentog deres løfte om at afvise protektionisme på G20-topmødet den 8. juli 2017 i Hamborg10, er de ni lande med det største antal eksisterende handelshindringer alle G20-økonomier (se figur 1). Det største antal hindringer blev observeret i Rusland, hvor der er 36 registrerede foranstaltninger. Dernæst kom Kina med 25 registrerede aktive hindringer efterfulgt af Indonesien med 23 aktive foranstaltninger, der betragteligt hindrer EU's eksport- og investeringsmuligheder. Derudover blev 10 eller flere handels- og investeringshindringer registreret for en række andre tredjelande, nemlig Indien (21), Brasilien (21), Sydkorea (20), Tyrkiet (20), USA (20), Australien (14), Thailand (12), Argentina (11) og Mexico (10). 10 G20-ledernes http://www. g20. utoronto. ca/2017/2017-G20-leaders-declaration. html Udformning erklæring: en af sammenkoblet verden: 4 Figur 1: Geografisk fordeling af handels- og investeringshindringer i MADB-databasen (* G20-lande) 25 23 21 21 20 20 20 14 36 40 35 30 25 20 15 10 5 0 12 11 10 9 9 8 8 8 7 7 7 7 7 6 6 6 5 5 5 4 4 4 3 3 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 i K n a * R u s l a n d * I n d o n e s i e n * I i n d e n * U S A * T y r k i e t * B r a s i l i e n * S y d k o r e a * A u s t r a l i e n * C h i l e T h a i l a n d M e x i c o * A r g e n t i n a * l A g e r i e t l M a a y s i a S y d a f r i k a * E g y p t e n i N g e r i a S c h w e i z U r u g u a y i V e t n a m C a n a d a * M a r o k k o P a k i s t a n I s r a e l J a p a n * E c u a d o r P a r a g u a y T u n e s i e n V e n e z u e a l F i l i i p p n e r n e l C o o m b a i L i b a n o n N e w Z e a a n d l S a u d i - A r a b e n * i i T a w a n U k r a n e i H v i d e r u s l a n d N o r g e O m a n S e r b e n i U g a n d a C a m e r o u n H o n g K o n g K a s a k h s t a n l M o d o v a M o z a m b q u e i I r a n P e r u S i n g a p o r e B o l i v i a A r m e n e n i l B a n g a d e s h i B o s n e n - H e r c e g o v i n a D e F o r e n e d e A r a b i s k e … i D e n D o m n i k a n s k e R e p u b l i k 2. Hindringer opdelt efter type foranstaltning Figur 2 viser, at der er flere foranstaltninger bag grænsen (2016) end traditionelle grænseforanstaltninger (180). Foranstaltninger bag grænsen er restriktioner på tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb, intellektuelle ejendomsrettigheder eller uberettigede tekniske handelshindringer. Det højeste antal af sådanne foranstaltninger blev registreret for Rusland (19) med Kina (17) lige bagefter. af toldforhøjelse, Grænseforanstaltninger er restriktioner, der direkte berører import og eksport, som regel i form og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), importlicenser eller egentlige handelsforbud. Det højeste antal af sådanne foranstaltninger blev registreret for Rusland (17) efterfulgt af Indonesien, Tyrkiet og USA (11) og dernæst Indien (9). restriktioner, kvantitative sundheds- visse Figur 2: Fordeling af handels- og investeringshindringer registreret i MADB-databasen opdelt efter type (antal foranstaltninger) 200 150 100 50 0 180 216 Ved grænsen Bag grænsen B. HANDELS- OG INVESTERINGSHINDRINGER INDBERETTET I 2017 I 2017 blev der registreret et rekordhøjt antal nye hindringer (67) i 39 tredjelande11. Dette kan skyldes den forbedrede kommunikation og det større kendskab som nævnt ovenfor. Der kan dog ikke sættes spørgsmålstegn ved, at protektionisme er for opadgående. 1. Hindringer indberettet i 2017 opdelt efter tredjeland Figur 3 giver et overblik over den geografiske fordeling af de foranstaltninger, der blev registreret i 2017. Det største antal nye hindringer, der blev indberettet i 2017, gjaldt langt overvejende handels- og investeringsforbindelserne med Kina (10) efterfulgt af Rusland (6), hvilket bekræfter den protektionistiske tendens, der allerede blev konstateret de foregående år. Sydafrika har iværksat fire nye hindringer, mens Indien og Tyrkiet hver især tegner sig for tre nye hindringer. Libanon, Ecuador, Japan, Filippinerne, De Forenede Arabiske Emirater, Tunesien og Venezuela har alle anvendt to nye hindringer. De øvrige 27 nye hindringer blev registreret for andre tredjelande. Det er desuden værd at bemærke, at der i Euromed-regionen som helhed dukkede syv nye hindringer op i 2017 – hvilket afspejler en bekymrende tendens, der beskrives mere indgående i kapitel II. A. 11 Algeriet, Argentina, Australien, Bolivia, Brasilien, Canada, Colombia, Congo, De Forenede Arabiske Emirater, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Filippinerne, Hong Kong, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Israel, Japan, Kina, Libanon, Mexico, Mozambique, Nicaragua, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien, Serbien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, Uruguay, Venezuela og Vietnam. * G20-landene. ** Euromed-landene. 7 Figur 3: Geografisk fordeling af hindringer indberettet i 2017 10 6 4 3 3 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2. Hindringer indberettet i 2017 opdelt efter type foranstaltning Figur 4 giver et overblik over de to vigtigste typer foranstaltninger, der blev registreret i 2017. Størstedelen af de hindringer, der blev i 2017, var grænseforanstaltninger (36), hvoraf de fleste hindrede import til tredjelande i form af øgede sundheds- og plantesundhedsrestriktioner. Derudover dukkede et betydeligt antal nye toldafgifter, kvoter, forbud eller besværlige licensordninger op. registreret Når det gælder foranstaltninger bag grænsen (31), forekom de fleste af de registrerede restriktioner inden for handel med varer. Det drejede sig bl. a. om uberettigede lovgivningsmæssige hindringer, indenlandske afgiftsforanstaltninger og intellektuelle ejendomsrettigheder. Endvidere blev der registreret to nye hindringer for handel med tjenesteydelser. 8 Figur 4: Fordeling af handels- og investeringshindringer indberettet i 2017 opdelt efter type (antal foranstaltninger) 36 31 35 30 25 20 15 10 5 0 Ved grænsen Bag grænsen 3. Hindringer indberettet i 2017 opdelt efter sektor Figur 5 viser, at de nye foranstaltninger, der blev registreret i løbet af 2017, berørte 12 forskellige erhvervssektorer, mens yderligere hindringer påvirkede EU's eksport mere bredt. Figur 5 og 6: Sektorfordeling af handels- og investeringshindringer indberettet i 2017 (antal hindringer) Produktions- sektoren; 22 Landbrugsføde- varesektoren; 31 Tjeneste- ydelser; 2 Horisontale; 12 9 23 12 8 7 5 2 2 2 2 1 1 1 1 Det største antal nye hindringer blev registreret for landbrugs- og fiskerisektoren (23) efterfulgt af 12 horisontale foranstaltninger, der berørte adskillige sektorer. Otte nye hindringer dukkede op i vin- og spiritussektoren, syv i bilindustrien og fem i IKT- og elektroniksektoren. Kemikaliesektoren (2), tjenesteydelsessektoren (2), tekstil og læder (2), træ-, papir- og papirmasseindustrien (2), luffart (1), keramik og glas (1), kosmetik (1) og legetøj (1) blev også berørt. Antallet af hindringer inden for handel med tjenesteydelser afspejler – som det også er tilfældet for alle andre typer hindringer – antallet af nye hindringer, der er indberettet direkte til Kommissionen under rammeordningen om markedsadgang. På grund af sektorens betydning for vores arbejde med at sikre markedsadgang videreudvikler eksportere Kommissionen tjenesteydelser til tredjelande, da disse er særligt nyttige for vores SMV'er. informationsværktøjerne om betingelserne for at II. VIGTIGSTE NYE HANDELS- OG INVESTERINGSHINDRINGER INDBERETTET I 2017 indeholder en grundig analyse af nye hindringer Dette kapitel fem handelspartnerlande, hvor der blev registreret tre eller flere hindringer i 2017, dvs. Kina, Rusland, Sydafrika, Indien og Tyrkiet. Samtidig vurderes det, hvilke handelsstrømme der potentielt berøres. i de 10 A. KVALITATIV ANALYSE AF DE NYE HINDRINGER 1. Kina Blandt EU's handelspartnere er Kina fortsat et af de lande, der har de strengeste handelsrestriktioner. Europæiske virksomheder har i årevis mødt komplekse hindringer, herunder krav til joint ventures, restriktioner for markedsadgang, forpligtelser vedrørende teknologioverførsel og uberettigede tekniske regler samt systemiske problemer forbundet med den massive overkapacitet ikke bare i traditionelle sektorer som stål- eller aluminiumsindustrien, men også i stigende grad i højteknologiske sektorer. I 2017 oplevede vi en betydelig stigning i antallet af handelshindringer med ti nye registreringer. To af disse blev allerede fjernet igen i 2017 og vil blive nøje gennemgået i afsnittet om succeshistorier, men der ses en tydelig tendens til flere hindringer. især berøres af disse foranstaltninger, er IKT- og En af de sektorer, der elektroniksektoren. To ud af de tre hindringer, der blev indberettet i denne sektor, drejer sig og af krypteringsforanstaltninger, som Kina har udviklet. cybersikkerheds- fremtrædende de mange de mest om Kinas nye cybersikkerhedslov trådte i kraft den 1. juni 2017. Man er i øjeblikket i færd med at udarbejde en række gennemførelsesforanstaltninger i form af administrative krav, retningslinjer og standarder, så loven kan gennemføres i praksis. Cybersikkerhed er i sig selv et legitimt politisk mål, men den måde Kina anvender begrebet på er for vidtgående, idet det griber ind på det økonomiske og industripolitiske område. Sammen med utydelige regler, der skaber stor usikkerhed, udgør dette en meget stor handelshindring for ikke bare IKT-virksomheder, men også for andre EU-virksomheder, hvor sådanne produkter anvendes. Derudover offentliggjorde Kinas statslige kontor for administration af kryptering den 13. april 2017 et udkast til lov om kryptering, der omfatter områder som forskning og kommerciel brug, import, eksport og certificering. EU er bl. a. bekymret for, at bestemmelserne kommer til at finde anvendelse på flere produkter end dem, hvis kernefunktion er kryptering. Kommissionen satser på, at Kina vil tage højde for EU's bemærkninger, inden loven færdiggøres. Derudover har omklassificeringen af flerkomponenthalvledere ført til, at der er blevet genindført told på informationsteknologiprodukter, som tidligere var toldfri, hvilket har en negativ effekt på EU's innovative halvlederindustri. Det bør bemærkes, at halvlederindustrien også er blandt de ti strategiske højteknologiske sektorer, der var med i det industripolitiske initiativ Made in China 2025 – en strategi, der indebærer betydelige muligheder, men også alvorlige udfordringer for europæisk industri. For så vidt angår andre sektorer kommer en række ikketoldmæssige foranstaltninger i form af komplekse tekniske krav og reviderede standarder også til at berøre bl. a. den europæiske træ-, læder-, papir- og papirmasseindustri. De kinesiske myndigheder 11 indførte for nylig et omfattende forbud mod import af affald, der gælder 24 produkter og trådte i kraft den 1. januar 2018. Derudover har Kina vedtaget en række reviderede standarder på yderligere 34 produkter, som har været gældende siden den 1. marts 2018. Disse standarder gælder navnlig papirmasse, polymerer, metalaffald, malm og plastik. Når det gælder bilindustrien, har ministeriet for industri og informationsteknologi for nylig offentliggjort en ny lov, som kræver, at producenter af biler på alternativ energi af udviklings- og (New Energy Vehicle fremstillingsteknikkerne for køretøjet. Udenlandske producenter af originaludstyr kan blive pålagt at afsløre deres nøgleteknologi for deres kinesiske joint venture-partnere, hvilket potentielt må betragtes som tvungen teknologioverførsel. (NEV)) behersker alle dele Kina har desuden lagt nye restriktioner på tilsætningsstoffer i materialer, der er i kontakt med fødevarer. De reviderede standarder medførte automatisk, at et stort, men uspecificeret antal produkter ikke længere opfyldt kravene. Der er tale om produkter lige fra fittings, rørledninger og låg til emballeringsmateriale, blæk og papir til hele maskiner, der bruges overalt i fødevare- og foderkæden, samt malkemaskiner og kassebånd i supermarkeder. Det vidtrækkende omfang af denne hindring kommer til at forstyrre handelen væsentligt i en lang række sektorer. er for registreret positive udviklingstendenser så vidt angår Kinas Der rammebestemmelser om medicinsk udstyr (se nedenfor), men der er også blevet vedtaget to nye udfordrende foranstaltninger i sektoren. I april 2017 fjernede Kinas finansministerium og kommissionen for national udvikling og reform afgiften for afprøvning af medicinsk udstyr med henblik på registrering. Foranstaltningen havde en negativ indvirkning på tilgængeligheden af afprøvningstjenester, som er vigtige for registreringen af nyt udstyr i Kina, og medførte betydelige omkostninger og forsinkelser for EU's virksomheder. I september 2017 iværksatte Kina et nationalt program til prissættelse af visse typer udstyr, der pålagde producenterne at indsende en meget stor mængde oplysninger inden for en meget kort tidsfrist. I denne rapport betragtes disse to foranstaltninger som yderligere irritationsmomenter inden for den kinesiske sundhedssektors allerede komplekse reguleringsmæssige rammer. hindringer, men som nye snarere ikke registreret Samtidig med at EU forsøger at få de nye hindringer, der blev registreret i 2017, fjernet, iværksættes der også andre nødvendige tiltag, der kan bidrage til at fjerne de 25 eksisterende hindringer, som er for markedsadgang. EU har drøftet disse hindringer med Kina adskillige gange i de forskellige WTO-udvalg og i bilaterale fora, lige fra den politiske dialog om handel og investering til arbejdsgruppen om økonomi og handel. Der er imidlertid stadig en stor risiko for, at der indføres nye hindringer. Kina har for eksempel nævnt, at landet har til hensigt at indføre nye certificeringskrav for lavrisikofødevarer samt reviderede standarder og nye varespecifikationer for vin og vinprodukter. Disse krav kommer formentlig til at skabe store forstyrrelser for de europæiske producenter. Udviklingen i Kommissionens database 12 kræver, at vi sætter yderligere ressourcer ind på at løse markedsadgangsproblemerne i Kina – bl. a. ved at styrke samarbejdet på andre politikområder. 2. Rusland Selv om Rusland er ved at komme oven på efter to års recession, fortsatte landet i 2017 med at anvende handelshindringer for at beskytte den lokale industri, hvilket bekræfter tendensen, der blev observeret i tidligere rapporter. Det næsthøjeste antal nye hindringer i 2017 (seks) blev registreret i Rusland, hvilket bragte antallet op på 36 og gør landet til den jurisdiktion med flest handelshindringer. Selv om bilindustrien ikke var berørt af nogen bestemte nye foranstaltninger i 2017, er den dog fortsat særligt udsat for handels- og investeringshindringer. Rusland har siden januar 2017 yderligere begrænset udenlandske virksomheders adgang til køb af russiske statsejede virksomheder. I kølvandet på en første restriktion, der har været i brug siden 2015, har Rusland vedtaget en ny foranstaltning i form af en prispræference på 15 % for russiske virksomheder (for varer og for statsejede tjenesteydelser), der deltager virksomheder (dvs. ikke offentlige udbud). I slutningen af 2017 vedtog den russiske regering desuden en lov, der tillader krav om lokalt indhold i forbindelse med statsejede virksomheders indkøb af luftfartøjer og skibe. i kommercielle udbudsprocedurer Disse yderligere restriktioner kom oven i de mange foranstaltninger, der allerede begrænsede udenlandske virksomheders adgang til offentlige udbud. På linje med tidligere år er adskillige sektorer i 2017 blevet omfattet af restriktioner i forbindelse med offentlige udbud, herunder radioelektroniske produkter (i juli 2017 blev restriktionerne udvidet til at omfatte udstyr til GLONASS-flynavigationssystemet og elektronisk signaludstyr til trafiksikkerhed) samt møbler. Det utilfredsstillende tilbud fra Rusland i juni 2017 om at tiltræde WTO-aftalen om offentlige udbud har blot gjort EU endnu mere betænkelig på dette vigtige område. Eksportrestriktioner fyldte meget. Forbuddet mod eksport af rå huder og skind, der har været gældende siden oktober 2014, er endnu en gang blevet forlænget til april 2018. Rusland har desuden besluttet at indføre strenge restriktioner på eksport af birketømmer. Et udkast til dekret, der blev offentliggjort i november 2017, fastsatte eksportkvoterne for birketømmer for en begrænset periode på 6 måneder. Størrelsen af eksportkvoterne løber op i 567. 000 m³, hvilket svarer til en reduktion af Ruslands gennemsnitlige eksportmængde på en tredjedel i perioden 2014-2016. Kvoterne vil først finde anvendelse fra anden halvdel af 2018. Ifølge de russiske myndigheder har foranstaltningerne udelukkende til formål at beskytte det indenlandske træmarked og styrke den indenlandske træforarbejdningsindustri (bl. a. producenter af krydsfinér). Forskelsbehandling på indenlandske og importerede vine gennem et komplekst nyt punktafgiftssystem er endnu et handelspolitisk irritationsmoment, som Rusland indførte i 2017, og som berører den europæiske vin- og spiritussektor. Punktafgifterne på vin med 13 beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse gælder udelukkende for russisk vin. Hvis man tolker denne bestemmelse særskilt, ville det betyde, at BGB-vin skal fremstilles i Rusland på russiske druer, hvilket ville være diskrimination af importerede vine. En anden hindring, som Rusland indførte sidste år, er kravet om at bruge fartøjer, der fører russisk flag, til transport af kulbrinter og kul gennem Nordøstpassagen. Nordøstpassagen ligger øst for Novaja Zemlja og løber langs Ruslands arktiske kystlinje over til Beringstrædet (inden for Ruslands eksklusive økonomiske zone). Den smeltende polarkappe kommer formentligt trafikken og den handelsmæssige levedygtighed i Nordøstpassagen. til at øge Derudover udgør det en kæmpe udfordring for den europæiske landbrugs- og fiskerisektor, at Rusland overtræder de internationale standarder ved at lægge restriktioner på import af sundheds- og plantesundhedsprodukter. Rusland har fortsat et ualmindeligt uigennemsigtigt og bureaukratisk system, når det gælder eksportgodkendelse af producenter af fødevarer af animalsk oprindelse, og ofte pålægges allerede godkendte producenter uforholdsmæssigt strenge restriktioner, og nye producenter påtvinges omfattende, individuelle kontroller. Eftersom Hviderusland, Armenien, Kasakhstan over landbrugsfødevareproducenter, der er godkendt til eksport til Rusland, påvirker ovennævnte også EU's fødevareeksport til disse lande. og Kirgisistan overholder praksis listen i Rusland nægter ydermere at ophæve restriktionerne på elleve provinser i Polen, som var ramt af udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI), på trods af at hele Polen i overensstemmelse med reglerne fra Verdenssundhedsorganisationen for Dyresundhed blev erklæret HPAI-fri i juli 2017. For at ophæve HPAI-restriktionerne kræver de russiske myndigheder, at alle kødforarbejdningsvirksomheder, der producerer fjerkræ til eksport, inspiceres. fastsætter bestemmelser Sluttelig lancerede de russiske myndigheder for nylig en omfattende sundheds- og plantesundhedsforanstaltning i form af Den Eurasiske Økonomiske Unions nye fælles og plantesundhedskrav. Disse diskriminerende krav for import og transport af kontrollerede varer til og inden for Den Eurasiske Økonomiske Unions territorium – hvilket således også berører eksporten til Hviderusland, Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan. I henhold til de nye regler skal produktionsstedet erklæres fri for en række planteskadegørere, også når det gælder lavrisikoprodukter. Det lader til, at de nye krav i praksis kun kommer til at finde anvendelse på import og ikke på lokale produkter. Derudover kan de nye regler tænkes at medføre, at der opstilles en positivliste over eksportører, der er godkendt efter kontrol, sådan som det er tilfældet med fødevarer af animalsk oprindelse. uforholdsmæssige EU har vist vilje til at drøfte situationen ved at kontakte Rusland og foreslå at afholde et bilateralt møde, udveksle oplysninger og vurdere de konstaterede problemer. EU har desuden gjort brug af WTO-rammerne (f. eks. via de forskellige udvalg og Rådet for 14 Handel med Varer) til at tackle restriktionerne for markedsadgang. Når det har været nødvendigt, har EU også anvendt WTO's tvistbilæggelsesmekanisme for at få Rusland til at overholde WTO-forpligtelserne (f. eks. i den nylige sag om forbuddet mod import af svinekød pga. afrikansk svinepest). 3. Sydafrika Sydafrika har ikke været i fokus i tidligere rapporter, men landet indfører flere og flere protektionistiske hindringer, som påvirker handelen og investeringerne. I 2017 tog Sydafrika fire nye hindringer i brug, så antallet af hindringer nu er oppe på i alt otte. Inden for de seneste måneder har de sydafrikanske myndigheder løftet sløret for deres regler om præferentielle indkøb (Preferential Procurement Regulations) med et horisontalt mål om 75 % offentlige indkøb hos lokale leverandører, som berører flere forskellige sektorer. For så vidt angår landbrug og fiskeri har Sydafrika indført en række foranstaltninger på sundheds- og plantesundhedsområdet (SPS), efter at der har været udbrudt fugleinfluenza i EU. Siden udbruddet af fugleinfluenza (HPAI) i 2016 har otte ud af ti lande i EU, som eksporterer fjerkræ til Sydafrika, været udelukket fra det sydafrikanske marked, på trods af at de siden er blevet erklæret for sygdomsfri i overensstemmelse med Verdensorganisationen for Dyresundheds internationale standarder. Sydafrika hævder, at der er brug for nye inspektioner i landene, før der atter kan blive lukket op for handelen. Målet med sådanne inspektioner står ikke klart, eftersom influenzaen allerede er blevet slået ned. Vanskelighederne i forbindelse med eksporten af cognac som følge af forskelle i lovgivningerne vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser udgør en betydelig hindring for sektoren for vin og spiritus. Sydafrikas lov om alkoholiske drikke placerer cognac i samme kategori som brandy, som er underlagt andre krav, når det gælder lagring og alkoholprocent, hvilket gør eksporten heraf til en kompleks – og i nogle tilfælde umulig – proces. Hvad angår IKT-sektoren og elektroniksektoren vil et nyt sæt standarder og tekniske forskrifter, som er samlet under proceduren for overensstemmelsesvurdering for så vidt angår elektromagnetisk interferens og kompatibilitet, formentlig skabe omfattende handelsforstyrrelser for de europæiske eksportører. De nye regler foreskriver, at der skal anvendes en overensstemmelsesvurderingsprocedure baseret på godkendelse fra en tredjepart, en procedure, som er strengere end nødvendigt for at give importørerne tilstrækkelig tillid til, at elektriske apparater med lav risiko lever op til de gældende tekniske forskrifter eller standarder. rammerne af udvalget EU samarbejder utrætteligt med sine sydafrikanske kolleger i WTO-regi, navnlig inden tekniske handelshindringer og sundheds- og for plantesundhedsudvalget, men også inden for den økonomiske partnerskabsaftale og på teknisk plan med henblik på at komme handelshindringerne til livs. for 15 4. Indien Indien tog tre nye hindringer i brug i 2017, hvilket bringer det samlede antal hindringer op på 21. Dette bekræfter de protektionistiske tendenser, der blev konstateret sidste år. Der er blevet vedtaget en række restriktioner i forbindelse med krav til prøvning, importforbud og indenlandske afgifter. Den 1. september 2017 indførte Indien med øjeblikkelig virkning et de facto-krav om lokal afprøvning af importeret legetøj. Dette var ikke blevet meddelt WTO under aftalen om tekniske handelshindringer og var heller ikke genstand for de fornødne interessenthøringer i Indien. Spørgsmålet blev taget op på det seneste møde i EU's og Indiens arbejdsgruppe om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger/tekniske handelshindringer i november 2017 og i forbindelse med flere opfølgende møder med de relevante myndigheder i Indien, Bruxelles og Genève. Indien gav først meddelelse om foranstaltningen i december, tre måneder efter dens gennemførelsesdato. For det andet har Indien indført et nyt importforbud for en lang række produkter inden for tekstil- og lædervaresektoren, som omfatter reptillæder, uforarbejdede minkskind, ræve- og chinchilla-pelsskind såvel som garvede minkskind – alt sammen uden forudgående samråd. Disse importer falder ind under loven om beskyttelse af vilde dyr fra 1972 og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). EU's eksportører overholder imidlertid kravene i CITES, og alle pelsskind, som eksporteres til Indien, stammer fra husdyr, som er opdrættet under overholdelse af de højeste standarder for dyrevelfærd. Der blev i april 2017 sendt et brev til Indien, som var underskrevet af EU's ambassadører og andre ligesindede partnere, og spørgsmålet blev gentagne gange taget op i Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel i juli, i EU-Indien SPS/TBT-arbejdsgruppen i november og i forbindelse med en lang række under EU's investeringsfremmende mekanisme. Der er endnu ikke kommet svar på det fælles brev. indiske myndigheder, kontakter med inklusive de Indien anvendte Endelig andre skattemæssige importforanstaltninger på statsligt niveau rettet mod importeret vin og spiritus. En række diskriminerende nationale foranstaltninger blev endnu en gang påpeget inden for rammerne af Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel. foranstaltninger og Ud over disse nye hindringer skal opmærksomheden henledes på en negativ udvikling i forbindelse med eksisterende hindringer. 2014 visse Indien told på genindførte IKT-produkter I f. eks. 3G-telekommunikationsudstyr. På trods af en række tiltag fra EU, herunder breve fra chefen for EU-delegationen til den indiske minister og bilaterale møder i bl. a. Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel, ikke blot undlod Indien at gøre noget ved denne foranstaltning, men landet indlod sig også på yderligere protektionistiske foranstaltninger for IKT-sektoren i 2017. Der blev genindført told (og i nogle tilfælde blev allerede indført told sat yderligere i vejret) for en række produkter, bl. a. alle som 16 i Indien er med basisstationer, mobiltelefoner og komponenter hertil, digitalkameraer, omformere, aftalen om handel med kontakter og blækpatroner. informationsteknologiprodukter (ITA-1) og har dermed forpligtet sig til at holde de fleste af disse toldpositioner fri for told. Spørgsmålet er blevet rejst i adskillige breve, i Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel, i WTO's organer og i forbindelse med kontakter med de indiske myndigheder, inklusive under EU's investeringsfremmende mekanisme. EU er i øjeblikket ved at undersøge alle muligheder for at komme dette problem til livs. Det tyder på yderligere protektionisme, at der for nylig i forbindelse med Den Indiske Unions budget for 2018-19 blev bebudet endnu en forhøjelse af toldsatserne for IKT-produkter såvel som i andre sektorer som f. eks. bilkomponenter og tekstiler. Hvad angår medikoindustrien blev priserne på knæimplantater i august 2017 skåret kraftigt ned af den nationale myndighed for lægemiddelpriser (NPPA), uden at man ventede på, at regeringen opførte udstyret på den nationale liste over livsnødvendige lægemidler, sådan som den tidligere har gjort. EU lufter fortsat sine betænkeligheder for de indiske myndigheder, også inden for rammerne af Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel, EU's og Indiens arbejdsgruppe for lægemidler, bioteknologi og medicinsk udstyr, og i forbindelse med kontakter med de indiske myndigheder, inklusive under EU's investeringsfremmende mekanisme. EU har konsekvent bestræbt sig på at tackle både nye og eksisterende barrierer i Indien, som er registreret i databasen for markedsadgang. Kommissionen tager løbende disse problemer op over for de indiske myndigheder i alle eksisterende multilaterale og bilaterale fora, herunder Underudvalget EU-Indien vedrørende Handel, SPS/TBT- arbejdsgruppen mellem EU og Indien samt de forskellige WTO-udvalg. 5. Tyrkiet Tyrkiet har i de senere år anvendt adskillige handelshindringer, som er i strid med landets forpligtelser under de bilaterale handelsrammer i toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Det gælder f. eks. byrdefulde toldprocedurer eller tillægstold på import af varer med oprindelse i tredjelande. I 2017 indførte Tyrkiet yderligere tre handelsbegrænsende foranstaltninger og nåede dermed op på 20 indberettede handelshindringer i alt. En af disse nye hindringer består i Tyrkiets forskelsbehandling mellem traktorer produceret i henholdsvis Tyrkiet og EU. Direktivet om produktion, ændring og samling af køretøjer bestemmer, at EU-producerede traktorer fra og med januar 2018 vil skulle opfylde strengere emissionskrav for motorer end de køretøjer, der produceres lokalt i Tyrkiet. De tyrkiske myndigheder er også i gang med at indføre eksportafgifter på huder, skind, læder og wet blue læder. Denne foranstaltning forværrer den allerede vanskelige situation for EU's garveindustri, som lider under begrænset adgang til råmaterialer i hele verden. 17 En tredje ny hindring har med Tyrkiets eksisterende ordning for tillægstold på import af varer med oprindelse i tredjelande at gøre. Ud over at anvendelsesområdet for en sådan tillægstold konstant er blevet udvidet i de seneste år, indførte Tyrkiet i 2017 såkaldte "yderligere forpligtelser" (ved beslutning 2017/10926 af 11. september 2017). Der er tale om udligningsafgifter, som forhøjer EU's system af generelle toldpræferencer (GSP) til samme niveau som Tyrkiets gældende toldsatser for import fra en række lande, for hvilke Tyrkiet normalt skulle anvende EU's GSP-satser, når disse varer importeres til Tyrkiet via EU. Også med tilknytning til tillægstolden skabte Tyrkiet nye problemer for EU-eksportører, som sælger varer til Tyrkiet med oprindelse i tredjelande, idet Tyrkiet krævede erklæringer fra eksportørerne (eller stående leverandørerklæringer), som garanterer, at de produkter, de eksporterer, har oprindelse i EU, og dette trods bestemmelserne om fri fra økonomiministeriet af omsætning under 30. december 2017 med virkning fra 1. marts 2018). (kommuniké 2017/4 toldunionen Det skal også bemærkes, at der har fundet en yderligere negativ udvikling sted med hensyn til en tidligere registreret hindring i lægemiddelsektoren. Den tyrkiske regerings 64. handlingsplan omfatter en fjernelse af importerede lægemidler fra godtgørelseslisten, som kræver at specifikke lokaliseringskrav opfyldes. Dette indebærer i praksis en udelukkelse fra markedet siden februar 2018. Kommissionen vil fortsætte med at påpege disse og andre handelshindringer med henblik på at forhindre yderligere eskalering af protektionistiske foranstaltninger, øge markedsadgangen for europæiske virksomheder og forbedre det generelle handels- og investeringsklima. Navnlig har Kommissionen taget eksisterende hindringer op i det blandede udvalg for toldunionen med Tyrkiet. I betragtning af betydningen af det tyrkiske marked for europæiske virksomheder er nogle af disse nye hindringer også blevet drøftet på højeste politiske niveau. En ny tendens: afsmittende virkning i Euro-Middelhavsområdet? Overordnet set er protektionismen tiltagende i Euro-Middelhavsområdet, og der forekommer en vis efterligning af hindringer imellem. Forværrede handelsbalancer, til dels som følge af lave olie- og gaspriser, har ført til flere hindringer i regionen, som i alt når op på 33 (Algeriet, Egypten, Israel, Libanon, Marokko og Tunesien), med Egypten, Algeriet og Israel som de lande, der har flest hindringer. landene I 2017 er der blevet registreret 7 nye hindringer; to i Libanon, to i Tunesien, en i Israel og en i Algeriet. Egypten indførte også en ny hindring i 2017, men har derudover en række vedvarende hindringer, som vanskeliggør EU's eksport. Den mest fremtrædende af disse er den obligatoriske registrering af eksportører, som gennemføres på en uigennemsigtig og uhåndterlig måde med store konsekvenser i en lang række sektorer. Algeriet har siden 2015 været i gang med at indføre en række handelsbegrænsende ikkeautomatisk foranstaltninger, hvoraf den vigtigste en ordning med er 18 importlicensudstedelse for adskillige produkter, herunder køretøjer, cement, stål og keramik. Ordningen ledsages af importkvoter, som udgør en alvorlig hindring for EU's handel. EU har taget spørgsmålet op i alle eksisterende fora (f. eks. Associeringsrådet, Associeringsudvalget, Underudvalget vedrørende handel) og i forbindelse med møder på højt niveau. På trods af disse bestræbelser fastlagde den algeriske regering et nyt sæt endnu mere restriktive foranstaltninger i 2017. De vigtigste elementer i den nye ordning, som blev godkendt i december 2017 og er blevet anvendt siden 1. januar 2018, er følgende: - Midlertidigt importforbud for 851 produkter (hovedsageligt landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter), som udgjorde ca. 1 mia. EUR af EU's eksport i 2016. - Forøgelse af toldafgifterne på 129 produkter, som udgjorde ca. 0,5 mia. EUR af EU's eksport i 2016. - Fastholdelse af importlicensordningen for biler (samtidig med at licenserne afskaffes for andre produkter). Israel indførte nye krav til næringsdeklarationer fra december 2017. Disse krav er ikke i tråd med de etablerede internationale praksisser og kan føre til forskelsbehandling af importerede produkter som følge af øgede omkostninger til emballering og mærkning. EU indgav sin udtalelse til WTO's udvalg for tekniske handelshindringer (TBT) i maj 2017 og fortsatte sit pres på de israelske myndigheder. Dette førte til, at den israelske regering vedtog en version med en række ændringer, som indebar en meget længere fra gennemførelsesperiode mærkningskravene. En anden foranstaltning under udarbejdelse er en reform af lovgivningen om kosmetik, som har til formål at harmonisere de israelske krav mest muligt med EU's, især når det gælder kontrol efter markedsføring. EU glædede sig over Israels hensigt om at harmonisere med EU's forordning om kosmetik, men påpegede en række centrale problemer i den israelske lovgivning, som kan få negative konsekvenser for EU-aktørers adgang til det israelske marked. Reformen drøftes stadig i det israelske parlament, og EU er aktivt involveret i drøftelser med israelerne. fødevareprodukter undtog mindre (to år) og Også Libanon indførte en ny hindring i 2017 med ophævelsen af fritagelsen fra toldafgifter på import af kulbrinter fra EU, som havde været i kraft siden 2013. Den 4. april 2017 besluttede det libanesiske toldråd i forbindelse med en revision af landets skattelovgivning uden forudgående samråd med EU at ophæve den fritagelse fra toldafgifter, som var blevet indrømmet EU's eksport af olie-/råolieprodukter. Den libanesiske regering har også godkendt øgede afgifter på import af visse produkter, herunder alkoholiske drikkevarer – i strid med associeringsaftalen mellem EU og Libanon. Takket være en intensiv dialog med de libanesiske myndigheder har EU været i stand til at sikre, at Unionens eksport er blevet undtaget for indførelse af denne foranstaltning. Også i Tunesien ses der protektionistiske tendenser, om end disse er mindre akutte. Problemerne omfatter tekniske og administrative vanskeligheder, som EU-eksportører af lægemidler, dæk og keramiske fliser støder på. Fra og med foråret 2017 har de tunesiske 19 for at vedtage myndigheder været under offentligt pres importbegrænsende foranstaltninger med henblik på at dæmme op for handelen og det aktuelle underskud på betalingsbalancen. Dette er sket gennem byrdefulde toldprocedurer og navnlig kravet om, at EU's toldmyndigheder skal fremlægge en udførselsangivelse for Tunesien, og systemiske tekniske kontroller i havne for en lang liste af produkter samt en forøgelse af tolden på ikkevæsentlige forbrugerprodukter, herunder landbrugsvarer og forarbejdede produkter, som ikke indgår i associeringsaftalen. Kommissionen følger spørgsmålet nøje og har arbejdet på at finde en løsning på disse spørgsmål gennem løbende dialog inden for rammerne af underudvalgsmøder og med tanke på forhandlingerne om det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA). Vores strategi i forhold til denne regionale udfordring består i skridt for skridt at anvende alle de værktøjer, der er til rådighed – tekniske såvel som politiske – med henblik på at opnå størst mulig markedsadgang. EU vil selvsagt fortsat samarbejde med landene i Euro-Middelhavsområdet om at løse økonomiske udfordringer, men det siger sig selv, at bestemmelserne i associeringsaftalerne og WTO-aftalerne skal overholdes, da dette er i alle involverede parters interesse. Handelshindringer vil ikke forbedre, men tværtimod underminere konkurrenceevnen for virksomhederne i regionen. B. VURDERING AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF NYE HINDRINGER FOR MARKEDSADGANG Det er vanskeligt at vurdere, i hvor stort omfang hindringerne (navnlig ikketoldmæssige hindringer) påvirker eksportørernes omkostninger og adfærd. Tilgængelige økonomiske data om omkostningsstigninger som følge af de registrerede hindringer er fortsat mangelfulde. En anden vigtig skelnen går ud på, at ikketoldmæssige hindringer er karakteriseret ved forskellige grader af restriktioner. Bortset fra når der er tale om direkte forbud, eliminerer de fleste handelsbegrænsende foranstaltninger ikke handelen som sådan, men reducerer den blot. Endvidere kan restriktioner vedrørende samme produkter eller tjenesteydelser overlappe. På den måde betyder yderligere hindringer ikke nødvendigvis yderligere konsekvenser. På samme måde fører fjernelse af en hindring heller ikke automatisk til bedre markedsadgang. En analyse af de handelsstrømme, der er knyttet til de nye hindringer, som blev indført i 2017, er et første skridt mod at bidrage til at vurdere betydningen af EU's arbejde for at sikre markedsadgang. Metoden er baseret på bilaterale EU-eksporttal for de relevante toldkoder i det harmoniserede system (HS). Naturligvis eliminerer hindringer ikke nødvendigvis al eksport, så disse tal skal forstås som en teoretisk maksimal virkning. De er et fingerpeg om størrelsen, en generel indikation på betydningen af den tilgrundliggende eksport, som potentielt påvirkes af handelshindringer. Undersøgelsen af de mulige konsekvenser af disse foranstaltninger er en af de faktorer, som Kommissionen tager højde for, når den fastsætter sine prioriteter for fjernelse af hindringer. 20 Denne metode blev anvendt for 47 af de 67 nye hindringer, som blev registreret i 2017, tjenester, horisontale og andre foranstaltninger, som er vanskeligt eksklusive kvantificerbare. Beregninger viser, at de nye handelshindringer, der blev registreret i 2017, potentielt påvirker EU-eksport til en værdi af op mod 23,1 mia. EUR. Dette svarer rundt regnet til 1,2 % af hele EU's eksport i 2017. Dette er samme størrelsesorden som i 2016 – hvor eksport til en værdi af 27 mia. EUR potentielt blev påvirket – og bekræfter, at de protektionistiske foranstaltninger er blevet stadig mere udbredt. I industrielle sektorer tegner foranstaltninger, der er blevet indført af tre lande, sig for omkring to tredjedele af den eksport, der potentielt berøres EUR, (Kina: 7 mia. EUR, De Egypten: 3,1 mia. EUR). De sektorer, som værdimæssigt vil lide under de potentielt alvorligste konsekvenser i 2017, er IKT og elektronik (næsten 10 mia. EUR), tekstil og læder (8,3 mia. EUR) og kemikalier (3,1 mia. EUR). Omkring halvdelen af værdien af de handelsstrømme i landbrugsfødevaresektoren, som potentielt er berørt af restriktive foranstaltninger, er det på grund af kinesiske politikker, mens yderligere 30 procent berøres af russiske politikker. Forenede Arabiske 4,5 mia. Emirater: Den betydelige handelsvolumen, der potentielt påvirkes af indførelsen af nye hindringer for markedsadgang, af EU's endnu markedsadgangsstrategi med hensyn til at overvåge og prioritere de handelsbegrænsende foranstaltninger og fjerne dem med de mest hensigtsmæssige redskaber. understreger vigtigheden gang en III. VIGTIGSTE HANDELS- OG INVESTERINGSHINDRINGER, DER ER BLEVET FJERNET I 2017 Dette kapitel analyserer de 45 hindringer, som er blevet helt eller delvist fjernet i løbet af 2017, Kommissionens strategi og de deraf følgende fordele for vores virksomheder. A. STRATEGI EU'S INVESTERINGSHINDRINGER FOR IMØDEGÅELSE AF HANDELS- OG I kølvandet på stigende protektionisme i verden, som i dag er præget af et utal af transaktioner, får vores arbejde for at fjerne hindringer en stadig mere fremtrædende plads. I lyset heraf har Kommissionen styrket EU's markedsadgangsstrategi ved at forbedre koordineringen mellem EU-institutionerne og interessenterne, foretage en bedre prioritering af hindringer og sikre bedre kommunikation og oplysningsaktiviteter. Disse bestræbelser resulterede i, at der blev fjernet 20 hindringer i 2016 og 45 hindringer i 2017, hvilket er et rekordstort antal. Det foregående afsnit fremhævede de mange redskaber, der anvendes i forbindelse med disse bestræbelser. Der er en stadig strøm af diplomatisk arbejde, hvor Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU's medlemsstater og erhvervslivet arbejder tæt sammen i netværket af EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader i tredjelande, i Bruxelles 21 og i de europæiske hovedstæder. Dette omfatter en bred vifte af aktiviteter – lige fra tekniske handelsaktioner til formelle tiltag, fra drøftelser inden for formelle politiske strukturer (dialoger, udvalg), kommissærers missioner på højt plan og til tiltag på minister- og præsidentniveau. Hvor som helst dette kan forbedre effektiviteten af vores arbejde, koordineres aktiviteterne med ligesindede partnere. instrument Inden for rammerne af WTO suppleres det løbende arbejde i udvalgene, som blev beskrevet nærmere i det tidligere afsnit, af Kommissionens aktiviteter i forbindelse med tvistbilæggelsesmekanismen, som er et værdifuldt til at komme handelshindringer til livs. Der blev ikke indledt nogen nye sager i 2017, men WTO-paneler gav EU medhold i to sager (i DS 472 om visse brasilianske foranstaltninger vedrørende afgifter og gebyrer, som havde betydning for adskillige økonomiske sektorer, og lette om Ruslands erhvervskøretøjer sundhedsforanstaltninger i forhold til import af grise, svinekød og visse svineprodukter blev EU's påstande også taget til følge af WTO's appelinstans (DS 475), og rapporten blev vedtaget af WTO's tvistbilæggelsesorgan. Endelig bekræftede Rusland i juni 2017 i forbindelse med DS 485 visse vedrørende Ruslands landbrugsprodukter og forarbejdede produkter, at landet efter EU's ønske havde sænket tolden på disse produkter til det niveau, som Rusland havde forpligtet sig til i sin WTO-liste. i DS 479 om Ruslands antidumpingtold på I fra Tyskland toldbehandling Italien). sag og en af Kommissionen vil endvidere ikke tøve med at iværksætte bilateral tvistbilæggelse, som der gives mulighed for i dens frihandelsaftaler. Denne mulighed analyseres løbende. i handelshindringsforordningen12, I 2017 gjorde Kommissionen også på foranledning af eksportørerne med held brug af indledte en undersøgelse proceduren den 7. juli 2017 af en foranstaltning fra Tyrkiets side, som kræver importlicens13 for et specifikt produkt. Det understreger det potentiale, som ligger i et instrumentet, der ellers sjældent anvendes af EU-interessenter, for at gribe ind over for en særlig type handelshindring. idet den Ud over de ovennævnte redskaber følger Kommissionen en ambitiøs handelspolitisk dagsorden en prioritet, som blev understreget af EU's formand Jean-Claude Juncker i talen om Unionens tilstand og i forbindelse med den efterfølgende handelspakke, som blev fremlagt i september 2017 af EU-kommissær Cecilia Malmström. Dagsordenen har til formål at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og værdierne. Denne strategi afspejles i de yderligere vidtrækkende aftaler med tredjelande, som udgør stadig mere effektive 12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1843 af 6. oktober 2015 om fastsættelse af EU-procedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Unionens rettigheder i Verdenshandelsorganisationens regi (EUT L 272 af 16. 10. 2015, s. 1). internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i henhold til 13 Jf. nedenfor, s. 30. 22 rammer til at tackle hindringerne for markedsadgang. I 2017 påbegyndtes den foreløbige anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada (CETA), forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale med Japan blev afsluttet, og der skete fremskridt i forhandlingerne om moderniseringen af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico og forhandlingerne om frihandelsaftalen med MERCOSUR. Der forhandles stadig med andre lande, bl. a. Indonesien, og Kommissionen har tillige anmodet Rådet om forhandlingsdirektiver for handelsaftaler med Australien og New Zealand. Hindringer, der konstateres i forbindelse med vores arbejde for at sikre markedsadgang, kanaliseres direkte ind i disse forhandlinger om frihandelsaftaler for at sikre, at der tages ordentlig hånd om prioriteter for markedsadgang. I lyset af Kommissionens øgede fokus på gennemførelse af frihandelsaftaler styrker Kommissionen også løbende drøftelserne med sine partnere for markedsadgang med henblik på at få gjort noget ved hindringer i lande, hvor en frihandelsaftale er i kraft. De gennemførelsesstrukturer, der er fastlagt i frihandelsaftalerne, bidrager til at fjerne specifikke handelshindringer og tilvejebringer en klar ramme for drøftelse af problemer med markedsadgang. Desuden indførte EU i 2017 et overordnet initiativ for europæisk økonomisk diplomati, som forener alle dele af vores politik (fra miljøpolitik til transport, fra energi til konkurrencepolitik, fra udviklingspolitik til industripolitik) med henblik på at støtte vores vigtigste økonomiske prioriteter med hver enkelt af vores handelspartnere. Markedsadgang er altid en af disse vigtige prioriteter og har derfor gavn af dette initiativ. B. 1. OVERSIGT OVER DE HINDRINGER, DER BLEV FJERNET I 2017 Hindringer, der blev fjernet i 2017, fordelt efter tredjeland Takket være den øgede og kombinerede indsats fra alle interessenter i vores arbejde for at sikre markedsadgang blev der i 2017 fjernet 45 hindringer enten helt eller delvist, hvilket er en betydelig forøgelse sammenlignet med det foregående år. Figur 7 er en oversigt over de tredjelande, hvor det bedst lykkedes at tackle hindringerne. Kina lå øverst på listen med en fjernelse af syv hindringer i 2017, efterfulgt af Brasilien, Tyrkiet og Canada (tre hver). I henholdsvis Argentina, Saudi-Arabien, Taiwan og De Forenede Arabiske Emirater blev der fjernet to registrerede hindringer. 23 Figur 7: Geografisk fordeling af hindringer, der blev fjernet i 2017 (* G20-lande) 7 3 3 3 2 2 2 2 2 * A N K I * T E I K R Y T * A D A N A C * N E I L I S A R B * N E I D N I * A N I T N E G R A N A W A T I * N E I B A R A - I D U A S … E K S I B A R A E D E N E R O F E D 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 K A R I * N A P A J * A S U O G N O C G N O K G N O H U R E P * o c i x e M A I S Y A L A M A U G A R A C N I * D N A L S U R E R O P A G N I S E N R E N P P I L I F I D N A L I A H T I E N A R K U R O D A U C E E G R O N N O N A B I L I A B M O L O C N A T S H K A S A K 2. Hindringer fjernet i 2017 efter type foranstaltning Det er nyttigt at analysere, hvor god EU var til at tackle forskellige typer foranstaltninger sidste år. Figur 8 viser, at vores strategi har bidraget til at fjerne et tocifret antal hindringer, både ved grænsen og bag den, hvilket bekræfter, at vores værktøjskasse er effektiv, når det gælder om at tackle forskellige typer hindringer. I modsætning til sidste år registreredes der i 2017 en betydelig stigning i fjernelsen af grænseforanstaltninger (34) sammenlignet med foranstaltninger bag grænsen (11). De fleste af de grænseforanstaltninger, der blev fjernet, havde med SPS at gøre (syv), og var resultatet af fælles målrettede aktioner (Kommissionen, EU's medlemsstater, EU-delegationer, EU-eksportører) i 20 centrale prioriterede lande, mens de øvrige hindringer, som blev fjernet, havde med importforbud eller toldspørgsmål at gøre. For så vidt angår de 11 foranstaltninger bag grænsen, blev der skabt de bedste resultater for lovgivnings- eller beskatningsforanstaltninger for handel med varer (10), ligesom der også blev fjernet en enkelt hindring vedrørende tjenesteydelser. 24 Figur 8: Sektorfordeling af hindringer, der blev fjernet i 2017, som registreret i MADB-databasen (antal foranstaltninger) 35 30 25 20 15 10 5 0 34 11 Ved grænsen Bag grænsen 3. Hindringer fjernet i 2017 pr. sektor Figur 9 er en oversigt over de vigtigste erhvervssektorer, hvor der blev fjernet hindringer i 2017: Landbrug og fiskeri kom øverst på listen, da 27 hindringer blev (helt eller delvist) fjernet. 14 Næste sektor på listen var vin og spiritus, hvor der i samme periode blev fjernet tre hindringer. Jern, stål og ikke-jernholdige metaller samt træ, papir og papirmasse tegnede sig hver især for to fjernede hindringer. Endvidere blev individuelle hindringer fjernet i adskillige andre sektorer: fly, biler, keramik og glas, IKT og elektronik, maskiner, medicinsk udstyr, lægemidler, tjenesteydelser og tekstiler og læder. Endelig blev også to horisontale hindringer fjernet, nemlig henholdsvis dækning af kommunale enheder i Colombia og investeringstærskler i Canada. 14 Et særtræk ved SPS-hindringer er, at tredjelande kan fjerne hindringerne medlemsstat for medlemsstat, da de ikke altid anser EU for at være én enhed, når det gælder SPS-spørgsmål. Fremskridtene er derfor delvise, men ikke desto mindre vigtige. 25 Figur 9: Sektorfordeling af hindringer, der blev fjernet i 2017, som registreret i MADB-databasen 27 3 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 C. KVALITATIV ANALYSE AF HINDRINGER, DER ER BLEVET FJERNET I 2017 Dette kapitel indeholder en mere dybtgående analyse af de hindringer, der blev fjernet i de ni handelspartnerlande, hvor det højeste antal (og mindst to) fjernede hindringer blev registreret i 2017: Kina, Brasilien, Canada, Tyrkiet, Argentina, Indien, Saudi-Arabien, Taiwan og De Forenede Arabiske Emirater. 1. Kina Kina hører stadig til de lande, der tegner sig for flest hindringer for markedsadgangen, både når det gælder det samlede antal (25) og nye hindringer, som er identificeret i 2017 (10). Imidlertid var der nogle positive, skønt overvejende trinvise, skridt at spore i 2017, hvilket viser at EU's strategi for fjernelse af hindringer giver resultater, selv i de mest problematiske miljøer. Der er sket fremskridt inden for sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS). Hvad angår føde- og drikkevarer, som ikke i øjeblikket er underlagt et krav om officiel certificering, har EU opnået en udsættelse på 2 år af en lov, som ville indebære, at lavrisikofødevarer skulle certificeres. På trods af den udsatte gennemførelse, som hilses 26 velkommen, vil Kommissionen fortsætte med at følge op på dette område, da den bebudede lov stadig giver anledning til bekymring. Inden for samme sektor har den kompetente myndighed i Kina endvidere siden år 2000 opretholdt et importforbud mod okse- og fårekød og okse- og fårekødsprodukter fra EU på grund af forekomst af bovin spongiform encephalopati (BSE) og transmissibel spongiform encephalopathi (TSE). EU har imidlertid bidraget til at fjerne BSE-relaterede landespecifikke forbud for nogle medlemsstater. I september 2017 blokerede de kinesiske kontrol- og karantænemyndigheder for adskillige typer skimmelost. Efter bilaterale drøftelser med de kinesiske myndigheder blev forbuddet fjernet. Der skete også en positiv udvikling i sektoren for medicinsk udstyr. I oktober 2017 øgede Kina antallet af udstyrstyper, der skal undtages fra kliniske forsøg i Kina. I henhold til det kinesiske dekret nr. 650 skal producenter gennemføre kliniske forsøg i Kina, inden visse kategorier af medicinsk udstyr kan registreres i Kina, men denne afgørelse vil i betydelig grad nedsætte tidsforbruget og omkostningerne i forbindelse med registrering og forbedre adgangen til det kinesiske marked for nyt udstyr. På lægemiddelområdet ajourførte Kina endvidere i februar 2017 for første gang i otte år sin nationale liste over tilskudsberettiget medicin (National Reimbursement Drug List) Den nye liste omfatter 15 % flere lægemidler end i 2009. Listen repræsenterer konkrete fremskridt i form af forbedret adgang for nye lægemidler til de kinesiske markeder. Hvad angår bilindustrien er der opnået visse fremskridt, idet Kina i september 2017 bebudede, at ikrafttrædelsen af den nye kvotepolitik for biler på alternativ energi (New Energy Vehicles – NEV) ville blive udsat med et år til 2019. Den udsatte gennemførelse vil give de europæiske bilfabrikanter et pusterum på det kinesiske marked. Endelig skete der også en positiv udvikling på visse områder i flysektoren. Inden for de seneste år er Kinas civile luftfartsadministration (Civil Aviation Administration of China – CAAC) holdt op med at udstede de nødvendige attester for import af mindre luftfartøjer til Kina. I 2017 enedes Den Europæiske Union og Kina imidlertid om at styrke samarbejdet inden for luftfart ved at afslutte forhandlingerne om en bilateral sikkerhedsaftale om civil luftfart (Bilateral Civil Aviation Safety Agreement – BASA). Aftalen vil fjerne den unødvendige overlapning af de civile lufthavnsmyndigheders evaluerings- og certificeringsprocedurer for luftfartsmateriel og dermed nedbringe omkostningerne inden for luftfartssektoren. Aftalen er endnu ikke trådt i kraft, men Kina har allerede offentliggjort meddelelserne om godkendelse af ansøgninger for bestemte typer af EU-luftfartøjer. EU ser frem til et tæt samarbejde med de kinesiske myndigheder om snarest muligt at få fjernet de sidste hindringer for, at godkendelserne kan gennemføres. 2. Brasilien 27 Brasilien er medlem af Mercosur-blokken, som EU er i færd med at forhandle en frihandelsaftale med som led i forhandlingerne om en associeringsaftale. Brasilien er den største økonomi i Latinamerika, og EU er landets største handelspartner. Spørgsmål om markedsadgang er derfor af stor betydning i regionen. Tendenserne med hensyn til markedsadgang har generelt været positive, idet tre hindringer er blevet (helt eller delvist) fjernet. Hvad angår landbrugs- og fiskerisektoren er der indført ny lovgivning, som er ved at blive gennemført. Dette forbedrer EU's markedsadgang, selv om hindringerne endnu ikke er fjernet helt. Lovgivningen omfatter bestemmelser, der giver alle EU-medlemsstater, som allerede eksporterer, mulighed for at føje flere foretagender til listen over dem, som har fået godkendelse til at eksportere til Brasilien (uden revisionskrav), for at udvide godkendelserne til andre områder/dyrearter (når systemet allerede er blevet vurderet til at være ækvivalent) og for at udarbejde en liste over lavrisikoprodukter. Denne liste er endnu ikke fastlagt af Brasilien. Disse foranstaltninger reducerer revisionsefterslæbet, som er et tilbagevendende systemisk problem. Hertil kommer, at de brasilianske myndigheder har taget skridt til at imødekomme 17 udestående ansøgninger for frugt og grøntsager, hvilket er et tegn på engagement i Mercosur-forhandlingerne. Der blev også opnået visse fremskridt med hensyn til vin og spiritus. Det brasilianske sundhedsovervågningsorgan (ANVISA) vedtog en ny lov om allergimærkning af fødevarer. Det nye krav blev indført for fødevarer, drikkevarer, tilsætningsstoffer og ingredienser anvendt i forarbejdningen af fødevarer og alkoholiske drikke indeholdende korn (hvede, rug, byg, havre og krydsninger heraf), som skulle mærkes med en advarsel. Efter en række demarcher fra Kommissionen bekræftede ANVISA endelig i begyndelsen af 2017, at spiritus fremstillet af korn var undtaget fra kravet om allergimærkning. er en (Norma Regulamentadora) nr. 12 Endelig er der også fjernet en hindring inden for eksport af maskiner. Reguleringsmæssig foreskriver standard sikkerhedsstandarder inden for forskellige beskæftigelsesområder, herunder forpligtelser, der gælder på samme måde for eksportører, producenter og brugere af maskiner og fastlæggelse af vidtrækkende krav. Arbejdsministeriet industrielt udstyr, med udarbejdede endelig en teknisk note, hvor det i konklusionerne fastsættes, at importerede maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med ISO13849, bør anses for at være i overensstemmelse med reguleringsmæssig standard nr. 12. Dette giver derfor markedsadgang for den europæiske maskinindustri, der anvender ISO13849. som lov, 3. Canada Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) trådte foreløbigt i kraft den 21. september 2017. Aftalen har ført til en fortsat forbedring af handelsforbindelserne, da den også udgør en ramme for håndtering af problemer med adgang til markedet. Faktisk blev det allerede bekræftet i 2017, at tre hindringer var blevet fjernet. 28 loven om udenlandske Hvad angår horisontale hindringer giver investeringer (Investment Canada Act) den canadiske regering beføjelse til at undersøge udenlandske investeringer over en vis størrelsesorden. Efter CETA's ikrafttrædelse er der en undersøgelsestærskel på 1,5 mia. canadiske dollar i virksomhedsværdi for investeringer med henblik på at erhverve kontrol over en canadisk virksomhed foretaget af "handelsaftaleinvestorer", som til bestemmelserne i CETA vil denne tærskel blive justeret årligt på grundlag af væksten i det nominelle BNP. ikke er statsejede virksomheder. I henhold landbrug og Inden for fiskeri blev der fjernet en anden hindring, eftersom medlemsstaterne ikke kunne eksportere fra lagre i andre provinsielle kontrolenheder end der, hvor produktionen var baseret. EU og Canada har imidlertid indgået en aftale om at ændre det harmoniserede eksportcertifikat. Inden for samme område er den tidligere importordning for hvede og byg i form af 4 toldkontingenter, som forvaltedes af Canadian Wheat Board, nu afskaffet efter CETA's ikrafttrædelse. Som led i CETA har Canada desuden forpligtet sig til at drøfte eventuelle spørgsmål i forbindelse med vin og spiritus med henblik på at nå frem til løsninger, der er vedtaget i fællesskab med EU. Dette omfatter provinsernes bruttofortjeneste på henholdsvis indenlandske vine og vine, der er aftappet i Canada i private vinudsalgssteder. 4. Tyrkiet Handelsforbindelserne mellem EU og Tyrkiet bygger på toldunionsaftalen, der trådte i kraft i 1995. Tyrkiet tegner sig generelt for en lang række hindringer. I alt 20 er registreret i databasen. To hindringer er imidlertid effektivt blevet fjernet. Hvad angår minedrift har de tyrkiske myndigheder ophævet restriktionerne for kobber- og aluminiumsskrot og fjernet dem fra listen over varer, som er underlagt eksportregistrering. i produkter forskellige regelmæssigt Hertil kommer, at en anden hindring delvist er fjernet inden for træ-, papir- og papirmassesektoren. Gennem offentliggørelse af kommunikéer medtager de tyrkiske for myndigheder importovervågning, som består af et krav om fremlæggelse af en overvågningslicens forud for import af forskellige produkter, hvis prisen ligger under en bestemt tærskel, som er fastsat af myndighederne. Efter at Kommissionen inden for rammerne af handelshindringsforordningen af importovervågningen af træfrit papir uden belægning, fjernede Tyrkiet med virkning fra den 7. december 2017 denne kategori af papirprodukter fra listen over produkter, der er omfattet af importovervågningsordningen. (Det konstateres imidlertid, at en række andre produkter i andre sektorer stadig er omfattet af ordningen. ) certifikatordningen undersøgelse gennemført havde en 29 5. Argentina Argentina er også medlem af Mercosur-blokken, som EU er i færd med at forhandle en frihandelsaftale med som led i forhandlingerne om en associeringsaftale. For så vidt angår markedsadgang er der opnået fremskridt, da to hindringer er blevet fjernet i 2017. Hvad angår sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-foranstaltninger) fjernede Argentina kravet om frihed for porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) fra sit certifikat, hvilket letter kødproducenternes adgang til det argentinske marked. Med hensyn tjenesteydelser bør det bemærkes, at Argentina har afskaffet den importørerklæring på tro og love for tjenesteydelser, der var blevet indført gennem de generelle resolutioner i 2012 og 2013. til 6. Indien Som beskrevet ovenfor i tidligere afsnit fortsætter de protektionistiske tendenser i Indien, som indførte tre nye hindringer i 2017. På trods af denne udvikling er det (delvist) lykkedes EU at få to hindringer fjernet i løbet af 2017, begge inden for SPS. Hvad angår svinekødsprodukter er der indgået en aftale med en række medlemsstater om et sundhedscertifikat, som letter deres markedsadgang, idet de indiske myndigheder er gået ind på ikke længere at kræve, at svinekødsprodukter (f. eks. skinke) kun kan eksporteres til Indien, hvis kødet er udbenet inden saltning/tørring. Med hensyn til planter og planteprodukter har Indien indført importbegrænsninger i forbindelse med behandling i form af gennemrygning. Indien har nu godkendt import af frugt og træ, som (henholdsvis kuldebehandling og har været sundheds- og varmebehandling) og bebudet, at det vil underrette WTO's plantesundhedsudvalg herom. Nogle af de bebudede underretninger er dog stadig ikke foretaget. alternativ behandling igennem i februar 2017 bebudede, at den Endvidere bør det så vidt angår jern- og stålprodukter bemærkes, at Indiens minister for stål tidligere gældende bestemmelse om minimumsimportpriser på jern og stål ikke ville blive forlænget for 19 produkters vedkommende. 7. Saudi-Arabien Saudi-Arabien og de fem andre lande i Samarbejdsrådet for Golfstaterne (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater) udgør handelsmæssigt en vigtig region. I løbet af 2017 er der fjernet to hindringer i Saudi-Arabien, begge inden for landbrug og fiskeri. Saudi-Arabien havde indført importrestriktioner på okse- og fårekød som følge af bovin for visse spongiform encephalopati medlemsstater i løbet af 2017. Et lignende forbud var blevet indført for import af fjerkræ (BSE). Forbuddet blev imidlertid fjernet 30 og fjerkræprodukter som følge af højpatogen aviær influenza (HPAI). Dette forbud blev også fjernet for visse medlemsstater i 2017. 8. Taiwan Det lykkedes EU at få fjernet to hindringer i 2017. Dette vil gavne EU-virksomheder i Taiwan. Begge hindringer var inden for landbrug og fiskeri. Taiwan havde tidligere en lang række ansøgninger liggende fra EU om eksport af dyr/planter og produkter fremstillet heraf. Behandlingen af disse ansøgninger havde stået på i årevis uden angivelse af, hvornår processen ville blive afsluttet. Heldigvis fremskyndede Taiwan processen i 2017, og der er nu givet markedsadgang for visse medlemsstater. Taiwan har endvidere ophævet forbuddet mod oksekødsprodukter fra visse medlemsstater på grund af BSE efter en øget fælles indsats fra medlemsstaternes regeringer og Kommissionen for at indgå i en dialog med Taiwans myndigheder og med landets akademiske kredse og den taiwanesiske befolkning i almindelighed. Denne dialog, der strakte sig over adskillige år, havde til formål at forklare EU's omfattende kontrolsystemer, der fungerer på flere niveauer og opfylder meget høje standarder. 9. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) Handelsmæssigt udgør De Forenede Arabiske Emirater en vigtig region. Kommissionen har derfor gjort en stor indsats for at tackle hindringer for markedsadgang. I 2017 lykkedes det af få fjernet to af hindringerne. Hvad angår landbrugs- og fiskerisektoren blev et midlertidigt forbud mod import af fjerkræ og fjerkræprodukter som følge af HPAI ophævet for nogle medlemsstater. Med hensyn til elektronik udstedte De Forenede Arabiske Emirater retningslinjer ledsaget af en præsentation, som undtog 11 produkter inden for almen belysning fra de restriktioner, som i øjeblikket er omfattet af en afgørelse truffet af De Forenede Arabiske Emiraters regering i 2012, der begrænsede brugen af visse farlige materialer i elektronisk udstyr (svarende til EU's lovgivning om restriktioner for farlige stoffer (RoHS) fastlagt i direktiv 2011/65/EU). D. VIRKNINGERNE AF DE FJERNEDE HINDRINGER I dette kapitel gentager vi først den analyse, der blev foretaget tidligere, ved at kortlægge handelsstrømme, som er forbundet med fjernelsen af handelshindringer i 2017. Handelsstrømme til en værdi af 8,2 mia. EUR var potentielt berørt af de fjernede handelshindringer, hvilket er næsten det dobbelte af sidste års tal (4,2 mia. EUR). 45 % udgøres af EU-eksport til Kina efterfulgt af EU-eksport til Brasilien (knap 13 %) og Indien (næsten 6 %). Industrisektorer tegner sig for langt størstedelen af denne handel. Medicinsk udstyr og maskiner tegner sig for 34 % af den handel, som potentielt er berørt 31 (svarende til en værdi på henholdsvis 3,6 mia. EUR og 2,1 mia. EUR). Fjernede hindringer inden for landbrugsfødevarer tegner sig for en værdi på 1 mia. EUR. Fra og med i år omfatter denne rapport en detaljeret analyse baseret på en økonometrisk model, i kraft af hvilken det kan vurderes, i hvor høj grad handelen med partnerlande, som havde indført en handelshindring, har ændret sig, efter at hindringen er fjernet. Med henblik herpå er der anvendt en regressionsanalyse, som kvantificerer den virkning, det har på EU's eksport, at hindringerne er fjernet15. Den anvendte metode er konservativ og undervurderer måske indvirkningen på handelen, men vi har udelukkende sat fokus på de hindringer, der er fjernet helt, og har ikke medtaget mere komplekse tjenesteydelser og horisontale hindringer. Vi har analyseret virkningen, når der kun tages hensyn til denne undergruppe af hindringer, der blev fjernet mellem 2014 og 201616. Denne metode er valgt for at gøre det muligt at sammenligne med den sidste analyse af denne type, som Kommissionen foretog i 2015, og som dækkede perioden frem til 2013. Følgelig tager den ikke hensyn til de positive virkninger af de hindringer, der blev fjernet inden 2014 som følge af markedsadgangsstrategien. Resultaterne viser, at fjernelsen af denne undergruppe af hindringer er forbundet med en betydelig stigning i EU's eksport. Vurderingerne peger på en gennemsnitlig stigning i handelen på ca. 56 %, efter at hindringerne er fjernet. Værdimæssigt betyder dette, at fjernelsen af hindringerne øgede eksporten med 4,8 mia. EUR på årsbasis. Fordelene er således af en størrelsesorden, der svarer til frihandelsaftalernes fordele. De overstiger for eksempel den samlede virkning af vores frihandelsaftaler med Colombia og Peru. Det fremgik af analysen i 2015, som anvendte den samme metodologi, at eksporten blev øget med 2,4 mia. EUR, hvilket viser, at vi øger vores håndhævelsesindsats i takt med, at hindringerne øges, for at sikre en bedre markedsadgang. IV. KONKLUSION Denne rapport giver et generelt overblik over de handels- og investeringshindringer, der direkte påvirker EU's erhvervsdrivende, og som er blevet indberettet og tacklet inden for partnerskabet for markedsadgang mellem Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsorganisationer. Med de 67 nye hindringer og 45 fjernede hindringer, der blev indberettet i 2017, når antallet af foranstaltninger i tredjelande, som er lagret i markedsadgangsdatabasen, op på 396, hvilket er rekord. Rusland tegner sig stadig for det største antal handelsrestriktioner skarpt forfulgt af Kina, Indonesien og Indien. 15 Mere konkret anvendte vi en Difference-in-Difference-metode og foretog en særskilt analyse af indvirkningen på handelen med de specifikke berørte produkter mellem EU og de lande, som havde indført hindringen. 16 Analysen dækker ikke det (rekordhøje) antal hindringer, der blev fjernet i 2017, da vi har brug for mindst et komplet år med data efter fjernelsen af en hindring for at kunne fastslå indvirkningen på handelen. 32 Dette bekræfter den tendens, der allerede blev konstateret året før: stigende protektionisme. Kina viste sig at være den handelspartner, der bidrog mest til denne tendens (ti nye hindringer), hvilket understreger, at bilaterale handelsforbindelser er en kompleks størrelse. Rusland (seks), Sydafrika (fire) fulgte efter, og to nye lande (Indien og Tyrkiet) indførte tre nye hindringer i 2017. Der tegnede sig en klar regional tendens, idet der blev registreret syv nye hindringer i Euromed-regionen. Generelt blev der indført nye hindringer i tredjelande inden for 12 økonomiske aktivitetsområder, især landbrug og fiskeri, horisontale foranstaltninger samt vin og spiritus. De handelsstrømme, som potentielt blev berørt af alle de nye hindringer, der blev registreret i 2017, udgjorde en værdi på 23,1 mia. EUR svarende til 1,2 % af al EU-eksport på verdensplan inden for samme år. I lyset af denne stigende protektionisme har EU styrket sine markedsadgangstiltag ved at forbedre koordineringen mellem EU-institutionerne og interessenterne, foretage en bedre prioritering af hindringer og sikre bedre kommunikation. EU anvender fortsat alle de værktøjer til at fjerne hindringer, som det har til rådighed i sin værktøjskasse, herunder tvistbilæggelse, anvendelse af handelshindringsforordningen, en ambitiøs dagsorden for handelsforhandlinger, diplomatiske demarcher og indførelse af et overordnet initiativ til fremme af europæisk økonomisk diplomati. Markedsadgangsdagene i medlemsstaterne har også gjort det muligt for Kommissionen at udbrede kendskabet til de muligheder, der ligger i EU's indsats til fremme af markedsadgangen for lokale virksomheder. Denne indsats skal tackle de hindringer, som et stigende antal af EU's økonomiske aktører i tredjelande, kommer ud for. Med disse bestræbelser har EU's indsats for at lette markedsadgangen båret frugt. 45 hindringer blev helt eller delvist fjernet inden for 13 forskellige sektorer – herunder luftfartøjer, biler, keramik, IKT og elektronik, maskiner, lægemidler, medicinsk udstyr, tekstiler og læder, landbrugsfødevarer, jern og stål, træ, papir og tjenesteydelser – samt horisontalt. 27 af de fjernede foranstaltninger var inden for landbrugs- og fiskerisektoren, og landene med det højeste antal fjernede hindringer var Kina, Brasilien, Canada og Tyrkiet. Handelsstrømme til en værdi af 8,2 mia. EUR var potentielt berørt af de fjernede handelshindringer. Heraf udgjorde EU-eksport til Kina 45 % efterfulgt af EU-eksport til Brasilien (knap 13 %). Langt størstedelen af denne handel kom fremstillingsindustrien til gode. Fra og med i år omfatter denne rapport en detaljeret regressionsanalyse, som kvantificerer den virkning, det har på EU's eksport, at hindringerne er fjernet. Forsigtige skøn peger på, at fjernelsen af hindringer øger eksporten med 4,8 mia. EUR på årsbasis. Dette er af en størrelsesorden, der svarer til mange af vores frihandelsaftalers fordele – og tallet er dobbelt så højt som sidste gang, en lignende analyse blev foretaget i 2015. Dette viser, at vi øger vores håndhævelsesindsats i takt med, at hindringerne øges, for at sikre en bedre markedsadgang. Gennemførelse og håndhævelse er ikke kun centrale prioriteter for Kommissionen – disse faktorer er vigtigere end nogensinde for at sikre 33 vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed til gavn for vores virksomheder og borgere. Kommissionen er fast besluttet på i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne at styrke partnerskabet for markedsadgang og tilpasse sin værktøjskasse til de mere og mere komplekse forhold, som vores virksomheder opererer under. Det vil blive nødvendigt at finde mere transaktionsbaserede og kreative metoder til tackling af forbedre handelshindringer, hvis bestræbelserne på EU-virksomheders muligheder på verdensplan skal kunne fortsætte. åbne markeder og at 34 |
Mål T-31/16: Överklagande ingett den 25 januari 2016 – adp Gauselmann mot harmoniseringskontoret (Juwel) | 2016-01-25 | [
"EU trade mark",
"game of chance",
"registered trademark",
"trademark law"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/be78fa4f-ef36-11e5-8529-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2016106SV. 01004101. xml 21. 3. 2016 SV Europeiska unionens officiella tidning C 106/41 Överklagande ingett den 25 januari 2016 – adp Gauselmann mot harmoniseringskontoret (Juwel) (Mål T-31/16) (2016/C 106/48) Rättegångsspråk: tyska Parter Klagande: adp Gauselmann GmbH (Espelkamp, Tyskland) (ombud: advokaten P. Koch Moreno) Motpart: Kontoret för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken och mönster) (harmoniseringskontoret) Uppgifter om förfarandet vid harmoniseringskontoret Omtvistat varumärke: Gemenskapsordmärket ”Juwel” – Registreringsansökan nr 12 426 888 Överklagat beslut: Beslut meddelat av första överklagandenämnden vid harmoniseringskontoret den 16 november 2015 i ärende R 2571/2014-1 Yrkanden Klaganden yrkar att tribunalen ska — ogiltigförklara det överklagade beslutet, och — förplikta harmoniseringskontoret att ersätta rättegångskostnaderna. Grund — Varken led b eller led c i artikel 7. 1 b i förordning nr 207/2009 är tillämpligt i detta fall |
2005/121/EF: Rådets afgørelse af 31. januar 2005 om beskikkelse af et portugisisk medlem af og to portugisiske suppleanter til Regionsudvalget | 2005-01-31 | [
"European Committee of the Regions",
"Portugal",
"appointment of staff"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/bd9fb636-7dfc-4750-ba81-c0d6e080e9ce | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 11. 2. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 39/47 RÅDETS AFGØRELSE af 31. januar 2005 om beskikkelse af et portugisisk medlem af og to portugisiske suppleanter til Regionsudvalget (2005/121/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 263, under henvisning til indstillingen fra Portugals regering, og ud fra følgende betragtninger: (1) (2) Rådet traf den 22. suppleanterne til Regionsudvalget. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF (1) om beskikkelse af medlemmerne af og Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Pedro SANTANA LOPES er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 22. juli 2004, og der er blevet to pladser ledige som suppleanter til Regionsudvalget, efter at Roberto de Sousa Rocha AMARAL er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 7. december 2004, og Manuel do Nascimento MARTINS er blevet indstillet til posten som medlem — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel a) Følgende udnævnes til medlem af Regionsudvalget: Manuel do Nascimento MARTINS Borgmester i Vila Real som efterfølger for Pedro SANTANA LOPES b) Følgende udnævnes til suppleanter til Regionsudvalget: Vasco Ilídio ALVES CORDEIRO Regionalsekretær, den selvstyrende region Azorerne som efterfølger for Roberto AMARAL Manuel Joaquim BARATA FREXES Borgmester i Fundão Praça do Município som efterfølger for Manuel do Nascimento MARTINS for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2006. Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2005. På Rådets vegne J. ASSELBORN Formand (1) EFT L 24 af 26. 1. 2002, s. 38 |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 4092/98 af Carlos ROBLES PIQUER Europæisk samordning af forsvarsindustrierne | 1999-01-14 | [
"EU industrial policy",
"France",
"Germany",
"United Kingdom",
"United States",
"arms industry",
"common foreign and security policy"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/1d596147-4898-46a1-90cd-488c123c5c1b | dan | [
"print"
] | null |
Förslag rådets förordning om ändring av förordning (EG) nr 1676/2001 rörande införande av en slutgiltig antidumpningstull på import av polyetentereftalatfilm med ursprung bl.a. i Indien och om avslutande av den partiella interimsöversynen av antisubventionsåtgärderna beträffande import av polyetentereftalatfilm med ursprung i Indien | 2006-02-13 | [
"India",
"anti-dumping duty",
"anti-dumping legislation",
"originating product",
"plastics",
"thin sheet"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/f742fdf3-9828-4450-8798-dcbc97ebebf0 | swe | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION Bryssel den 13. 2. 2006 KOM(2006) 54 slutlig Förslag RÅDETS FÖRORDNING om ändring av förordning (EG) nr 1676/2001 rörande införande av en slutgiltig antidumpningstull på import av polyetentereftalatfilm med ursprung bl. a. i Indien och om avslutande av den partiella interimsöversynen av antisubventionsåtgärderna beträffande import av polyetentereftalatfilm med ursprung i Indien (framlagt av kommissionen) SV SV MOTIVERING 1) BAKGRUND • Motiv och syfte Detta förslag har att göra med tillämpningen av rådets förordning (EG) nr 384/96 av den 22 december 1995 om skydd mot dumpad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen och rådets förordning (EG) nr 2026/97 om skydd mot subventionerad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen (som nedan kallas ”grundförordningarna” och senast ändrades genom rådets förordning (EG) nr 2117/2005 av den 21 december 2005) i förfarandet rörande import av polyetentereftalatfilm med ursprung i Indien. • Allmän bakgrund Förslaget läggs fram som ett led i genomförandet av grundförordningarna och är resultatet av en undersökning som utförts i enlighet med de innehållsmässiga och procedurmässiga krav som anges i grundförordningarna. • Gällande bestämmelser förordning Rådets införande av en slutgiltig antidumpningstull på import av polyetentereftalatfilm med ursprung bl. a. i Indien (EGT L 227, 23. 8. 2001, s. 1). (EG) nr 1676/2001 rörande Rådets förordning (EG) nr 2597/1999 rörande införande av en slutgiltig utjämningstull på import av polyetentereftalatfilm med ursprung i Indien (EGT L 316, 10. 12. 1999, s. 1). Kommissionens beslut 2001/645/EG (EGT L 227, 23. 8. 2001, s. 56) rörande godtagande av åtaganden från fem indiska företag (Ester Industries Limited, Flex Industries Limited, Garware Polyester Limited, MTZ Polyfilms Limited och Polyplex Corporation Limited). • Förenlighet med Europeiska unionens politik och mål på andra områden Ej tillämpligt. 2) SAMRÅD MED BERÖRDA PARTER OCH KONSEKVENSANALYS • Samråd med berörda parter De parter som berörs av förfarandena har under undersökningen givits möjlighet att försvara i grundförordningarna. överensstämmelse med bestämmelserna intressen, sina i • Extern experthjälp Något extern experthjälp har inte behövts. SV 2 SV • Konsekvensanalys Förslaget är en följd av genomförandet av grundförordningarna. Grundförordningarna innehåller inga bestämmelser om en allmän konsekvensanalys men innehåller i gengäld en uttömmande förteckning över de villkor som skall bedömas. 3) RÄTTSLIGA ASPEKTER • Sammanfattning av den föreslagna åtgärden interimsöversyn av inledde kommissionen en partiell I november 2003 antidumpningsåtgärderna beträffande import till gemenskapen av polyetentereftalatfilm (nedan även kallad ”PET-film”) med ursprung i Indien, begränsad i omfattning till åtgärdernas form. I juni 2002 hade en partiell interimsöversyn av formen på antisubventionsåtgärderna beträffande import till gemenskapen av PET-film med ursprung i Indien inletts, särskilt i syfte att pröva huruvida ett åtagande som erbjudits av en indisk tillverkare kunde godtas. Den föreslagna åtgärden att återta godtagandet av de åtaganden från fem indiska tillverkare som godtogs genom beslut 2001/645/EG grundar sig på de slutgiltiga undersökningsresultaten, vilka bekräftade att åtagandena inte fungerar i praktiken och att de följaktligen inte är verksamma när det gäller att motverka de skadevållande verkningarna av dumpningen. åtgärden föreslagna Den beträffande antisubventionsåtgärderna som erbjudits av en indisk tillverkare grundar sig på att det har visat sig att den berörda produkten inte lämpar sig för åtaganden, på grund av att det är svårt att på ett effektivt sätt övervaka och genomdriva dessa. åtagande godta inte det att Samråd har hållits med medlemsstaterna avseende denna undersökning. Rådet föreslås därför anta bifogade förslag till förordning för offentliggörande i Europeiska unionens officiella tidning. • Rättslig grund Rådets förordning (EG) nr 384/96 av den 22 december 1995 om skydd mot dumpad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen och rådets förordning (EG) nr 2026/97 om skydd mot subventionerad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen, senast ändrade genom rådets förordning (EG) nr 2117/2005 av den 21 december 2005. • Subsidiaritetsprincipen Förslaget avser ett område där gemenskapen är ensam behörig. Subsidiaritetsprincipen är därför inte tillämplig. SV 3 SV • Proportionalitetsprincipen Förslaget är förenligt med proportionalitetsprincipen av följande skäl: Åtgärdsformen beskrivs i grundförordningarna och lämnar inte något utrymme för nationella beslut. Det är inte tillämpligt att ange hur den ekonomiska och administrativa börda som faller på gemenskapen, nationella regeringar, regionala och lokala myndigheter, ekonomiska aktörer och medborgare begränsas till ett minimum och står i proportion till förslagets mål. • Val av regleringsform Föreslagen regleringsform: förordning. Övriga regleringsformer skulle vara olämpliga på grund av att grundförordningarna inte tar upp andra regleringsformer. 4) BUDGETKONSEKVENSER Förslaget påverkar inte gemenskapens budget. SV 4 SV Förslag RÅDETS FÖRORDNING om ändring av förordning (EG) nr 1676/2001 rörande införande av en slutgiltig antidumpningstull på import av polyetentereftalatfilm med ursprung bl. a. i Indien och om avslutande av den partiella interimsöversynen av antisubventionsåtgärderna beträffande import av polyetentereftalatfilm med ursprung i Indien EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av rådets förordning (EG) nr 384/96 av den 22 december 1995 om skydd mot dumpad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen1 (nedan kallad ”den grundläggande antidumpningsförordningen”), särskilt artikel 11. 3, och rådets förordning (EG) nr 2026/97 om skydd mot subventionerad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen2 (nedan kallad ”den grundläggande antisubventionsförordningen”), särskilt artikel 19, med beaktande av det förslag som kommissionen lagt fram efter samråd med rådgivande kommittén, och av följande skäl: A. FÖRFARANDE 1. Gällande åtgärder och avslutade undersökningar rörande samma produkt Rådet införde genom förordning (EG) nr 2597/19993 slutgiltiga utjämningstullar på import av polyetentereftalatfilm (nedan även kallad ”PET-film”) enligt KN-nr ex 3920 62 19 och ex 3920 62 90 med ursprung i Indien (nedan kallade ”de slutgiltiga utjämningsåtgärderna”). Åtgärderna infördes i form av en värdetull på mellan 3,8 % och 19,1 % på import från individuellt angivna exportörer och en värdetull på 19,1 % på import från alla andra exportörer. Rådet införde genom förordning (EG) nr 1676/20014 slutgiltiga antidumpningstullar på import av PET-film med ursprung bl. a. i Indien. Åtgärderna infördes i form av en värdetull på mellan 0 % och 62,6 % på import av PET-film med ursprung i Indien (nedan kallade ”de slutgiltiga antidumpningsåtgärderna”), utom på import från fem EGT L 56, 6. 3. 1996, s. 1. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 2117/2005 (EUT L 340, 23. 12. 2005, s. 17). EGT L 288, 21. 10. 1997, s. 1. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 2117/2005 (EUT L 340, 23. 12. 2005, s. 17). EGT L 316, 10. 12. 1999, s. 1. EGT L 227, 23. 8. 2001, s. 1. (1) (2) 1 2 3 4 SV 5 SV (3) (4) (5) (6) (7) indiska företag (Ester Industries Limited, Flex Industries Limited, Garware Polyester Limited, MTZ Polyfilms Limited och Polyplex Corporation Limited) från vilka åtaganden godtogs, genom kommissionens beslut 2001/645/EG5. Rådet utvidgade genom förordning (EG) nr 1975/2004 och förordning (EG) nr 1976/20046 de slutgiltiga antidumpnings- respektive utjämningsåtgärderna beträffande import av PET-film med ursprung i Indien till att även gälla import av PET-film som avsänts från Brasilien och Israel, oavsett om filmen deklarerats ha sitt ursprung i något av de båda länderna. Kommissionen inledde den 4 januari 20057 en partiell interimsöversyn av förordning (EG) nr 1676/2001, begränsad till nivån på de slutgiltiga antidumpningsåtgärderna. Denna undersökning avslutades i och med antagandet av rådets förordning (EG) nr YYY/20068, genom vilken nivån på de slutgiltiga antidumpningsåtgärderna ändrades. i omfattning Kommissionen inledde den 10 december 20049 en översyn av de slutgiltiga utjämningsåtgärderna med anledning av att giltighetstiden för dessa höll på att löpa ut. Denna undersökning avslutades i och med antagandet av rådets förordning (EG) nr ZZZ/2006 i kraft av vilken de slutgiltiga utjämningsåtgärderna bibehölls. 2. Begäran om översyn Begäran om översyn av utjämningsåtgärder År 2002 ingav Polyplex Corporation Limited (nedan även kallat ”Polyplex”), en indisk exporterande tillverkare från vilken ett åtagande godtogs genom beslut 2001/645/EG i samband med införandet av de gällande antidumpningsåtgärderna, en begäran om en partiell interimsöversyn, begränsad i omfattning till formen på utjämningsåtgärden för det berörda företaget. Polyplex lade fram uppgifter om att de skadliga verkningarna av subventioneringen skulle undanröjas genom ett åtagande av samma slag och att ett sådant åtagande skulle kunna övervakas. En översyn av formen på utjämningsåtgärden var därför berättigad. Begäran om översyn av antidumpningsåtgärder I oktober 2003 ingav följande gemenskapstillverkare en begäran om en partiell interimsöversyn, begränsad i omfattning till formen på antidumpningsåtgärderna: Du Pont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH och Nuroll SpA (nedan kallade “de sökande”). De sökande svarar för en betydande del av gemenskapens produktion av PET-film. Företaget Toray Plastics Europe angav att det understödde begäran, men det var inte officiellt en av de sökande. 5 6 7 8 9 EGT L 227, 23. 8. 2001, s. 56. EUT L 342, 18. 11. 2004, s. 1 respektive s. 8. EUT C 1, 4. 1. 2005, s. 5. EUT EUT C 306, 10. 12. 2004, s. 2. SV 6 SV (8) De sökande hävdade att formen på åtgärderna (dvs. de befintliga åtaganden som godtagits genom kommissionens beslut 2001/645/EG) inte längre var verksam när det gällde att undanröja den skadevållande dumpningen. De gjorde gällande att de berörda exportörernas produktsortiment hade utvecklats sedan godtagandet av de på minimiimportpriser grundade åtagandena, till att omfatta i synnerhet tekniskt mer avancerad film, och att detta hade fått till följd att minimipriserna för vissa produkter inte längre återspeglade produkternas verkliga värde. Enligt de sökande var åtgärdsmekanismen med hänsyn till den tekniska utvecklingen därför inte längre lämplig. Åtagandena lämpade sig följaktligen enligt de sökandes uppfattning inte längre för att undanröja de skadevållande verkningarna av dumpningen. 3. Undersökningar Översyn av utjämningsåtgärder (9) Den 28 juni 2002 inledde kommissionen genom ett tillkännagivande i Europeiska unionens officiella tidning10 en partiell interimsöversyn av antisubventionsåtgärderna, enligt artikel 19 i den grundläggande antisubventionsförordningen, begränsad i omfattning till en prövning av huruvida ett åtagande från Polyplex kunde godtas. (10) Eftersom kommissionen (såsom framgår av skälen 12 och 13) i november 2003 dessutom inledde en partiell interimsöversyn av formen på antidumpningsåtgärderna (dvs. av de gällande åtagandena), lämnades frågan om huruvida ett åtagande från Polyplex kunde godtas öppen i syfte att de båda översynerna skulle kunna avslutas samtidigt. Kommissionen underrättade officiellt Polyplex om sina avsikter i detta avseende. Företaget inkom inte med några synpunkter på detta. Översyn av antidumpningsåtgärder (11) Den 22 november 2003 inledde kommissionen genom ett tillkännagivande i Europeiska unionens officiella tidning11 en partiell interimsöversyn enligt artikel 11. 3 i den grundläggande antidumpningsförordningen. (12) Översynen var begränsad i omfattning till formen på åtgärderna beträffande de fem godtagits. indiska Undersökningsperioden omfattade tiden från och med den 1 oktober 2002 till och med den 30 september 2003 (nedan kallad ”den aktuella undersökningsperioden”). exporterande tillverkare åtaganden vilka från (13) Kommissionen underrättade officiellt de exporterande tillverkarna, företrädare för exportlandet och gemenskapstillverkarna om inledandet av översynen. Berörda parter gavs möjlighet att inom den tidsfrist som angivits i tillkännagivandet om inledande av översynen lämna synpunkter skriftligen och begära att bli hörda. (14) För att kommissionen skulle få de uppgifter som den ansåg nödvändiga för sin undersökning sände den frågeformulär till de berörda exporterande tillverkarna, som alla visade prov på samarbetsvilja genom att besvara frågeformuläret. Kontrollbesök på plats gjordes hos följande exporterande tillverkare i Indien: 10 11 EUT C 154, 28. 6. 2002, s. 2. EUT C 281, 22. 11. 2003, s. 4. SV 7 SV – – – Ester Industries Limited, New Delhi Flex Industries Limited, New Delhi Garware Polyester Limited, Aurangabad – MTZ Polyfilms Limited, Mumbai – Polyplex Corporation Limited, New Delhi B. BERÖRD PRODUKT (15) Den berörda produkten är, såsom definierats i samband med den ursprungliga undersökningen, polyetentereftalatfilm (PET-film) med ursprung i Indien, som vanligtvis deklareras enligt KN-nummer ex 3920 62 19 och ex 3920 62 90. C. UNDERSÖKNINGSRESULTAT Översyn av antidumpningsåtgärder (16) PET-film har specifika fysiska, kemiska och tekniska egenskaper (t. ex. i fråga om tjocklek, beläggningsegenskaper, ytbehandling och mekaniska egenskaper) på grundval av vilka olika typer av film kan särskiljas, t. ex. genom att vanlig film (base film) under eller efter produktionsprocessen har genomgått olika former av behandling, såsom koronabehandling, metallisering eller kemisk beläggning. Den föreligger därför i många olika former eller typer. Med hänsyn till det stora antalet olika utföranden (produkttyper) i syfte att underlätta övervakningen av åtagandena produkterna i olika kategorier (grupper) på grundval av sina tekniska egenskaper. Dessa produktgrupper låg till grund för fastställandet av de minimiimportpriser som angavs antalet minimiimportpriser som fastställts på grundval av dessa grupper på mellan 10 och 32 per exportör. I den ursprungliga undersökningen åtagandena. indelades låg i (17) Inom ramen för den aktuella översynen gjordes en jämförelse inom de olika produktgrupperna av blandningen av typer och prisvariationerna mellan undersökningsperioden för den ursprungliga undersökningen (nedan kallad ”den ursprungliga undersökningsperioden”) och den aktuella undersökningsperioden. (18) Analysen visade att det skett en förändring av den blandning av typer som såldes inom ramen för vissa produktgrupper sedan godtagandet av åtagandena. För flera av de företag som var föremål för undersökningen hade dessa förändringar varit mycket väsentliga: i vissa produktgrupper motsvarade de flesta av de utföranden som exporterades till gemenskapen under undersökningsperioden inte längre de produkter som exporterades under den ursprungliga undersökningsperioden. Exempel på förändringar som noterades inom produktgrupperna var att produkter med lägre värde utgått eller att nya produkter med ett till synes högre värde tillkommit (ibland inträffade både det förstnämnda och det sistnämnda). (19) Analysen visade också att prisdifferensen (produktvärdespektrumet) för vissa produktgrupper ändrats betydligt inom gruppen sedan godtagandet av åtagandena. I detta sammanhang bör det också noteras att det skett en betydande förändring av försäljningsmönstret mellan de olika produktgrupperna sedan åtagandena godtagits. SV 8 SV Framför allt verkar det ha funnits en tendens att koncentrera försäljningen på grupperna med ett lägre minimipris. (20) Eftersom minimiimportpriserna och åtagandena fastställdes på grundval av blandningen av produkttyper och deras motsvarande värden inom produktgrupperna under den ursprungliga undersökningsperioden, är det klart att de förändringar som konstaterats när det gäller den nuvarande blandningen av produkter samt värdena inom dessa produktgrupper lett till att dessa specifika minimiimportpriser, och därmed åtagandena, inte längre lämpar sig för att motverka de skadevållande verkningarna av dumpning. Översyn av utjämningsåtgärder (21) Vad beträffar den översyn som gällde en prövning av huruvida ett åtagande från Polyplex kunde godtas visade analysen att det på grund av företagets bolagsstruktur skulle vara mycket svårt att övervaka åtagandet, vilket gör ett åtagande olämpligt som verksam utjämningsåtgärd. Svårigheten att övervaka åtagandet har att göra med att den berörda produkten tillverkas även av ett Polyplex närstående företag i ett tredjeland (Thailand), vilket innebär att det finns risk för korsvis priskompensation om företaget i Thailand också exporterar den berörda produkten till gemenskapen. Det skulle vara alltför svårt att övervaka och genomdriva åtagandet på ett sätt som garanterar att det fungerar på korrekt vis. D. SLUTSATSER Översyn av antidumpningsåtgärder (22) Åtagandena i deras nuvarande form med minimiimportpriser baserade på produktgrupper ger exportörerna ett stort mått av frihet att ändra de tekniska egenskaperna hos produkterna inom produktgruppen. Den berörda produkten uppvisar talrika, i förändring stadda särdrag som i hög utsträckning är avgörande för försäljningspriserna. Ändringar av dessa särdrag har följaktligen betydande inverkningar på priserna. Det enda praktiskt genomförbara sättet att göra produktgrupperna mer homogena i fråga om fysiska egenskaper och priser skulle vara att underindela produktgrupperna. Följden skulle emellertid bli att antalet produktgrupper mångfaldigas, vilket skulle leda till att övervakningen inte fungerar, särskilt på grund av att det blir svårt för tullmyndigheterna att urskilja skillnaderna mellan produkttyperna och klassificera produkterna enligt produktgrupp vid import. Om ännu fler av egenskaperna hos de olika produkttyperna tas i beaktande i syfte att uppnå en noggrannare klassificering, skulle antalet produktgrupper per företag kunna öka fem till elva gånger i förhållande till det antal produktgrupper som omfattas av flera hundra detaljerade åtagandena. Produkttyperna omfattas produktgrupper, vilket gör åtaganden ogenomförbara. Detta antal kan komma att öka i och med vidareutvecklingen av produktegenskaperna. redan av (23) För vissa av de företag som omfattades av översynen förändrades de produkttyper som såldes inom ramen för de olika produktgrupperna inte väsentligt efter godtagandet av åtagandena. Antalet produktgrupper kan dock komma att öka på grund av vidareutveckling av produktegenskaperna, såsom nämns i skäl 22 ovan, under vilket skede som helst i framtiden och för vilken exporterande tillverkare som helst. SV 9 SV (24) Det går följaktligen att dra den slutsatsen att produktgrupperna bör vara betydligt mer homogena i fråga om fysiska egenskaper och priser för att åtagandena skall kunna övervakas på ett effektivt sätt. De fysiska egenskaperna bör dessutom vara stabila under åtagandenas giltighetstid. Undersökningen visade att detta inte var fallet i fråga om PET-film. (25) På grundval av de ovan angivna omständigheterna och övervägandena anses åtagandena inte lämpa sig för att motverka de skadevållande verkningarna av och dumpningen, genomdrivandeproblem och oacceptabla risker. Godtagandet av åtagandena från de fem indiska exporterande tillverkare som omfattades av översynen av formen på antidumpningsåtgärderna bör därför återtas. övervaknings- betydande eftersom medför de (26) Alla berörda parter underrättades om de viktigaste omständigheter och överväganden som låg till grund för beslutet att återta godtagandet av de gällande åtagandena och gavs möjlighet att lämna synpunkter. (27) Efter utlämnadet av uppgifter uppgav några parter att de ansåg att det inte fanns några svårigheter med att övervaka eller kontrollera efterlevnaden av åtagandena, och att det därför inte var några risker förbundna med åtgärdernas form. Vidare uppgav många av de exporterande tillverkarna att de inte hade brutit mot sina åtaganden. En av de berörda exporterande tillverkarna uppgav att det i tillkännagivandet om inledande hänvisas till betydelsen av utvecklingen av nya produkttyper, men att hans företag inte infört några nya produkttyper i EU mellan tidpunkten för erbjudandet av det nuvarande åtagandet och den nuvarande undersökningsperioden. en kräva skulle ständig uppdatering produktutvecklingen (28) När det gäller de tekniska aspekterna gör blotta antalet varianter av denna produkt och möjligheterna till produktutveckling att produkten inte lämpar sig för åtaganden, eftersom av minimiimportpriserna, vilket inte låter sig göras (se skäl 22). När det gäller detta bör det erinras om att det i artikel 8. 3 i grundförordningen anges att åtaganden som erbjudits inte behöver godtas om myndigheterna anser att det är praktiskt svårt att tillämpa dem, till exempel om antalet faktiska eller möjliga exportörer är alltför stort eller av andra skäl. När det gäller exportörernas påstående att de inte brutit mot villkoren i åtagandena har det inte antytts att de skulle ha brutit mot dem. Beslutet att återta åtagandena grundar sig på den bevisning som samlats in under undersökningen och som visar att förändringar i produktblandningen gör åtagandet olämpligt, och att för en övervakning av överenskommelse om åtagande (skälen 18–20 samt 22). Slutligen visade undersökningen att filmer som skiljer sig från den produktblandning som minimiiportpriserna grundas på, nu säljs på många håll i gemenskapen i enlighet med överenskommelserna om åtagande, och att antalet produkter och varianter av produkter kan komma att öka. Den marknadssistuation som rådde vid fastställandet av åtagandena för de sålda produkterna är därför inte längre representativ i den nuvarande översynen, och de minimiimportpriser som fastställdes för åtagandena är därför inte längre relevanta. försäljningen av denna produkt lämpar sig inte (29) Det faktum att en exporterande tillverkare ännu inte hade infört några nya produkttyper ändrar inte det faktum att åtagandena för den berörda produkten har konstaterats vara olämpliga och övervakningen av dem inte genomförbar, enligt vad som anges i skäl 28. SV 10 SV (30) Några hänvisade tillverkare exporterande i (WTO) antidumpningsavtal12 där det sägs att Världshandelsorganisationens industriländerna skall bistå utvecklingsländerna, och uppgav att de exporterande tillverkarna borde få möjlighet att erbjuda nya överenskommelser om åtaganden. Det påstods att återtagandet av åtagandena gjordes på grundval av lösa förmodanden och denaturerade andemeningen i artikel 15 i WTO:s antidumpningsavtal samt att återtagandet av åtagandena stred mot proportionalitetsprincipen. dessutom artikel till 15 (31) I artikel 15 i WTO:s antidumpningsavtal anges att möjligheterna till konstruktiva lösningar skall prövas innan antidumpningstullar tillgrips. De gällande åtagandena godtogs i syfte att finna en konstruktiv lösning på den skadevållande dumpningen. Det bör emellertid erinras om att det i artikel 8. 3 i WTO:s antidumpningsavtal anges att de åtaganden som erbjudits inte behöver godtas om myndigheterna anser det praktiskt svårt att godta dem, t. ex. om antalet faktiska eller möjliga exportörer är alltför stort eller på grund av andra orsaker. Åtagandena återtogs inte alls på grund av lösa förmodanden utan för att undersökningen visade att de produkter som de indiska tillverkarna samtyckte till att fastställa minimiimportpriser för i hög grad skiljer sig från de produkter som för närvarande säljs i gemenskapen. Återtagandet av åtagandena är därför inte oproportionerligt utan ett noga övervägt svar på den utveckling av marknaden som de exporterande tillverkarna själva gett upphov till. Översyn av utjämningsåtgärder (32) De slutsatser av översynen av formen på antidumpningsåtgärderna enligt vilka åtaganden inte lämpar sig för att motverka de skadevållande verkningarna av dumpningen på grund av att de medför betydande övervaknings- och genomdrivandeproblem och oacceptabla risker gäller även för utjämningsåtgärderna. Det fastställdes också att Polyplex bolagsstruktur skulle göra det svårt att övervaka och genomdriva ett åtagande. Av detta skäl anses ett godtagande av åtagandet vara orealistiskt i den grundläggande antisubventionsförordningen. i den mening som avses i artikel 8. 3 (33) Mot bakgrund av det som anges ovan drogs den slutsatsen att den översynsundersökning av formen på antisubventionsåtgärderna som var begränsad till en prövning av huruvida ett åtagande från Polyplex kunde godtas borde avslutas och att åtagandet i fråga inte borde godtas, eftersom villkoren i artikel 13. 1 i den grundläggande antisubventionsförordningen för godtagande av ett åtagande inte är uppfyllda. (34) Det berörda företaget har underrättats om skälen till att åtagandet inte kunde godtas. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. 1. 2. 12 SV Artikel 1 Artikel 1. 3 i förordning (EG) nr 1676/2001 skall utgå. Artikel 1. 4 i förordning (EG) nr 1676/2001 skall betecknas artikel 1. 3. Avtal om genomförande av artikel VI i Allmänna tull- och handelsavtalet från 1994. 11 SV 3. 4. Artikel 2 i förordning (EG) nr 1676/2001 skall utgå. Artikel 3 och artikel 4 i förordning (EG) nr 1676/2001 skall betecknas artikel 2 respektive artikel 3. Den partiella interimsöversynen av förordning (EG) nr 2597/1999 avslutas härmed utan godtagande av åtagandet. Artikel 2 Denna förordning träder i kraft dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Artikel 3 Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den På rådets vägnar Ordförande SV 12 SV |
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 113/2005 af 30. september 2005 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen | 2005-09-30 | [
"Iceland",
"Norway",
"air quality",
"approval",
"engine",
"pollution control measures",
"technical regulations",
"tractor"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/24fe73b3-605e-4cc8-83b1-09e175b1f3c1 | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | L 339/12 DA Den Europæiske Unions Tidende 22. 12. 2005 AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 113/2005 af 30. september 2005 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR — under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Bilag II til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 107/2005 af 8. juli 2005 (1). (2) Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF vedrørende emission af fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF vedrørende typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer (2) bør indarbejdes i aftalen. forurenende luftarter og partikler (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF (3), som allerede er indarbejdet i aftalen, bør indsættes som et separat punkt i kapitel II i bilag II til aftalen — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 I kapitel II i bilag II til aftalen foretages følgende ændringer: 1) Følgende led indsættes i punkt 28 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF): »— 32005 L 0013: Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar 2005 (EUT L 55 af 1. 3. 2005, s. 35). « 2) Følgende punkt indsættes efter punkt 28 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF): »29. 32000 L 0025: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF af 22. maj 2000 om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ændring af Rådets direktiv 74/150/EØF (EFT L 173 af 12. 7. 2000, s. 1), som ændret ved: — 32005 L 0013: Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar 2005 (EUT L 55 af 1. 3. 2005, s. 35). « (1) (2) (3) EUT L 306 af 24. 11. 2005, s. 45. EUT L 55 af 1. 3. 2005, s. 35. EFT L 173 af 12. 7. 2000, s. 1. 22. 12. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 339/13 Artikel 2 Den islandske og norske udgave af direktiv 2005/13/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft den 1. oktober 2005, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (*). Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2005. På vegne af Det Blandede EØS-udvalg SD Prinz Nikolaus von LIECHTENSTEIN Formand (*) Ingen forfatningsmæssige krav angivet |
Tillkännagivande om inledande av en partiell interimsöversyn av de utjämningsåtgärder som tillämpas på import av visst slags polyetentereftalat (PET-plast) med ursprung i Indien | 2014-08-01 | [
"India",
"anti-dumping duty",
"import (EU)",
"originating product",
"plastics"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/e945c2a9-193d-11e4-933d-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2014250SV. 01001101. xml 1. 8. 2014 SV Europeiska unionens officiella tidning C 250/11 Tillkännagivande om inledande av en partiell interimsöversyn av de utjämningsåtgärder som tillämpas på import av visst slags polyetentereftalat (PET-plast) med ursprung i Indien 2014/C 250/07 Europeiska kommissionen (nedan kallad kommissionen) har tagit emot en begäran om en partiell interimsöversyn enligt artikel 19 i rådets förordning (EG) nr 597/2009 av den 11 juni 2009 om skydd mot subventionerad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska gemenskapen (1) (nedan kallad grundförordningen). 1. Begäran om översyn Begäran ingavs av Reliance Industries Limited (nedan kallad sökanden), en exporterande tillverkare från Indien. Översynen gäller endast en undersökning av subventionering för sökandens del. 2. Produkt som översynen gäller Den produkt som översynen gäller är polyetentereftalat (PET-plast) med en viskositetskoefficient på minst 78 ml/g enligt ISO-standard 1628-5 som klassificeras enligt KN-nummer 3907 60 20 och har ursprung i Indien (nedan kallad den undersökta produkten). 3. Gällande åtgärder De åtgärder som för närvarande är i kraft är en slutgiltig utjämningstull som infördes genom rådets genomförandeförordning (EU) nr 461/2013 (2). 4. Grund för översynen Sökanden har lagt fram prima facie-bevisning som visar att omständigheterna för sökandens del i fråga om den subventionering som låg till grund för införandet av de gällande åtgärderna har ändrats betydligt och att dessa ändringar är av bestående karaktär. Sökanden hävdar att en fortsatt tillämpning av åtgärden på importen av den undersökta produkten på dess nuvarande nivå inte längre är nödvändig för att motverka den utjämningsbara subventioneringen. Sökanden har lagt fram tillräcklig bevisning som visar att subventionsbeloppet har sjunkit klart under den tullsats som för närvarande är tillämplig. Denna sänkning av den allmänna subventionsnivån beror på att tullkreditsystemet och incitamentsystemet (SHIS-systemet) inte längre tillämpas och på att de belopp som var tillgängliga för sökanden inom ramen för andra system, t. ex. fokusmarknadssystemet, fokusproduktsystemet, systemet med förhandstillstånd och systemet med förmånstullar i exportfrämjande syfte vid import av kapitalvaror, har minskats. Mot denna bakgrund anser kommissionen att det finns tillräcklig prima facie-bevisning för att omständigheterna när det gäller subventionering av Reliance Industries Limited har ändras väsentligt, att dessa förändringar är av bestående natur och att åtgärderna därför bör ses över. 5. Förfarande Kommissionen har, efter att ha informerat medlemsstaterna, slagit fast att bevisningen är tillräcklig för att motivera en partiell interimsöversyn som är begränsad till en undersökning av subventioneringen avseende sökanden och inleder därför en översyn enligt artikel 19 i grundförordningen. Syftet med översynen är att fastställa subventioneringsnivån för sökanden till följd av de subventioner eller subventionssystem som sökanden har tagit del av. Till följd av översynen kan det bli nödvändigt att ändra tullnivån på import av visst slags polyetentereftalat (PET-plast) med ursprung i Indien av ”Alla övriga företag” i Indien. 5. 1 Frågeformulär För att kommissionen ska få de uppgifter som den anser vara nödvändiga för sin undersökning kommer den att sända frågeformulär till sökanden och till myndigheterna i det berörda exportlandet. Sökanden och det berörda landets myndigheter ska, om inget annat anges, lämna in de besvarade frågeformulären inom 37 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. 5. 2 Andra skriftliga inlagor Om inte annat följer av detta tillkännagivande uppmanas alla berörda parter att lämna synpunkter och uppgifter samt att lägga fram handlingar som styrker dem. Dessa uppgifter och styrkande handlingar ska, om inget annat anges, ha inkommit till kommissionen inom 37 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. 5. 3 Möjlighet att bli hörd av kommissionens utredande avdelningar Alla berörda parter kan begära att bli hörda av kommissionens utredande avdelningar. Begäran ska göras skriftligen och innehålla skälen till att parten önskar bli hörd. När det gäller utfrågningar rörande undersökningens inledande skede ska begäran lämnas in inom 15 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Därefter ska en begäran om att bli hörd lämnas in inom de tidsfrister som kommissionen fastställer i sin korrespondens med parterna. 5. 4 Anvisningar för inlämnande av skriftliga inlagor och besvarade frågeformulär samt korrespondens Alla skriftliga inlagor, inklusive sådana uppgifter som begärs i detta tillkännagivande, besvarade frågeformulär och korrespondens från de berörda parterna som är konfidentiella ska vara märkta Limited (3). Berörda parter som lämnar uppgifter märkta Limited ska i enlighet med artikel 29. 2 i grundförordningen även lämna en icke-konfidentiell sammanfattning av dessa uppgifter, vilken ska märkas For inspection by interested parties. Sammanfattningen ska vara tillräckligt detaljerad för att det ska vara möjligt att bilda sig en rimlig uppfattning om det väsentliga innehållet i de konfidentiella uppgifterna. Om en berörd part som lämnar konfidentiella uppgifter inte också lämnar en icke-konfidentiell sammanfattning av dessa i begärt format och av begärd kvalitet kan de konfidentiella uppgifterna komma att lämnas utan beaktande. Alla inlagor och framställningar från berörda parter ska skickas via e-post, inklusive fullmakter och intyganden, med undantag av omfattande svar som ska inges på en cd-rom eller dvd personligen eller med rekommenderat brev. Genom att använda e-post ger de berörda parterna sitt samtycke till de bestämmelser som gäller för elektroniska inlagor i dokumentet Correspondence with the European Commission in Trade Defence Cases som finns på webbplatsen för generaldirektoratet för handel: http://trade. ec. europa. eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003. pdf. De berörda parterna måste ange namn, adress, telefonnummer och en giltig e-postadress och de bör se till att den tillhandahållna e-postadressen är en fungerande officiell e-postadress som används i tjänsten och kontrolleras dagligen. När kontaktuppgifter väl har lämnats, kommer kommissionen att kommunicera med berörda parter endast med e-post, om de inte uttryckligen begär att få tillgång till samtliga dokument från kommissionen via ett annat kommunikationssätt eller om dokumentens art kräver att de skickas genom rekommenderat brev. I det ovannämnda dokumentet finns närmare bestämmelser och information om korrespondens med kommissionen, inklusive de principer som gäller inlagor via e-post. Kommissionen kan kontaktas på följande adress: European Commission Directorate-General for Trade Directorate H Office: N105 08/020 1049 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË E-post: TRADE-PET-R604-SUBSIDY@ec. europa. eu 6. Bristande samarbete Om en berörd part vägrar att ge tillgång till eller underlåter att lämna nödvändiga uppgifter inom tidsfristerna eller i betydande utsträckning hindrar undersökningen, kan enligt artikel 28 i grundförordningen preliminära eller slutgiltiga, positiva eller negativa avgöranden träffas på grundval av tillgängliga uppgifter. Om det konstateras att en berörd part har tillhandahållit oriktiga eller vilseledande uppgifter, får dessa lämnas utan beaktande och tillgängliga uppgifter användas. Om en berörd part inte samarbetar eller endast delvis samarbetar och avgörandena därför i enlighet med artikel 28 i grundförordningen träffas på grundval av tillgängliga uppgifter, kan resultatet bli mindre fördelaktigt för den berörda parten än om denna hade samarbetat. Underlåtenhet att lämna uppgifter i elektronisk form ska inte anses utgöra bristande samarbete, förutsatt att den berörda parten visar att det skulle vara orimligt betungande eller medföra orimliga extrakostnader att lämna uppgifter på det sätt som begärts. Den berörda parten bör omedelbart kontakta kommissionen. 7. Förhörsombud De berörda parterna kan begära att förhörsombudet (Hearing officer) vid generaldirektoratet för handel ingriper. Förhörsombudet fungerar som kontakt mellan de berörda parterna och kommissionens utredande avdelningar. Förhörsombudet behandlar frågor om tillgång till handlingar i ett ärende, tvister rörande sekretess, ansökningar om förlängning av tidsfrister och begäranden från tredje parter om att bli hörda. Förhörsombudet kan anordna en utfrågning med en enskild berörd part och agera som medlare så att de berörda parterna får möjlighet att till fullo utöva sin rätt till försvar. Begäran om att bli hörd av förhörsombudet ska göras skriftligen och innehålla skälen till att parten önskar bli hörd. När det gäller utfrågningar rörande undersökningens inledande skede ska begäran lämnas in inom 15 dagar efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Därefter ska en begäran om att bli hörd lämnas in inom de tidsfrister som kommissionen fastställer i sin korrespondens med parterna. Förhörsombudet kan även anordna utfrågningar där parterna kan redovisa sina ståndpunkter och föra fram motargument i frågor som rör översynen. Närmare uppgifter och kontaktuppgifter finns på förhörsombudets webbsidor på följande adress: http://ec. europa. eu/commission_2010-2014/degucht/contact/hearing-officer/ 8. Tidsplan för undersökningen Undersökningen kommer i enlighet med artikel 22. 1 i grundförordningen att slutföras inom 15 månader efter det att detta tillkännagivande har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. 9. Behandling av personuppgifter Alla personuppgifter som samlas in under undersökningens gång kommer att behandlas i enlighet med Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 45/2001 av den 18 december 2000 om skydd för enskilda då gemenskapsinstitutionerna och gemenskapsorganen behandlar personuppgifter och om den fria rörligheten för sådana uppgifter (4). (1) EUT L 188, 18. 7. 2009, s. 93. (2) Rådets genomförandeförordning (EU) nr 461/2013 av den 21 maj 2013 om införande av en slutgiltig utjämningstull på import av visst slags polyetentereftalat (PET-plast) med ursprung i Indien efter en översyn vid giltighetstidens utgång enligt artikel 18 i förordning (EG) nr 597/2009 (EUT L 137, 23. 5. 2013, s. 1). (3) Ett dokument märkt Limited är ett konfidentiellt dokument i enlighet med artikel 29 i rådets förordning (EG) nr 597/2009 (EUT L 188, 18. 7. 2009, s. 93) och artikel 12 i WTO-avtalet om subventioner och utjämningsåtgärder. Det är även skyddat i enlighet med artikel 4 i Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1049/2001 (EGT L 145, 31. 5. 2001, s. 43). (4) EGT L 8, 12. 1. 2001, s. 1 |
Kommissionens förordning (EG) nr 1513/2005 av den 16 september 2005 om ändring av förordning (EG) nr 174/1999 om fastställande av särskilda tillämpningsföreskrifter till rådets förordning (EEG) nr 804/68 i fråga om exportlicenser och exportbidrag inom sektorn för mjölk och mjölkprodukter | 2005-09-16 | [
"United States",
"cheese",
"export licence",
"export refund",
"milk",
"milk product",
"quantitative restriction"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/d58afd51-b398-4bd7-8cc2-ed38c74a7618 | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 17. 9. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning L 241/45 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 1513/2005 av den 16 september 2005 om ändring av förordning (EG) nr 174/1999 om fastställande av särskilda tillämpningsföreskrifter till rådets förordning (EEG) nr 804/68 i fråga om exportlicenser och exportbidrag inom sektorn för mjölk och mjölkprodukter EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING de kvantiteter för vilka exportlicenser sökts överskrider de tillgängliga kvantiteterna bör kvoten fördelas genom en tilldelningskoefficient. med beaktande av Fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, (4) med beaktande av rådets förordning (EG) nr 1255/1999 av den 17 maj 1999 om den gemensamma organisationen av markna- den för mjölk och mjölkprodukter (1), särskilt artikel 26. 3, arti- kel 30. 1 och artikel 31. 14 i denna, och av följande skäl: (1) (2) (3) Genom kommissionens förordning (EG) nr 750/2005 av den 18 maj 2005 om nomenklaturen avseende länder och territorier för statistik över gemenskapens utrikes- handel och handeln medlemsstater emellan (2) ändras de landskoder som också förekommer i samband med de destinationszoner som avses i artikel 15 i kommissionens förordning (EG) nr 174/1999 (3). Den bestämmelsen bör därför uppdateras. Enligt artikel 20 i förordning (EG) nr 174/1999 får ex- portlicenser för viss ost som exporteras till Förenta sta- terna inom ramen för kvoter som följer av avtal som ingåtts under multilaterala handelsförhandlingar fördelas enligt ett särskilt förfarande som innebär att det kan utses importörer i Förenta staterna med förmånsbehandling. Det är därför lämpligt att fastställa vissa kriterier för till- delning av exportlicenser för att se till att kvoterna fun- gerar smidigt och används till fullo. Licenserna bör därför tilldelas de exportörer som kan bevisa att de tidigare exporterat ost till Förenta staterna. För att förhindra att gemenskapen tappar marknadsandelar och för att maxi- mera värdet av vissa kvoter verkar det dessutom vara nödvändigt att endast fördela sådana kvoter till aktörer vilkas utsedda importör är ett dotterbolag till dem. Om (1) EGT L 160, 26. 6. 1999, s. 48. Förordningen senast ändrad genom kommissionens förordning (EG) nr 186/2004 (EUT L 29, 3. 2. 2004, s. 6). (2) EUT L 126, 19. 5. 2005, s. 12. (3) EGT L 20, 27. 1. 1999, s. 8. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 558/2005 (EUT L 94, 13. 4. 2005, s. 22). För att garantera en smidig övergång från den metod som för närvarande tillämpas för tilldelning av licenser är det önskvärt med mer flexibla bestämmelser för den kommande perioden. Under 2006 bör dock sökande som utsett en importör som inte är ett dotterbolag till dem kunna tilldelas licenser förutsatt att de har exporte- rat de aktuella produkterna till Förenta staterna under vart och ett av de tre föregående åren. Mot bakgrund av de svårigheter som vissa aktörer stött på vid etableringen av dotterbolag i Förenta staterna bör övergångsbestämmelser tillämpas under 2006 när det gäller kravet på att den importör som utsetts skall vara ett dotterbolag till den sökande. Erfarenheterna från tidigare år bör beaktas vid tilldel- ningen av licenser för 2006 genom att en tilldelnings- koefficient tillämpas som innebär att sökande vars ut- sedda importör är ett dotterbolag eller anses vara ett dotterbolag ges viss förmånsbehandling. Om tillämpningen av en nedsättningskoefficient innebär att det skulle utfärdas tillfälliga licenser för kvantiteter på mindre än 5 ton får kommissionen, i enlighet med artikel 20. 4, tilldela licenser genom lottdragning. För att maxi- mera användningen av kvoten är det lämpligt att anpassa den bestämmelsen så att de nationella behöriga myndig- heterna omfördelar mindre kvantiteter. I artikel 20a. 8 i förordning (EG) nr 174/1999 fastställs de procentandelar som skall tillämpas på de maximala bidragen för att fastställa bidragen för produkter avsedda för export till Dominikanska republiken inom ramen för den kvot som avses i punkt 1 i den artikeln. Av skäl som rör tydlighet, enkelhet och konsekvens bör den bestäm- melsen strykas och föras in i en fotnot om differentierade bidragsnivåer som skall tas med i kommissionens förord- ningar om exportbidrag för mjölk och mjölkprodukter i enlighet med (EG) nr 1255/1999. förordning artikel 31. 3 i (5) (6) (7) (8) (9) Förordning (EG) nr 174/1999 bör därför ändras i enlig- het med detta. L 241/46 SV Europeiska unionens officiella tidning 17. 9. 2005 (10) De åtgärder som föreskrivs i denna förordning är fören- liga med yttrandet från Förvaltningskommittén för mjölk och mjölkprodukter. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Förordning (EG) nr 174/1999 ändras på följande sätt: 1. I artikel 15 skall punkt 3 ersättas med följande: Under kvotåret 2006 skall dock de som ansöker om tillfälliga exportlicenser för de produktgrupper och kvoter som avses i fjärde stycket inte omfattas av kravet på att den importör som utsetts skall vara ett dotterbolag till dem, om de bevisar att de har exporterat sådana produk- ter till Förenta staterna under vart och ett av de tre före- gående åren. Under kvotåret 2006 får den importör med förmånsbe- handling som den sökande utsett anses vara ett dotterbo- lag för det året förutsatt att ”3. När det gäller punkt 1 avses med i) ansökan lämnats in i a) zon I: destinationskoder AL, BA, XK, MK, XM och XS, b) zon II: destinationskod US, c) zon III: övriga destinationskoder. ” 2. Artikel 20 skall ändras på följande sätt: a) Punkt 2 skall ersättas med följande: ”2. För export av ost till Förenta staterna inom ramen för de kvoter som avses i punkt 1 skall en exportlicens visas upp. Genom avvikelse från artikel 5. 1 första me- ningen skall den åttasiffriga produktkoden enligt Kombi- nerade nomenklaturen anges i fält 16 i ansökan om ex- portlicens och i licensen. Inom en tidsfrist som skall fastställas får aktörerna ansöka om en tillfällig exportlicens för export under det efterföl- jande kalenderåret av de produkter som avses i punkt 1, mot ställande av en säkerhet som skall motsvara 50 % av beloppet enligt artikel 9 och som skall uppgå till minst 6 euro per 100 kg. De som ansöker om tillfälliga exportlicenser för den pro- duktgrupp och de kvoter som benämns 22-Tokyo och 22-Uruguay i förordningen om inledning av förfarandet för tilldelning av sådana exportlicenser måste bevisa att de har exporterat ost till Förenta staterna under minst ett av de tre föregående åren. De som söker tillfälliga exportlicenser för de produkt- grupper och kvoter som benämns 16-Tokyo, 16-, 17-, 18-, 20- och 21-Uruguay, 25-Tokyo och 25-Uruguay i förordningen om inledning av förfarandet för tilldelning av sådana exportlicenser måste bevisa att de har exporte- rat de aktuella produkterna till Förenta staterna under minst ett av de föregående tre åren och att den importör de utsett är ett dotterbolag till dem. — Tjeckien, när det gäller tillfälliga licenser för ex- port av ost till Förenta staterna inom de kvoter som beskrivs i tilläggsanmärkningarna 16, 17, 18, 20 och 25 till kapitel 4 i HTS, — Ungern, när det gäller tillfälliga licenser för export av ost till Förenta staterna inom den kvot som beskrivs i tilläggsanmärkning 25 till kapitel 4 i HTS, — Polen, när det gäller tillfälliga licenser för export av ost till Förenta staterna inom de kvoter som beskrivs i tilläggsanmärkningarna 16 och 21 till kapitel 4 i HTS, — Slovakien, när det gäller tillfälliga licenser för ex- port av ost till Förenta staterna inom de kvoter som beskrivs i tilläggsanmärkning 16 till kapitel 4 i HTS, ii) den sökande till den behöriga myndigheten i den medlemsstat där ansökan lämnas in inkommer med bevis för att han under minst tre år varit etablerad i de nya medlemsstaterna och har exporterat den aktu- ella osten till Förenta staterna under vart och ett av de tre kalenderåren innan ansökan lämnades in, iii) den sökande till den behöriga myndigheten i den medlemsstat där ansökan lämnas in inkommer med bevis för att förfarandet för att etablera ett dotterbolag i Förenta staterna har inletts, iv) den sökande till den behöriga myndigheten i den medlemsstat där ansökan lämnas in inkommer med bevis för att export skett till importörer med förmåns- behandling under de tolv månaderna innan ansökan lämnades in. 17. 9. 2005 SV Europeiska unionens officiella tidning L 241/47 Aktörerna skall också ange följande i ansökningarna om tillfälliga exportlicenser: a) Beteckningen på den produktgrupp som omfattas av den amerikanska kvoten enligt tilläggsanmärkningarna 16–23 och 25 till kapitel 4 i ’Harmonized Tariff Sche- dule of the United States of America’ (senaste versio- nen). b) Produkternas beteckning enligt Schedule of the United States of America’ versionen). ’Harmonized Tariff (senaste c) Namn på och adressuppgifter avseende den importör som den sökande har utsett i Förenta staterna. Ansökan skall dessutom åtföljas av den utsedda importö- rens försäkran om att han i enlighet med de bestämmel- ser som gäller i Förenta staterna är berättigad att erhålla en importlicens för de produkter som avses i punkt 1. Under kvotåret 2006 skall det i ansökningarna om till- fälliga exportlicenser anges om den utsedda importören är ett dotterbolag till den sökande eller anses vara ett dotterbolag i enlighet med sjätte stycket. ” b) Punkterna 3 och 4 skall ersättas med följande: ”3. Om ansökningarna om tillfälliga licenser för en produktgrupp eller kvot enligt punkt 1 avser kvantiteter som är större än de tillgängliga kvantiteterna för året i fråga skall kommissionen tillämpa en enhetlig tilldel- ningskoefficient på de kvantiteter för vilka ansökningar lämnats in. Utan hinder av första stycket och om en tilldelningskoef- ficient tillämpas på ansökningar om tillfälliga licenser för 2006, skall tilldelningskoefficienten för sökande vars ut- sedda importörer med förmånsbehandling är eller anses vara dotterbolag i enlighet med punkt 2 sjätte stycket vara tre gånger så stor som för andra sökande. 4. Om tillämpningen av tilldelningskoefficienten inne- bär att det skulle tilldelas tillfälliga licenser för mindre än 10 ton per ansökan skall motsvarande tillgängliga kvan- titeter tilldelas av den berörda medlemsstaten genom lott- dragning. Medlemsstaterna skall genom lottdragning för- dela tillfälliga licenser på 10 ton vardera bland de sö- kande som skulle ha tilldelats mindre än 10 ton om till- delningskoefficienten tillämpats. Kvantiteter på mindre än 10 ton som återstår vid upp- rättandet av partier skall fördelas jämnt mellan tiotons- partierna före lottdragningen. Om tillämpningen av tilldelningskoefficienten innebär att en kvantitet på mindre än 10 ton blir över skall den kvantiteten utgöra ett parti. Säkerheten för ansökningar som inte tilldelats några kvantiteter vid lottdragningen skall omedelbart frisläppas. ” 3. I artikel 20a skall punkt 8 utgå. Artikel 2 Denna förordning träder i kraft dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 16 september 2005. På kommissionens vägnar Mariann FISCHER BOEL Ledamot av kommissionen |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2829/01 af Béatrice Patrie (PSE) til Kommissionen. Adgang til nye lægemidler. | 2001-10-11 | [
"EU Member State",
"administrative formalities",
"application of EU law",
"fixing of prices",
"marketing",
"medicinal product",
"redemption"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c1c26ba0-9f74-4942-887c-cfbca2ea88c7 | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 18. 4. 2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 93 E/201 (2002/C 93 E/238) SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2821/01 af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen Om: Definition af begreberne »myndig« og »mindreårig« i EU (10. oktober 2001) Der hersker forskellige opfattelser i EU-landene, hvad angår aldersgrænserne for, hvornår man anses for at være myndig eller mindreårig. I nogle EU-lande, såsom f. eks. Grækenland, kan der udstedes identitetskort til personer under atten år, men de samme personer kan først stemme efter at være fyldt atten år. Personer, der er fyldt femten år, kan anses for egnede til at søge beskæftigelse. Også Kommissionen anerkender tilsyneladende denne aldersgrænse, eftersom den i sin publikation med titlen »Europas enhed, solidaritets mellem befolkningerne og regionernes mangfoldighed. Anden Rapport om den økonomiske og sociale samhørighed« (som indledes med et forord af kommissær Barnier) på side 16 anfører, at EU’s arbejdsstyrke omfatter personer i alderen 15-64 år, for hvilke der også gives oplysninger om arbejdsløshedsniveauet. Kan Kommissionen oplyse, hvornår mennesker anses for at være myndige hhv. mindreårige i alle de øvrige medlemsstater? Ville det kunne lade sig gøre at harmonisere denne aldersgrænse i hele EU for at begrænse den forvirring, som hersker på dette område? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi (20. november 2001) Fællesskabet har ikke kompetence til at behandle det rejste spørgsmål, som udelukkende henhører under de nationale myndigheder. (2002/C 93 E/239) SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2829/01 af Béatrice Patrie (PSE) til Kommissionen (11. oktober 2001) Om: Adgang til nye lægemidler Hervé Novelli stillede den 8. juni 2001 Kommissionen en skriftlig forespørgsel E-1812/01 (1) vedrørende nødvendigheden af en hurtigere adgang for europæiske patienter til markedet for nye lægemidler. Han gjorde opmærksom på, at direktiv 89/105/EØF (2), det såkaldte »gennemsigtighedsdirektiv«, ikke har haft nogen virkning hverken med hensyn til at mindske den tid, det tager at markedsføre disse lægemidler, eller med hensyn til den tid, det tager at fastsætte priserne og godtgørelserne, som ofte overskrider den frist på 180 dage, der er fastlagt i direktivet. Endvidere foreslog han Europa-Kommissionen at tage initiativ til at gøre medlemsstaterne opmærksom på ulighederne mellem de enkelte lande i Den Europæiske Union, og han foreslog en ændret procedure, således at patienterne kunne få direkte adgang til de nye lægemidler til foreløbige priser og godtgørelsessatser. Liikanen, kommissær, besvarede forespørgslen den 3. september 2001, idet han understregede, at Kommissionen var »opmærksom på den bekymring, der blev givet udtryk for på grund af forskellene med hensyn til fastsættelse af priserne og godtgørelsesniveauet i medlemsstaterne og de dermed forbundne forsinkelser«, men at Kommissionen »ud over forvaltningen af gennemsigtighedsdirektivet kun havde begrænsede beføjelser (…)«. Han udtalte ligeledes, at Kommissionen ville være rede til at gribe ind selv i tilfælde, hvor den nationale lovgivning er i overensstemmelse med direktivet (… men hvor der er tale om) en forvaltningsprocedure, der ikke overholder fristen på 180 dage som fastlagt i »direktiv 89/105/EØF«. I betragtning af disse meget konkrete vanskeligheder og de ulemper, som de europæiske patienter må lide under som følge af ulighederne mellem medlemsstaterne og de administrative procedurers langsommelig- hed i visse af medlemsstaterne, som virker hindrende for en hurtig markedsføring af de nye lægemidler, hvilke konkrete foranstaltninger agter Europa-Kommissionen selv at træffe? (1) EFT C 40 E af 14. 2. 2002, s. 109. (2) EFT L 40 af 11. 2. 1989, s. 8. C 93 E/202 De Europæiske Fællesskabers Tidende DA 18. 4. 2002 Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen (27. november 2001) Direktiv 89/105/EØF (1), det såkaldte »gennemsigtighedsdirektiv«, indeholder inden for præcise tidsfrister proceduregarantier for fastsættelse af priser og godtgørelser af lægemidler. Forhandling af markedsførings- betingelserne. priser og godtgørelser. hører under medlemsstaternes kompetence i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i direktiv 89/105/EØF og bestemmelserne i EF-traktaten, herunder navnlig EF-traktatens artikel 28 (tidl. artikel 30), 29 (tidl. artikel 34) og 30 (tidl. artikel 36). Kommissionen ser i øjeblikket hverken grund til eller mulighed for en harmonisering af reglerne om prisfastsættelse for og godtgørelse af lægemidler. Som det ærede parlamentsmedlem nævner, er Kommissionen opmærksom på den bekymring, der blev givet udtryk for på grund af de forsinkelser, der er i visse medlemsstater med hensyn til fastsættelse af priser og godtgørelsesniveauet. Dette spørgsmål drøftes bl. a. i den gruppe på højt plan for innovation og medicinudlevering (High level Group on Innovation and the Provision of Medicin), der er tænkt som et forum for nøglefigurer fra de enkelte sektorer, og hvor man forsøger at finde nye og innovative løsninger. Desuden agter Kommissionen at gøre brug af proceduren i EF-traktatens artikel 266 (tidl. artikel 169) og gribe ind over for medlemsstaterne i relevante tilfælde vedrørende artikel 28-30. i sin egenskab af »gennemsigtighedsdirektivet« er Med hensyn til manglende overholdelse af proceduregarantierne i Kommissionen ligeledes til at gribe ind og indlede traktatens vogter parat overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226. På nuværende tidspunkt er to sager bragt for Domstolen for nationale lovgivningers manglende overholdelse af direktiv 89/105/CEE. Det drejer sig om sag C-2000/229 og C-1999/424 mod henholdsvis Finland og Østrig. Samtidig drøfter Kommissionen enhver ændring i de nationale lovgivninger, som kunne skabe problemer med hensyn til overholdelsen af det omtalte direktiv, med de berørte medlemsstater. I de tilfælde, hvor den nationale lovgivning er i overensstemmelse med direktivet, men hvor de nationale myndigheder ikke systematisk overholder direktivets krav, griber Kommissionen ind i henhold til EF-traktatens artikel 226. Generelt set begrænses Kommissionens aktionsmuligheder af den meget brede formulering i direktiv 89/ 105/EØF. Der er overvejelser i gang navnlig men ikke udelukkende i førnævnte gruppe på højt plan om at vurdere, om det er nødvendigt via en ændring at gøre visse bestemmelser i denne tekst mere præcise. (1) Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger, EFT L 40 af 11. 2. 1989. (2002/C 93 E/240) SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2830/01 af Bernd Lange (PSE) til Kommissionen (11. oktober 2001) Om: Gennemførelsesbestemmelser for omsættelse af direktiv 98/69/EF Jeg modtager flere og flere klager over medlemsstater. Disse forsinkelser vedrører kontrollen med allerede registrerede køretøjer stemmelse efter ibrugtagning), fordi der ikke findes normer for omsættelsen heraf. forsinkelser i omsættelsen af direktiv 98/69/EF (1) i flere (overens- Drøftelsen om dette spørgsmål på mødet mellem de europæiske typegodkendelsesmyndigheder den 6. -7. juni 2001 i Oslo har snarere yderligere forsinket udviklingen af europæiske gennemførelses- bestemmelser end sat gang i dem. Bl. a. udarbejdelsen af sammenlignelige bestemmelser i medlemsstaterne ser ud til at skabe problemer. Har Kommissionen kendskab til, at omsættelsen af direktiv 98/69/EF trækkes i langdrag? |
2004/263/EG: Kommissionens beslut av den 17 mars 2004 om ändring av beslut 2000/333/EG om särskilda villkor för import av levande tvåskaliga blötdjur, tagghudingar, manteldjur samt marina snäckor och sniglar med ursprung i Socialistiska republiken Vietnam avseende utnämnandet av behörig myndighet (Text av betydelse för EES) [delgivet med nr K(2004) 824] | 2004-03-17 | [
"Vietnam",
"health control",
"import",
"mollusc",
"originating product",
"veterinary inspection"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/3ede056d-6c81-4103-8dda-01c546184545 | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | L 81/88 SV Europeiska unionens officiella tidning 19. 3. 2004 KOMMISSIONENS BESLUT av den 17 mars 2004 om ändring av beslut 2000/333/EG om särskilda villkor för import av levande tvåskaliga blötdjur, tagghudingar, manteldjur samt marina snäckor och sniglar med ursprung i Socialistiska republiken Vietnam avseende utnämnandet av behörig myndighet [delgivet med nr K(2004) 824] (Text av betydelse för EES) (2004/263/EG) EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR FATTAT DETTA BESLUT med beaktande av Fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av rådets direktiv 91/492/EEG av den 15 juli 1991 om fastställande av hygienkrav för produktion och utsläppande på marknaden av levande tvåskaliga mollusker (1), särskilt artikel 9. 4 i detta, och av följande skäl: (1) (2) tagghudingar, manteldjur Enligt kommissionens beslut 2000/333/EG av den 25 april 2000 om särskilda villkor för import av levande samt tvåskaliga blötdjur, marina snäckor och sniglar med ursprung i Socialistiska republiken Vietnam (2), skall ”National Fisheries Inspec- tion and Quality Assurance Center (NAFIQACEN) of the Ministry of Fisheries” vara den myndighet i Vietnam som är behörig att kontrollera och intyga att levande tvåska- liga blötdjur, tagghudingar, manteldjur och marina snäckor och sniglar uppfyller kraven i direktiv 91/492/ EEG. Till följd av en omstrukturering av förvaltningen i Vietnam har ansvaret för att kontrollera och intyga att levande tvåskaliga blötdjur, tagghudingar, manteldjur och marina snäckor och sniglar uppfyller kraven övergått till ”National Fisheries Quality Assurance and Veterinary (NAFIQAVED)”. Denna nya myndighet har möjlighet att effektivt kontrollera tillämp- ningen av gällande lagar. directorate (3) Beslut 2000/333/EG bör därför ändras. (4) De åtgärder som föreskrivs i detta beslut är förenliga med yttrandet från Ständiga kommittén för livsmedels- kedjan och djurhälsa. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Beslut 2000/333/EG ändras på följande sätt: Artikel 1 skall ersättas med följande: ”Artikel 1 ’National Fisheries Quality Assurance and Veterinary direc- torate (NAFIQAVED)’ är den myndighet i Vietnam som skall vara behörig att kontrollera och intyga att levande tvåskaliga blötdjur, tagghudingar, manteldjur och marina snäckor och sniglar uppfyller kraven i direktiv 91/492/ EEG. ” Detta beslut skall tillämpas från och med den 3 maj 2004. Artikel 2 Detta beslut riktar sig till medlemsstaterna. Artikel 3 Utfärdat i Bryssel den 17 mars 2004. På kommissionens vägnar David BYRNE Ledamot av kommissionen (1) EGT L 268, 24. 9. 1991, s. 1. Senast ändrat genom rådets förordning (EG) nr 806/2003 (EUT L 122, 16. 5. 2003, s. 1). (2) EGT L 114, 13. 5. 2000, s. 42 |
Kommissionens genomförandeförordning (EU) 2021/2006 av den 16 november 2021 om fastställande av tekniska genomförandestandarder för ändring av genomförandeförordning (EU) 2016/1800 vad gäller placeringen av externa ratinginstituts kreditvärderingar på en objektiv kreditkvalitetsskala för kreditkvalitetssteg i enlighet med Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG (Text av betydelse för EES) | 2021-11-16 | [
"credit rating",
"financial control",
"financial legislation",
"financial requirements",
"financial solvency",
"financial supervision",
"insurance",
"market supervision",
"technical standard"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b7be9db8-4749-11ec-91ac-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2021407SV. 01001801. xml 17. 11. 2021 SV Europeiska unionens officiella tidning L 407/18 KOMMISSIONENS GENOMFÖRANDEFÖRORDNING (EU) 2021/2006 av den 16 november 2021 om fastställande av tekniska genomförandestandarder för ändring av genomförandeförordning (EU) 2016/1800 vad gäller placeringen av externa ratinginstituts kreditvärderingar på en objektiv kreditkvalitetsskala för kreditkvalitetssteg i enlighet med Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG (Text av betydelse för EES) EUROPEISKA KOMMISSIONEN HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, med beaktande av Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG av den 25 november 2009 om upptagande och utövande av försäkrings- och återförsäkringsverksamhet (Solvens II) (1), särskilt artikel 109a. 1 tredje stycket, och av följande skäl: (1) I bilagan till kommissionens genomförandeförordning (EU) 2016/1800 (2) anges bland annat hur relevanta kreditvärderingar utfärdade av externa ratingsinstitut motsvarar de kreditkvalitetssteg som avses i artikel 3 i kommissionens delegerade förordning (EU) 2015/35 (3) (nedan kallade externa kreditvärderingar). (2) Efter de senaste ändringarna, genom kommissionens genomförandeförordning (EU) 2020/744 (4), av bilagan till genomförandeförordning (EU) 2016/1800, har de kvantitativa och kvalitativa faktorer som ligger till grund för kreditvärderingar i vissa mappningar ändrats. Dessutom har vissa externa ratinginstitut utvidgat sina kreditvärderingar till nya marknadssegment, vilket resulterat i nya kreditbetygsskalor och nya typer av kreditbetyg. Det är därför nödvändigt att uppdatera de berörda externa ratinginstitutens mappningar. (3) Efter antagandet av genomförandeförordning (EU) 2020/744 har två kreditvärderingsinstitut registrerats i enlighet med artiklarna 14–18 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1060/2009 (5), medan två andra externa ratinginstitut som omfattas av mappningen i genomförandeförordning (EU) 2016/1800 har avregistrerats. Det är därför nödvändigt att tillhandahålla en mappning för de nyregistrerade externa ratinginstituten och att ta bort mappningen för de avregistrerade externa ratinginstituten. (4) Dessutom har ett externt ratinginstitut som registrerats i enlighet med artiklarna 14–18 i förordning (EU) nr 1060/2009, och för vilket en mappning tillhandahållits i genomförandeförordning (EU) 2016/1800, ändrat de symboler som används för att beteckna betygskategorierna i dess kreditbetygsskalor. Det är därför nödvändigt att ändra mappningen för det externa ratinginstitutet så att den återspeglar de nuvarande symboler som används av det externa ratinginstitutet. (5) Denna förordning grundar sig på det förslag till tekniska tillsynsstandarder som Europeiska bankmyndigheten (EBA), Europeiska värdepappers- och marknadsmyndigheten (Esma) och Europeiska försäkrings- och tjänstepensionsmyndigheten (Eiopa) (nedan kallade de europeiska tillsynsmyndigheterna) gemensamt har överlämnat till kommissionen. (6) De europeiska tillsynsmyndigheterna har anordnat öppna offentliga samråd om de förslag till tekniska genomförandestandarder som den här förordningen bygger på, analyserat potentiella kostnader och fördelar samt begärt ett yttrande från den bankintressentgrupp som inrättats i enlighet med artikel 37 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1093/2010 (6), ett yttrande från den intressentgrupp för värdepapper och marknader som inrättats i enlighet med artikel 37 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1095/2010 (7), samt ett yttrande från den intressentgrupp för försäkring och återförsäkring som inrättats i enlighet med artikel 37 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1094/2010 (8). (7) Genomförandeförordning (EU) 2016/1800 bör därför ändras i enlighet med detta. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Ändring av genomförandeförordning (EU) 2016/1800 Bilagan till genomförandeförordning (EU) 2016/1800 ska ersättas med texten i bilagan till den här förordningen. Artikel 2 Ikraftträdande Denna förordning träder i kraft den tjugonde dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 16 november 2021. På kommissionens vägnar Ursula VON DER LEYEN Ordförande (1) EUT L 335, 17. 12. 2009, s. 1. (2) Kommissionens genomförandeförordning (EU) 2016/1800 av den 11 oktober 2016 om fastställande av tekniska genomförandestandarder för placeringen av externa ratinginstituts kreditvärderingar på en objektiv kreditkvalitetsskala för kreditkvalitetssteg i enlighet med Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG (EUT L 275, 12. 10. 2016, s. 19). (3) Kommissionens delegerade förordning (EU) 2015/35 av den 10 oktober 2014 om komplettering av Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG om upptagande och utövande av försäkringsverksamhet (Solvens II) (EUT L 12, 17. 1. 2015, s. 1). (4) Kommissionens genomförandeförordning (EU) 2020/744 av den 4 juni 2020 om ändring av genomförandeförordning (EU) 2016/1800 om fastställande av tekniska genomförandestandarder för placeringen av externa ratinginstituts kreditvärderingar på en objektiv kreditkvalitetsskala för kreditkvalitetssteg i enlighet med Europaparlamentets och rådets direktiv 2009/138/EG (EUT L 176, 5. 6. 2020, s. 4). (5) Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1060/2009 av den 16 september 2009 om kreditvärderingsinstitut (EUT L 302, 17. 11. 2009, s. 1). (6) Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1093/2010 av den 24 november 2010 om inrättande av en europeisk tillsynsmyndighet (Europeiska bankmyndigheten), om ändring av beslut nr 716/2009/EG och om upphävande av kommissionens beslut 2009/78/EG (EUT L 331, 15. 12. 2010, s. 12). (7) Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1095/2010 av den 24 november 2010 om inrättande av en europeisk tillsynsmyndighet (Europeiska värdepappers- och marknadsmyndigheten), om ändring av beslut nr 716/2009/EG och om upphävande av kommissionens beslut 2009/77/EG (EUT L 331, 15. 12. 2010, s. 84). (8) Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 1094/2010 av den 24 november 2010 om inrättande av en europeisk tillsynsmyndighet (Europeiska försäkrings- och tjänstepensionsmyndigheten), om ändring av beslut nr 716/2009/EG och om upphävande av kommissionens beslut 2009/79/EG (EUT L 331, 15. 12. 2010, s. 48). BILAGA ”BILAGA Placering av externa ratinginstituts kreditvärderingar på en objektiv kreditkvalitetsskala Kreditkvalitetssteg 0 1 2 3 4 5 6 A. M. Best (EU) Rating Services B. V. Skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter aaa aa, aa- a+, a, a- bbb+, bbb, bbb- bb+, bb, bb- b+, b, b- ccc+, ccc, ccc-, cc, c, d, e, f, s Skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner aaa aa, aa- a+, a, a- bbb+, bbb, bbb- bb+, bb, bb- b+, b, b- ccc+, ccc, ccc-, cc, c, d, s Skala för finansiell styrka A++, A+ A, A- B++, B+ B, B- C++, C+ C, C-, D, E, F, S Skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter AMB-1+ AMB-1- AMB-2, AMB-3 AMB- 4, d, e, f, s Skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner AMB-1+ AMB-1- AMB-2, AMB-3 AMB- 4, d, s ARC Ratings S. A. Skala för medelfristiga och långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för medelfristiga och långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för skaderegleringsförmåga AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, R Skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D ASSEKURATA Assekuranz Rating-Agentur GmbH Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC/C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, företag A++ A B, C, D Axesor Risk Management SL Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D, E Övergripande skala för kortfristiga kreditbetyg AS1+ AS1 AS2 AS3, AS4, AS5 Banque de France Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter 3++ 3+, 3 4+ 4, 5+ 5, 6 7, 8, 9, P Övergripande skala (NEC) för långfristiga kreditbetyg, emittenter 1+ 1, 1- 2+, 2, 2- 3+, 3, 3-, 4+, 4, 4-, 5+ 5, 5-, 6+, 6, 6- 7, 8, P BCRA – Credit Rating Agency AD Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Övergripande skala för kortfristiga kreditbetyg A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D Skala för långfristiga kreditbetyg, pensionsförsäkringsbolag AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, pensionsförsäkringsbolag A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D Skala för långfristiga kreditbetyg, pensionsfonder AAA pf AA pf A pf BBB pf BB pf B pf C pf Skala för långfristiga kreditbetyg, garantifonder AAA AA A BBB BB B C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, garantifonder A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D Capital Intelligence Ratings Ltd Internationell skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA AA A BBB BB B C, RS, SD, D Internationell skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Internationell skala för långfristiga kreditbetyg – finansiell styrka, försäkringsbolag AAA AA A BBB BB B C,RS, SD, D Internationell skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter A1+ A1 A2, A3 B, C, RS, SD, D Internationell skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner A1+ A1 A2, A3 B, C, D Internationell skala för kortfristiga kreditbetyg – finansiell styrka, försäkringsbolag A1+ A1 A2, A3 B, C, RS, SD, D Cerved Rating Agency S. p. A. Skala för långfristiga kreditbetyg, företag A1. 1 A1. 2, A1. 3 A2. 1, A2. 2, A3. 1 B1. 1, B1. 2 B2. 1, B2. 2 C1. 1 C1. 2, C2. 1 Skala för kortfristiga kreditbetyg, företag S-1 S-2 S-3 V-1, R-1 Creditreform Rating AG Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB , B C, SD, D Skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB , B C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg L1 L2 L3, NEL, D CRIF Ratings S. r. l. Skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D1S, D Skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, DS Skala för kreditbetyg för små och medelstora företag SME1, SME2 SME3 SME4 SME5, SME6 SME7, SME8 Skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter IG-1 IG-2 SIG-1, SIG-2, SIG-3, SIG-4 Skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner IG-1 IG-2 SIG-1, SIG-2, SIG-3, SIG-4 DBRS Ratings GmbH Skala för kreditbetyg, långsiktiga åtaganden AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för kreditbetyg, företagscertifikat och kortfristiga räntebärande värdepapper R-1 H, R-1 M R-1 L R-2, R-3 R-4, R-5, D Skala för kreditbetyg – finansiell styrka AAA, AA A BBB BB B CCC, CC, C, R Kreditbetygsskala avseende förväntad förlust AAA(el), AA(el) A(el) BBB(el) BB(el) B(el) CCC(el), CC(el), C(el) Egan-Jones Ratings Co. Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC,CC, C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg A-1+ A-1 A-2 A-3, B, C, D EuroRating Sp. z o. o. Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Fitch Ratings Ireland Limited Skala för långfristiga kreditbetyg – fallissemang, emittenter AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, RD, D Skala för långfristiga kreditbetyg – förmåga att fullgöra företagsfinansieringsåtaganden AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C Skala för internationella långfristiga IFS-kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C Skala för kreditbetyg, derivatmotparter AAA dcr, AA dcr A dcr BBB dcr BB dcr B dcr CCC dcr, CC dcr, C dcr Skala för kortfristiga kreditbetyg F1+ F1 F2, F3 B, C, RD, D Skala för kortfristiga IFS-kreditbetyg F1+ F1 F2, F3 B, C GBB-Rating Gesellschaft für Bonitätsbeurteilung mbH Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D HR Ratings de México, S. A. de C. V. Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg HR AAA(G) HR AA(G) HR A(G) HR BBB(G) HR BB(G) HR B(G) HR C(G)/HR D(G) Övergripande skala för kortfristiga kreditbetyg HR+1(G) HR1(G) HR2(G) HR3(G) HR4(G), HR5(G), HR D(G) ICAP S. A Global skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA, AA A, BBB BB, B CCC, CC C, D Global skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA, AA A, BBB BB, B CCC, CC C, D INBONIS SA Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Japan Credit Rating Agency Ltd Skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, LD, D Skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter J-1+ J-1 J-2 J-3, NJ, LD, D Skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner J-1+ J-1 J-2 J-3, NJ, D Kroll Bond Rating Agency Europe Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg K1+ K1 K2, K3 B, C, D modeFinance S. r. l. Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg A1 A2 A3 B1 B2 B3 C1, C2, C3, D Moody’s Investors Service Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg Aaa Aa A Baa Ba B Caa, Ca, C Övergripande skala för kortfristiga kreditbetyg P-1 P-2 P-3 NP Nordic Credit Rating AS Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D, SD Skala för kortfristiga kreditbetyg N-1+ N-1, N-2, N-3, N-4 QIVALIO SAS (tidigare Spread Research) Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Övergripande skala för kortfristiga kreditbetyg SR0 SR1, SR2 SR3, SR4, SR5, SRD Rating-Agentur Expert RA GmbH Internationell skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC,CC, C, D, E Internationell skala för tillförlitlighet AAA AA A BBB BB B CCC,CC, C, D, E Internationell skala för kortfristiga kreditbetyg RA1+ RA1 RA2, RA3 RA4, RA5, C, D Scope Ratings AG Skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC,C, D Skala för kortfristiga kreditbetyg S-1+ S-1 S-2 S-3, S-4 Scope Hamburg GmbH Övergripande skala för långfristiga kreditbetyg AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, SD, D S&P Global Ratings Skala för långfristiga kreditbetyg, emittenter AAA AA A BBB BB B CCC, CC, R, SD/D Skala för långfristiga kreditbetyg, emissioner AAA AA A BBB BB B CCC, CC, C, D Skala för finansiell styrka, försäkringsbolag AAA AA A BBB BB B CCC, CC, SD/D, R Långfristiga kreditbetyg avseende finansiella instituts motparter vid resolution AAA AA A BBB BB B CCC, CC, SD, D Skala för kreditbetyg, utvärdering av företag på mellanmarknaden MM1 MM2 MM3, MM4 MM5, MM6 MM7, MM8, MMD Skala för kortfristiga kreditbetyg, emittenter A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, R, SD/D Skala för kortfristiga kreditbetyg, emissioner A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, D Kortfristiga kreditbetyg avseende finansiella instituts motparter vid resolution A-1+ A-1 A-2, A-3 B, C, SD/D ” |
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Udvalget om International Handel om forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Kooperative Republik Guyana om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet samt import af træprodukter til Den Europæiske Union (2022/0142M(NLE)) Ordfører for udtalelse: Michèle Rivasi | 2022-10-14 | [
"EU international partnership",
"Guyana",
"cooperation agreement (EU)",
"forestry economics",
"forestry legislation",
"import (EU)",
"ratification of an agreement",
"surveillance concerning imports",
"sustainable forest management",
"wood product"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/40078ec7-b75a-11ed-8912-01aa75ed71a1 | dan | [
"URI"
] | null |
Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 199/2013 af 8. november 2013 om ændring af bilag V (Arbejdskraftens frie bevægelighed) til EØS-aftalen | 2013-11-08 | [
"EURES",
"European Economic Area",
"dissemination of EU information",
"job application",
"job mobility",
"job vacancy",
"revision of an agreement",
"worker (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/edca479c-b598-11e3-86f9-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | L_2014092DA. 01002501. xml 27. 3. 2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 92/25 DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 199/2013 af 8. november 2013 om ændring af bilag V (Arbejdskraftens frie bevægelighed) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR — under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU af 26. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 med hensyn til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og genetablering af Eures (1) skal indarbejdes i EØS aftalen. (2) Gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU ophæver med virkning fra 1. januar 2014 Kommissionens beslutning 2003/8/EF (2), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal udgå af aftalen med virkning fra den 1. januar 2014. (3) Bilag V til EØS aftalen bør derfor ændres — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 I bilag V til EØS-aftalen foretages følgende ændringer: 1) Følgende punkt indsættes efter punkt 2 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011): »2a. 32012 D 0733: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU af 26. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 med hensyn til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og genetablering af Eures (EUT L 328 af 28. 11. 2012, s. 21). « 2) Teksten til punkt 7 (Kommissionens beslutning 2003/8/EF) udgår med virkning fra den 1. januar 2014. Artikel 2 Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft den 9. november 2013, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (3). Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2013. På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne Thórir IBSEN Formand (1) EUT L 328 af 28. 11. 2012, s. 21. (2) EFT L 5 af 10. 1. 2003, s. 16. (3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet |
Kommissionens meddelande till Europaparlamentet enligt artikel 251.2 andra stycket i fördraget om rådets gemensamma ståndpunkt om antagande av Europaparlamentets och rådets beslut om antagande av ett flerårigt program (2003-2005) för övervakning av eEurope, spridning av goda arbetsmetoder och förbättrad nät- och informationssäkerhet (MODINIS) | 2003-05-28 | [
"EU programme",
"action programme",
"data protection",
"information society",
"project evaluation"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/319f4349-cca9-44b2-b219-d1c9f30a11aa | swe | [
"html"
] | null |
Kommissionens förordning (EU) nr 1324/2014 av den 9 december 2014 om förbud mot fiske efter torsk i Kattegatt med fartyg som för svensk flagg | 2014-12-09 | [
"Baltic Sea",
"EU waters",
"North Sea",
"Sweden",
"catch by species",
"catch quota",
"fishing area",
"fishing rights",
"sea fish",
"sea fishing",
"ship's flag"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/25d82b78-8291-11e4-89f7-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2014358SV. 01000701. xml 13. 12. 2014 SV Europeiska unionens officiella tidning L 358/7 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EU) nr 1324/2014 av den 9 december 2014 om förbud mot fiske efter torsk i Kattegatt med fartyg som för svensk flagg EUROPEISKA KOMMISSIONEN HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, med beaktande av rådets förordning (EG) nr 1224/2009 av den 20 november 2009 om införande av ett kontrollsystem i gemenskapen för att säkerställa att bestämmelserna i den gemensamma fiskeripolitiken efterlevs (1), särskilt artikel 36. 2, och av följande skäl: (1) I rådets förordning (EU) nr 43/2014 (2) fastställs kvoter för 2014. (2) Enligt de uppgifter som kommissionen har mottagit har fångsterna av det bestånd som anges i bilagan till den här förordningen, gjorda av fartyg som är registrerade i den medlemsstat som anges i samma bilaga, eller som för den medlemsstatens flagg, medfört att kvoten för 2014 är uttömd. (3) Det är därför nödvändigt att förbjuda fiske efter detta bestånd. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Uttömd kvot Den fiskekvot för 2014 som tilldelats den medlemsstat som anges i bilagan till denna förordning för det bestånd som anges i samma bilaga ska anses vara uttömd från och med den dag som fastställs i bilagan. Artikel 2 Förbud Fiske efter det bestånd som anges i bilagan till denna förordning, och som bedrivs av fartyg som är registrerade i den medlemsstat som anges i samma bilaga, eller som för den medlemsstatens flagg, är förbjudet från och med den dag som fastställs i bilagan. Det är även förbjudet att omflytta, omlasta eller landa fångster av detta bestånd som har gjorts av sådana fartyg efter den dagen samt att förvara dessa fångster ombord. Artikel 3 Ikraftträdande Denna förordning träder i kraft dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 9 december 2014. På kommissionens vägnar För ordföranden Lowri EVANS Generaldirektör för havsfrågor och fiske (1) EUT L 343, 22. 12. 2009, s. 1. (2) Rådets förordning (EU) nr 43/2014 av den 20 januari 2014 om fastställande för år 2014 av fiskemöjligheterna för vissa fiskbestånd och grupper av fiskbestånd i unionens vatten och, för unionsfartyg, i vissa andra vatten (EUT L 24, 28. 1. 2014, s. 1). BILAGA Nr 79/TQ43 Medlemsstat Sverige Bestånd COD/03AS. Art Torsk (Gadus Morhua) Område Kattegatt Datum för stängning 8. 12. 2014 |
Kommissionens förordning (EG) nr 2296/2002 av den 20 december 2002 om fastställande av i vilken utsträckning ansökningar som lämnats in i december 2002 om importlicenser för vissa grisköttsprodukter i enlighet med den ordning som fastställs i avtalet mellan gemenskapen och Slovenien kan godkännas | 2002-12-20 | [
"Slovenia",
"agreement (EU)",
"import licence",
"pigmeat"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b7a88c16-8bc6-4b94-ae21-8957ccaaf852 | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | L 348/68 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 21. 12. 2002 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 2296/2002 av den 20 december 2002 om fastställande av i vilken utsträckning ansökningar som lämnats in i december 2002 om import- licenser för vissa grisköttsprodukter i enlighet med den ordning som fastställs i avtalet mellan gemenskapen och Slovenien kan godkännas EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. med beaktande av Fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av kommissionens förordning (EG) nr 571/97 av den 26 mars 1997 om närmare bestämmelser för tillämp- ningen inom grisköttssektorn av det interimsavtal som ingåtts mellan gemenskapen och Slovenien (1) senast ändrat genom förordning (EG) nr 1006/2001 (2), särskilt artikel 4. 4 i denna, och av följande skäl: (1) (2) (2) De ansökningar om importlicens som lämnats in för det första kvartalet 2003 gäller kvantiteter som är mindre än de tillgängliga kvantiteterna och kan därför godkännas i sin helhet. Det är nödvändigt att fastställa hur mycket gränsen får överskridas under följande period. Det är lämpligt att uppmärksamma aktörerna på att licenserna endast kan användas som uppfyller samtliga för närvarande gällande veterinärbe- stämmelser i gemenskapen. för produkter Artikel 1 1. Ansökningar om importlicenser för perioden 1 januari– 31 mars 2003 som har lämnats in i enlighet med förordning (EG) nr 571/97 skall godkännas i enlighet med bilaga I. Ansökningar om importlicens för perioden 1 april–30 2. juni 2003 inlämnas för den kvantitet som anges i bilaga II i enlighet med bestämmelserna i förordning (EG) nr 571/97. Licenser 3. uppfyller stämmelser i gemenskapen. samtliga får endast användas för de produkter för närvarande gällande som veterinärbe- Artikel 2 Denna förordning träder i kraft den 1 januari 2003. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 20 december 2002. På kommissionens vägnar J. M. SILVA RODRÍGUEZ Generaldirektör för jordbruk (1) EGT L 85, 27. 3. 1997, s. 56. (2) EGT L 140, 24. 5. 2001, s. 13. 21. 12. 2002 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 348/69 BILAGA I Gruppnummer Andel beviljade ansökningar om importlicens som inlämnats för perioden 1 januari–31 mars 2003 (i procent) 23 24 25 26 100,00 100,00 100,00 100,00 BILAGA II (t) Grupp-nummer Total disponibel kvantitet för perioden 1 april–30 juni 2003 23 24 25 26 191,9 70,3 61,45 442,0 |
Beslut om att inte göra invändningar mot en anmäld koncentration (Ärende COMP/M.4149 – Imperial Holdings/Lex Commercial/Lex Multipart) Text av betydelse för EES | 2006-05-05 | [
"commercial vehicle",
"distributive trades",
"economic concentration",
"management",
"merger control",
"spare part",
"vehicle",
"vehicle rental"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/bcf65d21-fb0d-401a-a348-f16fcf90f474 | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 106/6 SV Europeiska unionens officiella tidning 5. 5. 2006 Beslut om att inte göra invändningar mot en anmäld koncentration (Ärende COMP/M. 4149 – Imperial Holdings/Lex Commercial/Lex Multipart) (2006/C 106/05) (Text av betydelse för EES) Kommissionen beslutade den 3 april 2006 att inte göra invändningar mot den anmälda koncentrationen ovan och att förklara den förenlig med den gemensamma marknaden. Beslutet grundar sig på artikel 6. 1 b i rådets förordning (EG) nr 139/2004. Beslutet i sin helhet finns endast på engelska och kommer att offent- liggöras efter det att alla eventuella affärshemligheter har tagits bort. Det kommer att finnas tillgängligt — på kommissionens webbplats för konkurrens (http://europa. eu. int/comm/competition/mergers/cases/). Denna webbplats ger olika möjligheter att hitta enskilda beslut i koncentrationsärenden, även uppgifter om företag, ärendenummer, datum och sektorer, — i elektronisk form på EUR-Lex webbplats, under dokument nummer 32006M4149. EUR-Lex ger till- gång till gemenskapsrätten via Internet. (http://europa. eu. int/eur-lex/lex) Beslut om att inte göra invändningar mot en anmäld koncentration (Ärende COMP/M. 4171 – Bosch/Mann + Hummel/Arvinmeritor Purolator) (2006/C 106/06) (Text av betydelse för EES) Kommissionen beslutade den 30 mars 2006 att inte göra invändningar mot den anmälda koncentrationen ovan och att förklara den förenlig med den gemensamma marknaden. Beslutet grundar sig på artikel 6. 1 b i rådets förordning (EG) nr 139/2004. Beslutet i sin helhet finns endast på engelska och kommer att offent- liggöras efter det att alla eventuella affärshemligheter har tagits bort. Det kommer att finnas tillgängligt — på kommissionens webbplats för konkurrens (http://europa. eu. int/comm/competition/mergers/cases/). Denna webbplats ger olika möjligheter att hitta enskilda beslut i koncentrationsärenden, även uppgifter om företag, ärendenummer, datum och sektorer, — i elektronisk form på EUR-Lex webbplats, under dokument nummer 32006M4171. EUR-Lex ger till- gång till gemenskapsrätten via Internet. (http://europa. eu. int/eur-lex/lex) |
Europaparlamentets beslut (EU) 2016/1584 av den 28 april 2016 om avslutande av räkenskaperna för gemensamma företaget Clean Sky för budgetåret 2014 | 2016-04-28 | [
"European Joint Undertaking",
"aeronautical industry",
"closing of accounts",
"financial year",
"general budget (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/e81f49b7-7a47-11e6-b076-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2016246SV. 01039401. xml 14. 9. 2016 SV Europeiska unionens officiella tidning L 246/394 EUROPAPARLAMENTETS BESLUT (EU) 2016/1584 av den 28 april 2016 om avslutande av räkenskaperna för gemensamma företaget Clean Sky för budgetåret 2014 EUROPAPARLAMENTET FATTAR DETTA BESLUT — med beaktande av den slutliga årsredovisningen för gemensamma företaget Clean Sky för budgetåret 2014, — med beaktande av revisionsrättens rapport om årsredovisningen för gemensamma företaget Clean Sky för budgetåret 2014, med det gemensamma företagets svar (1), — med beaktande av förklaringen om räkenskapernas tillförlitlighet och de underliggande transaktionernas laglighet och korrekthet (2), som avgetts av revisionsrätten för budgetåret 2014 i enlighet med artikel 287 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, — med beaktande av rådets rekommendation av den 12 februari 2016 om att bevilja det gemensamma företaget ansvarsfrihet för genomförandet av budgeten för budgetåret 2014 (05587/2016 – C8-0054/2016), — med beaktande av artikel 319 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, — med beaktande av Europaparlamentets och rådets förordning (EU, Euratom) nr 966/2012 av den 25 oktober 2012 om finansiella regler för unionens allmänna budget och om upphävande av rådets förordning (EG, Euratom) nr 1605/2002 (3), särskilt artikel 209, — med beaktande av rådets förordning (EU) nr 71/2008 av den 20 december 2007 om bildande av gemensamma företaget Clean Sky (4), — med beaktande av rådets förordning (EU) nr 558/2014 av den 6 maj 2014 om bildande av gemensamma företaget Clean Sky 2 (5), särskilt artiklarna 1. 2 och 12, — med beaktande av kommissionens förordning (EG, Euratom) nr 2343/2002 av den 19 november 2002 med rambudgetförordning för de gemenskapsorgan som avses i artikel 185 i rådets förordning (EG, Euratom) nr 1605/2002 med budgetförordning för Europeiska gemenskapernas allmänna budget (6), — med beaktande av kommissionens delegerade förordning (EU) nr 110/2014 av den 30 september 2013 om den modellbudgetförordning för offentlig-privata partnerskap som avses i artikel 209 i Europaparlamentets och rådets förordning (EU, Euratom) nr 966/2012 (7), — med beaktande av artikel 94 och bilaga V i arbetsordningen, — med beaktande av betänkandet från budgetkontrollutskottet (A8-0094/2016), 1. Europaparlamentet godkänner avslutandet av räkenskaperna för gemensamma företaget Clean Sky för budgetåret 2014. 2. Europaparlamentet uppdrar åt talmannen att översända detta beslut till verkställande direktören för gemensamma företaget Clean Sky 2, rådet, kommissionen och revisionsrätten samt att se till att det offentliggörs i Europeiska unionens officiella tidning (L serien). Martin SCHULZ Ordförande Klaus WELLE Generalsekreterare (1) EUT C 422, 17. 12. 2015, s. 17. (2) EUT C 422, 17. 12. 2015, s. 19. (3) EUT L 298, 26. 10. 2012, s. 1. (4) EUT L 30, 4. 2. 2008, s. 1. (5) EUT L 169, 7. 6. 2014, s. 77. (6) EGT L 357, 31. 12. 2002, s. 72. (7) EUT L 38, 7. 2. 2014, s. 2 |
Mål T-31/09: Talan väckt den 21 januari 2009 – Baid mot harmoniseringsbyrån (LE GOMMAGE DES FACADES) | 2009-01-21 | [
"EU trade mark",
"European Union Intellectual Property Office",
"Internet site",
"action for annulment (EU)",
"building industry",
"trademark law"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/ec59287b-b5b4-49b8-9280-6e2a8ccba894 | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 69/50 SV Europeiska unionens officiella tidning 21. 3. 2009 Talan väckt den 20 januari 2009 – Easycamp mot harmoni- seringsbyrån – Oase Outdoors (EASYCAMP) (Mål T-29/09) (2009/C 69/109) Ansökan är avfattad på engelska Parter Sökande: Easycamp BV (Amersfoort, Nederländerna) advokaten C. Beijer) (ombud: Svarande: Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) Motpart vid överklagandenämnden: Oase Outdoors ApS (Give, Danmark) Grunder: Åsidosättande av artikel 8. 1 b i rådets förordning nr 40/ 94 genom att överklagandenämnden gjorde en felaktig bedöm- ning av sannolikheten för förväxling mellan de aktuella varu- märkena. Talan väckt den 21 januari 2009 – Baid mot harmonisering- sbyrån (LE GOMMAGE DES FACADES) (Mål T-31/09) (2009/C 69/110) Rättegångsspråk: franska Sökandens yrkanden Parter Sökanden yrkar att förstainstansrätten ska — ogiltigförklara det beslut som fattades av första överklagan- denämnden vid Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) den 30 oktober 2008 i de förenade ärendena R 853/2007-1 och R 916/2007-1, — förklara att sökanden har rätt att fortsätta att använda gem- enskapsvarumärket – ansökan nr 3 188 943 för tjänster i klass 43, — förplikta harmoniseringsbyrån att ersätta rättegångskostna- derna. Grunder och huvudargument Sökande av gemenskapsvarumärke: Sökanden Sökt gemenskapsvarumärke: Figurmärket EASYCAMP för varor och tjänster i klasserna 39, 41 och 43 Innehavare av det varumärke eller kännetecken som åberopats som hinder för registrering i invändningsförfarandet: Motparten vid över- klagandenämnden Varumärken eller kännetecken som åberopats som hinder för registre- ring: Den danska registreringen nr 199 903 355 av figurmärket easycamp som varumärke för varor i klasserna i 18, 20, 22, 24, 25 och 28. Den tyska registreringen nr 39 910 614 av figur- märket easycamp som varumärke för varor i klasserna i 18, 20, 22, 24, 25 och 28. Registrering nr 944 316 i Benelux av figur- märket easycamp som varumärke för varor i klasserna i 18, 20, 22, 24, 25 och 28. Registrering nr 2 191 370 i Förenade kungariket av figurmärket easycamp som varumärke för varor i klasserna i 18, 20, 22, 24, 25 och 28. Det oregistrerade känne- tecknet easy camp som används i Danmark och Förenade kungariket. Invändningsenhetens beslut: Delvis bifall av invändningen. Överklagandenämndens beslut: Avslag på överklagandena. Sökande: Baid SARL (Paris, Frankrike) Grasset) (ombud: advokaten M. Svarande: Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) Sökandens yrkanden Sökanden yrkar att förstainstansrätten ska — ogiltigförklara och ändra det beslut som fattats av första överklagandenämnden vid Byrån för harmonisering inom den inre marknaden (varumärken, mönster och modeller) (harmoniseringsbyrån) den 30 oktober 2008 (ärende R 963/ 2008-1) på så sätt att sökandens överklagande till harmoni- seringsbyrån ska bifallas, och att det sökta varumärket följ- aktligen ska registreras, — förplikta harmoniseringsbyrån att ersätta rättegångskostna- derna. Grunder och huvudargument Sökt gemenskapsvarumärke: Ordmärket LE GOMMAGE DES FACADES för varor och tjänster i klasserna 3, 19 och 37 – ansökan nr 6 071 641 Granskarens beslut: Ansökan om registrering avslås Överklagandenämndens beslut: Överklagandet avslås Grunder: Åsidosättande av artikel 7. 1 c i rådets förordning nr 40/ 94 då det sökta varumärket inte är av beskrivande karaktär, av artikel 7. 3 i förordningen då det sökta varumärket har förvärvat en särskiljningsförmåga till följd av användning, och av artikel 73 i förordningen då det angripna beslutet till stor del grundas på hänvisningar till Internet-sidor |
Kommissionens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser (EØS-relevant tekst) | 2009-10-19 | [
"administrative formalities",
"redemption",
"securities",
"tax law",
"tax on income",
"tax relief"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/35899213-d344-4a5d-80e9-d5b9c30453ed | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | L_2009279DA. 01000801. xml 24. 10. 2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 279/8 KOMMISSIONENS HENSTILLING af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser (EØS-relevant tekst) (2009/784/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og som tager følgende i betragtning: (1) Mange medlemsstater anvender kildeskat på indtægter af værdipapirer. Kildeskatten opkræves enten af værdipapirudstederen eller en finansiel formidler, der er ansvarlig for udbetaling af indtægterne. (2) I mange tilfælde deles beskatningsrettighederne mellem kildestaten og bopælsstaten, og derfor kan ikke-residente investorer være berettiget til en lavere kildeskattesats eller skattefritagelse i kildestaten i henhold til konventioner om at undgå dobbeltbeskatning eller national lovgivning, men procedurerne for nedsættelse af kildeskattesatserne eller for godtgørelse af den skat, der er opkrævet, er ofte komplicerede, og der er store forskelle mellem de enkelte medlemsstater. (3) I mange medlemsstater har kun finansielle formidlere, der er etableret inden for den pågældende medlemsstats eget område, ret til at varetage opkrævningen af kildeskatten. (4) Den kompleksitet, som denne situation indebærer, står i vejen for effektive kapitalmarkeder og øger omkostningerne til grænseoverskridende afvikling. I Giovannini-rapporterne »Cross-border clearing and settlement arrangements in the European Union« (1) (grænseoverskridende clearings- og afviklingsordninger i EU) fra 2001 og »Second Report on EU Clearing and Settlement« (2) (anden rapport om clearing og afvikling i EU) fra 2003 udpeges dette som en hindring for effektive grænseoverskridende investeringer i værdipapirer. (5) I to rapporter fra Fiscal Compliance Experts’Group (FISCO) (3) — »Fact-Finding Study on Fiscal Compliance Procedures Related to Clearing and Settlement within the EU« (en undersøgelse af procedurerne for overholdelse af skattereglerne vedrørende clearing og afvikling i EU) fra 2006 og »Solutions to Fiscal Compliance Barriers Related to Post-Trading within the EU« (fjernelse af hindringerne for overholdelse af skattereglerne vedrørende post trading i EU fra 2007) — undersøges de eksisterende procedurer for kildeskattelettelser og der fremsættes forslag til at gøre dem mere effektive. (6) Som anført i disse rapporter vil brugen af kildeskattelettelser frem for en godtgørelsesprocedure være et betydningsfuldt skridt i retning af forenkling af kildeskatteprocedurerne. (7) Indtægter af værdipapirer, der falder ind under anvendelsesområdet for anden fællesskabslovgivning, dvs. Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (4) og Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (5), bør ikke være omfattet af disse forenklingsprocedurer. Der er heller ikke behov for forenkling for den kildeskat, som visse medlemsstater opkræver som erstatning for informationsudvekslingen i overgangsperioden i henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (6). (8) Hvis der i særlige tilfælde ikke er mulighed for skattelettelser ved kilden, kunne kildemedlemsstater også forbedre den nuværende situation gennem fastlæggelse af en hurtig godtgørelsesprocedure. (9) For at sikre neutrale konkurrencevilkår mellem finansielle formidlere i Fællesskabet er det hensigtsmæssigt at tillade finansielle formidlere i andre medlemsstater end kildemedlemsstaten, der fungerer som mellemled mellem værdipapirudstederen og den retmæssige ejer, at fungere som oplysningsformidlere eller opkrævere af kildeskat i forbindelse med kildeskatteprocedurerne. (10) Finansielle formidlere, der er etableret i et af EFTA-landene, bør behandles på samme måde som finansielle formidlere, der er etableret i medlemsstaterne, hvis disse lande har bestemmelser om administrativ bistand, der svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (7) og Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (8). (11) Medlemsstaterne har en legitim ret til at beskytte deres skatteindtægter og bør derfor have tilladelse til at forlange, at finansielle formidlere opnår forhåndstilladelse eller -godkendelse til at fungere som oplysningsformidler eller opkræver af kildeskat. (12) Hvis finansielle formidlere får tilladelse til at videregive samlede oplysninger om kildeskattesatsen til den næste finansielle formidler i en handelskæde, vil det medføre store besparelser for alle berørte parter og fjerne bekymringerne vedrørende beskyttelse af personoplysninger og konkurrencevilkår i forbindelse med videregivelse af kundeoplysninger mellem finansielle formidlere. (13) Forenklingen kunne fremmes ved at tillade andre beviser for investorernes ret til skattelettelser end bopælsattester, herunder f. eks. selvcertificering og de identifikationsoplysninger, som finansielle formidlere ligger inde med i medfør af de forpligtelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (9). (14) Finansielle formidlere bør have tilladelse til at arkivere dokumentation i elektronisk form for at mindske den administrative byrde. (15) Medlemsstaterne bør udnytte mulighederne for informationsudveksling i henhold til fællesskabslovgivningen og bilaterale skatteaftaler og deltage i fælles eller individuelle kontrolforanstaltninger for at efterprøve, om de finansielle formidlere lever op til deres forpligtelser. De bør også benytte direktiv 2008/55/EF og eventuelle tilsvarende fremtidige instrumenter til at inddrive skatteprovenuer fra andre medlemsstater eller et EFTA-land. (16) Medlemsstaternes repræsentanter i Kommissionens arbejdsgruppe IV om direkte beskatning og i Det Europæiske Værdipapirudvalg har drøftet dette emne meget indgående. Parallelt hermed arbejdes der også på at forenkle procedurerne for kildeskattelettelser i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), HENSTILLER: 1. Genstand og anvendelsesområde 1. 1. Denne henstilling vedrører forbedringer af medlemsstaternes procedurer for kildeskattelettelser for grænseoverskridende indtægter af værdipapirer, som opnås af investorer hjemmehørende i Fællesskabet, i medfør af konventioner om at undgå dobbeltbeskatning eller nationale bestemmelser. 1. 2. Denne henstilling finder anvendelse på indtægter af værdipapirer, der opnås i en medlemsstat og udbetales via en eller flere finansielle formidlere, der er etableret i Fællesskabet, eller i EFTA-lande med bestemmelser om administrativ bistand, der svarer til bestemmelserne i direktiv 77/799/EØF og direktiv 2008/55/EF. 1. 3. Denne henstilling finder ikke anvendelse på indtægter af værdipapirer, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 90/435/EØF eller direktiv 2003/49/EF, eller den kildeskat, der opkræves af visse medlemsstater i overgangsperioden i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2003/48/EF. 2. Definitioner I denne henstilling forstås ved: a) »indtægter af værdipapirer« den dividende, rente eller anden form for indtægt, som værdipapirer kan skabe, og som er pålagt kildeskat i kildemedlemsstaten b) »kildemedlemsstaten« den medlemsstat, hvor udstederen af de værdipapirer, der skaber indtægten, har skattemæssigt hjemsted c) »bopælsmedlemsstaten« den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer af indtægterne af værdipapirerne, har skattemæssigt hjemsted d) »finansiel formidler« en værdipapircentral, et kreditinstitut eller andre godkendte eller kontrollerede økonomiske enheder i handelskæden mellem værdipapirudstederen og den retmæssige ejer e) »retmæssig ejer« den investor, som modtager indtægterne af værdipapirerne til egen fordel f) »oplysningsformidler« en finansiel formidler, som kildemedlemsstaten har givet tilladelse til at varetage efterprøvningen af investorens ret til skattelettelse og at videregive disse oplysninger til den næste finansielle formidler i handelsskæden, således at de sluttelig når frem til opkræveren af kildeskat g) »opkræver af kildeskat« en oplysningsformidler, som af kildemedlemsstaten også har fået tilladelse til at varetage opkrævningen af den relevante kildeskattesats og at indbetale den opkrævede skat til de relevante skattemyndigheder i kildemedlemsstaten h) »samlede oplysninger om kildeskattesatsen« oplysninger, der forelægges i et format, hvor værdipapirerne inddeles i kategorier på grundlag af den anvendte kildeskattesats, uden at der anføres oplysninger om værdipapirernes ejere. 3. Kildeskattelettelser Kildemedlemsstaterne opfordres til at give kildeskattelettelser på tidspunktet for udbetaling af indtægterne af værdipapirer, såfremt alle de nødvendige oplysninger er blevet forelagt. 4. Standardiserede og hurtige godtgørelsesprocedurer Hvis der i særlige tilfælde ikke er mulighed for skattelettelser ved kilden, opfordres kildemedlemsstaterne til at fastlægge standardiserede og hurtige godtgørelsesprocedurer. Sådanne procedurer bør omfatte følgende: a) tilladelse til, at oplysningsformidlere eller opkrævere af kildeskat kan indsende godtgørelsesansøgninger til kildemedlemsstatens skattemyndigheder på vegne af investorerne b) brug af et enkelt kontaktpunkt for indsendelse og behandling af alle godtgørelsesansøgningerne og offentliggørelse af de relevante oplysninger om godtgørelsesprocedurerne på mindst et af de sprog, som den internationale finansverden normalt anvender, på internettet c) brug af fælles formater for godtgørelsesansøgninger, som skal kunne opbevares elektronisk d) godtgørelse inden for en rimelig frist og normalt senest seks måneder, efter at de relevante skattemyndigheder har modtaget godtgørelsesansøgningen, såfremt alle nødvendige oplysninger er blevet forelagt. 5. Rolle for oplysningsformidlere og opkrævere af kildeskat 5. 1. Den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, vil normalt have de bedste forudsætninger for også at fungere som opkræver af kildeskat. 5. 2. Hvis dette ikke er tilfældet, og der findes en handelskæde omfattende en række forskellige oplysningsformidlere: a) bør den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, undersøge, om investoren er berettiget til skattelettelse, og opbevare den dokumentation, som han har modtaget b) bør den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, indberette investorspecifikke oplysninger til kildemedlemsstaten enten en gang om året eller efter anmodning c) bør hver enkelt oplysningsformidler i handelskæden videregive samlede oplysninger om kildeskattesatsen til den næste oplysningsformidler i kæden, således at oplysningerne når frem til opkræveren af kildeskat d) bør opkræveren af kildeskat anvende kildeskattelettelser på grundlag af de samlede oplysninger om kildeskattesatsen, som han har modtaget. 6. Betingelser for finansielle formidlere 6. 1. Kildemedlemsstater opfordres til at fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende vilkår og betingelser for, at en finansiel formidler kan få tilladelse til at fungere som oplysningsformidler eller opkræver af kildeskat. 6. 2. Kildemedlemsstater opfordres til at trække den tilladelse, der er blevet givet, tilbage, hvis en oplysningsformidler eller opkræver af kildeskat ikke opfylder vilkårene og betingelserne. 7. Dokumentation for ret til skattelettelser 7. 1. Kildemedlemsstater opfordres til at tillade andre beviser for investorernes ret til skattelettelser end bopælsattester udstedt af bopælslandet. Disse alternative beviser kunne omfatte selvcertificering foretaget af den retmæssige ejer og dokumentation indsamlet af oplysningsformidlerne i medfør af de forpligtelser, der er fastsat i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. 7. 2. Når der træffes afgørelse om de i punkt 7. 1 omhandlede alternative beviser, kan medlemsstaterne tage hensyn til omfanget af den risiko, der f. eks. er forbundet med at fastsætte mindre strenge regler for krav, der er på under 1 000 EUR. 8. Oplysninger og dokumentation i elektronisk format Kildemedlemsstater opfordres til at tillade, at oplysningsformidlere og opkrævere af kildeskat videregiver og opbevarer oplysninger og dokumentation elektronisk. 9. Tilsyn Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte procedurer for undersøgelse af, om oplysningsformidlerne og opkræverne af kildeskat lever op til de forpligtelser, der fastsættes i medfør af denne henstilling. Dette kunne indebære, at kildemedlemsstatens skattemyndigheder, skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor oplysningsformidleren eller opkræveren af kildeskat er etableret, eller eksterne revisorer hver især eller sammen foretager revisioner. 10. Opfølgning 10. 1. Medlemsstaterne opfordres til at vedtage regler, der er mere fleksible end reglerne i denne henstilling, for så vidt angår procedurerne for kildeskattelettelser for grænseoverskridende indtægter af værdipapirer. 10. 2. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, i hvilket omfang denne henstilling giver mulighed for at indføre nye, effektive informationsudvekslingskanaler, som giver både kildemedlemsstaterne og bopælsmedlemsstaterne adgang til investorspecifikke oplysninger. Dette kunne gøres på grundlag af de procedurer, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, navnlig direktiv 2003/48/EF. 10. 3. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulighederne og vilkårene for at give opkrævere af kildeskat tilladelse til at modregne de skattebeløb, der skal indbetales til skattemyndighederne i kildemedlemsstaten, med de skattebeløb, der skal godtgøres. 10. 4. Medlemsstaterne opfordres til at udvikle fælles vilkår og betingelser for godkendelse af finansielle formidlere, for så vidt angår denne henstilling. 10. 5. Medlemsstaterne opfordres til fortsat at forsøge at finde metoder til forbedring af procedurerne for kildeskattelettelser i de relevante arbejdsgrupper under Kommissionen og at vedtage en koordineret holdning med henblik på drøftelserne af dette emne i OECD. 11. Adressater Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2009. På Kommissionens vegne Charlie McCREEVY Medlem af Kommissionen (1) http://ec. europa. eu/internal_market/financial-markets/docs/clearing/first_giovannini_report_en. pdf (2) http://ec. europa. eu/internal_market/financial-markets/docs/clearing/second_giovannini_report_en. pdf (3) http://ec. europa. eu/internal_market/financial-markets/clearing/compliance_fr. htm#reports (4) EFT L 225 af 20. 8. 1990, s. 6. (5) EUT L 157 af 26. 6. 2003, s. 49. (6) EUT L 157 af 26. 6. 2003, s. 38. (7) EFT L 336 af 27. 12. 1977, s. 15. (8) EUT L 150 af 10. 6. 2008, s. 28. (9) EUT L 145 af 30. 4. 2004, s. 1 |
Nanoteknologi : en liten vetenskap med stora möjligheter. | 2003-11-17 | [
"EU programme",
"EU research policy",
"microelectronics",
"nanotechnology",
"new technology"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/f1b04350-afd3-4bd2-b35d-12c30eee358c | swe | [
"pdfa1b",
"print"
] | null |
Europaparlamentets resolution om mänskliga rättigheter i Nigeria | 2001-02-15 | [
"Islam",
"Nigeria",
"cruel and degrading treatment",
"freedom of religious beliefs",
"human rights",
"position of women"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/d1a4852a-17d3-4a60-917d-7ec86c3ee1ff | swe | [
"pdf",
"print"
] | C 276/284 Europeiska gemenskapernas officiella tidning SV 1. 10. 2001 Torsdag 15 februari 2001 18. Mänskliga rättigheter: Nigeria B5-0109, 0119, 0127, 0138 och 0148/2001 Europaparlamentets resolution om mänskliga rättigheter i Nigeria Europaparlamentet utfärdar denna resolution (cid:1) med beaktande av GUSP:s uttalande av den 30 januari 2001 om användning av kroppsstraff i delstaten Zamfara i Nigeria, och av följande skäl: A. Parlamentet är djupt berört av fallet med den unga flicka, Bariya Ibrahim Magazu, som dömdes till 100 piskrapp den 19 januari 2001 vid den högsta sharia-domstolen i Tsafe i delstaten Zamfara, Nigeria, för att ha haft utomäktenskapliga sexuella förbindelser. B. Sedan 1999 har åtta delstater i norra Nigeria infört islamisk lag, vilket har skapat stor oro mellan samhällsgrupperna i dessa delstater. C. Den författning som Nigeria antog 1999 garanterar fullständig trosfrihet. 1. Parlamentet fördömer prygeln av en minderårig flicka som dömts enligt den zamfariska delstatens lagstiftning, och understryker att straffet verkställdes medan domstolarna fortfarande höll på att behandla en ansökan om prövningstillstånd, 2. anser att prygel är en grym, omänsklig och nedvärderande behandling som strider mot den nigerianska författningen och internationella överenskommelser om mänskliga rättigheter vilka Nigeria har del i, 3. uppmanar myndigheterna att låta svarande som dömts till kroppsstraff utnyttja sina fulla rättigheter att överklaga till högre domstolar och inte hindra dem i deras försök att göra detta på procedurmässiga grunder, uppmärksammar de fredliga och lagliga åtgärder som både muslimska och kristna människo- 4. rättsgrupper i Nigeria har vidtagit i dessa frågor, 5. uppmanar Europeiska unionen att förbättra dialogen med Nigeria i syfte att stärka den pågående processen i Nigeria mot ett befästande av demokratin och respekten för de mänskliga rättigheterna och tros- och religionsfriheten, uppdrar åt talmannen att översända denna resolution till rådet, kommissionen samt Nigerias regering 6. och parlament. 19. Mänskliga rättigheter: Yttrandefrihet i Pakistan B5-0110, 0120, 0129, 0139 och 0149/2001 Europaparlamentets resolution om yttrandefriheten och arresteringen av sju journalister i Pakistan Europaparlamentet utfärdar denna resolution A. Det är oroande nyheter att sju journalister riskerar dödsstraff för hädelse efter det att den pakistanska militärregimen lagt ner en engelskspråkig tidning för att denna publicerat ett läsarbrev. B. Hundratals protesterande personer från det högerpolitiska islamiska partiet satte eld på Frontier Posts tryckpressar på tidningens kontor i Peshawar |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1169/2005 af 19. juli 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på eksport af rug fra det tyske interventionsorgan | 2005-07-19 | [
"Germany",
"award of contract",
"intervention agency",
"rye",
"sale"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c85d0f23-c13c-4455-b64d-ee789359286a | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 20. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 188/19 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1169/2005 af 19. juli 2005 om åbning af en løbende licitation med henblik på eksport af rug fra det tyske interventionsorgan KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — betingelser, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2131/93, dog bestemmelserne i nærværende forordning. jf. under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Artikel 2 under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og Licitationen omfatter maksimalt 500 000 t rug til eksport til alle tredjelande. ud fra følgende betragtninger: Artikel 3 Procedurerne og betingelserne for salg af korn fra inter- ventionsorganerne er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 (2). Ved eksport i henhold til denne forordning anvendes der eksportafgifter eller månedlige 1. hverken eksportrestitutioner, forhøjelser. (1) (2) (3) (4) (5) (6) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3002/92 (3) fastsættes for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention. gennemførelsesbestemmelser fælles Som følge af den nuværende markedssituation bør der åbnes en løbende licitation med henblik på eksport af 500 000 t rug fra det tyske interventionsorgan. Der bør fastlægges særlige bestemmelser, som skal sikre, transaktionerne og kontrollen hermed gennemføres at korrekt. Til det formål bør der indføres en ordning med sikkerhedsstillelse, så de ønskede mål kan nås, uden at det medfører overdrevent store udgifter for de erhvervsdrivende. Der bør derfor dispenseres fra visse regler, navnlig i forordning (EØF) nr. 2131/93. Med henblik på en modernisering af forvaltningen bør det fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal fremsendes elektronisk. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstem- melse med udtalelse Forvaltningskomitéen for Korn — fra UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Det tyske interventionsorgan indleder en løbende licitation med henblik på eksport af rug, som det ligger inde med, på de (1) EUT L 270 af 21. 10. 2003, s. 78. (2) EFT L 191 af 31. 7. 1993, s. 76. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 749/2005 (EUT L 126 af 19. 5. 2005, s. 10). Artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2131/93 anvendes 2. ikke. 3. Uanset artikel 16, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2131/93 er den pris, der skal betales ved eksport, lig med den pris, der er anført i buddet uden månedlig forhøjelse. Artikel 4 Eksportlicenserne er gyldige fra udstedelsesdatoen, 1. artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2131/93, den fjerde efterfølgende måned. jf. indtil udgangen af 2. De bud, der indgives i forbindelse med den licitation, som åbnes ved denne forordning, skal ikke ledsages af en ansøgning om eksportlicens, jf. artikel 49 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (4). Artikel 5 Uanset artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2131/93 1. udløber fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation den 28. juli 2005, kl. 9. 00 (Bruxelles-tid). Fristen for indgivelse af bud til de efterfølgende dellicitationer udløber hver torsdag kl. 9 (Bruxelles-tid) undtagen torsdag den 4. august 2005, 18. august 2005, 1. september 2005, 3. november 2005, 29. december 2005, 13. april 2006, 25. maj 2006 og 15. juni 2006, fordi der i disse uger ikke afholdes licitation. (3) EFT L 301 af 17. 10. 1992, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) (4) EFT L 152 af 24. 6. 2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 770/96 (EFT L 104 af 27. 4. 1996, s. 13). nr. 1741/2004 (EUT L 311 af 8. 10. 2004, s. 17). L 188/20 DA Den Europæiske Unions Tidende 20. 7. 2005 Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 22. juni 2006 kl. 9 (Bruxelles-tid). Buddene skal indgives til det tyske interventionsorgan på 2. nedenstående adresse: Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (BLE) Deichmannsaue 29 D-53179 Bonn Fax: 00 49 228 6845 3985 00 49 228 6845 3276. Artikel 6 Interventionsorganet, oplagringsvirksomheden og tilslagsmodta- geren foretager, hvis tilslagsmodtageren ønsker det, efter fælles aftale inden udlagringen eller på tidspunktet for denne, alt efter tilslagsmodtagerens valg, prøveudtagning i hinandens nærvæ- relse med en sådan hyppighed, at der mindst udtages en prøve for hver 500 t, og de lader prøverne analysere. Interven- tionsorganet kan lade sig repræsentere ved en befuldmægtiget, der dog ikke må være oplagringsvirksomheden. Udtagningen og analysen af prøverne foretages senest syv arbejdsdage efter tilslagsmodtagerens anmodning herom eller inden for en frist på tre arbejdsdage, hvis prøveudtagningen foretages ved udlagringen. Analyseresultaterne meddeles Kommissionen elektronisk tilfælde af tvist. i Artikel 7 1. Tilslagsmodtageren skal acceptere partiet, som det fore- ligger, hvis det af det endelige analyseresultat fremgår, at kvali- teten er: a) højere end kvaliteten i licitationsbekendtgørelsen b) højere end minimumskravene for intervention, men lavere forskellen licitationsbekendtgørelsen, end kvaliteten i dog ligger inden for en margen på: idet — 1 kg/hl for rumvægten, som dog ikke må være på under 68 kg/hl — 1 procentpoint for vandindholdet — 1/2 procentpoint i for urenheder henholdsvis punkt B. 2 og B. 4 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 (1), som omhandlet (1) EFT L 100 af 20. 4. 2000, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2005 (EUT L 174 af 7. 7. 2005, s. 65). — 1/2 procentpoint for urenheder som omhandlet i punkt B. 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 824/2000, uden at de deri skadelige kerner og meldrøje dog derved ændres. tilladte procentsatser for 2. Hvis det af det endelige analyseresultat fremgår, at kvali- teten er højere end minimumskravene for intervention, men lavere end kvaliteten i licitationsbekendtgørelsen, og forskellen overskrider den margen, der er nævnt i stk. 1, litra b), kan tilslagsmodtageren: a) enten acceptere partiet, som det foreligger b) eller afvise at overtage det pågældende parti. første afsnit, I det tilfælde, der er nævnt i frigøres tilslagsmodtageren først for alle sine forpligtelser for det pågæl- dende parti, herunder sikkerhedsstillelserne, efter straks at have informeret Kommissionen og interventionsorganet ved hjælp af formularen i bilag I. litra b), 3. Hvis det af det endelige analyseresultat fremgår, at kvali- teten er lavere end minimumskravene for intervention, må tilslagsmodtageren ikke afhente det pågældende parti. Tilslags- for alle sine forpligtelser for det modtageren frigøres først pågældende parti, herunder sikkerhedsstillelserne, efter straks at have informeret Kommissionen og interventionsorganet ved hjælp af formularen i bilag I. Artikel 8 I de tilfælde, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra b), og stk. 3, kan tilslagsmodtageren anmode interventionsorganet om at levere et andet parti rug af den fastsatte kvalitet uden yderligere udgifter. I så fald frigives sikkerhedsstillelsen ikke. Partiet skal udskiftes senest tre dage efter, at tilslagsmodtageren straks har anmodet herom. Tilslagsmodtageren informerer Kommissionen herom ved hjælp af formularen i bilag I. Hvis tilslagsmodtageren ikke senest en måned efter den første anmodning om udskiftning af partiet har modtaget et parti af den fastsatte kvalitet efter gentagne udskiftninger, frigøres han for alle sine forpligtelser, herunder sikkerhedsstillelserne, efter straks at have informeret Kommissionen og interventionsor- ganet ved hjælp af formularen i bilag I. Artikel 9 1. Hvis udlagringen af rugen finder sted, inden de analyse- resultater, der er nævnt i artikel 6, foreligger, bærer tilslagsmod- tageren alle risici fra det tidspunkt, partiet afhentes, uden at dette dog indskrænker de klagemuligheder, som tilslagsmodta- geren måtte have over for oplagringsvirksomheden. 20. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 188/21 Udgifterne til de prøveudtagninger og analyser, der er 2. nævnt i artikel 6, undtagen dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, afholdes af Den Europæiske Udviklings og Garantifond for Landbruget (EUGFL) for højst en analyse pr. 500 t, undtagen udgifterne til overførsel fra én silo til en anden. Udgifterne til overførsel fra én silo til en anden og udgifterne til yderligere analyser, som tilslagsmodtageren måtte ønske, afholdes af denne. Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2131/93 2. stilles der i forbindelse med eksportforpligtelsen en sikkerhed svarende til forskellen mellem den interventionspris, der var gældende på tilslagsdatoen, og tilslagsprisen, dog ikke under 25 EUR/t. Halvdelen af dette beløb stilles ved licensudstedelsen og anden halvdel inden kornets afhentning. Artikel 10 Artikel 12 Uanset artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3002/92 skal doku- menterne vedrørende salg af rug efter nærværende forordning, specielt eksportlicensen, udlagringsanvisningen, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 3002/92, udførselsangivelsen og eventuelt kontroleksemplar T5, være forsynet med en af påtegningerne i bilag II. Det tyske interventionsorgan underretter Kommissionen elektro- nisk om de modtagne bud senest to timer efter, at fristen for indgivelse af bud er udløbet. Meddelelsen sendes på en formular som vist i bilag III. Artikel 11 1. Den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2131/93, frigives, så snart eksportlicen- serne er blevet udstedt til tilslagsmodtagerne. Artikel 13 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2005. På Kommissionens vegne Mariann FISCHER BOEL Medlem af Kommissionen L 188/22 DA Den Europæiske Unions Tidende 20. 7. 2005 BILAG I Meddelelse om afvisning af en eventuel udskiftning af partier i forbindelse med den løbende licitation med henblik på eksport af rug fra det tyske interventionsorgan (Forordning (EF) nr. 1169/2005) — Tilslagsmodtagers navn: — Tilslagsdato: — Dato for tilslagsmodtagers afvisning af partiet: Parti nr. Mængde (t) Siloens adresse Begrundelse for afvisning af overtagelse — rumvægt (kg/hl) — % spirede kerner — % andre urenheder (Schwarzbesatz) — % bestanddele, som ikke er mangelfri kornkerner — andet 20. 7. 2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 188/23 BILAG II Påtegninger, jf. artikel 10 — på spansk: Centeno de intervención sin aplicación de restitución ni gravamen, Reglamento (CE) no 1169/2005, — på tjekkisk: Intervenční žito nepodléhá vývozní náhradě ani clu, nařízení (ES) č. 1169/2005, — på dansk: — på tysk: — på estisk: Rug fra intervention uden restitutionsydelse eller -afgift, forordning (EF) nr. 1169/2005, Interventionsroggen ohne Anwendung von Ausfuhrerstattungen oder Ausfuhrabgaben, Verordnung (EG) Nr. 1169/2005, Sekkumisrukis, mille puhul ei rakendata toetust või maksu, määrus (EÜ) nr 1169/2005, — på græsk: Σίκαλη παρέμβασης χωρίς εφαρμογή επιστροφής ή φόρου, κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 1169/2005, — på engelsk: — på fransk: — på italiensk: Intervention rye without application of refund or tax, Regulation (EC) No 1169/2005, seigle d'intervention ne donnant pas lieu à restitution ni taxe, règlement (CE) no 1169/2005, Segala d'intervento senza applicazione di restituzione né di tassa, regolamento (CE) n. 1169/2005, — på lettisk: Intervences rudzi bez kompensācijas vai nodokļa piemērošanas, Regula (EK) Nr. 1169/2005, — på litauisk: Intervenciniai rugiai, kompensacija ar mokesčiai netaikytini, Reglamentas (EB) Nr. 1169/2005, — på ungarsk: — på nederlandsk: Intervenciós rozs, visszatérítés illetve adó nem alkalmazandó, 1169/2005/EK rendelet, Rogge uit 1169/2005, interventie, zonder toepassing van restitutie of belasting, Verordening (EG) nr. — på polsk: Żyto interwencyjne nie dające prawa do refundacji ani do opłaty, rozporządzenie (WE) nr 1169/2005, — på portugisisk: Centeio de intervenção sem aplicação de uma restituição ou imposição, Regulamento (CE) n. o 1169/2005, — på slovakisk: Intervenčný jačmeň, nepodlieha vývozným náhradám ani clu, nariadenie (ES) č. 1169/2005, — på slovensk: Intervencija rži brez zahtevkov za nadomestila ali carine, Uredba (ES) št. 1169/2005, — på finsk: — på svensk: Interventioruista, johon ei sovelleta vientitukea eikä vientimaksua, asetus (EY) N:o 1169/2005, Interventionsråg, utan tillämpning av bidrag eller avgift, förordning (EG) nr 1169/2005. L 188/24 DA Den Europæiske Unions Tidende 20. 7. 2005 Løbende licitation med henblik på eksport af rug fra det tyske interventionsorgan BILAG III Formular (*) (Forordning (EF) nr. 1169/2005) 1 2 3 4 5 6 7 Nummerering af bydende Parti nr. Mængde (t) Pris budt (1) (EUR/t) Tillæg (+) Fradrag (–) (EUR/t) (p. m. ) Handelsomkost- ninger (2) (EUR/t) Bestemmel- sessted 1 2 3 osv. (1) Denne pris omfatter tillæggene eller fradragene for det parti, buddet vedrører. (2) Handelsomkostningerne svarer til de udgifter til tjenesteydelser og forsikring, der påløber efter varens udlagring fra interventionslageret, i eksporthavnen, dog ikke transportomkostninger. De indberettede omkostninger løbet af de seks og til den befinder sig franko om bord (FOB) beregnes på grundlag af gennemsnittet af de faktiske omkostninger, som interventionsorganet har konstateret i måneder, der går forud for indledningen af licitationsperioden, og udtrykkes i EUR pr. ton. (*) Sendes til GD AGRI (D/2) |
Rådets rekommendation av den 7 december 2018 om stärkt samarbete mot sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination | 2018-12-07 | [
"EU Member State",
"access to information",
"cross-border cooperation",
"infectious disease",
"information system",
"public health",
"research and development",
"vaccination",
"vaccine"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/4b3e7919-0a8e-11e9-81b4-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2018466SV. 01000101. xml 28. 12. 2018 SV Europeiska unionens officiella tidning C 466/1 RÅDETS REKOMMENDATION av den 7 december 2018 om stärkt samarbete mot sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination (2018/C 466/01) EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DENNA REKOMMENDATION med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, särskilt artikel 168. 6, med beaktande av Europeiska kommissionens förslag, och av följande skäl: (1) Enligt artikel 168 i fördraget om Europeiska unionens funktionssätt (EUF-fördraget) ska en hög hälsoskyddsnivå för människor säkerställas vid utformning och genomförande av all unionspolitik och alla unionsåtgärder. Unionens insatser, som ska komplettera den nationella politiken, ska inriktas på att förbättra folkhälsan, förebygga ohälsa och sjukdomar hos människor och undanröja faror för den fysiska och mentala hälsan. (2) Rådet kan enligt artikel 168. 6 i EUF-fördraget på förslag av kommissionen anta rekommendationer för de syften som anges i den artikeln för att förbättra folkhälsan, särskilt i fråga om bekämpning av de stora folksjukdomarna samt övervakning av, tidig varning för och bekämpning av allvarliga gränsöverskridande hot mot människors hälsa. Sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination betraktas som stora folksjukdomar. (3) Vaccination är en av de mest verkningsfulla och kostnadseffektiva folkhälsoåtgärderna som utvecklats under 1900-talet och fortsätter att vara vårt främsta verktyg för primärprevention av smittsamma sjukdomar. (4) Vaccinationsprogrammen är visserligen medlemsstaternas ansvar, men eftersom sjukdomar som kan förebyggas med vaccination och de gemensamma utmaningar som de nationella immuniseringsprogrammen står inför är gränsöverskridande skulle det vara fördelaktigt med mer samordnade EU-åtgärder och strategier för att förebygga eller begränsa spridningen av epidemier och sjukdomar med en gränsöverskridande dimension. (5) Den snabba spridningen av felaktig information genom sociala medier och högljudda antivaccinationsaktivister har underblåst missuppfattningar som leder till att allmänhetens fokus flyttas bort från de individuella och kollektiva fördelarna med vaccination och de risker som är förknippade med smittsamma sjukdomar mot ökad misstro och rädsla för obevisade biverkningar. Det krävs åtgärder för att stärka dialogen med medborgarna, förstå deras verkliga farhågor och tvivel i fråga om vaccination och på lämpligt sätt bemöta dessa frågor utifrån den enskildes behov. (6) Anställda inom hälso- och sjukvården spelar en central roll i arbetet för att uppnå målet ökad vaccinationstäckning. För att stödja deras ansträngningar bör de erbjudas möjligheter till fortsatt utbildning om vaccination i enlighet med nationella rekommendationer. (7) Fall där vaccinationstäckningen bland anställda inom hälso- och sjukvården anses otillräcklig med hänsyn till nationella rekommendationer bör åtgärdas för att skydda dessa anställda och deras patienter. (8) Skillnaderna i medlemsstaternas vaccinationsscheman i fråga om rekommendationer, vilken typ av vaccin som används, antalet administrerade doser och tidpunkten ökar risken för att människor, särskilt barn, missar vaccinationer vid flytt från en medlemsstat till en annan. (9) Behovet av att föra immuniseringstjänsterna närmare medborgarna kräver särskilda ansträngningar för att nå ut till de mest utsatta i samhället, särskilt genom lokalt förankrade tjänsteleverantörer. EU:s strukturfonder, särskilt Europeiska socialfonden (ESF) och Europeiska regionala utvecklingsfonden (Eruf), erbjuder stora möjligheter för medlemsstaterna att erbjuda anställda inom hälso- och sjukvården utökad utbildning om vaccinationer och bygga ut hälso- och sjukvårdsinfrastrukturens kapacitet på det området. (10) Demografiska förändringar, människors rörlighet, klimatförändringar och avtagande immunitet bidrar till epidemiologiska förändringar i sjukdomsbördan från sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination, vilket i sin tur kräver vaccinationsprogram som ger livslång tillgång till vaccination även efter barnaåren. Detta syftar till att säkerställa ett adekvat livslångt skydd och bidrar till en hälsosam livsstil och hälsosamt åldrande samt till hälso- och sjukvårdssystemens hållbarhet. (11) Vaccinbrist har direkta konsekvenser för de nationella vaccinationsprogrammens resultat och genomförande; medlemsstaterna står inför olika störningar i vaccinförsörjningen, produktionskapaciteten i EU fortsätter att vara begränsad och det finns fortfarande svårigheter med att dela med sig av vacciner över gränserna, medan bristen på samordnad prognosplanering bidrar till osäkerhet vad gäller efterfrågan. I denna situation fortsätter Europeiska unionen och dess medborgare att vara sårbara i händelse av utbrott av smittsamma sjukdomar. (12) För att snabbt bygga ut forskningen och utvecklingen av nya vacciner och förbättra eller anpassa de existerande vaccinerna krävs det innovativa partnerskap och plattformar, expertis på hög nivå och starkare kopplingar mellan olika discipliner och sektorer samt investeringar i social- och beteendevetenskaplig forskning för att förbättra förståelsen av de kontextspecifika bestämningsfaktorer som ligger till grund för vaccinskeptiska attityder. (13) Redan i rådets slutsatser om vaccinering som ett ändamålsenligt verktyg inom folkhälsan (1) identifieras några av dessa viktiga utmaningar och lösningar och medlemsstaterna och kommissionen uppmanas att utveckla gemensamma insatser för att utbyta bästa praxis i fråga om vaccinationsstrategier. (14) I rådets slutsatser om immunisering av barn (2) krävs uttryckligen en förbättring av immuniseringsregistren och informationssystemen för att förbättra övervakningen av vaccinationsprogram och underlätta informationsutbytet mellan tillhandahållare av vaccinationstjänster. (15) I kommissionens meddelande om genomförandet av strategin för den digitala inre marknaden (3) och meddelandet om handlingsplanen för e-hälsa 2012–2020 (4) framhålls vikten av den digitala hälsoagendan och behovet av att prioritera utvecklingen av e-hälsa och stordatabaserade lösningar. Dessa initiativ stöds av kommissionens meddelande om den digitala omvandlingen av vård och omsorg på den digitala inre marknaden (5), för att säkerställa moderna och hållbara hälso- och sjukvårdsmodeller samt medvetna medborgare och anställda inom hälso- och sjukvården. (16) I direktiv 2000/54/EG (6) om skydd för arbetstagare mot risker vid exponering för biologiska agens i arbetet fastställs minimikrav för att säkerställa arbetstagarnas skydd, inbegripet behovet av att erbjuda vaccin till dem som inte immuniserats tidigare, och i rådets direktiv 2010/32/EU (7) om genomförande av det ramavtal om förebyggande av stick- och skärskador inom hälso- och sjukvården som ingåtts av Hospeem och Epsu föreskrivs att arbetstagarna ska erbjudas vaccination om riskbedömningen visar att det finns en risk för arbetstagarnas säkerhet och hälsa på grund av att de exponeras för biologiska agens som det finns effektiva vacciner mot. (17) I beslut 1082/2013/EU (8) om allvarliga gränsöverskridande hot mot människors hälsa fastställs grunden för att inrätta en frivillig mekanism för att på förhand köpa in medicinska motåtgärder mot allvarliga gränsöverskridande hot mot människors hälsa. (18) I rådets slutsatser om gemensamma värderingar och principer i Europeiska unionens hälso- och sjukvårdssystem (9) hänvisas till principerna och de övergripande värderingarna om allmängiltighet, tillgång till vård av god kvalitet, rättvisa och solidaritet, vilka är av yttersta vikt för att säkerställa lika tillgång till vaccinationstjänster oberoende av ålder, social status och bostadsort i enlighet med nationella och regionala immuniseringsprogram. (19) Förordning (EG) nr 851/2004 (10) ger Europeiska centrumet för förebyggande och kontroll av sjukdomar i uppdrag att stödja förebyggande och kontroll av smittsamma sjukdomar samt främja utbyte av bästa metoder och erfarenheter i förbindelse med vaccinationsprogram. Centrumet ska därutöver samordna insamlingen, valideringen, analysen och spridningen av information, inbegripet vaccinationsstrategier, på EU-nivå. (20) I direktiv 2001/83/EG (11) om upprättande av gemenskapsregler för humanläkemedel och förordning (EG) nr 726/2004 (12) om inrättande av en europeisk läkemedelsmyndighet föreskrivs tillsynsmyndigheter med uppgift att främja och skydda folkhälsan genom att godkänna användningen av säkra och effektiva vacciner och genom att kontinuerligt bedöma deras nytta/riskprofil efter att godkännandet för försäljning beviljats. (21) Kommissionens One Health-handlingsplan (13) stöder EU:s medlemsstater i kampen mot antimikrobiell resistens och efterlyser effektivare förfaranden för godkännande av nya antibakteriella medel och främjande av forskning om och utveckling av nya vacciner mot patogener som förknippas med antimikrobiell resistens. (22) I Europaparlamentets resolution av den 19 april 2018 om vaccinationsmotstånd och minskad vaccineringsgrad i Europa (14) uppmanas medlemsstaterna att se till att alla anställda inom hälso- och sjukvården är tillräckligt vaccinerade, att vidta effektiva åtgärder mot felaktig information och att genomföra åtgärder för att förbättra tillgången till läkemedel. Parlamentet uppmanar också kommissionen att bana väg för en mer harmoniserad tidsplan för vaccination i hela EU. (23) Kommissionens handlingsplan mot falska nyheter och desinformation online syftar till att bidra till utvecklingen av en strategi på EU-nivå mot spridningen av desinformation, och kommissionens meddelande om bekämpande av desinformation (15) tar upp de utmaningar som föranleds av spridning av desinformation via onlineplattformar. (24) Kommissionen har stött förbättrad tillgång till moderna och nödvändiga vacciner i de 77 fattigaste länderna via vaccinalliansen Gavi sedan starten 2000. Fram till 2015 hade man bidragit med 83 miljoner euro, vilket bidrog till fullständig immunisering av 277 miljoner barn under perioden 2011–2015, och ytterligare 200 miljoner euro har utlovats för perioden 2016–2020, med planer på att immunisera ytterligare 300 miljoner barn 2016–2020. (25) Vid Världshälsoförsamlingen 2012 godkände hälso- och sjukvårdsministrarna den globala handlingsplanen för vaccin som ska säkerställa att ingen senast 2020 går miste om livsviktig immunisering. År 2014 antog WHO:s europeiska regionalkontor den europeiska handlingsplanen för vaccin 2015–2020. (26) I mål 3 i Agenda 2030 för hållbar utveckling (16) – att säkerställa hälsosamma liv och främja välbefinnande för alla i alla åldrar – betonas vikten av vacciner för att skydda människor mot sjukdomar. Genom det europeiska samförståndet om utveckling ”Vår värld, vår värdighet, vår framtid” (17) bekräftar EU och dess medlemsstater vidare sitt åtagande att skydda alla människors rätt till bästa uppnåeliga fysiska och psykiska hälsa, bl. a. genom att säkra tillgången till grundläggande mediciner och vacciner för alla till överkomliga priser. (27) En gemensam åtgärd om vaccination, som medfinansieras av tredje programmet för unionens åtgärder på hälsoområdet (18) och inleds 2018, ska vara inriktad på utbyte av bästa praxis i fråga om nationella vaccinationsstrategier och kartläggning av tekniska krav för elektroniska informationssystem om immunisering, vaccinprognoser, prioritering av forskning om och utveckling av vaccin samt forskning om att bemöta vaccinationsmotstånd. (28) De åtgärder som föreslås i denna rekommendation syftar till att öka folkhälsoskyddet, minska ojämlikheterna mellan medlemsstaterna och trygga vaccinförsörjningen på den inre marknaden. Åtgärderna kompletterar och förstärker nationella strategier och åtgärder i samtliga medlemsstater, samtidigt som hänsyn tas till deras olika utgångspunkter i fråga om immuniseringsstrategier, institutionell struktur, regionala skillnader och hälso- och sjukvårdens kapacitet. (29) Denna rekommendation är förenlig med subsidiaritets- och proportionalitetsprincipen. HÄRIGENOM REKOMMENDERAS MEDLEMSSTATERNA FÖLJANDE. 1. Att utveckla och genomföra vaccinationsplaner på nationell och/eller regional nivå, beroende på vad som är lämpligt, som syftar till att öka vaccinationstäckningen i syfte att senast 2020 uppnå målen i WHO:s europeiska handlingsplan för vaccin. Dessa planer kan t. ex. innehålla bestämmelser om hållbar finansiering och vaccinförsörjning, tillgången till vaccination i ett livslångt perspektiv, kapacitet att reagera på nödsituationer samt kommunikations- och opinionsarbete. 2. Att särskilt för mässling sikta på att senast 2020 uppnå en vaccinationstäckning på 95 %, med två doser av vaccinet för målpopulationen barn och arbeta för att täppa till immunitetsluckorna för samtliga andra åldersgrupper i syfte att eliminera mässling i EU. 3. Att införa rutinkontroller av vaccinationsstatus och regelbundet återkommande möjligheter att bli vaccinerad i olika skeden i livet, vid rutinbesök i primärvården och genom kompletterande åtgärder t. ex. när barnen börjar (för)skolan, på arbetsplatsen eller på vårdinrättningar, i enlighet med nationell förmåga. 4. Att underlätta tillgången till nationella och/eller regionala vaccinationstjänster genom att a) förenkla och bredda möjligheterna att erbjuda vaccination, utnyttja lokala tjänsteleverantörer, och b) säkerställa uppsökande verksamhet riktad mot de mest utsatta grupperna, bland annat socialt utestängda grupper, i syfte att minska ojämlikheter och luckor i vaccinationstäckningen. 5. Att uppmuntra och samarbeta med högskolor och berörda parter i syfte att få dem att överväga att i de nationella läroplanerna på de medicinska fakulteterna och alla medicinska fortbildningsprogram inkludera och stärka utbildning om sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination, om vaccinologi och om immunisering för anställda inom hälso- och sjukvården inom alla sektorer, närhelst det är tillrådligt, för att stärka deras centrala roll när det gäller att åstadkomma ökad vaccinationstäckning. Använda de möjligheter som erbjuds genom ESF och Eruf att stödja utbildning och kompetensutveckling för de anställda inom hälso- och sjukvården om sjukdomar som kan förebyggas genom vaccination, om vaccinologi och om immunisering och att stärka den nationella och regionala hälso- och sjukvårdsinfrastrukturkapaciteten, inbegripet elektroniska informationssystem om immunisering, på vaccinationsområdet. 6. Att vid behov förstärka kommunikationsaktiviteterna och aktiviteterna för att upplysa om fördelarna med vaccination genom att a) lägga fram vetenskapliga belägg i en form som är begriplig för lekmän och därvid använda olika kontextbaserade strategier för att motverka spridning av felaktig information, bl. a. exempelvis genom digitala verktyg och partnerskap med det civila samhället och andra relevanta berörda aktörer, b) föra en dialog med och erbjuda utbildning åt berörda aktörer såsom t. ex. anställda inom hälso- och sjukvården, utbildningsaktörer, arbetsmarknadens parter och media i rollen som informationsförmedlare för att motverka likgiltighet och öka förtroendet för immunisering. 7. Att undersöka möjligheterna att utveckla hälso- och sjukvårdsinrättningarnas kapacitet att ha elektronisk information om medborgarnas vaccinationsstatus, t. ex. genom informationssystem som har påminnelsefunktioner, samlar in aktuella vaccinationstäckningsdata i alla åldersgrupper och möjliggör samkörning och utbyte av data mellan hälso- och sjukvårdssystemen. 8. Att i förekommande fall öka stödet till forskning och innovation på vaccinområdet, så att det finns tillräckliga resurser för en snabb utveckling av nya eller förbättrade vacciner, och underlätta spridning av resultaten från vaccinforskningen för bättre underbyggda nationella eller regionala vaccinationsprogram och vaccinationsstrategier. HÄRIGENOM VÄLKOMNAS KOMMISSIONENS AVSIKT ATT I NÄRA SAMARBETE MED MEDLEMSSTATERNA VIDTA FÖLJANDE ÅTGÄRDER: 9. Att sträva efter att inrätta ett europeiskt system för utbyte av vaccinationsinformation (European Vaccination Information Sharing, EVIS), som samordnas av ECDC, i syfte att a) tillsammans med de nationella folkhälsomyndigheterna i) undersöka huruvida det är genomförbart att senast 2020 upprätta riktlinjer för ett basvaccinationsschema för EU med beaktande av WHO:s rekommendationer för standardimmunisering i syfte att förbättra de nationella schemanas förenlighet och främja lika möjligheter i unionsmedborgarnas hälsoskydd, och huruvida det är genomförbart att utarbeta ett gemensamt vaccinationskort, ii) stärka samstämmighet, öppenhet och metoder för bedömning av nationella och regionala vaccinationsplaner genom att utbyta vetenskapliga belägg och verktyg med stöd av nationella tekniska rådgivande grupper för immunisering (National Immunization Technical Advisory Groups, NITAG), iii) utforma EU-metoder och vägledning om datakrav för att förbättra övervakningen av vaccinationstäckningen för alla åldersgrupper, inklusive anställda inom hälso- och sjukvården, i samarbete WHO och samla in sådana data och dela dessa på EU-nivå; b) senast 2019 med stöd av Europeiska läkemedelsmyndigheten inrätta en europeisk portal för vaccinationsinformation för att online tillhandahålla objektiva, transparenta och uppdaterade uppgifter om vacciner samt deras fördelar, säkerhet och säkerhetsövervakning, c) motverka felaktig information om vacciner på internet och utveckla evidensbaserade informationsverktyg och vägledning för att hjälpa medlemsstaterna att bemöta vaccinationsmotstånd i överensstämmelse med kommissionens meddelande om bekämpande av desinformation online. 10. Att med stöd av Europeiska läkemedelsmyndigheten och i samarbete med ECDC kontinuerligt övervaka fördelarna och riskerna med vacciner och vaccinationer, på EU-nivå, bland annat genom övervakningsstudier efter att dessa släppts ut på marknaden. 11. Att verka för att utveckla metoder och förstärka kapaciteten att bedöma vacciners och vaccinationsprograms relativa effektivitet. 12. Att stärka den effektiva tillämpningen av unionsbestämmelserna om skydd för arbetstagare mot risker vid exponering för biologiska agens i arbetet enligt direktiv 2000/54/EG och rådets direktiv 2010/32/EU, med beaktande av nationella behörigheter, särskilt genom att stödja fortsatt utbildning för anställda inom hälso- och sjukvården, övervaka deras immuniseringsstatus och aktivt erbjuda vaccination vid behov, för att säkerställa tillräckliga nivåer av säkerhet för patienter och anställda inom hälso- och sjukvården. 13. Tillhandahålla belägg och data, bland annat genom Europeiska skoldatanätet, för att stödja medlemsstaterna i deras ansträngningar för att stärka de aspekter som rör vaccinologi och immunisering i nationella läroplaner på de medicinska fakulteterna och nationell forskarutbildning. 14. Att verka för att stärka vaccinförsörjningen och minska riskerna för vaccinbrist genom att a) överväga att utveckla ett virtuellt europeiskt datalager om vaccinbehov och i förekommande fall om lager av vaccin som kan ställas till förfogande för att möjliggöra frivilligt utbyte av information om tillgång på, eventuella överskott av och global brist på nödvändiga vacciner, b) överväga att utveckla ett koncept för en mekanism för utbyte av vaccintillgångar från en medlemsstat till en annan i händelse av utbrott, så att kopplingarna mellan tillgången och efterfrågan på vacciner förbättras, c) undersöka huruvida fysisk lagring är genomförbar och inleda en dialog med företag som producerar vaccin om en mekanism för att underlätta lagring av och tillgänglighet till vaccin i händelse av utbrott med hänsyn till global brist på nödvändiga vacciner, d) tillsammans med berörda aktörer, särskilt vaccintillverkningsindustrin, som har en central roll när det gäller att nå dessa mål, se på möjligheterna att förbättra EU:s tillverkningskapacitet, säkerställa kontinuitet i försörjningen och säkerställa mångfald i fråga om leverantörer, e) utnyttja möjligheterna till gemensam upphandling av vacciner eller antitoxiner för användning i händelse av pandemier, oväntade utbrott och vid liten efterfrågan på vaccin (litet antal fall eller mycket specifika befolkningsgrupper som ska täckas), f) stödja EU:s nätverk av officiella kontrollaboratorier för läkemedel och dess arbete för att säkerställa att de vacciner som släpps ut på EU-marknaden är av hög kvalitet, g) övervaka efterlevnaden av den skyldighet till fortlöpande leveranser av läkemedel som ålagts innehavare av godkännanden för försäljning (artikel 81 i direktiv 2001/83/EG), och undersöka sätt att förbättra efterlevnaden av den skyldigheten, och h) tillsammans med Europeiska läkemedelsmyndigheten underlätta tidig dialog med utvecklare, nationella beslutsfattare och tillsynsmyndigheter för att på så sätt stödja godkännande av innovativa vacciner, bl. a. för nya hälsorisker. 15. Att öka effektiviteten och ändamålsenligheten hos EU:s finansiering och den nationella finansieringen av vaccinforskning och vaccinutveckling genom insatser för att a) stärka befintliga partnerskap och forskningsinfrastrukturer och inrätta nya sådana, inbegripet för kliniska prövningar, b) eftersträva konsensus avseende befolkningens ej tillgodosedda behov och överenskomna prioriteringar för vacciner som kan ligga till grund för framtida program för finansiering av vaccinforskning på nationell nivå och på EU-nivå, bland annat dra nytta av fördelarna med Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) och Global Research Collaboration for Infectious Disease Preparedness (GloPID-R), c) överväga att investera i beteende- och socialvetenskaplig forskning om bestämningsfaktorer för vaccinationsmotstånd hos olika befolkningsundergrupper och anställda inom hälso- och sjukvården. HÄRIGENOM VÄLKOMNAS KOMMISSIONENS AVSIKT ATT 16. undersöka frågor som rör otillräcklig vaccinationstäckning orsakad av att människor rör sig över gränserna inom EU och undersöka alternativ för att hantera dessa frågor, bland annat genom att undersöka huruvida det är genomförbart att ta fram ett gemensamt vaccinationskort/vaccinationspass för EU-medborgare (som beaktar potentiellt skiljaktiga nationella vaccinationsscheman och) som är kompatibelt med elektroniska informationssystem om immunisering och som erkänns för användning över gränserna, utan att upprepa arbetet på nationell nivå, 17. t. ex. inom ramen för arbetet med initiativet Hälsotillståndet i EU sträva efter att regelbundet utarbeta en rapport om förtroendet för vacciner i EU, för att övervaka attityderna till vaccination; på grundval av denna rapport och med beaktande av relaterat arbete som gjorts av WHO ta fram vägledning som kan stödja medlemsstaterna i arbetet med att bemöta vaccinationsmotstånd, 18. sammankalla en koalition för vaccination för att samla europeiska sammanslutningar av anställda inom hälso- och sjukvården och relevanta studentorganisationer på området, för att få dem att engagera sig i att ge allmänheten korrekt information, bekämpa mytbildning och utbyta bästa praxis, 19. stärka effekterna av den årliga europeiska immuniseringsveckan genom att stå värd för ett EU-upplysningsinitiativ och stödja medlemsstaternas egna aktiviteter, 20. identifiera hindren mot och stödja åtgärder för att öka tillgången till vaccination för utsatta och socialt utestängda grupper, bland annat genom att främja hälsoförmedlare och lokala nätverk på gräsrotsnivå, i linje med nationella rekommendationer, 21. utarbeta vägledning för att komma tillrätta med rättsliga och tekniska hinder för interoperabilitet mellan nationella informationssystem om immunisering, med vederbörlig hänsyn till reglerna för skydd av personuppgifter, i enlighet med vad som anges i kommissionens meddelande om en digital omvandling av vård och omsorg på den digitala inre marknaden, om medborgarinflytande och ett hälsosammare samhälle, 22. genom EU:s ramprogram för forskning och innovation fortsätta att stödja forskning och innovation för utveckling av säkra och effektiva nya vacciner och optimering av befintliga vacciner, 23. stärka befintliga partnerskap och samarbete med internationella aktörer och initiativ, såsom WHO och dess strategiska rådgivande expertgrupp för immunisering (SAGE), den europeiska tekniska rådgivande gruppen med immuniseringsexperter (ETAGE), processerna för Globala hälsoskyddsinitiativet och hälsosäkerhetsagendan (initiativet för internationell hälsosäkerhet, Globala hälsosäkerhetsagendan), Unicef och finansierings- och forskningsinitiativ som Gavi, CEPI, GloPID-R och det gemensamma programplaneringsinitiativet om antimikrobiell resistens (Joint Programming Initiative on Antimicrobial Resistance, JPIAMR), 24. på grundval av indikatorer som man kommit överens om med medlemsstaterna och information från relevanta källor tillhandahåller regelbundet rapportera om framstegen i genomförandet av denna rekommendation. Utfärdad i Bryssel den 7 december 2018. På rådets vägnar B. HARTINGER-KLEIN Ordförande (1) Rådets slutsatser om vaccinering som ett ändamålsenligt verktyg inom folkhälsan (2014/C 438/04) (EUT C 438, 6. 12. 2014, s. 3) (2) Rådets slutsatser om framgångar och utmaningar när det gäller immunisering av barn i Europa samt hur man ska gå vidare (EUT C 202, 8. 7. 2011, s. 4) (3) Meddelande från kommissionen till Europaparlamentet, rådet, Europeiska ekonomiska och sociala kommittén samt regionkommittén om halvtidsöversynen av genomförandet av strategin för den digitala inre marknaden: En ansluten digital inre marknad för alla (COM/2017/0228). (4) Meddelande från kommissionen till Europaparlamentet, rådet, Europeiska ekonomiska och sociala kommittén och Regionkommittén om handlingsplanen för e-hälsa 2012–2020, COM/2012/736. (5) Meddelande från kommissionen till Europaparlamentet, rådet, Europeiska ekonomiska och sociala kommittén och Regionkommittén om en digital omvandling av vård och omsorg på den digitala inre marknaden, om medborgarinflytande och ett hälsosammare samhälle, COM(2018) 233. (6) Europaparlamentets och rådets direktiv 2000/54/EG av den 18 september 2000 om skydd för arbetstagare mot risker vid exponering för biologiska agens i arbetet (EGT L 262, 17. 10. 2000, s. 21). (7) Rådets direktiv 2010/32/EU av den 10 maj 2010 om genomförande av det ramavtal om förebyggande av stick- och skärskador inom hälso- och sjukvården som ingåtts av Hospeem och Epsu (EUT L 134, 1. 6. 2010, s. 66). (8) Europaparlamentets och rådets beslut nr 1082/2013/EU av den 22 oktober 2013 om allvarliga gränsöverskridande hot mot människors hälsa och om upphävande av beslut nr 2119/98/EG (EUT L 293, 5. 11. 2013, s. 1). (9) Rådets slutsatser om gemensamma värderingar och principer i Europeiska unionens hälso- och sjukvårdssystem (EUT C 146, 22. 6. 2006, s. 1). (10) Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 851/2004 av den 21 april 2004 om inrättande av ett europeiskt centrum för förebyggande och kontroll av sjukdomar (EUT L 142, 30. 4. 2004, s. 1). (11) Europaparlamentets och rådets direktiv 2001/83/EG av den 6 november 2001 om upprättande av gemenskapsregler för humanläkemedel (EGT L 311, 28. 11. 2001, s. 67). (12) Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 726/2004 av den 31 mars 2004 om inrättande av gemenskapsförfaranden för godkännande av och tillsyn över humanläkemedel och veterinärmedicinska läkemedel samt om inrättande av en europeisk läkemedelsmyndighet (EUT L 136, 30. 4. 2004, s. 1). (13) Kommissionens meddelande om en europeisk One Health-handlingsplan mot antimikrobiell resistens COM(2017) 339. (14) Europaparlamentets resolution om vaccinationsmotstånd och minskad vaccineringsgrad i Europa (ännu ej offentliggjord i EUT). (15) Kommissionens meddelande om bekämpande av desinformation online: en EU-strategi, COM(2018) 236. (16) FN:s generalförsamlings resolution av den 25 september 2015: ”Att förändra vår värld – 2030-agendan för hållbar utveckling”. (17) Gemensam förklaring från rådet och företrädarna för medlemsstaternas regeringar, församlade i rådet, Europaparlamentet och kommissionen: Nytt europeiskt samförstånd om utveckling – ”Vår värld, vår värdighet, vår framtid” (EUT C 210, 30. 6. 2017, s. 1). (18) Europaparlamentets och rådets förordning (EU) nr 282/2014 av den 11 mars 2014 om inrättande av ett tredje program för unionens åtgärder på hälsoområdet (2014–2020) och om upphävande av beslut nr 1350/2007/EG (EUT L 86, 21. 3. 2014, s. 1) |
Mål T-418/12: Talan väckt den 21 september 2012 — Beninca mot kommissionen | 2012-09-21 | [
"access to EU information",
"economic concentration",
"investment company",
"issue of securities"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c8da80c7-3568-11e2-84d0-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | C_2012366SV. 01003602. xml 24. 11. 2012 SV Europeiska unionens officiella tidning C 366/36 Talan väckt den 21 september 2012 — Beninca mot kommissionen (Mål T-418/12) 2012/C 366/74 Rättegångsspråk: engelska Parter Sökande: Jürgen Beninca (Frankfurt am Main, Tyskland) (ombud: C. Zschocke, lawyer) Svarande: Europeiska kommissionen Yrkanden Sökanden yrkar att tribunalen ska — ogiltigförklara kommissionens beslut av den 26 juli 2012 om underförstått avslag på ansökan om att få tillgång till en handling i samband med ett koncentrationsförfarande (Ärende COMP/M. 6166 — NYSE Euronext/Deutsche Börse), och — förplikta svaranden att ersätta rättegångskostnaderna. Grunder och huvudargument Till stöd för sin talan åberopar sökanden två grunder. 1. Första grunden: Kommissionen har underlåtit att inom den frist som föreskrivs i artikel 8. 2 i förordning 1049/2001 (1) ge besked angående sökandens ansökan om att få tillgång till en viss handling. Enligt artikel 8. 3 i denna förordning innebär denna underlåtelse att ansökan ska anses ha avslagits genom ett omotiverat beslut vilket utgör ett åsidosättande av tillämpliga bestämmelser gällande tillgång till handlingar. 2. Andra grunden: Inget av de argument kommissionen åberopat i dess ursprungliga bedömning motiverar att sökandens ska nekas tillgång till det efterfrågade dokumentet. (1) Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1049/2001 av den 30 maj 2001 om allmänhetens tillgång till Europaparlamentets, rådets och kommissionens handlingar (EGT L 145, s. 43) |
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3332/03 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen. Eksportrestitutioner for levende kvæg. | 2003-11-06 | [
"agricultural statistics",
"breeding animal",
"cattle",
"export refund",
"fraud",
"live animal",
"slaughter of animals",
"transport of animals",
"veterinary inspection"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c4cd8e57-2cd1-4aab-a2fc-0079409fd957 | dan | [
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 78 E/262 Den Europæiske Unions Tidende DA 27. 3. 2004 (2004/C 78 E/0262) SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3332/03 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen (6. november 2003) Om: Eksportrestitutioner for levende kvæg I Kommissionens årsberetning (2002) om beskyttelse af Fællesskabernes bekæmpelse af levende dyr. svig nævner Kommissionen 561 tilfælde af uregelmæssigheder finansielle interesser og forbindelse med i Kan Kommissionen oplyse, hvor mange af disse uregelmæssigheder der vedrører transport af avlskvæg, og hvor store beløb der er tale om? Hvor mange tilfælde vedrører slagtekvæg? Hvor mange af de dyretransporter, der modtog eksportrestitutioner i 2002, blev kontrolleret (i absolutte og relative tal)? Kan Kommissionen nævne de ti virksomheder, der modtog flest eksportrestitutioner for transport af levende dyr i 2002? Hvilket beløb modtog hver af disse virksomheder fra denne budgetpost? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler (17. december 2003) I Kommissionens årsberetning (for 2002) om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig redegøres der for 561 tilfælde af uregelmæssigheder vedrørende levende dyr generelt (kapitel 01 i den kombinerede nomenklatur). Af disse tilfælde vedrørte 444 af uregelmæssighederne kvæg til et beløb af 4,7 mio. EUR og 117 af uregelmæssighederne får til et beløb af 1,5 mio. EUR. Endvidere vedrørte 262 af de 561 tilfælde direkte eksportrestitutioner for levende kvæg. De uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har meddelt nr. 595/91 (1), modtager, gør det ikke muligt at sondre mellem avlsdyr og slagtedyr. forordning (EF) indeholder detaljer om de enkelte tilfælde, men de oplysninger, som Kommissionen i henhold til artikel 3 i Ifølge den gældende lovgivning skal medlemsstaterne kontrollere alle transporter af kvæg, der udføres med forordning (EF) nr. 615/98 (2), der gør eksportrestitutionens udbetaling restitution. Dette fremgår af betinget af overholdelse af bestemmelserne i direktiv 91/628/EØF (3) om beskyttelse af dyr under transport, der fastsætter en obligatorisk veterinærkontrol for alle transporter på det sted, hvor dyrene transporteres ud af Fællesskabets toldområde. For tredjelandes vedkommende fastsætter forordningen også en kontrol, når dyrene aflæsses i det endelige bestemmelsestredjeland, såfremt der er skiftet transportmiddel i et tredjeland, og såfremt embedsdyrlægen på udgangsstedet i Fællesskabet har fundet det nødvendigt. Denne forordning er for nylig blevet erstattet af forordning (EF) nr. 639/2003 (4), som finder anvendelse på udførsels- angivelser, der antages fra den 1. oktober 2003. Denne nye forordning fastsætter en obligatorisk veterinærkontrol for alle transporter på det sted, hvor dyrene forlader Fællesskabets toldområde, på det sted, hvor der skiftes transportmiddel i et tredjeland, og på aflæsningsstedet i det endelige bestemmelses- tredjeland. Hvad angår det ærede medlems tredje spørgsmål vedrørende identiteten af de virksomheder, som har modtaget eksportrestitutioner for det største antal levende dyr i 2002, og det beløb, som den enkelte virksomhed har oppebåret, så er Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2390/1999 (5) forpligtet til at garantere fortroligheden af de oplysninger, som den modtager i henhold til denne forordning. Som følge af denne tavshedspligt er Kommissionen derfor ikke i stand til at oplyse navnene på de personer, der nyder godt af støtte fra EUGFL, Garantisektionen. 27. 3. 2004 DA Den Europæiske Unions Tidende C 78 E/263 Kommissionen har imidlertid mulighed for at fremlægge aggregerede oplysninger. I regnskabsåret 2002 (16. oktober 2001-15. oktober 2002) er der udbetalt eksportrestitutioner for levende dyr til 98 modtagere. De 10 største af disse har tilsammen oppebåret 80 % af dette beløb. (1) Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 af 4. marts 1991 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik samt om oprettelse af et informationssystem på dette område samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 283/72, EFT L 67 af 14. 3. 1991. (2) Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 af 18. marts 1998 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs velfærd under transport, EFT L 82 af 19. 3. 1998. (3) Rådets forordning 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 91/425/EØF og 91/496/EØF, EFT L 340 af 11. 12. 1991. (4) Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003 af 9. april 2003 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport, EUT L 93 af 10. 4. 2003. (5) Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/1999 af 25. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1663/95 hvad angår form og indhold af de regnskabsoplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed for Kommissionen i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, EFT L 295 af 16. 11. 1999. (2004/C 78 E/0263) SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3334/03 af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen (6. november 2003) Om: Tåbelige politiske meningsundersøgelser Den italienske presse bringer den 3. november 2003 en indgående omtale af resultaterne af en meningsundersøgelse, der er bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Presse og Kommunikation, og hvori der spørges om, hvilket land der truer freden mest. Vil Kommissionen (cid:1) idet der her ses bort fra, hvorvidt de indhentede svar overhovedet er pålidelige (meget afhænger som bekendt af spørgsmålet, der stilles) (cid:1) besvare følgende: 1. Hvad ligger til grund for dette spørgsmål, hvem har udarbejdet denne del af undersøgelsen og efter hvilke kriterier? 2. Er Kommissionen klar over den provokation, som et spørgsmål af denne art udgør? 3. Hvordan kan Kommissionen finde på at sidestille demokratier som USA og Israel med totalitære som som undertrykker de grundlæggende friheder og den menneskelige værdighed, regimer, Nordkorea? 4. Er Kommissionen klar over den fuldstændige mangel på diplomati, der udvises ved at behandle spørgsmålet om fred på denne måde? 5. Kan Kommissionen oplyse, hvor meget denne undersøgelse har kostet, over hvilken budgetpost den er betalt, og på hvilken måde denne udgift kan gavne EU? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi (19. december 2003) Kommissionen erindrer det ærede medlem om, at Romano Prodi på en tjenesterejse i New York den 3. november 2003 gav udtryk for sin bekymring over resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen Flash 151. Formanden har taget initiativ til i første kvartal 2004 at afholde et seminar med organisationer, der repræsenterer de europæiske jødiske samfund med det formål at analysere jødedommens rolle i opbygningen af Europa og forholdet mellem den europæiske offentlige opinion, jødedommen, staten Israel, Nær- og Mellemøsten |
GEMENSAM STÅNDPUNKT (EG) nr 65/98 antagen av rådet den 3 november 1998 inför antagandet av rådets direktiv 98/.../EG av den ... om registreringsbevis för fordon | 1998-11-03 | [
"approximation of laws",
"commercial vehicle",
"motor vehicle",
"vehicle registration"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/24948111-b492-44fc-93ba-4e923d870ebb | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | C 388/12 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 GEMENSAM STÅNDPUNKT (EG) nr 65/98 antagen av rådet den 3 november 1998 inför antagandet av rådets direktiv 98/. /EG av den. om registreringsbevis för fordon (98/C 388/04) EUROPEISKA UNIONENS RÅD HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av Fördraget om upprättandet av Euro- peiska gemenskapen, särskilt artikel 75. 1 d i detta, med beaktande av kommissionens förslag (1), med beaktande av Ekonomiska och sociala kommitténs yttrande (2), i enlighet med förfarandet i artikel 189c i fördraget (3), och av följande skäl: (1) Gemenskapen har antagit ett antal åtgärder för att upprätta en inre marknad som omfattar ett område utan inre gränser inom vilket fri rörlighet för varor, personer, tjänster och kapital säkerställs enligt bestämmelserna i fördraget. (2) Alla medlemsstater kräver att föraren av ett fordon som är registrerat i en annan medlemsstat skall inneha registreringsbevis för detta fordon för att få utnyttja vägarna på deras territorium. (3) Harmoniseringen av utformningen av och innehål- let i registreringsbeviset kommer att underlätta dess begriplighet och på så sätt bidra till att fordon som är registrerade i en medlemsstat får fri rörlighet på andra medlemsstaters vägar. (4) Innehållet i registreringsbeviset bör möjliggöra kon- troll av att innehavaren av ett körkort som har (1) EGT C 202, 2. 7. 1997, s. 13 samt EGT C 301, 30. 9. 1998, s. 8. (2) EGT C 19, 21. 1. 1998, s. 17. (3) Europaparlamentets yttrande av den 28 maj 1998 (EGT C 195, 22. 6. 1998, s. 21), rådets gemensamma ståndpunkt av den 3 november 1998 och Europaparlamentets beslut av den. (ännu ej offentliggjort i EGT). utfärdats enligt rådets direktiv 91/439/EEG av den 29 juli 1991 om körkort (4), endast framför de fordonskategorier för vilka körkortet har utfärdats. En sådan kontroll bidrar till trafiksäkerheten. (5) Alla medlemsstater kräver, som ett nödvändigt vill- kor för att registrera ett fordon som tidigare regi- strerats i en annan medlemsstat, ett registreringsbe- vis där denna registrering intygas liksom fordonets tekniska egenskaper. (6) Harmoniseringen av detta registreringsbevis under- lättar att fordon som tidigare registrerats i en annan medlemsstat, åter kommer i trafik och bidrar till att den inre marknaden fungerar väl. (7) Medlemsstaterna använder ett registreringsbevis som omfattar antingen en enda del eller två skilda delar, och dessa båda system bör för närvarande få finnas samtidigt. (8) Det kvarstår skillnader mellan medlemsstaterna när det gäller tolkningen av de personuppgifter som förekommer i registreringsbeviset. För att den inre marknaden, den fria rörligheten och de kontroller som hör dit skall fungera väl bör det fastställas i vilken egenskap de personer som är angivna i registreringsbeviset förfogar över det fordon för vilket det är utfärdat. (9) För att underlätta de kontroller som är avsedda särskilt för kampen mot bedrägeri och olaglig han- del med stulna fordon bör ett nära samarbete inrättas mellan medlemsstaterna, grundat på ett effektivt system för informationsutbyte. (10) Ett förenklat förfarande bör utarbetas för anpass- ningen av de tekniska delarna i bilagorna I och II. (4) EGT L 237, 24. 8. 1991, s. 1. Direktivet senast ändrat genom direktiv 97/26/EG (EGT L 150, 7. 6. 1997, s. 41). 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/13 HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. införa uppgifter i den tekniska delen av registreringsbevi- set. Artikel 1 Detta direktiv skall gälla för handlingar som utfärdas av medlemsstaterna vid registrering av fordon. Det skall inte påverka medlemstaternas rätt att för tillfäl- lig registrering av fordon använda handlingar som i förekommande fall inte på alla punkter uppfyller kraven i detta direktiv. 2. Om ett nytt registreringsbevis utfärdas för ett for- don som registrerats före genomförandet av detta direk- tiv, skall medlemsstaterna använda en modell för beviset enligt detta direktiv och får begränsa sig till att endast ange de krävda uppgifter som finns tillgängliga. 3. Vid införandet av uppgifter i registreringsbeviset skall i enlighet med bilagorna I och II de harmoniserade gemenskapskoder som återfinns i dessa bilagor använ- das. Artikel 2 I detta direktiv avses med a) fordon: alla fordon som uppfyller definitionen i arti- kel 2 i rådets direktiv 70/156/EEG av den 6 februari 1970 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstift- ning om typgodkännande av motorfordon och släp- vagnar till dessa fordon (1), och i artikel 1 i rådets direktiv 92/61/EEG av den 30 juni 1992 om typgod- kännande av två- och trehjuliga motorfordon (2), b) registrering: administrativt godkännande för att ett fordon skall få tas i bruk i vägtrafik vilket innefattar identifikation av fordonet och tilldelning av ett löp- nummer, som kallas registreringsnummer, c) registreringsbevis: handling som intygar att fordonet är registrerat i en medlemsstat, d) innehavare av registreringsbevis: person i vars namn ett fordon är registrerat. Artikel 3 1. Medlemsstaterna skall utfärda ett registreringsbevis för de fordon som skall registreras enligt deras nationella lagstiftning. Beviset skall bestå av antingen en enda del i enlighet med bilaga I, eller av två delar i enlighet med bilagorna I och II. Artikel 4 I enlighet med detta direktiv skall det registreringsbevis som utfärdas av en medlemsstat erkännas av de övriga medlemsstaterna för identifieringen av fordonet i interna- tionell trafik eller för ny registrering av fordonet i en annan medlemsstat. Artikel 5 1. För att kunna identifiera ett fordon i vägtrafik kan medlemsstaterna kräva att föraren medför del I av regi- streringsbeviset. 2. Inför ny registrering av ett fordon som tidigare varit registrerat i en annan medlemsstat skall de behöriga myndigheterna kräva att i samtliga fall del I av det gamla registreringsbeviset återlämnas och även del II om denna del har utfärdats. Dessa myndigheter skall dra in den eller de utfärdade delarna av det gamla registreringsbeviset och skall bevara dem i minst sex månader. De skall inom två månader anmäla åtgärden till myndigheterna i den med- lemsstat som har utfärdat det indragna registreringsbevi- set. De skall sända tillbaka det indragna beviset till nämnda myndigheter om dessa inom sex månader efter det att beviset drogs in begär detta. Medlemsstaterna får ge tillstånd till dem som de bemyn- digar för detta ändamål, bland annat tillverkarna, att (1) EGT L 42, 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet senast ändrat genom kommissionens direktiv 98/14/EG (EGT L 91, 25. 3. 1998, s. 1). (2) EGT L 225, 10. 8. 1992, s. 72. Direktivet ändrat genom 1994 års anslutningsakt. Om registreringsbeviset består av delarna I och II, och del II saknas, skall de behöriga myndigheterna i den med- lemsstat där ny ansökan om registrering har gjorts i undantagsfall kunna besluta att på nytt registrera fordo- net, men först efter att ha fått bekräftelse, skriftligt eller på elektronisk väg, från de behöriga myndigheterna i den medlemsstat där fordonet tidigare var registrerat, att den sökande har rätt att på nytt registrera fordonet i en annan medlemsstat. C 388/14 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 Artikel 6 följa detta direktiv senast den. (2). De skall genast underrätta kommissionen om detta. Ändringar som är nödvändiga för att anpassa bilagorna i detta direktiv till den tekniska utvecklingen skall antas i enlighet med det förfarande som föreskrivs i artikel 7. Artikel 7 1. När det hänvisas till det förfarande som föreskrivs i denna artikel skall kommissionen biträdas av den kom- mitté som inrättats genom artikel 8 i rådets direktiv 96/96/EG av den 20 december 1996 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om provning av motorfor- dons och tillhörande släpfordons trafiksäkerhet (1), nedan kallad ”kommittén”, och som skall bestå av företrädare för medlemsstaterna och ha kommissionens företrädare som ordförande. 2. Kommissionens företrädare skall förelägga kommit- tén ett förslag till åtgärder. Kommittén skall yttra sig över förslaget inom den tid som ordföranden bestämmer med hänsyn till hur brådskande frågan är. Den skall fatta sitt beslut med den majoritet som enligt artikel 148. 2 i fördraget skall tillämpas vid beslut som rådet skall fatta på förslag av kommissionen. Medlemsstaternas röster skall vägas enligt bestämmelserna i samma artikel. Ord- föranden får inte rösta. När en medlemsstat antar dessa bestämmelser skall de innehålla en hänvisning till detta direktiv eller åtföljas av en sådan hänvisning när de offentliggörs. Närmare före- skrifter om hur hänvisningen skall göras skall varje medlemsstat själv utfärda. 2. Medlemsstaterna skall till kommissionen överlämna texterna till de centrala bestämmelser i nationell lagstift- ning som de antar inom det område som omfattas av detta direktiv. Kommissionen skall till medlemsstaterna överlämna alla de mallar för registreringsbeviset som används av de nationella myndigheterna. Artikel 9 Medlemsstaterna skall bistå varandra inför genomföran- det av detta direktiv. De kan bilateralt eller multilateralt utbyta upplysningar, särskilt för att innan registrering sker kontrollera ett fordons lagenlighet, i förekommande fall i den medlemsstat där fordonet tidigare var registre- rat. Denna kontroll kan särskilt omfatta användning av sammankopplade elektroniska system. 3. a) Kommissionen skall själv anta förslaget om det är förenligt med kommitténs yttrande. Artikel 10 b) Om förslaget inte är förenligt med kommitténs yttrande eller om inget yttrande avges, skall kom- missionen utan dröjsmål föreslå rådet vilka åtgär- der som skall vidtas. Rådet skall fatta sitt beslut med kvalificerad majoritet. Om rådet inte har fattat något beslut inom tre månader från det att förslaget mottagits, skall kommissionen själv besluta att de föreslagna åtgär- derna skall vidtas. Detta direktiv träder i kraft samma dag som det offentlig- görs i Europeiska gemenskapernas officiella tidning. Artikel 11 Detta direktiv riktar sig till medlemsstaterna. Artikel 8 Utfärdat i. 1. Medlemsstaterna skall sätta i kraft de bestämmelser i lagar och andra författningar som är nödvändiga för att På rådets vägnar Ordförande (1) EGT L 46, 17. 2. 1997, s. 1. (2) Fem år efter det att direktivet har trätt i kraft. 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/15 BILAGA I DEL I AV REGISTRERINGSBEVISET (1) I. Storleken på registreringsbeviset får inte överstiga A4-format (210 × 297 mm) eller folder i A4- format. II. Det papper som används till del I av registreringsbeviset skall göras säkert mot förfalskning genom att minst två av följande tekniker används: — Grafisk utformning. — Vattenmärke. — Fluorescerande fibrer. — Fluorescerande tryck. III. Del I av registreringsbeviset kan bestå av flera sidor. Medlemsstaterna skall bestämma antalet sidor beroende på de uppgifter som dokumentet innehåller och dess layout. IV. Den första sidan i del I av registreringsbeviset skall innehålla — namnet på den medlemsstat som utfärdar del I av registreringsbeviset, — nationalitetsbeteckningen för den medlemsstat som utfärdar del I av registreringsbeviset, näm- ligen: B Belgien DK Danmark D Tyskland GR Grekland E F Spanien Frankrike IRL Irland I Italien L Luxemburg NL Nederländerna A P Österrike Portugal FIN Finland S Sverige UK Förenade kungariket, — den behöriga myndighetens namn, — orden ”Del I av registreringsbeviset” eller ordet ”Registreringsbevis” om beviset består av en enda del, tryckt i stor stil på språket eller språken i den medlemsstat som utfärdar registreringsbeviset; dessa ord skall också på lämpligt avstånd anges med liten stil, på Europeiska gemenskapernas övriga språk, — orden ”Europeiska gemenskapen”, tryckt på språket eller språken i den medlemsstat som utfärdar del I av registreringsbeviset, — dokumentets nummer. V. Del I av registreringsbeviset skall också innehålla följande uppgifter, föregångna av motsvarande harmoniserade gemenskapskoder: (A) Registreringsnummer (B) Tidpunkt för fordonets första registrering (1) På det bevis som består av en enda del skall det stå angivet ”Registreringsbevis”, och i texten skall det inte hänvisas till del I. C 388/16 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 (C) Personuppgifter (C. 1) Registreringsbevisets innehavare (C. 1. 1) Efternamn eller firma (C. 1. 2) Övriga namn eller initial(er) (i förekommande fall) (C. 1. 3) Adress i den medlemsstat där fordonet är registrerat vid tidpunkten för doku- mentets utfärdande (C. 4) Om de uppgifter som anges i punkt VI kod C. 2 inte införs i registreringsbeviset skall upplysning lämnas om att registreringsbevisets innehavare a) är ägare till fordonet, b) inte är ägare till fordonet, c) inte anges som ägare till fordonet i registreringsbeviset. (D) Fordon (D. 1) Märke (D. 2) Typ — Variant (om uppgift finns tillgänglig) — Version (om uppgift finns tillgänglig) (D. 3) Handelsbeteckning(ar) (E) Fordonets identifieringsmärkning (F) Massa (F. 1) Största tillåtna totalvikt, utom för motorcyklar (G) Fordonets massa med karosseri i körklart skick, samt med kopplingsanordning om ett annat dragfordon än ett i kategori M1 används (H) Giltighetsid för registreringen, om den inte är obegränsad (I) Registreringsdatum som det nuvarande registreringsbeviset hänvisar till (K) Typgodkännandenummer (om uppgift finns tillgänglig) (P) Motor (P. 1) Cylindervolym (i cm3) (P. 2) Maximal nettoeffekt (i kW) (om uppgift finns tillgänglig) (P. 3) Typ av bränsle eller kraftkälla (Q) Förhållande motoreffekt/vikt i kW/kg (endast för motorcyklar) (S) Antal sittplatser (S. 1) Antal sittplatser, inbegripet förarplatsen (S. 2) Antal ståplatser (i förekommande fall) VI. Del I av registreringsbeviset kan dessutom innehålla följande uppgifter, föregångna av motsvarande harmoniserade gemenskapskoder: (C) Personuppgifter (C. 2) Fordonets ägare (C. 2. 1) Efternamn eller firma (C. 2. 2) Övriga namn eller initial(er) (i förekommande fall) (C. 2. 3) Adress i den medlemsstat där fordonet är registrerat vid tidpunkten för dokumentets utfärdande 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/17 (C. 3) Fysisk eller juridisk person som får förfoga över fordonet i annan rättslig egenskap än ägare (C. 3. 1) Efternamn eller firma (C. 3. 2) Övriga namn och initial(er) (i förekommande fall) (C. 3. 3) Adress i den medlemsstat där fordonet är registrerat vid tidpunkten för dokumentets utfärdande (C. 5), (C. 6), (C. 7), (C. 8) Om en ändring av personuppgifterna i punkterna V kod C. 1, VI kod C. 2 och/eller VI kod C. 3 inte ger anledning till utfärdande av nytt registreringsbevis kan de nya personuppgifter som avser dessa punkter införas under kod C. 5, C. 6, C. 7 eller C. 8. De skall då struktureras i enlighet med punkterna V kod C. 1, VI kod C. 2, VI kod C. 3 och V kod C. 4. (F) Massa (F. 2) Största tillåtna totalvikt för fordon i körklart skick i den medlemsstat där fordonet är registrerat (F. 3) Största tillåtna totalvikt för fordonskombination i körklart skick i den medlemsstat där fordonet är registrerat (J) Fordonskategori (L) Antal axlar (M) Axelavstånd (i mm) (N) Fördelning mellan axlarna av den största tillåtna totalvikten för fordon med en total massa som överstiger 3 500 kg (N. 1) Axel 1 (i kg) (N. 2) Axel 2 (i kg), i förekommande fall (N. 3) Axel 3 (i kg), i förekommande fall (N. 4) Axel 4 (i kg), i förekommande fall (N. 5) Axel 5 (i kg), i förekommande fall (O) Släpfordonets största tillåtna massa (O. 1) Bromsat släp (i kg) (O. 2) Obromsat släp (i kg) (P) Motor (P. 4) Märkvarvtal (i min-1) (P. 5) Identifikationsnummer för motorn (R) Fordonets färg (T) Högsta hastighet (i km/h) (U) Ljudnivå (U. 1) Stillastående (i dB(A)) (U. 2) Motorvarvtal (i min-1) (U. 3) Körning (passage) (i dB(A)) (V) Avgasutsläpp (V. 1) CO (i g/km eller g/kWh) (V. 2) HC (i g/km eller g/kWh) (V. 3) NOx (i g/km eller g/kWh) C 388/18 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 (V. 4) HC + NOx (i g/km) (V. 5) Dieselpartiklar (i g/km eller g/kWh) (V. 6) Korrigerad absorptionskoefficient för diesel (i m-1) (V. 7) CO2 (i g/km) (V. 8) Bränsleförbrukning vid blandad körning (i l/100 km) (V. 9) Uppgift om miljöklass i EG-typgodkännande: Angivande av tillämplig version enligt direktiv 70/220/EEG (1) eller direktiv 88/77/EEG (2). (W) Bränsletankens/-arnas volym (i l). VII. Medlemsstaterna får ta med ytterligare upplysningar (i del I av registreringsbeviset) och de får bland annat till identifieringskoderna i V och VI lägga ytterligare nationella koder inom parentes. (1) Rådets direktiv 70/220/EEG av den 20 mars 1970 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om åtgärder mot luftförorening genom avgaser från motorfordon (EGT L 76, 6. 4. 1970, s. 1). Direktivet senast ändrat genom Europaparlamentets och rådets direktiv 96/69/EG (EGT L 282, 1. 11. 1996, s. 64). (2) Rådets direktiv 88/77/EEG av den 3 december 1987 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om åtgärder mot utsläpp av gasformiga föroreningar från dieselmotorer som används i fordon (EGT L 36, 9. 2. 1988, s. 33). Direktivet senast ändrat genom direktiv 96/1/EG (EGT L 40, 17. 2. 1996, S. 1). 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/19 BILAGA II DEL II AV REGISTRERINGSBEVISET (1) I. Storleken på registreringsbeviset får inte överstiga A4-format dvs. 210 × 297 mm, eller folder i A4-format. II. Det papper som används till del II av registreringsbeviset skall göras säkert mot förfalskning genom att minst två av följande tekniker används: — Grafisk utformning. — Vattenmärke. — Fluorescerande fibrer. — Fluorescerande tryck. III. Del II av registreringsbeviset kan bestå av flera sidor. Medlemsstaterna skall bestämma antalet sidor beroende på de uppgifter som dokumentet innehåller och dess layout. IV. Den första sidan i del II av registreringsbeviset skall innehålla — namnet på den medlemsstat som utfärdar del II av registreringsbeviset, — nationalitetsbeteckningen för den medlemsstat som utfärdar del II av registreringsbeviset, näm- ligen: B Belgien DK Danmark D Tyksland GR Grekland E F Spanien Frankrike IRL Irland I Italien L Luxemburg NL Nederländerna A P Österrike Portugal FIN Finland S Sverige UK Förenade kungariket, — den behöriga myndighetens namn, — orden ”Del II av registreringsbeviset”, tryckt i stor stil på språket eller språken i den medlemsstat som utfärdar registreringsbeviset; dessa ord skall också på lämpligt avstånd anges med liten stil på europeiska gemenskapernas övriga språk, — orden ”Europeiska gemenskapen”, tryckt på språket eller språken i den medlemsstat som utfärdar del II av registreringsbeviset, — dokumentets nummer. V. Del II av registreringsbeviset skall också innehålla följande uppgifter, föregångna av motsvarande harmoniserade gemenskapskoder: (A) Registreringsnummer (B) Tidpunkt för fordonets första registrering (1) Denna bilaga rör endast registreringsbevis som består av delarna I och II. C 388/20 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 (D) Fordon: (D. 1) Märke (D. 2) Typ — Variant (om uppgift finns tillgänglig) — Version (om uppgift finns tillgänglig) (D. 3) Handelsbeteckning(ar) (E) Fordonets identifieringsmärkning (K) Typgodkännandenummer (om uppgift finns tillgänglig) VI. Del II av registreringsbeviset kan dessutom innehålla följande uppgifter, föregångna av motsvarande harmoniserade gemenskapskoder: (C) Personuppgifter (C. 2) Fordonets ägare (C. 2. 1) Efternamn eller firma (C. 2. 2) Övriga namn eller initial(er) (i förekommande fall) (C. 2. 3) Adress i den medlenmsstat där fordonet är registrerat vid tidpunkten för dokumentets utfärdande (C. 3) Fysisk eller juridisk person som får förfoga över fordonet i annan rättslig egenskap än ägare: (C. 3. 1) Efternamn eller firma (C. 3. 2) Övriga namn eller initial(er) (i förekommande fall) (C. 3. 3) Adress i den medlemsstat där fordonet är registrerat vid den tidpunkten för dokumentets utfärdande (C. 5), (C. 6) Om en ändring av personuppgifterna i punkterna VI kod C. 2 och/eller VI kod C. 3 inte ger anledning till utfärdande av en ny del II av registreringsbeviset kan de nya personuppgifter som avser dessa punkter införas under kod C. 5 eller C. 6, och de skall struktureras i enlighet med punkterna VI kod C. 2 och VI kod C. 3. (J) Fordonskategori VII. Medlemsstaterna får ta med ytterligare upplysningar i del II av registreringsbeviset, och de får bland annat till identifieringskoderna i V och VI lägga ytterligare nationella koder inom parentes. 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/21 RÅDETS MOTIVERING I. INLEDNING Kommissionen överlämnade till rådet den 2 juni 1997 ett förslag till rådets direktiv om registreringsbevis för fordon (1). Detta förslag är grundat på artikel 75. 1 d i EG-fördraget. Europaparlamentet avgav sitt yttrande om kommissionens förslag den 28 maj 1998 (2), och Ekonomiska och sociala kommittén avgav sitt den 29 oktober 1997 (3). Mot bakgrund av Europaparlamentets yttrande överlämnade kommissionen till rådet den 7 augusti 1998 ett ändrat förslag (4). Den 3 november 1998 antog rådet en gemensam ståndpunkt i enlighet med artikel 189c i EG-fördraget. II. FÖRSLAGETS SYFTE Detta förslag syftar till att på gemenskapsnivå harmonisera utformningen av och innehållet i registreringsbevis för motorfordon för att underlätta vägtrafiken inom gemenskapen, öka trafiksäkerheten och få den inre marknaden att fungera bättre. Registreringsbevis för motorfordon utfärdas för närvarande av medlemsstaterna och skiljer sig från en medlemsstat till en annan. På internationell nivå finns de enda befintliga bestämmelserna om dessa dokument i Wienkonventionen om vägtrafik (5). III. ANALYS AV RÅDETS GEMENSAMMA STÅNDPUNKT Rådets gemensamma ståndpunkt följer kommissionens ändrade förslag som införlivar två av Europaparlamentets sex ändringsförslag, med förbehåll för nedan angivna ändringar: — I artikel 3 i kommissionens förslag förordas utfärdande av ett registreringsbevis som består av två skilda delar, en som är avsedd för vägtrafik och som skall förvaras i fordonet, och en annan som är avsedd för varje nyregistrering i en annan medlemsstat. Kommissionen tillåter emellertid att medlemsstaterna under vissa omständigheter fort- sätter att utfärda ett registreringsbevis som består av en enda del. Artikel 3 i utkastet till gemensam ståndpunkt innehåller, med tanke på de skilda förhållandena i medlemsstaterna, inget åtagande om ett registreringsbevis i två delar, men alla medlemsstater tillåts att utfärda antingen ett registreringsbevis i två delar eller ett registreringsbevis som består av en enda del. (1) EGT C 202, 2. 7. 1997, s. 13. (2) EGT C 195, 22. 6. 1998, s. 21. (3) EGT C 19, 21. 1. 1998, s. 17. (4) EGT C 301, 30. 9. 1998, s. 8. (5) Konvention om vägtrafik, sluten i Wien den 8 november 1968 inom ramen för Förenta nationernas ekonomiska kommission för Europa. C 388/22 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 14. 12. 98 — I artikel 3. 3 i kommissionens förslag föreskrivs det att vid ny registrering av ett fordon som tidigare har varit registrerat i en annan medlemsstat skall de behöriga myndighe- terna sända tillbaka registreringsbeviset (som består av två delar) till myndigheterna i den medlemsstat som har utfärdat registreringsbeviset. I artikel 5. 2 i utkastet till gemensam ståndpunkt föreskrivs det att de myndigheter som skall utföra ovannämnda nyregistrering, i minst sex månader skall bevara det gamla registreringsbeviset (del I i samtliga fall, del II om denna del har utfärdats) och att de inom två månader skall anmäla åtgärden till de myndigheter som har utfärdat registreringsbeviset. Om dessa myndigheter inom sex månader efter det att beviset drogs in begär det, skall de behöriga myndigheterna för nyregistrering sända tillbaka det gamla registreringsbeviset till dem. — I artikel 9 i utkastet till gemensam ståndpunkt görs preciseringar till artikel 10 i kommissionens förslag. Det föreskrivs utbyte av information, bland annat på elektronisk väg, när fordon byter ägare i syfte att få ett kompletterande skydd mot olaglig handel med fordon. IV. EUROPAPARLAMENTETS ÄNDRINGSFÖRSLAG 1. Rådet har följt kommissionens ändrade förslag och godkänt Europaparlementets änd- ringsförslag som anges nedan: — I artikel 8. 2 upptas i den gemensamma ståndpunkten, för att förbättra informations- utbytet, ändringsförslag 4 där det föreskrivs att kommissionen till medlemsstaterna skall överlämna alla mallar för registreringsbevis som används av de nationella myndigheterna. — I bilaga I del VI beaktas i den gemensamma ståndpunkten, som en åtgärd mot bedrägeri, ändringsförslag 5 som syftar till att lägga till identifikationsnumret för motorn i förteckningen över de uppgifter som finns i registreringsbeviset. 2. Europaparlamentets ändringsförslag som rådet inte har godkänt och som kommissionen inte har tagit med Rådet har följt kommissionens ändrade förslag och inte godkänt följande ändringsför- slag: — Ändringsförslag 1, som syftar till att i direktivet införa ett nytt skäl i ingressen för att uttrycka en önskan om att direktivet endast skall utgöra ett första steg mot en mer fullständig harmonisering. Rådet, som erinrade om att det föreslagna skälet i ingressen inte motsvarar någon särskild bestämmelse i den gemensamma ståndpunkten, ansåg det inte vara lämpligt att föreskriva att detta direktiv skall vara föremål för ändringar på grund av den tunga administrativa bördan och de kostnader som varje ändring av registreringsbe- vis skulle medföra. — Ändringsförslagen 2 och 6, som syftar till att i bilaga I del I i direktivet införa ett nytt avsnitt VIIa och motsvarande skäl i ingressen, för att medlemsstaterna skall ha möjlighet att i del I av registreringsbeviset ange de säkerhetsmärkningar eller säkerhetskoder som anbringats på fordonet och dess reservdelar. 14. 12. 98 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 388/23 Rådet ansåg att man måste undvika att förplikta medlemsstaterna att utfärda ett nytt registreringsbevis varje gång ett fordon genomgår en mindre ändring. — Ändringsförslag 3, som syftar till att med sex månader senarelägga datumen för överföring och tillämpningen av direktivet. Rådet ansåg det vara bättre att föreskriva att direktivet skall tillämpas under fem år efter dess ikraftträdande |
Europaparlamentets lagstiftningsresolution av den 14 september 2021 om utkastet till rådets beslut om associering av de utomeuropeiska länderna och territorierna med Europeiska unionen, inbegripet förbindelserna mellan Europeiska unionen, å ena sidan, och Grönland och Konungariket Danmark, å andra sidan (Beslutet om ULT, inbegripet Grönland) (08656/2021 – C9-0189/2021 – 2018/0244(CNS)) | 2021-09-14 | [
"Denmark",
"Greenland",
"cooperation policy",
"development aid",
"financial aid",
"overseas countries and territories",
"sustainable development"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/0ce4c97c-2052-11ec-bd8e-01aa75ed71a1 | swe | [
"URI"
] | null |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2194/97 af 3. november 1997 om indstilling af fiskeri efter tunge fra fartøjer, som fører belgisk flag | 1997-11-03 | [
"Belgium",
"catch quota",
"fishery management",
"fishing rights",
"sea fish",
"ship's flag"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/04254ccc-e83e-474b-ace4-2baeb4a9613f | dan | [
"html",
"pdfa1b",
"print"
] | null |
Agenturet for Støtte til BEREC — Offentliggørelse af det endelige regnskab for regnskabsåret 2019 | 2020-11-03 | [
"financial year",
"publication of accounts"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/68328f8f-1da7-11eb-b57e-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | C_2020370DA. 01000301. xml 3. 11. 2020 DA Den Europæiske Unions Tidende C 370/3 AGENTURET FOR STØTTE TIL BEREC Offentliggørelse af det endelige regnskab for regnskabsåret 2019 (2020/C 370/03) Den fuldstændige udgave af det endelige regnskab kan findes på følgende adresse: https://berec. europa. eu/eng/document_register/subject_matter/berec_office/budget_of_the_office/final_accounts/9370-berec-office-annual-accounts-for-2019 |
Domstolens dom (första avdelningen) den 25 september 2003 i mål C-437/01: Europeiska gemenskapernas kommission mot Republiken Italien (Fördragsbrott – Direktiv 92/12/EEG och 92/81/EEG – Skatt på smörjoljor – Punktskatt på mineraloljor) | 2003-11-15 | [
"European Commission",
"Italy",
"action for failure to fulfil an obligation",
"excise duty",
"mineral oil",
"tax harmonisation"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/70a2b0ce-6b4d-446d-ba12-2a01b1888ca3 | swe | [
"pdf",
"print"
] | C 275/16 SV Europeiska unionens officiella tidning 15. 11. 2003 2) Genom denna bevisning skall det framgå att förädlingsproduk- terna utan någon som helst tvekan härrör från förädling av de temporärt exporterade varorna. 1) 3) Det ankommer på den nationella domstolen att, med beaktande av alla omständigheter i det nationella målet, avgöra huruvida den ekonomiske aktören har gett in sådan bevisning. 4) Anses så vara fallet, kan beloppet av de importtullar som skulle ha varit tillämpliga på de temporärt exporterade varorna i enlighet med deras riktiga tulltaxenummer avräknas när förädlingsprodukterna övergår till fri omsättning. (1) EGT C 369, 22. 12. 2001. Republiken Italien har underlåtit att uppfylla sina skyldigheter enligt artikel 3. 2 i rådets direktiv 92/12/EEG av den 25 fe- bruari 1992 om allmänna regler för punktskattepliktiga varor och om innehav, flyttning och övervakning av sådana varor och enligt artikel 8. 1 a i rådets direktiv 92/81/EEG av den 19 oktober 1992 om harmonisering av strukturerna för punktskatter på mineraloljor, i dess lydelse enligt rådets direktiv 94/74/EG av den 22 december 1994, genom att vid utgången av den frist som anges i det motiverade yttrandet, med stöd av artikel 62 första stycket i decreto legislativo nr 504 med rubriken ”Testo unico delle disposizioni legislative concernenti le imposte sulla produzione e sui consumi e relative sanzioni penali e amministrative” (konsoliderad version av lagbestäm- melser om skatter på produktion, konsumtion samt om straff- rättsliga och administrativa sanktioner på området) av den 26 oktober 1995, bibehålla en konsumtionsskatt på smörjoljor. DOMSTOLENS DOM (första avdelningen) den 25 september 2003 i mål C-437/01: Europeiska gemenskapernas kommission mot Republiken Italien (1) (Fördragsbrott – Direktiv 92/12/EEG och 92/81/EEG – Skatt på smörjoljor – Punktskatt på mineraloljor) (2003/C 275/26) (Rättegångsspråk: italienska) 2) Republiken Italien skall ersätta rättegångskostnaderna. (1) EGT C 31, 2. 2. 2002. DOMSTOLENS DOM den 23 september 2003 i mål C-452/01 (begäran om förhandsavgörande från Verwaltungsgerichtshof): Margarethe Ospelt och Schlöss- le Weissenberg Familienstiftung (1) (Fri rörlighet för kapital – Artikel 73b i EG-fördraget (nu artikel 56 EG) – Artikel 40 och bilaga XII till EES-avtalet – Förfarande med förhandstillstånd vid förvärv av jord- och skogsbruksfastigheter – Tillåtlighet – Villkor) (Preliminär översättning; den slutgiltiga översättningen kommer att publiceras i ”Rättsfallssamling från Europeiska gemenskapernas domstol och förstainstansrätt”) (2003/C 275/27) (Rättegångsspråk: tyska) I mål C-437/01, Europeiska gemenskapernas kommission (ombud: E. Traversa och K. Gross) mot Republiken Italien (ombud: I. M. Braguglia, biträdd av G. Aiello), angående en talan om fastställelse av att Republiken Italien har underlåtit att uppfylla sina skyldigheter enligt artikel 3. 2 i rådets direk- tiv 92/12/EEG av den 25 februari 1992 om allmänna regler för punktskattepliktiga varor och om innehav, flyttning och övervakning av sådana varor (EGT L 76, s. 1; svensk specialut- gåva, område 9, volym 2, s. 57) och enligt artikel 8. 1 a i rådets direktiv 92/81/EEG av den 19 oktober 1992 om harmonisering av strukturerna för punktskatter på mineralol- jor (EGT L 316, s. 12; svensk specialutgåva, område 9, volym 2, s. 91), i dess lydelse enligt rådets direktiv 94/74/EG av den 22 december 1994 (EGT L 365, s. 46; svensk specialutgåva, område 9, volym 3, s. 3), genom att bibehålla en skatt på smörjoljor, har domstolen (första avdelningen), sammansatt av avdelningsordföranden M. Wathelet (referent) samt domarna P. Jann och A. Rosas, generaladvokat: S. Alber, justitiesekretera- re: R. Grass, den 25 september 2003 avkunnat en dom där domslutet har följande lydelse: (Preliminär översättning; den slutgiltiga översättningen kommer att publiceras i ”Rättsfallssamling från Europeiska gemenskapernas domstol och förstainstansrätt”) I mål C-452/01, angående en begäran enligt artikel 234 EG, från Verwaltungsgerichtshof (Österrike), att domstolen skall meddela ett förhandsavgörande i det vid den nationella domstolen anhängiga målet mellan Margarethe Ospelt och Schlössle Weissenberg Familienstiftung, angående tolkningen av artikel 6 i EG-fördraget (nu artikel 12 EG i ändrad lydelse) samt av artiklarna 73b, 73c, 73d, 73f och 73g i EG-fördraget (nu artiklarna 56-60 EG), har domstolen, sammansatt av ordföranden G. C. Rodríguez Iglesias, avdelningsordförandena J. -P. Puissochet (referent), M. Wathelet, R. Schintgen och C. W. A. Timmermans samt domarna C. Gulmann, D. A. O. Ed- ward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr, J. N. Cunha Rodrigues och A. Rosas, generaladvo- justitiesekreterare: avdelningsdirektören kat: L. A. Geelhoed, H. A. Rühl, den 23 september 2003 avkunnat en dom där domslutet har följande lydelse: |
Kommissionens genomförandeförordning (EU) 2017/2093 av den 15 november 2017 om avslutande av undersökningen beträffande ett eventuellt kringgående av de antidumpningsåtgärder som genom rådets genomförandeförordning (EU) nr 1331/2011 införts på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål med ursprung i Folkrepubliken Kina genom import avsänd från Indien, oavsett om produkternas deklarerade ursprung är Indien eller inte, och om avslutande av den registrering av sådan import som införts genom kommissionens genomförandeförordning (EU) 2017/272 | 2017-11-15 | [
"China",
"India",
"anti-dumping duty",
"import (EU)",
"originating product",
"piping",
"steel",
"tube"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/971d932e-caa2-11e7-8e69-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2017299SV. 01000101. xml 16. 11. 2017 SV Europeiska unionens officiella tidning L 299/1 KOMMISSIONENS GENOMFÖRANDEFÖRORDNING (EU) 2017/2093 av den 15 november 2017 om avslutande av undersökningen beträffande ett eventuellt kringgående av de antidumpningsåtgärder som genom rådets genomförandeförordning (EU) nr 1331/2011 införts på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål med ursprung i Folkrepubliken Kina genom import avsänd från Indien, oavsett om produkternas deklarerade ursprung är Indien eller inte, och om avslutande av den registrering av sådan import som införts genom kommissionens genomförandeförordning (EU) 2017/272 EUROPEISKA KOMMISSIONEN HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, med beaktande av Europaparlamentets och rådets förordning (EU) 2016/1036 av den 8 juni 2016 om skydd mot dumpad import från länder som inte är medlemmar i Europeiska unionen (1) (nedan kallad grundförordningen), särskilt artikel 13. 3, och av följande skäl: 1. FÖRFARANDE 1. 1 Gällande åtgärder (1) Genom genomförandeförordning (EU) nr 1331/2011 (2) (nedan kallad den ursprungliga förordningen) införde rådet en slutgiltig antidumpningstull på 71,9 % på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål med ursprung i Folkrepubliken Kina (nedan kallad Kina) för alla andra företag än de som nämns i artikel 1. 2 och i bilaga I till den förordningen. (2) Dessa åtgärder kallas nedan de gällande åtgärderna och den undersökning som ledde till de åtgärder som infördes genom den ursprungliga förordningen kallas nedan den ursprungliga undersökningen. 1. 2 Inledande till följd av en begäran (3) Den 3 januari 2017 ingav Defence Committee of the Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (nedan kallad sökanden) en begäran till Europeiska kommissionen om en undersökning av ett eventuellt kringgående, enligt vilken de antidumpningsåtgärder som införts på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål med ursprung i Kina kringgicks via Indien. (4) Denna begäran innehöll prima facie-bevisning för att det hade skett en väsentlig förändring i handelsmönstret för exporten från Kina och Indien till unionen efter införandet av de gällande åtgärderna, vilken föreföll ha orsakats av införandet av de gällande åtgärderna. Det uppgavs inte finnas någon annan tillräcklig grund eller motivering för denna förändring än införandet av de gällande åtgärderna. (5) Av bevisningen framgick vidare att verkningarna av de gällande åtgärderna undergrävdes både i fråga om kvantitet och pris. Bevisningen visade att den ökade importen från Indien ägde rum till priser som var betydligt lägre än det icke-skadevållande pris som fastställts i den ursprungliga undersökningen. (6) Slutligen förelåg bevisning för att sömlösa rör av rostfritt stål som avsänts från Indien dumpades i förhållande till det normalvärde som fastställts för den likadana produkten under den ursprungliga undersökningen. (7) Sedan Europeiska kommissionen (nedan kallad kommissionen) efter att ha informerat medlemsstaterna hade fastställt att det fanns tillräcklig prima facie-bevisning för att inleda en undersökning enligt artikel 13 i grundförordningen, inledde den en undersökning genom att anta kommissionens genomförandeförordning (EU) 2017/272 (3) (nedan kallad förordningen om inledande). (8) I enlighet med artiklarna 13. 3 och 14. 5 i grundförordningen instruerades också tullmyndigheterna i unionen genom förordningen om inledande att registrera import av sömlösa rör av rostfritt stål som avsänts från Indien. 1. 3 Undersökningen (9) Kommissionen underrättade myndigheterna i Kina och Indien, de exporterande tillverkarna och handlarna i dessa länder, de importörer i unionen som den visste var berörda och unionsindustrin om att undersökningen hade inletts. Kommissionen sände frågeformulär till de exporterande tillverkarna i Kina och Indien som den kände till eller som gav sig till känna inom tidsfristerna i skäl 15 i förordningen om inledande. Frågeformulär sändes även till importörer i unionen. (10) De berörda parterna gavs tillfälle att inom tidsfristen i förordningen om inledande skriftligen lämna synpunkter och begära att bli hörda. Flera höranden med sökanden ägde rum, inklusive ett hörande med förhörsombudet i handelspolitiska förfaranden. (11) Tjugonio företag från Indien, ett företag från Kina, nio icke-närstående importörer, två närstående importörer, ett ombud och fem tillverkare från unionsindustrin gav sig till känna. (12) Tjugoen indiska företag besvarade frågeformuläret och ansökte om befrielse från de eventuellt utvidgade åtgärderna i enlighet med artikel 13. 4 i grundförordningen. (13) Kommissionen granskade alla ansökningar om befrielse enskilt. Kontrollbesök gjordes på fjorton företag som antingen var betydande exportörer till unionen eller som på grundval av en inledande analys av deras svar uppfyllde villkoren enligt artikel 13. 2 i grundförordningen för att ansöka om en eventuell befrielse. (14) Fyra icke-närstående importörer i unionen och en exporterande tillverkare i Kina som inte är närstående någon av de indiska tillverkarna besvarade frågeformuläret. (15) Kontrollbesök gjordes på plats hos följande företag i Indien: — Arvind Pipes & Fittings Industries Private Limited, — ASR Mettech Private Limited, — Chandan Steel Limited, — Heavy Metal and Tubes Limited, — Krystal Steel Manufacturing Private Limited, — Maxim Tubes Company Private Limited, — MBM Tubes Private Limited, — Patels Airflow Limited, — Ratnamani Metals & Tubes Limited, — Remi Edelstahl Tubulars Limited, — Sandvik Asia Private Limited, — Suraj Limited, — Tubacex Prakash India Private Limited, — Universal Stainless. 1. 4 Undersökningsperiod (16) Undersökningsperioden omfattade perioden 1 april 2009–30 september 2016 (nedan kallad undersökningsperioden). För perioden 1 oktober 2015–30 september 2016 (nedan kallad rapporteringsperioden eller RP i tabeller) inhämtades mer detaljerade uppgifter för att undersöka ett eventuellt undergrävande av de positiva verkningarna av de gällande åtgärderna och förekomsten av dumpning. 2. UNDERSÖKNINGSRESULTAT 2. 1 Allmänna överväganden (17) I enlighet med artikel 13. 1 i grundförordningen gjordes en bedömning av huruvida ett eventuellt kringgående förekom genom att man i tur och ordning undersökte följande: — Om det skett en förändring i handelsmönstret mellan tredjeländer (Indien och Kina) och unionen. — Om denna förändring härrörde från sådant bruk, sådana processer eller sådan bearbetning för vilka det inte fanns någon annan tillräcklig grund eller ekonomisk motivering än införandet av tullen. — Om det fanns bevisning för att skada förelåg eller för att verkningarna av tullen undergrävdes i fråga om priser på och/eller kvantiteter av den likadana produkten. — Om det fanns bevisning för dumpning i förhållande till de normalvärden som tidigare, i förekommande fall i enlighet med bestämmelserna i artikel 2 i grundförordningen, fastställts för den likadana produkten. 2. 2 Berörd produkt och likadan produkt (18) Den produkt som berörs av det eventuella kringgåendet är sömlösa rör av rostfritt stål, dvs. vissa sömlösa rör av rostfritt stål (utom sådana rör och rör med röranslutningar lämpliga för rörledningar för gaser eller vätskor avsedda att användas i civila luftfartyg), med ursprung i Kina (nedan kallad den berörda produkten). Den klassificeras för närvarande enligt KN-nummer 7304 11 00, ex 7304 22 00, ex 7304 24 00, ex 7304 41 00, ex 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 och ex 7304 90 00. Detta är den produkt som de gällande åtgärderna är tillämpliga på. (19) Den produkt som undersökts är densamma som den berörda produkten, men avsänd från Indien, oavsett om produktens deklarerade ursprung är Indien eller inte, och som för närvarande klassificeras enligt samma KN-nummer som den berörda produkten. (20) Av undersökningen framgick att de sömlösa rör av rostfritt stål som exporteras till unionen från Kina och de sömlösa rör av rostfritt stål som avsänds från Indien till unionen har samma grundläggande fysiska och tekniska egenskaper och samma användningsområden, och anses följaktligen utgöra likadana produkter i den mening som avses i artikel 1. 4 i grundförordningen. 2. 3 Grad av samarbete (21) De exporterande tillverkarna i Indien uppvisade en mycket hög grad av samarbetsvilja. De 21 samarbetsvilliga tillverkarna stod för 92 % av den totala importen av sömlösa rör av rostfritt stål från Indien till unionen under rapporteringsperioden. (22) De fjorton samarbetsvilliga företagen stod för 91 % av den sammanlagda exporten från de samarbetsvilliga företagen och 84 % av den totala importen av sömlösa rör av rostfritt stål från Indien till unionen. (23) Artikel 18. 1 i grundförordningen tillämpades på en samarbetsvillig indisk exporterande tillverkare då denne inte tillhandahöll den information som behövdes för att på ett meningsfullt sätt utvärdera dess närstående företags verksamhet. Därför användes bästa tillgängliga uppgifter för att komplettera uppgifterna från detta företag så att kommissionen hade tillförlitliga uppgifter för att utvärdera dess import och export till unionen. (24) I Kina var samarbetsviljan hos exporterande tillverkare låg; endast en exporterande tillverkare besvarade frågeformuläret. Följaktligen fick avgörandena beträffande export av sömlösa rör av rostfritt stål från Kina till unionen, och från Kina till Indien, göras på grundval av uppgifter från Eurostat och kinesisk handelsstatistik. 2. 4 Typ av påstått kringgående – bruk, process eller bearbetning (25) Det påstådda kringgående som beskrivs i begäran härrör från produktionsprocessen. Det finns två huvudsakliga produktionssteg i tillverkningen av sömlösa rör av rostfritt stål, nämligen varm- och kallformning. (26) Det finns två sätt att uppnå det första, varmbearbetade stadiet: antingen med hjälp av strängpressning eller varmvalsning. (27) Det resulterande varmformade röret är en mellanprodukt som kräver ytterligare bearbetning före dess slutliga användning, med undantag för vissa varmformade rör som tillverkas genom strängpressning. (28) Sökanden hävdade att de sömlösa rör av rostfritt stål som exporterades från Kina till Indien redan var kallformade rör. Detta påstående stöddes av den kinesiska exportstatistiken och av antagandet att de kinesiska tillverkarna tillämpar varmvalsning varefter rören omedelbart och ovillkorligen kallbearbetas. (29) Trots att den kinesiska exportstatistiken visade att nästan alla exporterade sömlösa rör av rostfritt stål deklarerades som kallformade, deklarerades dock endast 2 % som kallformade vid import till Indien. (30) Skillnaden kan förklaras av det system för återbetalning av mervärdesskatt som tillämpas av Kina, där kallformade sömlösa rör av rostfritt stål omfattas av en återbetalning av mervärdesskatt på 13 %, jämfört med 9 % för varmformade rör. (31) Kontrollerna bekräftade att de indiska tillverkarna nästan uteslutande hade köpt varmformade rör och utförde kallformningen i Indien. (32) Undersökningen bekräftade dessutom att varmformade rör lätt kan transporteras innan de genomgår kallformning. (33) Undersökningen visade också att den kallformning som utförs i Indien innebär en förädling av produkten som oåterkalleligen förändrar dess väsentliga egenskaper. Under processens gång ändras produktens dimensioner och dess fysikaliska, mekaniska och metallurgiska egenskaper. 2. 5 Förändring i handelsmönstret (34) Tabell 1 visar utvecklingen av importen av sömlösa rör av rostfritt stål från Kina och Indien till unionen och utvecklingen av indisk import från Kina under undersökningsperioden: Tabell 1 Import av sömlösa rör av rostfritt stål under undersökningsperioden (ton) Kalenderår 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Rapporteringsperiod Unionsimport från Kina 17 094 20 841 15 279 4 181 2 437 1 804 1 951 2 317 Unionsimport från Indien 5 173 6 401 7 601 11 572 13 531 17 230 18 911 19 845 Kinesisk export till Indien 23 555 35 454 37 824 41 505 40 146 49 039 43 364 44 129 Källa: Eurostat (COMEXT), kinesisk handelsstatistik. (35) Importen av den berörda produkten från Kina till unionen minskade avsevärt under undersökningsperioden, vilket innebär en kraftig minskning efter införandet av de gällande åtgärderna 2011. (36) Denna nedgång i importen från Kina efter införandet av åtgärderna har kontinuerligt absorberats av ökningen av importen från Indien under de efterföljande åren. (37) Dessa förändrade handelsflöden utgör en förändring i handelsmönstret mellan ovannämnda länder och unionen. Den indiska importen från Kina ökade i jämn takt under undersökningsperioden, men den största ökningen skedde redan innan åtgärderna infördes. (38) Ovanstående uppgifter visar att sedan den ursprungliga undersökningen inleddes 2010 och de gällande åtgärderna infördes i december 2011 har importen av sömlösa rör av rostfritt stål från Indien i stor utsträckning ersatt importen av den berörda produkten från Kina till unionen. 2. 6 Ingen annan tillräcklig grund eller ekonomisk motivering än införandet av antidumpningstullen (39) Kommissionen undersökte om det var sant som påstods, nämligen att förändringen i handelsmönstret härrör från sådant bruk, sådana processer eller sådan bearbetning för vilka ingen annan tillräcklig grund eller ekonomisk motivering finns än införandet av tullen. 2. 6. 1 Analys av importen från Kina till Indien (40) I nedanstående tabell visas den kinesiska importen för de samarbetsvilliga indiska företagen jämfört med deras totala försäljning och export till unionen. Kommissionen konstaterar att dessa uppgifter avser företag som stod för merparten av den indiska exporten av sömlösa rör av rostfritt stål till unionen, såsom förklaras i skäl 21. (41) Kommissionen ansåg därför att dessa uppgifter tillräckligt väl representerar den berörda indiska industrin när det gäller exporten till unionen. Tabell 2 Indisk import från Kina (samarbetsvilliga företag) jämfört med Indiens totala försäljning (ton) Indiska räkenskapsåret 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Rapporteringsperiod Total försäljning från Indien (A) 19 367 27 431 32 684 32 547 36 881 42 217 36 245 39 061 Indisk import från Kina (B) 7 852 15 146 14 284 17 465 18 246 21 914 17 313 19 640 Förhållande indisk import från Kina/Total försäljning från Indien (C = B/A) 41 % 55 % 44 % 54 % 49 % 52 % 48 % 50 % Indisk export till unionen (D) 4 252 6 631 9 697 12 759 14 715 19 090 16 825 18 581 Källa: Frågeformulärsvar från de samarbetsvilliga företagen. (42) Ökningen av den indiska importen från Kina var betydligt lägre än ökningen av importen till unionen från Indien. Mellan året för inledandet av den ursprungliga undersökningen 2010 och rapporteringsperioden ökade de samarbetsvilliga indiska exporterande tillverkarna sin import från Kina från 15 100 ton till 19 600 ton (+ 29 %) och deras export till unionen från 6 600 till 18 600 ton (+ 180 %). (43) Undersökningen visade att förändringen i importen från Kina var närmare kopplad till förändringen i den totala försäljningen än till förändringen i den indiska exporten till unionen. (44) När indisk export till unionen börjar bli en central drivkraft för försäljning är det en logisk följd att importen från Kina ökar. Men detsamma skulle ha skett om försäljningen hade utvecklats på den inhemska marknaden eller en annan exportmarknad. (45) Trots att marknadsandelarna för export till unionen av den totala försäljningen ökade från 25 % under 2009–2010 till 51 % under rapporteringsperioden har andelen kinesisk import av den totala indiska försäljningen legat på en stabil nivå på omkring 50 %. (46) Detta visar tydligt att de indiska tillverkarna genomgående använt en kombination av insatsvaror från Kina och andra källor och att införandet av de ursprungliga tullarna inte hade någon väsentlig inverkan på detta. 2. 6. 2 Analys av affärsmodellen (47) Affärsmodellen för de företag som stod för den största delen av exporten till unionen har inte ändrats sedan tullarna infördes. De började med denna praxis före inledandet av den ursprungliga undersökningen mot Kina i september 2010. (48) Det fanns en ekonomisk motivering för denna praxis under undersökningsperioden, vilket framgår av det faktum att dessa företag var lönsamma före inledandet av den ursprungliga undersökningen och fortsatte att vara lönsamma till och med rapporteringsperiodens slut. (49) Det är viktigt att notera att produktionskapaciteten för kallformade rör kräver betydande investeringar i fasta tillgångar som avskrivs över flera år. Majoriteten av företagen var utrustade med de nödvändiga fasta tillgångarna redan före inledandet av den ursprungliga undersökningen. 2. 6. 3 Verkningarna av de gällande åtgärderna avseende kinesisk export på den indiska exporten till unionen (50) Genomsnittspriset på de sömlösa rör av rostfritt stål som importerades till unionen från Indien före inledandet av den ursprungliga undersökningen var 10 % lägre än priset på sömlösa rör av rostfritt stål som importerades från Kina. Efter införandet av en tull efter den ursprungliga undersökningen fortsatte importen från Indien att vara den billigaste importkällan på unionsmarknaden. Kommissionen konstaterar att till följd av en eventuell alternativ sammansättning av produktmixen är genomsnittspriserna inte direkt jämförbara. De ger dock en god indikation på prisnivån. (51) Efter införandet av åtgärderna och den betydande prisökningen på den kinesiska importen skapade unionens efterfrågan naturligtvis möjligheter för andra exporterande länder, vilket de indiska tillverkarna med sina produkter till konkurrenskraftiga priser hade goda förutsättningar att utnyttja. (52) Även om exportandelen till unionen ökade under undersökningsperioden var unionsmarknaden redan en viktig exportmarknad för indiska tillverkare före inledandet av den ursprungliga undersökningen. (53) Därför drogs slutsatsen att det fanns en rimlig ekonomisk motivering, annan än införandet av tullar på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål med ursprung i Kina, för det förändrade handelsmönster som avses i kapitel 2. 3. 3. 3. MEDDELANDET AV UPPGIFTER (54) Alla berörda parter underrättades om de viktigaste omständigheter och överväganden som legat till grund för ovanstående slutsatser och gavs tillfälle att lämna synpunkter. Sökanden lämnade kompletterande upplysningar i sina synpunkter på det slutliga meddelandet av uppgifter. (55) Sökanden ifrågasatte kommissionens beslut att inte kontrollera den enda samarbetsvilliga kinesiska tillverkaren. Kommissionen kontrollerade inte de uppgifter som lämnades av den samarbetande kinesiska tillverkaren eftersom företagets export till Indien stod för en försumbar andel av den kinesiska exporten till Indien och inte skulle ha medfört något mervärde för utredningen. Detta argument avvisades således. (56) Sökanden hävdade att kommissionen avvisade det faktum att merparten av den kinesiska exporten till Förenta staterna deklarerades som kallformad. Kommissionen bekräftade att den kinesiska exporten till Förenta staterna inte var med i undersökningen och kunde inte se att den kinesiska exporten till Förenta staterna skulle ha någon betydelse för det aktuella ärendet. Kommissionen avvisade därför detta påstående. (57) Sökanden hävdade vidare att den tillverkningsutrustning som används av vissa indiska tillverkare endast gör det möjligt för dem att tillverka den undersökta produkten från kallformade rör. Kontrollen av de indiska exporterande tillverkarnas produktionsanläggningar visade att de kan tillverka de sömlösa rör av rostfritt stål som de exporterade till unionen från varmformade rör. Detta argument avvisades således. (58) Sökanden ifrågasatte också kommissionens slutsats att de exporterande tillverkarnas oförändrade affärsmodell stod för den största delen av exporten till unionen. Kommissionen avvisade detta påstående eftersom alla kontrollerade företag som exporterat till unionen under referensperioden (med undantag för en tillverkare som sålde en obetydlig kvantitet till unionen) började med denna praxis, dvs. att importera varmformade rör från Kina och tillverka och sälja sömlösa rör av rostfritt stål inom landet och på export, innan den ursprungliga undersökningen inleddes. (59) Sökanden påstod också att kommissionen grundade sina slutsatser på klassificeringen av importen från Kina till Indien enligt importstatistik från Indien snarare än klassificeringen i den kinesiska exportstatistiken. Såsom anges ovan visar den kinesiska statistiken exporten av kallformade rör, medan den indiska statistiken visar import av varmformade rör. Sökanden hävdade vidare att om kommissionen hade baserat sina slutsatser på indisk importstatistik, skulle kommissionen ha kommit fram till slutsatsen att det förekom ett kringgående av de gällande åtgärderna, eftersom 45 % av de likadana produkterna som importerades från Kina till Indien under 2015 deklarerades som rör. Enligt sökanden skulle inte någon bearbetning kunna äga rum i Indien som ändrar ursprunget för dessa rör med kinesiskt ursprung. Sökanden noterade slutligen att inga ytterligare efterforskningar hade gjorts eller att någon slutsats dragits om riktigheten i den indiska importstatistiken. (60) På grund av motstridiga uppgifter från både den kinesiska exportstatistiken och den indiska importstatistiken grundade inte kommissionen sina slutsatser på denna statistik. Mot bakgrund av den mycket höga graden av samarbetsvilja grundades kommissionens slutsatser i stället på kontrollerade uppgifter från de samarbetsvilliga indiska tillverkarna. Undersökningen inriktades på faktiska företagsspecifika uppgifter som bekräftade typen av halvfärdiga produkter som kommer till de indiska valsverken, deras bearbetning i dessa valsverk och den ekonomiska motiveringen för denna verksamhet. (61) När det gäller tullagstiftningen om ursprungsregler noterar kommissionen att man vid en undersökning av kringgående beaktar men inte uteslutande förlitar sig på tullagstiftningen för att fastställa om det förekommer ett kringgående av gällande åtgärder eller inte. Vidare hänvisade sökanden endast till import av sömlösa rör från Kina till Indien. I själva verket var exportvolymen för rör från Indien till unionen nästan 90 % lägre än den import av sömlösa rör från Kina till Indien som sökanden hade påstått förekom. Emellertid fann man vid undersökningen inga bevis för att denna begränsade export av sömlösa rör från Indien till unionen kringgicks i den mening som avses i artikel 13. 1 i grundförordningen. Dessa påståenden avvisades således. (62) Sökanden ansåg att kommissionens slutsats att de indiska tillverkarna nästan uteslutande köpt varmformade rör uteslutande nåddes på grundval av deras inköpsordrar. Kommissionen avvisade detta påstående eftersom den kommit fram till sina slutsatser på grundval av all information den förfogar över, och inte enbart på grundval av inköpsordrarna. Under kontrollbesöket i Indien granskade kommissionen de halvfärdiga insatsvarorna, liksom produktionsprocessen och den färdiga produkten för varje kontrollerad indiska tillverkare. Detta argument avvisades således. (63) Sökanden påstod vidare att kommissionen inte funnit några bevis för att de kinesiska tillverkarna inte levererade varmvalsade rör som genomgick en första kallformning i Kina, och sökanden hävdar att den efterföljande processen i Indien skulle vara otillräcklig för att medföra ursprungsstatus. Då närapå ingen kinesisk exporterande tillverkare var samarbetsvillig drog kommissionen sina slutsatser avseende slutförandeetappen av de halvfärdiga produkter som de indiska tillverkarna köpt från Kina på grundval av kontrollerade uppgifter från de indiska tillverkarna. Kommissionen fann inga bevis för att dessa redan hade kallformats i Kina. Dessutom motsäger den kontrollerade indiska produktionsprocessens beskaffenhet (inbegripet kallformningskapaciteten) och viljan hos de kinesiska tillverkarna att leverera varmformade halvfärdiga rör till Indien sökandens påstående. (64) Även om sökandens påstående att vissa halvfärdiga rör som levereras till Indien har genomgått en begränsad kallformning i Kina skulle styrkas, skulle en sådan bearbetning ha haft en begränsad effekt på det arbete som utförs i Indien. Som tidigare påpekat fastställde kommissionen att alla kontrollerade exporterande tillverkare i Indien gjort en väsentlig bearbetning i Indien, och fastställde ett ekonomiskt berättigande för denna verksamhet. Kommissionen avvisade därför dessa påståenden. (65) Dessutom lämnade sökanden in en rapport gällande en indisk tillverkare med påpekande att vissa rör hade importerats från denna tillverkare från Kina, eftersom varmformade rör dessutom måste ha kallformats, eftersom de inte kan framställas i en varmvalsningsprocess i ett rörverk (cross roll piercing mill). Rapporten bygger på en detaljerad rapport från denna enda indiska tillverkare om importen från Kina. (66) Kommissionen noterade att begäran är begränsad till rör som framställts genom varmvalsning. Kinesiska tillverkare använder dock både varmvalsning och strängpressning. Dessutom visade undersökningen att de indiska exporterande tillverkarna importerar både strängpressade och varmvalsade rör. Påståendet beaktar därför inte möjligheten att de rör som importeras av detta specifika indiska valsverk var varmsträngpressade. Dessutom lämnades importstatistiken för denna tillverkare till kommissionen endast efter det slutgiltiga meddelandet av uppgifter och kunde därför inte verifieras. Påståendet avvisades därför. (67) Sökanden lämnade in bekräftelsemejl från två utvalda exporterande tillverkare i Kina, som vägrade att leverera varmvalsade rör eller endast kunde erbjuda kallformade rör. (68) För det första går det, med hänsyn till det stora antalet exporterande tillverkare i Kina (i den ursprungliga undersökningen samarbetade 31 grupper av exporterande tillverkare), inte att dra några slutsatser av de upplysningar som lämnats av två av dem. För det andra konstaterade kommissionen att detta inte besvarar frågan om huruvida de indiska exporterande tillverkarna kunde tillverka den produkt de exporterar till unionen, utan endast visar försäljningsstrategin för dessa två kinesiska exporterande tillverkare. Kommissionen avvisade därför detta påstående. (69) Sökanden hävdade att det inte fanns något valsverk i Indien som kan tillverka varmvalsade rör med en diameter på mer än 4 tum och konstaterade att detta inte hade analyserats av kommissionen. (70) Kommissionen noterade att sömlösa rör av rostfritt stål som exporterades av de indiska exporterande tillverkarna till unionen kan framställas av varmvalsade rör med ursprung i både Indien och Kina. Den utrustning som är tillgänglig för de indiska exporterande tillverkarna gör det möjligt för dem att kallforma kinesiska varmformade rör med en diameter på mer än 4 mm. Detta påstående avvisades därför. (71) Sökanden ifrågasätter kommissionens slutsats rörande den väsentliga bearbetningen i skäl 33, där kommissionen beskrev att kallformning oåterkalleligen förändrar produktens väsentliga egenskaper och hävdade att kostnaden för bearbetningen inte var betydande. (72) Kommissionen konstaterade först att sökanden inte bestritt det faktum att produktens dimensioner samt dess fysikaliska, mekaniska och metallurgiska egenskaper ändras under kallformningen. I sin bedömning konstaterade kommissionen att konstaterandet om icke-kringgående i enlighet med artikel 13. 1 i grundförordningen i detta fall grundade sig på förekomsten av en tillräcklig grund eller ekonomisk motivering för den bearbetning som utförs i Indien. Därför var det inte nödvändigt att göra en kvantitativ bedömning av kostnaderna för bearbetningen. Detta argument avvisades således. (73) Sökanden anförde att kommissionen inte ansåg att den största delen av importen från Indien till unionen före införandet av åtgärderna mot Kina skedde genom ett dotterbolag till en tillverkare i unionen och föreslog att kommissionen skulle anpassa tabell 1 genom att dra av denna import, vilket skulle leda till en kraftig ökning av importen från Indien efter införandet av åtgärderna. Sökanden hävdade dessutom att om kommissionen skulle utesluta denna export till unionen så skulle unionen inte kunna anses vara en viktig exportmarknad för indiska exporterande tillverkare före inledandet av den ursprungliga undersökningen. (74) Även om man skulle undanta exporten till unionen av ovannämnda dotterbolag till unionstillverkaren i Indien, som var relativt stabil under undersökningsperioden, skulle detta inte ändra bedömningen av ökningen av den indiska exporten till unionen. Den indiska exporten till unionen skulle fortfarande vara betydande, och resultera i den förändring i handelsmönstret som beskrivs i skälen 36 och 37. När det gäller unionsmarknadens attraktivitet hänvisar kommissionen till den analys som gjordes i samband med den ursprungliga undersökningen. (75) Sökanden hävdade vidare att den största delen av ökningen av den indiska importen från Kina, i strid med kommissionens konstaterande, skedde före införandet av åtgärder, och att ökningen av den indiska importen från Kina sammanföll med inledandet av undersökningen. (76) Den ursprungliga undersökningen inleddes den 30 september 2010. Eftersom sömlösa rör av rostfritt stål normalt görs på beställning och inte säljs från lager, och med hänsyn till den tid som transporten av varor från Kina till Indien tar med sjötransport, är det inte troligt att Kinas export till Indien under 2009 och 2010 inträffade efter inledandet av undersökningen. I alla händelser ändrar inte detta kommissionens slutsats att ökningen av indisk import från Kina inträffade långt före införandet av åtgärderna eller dess slutsats i skälen 37 och 38 att det förekommer en förändring i handelsmönstret. På denna punkt är kommissionen överens med sökanden. (77) Sökanden hävdade vidare att den indiska exporten till unionen jämfört med den indiska importen från Kina ökade under undersökningsperioden. Med hänvisning till uppgifterna i tabell 2 ökade faktiskt detta förhållande (D/B) från 54 % till 95 %. I motsats till sökandens påstående visar detta dock inte en förändring i de indiska tillverkarnas affärsmodell, utan endast unionsmarknadens växande betydelse för de indiska tillverkarna. (78) För att fastställa huruvida de indiska tillverkarnas affärsmodell har ändrats, var det nödvändigt att analysera deras verksamhet som helhet, i stället för att begränsa analysen till deras försäljning till unionen. För att göra denna analys jämförde kommissionen den indiska importen från Kina med den totala indiska försäljningen från de samarbetsvilliga indiska företagen. Kommissionen avvisade därför detta påstående. (79) Sökanden hävdade också att kalldragning inte är en process som kräver betydande investeringar i fasta tillgångar och frågade kommissionen om den hade kontrollerat kapacitetsutnyttjandet före inledandet av undersökningsperioden och fram till rapportperiodens slut. (80) Kommissionen hade faktiskt kontrollerat kapacitetsutnyttjandet hos de samarbetsvilliga indiska exporterande tillverkarna och konstaterat att produktionskapaciteten i allmänhet överskred den faktiska produktionen under undersökningsperioden. Detta stöder slutsatsen att majoriteten av företagen var utrustade med de nödvändiga fasta tillgångarna redan före inledandet av den ursprungliga undersökningen, såsom sägs i skäl 49. Kommissionen fann även att alla kontrollerade exporterande tillverkare som hade exporterat till unionen under referensperioden var utrustade med och använder stegvalsverk. Kommissionen avvisade därför påståendet och ändrade inte sin slutsats om kravet på betydande investeringar som anges i skäl 49. (81) I sina synpunkter rörande undersökningsresultaten som anges i skäl 50 har sökanden i själva verket jämfört uppgifterna från Eurostat och upptäckt att det indiska genomsnittspriset för import från Indien var högre än priset för exporten från Kina fram till år 2014. (82) I skäl 50 gjorde kommissionen en jämförelse av genomsnittspriserna under 2009 på grundval av statistiken i tabellerna 4 och 17 i kommissionens förordning (EU) nr 627/2011 (4), som uppvisade ett lägre pris för Indien. Oavsett bestred inte sökanden att importen från Indien blev den billigaste källan för import på unionsmarknaden efter införandet av antidumpningstullen mot Kina. Därför avvisades även detta påstående. 4. AVSLUTANDE AV UNDERSÖKNINGEN (83) Med hänsyn till ovanstående bör undersökningen av kringgående avslutas. (84) Undersökningen har visat att kallbearbetning utgör en väsentlig bearbetning av produkten och att det finns tillräcklig grund och ekonomisk motivering, annat än undvikande av tull, för eventuella förändringar i handelsmönstret mellan Kina, Indien och unionen. (85) Villkoren i artikel 13. 1 för att anse att kringgående sker är därför inte uppfyllda och de gällande åtgärderna på import av den berörda produkten med ursprung i Kina bör därför inte utvidgas till att omfatta import av samma produkt som avsänts från Indien, oavsett om produkternas deklarerade ursprung är Indien eller inte. (86) Den registrering av importen av den undersökta produkten som avsänts från Indien, oavsett om produkternas deklarerade ursprung är Indien eller inte, som infördes genom kommissionens genomförandeförordning (EU) 2017/272, bör upphöra att gälla. (87) Den kommitté som inrättats i enlighet med artikel 15. 1 i förordning (EU) 2016/1036 har inte avgett något yttrande. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Härmed avslutas den undersökning som inleddes genom genomförandeförordning (EU) 2017/272 rörande eventuellt kringgående av de antidumpningsåtgärder som infördes genom rådets genomförandeförordning (EU) nr 1331/2011 på import av vissa sömlösa rör av rostfritt stål, som för närvarande klassificeras enligt KN-nummer ex 7304 11 00, ex 7304 22 00, ex 7304 24 00, ex 7304 41 00, ex 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 och ex 7304 90 00 (Taric-nummer: 7304110011, 7304110019, 7304220021, 7304220029, 7304240021, 7304240029, 7304410091, 7304491091, 7304499391, 7304499591, 7304499991 och 7304900091) med ursprung i Folkrepubliken Kina och som avsänts från Indien, oavsett om produkternas deklarerade ursprung är Indien eller inte, och registrering av sådan import. Artikel 2 Tullmyndigheterna åläggs att upphöra med den registrering av import som infördes genom artikel 2 i genomförandeförordning (EU) 2017/272. Artikel 3 Genomförandeförordning (EU) 2017/272 ska upphöra att gälla. Artikel 4 Denna förordning träder i kraft dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 15 november 2017. På kommissionens vägnar Jean-Claude JUNCKER Ordförande (1) EUT L 176, 30. 6. 2016, s. 21. (2) EUT L 336, 20. 12. 2011, s. 6. (3) EUT L 40, 17. 2. 2017, s. 64. (4) EUT L 169, 29. 6. 2011, s. 1 |
Rådets afgørelse (EU) 2023/276 af 6. februar 2023 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Cypern | 2023-02-06 | [
"Cyprus",
"appointment of members",
"member of the Committee of the Regions"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/df53eab4-a842-11ed-b508-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2023039DA. 01006201. xml 9. 2. 2023 DA Den Europæiske Unions Tidende L 39/62 RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/276 af 6. februar 2023 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Cypern RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305, under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (1), under henvisning til indstilling fra den cypriotiske regering, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling. (2) Rådet vedtog den 8. juni 2020 afgørelse (EU) 2020/766 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 1. februar 2020 til den 25. januar 2025. (3) Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter udløbet af det nationale mandat, på grundlag af hvilket Panayiotis VASILIOU blev indstillet til beskikkelse. (4) Den cypriotiske regering har indstillet Christodoulos PAPACHRISTOU, der er repræsentant for en lokal myndighed og valgt til en lokal myndighed, Πρόεδρος Κοινοτικού Συμβουλίου, Κοινότητα Ψεματισμένου, Επαρχία Λάρνακας (formand for kommunalbestyrelsen, kommunen Psematismenos, Larnaca-distriktet), som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025 — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Christodoulos PAPACHRISTOU, der er repræsentant for en lokal myndighed og valgt til en lokal myndighed, Πρόεδρος Κοινοτικού Συμβουλίου, Κοινότητα Ψεματισμένου, Επαρχία Λάρνακας (formand for kommunalbestyrelsen, kommunen Psematismenos, Larnaca-distriktet), beskikkes herved som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025. Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2023. På Rådets vegne J. ROSWALL Formand (1) EUT L 139 af 27. 5. 2019, s. 13. (2) Rådets afgørelse (EU) 2020/766 af 8. juni 2020 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 1. februar 2020 til den 25. januar 2025 (EUT L 187 af 12. 6. 2020, s. 3) |
Sag C-375/04: Sag anlagt den 1. september 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg | 2004-10-23 | [
"European Commission",
"Luxembourg",
"action for failure to fulfil an obligation",
"data processing",
"data protection",
"personal data",
"protection of privacy"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/d244b20e-ef91-4ee5-862a-716e34c4bbcc | dan | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | C 262/22 DA Den Europæiske Unions Tidende 23. 10. 2004 Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 16. august 2004 af Unabhängiger Verwaltungs- senat Salzburg i sagen Georg Schwarz mod Bürgermeister des Landeshauptstadt Salzburg Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter: Fristen for gennemførelsen af direktiv 2001/16/EF udløb den 20. april 2003. (Sag C-366/04) (2004/C 262/37) (1) EFT L 110, s. 1. Ved kendelse afsagt den 16. august 2004, indgået til Domsto- lens Justitskontor den 23. august 2004, har Unabhängiger Verwaltungssenat Salzburg i sagen Georg Schwarz mod Bürger- meister des Landeshauptstadt Salzburg forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål: Er artikel 28-30 EF, sammenholdt med artikel 7 i Rådets direktiv (93/43/EØF) (1) af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhy- giejne til hinder for en national forskrift udstedt før direktivets ikrafttræden, hvorefter det er forbudt at udbyde uindpakkede sukkervarer eller varer, der indeholder sødemidler, til salg fra automater? (1) EFT L 175, s. 1. Sag anlagt den 1. september 2004 af Kommissionen for De Storhertugdømmet Europæiske Fællesskaber mod Luxembourg (Sag C-375/04) (2004/C 262/39) 2004 Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 1. Storhertugdømmet september Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Shotter, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg. sag mod anlagt Sag anlagt den 26. august 2004 af Kommissionen for De Forbundsrepublikken Europæiske Fællesskaber mod Tyskland (Sag C-370/04) (2004/C 262/38) Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 26. august 2004 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Gerald Braun og Wouter Wils, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg. Kommissionen har nedlagt følgende påstande: — Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsi- desat sine forpligtelser i henhold til artikel 17 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommu- nikation) (1), idet det ikke har udstedt de love og administra- tive bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har under- rettet Kommissionen herom. — Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande: Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter: 1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten samt Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF (1) af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesy- stem for konventionelle tog, da den ikke indenfor den fast- satte frist har vedtaget alle de nødvendige love og admini- strative forskrifter til at gennemføre direktivet i national ret. 2. Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger. Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 31. oktober 2003. (1) EFT L 201 af 31. 7. 2002, s. 37 |
Kommissionens förordning (EG) nr 1860/2002 av den 17 oktober 2002 om fastställande av exportbidrag för vitsocker och råsocker som exporteras i obearbetat skick | 2002-10-17 | [
"export refund",
"raw sugar",
"white sugar"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/56b05d45-826e-4926-8bb9-4eabef0ba7da | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 18. 10. 2002 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning L 280/17 KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 1860/2002 av den 17 oktober 2002 om fastställande av exportbidrag för vitsocker och råsocker som exporteras i obearbetat skick EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av Fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av rådets förordning (EG) nr 1260/2001 av den 19 juni 2001 om den gemensamma organisationen av mark- naden för socker (1), ändrad genom kommissionens förordning (EG) nr 680/2002 (2) särskilt artikel 27. 5 andra stycket, och av följande skäl: I artikel 27 i förordning (EG) nr 1260/2001 föreskrivs att skillnaden mellan prisnoteringarna eller priserna på världsmarknaden för de produkter som räknas upp i artikel 1. 1 a i samma förordning och priserna för dessa produkter inom gemenskapen får täckas av ett export- bidrag. till I förordning (EG) nr1260/2001 föreskrivs att när export- bidrag för vitsocker och råsocker som exporteras i odenaturerat och obearbetat skick fastställs måste hänsyn tas gemenskapen och på världsmarknaden, och särskilt till de pris- och kostnads- faktorer som anges i artikel 28 i den förordningen. I samma artikel föreskrivs att hänsyn även skall tas till den ekonomiska aspekten av den föreslagna exporten. sockersituationen i (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) Situationen på världsmarknaden eller vissa marknaders särskilda krav kan göra det nödvändigt att variera export- bidraget för socker efter destinationen. I särskilda fall får exportbidraget fastställas genom andra rättsakter. Exportbidraget måste fastställas varannan vecka. Det får ändras under mellantiden. Tillämpningen av de bestämmelser som föreskrivs ovan på den nuvarande situationen på sockermarknaden, särskilt på prisnoteringar eller priser på socker inom att gemenskapen och på världsmarknaden innebär exportbidraget bör vara det som anges i bilagan till denna förordning. I förordning (EG) nr 1260/2001 föreskrivs inte någon återgång till ett system med kompensation för lagrings- kostnader från och med den 1 juli 2001. Det bör därför tas hänsyn till detta vid fastställandet av de bidrag som beviljas när exporten inträffar efter den 30 september 2001. De åtgärder som föreskrivs i denna förordning är fören- liga med yttrandet från Förvaltningskommittén för socker. Exportbidraget för råsocker måste fastställas i förhållande till standardkvaliteten. Denna definieras i punkt II i bilaga I till förordning (EG) nr 1260/2001. Dessutom bör detta exportbidrag fastställas i enlighet med artikel 28 i förord- ning (EG) nr 1260/2001. Kandisocker definieras i kommissionens förordning (EG) nr 2135/95 av den 7 september 1995 om tillämpningsföreskrifter för bevil- jande av exportbidrag vid sockerexport (3). Det export- bidrag som beräknas på detta sätt för socker som inne- färgtillsatser måste tillämpas på håller arom- eller sackarosinnehållet och följaktligen fastställas per 1 % av innehållet. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Exportbidragen för de produkter som räknas upp i artikel 1. 1 a i förordning (EG) nr 1260/2001 och som exporteras i odenatu- rerat och obearbetat skick skall vara de belopp som anges i bilagan till den här förordningen. Denna förordning träder i kraft den 18 oktober 2002. Artikel 2 Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 17 oktober 2002. På kommissionens vägnar Franz FISCHLER Ledamot av kommissionen (1) EGT L 178, 30. 6. 2001, s. 1. (2) EGT L 104, 20. 4. 2002, s. 26. (3) EGT L 214, 8. 9. 1995, s. 16. L 280/18 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning 18. 10. 2002 BILAGA till kommissionens förordning av den 17 oktober 2002 om fastställande av exportbidragen för vitsocker och råsocker som exporteras i obearbetat skick Produktnummer Destination Måttenhet Bidragsbelopp 1701 11 90 9100 1701 11 90 9910 1701 11 90 9950 1701 12 90 9100 1701 12 90 9910 1701 12 90 9950 1701 91 00 9000 1701 99 10 9100 1701 99 10 9910 1701 99 10 9950 1701 99 90 9100 A00 A00 A00 A00 A00 A00 A00 A00 A00 A00 A00 EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/1 % sackaros × 100 kg nettoprodukt EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/100 kg EUR/1 % sackaros × 100 kg nettoprodukt (1) (1) (2) (1) (1) (2) 42,17 41,14 42,17 41,14 0,4584 45,84 44,72 44,72 0,4584 (1) Tillämpligt på råsocker med utbyte på 92 %. Om utbytet är ett annat än 92 % skall det tillämpliga exportbidraget beräknas i enlighet med bestämmelserna i artikel 28. 4 i rådets förordning (EG) nr 1260/2001. (2) Fastställande upphävt genom kommissionens förordning (EEG) nr 2689/85 (EGT L 255, 26. 9. 1985, s. 12), ändrad genom förordning (EEG) nr 3251/85 (EGT L 309, 21. 11. 1985, s. 14). Anm. : Produktkoderna och destinationskoderna serie ”A” fastställs i kommissionens förordning (EEG) nr 3846/87 (EGT L 366, 24. 12. 1987, s. 1) i dess ändrade lydelse. De numeriska destinationskoderna fastställs i kommissionens förordning (EG) nr 2020/2001 (EGT L 273, 16. 10. 2001, s. 6) |
Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (tørke og skovbrande i Rumænien og oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Tjekkiet) (COM(2013)0692 — C7-0343/2013 — 2013/2255(BUD)) | 2013-11-20 | [
"Austria",
"Czechia",
"Germany",
"Romania",
"aid to disaster victims",
"commitment of expenditure",
"fund (EU)",
"general budget (EU)",
"natural disaster",
"payment appropriation"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/b882d77c-b1dd-11e6-871e-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2016436DA. 01020301. xml 24. 11. 2016 DA Den Europæiske Unions Tidende C 436/203 P7_TA(2013)0475 Anvendelse af EU's Solidaritetsfond — tørke og skovbrande i Rumænien, oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Den Tjekkiske Republik Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (tørke og skovbrande i Rumænien og oversvømmelser i Tyskland, Østrig og Tjekkiet) (COM(2013)0692 — C7-0343/2013 — 2013/2255(BUD)) (2016/C 436/30) Europa-Parlamentet, — der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0692 — C7-0343/2013), — der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 26, — der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (2), — der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, — der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, — der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0369/2013), 1. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 2. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 3. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. (1) EUT C 139 af 14. 6. 2006, s. 1. (2) EFT L 311 af 14. 11. 2002, s. 3. BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse 2014/95/EU) |
SKRIFTLIG FRÅGA E-2359/99 från Cristiana Muscardini (UEN) och Brian Crowley (UEN) till kommissionen. Syntetiska droger. | 1999-12-13 | [
"European social policy",
"drug addiction",
"public awareness campaign"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/1199fd06-1e07-4a49-b4d0-ffbd419bb096 | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 3. 10. 2000 SV Europeiska gemenskapernas officiella tidning C 280 E/31 ibland rentav via del B i budgeten. F(cid:246)r n(cid:228)rvarande sker ingen sammanst(cid:228)llning som skulle kunna ge ett m(cid:229)tt p(cid:229) den totala kostnaden f(cid:246)r revision. Inf(cid:246)randet av verksamhetsbaserad f(cid:246)rvaltning, som kommis- sionen beslutade om i november 1999, torde g(cid:246)ra det m(cid:246)jligt f(cid:246)r kommissionen att i framtiden l(cid:228)mna denna typ av information. Om det visar sig att bidragsmedel har anv(cid:228)nts p(cid:229) ett felaktigt s(cid:228)tt, inleder kommissionen kravf(cid:246)rfarandet enligt artiklarna 28 och 29 i budgetf(cid:246)rordningen (1). Den beh(cid:246)rige utanordnaren utf(cid:228)rdar ett prelimin(cid:228)rt betalningskrav, som skickas till styrekonomen f(cid:246)r godk(cid:228)nnande och registreras av r(cid:228)kenskapsf(cid:246)raren. Den sistn(cid:228)mnde ansvarar f(cid:246)r att utf(cid:228)rda ett betalningskrav och skall s(cid:228)kerst(cid:228)lla att kommissionens fordringar betalas. Han inleder kravf(cid:246)rfarandet, om betalning inte sker p(cid:229) f(cid:246)rfallodagen. Det fr(cid:228)msta syftet med rapporteringssystemet (cid:228)r att p(cid:229) ett effektivt s(cid:228)tt driva in enskilda fordringar och d(cid:228)rf(cid:246)r kan f(cid:246)r n(cid:228)rvarande inga allm(cid:228)nna procentsatser anges f(cid:246)r hur (cid:229)terkrav av bidragsmedel fungerar. Rapporteringen kommer dock att f(cid:246)rb(cid:228)ttras genom redovisningssystemet Sincom2 och det torde g(cid:246)ra det m(cid:246)jligt f(cid:246)r kommissionen att i framtiden sammanst(cid:228)lla mer allm(cid:228)n statistik av detta slag. (1) EGT L 356, 31. 12. 1977; svensk specialutg(cid:229)va, omr(cid:229)de 1, volym 4, s. 3. (2000/C 280 E/030) SKRIFTLIG FR¯GA E-2359/99 fr(cid:229)n Cristiana Muscardini (UEN) och Brian Crowley (UEN) till kommissionen (13 december 1999) ˜mne: Syntetiska droger (cid:129) Kemiska droger sprider sig p(cid:229) ett skr(cid:228)mmande s(cid:228)tt och sk(cid:246)rdar offer i alla EU-l(cid:228)nder. (cid:129) Enligt uppgifter i pressen har vissa recept f(cid:246)r tillverkningen av dessa substanser med detaljerade instruktioner (cid:246)verf(cid:246)rts via Internet, s(cid:229) att det har blivit m(cid:246)jligt att tillverka narkotika hemma. (cid:129) M(cid:229)nga, alltf(cid:246)r m(cid:229)nga ungdomar (cid:228)r ovetande om de irreparabla skador som dessa substanser ger. Den levertransplantation som fick utf(cid:246)ras p(cid:229) en sjutton(cid:229)rig flicka i Lombardiet, Italien, (cid:228)r ett tydligt bevis p(cid:229) detta. Skulle kommissionen kunna planera en informationskampanj f(cid:246)r alla nationella tv-kanaler i medlems- l(cid:228)nderna, s(cid:229)v(cid:228)l statliga som privata, i syfte att g(cid:246)ra ungdomar och deras familjer medvetna om riskerna genom att avskr(cid:228)cka dem fr(cid:229)n narkotikabruk och uppmana dem att samarbeta med beh(cid:246)riga myndigheter f(cid:246)r att kunna identifiera och stoppa den som sprider eller p(cid:229) n(cid:229)got s(cid:228)tt fr(cid:228)mjar syntetiska droger? Svar fr(cid:229)n David Byrne p(cid:229) kommissionens v(cid:228)gnar (21 januari 2000) Kommissionen delar parlamentsledamotens oro vad g(cid:228)ller de problem som syntetiska droger skapar. I sitt meddelande om en europeisk handlingsplan f(cid:246)r narkotikabek(cid:228)mpning (2000(cid:129)2004) (1), p(cid:229)pekade kom- missionen att problemet kan minskas genom anv(cid:228)ndning av till(cid:228)mplig lagstiftning, (cid:229)tg(cid:228)rder mot tillverk- ning och f(cid:246)rs(cid:228)ljning samt f(cid:246)rb(cid:228)ttrat samarbete mellan nationella myndigheter och den kemiska industrin, s(cid:228)rskilt n(cid:228)r det g(cid:228)ller prekursorer, internationellt samarbete och insatser i syfte att minska efterfr(cid:229)gan genom information och annan f(cid:246)rebyggande verksamhet. C 280 E/32 Europeiska gemenskapernas officiella tidning SV 3. 10. 2000 I meddelandet understryks (cid:228)ven att kampanjer i massmedier har anv(cid:228)nts i stor utstr(cid:228)ckning f(cid:246)r att medvetandeg(cid:246)ra allm(cid:228)nheten om drogproblemet. F(cid:246)r att budskapet i dessa kampanjer skall f(cid:229) (cid:246)nskad effekt skall de vara riktade till r(cid:228)tt m(cid:229)lgrupp, vara informativa och realistiska. Det (cid:228)r av yttersta vikt att s(cid:229)dana informationskampanjer (cid:228)r ett st(cid:246)d f(cid:246)r initiativ p(cid:229) lokal niv(cid:229) som (cid:228)r kopplade till ett bildnings- perspektiv, b(cid:229)de f(cid:246)r barn och ungdomar och f(cid:246)r personer i deras omgivning som spelar en viktig roll. Dessutom b(cid:246)r understrykas att detta pedagogiska tillv(cid:228)gag(cid:229)ngss(cid:228)tt inneb(cid:228)r att information f(cid:246)r barn och ungdomar skall uppfattas som ett led i en kommunikationsprocess och dialog snarare (cid:228)n en kampanj. Kommissionen (cid:228)r (cid:246)vertygad om att det aktiva engagemanget av barn och ungdomar i informations- kampanjerna (cid:228)r avg(cid:246)rande f(cid:246)r att dessa skall lyckas. Europeiska veckan f(cid:246)r f(cid:246)rebyggande av narkotikamissbruk (cid:228)r ett bra exempel p(cid:229) hur man kombinerat engagemanget p(cid:229) gr(cid:228)srotsniv(cid:229) med en EU-kampanj f(cid:246)r att ge denna st(cid:246)rre tyngd och ge st(cid:246)d (cid:229)t lokala evenemang. Kommissionen har inom ramen f(cid:246)r gemenskapens program f(cid:246)r f(cid:246)rebyggande av narkotika- missbruk (1996(cid:129)2000) inlett och delvis finansierat tre s(cid:229)dana temaveckor i alla medlemsstater. Tema- veckan 1998 handlade om syntetiska droger och barn och ungdomar och inneh(cid:246)ll en TV-annons p(cid:229) 30 sekunder p(cid:229) 18 spr(cid:229)k, en radioannons p(cid:229) 6 spr(cid:229)k, en annons i dagstidningar p(cid:229) 12 spr(cid:229)k, en informa- tionsfolder p(cid:229) 13 spr(cid:229)k och affischer med text p(cid:229) 19 spr(cid:229)k. Temaveckan inleddes av en internationell tv(cid:229)dagars konferens om f(cid:246)rebyggande av narkotikamissbruk och beslutsfattande som organiserades av staden Wien med st(cid:246)d av kommissionen. Dessutom finansierades projekt i flera medlemsstater genom gemenskapens program f(cid:246)r f(cid:246)rebyggande av narkotikamissbruk (1996(cid:129)2000) med syfte att sprida relevant information om syntetiska droger till barn och ungdomar. Dessa projekt har lett till m(cid:229)nga olika slags utbildningar och informationsmaterial i form av foldrar, audiovisuella produkter och hemsidor p(cid:229) Internet. Projekten (cid:228)r (cid:228)ven organiserade i Europeiska n(cid:228)tverk d(cid:228)r det sker ett utbyte av modeller f(cid:246)r god praxis och gemensamma aktioner som ger ett (cid:246)kat merv(cid:228)rde f(cid:246)r hela EU. ¯ andra sidan anser kommissionen att det (cid:228)r ol(cid:228)mpligt att fr(cid:228)mja mediakampanjer som inte tar h(cid:228)nsyn till behov och utveckling p(cid:229) lokal, regional och nationell niv(cid:229), eftersom det strider mot subsidiaritetsprincipen och inte (cid:228)r ett effektivt s(cid:228)tt att anv(cid:228)nda offentliga medel. Kommissionen t(cid:228)nker forts(cid:228)tta sitt engagerade arbete f(cid:246)r att f(cid:246)rebygga drogmissbruk och fr(cid:228)mja en sund livsstil bland barn och ungdomar. (1) KOM(1999) 239 slutlig. (2000/C 280 E/031) SKRIFTLIG FR¯GA E-2365/99 fr(cid:229)n Anders Wijkman (PPE-DE) till kommissionen (13 december 1999) ˜mne: Koldioxidutsl(cid:228)pp och klimat Klimatfr(cid:229)gan (cid:228)r enligt m(cid:229)ngas bed(cid:246)mning det st(cid:246)rsta milj(cid:246)problemet m(cid:228)nskligheten st(cid:229)r inf(cid:246)r. ¯tg(cid:228)rder inom energi- och transportsektorn framst(cid:229)r som helt avg(cid:246)rande f(cid:246)r m(cid:246)jligheterna att f(cid:229) kontroll p(cid:229) utsl(cid:228)ppen av klimatgaser. Enligt den senaste rapporten fr(cid:229)n EU:s milj(cid:246)byr(cid:229) i K(cid:246)penhamn uttrycks stor oro (cid:246)ver CO2-utsl(cid:228)ppen, inte minst fr(cid:229)n trafiken. Vilka initiativ (cid:246)verv(cid:228)ger ni som ansvarig f(cid:246)r energi och transporter f(cid:246)r att se till att CO2-utsl(cid:228)ppen inom EU reduceras v(cid:228)sentligt? Svar fr(cid:229)n Margot Wallstr(cid:246)m p(cid:229) kommissionens v(cid:228)gnar (14 februari 2000) Klimatf(cid:246)r(cid:228)ndringar (cid:228)r en av huvudfr(cid:229)gorna n(cid:228)r det g(cid:228)ller integrering av milj(cid:246)fr(cid:229)gor i alla politikomr(cid:229)den. Detta konstaterades dels i kommissionens rapport (1) om integrering av milj(cid:246)fr(cid:229)gor till Europeiska r(cid:229)dets m(cid:246)te i Helsingfors, dels i r(cid:229)dets (transport och milj(cid:246)) (2) rapporter till samma m(cid:246)te i Helsingfors |
Kommissionens meddelande inom ramen för genomförandet av rådets direktiv 88/378/EEG av den 3 maj 1988 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om leksakers säkerhet (Text av betydelse för EES) | 2003-03-15 | [
"European standard",
"approximation of laws",
"harmonisation of standards",
"product safety",
"safety standard",
"technical standard",
"toy industry"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/6f1617be-94e7-469c-9366-27de3c8b7197 | swe | [
"html",
"pdf",
"print"
] | C 62/4 SV Europeiska unionens officiella tidning 15. 3. 2003 Kommissionens meddelande inom ramen för genomförandet av rådets direktiv 88/378/EEG av den 3 maj 1988 om tillnärmning av medlemsstaternas lagstiftning om leksakers säkerhet (1) (2003/C 62/03) (Text av betydelse för EES) (Offentliggörande av benämningar och referensnummer för de harmoniserade standarderna enligt direktivet) OEN (1) Referensnummer Benämning på standarden och referensdokumentet Referensnummer till ersatt standard Dag då ersatt standard inte längre medför att överensstäm- melse får förutsättas Dag för första offentliggörande CEN EN 71-1:1998 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper EN 71-1:1988 (2) 31. 1. 2001 28. 7. 1999 (3) CEN EN 71-1:1998/ A5:2000 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper – Tillägg 5 31. 5. 2001 14. 9. 2001 (4) EN 71-1:1998, punkterna 3. 7, 4. 4, 4. 15. 1. 4, 4. 16, 5. 4, 7. 18, 8. 2, 8. 4. 2. 2, 8. 11. 3, 8. 17, 8. 15, 8. 26. 2. 2, C. 5, C. 10, C. 30, C. 32 CEN EN 71-1:1998/ A1:2001 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper – Tillägg 1 EN 71-1:1998, punkterna 4. 15. 1, 7. 11, C. 19 31. 7. 2001 14. 9. 2001 (5) CEN EN 71-1:1998/ A2:2002 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper – Tillägg 2 EN 71-1:1998, punkterna 4. 20, 7. 8, 8. 31. 2. 4 31. 8. 2002 8. 8. 2002 (6) CEN EN 71-1:1998/ A6:2002 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper – Tillägg 6 EN 71-1:1998, punkterna 1, 4. 17, C. 23 30. 9. 2002 8. 8. 2002 (7) CEN EN 71-1:1998/ A7:2002 säkerhetsregler Leksakers – Del 1: Mekaniska och fysika- liska egenskaper – Tillägg 7 EN 71-1:1998, punkterna 8. 41. 1, 8. 41, 4. 14. 1, 8. 41. 2, C. 17 30. 11. 2002 8. 8. 2002 (8) I enlighet med kommissionens beslut av den 30 juli 2001 (9) innebär punkt 4. 20 d i EN 71-1:1998, om det C-vägda toppvärdet för ljudtryck från leksaker med tändsats, att överensstämmelse endast får förutsättas fr. o. m. den 1 augusti 2001. CEN EN 71-2:1993 Leksakers Del 2: Brännbarhet säkerhetsregler – EN 71-2:1988 (10) 30. 4. 1994 11. 5. 1994 (11) CEN EN 71-2:1993/ AC:1995 säkerhetsregler Leksakers – Del 2: Brännbarhet – corri- gendum Ej tillämpligt Ej tillämpligt 8. 8. 2002 (12) CEN EN 71-3:1994 säkerhetsregler Leksakers – Del 3: Migrering av vissa äm- nen EN 71-3:1988 (13) 30. 6. 1995 12. 10. 1995 (14) (1) EGT L 187, 16. 7. 1988. 15. 3. 2003 SV Europeiska unionens officiella tidning C 62/5 OEN (1) Referensnummer Benämning på standarden och referensdokumentet Referensnummer till ersatt standard Dag då ersatt standard inte längre medför att överensstäm- melse får förutsättas Dag för första offentliggörande CEN EN 71-3:1994/ AC:2002 säkerhetsregler Leksakers – Del 3: Migrering av vissa äm- nen – corrigendum Ej tillämpligt Ej tillämpligt Detta är det första offentlig- görandet CEN EN 71-3:1994/ A1:2000 säkerhetsregler Leksakers – Del 3: Migrering av vissa äm- nen – Tillägg 1 31. 10. 2000 14. 9. 2001 (15) EN 71-3:1994, punkterna 8. 71, 8. 72, 8. 8. 1, 8. 9. 1, 8. 9. 2, 6. 1. 6, Tillägg A, D. 5. 1, 8. 3. 1, 8. 4. 1, 8. 6. 1, 8. 7. 1, 8. 7. 2, 8. 9. 1, 8. 9. 2, D. 3 8. 2. 1, 5, CEN EN 71-3:1994/ A1:2000/ AC:2000 säkerhetsregler Leksakers – Del 3: Migrering av vissa äm- nen – Tillägg 1 – corrigen- dum Ej tillämpligt Ej tillämpligt 8. 8. 2002 (16) CEN EN 71-4:1990 säkerhetsregler Leksakers – Del 4: Kemilådor och lik- nande artiklar Ej tillämpligt Ej tillämpligt 9. 2. 1991 (17) CEN EN 71-4:1990/ A1:1998 säkerhetsregler Leksakers – Del 4: Kemilådor och lik- nande artiklar – Tillägg 1 EN 71-4:1990, punkterna 6. 1, 6. 2, 6. 3, 6. 5, 7. 1, 7. 3. 2, 9. 1, 9. 3 31. 10. 1998 5. 9. 1998 (18) CEN EN 71-5:1993 säkerhetsregler Leksakers – Del 5: Kemiska leksaker (hob- byutrustning utom kemilådor) Ej tillämpligt Ej tillämpligt 1. 9. 1993 (19) CEN EN 71-6:1994 Leksakers säkerhetsregler – ”Ej Del 6: Varningssymbol lämplig för barn under 3 år” Ej tillämpligt Ej tillämpligt 22. 6. 1995 (20) CEN EN 71-7:2002 säkerhetsregler – Leksakers Del 7: Fingerfärger – Krav och provningsmetoder Ej tillämpligt Ej tillämpligt Detta är det första offentlig- görandet Cenelec EN 50088:1996 Säkerhet hos elektriska lek- saker Ej tillämpligt Ej tillämpligt 21. 6. 1997 (21) Cenelec EN 50088:1996/ A2:1997 Säkerhet hos elektriska lek- saker – Tillägg 2 punk- EN 50088:1996, terna 1, 3. 2. 2, H. 1, H. 5, H. 7. 1, H. 7. 4, H. 8, H. 9. 4, H. 9. 6, H. 9. 9, H. 11, H. 12, H. 13, H. 14, H. 15 1. 3. 2000 27. 11. 1999 (22) Cenelec EN 50088:1996/ A1:1996 Säkerhet hos elektriska lek- saker – Tillägg 1 EN 50088:1996, 14. 2 punkt 1. 10. 2001 21. 6. 1997 (23) C 62/6 SV Europeiska unionens officiella tidning 15. 3. 2003 OEN (1) Referensnummer Benämning på standarden och referensdokumentet Referensnummer till ersatt standard Cenelec EN 50088:1996/ A3: 2002 Säkerhet hos elektriska lek- saker – Tillägg 3 EN 50088:1996, punk- terna 1, 2. 3. 1. 6, 3. 1. 8, 3. 2. 3, 3. 5. 1, 3. 5. 4, 5. 1. 4, 5. 1. 5, 6, 6. 1, 6. 2, 7. 1. 1, 7. 2, 7. 3, 7. 4, 7. 7, 9. 2, 9. 3, 9. 4, 9. 5, 9. 8, 9. 8. 2, 9. 9, 11. 1, 13, 14. 6, 14. 7, 14. 10, 14. 12, 16. 3, 17. 1, 19. 2. 1, 19. 2. 2, 19. 2. 3, 20, tillbyggnad Dag då ersatt standard inte längre medför att överensstäm- melse får förutsättas 1. 3. 2005 Dag för första offentliggörande Detta är det första offentlig- görandet (1) OEN: Europeiska standardiseringsorganet. — CEN: rue de de Stassart/Stassartstraat 36, B-1050 Bryssel, tfn (32-2) 550 08 11, fax (32-2) 550 08 19 (www. cenorm. be). — Cenelec: rue de Stassart/Stassartstraat 35, B-1050 Bryssel, tfn (32-2) 519 68 71, fax (32-2) 519 69 19 (www. cenelec. org). — ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia-Antipolis Cedex, tfn (33-4) 92 94 42 00, fax (33-4) 93 65 47 16 (www. etsi. org). (2) EGT C 155, 23. 6. 1989, s. 2. (3) EGT C 215, 28. 7. 1999, s. 4. (4) EGT C 256, 14. 9. 2001, s. 4. (5) EGT C 256, 14. 9. 2001, s. 4. (6) EGT C 188, 8. 8. 2002, s. 8. (7) EGT C 188, 8. 8. 2002, s. 8. (8) EGT C 188, 8. 8. 2002, s. 8. (9) EGT L 205, 31. 7. 2001, s. 39. (10) EGT C 155, 23. 6. 1989, s. 2. (11) EGT C 129, 11. 5. 1994, s. 13. (12) EGT C 188, 8. 8. 2002, s. 8. (13) EGT C 155, 23. 6. 1989, s. 2. (14) EGT C 265, 12. 10. 1995, s. 23. (15) EGT C 256, 14. 9. 2001, s. 4. (16) EGT C 188, 8. 8. 2002, s. 8. (17) EGT C 34, 9. 2. 1991, s. 4. (18) EGT C 277, 5. 9. 1998, s. 2. (19) EGT C 237, 1. 9. 1993, s. 2. (20) EGT C 156, 22. 6. 1995, s. 4. (21) EGT C 190, 21. 6. 1997, s. 8. (22) EGT C 340, 27. 11. 1999, s. 69. (23) EGT C 190, 21. 6. 1997, s. 8. ANMÄRKNING: — Alla upplysningar om standardernas tillgänglighet kan erhållas antingen från de europeiska standardi- seringsorganen (1) eller från de nationella standardiseringsorganen, vilka förtecknas i bilagan till Euro- paparlamentets och rådets direktiv 98/34/EG (2), ändrat genom rådets direktiv 98/48/EG (3). — Offentliggörandet i Europeiska unionens officiella tidning innebär inte att standarderna finns tillgängliga på alla gemenskapsspråk. — Denna förteckning ersätter alla tidigare förteckningar som har publicerats i Europeiska unionens officiella tidning. — Kommissionen ansvarar för att denna förteckning hålls aktuell. (1) www. cenorm. be, www. cenelec. org (2) EGT L 204, 21. 7. 1998, s. 37. (3) EGT L 217, 5. 8. 1998, s. 18 |
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 2020/C 270/06 | 2020-08-17 | [
"Türkiye",
"consumer information",
"designation of origin",
"labelling",
"olive oil",
"product designation",
"quality control of agricultural products"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8be8ef77-e052-11ea-ad25-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | C_2020270DA. 01000701. xml 17. 8. 2020 DA Den Europæiske Unions Tidende C 270/7 Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (2020/C 270/06) Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen. ENHEDSDOKUMENT »MİLAS ZEYTİNYAĞI« EU-nr. : PDO-TR-02379 — 13. 11. 2017 BOB (X) BGB () 1. Betegnelse [på en BOB eller BGB] »Milas Zeytinyaği« 2. Medlemsstat eller tredjeland Tyrkiet 3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren 3. 1. Produkttype Kategori 1. 5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier m. m. ) 3. 2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1 »Milas Zeytinyağı« er en ekstra jomfruolie, der udelukkende fremstilles af olivensorten »Memecik«, som dyrkes i Milas-provinsen. Olivenolien fremstilles udelukkende ved mekaniske processer. — Olien har mørkegrøn/gul farve og en skarp frugtagtig duft. — Aromaen i olivenolien minder om græs, og smagen kendetegnes ved nuancer af cayennepeber og sort peber. — α-tocopherol: mindst 100 mg/kg olie. — Samlet fenolindhold: mindst 100 mg/kg. — Mængden af fri fedtsyre i form af oliesyre i Milas Zeytinyağı er lavere end 0,7 % udtrykt i oliesyre. — Det gennemsnitlige peroxidtal for Milas Zeytinyağı er 4,5 meq aktivt ilt/kg olie med højst 20 meq aktivt oxygen/kg olie. 3. 3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter) »Milas Zeytinyağı« fremstilles udelukkende af oliven, nærmere bestemt olivensorten »Memecik«, der dyrkes i det pågældende geografiske område. Andre sorter end Memecik, der iblandes under høsten, må ikke udgøre mere end 5 %. 3. 4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område Aktiviteter i forbindelse med fremstillingen af råvaren og forarbejdningen heraf skal foregå inden for det afgrænsede geografiske område. 3. 5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til — 3. 6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til Foruden de obligatoriske angivelser, der er foreskrevet i lovgivningen om mærkning af og præsentationsmåder for fødevarer, skal mærkningen indeholde følgende: — Navnet på betegnelsen »Milas Zeytinyağı« — Handelsnavn og adresse, kortform af virksomhedens navn og adresse eller producentens registrerede varemærke — Den Europæiske Unions BOB-symbol — Følgende logo: — Officielt hologram til certificering af ægthed. 4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning Det beskyttede område omfatter alle landsbyer og byer i kommunen Milas. De ligger alle i provinsen Muğla i Det Ægæiske Havs sydlige region. 5. Tilknytning til det geografiske område Det geografiske områdes egenart Milas er beliggende i Menteşe-regionen i den nordvestlige del af provinsen Muğla. Det er et bjergrigt område med smalle og dybe dale og kalkholdige landområder, der i nordlig til sydøstlig retning afgrænses af Bafa lake-Milas-depressionen, i vestlig retning af Ilbıra Mountain og Akçay-depressionen i østlig retning. Begrænsede landbrugsarealer samt bjergmassiver og bjergskråninger i distriktet har skabt gunstige vækstbetingelser for olivendyrkning. I Milas er olivendyrkning som landbrugsaktivitet helt og holdent affødt af de naturbetingede forhold. I Milas-distriktet hersker et typisk middelhavsklima. Oliventræer har behov for en gennemsnitstemperatur på 15-20 °C i blomstringsperioden, 15-20 °C i frugtmodningsperioden og mindst 5 °C fra modnings- til høstperioden. Desuden har de behov for en vis kølig periode under dannelsen af blomsterknopper. Oliventræer er meget følsomme over for lave temperaturer og vil lide skade, hvis døgn-minimumtemperaturen ligger under – 7 °C. Døgn-minimumtemperaturen i Milas' olivenmarker er mindst 9,9 °C i december, 8,9 °C i januar og 9,5 °C i februar, hvilket er meget velegnet som den kølige periode. Den laveste gennemsnitstemperatur er 19,4 °C i maj, som er blomstringsperioden, og den laveste gennemsnitstemperatur er 17,4 °C i frugtmodningsperioden. Disse temperaturer giver næsten optimale dyrkningsbetingelser for oliventræer og yder et stort udbytte af oliven. I Milas findes alluvialjord og sandet lerjord. Denne type jordbund holder på vandressourcer og gør det muligt for oliventræer at slå stærkere rødder og derved opnå et højere udbytte. Dertil kommer, at Milas-provinsen over en langvarig periode har en gennemsnitlig nedbørsmængde på 900-1 000 mm, der muliggør dyrkning af oliven uden kunstvanding. Selv om kunstvanding udmønter sig i større oliven med et højere vandindhold, har den også en negativ indvirkning på akkumuleringen af fenoler og overførslen af dem til olivenolien. Menneskelige faktorer I over 5 000 år har der været bosættelser, hvor byen Milas er beliggende. De naturbetingede forhold har gjort olivendyrkning og olivenoliefremstilling til den vigtigste landbrugsaktivitet i området lige siden den Carianske periode. På vejen mellem Milas og Bodrom findes et olivenpressested, der er tildannet i grundfjeldet i Saricay bed Pilavtepe, og det er dateret til 2000 f. Kr. Optegnelser fra det 16. og 17. århundrede viser Det Osmanniske Riges olivenoliemøller og olivenhuse i Milas. De lokale olivendyrkeres knowhow er afgørende for at igangsætte høstarbejdet. Olivenoliens modning har indflydelse på både klorofyl- og antioxidantindholdet. Med valget af det rette høsttidspunkt (før fuld modning, hvor klorofyl- og fenolniveauet er lavere) opnår Milas Zeytinyağı sit særlige farveskær og fenolindhold. Som følge af den lange tradition for fremstilling af olivenolie i området er der også anlagt mange olivenolieproduktionsanlæg i regionen. Olivenfrugterne forarbejdes derfor til olivenolie meget hurtigt, hvilket forhindrer triglyceriderne i at hydrolyseres til frie fedtsyrer, og derigennem holdes indholdet af fri fedtsyre nede. Produktets egenart »Milas Zeytinyağı« særlige karakter hænger sammen med dens mørkegrønne/gule farve, skarpe frugtagtige duft med en græsagtig aroma og smagsnuancer af cayennepeber og sort peber. »Memecik«-olivensorten giver olien disse karakteristika. »Memecik«-olivensorten er blevet dyrket i Milasregionen i flere generationer, og en større procentdel af oliventræerne i denne region er af sorten »Memecik«. Ifølge videnskabelige undersøgelser har Memecik-olivensorten en høj antioxidantaktivitet og et højt fenolindhold sammenlignet med andre forædlede sorter i Tyrkiet (Sevim og Tuncay, 2012). Imidlertid er α-tocopherolindholdet højere i olivenolier, der er fremstillet af Memecik-olivensorten i Milas, end det er tilfældet for olivenolier af andre forædlede sorter dyrket i området og olivenolie fra andre regioner (Sevim, Köseoğlı, Çetin, 2016). Forskning i de flygtige bestanddele i Milas Zeytinyağı har vist, at det høje fenolindhold giver Milas Zeytinyağı sin aroma og smag, og at de hyppigst forekommende fenolforbindelser er hexanal med en »grøn, æbleagtig aroma som nyslået græs«, E-2-hexenal med en »bitter, mandel, grøn og æbleagtig aroma«, hexanol med en »frugtagtig aroma som nyslået græs«, og Z-3-hexenol med en »grøn, frugtagtig og bitter aroma«. Det høje indhold af fenol og α-tocopherol beskytter også olivenolien mod iltning og giver den et lavere peroxidtal. Årsagssammenhæng Milas Zeytinyağı kendetegnes af Memecik-olivensorten, der er veletableret i området, og næsten alle egnens oliventræer er af denne sort. Den dominerende forekomst af denne sort bidrager til oliens kemiske sammensætning, navnlig indholdet af fenol og antioxidantaktiviteten. De særlige pedoklimatiske forhold i det geografiske område og de menneskelige faktorer spiller også en rolle i at skabe de særlige kendetegn ved Milas Zeytinyağı. Bjerge og bjergskråninger i distriktet har gjort olivenavl til en betydelig landbrugsaktivitet. Temperaturerne giver næsten optimale dyrkningsbetingelser for oliventræer og yder et stort udbytte af oliven. Fraværet af kunstvanding giver oliven med et højt fenolindhold. Olivenavlerne påbegynder høsten, inden olivenfrugterne er fuldt modne, og derved opnår olivenolien sin særlige farve og aroma. Den hurtige forarbejdning spiller også en rolle i at holde peroxidtallet og indholdet af frie fedtsyrer nede. Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen (artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning) (1) EUT L 343 af 14. 12. 2012, s. 1 |
Sag T-646/22: Sag anlagt den 14. oktober 2022 — Piaggio & C. mod EUIPO — e-bility (Scooter) | 2022-10-14 | [
"designs and models",
"two-wheeled vehicle"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/bd31739d-744a-11ed-9887-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | C_2022463DA. 01005802. xml 5. 12. 2022 DA Den Europæiske Unions Tidende C 463/58 Sag anlagt den 14. oktober 2022 — Piaggio & C. mod EUIPO — e-bility (Scooter) (Sag T-646/22) (2022/C 463/86) Stævningen er affattet på italiensk Parter Sagsøger: Piaggio & C. SpA (Pontedera, Italien) (ved advokaterne F. Jacobacci og B. La Tella) Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) Den anden part i sagen for appelkammeret: e-bility GmbH (Remagen, Tyskland) Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO Indehaver af det omtvistede design: e-bility GmbH Det omtvistede design: EF-design (Scooter) — EF-design nr. 4363588-0001 Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. august 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1663/2020-3) Påstande — Den anfægtede afgørelse annulleres. — Det registrerede EF-design nr. 4363588-0001, som indehaveren har ejendomsretten til, erklæres ugyldigt. — Det fastslås, at sagsøgte og indehaveren af designet skal betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret. — EUIPO og en eventuel intervenient tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i nærværende sag. Anbringender — Tilsidesættelse af artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002. — Fejlagtig vurdering og ubegrundet udelukkelse af afgørende beviser, som sagsøgeren har indgivet. — Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002. — Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2000 af 16. maj 2000 om fastlæggelse af, i hvilket omfang ansøgninger om eksportlicenser for svinekødssektoren kan imødekommes | 2000-05-16 | [
"export licence",
"export policy",
"pigmeat"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/26af7acd-870c-41f9-8f66-319ec6a41e13 | dan | [
"pdf",
"print"
] | 17. 5. 2000 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 116/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1024/2000 af 16. maj 2000 om fastlæggelse af, i hvilket omfang ansøgninger om eksportlicenser for svinekødssektoren kan imødekommes KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1370/ 95 af 16. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for svinekødssektoren (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2399/1999 (2), særlig artikel 3, stk. 4, og delsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om fra den 8. til den 12. maj og fra den 15. til den 16. maj 2000 kan medføre en overskridelse af de mængder, der svarer til den normale afsætning af de pågældende produkter. De pågældende produkter, som eksportlicenserne endnu ikke er udstedt for, bør afvises — ansøgninger for de ud fra følgende betragtninger: UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: (1) (2) forordning (EF) nr. 1370/95 er der fastsat særlige I foranstaltninger, når ansøgningerne om eksportlicens omfatter mængder og/eller udgifter, der overskrider eller vil kunne overskride den normale afsætning under hensyntagen til de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 11, i Rådets forordning (EØF) nr. 2759/ 75 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (4), og/eller de tilhørende udgifter i den pågældende periode. Markedet for visse svinekødsprodukter er præget af usik- kerhed. Den forestående ændring af restitutionerne for disse produkter har medført, at der er indgivet ansøg- ninger om eksportlicenser i spekulationsøjemed. Udste- Artikel 1 Med hensyn til ansøgningerne om eksportlicenser, der blev indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1370/95 for svine- kødssektoren, tages de ansøgninger, der er til behandling, og for hvilke udstedelsen skulle være sket fra den 17. maj og fra den 24. maj 2000 for alle de kategorier, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, ikke til følge. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 17. maj 2000. Denne medlemsstat. forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2000. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 133 af 17. 6. 1995, s. 26. (2) EFT L 290 af 12. 11. 1999, s. 18. (3) EFT L 282 af 1. 11. 1975, s. 1. (4) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 105 |
Beslut nr 1/2015 av gemensamma kommittén EU–Andorra av den 11 december 2015 om ersättande av tillägget till avtalet i form av en skriftväxling mellan Europeiska ekonomiska gemenskapen och Furstendömet Andorra, om definitionen av begreppet ursprungsvaror och metoderna för administrativt samarbete [2015/2468] | 2015-12-11 | [
"Andorra",
"administrative cooperation",
"customs cooperation",
"originating product",
"revision of an agreement",
"trade agreement (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/3453feb2-aebd-11e5-b528-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | L_2015344SV. 01001501. xml 30. 12. 2015 SV Europeiska unionens officiella tidning L 344/15 BESLUT nr 1/2015 AV GEMENSAMMA KOMMITTÉN EU–ANDORRA av den 11 december 2015 om ersättande av tillägget till avtalet i form av en skriftväxling mellan Europeiska ekonomiska gemenskapen och Furstendömet Andorra, om definitionen av begreppet ursprungsvaror och metoderna för administrativt samarbete [2015/2468] GEMENSAMMA KOMMITTÉN HAR ANTAGIT DETTA BESLUT med beaktande av avtalet mellan Europeiska ekonomiska gemenskapen och Furstendömet Andorra (1), särskilt artikel 11, och av följande skäl: (1) Artikel 11 i avtalet i form av en skriftväxling mellan Europeiska ekonomiska gemenskapen och Furstendömet Andorra (nedan kallat avtalet) hänvisar till tillägget om definitionen av begreppet ursprungsvaror och metoderna för administrativt samarbete (nedan kallat tillägget). (2) Artikel 17. 8 i avtalet föreskriver att gemensamma kommittén får besluta om ändringar av tilläggets bestämmelser. (3) För att förbättra aktörernas rättsliga säkerhet och garantera en enhetlig tillämpning av de bägge parterna är det nödvändigt att ändra det befintliga tillägget för att beakta utvecklingen av ursprungsreglerna i ett regionalt Europa–Medelhavsperspektiv genom den regionala konventionen om Europa–Medelhavstäckande regler om förmånsursprung (2) (nedan kallad konventionen). (4) För att säkerställa att avtalet fungerar väl bör gemensamma kommittén ersätta tillägget i sin helhet med en ny version som i en enda text innefattar samtliga bestämmelser, för att underlätta arbetet för användare och tullmyndigheter. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Tillägget till avtalet i form av en skriftväxling mellan Europeiska ekonomiska gemenskapen och Furstendömet Andorra, om definitionen av begreppet ursprungsvaror och metoderna för administrativt samarbete, ska ersättas med texten i bilagan till detta beslut. Artikel 2 Detta beslut träder i kraft samma dag som det antas. Det ska tillämpas från och med den 1 januari 2016. Utfärdat i Bryssel den 11 december 2015. På gemensamma kommitténs vägnar Maria UBACH Ordförande (1) EGT L 374, 31. 12. 1990, s. 16. (2) EUT L 54, 26. 2. 2013, s. 4. BILAGA Tillägg om definition av begreppet ursprungsvaror och om metoder för administrativt samarbete INNEHÅLLSFÖRTECKNING AVDELNING I ALLMÄNNA BESTÄMMELSER Artikel 1 Definitioner AVDELNING II DEFINITION AV BEGREPPET URSPRUNGSVAROR Artikel 2 Allmänna villkor Artikel 3 Bilateral kumulation Artikel 4 Helt framställda produkter Artikel 5 Tillräckligt bearbetade eller behandlade produkter Artikel 6 Otillräcklig bearbetning eller behandling Artikel 7 Bedömningsenhet Artikel 8 Satser Artikel 9 Neutrala element AVDELNING III TERRITORIELLA VILLKOR Artikel 10 Territorialprincip Artikel 11 Direkttransport Artikel 12 Utställningar AVDELNING IV TULLRESTITUTION ELLER TULLBEFRIELSE Artikel 13 Förbud mot restitution av eller befrielse från tullar AVDELNING V URSPRUNGSINTYG Artikel 14 Allmänna villkor Artikel 15 Förfarande för utfärdande av varucertifikat EUR. 1 Artikel 16 Varucertifikat EUR. 1 som utfärdas i efterhand Artikel 17 Utfärdande av duplikat av varucertifikat EUR. 1 Artikel 18 Utfärdande av varucertifikat EUR. 1 på grundval av ett tidigare utfärdat eller upprättat ursprungsintyg Artikel 19 Bokföringsmässig uppdelning Artikel 20 Villkor för upprättande av en ursprungsdeklaration Artikel 21 Godkänd exportör Artikel 22 Ursprungsintygs giltighet Artikel 23 Uppvisande av ursprungsintyg Artikel 24 Undantag från krav på ursprungsintyg Artikel 25 Styrkande handlingar Artikel 26 Bevarande av ursprungsintyg och styrkande handlingar Artikel 27 Avvikelser och formella fel Artikel 28 Belopp i euro AVDELNING VI BESTÄMMELSER OM ADMINISTRATIVT SAMARBETE Artikel 29 Administrativt samarbete Artikel 30 Kontroll av ursprungsintyg Artikel 31 Tvistlösning Artikel 32 Påföljder Artikel 33 Frizoner AVDELNING VII CEUTA OCH MELILLA Artikel 34 Tillämpning av tillägget Artikel 35 Särskilda villkor AVDELNING VIII SLUTBESTÄMMELSER Artikel 36 Ändringar i tillägget Förteckning över bilagor Bilaga I: Inledande anmärkningar till förteckningen i bilaga II Bilaga II: Förteckning över den bearbetning eller behandling av icke-ursprungsmaterial som krävs för att den tillverkade produkten ska få ursprungsstatus Bilaga III: Varucertifikat EUR. 1 och ansökan om varucertifikat EUR. 1 Bilaga IV: Ursprungsdeklaration Gemensamma förklaringar Gemensam förklaring om Republiken San Marino Gemensam förklaring om översyn av ursprungsreglerna i tillägget om definition av begreppet ursprungsvaror och om metoder för administrativt samarbete AVDELNING I ALLMÄNNA BESTÄMMELSER Artikel 1 Definitioner I detta tillägg gäller följande definitioner: a) tillverkning : alla slag av bearbetning eller behandling, inbegripet sammansättning eller särskilda åtgärder. b) material : alla ingredienser, råmaterial, beståndsdelar eller delar etc. som används vid tillverkningen av en produkt. c) produkt : den produkt som tillverkas, även om den är avsedd för senare användning i en annan tillverkningsprocess. d) varor : både material och produkter. e) tullvärde : det värde som fastställs i enlighet med 1994 års avtal om tillämpning av artikel VII i Allmänna tull- och handelsavtalet. f) pris fritt fabrik : det pris som betalas för produkten fritt fabrik till den tillverkare i vars företag den sista bearbetningen eller behandlingen äger rum, förutsatt att värdet av allt använt material är inkluderat i priset och att avdrag gjorts för alla inhemska skatter som kommer att eller kan komma att återbetalas när den framställda produkten exporteras. g) värdet av material : tullvärdet vid importtillfället för det icke-ursprungsmaterial som använts eller, om värdet inte är känt och inte kan fastställas, det första fastställbara pris som betalats för materialet i den exporterande parten. h) värdet av ursprungsmaterial : värdet av ursprungsmaterial enligt tillämpliga delar av definitionen i g. i) mervärde : priset fritt fabrik med avdrag för tullvärdet av allt material som ingår och som har ursprung i de andra parter med vilka kumulation tillämpas eller, om tullvärdet inte är känt och inte kan fastställas, det första fastställbara pris som betalats för materialet i den exporterande parten. j) kapitel och HS-nummer : de kapitel respektive nummer (med fyrställig sifferkod) som används i Systemet för harmoniserad varubeskrivning och kodifiering, i detta tillägg kallat Harmoniserade systemet eller HS. k) klassificering : klassificeringen av en produkt eller ett material enligt ett visst HS-nummer. l) sändning : produkter som antingen sänds samtidigt från en exportör till en mottagare eller omfattas av ett enda transportdokument för hela transporten från exportören till mottagaren eller, i avsaknad av ett sådant dokument, av en enda faktura. m) territorier : territorier, inbegripet territorialvatten. n) part : en, flera eller samtliga av Europeiska unionens medlemsstater, Europeiska unionen eller Andorra. o) tullmyndigheter : för Europeiska unionens del varje tullmyndighet i Europeiska unionens medlemsstater. AVDELNING II DEFINITION AV BEGREPPET URSPRUNGSVAROR Artikel 2 Allmänna villkor Vid tillämpningen av artikel 11. 1 i avtalet ska följande produkter anses ha ursprung i en part: a) Produkter som helt framställts i en part i den mening som avses i artikel 4. b) Produkter som framställts i en part och som innehåller material som inte helt framställts där, om detta material har genomgått tillräcklig bearbetning eller behandling i den berörda parten i den mening som avses i artikel 5. Artikel 3 Bilateral kumulation Utan hinder av vad som sägs i artikel 2 ska material med ursprung i en av parterna anses vara material med ursprung i den andra parten när det ingår i en produkt som framställts där. Sådant material behöver inte ha genomgått tillräcklig bearbetning eller behandling, förutsatt att det genomgått bearbetning eller behandling som är mer omfattande än de åtgärder som anges i artikel 6. Artikel 4 Helt framställda produkter 1. Följande produkter ska anses som helt framställda i en part: a) Mineraliska produkter som har utvunnits ur dess jord eller havsbotten. b) Vegetabiliska produkter som har skördats där. c) Levande djur som har fötts och uppfötts där. d) Produkter som har erhållits från levande djur som uppfötts där. e) Produkter från jakt och fiske som har bedrivits där. f) Produkter från havsfiske och andra produkter som hämtats ur havet utanför den exporterande partens territorialvatten av dess fartyg. g) Produkter som har framställts ombord på dess fabriksfartyg uteslutande av produkter som avses i f. h) Begagnade varor som insamlats där och som endast kan användas för återvinning av råmaterial. i) Avfall och skrot från tillverkningsprocesser som ägt rum där. j) Produkter som har utvunnits ur havsbottnen eller dess underliggande lager utanför partens territorialvatten, förutsatt att den har ensamrätt att exploatera denna havsbotten eller dess underliggande lager. k) Varor som har tillverkats där uteslutande av sådana produkter som avses i a–j. 2. Med dess fartyg och dess fabriksfartyg i punkt 1 f och g avses endast fartyg och fabriksfartyg a) som är registrerade eller anmälda för registrering i någon av Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra, b) som för en av Europeiska unionens medlemsstaters eller Andorras flagg, c) som till minst 50 % ägs av medborgare i Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra, eller av ett företag med huvudkontor i en av Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra, i vilket direktören eller direktörerna, ordföranden i styrelsen eller i tillsynsorganet samt majoriteten av ledamöterna i styrelsen eller tillsynsorganet är medborgare i Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra och i vilket dessutom, i fråga om handelsbolag eller aktiebolag, minst hälften av kapitalet tillhör Europeiska unionens medlemsstater eller Andorra eller offentliga organ eller medborgare i dessa parter, d) vars befälhavare och övriga befäl är medborgare i Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra, och e) vars besättning till minst 75 % består av medborgare i Europeiska unionens medlemsstater eller i Andorra. Artikel 5 Tillräckligt bearbetade eller behandlade produkter 1. Vid tillämpningen av artikel 2 ska produkter som inte är helt framställda anses vara tillräckligt bearbetade eller behandlade om villkoren i förteckningen i bilaga II till detta tillägg är uppfyllda. I dessa villkor anges vilken bearbetning eller behandling icke-ursprungsmaterial som används vid tillverkningen ska genomgå, och villkoren gäller endast sådant material. Om en produkt, som genom att uppfylla villkoren i förteckningen har fått ursprungsstatus, används vid tillverkningen av en annan produkt, är alltså de villkor som gäller för den produkt i vilken den ingår inte tillämpliga på den, och ingen hänsyn ska tas till det icke-ursprungsmaterial som kan ha använts vid dess tillverkning. 2. Trots vad som sägs i punkt 1 får icke-ursprungsmaterial som enligt villkoren i förteckningen i bilaga II till detta tillägg inte får användas vid tillverkningen av en produkt ändå användas, om a) dess totala värde inte överstiger 10 % av produktens pris fritt fabrik, b) inget av de procenttal för icke-ursprungsmaterials högsta värde som anges i förteckningen överskrids genom tillämpning av den här punkten. 3. Punkterna 1 och 2 ska tillämpas om inte annat sägs i artikel 6. Artikel 6 Otillräcklig bearbetning eller behandling 1. Utan att det påverkar tillämpningen av punkt 2 ska följande åtgärder anses utgöra otillräcklig bearbetning eller behandling för att ge en produkt ursprungsstatus, oavsett om villkoren i artikel 5 är uppfyllda: a) Åtgärder för att bevara produkten i gott skick under transport och lagring. b) Uppdelning eller sammanföring av kollin. c) Tvättning och rengöring samt avlägsnande av damm, oxid, olja, färg eller andra beläggningar. d) Strykning eller pressning av textilier. e) Enklare målning eller polering. f) Skalning, partiell eller fullständig blekning, polering eller glasering av spannmål eller ris. g) Tillsats av färgämnen till socker eller formning av sockerbitar. h) Skalning eller urkärning av frukter, nötter eller grönsaker. i) Vässning, enklare slipning eller enklare tillskärning. j) Siktning, sållning, sortering, klassificering, indelning i kategorier och hoppassning (inbegripet sammanföring av artiklar i satser). k) Enklare förpackning i flaskor, burkar, säckar, fodral eller askar, uppsättning på kartor eller skivor samt alla övriga enklare förpackningsåtgärder. l) Anbringande eller tryckande av varumärken, etiketter, logotyper eller annan liknande särskiljande märkning på produkter eller på deras förpackningar. m) Enklare blandning av produkter, även av olika slag. n) Blandning av socker med varje annat material. o) Enklare sammansättning av delar av artiklar i avsikt att framställa en komplett artikel eller isärtagning av produkter i delar. p) En kombination av två eller flera av de åtgärder som avses i a–o. q) Slakt av djur. 2. Alla åtgärder som har vidtagits i en part i fråga om en viss produkt ska beaktas tillsammans när det fastställs om den bearbetning eller behandling som produkten genomgått ska anses vara otillräcklig i den mening som avses i punkt 1. Artikel 7 Bedömningsenhet 1. Bedömningsenheten för tillämpningen av bestämmelserna i detta tillägg ska vara den särskilda produkt som anses som grundenhet vid klassificeringen enligt Harmoniserade systemets nomenklatur. Av detta följer att a) när en produkt som består av en grupp eller en sammansättning av artiklar klassificeras enligt ett enda nummer i Harmoniserade systemet, ska helheten utgöra bedömningsenheten, b) när en sändning består av flera identiska produkter som klassificeras enligt samma nummer i Harmoniserade systemet, ska varje produkt beaktas för sig vid tillämpning av bestämmelserna i detta tillägg. 2. Om förpackningen, enligt den allmänna tolkningsbestämmelsen 5 i Harmoniserade systemet, klassificeras tillsammans med den produkt som den innehåller, ska den vid ursprungsbestämningen anses utgöra en helhet tillsammans med produkten. Artikel 8 Satser Satser enligt den allmänna tolkningsbestämmelsen 3 i Harmoniserade systemet ska anses som ursprungsvaror när alla produkter som ingår i satsen är ursprungsvaror. När en sats består av både ursprungsvaror och icke-ursprungsvaror ska dock hela satsen anses ha ursprungsstatus, om värdet av icke-ursprungsvarorna inte överstiger 15 % av satsens pris fritt fabrik. Artikel 9 Neutrala element För att avgöra om en produkt är en ursprungsprodukt behöver ursprunget inte fastställas för följande element som kan ingå i tillverkningsprocessen: a) Energi och bränsle. b) Anläggningar och utrustning. c) Maskiner och verktyg. d) Varor som inte ingår i och som inte är avsedda att ingå i den slutliga sammansättningen av produkten. AVDELNING III TERRITORIELLA VILLKOR Artikel 10 Territorialprincip 1. Villkoren i avdelning II för erhållande av ursprungsstatus ska vara uppfyllda i en part utan avbrott, om inte annat följer av artikel 3 samt punkt 3 i den här artikeln. 2. Om ursprungsvaror som exporterats från en part till ett annat land återinförs ska de, om inte annat följer av artikel 3, inte anses ha ursprungsstatus, såvida det inte på ett sätt som tillfredsställer tullmyndigheterna kan visas a) att de återinförda varorna är samma varor som de som exporterades, och b) att de återinförda varorna inte har blivit föremål för någon åtgärd som är mer omfattande än vad som krävs för att bevara dem i gott skick under tiden i det landet eller under exporten. 3. Erhållandet av ursprungsstatus enligt villkoren i avdelning II ska inte påverkas av om material som exporterats från en part och sedan återinförts dit har bearbetats eller behandlats utanför parten, om följande villkor är uppfyllda: a) Det exporterade materialet ska vara helt framställt i parten eller före export ha bearbetats eller behandlats utöver de åtgärder som avses i artikel 6. b) Det ska på ett sätt som tillfredsställer tullmyndigheterna kunna visas att i) de återinförda varorna har framställts genom bearbetning eller behandling av det exporterade materialet, och ii) det sammanlagda mervärde som tillförts utanför parten genom tillämpning av denna artikel inte överstiger 10 % av priset fritt fabrik på den slutprodukt för vilken ursprungsstatus begärs. 4. Vid tillämpning av punkt 3 ska de villkor för erhållande av ursprungsstatus som anges i avdelning II inte gälla bearbetning eller behandling utanför en part. I de fall då enligt förteckningen i bilaga II till detta tillägg ett högsta sammanlagt värde av alla ingående icke-ursprungsmaterial ska tillämpas för att avgöra slutproduktens ursprungsstatus, får det sammanlagda värdet av det icke-ursprungsmaterial som lagts till produkten inom den berörda partens territorium plus det sammanlagda mervärde som genom tillämpning av denna artikel erhållits utanför parten emellertid inte överstiga den angivna procentsatsen. 5. Vid tillämpning av punkterna 3 och 4 avses med sammanlagda mervärde samtliga kostnader som uppstår utanför en part, inbegripet värdet av material som lagts till där. 6. Bestämmelserna i punkterna 3 och 4 ska inte tillämpas på produkter som inte uppfyller de villkor som anges i förteckningen i bilaga II till detta tillägg eller som kan anses tillräckligt bearbetade eller behandlade endast om den allmänna toleransregeln i artikel 5. 2 tillämpas. 7. Bearbetning eller behandling av det slag som avses i denna artikel och som utförs utanför en part ska ske enligt förfarandet för passiv förädling eller liknande förfaranden. Artikel 11 Direkttransport 1. Den förmånsbehandling som avses i avtalet ska endast tillämpas på produkter som uppfyller villkoren i detta tillägg och som transporteras direkt mellan parterna. Produkter som utgör en enda sändning får emellertid transporteras genom andra territorier, i förekommande fall med omlastning eller tillfällig lagring inom dessa territorier, förutsatt att produkterna hela tiden övervakas av tullmyndigheterna i transit- eller lagringslandet och inte blir föremål för andra åtgärder än lossning, omlastning eller åtgärder för att bevara dem i gott skick. 2. För att styrka att villkoren i punkt 1 har uppfyllts ska för tullmyndigheterna i den importerande parten uppvisas a) ett enda transportdokument som gäller transporten från den exporterande parten genom transitlandet, eller b) ett intyg som utfärdats av transitlandets tullmyndigheter och som innehåller i) en exakt beskrivning av produkterna, ii) datum för produkternas lossning och omlastning samt, i förekommande fall, namnen på de fartyg eller uppgift om de andra transportmedel som använts, och iii) uppgifter om under vilka förhållanden produkterna befunnit sig i transitlandet, eller c) om dokumentet eller intyget saknas, andra styrkande handlingar. Artikel 12 Utställningar 1. Ursprungsprodukter som har sänts till en utställning i ett annat land än en part och som efter utställningen sålts för att importeras till en part ska vid importen omfattas av bestämmelserna i avtalet, om det på ett sätt som tillfredsställer tullmyndigheterna kan visas att a) en exportör har sänt dessa produkter från en av parterna till utställningslandet och ställt ut dem där, b) exportören har sålt eller på annat sätt överlåtit produkterna till en person i en part, c) produkterna under utställningen eller omedelbart därefter har sänts i samma skick som de hade sänts till utställningen i, och att d) produkterna, sedan de sändes till utställningen, inte har använts för något annat ändamål än visning på utställningen. 2. Ett ursprungsintyg ska utfärdas eller upprättas i enlighet med bestämmelserna i avdelning V och på vanligt sätt uppvisas för tullmyndigheterna i den importerande parten. Utställningens namn och adress ska anges på intyget. Vid behov kan ytterligare styrkande handlingar krävas som visar under vilka förhållanden produkterna har ställts ut. 3. Bestämmelserna i punkt 1 ska tillämpas på alla handels-, industri-, jordbruks- och hantverksutställningar samt på mässor eller offentliga visningar av liknande karaktär under vilka produkterna kvarstår under tullkontroll, dock med undantag för sådana som i butiker eller affärslokaler i privat syfte anordnas för försäljning av utländska produkter. AVDELNING IV TULLRESTITUTION ELLER TULLBEFRIELSE Artikel 13 Förbud mot restitution av eller befrielse från tullar 1. Icke-ursprungsmaterial som används vid tillverkning av produkter med ursprung i en part och för vilket ursprungsintyg utfärdas eller upprättas enligt bestämmelserna i avdelning V får inte bli föremål för restitution av eller befrielse från tullar av något slag i parterna. 2. Förbudet i punkt 1 ska gälla varje åtgärd för återbetalning eller efterskänkning, helt eller delvis, av tullar eller avgifter med motsvarande verkan som tillämpas i en part på material som används vid tillverkningen, om en sådan återbetalning eller efterskänkning uttryckligen eller faktiskt tillämpas när de produkter som framställs av detta material exporteras, men inte när de behålls för inhemsk förbrukning. 3. Exportören av produkter som omfattas av ursprungsintyg ska vara beredd att när som helst på begäran av tullmyndigheterna uppvisa alla relevanta handlingar som visar att ingen tullrestitution har erhållits för de icke-ursprungsmaterial som använts vid tillverkningen av produkterna i fråga, och att alla tullar och avgifter med motsvarande verkan som är tillämpliga på sådant material faktiskt har betalats. 4. Bestämmelserna i punkterna 1, 2 och 3 ska också tillämpas på förpackningar enligt artikel 7. 2 samt på produkter i satser enligt artikel 8, när sådana artiklar är icke-ursprungsvaror. 5. Bestämmelserna i punkterna 1–4 ska endast tillämpas på material av sådant slag som omfattas av detta tillägg. AVDELNING V URSPRUNGSINTYG Artikel 14 Allmänna villkor 1. Produkter med ursprung i en part och som importeras till den andra parten ska omfattas av avtalet, förutsatt att det uppvisas a) ett varucertifikat EUR. 1 enligt förlagan i bilaga III till detta tillägg, eller b) i de fall som avses i artikel 20. 1, en deklaration (nedan kallad ursprungsdeklaration) som exportören lämnar på en faktura, en följesedel eller någon annan kommersiell handling där de berörda produkterna beskrivs tillräckligt noggrant för att kunna identifieras. Ursprungsdeklarationens lydelse återges i bilaga IV till detta tillägg. 2. Trots vad som sägs i punkt 1 ska ursprungsvaror enligt detta tillägg i de fall som anges i artikel 24 omfattas av avtalet utan att någon av de handlingar som anges i punkt 1 behöver uppvisas. Artikel 15 Förfarande för utfärdande av varucertifikat EUR. 1 1. Varucertifikat EUR. 1 ska utfärdas av tullmyndigheterna i den exporterande parten på skriftlig ansökan av exportören eller, på exportörens ansvar, av dennes befullmäktigade ombud. 2. För detta ändamål ska exportören eller dennes befullmäktigade ombud fylla i både varucertifikat EUR. 1 och en ansökningsblankett enligt förlagorna i bilaga III till detta tillägg. Dessa blanketter ska fyllas i på något av de språk som detta avtal har upprättats på och i enlighet med bestämmelserna i exportlandets nationella lagstiftning. Om blanketterna fylls i för hand ska detta göras med bläck och tryckbokstäver. Varubeskrivningen ska anges i det avsedda fältet utan att någon rad lämnas tom. Om hela fältet inte fylls ska en vågrät linje dras under sista textraden och det tomma utrymmet korsas över. 3. En exportör som ansöker om ett varucertifikat EUR. 1 ska vara beredd att när som helst på begäran av tullmyndigheterna i den exporterande part där varucertifikatet EUR. 1 utfärdas, uppvisa alla relevanta handlingar som styrker att de berörda produkterna har ursprungsstatus samt att övriga villkor i detta tillägg är uppfyllda. 4. Utan att det påverkar tillämpningen av punkt 5 ska varucertifikat EUR. 1 utfärdas av tullmyndigheterna i någon av Europeiska unionens medlemsstater eller Andorra om de berörda produkterna kan anses vara produkter med ursprung i Europeiska unionen eller Andorra och om de uppfyller övriga villkor i detta tillägg. 5. De tullmyndigheter som utfärdar varucertifikat EUR. 1 ska vidta alla nödvändiga åtgärder för att kontrollera att produkterna har ursprungsstatus och att övriga villkor i detta tillägg är uppfyllda. För detta ändamål ska de ha rätt att begära alla slags underlag och att göra alla slags kontroller av exportörens räkenskaper eller varje annan kontroll som de anser lämplig. De ska också kontrollera att de blanketter som avses i punkt 2 är korrekt ifyllda. De ska särskilt kontrollera att fältet för produktbeskrivningen har fyllts i på ett sådant sätt att det utesluter varje möjlighet till bedrägliga tillägg. 6. Datum för utfärdandet av varucertifikat EUR. 1 ska anges i fält 11 på certifikatet. 7. Varucertifikat EUR. 1 ska utfärdas av tullmyndigheterna och ställas till exportörens förfogande så snart exporten faktiskt har ägt rum eller säkerställts. Artikel 16 Varucertifikat EUR. 1 som utfärdas i efterhand 1. Trots vad som sägs i artikel 15. 7 får ett varucertifikat EUR. 1 undantagsvis utfärdas efter export av de produkter som certifikatet avser, om a) det inte utfärdades vid tidpunkten för exporten på grund av misstag, förbiseende eller särskilda omständigheter, eller b) det på ett sätt som tillfredsställer tullmyndigheterna visas att ett varucertifikat EUR. 1 utfärdades men av tekniska skäl inte godtogs vid importen. 2. Vid tillämpning av punkt 1 ska exportören i sin ansökan ange plats och datum för exporten av de produkter som varucertifikatet EUR. 1 avser samt ange skälen för ansökan. 3. Tullmyndigheterna får utfärda varucertifikat EUR. 1 i efterhand först efter att ha kontrollerat att uppgifterna i exportörens ansökan stämmer överens med uppgifterna i motsvarande handlingar. 4. Varucertifikat EUR. 1 som utfärdas i efterhand ska förses med följande påskrift på engelska: ”ISSUED RETROSPECTIVELY”. 5. Den påskrift som avses i punkt 4 ska göras i fält 7 på varucertifikatet EUR. 1. Artikel 17 Utfärdande av duplikat av varucertifikat EUR. 1 1. Om ett varucertifikat EUR. 1 stulits, förlorats eller förstörts får exportören hos den tullmyndighet som utfärdade certifikatet ansöka om ett duplikat, som tullmyndigheten ska utfärda på grundval av de exporthandlingar som den har tillgång till. 2. Ett duplikat som utfärdas på detta sätt ska förses med följande påskrift på engelska: ”DUPLICATE”. 3. Den påskrift som avses i punkt 2 ska göras i fält 7 på duplikatet av varucertifikatet EUR. 1. 4. Duplikatet ska ha samma utfärdandedatum som det ursprungliga varucertifikatet EUR. 1 och gälla från och med samma dag. Artikel 18 Utfärdande av varucertifikat EUR. 1 på grundval av ett tidigare utfärdat eller upprättat ursprungsintyg Om ursprungsvaror står under kontroll av ett tullkontor i en part ska det vara möjligt att ersätta det ursprungliga ursprungsintyget med ett eller flera varucertifikat EUR. 1, så att alla eller vissa av dessa produkter kan sändas någon annanstans i någon av parterna. Ersättningsvarucertifikat EUR. 1 ska utfärdas av det tullkontor under vars kontroll produkterna står. Artikel 19 Bokföringsmässig uppdelning 1. Om det är förenat med avsevärda kostnader eller väsentliga svårigheter att hålla separata lager av ursprungsmaterial respektive icke-ursprungsmaterial och dessa material är identiska och sinsemellan utbytbara, får tullmyndigheterna, på skriftlig begäran av berörda parter, tillåta att metoden med ”bokföringsmässig uppdelning” (nedan kallad metoden) används för förvaltningen av dessa lager. 2. Om metoden används måste det kunna tillses att antalet framställda produkter som kan betraktas som ursprungsvaror under en viss referensperiod är detsamma som vad som varit fallet om lagren skilts åt fysiskt. 3. Tullmyndigheterna får bevilja de tillstånd som avses i punkt 1 på de villkor som de anser lämpliga. 4. Metoden ska tillämpas och dess tillämpning dokumenteras i enlighet med de allmänna redovisningsprinciper som gäller i det land där produkten tillverkats. 5. Den som beviljats tillstånd att använda metoden får, beroende på vad som är tillämpligt, upprätta eller ansöka om ursprungsintyg för den kvantitet produkter som kan anses ha ursprungsstatus. På begäran av tullmyndigheterna ska tillståndshavaren lämna en redogörelse för hur kvantiteterna förvaltats. 6. Tullmyndigheterna ska övervaka hur tillståndet används och får återkalla det om tillståndshavaren på något sätt missbrukar tillståndet eller inte uppfyller något av de andra villkor som anges i detta tillägg. Artikel 20 Villkor för upprättande av en ursprungsdeklaration 1. En ursprungsdeklaration enligt artikel 14. 1 b får upprättas: a) Av en godkänd exportör enligt artikel 21, eller b) Av vilken exportör som helst för sändningar som består av ett eller flera kollin med ursprungsvaror vars totala värde inte överstiger 6 000 EUR. 2. Utan att det påverkar tillämpningen av punkt 3 får en ursprungsdeklaration upprättas om de berörda produkterna kan anses som produkter med ursprung i Europeiska unionen eller Andorra och om de uppfyller övriga villkor i detta tillägg. 3. En exportör som upprättar en ursprungsdeklaration ska vara beredd att när som helst på begäran av tullmyndigheterna i den exporterande parten uppvisa alla relevanta handlingar som styrker att de berörda produkterna har ursprungsstatus samt att övriga villkor i detta tillägg är uppfyllda. 4. En ursprungsdeklaration ska upprättas av exportören genom att deklarationen enligt bilaga IV till detta tillägg maskinskrivs, stämplas eller trycks på fakturan, följesedeln eller någon annan kommersiell handling, med användning av en av de språkversioner som anges i den bilagan och enligt bestämmelserna i exportlandets nationella lagstiftning. Om deklarationen skrivs för hand, ska den skrivas med bläck och tryckbokstäver. 5. Ursprungsdeklarationer ska undertecknas för hand av exportören. En godkänd exportör enligt artikel 21 behöver dock inte underteckna sådana deklarationer, om han lämnar en skriftlig försäkran till tullmyndigheterna i den exporterande parten att han påtar sig fullt ansvar för varje ursprungsdeklaration där han identifieras, som om den hade undertecknats av honom för hand. 6. En ursprungsdeklaration får upprättas av exportören när de produkter som den avser exporteras, eller efter exporten om den uppvisas i importlandet senast två år efter importen av de produkter som den avser. Artikel 21 Godkänd exportör 1. Tullmyndigheterna i den exporterande parten kan ge en exportör (nedan kallad godkänd exportör) som ofta sänder produkter i enlighet med bestämmelserna i detta tillägg tillstånd att upprätta ursprungsdeklarationer oberoende av de berörda produkternas värde. En exportör som ansöker om ett sådant tillstånd ska på ett sätt som tillfredsställer tullmyndigheterna lämna de garantier som behövs för att kontrollera att produkterna har ursprungsstatus och att övriga villkor i detta tillägg är uppfyllda. 2. Tullmyndigheterna får bevilja tillstånd som godkänd exportör på de villkor som de anser lämpliga. 3. Tullmyndigheterna ska tilldela den godkända exportören ett tillståndsnummer som ska anges i ursprungsdeklarationen. 4. Tullmyndigheterna ska övervaka hur den godkända exportören använder sitt tillstånd. 5. Tullmyndigheterna får återkalla tillståndet när som helst. De ska göra det när den godkända exportören inte längre lämnar de garantier som avses i punkt 1, inte uppfyller de villkor som avses i punkt 2 eller på annat sätt använder tillståndet felaktigt. Artikel 22 Ursprungsintygs giltighet 1. Ett ursprungsintyg ska gälla i fyra månader från och med dagen för utfärdandet i den exporterande parten och ska uppvisas för tullmyndigheterna i den importerande parten inom den tiden. 2. Ursprungsintyg som uppvisas för tullmyndigheterna i den importerande parten efter den sista dagen enligt punkt 1 får godtas för förmånsbehandling om underlåtenhet att uppvisa dessa handlingar senast den föreskrivna dagen beror på exceptionella omständigheter. 3. Även i andra fall när ursprungsintyg uppvisas för sent får tullmyndigheterna i den importerande parten godta ursprungsintygen om produkterna har visats upp för dem före ovannämnda sista dag. Artikel 23 Uppvisande av ursprungsintyg Ursprungsintyg ska uppvisas för tullmyndigheterna i den importerande parten i enlighet med de förfaranden som gäller i det landet. Dessa myndigheter kan begära en översättning av ursprungsintyget. De kan också kräva att importdeklarationen åtföljs av en förklaring av importören om att produkterna uppfyller de villkor som gäller för tillämpning av avtalet. Artikel 24 Undantag från krav på ursprungsintyg 1. Produkter som sänds som småpaket mellan privatpersoner eller som ingår i resandes personliga bagage ska godtas som ursprungsvaror utan att ett ursprungsintyg behöver uppvisas, om importen av sådana produkter inte är av kommersiell karaktär, om produkterna har förklarats uppfylla villkoren i detta tillägg och om det inte finns något tvivel om denna förklarings riktighet. I fråga om produkter som sänds med post kan denna förklaring göras på posttulldeklarationer CN 22 eller CN 23 eller på ett papper som bifogas det dokumentet. 2. Import av tillfällig karaktär som uteslutande består av produkter för mottagarnas, de resandes eller deras familjers personliga bruk ska inte anses vara import av kommersiell karaktär, om det på grund av produkternas art och mängd är uppenbart att syftet inte är kommersiellt. 3. Dessa produkters sammanlagda värde får dessutom inte överstiga 500 EUR för småpaket eller 1 200 EUR för produkter som ingår i resandes personliga bagage. Artikel 25 Styrkande handlingar De handlingar som avses i artiklarna 15. 3 och 20. 3 i detta tillägg och som används för att styrka att de produkter som omfattas av ett varucertifikat EUR. 1 eller en ursprungsdeklaration får anses vara produkter med ursprung i en part och att de uppfyller övriga villkor i detta tillägg, kan t. ex. vara följande: a) Direkta bevis för de åtgärder som exportören eller leverantören vidtagit för att framställa de berörda varorna, vilka framgår av exempelvis dennes räkenskaper eller interna bokföring. b) Handlingar som styrker det använda materialets ursprungsstatus och som utfärdats eller upprättats i en av de berörda parterna, om dessa handlingar används i enlighet med inhemsk lagstiftning. c) Handlingar som styrker att materialet har bearbetats eller behandlats i en av de berörda partnerna och som utfärdats eller upprättats i parten i fråga, om dessa handlingar används i enlighet med inhemsk lagstiftning. d) Varucertifikat EUR. 1 eller ursprungsdeklarationer som styrker det använda materialets ursprungsstatus och som utfärdats eller upprättats i en av de beröra parterna i enlighet med reglerna i detta tillägg. e) Lämpliga bevis för att bearbetning eller behandling har skett utanför parten i fråga genom tillämpning av artikel 11 och som styrker att villkoren i den artikeln är uppfyllda. Artikel 26 Bevarande av ursprungsintyg och styrkande handlingar 1. En exportör som ansöker om ett varucertifikat EUR. 1 ska under minst tre år bevara de handlingar som avses i artikel 15. 3. 2. En exportör som upprättar en ursprungsdeklaration ska under minst tre år bevara en kopia av denna och de handlingar som avses i artikel 20. 3. 3. Den tullmyndighet i den exporterande parten som utfärdar ett varucertifikat EUR. 1 ska under minst tre år bevara den ansökningsblankett som avses i artikel 15. 2. 4. Tullmyndigheterna i den importerande parten ska under minst tre år bevara de varucertifikat EUR. 1 och de ursprungsdeklarationer som lämnats in hos dem. Artikel 27 Avvikelser och formella fel 1. Om det konstateras att uppgifterna i ursprungsintyget endast obetydligt avviker från uppgifterna i den handling som uppvisats för tullkontoret för fullgörande av formaliteterna vid import av produkterna ska detta inte i sig medföra att ursprungsintyget blir ogiltigt, förutsatt att det vederbörligen fastställs att det intyget verkligen avser de uppvisade produkterna. 2. Uppenbara formella fel, t. ex. skrivfel, i ett ursprungsintyg ska inte leda till att den handlingen underkänns, om felen inte är av den arten att det uppstår tvivel om att uppgifterna i det intyget är riktiga. Artikel 28 Belopp i euro 1. Vid tillämpning av bestämmelserna i artiklarna 20. 1 b och 24. 3 i fall där produkter faktureras i en annan valuta än euro, ska de i euro uttryckta beloppens motvärde i parternas nationella valutor fastställas årligen av vart och ett av de berörda länderna. 2. En sändning ska omfattas av bestämmelserna i artikel 20. 1 b eller artikel 24. 3 med utgångspunkt i den valuta i vilken fakturan upprättats och det belopp som fastställts av det berörda landet. 3. De belopp som ska användas i en viss nationell valuta ska utgöra motvärdet i denna valuta till de i euro uttryckta beloppen den första arbetsdagen i oktober. Beloppen ska meddelas Europeiska kommissionen senast den 15 oktober och ska tillämpas från och med den 1 januari följande år. Europeiska kommissionen ska meddela samtliga berörda länder de aktuella beloppen. 4. Ett land får avrunda, uppåt eller nedåt, det belopp som blir resultatet av omräkningen till dess nationella valuta av ett belopp i euro. Det avrundade beloppet får inte avvika med mer än 5 % från det belopp som omräkningen resulterar i. Ett land får bibehålla motvärdet i nationell valuta till ett belopp uttryckt i euro oförändrat om, vid tidpunkten för den årliga justering som avses i punkt 3, omräkningen av detta belopp före avrundning resulterar i en ökning på mindre än 15 % av motvärdet i nationell valuta. Motvärdet i nationell valuta får bibehållas oförändrat om omräkningen skulle resultera i ett lägre motvärde. 5. De i euro uttryckta beloppen ska ses över av gemensamma kommittén på begäran av någon av parterna. Vid denna översyn ska gemensamma kommittén beakta det önskvärda i att bevara effekten av berörda beloppsgränser i reala termer. För detta ändamål får den besluta att ändra de i euro uttryckta beloppen. AVDELNING VI BESTÄMMELSER OM ADMINISTRATIVT SAMARBETE Artikel 29 Administrativt samarbete 1. Parternas tullmyndigheter ska genom Europeiska kommissionen förse varandra med avtryck av de stämplar som används vid deras tullkontor vid utfärdande av varucertifikat EUR. 1 samt med adresserna till de tullmyndigheter som ansvarar för kontrollen av dessa certifikat och ursprungsdeklarationer. 2. I syfte att sörja för att detta tillägg tillämpas på ett riktigt sätt ska parterna genom de behöriga tullmyndigheterna bistå varandra vid kontrollen av att varucertifikaten EUR. 1 och ursprungsdeklarationerna är äkta och att uppgifterna i dessa handlingar är riktiga. Artikel 30 Kontroll av ursprungsintyg 1. Efterkontroll av ursprungsintyg ska göras stickprovsvis eller när den importerande partens tullmyndigheter har rimliga tvivel beträffande handlingarnas äkthet, de berörda produkternas ursprungsstatus eller uppfyllandet av övriga villkor i detta tillägg. 2. Vid tillämpning av punkt 1 ska den importerande partens tullmyndigheter återsända varucertifikat EUR. 1 och fakturan, om den lämnats in, eller ursprungsdeklarationen eller en kopia av dessa handlingar till den exporterande partens tullmyndigheter och vid behov ange skälen för begäran om kontroll. Till stöd för begäran om kontroll ska de tillhandahålla alla de erhållna handlingar och upplysningar som tyder på att uppgifterna i ursprungsintyget inte är riktiga. 3. Kontrollen ska göras av den exporterande partens tullmyndigheter. För kontrollen ska de ha rätt att begära alla slags underlag och att göra alla slags kontroller av exportörens räkenskaper eller varje annan kontroll som de anser lämplig. 4. Om importlandets tullmyndigheter beslutar att tills vidare upphöra att bevilja förmånsbehandling för de berörda produkterna i avvaktan på resultatet av kontrollen, ska de erbjuda importören att produkterna frigörs, med förbehåll för de säkerhetsåtgärder som de finner nödvändiga. 5. De tullmyndigheter som begärt kontrollen ska så snart som möjligt underrättas om resultatet av denna. Detta resultat ska klart utvisa om handlingarna är äkta och om de berörda produkterna kan anses vara produkter med ursprung i en part och uppfyller övriga villkor i detta tillägg. 6. Om rimliga tvivel föreligger och inget svar erhålls inom tio månader från den dag då kontrollen begärdes, eller om svaret inte innehåller tillräckliga uppgifter för att handlingens äkthet eller produkternas verkliga ursprung ska kunna fastställas, ska de tullmyndigheter som begärt kontrollen vägra förmånsbehandling, utom under exceptionella omständigheter. Artikel 31 Tvistlösning Om det i samband med kontrollförfaranden enligt artikel 30 uppstår tvister som inte kan lösas mellan de tullmyndigheter som begärt en kontroll och de tullmyndigheter som ansvarar för att denna kontroll utförs, ska tvisterna hänskjutas till gemensamma kommittén. Om det uppstår tvister angående tolkningen av detta tillägg som inte avser kontrollförfaranden enligt artikel 30, ska dessa hänskjutas till gemensamma kommittén. Alla tvister mellan importören och den importerande partens tullmyndigheter ska lösas enligt lagstiftningen i importlandet. Artikel 32 Sanktioner Den som i syfte att erhålla förmånsbehandling för produkter upprättar eller låter upprätta en handling som innehåller oriktiga uppgifter ska bli föremål för sanktioner. Artikel 33 Frizoner 1. När handel sker med en produkt på grundval av ett ursprungsintyg och produkten i fråga under transporten befinner sig i en frizon på parternas territorium, ska parterna vidta nödvändiga åtgärder för att se till att produkten inte ersätts med andra varor och inte genomgår någon annan hantering än normala åtgärder för att förhindra att den försämras. 2. När produkter med ursprung i en part importeras till en frizon på grundval av ett ursprungsintyg och där genomgår hantering eller behandling, ska, trots bestämmelserna i punkt 1, de berörda myndigheterna på exportörens begäran utfärda ett nytt varucertifikat EUR. 1, om den genomförda hanteringen eller behandlingen är förenlig med detta tillägg. AVDELNING VII CEUTA OCH MELILLA Artikel 34 Tillämpning av tillägget 1. Begreppet Europeiska unionen ska inte omfatta Ceuta och Melilla. 2. Produkter med ursprung i Andorra ska när de importeras till Ceuta eller Melilla i alla avseenden åtnjuta samma tullbehandling som den som tillämpas på produkter med ursprung i Europeiska unionens tullområde enligt protokoll 2 till Akten för anslutning av Konungariket Spanien och Portugisiska republiken till Europeiska gemenskaperna. Andorra ska på import av produkter som omfattas av avtalet och har ursprung i Ceuta och Melilla tillämpa samma tullbehandling som den som tillämpas på produkter som importeras från och har ursprung i Europeiska unionen. 3. Vid tillämpning av punkt 2 ska för produkter med ursprung i Ceuta och Melilla detta tillägg gälla i tillämpliga delar, om inte annat följer av de särskilda villkor som anges i artikel 35. Artikel 35 Särskilda villkor 1. Under förutsättning att produkterna har transporterats direkt i enlighet med artikel 11 ska följande gälla: 1) Följande ska anses vara produkter med ursprung i Ceuta eller Melilla: a) Produkter som är helt framställda i Ceuta eller Melilla. b) Produkter som är framställda i Ceuta eller Melilla och vid vilkas tillverkning andra produkter än de som avses i a har använts, förutsatt att i) dessa produkter har genomgått tillräcklig bearbetning eller behandling enligt artikel 5, eller ii) dessa produkter har ursprung i en part och har genomgått bearbetning eller behandling som är mer omfattande än de åtgärder som avses i artikel 6. 2) Följande ska anses vara produkter med ursprung i Andorra: a) Produkter som är helt framställda i Andorra. b) Produkter som är framställda i Andorra och vid vilkas tillverkning andra produkter än de som avses i a i denna artikel har använts, förutsatt att i) dessa produkter har genomgått tillräcklig bearbetning eller behandling enligt artikel 5, eller ii) dessa produkter har ursprung i Ceuta och Melilla eller i Europeiska unionen och har genomgått bearbetning eller behandling som är mer omfattande än de åtgärder som avses i artikel 6. 2. Ceuta och Melilla ska anses som ett enda territorium. 3. Exportören eller dennes befullmäktigade ombud ska ange ”Andorra” och ”Ceuta och Melilla” i fält 2 på varucertifikatet EUR. 1 eller i ursprungsdeklarationen. I fråga om produkter med ursprung i Ceuta och Melilla ska detta dessutom anges i fält 4 på varucertifikatet EUR. 1 eller i ursprungsdeklarationen. 4. De spanska tullmyndigheterna ska ansvara för tillämpningen av detta tillägg i Ceuta och Melilla. AVSNITT VIII SLUTBESTÄMMELSER Artikel 36 Ändringar i tillägget Gemensamma kommittén får besluta att ändra bestämmelserna i detta tillägg. BILAGA I INLEDANDE ANMÄRKNINGAR TILL FÖRTECKNINGEN I BILAGA II Anmärkning 1: I förteckningen anges de krav som gäller för alla produkter för att de ska anses tillräckligt bearbetade eller behandlade i den mening som avses i artikel 5 i detta tillägg. Anmärkning 2: 2. 1 I förteckningens två första kolumner beskrivs den framställda produkten. Den första kolumnen innehåller det nummer (med fyrställig sifferkod) eller kapitelnummer som används i Harmoniserade systemet, och den andra kolumnen innehåller den varubeskrivning som används i detta system för numret eller kapitlet. För varje post i de två första kolumnerna finns en regel angiven i kolumn 3 eller 4. Om en post i den första kolumnen föregås av ordet ”ex”, betyder detta att reglerna i kolumn 3 eller kolumn 4 endast gäller för den del av numret eller kapitlet som anges i kolumn 2. 2. 2 Om flera nummer är grupperade tillsammans i kolumn 1 eller ett kapitelnummer angetts och beskrivningen av produkterna i kolumn 2 därför gjorts i allmänna ordalag, gäller de motsvarande reglerna i kolumn 3 eller 4 för alla de produkter som enligt Harmoniserade systemet klassificeras enligt de olika numren i kapitlet eller enligt något av de nummer som är grupperade i kolumn 1. 2. 3 Om olika regler i förteckningen gäller för olika produkter inom samma nummer, innehåller varje strecksats beteckningen för den del av numret för vilken motsvarande regel i kolumn 3 eller kolumn 4 gäller. 2. 4 Om en regel anges i både kolumnerna 3 och 4 för en post i de två första kolumnerna, kan exportören välja mellan den regel som anges i kolumn 3 och den som anges i kolumn 4. Om inte någon ursprungsregel anges i kolumn 4 ska den regel som anges i kolumn 3 tillämpas. Anmärkning 3: 3. 1 Bestämmelserna i artikel 5 i detta tillägg om produkter som har erhållit ursprungsstatus och som används vid tillverkningen av andra produkter ska gälla, oavsett om denna status har erhållits i den fabrik där dessa produkter används eller i en annan fabrik hos en part. 3. 2 I regeln i förteckningen anges den minsta bearbetning eller behandling som fordras. Härav följer att ytterligare bearbetning eller behandling också ger ursprungsstatus. Däremot kan utförandet av mindre bearbetning eller behandling inte ge ursprungsstatus. Om det i en regel fastslås att icke-ursprungsmaterial på ett visst tillverkningsstadium får användas, är alltså användning av sådant material på ett tidigare tillverkningsstadium tillåten, medan användning av sådant material på ett senare tillverkningsstadium inte är tillåten. 3. 3 Utan att det påverkar tillämpningen av anmärkning 3. 2 får, om det i en regel anges ”tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst”, material enligt vilket nummer som helst användas (även material med samma varubeskrivning och nummer som produkten), dock med förbehåll för alla särskilda begränsningar som också kan ingå i regeln. Uttrycken ”tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, även annat material enligt nr…” och ”tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, även annat material enligt samma HS-nummer som produkten” innebär däremot att material enligt vilket nummer som helst får användas, utom material med samma varubeskrivning som den som anges för produkten i kolumn 2 i förteckningen. 3. 4 Om det i en regel i förteckningen anges att en produkt får tillverkas av mer än ett material, innebär detta att vilket eller vilka som helst av dessa material får användas. Det krävs inte att alla material används. 3. 5 Om det i en regel i förteckningen anges att en produkt måste tillverkas av ett visst material, hindrar villkoret inte användning av andra material som på grund av sin beskaffenhet inte kan uppfylla det villkoret. Exempel: Regeln för livsmedelsberedningar enligt nummer 1904, som uttryckligen utesluter användning av spannmål eller av produkter härledda från spannmål, hindrar inte användning av mineralsalter, kemikalier och andra tillsatsämnen som inte har framställts av spannmål. Detta gäller dock inte produkter som, trots att de inte kan tillverkas av det specifika material som anges i förteckningen, kan tillverkas av material av samma slag på ett tidigare tillverkningsstadium. 3. 6 Om två procentsatser anges i en regel i förteckningen som det högsta värdet för icke-ursprungsmaterial som kan användas, får dessa procentsatser inte läggas samman. Värdet av allt icke-ursprungsmaterial som används får med andra ord aldrig överstiga den högsta av de angivna procentsatserna. Dessutom får de enskilda procentsatserna för de specifika material som de är tillämpliga på inte överskridas. BILAGA II FÖRTECKNING ÖVER DEN BEARBETNING ELLER BEHANDLING AV ICKE-URSPRUNGSMATERIAL SOM KRÄVS FÖR ATT DEN TILLVERKADE PRODUKTEN SKA FÅ URSPRUNGSSTATUS HS-nr Varuslag Bearbetning eller behandling av icke-ursprungsmaterial som ger ursprungsstatus (1) (2) (3) eller (4) Kapitel 1 Levande djur Alla djur enligt kapitel 1 ska vara helt framställda Kapitel 2 Kött och ätbara slaktbiprodukter Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitlen 1 och 2 ska vara helt framställt Kapitel 3 Fisk samt kräftdjur, blötdjur och andra ryggradslösa vattendjur Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 3 ska vara helt framställt ex Kapitel 4 Mejeriprodukter; fågelägg; naturlig honung; ätbara produkter av animaliskt ursprung, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans; med undantag av följande: Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 4 ska vara helt framställt 0403 Kärnmjölk, filmjölk, gräddfil, yoghurt, kefir och annan fermenterad eller syrad mjölk och grädde, även koncentrerade, försatta med socker eller annat sötningsmedel, smaksatta eller innehållande frukt, bär, nötter eller kakao Tillverkning vid vilken — allt använt material enligt kapitel 4 ska vara helt framställt, — all använd frukt- och bärsaft (utom saft av ananas, lime eller grapefrukt) enligt nr 2009 redan har ursprungsstatus, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik ex Kapitel 5 Produkter av animaliskt ursprung, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans; med undantag av följande: Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 5 ska vara helt framställt ex 0502 Borst och andra hår av svin, bearbetade Rengöring, desinficering, sortering och uträtning av borst och andra hår Kapitel 6 Levande träd och andra levande växter, lökar, rötter o. d. ; snittblommor och snittgrönt Tillverkning vid vilken — allt använt material enligt kapitel 6 ska vara helt framställt, och — värdet av allt använt material inte får överstiga 50 % av produktens värde fritt fabrik Kapitel 7 Grönsaker samt vissa ätbara rötter och stam- eller rotknölar Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 7 ska vara helt framställt Kapitel 8 Ätbar frukt samt ätbara bär och nötter; skal av citrusfrukter eller meloner Tillverkning vid vilken — all använd frukt och alla använda bär och nötter ska vara helt framställda, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik ex Kapitel 9 Kaffe, te, matte och kryddor; med undantag av följande: Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 9 ska vara helt framställt 0901 Kaffe, även rostat eller befriat från koffein, skal och hinnor av kaffe, kaffesurrogat som innehåller kaffe, oavsett mängd. Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst. 0902 Te, även aromatiserat Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst. ex 0910 Kryddblandningar Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst. Kapitel 10 Spannmål Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 10 ska vara helt framställt ex Kapitel 11 Produkter från kvarnindustrin, malt, stärkelse, inulin, vetegluten, med undantag av följande: Tillverkning vid vilken all använd spannmål och alla använda grönsaker och ätbara rötter och stam- eller rotknölar enligt nr 0714 eller alla använda frukter eller bär ska vara helt framställda ex 1106 Mjöl och pulver av torkade, spritade baljväxtfrön enligt nr 0713 Torkning och malning av baljfrukter och baljväxtfrön enligt nr 0708 Kapitel 12 Oljeväxtfrön och oljehaltiga frukter; diverse andra frön och frukter; växter för industriellt eller medicinskt bruk; halm och foderväxter Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 12 ska vara helt framställt 1301 Schellack o. d. , naturliga gummiarter, hartser, gummihartser och oleoresiner (t. ex. balsamer) Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material enligt nr 1301 inte överstiger 50 % av produktens pris fritt fabrik 1302 Växtsafter och växtextrakter; pektinämnen, pektinater och pektater; agar-agar samt annat växtslem och andra förtjockningsmedel, även modifierade, erhållna ur vegetabiliska produkter: — Växtslem och andra förtjockningsmedel, modifierade, erhållna ur vegetabiliska produkter Tillverkning utgående från icke-modifierat växtslem och icke-modifierade förtjockningsmedel — Andra slag Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material inte överstiger 50 % av produktens pris fritt fabrik Kapitel 14 Vegetabiliska flätningsmaterial; vegetabiliska produkter, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 14 ska vara helt framställt ex Kapitel 15 Animaliska och vegetabiliska fetter och oljor samt spaltningsprodukter av sådana fetter och oljor; beredda ätbara fetter; animaliska och vegetabiliska vaxer; med undantag av följande: Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten 1501 Ister, annat svinfett och fjäderfäfett, annat än sådant enligt nr 0209 och 1503: — Fett från ben eller avfall Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt nr 0203, 0206 eller 0207 eller ben enligt nr 0506 — Annat Tillverkning utgående från kött eller ätbara slaktbiprodukter av svin enligt nr 0203 eller 0206 eller från kött och ätbara slaktbiprodukter av fjäderfä enligt nr 0207 1502 Fetter av nötkreatur, andra oxdjur, får eller getter, andra än sådana enligt nr 1503: — Fett från ben eller avfall Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt nr 0201, 0202, 0204 eller 0206 eller ben enligt nr 0506 — Andra Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 2 ska vara helt framställt 1504 Fetter och oljor av fisk eller havsdäggdjur samt fraktioner av sådana fetter eller oljor, även raffinerade men inte kemiskt modifierade: — Fasta fraktioner Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, även annat material enligt nr 1504 — Andra slag Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitlen 2 och 3 ska vara helt framställt ex 1505 Raffinerad lanolin Tillverkning utgående från rått ullfett enligt nr 1505 1506 Andra animaliska fetter och oljor samt fraktioner av sådana fetter eller oljor, även raffinerade men inte kemiskt modifierade: — Fasta fraktioner Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, även annat material enligt nr 1506 — Andra slag Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 2 ska vara helt framställt 1507–1515 Vegetabiliska oljor och fraktioner av dessa oljor: — Sojabönolja, jordnötsolja, palmolja, kokosolja, palmkärnolja och babassuolja, tungolja, oiticicaolja, myrtenvax, japanvax, jojobaolja och oljor avsedda för tekniskt eller industriellt bruk, med undantag av tillverkning av livsmedel Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten — Fasta fraktioner, utom av jojobaolja Tillverkning utgående från andra material enligt nr 1507–1515 — Andra slag Tillverkning vid vilken allt använt vegetabiliskt material ska vara helt framställt 1516 Animaliska och vegetabiliska fetter och oljor samt fraktioner av sådana fetter eller oljor, som helt eller delvis hydrerats, omförestrats (även internt) eller elaidiniserats, även raffinerade men inte vidare bearbetade Tillverkning vid vilken — allt använt material enligt kapitel 2 ska vara helt framställt, och — allt använt vegetabiliskt material ska vara helt framställt. Material enligt nr 1507, 1508, 1511 och 1513 får dock användas 1517 Margarin; ätbara blandningar och beredningar av animaliska eller vegetabiliska fetter eller oljor eller av fraktioner av olika fetter eller oljor enligt detta kapitel, andra än ätbara fetter och oljor samt fraktioner av sådana fetter eller oljor enligt nr 1516: Tillverkning vid vilken — allt använt material enligt kapitlen 2 och 4 ska vara helt framställt, och — allt använt vegetabiliskt material ska vara helt framställt. Material enligt nr 1507, 1508, 1511 och 1513 får dock användas Kapitel 16 Beredningar av kött, fisk, kräftdjur, blötdjur eller andra ryggradslösa vattendjur Tillverkning: — utgående från djur enligt kapitel 1, och/eller — vid vilken allt använt material enligt kapitel 3 ska vara helt framställt ex Kapitel 17 Socker och sockerkonfektyrer; med undantag av följande: Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten ex 1701 Socker från sockerrör eller sockerbetor samt kemiskt ren sackaros, i fast form, med tillsats av aromämnen eller färgämnen Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 1702 Annat socker, inbegripet kemiskt ren laktos, maltos, glukos och fruktos, i fast form, sirap och andra sockerlösningar utan tillsats av aromämnen eller färgämnen, konstgjord honung, även blandad med naturlig honung, sockerkulör: — Kemiskt ren maltos eller fruktos Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, även annat material enligt nr 1702 — Annat socker i fast form med tillsats av aromämnen eller färgämnen Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik — Annat Tillverkning vid vilken allt använt material redan har ursprungsstatus ex 1703 Melass erhållen vid utvinning eller raffinering av socker, med tillsats av aromämnen eller färgämnen Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 1704 Sockerkonfektyrer (inbegripet vit choklad), inte innehållande kakao Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik Kapitel 18 Kakao och kakaoberedningar Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 1901 Maltextrakt; livsmedelsberedningar av mjöl, krossgryn, stärkelse eller maltextrakt, som inte innehåller kakao eller innehåller mindre än 40 viktprocent kakao beräknat på helt avfettad bas, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans, livsmedelsberedningar av varor enligt nr 0401–0404, som inte innehåller kakao eller innehåller mindre än 5 viktprocent kakao beräknat på helt avfettad bas, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans: — Maltextrakt Tillverkning utgående från spannmål enligt kapitel 10 — Annat Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 1902 Pastaprodukter, såsom spagetti, makaroner, nudlar, lasagne, gnocchi, ravioli och cannelloni, även kokta, fyllda (med kött eller andra födoämnen) eller på annat sätt beredda; couscous, även beredd: — Innehållande högst 20 viktprocent kött, korv, slaktbiprodukter, fisk, kräftdjur eller blötdjur Tillverkning vid vilken all använd spannmål och material som utvunnits ur spannmål (utom durumvete och derivat därav) ska vara helt framställda — Innehållande mer än 20 viktprocent kött, korv, slaktbiprodukter, fisk, kräftdjur eller blötdjur Tillverkning vid vilken — all använd spannmål och material som utvunnits ur spannmål (utom durumvete och derivat därav) ska vara helt framställda, och — allt använt material enligt kapitlen 2 och 3 ska vara helt framställt 1903 Tapioka och tapiokaersättningar, framställda av stärkelse, i form av flingor, gryn o. d. Tillverkning utgående från material enligt vilket tulltaxenummer som helst, utom potatisstärkelse enligt nr 1108 1904 Livsmedelsberedningar erhållna genom svällning eller rostning av spannmål eller spannmålsprodukter (t. ex. majsflingor); spannmål, annan än majs, i form av korn eller flingor eller andra bearbetade korn (med undantag av mjöl och krossgryn), förkokt eller på annat sätt beredd, inte nämnd eller inbegripen någon annanstans Tillverkning: — utgående från material enligt vilket nummer som helst, utom material enligt nr 1806, — vid vilken all använd spannmål och allt använt mjöl (utom durumvete och majs av arten Zea indurata och derivat därav) ska vara helt framställda, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 1905 Bröd, kakor, kex och andra bakverk, även innehållande kakao, nattvardsbröd, tomma oblatkapslar av sådana slag som är lämpliga för farmaceutiskt bruk, sigilloblater och liknande produkter Tillverkning utgående från material enligt vilket tulltaxenummer som helst, utom material enligt kapitel 11 ex Kapitel 20 Beredningar av grönsaker, frukt, bär, nötter eller andra växtdelar; med undantag av följande: Tillverkning vid vilken alla använda frukter, bär, nötter eller grönsaker ska vara helt framställda ex 2001 Jams, batater (sötpotatis) och liknande ätbara växtdelar, innehållande minst 5 viktprocent stärkelse, beredd eller konserverad med ättika eller ättiksyra Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten ex 2004 och ex 2005 Potatis i form av mjöl eller flingor, beredda eller konserverade på annat sätt än med ättika eller ättiksyra Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten 2006 Grönsaker, frukt, bär, nötter, fruktskal och andra växtdelar, konserverade med socker (avrunna, glaserade eller kanderade) Tillverkning vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 2007 Sylter, frukt- och bärgeléer, marmelader, mos och pastor av frukt, bär eller nötter, erhållna genom kokning, med eller utan tillsats av socker eller annat sötningsmedel Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik ex 2008 — Nötter, utan tillsats av socker eller alkohol Tillverkning vid vilken värdet av alla använda nötter och oljeväxtfrön enligt nr 0801, 0802 och 1202–1207, som redan utgör ursprungsvaror, ska överstiga 60 % av produktens pris fritt fabrik — Jordnötssmör; blandningar baserade på spannmål; palmhjärtan; majs Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten — Andra slag, utom frukter (även nötter), kokade på annat sätt än med vatten eller ånga, utan tillsats av socker, frysta Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik 2009 Frukt- och bärsaft (inbegripet druvmust) samt grönsakssaft, ojäst och utan tillsats av alkohol, även med tillsats av socker eller annat sötningsmedel Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik ex Kapitel 21 Diverse ätbara beredningar; med undantag av följande: Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten 2101 Extrakter, essenser och koncentrat av kaffe, te eller matte samt beredningar på basis av dessa produkter eller på basis av kaffe, te eller matte; rostad cikoriarot och andra rostade kaffesurrogat samt extrakter, essenser och koncentrat av dessa produkter Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — vid vilken all använd cikoriarot ska vara helt framställd 2103 Såser samt beredningar för tillredning av såser, blandningar för smaksättningsändamål, senapspulver och beredd senap: — Såser samt beredningar för tillredning av såser, blandningar för smaksättningsändamål Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten. Senapspulver och beredd senap får dock användas — Senapspulver och beredd senap Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst. ex 2104 Soppor och buljonger, soppor och buljonger samt beredningar för tillredning av dessa Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom beredda eller konserverade grönsaker enligt nr 2002–2005 2106 Livsmedelsberedningar, inte nämnda eller inbegripna någon annanstans Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik ex Kapitel 22 Drycker, sprit och ättika; med undantag av följande: Tillverkning: — utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten, och — vid vilken alla använda druvor eller material som utvunnits ur druvor ska vara helt framställda 2202 Vatten, inbegripet mineralvatten och kolsyrat vatten, med tillsats av socker eller annat sötningsmedel eller av aromämne, samt andra alkoholfria drycker, med undantag av frukt- och bärsaft samt grönsakssaft enligt nr 2009 Tillverkning: — utgående från material enligt vilket nummer som helst, utom material enligt samma nummer som produkten, — vid vilken värdet av allt använt material enligt kapitel 17 inte överstiger 30 % av produktens pris fritt fabrik, och — vid vilken all använd frukt- och bärsaft (utom saft av ananas, lime eller grapefrukt) redan har ursprungsstatus 2207 Odenaturerad etylalkohol med alkoholhalt av minst 80 volymprocent, etylalkohol och annan sprit, denaturerade, oavsett alkoholhalt Tillverkning: — utgående från material enligt vilket tulltaxenummer som helst, utom material enligt nr 2207 eller 2208, och — vid vilken alla använda druvor eller material som utvunnits ur druvor ska vara helt framställda, eller, om allt annat använt material utgör ursprungsvara, får högst 5 volymprocent arrak användas 2208 Odenaturerad etylalkohol med alkoholhalt av mindre än 80 volymprocent, sprit, likör och andra spritdrycker Tillverkning: — utgående från material enligt vilket tulltaxenummer som helst, utom material enligt nr 2207 eller 2208, och — vid vilken alla använda druvor eller material som utvunnits ur druvor ska vara helt framställda, eller, om allt annat använt material utgör ursprungsvara, får högst 5 volymprocent arrak användas ex Kapitel 23 Återstoder och avfall från livsmedelsindustrin; beredda fodermedel; med undantag av följande: Tillverkning utgående från material enligt vilket HS-nummer som helst, utom material enligt samma HS-nummer som produkten ex 2301 Mjöl av val; mjöl och pelletar av fisk, kräftdjur, blötdjur eller andra ryggradslösa vattendjur, olämpliga som livsmedel Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitlen 2 och 3 ska vara helt framställt ex 2303 Återstoder från framställning av majsstärkelse (med undantag av koncentrerat majsstöpvatten), med ett proteininnehåll beräknat på torrsubstansen av mer än 40 viktprocent Tillverkning vid vilken all använd majs ska vara helt framställd ex 2306 Oljekakor och andra fasta återstoder från utvinning av olivolja, innehållande mer än 3 viktprocent olivolja Tillverkning vid vilken alla använda oliver ska vara helt framställda 2309 Beredningar av sådana slag som används vid utfodring av djur Tillverkning vid vilken — all använd spannmål, socker, melass, kött eller mjölk utgöra ursprungsvaror, och — allt använt material enligt kapitel 3 ska vara helt framställt, ex Kapitel 24 Tobak samt varor tillverkade av tobaksersättning; med undantag av följande: Tillverkning vid vilken allt använt material enligt kapitel 24 ska vara helt framställt 2402 Cigarrer, cigariller och cigaretter av tobak eller tobaksersättning Tillverkning vid vilken minst 70 viktprocent av den använda råtobaken eller det använda tobaksavfallet enligt nr 2401 redan har ursprungsstatus ex 2403 Röktobak Tillverkning vid vilken minst 70 viktprocent av den använda råtobaken eller det använda tobaksavfallet enligt nr 2401 redan har ursprungsstatus BILAGA III VARUCERTIFIKAT EUR. 1 OCH ANSÖKAN OM VARUCERTIFIKAT EUR. 1 Tryckinstruktioner 1. Certifikatets format ska vara 210 × 297 mm, med en tillåten avvikelse på längden på mellan minus 5 mm och plus 8 mm. Det papper som används ska vara vitt skrivpapper som är fritt från mekanisk massa och väger minst 25 g/m2. Det ska ha en tryckt guillocherad bakgrund i grönt som gör all förfalskning på mekanisk eller kemisk väg synlig. 2. Parternas behöriga myndigheter får förbehålla sig rätten att själva trycka certifikaten eller låta dem tryckas av tryckerier som de har godkänt. I det senare fallet ska varje certifikat innehålla en hänvisning till detta godkännande. Varje certifikat ska vara försett med tryckeriets namn och adress, eller med en symbol som gör det möjligt att identifiera tryckeriet. Det ska också ha ett löpnummer, eventuellt tryckt, varigenom det kan identifieras. ANMÄRKNINGAR 1. Certifikatet får inte innehålla raderingar eller överskrivningar. Eventuella ändringar ska göras genom att felaktiga uppgifter stryks och andra uppgifter vid behov läggs till. Ändringarna ska signeras av den person som upprättat certifikatet och påtecknas av det utfärdande landets eller territoriets tullmyndigheter. 2. Mellanrum får inte lämnas mellan varuposterna på certifikatet och varje varupost ska föregås av ett varupostnummer. Ett horisontellt streck ska dras omedelbart under den sista varuposten. Outnyttjat utrymme ska spärras på ett sådant sätt att ytterligare tillägg inte kan göras. 3. Varorna ska beskrivas i enlighet med handelsbruket och tillräckligt noggrant för att möjliggöra identifiering. EXPORTÖRENS DEKLARATION Undertecknad, exportör av de varor som beskrivs på omstående sida, FÖRSÄKRAR att varorna uppfyller villkoren för utfärdande av det bifogade certifikatet, ANGER nedan de omständigheter på grundval av vilka varorna uppfyller de villkor som avses ovan: … … … … FRAMLÄGGER följande styrkande dokument (1): … … … … FÖRBINDER SIG att på begäran av de behöriga myndigheterna förete den bevisning som dessa myndigheter kan behöva för att utfärda det bifogade certifikatet och godtar, om så begärs, varje kontroll från dessa myndigheter av undertecknads bokföring och omständigheterna kring tillverkningen av ovannämnda varor, BEGÄR att det bifogade certifikatet utfärdas för varorna. Ort …, Datum … … (Underskrift) (1) T. ex. importhandlingar, varucertifikat, fakturor, tillverkardeklarationer etc. som avser produkter som använts vid tillverkningen eller varor som återexporteras i oförändrat skick. BILAGA IV URSPRUNGSDEKLARATION Ursprungsdeklarationen, vars text återges nedan, ska upprättas i enlighet med fotnoterna. Fotnoterna behöver dock inte återges. Bulgarisk version Износителят на продуктите, обхванати от този документ (митническо разрешение № … (1)) декларира, че освен където ясно е отбелязано друго, тези продукти са с … преференциален произход (2). Spansk version El exportador de los productos incluidos en el presente documento (autorización aduanera no … (1)) declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial … (2). Tjeckisk version Vývozce výrobků uvedených v tomto dokumentu (číslo povolení … (1)) prohlašuje, že kromě zřetelně označených mají tyto výrobky preferenční původ v … (2). Dansk version Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr. … (1)), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i … (2). Tysk version Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. … (1)) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anderes angegeben, präferenzbegünstigte … (2) Ursprungswaren sind. Estnisk version Käesoleva dokumendiga hõlmatud toodete eksportija (tolli kinnitus nr … (1)) deklareerib, et need tooted on … (2) sooduspäritoluga, välja arvatud juhul, kui on selgelt näidatud teisiti. Grekisk version Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο (άδεια τελωνείου υπ'αριθ. … (1)) δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής … (2). Engelsk version The exporter of the products covered by this document (customs authorization No … (1)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of … (2) preferential origin. Fransk version L'exportateur des produits couverts par le présent document (autorisation douanière no … (1)) déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l'origine préférentielle … (2). Kroatisk version Izvoznik proizvoda obuhvaćenih ovom ispravom (carinsko ovlaštenje br. … (1)) izjavljuje da su, osim ako je drukčije izričito navedeno, ovi proizvodi … (2) preferencijalnog podrijetla. Italiensk version L'esportatore delle merci contemplate nel presente documento (autorizzazione doganale n. … (1)) dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale … (2). Lettisk version To produktu eksportētājs, kuri ietverti šajā dokumentā (muitas atļauja Nr. … (1)), deklarē, ka, izņemot tur, kur ir citādi skaidri noteikts, šiem produktiem ir preferenciāla izcelsme … (2). Litauisk version Šiame dokumente išvardytų produktų eksportuotojas (muitinės liudijimo Nr. … (1)) deklaruoja, kad, jeigu kitaip nenurodyta, tai yra … (2) preferencinės kilmės produktai. Ungersk version A jelen okmányban szereplő áruk exportőre (vámfelhatalmazási szám: … (1)) kijelentem, hogy eltérő egyértelmű jelzés hiányában az áruk preferenciális … (2) származásúak. Maltesisk version L-esportatur tal-prodotti koperti b'dan id-dokument (awtorizzazzjoni tad-dwana Nru … (1)) jiddikjara li, ħlief fejn indikat b'mod ċar li mhux hekk, dawn il-prodotti huma ta' oriġini preferenzjali … (2). Nederländsk version De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is (douanevergunning nr. … (1)), verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële … oorsprong zijn (2). Polsk version Eksporter produktów objętych tym dokumentem (upoważnienie władz celnych nr … (1)) deklaruje, że z wyjątkiem gdzie jest to wyraźnie określone, produkty te mają … (2) preferencyjne pochodzenie. Portugisisk version O abaixo-assinado, exportador dos produtos abrangidos pelo presente documento (autorização aduaneira n. o … (1)), declara que, salvo indicação expressa em contrário, estes produtos são de origem preferencial … (2). Rumänsk version Exportatorul produselor ce fac obiectul acestui document (autorizația vamală nr. … (1)) declară că, exceptând cazul în care în mod expres este indicat altfel, aceste produse sunt de origine preferențială … (2). Slovensk version Izvoznik blaga, zajetega s tem dokumentom (pooblastilo carinskih organov št. … (1)) izjavlja, da, razen če ni drugače jasno navedeno, ima to blago preferencialno … (2) poreklo. Slovakisk version Vývozca výrobkov uvedených v tomto dokumente (číslo povolenia … (1)) vyhlasuje, že okrem zreteľne označených, majú tieto výrobky preferenčný pôvod v … (2). Finsk version Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä (tullin lupa N:o … (1)) ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja … alkuperätuotteita (2). Svensk version Exportören av de varor som omfattas av detta dokument (tullmyndighetens tillstånd nr … (1)) försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande … ursprung (2). Katalansk version L'exportador dels productes determinats en el present document (Autorització duanera no … (1)) declara que, llevat que s'indiqui el contrari, aquests productes tenen l'origen preferencial… (2) … (3) (Ort och datum) … (4) (Exportörens underskrift och namnförtydligande) (1) Om ursprungsdeklarationen upprättas av en godkänd exportör måste den godkände exportörens tillståndsnummer anges i detta utrymme. Om ursprungsdeklarationen inte upprättas av en godkänd exportör ska texten inom parentes utelämnas eller utrymmet lämnas tomt. (2) Produkternas ursprung ska anges. Om ursprungsdeklarationen helt eller delvis avser produkter med ursprung i Ceuta och Melilla, måste exportören tydligt ange dem i det dokument på vilket deklarationen upprättas med hjälp av beteckningen ”CM”. (3) Dessa uppgifter kan utelämnas om upplysningen finns i själva dokumentet. (4) I de fall då exportören inte är skyldig att underteckna behöver inte heller namnet på den person som undertecknar deklarationen anges. GEMENSAM FÖRKLARING OM REPUBLIKEN SAN MARINO 1. Produkter med ursprung i Republiken San Marino ska av Andorra godtas som produkter med ursprung i Europeiska unionen i enlighet med avtalet. 2. Tillägget om definition av begreppet ursprungsvaror och om metoder för administrativt samarbete ska gälla i tillämpliga delar vid fastställandet av ursprungsstatus för de produkter som avses i punkt 1. GEMENSAM FÖRKLARING OM ÖVERSYN AV URSPRUNGSREGLERNA I TILLÄGGET OM DEFINITION AV BEGREPPET URSPRUNGSPRODUKTER OCH OM METODER FÖR ADMINISTRATIVT SAMARBETE 1. Parterna är eniga om att se över ursprungsreglerna i tillägget om definition av begreppet ursprungsvaror och om metoder för administrativt samarbete och att diskutera nödvändiga ändringar om någon av parterna begär det. Vid dessa diskussioner ska parterna beakta utvecklingen av teknik, produktionsprocesser, prisfluktuationer och alla andra faktorer som kan motivera att reglerna ändras. 2. Bilaga II till tillägget om definition av begreppet ursprungsvaror och om metoder för administrativt samarbete kommer att anpassas i enlighet med de löpande ändringarna i Harmoniserade systemet |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension 2004 (KOM(2001) 584 endelig udg. — 2001/0244(COD)) (EØS-relevant tekst) | 2002-01-29 | [
"European symbol",
"physical education",
"promotion of the European idea",
"social integration",
"social role",
"sport"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/f6e1fc5f-4366-4cd1-ba9e-03018889dd09 | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 29. 1. 2002 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende C 25 E/531 Forslag til Europa-Parlamentets og R(cid:229)dets afgłrelse om Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dago- giske Dimension 2004 (2002/C 25 E/13) (E(cid:216)S-relevant tekst) KOM(2001) 584 endelig udg. (cid:151) 2001/0244(COD) (Forelagt af Kommissionen den 16. oktober 2001) EUROPA-PARLAMENTET OG R¯DET FOR DEN EUROP˘ISKE UNION HAR (cid:151) under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskab, s(cid:230)rlig artikel 149, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det (cid:216)konomiske og Sociale Udvalg, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, i henhold til fremgangsm(cid:229)den i traktatens artikel 251, og ud fra fłlgende betragtninger: (1) Et af m(cid:229)lene for Det Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskab er at fremme en kvalitetsuddannelse. (2) Det Europ(cid:230)iske R(cid:229)d anerkendte p(cid:229) sit młde i Nice den 7. , 8. og 9. december 2000 idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske v(cid:230)rdi, og bekr(cid:230)ftede s(cid:229)ledes en r(cid:230)kke tidligere erkl(cid:230)ringer, navnlig erkl(cid:230)ring nr. 29, der er knyttet som bilag til Amsterdam- traktaten, hvori sportens identitetsskabende rolle for folk understreges. (3) Det Europ(cid:230)iske R(cid:229)d opfordrede p(cid:229) sit młde i Nice f(cid:230)lles- skabsinstitutionerne til i henhold til traktatens forskellige bestemmelser at tage hensyn til sportens uddannelsesm(cid:230)s- sige funktioner og understregede is(cid:230)r, at det er vigtigt, at medlemsstaterne med F(cid:230)llesskabets stłtte tilskynder til frivilligt arbejde. (4) R(cid:229)det og repr(cid:230)sentanterne for medlemsstaternes rege- ringer forsamlet i R(cid:229)det den 17. december 1999 gav i resolution om uddannelsesdimensionen ved sportsaktivi- teter udtryk for, at sportsaktiviteter kan indeb(cid:230)re en p(cid:230)dagogisk v(cid:230)rdi, der s(cid:229)ledes bidrager til styrkelse af civilsamfundet, og R(cid:229)det opfordrede Europa-Kommis- sionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde en sammenh(cid:230)ngende strategi med henblik p(cid:229) at udnytte sportsaktiviteters uddannelsespotentiale. (5) Europa-Parlamentet har en r(cid:230)kke konklu- sioner (1), der bekr(cid:230)fter Europa-Kommissionens opfattelse vedtaget af idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske rolle og som fremh(cid:230)ver betyd- ningen af idr(cid:230)tsaktiviteter med henblik p(cid:229) at tilegne sig vigtige sociale f(cid:230)rdigheder som f. eks. bevidstheden om at tilhłre et hold. (6) Europa-Parlamentet Europa- Kommissionen til at frems(cid:230)tte forslag om at tilrettel(cid:230)gge et europ(cid:230)isk sports(cid:229)r (2). opfordret ligeledes har (7) Regionsudvalget har i sin udtalelse (3) om hłringsdoku- mentet fra Kommissionen vedrłrende »Den europ(cid:230)iske sportsmodel« peget p(cid:229) idr(cid:230)ttens vigtige personligheds- udviklende rolle. (8) Kommissionen har i Helsingfors-rapporten om sport alle- rede overvejet spłrgsm(cid:229)let om at benytte idr(cid:230)tsaktiviteter i forbindelse med uddannelses- og ungdomspolitik i betragtning af de v(cid:230)rdier, som idr(cid:230)tten indeb(cid:230)rer. (9) Kommissionens dokumenter om livslang uddannelse og om uddannelsessystemernes indeholder konkrete henvisninger til den merv(cid:230)rdi, som idr(cid:230)tsrelate- rede aktioner kan indeb(cid:230)re med henblik p(cid:229) at forbedre undervisningens kvalitet. fremtidige m(cid:229)l (10) Den enkeltes og holdets fysiske aktivitet danner en passende modv(cid:230)gt indl(cid:230)ringen af nye teknologier, der kendetegnes ved et stillesiddende og ensomt arbejde. til (11) Tendensen til, at unge i stadig yngre alder hverves til en sportskarriere, bevirker, at deres skolegang vanskeliggłres. (12) Idr(cid:230)tten letter mobiliteten for folk og fremmer multikul- turel udveksling, men mulighederne p(cid:229) dette omr(cid:229)de er endnu ikke blevet fuldt ud udnyttet af organisationerne inden for undervisnings- og uddannelsessektoren. (13) De Olympiske Lege finder i 2004 sted i Athen med stor symbolv(cid:230)rdi og stor mediebev(cid:229)genhed, som skal udnyttes til fremme af en idr(cid:230)t, der er for alle, som er demokratisk, som er tilg(cid:230)ngelig for alle borgere, og som vil kunne bidrage til en styrkelse af uddannelsespolitikken. Ogs(cid:229) andre stłrre idr(cid:230)tsarrangementer som f. eks. fodbold-EM i 2004 vil głre det muligt at styrke (cid:229)rets i Portugal budskabsformidlende virkning. (1) EFT C 135 af 7. 5. 2001, s. 274. (2) EFT C 200 af 30. 6. 1997, s. 252. (3) CdR 37/99 fin af 15. og 16. september 1999. C 25 E/532 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende 29. 1. 2002 (14) (cid:216)get forst(cid:229)else for idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske rolle foruds(cid:230)tter prim(cid:230)rt en effektiv indsats i medlemsstaterne, der błr suppleres med en samordnet indsats p(cid:229) europ(cid:230)isk plan, og Det Europ(cid:230)iske ¯r vil kunne fungere som en kataly- sator ved at skabe forst(cid:229)else og ekstra impulser. (15) Der er behov for nłje sammenh(cid:230)ng med andre f(cid:230)lles- skabsforanstaltninger, navnlig i indsatsen for at bek(cid:230)mpe forskelsbehandling og social udstłdelse og for at fremme almen uddannelse og erhvervsuddannelse og ligestilling mellem kłnnene. (16) Aftalen om Det Europ(cid:230)iske (cid:216)konomiske Samarbejds- omr(cid:229)de (E(cid:216)S-aftalen) giver mulighed for et udvidet samar- bejde p(cid:229) uddannelses- og ungdomsomr(cid:229)det mellem Det Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskab og dets medlemsstater p(cid:229) den ene side og de lande i Den Europ(cid:230)iske Frihandelssammenslut- ning, der deltager i Det Europ(cid:230)iske (cid:216)konomiske Samar- bejdsomr(cid:229)de (EFTA-/E(cid:216)S-landene) p(cid:229) den anden side. (17) Det Europ(cid:230)iske ¯r błr (cid:229)bnes for deltagelse fra kandidat- landene i Central- og (cid:216)steuropa i henhold til de betin- gelser, der er fastsat i Europaaftalerne, i till(cid:230)gsprotokol- lerne til disse aftaler og i de afgłrelser, som er truffet af de respektive associeringsr(cid:229)d. For Cyperns vedkommende, finansieres deltagelsen p(cid:229) grundlag af supplerende bevil- linger, der tilvejebringes efter procedurer, der aftales med landet, og for Maltas og Tyrkiets vedkommende finansieres deltagelsen p(cid:229) grundlag af i henhold til traktatens bestemmelser. supplerende bevillinger (18) Ved denne afgłrelse fasts(cid:230)ttes en finansieringsramme for programmets samlede varighed, og dette belłb udgłr det prim(cid:230)re referencegrundlag for budgetmyndigheden i henhold til punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, R(cid:229)det og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1). (19) I overensstemmelse med n(cid:230)rhedsprincippet og proportio- nalitetsprincippet, som defineret i traktatens artikel 5, kan m(cid:229)lene for den p(cid:229)t(cid:230)nkte aktion ikke i tilstr(cid:230)kkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, bl. a. p(cid:229) grund af behovet for multilaterale partnerskaber, tv(cid:230)rnational udveksling af informationer og formidling af god praksis p(cid:229) f(cid:230)llesskabs- plan. Denne afgłrelse begr(cid:230)nser sig til det minimum, der er nłdvendigt for at n(cid:229) disse m(cid:229)l (cid:151) TRUFFET F(cid:216)LGENDE AFG(cid:216)RELSE: Artikel 1 Artikel 2 M(cid:229)l M(cid:229)lene for Det Europ(cid:230)iske ¯r Dimension er: for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske 1. at motivere uddannelsesinstitutioner og idr(cid:230)tsorganisationer til at arbejde sammen i betragtning af idr(cid:230)ttens opdragende betydning som samfundsf(cid:230)nomen i kraft af dens store muligheder for at n(cid:229) ud til alle samfundslag, navnlig de unge 2. at udnytte de v(cid:230)rdier, som idr(cid:230)tten indeb(cid:230)rer, til udvikling af s(cid:229)kaldte grundl(cid:230)ggende till(cid:230)rte f(cid:230)rdigheder, der is(cid:230)r s(cid:230)tter de unge i stand til at udvikle sig fysisk samt tilegne sig sociale f(cid:230)rdigheder som teamwork, solidaritet, tolerance og fairplay 3. at anvende det parallelle, uformelle undervisning af udviklingen af idr(cid:230)tsbev(cid:230)gelsen frivillige arbejdes positive bidrag til den til is(cid:230)r unge samt 4. at fremme den p(cid:230)dagogiske v(cid:230)rdi af mobilitets- og udveks- lingsmuligheder for skoleelever navnlig i et multikulturelt miljł og via tilrettel(cid:230)ggelsen af idr(cid:230)tsst(cid:230)vner og kulturelle arrangementer som led i skolernes aktiviteter 5. at tilskynde til overvejelser og diskussion om foranstalt- ninger, der er nłdvendige for at fremme ugunstigt stillede gruppers sociale integration via idr(cid:230)tsaktiviteter inden for uddannelsessystemerne 6. at tilskynde til idr(cid:230)tsaktiviteter for at modvirke og s(cid:229)ledes bidrage til en forbedring af elevernes fysiske kondi- tion i stillesiddende skoletilv(cid:230)relsens skoleforlłbet karakter 7. at overveje de problemer, der er knyttet til uddannelsen af unge idr(cid:230)tsfolk, som i stadig yngre alder indleder en sports- karriere. Artikel 3 Aktionernes indhold Aktionerne med henblik p(cid:229) at n(cid:229) de i artikel 2 opstillede 1. m(cid:229)l omfatter is(cid:230)r udformning af eller stłtte til fłlgende: Proklamering af Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)da- gogiske Dimension ¯ret 2004 głres til Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dago- giske Dimension. (1) EFT C 172 af 18. 6. 1999, s. 1. a) tilrettel(cid:230)ggelse af młder og arrangementer, herunder konfe- rencer til markering af begyndelsen og afslutningen p(cid:229) Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension b) tilrettel(cid:230)ggelse af frivillige aktioner i forbindelse med OL og forbindelse med andre stłrre handicap-OL i Athen og i idr(cid:230)tsarrangementer 29. 1. 2002 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende C 25 E/533 c) informations- og pr-kampagner til formidling af budskabet om idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske v(cid:230)rdier hłring af en gruppe af eksperter. Kommissionen słrger for en afbalanceret fordeling mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige aktivitetsomr(cid:229)der. d) samarbejde med medierne e) rundspłrger og undersłgelser f) informationstiltag og aktioner til udbredelse af eksempler p(cid:229) god praksis g) finansiel stłtte til initiativer p(cid:229) tv(cid:230)rnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, som bidrager til realiseringen af m(cid:229)lene for Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension. 2. Aktionerne i stk. 1 er beskrevet n(cid:230)rmere i bilaget. Artikel 4 Gennemfłrelse af afgłrelsen og samarbejde med medlems- staterne Kommissionen sikrer gennemfłrelsen af de f(cid:230)llesskabs- 1. aktioner, der tilrettel(cid:230)gges i henhold til denne afgłrelse. 3. Kommissionen sikrer (navnlig via dens nationale og regio- nale kontorer) i samarbejde med organerne, som omhandlet i artikel 4, forslag sendes ud i indkaldelser af tilstr(cid:230)kkelig god tid og n(cid:229)r ud til s(cid:229) stort et publikum som muligt. stk. 2, at Artikel 7 Sammenh(cid:230)ng og komplementaritet 1. Kommissionen słrger i samarbejde med medlemsstaterne for sammenh(cid:230)ngen mellem de aktioner, der er omfattet af denne afgłrelse, og andre f(cid:230)llesskabsaktioner og -initiativer. 2. Den sikrer endvidere stłrst mulig sammenh(cid:230)ng mellem Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension og andre eksisterende initiativer og ressourcer p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan og p(cid:229) nationalt og regionalt plan, som kan bidrage til realise- ringen af Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimen- sion. 2. Hver enkelt medlemsstat udpeger et eller flere passende organer, som st(cid:229)r for organiseringen af medlemsstatens delta- gelse i Det Europ(cid:230)iske ¯r og har ansvaret for koordineringen af de aktioner, der gennemfłres p(cid:229) nationalt plan, ved at bist(cid:229) ved udv(cid:230)lgelsesproceduren beskrevet i artikel 7. Deltagelse af EFTA/E(cid:216)S-lande, de associerede lande i Central- og (cid:216)steuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension er (cid:229)ben for deltagelse for: Artikel 8 Artikel 5 Finansielle ordninger (cid:151) EFTA/E(cid:216)S-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i E(cid:216)S-aftalen 1. Aktioner p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan, jf. bilagets del A, kan stłttes med op til 80 % af de maksimale samlede omkostninger, der finansieres over Den Europ(cid:230)iske Unions almindelige budget. Aktioner p(cid:229) lokalt, regionalt, nationalt, eller tv(cid:230)rnationalt 2. plan, jf. bilagets del B, kan samfinansieres over Den Europ(cid:230)iske Unions almindelige budget med op til 50 % af de maksimale samlede omkostninger. Artikel 6 Ansłgnings- og udv(cid:230)lgelsesprocedure Ansłgninger om samfinansiering af aktioner over F(cid:230)lles- 1. skabets budget forel(cid:230)gges i henhold til artikel 5, stk. 2, Kommissionen via det/de i henhold til artikel 4, stk. 2, udpe- gede organ(er). De skal indeholde oplysninger, der głr det muligt at foretage en vurdering af slutresultaterne efter objek- tive kriterier. Kommissionen tager stłrst muligt hensyn til den evaluering, der forel(cid:230)gges af de p(cid:229)g(cid:230)ldende organer. 2. Kommissionen tr(cid:230)ffer afgłrelse om finansiering og samfi- nansiering af de aktioner, der er omhandlet i artikel 5, efter (cid:151) de associerede lande i Central- og (cid:216)steuropa (C(cid:216)E-lande) i overensstemmelse med betingelserne i Europaaftalerne, i till(cid:230)gsprotokollerne til disse aftaler og i de afgłrelser, der er truffet af de respektive associeringsr(cid:229)d (cid:151) Cypern, deltagelsen finansieres p(cid:229) grundlag af supplerende bevillinger, der tilvejebringes efter procedurer, der aftales med landet (cid:151) Malta og Tyrkiet, deltagelsen finansieres p(cid:229) grundlag af traktatens bestem- supplerende bevillinger i henhold til melser. Artikel 9 Budget Finansieringsrammen for iv(cid:230)rks(cid:230)ttelsen af denne afgł- 1. relse er til 11,5 mio. EUR (heraf 8 mio. EUR for 2004 og 3,5 mio. EUR for 2003 med henblik p(cid:229), at forbere- delsen af (cid:229)ret kan igangs(cid:230)ttes fra og med den 1. januar 2003). fastsat C 25 E/534 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende 29. 1. 2002 De (cid:229)rlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden 2. inden for rammerne af de finansielle overslag. Artikel 11 Tilsyn og evaluering 3. P(cid:229) initiativ fra Kommissionen kan der i 2004 ligeledes ydes finansiel stłtte til d(cid:230)kning af udgifter til teknisk og admi- nistrativ bistand til b(cid:229)de Kommissionen og stłttemodtagerne, som ikke henhłrer under faste offentlige opgaver, og som forvaltning, opfłlgning, forberedelse, vedrłrer identificering, revision og kontrol af foranstaltningerne. Kommissionen forel(cid:230)gger senest den 31. december 2005 en rapport for Europa-Parlamentet, R(cid:229)det, Det (cid:216)konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemfłrelsen, resul- taterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgłrelse. Artikel 10 Internationalt samarbejde Kommissionen kan i forbindelse med Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension samarbejde med relevante internationale organisationer. Artikel 12 Ikrafttr(cid:230)delse Denne afgłrelse tr(cid:230)der i kraft p(cid:229) [. ] dagen efter offentliggł- relsen i De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende. ARTEN AF DE AKTIONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3 BILAG A. Aktioner p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan 1. Młder og arrangementer: a) młder p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan b) arrangementer for at łge forst(cid:229)elsen for idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske dimension, herunder arrangementer for at markere indledningen og afslutningen p(cid:229) ¯ret for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension c) tilrettel(cid:230)ggelse af frivillige aktioner i forbindelse med afholdelsen af OL og handicap-OL i Athen i 2004, samt andre stłrre idr(cid:230)tsbegivenheder inden for EU. 2. Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter fłlgende: a) udformning af et logo og et eller flere slogans for Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension, som skal anvendes i forbindelse med alle aktiviteter med tilknytning til det p(cid:229)g(cid:230)ldende (cid:229)r b) en oplysningskampagne p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan c) udarbejdelse af redskaber og stłttemateriale, som alle personer i F(cid:230)llesskabet har adgang til d) relevante initiativer fra europ(cid:230)iske organisationer, der er aktive p(cid:229) uddannelses- og idr(cid:230)tsomr(cid:229)det med henblik p(cid:229) at formidle oplysninger om ¯ret for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension e) afholdelse af konkurrencer p(cid:229) europ(cid:230)isk plan med fokus p(cid:229) resultater og erfaringer i forbindelse med de temaer, der indg(cid:229)r i Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension. 3. Andre aktioner: a) samarbejde med radio, TV og medieorganisationer, der skal v(cid:230)re med til at udbrede kendskabet til Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension, at anvende nye redskaber, der giver lettere adgang til disse oplysninger (f. eks. tekstning for hłreh(cid:230)mmede og billedbeskrivelse for synshandicappede) og evt. til andre programmer, og at forbedre kommunikationen om idr(cid:230)ttens p(cid:230)dagogiske dimension b) rundspłrger og undersłgelser p(cid:229) f(cid:230)llesskabsplan om en r(cid:230)kke spłrgsm(cid:229)l, hvis form(cid:229)l navnlig er c) bidrag til gennemfłrelsen af de m(cid:229)ls(cid:230)tninger, der fremg(cid:229)r af artikel 2, og d) en evaluering af virkningen af Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension, som błr indg(cid:229) i en Eurobarometer-undersłgelse, og en evalueringsrapport om effektiviteten og virkningen af Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension. 29. 1. 2002 DA De Europ(cid:230)iske F(cid:230)llesskabers Tidende C 25 E/535 4. Stłtten kan antage fłlgende former: a) direkte kłb af varer og tjenesteydelser, is(cid:230)r inden for kommunikation, via (cid:229)bne og/eller begr(cid:230)nsede udbud b) łkonomisk stłtte til d(cid:230)kning af udgifter til s(cid:230)rlige arrangementer p(cid:229) europ(cid:230)isk plan for at fokusere p(cid:229) ¯ret for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension og łge forst(cid:229)elsen herfor; finansieringen kan ikke overstige 80 % af de maksi- male samlede omkostninger. B. Aktioner p(cid:229) nationalt plan Aktioner p(cid:229) lokalt, regionalt, nationalt og tv(cid:230)rnationalt plan, som foresl(cid:229)s i forbindelse med Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension, kan alt efter aktionernes art og omst(cid:230)ndigheder finansieres over F(cid:230)llesskabets budget med op til 50 % af de maksimale samlede omkostningerne. Disse aktioner kan bl. a. vedrłre: 1. Arrangementer vedrłrende m(cid:229)lene for Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension, herunder et (cid:229)bningsarrangement. 2. Informationskampagner og formidling af eksempler p(cid:229) god praksis ud over de aktioner, der er beskrevet i del A i dette bilag. 3. Uddeling af priser og afholdelse af konkurrencer. 4. Rundspłrger og andre undersłgelser end de under del A omtalte undersłgelser. C. Aktioner, hvortil der ikke ydes finansiel stłtte over F(cid:230)llesskabets budget F(cid:230)llesskabet kan tilbyde moralsk stłtte, bl. a. ved at give skriftlig tilladelse til at anvende logoet og andet materiale med tilknytning til Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension til initiativer iv(cid:230)rksat af offentlige eller private organisationer, s(cid:229)fremt disse organisationer kan overbevise Kommissionen om, at de p(cid:229)g(cid:230)ldende initiativer allerede er eller vil blive indledt i 2004, og at de kan forventes at bidrage til realiseringen af et eller flere af m(cid:229)lene for Det Europ(cid:230)iske ¯r for Idr(cid:230)ttens P(cid:230)dagogiske Dimension |
Uppdatering 2018 av traktamentet för experter som är utstationerade vid rådets generalsekretariat | 2018-01-13 | [
"allowances and expenses",
"secretariat of an Institution",
"self-employed person",
"staff regulations (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/1630ceca-f832-11e7-b8f5-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2018012SV. 01001401. xml 13. 1. 2018 SV Europeiska unionens officiella tidning C 12/14 Uppdatering 2018 av traktamentet för experter som är utstationerade vid rådets generalsekretariat (2018/C 12/05) I enlighet med artikel 19. 6 i rådets beslut (EU) 2015/1027 av den 23 juni 2015 om anställningsvillkoren för experter som är utstationerade vid rådets generalsekretariat och om upphävande av beslut 2007/829/EG (1) gäller följande: 1. Dagtraktamentet ska från och med den 1 januari 2018 vara 138,15 EUR. 2. Ersättningsnivåerna som grundas på avståndet mellan ursprungsort och utstationeringsort (i km) ska från och med den 1 januari 2018 vara följande: Avstånd mellan ursprungsort och utstationeringsort (i km) Belopp i EUR 0–150 0,00 > 150 88,80 > 300 157,86 > 500 256,55 > 800 414,42 > 1 300 651,23 > 2 000 779,52 (1) EUT L 163, 30. 6. 2015, s. 40 |
Kommissionens forordning (EF) nr. 195/2004 af 4. februar 2004 om fastsættelse af importtold for ris | 2004-02-04 | [
"customs duties",
"import",
"rice"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/c3dc744a-01b6-4581-bb84-d70a5f3a7b7d | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | L 32/4 DA Den Europæiske Unions Tidende 5. 2. 2004 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 195/2004 af 4. februar 2004 om fastsættelse af importtold for ris KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002 (2), under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/ 96 af 29. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 for så vidt angår importtold for ris (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2294/2003 (4), særlig artikel 4, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) (2) (3) I artikel 11 i forordning (EF) nr. 3072/95 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 toldsatserne i den omhandlede produkter opkræves fælles toldtarif. For de produkter, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel, er importtolden dog lig med inter- ventionsprisen for disse produkter, på importtidspunktet, forhøjet med en vis procent, alt efter om det drejer sig om afskallet eller sleben ris og med fradrag af import- prisen, for så vidt denne sats ikke overstiger satserne i den fælles toldtarif. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3072/95 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller på Fællesskabets importmarked for dette produkt. I forordning (EF) nr. 1503/96 er der fastsat gennemfø- relsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 3072/95, for så vidt angår importtold for ris. (4) (5) (6) Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft. Den forbliver ligeledes i kraft, hvis der ikke fore- ligger nogen notering fra den referencekilde, der er fastsat i artikel 5 til forordning (EF) nr. 1503/96 i de to uger forud for den næste periodiske fastsættelse. For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af import- tolden. Anvendelsen af artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forord- import- ning (EF) nr. 1503/96 fører til tilpasning af tolden, der er fastsat fra den 15. maj 2003 at regne i Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2003 (5), i overensstemmelse med bilagene til nærværende forord- ning — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Importtolden for ris som omhandlet i artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 3072/95 er tilpasset i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1503/96 og fastsat i bilag I til nærværende forordning på grundlag af de elementer, der er fastsat i bilag II. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 5. februar 2004. Denne medlemsstat. forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2004. På Kommissionens vegne J. M. SILVA RODRÍGUEZ Generaldirektør for landbrug (1) EFT L 329 af 30. 12. 1995, s. 18. (2) EFT L 62 af 5. 3. 2002, s. 27. (3) EFT L 189 af 30. 7. 1996, s. 71. (4) EUT L 340 af 24. 12. 2003, s. 12. (5) EUT L 120 af 15. 5. 2003, s. 15. 5. 2. 2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 32/5 BILAG I Fastsættelse af importtolden for ris og brudris Importtold (5) (EUR/t) Tredjelande (undtagen AVS-stater og Bangladesh) (3) AVS-stater (1) (2) (3) Bangladesh (4) Basmati Indien og Pakistan (6) Egypten (8) (7) (7) (7) (7) (7) (7) (7) (7) 199,36 199,36 199,36 246,35 199,36 199,36 199,36 246,35 367,51 367,51 367,51 (7) 367,51 367,51 367,51 (7) 367,51 367,51 367,51 (7) 367,51 367,51 367,51 (7) (7) 69,51 69,51 69,51 69,51 69,51 69,51 69,51 69,51 65,44 65,44 65,44 81,88 65,44 65,44 65,44 81,88 116,24 116,24 116,24 133,21 116,24 116,24 116,24 133,21 116,24 116,24 116,24 133,21 116,24 116,24 116,24 133,21 41,18 101,16 101,16 101,16 101,16 101,16 101,16 101,16 101,16 95,34 95,34 95,34 118,83 95,34 95,34 95,34 118,83 168,85 168,85 168,85 193,09 168,85 168,85 168,85 193,09 168,85 168,85 168,85 193,09 168,85 168,85 168,85 193,09 (7) 0,00 0,00 158,25 158,25 158,25 158,25 158,25 158,25 158,25 158,25 149,52 149,52 149,52 184,76 149,52 149,52 149,52 184,76 275,63 275,63 275,63 312,00 275,63 275,63 275,63 312,00 275,63 275,63 275,63 312,00 275,63 275,63 275,63 312,00 96,00 KN-kode 1006 10 21 1006 10 23 1006 10 25 1006 10 27 1006 10 92 1006 10 94 1006 10 96 1006 10 98 1006 20 11 1006 20 13 1006 20 15 1006 20 17 1006 20 92 1006 20 94 1006 20 96 1006 20 98 1006 30 21 1006 30 23 1006 30 25 1006 30 27 1006 30 42 1006 30 44 1006 30 46 1006 30 48 1006 30 61 1006 30 63 1006 30 65 1006 30 67 1006 30 92 1006 30 94 1006 30 96 1006 30 98 1006 40 00 (1) (2) (3) (4) (5) Importtolden for ris med oprindelse i AVS-staterne anvendes i forbindelse med den ordning, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 (EFT L 348 af 21. 12. 2002, s. 5) og Kommissionens forordning (EF) nr. 638/2003 (EFT L 93 af 10. 4. 2003, s. 3), som ændret. I henhold til forordning (EØF) nr. 1706/98 opkræves ingen importtold ved direkte indførsel af varer med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet i det oversøiske franske departement Réunion. Importtolden for indførsel af ris i det oversøiske franske departement Réunion er fastlagt i artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3072/95. Importtolden for ris, med undtagelse af brudris (KN-kode 1006 40 00), med oprindelse i Bangladesh anvendes i forbindelse med den ordning, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3491/90 (EFT L 337 af 4. 12. 1990, s. 1) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 862/91 (EFT L 88 af 9. 4. 1991, s. 7), som ændret. Indførsel af produkter med oprindelse i de oversøiske lande og territorier (OLT) er fritaget for importtold i henhold til artikel 101, stk. 1, i Rådets afgørelse 91/482/EØF (EFT L 263 af 19. 9. 1991, s. 1), som ændret. Importtolden for afskallet ris af sorten Basmati med oprindelse i Indien og Pakistan nedsættes med 250 EUR/t (artikel 4a i forordning (EF) nr. 1503/96, som ændret). Importtolden for ris med oprindelse i og hidrørende fra Egypten anvendes i forbindelse med den ordning, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2184/96 (EFT L 292 af 15. 11. 1996, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 196/97 (EFT L 31 af 1. 2. 1997, s. 53). (6) (7) Told ifølge den fælles toldtarif. (8) L 32/6 DA Den Europæiske Unions Tidende 5. 2. 2004 BILAG II Beregning af importtolden for ris Uafskallet Indica-arter Japonica-arter Afskallet Sleben Afskallet Sleben (1) — — — — 246,35 416,00 199,36 367,51 290,68 200,94 — — — — 361,54 337,70 23,84 429,08 405,24 23,84 USDA og operatører USDA og operatører Operatører Operatører Brudris (1) — — — — 1. Importtold (EUR/ton) 2. Beregningselementer a) Pris cif ARAG (EUR/ton) b) Pris fob (EUR/ton) c) Skibsfragt (EUR/ton) d) Kilde (1) Told ifølge den fælles toldtarif |
Kommissionens genomförandeförordning (EU) 2023/2194 av den 19 oktober 2023 om ändring av förordning (EU) nr 37/2010 vad gäller klassificering av substansen ketoprofen med avseende på MRL-värden i animaliska livsmedel | 2023-10-19 | [
"animal product",
"consumer protection",
"food safety",
"foodstuff",
"health legislation",
"human nutrition",
"poultry",
"veterinary medicinal product"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/4e10c4ce-6ee2-11ee-9220-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_202302194SV. 000101. fmx. xml officiella tidning Europeiska unionens SV Serien L 2023/2194 20. 10. 2023 KOMMISSIONENS GENOMFÖRANDEFÖRORDNING (EU) 2023/2194 av den 19 oktober 2023 om ändring av förordning (EU) nr 37/2010 vad gäller klassificering av substansen ketoprofen med avseende på MRL-värden i animaliska livsmedel (Text av betydelse för EES) EUROPEISKA KOMMISSIONEN HAR ANTAGIT DENNA FÖRORDNING med beaktande av fördraget om Europeiska unionens funktionssätt, med beaktande av Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 470/2009 av den 6 maj 2009 om gemenskapsförfaranden för att fastställa gränsvärden för farmakologiskt verksamma ämnen i animaliska livsmedel samt om upphävande av rådets förordning (EEG) nr 2377/90 och ändring av Europaparlamentets och rådets direktiv 2001/82/EG och Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 726/2004 (1), särskilt artikel 14 jämförd med artikel 17, och av följande skäl: (1) I enlighet med förordning (EG) nr 470/2009 ska kommissionen genom en förordning fastställa gränsvärden för högsta tillåtna resthalter (MRL-värden) för farmakologiskt aktiva substanser som är avsedda att användas i unionen i veterinärmedicinska läkemedel för livsmedelsproducerande djur eller i biocidprodukter som används vid djurhållning. (2) I tabell 1 i bilagan till kommissionens förordning (EU) nr 37/2010 (2) anges farmakologiskt aktiva substanser och deras klassificering med avseende på MRL-värden i animaliska livsmedel. (3) Substansen ketoprofen är redan upptagen i den tabellen som en tillåten substans för nötkreatur, svin och hästdjur. Enligt den befintliga posten krävs inget MRL-värde. (4) Den 14 december 2020 lämnade Huvepharma N. V. , i enlighet med artikel 3 i förordning (EG) nr 470/2009, in en ansökan till Europeiska läkemedelsmyndigheten (läkemedelsmyndigheten) om att utvidga den befintliga posten för substansen ketoprofen så att den också omfattar kyckling. (5) Genom ett yttrande från kommittén för veterinärmedicinska läkemedel rekommenderade läkemedelsmyndigheten den 12 maj 2022 att inget MRL-värde ska krävas för substansen ketoprofen i kyckling. (6) Den 1 mars 2023 bad kommissionen läkemedelsmyndigheten att ompröva sitt yttrande av den 12 maj 2022 för att ytterligare undersöka eventuella säkerhetsrisker med avseende på vissa metaboliter och vid behov rekommendera ett numeriskt MRL-värde för ketoprofen i vävnader från kyckling. (7) Mot bakgrund av yttrandet från kommittén för veterinärmedicinska läkemedel och efter att ha behandlat ansökan från Huvepharma N. V. och kommissionens begäran rekommenderade läkemedelsmyndigheten den 16 maj 2023 att det fastställs ett numeriskt MRL-värde för användning av ketoprofen i kyckling, som ska gälla muskel, skinn och fett i naturliga proportioner samt lever och njure, men inte för användning i djur som producerar ägg för humankonsumtion. (8) I enlighet med artikel 5 i förordning (EG) nr 470/2009 ska läkemedelsmyndigheten överväga att tillämpa de MRL-värden som fastställts för en farmakologiskt aktiv substans för ett visst livsmedel på ett annat livsmedel som härrör från samma djurart, eller de MRL-värden som fastställts för en farmakologiskt aktiv substans för en eller flera djurarter på en annan djurart. Läkemedelsmyndigheten konstaterade att extrapolering av MRL-värdena för ketoprofen från vävnader från kyckling till vävnader från andra fjäderfäarter är lämpligt, men inte till ägg från fjäderfä, eftersom inga uppgifter om reduktion av resthalter lämnades för substansen ketoprofen i ägg. (9) Med anledning av läkemedelsmyndighetens yttrande anser kommissionen att det är lämpligt att det fastställs rekommenderade MRL-värden för ketoprofen i vävnader från kyckling och att värdena extrapoleras till vävnader från andra fjäderfäarter, men inte till ägg från fjäderfä. (10) Förordning (EU) nr 37/2010 bör därför ändras i enlighet med detta. (11) De åtgärder som föreskrivs i denna förordning är förenliga med yttrandet från ständiga kommittén för veterinärmedicinska läkemedel. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 Bilagan till förordning (EU) nr 37/2010 ska ändras i enlighet med bilagan till den här förordningen. Artikel 2 Denna förordning träder i kraft den tjugonde dagen efter det att den har offentliggjorts i Europeiska unionens officiella tidning. Denna förordning är till alla delar bindande och direkt tillämplig i alla medlemsstater. Utfärdad i Bryssel den 19 oktober 2023. På kommissionens vägnar Ursula VON DER LEYEN Ordförande (1) EUT L 152, 16. 6. 2009, s. 11. (2) Kommissionens förordning (EU) nr 37/2010 av den 22 december 2009 om farmakologiskt aktiva substanser och deras klassificering med avseende på MRL-värden i animaliska livsmedel (EUT L 15, 20. 1. 2010, s. 1). BILAGA I tabell 1 i bilagan till förordning (EU) nr 37/2010 ska posten för substansen ketoprofen ersättas med följande: Farmakologiskt aktiv substans Restmarkör Djurslag MRL Målvävnader Andra bestämmelser (i enlighet med artikel 14. 7 i förordning (EG) nr 470/2009) Terapeutisk klassificering ”Ketoprofen EJ TILLÄMPLIGT Nötkreatur Svin Hästdjur MRL-värde krävs inte EJ TILLÄMPLIGT INGEN UPPGIFT INGEN UPPGIFT Ketoprofen Fjäderfä 10 μg/kg 30 μg/kg 10 μg/kg 10 μg/kg Muskel Skinn och fett i naturliga proportioner Lever Njure Ej till djur som producerar ägg för humankonsumtion. INGEN UPPGIFT” ELI: http://data. europa. eu/eli/reg_impl/2023/2194/oj ISSN 1977-0820 (electronic edition) |
Mål C-552/11: Begäran om förhandsavgörande framställd av Landesgericht Mönchengladbach (Tyskland) den 2 november 2011 — Gisbert Thöne mot MF Global UK Ltd och Frank Kucksdorf | 2011-11-02 | [
"civil proceedings",
"interpretation of the law",
"judicial proceedings"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/9dcc71d8-f6f1-4356-9d0e-c33621ef61ec | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"print",
"xhtml"
] | C_2012065SV. 01000203. xml 3. 3. 2012 SV Europeiska unionens officiella tidning C 65/2 Begäran om förhandsavgörande framställd av Landesgericht Mönchengladbach (Tyskland) den 2 november 2011 — Gisbert Thöne mot MF Global UK Ltd och Frank Kucksdorf (Mål C-552/11) 2012/C 65/04 Rättegångsspråk: tyska Hänskjutande domstol Landesgericht Mönchengladbach Parter i målet vid den nationella domstolen Kärande: Gisbert Thöne Svarande: MF Global UK Ltd och Frank Kucksdorf Målet avskrevs genom domstolens beslut av den 8 december 2011 |
KOMMISSIONENS FÖRORDNING (EG) nr 2041/96 av den 24 oktober 1996 om fastställande av produktionsbidragen för spannmål och ris | 1996-10-24 | [
"cereals",
"production refund",
"rice",
"starch"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/4a5d4ff8-921a-4737-a0f0-e2ac53c5abb4 | swe | [
"pdfa1b",
"print"
] | null |
Kommissionens arbetsdokument Framtiden för tullrestitution i ursprungsreglerna i EU:s frihandelsavtal | 2010-03-09 | [
"abolition of customs duties",
"competition",
"customs drawback",
"customs duties",
"free-trade agreement",
"originating product",
"preferential agreement",
"tariff reduction",
"trade agreement (EU)"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/8caea56f-92de-4950-8d64-6243725129ff | swe | [
"doc",
"html",
"pdf"
] | SV SV SV EUROPEISKA KOMMISSIONEN Bryssel den 9. 3. 2010 KOM(2010)77 slutlig KOMMISSIONENS ARBETSDOKUMENT Framtiden för tullrestitution i ursprungsreglerna i EU:s frihandelsavtal SV SV KOMMISSIONENS ARBETSDOKUMENT Framtiden för tullrestitution i ursprungsreglerna i EU:s frihandelsavtal Onsdagen den 7 oktober 2009 diskuterade kommissionskollegiet frihandelsavtalet mellan EU och Korea. Kommissionens ordförande uppmanade då GD Handel och GD Skatter och tullar att utarbeta ett gemensamt diskussionsunderlag om framtiden för tullrestitution. I. Inledning Tullrestitution (nedan kallad restitution) innebär enligt definitionen i protokollen om ursprungsprodukter i förmånshandelsavtalen partiell eller fullständig återbetalning av, efterskänkning av eller befrielse från tullar för insatsvaror från utlandet (råvaror, halvfabrikat eller komponenter) som används för att tillverka en färdig produkt som exporteras till ett tredjeland1. Restitution tillämpas under förhållanden utan förmånsbehandling av EU och många (om inte alla) länder. Det innebär att exportindustrin i olika länder behandlas lika, trots skillnader i nivån på importtullar. På importsidan har länderna fortfarande möjlighet att skydda sina hemmamarknader genom att tillämpa tullsatser för mest gynnad nation (MGN-tullar). Restitution subventioner och utjämningsåtgärder. tillåts enligt bestämmelserna i WTO:s avtal om EU har i sin förmånsbehandling traditionellt sett haft som praxis att förbjuda restitution i många av sina frihandelsavtal2, även om man delvis eller fullt ut har tillåtit restitution i många avtal med utvecklingsländer3. Några av EU:s förhandlingspartner om frihandelsavtal har dock invändningar mot ett sådant förbud, och, som senast sågs i fallet med Korea, håller restitution på att bli en nyckelfråga i dessa förhandlingar. Det krävs därför en granskning av EU:s restitutionspolitik. I detta meddelande redovisas vissa grundläggande överväganden och 1 2 3 För att illustrera mekanismen kan man föreställa sig att en japansk bilmotor beläggs med en tull på 10 % när den förs in till Korea. När bilmotorn monteras i en koreansk bil som sedan exporteras till EU kan den koreanska biltillverkaren få restituerad den tull på 10 % som tillverkaren betalade för insatsvaran bilmotorn från utlandet/Japan. EU är inte den enda WTO-medlem som har förbjudit restitution i frihandelsavtal. Även andra länder förbjuder restitution i vissa av sina frihandelsavtal, men det kan ibland variera beroende på avtalspart. Till exempel Mexiko och Chile förbjuder restitution ibland och tillåter det i andra fall. Inom Mercosur är restitution förbjuden för vissa bilar. För USA:s del är det viktigaste frihandelsavtalet det nordamerikanska frihandelsavtalet (Nafta), där restitution är förbjuden. Efter en politisk diskussion under 2003 har USA under de senaste åren fattat beslut i varje enskilt fall, och restitution har tillåtits i de frihandelsavtal som förhandlats fram, utom i avtalet med Chile, där det förbjöds. Det bör dock noteras att de flesta av dessa frihandelsavtal gällde utvecklingsländer (bl. a. Marocko, Oman, Bahrain, de centralamerikanska staterna, Colombia, Jordanien och Peru), med undantag av Israel och Australien och det ännu inte antagna frihandelsavtalet med Korea. EU har också tidigare tillämpat flexibilitet när det gäller utvecklingsländer. I frihandelsavtalet mellan USA och Singapore får restitution inga faktiska ekonomiska konsekvenser, eftersom Singapores MGN-tull är 0 för de flesta produkter. Med förbehåll för övergångsbestämmelser är restitution förbjuden i frihandelsavtalen med utvecklingsländer såsom Mexiko och Chile och i samtliga frihandelsavtal mellan EU och Medelhavsländerna. Restitution har dock för utvecklingsändamål i enlighet med gällande regler i det allmänna preferenssystemet för alla utvecklingsländer och för AVS-länderna enligt Cotonouavtalet, i avtalen om ekonomiskt partnerskap samt i avtalet om handel, utveckling och samarbete med Sydafrika. för handelsförmåner tillåtits ramen inom SV 2 SV förslag för en politisk inriktning i denna fråga som sedan kan diskuteras med rådet, Europaparlamentet och berörda parter. II. a) Konsekvenserna av att förbjuda eller tillåta restitution i frihandelsavtal Negativa konsekvenser av restitution Traditionellt sett har liberaliseringen av den internationella handeln inriktats på att sänka eller fullständigt avveckla befintliga handelsbegränsningar. Frihandel uppnås på det mest direkta sättet genom en generell avveckling (erga omnes) av befintliga handelshinder där man avskaffar och sänker tullarna, skyddar investeringar och öppnar tjänstemarknaden m. m. I stället för att satsa på en fullständig liberalisering av handeln har många länder valt en medelväg, t. ex. att tillåta restitution, som syftar till att justera importtullarnas effekter på exporten och att främja exporten. Restitution kan naturligtvis betraktas som något som begränsar liberaliseringen av handeln, eftersom den får en del negativa konsekvenser för denna liberalisering. Även om den ekonomiska forskningen inte är entydig har man exempelvis i vissa ekonomiska studier konstaterat att restitutionssystemen minskar incitamenten för exporterande tillverkare att motverka höga tullsatser på sina insatsvaror, vilket får motsatt effekt för den fria handeln. Restitutionssystem kan främja bibehållandet av protektionism. De kan göra det möjligt för ett land att fortsätta skydda sina tillverkare av halvfabrikat och samtidigt på ett selektivt sätt minska detta skydd för att främja sin export av färdiga produkter. Restitutionssystem kan visserligen ge positiva effekter på ett lands konkurrenskraft när det gäller exporten, men kan också leda till export med ett lågt inhemskt värde och ett relativt högt utländskt innehåll. Restitutionssystem kan emellertid i ännu högre grad ifrågasättas i en process mot fullständig liberalisering inom ramen för ett frihandelsavtal. Den tydligaste negativa konsekvensen av att tillåta restitution i detta sammanhang är sannolikt följande: När restitution tillåts inom ett frihandelsområde kan en tillverkare i partnerlandet A inom frihandelsområdet förse sig med tullfritt material från tredjeländer för export till partnerlandet B inom frihandelsområdet, medan tillverkarens konkurrenter i land B måste betala gällande MGN-tullar när de förser sig med material från tredjeländer för produkter som de säljer på sin hemmamarknad. Exempel: Ett företag från ett partnerland i ett frihandelsavtal som exporterar tyger till EU skulle omfattas av restitutionssystemet för de fibrer företaget importerar från ett tredjeland för att tillverka sina tyger. En tygtillverkare i EU som säljer sina produkter på EU-marknaden skulle däremot inte kunna få någon återbetalning av de tullar tillverkaren har betalat på de fibrer som importerats från tredjeländer för att tillverka dessa tyger. Om andelen sådana importerade fibrer utgör 25 % av tygets värde för EU-tillverkaren skulle den potentiella konkurrensfördelen för det företag som exporterar till EU (uttryckt som procent av EU-tillverkarens totala pris på den färdiga produkten) motsvara importtullsatsen i EU för dessa fibrer (4 %), multiplicerad med 25 %, dvs. ca 1 % av tygets värde4. Restitutionssystem kan således leda till en obalanserad konkurrens på marknaden i importlandet, vilket kan få negativa konsekvenser för den inhemska industrin och därigenom för sysselsättningen. När restitution tillåts innebär det dessutom att tredjeländer på ett visst sätt kan dra nytta av fördelarna med frihandelsavtalet när det gäller handel med halvfabrikat och material. Ett förbud mot restitution skulle främja en ökad användning av halvfabrikat och material utnyttjar kumuleringsmöjligheter, medan en tillåten restitution skulle innebära att insatsvaror från frihandelsavtalet partnerländerna att man genom från i 4 SV Det bör noteras att ursprungsreglerna för de flesta andra industrisektorer och produkter kan medge en högre andel utländskt innehåll (i vissa fall upp till 50 %) och att siffrorna och effekterna av att tillåta eller faktiska utnyttjandet av försörjningsmöjligheter från utlandet. restitution kan vara högre beroende på det förbjuda 3 SV tredjeländer behandlas på samma sätt som insatsvaror från parterna i frihandelsavtalet. Båda insatsvarorna skulle i verkligheten kunna införas tullfritt till parten i frihandelsavtalet vid återexport efter inarbetning i en färdig produkt. Även om restitution inte är något ”exportbidrag” i juridisk bemärkelse bör den inte betraktas som något slags exportincitament som bör främjas i ett frihandelsområde. b) Faktorer som bestämmer konsekvenserna av restitutionssystem Ett restitutionssystem är ett komplext ekonomiskt instrument. Konsekvenserna av att tillåta eller förbjuda restitution för exportörerna, för konkurrensen på marknaden i importlandet och för handeln med halvfabrikat beror på många faktorer, som illustreras nedan5. a) När det gäller konsekvenserna för konkurrenställningen för exportörerna av färdiga produkter är de relevanta faktorerna de MGN-tullar som exportlandet tillämpar på halvfabrikat i kombination med graden av utländska inköp i samma land. Ju högre insatsvaror ju högre grad av utländska MGN-tullar och (beroende på ursprungsreglerna enligt större konsekvenser kan frihandelsavtalet), desto restitutionen få för den färdiga produkt som exporteras. Detta är en av huvudorsakerna till att tillåten restitution traditionellt sett spelar en mycket större roll i de flesta asiatiska länder, där MGN-tullarna är relativt höga, än i USA eller EU, där MGN-tullarna jämförelsevis är relativt låga. Exempel: Ruritanien tillämpar en tullsats på 14 % på import av fibrer från tredjeländer. Om de importerade fibrerna motsvarar 25 % av värdet på de tyger som ett ruritanskt företag exporterar, skulle värdet av de tullar som betalas på sådana importerade fibrer vara 3,5 % (25 % av 14 %) av värdet på den ruritanska exportörens tyg. Som framgår ovan skulle värdet av de tullar som tas ut på import av sådana fibrer för en EU-exportör uppgå till 1 % av priset på det egna tyget. b) När det gäller konsekvenserna för konkurrensen på marknaden för färdiga produkter i importlandet är den mest relevanta aspekten den MGN-tull som importlandet tillämpar på halvfabrikat. Ju högre MGN-tullar ett förmånsland tillämpar på import av halvfabrikat och i ju högre grad de inhemska tillverkarna använder sådana importerade varor större blir de potentiella tredjeland, desto konkurrensnackdelarna för de inhemska tillverkarna av de färdiga produkterna, jämfört med exportörer från ett partnerland i ett frihandelsavtal som kan dra nytta av restitutionssystem. från ett Om vi tar samma exempel som ovan, skulle tygtillverkaren i EU som importerar fibrer från tredjeländer behöva betala importtullar på dessa fibrer motsvarande 1 % av sitt försäljningspris, oavsett om restitution är tillåten eller inte. Om restitution är tillåten enligt ett frihandelsavtal skulle således konkurrensfördelen för en exportör från ett partnerland i ett frihandelsavtal, t. ex. Ruritanien, i förhållande till en inhemsk tillverkare i EU uppgå till 1 % av tygets värde. Om vi ser till situationen i Ruritanien skulle en ruritansk tygtillverkare som importerar samma mängd fibrer från tredjeländer behöva betala tull på importerade fibrer motsvarande 3,5 % av tygets värde. Detta skulle utgöra fördelen för en EU-tillverkare som exporterar sådana tyger till Ruritanien om restitution är tillåten. Om restitution är förbjuden enligt ett frihandelsavtal mellan EU och Ruritanien skulle det ruritanska företag som exporterar till EU drabbas av en nackdel motsvarande 2,5 % av tygets värde (3,5 % för tullar på fibrer som företaget importerar från tredjeländer minus 1 % för tullar som företagets konkurrent i EU betalar för samma 5 För enkelhetens skull har hänsyn inte tagits till ytterligare faktorer, t. ex. huruvida det material som importeras från tredjeländer kommer från förmånsländer som inte omfattas av importtullar eller huruvida det finns kumuleringsmöjligheter. Restitutionens värde har också för enkelhetens skull beräknats på importpriset för den färdiga produkten, i stället för på tillverkningskostnaden. Det är därför en aning överskattat. SV 4 SV fibrer). Omvänt skulle ett företag i EU som exporterar till Ruritanien få en konkurrensfördel i Ruritanien motsvarande 2,5 % (3,5 % för tullar som den ruritanska tillverkaren betalar minus 1 % för tullar som EU- exportörerna betalar på sådan import). c) Om vi i stället för handel med färdiga produkter betraktar handel med halvfabrikat är den viktigaste faktor som bestämmer konsekvenserna för handeln med halvfabrikat och komponenter mellan EU och EU:s partner i frihandelsavtalen de importtullsatser som båda parter tillämpar på dessa halvfabrikat och komponenter och som ska avvecklas i enlighet med frihandelsavtalet. Ju högre dessa tullsatser är, desto mer kommer handeln med sådana varor mellan partnerländerna i frihandelsavtalet att stimuleras, till nackdel för leverantörer från tredjeländer. Enligt samma exempel som ovan: Om restitution inte är tillåten skulle ett ruritanskt företag som importerar fibrer från tredjeländer för att tillverka tyger för export till EU drabbas av en merkostnad på 3,5 %. Denna merkostnad skulle utgöra ett incitament att förse sig med fibrer antingen på hemmamarknaden eller från EU, i stället för från andra länder. Om restitution är tillåten skulle detta incitament försvinna. En annan betydelsefull faktor när det gäller konsekvenserna av restitution är hur strikta eller flexibla ursprungsreglerna är i ett frihandelsavtal. De produktspecifika ursprungsreglerna, som anger den ”tillräckliga bearbetning eller behandling” av icke-ursprungsmaterial som krävs för att de ska betraktas som ”ursprungsprodukter” som kan omfattas av förmånsbehandling, bestämmer graden av tillåtna utländska inköp och därmed de högsta tullbelopp som kan behöva betalas eller som kan restitueras om den färdiga produkten exporteras. Exempel: När det gäller tyger är EU:s standardregel förförmånsberättigande ursprung framställning från fibrer, vilket innebär två omvandlingar – spinning och vävning/stickning – som normalt sett motsvarar ca tre fjärdedelar av tygets mervärde, som då måste tillhandahållas på hemmamarknaden. Detta begränsar de utländska inköpen, och därmed omfattningen och konsekvenserna av att tillåta eller förbjuda restitution. Konsekvenserna av att tillåta restitution skulle dock bli större inom sektorer där regeln inte är lika strikt, t. ex. för vissa kemikalier, metaller eller maskiner, där material från tredjeländer kan motsvara 40–50 % av produktens värde, men där produkten ändå betraktas som inhemskt tillverkad. I dessa fall skulle ett förbud mot restitution kunna innebära en betydande ytterligare begränsning av de försörjningsmöjligheter som teoretiskt medges enligt ursprungsregeln. Betydelsen av restitution beror också på landets ekonomi. När det gäller handel med färdiga produkter får en tillåten restitution relativt små konsekvenser för EU, eftersom EU i regel tillämpar mycket låga tullar på import av halvfabrikat/insatsvaror. Eftersom EU också har en mycket diversifierad industribas behöver tillverkare ofta bara i begränsad utsträckning förlita sig på utländska inköp, även om globaliseringen innebär att tillverkarna i EU blir mer beroende av externa leverantörer. Konsekvenserna kan vara större för EU:s handelspartner, som ofta tillämpar högre importtullar och som på grund av marknadernas storlek är mer beroende av importerat material. En tillåten restitution påverkar med andra ord i högre grad stängda, protektionistiska marknader med höga MGN-tullar på delar och marknader där stora inköp görs från utlandet än ett mer liberalt tullområde med en integrerad ekonomi. Sammantagna utgör de potentiella negativa konsekvenserna av att tillåta restitution goda skäl att som allmän princip sträva efter att förbjuda restitution inom frihandelsområden. c) Problem med ett förbud mot restitution Även om ett förbud mot restitution ändå framstår som det bästa alternativet inom ramen för ett frihandelsavtal kan det ändå leda till praktiska tillämpningsproblem. Innan ett förmånsavtal ingås grundas den internationella handeln mellan de kommande partnerländerna inom frihandelsområdet på förhållanden utan förmånsbehandling. I sådana handelsförbindelser tillämpas alltid restitution eller kan åtminstone tillämpas. Om situationen utvecklas mot ett förbud mot restitution inom ett frihandelsområde kan de maximala SV 5 SV förväntade fördelarna med de tullsänkningar man enats om i frihandelsavtalet minska betydligt. Ett förbud mot restitution skulle ge mindre fördelar än om man tillät restitution. Restitution är dock i sig ingen fördel för partner i ett frihandelsavtal som komplement till avvecklingen av importtullarna. I en MGN- behandling uppgår t. ex. tullsatsen för att importera en bil till EU till 10 %. Om bilens importpris är 10 000 euro skulle den sparade tullen enligt ett frihandelsavtal uppgå till 1 000 euro, jämfört med den nuvarande MGN- situationen. Om man därför antar att en biltillverkare, t. ex. i Ruritanien, har importerat 20 % av bilens delar och komponenter från tredjeländer som inte omfattas av någon förmånsbehandling och att importtullarna i Ruritanien för sådana komponenter i genomsnitt uppgår till 16 %, skulle den tull som betalas för dessa komponenter bli 320 euro. Om ett frihandelsavtal förbjuder restitution skulle nettofördelen för exportören då bli 680 euro (1 000 euro minus 320 euro) i stället för 1 000 euro, dvs. en minskning med 32 % av fördelen med den avvecklade tullen. Om andelen importerade delar som den ruritanska biltillverkaren använder uppgår till den högsta andel som tillåts enligt EU:s normala ursprungsregler (40 %) skulle nettofördelen minska till lite mer än en tredjedel av EU:s importtullar (1 000 euro minus 640 euro = 360 euro)6. För vissa produkter skulle tillverkarna från ett partnerland till och med kunna föredra att tillämpa MGN-tullsatsen, eftersom kostnaden för att avstå från restitutionen kan vara högre än den gällande MGN-tullen. Såsom visas ovan beror sannolikheten för att dessa problem uppstår och problemens relativa betydelse jämfört med konsekvenserna av att tillåta restitution på flera ekonomiska faktorer, inom t. ex. de båda frihandelsområdet och ursprungsreglernas ”flexibilitet” och därmed det högsta tillåtna utländska innehållet och de båda parternas ekonomier. ländernas MGN-tullar, graden av sänkta/avskaffade tullar Ett förbud mot restitution i ett frihandelsavtal skulle innebära att man undviker vissa negativa konsekvenser av restitutionen för konkurrensen på hemmamarknaden och att den bilaterala handeln med halvfabrikat/insatsvaror främjas, men samtidigt kan man behöva beakta utvecklingsmålet i förmånshandelsavtal med utvecklingsländer. Ett förbud mot restitution för utvecklingsländer är kanske inte alltid önskvärt. Det vore exempelvis svårt att tänka sig att ett industriland skulle ge ett av de minst utvecklade länderna tullfritt tillträde till sin marknad för att hjälpa och stödja landets ekonomi och samtidigt inskränka de ekonomiska fördelarna med detta fria tillträde genom att förbjuda restitution för utländska insatsvaror som tillverkarna i detta land använder, om båda parterna ingår ett frihandelsavtal. Detta skulle exempelvis kunna vara fallet om EU sluter ett frihandelsavtal med en grupp länder där några minst utvecklade länder ingår. Eftersom dessa länder omfattas av systemet ”Allt utom vapen” kan de exportera tullfritt till EU och samtidigt dra nytta av restitution. Om restitution skulle förbjudas enligt ett sådant frihandelsavtal skulle exportörer från ett berört minst utvecklat land behöva betala tullar för insatsvaror de importerar från tredjeländer och som ingår i de produkter de exporterar tullfritt till EU, vilket inte är fallet enligt systemet ”Allt utom vapen”. Eftersom den andel av utvecklingsländernas export till EU som omfattas av EU:s importtullar är relativt begränsad7 skulle ett förbud mot restitution med en begränsning av fördelarna med 6 7 Det kan emellertid hävdas (se avsnitt II a, ovan) att det i ett frihandelsavtal är berättigat att genom ett förbud mot restitution förhindra att exportörer kan dra full nytta av tullavvecklingen, eftersom de annars skulle ställas i en bättre position än konkurrenter som är verksamma på importlandets hemmamarknad. Omkring tre fjärdedelar av exporten från de utvecklingsländer som EU för närvarande förhandlar med om frihandelsavtal är tullfri eller belagd med mycket låga tullar i EU i enlighet med MGN- bestämmelserna och det allmänna preferenssystemet. Under 2008 infördes t. ex. 58 % av den sammanlagda importen från Indien tullfritt till EU och ytterligare 7 % enligt särskilt låga tullar, s. k. nuisance duties (≤ 3 %). 65 % av importen från Asean-länderna infördes tullfritt och ytterligare 5,6 % enligt tullar under 3 %. 80 % av importen från Centralamerika infördes också tullfritt. 77 % av importen från Colombia och 95 % från Peru infördes tullfritt. Ett förbud mot restitution skulle därmed innebära SV 6 SV den avskaffade importtullen som följd därför på samma sätt ytterligare minska incitamenten att ingå ett frihandelsavtal med EU. Utvecklingsländerna har för närvarande dessutom rätt att tillämpa restitution på all sin export till EU enligt en ensidig förmånsordning i det allmänna preferenssystemet. I själva verket är en stor andel av många utvecklingsländers export till EU redan tullfri eller belagd med mycket låga tullar (nuisance duties) i enlighet med det allmänna preferenssystemet samtidigt som de kan utnyttja restitution. I dessa fall skulle den situation som följer av ett frihandelsavtal vara mindre gynnsam än den nuvarande situationen för de produkter som nu är tullfria i enlighet med det allmänna preferenssystemet8. Ett exempel: EU:s MGN-tull for motorfordonsmotorer är 4,2 %, men efter tullsänkningen enligt förordningen om det allmänna preferenssystemet blir tullen noll för alla utvecklingsländer. Ett utvecklingsland kan därför enligt det allmänna preferenssystemet exportera dessa motorer tullfritt till EU och med restitution. Om restitution i enlighet med ett frihandelsavtal med ett utvecklingsland skulle vara förbjuden skulle de motorer som exporteras från det utvecklingslandet enligt frihandelsavtalet behandlas mindre gynnsamt än nu. Om man antar att motorns värde är 2 000 euro och att andelen delar som importeras för tillverkning av motorn uppgår till 20 % och att de genomsnittliga importtullarna på sådana delar är 16 %, skulle de motorer som exporteras från det utvecklingslandet enligt frihandelsavtalet drabbas av en merkostnad på 64 euro jämfört med landets export enligt de nuvarande reglerna (20 % av 2 000 euro x 16 % = 64 euro, vilket skulle motsvara en tull på 3,2 % på motorn). Om andelen importerade delar som används uppgår till den högsta andel som är tillåten enligt EU:s normala ursprungsregler (40 %) skulle merkostnaden fördubblas till 128 euro, vilket motsvarar 6,4 % av exportens värde och är högre än EU:s MGN-tull vid import. III. Slutsatser Det är problematiskt att tillåta restitution inom ett frihandelsområde, eftersom det kan leda till att konkurrensen snedvrids mellan de avtalsslutande länderna, medan handeln med varor och tjänster på deras respektive marknader bör ske på grundval av komparativa fördelar. Det finns därför goda skäl för att man som allmän princip bör sträva efter att förbjuda restitution inom frihandelsområden. Eftersom förbudet mot restitution också kan leda till tillämpningsproblem för EU:s partnerländer kan vissa begränsade avvikelser från denna allmänna princip övervägas i utbyte tillräckliga medgivanden från den andra parten och under förutsättning att mot ursprungsreglerna tillgodoser EU-industrins behov. En begränsad möjlighet till undantag kan därför övervägas efter en heltäckande bedömning av följande kriterier: a) I vilken utsträckning ursprungsreglerna i frihandelsavtalen är tillfredsställande för EU inklusive för industrin. Att ha rätt produktspecifika ursprungsregler kan i ekonomiskt hänseende vara av minst lika stor betydelse som att förbjuda restitution. Å ena sidan bör ursprungsreglerna i EU:s frihandelsavtal kräva en tillräcklig bearbetningsgrad och/eller ett tillräckligt mervärde, så att frihandelsavtalens fördelar i huvudsak kommer avtalsparterna till godo. Å andra sidan skulle det vara högst önskvärt att frihandelsavtalen har samma eller liknande ursprungsregler, eftersom det inte är praktiskt möjligt för EU-industrin att anpassa sina utländska inköp till olika regler beroende på destinationsmarknad. En viktig och relevant faktor är därför att se till att man godtar ursprungsregler som ligger så nära EU:s normala ursprungsregler som möjligt. När man har kommit överens om godtagbara ursprungsregler som 8 att fördelarna med frihandelsavtalet begränsades för omkring en fjärdedel av dessa länders export till EU. Detta gäller dock produkter som omfattas av de högsta tullarna i EU och som oftast är känsligare. Andelen tullfri export enligt det allmänna preferenssystemet uppgick under 2008 till 24 % för Indien, 10 % för Asean-länderna, 20 % för de centralamerikanska länderna, 13 % för Colombia och 23 % för Peru. I dessa fall skulle behandlingen enligt ett frihandelsavtal vara mindre gynnsam om restitution vore förbjuden. SV 7 SV b) c) d) generellt sett tillgodoser EU-industrins behov kan det vara motiverat att visa flexibilitet när det gäller restitution, men helst inom vissa gränser, med beaktande av övriga kriterier nedan. De sannolika konsekvenserna av att tillåta eller förbjuda restitution för konkurrensvillkoren på EU-marknaden och för EU:s exportörer bör bedömas och beaktas i analysen av avtalets allmänna jämvikt. En sådan analys, med en kvantitativ bedömning som bör starta tidigt i förhandlingsprocessen och som under alla omständigheter kommer att göras före beslutet om ingående av frihandelsavtalet, bör inriktas på konsekvenserna för handel, produktion, investering och sysselsättning, för utnyttjandet av kumuleringsmöjligheter enligt frihandelsavtalet och för berörda utvecklingsländer. Frihandelsavtalets ambitioner avseende marknadstillträde och i vilken grad avtalet tillgodoser EU-industrins intressen. Faktorer som från fall till fall kan övervägas för att bedöma sådan flexibilitet är i vilken utsträckning mer utvecklade länder gör ambitiösa åtaganden om liberalisering av handeln med anledning av frihandelsavtalet som generellt sett ger ett tillfredsställande resultat för EU-industrin. På samma sätt bör lämpliga villkor för marknadstillträde ges för EU-exportörer som exporterar halvfabrikat, som annars inte skulle få några fördelar genom frihandelsavtalet. Utvecklingsöverväganden, inklusive i vilken utsträckning en förhandlingspart om ett frihandelsavtal redan exporterar tullfritt (eller enligt s. k. nuisance duties) till EU med restitution, konsekvenserna av att förbjuda restitution när det gäller landets förmåner och dess incitament att ingå ett frihandelsavtal samt effekterna av att tillåta restitution när det gäller utnyttjande av inhemskt tillverkade halvfabrikat. Det berörda tredjelandets utvecklingsgrad bör också beaktas. När det gäller eventuella avvikelser beträffande restitution, kan ett exempel på begränsad flexibilitet vara att begränsa restitutionen till skillnaden mellan de genomsnittliga MGN- tullarna vid införsel av halvfabrikat till partnerlandet respektive till EU om MGN-tullsatserna i ett framtida partnerland är relativt höga och relativt låga i EU. Detta skulle kunna prövas generellt eller inom vissa sektorer (eller t. o. m. för vissa produkter) där konsekvenserna av restitutionen på grund av skilda MGN-tullsatser kan vara mer betydande. Detta skulle syfta till att bibehålla samma regler för industrin i båda länder inom frihandelsområdet. I andra fall skulle tidsbegränsningar eller andra begränsningar kunna övervägas. När det gäller utvecklingsländer kan mindre stränga krav vara motiverade mot bakgrund av en utvecklingsvänlig politik (vilket kan variera beroende på huruvida det gäller ett av de minst utvecklade länderna eller ett land som omfattas av GSP+ i det allmänna preferenssystemet eller inte) samt av att dessa länder redan får tillämpa restitution på sin export till EU enligt det allmänna preferenssystemet. SV 8 SV |
2006/784/EG: Kommissionens beslut av den 14 november 2006 om godkännande av metoder för klassificering av slaktkroppar av gris i Frankrike [delgivet med nr K(2006) 5400] (Text av betydelse för EES) | 2006-11-14 | [
"France",
"agricultural product nomenclature",
"carcase",
"classification",
"pigmeat"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/e0bddc1e-c81e-4ea3-85b4-91a5e5c2590e | swe | [
"fmx4",
"pdf",
"print",
"xhtml"
] | 17. 11. 2006 SV Europeiska unionens officiella tidning L 318/27 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUT av den 14 november 2006 om godkännande av metoder för klassificering av slaktkroppar av gris i Frankrike [delgivet med nr K(2006) 5400] (Endast den franska texten är giltig) (Text av betydelse för EES) (2006/784/EG) EUROPEISKA GEMENSKAPERNAS KOMMISSION HAR ANTAGIT DETTA BESLUT med beaktande av fördraget om upprättandet av Europeiska gemenskapen, med beaktande av rådets förordning (EEG) nr 3220/84 av den 13 november 1984 om fastställande av gemenskapens klassifi- ceringsskala för slaktkroppar av gris (1), särskilt artikel 5. 2, och av följande skäl: (5) (6) (7) Ändringar av instrument och klassificeringsmetoder bör endast få godkännas genom ett nytt kommissionsbeslut som fattas på grundval av gjorda erfarenheter. Godkän- nandet kan därför komma att återkallas. För tydlighetens skull bör beslut 97/28/EG upphöra att gälla och ersättas med ett nytt beslut. De åtgärder som föreskrivs i detta beslut är förenliga med yttrandet från förvaltningskommittén för griskött. (1) (2) (3) (4) Enligt artikel 2. 3 i förordning (EEG) nr 3220/84 skall slaktkroppar av gris klassificeras genom en beräkning av andelen kött i enlighet med statistiskt utprovade be- räkningsmetoder grundade på fysisk mätning av en eller flera anatomiska delar av griskroppen. En klassificerings- metod kan bara godkännas om den statistiska stan- dardavvikelsen inte överskrider en viss marginal. Denna marginal anges i artikel 3. 2 i kommissionens förordning (EEG) nr 2967/85 av den 24 oktober 1985 om tillämp- ningsföreskrifter för gemenskapens klassificeringsskala för slaktkroppar av gris (2). Genom kommissionens beslut 97/28/EG (3) godkänns den metod för klassificering av slaktkroppar av gris som företrädesvis skall tillämpas i Frankrike. Två andra metoder får användas på villkor att de ger likvärdiga resultat. På grund av den tekniska utvecklingen av beståndet har den franska regeringen begärt att kommissionen skall godkänna modifieringar av de metoder som används i enlighet med beslut 97/28/EG och därför meddelat de uppgifter som krävs enligt artikel 3 i förordning (EEG) nr 2967/85. En granskning av denna begäran har visat att villkoren för godkännande av klassificeringsmetoderna är upp- fyllda. HÄRIGENOM FÖRESKRIVS FÖLJANDE. Artikel 1 I Frankrike får följande metoder användas för klassificering av slaktkroppar av gris i enlighet med förordning (EEG) nr 3220/84: a) Instrumentet Capteur Gras/Maigre – Sydel (CGM) med tillhö- rande beräkningsmetoder, enligt vad som anges i del 1 i bilagan. b) Instrumentet CSB Ultra-Meater med tillhörande beräknings- metoder, enligt vad som anges i del 2 i bilagan. c) En manuell metod (ZP) med tillhörande beräkningsmetoder, enligt vad som anges i del 3 i bilagan. Den manuella metoden (ZP) får endast användas i slakterier som inte slaktar mer än 200 grisar per vecka. Artikel 2 (1) EGT L 301, 20. 11. 1984, s. 1. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 3513/93 (EGT L 320, 22. 12. 1993, s. 5). (2) EGT L 285, 25. 10. 1985, s. 39. Förordningen senast ändrad genom förordning (EG) nr 1197/2006 (EUT L 217, 8. 8. 2006, s. 6). (3) EGT L 12, 15. 1. 1997, s. 30. Beslutet ändrat genom beslut 97/473/EG (EGT L 200, 29. 7. 1997, s. 64). Genom undantag från den standardpresentation som avses i artikel 2 i förordning (EEG) nr 3220/84 får slaktkroppar av gris presenteras med tunga vid vägning och klassificering. I detta fall skall, för att prisnoteringarna för slaktkroppar av gris skall kunna fastställas på ett enhetligt sätt, slaktkroppens vikt före kylning minskas med 0,5 %. L 318/28 SV Europeiska unionens officiella tidning 17. 11. 2006 Artikel 3 Artikel 5 Ändringar av instrument eller beräkningsmetoder får inte till- låtas. Detta beslut riktar sig till Republiken Frankrike. Artikel 4 Beslut 97/28/EG skall upphöra att gälla. Frankrike får dock fram till den 17 december 2006 fortsätta att i stället för de metoder som anges i detta beslut tillämpa de klassificeringsmetoder för slaktkroppar av gris som föreskrivs i beslut 97/28/EG. Utfärdat i Bryssel den 14 november 2006. På kommissionens vägnar Mariann FISCHER BOEL Ledamot av kommissionen 17. 11. 2006 SV Europeiska unionens officiella tidning L 318/29 BILAGA METODER FÖR KLASSIFICERING AV SLAKTKROPPAR AV GRIS I FRANKRIKE DEL 1 Capteur Gras/Maigre – Sydel (CGM) 1. Slaktkroppar av gris får klassificeras med hjälp av instrumentet Capteur Gras/Maigre – Sydel (CGM version 01-A). 2. Instrumentet är utrustat med en högupplösande sond av typen Sydel (8 mm i diameter), en IR-lysdiod (Honeywell) och två ljussensorer (Honeywell). Manöveravståndet ligger mellan 0 och 95 millimeter. De uppmätta värdena omvandlas till en uppskattad procentandel kött med hjälp av själva CGM-instrumentet. 3. Slaktkroppens kötthalt beräknas enligt följande formel: = 63,20 – 0,334 G1 – 0,427 G2 + 0,144 M2 där: = Uppskattad procentandel kött i slaktkroppen. G1 = Fettets tjocklek (inklusive svålen) mellan den tredje och den fjärde ländkotan från slutet mätt 8 cm från ryggens mittlinje vinkelrätt mot svålen (uttryckt i millimeter). G2 = Fettets tjocklek (inklusive svålen) mellan det tredje och det fjärde revbenet från slutet mätt 6 cm från ryggens mittlinje parallellt med denna linje (uttryckt i millimeter). M2 = Musklernas tjocklek mellan det tredje och det fjärde revbenet från slutet mätt 6 cm från ryggens mittlinje parallellt med denna linje (uttryckt i millimeter). Denna formel kan användas för slaktkroppar som väger mellan 45 och 125 kg. DEL 2 CSB Ultra-Meater 1. Slaktkroppar av gris får klassificeras med hjälp av instrumentet CSB Ultra-Meater, version 3. 0. 2. Instrumentet är utrustat med en sond (Pie Medical) på 3,5 MHz. Manöveravståndet ligger mellan 0 och 200 millimeter. De uppmätta värdena omvandlas till en uppskattad procentandel kött med hjälp av en processor. 3. Slaktkroppens kötthalt beräknas enligt följande formel: = 62,68 – 0,921 G + 0,204 M där: = Uppskattad procentandel kött i slaktkroppen. G = Fettets tjocklek (inklusive svålen) mellan det andra och det tredje revbenet från slutet mätt 6 cm från ryggens mittlinje vinkelrätt mot svålen (uttryckt i millimeter). M = Musklernas tjocklek (inklusive svålen) mellan det andra och det tredje revbenet från slutet mätt 6 cm från ryggens mittlinje vinkelrätt mot svålen (uttryckt i millimeter). Denna formel gäller för slaktkroppar som väger mellan 45 och 125 kg. L 318/30 SV Europeiska unionens officiella tidning 17. 11. 2006 1. Slaktkroppar av gris får klassificeras med hjälp av en manuell metod (ZP). DEL 3 Manuell metod (ZP) 2. Enligt denna metod används en mätstav vars gradering är gjord utifrån en prediktionsekvation. Metoden bygger på manuell mätning av stycksnittet mellan fettlagret och muskellagret. 3. Slaktkroppens kötthalt beräknas enligt följandeformel: = 55,99 – 0,514 Gf + 0,157 Mf där: = Uppskattad procentandel kött i slaktkroppen. Gf = Tjockleken av det fett som är synligt från stycksnittet vid dess smalaste del som täcker muskeln glutaeus medius (uttryckt i millimeter). Mf = Ryggmuskelns tjocklek, sedd från stycksnittet, som den kortaste delen mellan frampartiet (kraniepartiet) av muskeln glutaeus medius och den övre sidan (ryggen) av ryggradskanalen (uttryckt i millimeter). Denna formel gäller för slaktkroppar som väger mellan 45 och 125 kg |
Kommissionens forordning (EF) nr. 673/98 af 26. marts 1998 om udstedelse af eksportlicenser for vin | 1998-03-26 | [
"export licence",
"fruit product",
"viticulture",
"wine"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/a37fb066-b992-4bd0-860c-1d382a86f53e | dan | [
"pdf",
"print"
] | 27. 3. 98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 94/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 673/98 af 26. marts 1998 om udstedelse af eksportlicenser for vin KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR (cid:190) under henvisning til Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/95 af 11. juli 1995 om en ordning med udstedelse af eksportlicenser for vin (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1354/97 (2), særlig artikel 3, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: Ved artikel 55, stk. 7, i R(cid:134)dets forordning (EØF) nr. 822/ 87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2087/97 (4), er ydelsen af eksportrestitutioner for vin blevet begrænset til de mængder og udgiftsbeløb, der er fastsat i aftalen om landbrug, som blev indg(cid:134)et i forbindelse med de multila- terale handelsforhandlinger under Uruguay-runden; i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1685/95 er det fastsat, p(cid:134) hvilke betingelser Kommissionen kan træffe særforan- staltninger for at hindre en overskridelse af den mængde eller det budget, der er fastsat i aftalen; ifølge de oplysninger om eksportlicensansøgninger, Kommissionen r(cid:134)der over pr. 25. marts 1998, er der fare for en overskridelse af de mængder, der stadig er til r(cid:134)- dighed indtil den 30. april 1998, og som er omhandlet i artikel 1a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1685/95, hvis der ikke indføres restriktioner for udstedelsen af eksportli- censer med forudfastsættelse af restitutionen; der bør derfor anvendes en fast procentsats for antagelse af de ansøgninger, der indgives mellem den 18. marts og den 24. marts 1998, og udstedelsen af licenser og indgivelsen af ansøgninger bør indtil den 30. april suspenderes 1998 (cid:190) UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. De eksportlicenser med forudfastsættelse af restituti- onen for vin, der indgives ansøgning om mellem den 18. marts og den 24. marts 1998 i henhold til forordning (EF) nr. 1685/95, udstedes for 99,3 % af de mængder, der er ansøgt om. 2. Udstedelsen af de eksportlicenser, der indgives ansøgning om fra den 25. marts 1998, og indgivelsen fra den 27. marts 1998 af ansøgninger om eksportlicenser suspenderes for vin indtil den 30. april 1998. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 27. marts 1998. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart medlemsstat. i hver Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 1998. P(cid:134) Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 161 af 12. 7. 1995, s. 2. (2) EFT L 186 af 16. 7. 1997, s. 9. (3) EFT L 84 af 27. 3. 1987, s. 1. (4) EFT L 292 af 25. 10. 1997, s. 1 |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1773 af 26. november 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 429/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst) | 2020-11-26 | [
"animal nutrition",
"food additive",
"food inspection",
"food standard",
"research method"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/fcfa1d58-3087-11eb-b27b-01aa75ed71a1 | dan | [
"fmx4",
"pdfa2a",
"xhtml"
] | L_2020398DA. 01001901. xml 27. 11. 2020 DA Den Europæiske Unions Tidende L 398/19 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1773 af 26. november 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 429/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 4, efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og vurdering af sådanne ansøgninger. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 (3) har til formål at øge åbenheden og bæredygtigheden af EU's risikovurdering i fødevarekæden. Med henblik herpå ændrer den Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4) og forordning (EF) nr. 1831/2003 med henblik på at styrke åbenheden i procedurerne for godkendelse af fodertilsætningsstoffer. (3) For at tage hensyn til sektorspecifikke forhold ændrer forordning (EU) 2019/1381 bestemmelserne om åbenhed og fortrolighed i forordning (EF) nr. 1831/2003. (4) For så vidt angår godkendelse af fodertilsætningsstoffer har de ændringer, der er foretaget i forordning (EF) nr. 178/2002 ved forordning (EU) 2019/1381, også en direkte indvirkning på de krav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 429/2008, for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgningsdossierer, hvilket kræver en tilpasning af disse krav af hensyn til konsekvens og retssikkerhed. Forordning (EF) nr. 429/2008 bør ændres for at fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser vedrørende udarbejdelse og indgivelse af ansøgningsdossierer. (5) Navnlig bør bestemmelserne i forordning (EF) nr. 429/2008 tilpasses for så vidt angår anmodninger om fortrolig behandling, formatet for oplysninger og data til støtte for ansøgninger, som bør være elektroniske og skal være i overensstemmelse med standardiserede dataformater, begrebet resumé af dossieret på grund af det åbenhedsprincip, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1381, og henvisningen til undersøgelser, der underrettes om i overensstemmelse med artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002. (6) Nærværende forordning bør anvendes fra den 27. marts 2021 og gælde for ansøgninger og dossierer, der indsendes fra denne dato, og som er anvendelsesdatoen for forordning (EU) 2019/1381. (7) Forordning (EF) nr. 429/2008 bør derfor ændres. (8) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændringer af forordning (EF) nr. 429/2008 I forordning (EF) nr. 429/2008 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 2, stk. 2, affattes således: »2. Forud for vedtagelsen af standardiserede dataformater, jf. artikel 39f i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (*1), indgives ansøgningen og dossieret via det elektroniske indsendelsessystem, som Kommissionen stiller til rådighed, i et elektronisk format, der giver mulighed for at downloade, udskrive og søge i dokumenter. Efter vedtagelsen af de standardiserede dataformater, jf. artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002, indgives ansøgningen og dossieret via det elektroniske indsendelsessystem, som Kommissionen stiller til rådighed, i overensstemmelse med disse standardiserede dataformater. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1. 2. 2002, s. 1). «" 2) Bilag I og II ændres som anført i bilaget til denne forordning. Artikel 2 Ikrafttræden og anvendelse Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 27. marts 2021 og gælder for ansøgninger og dossierer, der indgives fra denne dato. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2020. På Kommissionens vegne Ursula VON DER LEYEN Formand (1) EUT L 268 af 18. 10. 2003, s. 29. (2) Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 af 25. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 133 af 22. 5. 2008, s. 1). (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF (EUT L 231 af 6. 9. 2019, s. 1). (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1. 2. 2002, s. 1). BILAG I bilag I og II til forordning (EF) nr. 429/2008 foretages følgende ændringer: 1) Bilag I, punkt 1. 5, affattes således: »1. 5. Bilag ☐ Et fuldstændigt dossier ☐ Et resumé af dossieret, jf. artikel 7, stk. 3, litra h), i forordning (EF) nr. 1831/2003 ☐ Et videnskabeligt resumé af dossieret ☐ Alle oplysninger om underretning om undersøgelserne, jf. artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002 ☐ En anmodning om fortrolighed, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1831/2003 ☐ En kopi af de administrative oplysninger om ansøgeren/ansøgerne ☐ Tre prøver af fodertilsætningsstoffet til EF-referencelaboratoriet, jf. artikel 7, stk. 3, litra f), i forordning (EF) nr. 1831/2003 ☐ Til EF-referencelaboratoriet: et sikkerhedsdatablad ☐ Til EF-referencelaboratoriet: et identifikations- og analysecertifikat ☐ Dokumentation for, at gebyret til EF-referencelaboratoriet er betalt (artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (*1)). (*1) Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 59 af 5. 3. 2005, s. 8). «" 2) I bilag II foretages følgende ændringer: a) Under »Generelle betragtninger« affattes næstsidste afsnit før overskriften »Sikkerhedsvurdering« således: »Hvert enkelt dossier skal indeholde et resumé og et videnskabeligt resumé, der gør det muligt at identificere og karakterisere det pågældende tilsætningsstof. « b) Afsnit I, punkt 1. 1, overskriften, affattes således: »1. 1. Resumé, jf. artikel 7, stk. 3, litra h), i forordning (EF) nr. 1831/2003«. c) Punkt 1. 1. 1, litra d), affattes således: »d) undersøgelser af tilsætningsstoffets sikkerhed og effektivitet sammen med alle oplysninger om underretning om undersøgelserne, jf. artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002«. (*1) Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 59 af 5. 3. 2005, s. 8). «« |
2004/136/EF: Kommissionens beslutning af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2004) 194) | 2004-02-04 | [
"EAGGF Guarantee Section",
"EU Member State",
"EU financing",
"operational expenditure"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/eaf28fae-186b-4f02-9884-9526bdc8bc53 | dan | [
"html",
"pdf",
"print"
] | 12. 2. 2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 40/31 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (Kun den danske, den engelske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den nederlandske, den spanske, den svenske og den tyske udgave er autentiske) (meddelt under nummer K(2004) 194) (2004/136/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 5, stk. 2, litra c), under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2), særlig artikel 7, stk. 4, efter høring af EUGFL-komitéen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 5 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 8, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regn- skabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (3), skal Kommissionen foretage de nødvendige undersøgelser, meddele medlemsstaterne resultaterne af sine undersø- gelser, tage hensyn til de af medlemsstaterne fremsatte indkalde til bilaterale drøftelser med bemærkninger, (1) EFT L 94 af 28. 4. 1970, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT L 125 af 8. 6. 1995, s. 1). (2) EFT L 160 af 26. 6. 1999, s. 103. (3) EFT L 158 af 8. 7. 1995, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2025/2001 (EFT L 274 af 17. 10. 2001, s. 3). henblik på at nå til enighed med de pågældende medlemsstater og officielt meddele disse sine konklusi- oner under henvisning til Kommissionens beslutning 94/ 442/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligspro- cedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (4). Medlemsstaterne har haft mulighed for at anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Denne mulighed er i visse tilfælde blevet udnyttet, og som afslutning herpå er der blevet udarbejdet en rapport, som Kommissionen har gennemgået. Ifølge artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 729/70 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1258/1999 er det kun muligt at finansiere restitutioner ved udførsel til tredje- lande og interventioner til regulering af landbrugsmarke- derne, som henholdsvis ydes og foretages efter Fællesska- bets regler inden for rammerne af den fælles markeds- ordning for landbruget. Som et resultat af de gennemførte undersøgelser, de bila- terale drøftelser og forligsprocedurerne er det blevet klart, at en del af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder disse betingelser og derfor ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen. Det bør angives, hvilke beløb der ikke godkendes til at blive finansieret af EUGFL, Garantisektionen; der må ikke være tale om udgifter, som er afholdt mere end to år før Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om undersøgelsesresultaterne. (2) (3) (4) (5) (4) EFT L 182 af 16. 7. 1994, s. 45. Senest ændret ved beslutning 2001/ 535/EF (EFT L 193 af 17. 7. 2001, s. 25). L 40/32 DA Den Europæiske Unions Tidende 12. 2. 2004 (6) (7) For de i denne beslutning omhandlede tilfælde har Kommissionen i form af en sammenfattende rapport givet medlemsstaterne meddelelse om, hvilke beløb der må afvises som følge af deres manglende overensstem- melse med EF-forskrifterne. Nærværende beslutning er uden betydning for de finan- sielle konklusioner, som Kommissionen eventuelt drager af Domstolens domme i sager, som endnu ikke var afgjort den 30. oktober 2003, og som vedrører områder, der berøres af denne beslutning — VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 2 Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Repu- blik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Finland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Artikel 1 Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2004. De i bilaget nævnte udgifter, som er afholdt af medlemssta- ternes godkendte betalingsorganer, og som er anmeldt til EUGFL, Garantisektionen, udelukkes fra EF-finansiering på grund af manglende overensstemmelse med EF-forskrifterne. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen BILAG Korrektioner i alt. 1 2 2 2 0 0 4 Sektor Medlemsstat Budgetkonto Grund National valuta Afviste udgifter Allerede fore- tagne fradrag Finansielle følger af denne beslut- ning Regnskabsår D A Markafgrøder BE 1040-1062 Fast korrektion på 2 % for mangler ved støttekontrollerne EUR 9 322 809,00 9 322 809,00 2000-2002 Vin og tobak Markafgrøder BE i alt DE DE DE i alt 164 Korrektion for manglende overholdelse af reglerne for endelig nedlæggelse af vinarealer EUR 118 262,17 118 262,17 2001-2002 1040- 1062,1310 Fast korrektion på 5 % for mangler ved kontrollen på stedet EUR 7 378 659,00 7 378 659,00 2000-2002 9 322 809,00 0,00 9 322 809,00 7 496 921,17 0,00 7 496 921,17 Dyrepræmier DK 2540, 2320 Faste korrektioner på 2 % for mangler ved kontrol på stedet DKK 46 131,00 46 131,00 2000-2001 Frugt og grøntsager Frugt og grøntsager Olivenolie Finansrevision DK i alt ES ES ES ES ES i alt 46 131,00 0,00 46 131,00 1511 1515 Korrektion for ulovlig tildeling af supplerende kvoter + kor- rektion 10 % for mangler ved kvalitetskontrol af færdigvarer EUR 8 704 853,00 8 704 853,00 1999-2002 Korrektion for manglende overholdelse af leveringstidspla- nen + mangler ved risikoanalysen og kontrollen (2 % og 5 %) EUR 2 968 762,07 2 968 762,07 1998-2001 1211, 1220 EU-Domstolens delvise annullering af beslutning 97/608/EF af 30. 7. 1997 EUR – 444 180,44 – 444 180,44 1993 2120, 2125 Ændring af det korrigerede beløb i beslutning 2003/364/EF af 15. 5. 2003 EUR – 13 305,64 – 13 305,64 2002 11 216 128,99 0,00 11 216 128,99 Markafgrøder FI 1040-1060 Fast korrektion på 5 % for mangler ved hovedkontrollerne EUR 4 084 623,00 4 084 623,00 2000-2002 FI i alt 4 084 623,00 0,00 4 084 623,00 D e n E u r o p æ i s k e U n o n s i i T d e n d e L 4 0 / 3 3 Sektor Medlemsstat Budgetkonto Grund National valuta Afviste udgifter Allerede fore- tagne fradrag Finansielle følger af denne beslut- ning Regnskabsår Frugt og grøntsager Dyrepræmier Frugt og grøntsager Mælk og mejeripro- dukter Frugt og grøntsager Offentl. opl. Offentl. opl. Privat opl. Udvikl. af landdist. Finansrevision FR FR FR i alt GR GR GR i alt IT IT IT IT IT IT i alt UK UK i alt 1511 Korrektion for ulovlig tildeling af supplerende kvoter (støtte til forarbejdning af tomater) EUR 215 061,00 215 061,00 2001 2120-2128 Faste korrektioner på 2 % og 5 % for mangler ved hoved- og støttekontrollerne EUR 90 911 142,65 90 911 142,65 2001-2002 1502 2071 1515 1013 Fast korrektion på 2 % for mangler ved kontrolsystemet EU-Domstolens delvise annullering af beslutning 2001/137/ EF af 5. 2. 2001 Korrektion på 0,33 % for ukorrekt pålæggelse af sanktioner for godtgørelser for forarbejdning af citrusfrugter Ændring af det korrigerede beløb i beslutning 2002/881/EF af 5. 11. 2002 1621-1624 Fast korrektion på 10 % for manglende overholdelse af artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3105/88 og (EF) nr. 2148/ 96: alkohol 2050 Korrektion for manglende overholdelse af artikel 8 i forord- ning (EF) nr. 1255/1999: ost 4051, 4072 Faste korrektioner på 2 % og 5 % for mangler ved forvalt- nings- og kontrolsystemerne 91 126 203,65 0,00 91 126 203,65 110 084,53 – 142 099,50 110 084,53 1999-2001 – 142 099,50 1996 – 32 014,97 0,00 – 32 014,97 328 716,42 328 716,42 1999-2000 – 6 986,94 – 6 986,94 1998 EUR EUR EUR EUR EUR 6 551 550,45 6 551 550,45 2000-2001 EUR 12 925 851,12 12 925 851,12 1999-2001 EUR 226 559,00 226 559,00 2001-2002 20 025 690,05 0,00 20 025 690,05 3700 Korrektion af et allerede refunderet beløb: uregelmæssighed — beslutning 2003/481/EF af 27. 6. 2003 GBP – 50 563,38 – 50 563,38 1995 – 50 563,38 0,00 – 50 563,38 L 4 0 / 3 4 D A D e n E u r o p æ i s k e U n o n s i i T d e n d e. 1 2 2 2 0 0 4 |
Resolution från Europeiska regionkommittén om rättsstaten i EU ur ett lokalt och regionalt perspektiv | 2017-03-22 | [
"EU Member State",
"democracy",
"fundamental rights",
"human rights",
"regional and local authorities",
"rule of law"
] | http://publications.europa.eu/resource/cellar/d5952187-831d-11e7-b5c6-01aa75ed71a1 | swe | [
"fmx4",
"pdfa1a",
"xhtml"
] | C_2017272SV. 01000801. xml 17. 8. 2017 SV Europeiska unionens officiella tidning C 272/8 Resolution från Europeiska regionkommittén om rättsstaten i EU ur ett lokalt och regionalt perspektiv (2017/C 272/02) EUROPEISKA REGIONKOMMITTÉNS STÅNDPUNKT — med beaktande av meddelandet från kommissionen av den 11 mars 2014 med titeln ”En ny EU-ram för att stärka rättsstatsprincipen” (COM(2014) 158) och slutsatserna från Europeiska unionens råd och medlemsstaterna, församlade i rådet, av den 16 december 2014 om att garantera respekt för rättsstatsprincipen, — med beaktande av sitt yttrande av den 12 februari 2015 om ”Lokala och regionala myndigheter och värnandet av rättsstatsprincipen och de grundläggande rättigheterna i EU på flera nivåer”, — med beaktande av Europaparlamentets resolution av den 25 oktober 2016 med rekommendationer till kommissionen om inrättande av en EU-mekanism för demokrati, rättsstatlighet och grundläggande rättigheter, — med beaktande av artiklarna 4. 3 och 5 i EU-fördraget om tillämpningen av subsidiaritetsprincipen. 1. Europeiska regionkommittén är oroad över att ett antal utvecklingstendenser under de senaste åren inom EU och globalt äventyrar rättsstatsprincipen, som är en av demokratins grundpelare. 2. Europeiska unionen bygger på en gemensam uppsättning av grundläggande värden, som omfattar respekten för demokrati och rättsstatsprincipen, i enlighet med artikel 2 i fördraget om Europeiska unionen (EU-fördraget), EU-stadgan om de grundläggande rättigheterna och Europakonventionen om de mänskliga rättigheterna. 3. ReK förväntar sig att medlemsstaterna ska fullgöra sin skyldighet att respektera dessa värden, eftersom de utgör grunden för det ömsesidiga förtroendet mellan medlemsstaterna, mellan medlemsstaterna och EU-institutionerna och i synnerhet mellan medborgarna och alla myndighetsnivåer. 4. Europeiska kommissionen, Europeiska rådet, Europeiska unionens domstol, Europeiska domstolen för de mänskliga rättigheterna samt Europarådet har vid olika tillfällen bekräftat att rättsstatsprincipen förutsätter att åtminstone följande principer respekteras: laglighet, öppenhet, ansvarsskyldighet, maktdelning, en demokratisk och pluralistisk process för antagande av lagar, rättssäkerhet, förbud mot godtyckliga handlingar av de verkställande organen, oberoende och opartiska domstolar, effektiv rättslig prövning, respekt för de grundläggande rättigheterna, likhet inför lagen, yttrandefrihet och mötesfrihet. 5. ReK påpekar dock att de befintliga instrumenten inte har räckt till för att trygga en fullständig tillämpning och efterlevnad av dessa principer. 6. Vi understryker därför att allmänhetens erfarenheter av rättsstatsprincipen på lokal och regional nivå är lika viktiga som deras erfarenheter av den på nationell och europeisk nivå. 7. Det finns nästan hundra tusen lokala och regionala myndigheter inom EU, och de bär ett betydande ansvar för att genomföra de grundläggande rättigheterna och friheterna i sina kontakter med människor i all deras mångfald. 8. Det är viktigare än någonsin att EU förser sig med en effektiv mekanism för rättsstatsprincipen: Mot bakgrund av förändringar i Europas säkerhetsläge och en medlemsstats utträde måste EU bli mer sammanhållet, med utgångspunkt i insikten om att den europeiska solidariteten inte är enkelriktad. Alla EU-medlemsstater och alla myndighetsnivåer bör fullgöra sina ömsesidiga skyldigheter och försvara det europeiska projektet som en värdebaserad enhet mot en växande EU-omfattande rörelse som ifrågasätter Europas grundläggande värden. 9. En förutsättning för att upprätthålla rättsstatsprincipen och de grundläggande rättigheterna är att aktiva, oberoende och pluralistiska civilsamhällesorganisationer och icke-statliga organisationer deltar i de demokratiska processerna och i övervakningen av att kontrollerna och motvikterna för de statliga institutionerna och befogenheterna fungerar väl. 10. Samtidigt som rekommendationerna om rättsstatsprincipen på grundval av ramen från 2014 fortfarande gäller, har ramen hittills inte lett till några konkreta resultat. Det är särskilt beklagligt att man inom ramen för rättsstatsprincipen ger vägledning för ”konstruktiv dialog” mellan kommissionen och den berörda medlemsstaten, men inte på ett så tidigt stadium som möjligt involverar de olika myndighetsnivåerna, inklusive de lokala och regionala nivåerna, samt det civila samhället. Detta är desto mer beklagligt eftersom EU-institutionerna och medlemsstaterna alltid bör klargöra att medan ett förfarande pågår beträffande regeringen i en viss medlemsstat har de inte för avsikt att isolera landet och är fortfarande redo att föra diskussioner med samhället i denna stat. 11. Vi ställer oss därför bakom Europaparlamentets resolution av den 25 oktober 2016 med rekommendationer till kommissionen om inrättande av en EU-mekanism för demokrati, rättsstatlighet och grundläggande rättigheter, som skulle omfatta de befintliga instrumenten, och anser att denna mekanism bör tillämpas på alla myndighetsnivåer. 12. En sådan mekanism bör vara objektiv, bygga på bevis och fakta, en rättvis bedömning och principen om likabehandling av alla medlemsstater samt vara förenlig med principerna om subsidiaritet och proportionalitet. 13. Kommittén förväntar sig att mekanismen dels till fullo ska involvera de lokala myndigheterna i dialogen mellan kommissionen och medlemsstaterna, dels ska ge dem möjlighet att vända sig direkt till kommissionen om de konstaterar att rättsstatsprincipen hotas. 14. Kommittén påpekar att de förpliktelser som enligt Köpenhamnskriterierna åligger kandidatländerna fortsätter att gälla för medlemsstaterna efter anslutningen till EU genom artikel 2 i EU-fördraget och att alla myndighetsnivåer i alla medlemsstater på grundval av detta bör granskas i enlighet med mekanismen för att kontrollera att de fortsätter att efterleva EU:s grundläggande värden respekt för grundläggande rättigheter, demokratiska institutioner och rättsstaten. 15. Organiserad brottlighet och korruption undergräver demokratin och rättsstatsprincipen och leder till betydande ekonomiska, sociala och politiska snedvridningar. Den nya mekanismen bör medföra bättre genomförande och efterlevnad av internationella standarder och EU-standarder genom att ta itu med brister och hinder som försvårar kampen mot organiserad brottslighet och korruption på alla myndighetsnivåer. Ett starkt engagemang från de lokala, regionala och nationella myndigheternas sida är avgörande för att uppmuntra till konkreta åtgärder för att bekämpa korruption och göra insatserna mot korruption hållbara och oåterkalleliga. Korruptionslagstiftningen måste gälla lika för alla och tillämpas på alla nivåer för att trygga medborgarnas, det civila samhällets och de offentliga myndigheternas förtroende för EU-medlemsstaternas rättssystem. 16. ReK uttrycker oro för att rekommendationerna om rättsstatsprincipen skulle kunna uppmuntra till uppmaningar att införa politisk villkorlighet. Kommittén motsätter sig starkt tanken på att lokala och regionala myndigheter skulle kunna hållas som gisslan pga. den politik som de nationella regeringarna för och som skulle kunna leda till att EU-medel till kommuner och regioner dras in. ReK stöder dock bestämmelserna i partnerskapsavtalen om att medel ska dras in om de lokala och regionala myndigheterna bryter mot rättsstatsprincipen. 17. De inskränkningar av pressfriheten och pluralismen och den manipulering av uppgifter som har underlättats av utvecklingen av modern teknik och sociala medier inverkar negativt på utövandet av demokratin på alla myndighetsnivåer. Den pågående översynen av direktivet om audiovisuella medietjänster är därför mycket viktig. ReK betonar att denna bör leda till — att de nationella regleringsmyndigheternas oberoende av offentliga myndigheter, den audiovisuella branschens aktörer och politiska partier blir en hörnsten för den europeiska audiovisuella medieregleringen som varje medlemsstat måste värna om till varje pris, och detta är den viktigaste garantin för mångsidig information och en pluralistisk mediemarknad på europeisk, nationell, regional och lokal nivå, — att det skapas insyn i ägandeförhållandena inom medierna, — att plattformsleverantörernas roll fastställs i både direktivet om audiovisuella medietjänster och direktivet om e-handel, — att det fastställs allmänna riktlinjer och rekommendationer så att leverantörer av sociala medienätverk och andra offentliga plattformar kan begränsa spridningen av otillförlitliga och felaktiga uppgifter från okontrollerade källor, eller ”falska nyheter” och ”alternativa fakta”, eftersom dessa utgör ett hot mot den demokratiska processen, särskilt inför val. 18. Kommittén ger sin ordförande i uppdrag att översända denna resolution till kommissionen, Europaparlamentet, rådet, Europeiska rådets ordförande, det maltesiska rådsordförandeskapet samt Europarådets kongress för lokala och regionala myndigheter. Bryssel den 24 mars 2017. Markku MARKKULA Europeiska regionkommitténs ordförande |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.